Evalueringsrapport for midlertidige efterskoler i Grønland - Inerisaavik

inerisaavik.gl

Evalueringsrapport for midlertidige efterskoler i Grønland - Inerisaavik

Side

Evalueringsrapport

for midlertidige efterskoler i Grønland

“Jeg skulle have været på efterskole for længe siden.”

“Jeg har været vant til at være i min lille verden og så åbner

den sig, når man kommer på efterskole.”

“Jeg kan stå op hverdag kl. 7.00, jeg føler mig frisk hverdag

og har lyst til at arbejde.”


Evalueringsrapport for midlertidige efterskoler i Grønland

Rapporten er trykt i 00 eksemplarer

Marts 009

Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIN) og Horsfeldt & Partners ApS

Side


INDHolDSFoRtegNelSe

Baggrund og indledning 4

Baggrund for de midlertidige efterskoler 4

evalueringens formål 4

Fokusgruppeinterview som metode 5

evaluator 5

Rapporten vægter lærernes og elevernes egne udsagn 5

Indhold – evalueringsudsagn fra elever og lærere 7

evaluering af elevhold på Kujataani efterskolia 7

evaluering med lærerne på Kujataani efterskolia 9

evaluering med forstanderparret på Kujataani efterskolia 9

evaluering af elevhold på Maniisuup efterskolia

evaluering med lærerne på Maniisuup efterskolia 40

evaluering af elevhold på efterskolen i Sisimiut 47

evaluering med lærerne på efterskolen i Sisimiut 54

evaluering af elevhold på efterskolen i Kangerlussuaq 6

evaluering af elevhold på efterskolen i Kangerlussuaq 69

Konklusion på udsagn fra elever 79

Konklusion på elevernes vurdering af deres personlige udvikling 79

Konklusion på elevernes vurdering af deres faglige udvikling 79

Konklusion på elevernes vurdering af deres sociale udvikling 80

Konklusion på elevernes vurdering af deres uddannelsesmæssige afklaring 8

Konklusion på elevernes vurdering af undervisning og undervisere 8

Konklusion på elevernes vurdering af de fysiske rammer 8

Konklusion på udsagn fra lærere 84

Konklusion på lærerne vurdering af elevernes personlige udvikling 84

Konklusion på lærerne vurdering af elevernes faglige udvikling og forandring 85

Konklusion på lærernes vurdering af elevernes sociale udvikling og forandring 87

Konklusion på lærerne vurdering af elevernes uddannelsesmæssige afklaring 88

Afslutning 90

Pejlinger og perspektiver 90

Side


BAggRUND og INDleDNINg

Baggrund for de midlertidige

efterskoler

Evalueringens formål

Side 4

landsstyret har for skoleåret 008 /09 valgt at oprette 4 midlertidige, årige efterskoler

i Qaqortoq, Maniitsoq, Kangerlussuaq og Sisimiut med henholdsvis 80, 40,

80 og 54 årselever. Der er tale om en forsøgsordning med hjemmel i lovgivningen

for højskolerne.

Sulisartut Højskoliat og Knud Rasmussenip Højskolia står, efter aftale med Hjemmestyret,

som operatører for forsøgene.

Skolerne blev oprettet af flere grunde:

• Bygninger for den blivende efterskole i Qasigiannguit, Villads Villadsens

efterskole kunne ikke nå at blive færdige til skoleåret 008 / 09. Her var der

brug for 80 efterskolepladser i forbindelse med den dobbelte folkeskoleår

gang, hvor både . og 0. årgang afsluttede folkeskolen. Sulisartut

Højskoliat valgte at træde hjælpende til og tilbød at være midlertidige

efterskole for ét skoleår.

• I marts 008 søgte et overraskende stort antal elever på over 00 de 80 elev

pladser på de midlertidige efterskole på Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq. For at

imødekomme de elever, der i første omgang havde fået afslag, besluttede

landsstyret at oprette yderligere efterskoler for skoleåret 008 / 09.

• landsstyret betragter de 4 de midlertidige efterskoler som udviklingsprojek-

ter, der skal bidrage med vigtig viden om unges udvikling af personlige,

sociale og faglige kompetencer i overgangen mellem folkeskole og ungdoms-

uddannelserne i en ny, grønlandsk efterskoleramme.

For at synliggøre denne viden om de unges kompetenceudvikling beslutter

Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke ((KIIIN) at gennemføre

en ekstern evaluering af de 4 efterskoler. evalueringen skal have en kvalitativt sigt

og give elever og lærere mulighed for at forholde sig til et antal centrale udvalgte

temaer.

Eleverne skal forholde sig til nedenstående 6 temaer, mens lærerne skal give

sin mening til kende for temaerne 1 – 4.:

. Personlig udvikling

. Faglig udvikling

. Social udvikling

4. Uddannelsesmæssig afklaring

5. Undervisningen og underviserne

6. De fysiske rammer

evalueringen gennemføres ultimo 008, hvor skoleåret er små 4 måneder gammel.

evalueringenbør derfor betragtes som en midtvejs- eller delevaluering.

Evalueringen vil gennem en række båndede interviews forsøge at finde svar på,

hvor efterskolerne i særlig grad er gode? Hvor skaber de værdi og mening i efterskolehverdagen?

Dækker de et reelt uddannelsesbehov? oplever de danske og

grønlandske undervisere det samme eller ser de noget forskelligt? er der områder,

der bør afvikles eller udvikles?


BAggRUND og INDleDNINg

Fokusgruppeinterview

som metode

Evaluator

Rapporten vægter

lærernes og elevernes

egne udsagn

Side 5

Fokusgruppeinterviewet er valgt som metode, idet evalueringen ønsker at tilvejebringe

en række kvalitative udsagn fra efterskoleeleverne og deres lærere. et

fokusgruppeinterview er derfor en velegnet interviewform, når mindre grupper

drøfte et bestemt emne.

Diskussionen ledes af en moderater eller mødeleder, der skal forsøge at sikre at

alle vigtige aspekter i emnet bliver diskuteret. Det er desuden vigtigt at ingen af

deltagerne bliver styrende, men at diskussionen forløber på naturlig måde.

Deltagerne i et fokusgruppeinterview kan inspirere hinanden til at se nye vinkler på

et emne og være kritiske og konstruktive over for emnet, der diskuteres. Metoden

kan således på forholdsvis kort tid nå frem til en række forskellige synspunkter på

et emne, og skabes en god dynamik i gruppen, kan diskussionen nå et højt kreativt

niveau.

Ulemperne er, at meget følelsesladede eller tabubelagte temaer ikke umiddelbart

kommer til deres ret, fordi deltagerne måske ikke bryder sig om at fremlægge personlige

emner for en gruppe. Fordelene er, at den ene deltagers udsagn bliver de

øvriges input, og der skabes en videnspiral, der når længere, end hvad der givetvis

havde været muligt ved individuelle interviews.

Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke ((KIIIN) har bedt

rådgivnings- og rekrutteringsfirmaet Horsfeldt & Partners ApS ved Flemming

Horsfeldt stå for evalueringen og udarbejdelsen af evalueringsrapporten. Firmaet

(www.horsfeldt-partners.dk) har tidligere samarbejdet med KIIIN i forbindelse med

rekruttering af forstandere og lærere til de midlertidige efterskoler i Maniitsoq,

Sisimiut og Kangerlussuaq.

evalueringsrapporten giver omkring en tredjedel af efterskoleeleverne muligheden

for at komme til orde. Der blev gennemført fokusgruppeinterviews med elevhold

á ca 5 elever for hver af de 4 efterskole, der samlet gav svar fra i alt 6 elever.

I forhold til en samlet elevgruppe på godt 00, betød det, at ca. 0 % af efterskoleeleverne

blev interviewet.

Skolen udvalgte selv de elever, der kunne præsentere og repræsentere forskellige

holdninger og synspunkter, styrker og svagheder, positive og kritiske indstillinger.

eleverne kendte evalueringstemaerne og spørgsmålene på forhånd, så de havde

mulighed for at forberede deres svar.

elev-evalueringen foregik både på dansk og grønlandsk, således at alle elever,

der havde lyst og brug for det, kunne udtrykke sig på grønlandsk og få alle

spørgsmålene stillet på grønlandsk.

evalueringen inddrog lærerne og ledelsen på de 4 skoler, hvor samtlige ansatte

med pædagogisk ansvar havde mulighed for at deltage i interviewene. oprindeligt

skulle elever, lærere og ledelse interviewes hver for sig. Det lykkedes i Qaqortoq,

men af tidsmæssige og praktiske årsager var det nødvendigt på de sidste efterskoler

at samle lærere og ledelse i samme interview.


BAggRUND og INDleDNINg

Side 6

evalueringsprocessen begyndte ved udarbejdelsen af evalueringsdesignet med

fastlæggelse af evalueringstemaerne. Det foregik i et samarbejdet med KIIIN. Ude

på skolerne blev eleverne og de ansatte forberedt på evalueringsbesøgene og dets

formål.

Under fokusgruppeinterviewene blev alle samtalerne med eleverne og de ansatte

båndet. Siden blev hele materialet renskrevet (transskriberet) til ca. 60 siders råmateriale,

således at alle udsagnene kunne kategoriseres i de respektive evalueringstemaer

og med diverse undertemaer.

evalueringsrapporten har vægtet at bringe så mange af de interviewedes egne

ordrette udsagn og fortællinger som mulig. Det betyder blandt andet, at den enkelte

læser af rapporten selv kan vurdere, hvorvidt de mange delkonklusioner, der

indleder hvert hovedafsnit, og den de afsluttende konklusioner for henholdsvis

lærere og elever, rent faktisk holder vand.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Delkonklusion på

personlig udvikling og

forandring

Side 7

Personlig udvikling og forandring

eleverne er meget opmærksomme på, at de i løbet af den korte tid på efterskolen

har udvikling sig personligt. De oplever, at deres adfærd er ændret i en positiv

retning. Det drejer sig både om praktiske gøremål i hverdagen, som at stå op om

morgenen, gøre sit værelse rent og være klar til dagens opgaver.

eleverne ser positivt på de strammere normer og regler, der er på efterskolen.

I sammenhæng med den tætte voksenkontakt er der et ønske om at vise sig fra

den gode side. Det skaber ansvarlighed, udtrykker en elev. Det er værdien som

efterskoleverdenen kalder for et forpligtende fællesskab med faste regler, nærhed

og hjerterum.

efterskolen er en anden ramme end eleverne har været vant til i folkeskolen. Det

registrerer eleverne. et væsentligt vilkår på efterskolen er, at forældrene er på

distance. Det betyder, at eleverne må stå på egne ben og klare store og små dagligdags

gøremål alene eller i samarbejde med kammeraterne eller lærerne. At administrere

sine lommepenge fremhæves også som en positiv gevinst.

Personlig udvikling og forandring

jeg kan stå op hverdag kl. 7.00, jeg føler mig frisk hverdag og har lyst til at arbejde,

så jeg kan godt sige, at jeg har forandret mig personligt.

jeg har nu det reneste værelse, jeg nogensinde har haft. jeg er blevet mere aktiv,

tror jeg. jeg er ikke så doven mere.

jeg læser også en bog, der hedder Move on om at forandre sig personligt og om

mønsterbrydere.

Jeg er blevet mere åben overfor andre og har fået flere venner.

jeg har ikke forandret mig så meget her.

jeg er ikke så genert, som jeg har været. Vi er bare mere sammen her end i

folkeskolen. Hele døgnet rundt.

jeg har udviklet min personlighed til de andre, fordi jeg er blevet mere venlig og

åbne til de andre.

jeg har fået nye venner på efterskolen, som jeg ikke kendte før.

Vi er blevet bedre til ikke bare vente på, at der sker noget, men selv at sætte noget

i gang.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Strammere regler og normer og forpligtende fællesskab

Side 8

Vi bliver bedre til at forbedre os her, da der er nogle fast normer her, og det er

der ikke på folkeskolen. I folkeskolen kommer vi lidt for sent og hva’så…!

De mangler en (forstanderen nævnes) i folkeskolen! Der er strengere regler her

end på folkeskolen.

efterskolen er anderledes end folkeskolen, da vi er tættere på hinanden her i grupper

og socialt. Her vil jeg gerne vise, hvor godt jeg er blevet opdraget og vise respekt

for andre.

Vi er sammen med lærerne hele døgnet og har en nær kontakt og er meget tættere

her end i folkeskolen og det giver en ansvarlighed. Kostskolelivet gør en forskel.

Nye vilkår giver mulighed for at lære sig nye kompetencer

Der er så meget, vi skal lave selv. Vi skal vaske vores eget tøj og gøre rent. Derhjemme

gør min far og mor rent. Det er godt, at vi har fået nye opgaver. Mine venner

lærer mig at vaske tøj. Vi lærer af hinanden.

jeg bor kun os min far, så jeg er vant til at hjælpe.

jeg eksperimenterer lidt. Det er der mange, der gør. livet er på efterskolen er

meget anderledes. Vi har ingen forældre her, der kan tage sig af os. Vi skal selv

tage os af os. Vi skal vaske op, alt muligt og ud til timerne.

jeg forbereder mig til at skulle væk fra mine forældre i fremtiden.

Der er unge, der fester, men ikke her på efterskolen. De skal selv have weekend for

at kunne feste. Så de fester ikke. Så jeg tror nok at de forandrer sig, når de er her.

jeg er blevet mere selvsikker og selvstændig og kan tage vare på mit eget værelse

og vaske mit eget tøj og blevet bedre til at spare nogle penge. Det skyldes, at jeg

er kommet væk fra min mor, at jeg bedre kan tage vare på mit selv, da min mor

gjorde det før.

jeg er blevet bedre til at organisere mine lommepenge.

Byboer oplever naturen og det aktive liv.

jeg er også bliver mere aktiv. jeg kommer fra Nuuk og her var jeg ikke særlig aktiv.

Nu har jeg prøvet at vandre og være i en hyttet i dage. jeg har friluftsliv. jeg har

fået nye oplevelser.

Kollegielivet i forhold til efterskolelivet

jeg har boet på kollegiet i Upernavik, så jeg har været vant til at vaske mit eget

tøj, men på kollegiet havde vi mere fritid. Når skolen sluttede, havde vi fri resten af

dagen, men her har jeg ikke så megen fritid, da der er flere aktiviteter på efterskolen

og for det meste opholder vi os på efterskolen. På kollegiet skulle vi være hjemme

kl. 0 .00 om natten.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Delkonklusion på faglig

udvikling og forandring

Side 9

Faglig udvikling og forandring

Der spores en tilfredshed i elevkommentarerne til de traditionelle fag, selvom

enkelte elever oplever en gentagelse af det faglige indhold fra folkeskolen. eleverne

noterer, at de er blevet mere flittige og aktivt opsøger lærerne. Det kan være

en udfordring for i sær de danske lærere at forstå eleverne og siden kunne differentiere

tilstrækkeligt, så den enkelte får passende faglige udfordringer.

linje- og tilvalgsfag fremhæves som noget positivt. Flere af disse fagområder giver

eleverne viden og forståelse for at føre et aktivt og sundt liv. linjefagene åbner

også nye muligheder for bygdeelever, der ikke tidligere har haft faciliteter til at

dyrke eksempelvis badminton og volleyball.

elever oplever i den faglige sammenhæng, at de må prøve sig af under nye vilkår.

Forældrene og de større søskende er ikke længere til stede til at hjælpe med lektierne.

Andre nævner, at de er begyndt at rettet sig op, er parate til at lære og er

motiveret af et ønske om, at vise de andre kammerater, at de faktisk godt kan. en

elev konstaterer: ”Jeg skulle have været på efterskole for længe siden”.

efterskolens værdier fremhæves som motiverende og grundlag for at skabe en

lyst til læring, som ikke i samme grad var til stede i folkeskolen. Der samles op på

faglige forhold, som der ikke var helt styr på fra folkeskolen.

Faglig udvikling og forandring

jeg har ikke forandret mig fagligt, for jeg er vant til at følge med.

Der er ikke sket så meget fagligt, men i matematik er det lidt for let.

jeg er blevet bedre til dansk og engelsk, for det er lidt sværere end i folkeskolen.

Det er meget sjovt at være på linjefag, friluftsliv er sjovt. Vi går en tur og prøver

mange ting.

Jeg er blevet bedre til matematik. Jeg er blevet mere flittig og spørgere læreren i

stedet for at sidde og stirre ud i luften. Jeg er blevet mere flittig, fordi det er sjovere

her at lære tingene, for vi har fået nogle bedre lærere end i folkeskolen. Det er, fordi

de kommer fra Danmark.

jeg har lært meget i skriftlig dansk og engelsk.

jeg har udviklet mig i dansk og engelsk.

Det nye er linjefagene, hvor vi roer i kajak, går en tur eller sætter telt op. Det er noget,

vi selv laver. Det er ret nyt for mig. Fagligt er det stort set det samme. Mængden

af lektier, den stiger.

I linjefaget billedkunst har jeg udviklet mig i at male. jeg er blevet bedre til at male.

Det er også godt at have fælles motion gange om ugen, hvor vi enten går en tur

eller går i hallen og i sommer løb vi også og spillede fodbold. Vi taber fedt af alt det

man spiser her og dovner lidt for meget, men der er også nogle, der er meget aktive

i sport. Det er godt at prøve nye sportsgrene, som håndbold, fodbold, badminton

og karate.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På KUjAtAANI eFteRSKolIA

linjefagene er godt, da man så får det som man interesserer sig for.

Side 0

I linjefaget idræt har jeg lært noget, jeg ikke kunne før. Volleyball og badminton. I

første omgang vidste jeg ikke, hvordan man skulle, men nu kan jeg. jeg kommer

fra en byg, hvor vi har forsøgt, men det er ikke rigtig blevet til noget.

Tydeligere og klare regler med konsekvens

efter jeg er begyndt på efterskole, er jeg begyndt at følge mere med i timerne, end

jeg gjorde på folkeskolen, forbi man på folkeskolen ikke har så strenge regler. jeg

hører mere efter her, da der ikke er noget forældre her, jeg er blevet en mere sød

pige end jeg var i folkeskolen. Hvis man ikke retter sig efter de regler, der er her på

skolen, kan man risikere at blive sendt hjem, så man følger reglerne.

Ændrede rammevilkår

jeg er begyndt at følge mere med og høre mere efter. jeg har lyst til at lære noget.

jeg har aldrig rigtigt lave noget i folkeskolen, fordi jeg sad alene og det gik ikke

så godt i folkeskolen. jeg var skuffet over, at jeg ikke lærte noget, så jeg vil gerne

stramme mig op. jeg skulle have været på efterskole for længe siden.

jeg følger mere med i timerne, og så er jeg bedre til at lave lektier, for der er ingen

forældre. Når jeg kom til efterskolen har jeg ingen forældre til at hjælpe med lektier,

så jeg prøver selv. Selvom det er svært, er det en god oplevelse. Forældrene

hjælper for meget derhjemme også storesøstrene.

I folkeskolen gad jeg ikke lave så meget, men efter jeg kom på efterskole, er jeg

begyndt at lære mere i matetematik, engelsk og dansk. jeg har ikke haft engelsk i

folkeskolen efter jeg begyndte i specialklasse. Nu har jeg sagt til mig selv, at jeg vil

vise, hvad jeg kan.

Man får mere lyst til at lære mere, efter vi er kommet på efterskole. I folkeskolen sov

jeg bare, men her tænker jeg, hvad de andre vil tænke om mig, så min motivation

har ændret sig. Vi motiverer også hinanden. Her på efterskolen er vi på lige fod med

de andre, da der er andre værdier end i folkeskolen. Personlige værdier.

jeg er vant til at arbejde selvstændigt, så her har jeg ikke forandret mig. jeg er begyndt

at lære det, jeg ikke før kunne, da jeg har fået andre lærere og min vilje til at

lære igen.

Frirum fra de mindre søskende

jeg har altid lavet lektier og fuldt med. jeg synes, at det er godt, at vi lærer noget

nyt hver dag. Nu skal jeg ikke hjælpe lillebror og lillesøster, så jeg er lidt på ferie

her på efterskolen. Det er faktisk dejligt at brødrene ikke kommer og spørger må

jeg spille et spil.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Delkonklusion på social

udvikling og forandring

Kritik af folkeskolens sprogundervisning

Side

jeg er begyndt at følge med i engelsk og dansktimerne, som jeg ikke fulgte så

meget med i i folkeskolen. Hvis man ikke er så godt til at udtale dansk i folkeskolen,

så begynder de at grine af en og hvisker og tisker af en. Man tager ikke hensyn til

en, der ikke er så god og så mister man selvtilliden. Her er man mere positive.

Social udvikling og forandring

Det kan være svært at have en hverdag, hvor man er mange sammen hele døgnet

rundt. Miljøskiftet giver den unge andre og måske flere muligheder end, der var i

den tidligere hjemkommune. Mødet mellem mange unge fra hele grønland er en

øjenåbner for flere unge.

Det giver en sproglig viden og forståelse for, hvor mangfoldig og stort grønland er

og samtidig at der er venskabelige og familiære bånd, der binder samfundet sammen.

Som en elev udtaler: ”Vi er et meget tæt samfund, da der er flere af mine

venners venner, der er mine venner.”

Efterskolelivet udfordrer den enkelte

jeg har bare været vant til at være sammen med min mor og min storebror, og efter

jeg kom på efterskole skulle være jeg være sammen med en masse og også være

værelseskammerat med en anden, så jeg har været meget stille og det var svært.

jeg har vænnet mig til det, det er lidt svært i starten. Nogen gange er det lidt svært

så mange unge sammen. jeg har brug for at være lidt alene. Nogen gange er det

for højt; de larmer for meget. Jeg tager det bare, som det kommer og affinder mig

med det.

Det er dejligt og nyt for mig være sammen med 79 andre.

jeg har været vant til at være i min lille verden og så åbner den sig, når man kommer

på efterskole.

Miljøskifte bringer nye og andre muligheder

Der hvor jeg kommer fra, der sker ikke så meget, som der sker her.

Vi bruger også byen, hvis vi har tid. Så shopper vi. Der er gode shopping muligheder

her. Vi spiller også nogle gange fodbold og håndbold sammen med de andre

i klubben.

jeg er med i Qaqortoqs Unges Råd, så jeg er meget tit der og holder møde. jeg er

også blevet tilbud af en mand, der gerne vil have mig i en lokalradio for unge, hvor

jeg tjener lidt penge.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Delkonklusion på

uddannelsesmæssig

afklaring

Møder på kryds af Grønland

Side

Vi kommer alle fra forskellige steder og det er andre ting, der sker i andre byer og

byder, så man får også mere at vide om, hvordan det er i grønland. Man lærer mere

om accent, den måde man taler i nord, øst eller syd. en ting kan jo betyde mange

ting, de andre steder. jeg havde en værelseskammerat fra tasiilaq, så ham lærte

jeg også noget fra. Man ved mere i hovedstaden om, hvordan accenten er og hvad

tingene betyder.

I starten talte vi meget om sprogforskelle, hvor vi lige skulle finde ud af det. Dem fra

Upernavik brugte helt andre ord, så vi grinede af dem i starten. Nogle gange måtte

vi tale dansk, før vi forstod hinanden. jeg er fra tasiilaq og jeg lærer de andre noget

østgrønlandsk.

Vi er et meget tæt samfund, da der er flere af mine venners venner, der er mine

venner. Da vi først mødte hinanden, var vi så stille, vi kunne ikke sige rigtig noget,

kun til dem vi kender.

Dem der ryger er en slags gruppe hvert frikvarter og dem, der ikke ryger de står

bare inde. Der er nogen der stopper med at ryge. 60 % ryger på vores hold. Der er

nogen der ryger for at få venner for at blive medlem at rygeklubben.

Mærker klimaforskelle i Grønland

Klimaet er meget varmere herned i Sydgrønland end det er oppe i Nordgrønland.

Sneen tager meget længere tid om at komme herned. Sneen smelter hele tiden. Vi

savner sneen. Her er for varmt her.

Uddannelsesmæssig afklaring

elevgruppen er delt mellem en halvdel, der har en forholdsvis sikker oplevelse af

egne uddannelses-ønsker, og en anden halvdel, der virker usikre på deres planer.

Spørgsmålene under dette tema drejede sig primært om deres ønsker og vejene

dertil. Skolen har endnu ikke målrettet arbejdet med uddannelsesvejledning.

Unge, der ved, hvad de vil

jeg vil gerne i lære som tømrer og siden blive selvstændig. jeg skal derfor på Bygge-

Anlæg, og kommer jeg ikke ind vil, jeg omkring gU. jeg har arbejdet hos en tømrer

i sommer i Qasigiannguit og vil spørge om jeg kan få en praktikplads her.

jeg vil gerne være en kok og skal søge til Narsaq.

jeg vil til gU i Aasiaat, for der kan jeg sejle med en båd til Ilulissat.

Jeg vil gerne være en grafiker. Jeg har været i praktik på Hotel Hans Egede som grafiker.

Rørlægger eller Skoleskibet georg Stage eller tømrer-uddannelsen. jeg var ellers

blevet optaget som rørlægger, men så blev jeg optaget på efterskole, og min mor

ville have at jeg udviklede mig mere personligt og blev mere selvstændig.

Der er ikke sket så meget fagligt for mig. jeg har tænkt mig at uddanne mig som

rørlægger, så derfor har jeg fulgt godt med på folkeskolen. jeg skal have 7 på


eVAlUeRINg AF eleVHolD På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Side

matematik og 6 på engelsk og 8 på dansk. jeg skal til Sisimiut for at blive rørlægger.

Min far er fisker. Min søsters mand er rørlægger, så derfor vil jeg det. Så jer er

en mønsterbryder. Men jeg er fisker i fritiden.

jeg har bestemt mig før. jeg vil være kok og så vil jeg sammen med min ven åbne

en restaurant. Det havde vi bestemt før. jeg kan først komme til Narssaq, når jeg er

7 år. jeg har tænkt på det i lang tid. enten skal jeg blive kok, tjener eller journalist.

Så begyndte jeg at tænke på mig selv i fremtiden og så vil jeg helst være en kok.

For jeg elsker at lave mad. jeg har ikke et forbillede, men min mor er bare så dårlig

til at lave mad. Nej, det var ikke sådan ment. Hun er god til at lave luksus mad, men

ikke normalt mad.

jeg vil gerne være kok i Roskilde for at jeg kan lære noget sprog.

Gode eksempler på vejledning

jeg vil gerne tage til gU i Aasiaat. jeg har talt med en af mine lærere om, hvad der

er bedst for mig. jeg vil gerne have bedre karakterer. jeg vil være journalist eller

politiker. Så jeg må lære meget her.

Elever, der ønsker et pusterum

jeg skal bare have et års pause og spille musik sammen med mine venner. Det er

det eneste jeg er god til. efter det år, tror jeg, at jeg skal på gU i Aasiaat. jeg har

ikke så mange planer.

Elever, der ikke er vejledt og taget stilling

Når jeg er færdig her, regner jeg med at kunne komme på Piareersarfik for at forberede

mig i dansk og engelsk, men jeg ombestemmer mig hele tiden.

jeg har også tænkt på at blive kok, og når jeg er færdig med det, vil jeg gerne gå

videre til noget andet.

jeg tænker stadig over, hvad jeg vil være.

Vi taler alle om, hvad vi skal, når efterskolen slutter. jeg kan ikke bestemme mig,

om jeg skal til HtX eller gU for jeg vil gerne være en arkitekt for jeg elsker matematik,

men jeg vil helst på gU for det er tættere på mit hjem.

jeg er ikke blevet afklaret om, hvad jeg skal. jeg har en drøm om datafagtek i

Nuuk.

efter efterskolen vil jeg bruge et par år på at forberede sig til at komme ind på gU.

Hvad jeg skal være, har jeg ikke bestemt mig for endnu. jeg gerne forbedre mit

dansk, så jeg kan komme til Danmark på efterskole.

jeg vil gerne komme i lære som stewardesse, men man skal først være år, før

man kan i lære som stewardesse, så efter efterskolen skal jeg - år på Piareersarfik

og derefter 1 år på idrætshøjskole og derefter på GU og derefter i lære som

stewardesse. jeg har masser af tid. Mine afdøde bedsteforældre har engang passet

en, der var stewardesse. Uddannelsen varer -4 år.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Delkonklusion på

undervisning og undervisere

Side 4

Undervisning og undervisere

eleverne oplever, at skolen har gode og velforberedte lærere. De skaber en kontrast

til nogle af de mindre gode lærere, som de har haft tilbage i folkeskolen. en

elev siger: ”Den lærer jeg havde i 10. klasse kunne ikke rigtig undervise, så for det

meste har vi set dvd-film. Hun kunne ikke komme til tiden og der var altid nogle

undskyldninger og vi fik ikke rigtig nogen undervisning.”

Der er dog også en kritisk holdning fra de mest ambitiøse elever. De oplever alt

for lange afleveringsfrister, der ikke i tilstrækkelig grad forbereder dem til, hvad de

vil blive udsat for på gU. Budskabet får eleverne imidlertid ikke kommunikeret til

lærerne.

Andre elever oplever en gentagelse af indholdet fra folkeskolen og at det enten er

for let eller for svært. Det kan måske betyde, at enkelte elever ikke får tydeliggjort

overfor lærerne, hvor deres faktiske niveau er, så lærerne får mulighed for at differentiere

undervisningen tilstrækkeligt.

lærerne bliver rost for deres evne til at samtale med eleverne. Kontaktlærerordningen

er rigtig god, der både kan dreje sig om faglige, personlige og sociale

spørgsmål. De grønlandske elever mangler dog mere humør fra de danske lærere,

der måske i deres seriøse faglige tilgang ind imellem bliver

for alvorlige.

Ros til lærerne

lærerne kommer velforberedte til timerne. Hvis man er kommet bagud, fordi man

ikke forstod det, så uddyber de det, så man rigtig kan forstå det, man har gang i. De

møder mig, der hvor jeg er fagligt.

Det er gode lærere, vi har (lærerens navn nævnes) kan være streng, men det han

kommer ud med, mener han, og han får os til at tænke os om.

Det er godt, at vi her er blevet niveaudelt. I starten var jeg i en klasse, hvor det var

alt for let, men nu er jeg kommet ind i en anden klasse, hvor det er blevet meget

bedre.

Undervisningen er bedre end på vores skole. Den er tydeligere. lærerne er tydeligere.

Fagene er meget sværere.

lærerne er meget bedre end i folkeskolen, for de vil gerne have os til at lære noget.

Man er sødere her end man er på folkeskolen. På grund af reglerne kommer vi til

tiden og nogle gange får man hjemve, fordi man har lyst til at sove hele dagen.

lærerne i folkeskolen kunne lære at være mere åbne, mere lyst til at lære eleverne

noget i folkeskolen og de skal være lidt strammere, de er for søde, så man ikke ser

nogen dvd’er. Den lærer jeg havde i 0. klasse kunne ikke rigtig undervise, så for

det meste har vi set dvd-film. Hun kunne ikke komme til tiden og der var altid nogle

undskyldninger og vi fik ikke rigtig nogen undervisning.

Lærerne i folkeskolen skal give os nogle flere opgaver, flere krav.

I matematik her på efterskolen sidder jeg bare og venter, når jeg er blevet færdig.

Hvis læreren havde nogle opgaver til dem, der blev hurtig færdig, ville det være

bedre. Der skal være både lette, svære og rigtig svære opgaver.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Ambitiøse elever, der ikke får kommunikeret til lærerne

Side 5

lærerne er for gode ved os her. Det er de samme opgaver som i folkeskolen,

næsten. Vi trænger til noget nyt! I sær i dansk – mundtligt, skriftligt det har vi brug

for, men lærerne er forskellige. Vi får måske en uge eller uger til at forberede en

stil, men vi har brug for lidt mindre tid. ligesom når vi går til gU, så har vi dage til

at skrive den stil, ikke uger.

De stramme regler er oK, vi vil godt have forskellige opgaver, hvor nogle er svære

og andre nemme, vi vil godt have kortere afleveringsfrister, det tager for lang tid.

også problemregning, så giver de os -4 uger til at lave det, men til prøverne har

vi kun 4 timer, så vi kunne få - eller dage til at lave det i, men vi har ikke fortalt

vores lærere det her, for de ved ikke, at vi har lært det før. De har måske taget en

dag for at forberede sig til det; de har ikke en plan a eller b; måske tænker vi alt for

meget. Hvis vi siger, at vi kun vil have en uge siger de andre elever aaahh!

Kritik af undervisningen

jeg oplever det samme som i folkeskolen.

jeg oplever, at det enten er alt for nemt eller alt for svært. Så jeg skal have noget

midt imellem og det får jeg nogle gange.

jeg havde forventet, noget mere spændende, og så siger jeg ikke, at det er kedeligt,

men mere sjovt.

Fagligt er det næsten det samme som i folkeskolen.

Fremgangsmåden er lige som i folkeskolen, men her er mere at lave. Ud over det

boglige er der meget andet at lave. jeg vil også kunne lære spansk her.

Forslag

jeg kunne godt tænke mig, at lærerne gav opgaver i starten af timen, som jeg kunne

klare og derefter gjorde dem langsomt sværere; en slags opvarmningsøvelser.

Anbefaling: Kontaktlæreren

lærerne er meget åbne og de er gode til at snakke med eleverne. Det er også godt,

at der er kontaktlærere, som vi kan snakke med. Nogle gange kommer kontaktlæreren

og spørger om jeg må snakke med dig. Det er godt med kontaktlærerne.

Kritik: Mangler humor

jeg savner lidt mere humor i opgaver, så man forstår dem på en sjov måde.

jeg kunne måske godt ønske mig lidt mere humor blandt lærerne.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Delkonklusion på

fysiske rammer

Kritik: Manglende udstyr

Side 6

et større budget. Når vi skal fotografere, skal vi bruge vores mobiler og der er ikke

så meget kvalitet på dem.

Fysiske rammer

eleverne efterlyser mere grønlandsk mad som sæl og hval. De anfægter, at der er

for megen fedt og for mange krydderier i maden, der giver nye smagsoplevelser

og forøget vægt. De savner deres mors og fars gryder. De ønsker desuden, at få

det varme måltid om aftenen og ikke midt på dagen. Det gør eleverne trætte efter

middag, hvor der måske er idræt på programmet.

eleverne oplever, at deres værelser er slidte, gammeldags og for små. Desuden

mangler praktisk inventar som lamper, tørrestativer og vandskrabere. Samme kritik

finder sted i forhold til valgfagene, hvor der er et ønske om mere udstyr til jagt,

fiskeri og friluftslinjen.

Afslutningsvis anbefaler et flertal, at deres søskende tager på efterskole i Grønland:

to elever nævner eksempelvis:

”Jeg vil anbefale efterskole for det er personligt udviklende. Det er godt med efterskole

i Grønland frem for at rejse fra Grønland.”

”Jeg vil også anbefale efterskole i Grønland, da man er sammen med andre grønlændere

og vi er stadig i det grønlandske samfund og det betyder ret meget for

mange efterskoleelever.”

eleverne vurderer, at der er danske efterskoler vil være mere fokus på dansk

sprogindlæring, flere muligheder og større faglighed, mens den personlige udvikling

prioriteres på efterskole i grønland.

Kritik af de fysiske rammer

Vores værelser og skabe er meget slidte i forhold til drengenes værelser. Vores

værelser er alt for små. Badeværelserne er gammeldags. Vi mangler vandskrabere

i bruserne. Vores bruser kan ikke lukkes, så badeværelset bliver fyldt med vand,

når vi bader. Vi nævner det på kontaktmøderne, men vi synes ikke, at de gør noget

ved det. Vi mangler også tørrestativer; vi har kun til en hel blok. De eneste lamper,

vi har på værelset, er sengelamper.

Kollegieværelserne er små; de kunne godt være lidt større. De er måske meter

og meter her. Der er køjesenge og kun plads til et meget lille bord, en stol og et

skab.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Kritik: Vi savner mors gryder

Side 7

Når vi får fiskesuppe, går vi sultne fra frokost. Nogen gange går jeg i seng med en

knurrende mave. Pålægget er det samme næsten hele tiden, og jeg har ikke ret

megen lyst til at spise det, kun hvis jeg er sulten nok. Det er for ensformigt. Vi får

kylling ret mange gange. Desserten er sparet væk. Der er for megen fedt i maven.

Vi bliver meget fede her. Vi vil gerne have mere grønlandsk mad som sæl og hval.

Når vi får fisk, er der for mange krydderier i. Vi savner den grønlandske mad fra

vores hjem. Bare kogt fisk.

Ved forfriskninger får vi kun et stykke frugt eller et stykke knækbrød.

Maden kunne godt være mere grønlandsk mad; den er meget dansk mad. til middag

får vi varmt mad. Hvis vi bliver mætte, bliver vi trætte. om aftenen får vi rugbrød.

om aftenen ved vi, at det der er varm spisetid i vores hjem, så har vi arbejdet

eller gået i skole, og når vi kommer hjem, er der varmt mad. Når vi har spist varmt

mad, har vi lyst til at slappe af.

Vi har talt om at bytte det om, men det blev ikke til noget. De fleste elever foretrækker

at få varmt mad om aftenen, men lærerne siger, at det er sundere at spise

varmt mad kl. .00. Vi spiser varmt mad kl. . 00 og time senere dyrker jeg

sport – det er godt nok hårdt. også forfriskninger er for få. et æble eller et stykke

knækbrød kl. 0.00 og kl. 6.00 – det er for lidt. Når vi går i seng er vi sultne, lidt

sultne. Vi er nede i byen og købe noget.

Smørrebrødet er det samme. Der kommer ikke ordentlig smag i maden. De bliver

ved med kun at bruge peber og salt.

Der kommer for mange krydderier i fiskeretterne og vi er ikke vant til at få fiskeretter

med tomat i. Det forandrer smagen. Vi mangler vores mors gryder. I løbet af ½

måned har jeg taget 7 kg på i vægt.

og der er noget grønt stads på rugbrød, grønt peber? Nej mug. Franskbrødet er

tørt og hårdt. jeg savner min mors mad. Vi vil gerne have mattak, nej, det koster

måske 100-120 kr. Sæl, ikke fisk, moskusokse og lidt kød, hvalkød. Når vi har jagt

og fiskeri kan det være, at vi kan give det til køkkenet, så kan de lave mad kl. 18.00

eller lidt senere; det vil være en god idé. ja, det er rigtigt! og dem, der fanger den

skal have først, stort grin!

Mangler udstyr

Når vi har valgfag – jagt og fiskeri, idræt – har vi ikke så meget udstyr. I jagt og

fiskeri har vi en lille båd, den er lille og langsom, og i friluftsliv er der kun gåtur, der

er kajak, der kunne være meget mere, mere udstyr til valgfagene. jeg kan godt

forstå at det et er slags forsøgsefterskole, hvor man prøver at lave en efterskole i

grønland, men lidt mere udstyr.

Anbefaling til efterskole i Grønland. Tanker om efterskole i Grønland.

Sproglig eller personlig udvikling

jeg vil gerne anbefale efterskole i grønland, da man lærer en masse. jeg vil anbefale

at mine nevøer kommer på efterskole i Qasigiannguit. Man er bedre udrustet

og får mere erfaring.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Side 8

jeg vil anbefale efterskole for det er personligt udviklende. Det er godt med efterskole

i grønland frem for at rejse fra grønland.

jeg vil også anbefale efterskole i grønland, da man er sammen med andre grønlændere

og vi er stadig i det grønlandske samfund og det betyder ret meget for

mange efterskoleelever. jeg har også tænkt, hvorfor der ikke er efterskole i Østgrønland.

Det vil jeg gerne have. Her kan man lære noget kultur.

Jeg vil anbefale efterskole her og i Danmark, men der er nok flere oplevelser i Danmark

og muligheder i Danmark.

Hvis man vil udvikle sig som person kan man godt tage på efterskole i grønland,

men vil man lære mere dansk skal man tage på efterskole i Danmark.

jeg vil anbefale, at mine kusiner tager på efterskole i Danmark, for jeg lærer ikke så

meget dansk her, for det meste snakker vi grønlandsk. Vil man lære mere dansk, vil

man godt kunne tage på efterskole i Danmark.

Hvis personer kan tåle at være udenfor Danmark vil jeg anbefale Danmark ellers

grønland.

Hvis man har forberedt det godt, kan man godt have efterskole i grønland. Man

skriver for lidt om efterskoler i aviser; man skal reklamere noget mere.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Delkonklusion på

personlig udvikling og

forandring

Side 9

Personlig udvikling og forandring

efterskoleformen skaber tryghed for eleverne. Der sker en socialisering af

eleverne indbyrdes, men også i forhold til de voksne. eleverne lærer at spille på

andre strenge i efterskolerammen, som de måske ikke er vant til fra folkeskolen,

vurderer lærerne.

Der er flere tegn på, at eleverne forandres på det personlige plan. Det ses blandt

andet ved, at de modnes på flere områder og falder til ro i fællesskabet. Flere er

også blevet bedre til at koncentrere sig. lærerne registrerer også, at efterskoleeleverne

er blevet mere villige til at tale om deres følelser og deres baggrund.

Denne mulighed virker ny for flere elever, konstaterer lærerkollegiet.

Udviklingen betyder, at tidligere forknytte elever ses smilende på skolen og med

åbne arme, og at der er længere og længere mellem de nedture, elever med tunge

familiære problemer, er eksponeret for.

lærerkollegiets sammensætning af både grønlandske og danske lærere er en

styrke, idet elevernes baggrund og problemstillinger for det meste er kendte for de

grønlandske lærere, der i et samarbejde med de danske lærere i fællesskab kan

støtte og hjælpe eleverne på vej.

en grønlandsk lærer gør status for sit arbejde med følgende formulering: ”Mange

af vores elever har haft problemer under deres opvækst. Nogen gange tænker

jeg: ”Er det os der skal redde dem?” ”Er det os, der skal lære dem bestemte ting,

som de skal bruge i deres fremtid?” Når de kommer her til vores skole, mangler de

noget, som de ellers skulle have haft fra deres hjem, f.eks. at kunne komme til

tiden. Det er som det først er nu, at de er ved at lære det, og det er måske sådanne

ting, der forsinker os i vores arbejde, fordi vi lige først skal lære dem et og andet,

før de kan falde til ro.”

Personlig udvikling og forandring

eleverne er blevet mere åbne og er ikke længere så stille overfor os som lærere.

De er modnet på forskellige områder og faldet mere til ro. Vi har virkeligt fået skabt

et hold.

eleverne er faldet til og blevet bedre til at koncentrere sig. Man kan læse meget i

eleverne, om de er bedstefars barn eller bedstemors barn, om forældrene er skilt

mv.

De meget udadvendte elever er faldet mere til ro og de stille er begyndt at åbne

sig noget mere. Det kræver meget at rykke sig så langt hjemmefra og komme op

til noget, man ikke ved, hvad er. jeg ved ikke, hvad de vidste om efterskole, da de

kom her. Så jeg synes, at de har rykket sig.

jeg har en elev, der har oplevet megen død og elendighed, og det giver selvfølgelig

nogle nedture, men der er blevet længere og længere imellem disse nedture.

jeg havde en elev, der i starten var den mest forknytte elev, hvor hun i dag er den

mest smilende elev og med åbne arme. Det smitter de andre elever og man bliver

selv glad, når man har sådan en elev.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Side 0

De er blevet mere villige til at tale om deres følelser og deres baggrund. De har

måske ikke været vant til at tale så meget om deres følelser. Forældrene er ikke

vant til at snakke med dem. jeg ser det som en positiv udvikling. jeg har som lærer

opfordret dem til at tale om deres følelser også hvis de har haft hjemve, så de

oplever, at de ikke er alene om det, men har en gruppe omkring.

Grønlandske og danske lærere

Vi grønlandske lærere, vi kender vores grønlandske elever i forvejen. Hvordan de

er opdraget, hvordan de er gået i skolen, hvordan de har haft det i deres opvækst

og på den baggrund har det været let for mig at forudse, hvad der ville ske med

vores kommende elever, for de problemer vi har oplevet indtil nu, er problemer, vi

kender til i forvejen.

elever med personlige vanskeligheder har svært ved at udtrykke sig og tage kontakt

til dansktalende lærere, men når vi grønlandssprogede lærere blander os i

samtalen, bliver det nemmere. Det er det, jeg tænker på, når jeg siger, at vores efterskole

er for fordansket. De danske lærere har svært ved at komme ind i samtalen,

har ikke et godt kendskab til eleverne og deres baggrund, som vi har.

jeg har forberedt mig godt hjemmefra på opgaven, og så har jeg brugt (lærerens

navn nævnes), når der har været problemer, hvor jeg har haft brug for en tolk. Så

det er ikke kommet bag på mig, hvordan tingene er. jeg ser det som en force, at vi

både er danske og grønlandske lærere. Via leg og humor møder vi eleverne.

jeg løser problemet sammen med de danske lærere og her får jeg gode idéer til,

hvordan problemet vil kunne løses alt efter, hvilke problemer det drejer sig om.

Det er godt, at vi har danske lærere, der kan undervise i forskellige fag, som jeg

ikke kan, men jeg og den danske lærere skal være sammen om det for at løse en

elevs problem. Det er det. Det er ikke kun pga. sproget, men pga. mentaliteten.

en forudsætning for at lave en efterskole i grønland er, at man har en blanding

mellem danske og grønlandske lærere. Vi kan ikke bibringe grønlandske elever en

personlig udvikling, hvis vi ikke kan kontakte dem på deres modersmål. Det skriger

til himlen, og jeg kunne ikke tænke mig at være på en efterskole, hvor der ikke var

mindst / grønlandske lærere.

Mange af vores elever har haft problemer under deres opvækst. Nogen gange

tænker jeg: ”er det os der skal rede dem?” ”er det os, der skal lære dem bestemte

ting, som de skal bruge i deres fremtid?” Når de kommer her til vores skole, mangler

de noget, som de ellers skulle have haft fra deres hjem, f.eks. at kunne komme til

tiden. Det er som det først er nu, at de er ved at lære det og det er måske sådanne

ting, der forsinker os i vores arbejde, fordi vi lige først skal lære dem et og andet,

før de kan falde til ro.

Tilbageholdenhed pga. sproget, ikke generthed

eleverne er blevet mere åbne og de er begyndt at bruge det danske sprog mere,

efter de er kommet her. jeg siger, at de bare skal spørge de danske lærere, I bliver

ikke fejlfrie i morgen, men bare I bliver forstået. eleverne er mere villige til at kontakte

mig end de danske lærere. eleverne bliver tilbageholdende pga. sproget. Ikke

fordi de er generte overfor danskerne, men det er pga. sproget; det er det, der er

problemet for dem. Sådan har jeg oplevet det. også pga. humor.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Delkonklusion på faglig

udvikling og forandring

Side

Faglig udvikling og forandring

lærerne oplever, rolige og åbne elever i undervisningen, hvor der ikke er brug for

at skælde ud. I matematik havde lærerne forventet at kunne stille nogle åbne opgaver,

men selv den på det bedste matematikhold kan den bedste elev ikke løse

åbne opgaver. ”Der sker en udvikling, med det er en langsom udvikling,” konstaterer

lærerne.

I det skriftlige skal det være forudsigelige og bundne opgaver, der er formuleret

meget præcist. en lærer fortæller: ”Jeg er meget forbavset over, hvor lavt niveauet

er, specielt i matematik. Det er foruroligende hvor lavt niveauet er, men det er en

udfordring som lærer.”

Undervisning i dansk og engelsk er en meget lærerstyret undervisning. lærerne

er overrasket over, hvor lavt niveauet er. eleverne er gode stavere, men det halter

med at formulere sig og indenfor det grammatiske. efterskolelærerne vurderer, at

folkeskolelærerne kører en del diktat, hvor eleverne gør det godt. efterskolelærerne

bruger danskmateriale for 6.-7. klasse, noget læs-og-forstå og så noget nyere

dansk materiale. Det er en stor udfordring, konstaterer lærerne.

læreren i grønlandsk konstaterer, at elever fra Upernavik har svært ved at skrive

rigsgrønlandsk. Hun fortæller: ”Det er noget, de skulle have lært i folkeskolen. De

er vant til at skrive på deres accent.” generelt oplever hun, at de har svært ved at

arbejde i grupper og foretrækker at arbejde individuelt.

en anden grønlandsk lærer har også sine vanskeligheder: ”Selvom jeg taler deres

sprog, så synes jeg, at det er svært. De skulle lave et lille digt til en melodi, og det

var som om, at det var en hel ny verden.”

I en projektuge fik eleverne en stor faglig og personlig udfordringen, hvor de skulle

arbejde i en åben ramme og selv søge information og strukturere stoffet.

- Det havde de meget svært ved det, vurderer lærerne og fortsætter: ”De er vant til

at få opgaverne udleveret af lærerne. Skal de selv søge på internettet, kommer de

ikke i gang.”

lærerne arbejder meget med elevernes evne til at rejse sig op og fremlægge.

”Nogen gange må man sparke lidt til den, tage dem ved hånden og om skulderen…

Jeg bruger meget teater, drama og kroppen, men det er de heller ikke vant til. Men

jeg kan se en udvikling og de kommer glade ind. For mig er det en god kanal – at

bruge kroppen – at kommunikere på, men det er også fordi, at det er nemmere for

mig,” fortæller en af lærerne.

Som et råd til kommende efterskolelærere anbefaler lærerkollegiet, at de tilrettelægger

en konsulterende og instruerende undervisning. Det betyder eksempelvis,

at læreren giver en fælles besked og derefter gentager den for at være sikkert,

hvor efter at hun må rundt ved hver enkelte for at se, at de også er i gang.

et andet forslag er, at man planlægger en niveauinddelt undervisning. Det kan

sikre, så den enkelte elev får succesoplevelser med sig ud fra klasselokaler frem


eVAlUeRINg MeD læReRNe På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Side

for, at han bare sidder og oplever at han ikke kan. Undervisningen starter derfor

ud på et passende lavt niveau, så man får succes i starten, finder et niveau, den

enkelte mestrer og siden arbejder ud fra det. ”Vi skal møde eleverne, hvor de er

kundskabsmæssige”, fortæller lærerne.

efterskolepædagogikken skal derfor have fokus på det, eleverne kan eller næsten

kan, således at forventninger mellem lærernes ambitioner og elevernes kompetencer

i højere grad er afstemte.

Faglig udvikling og forandring

De har fundet en tryghed i hinanden, i mig og i sproget og tør at melde sig. I starten

var de meget stille.

Det er vanskeligt at evaluere fagligt lige nu, men de er blevet mere trygge end de

var i starten.

De har udviklet sig fagligt ved, at de i dag tør række fingeren i vejret. Jeg har dem

til drama, og jeg oplever ikke, at de er mere tilbageholdende med at træde frem på

scenen. joh, hvis de skal tale dansk, men det er jo ikke nødvendigvis det, som de

har skullet gøre.

jeg har ikke skullet hæve min stemme i undervisningen og skulle sige, at nu skal du

sørme sidde dig ned. De sidder stille og roligt og er meget åbne. jeg har ikke skullet

skælde ud endnu, så jeg har oplevet i Danmark.

Selvom jeg taler deres sprog, så synes jeg, at det er svært. De skulle lave et lille

digt til en melodi og det var som om at det var en hel ny verden.

Sprog

efterskolen i Qaqortoq er måske for fordansket og jeg tror, at det også påvirker

eleverne på en eller anden måde. Vi grønlændere er sådan, at vi altid er bange for

at begå fejl, især når det drejer sig om sprog og det kan være en af årsagerne til, at

de er tilbageholdende. Derfor siger jeg altid: ”I skal bare prøve og prøve!”.

Der mangler de også mere opdragelse. De mangler modenhed til at kommer over

problemet, i dette tilfælde sproget. Alligevel har vi elever, der er dygtige til dansk

med uddannede forældre, der er opmærksomme på at de skal lære sig sproget,

det danske sprog.

Projektuger udfordrer sprog og selvstændighed

Projektugerne om ”Mennesker i hele verden” var en udfordring for dem, det var nyt

for dem, og de havde meget svært ved det. Det var selvfølgelig også på forskellige

sprog at de skulle gøre det, men deres selvstændighed faldt lidt igennem her.

opgaven var nok lidt for stor for nogen og rammerne lidt for vide. Alle stod imidlertid

frem for at fremlægge også selvom nogle ikke havde noget at fremlægge. Det var

vi da imponeret over, at de gjorde. De var gode til at læse det højt, de havde, og


eVAlUeRINg MeD læReRNe På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Side

nogle var også gode til at fremlægge. eleverne var glade for at ugerne var ovre,

men de havde haft det sjovt og var glade for at komme tilbage til skemaet og den

struktur, som de kendte.

De er vant til at få opgaverne udleveret af lærerne. Skal de selv søge på internettet,

kommer de ikke i gang.

Matematik

I matematik kan man færdighedsmæssigt finde ud af, hvor de er henne, hvis der

ikke er for meget tekst til. Vi har også matematikbøger, hvor den ene side er på

grønlandsk og den anden side på dansk. I geometri, som vi lige har haft, var emnet

helt sort for dem.

jeg har det bedste hold i matematik og havde forventet at kunne stille nogle åbne

opgaver, men selv den bedste elev i min klasse kan ikke løse åbne opgaver. Der

sker en udvikling, med det er en langsom udvikling.

Dansk

I dansk tager jeg udgangspunkt i hver enkelt elev, så vidt muligt. Hvis du ikke gør

det, så sejler undervisningen, for så sidder de bare med hovedet ned og venter på,

at der kommer en.

Så det handler om at strikket nogle opgaver sammen, hvor jeg rammer hver enkelt,

så vi får noget god undervisning, så de rykker sig fagligt.

jo mere jeg står og fortæller, jo nemmere har de ved at falde fra. jeg har prøvet

at køre noget fælles, men det er de samme gode elever, der deltager; jeg får ikke

de svage elever med, der sidder og gemmer sig. Så det kører meget skriftligt med

kopiark og repetition for at overvinde den sproglige barriere.

Min undervisning i dansk og engelsk er en meget lærerstyret undervisning. jeg er

overrasket over, hvor lavt niveauet er. Der er mange områder, der skal sættes ind

på. De er faktisk gode til at stave, men det er formuleringsmæssigt og grammatisk,

det halter. jeg kan mærke, at der er blevet kørt noget diktat. Det er faktisk det, de er

bedst til. jeg bruger noget danskmateriale for 6.-7. klasse, noget læs-og-forstå og

så noget nyere dansk materiale. jeg synes, at det er en stor udfordring.

jeg mangler stadig noget engagement i dansk på det mundtlige plan. Der er en -

stykker, der er friske på at tage en dialog på klasseniveau, men der er mange, der

putter sig på grund af generthed.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Differentiering med bundne skriftlige opgaver

Side 4

tit rammer jeg helt ved siden af i min forberedelse. jeg tror, at det tager langt tid

finde ud af, hvor det er at jeg lige skal sætte ind.

Vi har niveauinddelt elever i , og .

Det handler om at ramme dem, hvor de er. Hvis vi ikke gør det, så er det jo bare

undervisning. jeg synes, jeg kan se en positiv udvikling; de vil gerne.

læs en kort tekst og besvar. Det er det de kan magte, men så arbejder de også

med det. De synes, at det er super-sjovt at få nogle, som de kan arbejde med. Hvis

jeg stiller for store krav til dem, så hopper de fra. jeg har gjort en del af det her på

specialefterskoler i Danmark og det er det samme, jeg gør her.

Så det er forudsigelige opgaver, bundne opgaver, skriftlige opgaver, der er formuleret

meget præcist – det magter de. De er meget gode til at stave, så det må de

have lavet en del, men at formulere sig er en vanskelighed. jeg er meget forbavset

over, hvor lavt niveauet er, specielt i matematik. Det er foruroligende hvor lavt

niveauet er, men det er en udfordring som lærer.

Engelsk

At sidde i engelsk og oversætte og læse en tekst er dejligt, men at snakke om den

er svært, og det er det jeg gerne vil bygge min undervisning på – mundtligheden.

Det er en udvikling at de har været oppe at fremlægge og læst op og her har jeg

ikke forholdt mig til, hvad de har sagt.

Grønlandsk

elever fra Upernavik har svært ved at skrive rigsgrønlandsk. Det er noget, de skulle

have lært i folkeskolen. De er vant til at skrive på deres accent. generelt har eleverne

svært ved at arbejde i grupper og de foretrækker at arbejde individuelt. Derfor

skal de lære at arbejde og snakke sammen i grupper.

Turde at fremlægge fagligt

De ved ikke, hvad det vil sige at rejse sig op og fremlægge. Det arbejder vi på og

jeg kan sagtens se en udvikling, men det tager lang tid. Nogen gange må man

sparke lidt til den, tage dem ved hånden og om skulderen. Vi skiftes til, så der er en

der hver gang kommer op og fremlægger og har man ikke noget at fremlægge, så

synger de en sang. Der er en faglig udvikling i at turde gøre noget mere. jeg bruger

meget teater, drama og kroppen, men det er de heller ikke vant til. Men jeg kan se

en udvikling og de kommer glade ind. For mig er det en god kanal – at bruge kroppen

– at kommunikere på, men det er også fordi, at det er nemmere for mig.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Friluftslinjen

Side 5

På friluftslinjen har vi kørt et kajakforløb, hvor de fleste faktisk er blevet gode. Min

undervisning har været meget anderledes end i Danmark, hvor jeg har forklaret; det

går lidt af fløjten her. Det er noget med at komme ud at prøve, vende rundt og op

igen. Står jeg og taler for længe, så går det bare slet ikke.

Overrasket over det faglige niveau

Da jeg kom herop, fik jeg et kæmpe chok, da jeg troede, at de kunne meget mere,

og der er en meget stor spredning. Dem fra Nord og Østgrønland kan meget lidt

dansk og har måske haft en lærer, der slet ikke kunne dansk. De kunne f.eks. ikke

svare på spørgsmål som: ”Hvor er du fra?”

(lærerens navn nævnes) vælger ofte sine ord med omhu og taler meget langsomt,

hvor (en anden lærers navn nævnes) ofte bruger jyske ord, hvor jeg tænker yeaa,

det forstå jeg heller ikke… jeg er meget opmærksom på min kropsholdning, min

attitude, så de møder mig, som jeg møder dem. Hvis jeg smiler og er positiv, så kan

de heller ikke lade være med at være det samme.

Selvstændighed

I min undervisning kommer der ikke udbrud som ”Hvorfor skal vi det?” De stiller ikke

spørgsmålstegn ved det, jeg siger, nu også er rigtigt, og det jeg synes, at de skal

lære. Det er som om, at det bare bliver godtaget, at det er bedst for dem. På danske

efterskoler er der en tilbøjelighed til at stille spørgsmålstegn ved mange ting.

jeg har et valgfag med 0 elever, hvor er piger og fra Østgrønland. Så talte de

østgrønlandsk bare for at drille mig. Drengene fra bygderne har mere tid til at være

sammen med deres far og faren fortæller dem, hvor de skal arbejde med tingene.

Drengene fra byerne har aldrig tid eller mulighed for at lave noget sammen med

deres far.

En grønlandsk lærer pædagogik og mål

jeg starter undervisningen med at fortælle, hvad de skal lave, det vil sige at jeg

bestemmer, men jeg fortæller ikke, hvordan de skal lave det. Når I er færdige med

det skal vi snakke om det. Så stiller jeg mig lidt væk fra eleverne uden at blande

mig i deres arbejde. På den måde kan jeg se om de har prøvet at arbejde med

deres hænder tidligere og om de har et godt håndelag. Når de er færdige sidder

jeg og taler med dem enkeltvis om hvilke fejl de synes, at de begår. jeg spørger

også om, hvordan de kunne forestille sig at gøre tingene anderledes. Så begynder

det at gå op for dem, at jeg kunne gøre det anderledes, jeg kunne gøre det på en

anden måde. Det er på den måde jeg underviser; jeg lader dem prøve selv og får

dem til at snakke om, hvorfor de har lavet fejl i deres arbejde. til sidst skal de lave

en beregning for, hvad deres færdige arbejde skal koste med materialeforbrug, så

de kan få et indtryk af at alting koster penge. Det er mit mål.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Delkonklusion på den

social udvikling og

forandring

Kan – kan-næsten pædagogik

Side 6

Det er godt, at de er niveauinddelt, så har man i højere grad har mulighed for at de

kan frem for at mange sidder og oplever at de ikke kan. Desuden at man starter

ud på et passende lavt niveau, så man får succes i starten og finder et niveau,

de mestrer og siden arbejder ud fra det. Vi skal møde eleverne, hvor eleverne er

kundskabsmæssige.

Fælles forberedelse for lærerne

I forberedelsesfasen er det utroligt vigtigt at afse tid til lærernes faglige samarbejde

omkring indhold og undervisningsmaterialer, hvor der godt kan gå lang tid, inden

man modtager dette.

Desuden bør man afsætte tid til teamsamarbejde, når vi er her, så underviser vi

meget, så det er vigtigt, at man får noget struktureret tid til samarbejde hver uge i

faglige teams. Herved kan vi få gjort noget ved niveauer, ved det faglige spænd. Vi

bør have en vekslevirkning mellem den deduktive og induktive undervisning.

Social udvikling og forandring

elevernes åbenhed og ligefremhed overfor at lege er en stor kvalitet, vurderer lærerne.

På danske efterskoler kan man ind imellem opleve en barriere overfor legen, som

man ikke oplever i Grønland. Lærerne vurderer, at eleverne er meget opfindsomme

og selvstændige i legen og har en god kropslighed.

et andet positivt træk, der fremhæves, er elevernes store interesserede for lærernes

familie. Har læreren børn med, vil de gerne holde dem. Når eleverne er til arrangementer

udenfor huset, er det meget tydeligt, at eleverne er en fælles, fasttømret

gruppe.

lærerkollegiet oplever samtidig, at eleverne er meget kontante overfor hinanden.

Drengene brød eksempelvis en andens dreng skab op og udøvede selvtægt, da de

havde mistanke om, at det var ham, der havde stjålet noget.

Kendskabet til hinanden fra næsten alle steder rundt i grønland betragtes af lærerne

som en stor kvalitet for eleverne. gruppen er meget forskel både socialt, sprogligt,

kulturelt og identitetsmæssigt, så de får en stor indsigt i, hvordan livet lives overalt

i grønland.

Netværksdannelse for unge fra hele Grønland

Det er centralt, at de lærer om andre unge, der bor 500 km væk et andet sted på

kysten. I Danmark er gruppen af elever en meget mere homogen gruppe. Her er

der meget større forskel socialt, sprogligt, kulturelt og identitetsmæssigt. Her på

efterskolen lærer de meget af hinanden og om hinanden. efterfølgende når de skal

tilbage til bygden, så har de pludseligt et netværk hele vejen rundt på kysten. Det er

sørme en kvalitet, at de næsten kender nogle i hver by.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Oplevelser mellem dansk og grønlandske efterskole

Side 7

åbenhed for at lege er ikke en barriere, som man kan opleve på danske efterskoler.

Man leger og det er helt oK. Det er super dejligt, når man netop skal igennem disse

gruppeprocesser og socialisering, så er det lige netop gennem leg. Her skal der

ikke brydes en maske først, og jeg kan røre ved eleverne (uden at det skal lyde

pædofilt).

De er meget opfindsomme og selvstændige i legen og i kropslighed, når øvrige

muligheder er begrænsede, så finder de bare på…

De bliver så glade, hvis man smiler og siger godmorgen. De bemærker, hvis man

går forbi dem uden at hilse. Det skal man huske.

Der er nogle, der har været oppe at slog pga. drillerier med sproget.

De er meget interesserede i ens familie og har man børn med, vil de gerne holde

dem.

Der er relativt lidt brok.

De er meget kontante overfor hinanden. Drengene brød en andens dreng skab op

og udøvede selvtægt, da de havde mistanke om, at det var ham, der havde gjort

det.

I kraft af efterskoleformen er de nødt til at vise, hvem de er, tilpasse sig de andre,

og dermed sker der også en modning af dem.

De er blevet til selve efterskoleformen, eksempelvis omkring spisning. I starten, når

de var færdige, så gik de bare.

I dag har de lært, at de bliver siddende, til der bliver sagt velbekomme. Hel strukturen

er de blevet bedre til.

Når der er ud-af-huset arrangementer, er det meget klart og tydeligt for os og eleverne,

at de er en fælles, fasttømret gruppe.

Nye rammer og vilkår skaber nye kompetencer

De burde være mere renlige, har jeg bemærket. Det er noget med opdragelsen fra

hjemmet. Der var en pige, der kom hen til mig og sagde, kan du ikke sige til ham,

at han skal vaske sine hænder, for han lugter af tissemand.

Vi har et ordsprog på grønlandsk, der siger: ”lægen siger, at vi ikke skal holde den

tilbage”, men prutter de i mine timer, beder jeg dem åbne alle vinduerne og hvis de

fryser skal de bare tage tøj på. jeg vil ikke have prutteri i klassen.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Delkonklusion på

uddannelsesmæssig

afklaring

Side 8

Uddannelsesmæssig afklaring

Den grønlandske vejleder på efterskolen vurderer, at der er en del elever, der endnu

ikke er klar til at søge en ungdomsuddannelse. Det skyldes, at flere af dem har

så betydelige personlige problemer, at de ikke har ikke tid til at tænke på uddannelse.

Han vurderer samtidig, ”at mange af dem, jeg har talt med, har aldrig haft en samtale

med en erhvervsvejleder i deres hjemkommune.” Det er derfor vigtigt, at der ansættes

grønlandsk talende erhvervsvejledere på alle grønlandske efterskoler.

Anbefaling

Som vejleder snakker jeg med eleverne om deres fremtid og om deres visioner.

Mange har planer om at ville starte med noget erhvervsuddannelse og dem, der er

klar til gU, glæder sig til det.

Der er flere der endnu ikke er klar, og flere af dem har personlige problemer, så de

har ikke tid til at tænke på uddannelse, men kun på deres personlige problemer.

Disse problemer skal de igennem, før de kan begynde at tænke på deres uddannelse.

Deres problemer er ret alvorlige, og der skal vi have uddannede personer

som psykologer og socialrådgivere. Det er vi ikke uddannede i, og vi mangler grønlandsk

talende pædagoger.

Det er svært som kontaktlærer at vide at ens elev ikke får den hjælp, som eleven

har brug for. jeg har lyst til at hjælpe denne elev videre i livet, men det er næsten

umuligt på grund af arbejdsgangen er meget langsom og elever med akut problemer

nærmest ikke kan løses. Her skal en blivende efterskole virkelig sætte ekstra

midler ind.

Noget af det bedste, vi har gjort, er, at vi har haft grønlandske lærere, der har

haft relativt mange timer til omsorgsarbejde og den personlige vejledning. Der er

mange, der kommer, der har brug for dette.

Kommunikationen mellem danske og grønlandske lærere er simpelthen så vigtigt.

Vi kommer meget dybere ind i samtaler med eleverne, når vi er to hoveder.

jeg vil gerne anbefale, at der er grønlandske erhvervsvejledere på alle grønlandske

efterskoler, fordi mange af dem, jeg har talt med, har aldrig haft en samtale med

en erhvervsvejleder i deres hjemkommune.


eVAlUeRINg MeD FoRStANDeRPARRet På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Delkonklusion på

personlig udvikling og

forandring

Side 9

Personlig udvikling og forandring

Det kan være en god idé, at sætte mål op for den personlige udvikling. Målene kan

dreje sig om, hvorvidt eleven viser interesse i at være på skolen, kommer han til

tiden, lærer han at gebærde sig i efterskoleformen, lærer han at udfolde sig i efterskolens

forskellige læringsrum, overholder han reglerne med sendetiden?

gennem denne målbeskrivelse kan de ansatte tydeliggøre følge elevernes udvikling.

Man har ikke efterskoletraditionen med sig i rygsækken i samme grad, som

man kan opleve i danske familier. De grønlandske unge ved, at ”efterskole er noget

med nye venner”. Det betyder, at deres referenceramme omkring efterskolelivet

skal oftest skabes fra bunden af.

Den personlige udvikling på efterskolen drejer sig også om, at stå for en konsekvent

linje, når skolens regler overtrædes. Her følger skolen op, involverer om nødvendigt

politiet og hele det store apparat, de gange, hvor elever eksempelvis har ophold sig

ude i byen hele natten.

Mål om at det er OK at gå i skole

Noget af arbejdet har været, at de kunne blive på skolen, at de vil være på skolen,

kommer smilende og vil være i klasserne; de laver måske ikke så meget, men de

begynder at være en del af en klasse. Nogle begynder at acceptere at det er oK

at gå i skole.

Konsekvent opfølgning på efterskolens regler

”Hvorfor skal jeg gøre noget, jeg ikke har lyst til?”; den har de meget med. Det kan

godt være forkælelse. Vi straffer ikke. Kommer en elev gange ikke til morgen, er

det interessante hvorfor eleven ikke kommer til morgenmad. er det fordi du ikke vil

gå her, der problemer med forældrene, eller er det fordi du tumler med noget helt

andet.

Det viser sig, at en pige ryger på værelset og siger det på et fællesmøde. et par

andre piger ryger også. Så laver vi et rygestop-kursus. Så spørger de, hvad med

de andre og nævner navne på drenge og piger, som også ryger. Senere sad der

, der havde røget på værelserne. Meldte de sig ikke frivilligt, måtte de gå over og

bakke deres tasker og tage hjem.

Der er flere situationer, hvor vi oplever at der ikke er overleveret en efterskoleerfaring

fra familiemedlem til familiemedlem. Hvad er en efterskole egentlig, det skal

de erfare helt fra bunden. De har ikke nogen rygsæk med referencer i om, hvad en

efterskole er. Vi spurgte i starten af skoleåret: ”Hvad er en efterskole?” De kunne

hertil sige at det er nye venner. De kalder deres huse for deres kollegier, da det er

deres reference.

Vi har også gange taget bussen og kørt rundt og samlet elever op og vi har også

måttet involvere politiet og hele det store apparat. Det er så blevet meddelt hele

gruppen dagen efter, at den person har været væk om natten. Sådan har indsatsen

været i starten, at sådan vil vi have det her. Vi følger op på det, og det er de ikke

vant til, at nogle følger op.


eVAlUeRINg MeD FoRStANDeRPARRet På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Delkonklusion på faglig

udvikling og forandring

Delkonklusion på social

udvikling og forandring

Side 0

Faglig udvikling og forandring

ledelsen på skolen har bevidst nedtonet lærernes forventninger til det faglige

niveau. De har ønsket en niveaudeling i grundfagene, dansk, engelsk, matematik

og grønlandsk med en indledende testning ved skolestart. Desuden har ledelsen

haft fokus på erfaringsudveksling lærerne mellem.

Læring i efterskolen foregår ikke kun i klasselokalet

De kender klasselokalet, læreren og at nu skal vi arbejde, men på en efterskole er

der også undervisning ved morgensamlingen eller fællesidræt som et fællesfag og

det er nyt for dem.

Pædagogisk ledelse og møde eleverne hvor de er

Under mit andet møde med lærerne i Danmark havde jeg en masse bøger med fra

Inerisaavik. Flere af lærerne var begyndt at tænke undervisningsplaner og store

tanker om pædagogiske planer for klasser.

Her sagde jeg, at vi ikke kunne gætte os frem til elevernes niveau, før vi stod med

dem. Nogle af vores lærere har arbejdet med grønlandske elever i Danmark, men

det er sikkert de stærke grønlandske elever, de har mødt. Men de sammenligner

naturligt eleverne fra danske skoler med eleverne her.

Vi har som ledelse fokuseret på at nedtonet forventningerne til niveauet. Vores udspil

var at undervisningen i dansk, engelsk, matematik og grønlandsk, hvis den skal

give mening, så skal den niveau-inddeles ud fra fagligt niveau og en indledende

testning ved skolestart.

Vi har lagt meget op til erfaringsudveksling lærerne imellem og betonet, at det er

vigtigt at de finder noget andetsprogsundervisning, eksempelvis dansk som andetsprog.

Vi har ikke plads til teamsamarbejde i hverdagen ud over, hvad der var i

introen.

Social udvikling og forandring

ledelsen vurderer, at eleverne har en stor loyalitet overfor lærergruppen. Det oplever

de ved, at eleverne har en umiddelbarhed og åbenhed, hvor de tager imod det,

lærergruppen kommer med.

et andet positivt træk er, at de er gode til at være i det legende og at turde være i det.

ledelse anbefaler, at Villads Villadsens efterskole prioriterer midler til at ansætte

en socialrådgiver, der kan gennemføre personlig vejledning og samtaler med eleverne.

Det vil afhjælpe lærergruppen vanvittig meget, slutter skolens ledelse.


eVAlUeRINg MeD FoRStANDeRPARRet På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Delkonklusion på

ledelsesmæssige

anbefalinger

Social udvikling og forandring

Side

De henvender sig meget mere til os, end de gjorde i starten, hvor de gik meget i

grupper med dem de kendte; nu blander de sig med hinanden.

De sladrer meget om hinanden, hvis nogen overtræder skolens regler.

Der var en stor social læring i projektarbejde, da eleverne havde en indstilling i

starten om, at hvis hun ikke laver noget, så laver jeg heller ikke noget. De siger det

ikke direkte, men de siger det til lærerne.

Hvis vi spørger om der er uro om natten, så kommer fingrene og de peger hinanden

ud. Det ville aldrig ske på en dansk efterskole. Så ville man være et stikkersvin.

De grønlandske elever har en loyalitet overfor autoriteten og en umiddelbarhed

og åbenhed, hvor de tager imod det, vi kommer med. De er gode til at være i det

legende og at turde være i det.

Anbefaling til VVE

Det vil være fint, hvis Villads Villadsens Efterskole kunne ansætte en socialrådgiver,

der ikke skulle lave andet end at tage sig af de her problemer med personlig vejledning

og samtaler. Det vil afhjælpe lærergruppen vanvittig meget. Med de statistikker,

der er i grønland, skal dette område virkelig have noget energi, hvor den danske

model ikke er tilstrækkelig. lærerne er uddannet til undervisning og omsorg, men

ikke til at gå ind i terapiforløb og det er vi meget opmærksomme på.

Uddannelsesmæssig afklaring

Der arbejdes i det daglige med elevernes uddannelses- og erhvervsønsker

Vi har taget os vejledning ift. ungdomsuddannelserne, men ift. gU kender vi ikke

vilkårene for rektoroptag, der normalt finder sted 1. december og i dag er den 21.

november. Uddannelsesorientering og samfundsfag har eleverne time hver uge

og dem fordrer vi med oplysning og i går var der jobmesse. Vi har ikke lavet et tematisk

møde med lærerne. Senere skal de arbejde i 4 dage med deres fremtidige

job og uddannelse, herunder også praktikforløb. Det ligger i årsplanen.

Ledelsesmæssige overvejelser

ledelsen ønsker, at lærerne har fokus på elevernes ressourcer og drøfter derfor

lærermøderne elevernes kulturelle og sociale baggrund, for at den fælles indsats

bliver så kvalificeret som mulig.

en anden anbefaling er, at by og lokalsamfund støtter op om projektet. Her har skolen

oplevet, at de mundtlige aftaler i sidste ende ikke holdt vand, idet kommunen

ikke leverede de garanterede lærerboliger.


eVAlUeRINg MeD FoRStANDeRPARRet På KUjAtAANI eFteRSKolIA

Ledelsesmæssige anbefalinger

Side

At lærernes fokus er elevernes ressourcer og kunne gå ind og arbejde med eleverne,

der hvor de er svage, og det er i det traditionelle klasserum, hvor deres målbare

faglige niveau er lavt, således at det ikke bliver et frustrationspunkt for undervisere.

Det arbejder vi med i forhold til vores samtaler med lærerne. Hvad er det for en

kulturel ramme, social baggrund eleverne kommer med, så eleverne får den hjælp,

de skal have og at tingene skal være meget enkle, så eleverne kan forholde sig til

det.

Mange bliver ved med at spørge: ”Hvad skal vi nu?” Rammen vi sætter op, skal vi

være meget opmærksomme på. Så enkelt som muligt. Den grønlandske elev er nu

og ikke om 5 timer.

Det er væsentligt at by og lokalsamfund støtter op om projektet. Da vi skulle søge

boliger, blev vi garanteret 7 boliger fra kommunen. Vi har i dag ikke fået en eneste

af dem, så jeg har måttet ombygge blok for at vi kunne sikre os, at vi kunne få

folk ind.

Det kan godt være at folk har gode intentioner, men selvom vi rykkede og rykkede,

så skete der ikke en skid. Man skal simpelthen lave en kontrakt med kommunen

på alle aftaler.

Have overblik over ens økonomi, hvor forstanderen er ansvarlig for økonomien.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På MANIISUUP eFteRSKolIA

Delkonklusion på

personlig udvikling og

forandring

Side

Personlig udvikling og forandring

efterskoleeleverne nyder samværet med jævnaldrende. De oplever positive forandringer

i løbet af den korte tid, de var været på skolen. Det er en øget modenhed

og selvstændighed og en mindre generthed.

De ser det som et positivt vilkår, at de er væk fra forældrene, der giver dem mulighed

for at lære sig praktisk kompetencer. Reglerne på skolen kræver, at de får

regelmæssige sengetider og enkelte oplever, at de udvikler et sundere liv.

Personlig udvikling og forandring

Det går bedre og bedre og jeg lærer at tale med andre kammerater. Det er sjovt at

være sammen alle sammen og vi har alle den samme alder, der er ikke så mange

børn.

jeg synes ikke, at jeg har forandret mig. jeg er bare blevet lidt federe.

Åbenhed, mindre generthed, selvstændig og loyalitet

Vi er blevet mere modne, taler mere og ikke længere er så tilbageholdne. jeg er

også blevet mere glad og udtrykker mine meninger mere.

jeg er ikke så genert længere og tilbageholdende. jeg tør godt at komme frem med

mine meninger, og jeg har lært at arbejde sammen med andre.

jeg er blevet mere åben.

jeg er blevet mere selvstændig og vasker mit eget tøj og er blevet mere loyalt overfor

det arbejde, lærerne beder mig om.

Nye vilkår giver mulighed for at lære sig nye kompetencer

Det er lærerigt at være væk fra forældrene. jeg bliver mere selvstændig i forhold til

praktisk arbejde, så som at stå op om morgenen.

Derhjemme gik jeg i seng kl. . 0 eller kl. 0 .00. Nu går vi tidligere i seng for, vi

er tvungen til at gå tidligt i seng og slukke musikken. lærerne kræver noget mere

omkring senge og madlavning. Det er sjovt at lave mad, bage boller, koge mad, når

man er på køkkenholdet.

Vi havde sodavandsfest i weekenden. Det var sjovt. Vi deltager i fællesskabet og

udvikler os socialt. Vi havde bryllupsfest. Vi legede, at vi fra andre lande til grønland.

jeg var Aleqa Hammon og jeg var lars emil.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På MANIISUUP eFteRSKolIA

Delkonklusion på faglig

udvikling og forandring

Sundere livsstil

Side 4

jeg har udviklet mig ift. at kunne tage beslutninger, jeg tager en løbetur ind imellem

og jeg spiser ikke længere slik. jeg er sundere. jeg er løber selv.

jeg dyrker mere sport. jeg er kommet med i en håndbold- og fodboldklub i byen.

Havde jeg kammerater fra min folkeskole på besøg, ville de lægge mærke til, at jeg

var begyndt at spise sundere.

Faglig udvikling og forandring

læreren får ros og fremhæves som konsekvente og evner at få skabt motivation

blandt eleverne. en elev nævner eksempelvis:

”Det er først nu, at matematik har vakt min interesse, og jeg lærer meget mere her.

Jeg har aldrig taget mig sammen til at spørge læreren i folkeskolen, når jeg har haft

problemer med matematik. Det er først nu at jeg står frem, hvis jeg har et problem.

Lærerne er mere konsekvente her. Der er ingen, der sidder og griner her og det er

godt. Jeg kan godt lide lærere, der er konsekvente.”

Bagsiden af medaljen er, at lærerne ind imellem er for firkantede og konsekvente,

hvor eleverne fremhæver, at der er mere humor i grønlandske lærere.

eleverne oplever, at de har alt for få timer. De kender skemaerne på de andre efterskoler

og ønsker lignende vilkår. De mangler desuden grønlandssprogede lærere.

eleverne er kritiske overfor for ensidig brug af computer; de ønsker bøger og ark,

som de kan sidde at hygge sig med.

Billedet af deres gode lærer, er ”en lærer, der gerne vil have, at man lærer noget og

får ro på alle de forstyrrende elementer, skaber ro i klassen, så man kan følge med.

Hele klassen skal lære noget, i stedet for at sidde og pjatte og tænke på naboen.”

Matematik er bedre her end i folkeskolen. læreren er bedre. Han forklarer det hele

til os. Vi bruger computer.

Det er først nu, at matematik har vakt min interesse, og jeg lærer meget mere her.

jeg har aldrig taget mig sammen til at spørge læreren i folkeskolen, når jeg har haft

problemer med matematik. Det er først nu at jeg står frem, hvis jeg har et problem.

lærerne er mere konsekvente her. Der er ingen, der sidder og griner her og det er

godt. jeg kan godt lide lærere, der er konsekvente.

jeg er blevet godt til matetematik, men det er nogle gange kedeligt, fordi vi bruger

hele tiden computer. jeg vil hellere lave ark. Det er dejligt at sidde og arbejde for

sig selv. Vi vil gerne have lidt forskellige opgaver.

jeg er blevet bedre til engelsk. Vi skriver på papir og bruger ikke computer. Vi

læser mere på engelsk her end i folkeskolen. Det er ikke helt let, nogle gange er

det svært.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På MANIISUUP eFteRSKolIA

jeg taler mere dansk og vestgrønlandsk (østgrønlandsk elev).

Der er sket en forandring i dansk med mig. Det er sjovere end i folkeskolen.

Side 5

jeg er blevet bedre til matematik og dansk. Nu forstår jeg mere dansk, end da jeg kom.

I folkeskolen havde vi Anna, hun var dygtig, så jeg er blevet god til engelsk.

Stille, usagt kritik af sværhedsgraden i undervisningen

Der er for meget skriftligt i engelsk og for lidt mundtligt, men jeg siger det ikke til

min lærer.

I matematik er det for let, men vi siger det kun til lærerne, når vi støder på problemer.

Vi kommer ikke med forslag til læreren. Vi bruger computeren for meget i matematik.

Vi burde benytte flere bøger. Det materiale vi bruger i dansk og matematik er for

barnligt, men jeg regner det at det bliver sværere.

Mangel på grønlandske lærere

Vi hjælper hinanden med at tolke, nu når lærerne kun taler dansk. Vi mangler grønlandske

lærere, totAlt!

jeg mangler ikke grønlandske lærere, fordi jeg forstår de danske lærere, men jeg

mangler alligevel grønlandske lærere, fordi jeg vil lære mere grønlandsk. Jeg fik

kun 6 i mundtligt grønlandsk og det er meget lidt, synes jeg, men i dansk mundtligt

har jeg fået . ”…og jeg er grønlænder!” Der er den store forskel, fordi vi ser meget

TV på dansk, især tegnefilm og film med undertekster.

Vi har ikke noget imod, at der kun er danske lærere, men vi savner en grønlandsk

lærer, især når vi skal til at debattere, hvor vi ikke kan give fuld udtrykt for vores meninger.

Lærerne er for firkantede og konsekvente, grønlandske lærere laver mere

sjov og der er mere humor i grønlandske lærere.

Refleksion over gruppearbejde i folkeskolen

Her arbejder vi i mindre grupper og og det er godt, så lærer vi noget mere. I

folkeskolen havde vi grupper på 7, fordi vi var 0 i klassen. I gruppen med 7 lærer

vi noget socialt og hjælper hinanden.

Kritik af timetallet

Der er for få timer på efterskolen. Når vi har haft dansk i timer, er der sport. Vi vil gerne

have flere timer, ligesom i Qaqortoq. Der er for få timer. Vi har timer fra 9.00 – 12.00

og så er der idræt. Vi har heller ikke internet. jeg har fået en regning på 000,00 kr.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På MANIISUUP eFteRSKolIA

Delkonklusion på social

udvikling og forandring

Delkonklusion på uddannelsesmæssig

afklaring

Forslag og udviklingsmuligheder i folkeskolen

Side 6

lærerne i folkeskolen skal være mere konsekvente. en lærer, der gerne vil have,

at man lærer noget og får ro på alle de forstyrrende elementer, skaber ro i klassen,

så man kan følge med. Hele klassen skal lære noget, i stedet for at sidde og pjatte

og tænke på naboen.

Social udvikling og forandring

en moden opførsel fremhæves som et positivt resultat af efterskoleopholdet. De

mange mennesker er et vilkår for efterskolelivet, som man skal vænne sig til, og

særligt de strammere regler, end eleverne tidligere har oplevet på kollegielivet.

Social modenhed

Vores kammerater ville sige, at vi er blevet anderledes. Vi er blevet mere moden i

min opførsel.

Pres at være mange sammen

I starten var det svært at være så mange sammen, fordi vi var så mange. Men det

har vi vænnet os til. 40 er et godt antal på en efterskole.

Det kan godt være lidt hårdt at være så mange mennesker sammen, så man glæder

sig til at være alene på sit værelse. Der er større frihed i weekenderne på kollegierne,

end der er på efterskolen, hvor der er flere regler.

Uddannelsesmæssig afklaring

en del af eleverne er meget bestemte på, hvad de vil og hvor de skal hen, når efterskoleopholdet

er endt. en anden del er stadig usikre om hvilken vej, de skal søge.

Unge, der (næsten) ved, hvad de vil

jeg skal på HtX i Aasiaat.

jeg vil på Bygge-Anlæg.

jeg vil gU og så elektriker.

jeg vil på gU eller idrætshøjskole.

jeg skal på gU i Qaqortoq eller Aasiaat og udvikle mine karakterer og måske vil

jeg blive politibetjent.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På MANIISUUP eFteRSKolIA

Delkonklusion på

undervisning og

undervisere

Unge, der ikke har taget stilling

jeg vil forbedre mine karakterer, og så vil jeg tage en beslutning.

Måske skal jeg på efterskole igen i Danmark. Måske jern & metal i Nuuk.

Side 7

jeg har ikke taget stilling endnu, men måske bliver det tømrer. jeg har været arbejds-

dreng for en tømrer.

jeg har ikke taget en beslutning endnu. jeg skal måske arbejde på fritidsklubben

i tasiilaq.

jeg skal måske arbejde på café i Illulisat.

Lange perspektiver på uddannelse

jeg skal til Danmark på Fyn og være ved noget familie og udvikle mit danske sprog

i et år. jeg skal bo på en gård, hvor der er køer og grise. Bagefter skal jeg på Piareersarfik

og bagefter på Jern & Metal.

Undervisning og undervisere

lærerne støtter eleverne og eleverne tager godt imod undervisningsmaterialet fra

lærerne. eleverne længes imidlertid efter en grønlandsk lærer, som de kan diskutere

med. Som en elev siger: ”… da de ikke taler grønlandsk, er der risiko for at de

misforstår os. Vi mangler grønlandske lærere, som vi kan diskutere med…”

en elev havde også en forventning om, at de ville tage på jagt og fange sæl, men

det er ikke sket endnu.

Ros til lærerne, der møder eleverne i øjenhøjde

Det er gode undervisere, vi har. Vi lærer af det materiale, de kommer med. De vil

gerne have, at vi lærer noget. lærerne siger, at vi ikke skal give op.

Vi har for få timer i de forskellige fag, men lærerne er gode til at lære os noget, for

de gør et ihærdigt forsøg på at lære os noget. De har forberedt undervisningen

godt. Hvis der er ting, vi ikke forstår, gør vi opmærksom på det, og så forklarer de

det på en anden måde.

Det er en god undervisning, især i engelsk mundtligt. De er gode til at mødes os,

der, hvor vi er fagligt, men da de ikke taler grønlandsk, er der risiko for at de misforstår

os. Vi mangler grønlandske lærere, som vi kan diskutere med.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På MANIISUUP eFteRSKolIA

Delkonklusion på

fysiske rammer

Kritik og ønske om en grønlandsk lærer

Side 8

jeg havde regnet med, at vi engang i mellem tog ud på jagt og fangede sæl, og

derfor har jeg taget min kniv med. Der stod ellers i velkomstbrevet, at vi en gang

imellem tog på tur, men det er ikke sket endnu. jeg vil foreslå, at vi ikke kun bruger

computer i matetematik.

jeg vil gerne have noget mere skriftligt engelsk og skriftligt matematik, som problemregning.

Vi laver slet ikke problemregning.

Vi savner en grønlandsk lærer.

Fysiske rammer

eleverne savner grønlandsk proviant, frugt og grøntsager og fremhæver maden

som ensformig og med for megen gris på menuen. Mange elever savner deres

mors gryder.

De fysiske rammer karakteriseres af nogle elever som gamle og nedslidte, mens

andre mener, at det er fine rammer, de har. Det er positivt, at der kun er 2 på hvert

værelse.

Afslutningsvis anbefaler eleverne, at deres søskende bør tage på efterskole i

Danmark, da der er flere muligheder på efterskole i Danmark og at de der vil tale

mere dansk.

Kritik: Vi savner mors gryder

Det er en luksus-efterskole, men bygningerne er gamle, men maden er ensformig,

hvor vi mangler grønlandsk proviant, frugt og grøntsager. Vi har slet ikke fået sæl.

Vi har en hval, moskus og rensdyr i fryseren, men vi spiser næsten altid rensdyr

– rensdyrsuppe eller rensdyrkød, de bytter bare.

Maden er alt for ensformig, det samme pålæg og det samme i weekenden. Vi mangler

hval og sæl. Når vi får grønlandsk mad, er det rensdyr, moskus og fisk.

Vi savner vores mors gryder.

Vi spiser alt for meget gris, og vi savner grønlandsk mad. Vi kan ikke drikke øl.

Kritik af de fysiske rammer

Nogle af rummene er for små, og de er meget gamle. Det er ikke en god idé at lave

efterskole i Maniitsoq.

jeg savner et badeværelse til mit værelse, ellers er det oK.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På MANIISUUP eFteRSKolIA

Ros af de fysiske rammer

Side 9

Vi har det bedste sted, den bedste efterskole, i forhold til de andre efterskoler.

lærerne er rare og vi er kun på værelserne, i Qaqortoq er de 4 på små værelser.

Det er bedste kun at være , for så har vi meget mere plads. De fysiske rammer er

fine her.

De fysiske rammer er gode. Vi mangler et motionsrum, men motionsrummet oppe i

hallen koster, og det skal vi selv betale.

I Kangerlussuaq spiser de ikke ret meget, og de tager hjem, fordi de er sultne.

Overvejelser om efterskole i Grønland eller i Danmark

jeg ville sige til mine brødre, at de skulle tage på efterskole i Danmark, for der taler

de alle sammen dansk og ikke grønlandsk.

Jeg vil foreslå mine søskende, at de tager på efterskole i Danmark, for der er flere

fag på programmet, men der vil selvfølgelig være en sprogbarriere nede i Danmark.

Der er også nogle, der tager afsted, men de kommer hurtigt hjem igen, fordi de

føler, at de bliver moppet som grønlændere.

Jeg vil anbefale at mine kammerater tager på efterskole i Danmark. Der er flere

muligheder på efterskole i Danmark f.eks. indenfor idræt.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På MANIISUUP eFteRSKolIA

Delevaluering af den

personlig udvikling og

forandring

Side 40

Personlig udvikling og forandring

Der er tydelige tegn på, at eleverne udvikler sig personligt. De får mere selvtillid

og i starten af skoleåret var de meget stille, hvor de nu fremtræder med et glimt

i øjnene. Den personlige udvikling omfatter også for enkelte elever, at de får et

ugentligt brusebad og rent tøj på kroppen.

lærerne vurderer, at det er en god idé med efterskole i grønland, hvor det er helt

nyt for eleverne, at møde andre unge fra helt andre steder i grønland.

eleverne bliver involveret i forskellige dagligdags gøremål uden at far og mor er ind-

draget, så som at dække bord, tørre af og vaske tøj. lærerne vurderer, at de ikke

vant til det ansvar. ”Det løfter eleverne og de går til den med krumhals. De bogligt

svage elever får sejre i den praktiske del med blandt andet køkkentjansen. Jeg er

ikke i tvivl om, at det er givet godt ud med efterskole for grønlandske elever”, siger

en af skolens lærere.

Selvom der er fremskridt at spore, kæmper lærerkollegiet stadig med andre områder

for elevernes personlige udvikling. Konkret drejer det sig om, at man eksempelvis

ikke tager 5 boller og smider i skraldespanden og at man kan komme til

tiden.

lærerne oplever, at bygdeeleverne ikke er vant til krav og klokkeslæt. lærerne fra

Danmark bliver ind imellem spurgt af eleverne: ”Har I da regler for alt i Danmark?”

I november var der revy på skolen. På scenen stod en meget stille pige, der blot

havde en replik og klædt ud med slør for øjnene. ”Det var ikke sket for 3 måneder

siden,” konstaterer lærerne.

Personlig udvikling og forandring

Der er sket rigtig meget med vores 8-40 elever fra de kom i august til nu. Vi havde

en pige, der bare græd og græd, og hun ville hjem, men nu går hun rundt og smiler.

De lærer så meget af hinanden, hvor man er sammen, spiser sammen og opholder

sig sammen. Det er en skide gode idé med efterskole i grønland. For grønlandske

børn er det helt nyt at møde andre fra helt andre bygder og steder i grønland.

De er ved at blive en god, sammentømret gruppe. De har selvfølgelig en hel masse

problemer, som vi ikke er vant til, men jeg tror, at de vokser rigtig meget. jeg kan

se det på dem; de får mere selvtillid. I starten var de meget stille, nu har de meget

mere glimt i øjnene.

De ser os lærere som medspillere og møder os udenfor for klasselokalet. De hjælper

med at dække bord, tørre af, vaske tøj og de er væk fra far og mor. De er ikke

vant til det ansvar.

Det med at tage en skefuld ad gangen ved bordene, det kæmper vi stadig med.

Man tager højest boller og ikke 5 og smider i skraldespanden. Det at komme til

tiden kæmper vi også meget med.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På MANIISUUP eFteRSKolIA

Delevaluering af den

faglig udvikling og

forandring

Side 4

At de bliver at medinddrage i opgaveløsning løfter elever og de går til den med

krumhals. De bogligt svage elever får sejre i den praktiske del med blandt andet

køkkentjansen. jeg er ikke i tvivl om, at det er givet godt ud med efterskole for

grønlandske elever.

Bygdeeleverne er ikke vant til, at der bliver stillet krav som at komme til tiden og

spise på klokkeslæt. Hvorfor i alverden spise på klokkeslæt? Det er jo igen kulturbestemt.

Nogle tænker: ”Har I da regler for alt i Danmark?” De anerkender faktisk

et nyt regelsæt uden at forstå det og for en teenager, er det faktisk en stor kamel

at sluge.

I starten kastede jeg en bolde i luften igen og igen, men ingen greb dem. jeg var

overrasket over den passivitet. jeg tror, at de har haft nogle lærere, der har dyrket

envejskommunikation. De er blevet bedre til at gribe og give et modspil.

Der har været en nat, hvor jeg blev nødt til at sove på et værelse, fordi to var uvenner,

det var midt om natten, og jeg kunne ikke lade dem være alene, og vi kunne

ikke snakke sammen.

en personlig udvikling for nogen har også været et ugentligt brusebad og få noget

rent tøj.

Vi har øje for den enkelte elev og på scenen forleden, var der en meget stille pige,

der blot havde en replik og klædt ud med slør for øjnene. Det havde ikke sket for

måneder siden. Så var der en anden, der fyrede den helt af, fordi han elsker at stå

på en scene. Det er små perler i hverdagen.

Faglig udvikling og forandring

eleverne er optaget af at arbejde med grammatik. Her føler de sig godt tilpas og kan

koncentrere sig om det i længere tid. De udvikler sig fagligt her, alle får markeret

sig og bliver hørt.

lærerne arbejder med en høj grad af elev- og undervisningsdifferentiering og med

en niveaudeling ud fra ”kan-noget” og ”kan-mere”. lærerne opfordrer eleverne til

at arbejde sammen og støtte hinanden på grønlandsk. opgaverne er meget enkelt

og konkrete. Matematiklærerne udtaler med begejstring: ”De rykker, og Upernavik

-eleverne har lige pludselig oplevet glæden ved brøker og nu er de i gang med

ligninger.”

lærerne oplever, at det vanskeligt at der både er en sproglig og kulturel barriere

mellem dem og eleverne. Som en lærer udtrykker det: ”Den dobbeltbarriere med

sprog og kultur er med til at tviste … den almindelige undervisning. Her er det dob-

beltfaktor hele tiden. Vi er presset, da vi mangler tidslommer og pædagogiske dage,

hvor vi kan se det hele lidt fra oven.”

omkring det faglige niveau mener lærerne, at eleverne er dårligere til dansk end

de havde forventet. en lærer med grønlandsk skoleerfaring udtaler, at hun var

forberedt på at niveauet var faldet i den grønlandske folkeskole. en anden lærer

fortæller, at niveauet finder man ud af, når man er her. Det er meget forskelligt fra

dag til dag.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På MANIISUUP eFteRSKolIA

Side 4

lærerne vurderer, at eleverne har en bestemt opfattelse af deres elevrolle, som de

har lært sig i folkeskoletiden. Det er en forestilling om, at når man kommer i skole,

er man modtager og ikke længere aktiv, man bliver stille og knap så initiativrige. Når

læreren ikke er der, sker der noget andet.

Engelsk

jeg var et andet sted i mine ambitioner og især i engelsk skal man taget det alvorligt,

at det er deres tredje sprog. jeg taler engelsk – så vidt muligt – mine timer, men

der er måske kun - stykker, der forstår 60 % af, hvad jeg siger.

Så har jeg et engelsk hold med de bedste elever. jeg havde mange spændende

idéer til, hvad jeg ville lave, men det har jeg kastet ud i vandet og så har jeg fundet

nogle grammatik ting frem, som de sidder og laver. Det er for det første det, de har

brug for og det eneste, de kan koncentrere sig om i længere tid ad gangen.

jeg kan mærke, at de rykker på det her, og at de er optaget af det, og de føler sig

mere tilpas og kan koncentrere sig og kan bedre forholde sig til det. Samtidig sikrer

jeg mig, at alle kommer på banen og får markeret sig.

Alle får mulighed for at læse op og uden at jeg retter så meget på dem, fordi det

er stort for mange bare at læse op. Der skal mere til for at de kan opleve at de er

trygge end jeg oplever i Danmark. Min faglige ambition er, at vi når et projekt, hvor

de selv kan undersøge et emne.

Dansk

I dansk har vi delt dem op i to hold, et stærkt og et svagere. jeg kan fra en målestok

omkring diktat, at se eleverne flytter sig. Jeg har 12-15 elever tilbage efter, at vi har

fået lavet et køkkenhold. jeg har ikke tilstrækkeligt fokus på dansk som . sprog.

Mange er faktisk gode til at tegne, så vi har også lavet et forløb omkring tegneserier.

Nogle giver jeg lov til at arbejde på grønlandsk, hvor efter at de andre oversætter,

blot for at fange dem.

Matematik

Det er regneopgaver, der ligger på internettet, jeg bruger. Det er så uforudsigeligt.

Musik

jeg har musik og kommunikationen er svært. Der er en der kan spille musik og de

er 0- stykker. Det er svært at forklare, hvad der skal ske. Vi skal lave revy, men

det er først torsdag aften, at de forstår, at vi skal lave en forestilling, hvor der kommer

nogle mennesker og ser deres optræden. Det er de små kommunikationsting,

der får det hele til at hænge sammen; det er meget svært, men det er blevet lidt

nemmere. Når jeg har haft musik, så er jeg meget træt, for jeg hopper rundt på

tæerne og holder gejsten og siger kom nu!


eVAlUeRINg MeD læReRNe På MANIISUUP eFteRSKolIA

Den dobbeltbarriere med sprog og kultur

Side 4

jeg underviser i engelsk, matematik og hjemmekundskab. Vi startede med plus,

minus og gange. I engelsk taler jeg kun engelsk for kun at have et sprog. De er

meget dårlige til dansk, også dårligere end jeg havde forventet. Den dobbeltbarriere

med sprog og kultur er med til at tviste processer ifm drama og den almindelige

undervisning.

Hvordan pokker viser man det, man vil fortælle? jeg trækker meget på min erfaring

fra produktionsskoleverdenen, men der havde jeg ikke en dobbeltbarriere. enten

havde de sproget og kom fra en anden kultur eller omvendt.

Her er det dobbeltfaktor hele tiden. Vi er presset, da vi mangler tidslommer og

pædagogiske dage, hvor vi kan se det hele lidt fra oven. jeg var forberedt på at

niveauet var faldet i den grønlandske folkeskole.

jeg differentierer, men jeg vil gerne, at de arbejder sammen og støtter hinanden

på grønlandsk. jeg gør det meget enkelt og konkret og sætter tid på. De rykker,

og Upernavik-eleverne har lige pludselig oplevet glæden ved brøker og nu er de i

gang med ligninger.

Nu gælder det om at fodre dem med opgaver og det er fantastisk dejligt at være

nået hertil, hvor de tager fra fagligt og det gør de virkelig. en høj grad af elev- og

undervisningsdifferentiering.

Differentiering

Det er en stor udfordring at sætte noget kreativt i gang; det kræver utrolig mange

kræfter også pga. den kommunikation.

Niveauet finder man ud af når man er her. Det er meget forskelligt fra dag til dag.

Det er selvfølgelig også hårdt, at de skal være i en undervisning med lærere, der

ikke kan deres sprog.

Vi har sat et rollespil op og holdt fest.

Hvad er det, der virker, lad dem arbejde individuelt indtil de går i stå og så samle

op? I små enheder. Vi har lavet en niveaudeling ud fra ”kan-noget” og ”kan-mere”.

Det er vigtigt, at holde en bestemt struktur.

Anbefalinger til folkeskolen

De mangler noget selvstændighedsudviklende arbejder, hvor de selv skal tage noget

valg og se nogle resultater. De mangler selvstændighed i det klassiske undervisningsrum.

jeg tror, at eleverne har en forestilling om, at når de kommer i skole, er man i en

rolle, hvor man modtager; man er ikke så aktiv og det er tydeligt i drama. lige så

snart, der står en lærer, så er de vant til at opføre sig anderledes. De får en elevrolle

på sig og bliver stille og knap så initiativrige. Når læreren ikke er der, sker der

noget andet.

Stille krav til lærerne om, at man stiller krav til eleverne. Både ift. det personlige og

fremmøde, ansvarlighed over skole og hinanden. Det skal starte med lærerne.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På MANIISUUP eFteRSKolIA

Delevaluering af den

social usikkerhed

Side 44

Social udvikling og forandring

De sociale kompetencer bliver virkelig udviklet på efterskolen. lærerne erfarer, at

eleverne spiller mere og mere på det af det er et fælles ansvar. Det er ikke længere

lige meget, om middagsbordet er ordentligt ryddet, når man går fra bordet, både i

forhold til fællesskabet og for de næste, der skal rydde op. lærerne kan nu se, at

eleverne også engagerer sig uden for klasserummets rammer.

Udgangspunktet for at udvikle elevernes sociale kompetencer, skal også ses på

baggrund af, at flere af eleverne kommer fra meget små steder, hvor de ikke har

været vant til at skulle skabe egne relationer og være den udfarende del af det. Det

er en særlig vinkel, som lærere skal være opmærksomme på.

Det er ikke kun positive historier omkring elevernes sociale udvikling. Skolen har

haft enkelte, der løb ud om natten, hvor skolen måttet være meget konsekvente og

disciplinære. I dag kan de begynde at bløde op, da de skelsættende episoder har

haft deres effekt.

Skolen oplever et problem med elevernes forældre. Forældrene er meget hurtige til

at rykke i deres børn, hvis de ringer og fortæller, at de har hjemve.

Værtsfamilierne er et særligt område en blivende efterskole, skal være særligt opmærksom

på, pointerer skolen. Det er ud fra vores erfaringsgrundlag med vigtigt at

få afstemte forventninger med familierne og eleverne og få sat klare konditioner op

for disse forhold. Der skal skrives ned, hvad det er de må og ikke må.

Social usikkerhed

Der er en social usikkerhed i forhold til at de ikke kan komme hjem til deres familier.

eleverne havde meget hjemve og det tog rigtig meget energi i starten. De er jo

meget bundet op på deres hjemstavn. På de danske efterskoler er der oftest mulighed

for at kunne komme hjem i weekenderne.

Sociale spilleregler

Det er stadig en udvendig læring, da flere af dem stadig kommer til tiden uden at

vide ”hvorfor skal vi det?” Andre er kommet til forståelse af, at det drejer sig om et

fællesskab og værdien i det. Det er der, jeg ser den store udvikling hos mange af

dem. Mange har været vant til kollegier, hvor de har haft en seng og været uden

opsyn. Det er også et kollegium her, men vi er på en anden måde end de opsynsmand

– og kvinder, de har været vant til.

Disciplinering og forståelse af indgåede aftaler i et fællesskab, hvor tingene fungerer.

Nu spiller de mere og mere på det af det er et fælles ansvar. Fx at hele ens bord

er ryddet, når man går fra middagsmaden, både for fællesskabets skyld og for de

næste, der skal rydde op.

De begynder, at kunne se at man kan engagere sig i noget uden for klasserummets

rammer og blive opslugt af det. Det har de måske haft meget af i deres sociale rum,

men ikke så meget af sammen med lærere.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På MANIISUUP eFteRSKolIA

Delevaluering af den

uddannelsesmæssige

afklaring

Side 45

Vi har haft nogen, der løb ud om natten, hvor vi har måttet være meget konsekvente

og disciplinære, men ellers løb det simpelthen fra os. Vi har sagt at det er sådan,

at vi vil have det og vist det. Nu kan vi bløde om, fordi vi har haft de skelsættende

episoder, så nu er vi i en proces, hvor eleverne bliver mere og mere reflekterende.

Bryllup på efterskolen

Vi holdt bryllup, hvor en fra Aleq Hammond, en var Hans enoksen, en fra Dronning

Margrethe, obama og de gik helt vildt op i det og havde klædt sig ud og de sad ½

time ved bordet og vi sang. Bagefter fandt de selv på noget og lavede stoledans og

mange lege og de havde stort set stået for al underholdningen selv og vi sluttede

kl. 4.00, hvor der var natmad.

Udviklingspunkter

Forældrene rykker i deres børn og fortæller, at de bare kan komme hjem, hvis de

har hjemve. Eleverne er flere steder småforældre derhjemme. Nogle kommer fra så

små steder, hvor de ikke har været vant til at skulle skabe egne relationer og være

den udfarende del af det. Det er en vinkel, man skal være opmærksom på.

Værtsfamilierne skal opdyrkes rigtig meget og med afstemte forventninger. Der skal

holdes møderne og skabes dialog med disse familier og få sat klare konditioner op

for disse forhold. Der skal skrives ned, hvad det er de må og ikke må.

De grønlandske unge spørger ikke hvorfor, men hvordan. Nå, er det sådan jeg gør

det, så… Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat, sådan er det mere nede med danske

elever.

Det individuelle er ikke noget uden fællesskabet og det er også det vi skal måles på

i forhold til om vi bliver en succes.

Uddannelsesmæssig afklaring

Skolen har planlagt et forløb til foråret om uddannelses- og erhvervsvejledning

tager. lærerne taler løbende med eleverne om deres uddannelsesønsker.

lærerkollegiet vurderer, at den nuværende normering er skæv. I stedet bør normeringen

være :6, da eleverne bærer mange problemer med sig ind i efterskolen.

en lærer beskriver situationen sådan: ”en dag, hvor en havde fået en abort, og der

var et dobbeltmordet, og man står med 40 elever, og man skal også lave mad, da

er det sgu ikke nemt.”

Uddannelsesmæssig afklaring

Der kommer nogen fra gU den 0. december, som giver eleverne noget som vi

ikke kan give dem. Uddannelses- og erhvervsvejledning tager vi fat på senere i

foråret, men vi taler med eleverne løbende. jeg har et ønske om, at de kommer ud

i erhvervslivet i Maniitsoq.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På MANIISUUP eFteRSKolIA

Udvidelse af horisonter

Side 46

De er ikke vant til at tænke særligt stort og bredt og mulighederne for at vælge og

vrage, som vesteuropæere, der lige kan køre til Berlin på 5 timer. Vi er rollemodeller

for dem.

jeg oplever ikke, at de har så mange horisonter. De er præget af deres opvækst,

kultur og sprog. jeg undersøger i øjeblikket om 0 elever kan komme med til Island

med Alcoa.

Der var kun en, der vidste, hvor mange indbyggere, der var i grønland.

Ønske om ændret normering

Vi forventer ikke, at vi har et beredskab her i grønland. Vi er der, når de har brug for

os. en dag, hvor en havde fået en abort, og der var et dobbeltmordet, og man står

med 40 elever, og man skal også lave mad, da er det sgu ikke nemt.

Da vil det være fint, hvis man kan indkalde et par ressourcer, når det virkelig

brænder på. Det burde være en specialskolenormering. Vi indkalder også ressourcepersoner

ind på fællesmøder.

40 elever er for lille normering, 60 elever bør være et minimum. Vi har mange

vagter. Normeringen bør være :6, da der er mange problemer med eleverne og

deres familier. Samtidig er det vigtigt at have grønlandsk sprogede medarbejdere

med kan drøfte pædagogiske spørgsmål med.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I SISIMIUt

Delkonklusion på

personlig udvikling og

forandring

Side 47

Personlig udvikling og forandring

Som positive gevinster nævner eleverne, at de er blevet åbne og mere selvsikre

ved at være på efterskole. De har også fået venner over hele grønland. De er

desuden blevet bedre til at følge med i timerne og gå i skole. Måske hænger det

også sammen med, at enkelte går tidligere i seng og derfor møder mere udhvilet

om morgenen.

enkelte oplever ingen forandring, da de har været vant til at hjælpe til hjemme.

Forskellene mellem efterskole og kollegium fremhæves med fokus på de forskellige

regelsæt, der er og det faktum, at du som elev vil kunne blive smidt ud af skolen.

Åbenhed, nye venskaber og bedre opførsel

jer er blevet mere selvsikker.

jeg er blevet mere åben og vi har fået et godt sammenhold. Det er anderledes end

i folkeskolen, for her bor sammen. Nu har vi fået venner over hele grønland. Min

opførsel er blevet bedre.

jeg føler, at jeg har ændret mig i min opførsel, jeg er blevet mere åben og jeg taler

mere med mine skolekammerater.

jeg er blevet mere åben og følger mere med i skolen. Nu går jeg tidligere i seng, så

jeg kan være udhvilet om morgenen.

jeg har mærke en forandre både i forhold til skolegang og jeg har fået mange nye

venner. jeg er blevet bedre til at gå i skole.

Ingen forandringer

jeg er vant til at hjælpe hjemme.

jeg har ikke forandret mig så meget. jeg er mere oppe at køre her på efterskolen.

jeg er vant til at klare mig selv og være selvstændig og vaske mit tøj, men efter jeg

er kommet her, er jeg blevet lidt mere doven.

jeg tror, jeg har andre ændret en eller to personer her i byen. Min fætter drikker

altid, jeg taler altid med ham, og fortæller, at jeg gerne vil tale med ham.

Kollegielivet i forhold til efterskolelivet

Reglerne er forskellige mellem efterskole og kollegium.

Regler er mere strikse end på kollegium og man ikke bliver sendt hjem fra et kollegium.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I SISIMIUt

Delkonklusion på faglig

udvikling og forandring

Side 48

Faglig udvikling og forandring

Valgfagene er der størst tilfredshed med på skolen, der rammer elevernes interesser.

Det faglige niveau i de øvrige fag kritiseres entydigt fra elevside, der påpeger, at

niveauet er for lavt og kravene for små. eleverne efterlyser en struktureret og målrettet

undervisning med grammatik, matematik, fysik, kemi og geologi på et højere

niveau.

eleverne har desuden forslag til nye fagområder, hvor der eksempelvis nævnes:

”Man kunne lave skolekøkken, hvor man lavede mad fra forskellige lande. Man

kunne også lave knive i forskellige ben. I Kangerlussuaq er der morgenløb; det

kunne vi også her. Vi har også brug for en båd.”

Ros til valgfagene

De kreative fag og friluftsliv er gode nok. Det er fint, at der tages fat i menneskets

sundhed. Det interesserer mig.

Vi er mere tilfredse med valgfagene.

jeg har fået mest ud af valgfagene. Vi får meget de der kryds og tværs. jeg havde

ellers regnet med, at det var mere fagligt.

jeg har ”Sprog og Kommunikation” som linjefag. Det er oK.

Kritik af det faglige niveau

Vi vil gerne kunne lære mere på efterskolen og jeg havde forventet, der var større

krav. jeg kan godt lide sprog og havde glædet mig mere til dansk og engelsk. Vi har

kun gange skulle lave noget skriftligt. jeg har ikke sagt noget om dette før nu.

Det vi får i engelsk, dansk og grønlandsk, det passer ikke til os. Niveauet er for lavt.

jeg kunne tænke mig et højere niveau i undervisningen. Valgfagene er oK.

Niveauet er for lavt her.

Mange taler om, at niveauet er for lavt, så vi prøver at tale med lærerne, om vi

kunne højne niveauet.

Vi har fået bøger her, som vi allerede har haft i Maniitsoq. jeg troede, at jeg skulle

lære noget andet, da jeg kom hertil, med det er det samme som i folkeskolen. Nogen

gange taler jeg med min lærer Kurt, om der kan være noget andet eller bedre,

vi kan få lave. Han sagde, at han gerne ville prøve.

jeg vil gerne have noget mere struktureret dansk og grammatik, for vi har haft

meget ”kryds og tværs.”

lærerne skifter hele tiden emne, fra det ene til det andet. På linjefag ”Sprog og

Kommunikation” skifter formålet for undervisningen hele tiden. Der mangler en linje

i forløbet.

Vi er kommet med denne kritik gennem elevrådet, men der er ikke sket noget. jeg

tror, at det er fordi, at lærerne er ikke kompetente nok.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I SISIMIUt

Delkonklusion på social

udvikling og forandring

Anbefalinger til det faglige niveau

Side 49

Undervisningen skal være på et højere niveau, og underviserne skal være lidt mere

strenge i undervisningen, og alle skal være mere smilende.

Man kunne lave skolekøkken, hvor man lavede mad fra forskellige lande. Man

kunne også lave knive i forskellige ben. I Kangerlussuaq er der morgenløb; det

kunne vi også her. Vi har også brug for en båd.

Valgfagene er noget nyt for mig, men det faglige er ikke noget nyt. jeg har ikke

matematik, da det er et tilvalgsfag. jeg synes, at matematik skal tages op som et

obligatorisk fag og vi ønsker os mere matematik på et højere niveau.

jeg vil gerne have fysik og kemi og jeg er glad for fysisk. jeg vil også gerne have

noget om mineraler og ressourcer.

Social udvikling og forandring

åbenhed overfor fremmede mennesker, oplagt og frisk er nogle af resultaterne af

elevernes sociale udvikling. Der er imidlertid en del vanskeligheder omkring det

praktiske samarbejde og samvær eleverne i mellem, hvor de skal klare daglige

gøremål omkring værelse og toiletter.

Åbenhed og bedre opførsel

jeg er blevet mere åben og klar til at snakke med fremmede mennesker. jeg er

også mere oplagt og frisk og får mere ud af undervisningen. Sprogligt har vi haft

nogle småproblemer omkring at kunne forstå hinanden, men vi fandt ud af det.

jeg har været vant til mange mennesker, da jeg har boet på kollegium. Der er

elever, der før havde en dårlige opførsel, men nu er de blevet bedre. jeg er også

blevet mere artig. Mit udseende er også forandret.

jeg er også begyndt at bade hver morgen, før var det kun hver anden dag, måske.

Nogen gange, hvis vi keder os, så tager vi os et bad.

Samarbejde omkring det praktiske

Det går ikke så godt med samarbejdet omkring værelser og WC-vask. Det har

været svært for os. Vi har ellers aftalt med naboværelset, hvordan vi skal holde rent,

men samarbejdet virker ikke rigtigt.

Der er mange småkonflikterne blandt eleverne for eksempel ifm. morgenvækning,

hvor der ikke bliver taget hensyn til hinanden.

jeg er blevet lidt mere hjælpsom overfor min værelseskammerat ift. oprydning.

Der findes ellers et skema, som Kurt har lavet med arbejdsaftaler, men vi mangler

et skema lige nu.

Det er koldere her end i Qaqortoq, så jeg fik i starten stærk hjemve og det varede

ca. måned.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I SISIMIUt

Delkonklusion på

uddannelsesmæssig

afklaring

Delkonklusion på

undervisning og

undervisere

Side 50

Uddannelsesmæssig afklaring

enkelte elever er bestemte på, hvilken ungdomsuddannelse, som de gerne vil søge

optagelse på.

Andre oplever, at det stadig er nødvendigt at forberede sig. Her nævnes Piareersarfik,

som stedet, hvor de fleste søger hen efter efterskoleopholdet med det mål

at forbedre karaktererne.

Unge, der ved, hvad de vil

jeg vil gerne være mekaniker og skal på jern & Metal.

jeg har tænkt på handelsskolen i Qaqortoq eller uddanne mig som designer.

jeg skal være rørlægger-læring.

jeg vil gerne på gU i Nuuk.

jeg vil gerne på Bygge/Anlæg indenfor tømrerfaget.

jeg vil gerne på handelsskolen i Qaqortoq.

jeg har tænkt mig at gå på HtX næste år. jeg vil gerne lære mere om maskiner

og være elektriker. I Maniitsoq hjalp jeg min far med computere og videoer. Min far

er mit forbillede. jeg taler med mine værelseskammerater om mine planer. Mine

lærere kommer ikke og spørger mig.

Elever, der skal forberede sig mere

Jeg vil videreuddanne mig indenfor VVS, hvor jeg først skal på Piareersarfik i

Aasiaat i et år.

efter efterskolen havde jeg forestillet mig, at skulle på gU, men jeg føler ikke at

jeg er klar til det, pga. det faglige niveau her på stedet. Derfor må jeg nok omkring

Piareersarfik.

Jeg skal forberede mig til GU. Det skal foregå på Piareersarfik, hvor jeg skal forberede

mine karakterer.

Vi taler ikke så meget om vores uddannelsesplaner her på skolen.

jeg vil prøve at videreuddanne mig og kan jeg ikke det vil jeg arbejde i nærbutik,

hvor jeg tidligere har arbejdet.

Jeg overvejer, at starte på Piareersarfik allerede fra januar måned. En kvindelig

lærer har spurgt mig om mine planer.

Undervisning og undervisere

Skolens problematik omkring uklar ledelsesfordeling og efterfølgende lederskift fra

skoleårets begyndelse har sat et tydeligt præg på lærerkorpset og køkkenpersonalet.

eleverne bemærker, at lærerne ikke er oppe på mærkerne, surmuler og virker

lukkede. Samtidig kritiseres lærerne for ikke at være forberedte til timerne, men

først skal i gang, når timerne er begyndt.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I SISIMIUt

Side 5

en elev beskriver det på denne måde: ”De bør også være mere smilende og bestemte

og skarpe og mere forberedte til timerne.” en anden siger: ”… Jeg vil foreslå,

at lærerne var mere forberedte. De skal første til at tage kopierer, når undervisningen

starter. Det kunne de have gjort inden. Andre gange snakker de bare løs…”

De efterlyser desuden en grønlandsk vejleder, hvis man kunne finde en ”… troværdig,

frisk, glad og hjælpsom person, der kan vejlede ordentligt…”

enkelte elever efterlyser også en (niveau-)deling af eleverne, så de elever, der ønsker

et udbytte af undervisningen, kan samles på et hold, og de såkaldte ”ligeglade

og dovne” på et andet. Udveksling mellem efterskolerne fremføres også som en idé

for at skabe mere variation i undervisningens indhold.

Positive udsagn

De fleste lærere gør det godt.

I grønlandsk har vi talt om at tage på studierejse til udlandet eller besøge en anden

grønlandsk by, hvis vi kunne samle penge ind ved at lave et diskotek.

Kritik af underviserne og undervisningen

Flere af lærerne er ikke oppe på mærkerne, men går og surmuler og det smitter af

på os.

lærere skal være mere åbne og imødekommende, og har vi hjemve ville det være

rart, hvis vi kunne bruge lærerne og få støtte fra dem. Det er som om at lærerne

har hemmeligheder.

lærerne kunne være mere åbne og få en til at smile. lærerne er næsten helt

lukkede og de kunne være mere smilende og venligsindede. I engelsk og dansk

skal de forberede mere skriftligt arbejde så som stile i stedet for kryds og tværs.

De bør også være mere smilende og bestemte og skarpe og mere forberedte til

timerne.

Vi mangler fritidsaktiviteter og keder os lidt i fritiden, for eksempel ski-aktiviteter.

Vores engelsklærer forslog, at vi tog på ski til Kangerlussuaq eller snescooter.

jeg vil foreslå, at lærerne var mere forberedte. De skal første til at tage kopierer,

når undervisningen starter. Det kunne de have gjort inden. Andre gange snakker

de bare løs.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I SISIMIUt

Delkonklusion på

fysiske rammer

Anbefalinger til underviserne

Side 5

Det vil være dejligt med en grønlandsk vejleder, hvis vedkommende var troværdig,

frisk, glad og hjælpsom og kan vejlede ordentligt.

Mange af eleverne er ligeglade med undervisningen, og så er det svært for underviserne,

når nogle elever bare laver noget andet. Det er rent og skær dovenskab fra

nogle elevers side. jeg vil smide eleverne ud af klassen.

Man skulle lave et hold for de elever, der gerne vil og ét for dem, der ikke vil lave

noget.

jeg kunne godt tænke mig, at vi havde nogle udveksling mellem eleverne på de 4

efterskoler. Så får vi noget variation og noget nyt input, hvis vi fik tog på efterskolen

i Kangerlussuaq og blev undervist der i 4, og det kunne måske forbedre undervisningen

her på stedet.

Fysiske rammer

eleverne efterlyser større variation i kosten og ønsker mere almindelig grønlandsk

mad ”uden for mange dikkedarer”. omkring kaffepauser er der problemer med, at

nogle elever tager eller 4 stykker, hvor der så ikke er noget til de andre.

eleverne er kritiske over, at værelserne ikke bliver udnyttet optimalt; nogle bor alene

på et dobbeltværelse, andre bor på et enkeltværelse. eleverne ønsker at det vil

kunne laves om. Desuden anfægter de, at der kun er computere på skolen.

Afslutningsvis vurderer eleverne, hvorvidt de vil anbefale, om deres søskende at

bør tage på efterskole i Danmark eller grønland. Her er de opmærksomme, at den

grønlandske efterskole i Qasigiannguit først skal op at køre, hvorefter de ønsker, at

deres søskende søger den grønlandske efterskole.

en elev slutter: ”… det vil være godt at være på en grønlandsk efterskole, fordi vi

har, i vores område, hundeslæder og vi har havet, hvor vi kan fange sæler og fiske.

Vi har flere muligheder her i Grønland, der vil kunne udnyttes bedre og det kan man

jo ikke i Danmark, der er bare træer og det regner.”

Kritik: Vi savner mors gryder

Maden burde være mere varieret. Det er lidt kede mad, vi får.

jeg er træt af rensdyr.

Vi mangler udenlandsk mad.

jeg mangler almindelig grønlandsk mad uden for mange dikkedarer: Mattak og

ammasetter, tør fisk, reklinger.

jeg vil gerne have noget mere varieret kost. jeg har set efterskole-DVD’en om

danske efterskoler, hvor man kan vælge mellem noget mere og udbuddet er større

af forskellige madvarer.

Når der er kaffepauser kl. 0.00 og kl. 5.00, er der nogle elever, der tager eller 4,

så der ikke er noget til de andre. Det synes de, der skal rettes op på.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I SISIMIUt

Overvejelser om de fysiske rammer

Side 5

Værelserne bliver ikke udnyttet optimalt; nogle bor alene på et dobbeltværelse,

andre bor på et enkelt-værelse; vi ville ønske at vi kunne bytte.

Undervisningsmaterialerne skulle være bedre.

Skolen har kun computere og nogle elever har selv bærbare computere med.

Overvejelser om efterskole i Grønland eller i Danmark

jeg vil anbefale, at mine søskende kom på efterskole i Danmark. Når (den grønlandske)

efterskolen kører mere efter hensigten, vil jeg gerne anbefale mine søskende at

komme her.

jeg vil anbefale mine søskende at tage på danske efterskole, da de har bedre

skoler og de lærer noget mere.

På den anden side mener jeg, at det vil være godt at være på en grønlandsk efterskole,

fordi vi har, i vores område, hundeslæder og vi har havet, hvor vi kan fange

sæler og fiske. Vi har flere muligheder her i Grønland, der vil kunne udnyttes bedre

og det kan man jo ikke i Danmark, der er bare træer og det regner.

efterskoler i grønland vil sikkert hjælpe godt på de elever, der ikke har klaret sig så

godt i folkeskolen. Det vil være et stort plus for disse elever.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I SISIMIUt

Delkonklusion på

personlig udvikling og

forandring

Side 54

Personlig udvikling og forandring

en lærer beskriver meget rammende, hvilke udfordringer og resultater skolen står

med i forhold til nogle af eleverne på efterskolen: ”Der var 2, der var et par møgunger,

da de kom, og var underernærede. Så skal du bare se dem i dag, hvordan

de blomstret op. De har jo bare spist slik og chips. De har jo styret deres forældre,

og der har bare været kaos i hjemmet. Så kommer de her og får faste spisetider

og regler.”

Miljøskiftet fra et hjem med kaos og til en efterskole med regler, spisetider, rammer

og forudsigelighed, hjælper eleverne med at rette sig op først og fremmest på det

personlige plan.

elevernes styrker er, at de er meget sociale, hjælper og passer på hinanden.

Som synlige og konkrete resultater ser lærerne, at eleverne er blevet mere pligtopfyldende,

de er blevet bedre til at stå op om morgenen og er blevet mere åbne.

Der er stadig langt vej endnu, men udgangspunktet for flere af eleverne har været,

at de indtil nu ikke har haft pligter i hjemmet som rengøring og oprydning. Det har

været moderens opgave.

lærerkollegiet kan se, at eleverne bruger energi på at løsrive sig fra forældrene

og det gamle liv, som de har forladt, efter de kom på efterskole. Det betyder, at de

er meget lyttende overfor efterskolelærerne og viser stor respekt. Resultaterne af

elevernes personlige udvikling bygger på mange samta-ler med eleverne på der

eget sprog om de problemstillinger, som de kommer med.

Skolen har haft tilknyttet en privat psykolog, der har haft samtaler med nogle af

eleverne. Da skolen havde to selvmordsforsøg i oktober måned brugte de psykologen

meget.

lærerkollegiet har selv været igennem en turbulent tid med skiftende ledelse.

lærerne beskriver det som kaotiske tilstande, hvor der dagligt var skiftende udmeldinger

om den pædagogiske linje. Det ser nu ud til at ledelsesforholdene er

faldet på plads.

Køkkenpersonalet tager også del i den pædagogiske opgave med eleverne. Her

efterlyser de pædagogiske redskaber, så de bliver bedre til at håndtere elever, der

mangler tillid til voksne og er meget lukkede.

lærerkollegiet retter en hård kritik mod forældre og folkeskole, da lærerne har

været chokeret over at se, hvilken tilstand eleverne var i fysisk som psykisk.

en lærer udtaler: ”jeg fatter ikke, hvor forældrene eller skolerne har været henne.

Der, hvor der har været mangel på uddannede lærere, pædagoger og fagpersoner,

er det chokerende at se, hvilken tilstand eleverne er i både fysisk og psykisk, når

de kommer. Det må du gerne notere, jeg synes, at det skal påpeges. Vi kan jo ikke

bare holde mund med det. Det er ting, der skulle have været opdaget meget, meget

tidligere.”

lærerne anbefaler, at der etableres en efterskole for elever med boglige og mentale

vanskeligheder. Som en lærer udtaler: ”Det er forbløffende mange, der har


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I SISIMIUt

Side 55

vanskeligheder. Det er nogle som folkeskolen har tabt. Vi oplever også nogle, der

næsten er analfabeter, der hverken kan grønlandsk eller dansk.”

Pointe er, at det er en god investering at få denne elevgruppe på rette køl. Argumentationen

kommer lærerne selv med: ”… gør vi ikke noget, bliver de meget

dyrere for samfundet senere med sociale boliger og børn, der skal passes i daginstitutioner

eller døgninstitutioner og det er den mølle, det kører i.”

lærerne udtaler, at det ikke nytter at sende dem i skolen, når de har det dårligt med

sig selv. De skal første have bearbejdet disse problemer, før de kan komme i gang

med en uddannelse.

Målet for efterskolen er klart i lærernes hoveder. Det drejer sig om, at udvikle elevernes

selvværd og tro på sig selv, så de kan tage en ungdomsuddannelse. Det er

en efterskoles vigtigste opgave. At få eleven til at kigge indad og vurdere, hvad er

det jeg skal fremover.

Forskellige elevgrupperinger

jeg kan dele eleverne op i grupper. Den første gruppe er elever, der hjemmefra

har fået redskaber til at kunne klare nogle ting, er opdragede og de har formået at

udvikle sig her.

Så har vi gruppen af elever, vi har sendt hjem, selvom begrundelserne for hjemsendelse

har været forskellige. De er blevet sendt hjem, fordi de ikke har overholdt de

4 regler, vi har, og i det hele taget har haft svært ved at være her. De har haft svært

ved at stå op klokken 7.00 og være sammen med en masse andre.

Så er der en stor midtergruppe, der har præget stedet her. Mange af dem vil stadig

gerne hjem. De skider stadigvæk på reglerne, men mange af dem virker også

meget glade for at være her, selvom de brokker sig, men de har også rykket sig i

deres personlighed.

Der var , der var et par møgunger, da de kom og var underernærede. Så skal du

bare se dem i dag, hvordan de blomstret op. De har jo bare spist slik og chips. De

har jo styret deres forældre, og der har bare været kaos i hjemmet. Så kommer de

her og får faste spisetider og regler.

Det er vigtigt, at vi husker og se de elever, der har rykket sig. Det ville måske have

været endnu bedre, hvis vores forhold havde været anderledes både ledelsesmæssigt,

fysiske rammer og undervisningsmaterialer.

Personlig udvikling og forandring

De er blevet mere pligtopfyldende, selvom der stadig mangler noget. Man kan

mærke, at de ikke har pligter derhjemmefra. Det kan man se i rengøring eller

oprydning. Det er moderen, der gør det derhjemme.

De fleste af vores elever kan stå op om morgenen og de er blevet mere åbne.

De bruger megen energi på, at finde ud af at komme væk fra forældrene, hvor de


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I SISIMIUt

Side 56

forlader det gamle liv. De er megen lyttende overfor os og viser os respekt. Vi har

brugt megen energi på at møde eleverne på vores sprog omkring de mentale problemer

de kommer med.

Vores elevers styrke er, at de er meget sociale. De hjælper hinanden, de passer på

hinanden.

Her svarer man ikke igen.

Privat psykolog fast tilknyttet

Vi har en fast privat psykolog, der er kommet her på skolen og det været en meget

stor hjælp for os. eleverne har gået ved vedkommende enkeltvis og både drenge

og piger. Der er stadig nogen, der har brug for samtaler. Man kan mærke det, når

man er sammen med dem. Vi havde to selvmordsforsøg i oktober måned, hvor vi

brugte psykologen meget.

Brug for tydelig ledelse

Vi har brug for en ledelse, der kan styre os, ellers splitter det os lærere ad, men nu

er det på vej og vi regner med at de næste 5 måneder bliver meget bedre. Vi jo ikke

engang haft tid til at forberede os og samarbejde med køkkenet.

Vi har aldrig fået et klart svar. Den ene dag har vi fået et svar, den næste dag et

andet svar. Vi har ikke haft så megen tid til at informere hinanden.

Det har været en turbulent tid, ja og det er det stadig og hver gang, der er nogle der

er syge, så falder det fra hinanden.

Ønske om pædagogiske redskaber

I køkkenet har jeg elever, der har haft svært ved at have tillid til en voksen; dem har

jeg haft mange af.

Der er langt vej til forbedringer, fordi de har været nede og skrabe bunden, og så

har de svært ved at have tillid til de voksne og åbne sig. jeg kunne godt tænke mig,

at have nogle værktøjer til at håndtere det med, når jeg har elever i køkkenet.

Skarp kritik af forældre og folkeskole

Når man udvælger til efterskole, bør man være mere vågen overfor, hvem der er egnet

og hvem der ikke er egnet til at komme afsted. jeg fatter ikke, hvor forældrene

eller skolerne har været henne. Der, hvor der har været mangel på uddannede

lærere, pædagoger og fagpersoner, er det chokerende at se, hvilken tilstand eleverne

er i både fysisk og psykisk, når de kommer.

Det må du gerne notere, jeg synes, at det skal påpeges. Vi kan jo ikke bare holde

mund med det. Det er ting, der skulle have været opdaget meget, meget tidligere.

Det er jo endnu et nederlag, når de kommer her og bliver sendt hjem.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I SISIMIUt

Delkonklusion på faglig

udvikling og forandring

Side 57

Vi oplever også nogle, der næsten er analfabeter, der hverken kan grønlandsk eller

dansk. Man går jo rundt med mange tanker, når man er sådan et sted, fordi der er

nogle, der har meget lave karakterer i hovedfagene. en af efterskolerne burde være

for elever med boglige vanskeligheder eller mentale problemer.

Det er forbløffende mange, der har vanskeligheder. Det er nogle som folkeskolen

har tabt. Det er en overset gruppe; en gruppe, der aldrig får høje stillinger, men i

stedet vil kunne blive håndværkere, men der er ikke præstige i at investere i denne

gruppe.

Det er en god investering at lave permanente efterskoler for denne gruppe, for gør

vi ikke noget, bliver de meget dyrere for samfundet senere med sociale boliger og

børn, der skal passe i daginstitutioner eller døgninstitutioner og det er den mølle,

det kører i.

De kan jo ikke leve af at være kunstnere. Vi må udvikle deres selvværd og tro på sig

selv for at de kan tage en uddannelse. Det er en efterskoles vigtigste opgave. At få

eleven til at kigge indad og vurdere, hvad er det jeg skal fremover.

Brug for omsorg og samtale

eleverne er meget kreative og de bliver mere rolige, når de har de kreative fag end

boglige fag, efter min mening. Så har de brug for værktøjer til at kunne klare sig

selv og personlig udvikling. De elsker at sidde ned og snakke, fordi de ikke har haft

nogen forældre eller en skole, der har haft tid og samvær med de unge.

Så det er rigtigt vigtig at kunne sidde ned og snakke om hverdagen med de unge.

De har så meget brug for omsorg. De skal første have bearbejdet disse problemer,

før de kan komme i gang med en uddannelse. Det nytter ikke at sende dem i skolen,

når de har det dårligt med sig selv.

Der er mange ubegavede eller unge, der ikke har tillid til de voksne, så jeg tror, at

grønland har brug for en omsorgshøjskole med kreative fag. De kender ikke noget

om økonomi og budget, sådan praktiske hverdags ting. Vi har brug for flere højskoler

med forskelligt værdigrundlag, hvor man kan udvikle sig lige som Danmark har.

Ud af 50 elever tror jeg at jeg, at vi kunne lave / til mønsterbrydere.

Faglig udvikling og forandring

Der har været en del frustrationer omkring lærernes planlægning og forberedelse af

undervisningen og den kaotiske pædagogiske ledelse i begyndelsen af skoleåret.

lærerne oplever stadig en mangel-situation med uklare pædagogiske handlemuligheder

både angående skoleinventar, It, lejrskole og undervisningsmateriale.

Som positive faglige resultater fremhæves linjefaget om sundhed, der har resulteret

i sundere levevis blandt eleverne både i forhold til rygning og indtaget af

sodavand.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I SISIMIUt

Erfaringer og frustrationer

Side 58

Intro-ugerne tog alt for lang tid, inden vi startede rigtigt. Vi havde ugers intro og

ugers praktik.

eleverne blev lovet internetopkobling fra deres værelser og hvad har de i dag: nul.

Vi har ingen bøger, vi har ingen papir. Vi skal lave lejrskole for nul kroner, sådan er

det hele tiden. Vi mangler stadig stole.

Vi har ikke stole nok.

Inerisaavik vidste ikke om, man kunne udlåne undervisningsmaterialer til efterskolerne

og om der skulle betales eller der var frit udlån. Vi kan ikke køre boglige fag

uden bøger. Vi har købt for 78.000 kr bøger, lige det allermest nødvendige.

Vi har for få timer sammen, hvor vi kan planlægge sammen.

Vi skal have 600.000 til en båd, vi kan sejle med eleverne.

Faglig udvikling i linjefaget om sundhed og ernæring

eleverne på vores linjefag om sundhed og ernæring har udviklet sig, da de har

større viden om ernæring og sundhed i dag. De kommer og fortæller, at de er holdt

op med at drikke sodavand dage om ugen. Normalt drikker de -4 sodavand om

dagen. De går også ned i vægt. Det er enormt, hvor mange sodavandsflasker, der

stod i deres vinduer de første uger, og hvor få der står der i dag.

Vi havde et rygestop-kursus og der er nogle, der sagde: Uha, der er kun få, der er

holdt op, men cigaretforbruget er blevet minimeret, så det fløjter. Det gælder alle

dem, der ryger, at deres forbrug er blevet meget mindre, end det var før.

Gode oplevelser med det faglige

Det er ikke alle, der vil deltage i de fælles idrætstimer, og de deltager i en slags

evalueringsmøder, hvor vi diskuterer noget.

I undervisningsrummet var de meget passive. Nu kan jeg aflevere opgaver til dem,

og de ved at de selv skal være med. De har nu taget ansvar for at få viden. Hvis de

ikke selv hjælper og er ihærdige, siger en masse forkerte, men så har de forsøgt.

På morgensamlingen diskuterer vi også moral og disciplin.

Det er vigtigt at give eleverne en forklaring på, hvorfor de skal gøre det ene eller det

andet. Det har de manglet derhjemme. Det er vigtigt, at der kommer ord på det. Der

er mange ting, som de ikke har hjemmefra.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I SISIMIUt

Delevaluering af social

udvikling og forandring

Delkonklusion på

uddannelsesmæssig

afklaring

Side 59

Social udvikling og forandring

eleverne udvikler sig socialt og får en roligere og mindre selvcentreret adfærd. De

oplever, at de kan tale med voksne mennesker og at et nej ikke betyder, at deres

verden falder i grus.

lærerne ser, at eleverne er gode til at hjælpe hinanden omkring daglige praktiske

gøremål.

Social udvikling og forandring

Der er sket fremskridt, og nogle elever er blevet bedre til ikke kun at fokusere på sig

selv. Storbyeleverne er ikke længere så selvcentrerede. Der er også elever, der er

blevet roligere, fordi de har haft tid til at åbne sig og opdaget, at der er voksne, der

er til at tale med. De er meget mere med i fællesskabet.

De har også lært, at man kan sidde stille og roligt og tale med en voksen, og man

kan også få et nej, uden at ens verden går i stykker. Her er der også mange der

har rykket sig.

Det er meget vigtigt at rose dem, når de laver noget godt og det smitter jo.

Der er nogle, der ikke får penge hjemmefra til at vaske tøj. Så hjælper de hinanden

og får vasket sammen med en anden. Så hjælper den ene den anden med en anden

opgave. De er gode til at hjælpe hinanden.

Det er også vigtigt, at vi giver eleverne noget medansvar og lader dem tænke over det.

Uddannelsesmæssig afklaring

Skolen arbejder løbende med drømme om elevernes fremtidige livsførelse, hvor

de beder eleverne forholde sig til deres liv, før de kom på efterskole, og det liv, som

de lever på skolen.

enkelte lærere har en ambition om, at hendes kontaktelever skal vide, hvad de skal

i gang med, før de forlader efterskolen til sommerferie.

lærerne oplever, at situationen i hjemmene kan være forhindringer for at eleverne

kan fuldføre deres efterskoleophold og efterfølgende blive vejledt til en ungdoms-

uddannelse. Problemet er, at flere af eleverne er bekymrede for familielivet og

deres søskende derhjemme. De påtager sig ansvar og agerer små forældre på

vegne af familien og ønsker derfor at tage hjem.

lærerkollegiet anbefaler, at der ansættes socialrådgiver på hver skole, der kan

hjælpe eleverne med at rette sig op.

evalueringen afslutter med en opfordring: ”Jeg tror, at vores elever er mere uddannelsesparate,

end før de kom, men de ved ikke, hvad de er uddannelsesparate til.

Nu ved de, at de kan stå på egne ben. Jeg synes, at man skulle lave en analyse

af, hvor mange der er uddannelsesklare, og hvor mange har brug for at få klaret

personlige problemer først. Jeg skal nok stå for den,” slutter en af lærerne.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I SISIMIUt

Samtaler om de unges livsførelse

Side 60

jeg har ikke arbejdet målrettet med uddannelsesvejledning, men jeg har spurgt om,

hvilken livsførelse, som de drømmer om at have. om du skal være en, der går på

socialkontoret hver mandag eller vil du have arbejde.

De fortæller meget om, hvad de har lavet før og alt det lort de har været i. og så

spørger jeg, hvad de synes om, at være her med regler og om at de ikke må drikke.

og de ser enormt glade ud. Så spørger jeg igen: Når du så kommer hjem igen, vil

du så begynde at drikke, og alt det der natteroderi.

Det er der, vi skal have dem på bordet og tænke indad og tænke over, hvad det er,

jeg vil og med sit liv. Her kunne jeg godt tænke mig, at vi havde nogle mere kon-

krete værktøjer. jeg kan se, at en efterskole i Danmark, har en hjemmeside omkring

vejledning.

jeg ved ikke, om det er for ambitiøst, men jeg synes, at mine kontaktelever skal

vide, hvad de skal, når de er færdige her. jeg synes bare, at det er spildt, at jeg har

brugt så megen energi på de unger, og så skal de bare til det lort, de kommer, og

så er det spildt. De er blevet en erfaring rigere.

Det har betydet så meget for eleverne at komme væk fra det miljø, som de havde

derhjemme. jeg tror ikke, at de tager tilbage og gør det samme, som de lavede,

før de kom hertil. jeg tror, at vi har fat i dem, så de har rettet sig på en eller anden

måde. jeg tror på, at vi har rykket dem, så de er blevet bedre.

jeg tænker bare på dem, som bliver sendt på afvænning. Når de kommer tilbage til

deres gamle miljø, så har de jo en tendens til at falde tilbage.

Eleverne agere småforældre for hjemmet

De har rigtig mange problemer, de går og tumler med, og kigger på far og mor og,

hvordan går det mon med deres økonomiske problemer. en af mine gode elever,

vil gerne hjem på mandag, for han vil hjem og hjælpe sin mor, hvor der er et eller

andet galt.

Der er også andre, der gerne vil stoppe pga. økonomiske problemer hjemmefra

optil julen. Vi har mange elever, der er små mødre og små fædre, der går her og

bekymrer sig om dem derhjemme.

Anbefaling: Ansæt en socialrådgiver

jeg tror, at det er en rigtig god investering for efterskolerne, at man får socialrådgiverbistand

netop pga. alle de ting, som de render rundt med. De er gode til

at samtale og eleverne skal bare have - samtaler, så retter de sig op. Det er en

super investering.

Efterskoleopholdets resultater

jeg tror, at vores elever er mere uddannelsesparate, end før de kom, men de ved

ikke, hvad de er uddannelsesparate til. Nu ved de, at de kan stå på egne ben.

jeg synes, at man skulle lave en analyse af, hvor mange der er uddannelsesklare

og hvor mange har brug for at få klaret personlige problemer først. jeg skal nok stå

for den.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Delkonklusion på

personlig udvikling og

forandring

Personlig udvikling og forandring

to elever fremhæver meget præcist, hvad der er sket med dem på efterskolen:

Side 6

”Jeg er blevet mere åben og kan være med i alt det fælles, og nu kan jeg sige min

mening. Den har jeg lært her.”

”Jeg er blevet mere livlig og har oplevet det som en god ting at komme her.”

Kæresterne oplever også, at der sker en udvikling personligt, men som pigen konstaterede

i interviewet: ”Det er det, der sker, når man holder efterskole, så skal man

udvikle sig og tilpasse sig til de andre.”

Praktiske gøremål hører også med i kategorien af nye kompetencer, som eleverne

tilegner sig. Det drejer sig fra alt fra rengøring, til at passe tiden, passe mere på sig

selv, blevet mere renlig, spare sine penge til at arrangere kaffemik på sin fødselsdag

for veninderne.

Åben, mindre genert og livlig

jeg er blevet mere åben for de andre og jeg har været en genert pige, der ikke

snakkede ret meget. Nu kan jeg være med i alt det fælles, og nu kan jeg sige min

mening. Den har jeg lært her. Vi er sammen hele dagen, og så kender vi hinanden.

Det var lidt hårdt i starten, fordi jeg skal være sammen med 70 andre elever, for jeg

kender dem ikke. Det hårde var forskellen mellem dem, men nu er vi lige.

jeg har været meget genert, da jeg boede på kollegium i Ilulissat, det er jeg ikke

rigtig mere. Her er vi mange, men vi kun var 5 på kollegiet.

jeg kan mærke, at jeg er blevet mere livlig og har oplevet det som en god ting at

komme her. Det skyldes de aktiviteter, der har været her, specielt idræt, hvor der er

nogle bedre forhold end, der hvor jeg kommer fra.

Da jeg var hjemme i Sisimiut forleden, sagde min kæreste, at jeg havde udviklet

mig personligt. Han blev lidt forskrækket, men han accepterede det. Det er det,

der sker, når man holder efterskole, så skal man udvikle sig og tilpasse sig til de

andre.

jeg føler ikke, at jeg har forandret mig her.

jeg mener ikke, at jeg har ændret mig.

Nye vilkår giver mulighed for at lære nye kompetencer

jeg har lært at passe mere på mig selv og blevet mere renlig.

jeg er blevet mere udadvendt overfor andre. jeg har boet på kollegium i Upernavik

og har lært at gøre rent, men nu har jeg gået et skridt videre og det kan jeg mærke.

På kollegiet var der andre til at gøre rent, jeg havde bare mit værelse.

jeg er blevet mere selvstændig og er ikke så modbydelig længere og jeg kan tage

mere fat nu, fordi der hjemme gad jeg ikke røre en finger, men her sker der noget;

måske fordi de voksne her ikke er mine forældre, så jeg adlyder dem. Hjemme

ordnede min far og mor det hele.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Delkonklusion på faglig

udvikling og forandring

Side 6

I starten havde jeg hjemve og har det lidt endnu. Mine kammerater ville sikkert

sige, at jeg har forandret mig; at jeg er faldet mere til ro, hviler mere på min seng

og rydder op.

jeg har holdt min egen kaffemik på min fødselsdag for mine veninder. jeg har også

lært at rette det, når jeg har lavet noget forkert. jeg er også blevet bedre til at passe

på tiden, for jeg har jo ikke mor her. Vi skal jo selv lære det, når vi skal til uddannelse

og jobbe.

jeg har lært at spare her og blevet mindre genert og blevet bedre til at komme til

tiden.

I starten, da jeg kom her var jeg stresset over alle de elever, jeg skulle være sammen

med. Det var tanken om at skulle være sammen med 86 elever et helt år.

Hvis jeg har hjemve, så siger jeg det altid til min veninde, hun er også min

værelseskammerat. Vi støtter hin-anden. Når jeg har hjemve, så siger jeg, at jeg

savner dem og dem. Så tænker jeg, at jeg snart kommer hjem og det snart skal gå

over.

Faglig udvikling og forandring

elever mærker en faglig udvikling, primært i sprogfagene og matematik. Den faglige

styrke er tæt knyttet til den personlige kompetenceudvikling, der blandt andet

kommer frem i denne udmelding: ”I dansk har jeg åbnet mig noget mere og begyndt

at kunne svare på dansk. jeg er begyndt at kræve noget mere af mig selv overfor

de danske lærere.”

Der er imidlertid også elever, der udtrykker, at de mangler faglige udfordringer og

vurderer, at det virker som en gentagelse fra folkeskolen.

Det er tydeligt, at eleverne oplever et kulturmøde og måske ligefrem et kultursammenstød

mellem den grønlandske folkeskole og dansk efterskolepædagogik. et

centralt pædagogisk element på danske efterskoler er, at lærerne tilstræber at formidle

deres faglighed i en involverende pædagogik, der fordrer elevernes medbestemmelse

og medansvar.

Det kan være nyt for enkelte elever. en elev siger blandt andet:

”Lærerne skal sige til eleverne, hvad de skal. Lærerne spørger os for meget, hvad

vi kunne tænke os. I maleri har jeg ikke noget imod, at læreren fortæller, hvad det

er vi skal lave. Vi er vant til i folkeskolen, at læreren bestemmer, hvad det er, vi skal

lave.”

Faglig udvikling og forandring

jeg har lært mere dansk og engelsk. jeg har aldrig fuldt med i folkeskolen, men jeg

er blevet bedre til det her, sikkert pga. nye lærere. jeg har lært rigtig meget dansk,

nu kan jeg næsten flydende. Det er fordi min papfar / kontaktlærer er dansker, så

skal vi snakke dansk hele tiden. jeg taler engelsk med mine venner for sjovt, bare

for at snakke.

”Hulk-og-Barbie-faget” med stærke kropslige øvelser kan jeg godt lide, hvor man

skal tabe sig og styrke kroppen.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Side 6

jeg snakker mere dansk nu og er blevet bedre til matematik. lærerne er mere på

end de lærere jeg havde i folkeskolen.

I dansk har jeg åbnet mig noget mere og begyndt at kunne svare på dansk. jeg er be-

gyndt at kræve noget mere af mig selv overfor de danske lærere.

Da der kun er grønlandske lærere, er vi begyndt at snakke mere dansk.

jeg er blevet bedre til at forstå dansk.

jeg har boet på kollegium i Uummannaq, så det er det samme, men det er hyggeligere

her, for her er kunsthåndværk, man kan vælge.

jeg har lært matematik her, for på et tidspunkt i folkeskolen har jeg oplevet et neder-

lag i faget. jeg har også lært at sy en kjole på kreativt værksted.

Det minder lidt om det, der også foregik i folkeskolen. I dansk er jeg ikke så tilbageholdende

mere og jeg kan fremlægge og det er noget nyt. Vi manglede dansklærere

på min folkeskole. Det er godt at have valgfag.

Kulturmøde mellem grønlandsk folkeskole- og dansk efterskolepædagogik

lærerne skal sige til eleverne, hvad de skal. lærerne spørger os for meget, hvad

vi kunne tænke os. I maleri har jeg ikke noget imod, at læreren fortæller, hvad det

er vi skal lave. Vi er vant til i folkeskolen, at læreren bestemmer, hvad det er, vi skal

lave.

Kritik af undervisningen

Fagligt er det en gentagelse fra folkeskolen, og det er ikke udfordrende nok. jeg

havde forventet, at engelsk var på et højere niveau og mere udfordrende. jeg har

fortalt det til min lærer, men jeg har ikke fået noget, der var sværere.

jeg har lært mere i dansk, men niveauet i matetematik er for nemt; det er nærmest

på 6.-7. klasse. jeg mangler udfordringer i matematik. jeg har fortalt det til læreren,

der lovede, at det ville blive sværere, men det synes, jeg nu ikke.

jeg har lært lidt mere engelsk grammatik, men de andre fags opgaver er lidt

kedelige. jeg havde regnet med en undervisning, der var lidt sværere. Sidste gang

i matematik var det lidt mere udfordrende.

Sport er mindre udfordrende end i folkeskolen. Vi træner som i gamle dage, så

det er ikke så udfordrende. Nogle gange kunne jeg have lyst til selv at træne dem.

lærerne opgiver for lidt. en lærer blev vred og gik ud.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Delkonklusion på social

udvikling og forandring

Side 64

Social udvikling og forandring

Der er både glæder og vanskeligheder ved at være på efterskole og være mange

sammen. eleverne lærer hen ad vejen andre unge fra andre steder i grønland at

kende.

Sproget har ind imellem voldt vanskeligheder, men har givetvis givet en spændende

indsigt i sprog og væremåde med elever fra Østgrønland, thuleeksimoer, Vestgrønlandsk

og Sydgrønlandsk, som en elev gør opmærksom på.

Glæde ved at være mange sammen

jeg oplever det som noget positivt, at være så mange på skolen.

jeg har bare lyst til, at være sammen med kammeraterne hele tiden.

At være væk fra forældrene og være sammen med så mange unge, er godt. til tider

har jeg hjemve, men det er noget, jeg prøver at overvinde.

jeg har ikke noget imod at være sammen med så mange, fordi det har jeg prøvet

før i Uummannaq.

Pres at være mange sammen

Nogen gange må jeg pjække, fordi de trætter at være sammen med så mange.

I starten måtte jeg gå ud af værelset, men nu kan jeg godt holde ud at være sammen.

I starten var jeg meget stresset over alle de mennesker og der var kun fra min

hjemby, men jeg savner mere voksen nærhed.

I starten var jeg kun sammen med mine landsmænd fra Paamiut, men efterhånden

fik jeg nogle venner fra andre steder.

Møder på kryds af Grønland

I starten, hvor der var elever fra Østgrønland og thuleeksimoer og Vestgrønlandsk

og Sydgrønlandsk, var det meget sjovt.

jeg kan have svært ved at forstå nogle fra Sydgrønland, men så laver vi nogle eksempler

om, hvad det handler om.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Delkonklusion på

uddannelsesmæssig

afklaring

Side 65

Uddannelsesmæssig afklaring

elevgruppen omfatter hele skalaen fra de meget afklarede elever, til elever, der er

i stor tvivl om deres uddannelsesønsker.

Unge, der ved, hvad de vil

jeg skal på AFS i Iowa, hvor min onkel og storebror bor.

jeg vil gerne på gU i Aasiaat. jeg vil gerne indenfor handel eller politi.

Når jeg er færdig på efterskolen her, så skal jeg på musikhøjskole.

jeg skal på jern & Metal.

jeg vil gerne på efterskole i Maniitsoq eller Qaqortoq.

Jeg vil gerne på gymnasium i Sydgrønland og bagefter vil jeg gerne være trafik-

assistent eller politibetjent.

jeg vil gerne på gU i Qaqortoq og senere vil gerne være lærer. jeg har altid synes,

det var synd for børnene i bygden, der havde dårlige forældre.

jeg vil gerne til Danmark på efterskole og lære ordentligt dansk.

jeg vil på gU i Aasiaat, for jeg vil have en frisørsalon med kosmetik, måske det er

handelsskolen.

jeg vil gerne være politibetjent.

Elever, der er i tvivl

Hvis jeg ikke skal på efterskole igen, vil jeg gerne i lære som kok, men jeg er lidt i

tvivl.

jeg vil gerne komme på HtX eller gU, så vil jeg gerne være farmaøkonom, der

arbejder på apotek. jeg er stadig lidt i tvivl og jeg tænker rigtig meget over det.

jeg har ikke tænkt over det endnu. jeg synes, at det er svært.

jeg har ikke bestemt mig ordentligt.

jeg er lidt i tvivl, men måske gU.

jeg bliver hjulpet godt at efterskolen og vi er blevet bedt om at skrive, hvad jeg laver

om 5 år og om 0 år.

Vi hjælper også hinanden indbyrdes.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Delkonklusion på

undervisning og

undervisere

Side 66

Undervisning og undervisere

Der er ros fra eleverne til lærerne for en god og velforberedt indsats. Dog er

eleverne på arbejde med at hjælpe hinanden med at tolke for lærerne. Den sproglige

og kulturelle barriere skaber ind imellem et sløret undervisningsbillede, mener

eleverne: ”Det er som om, at lærerne ikke har set, hvad det er vi er gode til … det

er måske pga. sproget og kulturen. De ser nok nærmere, hvad jeg ikke kan, end

hvad jeg kan. Sikkert pga. sproget…”

eleverne anbefaler desuden, at lærerne øver sig på i højere grad at lytte til eleverne

og lader dem tale ud, før der kommer et svar. en elev konstaterer desuden, at hun

gerne vil have, ”at lærerne er mere venlige. Det er mærkbart, at lærerne ikke er så

stressede længere efter at køkkenet er kommet i orden og vi er færre elever nu.”

Skolens havde fra skoleårets start kaotiske forhold omkring de fysiske rammer,

hvor der blandt andet manglede et køkken og opvaskefaciliteter. Det nu er kommet

på plads og har forandret lærernes vilkår betydeligt i positiv retning.

Ros til lærerne, der møder eleverne i øjenhøjde

lærerne er velforberedte.

Jeg synes, at lærerne er gode til at finde ud af, hvad jeg er god til.

I starten var det alt for lette opgaver, vi fik, men nu er de begyndt at blive mere

udfordrende.

Vores danske lærere kan være søde, især hvis man har en nær kontakt til dem og

her får jeg rolige svar.

Sproglige og kulturelle barrierer

Hvis vi ikke forstår lærerne, så hjælper vi hinanden. Nogle gange beder vi læreren

om at uddybe det og forklare det nærmere, og det gør de så. I starten var det

sådan, at lærerne sagde en hel masse, men i dag er vi blevet bedre til at spørge,

hvis der er noget vi ikke forstår.

Vi hjælper lærerne med at oversætte, hvis der er nogle der ikke forstår.

Det er som om, at lærerne ikke har set, hvad det er vi er gode til. F.eks. i matematik

og det er måske pga. sproget og kulturen. De ser nok nærmere, hvad jeg ikke

kan, end hvad jeg kan. Sikkert pga. sproget. Hvis en grønlandsk lærer var med i

undervisning…

jeg havde forventet, at de kende mine skolekarakterer, så de vidste, hvad jeg var

god til og være mere inde i vores kultur og vores baggrund. Det har jeg bagefter

fortalt mine lærere.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Delkonklusion på

fysiske rammer

Anbefaling til lærerne

Side 67

Hvis lærerne ikke smiler eller er irriterede, er det ikke så godt. og nogle lærere er

gået i vrede. jeg vil gerne have, at lærerne er mere venlige. Det er mærkbart, at

lærerne ikke er så stressede længere efter at køkkenet er kommet i orden og vi er

færre elever nu.

et råd til vores lærere vil være, at de skal høre mere på eleverne og være tydeligere

og mere klare, når de forklarer noget.

jeg synes også, at lærerne skal lytte mere; det er både i klassen og i samværet.

Det gælder også, når de svarer, at det er sådan og sådan. Nogle af svarerne bliver

kylet hurtigt ud og det bliver jeg forskrækket over. De hurtige og høje svar vil jeg

gerne have lavet om.

Når jeg er ved at sige noget, får jeg et hurtigt svar, før jeg når at tale færdig, så har

de fundet en løsning, før jeg får talt færdig og så bliver jeg lidt ked af det.

jeg savner en engelsksproget lærer at tale med.

Fysiske rammer

Der er ikke mange kommentarer til de fysiske rammer udover, at man mangler internet

og ønsker (endnu) flere muligheder for at dyrke sport. Det store samtaleemne

er maden. Her kritiseres maden for at være ensidig og smage for meget af dansk

køkken. Desuden vurderer eleverne, at der er for lidt mad. Der er etableret elevcafe

på skolen, hvor eleverne har mulighed for at spise mellem hovedmåltiderne, så alle

kan blive mættet.

eleverne er delte i forhold til, om de vil anbefale deres søskende at søge efterskole

i Danmark eller grønland.

Ros af de fysiske rammer

Det er et godt sted at holde efterskole for unge.

Hvis man først har bestemt sig for at tage af sted, får man ikke hjemve.

Dem, der har let ved at få hjemve, det er dem, der vil vælge grønlandsk efterskole

eller dem, der har kærester. Dem, der har problemer derhjemme, får hjemve.

Kritik af de fysiske rammer

Vi kan ikke komme på internettet, da der ikke er sat penge af til det.

Det er ensidige sportsaktiviteter der er her. Der er for få variationer indenfor idræt

og sport.

Det er forskelligt, hvad der sker på gangene og i timerne. Det er sjovest i klasselokalerne,

for der laver vi noget. På værelserne kan vi besøge hinanden og høre

musik. Vi har også et tekøkken.


eVAlUeRINg AF eleVHolD På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Kritik: Vi savner mors køkken

Side 68

Det er en god efterskole og det startede rigtigt godt. Da de bød os velkommen, lød

det som en dejlig efterskole og de sagde, at der var masser af penge til mad, men

der blev mindre og mindre mad og forældrene betaler så mange penge.

Nogle gange pjækker vi fra undervisningen for at gå over på den anden side og

spise. Vi kan ellers godt lide maden, men der er regler for hvor meget… jeg er ikke

vant til det mad og så fik jeg kvalme og så ville jeg ikke spise mere.

Der er forskel på vores mors mad og så slagterens mad (efterskolens nuværende

kok). Vi har fået den samme sovs en hel uge. Der er stort forskel på maden fra den

første kok til ham, vi har nu. Maden er blevet dårligere. Det der er blevet spist den

ene dag, går igen - dage efter. Den første kok lavede biksemad og så det anderledes

ud, så ved vi ikke at det er rester.

Før fik vi varm mad om aftenen. Nu er det blevet byttet om og så er vi sultne om

aftenen, hvor vi får rugbrød.

Vi får ikke småbidder mellem måltiderne; de siger, at der ikke er mere. jeg har hørt,

at der er mellemmåltider på de andre efterskoler.

I starten var der meget mad, men efterhånden er vi færre elever og mindre mad.

Vi er trætte at pålægget, det er det samme og det er noget kedelig varmt mad. Vi

savner noget grønlandsk mad. Moskus er kedelig, fordi det er lavet på en dansk

måde og ikke smager af noget, men moskus er bedre end forloren hare på dåse.

Vi savner grønlandsk proviant, sæl, hval og tørrede fisk.

jeg kan ikke lide rugbrød, så jeg spiser franskbrød.

Nogle gange går vi også sultne i seng. Vi er vant til at spise varmt mad om aftenen,

og det vi jo ikke her.

Andre i bygden kommenterer også, at vi bliver smidt i seng tidligt, tidligere end

børnene ovre i klubben og de siger også: ”Nå, er det jer der går og sulter?” Nogen

af dem fra byen er gode til at se sure ud på os. Hvis starten ikke havde været så

dårlig, havde det sikkert ikke været sådan.

Vi vil gerne inddrages i, hvad vi skal have at spise, men der er nogle elever, der bestemmer

meget. I Danmark spiser de 6 gange om dagen, her spiser vi kun gange.

Vi har sagt det, og vi får at vide, at vi kan få rugbrød, før vi skal i seng.

Dansk eller grønlandsk efterskole

jeg vil anbefale mine søskende at tage til Danmark på efterskole, hvor der er bedre

muligheder for at lære dansk og tale mere dansk.

jeg vil godt anbefale at tage på efterskole her.

grønlandske unge, der gerne vil lære mere dansk, burde tage til Danmark.

jeg vil alligevel godt anbefale efterskole i grønland. Det er sjovt at være på efterskole

og man oplever meget.

jeg har været på dansk efterskole i Danmark på Stigsholt, men kom på efterskole

her, men nu har jeg fortrudt.

jeg savnede grønland i Danmark og afbrød.

jeg vil først anbefale stedet her, når der ikke længere er plads i Danmark.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Delkonklusion på

personlig udvikling og

forandring

Side 69

Personlig udvikling og forandring

tilliden er et nøgleord for kontakten mellem lærerne og eleverne. efter ca. en uge

skete der pludselig et tøbrud, og der var skabt basis for et godt efterskoleår. gæster

på skolen, der kender enkelte elever, bemærker også positive forandringer med

eleverne: ”Kropssprog, udseende og udstråling havde ændret sig.”

Starten var dog stadig præget af voldsomt kaos, primært omkring de fysiske rammer,

hvor der manglede et køkken og håndværkerne arbejde overalt på skolen,

også inde i undervisningslokalerne.

Samtidig havde skolen sagt ja til 86 elever, der var for mange i forhold til elevgruppens

sammensætning. ”Vi fik nogle elementer, der fyldte utrolig meget og der var

konflikt på konflikt på konflikt. Der var også skudt over målet med 86 elever med

den gruppe elever, vi har. Vi var alt for mange.”

Forudsætninger for elevernes udvikling bærer præg af en meget slap skolegang,

hvor de har haft meget fravær, fortæller en af lærerne. Hun fortsætter: ”Mange af

dem har voldsomme problemer derhjemme med skilsmisse, druk; det er ikke sjovt

at blive ringet op af en mor, der er halvfuld på et værtshus.”

et andet problem for at kunne lykkes på en efterskole, er, at eleverne går rundt og

er bekymrede for deres søskende derhjemme. en lærer fortæller, at hun havde en

elev i sin kontaktgruppe, der faktisk måtte hjem for at tjekke, for mor var skredet og

bedstefar drikker.

Personlig udvikling og forandring

jeg har en elev, hvor min veninde, der var på besøg og havde kendt eleven fra

barnsben, konstaterede at hans kropssprog, udseende og udstråling havde ændret

sig.

En anden og meget forvent elev, der ikke rørte en finger der hjemme, hun var

enebarn, er begyndt at tage fat.

Nogle af de sydgrønlandske drenge, de var så generte, at de slet ikke kunne snakke

med pigerne. De er kommet væk fra den barriere, hvor de slet ikke tør sige noget

til hinanden.

Mod på at kommunikere på dansk

I starten skulle de grønlandske lærere løbe rundt og oversætte hvert ord af, hvad

de danske lærere sagde, næsten, og eleverne turde slet ikke snakke med de andre

lærere for de var så generte. Nu lader jeg dem bare snakke og skal ikke blande mig

hver gang. Det ser jeg som den store forandring og det er meget tydeligt og dejligt

for alle.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Delkonklusion for faglig

udvikling og forandring

Tilliden er vokset

Side 70

tilliden til os er også blevet meget, meget større og vi er kommet meget tættere på

dem. Dette tøbrud skete i løbet af en uge som lyn fra en klar himmel. jo mere vi

slapper af, jo mere slapper eleverne af.

eleverne er meget interesseret i hvem jeg er og hvad jeg kan. Det er utrolig så god

en kontakt, vi har fået med dem. Kommer jeg over søndag aften og spiser aftensmad

siger de: ”åh, jeg har savnet dig!”.

ordet tillidsfuldhed er et kodeord i denne sammenhæng og en menneskelig udveksling

mellem os, der er meget større end da vi startede.

Kaos ved skoleårets begyndelse

Vi fik nogle elementer, der fyldte utrolig meget og der var konflikt på konflikt på konflikt.

Der var også skudt over målet med 86 elever med den gruppe elever, vi har. Vi

var alt for mange. og vi havde ikke et køkken, håndværkerne rendte rundt, der var

støv over det hele. Her i Kangerlussuaq kan vi ikke skille de fysiske rammer og det

pædagogiske fra hinanden.

eleverne kom jo hertil som vinden blæser henover 8-9 dage; nogen kom en uge

før, vi var klar, og nogle kom uden, at vi vidste det. Det må man kunne tage højde

for næste gang.

Vi var dybt optaget af at lave mad og gøre rent. jeg ville ønske, at bygningen stod

klar, da vi kom, for så havde vi haft mere tid til de svære elever. Det var edderbroderen

kaos i september. Vi har rigtig mange fagligt svage elever med en belastet

baggrund og 86 ville være elever indenfor normalområdet.

Vi havde ikke et stykke papir på en eneste elev.

Eleverne agere småforældre for hjemmet

eleverne fortæller, at det bærer præg af en meget slap skolegang; de har haft meget

fravær. Mange af dem har voldsomme problemer derhjemme med skilsmisse, druk;

det er ikke sjovt at blive ringet op af en mor, der er halvfuld på et værtshus.

eleverne er bekymrede for deres søskende og har et stort ansvar overfor deres

søskende. jeg har elever i min kontaktgruppe, der faktisk måtte hjem for at tjekke,

for mor var skredet og bedstefar drikker. Det er voldsomme ting, de har med i kufferten,

vi kan lytte til dem, men vi kan ikke hjælpe dem.

Faglig udvikling og forandring

Skolen har niveaudelt eleverne på hold. et svagt hold, der har store vanskeligheder

med at læse og i matematik ligger omkring 5. klasse. en midtergruppe, der

kan læse, ligger ca. på 6. klassetrin og ikke har været vant til at stå frem. Deres

kommunikative færdigheder styrkes på skolen.

I den bedste gruppe øver lærerne også fremlæggelser, eleverne bruger sproget og

de fanger sprogets finurligheder. Enkelte kvier sig ved at fremlægge, men det er

mere af forfængeligheds grunde. gruppen er meget bevidste om, at de skal videre

på gymnasiet.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Side 7

I matematik fortæller læreren, at det var tydeligt, at de havde haft dårlige skoleoplevelser

og at de på forhånd vil sige: ”Det her kan jeg ikke”. Da de ikke kunne

gange, plus eller dividere, begyndte undervisning i matematik her.”

Der er store forskelle på, hvad den danske og den grønlandske lærer oplever i sin

undervisning. en dansk lærer udtaler: ”Jeg har haft en elev, der ikke kunne et ord

på dansk; han kunne ikke en gang sige tak. Han og jeg kan snakke sammen nu.”

en af de grønlandske undervisere fortæller, at man som grønlænder tænker meget

over, hvad andre mener, for man skal ikke være til grin. I hendes grønlandsundervisningen

er eleverne vilde med at høre mere end bogen fortæller om den grønlandske

historie. Hun fortsætter: ”Jeg er sommetider lidt overrasket over, hvad jeg

hører på lærerværelse, ”… at så kan de ikke en gang finde ud af at analyse det eller

det...” Det oplever jeg ikke i min undervisning. I faget grønlandsk, der oplever jeg

slet ikke det, som I andre oplever i dansk og engelsk.”

lærerkollegiet oplever, at der er forskellige skolekulturer, der møder hinanden i

den daglige undervisning. lærerne har ambitioner om, at eleverne forholder sig til

stoffet og får gjort deres sprog levende, mens lærerne på den anden side oplever,

at elevernes forståelse af skolegang er meget præget af at skrive og lave konkrete

opgaver.

en af de grønlandske lærer har gjort sig tanker omkring de danske lærers undervisning,

hvor det ofte er den enkelte elev, der har en ”en-til-en-dialog” med læreren.

Her foreslår læreren i stedet, at eleverne får lov til at tale med hinanden først, evt. i

små grupper på - , hvorefter de kan fremlægge.

Herved undgår den danske lærer, at komme til at stå som en frontfigur, der lukker

muligheden for klassesamtalen.

Niveaudeling i 3 hold

Vi har efter bedste evne forsøgt at dele dem på hold med henblik på det faglige.

Det svage hold kan næsten slet ikke læse og til nogen, der kan læse, men har

meget lidt forståelse. I matematik skyder jeg på, at de ligger omkring 5. klasse.

Midtergruppen kan læse, men bærer præg af, at de ikke er vant til at stå frem, men

det er en proces, vi har gang i. I dansk – hvis vi har set en film – så presser jeg dem

alle til bare at sige en ting om noget, de har lagt mærke til. og det tør de godt nu.

Det er deres kommunikative færdigheder, vi skal styrke. Her er der noget at arbejde

med. Midtergruppen er ca. på 6. klassetrin.

I den bedste gruppe øver vi også fremlæggelser og her er der også nogen, der

kvier sig ved det, men det er mere af forfængeligheds grunde. Her er jeg blevet

overrasket over, at de er så gode. De bruger sproget og har fanget nogen af sprogets

finurligheder. De går i gang med sproget, også selvom det er forkert, og de er

meget bevidste om, at de skal videre på gymnasiet.

De er ikke på niveauer; de er på 4 forskellige niveauer.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Matematik

Side 7

jeg kunne hurtigt fornemme, at de havde haft så dårlige skoleoplevelser og at de

forhånd ville sige: ”Det her kan jeg ikke” og jeg gider det for øvrigt heller ikke.

De har siddet i 0 år og har haft dårlige oplevelser. Så vi har gjort nogle andre ting,

der også er opgaver.

De kunne ikke gange, plus eller dividere, så der startede vi. en kan kun regne med

penge, så sidder han med en pengekasse. De føler megen tryghed i at sidde med

skriftlige opgaver, og det vil de gerne.

lige så snart vi kommer til kommunikationsdelen eller oplæsning, så er det svært.

jeg arbejder meget med det konkrete i matematik. Vi er ude at måle efterskolebygningen

op og jeg forsøger også at forklare det samme fra forskellige vinkler.

Sprog

Vi har lavet nogle spil om vejret og nogle spørgsmål på dansk, grønlandsk eller engelsk,

hvor vi bruger det skriftlige og det mundtlige. I starten måtte eleverne gerne

tale på grønlandsk.

Første gang gjorde halvdelen af eleverne det på grønlandsk, men i den sidste uge

er der ingen, der har gjort det.

Det samme gør jeg i matematik, hvor jeg har 4 forskellige opgaver, nogle er lette,

ca. 4. klasse og optil det meget svære og det er de bare rigtig gode til selv at vælge.

Hvis jeg synes, at de vælger lidt for let i for lang tid, så siger jeg, at jeg synes, at

de skal tage en anden. jeg tror, at du kan. Det at de selv kan vælge, det er guld

værd.

Det er virkelig en opgave at få dem til at formulere sig.

De her børn skal lære engelsk via dansk, og så skal man altså være knald godt

begavet, hvis man skal lære det. tænkt hvis jeg skulle lære italiensk via tysk, det

vil aldrig gå godt.

jeg har haft en elev, der ikke kunne et ord på dansk; han kunne ikke en gang sige

tak. Han og jeg kan snakke sammen nu.

Dansk

I dansk går jeg utrolig meget ud af at finde tekster, der siger noget om menneskelige

forhold.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Grønlandsk

Side 7

I grønlandsk er de jo på hjemmebane, og der skal jeg ikke prøve at fiske noget

frem, det kommer flydende. Grønlændere tænker meget over, hvad andre mener,

og det at man skal formulere sig ud i luften over et eller anden på dansk eller engelsk,

det er store ting, og det er farligt, for man skal ikke være til grin. Sådan ting

ligger der og så fremstår vi måske som nogen, der ikke en gang kan finde ud af at

forklare sig.

jeg tror, at det er det, som de har som blokade. For i grønlandsk er de vilde med at

høre ud over bogen og, hvad der så skete i den grønlandske historie. jeg tror, at vi

skal tænke på, at sproget også gør nogle ting, fordi de ikke er så gode til dansk.

jeg er sommetider lidt overrasket over, hvad jeg hører på lærerværelse, ”…at så

kan de ikke en gang finde ud af at analyse det eller det...” Det oplever jeg ikke i min

undervisning. I faget grønlandsk, der oplever jeg slet ikke det, som I andre oplever

i dansk og engelsk.

jeg tror, at der er noget, der kører langt tilbage, fra generation til genration, om at

man først gør noget, når man kan det rigtigt godt, det går helt tilbage til fangersamfundet,

når man ikke lever, så mange sammen, så skal man ikke gøre noget forkert,

for så kan man hurtigt blive stemplet. Det er meget den der med, hvad andre

tænker. Det er de andre elever, der lytter og kommer der et grin, så… Så holder

man lige.

jeg havde det på samme måde, da jeg var ung (dansker). jeg tror, at det er noget

med alderen. Som dansk teenager er man lige så opmærksom, og man vil gerne

være lige som de andre. Når man skal lære et nyt sprog, er man som teenager, er

man meget opmærksom på ikke at falde ved siden af.

I min verden bliver man kun bedre ved at øve sig.

Refleksioner over elevernes skolegang

jeg tror, at skole for mange af dem, er noget med at skrive og lave nogle konkrete

opgaver. Det er vigtigt for os at få dem til at forholde sig til stoffet og få gjort sproget

levende. elevrollen forholder sig til bestemte forventninger til, hvad undervisning er

og hvad den ikke er.

Det er forskellige skolekulturer, der møder hinanden. Hvor meget er man i den

grønlandske skole blevet opfordret til at diskutere og give sin mening til kende?

eleverne efterlyste også opgaver, hvor de skal stille sig frem og fremlægge et stof.

Refleksioner over lærernes metoder

jeg tror, at den danske lærer skal tænke på metoden. eleverne skal have lov til at

tale med hinanden og ikke så meget op til læreren; lade eleverne have interaktion

med hinanden med spørgsmål, lade dem sidde sammen - i grupper. Derefter kan

de fremlægge en efter en. Passe på ikke at stå som en frontfigur, der gerne vil have

spørgsmålene op. Det er metoden, man skal tænke på.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Delevaluering af social

udvikling og forandring

Side 74

Social udvikling og forandring

omkring middagsbordet er det tydeligt, at der sker en social udvikling blandt eleverne.

De sidder i dag og hyggesnakker med hinanden, tager hensyn til andre og går

ikke bare op efter et glas vand, men kommer med seks glas og en hel kande. De er

også begyndt at sidde ved lærerborde og samtale – det var ikke sket i starten.

Der er stadig en del opgaver at løse endnu. At tage ansvar og stå til ansvar er

kompetenceområder, hvor eleverne endnu er langt fra mål. Som en lærer udtrykker

det: ”Jeg synes ikke, at det er for stor en opgave, at en ung på 16 år skal feje et

klasselokale og tømme skraldespand og de fleste kan også godt, men det er en

frustration, at der er nogle, der pjækker fra det. Det er pjæk, lufthavnsbesøg og

manglende søvn om natten, som vi kæmper med.”

Maden har også og er stadig et diskussionsemne. eleverne får tilbudt mellemmåltider

og rugbrød og gratis selvbetjening, så alle kan gå mætte si seng.

Kontaktlærerne arbejder også med eleverne omkring værelsesskift. Der kan være

en tendens til, at de ønsker nyt værelse og ny værelseskammerat, når de støder

panden mod en mur. Her kan det være nemmere for dem at gå til en voksen, men

lærerne øver eleverne i at få sagt tingene lige ud, også selvom det er svært. Vi

lærer dem, at tale ud fra egne behov ved, så de kan sige til deres værelseskammerat,

at de har det bedst, hvis han gør sådan og sådan.

Resultat af elevernes efterskoleophold bliver, at de er studieparate, så de kan klare

et liv på et kollegieværelse og i et fællesskab. grunden til at eleverne ofte falder

fra en ungdomsuddannelse er, at de ikke kan finde ud af at komme i seng, finde

ud af at få deres tøj vasket og alle de der praktiske ting. Det lærer de her på efterskolen.

Ansvar og hensyn til fællesskabet kæmpes der med

Det var et rædselsseminar (i starten), når vi spiste, de fór hen over maden og der

var ingen kommunikation ved bordet. De begynder at lave smalltalk og deltager og

tager hensyn til andre. Der er sket meget. eleverne er også begyndt at sidde ved

lærerbordet og spørge til os og vores børn. Det havde vi ikke set i starten.

Ansvar er vores daglige kamp, vi håber på at vinde den, men vi har ikke vundet den

endnu. Det gælder fremmøde til morgenmad, til morgenmotion, det varierer fra at

der kommer 5 til 5. At tage ansvar for et område og stå til ansvar, det er en stor

opgave.

jeg synes ikke, at det er for stor en opgave, at en ung på 6 år skal feje et klasselokale

og tømme skraldespand og de fleste kan også godt, men det er en frustration,

at der er nogle, der pjækker fra det. Det er pjæk, lufthavnsbesøg og manglende

søvn om natten, som vi kæmper med.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Forskel danske og grønlandske efterskoleelever

Side 75

jeg synes ikke, at de har dårlig samvittighed, hvis vi konfronterer dem med det. Det

ville en dansk efterskoleelev have. Der er forskellen. De har måske dårlig samvittighed,

men de giver ikke udtryk for den. Det er ikke fordi, vi vil have en undskyld,

men at de så viser noget andet næste gang.

Der er stor forskel mellem dansk og grønlandsk tankegang, væremåde og

udtryksmåde, så det er vigtigt, at der bliver givet god tid til at forstå hinanden.

Kommende danske efterskolelærere bør opleve elever ude i fjeldet, evt. på en lejrskole,

så de kan se, hvor selvhjulpne de grønlandske elever er, hvad de kan klare

selv uden at de skal guides, så ser man noget, de kan, så danske børn ikke kan.

Det har jeg dyb respekt for.

en sådan start ude i fjeldet er også vigtigt, eleverne imellem, så de kan få talt med

hinanden om, hvor de kommer fra, hvor mange søskende de har osv. Det skal med

fra starten. Man er mere åben, når man er under guds grønne natur. Vi puttede

dem ind i den her efterskolekasse eller barakken alt for tidligt. De fysiske rammer

her er hårde.

Maden og ønske om mors gryder

Nogle af vores elever har også været sultne, men det behøver de ikke mere. De

får tilbudt mellemmåltider og rugbrød og gratis selvbetjening. Der er nogle her fra

byen, der kommenterer det, for de har læst om det i avisen.

jeg er træt af at snakke om mad. De snakker om det, morgen, middag og aften. jeg

ved, hvor meget der er, og det bliver stillet frem. jeg ved, at i Danmark taler man

også blandt eleverne om, at man sulter, men det er fordi, at de forventer at få lige

netop deres livretter alle sammen.

Som grønlandsk kender jeg godt til det, som eleverne siger, for hvis jeg kun får

dansk mad, som mærker også en slags sult, for jeg savner grønlandsk mad, der

fylder godt i maven. jeg skal have det der spæk, det er noget, der fylder noget. Det

er kun os grønlændere, der kan forstå det. Det eksisterer. Når jeg er i Danmark og

kun spiser dansk mad, så er det et eller andet galt i kroppen.

Nogle elever vil gerne have deres egen mad med ind i spisesalen. Det er forkælede

unge.

Vi har lavet café, så de selv kan spise deres private mad.

Organisering af hverdagen – husgrupper, kontaktgrupper og spisegrupper

Vi har husgrupper, hvor kontaktgrupper med to voksne er sammen, hvor det også

er tidspunkt, det drejer sig om. Vi har så også vores egen kontaktgruppe, og så har

vi gruppen omkring bordet, når vi spiser.

Det har været meget med at løse noget, nu når vi er 4, der skal bo sammen. Det

der med at tage hensyn og se DVD til kl. 0 .00 eller at man har kæresten til at ligge

oppe i sengen, og det synes, de andre måske ikke er så rart.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Delkonklusion på

uddannelsesmæssig

afklaring

Side 76

Vi siger også, at de ikke kan lade sig gøre, at hver gang de støder panden mod en

mur, så vil de gerne bo et andet sted. De skal lære at sige tingene lige ud, og det

har været svært for mange at få det sagt. De skal lære at tale ud fra egne behov og

sige, at jeg har det bedst, hvis du gør sådan og sådan. Der har det være nemmere,

at gå til de voksne.

Socialisering på efterskolen

et efterskoleophold skulle jo gerne i sig selv være en socialiseringsproces; et mini

samfund, som den jo udgør, og der skal og må der være et sæt regler for ellers, så

virker det ikke. og det er ud fra en værdi om, at vi alle agerer og sætter en dagsorden

og prøver at reflekterer. På et tidspunkt går det i rygraden på dem, hvor de ser,

at det er godt, at de kommer til tiden og spiser. De vil kunne se, at det fungerer og

det er jo i sig selv en socialiseringsproces.

En regelstyret efterskole?

Eleverne synes, at der er for mange regler, men de er blevet gode til at finde sig i

dem. De var meget styret af deres egne behov og de tænkte ikke på, at der er 4

mennesker, der sad og ventede på dem ved spisebordet. Men i dag går de ikke

bare op efter glas vand, nu kommer de med seks glas og en hel kande. og det er

vi begyndt at se.

Vi har ikke kunnet klare os uden de regler og skemaer og som ny lærerstab uden

en fælles kultur, så ville det have været totalt kaos. I Danmark ser vi jo ikke det som

en regel at vi spiser kl. 18.00, men eleverne ser det som en regel. Der er ikke flere

regler end på den skole, jeg gik på i Danmark og det var en meget fri skole. Det er

opfattelsen af reglerne, der er forskellig og ens forforståelse, der spiller ind.

Resultatet af efterskoleopholdet: Studieparate elever

Det, de får her, er lige præcist det, de mangler, for at kunne klare livet på et kollegium.

Det, som eleverne kører ned på, når de eksempelvis kommer til Aasiaat på

GU, er kollegielivet. De kan ikke finde ud af at komme i seng, de kunne ikke finde

ud af at få deres tøj vasket, alle de der praktiske ting, kunne de ikke. Det kan de her

elever. Vi gør den studieparate, måske ikke fagligt, det skal jeg ikke vurdere, men

de kan klare et liv på et værelse og i et fællesskab. Det er måske det allervigtigste,

som vi giver dem. Alle de knalddygtige elever vi sendte til Aasiaat fra Qasigiannguit,

de kom tilbage, fordi de ikke kunne klare det, hvis de ikke havde familie derovre,

der kunne hjælpe dem.

Uddannelsesmæssig afklaring

lærerne er bekymrede i forbindelse med elevernes uddannelsesvalg. Som en

lærer udtaler: ”Vi har nogle elever, der er så belastede. Hvordan sikrer vi, at der er

nogle til at tage sig af dem? En af mine elever i min kontaktgruppe, skal bare ikke

hjem til det morads igen, så går hun til.”

lærerne anbefaler, at eleverne kommer på efterskole et år før, end deres nuværende

elevhold, så de ikke er kommet alt for langt i deres personlige udvikling.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Side 77

lærerne overvejer desuden, om den nuværende elevgruppe skulle have haft et

efterskoleforløb på år for at komme væk fra de dårlige sociale forhold.

Som en af lærerne udtrykker det: ”… de har oplevet alt for mange grimme ting. For

jeg siger dig: Hvis du havde hørt nogle af de børns historier, så ville du sige, at det

er løgn, nej, det har de ikke allerede oplevet.”

lærerne anbefaler, at det være ressourcestærke medarbejdere, der behersker

dansk og grønlandsk, der søger ansættelse på efterskolen. De skal samtidig kunne

stå inde for den nødvendige læring og socialisering af eleverne og tør tage det

pædagogiske ansvar. De faglige kompetencer skal selvfølgelig være i orden, men

det er også nødvendigt at være udstyret med en række socialpædagogiske kompetencer.

en efterskoleforstander skal kunne sætte sig ind i den grønlandske mentalitet, anbefaler

lærerne. landet er så stort, at der er forskellige mentaliteter, holdninger og

normer rundt omkring. Forstanderen gør rigtig klogt i at sætte sig ind i sproget for

det er lige præcis her, at de små nuancer og forskelle findes. Sproget afslører så

meget om den grønlandske tankegang og mentaliteten.

Bekymrede lærere

Der, hvor jeg også er meget bekymret, er, når vi skal til at finde uddannelser til dem.

Vi har nogle elever, der er så belastede. Hvordan sikrer vi, at der er nogle til at

tage sig af dem? en af mine elever i min kontaktgruppe, skal bare ikke hjem til det

morads igen, så går hun til. Det synes, jeg er en kæmpefrustration, at vi ikke har de

redskaber og ikke har noget at gøre.

jeg er usikker på, om han kommer tilbage efter jul, hvis vi stresser ham for meget,

og han vælger at tage arbejde på fiskefabrikken. Da kan jeg godt blive i tvivl om,

hvor meget vi må stresse dem. jeg gør det jo i den bedste mening, fordi jeg vil

hjælpe ham med at få sin drøm til at gå i opfyldelse.

Vi har også andre, der siger, at de vil på gU, og hvor vi tænker, det går vist ikke,

men selvfølgelig vil vi gerne bakke vores elever op, og jeg føler, at vi har et rekrutteringsansvar

overfor gU’erne. Der er meget prestige i det.

Manglende karaktergivning frustrerer eleverne

Der er rigtig mange af dem, der er kede af at de ikke får et tal. Så siger de, at det

er spild af tid og hvilke tal skal jeg have for at kunne komme ind på gU. en anden

skal nu på Piareersarfik for at kunne forbedre sine tal.

jeg bedømmer dem i grønlandsk, og det motiverer dem til at komme i gang og give

den en skalle. Det vil motivere dem, når vi skal snakke uddannelse.


eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ

Overvejelser om alder på målgruppen

Side 78

Man kan overveje, hvornår de grønlandske lever skal på efterskole; måske et år

før vores elever, så de er mere formbare. De er alt forlangt i udvikling af deres

personlighed, så de faktisk er voksne. Vi har en restgruppe; dem, der pjækkede fra

folkeskolen og kommer fra dårligt stillede hjem.

De har måske et endnu større behov for efterskole i et forløb på år for at komme

væk fra de dårlige sociale forhold. og der skal vi også have dem et år før, før de har

oplevet alt for mange grimme ting.

For jeg siger dig: Hvis du havde hørt nogle af de børns historier, så ville du sige, at

det er løgn, nej, det har de ikke allerede oplevet.

elevgruppen bør være de elever på 4- 5 år, især dem der pjækkede og far og mor

sloges og ungen fik tæsk.

Overvejelser om medarbejdergruppen

Det skal være ressourcestærke medarbejdere på alle niveauer, der behersker

begge sprog, og kan tage sig af den nødvendige læring og socialisering af eleverne

og tør tage det pædagogiske ansvar. Man skal selvfølgelig have de faglige kompetencer,

men det er også nødvendigt at være udstyret med en række socialpædagogiske

kompetencer.

Da jeg skulle til tanzania som ulandsfrivillig med MS, havde jeg måneders introduktion

med sprog og kultur med fuld løn. Hvor har jeg savnet denne forberedelse;

kunne jeg bare 0 gloser på grønlandsk. Vi har ikke haft tid til det, fordi vi har

skullet være cafeteriearbejdere og rense lokummer.

Overvejelser om ledelse

Det er også vigtigt for en leder at kunne sætte sig ind i den grønlandske mentalitet.

landet er så stort, at der er forskellige mentaliteter, holdninger og normer rundt

omkring.

Det må man meget gerne sætte sig ind i. Samtidig må man være opmærksom på

de eksempler man kommer med; det går f.eks., ikke at bruge eksempler med heste;

det forstår eleverne ikke. Holdningen er lidt slappere i Sydgrønland og lidt hårdere

heroppe og hvor det i Østgrønland mere er en flokmentalitet og ikke så individualistisk.

Det er på den konto, at vi har mistet vores østgrønlandske elever.

en leder gør rigtig klogt i at sætte sig ind i sproget for det er lige præcis i sproget at

små nuancer og forskelle findes. Sproget afslører så meget om den grønlandske

tankegang og mentaliteten. De nye lærere skal altså klædes ordentligt på.


KoNKlUSIoN På UDSAgN FRA eleVeR

Konklusion på elevernes

vurdering af deres

personlige udvikling

Konklusion på elevernes

vurdering af deres

faglige udvikling

Side 79

eleverne er meget opmærksomme på, at de i løbet af den korte tid på efterskolen

har udvikling sig personligt. De oplever, at deres adfærd er ændret i en positiv retning.

Praktiske gøremål hører med i kategorien af nye kompetencer, som eleverne

tilegner sig. Det drejer sig om rengøring, at passe tiden, passe mere på sig selv,

blevet mere renlig, spare penge og til at arrangere kaffemik på sin fødselsdag for

veninderne.

De nyder samværet med jævnaldrende og oplever en øget modenhed og

selvstændighed og en mindre generthed. De har også fået venner over hele grønland.

De er desuden blevet bedre til at følge med i timerne og til at gå i skole.

to elever fremhæver meget præcist, hvad der er sket med dem på efterskolen:

”Jeg er blevet mere åben og kan være med i alt det fælles, og nu kan jeg sige min

mening. Den har jeg lært her.”

”Jeg er blevet mere livlig og har oplevet det som en god ting at komme her.”

efterskolen er en anden ramme end eleverne har været vant til i folkeskolen.

Det registrerer eleverne. eleverne ser det som et positivt vilkår, at de er væk fra

forældrene, der giver dem mulighed for at lære sig praktisk kompetencer. Reglerne

på skolen kræver, at de har regelmæssige sengetider og enkelte oplever, at de

udvikler et sundere liv.

eleverne ser positivt på de strammere normer og regler, der er på efterskolen. I

sammenhæng med den tætte voksenkontakt er der et ønske om at vise sig fra

den gode side. Det skaber ansvarlighed, udtrykker en elev. Det er værdien som

efterskoleverdenen kalder for et forpligtende fællesskab med faste regler, nærhed

og hjerterum.

Kæresterne oplever også, at der sker en udvikling personligt, men som enpige

konstaterede i interviewet: ”Det er det, der sker, når man holder efterskole, så skal

man udvikle sig og tilpasse sig til de andre.”

elever mærker en faglig udvikling, primært i sprogfagene og matematik. Den faglige

styrke er tæt knyttet til den personlige kompetenceudvikling, der blandt andet kommer

frem i denne udmelding: ”I dansk har jeg åbnet mig noget mere og begyndt at

kunne svare på dansk. Jeg er begyndt at kræve noget mere af mig selv overfor de

danske lærere.”

Andre nævner, at de er begyndt at rettet sig op, er parate til at lære og er motiveret

af et ønske om, at vise de andre kammerater, at de faktisk godt kan. en elev konsta-

terer: ”Jeg skulle have været på efterskole for længe siden”.

efterskolens værdier fremhæves som motiverende for at skabe en lyst til læring,

som ikke i samme grad var til stede i folkeskolen. eleverne noterer, at de er blevet

mere flittige og aktivt opsøger lærerne. Der samles op på faglige forhold, som der

ikke var helt styr på i folkeskolen.


KoNKlUSIoN På UDSAgN FRA eleVeR

Konklusion på elevernes

vurdering af deres

sociale udvikling

Side 80

læreren får ros og fremhæves som konsekvente og evner at få skabt motivation

blandt eleverne. en elev nævner eksempelvis:

”Det er først nu, at matematik har vakt min interesse, og jeg lærer meget mere her.

Jeg har aldrig taget mig sammen til at spørge læreren i folkeskolen, når jeg har haft

problemer med matematik. Det er først nu at jeg står frem, hvis jeg har et problem.

Lærerne er mere konsekvente her. Der er ingen, der sidder og griner her, og det er

godt. Jeg kan godt lide lærere, der er konsekvente.”

Bagsiden af medaljen er, at lærerne ind imellem er for firkantede og konsekvente,

hvor eleverne fremhæver, at der er mere humor i grønlandske lærere.

linje- og tilvalgsfag fremhæves som noget positivt og giver størst tilfredshed, da

det rammer elevernes interesser. Flere af disse fagområder giver eleverne viden

og forståelse for at føre et aktivt og sundt liv. linjefagene åbner også nye muligheder

for bygdeelever, der ikke tidligere har haft faciliteter til at dyrke eksempelvis

badminton og volleyball.

På nogle af efterskolerne oplever eleverne en gentagelse af det faglige indhold fra

folkeskolen og enkelte mangler faglige udfordringer. eleverne er kritiske overfor for

ensidig brug af computer; de ønsker bøger og ark, som de kan sidde at hygge sig

med. På en af skolerne mangler de grønlandssprogede lærere.

På en enkelt skole kritiseres det faglige niveau entydigt fra elevside, der påpeger,

at niveauet er for lavt og kravene for små. eleverne efterlyser en struktureret og

målrettet undervisning med grammatik, matematik, fysik, kemi og geologi på et

højere niveau.

Det er tydeligt, at eleverne oplever et kulturmøde og måske ligefrem et kultursammenstød

mellem den grønlandske folkeskole og dansk efterskolepædagogik.

et centralt pædagogisk element på danske efterskoler er, at lærerne

tilstræber at formidle deres faglighed i en involverende pædagogik, der fordrer

elevernes medbestemmelse og medansvar. Det kan være nyt for enkelte elever.

en elev siger blandt andet:

”Lærerne skal sige til eleverne, hvad de skal. Lærerne spørger os for meget, hvad

vi kunne tænke os. I maleri har jeg ikke noget imod, at læreren fortæller, hvad det

er vi skal lave. Vi er vant til i folkeskolen, at læreren bestemmer, hvad det er, vi skal

lave.”

en moden opførsel fremhæves som et positivt resultat af efterskoleopholdet. Desuden

nævnes åbenhed overfor fremmede mennesker og at være oplagt og frisk som

nogle af resultaterne af elevernes sociale udvikling.

De mange mennesker er et vilkår for efterskolelivet, som man skal vænne sig til,

og særligt de strammere regler, der er nye i forhold til, hvad eleverne tidligere har

oplevet i kollegielivet. Det kan være svært at have en hverdag, hvor man er mange

sammen hele døgnet rundt.


KoNKlUSIoN På UDSAgN FRA eleVeR

Konklusion på elevernes

vurdering af deres

uddannelsesmæssige

afklaring

Konklusion på elevernes

vurdering af undervisning

og undervisere

Side 8

Mødet mellem mange unge fra hele Grønland er en øjenåbner for flere unge. Det

giver en sproglig viden og forståelse for, hvor mangfoldig og stort grønland er. Som

en elev udtaler: ”Vi er et meget tæt samfund, da der er flere af mine venners venner,

der er mine venner.”

Sproget har ind imellem voldt vanskeligheder, men været en spændende indsigt i

sprog og væremåde med elever fra Østgrønland, thuleeksimoer, Vestgrønlandsk

og Sydgrønlandsk, som en elev gør opmærksom på.

elevgruppen er delt i en gruppe, der har en forholdsvis sikker oplevelse af egne

uddannelsesønsker, er meget bestemte på, hvad de vil og hvor de skal hen, når

efterskoleopholdet er endt.

Andre oplever, at det stadig er nødvendigt at forberede sig. Her nævnes Piareersarfik,

som stedet, hvor de fleste søger hen efter efterskoleopholdet med det mål

at forbedre karaktererne.

en tredje gruppe er stadig usikre på deres planer og om hvilken vej, de skal søge.

Der er ros fra eleverne til lærerne for en god og velforberedt indsats. Dog er eleverne

på arbejde med at hjælpe hinanden med at tolke for lærerne. Den sproglige

og kulturelle barriere skaber ind imellem et sløret undervisningsbillede, mener eleverne:

” Det er som om, at lærerne ikke har set, hvad det er vi er gode til … det er

måske pga. sproget og kulturen. De ser nok nærmere, hvad jeg ikke kan, end hvad

jeg kan. Sikkert pga. sproget…”

eleverne (på en af efterskolerne) længes imidlertid efter en grønlandsk lærer, som

de kan diskutere med. Som en elev siger: ”… da de ikke taler grønlandsk, er der

risiko for at de misforstår os. Vi mangler grønlandske lærere, som vi kan diskutere

med…”

Andre elever oplever en gentagelse af indholdet fra folkeskolen og at det enten er

for let eller for svært. Det kan måske betyde, at enkelte elever ikke får tydeliggjort

overfor lærerne, hvor deres faktiske niveau er, så lærerne får mulighed for at differentiere

undervisningen tilstrækkeligt.

lærerne bliver rost for deres evne til at samtale med eleverne. Kontaktlærerordningen

er rigtig god, der både kan dreje sig om faglige, personlige og sociale

spørgsmål. De grønlandske elever mangler dog mere humør fra de danske lærere,

der måske i deres seriøse faglige tilgang ind imellem bliver for alvorlige.

eleverne oplever, at skolen har gode og velforberedte lærere. De skaber en kontrast

til nogle af de mindre gode lærere, som de har haft tilbage i folkeskolen.

en elev siger: ”Den lærer jeg havde i 10. klasse kunne ikke rigtig undervise, så for

det meste har vi set dvd-film. Hun kunne ikke komme til tiden og der var altid nogle


KoNKlUSIoN På UDSAgN FRA eleVeR

Konklusion på elevernes

vurdering af de

fysiske rammer

Side 8

undskyldninger og vi fik ikke rigtig nogen undervisning.”

Der er dog også en kritisk holdning fra de mest ambitiøse elever. De oplever alt

for lange afleveringsfrister, der ikke i tilstrækkelig grad forbereder dem til, hvad de

vil blive udsat for på gU. Budskabet får eleverne imidlertid ikke kommunikeret til

lærerne.

lærerne støtter eleverne og eleverne tager godt imod undervisningsmaterialet fra

lærerne. eleverne bemærker, at lærerne (på en af efterskolerne) ikke er oppe på

mærkerne, surmuler og virker lukkede. Samtidig kritiseres lærerne for ikke at være

forberedte til timerne, men først skal i gang, når timerne er begyndt.

enkelte elever efterlyser også en (niveau-)deling af eleverne, så de elever, der ønsker

et udbytte af undervisningen, kan samles på et hold, og de såkaldte ”ligeglade

og dovne” på et andet.

eleverne efterlyser mere grønlandsk proviant, frugt og grøntsager og fremhæver

maden som ensformig og med for megen gris på menuen. eleverne efterlyser

også større variation i kosten og ønsker mere almindelig grønlandsk mad ”uden for

mange dikkedarer”.

De anfægter, at der er for megen fedt og for mange krydderier i maden, der giver

nye smagsoplevelser og forøget vægt. De savner deres mors og fars gryder. De

ønsker desuden, at få det varme måltid om aftenen og ikke midt på dagen. Det gør

eleverne trætte efter middag, hvor der måske er idræt på programmet.

omkring kaffepauser er der problemer med, at nogle elever tager eller 4 stykker,

hvor der så ikke er noget til de andre.

eleverne oplever (på en af efterskolerne), at deres værelser er slidte, gammeldags

og for små. eleverne er kritiske over, at værelserne ikke bliver udnyttet optimalt;

nogle bor alene på et dobbeltværelse, andre bor på et enkeltværelse. Desuden

mangler praktisk inventar som lamper, tørrestativer og vandskrabere. Samme kritik

finder sted i forhold til valgfagene, hvor der er et ønske om mere udstyr til jagt,

fiskeri og friluftslinjen.

Afslutningsvis vurderer eleverne, hvorvidt de vil anbefale, om deres søskende

at bør tage på efterskole i Danmark eller Grønland. Et flertal anbefaler, at deres

søskende tager på efterskole i grønland. to elever nævner eksempelvis:

”Jeg vil anbefale efterskole for det er personligt udviklende. Det er godt med efterskole

i Grønland frem for at rejse fra Grønland.”

”Jeg vil også anbefale efterskole i Grønland, da man er sammen med andre grønlændere

og vi er stadig i det grønlandske samfund og det betyder ret meget for

mange efterskoleelever.”


KoNKlUSIoN På UDSAgN FRA eleVeR

Side 8

Her er de opmærksomme, at den grønlandske efterskole i Qasigiannguit først skal op

at køre, hvorefter de ønsker, at deres søskende søger den grønlandske efterskole.

eleverne vurderer, at der er danske efterskoler vil være mere fokus på dansk

sprogindlæring, flere muligheder og større faglighed, mens den personlige udvikling

prioriteres på efterskole i grønland.

en elev slutter: ”… det vil være godt at være på en grønlandsk efterskole, fordi vi

har, i vores område, hundeslæder og vi har havet, hvor vi kan fange sæler og fiske.

Vi har flere muligheder her i Grønland, der vil kunne udnyttes bedre og det kan man

jo ikke i Danmark, der er bare træer og det regner.”


KoNKlUSIoN På UDSAgN FRA læReRe

Konklusion på lærernes

vurdering af elevernes

personlige udvikling

Side 84

efterskoleformen skaber tryghed for eleverne. Der sker en socialisering af eleverne

indbyrdes, men også i forhold til de voksne. tilliden er et nøgleord i kontakten mellem

lærerne og eleverne.

Der er flere tegn på, at eleverne forandres på det personlige plan. Det ses blandt

andet ved, at falder til ro i fællesskabet, bliver bedre til at koncentrere sig og bliver

mere villige til at tale om deres følelser. De får mere selvtillid og fremtræder nu

med et glimt i øjnene. Den personlige udvikling omfatter også, at de får et ugentligt

brusebad og rent tøj på kroppen.

Som synlige resultater ser lærerne, at eleverne er blevet mere pligtopfyldende, de

er blevet bedre til at stå op om morgenen og er blevet mere åbne.

Der er stadig langt vej endnu, men udgangspunktet for flere af eleverne har været,

at de indtil nu ikke har haft pligter i hjemmet som rengøring og oprydning. Det har

været moderens opgave. lærerkollegiet kæmper stadig med, at man eksempelvis

ikke tager 5 boller og smider i skraldespanden, og at man kan komme til tiden.

Udviklingen betyder, at tidligere forknytte elever ses smilende på skolen og med

åbne arme, og at der er længere og længere mellem de nedture, elever med tunge

familiære problemer, ellers er ekspo-neret for.

I november var der revy på skolen. På scenen stod en meget stille pige, der blot

havde en replik og klædt ud med slør for øjnene. ”Det var ikke sket for måneder

siden,” konstaterer lærerne.

en grønlandsk lærer gør status for sit arbejde med følgende formulering: ”Mange

af vores elever har haft problemer under deres opvækst. Nogen gange tænker jeg:

”Er det os der skal redde dem?” ”Er det os, der skal lære dem bestemte ting, som

de skal bruge i deres fremtid?”

en lærer beskriver meget rammende, hvilke udfordringer og resultater skolen står

med i forhold til nogle af eleverne på efterskolen: ”Der var 2, der var et par møgunger,

da de kom, og var underernærede. Så skal du bare se dem i dag, hvordan

de blomstret op. De har jo bare spist slik og chips. De har jo styret deres forældre,

og der har bare været kaos i hjemmet. Så kommer de her og får faste spisetider

og regler.”

Miljøskiftet fra et hjem med kaos og til en efterskole med regler, spisetider, rammer

og forudsigelighed, hjælper eleverne med at rette sig op, først og fremmest på det

personlige plan. lærerkollegiet kan se, at eleverne bruger energi på at løsrive sig

fra forældrene og det gamle liv, som de har forladt, efter de kom på efterskole.

eleverne bliver involveret i forskellige dagligdags gøremål uden at far og mor er

inddraget, så som at dække bord, tørre af og vaske tøj. ”Det løfter eleverne og de

går til den med krumhals. De bogligt svage elever får sejre i den praktiske del med

blandt andet køkkentjansen. Jeg er ikke i tvivl om, at det er givet godt ud med efterskole

for grønlandske elever”, siger en af skolens lærere.


KoNKlUSIoN På UDSAgN FRA læReRe

Konklusion på lærernes

vurdering af elevernes

faglige udvikling og

forandring

Side 85

lærerkollegiet retter en hård kritik mod forældre og folkeskole, da lærerne har

været chokeret over at se, hvilken tilstand eleverne var i fysisk som psykisk. en

grønlandsk lærer udtaler: ”Jeg fatter ikke, hvor forældrene eller skolerne har været

henne. Der, hvor der har været mangel på uddannede lærere, pædagoger og fagpersoner,

er det chokerende at se, hvilken tilstand eleverne er i både fysisk og

psykisk, når de kommer. Det må du gerne notere, jeg synes, at det skal påpeges.

Vi kan jo ikke bare holde mund med det. Det er ting, der skulle have været opdaget

meget, meget tidligere.”

lærerne anbefaler, at der etableres en efterskole for elever med boglige og mentale

vanskeligheder. Som en lærer udtaler: ”Det er forbløffende mange, der har

vanskeligheder. Det er nogle som folkeskolen har tabt. Vi oplever også nogle, der

næsten er analfabeter, der hverken kan grønlandsk eller dansk.”

Pointe er, at det er en god investering at få denne elevgruppe på rette køl. Argumentationen

kommer lærerne selv med: ”… gør vi ikke noget, bliver de meget

dyrere for samfundet senere med sociale boliger og børn, der skal passes i daginstitutioner

eller døgninstitutioner og det er den mølle, det kører i.”

Målet for efterskolen er klart i lærernes hoveder. Det drejer sig om, at udvikle elevernes

selvværd og tro på sig selv, så de kan tage en ungdomsuddannelse. Det er

en efterskoles vigtigste opgave. At få eleven til at kigge indad og vurdere, hvad er

det jeg skal fremover.

lærerne oplever rolige og åbne elever i undervisningen, hvor der ikke er brug for

at skælde ud.

eleverne er optaget af at arbejde med grammatik. Her føler de sig godt tilpas og

kan koncentrere sig om det i længere tid. De udvikler sig fagligt her, alle får markeret

og bliver hørt.

lærerne arbejder med en høj grad af elev- og undervisningsdifferentiering og med

en niveaudeling ud fra ”kan-noget” og ”kan-mere”. lærerne opfordrer eleverne til at

arbejde sammen og støtte hinanden på grønlandsk. efterskolepædagogikken skal

derfor have fokus på det, eleverne kan eller næsten kan, således at forventninger

mellem lærernes ambitioner og elevernes kompetencer i højere grad er afstemte.

Som positive faglige resultater fremhæves linjefaget om sundhed, der har resulteret

i sundere levevis blandt eleverne både i forhold til rygning og indtaget af

sodavand.

efterskolelærerne vurderer, at folkeskolelærerne kører en del diktat, hvor eleverne

gør det godt. efterskolelærerne bruger danskmateriale for 6.-7. klasse, noget læsog-forstå

og så noget nyere dansk materiale. Det er en stor udfordring, konstaterer

lærerne.

lærerne arbejder meget med elevernes evne til at fremlægge. ”Nogen gange må

man sparke lidt til den, tage dem ved hånden og om skulderen… Jeg bruger meget

teater, drama og kroppen, men det er de heller ikke vant til. Men jeg kan se en

udvikling og de kommer glade ind. For mig er det en god kanal – at bruge kroppen

– at kommunikere på, men det er også fordi, at det er nemmere for mig,” fortæller

en af lærerne.


KoNKlUSIoN På UDSAgN FRA læReRe

Side 86

Skolen har niveaudelt eleverne på hold. et svagt hold, der har store vanskeligheder

med at læse og i matematik ligger omkring 5. klasse. en midtergruppe,

der kan læse, ligger ca. på 6. klassetrin og ikke har været vant til at stå frem. I

den bedste gruppe øver lærerne fremlæggelser, eleverne bruger sproget og de

fanger sprogets finurligheder. Enkelte kvier sig ved at fremlægge, men det er mere

af forfængeligheds grunde. gruppen er meget bevidste om, at de skal videre på

gymnasiet.

læreren i grønlandsk konstaterer, at elever fra Upernavik har svært ved at skrive

rigsgrønlandsk. Hun fortæller: ”Det er noget, de skulle have lært i folkeskolen. De

er vant til at skrive på deres accent.” generelt oplever hun, at de har svært ved at

arbejde i grupper og foretrækker at arbejde individuelt.

en anden grønlandsk lærer har også sine vanskeligheder: ”Selvom jeg taler deres

sprog, så synes jeg, at det er svært. De skulle lave et lille digt til en melodi, og det

var som om, at det var en hel ny verden.”

I matematik havde lærerne forventet at kunne stille nogle åbne opgaver, men selv

den på det bedste matematikhold kan den bedste elev ikke løse åbne opgaver.

”Der sker en udvikling, med det er en langsom udvikling,” konstaterer lærerne.

opgaverne er meget enkelt og konkrete. Matematiklæreren udtaler med begejstring:

”De rykker, og Upernavik-eleverne har lige pludselig oplevet glæden ved

brøker og nu er de i gang med ligninger.”

en anden lærer i matematik fortæller, at det var tydeligt, at de havde haft dårlige

skoleoplevelser og at de på forhånd vil sige: ”Det her kan jeg ikke”. Da de ikke

kunne gange, plus eller dividere, begyndte undervisning i matematik her.

I det skriftlige skal det være forudsigelige og bundne opgaver, der er formuleret

meget præcist. en tredje lærer fortæller: ”Jeg er meget forbavset over, hvor lavt

niveauet er, specielt i matematik. Det er foruroligende hvor lavt niveauet er, men

det er en udfordring som lærer.”

Undervisning i dansk og engelsk er en meget lærerstyret undervisning. lærerne

er overrasket over, hvor lavt niveauet er. eleverne er gode stavere, men det halter

med at formulere sig og indenfor det grammatiske.

I en projektuge fik eleverne en stor faglig og personlig udfordringen, hvor de skulle

arbejde i en åben ramme og selv søge information og strukturere stoffet. - Det

havde de meget svært ved det, vurderer lærerne og fortsætter: ”De er vant til at få

opgaverne udleveret af lærerne. Skal de selv søge på internettet, kommer de ikke

i gang.”

en af de grønlandske undervisere fortæller, at man som grønlænder tænker meget

over, hvad andre mener, for man skal ikke være til grin. I hendes grønlandsundervisningen

er eleverne vilde med at høre mere end bogen fortæller om den grønlandske

historie. Hun fortsætter: ”Jeg er sommetider lidt overrasket over, hvad jeg

hører på lærerværelse, ”… at så kan de ikke en gang finde ud af at analyse det eller

det...” Det oplever jeg ikke i min undervisning. I faget grønlandsk, der oplever jeg

slet ikke det, som I andre oplever i dansk og engelsk.”


KoNKlUSIoN På UDSAgN FRA læReRe

Konklusion på lærernes

vurdering af elevernes

sociale udvikling og

forandring

Side 87

lærerne oplever, at det er vanskeligt, at der både er en sproglig og kulturel barriere

mellem dem og eleverne. Som en lærer udtrykker det: ”Den dobbeltbarriere med

sprog og kultur er med til at tviste … den almindelige undervisning Her er det dobbeltfaktor

hele tiden.”

lærerkollegiet ser, at der er forskellige skolekulturer, der møder hinanden i den

daglige undervis-ning. lærerne har ambitioner om, at eleverne forholder sig til stoffet

og får gjort deres sprog levende, mens lærerne på den anden side oplever, at

elevernes forståelse af skolegang er meget præget af at skrive og lave konkrete

opgaver.

De sociale kompetencer bliver virkelig udviklet på efterskolen.

lærerne erfarer, at eleverne spiller mere og mere på det af det er et fælles ansvar.

Det er ikke længere lige meget, om middagsbordet er ordentligt ryddet, når man

går fra bordet, både i forhold til fællesskabet og for de næste, der skal rydde op.

omkring middagsbordet sidder de i dag og hyggesnakker med hinanden, tager

hensyn til andre og går ikke bare op efter et glas vand, men kommer med seks glas

og en hel kande.

eleverne får en roligere og mindre selvcentreret adfærd. De oplever, at de kan tale

med voksne mennesker og at et nej ikke betyder, at deres verden falder i grus.

Udgangspunktet for at udvikle elevernes sociale kompetencer, skal også ses på

baggrund af, at flere af eleverne kommer fra meget små steder, hvor de ikke har

været vant til at skulle skabe egne relationer og være den udfarende del af det.

elevernes åbenhed og ligefremhed overfor at lege er en stor kvalitet, vurderer lærerne.

Lærerne oplever, at eleverne er meget opfindsomme og selvstændige i legen

og har en god kropslighed. De er gode til at være i det legende.

et andet positivt træk, der fremhæves, er elevernes store interesserede for lærernes

familie. Har læreren børn med, vil de gerne holde dem. eleverne har en stor

loyalitet overfor lærergruppen. Det oplever de ved, at eleverne har en umiddelbarhed

og åbenhed, hvor de tager imod det, lærergruppen kommer med.

lærerne ser, at eleverne er gode til at hjælpe hinanden omkring daglige praktiske

gøremål. Når eleverne er til arrangementer udenfor huset, er det meget tydeligt, at

eleverne er en fælles, fasttømret gruppe.

lærerkollegiet oplever samtidig, at eleverne er meget kontante overfor hinanden.

Drengene brød eksempelvis en andens dreng skab op og udøvede selvtægt, da de

havde mistanke om, at det var ham, der havde stjålet noget.


KoNKlUSIoN På UDSAgN FRA læReRe

Konklusion på lærernes

vurdering af elevernes

uddannelsesmæssige

afklaring

Side 88

Kendskabet til hinanden fra næsten alle steder rundt i grønland betragtes af lærerne

som en stor kvalitet for eleverne. gruppen er meget forskellig både socialt,

sprogligt, kulturelt og identitetsmæssigt, så de får en stor indsigt i, hvordan livet

lives overalt i grønland.

Det er ikke kun positive historier omkring elevernes sociale udvikling. Skolen har

haft enkelte, der løb ud om natten, hvor skolen måttet være meget konsekvente og

disciplinære. I dag kan de begynde at bløde op, da de skelsættende episoder har

haft deres effekt.

At tage ansvar og stå til ansvar er kompetenceområder, hvor eleverne endnu er

langt fra mål. Som en lærer udtrykker det: ”Jeg synes ikke, at det er for stor en

opgave, at en ung på 16 år skal feje et klasselokale og tømme skraldespand og

de fleste kan også godt, men det er en frustration, at der er nogle, der pjækker fra

det. Det er pjæk, lufthavnsbesøg og manglende søvn om natten, som vi kæmper

med.”

Værtsfamilierne er et særligt område en blivende efterskole, skal være særligt opmærksom

på, pointerer skolen. Det er ud fra vores erfaringsgrundlag med vigtigt at

få afstemte forventninger med familierne og eleverne og få sat klare konditioner op

for disse forhold. Der skal skrives ned, hvad det er de må og ikke må.

Resultat af elevernes efterskoleophold bliver, at de er studieparate, så de kan klare

et liv på et kollegieværelse og i et fællesskab. grunden til at eleverne ofte falder

fra en ungdomsuddannelse er, at de ikke kan finde ud af at komme i seng, finde

ud af at få deres tøj vasket og alle de der praktiske ting. Det lærer de her på efterskolen.

ledelse anbefaler, at Villads Villadsens efterskole prioriterer midler til at ansætte

en socialrådgiver, der kan gennemføre personlig vejledning og samtaler med eleverne.

Det vil afhjælpe lærergruppen vanvittig meget, slutter skolens ledelse.

Den grønlandske vejleder på efterskolen vurderer, at der er en del elever, der endnu

ikke er klar til at søge en ungdomsuddannelse. Det skyldes, at flere af dem har

så betydelige personlige problemer, at de ikke har ikke tid til at tænke på uddannelse.

Som en anden af lærerne udtrykker det: ”… de har oplevet alt for mange grimme

ting. For jeg siger dig: Hvis du havde hørt nogle af de børns historier, så ville du

sige, at det er løgn, nej, det har de ikke allerede oplevet.”

Den grønlandske vejleder vurderer samtidig, ”at mange af dem, jeg har talt med,

har aldrig haft en samtale med en erhvervsvejleder i deres hjemkommune.” Det er

derfor vigtigt, at der ansættes grønlandsk talende erhvervsvejledere på alle grønlandske

efterskoler.

en lærer beskriver situationen sådan: ”En dag, hvor en havde fået en abort, og der

var et dobbeltmordet, og man står med 40 elever, og man skal også lave mad, da

er det sgu ikke nemt.”

lærerkollegiet vurderer, at den nuværende normering er skæv. I stedet bør normeringen

være :6, da eleverne bærer mange problemer med sig ind i efterskolen.


KoNKlUSIoN På UDSAgN FRA læReRe

Side 89

lærerne er bekymrede i forbindelse med elevernes uddannelsesvalg. Som en

lærer udtaler: ”Vi har nogle elever, der er så belastede. Hvordan sikrer vi, at der er

nogle til at tage sig af dem? En af mine elever i min kontaktgruppe, skal bare ikke

hjem til det morads igen, så går hun til.”

lærerne oplever, at situationen i hjemmene kan være forhindringer for at eleverne

kan fuldføre deres efterskoleophold og efterfølgende blive vejledt til en ungdoms-

uddannelse. Problemet er, at flere af eleverne er bekymrede for familielivet og

deres søskende derhjemme. De påtager sig ansvar og agerer små forældre på

vegne af familien og ønsker derfor at tage hjem.

lærerne anbefaler, at eleverne kommer på efterskole et år før, end deres nuværende

elevhold, så de ikke er kommet alt for langt i deres personlige udvikling.

lærerne overvejer desuden, om den nuværende elevgruppe skulle have haft et

efterskoleforløb på år for at komme væk fra de dårlige sociale forhold.

Skolen arbejder løbende med drømme om elevernes fremtidige livsførelse, hvor

de beder eleverne forholde sig til deres liv, før de kom på efterskole, og det liv, som

de lever på skolen.

lærerne anbefaler, at det være ressourcestærke medarbejdere, der behersker

dansk og grønlandsk, der søger ansættelse på efterskolen. De skal samtidig kunne

stå inde for den nødvendige læring og socialisering af eleverne og tør tage det

pædagogiske ansvar. De faglige kompetencer skal selvfølgelig være i orden, men

det er også nødvendigt at være udstyret med en række socialpædagogiske kompetencer.

en efterskoleforstander skal kunne sætte sig ind i den grønlandske mentalitet, anbefaler

lærerne. landet er så stort, at der er forskellige mentaliteter, holdninger og

normer rundt omkring. Forstanderen gør rigtig klogt i at sætte sig ind i sproget for

det er lige præcis her, at de små nuancer og forskelle findes. Sproget afslører så

meget om den grønlandske tankegang og mentaliteten.

evalueringen afslutter med en opfordring: ”Jeg tror, at vores elever er mere uddannelsesparate,

end før de kom, men de ved ikke, hvad de er uddannelsesparate til.

Nu ved de, at de kan stå på egne ben.

Jeg synes, at man skulle lave en analyse af, hvor mange der er uddannelsesklare,

og hvor mange, der har brug for at få klaret personlige problemer først. Jeg skal

nok stå for den,” slutter en af lærerne.


AFSlUtNINg

Pejlinger og perspektiver

Side 90

efterskolen er en god ramme for udvikling af grønlandske unge. evalueringen viser,

at der på kort tid er skabt iøjnefaldende resultater for hovedparten af elever på

såvel det personlige, sociale som faglige plan.

Det er en erfaring, som både elever og lærere udtrykker.

Personligt ændrer de unge adfærd i positiv retning. De mestrer nye praktisk

gøremål, der giver dem selvtillid, får dem til at falde til ro og de udvikler en åbenhed

overfor at møde nye mennesker.

At være væk fra forældrene skaber en personlig modning og afklaring. For enkelte

elever er det også et tiltrængt pusterum fra hjem, der ind imellem er præget af kaos

og fravær af ansvarlige voksne.

efterskolen udgør en socialiserende ramme, der støtter og styrker eleverne fysisk

og psykisk. lærerne registrerer, at nogle elever fra de små steder med få fagpersoner,

er i en meget dårlig forfatning. De nævner underernæring og manglende

sproglige kompetencer.

Derfor anbefaler lærerne, at der oprettes særlige efterskoler, eventuelt for perioder

på år, for disse elever, der har store faglige og psykiske vanskeligheder, og hvor

hjemmene ikke i tilfredsstillende grad kan hjælpe disse unge videre i livet. lærerne

betegner det som en god investering at hjælpe de unge, mens deres problemer er

forholdsvis håndterbare.

Elever beskriver deres faglige udbytte som ”lyst til at lære”, ”mere flittig” og ”aktivt

opsøgende lærerne”. Som en elev udtrykker det: ”Jeg skulle have været på efterskole

for længe siden!” En anden siger: ”Det er først nu, at matematik har vakt min

interesse, og jeg lærer mere her!”. Fagligt profiterer eleverne af skoleskiftet og nye

lærere, som de oplever som mere konsekvente og tydelige, end de har været vant til.

Det er en udfordring og nyt for eleverne, at efterskolelærerne ønsker, at eleverne

skal have med medbestemmelse og medansvar for undervisningens indhold. eleverne

ønsker, at lærerne skal bestemme, hvad der skal ske, for det er de vant til fra

folkeskolen. Her opleves et sundt møde mellem pædagogiske traditioner.

lærerne oplever, at der en meget stor faglig spredning blandt eleverne. De gør derfor

brug af en høj grad af elev- og undervisningsdifferentiering og fordeler eleverne

forskellige hold. Hovedparten af lærerne er overrasket over, hvor lavt det det

faglige niveau er. Desuden arbejdes der meget med at styrke elevernes kommunikative

kompetencer, der tilsyneladende ikke har fyldt meget i grundskoleforløbet.

De fleste af de dansksprogede lærere oplever en dobbelt barriere i undervisningen,

hvor manglende kendskab og indsigt i sprog og kultur slører billedet af elevernes

faktiske kompetencer. Det er et centralt udviklingsfelt for lærerkollegierne, hvor

målet er at etablere en reel forståelse af elevernes faktiske faglige niveau, så eleven

mødes med passende udfordringer i både de faglige og sociale sammenhænge.

Social kompetenceudvikling i en grønlandsk kontekst er sat øverst på dagsordenen

efterskolerne, når eleverne oplever den store mangfoldighed, som grønland

rummer.


AFSlUtNINg

en elev fortæller:

Side 9

”Vi er et meget tæt samfund, da der er flere af mine venners venner, der er mine

venner.” Mødet mellem øst- og vestgrønlændere, thuleeksimoer og elever fra

Sydgrønland har været en øjenåbner for flere elever, selvom der har været sproglige

vanskeligheder ved skoleårets begyndelse.

Socialt udvikler eleverne sig til roligere unge med en mindre selvcentreret adfærd,

der i det daglige samvær øver sig i at gå ind i fællesskabet på efterskolen. Det ses

både omkring måltiderne og i det praktiske gøremål, hvor eleverne er gode til at

hjælpe hinanden. At tage ansvar og stå til ansvar er stadig vanskeligt for mange

elever og giver ofte anledningen til vanskeligheder i det sociale samvær.

eleverne er meget stærke i legen, hvor de karakteriseres som selvstændige, opfindsomme,

kropslige og gode til at være i legen. Det er en vigtig pædagogisk

pointe, som en kommende grønlandsk efterskolepædagogik med fordel kan tage sit

udgangspunkt i. Pointen er, at karakteristikken står i stærk kontrakt til det skudsmål,

eleverne ofte får som passive og tilbageholdende i det traditionelle klasselokale.

eleverne er ikke specielt sikre i deres ønsker og afklaring om ungdomsuddannelse;

flere er mentalt ikke parate til at gå i gang, da deres personlige og familiære problemer

fylder for meget. Det er uheldigt, hvis det er et generelt billede, at mange elever

ikke har talt med en skolevejleder i deres hjemkommune, som en grønlandsk vejleder

fortæller.

Anbefalingen er derfor klar fra lærerne: Der skal ansættes en socialrådgiver og en

grønlandsk vejleder på efterskolen i grønland. Der er i høj grad er brug for deres

kompetencer, da lærerne pædagogiske og didaktiske kunne ikke rækker til elevernes

omfattende problemstillinger.

Vurderingen fra lærerne, både de danske og grønlandske, er derfor også, at den

nuværende norme-ring er skæv. Anbefalingen er, at der ansættes lærer til hver 6.

elever, da en stor del af eleverne bærer på tunge problemer og derfor har brug for

en daglig, tæt voksenkontakt og – støtte.

De midlertidige efterskoler gør en stor faglig og menneskelig indsats. Eleverne flytter

sig i positiv retning både personligt, socialt og fagligt. Det kræver stærke og kærlige

medarbejdere og en tålmodig og vedholdende ledelse, der både kan arbejde

i det fagfaglige felt og mestre de socialpædagogiske kompetencer.

efterskolen i grønland har fat i en målgruppe, der ikke før nu har haft en reel

mulighed for at søge på efterskole; måske har de ikke haft familien eller nære

pårørende, der kunne være kontaktfamilie i Danmark; måske har familien ikke tradition

for at uddannet sig udenfor grønland; måske mangler eleven modet eller

modenheden eller de sproglige kompetencer til at tage af sted. efterskole i grønland

åbner en kvalificeringsmulighed for en stor restgruppe, der ikke tidligere har

haft modet og styrken til at få en kompetencegivende uddannelse.

Skolernes vigtigste resultat bliver givetvis, at eleverne bliver parate til at begynde

en ungdomsuddannelse. De lærer at stå på egne ben, lærer at kunne klare kollegielivet

og dets praktiske gøremål og de får forhåbentligt livsmodet til at gennemføre

uddannelsesforløbet.

More magazines by this user
Similar magazines