Evalueringsrapport for midlertidige efterskoler i Grønland - Inerisaavik

eVAlUeRINg MeD læReRNe På KUjAtAANI eFteRSKolIA
Delkonklusion på faglig
udvikling og forandring
Side
Faglig udvikling og forandring
lærerne oplever, rolige og åbne elever i undervisningen, hvor der ikke er brug for
at skælde ud. I matematik havde lærerne forventet at kunne stille nogle åbne opgaver,
men selv den på det bedste matematikhold kan den bedste elev ikke løse
åbne opgaver. ”Der sker en udvikling, med det er en langsom udvikling,” konstaterer
lærerne.
I det skriftlige skal det være forudsigelige og bundne opgaver, der er formuleret
meget præcist. en lærer fortæller: ”Jeg er meget forbavset over, hvor lavt niveauet
er, specielt i matematik. Det er foruroligende hvor lavt niveauet er, men det er en
udfordring som lærer.”
Undervisning i dansk og engelsk er en meget lærerstyret undervisning. lærerne
er overrasket over, hvor lavt niveauet er. eleverne er gode stavere, men det halter
med at formulere sig og indenfor det grammatiske. efterskolelærerne vurderer, at
folkeskolelærerne kører en del diktat, hvor eleverne gør det godt. efterskolelærerne
bruger danskmateriale for 6.-7. klasse, noget læs-og-forstå og så noget nyere
dansk materiale. Det er en stor udfordring, konstaterer lærerne.
læreren i grønlandsk konstaterer, at elever fra Upernavik har svært ved at skrive
rigsgrønlandsk. Hun fortæller: ”Det er noget, de skulle have lært i folkeskolen. De
er vant til at skrive på deres accent.” generelt oplever hun, at de har svært ved at
arbejde i grupper og foretrækker at arbejde individuelt.
en anden grønlandsk lærer har også sine vanskeligheder: ”Selvom jeg taler deres
sprog, så synes jeg, at det er svært. De skulle lave et lille digt til en melodi, og det
var som om, at det var en hel ny verden.”
I en projektuge fik eleverne en stor faglig og personlig udfordringen, hvor de skulle
arbejde i en åben ramme og selv søge information og strukturere stoffet.
- Det havde de meget svært ved det, vurderer lærerne og fortsætter: ”De er vant til
at få opgaverne udleveret af lærerne. Skal de selv søge på internettet, kommer de
ikke i gang.”
lærerne arbejder meget med elevernes evne til at rejse sig op og fremlægge.
”Nogen gange må man sparke lidt til den, tage dem ved hånden og om skulderen…
Jeg bruger meget teater, drama og kroppen, men det er de heller ikke vant til. Men
jeg kan se en udvikling og de kommer glade ind. For mig er det en god kanal – at
bruge kroppen – at kommunikere på, men det er også fordi, at det er nemmere for
mig,” fortæller en af lærerne.
Som et råd til kommende efterskolelærere anbefaler lærerkollegiet, at de tilrettelægger
en konsulterende og instruerende undervisning. Det betyder eksempelvis,
at læreren giver en fælles besked og derefter gentager den for at være sikkert,
hvor efter at hun må rundt ved hver enkelte for at se, at de også er i gang.
et andet forslag er, at man planlægger en niveauinddelt undervisning. Det kan
sikre, så den enkelte elev får succesoplevelser med sig ud fra klasselokaler frem