Håndslag-nr 4 2010-kladde - Ghana Venskabsgrupperne i Danmark

ghanavenskabsgrupperne.dk

Håndslag-nr 4 2010-kladde - Ghana Venskabsgrupperne i Danmark

Nr. 4 no-

Ghana Håndslag

Ghana Venskabsgrupperne

Nr. 4 – november 2010

2010-4

1


2

Situationen i Ghana i november 2010

Det er tydeligt at mærke, at det der optager

de mennesker, der beskæftiger sig med

Ghanas økonomiske fremtid, er forventning

om indtægter fra oliefelterne ud for Ghanas

kyst.

Olien er fundet ud for den vestligste del af

Ghana, så på et vist tidspunkt skal der sikkert

en grænsedragning til mellem Elfenbenskystens

og Ghanas søterritorier.

Der kommer en del investeringer til landet,

men Ghana har ikke været god til at få

stort udbytte af sine naturressourcer som

guld og tømmer, da beslutningstagere ofte

har ladet sig lokke af hurtige gevinster.

Specielt i Nordregionen er man meget på

vagt for at de forventede indtægter kommer

landet som helhed til gode. Specielt vil man gerne

have til veje og undervisning. Standarden er ofte

meget lav, som vi specielt så i Walewale, godt en times

kørsel fra Tamale.

School for Life udvalget

5 udvalgsmedlemmer har i anden halvdel af oktober

været på tilsynsrejse for, dels at følge hvordan komponenten

klarer sig, og dels for at diskutere indholdet

i komponentens fase to ansøgning.

Inden rejsen havde vi som forberedelse udover et almindeligt

møde en hel workshopdag, hvor vi koncentrerede

os om næste fase.

Selv om mødedagene er lange, og det er lidt svært at

holde masken, når venner spørger, hvordan »ferien«

gik, er det uhyre spændende at få lov til at følge SfL i

dets næsten hverdag, blive opdateret og mødes med

både bestyrelsen og andre samarbejdspartnere.

En anden aktivitet var en workshopdag med Dr. Leslie

Casely-Hayford, den canadiske konsulent som stod for

SfL´s undersøgelse af langtidsvirkningen i 2007 og som

er den uddannelseskonsulent, vi kender, der er bedst

orienteret om uddannelse generelt i Ghana. Sammen

med SfL bestyrelsesmedlemmer og SfL personale fik vi

en yderligere forståelse for, hvad SfL står for, hvor

stor en betydning SfL har haft for hele forståelsen af

undervisning på modersmålet, og ikke mindst SfLs

fremtidige potentiale for at være med til at få de

sidste ca. 800.000 ikke skolesøgende børn i Ghana i

skole.

Skoleklasse i Walewale

Ghana Håndslag

Af Gunnar Brandt, redaktør

Foto: Gunnar Brandt

Af Lis Brandt, udvalgsmedlem

Disse syv dages møder og diskussioner giver god baggrund

for udformning af en rapport om observationer,

som forhåbentlig kan være nyttige, når vores mere

professionelle folk fra både Danmark og Ghana i november

laver en såkaldt »LFA«, der tjener som baggrund

for ansøgningen til Danida om næste fase.

SfL har et meget dygtigt personale og begejstrede og

uegennyttige frivillige lærere, der underviser 200

klasser i fem distrikter. Der foregår rigtig god »børne-

venlig« undervisning, og op mod 90% af børnene fortsætter

i skolen.

Der er også rigtig godt gang i udfordringen i fase 1 i

det nye program ”Empowerment for Life”, hvor SfL

skal udvikle sig til et »Learning and Development Center«

som skal være det sted, hvor ekspertisen angående

»Complementary Basic Education« (kurser for at få

børn i skole, som ikke kom med, da de havde alderen

til det) samles. SfL personalet fungerer allerede nu

som konsulenter for andre tiltag indenfor uddannelse,

især når det drejer sig om projekter, som arbejder

med undervisning på modersmålet. Desuden er det nu

endelig lykkedes at få regeringen til at vedtage en

strategi for, hvordan det ghanesiske skolevæsen kan

fortsætte de ni måneders kursus, der skal til efter

SfLs model for at få alle børn ind i skolesystemet. SfL


Nr. 4 no-

står for at afholde en konference nu i november, hvor alle implicerede

parter skal forhandle. Her skal der også diskuteres økonomi. Hvem skal

betale, og hvor meget? En konsulent fra regeringen er i gang med -

med støtte fra SfL – at beregne omkostningerne for en enkelt klasse.

Selv om Danida har støttet SfL rigtig meget (og forhåbentlig fortsætter),

passer financieringen af de mange ekstra klasser ikke ind i Danidas

Civil Samfunds Strategi. Der må findes andre donorer. SfL må vise

yderligere dokumentation for de mange gode tiltag, de er i gang med

og de må mere ind på de bonede gulve og finde andre donorer end Danida.

DFID (Det britiske Danida) støtter allerede med 4 distrikter, UNICEF har

støttet med enkeltprojekter og USAID er også en af SfLs gode venner.

Men det er stadigvæk Danida, der er kerne donoren, som har støttet

udviklingen af SfL siden 1995.

SfL har de sidste mange år samlet lærere fra den formelle skole, undervist

i SfLs »tilgang« og givet lærerne bøger med hjem, så de kan

overføre »den børnevenlige pædagogik« til deres egen skole.

Men det er en lang og sej proces, og denne gang slog det os, næsten

som et chok, hvor slemt det står til med kvalitet i den formelle skole,

som SfL børnene jo sluses ind i efter de ni måneder i SfL. Det er især

lærersituationen: 60% af lærerne er ikke uddannede, og det er svært

at få uuddannede lærere til at undervise næsten uden løn. Der uddannes

masser af lærere, men uddannelsen bruges som springbræt til noget

andet, og den gennemsnitlige lærer underviser kun fire år i skolen,

før han forlader den. Desuden er forholdene i skolen så dårlige for læreren,

at han bruger alle kneb for ikke at undervise, så det er bevist,

at en lærer i gennemsnit underviser 2 timer om dagen i stedet for de 6

timer, som er reglen.

Der er også mangel på skolebygninger. I Walewale så vi en SfL lærer,

som også underviser i skolen om formiddagen. Han underviste 55 børn i

2. klasse, som sad direkte på jorden i skolegården. SfL har gode ideer

til at hjælpe til med at løse denne ulyksalige situation. Tænk om Danida

og andre donorer ville hjælpe med penge til det!

SfL´s regnskabsfører, Ibrahim-Abdul Hanan, deltog i Fællesmødet den

5. november. Hanan er i Danmark og deltager i et Danida Fellowship

kursus på 5 uger om finansstyring og ledelse.

På »holdets« vegne - Lis

Arkivfoto: Lars Aarø. Fokus.

School for Life Gbulahagu

I dette nummer

Ghana Håndslag

3

Side 2

Situationen i Ghana i novembert2010

School for Life udvalget

Side 4

Hilsen fra Danmark Seminar 2010

Side 5

Danmark Seminar 2010

Side 6

Ghana Seminar - Sammendrag

af referater

Side 8

Klimaet en kæmpr - men ikke

umulig udfordring

Side 9

Lærerudveksling med hvad

og for hvem?

Side 10

Fra 3. til 4. klasse - et stort spring

Side 11

Har finanskrisen ramt

GV’s støttekonto?

Side 12

Mit skoleliv - Memuna fra Dalun

Side 13

Sporten får lærerne til at blive

Side 14

Praktikant hos YEfL i Tamale

Side 16

Musikalske venner

Side 20

Titatigya Schools i Dalun

Drama på Ghana seminaret

Side 21

Local-dance i Kasulyili

Side 23

Forkortelser


4

Hilsen fra Danmark Seminar 2010

Greetings to GV from the 17 th Denmark Seminar 30-

31 October 2010

We the participants gathered at the Dalun Simli Centre

from 30-31 October 2010 for the 17 th Denmark

Seminar on the theme “Ghana’s Oil Find: Its significance

for Northern Ghana”.

1. Do hereby send you our heartfelt felicitations

from the seminar. The seminar was very well

attended with an historic participation of some

prominent chiefs including Karaga-Lana, with

Gbullung being the host community.

2. That we have had very enlightening presentations

on the various topics on oil and gas. Topics

included the Management of the Oil Revenue,

Local Content and Participation in Oil and

Gas industry, Environmental perspectives and

Labour Dynamics with regards to Northern

Ghana.

3. That we have also learnt a lot from the Danish

experience in oil and gas as a resource to Denmark

and how it has been managed through

your able representatives in the persons of Lis

and Gunnar Brandt. Particularly we have been

enlightened on the need to invest in renewable

energy sources before our oil runs out.

4. The seminar has helped a lot in deepening our

understanding of oil and gas issues. We learned

that the discovery of oil can either be blessing

or a curse depending on how it is managed.

Participants have made a resolution to authorities

to ensure that the oil becomes a blessing

and that its benefits are distributed equitably

Ghana Håndslag

to avoid the negative aspects as has been the

experience in some countries.

5. It is our hope and expectation that the Ghanaian

and Danish partnership and friendship will

grow from strength to strength.

Signed Signed

Prof. Abubakr Al-Hassan Alhaji A. M. Baba

(GDCA, Chairman) (Seminar Chairman)

On behalf of seminar participants

Date: 30-31 October, 2010.

Foto: Gunnar Brandt

Dalun-Lana holder tale.

Glimt fra åbningsceremonien på Danmark Seminar 2010

Karaga Høvdingen ankommer.

Gbullung - Lana uddeler colanødder.

Karaga Høvdingen med et væld af amuletter.

Foto: Gunnar Brandt Foto: Gunnar Brandt Foto: Gunnar Brandt


Nr. 4 no-

Danmark Seminar 2010

Dejlig kølig morgen på Simli Center i Dalun.

Folk begynder at indfinde sig efter morgenmad eller

efter at være blevet hentet fra deres landsby. Stole

og borde flyttes fra salen ud i skyggen under de store

træer. Nogle af os når et lille besøg hos Dalun-Lana,

og så venter vi – men med god snak med naboen, som

vi ikke har set et års tid.

Med næsten tre timers forsinkelse er de vigtige personer

fra distriktet på plads, og høvdingene kan indfinde

sig. Dalun-Lana er den lokale vært og kommer med sit

beskedne følge. Gbullung høvdingen er årets vært,

hvilket vil sige, at landsbyen leverer en tyr og alle

ingredienser til sovsen med et antal kvinder til hjælp i

køkkenet. Han kommer med stort følge og orkester

og dansere, som i øvrigt optrådte med mellemrum

hele seminaret igennem.

Men den helt store opvisning kommer med Karaga

høvdingen med baldakin, mange ældre og musikere.

Han er den anden i rækkefølge efter kongen, og da

Karaga er vært næste år, vil han åbenbart med egne

øjne se, hvordan Danmark Seminaret går for sig. Men

han er da også interesseret i emnet for seminaret, for

han overværede foredragene og lod sit talerør deltage

i debatterne.

Denne indledende ceremoni er farvestrålende og festlig,

men også lidt af en prøvelse med velkomsttaler,

uddeling af colaer og hilsen fra Danmark, mens skyggerne

forsvinder, og middagsheden indfinder sig.

Men så er vi klar til et seminar med temaet »The

Discovery of Oil and Gas in Ghana: Its Significance to

Northern Ghana« – og det var uhyre interessant!

Tænk, ude i »Nowhere«, fire indlæg om emnet af meget

kvalificerede oplægsholdere. Meget professionelle

powerpoint præsentationer, ledsaget af foredrag på

dagbani, hvilket bevirkede, at der var mange flere

indlæg i debatten end der var mulighed for at give

plads til.

Som en rød tråd gik det igennem alt, hvordan kan det

undgås at oliefundene bliver en »curse« (forbandelse)

i stedet for en »blessing« (velsignelse). Der er masser

af uheldige fortilfælde, deres egne guld, kakao og

bauxit udvindinger, og i særdeleshed naboen Nigerias

erfaringer. Indlæggene tydeliggjorde, at det er nødvendigt

for ghaneserne at være på vagt, hvis de ikke

Af Lis og Gunnar Brandt

Ghana Developing Communities Association (GDCA)

afholder sit 17. Danmark Seminar den 29. – 31. oktober 2010.

også her skal aflevere det hele til de store koncerner.

Olieudvindingen begynder om ganske få uger, og bekymringen

går selvfølgelig på, om de nødvendige aftaler

er på plads.

(Vi håber, det lykkes for os at få præsentationerne

lagt ind på GVs hjemmeside - ghanavenskabsgrupperne.dk)

Selv om folk trippede for at komme hjem søndag eftermiddag,

blev en lille tapper skare tilbage som udfærdigede

både resolution til pressen, takkebev til

Gbullung og hilsen til GV.

5


6

Ghana Seminar - Sammendrag af referater

Sammendrag af referaterne af foredragene ved

Ghana Seminaret d. 25.-26. sept. 2010.

D. 25.-26. september afvikledes det 27. Ghana seminar

i strålende septembervejr på »Ømborgen«.

Interessen og stemningen blandt de fremmødte var

god, og erkendelsen af alvoren i årets tema voksede

med oplægsholdernes gode indlæg.

Da Mette Brandt, GV’s formand, var forhindret i at

deltage, bød Bjarne Pedersen, generalsekretær, velkommen

til alle med ønsket om et godt seminar med

overskriften »Klimaændringer – og hva’ så?«

Henning Jepsen fra Venskabsudvalget gav derefter

udtryk for, hvad man herfra håbede, seminaret ville

give af udbytte.

I spørgsmålet »Ja, hva’ så?« ligger et ønske om at få

et svar på, hvad der kan gøres for at ændre på en

tilstand eller situation, og det er vores håb, at dette

seminar vil blive fulgt op af handling.

Den situation, vi taler om er, at klimaændringer finder

sted overalt på vor klode.

Vort seminar skal ikke beskæftige sig med hvem, eller

hvad, der bærer skylden, men med det faktum, at

klimaændringerne er her, og at der er mennesker, der

må leve med dem og indrette sig under dem. Desværre

er det mennesker, som i forvejen har de hårdeste

livsbetingelser, der rammes hårdest.

Venskabsudvalgets håb er, at det program der er sat

sammen

• vil hjælpe os til bedre at forstå situationen,

som den er for disse mennesker,

• vil lære os noget om, hvad der kan gøres for at

afbøde virkningerne,

• vil give os anvisninger på, hvad vi som NGO kan

gøre for at hjælpe,

• vil give os indsigt, som kvalificerer os til at tage

del i debatten,

• vil give Ghanavenskabsgrupperne lyst og mod

til handling.

Med alle disse forhåbninger blev der

budt velkommen til Poul Erik Lauridsen,

som kaldte sit foredrag: »Klimaændringer

i Ghana – implikationer for NGOer

og udviklingsbistanden«.

Poul Erik, som gennem sit klimapolitiske

arbejde, sit kendskab til forholdene i Ghana og sin

erfaring gennem arbejde med CARE’s tilgang til klimatilpasning

viste sig at være vel rustet til at beskrive

problemerne med tørke, oversvømmelse, temperatur-

Ghana Håndslag

Af Henning Jepsen

stigning, mindre regn og skovdød og til sidst komme

med råd om, hvad der i fremtiden skal satses på,

nemlig landbrugsrådgivning, tørkeresistente afgrøder,

andre afgrøder, såsæd banker, opsparing og lån, markedsadgang,

formindskelse af spild ved høst af afgrøder,

opdyrkning af køkkenhaver og bedre styring af

bushfire, samt indførelse af tidligere advarselssystem

og beskyttelse mod oversvømmelse, evt. ved flytning

til højereliggende områder.

Et meget interessant og informativt foredrag, som

resulterede i mange spørgsmål.

Efter referat taget af Henny Mazanti, VU.

Med velkomst af Bjarne blev ordet givet

til næste oplægholder Mr. Abu Iddrisu,

som er Northern Director of the Environmental

Protection. Foredraget hed:

»The impact of climate change on the

food security and the environment in

Northern Ghana«.

Som den lokale mand kunne Abu bekræfte og underbygge

alle de problemer, som Poul Erik Lauridsen havde

nævnt; men desuden pegede Abu på en række lokale

faktorer, der har været medvirkende til at ændre

miljøet, herunder overgræsning, forkert og overdreven

brug af gødning og afbrænding af vegetation, visse

lokale traditioner, såsom f. eks. gruppejagt og

manglende håndhævelse af miljøregulativer.

På nationalt plan arbejdes der med miljøuddannelse

for at øge miljøbevidstheden, og der er lavet en national

klimapolitik. Lokalt bruges lokalradioer som

f.eks. Simli Radio til at transmittere programmer, som

skal skabe en større miljøbevidsthed.

Under den efterfølgende diskussion kom det frem, at

mange af de miljømæssige fænomener, Abu beskrev,

allerede var kendte for 25 år siden. Godt, at man nu

er opmærksom på dem. Den højere grad af uforudsigelighed

i klimaet erkendes, og den kræver nye tilpasningsstrategier.

Det er nødvendigt at tilføre øget værdi

til de lokale landbrugssystemer.

GV og F4L tænke­tanken har som opgave at arbejde

med disse udfordringer.

Stor tak tik Abu for et godt indblik i »vort områdes«

situation.

Efter referat taget af Lene Marie Andresen, sekretariatet

Jørgen E. Olesen, der er professor i

samspillet mellem klima og jordbrugsproduktion,

blev budt velkommen af

Thomas. Jørgen kaldte sit foredrag

»Klimaændringernes betydning for fødevareforsyning

og levevilkår«.

Det var skræmmende at høre prognoserne fra en

mand med stor viden, som i et klart sprog forstod at


Nr. 4 no-

anskueliggøre problemerne og underbygge sine udtalelser

med talrige undersøgelsesresultater:

• Globalt energiforbrug forventes at ekspandere

med 45% til år 2030.

• Vi kommer til at mangle 6 gange Saudi Arabiens

oliereserver.

• Større og større jordarealer inddrages til dyrkning

af majs, hvede og raps til brændstofproduktion.

• Den globale temperaturstigning vil i 2100 nå op

på 5-6 grader hvis vi ikke ændrer adfærd.

• Der bliver et større pres på vandressourcerne. 70

% af ferskvandet går til landbrugsproduktion.

• Der finder en stigende jordødelæggelse sted.

• Tørkeområder breder sig.

• Det ser ud til at vandstandsstigningen i år 2100

bliver 100 cm og ikke 30 cm.

Konklusion: Der er behov for reduktion af udledninger,

skift til vedvarende energikilder, reduktion af

energiforbrug, forskning i landbrugsprodukter, teknologoverførsel

til ulande, reduktion i fødevareforbrug -

især kød, redefinering af hvad økonomisk vækst indebærer,

skift fra forbrug af materielle goder til service.

En positiv melding kom frem under spørgerunden,

nemlig at klimaforskerne vil påbegynde et samarbejde

med afrikanske universiteter og formentlig også University

of Ghana.

Efter referat taget af Hanne Frandsen, VU.

Efter velkomst fra Hanne

Birte tog Nina Tofte Hansen

(tv) og Lærke Aaboe-Jacobsen

fat på at fortælle om

»Kvindelige bønders udfordringer

i landbruget – nu

med klimaforandringer«.

Nina og Lærke studerer agriculturel development på

Landbohøjskolen og har i den forbindelse været på

feltarbejde i Nordghana som praktikanter hos Care.

Nina fokuserede på træer og Lærke på klimaforandringer

og landbrugsrådgivning, men begge satte kvinder

i forbindelse med deres emner.

En iagttagelse, som de begge gjorde, var, at mangel

på oplysning og viden blandt størstedelen af kvinderne

gør dem handlingslammede, fordi de tror, at besværlighederne

er selvforskyldte, og at det første, de må

gøre, er at bede for at få hjælp.

Træer har stor betydning i kvindernes arbejde. Forskelligartetheden

er for nedadgående og der bliver

længere og længere imellem de træer, der kan benyttes

til medicin. Kvinderne skal også gå længere for at

finde brænde. Store, fritstående, skyggefulde træer

fældes, ofte uretmæssigt af store kompagnier. Der

anlægges ganske vist også f. eks. teaktræsplantager,

men træerne her er ikke til brug for kvinderne. Frugttræer

som mango er værdifulde, men frugten skal

transporteres for at sælges, og logistikken er meget

dårlig.

Det er et problem, at der er alt for få landbrugsrådgivere

og af dem kun enkelte kvinder.

Kvinderne har brug for adgang til de samme fordele

som mænd mht. at få adgang til pløjning, gødning,

tørketolerante og hurtigt modnende afgrøder. Det er

som oftest mændene der får de bedste jorder og adgang

til hjælp fra maskiner.

Nina og Lærkes forslag til forbedringer er først og

fremmest, at der kommer flere kvindelige landbrugsrådgivere,

at der sættes mere fokus på kvinders produktive

og økonomiske rolle i samfundet og familien,

og at der kommer mere fokus på afgrøder og arbejdsmetoder.

Tak til Lærke og Nina for et spændende foredrag om

deres oplevelser, studier og refleksioner.

Efter referat taget af Hanne-Birte Hjorth

Ud over disse gode foredrag bød seminaret

også på en frisk hilsen fra Dalun,

som Mads Frandsen bragte med indtryk

og oplevelser fra sit ophold som frivillig.

Endelig skal nævnes spadsereturen til fugletårnet,

som Jette havde planlagt. I små grupper havde vi lejlighed

til at komme hinanden ved, samtidig med at vi

kunne nyde den smukke natur.

Venskabsudvalgets tanker efter seminaret.

Det er Venskabsudvalgets indtryk, at seminaret indholdsmæssigt

var vellykket. Temaet var meget aktuelt,

og foredragsholderne var yderst kompetente –

stor tak til dem. Der blev virkelig sat fokus på de problemer,

klimaændringerne giver befolkningen i udviklingslandenes

landbrugs- og skovområder.

Det kan altid diskuteres, hvor stort udbyttet af vore

seminarer er; men det forekommer VU, at forhåbningerne

blev indfriede. Vi fik igennem foredragene en

beskrivelse af og muligheden for at forstå situationen.

Vi fik også gode anvisninger på, hvad der kan medvirke

til at afhjælpe problemerne. Om vores handling

følger ordene – ja, det er her det svære spørgsmål om

udbytte af seminaret ligger. VU håber, at der er sået

tanker og ideer, som vil udvikle sig til handling gennem

Ghanavenskabsgruppernes projekter.

Det er dyrt at afholde seminar. Deltagerbetalingen

dækker stort set kun forplejningen. Leje af

»Ømborgen« og honorarer til foredragsholdere giver

foreningen en udgift på 25.864 kr. Det er lidt mere

end foregående år pga. færre deltagere. Er seminaret

et sådant underskud værd?

Et positivt svar fås kun, hvis deltagerne og især projektudvalgene

kan påpege, at seminaret har været en

god inspirationskilde til handling.

Måske vil nogle synes, at seminaret var for informationstungt,

men man vil jo gerne udnytte de indkaldte

kapaciteter fuldt ud. VU mener ikke, at Ghanaseminaret

overvejende skal dyrke det sociale samvær; men

7


8

det sociale skal vokse af fællesskabsfølelsen omkring

Sagen.

»Frikvarteret« – vandreturen i det smukke vejr til fugletårnet

var et godt eksempel på socialt samvær omkring

Sagen. Tilsyneladende gik snakken godt omkring

spørgsmålene, som var udlagt ved de forskellige poster.

Opdelingen i små grupper gjorde det muligt også

for nye at komme til orde.

»Ømborgen« er dejlig at vende tilbage til år efter år.

Klimaet en kæmpe

-men ikke umulig udfordring

Professor Jørgen E. Olesen satte på årets Ghana Seminar

tingene på plads. Jørgen er medlem af FN’s

Klimapanel (IPCC) og medlem af regeringens klimakommission.

Det følgende er et frit referat fra hans

oplæg.

Den globale opvarmning er en

realitet

Spørgsmålene rejser sig snarere omkring hastigheden

af ændringerne. Fx tyder det på at havvandsstigningerne

bliver betydeligt større end hidtil antaget, så

de 30 cm ved år 2100 snarere bliver 100 cm, fordi der

er massiv afsmeltning fra de store ismasser på landjorden

over Grønland og Antarktis. Sommeren 2010

slog global varmerekord, og den manglende evne til at

reagere politisk får os til at tro, at vi i 2100 kan ramme

langt over det opstillede mål på kun 2 graders

stigning. Måske får vi helt op til 5-6 graders stigning,

der ikke kan undgå at medføre dramatiske ændringer

for levevilkårene for mennesker og alt øvrigt liv på

Ghana Håndslag

Forplejningen var igen i år lagt i hænderne på Dorte

Frisk. Maden var spændende og miljørigtig. De unge

hjælpere skal have ros for at have styr på afrydning

og opvask.

Sekretariatet, referenter og simultantolke skal også

have tak for et godt stykke arbejde.

Ja, Venskabsudvalget siger tak til alle for en begivenhedsrig

weekend.

Af Poul Kattler

kloden.

Modellerne og observationerne siger om situationen

syd for Sahara, at der gennemsnitligt bliver mindre

nedbør, at fordampningen stiger (fordi det bliver varmere)

og at nedbøren vil falde mere uregelmæssigt

(så der også vil komme oversvømmelser). Det umuliggør

ikke landbrug, men gør det sværere.

Vi må slippe olien før den slipper

os

Efterspørgslen efter energi vil stige, ikke mindst fordi

de store udviklingsøkonomier vil bruge meget mere.

Det betyder, at især olien vil blive en knap ressource.

Bortset fra de fossile brændslers indflydelse på klimaet

vil det være dumt at lade stå til: Oliepriserne vil

stige, og der vil blive rift om den sidste olie. Et land

som Ghana skal passe godt på sin olie i havet. Kullet

holder globalt længere, men belaster klimaet hårdt.

Der er allerede med dagens teknologier erstatninger

for olie og kul.

Hvor kommer drivhusgasserne fra?

Diagrammet har til venstre kilderne,

mest fossil energi, men

også afskovning (= ændringer i

jordudnyttelsen) og landbrug.

Midt i kan man se, hvilken menneskelig

aktivitet det drejer sig

om, og til højre ser man hvilke

drivhusgasser der kommer ud af

det. Følg linket og se diagrammet

i farver og med alle detaljer.

Link: cait.wri.org/figures.php?

page=/World-FlowChart


Nr. 4 no-

Kampen om landbrugsjorden

Større og større landbrugsarealer inddrages globalt til

dyrkning af majs, hvede og raps til brændsel. Det giver

en ubehagelig konkurrence med de fødevarer, som

den voksende befolkning har brug for. Dertil kommer

at landbrugsjorden globalt bliver forarmet med mindre

indhold af planterester (humus) og med dårligere

evner til at holde på regnen. Når vi snakker om biodiversitet,

skal vi være opmærksomme på, at landbrugsjord

er fattig på arter, og det gælder såmænd

også økologisk landbrug. Og der kommer mere og mere

landbrugsjord og kortere braklægningsperioder –

især i Afrika syd for Sahara.

Landbruget i Ghana skal tilpasses

den nye situation

Der er brug for et mere permanent afgrødedække og

School for Life har netop afsluttet den 7. lærerudveksling.

Udvekslingen har til formål at udveksle pædagogiske

erfaringer, skabe opmærksomhed om uddannelse i

Nordghana – specielt om School for Life – og at være

en kulturel udveksling. Den ghanesiske gæst deltager i

3 uger i en dansk lærers familie- og arbejdsliv, hvorefter

den danske lærer tager med til Ghana i to uger,

hvoraf hun/han den ene uge bor ude i den ghanesiske

lærers landsby.

Hvert år kommer danske lærere hjem fra Ghana berørte

af, hvad de har oplevet, for mange er det

»deres livs oplevelse«.

Hvert år er der også danske lærere, der udtrykker, at

dét at være vært i tre uger er en meget stor opgave,

men også lærerigt og godt.

Der er ingen tvivl om, at de danske skoler, som har

besøg af en ghanesisk lærer, får rigtig meget ud af

det. Eleverne får kontakt til noget, der ikke bare eksisterer

på TV, de får reel viden og svar på spørgsmål. I

løbet af tre uger vil en ghanesisk lærer typisk være i

kontakt med flere hundrede danske skoleelever. Ofte

er elevernes forældre inddraget, og ofte vil der forekomme

en eller anden form for pressedækning i forbindelse

med udvekslingen.

De første fem år udveksledes ghanesiske lærere i SfL

(facilitatorer) med danske lærere, de sidste to år har

udvekslingen været mellem facilitatorernes superviso-

mindre intensiv jordbearbejdning.

Flerårige afgrøder skal supplere et-årige.

Små husdyr er bedre for klimaet end store husdyr og

der skal opnås et bedre brug af husdyrgødning.

Sørg for skygge til planterne, træer skal bevares. Især

er det vigtigt for dry-season farming.

Pas på biomassen i landbruget, den må ikke gå op i

røg. Solenergi og vindenergi kan levere energi til madlavning

og elektricitet.

Dyrkningssystemerne skal forbedre udnyttelsen af

kunstvanding. 70 % af al udnyttet vand på globalt plan

bruges til landbruget – og det holder ikke i længden.

Lærerudveksling med hvad og for hvem?

Af Inge-Lis Holst, medl. af Venskabsudvalget og School for Life udvalget

rer og danske lærere.

I år har der været mulighed for at diskutere med en

supervisor, om han synes at de facilitatorer, der tidligere

har været i Danmark, har kunnet bruge noget fra

den pædagogiske udveksling, når de står hjemme i SfL

klassen igen. Han nævner to ting, som han nu også

selv har oplevet:

• I Danmark har læreren hver dag kontakt til den

enkelte elev

• Danske lærere tillader at eleverne arbejder selvstændigt

med ting

Der bliver også sagt, at „too much of everything is not

good” - og her tales bestemt om danske skoleelevers

opførsel og manglende disciplin.

Jeg har nu været involveret i udvekslingen for 6.

gang, og har ofte været i tvivl om, hvad det er vi udveksler,

og hvem får noget ud af det?

Det er dejligt at høre, at ghaneserne foruden at opleve

Danmark får noget pædagogisk brugbart med

hjem.

Selv har jeg flere gange i forbindelse med udvekslingen

haft ghanesiske lærere på besøg i mit familie- og

arbejdsliv og hver gang følt mig heldig at kunne opleve

mit land, min kultur og min egen familie gennem

min gæsts øjne, og jeg medgiver, at det at have en

gæst fra Ghana boende i tre uger, er meget krævende

og faktisk mere end mange kan overkomme i en travl

9


10

hverdag, hvor familie, forældremøder osv. også skal

passes. Men måske er det, når det kommer til stykket,

ikke det vanskeligste, snarere de kulturelle barrierer i

forhold til at omgås hinanden, madvaner med videre,

når man kommer fra så forskellige kulturer som Ghana

og Danmark. Måske har den danske kultur også ændret

sig i retning af, at vi har svært at give os hen til

noget, der er så meget anderledes end det, vi kender

og opfatter som det rigtige.

Værtskabet og den kulturelle del af udvekslingen er

Fra 3. til 4. klasse - et stort spring

De første ACE elever er kommet i 4. klasse

I Ghana starter skoleåret i september, og i år skulle

de elever, som startede i 1. klasse i Allianceprojektet

ACE (Alliance for Change in Education) i 2007, rykke

op i 4.klasse. For en del af eleverne betød det, at de

skulle skifte skole. Der er etableret 56 skoler i ACE, og

i udgangspunktet var det wing schools, som har 1. til

3. klasse, hvorefter børnene forventes at være store

nok til at kunne bevæge sig til den nærmeste almindelige

grundskole for at gå i 4. – 6. klasse der. Udover

at der pludselig bliver langt til skole – typisk over 5

km og oftest til fods - indebærer det også andre udfordringer

for ACE eleverne at skifte skole. De har

været vant til at gå i en klasse med maks. 35 elever,

hvor læreren er til stede og er velforberedt og engageret

i sit arbejde. Sådan er det desværre langtfra

altid i de offentlige skoler. Ofte er der ikke en lærer

til hver klasse, der kan være op til 90 – 100 elever pr.

klasse, og lærerens fremmøde lader meget tilbage at

ønske.

En undersøgelse foretaget af Verdensbanken viser, at

lærere i den offentlige skole i Ghana i gennemsnit

underviser 2½ time om dagen i stedet for de 6 timer,

som står på skoleskemaet – et af de dårligste resultater

i Vestafrika.

En anden omvæltning for børnene fra ACE skolerne er,

at de har været vant til at blive undervist på modersmål

og undervisningen har været fokuseret på at inddrage

og aktivere dem inspireret af den pædagogiske

tilgang i School for Life. Så det er en noget anden

skolekultur de møder, når de flytter fra deres wing

school over i 4. klasse. ACE har indbygget nogle tiltag

for at imødekomme disse udfordringer bl.a. i form af

støtte til samarbejde mellem skolebestyrelserne i de

landsbyer, hvor ACE skolerne ligger, og skolebestyrelserne

i de skoler, hvor ACE eleverne optages i 4. klasse,

samt kurser for lærerne på disse skoler i de

»børnevenlige« SfL undervisningsmetoder 1 , så overgangen

forhåbentlig bliver mindre brat og ikke resulterer

i stort frafald af elever.

Ghana Håndslag

måske dén del af lærerudvekslingen, vi som danskere

synes er den vanskeligste del?

Jeg har endnu til gode at finde ud af, hvordan de ghanesiske

lærere oplever at have en dansk gæst boende.

Kan jeg mon håbe på, at få et ærligt svar på det, når

jeg nu for 6. gang tager på genvisit hos min tidligere

udvekslingslærer Cecilia?

Af Inger Millard, repr. for ACE i School for Life udvalget

Fra projektskoler til offentlige skoler

ACE Styregruppen (det øverste ledende organ i Ghana)

har nedsat en arbejdsgruppe, som støtter integreringen

af de 56 ACE skoler i det offentlig skolesystem, og

der er skred i processen. Skolerne modtager f.eks. nu

Foto: Michael Sørensen

undervisningsmateriale og et lille beløb pr. indskrevet

elev (den såkaldte »capitation grant«) finansieret af

offentlige midler, ligesom der er bygget skoler og leveret

skolemøbler til nogle af skolerne. I arbejdsgruppen

sidder repræsentanter for de lokale myndigheder

og undervisningsministeriet, samt en repræsentant fra

School for Life, fra lærernes fagforening og fra det

lærerseminarium, som er del af styregruppen. Denne

arbejdsgruppe har besøgt alle skolerne og har forklaret

landsbybefolkningen om planer og processer i forbindelse

med, at skolerne bliver del af det offentlige

system. Dette tiltag vil forhåbentlig bidrage til at

styrke skolebestyrelsernes engagement og reducere

evt. skepsis i forhold til overgangen fra ’projektskole’

til offentlig skole.

Arbejdsgruppen har desuden vurderet skolernes status,

og det har faktisk vist sig, at 39 af ACE skolerne

ligger i landsbyer, som er så langt fra andre skolemuligheder,

at det vil være urealistisk at børnene kan

transportere sig derhen, også selvom de er blevet


Nr. 4 no-

»store« 4. klasse elever, og hvor der samtidig er nok

børn til, at skolen kan udbygges til en fuld grundskole

med 1. – 6. klasse, hvilket skolevæsenet har accepteret.

Ganske tankevækkende i betragtning af at det er

landsbyer, hvor der ikke var nogen skolemulighed, før

Allianceprojektet nåede derud i 2007.

For at have den bedst mulige sandsynlighed for at ACE

skolerne fortsætter, er det vigtigt, at de er fuldt inte-

Foto: Michael Sørensen

grerede i det ghanesiske offentlige uddannelsessystem,

inden projektet trækker sig ud. En forudsætning

for dette er, at alle disse skoler anerkendes af

uddannelsesministeriet i hovedstaden, og at der kan

ansættes lærere på skolerne. Lærermanglen på landsbyskoler

i Nordghana er katastrofal, da uddannede

lærere vægrer sig ved at blive ansat på skoler på landet,

hvor der ofte mangler adgang til vandforsyning,

el og bolig. Det er imidlertid lykkedes at få alle projektets

lærere i gang med en læreruddannelse via

fjernundervisning. Næste år bliver det første hold

færdige, og da distriktsmyndighederne har støttet

deres uddannelse, er de forpligtet til at arbejde som

lærer i de to ACE distrikter i mindst 3 år. Distrikterne

vil også støtte de resterende læreres uddannelse, og

dette vil betyde en fordobling af antallet af uddannede

lærere i området.

Fase 1 af projektet udløber med udgangen af 2010, og

den 1. september blev der indsendt en ansøgning til

Danida om forlængelse af projektet med en fase 2

frem til 30. september 2013, altså 2 år og 9 måneder.

Det vil betyde, at den første årgang vil nå at afslutte

6. klasse. Ansøgningen lægger meget stor vægt på at

konsolidere resultaterne fra fase 1 med de 56 skolers

videreførelse i offentligt regi, samt fortalervirksomhed

for at wing school modellen finder bredere anvendelse

som en tilgang til at sikre retten til uddannelse

for børn i tyndt befolkede landområder. Danida ønsker

at gennemføre en forundersøgelse af ansøgningen,

som vil blive sat i gang i løbet af de næste måneder.

Derefter skal ansøgningen justeres på baggrund

af undersøgelsens anbefalinger, hvilket betyder, at

fase 2 formentlig først kan komme i gang i midten af

2011, og i mellemtiden vil de igangværende aktiviteter

videreføres med en såkaldt brobevilling.

I mellemtiden kan vi glæde os over, at de godt 1.200

børn, som startede i 1. klasse i 2007, og som ellers

ikke ville være kommet i skole, er nået til 4. klasse,

og siden da er der hvert år indskrevet nye børn, i alt

over 5.500 indtil videre.

1 Begrebet »child friendly« anvendes nu i det ghanesiske

uddannelsesministeriums strategiske mål for komplementær

uddannelse

Har finanskrisen ramt GV´s støttekonto?

Konto til gavebidrag til GV: 9762-10372283

Mærk din gave med Børn i skole, Vand og sanitet,

Læreruddannelse, Lån til kvinder eller

Ungdom, hvis du vil sikre dit bidrag går til en

bestemt del af GV´s arbejde.

»Frie midler« tildeles efter støtteudvalgets

vurdering til ansøgninger, hvor der er størst

behov og effekt.

Bidrag over 500 kr. er fradragsberettigede

(dog max 14.500 kr. i år) Se Skats oplysninger

om bidrag til godkendte foreninger på GV´s

hjemmeside

Af Pia Sonnenborg, på Støtteudvalgets vegne

Støtteudvalget har for 3. år i træk haft fornøjelsen at sende

penge til Ghana til gode formål.

I 2009 havde vi 205.000 kr. at gøre godt med pga mange

enkeltbidrag, bidrag fra samtlige Glamsbjergmedlemmer,

støtte fra Æblevangens hjælpefond og ikke mindst 75.000

fra Cottonfield.

Det gav os mulighed for at støtte ansøgninger fra alle komponenter

og sende 10.100 kr. til ofre for oversvømmelser i

Nordghana.

I 2010 har vi efter bidrag fra trofaste støtter og en testamentarisk

gave 81.000 kr. i kassen. Af dem udbetalte vi i

april 45.000 kr til 2. år af fortsatte SfL klasser og til needy

girls i gymnasiet. Når vi beslutter at støtte en ung i gymnasiet

eller en ekstra SfL klasse, er det en treårig udgift.

Kontoen er nu 1.11. på 36.722 kr. og mangler i den grad ny

kapital.

Jeg appellerer derfor til alle medlemmer om at huske på

støttefonden og udbrede kendskabet til den, hver gang

11


12

Frist for ansøgninger om støtte: 1.4 og 1.12.

Komponenter i Ghana, udvalg og enkeltpersoner

kan søge.

Testamentariske gaver tilfalder foreningen

100 %, udbetales inden arveafgift og skat beregnes.

Mit skoleliv - Memuna fra Dalun

Memuna er hovedpersonen i den film, GV stadig er i

gang med at færdigredigere, om unge pigers drømme

om fremtiden. Hun bliver i den forbindelse sponsoreret

med penge tildelt fra GV’s støtteudvalg med 35

GHc om måneden, så hun fortsat kan passe sine studier,

på det nærmeste gymnasium i Kumbungu. Der

mangler pt. støtte til hendes sidste 10 måneder, startende

fra september 2011 (1500 kr.) – så hvis nogen

har lyst til at donere penge til dette specifikke formål,

er der brug for det.

Her en lille beretning fra Memuna’s liv på skolen.

Jeg går i Kumbungu Senior High School, som er en

statslig skole, men ikke den slags kostskole, hvor vi

får mad. Det skal vi selv sørge for. Når jeg kommer

tilbage til skolen fra ferier og weekender i Dalun skal

jeg derfor medbringe en masse ingredienser, tomater,

Magi-terninger og den slags. Det er nogle gange lidt

svært for os at få mad nok med til skolen, men vi er

gode til at dele med hinanden. Jeg er egentlig ikke så

glad for at lave mad, for vi laver tit det samme hver

dag, mest ris!

Mange af os kommer langt fra skolen og bor derfor

her. De ældre elever fører tilsyn med os og får os til

at gøre rent både på skolen og der, hvor vi bor. Det

er godt at bo så tæt på lærerne, der kan vejlede os

både i dagtimerne og om aftenen.

Vi går i skole præcis 6:15 om morgenen og begynder

undervisningen klokken 7:00 AM, indtil kl. 2:00 PM.

Når vi er færdige med skoledagen, kommer vi tilbage

og skal lave mad, gøre rent og lave vores lektier.

Hver fredag har vi underholdning om aftenen, det går

ud på at se en film, som kan være enten nigeriansk

eller ghanesisk. Det er svært at nyde filmen, for man

kan næsten ikke se og høre, fordi drengene larmer

meget, og jeg kan ikke lide det, når jeg skal se en

film uden at høre, hvad personerne siger!

En ting, der motiverer mig til at gå i skole, er den

Ghana Håndslag

venner, kolleger og familie udtrykker begejstring for GV´s

frivillige arbejde.

På hjemmesiden (ghanavenskbsgrupperne.dk) kan pjecen

Hjælp os med at hjælpe findes- tryk den og læg den på

strategiske steder!

Støtteudvalget Lis Brandt, Thomas Ravn-Pedersen og Pia

Sonnenborg afsøger muligheder for at skaffe kapital og

håber I også vil benytte jeres personlige netværk til at

skaffe flere kroner i støttekassen.

Støttekontoen har bl.a. hjulpet: Memuna (herunder) - og TITAGYA SCHOOLS (side 20)

Af Camilla Nielsen-Englyst,

måde, vores lærere vejleder os. Lærerne fortæller os

altid, at vi bør studere flittigt for at opnå det, vi ønsker

i livet efter at have gået i skole, for at hjælpe

vores familier derhjemme. Det er en chance for os at

gå i skole, og vi skal gøre det godt.

Da vi startede skolen igen den 27. september 2010 til

endnu et akademisk år, blev de studerende rykket til

de næste klasser baseret på deres præstation - og jeg

var heldigvis én af dem, der gik videre!

I skolen har jeg en ven, som er næsten så god som en

mor for mig, hun er ældre end mig, så jeg respekterer

hende, som et yngre barn bør respektere de ældre. Vi

har sammen planlagt, hvordan vi skal komme godt

igennem skolen og har besluttet os for at studere meget

hårdt i den tid, vi er her. Når vi er hjemme hos

vores familier, er vi altid optaget af at arbejde sammen

med vores forældre med landbruget og har ikke

meget tid til at studere. Vores forældre forstår ikke

altid, hvor meget tid det kræver at gå i skole, også

når man er hjemme på ferie eller i weekender. Mine

venner i Dalun forstår det heller ikke altid, så jeg kan

ikke så godt snakke med dem ligesom med mine kammerater

i skolen, om vores studier.

Jeg er ikke altid helt tilfreds med mine præstationer,

og jeg bliver meget ked af det, hvis jeg ikke klarer

mig godt i skolen. Jeg ville ønske, at jeg altid var den

bedste elev, ikke alene i min klasse, men på hele skolen!

Men på grund af nogle særlige omstændigheder

kommer man nemt bagud, hvis man kommer fra en

familie, der ikke selv har gået i skole.

Jeg vil være journalist når jeg bliver færdig med skolen.

Det er svært og jeg kender ikke nogle journalister,

de er mest mænd. Men jeg vil ikke være i marken

som min mor og far, der lever et meget hårdt liv.

Så jeg skal passe min skole og gøre det godt, for at

skabe en bedre fremtid.


Nr. 4 no-

Sporten får lærerne til at blive

»Sports as a tool for development« har igennem 6 måneder

trukket børn og unge I Tolon–Kumbungu distriktet

til at spille basket ball, volley ball og lege danske

og ghanesiske lege. Interessen har været langt større

end forventet, og de unge strømmer til projektet for

at være med. De arbejder hårdt og engageret for at

få sporten udbredt i deres egen og de omliggende

landsbyer, hvor det har været svært at have nok bolde

og andre sportsmaterialer. Høvdingene og de ældre

støtter initiativet og følger det på tæt hold, så

projektet giver aktivitet et nyt håb for fremtiden.

De 7 medlemslandsbyer er organiseret i et netværk

med månedlige møder, hvor erfaringsudveksling er et

vigtigt element. Møderne er kapacitetsopbyggende

med både praktisk og teoretisk indhold.

Foto: Michael Sørensen

Dalun Youth Association (DYA) er i denne første programfase

den ghanesiske partner. Der bliver arbejdet

ihærdigt på at opbygge kapaciteten I YOPP (Youth

Oppoutunity Partnership Programme) som er paraplyorganisationen

over de 7 medlemslandsbyer. YOPP

bliver efter planen den lokale partner i fase 2. I december

sendes en partnerskabsansøgning til projektrådgivningen.

På monitoreringsbesøget i oktober blev der afholdt et

seminar for 20 unge ghanesere med repræsentation

fra alle 7 medlemslandsbyer. På tre dage lærte de

glade unge nye spil, diskuterede temaer i fortalervirksomhed,

lærte om organisationsudvikling og planlagde

en lokal sportsfestival. Dyb koncentration og stort

engagement var kendetegnende for hele processen,

men det var som sædvanligt en stor udfordring at få

pigerne til at byde ind.

En stor udfordring er at skaffe sportsmaterialer i

landsbyerne. Projektet mangler gode bolde, volleyball

net og basketball net, som vi prøver at samle ind og

sende af sted. Så gode kontakter er meget velkomne.

Den ghanesiske jord er hård ved boldene, så deres

Af Michael Sørensen,

levetid er generelt meget kort. Alhassan fra Dalun,

som arbejder i projektet fortalte os, at bolde købt i

Ghana holder længst. De er tilpasset forholdene, men

koster omkring 80 Ghanacedis (ca. 250 kr.).

En del af monitoreringen var besøg i de enkelte landsbyer:

Voggu, Zangallun, Kumbungu, Kasuliyili, Gbulung,

Tibung og partnerlandsbyen som er Dalun. Vi

havde på forhånd fornemmet at programmet på den

korte tid havde haft meget stor virkning i landsbyerne.

Nu fik vi det at høre med egne ører:

• De nye sportsgrene og legene bliver brugt i skolerne.

• Lærerne bliver længere tid i landsbyerne og deltager

i sporten.

• Mange lærere har allerede bosat sig i landsbyerne

• Sporten når ud til de omliggende landsbyer

• Pigerne får i stigende grad lov til at deltage i

sportsaktiviteterne og får nye venner i andre

landsbyer.

• Etniske problemer mellem Andanier og Abuduer

er løst i Voggu efter projektet er startet.

• Politikere fra forskellige partier i Zangallun kan

nu mødes og tale sammen.

• Holdningen til sport er ændret til noget positivt

for både mænd og kvinder.

En af de helt store udfordringer for uddannelsessektoren

i Nordghana er at skaffe lærere til landsbyskolerne.

Uddannede lærere vil arbejde tæt ved storbyerne,

hvilket dræner landsbyskolerne med fatale konsekvenser

til følge. De lærere, som er i landsbyerne, vil

ikke bo der, og samtidig har de meget stort fravær.

Politikerne gør ikke meget og står magtesløse overfor

situationen. Der er ingen penge, siger de.

Derfor er vi stolte over at finde ud af, at netop sporten

samler landsbyerne og giver nyt liv og håb for

fremtiden. Det bliver attraktivt at være sammen omkring

sporten og lærerne kommer tilbage.

I School for Life er der allerede vist interesse for at

undervise i sport og lege, når facilitatorerne

(lærerne) får introduktionskursus.

I Gbulung blev vi mødt af et trommehold, der trommede

os gennem byen til høvdingens palads med et

kæmpe følge af børn og unge. Udover den traditionelle

velkomst med formelle ord og kolanødder, blev

Mille udnævnt til »deema-naa«-dronning for vores

projekt og klædt ud i fineste puds.

I Voggu er de meget stolte af, at konflikten mellem

13


14

Foto: Michael Sørensen

Andanier og Abuduer er blevet løst, og at de to fragmenterede

grupper kan være sammen igen. Mange

steder i Nordghana er der stadig spændinger mellem

de to kongefamilier, som er en del af høvdingekonflikten

fra 2003, som stadig ikke er løst.

I Kasuiyili kunne vi mærke, at de unge i projektet er

engagerede og fulde af gå på mod, men de ældre i

komiteen sidder på magten og vil ikke give den fra

sig.

I flere af landsbyerne stod både piger og unge mænd

Praktikant hos YEfL i Tamale

Jeg vil i denne artikel forsøge at give et indblik i mit

praktikophold i ungdomsorganisationen Youth Empowerment

for Life, YEfL, i Tamale, der er en af underkomponenterne

i E4L programmet.

Men først vil jeg præsentere mig selv og min egen

agenda i forbindelse med mit ophold. Jeg er studerende

på kandidatoverbygningen på antropologi ved Århus

Universitet og har valgt at udføre mit feltarbejde

sideløbende med, eller som en del af, mit praktikophold

i YEfL. Feltarbejdet er en vigtig del af mit kandidatstudie

og skal gerne danne empirisk grundlag for

mit speciale. Mit overordnede fokus for feltarbejdet

er at undersøge, hvorledes marginaliserede unges

agens tager sig ud i forhold til en stræben efter et

godt liv i strukturelt begrænsede livssituationer. For

at kunne svare på dette må jeg identificere og søge at

definere, hvad det vil sige at være ung i det nordlige

Ghana, hvad et godt liv er, og hvordan de unge er

marginaliserede, og hvad strukturel begrænsning vil

sige i ghanesisk kontekst. Mit arbejde i YEfL giver mig

mulighed for at observere, opleve og erfare de unges

hverdag, arbejde, frustrationer, udfordringer og succeser

på nært hold. Det giver mig også mulighed for

at møde og snakke med mange unge ghanesere, og

dermed få et lille indblik i forskellige livssituationer.

Ghana Håndslag

frem og talte frit om sportens betydning for dem og

deres landsby. En ung mand dristede sig til at spørge,

om vi kunne skaffe ham nye fodboldstøvler.

Ønsket om et ungdomshus står højt på listen hos alle,

men der måtte vi henlede til fortalervirksomhed og

påvirkning af de lokale myndigheder.

Vi har været så heldige, at de unge danskere, som i

juni besøgte Dalun for at deltage i et stort sportsseminar,

stadig viser interesse for projektet og bakker op,

hvor de kan. Mille Pjested som deltog i foråret har

sammen med Shani og mig deltaget aktivt i dette monitoreringsbesøg.

I December kommer to piger og deltager

i den store fælles sportsfestival, som projektet

arrangerer. Vi kan mærke at interessen fra Danmark

har meget stor betydning for Ghaneserne.

Samarbejdet med DYA har foregået i en venskabelig

og konstruktiv ånd med fælles ønske om at gøre en

forskel, der batter, og det er dejligt at mærke de

tætte og varme relationer, der allerede er skabt på

den korte tid. Vi ser frem til et langt frugtbart samarbejde

i tiden frem.

Af Annika Johansen

Jeg har valgt at udføre et 3½ måned langt feltarbejde

og praktikophold i Ghana, og efter en tårevædet

afsked med min kæreste og vores lille intetanende

datter i Billund Lufthavn var jeg klar til mit første

møde med Afrika.

Der er uden tvivl utroligt langt hjem, på flere forskellige

måder, men den gæstfrihed, venlighed og varme

jeg møder hver dag, har medført, at jeg hurtigt er

faldet til og nu nærmest føler mig hjemme i Tamale,

dette især når jeg cykler rundt i byen blandt alle de

andre trafikanter på en cykel uden gear og den vanlige

fodbremse.

Denne varme følelse strækker sig også til dagligdagen

på YEfLs kontor i Tamale, hvor alle er meget imødekommende,

og hvor der er en behagelig og kammeratlig

atmosfære. Jeg har dannet mig et overblik over

organisationens arbejde og aktiviteter, og mine i forvejen

aftalte arbejdsopgaver er blevet diskuteret og

føres nu ud i livet. Som praktikant skal jeg assistere

Program Officer for Empowerment, Vera og de to

Field Officers, Kasuli og Seidu, i deres arbejde, som

især er rettet mod de i alt ti Satellite Centers, der

ligger spredt i den nordlige region, og som skal fungere

som kopier af kontoret her i Tamale, hvor unge kan


Nr. 4 no-

komme og få råd, møde andre unge, dele ideer og

arrangere aktiviteter rettet mod unge. Da YEfL endnu

er en ret ny organisation, er mange af centrene stadig

i opstartsfasen, og vi skal ud med møbler, skilte, cykler

og dokumenter og informationer af forskellig art.

Yderligere skal vi danne en profil af centrene og de

unges kontekstuelle situation i hvert område for at

undersøge, hvad de unge har brug for, deres oplevelser

med og forslag og forventninger til YEfL og satellitcentret

i deres område. Disse profiler skal jeg, sammen

med Kasuli og Seidu, være med til at oprette, og

vores data indsamler vi ved at besøge centrene, interviewe

de unge brugere og de frivillige, der står for

den daglige drift af kontoret. Yderligere har jeg deltaget

i mange aktiviteter både i Tamale og i de forskellige

centre, hvilket har givet mig indblik i organisationens

fremgangsmåde og de unges brug af organisationen.

På denne måde indsamles viden og data om centrenes

og organisationens styrker og svagheder, udviklingspotentiale

og de unges behov for og brug af

centret, som både YEfL, det enkelte satellitcenter og

GV kan drage nytte af.

Vi er nu ved at planlægge og udføre vores ture ud i

felten, ud til centrene og selvom jeg efter adskillige

timer på dårlige veje allerede har haft en øm krop i

flere dage efter, er blevet solbrændt, dækket af rødt

støv, været køresyg, har ramt en fugl og en ged, begge

med fatalt udfald, ser jeg meget frem til endnu

flere oplevelser og erfaringer fra felten, da det bringer

mig til udkantsområder af den nordlige region,

hvor mødet med den barske virkelighed, der er en

realitet for hovedparten af regionens unge, gør behovet

for en organisation som YEfL særdeles nærværende.

Organisationens arbejde med og for unge og fokus

Foto: Annika Johansen

på advocacy og kapacitetsopbygning er frygteligt relevante

og presserende i forhold til de utallige udfordringer,

de unge møder i deres dagligdag.

Første gang Vera remsede YEfLs ’Satellite Centers’

op for mig flød navnene sammen i et eksotisk fonetisk

virvar. Nu har jeg besøgt ni ud af de i alt ti centre,

lad mig kalde dem kontorer eller måske hellere youth

centers, da navnet satellitcenter måske klinger lidt

underligt i danske ører. Her i Tamale, hvor YEfLs kontor

er og i Wulensi, Bimbilla, Saboba, Yendi, Karaga,

Foto: Annika Johansen

Savelugu, Dalun, Kumbungu, Damongo og Walewale,

hvor de ti kontorer er, vækker navnet satellitcenter

ingen undren, de unge ved, hvad det er.

Men ved Håndslags læsere hvad et satellitcenter er?

Og hvad der foregår på fx på Bimbilla Satellite Center?

Første gang jeg var i Bimbilla var sammen med Vera,

Seidu og Kasuli fra YEfL og Mohammad fra Simli Radio.

Vi skulle deltage i et arrangement, som de unge fra

centret i Bimbilla havde taget initiativ til. De havde

søgt om og fået bevilliget penge til at holde et miniforum,

hvor 150 unge mennesker fra de omkringliggende

landsbyer var inviteret til at diskutere emnet ’Youth

in Peace Building’. Vi ankom ca. to timer for sent,

idet vi måtte køre en lang omvej via Salaga, da den

normale vej til Bimbilla via Yendi var oversvømmet og

ufremkommelig.

Alle deltagere var mødt op og sad i skyggen af et stort

træ og en pavillon og ventede. Efter en åbningsbøn,

præsentation af os, YEfLs arbejde og temaet for dagens

mini forum, blev de unge delt ind i otte grupper,

der hver især skulle diskutere nogle undertemaer for

det overordnede tema. Efter en times tid, blev grupperne

sat sammen to og to for at diskutere yderligere,

for derefter at præsentere hovedpunkterne i deres

diskussioner og hvad de var blevet enige om, for de

andre deltagere. For at dagens debat ikke bare skulle

blive ved snakken, blev alle deltagere enige om at

handle i overensstemmelse med, hvad de havde fundet

frem til ved deres diskussioner, fx ved at agere

som rollemodeller, undgå konflikter og danne en

»peace committee«, der skal rådføre sig med og opfordre

traditionelle ledere til fredelig sameksistens i

deres samfund.

Simli Radio optog nogle af diskussionerne og interviewede

fire unge deltagere og Seidu, der er field

officer i YEfL. Optagelserne blev sendt i Simli Radio

15


16

den efterfølgende uge.

Bimbilla Satellite Center ligger i en slags gård eller

compound, som også fungerer som forsamlingshus i

byen. Der er forskellige kontorer i komplekset, en

fælles gård i midten og udenfor bygningen, er der

masser af plads til aktiviteter under træernes skygger.

Kontoret åbnede sidst i juli i år, og der er valgt en

bestyrelse, der står for ledelsen af centret og en frivillig,

der sørger for, at centret er åbent hver dag og

er klar til at modtage nye og kendte unge brugere.

Mange unge i Bimbilla er arbejdsløse eller færdige

med skole uden finansielle muligheder for at fortsætte

deres uddannelse, og for ikke at fordrive tiden med

ingenting og komme i uføre, giver centret de unge et

sted, hvor de har mulighed for at mødes og lære af

hinanden, dele erfaringer og idéer, diskutere deres

udfordringer og eventuelle løsninger på disse. De kan

også komme til et spil kort, ludo, bare til en snak eller

aftale en fodboldturnering, sækkeløb og andre

lege. Alt sammen simple og billige aktiviteter, der kan

føre de unge sammen og er et led i at styrke deres

Ghana sang 2010 - »SOM ALTID«

1. Et brusebad med indlagt vand,

men sjældent vand i hanen,

fordi et vandværk ikke kan

levere efter planen.

Hvad gør man så?

Så gør man det, man altid før har gjort,

altid før har gjort.

Ingen bliver spurgt

for sådan har man altid gjort.

Så tager man en calabas

og pøser vand på kroppen.

Man føler sig helt godt tilpas

med sæbeskum på toppen.

2. Komfur i hus med indlagt el,

men uden strøm på nettet,

fordi et ledningskabel vel

er blevet overmættet.

Hvad gør man så?

Så gør man det, man altid før har gjort,

altid før har gjort.

Ingen bliver spurgt

for sådan har man altid gjort.

Man arrangerer åben ild,

det ligner snart et køkken,

og kone nr.2 er snild

med maden kommer lykken.

3. Et øjeblik en oplyst vej,

men så forsvinder strømmen.

Ghana Håndslag

selvtillid og sammenhold og dermed deres position i

samfundet. Bestyrelsen og den frivillige forsøger også

at besøge de omkringliggende landsbyer for at fortælle

om centret og organisationens arbejde og dermed

engagere endnu flere unge mennesker i deres arbejde

med og for ungdommen i Bimbilla og Nanumba North

District.

Centret møder mange udfordringer fx i form af dårlige

veje, der gør det svært at nå ud ungdommen i de

mange små landsbysamfund i distriktet og i form af

utilstrækkelige midler til at arrangere aktiviteter,

mangel på møbler i kontoret, computere og internetadgang,

der gør det svært at tiltrække unge til

centret. Derfor har YEfLs medarbejdere her i Tamale,

bestyrelsen og den frivillige i Bimbilla en stor, men

ikke desto mindre spændende opgave foran sig, i deres

arbejde med at styrke og empower ungdommen i

denne del af den nordlige region.

Tekst:Leif Rasmussen Musik: Simon Nielsen

Der mangler penge til det grej,

som holder liv i drømmen.

Hvad gør man så?

Så gør man det, man altid før har gjort,

altid før har gjort.

Ingen bliver spurgt

for sådan har man altid gjort.

Så følger man den samme sti,

nu blot som nattens skygge,

og selv om månen holder fri

så går man samme stykke.

4. Computer-kommunikation

er som en leg på skinner,

men også værste bastion

når strømmen helt forsvinder.

Hvad gør man så?

Så gør man det, man aldrig før har gjort,

aldrig før har gjort.

Ingen bliver spurgt

for sådan har man aldrig gjort.

Så sender man en sms

med Nokia-mobilen,

og signalerer helt tilfreds,

at man er med på stilen.

Så gør man det, man aldrig før har gjort,

aldrig før har gjort.

Ingen bliver spurgt

for sådan har man aldrig gjort.


Nr. 4 no-

Som Altid

Tekst: Leif Rasmussen

Musik: Simon Nielsen

17


18

Musikalske venner

Egedal Musikskole, DK, og Youth Home Cultural

Group, Ghana, indgår spændende samarbejde

Internationalt musikpædagogisk projekt

Egedal Musikskole og Youth Home Cultural Group

(YHCG), Ghana, skal de næste to år samarbejde om at

integrere musikundervisning i fem folkeskoler i regionshovedstaden

Tamale i Nordghana. Formålet er at

bevare, styrke og udvikle den traditionelle musik i

området.

Projektet hedder »Developing traditional Music and

Dance in Dagbon«, og i praksis vil vi gøre dette ved at

ansætte 10 professionelle musikere og dansere fra

YHCG - en lokal nordghanesiske musikskole - på fem

folkeskoler i Tamale, to på hver skole. Her vil de dagligt

undervise i udvalgte traditionelle danse fra Ghana

i foreløbig to år med start fra oktober 2010.

Praktisk musikundervisning findes nemlig ikke i folkeskolerne

i Nordghana. Skolerne vil meget gerne have

faget på skemaet, men pga. manglende kompetencer

i lærerstaben og alt for få midler er det ikke muligt.

Derfor er CKU, Center for Kultur og Udvikling i København,

trådt til med finansieringen til ansættelsen af

de professionelle musikere. CKU har valgt Egedal Musikskole

som tovholder i projektet.

Jeg selv har et indgående kendskab til den ghanesiske

musikskole, som jeg har samarbejdet med fra 2005-

2008, hvor jeg var bosat i Tamale.

Dugfrisk rapport - Egedal Musikskole i Tamale

Vi – dvs. Bjarne Kulmbak, Jeannett Tankred og jeg

selv, henholdsvis leder, souschef og slagtøjslærer i

musikskolen - er lige kommet hjem fra en uge i Tamale,

hvor vi faciliterede pædagogiske workshops for de

kommende ghanesiske musiklærere. De viste sig at

være rigtig gode til at evaluere hinanden på en positiv

og konstruktiv måde. Noget vi i den grad blev inspireret

af.

Praktisk foregik det på den måde, at vi i to formiddage

havde lånt en skoleklasse (ca. 60 elever!). Lærerne

underviste parvis klassen i en halv time i en selvvalgt

dans, mens resten af lærerne observerede undervisningen.

Bagefter satte vi os ned og diskuterede forløbet.

Vi gjorde meget ud af at fortælle, at det ikke var

et spørgsmål om at finde fejl hos hinanden men derimod

hjælpe hinanden på vej og ikke mindst få gode

ideer til sin egen undervisning. (Imens ventede 60

elever og var næsten helt stille!).

Den lokale leder var dygtig til at formidle disse budskaber

til de ghanesiske lærere, som meget hurtigt

forstod pointerne og gik med på ideen. Det viste sig at

Ghana Håndslag

Af Kenneth Horsbrugh, slagtøjslærer i Egedal Musikskole

blive en meget spændende og givende proces for alle

parter, og dette skal ses i lyset af, at den form for

gensidig sparring aldrig før har været afprøvet i gruppen

(og i øvrigt stort set ikke findes i Ghana er mit

indtryk).

Dansk Pædagogik – en demonstration

De hierarkiske strukturer er generelt i Ghana og også i

YHCG meget udtalte, og man siger ikke noget kritisk

til sin »senior«, dvs. en person med højere status end

en selv. Derfor var det også overraskende at gruppen

kunne se bort fra dette i evalueringsprocessen og føle

sig fri til at give feedback til hvem som helst. Et lille

eksempel kan illustrere dette:

På workshoppens 3. dag skal musikskoleleder Bjarne

Kulmbak demonstrere en dansk pædagogisk tilgang til

at undervise og tager udgangspunkt i Sting-nummeret

»Love Is The Seventh Wave«. Musikskolen i Ghana råder

over moderne instrumenter såsom guitar, bas,

trommesæt og keyboard, så derfor kan dette lade sig

gøre.

Foto: Kenneth Sørensen

Bjarne demonstrerer (dansk) pædagogik

Bjarne skriver selv om forløbet: „Jeg havde valgt at

bruge et Sting nummer (»Love Is The Seventh Wave«)

som udgangspunkt for et undervisningsforløb, som

man f.eks. kan lave det i:

a) en folkeskoleklasse

b) et begynder sammenspilshold på musikskolen

c) et meget øvet sammenspilshold på musikskolen.

Jeg tog udgangspunkt i det instrumentarium, de havde

på stedet (1 trommesæt, 1 elbas og 1 elpiano); en

problematik mange musikskole- og folkeskolelærere

er vant til at forholde sig til. Jeg brugte Kenneth,

Jeannett og de lokale lærere som »elever«. Da lærerne

ikke har været vant til at undervise i faste tidsmoduler,

lagde jeg vægt på at vise hvordan, man kan

strukturere undervisningen indenfor en 45 minutters


Nr. 4 no-

lektion. Undervejs i undervisningsforløbet blev der

også tid til at udstikke en lille opgave til to dansere,

som på 15 minutter skulle kreere en dans, som børn

nemt ville kunne lære. Seancen afsluttedes med en

evaluering på lige fod med de andre workshops”.

Foto: Kenneth Sørensen

Underholdning

Efter endt forløb er det nu Bjarnes tur til at blive evalueret.

Da han er leder af musikskolen i Danmark og

derfor øverst i hierarkiet sammen med den lokale leder,

er jeg spændt på, hvad der vil blive sagt. Samtlige

ghanesiske lærere giver deres feedback og overraskende

nok er det ikke kun ros. Der bliver gjort opmærksom

på den gode måde at arbejde med tiden på,

men også at der var nogle problemer med indstuderingen

af teksten i sangen.

I traditionel ghanesisk sammenhæng er det utænkeligt

direkte at adressere kritik til en »big man«, så jeg

synes dette eksempel viser, hvor langt vi nåede i løbet

af ugen. Det viste også hvor stor velvilje og forståelse

for denne form for pædagogisk udviklingsarbejde

der er i gruppen. Noget vi med fordel kan lade

os inspirere af i de danske musikskoler.

Officiel åbning af Projektet

På vores sidste dag i Tamale skydes projektet officielt

i gang. Nøglepersoner indenfor kulturlivet er indbudt

samt skoleledelsen for de fem udvalgte skoler og

borgmesteren med følge. Alle kommer, og der bliver

holdt gode taler og skolerne bliver præsenteret for

deres nye lærere. Instrumenter og kostumer, som er

blevet produceret i løbet af den sidste måneds tid og

som skal bruges i undervisningen, bliver overrakt til

skolerne. Ind imellem talerne optræder lærerne med

nogle af Nordghanas traditionelle danse.

Den danske delegation får en personlig tak for indsatsen

af borgmesteren, og så skal der kvitteres med en

dans. Sådan er det bare, det er vist ikke noget der

kan diskuteres! Bjarne er først oppe og svinge rundt

med sin smock, en smuk håndvævet dansekjole for

mænd, som han lige har fået overrakt. Derefter er det

Jeannetts tur og hun får et jubelkor af bifald for sin

Ghana dans (som hun har øvet seriøst på aftenen

før!). Jeg får en tromme, som jeg spiller nogle traditionelle

ordsprog på, hvilket aftvinger respekt fra de

trommekyndige. En rigtig fin åbning med lige dele

alvor, underholdning, ritualer og oplysning er mit indtryk.

Om aftenen er der afskedsfest med et lokalt band på

moderne instrumenter. Til vores store overraskelse er

borgmesteren kommet i afslappet stil med en officiel

hilsen, som vi skal medbringe til Egedals borgmester.

Han bliver i et par timer og har kraftigt vist sin støtte

og sit engagement i projektet. Vi håber det fortsætter!

Ghanesiske musiklærere kommer til Danmark

Som et vigtigt led i projektet kommer de ghanesiske

lærere til DK i marts 2011 for at udveksle ideer, musik

og pædagogiske metoder med lærerne i Egedal Musikskole

og folkeskolelærerne i kommunen.

Ghaneserne skal præsenteres for, hvordan der undervises

i folkeskoler i DK, og hvordan musikskolen varetager

undervisning. Forhåbentlig vender de ghanesiske

lærere tilbage med masser af ny inspiration og ideer

til deres egen undervisning. Gruppen skal selvfølgelig

også præsentere deres egen helt specielle musik og

dansekultur i de danske skoler og til andre arrangementer.

Det bliver første gang nogensinde, at en

nordghanesisk dansegruppe af den størrelse kommer

til at optræde i Danmark.

I Egedal Musikskole håber vi på at kunne tilbyde en

workshop med de ghanesiske gæstelærere i vestafrikansk

sang, rytmik og bevægelse til alle interesserede

musiklærere. Vi er i fuld gang med forberedelserne og

glæder os til at modtage nogle meget dygtige musikere

og musikpædagoger, som vi ved også glæder sig til

at vise hvad de kan her i DK og til at møde danske

kolleger.

Hele projektbeskrivelsen kan ses på CKU’s hjemmeside

og man kan læse mere om den ghanesiske musikskole

Youth Home Cultural Group på adressen:

www.vhcg.net

Foto: Kenneth Sørensen

De ghanesiske musiklærere

19


20

Titagya Schools i Dalun

Tidligere på året bevilgede GVs støtteudvalg

1000 kr. til børnehaven i Dalun, som

drives af entusiastiske unge mennesker

med donorstøtte fra en ung amerikaner.

Lederen, Abukari Abdul-Fatawu, har sendt

et takkebrev, hvor han fortæller, at pengene

er brugt på indkøb af krus og måtter til

de 50 børn. Ligeledes blev der penge til

støtte af indkøb af en vandtank. Skolebørn

bruger børnehavens lokale om aftenen til

lektielæsning, og der blev også lidt ekstra

til at betale elregning for.

Fatawu slutter: Til alle venner, slægtninge

og familier i GV skriver jeg på vegne af

Titagya skolens ledelse, personale og børn

og takker jer endnu engang for støtten til

os. Vi håber, at I fortsat vil støtte os , så

vores drøm om at skabe gode muligheder

for førskolebørn i Nordghana kan opfyldes.

Drama på Ghana

Seminaret

Drama

Ved Inge-Lis Holst

5 af vores ghanesiske gæster gav temaet

”klimaforandringer” en ny vinkel, da de optrådte

med et stykke drama omhandlende en konflikt

om en bonde. Bonden når på bedste

”konen med æggene” facon at glæde sig over

den kommende høst, planlægger både begravelsesfest

og skolegang til børnene. Desværre

må bonden kort tid efter finde ud af, at hans

mark er blevet brændt af, høsten er blevet

ødelagt og alle hans fremtidsdrømme falder til

jorden.

På meget dramatisk vis følger vi opklaringen af

forbrydelsen og præsenteres for moralen:

“We must all desist from tree felling and bush

burning.”

Ghana Håndslag

Af Abukari Abdul-Fatawu, skoleleder, (oversættelse Lis Brandt)

Spændende legetøj

Dansende børnehavebørn


Nr. 4 no-

Local-dance i Kasulyili

Som mange af jer nok ved, er der for et halvt års tid

siden startet et idræts-projekt, et samarbejde mellem

Danmark og Ghana, og hvor også DGI (Danske

gymnastik- og idrætsforeninger) er med.

Dalun er hovedlandsbyen, og derudover er der 6 omkringliggende

landsbyer med i projektet.

Før det startede, var folk her meget opsplittet i hver

sin landsby og havde ikke rigtig noget fællesskab, ikke

nogen organisationer, hvor de var fælles om noget.

En af idéerne med idrætsprojektet er således at samle

piger og drenge, unge såvel som voksne og give

dem en følelse af fællesskab. Sporten skal være det,

de kan være fælles om.

Bag ved dette ligger selvfølgelig også ideerne om, at

leg og idræt er en god baggrund for læring, og læring

er nødvendig, når man skal udvikle sig og skal kunne

se og vælge mellem flere muligheder, som man skal i

et demokrati.

Så for at bryde isolationen og opsplitningen mellem

landsbybefolkningen i Nordghana, opbygge et større

fællesskab og udvide kendskabet til forskellige lege,

spil og sportsgrene kom idræts-projektet i gang i foråret

2010.

Man kan allerede nu efter ca. et halvt år se, at projektet

går godt. I de fleste landsbyer.

De har det sjovt sammen, og de lærer hinanden at

kende - både dem fra deres egne landsbyer og dem

fra nabolandsbyerne - når de dyrker sport sammen og

arrangerer turneringer mod hinanden.

Når de har opbygget et fællesskab i forbindelse med

sporten, kan det udvides til at starte andre fællesskaber

og organisationer. Som vi ved, kan organisationer

hjælpe med mange ting. Dét, at en masse er sammen

om de samme idéer, at de har fælles meninger og

holdninger, kan føre til meget godt. Så projektet kan

også udvikles til fx at få folk og især de unge til at

organisere sig i fx politiske fællesskaber, hvor de kan

bruge deres demokratiske medbestemmelsesret, når

der skal udvikles i Ghana.

Og de unge mennesker vil hellere end gerne lære nye

spil og nye idrætsgrene, kan vi se. De er så glade og

taknemmelige, når vi kommer ud til dem med nye

idrætter.

Idrætsprojektet er mindre relevant i forhold til motion

og motorik, som i vores del af verden.

Af Pernille Buhl Storgaard

Ghaneserne kan nemlig godt bevæge sig og finde på

sjove lege selv.

En af de landsbyer, der er med i projektet er Kasulyili,

som Heidi og jeg besøgte i weekenden den 8.-10.

oktober. Meningen med besøget var at se, hvordan

det går med projektet her og at hjælpe dem med at

blive bedre til forskellige sportsgrene samt lære dem

nye spil.

Lørdag eftermiddag er vi i gang med at spille forskellige

spil, og pludselig hører vi en masse høje trommerytmer

i det fjerne. De kommer langsomt nærmere.

Da vi kigger efter, hvor lydene kommer fra, ser vi

trommeslagerne bærende og spillende på såvel store

som små trommer efterfulgt af nogle mænd klædt ud

i det sjoveste, mærkeligste tøj og med en masse klokker

og andet, der kan larme på hofter og fødder. Sidst

Foto: Bjarne Petersen

men ikke mindst er der også en fløjtespiller med i

optoget. Det viser sig, at de har arrangeret denne

local-dance, som de kalder den til ære for os, hvilket

vi føler os meget beærede over.

Da de kommer hen til sportspladsen, begynder dansen

for alvor. Rundt om trommeslagerne danser 6 mænd i

en rundkreds. Det store publikum, der samler sig, står

i en kreds omkring danserne og klapper. De er glade

og skaber en rigtig god stemning. Danserne, som vel

at mærke kun er mænd, er klædt ud i dametøj bestående

af toppe, nederdele, bare ben, smykker samt

tørklæder/stofstykker på hovederne. På anklerne bærer

de små klokkelignende ting, som rasler og ringler,

når de bevæger sig. Også på nederdelene er der fastgjort

klokker og små skaller, som larmer, når de vrikker

med hofterne, og det kan de virkelig! - Bedre end

mange kvinder kan.

I takt med de fede trommerytmer bevæger mændene

sig rundt, vrikker med hofterne og giver den gas. Ind

21


22

over trommerytmerne kommer også fløjtespil som et

lille ekstra krydderi.

Dansen er jo arrangeret for os, så vi skal selvfølgelig

også med ind i kredsen og danse med. Vi forsøger på

bedste vis at følge med, men vi er klart ikke nær så

gode som de lokale mænd med de fantastiske, vrikkende

hofter. Vi forsøger dog at følge de fede trommerytmer

og danser med, så godt vi nu kan. Publikum

klapper fortsat, og der er en rigtig god stemning i luften.

Sådan en local-dance er rigtig sjov, spændende og

meget anderledes end noget andet, vi har prøvet at

være med til. De bliver bare ved og ved og ved med

at danse, spille og synge - i timevis. Sikken energi.

Det er en så anderledes måde at danse på og langt

fra, hvad man kan opleve hjemme i Danmark.

Hernede undrer de sig så til gengæld over, hvorfor vi,

Foto: Bjarne Petersen

der kan så meget, ikke kan danse - som dem, og at vi

slet ikke har den samme slags dansekultur hos os. I

det hele taget har vi moderne danskere jo ikke nogen

speciel lokal dans. Folkedansen, der til dels er egnsbestemt,

lever vist kun på visse efterskoler, og i visse

Foto: Gunnar Brandt.

Ghana Håndslag

pensionistforeninger. Almindelige unge danser kun

internationale, dvs. vestlige danse - lidt disco-vrik,

lidt hip-hop, og hvis vi er heldige, danseskolens standard-

og latin-danse, hvilket Heidi og jeg ikke lige

synes, vi kan give opvisning i.

Dette gør det også ekstra spændende at komme og

være med til at kulturudveksle. Vi har noget at give,

de har noget at give; de kan få nye oplevelser, og vi

kan så sandelig få nye oplevelser.

Og de synes som vi, det er vildt fedt at få en chance

for at se noget nyt og anderledes.

Hvad det lige betyder, at det er mænd, der danser i

kvindetøj, glæder vi os til at finde ud af.

(Jeg er sammen med 2 andre unge her i små 4 måneder

for at give en hånd med, hvor vi kan. Vi underviser

lidt på skolerne i Dalun og hjælper på idrætsprojektet

i de omkringliggende landsbyer i weekenderne.

Overalt bliver vi mødt med stor, stor gæstfrihed og

imødekommenhed, og vi har fået mange venner).

Det er fantastisk dejligt at være her ☺

Ghanesisk

personalepleje

Foto: Bjarne Petersen

Lawrencia (tv), der har stillingen som Deputy for fortalervirksomhed

og ligestilling, blev syg. En lille delegation,

bestående af hendes kolleger Rosemond (i

midten) og Ziblim besøger hende om morgenen for at

høre til helbredet.


Nr. 4 no-

Forkortelser:

Vi prøver at begrænse anvendelsen af forkortelser og

giver her oversættelser af nogle af dem, vi ikke kan

undgå:

CBO Lokalt baseret organisation

ACE Alliance for Change in Education

CLIP Community Life Improvement Program

CKU Center for Kultur og Udvikling

DNK Dagbon Ninneesim Karimzong (Centeret i

Dalun)

DYA Dalun Youth Association

E4L Empowerment for Life

FU GVs forretningsudvalg

GDCA Ghana Developing Communities Association

GDCP Ghanaian Danish Community Program

GV Ghana Venskabsgrupperne

LC Liaison Coordinator (dansk projektmedar

bejder)

LOM Local Organisation and Mobilisation

NDC National Democratic Congress

(Politisk parti)

NGO Non-Governmental Organisation

NPP New Patriotic Party (Politisk parti parti)

OD Organisations udvikling

PACO Programme Advocacy Communication Officer

PDA Programme Development Advisor

(dansk rådgiver)

SfL School for Life

VU Venskabsudvalget

YEfL Youth Empowerment for Life

YOPP Youth Opportunity Program

Kære __________________________________________________________________________

(kan lægges hos venner, naboer og kolleger)

Bliv medlem af Ghana Venskabsgrupperne!

For 200 kr. om året kan du være med til at støtte samarbejdet mellem Danmark og Nordghana og forbedre

levevilkårene for nogle af indbyggerne der. Vælg om du vil være medlem af:

• Glamsbjerggruppen Bankkonto 0808-7610005378

• Silkeborggruppen Giro 81767092

Ghana Venskabsgrupperne Giro 398 0200

Ved netbank, brug kontonummer 9762 4785773964

Som medlem vil du modtage GV’s medlemsblad Håndslag minimum 3 gange årligt, få invitation til medlemsarrangementer

og det årlige seminar, mulighed for et væld af oplysninger om GV og vore venner i Nordghana,

modtage nyhedbrevet elektronisk 4-8 gange årligt og den mængde referater du ønsker (sæt et kryds).

□ alle referater □kun fællesmødereferater □ingen referater.

Så meget som muligt udsendes elektronisk.

Navn : _______________________________________________________________________

Adresse: _______________________________________________________________________

Tlf. ________________ E-mail: ____________________________________

Ovenstående oplysninger kan også mailes til Ghana Venskabsgruppernes sekretariat:

gv@ghanavenskabsgrupperne.dk

23


Afsender: GV

Klosterport 4 C, 3.

8000 Århus C

B

www.ghanavenskabsgrupperne.dk

Evighedskalender (uden ugedage) i 30 x 30 cm med

Lars Aarøs pragtfulde billeder fra Dagbon kan købes

gennem GVs sekretariat for 50 kr.

DVD og video: »Kone nr. 2« sælges for 100 kr.

Formandskab

Mette Brandt, formand

Erik Fyhn, næstformand

Kasserer

Morten Tandrup

Generalsekretær

Bjarne Højlund

Sekretariat

Klosterport 4C, 3.

8000 Århus C

Telefon: 8619 1522

Fax 8612 0343

Giro 398 0200

E-mail:

gv@ghanavenskabsgrupperne.dk

Ghana Håndslag

udgives af Venskabsudvalget i GV

Redaktion

Gunnar Brandt med støtte af Kirsten

Jepsen.

Håndslag udkommer mindst 3 gange

årligt og sendes til alle medlemmer.

Et medlemskab koster 200 kr. og kan

fås ved henvendelse på Ghana Venskabsgruppernes

sekretariat eller ved

at indbetale beløbet på giro eller via

bank kt. nr. 9762-4785773964.

Fejl i levering bedes meddelt Sekretariatet.

Bidrag i form af artikler, læserbreve,

etc. er mere end velkomne. Send gerne

en e-mail, CD eller diskette med

dokumentet som tekstfil og billeder i

billedfil (jpg) i rimelig god opløsning.

www.ghanavenskabsgrupperne.dk

Besøg den nye hjemmeside:

Her finder du:

• Alle oplysninger om GV’s aktiviteter og projekter

• Omfattende arkiv

• Materiale til at download

• Adgang til stort billedarkiv

• m. m.

Fire store postkort med Lars Aarøs fotos fra evighedskalenderen

sælges for 20 kr.

CD med Ghanasange: »Savannebussen« 50 kr.

Ghana Venskabsgrupperne i Danmark (GV)

Bidrag kan sendes til Ghana Venskabsgruppernes

kontor, eller til:

Gunnar Brandt

Rosenparken 5, 5620 Glamsbjerg

E-mail: Lgbrandt@dbmail.dk

Kirsten Jepsen

E-mail: kjepsen@dlgmail.dk - NY!!!

Forsidefoto

Grace og Adisa fra SfL kontoret i deres

»fredagskjoler«. Hver dag har sin kjole.

Foto: Gunnar Brandt

Tryk: Idé & Tryk, ApS Glamsbjerg

Oplag: 350 eksemplarer

Næste nummer udkommer primo april

2011. Deadline for indsendelse af artikler

og billeder: d. 7. marts 2011

Redaktionen sluttet 15.11. 2010

More magazines by this user
Similar magazines