TAT'en december 2004.pdf

tat.dk

TAT'en december 2004.pdf

Ny finanslov

- ingen gaveregn til de ansatte !

Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd

TAT’en • Nr. 4 • 14. årgang • december 2004


2

Indhold

Formanden skriver 12

Det er intet så hyggeligt som

den danske jul. Men hvem har

tid til jul når så meget fagligt

arbejde skal laves og iværksættes?

Formanden rapporterer

om de seneste tiltag.

Læs mere om

Det hele liv til debat 4

Artiklen sætter fokus på debatten

om »Det hele liv« for

at synliggøre de konflikter,

der er opstået i kølvandet på

et stadig stigende krav om

fleksibilitet og effektivitet.

Boganmeldelse 14

TAT´en begynder en række

af fagboganmeldelser i dette

nummer. Første bog hedder

»Ny i Lederjobbet - og hvad

så?« og anmeldes af Henrik

Leonhardt

Det hele liv til debat 4

Sov godt og undgå udbrændthed 8

TAT’s tillidsmandsuddannelse 11

Boganmeldelse 14

Om at arbejde under tidspres 16

Ny struktur i arbejdsmiljøarbejdet 20

TAT’erier 25

Webnyt 26

Sov godt og undgå ud- 8

brændthed

Ny forskning viser at stressbehandling

hjælper ansatte

tilbage til et aktivt arbejdsliv.

Der mangler dog politisk fokus

på det der i dag er ved at

udvikle sig til en folkesygdom.

Brunchmøde 16

Brunch med crunch i! Læs

artiklen om TAT´s seneste

brunchmøde, hvor Morten

Løkkegaard fortalte om at

håndtere stress i hverdagen

og arbejdslivet.

TAT’en

DK ISSN 1600-1907

Foreningen af tekniske og

administrative tjenestemænd

Niels Hemmingsens Gade 10 4.

DK–1153 København K

Telf.: 33 76 86 96

Fax: 35 26 47 30

E-mail: tat@tat.coii.dk

web: www.tat.coii.dk

Næste nummer udkommer

marts 2005

Forsidefoto: TargAd


Leder

Begyndelsen

Strukturreformen er det højaktuelle

emne i Folketinget, godt

krydret med finansloven for

2005. At der er sammenhæng

mellem de to emner er mere

end blot det tidsmæssige sammenfald.

Finansministeren og Indenrigsministeren

lover plads til alle –

man kunne nærmest kalde dette

for en pasningsgaranti. Nu

er det med politiske løfter, at vi

véd, at der er mere end én sandhed.

Garantierne om jobskifte

mellem de berørte offentlige

virksomheder uden afskedigelser

gælder kun til Dag 2 efter

begyndelsen. Det, de ansvarlige

politikere lover medarbejderne,

er, kun at man følger gældende

lov om overdragelse af opgaver,

og den dækker kun til dagen efter

selve overdragelsen.

Store omvæltninger ikke bare

opgavemæssigt, men også geografisk

vil kalde på nye løsningsmodeller

med øget krav til effektivisering

og deraf flydende

besparelser og afskedigelser.

Ingen kan vel tænke sig en reform

uden nutidens krav til optimering

og effektivisering. Det

er derfor uden mening, når politikerne

lover, at der ikke vil ske

fyringer i forbindelse med revolutionen

i den offentlige sektor.

Da reformen skal være udgiftsneutral,

må de gigantiske

omfordelinger og krav til nyinvesteringer

kræve handling på

antallet af ansatte.

Af Lars B. Eriksen, Formand

Privatisering vil i denne proces få

ny energi og blive endnu mere

brugt, også indenfor myndighedsområder,

der tidligere var

utænkelige.

Ved årsskiftet 2004/2005 vil privatisering

af Statens Biltilsyn

være en realitet. De ansatte i tilsynet

har ført en ihærdig kamp

for at sikre kvalitet og faglighed

gennem en tæt og intensiv dialog

med politikerne, men alligevel

ser resultatet ud til at blive

en meget anderledes virkelighed,

hvor man ikke har fokus

på uvildighed og objektivitet.

Økonomisk gevinst her og nu

til etablering af den vedtagne

udviklings- og forskningsfond,

overskygger borgernes krav om

uafhængighed og sikkerhedsgaranti.

En garanti man tidligere

kunne have til den statsligt styrede

kontrol af person- og lastbiler

og busser, og hvor økonomiske

og andre interesser ikke

var elementer i udmøntningen

af kontrollen.

Det er en tanke værd, at privatisering

er den eneste løsningsmodel

til opfyldelse af de krav,

man har til effektivisering og

rentabilitet. Man skaber en konkurrencemodel,

hvor man i den

offentlige sektor ikke får lige vilkår.

Ved at give de offentlige myndigheder

de styrings- og afskrivningsværktøjer

man kender til i

den private sektor, vil man også

her kunne lave mirakler og tage

udfordringer op i den daglige

drift.

Omkostningsbaseret regnskabsprincipper,

der snart er en realitet

i den statslige sektor, vil netop

sætte en ny dagsorden, ikke

bare på den økonomiske måde

at registrere og opgøre balancer

på, men også sætte normer for

driften i bred almindelighed.

Nye ansættelsesformer som

kontrakt- og projektansættelser

vil se dagens lys og de kendte

grænser og fordeling på arbejdsmarkedet

vil stå for fald.

Medlemmerne af fagforeningerne

er forbrugere i mere end

en forstand, og vil have lov til at

shoppe i lighed med den måde,

man køber dagligvarer på. Man

søger hen til de steder / forretninger,

hvor man:

• befinder sig godt,

• bliver betjent med udgangspunkt

i sin egen verden,

• føler en faglig identitet/

samhørighed,

• har mulighed for kompetenceudvikling,

alt sammen til en fornuftig og

gennemskuelig pris.

Vi oplever i dag større og større

pres på de hidtil kendte grænsedragninger

som følge af opgavernes

ændrede placering, flere

nye faglige tilbud fx tværfaglige

a-kasser med fagligt tilkøb,

(fortsættes på side 4)

3


4

(fortsat fra side 3)

og ikke mindst medlemmernes

syn på det at være medlem af en

fagforening. Disse spændinger

vil med samfundets hastige forandringer

og den mere og mere

synlige globalisering kræve helt

nye initiativer og en anderledes

tankegang i den faglige bevægelse,

hvis vi skal have eksistensberettigelse

og relevans.

I den »nye« verden vil der være

masser af opgaver, som vi »forbrugere«

har behov for hjælp

og vejledning til, men de faglige

væresteder / foreninger må lære

at forstå de tanker, der rører sig,

når fællesskab og solidaritet bliver

emner, der samtidig skal give

rum for individet og individualisering.

I Bibelen beskrives begyndelsen i

nogle meget firkantede og overskuelige

størrelser, der hurtigt

efter deres gennemførsel lod sig

bedømme. Den proces vi er vidende

til, ved skabelsen af den

nye offentlig sektor, gennemføres

med en hastighed og i et omfang,

hvor bedømmelse og reel

medindflydelse ikke er mulig.

Denne kortslutning af en politisk

beslutningsproces er ganske

udansk og ikke i tråd med

demokratiske principper. Tænk,

hvis de ansvarlige politikere ville

handle som i Bibelen og tage reformen

skridt for skridt, så ville

alle høste af fremtidens frugt:

»Politikerne så alt, hvad de havde

skabt, og så, hvor godt det

var. Så blev det aften og det blev

morgen, ...«.

Det hele liv til debat

Det hele liv til debat

FTF’s kongres har besluttet, at

FTF skal sætte fokus på debatten

om »Det hele liv« for at synliggøre

de konflikter og dilemmaer,

der er opstået i kølvandet

på et stadig stigende krav om

fleksibilitet og effektivitet fra

arbejdsmarkedets side.

FTF’s mål er at forbedre mulighederne

for større fleksibilitet

i arbejdslivet, og skabe bedre

sammenhæng mellem arbejds-

og fritidslivet.

TAT’s hovedbestyrelse vil løbende

følge debatten, da man finder

emnet meget relevant. Nedenfor

gengives nogle af de

konflikter og dilemmaer, som

FTF har peget på.

Modsætning mellem arbejdsliv

og familieliv

Når arbejdet har taget sin tid, er

der ikke meget tid tilbage til familien.

Vi oplever i stigende grad

en modsætning mellem arbejdsliv

og familieliv. Modsætningen

opstår, når det er svært for familien

at få sine hverdagsaktiviteter

til at gå op i en højere enhed

på en sådan måde, at hverken

arbejdet eller familien forsømmes.

Konflikten er i særlig grad

blevet synlig og mærkbar for familien,

efter at kvinderne som

en selvfølge er erhvervsaktive på

arbejdsmarkedet, hvor kvinder i

lighed med mænd har jobs, der

kræver tilstedeværelse og udvikling.

En kvinde med 3 små børn og

et krævende fuldtidsarbejde fik

Foto: Arkiv


stillet spørgsmålet: »Hvor ligger

problemerne for børnefamilierne?«

Hun svarede prompte: »At

gå for tidligt og komme for sent

hjem«. Sagt på en anden måde

gav hun udtryk for, at hun har

dårlig samvittighed både overfor

arbejdspladsen og overfor

sin familie.

I Danmark er erhvervsfrekvensen

for både mænd og kvinder

blandt de højeste i EU. Kvinderne

er veluddannede og ønsker

karriere på arbejdsmarkedet i

lighed med deres mandlige kolleger.

Karrierepleje kræver som

regel fuldtidsarbejde eller arbejde

udover det normale fuldtidsarbejde.

Børnene skal hentes inden

daginstitutionerne lukker.

Arbejdsmarkedet kræver tilstedeværelse,

effektivitet og kvalitet

i opgaveløsningen, og derfor

oplever mange forældre en

daglig tidsklemme med en følelse

af dårlig samvittighed overfor

såvel arbejdspladsen som familien.

FTF har stillet forslag til en lang

række temaer, der kan indgå i

debatten om »Det hele liv«. Nedenfor

gives en kort beskrivelse

af nogle af temaerne:

Af faglig sekretær Birthe Bendtsen

Tidskonflikter og konsekvenser

for familiens levevilkår

For en TAT-børnefamilie er udgangspunktet

oftest, at begge

forældre er på arbejdsmarkedet

for at opnå en god levestandard

i forhold til bolig, transport m.m.

Samfundet har brug for arbejdskraften,

hvorfor der skal etableres

en bedre sammenhæng mellem

arbejdsliv og familieliv og

fleksibilitet i arbejdslivet indenfor

rammerne af fuldtidsbeskæftigelse.

I en familie med mor, far og børn

i forskellige aldre, kan den daglige

planlægning ligne et puslespil,

som er meget vanskeligt at

få til at passe sammen. Disse familier

er meget sårbare overfor

uforudsete hændelser i familien,

eller når der stilles krav om overarbejde.

Familievenlige personalepolitikker

Hvordan ser familievenlige arbejdspladser

ud, og hvordan

skabes flere af dem?

Agi Csonka, PLS Rambøll Management,

har i LO’s ugebrev A4

givet sit bud på en familievenlig

arbejdsplads. Hun har bl.a. følgende

bud:

»Familier er meget sårbare overfor uforud-

sete hændelser i familien, eller når der stil-

les krav om overarbejde.«

• En familievenlig arbejdsplads

er en beskyttelse mod

stress for de ansatte, der udover

at have et ansvar på jobbet,

også har et stort ansvar

for de tidsbestemte opgaver i

hjemmet.

• Det er attraktive arbejdspladser

for familier med børn,

fordi den enkelte har mulighed

for at tilpasse arbejdsopgaver

og arbejdstid efter familiens

behov.

• Det er arbejdspladser, der bevidst

har en formuleret familiepolitik

som en del af personalepolitikken.

Arbejdspladsen får tilfredse og

glade medarbejdere, når de kan

finde en god balance mellem arbejde

og familieliv. Tilfredsheden

og balancen har en spredningseffekt

til familien.

Arbejdspladskultur

Danmark roses af OECD som et

eksempel på, hvordan familievenlige

politikker fremmer kvinders

erhvervsdeltagelse og for at

skabe balance mellem arbejds-

og familieliv, bl.a. gennem et

udbygget daginstitutionssystem

og orlovsordninger.

Men OECD kritiserer også Danmark

for manglende opmærksomhed

på, at de familievenlige

tilbud primært anvendes af

kvinder, hvilket bl.a. medfører

uheldige konsekvenser i form af,

at kvinder i den fødedygtige alder

opfattes som en mindre attraktiv

arbejdskraft, og at de ta-

5


6

Det hele liv til debat

ber kvalifikationer og dermed

karrieremuligheder på grund af

hyppige og lange fravær fra arbejdsmarkedet.

Oprettelse af en »livstidsbank«?

Tid er det som alle på arbejdsmarkedet

vil have mere af. Tid til

omsorg, mere tid sammen med

børnene, tid til fordybelse, tid

til …. Børnefamiliernes tidskonflikter

er langt større end de ældres.

Livsperioden fra ca. 25 – 40

år er den tid, hvor de fleste stifter

familie og opfostrer børn og

samtidig plejer arbejdskarrierer.

Det er en periode, hvor familien

har et stort materielt forbrug, til

køb af hus og bil, har behov for

tid til børnene og tid til karriereudvikling.

Det er derfor nødvendigt at

overveje, hvorvidt den enkelte

skal have mulighed for at kunne

opspare tid og penge i livsperioder,

hvor der er energi til at arbejde

mere end gennemsnittet

for så at kunne arbejde mindre

i andre livsperioder?

Udvidet brug af hjemmearbejdspladser?

Der er både fordele og ulem-

Temaer i »Det hele liv«:

per ved hjemmearbejdspladser.

Men set i lyset af temaet »Det

hele liv« er der ingen tvivl om, at

hjemmearbejde under fx børns

sygeperiode giver ro for forældrene.

Hjemmearbejde kan

også give luft i hverdagen, fordi

der kan købes ind og foretages

praktiske opgaver i dagtimerne,

og arbejdet kan udføres i de

mere rolige aftentimer.

Ulempen er, at arbejdspladsen

kan blive »tømt« for det sociale

fællesskab, og de hjemmearbejdende

kan savne det sociale

fællesskab på arbejdspladsen.

Hjemmet kan blive fyldt med

arbejdsopgaver, der bevirker, at

forældrene føler, at de aldrig

har fri og ikke er nærværende,

selv om de er hjemme.

Seniorliv på arbejdspladsen

Huset Mandag Morgen har for

Ældre Sagen udsendt rapporten

• Tidskonflikter og konsekvenser for familiens

levevilkår

• Familievenlige personalepolitikker

• Arbejdspladskultur

• Oprettelse af “livstidsbank”

• Udvidet brug af hjemmearbejdspladser?

• Seniorliv på arbejdspladsen

»Arbejdsmarkedet skal forberede sig til en

ny generation af ældre, der ønsker at blive

på arbejdsmarkedet .«

»De nye seniorer – deres adfærd,

krav og kompetencer i forhold

til arbejdsmarkedet« (august

2004). Det fremgår heraf, at arbejdsmarkedet

skal forberede

sig til en ny generation af ældre,

der ønsker at blive på arbejdsmarkedet

under visse forudsætninger,

som i vid udstrækning vil

være individuelle.

Det konkluderes, at der er brug

for et nyt tankesæt omkring det

at være ældre på arbejdsmarkedet.

De ældre i dag er individuelle,

kritiske og antiautoritære, og

ni ud af ti seniorer er klar til flere

år på arbejdsmarkedet.

Seniorerne, der har deltaget i

undersøgelsen, er blevet spurgt,

hvad der kan få dem til at blive

længere på arbejdspladsen. De

4 svarmuligheder, der fik højeste

prioritering af seniorerne var

følgende:

• Et godt helbred.

• Opbakning på arbejdspladsen

til ens forbliven

• Mulighed for at videregive

sine erfaringer

• Nedsat arbejdstid.


8

Sov godt og undgå udbrændthed

Ny forskning viser at stressbehandling hjælper ansatte tilbage til et aktivt arbejdsliv. Der

mangler dog politisk fokus på det der i dag er ved at udvikle sig til en folkesygdom.

»Neurasteni er en i vor tid tiltagende

forstyrrelse af hele nervesystemet.

Denne desværre almene

lidelse står i nær forbindelse

med vor tids forcerede liv og

kan angribe alle uden hensyn til

samfundsklasse, livsindstilling,

køn eller alder, hvis man overanstrenger

sit nervesystem, det

være sig gennem forceret fysisk

eller åndeligt arbejde, uanset

om det er udført med eller

uden glæde. Der kan være

de mest forskellige symptomer,

men dens kendetegn er dog en

total slaphed, mangel på energi

og evne til enhver fysisk anstrengelse.«

Denne beskrivelse stammer fra

1906, skriver bladet Arbejdsmiljø,

men den svarer stort set til

vore dages beskrivelse af udbrændthed

eller udmattelsessyndrom.

Det fortæller Aleksander

Perski fra Stressmottagningen

på Karolinska Instituttet i Stockholm.

Han har på en konference


for psykologer i København fortalt

om den nyeste forskning på

områderne stress og udbrændthed.

Udskiftning af celler

For kun 2 år siden, beretter Perski,

blev Nobelprisen givet til

forskere, der havde fundet ud

af, at kroppen selv systematisk

fjerner celler, når de bliver for

gamle. Der opstår dog ikke »huller«

i systemet, i stedet deler den

nærmeste celle sig i to og fylder

på denne måde hullet.

At kroppen på denne måde bogstavelig

talt genopbygger sig

selv hver nat, er relativt ny viden

for os. Det giver ydermere svar

på, hvordan man kan forebygge

stress og undgå udmattelsessyndrom.

Alt i alt udskiftes mellem halvandet

og to kilo celler hver nat, og

alle de røde blodlegemer skiftes

ud i løbet af blot få uger. Og endelig

har man et system af »reserveceller,«

stamcellerne, som

hverken er brugt eller har delt

sig. De aktiveres, hvis der skal

ske større »reparationer,« f.eks.

et brækket ben.

Vi har altså både et reparationssystem

og et reservesystem til

brug ved større ulykker, og det

er de systemer, der beskytter vores

krop. Men de bliver sat ud af

drift, hvis vi ikke får tilstrækkelig

søvn, især hvis vi ikke får nok af

den dybe søvn, som ligger i perioder

først på natten.

Alle de patienter, som Aleksander

Perski havde modtaget på

Stressmottagningen havde det

Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen

fællestræk, at de havde søvnproblemer,

og at det især var

den dybe søvn, der manglede.

Selv om man har svært ved at

falde i søvn eller lider af søvnapnø,

sover man stadig den dybe

søvn, men hvis man er stresset,

mangler den dybe søvn normalt.

Hvis man tumler med næste

dags bekymringer og problemer,

så halveres den dybe søvn,

så det er en fordel at tænke på

de gode ting, der skal ske, når

man lægger sig til at sove, siger

Perski og fortsætter: Man

kan sige det meget kort, man

beskytter sig mod udbrændthed,

hvis man har tilstrækkelige

mængder af dyb søvn.

Ikke tilbage til samme arbejde

Vores patienter har ofte været

meget aktive, både på arbejdet

og i privatlivet, fortsætter han.

De kom typisk fra steder, hvor

ledelsen ikke var god. I nogle tilfælde

var de ikke velkomne tilbage

på deres gamle arbejdsplads,

og i andre tilfælde havde

de ikke lyst til at vende tilbage,

fordi arbejdspladsen i mellemtiden

var blevet endnu værre.

Perski anbefaler danske arbejdsgivere

at lægge vægt på restitution

og sikre, at medarbejderne

kan gå hjem og få slappet af efter

større projekter. Det er den

bedste forebyggelse, og medvirker

til at medarbejderne ikke

kører sig selv eller bliver kørt så

langt ud, at de nærmer sig et reelt

sammenbrud.

En af vores patienter, fortæller

han, var en ung kvinde på 25 år.

Hun blev ansat på et plejehjem,

og i løbet af kort tid blev hun så

engageret i sit arbejde, at hun

Udmattelsessyndrom

Stressmottagningen har lavet en definition på udmattelsessyndrom,

som de svenske forskere nu kalder det. Stressmottagningen

definerer det på følgende måde:

A. Fysiske og psykiske symptomer på udmattelse i mindst 2 uger.

Symptomerne har udviklet sig efter en eller flere identificerbare

stressfaktorer, som har været til stede i mindst 6 måneder.

B. Betydelig mangel på psykisk energi eller udholdenhed.

C. Mindst 4 af følgende symptomer har været til stede i mindst

2 uger:

• Koncentrationsbesvær eller hukommelsesforstyrrelser,

• Betydeligt nedsat evne til at håndtere krav eller udføre arbejde

under tidspres,

• Følelsesmæssig labilitet,

• Søvnforstyrrelser,

• Kropslig svaghed eller træthed,

• Brystsmerter, hjertebanken, mave-tarmbesvær, svimmelhed,

lydfølsomhed.

Symptomerne forårsager signifikant forringet arbejdsevne og

forringet funktion på arbejde og socialt.

9


10

Sov godt og undgå udbrændthed

ikke bare tog sine egne vagter,

men også kollegernes, når de

var syge. Hun boede nærmest

på plejehjemmet og sov ikke

meget.

Efter knap fire år var hun helt

ødelagt og kom til Stressmottagningen.

Hendes leder havde

aldrig sagt, at hun skulle gå

hjem, og at hun ikke måtte tage

alle de vagter – et eksempel på,

hvordan man kan misbruge folks

svaghed. Det er lederens ansvar,

at den svaghed ikke bliver misbrugt,

siger Perski. Lederen har

sikkert ment, at det var kvindens

eget ansvar, men som leder kan

man ikke bare lade stå til, når

man ser den slags på arbejdspladsen.

Udviklingen i de senere år

Aleksander Perski har også nogle

kommentarer til udviklingen i

den seneste 20 – 30 år, hvor det i

stadig stigende grad har handlet

om den enkeltes frihed og det

personlige ansvar, og hvor mange

arbejdspladser i høj grad har

uddelegeret ansvaret for opgavernes

løsning.

Foto: Modelfoto

»Frihed uden tryghed er galskab.

Tryghed uden frihed er

fængsel« citerer han en engelsk

sociolog og fortsætter: Begge

dele hører med for at skabe

både et godt liv og et godt arbejdsliv.

Man kan ikke – og skal

ikke – læne sig tilbage og sige,

at den enkelte har friheden til

at sige til og fra. Lederne kan

og skal heller ikke bestemme alt

over medarbejderne.

Manglende opbakning

Stressmottagningen har på det

seneste behandlet 80 patienter,

og i løbet af et halvt år var 63%

i arbejde igen. De fleste kom tilbage

til samme arbejdsplads,

men i en ny funktion, eller de fik

job andet steds, fordi de ikke ønskede

at komme tilbage til deres

gamle virksomhed. Da året var

gået, var 75% i arbejde igen.

Men, siger Perski, vi har kun de

patienter, der bliver henvist til

forskning og behandling. Vi kan

slet ikke tage alle ind. Jeg kunne

godt tænke mig, at politikere

og regering gav dette område

mere opmærksomhed. Vi har

den nødvendige viden og vi har

den nødvendige behandling. Vi

ved endda, hvordan man forebygger,

men den politiske vilje

mangler. Jeg skammer mig lidt

over det samfund, som vi efterlader

til de kommende generationer.

De kommer til at overtage et

samfund, hvor man arbejder på

en måde, der gør mange folk

syge.

Det er et politisk spørgsmål, om

man vil fortsætte med de ukontrollerede

og hurtige forandringer,

vi ser i øjeblikket, og som

desværre medfører en masse

sygdom, eller man vil begynde

at omlægge arbejdslivet, så det

tager hensyn til de mennesker,

der skal arbejde, slutter Aleksander

Perski.

Nye afstemnin-

ger hver måned på

www.tat.coii.dk

Giv din mening til

kende allerede nu!


TAT’s tillidsmandsuddannelse 2005

TAT’s tillidsmandsuddannelse er

rettet mod tillidsmænd og medlemmer

af lokalafdelingernes

bestyrelser.

Er du interesseret i at deltage i

et kursus – så indsend en udfyldt

tilmeldingsblanket til TAT’s sekretariatet

i god tid inden tilmeldingsfristens

udløb.

»FTF’s Kursusprogram 2005« kan

læses på www.ftf.dk/kurser. (Bemærk

af tilmeldingsfristen i

FTF’s »Kursusprogram 2005« er

en senere dato end anført ne-

Kurser 2005

Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard

Kursustitel Hvor holdes det ? Hvornår i 2005 Tilmelding i TAT senest

Grundkursus 1 (A):

Det første skridt for nyvalgte

tillidsrepræsentanter

Grundkursus 1 (B):

Det første skridt for nyvalgte

tillidsrepræsentanter

Grundkursus 1 (C):

Det første skridt for nyvalgte

tillidsrepræsentanter

Grundkursus 2 (A):

TR-Derude

Grundkursus 2 (B):

TR-Derude

Grundkursus:

Forhandling for nyvalgte

tillidsrepræsentanter

denfor. Det skyldes at TAT skal

behandle og påtegne ansøgningerne

inden de videreekspederes

til FTF).

Hvis du ønsker at deltage i et

kursus bedes du søge dit tjenestested

om tjenestefrihed med

løn og dækning af deltagergebyr

og rejseudgifter. På tilmeldingsblanketten

bedes anført,

hvorvidt tjenestestedet bevilger

deltagergebyr og rejseudgifter.

Bemærk: Grundkurserne hed

tidligere Basiskursus 1, 2 og 3.

HornstrupCentret,

Vejle

HornstrupCentret,

Vejle

Hotel Frederik II,

Slagelse

Hotel Frederik II,

Slagelse

HornstrupCentret,

Vejle

HornstrupCentret,

Vejle

Der må ikke indsendes tilmeldinger direkte til FTF eller CO II !

Bemærk endvidere: Tilmeldingsfristerne

i TAT skal overholdes.

Tilmeldingsblanketterne til FTFkurser

og -temadage skal indsendes

til TAT’s sekretariat og

være os i hænde senest de anførte

datoer, jf. skemaet ovenfor.

Der vil senere fremkomme oplysninger

om CO II-kurser i 2005.

4/4 – 7/4 2004 28/1 2005

12/9 - 15/9 2005 4/7 2005

21/11 – 24/11 2005 12/9 2005

28/2 – 3/3 2005 13/12 2004

31/10-2/11 2005 22/8 2005

10/10 – 12/10 2005 1/8 2005

11


12

Formanden skriver ...

Hvem har tid til jul, ja, hvem har tid

Piet Hein skrev engang »om at

nå«:

Alt det meget ingen når

Gråner mange menskers hår.

Glæd dig alt hvad du formår

Over alt det lidt du når.

Hastigheden rundt på arbejdspladserne

stiger og kravene vokser,

hvilket kræver sine ofre på

stressens alter. Vi oplever mange,

der får brug for hjælp til at

samle livet, og mange får behov

for en hjælpende hånd via det

rummelige arbejdsmarked.

Udviklingen med arbejdspladser

i hjemmet vil øge presset på de

personer, der ikke kan trække

klare grænser mellem arbejdsliv

og fritid. Der skal derfor udvikles

en mellemvej, hvorved vi undgår

de mange menneskelige tragedier.

Piet Heins lille digt kunne

sagtens være vores fælles kommissorium.

Samfundet har ikke råd til denne

udvikling, hvor mange alt for

tidligt bliver slidt op. Det Sociale

Kapitel er et redskab, der kan

bruges, når uheldet har været

ude, men det forpligter såvel arbejdsgiveren

som tillidsfolkene

til at se disse muligheder som en

ventil for fortsat tilknytning til

arbejdslivet og dermed en vigtig

faktor for, at den involverede

person kan opretholde selvrespekten

og livsgejsten.

Det kan derfor ikke siges tydeligt

nok til beslutningstagerne:

Misbrug nu ikke disse

ordninger og optræd

anstændigt i de strukturelle

tilpasninger,

idet hovedsigtet ligger

helt i tråd med kravet

om mangfoldighed og

rummelighed, samt ønsket

om at få så mange

hænder væk fra passiv

forsørgelse som muligt.

TAT byder de nye medlemmer

i Økonomi- og

Erhvervsministeriet velkommen.

Vi håber, at

TAT kan blive rammen for et

godt fagligt liv.

Vi er ligeledes i en tæt dialog

med Dansk Politiforbund, hvor

nogle medlemmer vil blive overflyttet

til det nye Familie- og

Forbrugerministerium, hvor vi

har fået tildelt forhandlingsretten

for administrative stillinger

indenfor CO II’s område.

Der har været afholdt de første

møder med medlemsgrupper fra

Statsansattes Kartel, der har ønsket

at komme over i CO II / TAT.

Det er medlemmer, der arbejder

i Fødevarestyrelsen under det

nye Familie- og Forbrugerministerium

og i Fiskeridirektoratet

under Fødevareministeriet. Deres

daglige arbejde er tilsyn med

fødevarer hovedsageligt indenfor

fiskeområdet, og skibsassistenterne

i Fiskeridirektoratets

skibe, hvor deres arbejde dels

er på kontrolskibene, dels i kontrollen

i land.

TAT er i dag repræsenteret i de

omtalte ministerier / styrelser,

hvorfor det bliver en yderligere

styrkelse af vores faglighed på

de omtalte områder.

Der skal etableres en god og fornuftig

optagelsesproces, således

vi får skabt en god overgang til

TAT’s faglige verden.

Hovedbestyrelsen har været på

det årlige strategiseminar der

fandt sted i Ebeltoft. På dagsordenen

var fastlæggelse af en

digital politik og evaluering af

vores informationsstrategi. Der

blev lagt nye innovative rammer

for hjemmesiden (politik og ansvarsplacering),

og der skal ske

en øget tematisering af indholdet

af hjemmesiden, bladet, temadage

/ brunchmøder. Ved

denne sammenkædning skulle

vi få mulighed for at få skabt

grobund for mere debat og dermed

fagligt liv blandt medlemmerne.


Der blev ligeledes lagt grundstenen

til en ny reklamefolder, der

i kort tekst beskriver - hvem er

vi!

Jeg har tidligere beskrevet de

muligheder, der er indbygget i

hjemmesiden, i form af digitale

fora (E-forum). Hovedbestyrelsen

har nu omlagt sin interne

kommunikation og faglige

arbejde, således det sker i et digitalt

rum på vores hjemmeside.

De erfaringer vi gør os, vil blive

samlet sammen og danne baggrund

for en temadag omkring

brugen og mulighederne i dette

»nye« elektroniske rum.

Der er afsendt en ansøgning til

EU’s Socialfond om økonomisk

støtte til opstart af det Digitale

Leder Akademi. Det har været

et meget spændende og krævende

arbejde, hvor vi har fået

meget fine tilbagemeldinger fra

Finansministeriet, FTF og øvrige

samarbejdspartnere i projektet.

Vores ansøgning behandles først

i november og bliver svaret positivt

vil de første kurser starte i

første kvartal af 2005.

I CO II kører Lederforum nu med

TAT’s hovedbestyrelsesmedlem

(og næstformand i STATE) Lars

Ole Pedersen som formand.

Samarbejdet skal nu stå sin prøve

og vi må se, hvor meget det

formår at sætte fokus på ledernes

situation. Svagheden er, at

mange ledergrupper i CO II ikke

er repræsenteret i lederforum.

På erhvervsskoleområdet er der

nu etableret en ny lederorganisation

med egen forhandlingsret

i CO II. TAT byder Erhvervsskole-

Af Lars B. Eriksen, Formand

lederne i Danmark velkommen

og ser frem til et frugtbart samarbejde.

Vi vil søge at få etableret

et samarbejde med disse

ledere, således at de statslige ledere

kan få et åndehul med en

mere markant profil.

Ikke bare på lederområdet skal

der ske en oprustning af de interne

initiativer. De konturer der

tegner sig af vores centralorganisation

bliver mere og mere synlige

og bevirker, at man samler

sig om de snævre forhandlingsmæssige

forhold. Denne udvikling

kræver, at organisationerne

skal til at arbejde mere sammen

på tværs af organisationsskel

om de fælles fagpolitiske udviklingsinitiativer.

Emner skal bringes

i spil og samles op omkring

små arbejdende ERFA-grupper,

hvorved vi får en mere nuanceret

og dækkende løsningsmodel.

Selve arbejdsformen kan beskrives

ud fra det billede man ser

i skoven, hvor små øer af paddehatte

skyder op fra skovbunden

ofte med fælles rodnet.

Udviklingen underbygger vores

fremtidige strategi i TAT, der

med fx digitale paddehatte skal

sikre medlemmerne tilbud og

indsatser, der er udspringer af

emner fra den virkelige verden

og er skræddersyet til målgrupperne.

Den 29. oktober 2004 var der reception

på RUC for Anne Lund

Mortensen. Anne Lund Mortensen

har nu valgt at gå på pension.

Anne har levet et aktivt liv

med mange gøremål både på arbejdspladsen

og i den politiske

verden. I TAT blev det til næsten

20 år som formand og 32 år på

RUC, hvilket beskriver den stabilitet,

sejhed og loyalitet, der

har været kendetegnet for Annes

liv. Vi ønsker Anne et langt

og lykkeligt liv i den »tredje alder«

og ved, at hun vil følge foreningens

liv via sin position som

æresmedlem.

Julen er vanen tro tiden, hvor vi

retter opmærksomheden mod

det at være noget for hinanden,

såvel i familien som i forholdet

til venner og kollegaer.

Jeg håber, der venter en god julegave

til alle TAT’er, når aftaleforhandlingerne

er vel overstået

i det nye år. Det er nok lidt modigt,

hvis man vil købe gaverne

på forventet efterbevilling.

Gaverne i forretningen

bliver pakket i vat

Hvem er den lykkelige

modtager?

Måske en fra TAT.

Hovedbestyrelsen og jeg ønsker

alle en god jul og et godt nytår.

13


14

Boganmeldelse

En leders grønspættebog

Anmeldelse af Martin Eberhard

og Karl-Johan Vibits Ny i lederjobbet

og hva’ så? Jurist- og

Økonomforbundets forlag 2002.

ISBN 87-574-0265-5

Martin Eberhard og Karl-Johan

Vibits udgav i 2002 bogen Ny i

lederjobbet og hva’ så? med det

formål at hjælpe nye ledere på

vej. Bogen er baseret på forfatternes

egne erfaringer som ledere

og konsulenter samt interviews

med ca. 20 nye ledere

i private / offentlige virksomheder.

Forfatterne har haft den antagelse,

at der er nogle praktiske

ledelsesudfordringer, som stort

set er universelle og gældende

uanset hvilken branche – privat

såvel som offentlig. Denne antagelse

er absolut ganske fornuftig

– og når man læser bogen

bliver man meget opmærksom

på denne antagelse – hvilket jeg

nok nærmere vil betegne som et

faktum ud fra egne oplevelser

og erfaringsudveksling med andre

nye ledere.

Bogens kapitler indeholder en

diskussion af emnerne eksempelvis

»Teamledelse«, »At blive

leder for sine tidligere kollegaer«,

»Skal man lede sin egen

chef« osv. Herudover citeres de

interviewede ledere og endeligt

er der for hvert kapitel en god

»to-do-list«.

Noget af det første man støder

på i bogen er et kapitel »Før

du siger ja tak til lederjobbet«.

Når man får tilbudt sit første lederjob

er man naturligvis glad

(vil jeg da håbe), muligvis også

smigret – og personen kan i den

situation bl.a. risikere ikke at få

lavet en ordentlig forventningsafstemning

– er man klar over

det man vil blive målt på – vilkår/

rammer er de kendte? Hvis man

læser bogen efter man har taget

lederjobbet – så giver det én stof

til eftertanke.

Et kapitel som gjorde indtryk var

det sidste »Om at installere lunkent

vand«. Hvad vil det så sige,

spørger man naturligvis sig selv.

Den korte version er, at dette

afsluttende kapitel handler om

dialektisk tænkning – og bl.a.

for at sætte ord på lederens dilemma.

Alt har i dialektisk tænkning

en modværdi – eksempelvis

decentralisering og centralise-

ring. Når man står overfor valg

i en problemstilling mellem eksempelvis

disse to yderpunkter

kan man så vælge den ene frem

for den anden, eller forsøge at

sætte sig mellem to stole … I

kapitlet citeres Mao-tse-tung:

»Den første betingelse for at

løse et problem er, at man forstår

de indbyggede modsætninger

i problemet«. Læren af dette

er, at det er modsætningerne

der udgør problemet og det

man skal kigge på for at træffe

sine valg.

Som person er man også udstyret

med en række menneskelige

egenskaber, som også er dialektiske

– noget godt / hensigtsmæssigt

og noget dårligt / uhensigtsmæssigt.

Som leder skal

man anvende disse egenskaber

i forhold til den givne situation

og sikre en »passende« anven-


delse af egenskaber, hvor man

samtidig er klar over fordele

og ulemper ved ens givne valg.

Et eksempel på et paradoks kan

være forskellen mellem at være

»visionær« og »holde benene på

jorden«. Det der »letter« arbejdet

er, at man typisk kun skal arbejde

med de egenskaber, hvor

man ikke fra naturens side eller i

livet har styrkerne.

Man kan spørge sig selv, om

denne bog så er grønspættebogen

for ledere. Mit eget svar på

dette er ja!. Man kan vælge at

læse den fra enden til anden –

eller læse de kapitler der er relevante

– eksempelvis delegering,

som mange gange er den

nye leders største udfordring.

Det er vigtigt at understrege, at

bogen ikke er en teoretisk eksercits,

hvilket efter min opfattelse

er bogens styrke, så hvis

du »tænder« på teoretiske modeller

m.m., så går du galt i byen

med denne bog.

En analogi jeg selv har fået på

ledelse ved at læse bogen er

»en bil«. Ledelse kan opfattes

som at køre i bil – du skal

bruge nærlyset når du arbejder

på den korte bane, fjernlyset

når du tænker og planlægger

langsigtet/strategisk, kigge i

spejlene og ud af vinduerne for

at se hvordan omgivelserne reagere,

i bakspejlet for at lære af

dine handlinger / sikre sig, at du

har alle med o.s.v. Endelig skal

man huske at stige ud at bilen

– og søge en balance mellem ar-

Af Henrik Leonhardt, medlem af Hovedbestyrelsen

bejds- og privatliv.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at

bogen efter min mening på en

god måde beskriver de dilemmaer,

som lederen kommer ud for i

varetagelsen af lederhvervet og

kommer med en række gode råd

og anbefalinger. Bogens enkelte

kapitler rummer også modsatte

dilemmaer – hvorfor den ikke

giver ultimative svar, men som

nævnt angiver dilemmaer – der

på overfladen kan syntes banale

– men alt andet lige er gode

at have beskrevet – således at

man også som ny leder kan se,

at »man ikke er alene«.

Læææææs den.

Jeg giver bogen 4 »bøger« ud af

5 »bøger«.

Ny i lederjobbet og hva’ så?

Af Martin Eberhard og Karl-Johan

Vibits

Udgivet af Jurist- og Økonomforbundets

forlag 2002.

ISBN 87-574-0265-5.

Pris kr. 275,00

Kan købes online hos:

www.e-boghandel.dk

www.lederweb.dk

15


16

Om at arbejde under tidspres

I september afholdt TAT endnu et velbesøgt brunchmøde på konferencecentret

FUHU – bedre kendt som »den gamle Købmandsskole på Nørrevold«.

Denne gang havde vi inviteret

studieværten på tv-avisen og

Søndagsmagasinet, journalist

Morten Løkkegaard til at causere

om, hvordan man arbejder

under tidspres - et emne de fleste

kender til.

Morten Løkkegaard tog udgangspunkt

i sin dagligdag på

tv-avisen. Aftenen i forvejen var

et godt eksempel på hvor hektisk

selve afviklingen af tv-avisen

kunne blive – særligt når alt går

»i kage«. Hver studievært møder

på redaktionen ved middagstid

og deltager i arbejdet med at redigere

nyhedsudsendelserne kl.

18.30 og 21.00. Morten Løkkegaard

fortalte, at man tidligere

ud fra en rent journalistisk kvalitetsvurdering

havde fastholdt,

at man kun kunne deltage i afviklingen

i en enkelt af dagens

tv-aviser. Men tiden var blevet

en anden, så nu deltager man i

afviklingen af flere daglige tvaviser.

For sit eget vedkommende

havde Morten Løkkegaard

fastholdt, at han i de uger, hvor

han er studievært på Søndagsavisen

ikke lader sig presse til

Foto: Lars Arly Rasmussen

også at tage vagter i ugens løb.

Det var bl.a. for at signalere, at

det ikke er »venstrehåndsarbejde«

at lave Søndagsavisen.

Han pegede på paradokset i, at

på trods af, at vi har informationer

om alt, så er det slående

hvor lidt vi véd om hinanden.

Han mente, at det er et udtryk

for manglende tid og overskud

til fordybelse. Denne manglende

viden om hinanden giver anledning

til mange misforståelser, og

det er bl.a. disse konfliktsituationer,

der er grobund for journa-


listernes behandling af hverdagens

hændelser.

Et stort problem er den manglende

professionalisme, og konflikten

mellem det professionelle

og det amatøragtige var efter

Morten Løkkegaards opfattelse

et udtryk for tidspres. Dette illustreres

nok meget godt af, at

et gennemsnitligt interview i TVavisen

for 30 år siden havde en

længde på 41 sekunder – mens

det i dag kun varer 8 sekunder!

Alle taler om behovet for fordybelse,

men der er ikke tid til

det! På den måde skaber man

også grobund for nedbrydelse

af autoriteter. Han kom med et

par eksempler fra TV-avisen:

I 1992 skulle vi stemme om Maastricht-trakten.

En journalist

opsøgte nogle politikere

på Christiansborg for at spørge

dem om, hvad subsidiaritetsprincippet

handler om. Venstres Birthe

Rønn Hornbech svarede kort

og præcist, at det kaldes »nærhedsprincippet«,

mens en anden

venstrepolitiker, Svend Heiselberg,

fik viklet sig ud i en lang

Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard

forklaring, der tydeligvis viste, at

han ikke anede, hvad han skulle

svare. Kameraet snurrede i meget

langt tid – måske de 41 sekunder

eller mere – og afslørede

folketingsmandens afmagt.

Et andet eksempel: En glasfabrikant

stod foran en nyopført bygning

med glasfacade og fortalte

om det nye glas, der var 5 gange

stærkere end det, man hidtil

havde anvendt. Det nye glas

kunne derfor stå for »hvad som

helst«. Journalisten, der interviewede

direktøren, spurgte om

hun måtte prøve, og da hun fik

»ja«, kastede hun en sten, der

med ét fik hele glasfacadeelementet

til at splintres.

Direktøren tabte næsten underkæben,

og det var ganske tydeligt,

at »Verdensmestersyndromet«

viste sit grumme fjæs:

»Når man ikke gør sit hjemmearbejde

er der ingen grund til at

kaste sten på et glashus«.

Morten Løkkegaard var også

inde på, at ungdommens SMSsprog

– måden at »tale« på betegnede

han som at grynte – efter

hans mening ikke er nogen

god udvikling. Det afstumpede

sprog er et dårligt eksempel på

»kulturel ensretning«, som bestemt

ikke er noget gode for

samfundet.

Som afrunding på sit indlæg

konkluderede Morten Løkkegaard,

at tidspres og den megen

anvendelse af afkortninger, forkortninger

og ensretning er en

farlig tendens, og at der risiko

for, at vi mister noget af vores

egenart som danskere.

Det ville være frygteligt, hvis vi

kom dertil, at vi – i et humanistisk

forsøg på at gøre plads til

alle – mister vore rødder. Det vil

virkelig skade os selv og de nye

danskere mere end vi aner.

Efter pausen var der en livlig debat

– ikke så meget om at arbejde

under tidspres – men mere

om Morten Løkkegaards spændende

arbejde som journalist på

en spændende arbejdsplads.

Det var en spændende formiddag,

som tilhørerne gerne ser

fulgt op af flere seancer.

17


18

»TAT - en del af din

værktøjskasse«


Stille delegeretmøde i FTF-A 28. okt.

Funktionærernes og TjenestemændenesFælles-Arbejdsløshedskasse

(FTF-A) holdt sit 15.

ordinære delegeretmøde, hvor

alt – fra hovedbestyrelsens beretning

over regnskabsaflæggelse

og til valg af ny hovedbestyrelse

– skete i fuld enighed.

Det blev et »stille« delegeretmøde

i Arbejdsløshedskassen, hvor

Eva Munck aflagde sin sidste beretning

som formand. Beretningen

var præget af de omstillinger,

der skulle gennemføres

som følge af den ændrede lovgivning

omkring liberalisering

af a-kasser-ne. Efter de nye regler

skal en a-kasses overordnede

faglige område defineres efter

en af fire modeller:

1. Fagligt afgrænset for lønmodtagere

2. Fagligt afgrænset, men både

for lønmodtagere og selvstændige

3. Tværfaglig for enten lønmodtagere

eller selvstændige

eller

4. Tværfaglig for både lønmodtagere

og selvstændige

På delegeretmødet i 2002 besluttede

FTF’s delegeretmøde

model 2. Man har dog ikke set

nogen markant flytning af medlemmerne

fra FTF-A til de tværfaglige

kasser. Det større tab

af medlemmer pr. 1. april 2004

skyldes en kollektiv overflytning

og har intet med de nye regler

om tværfaglige a-kasser at

gøre. FTF-A’s havde i juni 2004

et medlemstal på 163.340 – stort

set svarende til medlemstallet i

december 1995 (165.165). Men

fra december 2003, hvor der

var 184.331 medlemmer, til juni

2004 er der sket en reduktion af

medlemstallet på ca. 20.000.

FTF-A er i gang med at ændre

og tilpasse sin struktur bl.a. som

følge af faldet i medlemstal og

den kommende kommunalreform.

Det resulterer i at 2 regionskontorer

og hovedkontoret

slås sammen og ca. 1. maj 2005

flytter til Snorresgade 13-15 på

Amager, og der sker nogle justeringer

omkring de øvrige regionskontorer,

der fremover i

øvrigt vil blive betegnet som

lokale kontorer. Herefter skulle

den fremtidige økonomiske

drift af arbejdsløshedskassen

være sikret.

Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard

Beretningen, der naturligvis

handlede om alle områder inden

for a-kassens virke blev besvaret

med stående bifald til den

afgående formand.

Delegeretmødet vedtog bl.a. en

vedtægtsændring, der betyder,

at tilsluttede organisationer, der

ønsker at overgå til en anden akasse,

fremover skal afgivet et

varsel på 1 år til en 1. april eller

1. oktober. Man vedtog endvidere,

at administrationskontingentet

pr. 1. januar 2005 forhøjes

med 3 kroner fra 79 kr. til 82

kr. pr. måned. Man har endvidere

bemyndiget hovedbestyrelsen

til at kunne forhøje administrationskontingentet

i 2006 med indtil

5 kroner pr. måned.

Som ny formand valgtes Allan

Bang, der er formand for Finansforbundet

og medlem af FTF’s

forretningsudvalg. Som næstformand

valgtes Laila Walther,

der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Er du tilmeldt TAT’s nyhedsbrev? Hvis ikke så klik

ind på hjemmesiden og få alle nyheder sendt

direkte til dig via mail - sværere er det ikke!

19


20

Ny struktur i arbejdsmiljøarbejdet

Om få måneder påbegynder Arbejdstilsynet udmøntningen af den nye arbejdsmiljøreform.

Planen indebærer, at Arbejdstilsynet

skal besøge samtlige danske

virksomheder, der hver især

vil få gennemgået deres standard,

og hvad de gør for at forbedre

forholdene, skriver bladet

Arbejdsmiljø.

Et flertal i Folketinget har vedtaget

de største ændringer på

arbejdsmiljøområdet siden Arbejdsmiljøloven

trådte i kraft i

1977. Et af de væsentligste punkter

er, at samtlige arbejdspladser

nu skal undergå en såkaldt

screening. Et andet hovedpunkt

er, at Bedriftssundhedstjenesten

ikke længere er obligatorisk. Til

gengæld vil firmaerne fremover

kunne få et nyt påbud fra Arbejdstilsynet:

De kan blive tvunget

til at søge sagkyndig hjælp

til at løse problemer.

En tredje nyhed er de såkaldte

Smilies, der vil være offentligt

tilgængelige og på en ny måde

give offentligheden et signal om

standarden på virksomheden.

Første fase

I årene 2005 – 2008 vil Arbejdstilsynet

gennemgå samtlige de

ca. 50.000 steder, der i dag er

omfattet af Bedriftssundhedstjenesten.

Fra det øjeblik de tilsynsførende

har besøgt en af

disse virksomheder, fritages den

for pligten til at være med i BST

– også selvom kontrolbesøget

viser, at virksomheden har væsentlige

problemer. Ved et efterfølgende

grundigere tilsyn

vil Arbejdstilsynet så eventuelt

»...samtlige arbejdspladser skal

undergå en såkaldt screening ...«

kunne påbyde virksomheden at

søge rådgivning.

Meningerne var stærkt delte i

Folketinget om reformen, ikke

mindst om BST. Ændringerne

gennemføres af regeringen

sammen med Dansk Folkeparti

og Det radikale Venstre.

De nuværende bedriftssundhedstjenester

får mulighed for

at leve videre. De kan forsøge at

blive autoriseret til at levere råd-

Foto: Modelfoto

givning til de

virksomheder,

der får påbud

om det, men

de kommer til

at konkurrere

med de private rådgivningsfirmaer.

BST-pligtige virksomheder

De BST-pligtige brancher vil blive

screenet trinvis af Arbejdstilsynet,

de fleste af dem inden

for et år, men i de større områder

som bygge og anlæg, vil det

tage 2 år.

Screeningerne vil som hovedregel

foregå uanmeldt, og Ar-


ejdstilsynets tilsynsførende vil i

alle tilfælde tage kontakt til en

sikkerhedsrepræsentant eller en

anden repræsentant for medarbejderne.

På denne måde får

medarbejderne mulighed for at

fremkomme med deres opfattelse

af forholdene.

Er det ikke muligt at involvere

sikkerhedsrepræsentanten vil

den tilsynsførende prøve selv

at vurdere virksomheden. Er

grundlaget for bedømmelsen

mangelfuldt, vil et grundigere

tilsyn blive arrangeret.

Hverken medarbejdere eller ledelse

har mulighed for at klage

til Arbejdsmiljønævnet, men

de kan henvende sig til Arbejdstilsynet,

hvis de er uenige i de

udmeldte prioriteringer. Derudover

gælder den almindelige adgang

til klage til beskæftigelsesministeren.

Hvad koster det

Folketinget har opstillet en række

beregninger på, hvad der kan

spares, ved bortfald af krav om

BST og hvad påbud om rådgivning

vil kunne koste. Et centralt

punkt er her, at amter og kommuner

vil miste 131 millioner kr.,

som de hidtil har modtaget fra

staten som kompensation for

»...amter og kommu-

ner vil miste 131 mil-

lioner kr. ...«

Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen

Arbejdsmiljøreformen kort

De nye arbejdsmiljøregler i korte træk:

1. Arbejdstilsynet skal screene alle virksomheder for at afklare, hvem

der har behov for et grundigt tilsyn.

2. Mulighed for påbud til virksomhederne om at søge rådgivning hos

autoriserede arbejdsmiljørådgivere

3. Offentliggørelse og derved synliggørelse af virksomhedens arbejdsmiljø

i form af tildelte smilies

4. Mulighed for at arbejdsgiverforeninger og fagforbund på udvalgte

områder kan indgå kollektive overenskomster som erstatning

for Arbejdstilsynets kontrolfunktion

5. Nedskæring af arbejdsmiljøuddannelsen fra 37 til 30 timer

6. Der indføres for arbejdsmiljøuddannelsen en kvalitetssikringsordning,

og der skabes en særlig godkendt arbejdsmiljøuddannelse

for sikkerheds- og sundhedsarbejdere inden for bygge og anlæg.

7. Indførelse af en ordning, hvor Arbejdstilsynet på særlige områder

kan give virksomheder bindende forhåndsbesked om investeringer,

der har betydning for arbejdsmiljøet.

8. Inddragelse af sygefravær i arbejdsmiljøarbejdet.

9. Samling og ordning af praksis for anvendelse af arbejdsgiverens

objektive strafansvar, så store og små virksomheder behandles

ens.

10. Mulighed for udpegning af private virksomheder til at autorisere

arbejdsmiljørådgivere.

pligten til at være tilmeldt BST.

Til gengæld får de ingen penge

fra staten til den rådgivning, de

kan risikere at få pålagt fra Arbejdstilsynet,

og det har skabt

nogen bekymring. Men, siger

Claus Hjort Frederiksen, det er

kun påbud om rådgivning, der

medfører udgifter, og påbud gives

til virksomheder, der på væsentlige

punkter overtræder arbejdsmiljøloven.

Der skal ikke

kompenseres gennem bloktilskud

for udgifter på grund af

ulovlige forhold. Hvis amterne

og kommunerne overholder loven,

får de ingen udgifter, slut-

ter han.

Hvordan foretages screening

Arbejdstilsynet er i fuld gang

med at udvikle de metoder, der

skal bruges, når screeningen af

alle danske arbejdspladser går i

gang fra januar 2005. Screeningerne

vil i høj grad minde om

tidligere tiders tilsyn, men i en

mindre gennemgribende udgave.

Ideen er, at en hurtig gennemgang

skal give et indtryk

af situationen på den enkelte

arbejdsplads. Hvis man støder

på noget, der virker som større

problemer, afbrydes screenin-

21


22

Ny struktur i arbejdsmiljøarbejdet

gen, og der fastlægges et rigtigt

tilsyn.

Som udgangspunkt foretages

en samlet vurdering af dels virksomhedens

egen indsats for at

sikre et godt arbejdsmiljø (f.eks.

om der er udarbejdet en arbejdspladsvurdering)

dels de

konkrete arbejdsmiljøforhold på

virksomheden.

Arbejdstilsynet regner med i

gennemsnit at bruge halvanden

time på en screening. Hvis den

tilsynsførende efter ti minutters

screening kan se, at der er noget

galt på en arbejdsplads, stopper

de gennemgangen og forbereder

virksomheden på, at den

skal gennem et rigtigt tilsyn.

Hvad omfatter screeningen

Folketingets arbejdsmarkedsudvalg

har spurgt ministeren meget

detaljeret, hvad screeningen

vil indeholde. Bl.a. ønsker man

svar på, hvilke af følgende elementer

i arbejdsmiljøet, der vil

blive vurderet: Stress, indflydelse,

arbejdsorganisering, mobning,

krav i arbejdet, indflydelse

og udviklingsmuligheder i arbejdet,

ledelse, utryghed i arbejdet,

arbejdstider, arbejdsbelastninger,

arbejdstempo samt stoffer

og materialer.

I sit svar er ministeren knap så

detaljeret, men peger især på

det psykiske arbejdsmiljø: Her vil

det være sådan, at hvis den tilsynsførende

under en screening

bliver opmærksom på eller får

oplysninger om, at der kan være

problemer med det psykiske arbejdsmiljø,

vil virksomheden blive

prioriteret til et efterfølgende

grundigt tilsyn.

På TAT’s hjemmeside kan du finde næste års uddannelsesplan

under Temadage og kurser


Brunchmøde med Monica Ritterband

Vi har fornøjelsen at indbyde alle medlemmer til

brunchmøde

Torsdag den 17. februar 2005 kl. 09.00 – 11.30

i FUHU Konferencecenter

Oplægsholder Monica Ritterband

Mødet henvender sig til »de rigtig voksne« og handler om at turde vælge og vove

Samarbejde handler også om magt og moral, det handler om dine ønsker til livet og den

karriere, som du brænder for. Få vendt karrierebegrebet på hovedet. Bliv udfordret i dine

tanker.

Få har taget konsekvensen af deres livsdrøm som Monica Ritterband. Som underdirektør og

informationschef for Carlsberg tog hun springet og forlod i 1997 chefjobbet til omverdenens

store forbløffelse, fordi hun ønskede at leve et liv som kunstner.

• Hør om magt og moral som elementer i ethvert samarbejde

• Karriere – arbejder du for at leve, eller lever du for at arbejde?

Monica Ritterband kommer med et oplæg og styrer en efterfølgende debat om emnet.

Mødet er for alle TAT’s aktive medlemmer, og det er gratis. Der kan max. deltage 50, så

skynd dig at sende nedenstående tilmelding, hvis du vil sikre dig en plads. Tilmeldingen skal

sendes til: TAT, Niels Hemmingsens Gade 10, 4., 1153 København K, og skal være TAT i hænde

senest mandag den 17. januar 2005. Mødet afholdes i FUHU Konferencecenter, Fiolstræde

44, 1171 København K. TAT betaler evt. transportudgifter.

Tilmelding til brunchmøde i FUHU

Torsdag den 17. februar 2005 kl. 09.00 – 11.30

Navn:

Lokalafdeling:

Underskrift:

Tilmeld dig elektronisk vi TAT’s hjemmeside www.tat.coii.dk eller indsend den udfyldte tilmeldingskupon

til TAT, Niels Hemmingsens Gade 10, 4., 1153 København K, således at den

er TAT i hænde senest mandag den 17. januar 2005.

23


24

Foreningsmeddelelser

Tillidsmandskorpset

Overassistent Anne-Dorthe Helberger

er med virkning fra den

1. september 2004 udpeget som

foreningens lokale repræsentant

i Fødevarestyrelsenscentralforvaltning

og som repræsentant

i styrelsens nyetablerede

hovedsamarbejdsudvalg med vicefiskerikontrollør

John Kjeldgaard

som suppleant i hovedsamarbejdsudvalget.

Edb-tekniker Peter Nyvang Hansen

er med virkning fra den 1.

oktober 2004 udpeget som foreningens

lokale repræsentant

på Roskilde universitetscenter

og som repræsentant i såvel

universitetscentrets hovedsamarbejdsudvalg

som lokalnævn

II. Peter Nyvang Hansen afløste

Anne Lund Mortensen, der er

gået på pension pr. 1. november

2004.

TAT yder ikke bidrag til politiske

partier

Lov om private bidrag til politiske

partier og offentliggørelse

af politiske partiers regnskaber

blev vedtaget i Folketinget i

midten af 1990 og trådte i kraft

1. januar 1991.

Da Foreningen af tekniske og

administrative tjenestemænd er

en partipolitisk uafhængig organisation

skal det herved meddeles,

at TAT ikke yder økonomisk

støtte til politiske partier eller

partipolitiske formål.

De pensionsmæssige konsekvenser

af overgang til ny løn er

nu på plads

I slutningen af august måned

2004 blev forhandlingerne om

udmøntning af det såkaldte »Bilag

M« fra Aftaleforhandlingerne

2002-2005 afsluttet for TAT’s

vedkommende. Aftalen er underskrevet

den 26. august 2004

og udsendt som tat•meddelelse

30.09.04.

Alle omklassificeringer, der er

foretaget via lokalløn og før

overgang til ny løn samt alle

ændringer af basisløngrupper

og samtidigt aftalte nye pensionsmæssige

skyggeforløb, der

er aftalt i det nye lønsystem før

1. oktober 2004, danner grundlag

for beregning af den fremtidige

pensionsstatus.

Aftalen gælder også for de tjenestemænd

og tjenestemandslignende

ansatte, der var overgået

til nyt lønsystem - og som

opfylder betingelserne for at få

tillagt 2 skalatrin - og som er

pensioneret den 1. april 2003 eller

senere. Det betyder, at pensionisterne

snarest vil få reguleret

deres pension i overensstemmelse

med aftalen og modtage efterbetaling

fra pensioneringstidspunktet

og indtil regulering

foretages.

Pensionister, der er omfattet af

aftalen, kan rette henvendelse

til deres tidligere personalekontor

for at få oplysninger herom.

Det er den enkelte ansættelsesmyndighed,

der ikke selv er pensionsberegnende

myndighed,

der skal meddele Økonomistyrelsen

hvem, der opfylder betingelserne

for at få deres pension

omberegnet, og hvilket skalatrin

de med virkning fra pensio-

Meddelelser fra Sekretariatet

neringstidspunktet skal have deres

pension omberegnet til.

CO II’s frivillige gruppelivsforsikringsordning

Der har været afholdt statusmøde

i CO II’s frivillige gruppelivsforsikringsordning

den 21.

oktober 2004. I 2004 har 813

medlemmer af CO II-organisationerne

været omfattet af ordningen,

heraf udgør TAT’s medlemmer

de 280.

I 2004 er der udbetalt dødsfaldserstatninger

for 3 medlemmer

af gruppelivsordningen.

Ved anvendelse af optjent bonus

i 2004 vil præmien i 2005 fortsat

udgøre 45,00 kr. pr. måned.

For TAT’s vedkommende opkræves

forsikringspræmien sammen

med kontingentet i forbindelse

med lønudbetalingen, for enkeltes

vedkommende via giroopkrævning.

Forsikringssummernes størrelse i

2005 er følgende:

Alder Sum

under 50 år 180.000 kr.

fyldt 50 år – 57 år inkl. 150.000 kr.

fyldt 58 år – 62 år inkl. 100.000 kr.

fyldt 63 år – 66 år inkl. 50.000 kr.

fyldt 67 år 0 kr.


TAT’erier

Rigsarkivet i “sumpen” på Kalvebod Strand !

Den 11. oktober 2004 kunne

man i Ingeniøren - under overskriften

Rigsarkivet graves ned

- læse en artikel om, at de nærmere

planer for Rigsarkivets nye

150.000 kvadratmeter bygninger

i København ville blive offentliggjort

i løbet af få uger.

(Emnet var også anledning til en

artikel i Søndags-Politiken den

24. oktober 2004)

Som alle véd besluttede den tidligere

regering at opføre et nyt

rigsarkiv i Ørestaden, men dette

projekt blev skrinlagt af kulturminister

Brian Mikkelsen næsten

samtidig med, at det første

spadestik skulle tages. Herefter

var der en lang diskussion om

at lade rigsarkivet været en af

de statsinstitutioner, der skulle

flyttes ud fra hovedstaden

til provinsen. Borgmestre blandede

sig i debatten, og forslag

om Kalundborg og Vordingborg

blev lagt frem med en selvfølgelig

bemærkning om, at arkivet jo

allerede i Valdemar Sejrs og Valdemar

den Stores tid havde befundet

sig de nævnte steder. En

udflytning til Odense var på tale.

Efter en stor indsats af en lang

række videnskabsfolk og enkelte

fornuftige politikere, hvortil

Louise Frévert, i denne sammenhæng

må regnes, blev det

dog besluttet, at Københavnsområdet

fortsat er Rigsarkivets

hjemsted.

Men tilbage til artiklen i Ingeniøren.

Det vindende arkitektfirma,

Lundgaard & Tranberg, der

Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard

bl.a. har tegnet det kommende

skuespilhus på Kvæsthusbroen,

har foreslået, at »arkivets administration

og publikumsarealer

placeres i en randbebyggelse,

mens de store lagre med arkivmateriale

graves ned ind mod

sporarealerne [på den gamle

godsbanegård]. Overskudsjorden

på måske 400.000 kubikmeter

tænkes brugt til et bakkelandskab

op mod Dybbølsbro«.

Arealet, hvor godsbanegården

er beliggende, har nu aldrig

haft karakter af at være det

mest »tørlagte« i København.

Kalveboderne var i tidligere tid

– for blot 100-125 år siden – nærmest

et (meget fugtigt) engareal.

Nu vil man bygge et rigsarkiv,

hvor magasinerne graves ned i

dette »fugtige« område og ikke

100 meter fra Københavns havneløb.

Da man for snart 50 år siden (!)

siden planlagde det nye Rigs-

hospital på Blegdamsvej måtte

man tage højde for, at arealet

faktisk var lige så »sumpet«, og

at hele den underjordiske del af

hospitalet ville komme til at stå

under vand, hvis man ikke samtidig

etablerede et effektivt pumpesystem.

Her var det vandet i

de nærliggende københavnske

Søer, der var en del af problemet.

Jeg forestiller mig allerede nu

de problemer, som arkivet vil

komme ud for ikke længe efter

at det står færdigt – fordi man

højst sandsynligt skal finde besparelser

undervejs. Problemet

hedder: fugt og vand! Det vil

være direkte ødelæggende for

arkivalierne. Et tilsvarende problem

er allerede dukket op i Den

Sorte Diamant, hvor man bl.a. af

økonomiske grunde kom til at

spare på den teknik, der skulle

sørge for at holde bygningens

underjordiske – og havnenære

– dele tørre, affugtede og anvendelige.

Nu gør man det Gud hjælpe mig

igen! Tænk jer om inden det er

for sent ! (Men det modsvarer

måske kulturministerens tidligere

udtalelser om, at indholdet i

Rigsarkivet kun er nogle »gamle,

gulnede papirer« – underforstået

»uinteressante« og »værdiløse«.

Vågn dog op – og tag

(støbe)skeen i den rigtige hånd

fra starten.

25


26

Webnyt

På hovedbestyrelsens seminar i

Ebeltoft i begyndelsen af oktober

2004 blev der fastlagt en digitalpolitik

for TAT. Politikken

omfatter såvel hjemmesiden

som den interne kommunikation

mellem hovedbestyrelse og

sekretariat. I politikken fastlægges,

hvem der er ansvarlig for

hvad, og retningslinier for opdatering

m.v. af hjemmesiden.

Som omtalt andetsteds i dette

nummer er hovedbestyrelse

og sekretariat i færd med at afprøve

de til hjemmesiden knyttede

debatfora. Hovedbestyrelsens

interne kommunikation

m.v. foregår nu via dette debatforum.

Det er muligt for lokalafdelinger

at oprette deres egne

debatfora under TAT’s hjemmeside,

og vi vil orientere nærmere

herom.

Hjemmeside med debatfora og

design af TAT’en m.v. er sket i

et konstruktivt og kvikt samarbejde

med Stig Kjeldsen, TargAd,

og Peter Hildebrandt, Hildebrandt

Consulting.

På hjemmesiden er der et afstemningsmodul,

hvor vi lægger

forskellige spørgsmål ud til

besvarelse.

I den seneste afstemning kunne

læserne tilkendegive deres mening

om det nye medlemsblad,

hvor 152 tilkendegav deres synspunkter:

• 39% gav udtryk for en Klar

forbedring

• 50% gav udtryk for en Forbedring

• 9% mente ikke, at der er

nogen forskel fra tidligere,

mens

• 1% gav udtryk for, at det var

en Forværring, og

• 1% at det var en Klar forværring.

Afstemning:

Hvad synes du om det nye

medlemsblad?

Klar forbedring

39%

Forbedring

Ingen forskel

9%

Forværring

1%

Klar forværring

1%

stemmer: 152

50%

Alt i alt må vi konstatere, at et

stort flertal – 89% - synes, at der

er sket en stærk forbedring af

TAT’en i dens nye udformning,

og kun 2% synes, at det er blevet

forringet i forhold til tidligere.

Det opfatter vi som et skulderklap

til redaktionen, der vil

forsøge at fastholde den nye linie

og gøre bladet endnu mere

læseværdigt.

Hvis du har meninger om bladet,

eller indlæg, du ønsker optaget,

kan du sende en mail til hjmtat@coii.dk.

Det næste afstemning, der allerede

er igangsat, handler om

særlige feriedage og du kan på

næste side læse de foreløbige

resultater. Den følgende afstemning

vil handle om storrum.

Ifølge den nye digitale politik vil

der blive gennemført 10 afstemninger

over året (med undtagelse

af juli og august måned).

På baggrund af den store interesse

for vores web-afstemninger

på www.tat.coii.dk, og ønsket

i hovedbestyrelsen om at

pejle medlemmernes holdninger

og meninger bedre, har hovedbestyrelsen

i TAT besluttet

at have flere web-afstemninger.

Det betyder at vi fremover i

TAT´en vil behandle 2 afstemninger

i stedet for blot én.

Vores til dato (14. november

2004) største afstemning handler

om, hvorvidt medlemmerne

ønsker de særlige feriedage ombyttet

med løn.

367 har indtil videre givet deres

mening til kende, hvilket er et

meget flot antal. De fordeler sig

på følgende måde:

6% vil godt ombytte de særlige

feriedage med løn, mens 62%

ikke vil ombytte de særlige feriedage.


8% har allerede fået udbetalt de

særlige feriedage som løn, mens

25% ikke har fået udbetalt de

særlige feriedage som løn.

Det tyder på at et ret stort flertal

af TAT´s medlemmer ikke ønsker

ombytning af frihed mod løn,

hvilket harmonerer godt med en

række tilsvarende undersøgelse

af det danske arbejdsmarked.

Danskerne og TAT´erne prioriterer

frihed højere end løn.

Alle afstemninger og disses resultater

kan ses på hjemmesiden

ved at trykke på knappen

»polls« i afstemningsboksen.

Afstemning:

Vil du have de særlige feriedage

ombyttet med løn?

JA, jeg vil godt ombytte

de særlige feriedage

med løn

NEJ, jeg vil ikke ombytte

de særlige feriedage

med løn

JA, jeg har allerede

fået udbetalt de særlige

feriedage som løn

NEJ, jeg har ikke fået

udbetalt de særlige fe-

riedage som løn

Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard

27


Afsender:

TAT

Niels Hemmingsens Gade 10 4.

1153 København K

Bagsiden

(Returneres ved varig adresseændring)

Et ægtepar besluttede sig for en rejse sydpå for at markere deres 20 års bryllupsdag. Rejsen skulle

gå til samme hotel, men af praktiske grunde rejste manden af sted et par dage før konen.

Efter vellykket ankomst tjekkede han ind på hotellet, hvor der var en PC’er på værelset, så han

sendte en mail hjem til konen. Af en eller anden grund smuttede adressen, så mail’en gik til en

anden.

Et sted i landet vendte konen hjem fra sin mands begravelse, og hun gik ind for at tjekke sin mail.

Hun regnede med støtte og sympatitilkendegivelser fra sin omgangskreds, men under læsningen

af den første mail besvimede enken og faldt om med et brag. Hendes søn hjalp hende op og læste

så mail’en, som lød:

Til min elskede hustru

Emne: Vel ankommet.

Det undrer dig sikkert at høre fra mig, men de har PC’ere her nu,

og det er tilladt at sende sine nærmeste en mail. Jeg er lige ankommet

og tjekket ind, og kan se, at alt er forberedt til din snarlige

ankomst. Jeg glæder mig til at se dig. Håber din rejse bliver

lige så vellykket som min.

PS: Jeg siger dig, der er varmt hernede.

Magasinpost ’’B’’

ID nr.: 05 019

Udgiver: Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd. Redaktion: Hans-Jørgen Møllegaard: hjm-tat@coii.dk, Richard Hanlov (ansv.):

rmh@fin.dk. Tilknyttet Medienetværket i FTF. Grafisk tilrettelægning: TargAd, www.targad.dk. Tryk: Illu-Print aps. Eftertryk tilladt med kilde-

angivelse. Ved navngivne artikler skal indhentes tilladelse fra forfatteren. Meninger og synspunkter, der fremsættes i TAT’en, behøver ikke at

give udtryk for redaktionens eller hovedbestyrelsens opfattelse. Deadline: 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. ISSN 1600-1907

More magazines by this user
Similar magazines