Ny finanslov
- ingen gaveregn til de ansatte !
Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd
TAT’en • Nr. 4 • 14. årgang • december 2004
2
Indhold
Formanden skriver 12
Det er intet så hyggeligt som
den danske jul. Men hvem har
tid til jul når så meget fagligt
arbejde skal laves og iværksættes?
Formanden rapporterer
om de seneste tiltag.
Læs mere om
Det hele liv til debat 4
Artiklen sætter fokus på debatten
om »Det hele liv« for
at synliggøre de konflikter,
der er opstået i kølvandet på
et stadig stigende krav om
fleksibilitet og effektivitet.
Boganmeldelse 14
TAT´en begynder en række
af fagboganmeldelser i dette
nummer. Første bog hedder
»Ny i Lederjobbet - og hvad
så?« og anmeldes af Henrik
Leonhardt
Det hele liv til debat 4
Sov godt og undgå udbrændthed 8
TAT’s tillidsmandsuddannelse 11
Boganmeldelse 14
Om at arbejde under tidspres 16
Ny struktur i arbejdsmiljøarbejdet 20
TAT’erier 25
Webnyt 26
Sov godt og undgå ud- 8
brændthed
Ny forskning viser at stressbehandling
hjælper ansatte
tilbage til et aktivt arbejdsliv.
Der mangler dog politisk fokus
på det der i dag er ved at
udvikle sig til en folkesygdom.
Brunchmøde 16
Brunch med crunch i! Læs
artiklen om TAT´s seneste
brunchmøde, hvor Morten
Løkkegaard fortalte om at
håndtere stress i hverdagen
og arbejdslivet.
TAT’en
DK ISSN 1600-1907
Foreningen af tekniske og
administrative tjenestemænd
Niels Hemmingsens Gade 10 4.
DK–1153 København K
Telf.: 33 76 86 96
Fax: 35 26 47 30
E-mail: tat@tat.coii.dk
web: www.tat.coii.dk
Næste nummer udkommer
marts 2005
Forsidefoto: TargAd
Leder
Begyndelsen
Strukturreformen er det højaktuelle
emne i Folketinget, godt
krydret med finansloven for
2005. At der er sammenhæng
mellem de to emner er mere
end blot det tidsmæssige sammenfald.
Finansministeren og Indenrigsministeren
lover plads til alle –
man kunne nærmest kalde dette
for en pasningsgaranti. Nu
er det med politiske løfter, at vi
véd, at der er mere end én sandhed.
Garantierne om jobskifte
mellem de berørte offentlige
virksomheder uden afskedigelser
gælder kun til Dag 2 efter
begyndelsen. Det, de ansvarlige
politikere lover medarbejderne,
er, kun at man følger gældende
lov om overdragelse af opgaver,
og den dækker kun til dagen efter
selve overdragelsen.
Store omvæltninger ikke bare
opgavemæssigt, men også geografisk
vil kalde på nye løsningsmodeller
med øget krav til effektivisering
og deraf flydende
besparelser og afskedigelser.
Ingen kan vel tænke sig en reform
uden nutidens krav til optimering
og effektivisering. Det
er derfor uden mening, når politikerne
lover, at der ikke vil ske
fyringer i forbindelse med revolutionen
i den offentlige sektor.
Da reformen skal være udgiftsneutral,
må de gigantiske
omfordelinger og krav til nyinvesteringer
kræve handling på
antallet af ansatte.
Af Lars B. Eriksen, Formand
Privatisering vil i denne proces få
ny energi og blive endnu mere
brugt, også indenfor myndighedsområder,
der tidligere var
utænkelige.
Ved årsskiftet 2004/2005 vil privatisering
af Statens Biltilsyn
være en realitet. De ansatte i tilsynet
har ført en ihærdig kamp
for at sikre kvalitet og faglighed
gennem en tæt og intensiv dialog
med politikerne, men alligevel
ser resultatet ud til at blive
en meget anderledes virkelighed,
hvor man ikke har fokus
på uvildighed og objektivitet.
Økonomisk gevinst her og nu
til etablering af den vedtagne
udviklings- og forskningsfond,
overskygger borgernes krav om
uafhængighed og sikkerhedsgaranti.
En garanti man tidligere
kunne have til den statsligt styrede
kontrol af person- og lastbiler
og busser, og hvor økonomiske
og andre interesser ikke
var elementer i udmøntningen
af kontrollen.
Det er en tanke værd, at privatisering
er den eneste løsningsmodel
til opfyldelse af de krav,
man har til effektivisering og
rentabilitet. Man skaber en konkurrencemodel,
hvor man i den
offentlige sektor ikke får lige vilkår.
Ved at give de offentlige myndigheder
de styrings- og afskrivningsværktøjer
man kender til i
den private sektor, vil man også
her kunne lave mirakler og tage
udfordringer op i den daglige
drift.
Omkostningsbaseret regnskabsprincipper,
der snart er en realitet
i den statslige sektor, vil netop
sætte en ny dagsorden, ikke
bare på den økonomiske måde
at registrere og opgøre balancer
på, men også sætte normer for
driften i bred almindelighed.
Nye ansættelsesformer som
kontrakt- og projektansættelser
vil se dagens lys og de kendte
grænser og fordeling på arbejdsmarkedet
vil stå for fald.
Medlemmerne af fagforeningerne
er forbrugere i mere end
en forstand, og vil have lov til at
shoppe i lighed med den måde,
man køber dagligvarer på. Man
søger hen til de steder / forretninger,
hvor man:
• befinder sig godt,
• bliver betjent med udgangspunkt
i sin egen verden,
• føler en faglig identitet/
samhørighed,
• har mulighed for kompetenceudvikling,
alt sammen til en fornuftig og
gennemskuelig pris.
Vi oplever i dag større og større
pres på de hidtil kendte grænsedragninger
som følge af opgavernes
ændrede placering, flere
nye faglige tilbud fx tværfaglige
a-kasser med fagligt tilkøb,
(fortsættes på side 4)
3
4
(fortsat fra side 3)
og ikke mindst medlemmernes
syn på det at være medlem af en
fagforening. Disse spændinger
vil med samfundets hastige forandringer
og den mere og mere
synlige globalisering kræve helt
nye initiativer og en anderledes
tankegang i den faglige bevægelse,
hvis vi skal have eksistensberettigelse
og relevans.
I den »nye« verden vil der være
masser af opgaver, som vi »forbrugere«
har behov for hjælp
og vejledning til, men de faglige
væresteder / foreninger må lære
at forstå de tanker, der rører sig,
når fællesskab og solidaritet bliver
emner, der samtidig skal give
rum for individet og individualisering.
I Bibelen beskrives begyndelsen i
nogle meget firkantede og overskuelige
størrelser, der hurtigt
efter deres gennemførsel lod sig
bedømme. Den proces vi er vidende
til, ved skabelsen af den
nye offentlig sektor, gennemføres
med en hastighed og i et omfang,
hvor bedømmelse og reel
medindflydelse ikke er mulig.
Denne kortslutning af en politisk
beslutningsproces er ganske
udansk og ikke i tråd med
demokratiske principper. Tænk,
hvis de ansvarlige politikere ville
handle som i Bibelen og tage reformen
skridt for skridt, så ville
alle høste af fremtidens frugt:
»Politikerne så alt, hvad de havde
skabt, og så, hvor godt det
var. Så blev det aften og det blev
morgen, ...«.
Det hele liv til debat
Det hele liv til debat
FTF’s kongres har besluttet, at
FTF skal sætte fokus på debatten
om »Det hele liv« for at synliggøre
de konflikter og dilemmaer,
der er opstået i kølvandet
på et stadig stigende krav om
fleksibilitet og effektivitet fra
arbejdsmarkedets side.
FTF’s mål er at forbedre mulighederne
for større fleksibilitet
i arbejdslivet, og skabe bedre
sammenhæng mellem arbejds-
og fritidslivet.
TAT’s hovedbestyrelse vil løbende
følge debatten, da man finder
emnet meget relevant. Nedenfor
gengives nogle af de
konflikter og dilemmaer, som
FTF har peget på.
Modsætning mellem arbejdsliv
og familieliv
Når arbejdet har taget sin tid, er
der ikke meget tid tilbage til familien.
Vi oplever i stigende grad
en modsætning mellem arbejdsliv
og familieliv. Modsætningen
opstår, når det er svært for familien
at få sine hverdagsaktiviteter
til at gå op i en højere enhed
på en sådan måde, at hverken
arbejdet eller familien forsømmes.
Konflikten er i særlig grad
blevet synlig og mærkbar for familien,
efter at kvinderne som
en selvfølge er erhvervsaktive på
arbejdsmarkedet, hvor kvinder i
lighed med mænd har jobs, der
kræver tilstedeværelse og udvikling.
En kvinde med 3 små børn og
et krævende fuldtidsarbejde fik
Foto: Arkiv
stillet spørgsmålet: »Hvor ligger
problemerne for børnefamilierne?«
Hun svarede prompte: »At
gå for tidligt og komme for sent
hjem«. Sagt på en anden måde
gav hun udtryk for, at hun har
dårlig samvittighed både overfor
arbejdspladsen og overfor
sin familie.
I Danmark er erhvervsfrekvensen
for både mænd og kvinder
blandt de højeste i EU. Kvinderne
er veluddannede og ønsker
karriere på arbejdsmarkedet i
lighed med deres mandlige kolleger.
Karrierepleje kræver som
regel fuldtidsarbejde eller arbejde
udover det normale fuldtidsarbejde.
Børnene skal hentes inden
daginstitutionerne lukker.
Arbejdsmarkedet kræver tilstedeværelse,
effektivitet og kvalitet
i opgaveløsningen, og derfor
oplever mange forældre en
daglig tidsklemme med en følelse
af dårlig samvittighed overfor
såvel arbejdspladsen som familien.
FTF har stillet forslag til en lang
række temaer, der kan indgå i
debatten om »Det hele liv«. Nedenfor
gives en kort beskrivelse
af nogle af temaerne:
Af faglig sekretær Birthe Bendtsen
Tidskonflikter og konsekvenser
for familiens levevilkår
For en TAT-børnefamilie er udgangspunktet
oftest, at begge
forældre er på arbejdsmarkedet
for at opnå en god levestandard
i forhold til bolig, transport m.m.
Samfundet har brug for arbejdskraften,
hvorfor der skal etableres
en bedre sammenhæng mellem
arbejdsliv og familieliv og
fleksibilitet i arbejdslivet indenfor
rammerne af fuldtidsbeskæftigelse.
I en familie med mor, far og børn
i forskellige aldre, kan den daglige
planlægning ligne et puslespil,
som er meget vanskeligt at
få til at passe sammen. Disse familier
er meget sårbare overfor
uforudsete hændelser i familien,
eller når der stilles krav om overarbejde.
Familievenlige personalepolitikker
Hvordan ser familievenlige arbejdspladser
ud, og hvordan
skabes flere af dem?
Agi Csonka, PLS Rambøll Management,
har i LO’s ugebrev A4
givet sit bud på en familievenlig
arbejdsplads. Hun har bl.a. følgende
bud:
»Familier er meget sårbare overfor uforud-
sete hændelser i familien, eller når der stil-
les krav om overarbejde.«
• En familievenlig arbejdsplads
er en beskyttelse mod
stress for de ansatte, der udover
at have et ansvar på jobbet,
også har et stort ansvar
for de tidsbestemte opgaver i
hjemmet.
• Det er attraktive arbejdspladser
for familier med børn,
fordi den enkelte har mulighed
for at tilpasse arbejdsopgaver
og arbejdstid efter familiens
behov.
• Det er arbejdspladser, der bevidst
har en formuleret familiepolitik
som en del af personalepolitikken.
Arbejdspladsen får tilfredse og
glade medarbejdere, når de kan
finde en god balance mellem arbejde
og familieliv. Tilfredsheden
og balancen har en spredningseffekt
til familien.
Arbejdspladskultur
Danmark roses af OECD som et
eksempel på, hvordan familievenlige
politikker fremmer kvinders
erhvervsdeltagelse og for at
skabe balance mellem arbejds-
og familieliv, bl.a. gennem et
udbygget daginstitutionssystem
og orlovsordninger.
Men OECD kritiserer også Danmark
for manglende opmærksomhed
på, at de familievenlige
tilbud primært anvendes af
kvinder, hvilket bl.a. medfører
uheldige konsekvenser i form af,
at kvinder i den fødedygtige alder
opfattes som en mindre attraktiv
arbejdskraft, og at de ta-
5
6
Det hele liv til debat
ber kvalifikationer og dermed
karrieremuligheder på grund af
hyppige og lange fravær fra arbejdsmarkedet.
Oprettelse af en »livstidsbank«?
Tid er det som alle på arbejdsmarkedet
vil have mere af. Tid til
omsorg, mere tid sammen med
børnene, tid til fordybelse, tid
til …. Børnefamiliernes tidskonflikter
er langt større end de ældres.
Livsperioden fra ca. 25 – 40
år er den tid, hvor de fleste stifter
familie og opfostrer børn og
samtidig plejer arbejdskarrierer.
Det er en periode, hvor familien
har et stort materielt forbrug, til
køb af hus og bil, har behov for
tid til børnene og tid til karriereudvikling.
Det er derfor nødvendigt at
overveje, hvorvidt den enkelte
skal have mulighed for at kunne
opspare tid og penge i livsperioder,
hvor der er energi til at arbejde
mere end gennemsnittet
for så at kunne arbejde mindre
i andre livsperioder?
Udvidet brug af hjemmearbejdspladser?
Der er både fordele og ulem-
Temaer i »Det hele liv«:
per ved hjemmearbejdspladser.
Men set i lyset af temaet »Det
hele liv« er der ingen tvivl om, at
hjemmearbejde under fx børns
sygeperiode giver ro for forældrene.
Hjemmearbejde kan
også give luft i hverdagen, fordi
der kan købes ind og foretages
praktiske opgaver i dagtimerne,
og arbejdet kan udføres i de
mere rolige aftentimer.
Ulempen er, at arbejdspladsen
kan blive »tømt« for det sociale
fællesskab, og de hjemmearbejdende
kan savne det sociale
fællesskab på arbejdspladsen.
Hjemmet kan blive fyldt med
arbejdsopgaver, der bevirker, at
forældrene føler, at de aldrig
har fri og ikke er nærværende,
selv om de er hjemme.
Seniorliv på arbejdspladsen
Huset Mandag Morgen har for
Ældre Sagen udsendt rapporten
• Tidskonflikter og konsekvenser for familiens
levevilkår
• Familievenlige personalepolitikker
• Arbejdspladskultur
• Oprettelse af “livstidsbank”
• Udvidet brug af hjemmearbejdspladser?
• Seniorliv på arbejdspladsen
»Arbejdsmarkedet skal forberede sig til en
ny generation af ældre, der ønsker at blive
på arbejdsmarkedet .«
»De nye seniorer – deres adfærd,
krav og kompetencer i forhold
til arbejdsmarkedet« (august
2004). Det fremgår heraf, at arbejdsmarkedet
skal forberede
sig til en ny generation af ældre,
der ønsker at blive på arbejdsmarkedet
under visse forudsætninger,
som i vid udstrækning vil
være individuelle.
Det konkluderes, at der er brug
for et nyt tankesæt omkring det
at være ældre på arbejdsmarkedet.
De ældre i dag er individuelle,
kritiske og antiautoritære, og
ni ud af ti seniorer er klar til flere
år på arbejdsmarkedet.
Seniorerne, der har deltaget i
undersøgelsen, er blevet spurgt,
hvad der kan få dem til at blive
længere på arbejdspladsen. De
4 svarmuligheder, der fik højeste
prioritering af seniorerne var
følgende:
• Et godt helbred.
• Opbakning på arbejdspladsen
til ens forbliven
• Mulighed for at videregive
sine erfaringer
• Nedsat arbejdstid.
8
Sov godt og undgå udbrændthed
Ny forskning viser at stressbehandling hjælper ansatte tilbage til et aktivt arbejdsliv. Der
mangler dog politisk fokus på det der i dag er ved at udvikle sig til en folkesygdom.
»Neurasteni er en i vor tid tiltagende
forstyrrelse af hele nervesystemet.
Denne desværre almene
lidelse står i nær forbindelse
med vor tids forcerede liv og
kan angribe alle uden hensyn til
samfundsklasse, livsindstilling,
køn eller alder, hvis man overanstrenger
sit nervesystem, det
være sig gennem forceret fysisk
eller åndeligt arbejde, uanset
om det er udført med eller
uden glæde. Der kan være
de mest forskellige symptomer,
men dens kendetegn er dog en
total slaphed, mangel på energi
og evne til enhver fysisk anstrengelse.«
Denne beskrivelse stammer fra
1906, skriver bladet Arbejdsmiljø,
men den svarer stort set til
vore dages beskrivelse af udbrændthed
eller udmattelsessyndrom.
Det fortæller Aleksander
Perski fra Stressmottagningen
på Karolinska Instituttet i Stockholm.
Han har på en konference
for psykologer i København fortalt
om den nyeste forskning på
områderne stress og udbrændthed.
Udskiftning af celler
For kun 2 år siden, beretter Perski,
blev Nobelprisen givet til
forskere, der havde fundet ud
af, at kroppen selv systematisk
fjerner celler, når de bliver for
gamle. Der opstår dog ikke »huller«
i systemet, i stedet deler den
nærmeste celle sig i to og fylder
på denne måde hullet.
At kroppen på denne måde bogstavelig
talt genopbygger sig
selv hver nat, er relativt ny viden
for os. Det giver ydermere svar
på, hvordan man kan forebygge
stress og undgå udmattelsessyndrom.
Alt i alt udskiftes mellem halvandet
og to kilo celler hver nat, og
alle de røde blodlegemer skiftes
ud i løbet af blot få uger. Og endelig
har man et system af »reserveceller,«
stamcellerne, som
hverken er brugt eller har delt
sig. De aktiveres, hvis der skal
ske større »reparationer,« f.eks.
et brækket ben.
Vi har altså både et reparationssystem
og et reservesystem til
brug ved større ulykker, og det
er de systemer, der beskytter vores
krop. Men de bliver sat ud af
drift, hvis vi ikke får tilstrækkelig
søvn, især hvis vi ikke får nok af
den dybe søvn, som ligger i perioder
først på natten.
Alle de patienter, som Aleksander
Perski havde modtaget på
Stressmottagningen havde det
Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen
fællestræk, at de havde søvnproblemer,
og at det især var
den dybe søvn, der manglede.
Selv om man har svært ved at
falde i søvn eller lider af søvnapnø,
sover man stadig den dybe
søvn, men hvis man er stresset,
mangler den dybe søvn normalt.
Hvis man tumler med næste
dags bekymringer og problemer,
så halveres den dybe søvn,
så det er en fordel at tænke på
de gode ting, der skal ske, når
man lægger sig til at sove, siger
Perski og fortsætter: Man
kan sige det meget kort, man
beskytter sig mod udbrændthed,
hvis man har tilstrækkelige
mængder af dyb søvn.
Ikke tilbage til samme arbejde
Vores patienter har ofte været
meget aktive, både på arbejdet
og i privatlivet, fortsætter han.
De kom typisk fra steder, hvor
ledelsen ikke var god. I nogle tilfælde
var de ikke velkomne tilbage
på deres gamle arbejdsplads,
og i andre tilfælde havde
de ikke lyst til at vende tilbage,
fordi arbejdspladsen i mellemtiden
var blevet endnu værre.
Perski anbefaler danske arbejdsgivere
at lægge vægt på restitution
og sikre, at medarbejderne
kan gå hjem og få slappet af efter
større projekter. Det er den
bedste forebyggelse, og medvirker
til at medarbejderne ikke
kører sig selv eller bliver kørt så
langt ud, at de nærmer sig et reelt
sammenbrud.
En af vores patienter, fortæller
han, var en ung kvinde på 25 år.
Hun blev ansat på et plejehjem,
og i løbet af kort tid blev hun så
engageret i sit arbejde, at hun
Udmattelsessyndrom
Stressmottagningen har lavet en definition på udmattelsessyndrom,
som de svenske forskere nu kalder det. Stressmottagningen
definerer det på følgende måde:
A. Fysiske og psykiske symptomer på udmattelse i mindst 2 uger.
Symptomerne har udviklet sig efter en eller flere identificerbare
stressfaktorer, som har været til stede i mindst 6 måneder.
B. Betydelig mangel på psykisk energi eller udholdenhed.
C. Mindst 4 af følgende symptomer har været til stede i mindst
2 uger:
• Koncentrationsbesvær eller hukommelsesforstyrrelser,
• Betydeligt nedsat evne til at håndtere krav eller udføre arbejde
under tidspres,
• Følelsesmæssig labilitet,
• Søvnforstyrrelser,
• Kropslig svaghed eller træthed,
• Brystsmerter, hjertebanken, mave-tarmbesvær, svimmelhed,
lydfølsomhed.
Symptomerne forårsager signifikant forringet arbejdsevne og
forringet funktion på arbejde og socialt.
9
10
Sov godt og undgå udbrændthed
ikke bare tog sine egne vagter,
men også kollegernes, når de
var syge. Hun boede nærmest
på plejehjemmet og sov ikke
meget.
Efter knap fire år var hun helt
ødelagt og kom til Stressmottagningen.
Hendes leder havde
aldrig sagt, at hun skulle gå
hjem, og at hun ikke måtte tage
alle de vagter – et eksempel på,
hvordan man kan misbruge folks
svaghed. Det er lederens ansvar,
at den svaghed ikke bliver misbrugt,
siger Perski. Lederen har
sikkert ment, at det var kvindens
eget ansvar, men som leder kan
man ikke bare lade stå til, når
man ser den slags på arbejdspladsen.
Udviklingen i de senere år
Aleksander Perski har også nogle
kommentarer til udviklingen i
den seneste 20 – 30 år, hvor det i
stadig stigende grad har handlet
om den enkeltes frihed og det
personlige ansvar, og hvor mange
arbejdspladser i høj grad har
uddelegeret ansvaret for opgavernes
løsning.
Foto: Modelfoto
»Frihed uden tryghed er galskab.
Tryghed uden frihed er
fængsel« citerer han en engelsk
sociolog og fortsætter: Begge
dele hører med for at skabe
både et godt liv og et godt arbejdsliv.
Man kan ikke – og skal
ikke – læne sig tilbage og sige,
at den enkelte har friheden til
at sige til og fra. Lederne kan
og skal heller ikke bestemme alt
over medarbejderne.
Manglende opbakning
Stressmottagningen har på det
seneste behandlet 80 patienter,
og i løbet af et halvt år var 63%
i arbejde igen. De fleste kom tilbage
til samme arbejdsplads,
men i en ny funktion, eller de fik
job andet steds, fordi de ikke ønskede
at komme tilbage til deres
gamle virksomhed. Da året var
gået, var 75% i arbejde igen.
Men, siger Perski, vi har kun de
patienter, der bliver henvist til
forskning og behandling. Vi kan
slet ikke tage alle ind. Jeg kunne
godt tænke mig, at politikere
og regering gav dette område
mere opmærksomhed. Vi har
den nødvendige viden og vi har
den nødvendige behandling. Vi
ved endda, hvordan man forebygger,
men den politiske vilje
mangler. Jeg skammer mig lidt
over det samfund, som vi efterlader
til de kommende generationer.
De kommer til at overtage et
samfund, hvor man arbejder på
en måde, der gør mange folk
syge.
Det er et politisk spørgsmål, om
man vil fortsætte med de ukontrollerede
og hurtige forandringer,
vi ser i øjeblikket, og som
desværre medfører en masse
sygdom, eller man vil begynde
at omlægge arbejdslivet, så det
tager hensyn til de mennesker,
der skal arbejde, slutter Aleksander
Perski.
Nye afstemnin-
ger hver måned på
www.tat.coii.dk
Giv din mening til
kende allerede nu!
TAT’s tillidsmandsuddannelse 2005
TAT’s tillidsmandsuddannelse er
rettet mod tillidsmænd og medlemmer
af lokalafdelingernes
bestyrelser.
Er du interesseret i at deltage i
et kursus – så indsend en udfyldt
tilmeldingsblanket til TAT’s sekretariatet
i god tid inden tilmeldingsfristens
udløb.
»FTF’s Kursusprogram 2005« kan
læses på www.ftf.dk/kurser. (Bemærk
af tilmeldingsfristen i
FTF’s »Kursusprogram 2005« er
en senere dato end anført ne-
Kurser 2005
Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard
Kursustitel Hvor holdes det ? Hvornår i 2005 Tilmelding i TAT senest
Grundkursus 1 (A):
Det første skridt for nyvalgte
tillidsrepræsentanter
Grundkursus 1 (B):
Det første skridt for nyvalgte
tillidsrepræsentanter
Grundkursus 1 (C):
Det første skridt for nyvalgte
tillidsrepræsentanter
Grundkursus 2 (A):
TR-Derude
Grundkursus 2 (B):
TR-Derude
Grundkursus:
Forhandling for nyvalgte
tillidsrepræsentanter
denfor. Det skyldes at TAT skal
behandle og påtegne ansøgningerne
inden de videreekspederes
til FTF).
Hvis du ønsker at deltage i et
kursus bedes du søge dit tjenestested
om tjenestefrihed med
løn og dækning af deltagergebyr
og rejseudgifter. På tilmeldingsblanketten
bedes anført,
hvorvidt tjenestestedet bevilger
deltagergebyr og rejseudgifter.
Bemærk: Grundkurserne hed
tidligere Basiskursus 1, 2 og 3.
HornstrupCentret,
Vejle
HornstrupCentret,
Vejle
Hotel Frederik II,
Slagelse
Hotel Frederik II,
Slagelse
HornstrupCentret,
Vejle
HornstrupCentret,
Vejle
Der må ikke indsendes tilmeldinger direkte til FTF eller CO II !
Bemærk endvidere: Tilmeldingsfristerne
i TAT skal overholdes.
Tilmeldingsblanketterne til FTFkurser
og -temadage skal indsendes
til TAT’s sekretariat og
være os i hænde senest de anførte
datoer, jf. skemaet ovenfor.
Der vil senere fremkomme oplysninger
om CO II-kurser i 2005.
4/4 – 7/4 2004 28/1 2005
12/9 - 15/9 2005 4/7 2005
21/11 – 24/11 2005 12/9 2005
28/2 – 3/3 2005 13/12 2004
31/10-2/11 2005 22/8 2005
10/10 – 12/10 2005 1/8 2005
11
12
Formanden skriver ...
Hvem har tid til jul, ja, hvem har tid
Piet Hein skrev engang »om at
nå«:
Alt det meget ingen når
Gråner mange menskers hår.
Glæd dig alt hvad du formår
Over alt det lidt du når.
Hastigheden rundt på arbejdspladserne
stiger og kravene vokser,
hvilket kræver sine ofre på
stressens alter. Vi oplever mange,
der får brug for hjælp til at
samle livet, og mange får behov
for en hjælpende hånd via det
rummelige arbejdsmarked.
Udviklingen med arbejdspladser
i hjemmet vil øge presset på de
personer, der ikke kan trække
klare grænser mellem arbejdsliv
og fritid. Der skal derfor udvikles
en mellemvej, hvorved vi undgår
de mange menneskelige tragedier.
Piet Heins lille digt kunne
sagtens være vores fælles kommissorium.
Samfundet har ikke råd til denne
udvikling, hvor mange alt for
tidligt bliver slidt op. Det Sociale
Kapitel er et redskab, der kan
bruges, når uheldet har været
ude, men det forpligter såvel arbejdsgiveren
som tillidsfolkene
til at se disse muligheder som en
ventil for fortsat tilknytning til
arbejdslivet og dermed en vigtig
faktor for, at den involverede
person kan opretholde selvrespekten
og livsgejsten.
Det kan derfor ikke siges tydeligt
nok til beslutningstagerne:
Misbrug nu ikke disse
ordninger og optræd
anstændigt i de strukturelle
tilpasninger,
idet hovedsigtet ligger
helt i tråd med kravet
om mangfoldighed og
rummelighed, samt ønsket
om at få så mange
hænder væk fra passiv
forsørgelse som muligt.
TAT byder de nye medlemmer
i Økonomi- og
Erhvervsministeriet velkommen.
Vi håber, at
TAT kan blive rammen for et
godt fagligt liv.
Vi er ligeledes i en tæt dialog
med Dansk Politiforbund, hvor
nogle medlemmer vil blive overflyttet
til det nye Familie- og
Forbrugerministerium, hvor vi
har fået tildelt forhandlingsretten
for administrative stillinger
indenfor CO II’s område.
Der har været afholdt de første
møder med medlemsgrupper fra
Statsansattes Kartel, der har ønsket
at komme over i CO II / TAT.
Det er medlemmer, der arbejder
i Fødevarestyrelsen under det
nye Familie- og Forbrugerministerium
og i Fiskeridirektoratet
under Fødevareministeriet. Deres
daglige arbejde er tilsyn med
fødevarer hovedsageligt indenfor
fiskeområdet, og skibsassistenterne
i Fiskeridirektoratets
skibe, hvor deres arbejde dels
er på kontrolskibene, dels i kontrollen
i land.
TAT er i dag repræsenteret i de
omtalte ministerier / styrelser,
hvorfor det bliver en yderligere
styrkelse af vores faglighed på
de omtalte områder.
Der skal etableres en god og fornuftig
optagelsesproces, således
vi får skabt en god overgang til
TAT’s faglige verden.
Hovedbestyrelsen har været på
det årlige strategiseminar der
fandt sted i Ebeltoft. På dagsordenen
var fastlæggelse af en
digital politik og evaluering af
vores informationsstrategi. Der
blev lagt nye innovative rammer
for hjemmesiden (politik og ansvarsplacering),
og der skal ske
en øget tematisering af indholdet
af hjemmesiden, bladet, temadage
/ brunchmøder. Ved
denne sammenkædning skulle
vi få mulighed for at få skabt
grobund for mere debat og dermed
fagligt liv blandt medlemmerne.
Der blev ligeledes lagt grundstenen
til en ny reklamefolder, der
i kort tekst beskriver - hvem er
vi!
Jeg har tidligere beskrevet de
muligheder, der er indbygget i
hjemmesiden, i form af digitale
fora (E-forum). Hovedbestyrelsen
har nu omlagt sin interne
kommunikation og faglige
arbejde, således det sker i et digitalt
rum på vores hjemmeside.
De erfaringer vi gør os, vil blive
samlet sammen og danne baggrund
for en temadag omkring
brugen og mulighederne i dette
»nye« elektroniske rum.
Der er afsendt en ansøgning til
EU’s Socialfond om økonomisk
støtte til opstart af det Digitale
Leder Akademi. Det har været
et meget spændende og krævende
arbejde, hvor vi har fået
meget fine tilbagemeldinger fra
Finansministeriet, FTF og øvrige
samarbejdspartnere i projektet.
Vores ansøgning behandles først
i november og bliver svaret positivt
vil de første kurser starte i
første kvartal af 2005.
I CO II kører Lederforum nu med
TAT’s hovedbestyrelsesmedlem
(og næstformand i STATE) Lars
Ole Pedersen som formand.
Samarbejdet skal nu stå sin prøve
og vi må se, hvor meget det
formår at sætte fokus på ledernes
situation. Svagheden er, at
mange ledergrupper i CO II ikke
er repræsenteret i lederforum.
På erhvervsskoleområdet er der
nu etableret en ny lederorganisation
med egen forhandlingsret
i CO II. TAT byder Erhvervsskole-
Af Lars B. Eriksen, Formand
lederne i Danmark velkommen
og ser frem til et frugtbart samarbejde.
Vi vil søge at få etableret
et samarbejde med disse
ledere, således at de statslige ledere
kan få et åndehul med en
mere markant profil.
Ikke bare på lederområdet skal
der ske en oprustning af de interne
initiativer. De konturer der
tegner sig af vores centralorganisation
bliver mere og mere synlige
og bevirker, at man samler
sig om de snævre forhandlingsmæssige
forhold. Denne udvikling
kræver, at organisationerne
skal til at arbejde mere sammen
på tværs af organisationsskel
om de fælles fagpolitiske udviklingsinitiativer.
Emner skal bringes
i spil og samles op omkring
små arbejdende ERFA-grupper,
hvorved vi får en mere nuanceret
og dækkende løsningsmodel.
Selve arbejdsformen kan beskrives
ud fra det billede man ser
i skoven, hvor små øer af paddehatte
skyder op fra skovbunden
ofte med fælles rodnet.
Udviklingen underbygger vores
fremtidige strategi i TAT, der
med fx digitale paddehatte skal
sikre medlemmerne tilbud og
indsatser, der er udspringer af
emner fra den virkelige verden
og er skræddersyet til målgrupperne.
Den 29. oktober 2004 var der reception
på RUC for Anne Lund
Mortensen. Anne Lund Mortensen
har nu valgt at gå på pension.
Anne har levet et aktivt liv
med mange gøremål både på arbejdspladsen
og i den politiske
verden. I TAT blev det til næsten
20 år som formand og 32 år på
RUC, hvilket beskriver den stabilitet,
sejhed og loyalitet, der
har været kendetegnet for Annes
liv. Vi ønsker Anne et langt
og lykkeligt liv i den »tredje alder«
og ved, at hun vil følge foreningens
liv via sin position som
æresmedlem.
Julen er vanen tro tiden, hvor vi
retter opmærksomheden mod
det at være noget for hinanden,
såvel i familien som i forholdet
til venner og kollegaer.
Jeg håber, der venter en god julegave
til alle TAT’er, når aftaleforhandlingerne
er vel overstået
i det nye år. Det er nok lidt modigt,
hvis man vil købe gaverne
på forventet efterbevilling.
Gaverne i forretningen
bliver pakket i vat
Hvem er den lykkelige
modtager?
Måske en fra TAT.
Hovedbestyrelsen og jeg ønsker
alle en god jul og et godt nytår.
13
14
Boganmeldelse
En leders grønspættebog
Anmeldelse af Martin Eberhard
og Karl-Johan Vibits Ny i lederjobbet
og hva’ så? Jurist- og
Økonomforbundets forlag 2002.
ISBN 87-574-0265-5
Martin Eberhard og Karl-Johan
Vibits udgav i 2002 bogen Ny i
lederjobbet og hva’ så? med det
formål at hjælpe nye ledere på
vej. Bogen er baseret på forfatternes
egne erfaringer som ledere
og konsulenter samt interviews
med ca. 20 nye ledere
i private / offentlige virksomheder.
Forfatterne har haft den antagelse,
at der er nogle praktiske
ledelsesudfordringer, som stort
set er universelle og gældende
uanset hvilken branche – privat
såvel som offentlig. Denne antagelse
er absolut ganske fornuftig
– og når man læser bogen
bliver man meget opmærksom
på denne antagelse – hvilket jeg
nok nærmere vil betegne som et
faktum ud fra egne oplevelser
og erfaringsudveksling med andre
nye ledere.
Bogens kapitler indeholder en
diskussion af emnerne eksempelvis
»Teamledelse«, »At blive
leder for sine tidligere kollegaer«,
»Skal man lede sin egen
chef« osv. Herudover citeres de
interviewede ledere og endeligt
er der for hvert kapitel en god
»to-do-list«.
Noget af det første man støder
på i bogen er et kapitel »Før
du siger ja tak til lederjobbet«.
Når man får tilbudt sit første lederjob
er man naturligvis glad
(vil jeg da håbe), muligvis også
smigret – og personen kan i den
situation bl.a. risikere ikke at få
lavet en ordentlig forventningsafstemning
– er man klar over
det man vil blive målt på – vilkår/
rammer er de kendte? Hvis man
læser bogen efter man har taget
lederjobbet – så giver det én stof
til eftertanke.
Et kapitel som gjorde indtryk var
det sidste »Om at installere lunkent
vand«. Hvad vil det så sige,
spørger man naturligvis sig selv.
Den korte version er, at dette
afsluttende kapitel handler om
dialektisk tænkning – og bl.a.
for at sætte ord på lederens dilemma.
Alt har i dialektisk tænkning
en modværdi – eksempelvis
decentralisering og centralise-
ring. Når man står overfor valg
i en problemstilling mellem eksempelvis
disse to yderpunkter
kan man så vælge den ene frem
for den anden, eller forsøge at
sætte sig mellem to stole … I
kapitlet citeres Mao-tse-tung:
»Den første betingelse for at
løse et problem er, at man forstår
de indbyggede modsætninger
i problemet«. Læren af dette
er, at det er modsætningerne
der udgør problemet og det
man skal kigge på for at træffe
sine valg.
Som person er man også udstyret
med en række menneskelige
egenskaber, som også er dialektiske
– noget godt / hensigtsmæssigt
og noget dårligt / uhensigtsmæssigt.
Som leder skal
man anvende disse egenskaber
i forhold til den givne situation
og sikre en »passende« anven-
delse af egenskaber, hvor man
samtidig er klar over fordele
og ulemper ved ens givne valg.
Et eksempel på et paradoks kan
være forskellen mellem at være
»visionær« og »holde benene på
jorden«. Det der »letter« arbejdet
er, at man typisk kun skal arbejde
med de egenskaber, hvor
man ikke fra naturens side eller i
livet har styrkerne.
Man kan spørge sig selv, om
denne bog så er grønspættebogen
for ledere. Mit eget svar på
dette er ja!. Man kan vælge at
læse den fra enden til anden –
eller læse de kapitler der er relevante
– eksempelvis delegering,
som mange gange er den
nye leders største udfordring.
Det er vigtigt at understrege, at
bogen ikke er en teoretisk eksercits,
hvilket efter min opfattelse
er bogens styrke, så hvis
du »tænder« på teoretiske modeller
m.m., så går du galt i byen
med denne bog.
En analogi jeg selv har fået på
ledelse ved at læse bogen er
»en bil«. Ledelse kan opfattes
som at køre i bil – du skal
bruge nærlyset når du arbejder
på den korte bane, fjernlyset
når du tænker og planlægger
langsigtet/strategisk, kigge i
spejlene og ud af vinduerne for
at se hvordan omgivelserne reagere,
i bakspejlet for at lære af
dine handlinger / sikre sig, at du
har alle med o.s.v. Endelig skal
man huske at stige ud at bilen
– og søge en balance mellem ar-
Af Henrik Leonhardt, medlem af Hovedbestyrelsen
bejds- og privatliv.
Afslutningsvis vil jeg nævne, at
bogen efter min mening på en
god måde beskriver de dilemmaer,
som lederen kommer ud for i
varetagelsen af lederhvervet og
kommer med en række gode råd
og anbefalinger. Bogens enkelte
kapitler rummer også modsatte
dilemmaer – hvorfor den ikke
giver ultimative svar, men som
nævnt angiver dilemmaer – der
på overfladen kan syntes banale
– men alt andet lige er gode
at have beskrevet – således at
man også som ny leder kan se,
at »man ikke er alene«.
Læææææs den.
Jeg giver bogen 4 »bøger« ud af
5 »bøger«.
Ny i lederjobbet og hva’ så?
Af Martin Eberhard og Karl-Johan
Vibits
Udgivet af Jurist- og Økonomforbundets
forlag 2002.
ISBN 87-574-0265-5.
Pris kr. 275,00
Kan købes online hos:
www.e-boghandel.dk
www.lederweb.dk
15
16
Om at arbejde under tidspres
I september afholdt TAT endnu et velbesøgt brunchmøde på konferencecentret
FUHU – bedre kendt som »den gamle Købmandsskole på Nørrevold«.
Denne gang havde vi inviteret
studieværten på tv-avisen og
Søndagsmagasinet, journalist
Morten Løkkegaard til at causere
om, hvordan man arbejder
under tidspres - et emne de fleste
kender til.
Morten Løkkegaard tog udgangspunkt
i sin dagligdag på
tv-avisen. Aftenen i forvejen var
et godt eksempel på hvor hektisk
selve afviklingen af tv-avisen
kunne blive – særligt når alt går
»i kage«. Hver studievært møder
på redaktionen ved middagstid
og deltager i arbejdet med at redigere
nyhedsudsendelserne kl.
18.30 og 21.00. Morten Løkkegaard
fortalte, at man tidligere
ud fra en rent journalistisk kvalitetsvurdering
havde fastholdt,
at man kun kunne deltage i afviklingen
i en enkelt af dagens
tv-aviser. Men tiden var blevet
en anden, så nu deltager man i
afviklingen af flere daglige tvaviser.
For sit eget vedkommende
havde Morten Løkkegaard
fastholdt, at han i de uger, hvor
han er studievært på Søndagsavisen
ikke lader sig presse til
Foto: Lars Arly Rasmussen
også at tage vagter i ugens løb.
Det var bl.a. for at signalere, at
det ikke er »venstrehåndsarbejde«
at lave Søndagsavisen.
Han pegede på paradokset i, at
på trods af, at vi har informationer
om alt, så er det slående
hvor lidt vi véd om hinanden.
Han mente, at det er et udtryk
for manglende tid og overskud
til fordybelse. Denne manglende
viden om hinanden giver anledning
til mange misforståelser, og
det er bl.a. disse konfliktsituationer,
der er grobund for journa-
listernes behandling af hverdagens
hændelser.
Et stort problem er den manglende
professionalisme, og konflikten
mellem det professionelle
og det amatøragtige var efter
Morten Løkkegaards opfattelse
et udtryk for tidspres. Dette illustreres
nok meget godt af, at
et gennemsnitligt interview i TVavisen
for 30 år siden havde en
længde på 41 sekunder – mens
det i dag kun varer 8 sekunder!
Alle taler om behovet for fordybelse,
men der er ikke tid til
det! På den måde skaber man
også grobund for nedbrydelse
af autoriteter. Han kom med et
par eksempler fra TV-avisen:
I 1992 skulle vi stemme om Maastricht-trakten.
En journalist
opsøgte nogle politikere
på Christiansborg for at spørge
dem om, hvad subsidiaritetsprincippet
handler om. Venstres Birthe
Rønn Hornbech svarede kort
og præcist, at det kaldes »nærhedsprincippet«,
mens en anden
venstrepolitiker, Svend Heiselberg,
fik viklet sig ud i en lang
Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard
forklaring, der tydeligvis viste, at
han ikke anede, hvad han skulle
svare. Kameraet snurrede i meget
langt tid – måske de 41 sekunder
eller mere – og afslørede
folketingsmandens afmagt.
Et andet eksempel: En glasfabrikant
stod foran en nyopført bygning
med glasfacade og fortalte
om det nye glas, der var 5 gange
stærkere end det, man hidtil
havde anvendt. Det nye glas
kunne derfor stå for »hvad som
helst«. Journalisten, der interviewede
direktøren, spurgte om
hun måtte prøve, og da hun fik
»ja«, kastede hun en sten, der
med ét fik hele glasfacadeelementet
til at splintres.
Direktøren tabte næsten underkæben,
og det var ganske tydeligt,
at »Verdensmestersyndromet«
viste sit grumme fjæs:
»Når man ikke gør sit hjemmearbejde
er der ingen grund til at
kaste sten på et glashus«.
Morten Løkkegaard var også
inde på, at ungdommens SMSsprog
– måden at »tale« på betegnede
han som at grynte – efter
hans mening ikke er nogen
god udvikling. Det afstumpede
sprog er et dårligt eksempel på
»kulturel ensretning«, som bestemt
ikke er noget gode for
samfundet.
Som afrunding på sit indlæg
konkluderede Morten Løkkegaard,
at tidspres og den megen
anvendelse af afkortninger, forkortninger
og ensretning er en
farlig tendens, og at der risiko
for, at vi mister noget af vores
egenart som danskere.
Det ville være frygteligt, hvis vi
kom dertil, at vi – i et humanistisk
forsøg på at gøre plads til
alle – mister vore rødder. Det vil
virkelig skade os selv og de nye
danskere mere end vi aner.
Efter pausen var der en livlig debat
– ikke så meget om at arbejde
under tidspres – men mere
om Morten Løkkegaards spændende
arbejde som journalist på
en spændende arbejdsplads.
Det var en spændende formiddag,
som tilhørerne gerne ser
fulgt op af flere seancer.
17
18
»TAT - en del af din
værktøjskasse«
Stille delegeretmøde i FTF-A 28. okt.
Funktionærernes og TjenestemændenesFælles-Arbejdsløshedskasse
(FTF-A) holdt sit 15.
ordinære delegeretmøde, hvor
alt – fra hovedbestyrelsens beretning
over regnskabsaflæggelse
og til valg af ny hovedbestyrelse
– skete i fuld enighed.
Det blev et »stille« delegeretmøde
i Arbejdsløshedskassen, hvor
Eva Munck aflagde sin sidste beretning
som formand. Beretningen
var præget af de omstillinger,
der skulle gennemføres
som følge af den ændrede lovgivning
omkring liberalisering
af a-kasser-ne. Efter de nye regler
skal en a-kasses overordnede
faglige område defineres efter
en af fire modeller:
1. Fagligt afgrænset for lønmodtagere
2. Fagligt afgrænset, men både
for lønmodtagere og selvstændige
3. Tværfaglig for enten lønmodtagere
eller selvstændige
eller
4. Tværfaglig for både lønmodtagere
og selvstændige
På delegeretmødet i 2002 besluttede
FTF’s delegeretmøde
model 2. Man har dog ikke set
nogen markant flytning af medlemmerne
fra FTF-A til de tværfaglige
kasser. Det større tab
af medlemmer pr. 1. april 2004
skyldes en kollektiv overflytning
og har intet med de nye regler
om tværfaglige a-kasser at
gøre. FTF-A’s havde i juni 2004
et medlemstal på 163.340 – stort
set svarende til medlemstallet i
december 1995 (165.165). Men
fra december 2003, hvor der
var 184.331 medlemmer, til juni
2004 er der sket en reduktion af
medlemstallet på ca. 20.000.
FTF-A er i gang med at ændre
og tilpasse sin struktur bl.a. som
følge af faldet i medlemstal og
den kommende kommunalreform.
Det resulterer i at 2 regionskontorer
og hovedkontoret
slås sammen og ca. 1. maj 2005
flytter til Snorresgade 13-15 på
Amager, og der sker nogle justeringer
omkring de øvrige regionskontorer,
der fremover i
øvrigt vil blive betegnet som
lokale kontorer. Herefter skulle
den fremtidige økonomiske
drift af arbejdsløshedskassen
være sikret.
Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard
Beretningen, der naturligvis
handlede om alle områder inden
for a-kassens virke blev besvaret
med stående bifald til den
afgående formand.
Delegeretmødet vedtog bl.a. en
vedtægtsændring, der betyder,
at tilsluttede organisationer, der
ønsker at overgå til en anden akasse,
fremover skal afgivet et
varsel på 1 år til en 1. april eller
1. oktober. Man vedtog endvidere,
at administrationskontingentet
pr. 1. januar 2005 forhøjes
med 3 kroner fra 79 kr. til 82
kr. pr. måned. Man har endvidere
bemyndiget hovedbestyrelsen
til at kunne forhøje administrationskontingentet
i 2006 med indtil
5 kroner pr. måned.
Som ny formand valgtes Allan
Bang, der er formand for Finansforbundet
og medlem af FTF’s
forretningsudvalg. Som næstformand
valgtes Laila Walther,
der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Er du tilmeldt TAT’s nyhedsbrev? Hvis ikke så klik
ind på hjemmesiden og få alle nyheder sendt
direkte til dig via mail - sværere er det ikke!
19
20
Ny struktur i arbejdsmiljøarbejdet
Om få måneder påbegynder Arbejdstilsynet udmøntningen af den nye arbejdsmiljøreform.
Planen indebærer, at Arbejdstilsynet
skal besøge samtlige danske
virksomheder, der hver især
vil få gennemgået deres standard,
og hvad de gør for at forbedre
forholdene, skriver bladet
Arbejdsmiljø.
Et flertal i Folketinget har vedtaget
de største ændringer på
arbejdsmiljøområdet siden Arbejdsmiljøloven
trådte i kraft i
1977. Et af de væsentligste punkter
er, at samtlige arbejdspladser
nu skal undergå en såkaldt
screening. Et andet hovedpunkt
er, at Bedriftssundhedstjenesten
ikke længere er obligatorisk. Til
gengæld vil firmaerne fremover
kunne få et nyt påbud fra Arbejdstilsynet:
De kan blive tvunget
til at søge sagkyndig hjælp
til at løse problemer.
En tredje nyhed er de såkaldte
Smilies, der vil være offentligt
tilgængelige og på en ny måde
give offentligheden et signal om
standarden på virksomheden.
Første fase
I årene 2005 – 2008 vil Arbejdstilsynet
gennemgå samtlige de
ca. 50.000 steder, der i dag er
omfattet af Bedriftssundhedstjenesten.
Fra det øjeblik de tilsynsførende
har besøgt en af
disse virksomheder, fritages den
for pligten til at være med i BST
– også selvom kontrolbesøget
viser, at virksomheden har væsentlige
problemer. Ved et efterfølgende
grundigere tilsyn
vil Arbejdstilsynet så eventuelt
»...samtlige arbejdspladser skal
undergå en såkaldt screening ...«
kunne påbyde virksomheden at
søge rådgivning.
Meningerne var stærkt delte i
Folketinget om reformen, ikke
mindst om BST. Ændringerne
gennemføres af regeringen
sammen med Dansk Folkeparti
og Det radikale Venstre.
De nuværende bedriftssundhedstjenester
får mulighed for
at leve videre. De kan forsøge at
blive autoriseret til at levere råd-
Foto: Modelfoto
givning til de
virksomheder,
der får påbud
om det, men
de kommer til
at konkurrere
med de private rådgivningsfirmaer.
BST-pligtige virksomheder
De BST-pligtige brancher vil blive
screenet trinvis af Arbejdstilsynet,
de fleste af dem inden
for et år, men i de større områder
som bygge og anlæg, vil det
tage 2 år.
Screeningerne vil som hovedregel
foregå uanmeldt, og Ar-
ejdstilsynets tilsynsførende vil i
alle tilfælde tage kontakt til en
sikkerhedsrepræsentant eller en
anden repræsentant for medarbejderne.
På denne måde får
medarbejderne mulighed for at
fremkomme med deres opfattelse
af forholdene.
Er det ikke muligt at involvere
sikkerhedsrepræsentanten vil
den tilsynsførende prøve selv
at vurdere virksomheden. Er
grundlaget for bedømmelsen
mangelfuldt, vil et grundigere
tilsyn blive arrangeret.
Hverken medarbejdere eller ledelse
har mulighed for at klage
til Arbejdsmiljønævnet, men
de kan henvende sig til Arbejdstilsynet,
hvis de er uenige i de
udmeldte prioriteringer. Derudover
gælder den almindelige adgang
til klage til beskæftigelsesministeren.
Hvad koster det
Folketinget har opstillet en række
beregninger på, hvad der kan
spares, ved bortfald af krav om
BST og hvad påbud om rådgivning
vil kunne koste. Et centralt
punkt er her, at amter og kommuner
vil miste 131 millioner kr.,
som de hidtil har modtaget fra
staten som kompensation for
»...amter og kommu-
ner vil miste 131 mil-
lioner kr. ...«
Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen
Arbejdsmiljøreformen kort
De nye arbejdsmiljøregler i korte træk:
1. Arbejdstilsynet skal screene alle virksomheder for at afklare, hvem
der har behov for et grundigt tilsyn.
2. Mulighed for påbud til virksomhederne om at søge rådgivning hos
autoriserede arbejdsmiljørådgivere
3. Offentliggørelse og derved synliggørelse af virksomhedens arbejdsmiljø
i form af tildelte smilies
4. Mulighed for at arbejdsgiverforeninger og fagforbund på udvalgte
områder kan indgå kollektive overenskomster som erstatning
for Arbejdstilsynets kontrolfunktion
5. Nedskæring af arbejdsmiljøuddannelsen fra 37 til 30 timer
6. Der indføres for arbejdsmiljøuddannelsen en kvalitetssikringsordning,
og der skabes en særlig godkendt arbejdsmiljøuddannelse
for sikkerheds- og sundhedsarbejdere inden for bygge og anlæg.
7. Indførelse af en ordning, hvor Arbejdstilsynet på særlige områder
kan give virksomheder bindende forhåndsbesked om investeringer,
der har betydning for arbejdsmiljøet.
8. Inddragelse af sygefravær i arbejdsmiljøarbejdet.
9. Samling og ordning af praksis for anvendelse af arbejdsgiverens
objektive strafansvar, så store og små virksomheder behandles
ens.
10. Mulighed for udpegning af private virksomheder til at autorisere
arbejdsmiljørådgivere.
pligten til at være tilmeldt BST.
Til gengæld får de ingen penge
fra staten til den rådgivning, de
kan risikere at få pålagt fra Arbejdstilsynet,
og det har skabt
nogen bekymring. Men, siger
Claus Hjort Frederiksen, det er
kun påbud om rådgivning, der
medfører udgifter, og påbud gives
til virksomheder, der på væsentlige
punkter overtræder arbejdsmiljøloven.
Der skal ikke
kompenseres gennem bloktilskud
for udgifter på grund af
ulovlige forhold. Hvis amterne
og kommunerne overholder loven,
får de ingen udgifter, slut-
ter han.
Hvordan foretages screening
Arbejdstilsynet er i fuld gang
med at udvikle de metoder, der
skal bruges, når screeningen af
alle danske arbejdspladser går i
gang fra januar 2005. Screeningerne
vil i høj grad minde om
tidligere tiders tilsyn, men i en
mindre gennemgribende udgave.
Ideen er, at en hurtig gennemgang
skal give et indtryk
af situationen på den enkelte
arbejdsplads. Hvis man støder
på noget, der virker som større
problemer, afbrydes screenin-
21
22
Ny struktur i arbejdsmiljøarbejdet
gen, og der fastlægges et rigtigt
tilsyn.
Som udgangspunkt foretages
en samlet vurdering af dels virksomhedens
egen indsats for at
sikre et godt arbejdsmiljø (f.eks.
om der er udarbejdet en arbejdspladsvurdering)
dels de
konkrete arbejdsmiljøforhold på
virksomheden.
Arbejdstilsynet regner med i
gennemsnit at bruge halvanden
time på en screening. Hvis den
tilsynsførende efter ti minutters
screening kan se, at der er noget
galt på en arbejdsplads, stopper
de gennemgangen og forbereder
virksomheden på, at den
skal gennem et rigtigt tilsyn.
Hvad omfatter screeningen
Folketingets arbejdsmarkedsudvalg
har spurgt ministeren meget
detaljeret, hvad screeningen
vil indeholde. Bl.a. ønsker man
svar på, hvilke af følgende elementer
i arbejdsmiljøet, der vil
blive vurderet: Stress, indflydelse,
arbejdsorganisering, mobning,
krav i arbejdet, indflydelse
og udviklingsmuligheder i arbejdet,
ledelse, utryghed i arbejdet,
arbejdstider, arbejdsbelastninger,
arbejdstempo samt stoffer
og materialer.
I sit svar er ministeren knap så
detaljeret, men peger især på
det psykiske arbejdsmiljø: Her vil
det være sådan, at hvis den tilsynsførende
under en screening
bliver opmærksom på eller får
oplysninger om, at der kan være
problemer med det psykiske arbejdsmiljø,
vil virksomheden blive
prioriteret til et efterfølgende
grundigt tilsyn.
På TAT’s hjemmeside kan du finde næste års uddannelsesplan
under Temadage og kurser
Brunchmøde med Monica Ritterband
Vi har fornøjelsen at indbyde alle medlemmer til
brunchmøde
Torsdag den 17. februar 2005 kl. 09.00 – 11.30
i FUHU Konferencecenter
Oplægsholder Monica Ritterband
Mødet henvender sig til »de rigtig voksne« og handler om at turde vælge og vove
Samarbejde handler også om magt og moral, det handler om dine ønsker til livet og den
karriere, som du brænder for. Få vendt karrierebegrebet på hovedet. Bliv udfordret i dine
tanker.
Få har taget konsekvensen af deres livsdrøm som Monica Ritterband. Som underdirektør og
informationschef for Carlsberg tog hun springet og forlod i 1997 chefjobbet til omverdenens
store forbløffelse, fordi hun ønskede at leve et liv som kunstner.
• Hør om magt og moral som elementer i ethvert samarbejde
• Karriere – arbejder du for at leve, eller lever du for at arbejde?
Monica Ritterband kommer med et oplæg og styrer en efterfølgende debat om emnet.
Mødet er for alle TAT’s aktive medlemmer, og det er gratis. Der kan max. deltage 50, så
skynd dig at sende nedenstående tilmelding, hvis du vil sikre dig en plads. Tilmeldingen skal
sendes til: TAT, Niels Hemmingsens Gade 10, 4., 1153 København K, og skal være TAT i hænde
senest mandag den 17. januar 2005. Mødet afholdes i FUHU Konferencecenter, Fiolstræde
44, 1171 København K. TAT betaler evt. transportudgifter.
Tilmelding til brunchmøde i FUHU
Torsdag den 17. februar 2005 kl. 09.00 – 11.30
Navn:
Lokalafdeling:
Underskrift:
Tilmeld dig elektronisk vi TAT’s hjemmeside www.tat.coii.dk eller indsend den udfyldte tilmeldingskupon
til TAT, Niels Hemmingsens Gade 10, 4., 1153 København K, således at den
er TAT i hænde senest mandag den 17. januar 2005.
23
24
Foreningsmeddelelser
Tillidsmandskorpset
Overassistent Anne-Dorthe Helberger
er med virkning fra den
1. september 2004 udpeget som
foreningens lokale repræsentant
i Fødevarestyrelsenscentralforvaltning
og som repræsentant
i styrelsens nyetablerede
hovedsamarbejdsudvalg med vicefiskerikontrollør
John Kjeldgaard
som suppleant i hovedsamarbejdsudvalget.
Edb-tekniker Peter Nyvang Hansen
er med virkning fra den 1.
oktober 2004 udpeget som foreningens
lokale repræsentant
på Roskilde universitetscenter
og som repræsentant i såvel
universitetscentrets hovedsamarbejdsudvalg
som lokalnævn
II. Peter Nyvang Hansen afløste
Anne Lund Mortensen, der er
gået på pension pr. 1. november
2004.
TAT yder ikke bidrag til politiske
partier
Lov om private bidrag til politiske
partier og offentliggørelse
af politiske partiers regnskaber
blev vedtaget i Folketinget i
midten af 1990 og trådte i kraft
1. januar 1991.
Da Foreningen af tekniske og
administrative tjenestemænd er
en partipolitisk uafhængig organisation
skal det herved meddeles,
at TAT ikke yder økonomisk
støtte til politiske partier eller
partipolitiske formål.
De pensionsmæssige konsekvenser
af overgang til ny løn er
nu på plads
I slutningen af august måned
2004 blev forhandlingerne om
udmøntning af det såkaldte »Bilag
M« fra Aftaleforhandlingerne
2002-2005 afsluttet for TAT’s
vedkommende. Aftalen er underskrevet
den 26. august 2004
og udsendt som tat•meddelelse
30.09.04.
Alle omklassificeringer, der er
foretaget via lokalløn og før
overgang til ny løn samt alle
ændringer af basisløngrupper
og samtidigt aftalte nye pensionsmæssige
skyggeforløb, der
er aftalt i det nye lønsystem før
1. oktober 2004, danner grundlag
for beregning af den fremtidige
pensionsstatus.
Aftalen gælder også for de tjenestemænd
og tjenestemandslignende
ansatte, der var overgået
til nyt lønsystem - og som
opfylder betingelserne for at få
tillagt 2 skalatrin - og som er
pensioneret den 1. april 2003 eller
senere. Det betyder, at pensionisterne
snarest vil få reguleret
deres pension i overensstemmelse
med aftalen og modtage efterbetaling
fra pensioneringstidspunktet
og indtil regulering
foretages.
Pensionister, der er omfattet af
aftalen, kan rette henvendelse
til deres tidligere personalekontor
for at få oplysninger herom.
Det er den enkelte ansættelsesmyndighed,
der ikke selv er pensionsberegnende
myndighed,
der skal meddele Økonomistyrelsen
hvem, der opfylder betingelserne
for at få deres pension
omberegnet, og hvilket skalatrin
de med virkning fra pensio-
Meddelelser fra Sekretariatet
neringstidspunktet skal have deres
pension omberegnet til.
CO II’s frivillige gruppelivsforsikringsordning
Der har været afholdt statusmøde
i CO II’s frivillige gruppelivsforsikringsordning
den 21.
oktober 2004. I 2004 har 813
medlemmer af CO II-organisationerne
været omfattet af ordningen,
heraf udgør TAT’s medlemmer
de 280.
I 2004 er der udbetalt dødsfaldserstatninger
for 3 medlemmer
af gruppelivsordningen.
Ved anvendelse af optjent bonus
i 2004 vil præmien i 2005 fortsat
udgøre 45,00 kr. pr. måned.
For TAT’s vedkommende opkræves
forsikringspræmien sammen
med kontingentet i forbindelse
med lønudbetalingen, for enkeltes
vedkommende via giroopkrævning.
Forsikringssummernes størrelse i
2005 er følgende:
Alder Sum
under 50 år 180.000 kr.
fyldt 50 år – 57 år inkl. 150.000 kr.
fyldt 58 år – 62 år inkl. 100.000 kr.
fyldt 63 år – 66 år inkl. 50.000 kr.
fyldt 67 år 0 kr.
TAT’erier
Rigsarkivet i “sumpen” på Kalvebod Strand !
Den 11. oktober 2004 kunne
man i Ingeniøren - under overskriften
Rigsarkivet graves ned
- læse en artikel om, at de nærmere
planer for Rigsarkivets nye
150.000 kvadratmeter bygninger
i København ville blive offentliggjort
i løbet af få uger.
(Emnet var også anledning til en
artikel i Søndags-Politiken den
24. oktober 2004)
Som alle véd besluttede den tidligere
regering at opføre et nyt
rigsarkiv i Ørestaden, men dette
projekt blev skrinlagt af kulturminister
Brian Mikkelsen næsten
samtidig med, at det første
spadestik skulle tages. Herefter
var der en lang diskussion om
at lade rigsarkivet været en af
de statsinstitutioner, der skulle
flyttes ud fra hovedstaden
til provinsen. Borgmestre blandede
sig i debatten, og forslag
om Kalundborg og Vordingborg
blev lagt frem med en selvfølgelig
bemærkning om, at arkivet jo
allerede i Valdemar Sejrs og Valdemar
den Stores tid havde befundet
sig de nævnte steder. En
udflytning til Odense var på tale.
Efter en stor indsats af en lang
række videnskabsfolk og enkelte
fornuftige politikere, hvortil
Louise Frévert, i denne sammenhæng
må regnes, blev det
dog besluttet, at Københavnsområdet
fortsat er Rigsarkivets
hjemsted.
Men tilbage til artiklen i Ingeniøren.
Det vindende arkitektfirma,
Lundgaard & Tranberg, der
Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard
bl.a. har tegnet det kommende
skuespilhus på Kvæsthusbroen,
har foreslået, at »arkivets administration
og publikumsarealer
placeres i en randbebyggelse,
mens de store lagre med arkivmateriale
graves ned ind mod
sporarealerne [på den gamle
godsbanegård]. Overskudsjorden
på måske 400.000 kubikmeter
tænkes brugt til et bakkelandskab
op mod Dybbølsbro«.
Arealet, hvor godsbanegården
er beliggende, har nu aldrig
haft karakter af at være det
mest »tørlagte« i København.
Kalveboderne var i tidligere tid
– for blot 100-125 år siden – nærmest
et (meget fugtigt) engareal.
Nu vil man bygge et rigsarkiv,
hvor magasinerne graves ned i
dette »fugtige« område og ikke
100 meter fra Københavns havneløb.
Da man for snart 50 år siden (!)
siden planlagde det nye Rigs-
hospital på Blegdamsvej måtte
man tage højde for, at arealet
faktisk var lige så »sumpet«, og
at hele den underjordiske del af
hospitalet ville komme til at stå
under vand, hvis man ikke samtidig
etablerede et effektivt pumpesystem.
Her var det vandet i
de nærliggende københavnske
Søer, der var en del af problemet.
Jeg forestiller mig allerede nu
de problemer, som arkivet vil
komme ud for ikke længe efter
at det står færdigt – fordi man
højst sandsynligt skal finde besparelser
undervejs. Problemet
hedder: fugt og vand! Det vil
være direkte ødelæggende for
arkivalierne. Et tilsvarende problem
er allerede dukket op i Den
Sorte Diamant, hvor man bl.a. af
økonomiske grunde kom til at
spare på den teknik, der skulle
sørge for at holde bygningens
underjordiske – og havnenære
– dele tørre, affugtede og anvendelige.
Nu gør man det Gud hjælpe mig
igen! Tænk jer om inden det er
for sent ! (Men det modsvarer
måske kulturministerens tidligere
udtalelser om, at indholdet i
Rigsarkivet kun er nogle »gamle,
gulnede papirer« – underforstået
»uinteressante« og »værdiløse«.
Vågn dog op – og tag
(støbe)skeen i den rigtige hånd
fra starten.
25
26
Webnyt
På hovedbestyrelsens seminar i
Ebeltoft i begyndelsen af oktober
2004 blev der fastlagt en digitalpolitik
for TAT. Politikken
omfatter såvel hjemmesiden
som den interne kommunikation
mellem hovedbestyrelse og
sekretariat. I politikken fastlægges,
hvem der er ansvarlig for
hvad, og retningslinier for opdatering
m.v. af hjemmesiden.
Som omtalt andetsteds i dette
nummer er hovedbestyrelse
og sekretariat i færd med at afprøve
de til hjemmesiden knyttede
debatfora. Hovedbestyrelsens
interne kommunikation
m.v. foregår nu via dette debatforum.
Det er muligt for lokalafdelinger
at oprette deres egne
debatfora under TAT’s hjemmeside,
og vi vil orientere nærmere
herom.
Hjemmeside med debatfora og
design af TAT’en m.v. er sket i
et konstruktivt og kvikt samarbejde
med Stig Kjeldsen, TargAd,
og Peter Hildebrandt, Hildebrandt
Consulting.
På hjemmesiden er der et afstemningsmodul,
hvor vi lægger
forskellige spørgsmål ud til
besvarelse.
I den seneste afstemning kunne
læserne tilkendegive deres mening
om det nye medlemsblad,
hvor 152 tilkendegav deres synspunkter:
• 39% gav udtryk for en Klar
forbedring
• 50% gav udtryk for en Forbedring
• 9% mente ikke, at der er
nogen forskel fra tidligere,
mens
• 1% gav udtryk for, at det var
en Forværring, og
• 1% at det var en Klar forværring.
Afstemning:
Hvad synes du om det nye
medlemsblad?
Klar forbedring
39%
Forbedring
Ingen forskel
9%
Forværring
1%
Klar forværring
1%
stemmer: 152
50%
Alt i alt må vi konstatere, at et
stort flertal – 89% - synes, at der
er sket en stærk forbedring af
TAT’en i dens nye udformning,
og kun 2% synes, at det er blevet
forringet i forhold til tidligere.
Det opfatter vi som et skulderklap
til redaktionen, der vil
forsøge at fastholde den nye linie
og gøre bladet endnu mere
læseværdigt.
Hvis du har meninger om bladet,
eller indlæg, du ønsker optaget,
kan du sende en mail til hjmtat@coii.dk.
Det næste afstemning, der allerede
er igangsat, handler om
særlige feriedage og du kan på
næste side læse de foreløbige
resultater. Den følgende afstemning
vil handle om storrum.
Ifølge den nye digitale politik vil
der blive gennemført 10 afstemninger
over året (med undtagelse
af juli og august måned).
På baggrund af den store interesse
for vores web-afstemninger
på www.tat.coii.dk, og ønsket
i hovedbestyrelsen om at
pejle medlemmernes holdninger
og meninger bedre, har hovedbestyrelsen
i TAT besluttet
at have flere web-afstemninger.
Det betyder at vi fremover i
TAT´en vil behandle 2 afstemninger
i stedet for blot én.
Vores til dato (14. november
2004) største afstemning handler
om, hvorvidt medlemmerne
ønsker de særlige feriedage ombyttet
med løn.
367 har indtil videre givet deres
mening til kende, hvilket er et
meget flot antal. De fordeler sig
på følgende måde:
6% vil godt ombytte de særlige
feriedage med løn, mens 62%
ikke vil ombytte de særlige feriedage.
8% har allerede fået udbetalt de
særlige feriedage som løn, mens
25% ikke har fået udbetalt de
særlige feriedage som løn.
Det tyder på at et ret stort flertal
af TAT´s medlemmer ikke ønsker
ombytning af frihed mod løn,
hvilket harmonerer godt med en
række tilsvarende undersøgelse
af det danske arbejdsmarked.
Danskerne og TAT´erne prioriterer
frihed højere end løn.
Alle afstemninger og disses resultater
kan ses på hjemmesiden
ved at trykke på knappen
»polls« i afstemningsboksen.
Afstemning:
Vil du have de særlige feriedage
ombyttet med løn?
JA, jeg vil godt ombytte
de særlige feriedage
med løn
NEJ, jeg vil ikke ombytte
de særlige feriedage
med løn
JA, jeg har allerede
fået udbetalt de særlige
feriedage som løn
NEJ, jeg har ikke fået
udbetalt de særlige fe-
riedage som løn
Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard
27
Afsender:
TAT
Niels Hemmingsens Gade 10 4.
1153 København K
Bagsiden
(Returneres ved varig adresseændring)
Et ægtepar besluttede sig for en rejse sydpå for at markere deres 20 års bryllupsdag. Rejsen skulle
gå til samme hotel, men af praktiske grunde rejste manden af sted et par dage før konen.
Efter vellykket ankomst tjekkede han ind på hotellet, hvor der var en PC’er på værelset, så han
sendte en mail hjem til konen. Af en eller anden grund smuttede adressen, så mail’en gik til en
anden.
Et sted i landet vendte konen hjem fra sin mands begravelse, og hun gik ind for at tjekke sin mail.
Hun regnede med støtte og sympatitilkendegivelser fra sin omgangskreds, men under læsningen
af den første mail besvimede enken og faldt om med et brag. Hendes søn hjalp hende op og læste
så mail’en, som lød:
Til min elskede hustru
Emne: Vel ankommet.
Det undrer dig sikkert at høre fra mig, men de har PC’ere her nu,
og det er tilladt at sende sine nærmeste en mail. Jeg er lige ankommet
og tjekket ind, og kan se, at alt er forberedt til din snarlige
ankomst. Jeg glæder mig til at se dig. Håber din rejse bliver
lige så vellykket som min.
PS: Jeg siger dig, der er varmt hernede.
Magasinpost ’’B’’
ID nr.: 05 019
Udgiver: Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd. Redaktion: Hans-Jørgen Møllegaard: hjm-tat@coii.dk, Richard Hanlov (ansv.):
rmh@fin.dk. Tilknyttet Medienetværket i FTF. Grafisk tilrettelægning: TargAd, www.targad.dk. Tryk: Illu-Print aps. Eftertryk tilladt med kilde-
angivelse. Ved navngivne artikler skal indhentes tilladelse fra forfatteren. Meninger og synspunkter, der fremsættes i TAT’en, behøver ikke at
give udtryk for redaktionens eller hovedbestyrelsens opfattelse. Deadline: 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. ISSN 1600-1907
Change language