17.07.2013 Views

Hus Forbi-sælger Bjørn og sangerinden Julie:

Hus Forbi-sælger Bjørn og sangerinden Julie:

Hus Forbi-sælger Bjørn og sangerinden Julie:

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

26 hus forbi · nr. 72 · april 2008<br />

www.andersagerbo.dk<br />

X-orD<br />

af Anne Jensen<br />

tidligere hjemløs<br />

Send løsningen på X-ORD<br />

senest den 30. april.<br />

Blandt de rigtige løsninger trækkes lod<br />

om et b<strong>og</strong>gavekort til en værdi af 500 kr.<br />

<strong>og</strong> 10 cd’er med ”Vi tænder en stjerne”<br />

– hjemløselandsholdets VM-sang.<br />

Vinderne af cd’erne får direkte besked pr. post.<br />

Kodeordet skrives på bagsiden af en kuvert<br />

eller på et postkort <strong>og</strong> sendes til:<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Tornebuskegade 1, 2.<br />

1131 København K<br />

Vinder af b<strong>og</strong>gavekort<br />

Hvem er jeg<br />

Nr. 70<br />

R. Tjell Langeland, Solgavl 5, 2700 Brønshøj<br />

Hvorfor ser I så skævt til mig?<br />

Teoretisk set, kunne det <strong>og</strong>så være dig.<br />

Der oplever det overbærende glimt at skue<br />

mens I kommer ud med varer til en uge.<br />

Velstanden lyser ud af jeres jagede blik,<br />

<strong>og</strong> det sker d<strong>og</strong>, jeg får et venligt nik.<br />

Jeg er <strong>og</strong>så et menneske, med lyst til livet<br />

men det er ikke alle forundt, at det er givet.<br />

En plads i solen <strong>og</strong> på den grønne gren,<br />

Vorherre har nok givet mig det forkerte gen.<br />

Indsendt af Flemming Franklin Fischer, København Ø<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> modtager meget gerne korte<br />

digte. Er du inspireret eller har et liggende<br />

i skuffen, så send det til os, gerne på mail:<br />

redaktion@husforbi.dk eller med posten:<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, Tornebuskegade 1, 2., 1131 Kbh. K<br />

Vorherres køkkenhave<br />

APRIL<br />

er var en berusende<br />

D<br />

duft af forår i skoven.<br />

Det var virkelig<br />

en glæde at komme<br />

tilbage til Vorherres køkkenhave efter<br />

at have vansmægtet den ganske<br />

dag indendørs.<br />

Jeg havde set solen rødme som<br />

de hendøende gløder fra lejrbålet,<br />

<strong>og</strong> så var det på med traveskoene<br />

<strong>og</strong> det varme tøj – for om end forår,<br />

når vi let frysepunktet i skumringen.<br />

Selv om jeg gik glip af planternes<br />

farvepragt, kunne jeg gå ad den<br />

velkendte sti <strong>og</strong> se himlens nuancer<br />

ændre sig i takt med, at den blodrøde<br />

sol forsvandt under horisonten<br />

<strong>og</strong> blot dufte <strong>og</strong> lytte til den<br />

vordende nats travlhed med kærlighed<br />

<strong>og</strong> drabene i stilheden. At gå<br />

der i mørket <strong>og</strong> lytte til åens sagte<br />

rislen fik mig til at tænke på n<strong>og</strong>le<br />

visdomsord af forfatter <strong>og</strong> docent<br />

Ludvig Feilberg (1849-1912); at det<br />

gjaldt om, fra tid til anden, at ’dø’ i<br />

sit eget jeg, gøre sjælen stille <strong>og</strong> i<br />

fuld hengivenhed lytte til naturens<br />

tyste tale.<br />

På vej mod kysten<br />

Jeg ville til kystnært område denne<br />

gang, <strong>og</strong> derfor fandt jeg en af<br />

Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsens primitive<br />

lejrpladser et sted, hvor næsten alle<br />

naturtyper var repræsenteret. Mens<br />

solen havde fået bugt med den let<br />

deprimerende himmel, fik jeg slået<br />

lejr <strong>og</strong> samlet brænde.<br />

Bøgeskoven havde fået et helt<br />

gulvtæppe af anemoner, <strong>og</strong> ude i<br />

lysningen løb en lille bæk, hvor den<br />

røde hestehovs røde blomsterskud<br />

var ved at udvikle sig til blomsterstande<br />

af røde kurve. Lidt derfra<br />

stod følfoden <strong>og</strong> prydede naturen<br />

med dens smukke gule blomst. Jo,<br />

Vorherre er sandelig en stor gartner.<br />

Og der stod jo min herre <strong>og</strong><br />

mester, måske lidt stolt over, at jeg<br />

sådan beundrede hans have. Han<br />

spurgte, om det ikke snart var tid<br />

til at tænke på lidt aftensmad. Jeg<br />

havde for længe siden kunne, lugte<br />

ramsløgene <strong>og</strong> samlet en håndfuld i<br />

stofposen (de skal for øvrigt – altså<br />

bladene – samles inden afblomstrin-<br />

Ramsløg i skovbunden.<br />

gen). Langs en sti samlede jeg <strong>og</strong>så<br />

n<strong>og</strong>et løgkarse, men lod skovsyren<br />

stå. Den ret, jeg ville lave, skulle<br />

nødig blive for stærk, men lidt unge<br />

brændenælder <strong>og</strong> kodriverblade<br />

giver <strong>og</strong>så fylde, sundhed <strong>og</strong> smag.<br />

Nu manglede jeg lige det sidste,<br />

Jeg havde for længe siden kunnet lugte ramsløgene<br />

<strong>og</strong> samlet en håndfuld i stofposen.<br />

inden vi vendte tilbage til lejren.<br />

Der stod et par store birketræer, <strong>og</strong><br />

på fire ca. 1,5 cm tykke grene, skar<br />

jeg et skråsnit <strong>og</strong> bandt mine lette<br />

halvliters plastflasker omkring, så<br />

der var dejlig sød, kølig birkesaft til<br />

morgenmaden.<br />

Det var jo den første rigtige<br />

forårsovernatning, så det skulle være<br />

et festmåltid. Først plukkede jeg<br />

bladene af løgkarsen <strong>og</strong> rensede dem<br />

sammen med en behersket mængde<br />

ramsløgsblade <strong>og</strong> et par gode håndfulde<br />

unge mælkebøtte-, brændenælde-<br />

<strong>og</strong> kodriverblade. Hånddelte<br />

dem <strong>og</strong> rørte blandingen sammen i<br />

min medbragte y<strong>og</strong>hurt naturel. Jeg<br />

klargjorde min teleskopfiskestang,<br />

for det vrimler med hornfisk nede<br />

ved stranden. Jeg kunne let have<br />

fanget 10-20 stykker, men hvorfor<br />

det? Fire var mere end rigeligt, <strong>og</strong> så<br />

var der endda lidt til morgenmaden.<br />

Vorherre har svaret<br />

Dejlig mæt sad jeg så der <strong>og</strong> stirrede<br />

meditativt ind i det hendøende båls<br />

gløder til naturens lyde. Jeg syntes<br />

dårligt at være faldet i søvn, førend<br />

mit befjedrede vækkeur fik mig ud<br />

af posen. Mens jeg lunede mig ved<br />

bålet <strong>og</strong> nød et stort krus køligt<br />

birkesaft, fordelte jeg resterne af<br />

den stegte hornfisk fra i går på et<br />

par skiver brød, som gled ned med<br />

lidt pulverkaffe.<br />

Jeg hældte birkesaften i kasserollen<br />

<strong>og</strong> bragte den i k<strong>og</strong>. Fjernede<br />

så kasserollen en smule <strong>og</strong> lod<br />

langsomt saften blive tykkere <strong>og</strong><br />

tykkere, til jeg havde en dejlig sirup<br />

til mit sidste brød hen på eftermiddagen.<br />

Mens Vorherre <strong>og</strong> jeg vandrede af<br />

sted sammen, gav han mig løsningen<br />

på den gåde, han stillede mig<br />

i sidste nummer af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>: Hvad<br />

er det for en fugl, der yngler blandt<br />

fjender?<br />

Såmænd edderfuglen. Denne fugl<br />

bygger nemlig reder blandt måger,<br />

som – næstefter skadefugle – er de<br />

største æg- <strong>og</strong> fugleungetyve, der<br />

findes.<br />

Foto: Niels Nyholm<br />

steenviggo@galnet.dk<br />

Af Steen Viggo,<br />

tidligere hjemløs<br />

<strong>og</strong> udeligger<br />

hus forbi · nr. 71 · marts 2008 27<br />

Foto: Scanpix

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!