Hus Forbi-sælger Bjørn og sangerinden Julie:
Hus Forbi-sælger Bjørn og sangerinden Julie:
Hus Forbi-sælger Bjørn og sangerinden Julie:
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
26 hus forbi · nr. 72 · april 2008<br />
www.andersagerbo.dk<br />
X-orD<br />
af Anne Jensen<br />
tidligere hjemløs<br />
Send løsningen på X-ORD<br />
senest den 30. april.<br />
Blandt de rigtige løsninger trækkes lod<br />
om et b<strong>og</strong>gavekort til en værdi af 500 kr.<br />
<strong>og</strong> 10 cd’er med ”Vi tænder en stjerne”<br />
– hjemløselandsholdets VM-sang.<br />
Vinderne af cd’erne får direkte besked pr. post.<br />
Kodeordet skrives på bagsiden af en kuvert<br />
eller på et postkort <strong>og</strong> sendes til:<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
Tornebuskegade 1, 2.<br />
1131 København K<br />
Vinder af b<strong>og</strong>gavekort<br />
Hvem er jeg<br />
Nr. 70<br />
R. Tjell Langeland, Solgavl 5, 2700 Brønshøj<br />
Hvorfor ser I så skævt til mig?<br />
Teoretisk set, kunne det <strong>og</strong>så være dig.<br />
Der oplever det overbærende glimt at skue<br />
mens I kommer ud med varer til en uge.<br />
Velstanden lyser ud af jeres jagede blik,<br />
<strong>og</strong> det sker d<strong>og</strong>, jeg får et venligt nik.<br />
Jeg er <strong>og</strong>så et menneske, med lyst til livet<br />
men det er ikke alle forundt, at det er givet.<br />
En plads i solen <strong>og</strong> på den grønne gren,<br />
Vorherre har nok givet mig det forkerte gen.<br />
Indsendt af Flemming Franklin Fischer, København Ø<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> modtager meget gerne korte<br />
digte. Er du inspireret eller har et liggende<br />
i skuffen, så send det til os, gerne på mail:<br />
redaktion@husforbi.dk eller med posten:<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, Tornebuskegade 1, 2., 1131 Kbh. K<br />
Vorherres køkkenhave<br />
APRIL<br />
er var en berusende<br />
D<br />
duft af forår i skoven.<br />
Det var virkelig<br />
en glæde at komme<br />
tilbage til Vorherres køkkenhave efter<br />
at have vansmægtet den ganske<br />
dag indendørs.<br />
Jeg havde set solen rødme som<br />
de hendøende gløder fra lejrbålet,<br />
<strong>og</strong> så var det på med traveskoene<br />
<strong>og</strong> det varme tøj – for om end forår,<br />
når vi let frysepunktet i skumringen.<br />
Selv om jeg gik glip af planternes<br />
farvepragt, kunne jeg gå ad den<br />
velkendte sti <strong>og</strong> se himlens nuancer<br />
ændre sig i takt med, at den blodrøde<br />
sol forsvandt under horisonten<br />
<strong>og</strong> blot dufte <strong>og</strong> lytte til den<br />
vordende nats travlhed med kærlighed<br />
<strong>og</strong> drabene i stilheden. At gå<br />
der i mørket <strong>og</strong> lytte til åens sagte<br />
rislen fik mig til at tænke på n<strong>og</strong>le<br />
visdomsord af forfatter <strong>og</strong> docent<br />
Ludvig Feilberg (1849-1912); at det<br />
gjaldt om, fra tid til anden, at ’dø’ i<br />
sit eget jeg, gøre sjælen stille <strong>og</strong> i<br />
fuld hengivenhed lytte til naturens<br />
tyste tale.<br />
På vej mod kysten<br />
Jeg ville til kystnært område denne<br />
gang, <strong>og</strong> derfor fandt jeg en af<br />
Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsens primitive<br />
lejrpladser et sted, hvor næsten alle<br />
naturtyper var repræsenteret. Mens<br />
solen havde fået bugt med den let<br />
deprimerende himmel, fik jeg slået<br />
lejr <strong>og</strong> samlet brænde.<br />
Bøgeskoven havde fået et helt<br />
gulvtæppe af anemoner, <strong>og</strong> ude i<br />
lysningen løb en lille bæk, hvor den<br />
røde hestehovs røde blomsterskud<br />
var ved at udvikle sig til blomsterstande<br />
af røde kurve. Lidt derfra<br />
stod følfoden <strong>og</strong> prydede naturen<br />
med dens smukke gule blomst. Jo,<br />
Vorherre er sandelig en stor gartner.<br />
Og der stod jo min herre <strong>og</strong><br />
mester, måske lidt stolt over, at jeg<br />
sådan beundrede hans have. Han<br />
spurgte, om det ikke snart var tid<br />
til at tænke på lidt aftensmad. Jeg<br />
havde for længe siden kunne, lugte<br />
ramsløgene <strong>og</strong> samlet en håndfuld i<br />
stofposen (de skal for øvrigt – altså<br />
bladene – samles inden afblomstrin-<br />
Ramsløg i skovbunden.<br />
gen). Langs en sti samlede jeg <strong>og</strong>så<br />
n<strong>og</strong>et løgkarse, men lod skovsyren<br />
stå. Den ret, jeg ville lave, skulle<br />
nødig blive for stærk, men lidt unge<br />
brændenælder <strong>og</strong> kodriverblade<br />
giver <strong>og</strong>så fylde, sundhed <strong>og</strong> smag.<br />
Nu manglede jeg lige det sidste,<br />
Jeg havde for længe siden kunnet lugte ramsløgene<br />
<strong>og</strong> samlet en håndfuld i stofposen.<br />
inden vi vendte tilbage til lejren.<br />
Der stod et par store birketræer, <strong>og</strong><br />
på fire ca. 1,5 cm tykke grene, skar<br />
jeg et skråsnit <strong>og</strong> bandt mine lette<br />
halvliters plastflasker omkring, så<br />
der var dejlig sød, kølig birkesaft til<br />
morgenmaden.<br />
Det var jo den første rigtige<br />
forårsovernatning, så det skulle være<br />
et festmåltid. Først plukkede jeg<br />
bladene af løgkarsen <strong>og</strong> rensede dem<br />
sammen med en behersket mængde<br />
ramsløgsblade <strong>og</strong> et par gode håndfulde<br />
unge mælkebøtte-, brændenælde-<br />
<strong>og</strong> kodriverblade. Hånddelte<br />
dem <strong>og</strong> rørte blandingen sammen i<br />
min medbragte y<strong>og</strong>hurt naturel. Jeg<br />
klargjorde min teleskopfiskestang,<br />
for det vrimler med hornfisk nede<br />
ved stranden. Jeg kunne let have<br />
fanget 10-20 stykker, men hvorfor<br />
det? Fire var mere end rigeligt, <strong>og</strong> så<br />
var der endda lidt til morgenmaden.<br />
Vorherre har svaret<br />
Dejlig mæt sad jeg så der <strong>og</strong> stirrede<br />
meditativt ind i det hendøende båls<br />
gløder til naturens lyde. Jeg syntes<br />
dårligt at være faldet i søvn, førend<br />
mit befjedrede vækkeur fik mig ud<br />
af posen. Mens jeg lunede mig ved<br />
bålet <strong>og</strong> nød et stort krus køligt<br />
birkesaft, fordelte jeg resterne af<br />
den stegte hornfisk fra i går på et<br />
par skiver brød, som gled ned med<br />
lidt pulverkaffe.<br />
Jeg hældte birkesaften i kasserollen<br />
<strong>og</strong> bragte den i k<strong>og</strong>. Fjernede<br />
så kasserollen en smule <strong>og</strong> lod<br />
langsomt saften blive tykkere <strong>og</strong><br />
tykkere, til jeg havde en dejlig sirup<br />
til mit sidste brød hen på eftermiddagen.<br />
Mens Vorherre <strong>og</strong> jeg vandrede af<br />
sted sammen, gav han mig løsningen<br />
på den gåde, han stillede mig<br />
i sidste nummer af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>: Hvad<br />
er det for en fugl, der yngler blandt<br />
fjender?<br />
Såmænd edderfuglen. Denne fugl<br />
bygger nemlig reder blandt måger,<br />
som – næstefter skadefugle – er de<br />
største æg- <strong>og</strong> fugleungetyve, der<br />
findes.<br />
Foto: Niels Nyholm<br />
steenviggo@galnet.dk<br />
Af Steen Viggo,<br />
tidligere hjemløs<br />
<strong>og</strong> udeligger<br />
hus forbi · nr. 71 · marts 2008 27<br />
Foto: Scanpix