Rotter - Naturstyrelsen

4.10 Bedømmelse af rottesikring og renholdelse
Rottegener skal som allerede nævnt først og fremmest forebygges
ved at begrænse rotternes levemuligheder så meget
som muligt. Det er derfor vigtigt, at der er forskrifter, der
sikrer, at bygninger og afl øbssystemer udføres således, at
rotter ikke kan trænge ind i bygningerne. De generelle forskrifter
herom fi ndes i Bygningsreglement for erhvervs- og
etagebyggeri, 1995, afsnit 12.4 samt i bygningsreglement for
småhuse, 1998, afsnit 7.4. Spørgsmål om disse krav er opfyldt,
indgår i bygningsmyndighedernes almindelige vurdering
af, om byggetilladelse kan udstedes.
Som ved al miljøbeskyttelse gælder der også i forbindelse
med rottebekæmpelse et krav om proportionalitet. Ved bedømmelse
af en grundejers pligt til at sikre sin ejendom mod
rotter skal der tages hensyn til, at udgifterne til sikringsforanstaltningerne
står i et rimeligt forhold til ejendommens
anvendelse og værdi. For mange landbrugsbygninger gælder,
at de er af en sådan konstruktion eller i en sådan forfatning,
at det ikke er muligt at rottesikre dem fuldstændigt.
Dette bør dog ikke være et påskud for ikke at udføre al den
sikring, som er mulig. Selv en delvis sikring vil ofte give
gode resultater, og ofte kan sikringen udføres inden for en
overkommelig arbejdsindsats og for forholdsvis begrænsede
beløb. Det vil desuden på længere sigt ofte være en økonomisk
fordel at gennemføre en så god rottesikring som muligt
- netop på denne type bygninger.
Kommunen kan altså pålægge en grundejer at foretage en vis
sikring af sin ejendom, men kan dog ikke kræve en egentlig
ombygning af den pågældende ejendom.
Selv om den enkelte bygning altid har sine specielle sikringsproblemer,
er der to biologiske færdigheder hos rotter, der
især har betydning, når man skal vurdere rottesikringen af
bygninger:
Voksne rotter kan kravle gennem åbninger og sprækker, hvis
diameter er større end ca. 2 cm.
27