Den Visuelle Hipster - Mads Fors

Mads Fors
280291 - mfors@itu.dk
DMK: Digital Mediekultur
Gruppe 1: Den Visuelle Hipster
Vejleder: Sander Andreas Schwartz
Antal ord: 3.243
tirsdag den 14. maj 2013
DEN VISUELLE HIPSTER
Selvafslørring - Gør jeg grin med hipsteren eller er jeg en hipster?

Den Visuelle Hipster IT-Universitetet i København
- Selvafslørringen Forår 2013
INDHOLDSFORTEGNELSE
Casebeskrivelse 3
Hvad er en hipster? 3
Den Visuelle Hipster 4
Problemformulering 4
Mit individuelle forskerspørgsmål 4
Gruppeforhold 4
Teori 5
Metode 6
Fund og analyse 7
Diskussion 10
Afslørringseffekten 10
Ironi? 10
Hvad kommer efter hipsteren? 11
Konklusion 12
Litteraturliste 13
Web 13
Kompendium 13
Video 13
Podcast 13
Artikler 13
Bilagsliste 14
2 af 14

Den Visuelle Hipster IT-Universitetet i København
- Selvafslørringen Forår 2013
CASEBESKRIVELSE
Fig. 1. “Hipster was last year - Visuel Hipster is now!” (Facebook, 2013)
Således præsenterer facebooksiden Den Visuelle Hipster sig på Facebook. Jeg vil i det følgende
afsnit definere hipsteren og efterfølgende beskrive hvad Den Visuelle Hipster er. Dernæst vil jeg snævre
min case ned til et forskerspørgsmål, som jeg i løbet af undersøgelsen ønsker at besvare og diskutere.
Hvad er en hipster?
Begrebet ‘Hipster’ kommer oprindeligt fra fyrrenes og halvtredsernes Amerika. En “Hipster” er et
begreb for en gruppe mennesker, der via tøj og særlig viden ønsker at skille sig ud fra mængden. De
oprindelige hipstere var unge amerikanere fra middelklassen. De var ‘hippe’ og altid ét skridt foran ‘the
squares’, som var hipsterens udtryk for dem der ikke var ‘hippe’. Hipsteren dyrkede jazzmusik, røg
Cannabis og stræbte efter at have en viden om noget før alle andre. På den måde var hipsteren en
alternativ kultur, der ville være forskellig fra alle andre (P1 Agenda, 2012, 02:40-03:32). Nutidens
hipstere er en videreudvikling fra den oprindelige hipster, og er i dag typisk en ung studerende fra det
kreative universitetsmiljø. Hipsteren dyrker stadigvæk det ‘at være hip’ og at have en særlig viden før
alle andre, især det at kende til noget før det er blevet mainstream er essentielt for hipsteren. I dag
genkendes hipsteren primært på tøj og på tilbehør, der er en grov blanding og et mashup af mange
tidligere subkulturers; heriblandt bærer hipsteren briller, skovmandsskjorter, tatoveringer, etc.
Derudover gør hipsteren en dyd ud af at komme de ‘rigtige’ steder og interessere sig for de ‘rigtige’
ting (Go’ Morgen Danmark, 2012). Hipsteren stræber efter individualitet og uafhængighed. Hipsteren
vil ikke sættes i bås med andre hipstere og slet ikke med det der er mainstream. Dog er mange af
hipsterens artefaktor blevet adopteret af mainstream-kulturen. Hipsterkulturen er blevet mangfoldig,
hvilket er i stor konflikt med hipsterens originale mantra. Hipsteren fik for alvor modvind, da begrebet
Den Visuelle Hipster blev transmitteret på dansk morgen TV.
3 af 14

Den Visuelle Hipster
Begrebet ‘visuel hipster’ opstod under et indslag om hipsterkulturen i Go’ Morgen Danmark, hvor
den interviewede person pludselig ikke ville stå ved at være en rigtig hipster, men snarere en ‘visuel
hipster’. Efter den udtalelse blev facebooksiden Den Visuelle Hipster oprettet (Facebook, 2013) med
det formål at skabe et online fællesskab hvor der gøres grin med hipsteren som subkultur.
“(...) Alle vil være som ham [hipsteren, red.], men tempoet i det kulturelle stofskifte er
så højt, at hipsterens træk på få sekunder bliver optaget af mainstreamkulturen, gjort til
forbrugsvare og tilbudt den almindelige forbruger. Han er livsnerven i det kommercielle
system, han prøver at slå ihjel.” (Lavrsen, 2008)
Som ovenstående citat indikerer, er hipsteren i intens kamp imod sig selv. Modsat andre
subkulturer er hipsterkulturen en kultur, der ikke vil identificeres med sig selv. Hipsteren stræber efter
at være unik som individ (P1 Agenda, 2012, 22:45-23:05).
Undersøgelsesgruppen fandt det spændende at undersøge, hvordan brugerne på et online forum,
der gør grin med hipsteren, fremstiller sig selv. Findes der måske nogle hipstere blandt Den Visuelle
Hipsters brugere? Det spørgsmål førte os frem til følgende problemformulering:
Problemformulering
Hvilken betydning har brugernes aktivitet på Den Visuelle Hipster for deres
selvfremstilling på Facebook?
Mit individuelle forskerspørgsmål
Hipsteren er et yderst komplekst begreb. Grundet tids- og pladsmangel vil undersøgelsen
fokusere på de brugere, der via deres kommentarer gør os opmærksomme på at de har set et indlæg
før Den Visuelle Hipster har delt det. Min egen vinkel på ovenstående problemformulering vil altså
fokusere på den afsløring der finder sted, når brugerne mellem linjerne skriver “Jeg har set det før det
blev mainstream”. Min individuelle problemstilling lyder således:
Gruppeforhold
Med afsæt i facebooksiden Den Visuelle Hipster vil undersøgelsen forsøge, at belyse
hvilke fællestræk der fremgår i brugernes selv-afsløringer.
Indsamling af empiri samt kodningen af materialet er foretaget i samarbejde med Nadja Lillevang
Toft, Marianne Nølle Poulsen og Toke Fritzemeier. Resten af undersøgelsen er udarbejdet selvstændigt.

Den Visuelle Hipster IT-Universitetet i København
- Selvafslørringen Forår 2013
TEORI
For at kunne undersøge brugernes selv-afsløring, benytter opgaven Goffmans og Hogans teorier
om selvfremstilling.
Goffman sammenligner i sit værk The Presentation of Self in Everyday Life (1959) den menneskelige
opførsel med en teaterforestilling. Individets selvfremstilling og identitet kommer til udtryk gennem en
performance rettet til tid og sted. Når et individ ønsker at komme med et budskab, der
repræsenterer individets selvfremstilling og identitet, optræder individet dette foran et publikum.
Denne handling sker ifølge Goffman (ibid.) i front-region, hvilket sammenlignes med teatrets forscene.
Det er her individet kommer med de replikker, der repræsenterer hvem individet er. Modsat
front-region findes der også et back-region, som Goffman sammenligner med et teaters bagscene. Her
evaluerer individet sin opførsel og forbereder sig til næste gang individet skal ud i rampelyset på
front-region.
Goffmans teori om individers selvfremstilling er skrevet i en tid hvor der hverken fandtes internet
eller Sociale Netværks Sider (betegnes fremover som SNS). Jeg vil derfor primært indrage Hogans
tekst The Presentation of Self in the Age of Social Media: Distinguishing Performances and Exhibitions
Online (Hogan, 2010), der reviderer Goffmans dramaturgiske metafor til at passe ind i en morderne
kontekst. Hogan stiller i sin teori spørgsmålstegn ved Goffmans performance-begreb.
“It may still be a presentation of self, and undoubtedly it continues to signify an
individual. However, it no longer necessarily bounds the specific audience who were
present when the performance took place.” (Hogan, 2010, p. 380)
Individets aktivitet på SNS kan i høj grad sammenlignes med Goffmans teori om en performance i
front-region, her er der dog ikke tale tidstro performance. Der forekommer derfor et kollaps af tid og
sted og en performance bliver til en exhibition (Hogan, 2010). I ovenstående citat belyser Hogan
performance-begrebets udvikling i en moderne kontekst. På SNS bliver individets stemme gemt som et
reproducerbart artefakt, der senere kan findes frem og læses af tilhørerne (ibid).
Udover Goffmans og Hogans teorier om identitet og selvfremstilling vil jeg vil indrage et uddrag
af Clifford Geertz’ værk Thick Description: Towards an Interpretative Theory of Cultures (1973) for at
belyse den ironi der forekommer på facebooksiden Den Visuelle Hipster. Geertz taler om Thin
description modsat Thick description; Hvor Thin description er det et individ ubevidst gør og som ikke
har noget formål i sig selv. Hvorimod Thick description repræsenterer et bevidst indgreb fra et individ.
Thick description er et udtryk for en handling, der kun forstås i kulturen med et givent etablerede
kodeks, der forklarer individets handling (Geertz, 1973, pp. 5-10). Jeg vil benytte Geertz teori til at
understrege at analysens fund kan være analyseret forkert, idet jeg ud fra teksten ikke kan aflæse om
kommentarerne er forsætlige eller uforsætlige.
5 af 14

Den Visuelle Hipster IT-Universitetet i København
- Selvafslørringen Forår 2013
METODE
Undersøgelsens primære empiri er indsamlet af undersøgelsesgruppen. Gruppen har taget
udgangspunkt i al dataene fra facebooksiden Den Visuelle Hipster i perioden fra sidens oprettelse den
16. august 2012 til den 19. marts 2013, hvor datamaterialet blev kodet. Behandlingen af datamaterialet
blev udført på baggrund af Emerson, Fretz og Shaws (1995) to kodnings faser; herunder open og
lukket kodning. Gruppen indsamlede den 19. marts 2013 alle Den Visuelle Hipsters indlæg, samt alle
brugernes kommentarer i et pdf-dokument (se bilag#1 - råmateriale). Efterfølgende påbegyndte
gruppen den åbne kodning, hvor vi opstillede de gennemgående temaer samt eksempler (se bilag#2 -
åbne koder). Herefter konstruerede gruppen et mindmap, hvor vi kategoriserede de gennemgående
temaer fra den åbne kodningsproces (se bilag#3 - mindmap). Efter kategoriseringen af den åbne
kodning opstod 5 overordnede temaer, som den overordnede undersøgelsen kunne baseres på (se
bilag#4 - hovedtemaer). Ifølge Creswell (2009, s. 185) er der tale om en tragtformet proces, hvor
undersøgelsesgruppen først ser på det råmateriale med et bredt perspektiv, hvorefter kodningen
snævrer datamaterialet ind til det mere specifikke.
Som jeg har udspecificeret i det individuelle forskerspørgsmål, vil jeg i analysen afgrænse mig til
temaet afsløringseffekten. Temaet blev fundet under konstruktionen af mindmappet, hvor gruppen
indså, at kommentarerne langt hen ad vejen handler om at brugeren skal have en særlig viden
hipsterens artefakter, for at kunne være med på sidens agenda. Nogle af brugerne demonstrerer
bevidst, at de har denne nødvendige viden, andre ubevidst. Det ledte til temaet afsløringseffekten, hvor
brugerne kommer til at afsløre at de er hipstere, i et online fællesskab der gør grin med
hipsterkulturen. Den sidste fase - lukket kodning - skal skabe materiale til undersøgelsens analyse. Jeg
har i denne fase gennemlæst al råmaterialet og markeret (med gult) de kommentarer, der hører ind
under temaet afsløringseffekten (se bilag#5 - lukket koder). Den lukket kodning skal danne grund for
undersøgelsens dataanalyse og diskusion.
Som sekundært empiri medtager jeg et podcast samt eksterne artikler, som jeg vil bruge til at
definere hipsteren, samt til at nuancere undersøgelsens diskussion. Det medtaget podcast forklarer og
diskuterer hipsterbegrebet, samt indeholder et interview med bagmanden bag Den Visuelle Hipster,
Morten Winther.
6 af 14

Den Visuelle Hipster IT-Universitetet i København
- Selvafslørringen Forår 2013
FUND OG ANALYSE
På Den Visuelle Hipster forekommer der blandt nogle brugere en afslørring af deres identitet i form
af den måde de udtrykker sig på via deres kommentarer. Det kommer især til udtryk gennem
påstande om at have set et givent indlæg et anden sted, før det blev lagt op på Den Visuelle Hipster.
Kommentar 1. Bastian Kjar. - 26. august 2012. (Bilag#5, s. 39)
Ovenstående kommentar er en bitter bemærkning til Den Visuelle Hipsters indlæg. Bastian Kjar
pointerer at han tidligere har set linket fra en anden kilde. Hans selvfremstilling forekommer ifølge
Hogan (2010) gennem kommentaren, som han har valgt at skrive på egen facebookprofil. I henhold til
Hogans teori, fremkommer kommentaren som en exhibition, altså et slags rum hvor individer
forelægger noget tekst der præsenterer individets selvfremstilling. Bastian Kjars kommentar optages
(“recorded act”, Hogan, 2010, s. 380) som et artefakt, der repræsenterer hans identitet, og gør sidens
andre brugere (publikummerne) opmærksomme på, at han har set videoen før (Hogan, 2010).
Ifølge definitionen på en hipster, som beskrevet i casebeskrivelsen, går hipsteren især op i at have
en særlig viden før alle andre. Det er vigtigt for hipsteren at kende til noget, før det bliver mainstream.
Bastian Kjars kommentar “afslører” ham som som en hipster, idet han ønsker at understrege at han
kender til linket før det blev mainstream.
Kommentar 2. Tyge Jakob Græsholt. - 3. september 2012. (Bilag#5, s. 41)
Ligeledes skriver Tyge Jakob Græsholt at han har set samme indlæg tilbage i 2010. Både i
kommentar 1 og 2 forekommer en selv-afslørrende effekt og personerne bag kommentarerne
fremstår begge som hipstere.
Denne tendens går igen flere steder på Den Visuelle Hipster. Det næste eksempel (kommentar 3)
er ikke ordene fra Mads Gleerup Christensen, men i stedet et link der henviser til kilden, der står bag
Den Visuelle Hipsters opslag om samme emne. Individers selvfremstilling kan altså også komme til
udtryk gennem links, billeder eller her via et meme (Hogan, 2010, s. 380):
7 af 14

Den Visuelle Hipster IT-Universitetet i København
- Selvafslørringen Forår 2013
Kommentar 3. Mads Gleerup Chistensen. - 21. november 2012. (Bilag#5, s. 9)
Det er især udtryk som “I har sikkert ikke hørt om det, det var før det blev mainstream.” (Bilag#2,
mainstream) der er karakteristisk for hipsterkulturen. Hvis det bruges på ovenstående måde, refereres
der ofte til en hipster-stereotyp, som fremstilles humoristisk på Den Visuelle Hipster. Men sætningen har
også andre lignende formuleringer, disse klassificerer jeg som selv-afslørrende, idet de ikke henviser
direkte til den oprindelige sætning (jf. ovenstående udtryk). Et eksempel på dette er nedenstående
kommentar, der igen henviser til, at personen bag kommentaren har set Den Visuelle Hipsters indlæg et
andet sted:
Kommentar 4. Markus Sommer. - 20. september 2012. (Bilag#5, s. 27)
Den Visuelle Hipster klandres i følgende kommentar for at være uoriginal og gen-indrykke indslag
fra andre websider. Ifølge definitionen på en hipster ses det særdeles vigtigt at være “first-mover”, hvis
noget bliver spredt ud til for mange mennesker, klassificeres det som en del af det der er mainstream.
Det er meget lig hipsteren at gøre opmærksom på disse tendenser, se bare nedenstående eksempler.
Kommentar 5. Lasse Hald Andersen. - 8. september 2012. (Bilag#5, s. 37)
At kunne pointere at noget er “last year” (kommentar 6) og ikke længere hipt, er del af hipsterens
agenda. Terkel Høngaard Nielsens kommentar viser nøjagtig denne strømning:
8 af 14

Den Visuelle Hipster IT-Universitetet i København
- Selvafslørringen Forår 2013
Kommentar 6. Terkel Høngaard Nielsen. - 13. marts 2012. (Bilag#5, s. 6)
Analysens resultater viser at der på Den Visuelle Hipster findes flere personer, der gennem deres
selvfremstilling “afslører” sig selv som værende en hipster. Det gennemgående fællestræk ligger i ønsket
om at pointerer at de har set Den Visuelle Hipsters indlæg før de blev slået op på facebooksiden.
9 af 14

Den Visuelle Hipster IT-Universitetet i København
- Selvafslørringen Forår 2013
Afslørringseffekten
DISKUSSION
I analysen fremkom det at flere af brugerne på Den Visuelle Hipster afslører sig selv som hipstere, i
det de ytrer at have set Den Visuelle Hipsters indlæg, før de blev lagt op på Den Visuelle Hipster og
derfor også før det blev mainstream. Dette karaktertræk er et af de mest markante i hipsterkulturen.
Analysens fund viser at nogle af sidens brugere kommer - gennem den måde de fremstiller dem selv
på - til at fremstå som de hipstere siden gør grin med.
“Det aller sjoveste ved Den Visuelle Hipster er nok når folk de begynder på det der
med at “det har de set før, eller det er gjort før”. Det er jo bare så skægt, fordi at man
kan se at nogle af dem virkelig mener det. (...) det viser jo bare at det kun er hipstere
der følger siden, (...) ellers ville de nok ikke kunne forstå hvad det sjove ville være ved
det.” (P1 Agenda, 2012, Morten Winther citeres her, 23:35-24:04)
Morten Winthers kommentar er meget sigende i forhold til undersøgelsens resultater. Han har
ligeledes bemærket at flere af brugerne benytter facebooksiden, som scenen hvor deres identitet
udstilles. Deres identitet kommer til kende via deres adfærd på siden (Hogan, 2010). Paradoksalt set
får disse selvafslørrende kommentarer et helt andet fokus på siden; Den satiriske linje ændrer sit
omdrejningspunkt fra Den Visuelle Hipsters indlæg til de selvafslørende kommentarer. Med det nye
satiriske fokus er Den Visuelle Hipster en side, hvis primære mål er at gøre grin med sig selv.
“(...) inspirationen kommer 100 procent kun fra folk som er medlem af den her side.”
(P1 Agenda, 2012, citat fra Morten Winther, 27:40-27:45)
Morten Winther slår fast at hipsterens medlemmer også er dem Den Visuelle Hipster gør grin
med. Både indlæggene såvel som kommentarerne (jf. analysen) er derfor af hipstere til hipstere.
Hipsteren gør grin med sig selv. Hipsteren diskuterer med sig selv hvem der er den rigtige hipster;
hvem det er, er ikke til at sige idet hele kulturen er fyldt med ironi og selvironi - bevidst og ubevidst.
Ironi?
Ironi som man bruger mod sig selv er et udtryk for at man er i stand til at se på sig selv
med kritiske, humoristiske øjne. (Den Danske Ordbog, 2013)
På Den Visuelle Hipster ses der i høj grad selvironi blandt brugerne. Brugen af ironi fremstår i nogle
tilfælde meget tydeligt, hvorimod det i andre er svært at bestemme om individet står inden for hvad
han/hun skriver eller ej (jf. analysens fund). Ved kulturstudier kan dette være en meget stor udfordring.
Ifølge Geertz (1973) er der tale om en thin- eller thick description, hvilket kan sammenlignes med hvad
et kamera kan se (thin description) modsat hvad meningen bag kommentarerne er (thick description).
10 af 14

Den Visuelle Hipster IT-Universitetet i København
- Selvafslørringen Forår 2013
Geertz skelner mellem det uforsætlige og det forsætlige, eksempelvis forksellen mellem at blinke med
øjet fordi man skal fugtige øjet eller om man har en bagvedliggende hensigt med det.
"Deliberately, to someone in particular, to impart a particular message, according to a
socially established code, and without cognizance of the rest of the company." (Geertz,
1979, s. 6)
Før man rigtigt kan skelne mellem thin og thick description er man nødt til at kende kulturens
fælles etableret kodeks. Hvis denne er ukendt, kan det være svært at gennemskue individernes
handling i en given kultur. Det er svært at have fuld indsigt i om der reelt eksisterer et fælles kodeks på
Den Visuelle Hipster. Ifølge min analyse er der nogle individer, som ikke er del af et eventuelt fælles
kodeks. Disse misforstår Den Visuelle Hipsters agenda og står tilbage som klovnene. Der er dog en
risiko for at min analyse tager fejl, og at det er mig der ikke kan gennemskue Den Visuelle Hipsters brug
af ironi.
Om ironien forekommer bevidst eller ubevidst mener jeg dog ikke har nogen betydning for Den
Visuelle Hipster som online fællesskab. Det er derimod en drivende kraft for siden, idet den selv skaber
sit humoristiske indhold.
Hvad kommer efter hipsteren?
“Ved at lægge afstand til hipsteren viser man, at man har mere tjek på det end ham.
Man er hævet over denne grinagtige, kiksede karakter, der ikke har gennemskuet
koderne og har været så fjollet at anlægge sig et lille overskæg. Man er i modsætning til
hipsteren ikke sådan lige at sætte i kategori. Man er selv et unikt individ.” (Villemoes,
2012)
Ovenstående citat beskriver hvilken fase hipsteren nået til. Jeg mener også at denne fase har nået
Den Visuelle Hipster. Brugerne på Den Visuelle Hipster forsøger at skille sig ud ved at latterliggøre
hipsteren. Flere af dem fremstår selv som hipstere på grund af den måde de skiller sig ud. Er
hipsterkulturen på den måde ved at æde sig selv?
Ifølge Morten Winther er hipsteren igang med en overgangsfase. Han mener at fremtidens
hipstere kommer til at stå ved sig selv frem for at gøre grin med sig selv. En anden holdning kunne
være at det bliver hipt ikke at gå op i modefænomener og selvrealisering som hipsteren gør det i dag -
er det et bevidst valg i sig selv at tage afstand modefænomener og selvrealisering og er man i givet fald
så allerede igang med et nyt selvrealiseringsprojekt?
11 af 14

Den Visuelle Hipster IT-Universitetet i København
- Selvafslørringen Forår 2013
KONKLUSION
Når ironi bliver sat i højsædet på en side som Den Visuelle Hipster kan det skabe konsekvenser for
det sociale fællesskab. Manglende gennemskuelighed på grund af den anvendte ironi skaber en
manglende forståelse for sidens agenda blandt nogle af facebooksidens brugere. Min analyse viser at
nogle af brugerne på den måde får fremstillet dem selv som en hipster. Disse brugere afslører sig selv
via hentydninger og påstande om uoriginalitet på Den Visuelle Hipster, hvilket er lig den måde hipsteren
normalt skiller sig ud på.
Hipsteren som kultur er for alvor kommet på prøve efter lanceringen af Den Visuelle Hipster. Det
er blevet mainstream at gøre grin med hipsteren. Hipsteren der før skilte sig ud ved at gøre grin med
hipsteren er pludselig blevet etableret på en populær facebookside. Hipsteren må derfor finde nye
veje at skille sig ud på. Nogle gør dette ved at klandre Den Visuelle Hipsters indlæg for at være
uoriginale og set før. Men i stedet for at fremstå hippe med en særlig viden, afsløres de i stedet som
værende de “rigtige” hipstere som Den Visuelle Hipster gør grin med.
Kulturen på Den Visuelle Hipster kunne med fordel sætte en tydeligere agenda, så det sociale
fællesskab kunne fungere mere homogent uden for mange misforståelser. I modsætning til dette
holdes facebooksiden i gang af de mange ufrivillige humoristiske indslag fra nogle af brugerne.
12 af 14

Den Visuelle Hipster IT-Universitetet i København
- En analyse af hipsteren som subkultur? Forår 2013
Web
LITTERATURLISTE
Facebook. 2013. Den Visuelle Hipster. Facebook side administreret af Morten Winther. [Online]
Lokaliseret den 19. marts 2013 på https://www.facebook.com/DenVisuelleHipster
Den Danske Ordbog. 2013. Brugt til opslag af ordet “selvironi”. ] Lokaliseret den 7. maj 2013 på
http://ordnet.dk/ddo
Kompendium
Creswell, J. W. 2009. Qualitative Procedures i Research Design: Qualitative, Quantitative, and Mixed
Method Approaches. Thousand Oaks: Sage Publications, pp. 173-202.
Emerson, R., Fretz, R. and Shaw, L. 1995. Processing Fieldsnotes: Coding and Memoing i Writing
Ethnographic Fieldnotes. Chicago: University of Chicago Press, pp. 142-168.
Geertz, C. 1973. Uddrag af Thick Description: Towards an Interpretative Theory of Cultures i The
Interpretation of Cultures. New York: Basic Books, pp. 3-13.
Goffman, E. 1959. Regions and Region Behaviour in The Presentation of Self in Everyday Life. London:
Penguin Books, pp. 109-140.
Hogan, B. 2010. The Presentation of Self in the Age of Social Media: Distinguishing Performances and
Video
Exhibitions Online. Bulletin of Science, Technology & Society, 30 (6), pp. 337-386.
Go’ Morgen Danmark. 2012. Go’ Morgen Danmark / Hipster / Lasse Svedborg [YouTube]. Interview med
Podcast
Allan Kruse & Lasse Svedborg om hipsteren. Uploaded den 24. august 2012. Tilgået den 5. marts
2013 på http://www.youtube.com/watch?v=uXyhvMdlxAY
P1 Agenda. 2012, 7. oktober. Jagten på hipsterhadet. Danmarks Radio. Tilgået den 19. marts 2013 på
Artikler
http://www.dr.dk/P1/Agenda/Udsendelser/2012/10/05150919.htm
Lavrsen, L. 2008. Hvem slog hipsteren ihjel?. Information. [Online] Tilgået den 25. marts 2013 på
http://www.information.dk/166121
Villemoes, S. K. 2012. Hipsterhad er selvhad. Information. [Online] Tilgået den 25. marts 2013 på
http://www.information.dk/311909
13 af 14

Den Visuelle Hipster IT-Universitetet i København
- En analyse af hipsteren som subkultur? Forår 2013
BILAGSLISTE
Opgavens bilag er tilgængelige både på den medfølgende CD samt i mit online portfolie. Titlen før
‘//’ angiver bilagets titel på den medfølgende CD. Linket efter ‘//’ fører til en online version af bilaget.
I. Bilag#1 - råmateriale // http://goo.gl/JbyLQ
II. Bilag#2 - åbne koder // http://goo.gl/rL1AL
III. Bilag#3 - mindmap // http://goo.gl/SAFMc
IV. Bilag#4 - hovedtemaer // http://goo.gl/cuq1H
V. Bilag#5 - lukket koder // http://goo.gl/8swlq
14 af 14