1 Respons Udvikling af koncertoplevelser gennem dialog - Aarhus ...

y relating it to our sense of self, our personal history, and our anticipated future.” (McCarthy &
Wright, 2004: 127). En appropriering sker, når individet ser oplevelsen som relevant for sit
selvbillede, sin fortid og sin fremtid. Ubehaget kan ad den vej skjules i, at publikum får præsenteret
deltagelse i responsen som en måde at konstruere et positivt selvbillede på. Hvis deres
meningsgivende sigte er at appropriere koncertens elementer, vil de gå ind til den med et positivt
ubehag. De vil have fået lagt et instrumentelt lag på deres koncertoplevelse, og gennem en
opvakthed mod koncerten vil de søge at mindske et u-vidende ubehag ved at appropriere koncertens
bestanddele til brug i responsen.
Vægtigheden af det instrumentelle lag understøttes af min empiri. En evaluering af
responssituationen set fra publikums position fortæller at ”Opgaverne gjorde mig helt sikkert mere
opmærksom på musikken og musikernes optræden. Til den forrige koncert snakkede jeg en del med
andre koncertgæster og lyttede slet ikke så fokuseret. Særligt bevidstheden om at vi skulle mødes
face to face med musikeren bagefter gjorde, at jeg reflekterede en del over det jeg hørte og så.”
(Bilag 7: 1). Publikummet har her søgt at fjerne sig fra en ubehagelig u-viden, ved at appropriere
koncerten og tilegne sig dens bestanddele. Her bliver det tydeligt, at udvidelsen af publikums
relation til koncerten, fra alene hedonistisk til også instrumentel, skaber en markant opvakthed, som
med fordel kan anvendes til at skabe en responssigtende vidensmængde.
7.3 – Oplevelsesforståelse
Sidste del af Bourdieus analysemodel er at forstå, hvordan publikum oplever. Gennem en sådan
forståelse bliver det muligt at søge efter og spørge til responsrelevante oplevelser. I forlængelse
heraf er det empiriske udgangspunkt for oplevelsesforståelsen en sikring af responsens kvalitet og
mangfoldighed. Der er på musikersiden tegn på, at kvaliteten af publikums kritik er bestemmende
for, om musikerne vil indgå i responsen, og at bredden og mangfoldigheden af kritikken afgør, om
responsen er interessant at modtage (Bilag 2: 5; Bilag 3: 3; Bilag 6: 6). På publikumssiden er der
samtidig meget store udsving i, hvor relevant og facetteret den enkeltes kritik er. Mens
publikummerne Henrik og Christinas kritik var konstruktiv og bred, sagde Annie og Perla stort set
ingenting (Bilag 5: 3-4; Bilag 6: 3-6; Bilag 4: 3-4). Med en oplevelsesforståelse sigtes mod at sikre
den kvalificerede og brede respons, som ønskes på musikersiden, og som lige nu er ustabil på
publikumssiden.
18