PRINCIPPER FOR HØJBOSKOLEN revideret 06 / 07 1 ...

PRINCIPPER FOR HØJBOSKOLEN revideret 06 / 07
1.PRINCIPPER FOR SKOLE / HJEMSAMARBEJDET VED HØJBOSKOLEN
Skole / hjemsamarbejdet skal sikre
- at forældrene får størst muligt kendskab til deres børns skolegang
- at skole og hjem arbejder tæt sammen om børnenes faglige, sociale og
følelsesmæssige udvikling,
- at børnene møder parate til dagens undervisning
- at der skabes en varm og tryg atmosfære om hvert barns skolegang
- elevplaner
I skole/hjemsamarbejdet er det for alle parter vigtigt at være sammen omkring børnenes udvikling
og den daglige undervisning. Undervisningens tilrettelæggelse er lærerens ansvar.
( ”børn” forstået som børn og unge ).
Skole/hjemsamarbejdet ved Højboskolen omfatter flg. områder:
Skole/hjemsamarbejdet omkring det enkelte barn:
- forældre / elevsamtaler
- løbende personlig kontakt eller via tlf. eller kontaktbog
- forældrebesøg i klassen
- procedure for modtagelse af nye elever
- informationsfolder
- skolelørdage ( omlagt undervisning )
Skole/hjemsamarbejdet omkring den enkelte klasse / hold:
- forældremøder
- løbende skr. information i form af f.eks. ugebreve / månedsbreve/årsplaner
tilstræbes udsendt i elektronisk form
- kontaktforældre / forældreråd
- kontaktforældremøde
- bestyrelsens deltagelse i forældremøde ( tilbud )
- forældremedvirken i undervisningen – herunder projekter
Skole/hjemsamarbejde i forhold til hele skolen:
- forældre kan inddrages i undervisningen med deres erhvervserfaring o.lign.
ved at komme i klasserne og fortælle om deres arbejde
- der kan afholdes skolelørdage ( omlagt undervisning )
- forældre kan indgå som erfarings- / resursepersoner i forhold til konkrete emner
og projekter
- Højbonyt
- Information via skolens hjemmeside
Udviklende / oplysende arrangementer i skole/hjemsamarbejdet:
- forældrespil
- foredrag
- forældrekurser Revideret d.9.10.06

2. Princip for klassedannelser/ændrede klassesammensætninger i skoleforløbet
På 0.klassetrin dannes klasserne efter et grundigt forarbejde med trivsel og mulighed for læring i
fokus.
Som udgangspunkt dannes klasser, der fortsætter gennem skoletiden.
Opstår der imidlertid på et tidspunkt mistrivsel, mobning i svær grad eller for dårlige
indlæringsforhold, er en klassedannelse ikke nødvendigvis permanent.
Ændringer af klassesammensætninger vil altid være pædagogisk begrundede.
Mål:
Målet med en ændret klassesammensætning vil altid være at skabe det bedst mulige sociale og
faglige miljø for alle klasser på en årgang.
Argumenter:
En ændret klassesammensætning vil altid være situationsbestemt ud fra velbegrundede argumenter.
En ændret klassesammensætning er et anerkendt pædagogisk redskab/virkemiddel til at skabe størst
mulig dynamik og trivsel på årgangen.
Erfaringer fra tidligere klassedelinger inddrages.
Beslutning:
Beslutning om evt. ændring af klassesammensætningen drøftes altid af årgangens lærerteams og
skolens ledelse.
Argumenter for og imod klarlægges til brug for information til forældre/elever.
En ændret klassesammensætning drøftes i Pædagogisk Råd.
Skolebestyrelsen holdes orienteret om forløbet ved en forestående ændring af
klassesammensætningen.
Skolelederen har alene kompetencen til at træffe den endelige beslutning.
Nye klassser:
Følgende elementer indgår, når nye klasser sammensættes:
1. – de sociale relationer i klassen
2. – en bred intellektuel sammensætning af klassen
3. – relativt jævne klassestørrelser
4. – en ligelig fordeling af drenge/piger i klassen
(i prioriteret rækkefølge)
Information:
Allerede ved klassedannelser i bh.klassen orienteres om, at der senere kan finde ændringer af
klassesammensætninger sted i skoleforløbet ved mistrivsel, mobning i svær grad eller dårlige
indlæringsforhold.
Opstår der problemer i en klasse, som skønnes at kunne føre til en ændret klassesammensætning,
orienteres hele årgangens forældrekreds med henblik på en dialog med forældrene i forsøg på at
opnå en forståelse af problemstillingen.
Forældrene holdes herefter orienteret om udviklingen på årgangen.
Besluttes en ændret klassesammensætning indbydes forældrene til et orienterende møde.
Skolelederen beslutter i samråd med de implicerede lærere, hvordan og hvornår eleverne orienteres.
Vedtaget af skolebestyrelsen d. 25.04.07

3. RETNINGSLINIERFOR KLASSEKASSER OG OPSPARINGER:
En klassekasse er en kortsigtet eller længerevarende opsparing i en klasse.
Klassekassen oprettes og administreres af klassens forældre.
Oprettelse og regler for klassekassen vedtages på et forældremøde.
Når der oprettes en klassekasse, skal der samtidig laves retningslinier for brugen af midlerne, f.eks.
hvorvidt elever, der forlader skolen i skoleforløbet, har krav på at få refunderet indbetalte beløb.
Nye elever, der kommer til en klasse i skoleforløbet, kan normalt ikke opkræves beløb svarende til
tidligere ”forfaldne” indbetalinger til klassekassen.
Skolebestyrelsen kan kun foreslå og ikke pålægge kontaktforældrene at anvende ovenstående
retningslinier, men skolebestyrelsen anbefaler, at disse retningslinier følges for at undgå
misforståelser og problemer omkring klassekasser/opsparinger.
Revideret d.12.9.2006
4. PRINCIPPER FOR LEJRSKOLER, HYTTETURE, UD-AF-HUSET-AKTIVITETER
Lejrskole, hytteture og andre ud-af-huset-aktiviteter har et socialt, fagligt og pædagogisk sigte og
skal derfor betragtes som forlagt undervisning.
Det tilstræbes, at alle klasser har forlagt undervisning af mindst et døgns varighed èn gang pr.
skoleår.
Alle klasser skal derudover have mulighed for at deltage i lejrskoler af flere dages varighed mindst
èn gang i 1. – 7.kl og mindst èn gang i 8. – 9.kl.
Ekskursioner / forlagt undervisning af mindre end et døgns varighed tilbydes i det omfang, de
økonomiske rammer tillader det, når ovenstående principper er opfyldt.
Oversigt over lejrskoler/hytteture samt time- og pengebudget for disse.
Forudsætninger:
Tid: Timer efter gældende overenskomst til lærerne
Økonomi: Hytteture – 1., 2., 3., 5., og 7.klasse - 2 dage / 1 overnatning financieres over
teamkontoen - dog kan der ifølge ministeriets bestemmelser opkræves kostpenge.
Lejrskoler financieres over lejrskolekontoen:
4.klasse – 3 dage/ 2 overnatninger – 150 kr. pr. dag pr. elev

6.klasse - 4 dage / 3 overnatninger – 155 kr. pr. dag pr. elev
8.klasse – 5 dage / 4 overnatninger – 160 kr. pr. dag pr. elev
9.klasse – 3 dage / 2 overnatninger – Københavnertur – 400 kr. i alt pr. elev
Der kan opkræves kostpenge jævnfør ministeriets bestemmelser.
Generelt:
Der kan dispenseres fra ovenstående retningslinier i forhold til varigheden af /tidspunktet for
lejrskole- og hyttetursaktiviteterne, men der skal selvfølgelig argumenteres sagligt for en sådan
disposition.
Tilskud til lejrskolerne fra lejrskolekontoen kan derimod ikke ændres, så en evt. udvidelse
af lejrskolens varighed skal økonomisk kunne financieres indenfor det tildelte beløb.
Revideret d.29.01.2007
5. Principper for brug af Højboskolens computere og retningslinjer for mobiltelefoner udarbejdet
af Skolebestyrelsen.
Brug af skolens computere
Skolens edb-udstyr er beregnet til undervisningsformål og skal kunne bruges af alle i forbindelse
med opgaveskrivning, informationssøgning og andet skolerelevant arbejde. Eleverne kan bruge
computerne, når skolebiblioteket er åbent, og maskinerne ikke bruges til undervisning.
Undervisning og skolearbejde har første prioritet.
Ingen må -uden på forhånd at have aftalt det med skolens edb-ansvarlige- ændre på maskinernes
systemopsætning, herunder indlægge baggrundstapeter eller pauseskærme. Private cd-rommer,
musik-cder og disketter må kun anvendes efter aftale med lærer eller skolens edb-ansvarlige.
Hjemtagning af store filer fra Internet skal på forhånd aftales med lærer eller skolens edbansvarlige,
så undervisningen ikke hindres af unødig stor belastning af nettet. Der kan downloades
til maskinernes harddiske, men det er ikke tilladt at udpakke og installere filer på maskinerne. Efter
hjemtagning kan filer lægges på externe medier og skal fjernes fra maskinernes harddiske.
Udskriv kun efter aftale med lærer. Undgå unødig udskrivning. Vær økonomisk og miljøbevidst!
Danske og internationale love og regler om ophavsret m.m. skal overholdes af brugerne. Alle skal
overholde god edb-etik på Internettet.
Vedr. e-mail og chat:
Brug et pænt og ordentligt sprog, så andre vil kommunikere med dig. Oplys aldrig egen eller andres
adresse eller telefonnummer. Det kunne blive brugt anderledes, end du havde tænkt dig.

Brug af mobiltelefoner:
Mobiltelefoner må medbringes på skolen, men skal altid være slukkede, når der er undervisning, og
når de voksne af forskellige grunde ønsker det.
Mobiltelefoner med camera: Udvis stor forsigtighed med at tage billeder. Gør det kun, hvis den
person / de personer, der fotograferes, har givet tilladelse. Al fotografering i omklædningsrum og på
toiletter er forbudt.
Revideret af skolebestyrelsen nov. 06
6. VALGFAGSORDNING FOR 8. – 9.KLASSE PÅ HØJBOSKOLEN
1. Alle har et valgfag, som placeres i én blok i 1. og 2.semester i 5. og 6.lektion.
2. Der kan foretages skift imellem fagene, hvis afgivende og modtagende lærere synes, det er
i orden.
3. Der kræves forældreunderskrift for at skifte valgfag.
4. Valgene til valgfagene foregår i marts / april af hensyn til fagfordelingen.
Revideret d.25.04.2007
7. Principper for det kommende års lærer-pædagog samarbejde:
1. 7 ud af de 9 lektioner placeres fast, dog undtagen den særlige storgruppe opstart i
børnehaveklasserne. De indlagte pauser mellem lektionerne skal der ikke tages hensyn til, men
man kan fortsat ikke lægge et modul fra f.eks. 07.55 til 09.25 og så ikke mere den dag.
2. Resten af lektionerne, altså 80 stk., er børnetimer. Af de 80 klippekorttimer bruges forlods tid til
skolefest og fastelavn efter fælles aftale. Resten planlægger teamet selv i god tid.
Personalemødet er aflyst i skolefestugen.
3. Onsdag kan der først placeres lektioner fra og med 4. lektion (10.40) og frem, da SFO her
holder diverse møder. De andre dage er der frit valg.
4. Det er aftalt at pædagoger og lærere afholder et fælles pædagogisk møde tirsdag i uge 8
(februar) 2008 kl. 19.
5. Samarbejdet i 1. klasse stopper med udgangen af april måned, idet pædagogerne den 1. maj
sendes ud i børnehaverne for at deltage i overgangen fra børnehave til skole/SFO (det der kaldes
Forårsprojektet). Skole-hjem samtaler skal derfor være afviklet inden 1. maj.

Fra d. 1.maj overtager 2.kl. pædagogerne opgaven incl. hytteturen.
De ”gamle” 2.kl. har derfor ikke pædagoger med efter d. 1.maj. NB: Forudsat at forårsprojektet
fortsætter.
6. Alle klassepædagoger deltager i indskolingens hytteture med en overnatning.
7. Lige efter fagfordelingen mødes lærere og klassepædagoger for at fastlægge samarbejdstimer,
planlægningsmøder mv. Ønsker om placering af teammøder afleveres primo maj a.h.t.
skemalægningen.
8. Der kan - i helt særlige tilfælde – efter aftale med skolelederen - flyttes lektioner mellem
klasserne.
9. Pauser holdes sammen i området.
10. Der afholdes fællesmøde for hele indskolingen d. 30. august kl. 19.00
Ved tvivlsspørgsmål / andet rettes henvendelse til Lise-Lotte.
Lise-Lotte og Ole – d. 25.5.07
8. FAGFORDELINGSPRINCIPPER
1. Fagfordelingen tager sit udgangspunkt i en så langsigtet planlægning som muligt for at sikre
kontinuiteten i undervisningen og undgå unødige lærerskift i klasserne.
Så mange som muligt skal have med det at gøre, som de har mest lyst til.
2. Generelt:
En lærer bør ikke have timer i mere end 2 årgangsteams, da vi ønsker, at den enkelte lærer
kender sine elever godt og skal have mulighed for at engagere sig ordentligt i
teamsamarbejdet.
En årgang skal undervises af så få lærere som muligt, så lærerne har mange timer i de enkelte
klasser. Det giver mulighed for mere helhed i undervisningen.
Det tilstræbes at lærerne i lærerteamet underviser i begge klasser på årgangen. Det giver gode
muligheder for fælles undervisningsprojekter i et storrum.
Nyansatte lærere bør indgå i lærerteams med erfarne lærere.
Ved sammensætning af teams skal der sikres så bred faglig dækning som muligt.
Påbegyndt arbejde skal så vidt muligt videreføres.
3. Indskolingen:
Hentelærere i børnehaveklassen er kommende klasselærer i 1.klasse. Derved kender det enkelte
barn den ene af lærerne i 1.klasse godt allerede fra starten.

Der sigtes mod, at timerne i 1.klasse deles mellem en mandlig og en kvindelig lærer.
Det tilstræbes, at mindst en af lærerne i klassen har aktuel erfaring med undervisning
af indskolingsbørn.
4. Ønsker flere lærere samme fag i samme klasse, fordeles efter flg. principper:
2.-6.klasse: En lærer, der i forvejen har klassen, har fortrinsret – det giver mere flexibilitet i
undervisningen. Gælder dette flere lærere giver størst faglig kompetence fortrinsret.
7.-9.klasse: Størst faglig kompetence giver fortrinsret. Gælder dette flere lærere, har lærere,
som i forvejen har klassen, fortrinsret.
5. Man vil efter orlov, der har strakt sig over et skoleår eller længere, normalt ikke kunne forvente
at genoptage et afbrudt undervisningsforløb.
Revideret d.25.04.2007
9. Principper for elevplanerne vedr. det faglige udbytte:
• Højboskolen udsender elevplaner to gange årligt
• Elevplanerne sendes med eleverne hjem senest 4 dage før forældre/elev/lærer samtalerne
• Elevplanen indeholder på Højboskolen både notater om det faglige udbytte af
undervisningen og den personlige udvikling, sociale kompetencer / trivsel
• Omkring personlige og sociale kompentencer er vægtningen på årgangene forskellig.
Indskoling: Der lægges stor vægt på personlige og sociale kompetencer.
Mellemtrinnet: Det faglige og det personlige / sociale vægtes lige højt.
Overbygningen: Det faglige er centralt
• Fællesmål og trinmål for fagene er tilgængelige på skolens hjemmeside
• Fag i elevplanerne – efterår og forår: Dansk, matematik
De øvrige fag fordeler sig på de to planer efter teamets ønsker, idet hvert af de øvrige fag
kun sættes på en gang årligt.
Teksten i elevplanerne gøres så kort og præcis som muligt, så den er overskuelig for læserne.
Højboskolen afholder 2 klasselærerdage i efteråret, hvor eleverne arbejder så selvstændigt som
muligt, mens en af klasselærerne har elevsamtaler.
Principper i elevplanerne vedr. sociale og personlige kompetencer:
• Det er dansk- og matematiklærerne, der står for ovenstående del af planen.
De øvrige faglærere kan give besked til dem, hvis der er brug for at få noget med.
De enkelte teams aftaler indbyrdes hvilken form, der bruges ( skemaer / udtalelelser / andet).
Lise-Lotte d. 27.11.2006

10. Ansættelse af personale i faste stillinger på Højboskolen.
Procedure:
1. Personprofil udarbejdes af ledelsen.
Drøftes i FU
2. Personprofilen drøftes med skolebestyrelsen.
3. Nedsættelse af ansættelsesudvalg.
4. Kopier af ansøgningerne med evt. udtalelser udsendes til ansættelsesudvalget.
Øvrige bilag kan læses på kontoret.
5. Afgørelsen træffes hurtigst muligt. Skolelederen ringer rundt.
6. Ved uenighed træffer skolelederen en afgørelse.
7. Nye fastansatte præsenteres for den samlede skolebestyrelse.
Revideret d.25.04.2007
11. Principper vedr. efteruddannelse af det pædagogiske personale ved Højboskolen
En målrettet efteruddannelse er et vigtigt element i personalepolitikken, både for den enkelte lærer
og for skolen som helhed. Der skal afsættes de nødvendige midler, og der må foretages en langsigtet
planlægning, som dels sikrer skolens, ledernes og det pædagogiske personales
udviklingsmuligheder og dels udnytter resurserne optimalt. Heri ligger også en pligt til at
efteruddanne sig.
Udvælgelsen af efteruddannelsens indhold må ske ud fra skolens målsætning / virksomhedsplan og
imødekomme Højboskolens behov for
faglig dækning
faglig udvikling
den enkelte lærers behov
den enkelte lærers personlige udvikling
Efteruddannelsen skal endvidere ske i overensstemmelse med
Højboskolens generelle udvikling i forhold til målsætningen
Højboskolens udvikling i forhold til aktuelt opprioriterede områder.

Behovet for efteruddannelse diskuteres og fastlægges af skolens leder i samarbejde med det
pædagogiske personale.
I den langsigtede efteruddannelsesplan indgår:
- sikring af at teamet kan dække faglige behov og udvikle nye undervisningsformer-
og metoder, herunder udviklingsarbejder,
- den enkelte lærers mulighed for faglig, pædagogisk og personlig udvikling, som
kan kvalificere vedkommende til at deltage i den fortsatte udviklingsproces og
arbejde indenfor nye fagområder,
- sikring af skolens øvrige principper og traditioner.
I organiseringen af kurserne skal der sikres
- mulighed for studiekredsaktiviteter og kurser, der henvender sig til lærergrupper,
- vægtning mellem korte inspirationsgivende kurser og længerevarende
dybdegående kurser.
Bestyrelsen skal arbejde for, at der sikres resurser og mulighed i øvrigt for at gennemføre en
kvalitetssikret efteruddannelse efter disse principper.
Revideret d.25.04.2007
12. LEDELSE PÅ HØJBOSKOLEN
Arbejdsopgaver – og fordeling
Der er to fuldtidsledere på Højboskolen.
Ledelsens opgaver og mål
Skoleledelsens opgaver er overordnet beskrevet i Folkeskolelovens, § 45. Derudover har
skolebestyrelsen og medarbejderne opstillet nedenstående krav og forventninger til skolens ledelse:
Skolelederen:
• Skolelederen arbejder med de overordnede forhold på skolen
• De højst prioriterede ledelsesområder er pædagogisk ledelse og personalepleje
• Skolelederen decentraliserer beslutninger og uddelegerer arbejdsopgaver og hertil hørende
kompetence indenfor skolen
• Skolelederen er i den pædagogiske ledelse visionær, inspirerende og initiativrig
• Skolelederen er demokratisk og beslutsom
• Skolelederen kender så vidt muligt hver elev på skolen og besøger jævnligt klasserne
Forventninger til viceskoleinspektøren:
• Viceskoleinspektøren klarer de daglige administrative opgaver i forbindelse med sygefravær,
økonomi, indkøb og prøver
• Det administrative arbejde tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde for medarbejderne
• Viceskoleinspektøren indgår i skoleinspektørens funktioner ved dennes fravær

Forventninger til skoleledelsen:
• Skoleledelsen arbejder indgående og effektivt med personalepleje, også når det gælder sygdom,
udbrændthed og uegnethed m.v.
• Ledelsen er synlig
• Ledelsen arbejder løbende med at udvikle en konstruktiv og positiv kultur på skolen
• Ledelsen inspirerer og stiller krav om pædagogisk udvikling
• Ledelsen fastholder medarbejderne på trufne beslutninger og fælles mål og principper og skrider
ind i tilfælde af, at disse retningslinier ikke overholdes
L-L d.23.5.07
13. PROCEDURE FOR BEHANDLING AF KLAGESAGER
Klagesager inddeles i to kategorier: - personsager
- sager af principel / generel karakter
Personsager behandles af skolelederen. Hvis skolebestyrelsen modtager klager over personer,
overlades klagen til skolelederen. Skolebestyrelsen skal efterfølgende orienteres om den videre
sagsbehandling.
Klager af principel / generel karakter sættes på skolebestyrelsens dagsorden til drøftelse snarest
efter, at klagen er fremsat.
Klager, som ønskes behandlet i skolebestyrelsen fremsættes skriftligt. Anonyme klager behandles
ikke.
I alle klagesager skal klageren gøres bekendt med, hvornår klagen vil blive behandlet og om den
videre sagsbehandling. Klageren skal ligeledes gøres bekendt med ankefrist og ankeinstans.
Revideret d.25.04.2007 – men genoptages når Skanderborg kommune er færdige med deres
anvisninger i.f.t. ovenstående.