You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1<br />
JANUAR 2007<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
4 Flere frøkilder af danske arter<br />
8 Ned gennem skovbunden<br />
10 Naturligt renseanlæg og rekreativ perle<br />
14 Haven mellem middelalder og renæssance<br />
16 Plantesæsonen der aldrig stoppede<br />
20 12 udfordringer i den grønne forvaltning<br />
32 Sadlen på klitten<br />
36 Når kunder selv køber materialerne<br />
40 Sundhedspotentialet<br />
44 Alle skal kunne komme frem<br />
46 Et bedre lys i landsbyerne<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 1
2<br />
Kongens Have og Rosenborg Slot<br />
Inspirerende udemiljøer<br />
anlægges og vedligeholdes<br />
BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />
FARREMOSEN<br />
3450 ALLERØD<br />
TLF. 48 17 31 26<br />
FAX 48 14 09 86<br />
E-mail: birk-holm@internet.dk<br />
leverandør af alle<br />
planteskoleartikler<br />
produktion af træer,<br />
buske og bunddækkeplanter<br />
i alle sorter<br />
og størrelser<br />
rekvirér vort katalog<br />
og aflæg besøg i<br />
planteskolen<br />
tilbud gives på alle<br />
leverancer<br />
Torve & Veje<br />
Skolegårde & Sportsanlæg<br />
Boligområder<br />
Firmadomiciler<br />
Slotsparker<br />
Med base på Midtsjælland er vores<br />
100 engagerede medarbejdere klar til<br />
at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />
grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />
OK grøn anlæg as<br />
Tlf.: 57 53 75 09<br />
www.ok-as.dk<br />
A/S<br />
P. MALMOS<br />
ANLÆGS-<br />
GARTNER-<br />
MESTER<br />
Vi bygger og<br />
plejer grønt<br />
Etablering af<br />
grønne tage<br />
Hovedgaden 92, Ubby<br />
4490 Jerslev<br />
59 59 53 42<br />
Per: 40 55 53 42<br />
Fax: 59 59 59 44<br />
www.pmalmos.dk<br />
pmalmos@pmalmos.dk<br />
kontakt@skag.dk · www.skag.dk<br />
KVALITETSBEVIDST<br />
ANLÆGSGARTNERI<br />
- DET MAGTER VI<br />
Anlægsgartnermester<br />
Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />
Tlf. 59 65 66 39<br />
E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />
homepage: www.lars-aarup.dk<br />
SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
40 x 250 x 1,5 cm<br />
= 1m 2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
Dansk<br />
Produceret<br />
1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />
100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />
300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />
1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />
Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
............... kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
KOMMENTAR<br />
REFORM MED OPTIMISME<br />
Kommunalreformen er mødt med den kritik at armslængdeprincippet<br />
svækkes når kommunerne overtager amternes<br />
arbejde, bl.a. den fysiske planlægning og myndighedsbehandlingen<br />
i landskabet. Frygten er at kommunerne lettere<br />
giver køb på bl.a. natur og landskab for at tjene den<br />
lokale økonomi. Det er en risiko man ikke kan se bort fra.<br />
Man kan heller ikke se bort fra at kommunerne får besvær<br />
med at overtage al amternes naturekspertise.<br />
Når det er sagt, har reformens opbrud også åbnet for positive<br />
ændringer. Set med grønne briller er det interessant at<br />
park- og naturforvaltningen kan samles. Fordelene er oplagte,<br />
lige fra det praktiske med maskin- og mandskabsdeling<br />
til den inspiration der kan opstå af de forskellige udgangspunkter:<br />
Parkforvaltningen med sin lokalpolitiske<br />
styring, rekreative fokus og veludviklede driftsplanlægning.<br />
Og naturforvaltningen med sin lovstyring og fagligt<br />
funderede naturbeskyttelse.<br />
Muligheden er f.eks. grebet i den ny Vordingborg Kommune<br />
hvis ny organisatoriske struktur tilmed knytter den ny<br />
grønne forvaltning tættere til de politiske udvalg end før.<br />
Det fremgår af et af de afgangsprojekter der er resultatet<br />
af de første parkdiplomer i parkplanlægning. De 15 diplomtagere<br />
er rutinerede ledere i det offentlige system. Det<br />
gør deres problembeskrivelser og løsningsforslag meget<br />
realistiske. Og kommunalrefomen er det logiske emne.<br />
Ifølge projekterne er der også tegn på - og meget håb om -<br />
at den kombinerede park- og naturforvaltning kan blive<br />
led i en helhedsforvaltning hvor den grønne ressource også<br />
er med længere oppe i systemet. Så der bliver en lige linie<br />
fra politikeren til gartneren. Det giver både den bedste og<br />
billigste forvaltning og danner den klare politiske holdning<br />
der bl.a. er en forudsætning for midler som partnerskab og<br />
sponsorering. Problemet er at flere kommuner har taget<br />
forskud på de besparelser fusionerne ventes at give. Det<br />
skal mødes af hurtige konstruktive svar for at resultatet<br />
ikke blot skal blive dårligere grønne områder. Det er en<br />
stor udfordring kommunernes grønne fagfolk står med,<br />
men hvis de er så idérige og optimistiske som de nye diplomister,<br />
er der håb forude.<br />
FORSIDEN<br />
Heden brændes af som led i naturpleje på Oxbøl Skovdistrikt.<br />
Fra nytår har kommunerne overtaget amternes naturpleje.<br />
Blandt andet af heder. Men de overtager ikke<br />
uden videre amternes ekspertise, lyder det bekymret fra<br />
flere sider. Kommunerne selv er mere optimistiske. De lægger<br />
vægt på fordelene ved at integrere park- og naturforvaltning<br />
- og håber samtidig at få en større politisk forankring<br />
i forvaltningen. Denne helhedsforvaltning synes i praksis<br />
ikke at være uden forhåbninger. Polfoto.<br />
GRØNT MILJØ<br />
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />
Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />
Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS.<br />
Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />
Distribueret: 1.7.05-30.6.06: 4.221 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />
Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.<br />
Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN 0108-4755.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 3
Flere frøkilder af danske arter<br />
Der udføres et stort og langsommeligt arbejde for at etablere frøplantager der kan levere<br />
frø af danske arter. Efterspørgslen på frø stiger efterhånden som fremmede arter udfases<br />
Af Arne Kronborg<br />
Med udsigten til at der om<br />
tre-fem år ikke længere<br />
kan ydes tilskud til plantning<br />
af fremmede arter eller materiale<br />
af fremmed oprindelse i<br />
det danske landskab, stiger behovet<br />
for frø fra danske frøkilder<br />
eller i det mindste frøkilder<br />
fra samme klimaregion<br />
som den danske. Der arbejdes<br />
da også energisk i både offentligt<br />
og privat regi på at<br />
etablere egnede frøkilder, og<br />
jævnligt kommer nye til.<br />
„Der er de senere år anlagt<br />
mange frøplantager af danske<br />
arter, og vi har i dag gode<br />
danske frøkilder af en meget<br />
stor del af de danske arter som<br />
er i produktion i planteskolerne,<br />
samt af de frøformerede<br />
udenlandske arter der bruges i<br />
anlæg og landskab,“ fortæller<br />
Poul Erik Brander.<br />
Han var som Frøkildeudvalgets<br />
sekretær i en meget lang<br />
periode centralt placeret i arbejdet,<br />
og er det fortsat - efter<br />
4<br />
sin pensionering fra Danmarks<br />
Jordbrugsforskning - nu som<br />
freelance forsker. Det sker i<br />
samarbejde med Landsforeningen<br />
De Danske Plantningsforeninger<br />
og interesserede frøfirmaer<br />
der arbejder med træer<br />
og buske, nemlig HedeDanmark,<br />
Viborg, og Levinsen<br />
Skovfrø, Lynge. Hertil kommer<br />
Skov & Landskabs afdeling<br />
Vedplanters Genressourcer,<br />
tidligere Statsskovenes Planteavlsstation.<br />
Arbejdet koordineres<br />
i Frøkildeudvalget.<br />
Skov & Landskab<br />
Skov & Landskab har sammen<br />
med Skov- og Naturstyrelsen i<br />
de senere år udført et opsøgende<br />
arbejde med henblik på<br />
genbevaring. Der indsamles<br />
frø fra mange populationer<br />
over hele landet. Frø fra forskellige<br />
kilder samles i puljer.<br />
Arbejdet sker i henhold til<br />
Skov- og Naturstyrelsens genbevaringsprogram.<br />
En klonbaseret frøplantage af Cornus mas er etableret hos Levinsen Skovfrø i samarbejde med Det<br />
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Planterne får store frugter. Foto: Levinsen Skovfrø.<br />
Hos Levinsen Skovfrø i Lynge er etableret en frøplantage af Abies<br />
koreana, koreagran, basseret på naturindsamlet koreansk materiale,<br />
udvalgt i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Her de<br />
flotte kogler. Frø er i handelen. Foto: Levinsen Skovfrø.<br />
Der er indsamlet frø af de mest<br />
betydningsfulde danske arter.<br />
Forventningen er at der ad åre<br />
kan høstes frø på disse kilder,<br />
men da plantagerne er etableret<br />
ved udsæd af frø, går der<br />
en årrække før planterne<br />
blomstrer og sætter frø.<br />
Der er etableret en frøplantage<br />
på Ærø med 50 kloner af<br />
dansk indsamlede Crataegus<br />
monogyna (engriflet hvidtjørn).<br />
I fjor er anlagt en plantage<br />
af Craetaegus rhipidophylla<br />
(koralhvidtjørn) på Tuse<br />
Næs nord for Holbæk. Endvidere<br />
er der etableret en plantage<br />
ved Århus af dansk indsamlede<br />
Crataegus laevigata<br />
(almindelig hvidtjørn).<br />
Levinsen Skovfrø<br />
Ved de to øvrige frøfirmaer er<br />
indsatsen mere intensiv. Hos<br />
Levinsen Skovfrø er der de seneste<br />
år etableret mange frøplantager<br />
af arter der ikke hidtil<br />
har været en dansk frøpro-<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
duktion af. Det gælder bl.a.<br />
Ligustrum vulgare (almindelig<br />
liguster) af svensk herkomst (se<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> nr. 10 s. 10), Ilex<br />
aquifolium (almindelig kristtorn)<br />
og Ribes alpinum (fjeldribs)<br />
af dansk herkomst. Disse<br />
plantager er etableret med<br />
kloner udvalgt i samarbejde<br />
med Danmarks Jordbrugsforskning<br />
i Årslev. Danmarks<br />
Jordbrugsforskning er nu ‘Det<br />
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet’<br />
på Aarhus Universitet.<br />
Firmaet har i fjor udbudt frø<br />
af Abies koreana (koreaædelgran)<br />
fra naturindsamlet, kore-<br />
ansk materiale, udvalgt i forsøg<br />
på forsøgsstationen i Hornum.<br />
Der er også udbudt frø<br />
af Fraxinus pennsylvanica (rødask)<br />
og af Cornus mas, frøkilde<br />
Masep/Dyrelund (kirsebærkornel).<br />
Plantagen er etableret<br />
med kloner, udvalgt i samarbejdet<br />
med Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet.<br />
HedeDanmark<br />
Hos HedeDanmark er der<br />
etableret flere frøplantager,<br />
heraf nogle i samarbejde med<br />
Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet. Der er etableret en<br />
ny frøkilde af Malus sargentii<br />
(sargentæble), en ny af artsægte<br />
Malus baccata (bæræble)<br />
og en ny af Tilia platyphyllos<br />
(storbladet lind). De to sidstnævnte<br />
er nye i avlen, Malus<br />
bacata er fra Poul Erik Branders<br />
indsamlinger i Japan.<br />
Der er etableret en plantage<br />
med Calluna vulgaris (hedelyng)<br />
med oprindelse i Kongenshus<br />
Mindepark i Vestjylland,<br />
beregnet til arealer med<br />
naturpræg.<br />
Ud fra naturindsamlet materiale<br />
fra Tatrabjergene på<br />
grænsen mellem Polen og Slo-<br />
Fraxinus pennsylvanica, rødask,<br />
bliver et smukt, mindre træ med<br />
flotte høstfarver. Frø er i handelen<br />
hos Levinsen Skovfrø. Foto:<br />
Levinsen Skovfrø.<br />
vakiet er etableret en frøplantage<br />
af Pinus mugo, fk. Mugtra<br />
(Truust) L 127 (bjergfyr).<br />
Materiale fra en naturlig population<br />
på Møn har givet<br />
grundlag for en plantage med<br />
Ribes alpinum, og desuden er<br />
etableret en plantage med<br />
Rosa dumalis, frk. Duderup<br />
(Truust) (blågrøn rose).<br />
Om tre-fem år venter Hede-<br />
Danmark at kunne tilbyde frø<br />
af Sambucus racemose (druehyld)<br />
af dansk oprindelse samt<br />
Syringa vulgaris (almindelig syren)<br />
til landskabsformål - ligeledes<br />
af dansk oprindelse.<br />
Mere er undervejs. Der blev i<br />
2005 indsamlet 30 kloner af en<br />
population af Betula pendula<br />
(vortebirk) på Læsø med henblik<br />
på at etablere en ny klonfrøplantage<br />
med en bredere<br />
genetik end fk. Penla dels for<br />
at bevare den genetiske masse,<br />
dels for at sikre en bredere<br />
modstandsevne mod sygdomme.<br />
Tanken er at planter af<br />
smal genetisk afstamning kan<br />
anvendes i haver og parker,<br />
mens en bredere genetik foretrækkes<br />
til landskabsformål.<br />
I vinteren 2006 blev der i<br />
Han Herred indsamlet 30 kloner<br />
af Salix aurita (øret pil) beregnet<br />
på en klonformering på<br />
bred genetisk basis, ligeledes<br />
med henblik på at videreføre<br />
den genetiske masse og øge<br />
modstandsevnen.<br />
Endvidere er der i fjor indsamlet<br />
skud af Rosa pimpinellifolia<br />
(klitrose) af en bestand i<br />
Han Herred,der virker lovende.<br />
Planten klarer sig under barske<br />
vilkår tæt ved vestkysten og<br />
virker sund og robust. Buskene<br />
bliver godt meterhøje. Tanken<br />
er at den til nogle formål skal<br />
kunne erstattes Rosa rugosa<br />
(rynket rose) som er en fremmed<br />
art og meget aggressiv.<br />
Langsommeligt arbejde<br />
„De mange nye frøkilder viser<br />
at der stadig foregår et stort<br />
arbejde med at skaffe godt<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 5
Skov & Landskab har i fjor anlagt frøplantager af bl.a. Crataegus<br />
rhipidophylla, koral hvidtjørn, men der går en halv snes år, før der er frø.<br />
Foto: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.<br />
plantemateriale til landskabsformål.<br />
Vi får mere og mere<br />
styr på hvad der plantes og<br />
dermed på hvordan landskabet<br />
kommer til at se ud. Jeg synes<br />
vi er kommet langt de seneste<br />
ti år, og vi vil nå endnu<br />
længere de kommende ti år.<br />
Men vi er klar over at mange<br />
opgaver venter. Det er nødvendigt<br />
at faget har forståelse<br />
for at det er et stort og langsommeligt<br />
arbejde,“ forklarer<br />
Poul Erik Brander.<br />
„Vi leder efter noget der er<br />
tilpasset vores klima, og som<br />
passer bedre til vores natur og<br />
vores naturopfattelse,“ fortsætter<br />
han. „Vi skal bort fra de<br />
fremmede arter, og vi skal have<br />
en bredere genetik i landskabet<br />
så det er bedre rustet<br />
mod vejr og sygdomme, og så<br />
vi er med til at bevare den genetiske<br />
bredde.“ ❏<br />
KILDE<br />
Samtaler med Poul Erik Brander, januar<br />
2007 og dennes samtaler med de<br />
virksomheder der er nævnt i artiklen.<br />
FORFATTER<br />
Arne Kronborg er freelance journalist<br />
med speciale i det grønne område.<br />
6<br />
FRØKILDEUDVALGET<br />
Frøkildeudvalget blev oprettet i 1969 på initiativ af især<br />
konsulent i Dansk Planteskoleejerforening Jørgen Mosegård<br />
og planteskoleejer Erling Graven, Hansted. De ønskede<br />
at der i højere grad blev benyttet danske arter og<br />
kendte, gerne danske frøkilder ved plantning i det åbne<br />
land i stedet for mange af de fremmede frøkilder der dengang<br />
blev benyttet. De ønskede også at man ved at benytte<br />
frøkilder fik, om ikke større ensartethed i beplantninger,<br />
så mere indsigt i variationen.<br />
Frøkildeudvalget fik sekretariat på Statens Forsøgsstation<br />
i Hornum Himmerland, og den nyansatte mag.scient. Poul<br />
Erik Brander blev udvalgets sekretær.<br />
Der blev nedsat otte synsgrupper bestående af plantefagfolk,<br />
ofte planteskoleejere som tog rundt i landet og<br />
udpegede frøkilder - beplantninger med gode eksemplarer<br />
af den pågældende planteart. Synsgrupperne indstillede til<br />
et udpegningsudvalg som bestod af formændene for de<br />
otte synsgrupper, og som tog stilling til om bevoksningen<br />
skulle udpeges som frøkilde.<br />
Senere blev det besluttet at etablere frøplantager med<br />
udgangspunkt i de udpegede kilder for at få en mere rationel<br />
frøproduktion og mindske udgifterne.<br />
Pr. 1. januar 1992 blev Frøkildeudvalgets sekretariat overført<br />
til Forskningscenter for Skov og Landskab som i forvejen<br />
husede et tilsvarende arbejde for det forstlige område.<br />
Synsgrupperne blev nedlagt, men udpegningsudvalget består<br />
fortsat og tæller blandt andre en repræsentant for<br />
planteskolerne.<br />
I stedet for synsgrupperne er der nu arbejdsgrupper, hvis<br />
arbejde koordineres i Frøkildeudvalget som i dag hører under<br />
Skov og Landskab ved Landbohøjskolen - som nu er en<br />
del af Københavns Universitet. Arbejdsgrupper oprettes efter<br />
behov og nedlægges når arbejdet er gjort.<br />
Efter næsten 40 års arbejde med frøkilder har Poul Erik Brander et øje på hver finger når han bevæger sig<br />
rundt i landskabet. Her studerer han en lille gruppe flotte, artstypiske Alnus glutinosa, rødel. Beplantningen<br />
er dog alt for lille til at kunne komme i betragtning som frøkilde.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
GRØNT MILJØ 1/2007 7
Ned gennem skovbunden<br />
Ingen skovtype er optimal, viser overvågningen<br />
der sætter tal på nedsivning og nitratudvaskning<br />
Af hensyn til grundvandet<br />
plantes der i mange tilfælde<br />
skov i kildeområder.<br />
Men det er ikke lige meget<br />
hvilken slags skov man planter,<br />
viser den danske skovovervågning<br />
der nu kan sætte pålidelige<br />
tal på nedsivningen af<br />
vand og kvælstof. Løvskov<br />
danner mere grundvand end<br />
nåleskov, men der udvaskes til<br />
gengæld mere kvælstof fra<br />
løvskov - i hvert fald på næringsrig<br />
leret jord.<br />
Man skal dog ikke rejse skov<br />
for at optimere dannelsen af<br />
grundvand. Der dannes nemlig<br />
mere vand under græs og<br />
mark end under skov som fordamper<br />
mest vand. Der siver<br />
200-400 mm vand ned om året<br />
i de danske skove, 240-600 mm<br />
ned i markerne. Her skal dog<br />
tages højde for at marker tit<br />
drænes så en del af nedsivningen<br />
ender i åer og søer. Nedsivningen<br />
kan også være forurenet<br />
af gødning og pesticider.<br />
Med andre ord er en økologisk<br />
mark uden dræn optimal<br />
for at danne og beskytte<br />
grundvand. Men skoven nedsiver<br />
også rent vand, og det<br />
bliver den ved med. Den risikerer<br />
ikke at blive omlagt som en<br />
mark. Skoven er desuden en<br />
sikker rekreativ gevinst, bl.a.<br />
fordi kildeområderne ofte ligger<br />
ret nær større byer.<br />
Egeskov er mest porøs<br />
Overvågningen finder sted i<br />
otte punkter placeret i vidt for-<br />
8<br />
NEDSIVNING<br />
UNDER EN BØG OG EN SITKAGRAN<br />
Som eksemplet viser siver der relativt mest vand<br />
ned under bøgen fordi kronen fanger og fordamper<br />
mindre vand end sitkagranens krone.<br />
N Årlig nedbør<br />
T Transpiration (planternes vandforbrug)<br />
I Interception (fordampning fra kronen)<br />
E Evaporation (fordampning fra jorden)<br />
A Overfladeafstrømning (her sat til 0)<br />
P Nedsivning fra rodzonen<br />
skellige skovtyper og på forskellige<br />
jordtyper. De seks<br />
punkter har været overvåget<br />
siden 2001, to siden 1985.<br />
Blandt andet er vandbalancen<br />
målt. Og det viser at kun en<br />
mindre del af nedbøren siver<br />
mod grundvandet.<br />
Meget nedbør opfanges af<br />
kronens løv og grene og fordamper<br />
derfra (=interception).<br />
Resten drypper gennem kronen<br />
eller løber ned langs stammen.<br />
Noget af dette vand fordamper<br />
direkte fra jorden<br />
(evaporation). Noget løber<br />
også væk som overfladeafstrømning.<br />
I skov ses der dog<br />
normalt kun skrånende arealer.<br />
Resten af vandet siver ned,<br />
men planternes rødder optager<br />
noget og fordamper det<br />
gennem bladenes spalteåbninger<br />
(transpiration). En sidste<br />
T=38<br />
Vandbalancen for rodzonen:<br />
Nedbør = Fordampning + Afstrømning + Nedsivning + S.<br />
N = (I+E+T) + A + N + S<br />
S er ændringen af rodzonens vandindhold<br />
i den periode hvor man beregner vandbalancen.<br />
Nedsivning, mm pr. dag<br />
16<br />
12<br />
8<br />
4<br />
0<br />
Den urørte Suserup Skov har en stor høj udvaskning af kvælstof, måske<br />
fordi der ikke fjernes træ fra skoven. Foto fra ‘Skoven’ 12/2006.<br />
rest siver mod grundvandet -<br />
for i skovene er der ikke dræn.<br />
Men der er forskelle mellem<br />
træarterne. Man kan tage et<br />
eksempel med en bøg i Nordsjælland<br />
og en sitkagran i Sønderjylland.<br />
Her siver der på årsbasis<br />
28% ned under bøgen<br />
og 22% ned under sitkagranen.<br />
Den afgørende forskel i<br />
bøgens favør er at bøgens<br />
krone fanger og fordamper<br />
NEDSIVNING FORDELT OVER ÅRET<br />
Beregningen er foretaget i løbet af<br />
2004 for bøgen i Nordsjælland og<br />
sitkagranen i Sønderjylland. Den samlede<br />
nedsivning hele året var henholdsvis<br />
419 og 305 mm.<br />
Bøg<br />
Sitkagran<br />
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec<br />
N=100 (790 mm) N=100 (871 mm)<br />
T=27<br />
I=18 I=45<br />
Frederiksborg, bøg Lindet, sitka<br />
E=13 E=6<br />
P=28 P=22<br />
mindre nedbør. Dens overfladeareal<br />
er mindre end sitkagranens,<br />
især når den er uden<br />
løv om vinteren. På den baggrund<br />
kan det næppe undre<br />
at eg er endnu bedre. I overvågningspunkterne<br />
ligger<br />
gran generelt på 18-26% nedsivning<br />
hvor bøg ligger på 28-<br />
37% og eg på 44-45%.<br />
Målingerne viser også at<br />
nedsivningen næsten kun sker<br />
om vinteren. I 2004 måltes ingen<br />
nedsivning i månederne<br />
juni-oktober. Uanset om det<br />
var nåleskov elle løvskov.<br />
Varieret udvaskning<br />
Tidligere målinger har vist at<br />
udvaskningen af nitrat er generelt<br />
meget mindre fra skovjord<br />
end fra landbrugsjord. Nitrat<br />
er den form hvor kvælstof<br />
lettest kan transporteres ned<br />
til grundvandet. Den ny skovovervågningen<br />
har sat nye tal<br />
på. De har vist meget stor forskel<br />
mellem de otte punkter<br />
afhængig af træart og jordbund.<br />
Størst udvaskning af nitrat<br />
er der i løvskove på leret næringsrig<br />
jord. En af disse skove<br />
er den urørte Suserup Skov<br />
hvor udvaskningen er allerstørst,<br />
formentligt fordi der i<br />
100 år ikke er fjernet kvælstof<br />
i forbindelse med hugst. Udvaskningen<br />
følger i øvrigt nedsivningen<br />
og er derfor størst<br />
om vinteren. sh<br />
KILDER<br />
Sevel, Lisbeth; Lars Vesterdal; Karin<br />
Hansen; Jesper Riis Christiansen; Annemarie<br />
Bastrup-Birk (2006): Nitratudvaskning<br />
fra skove. Skoven 12/06.<br />
Christiansen, Jesper Riis; Lars Vesterdal,<br />
Lisbeth Sevel; Karin Hansen; Annemarie<br />
Bastrup-Birk (2006): Hvor stor<br />
er nedsivningen til grundvandet under<br />
skove? Skoven 12/06.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
NYHED!<br />
Produkter af særdeles høj kvalitet<br />
Fejesuge- og kombimaskiner. Fra 400-30.000 m 2 kapacitet pr. time.<br />
Hako-Profi-Flipper<br />
Den selvopsamlende fejemaskine<br />
fejer 5 gange så hurtigt som med<br />
håndkost.<br />
Smudsbeholderen tømmes let<br />
og består af slagfast plast.<br />
Kapacitet<br />
pr. time ca. 2.300 m 2 .<br />
Hako-Jonas 980<br />
Kompakt fejesugemaskine med<br />
bekvemt førersæde. Benzin,<br />
gas eller batteridrift. Kan leveres<br />
med højtip i op til 135 cm.<br />
Kapacitet<br />
pr. time ca. 7.200 m 2 .<br />
Kvalitet er billigst i længden: Lang levetid/lave driftsomkostninger<br />
Landsdækkende 24 t. service<br />
Citymaster 2000<br />
Sætter nye standarder for<br />
anvendelse og førerkomfort.<br />
Vandkølet turbo dieselmotor<br />
på 85 HK.<br />
1,85 m³ smudsbeholder.<br />
4-hjulsstyring<br />
Hakotrac 2100<br />
Robust og kraftig traktor med 4hjulstræk.<br />
Vandkølet dieselmotor på 20 HK.<br />
2 trins hydraulisk trinløs kørsel<br />
frem/bak.<br />
Findes også i 3100DA og 3500 DA<br />
Effektiv pleje af park<br />
og vej med<br />
Hako-Citytrac 4200<br />
Alle fordele på en gang<br />
Fleksibel redskabsbærer<br />
med stort tilbehørsprogram<br />
Ekstrem manøvredygtig<br />
via knækstyring<br />
Komfortabel ergonomisk<br />
førerkabine med klimaanlæg<br />
Støjsvag og betjeningsvenlig<br />
Optimalt udsyn over arbejds-<br />
område og redskaber<br />
Tippelad til f. eks. efterfyld-<br />
ning af grusspreder<br />
Odensevej 33<br />
5550 Langeskov<br />
Fax 65 38 29 51<br />
Produkter af særdeles høj kvalitet<br />
Altid sikker levering af reservedele<br />
Hako 50 år i Danmark<br />
Stort program – mere end 30 varianter<br />
Hako: En sikker partner<br />
Ring for rådgivende salg eller<br />
uforbindende information:<br />
Tlf. 65381163<br />
En Hako-konsulent vejleder Dem gerne.<br />
E-mail: hako@hako.dk · Internet: www.hako.dk-www.hako.com<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 9
Naturligt renseanlæg og rekreativ perle<br />
Egå Engsø er et meget smukt resultat af samarbejde mellem lokale lodsejere,<br />
borgere og Århus Kommune, Århus Amt og <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />
Tekst og foto: Max Steinar<br />
Ja, det ser da godt ud, ikke?<br />
Udsagnet fra landskabsarkitekt<br />
og projektchef Ole Skou<br />
Rasmussen fra Natur & <strong>Miljø</strong>,<br />
Århus Kommune, er vanskeligt<br />
at være uenig i. Vinden blæser<br />
blidt hen over vandspejlet som<br />
strækker sig helt over imod<br />
den kommende motorvej mellem<br />
Søften og Skødstrup. Tæt<br />
ved åens udløb fra søen sidder<br />
en snes gråænder og nusser<br />
deres fjer. Ude på de to øer i<br />
søens midte er flere gråænder,<br />
svaner, blishøns og andre<br />
vandfugle. Det kan være svært<br />
at forstå at området indtil foråret<br />
2006 var produktiv landbrugsjord.<br />
At der nu ligger en smuk sø,<br />
er et direkte afledt resultat af<br />
tilblivelsen af en anden forholdsvis<br />
ny sø, Årslev Engsø syd<br />
for Århus. Den lå færdig i 2003<br />
efter cirka 14 års forarbejde og<br />
en til tider varm diskussion<br />
mellem Århus Kommune og<br />
de cirka 70 lodsejere. Allerede<br />
dengang var Egå Engsø nordvest<br />
for Århus inde i billedet,<br />
men på grund af hård mod-<br />
10<br />
stand fra de involverede lodsejere<br />
blev det ikke til noget.<br />
„Men da Årslev Engsø lå<br />
færdig, vendte stemningen<br />
også ved Egå,“ fortæller Ole<br />
Skou Rasmussen. „Folk kunne<br />
se hvor smukt Årslev Engsø tog<br />
sig ud, og på et borgermøde<br />
var der overvejende positiv<br />
stemning.“<br />
At den nye motorvej samtidigt<br />
var under projektering,<br />
og at Århus Kommune var en<br />
af de store lodsejere, afklarede<br />
en jordfordeling for de berørte<br />
landmænd. Op igennem 2004<br />
og 2005 faldt kabalen på<br />
plads, med et enkelt hængeparti<br />
som fandt sin løsning<br />
primo 2006.<br />
Efter vandmiljøplanen<br />
Entreprenørmaskinerne gik i<br />
gang, og på grund af en usædvanlig<br />
tør sommer var der ideelle<br />
arbejdsbetingelser. Ellebæk<br />
ved den kommende søs<br />
nordlige bred blev flyttet og<br />
ført under motorvejen, og gydemulighederne<br />
for fedtfinnefisk<br />
(laks og ørreder) blev for-<br />
bedret ved at udlægge sten og<br />
grus. Egås udløb fra den kommende<br />
sø blev hævet, også<br />
ved hjælp af bl.a. sten og grus,<br />
og diget langs det daværende<br />
åløb blev fjernet.<br />
For begge engsøers vedkommende<br />
gælder at de overordnet<br />
set er skabt på grundlag af<br />
Vandmiljøplan II som blev vedtaget<br />
af Folketinget i 1998.<br />
Sigtet er at søerne skal tilbageholde<br />
bl.a. kvælstof. Årslev<br />
Engsø har reduceret kvælstoftilførslen<br />
via Århus Å til Århus<br />
Bugten med cirka 80 tons. Det<br />
tilsvarende tal for Egå Engsø er<br />
cirka 36 tons.<br />
„Det er rent økonomisk<br />
langt den billigste måde at<br />
lave rensningsanlæg på,“ fastslår<br />
Mogens Bjørn Nielsen, afdelingschef,<br />
Natur & <strong>Miljø</strong>, Århus<br />
Kommune. „At vi så samtidig<br />
kan skabe nogle naturmæssige<br />
perler, er da kun en<br />
positiv sidegevinst. Vores fornemmelse<br />
er at borgere ved<br />
begge søer er meget glade for<br />
tilblivelsen. Generelt elsker<br />
folk at bo ned til vand, og vi<br />
En af øerne er for længst taget i anvendelse af svaner og flere forskellige andearter. I baggrunden ses anlægsarbejdet<br />
med den nye motorvej mellem Søften og Skødstup, hvorfra der bliver et flot view ned over søen.<br />
har noteret os at hvor der er<br />
udsigt til søerne, er grundpriserne<br />
steget ret kraftigt.“<br />
Stenalderbopladser<br />
Ved Egå Engsøs nordøstlige<br />
bred er gjort et værdifuldt, arkæologisk<br />
fund, Lystrup-båden.<br />
Med sine cirka 5000 år er<br />
der tale om den ældste oldtidsbåd<br />
i Skandinavien.<br />
„I stenalderen boede menneskene<br />
langs den lave Egådal<br />
som var et fjordområde helt<br />
ind til Lisbjerg Bakke,“ fortæller<br />
Ole Skou. „De jagtede urokser,<br />
vildsvin og elge, og det<br />
lykkedes dem også at jage<br />
spækhuggere i det lave fjordvand.<br />
Der er fundet knogler af<br />
spækhuggere her, og blandt<br />
andet derfor blev der afsat 34<br />
millioner kroner til arkæologiske<br />
udgravninger i forbindelse<br />
med motorvejsprojektet.“<br />
En del af den nordvestlige<br />
bred af søen løber langs kote<br />
5, cirka samme linie som Litorinahavet<br />
- som havet dengang<br />
benævnes - fulgte i oldtiden.<br />
FRA VIN TIL VAND<br />
Selv helt nede i Australien<br />
er man blevet opmærksom<br />
på Egå Engsø. Det store<br />
vinfirma ‘Banrock Station’<br />
har søgt efter støtteværdige<br />
projekter overalt i verden,<br />
og via Danmarks Naturfredningsforening<br />
blev<br />
firmaet opmærksom på<br />
projektet i Århus Kommune.<br />
‘Banrock Station’ har<br />
støttet projekter med vådområder<br />
i ti lande under<br />
mottoet ‘Fra vin til vand’.<br />
Projektet ved Egå fik tildelt<br />
400.000 kroner i støtte.<br />
For de mange penge<br />
skal der blandt andet bygges<br />
et tårn hvorfra det<br />
myldrende fugleliv på og<br />
ved søen kan studeres.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
Ole Skou Rasmussen peger over mod søens nordvestlige bred hvor der<br />
skal anlægges en cirka 12 hektar stor skov med træarter som i oldtiden<br />
samt en udflugtslegeplads. Egå er via dette snoede løb ledt ud af<br />
Egå Engsø. Udløbet er hævet så meget at vandstanden i søen på det<br />
dybeste sted bliver cirka 150 centimeter.<br />
„Vi har Moesgård Museum<br />
inde i billedet som konsulent<br />
og sparringspartner, idet vi<br />
godt vil have natur og kultur<br />
til at smelte sammen,“ siger<br />
Mogens Bjørn Nielsen. „På den<br />
måde kan vi også få et slags<br />
pædagogisk sigte hvor publikum<br />
bliver gjort klogere på<br />
områdets historie.“<br />
Selv om søen for længst er<br />
løbet fuld af vand som strømmer<br />
hurtigt gennem de nyetablerede<br />
snoninger på Egåens<br />
udløb, er omgivelserne<br />
endnu ikke færdiggjorte. Det<br />
er meningen at publikum skal<br />
kunne gå og cykle rundt langs<br />
hele den cirka 100 hektar store<br />
sø og dens tilhørende cirka 60<br />
hektar enge.<br />
„Vi har en plan for hele Egådalen,<br />
således at der skal laves<br />
et sammenhængende stisystem<br />
fra Åkrogen ved Århus<br />
Bugten og ind til Lisbjerg,“ fortæller<br />
Ole Skou som netop har<br />
dette arbejde som sit ansvarsområde.<br />
Oldtidsskov<br />
Nu hvor Egå Engsøs vandspejl<br />
ligger blåt og flot, er betænkelighederne<br />
væk hos de fleste.<br />
Men måske er der stadig lystfiskere<br />
som endnu ikke er helt<br />
trygge. Forud for søens tilblivelse<br />
mente lokale lystfiskerforeninger<br />
at tilblivelsen af en<br />
sø ville give et uhensigtsmæssigt<br />
stort antal gedder som vil<br />
æde af ørreder på vej op gennem<br />
Egå.<br />
„Det har vi forsøgt at undgå<br />
ved at lave strømrender for<br />
både Egå og Ellebækken på<br />
Den cirka 100 hektar store Årslev Engsø (fotoet) dannede skole for det<br />
lige så store projekt med Egå Engsø.<br />
søens bund, så ørrederne så at<br />
sige har et ‘fortov’ at følge,<br />
hvorved de kommer hurtigere<br />
gennem søen,“ oplyser Ole<br />
Skou.<br />
Tilbage står også anlægget<br />
af en cirka 12 hektar stor skov.<br />
Ud fra analyser af ældgammelt<br />
pollen fundet i det mere end ti<br />
meter tykke dyndlag ved den<br />
gamle fjordbund, rekonstruerer<br />
man skoven fra oldtiden.<br />
„De fremherskende træarter<br />
vil blive lind, hassel, hvidtjørn<br />
og rødel,“ fortæller Ole Skou.<br />
I det hele taget er Århus og<br />
de omkringliggende forstæder<br />
den seneste halve snes år blevet<br />
begunstiget af en række<br />
skovrejsningsprojekter. Alene<br />
True Skov dækker over 500<br />
hektar. Samtidigt har Natur &<br />
<strong>Miljø</strong> - hvor det har været mu-<br />
ligt - anlagt mindre søer i forbindelse<br />
med et projekt, som<br />
kommunen har døbt ‘Vand i<br />
Bybilledet’. Som for eksempel<br />
fem små søer anlagt langs<br />
Voldbækken ved Skjoldhøjparken<br />
nord for Brabrand. Tilbageholdelsen<br />
af vandet i søerne<br />
fungerer i princippet som<br />
i engsøerne, nemlig som minirensningsanlæg.<br />
Projekterne i Århus Kommune<br />
beviser at videnskabeligt<br />
funderede Folketingsbeslutninger<br />
i praksis kan føre til de<br />
smukkeste, lokale resultater,<br />
hvor vandrensning, naturforskønnelse<br />
og stor, lokal tilfredshed<br />
kan gå op i en højere<br />
enhed. ❏<br />
Max Steinar er freelance journalist og<br />
fotograf, og har specialiseret sig i<br />
jagt, natur og miljø.<br />
Ved de to broer ved Lystrupvej over Egå er der lavet odderpassager.<br />
Oddere bryder sig ikke om at svømme under broer. De går.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 11
Der bliver mindre<br />
skov i verden<br />
Det har været fremme i pressen<br />
at verden får stadig mere<br />
og mere skov. Men faktisk falder<br />
det samlede skovareal, oplyser<br />
Skov- og Naturstyrelsen<br />
der støtter sig til opgørelser fra<br />
FN´s landbrugsorganisation,<br />
FAO. Ifølge forstfuldmægtig<br />
Christian Lundmark Jensen<br />
skyldes de forkerte oplysninger<br />
i pressen at nogle medier<br />
har overfortolket budskabet i<br />
en artikel i det amerikanske<br />
tidsskrift Proceedings of the<br />
National Academy of Sciences.<br />
Den belyste bl.a. den sammenhæng<br />
at skovressourcen stiger<br />
i de rigeste lande. Til gengæld<br />
falder skovressourcen i flere<br />
tropiske lande som f.eks. Brasilien<br />
og Indonesien, og det vejer<br />
altså tungere samlet set.<br />
Ifølge FN er nettotabet omkring<br />
7 mio. ha skov om året.<br />
Danmark fylder 4,3 mio. ha.<br />
Faldende udslip<br />
af dioxin til luft<br />
Siden 1990 er de samlede danske<br />
udslip af dioxin til luften<br />
faldet med to tredjedele. I industrien<br />
og affaldsforbrændingen<br />
er udslippene faldet med<br />
henholdsvis 99% og 94%. Fyring<br />
med træ i private husholdninger<br />
er nu den største<br />
tilbageværende kilde, skriver<br />
DMUNyt 19/2006. Her er udslippet<br />
steget med 37% siden<br />
1990. Ildebrande er den<br />
næststørste kilde.<br />
Laski stubfræser<br />
med dieselmotor<br />
Laski FZ 500 stubfræseren fås<br />
nu med 21 hk dieselmotor og<br />
ikke kun med benzinmotor.<br />
FZ 500 er beregnet til montering<br />
på minigraver, minilæsser<br />
m.v., men drives af egen motor.<br />
Det giver både stor kapacitet<br />
og lang rækkevidde til en<br />
fornuftig pris, siger importøren<br />
SKS Maskiner, tlf. 6534 1973.<br />
12<br />
Udlægning af kalk i den fede lollandske jord. Foto: Knud Stokbæk.<br />
<strong>Miljø</strong>pris for at udvikle kalkstabilisering til veje<br />
Vejdirektoratet har genoptaget<br />
og udviklet den gamle teknik<br />
med at stabilisere eksisterende<br />
dårlig vejunderbund<br />
med kalk. Fordelen er at man<br />
ikke skal flytte nær så meget<br />
dårlig råjord eller tilføre ny<br />
fyldjord og grus, og man sparer<br />
samtidig på de sparsomme<br />
grus- og stenressourcer. Derfor<br />
har Vejdirektoratet fået Nordisk<br />
Vejteknisk Forbunds miljøpris.<br />
Det skete på Vejforum<br />
den 6. december. For øjeblikket<br />
går 70% af grusgravenes<br />
produktion til vejbyggeri. Vejdirektoratet<br />
har udført sine<br />
forsøg med pulveriseret<br />
brændt kalk i forbindelse med<br />
anlæg af tre vejstrækninger i<br />
2005 og 2006. På en 9 km motorvej<br />
mellem Sakskøbing og<br />
Guldborgsund på Lolland undgik<br />
man at afgrave og deponere<br />
ca. 40.000 m 3 dårlig råjord<br />
og at tilføre en tilsvarende<br />
mængde sand. Det har reduceret<br />
transport, brændstofforbrug,<br />
CO- 2udledning og slitage<br />
på vejene. Desuden har<br />
Udsætning til jagt kræver biotopplan<br />
Fra år 2010 skal man udarbejde og indføre biotopplaner hvis<br />
man på marker vil udsætte mere end én fasan eller agerhøne<br />
pr. hektar pr. år. Med en biotopplan må man udsætte syv<br />
gange så mange - ligeså mange som man må i skov uden<br />
biotopplan. Det er resultatet af et forlig i Folketinget der<br />
også tillader op til 100 fasaner på enhver skovejendom helt<br />
ned til 2 ha samt udsætning af én gråand pr. år pr. 150 m 2<br />
vandoverflade. Beslutningen bakkes op af et bredt flertal af<br />
organisationerne i Vildtforvaltningsrådet undtaget Dyrenes<br />
Beskyttelse der principielt er mod udsætning af fugle til jagt.<br />
Det er endnu ikke fastlagt hvad biotopplanerne præcist skal<br />
indbære ud over at de skal tage udgangspunkt i ejendommens<br />
nuværende brakforpligtelser. Baggrunden for forliget<br />
er de senere års kritik af den ofte voldsomme udsætning af<br />
fugle til jagtformål.<br />
Måler hvor jævne cykelstierne er<br />
Ujævne cykelstier med trærødder,<br />
kloakdæksler og huller er<br />
irriterende og går ud over trafiksikkerheden.<br />
Hvor galt det<br />
er fat, kan Vejdirektoratet nu<br />
bedre måle med ny målebil. Bilen<br />
er en lille stationcar med to<br />
lasere der måler stiens jævnhed<br />
på langs i to spor. Der<br />
skelnes mellem de tre kategorier:<br />
god, nogenlunde og dårlig.<br />
Desuden registreres strækningens<br />
generelle tilstand,<br />
f.eks. om der er trærødder,<br />
ledningsgrave eller dæksler<br />
som påvirker jævnheden. Resultaterne<br />
leveres elektronisk<br />
og kan kombineres med kommunens<br />
egne data som f.eks.<br />
luftfotos og kort samt med<br />
videooptagelser af stien. Udstyret<br />
er testet i Søllerød og<br />
Aalborg. Dansk Cyklist Forbund<br />
har hjulpet med en sammenligning<br />
af målingerne og<br />
cyklistens personlige oplevelse.<br />
kalken betydet at vejens overbygning<br />
kunne reduceres fra<br />
110 til 80 cm. Samlet set er der<br />
opnået en væsentlig mindre<br />
miljøbelastning og en bedre<br />
vej for færre penge. Og årsagen<br />
er kalken som i Lollands<br />
fede jord blev beregnet til<br />
mindst at ti-doble bærevnen.<br />
Resultaterne har været så positive<br />
at kalkstabilisering nu indgår<br />
som standardværktøj i<br />
fremtidige projekter. Det kan<br />
det også gøre i alle andre belægningsarbejder.<br />
Blandet dozer<br />
og gravemaskine<br />
Blade Runner er ikke længere<br />
kun navnet på en kultfilm fra<br />
1982 med Harrison Ford på<br />
jagt efter replikanter. Det er<br />
også navnet på en ny kombineret<br />
dozer og gravemaskine<br />
med både dozerblad og gravearm.<br />
Bag blandingsproduktet<br />
står New Holland der foreløbig<br />
har sendt maskinen rundt på<br />
udstillinger, bl.a. entreprenørmessen<br />
E06 i september. Bay<br />
Christensen A/S er sammen<br />
med Ringe & Sørensen A/S importør<br />
af New Hollands entreprenørmaskiner.<br />
De oplyser at<br />
maskinen egner sig til dem der<br />
nok har brug for en dozer,<br />
men ikke i fuldt omfang.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
CBR 35 minilæsser fra SKS-Maskiner<br />
CBR 35 er en ny minilæsser<br />
præsenteret af SKS Maskiner.<br />
Den er udstyret med en 35 hk<br />
Perkinsmotor og en teleskoparm<br />
der kan løfte redskabet<br />
op i næsten tre meters højde.<br />
Løftekraften er 1300 kg. CBR<br />
35 er den første i en serie der<br />
produceres på en italiensk fabrik<br />
der ifølge SKS har mange<br />
års erfaring i entreprenørmaskiner.<br />
Tlf. 6534 1973.<br />
Mere effektivt<br />
med mobil gastank<br />
Når man bruger mobil gastank<br />
til ukrudtsbrænderen, får man<br />
en mere økonomisk drift og<br />
sparer både tid og ressourcer.<br />
Det oplyser gasleverandøren<br />
BP Gas i sit blad Gassetten, november<br />
2006. Esbjerg Kommunes<br />
entreprenørafdeling har<br />
udstyret to store traktormonterede<br />
fladebrændere med<br />
mobile 240 liters tanke i stedet<br />
for de seks gamle gasflasker.<br />
Det har betydet at man kan arbejde<br />
en hel dag på én opfyldning<br />
som sker fra en stationær<br />
2,4 m 3 gastank. Man skal ikke<br />
afbryde arbejdet og tage den<br />
lange vej til lageret for at skifte<br />
flasker hvilket i sig selv er<br />
besværligere end at fylde en<br />
tank op. Tilmed er tankgas billigere<br />
end flaskegas. De nye<br />
mobile gastanke ligger i en beskyttende<br />
jernramme på traktoren.<br />
www.bpgas.dk.<br />
AMU-kurser<br />
inden for det grønne område<br />
Kurserne afholdes i Jylland og på Sjælland med mulighed for<br />
kursusgodtgørelse, kost og logi.<br />
Vi har kurser inden for emnerne:<br />
• Træfældning med motorsav<br />
• Grundlæggende træklatring<br />
• Tynding i læhegn<br />
• Kratrydning og udvisning<br />
• Vandløbspleje<br />
• Reparation og formregulering af juletræer<br />
• Skadedyr i klippegrønt og juletræer<br />
• Høst af pyntegrønt og juletræer<br />
• Blokhusbyggeri<br />
• og mange fl ere kurser<br />
Bestil kursuskatalog for 2007 eller se mere på<br />
www.SL.life.ku.dk<br />
Kursusbeskrivelser, ansøgningsskemaer og tilmelding på<br />
tlf. 3528 1505, lsv@life.ku.dk eller lrp@life.ku.dk<br />
Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning,<br />
formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved<br />
Københavns Universitet.<br />
FRA VIDEN TIL HANDLING<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 13
Haven mellem middelalder og renæssance<br />
Haven er den dannede kulturs varemærke, påstår renæssancefilosoffen Francis Bacon.<br />
Den skal sørge for evigt forår og være plaster på såret efter perioder med samfundskrise<br />
Af Birgitte S. Ivertsen<br />
Uden haven er bygninger<br />
og paladser kun et plump<br />
kunstværk, påstår den engelske<br />
filosof og statsmand Francis<br />
Bacon i sit essay om haver<br />
fra 1597. Opmærksomheden<br />
omkring haven er med andre<br />
ord et udtryk for en tidsalders<br />
grad af kultivering og dannelse.<br />
Bacons udsagn hører renæssancen<br />
til. Det er en epoke<br />
hvor den europæiske kultur er<br />
under kraftig forvandling. Ud<br />
over de traditionelle kunstarter<br />
som maleri og poesi, udvikles<br />
også havekunsten som æstetisk<br />
disciplin. Haver designes<br />
med det enkle formål at give<br />
æstetisk nydelse. Og som Bacon<br />
skriver er det kun en ufærdig<br />
kultur der frembringer ek-<br />
14<br />
sempler på storhed og udvikling<br />
i monstrøse bygningsværker<br />
uden dertilhørende haveanlæg.<br />
Haven er den dannede<br />
kulturs varemærke.<br />
Bacons have<br />
Bacons æstetiske fordring til et<br />
haveanlæg er at det skal sørge<br />
for evigt forår – at haven skal<br />
være i flor alle årets 12 måneder.<br />
Stedsegrønne planter som<br />
kristtorn, efeu, cypresser,<br />
laurbærtræer, lavendel samt<br />
hvid, violet og blå singrøn skal<br />
give liv til den sidste del af november,<br />
hele december og januar.<br />
Der bør desuden være<br />
en overgang fra hus til have i<br />
form af en terresse eller parterre.<br />
Herved fritlægges huset<br />
og der skabes kontrast til selve<br />
Canterbury-klosteret o. 1165. Efter plan i domkirkens arkiv. Særligt er<br />
den nøje angivelse af et sindrigt vandføringssystem. Kilde: Boye.<br />
FRANCIS BACON (1561-1621):<br />
En have bør være på ikke mindre end ca. 12 ha og være<br />
sammensat af tre dele:<br />
1. Terrasse eller parterre som overgang fra hus til have.<br />
2. Den egentlige have - Main Garden - et kvadratisk græs<br />
klædt rum, indrammet af buehække og i midten en høj<br />
med pavillon.<br />
3. The Wilderness, uden egentlige træer, men med krat af<br />
vilde roser og kaprifolier og jorden dækket af violer,<br />
primula og skovjordbær voksende ‘uden orden, som man<br />
finder dem i naturen’.<br />
Fra ‘Essay on Gardens’ (1597)<br />
haven der dels skal bestå af en<br />
ordnet have med pavillon, dels<br />
af en mere vild del med krat.<br />
Selv om der i dag vides meget<br />
lidt om den tidlige engelske<br />
renæssancehave, så er Bacons<br />
kritiske blik et udtryk for<br />
den alvor hvormed tiden så på<br />
haven som kulturfænomen.<br />
Rnæssancen udmærker sig ved<br />
at man underkaster begrebet<br />
have kritiske spørgsmål som<br />
f.eks. ‘Hvad er en have?’ og<br />
‘Hvad er forskellen på havebrug<br />
og havekunst?’<br />
Bacons opfordring til en farvestrålende<br />
flora og større<br />
plantediversitet, er en reaktion<br />
på middelalderhaven. Bacons<br />
have er på den ene side inspireret<br />
af middelalderens mere<br />
romantiske indretninger med<br />
rosenbeklædte mure og<br />
skjulte kroge. På den anden<br />
side er hans vægtning af åbne<br />
rum mellem hus og have et<br />
opgør med middelalderens<br />
lukkede klostergårde.<br />
Reaktion på middelalder<br />
Den middelalderlige have, som<br />
ofte refereres til som klosterhaven<br />
der var en funktionel<br />
nødvendighed i den daglige<br />
husholdning. Som de tidligste<br />
mesopotamiske haver var klosterhaven<br />
afskærmet med en<br />
mur eller med bygninger.<br />
Historisk set er baggrunden<br />
de urolige århundreder der<br />
fulgte efter romerrigets fald<br />
med folkevandringer og store<br />
religiøse og kulturelle forandringer.<br />
Et forfærdeligt slag er<br />
epedemien ‘den sorte død’ der<br />
i årene 1347-51 udrydder omkring<br />
en tredjedel af hele den<br />
europæiske befolkning. Sygdommen<br />
satte al udvikling inden<br />
for landbrug, byggeri og<br />
produktion i stå. Også udviklingen<br />
og produktionen af<br />
hjælpemidler til havebrug.<br />
Klostergården<br />
Til gengæld blev behovet for<br />
medicin så meget desto større<br />
og her spillede klosterhaverne<br />
en stor rolle. Kirken, der i forvejen<br />
havde en central politisk<br />
og kulturel betydning, blev leverandør<br />
af lægende urter og<br />
grøntsager som nonner og<br />
munke dyrkede i klostrenes<br />
haver. Klosterhaverne - også<br />
kaldet klostergårdene - blev tidens<br />
medicinske laboratorier.<br />
Såvel klostergården som andre<br />
middelalderhaver var<br />
funktionelt indrettet. Det var<br />
udpræget nyttehaver med få<br />
blomsterbede eller ornamenterede<br />
murforbandter. Klostergårdene<br />
var ofte bygget på<br />
ruinerne af tidligere hellenistiske<br />
villaer og adopterede deres<br />
peristyl-lignende indretning<br />
med en brønd som geometrisk,<br />
organiserende midtpunkt<br />
i en rektangulær gård<br />
afgrænset af arkader hvor<br />
dæmpede samtaler blev ført.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
De finere klostergårde havde i<br />
midten et springvand med dekorativt<br />
gitter til at skærme for<br />
hunde og fjerkræ.<br />
I større klosteranlæg etablerede<br />
man vandledningssystemer<br />
der forsyner bygninger og<br />
brønde og fiskedamme. Planen<br />
over Canterbury-katedralen<br />
fra 1165 viser at den centrale<br />
del af klostergården udgjorde<br />
et herbarium - sted for<br />
dyrkning af lægeplanter -<br />
mens der uden for muren lå et<br />
pomarium, en frugthave.<br />
Den verdslige have<br />
Sammen med vandet var muren<br />
et af de mest betydnings-<br />
fulde elementer i middelalderens<br />
haveanlæg. Det gjaldt<br />
især i de borgerlige haver. Ud<br />
over at et praktisk formål som<br />
adskiller mellem medicinalplanter,<br />
køkkenurter og blomsterbede,<br />
så skærmede muren<br />
også den enkelte mod en kaotisk<br />
verden fuld af familie, venner,<br />
tjenere, hunde og børn.<br />
Middelalderhaven blev genstand<br />
for utallige poetiske<br />
fremstillinger hvor haven med<br />
sit krystalklare vand, kvidrende<br />
fugle og smukke jomfruer idylliseres<br />
som refugium fra livets<br />
grusomheder og som tilbagetrækningssted<br />
for ridderen og<br />
hans tilkomne.<br />
Cafaggiolo, Firenze. Udsnit af et billede af Giusto Utens, ca. 1600.<br />
Renæssancehaven fremstår som den efter al sandsynlighed så ud<br />
omkring 1450. Kilde: Sørensen (1959).<br />
Den verdslige middelalderhave<br />
var således et symbol på<br />
såvel fysisk som åndelig frihed.<br />
Og det er denne fortolkning af<br />
haven som renæssancen adopterer.<br />
I takt med kirkens indre<br />
og ydre stridigheder op gennem<br />
14- og 1500-tallet mister<br />
klostergården betydning som<br />
den dominerende haveform.<br />
Dens nyttepræg viger langsomt<br />
pladsen for den ny tids<br />
stigende behov for at sætte<br />
havens mange elementer i spil<br />
i et klassisk, men dog udfordrende<br />
formsprog.<br />
Den åbne have<br />
Som ordet renæssance antyder<br />
sker der i overgangen fra middelalder<br />
til renæssance en<br />
genoplivning af tidligere tiders<br />
æstetiske formsprog. Den hellenistiske<br />
periodes byggestil og<br />
den romerske villa genopstår i<br />
Italien. Hertil hører de særlige<br />
peristyl-haver med åbne søjlegange<br />
og vægge dekoreret<br />
med farvestrålende naturskildringer<br />
og eksotiske planter.<br />
Men også mere åbne havestrukturer<br />
som i de tidlige toscanske<br />
haver får større opmærksomhed.<br />
Et eksempel på en sådan<br />
åben have er Villa Cafaggiolo i<br />
Mugellodalen nord for Firenze.<br />
Omkring 1450 var denne<br />
en fredelig gård i et bjerglandskab.<br />
Hovedgården havde en<br />
beskeden have og var omgivet<br />
The Patrician Garden (ca. 1485).<br />
Tidlig renæssance. Murene er<br />
endnu ikke brudt helt ned. Fremstillingen<br />
sværmer for middelalderens<br />
skærmede haver hvor et sikkert,<br />
uspoleret og dydigt liv<br />
udlevedes.<br />
af murfæstede grave der dog<br />
mere havde symbolsk værdi<br />
end beskyttende funktion.<br />
Den åbne have bagtil har kvadratiske<br />
bede med lav plantevækst.<br />
Disse er adskilt af fint<br />
revne grusgange der leder hen<br />
til en fontæne indbygget i havens<br />
bagerst mur hvis tremmetag<br />
er bevokset af vinranker.<br />
Havens afskærmning ud mod<br />
det omgivende bjerglandskab<br />
er ubetydelige.<br />
Pladsen foran hovedgården<br />
er åben med en række træer,<br />
et åbent hegn og en fontæne<br />
af tre skåle, båret af en midtersøjle.<br />
En pompøs indretning<br />
der giver det rindende vand<br />
status som noget helt særligt.<br />
Den pavillon-lignende indretning<br />
ved siden af fontænen<br />
har nok tjent som skygge for<br />
ventende tjenere og ridedyr.<br />
De nye haver demonstrerer<br />
et overskud og et større vovemod<br />
i form af åbenhed og<br />
øget samspil med verden<br />
udenfor. Det er udvikling der<br />
skulle fortsætte i de følgende<br />
historiske epoker. ❏<br />
KILDER<br />
Boye, Georg: Havekunsten i kulturhistorisk<br />
belysning (tekst).<br />
Boye, Georg: Havekunsten i kulturhistorisk<br />
belysning (Plancher).<br />
Sørensen, C. Th. (1959): Europas havekunst.<br />
C.E.C. Gads Forlag.<br />
Clifford, Derek (1966): A History of<br />
Garden Design. Faber and Faber.<br />
Adams, William Howard (1991): Gardens<br />
Through History - Nature<br />
Perfected. Abbeville Press.<br />
Literaturpage.com<br />
FORFATTER<br />
Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. og<br />
skriver om fagets kunstneriske sider.<br />
Hun afholder kurset Havens idéhistorie<br />
på Folkeuniversitetet i København,<br />
tirsdage fra 14.15-16 (6/2-1/5). Læs<br />
mere på www.fukoebenhavn.dk.<br />
HAVENS MENING<br />
Artiklen er et led i en artikelserie der<br />
fortæller om hvordan havernes form i<br />
historisk perspektiv hænger sammen<br />
med en periodes syn på natur, kunst<br />
og mennesker.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 15
Vejrguderne har skaffet anlægsgartneriet en naturlig sæsonudjævning. Foto: Junckerhaven.<br />
Plantesæsonen der aldrig stoppede<br />
I den varme vinter er det ikke frosten, men vandet der sætter grænsen<br />
Af Anne Fischer Stausholm<br />
For anlægsgartnerne har der<br />
i år knapt været forskel på<br />
efterår og vinter. Der meldes<br />
om mange opgaver og kunder<br />
der er ivrige efter at få færdiggjort<br />
projekter. En ønskesituation<br />
for anlægsgartnere der i<br />
mange år har sukket efter en<br />
sæsonudjævning. I øjeblikket<br />
ser det ud til at den vellykkede<br />
sæsonudjævning betyder stor<br />
travlhed hele året.<br />
Vejret har været mildt og<br />
jorden lun, og planteskolerne<br />
har ingen problemer haft med<br />
at lange planter over disken.<br />
Der er solgt og plantet alle<br />
slags planter, og det er ifølge<br />
planteskoler og anlægsgartnere<br />
intet problem.<br />
Barrodsplanterne er i visse<br />
tilfælde taget direkte fra marken<br />
og ikke fra kølehus, fordi<br />
en optagning af planter fra en<br />
vandholdig jord med efterfølgende<br />
kølehusopbevaring ikke<br />
er det bedste for nogen planter,<br />
f.eks. liguster. For modtager<br />
har det ingen betydning.<br />
Det kan faktisk være en fordel<br />
at plante nu fremfor at<br />
vente til et måske varmt og<br />
blæsende forår. En betænkelighed<br />
kan være en pludselig<br />
16<br />
frostperiode, særligt barfrost i<br />
forårsmånederne, men det vil<br />
være et problem uanset om<br />
man planter i efteråret, nu eller<br />
i foråret. Det kan dog for<br />
alle parter være dyrere at<br />
håndtere planter nu, fordi jorden<br />
er mindre tjenlig end efterår<br />
og forår. På den anden<br />
side har vi også før haft megen<br />
nedbør i disse perioder.<br />
Jordarbejdet et problem<br />
En begrænsende faktor for<br />
plantningerne er det forudgående<br />
jordarbejde. Det vanskeliggøres<br />
af de store nedbørsmængder<br />
der er set mange<br />
steder i landet. Mange anlægsgartnere<br />
løser det ved at tage<br />
de almindelige forholdsregler<br />
som udlægning af køreplader,<br />
kørsel med lettere grej etc. I<br />
forbindelse med en del opgaver<br />
indkøbes ny muld der ikke<br />
er vandmættet og derfor mere<br />
egnet til plantning.<br />
Visse anlægsgartnere giver<br />
udtryk for at kunderne er så<br />
forhippet på at få færdiggjort<br />
opgaver, at de ikke tidligere<br />
har set noget tilsvarende for<br />
årstiden. Ikke alle opgaver er<br />
dog lige egnede til at blive ud-<br />
ført om vinteren. Regnskabets<br />
time kan derfor blive en grim<br />
overraskelse, når der i den<br />
kommende vækstsæson nogle<br />
steder kan opstå vækstproblemer.<br />
Vinterens store mængder<br />
nedbør kan have umuliggjort<br />
et ordentligt jordarbejde før<br />
plantning, især løsning af<br />
komprimeret jord.<br />
‘Normer og Vejledning for<br />
Anlægsgartnerarbejde, 2006’.<br />
anfører som normkrav at „jorden<br />
skal inden plantning i hele<br />
muldlagets tykkelse fremtræde<br />
løs, veldrænet og smuldrende.“<br />
Og endvidere „jorden<br />
bearbejdes kun når den er<br />
tjenlig.“ Det er vigtigt at være<br />
opmærksom på at det er krav<br />
som anlægsgartneren bliver<br />
stillet til ansvar for i en tvist<br />
fordi han som fagmand bør<br />
have det fornødne kendskab.<br />
I en aktuel sag bliver det<br />
derfor en faglig vurdering om<br />
der skal plantes nu, og den<br />
givne løsning skal sammenholdes<br />
med risikoen ved en kommende<br />
eventuel lang frostperiode,<br />
et vådt forår, et varmt<br />
og blæsende forår etc. Den<br />
rette løsning ligger ikke altid<br />
lige for.<br />
En udmærket løsning, men<br />
ikke en undskyldning for ikke<br />
at tænke sig om, kan være at<br />
tage et forbehold for det udførte<br />
arbejde. Ved anlægsgartneren<br />
at opgaven er problematisk,<br />
men at den skal løses,<br />
kan der fornuftigvis tages<br />
et skriftligt forbehold for det<br />
udførte arbejde for så vidt angår<br />
garantien på jordarbejdet<br />
og skader som følge heraf. Det<br />
gælder dog kun hvor han bliver<br />
bedt om at udføre arbejdet<br />
efter at have gjort opmærksom<br />
på problemet, menhvor<br />
bygherre alligevel insisterer<br />
på at arbejdet skal gøres. ❏<br />
Anne Fischer Stausholm er landskabsarkitekt<br />
med eget rådgivende firma.<br />
Nedbøren 1. oktober-11. december har været betydelig over gennemsnittet<br />
i det meste af landet. Det er et problem for jordarbejdet. De tre<br />
øverste tal er for henholdsvis oktober, november og december, mens<br />
tallet under stregen er summen. Tallet i parantes er den normale nedbør<br />
i samme periode. %-tallet angiver afvigelsen fra normalen. Kilde: DMI.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
Vejr med rekorder i 2006<br />
Med december-varme kronedes et ekstremt vejrår<br />
Vejrmæssigt blev 2006 rekordernes<br />
år i Danmark,<br />
især hvad angår varme i årets<br />
sidste halvdel. Året blev desuden<br />
ret solrigt og med mere<br />
nedbør end normalt.<br />
Det begyndte dog vinterligt<br />
med frost og sne, især i januar<br />
der i gennemsnit lå på en<br />
frostgrad (normalt 0,0oC) og i<br />
marts der i gennemsnit lå på<br />
frysepunktet (normalt 2,3oC). Foråret kom sidst i marts og<br />
fortsatte i en overskyet april<br />
og i våd maj, dog med lidt mere<br />
varme end normalt. Sommeren<br />
kom 12. juni og indledte et<br />
usædvanlig stabilt sommervejr<br />
der varede frem til starten af<br />
august. Sommeren var som<br />
helhed meget solrig og varm<br />
og det regnede som helhed<br />
kun lidt mere end det plejer.<br />
Juli var ekseptionel solrig og<br />
varm med 19,8°C i middeltemperatur.<br />
Det er 0,3 over den<br />
tidligere rekord fra 1994. Måneden<br />
gav 321 soltimer, hele<br />
30 mere end i det gamle re-<br />
kordår 1955. Og det regnede<br />
kun det halve af normalen.<br />
August blev derimod overskyet<br />
og våd. Landet som helhed<br />
fik 145 mm regn, over det<br />
dobbelte af det normale. Det<br />
blev den tredie vådeste august<br />
siden den første landsdækkende<br />
måling i 1874.<br />
Resten af året blev præget<br />
af en næsten konstant varmepumpe<br />
fra syd og sydvest. September<br />
var varm, solrig og tør.<br />
Varmerekorden på 16,2°C fra<br />
1999 blev tangeret og de 190<br />
timer sol var 50% over normalen.<br />
Oktober endte på 12,2°C,<br />
0,2 over den gamlre rekord.<br />
Måneden blev meget våd med<br />
124 mm på landsplan.<br />
November indledtes med to<br />
dages storm fra nord, sne og<br />
nattefrost. Alligevel endte november<br />
på rekordhøje 8,1°C.<br />
Den tidligere rekord fra 1938<br />
var 7,7°C. Varmen var fulgt af<br />
meget regn, især i Vestjylland.<br />
Varmen fortsatte i december,<br />
endnu mere ekstremt. Den<br />
24. september 2006. Måneden bød på usædvanlig meget sol og varme.<br />
endte på en middeltemperatur<br />
på 7,0°C, 1,9 grader over den<br />
tidligere rekord fra 1934 og<br />
hele 5,4 grader over normalen.<br />
Trods den kolde start på<br />
2006 trak andet halvår årets<br />
middeltemperatur op på rekordhøje<br />
9,4°C. Nu har 17 af<br />
de sidste 19 år været varmere<br />
end normalt. Årsnedbøren for<br />
hele landet blev 818 mm, 106<br />
mm over normalen. Der var sol<br />
i 1703 timer, 208 timer over<br />
normalen. Set over flere år er<br />
der tendens til både mere varme,<br />
sol og nedbør.<br />
For anlægsgartnerne betød<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
det sene forår at især plantearbejdet<br />
kom sent i gang, men<br />
april-maj gav en sen, god planteperiode.<br />
Den tørre og varme<br />
juni-juli var til gengæld et problem<br />
for nye plantninger. Efterårsarbejdet<br />
kunne fortsætte<br />
uhindret med den begrænsning<br />
som den meget våde jord<br />
satte. Løvfaldet var meget sent<br />
og græssets vækst stoppede aldrig.<br />
Mange planter satte nye<br />
skud og der var ingen frost til<br />
at fryse dem tilbage. sh<br />
KILDER<br />
Danmarks Meteororolgiske Institut.<br />
www.dmi.dk 29.12.06.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 17
Baneareal blev til en grøn bypark<br />
18<br />
Skateboard<br />
Festplads<br />
Naturlegeplads<br />
Motion i naturen i<br />
Fredensborg<br />
Scor i skoven, seje sild og chick<br />
fit. Under sådanne overskrifter<br />
skal de unge kvinder fra Fredensborg<br />
motiveres til at dyrke<br />
motion i naturen. De er én af<br />
målgrupperne i et nyt projekt,<br />
Gang i Fredensborg, som er et<br />
partnerskab mellem Skov- og<br />
Naturstyrelsen, DGI Nordsjælland<br />
og Fredensborg Kommune.<br />
Målet er at udvikle friluftsaktiviteter<br />
for befolkningsgrupper<br />
der dyrker for lidt motion<br />
og har problemer med<br />
sundheden. Ud over de unge<br />
kvinder drejer det sig bl.a. om<br />
socialt udsatte børn og mænd i<br />
alderen 45-65 år. Projektet skal<br />
bl.a. ruste pædagoger, lærere<br />
og sundhedspersonale til at<br />
inddrage udendørs aktiviteter<br />
i deres arbejde. Aktiviteterne,<br />
der indledes i foråret, skal både<br />
foregå i både by og skov.<br />
Aktivitetshus<br />
Vandbassiner<br />
Kælkebakke<br />
Brændeovnene<br />
buldrer løs<br />
Fyring med brænde i brændeovne<br />
svarer til 13% af energiforbruget<br />
til opvarmning i husholdningerne.<br />
Det viser en ny<br />
opgørelse fra Energistyrelsen<br />
der før antog at tallet var 8%.<br />
Ifølge Skov- og Naturstyrelsen<br />
er det en miljøfordel at fyre<br />
med brænde fremfor med fossile<br />
brændstoffer som olie, kul<br />
og naturgas - men kun hvis<br />
man fyrer rigtigt med tørt,<br />
rent, ubehandlet træ i små<br />
portioner, undgår papir, pap,<br />
mælkekartoner m.v. Ellers forurener<br />
man. I øvrigt viser styrelsens<br />
brændesalg at nord- og<br />
vestjyder mest fyrer med nåletræ,<br />
men alle andre fyrer mere<br />
med løvtræ. Det hænger sammen<br />
med det regionale udbud<br />
af træ. Nål er en tredjedel så<br />
billigt som løv, men har tilsvarende<br />
mindre brændværdi.<br />
Da Storebæltsbroen åbnede, lå<br />
det gamle og golde jernbaneterræn<br />
i det nordlige Korsør<br />
øde hen. I dag er det blevet til<br />
en 17 ha stor bypark. ”Vores<br />
ønske var at få en naturpræget<br />
fælled og bypark med<br />
masser af aktiviteter for børn<br />
og voksne. I dag er vores bypark<br />
blevet en rigtig brugspark,”<br />
fortæller projektleder<br />
Karen Elisabeth Haumann.<br />
Det førhen golde og grusede<br />
areal er plantet til med lunde<br />
af bl.a. bøg, eg, fuglekirsebær,<br />
lind, ask, buske foruden<br />
ammetræer af bl.a. poppel og<br />
rødel. Dertil kommer frugt- og<br />
nøddelunde. Bunden er både<br />
græs og blomsterenge sammensat<br />
af vilde blomster indsamlet<br />
omkring Korsør. Folk<br />
kan tage både frugt og blomster<br />
med hjem. Selv efter få år<br />
er parken frodig.<br />
Når grundvandet trues af forurening<br />
med bl.a. nitrat og pesticider,<br />
kan man forebygge risikoen<br />
ved at rejse skov dér<br />
hvor grundvandet siver ned.<br />
Og dyrke den uden pesticider<br />
og gødning. Det sker flere steder<br />
i landet. Også i Viborg<br />
hvor vandværket Viborg Vand<br />
A/S slog til da man i 2003 fik<br />
chancen for at købe 42 ha<br />
landbrugsjord midt i indvindingsområdet.<br />
I dag er arealet<br />
70 ha. Det hele er plantet til.<br />
Målet er skov i hele indvindingsområdet<br />
på 350 ha.<br />
Den ny skov betales over<br />
vandtaksterne. Hvis alle 350 ha<br />
beplantes, vil m 3 -prisen hæves<br />
med 35 øre for en gennemsnitlig<br />
husstand i parcelhus. ”Vi<br />
har ikke oplevet nogen negative<br />
reaktioner fra vores borgere.<br />
De har fra starten været<br />
meget positive over for ideen,<br />
Midt i parken er der stor<br />
festplads til cirkus, tivoli, koncerter<br />
og andre større begivenheder.<br />
Man kan også finde en<br />
naturlegeplads med legeskulpturer,<br />
kælkebakke, petanquebaner,<br />
spejlbassiner, skateboardbane<br />
og aktivitetshus<br />
der lejes ud til til skoler, institutioner,<br />
foreninger og andre<br />
borgergrupper. ”Vi vil hele tiden<br />
komme med nye tiltag i<br />
parken efterhånden som den<br />
modnes og behovene opstår,”<br />
fortæller Karen Haumann.<br />
Det er første gang Korsør<br />
Kommune har iværksat så stor<br />
en grøn opgave. Byparken er<br />
blevet en sællert for kommunens<br />
politikere der netop ønsker<br />
at brande byen som ‘den<br />
grønne by ved det blå bælt’.<br />
KILDE. Jernbaneareal blev til grøn<br />
bypark. De grønne sider. Stat & Kommune,<br />
dec. 2006. HedeDanmark.<br />
Ny Viborg-skov sikrer rent drikkevand<br />
men vi har også gjort meget<br />
ud af at informere om projektet,”<br />
siger direktør Palle F.<br />
Holm, Viborg Vand.<br />
Beboerne får en rekreativ<br />
skov i byens udkant med i købet.<br />
Den er løvskov med bøg,<br />
eg, ask, fuglekirsebær og lind<br />
med skovenge og mindre nåletræsgrupper.<br />
Skoven adskiller<br />
sig derfor fra egnens dominerende<br />
nåleskove. Træerne<br />
er dog endnu kun ca. en meter<br />
høje og hegnet ind.<br />
Skovrejsning er en langsigtet<br />
grundvandsbeskyttelse fordi<br />
offentligt ejede skovarealer<br />
automatisk er fredsskov. Brakaftaler<br />
- der er lige så god til at<br />
beskytte grundvandet - kan<br />
kun laves for 20 år ad gangen.<br />
KILDE<br />
Ny skov sikrer rent drikkevand til Viborgs<br />
borgere. De grønne sider. Stat &<br />
Kommune, dec. 2006. HedeDanmark.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
Varm vinter gavner<br />
trængte padder<br />
Den usædvanlig varme vinter<br />
kan resultere i en række plager<br />
bl.a. i form af flere snegle,<br />
myg og rotter. Til gengæld giver<br />
de høje temperaturer håb<br />
for de frøer og andre padder<br />
som ellers er trængt, skriver<br />
Skov & Naturstyrelsen i nyhedsbrevet<br />
Skov & Natur 1/07.<br />
En lang periode uden frost kan<br />
nemlig gøre padderne kønsmodne<br />
før normalt, og det<br />
kan gavne bestanden. Normalt<br />
ville padderne for længst være<br />
krøbet i hi, men nu er de stadigt<br />
aktive og kan æde sig<br />
store og fede i larver, snegle,<br />
regnorme og andre insekter.<br />
Vejjura lægges på<br />
ud på nettet<br />
Nu er det lettere at få indsigt i<br />
Vejdirektoratets afgørelser<br />
truffet efter vejlovgivningen.<br />
Alle afgørelser og udtalelser er<br />
fra 1. november lagt løbende<br />
ud på www.vejsektoren.dk.<br />
Hidtil er kun principielle afgørelser<br />
publiceret. Den nye tjeneste<br />
hedder ‘Afgørelser og<br />
udtalelser fra Vejjura’. Man<br />
kan søge både kronologisk, efter<br />
emne og efter lovparagraffer,<br />
og hver afgørelse er forsynet<br />
med et resumé. Vejdirektoratet<br />
behandler klager over<br />
kommunale vejmyndigheders<br />
afgørelser og tjekker om de er<br />
lovlige efter vejloven.<br />
Masser af bog, men ingen agern i 2006<br />
2006 blev et olden-år for bøg.<br />
Det gav Skov- og Natustyrelsen<br />
en god høst af bog, 13 tons,<br />
oplyser styrelsen i nyhedsbrevet<br />
Skov & Natur 1/07. Det betyder<br />
at bøgeplanter i højere<br />
grad kan fremstilles fra hjemlige<br />
frøkilder. Derimod blev<br />
2006 et skuffende år for flere<br />
andre arter. Ikke mindst eg<br />
hvor høstudbyttet blev stort<br />
set nul selv om blomstringen<br />
var fin i foråret 2006. Skov- og<br />
Naturstyrelsen gætter at det<br />
hænger sammen med at mange<br />
egetræer blev angrebet af<br />
sommerfuglelarver i juni, og at<br />
der var kulde og regn i blomstringsperioden.Juletræsdyrkere<br />
kan glæde sig over at frøplantagerne<br />
af nordmannsgran<br />
gav en stor frøhøst.<br />
Have &<br />
Landskab<br />
2007<br />
Slagelse<br />
29.-31. august 2007<br />
www.hl5.dk<br />
FAGETS FAGUDSTILLING<br />
Flishugning af træ op til ø 25 cm<br />
Udkørsel af effekter<br />
Ingegårdsvej 11, 4330 Tølløse. Tlf. 59 18 50 77. www.ks-treecare.dk<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 19
Park- og naturforvaltningen kan med fordel integreres. Så f.eks.<br />
naturforvaltningen får en klarere rekreativ profil. Foto: Hanne Madsen.<br />
Parkforvaltningsmodellen sætter den grønne ressource i centrum.<br />
Modellen er almindeligt brugt i de 12 projekter.<br />
20<br />
politikere<br />
embedsmænd /<br />
entreprenører<br />
AKTØRER<br />
projektering<br />
planlægning<br />
Den<br />
grønne<br />
ressource<br />
anlæg<br />
drift<br />
økonomiske kulturelle / historiske miljømæssige sociale<br />
ASPEKTER<br />
private<br />
virksomheder<br />
borgere /<br />
borgergrupper<br />
Forvaltningens opgave kan opdeles i tre niveauer: det strategiske (=politiske),<br />
det taktiske (=administrative) og det operative. Figuren optræder<br />
i flere af projekterne og er - i hvert fald på denne uddannelse - blevet et<br />
naturligt grundlag. Modellen er opstillet af Thomas B. Randrup.<br />
12 udfordringer<br />
i den grønne forvaltning<br />
Afgangsprojekter fra diplomuddannelsen i<br />
parkvirksomhed giver et godt billede af de<br />
aktuelle spørgsmål i den offentlige drift<br />
Kommunalreformen er en<br />
realistisk mulighed for at<br />
integrere park- og naturforvaltningen<br />
og til at give den et<br />
strategisk politisk ophæng.<br />
Opbruddet er også en god anledning<br />
til at skabe en dynamisk<br />
organisationskultur hvor<br />
medarbejderne får mere ansvar<br />
og motivation inden for<br />
rammerne af fælles værdier.<br />
Og man kan inspirere hinanden.<br />
F.eks. kan naturforvaltningen<br />
bruge parkforvaltningens<br />
it- og kvalitetsbeskrivelser<br />
- og endda gå et skridt videre.<br />
Kommunalreformen betyder<br />
også besparelser og udbud.<br />
Dem kan forvaltningen møde<br />
ved at trimme organisationen.<br />
F.eks. ved at sanere maskinparken.<br />
At variere plejen mere bevidst<br />
efter behov er en anden<br />
mulighed, mens man på indtægtssiden<br />
kan bruge sponsorering<br />
mere bevidst. Trimningen<br />
kan forenes med en klarere<br />
værdistyring. Og med<br />
elektronisk sagstyring og<br />
benchmarking der dog forudsætter<br />
pålidelige nøgletal.<br />
Hvilke savnes.<br />
Udbuddene kan udføres efter<br />
konceptet HelPark hvor<br />
samarbejde og tillid er nøgleordene.<br />
De første erfaringer er<br />
dog blandede, bl.a. fordi de ikke<br />
er gennemført konsekvent<br />
nok, men modellen synes i sig<br />
selv heller ikke optimal.<br />
Kommunalreformen er også<br />
en god anledning til at få de<br />
skrantende vejtræer ind i et<br />
mere målrettet forløb. Det<br />
samme gælder udemiljøet på<br />
gymnasierne der nu hører under<br />
staten. Og på de små kirkegårde<br />
åbnes op for samarbejde<br />
hvilket bør udnyttes til<br />
at effektivisere driften.<br />
Sådan kan man kort sammendrage<br />
de 12 afgangsprojekter<br />
på ‘Teknisk diplomuddannelse<br />
i parkvirksomhed’. Det er<br />
kommunalreformens muligheder<br />
og udfordringer der er i<br />
fokus. Ikke tilfældigt. Slet ikke<br />
når det er kommunale driftfolk<br />
der har præget uddannelsens<br />
første runde. Anlægsfolk<br />
har glimret ved deres fravær.<br />
Gennemgående i projekterne<br />
er også at al forvaltning<br />
skal være med i alle led: ikke<br />
kun det operationelle hvor<br />
man f.eks. laver driftplaner og<br />
udbudsplaner. Også på det<br />
taktiske hvor man laver strukturplaner<br />
og sektorplaner, og<br />
på det politiske niveau hvor<br />
man arbejder med parkpolitik<br />
og kommuneplaner.<br />
At få det hele med anses<br />
som afgørende for at få en effektiv<br />
drift med en lige linie<br />
fra anlægsgartnerens arbejde<br />
til politikerens vision. Det er ellers<br />
ikke praktisk sædvane. Et<br />
andet typisk grundlag er ‘parkforvaltningsmodellen’<br />
der opstiller<br />
aktørerne og aspekterne<br />
omkring den centrale grønne<br />
ressource.<br />
Et af de ledelsesværktøjer<br />
som tilsyneladende har vakt<br />
størst genklang, er SWOT-analysen<br />
hvor man i en subjektivt<br />
præget brainstorm ser på en<br />
organisations stærke og svage<br />
sider, trusler og muligheder.<br />
Denne metode bruges af alle<br />
på en konstruktiv måde.<br />
Et andet meget brugt ledelsesværktøj<br />
er ‘Logical Framework<br />
Approach’. Ved hjælp af<br />
‘problemtræer’ strukturerer<br />
man årsagssammenhænge og<br />
definerer kerneproblemet. På<br />
samme måde kan man opbygge<br />
et ‘måltræ’.<br />
Enkelte projekter bygger<br />
mere på andre teorier. Bl.a.<br />
‘lærende organisation’ hvor de<br />
bløde værdier til medarbejdernes<br />
motivation sættes i højsædet,<br />
samt ‘Balanced Scorecard’<br />
der fokuserer på helheden af<br />
medarbejdere, kunder, kommunikationen<br />
og økonomi.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
Projekternes styrke er først<br />
og fremmest at de er udarbejdet<br />
af rutinerede fagfolk på<br />
lederniveau med udgangspunkt<br />
i deres eget arbejde.<br />
Det giver opgaverne et meget<br />
solidt ophæng til virkeligheden.<br />
Teorierne ender ikke som<br />
øregas. Man må gå ud fra at<br />
de valgte problemstillinger hører<br />
til blandt de mest aktuelle<br />
inden for den offentlige drift.<br />
Rutinen kombineres med<br />
uddannelsens teori og den research<br />
som udføres i forbindelse<br />
med projektet. Researchen -<br />
typisk interviews og enkle<br />
spørgeskemaundersøgelser - er<br />
dog af spinkelt omfang. Det er<br />
projekternes svaghed, hvilket<br />
de nye diplomater også selv<br />
understreger. Læs referaterne<br />
på de følgende sider.<br />
STRATEGI OG HELHED<br />
I NYE FORVALTNINGER<br />
Med kommunalreformen har<br />
kommunerne ikke kun ansvar<br />
for byernes grønne områder,<br />
men også for naturforvaltningen.<br />
Det giver nye muligheder<br />
for at integrere de to verdener:<br />
Forvaltningen i byens<br />
grønne områder der er baseret<br />
på lokalpolitik og orienterer<br />
sig mod brugerne og det re-<br />
kreative. Og naturforvaltningen<br />
der fungerer på lovbasis<br />
og mest handler om myndighedsbehandling<br />
og naturbeskyttelse.<br />
Kommunalreformens<br />
opbrud kan samtidig være mulighed<br />
for at få en sådan integreret<br />
forvaltning hægtet op<br />
på en politisk strategi.<br />
Det er denne mulighed som<br />
Flemming Kruse beskriver i sit<br />
projekt ‘Strategisk grøn forvaltning’.<br />
Og den er ikke ren<br />
ønsketænkning, men en absolut<br />
realistisk mulighed. Det viser<br />
projektet der er knyttet til<br />
Ny Vordingborg Kommune<br />
som er stykket samme af fire<br />
gamle.<br />
Den ny strukturplan for<br />
kommunen viser at der er ni<br />
fagsekretariater hvoraf de fire<br />
er for natur, vej, miljø og planlægning.<br />
Da hver fagsekretariat<br />
får direkte reference til et<br />
politisk udvalg, er den politiske<br />
forbindelse bedre end før.<br />
Fagsekretariatet for natur,<br />
som sorterer under Flemming<br />
Kruse, har ansvaret for at planlægge,<br />
udvikle og forvalte<br />
grønne områder, vandløb og<br />
natur. Man skelner mellem:<br />
Myndighed (tilladelser, godkendelse<br />
i henhold til love).<br />
Planlægning (politiske mål,<br />
kommuneplan, lokalplaner,<br />
sektorplaner).<br />
Drift (driftsplanlægning,<br />
kvalitetsbeskrivelser, handleplaner<br />
og udbudsmateriale,<br />
bestillerfunkton i forhold til<br />
udførende virksomheder).<br />
At park- og naturforvaltningen<br />
er samlet er en fordel bl.a.<br />
fordi der ifølge Kruse grundlæggende<br />
er tale om ens grønne<br />
elementer i forskellige sammenhænge.<br />
Derfor kan de forvaltes<br />
af de samme medarbejdere<br />
med de samme administrative<br />
værktøjer.<br />
Et afgørende mål for den ny<br />
forvaltning er ifølge Kruse at<br />
udarbejde en park- og naturpolitik<br />
som et overordnet, politisk<br />
styringsredskab. Park- og<br />
naturpolitikken skal på det administrative<br />
niveau følges op<br />
af en grøn strukturplan og sektorplan<br />
og det operative niveau<br />
i projekter, driftsplaner<br />
og udbudsmateriale.<br />
Det er ambitiøst i forhold til<br />
den hidtidige praksis i de gamle<br />
kommuner og amtet. Ifølge<br />
Kruses analyse havde man på<br />
det taktiske niveau kun de lovpligtige<br />
vandløbsregulativer.<br />
Og på det operative niveau<br />
kunne man i alle kommuner<br />
kun få øje på en enkelt drifts-<br />
plan. Den begrænsede udmelding<br />
er der til gengæld gode<br />
muligheder for at råde bod på<br />
i den ny kommune.<br />
UDEN MOTIVATION<br />
NYTTER DET IKKE<br />
Politikker, strategier og driftsplaner<br />
gør det ikke alene, for<br />
motivationen hos den enkelte<br />
medarbejder til at følge dem<br />
har stor betydning for kvaliteten<br />
og effektiviteten af det<br />
daglige arbejde. Det er udgangspunktet<br />
for Hanne Madsen<br />
i projektet ’Kolding Kommunes<br />
grønne drift i en lærende<br />
organisation’.<br />
Her trækker hun på principperne<br />
’Den Lærende Organisation’,<br />
hvor læring og konstant<br />
fornyelse erstatter kontrol, og<br />
’Værdibaseret Ledelse’ hvor<br />
ansvaret uddelegeres inden<br />
for overordnede rammer og<br />
fælles værdier. I kommunen vil<br />
der med fordel kunne drages<br />
nytte af metoder inden for disse<br />
principper til at højne motivationen<br />
og fællesskabsfølelsen<br />
blandt medarbejderne.<br />
En følge af kommunalreformen<br />
er at forskellige virksomhedskulturer<br />
føres sammen.<br />
Det er en oplagt situation til at<br />
skabe fokus omkring struktur,<br />
Historisk Botanisk Have i Vordingborg. Den skal med i en ny park- og naturpolitik som et overordnet, politisk styringsredskab. Foto: Flemming Kruse.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 21
ledelse og ansvar med henblik<br />
på at skabe en dynamisk organisation.<br />
Det et mål i sig selv i<br />
hvis det bliver svært at tiltrække<br />
kvalificeret arbejdskraft.<br />
„Der skal gives mulighed for<br />
og stilles krav til læring. Der<br />
skal uddelegeres, der skal kontinuerligt<br />
følges op, og der<br />
skal korrigeres. Der skal samtidig<br />
arbejdes bevidst med individuel<br />
negativ adfærd og<br />
hæmmende kulturer“, skriver<br />
Hanne Madsen. Ifølge hendes<br />
spørgeskemaundersøgelse i<br />
Kolding Kommunes parkforvaltning<br />
sætter medarbejderne<br />
netop pris på at have<br />
handlefrihed og ansvar, men<br />
efterlyser klarere faglige og<br />
økonomiske rammer.<br />
Det kan dog ifølge Madsen<br />
være et problem at systemet i<br />
høj grad har vænnet medarbejderne<br />
til at afvente direktiver<br />
samtidig med at ikke alle<br />
er lige modtagelige for ny viden<br />
og kunnen. Dertil kommer<br />
at ledelsen i overvejende grad<br />
opfatter medarbejderne som<br />
en arbejdskraft frem for en<br />
ressource. Det er altså både ledelsen<br />
og medarbejderne der<br />
skal flytte sig, fastslår Hanne<br />
Madsen. Ved en top-down sty-<br />
22<br />
ret proces er der dog risiko for<br />
at værdibaseret ledelse bliver<br />
praktiseret ud fra ’skueværdier’<br />
uden reel engagement og<br />
ejerskab hos medarbejderne.<br />
KVALITETSBESKRIVELSER<br />
I NATURPLEJEN<br />
Når parkforvaltningen og naturforvaltningen<br />
samles, kan<br />
deres metoder smitte af på<br />
hinanden. F.eks. kan naturforvaltningen<br />
med fordel lade sig<br />
inspirere af parkforvaltningens<br />
it-styring og kvalitets- og områdebeskrivelser.<br />
Det er udgangspunktet<br />
i Jan Krause Pedersens<br />
projekt ‘Anvendelse af<br />
kvalitets- og områdebeskrivelser<br />
i naturplejen’ hvor ‘Enterprise<br />
Ressource Planning’ er<br />
det samlende begreb.<br />
Parkforvaltningens beskrivelser<br />
kendes bl.a. fra Skov &<br />
Landskabs ‘Kvalitetsbeskrivelse<br />
for drift af grønne områder’.<br />
At denne skabelon også kan<br />
bruges for naturområder viser<br />
Krause Pedersen med skitser<br />
for bl.a. eng, vandhul, fortidsminder<br />
og bekæmpelse af<br />
bjørneklo. Der er dog behov<br />
for at udvikle fælles begreber<br />
og standarder. Et generelt problem<br />
er også at ingen af kra-<br />
vene kan måles. Målemetoden<br />
er ‘visuel vurdering’ over næsten<br />
hele linien.<br />
Beskrivelserne kan ifølge<br />
Krause Pedersen styrkes ved at<br />
blive koblet med fælles åbne<br />
databaser hvor konceptet udvikles<br />
og bruges i fællesskab.<br />
Princippet med åbne databaser<br />
er en del af regeringens<br />
politik som bl.a. kommer til<br />
udtryk i Danmarks <strong>Miljø</strong>portal.<br />
Løsningen kan udvikles itmæssigt<br />
så man f.eks. delvis<br />
automatisk kan skrive naturplejeplaner<br />
og standardbreve i<br />
myndighedsbehandlingen.<br />
Fordelen er en mere effektiv<br />
forvaltning - hvilket kan være<br />
meget nødvendigt hvis kommunerne<br />
ikke vil bruge penge<br />
på naturen. Som Krause Pedersen<br />
lakonisk citerer budgettet<br />
for Kalundborg Kommune<br />
2007: ‘Der er ikke i budgettet<br />
indregnet udgifter til vedligeholdelse<br />
af eventuelle naturområder<br />
der eventuelt overdrages<br />
fra amtet’.<br />
TRIMMEDE KOMMUNALE<br />
ENTREPRENØRER<br />
Et af kommunalreformens afledte<br />
spørgsmål er hvordan<br />
markedet for grønne drifts-<br />
ydelser ændrer sig. Vil de store<br />
kommuner udlicitere mere?<br />
Og i større klumper? Vil de<br />
bruge deres nye volumen til at<br />
styrke deres konkurrenceevne?<br />
Vil den ny situation tiltrække<br />
nye stærke private entreprenører?<br />
Måske kan man svare ja<br />
til det hele.<br />
Kim Hansens indgangsvinkel<br />
er klar i sit projekt ‘Hvordan<br />
kan konkurrencevilkårene for<br />
den grønne entreprenørafdeling<br />
styrkes i Ny Slagelse Kommune?’<br />
Kommunerne skal ruste<br />
sig og ser i den forbindelse<br />
især nærmere på begrebet<br />
LEAN Construction, ‘Trimmet<br />
byggeri’. Det omfatter teori og<br />
metoder der sigter mod at effektivisere<br />
projekterings- og<br />
byggeprocessen og øge værdiskabelsen<br />
gennem en systematisk<br />
værdistyring.<br />
På en byggeplads skal man<br />
f.eks. fokusere på om de foregående<br />
arbejder skal være<br />
afsluttede, om der er plads<br />
nok, om mandskab, materiel<br />
og materialer er til stede, om<br />
der er de nødvendige tegninger<br />
og information, og om vejret,<br />
godkendelser m.v. er i orden.<br />
Hertil kommer kvalitetsstyringens<br />
sigte med at fore-<br />
Medarbejderne i Kolding sætter pris på handlefrihed og ansvar, men efterlyser klarere faglige og økonomiske rammer. Foto: Hanne Kold Madsen.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
Kvalitets- og områdebeskrivelser skal ind i naturplejen. Rydning af gyvel<br />
i fredet område ved Veddinge Bakker. Foto: Jan Krause Pedersen.<br />
bygge fejl og mangler og en<br />
bedre rapportering.<br />
Kim Hansens gennemgang<br />
af to sager fra entreprenørafdelingen<br />
i Korsør Kommune viser<br />
nogle svagheder i styringen<br />
af opgaverne. Medarbejderne<br />
og den daglige ledelse har<br />
f.eks. ikke de nødvendige<br />
kompetencer, og der er ikke<br />
data nok til den økonomiske<br />
styring. Der var dog fremgang<br />
at se fra sag 1 til sag 2 hvor<br />
man i mellemtiden havde forsøgt<br />
at trimme organisationen<br />
efter LEAN-principperne.<br />
Det er en barriere at motivationen<br />
for efteruddannelse<br />
hos medarbejderne tilsyneladende<br />
er meget ringe, og at<br />
de søger væk fra entreprenørafdelingen<br />
til mere attraktive<br />
tilbud. Motiveringen er derfor<br />
en væsentlig fremtidig udfordring.<br />
„Det gælder overlevelsen<br />
af den kommunale udførerenhed,“<br />
skriver Hansen.<br />
MASKINSAMDRIFT OG<br />
DIFFENTIERET BANEPLEJE<br />
Der skal et fagligt modspil til<br />
kommunalreformens usminkede<br />
forventninger om at bl.a.<br />
stordrift og udbud skal føre til<br />
besparelser. Ellers bliver resultatet<br />
bare dårligere kvalitet.<br />
Opgaven er heller ikke umulig.<br />
I hvert fald ikke når man tager<br />
sportsbanerne i den ny Favrskov<br />
Kommune som eksempel.<br />
Det er Mads Kehlet Munk<br />
og Tommy Schøler-Troelsen<br />
der har studeret forholdene i<br />
den ny, store østjyske landkommune<br />
der kan opvise hele<br />
109 boldbaner, én for hver 400<br />
indbyggere. Græsplejen er<br />
derfor en relativ tung post i<br />
budgettet der er barberet med<br />
5% i forhold hvad de sammenbragte<br />
kommuner brugte.<br />
Kerneproblemet er at græsplejen<br />
udføres ineffektivt med<br />
gammeldags og nedslidt materiel.<br />
Hver af de gamle kommuner<br />
har deres egne måder at<br />
gøre det på, men ingen har tilpasset<br />
driften efter anvendelse<br />
og behov.<br />
Munk og Schøler-Troelsen<br />
finder i deres analyser og kalkulationer<br />
frem til at der hentes<br />
meget i nye maskiner der<br />
samtidig ændrer klippeprincippet<br />
fra cylinder- til rotorklipning.<br />
Desuden kan der<br />
hentes besparelser ved at skelne<br />
mellem fire banetyper og<br />
tilpasse plejen efter banetype,<br />
brugerantal og klubbernes<br />
rangering. Kalkulationerne giver<br />
økonomisk mulighed for<br />
en fem-årig turnus hvor alle<br />
baner kommer gennem en udvidet<br />
renoveringspleje med<br />
bl.a. verti-drain. Der stilles dog<br />
spørgsmål ved om fem år ikke<br />
er for meget.<br />
Munk og Schøler-Troelsen<br />
forudsætter at banerne fremover<br />
registreres ensartet og<br />
mere detaljeret end hidtil, også<br />
hvad angår tidsforbrug. Det<br />
kan være begyndelsen til en<br />
driftsplanlægning der også<br />
omfatter andre grønne områder<br />
og mulighed for udbud og<br />
brugerinddragelse.<br />
SPONSORERING KAN<br />
MILDNE BESPARELSER<br />
Kommunalreformen er bl.a.<br />
indført for at stordriftfordele<br />
m.v. kan effektivisere den offentlige<br />
administration. Derfor<br />
kan besparelser ikke udelukkes.<br />
At de allerede kan komme<br />
første år hvor organisationen<br />
Fra Hylddalen i Bangs Have, Maribo, fungerer som udendørsscene med<br />
mange årlige arrangementer hvoraf kan nævnes Nørregade-Teatret,<br />
Maribo Rock og Maribo Jazz. Foto: Ebbe Lander.<br />
endnu ikke er indarbejdet, er<br />
den ny Lollands Kommune et<br />
eksempel på. Der skal spares<br />
10% de i syv sammenlagte<br />
kommuners budget.<br />
Ebbe Lander, der sidder i<br />
Maribo Kommune, har derfor i<br />
sit projekt ‘Bangs Have’ set<br />
nærmere på et af de mulige<br />
økonomiske supplementer,<br />
nemlig sponsorering. Det er en<br />
mulighed der bliver større fra<br />
1. juli hvor kommunerne får<br />
lov til at benytte sig af reklamefinansiering.<br />
Lander mener at private bidrag<br />
i den offentlige parkforvaltning<br />
nok kommer til at<br />
spille en væsentlig rolle i fremtiden<br />
fordi kommunerne - med<br />
stadigt strammere budgetter -<br />
tvinges til at tænke i andre baner.<br />
Han anfører dog også at<br />
sponsorsamarbejde ikke er<br />
gnidningsfrit, og at det kræver<br />
et grundigt forarbejde så man<br />
f.eks. ikke får store afledte<br />
driftsudgifter. For enhver pris<br />
skal luftkastellerne undgås.<br />
Anledningen er Bangs Have,<br />
en folkepark i Maribo der er<br />
nedslidt og savner planer for<br />
sin udvikling. Der er f.eks. ikke<br />
taget stilling til at forny skovbevoksningen<br />
der præges af<br />
130-145 år gamle bøgetræer.<br />
Bangs Have er før sponsoreret<br />
med nye træer da elmene<br />
faldt i 1998, og de seneste to<br />
år er overskud på i alt 145.000<br />
kr. fra rockkoncerter i parken<br />
gået til at holde den. Det er en<br />
finansiering Lander gerne ser<br />
udvidet. Bangs Have kan her<br />
drage fordel af en stor folkelig<br />
opbakning.<br />
Det giver i øvrigt sig selv at<br />
Bangs Have bør indgå i en<br />
langsigtet strategisk kommunal<br />
planlægning der bl.a. også<br />
rummer en sponsorstrategi.<br />
Det vil også gøre det lettere at<br />
samarbejde med sponsorerne,<br />
fastslår Lander.<br />
HELPARKS MANGLER<br />
SKAL DER RÅDES BOD PÅ<br />
Skov & Landskabs projekt Hel-<br />
Park fra 2003 blev udviklet til<br />
at effektivisere samarbejdet<br />
mellem private og offentlige<br />
virksomheder om den offentlige<br />
grønne drift. Sigtet var at<br />
tilpasse de noget statiske elementbeskrivelser<br />
til noget mere<br />
dynamisk der tager mere<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 23
Forvaltningen skal favne hele parkens dynamik og helhed. Det er vanskelig udfordring som selv HelPark-konceptet måske ikke helt magter.<br />
højde for de grønne områders<br />
udvikling, og som er hægtet<br />
bedre op på områdets parkpolitik.<br />
Samtidig skulle der skabes<br />
større engagement, mere demokrati<br />
og mindre bureaukrati<br />
i forvaltningen.<br />
Lykkedes det? Flere kommuner<br />
har forsøgt sig, og Thomas<br />
Lindberg Nielsen og Dorte Radik<br />
har gennem interviews undersøgt<br />
resultatet i Københavns,<br />
Odense og Aalborg<br />
Kommuner. Det viser sig at<br />
kommunerne kun udnytter<br />
HelPark-konceptet delvist.<br />
Man har ikke det strategiske<br />
niveau med. Der er derimod<br />
brugt mange kræfter på det<br />
taktiske niveau med bl.a. områdebeskrivelser<br />
som Nielsen<br />
og Radik har set nærmere på.<br />
En områdebeskrivelse består<br />
ifølge HelPark-konceptet ‘af<br />
en samlende vision for hele<br />
området og eventuelt flere<br />
målsætninger for delområder<br />
suppleret med kvalitetsstandardens<br />
elementbeskrivelser af<br />
den konkrete pleje’. Men kan<br />
den sikre den ønskede dynamik<br />
og helhed i det grønne?<br />
Nej ikke alene, mener Nielsen<br />
og Radik. Der skal mere til.<br />
For det første skal processen<br />
i den daglige drift gøres mere<br />
helhedsorienteret gennem et<br />
24<br />
tæt samspil mellem bestiller og<br />
udfører. For det andet skal helhedstænkning<br />
og værdiskabelse<br />
anspores ved hjælp af nytteregnskaber<br />
der sætter de<br />
grønne områders kvalitet i forhold<br />
til ydelsen. For det tredje<br />
skal målsætninger, områdebeskrivelser<br />
og udviklingsplaner<br />
knyttes til en tidshorisont så<br />
planerne ikke bliver glemt.<br />
HelPark-konceptet efterlader<br />
tvivl om områdebeskrivelsernes<br />
forhold til det strategiske,<br />
taktiske og operationelle<br />
niveau. Og hvordan kan man<br />
agerer hvis man mangler en<br />
parkpolitik? Og hvad gør man<br />
hvis man ikke vil ofre den arbejdskrævende<br />
proces på småarealer,<br />
men koncentrere indsatsen<br />
om andre? Nielsen og<br />
Radik foreslår nye trin i modellen<br />
hvor man tvinges til at<br />
tage stilling til disse forhold.<br />
HELPARK KAN FRIGIVE<br />
FLERE RESSOURCER<br />
Et af HelPark-udbuddene i Aalborg<br />
Kommune, Søheltens Have,<br />
er i første omgang endt i<br />
en stram kontraktstyring der<br />
ligger et stykke fra idealet. Det<br />
er Jakob Bojsen og Claus Dahl<br />
der i deres projekt ‘Udbud efter<br />
HelPark’ har set nærmere<br />
på udbuddet der hørte til de<br />
første af sin art da Park & Natur<br />
i Aalborg Kommune udbød<br />
dem i 2005. Kontraktperioden<br />
har endnu ikke løbet et år. Hele<br />
kontraktperioden er fire år<br />
plus to års mulig forlængelse.<br />
Det er en dyr begyndelse.<br />
HedeDanmark, den ene af de<br />
to entreprenører, har efter egne<br />
ord brugt mange ressourcer<br />
på at hæve niveauet til den<br />
beskrevne kvalitet. Jobbet har<br />
derfor endnu ikke givet overskud.<br />
Park og Natur oplyser<br />
selv at der blev brugt mange<br />
ressourcer på udbudsproces-<br />
sen, og at der derfor ikke er<br />
sparet noget i første omgang.<br />
Udbuddet fulgte kun delvist<br />
HelPark-modellen. Bl.a. undlod<br />
man at bruge brugerinddragelse,<br />
så bort fra tilbudsgivers<br />
samarbejdsforslag og strammede<br />
reglerne for kontrol og<br />
bod. Det hænger ifølge Bøjsen<br />
og Dahl bl.a. sammen med<br />
uklare parkpolitiske mål. I det<br />
hele taget har parterne ifølge<br />
Bojsen og Dahl været noget<br />
uforberedte på opgaven. Det<br />
samme kan nok siges om hele<br />
branchen.<br />
Søheltens Have i Aalborg blev udbudt efter HelPark-konceptet - dog<br />
ikke helhjertet. Foto: Claus Dahl.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
På længere sigt er der dog<br />
gode muligheder for økonomiske<br />
besparelser og nye erfaringer,<br />
vurderer Bojsen & Dahl.<br />
Dermed kan der også blive luft<br />
til at indfri nogle af de intentioner<br />
der er i HelPark: Et værdiskabende,<br />
tillidsfuldt og helhedsorienteret<br />
samarbejde<br />
som kan fastholde og forbedre<br />
den kvalitative standard og<br />
samtidig frigive ressourcer til<br />
parkpolitiske mål.<br />
Det forudsætter at HelParkmodellen<br />
følges mere konsekvent,<br />
ikke mindst hvad angår<br />
brugerne som skal være med<br />
til at prioritere udviklingen af<br />
det grønne område. HelParkmodellen<br />
skal dog også forbedres.<br />
Bojsen og Dahl savner<br />
især større fokus på fælles<br />
drifts- og udviklingsmål så det<br />
hele ikke kun handler om økonomi.<br />
En bedre kommunikation<br />
med med parterne bør også<br />
vægtes højere, f.eks. gennem<br />
en interaktiv folder på intranet.<br />
Og hvad angår Søheltens<br />
Have: Tavlen skal vaskes ren så<br />
den basale gensidige tillid får<br />
bedre vilkår.<br />
BEDRE NØGLETAL<br />
OG BENCHMARKING<br />
Et af nøgleordene i moderne<br />
manegement er elektronisk<br />
sagsstyring. Det er et nødvendigt<br />
led i effektiviseringen af<br />
administrationen når der kommer<br />
flere driftsopgaver uden<br />
flere resourcer, understreger<br />
Hanne Kold Jensen i sit projekt<br />
‘Ressourcestyring til grønne<br />
områder’.<br />
Elektronisk sagstyring er en<br />
elektronisk registrering og informationslagring<br />
samt understøttelse<br />
af selve sagsforløbet -<br />
Work flow - mellem sagsbehandlerne.<br />
Med andre ord en<br />
udvidelse af de eksisterende<br />
ressourcestyringsmodeller.<br />
Blandt de gamle kommuner<br />
var der kun 22% der havde<br />
indføre elektronisk sagstyring i<br />
alle forvaltninger.<br />
Med Tårnby Kommune som<br />
eksempel viser Kold Jensens<br />
beregninger at den direkte<br />
økonomiske fordel ved at gå<br />
Fra ‘Kvalitetsbeskrivelkse for drift af grønne områder’, her om fritvoksende<br />
hæk. Er kvalitetsbeskrivelsen ikke stram nok?<br />
De skrantende vej- og gadetræer er en af de udfordringer som skal<br />
løses gennem en mere målrettet ledelse og pleje.<br />
over til elektronisk sagsstyring<br />
ikke er stor. Billedet vender<br />
dog når man medregner de<br />
‘ikke monetære’ værdier som<br />
elektronisk sagsstyring kan<br />
skabe, f.eks. hurtigere information<br />
og sagsbehandling,<br />
større åbenhed,- og bedre mulighed<br />
for dannelse af nøgletal<br />
der efterfølgende kan benyttes<br />
til benchmarking.<br />
Benchmarking er en metode<br />
til at undersøge hvordan egen<br />
og andre virksomheder, gerne<br />
forbilleder, udføre opgaver -<br />
for selv at blive bedre. Det viser<br />
sig dog ofte at nøgletal<br />
sammenlignes uden en grundig<br />
benchmarking. Og det kun<br />
giver mening hvis nøgletallene<br />
hviler på præcise entydige faglige<br />
begreber.<br />
Hanne Kold Jensen må desværre<br />
konstatere at nøgletallene<br />
hverken er præcise eller<br />
fælles nok. Selv basisordet<br />
‘park’ defineres forskelligt, og<br />
kan dække alt fra ekstensivt til<br />
intensivt drevne arealer. Det<br />
kan bl.a. skyldes at de eksisterende<br />
vejledninger som f.eks.<br />
Skov & Landskabs ‘Kvalitetsbeskrivelser<br />
for grønne områder’<br />
fra 1998 er for komplicerede,<br />
og at der eksisterer mange<br />
hjemmegjorte plejeplaner.<br />
De store og mellemstore<br />
parkforvaltninger har interne<br />
nøgletal. De foretager med<br />
jævne mellemrum benchmarking<br />
med andre, men de små<br />
parkforvaltninger har ikke ressourcer<br />
til at foretager benchmarking,<br />
hvilket gør det svært<br />
at forbedre og effektivisere<br />
opgaveløsningerne.<br />
Kold Jensen mener at der er<br />
behov for at udvikle simple<br />
fælles definitioner som skal<br />
have en bred faglig accept,<br />
f.eks. ved at blive udgivet som<br />
en Dansk Standard. Ud fra disse<br />
fælles definitioner kan der<br />
dannes nøgletal der tager højde<br />
for forskelle i f.eks. timepris<br />
eller jordtype.<br />
ANLEDNING TIL AT<br />
FORBEDRE VEJTRÆERNE<br />
Kommunalreformen kan også<br />
være anledningen til at få forbedret<br />
vejtræernes generelt<br />
dårlige vitalitet gennem en<br />
mere målrettet ledelse og<br />
pleje. Det har Anders Jenrich<br />
set mere på i sit projekt ‘Planlægning<br />
og styring af vejtræers<br />
pleje’.<br />
At vejtræerne har det dårligt<br />
er ikke kun fordi de gror under<br />
vanskelige forhold. Gennem<br />
sine telefoninterviews af<br />
syv gamle sydøstdanske kommuner<br />
slår Jenrich nemlig fast<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 25
at vejtræerne prioriteres meget<br />
lavt. Ingen af kommunerne<br />
havde en politisk godkendt<br />
politik, en plejestrategi og en<br />
kvalitetssikring af vejtræerne.<br />
Kun to havde registreret deres<br />
træer, og set under ét var kun<br />
11 ud af 192 ansatte i driften<br />
faglærte gartnere.<br />
Jenrich konkluderer at der<br />
mangler overordnede visioner<br />
og mål at styre efter. Han slår<br />
fast at der - som del i kommunens<br />
parkpolitik - bør være en<br />
vejtræpolitik som det fundamentale<br />
redskab for vejtræernes<br />
udvikling. Den bør bl.a.<br />
omfatte en vision og en handlingsplan<br />
der sammenfatter<br />
ønsker til bl.a. trafiksikkerhed,<br />
landskabsæstetik, borgerønsker<br />
og økonomi.<br />
Vejtræpolitikken er grundlag<br />
for plejestrategier og driftstyring.<br />
Driftsstyringen omfatter<br />
vejtræregistrering, plejestyring,<br />
ressourcestyring og kvalitetssikring.<br />
Og alle dele kan<br />
med fordel integreres i en itløsning<br />
der også omfatter online-registrering<br />
i marken. I registreringen<br />
anbefaler han at<br />
man både vurderer sikkerhedsrisiko<br />
og værdifaktor og afvejer<br />
dem i forhold til hinanden.<br />
SAMARBEJDE OM<br />
DRIFT AF KIRKEGÅRDE<br />
Som en følge af kommunalreformen<br />
skal landet også inddeles<br />
i nye større provstier der<br />
så vidt muligt følger de nye<br />
kommunegrænser. Samtidig<br />
skal opgavefordelingen mellem<br />
sogn, provsti og stift justeres.<br />
Det fremgår af et lovforslag<br />
der også åbner mulighed<br />
for at kirkegårdene kan drives<br />
i et samarbejde. Og det er netop<br />
hvad Anders Grube har undersøgt<br />
nærmere i sit projekt<br />
‘Kirkegårdssamarbejde’.<br />
Hans motiv er også at Folkekirkens<br />
udgifter er løbet løbsk,<br />
og at besparelser derfor kan<br />
forudses. Desuden er der ofte<br />
problemer med få fat i gravere<br />
ligesom det faglige niveau kan<br />
være for dårligt. Det kunne<br />
der rådes bod på hvis de små<br />
kirkegårde samarbejdede og<br />
og driftsressourcerne derved<br />
blev udnyttet optimalt.<br />
Grube foreslår at der på det<br />
politiske niveau etableres en<br />
fælles kirkegårdsbestyrelse<br />
sammensat af et medlem fra<br />
menighedsråd i samarbejdet.<br />
De skal formulere en kirke-<br />
26<br />
Kirkegård<br />
Det er uholdbart at driften af kirkegårdene kan fortsætte som nu når man ser hvordan de øvrige<br />
parkvirksomheder generelt er blevet styret mere forretningsorienteret.<br />
gårdspolitik og ansætte en<br />
kirkegårdsinspektør til at lede<br />
samarbejdet. Graverstillingerne<br />
nedlægges, men medarbejderne<br />
tilbydes genansættelse<br />
med pligt til at arbejde på alle<br />
kirkegårde via mobile, selvstyrende<br />
grupper.<br />
Baggrunden for forslaget<br />
om et kirkegårdssamarbejde er<br />
er bl.a. samtaler med kirkegårdsfolk<br />
som arbejder i et<br />
fungerende samarbejde, har<br />
prøvet det eller har gjort sig<br />
tanker om det. De er positive,<br />
hvilket ikke er tilfældet med<br />
de gravere og menighedsråd<br />
som Grube har talt med. De er<br />
ikke meget for at skulle afgive<br />
retten til at bestemme og kan<br />
ikke se samarbejdets fordele.<br />
På den anden side anser<br />
Grube det for uholdbart at<br />
driften af kirkegårdene kan<br />
fortsætte som nu når man ser<br />
hvordan de øvrige parkvirksomheder<br />
generelt er blevet<br />
styret mere forretningsorienteret.<br />
Måske kan kirkegårdssamarbejdet<br />
også blive så stor en<br />
succes at det kan afværge krav<br />
om udlicitering, skriver han.<br />
BEDRE DRIFT AF<br />
GYMNASIERS UDERUM<br />
Ikke kun kirkegårdene, også<br />
gymnasierne får nye forhold<br />
på grund af kommunalrefor-<br />
men. Hvor de før hørte under<br />
amterne, sorterer de nu under<br />
tre nye statslige ejendomscentre<br />
i Universitets- og Bygningsstyrelsen.<br />
Herfra meldes at<br />
man kan vente sig en effektiv<br />
og professionel bygningspleje,<br />
men endnu er udearealerne<br />
ikke nævnt - og de det i forvejen<br />
ikke for godt.<br />
Det er udgangspunktet for<br />
Dan Rasmussens projekt ‘Allerød<br />
Gymnasium - fra idé til<br />
produkt om hvordan gymnasiets<br />
grønne arealer kan optimeres.<br />
Han konstaterer - bl.a. ud<br />
fra en afbrudt registrering af<br />
det daværende Frederiksborg<br />
Amts ti gymnasier - at de ringe<br />
udearealer ikke skyldes dårlige<br />
anlægsplaner, men at driften<br />
er uplanlagt og varetages af<br />
pedeller uden gartneruddannelse<br />
og for få ressourcer.<br />
Et af gymnasierne er Allerød<br />
Gymnasiom som Dan Rasmussen<br />
har set nøjere på. Det 26 år<br />
gamle byggeri, der ligger på<br />
næsten 6 ha stor grund, blev<br />
planlagt og anlagt på et højt<br />
fagligt niveau - som bare ikke<br />
er fulgt op i driften. F.eks. er<br />
der sået græs hvor der skulle<br />
have været bunddække og<br />
problemer med uønsket træopvækst<br />
og tilgroning af bede.<br />
Der er ingen driftsplaner. Driften<br />
klares af pedeller der årligt<br />
bruger ca. 600 timer, de fleste<br />
på at slå græs.<br />
Anlægget kan endnu reddes,<br />
men det forudsætter ifølge<br />
Dan Rasmussen en målrettet<br />
udvikling med en udviklingsplan<br />
og en driftsplan hvor<br />
også eksterne leverandører<br />
kan komme ind i billedet med<br />
deres mere effektive maskiner.<br />
Det er nu op til statens ejendomscentre<br />
at tage fat. sh<br />
AFGANGSPROJEKTER<br />
Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed<br />
2006. Skov og Landskab, KVL.<br />
Jakob Bojsen & Claus Dahl: Udbud<br />
efter HelPark.<br />
Anders Grube: Kirkegårdssamarbejde.<br />
Kim Hansen: Hvordan kan konkurrencevilkårene<br />
for den grønne entreprenørafdeling<br />
styrkes i Ny Slagelse<br />
kommune?<br />
Anders Jenrich: Planlægning og styring<br />
af vejtræers pleje.<br />
Hanne Kold Jensen: Ressourcestyring<br />
til grønne områder.<br />
Flemming Kruse: Strategisk grøn<br />
forvaltning.<br />
Ebbe Lander: Bangs Have.<br />
Hanne Madsen: Kolding Kommunes<br />
grønne drift i en lærende organisation.<br />
Mads Kehlet Munk & Thomas<br />
Schøler-Troelsen: Differentieret pleje<br />
af sportsgræs i Favrskov Kommune.<br />
Thomas Lindberg Nielsen & Dorte<br />
Radik: Hvordan kan områdebeskrivelser<br />
give en bedre forvaltning af grønne<br />
områder?<br />
Jan Krause Pedersen: Anvendelse af<br />
kvalitets- og områdebeskrivelser i naturplejen.<br />
Dan Rasmussen: Allerød Gymnasium.<br />
Fra ide til produkt.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
PARKDIPLOMET<br />
De første har taget lederuddannelsen der er<br />
velmotiveret, men kæmper med interessen<br />
De første parkdiplomer er uddelt. Med afgangsmodulet,<br />
der sluttede i december, har 15 fagfolk gennemført efteruddannelsen<br />
‘Teknisk diplomuddannelse i parkvirksomhed’.<br />
Det er en efteruddannelse i ledelse og rådgivning ved<br />
anlæg og drift af grønne områder. En seriøs, officiel uddannelse<br />
med kors, bånd og stjerner der lukker et hul i det<br />
grønne uddannelseslandskab.<br />
Uddannelsen er velegnet til bl.a. teknologer der vil udbygge<br />
sin ledelsesviden, skov- og landskabsingeniører der vil vide<br />
mere om ledelse af grønne områder, landskabsarkitekter<br />
der altid har manglet ledelsesuddannelse, chefgreenkeepere<br />
der vil have mere ansvar og viden. Og alle andre der bare vil<br />
opdateres eller vide mere om ledelse på et niveau væsentligt<br />
over AMU-lederkurser.<br />
Der er tale om en deltidsuddannelse der varer mindst 2½<br />
år. Her lærer man om branchevilkår og opgavestyring, intern<br />
og ekstern opgavedeling, faglig ledelse af nyanlæg og renoveringsopgaver,<br />
erhvervsøkonomi og finansiel ledelse, faglig<br />
ledelse af pleje- og vedligeholdelsesopgaver samt forretningsledelse,<br />
organisation og kommunikation. På uddannelsen<br />
løses opgaver med udgangspunkt i konkrete problemer<br />
som man arbejder med til daglig. De nye færdigheder kan<br />
derfor bruges med det samme.<br />
Indhold og niveau kan man få et indtryk af på de foregående<br />
sider hvor de 12 afgangsprojekter - herunder tre tomandsprojekter<br />
- er refereret. Det er ikke kun for at illustrere<br />
uddannelsen. Indholdet har i sig selv almen interesse.<br />
Man skal have gennemført to obligatoriske moduler, to<br />
tilvalgsmoduler og et afgangsprojekt. Modulerne kan tages i<br />
valgfri takt, med mindre man vil tage diplomet på kortest<br />
mulig tid. Man kan også bruge op til 6 år. Man kan også nøjes<br />
med at tage ét eller et par moduler. Så får man blot ikke<br />
den samlede uddannelse.<br />
Modulerne tages ved Skov & Landskab i Nødebo, Ingeniørhøjskolen<br />
i København og Vitus Bering i Horsens. Hvert modul<br />
koster 7.700-16.000 kr. Der veksles mellem internater og<br />
hjemmearbejde. Et helt parkdiploms fem moduler koster<br />
omkring 60.000 kr. Hertil kan komme en vis nedsat arbejdstid<br />
- eller mindre fritid - mens man tager modulerne.<br />
Udgiften kan ofte dækkes af arbejdsgiveren der får en<br />
mere kvalificeret medarbejder og selv agerer værkstedseksempel.<br />
Projektresultaterne kan ofte bruges mere eller mindre<br />
direkte. Men uddannelsen kan også være en mere eller<br />
mindre individuel investering. Man uddanner sig uden at<br />
skulle opgive sit arbejde og gå på uddannelsestøtte.<br />
For at kunne tage uddannelsen skal man mindst have en<br />
kortere videregående uddannelse f.eks. som jordbrugsteknolog<br />
eller skov- og landskabsingeniør. Der er dog muligheder<br />
for dispensation hvis man f.eks. er anlægsgartner. Læs<br />
mere på www.sl.kvl.dk under efteruddannelse.<br />
Uddannelsen, der nu er i anden runde, har kun lige haft<br />
deltagere nok. Måske fordi kommunalreformen har udsat<br />
efteruddannelsen i kommunerne - der dog alligevel har leveret<br />
de fleste deltagere hidtil. Måske fordi højkonjunkturen<br />
gør at man kan få ledelsesarbejde uden at efteruddanne sig.<br />
Et faktum er at de almindelige anlægsgartnerfirmaer hidtil<br />
har vist nul interesse, måske fordi de ser investeringen som<br />
usikker. Den nykloge medarbejder kan fordufte dagen efter.<br />
Ufortjent få har taget mod udfordringen. Efter kommunalreform,<br />
overenskomstforhandlinger - og måske faldende<br />
erhvervsaktivitet - er der måske flere der har lyst. sh<br />
Vilvorde<br />
Vilvorde<br />
Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde<br />
Køgevej 131 • 4000 Roskilde<br />
Telefon 46 300 400<br />
− for for en en grøn grøn fremtid fremtid<br />
Vi har mange uddannelser for både hoved og hænder<br />
f. eks.:<br />
• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper<br />
• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker<br />
• Særlige forløb, samt kurser for anlæg.<br />
Aktuelle kurser:<br />
• Betjening og vedligehold af motorkædesav<br />
• Betjening og vedligehold af større gartnermaskiner<br />
• Etablering vedligehold og rådg. om havebassiner<br />
• Plantebeskyttelse i gartneri, sprøjtecertifikat<br />
• Anlæg i betonsten, buede linier<br />
• Planteliv, økologi og miljølære<br />
• Anlæg i beton-, natursten og træ<br />
• Design af grønne anlæg.<br />
Hvis du vil vide mere kontakt:<br />
Uddannelses- og erhvervsvejlederne på<br />
telefon 46 333 233 eller besøg os på<br />
www.rts.dk.<br />
Roskilde<br />
Tekniske<br />
Skole<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 27
28<br />
<br />
<br />
NORMEN LIGE<br />
TIL LOMMEN<br />
Uddrag af ‘Normer og vejledning for<br />
anlægsgartnerarbejde’.<br />
Beregnet til den praktiske kontrol i marken.<br />
Pris: 120 kr.*<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
TILBUD !<br />
DANSKE ANLÆGSGARTNERE<br />
NYHED<br />
NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />
ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006<br />
NOVA06<br />
Bestil dem begge for en samlet pris af 250 kr.*<br />
BESTILLING:<br />
www.danskeanlaegsgartnere.dk ts@dag.dk 3386 0860<br />
* eksklusiv moms, ekspedition og forsendelse.<br />
Hangzhou i Kina er af projektets syv case-regioner. Foto: Kjell Nilsson.<br />
Skov & Landskab leder nyt EU-byprojekt<br />
Skov & Landskab har sammen<br />
med 31 partnere fra 15 lande<br />
modtaget 7 mio. euro til et<br />
stort nyt forskningsprojekt om<br />
byudvikling i byers randområder<br />
- de såkaldte peri-urbane<br />
områder hvor presset fra byudviklingen<br />
er størst. Projektet<br />
hedder PLUREL, Peri-urban<br />
Land use Relationships - Strategies<br />
and Sustainability Assessment<br />
Tools for Urban-Rural<br />
Linkages. Målet er at opnå en<br />
balanceret udvikling af Euro-<br />
At sikre kældre og fundamenter<br />
mod fugt skal ske udefra<br />
og er derfor tit anlægsgartnerarbejde.<br />
Gængs løsning er et<br />
omfangsdræn kombineret<br />
med en lodret fugtmembran i<br />
form af tjæring eller plastplader.<br />
Det er bare ikke altid nok,<br />
endsige det vigtigste hvis kælderen<br />
skal kunne bruges som<br />
et tørt og godt rum, understreger<br />
Teknologisk Institut Rørcentret.<br />
Omfangsdræn er godt<br />
til at sænke grundvandsspejlet<br />
så det kommer under funda-<br />
pas byer hvor der både tages<br />
hensyn til byernes udvikling og<br />
miljøet så man får et bæredygtigt<br />
landbrug og et bæredygtigt<br />
samspil mellem by, land og<br />
natur. Det samlede budget er<br />
10 mio. euro eller næsten 100<br />
årsværk i projektets løbetid fra<br />
1. januar 2007 og fire år frem.<br />
Resultater formidles løbende<br />
gennem bl.a. nyhedsbreve og<br />
projekthjemmesiden<br />
www.plurel.net. Skov & Landskab<br />
koordinerer projektet.<br />
Omfangsdræn og membran er ikke nok<br />
mentet. Der er her gerne tale<br />
om et højtliggende sekundært<br />
grundvandsspejl som påvirkes<br />
af nedsivende vand og vand<br />
fra utætte vand- og kloakrør.<br />
Men omfangsdræn tager ikke<br />
den grundfugt der suges kapillært<br />
op nedefra og ind i fundamentets<br />
underside. Det kræver<br />
et helt andet projekt. Og<br />
selv da tager det op til et år før<br />
det rigtigt virker.<br />
KILDE. Collet, Peter (2006): Huse med<br />
fugtige kældre og fundamenter. Kloaktuelt<br />
nr. 118, dec, 2006.<br />
Fremtidig mangel på sand, sten og grus<br />
Der kan forudses mangel på<br />
råstofferne sand, grus og sten i<br />
de kommende år, advarer NCC<br />
i sit blad ‘Roads Teknologi og<br />
marked’ 3/2006 med hilsen til<br />
regioner og kommuner der fra<br />
nytår har overtaget råstofforvaltningen.<br />
Bygge- og anlægsboomet<br />
har øget forbruget til<br />
61,5 mio. tons i 2005. Det er 11<br />
tons pr. indbygger. De 70%<br />
bruges som vej- og anlægs-<br />
materialer. „Mange af de udlagte<br />
råstofområder vil være<br />
udtømte inden for de næste 3-<br />
5 år, og en del af de resterende<br />
områder er enten af dårlig<br />
kvalitet eller vanskeligt tilgængelige,“<br />
oplyser NCC der gør<br />
opmærksom at transportprisen<br />
stiger når råstofferne skal hentes<br />
længere væk. Firmaet opfordrer<br />
derfor til at intensivere<br />
råstofplanlægningen.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
Fremstiller de gode<br />
HWH-produkter<br />
Hadsundvirksomheden HWH<br />
var i 1980’erne en foregangsvirksomhed<br />
der bl.a. var kendt<br />
for deres rubuste og fleksible<br />
græsklipperaggregater der<br />
kunne sideforskydes. Da stifteren<br />
Henning Westergaard, afhændede<br />
virksomheden i 1995<br />
indledes imidlertid en turbulent<br />
periode med flere forskellige<br />
ejere. I dag er HWH en del<br />
af den finske virksomhed Arctic<br />
Machine der i 2003 købte<br />
retten til produktionstegninger<br />
og navn.<br />
Det stabile element har været<br />
Bruno Pallesen der blev<br />
salgschef i 1995 og i dag leder<br />
den danske afdeling af Arctic<br />
Machine. „HWH har altid stået<br />
for kvalitetsprodukter. Vi kunne<br />
sagtens sælge dem i Danmark,<br />
men der blev ikke gjort<br />
nok for eksporten, og dremed<br />
manglede der afsætning. I en<br />
periode resulterede det i at<br />
TGE3500TI<br />
Støjdæmpet inverter model<br />
Effekt: 2800 Watt / 230 Volt<br />
6 HK benzin motor med rekylstart<br />
Tankkapacitet: 3,6 l<br />
Stik: 2x230 V / 1x12 V<br />
Støj: 64 dB(a) ved 7 meter<br />
Vægt: 47 kg<br />
Best. nr. TGE3500TI<br />
Vejl. udsalgspris: kr. 8.000,-<br />
TDE6000T3<br />
Effekt: 5500 Watt / 380 Volt, 3 faser<br />
Motor: 9 HK diesel med el-start<br />
Køretid: ca. 12 timer / tank<br />
Stik: 1x230V / 1x400 V<br />
Støj: 65 dB(a) ved 7 meter<br />
Vægt: 171 kg<br />
Best. nr. TDE6000T3<br />
Vejl. udsalgspris: kr. 16.800,-<br />
En rotorklipper af ældre model,<br />
1994. Udseendet har dog ikke forandret<br />
sig synderligt. siden<br />
der blev slækket på kvaliteten,“<br />
siger han til Maskin &<br />
Materialmagasinet. I dag er<br />
kvaliteten igen i top, understreger<br />
han.<br />
Den danske afdeling med<br />
otte ansatte har nu til huse i<br />
Ålborg hvor egenproduktionen<br />
af fejemaskiner, sneplove,<br />
græsklippere, ukrudtsbørster<br />
og saltspredere står for halvdelen<br />
af salget. Det er fortsat de<br />
gode gamle produkter fra<br />
HWH-tiden. Podukter fra Arc<br />
tic Machine udgør resten af<br />
salget. www.am-hwh.dk.<br />
Pro Sweep 900DE<br />
Motor: 9 HK TD900E<br />
Power Line - diesel<br />
Gear: 3 frem + 3 bak<br />
Svingbar kost: 80 cm / 100 cm<br />
Børste diameter: 55 cm<br />
Svingbar kost til begge sider<br />
Justerbart styr<br />
Inkl. lynkobling<br />
Pro Sweep 500R<br />
Motor: 5 HK TG500<br />
Justerbart styr<br />
Power Line - 4 takt<br />
Vægt: 91 kg<br />
Gear: 1 frem + 1 bak Best. nr. 90156060100<br />
Arbejdsbredde: 80 cm Vejl. udsalgspris:<br />
Børstediameter: 45 cm<br />
Svingbar kost til begge sider kr. 12.720,-<br />
80 cm kost<br />
best. nr. 90190080100<br />
Vejl. udsalgspris:<br />
kr. 33.200,-<br />
100 cm kost<br />
best. Nr. 90190060100<br />
Vejl. udsalgspris:<br />
kr. 34.000,-<br />
Park<br />
PERFEKT KLIPPERESULTAT,<br />
HURTIG, ROBUST.<br />
Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det<br />
perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til<br />
en almindelig havetraktor.<br />
Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af<br />
Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og<br />
perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion.<br />
Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration.<br />
Rustfrit Ferrari-hus<br />
Se mere på www.walkereu.com.<br />
Yderligere oplysninger samt forhandler anvises,<br />
Hansen & Kiilsholm,<br />
Skibhusvej 51, 5000 Odense,<br />
Tlf. 66117532.<br />
Pro Sweep 700D<br />
Motor: 6 HK TD600<br />
Power Line - diesel<br />
Gear: 2 frem + 2 bak<br />
Svingbar kost: 80 cm<br />
Børste diameter: 55 cm<br />
Svingbar kost til begge sider<br />
Justerbart styr<br />
Vægt: 215 kg<br />
Best. nr. 90170060100<br />
Vejl. udsalgspris:<br />
kr. 22.800,-<br />
Kabiner ruster let. Derfor har<br />
Sønderup Maskinhandel lanceret<br />
en kabine af rustfrit<br />
stål til sine knækstyrede Ferrari-traktorer.<br />
Det er nok<br />
første gang set er set. Kabinen<br />
er en tilvalgsmulighed<br />
der bortset fra materialet<br />
helt ligner standardkabinen.<br />
www.ferrarimaskiner.dk.<br />
Alle priser er excl. moms<br />
www.texas.dk<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 29
gmPUBLIKATIONER<br />
The Amazing Book of Mazes.<br />
Af Adrian Fisher. Thames<br />
& Hudson 2006. 264 s.<br />
www.plantarum.dk eller<br />
www.amazon.co.uk.<br />
Beskrivelser af labyrinter inklusiv<br />
billeder og plantegninger.<br />
Labyrinter er ikke blot<br />
smuk og sjov havekunst. Det er<br />
også gode legepladser. De kan<br />
have mange former. De behøver<br />
ikke nødvendigvis være af<br />
klippede hække, men kan<br />
også være flade og anlagt i<br />
græsplæner eller brugt som<br />
mønstre i belægninger.<br />
30<br />
18 års samarbejde<br />
I sin velkendte stil udkom Telefonbogen ‘Have<br />
& Landskab’ til nytår i sin 2007-udgave<br />
med telefonnumre, adresser og meget mere<br />
på grønne fagfolk og foreninger. Bogen udgives<br />
af Danske Anlægsgartnere i samarbejde<br />
med andre grønne foreninger. Udgiveren tager<br />
ansvar, risiko og overskud. Alle andre får<br />
et gratis kontakt- og profileringsorgan.<br />
Telefonbogen er i sin 18. årgang. Den er<br />
det længstvarende eksempel på tværfagligt<br />
samarbejde i den grønne sektor, et samarbejde<br />
der baseres på et minimum af formalia. En<br />
af de foreninger der har været med i flere år,<br />
Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, har<br />
dog trukket sig ud af samarbejdet med den<br />
begrundelse fra formanden Klaus Frederiksen<br />
at foreningen ikke får noget ud af det.<br />
Siden første udgivelsesår, 1990, er situationen<br />
også ændret meget. Alle foreningerne<br />
har hjemmeside med medlemsadresser m.v.<br />
De kan uden tvivl dække meget af foreningernes<br />
interne behov, men erstatter næppe<br />
Telefon Have & Landskabs bredere faglige<br />
profilering eller tværfaglige kontakt.<br />
Ud over at blive sendt til alle foreningernes<br />
cirka 1450 medlemmer, bliver den sendt frit<br />
til række samarbejdspartnere og kunder, bl.a.<br />
arkitekter, ingeniører, landinspektører og entreprenører.<br />
Oplaget er i år 6000 stk. De fleste<br />
telefonbøger er sendt direkte ud fra udgiveren<br />
i begyndelsen af januar. Enkelte foreninger<br />
sender dog selv telefonbogen ud og kan<br />
til gengæld modtage en provision der cirka<br />
svarer til udsendelsesomkostningerne. sh<br />
Icons of Twentienth-century<br />
landscape Design. Af<br />
Katie Campbell. Frances Lincoln<br />
Publishers 2006. 176 s.<br />
www.plantarum.dk eller<br />
www.amazon.co.uk.<br />
Præsentation af 25 haver og<br />
parker der står som ikoner i<br />
landskabskunsten, f.eks. Spiral<br />
Jetty fra 1970 og Park Guell i<br />
Barcelona fra starten af 1900tallet.<br />
De forskelligartede anlæg<br />
skildres i planer, billeder<br />
og tekst der redegør for årsagerne<br />
til anlæggenes status.<br />
Lige ud af landevejen. Af<br />
Jørgen Burchardt og Mette<br />
Schønberg. Danmarks Vej &<br />
Bromuseum 2006. 383 s. 325<br />
kr. www.gad.dk.<br />
‘Med hestevogn og bil på<br />
amternes veje 1868-2006’ er<br />
undertitlen på den vejhistoriske<br />
bog der slutter amternes<br />
rolle på vejområdet. Den rigt<br />
illustrerede bog henvender sig<br />
til både vejfolk og til folk med<br />
en bredere kultur- og teknikinteresse.<br />
Skulpturen-Parks in Europa.<br />
Af Jimena Blázquez Abasal.<br />
Birkhäuser 2006. 240 s. www.<br />
plantarum.dk eller www.springer.com.<br />
Guide til over 130 skulpturparker<br />
i 18 europæiske lande,<br />
herunder bl.a. Louisiana i<br />
Humlebæk. Skulpturer står i<br />
mange parker rundt omkring i<br />
Europa. Nogle parker er skabt<br />
til skulpturerne, i andre tilfælde<br />
er skulpturerne skabt til<br />
parken eller skoven.<br />
DE ER MED<br />
■ Praktiserende Landskabsarkitekters Råd<br />
■ Danske Landskabsarkitekter<br />
■ Kommunale Park- og Naturvaltere<br />
■ Danske Anlægsgartnere<br />
■ Brancheforening for Indendørs Beplantningsfirmaer<br />
■ Brolæggerlauget<br />
■ Dansk Træplejeforening<br />
■ Dansk Planteskoleejerforening<br />
Oplysninger varierer fra forening til forening, men kan<br />
omfatte adresser, telefonnumre, e-mail, hjemmeside,<br />
ofte både arbejde og hjemme. Desuden er der oplysninger<br />
om hver enkelt forening.<br />
Desuden er der særlige lister med:<br />
■ Leverandører.<br />
■ Organisationer, foreninger m.v.<br />
■ Golfklubber, skoventreprenører, havekonsulenter,<br />
kloakentreprenører m.v.<br />
Vandmiljø - biologisk tilstand.<br />
Forlaget Hovedland<br />
2006 i samarbejde med Danmarks<br />
<strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
www.dmu.dk.<br />
Sammenfatning af vandmiljøets<br />
tilstand og indsatsen for<br />
at forbedre den. I de sidste 20-<br />
30 år er udledningen af næringsstoffer<br />
og organisk materiale<br />
til vandmiljøet faldet.<br />
Vandløb, søer, fjorde og havområder<br />
har da også fået det<br />
bedre ifølge det nationale<br />
overvågningsprogram som Folketinget<br />
igangsatte i 1989. En<br />
væsentlig årsag er at næsten<br />
alt spildevand fra husholdninger<br />
og industri renses, og at<br />
landbruget leder færre næringsstoffer<br />
ud. Alligevel lever<br />
vandkvaliteten stadigvæk<br />
mange steder ikke op til den<br />
ønskede kvalitet.<br />
Livets træer - kunst, kultur,<br />
natur. Af Lene Laigaard<br />
Andersen og Iben From<br />
(red.). 143 s. 150 kr. Kunstcentret<br />
Silkeborg Bad 2006.<br />
www.silkeborgbad.dk.<br />
Billedrig samling af 40 artikler<br />
om træer og skove udgivet<br />
i forbindelse med en udstilling<br />
om træer som kunstcentret<br />
holdt i sommeren<br />
2006. Til emnerne hører bl.a.<br />
træernes danmarkshistorie,<br />
træpleje., træskulpturer, driften<br />
af Silkeborg-skovene,<br />
digte og interviews.<br />
Arkitekturguide Øerne. Af<br />
Olaf Lind. Arkitektens Forlag<br />
2006. 336 s. 348 kr.<br />
www.arkfo.dk.<br />
Sidste bind af guideværket<br />
hvor der i forvejen er udkommet<br />
guider for København og<br />
Jylland. Udgangspunktet er<br />
bygningsarkitekturen i sin<br />
helhed der også omfatter<br />
bygningernes udemiljø og<br />
landskabelige placering.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
Projekteringsvejledning for<br />
vejanlæg i åbent land. Vejdirektoratet<br />
2007. www.vejsektroren.dk.<br />
Supplement til vejreglerne<br />
for at gøre dem til et totalprojekteringsværktøj.Vejledningen<br />
er opbygget efter samme<br />
princip som den allerede udgivne<br />
vejledning for byområder.<br />
Der beskrives fasemodel<br />
for projektering samt planlægnings-<br />
og projekteringsproceduren<br />
for et anlægsprojekt.<br />
Hertil kommer eksempler på<br />
projekteringsforløb, henvisninger<br />
til relevante publikationer,<br />
vejregler foruden brugerdefinerede<br />
lænker m.v.<br />
The English Garden. Af Ursula<br />
Buchan. Frances Lincoln<br />
Publishers 2006. 352 s.<br />
www.plantarum.dk eller<br />
www.amazon.co.uk.<br />
Tur til de publikumstilgængelige<br />
engelske haver i al deres<br />
forskellighed. Gennem eksemplerne<br />
beskrives historiske<br />
epoker og stilarter som f.eks.<br />
den formelle have, landskabshaven,<br />
Arts and Craft, cottagehaven<br />
og nyere stilarter. Blomster<br />
i almindelighed og roser i<br />
særdeleshed beskrives som et<br />
særligt træk i engelske haver.<br />
Vägen - en bok om vägarkitektur.<br />
Af Benny Birgersson.<br />
Vägverket 2006. 156 s. 280 Skr.<br />
butiken@vv.se.<br />
Lærebog om vejarkitektur<br />
skrevet af en erfaren og arkitekturbevidst<br />
svensk vejingeniør.<br />
Seks kapitler: Vejarkitektur<br />
og ingeniørkunst, Vejen i landskabet,<br />
Vejens form, Vejens<br />
område, Broer og porte, Knudepunkter<br />
og sideanlæg. ‘Det<br />
gælder om at skabe forventning<br />
og nysgerrighed om det<br />
der findes i det næste rum’, lyder<br />
det i en sekvens der er illustreret<br />
af Hammershøis interiørmalerier.<br />
Green Roof Plants a Resource<br />
and Planting guide.<br />
Af Edmund C. Snodgrass & Lucie<br />
L. Snodgrass. Timber Press<br />
2006. 224 s. www.plantarum.<br />
dk eller www.amazon.co.uk.<br />
Præsentation af hvilke planter<br />
man kan bruge til grønne<br />
tage med oplysninger om bl.a.<br />
deres vækst, hårdførhed, oprindelse<br />
og højde og vækst.<br />
Der er også oplysninger om<br />
grønne tage generelt, herunder<br />
design, konstruktion og<br />
principper for tagbevoksning.<br />
Fra kvangård til humlekule.<br />
Meddelelser fra havebrugshistorisk<br />
Selskab nr. 35, 2005.<br />
2006. 108 s.<br />
Årbogen med det karakteristiske<br />
navn er udkommet i december<br />
2006, men dækker<br />
året før. Finn T. Sørensen beskriver<br />
Christians IV’s hofbotaniker<br />
Otto Sperling hvis omfattende<br />
plantelister fra 1653 er<br />
gengivet dels som fotografisk<br />
aftryk, dels i afdøde John H.<br />
Harveys navneoversættelse til<br />
de plantenavne vi bruger i<br />
dag. Hertil kommer enkelte<br />
boganmeldelser og ekskursionsberetninger.<br />
Prøv Dagbladet Licitationen<br />
GRATIS i en måned<br />
Det er nok ikke mange af dine kolleger, der vil anbefale dig at<br />
abonnere på Dagbladet Licitationen!!<br />
Ikke fordi Dagbladet Licitationen ikke er alle pengene værd.<br />
Men hvorfor skulle dine kolleger dele deres "forretningshemmeligheder"<br />
med andre?<br />
Vi synes dog også, at du skal have mulighed for at se, hvad<br />
vi kan byde på. Derfor vil vi give dig et gratis abonnement,<br />
så du i en måned ved selvsyn kan skabe dig et overblik over<br />
hvilke muligheder, Dagbladet Licitationen kan skabe for din<br />
forretning.<br />
Og så kan du jo selv vurdere, om dine kolleger fortsat skal<br />
være alene om at have det faglige forspring, som Dagbladet<br />
Licitationen giver.<br />
Sammen med avisen får du også gratis adgang til Dagbladet<br />
Licitationens hjemmeside, hvor du bl.a. kan søge i licitationer<br />
og se, hvem der har budt på opgaverne, og hvor meget<br />
de har budt.<br />
Du kan også se, hvilke opgaver de nye kommuner og regioner<br />
har på tegnebrættet, og hvilke krav der stilles til rådgivere,<br />
udførende og leverandører for at få en bid af kagen.<br />
Klik dig ind på www.licitationen.dk og bestil avisen gratis.<br />
Følg med hver dag på www.licitationen.dk<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 31
Belægningsfladen markerer en ny forbindelse mellem byen og havet. Foto: Erik W. Olsson.<br />
SADLEN PÅ KLITTEN<br />
Vestled i Hvide Sande dannes af en teglbelægning der følger terrænets form<br />
I de lave dele ligger stenene på en betonplade for at undgå sætninger i storm. Foto: Carsten Juel-Christiansen.<br />
KILDER<br />
Hesselbjerg, Marianne; Carsten Juel-Christiansen; Torben Schønherr (2006): Vestled. landskab 7/2006.<br />
Samtale med Torben Schønherr og Lars Nybye Sørensen. 12.1.07.<br />
32<br />
Stranden ved Hvide Sande<br />
på den jyske vestkyst har<br />
fået en ny bekvem dørtærskel<br />
hen over klitten. Det er sket i<br />
form af en stor krum teglbelagt<br />
flade der som en saddel er<br />
lagt hen over klitten og følger<br />
dens form. Mod land grænser<br />
teglfladen op til en parkeringsplads,<br />
mens den mod stranden<br />
spidser ud langs med en 28<br />
meter lang linieformet siddeskulptur<br />
udført i bronze.<br />
Anlægget er døbt Vestled<br />
og blev indviet 30. august. Det<br />
har gjort stranden lettere tilgængelig<br />
og markerer en ny<br />
forbindelse mellem byen og<br />
havet. Den er signal om den<br />
store betydning som turismen<br />
har fået i fiskersamfundet. Adgangen<br />
til stranden er lige så<br />
vigtig som adgangen til havet.<br />
Bag designet står billedkunstner<br />
Marianne Hesselbjerg,<br />
arkitekt og professor<br />
Carsten Juel-Christiansen samt<br />
landskabsarkitekt Torben<br />
Schønherr. Bygherre er Holmsland<br />
Kommune. Entreprenør<br />
er B&V Kristensen der brugte<br />
en lokal brolægger som underentreprenør.<br />
Teglfladen er på 1350 m2. og<br />
er forsynet med en 30 cm bred<br />
takket betonkant. De rødbrune<br />
tegl er kulbrændt i miler ligesom<br />
de tegl der blev brugt<br />
til egnens gamle klitgårde.<br />
Stenene er ‘Red Multi Rudgwick<br />
Square-Edged Barn’ fra<br />
Petersen Klinker.<br />
Klitsandet er en meget levende<br />
bund hvor koterne konstant<br />
ændrer sig når vinden eller<br />
vandet flytter rundt på sandet.<br />
I de lave dele ligger stenene<br />
derfor på betonplade der<br />
står på søjler i sandbunden.<br />
Derved undgås at belægningen<br />
sætter sig når stormene<br />
fører vandet op i klitten og<br />
trækker sandet med tilbage.<br />
Der er anvendt et mellemlag<br />
af afretningsgrus. Betonpladen<br />
er forsynet med huller så<br />
vandet kan dræne ud. Længere<br />
oppe i klitten, hvor vandet<br />
ikke når op, ligger stenene direkte<br />
i sandet, selv om de -<br />
ifølge Schønherr - også helst<br />
burde være lagt på beton.<br />
I det levende sand danner<br />
betonkanten en mere eller<br />
mindre tydelig lysning. Nogle<br />
gange kan man sidde på den.<br />
Sandet blæser også let ind<br />
over belægningen. I turistsæsonen<br />
fejes hver dag. sh<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
GRØNT MILJØ 1/2007 33
34<br />
SEMINAR OM<br />
STRESSHÅNDTERING<br />
Taastrup 28. februar 2007 kl. 12-16<br />
De fleste af os har nok haft fænomenet stress<br />
tæt inde på kroppen. Grønne fagfolk er ingen<br />
undtagelse.<br />
Men hvad er stress? Hvordan opstår det? Er<br />
der måder vi kan forebygge eller håndtere<br />
det på? Er det noget arbejdsgiveren bør tage<br />
stilling til eller er det op til hver enkelt medarbejder?<br />
Spørgsmålene er mange.<br />
Thomas Milsted, leder af Dansk Center for<br />
Stress, vil give svar på dem og anvise konkrete<br />
værktøjer til hvordan de kan forebygges<br />
og håndteres i hverdagen.<br />
DAGENS PROGRAM<br />
Hvem har ansvaret: individet, kollegerne,<br />
ledelsen eller organisationen?<br />
Hvad er stress, og hvad gør det ved vores krop?<br />
Hjernen og stress. De senere års forskning har<br />
ændret vores opfattelse af stress<br />
Stress som dårlig vane. Allerede som børn<br />
lægges kimen til uhensigtsmæssige måder at<br />
tænke på.<br />
Stresshåndteringsteknikker. Konkrete<br />
redskaber til at håndtere stress og undgå<br />
udbrændthed.<br />
Afslapningsteknikker.<br />
Bliver man syg af stress?<br />
Det sunde menneske i det gode arbejde. Bevar<br />
glæden ved dit arbejde.<br />
Kan vi skabe bedre arbejdsmæssige betingelser<br />
og rammer ved at ændre vores tankegang?<br />
Tanker og stress. Det er det du tænker og ikke<br />
så meget situationen der gør dig stresset<br />
Den nødvendige robusthed.<br />
Hvordan ses det at en medarbejder er stresset?<br />
Undervisningen er afslappet. Det vil bestå af<br />
foredrag og konkrete stresshåndteringsøvelser.<br />
Vi garanterer at du lander med begge ben på<br />
jorden, men ikke nødvendigvis samme sted som du<br />
lettede fra.<br />
Seminar i stresshåndtering<br />
Quality Hotel Høje Taastrup, 28. februar 2007 kl. 12-16<br />
Pris: 1.650 kr. ekskl. moms, men inkl. forplejning.<br />
Tilmelding senest 10.2.2007<br />
på amp@dag.dk, tlf. 3386 0861.<br />
ProVerte<br />
et serviceselskab tilknyttet<br />
Danske Anlægsgartnere<br />
BVK strammer standard<br />
Europæisk betonvarenorm kan medføre svagere<br />
betonsten. Betonvarekontrol tager konsekvensen<br />
Man kan risikere at betonvarer ningssten og sammenhængen<br />
produceret efter de nye euro- mellem de gamle og nye prøpæiske<br />
betonvarestandarder, vemetoder. Den viser at hvis<br />
ikke er så stærke som betonva- en sten har den krævede spalrer<br />
fremstillet efter den gamle tetrækstyrke på 3,6 MPa efter<br />
danske betonvarestandard DS syv hærdedøgn, så er kvalite-<br />
400. Det gælder dog ikke for ten nogenlunde den samme<br />
betonvarer kontrolleret af Be- som med de gamle krav. Hvis<br />
tonvarekontrollen.<br />
der skal flere hærdedøgn til,<br />
Problemet er hvornår styrke- bliver slutstyrken lavere.<br />
kravet skal gælde fra. Det er Betonvarekontrollen (BVK)<br />
ikke lige meget fordi styrken har taget konsekvensen og<br />
tiltager med tiden. Efter den kræver nu at den krævede<br />
europæiske standard DS/EN spaltetrækstyrke er til stede ef-<br />
1338 skal styrkekravet gælde ter kun syv hærdedøgn. Kon-<br />
når produktet frigives til salg. trollen kræver i øvrigt også<br />
Ifølge formand for Belæg- frostdeklaration af alle proningsfraktionen<br />
under Dansk dukter, hvilket er frivilligt efter<br />
Betonindustri Erik Voldby kan den europæiske standard.<br />
producenter derfor lagre pro- Betoncentret har også opdadukterne<br />
til de netop holder get en svaghed i den metode<br />
styrkekravet. Det kunne man der bruges når brudlasten<br />
ikke efter DS 400 hvor slutstyr- omregnes til brudspænding.<br />
ken derfor blev højere.<br />
Brudspændingen er den styrke<br />
Styrkekravene før og nu kan stenen har når den netop<br />
ikke sammenlignes direkte. Ef- modstår brudlasten. Metoden<br />
ter den europæiske standard betyder at tynde sten får rela-<br />
skal stenene have en spaltetivt større styrke end tykke<br />
trækstyrke på 3,6 MPa målt på sten selv om stenene er savet<br />
en bestemt måde. DS 400 kræ- ud af samme betonklods. Det<br />
vede en trykstyrke på 52 MPa danske standardiseringsudvalg<br />
målt på en anden måde. på området har bedt det eu-<br />
Belægningsfraktionen har ropæiskestandardiseringsor- derfor ladet Betoncentret på<br />
Teknologisk Institut undersøge<br />
gan CEN om at rette fejlen. sh<br />
styrkeudviklingen i belæg- KILDE. Dansk Beton (4/2006)<br />
Naturovervågning skal moderniseres<br />
Overvågningen af natur og<br />
miljø skal moderniseres og effektiviseres.<br />
Satellitter og andet<br />
højteknologisk måleudstyr<br />
skal erstatte biologernes traditionelle<br />
manuelle prøvetagning.<br />
Det fremgik af samrådet<br />
i Folketingets miljøudvalg<br />
13.12.06 om overvågningen af<br />
den danske natur. Som eksempel<br />
kan man placere perma-<br />
nente måleinstrumenter i<br />
vandløb fremfor at sende folk<br />
ud i vandløb efter prøver. Det<br />
gør ikke kun målingerne mere<br />
præcise, men frigør også ressourcer<br />
og giver dermed mere<br />
overvågning for pengene.<br />
Overvågningen er en central<br />
del af EU’s krav om bedre beskyttelse<br />
af dyr og planter og<br />
renere vandmiljø.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
Helst store, rensede sandfang<br />
Rørcentrets test viser stærk varierende effektivitet<br />
Sandfang i kloakbrønde kan<br />
være nogenlunde effektive,<br />
men kun hvis de er store nok<br />
og tømmes tit nok. Det viser<br />
en afprøvning på Rørcentret,<br />
Teknologisk Institut. Den omfattede<br />
plastbrønde med sandfang<br />
(‘sandfangsbrønde’) i diverse<br />
udførelser. De viser klart<br />
at det bedste er en en sandfangsbrønd<br />
med stort tværmål<br />
(315 mm), stort og tomt sandfangsvolumen<br />
(35 liter) og som<br />
har vandlås. Her løber kun 8%<br />
igennem. Er brønden lille med<br />
halvfyldt sandfang løber 59%<br />
RØRCENTRETS AFPRØVNING AF SANDFANGSBRØNDE<br />
Brønd<br />
Tværmål Vandlås Sandfang<br />
af sandet igennem. Sandfang<br />
skal ifølge Rørcentret tømmes<br />
mindst én gang årligt. At de<br />
ikke bliver dét, er det største<br />
problem med sandfang. De<br />
kan stå fyldte i årevis mens al<br />
det materiale der burde bundfældes<br />
løber videre i afløbssystemet<br />
hvor partiklerne kan<br />
skabe forstoppelser. Når sandfang<br />
ikke tømmes, kan de også<br />
lettere blive utæt. Det er<br />
især et problem hvis brønden<br />
ligger lige ved en kælder.<br />
KILDE. Hvor gode er sandfamg. Kloaktuelt<br />
nr. 118. Dec. 2006.<br />
Sand i udløb<br />
Vægt Pct.<br />
315 mm Ja 35 l, tomt 162 g 8%<br />
315 mm Ja 35 l, halvfyldt 187 g 9%<br />
200 mm Ja 15 l, tomt 494 g 24%<br />
200 mm Ja 15 l, halvfyldt 1229 g 59%<br />
315 mm Nej 35 l, tomt 395 g 19%<br />
315 mm Nej 35 l, halvfyldt 617 g 29%<br />
En vandstrøm på 1,05 l/sek. blev sendt gennem brøndene i 10<br />
minutter. De første 5 minutter blev der tilsat 2,1 kg 0-2 mm<br />
strandsand. Med en si ved brøndens udløb måltes hvor meget<br />
sand sandfanget ikke holdt tilbage. Vandstrømmen svarer til<br />
regnen fra et standardparcelhus med to tagnedløb.<br />
Kurser • Temadage • Konferencer 2007<br />
Skov & Landskab afholder i foråret en række kurser, tema dage og konferencer for<br />
park- og landskabssektoren f.eks.:<br />
Kirkegårdskonference 2007<br />
– Den levende kirkegård<br />
Nye tendenser, forandringsprocesser, effektiviseringsstrategier<br />
og styringsværktøjer<br />
(15. marts).<br />
Virksomhedskommunikation i<br />
den grønne sektor<br />
Temadag om kommunikation og formidling<br />
i den grønne sektor (15. marts).<br />
Byens friluftsliv<br />
Seminar med inspiration til anvendelse<br />
af byens rum til friluftsliv (23. april).<br />
Fælles udvikling i parkforvaltningen<br />
Seminar med fokus på erfaringerne<br />
med Offentlig-Privat Samarbejde i den<br />
grønne sektor (25. april).<br />
Nye skov- og landskabsplantninger<br />
Besøg til nye skov- og landskabsplantninger<br />
i Sverige (23. maj).<br />
BearCat trimmer<br />
3 forskellige varianter<br />
BearCat selvkørende løvsuger<br />
Fås også med sugeslange<br />
KIOTI CK 20 med Mauserkabine og fejemaskine.<br />
Henviser til nærmeste forhandler<br />
på telefon 56 57 00 24<br />
www.landlord-dk.com<br />
Verden i Danmark – Locus iste<br />
Stedets betydning i forhold til tidens<br />
systemer og koncepter (1. juni).<br />
Ro i sjælen – studietur til terapihave<br />
Besøg i terapi- og rehabiliteringshaven i<br />
Alnarp (5. juni).<br />
Byer uden grænser<br />
Den funktionelle by er blevet grænseløs<br />
– hvad betyder det for hverdagsliv og<br />
byplanlægning? (18.-19. juni).<br />
Læs mere på: www.SL.life.ku.dk > Kurser eller ring til efteruddannelseskoordinator Anne Nysted på tlf. 3528 1623<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 35
BRANCHE<br />
Det kan give bøvl når kunder selv leverer materialerne. Passer mængden? Bliver anlægsprocessen ubesværet?<br />
Når kunden selv køber materialerne<br />
Tendensen har dog endnu ikke rigtigt ramt anlægsgartneriet<br />
Blandt de professionelle<br />
kunder er bygherreleverancer<br />
et velkendt fænomen.<br />
Nu er også flere og flere private<br />
forbrugere begyndt selv at<br />
købe materialer som håndværkeren<br />
bagefter skal montere.<br />
Det begyndte med byggemarkets<br />
slagtilbud og er nu fortsat<br />
med internettet der har gjort<br />
det nemmere at finde konkurrencedygtige<br />
priser på materialer<br />
som håndværkerne hidtil<br />
har skaffet.<br />
Ifølge en ny undersøgelse<br />
fra Dansk Byggeri er det dog<br />
stadig kun få forbrugere der<br />
selv bestiller materialer, og de<br />
omfatter normalt kun dele af<br />
den samlede leverance. Men<br />
Danske Byggeri mener at fænomenet<br />
vil blive mere udbredt<br />
i de kommende år.<br />
Kun 1% af kunderne i undersøgelsen<br />
siger at de altid<br />
selv køber materialerne. 30%<br />
siger at det er sket nogle gange.<br />
Resten har ikke selv købt<br />
materialer, men de 38% overvejer<br />
at gøre det. Det er ikke<br />
mindst dét der får Dansk Byggeri<br />
til at tro at tendensen forstærkes.<br />
Blandt virksomhederne<br />
oplever 10% at hver fjerde<br />
kunde selv køber materialer.<br />
73% kun oplever det i under<br />
10% af kundeforholdene.<br />
Svag grøn tendens<br />
I anlægsgartneriet er tendensen<br />
ikke undersøgt, men me-<br />
36<br />
get tyder på at den er svagere<br />
end i det øvrige byggehåndværk,<br />
i hvert fald når man ser<br />
bort fra genbrugsvarer som<br />
jord, grus og sten.<br />
Anlægsgartnermester Anders<br />
Mattiessen, København:<br />
„Det er ikke meget vi har været<br />
ude for at kunder selv er<br />
kommet med materialerne. Vi<br />
har set det med planter købt<br />
specielle steder og i nogle tilfælde<br />
med belægningssten<br />
der er købt billigt i et byggemarked.<br />
Når det ikke er mere,<br />
kan det hænge sammen med<br />
at materialeavancen er lav, i<br />
hvert fald hos os hvor den i<br />
snit ikke er over 10%. Det er<br />
klart mindre end det jeg har<br />
set i andre fag. Derfor har kunden<br />
ikke samme motiv til selv<br />
at købe materialerne,“ siger<br />
Matthiessen der endnu ikke<br />
haft problemer med kundernes<br />
materialer.<br />
Anlægsgartnermester Leon<br />
Askov, Århus, bekræfter kundernes<br />
endnu begrænsede interesse<br />
for selv at købe materialer:<br />
„Jeg er kun af og til<br />
stødt på det. Og når er sket<br />
har jeg altid sagt nej. Jeg foretrækker<br />
at bruge de materialer<br />
jeg kender og som der ikke<br />
er bøvl med. Jeg skal kunne<br />
stå inde for kvaliteten.“<br />
Tvivlsom besparelse<br />
Kundernes motiv er at spare<br />
penge. Det er dog ikke altid at<br />
der bliver en gevinst ud af det.<br />
Ved selv at indkøbe materialer<br />
påtager kunderne sig også et<br />
ansvar for materialevalg og<br />
opmåling som de ellers betaler<br />
håndværkeren for. Dertil kommer<br />
at håndværkeren ikke får<br />
den materialeavance som kan<br />
gøre materialerne dyrere end<br />
dem forbrugeren selv kan købe.<br />
Denne avance skal kunden<br />
i stedet betale på anden vis,<br />
f.eks. som højere timepris.<br />
Kundens tilsyneladende prisfordel<br />
kan også udhules af at<br />
materialerne ikke er de helt<br />
rigtige, og derfor er dyrere i<br />
montering og måske skal skiftes<br />
helt ud. Det er kunden der<br />
får besværet og ansvaret, også<br />
for de forsinkelser som derved<br />
kan opstå. Dansk Byggeris un-<br />
dersøgelser viser dog at de fleste<br />
kunder er opmærksomme<br />
på det ansvar de påtager sig.<br />
Administrerende direktør i<br />
Dansk Byggeri Jens Klarskov<br />
mener at forbrugerens dobbeltrolle<br />
som leverandør og<br />
bestiller ikke er uden problemer.<br />
Det kan gå godt når det<br />
drejer sig om mindre ting.<br />
„Men i mange situationer bliver<br />
det langt mere krævende<br />
og indviklet, og forbrugerne<br />
risikerer at rode sig ud i frustrerende<br />
tvister om ansvar,“<br />
anfører Klarskov der anbefaler<br />
‘meget klare aftaler’ mellem<br />
parterne. Han peger desuden<br />
på at virksomhederne skal være<br />
meget vågne med opgaverne,<br />
og formentlig også ændre<br />
deres prispolitik.<br />
Tager sig for dyrt betalt<br />
Forbrugerrådets jurist Tina<br />
Dhanda er sikker på at forbrugerne<br />
på sigt vil insistere på at<br />
købe materialer selv på grund<br />
af de høje priser som de faktureres<br />
for ved køb via håndværkeren.<br />
Hun mener også at forbrugerne<br />
i langt de fleste tilfælde<br />
nok vil være dækket af<br />
købeloven for så vidt angår<br />
fejl ved selve materialerne.<br />
„Vi mener faktisk at kernen i<br />
problemet er at håndværkerne<br />
tager sig for dyrt betalt når de<br />
leverer materialerne, og at forbrugerne<br />
skal have mulighed<br />
for at se håndværkernes avancer<br />
på fakturaen. Derfor arbejder<br />
vi i Forbrugerrådet på at<br />
øge gennemskueligheden for<br />
forbrugerne på materialeområdet,“<br />
siger Tina Dhanda. sh<br />
KILDE<br />
Barometer 4/2006. www.danskbyggeri.dk.<br />
Interview med Anders Matthiessen,<br />
7.12.06 og Leon Askov 15.1.07.<br />
FOR AT DET KAN VÆRE EN FORDEL FOR KUNDEN<br />
Hvis en boligejer skal have fordel af selv at indkøbe materialer<br />
til en byggeopgave, skal boligejeren helt eller delvist:<br />
■ Kunne indkøbe materialerne til en pris der er lavere end<br />
den som den udførende kan indkøbe materialerne til med<br />
tillæg af den udførendes avance på materialerne.<br />
■ Kunne overskue opgaven og definere præcist hvilke<br />
materialer inkl. beslag m.v. der skal anvendes.<br />
■ Entydigt kunne fastsætte og specificere leveringstider,<br />
mængder og kvalitetskrav for leverandøren.<br />
■ Kunne indgå aftale med leverandørerne der sikrer<br />
sanktioner som så vidt muligt holder bygherren skadesløs<br />
hvis leverancerne ikke er som aftalt med hensyn til<br />
leveringstid, omfang eller kvalitet.<br />
■ Kunne håndtere ændringer og afvigelser i leverancerne<br />
uden at arbejdet af den grund bliver forsinket.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
Forsikringsselskaber og sort arbejde<br />
Forsikringsselskaberne vil lave et register over forsikringstagernes<br />
skader, så de kan få overblik over de forsikringstagere<br />
der samlet snyder selskaberne for 2 mia. kr. årligt. Det støtter<br />
Håndværksrådet, bl.a. fordi man samtidig kan holde øje med<br />
om deres udbetalinger bliver anvendt til sort arbejde.<br />
Kommunikationschef Søren Nicolaisen: „Det kan de gøre<br />
ved at bede om kvitteringer eller en erklæring om at opgaven<br />
er udført af forsikringstageren selv. Ofte får forsikringstageren<br />
jo bare en check. Forsikringsselskabernes kontrol kan<br />
blive et meget vigtigt bidrag til at bekæmpe sort arbejde<br />
herhjemme. Det er klart at helt små sager ikke skal kontrolleres,<br />
men får selskabet en erklæring om ‘gør-det-selv’ arbejde<br />
på en lidt større skade, må det også have konsekvenser for<br />
udmåling af erstatningen hvis skaden opstår igen. Det vil<br />
altså også være i selskabernes egen interesse.“<br />
Dygtiggørelse var i fokus da<br />
Danish Greenkeepers Association<br />
holdt sin generalforsamling<br />
som led i foreningens årsmøde<br />
24.-27. oktober i Vejle.<br />
„Hvis vi i fremtiden skal kunne<br />
leve op til de krav som stilles,<br />
og hvis vi selv ønsker mere løn,<br />
bedre ansættelsesbetingelser<br />
og mere ansvar, så kræver det<br />
også at vi er klædt på til det,“<br />
sagde formand Bendy Sørensen<br />
i sin beretning. Han pegede<br />
på den nye AMU-baserede<br />
lederuddannelse som et godt<br />
værktøj, men beklagede at<br />
kun 12 var tilmeldt.<br />
Den generelle greenkeeperuddannelse<br />
på Sandmoseskolen<br />
og Vilvorde fremhævede<br />
han derimod som velfungerende.<br />
Her er cirka 100 under uddannelse,<br />
mens den korte assistentuddannelse<br />
ikke tiltrækker<br />
mange. Foreningens nye<br />
Erfa-grupper fungerer godt,<br />
stort set over hele landet. Foreningen<br />
er desuden sammen<br />
med Dansk Golfunion med i<br />
planerne om et golfakademi.<br />
Foreningen arrangerer også<br />
Demodage med golfmaskiner.<br />
I 2006 foregik det på Odense<br />
Eventyr Golfs bane. „Udstillerne<br />
- altså vores sponsorer - var<br />
meget tilfredse, og vi mener at<br />
have fundet et rigtigt godt<br />
koncept og planlægger at arbejde<br />
videre i samme spor,“<br />
sagde Bendy Sørensen der også<br />
fremhævede ‘Greenkeeperen’<br />
som ‘branchens absolut<br />
bedste fagblad’ der som før<br />
holder en positiv økonomi.<br />
Et problem er imidlertid at<br />
foreningens arbejde hviler meget<br />
på frivillig arbejdskraft.<br />
„Smertegrænsen for hvor<br />
mange timer vi kan arbejde<br />
ubetalt for foreningen er for<br />
Total Maskiner får<br />
AGCO-forhandling<br />
Total Maskiner A/S har fra nytår<br />
fået forhandling af AGCO’s<br />
produkter inden for traktor og<br />
entreprenørmærkerne Massey<br />
Ferguson og Fendt, i første<br />
omgang fra adressen Huginsvej<br />
10 i Ringsted. Bag Total<br />
Maskiner står bl.a. Svenningsens<br />
Maskinforretning A/S. Initiativet<br />
er taget efter at Havdrup<br />
Maskinforretning er stoppet<br />
med AGCO og i stedet er<br />
blevet John Deere-forhandler<br />
på linie med Ole Mathiesen<br />
MaskinCenter i Hornslet.<br />
Fra den afsluttende fagprøve på greenkeeperuddannelsen på Roskilde Tekniske Skole. Foto: RTS-Vilvorde.<br />
Greenkeepere vil klædes på til ansvar<br />
Generalforsamling fokuserede dog på professionalisering af foreningen<br />
længst overskredet, og vi må<br />
hurtigt finde en løsning på<br />
dette,“ sagde formanden der<br />
bl.a. henviste til et medlemsforslag<br />
fra sidste år om at ændre<br />
ledelsesstruktur og ansætte<br />
flere lønnede folk.<br />
Bestyrelsen består nu af den<br />
hidtidige formand Bendy Sørensen,<br />
Niels Andersen, Niels<br />
Christiab Just, Karsten Bjergø,<br />
Michael H. Jensen, Jan Ebdrup,<br />
John Nielsen og Ivan Mortensen.<br />
Ud af bestyrelsen gik bl.a.<br />
den hidtidige næstformand<br />
Per Christensen, Fredensborg<br />
Golfklub, der i øvrigt blev<br />
valgt som ‘årets greenkeeper’<br />
Årsmødet omfattede et foreningsmesterskab<br />
i golf og<br />
konferencer hvor temaet var<br />
golfbanedesign, bygning og<br />
renovering af golfbaner. På<br />
mødet deltog cirka 150 ud af<br />
foreningens 550 medlemmer.<br />
Brolæggerlauget<br />
ser på miljø og it<br />
Brolæggerlauget har oplevet<br />
en markant medlemsfremgang,<br />
og det er med til at sikre<br />
det faglige samt kvalitetsmæssige<br />
niveau inden for brolæggerfaget.<br />
Det fremgik af beretningen<br />
fra Brolæggerlaugets<br />
oldermand Erik Johnsen på<br />
laugets årlige medlemskonference<br />
på Entreprenørskolen i<br />
Ebeltoft 23.-25. november.<br />
Konferencen var især rettet<br />
mod nye arbejdsmiljøregler og<br />
krav fra bygherrer om at bruge<br />
it-teknologi. Oldermanden<br />
hilste bl.a. en ny APV-folder<br />
velkommen udformet i samarbejde<br />
med 3F. Den fortæller<br />
hvordan en brolæggervirksomhed<br />
udfører en arbejdspladsvurdering.<br />
Der blev også præsenteret<br />
nye fugematerialer<br />
fra Ultracrete og Densit. Det<br />
er specialprodukter baseret på<br />
beton, men der er endnu ikke<br />
danske erfaringer med dem.<br />
Skovarbejderne<br />
lukker Rummeteren<br />
Skovarbejdernes blad ‘Rummeteren’<br />
er fortid. Udgiveren,<br />
Skovarbejdernes Landsbrancheklub,<br />
har lukket bladet fra<br />
nytår. Baggrunden er dels en<br />
negativ bladøkonomi, dels en<br />
splittelse mellem statsskovarbejderne<br />
og privatskovarbejderne.<br />
Sidstnævnte har oprettet<br />
deres egen brancheklub.<br />
De private, der fortsætter den<br />
gamle landsbrancheklub, vil i<br />
stedet bruge Den Grønne<br />
Landsbrancheklubs blad <strong>Grønt</strong><br />
Træfpunkt der i år udvides fra<br />
4 til 8 numre.<br />
Samlet branche i<br />
Dansk Beton<br />
De tre betonforeninger, Betonelement-Foreningen,<br />
Dansk Beton Industriforening<br />
og Dansk Fabriksbetonforening<br />
er samlet i den fælles forening<br />
Dansk Beton. Den er - ligesom<br />
dens tre deltagere - i<br />
forvejen en del af Dansk Byggeri.<br />
„Branchen har været<br />
præget af at den på organisationsplan<br />
er så opdelt at billedet<br />
er uklart for alle andre end<br />
branchen selv. Det vil der nu<br />
blive lavet om på. Det skarpe<br />
billede skal tegnes af en fælles<br />
forening på området,“ lyder<br />
det fra Dansk Byggeri.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 37
Nyt universitetslandskab<br />
Fusionerne er trådt i kraft til nytår, men medfører i<br />
første omgang kun formeller ændringer<br />
Den store fusion mellem<br />
landets universiteter og<br />
sektorforskningsinstitutioner<br />
er trådt i kraft fra nytår. Nye<br />
navne er det omverdenen først<br />
mærker, men meget mere kan<br />
følge efter, bl.a. i form af nye<br />
eller alternative uddannelser.<br />
Set med grønne øjne er<br />
Landbohøjskolens ‘Center for<br />
Skov, Landskab og Planlægning’<br />
eller bare ‘Skov & Landskab’<br />
den vigtigste institution<br />
både hvad angår forskning og<br />
uddannelser. Den er nu en del<br />
af Københavns Universitet<br />
(KU). Det officielle navn er nu<br />
‘Center for Skov, Landskab og<br />
38<br />
Skov & Landskab ser frem<br />
Planlægning, Københavns Universitet’.<br />
Det forkortede navn<br />
‘Skov & Landskab’ er stadig<br />
gangbart - og det fortsætter vi<br />
med at bruge i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />
Alle opgaver som Skov & Landskab<br />
hidtil har varetaget, fortsætter<br />
med de samme ressourcer,<br />
oplyser Skov & Landskab.<br />
Skov & Landskabs adresser<br />
og telefonnumre er uændrede,<br />
men hjemmesiden bliver<br />
www.SL.life.ku.dk og e-postadresser<br />
skal efter @ nu være<br />
@life.ku.dk og ikke @kvl.dk.<br />
Landbohøjskolen - eller rettere<br />
Den Kongelige Veterinærog<br />
Landbohøjskole - er i det<br />
Alle opgaver som Skov & Landskab varetager i dag fortsætter<br />
med de samme ressourcer efter nytår. Det oplyser Skov &<br />
Landskab på sin hjemmeside 3. januar. „Vi står fortsat til rådighed<br />
for de sektorer der arbejder med by, skov, park, landskab<br />
og planlægning. Samtidig ser vi frem til de nye muligheder,<br />
fusionen bringer med sig,“ meddeles det.<br />
Og videre: „Med fusionen starter en proces der skal bringe<br />
flere synergier ind i forskning og undervisning til fordel for<br />
erhverv og samfund. Skov & Landskab lægger vægt på at fusionen<br />
også skaber endnu bedre muligheder for forskning<br />
og undervisning af høj kvalitet til gavn for sektorerne. Det er<br />
forventningen at den nye universitetslov vil fokusere mere<br />
på myndighedsbetjening og et tæt samarbejde mellem<br />
forskning og erhvervsliv.<br />
Særligt inden for naturressourcer er Skov & Landskab en<br />
stærk spiller, og vi ser frem til at samarbejde med andre institutter<br />
på Københavns Universitet, især det Naturvidenskabelige<br />
og det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Men også inden<br />
for kunst og kulturvidenskab åbner der sig nye samarbejdsmuligheder,<br />
især i forhold til landskabsarkitektur og<br />
bydesign. Et andet område, hvor der åbner sig nye udviklingsmuligheder<br />
er sundhed, hvor Skov & Landskab bidrager<br />
til viden om naturen, parkerne og skovenes betydning for<br />
befolkningens sundhed og livskvalitet. Desuden er udviklingsforskning<br />
til gavn for ulandene et område med en<br />
række synergimuligheder.“<br />
hele taget blevet en del af Københavns<br />
Universitet. Den er<br />
nu et af otte fakulteter under<br />
navnet ‘Det Biovidenskabelige<br />
Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin<br />
og Naturressourcer’.<br />
Det engelske navn er ‘Faculcy<br />
of Life Sciences’.<br />
Den næstvigtigste forskningsinstitution<br />
set med grønne<br />
briller er Danmarks JordbrugsForskning.<br />
Den er nu et<br />
fakultet på Aarhus Universitet<br />
(AU) under navnet ‘Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet’<br />
(uændret forkortelse) og på<br />
engelsk ‘Faculcy of Agricultural<br />
Sciences’. Den tidligere sektorforskningsinstitutionfortsætter<br />
sine hidtidige opgaver,<br />
men skal nu også undervise.<br />
Danmarks JordbrugsForsknings<br />
forsøgsstation i Tystofte er dog<br />
overført til Plantedirektoratet.<br />
Det er i Tystofte der udføres<br />
de lovbestemte sortsafprøvninger<br />
af bl.a. plænegræs.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
er også blevet en del af<br />
Aarhus Universitet, men behol-<br />
der sit navn der på engelsk lyder<br />
‘National Environmental<br />
Research Institute’. Det indgår<br />
på linie med universitetets fakulteter<br />
som der nu er otte af<br />
inklusiv Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
Det er uvist hvilken betydning<br />
fusionerne får for uddannelserne,<br />
men der er næppe<br />
tvivl om at der fra det nye Aarhus<br />
Universitet kan komme<br />
landbrugsrettede uddannelser<br />
i konkurrence med den gamle<br />
Landbohøjskoles uddannelser.<br />
En følge af det nye universitetslandskab<br />
er at fødevareforskningen<br />
er spredt på flere<br />
universiteter, hvor Landbohøjskolen<br />
og Dansk Landbrug ellers<br />
havde sigtet modsat. Som<br />
kompensation oprettes ‘Det<br />
nationale fødevareforum’ for<br />
at koordinere forskningen.<br />
Efter fusionerne er Københavns<br />
Universitet blevet Skandinaviens<br />
største med 5.500<br />
forskere og 37.000 studerende.<br />
Aarhus Universitet er ikke<br />
meget mindre. sh<br />
Mange EAN-numre lukker efter reform Nyt navn og ny stil til gammelt blad<br />
Kommunalreformen betyder<br />
at op mod 15% af de 80.000<br />
offentlige EAN-numre lukkes,<br />
fordi institutionen som nummeret<br />
tilhører, kommer til at<br />
høre under enten region, stat<br />
eller en ny kommune. EANnummeret<br />
er den elektroniske<br />
postadresse som sikrer at efakturaer<br />
havner det rigtige<br />
sted i den offentlige myndig-<br />
hed. Som hovedregel lukker<br />
numrene fra 1. februar 2007,<br />
men der kan være afvigelser<br />
som den enkelte myndighed<br />
selv beslutter. Sender man sin<br />
regning efter denne dato, vil<br />
den blive returneret og man<br />
skal selv finde det nye EANnummer<br />
og genfremsende<br />
regningen.<br />
Haven bag Skov & Landskabs afdeling på Frederiksberg - nu en del af<br />
Københavns Universitet.<br />
Teknik & <strong>Miljø</strong>. Det er det ny<br />
navn for tidsskriftet Stads- og<br />
Havneingeniøren der fremover<br />
kun bruges som undertitel.<br />
Skiftet, der er trådt i kraft fra<br />
årsskiftet, er ledsaget af nyt<br />
layout og en justeret redaktionel<br />
linie baseret på læseranalyser.<br />
Der skal mere fokus på ledelse<br />
og politik som supplement<br />
til det tunge miljøtekni-<br />
ske stof, og artiklerne skal generelt<br />
være kortere og skarpere.<br />
Samtidig udvikles webtjenesten<br />
på den kommende<br />
www.teknikogmiljo.dk. Bladet<br />
udgives af Kommunalteknisk<br />
Chefforening med Michael<br />
Nørgaard som redaktør. Det<br />
henvender sig især til ledende<br />
medarbejdere i kommunale<br />
miljø- og teknikforvaltninger.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
Stig L. Andersson<br />
ny æresprofessor<br />
Stig L. Andersson er blevet<br />
adjungeret professor på Skov<br />
& Landskab i landskabsarkitektur<br />
med fokus på urban design.<br />
Det er en ærestitel som<br />
en institution giver hvis den vil<br />
knytte er person nærmere til<br />
sig, dog ikke i form af en<br />
egentlig arbejdsforpligtelse.<br />
Vicedirektør Kjell Nilsson, Skov<br />
& Landskab, understreger at<br />
Anderssons profil og kompetencer<br />
i landskabsarkitektur og<br />
byplanlægning er relevante<br />
for Skov & Landskabs forskning<br />
og nye uddannelse, Landskabsarkitektur<br />
& Bydesign.<br />
Udnævnelsen begrundes desuden<br />
med Anderssons arbejder<br />
på tværs af faglige discipliner<br />
og hans ledende rolle i projek-<br />
Udelyspris for nyt lys i hovedgaden<br />
I Helsinge har ny gadebelysning<br />
været med til at forvandle<br />
en trist bymidte til en spændende<br />
handelsgade. Derfor fik<br />
Helsinge Kommune den 23.<br />
november ‘Årets udelyspris’<br />
der er stiftet af Dansk Energi-<br />
Net og Lysteknisk Selskab.<br />
„Den nye belysning, herunder<br />
det interaktive fiberlys, er med<br />
til at gøre Helsinge bymidte til<br />
en flot attraktion og giver en<br />
behagelig lysoplevelse med<br />
megen fantasifuld nytænkning,“<br />
skriver juryen.<br />
Belysningen er ifølge juryen<br />
blændfri, helt uden mørke områder<br />
og giver en følelse af<br />
overblik og tryghed. Armaturerne<br />
oplyser gaden med et indirekte<br />
lysende armatur med<br />
metalhalogenlyskilder. De er<br />
placeret skiftevis på den ene<br />
ter der rækker udover den traditionelle<br />
rolle som den grønne<br />
specialist. 49-årige Andersson<br />
har vundet mange konkurrencer<br />
og priser og tilhører Europas<br />
landskabsarkitektelite.<br />
og den anden side af gågaden<br />
for at undgå monotoni. Desuden<br />
er tolv fiberlysfelter nedlagt<br />
i belægningen som et lysende<br />
bånd gennem gågaden.<br />
Der er aftalt med de handlende<br />
at de holder en del af<br />
butiksbelysningen tændt indtil<br />
kl. 23.00 for at gøre det mere<br />
attraktivt at færdes i gågaden.<br />
Til gengæld er gadebelysningen<br />
væsentlig svagere. Grundbelysningens<br />
energiforbrug er<br />
reduceret med 50% i forhold<br />
til før, men fiberlyset gør at<br />
det samlede energiforbrug<br />
ikke er mindre.<br />
Udelysjuryen uddelte også<br />
en særlig anerkendelse til<br />
teamet bag Pivot-armaturet,<br />
et energieffektivt armatur,<br />
specielt designet til belysning<br />
af boligveje.<br />
Helsinges borgmester modtager udelysprisen. Fra venstre mod højre:<br />
Juryformand direktør Kenneth Munck, Lysteknisk Selskab, formand for<br />
Dansk Energi-Net Arne Bo Larsen og Helsinges borgmester Claus Lange.<br />
Foto: Ulrich Spahn Klausen.<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />
en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />
omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 3 )<br />
leverer vi naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 140,- ............. 160,-<br />
Granbark - 0-250 mm, fra ............ 120,- ............. 140,-<br />
Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-<br />
Vedflis/træflis, fra ......................... 130,- ............. 130,-<br />
Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-<br />
3 excl. moms<br />
Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />
2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsvmiljoe.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />
Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />
Bay & Sivertsen A/S<br />
har maskinerne til alle opgaver<br />
- køb ikke uden at spørge os.......<br />
BAY & SIVERTSEN<br />
www.baysivertsen.dk<br />
Giant minilæsser<br />
fra 1100 - 4100 kg<br />
Superskub Toro 3280 motorbør<br />
med<br />
2wd<br />
og uden<br />
eller<br />
El-start<br />
4wd<br />
28hk 3 cyl diesel<br />
Toro Z-Master<br />
Gør arbejdet let med<br />
en maskine fra<br />
Bay & Sivertsen A/S<br />
Roskilde (Hovedafd.)<br />
Københavnsvej 282 . 4000 Roskilde<br />
Tlf. 46 75 55 22 . Fax 46 75 61 50<br />
New Holland/Kobelco<br />
minigraver fra 900 kg<br />
Hillerød (Filial)<br />
Høgevej 4 . 3400 Hillerød<br />
Tlf. 48 24 04 11 . Fax 48 24 25 70<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 39
Grønne områders betydning<br />
for både krop og<br />
sjæl bliver bedre og bedre belyst<br />
og indgår stadig mere bevidst<br />
i forvaltningen. Men<br />
hvordan får man det sundhedsmæssige<br />
potentiale med i<br />
planlægningen og forvaltningen<br />
af byens grønne områder?<br />
En metode er præsenteret i<br />
Signe Dragenbergs og Kirsten<br />
Haugaards speciale på Skov &<br />
Landskab ‘Sundhedspotentiale<br />
i grønne områder’.<br />
Metoden indebærer - inspireret<br />
af et arbejde udført i<br />
Stockholm 2002 - at et grønt<br />
område får tillagt en bestemt<br />
sundhedsmæssig værdi. Den<br />
40<br />
kan bruges til at vise om de<br />
grønne områder lever op til<br />
det der efterspørges eller om<br />
de grønne områder kan forbedres.<br />
Værdien kan også bruges<br />
i planlægningsmæssig<br />
sammenhæng, f.eks. hvis man<br />
skal argumentere mod at det<br />
f.eks. bebygges.<br />
I metoden udsættes det<br />
grønne område først for en<br />
planlæggervurdering der består<br />
af en registrering og en<br />
værdisætning. I praksis bruger<br />
man en særlig analyseprotokol<br />
hvor området vurderes i forhold<br />
til 24 kvaliteter og kan få<br />
fra 0 til 3 point for hver. Bagefter<br />
adderes alle værdier.<br />
VÆRDIER FOR LOVPARKEN<br />
Lovparken tæt ved Køges midte har middel sundhedspotentiale. Den<br />
har 19 positive kvaliteter ud af 24 mulige. Den adderede værdisætning<br />
når på 35. For alle de registrede områder i Køge måltes lige fra 7 til 57.<br />
Den 3,5 ha store park har typisk parkkarakter. Der er gode muligheder<br />
for at gå tur, lufte hund, cykle og løbe. Beplantning, lydmiljø og rumlighed<br />
har stor betydning for værdien af de mentale værdier.<br />
VÆRDI<br />
SUNDHEDSPOTENTIALET<br />
Ny metode for grønne områder kan aktivere<br />
en vigtig, men svært håndterbar kvalitet<br />
Mentale og fysiske kvaliteter i Frederiksberg Have. Foto: Kirsten Haugaard & Signe Dragenberg.<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
Brugskvaliteter Mentale kvaliteter Fysiske kvaliteter<br />
Terræn<br />
Variation<br />
Indberetning<br />
Anvendelse<br />
Gener<br />
Tilgang udefra<br />
Træer<br />
Buske<br />
Blomster<br />
græsflader<br />
Vand<br />
Udsigt<br />
Dyreliv<br />
Lydmiljø<br />
Afgrænsning<br />
Rum<br />
Afslapning<br />
Planteaktiviteter<br />
Dyreaktiviteter<br />
Legeaktiviteter<br />
Boldaktiviteter<br />
Bevægelsesaktiviteter<br />
Vandaktiviteter<br />
Vinterakviteter<br />
Der skelnes mellem tre slags<br />
kvaliteter:<br />
Brugskvaliteter, f.eks. terræn,<br />
indretning og tilgang udefra<br />
der kan hindre eller øge brugen<br />
af det grønne område.<br />
Mentale kvaliteter, f.eks.<br />
blomster, vand og dyreliv.<br />
Fysiske kvaliteter, f.eks. legeaktiviteter<br />
og vandaktiviteter.<br />
Grundlaget for denne fase<br />
er en vejledning der dels beskriver<br />
de generelle brugs- og<br />
sundhedskvaliteter som grønne<br />
områder byder på, dels beskriver<br />
hvordan værdisætningen<br />
skal foretages.<br />
Efter planlæggervurderingen<br />
kan man udsætte det<br />
grønne område for en brugeranalyse<br />
der er baseret på spørgeskemaer.<br />
De retter sig mod<br />
at indkredse de kvaliteter og<br />
aktivitetsmuligheder det grønne<br />
områder tilbyder brugeren.<br />
Brugeranalysen kan umiddelbart<br />
sammenholdes med<br />
analyseprotokollen fordi de er<br />
bygget op på samme måde.<br />
Det samlede resultat vises på<br />
kort og i grafer, både for de<br />
enkelte områder og for temaer<br />
som f.eks. legepladser, parker<br />
og bynære skove.<br />
Metoden er prøvet på 24<br />
grønne områder i Køge. Arealerne<br />
der varierer fra 0,1 til 163<br />
ha repræsenterer variationen i<br />
den typiske danske købstad.<br />
Værdien varierede fra 7 til 57<br />
hvor det maksimale er 72. Generelt<br />
har store naturprægede<br />
arealer som skov og strand<br />
størst score fordi de både tilgodeser<br />
fysisk og mental sundhed.<br />
Mindre grønne områder<br />
har ikke altid helt de samme<br />
muligheder, bl.a. på grund af<br />
den omgivende trafik.<br />
Metoden kan i princippet<br />
bruges på alle områdetyper,<br />
herunder stier og naturområder<br />
i det åbne land. Men den<br />
fanger kun de sundhedsmæssige<br />
værdier, ikke områdernes<br />
andre mulige værdier af f.eks.<br />
kulturel, social, biologisk og arkitektonisk<br />
art som også må<br />
med i forvaltningen. sh<br />
Kirsten Haugaard; Signe Dragenberg<br />
(2006): Sundhedspotentiale i grønne<br />
områder. Udvikling af metode til analyse<br />
af sundhedspotentialei urbane<br />
grønne områder. Speciale i Parkforvaltning.<br />
Skov & Landskab, KVL.<br />
N<br />
50 meter<br />
GRØNT MILJØ 1/2007<br />
Foto fra rapporten.
Store kloakrør kan også strømpefores<br />
Små saneringsmodne kloakrør<br />
kan strømpefores - billigt og<br />
effektivt. Men også store rør<br />
kan renoveres på samme måde.<br />
Det har Spildevandscenter<br />
Avedøre I/S gjort med 140 meter<br />
trykrør på 100 cm i diameter<br />
og 50 meter gravitationsrør<br />
på 160 cm i diameter. Gravitationsrør<br />
er rør hvor strømmen<br />
drives af tyngdekraften.<br />
Rørene er af beton og kun<br />
cirka 35 år gamle, men TV-inspektion<br />
havde vist at de stedvist<br />
var kraftigt nedbrudte af<br />
den svovlsyre der kan dannes i<br />
kloakken. En almindelig betonreparation<br />
eller total udskiftning<br />
ville blive meget dyr.<br />
Så strømpen blev løsningen.<br />
Den består af glasfiberarmeret<br />
polyester (GAP-rør). Strømpen<br />
Omfartsvej pakkes<br />
ind i nye byskove<br />
Tre nye små byskove på i alt<br />
200 ha er på vej ved Næstved<br />
langs og omkring byens ny<br />
omfartsvej: mod nord Vridsløse<br />
Byskov, mod øst Rønnebæk<br />
Byskov og mod vest en skov<br />
ved Even Ådal. De første træer<br />
ventes at blive plantet i efteråret<br />
2007. Den ny store Næstved<br />
Kommune stiller arealerne<br />
til rådighed, mens Skov- og<br />
Naturstyrelsen skal stå for anlæg<br />
og drift.<br />
Lille kædegraver<br />
når 100 cm ned<br />
Laski kædegraveren blev i<br />
2006 præsenteret på det danske<br />
marked af SKS Maskiner<br />
der især har mødt interesse for<br />
model TR 60. Den har 12 hk<br />
motor, træk på hjul, hydraulisk<br />
sænk af kæde og kan - 80 cm<br />
bred - komme ind i de fleste<br />
haver. Men den kunne kun<br />
grave 70 cm dybt, altså ikke i<br />
frostfri dybde. Maskinen er<br />
derfor nu forsynet med en kæde<br />
der går 100 cm ned, men til<br />
gengæld graver en smallere 80<br />
mm rende så jordmængden er<br />
den samme. Tlf. 6534 1973.<br />
blev udført ved at skære et udsnit<br />
i rørene hvor foringen<br />
kunne føres ind. Bagefter blev<br />
udsnittet sat på plads igen og<br />
forstærket med en gummimåtte<br />
og en stålkappe der blev<br />
boltet fast rundt om røret.<br />
Arbejdet blev udbudt i efteråret<br />
2005 og udført af Per<br />
Aarsleff A/S for 2,2 mio. kr. Renoveringen<br />
er sket mens anlægget<br />
har været i fuld drift<br />
hvilket krævede en særlig besværlig<br />
proces. For at forebygge<br />
kommende problemer arbejdes<br />
også på at nedbringe<br />
dannelsen af den svovlbrinte<br />
der danner svovlsyren.<br />
KILDE.<br />
Petersen, Helmer M.; Charlotte Valentin<br />
(2006): Kreativ og billig renovering<br />
af store afløbsledninger. Stads- og<br />
Havneingeniøren 12/06.<br />
Enden på snavsede<br />
benzingrunde<br />
Efter snart 15 års arbejde er<br />
problemerne med forurenet<br />
jord på nedlagte benzinstationer<br />
ved at nå vejs ende. Med<br />
de 733 benzinstationer der tages<br />
fat på i 2007, er 80% af de<br />
10.000 nedlagte benzingrunde<br />
kontrolleret og om nødvendigt<br />
renset. Det er Oliebranchens<br />
<strong>Miljø</strong>pulje der står bag<br />
arbejdet der især udføres for<br />
at beskytte grundvandet, men<br />
også af hensyn til brugerne i<br />
de bygninger der nu ofte står<br />
på grundene. Oprensningerne<br />
finansieres via forbrugernes<br />
køb af benzin i Danmark. Gennem<br />
årene er der brugt mere<br />
end 1,3 milliarder kroner på<br />
undersøgelser og oprensning.<br />
Giften virker ikke<br />
mere på rotterne<br />
Rotterne er ved at blive resistente,<br />
selv over for de stærkeste<br />
bekæmpelsesmidler. I 2005<br />
satte Danmarks Jordbrugs-<br />
Forskning, Skadedyrlaboratoriet,<br />
fokus på rotter fra Fyns<br />
Amt, Vestsjællands Amt og et<br />
par kommuner i Nordjyllands<br />
Amt. Der blev fundet resistens<br />
hos rotter fra hovedparten af<br />
de deltagende kommuner på<br />
Fyn og i Vestsjællands Amt,<br />
men ikke blandt rotterne fra<br />
de nordjyske kommuner.<br />
KILDE. Resistens hos brune rotter.<br />
Monitering af resistens hos den brune<br />
rotte i Danmark 2005. Arbejdsrapport<br />
fra <strong>Miljø</strong>styrelsen, 44, 2006.<br />
• Opkvalifificering<br />
• Uddannelse<br />
• Efteruddannelse<br />
Vi tilbyder<br />
AMU-kurser hele året...<br />
• Faste plankurser - rekvirer<br />
kursuskalender<br />
• Specialkurser - ring til kontoret<br />
• Virksomhedskurser - få et konsulentbesøg<br />
Aktuelle emner:<br />
• Pleje af grønne områder<br />
• Beskæring<br />
• Sten, fliser, træ og vand<br />
• Kvalitetsbevidsthed<br />
For yderligere oplysninger ring til<br />
Marianne Lindblom på:<br />
tlf. 58 56 73 02.<br />
ENEMARK<br />
GRUPPEN<br />
LIPCO<br />
LIPCO<br />
Selandia - Center for<br />
Erhvervsuddannelse er et af<br />
Danmarks største uddannelsescentre<br />
med mere end 50<br />
uddannelser. Fordelen ved et<br />
stort center er bredden i uddannelserne,<br />
der giver dig<br />
mulighed for at vælge det forløb,<br />
der passer til dig. Samtidig<br />
prioriterer vi det nære<br />
faglige miljø højt. Du vil altid<br />
føle dig hjemme på Selandia,<br />
hvor du er med til at præge<br />
dagligdagen på enten<br />
Erhvervsskolen, Erhvervs-<br />
Akademiet, Erhvervsgymnasiet<br />
eller Erhvervskursuscentret.<br />
Læs mere på<br />
www.selandia-ceu.dk<br />
Jordbrug<br />
C. A. Olesensvej 2<br />
4200 Slagelse<br />
RO ROTERENDE RO TERENDE UKRUD UKRUDTSJERN<br />
UKRUD UKRUD SJERN<br />
Spar på gassen og undgå brand med et effektivt<br />
miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig<br />
af mængde rives det sammen eller efterlades<br />
oven på arealet hvor det visner og dør.<br />
JORD/PARK/SNEMASKINER<br />
H.G. ENEMARK A/S<br />
Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />
Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 41
42<br />
KURSER & KONFERENCER<br />
JANUAR 2007<br />
Planter og mennesker omkring<br />
kong Christian d. IV. København,<br />
24/1 kl. 19.30. HS.<br />
AB92 for begyndere. Ballerup<br />
24/1. 2450 kr. MT sammen med<br />
Håndværksrådet.<br />
Håndtering af forøgede regnvandsmængder,<br />
herunder rensning<br />
af regnvand. Temadag. Tåstrup<br />
25/1. 2300 kr. TIR.<br />
Introduktion til græs- og banepleje<br />
på golfbaner. Odense 27/1.<br />
1495 kr. SL og DGU.<br />
Byggeriets hverdagsjura. Ballerup<br />
29-30/1. BC.<br />
FEBRUAR<br />
Regler og faldgruber i AB92.<br />
Ballerup 1/2. 2450 kr. MT sammen<br />
med Håndværksrådet.<br />
Pleje og etablering af indendørsbeplantning.<br />
Nyborg 8/2.<br />
1920 kr. BIB. Annonce s. 48.<br />
Drømmen om Paradiset - islamisk<br />
havekultur. København 20/<br />
2 kl. 19.30. HS.<br />
Nedskæring fra lift. Nødebo 21/<br />
2. 2900-3700 kr. SL.<br />
Spildevandsafledning i det åbne<br />
land. Århus 28/2. Tåstrup 6/3.<br />
½ dag. 1100 kr. TIR.<br />
Lovgivning for kloakmestre. Århus<br />
28/2. Tåstrup 6/3. ½ dag.<br />
1100 kr. TIR.<br />
Stresshåndtering. Taastrup 28/2.<br />
1650 kr. DAG/ProVerte. Annonce<br />
s. 34.<br />
MARTS<br />
Nye afløbssystemer. Århus 1/3.<br />
Tåstrup 7/3. 2200 kr. TIR.<br />
Landskabets rolle i den urbane<br />
udvikling. Grønne Fags Dag. København<br />
2/3. 400-900 kr. HLR.<br />
Fugt i kældervægge. Århus 8/3.<br />
Tåstrup 15/3. 2200 kr. TIR.<br />
No-dig metoder. Tåstrup 13/3.<br />
Århus 29/3. ½ dag. 1000 kr. TIR.<br />
Introduktion til<br />
landskabskarakterkortlægning.<br />
København 14/3. SL.<br />
Virksomhedskommunikation i<br />
den grønne sektor. Nødebo 15/<br />
3. 2100/2800 kr. SL.<br />
Byggeriets hverdagsjura. Middelfart<br />
20-21/3. BC.<br />
Efteruddannelse for kloakmestre.<br />
Århus 22/3. Tåstrup 28/3.<br />
2200 kr. TIR.<br />
Bekæmpelse af invasive arter.<br />
København 22/3. SL.<br />
Træklatreinstruktørkursus. Nødebo<br />
26-30/3. 4800 kr. SL.<br />
Kirkegårdskonference 2007 -<br />
den levende kirkegård. Nyborg<br />
26/3. 1100 kr. SL & Landsforeningen<br />
af Menighedsråd og Foreningen<br />
af Danske Kirkegårdsledere.<br />
Visionære regionale udviklingsplaner.<br />
Næstved 26-27/3. DB.<br />
APRIL<br />
European Tree Worker Certificate.<br />
Nødebo 4/4. 2750 kr. SL.<br />
Fælles udvikling i parkforvaltningen.<br />
Frederiksberg 15/4. 1200/<br />
1600 kr. SL.<br />
Den nye kommuneplan. Roskilde<br />
17-18/4. DB.<br />
Byens friluftsliv. København 23/4.<br />
SL.<br />
Nye klatreteknikker. Nødebo 23-<br />
27/4. 8600 kr. SL.<br />
Træklatreinstruktørkursus. Auning<br />
23-27/4. 4800 kr. SL.<br />
Udbudsformer på vejområdet.<br />
Nyborg 24-25/4. 7550 kr. VEU.<br />
Trekroner - den ny bydel i Roskilde.<br />
Roskilde 27/4. Gratis. LAF.<br />
Metropolen omkring Øresund.<br />
København, april. DB.<br />
MAJ<br />
Afløb, teori og praktik for tilsynsførende.<br />
Tåstrup 8-10/5.<br />
6700 kr. TIR.<br />
Videregående kursus i landskabskarakterkortlægning.København<br />
8-10/5 og 22-23/5. SL.<br />
Nye skov- og landskabsplantninger.<br />
Alnarp 23/5. 1200 kr. SL.<br />
Strategisk Byfornyelse. Fredericia,<br />
maj. DB.<br />
JUNI<br />
Verden i Danmark - Locus iste.<br />
København 1/6. 2250/3000 kr. SL<br />
& Danske Landskabsarkitekter.<br />
Naturplaner i landbruget.<br />
Nødebo 4-7/6, 1-4/10 og 26-28/11.<br />
SL.<br />
Ikke altid en skønhedsåbenbaring. Foto: Anders Jakobsen.<br />
K A L E N D E R<br />
Ro i sjælen - studietur til terapihave.<br />
Alnarp, Skåne, 5/6. 900/<br />
1200 kr. SL.<br />
Åben Land Konferencen 2007.<br />
Værløse 7-8/6. SL og DB.<br />
Planloven i praksis. Middelfart<br />
13-14/6. DB.<br />
Nye hverdags-byrum. København<br />
14/6. DB.<br />
Tur til det helt nye GeoCenter<br />
Møn. 15/6. LAF.<br />
Byer uden grænser. København<br />
18-19/6. SL.<br />
Studietur til tyske planteskoler.<br />
Juni. SL samt Fagus i Norge og Movium<br />
i Sverige.<br />
Bekæmpelse af hybenrose. Nødebo,<br />
august. 2200-2400 kr. SL.<br />
Naturpleje af lysåbne naturtyper<br />
- planlægning og udførelse.<br />
Jylland, august. SL.<br />
SEPTEMBER<br />
Kortlægning og planlægning af<br />
friluftslivet - nye metoder til<br />
den kommunale fovaltning. Nødebo<br />
5/9. SL.<br />
Danske Parkdage 2007: Park og<br />
natur, ét landskab - én forvaltning.<br />
Herning 10-12/9. 1800/5300<br />
kr. afhængig af antal dage. SL,<br />
KPN.<br />
Træklatreinstruktørkursus. Nødebo<br />
10-14/9. 4800 kr. SL.<br />
Vand i byen - på vej mod lukkede<br />
kredsløb? København 25/9.<br />
1800/2400 kr. SL.<br />
Kortlægning og planlægning af<br />
friluftslivet. København, sept. SL.<br />
By og Land. Køge, september. DB.<br />
VVM i Kommunerne. Sept. DB.<br />
OKTOBER<br />
Nedskæring fra lift. Nødebo 9/<br />
10. 2900-3700 kr. SL.<br />
BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600.<br />
BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. www.bib-info.dk. T 3386 0860.<br />
DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />
DGU Dansk Golf Union. www.dgu.org. T 4326 2700.<br />
HLR Have & Landskabsrådet. www.hlr.dk. T 3332 2354.<br />
HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2 sal, 1958 Frederiksberg C.<br />
KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.<br />
LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.jordbrugsakademikerne.dk.<br />
MT Mestertidende. www.mestertidende.dk. T 7011 5957.<br />
SL Skov & Landskab. www.SL.life.ku.dk. SL@kvl.dk. T 3528 1904.<br />
TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290.<br />
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />
Ønsker bedre byggeskik i landbruget<br />
‘Fremtidens landbrugsbygger -<br />
visoner, planer og idéer for et<br />
landskab i forandring’ er en ny<br />
idékonkurrence som Fonden<br />
Realdania har sat i værk. Arkitekter,<br />
entreprenører og leverandører<br />
skal gennemføre seks<br />
demonstrationsprojekter sammen<br />
med seks landmænd der<br />
har konkrete byggeplaner.<br />
„Vi vil gerne bidrage til at<br />
bygge bro mellem landmænd,<br />
deres rådgivere og leverandører,<br />
arkitekter og landkommuner,<br />
så de i fællesskab kan udvikle<br />
fremtidens byggeskik på<br />
Bytræsseminar 2007. Frederiksberg<br />
11/10. 1500/2000 kr. SL &<br />
Dansk Træplejeforening.<br />
Syn og skøn. Middelfart 23-24/<br />
10. BC.<br />
<strong>Miljø</strong>vurdering af planer. Vejle,<br />
okt. DB.<br />
Den kreative by. Malmø, okt. DB.<br />
NOVEMBER<br />
Rydning af større træer i parker<br />
og grønne områder. Nødebo 20-<br />
22/11. 5500-7200 kr. SL.<br />
Communication in Urbanised<br />
Forestry and Green-space management.<br />
Nødebo 26-30/11.<br />
11.500 kr. SL.<br />
Lokalplankvalitet og bykvalitet.<br />
Køge, nov. DB.<br />
Fokus på Kulturarv. Odense, nov.<br />
DB.<br />
AMU-kurser: Bestil 3F’s ‘Vejviser -<br />
ud i det grønne’. Tlf. 8892 2704.<br />
flemming@3f.dk.<br />
Master i landdistriktsudvikling<br />
og landskabsforvaltning: Se<br />
www.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />
Parkdiplom: Se www.life.ku.dk/<br />
efteruddannelse.<br />
UDSTILLINGER<br />
Flormart/Miflor. Padua, Italien<br />
16-18/2 2007. www.flormart.it.<br />
Rørcenterdage. Teknologisk Institut,<br />
Tåstrup 13-14/6. TIR.<br />
Have & Landskab 07. Slagelse<br />
29-31/8 2007. www.HL5.dk. Tlf.<br />
3528 1784. ksp@kvl.dk.<br />
MØDER<br />
Landskabsarkitekternes Forening.<br />
Generalforsamling, Roskilde<br />
27/4, kl. 18-20.<br />
landet,“ oplyser Realdania.<br />
Ifølge Realdania er der brug<br />
for at tænke nyt, for der bygges<br />
stort, ufleksibelt og ikke<br />
særligt kønt på landet. „Fremover<br />
skal landmanden leve op<br />
til krav om at produktionen<br />
går mere hånd i hånd med<br />
hensyn til dyr, mennesker og<br />
miljø. Fremtidens byggerier på<br />
landet skal kunne huse de<br />
mange hensyn og passe ind i<br />
landskabet,“ skriver Realdania.<br />
Der er afsat 60 mio. kr. til projektet<br />
som varer til 2008. Se<br />
www.fremtidsgaarde.dk.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
Heden brændes af som led i naturpleje på Oxbøl Skovdistrikt. Polfoto.<br />
Viden om naturpleje skal fastholdes<br />
Skov & Landskab bidrager med ny webportal, videntjeneste og kurser<br />
Fra nytår har kommunerne<br />
overtaget arbejdet med<br />
naturpleje fra amterne, bl.a.<br />
pleje af vandløb, fredede arealer<br />
og områder der er udpeget<br />
til habitatområder. Men de<br />
overtager ikke uden videre<br />
amternes ekspertise. „Udfordringen<br />
er især at fastholde viden<br />
og midler,“ vurderer seniorrådgiver<br />
Rita M. Buttenschøn<br />
fra Skov & Landskab<br />
ifølge Skov & Landskab Nyt 7/<br />
2006. “Nogle kommuner er så<br />
heldige at de overtager en eller<br />
flere naturplejemedarbejdere<br />
fra amtet, men der er ikke<br />
så mange af dem at der er<br />
nok til alle,“ fortæller hun.<br />
Det er ifølge Buttenschøn et<br />
problem fordi viden om arealerne<br />
ligger hos dem der i dag<br />
arbejder med naturplejen i<br />
amterne. De har overblikket<br />
og kontakten til lodsejerne.<br />
Og god kontakt er en forudsætning<br />
for at aftaler om pleje<br />
af naturen kommer i stand.<br />
„Som jeg ser det, er den vigtigste<br />
udfordring for kommunerne<br />
at få et ordentligt overblik<br />
over opgaven og at holde<br />
fast i de netværk amterne har<br />
bygget op. Kontinuitet er<br />
nemlig meget vigtig når man<br />
arbejder med naturen fordi<br />
man ikke kan ændre noget fra<br />
den ene dag til den anden,“<br />
siger Rita M. Buttenschøn.<br />
Flere projekter skal være<br />
med til at gøre flytningen af<br />
opgaven så smertefri som mulig.<br />
Et af dem er ‘Naturplejeportalen’<br />
der i Skov- og Naturstyrelsens<br />
regi skal formidle<br />
facts og rådgive om naturpleje<br />
fra 2007. Desuden forstærker<br />
Skov & Landskab sin indsats på<br />
området, bl.a. i form af en reorganiseret<br />
videntjeneste og<br />
tilpassede kurser om bl.a. invasive<br />
arter og planlægning af<br />
naturpleje. Hertil kommer<br />
hjælp til at udlicitere naturplejeopgaver,<br />
hvilket Buttenschøn<br />
forventer mere af.<br />
Hun frygter dog samtidig<br />
den prioritering i naturplejen<br />
der skyldes at pengene ikke<br />
rækker til det hele, og at nye<br />
opgaver løbende kommer til:<br />
„F.eks. er Danmark forpligtet<br />
af internationale konventioner<br />
når det gælder de særlige habitatområder,<br />
så her er man<br />
nødt til at have penge til rådighed.<br />
Det kan gå ud over<br />
mange andre gode naturområder<br />
som der så ikke bliver ret<br />
mange penge til at pleje.“<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 43
ALLE SKAL KUNNE KOMME FREM<br />
Tilgængelighedsrevision bør indarbejdes i trafikplanlægningen. Vejdirektoratet tager teten<br />
Problemer med tilgængelighed<br />
i trafikken er dagligdag<br />
for mange mennesker. I<br />
Danmark er antallet af blinde<br />
og svagsynede over 14.000, og<br />
der er flere end 50.000 kørestolsbrugere.<br />
Desuden har et<br />
stort antal ældre mennesker<br />
svært ved at komme rundt i<br />
trafikken.<br />
Det er i den sammenhæng<br />
at Vejdirektoratets ‘tilgængelighedsrevision’<br />
skal ses. Det<br />
betyder at man i forbindelse<br />
med anlæg og renovering af<br />
veje og stier ser på hvad man<br />
kan gøre for at forbedre tilgængeligheden<br />
så handicappede<br />
og ældre bedre kan<br />
komme rundt og f.eks. klare<br />
indkøb uden hjælp.<br />
I en ny folder om redegøres<br />
kort for hvad man kan gøre.<br />
Folderen er udgivet af Vejdirektoratet<br />
i samarbejde med<br />
repræsentanter fra blandt andet<br />
De Samvirkende Invalideorganisationer,<br />
Ældresagen og<br />
Kommunernes Landsforening.<br />
Holdningen er at man bør udføre<br />
tilgængelighedsrevision -<br />
HVILEPLADSER<br />
For folk med gangbesvær er det en stor hjælp med hvilepladser,<br />
gerne med læskure. De bør findes ved trafikterminaler og<br />
busstoppesteder - og så mange andre steder i byen at de ligger<br />
med jævne mellemrum, dvs. for hver 50-100 meter. Ved busstop<br />
bør der være tydelig afmærkning så cyklister holder tilbage når<br />
bussen kommer. Bænke bør have ryg- og armlæn i 45-48 cm<br />
højde så det er nemt at sætte sig og nemt at komme op igen.<br />
44<br />
og at man bør gøre det i projektfasen.<br />
Så behøver det ikke<br />
at koste mere end lidt omtanke<br />
og rettidig omhu. Hvis først<br />
fejlen er udført, bliver den<br />
derimod dyr at ændre.<br />
„Flere kommuner har allerede<br />
gjort en stor indsats for at<br />
sikre en større tilgængelighed<br />
for handicappede og ældre.<br />
Mange kommuner har i den<br />
forbindelse efterspurgt mere<br />
konkret viden om hvordan<br />
man kommer i gang med arbejdet<br />
og hvilke tiltag der er<br />
mest effektive,“ hedder det i<br />
folderen der fokuserer nærmere<br />
på fem områder hvor det<br />
pr. erfaring særligt kan svare<br />
sig at gøre en indsats.<br />
Hensynene udføres ved nye<br />
projekter, trafiksanering og<br />
ved udskiftning ved ledningsarbejder<br />
og lignende. Kravene<br />
kan håndhæves ved hjælp af<br />
et regulativ for vejarealet.<br />
Ønsker kommunen tilgængelighedsrevision,<br />
kan den få<br />
hjælp af en uddannet tilgængelighedsrevisor.<br />
Det koster ca.<br />
1% af anlægsprisen. sh<br />
FORTOVETS BREDDE<br />
En gangbane på 1½ meter er nok hvis den ikke blokeres af<br />
skilte, trappesten, udstillinger m.v. Det traditionelle fortov med<br />
to rækker fliser med chaussésten i mellem holder denne bredde.<br />
Hvor der færdes mange fodgængere, er der dog behov for<br />
større bredde. Om nødvendigt bør der være en udligningszone<br />
mod facaden og en inventarzone mod kørebanekanten.<br />
OPMÆRKSOMHEDSFELTER AF KNOPFLISER<br />
Blinde og svagseende skal kunne orientere sig ved hjælp af felter<br />
der tydeligt viser hvor der er fare: fodgængerfelter, busstoppesteder,<br />
stikryds, trapper, niveauspring og sideveje. Felterne anlægges<br />
bl.a. af knopfliser, gerne 90 x 90 cm eller større. Som på<br />
billedet kan man også bruge knopfliser i format som de øvrige<br />
fortovsfliser og derved lettere indpasse dem i belægningen.<br />
Mørke chaussésten mellem fliserne giver farvekontrast.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
KILDE<br />
Skab gode vilkår for handicappede i trafikken. Vejdirektoratet i samarbejde<br />
med de Samvirkende Invalideorganisationer, Ældresagen og Kommunernes<br />
Landsforening, 2006. Fotografierne er gengivet fra pjecen.<br />
JÆVNE FORTOVE OG BELÆGNINGER<br />
Hvis en indkøbsvogn kan køre på fortovet, kan kørestole, barnevogne<br />
og rollatorer også. Man bør derfor bruge fliser på fortove<br />
og i gangbaner samt bruge asfalt på stier. Hvis der skal bruges<br />
brosten, skal det være savede, jetbrændte sten, med jævn og<br />
skridsikker overflade. Undgå ujævne brosten, kløvede chaussésten<br />
og lignende i gangbaner.<br />
NÅR VEJEN SKAL KRYDSES<br />
Blinde har brug for vinkelrette fodgængerovergange, kørestolsog<br />
rollatorbrugere har brug for fortovsramper der ikke er for<br />
stejle, og ældre har ofte brug for mere grønt lys i signaler. Fortovsramper<br />
bør hælde maks. 10%. Bredden skal være mindst 1,5<br />
m, og der bør højst være 2½-3 cm opspring mellem rampe og<br />
kantsten. Fodgængerfelter bør stå vinkelret på kantstenen og<br />
brede veje deles med midterhelle.<br />
PARAT TIL SNE?<br />
En Ferrari klarer let sneen<br />
Importør:<br />
SØNDERUP MASKINHANDEL<br />
www.ferrarimaskiner.dk Tlf. 98 65 32 55<br />
Landskab og anlæg<br />
Jordbrugsteknolog<br />
- 2 årig videregående uddannelse<br />
..hvis du vil arbejde med:<br />
..konstruktion og projektering,<br />
jord og planter, landskab og<br />
natur, pleje- og driftsstyring,<br />
forvaltningplanlægning, formidling,<br />
rådgivning, ledelse,<br />
teknologi, IT, analyse og løsninger<br />
!<br />
www.dcj.dk • dcj@dcj.dk<br />
Informationsmøde den 1. marts kl. 19-22, Damgårds Allé 5, 8330 Beder<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 45<br />
A S
Forslag til Lille Lyngbyvej i Lille Lyngby. Vejen belyses af markante lygter med asymmetrisk lysfordeling der<br />
placeres hensynsfuldt i skel mellem vej og haver. Lygterne er placeret individuelt af hensyn til udsynsgener fra<br />
private haver og huse. Ny lygtehøjde respekterer den lille bygningsskala.<br />
46<br />
ET BEDRE LYS I LANDSBYERNE<br />
Forslag til indkørsler i Sønder Stenderup. De markeres af en dekorativ byport med indbygget lys. Ved de store<br />
indfaldsveje er byporten stor og har indbygget en fartviser med lysende tal, der markerer bilernes hastighed.<br />
Vejen belyses ensidigt med lygter med højt designindhold. Lyset bør<br />
være asymmetrisk fordelt i rummet. Højde cirka 4,0 meter.<br />
Belysningen i landets 1500<br />
landsbyer er ofte af ringe<br />
kvalitet. Typisk er lysmasterne<br />
alt for høje og belysningssarmaturerne<br />
placeret forkert.<br />
Derfor opfylder lyset i mange<br />
tilfælde ikke sin mission. Det er<br />
ikke bare upraktisk. Det betyder<br />
også at landsbyernes ofte<br />
fine kulturværdier enten<br />
skæmmes eller dølges i mørke.<br />
Det vil Lysteknisk Selskab<br />
gerne råde bod på med sin ny<br />
pjece ‘Landsbyens udelys’ der<br />
beskriver og illustrerer hvordan<br />
den rigtige belysning kan<br />
gøre landsbyerne smukkere og<br />
rarere efter mørkets frembrud.<br />
„Det elektriske lys er et kreativt<br />
designelement der kan bidrage<br />
til fortællingen om<br />
landsbyens historie og skabe<br />
nye lysfortællinger om natten,“<br />
skriver forfatterne: arkitekterne<br />
Gunver Hansen og<br />
Bjarne Schlæger samt tidligere<br />
direktør i Lysteknisk Selskab<br />
Jørgen Klausen.<br />
De mener at den rigtige lyssætning<br />
medvirker til at skabe<br />
et stemningsfuldt miljø, giver<br />
den enkelte landsby en særlig<br />
identitet, øger den personlige<br />
sikkerhed og tryghed og får<br />
trafikken til at glide gnidningsløst<br />
gennem byen. Og det er<br />
vel et krav der kan opfyldes<br />
med dagens lysteknologi.<br />
Pjecen tager udgangspunkt i<br />
tre bevaringsværdige landsbyer:<br />
Lille Lyngby på Sjælland,<br />
Sønder Broby på Fyn og Sønder<br />
Stenderup i Jylland. For<br />
hver by er udarbejdet et idéforslag<br />
til en ny belysning. sh<br />
KILDE<br />
Hansen, Gunver; Bjarne Schlæger; Jørgen<br />
Klausen: Landsbyens udelys. Sophus<br />
Fonden. 26 s.<br />
Sophus Fonden har til formål at fremme<br />
og højne lyskvalitet. Fonden uddeler<br />
årligt cirka 500.000 kr. som stammer<br />
fra Louis Poulsen Lighting.<br />
www.sophusfonden.dk.<br />
Forslag til Sønder Broby. Lygternes lave udlys vælges i blå lysfarve for at<br />
markere krydsningspunktet med Odense Å.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
Lettere at vurdere vejes livscyklus<br />
Livscyklusvurderinger fortæller<br />
hvilke materialer og løsninger<br />
der er miljømæssigt bedst set i<br />
det lange løb. Men at lave sådannevugge-til-grav-vurderinger<br />
er lettere sagt end gjort.<br />
Mange faktorer kan være næsten<br />
umulige at håndtere. Derfor<br />
er princippet endnu kun i<br />
sin vorden, også inden for bygge-<br />
og anlægsområdet.<br />
Inden for vejmaterialer er<br />
der dog ny hjælp at hente i<br />
den digitale model Road-Res.<br />
Den er udviklet af Danmarks<br />
Tekniske Universitet og Vejdirektoratet<br />
og afprøves for tiden<br />
på det ny motorvejsstræk<br />
vest for Silkeborg hvor man ser<br />
100 år frem.<br />
Modellen håndterer alle miljøpåvirkninger<br />
og alt ressourceforbrug<br />
i hele vejens levetid.<br />
Der er defineret otte forskellige<br />
miljøpåvirkninger, f.eks.<br />
drivhuseffekt og giftige udledninger<br />
til jord og vand. De beregnes<br />
på grundlag af databaseoplysninger<br />
hvorimod ressourceforbruget<br />
af f.eks. grus,<br />
råolie og ødelagt grundvandsressource<br />
beregnes mere flek-<br />
sibelt. Resultaterne angives i<br />
enheden Personækvivalent<br />
(PE) der henviser til hvad en<br />
gennemsnitsdansker bidrager<br />
med om året.<br />
Man kan modellere med flere<br />
vejtyper, også kommuneveje,<br />
grusveje og parkeringspladser.<br />
Derfor er modellen ikke<br />
uinteressant set med grønne<br />
øjne. I modellen opdeles vejenes<br />
livscyklus i anlæg, drift og<br />
nedlægning. Under anlæg kan<br />
man gå videre til jordarbejde,<br />
materialeproduktion, materialetransport,materialeudlægning<br />
og afsluttende arbejder.<br />
Under drift skelnes mellem<br />
almen drift, vintertjenester og<br />
vedligeholdelse af belægninger.<br />
Under nedlægning skelnes<br />
mellem opbrydning af materialer,<br />
bortskaffelse og genopretning<br />
af landskabet. Noget<br />
der ikke er stor erfaring<br />
med i Danmark. sh<br />
KILDE.<br />
Birgisdóttir, Harpa; Knud A. Pihl<br />
(2006): Livscyklusvurdering af<br />
vejmaterialer. Dansk Vejtidsskrift 12/<br />
06. Denne artikel er baseret på Birgisdóttirs<br />
ph.d.-projekt om emnet på<br />
Danmarks Tekniske Universitet.<br />
FORHANDLER<br />
GUMMIBÆLTER AF<br />
HØJ KVALITET TIL<br />
MINI GRAVEMASKINER<br />
OG ANLÆGSUDSTYR<br />
RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />
Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner<br />
Leveringsdygtig i hele Danmark<br />
Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />
Østerled 28 4300 Holbæk<br />
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />
www.fokdalspringvand.dk<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 47
48<br />
PLEJE OG ETABLERING<br />
AF INDENDØRSBEPLANTNING<br />
Torsdag 8. februar 2007 kl. 8.45-16.00.<br />
Hotel Nyborg Strand, 5800 Nyborg<br />
For 14. år i træk arrangerer Brancheforeningen for<br />
Indendørs Beplantningsfirmaer en åben kursusdag<br />
for alle der beskæftiger sig professionelt med pleje<br />
og etablering af indendørs beplantninger.<br />
Nyt Nyt dansk dansk dansk dyrkningsmedie dyrkningsmedie med med ler ler – – Gro-Verden. Gro-Verden. Dorte<br />
Worm, hortonom Bladgrønt, fortæller om et nyt vækstmedium<br />
af lerjord og vulkanske materialer. Styrken er bl.a.<br />
en lang holdbarhed på op til syv år, gode egenskaber i forhold<br />
til vanding, iltning og optagelse af næringsstoffer.<br />
Uorganiske Uorganiske dyrkningsmedier. dyrkningsmedier. Finn Rehnström, hortonom,<br />
lic.agro, præsenterer uorganiske dyrkningsmedier og deres<br />
fordele og ulemper. Et af mest stabile er en blanding pimpsten<br />
og scoria.<br />
Alternativer Alternativer Alternativer til til til sphagnum sphagnum sphagnum - - - tilsætning tilsætning tilsætning af af af kompost kompost til til<br />
til<br />
dyrkningsmedier.<br />
dyrkningsmedier. dyrkningsmedier. Dorte Dresbøll, Forskningscenter Årslev,<br />
informerer om vækstmedier der kan erstatte det almindeligt<br />
brugte spagnum i potter og krukker. Sphagnumproduktion<br />
foregår ofte i værdifulde naturområder.<br />
Præsentation Præsentation af af krukker krukker og og planter. planter. Medlemmer af Brancheforeningen<br />
for Indendørsbeplantningsfirmaer viser nye<br />
krukker, plantenyheder og giver eksempler på, hvordan<br />
man kan tilplante krukkerne.<br />
Styring Styring af af gødningstilførsel. gødningstilførsel. Anne Krogh Larsen, DEG<br />
Green Team, gennemgår de faglige regler. F.eks. må planter<br />
hverken være over- eller undergødet. Både for høj og for lav<br />
ledningsværdi giver problemer.<br />
Erfaringsudveksling/worksho<br />
Erfaringsudveksling/workshop.<br />
Erfaringsudveksling/worksho . Erfaringsudveksling/workshop<br />
i grupper. Mulighed for at diskutere formiddagens emner<br />
med indlægsholderne og medlemmer af brancheforeningen.<br />
Desuden præsenteres en praktisk vandingsvogn.<br />
Tilmelding senest torsdag 25.januar 2007<br />
på tlf. 3386 0861, fax 33 86 0850 eller e-mail amp@dag.dk<br />
Kursusbegyr: 1.925 kr. excl. moms.<br />
Brancheforeningen for<br />
Indendørs Beplantningsfirmaer<br />
SKS Maskiner<br />
’’Professionelle maskiner til professionelle brugere’’<br />
www.sks-martek.dk tlf. 65 34 19 73<br />
www. .dk<br />
- specialist i vedligehold af grønne områder · Tlf. 75 55 36 44<br />
Spænding og udfordring<br />
Børn skal udforske deres nærmiljø på egen hånd<br />
Nok vil børn gerne føle sig<br />
trygge, men de søger også<br />
både tryghed, spænding og<br />
udfordringer når de bevæger<br />
sig rundt i deres kvarter. Så de<br />
bliver ikke på legepladserne.<br />
De udforsker deres verden på<br />
egen hånd, afprøver grænserne<br />
og ender alle mulige andre<br />
steder. Også på gaden. Det lærer<br />
de af og får selvtillid.<br />
Det har Mia Heurlin-Norinder<br />
set og beskrevet i sin ph.d.afhandling<br />
der er baseret på<br />
observation og interviews af<br />
børn i 7-24-årsalderen i fire<br />
forskellige boligområder. Mia<br />
Heurlin-Norinder har baggrund<br />
som fritidspædagog og<br />
er nu adjunkt på Lärarhögskolan<br />
i Stockholm. Og pointen er<br />
naturligvis at planlægningen<br />
skal sikre børnenes muligheder<br />
- på en måde så børnene ikke<br />
risikerer liv og lemmer.<br />
Alle børn siger at kammeraterne<br />
er det vigtigste, og at de<br />
trives i deres område og er<br />
som rgel stolte af det. De forsøger<br />
ifølge Heurlin-Norinder<br />
instinktivt at få det bedste ud<br />
af det. Her er det væsentlige<br />
hvad man kan gøre i området.<br />
Ikke hvordan det ser ud, hvilket<br />
de voksne lægger langt<br />
større vægt på. Det pæne og<br />
tomme lokker ingen børn til.<br />
Børnenens fri udfoldelse<br />
karambolerer med trafikken<br />
som gerne vinder. Det bilfri<br />
kvarter Kvarterstad fremhæves<br />
derfor også som det bedste for<br />
børnene. Her kan børnene tidligt<br />
selv udvide deres revir på<br />
helt egne betingelser. Som sådan<br />
er afhandlingen ikke kun<br />
fokuseret på legepladser, men<br />
nærmiljøet i sin helhed som<br />
børn selv opfatter det.<br />
Afhandlingen er led i en<br />
strøm af undersøgelser der<br />
kommer fra både Sverige,<br />
Danmark og mange andre<br />
lande i disse år. Se f.eks. artiklen<br />
‘Byens landskab i børns<br />
perspektiv’ i grønt <strong>Miljø</strong> 7/06.<br />
De afspejler en stor interesse<br />
for at skabe mere sikker viden<br />
om børn og deres udendørs<br />
leg og konkluderer i samme<br />
retning. Børn skal om muligt<br />
kunne udfolde sig på egne vilkår,<br />
afprøve og lære. Interessen<br />
kan bl.a. ses som en reaktion<br />
på de sikkerhedskrav til<br />
legepladser som i flere år har<br />
sat dagsordenen for legepladsers<br />
udformning. Tendensen er<br />
vendt - i hvert fald på udviklingsplan.<br />
sh<br />
KILDER<br />
Heurlin-Norinder, Mia (2005): Platser<br />
för lek, upplevelser och möten. Om<br />
barns rörelsesfrihet i fyra bostadsområden.<br />
Educational Sciences 777. HLS<br />
Förlag. Ph.d.-afhandling.<br />
Lieberg, Titti Olsson (2006): Barn söker<br />
trygghet, spänning och utmaningar.<br />
Gröna Fakta 8/2006. Utemiljö & Movium.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007<br />
Foto af Peo Olsson gengivet fra Gröna Fakta 8/2006.
Svinebrug med nye<br />
store skorstene<br />
Med en ny lugtvejledning for<br />
landbruget skal landmænd<br />
overholde bestemte grænser<br />
for lugt hos naboerne. Der må<br />
højst være 5 lugtenheder pr.<br />
m 3 i byzoner og sommerhusområder,<br />
7 i landsbyer og 15 i<br />
enkelthuse. Det opnås ved<br />
hjælp af skærpede afstandskrav,<br />
men kan også klares med<br />
tekniske løsninger hvor den<br />
simpleste er høje skorstene.<br />
Vejledningen kan derfor ifølge<br />
Dansk Landbrugsrådgivning<br />
udløse et boom i højt skorstensbyggeri<br />
hos svineproducenter<br />
der ligger tæt på anden<br />
bebyggelse. Den ny lugtvejledning<br />
indgår i den ny godkendelsesordning<br />
for husdyrbrug<br />
der bl.a. kan læses på<br />
www.lr.dk.<br />
Styrket indsats<br />
mod invasive arter<br />
En handlingsplan for invasive<br />
plante- og dyrearter er et af de<br />
konkrete initiativer der gemmer<br />
sig i miljøministerens seneste<br />
naturpolitiske redegørelse.<br />
Idéen er ifølge Skov- og Naturstyrelsen<br />
at begynde et samarbejde<br />
mellem ministerier, kommuner<br />
og interesseorganisationer<br />
om at gøre en fælles indsats<br />
mod arter der truer diversiteten<br />
i naturen, f.eks. mink,<br />
bjørneklo og rynket rose.<br />
Læssemaskiner i<br />
IH’s eget mærke<br />
IH Maskiner har lanceret nye<br />
læssemaskiner, IH P330 og IH<br />
P510, under eget navn. Maskinerne,<br />
der er fremstillet af en<br />
fransk producent, har henholdsvis<br />
2 og 2,7 tons køreklar<br />
vægt og en tippelast på 991<br />
og 1253 kg. Maskinerne har<br />
stort program af af udstyr og<br />
redskaber til både entreprenører<br />
og landmænd. IH Maskiner<br />
fremhæver bl.a. den enkle betjening<br />
og vedligeholdelse. Tlf.<br />
6596 7802.<br />
PROJEKTLEDER Park- & Vejopgaver<br />
Kaj Bech A/S søger en udadvendt og struktureret<br />
projektleder til vores travle Parkog<br />
Vejafdeling.<br />
Gennem alle vore aktiviteter ønsker<br />
Kaj Bech A/S at være kundeorienterede og<br />
opsatte på at skabe en god arbejdsplads,<br />
samtidig med at vi skal være værdiskabende<br />
og nytænkende.<br />
Hovedopgaverne for projektlederen<br />
vil ligge inden for arbejdsområderne:<br />
grønne anlæg, belægninger, kloak samt<br />
drift, vedligehold og pleje af arealer. Kaj<br />
Bech A/S har en strategi om yderligere udvikling<br />
af virksomhedens aktiviteter på<br />
disse områder.<br />
Jobbet. Projektlederen er virksomhedens<br />
repræsentant gennem hele projektforløbet.<br />
Som de væsentligste opgaver kan<br />
nævnes:<br />
Tilbudskalkulation<br />
Projektledelse/Målstyring<br />
Planlægning<br />
Personaleledelse<br />
Kunderelationer<br />
Du vil desuden deltage i den fortsatte udvikling<br />
af systemer og processer til sikring<br />
af afdelingens målopfyldelse.<br />
Den ideelle ansøger har formentlig følgende<br />
profil: Din uddannelsesmæssige<br />
baggrund er formentlig anlægstekniker<br />
eller skov- og landskabsingeniør. Ansøgere<br />
med anden baggrund kan også<br />
komme i betragtning til jobbet.<br />
Erfaringsmæssigt har du sikkert et godt<br />
kendskab til de fleste af de opgaver, der<br />
er indeholdt i jobbet. Det er desuden væsentligt,<br />
at du har et godt kendskab til<br />
brugen af IT på en bred front. Som menneske<br />
er du udadvendt, struktureret og<br />
tillidsvækkende.<br />
Som ansat i Kaj Bech A/S præger du<br />
selv din hverdag og dine opgaver. Og der<br />
er ikke langt fra tanke til handling i vores<br />
virksomhed. Da vi er en ordreproducerende<br />
entreprenør vil du løbende blive<br />
udfordret på din kreativitet, faglige kunnen<br />
og evne til at skabe gode løsninger<br />
for vores kunder.<br />
For den rette ansøger tilbyder vi et<br />
job med gode udviklingsmuligheder i en<br />
dynamisk organisation med en uformel<br />
omgangstone. Vi har fleksible arbejdstider<br />
med fokus på at få opgaverne løst. Vi<br />
kan tilbyde ordnede forhold og en attraktiv<br />
lønpakke. Tiltrædelse snarest og<br />
efter aftale.<br />
Yderligere oplysninger og en mere<br />
uddybende stillingsbeskrivelse kan fås<br />
ved henvendelse til afdelingschef Lars<br />
Ole Rugtved på tlf. 96 10 44 00 eller mail<br />
lor@kajbech.dk.<br />
Ansøgning sendes til Kaj Bech A/S,<br />
Mads Bjerres Vej 7, 7500 Holstebro eller<br />
pr. mail til Lars Ole Rugtved på ovenstående<br />
mailadresse. Ansøgning skal være<br />
os i hænde senest den 15.02.2007.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 49
50<br />
Byggepladsstyre<br />
- formand<br />
HedeDanmark har stor tilgang af spændende opgaver i<br />
Storkøbenhavn og omregn. Derfor søger vi dygtige medarbejdere<br />
med erfaringer inden for nyanlæg.<br />
Vi har fl ere teams af engagerede medarbejdere, der<br />
arbejder med nyanlæg. Vi mangler i øjeblikket faglærte<br />
og tillærte anlægsgartnere til byggepladsstyring eller<br />
formænd til vores entrepriser.<br />
Vi forventer, at du:<br />
• er fagligt velfunderet<br />
• har praktisk erfaring inden for samme eller lignende<br />
stillinger<br />
• kan arbejde selvstændigt med ansvar for egne opgaver<br />
• har kørekort, gerne B/E<br />
Vi kan tilbyde dig:<br />
• et fagligt og personligt udfordrende arbejde<br />
• et kollegialt fællesskab og fagligt netværk, såvel lokalt<br />
som på landsplan<br />
• løn efter kvalifi kationer<br />
• helårsansættelse<br />
• løbende efteruddannelse<br />
Kontakt:<br />
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at<br />
kontakte din kommende driftsleder Jan Ochwat på<br />
tlf.: 43 32 00 12.<br />
Din ansøgning sendes hurtigst muligt enten pr. mail til:<br />
mek@hededanmark.dk<br />
eller til<br />
HedeDanmark a/s<br />
Sengeløsevej 4<br />
2630 Taastrup<br />
HedeDanmark a/s er en international service- og handels virksomhed<br />
inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser<br />
til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i<br />
byerne og havde i 2005 en omsætning på over 1. mia. kr. Med mere end<br />
800 medarbejdere fordelt på over 60 lokaliteter er vi landsdækkende i<br />
Danmark og samtidig lokalt tilstede. HedeDanmark er ejet af foreningen<br />
Det danske Hedeselskab, som arbejder for at fremme udviklingen af<br />
naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt.<br />
I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores medarbejderes<br />
kompetencer – såvel faglige som personlige – gennem individuelle<br />
trænings- og uddannelsesforløb. Hermed søger vi fortsat at være på<br />
faglig forkant inden for det grønne område samt udvikle nye og bedre<br />
løsninger til glæde for vores medarbejdere, kunder og øvrige samarbejdspartnere.<br />
Læs om HedeDanmark a/s på<br />
www.hededanmark.dk<br />
Logo garanterer<br />
naturstens kvalitet<br />
Et nyt logo for natursten skal<br />
være med til at garantere stenenes<br />
ægthed og fagligt korrekte<br />
tilvirkning. Logoet symboliserer<br />
stenskiven og stenblokken,<br />
idet ordet ‘natursten’<br />
skrives på det aktuelle sprog.<br />
Bag logoet står Euroroc (European<br />
and International Federation<br />
of Natural Stone Industries).<br />
Logoet er led i en indsats<br />
for at lægge afstand til<br />
sten i dårlig kvalitet og til surrogatprodukter,<br />
f.eks. beton<br />
og plast fremstillet så de ligner<br />
natursten. Det er de 18 nationale<br />
brancheforeninger der<br />
skal garantere at producenter<br />
DISTRIKTSGARTNER<br />
Teknik- og <strong>Miljø</strong>forvaltningen<br />
med licens til at bruge logoet<br />
holder kravene. Euroroc har 18<br />
medlemmer, herunder de nationale<br />
stenindustriforeninger<br />
i Portugal, Sverige og Norge,<br />
men ikke Danmark. Præsident<br />
er Kurt Johansson fra Sverige<br />
www.euroroc.org.<br />
Teknik - og <strong>Miljø</strong>forvaltningen søger en distriktsgartner,<br />
som kan varetage tilsynet af vores parker og<br />
grønne anlæg. Sammen med en kollega får du det<br />
overordnede ansvar for de grønne områder i Indre<br />
By og Christianshavn. Du skal føre tilsyn, besvare<br />
borgerhenvendelser og styre driftsøkonomi samt være<br />
ansvarlig for entreprenørens overholdelse af drift<br />
og vedligeholdelseskontrakter.<br />
Se detaljeret stillingsopslag på www.vejpark.kk.dk<br />
under job.<br />
Ansøgningsfrist<br />
Ansøgningsfristen er den 29. januar 2007 kl. 12.00.<br />
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en<br />
ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især<br />
bidrager med deres særlige baggrund, personlighed<br />
og evner.<br />
Vej & Park er en enhed i Københavns Kommunes Teknikog<br />
<strong>Miljø</strong>forvaltning. Vi administrerer, vedligeholder og udvikler<br />
byens gader, veje, trafik, parker og grønne områder.<br />
Vi planlægger, projekterer og koordinerer den daglige<br />
pasning og vedligeholdelse - og de nye ideer og initiativer,<br />
der er med til at sikre København som en moderne,<br />
spændende og attraktiv by. Vej & Park har ca. 270 medarbejdere<br />
fordelt på 6 kontorer. Læs mere om Vej & Park<br />
på www.vejpark.kk.dk<br />
www.kk.dk<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
Have &<br />
Landskab<br />
2007<br />
Slagelse<br />
29.-31. august 2007<br />
www.hl5.dk<br />
FAGETS FAGUDSTILLING<br />
Bemandede legepladser er under pres<br />
Flere kommuner, bl.a. Århus<br />
og København, har bemandede<br />
legepladser, hvor pædagogisk<br />
personale skaber et trygt<br />
legemiljø. De tager sig af børnene,<br />
holder øje med stedet,<br />
udfører småreparationer og<br />
holder uvedkommende væk.<br />
Legepladserne besøges bl.a. af<br />
mange børneinstitutioner<br />
uden egen legeplads. Men bemandingen<br />
koster. Derfor vil<br />
Københavns Kommune ifølge<br />
‘Legepladsen’ (4/2006) nedlægge<br />
bemandingen på fire af<br />
kommunens 28 bemandede legepladser.<br />
Det svarer til ni an-<br />
Flere salttyper med<br />
samme spreder<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
satte. Det er en dårlig idé siger<br />
Jette Olsen fra legepladsen i<br />
Østre Anlæg, en af de fire berørte<br />
legepladser: „Der er ingen<br />
tvivl om om at trygheden<br />
falder hvis der ikke er personale<br />
her. Det kan vi f.eks. se på<br />
skatebordbanen i Fælledparken<br />
som se herrens ud og hvor<br />
der foregår alt muligt skidt og<br />
møg. Det er vigtigt at kunne<br />
holde hunde og de voksne<br />
væk som ikke hører til på legepladsen.<br />
Vi har også vore hyr<br />
med de hjemløse.“ De 16 bemandede<br />
legepladser i Århus<br />
er ikke udsat for besparelser.<br />
Tørt salt, fugtet salt, saltvæske.<br />
Med Green-Spray befugtningsanlæg<br />
3-i-én kan man få alle<br />
funktioner i én redskabsopbygning<br />
ifølge producenten<br />
Green Flame. Til anlægget hører<br />
en 200 liter vandtank som<br />
enten kan monteres oven på<br />
valseudlæggeren eller over<br />
motorkassen når monteret på<br />
en redskabsbærer. Redskabet<br />
er udført i rustfri stål, vejer 20<br />
kg og har 120 cm arbejdsbredde.<br />
www.green-flame.dk.<br />
Vækstlag<br />
Jordforbedring<br />
Topdressing<br />
Dækbark<br />
Deklarerede, kontrollerede produkter<br />
uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.<br />
Landsdækkende salg og service.<br />
SuperMuld ®<br />
Svær SuperMuld ®<br />
D-Gro A ®<br />
BaneMix<br />
BoldMix ®<br />
GreenMix ®<br />
Sphagnum<br />
Faldunderlag<br />
Harpet muld<br />
Fyr- og granbark<br />
Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost<br />
Maskinydelser:<br />
Vertikalskæring<br />
Topdresning<br />
Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen<br />
Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk<br />
GRØNT MILJØ 1/2007 51<br />
Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16<br />
Licensnr. DK/3/1<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Robert Smith<br />
Sørensen<br />
ANLÆGSGARTNERMESTER<br />
AUT. KLOAKMESTER<br />
Tlf. 48 18 33 18<br />
www.robert-smith.dk
52<br />
Overlegen vinter og sommer<br />
SE PRISEN<br />
24 hk Iseki TM 3240<br />
med frontlift, 4WD,<br />
hydrostatisk transmission<br />
og gasautomatik<br />
incl. fejemaskine og<br />
valseudlægger.<br />
Pris komplet nu kun<br />
185.000,-<br />
Ekskl. moms og lev.<br />
Club Car til alle<br />
trans portopgaver.<br />
F.eks. Carryall 294<br />
med 20 hk diesel,<br />
4WD, 40 km/t.<br />
Vejl. pris<br />
fra 110.000,-<br />
Ekskl. moms og lev.<br />
Kontakt din forhandler for demonstration og testkørsel.<br />
Handy knækstyret<br />
universalmaskine til<br />
professionelle.<br />
Stort redskabsprogram.<br />
21 hk. - 4WD<br />
Vejl. pris<br />
fra 69.500,-<br />
Ekskl. moms og lev.<br />
2635 Ishøj, H.G. Enemark A/S, 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, 36 49 75 25 •<br />
3400 Hillerød, Hillerød Trailer & Maskincenter, 48 26 08 12 • 3480 Fredensborg, Søegaard Motor & Maskinteknik,<br />
48 48 05 18 • 2730 Herlev, J., Olander Aps, 44 84 23 66 • 4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S, 46 36 72 02<br />
• 4200 Slagelse, Werner Nielsen’s Maskinhandel A/S, 58 53 44 64 • 4400 Kalundborg, Ravns Motorcenter,<br />
59 51 53 58 • 4700 Næstved, Minitraktorgården, 55 72 53 76 • 4720 Præstø, Bårse Maskinforretning,<br />
55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev, Servicegården, 54 44 61 44 • 5260 Odense S, H.G. Enemark Eftf., 65 95 80 88<br />
• 5500 Middelfart, Pedersen & Madsen a/s, 64 41 54 61 • 5672 Broby, KN-teknik, 62 63 29 30 • 6000 Kolding,<br />
Ingvard Madsen ApS, 75 56 51 66 • 6100 Haderslev, Malle Skov og Have, 74 53 53 83 • 6200 Åbenrå, H.G. Enemark<br />
Aabenraa ApS, 74 62 39 44 • 6400 Sønderborg, Sønderborg Skov, Park & Have Maskiner, 74 43 40 50 • 6760 Ribe,<br />
A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner, 75 42 09 77 • 6800 Varde, Tinghøj Motorsave & Plæneklipperservice,<br />
75 26 13 41 • 7100 Vejle, JR Maskincenter, 75 86 47 77 • 7171 Uldum, Broch’s Maskinhandel, 75 67 80 08<br />
• 7430 Ikast, ABC - IKAST A/S, 70 27 30 33 • 7500 Holstebro, JB Motorservice, 97 42 10 66 • 7700 Thisted,<br />
HN Maskiner, 96 17 05 55 • 7870 Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning, 97 58 40 08 • 8240 Risskov,<br />
H.G. Enemark Århus A/S, 86 17 65 77 • 8581 Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, 86 39 84 88 • 9210<br />
Aalborg SØ, Almas Aalborg, 96 33 03 00 • 9560 Hadsund, Almas Hadsund, 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev, Almas<br />
Brønderslev, 96 45 03 00<br />
Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S<br />
Tlf. 76 73 11 33 . www.hcpetersen.dk<br />
Knækstyret<br />
redskabsbærer<br />
til krævende<br />
opgaver året rundt<br />
Vitra er dansk produceret<br />
og udviklet til skandinaviske<br />
forhold. Op til 38 km/t med<br />
fornemme køreegenskaber<br />
og enestående komfort.<br />
37, 45 eller 60 hk.<br />
Vejl. pris fra<br />
271.000,-<br />
Ekskl. moms og levering<br />
Traktorer med<br />
pålidelighed, styrke<br />
og høj komfort.<br />
Mange modeller.<br />
Vejl. priser f.eks.<br />
23 hk. fra 83.500,-<br />
46 hk. fra 199.000,-<br />
Ekskl. moms og lev.<br />
Business to Business www.btob.dk<br />
Maskinel Magasinpost<br />
ID-nr. 42217<br />
Afsender:<br />
Postboks 7777<br />
7000 Fredericia<br />
Ændringer vedr. abonnement<br />
ring venligst 3386 0861<br />
GRØNT MILJØ 1/2007