17.07.2013 Views

1 - Grønt Miljø

1 - Grønt Miljø

1 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

1<br />

JANUAR 2007<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

4 Flere frøkilder af danske arter<br />

8 Ned gennem skovbunden<br />

10 Naturligt renseanlæg og rekreativ perle<br />

14 Haven mellem middelalder og renæssance<br />

16 Plantesæsonen der aldrig stoppede<br />

20 12 udfordringer i den grønne forvaltning<br />

32 Sadlen på klitten<br />

36 Når kunder selv køber materialerne<br />

40 Sundhedspotentialet<br />

44 Alle skal kunne komme frem<br />

46 Et bedre lys i landsbyerne<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 1


2<br />

Kongens Have og Rosenborg Slot<br />

Inspirerende udemiljøer<br />

anlægges og vedligeholdes<br />

BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />

FARREMOSEN<br />

3450 ALLERØD<br />

TLF. 48 17 31 26<br />

FAX 48 14 09 86<br />

E-mail: birk-holm@internet.dk<br />

leverandør af alle<br />

planteskoleartikler<br />

produktion af træer,<br />

buske og bunddækkeplanter<br />

i alle sorter<br />

og størrelser<br />

rekvirér vort katalog<br />

og aflæg besøg i<br />

planteskolen<br />

tilbud gives på alle<br />

leverancer<br />

Torve & Veje<br />

Skolegårde & Sportsanlæg<br />

Boligområder<br />

Firmadomiciler<br />

Slotsparker<br />

Med base på Midtsjælland er vores<br />

100 engagerede medarbejdere klar til<br />

at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />

OK grøn anlæg as<br />

Tlf.: 57 53 75 09<br />

www.ok-as.dk<br />

A/S<br />

P. MALMOS<br />

ANLÆGS-<br />

GARTNER-<br />

MESTER<br />

Vi bygger og<br />

plejer grønt<br />

Etablering af<br />

grønne tage<br />

Hovedgaden 92, Ubby<br />

4490 Jerslev<br />

59 59 53 42<br />

Per: 40 55 53 42<br />

Fax: 59 59 59 44<br />

www.pmalmos.dk<br />

pmalmos@pmalmos.dk<br />

kontakt@skag.dk · www.skag.dk<br />

KVALITETSBEVIDST<br />

ANLÆGSGARTNERI<br />

- DET MAGTER VI<br />

Anlægsgartnermester<br />

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />

Tlf. 59 65 66 39<br />

E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />

homepage: www.lars-aarup.dk<br />

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

40 x 250 x 1,5 cm<br />

= 1m 2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

Dansk<br />

Produceret<br />

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />

100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />

300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

............... kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

REFORM MED OPTIMISME<br />

Kommunalreformen er mødt med den kritik at armslængdeprincippet<br />

svækkes når kommunerne overtager amternes<br />

arbejde, bl.a. den fysiske planlægning og myndighedsbehandlingen<br />

i landskabet. Frygten er at kommunerne lettere<br />

giver køb på bl.a. natur og landskab for at tjene den<br />

lokale økonomi. Det er en risiko man ikke kan se bort fra.<br />

Man kan heller ikke se bort fra at kommunerne får besvær<br />

med at overtage al amternes naturekspertise.<br />

Når det er sagt, har reformens opbrud også åbnet for positive<br />

ændringer. Set med grønne briller er det interessant at<br />

park- og naturforvaltningen kan samles. Fordelene er oplagte,<br />

lige fra det praktiske med maskin- og mandskabsdeling<br />

til den inspiration der kan opstå af de forskellige udgangspunkter:<br />

Parkforvaltningen med sin lokalpolitiske<br />

styring, rekreative fokus og veludviklede driftsplanlægning.<br />

Og naturforvaltningen med sin lovstyring og fagligt<br />

funderede naturbeskyttelse.<br />

Muligheden er f.eks. grebet i den ny Vordingborg Kommune<br />

hvis ny organisatoriske struktur tilmed knytter den ny<br />

grønne forvaltning tættere til de politiske udvalg end før.<br />

Det fremgår af et af de afgangsprojekter der er resultatet<br />

af de første parkdiplomer i parkplanlægning. De 15 diplomtagere<br />

er rutinerede ledere i det offentlige system. Det<br />

gør deres problembeskrivelser og løsningsforslag meget<br />

realistiske. Og kommunalrefomen er det logiske emne.<br />

Ifølge projekterne er der også tegn på - og meget håb om -<br />

at den kombinerede park- og naturforvaltning kan blive<br />

led i en helhedsforvaltning hvor den grønne ressource også<br />

er med længere oppe i systemet. Så der bliver en lige linie<br />

fra politikeren til gartneren. Det giver både den bedste og<br />

billigste forvaltning og danner den klare politiske holdning<br />

der bl.a. er en forudsætning for midler som partnerskab og<br />

sponsorering. Problemet er at flere kommuner har taget<br />

forskud på de besparelser fusionerne ventes at give. Det<br />

skal mødes af hurtige konstruktive svar for at resultatet<br />

ikke blot skal blive dårligere grønne områder. Det er en<br />

stor udfordring kommunernes grønne fagfolk står med,<br />

men hvis de er så idérige og optimistiske som de nye diplomister,<br />

er der håb forude.<br />

FORSIDEN<br />

Heden brændes af som led i naturpleje på Oxbøl Skovdistrikt.<br />

Fra nytår har kommunerne overtaget amternes naturpleje.<br />

Blandt andet af heder. Men de overtager ikke<br />

uden videre amternes ekspertise, lyder det bekymret fra<br />

flere sider. Kommunerne selv er mere optimistiske. De lægger<br />

vægt på fordelene ved at integrere park- og naturforvaltning<br />

- og håber samtidig at få en større politisk forankring<br />

i forvaltningen. Denne helhedsforvaltning synes i praksis<br />

ikke at være uden forhåbninger. Polfoto.<br />

GRØNT MILJØ<br />

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS.<br />

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />

Distribueret: 1.7.05-30.6.06: 4.221 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />

Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.<br />

Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 3


Flere frøkilder af danske arter<br />

Der udføres et stort og langsommeligt arbejde for at etablere frøplantager der kan levere<br />

frø af danske arter. Efterspørgslen på frø stiger efterhånden som fremmede arter udfases<br />

Af Arne Kronborg<br />

Med udsigten til at der om<br />

tre-fem år ikke længere<br />

kan ydes tilskud til plantning<br />

af fremmede arter eller materiale<br />

af fremmed oprindelse i<br />

det danske landskab, stiger behovet<br />

for frø fra danske frøkilder<br />

eller i det mindste frøkilder<br />

fra samme klimaregion<br />

som den danske. Der arbejdes<br />

da også energisk i både offentligt<br />

og privat regi på at<br />

etablere egnede frøkilder, og<br />

jævnligt kommer nye til.<br />

„Der er de senere år anlagt<br />

mange frøplantager af danske<br />

arter, og vi har i dag gode<br />

danske frøkilder af en meget<br />

stor del af de danske arter som<br />

er i produktion i planteskolerne,<br />

samt af de frøformerede<br />

udenlandske arter der bruges i<br />

anlæg og landskab,“ fortæller<br />

Poul Erik Brander.<br />

Han var som Frøkildeudvalgets<br />

sekretær i en meget lang<br />

periode centralt placeret i arbejdet,<br />

og er det fortsat - efter<br />

4<br />

sin pensionering fra Danmarks<br />

Jordbrugsforskning - nu som<br />

freelance forsker. Det sker i<br />

samarbejde med Landsforeningen<br />

De Danske Plantningsforeninger<br />

og interesserede frøfirmaer<br />

der arbejder med træer<br />

og buske, nemlig HedeDanmark,<br />

Viborg, og Levinsen<br />

Skovfrø, Lynge. Hertil kommer<br />

Skov & Landskabs afdeling<br />

Vedplanters Genressourcer,<br />

tidligere Statsskovenes Planteavlsstation.<br />

Arbejdet koordineres<br />

i Frøkildeudvalget.<br />

Skov & Landskab<br />

Skov & Landskab har sammen<br />

med Skov- og Naturstyrelsen i<br />

de senere år udført et opsøgende<br />

arbejde med henblik på<br />

genbevaring. Der indsamles<br />

frø fra mange populationer<br />

over hele landet. Frø fra forskellige<br />

kilder samles i puljer.<br />

Arbejdet sker i henhold til<br />

Skov- og Naturstyrelsens genbevaringsprogram.<br />

En klonbaseret frøplantage af Cornus mas er etableret hos Levinsen Skovfrø i samarbejde med Det<br />

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Planterne får store frugter. Foto: Levinsen Skovfrø.<br />

Hos Levinsen Skovfrø i Lynge er etableret en frøplantage af Abies<br />

koreana, koreagran, basseret på naturindsamlet koreansk materiale,<br />

udvalgt i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Her de<br />

flotte kogler. Frø er i handelen. Foto: Levinsen Skovfrø.<br />

Der er indsamlet frø af de mest<br />

betydningsfulde danske arter.<br />

Forventningen er at der ad åre<br />

kan høstes frø på disse kilder,<br />

men da plantagerne er etableret<br />

ved udsæd af frø, går der<br />

en årrække før planterne<br />

blomstrer og sætter frø.<br />

Der er etableret en frøplantage<br />

på Ærø med 50 kloner af<br />

dansk indsamlede Crataegus<br />

monogyna (engriflet hvidtjørn).<br />

I fjor er anlagt en plantage<br />

af Craetaegus rhipidophylla<br />

(koralhvidtjørn) på Tuse<br />

Næs nord for Holbæk. Endvidere<br />

er der etableret en plantage<br />

ved Århus af dansk indsamlede<br />

Crataegus laevigata<br />

(almindelig hvidtjørn).<br />

Levinsen Skovfrø<br />

Ved de to øvrige frøfirmaer er<br />

indsatsen mere intensiv. Hos<br />

Levinsen Skovfrø er der de seneste<br />

år etableret mange frøplantager<br />

af arter der ikke hidtil<br />

har været en dansk frøpro-<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


duktion af. Det gælder bl.a.<br />

Ligustrum vulgare (almindelig<br />

liguster) af svensk herkomst (se<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> nr. 10 s. 10), Ilex<br />

aquifolium (almindelig kristtorn)<br />

og Ribes alpinum (fjeldribs)<br />

af dansk herkomst. Disse<br />

plantager er etableret med<br />

kloner udvalgt i samarbejde<br />

med Danmarks Jordbrugsforskning<br />

i Årslev. Danmarks<br />

Jordbrugsforskning er nu ‘Det<br />

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet’<br />

på Aarhus Universitet.<br />

Firmaet har i fjor udbudt frø<br />

af Abies koreana (koreaædelgran)<br />

fra naturindsamlet, kore-<br />

ansk materiale, udvalgt i forsøg<br />

på forsøgsstationen i Hornum.<br />

Der er også udbudt frø<br />

af Fraxinus pennsylvanica (rødask)<br />

og af Cornus mas, frøkilde<br />

Masep/Dyrelund (kirsebærkornel).<br />

Plantagen er etableret<br />

med kloner, udvalgt i samarbejdet<br />

med Det Jordbrugsvidenskabelige<br />

Fakultet.<br />

HedeDanmark<br />

Hos HedeDanmark er der<br />

etableret flere frøplantager,<br />

heraf nogle i samarbejde med<br />

Det Jordbrugsvidenskabelige<br />

Fakultet. Der er etableret en<br />

ny frøkilde af Malus sargentii<br />

(sargentæble), en ny af artsægte<br />

Malus baccata (bæræble)<br />

og en ny af Tilia platyphyllos<br />

(storbladet lind). De to sidstnævnte<br />

er nye i avlen, Malus<br />

bacata er fra Poul Erik Branders<br />

indsamlinger i Japan.<br />

Der er etableret en plantage<br />

med Calluna vulgaris (hedelyng)<br />

med oprindelse i Kongenshus<br />

Mindepark i Vestjylland,<br />

beregnet til arealer med<br />

naturpræg.<br />

Ud fra naturindsamlet materiale<br />

fra Tatrabjergene på<br />

grænsen mellem Polen og Slo-<br />

Fraxinus pennsylvanica, rødask,<br />

bliver et smukt, mindre træ med<br />

flotte høstfarver. Frø er i handelen<br />

hos Levinsen Skovfrø. Foto:<br />

Levinsen Skovfrø.<br />

vakiet er etableret en frøplantage<br />

af Pinus mugo, fk. Mugtra<br />

(Truust) L 127 (bjergfyr).<br />

Materiale fra en naturlig population<br />

på Møn har givet<br />

grundlag for en plantage med<br />

Ribes alpinum, og desuden er<br />

etableret en plantage med<br />

Rosa dumalis, frk. Duderup<br />

(Truust) (blågrøn rose).<br />

Om tre-fem år venter Hede-<br />

Danmark at kunne tilbyde frø<br />

af Sambucus racemose (druehyld)<br />

af dansk oprindelse samt<br />

Syringa vulgaris (almindelig syren)<br />

til landskabsformål - ligeledes<br />

af dansk oprindelse.<br />

Mere er undervejs. Der blev i<br />

2005 indsamlet 30 kloner af en<br />

population af Betula pendula<br />

(vortebirk) på Læsø med henblik<br />

på at etablere en ny klonfrøplantage<br />

med en bredere<br />

genetik end fk. Penla dels for<br />

at bevare den genetiske masse,<br />

dels for at sikre en bredere<br />

modstandsevne mod sygdomme.<br />

Tanken er at planter af<br />

smal genetisk afstamning kan<br />

anvendes i haver og parker,<br />

mens en bredere genetik foretrækkes<br />

til landskabsformål.<br />

I vinteren 2006 blev der i<br />

Han Herred indsamlet 30 kloner<br />

af Salix aurita (øret pil) beregnet<br />

på en klonformering på<br />

bred genetisk basis, ligeledes<br />

med henblik på at videreføre<br />

den genetiske masse og øge<br />

modstandsevnen.<br />

Endvidere er der i fjor indsamlet<br />

skud af Rosa pimpinellifolia<br />

(klitrose) af en bestand i<br />

Han Herred,der virker lovende.<br />

Planten klarer sig under barske<br />

vilkår tæt ved vestkysten og<br />

virker sund og robust. Buskene<br />

bliver godt meterhøje. Tanken<br />

er at den til nogle formål skal<br />

kunne erstattes Rosa rugosa<br />

(rynket rose) som er en fremmed<br />

art og meget aggressiv.<br />

Langsommeligt arbejde<br />

„De mange nye frøkilder viser<br />

at der stadig foregår et stort<br />

arbejde med at skaffe godt<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 5


Skov & Landskab har i fjor anlagt frøplantager af bl.a. Crataegus<br />

rhipidophylla, koral hvidtjørn, men der går en halv snes år, før der er frø.<br />

Foto: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.<br />

plantemateriale til landskabsformål.<br />

Vi får mere og mere<br />

styr på hvad der plantes og<br />

dermed på hvordan landskabet<br />

kommer til at se ud. Jeg synes<br />

vi er kommet langt de seneste<br />

ti år, og vi vil nå endnu<br />

længere de kommende ti år.<br />

Men vi er klar over at mange<br />

opgaver venter. Det er nødvendigt<br />

at faget har forståelse<br />

for at det er et stort og langsommeligt<br />

arbejde,“ forklarer<br />

Poul Erik Brander.<br />

„Vi leder efter noget der er<br />

tilpasset vores klima, og som<br />

passer bedre til vores natur og<br />

vores naturopfattelse,“ fortsætter<br />

han. „Vi skal bort fra de<br />

fremmede arter, og vi skal have<br />

en bredere genetik i landskabet<br />

så det er bedre rustet<br />

mod vejr og sygdomme, og så<br />

vi er med til at bevare den genetiske<br />

bredde.“ ❏<br />

KILDE<br />

Samtaler med Poul Erik Brander, januar<br />

2007 og dennes samtaler med de<br />

virksomheder der er nævnt i artiklen.<br />

FORFATTER<br />

Arne Kronborg er freelance journalist<br />

med speciale i det grønne område.<br />

6<br />

FRØKILDEUDVALGET<br />

Frøkildeudvalget blev oprettet i 1969 på initiativ af især<br />

konsulent i Dansk Planteskoleejerforening Jørgen Mosegård<br />

og planteskoleejer Erling Graven, Hansted. De ønskede<br />

at der i højere grad blev benyttet danske arter og<br />

kendte, gerne danske frøkilder ved plantning i det åbne<br />

land i stedet for mange af de fremmede frøkilder der dengang<br />

blev benyttet. De ønskede også at man ved at benytte<br />

frøkilder fik, om ikke større ensartethed i beplantninger,<br />

så mere indsigt i variationen.<br />

Frøkildeudvalget fik sekretariat på Statens Forsøgsstation<br />

i Hornum Himmerland, og den nyansatte mag.scient. Poul<br />

Erik Brander blev udvalgets sekretær.<br />

Der blev nedsat otte synsgrupper bestående af plantefagfolk,<br />

ofte planteskoleejere som tog rundt i landet og<br />

udpegede frøkilder - beplantninger med gode eksemplarer<br />

af den pågældende planteart. Synsgrupperne indstillede til<br />

et udpegningsudvalg som bestod af formændene for de<br />

otte synsgrupper, og som tog stilling til om bevoksningen<br />

skulle udpeges som frøkilde.<br />

Senere blev det besluttet at etablere frøplantager med<br />

udgangspunkt i de udpegede kilder for at få en mere rationel<br />

frøproduktion og mindske udgifterne.<br />

Pr. 1. januar 1992 blev Frøkildeudvalgets sekretariat overført<br />

til Forskningscenter for Skov og Landskab som i forvejen<br />

husede et tilsvarende arbejde for det forstlige område.<br />

Synsgrupperne blev nedlagt, men udpegningsudvalget består<br />

fortsat og tæller blandt andre en repræsentant for<br />

planteskolerne.<br />

I stedet for synsgrupperne er der nu arbejdsgrupper, hvis<br />

arbejde koordineres i Frøkildeudvalget som i dag hører under<br />

Skov og Landskab ved Landbohøjskolen - som nu er en<br />

del af Københavns Universitet. Arbejdsgrupper oprettes efter<br />

behov og nedlægges når arbejdet er gjort.<br />

Efter næsten 40 års arbejde med frøkilder har Poul Erik Brander et øje på hver finger når han bevæger sig<br />

rundt i landskabet. Her studerer han en lille gruppe flotte, artstypiske Alnus glutinosa, rødel. Beplantningen<br />

er dog alt for lille til at kunne komme i betragtning som frøkilde.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


GRØNT MILJØ 1/2007 7


Ned gennem skovbunden<br />

Ingen skovtype er optimal, viser overvågningen<br />

der sætter tal på nedsivning og nitratudvaskning<br />

Af hensyn til grundvandet<br />

plantes der i mange tilfælde<br />

skov i kildeområder.<br />

Men det er ikke lige meget<br />

hvilken slags skov man planter,<br />

viser den danske skovovervågning<br />

der nu kan sætte pålidelige<br />

tal på nedsivningen af<br />

vand og kvælstof. Løvskov<br />

danner mere grundvand end<br />

nåleskov, men der udvaskes til<br />

gengæld mere kvælstof fra<br />

løvskov - i hvert fald på næringsrig<br />

leret jord.<br />

Man skal dog ikke rejse skov<br />

for at optimere dannelsen af<br />

grundvand. Der dannes nemlig<br />

mere vand under græs og<br />

mark end under skov som fordamper<br />

mest vand. Der siver<br />

200-400 mm vand ned om året<br />

i de danske skove, 240-600 mm<br />

ned i markerne. Her skal dog<br />

tages højde for at marker tit<br />

drænes så en del af nedsivningen<br />

ender i åer og søer. Nedsivningen<br />

kan også være forurenet<br />

af gødning og pesticider.<br />

Med andre ord er en økologisk<br />

mark uden dræn optimal<br />

for at danne og beskytte<br />

grundvand. Men skoven nedsiver<br />

også rent vand, og det<br />

bliver den ved med. Den risikerer<br />

ikke at blive omlagt som en<br />

mark. Skoven er desuden en<br />

sikker rekreativ gevinst, bl.a.<br />

fordi kildeområderne ofte ligger<br />

ret nær større byer.<br />

Egeskov er mest porøs<br />

Overvågningen finder sted i<br />

otte punkter placeret i vidt for-<br />

8<br />

NEDSIVNING<br />

UNDER EN BØG OG EN SITKAGRAN<br />

Som eksemplet viser siver der relativt mest vand<br />

ned under bøgen fordi kronen fanger og fordamper<br />

mindre vand end sitkagranens krone.<br />

N Årlig nedbør<br />

T Transpiration (planternes vandforbrug)<br />

I Interception (fordampning fra kronen)<br />

E Evaporation (fordampning fra jorden)<br />

A Overfladeafstrømning (her sat til 0)<br />

P Nedsivning fra rodzonen<br />

skellige skovtyper og på forskellige<br />

jordtyper. De seks<br />

punkter har været overvåget<br />

siden 2001, to siden 1985.<br />

Blandt andet er vandbalancen<br />

målt. Og det viser at kun en<br />

mindre del af nedbøren siver<br />

mod grundvandet.<br />

Meget nedbør opfanges af<br />

kronens løv og grene og fordamper<br />

derfra (=interception).<br />

Resten drypper gennem kronen<br />

eller løber ned langs stammen.<br />

Noget af dette vand fordamper<br />

direkte fra jorden<br />

(evaporation). Noget løber<br />

også væk som overfladeafstrømning.<br />

I skov ses der dog<br />

normalt kun skrånende arealer.<br />

Resten af vandet siver ned,<br />

men planternes rødder optager<br />

noget og fordamper det<br />

gennem bladenes spalteåbninger<br />

(transpiration). En sidste<br />

T=38<br />

Vandbalancen for rodzonen:<br />

Nedbør = Fordampning + Afstrømning + Nedsivning + S.<br />

N = (I+E+T) + A + N + S<br />

S er ændringen af rodzonens vandindhold<br />

i den periode hvor man beregner vandbalancen.<br />

Nedsivning, mm pr. dag<br />

16<br />

12<br />

8<br />

4<br />

0<br />

Den urørte Suserup Skov har en stor høj udvaskning af kvælstof, måske<br />

fordi der ikke fjernes træ fra skoven. Foto fra ‘Skoven’ 12/2006.<br />

rest siver mod grundvandet -<br />

for i skovene er der ikke dræn.<br />

Men der er forskelle mellem<br />

træarterne. Man kan tage et<br />

eksempel med en bøg i Nordsjælland<br />

og en sitkagran i Sønderjylland.<br />

Her siver der på årsbasis<br />

28% ned under bøgen<br />

og 22% ned under sitkagranen.<br />

Den afgørende forskel i<br />

bøgens favør er at bøgens<br />

krone fanger og fordamper<br />

NEDSIVNING FORDELT OVER ÅRET<br />

Beregningen er foretaget i løbet af<br />

2004 for bøgen i Nordsjælland og<br />

sitkagranen i Sønderjylland. Den samlede<br />

nedsivning hele året var henholdsvis<br />

419 og 305 mm.<br />

Bøg<br />

Sitkagran<br />

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec<br />

N=100 (790 mm) N=100 (871 mm)<br />

T=27<br />

I=18 I=45<br />

Frederiksborg, bøg Lindet, sitka<br />

E=13 E=6<br />

P=28 P=22<br />

mindre nedbør. Dens overfladeareal<br />

er mindre end sitkagranens,<br />

især når den er uden<br />

løv om vinteren. På den baggrund<br />

kan det næppe undre<br />

at eg er endnu bedre. I overvågningspunkterne<br />

ligger<br />

gran generelt på 18-26% nedsivning<br />

hvor bøg ligger på 28-<br />

37% og eg på 44-45%.<br />

Målingerne viser også at<br />

nedsivningen næsten kun sker<br />

om vinteren. I 2004 måltes ingen<br />

nedsivning i månederne<br />

juni-oktober. Uanset om det<br />

var nåleskov elle løvskov.<br />

Varieret udvaskning<br />

Tidligere målinger har vist at<br />

udvaskningen af nitrat er generelt<br />

meget mindre fra skovjord<br />

end fra landbrugsjord. Nitrat<br />

er den form hvor kvælstof<br />

lettest kan transporteres ned<br />

til grundvandet. Den ny skovovervågningen<br />

har sat nye tal<br />

på. De har vist meget stor forskel<br />

mellem de otte punkter<br />

afhængig af træart og jordbund.<br />

Størst udvaskning af nitrat<br />

er der i løvskove på leret næringsrig<br />

jord. En af disse skove<br />

er den urørte Suserup Skov<br />

hvor udvaskningen er allerstørst,<br />

formentligt fordi der i<br />

100 år ikke er fjernet kvælstof<br />

i forbindelse med hugst. Udvaskningen<br />

følger i øvrigt nedsivningen<br />

og er derfor størst<br />

om vinteren. sh<br />

KILDER<br />

Sevel, Lisbeth; Lars Vesterdal; Karin<br />

Hansen; Jesper Riis Christiansen; Annemarie<br />

Bastrup-Birk (2006): Nitratudvaskning<br />

fra skove. Skoven 12/06.<br />

Christiansen, Jesper Riis; Lars Vesterdal,<br />

Lisbeth Sevel; Karin Hansen; Annemarie<br />

Bastrup-Birk (2006): Hvor stor<br />

er nedsivningen til grundvandet under<br />

skove? Skoven 12/06.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


NYHED!<br />

Produkter af særdeles høj kvalitet<br />

Fejesuge- og kombimaskiner. Fra 400-30.000 m 2 kapacitet pr. time.<br />

Hako-Profi-Flipper<br />

Den selvopsamlende fejemaskine<br />

fejer 5 gange så hurtigt som med<br />

håndkost.<br />

Smudsbeholderen tømmes let<br />

og består af slagfast plast.<br />

Kapacitet<br />

pr. time ca. 2.300 m 2 .<br />

Hako-Jonas 980<br />

Kompakt fejesugemaskine med<br />

bekvemt førersæde. Benzin,<br />

gas eller batteridrift. Kan leveres<br />

med højtip i op til 135 cm.<br />

Kapacitet<br />

pr. time ca. 7.200 m 2 .<br />

Kvalitet er billigst i længden: Lang levetid/lave driftsomkostninger<br />

Landsdækkende 24 t. service<br />

Citymaster 2000<br />

Sætter nye standarder for<br />

anvendelse og førerkomfort.<br />

Vandkølet turbo dieselmotor<br />

på 85 HK.<br />

1,85 m³ smudsbeholder.<br />

4-hjulsstyring<br />

Hakotrac 2100<br />

Robust og kraftig traktor med 4hjulstræk.<br />

Vandkølet dieselmotor på 20 HK.<br />

2 trins hydraulisk trinløs kørsel<br />

frem/bak.<br />

Findes også i 3100DA og 3500 DA<br />

Effektiv pleje af park<br />

og vej med<br />

Hako-Citytrac 4200<br />

Alle fordele på en gang<br />

Fleksibel redskabsbærer<br />

med stort tilbehørsprogram<br />

Ekstrem manøvredygtig<br />

via knækstyring<br />

Komfortabel ergonomisk<br />

førerkabine med klimaanlæg<br />

Støjsvag og betjeningsvenlig<br />

Optimalt udsyn over arbejds-<br />

område og redskaber<br />

Tippelad til f. eks. efterfyld-<br />

ning af grusspreder<br />

Odensevej 33<br />

5550 Langeskov<br />

Fax 65 38 29 51<br />

Produkter af særdeles høj kvalitet<br />

Altid sikker levering af reservedele<br />

Hako 50 år i Danmark<br />

Stort program – mere end 30 varianter<br />

Hako: En sikker partner<br />

Ring for rådgivende salg eller<br />

uforbindende information:<br />

Tlf. 65381163<br />

En Hako-konsulent vejleder Dem gerne.<br />

E-mail: hako@hako.dk · Internet: www.hako.dk-www.hako.com<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 9


Naturligt renseanlæg og rekreativ perle<br />

Egå Engsø er et meget smukt resultat af samarbejde mellem lokale lodsejere,<br />

borgere og Århus Kommune, Århus Amt og <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />

Tekst og foto: Max Steinar<br />

Ja, det ser da godt ud, ikke?<br />

Udsagnet fra landskabsarkitekt<br />

og projektchef Ole Skou<br />

Rasmussen fra Natur & <strong>Miljø</strong>,<br />

Århus Kommune, er vanskeligt<br />

at være uenig i. Vinden blæser<br />

blidt hen over vandspejlet som<br />

strækker sig helt over imod<br />

den kommende motorvej mellem<br />

Søften og Skødstrup. Tæt<br />

ved åens udløb fra søen sidder<br />

en snes gråænder og nusser<br />

deres fjer. Ude på de to øer i<br />

søens midte er flere gråænder,<br />

svaner, blishøns og andre<br />

vandfugle. Det kan være svært<br />

at forstå at området indtil foråret<br />

2006 var produktiv landbrugsjord.<br />

At der nu ligger en smuk sø,<br />

er et direkte afledt resultat af<br />

tilblivelsen af en anden forholdsvis<br />

ny sø, Årslev Engsø syd<br />

for Århus. Den lå færdig i 2003<br />

efter cirka 14 års forarbejde og<br />

en til tider varm diskussion<br />

mellem Århus Kommune og<br />

de cirka 70 lodsejere. Allerede<br />

dengang var Egå Engsø nordvest<br />

for Århus inde i billedet,<br />

men på grund af hård mod-<br />

10<br />

stand fra de involverede lodsejere<br />

blev det ikke til noget.<br />

„Men da Årslev Engsø lå<br />

færdig, vendte stemningen<br />

også ved Egå,“ fortæller Ole<br />

Skou Rasmussen. „Folk kunne<br />

se hvor smukt Årslev Engsø tog<br />

sig ud, og på et borgermøde<br />

var der overvejende positiv<br />

stemning.“<br />

At den nye motorvej samtidigt<br />

var under projektering,<br />

og at Århus Kommune var en<br />

af de store lodsejere, afklarede<br />

en jordfordeling for de berørte<br />

landmænd. Op igennem 2004<br />

og 2005 faldt kabalen på<br />

plads, med et enkelt hængeparti<br />

som fandt sin løsning<br />

primo 2006.<br />

Efter vandmiljøplanen<br />

Entreprenørmaskinerne gik i<br />

gang, og på grund af en usædvanlig<br />

tør sommer var der ideelle<br />

arbejdsbetingelser. Ellebæk<br />

ved den kommende søs<br />

nordlige bred blev flyttet og<br />

ført under motorvejen, og gydemulighederne<br />

for fedtfinnefisk<br />

(laks og ørreder) blev for-<br />

bedret ved at udlægge sten og<br />

grus. Egås udløb fra den kommende<br />

sø blev hævet, også<br />

ved hjælp af bl.a. sten og grus,<br />

og diget langs det daværende<br />

åløb blev fjernet.<br />

For begge engsøers vedkommende<br />

gælder at de overordnet<br />

set er skabt på grundlag af<br />

Vandmiljøplan II som blev vedtaget<br />

af Folketinget i 1998.<br />

Sigtet er at søerne skal tilbageholde<br />

bl.a. kvælstof. Årslev<br />

Engsø har reduceret kvælstoftilførslen<br />

via Århus Å til Århus<br />

Bugten med cirka 80 tons. Det<br />

tilsvarende tal for Egå Engsø er<br />

cirka 36 tons.<br />

„Det er rent økonomisk<br />

langt den billigste måde at<br />

lave rensningsanlæg på,“ fastslår<br />

Mogens Bjørn Nielsen, afdelingschef,<br />

Natur & <strong>Miljø</strong>, Århus<br />

Kommune. „At vi så samtidig<br />

kan skabe nogle naturmæssige<br />

perler, er da kun en<br />

positiv sidegevinst. Vores fornemmelse<br />

er at borgere ved<br />

begge søer er meget glade for<br />

tilblivelsen. Generelt elsker<br />

folk at bo ned til vand, og vi<br />

En af øerne er for længst taget i anvendelse af svaner og flere forskellige andearter. I baggrunden ses anlægsarbejdet<br />

med den nye motorvej mellem Søften og Skødstup, hvorfra der bliver et flot view ned over søen.<br />

har noteret os at hvor der er<br />

udsigt til søerne, er grundpriserne<br />

steget ret kraftigt.“<br />

Stenalderbopladser<br />

Ved Egå Engsøs nordøstlige<br />

bred er gjort et værdifuldt, arkæologisk<br />

fund, Lystrup-båden.<br />

Med sine cirka 5000 år er<br />

der tale om den ældste oldtidsbåd<br />

i Skandinavien.<br />

„I stenalderen boede menneskene<br />

langs den lave Egådal<br />

som var et fjordområde helt<br />

ind til Lisbjerg Bakke,“ fortæller<br />

Ole Skou. „De jagtede urokser,<br />

vildsvin og elge, og det<br />

lykkedes dem også at jage<br />

spækhuggere i det lave fjordvand.<br />

Der er fundet knogler af<br />

spækhuggere her, og blandt<br />

andet derfor blev der afsat 34<br />

millioner kroner til arkæologiske<br />

udgravninger i forbindelse<br />

med motorvejsprojektet.“<br />

En del af den nordvestlige<br />

bred af søen løber langs kote<br />

5, cirka samme linie som Litorinahavet<br />

- som havet dengang<br />

benævnes - fulgte i oldtiden.<br />

FRA VIN TIL VAND<br />

Selv helt nede i Australien<br />

er man blevet opmærksom<br />

på Egå Engsø. Det store<br />

vinfirma ‘Banrock Station’<br />

har søgt efter støtteværdige<br />

projekter overalt i verden,<br />

og via Danmarks Naturfredningsforening<br />

blev<br />

firmaet opmærksom på<br />

projektet i Århus Kommune.<br />

‘Banrock Station’ har<br />

støttet projekter med vådområder<br />

i ti lande under<br />

mottoet ‘Fra vin til vand’.<br />

Projektet ved Egå fik tildelt<br />

400.000 kroner i støtte.<br />

For de mange penge<br />

skal der blandt andet bygges<br />

et tårn hvorfra det<br />

myldrende fugleliv på og<br />

ved søen kan studeres.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


Ole Skou Rasmussen peger over mod søens nordvestlige bred hvor der<br />

skal anlægges en cirka 12 hektar stor skov med træarter som i oldtiden<br />

samt en udflugtslegeplads. Egå er via dette snoede løb ledt ud af<br />

Egå Engsø. Udløbet er hævet så meget at vandstanden i søen på det<br />

dybeste sted bliver cirka 150 centimeter.<br />

„Vi har Moesgård Museum<br />

inde i billedet som konsulent<br />

og sparringspartner, idet vi<br />

godt vil have natur og kultur<br />

til at smelte sammen,“ siger<br />

Mogens Bjørn Nielsen. „På den<br />

måde kan vi også få et slags<br />

pædagogisk sigte hvor publikum<br />

bliver gjort klogere på<br />

områdets historie.“<br />

Selv om søen for længst er<br />

løbet fuld af vand som strømmer<br />

hurtigt gennem de nyetablerede<br />

snoninger på Egåens<br />

udløb, er omgivelserne<br />

endnu ikke færdiggjorte. Det<br />

er meningen at publikum skal<br />

kunne gå og cykle rundt langs<br />

hele den cirka 100 hektar store<br />

sø og dens tilhørende cirka 60<br />

hektar enge.<br />

„Vi har en plan for hele Egådalen,<br />

således at der skal laves<br />

et sammenhængende stisystem<br />

fra Åkrogen ved Århus<br />

Bugten og ind til Lisbjerg,“ fortæller<br />

Ole Skou som netop har<br />

dette arbejde som sit ansvarsområde.<br />

Oldtidsskov<br />

Nu hvor Egå Engsøs vandspejl<br />

ligger blåt og flot, er betænkelighederne<br />

væk hos de fleste.<br />

Men måske er der stadig lystfiskere<br />

som endnu ikke er helt<br />

trygge. Forud for søens tilblivelse<br />

mente lokale lystfiskerforeninger<br />

at tilblivelsen af en<br />

sø ville give et uhensigtsmæssigt<br />

stort antal gedder som vil<br />

æde af ørreder på vej op gennem<br />

Egå.<br />

„Det har vi forsøgt at undgå<br />

ved at lave strømrender for<br />

både Egå og Ellebækken på<br />

Den cirka 100 hektar store Årslev Engsø (fotoet) dannede skole for det<br />

lige så store projekt med Egå Engsø.<br />

søens bund, så ørrederne så at<br />

sige har et ‘fortov’ at følge,<br />

hvorved de kommer hurtigere<br />

gennem søen,“ oplyser Ole<br />

Skou.<br />

Tilbage står også anlægget<br />

af en cirka 12 hektar stor skov.<br />

Ud fra analyser af ældgammelt<br />

pollen fundet i det mere end ti<br />

meter tykke dyndlag ved den<br />

gamle fjordbund, rekonstruerer<br />

man skoven fra oldtiden.<br />

„De fremherskende træarter<br />

vil blive lind, hassel, hvidtjørn<br />

og rødel,“ fortæller Ole Skou.<br />

I det hele taget er Århus og<br />

de omkringliggende forstæder<br />

den seneste halve snes år blevet<br />

begunstiget af en række<br />

skovrejsningsprojekter. Alene<br />

True Skov dækker over 500<br />

hektar. Samtidigt har Natur &<br />

<strong>Miljø</strong> - hvor det har været mu-<br />

ligt - anlagt mindre søer i forbindelse<br />

med et projekt, som<br />

kommunen har døbt ‘Vand i<br />

Bybilledet’. Som for eksempel<br />

fem små søer anlagt langs<br />

Voldbækken ved Skjoldhøjparken<br />

nord for Brabrand. Tilbageholdelsen<br />

af vandet i søerne<br />

fungerer i princippet som<br />

i engsøerne, nemlig som minirensningsanlæg.<br />

Projekterne i Århus Kommune<br />

beviser at videnskabeligt<br />

funderede Folketingsbeslutninger<br />

i praksis kan føre til de<br />

smukkeste, lokale resultater,<br />

hvor vandrensning, naturforskønnelse<br />

og stor, lokal tilfredshed<br />

kan gå op i en højere<br />

enhed. ❏<br />

Max Steinar er freelance journalist og<br />

fotograf, og har specialiseret sig i<br />

jagt, natur og miljø.<br />

Ved de to broer ved Lystrupvej over Egå er der lavet odderpassager.<br />

Oddere bryder sig ikke om at svømme under broer. De går.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 11


Der bliver mindre<br />

skov i verden<br />

Det har været fremme i pressen<br />

at verden får stadig mere<br />

og mere skov. Men faktisk falder<br />

det samlede skovareal, oplyser<br />

Skov- og Naturstyrelsen<br />

der støtter sig til opgørelser fra<br />

FN´s landbrugsorganisation,<br />

FAO. Ifølge forstfuldmægtig<br />

Christian Lundmark Jensen<br />

skyldes de forkerte oplysninger<br />

i pressen at nogle medier<br />

har overfortolket budskabet i<br />

en artikel i det amerikanske<br />

tidsskrift Proceedings of the<br />

National Academy of Sciences.<br />

Den belyste bl.a. den sammenhæng<br />

at skovressourcen stiger<br />

i de rigeste lande. Til gengæld<br />

falder skovressourcen i flere<br />

tropiske lande som f.eks. Brasilien<br />

og Indonesien, og det vejer<br />

altså tungere samlet set.<br />

Ifølge FN er nettotabet omkring<br />

7 mio. ha skov om året.<br />

Danmark fylder 4,3 mio. ha.<br />

Faldende udslip<br />

af dioxin til luft<br />

Siden 1990 er de samlede danske<br />

udslip af dioxin til luften<br />

faldet med to tredjedele. I industrien<br />

og affaldsforbrændingen<br />

er udslippene faldet med<br />

henholdsvis 99% og 94%. Fyring<br />

med træ i private husholdninger<br />

er nu den største<br />

tilbageværende kilde, skriver<br />

DMUNyt 19/2006. Her er udslippet<br />

steget med 37% siden<br />

1990. Ildebrande er den<br />

næststørste kilde.<br />

Laski stubfræser<br />

med dieselmotor<br />

Laski FZ 500 stubfræseren fås<br />

nu med 21 hk dieselmotor og<br />

ikke kun med benzinmotor.<br />

FZ 500 er beregnet til montering<br />

på minigraver, minilæsser<br />

m.v., men drives af egen motor.<br />

Det giver både stor kapacitet<br />

og lang rækkevidde til en<br />

fornuftig pris, siger importøren<br />

SKS Maskiner, tlf. 6534 1973.<br />

12<br />

Udlægning af kalk i den fede lollandske jord. Foto: Knud Stokbæk.<br />

<strong>Miljø</strong>pris for at udvikle kalkstabilisering til veje<br />

Vejdirektoratet har genoptaget<br />

og udviklet den gamle teknik<br />

med at stabilisere eksisterende<br />

dårlig vejunderbund<br />

med kalk. Fordelen er at man<br />

ikke skal flytte nær så meget<br />

dårlig råjord eller tilføre ny<br />

fyldjord og grus, og man sparer<br />

samtidig på de sparsomme<br />

grus- og stenressourcer. Derfor<br />

har Vejdirektoratet fået Nordisk<br />

Vejteknisk Forbunds miljøpris.<br />

Det skete på Vejforum<br />

den 6. december. For øjeblikket<br />

går 70% af grusgravenes<br />

produktion til vejbyggeri. Vejdirektoratet<br />

har udført sine<br />

forsøg med pulveriseret<br />

brændt kalk i forbindelse med<br />

anlæg af tre vejstrækninger i<br />

2005 og 2006. På en 9 km motorvej<br />

mellem Sakskøbing og<br />

Guldborgsund på Lolland undgik<br />

man at afgrave og deponere<br />

ca. 40.000 m 3 dårlig råjord<br />

og at tilføre en tilsvarende<br />

mængde sand. Det har reduceret<br />

transport, brændstofforbrug,<br />

CO- 2udledning og slitage<br />

på vejene. Desuden har<br />

Udsætning til jagt kræver biotopplan<br />

Fra år 2010 skal man udarbejde og indføre biotopplaner hvis<br />

man på marker vil udsætte mere end én fasan eller agerhøne<br />

pr. hektar pr. år. Med en biotopplan må man udsætte syv<br />

gange så mange - ligeså mange som man må i skov uden<br />

biotopplan. Det er resultatet af et forlig i Folketinget der<br />

også tillader op til 100 fasaner på enhver skovejendom helt<br />

ned til 2 ha samt udsætning af én gråand pr. år pr. 150 m 2<br />

vandoverflade. Beslutningen bakkes op af et bredt flertal af<br />

organisationerne i Vildtforvaltningsrådet undtaget Dyrenes<br />

Beskyttelse der principielt er mod udsætning af fugle til jagt.<br />

Det er endnu ikke fastlagt hvad biotopplanerne præcist skal<br />

indbære ud over at de skal tage udgangspunkt i ejendommens<br />

nuværende brakforpligtelser. Baggrunden for forliget<br />

er de senere års kritik af den ofte voldsomme udsætning af<br />

fugle til jagtformål.<br />

Måler hvor jævne cykelstierne er<br />

Ujævne cykelstier med trærødder,<br />

kloakdæksler og huller er<br />

irriterende og går ud over trafiksikkerheden.<br />

Hvor galt det<br />

er fat, kan Vejdirektoratet nu<br />

bedre måle med ny målebil. Bilen<br />

er en lille stationcar med to<br />

lasere der måler stiens jævnhed<br />

på langs i to spor. Der<br />

skelnes mellem de tre kategorier:<br />

god, nogenlunde og dårlig.<br />

Desuden registreres strækningens<br />

generelle tilstand,<br />

f.eks. om der er trærødder,<br />

ledningsgrave eller dæksler<br />

som påvirker jævnheden. Resultaterne<br />

leveres elektronisk<br />

og kan kombineres med kommunens<br />

egne data som f.eks.<br />

luftfotos og kort samt med<br />

videooptagelser af stien. Udstyret<br />

er testet i Søllerød og<br />

Aalborg. Dansk Cyklist Forbund<br />

har hjulpet med en sammenligning<br />

af målingerne og<br />

cyklistens personlige oplevelse.<br />

kalken betydet at vejens overbygning<br />

kunne reduceres fra<br />

110 til 80 cm. Samlet set er der<br />

opnået en væsentlig mindre<br />

miljøbelastning og en bedre<br />

vej for færre penge. Og årsagen<br />

er kalken som i Lollands<br />

fede jord blev beregnet til<br />

mindst at ti-doble bærevnen.<br />

Resultaterne har været så positive<br />

at kalkstabilisering nu indgår<br />

som standardværktøj i<br />

fremtidige projekter. Det kan<br />

det også gøre i alle andre belægningsarbejder.<br />

Blandet dozer<br />

og gravemaskine<br />

Blade Runner er ikke længere<br />

kun navnet på en kultfilm fra<br />

1982 med Harrison Ford på<br />

jagt efter replikanter. Det er<br />

også navnet på en ny kombineret<br />

dozer og gravemaskine<br />

med både dozerblad og gravearm.<br />

Bag blandingsproduktet<br />

står New Holland der foreløbig<br />

har sendt maskinen rundt på<br />

udstillinger, bl.a. entreprenørmessen<br />

E06 i september. Bay<br />

Christensen A/S er sammen<br />

med Ringe & Sørensen A/S importør<br />

af New Hollands entreprenørmaskiner.<br />

De oplyser at<br />

maskinen egner sig til dem der<br />

nok har brug for en dozer,<br />

men ikke i fuldt omfang.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


CBR 35 minilæsser fra SKS-Maskiner<br />

CBR 35 er en ny minilæsser<br />

præsenteret af SKS Maskiner.<br />

Den er udstyret med en 35 hk<br />

Perkinsmotor og en teleskoparm<br />

der kan løfte redskabet<br />

op i næsten tre meters højde.<br />

Løftekraften er 1300 kg. CBR<br />

35 er den første i en serie der<br />

produceres på en italiensk fabrik<br />

der ifølge SKS har mange<br />

års erfaring i entreprenørmaskiner.<br />

Tlf. 6534 1973.<br />

Mere effektivt<br />

med mobil gastank<br />

Når man bruger mobil gastank<br />

til ukrudtsbrænderen, får man<br />

en mere økonomisk drift og<br />

sparer både tid og ressourcer.<br />

Det oplyser gasleverandøren<br />

BP Gas i sit blad Gassetten, november<br />

2006. Esbjerg Kommunes<br />

entreprenørafdeling har<br />

udstyret to store traktormonterede<br />

fladebrændere med<br />

mobile 240 liters tanke i stedet<br />

for de seks gamle gasflasker.<br />

Det har betydet at man kan arbejde<br />

en hel dag på én opfyldning<br />

som sker fra en stationær<br />

2,4 m 3 gastank. Man skal ikke<br />

afbryde arbejdet og tage den<br />

lange vej til lageret for at skifte<br />

flasker hvilket i sig selv er<br />

besværligere end at fylde en<br />

tank op. Tilmed er tankgas billigere<br />

end flaskegas. De nye<br />

mobile gastanke ligger i en beskyttende<br />

jernramme på traktoren.<br />

www.bpgas.dk.<br />

AMU-kurser<br />

inden for det grønne område<br />

Kurserne afholdes i Jylland og på Sjælland med mulighed for<br />

kursusgodtgørelse, kost og logi.<br />

Vi har kurser inden for emnerne:<br />

• Træfældning med motorsav<br />

• Grundlæggende træklatring<br />

• Tynding i læhegn<br />

• Kratrydning og udvisning<br />

• Vandløbspleje<br />

• Reparation og formregulering af juletræer<br />

• Skadedyr i klippegrønt og juletræer<br />

• Høst af pyntegrønt og juletræer<br />

• Blokhusbyggeri<br />

• og mange fl ere kurser<br />

Bestil kursuskatalog for 2007 eller se mere på<br />

www.SL.life.ku.dk<br />

Kursusbeskrivelser, ansøgningsskemaer og tilmelding på<br />

tlf. 3528 1505, lsv@life.ku.dk eller lrp@life.ku.dk<br />

Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning,<br />

formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved<br />

Københavns Universitet.<br />

FRA VIDEN TIL HANDLING<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 13


Haven mellem middelalder og renæssance<br />

Haven er den dannede kulturs varemærke, påstår renæssancefilosoffen Francis Bacon.<br />

Den skal sørge for evigt forår og være plaster på såret efter perioder med samfundskrise<br />

Af Birgitte S. Ivertsen<br />

Uden haven er bygninger<br />

og paladser kun et plump<br />

kunstværk, påstår den engelske<br />

filosof og statsmand Francis<br />

Bacon i sit essay om haver<br />

fra 1597. Opmærksomheden<br />

omkring haven er med andre<br />

ord et udtryk for en tidsalders<br />

grad af kultivering og dannelse.<br />

Bacons udsagn hører renæssancen<br />

til. Det er en epoke<br />

hvor den europæiske kultur er<br />

under kraftig forvandling. Ud<br />

over de traditionelle kunstarter<br />

som maleri og poesi, udvikles<br />

også havekunsten som æstetisk<br />

disciplin. Haver designes<br />

med det enkle formål at give<br />

æstetisk nydelse. Og som Bacon<br />

skriver er det kun en ufærdig<br />

kultur der frembringer ek-<br />

14<br />

sempler på storhed og udvikling<br />

i monstrøse bygningsværker<br />

uden dertilhørende haveanlæg.<br />

Haven er den dannede<br />

kulturs varemærke.<br />

Bacons have<br />

Bacons æstetiske fordring til et<br />

haveanlæg er at det skal sørge<br />

for evigt forår – at haven skal<br />

være i flor alle årets 12 måneder.<br />

Stedsegrønne planter som<br />

kristtorn, efeu, cypresser,<br />

laurbærtræer, lavendel samt<br />

hvid, violet og blå singrøn skal<br />

give liv til den sidste del af november,<br />

hele december og januar.<br />

Der bør desuden være<br />

en overgang fra hus til have i<br />

form af en terresse eller parterre.<br />

Herved fritlægges huset<br />

og der skabes kontrast til selve<br />

Canterbury-klosteret o. 1165. Efter plan i domkirkens arkiv. Særligt er<br />

den nøje angivelse af et sindrigt vandføringssystem. Kilde: Boye.<br />

FRANCIS BACON (1561-1621):<br />

En have bør være på ikke mindre end ca. 12 ha og være<br />

sammensat af tre dele:<br />

1. Terrasse eller parterre som overgang fra hus til have.<br />

2. Den egentlige have - Main Garden - et kvadratisk græs<br />

klædt rum, indrammet af buehække og i midten en høj<br />

med pavillon.<br />

3. The Wilderness, uden egentlige træer, men med krat af<br />

vilde roser og kaprifolier og jorden dækket af violer,<br />

primula og skovjordbær voksende ‘uden orden, som man<br />

finder dem i naturen’.<br />

Fra ‘Essay on Gardens’ (1597)<br />

haven der dels skal bestå af en<br />

ordnet have med pavillon, dels<br />

af en mere vild del med krat.<br />

Selv om der i dag vides meget<br />

lidt om den tidlige engelske<br />

renæssancehave, så er Bacons<br />

kritiske blik et udtryk for<br />

den alvor hvormed tiden så på<br />

haven som kulturfænomen.<br />

Rnæssancen udmærker sig ved<br />

at man underkaster begrebet<br />

have kritiske spørgsmål som<br />

f.eks. ‘Hvad er en have?’ og<br />

‘Hvad er forskellen på havebrug<br />

og havekunst?’<br />

Bacons opfordring til en farvestrålende<br />

flora og større<br />

plantediversitet, er en reaktion<br />

på middelalderhaven. Bacons<br />

have er på den ene side inspireret<br />

af middelalderens mere<br />

romantiske indretninger med<br />

rosenbeklædte mure og<br />

skjulte kroge. På den anden<br />

side er hans vægtning af åbne<br />

rum mellem hus og have et<br />

opgør med middelalderens<br />

lukkede klostergårde.<br />

Reaktion på middelalder<br />

Den middelalderlige have, som<br />

ofte refereres til som klosterhaven<br />

der var en funktionel<br />

nødvendighed i den daglige<br />

husholdning. Som de tidligste<br />

mesopotamiske haver var klosterhaven<br />

afskærmet med en<br />

mur eller med bygninger.<br />

Historisk set er baggrunden<br />

de urolige århundreder der<br />

fulgte efter romerrigets fald<br />

med folkevandringer og store<br />

religiøse og kulturelle forandringer.<br />

Et forfærdeligt slag er<br />

epedemien ‘den sorte død’ der<br />

i årene 1347-51 udrydder omkring<br />

en tredjedel af hele den<br />

europæiske befolkning. Sygdommen<br />

satte al udvikling inden<br />

for landbrug, byggeri og<br />

produktion i stå. Også udviklingen<br />

og produktionen af<br />

hjælpemidler til havebrug.<br />

Klostergården<br />

Til gengæld blev behovet for<br />

medicin så meget desto større<br />

og her spillede klosterhaverne<br />

en stor rolle. Kirken, der i forvejen<br />

havde en central politisk<br />

og kulturel betydning, blev leverandør<br />

af lægende urter og<br />

grøntsager som nonner og<br />

munke dyrkede i klostrenes<br />

haver. Klosterhaverne - også<br />

kaldet klostergårdene - blev tidens<br />

medicinske laboratorier.<br />

Såvel klostergården som andre<br />

middelalderhaver var<br />

funktionelt indrettet. Det var<br />

udpræget nyttehaver med få<br />

blomsterbede eller ornamenterede<br />

murforbandter. Klostergårdene<br />

var ofte bygget på<br />

ruinerne af tidligere hellenistiske<br />

villaer og adopterede deres<br />

peristyl-lignende indretning<br />

med en brønd som geometrisk,<br />

organiserende midtpunkt<br />

i en rektangulær gård<br />

afgrænset af arkader hvor<br />

dæmpede samtaler blev ført.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


De finere klostergårde havde i<br />

midten et springvand med dekorativt<br />

gitter til at skærme for<br />

hunde og fjerkræ.<br />

I større klosteranlæg etablerede<br />

man vandledningssystemer<br />

der forsyner bygninger og<br />

brønde og fiskedamme. Planen<br />

over Canterbury-katedralen<br />

fra 1165 viser at den centrale<br />

del af klostergården udgjorde<br />

et herbarium - sted for<br />

dyrkning af lægeplanter -<br />

mens der uden for muren lå et<br />

pomarium, en frugthave.<br />

Den verdslige have<br />

Sammen med vandet var muren<br />

et af de mest betydnings-<br />

fulde elementer i middelalderens<br />

haveanlæg. Det gjaldt<br />

især i de borgerlige haver. Ud<br />

over at et praktisk formål som<br />

adskiller mellem medicinalplanter,<br />

køkkenurter og blomsterbede,<br />

så skærmede muren<br />

også den enkelte mod en kaotisk<br />

verden fuld af familie, venner,<br />

tjenere, hunde og børn.<br />

Middelalderhaven blev genstand<br />

for utallige poetiske<br />

fremstillinger hvor haven med<br />

sit krystalklare vand, kvidrende<br />

fugle og smukke jomfruer idylliseres<br />

som refugium fra livets<br />

grusomheder og som tilbagetrækningssted<br />

for ridderen og<br />

hans tilkomne.<br />

Cafaggiolo, Firenze. Udsnit af et billede af Giusto Utens, ca. 1600.<br />

Renæssancehaven fremstår som den efter al sandsynlighed så ud<br />

omkring 1450. Kilde: Sørensen (1959).<br />

Den verdslige middelalderhave<br />

var således et symbol på<br />

såvel fysisk som åndelig frihed.<br />

Og det er denne fortolkning af<br />

haven som renæssancen adopterer.<br />

I takt med kirkens indre<br />

og ydre stridigheder op gennem<br />

14- og 1500-tallet mister<br />

klostergården betydning som<br />

den dominerende haveform.<br />

Dens nyttepræg viger langsomt<br />

pladsen for den ny tids<br />

stigende behov for at sætte<br />

havens mange elementer i spil<br />

i et klassisk, men dog udfordrende<br />

formsprog.<br />

Den åbne have<br />

Som ordet renæssance antyder<br />

sker der i overgangen fra middelalder<br />

til renæssance en<br />

genoplivning af tidligere tiders<br />

æstetiske formsprog. Den hellenistiske<br />

periodes byggestil og<br />

den romerske villa genopstår i<br />

Italien. Hertil hører de særlige<br />

peristyl-haver med åbne søjlegange<br />

og vægge dekoreret<br />

med farvestrålende naturskildringer<br />

og eksotiske planter.<br />

Men også mere åbne havestrukturer<br />

som i de tidlige toscanske<br />

haver får større opmærksomhed.<br />

Et eksempel på en sådan<br />

åben have er Villa Cafaggiolo i<br />

Mugellodalen nord for Firenze.<br />

Omkring 1450 var denne<br />

en fredelig gård i et bjerglandskab.<br />

Hovedgården havde en<br />

beskeden have og var omgivet<br />

The Patrician Garden (ca. 1485).<br />

Tidlig renæssance. Murene er<br />

endnu ikke brudt helt ned. Fremstillingen<br />

sværmer for middelalderens<br />

skærmede haver hvor et sikkert,<br />

uspoleret og dydigt liv<br />

udlevedes.<br />

af murfæstede grave der dog<br />

mere havde symbolsk værdi<br />

end beskyttende funktion.<br />

Den åbne have bagtil har kvadratiske<br />

bede med lav plantevækst.<br />

Disse er adskilt af fint<br />

revne grusgange der leder hen<br />

til en fontæne indbygget i havens<br />

bagerst mur hvis tremmetag<br />

er bevokset af vinranker.<br />

Havens afskærmning ud mod<br />

det omgivende bjerglandskab<br />

er ubetydelige.<br />

Pladsen foran hovedgården<br />

er åben med en række træer,<br />

et åbent hegn og en fontæne<br />

af tre skåle, båret af en midtersøjle.<br />

En pompøs indretning<br />

der giver det rindende vand<br />

status som noget helt særligt.<br />

Den pavillon-lignende indretning<br />

ved siden af fontænen<br />

har nok tjent som skygge for<br />

ventende tjenere og ridedyr.<br />

De nye haver demonstrerer<br />

et overskud og et større vovemod<br />

i form af åbenhed og<br />

øget samspil med verden<br />

udenfor. Det er udvikling der<br />

skulle fortsætte i de følgende<br />

historiske epoker. ❏<br />

KILDER<br />

Boye, Georg: Havekunsten i kulturhistorisk<br />

belysning (tekst).<br />

Boye, Georg: Havekunsten i kulturhistorisk<br />

belysning (Plancher).<br />

Sørensen, C. Th. (1959): Europas havekunst.<br />

C.E.C. Gads Forlag.<br />

Clifford, Derek (1966): A History of<br />

Garden Design. Faber and Faber.<br />

Adams, William Howard (1991): Gardens<br />

Through History - Nature<br />

Perfected. Abbeville Press.<br />

Literaturpage.com<br />

FORFATTER<br />

Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. og<br />

skriver om fagets kunstneriske sider.<br />

Hun afholder kurset Havens idéhistorie<br />

på Folkeuniversitetet i København,<br />

tirsdage fra 14.15-16 (6/2-1/5). Læs<br />

mere på www.fukoebenhavn.dk.<br />

HAVENS MENING<br />

Artiklen er et led i en artikelserie der<br />

fortæller om hvordan havernes form i<br />

historisk perspektiv hænger sammen<br />

med en periodes syn på natur, kunst<br />

og mennesker.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 15


Vejrguderne har skaffet anlægsgartneriet en naturlig sæsonudjævning. Foto: Junckerhaven.<br />

Plantesæsonen der aldrig stoppede<br />

I den varme vinter er det ikke frosten, men vandet der sætter grænsen<br />

Af Anne Fischer Stausholm<br />

For anlægsgartnerne har der<br />

i år knapt været forskel på<br />

efterår og vinter. Der meldes<br />

om mange opgaver og kunder<br />

der er ivrige efter at få færdiggjort<br />

projekter. En ønskesituation<br />

for anlægsgartnere der i<br />

mange år har sukket efter en<br />

sæsonudjævning. I øjeblikket<br />

ser det ud til at den vellykkede<br />

sæsonudjævning betyder stor<br />

travlhed hele året.<br />

Vejret har været mildt og<br />

jorden lun, og planteskolerne<br />

har ingen problemer haft med<br />

at lange planter over disken.<br />

Der er solgt og plantet alle<br />

slags planter, og det er ifølge<br />

planteskoler og anlægsgartnere<br />

intet problem.<br />

Barrodsplanterne er i visse<br />

tilfælde taget direkte fra marken<br />

og ikke fra kølehus, fordi<br />

en optagning af planter fra en<br />

vandholdig jord med efterfølgende<br />

kølehusopbevaring ikke<br />

er det bedste for nogen planter,<br />

f.eks. liguster. For modtager<br />

har det ingen betydning.<br />

Det kan faktisk være en fordel<br />

at plante nu fremfor at<br />

vente til et måske varmt og<br />

blæsende forår. En betænkelighed<br />

kan være en pludselig<br />

16<br />

frostperiode, særligt barfrost i<br />

forårsmånederne, men det vil<br />

være et problem uanset om<br />

man planter i efteråret, nu eller<br />

i foråret. Det kan dog for<br />

alle parter være dyrere at<br />

håndtere planter nu, fordi jorden<br />

er mindre tjenlig end efterår<br />

og forår. På den anden<br />

side har vi også før haft megen<br />

nedbør i disse perioder.<br />

Jordarbejdet et problem<br />

En begrænsende faktor for<br />

plantningerne er det forudgående<br />

jordarbejde. Det vanskeliggøres<br />

af de store nedbørsmængder<br />

der er set mange<br />

steder i landet. Mange anlægsgartnere<br />

løser det ved at tage<br />

de almindelige forholdsregler<br />

som udlægning af køreplader,<br />

kørsel med lettere grej etc. I<br />

forbindelse med en del opgaver<br />

indkøbes ny muld der ikke<br />

er vandmættet og derfor mere<br />

egnet til plantning.<br />

Visse anlægsgartnere giver<br />

udtryk for at kunderne er så<br />

forhippet på at få færdiggjort<br />

opgaver, at de ikke tidligere<br />

har set noget tilsvarende for<br />

årstiden. Ikke alle opgaver er<br />

dog lige egnede til at blive ud-<br />

ført om vinteren. Regnskabets<br />

time kan derfor blive en grim<br />

overraskelse, når der i den<br />

kommende vækstsæson nogle<br />

steder kan opstå vækstproblemer.<br />

Vinterens store mængder<br />

nedbør kan have umuliggjort<br />

et ordentligt jordarbejde før<br />

plantning, især løsning af<br />

komprimeret jord.<br />

‘Normer og Vejledning for<br />

Anlægsgartnerarbejde, 2006’.<br />

anfører som normkrav at „jorden<br />

skal inden plantning i hele<br />

muldlagets tykkelse fremtræde<br />

løs, veldrænet og smuldrende.“<br />

Og endvidere „jorden<br />

bearbejdes kun når den er<br />

tjenlig.“ Det er vigtigt at være<br />

opmærksom på at det er krav<br />

som anlægsgartneren bliver<br />

stillet til ansvar for i en tvist<br />

fordi han som fagmand bør<br />

have det fornødne kendskab.<br />

I en aktuel sag bliver det<br />

derfor en faglig vurdering om<br />

der skal plantes nu, og den<br />

givne løsning skal sammenholdes<br />

med risikoen ved en kommende<br />

eventuel lang frostperiode,<br />

et vådt forår, et varmt<br />

og blæsende forår etc. Den<br />

rette løsning ligger ikke altid<br />

lige for.<br />

En udmærket løsning, men<br />

ikke en undskyldning for ikke<br />

at tænke sig om, kan være at<br />

tage et forbehold for det udførte<br />

arbejde. Ved anlægsgartneren<br />

at opgaven er problematisk,<br />

men at den skal løses,<br />

kan der fornuftigvis tages<br />

et skriftligt forbehold for det<br />

udførte arbejde for så vidt angår<br />

garantien på jordarbejdet<br />

og skader som følge heraf. Det<br />

gælder dog kun hvor han bliver<br />

bedt om at udføre arbejdet<br />

efter at have gjort opmærksom<br />

på problemet, menhvor<br />

bygherre alligevel insisterer<br />

på at arbejdet skal gøres. ❏<br />

Anne Fischer Stausholm er landskabsarkitekt<br />

med eget rådgivende firma.<br />

Nedbøren 1. oktober-11. december har været betydelig over gennemsnittet<br />

i det meste af landet. Det er et problem for jordarbejdet. De tre<br />

øverste tal er for henholdsvis oktober, november og december, mens<br />

tallet under stregen er summen. Tallet i parantes er den normale nedbør<br />

i samme periode. %-tallet angiver afvigelsen fra normalen. Kilde: DMI.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


Vejr med rekorder i 2006<br />

Med december-varme kronedes et ekstremt vejrår<br />

Vejrmæssigt blev 2006 rekordernes<br />

år i Danmark,<br />

især hvad angår varme i årets<br />

sidste halvdel. Året blev desuden<br />

ret solrigt og med mere<br />

nedbør end normalt.<br />

Det begyndte dog vinterligt<br />

med frost og sne, især i januar<br />

der i gennemsnit lå på en<br />

frostgrad (normalt 0,0oC) og i<br />

marts der i gennemsnit lå på<br />

frysepunktet (normalt 2,3oC). Foråret kom sidst i marts og<br />

fortsatte i en overskyet april<br />

og i våd maj, dog med lidt mere<br />

varme end normalt. Sommeren<br />

kom 12. juni og indledte et<br />

usædvanlig stabilt sommervejr<br />

der varede frem til starten af<br />

august. Sommeren var som<br />

helhed meget solrig og varm<br />

og det regnede som helhed<br />

kun lidt mere end det plejer.<br />

Juli var ekseptionel solrig og<br />

varm med 19,8°C i middeltemperatur.<br />

Det er 0,3 over den<br />

tidligere rekord fra 1994. Måneden<br />

gav 321 soltimer, hele<br />

30 mere end i det gamle re-<br />

kordår 1955. Og det regnede<br />

kun det halve af normalen.<br />

August blev derimod overskyet<br />

og våd. Landet som helhed<br />

fik 145 mm regn, over det<br />

dobbelte af det normale. Det<br />

blev den tredie vådeste august<br />

siden den første landsdækkende<br />

måling i 1874.<br />

Resten af året blev præget<br />

af en næsten konstant varmepumpe<br />

fra syd og sydvest. September<br />

var varm, solrig og tør.<br />

Varmerekorden på 16,2°C fra<br />

1999 blev tangeret og de 190<br />

timer sol var 50% over normalen.<br />

Oktober endte på 12,2°C,<br />

0,2 over den gamlre rekord.<br />

Måneden blev meget våd med<br />

124 mm på landsplan.<br />

November indledtes med to<br />

dages storm fra nord, sne og<br />

nattefrost. Alligevel endte november<br />

på rekordhøje 8,1°C.<br />

Den tidligere rekord fra 1938<br />

var 7,7°C. Varmen var fulgt af<br />

meget regn, især i Vestjylland.<br />

Varmen fortsatte i december,<br />

endnu mere ekstremt. Den<br />

24. september 2006. Måneden bød på usædvanlig meget sol og varme.<br />

endte på en middeltemperatur<br />

på 7,0°C, 1,9 grader over den<br />

tidligere rekord fra 1934 og<br />

hele 5,4 grader over normalen.<br />

Trods den kolde start på<br />

2006 trak andet halvår årets<br />

middeltemperatur op på rekordhøje<br />

9,4°C. Nu har 17 af<br />

de sidste 19 år været varmere<br />

end normalt. Årsnedbøren for<br />

hele landet blev 818 mm, 106<br />

mm over normalen. Der var sol<br />

i 1703 timer, 208 timer over<br />

normalen. Set over flere år er<br />

der tendens til både mere varme,<br />

sol og nedbør.<br />

For anlægsgartnerne betød<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

det sene forår at især plantearbejdet<br />

kom sent i gang, men<br />

april-maj gav en sen, god planteperiode.<br />

Den tørre og varme<br />

juni-juli var til gengæld et problem<br />

for nye plantninger. Efterårsarbejdet<br />

kunne fortsætte<br />

uhindret med den begrænsning<br />

som den meget våde jord<br />

satte. Løvfaldet var meget sent<br />

og græssets vækst stoppede aldrig.<br />

Mange planter satte nye<br />

skud og der var ingen frost til<br />

at fryse dem tilbage. sh<br />

KILDER<br />

Danmarks Meteororolgiske Institut.<br />

www.dmi.dk 29.12.06.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 17


Baneareal blev til en grøn bypark<br />

18<br />

Skateboard<br />

Festplads<br />

Naturlegeplads<br />

Motion i naturen i<br />

Fredensborg<br />

Scor i skoven, seje sild og chick<br />

fit. Under sådanne overskrifter<br />

skal de unge kvinder fra Fredensborg<br />

motiveres til at dyrke<br />

motion i naturen. De er én af<br />

målgrupperne i et nyt projekt,<br />

Gang i Fredensborg, som er et<br />

partnerskab mellem Skov- og<br />

Naturstyrelsen, DGI Nordsjælland<br />

og Fredensborg Kommune.<br />

Målet er at udvikle friluftsaktiviteter<br />

for befolkningsgrupper<br />

der dyrker for lidt motion<br />

og har problemer med<br />

sundheden. Ud over de unge<br />

kvinder drejer det sig bl.a. om<br />

socialt udsatte børn og mænd i<br />

alderen 45-65 år. Projektet skal<br />

bl.a. ruste pædagoger, lærere<br />

og sundhedspersonale til at<br />

inddrage udendørs aktiviteter<br />

i deres arbejde. Aktiviteterne,<br />

der indledes i foråret, skal både<br />

foregå i både by og skov.<br />

Aktivitetshus<br />

Vandbassiner<br />

Kælkebakke<br />

Brændeovnene<br />

buldrer løs<br />

Fyring med brænde i brændeovne<br />

svarer til 13% af energiforbruget<br />

til opvarmning i husholdningerne.<br />

Det viser en ny<br />

opgørelse fra Energistyrelsen<br />

der før antog at tallet var 8%.<br />

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen<br />

er det en miljøfordel at fyre<br />

med brænde fremfor med fossile<br />

brændstoffer som olie, kul<br />

og naturgas - men kun hvis<br />

man fyrer rigtigt med tørt,<br />

rent, ubehandlet træ i små<br />

portioner, undgår papir, pap,<br />

mælkekartoner m.v. Ellers forurener<br />

man. I øvrigt viser styrelsens<br />

brændesalg at nord- og<br />

vestjyder mest fyrer med nåletræ,<br />

men alle andre fyrer mere<br />

med løvtræ. Det hænger sammen<br />

med det regionale udbud<br />

af træ. Nål er en tredjedel så<br />

billigt som løv, men har tilsvarende<br />

mindre brændværdi.<br />

Da Storebæltsbroen åbnede, lå<br />

det gamle og golde jernbaneterræn<br />

i det nordlige Korsør<br />

øde hen. I dag er det blevet til<br />

en 17 ha stor bypark. ”Vores<br />

ønske var at få en naturpræget<br />

fælled og bypark med<br />

masser af aktiviteter for børn<br />

og voksne. I dag er vores bypark<br />

blevet en rigtig brugspark,”<br />

fortæller projektleder<br />

Karen Elisabeth Haumann.<br />

Det førhen golde og grusede<br />

areal er plantet til med lunde<br />

af bl.a. bøg, eg, fuglekirsebær,<br />

lind, ask, buske foruden<br />

ammetræer af bl.a. poppel og<br />

rødel. Dertil kommer frugt- og<br />

nøddelunde. Bunden er både<br />

græs og blomsterenge sammensat<br />

af vilde blomster indsamlet<br />

omkring Korsør. Folk<br />

kan tage både frugt og blomster<br />

med hjem. Selv efter få år<br />

er parken frodig.<br />

Når grundvandet trues af forurening<br />

med bl.a. nitrat og pesticider,<br />

kan man forebygge risikoen<br />

ved at rejse skov dér<br />

hvor grundvandet siver ned.<br />

Og dyrke den uden pesticider<br />

og gødning. Det sker flere steder<br />

i landet. Også i Viborg<br />

hvor vandværket Viborg Vand<br />

A/S slog til da man i 2003 fik<br />

chancen for at købe 42 ha<br />

landbrugsjord midt i indvindingsområdet.<br />

I dag er arealet<br />

70 ha. Det hele er plantet til.<br />

Målet er skov i hele indvindingsområdet<br />

på 350 ha.<br />

Den ny skov betales over<br />

vandtaksterne. Hvis alle 350 ha<br />

beplantes, vil m 3 -prisen hæves<br />

med 35 øre for en gennemsnitlig<br />

husstand i parcelhus. ”Vi<br />

har ikke oplevet nogen negative<br />

reaktioner fra vores borgere.<br />

De har fra starten været<br />

meget positive over for ideen,<br />

Midt i parken er der stor<br />

festplads til cirkus, tivoli, koncerter<br />

og andre større begivenheder.<br />

Man kan også finde en<br />

naturlegeplads med legeskulpturer,<br />

kælkebakke, petanquebaner,<br />

spejlbassiner, skateboardbane<br />

og aktivitetshus<br />

der lejes ud til til skoler, institutioner,<br />

foreninger og andre<br />

borgergrupper. ”Vi vil hele tiden<br />

komme med nye tiltag i<br />

parken efterhånden som den<br />

modnes og behovene opstår,”<br />

fortæller Karen Haumann.<br />

Det er første gang Korsør<br />

Kommune har iværksat så stor<br />

en grøn opgave. Byparken er<br />

blevet en sællert for kommunens<br />

politikere der netop ønsker<br />

at brande byen som ‘den<br />

grønne by ved det blå bælt’.<br />

KILDE. Jernbaneareal blev til grøn<br />

bypark. De grønne sider. Stat & Kommune,<br />

dec. 2006. HedeDanmark.<br />

Ny Viborg-skov sikrer rent drikkevand<br />

men vi har også gjort meget<br />

ud af at informere om projektet,”<br />

siger direktør Palle F.<br />

Holm, Viborg Vand.<br />

Beboerne får en rekreativ<br />

skov i byens udkant med i købet.<br />

Den er løvskov med bøg,<br />

eg, ask, fuglekirsebær og lind<br />

med skovenge og mindre nåletræsgrupper.<br />

Skoven adskiller<br />

sig derfor fra egnens dominerende<br />

nåleskove. Træerne<br />

er dog endnu kun ca. en meter<br />

høje og hegnet ind.<br />

Skovrejsning er en langsigtet<br />

grundvandsbeskyttelse fordi<br />

offentligt ejede skovarealer<br />

automatisk er fredsskov. Brakaftaler<br />

- der er lige så god til at<br />

beskytte grundvandet - kan<br />

kun laves for 20 år ad gangen.<br />

KILDE<br />

Ny skov sikrer rent drikkevand til Viborgs<br />

borgere. De grønne sider. Stat &<br />

Kommune, dec. 2006. HedeDanmark.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


Varm vinter gavner<br />

trængte padder<br />

Den usædvanlig varme vinter<br />

kan resultere i en række plager<br />

bl.a. i form af flere snegle,<br />

myg og rotter. Til gengæld giver<br />

de høje temperaturer håb<br />

for de frøer og andre padder<br />

som ellers er trængt, skriver<br />

Skov & Naturstyrelsen i nyhedsbrevet<br />

Skov & Natur 1/07.<br />

En lang periode uden frost kan<br />

nemlig gøre padderne kønsmodne<br />

før normalt, og det<br />

kan gavne bestanden. Normalt<br />

ville padderne for længst være<br />

krøbet i hi, men nu er de stadigt<br />

aktive og kan æde sig<br />

store og fede i larver, snegle,<br />

regnorme og andre insekter.<br />

Vejjura lægges på<br />

ud på nettet<br />

Nu er det lettere at få indsigt i<br />

Vejdirektoratets afgørelser<br />

truffet efter vejlovgivningen.<br />

Alle afgørelser og udtalelser er<br />

fra 1. november lagt løbende<br />

ud på www.vejsektoren.dk.<br />

Hidtil er kun principielle afgørelser<br />

publiceret. Den nye tjeneste<br />

hedder ‘Afgørelser og<br />

udtalelser fra Vejjura’. Man<br />

kan søge både kronologisk, efter<br />

emne og efter lovparagraffer,<br />

og hver afgørelse er forsynet<br />

med et resumé. Vejdirektoratet<br />

behandler klager over<br />

kommunale vejmyndigheders<br />

afgørelser og tjekker om de er<br />

lovlige efter vejloven.<br />

Masser af bog, men ingen agern i 2006<br />

2006 blev et olden-år for bøg.<br />

Det gav Skov- og Natustyrelsen<br />

en god høst af bog, 13 tons,<br />

oplyser styrelsen i nyhedsbrevet<br />

Skov & Natur 1/07. Det betyder<br />

at bøgeplanter i højere<br />

grad kan fremstilles fra hjemlige<br />

frøkilder. Derimod blev<br />

2006 et skuffende år for flere<br />

andre arter. Ikke mindst eg<br />

hvor høstudbyttet blev stort<br />

set nul selv om blomstringen<br />

var fin i foråret 2006. Skov- og<br />

Naturstyrelsen gætter at det<br />

hænger sammen med at mange<br />

egetræer blev angrebet af<br />

sommerfuglelarver i juni, og at<br />

der var kulde og regn i blomstringsperioden.Juletræsdyrkere<br />

kan glæde sig over at frøplantagerne<br />

af nordmannsgran<br />

gav en stor frøhøst.<br />

Have &<br />

Landskab<br />

2007<br />

Slagelse<br />

29.-31. august 2007<br />

www.hl5.dk<br />

FAGETS FAGUDSTILLING<br />

Flishugning af træ op til ø 25 cm<br />

Udkørsel af effekter<br />

Ingegårdsvej 11, 4330 Tølløse. Tlf. 59 18 50 77. www.ks-treecare.dk<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 19


Park- og naturforvaltningen kan med fordel integreres. Så f.eks.<br />

naturforvaltningen får en klarere rekreativ profil. Foto: Hanne Madsen.<br />

Parkforvaltningsmodellen sætter den grønne ressource i centrum.<br />

Modellen er almindeligt brugt i de 12 projekter.<br />

20<br />

politikere<br />

embedsmænd /<br />

entreprenører<br />

AKTØRER<br />

projektering<br />

planlægning<br />

Den<br />

grønne<br />

ressource<br />

anlæg<br />

drift<br />

økonomiske kulturelle / historiske miljømæssige sociale<br />

ASPEKTER<br />

private<br />

virksomheder<br />

borgere /<br />

borgergrupper<br />

Forvaltningens opgave kan opdeles i tre niveauer: det strategiske (=politiske),<br />

det taktiske (=administrative) og det operative. Figuren optræder<br />

i flere af projekterne og er - i hvert fald på denne uddannelse - blevet et<br />

naturligt grundlag. Modellen er opstillet af Thomas B. Randrup.<br />

12 udfordringer<br />

i den grønne forvaltning<br />

Afgangsprojekter fra diplomuddannelsen i<br />

parkvirksomhed giver et godt billede af de<br />

aktuelle spørgsmål i den offentlige drift<br />

Kommunalreformen er en<br />

realistisk mulighed for at<br />

integrere park- og naturforvaltningen<br />

og til at give den et<br />

strategisk politisk ophæng.<br />

Opbruddet er også en god anledning<br />

til at skabe en dynamisk<br />

organisationskultur hvor<br />

medarbejderne får mere ansvar<br />

og motivation inden for<br />

rammerne af fælles værdier.<br />

Og man kan inspirere hinanden.<br />

F.eks. kan naturforvaltningen<br />

bruge parkforvaltningens<br />

it- og kvalitetsbeskrivelser<br />

- og endda gå et skridt videre.<br />

Kommunalreformen betyder<br />

også besparelser og udbud.<br />

Dem kan forvaltningen møde<br />

ved at trimme organisationen.<br />

F.eks. ved at sanere maskinparken.<br />

At variere plejen mere bevidst<br />

efter behov er en anden<br />

mulighed, mens man på indtægtssiden<br />

kan bruge sponsorering<br />

mere bevidst. Trimningen<br />

kan forenes med en klarere<br />

værdistyring. Og med<br />

elektronisk sagstyring og<br />

benchmarking der dog forudsætter<br />

pålidelige nøgletal.<br />

Hvilke savnes.<br />

Udbuddene kan udføres efter<br />

konceptet HelPark hvor<br />

samarbejde og tillid er nøgleordene.<br />

De første erfaringer er<br />

dog blandede, bl.a. fordi de ikke<br />

er gennemført konsekvent<br />

nok, men modellen synes i sig<br />

selv heller ikke optimal.<br />

Kommunalreformen er også<br />

en god anledning til at få de<br />

skrantende vejtræer ind i et<br />

mere målrettet forløb. Det<br />

samme gælder udemiljøet på<br />

gymnasierne der nu hører under<br />

staten. Og på de små kirkegårde<br />

åbnes op for samarbejde<br />

hvilket bør udnyttes til<br />

at effektivisere driften.<br />

Sådan kan man kort sammendrage<br />

de 12 afgangsprojekter<br />

på ‘Teknisk diplomuddannelse<br />

i parkvirksomhed’. Det er<br />

kommunalreformens muligheder<br />

og udfordringer der er i<br />

fokus. Ikke tilfældigt. Slet ikke<br />

når det er kommunale driftfolk<br />

der har præget uddannelsens<br />

første runde. Anlægsfolk<br />

har glimret ved deres fravær.<br />

Gennemgående i projekterne<br />

er også at al forvaltning<br />

skal være med i alle led: ikke<br />

kun det operationelle hvor<br />

man f.eks. laver driftplaner og<br />

udbudsplaner. Også på det<br />

taktiske hvor man laver strukturplaner<br />

og sektorplaner, og<br />

på det politiske niveau hvor<br />

man arbejder med parkpolitik<br />

og kommuneplaner.<br />

At få det hele med anses<br />

som afgørende for at få en effektiv<br />

drift med en lige linie<br />

fra anlægsgartnerens arbejde<br />

til politikerens vision. Det er ellers<br />

ikke praktisk sædvane. Et<br />

andet typisk grundlag er ‘parkforvaltningsmodellen’<br />

der opstiller<br />

aktørerne og aspekterne<br />

omkring den centrale grønne<br />

ressource.<br />

Et af de ledelsesværktøjer<br />

som tilsyneladende har vakt<br />

størst genklang, er SWOT-analysen<br />

hvor man i en subjektivt<br />

præget brainstorm ser på en<br />

organisations stærke og svage<br />

sider, trusler og muligheder.<br />

Denne metode bruges af alle<br />

på en konstruktiv måde.<br />

Et andet meget brugt ledelsesværktøj<br />

er ‘Logical Framework<br />

Approach’. Ved hjælp af<br />

‘problemtræer’ strukturerer<br />

man årsagssammenhænge og<br />

definerer kerneproblemet. På<br />

samme måde kan man opbygge<br />

et ‘måltræ’.<br />

Enkelte projekter bygger<br />

mere på andre teorier. Bl.a.<br />

‘lærende organisation’ hvor de<br />

bløde værdier til medarbejdernes<br />

motivation sættes i højsædet,<br />

samt ‘Balanced Scorecard’<br />

der fokuserer på helheden af<br />

medarbejdere, kunder, kommunikationen<br />

og økonomi.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


Projekternes styrke er først<br />

og fremmest at de er udarbejdet<br />

af rutinerede fagfolk på<br />

lederniveau med udgangspunkt<br />

i deres eget arbejde.<br />

Det giver opgaverne et meget<br />

solidt ophæng til virkeligheden.<br />

Teorierne ender ikke som<br />

øregas. Man må gå ud fra at<br />

de valgte problemstillinger hører<br />

til blandt de mest aktuelle<br />

inden for den offentlige drift.<br />

Rutinen kombineres med<br />

uddannelsens teori og den research<br />

som udføres i forbindelse<br />

med projektet. Researchen -<br />

typisk interviews og enkle<br />

spørgeskemaundersøgelser - er<br />

dog af spinkelt omfang. Det er<br />

projekternes svaghed, hvilket<br />

de nye diplomater også selv<br />

understreger. Læs referaterne<br />

på de følgende sider.<br />

STRATEGI OG HELHED<br />

I NYE FORVALTNINGER<br />

Med kommunalreformen har<br />

kommunerne ikke kun ansvar<br />

for byernes grønne områder,<br />

men også for naturforvaltningen.<br />

Det giver nye muligheder<br />

for at integrere de to verdener:<br />

Forvaltningen i byens<br />

grønne områder der er baseret<br />

på lokalpolitik og orienterer<br />

sig mod brugerne og det re-<br />

kreative. Og naturforvaltningen<br />

der fungerer på lovbasis<br />

og mest handler om myndighedsbehandling<br />

og naturbeskyttelse.<br />

Kommunalreformens<br />

opbrud kan samtidig være mulighed<br />

for at få en sådan integreret<br />

forvaltning hægtet op<br />

på en politisk strategi.<br />

Det er denne mulighed som<br />

Flemming Kruse beskriver i sit<br />

projekt ‘Strategisk grøn forvaltning’.<br />

Og den er ikke ren<br />

ønsketænkning, men en absolut<br />

realistisk mulighed. Det viser<br />

projektet der er knyttet til<br />

Ny Vordingborg Kommune<br />

som er stykket samme af fire<br />

gamle.<br />

Den ny strukturplan for<br />

kommunen viser at der er ni<br />

fagsekretariater hvoraf de fire<br />

er for natur, vej, miljø og planlægning.<br />

Da hver fagsekretariat<br />

får direkte reference til et<br />

politisk udvalg, er den politiske<br />

forbindelse bedre end før.<br />

Fagsekretariatet for natur,<br />

som sorterer under Flemming<br />

Kruse, har ansvaret for at planlægge,<br />

udvikle og forvalte<br />

grønne områder, vandløb og<br />

natur. Man skelner mellem:<br />

Myndighed (tilladelser, godkendelse<br />

i henhold til love).<br />

Planlægning (politiske mål,<br />

kommuneplan, lokalplaner,<br />

sektorplaner).<br />

Drift (driftsplanlægning,<br />

kvalitetsbeskrivelser, handleplaner<br />

og udbudsmateriale,<br />

bestillerfunkton i forhold til<br />

udførende virksomheder).<br />

At park- og naturforvaltningen<br />

er samlet er en fordel bl.a.<br />

fordi der ifølge Kruse grundlæggende<br />

er tale om ens grønne<br />

elementer i forskellige sammenhænge.<br />

Derfor kan de forvaltes<br />

af de samme medarbejdere<br />

med de samme administrative<br />

værktøjer.<br />

Et afgørende mål for den ny<br />

forvaltning er ifølge Kruse at<br />

udarbejde en park- og naturpolitik<br />

som et overordnet, politisk<br />

styringsredskab. Park- og<br />

naturpolitikken skal på det administrative<br />

niveau følges op<br />

af en grøn strukturplan og sektorplan<br />

og det operative niveau<br />

i projekter, driftsplaner<br />

og udbudsmateriale.<br />

Det er ambitiøst i forhold til<br />

den hidtidige praksis i de gamle<br />

kommuner og amtet. Ifølge<br />

Kruses analyse havde man på<br />

det taktiske niveau kun de lovpligtige<br />

vandløbsregulativer.<br />

Og på det operative niveau<br />

kunne man i alle kommuner<br />

kun få øje på en enkelt drifts-<br />

plan. Den begrænsede udmelding<br />

er der til gengæld gode<br />

muligheder for at råde bod på<br />

i den ny kommune.<br />

UDEN MOTIVATION<br />

NYTTER DET IKKE<br />

Politikker, strategier og driftsplaner<br />

gør det ikke alene, for<br />

motivationen hos den enkelte<br />

medarbejder til at følge dem<br />

har stor betydning for kvaliteten<br />

og effektiviteten af det<br />

daglige arbejde. Det er udgangspunktet<br />

for Hanne Madsen<br />

i projektet ’Kolding Kommunes<br />

grønne drift i en lærende<br />

organisation’.<br />

Her trækker hun på principperne<br />

’Den Lærende Organisation’,<br />

hvor læring og konstant<br />

fornyelse erstatter kontrol, og<br />

’Værdibaseret Ledelse’ hvor<br />

ansvaret uddelegeres inden<br />

for overordnede rammer og<br />

fælles værdier. I kommunen vil<br />

der med fordel kunne drages<br />

nytte af metoder inden for disse<br />

principper til at højne motivationen<br />

og fællesskabsfølelsen<br />

blandt medarbejderne.<br />

En følge af kommunalreformen<br />

er at forskellige virksomhedskulturer<br />

føres sammen.<br />

Det er en oplagt situation til at<br />

skabe fokus omkring struktur,<br />

Historisk Botanisk Have i Vordingborg. Den skal med i en ny park- og naturpolitik som et overordnet, politisk styringsredskab. Foto: Flemming Kruse.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 21


ledelse og ansvar med henblik<br />

på at skabe en dynamisk organisation.<br />

Det et mål i sig selv i<br />

hvis det bliver svært at tiltrække<br />

kvalificeret arbejdskraft.<br />

„Der skal gives mulighed for<br />

og stilles krav til læring. Der<br />

skal uddelegeres, der skal kontinuerligt<br />

følges op, og der<br />

skal korrigeres. Der skal samtidig<br />

arbejdes bevidst med individuel<br />

negativ adfærd og<br />

hæmmende kulturer“, skriver<br />

Hanne Madsen. Ifølge hendes<br />

spørgeskemaundersøgelse i<br />

Kolding Kommunes parkforvaltning<br />

sætter medarbejderne<br />

netop pris på at have<br />

handlefrihed og ansvar, men<br />

efterlyser klarere faglige og<br />

økonomiske rammer.<br />

Det kan dog ifølge Madsen<br />

være et problem at systemet i<br />

høj grad har vænnet medarbejderne<br />

til at afvente direktiver<br />

samtidig med at ikke alle<br />

er lige modtagelige for ny viden<br />

og kunnen. Dertil kommer<br />

at ledelsen i overvejende grad<br />

opfatter medarbejderne som<br />

en arbejdskraft frem for en<br />

ressource. Det er altså både ledelsen<br />

og medarbejderne der<br />

skal flytte sig, fastslår Hanne<br />

Madsen. Ved en top-down sty-<br />

22<br />

ret proces er der dog risiko for<br />

at værdibaseret ledelse bliver<br />

praktiseret ud fra ’skueværdier’<br />

uden reel engagement og<br />

ejerskab hos medarbejderne.<br />

KVALITETSBESKRIVELSER<br />

I NATURPLEJEN<br />

Når parkforvaltningen og naturforvaltningen<br />

samles, kan<br />

deres metoder smitte af på<br />

hinanden. F.eks. kan naturforvaltningen<br />

med fordel lade sig<br />

inspirere af parkforvaltningens<br />

it-styring og kvalitets- og områdebeskrivelser.<br />

Det er udgangspunktet<br />

i Jan Krause Pedersens<br />

projekt ‘Anvendelse af<br />

kvalitets- og områdebeskrivelser<br />

i naturplejen’ hvor ‘Enterprise<br />

Ressource Planning’ er<br />

det samlende begreb.<br />

Parkforvaltningens beskrivelser<br />

kendes bl.a. fra Skov &<br />

Landskabs ‘Kvalitetsbeskrivelse<br />

for drift af grønne områder’.<br />

At denne skabelon også kan<br />

bruges for naturområder viser<br />

Krause Pedersen med skitser<br />

for bl.a. eng, vandhul, fortidsminder<br />

og bekæmpelse af<br />

bjørneklo. Der er dog behov<br />

for at udvikle fælles begreber<br />

og standarder. Et generelt problem<br />

er også at ingen af kra-<br />

vene kan måles. Målemetoden<br />

er ‘visuel vurdering’ over næsten<br />

hele linien.<br />

Beskrivelserne kan ifølge<br />

Krause Pedersen styrkes ved at<br />

blive koblet med fælles åbne<br />

databaser hvor konceptet udvikles<br />

og bruges i fællesskab.<br />

Princippet med åbne databaser<br />

er en del af regeringens<br />

politik som bl.a. kommer til<br />

udtryk i Danmarks <strong>Miljø</strong>portal.<br />

Løsningen kan udvikles itmæssigt<br />

så man f.eks. delvis<br />

automatisk kan skrive naturplejeplaner<br />

og standardbreve i<br />

myndighedsbehandlingen.<br />

Fordelen er en mere effektiv<br />

forvaltning - hvilket kan være<br />

meget nødvendigt hvis kommunerne<br />

ikke vil bruge penge<br />

på naturen. Som Krause Pedersen<br />

lakonisk citerer budgettet<br />

for Kalundborg Kommune<br />

2007: ‘Der er ikke i budgettet<br />

indregnet udgifter til vedligeholdelse<br />

af eventuelle naturområder<br />

der eventuelt overdrages<br />

fra amtet’.<br />

TRIMMEDE KOMMUNALE<br />

ENTREPRENØRER<br />

Et af kommunalreformens afledte<br />

spørgsmål er hvordan<br />

markedet for grønne drifts-<br />

ydelser ændrer sig. Vil de store<br />

kommuner udlicitere mere?<br />

Og i større klumper? Vil de<br />

bruge deres nye volumen til at<br />

styrke deres konkurrenceevne?<br />

Vil den ny situation tiltrække<br />

nye stærke private entreprenører?<br />

Måske kan man svare ja<br />

til det hele.<br />

Kim Hansens indgangsvinkel<br />

er klar i sit projekt ‘Hvordan<br />

kan konkurrencevilkårene for<br />

den grønne entreprenørafdeling<br />

styrkes i Ny Slagelse Kommune?’<br />

Kommunerne skal ruste<br />

sig og ser i den forbindelse<br />

især nærmere på begrebet<br />

LEAN Construction, ‘Trimmet<br />

byggeri’. Det omfatter teori og<br />

metoder der sigter mod at effektivisere<br />

projekterings- og<br />

byggeprocessen og øge værdiskabelsen<br />

gennem en systematisk<br />

værdistyring.<br />

På en byggeplads skal man<br />

f.eks. fokusere på om de foregående<br />

arbejder skal være<br />

afsluttede, om der er plads<br />

nok, om mandskab, materiel<br />

og materialer er til stede, om<br />

der er de nødvendige tegninger<br />

og information, og om vejret,<br />

godkendelser m.v. er i orden.<br />

Hertil kommer kvalitetsstyringens<br />

sigte med at fore-<br />

Medarbejderne i Kolding sætter pris på handlefrihed og ansvar, men efterlyser klarere faglige og økonomiske rammer. Foto: Hanne Kold Madsen.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


Kvalitets- og områdebeskrivelser skal ind i naturplejen. Rydning af gyvel<br />

i fredet område ved Veddinge Bakker. Foto: Jan Krause Pedersen.<br />

bygge fejl og mangler og en<br />

bedre rapportering.<br />

Kim Hansens gennemgang<br />

af to sager fra entreprenørafdelingen<br />

i Korsør Kommune viser<br />

nogle svagheder i styringen<br />

af opgaverne. Medarbejderne<br />

og den daglige ledelse har<br />

f.eks. ikke de nødvendige<br />

kompetencer, og der er ikke<br />

data nok til den økonomiske<br />

styring. Der var dog fremgang<br />

at se fra sag 1 til sag 2 hvor<br />

man i mellemtiden havde forsøgt<br />

at trimme organisationen<br />

efter LEAN-principperne.<br />

Det er en barriere at motivationen<br />

for efteruddannelse<br />

hos medarbejderne tilsyneladende<br />

er meget ringe, og at<br />

de søger væk fra entreprenørafdelingen<br />

til mere attraktive<br />

tilbud. Motiveringen er derfor<br />

en væsentlig fremtidig udfordring.<br />

„Det gælder overlevelsen<br />

af den kommunale udførerenhed,“<br />

skriver Hansen.<br />

MASKINSAMDRIFT OG<br />

DIFFENTIERET BANEPLEJE<br />

Der skal et fagligt modspil til<br />

kommunalreformens usminkede<br />

forventninger om at bl.a.<br />

stordrift og udbud skal føre til<br />

besparelser. Ellers bliver resultatet<br />

bare dårligere kvalitet.<br />

Opgaven er heller ikke umulig.<br />

I hvert fald ikke når man tager<br />

sportsbanerne i den ny Favrskov<br />

Kommune som eksempel.<br />

Det er Mads Kehlet Munk<br />

og Tommy Schøler-Troelsen<br />

der har studeret forholdene i<br />

den ny, store østjyske landkommune<br />

der kan opvise hele<br />

109 boldbaner, én for hver 400<br />

indbyggere. Græsplejen er<br />

derfor en relativ tung post i<br />

budgettet der er barberet med<br />

5% i forhold hvad de sammenbragte<br />

kommuner brugte.<br />

Kerneproblemet er at græsplejen<br />

udføres ineffektivt med<br />

gammeldags og nedslidt materiel.<br />

Hver af de gamle kommuner<br />

har deres egne måder at<br />

gøre det på, men ingen har tilpasset<br />

driften efter anvendelse<br />

og behov.<br />

Munk og Schøler-Troelsen<br />

finder i deres analyser og kalkulationer<br />

frem til at der hentes<br />

meget i nye maskiner der<br />

samtidig ændrer klippeprincippet<br />

fra cylinder- til rotorklipning.<br />

Desuden kan der<br />

hentes besparelser ved at skelne<br />

mellem fire banetyper og<br />

tilpasse plejen efter banetype,<br />

brugerantal og klubbernes<br />

rangering. Kalkulationerne giver<br />

økonomisk mulighed for<br />

en fem-årig turnus hvor alle<br />

baner kommer gennem en udvidet<br />

renoveringspleje med<br />

bl.a. verti-drain. Der stilles dog<br />

spørgsmål ved om fem år ikke<br />

er for meget.<br />

Munk og Schøler-Troelsen<br />

forudsætter at banerne fremover<br />

registreres ensartet og<br />

mere detaljeret end hidtil, også<br />

hvad angår tidsforbrug. Det<br />

kan være begyndelsen til en<br />

driftsplanlægning der også<br />

omfatter andre grønne områder<br />

og mulighed for udbud og<br />

brugerinddragelse.<br />

SPONSORERING KAN<br />

MILDNE BESPARELSER<br />

Kommunalreformen er bl.a.<br />

indført for at stordriftfordele<br />

m.v. kan effektivisere den offentlige<br />

administration. Derfor<br />

kan besparelser ikke udelukkes.<br />

At de allerede kan komme<br />

første år hvor organisationen<br />

Fra Hylddalen i Bangs Have, Maribo, fungerer som udendørsscene med<br />

mange årlige arrangementer hvoraf kan nævnes Nørregade-Teatret,<br />

Maribo Rock og Maribo Jazz. Foto: Ebbe Lander.<br />

endnu ikke er indarbejdet, er<br />

den ny Lollands Kommune et<br />

eksempel på. Der skal spares<br />

10% de i syv sammenlagte<br />

kommuners budget.<br />

Ebbe Lander, der sidder i<br />

Maribo Kommune, har derfor i<br />

sit projekt ‘Bangs Have’ set<br />

nærmere på et af de mulige<br />

økonomiske supplementer,<br />

nemlig sponsorering. Det er en<br />

mulighed der bliver større fra<br />

1. juli hvor kommunerne får<br />

lov til at benytte sig af reklamefinansiering.<br />

Lander mener at private bidrag<br />

i den offentlige parkforvaltning<br />

nok kommer til at<br />

spille en væsentlig rolle i fremtiden<br />

fordi kommunerne - med<br />

stadigt strammere budgetter -<br />

tvinges til at tænke i andre baner.<br />

Han anfører dog også at<br />

sponsorsamarbejde ikke er<br />

gnidningsfrit, og at det kræver<br />

et grundigt forarbejde så man<br />

f.eks. ikke får store afledte<br />

driftsudgifter. For enhver pris<br />

skal luftkastellerne undgås.<br />

Anledningen er Bangs Have,<br />

en folkepark i Maribo der er<br />

nedslidt og savner planer for<br />

sin udvikling. Der er f.eks. ikke<br />

taget stilling til at forny skovbevoksningen<br />

der præges af<br />

130-145 år gamle bøgetræer.<br />

Bangs Have er før sponsoreret<br />

med nye træer da elmene<br />

faldt i 1998, og de seneste to<br />

år er overskud på i alt 145.000<br />

kr. fra rockkoncerter i parken<br />

gået til at holde den. Det er en<br />

finansiering Lander gerne ser<br />

udvidet. Bangs Have kan her<br />

drage fordel af en stor folkelig<br />

opbakning.<br />

Det giver i øvrigt sig selv at<br />

Bangs Have bør indgå i en<br />

langsigtet strategisk kommunal<br />

planlægning der bl.a. også<br />

rummer en sponsorstrategi.<br />

Det vil også gøre det lettere at<br />

samarbejde med sponsorerne,<br />

fastslår Lander.<br />

HELPARKS MANGLER<br />

SKAL DER RÅDES BOD PÅ<br />

Skov & Landskabs projekt Hel-<br />

Park fra 2003 blev udviklet til<br />

at effektivisere samarbejdet<br />

mellem private og offentlige<br />

virksomheder om den offentlige<br />

grønne drift. Sigtet var at<br />

tilpasse de noget statiske elementbeskrivelser<br />

til noget mere<br />

dynamisk der tager mere<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 23


Forvaltningen skal favne hele parkens dynamik og helhed. Det er vanskelig udfordring som selv HelPark-konceptet måske ikke helt magter.<br />

højde for de grønne områders<br />

udvikling, og som er hægtet<br />

bedre op på områdets parkpolitik.<br />

Samtidig skulle der skabes<br />

større engagement, mere demokrati<br />

og mindre bureaukrati<br />

i forvaltningen.<br />

Lykkedes det? Flere kommuner<br />

har forsøgt sig, og Thomas<br />

Lindberg Nielsen og Dorte Radik<br />

har gennem interviews undersøgt<br />

resultatet i Københavns,<br />

Odense og Aalborg<br />

Kommuner. Det viser sig at<br />

kommunerne kun udnytter<br />

HelPark-konceptet delvist.<br />

Man har ikke det strategiske<br />

niveau med. Der er derimod<br />

brugt mange kræfter på det<br />

taktiske niveau med bl.a. områdebeskrivelser<br />

som Nielsen<br />

og Radik har set nærmere på.<br />

En områdebeskrivelse består<br />

ifølge HelPark-konceptet ‘af<br />

en samlende vision for hele<br />

området og eventuelt flere<br />

målsætninger for delområder<br />

suppleret med kvalitetsstandardens<br />

elementbeskrivelser af<br />

den konkrete pleje’. Men kan<br />

den sikre den ønskede dynamik<br />

og helhed i det grønne?<br />

Nej ikke alene, mener Nielsen<br />

og Radik. Der skal mere til.<br />

For det første skal processen<br />

i den daglige drift gøres mere<br />

helhedsorienteret gennem et<br />

24<br />

tæt samspil mellem bestiller og<br />

udfører. For det andet skal helhedstænkning<br />

og værdiskabelse<br />

anspores ved hjælp af nytteregnskaber<br />

der sætter de<br />

grønne områders kvalitet i forhold<br />

til ydelsen. For det tredje<br />

skal målsætninger, områdebeskrivelser<br />

og udviklingsplaner<br />

knyttes til en tidshorisont så<br />

planerne ikke bliver glemt.<br />

HelPark-konceptet efterlader<br />

tvivl om områdebeskrivelsernes<br />

forhold til det strategiske,<br />

taktiske og operationelle<br />

niveau. Og hvordan kan man<br />

agerer hvis man mangler en<br />

parkpolitik? Og hvad gør man<br />

hvis man ikke vil ofre den arbejdskrævende<br />

proces på småarealer,<br />

men koncentrere indsatsen<br />

om andre? Nielsen og<br />

Radik foreslår nye trin i modellen<br />

hvor man tvinges til at<br />

tage stilling til disse forhold.<br />

HELPARK KAN FRIGIVE<br />

FLERE RESSOURCER<br />

Et af HelPark-udbuddene i Aalborg<br />

Kommune, Søheltens Have,<br />

er i første omgang endt i<br />

en stram kontraktstyring der<br />

ligger et stykke fra idealet. Det<br />

er Jakob Bojsen og Claus Dahl<br />

der i deres projekt ‘Udbud efter<br />

HelPark’ har set nærmere<br />

på udbuddet der hørte til de<br />

første af sin art da Park & Natur<br />

i Aalborg Kommune udbød<br />

dem i 2005. Kontraktperioden<br />

har endnu ikke løbet et år. Hele<br />

kontraktperioden er fire år<br />

plus to års mulig forlængelse.<br />

Det er en dyr begyndelse.<br />

HedeDanmark, den ene af de<br />

to entreprenører, har efter egne<br />

ord brugt mange ressourcer<br />

på at hæve niveauet til den<br />

beskrevne kvalitet. Jobbet har<br />

derfor endnu ikke givet overskud.<br />

Park og Natur oplyser<br />

selv at der blev brugt mange<br />

ressourcer på udbudsproces-<br />

sen, og at der derfor ikke er<br />

sparet noget i første omgang.<br />

Udbuddet fulgte kun delvist<br />

HelPark-modellen. Bl.a. undlod<br />

man at bruge brugerinddragelse,<br />

så bort fra tilbudsgivers<br />

samarbejdsforslag og strammede<br />

reglerne for kontrol og<br />

bod. Det hænger ifølge Bøjsen<br />

og Dahl bl.a. sammen med<br />

uklare parkpolitiske mål. I det<br />

hele taget har parterne ifølge<br />

Bojsen og Dahl været noget<br />

uforberedte på opgaven. Det<br />

samme kan nok siges om hele<br />

branchen.<br />

Søheltens Have i Aalborg blev udbudt efter HelPark-konceptet - dog<br />

ikke helhjertet. Foto: Claus Dahl.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


På længere sigt er der dog<br />

gode muligheder for økonomiske<br />

besparelser og nye erfaringer,<br />

vurderer Bojsen & Dahl.<br />

Dermed kan der også blive luft<br />

til at indfri nogle af de intentioner<br />

der er i HelPark: Et værdiskabende,<br />

tillidsfuldt og helhedsorienteret<br />

samarbejde<br />

som kan fastholde og forbedre<br />

den kvalitative standard og<br />

samtidig frigive ressourcer til<br />

parkpolitiske mål.<br />

Det forudsætter at HelParkmodellen<br />

følges mere konsekvent,<br />

ikke mindst hvad angår<br />

brugerne som skal være med<br />

til at prioritere udviklingen af<br />

det grønne område. HelParkmodellen<br />

skal dog også forbedres.<br />

Bojsen og Dahl savner<br />

især større fokus på fælles<br />

drifts- og udviklingsmål så det<br />

hele ikke kun handler om økonomi.<br />

En bedre kommunikation<br />

med med parterne bør også<br />

vægtes højere, f.eks. gennem<br />

en interaktiv folder på intranet.<br />

Og hvad angår Søheltens<br />

Have: Tavlen skal vaskes ren så<br />

den basale gensidige tillid får<br />

bedre vilkår.<br />

BEDRE NØGLETAL<br />

OG BENCHMARKING<br />

Et af nøgleordene i moderne<br />

manegement er elektronisk<br />

sagsstyring. Det er et nødvendigt<br />

led i effektiviseringen af<br />

administrationen når der kommer<br />

flere driftsopgaver uden<br />

flere resourcer, understreger<br />

Hanne Kold Jensen i sit projekt<br />

‘Ressourcestyring til grønne<br />

områder’.<br />

Elektronisk sagstyring er en<br />

elektronisk registrering og informationslagring<br />

samt understøttelse<br />

af selve sagsforløbet -<br />

Work flow - mellem sagsbehandlerne.<br />

Med andre ord en<br />

udvidelse af de eksisterende<br />

ressourcestyringsmodeller.<br />

Blandt de gamle kommuner<br />

var der kun 22% der havde<br />

indføre elektronisk sagstyring i<br />

alle forvaltninger.<br />

Med Tårnby Kommune som<br />

eksempel viser Kold Jensens<br />

beregninger at den direkte<br />

økonomiske fordel ved at gå<br />

Fra ‘Kvalitetsbeskrivelkse for drift af grønne områder’, her om fritvoksende<br />

hæk. Er kvalitetsbeskrivelsen ikke stram nok?<br />

De skrantende vej- og gadetræer er en af de udfordringer som skal<br />

løses gennem en mere målrettet ledelse og pleje.<br />

over til elektronisk sagsstyring<br />

ikke er stor. Billedet vender<br />

dog når man medregner de<br />

‘ikke monetære’ værdier som<br />

elektronisk sagsstyring kan<br />

skabe, f.eks. hurtigere information<br />

og sagsbehandling,<br />

større åbenhed,- og bedre mulighed<br />

for dannelse af nøgletal<br />

der efterfølgende kan benyttes<br />

til benchmarking.<br />

Benchmarking er en metode<br />

til at undersøge hvordan egen<br />

og andre virksomheder, gerne<br />

forbilleder, udføre opgaver -<br />

for selv at blive bedre. Det viser<br />

sig dog ofte at nøgletal<br />

sammenlignes uden en grundig<br />

benchmarking. Og det kun<br />

giver mening hvis nøgletallene<br />

hviler på præcise entydige faglige<br />

begreber.<br />

Hanne Kold Jensen må desværre<br />

konstatere at nøgletallene<br />

hverken er præcise eller<br />

fælles nok. Selv basisordet<br />

‘park’ defineres forskelligt, og<br />

kan dække alt fra ekstensivt til<br />

intensivt drevne arealer. Det<br />

kan bl.a. skyldes at de eksisterende<br />

vejledninger som f.eks.<br />

Skov & Landskabs ‘Kvalitetsbeskrivelser<br />

for grønne områder’<br />

fra 1998 er for komplicerede,<br />

og at der eksisterer mange<br />

hjemmegjorte plejeplaner.<br />

De store og mellemstore<br />

parkforvaltninger har interne<br />

nøgletal. De foretager med<br />

jævne mellemrum benchmarking<br />

med andre, men de små<br />

parkforvaltninger har ikke ressourcer<br />

til at foretager benchmarking,<br />

hvilket gør det svært<br />

at forbedre og effektivisere<br />

opgaveløsningerne.<br />

Kold Jensen mener at der er<br />

behov for at udvikle simple<br />

fælles definitioner som skal<br />

have en bred faglig accept,<br />

f.eks. ved at blive udgivet som<br />

en Dansk Standard. Ud fra disse<br />

fælles definitioner kan der<br />

dannes nøgletal der tager højde<br />

for forskelle i f.eks. timepris<br />

eller jordtype.<br />

ANLEDNING TIL AT<br />

FORBEDRE VEJTRÆERNE<br />

Kommunalreformen kan også<br />

være anledningen til at få forbedret<br />

vejtræernes generelt<br />

dårlige vitalitet gennem en<br />

mere målrettet ledelse og<br />

pleje. Det har Anders Jenrich<br />

set mere på i sit projekt ‘Planlægning<br />

og styring af vejtræers<br />

pleje’.<br />

At vejtræerne har det dårligt<br />

er ikke kun fordi de gror under<br />

vanskelige forhold. Gennem<br />

sine telefoninterviews af<br />

syv gamle sydøstdanske kommuner<br />

slår Jenrich nemlig fast<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 25


at vejtræerne prioriteres meget<br />

lavt. Ingen af kommunerne<br />

havde en politisk godkendt<br />

politik, en plejestrategi og en<br />

kvalitetssikring af vejtræerne.<br />

Kun to havde registreret deres<br />

træer, og set under ét var kun<br />

11 ud af 192 ansatte i driften<br />

faglærte gartnere.<br />

Jenrich konkluderer at der<br />

mangler overordnede visioner<br />

og mål at styre efter. Han slår<br />

fast at der - som del i kommunens<br />

parkpolitik - bør være en<br />

vejtræpolitik som det fundamentale<br />

redskab for vejtræernes<br />

udvikling. Den bør bl.a.<br />

omfatte en vision og en handlingsplan<br />

der sammenfatter<br />

ønsker til bl.a. trafiksikkerhed,<br />

landskabsæstetik, borgerønsker<br />

og økonomi.<br />

Vejtræpolitikken er grundlag<br />

for plejestrategier og driftstyring.<br />

Driftsstyringen omfatter<br />

vejtræregistrering, plejestyring,<br />

ressourcestyring og kvalitetssikring.<br />

Og alle dele kan<br />

med fordel integreres i en itløsning<br />

der også omfatter online-registrering<br />

i marken. I registreringen<br />

anbefaler han at<br />

man både vurderer sikkerhedsrisiko<br />

og værdifaktor og afvejer<br />

dem i forhold til hinanden.<br />

SAMARBEJDE OM<br />

DRIFT AF KIRKEGÅRDE<br />

Som en følge af kommunalreformen<br />

skal landet også inddeles<br />

i nye større provstier der<br />

så vidt muligt følger de nye<br />

kommunegrænser. Samtidig<br />

skal opgavefordelingen mellem<br />

sogn, provsti og stift justeres.<br />

Det fremgår af et lovforslag<br />

der også åbner mulighed<br />

for at kirkegårdene kan drives<br />

i et samarbejde. Og det er netop<br />

hvad Anders Grube har undersøgt<br />

nærmere i sit projekt<br />

‘Kirkegårdssamarbejde’.<br />

Hans motiv er også at Folkekirkens<br />

udgifter er løbet løbsk,<br />

og at besparelser derfor kan<br />

forudses. Desuden er der ofte<br />

problemer med få fat i gravere<br />

ligesom det faglige niveau kan<br />

være for dårligt. Det kunne<br />

der rådes bod på hvis de små<br />

kirkegårde samarbejdede og<br />

og driftsressourcerne derved<br />

blev udnyttet optimalt.<br />

Grube foreslår at der på det<br />

politiske niveau etableres en<br />

fælles kirkegårdsbestyrelse<br />

sammensat af et medlem fra<br />

menighedsråd i samarbejdet.<br />

De skal formulere en kirke-<br />

26<br />

Kirkegård<br />

Det er uholdbart at driften af kirkegårdene kan fortsætte som nu når man ser hvordan de øvrige<br />

parkvirksomheder generelt er blevet styret mere forretningsorienteret.<br />

gårdspolitik og ansætte en<br />

kirkegårdsinspektør til at lede<br />

samarbejdet. Graverstillingerne<br />

nedlægges, men medarbejderne<br />

tilbydes genansættelse<br />

med pligt til at arbejde på alle<br />

kirkegårde via mobile, selvstyrende<br />

grupper.<br />

Baggrunden for forslaget<br />

om et kirkegårdssamarbejde er<br />

er bl.a. samtaler med kirkegårdsfolk<br />

som arbejder i et<br />

fungerende samarbejde, har<br />

prøvet det eller har gjort sig<br />

tanker om det. De er positive,<br />

hvilket ikke er tilfældet med<br />

de gravere og menighedsråd<br />

som Grube har talt med. De er<br />

ikke meget for at skulle afgive<br />

retten til at bestemme og kan<br />

ikke se samarbejdets fordele.<br />

På den anden side anser<br />

Grube det for uholdbart at<br />

driften af kirkegårdene kan<br />

fortsætte som nu når man ser<br />

hvordan de øvrige parkvirksomheder<br />

generelt er blevet<br />

styret mere forretningsorienteret.<br />

Måske kan kirkegårdssamarbejdet<br />

også blive så stor en<br />

succes at det kan afværge krav<br />

om udlicitering, skriver han.<br />

BEDRE DRIFT AF<br />

GYMNASIERS UDERUM<br />

Ikke kun kirkegårdene, også<br />

gymnasierne får nye forhold<br />

på grund af kommunalrefor-<br />

men. Hvor de før hørte under<br />

amterne, sorterer de nu under<br />

tre nye statslige ejendomscentre<br />

i Universitets- og Bygningsstyrelsen.<br />

Herfra meldes at<br />

man kan vente sig en effektiv<br />

og professionel bygningspleje,<br />

men endnu er udearealerne<br />

ikke nævnt - og de det i forvejen<br />

ikke for godt.<br />

Det er udgangspunktet for<br />

Dan Rasmussens projekt ‘Allerød<br />

Gymnasium - fra idé til<br />

produkt om hvordan gymnasiets<br />

grønne arealer kan optimeres.<br />

Han konstaterer - bl.a. ud<br />

fra en afbrudt registrering af<br />

det daværende Frederiksborg<br />

Amts ti gymnasier - at de ringe<br />

udearealer ikke skyldes dårlige<br />

anlægsplaner, men at driften<br />

er uplanlagt og varetages af<br />

pedeller uden gartneruddannelse<br />

og for få ressourcer.<br />

Et af gymnasierne er Allerød<br />

Gymnasiom som Dan Rasmussen<br />

har set nøjere på. Det 26 år<br />

gamle byggeri, der ligger på<br />

næsten 6 ha stor grund, blev<br />

planlagt og anlagt på et højt<br />

fagligt niveau - som bare ikke<br />

er fulgt op i driften. F.eks. er<br />

der sået græs hvor der skulle<br />

have været bunddække og<br />

problemer med uønsket træopvækst<br />

og tilgroning af bede.<br />

Der er ingen driftsplaner. Driften<br />

klares af pedeller der årligt<br />

bruger ca. 600 timer, de fleste<br />

på at slå græs.<br />

Anlægget kan endnu reddes,<br />

men det forudsætter ifølge<br />

Dan Rasmussen en målrettet<br />

udvikling med en udviklingsplan<br />

og en driftsplan hvor<br />

også eksterne leverandører<br />

kan komme ind i billedet med<br />

deres mere effektive maskiner.<br />

Det er nu op til statens ejendomscentre<br />

at tage fat. sh<br />

AFGANGSPROJEKTER<br />

Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed<br />

2006. Skov og Landskab, KVL.<br />

Jakob Bojsen & Claus Dahl: Udbud<br />

efter HelPark.<br />

Anders Grube: Kirkegårdssamarbejde.<br />

Kim Hansen: Hvordan kan konkurrencevilkårene<br />

for den grønne entreprenørafdeling<br />

styrkes i Ny Slagelse<br />

kommune?<br />

Anders Jenrich: Planlægning og styring<br />

af vejtræers pleje.<br />

Hanne Kold Jensen: Ressourcestyring<br />

til grønne områder.<br />

Flemming Kruse: Strategisk grøn<br />

forvaltning.<br />

Ebbe Lander: Bangs Have.<br />

Hanne Madsen: Kolding Kommunes<br />

grønne drift i en lærende organisation.<br />

Mads Kehlet Munk & Thomas<br />

Schøler-Troelsen: Differentieret pleje<br />

af sportsgræs i Favrskov Kommune.<br />

Thomas Lindberg Nielsen & Dorte<br />

Radik: Hvordan kan områdebeskrivelser<br />

give en bedre forvaltning af grønne<br />

områder?<br />

Jan Krause Pedersen: Anvendelse af<br />

kvalitets- og områdebeskrivelser i naturplejen.<br />

Dan Rasmussen: Allerød Gymnasium.<br />

Fra ide til produkt.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


PARKDIPLOMET<br />

De første har taget lederuddannelsen der er<br />

velmotiveret, men kæmper med interessen<br />

De første parkdiplomer er uddelt. Med afgangsmodulet,<br />

der sluttede i december, har 15 fagfolk gennemført efteruddannelsen<br />

‘Teknisk diplomuddannelse i parkvirksomhed’.<br />

Det er en efteruddannelse i ledelse og rådgivning ved<br />

anlæg og drift af grønne områder. En seriøs, officiel uddannelse<br />

med kors, bånd og stjerner der lukker et hul i det<br />

grønne uddannelseslandskab.<br />

Uddannelsen er velegnet til bl.a. teknologer der vil udbygge<br />

sin ledelsesviden, skov- og landskabsingeniører der vil vide<br />

mere om ledelse af grønne områder, landskabsarkitekter<br />

der altid har manglet ledelsesuddannelse, chefgreenkeepere<br />

der vil have mere ansvar og viden. Og alle andre der bare vil<br />

opdateres eller vide mere om ledelse på et niveau væsentligt<br />

over AMU-lederkurser.<br />

Der er tale om en deltidsuddannelse der varer mindst 2½<br />

år. Her lærer man om branchevilkår og opgavestyring, intern<br />

og ekstern opgavedeling, faglig ledelse af nyanlæg og renoveringsopgaver,<br />

erhvervsøkonomi og finansiel ledelse, faglig<br />

ledelse af pleje- og vedligeholdelsesopgaver samt forretningsledelse,<br />

organisation og kommunikation. På uddannelsen<br />

løses opgaver med udgangspunkt i konkrete problemer<br />

som man arbejder med til daglig. De nye færdigheder kan<br />

derfor bruges med det samme.<br />

Indhold og niveau kan man få et indtryk af på de foregående<br />

sider hvor de 12 afgangsprojekter - herunder tre tomandsprojekter<br />

- er refereret. Det er ikke kun for at illustrere<br />

uddannelsen. Indholdet har i sig selv almen interesse.<br />

Man skal have gennemført to obligatoriske moduler, to<br />

tilvalgsmoduler og et afgangsprojekt. Modulerne kan tages i<br />

valgfri takt, med mindre man vil tage diplomet på kortest<br />

mulig tid. Man kan også bruge op til 6 år. Man kan også nøjes<br />

med at tage ét eller et par moduler. Så får man blot ikke<br />

den samlede uddannelse.<br />

Modulerne tages ved Skov & Landskab i Nødebo, Ingeniørhøjskolen<br />

i København og Vitus Bering i Horsens. Hvert modul<br />

koster 7.700-16.000 kr. Der veksles mellem internater og<br />

hjemmearbejde. Et helt parkdiploms fem moduler koster<br />

omkring 60.000 kr. Hertil kan komme en vis nedsat arbejdstid<br />

- eller mindre fritid - mens man tager modulerne.<br />

Udgiften kan ofte dækkes af arbejdsgiveren der får en<br />

mere kvalificeret medarbejder og selv agerer værkstedseksempel.<br />

Projektresultaterne kan ofte bruges mere eller mindre<br />

direkte. Men uddannelsen kan også være en mere eller<br />

mindre individuel investering. Man uddanner sig uden at<br />

skulle opgive sit arbejde og gå på uddannelsestøtte.<br />

For at kunne tage uddannelsen skal man mindst have en<br />

kortere videregående uddannelse f.eks. som jordbrugsteknolog<br />

eller skov- og landskabsingeniør. Der er dog muligheder<br />

for dispensation hvis man f.eks. er anlægsgartner. Læs<br />

mere på www.sl.kvl.dk under efteruddannelse.<br />

Uddannelsen, der nu er i anden runde, har kun lige haft<br />

deltagere nok. Måske fordi kommunalreformen har udsat<br />

efteruddannelsen i kommunerne - der dog alligevel har leveret<br />

de fleste deltagere hidtil. Måske fordi højkonjunkturen<br />

gør at man kan få ledelsesarbejde uden at efteruddanne sig.<br />

Et faktum er at de almindelige anlægsgartnerfirmaer hidtil<br />

har vist nul interesse, måske fordi de ser investeringen som<br />

usikker. Den nykloge medarbejder kan fordufte dagen efter.<br />

Ufortjent få har taget mod udfordringen. Efter kommunalreform,<br />

overenskomstforhandlinger - og måske faldende<br />

erhvervsaktivitet - er der måske flere der har lyst. sh<br />

Vilvorde<br />

Vilvorde<br />

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde<br />

Køgevej 131 • 4000 Roskilde<br />

Telefon 46 300 400<br />

− for for en en grøn grøn fremtid fremtid<br />

Vi har mange uddannelser for både hoved og hænder<br />

f. eks.:<br />

• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper<br />

• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker<br />

• Særlige forløb, samt kurser for anlæg.<br />

Aktuelle kurser:<br />

• Betjening og vedligehold af motorkædesav<br />

• Betjening og vedligehold af større gartnermaskiner<br />

• Etablering vedligehold og rådg. om havebassiner<br />

• Plantebeskyttelse i gartneri, sprøjtecertifikat<br />

• Anlæg i betonsten, buede linier<br />

• Planteliv, økologi og miljølære<br />

• Anlæg i beton-, natursten og træ<br />

• Design af grønne anlæg.<br />

Hvis du vil vide mere kontakt:<br />

Uddannelses- og erhvervsvejlederne på<br />

telefon 46 333 233 eller besøg os på<br />

www.rts.dk.<br />

Roskilde<br />

Tekniske<br />

Skole<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 27


28<br />

<br />

<br />

NORMEN LIGE<br />

TIL LOMMEN<br />

Uddrag af ‘Normer og vejledning for<br />

anlægsgartnerarbejde’.<br />

Beregnet til den praktiske kontrol i marken.<br />

Pris: 120 kr.*<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

TILBUD !<br />

DANSKE ANLÆGSGARTNERE<br />

NYHED<br />

NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006<br />

NOVA06<br />

Bestil dem begge for en samlet pris af 250 kr.*<br />

BESTILLING:<br />

www.danskeanlaegsgartnere.dk ts@dag.dk 3386 0860<br />

* eksklusiv moms, ekspedition og forsendelse.<br />

Hangzhou i Kina er af projektets syv case-regioner. Foto: Kjell Nilsson.<br />

Skov & Landskab leder nyt EU-byprojekt<br />

Skov & Landskab har sammen<br />

med 31 partnere fra 15 lande<br />

modtaget 7 mio. euro til et<br />

stort nyt forskningsprojekt om<br />

byudvikling i byers randområder<br />

- de såkaldte peri-urbane<br />

områder hvor presset fra byudviklingen<br />

er størst. Projektet<br />

hedder PLUREL, Peri-urban<br />

Land use Relationships - Strategies<br />

and Sustainability Assessment<br />

Tools for Urban-Rural<br />

Linkages. Målet er at opnå en<br />

balanceret udvikling af Euro-<br />

At sikre kældre og fundamenter<br />

mod fugt skal ske udefra<br />

og er derfor tit anlægsgartnerarbejde.<br />

Gængs løsning er et<br />

omfangsdræn kombineret<br />

med en lodret fugtmembran i<br />

form af tjæring eller plastplader.<br />

Det er bare ikke altid nok,<br />

endsige det vigtigste hvis kælderen<br />

skal kunne bruges som<br />

et tørt og godt rum, understreger<br />

Teknologisk Institut Rørcentret.<br />

Omfangsdræn er godt<br />

til at sænke grundvandsspejlet<br />

så det kommer under funda-<br />

pas byer hvor der både tages<br />

hensyn til byernes udvikling og<br />

miljøet så man får et bæredygtigt<br />

landbrug og et bæredygtigt<br />

samspil mellem by, land og<br />

natur. Det samlede budget er<br />

10 mio. euro eller næsten 100<br />

årsværk i projektets løbetid fra<br />

1. januar 2007 og fire år frem.<br />

Resultater formidles løbende<br />

gennem bl.a. nyhedsbreve og<br />

projekthjemmesiden<br />

www.plurel.net. Skov & Landskab<br />

koordinerer projektet.<br />

Omfangsdræn og membran er ikke nok<br />

mentet. Der er her gerne tale<br />

om et højtliggende sekundært<br />

grundvandsspejl som påvirkes<br />

af nedsivende vand og vand<br />

fra utætte vand- og kloakrør.<br />

Men omfangsdræn tager ikke<br />

den grundfugt der suges kapillært<br />

op nedefra og ind i fundamentets<br />

underside. Det kræver<br />

et helt andet projekt. Og<br />

selv da tager det op til et år før<br />

det rigtigt virker.<br />

KILDE. Collet, Peter (2006): Huse med<br />

fugtige kældre og fundamenter. Kloaktuelt<br />

nr. 118, dec, 2006.<br />

Fremtidig mangel på sand, sten og grus<br />

Der kan forudses mangel på<br />

råstofferne sand, grus og sten i<br />

de kommende år, advarer NCC<br />

i sit blad ‘Roads Teknologi og<br />

marked’ 3/2006 med hilsen til<br />

regioner og kommuner der fra<br />

nytår har overtaget råstofforvaltningen.<br />

Bygge- og anlægsboomet<br />

har øget forbruget til<br />

61,5 mio. tons i 2005. Det er 11<br />

tons pr. indbygger. De 70%<br />

bruges som vej- og anlægs-<br />

materialer. „Mange af de udlagte<br />

råstofområder vil være<br />

udtømte inden for de næste 3-<br />

5 år, og en del af de resterende<br />

områder er enten af dårlig<br />

kvalitet eller vanskeligt tilgængelige,“<br />

oplyser NCC der gør<br />

opmærksom at transportprisen<br />

stiger når råstofferne skal hentes<br />

længere væk. Firmaet opfordrer<br />

derfor til at intensivere<br />

råstofplanlægningen.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


Fremstiller de gode<br />

HWH-produkter<br />

Hadsundvirksomheden HWH<br />

var i 1980’erne en foregangsvirksomhed<br />

der bl.a. var kendt<br />

for deres rubuste og fleksible<br />

græsklipperaggregater der<br />

kunne sideforskydes. Da stifteren<br />

Henning Westergaard, afhændede<br />

virksomheden i 1995<br />

indledes imidlertid en turbulent<br />

periode med flere forskellige<br />

ejere. I dag er HWH en del<br />

af den finske virksomhed Arctic<br />

Machine der i 2003 købte<br />

retten til produktionstegninger<br />

og navn.<br />

Det stabile element har været<br />

Bruno Pallesen der blev<br />

salgschef i 1995 og i dag leder<br />

den danske afdeling af Arctic<br />

Machine. „HWH har altid stået<br />

for kvalitetsprodukter. Vi kunne<br />

sagtens sælge dem i Danmark,<br />

men der blev ikke gjort<br />

nok for eksporten, og dremed<br />

manglede der afsætning. I en<br />

periode resulterede det i at<br />

TGE3500TI<br />

Støjdæmpet inverter model<br />

Effekt: 2800 Watt / 230 Volt<br />

6 HK benzin motor med rekylstart<br />

Tankkapacitet: 3,6 l<br />

Stik: 2x230 V / 1x12 V<br />

Støj: 64 dB(a) ved 7 meter<br />

Vægt: 47 kg<br />

Best. nr. TGE3500TI<br />

Vejl. udsalgspris: kr. 8.000,-<br />

TDE6000T3<br />

Effekt: 5500 Watt / 380 Volt, 3 faser<br />

Motor: 9 HK diesel med el-start<br />

Køretid: ca. 12 timer / tank<br />

Stik: 1x230V / 1x400 V<br />

Støj: 65 dB(a) ved 7 meter<br />

Vægt: 171 kg<br />

Best. nr. TDE6000T3<br />

Vejl. udsalgspris: kr. 16.800,-<br />

En rotorklipper af ældre model,<br />

1994. Udseendet har dog ikke forandret<br />

sig synderligt. siden<br />

der blev slækket på kvaliteten,“<br />

siger han til Maskin &<br />

Materialmagasinet. I dag er<br />

kvaliteten igen i top, understreger<br />

han.<br />

Den danske afdeling med<br />

otte ansatte har nu til huse i<br />

Ålborg hvor egenproduktionen<br />

af fejemaskiner, sneplove,<br />

græsklippere, ukrudtsbørster<br />

og saltspredere står for halvdelen<br />

af salget. Det er fortsat de<br />

gode gamle produkter fra<br />

HWH-tiden. Podukter fra Arc<br />

tic Machine udgør resten af<br />

salget. www.am-hwh.dk.<br />

Pro Sweep 900DE<br />

Motor: 9 HK TD900E<br />

Power Line - diesel<br />

Gear: 3 frem + 3 bak<br />

Svingbar kost: 80 cm / 100 cm<br />

Børste diameter: 55 cm<br />

Svingbar kost til begge sider<br />

Justerbart styr<br />

Inkl. lynkobling<br />

Pro Sweep 500R<br />

Motor: 5 HK TG500<br />

Justerbart styr<br />

Power Line - 4 takt<br />

Vægt: 91 kg<br />

Gear: 1 frem + 1 bak Best. nr. 90156060100<br />

Arbejdsbredde: 80 cm Vejl. udsalgspris:<br />

Børstediameter: 45 cm<br />

Svingbar kost til begge sider kr. 12.720,-<br />

80 cm kost<br />

best. nr. 90190080100<br />

Vejl. udsalgspris:<br />

kr. 33.200,-<br />

100 cm kost<br />

best. Nr. 90190060100<br />

Vejl. udsalgspris:<br />

kr. 34.000,-<br />

Park<br />

PERFEKT KLIPPERESULTAT,<br />

HURTIG, ROBUST.<br />

Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det<br />

perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til<br />

en almindelig havetraktor.<br />

Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af<br />

Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og<br />

perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion.<br />

Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration.<br />

Rustfrit Ferrari-hus<br />

Se mere på www.walkereu.com.<br />

Yderligere oplysninger samt forhandler anvises,<br />

Hansen & Kiilsholm,<br />

Skibhusvej 51, 5000 Odense,<br />

Tlf. 66117532.<br />

Pro Sweep 700D<br />

Motor: 6 HK TD600<br />

Power Line - diesel<br />

Gear: 2 frem + 2 bak<br />

Svingbar kost: 80 cm<br />

Børste diameter: 55 cm<br />

Svingbar kost til begge sider<br />

Justerbart styr<br />

Vægt: 215 kg<br />

Best. nr. 90170060100<br />

Vejl. udsalgspris:<br />

kr. 22.800,-<br />

Kabiner ruster let. Derfor har<br />

Sønderup Maskinhandel lanceret<br />

en kabine af rustfrit<br />

stål til sine knækstyrede Ferrari-traktorer.<br />

Det er nok<br />

første gang set er set. Kabinen<br />

er en tilvalgsmulighed<br />

der bortset fra materialet<br />

helt ligner standardkabinen.<br />

www.ferrarimaskiner.dk.<br />

Alle priser er excl. moms<br />

www.texas.dk<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 29


gmPUBLIKATIONER<br />

The Amazing Book of Mazes.<br />

Af Adrian Fisher. Thames<br />

& Hudson 2006. 264 s.<br />

www.plantarum.dk eller<br />

www.amazon.co.uk.<br />

Beskrivelser af labyrinter inklusiv<br />

billeder og plantegninger.<br />

Labyrinter er ikke blot<br />

smuk og sjov havekunst. Det er<br />

også gode legepladser. De kan<br />

have mange former. De behøver<br />

ikke nødvendigvis være af<br />

klippede hække, men kan<br />

også være flade og anlagt i<br />

græsplæner eller brugt som<br />

mønstre i belægninger.<br />

30<br />

18 års samarbejde<br />

I sin velkendte stil udkom Telefonbogen ‘Have<br />

& Landskab’ til nytår i sin 2007-udgave<br />

med telefonnumre, adresser og meget mere<br />

på grønne fagfolk og foreninger. Bogen udgives<br />

af Danske Anlægsgartnere i samarbejde<br />

med andre grønne foreninger. Udgiveren tager<br />

ansvar, risiko og overskud. Alle andre får<br />

et gratis kontakt- og profileringsorgan.<br />

Telefonbogen er i sin 18. årgang. Den er<br />

det længstvarende eksempel på tværfagligt<br />

samarbejde i den grønne sektor, et samarbejde<br />

der baseres på et minimum af formalia. En<br />

af de foreninger der har været med i flere år,<br />

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, har<br />

dog trukket sig ud af samarbejdet med den<br />

begrundelse fra formanden Klaus Frederiksen<br />

at foreningen ikke får noget ud af det.<br />

Siden første udgivelsesår, 1990, er situationen<br />

også ændret meget. Alle foreningerne<br />

har hjemmeside med medlemsadresser m.v.<br />

De kan uden tvivl dække meget af foreningernes<br />

interne behov, men erstatter næppe<br />

Telefon Have & Landskabs bredere faglige<br />

profilering eller tværfaglige kontakt.<br />

Ud over at blive sendt til alle foreningernes<br />

cirka 1450 medlemmer, bliver den sendt frit<br />

til række samarbejdspartnere og kunder, bl.a.<br />

arkitekter, ingeniører, landinspektører og entreprenører.<br />

Oplaget er i år 6000 stk. De fleste<br />

telefonbøger er sendt direkte ud fra udgiveren<br />

i begyndelsen af januar. Enkelte foreninger<br />

sender dog selv telefonbogen ud og kan<br />

til gengæld modtage en provision der cirka<br />

svarer til udsendelsesomkostningerne. sh<br />

Icons of Twentienth-century<br />

landscape Design. Af<br />

Katie Campbell. Frances Lincoln<br />

Publishers 2006. 176 s.<br />

www.plantarum.dk eller<br />

www.amazon.co.uk.<br />

Præsentation af 25 haver og<br />

parker der står som ikoner i<br />

landskabskunsten, f.eks. Spiral<br />

Jetty fra 1970 og Park Guell i<br />

Barcelona fra starten af 1900tallet.<br />

De forskelligartede anlæg<br />

skildres i planer, billeder<br />

og tekst der redegør for årsagerne<br />

til anlæggenes status.<br />

Lige ud af landevejen. Af<br />

Jørgen Burchardt og Mette<br />

Schønberg. Danmarks Vej &<br />

Bromuseum 2006. 383 s. 325<br />

kr. www.gad.dk.<br />

‘Med hestevogn og bil på<br />

amternes veje 1868-2006’ er<br />

undertitlen på den vejhistoriske<br />

bog der slutter amternes<br />

rolle på vejområdet. Den rigt<br />

illustrerede bog henvender sig<br />

til både vejfolk og til folk med<br />

en bredere kultur- og teknikinteresse.<br />

Skulpturen-Parks in Europa.<br />

Af Jimena Blázquez Abasal.<br />

Birkhäuser 2006. 240 s. www.<br />

plantarum.dk eller www.springer.com.<br />

Guide til over 130 skulpturparker<br />

i 18 europæiske lande,<br />

herunder bl.a. Louisiana i<br />

Humlebæk. Skulpturer står i<br />

mange parker rundt omkring i<br />

Europa. Nogle parker er skabt<br />

til skulpturerne, i andre tilfælde<br />

er skulpturerne skabt til<br />

parken eller skoven.<br />

DE ER MED<br />

■ Praktiserende Landskabsarkitekters Råd<br />

■ Danske Landskabsarkitekter<br />

■ Kommunale Park- og Naturvaltere<br />

■ Danske Anlægsgartnere<br />

■ Brancheforening for Indendørs Beplantningsfirmaer<br />

■ Brolæggerlauget<br />

■ Dansk Træplejeforening<br />

■ Dansk Planteskoleejerforening<br />

Oplysninger varierer fra forening til forening, men kan<br />

omfatte adresser, telefonnumre, e-mail, hjemmeside,<br />

ofte både arbejde og hjemme. Desuden er der oplysninger<br />

om hver enkelt forening.<br />

Desuden er der særlige lister med:<br />

■ Leverandører.<br />

■ Organisationer, foreninger m.v.<br />

■ Golfklubber, skoventreprenører, havekonsulenter,<br />

kloakentreprenører m.v.<br />

Vandmiljø - biologisk tilstand.<br />

Forlaget Hovedland<br />

2006 i samarbejde med Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

www.dmu.dk.<br />

Sammenfatning af vandmiljøets<br />

tilstand og indsatsen for<br />

at forbedre den. I de sidste 20-<br />

30 år er udledningen af næringsstoffer<br />

og organisk materiale<br />

til vandmiljøet faldet.<br />

Vandløb, søer, fjorde og havområder<br />

har da også fået det<br />

bedre ifølge det nationale<br />

overvågningsprogram som Folketinget<br />

igangsatte i 1989. En<br />

væsentlig årsag er at næsten<br />

alt spildevand fra husholdninger<br />

og industri renses, og at<br />

landbruget leder færre næringsstoffer<br />

ud. Alligevel lever<br />

vandkvaliteten stadigvæk<br />

mange steder ikke op til den<br />

ønskede kvalitet.<br />

Livets træer - kunst, kultur,<br />

natur. Af Lene Laigaard<br />

Andersen og Iben From<br />

(red.). 143 s. 150 kr. Kunstcentret<br />

Silkeborg Bad 2006.<br />

www.silkeborgbad.dk.<br />

Billedrig samling af 40 artikler<br />

om træer og skove udgivet<br />

i forbindelse med en udstilling<br />

om træer som kunstcentret<br />

holdt i sommeren<br />

2006. Til emnerne hører bl.a.<br />

træernes danmarkshistorie,<br />

træpleje., træskulpturer, driften<br />

af Silkeborg-skovene,<br />

digte og interviews.<br />

Arkitekturguide Øerne. Af<br />

Olaf Lind. Arkitektens Forlag<br />

2006. 336 s. 348 kr.<br />

www.arkfo.dk.<br />

Sidste bind af guideværket<br />

hvor der i forvejen er udkommet<br />

guider for København og<br />

Jylland. Udgangspunktet er<br />

bygningsarkitekturen i sin<br />

helhed der også omfatter<br />

bygningernes udemiljø og<br />

landskabelige placering.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


Projekteringsvejledning for<br />

vejanlæg i åbent land. Vejdirektoratet<br />

2007. www.vejsektroren.dk.<br />

Supplement til vejreglerne<br />

for at gøre dem til et totalprojekteringsværktøj.Vejledningen<br />

er opbygget efter samme<br />

princip som den allerede udgivne<br />

vejledning for byområder.<br />

Der beskrives fasemodel<br />

for projektering samt planlægnings-<br />

og projekteringsproceduren<br />

for et anlægsprojekt.<br />

Hertil kommer eksempler på<br />

projekteringsforløb, henvisninger<br />

til relevante publikationer,<br />

vejregler foruden brugerdefinerede<br />

lænker m.v.<br />

The English Garden. Af Ursula<br />

Buchan. Frances Lincoln<br />

Publishers 2006. 352 s.<br />

www.plantarum.dk eller<br />

www.amazon.co.uk.<br />

Tur til de publikumstilgængelige<br />

engelske haver i al deres<br />

forskellighed. Gennem eksemplerne<br />

beskrives historiske<br />

epoker og stilarter som f.eks.<br />

den formelle have, landskabshaven,<br />

Arts and Craft, cottagehaven<br />

og nyere stilarter. Blomster<br />

i almindelighed og roser i<br />

særdeleshed beskrives som et<br />

særligt træk i engelske haver.<br />

Vägen - en bok om vägarkitektur.<br />

Af Benny Birgersson.<br />

Vägverket 2006. 156 s. 280 Skr.<br />

butiken@vv.se.<br />

Lærebog om vejarkitektur<br />

skrevet af en erfaren og arkitekturbevidst<br />

svensk vejingeniør.<br />

Seks kapitler: Vejarkitektur<br />

og ingeniørkunst, Vejen i landskabet,<br />

Vejens form, Vejens<br />

område, Broer og porte, Knudepunkter<br />

og sideanlæg. ‘Det<br />

gælder om at skabe forventning<br />

og nysgerrighed om det<br />

der findes i det næste rum’, lyder<br />

det i en sekvens der er illustreret<br />

af Hammershøis interiørmalerier.<br />

Green Roof Plants a Resource<br />

and Planting guide.<br />

Af Edmund C. Snodgrass & Lucie<br />

L. Snodgrass. Timber Press<br />

2006. 224 s. www.plantarum.<br />

dk eller www.amazon.co.uk.<br />

Præsentation af hvilke planter<br />

man kan bruge til grønne<br />

tage med oplysninger om bl.a.<br />

deres vækst, hårdførhed, oprindelse<br />

og højde og vækst.<br />

Der er også oplysninger om<br />

grønne tage generelt, herunder<br />

design, konstruktion og<br />

principper for tagbevoksning.<br />

Fra kvangård til humlekule.<br />

Meddelelser fra havebrugshistorisk<br />

Selskab nr. 35, 2005.<br />

2006. 108 s.<br />

Årbogen med det karakteristiske<br />

navn er udkommet i december<br />

2006, men dækker<br />

året før. Finn T. Sørensen beskriver<br />

Christians IV’s hofbotaniker<br />

Otto Sperling hvis omfattende<br />

plantelister fra 1653 er<br />

gengivet dels som fotografisk<br />

aftryk, dels i afdøde John H.<br />

Harveys navneoversættelse til<br />

de plantenavne vi bruger i<br />

dag. Hertil kommer enkelte<br />

boganmeldelser og ekskursionsberetninger.<br />

Prøv Dagbladet Licitationen<br />

GRATIS i en måned<br />

Det er nok ikke mange af dine kolleger, der vil anbefale dig at<br />

abonnere på Dagbladet Licitationen!!<br />

Ikke fordi Dagbladet Licitationen ikke er alle pengene værd.<br />

Men hvorfor skulle dine kolleger dele deres "forretningshemmeligheder"<br />

med andre?<br />

Vi synes dog også, at du skal have mulighed for at se, hvad<br />

vi kan byde på. Derfor vil vi give dig et gratis abonnement,<br />

så du i en måned ved selvsyn kan skabe dig et overblik over<br />

hvilke muligheder, Dagbladet Licitationen kan skabe for din<br />

forretning.<br />

Og så kan du jo selv vurdere, om dine kolleger fortsat skal<br />

være alene om at have det faglige forspring, som Dagbladet<br />

Licitationen giver.<br />

Sammen med avisen får du også gratis adgang til Dagbladet<br />

Licitationens hjemmeside, hvor du bl.a. kan søge i licitationer<br />

og se, hvem der har budt på opgaverne, og hvor meget<br />

de har budt.<br />

Du kan også se, hvilke opgaver de nye kommuner og regioner<br />

har på tegnebrættet, og hvilke krav der stilles til rådgivere,<br />

udførende og leverandører for at få en bid af kagen.<br />

Klik dig ind på www.licitationen.dk og bestil avisen gratis.<br />

Følg med hver dag på www.licitationen.dk<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 31


Belægningsfladen markerer en ny forbindelse mellem byen og havet. Foto: Erik W. Olsson.<br />

SADLEN PÅ KLITTEN<br />

Vestled i Hvide Sande dannes af en teglbelægning der følger terrænets form<br />

I de lave dele ligger stenene på en betonplade for at undgå sætninger i storm. Foto: Carsten Juel-Christiansen.<br />

KILDER<br />

Hesselbjerg, Marianne; Carsten Juel-Christiansen; Torben Schønherr (2006): Vestled. landskab 7/2006.<br />

Samtale med Torben Schønherr og Lars Nybye Sørensen. 12.1.07.<br />

32<br />

Stranden ved Hvide Sande<br />

på den jyske vestkyst har<br />

fået en ny bekvem dørtærskel<br />

hen over klitten. Det er sket i<br />

form af en stor krum teglbelagt<br />

flade der som en saddel er<br />

lagt hen over klitten og følger<br />

dens form. Mod land grænser<br />

teglfladen op til en parkeringsplads,<br />

mens den mod stranden<br />

spidser ud langs med en 28<br />

meter lang linieformet siddeskulptur<br />

udført i bronze.<br />

Anlægget er døbt Vestled<br />

og blev indviet 30. august. Det<br />

har gjort stranden lettere tilgængelig<br />

og markerer en ny<br />

forbindelse mellem byen og<br />

havet. Den er signal om den<br />

store betydning som turismen<br />

har fået i fiskersamfundet. Adgangen<br />

til stranden er lige så<br />

vigtig som adgangen til havet.<br />

Bag designet står billedkunstner<br />

Marianne Hesselbjerg,<br />

arkitekt og professor<br />

Carsten Juel-Christiansen samt<br />

landskabsarkitekt Torben<br />

Schønherr. Bygherre er Holmsland<br />

Kommune. Entreprenør<br />

er B&V Kristensen der brugte<br />

en lokal brolægger som underentreprenør.<br />

Teglfladen er på 1350 m2. og<br />

er forsynet med en 30 cm bred<br />

takket betonkant. De rødbrune<br />

tegl er kulbrændt i miler ligesom<br />

de tegl der blev brugt<br />

til egnens gamle klitgårde.<br />

Stenene er ‘Red Multi Rudgwick<br />

Square-Edged Barn’ fra<br />

Petersen Klinker.<br />

Klitsandet er en meget levende<br />

bund hvor koterne konstant<br />

ændrer sig når vinden eller<br />

vandet flytter rundt på sandet.<br />

I de lave dele ligger stenene<br />

derfor på betonplade der<br />

står på søjler i sandbunden.<br />

Derved undgås at belægningen<br />

sætter sig når stormene<br />

fører vandet op i klitten og<br />

trækker sandet med tilbage.<br />

Der er anvendt et mellemlag<br />

af afretningsgrus. Betonpladen<br />

er forsynet med huller så<br />

vandet kan dræne ud. Længere<br />

oppe i klitten, hvor vandet<br />

ikke når op, ligger stenene direkte<br />

i sandet, selv om de -<br />

ifølge Schønherr - også helst<br />

burde være lagt på beton.<br />

I det levende sand danner<br />

betonkanten en mere eller<br />

mindre tydelig lysning. Nogle<br />

gange kan man sidde på den.<br />

Sandet blæser også let ind<br />

over belægningen. I turistsæsonen<br />

fejes hver dag. sh<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


GRØNT MILJØ 1/2007 33


34<br />

SEMINAR OM<br />

STRESSHÅNDTERING<br />

Taastrup 28. februar 2007 kl. 12-16<br />

De fleste af os har nok haft fænomenet stress<br />

tæt inde på kroppen. Grønne fagfolk er ingen<br />

undtagelse.<br />

Men hvad er stress? Hvordan opstår det? Er<br />

der måder vi kan forebygge eller håndtere<br />

det på? Er det noget arbejdsgiveren bør tage<br />

stilling til eller er det op til hver enkelt medarbejder?<br />

Spørgsmålene er mange.<br />

Thomas Milsted, leder af Dansk Center for<br />

Stress, vil give svar på dem og anvise konkrete<br />

værktøjer til hvordan de kan forebygges<br />

og håndteres i hverdagen.<br />

DAGENS PROGRAM<br />

Hvem har ansvaret: individet, kollegerne,<br />

ledelsen eller organisationen?<br />

Hvad er stress, og hvad gør det ved vores krop?<br />

Hjernen og stress. De senere års forskning har<br />

ændret vores opfattelse af stress<br />

Stress som dårlig vane. Allerede som børn<br />

lægges kimen til uhensigtsmæssige måder at<br />

tænke på.<br />

Stresshåndteringsteknikker. Konkrete<br />

redskaber til at håndtere stress og undgå<br />

udbrændthed.<br />

Afslapningsteknikker.<br />

Bliver man syg af stress?<br />

Det sunde menneske i det gode arbejde. Bevar<br />

glæden ved dit arbejde.<br />

Kan vi skabe bedre arbejdsmæssige betingelser<br />

og rammer ved at ændre vores tankegang?<br />

Tanker og stress. Det er det du tænker og ikke<br />

så meget situationen der gør dig stresset<br />

Den nødvendige robusthed.<br />

Hvordan ses det at en medarbejder er stresset?<br />

Undervisningen er afslappet. Det vil bestå af<br />

foredrag og konkrete stresshåndteringsøvelser.<br />

Vi garanterer at du lander med begge ben på<br />

jorden, men ikke nødvendigvis samme sted som du<br />

lettede fra.<br />

Seminar i stresshåndtering<br />

Quality Hotel Høje Taastrup, 28. februar 2007 kl. 12-16<br />

Pris: 1.650 kr. ekskl. moms, men inkl. forplejning.<br />

Tilmelding senest 10.2.2007<br />

på amp@dag.dk, tlf. 3386 0861.<br />

ProVerte<br />

et serviceselskab tilknyttet<br />

Danske Anlægsgartnere<br />

BVK strammer standard<br />

Europæisk betonvarenorm kan medføre svagere<br />

betonsten. Betonvarekontrol tager konsekvensen<br />

Man kan risikere at betonvarer ningssten og sammenhængen<br />

produceret efter de nye euro- mellem de gamle og nye prøpæiske<br />

betonvarestandarder, vemetoder. Den viser at hvis<br />

ikke er så stærke som betonva- en sten har den krævede spalrer<br />

fremstillet efter den gamle tetrækstyrke på 3,6 MPa efter<br />

danske betonvarestandard DS syv hærdedøgn, så er kvalite-<br />

400. Det gælder dog ikke for ten nogenlunde den samme<br />

betonvarer kontrolleret af Be- som med de gamle krav. Hvis<br />

tonvarekontrollen.<br />

der skal flere hærdedøgn til,<br />

Problemet er hvornår styrke- bliver slutstyrken lavere.<br />

kravet skal gælde fra. Det er Betonvarekontrollen (BVK)<br />

ikke lige meget fordi styrken har taget konsekvensen og<br />

tiltager med tiden. Efter den kræver nu at den krævede<br />

europæiske standard DS/EN spaltetrækstyrke er til stede ef-<br />

1338 skal styrkekravet gælde ter kun syv hærdedøgn. Kon-<br />

når produktet frigives til salg. trollen kræver i øvrigt også<br />

Ifølge formand for Belæg- frostdeklaration af alle proningsfraktionen<br />

under Dansk dukter, hvilket er frivilligt efter<br />

Betonindustri Erik Voldby kan den europæiske standard.<br />

producenter derfor lagre pro- Betoncentret har også opdadukterne<br />

til de netop holder get en svaghed i den metode<br />

styrkekravet. Det kunne man der bruges når brudlasten<br />

ikke efter DS 400 hvor slutstyr- omregnes til brudspænding.<br />

ken derfor blev højere.<br />

Brudspændingen er den styrke<br />

Styrkekravene før og nu kan stenen har når den netop<br />

ikke sammenlignes direkte. Ef- modstår brudlasten. Metoden<br />

ter den europæiske standard betyder at tynde sten får rela-<br />

skal stenene have en spaltetivt større styrke end tykke<br />

trækstyrke på 3,6 MPa målt på sten selv om stenene er savet<br />

en bestemt måde. DS 400 kræ- ud af samme betonklods. Det<br />

vede en trykstyrke på 52 MPa danske standardiseringsudvalg<br />

målt på en anden måde. på området har bedt det eu-<br />

Belægningsfraktionen har ropæiskestandardiseringsor- derfor ladet Betoncentret på<br />

Teknologisk Institut undersøge<br />

gan CEN om at rette fejlen. sh<br />

styrkeudviklingen i belæg- KILDE. Dansk Beton (4/2006)<br />

Naturovervågning skal moderniseres<br />

Overvågningen af natur og<br />

miljø skal moderniseres og effektiviseres.<br />

Satellitter og andet<br />

højteknologisk måleudstyr<br />

skal erstatte biologernes traditionelle<br />

manuelle prøvetagning.<br />

Det fremgik af samrådet<br />

i Folketingets miljøudvalg<br />

13.12.06 om overvågningen af<br />

den danske natur. Som eksempel<br />

kan man placere perma-<br />

nente måleinstrumenter i<br />

vandløb fremfor at sende folk<br />

ud i vandløb efter prøver. Det<br />

gør ikke kun målingerne mere<br />

præcise, men frigør også ressourcer<br />

og giver dermed mere<br />

overvågning for pengene.<br />

Overvågningen er en central<br />

del af EU’s krav om bedre beskyttelse<br />

af dyr og planter og<br />

renere vandmiljø.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


Helst store, rensede sandfang<br />

Rørcentrets test viser stærk varierende effektivitet<br />

Sandfang i kloakbrønde kan<br />

være nogenlunde effektive,<br />

men kun hvis de er store nok<br />

og tømmes tit nok. Det viser<br />

en afprøvning på Rørcentret,<br />

Teknologisk Institut. Den omfattede<br />

plastbrønde med sandfang<br />

(‘sandfangsbrønde’) i diverse<br />

udførelser. De viser klart<br />

at det bedste er en en sandfangsbrønd<br />

med stort tværmål<br />

(315 mm), stort og tomt sandfangsvolumen<br />

(35 liter) og som<br />

har vandlås. Her løber kun 8%<br />

igennem. Er brønden lille med<br />

halvfyldt sandfang løber 59%<br />

RØRCENTRETS AFPRØVNING AF SANDFANGSBRØNDE<br />

Brønd<br />

Tværmål Vandlås Sandfang<br />

af sandet igennem. Sandfang<br />

skal ifølge Rørcentret tømmes<br />

mindst én gang årligt. At de<br />

ikke bliver dét, er det største<br />

problem med sandfang. De<br />

kan stå fyldte i årevis mens al<br />

det materiale der burde bundfældes<br />

løber videre i afløbssystemet<br />

hvor partiklerne kan<br />

skabe forstoppelser. Når sandfang<br />

ikke tømmes, kan de også<br />

lettere blive utæt. Det er<br />

især et problem hvis brønden<br />

ligger lige ved en kælder.<br />

KILDE. Hvor gode er sandfamg. Kloaktuelt<br />

nr. 118. Dec. 2006.<br />

Sand i udløb<br />

Vægt Pct.<br />

315 mm Ja 35 l, tomt 162 g 8%<br />

315 mm Ja 35 l, halvfyldt 187 g 9%<br />

200 mm Ja 15 l, tomt 494 g 24%<br />

200 mm Ja 15 l, halvfyldt 1229 g 59%<br />

315 mm Nej 35 l, tomt 395 g 19%<br />

315 mm Nej 35 l, halvfyldt 617 g 29%<br />

En vandstrøm på 1,05 l/sek. blev sendt gennem brøndene i 10<br />

minutter. De første 5 minutter blev der tilsat 2,1 kg 0-2 mm<br />

strandsand. Med en si ved brøndens udløb måltes hvor meget<br />

sand sandfanget ikke holdt tilbage. Vandstrømmen svarer til<br />

regnen fra et standardparcelhus med to tagnedløb.<br />

Kurser • Temadage • Konferencer 2007<br />

Skov & Landskab afholder i foråret en række kurser, tema dage og konferencer for<br />

park- og landskabssektoren f.eks.:<br />

Kirkegårdskonference 2007<br />

– Den levende kirkegård<br />

Nye tendenser, forandringsprocesser, effektiviseringsstrategier<br />

og styringsværktøjer<br />

(15. marts).<br />

Virksomhedskommunikation i<br />

den grønne sektor<br />

Temadag om kommunikation og formidling<br />

i den grønne sektor (15. marts).<br />

Byens friluftsliv<br />

Seminar med inspiration til anvendelse<br />

af byens rum til friluftsliv (23. april).<br />

Fælles udvikling i parkforvaltningen<br />

Seminar med fokus på erfaringerne<br />

med Offentlig-Privat Samarbejde i den<br />

grønne sektor (25. april).<br />

Nye skov- og landskabsplantninger<br />

Besøg til nye skov- og landskabsplantninger<br />

i Sverige (23. maj).<br />

BearCat trimmer<br />

3 forskellige varianter<br />

BearCat selvkørende løvsuger<br />

Fås også med sugeslange<br />

KIOTI CK 20 med Mauserkabine og fejemaskine.<br />

Henviser til nærmeste forhandler<br />

på telefon 56 57 00 24<br />

www.landlord-dk.com<br />

Verden i Danmark – Locus iste<br />

Stedets betydning i forhold til tidens<br />

systemer og koncepter (1. juni).<br />

Ro i sjælen – studietur til terapihave<br />

Besøg i terapi- og rehabiliteringshaven i<br />

Alnarp (5. juni).<br />

Byer uden grænser<br />

Den funktionelle by er blevet grænseløs<br />

– hvad betyder det for hverdagsliv og<br />

byplanlægning? (18.-19. juni).<br />

Læs mere på: www.SL.life.ku.dk > Kurser eller ring til efteruddannelseskoordinator Anne Nysted på tlf. 3528 1623<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 35


BRANCHE<br />

Det kan give bøvl når kunder selv leverer materialerne. Passer mængden? Bliver anlægsprocessen ubesværet?<br />

Når kunden selv køber materialerne<br />

Tendensen har dog endnu ikke rigtigt ramt anlægsgartneriet<br />

Blandt de professionelle<br />

kunder er bygherreleverancer<br />

et velkendt fænomen.<br />

Nu er også flere og flere private<br />

forbrugere begyndt selv at<br />

købe materialer som håndværkeren<br />

bagefter skal montere.<br />

Det begyndte med byggemarkets<br />

slagtilbud og er nu fortsat<br />

med internettet der har gjort<br />

det nemmere at finde konkurrencedygtige<br />

priser på materialer<br />

som håndværkerne hidtil<br />

har skaffet.<br />

Ifølge en ny undersøgelse<br />

fra Dansk Byggeri er det dog<br />

stadig kun få forbrugere der<br />

selv bestiller materialer, og de<br />

omfatter normalt kun dele af<br />

den samlede leverance. Men<br />

Danske Byggeri mener at fænomenet<br />

vil blive mere udbredt<br />

i de kommende år.<br />

Kun 1% af kunderne i undersøgelsen<br />

siger at de altid<br />

selv køber materialerne. 30%<br />

siger at det er sket nogle gange.<br />

Resten har ikke selv købt<br />

materialer, men de 38% overvejer<br />

at gøre det. Det er ikke<br />

mindst dét der får Dansk Byggeri<br />

til at tro at tendensen forstærkes.<br />

Blandt virksomhederne<br />

oplever 10% at hver fjerde<br />

kunde selv køber materialer.<br />

73% kun oplever det i under<br />

10% af kundeforholdene.<br />

Svag grøn tendens<br />

I anlægsgartneriet er tendensen<br />

ikke undersøgt, men me-<br />

36<br />

get tyder på at den er svagere<br />

end i det øvrige byggehåndværk,<br />

i hvert fald når man ser<br />

bort fra genbrugsvarer som<br />

jord, grus og sten.<br />

Anlægsgartnermester Anders<br />

Mattiessen, København:<br />

„Det er ikke meget vi har været<br />

ude for at kunder selv er<br />

kommet med materialerne. Vi<br />

har set det med planter købt<br />

specielle steder og i nogle tilfælde<br />

med belægningssten<br />

der er købt billigt i et byggemarked.<br />

Når det ikke er mere,<br />

kan det hænge sammen med<br />

at materialeavancen er lav, i<br />

hvert fald hos os hvor den i<br />

snit ikke er over 10%. Det er<br />

klart mindre end det jeg har<br />

set i andre fag. Derfor har kunden<br />

ikke samme motiv til selv<br />

at købe materialerne,“ siger<br />

Matthiessen der endnu ikke<br />

haft problemer med kundernes<br />

materialer.<br />

Anlægsgartnermester Leon<br />

Askov, Århus, bekræfter kundernes<br />

endnu begrænsede interesse<br />

for selv at købe materialer:<br />

„Jeg er kun af og til<br />

stødt på det. Og når er sket<br />

har jeg altid sagt nej. Jeg foretrækker<br />

at bruge de materialer<br />

jeg kender og som der ikke<br />

er bøvl med. Jeg skal kunne<br />

stå inde for kvaliteten.“<br />

Tvivlsom besparelse<br />

Kundernes motiv er at spare<br />

penge. Det er dog ikke altid at<br />

der bliver en gevinst ud af det.<br />

Ved selv at indkøbe materialer<br />

påtager kunderne sig også et<br />

ansvar for materialevalg og<br />

opmåling som de ellers betaler<br />

håndværkeren for. Dertil kommer<br />

at håndværkeren ikke får<br />

den materialeavance som kan<br />

gøre materialerne dyrere end<br />

dem forbrugeren selv kan købe.<br />

Denne avance skal kunden<br />

i stedet betale på anden vis,<br />

f.eks. som højere timepris.<br />

Kundens tilsyneladende prisfordel<br />

kan også udhules af at<br />

materialerne ikke er de helt<br />

rigtige, og derfor er dyrere i<br />

montering og måske skal skiftes<br />

helt ud. Det er kunden der<br />

får besværet og ansvaret, også<br />

for de forsinkelser som derved<br />

kan opstå. Dansk Byggeris un-<br />

dersøgelser viser dog at de fleste<br />

kunder er opmærksomme<br />

på det ansvar de påtager sig.<br />

Administrerende direktør i<br />

Dansk Byggeri Jens Klarskov<br />

mener at forbrugerens dobbeltrolle<br />

som leverandør og<br />

bestiller ikke er uden problemer.<br />

Det kan gå godt når det<br />

drejer sig om mindre ting.<br />

„Men i mange situationer bliver<br />

det langt mere krævende<br />

og indviklet, og forbrugerne<br />

risikerer at rode sig ud i frustrerende<br />

tvister om ansvar,“<br />

anfører Klarskov der anbefaler<br />

‘meget klare aftaler’ mellem<br />

parterne. Han peger desuden<br />

på at virksomhederne skal være<br />

meget vågne med opgaverne,<br />

og formentlig også ændre<br />

deres prispolitik.<br />

Tager sig for dyrt betalt<br />

Forbrugerrådets jurist Tina<br />

Dhanda er sikker på at forbrugerne<br />

på sigt vil insistere på at<br />

købe materialer selv på grund<br />

af de høje priser som de faktureres<br />

for ved køb via håndværkeren.<br />

Hun mener også at forbrugerne<br />

i langt de fleste tilfælde<br />

nok vil være dækket af<br />

købeloven for så vidt angår<br />

fejl ved selve materialerne.<br />

„Vi mener faktisk at kernen i<br />

problemet er at håndværkerne<br />

tager sig for dyrt betalt når de<br />

leverer materialerne, og at forbrugerne<br />

skal have mulighed<br />

for at se håndværkernes avancer<br />

på fakturaen. Derfor arbejder<br />

vi i Forbrugerrådet på at<br />

øge gennemskueligheden for<br />

forbrugerne på materialeområdet,“<br />

siger Tina Dhanda. sh<br />

KILDE<br />

Barometer 4/2006. www.danskbyggeri.dk.<br />

Interview med Anders Matthiessen,<br />

7.12.06 og Leon Askov 15.1.07.<br />

FOR AT DET KAN VÆRE EN FORDEL FOR KUNDEN<br />

Hvis en boligejer skal have fordel af selv at indkøbe materialer<br />

til en byggeopgave, skal boligejeren helt eller delvist:<br />

■ Kunne indkøbe materialerne til en pris der er lavere end<br />

den som den udførende kan indkøbe materialerne til med<br />

tillæg af den udførendes avance på materialerne.<br />

■ Kunne overskue opgaven og definere præcist hvilke<br />

materialer inkl. beslag m.v. der skal anvendes.<br />

■ Entydigt kunne fastsætte og specificere leveringstider,<br />

mængder og kvalitetskrav for leverandøren.<br />

■ Kunne indgå aftale med leverandørerne der sikrer<br />

sanktioner som så vidt muligt holder bygherren skadesløs<br />

hvis leverancerne ikke er som aftalt med hensyn til<br />

leveringstid, omfang eller kvalitet.<br />

■ Kunne håndtere ændringer og afvigelser i leverancerne<br />

uden at arbejdet af den grund bliver forsinket.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


Forsikringsselskaber og sort arbejde<br />

Forsikringsselskaberne vil lave et register over forsikringstagernes<br />

skader, så de kan få overblik over de forsikringstagere<br />

der samlet snyder selskaberne for 2 mia. kr. årligt. Det støtter<br />

Håndværksrådet, bl.a. fordi man samtidig kan holde øje med<br />

om deres udbetalinger bliver anvendt til sort arbejde.<br />

Kommunikationschef Søren Nicolaisen: „Det kan de gøre<br />

ved at bede om kvitteringer eller en erklæring om at opgaven<br />

er udført af forsikringstageren selv. Ofte får forsikringstageren<br />

jo bare en check. Forsikringsselskabernes kontrol kan<br />

blive et meget vigtigt bidrag til at bekæmpe sort arbejde<br />

herhjemme. Det er klart at helt små sager ikke skal kontrolleres,<br />

men får selskabet en erklæring om ‘gør-det-selv’ arbejde<br />

på en lidt større skade, må det også have konsekvenser for<br />

udmåling af erstatningen hvis skaden opstår igen. Det vil<br />

altså også være i selskabernes egen interesse.“<br />

Dygtiggørelse var i fokus da<br />

Danish Greenkeepers Association<br />

holdt sin generalforsamling<br />

som led i foreningens årsmøde<br />

24.-27. oktober i Vejle.<br />

„Hvis vi i fremtiden skal kunne<br />

leve op til de krav som stilles,<br />

og hvis vi selv ønsker mere løn,<br />

bedre ansættelsesbetingelser<br />

og mere ansvar, så kræver det<br />

også at vi er klædt på til det,“<br />

sagde formand Bendy Sørensen<br />

i sin beretning. Han pegede<br />

på den nye AMU-baserede<br />

lederuddannelse som et godt<br />

værktøj, men beklagede at<br />

kun 12 var tilmeldt.<br />

Den generelle greenkeeperuddannelse<br />

på Sandmoseskolen<br />

og Vilvorde fremhævede<br />

han derimod som velfungerende.<br />

Her er cirka 100 under uddannelse,<br />

mens den korte assistentuddannelse<br />

ikke tiltrækker<br />

mange. Foreningens nye<br />

Erfa-grupper fungerer godt,<br />

stort set over hele landet. Foreningen<br />

er desuden sammen<br />

med Dansk Golfunion med i<br />

planerne om et golfakademi.<br />

Foreningen arrangerer også<br />

Demodage med golfmaskiner.<br />

I 2006 foregik det på Odense<br />

Eventyr Golfs bane. „Udstillerne<br />

- altså vores sponsorer - var<br />

meget tilfredse, og vi mener at<br />

have fundet et rigtigt godt<br />

koncept og planlægger at arbejde<br />

videre i samme spor,“<br />

sagde Bendy Sørensen der også<br />

fremhævede ‘Greenkeeperen’<br />

som ‘branchens absolut<br />

bedste fagblad’ der som før<br />

holder en positiv økonomi.<br />

Et problem er imidlertid at<br />

foreningens arbejde hviler meget<br />

på frivillig arbejdskraft.<br />

„Smertegrænsen for hvor<br />

mange timer vi kan arbejde<br />

ubetalt for foreningen er for<br />

Total Maskiner får<br />

AGCO-forhandling<br />

Total Maskiner A/S har fra nytår<br />

fået forhandling af AGCO’s<br />

produkter inden for traktor og<br />

entreprenørmærkerne Massey<br />

Ferguson og Fendt, i første<br />

omgang fra adressen Huginsvej<br />

10 i Ringsted. Bag Total<br />

Maskiner står bl.a. Svenningsens<br />

Maskinforretning A/S. Initiativet<br />

er taget efter at Havdrup<br />

Maskinforretning er stoppet<br />

med AGCO og i stedet er<br />

blevet John Deere-forhandler<br />

på linie med Ole Mathiesen<br />

MaskinCenter i Hornslet.<br />

Fra den afsluttende fagprøve på greenkeeperuddannelsen på Roskilde Tekniske Skole. Foto: RTS-Vilvorde.<br />

Greenkeepere vil klædes på til ansvar<br />

Generalforsamling fokuserede dog på professionalisering af foreningen<br />

længst overskredet, og vi må<br />

hurtigt finde en løsning på<br />

dette,“ sagde formanden der<br />

bl.a. henviste til et medlemsforslag<br />

fra sidste år om at ændre<br />

ledelsesstruktur og ansætte<br />

flere lønnede folk.<br />

Bestyrelsen består nu af den<br />

hidtidige formand Bendy Sørensen,<br />

Niels Andersen, Niels<br />

Christiab Just, Karsten Bjergø,<br />

Michael H. Jensen, Jan Ebdrup,<br />

John Nielsen og Ivan Mortensen.<br />

Ud af bestyrelsen gik bl.a.<br />

den hidtidige næstformand<br />

Per Christensen, Fredensborg<br />

Golfklub, der i øvrigt blev<br />

valgt som ‘årets greenkeeper’<br />

Årsmødet omfattede et foreningsmesterskab<br />

i golf og<br />

konferencer hvor temaet var<br />

golfbanedesign, bygning og<br />

renovering af golfbaner. På<br />

mødet deltog cirka 150 ud af<br />

foreningens 550 medlemmer.<br />

Brolæggerlauget<br />

ser på miljø og it<br />

Brolæggerlauget har oplevet<br />

en markant medlemsfremgang,<br />

og det er med til at sikre<br />

det faglige samt kvalitetsmæssige<br />

niveau inden for brolæggerfaget.<br />

Det fremgik af beretningen<br />

fra Brolæggerlaugets<br />

oldermand Erik Johnsen på<br />

laugets årlige medlemskonference<br />

på Entreprenørskolen i<br />

Ebeltoft 23.-25. november.<br />

Konferencen var især rettet<br />

mod nye arbejdsmiljøregler og<br />

krav fra bygherrer om at bruge<br />

it-teknologi. Oldermanden<br />

hilste bl.a. en ny APV-folder<br />

velkommen udformet i samarbejde<br />

med 3F. Den fortæller<br />

hvordan en brolæggervirksomhed<br />

udfører en arbejdspladsvurdering.<br />

Der blev også præsenteret<br />

nye fugematerialer<br />

fra Ultracrete og Densit. Det<br />

er specialprodukter baseret på<br />

beton, men der er endnu ikke<br />

danske erfaringer med dem.<br />

Skovarbejderne<br />

lukker Rummeteren<br />

Skovarbejdernes blad ‘Rummeteren’<br />

er fortid. Udgiveren,<br />

Skovarbejdernes Landsbrancheklub,<br />

har lukket bladet fra<br />

nytår. Baggrunden er dels en<br />

negativ bladøkonomi, dels en<br />

splittelse mellem statsskovarbejderne<br />

og privatskovarbejderne.<br />

Sidstnævnte har oprettet<br />

deres egen brancheklub.<br />

De private, der fortsætter den<br />

gamle landsbrancheklub, vil i<br />

stedet bruge Den Grønne<br />

Landsbrancheklubs blad <strong>Grønt</strong><br />

Træfpunkt der i år udvides fra<br />

4 til 8 numre.<br />

Samlet branche i<br />

Dansk Beton<br />

De tre betonforeninger, Betonelement-Foreningen,<br />

Dansk Beton Industriforening<br />

og Dansk Fabriksbetonforening<br />

er samlet i den fælles forening<br />

Dansk Beton. Den er - ligesom<br />

dens tre deltagere - i<br />

forvejen en del af Dansk Byggeri.<br />

„Branchen har været<br />

præget af at den på organisationsplan<br />

er så opdelt at billedet<br />

er uklart for alle andre end<br />

branchen selv. Det vil der nu<br />

blive lavet om på. Det skarpe<br />

billede skal tegnes af en fælles<br />

forening på området,“ lyder<br />

det fra Dansk Byggeri.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 37


Nyt universitetslandskab<br />

Fusionerne er trådt i kraft til nytår, men medfører i<br />

første omgang kun formeller ændringer<br />

Den store fusion mellem<br />

landets universiteter og<br />

sektorforskningsinstitutioner<br />

er trådt i kraft fra nytår. Nye<br />

navne er det omverdenen først<br />

mærker, men meget mere kan<br />

følge efter, bl.a. i form af nye<br />

eller alternative uddannelser.<br />

Set med grønne øjne er<br />

Landbohøjskolens ‘Center for<br />

Skov, Landskab og Planlægning’<br />

eller bare ‘Skov & Landskab’<br />

den vigtigste institution<br />

både hvad angår forskning og<br />

uddannelser. Den er nu en del<br />

af Københavns Universitet<br />

(KU). Det officielle navn er nu<br />

‘Center for Skov, Landskab og<br />

38<br />

Skov & Landskab ser frem<br />

Planlægning, Københavns Universitet’.<br />

Det forkortede navn<br />

‘Skov & Landskab’ er stadig<br />

gangbart - og det fortsætter vi<br />

med at bruge i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />

Alle opgaver som Skov & Landskab<br />

hidtil har varetaget, fortsætter<br />

med de samme ressourcer,<br />

oplyser Skov & Landskab.<br />

Skov & Landskabs adresser<br />

og telefonnumre er uændrede,<br />

men hjemmesiden bliver<br />

www.SL.life.ku.dk og e-postadresser<br />

skal efter @ nu være<br />

@life.ku.dk og ikke @kvl.dk.<br />

Landbohøjskolen - eller rettere<br />

Den Kongelige Veterinærog<br />

Landbohøjskole - er i det<br />

Alle opgaver som Skov & Landskab varetager i dag fortsætter<br />

med de samme ressourcer efter nytår. Det oplyser Skov &<br />

Landskab på sin hjemmeside 3. januar. „Vi står fortsat til rådighed<br />

for de sektorer der arbejder med by, skov, park, landskab<br />

og planlægning. Samtidig ser vi frem til de nye muligheder,<br />

fusionen bringer med sig,“ meddeles det.<br />

Og videre: „Med fusionen starter en proces der skal bringe<br />

flere synergier ind i forskning og undervisning til fordel for<br />

erhverv og samfund. Skov & Landskab lægger vægt på at fusionen<br />

også skaber endnu bedre muligheder for forskning<br />

og undervisning af høj kvalitet til gavn for sektorerne. Det er<br />

forventningen at den nye universitetslov vil fokusere mere<br />

på myndighedsbetjening og et tæt samarbejde mellem<br />

forskning og erhvervsliv.<br />

Særligt inden for naturressourcer er Skov & Landskab en<br />

stærk spiller, og vi ser frem til at samarbejde med andre institutter<br />

på Københavns Universitet, især det Naturvidenskabelige<br />

og det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Men også inden<br />

for kunst og kulturvidenskab åbner der sig nye samarbejdsmuligheder,<br />

især i forhold til landskabsarkitektur og<br />

bydesign. Et andet område, hvor der åbner sig nye udviklingsmuligheder<br />

er sundhed, hvor Skov & Landskab bidrager<br />

til viden om naturen, parkerne og skovenes betydning for<br />

befolkningens sundhed og livskvalitet. Desuden er udviklingsforskning<br />

til gavn for ulandene et område med en<br />

række synergimuligheder.“<br />

hele taget blevet en del af Københavns<br />

Universitet. Den er<br />

nu et af otte fakulteter under<br />

navnet ‘Det Biovidenskabelige<br />

Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin<br />

og Naturressourcer’.<br />

Det engelske navn er ‘Faculcy<br />

of Life Sciences’.<br />

Den næstvigtigste forskningsinstitution<br />

set med grønne<br />

briller er Danmarks JordbrugsForskning.<br />

Den er nu et<br />

fakultet på Aarhus Universitet<br />

(AU) under navnet ‘Det Jordbrugsvidenskabelige<br />

Fakultet’<br />

(uændret forkortelse) og på<br />

engelsk ‘Faculcy of Agricultural<br />

Sciences’. Den tidligere sektorforskningsinstitutionfortsætter<br />

sine hidtidige opgaver,<br />

men skal nu også undervise.<br />

Danmarks JordbrugsForsknings<br />

forsøgsstation i Tystofte er dog<br />

overført til Plantedirektoratet.<br />

Det er i Tystofte der udføres<br />

de lovbestemte sortsafprøvninger<br />

af bl.a. plænegræs.<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

er også blevet en del af<br />

Aarhus Universitet, men behol-<br />

der sit navn der på engelsk lyder<br />

‘National Environmental<br />

Research Institute’. Det indgår<br />

på linie med universitetets fakulteter<br />

som der nu er otte af<br />

inklusiv Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Det er uvist hvilken betydning<br />

fusionerne får for uddannelserne,<br />

men der er næppe<br />

tvivl om at der fra det nye Aarhus<br />

Universitet kan komme<br />

landbrugsrettede uddannelser<br />

i konkurrence med den gamle<br />

Landbohøjskoles uddannelser.<br />

En følge af det nye universitetslandskab<br />

er at fødevareforskningen<br />

er spredt på flere<br />

universiteter, hvor Landbohøjskolen<br />

og Dansk Landbrug ellers<br />

havde sigtet modsat. Som<br />

kompensation oprettes ‘Det<br />

nationale fødevareforum’ for<br />

at koordinere forskningen.<br />

Efter fusionerne er Københavns<br />

Universitet blevet Skandinaviens<br />

største med 5.500<br />

forskere og 37.000 studerende.<br />

Aarhus Universitet er ikke<br />

meget mindre. sh<br />

Mange EAN-numre lukker efter reform Nyt navn og ny stil til gammelt blad<br />

Kommunalreformen betyder<br />

at op mod 15% af de 80.000<br />

offentlige EAN-numre lukkes,<br />

fordi institutionen som nummeret<br />

tilhører, kommer til at<br />

høre under enten region, stat<br />

eller en ny kommune. EANnummeret<br />

er den elektroniske<br />

postadresse som sikrer at efakturaer<br />

havner det rigtige<br />

sted i den offentlige myndig-<br />

hed. Som hovedregel lukker<br />

numrene fra 1. februar 2007,<br />

men der kan være afvigelser<br />

som den enkelte myndighed<br />

selv beslutter. Sender man sin<br />

regning efter denne dato, vil<br />

den blive returneret og man<br />

skal selv finde det nye EANnummer<br />

og genfremsende<br />

regningen.<br />

Haven bag Skov & Landskabs afdeling på Frederiksberg - nu en del af<br />

Københavns Universitet.<br />

Teknik & <strong>Miljø</strong>. Det er det ny<br />

navn for tidsskriftet Stads- og<br />

Havneingeniøren der fremover<br />

kun bruges som undertitel.<br />

Skiftet, der er trådt i kraft fra<br />

årsskiftet, er ledsaget af nyt<br />

layout og en justeret redaktionel<br />

linie baseret på læseranalyser.<br />

Der skal mere fokus på ledelse<br />

og politik som supplement<br />

til det tunge miljøtekni-<br />

ske stof, og artiklerne skal generelt<br />

være kortere og skarpere.<br />

Samtidig udvikles webtjenesten<br />

på den kommende<br />

www.teknikogmiljo.dk. Bladet<br />

udgives af Kommunalteknisk<br />

Chefforening med Michael<br />

Nørgaard som redaktør. Det<br />

henvender sig især til ledende<br />

medarbejdere i kommunale<br />

miljø- og teknikforvaltninger.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


Stig L. Andersson<br />

ny æresprofessor<br />

Stig L. Andersson er blevet<br />

adjungeret professor på Skov<br />

& Landskab i landskabsarkitektur<br />

med fokus på urban design.<br />

Det er en ærestitel som<br />

en institution giver hvis den vil<br />

knytte er person nærmere til<br />

sig, dog ikke i form af en<br />

egentlig arbejdsforpligtelse.<br />

Vicedirektør Kjell Nilsson, Skov<br />

& Landskab, understreger at<br />

Anderssons profil og kompetencer<br />

i landskabsarkitektur og<br />

byplanlægning er relevante<br />

for Skov & Landskabs forskning<br />

og nye uddannelse, Landskabsarkitektur<br />

& Bydesign.<br />

Udnævnelsen begrundes desuden<br />

med Anderssons arbejder<br />

på tværs af faglige discipliner<br />

og hans ledende rolle i projek-<br />

Udelyspris for nyt lys i hovedgaden<br />

I Helsinge har ny gadebelysning<br />

været med til at forvandle<br />

en trist bymidte til en spændende<br />

handelsgade. Derfor fik<br />

Helsinge Kommune den 23.<br />

november ‘Årets udelyspris’<br />

der er stiftet af Dansk Energi-<br />

Net og Lysteknisk Selskab.<br />

„Den nye belysning, herunder<br />

det interaktive fiberlys, er med<br />

til at gøre Helsinge bymidte til<br />

en flot attraktion og giver en<br />

behagelig lysoplevelse med<br />

megen fantasifuld nytænkning,“<br />

skriver juryen.<br />

Belysningen er ifølge juryen<br />

blændfri, helt uden mørke områder<br />

og giver en følelse af<br />

overblik og tryghed. Armaturerne<br />

oplyser gaden med et indirekte<br />

lysende armatur med<br />

metalhalogenlyskilder. De er<br />

placeret skiftevis på den ene<br />

ter der rækker udover den traditionelle<br />

rolle som den grønne<br />

specialist. 49-årige Andersson<br />

har vundet mange konkurrencer<br />

og priser og tilhører Europas<br />

landskabsarkitektelite.<br />

og den anden side af gågaden<br />

for at undgå monotoni. Desuden<br />

er tolv fiberlysfelter nedlagt<br />

i belægningen som et lysende<br />

bånd gennem gågaden.<br />

Der er aftalt med de handlende<br />

at de holder en del af<br />

butiksbelysningen tændt indtil<br />

kl. 23.00 for at gøre det mere<br />

attraktivt at færdes i gågaden.<br />

Til gengæld er gadebelysningen<br />

væsentlig svagere. Grundbelysningens<br />

energiforbrug er<br />

reduceret med 50% i forhold<br />

til før, men fiberlyset gør at<br />

det samlede energiforbrug<br />

ikke er mindre.<br />

Udelysjuryen uddelte også<br />

en særlig anerkendelse til<br />

teamet bag Pivot-armaturet,<br />

et energieffektivt armatur,<br />

specielt designet til belysning<br />

af boligveje.<br />

Helsinges borgmester modtager udelysprisen. Fra venstre mod højre:<br />

Juryformand direktør Kenneth Munck, Lysteknisk Selskab, formand for<br />

Dansk Energi-Net Arne Bo Larsen og Helsinges borgmester Claus Lange.<br />

Foto: Ulrich Spahn Klausen.<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 3 )<br />

leverer vi naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 140,- ............. 160,-<br />

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 120,- ............. 140,-<br />

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-<br />

Vedflis/træflis, fra ......................... 130,- ............. 130,-<br />

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-<br />

3 excl. moms<br />

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsvmiljoe.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />

Bay & Sivertsen A/S<br />

har maskinerne til alle opgaver<br />

- køb ikke uden at spørge os.......<br />

BAY & SIVERTSEN<br />

www.baysivertsen.dk<br />

Giant minilæsser<br />

fra 1100 - 4100 kg<br />

Superskub Toro 3280 motorbør<br />

med<br />

2wd<br />

og uden<br />

eller<br />

El-start<br />

4wd<br />

28hk 3 cyl diesel<br />

Toro Z-Master<br />

Gør arbejdet let med<br />

en maskine fra<br />

Bay & Sivertsen A/S<br />

Roskilde (Hovedafd.)<br />

Københavnsvej 282 . 4000 Roskilde<br />

Tlf. 46 75 55 22 . Fax 46 75 61 50<br />

New Holland/Kobelco<br />

minigraver fra 900 kg<br />

Hillerød (Filial)<br />

Høgevej 4 . 3400 Hillerød<br />

Tlf. 48 24 04 11 . Fax 48 24 25 70<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 39


Grønne områders betydning<br />

for både krop og<br />

sjæl bliver bedre og bedre belyst<br />

og indgår stadig mere bevidst<br />

i forvaltningen. Men<br />

hvordan får man det sundhedsmæssige<br />

potentiale med i<br />

planlægningen og forvaltningen<br />

af byens grønne områder?<br />

En metode er præsenteret i<br />

Signe Dragenbergs og Kirsten<br />

Haugaards speciale på Skov &<br />

Landskab ‘Sundhedspotentiale<br />

i grønne områder’.<br />

Metoden indebærer - inspireret<br />

af et arbejde udført i<br />

Stockholm 2002 - at et grønt<br />

område får tillagt en bestemt<br />

sundhedsmæssig værdi. Den<br />

40<br />

kan bruges til at vise om de<br />

grønne områder lever op til<br />

det der efterspørges eller om<br />

de grønne områder kan forbedres.<br />

Værdien kan også bruges<br />

i planlægningsmæssig<br />

sammenhæng, f.eks. hvis man<br />

skal argumentere mod at det<br />

f.eks. bebygges.<br />

I metoden udsættes det<br />

grønne område først for en<br />

planlæggervurdering der består<br />

af en registrering og en<br />

værdisætning. I praksis bruger<br />

man en særlig analyseprotokol<br />

hvor området vurderes i forhold<br />

til 24 kvaliteter og kan få<br />

fra 0 til 3 point for hver. Bagefter<br />

adderes alle værdier.<br />

VÆRDIER FOR LOVPARKEN<br />

Lovparken tæt ved Køges midte har middel sundhedspotentiale. Den<br />

har 19 positive kvaliteter ud af 24 mulige. Den adderede værdisætning<br />

når på 35. For alle de registrede områder i Køge måltes lige fra 7 til 57.<br />

Den 3,5 ha store park har typisk parkkarakter. Der er gode muligheder<br />

for at gå tur, lufte hund, cykle og løbe. Beplantning, lydmiljø og rumlighed<br />

har stor betydning for værdien af de mentale værdier.<br />

VÆRDI<br />

SUNDHEDSPOTENTIALET<br />

Ny metode for grønne områder kan aktivere<br />

en vigtig, men svært håndterbar kvalitet<br />

Mentale og fysiske kvaliteter i Frederiksberg Have. Foto: Kirsten Haugaard & Signe Dragenberg.<br />

3<br />

2<br />

1<br />

0<br />

Brugskvaliteter Mentale kvaliteter Fysiske kvaliteter<br />

Terræn<br />

Variation<br />

Indberetning<br />

Anvendelse<br />

Gener<br />

Tilgang udefra<br />

Træer<br />

Buske<br />

Blomster<br />

græsflader<br />

Vand<br />

Udsigt<br />

Dyreliv<br />

Lydmiljø<br />

Afgrænsning<br />

Rum<br />

Afslapning<br />

Planteaktiviteter<br />

Dyreaktiviteter<br />

Legeaktiviteter<br />

Boldaktiviteter<br />

Bevægelsesaktiviteter<br />

Vandaktiviteter<br />

Vinterakviteter<br />

Der skelnes mellem tre slags<br />

kvaliteter:<br />

Brugskvaliteter, f.eks. terræn,<br />

indretning og tilgang udefra<br />

der kan hindre eller øge brugen<br />

af det grønne område.<br />

Mentale kvaliteter, f.eks.<br />

blomster, vand og dyreliv.<br />

Fysiske kvaliteter, f.eks. legeaktiviteter<br />

og vandaktiviteter.<br />

Grundlaget for denne fase<br />

er en vejledning der dels beskriver<br />

de generelle brugs- og<br />

sundhedskvaliteter som grønne<br />

områder byder på, dels beskriver<br />

hvordan værdisætningen<br />

skal foretages.<br />

Efter planlæggervurderingen<br />

kan man udsætte det<br />

grønne område for en brugeranalyse<br />

der er baseret på spørgeskemaer.<br />

De retter sig mod<br />

at indkredse de kvaliteter og<br />

aktivitetsmuligheder det grønne<br />

områder tilbyder brugeren.<br />

Brugeranalysen kan umiddelbart<br />

sammenholdes med<br />

analyseprotokollen fordi de er<br />

bygget op på samme måde.<br />

Det samlede resultat vises på<br />

kort og i grafer, både for de<br />

enkelte områder og for temaer<br />

som f.eks. legepladser, parker<br />

og bynære skove.<br />

Metoden er prøvet på 24<br />

grønne områder i Køge. Arealerne<br />

der varierer fra 0,1 til 163<br />

ha repræsenterer variationen i<br />

den typiske danske købstad.<br />

Værdien varierede fra 7 til 57<br />

hvor det maksimale er 72. Generelt<br />

har store naturprægede<br />

arealer som skov og strand<br />

størst score fordi de både tilgodeser<br />

fysisk og mental sundhed.<br />

Mindre grønne områder<br />

har ikke altid helt de samme<br />

muligheder, bl.a. på grund af<br />

den omgivende trafik.<br />

Metoden kan i princippet<br />

bruges på alle områdetyper,<br />

herunder stier og naturområder<br />

i det åbne land. Men den<br />

fanger kun de sundhedsmæssige<br />

værdier, ikke områdernes<br />

andre mulige værdier af f.eks.<br />

kulturel, social, biologisk og arkitektonisk<br />

art som også må<br />

med i forvaltningen. sh<br />

Kirsten Haugaard; Signe Dragenberg<br />

(2006): Sundhedspotentiale i grønne<br />

områder. Udvikling af metode til analyse<br />

af sundhedspotentialei urbane<br />

grønne områder. Speciale i Parkforvaltning.<br />

Skov & Landskab, KVL.<br />

N<br />

50 meter<br />

GRØNT MILJØ 1/2007<br />

Foto fra rapporten.


Store kloakrør kan også strømpefores<br />

Små saneringsmodne kloakrør<br />

kan strømpefores - billigt og<br />

effektivt. Men også store rør<br />

kan renoveres på samme måde.<br />

Det har Spildevandscenter<br />

Avedøre I/S gjort med 140 meter<br />

trykrør på 100 cm i diameter<br />

og 50 meter gravitationsrør<br />

på 160 cm i diameter. Gravitationsrør<br />

er rør hvor strømmen<br />

drives af tyngdekraften.<br />

Rørene er af beton og kun<br />

cirka 35 år gamle, men TV-inspektion<br />

havde vist at de stedvist<br />

var kraftigt nedbrudte af<br />

den svovlsyre der kan dannes i<br />

kloakken. En almindelig betonreparation<br />

eller total udskiftning<br />

ville blive meget dyr.<br />

Så strømpen blev løsningen.<br />

Den består af glasfiberarmeret<br />

polyester (GAP-rør). Strømpen<br />

Omfartsvej pakkes<br />

ind i nye byskove<br />

Tre nye små byskove på i alt<br />

200 ha er på vej ved Næstved<br />

langs og omkring byens ny<br />

omfartsvej: mod nord Vridsløse<br />

Byskov, mod øst Rønnebæk<br />

Byskov og mod vest en skov<br />

ved Even Ådal. De første træer<br />

ventes at blive plantet i efteråret<br />

2007. Den ny store Næstved<br />

Kommune stiller arealerne<br />

til rådighed, mens Skov- og<br />

Naturstyrelsen skal stå for anlæg<br />

og drift.<br />

Lille kædegraver<br />

når 100 cm ned<br />

Laski kædegraveren blev i<br />

2006 præsenteret på det danske<br />

marked af SKS Maskiner<br />

der især har mødt interesse for<br />

model TR 60. Den har 12 hk<br />

motor, træk på hjul, hydraulisk<br />

sænk af kæde og kan - 80 cm<br />

bred - komme ind i de fleste<br />

haver. Men den kunne kun<br />

grave 70 cm dybt, altså ikke i<br />

frostfri dybde. Maskinen er<br />

derfor nu forsynet med en kæde<br />

der går 100 cm ned, men til<br />

gengæld graver en smallere 80<br />

mm rende så jordmængden er<br />

den samme. Tlf. 6534 1973.<br />

blev udført ved at skære et udsnit<br />

i rørene hvor foringen<br />

kunne føres ind. Bagefter blev<br />

udsnittet sat på plads igen og<br />

forstærket med en gummimåtte<br />

og en stålkappe der blev<br />

boltet fast rundt om røret.<br />

Arbejdet blev udbudt i efteråret<br />

2005 og udført af Per<br />

Aarsleff A/S for 2,2 mio. kr. Renoveringen<br />

er sket mens anlægget<br />

har været i fuld drift<br />

hvilket krævede en særlig besværlig<br />

proces. For at forebygge<br />

kommende problemer arbejdes<br />

også på at nedbringe<br />

dannelsen af den svovlbrinte<br />

der danner svovlsyren.<br />

KILDE.<br />

Petersen, Helmer M.; Charlotte Valentin<br />

(2006): Kreativ og billig renovering<br />

af store afløbsledninger. Stads- og<br />

Havneingeniøren 12/06.<br />

Enden på snavsede<br />

benzingrunde<br />

Efter snart 15 års arbejde er<br />

problemerne med forurenet<br />

jord på nedlagte benzinstationer<br />

ved at nå vejs ende. Med<br />

de 733 benzinstationer der tages<br />

fat på i 2007, er 80% af de<br />

10.000 nedlagte benzingrunde<br />

kontrolleret og om nødvendigt<br />

renset. Det er Oliebranchens<br />

<strong>Miljø</strong>pulje der står bag<br />

arbejdet der især udføres for<br />

at beskytte grundvandet, men<br />

også af hensyn til brugerne i<br />

de bygninger der nu ofte står<br />

på grundene. Oprensningerne<br />

finansieres via forbrugernes<br />

køb af benzin i Danmark. Gennem<br />

årene er der brugt mere<br />

end 1,3 milliarder kroner på<br />

undersøgelser og oprensning.<br />

Giften virker ikke<br />

mere på rotterne<br />

Rotterne er ved at blive resistente,<br />

selv over for de stærkeste<br />

bekæmpelsesmidler. I 2005<br />

satte Danmarks Jordbrugs-<br />

Forskning, Skadedyrlaboratoriet,<br />

fokus på rotter fra Fyns<br />

Amt, Vestsjællands Amt og et<br />

par kommuner i Nordjyllands<br />

Amt. Der blev fundet resistens<br />

hos rotter fra hovedparten af<br />

de deltagende kommuner på<br />

Fyn og i Vestsjællands Amt,<br />

men ikke blandt rotterne fra<br />

de nordjyske kommuner.<br />

KILDE. Resistens hos brune rotter.<br />

Monitering af resistens hos den brune<br />

rotte i Danmark 2005. Arbejdsrapport<br />

fra <strong>Miljø</strong>styrelsen, 44, 2006.<br />

• Opkvalifificering<br />

• Uddannelse<br />

• Efteruddannelse<br />

Vi tilbyder<br />

AMU-kurser hele året...<br />

• Faste plankurser - rekvirer<br />

kursuskalender<br />

• Specialkurser - ring til kontoret<br />

• Virksomhedskurser - få et konsulentbesøg<br />

Aktuelle emner:<br />

• Pleje af grønne områder<br />

• Beskæring<br />

• Sten, fliser, træ og vand<br />

• Kvalitetsbevidsthed<br />

For yderligere oplysninger ring til<br />

Marianne Lindblom på:<br />

tlf. 58 56 73 02.<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

LIPCO<br />

LIPCO<br />

Selandia - Center for<br />

Erhvervsuddannelse er et af<br />

Danmarks største uddannelsescentre<br />

med mere end 50<br />

uddannelser. Fordelen ved et<br />

stort center er bredden i uddannelserne,<br />

der giver dig<br />

mulighed for at vælge det forløb,<br />

der passer til dig. Samtidig<br />

prioriterer vi det nære<br />

faglige miljø højt. Du vil altid<br />

føle dig hjemme på Selandia,<br />

hvor du er med til at præge<br />

dagligdagen på enten<br />

Erhvervsskolen, Erhvervs-<br />

Akademiet, Erhvervsgymnasiet<br />

eller Erhvervskursuscentret.<br />

Læs mere på<br />

www.selandia-ceu.dk<br />

Jordbrug<br />

C. A. Olesensvej 2<br />

4200 Slagelse<br />

RO ROTERENDE RO TERENDE UKRUD UKRUDTSJERN<br />

UKRUD UKRUD SJERN<br />

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt<br />

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig<br />

af mængde rives det sammen eller efterlades<br />

oven på arealet hvor det visner og dør.<br />

JORD/PARK/SNEMASKINER<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 41


42<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

JANUAR 2007<br />

Planter og mennesker omkring<br />

kong Christian d. IV. København,<br />

24/1 kl. 19.30. HS.<br />

AB92 for begyndere. Ballerup<br />

24/1. 2450 kr. MT sammen med<br />

Håndværksrådet.<br />

Håndtering af forøgede regnvandsmængder,<br />

herunder rensning<br />

af regnvand. Temadag. Tåstrup<br />

25/1. 2300 kr. TIR.<br />

Introduktion til græs- og banepleje<br />

på golfbaner. Odense 27/1.<br />

1495 kr. SL og DGU.<br />

Byggeriets hverdagsjura. Ballerup<br />

29-30/1. BC.<br />

FEBRUAR<br />

Regler og faldgruber i AB92.<br />

Ballerup 1/2. 2450 kr. MT sammen<br />

med Håndværksrådet.<br />

Pleje og etablering af indendørsbeplantning.<br />

Nyborg 8/2.<br />

1920 kr. BIB. Annonce s. 48.<br />

Drømmen om Paradiset - islamisk<br />

havekultur. København 20/<br />

2 kl. 19.30. HS.<br />

Nedskæring fra lift. Nødebo 21/<br />

2. 2900-3700 kr. SL.<br />

Spildevandsafledning i det åbne<br />

land. Århus 28/2. Tåstrup 6/3.<br />

½ dag. 1100 kr. TIR.<br />

Lovgivning for kloakmestre. Århus<br />

28/2. Tåstrup 6/3. ½ dag.<br />

1100 kr. TIR.<br />

Stresshåndtering. Taastrup 28/2.<br />

1650 kr. DAG/ProVerte. Annonce<br />

s. 34.<br />

MARTS<br />

Nye afløbssystemer. Århus 1/3.<br />

Tåstrup 7/3. 2200 kr. TIR.<br />

Landskabets rolle i den urbane<br />

udvikling. Grønne Fags Dag. København<br />

2/3. 400-900 kr. HLR.<br />

Fugt i kældervægge. Århus 8/3.<br />

Tåstrup 15/3. 2200 kr. TIR.<br />

No-dig metoder. Tåstrup 13/3.<br />

Århus 29/3. ½ dag. 1000 kr. TIR.<br />

Introduktion til<br />

landskabskarakterkortlægning.<br />

København 14/3. SL.<br />

Virksomhedskommunikation i<br />

den grønne sektor. Nødebo 15/<br />

3. 2100/2800 kr. SL.<br />

Byggeriets hverdagsjura. Middelfart<br />

20-21/3. BC.<br />

Efteruddannelse for kloakmestre.<br />

Århus 22/3. Tåstrup 28/3.<br />

2200 kr. TIR.<br />

Bekæmpelse af invasive arter.<br />

København 22/3. SL.<br />

Træklatreinstruktørkursus. Nødebo<br />

26-30/3. 4800 kr. SL.<br />

Kirkegårdskonference 2007 -<br />

den levende kirkegård. Nyborg<br />

26/3. 1100 kr. SL & Landsforeningen<br />

af Menighedsråd og Foreningen<br />

af Danske Kirkegårdsledere.<br />

Visionære regionale udviklingsplaner.<br />

Næstved 26-27/3. DB.<br />

APRIL<br />

European Tree Worker Certificate.<br />

Nødebo 4/4. 2750 kr. SL.<br />

Fælles udvikling i parkforvaltningen.<br />

Frederiksberg 15/4. 1200/<br />

1600 kr. SL.<br />

Den nye kommuneplan. Roskilde<br />

17-18/4. DB.<br />

Byens friluftsliv. København 23/4.<br />

SL.<br />

Nye klatreteknikker. Nødebo 23-<br />

27/4. 8600 kr. SL.<br />

Træklatreinstruktørkursus. Auning<br />

23-27/4. 4800 kr. SL.<br />

Udbudsformer på vejområdet.<br />

Nyborg 24-25/4. 7550 kr. VEU.<br />

Trekroner - den ny bydel i Roskilde.<br />

Roskilde 27/4. Gratis. LAF.<br />

Metropolen omkring Øresund.<br />

København, april. DB.<br />

MAJ<br />

Afløb, teori og praktik for tilsynsførende.<br />

Tåstrup 8-10/5.<br />

6700 kr. TIR.<br />

Videregående kursus i landskabskarakterkortlægning.København<br />

8-10/5 og 22-23/5. SL.<br />

Nye skov- og landskabsplantninger.<br />

Alnarp 23/5. 1200 kr. SL.<br />

Strategisk Byfornyelse. Fredericia,<br />

maj. DB.<br />

JUNI<br />

Verden i Danmark - Locus iste.<br />

København 1/6. 2250/3000 kr. SL<br />

& Danske Landskabsarkitekter.<br />

Naturplaner i landbruget.<br />

Nødebo 4-7/6, 1-4/10 og 26-28/11.<br />

SL.<br />

Ikke altid en skønhedsåbenbaring. Foto: Anders Jakobsen.<br />

K A L E N D E R<br />

Ro i sjælen - studietur til terapihave.<br />

Alnarp, Skåne, 5/6. 900/<br />

1200 kr. SL.<br />

Åben Land Konferencen 2007.<br />

Værløse 7-8/6. SL og DB.<br />

Planloven i praksis. Middelfart<br />

13-14/6. DB.<br />

Nye hverdags-byrum. København<br />

14/6. DB.<br />

Tur til det helt nye GeoCenter<br />

Møn. 15/6. LAF.<br />

Byer uden grænser. København<br />

18-19/6. SL.<br />

Studietur til tyske planteskoler.<br />

Juni. SL samt Fagus i Norge og Movium<br />

i Sverige.<br />

Bekæmpelse af hybenrose. Nødebo,<br />

august. 2200-2400 kr. SL.<br />

Naturpleje af lysåbne naturtyper<br />

- planlægning og udførelse.<br />

Jylland, august. SL.<br />

SEPTEMBER<br />

Kortlægning og planlægning af<br />

friluftslivet - nye metoder til<br />

den kommunale fovaltning. Nødebo<br />

5/9. SL.<br />

Danske Parkdage 2007: Park og<br />

natur, ét landskab - én forvaltning.<br />

Herning 10-12/9. 1800/5300<br />

kr. afhængig af antal dage. SL,<br />

KPN.<br />

Træklatreinstruktørkursus. Nødebo<br />

10-14/9. 4800 kr. SL.<br />

Vand i byen - på vej mod lukkede<br />

kredsløb? København 25/9.<br />

1800/2400 kr. SL.<br />

Kortlægning og planlægning af<br />

friluftslivet. København, sept. SL.<br />

By og Land. Køge, september. DB.<br />

VVM i Kommunerne. Sept. DB.<br />

OKTOBER<br />

Nedskæring fra lift. Nødebo 9/<br />

10. 2900-3700 kr. SL.<br />

BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600.<br />

BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. www.bib-info.dk. T 3386 0860.<br />

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />

DGU Dansk Golf Union. www.dgu.org. T 4326 2700.<br />

HLR Have & Landskabsrådet. www.hlr.dk. T 3332 2354.<br />

HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2 sal, 1958 Frederiksberg C.<br />

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.<br />

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.jordbrugsakademikerne.dk.<br />

MT Mestertidende. www.mestertidende.dk. T 7011 5957.<br />

SL Skov & Landskab. www.SL.life.ku.dk. SL@kvl.dk. T 3528 1904.<br />

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290.<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />

Ønsker bedre byggeskik i landbruget<br />

‘Fremtidens landbrugsbygger -<br />

visoner, planer og idéer for et<br />

landskab i forandring’ er en ny<br />

idékonkurrence som Fonden<br />

Realdania har sat i værk. Arkitekter,<br />

entreprenører og leverandører<br />

skal gennemføre seks<br />

demonstrationsprojekter sammen<br />

med seks landmænd der<br />

har konkrete byggeplaner.<br />

„Vi vil gerne bidrage til at<br />

bygge bro mellem landmænd,<br />

deres rådgivere og leverandører,<br />

arkitekter og landkommuner,<br />

så de i fællesskab kan udvikle<br />

fremtidens byggeskik på<br />

Bytræsseminar 2007. Frederiksberg<br />

11/10. 1500/2000 kr. SL &<br />

Dansk Træplejeforening.<br />

Syn og skøn. Middelfart 23-24/<br />

10. BC.<br />

<strong>Miljø</strong>vurdering af planer. Vejle,<br />

okt. DB.<br />

Den kreative by. Malmø, okt. DB.<br />

NOVEMBER<br />

Rydning af større træer i parker<br />

og grønne områder. Nødebo 20-<br />

22/11. 5500-7200 kr. SL.<br />

Communication in Urbanised<br />

Forestry and Green-space management.<br />

Nødebo 26-30/11.<br />

11.500 kr. SL.<br />

Lokalplankvalitet og bykvalitet.<br />

Køge, nov. DB.<br />

Fokus på Kulturarv. Odense, nov.<br />

DB.<br />

AMU-kurser: Bestil 3F’s ‘Vejviser -<br />

ud i det grønne’. Tlf. 8892 2704.<br />

flemming@3f.dk.<br />

Master i landdistriktsudvikling<br />

og landskabsforvaltning: Se<br />

www.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />

Parkdiplom: Se www.life.ku.dk/<br />

efteruddannelse.<br />

UDSTILLINGER<br />

Flormart/Miflor. Padua, Italien<br />

16-18/2 2007. www.flormart.it.<br />

Rørcenterdage. Teknologisk Institut,<br />

Tåstrup 13-14/6. TIR.<br />

Have & Landskab 07. Slagelse<br />

29-31/8 2007. www.HL5.dk. Tlf.<br />

3528 1784. ksp@kvl.dk.<br />

MØDER<br />

Landskabsarkitekternes Forening.<br />

Generalforsamling, Roskilde<br />

27/4, kl. 18-20.<br />

landet,“ oplyser Realdania.<br />

Ifølge Realdania er der brug<br />

for at tænke nyt, for der bygges<br />

stort, ufleksibelt og ikke<br />

særligt kønt på landet. „Fremover<br />

skal landmanden leve op<br />

til krav om at produktionen<br />

går mere hånd i hånd med<br />

hensyn til dyr, mennesker og<br />

miljø. Fremtidens byggerier på<br />

landet skal kunne huse de<br />

mange hensyn og passe ind i<br />

landskabet,“ skriver Realdania.<br />

Der er afsat 60 mio. kr. til projektet<br />

som varer til 2008. Se<br />

www.fremtidsgaarde.dk.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


Heden brændes af som led i naturpleje på Oxbøl Skovdistrikt. Polfoto.<br />

Viden om naturpleje skal fastholdes<br />

Skov & Landskab bidrager med ny webportal, videntjeneste og kurser<br />

Fra nytår har kommunerne<br />

overtaget arbejdet med<br />

naturpleje fra amterne, bl.a.<br />

pleje af vandløb, fredede arealer<br />

og områder der er udpeget<br />

til habitatområder. Men de<br />

overtager ikke uden videre<br />

amternes ekspertise. „Udfordringen<br />

er især at fastholde viden<br />

og midler,“ vurderer seniorrådgiver<br />

Rita M. Buttenschøn<br />

fra Skov & Landskab<br />

ifølge Skov & Landskab Nyt 7/<br />

2006. “Nogle kommuner er så<br />

heldige at de overtager en eller<br />

flere naturplejemedarbejdere<br />

fra amtet, men der er ikke<br />

så mange af dem at der er<br />

nok til alle,“ fortæller hun.<br />

Det er ifølge Buttenschøn et<br />

problem fordi viden om arealerne<br />

ligger hos dem der i dag<br />

arbejder med naturplejen i<br />

amterne. De har overblikket<br />

og kontakten til lodsejerne.<br />

Og god kontakt er en forudsætning<br />

for at aftaler om pleje<br />

af naturen kommer i stand.<br />

„Som jeg ser det, er den vigtigste<br />

udfordring for kommunerne<br />

at få et ordentligt overblik<br />

over opgaven og at holde<br />

fast i de netværk amterne har<br />

bygget op. Kontinuitet er<br />

nemlig meget vigtig når man<br />

arbejder med naturen fordi<br />

man ikke kan ændre noget fra<br />

den ene dag til den anden,“<br />

siger Rita M. Buttenschøn.<br />

Flere projekter skal være<br />

med til at gøre flytningen af<br />

opgaven så smertefri som mulig.<br />

Et af dem er ‘Naturplejeportalen’<br />

der i Skov- og Naturstyrelsens<br />

regi skal formidle<br />

facts og rådgive om naturpleje<br />

fra 2007. Desuden forstærker<br />

Skov & Landskab sin indsats på<br />

området, bl.a. i form af en reorganiseret<br />

videntjeneste og<br />

tilpassede kurser om bl.a. invasive<br />

arter og planlægning af<br />

naturpleje. Hertil kommer<br />

hjælp til at udlicitere naturplejeopgaver,<br />

hvilket Buttenschøn<br />

forventer mere af.<br />

Hun frygter dog samtidig<br />

den prioritering i naturplejen<br />

der skyldes at pengene ikke<br />

rækker til det hele, og at nye<br />

opgaver løbende kommer til:<br />

„F.eks. er Danmark forpligtet<br />

af internationale konventioner<br />

når det gælder de særlige habitatområder,<br />

så her er man<br />

nødt til at have penge til rådighed.<br />

Det kan gå ud over<br />

mange andre gode naturområder<br />

som der så ikke bliver ret<br />

mange penge til at pleje.“<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 43


ALLE SKAL KUNNE KOMME FREM<br />

Tilgængelighedsrevision bør indarbejdes i trafikplanlægningen. Vejdirektoratet tager teten<br />

Problemer med tilgængelighed<br />

i trafikken er dagligdag<br />

for mange mennesker. I<br />

Danmark er antallet af blinde<br />

og svagsynede over 14.000, og<br />

der er flere end 50.000 kørestolsbrugere.<br />

Desuden har et<br />

stort antal ældre mennesker<br />

svært ved at komme rundt i<br />

trafikken.<br />

Det er i den sammenhæng<br />

at Vejdirektoratets ‘tilgængelighedsrevision’<br />

skal ses. Det<br />

betyder at man i forbindelse<br />

med anlæg og renovering af<br />

veje og stier ser på hvad man<br />

kan gøre for at forbedre tilgængeligheden<br />

så handicappede<br />

og ældre bedre kan<br />

komme rundt og f.eks. klare<br />

indkøb uden hjælp.<br />

I en ny folder om redegøres<br />

kort for hvad man kan gøre.<br />

Folderen er udgivet af Vejdirektoratet<br />

i samarbejde med<br />

repræsentanter fra blandt andet<br />

De Samvirkende Invalideorganisationer,<br />

Ældresagen og<br />

Kommunernes Landsforening.<br />

Holdningen er at man bør udføre<br />

tilgængelighedsrevision -<br />

HVILEPLADSER<br />

For folk med gangbesvær er det en stor hjælp med hvilepladser,<br />

gerne med læskure. De bør findes ved trafikterminaler og<br />

busstoppesteder - og så mange andre steder i byen at de ligger<br />

med jævne mellemrum, dvs. for hver 50-100 meter. Ved busstop<br />

bør der være tydelig afmærkning så cyklister holder tilbage når<br />

bussen kommer. Bænke bør have ryg- og armlæn i 45-48 cm<br />

højde så det er nemt at sætte sig og nemt at komme op igen.<br />

44<br />

og at man bør gøre det i projektfasen.<br />

Så behøver det ikke<br />

at koste mere end lidt omtanke<br />

og rettidig omhu. Hvis først<br />

fejlen er udført, bliver den<br />

derimod dyr at ændre.<br />

„Flere kommuner har allerede<br />

gjort en stor indsats for at<br />

sikre en større tilgængelighed<br />

for handicappede og ældre.<br />

Mange kommuner har i den<br />

forbindelse efterspurgt mere<br />

konkret viden om hvordan<br />

man kommer i gang med arbejdet<br />

og hvilke tiltag der er<br />

mest effektive,“ hedder det i<br />

folderen der fokuserer nærmere<br />

på fem områder hvor det<br />

pr. erfaring særligt kan svare<br />

sig at gøre en indsats.<br />

Hensynene udføres ved nye<br />

projekter, trafiksanering og<br />

ved udskiftning ved ledningsarbejder<br />

og lignende. Kravene<br />

kan håndhæves ved hjælp af<br />

et regulativ for vejarealet.<br />

Ønsker kommunen tilgængelighedsrevision,<br />

kan den få<br />

hjælp af en uddannet tilgængelighedsrevisor.<br />

Det koster ca.<br />

1% af anlægsprisen. sh<br />

FORTOVETS BREDDE<br />

En gangbane på 1½ meter er nok hvis den ikke blokeres af<br />

skilte, trappesten, udstillinger m.v. Det traditionelle fortov med<br />

to rækker fliser med chaussésten i mellem holder denne bredde.<br />

Hvor der færdes mange fodgængere, er der dog behov for<br />

større bredde. Om nødvendigt bør der være en udligningszone<br />

mod facaden og en inventarzone mod kørebanekanten.<br />

OPMÆRKSOMHEDSFELTER AF KNOPFLISER<br />

Blinde og svagseende skal kunne orientere sig ved hjælp af felter<br />

der tydeligt viser hvor der er fare: fodgængerfelter, busstoppesteder,<br />

stikryds, trapper, niveauspring og sideveje. Felterne anlægges<br />

bl.a. af knopfliser, gerne 90 x 90 cm eller større. Som på<br />

billedet kan man også bruge knopfliser i format som de øvrige<br />

fortovsfliser og derved lettere indpasse dem i belægningen.<br />

Mørke chaussésten mellem fliserne giver farvekontrast.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


KILDE<br />

Skab gode vilkår for handicappede i trafikken. Vejdirektoratet i samarbejde<br />

med de Samvirkende Invalideorganisationer, Ældresagen og Kommunernes<br />

Landsforening, 2006. Fotografierne er gengivet fra pjecen.<br />

JÆVNE FORTOVE OG BELÆGNINGER<br />

Hvis en indkøbsvogn kan køre på fortovet, kan kørestole, barnevogne<br />

og rollatorer også. Man bør derfor bruge fliser på fortove<br />

og i gangbaner samt bruge asfalt på stier. Hvis der skal bruges<br />

brosten, skal det være savede, jetbrændte sten, med jævn og<br />

skridsikker overflade. Undgå ujævne brosten, kløvede chaussésten<br />

og lignende i gangbaner.<br />

NÅR VEJEN SKAL KRYDSES<br />

Blinde har brug for vinkelrette fodgængerovergange, kørestolsog<br />

rollatorbrugere har brug for fortovsramper der ikke er for<br />

stejle, og ældre har ofte brug for mere grønt lys i signaler. Fortovsramper<br />

bør hælde maks. 10%. Bredden skal være mindst 1,5<br />

m, og der bør højst være 2½-3 cm opspring mellem rampe og<br />

kantsten. Fodgængerfelter bør stå vinkelret på kantstenen og<br />

brede veje deles med midterhelle.<br />

PARAT TIL SNE?<br />

En Ferrari klarer let sneen<br />

Importør:<br />

SØNDERUP MASKINHANDEL<br />

www.ferrarimaskiner.dk Tlf. 98 65 32 55<br />

Landskab og anlæg<br />

Jordbrugsteknolog<br />

- 2 årig videregående uddannelse<br />

..hvis du vil arbejde med:<br />

..konstruktion og projektering,<br />

jord og planter, landskab og<br />

natur, pleje- og driftsstyring,<br />

forvaltningplanlægning, formidling,<br />

rådgivning, ledelse,<br />

teknologi, IT, analyse og løsninger<br />

!<br />

www.dcj.dk • dcj@dcj.dk<br />

Informationsmøde den 1. marts kl. 19-22, Damgårds Allé 5, 8330 Beder<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 45<br />

A S


Forslag til Lille Lyngbyvej i Lille Lyngby. Vejen belyses af markante lygter med asymmetrisk lysfordeling der<br />

placeres hensynsfuldt i skel mellem vej og haver. Lygterne er placeret individuelt af hensyn til udsynsgener fra<br />

private haver og huse. Ny lygtehøjde respekterer den lille bygningsskala.<br />

46<br />

ET BEDRE LYS I LANDSBYERNE<br />

Forslag til indkørsler i Sønder Stenderup. De markeres af en dekorativ byport med indbygget lys. Ved de store<br />

indfaldsveje er byporten stor og har indbygget en fartviser med lysende tal, der markerer bilernes hastighed.<br />

Vejen belyses ensidigt med lygter med højt designindhold. Lyset bør<br />

være asymmetrisk fordelt i rummet. Højde cirka 4,0 meter.<br />

Belysningen i landets 1500<br />

landsbyer er ofte af ringe<br />

kvalitet. Typisk er lysmasterne<br />

alt for høje og belysningssarmaturerne<br />

placeret forkert.<br />

Derfor opfylder lyset i mange<br />

tilfælde ikke sin mission. Det er<br />

ikke bare upraktisk. Det betyder<br />

også at landsbyernes ofte<br />

fine kulturværdier enten<br />

skæmmes eller dølges i mørke.<br />

Det vil Lysteknisk Selskab<br />

gerne råde bod på med sin ny<br />

pjece ‘Landsbyens udelys’ der<br />

beskriver og illustrerer hvordan<br />

den rigtige belysning kan<br />

gøre landsbyerne smukkere og<br />

rarere efter mørkets frembrud.<br />

„Det elektriske lys er et kreativt<br />

designelement der kan bidrage<br />

til fortællingen om<br />

landsbyens historie og skabe<br />

nye lysfortællinger om natten,“<br />

skriver forfatterne: arkitekterne<br />

Gunver Hansen og<br />

Bjarne Schlæger samt tidligere<br />

direktør i Lysteknisk Selskab<br />

Jørgen Klausen.<br />

De mener at den rigtige lyssætning<br />

medvirker til at skabe<br />

et stemningsfuldt miljø, giver<br />

den enkelte landsby en særlig<br />

identitet, øger den personlige<br />

sikkerhed og tryghed og får<br />

trafikken til at glide gnidningsløst<br />

gennem byen. Og det er<br />

vel et krav der kan opfyldes<br />

med dagens lysteknologi.<br />

Pjecen tager udgangspunkt i<br />

tre bevaringsværdige landsbyer:<br />

Lille Lyngby på Sjælland,<br />

Sønder Broby på Fyn og Sønder<br />

Stenderup i Jylland. For<br />

hver by er udarbejdet et idéforslag<br />

til en ny belysning. sh<br />

KILDE<br />

Hansen, Gunver; Bjarne Schlæger; Jørgen<br />

Klausen: Landsbyens udelys. Sophus<br />

Fonden. 26 s.<br />

Sophus Fonden har til formål at fremme<br />

og højne lyskvalitet. Fonden uddeler<br />

årligt cirka 500.000 kr. som stammer<br />

fra Louis Poulsen Lighting.<br />

www.sophusfonden.dk.<br />

Forslag til Sønder Broby. Lygternes lave udlys vælges i blå lysfarve for at<br />

markere krydsningspunktet med Odense Å.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


Lettere at vurdere vejes livscyklus<br />

Livscyklusvurderinger fortæller<br />

hvilke materialer og løsninger<br />

der er miljømæssigt bedst set i<br />

det lange løb. Men at lave sådannevugge-til-grav-vurderinger<br />

er lettere sagt end gjort.<br />

Mange faktorer kan være næsten<br />

umulige at håndtere. Derfor<br />

er princippet endnu kun i<br />

sin vorden, også inden for bygge-<br />

og anlægsområdet.<br />

Inden for vejmaterialer er<br />

der dog ny hjælp at hente i<br />

den digitale model Road-Res.<br />

Den er udviklet af Danmarks<br />

Tekniske Universitet og Vejdirektoratet<br />

og afprøves for tiden<br />

på det ny motorvejsstræk<br />

vest for Silkeborg hvor man ser<br />

100 år frem.<br />

Modellen håndterer alle miljøpåvirkninger<br />

og alt ressourceforbrug<br />

i hele vejens levetid.<br />

Der er defineret otte forskellige<br />

miljøpåvirkninger, f.eks.<br />

drivhuseffekt og giftige udledninger<br />

til jord og vand. De beregnes<br />

på grundlag af databaseoplysninger<br />

hvorimod ressourceforbruget<br />

af f.eks. grus,<br />

råolie og ødelagt grundvandsressource<br />

beregnes mere flek-<br />

sibelt. Resultaterne angives i<br />

enheden Personækvivalent<br />

(PE) der henviser til hvad en<br />

gennemsnitsdansker bidrager<br />

med om året.<br />

Man kan modellere med flere<br />

vejtyper, også kommuneveje,<br />

grusveje og parkeringspladser.<br />

Derfor er modellen ikke<br />

uinteressant set med grønne<br />

øjne. I modellen opdeles vejenes<br />

livscyklus i anlæg, drift og<br />

nedlægning. Under anlæg kan<br />

man gå videre til jordarbejde,<br />

materialeproduktion, materialetransport,materialeudlægning<br />

og afsluttende arbejder.<br />

Under drift skelnes mellem<br />

almen drift, vintertjenester og<br />

vedligeholdelse af belægninger.<br />

Under nedlægning skelnes<br />

mellem opbrydning af materialer,<br />

bortskaffelse og genopretning<br />

af landskabet. Noget<br />

der ikke er stor erfaring<br />

med i Danmark. sh<br />

KILDE.<br />

Birgisdóttir, Harpa; Knud A. Pihl<br />

(2006): Livscyklusvurdering af<br />

vejmaterialer. Dansk Vejtidsskrift 12/<br />

06. Denne artikel er baseret på Birgisdóttirs<br />

ph.d.-projekt om emnet på<br />

Danmarks Tekniske Universitet.<br />

FORHANDLER<br />

GUMMIBÆLTER AF<br />

HØJ KVALITET TIL<br />

MINI GRAVEMASKINER<br />

OG ANLÆGSUDSTYR<br />

RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner<br />

Leveringsdygtig i hele Danmark<br />

Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />

Østerled 28 4300 Holbæk<br />

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />

www.fokdalspringvand.dk<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 47


48<br />

PLEJE OG ETABLERING<br />

AF INDENDØRSBEPLANTNING<br />

Torsdag 8. februar 2007 kl. 8.45-16.00.<br />

Hotel Nyborg Strand, 5800 Nyborg<br />

For 14. år i træk arrangerer Brancheforeningen for<br />

Indendørs Beplantningsfirmaer en åben kursusdag<br />

for alle der beskæftiger sig professionelt med pleje<br />

og etablering af indendørs beplantninger.<br />

Nyt Nyt dansk dansk dansk dyrkningsmedie dyrkningsmedie med med ler ler – – Gro-Verden. Gro-Verden. Dorte<br />

Worm, hortonom Bladgrønt, fortæller om et nyt vækstmedium<br />

af lerjord og vulkanske materialer. Styrken er bl.a.<br />

en lang holdbarhed på op til syv år, gode egenskaber i forhold<br />

til vanding, iltning og optagelse af næringsstoffer.<br />

Uorganiske Uorganiske dyrkningsmedier. dyrkningsmedier. Finn Rehnström, hortonom,<br />

lic.agro, præsenterer uorganiske dyrkningsmedier og deres<br />

fordele og ulemper. Et af mest stabile er en blanding pimpsten<br />

og scoria.<br />

Alternativer Alternativer Alternativer til til til sphagnum sphagnum sphagnum - - - tilsætning tilsætning tilsætning af af af kompost kompost til til<br />

til<br />

dyrkningsmedier.<br />

dyrkningsmedier. dyrkningsmedier. Dorte Dresbøll, Forskningscenter Årslev,<br />

informerer om vækstmedier der kan erstatte det almindeligt<br />

brugte spagnum i potter og krukker. Sphagnumproduktion<br />

foregår ofte i værdifulde naturområder.<br />

Præsentation Præsentation af af krukker krukker og og planter. planter. Medlemmer af Brancheforeningen<br />

for Indendørsbeplantningsfirmaer viser nye<br />

krukker, plantenyheder og giver eksempler på, hvordan<br />

man kan tilplante krukkerne.<br />

Styring Styring af af gødningstilførsel. gødningstilførsel. Anne Krogh Larsen, DEG<br />

Green Team, gennemgår de faglige regler. F.eks. må planter<br />

hverken være over- eller undergødet. Både for høj og for lav<br />

ledningsværdi giver problemer.<br />

Erfaringsudveksling/worksho<br />

Erfaringsudveksling/workshop.<br />

Erfaringsudveksling/worksho . Erfaringsudveksling/workshop<br />

i grupper. Mulighed for at diskutere formiddagens emner<br />

med indlægsholderne og medlemmer af brancheforeningen.<br />

Desuden præsenteres en praktisk vandingsvogn.<br />

Tilmelding senest torsdag 25.januar 2007<br />

på tlf. 3386 0861, fax 33 86 0850 eller e-mail amp@dag.dk<br />

Kursusbegyr: 1.925 kr. excl. moms.<br />

Brancheforeningen for<br />

Indendørs Beplantningsfirmaer<br />

SKS Maskiner<br />

’’Professionelle maskiner til professionelle brugere’’<br />

www.sks-martek.dk tlf. 65 34 19 73<br />

www. .dk<br />

- specialist i vedligehold af grønne områder · Tlf. 75 55 36 44<br />

Spænding og udfordring<br />

Børn skal udforske deres nærmiljø på egen hånd<br />

Nok vil børn gerne føle sig<br />

trygge, men de søger også<br />

både tryghed, spænding og<br />

udfordringer når de bevæger<br />

sig rundt i deres kvarter. Så de<br />

bliver ikke på legepladserne.<br />

De udforsker deres verden på<br />

egen hånd, afprøver grænserne<br />

og ender alle mulige andre<br />

steder. Også på gaden. Det lærer<br />

de af og får selvtillid.<br />

Det har Mia Heurlin-Norinder<br />

set og beskrevet i sin ph.d.afhandling<br />

der er baseret på<br />

observation og interviews af<br />

børn i 7-24-årsalderen i fire<br />

forskellige boligområder. Mia<br />

Heurlin-Norinder har baggrund<br />

som fritidspædagog og<br />

er nu adjunkt på Lärarhögskolan<br />

i Stockholm. Og pointen er<br />

naturligvis at planlægningen<br />

skal sikre børnenes muligheder<br />

- på en måde så børnene ikke<br />

risikerer liv og lemmer.<br />

Alle børn siger at kammeraterne<br />

er det vigtigste, og at de<br />

trives i deres område og er<br />

som rgel stolte af det. De forsøger<br />

ifølge Heurlin-Norinder<br />

instinktivt at få det bedste ud<br />

af det. Her er det væsentlige<br />

hvad man kan gøre i området.<br />

Ikke hvordan det ser ud, hvilket<br />

de voksne lægger langt<br />

større vægt på. Det pæne og<br />

tomme lokker ingen børn til.<br />

Børnenens fri udfoldelse<br />

karambolerer med trafikken<br />

som gerne vinder. Det bilfri<br />

kvarter Kvarterstad fremhæves<br />

derfor også som det bedste for<br />

børnene. Her kan børnene tidligt<br />

selv udvide deres revir på<br />

helt egne betingelser. Som sådan<br />

er afhandlingen ikke kun<br />

fokuseret på legepladser, men<br />

nærmiljøet i sin helhed som<br />

børn selv opfatter det.<br />

Afhandlingen er led i en<br />

strøm af undersøgelser der<br />

kommer fra både Sverige,<br />

Danmark og mange andre<br />

lande i disse år. Se f.eks. artiklen<br />

‘Byens landskab i børns<br />

perspektiv’ i grønt <strong>Miljø</strong> 7/06.<br />

De afspejler en stor interesse<br />

for at skabe mere sikker viden<br />

om børn og deres udendørs<br />

leg og konkluderer i samme<br />

retning. Børn skal om muligt<br />

kunne udfolde sig på egne vilkår,<br />

afprøve og lære. Interessen<br />

kan bl.a. ses som en reaktion<br />

på de sikkerhedskrav til<br />

legepladser som i flere år har<br />

sat dagsordenen for legepladsers<br />

udformning. Tendensen er<br />

vendt - i hvert fald på udviklingsplan.<br />

sh<br />

KILDER<br />

Heurlin-Norinder, Mia (2005): Platser<br />

för lek, upplevelser och möten. Om<br />

barns rörelsesfrihet i fyra bostadsområden.<br />

Educational Sciences 777. HLS<br />

Förlag. Ph.d.-afhandling.<br />

Lieberg, Titti Olsson (2006): Barn söker<br />

trygghet, spänning och utmaningar.<br />

Gröna Fakta 8/2006. Utemiljö & Movium.<br />

GRØNT MILJØ 1/2007<br />

Foto af Peo Olsson gengivet fra Gröna Fakta 8/2006.


Svinebrug med nye<br />

store skorstene<br />

Med en ny lugtvejledning for<br />

landbruget skal landmænd<br />

overholde bestemte grænser<br />

for lugt hos naboerne. Der må<br />

højst være 5 lugtenheder pr.<br />

m 3 i byzoner og sommerhusområder,<br />

7 i landsbyer og 15 i<br />

enkelthuse. Det opnås ved<br />

hjælp af skærpede afstandskrav,<br />

men kan også klares med<br />

tekniske løsninger hvor den<br />

simpleste er høje skorstene.<br />

Vejledningen kan derfor ifølge<br />

Dansk Landbrugsrådgivning<br />

udløse et boom i højt skorstensbyggeri<br />

hos svineproducenter<br />

der ligger tæt på anden<br />

bebyggelse. Den ny lugtvejledning<br />

indgår i den ny godkendelsesordning<br />

for husdyrbrug<br />

der bl.a. kan læses på<br />

www.lr.dk.<br />

Styrket indsats<br />

mod invasive arter<br />

En handlingsplan for invasive<br />

plante- og dyrearter er et af de<br />

konkrete initiativer der gemmer<br />

sig i miljøministerens seneste<br />

naturpolitiske redegørelse.<br />

Idéen er ifølge Skov- og Naturstyrelsen<br />

at begynde et samarbejde<br />

mellem ministerier, kommuner<br />

og interesseorganisationer<br />

om at gøre en fælles indsats<br />

mod arter der truer diversiteten<br />

i naturen, f.eks. mink,<br />

bjørneklo og rynket rose.<br />

Læssemaskiner i<br />

IH’s eget mærke<br />

IH Maskiner har lanceret nye<br />

læssemaskiner, IH P330 og IH<br />

P510, under eget navn. Maskinerne,<br />

der er fremstillet af en<br />

fransk producent, har henholdsvis<br />

2 og 2,7 tons køreklar<br />

vægt og en tippelast på 991<br />

og 1253 kg. Maskinerne har<br />

stort program af af udstyr og<br />

redskaber til både entreprenører<br />

og landmænd. IH Maskiner<br />

fremhæver bl.a. den enkle betjening<br />

og vedligeholdelse. Tlf.<br />

6596 7802.<br />

PROJEKTLEDER Park- & Vejopgaver<br />

Kaj Bech A/S søger en udadvendt og struktureret<br />

projektleder til vores travle Parkog<br />

Vejafdeling.<br />

Gennem alle vore aktiviteter ønsker<br />

Kaj Bech A/S at være kundeorienterede og<br />

opsatte på at skabe en god arbejdsplads,<br />

samtidig med at vi skal være værdiskabende<br />

og nytænkende.<br />

Hovedopgaverne for projektlederen<br />

vil ligge inden for arbejdsområderne:<br />

grønne anlæg, belægninger, kloak samt<br />

drift, vedligehold og pleje af arealer. Kaj<br />

Bech A/S har en strategi om yderligere udvikling<br />

af virksomhedens aktiviteter på<br />

disse områder.<br />

Jobbet. Projektlederen er virksomhedens<br />

repræsentant gennem hele projektforløbet.<br />

Som de væsentligste opgaver kan<br />

nævnes:<br />

Tilbudskalkulation<br />

Projektledelse/Målstyring<br />

Planlægning<br />

Personaleledelse<br />

Kunderelationer<br />

Du vil desuden deltage i den fortsatte udvikling<br />

af systemer og processer til sikring<br />

af afdelingens målopfyldelse.<br />

Den ideelle ansøger har formentlig følgende<br />

profil: Din uddannelsesmæssige<br />

baggrund er formentlig anlægstekniker<br />

eller skov- og landskabsingeniør. Ansøgere<br />

med anden baggrund kan også<br />

komme i betragtning til jobbet.<br />

Erfaringsmæssigt har du sikkert et godt<br />

kendskab til de fleste af de opgaver, der<br />

er indeholdt i jobbet. Det er desuden væsentligt,<br />

at du har et godt kendskab til<br />

brugen af IT på en bred front. Som menneske<br />

er du udadvendt, struktureret og<br />

tillidsvækkende.<br />

Som ansat i Kaj Bech A/S præger du<br />

selv din hverdag og dine opgaver. Og der<br />

er ikke langt fra tanke til handling i vores<br />

virksomhed. Da vi er en ordreproducerende<br />

entreprenør vil du løbende blive<br />

udfordret på din kreativitet, faglige kunnen<br />

og evne til at skabe gode løsninger<br />

for vores kunder.<br />

For den rette ansøger tilbyder vi et<br />

job med gode udviklingsmuligheder i en<br />

dynamisk organisation med en uformel<br />

omgangstone. Vi har fleksible arbejdstider<br />

med fokus på at få opgaverne løst. Vi<br />

kan tilbyde ordnede forhold og en attraktiv<br />

lønpakke. Tiltrædelse snarest og<br />

efter aftale.<br />

Yderligere oplysninger og en mere<br />

uddybende stillingsbeskrivelse kan fås<br />

ved henvendelse til afdelingschef Lars<br />

Ole Rugtved på tlf. 96 10 44 00 eller mail<br />

lor@kajbech.dk.<br />

Ansøgning sendes til Kaj Bech A/S,<br />

Mads Bjerres Vej 7, 7500 Holstebro eller<br />

pr. mail til Lars Ole Rugtved på ovenstående<br />

mailadresse. Ansøgning skal være<br />

os i hænde senest den 15.02.2007.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 49


50<br />

Byggepladsstyre<br />

- formand<br />

HedeDanmark har stor tilgang af spændende opgaver i<br />

Storkøbenhavn og omregn. Derfor søger vi dygtige medarbejdere<br />

med erfaringer inden for nyanlæg.<br />

Vi har fl ere teams af engagerede medarbejdere, der<br />

arbejder med nyanlæg. Vi mangler i øjeblikket faglærte<br />

og tillærte anlægsgartnere til byggepladsstyring eller<br />

formænd til vores entrepriser.<br />

Vi forventer, at du:<br />

• er fagligt velfunderet<br />

• har praktisk erfaring inden for samme eller lignende<br />

stillinger<br />

• kan arbejde selvstændigt med ansvar for egne opgaver<br />

• har kørekort, gerne B/E<br />

Vi kan tilbyde dig:<br />

• et fagligt og personligt udfordrende arbejde<br />

• et kollegialt fællesskab og fagligt netværk, såvel lokalt<br />

som på landsplan<br />

• løn efter kvalifi kationer<br />

• helårsansættelse<br />

• løbende efteruddannelse<br />

Kontakt:<br />

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at<br />

kontakte din kommende driftsleder Jan Ochwat på<br />

tlf.: 43 32 00 12.<br />

Din ansøgning sendes hurtigst muligt enten pr. mail til:<br />

mek@hededanmark.dk<br />

eller til<br />

HedeDanmark a/s<br />

Sengeløsevej 4<br />

2630 Taastrup<br />

HedeDanmark a/s er en international service- og handels virksomhed<br />

inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser<br />

til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i<br />

byerne og havde i 2005 en omsætning på over 1. mia. kr. Med mere end<br />

800 medarbejdere fordelt på over 60 lokaliteter er vi landsdækkende i<br />

Danmark og samtidig lokalt tilstede. HedeDanmark er ejet af foreningen<br />

Det danske Hedeselskab, som arbejder for at fremme udviklingen af<br />

naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt.<br />

I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores medarbejderes<br />

kompetencer – såvel faglige som personlige – gennem individuelle<br />

trænings- og uddannelsesforløb. Hermed søger vi fortsat at være på<br />

faglig forkant inden for det grønne område samt udvikle nye og bedre<br />

løsninger til glæde for vores medarbejdere, kunder og øvrige samarbejdspartnere.<br />

Læs om HedeDanmark a/s på<br />

www.hededanmark.dk<br />

Logo garanterer<br />

naturstens kvalitet<br />

Et nyt logo for natursten skal<br />

være med til at garantere stenenes<br />

ægthed og fagligt korrekte<br />

tilvirkning. Logoet symboliserer<br />

stenskiven og stenblokken,<br />

idet ordet ‘natursten’<br />

skrives på det aktuelle sprog.<br />

Bag logoet står Euroroc (European<br />

and International Federation<br />

of Natural Stone Industries).<br />

Logoet er led i en indsats<br />

for at lægge afstand til<br />

sten i dårlig kvalitet og til surrogatprodukter,<br />

f.eks. beton<br />

og plast fremstillet så de ligner<br />

natursten. Det er de 18 nationale<br />

brancheforeninger der<br />

skal garantere at producenter<br />

DISTRIKTSGARTNER<br />

Teknik- og <strong>Miljø</strong>forvaltningen<br />

med licens til at bruge logoet<br />

holder kravene. Euroroc har 18<br />

medlemmer, herunder de nationale<br />

stenindustriforeninger<br />

i Portugal, Sverige og Norge,<br />

men ikke Danmark. Præsident<br />

er Kurt Johansson fra Sverige<br />

www.euroroc.org.<br />

Teknik - og <strong>Miljø</strong>forvaltningen søger en distriktsgartner,<br />

som kan varetage tilsynet af vores parker og<br />

grønne anlæg. Sammen med en kollega får du det<br />

overordnede ansvar for de grønne områder i Indre<br />

By og Christianshavn. Du skal føre tilsyn, besvare<br />

borgerhenvendelser og styre driftsøkonomi samt være<br />

ansvarlig for entreprenørens overholdelse af drift<br />

og vedligeholdelseskontrakter.<br />

Se detaljeret stillingsopslag på www.vejpark.kk.dk<br />

under job.<br />

Ansøgningsfrist<br />

Ansøgningsfristen er den 29. januar 2007 kl. 12.00.<br />

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en<br />

ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især<br />

bidrager med deres særlige baggrund, personlighed<br />

og evner.<br />

Vej & Park er en enhed i Københavns Kommunes Teknikog<br />

<strong>Miljø</strong>forvaltning. Vi administrerer, vedligeholder og udvikler<br />

byens gader, veje, trafik, parker og grønne områder.<br />

Vi planlægger, projekterer og koordinerer den daglige<br />

pasning og vedligeholdelse - og de nye ideer og initiativer,<br />

der er med til at sikre København som en moderne,<br />

spændende og attraktiv by. Vej & Park har ca. 270 medarbejdere<br />

fordelt på 6 kontorer. Læs mere om Vej & Park<br />

på www.vejpark.kk.dk<br />

www.kk.dk<br />

GRØNT MILJØ 1/2007


Have &<br />

Landskab<br />

2007<br />

Slagelse<br />

29.-31. august 2007<br />

www.hl5.dk<br />

FAGETS FAGUDSTILLING<br />

Bemandede legepladser er under pres<br />

Flere kommuner, bl.a. Århus<br />

og København, har bemandede<br />

legepladser, hvor pædagogisk<br />

personale skaber et trygt<br />

legemiljø. De tager sig af børnene,<br />

holder øje med stedet,<br />

udfører småreparationer og<br />

holder uvedkommende væk.<br />

Legepladserne besøges bl.a. af<br />

mange børneinstitutioner<br />

uden egen legeplads. Men bemandingen<br />

koster. Derfor vil<br />

Københavns Kommune ifølge<br />

‘Legepladsen’ (4/2006) nedlægge<br />

bemandingen på fire af<br />

kommunens 28 bemandede legepladser.<br />

Det svarer til ni an-<br />

Flere salttyper med<br />

samme spreder<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

satte. Det er en dårlig idé siger<br />

Jette Olsen fra legepladsen i<br />

Østre Anlæg, en af de fire berørte<br />

legepladser: „Der er ingen<br />

tvivl om om at trygheden<br />

falder hvis der ikke er personale<br />

her. Det kan vi f.eks. se på<br />

skatebordbanen i Fælledparken<br />

som se herrens ud og hvor<br />

der foregår alt muligt skidt og<br />

møg. Det er vigtigt at kunne<br />

holde hunde og de voksne<br />

væk som ikke hører til på legepladsen.<br />

Vi har også vore hyr<br />

med de hjemløse.“ De 16 bemandede<br />

legepladser i Århus<br />

er ikke udsat for besparelser.<br />

Tørt salt, fugtet salt, saltvæske.<br />

Med Green-Spray befugtningsanlæg<br />

3-i-én kan man få alle<br />

funktioner i én redskabsopbygning<br />

ifølge producenten<br />

Green Flame. Til anlægget hører<br />

en 200 liter vandtank som<br />

enten kan monteres oven på<br />

valseudlæggeren eller over<br />

motorkassen når monteret på<br />

en redskabsbærer. Redskabet<br />

er udført i rustfri stål, vejer 20<br />

kg og har 120 cm arbejdsbredde.<br />

www.green-flame.dk.<br />

Vækstlag<br />

Jordforbedring<br />

Topdressing<br />

Dækbark<br />

Deklarerede, kontrollerede produkter<br />

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.<br />

Landsdækkende salg og service.<br />

SuperMuld ®<br />

Svær SuperMuld ®<br />

D-Gro A ®<br />

BaneMix<br />

BoldMix ®<br />

GreenMix ®<br />

Sphagnum<br />

Faldunderlag<br />

Harpet muld<br />

Fyr- og granbark<br />

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost<br />

Maskinydelser:<br />

Vertikalskæring<br />

Topdresning<br />

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen<br />

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk<br />

GRØNT MILJØ 1/2007 51<br />

Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16<br />

Licensnr. DK/3/1<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Robert Smith<br />

Sørensen<br />

ANLÆGSGARTNERMESTER<br />

AUT. KLOAKMESTER<br />

Tlf. 48 18 33 18<br />

www.robert-smith.dk


52<br />

Overlegen vinter og sommer<br />

SE PRISEN<br />

24 hk Iseki TM 3240<br />

med frontlift, 4WD,<br />

hydrostatisk transmission<br />

og gasautomatik<br />

incl. fejemaskine og<br />

valseudlægger.<br />

Pris komplet nu kun<br />

185.000,-<br />

Ekskl. moms og lev.<br />

Club Car til alle<br />

trans portopgaver.<br />

F.eks. Carryall 294<br />

med 20 hk diesel,<br />

4WD, 40 km/t.<br />

Vejl. pris<br />

fra 110.000,-<br />

Ekskl. moms og lev.<br />

Kontakt din forhandler for demonstration og testkørsel.<br />

Handy knækstyret<br />

universalmaskine til<br />

professionelle.<br />

Stort redskabsprogram.<br />

21 hk. - 4WD<br />

Vejl. pris<br />

fra 69.500,-<br />

Ekskl. moms og lev.<br />

2635 Ishøj, H.G. Enemark A/S, 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, 36 49 75 25 •<br />

3400 Hillerød, Hillerød Trailer & Maskincenter, 48 26 08 12 • 3480 Fredensborg, Søegaard Motor & Maskinteknik,<br />

48 48 05 18 • 2730 Herlev, J., Olander Aps, 44 84 23 66 • 4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S, 46 36 72 02<br />

• 4200 Slagelse, Werner Nielsen’s Maskinhandel A/S, 58 53 44 64 • 4400 Kalundborg, Ravns Motorcenter,<br />

59 51 53 58 • 4700 Næstved, Minitraktorgården, 55 72 53 76 • 4720 Præstø, Bårse Maskinforretning,<br />

55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev, Servicegården, 54 44 61 44 • 5260 Odense S, H.G. Enemark Eftf., 65 95 80 88<br />

• 5500 Middelfart, Pedersen & Madsen a/s, 64 41 54 61 • 5672 Broby, KN-teknik, 62 63 29 30 • 6000 Kolding,<br />

Ingvard Madsen ApS, 75 56 51 66 • 6100 Haderslev, Malle Skov og Have, 74 53 53 83 • 6200 Åbenrå, H.G. Enemark<br />

Aabenraa ApS, 74 62 39 44 • 6400 Sønderborg, Sønderborg Skov, Park & Have Maskiner, 74 43 40 50 • 6760 Ribe,<br />

A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner, 75 42 09 77 • 6800 Varde, Tinghøj Motorsave & Plæneklipperservice,<br />

75 26 13 41 • 7100 Vejle, JR Maskincenter, 75 86 47 77 • 7171 Uldum, Broch’s Maskinhandel, 75 67 80 08<br />

• 7430 Ikast, ABC - IKAST A/S, 70 27 30 33 • 7500 Holstebro, JB Motorservice, 97 42 10 66 • 7700 Thisted,<br />

HN Maskiner, 96 17 05 55 • 7870 Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning, 97 58 40 08 • 8240 Risskov,<br />

H.G. Enemark Århus A/S, 86 17 65 77 • 8581 Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, 86 39 84 88 • 9210<br />

Aalborg SØ, Almas Aalborg, 96 33 03 00 • 9560 Hadsund, Almas Hadsund, 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev, Almas<br />

Brønderslev, 96 45 03 00<br />

Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S<br />

Tlf. 76 73 11 33 . www.hcpetersen.dk<br />

Knækstyret<br />

redskabsbærer<br />

til krævende<br />

opgaver året rundt<br />

Vitra er dansk produceret<br />

og udviklet til skandinaviske<br />

forhold. Op til 38 km/t med<br />

fornemme køreegenskaber<br />

og enestående komfort.<br />

37, 45 eller 60 hk.<br />

Vejl. pris fra<br />

271.000,-<br />

Ekskl. moms og levering<br />

Traktorer med<br />

pålidelighed, styrke<br />

og høj komfort.<br />

Mange modeller.<br />

Vejl. priser f.eks.<br />

23 hk. fra 83.500,-<br />

46 hk. fra 199.000,-<br />

Ekskl. moms og lev.<br />

Business to Business www.btob.dk<br />

Maskinel Magasinpost<br />

ID-nr. 42217<br />

Afsender:<br />

Postboks 7777<br />

7000 Fredericia<br />

Ændringer vedr. abonnement<br />

ring venligst 3386 0861<br />

GRØNT MILJØ 1/2007

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!