1 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Naturligt renseanlæg og rekreativ perle Egå Engsø er et meget smukt resultat af samarbejde mellem lokale lodsejere, borgere og Århus Kommune, Århus Amt og Miljøministeriet Tekst og foto: Max Steinar Ja, det ser da godt ud, ikke? Udsagnet fra landskabsarkitekt og projektchef Ole Skou Rasmussen fra Natur & Miljø, Århus Kommune, er vanskeligt at være uenig i. Vinden blæser blidt hen over vandspejlet som strækker sig helt over imod den kommende motorvej mellem Søften og Skødstrup. Tæt ved åens udløb fra søen sidder en snes gråænder og nusser deres fjer. Ude på de to øer i søens midte er flere gråænder, svaner, blishøns og andre vandfugle. Det kan være svært at forstå at området indtil foråret 2006 var produktiv landbrugsjord. At der nu ligger en smuk sø, er et direkte afledt resultat af tilblivelsen af en anden forholdsvis ny sø, Årslev Engsø syd for Århus. Den lå færdig i 2003 efter cirka 14 års forarbejde og en til tider varm diskussion mellem Århus Kommune og de cirka 70 lodsejere. Allerede dengang var Egå Engsø nordvest for Århus inde i billedet, men på grund af hård mod- 10 stand fra de involverede lodsejere blev det ikke til noget. „Men da Årslev Engsø lå færdig, vendte stemningen også ved Egå,“ fortæller Ole Skou Rasmussen. „Folk kunne se hvor smukt Årslev Engsø tog sig ud, og på et borgermøde var der overvejende positiv stemning.“ At den nye motorvej samtidigt var under projektering, og at Århus Kommune var en af de store lodsejere, afklarede en jordfordeling for de berørte landmænd. Op igennem 2004 og 2005 faldt kabalen på plads, med et enkelt hængeparti som fandt sin løsning primo 2006. Efter vandmiljøplanen Entreprenørmaskinerne gik i gang, og på grund af en usædvanlig tør sommer var der ideelle arbejdsbetingelser. Ellebæk ved den kommende søs nordlige bred blev flyttet og ført under motorvejen, og gydemulighederne for fedtfinnefisk (laks og ørreder) blev for- bedret ved at udlægge sten og grus. Egås udløb fra den kommende sø blev hævet, også ved hjælp af bl.a. sten og grus, og diget langs det daværende åløb blev fjernet. For begge engsøers vedkommende gælder at de overordnet set er skabt på grundlag af Vandmiljøplan II som blev vedtaget af Folketinget i 1998. Sigtet er at søerne skal tilbageholde bl.a. kvælstof. Årslev Engsø har reduceret kvælstoftilførslen via Århus Å til Århus Bugten med cirka 80 tons. Det tilsvarende tal for Egå Engsø er cirka 36 tons. „Det er rent økonomisk langt den billigste måde at lave rensningsanlæg på,“ fastslår Mogens Bjørn Nielsen, afdelingschef, Natur & Miljø, Århus Kommune. „At vi så samtidig kan skabe nogle naturmæssige perler, er da kun en positiv sidegevinst. Vores fornemmelse er at borgere ved begge søer er meget glade for tilblivelsen. Generelt elsker folk at bo ned til vand, og vi En af øerne er for længst taget i anvendelse af svaner og flere forskellige andearter. I baggrunden ses anlægsarbejdet med den nye motorvej mellem Søften og Skødstup, hvorfra der bliver et flot view ned over søen. har noteret os at hvor der er udsigt til søerne, er grundpriserne steget ret kraftigt.“ Stenalderbopladser Ved Egå Engsøs nordøstlige bred er gjort et værdifuldt, arkæologisk fund, Lystrup-båden. Med sine cirka 5000 år er der tale om den ældste oldtidsbåd i Skandinavien. „I stenalderen boede menneskene langs den lave Egådal som var et fjordområde helt ind til Lisbjerg Bakke,“ fortæller Ole Skou. „De jagtede urokser, vildsvin og elge, og det lykkedes dem også at jage spækhuggere i det lave fjordvand. Der er fundet knogler af spækhuggere her, og blandt andet derfor blev der afsat 34 millioner kroner til arkæologiske udgravninger i forbindelse med motorvejsprojektet.“ En del af den nordvestlige bred af søen løber langs kote 5, cirka samme linie som Litorinahavet - som havet dengang benævnes - fulgte i oldtiden. FRA VIN TIL VAND Selv helt nede i Australien er man blevet opmærksom på Egå Engsø. Det store vinfirma ‘Banrock Station’ har søgt efter støtteværdige projekter overalt i verden, og via Danmarks Naturfredningsforening blev firmaet opmærksom på projektet i Århus Kommune. ‘Banrock Station’ har støttet projekter med vådområder i ti lande under mottoet ‘Fra vin til vand’. Projektet ved Egå fik tildelt 400.000 kroner i støtte. For de mange penge skal der blandt andet bygges et tårn hvorfra det myldrende fugleliv på og ved søen kan studeres. GRØNT MILJØ 1/2007
Ole Skou Rasmussen peger over mod søens nordvestlige bred hvor der skal anlægges en cirka 12 hektar stor skov med træarter som i oldtiden samt en udflugtslegeplads. Egå er via dette snoede løb ledt ud af Egå Engsø. Udløbet er hævet så meget at vandstanden i søen på det dybeste sted bliver cirka 150 centimeter. „Vi har Moesgård Museum inde i billedet som konsulent og sparringspartner, idet vi godt vil have natur og kultur til at smelte sammen,“ siger Mogens Bjørn Nielsen. „På den måde kan vi også få et slags pædagogisk sigte hvor publikum bliver gjort klogere på områdets historie.“ Selv om søen for længst er løbet fuld af vand som strømmer hurtigt gennem de nyetablerede snoninger på Egåens udløb, er omgivelserne endnu ikke færdiggjorte. Det er meningen at publikum skal kunne gå og cykle rundt langs hele den cirka 100 hektar store sø og dens tilhørende cirka 60 hektar enge. „Vi har en plan for hele Egådalen, således at der skal laves et sammenhængende stisystem fra Åkrogen ved Århus Bugten og ind til Lisbjerg,“ fortæller Ole Skou som netop har dette arbejde som sit ansvarsområde. Oldtidsskov Nu hvor Egå Engsøs vandspejl ligger blåt og flot, er betænkelighederne væk hos de fleste. Men måske er der stadig lystfiskere som endnu ikke er helt trygge. Forud for søens tilblivelse mente lokale lystfiskerforeninger at tilblivelsen af en sø ville give et uhensigtsmæssigt stort antal gedder som vil æde af ørreder på vej op gennem Egå. „Det har vi forsøgt at undgå ved at lave strømrender for både Egå og Ellebækken på Den cirka 100 hektar store Årslev Engsø (fotoet) dannede skole for det lige så store projekt med Egå Engsø. søens bund, så ørrederne så at sige har et ‘fortov’ at følge, hvorved de kommer hurtigere gennem søen,“ oplyser Ole Skou. Tilbage står også anlægget af en cirka 12 hektar stor skov. Ud fra analyser af ældgammelt pollen fundet i det mere end ti meter tykke dyndlag ved den gamle fjordbund, rekonstruerer man skoven fra oldtiden. „De fremherskende træarter vil blive lind, hassel, hvidtjørn og rødel,“ fortæller Ole Skou. I det hele taget er Århus og de omkringliggende forstæder den seneste halve snes år blevet begunstiget af en række skovrejsningsprojekter. Alene True Skov dækker over 500 hektar. Samtidigt har Natur & Miljø - hvor det har været mu- ligt - anlagt mindre søer i forbindelse med et projekt, som kommunen har døbt ‘Vand i Bybilledet’. Som for eksempel fem små søer anlagt langs Voldbækken ved Skjoldhøjparken nord for Brabrand. Tilbageholdelsen af vandet i søerne fungerer i princippet som i engsøerne, nemlig som minirensningsanlæg. Projekterne i Århus Kommune beviser at videnskabeligt funderede Folketingsbeslutninger i praksis kan føre til de smukkeste, lokale resultater, hvor vandrensning, naturforskønnelse og stor, lokal tilfredshed kan gå op i en højere enhed. ❏ Max Steinar er freelance journalist og fotograf, og har specialiseret sig i jagt, natur og miljø. Ved de to broer ved Lystrupvej over Egå er der lavet odderpassager. Oddere bryder sig ikke om at svømme under broer. De går. GRØNT MILJØ 1/2007 11
Page 1 and 2: 1 JANUAR 2007 Grønt Miljø 4 Flere
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: duktion af. Det gælder bl.a. Ligus
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 1/2007 7
Page 9: NYHED! Produkter af særdeles høj
Page 13 and 14: CBR 35 minilæsser fra SKS-Maskiner
Page 15 and 16: De finere klostergårde havde i mid
Page 17 and 18: Vejr med rekorder i 2006 Med decemb
Page 19 and 20: Varm vinter gavner trængte padder
Page 21 and 22: Projekternes styrke er først og fr
Page 23 and 24: Kvalitets- og områdebeskrivelser s
Page 25 and 26: På længere sigt er der dog gode m
Page 27 and 28: PARKDIPLOMET De første har taget l
Page 29 and 30: Fremstiller de gode HWH-produkter H
Page 31 and 32: Projekteringsvejledning for vejanl
Page 33 and 34: GRØNT MILJØ 1/2007 33
Page 35 and 36: Helst store, rensede sandfang Rørc
Page 37 and 38: Forsikringsselskaber og sort arbejd
Page 39 and 40: Stig L. Andersson ny æresprofessor
Page 41 and 42: Store kloakrør kan også strømpef
Page 43 and 44: Heden brændes af som led i naturpl
Page 45 and 46: KILDE Skab gode vilkår for handica
Page 47 and 48: Lettere at vurdere vejes livscyklus
Page 49 and 50: Svinebrug med nye store skorstene M
Page 51 and 52: Have & Landskab 2007 Slagelse 29.-3

1 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?