Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Haven mellem middelalder og renæssance<br />
Haven er den dannede kulturs varemærke, påstår renæssancefilosoffen Francis Bacon.<br />
Den skal sørge for evigt forår og være plaster på såret efter perioder med samfundskrise<br />
Af Birgitte S. Ivertsen<br />
Uden haven er bygninger<br />
og paladser kun et plump<br />
kunstværk, påstår den engelske<br />
filosof og statsmand Francis<br />
Bacon i sit essay om haver<br />
fra 1597. Opmærksomheden<br />
omkring haven er med andre<br />
ord et udtryk for en tidsalders<br />
grad af kultivering og dannelse.<br />
Bacons udsagn hører renæssancen<br />
til. Det er en epoke<br />
hvor den europæiske kultur er<br />
under kraftig forvandling. Ud<br />
over de traditionelle kunstarter<br />
som maleri og poesi, udvikles<br />
også havekunsten som æstetisk<br />
disciplin. Haver designes<br />
med det enkle formål at give<br />
æstetisk nydelse. Og som Bacon<br />
skriver er det kun en ufærdig<br />
kultur der frembringer ek-<br />
14<br />
sempler på storhed og udvikling<br />
i monstrøse bygningsværker<br />
uden dertilhørende haveanlæg.<br />
Haven er den dannede<br />
kulturs varemærke.<br />
Bacons have<br />
Bacons æstetiske fordring til et<br />
haveanlæg er at det skal sørge<br />
for evigt forår – at haven skal<br />
være i flor alle årets 12 måneder.<br />
Stedsegrønne planter som<br />
kristtorn, efeu, cypresser,<br />
laurbærtræer, lavendel samt<br />
hvid, violet og blå singrøn skal<br />
give liv til den sidste del af november,<br />
hele december og januar.<br />
Der bør desuden være<br />
en overgang fra hus til have i<br />
form af en terresse eller parterre.<br />
Herved fritlægges huset<br />
og der skabes kontrast til selve<br />
Canterbury-klosteret o. 1165. Efter plan i domkirkens arkiv. Særligt er<br />
den nøje angivelse af et sindrigt vandføringssystem. Kilde: Boye.<br />
FRANCIS BACON (1561-1621):<br />
En have bør være på ikke mindre end ca. 12 ha og være<br />
sammensat af tre dele:<br />
1. Terrasse eller parterre som overgang fra hus til have.<br />
2. Den egentlige have - Main Garden - et kvadratisk græs<br />
klædt rum, indrammet af buehække og i midten en høj<br />
med pavillon.<br />
3. The Wilderness, uden egentlige træer, men med krat af<br />
vilde roser og kaprifolier og jorden dækket af violer,<br />
primula og skovjordbær voksende ‘uden orden, som man<br />
finder dem i naturen’.<br />
Fra ‘Essay on Gardens’ (1597)<br />
haven der dels skal bestå af en<br />
ordnet have med pavillon, dels<br />
af en mere vild del med krat.<br />
Selv om der i dag vides meget<br />
lidt om den tidlige engelske<br />
renæssancehave, så er Bacons<br />
kritiske blik et udtryk for<br />
den alvor hvormed tiden så på<br />
haven som kulturfænomen.<br />
Rnæssancen udmærker sig ved<br />
at man underkaster begrebet<br />
have kritiske spørgsmål som<br />
f.eks. ‘Hvad er en have?’ og<br />
‘Hvad er forskellen på havebrug<br />
og havekunst?’<br />
Bacons opfordring til en farvestrålende<br />
flora og større<br />
plantediversitet, er en reaktion<br />
på middelalderhaven. Bacons<br />
have er på den ene side inspireret<br />
af middelalderens mere<br />
romantiske indretninger med<br />
rosenbeklædte mure og<br />
skjulte kroge. På den anden<br />
side er hans vægtning af åbne<br />
rum mellem hus og have et<br />
opgør med middelalderens<br />
lukkede klostergårde.<br />
Reaktion på middelalder<br />
Den middelalderlige have, som<br />
ofte refereres til som klosterhaven<br />
der var en funktionel<br />
nødvendighed i den daglige<br />
husholdning. Som de tidligste<br />
mesopotamiske haver var klosterhaven<br />
afskærmet med en<br />
mur eller med bygninger.<br />
Historisk set er baggrunden<br />
de urolige århundreder der<br />
fulgte efter romerrigets fald<br />
med folkevandringer og store<br />
religiøse og kulturelle forandringer.<br />
Et forfærdeligt slag er<br />
epedemien ‘den sorte død’ der<br />
i årene 1347-51 udrydder omkring<br />
en tredjedel af hele den<br />
europæiske befolkning. Sygdommen<br />
satte al udvikling inden<br />
for landbrug, byggeri og<br />
produktion i stå. Også udviklingen<br />
og produktionen af<br />
hjælpemidler til havebrug.<br />
Klostergården<br />
Til gengæld blev behovet for<br />
medicin så meget desto større<br />
og her spillede klosterhaverne<br />
en stor rolle. Kirken, der i forvejen<br />
havde en central politisk<br />
og kulturel betydning, blev leverandør<br />
af lægende urter og<br />
grøntsager som nonner og<br />
munke dyrkede i klostrenes<br />
haver. Klosterhaverne - også<br />
kaldet klostergårdene - blev tidens<br />
medicinske laboratorier.<br />
Såvel klostergården som andre<br />
middelalderhaver var<br />
funktionelt indrettet. Det var<br />
udpræget nyttehaver med få<br />
blomsterbede eller ornamenterede<br />
murforbandter. Klostergårdene<br />
var ofte bygget på<br />
ruinerne af tidligere hellenistiske<br />
villaer og adopterede deres<br />
peristyl-lignende indretning<br />
med en brønd som geometrisk,<br />
organiserende midtpunkt<br />
i en rektangulær gård<br />
afgrænset af arkader hvor<br />
dæmpede samtaler blev ført.<br />
GRØNT MILJØ 1/2007
Change language