Udviklingsplan | Christianiaområdets voldanlæg - Christianias frie ...

naTUrkValiTeTer
AMPHI consult har for Slots­ og Ejendomsstyrelsen
i sommeren 2005 gennemført en
registrering af levemulighederne for dyrearter,
omfattet af EUs habitatdirektivs generelle
beskyttelse, der forbyder ødelæggelse af ”yngle­
og rasteområder” for en række arter. Undersøgelsen
viste, at der på Christianiaområdet muligvis
kan findes flere arter, som er omfattet af direktivet.
krybdyr
Markfirben er den eneste beskyttede krybdyrart
fra habitatdirektivet, der kan tænkes at forekomme
i området. Markfirben lever især
på syd­ og vestvendte sandede skråninger med
græs eller lav vegetation. Der er ikke observeret
markfirben i området.
Der er ikke fundet levesteder egnet for markfirben
på Christianiaområdet. Christianiaområdet
er gennemgående for tæt bevokset til at være
et egnet levested for markfirben.
flagermus
Der er i 2005 foretaget en screening, der belyser
potentielle yngle­ og rastesteder i området, men
arternes forekomst her er ikke direkte registreret.
Dette kræver yderligere undersøgelser med
ultralydsdetektor i nattetimerne om sommeren
for at skaffe information om bestandstæthed
og artssammensætning af flagermus. Alle danske
flagermusarter er på habitatdirektivets liste over
beskyttede arter.
På Christianiaområdet findes en lang række
strukturer som større gamle træer, bygninger
og lignende, hvor flagermus kan yngle og raste.
Undersøgelsen vurderer at der kun er få træer
på Christianiaområdet med en størrelse, der kan
huse en ynglekoloni af flagermus. Vest for Stadsgraven
findes de fleste store træer på voldanlæg­
Svane på rede i magasindam på Frederiks Bastion,
april 2006.
get i Nordområdet og Skovområdet. Øst for
Stadsgraven findes enkelte ældre træer overvejende
på Syddysseområdet. Generelt bør
de ældre træer bevares i videst muligt omfang
af hensyn til flagermus.
Christianiaområdet har overvejende værdi som
levested for de flagermusarter, der har tilpasset
sig bynære omgivelser og som har opholdssteder
i bygninger. Dette gælder især arter som skimmelflagermus
og dværgflagermus, og derudover kan
brunflagermus muligvis fouragere i området.
I forbindelse med implementeringen af
udviklingsplanen vil forekomsten af flagermus
blive undersøgt nøjere med henblik på at skaffe
flere informationer om bestandstæthed og artssammensætning.
Padder
På Christianiaområdet findes to vandhuller
beliggende på de to nordligste bastioner
(Carls Bastion/Den Blå Karamel og Frederiks
Bastion/Bjørnekloen). Begge disse vandhuller
er for tilgroede til at være egnede ynglesteder
for grønbroget tudse, men de er egnede for brune
frøer, herunder spidssnudet frø. Registreringer
af frøernes kvækning og æglægning i marts –
april 2006 har ikke dokumenteret en forekomst
af spidssnudet frø i vandhullerne.
I resten af området vurderer AMPHI consult,
at er der ikke egnede yngle­ og levesteder for
beskyttede padder. Stadsgraven er kun egnet som
levested for skrubtudse, da den både er rig på fisk
og desuden mangler lavvandede områder,
hvor andre padder kan yngle.
Magasindammene er så store, at de er omfattet
af naturbeskyttelseslovens §3, hvor ændringer
i deres tilstand, herunder eventuel oprensning,
vil kræve dispensation fra Københavns Kommune.
Skrubtudse i magasindam på Frederiks Bastion,
april 2006.
fugle
Christianiaområdet rummer et rigt fugleliv.
Københavns Kommune, Vej og Park gennemførte
i 2000­2001 en fugleregistrering på ChristianshavnsVold
og Christianiaområdets voldanlæg
fra Langebro til Forlandet. Registreringen skulle
belyse, hvilke fugle der holder til på volden, samt
belyse hvilke arealer, der særligt benyttes af fugle.
Desuden var det hensigten at afklare, hvilke
naturtyper der er nødvendige for at det rige
fugleliv bliver bevaret på volden.
Fugleregistreringen blev gentaget 31 gange
fordelt over et helt år for at dokumentere
henholdsvis ynglefugle, trækfugle samt vintergæster.
Fra 15 udvalgte tællepunkter på hele
strækningen blev alle fugle registreret i et tids­
Udviklingsplan | Christianiaområdets voldanlæg
41