november 2005 - Dansk Byggeri

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse 

november 2005

INDHOLD 

2 

OVERSIGTSTABEL 

3 Indledning 

3 Dansk økonomi 

4 Hovedtendenser 

5 Her har vi ændret vores skøn 

5 Beskæftigelsen 

6 Ledigheden 

9 Politiske initiativer 

10 Byggeri i alt 

11 Boligbyggeriet 

11 Det støttede boligbyggeri 

13 Det private boligbyggeri 

14 Erhvervsbyggeriet 

14 Administration 

14 Fabrikker og værksteder 

15 Landbrug 

17 Institutionsbyggeriet 

17 Reparation og vedligeholdelse 

19 Anlæg 

21 Produktionsværdi 

23 Nøgletalsoversigt 

Konjunkturanalyse 

Dansk Byggeri 

Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 

Postboks 2125 

1015 København K 

Telefon: 72 16 00 00 

Fax: 72 16 00 10 

www.danskbyggeri.dk 

Forsidefoto: Ricky John Molloy 

Dtp/grafi sk opsætning: MONTAGEbureauet ApS 

Repro og tryk: Elbo Grafi sk A/S 

Papir: Offset 140 g mat 

Tryk: november 2005 

Oplag: 2.000 

1. udgave, ISSN 1604-7575 

2003 2004 2005 2006 

Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 155.600 155.900 161.700 160.200 

Påbegyndt nybyggeri i mio. m² 8,83 8,95 9,20 9,15 

Påbegyndte boliger 27.300 27.500 28.500 27.500 

Beskæftigede ved anlægsvirksomhed 22.800 22.900 24.000 24.000 

Produktionsværdi ved anlægsvirksomhed, mia. kr. 2004-priser 43,70 41,40 41,50 41,20

Indledning 

Hermed præsenteres Dansk Byggeris Konjunkturanalyse november 

2005, der omhandler udviklingen i bygge- og anlægsaktiviteten i 

2005 og 2006. 

Analysen er udarbejdet af cand. polit. Vibeke Gaardsholt, cand. 

polit. Finn Bo Frandsen, cand. polit. Henrik Stig Sørensen, cand. 

Dansk økonomi 

Dansk økonomi har siden 2004 befundet sig i et forbrugsdrevet 

opsving. Mod sædvane har den høje vækst i forbruget ikke givet 

sig udslag i problemer med betalingsbalancen. Tværtimod er 

overskuddet på betalingsbalancen forblevet højt. Også på statens 

fi nanser er der rekordoverskud. Ledigheden er faldet med 25.000 

siden slutningen af 2003, og beskæftigelsen er steget med 30.000 

personer siden 2004. Trods den høje aktivitet er infl ationen forblevet 

i ro, mens renten er fortsat ned. Dansk økonomi kan derfor 

bedst betegnes som grundlæggende sund og inde i en positiv 

udvikling. I 2005 og 2006 er der udsigt til en vækst i BNP på mellem 

2 og 2,5%. 

Eksporten har hidtil bidraget meget lidt til væksten, hvilket har 

givet anledning til bekymring for holdbarheden af det økonomiske 

opsving. Den internationale økonomi har i 2005 været præget af en 

meget forskelligartet økonomisk udvikling. Mens USA og – i endnu 

højere grad – Asien har været præget af en meget kraftig vækst, 

har den økonomiske vækst i de store EU-lande været beskeden. 

Det har påvirket den danske eksport, der for en stor dels vedkommende 

går til de europæiske markeder. Der er imidlertid meget, 

der tyder på, at udsigterne for eksporten bedres, efterhånden som 

væksten på de europæiske markeder tager til. 

Det stigende privatforbrug i 2004 og 2005 har været understøttet 

af skattelettelser, lavere afgifter på en række forbrugsvarer og 

REALVÆKST I BNP, VÆKST I FORBRUGERPRISER SAMT REALVÆKST I PRIVAT FORBRUG (%) 

BNP Forbrugerpriser Privat forbrug 

2004 2005 2006 2004 2005 2006 2004 2005 2006 

Finansministeriet, aug. 05 2,0 2,4 2,4 1,2 1,7 2,1 3,9 3,6 2,5 

OECD, maj. 05 2,4 2,4 2,4 1,2 1,6 1,9 4,3 3,8 2,1 

Det Økonomiske Råd, forår 05 2,4 2,2 1,8 1,1* 1,7* 1,6* 4,3 3,8 2,4 

Arbejderbev. Erhvervsråd, sep 05 2,0 2,4 2,2 1,5 2,0 2,1 3,9 4,1 2,2 

Danske Bank, nov. 05 2,1 2,9 2,5 1,2 1,9 2,1 3,8 4,2 2,3 

Nordea, sep. 05 2,0 2,6 2,4 1,2 1,8 2,0 3,9 3,8 2,6 

Jyske Bank, 3. kvartal 05 2,1 2,4 2,3 1,2 1,8 1,9 3,8 3,8 2,4 

Dansk Industri, maj 05 2,4 1,8 2,2 - - - 4,3 3,7 2,8 

Gennemsnit 2,2 2,4 2,3 1,2 1,8 2,0 4,0 3,9 2,4 

* Udviklingen i infl ationen er udtrykt ved væksten i defl atoren for privatforbruget. 

polit. Maria Hyldahl og stud. polit. Tore Damgaard Stramer, 

erhvervspolitisk sekretariat. Analysen kan rekvireres ved henvend– 

else til Dansk Byggeri eller hentes på Dansk Byggeris hjemmeside 

www.danskbyggeri.dk. 

stigende realindkomster. Samtidig har boligejerne oplevet store 

formuegevinster som følge af stigende ejendomspriser, mens den 

faldende rente har medvirket til at lette udgifterne ved såvel forbrugslån 

som realkreditlån. 

Væksten i privatforbruget forventes at aftage i 2006. Effekten af 

Forårspakkens skattelettelser aftager til næste år. En del af de stigende 

ejendomspriser kan tilskrives introduktionen af afdragsfrie 

lån. I 2006 vil effekten af de afdragsfrie lån være fuldt indfaset, 

og forbruget bliver derfor ikke stimuleret yderligere derfra. Også 

renten forventes at blive løftet i 2006, uden der dog er udsigt til 

markante rentestigninger. 

Alt i alt ser udsigterne for dansk økonomi gunstige ud i prognoseperioden. 

De risici, der knytter sig til den økonomiske udvikling i 

de kommende år, kommer hovedsagelig fra udviklingen i beskæftigelsen 

og påvirkninger fra den internationale økonomi. Dansk 

økonomi har vist sig robust over for påvirkninger udefra i form af 

stigende oliepriser og vigende vækst og kom forholdsvist nådigt 

igennem den økonomiske afmatning i 2001-2003. Indtil videre har 

den stigende beskæftigelse og faldende ledighed ikke givet anledning 

til fl askehalse, selvom der har været udtrykt stor bekymring 

for udviklingen i lønninger og infl ation. Men med et stigende 

arbejdskraftbehov trænger spørgsmålet om, hvordan vi får øget 

arbejdsstyrken, sig på. 

3

Hovedtendenser 

Det går godt for bygge- og anlægssektoren i øjeblikket. Det er fortsat 

de meget positive økonomiske vilkår for boligejerne, der driver 

den høje aktivitet. Både nybyggeriet af boliger og reparation- og 

vedligeholdelsesaktiviteten befi nder sig på et meget højt niveau. 

Fortsat reallønsfremgang og øget jobsikkerhed har sammen med 

fordelagtige fi nansieringsformer og lave renter skabt gunstige forudsætninger 

for både byggeri af nye boliger og modernisering af 

eksisterende. 

Både i 2005 og 2006 forventes antallet af påbegyndte private boliger 

at nå op på 22.500. Det er det højeste niveau for det private 

boligbyggeri siden 1979. 

Stormen den 8. januar i år og regeringens forårspakke fra marts 

2004 bidrager til at forhøje aktiviteten yderligere i 2005. Forårspakken 

indebar en fremrykning af bygge- og anlægsaktivitet til 

2004 og 2005, og stormen medførte omfattende bygningsskader. 

Efterhånden som effekterne af stormen og Forårspakken aftager, vil 

bygge- og anlægsaktiviteten også aftage. Det er primært boligbyggeriet, 

der trækker den samlede aktivitet ned i 2006. Forårspakken 

fremrykkede byggeri af både støttede almene boliger og støttede 

private udlejningsboliger til 2005. 

Udsigterne for sommerhusbyggeriet ser meget gunstige ud. Sommerhusbyggeriet 

har været i kraftig stigning de seneste år. I år 

forventes nybyggeriet af sommerhuse at runde 470.000 m 2 . I 2006 

forventes fremgangen at være endnu kraftigere, så der i alt påbegyndes 

650.000 m 2 . Med en anslået gennemsnitsstørrelse for et 

nybygget sommerhus på 95 m 2 , svarer det til 5.500 nye sommerhuse 

i 2006. 

Det er ikke på alle områder, at aktiviteten er høj. Mens den privatfi 

nansierede del af byggeaktiviteten er i fremgang, falder aktiviteten 

ved både den støttede byfornyelse og det støttede boligbyggeri. 

Samtidig er erhvervsbyggeriet fortsat svagt. 

Nedgangen for det støttede byggeri, der tog sin begyndelse i 2004, 

fortsætter i 2005, hvor Dansk Byggeri forventer, at der påbegyndes 

6.000 støttede boliger. I 2006 falder det støttede byggeri med 

yderligere 17% til 5.000 boliger. 

Bygninger til administration, handel og lignende faldt med 35% 

fra 2001 til 2004, og faldet fortsætter ind i 2005. Dansk Byggeri 

forventer, at der i 2005 bliver påbegyndt 900.000 m 2 , hvilket er en 

tilbagegang på yderligere 5%. I 2006 forventes et uændret niveau 

for administrationsbyggeriet. 

Byggeriet af fabrikker og værksteder har været i svag fremgang 

siden 2003. I 2005 forventes antallet af påbegyndte m 2 fabrikker 

4 

og værksteder at stige med knap 8% til 700.000 m 2 . Udsigterne 

for 2006 tyder på, at påbegyndelsesniveauet holder sig uændret i 

forhold til 2005. 

Også landbrugsbyggeriet er i tilbagegang. I 2005 og 2006 forventes 

nedgangen at være på 50.000 m 2 årligt, så der i år påbegyndes 

knap 2,2 mio. m 2 og i 2006 2,1 mio. m 2 . 

Som følge af den stramme kommunale økonomi og som konsekvens 

af kommunalreformen forventes institutionsbyggeriet at 

falde i de kommende år. I år og til næste år forventes institutionsbyggeriet 

kun at nå op på hhv. 380.000 m 2 og 320.000 m 2 . 

Dansk Byggeri forventer, at aktiviteten på den professionelle del af 

markedet for reparation og vedligeholdelse når op på knap 51 mia. 

kr. i 2005. Det er en stigning på 5% i forhold til 2004, når der korrigeres 

for infl ation. Ud over de forhold, der også medvirker til at 

trække aktiviteten ved nybyggeriet af boliger op, er det ikke mindst 

stormen den 8. februar i år og initiativerne i regeringens vækstpakke 

fra marts 2004, der har afstedkommet en høj aktivitet på 

markedet for reparation og vedligeholdelse. I 2006 vil aktiviteten 

falde tilbage efterhånden, som effekten af stormen og regeringens 

forårspakke klinger af. 

Til trods for, at Forårspakken skulle fremrykke anlægsaktivitet til 

2005, ligger anlægsaktiviteten i år på et næsten uændret niveau 

i forhold til 2004. I 2006 tyder tallene for budgetter og budgetoverslag 

på et svagt fald på 1% til i alt 41,2 mia. kr. 

Der er modsat rettede tendenser for udviklingen på de forskellige 

delmarkeder. I 2006 er der et mindre fald i investeringerne 

på energiområdet efter en stigning i år. På trafi kområde er investeringerne 

på et stabilt niveau i 2005 og 2006 i forhold til 2004. 

Miljøinvesteringerne stiger i år og falder til næste år, mens investeringerne 

i byggemodning aftager både i 2005 og 2006. 

Alt i alt forventes den samlede produktionsværdi at blive på 175 

mia. kr. i 2005, hvilket er en fremgang på 5 mia. kr. i forhold til 

2004. Til næste år forventes aktiviteten imidlertid at aftage til knap 

174 mia. kr. 

Dansk Byggeri forventer på den baggrund, at beskæftigelsen ved 

bygge- og anlægsvirksomhed stiger med 5.800 arbejdere, funktionærer 

og mestre til 161.700 i 2005. Væksten i beskæftigelsen bliver 

hermed 3,7% mod kun 0,2% året før. I takt med, at virkningerne af 

stormvejret og Forårspakken ebber ud, vil vi se en vigende tendens 

i den samlede bygge- og anlægsaktivitet. Beskæftigelsen falder 

derfor med 1.500 arbejdere, funktionærer og mestre fra 2005 til 

2006 til 160.200 mand.

Her har vi ændret vores skøn 

Ændringer i prognosen i forhold til konjunkturanalysen 

fra marts 2005: 

Beskæftigelsen: 

Ved offentliggørelsen af tællingen for beskæftigelsen i 3. kvartal 

2005 har Danmarks Statistik revideret tallene for de tidligere offentliggjorte 

kvartaler tilbage til og med 2. kvartal 2003. Det har 

bevirket, at den gennemsnitlige beskæftigelse er reduceret med 

1.600 i 2003 og med 1.800 i 2004. Og i 1. kvartal 2005 er beskæftigelsen 

revideret ned med 1.700, hvorimod beskæftigelsen i 2. kvartal 

2005 er revideret op med 2.300 personer. 

Disse revisioner medfører, at væksten i beskæftigelsen fra 2004 

til 2005 bliver noget større end skønnet i den forrige konjunkturanalyse. 

Dansk Byggeri skønner nu, at den samlede beskæf ti gelse 

ved bygge- og anlægsvirksomhed stiger med 5.800 arbejdere, 

mestre og funktionærer, hvilket er 1.900 fl ere end i analysen i 

marts 2005. 

Nybyggeriet: 

Byggestatistikkerne lider fortsat af store forsinkelser i kommunernes 

indberetninger af bygge sager til Bygnings- og Boligregistret, 

BBR. Dansk Byggeris skøn for antal påbegyndte boliger og det 

Beskæftigelsen 

Dansk Byggeri forventer, at beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed 

stiger med 5.800 arbejdere, funktionærer og mestre til 

161.700 i 2005. Væksten i beskæftigelsen bliver hermed 3,7% mod 

kun 0,2% året før. 

Stigningen i beskæftigelsen i år skyldes ikke blot de meget gunstige 

konjunkturer, men også virkningerne af stormen og af regeringens 

forårspakke, som fremryk kede stats lige bygge- og anlægsarbejder 

for 2,5 mia. kr. I takt med at virkningerne af stormvejret og Forårspakken 

ebber ud, forventer Dansk Byggeri en vigende tendens i 

den samlede bygge- og anlægsaktivitet. Beskæftigelsen falder derfor 

med 1.500 arbejdere, funktionærer og mestre fra 2005 til 2006. 

Det er de meget positive økonomiske vilkår for den private boligsektor, 

der trækker byggeaktiviteten og dermed beskæftigelsen op 

både ved nybyggeri og renove rings arbejder. Fremgangen vil dog 

blive næsten opvejet af tilbagegang i det støttede bolig byggeri og 

den støttede byfornyel se. Samtidig hermed forudses aktiviteten ved 

erhvervs byg geri at stabilisere sig, mens det offentlige byggeri viger. 

Beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed stiger i 2005 og forventes 

at være stort set uændret fra 2005 til 2006. En stor del af stignin- 

påbegyndte etageareal vedrører udelukkende de endelige tal i 

byggestatistikkerne. 

Niveauet for det samlede antal påbegyndte boliger er justeret op 

med 1.500 både i 2004 og 2005, så ændringen fra 2004 til 2005 er 

fortsat en fremgang på 1.000 boliger. 

Skønnet for udviklingen fra 2005 til 2006 er derimod ændret til en 

tilbagegang på 1.000 boliger, hvor vi i den forrige analyse regnede 

med det samme niveau i begge årene. Nedgangen skyldes, at faldet 

inden for såvel det støttede boligbyggeri som nybyggeriet af støttede 

private udlejnings boliger bliver større end tidligere antaget. 

Skønnet for det samlede påbegyndte byggeri er justeret op med 

120.000 m² i 2005 og med 50.000 m² i 2006. Det dækker over mindre 

justeringer ved hovedområderne. 

Anlæg: 

Produktionsværdien ved anlægsvirksomhed stiger fra 2004 til 2005 

med 0,1 mia. kr. (2004PL), hvilket er 0,5 mia. kr. mindre end anført 

i den forrige analyse. Årsagen til den mindre vækst er især, at 

kommunernes anlægsudgifter i 2004 er større i regnskabet end på 

budgettet. 

gen i år bliver modsvaret af et tilsva rende fald i beskæfti gelsen 

inden for ”Andet arbejde”, da Danmarks Statistik har tydeliggjort 

spørgsmålene i indberet ningerne. ”Andet arbejde” omfatter bl.a. 

fremstilling af bygningselementer, værkstedsarbejde, lager arbejde 

og opsætning af kabeldåser samt snerydning. 

Beskæftigelsen ved kontorarbejde har været præget af tilpasninger 

og rationaliseringer i mange bygge- og anlægsvirksomheder, men 

beskæftigelsen er nu stigende. I 2006 må der dog påregnes en svag 

tilbagegang som følge af den lidt lavere bygge- og anlægsaktivitet. 

Kategorien ”Ikke på arbejde” vedrører ansatte, som er fraværende 

på grund af dårligt vejr, under visning, ferie eller sygdom. 

Danmarks Statistik omlagde i 2003 den kvartalsvise statistik for 

beskæftigelsen. Den nye opgø relse omfatter hele hovedgruppe 45 

Bygge- og anlægsvirksomhed i Dansk Branchekode 2003, dvs. alle 

delbrancher er nu inkluderet. Herudover omfatter tællingen alle 

virksomheder med byg ge- og anlægsaktivitet, som har hovedbranche 

uden for bygge- og anlægssektoren, dvs. beskæf tigede ved 

el-, gas-, vand- og varmeforsyning samt telekommunikation. 

5

250 

200 

150 

100 

50 

0 

6 

BEKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Nybyggeri 39.942 40.546 40.757 40.304 39.412 40.773 41.500 

Reparation 58.684 54.932 53.113 51.789 53.270 56.192 55.000 

Anlæg 24.352 25.465 25.164 22.795 22.907 23.961 24.000 

Andet arbejde 9.096 8.682 8.234 7.849 7.475 5.695 5.400 

Kontorarbejde 24.648 24.921 24.387 22.677 22.139 22.567 22.500 

Ikke på arbejde 10.140 10.159 9.775 10.190 10.695 12.524 11.800 

Beskæftigede i alt 166.861 164.705 161.430 155.603 155.896 161.712 160.200 

Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for beskæftigede i alt 

1970 

BESKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 1970-2006 

I 1.000 personer 

1972 

1974 

1976 

Ledigheden 

I den første uge af august 2005 var der registreret 1.800 færre ledige 

bygge- og anlægsarbej de re end på samme tid i 2004. Samtidigt 

var antallet af forsikrede medlemmer af a-kasserne reduce ret med 

2.000, så antallet af beskæftigede a-kassemedlemmer er faldet med 

300. Det viser opgørelserne for uge 31 fra Bygge-, Anlægs- & Trækartellet 

(BAT), som omfatter a-kasserne: Blik & Rør, El, TIB, Murere og 

Malere samt 3F’s Bygnings- og Anlægsgruppe for privat ansatte. 

Da faldet i antallet af ledige var procentvist større end faldet i antallet 

af forsikrede, indtraf der en forbedring af ledighedsprocenten 

for arbejderne i a-kasserne, taget under ét. I uge 31 i 2005 var der 

4,2% ledige mod 5,6% i uge 31 i 2004. 

Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt - ny opgørelse 

Inkl. funktionærer 

Beskæftigede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed 

1978 

1980 

1982 

1984 

1986 

1988 

1990 

1992 

1994 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

Hvis der er bygningsarbejdere, som vælger ikke at være medlemmer 

af a-kasserne, og tilgangen af nye medlemmer til a-kasserne 

derfor bliver mindre, end hvad der har været normalt tidligere, 

vil en opgørelse af beskæftigelsen ud fra antal forsikrede og antal 

ledige undervurdere omfanget af den faktiske beskæftigelse ved 

bygge- og anlægsvirksomhed. 

2006 

Det er i øvrigt ikke alle medlemmer af BAT-kartellets forbund, som 

er beskæftiget ved bygge- og anlægsvirksomhed. F.eks. er nogle 

af medlemmerne af Blik & Rør ejendomsfunktionærer og en del af 

elektrikerne er beskæftiget inden for industrien eller i lufthavnene, 

ligesom en del af med lemmerne af TIB arbejder i møbelindustrien.

FORSIKREDE OG LEDIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE I UGE 31 IFØLGE BAT-KARTELLET 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Beskæftigede 132.900 132.500 128.900 124.500 122.900 122.600 

Ledige 5.900 6.000 6.500 7.700 7.200 5.400 

Forsikrede 138.800 138.500 135.400 132.200 130.100 128.000 

Anm.: I 2000 er der skønnet over antal medlemmer og ledige i a-kasserne for elektrikere og malere. 

Faglærte 

I uge 31 i år var der 3.300 ledige faglærte bygningsarbejdere. Det 

var 1.100 færre end i den samme uge i 2004. Antallet af medlemmer 

af a-kasserne faldt i samme periode med 2.900, hvilket betyder, 

at der i begyndelsen af august 2005 var 1.800 færre i arbejde 

end på samme tid året før. 

ANTAL FORSIKREDE OG LEDIGE I UGE 31 I 2004 OG 2005 

Antal forsikrede Antal ledige 

Uge 31 Uge 31 Uge 31 Uge 31 

Fag 2004 2005 Forskel 2004 2005 Forskel 

Blik & Rør 7.316 7.277 -39 399 223 -176 

El 23.797 23.390 -407 914 624 -290 

TIB 50.077 49.233 -844 2.377 1.939 -438 

Murere 10.268 8.887 -1.381 436 303 -133 

Malere 9.679 9.428 -251 245 175 -70 

Faglærte i alt 101.137 98.215 - 2.922 4.371 3.264 -1.107 

3F B&A 28.930 29.802 +872 2.875 2.155 -720 

Tilsammen 130.067 128.017 -2.050 7.246 5.419 -1.827 

Blik & Rør, El, TIB og Malere: antal fuldtidsledige 

Murere og 3F B&A: antal personer berørt af ledighed 

3F B&A 

I uge 31 i 2005 var der 2.200 ledige medlemmer af a-kassen for 3F’s 

Bygnings- og Anlægsgrup pe (ekskl. murere). På samme tid året før 

var der 2.900 ledige, dvs. antallet af ledige special ar bejdere faldt 

med 700. Samtidig hermed steg antallet af forsikrede medlemmer 

med 900, dvs. beskæftigelsen steg med ikke mindre end 1.600 

medlemmer. Herved faldt ledighedsprocenten fra 9,9% til 7,2%. 

Ledighedsprocenten for de faglærte bygningsarbejdere under ét 

faldt fra 4,3% i uge 31 i 2004 til 3,3% i uge 31 i 2005. 

LEDIGHEDSPROCENTER I UGE 31 I 2004 OG 2005 

Fag 2004 2005 Forskel 

Blik & Rør 5,5 3,1 -2,4 

El 3,8 2,7 -1,1 

TIB 4,7 3,9 -0,8 

Murere 4,2 3,4 -0,8 

Malere 2,5 1,9 -0,6 

Faglærte i alt 4,3 3,2 -1,0 

3F B&A 9,9 7,2 -2,7 

Tilsammen 5,6 4,2 -1,4 

7

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

8 


1 

1 

ANTAL LEDIGE FAGLÆRTE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE I A-KASSERNE: 

BLIK & RØR, EL, TIB, MURERE OG MALERE I 2004 OG 2005 

3 

5 

7 

9 

11 

13 

15 

17 

19 

ANTAL LEDIGE UFAGLÆRTE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE (3F B&A) I 2004 OG 2005: 


3 

5 

7 

9 

11 

13 

15 

17 

19 

21 

21 

23 

23 

25 

25 

27 

27 

29 

29 

31 

31 

33 

33 

35 

35 

37 

37 

39 

39 

Ledige i 2005 

Ledige i 2004 

41 

43 

45 

Ledige i 2005 

Ledige i 2004 

41 

43 

45 

47 

47 

49 

49 

51 

51

REGIONALE FORSKELLE I LEDIGHEDSPROCENTEN BLANDT FAGLÆRTE EKSKL. MURERE 

I FORHOLD TIL LANDSGENNEMSNITTET PÅ 3,1% I UGE 31 2005 

Politiske initiativer 

Kommuneaftalen: 

Aftalen om den kommunale økonomi blev indgået den 10. juni. 

Aftalen fastholder en stram kommunal økonomi i 2006. Aftalen 

om de kommunale anlægsbudgetter i 2006 indebærer, at der kan 

lånes til kommunale udlæg på forsyningsområdet, dvs. til vandforsyning, 

kloakering, rensningsanlæg og renovation. I lighed med 

de foregående år afsættes der en særlig lånedispositionsramme til 

skolerenovering. Rammen er på 800 mio. kr., og kommunerne kan 

låne indtil 50% af anlægsudgifterne. 

For at fremme brugen af Offentligt Privat Partnerskab (OPP) afsættes 

der med kommuneaftalen 100 mio. kr. i 2006 til OPP projekter. 

Dernæst vil KL og regeringen etablere en frivillig markedsplads i 

regi af udbudsportalen.dk. 

Som en del af Kommuneaftalen fastholdes det kommunale grundkapitalindskud 

til almene boliger på 7% i 2006. Fastholdelsen af 

det lave grundkapitalindskud skal ses i lyset af, at kommunerne 

tidligere har været meget følsomme over for ændringer i grundkapitalindskuddet. 

For at opretholde byggeriet af almene boliger, 

videreføres det lave grundkapitalindskud derfor. 

Strukturreformen: 

For at undgå, at kommunerne i forbindelse med kommunalreformen 

gennemfører anlægsinvesteringer, som ikke er nødvendige, 

NIVEAU FOR LEDIGHEDSPROCENTEN 

Mere end 1% lavere end landsgennemsnittet: 

Frederiksborg Amt 

Mellem 0,5% og 1% lavere end landsgennemsnittet: 

Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Sønderjyllands Amt 

Mindre end 0,5% fra landsgennemsnittet: 

Fyns Amt, Ribe Amt, Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Århus Amt, 

København, Frederiksberg og Københavns Amt 

Mellem 0,5% og 1% højere end landsgennemsnittet: 

Viborg Amt 

Mere end 1% højere end landsgennemsnittet: 

Nordjyllands Amt, Bornholms Amt og Roskilde Amt 

Anm.: Ledige faglærte malere i Frederiksborg Amt, Roskilde Amt og Bornholms Amt 

er alle inkluderet i tallet for Frederiksborg Amt, og derfor ikke inkluderet i tallene for 

Roskilde Amt og Bornholms Amt. 

indførte regeringen i 2004 en godkendelsesordning for kommunale 

anlægsprojekter. I 2006 er der fastsat vejledende grænseværdier 

for anlægsaktiviteten. Grænseværdierne fastsættes som 90% af 

budgetoverslaget for 2006, som det fremgik af budgettet for 2005. 

Anlægsbudgettet kan dog mindst blive 1.000 kr. pr. indbygger. 

Regeringen har i kommuneaftalen afsat en låneramme på 1 mia. 

kr. til engangsomkostninger i forbindelse med kommunalreformen. 

Beløbet er fastsat på baggrund af erfaringerne på Bornholm. 

Det er dog fortsat meningen, at kommunerne skal afholde ekstraudgifter 

i forbindelse med reformen af de ordinære drifts- og 

anlægsbudgetter. Hermed er der risiko for, at de helt nødvendige 

investeringer, der skal til for at komme vedligeholdelsesefterslæbet 

på kommunale bygninger og anlæg til livs, udsættes til fordel for 

nyinvesteringer i forbindelse med reformen. 

Finansloven: 

Finanslovsforslaget for 2006 indeholdt ingen overraskelser. 

Hovedparten af initiativerne havde sit udspring i de valgløfter, 

som regeringen kom med under valgkampen. I lyset af den høje 

økonomiske vækst har regeringen forelagt et fi nanslovsforslag, som 

ikke påvirker økonomien hverken positivt eller negativt. 

9

Byggeri i alt 

Det samlede påbegyndte byggeri forventes at toppe i 2005 med i 

alt 9,2 mio. m 2 . Byggeaktiviteten har været stigende siden 2003, 

hvor der blev påbegyndt 8,8 mio. m 2 . Byggeaktiviteten steg i 2004 

med 120.000 m 2 , hvilket svarer til 1,4%. I år forventes fremgangen 

at være på 250.000 m 2 , hvilket svarer til knap 3%. Fremgangen er 

trukket af et stigende boligbyggeri og et stigende byggeri af sommerhuse. 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

10 

1970 

Mio. m 2 etageareal 

% 

-6 

-7 

-5 

-4 

-3 

-2 

-101234567 

PÅBEGYNDT BYGGERI I MIO. M 2 ETAGEAREAL I 1970-2006 

PROCENTVIS ÆNDRING I PÅBEGYNDELSESNIVEAUET 

I FORHOLD TIL ÅRET FØR 

2001 

6,4 

1972 

2002 

-6,3 

1974 

2003 

-1,2 

1976 

2004 

1,4 

1978 

2005 

1980 

1982 

1984 

1986 

PÅBEGYNDT BYGGERI I 2000-2006 I MIO. M² ETAGEAREAL 

2,8 

2006 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Helårsbeboelse 2,69 2,50 2,10 2,53 2,64 2,98 3,12 3,37 3,29 

Erhvervsbyggeri 4,85 4,77 5,32 5,34 4,74 4,22 4,08 4,03 3,98 

Kultur & institutioner 0,39 0,49 0,46 0,57 0,44 0,40 0,40 0,38 0,32 

Bygninger i øvrigt 1,14 1,10 1,09 1,10 1,12 1,23 1,35 1,42 1,56 

Etageareal i alt 9,07 8,86 8,97 9,54 8,94 8,83 8,95 9,20 9,15 

Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for etagearealet i alt 

-0,5 

Udsigterne for 2006 tegner til en marginal nedgang i det samlede 

påbegyndte byggeri på 0,5%. Det er primært boligbyggeriet, der 

trækker den samlede aktivitet ned. Forklaringen på det vigende 

boligbyggeri skal søges i, at effekterne af regeringens forårspakke 

aftager i 2006. Forårspakken fremrykkede både byggeriet af støttede 

almene boliger og af støttede private udlejningsboliger til 2005. 

Heller ikke erhvervsbyggeriet viser fremgang i 2006, til gengæld ser 

udsigterne for sommerhusbyggeriet meget gunstige ud. 

1988 

1990 

1992 

1994 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

2006

Boligbyggeriet 

Siden 2003, hvor byggeriet af boliger steg med 18%, har udviklingen 

i boligbyggeriet været mere behersket. I år stiger det samlede 

boligbyggeri med 4% svarende til 1.000 boliger. Bag udviklingen 

gemmer sig en stigning i det private boligbyggeri og et fald i byg- 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1970 

PÅBEGYNDTE BOLIGER I 1970-2006 

Antal boliger i 1.000 

1972 

1974 

1976 

1978 

1980 

1982 

ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER I 1998-2006 

1984 

1986 

geriet af støttede boliger. I 2006 forventes antallet af påbegyndte 

boliger at falde med 1.000 til 27.500, så det samlede boligbyggeri 

kommer ned på niveau med 2004. 

1988 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Fritliggende enfamilieshuse 7.400 6.700 5.300 5.800 6.100 7.500 8.500 10.000 10.500 

Række-, kæde- og dobbelthuse 3.600 3.600 3.900 5.700 7.000 7.400 6.800 6.500 6.000 

Lejligheder i fl erfamilieshuse 7.500 7.400 6.900 9.300 10.000 12.400 12.200 12.000 11.000 

Boliger i alt 18.500 17.700 16.100 20.800 23.100 27.300 27.500 28.500 27.500 

Det støttede boligbyggeri 

Det støttede boligbyggeri toppede i 2003 med 10.100 boliger. I 

2004 faldt antallet af påbegyndte støttede boliger med 34%, og 

tendensen fortsætter i 2005. Her forventes nedgangen at blive på 

10% svarende til, at der i 2005 påbegyndes 6.000 støttede boliger. 

Nedgangen fortsætter i 2006, hvor antallet af påbegyndte boliger 

1990 

1992 

% 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

-5 

1994 

PROCENTVIS ÆNDRING I ANTAL PÅBEGYNDTE 

BOLIGER I FORHOLD TIL ÅRET FØR 

2001 

29,2 

1996 

2002 

11,1 

1998 

2003 

18,2 

2000 

2004 

0,7 

2002 


3,6 

2004 

2006 

forventes at blive 5.000. Det svarer til en nedgang i forhold til året 

før på 17%. 

Den kraftige nedgang i det støttede byggeri kommer efter en årrække, 

hvor fi nansieringen af det almene boligbyggeri er blevet 

ændret gentagne gange. Formålet har været at få kommunerne 

til dels at igangsætte fl ere almene boliger, dels at fremrykke det 

planlagte byggeri for at udjævne byggeaktiviteten. 

-3,5 

2006 

11

Der blev f.eks. indført automatisk låneadgang for grundkapitalindskuddet 

på 7% i forbindelse med regeringens forårspakke. 

Låneadgangen var mulig for byggeri, der blev igangsat mellem 

16. marts og 1. september 2004. Senest blev det i forbindelse med 

kommuneaftalerne aftalt, at grundkapitalindskuddet også i 2006 

skal være på 7%. 

Effekten af ændringerne i den kommunale medfi nansiering er 

gradvist blevet mindre. Kommunerne har mange steder efterhånden 

fået opfyldt behovet for alment boligbyggeri, og samtidig 

har rentefaldet betydet, at det mange steder i landet er muligt at 

erhverve en ejerbolig til den samme månedlige ydelse, som man 

betaler for en almen bolig. 

Det er derfor tvivlsomt, om videreførelsen af grundkapitalindskuddet 

på 7% vil få kommunerne til at bygge fl ere almene boliger. 

Derimod har videreførelsen formentlig medvirket til, at kommu- 

20 

15 

10 

5 

0 

12 

1970 

PÅBEGYNDTE STØTTEDE BOLIGER I 1970-2006 

Antal støttede boliger i 1.000 

1972 

1974 

1976 

1978 

1980 

1982 

1984 

ANTAL PÅBEGYNDTE STØTTEDE BOLIGER I 1998-2006 

1986 

nerne ikke har fundet anledning til at fremrykke planlagt byggeri 

til 2005 for at udnytte det lave grundkapitalindskud. 

Byggeriet af almene familieboliger er mere end halveret fra 2003 til 

2005. I år forventes antallet af påbegyndte almene familieboliger 

at lande på 2.200, mens nybyggeriet i 2006 forventes at falde til 

1.700. Det er et historisk lavpunkt. 

Antallet af påbegyndte ældreboliger er faldet med knap en tredjedel 

siden byggeriet af støttede boliger toppede i 2003. Byggeriet 

af ældreboliger forventes at stabilisere sig på 2.800 boliger i 2005 

og 2006. 

Byggeriet af ungdomsboliger har ligget på et niveau omkring 500 

siden 2003. Udbredelsen af forældrekøb, støtte til byggeri af private 

ungdomsboliger og de små ungdomsårgange er medvirkende årsager 

til, at kommunerne holder igen med byggeriet af ungdomsboliger. 

1988 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Almene familieboliger 2.300 2.100 2.000 2.300 3.400 4.600 2.400 2.200 1.700 

Andelsboliger 1.000 900 600 1.000 600 800 500 400 100 

Ungdomsboliger 1.100 600 700 800 900 600 500 600 400 

Ældreboliger 3.200 1.700 2.200 2.800 3.000 4.100 3.300 2.800 2.800 

Støttede boliger i alt 7.600 5.300 5.500 6.900 7.900 10.100 6.700 6.000 5.000 

1990 

1992 

1994 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

2006

Finansiering af almene boliger 

Finansiering af det almene byggeri sker med realkreditlån, kommunal 

grundkapital og beboerindskud. Der er kommunal garanti 

for den del af lånet, der er ud over 65% af ejendomsværdien. 

Med nedsættelsen af grundkapitalindskuddet fi k kommunerne 

samtidig adgang til at lånefi nansiere indskuddet i perioden 

15.6.2001-31.12.2002. Muligheden for lånefi nansiering af grundkapitalindskuddet 

blev genåbnet for tilsagn i perioden 1.6.- 1.9.2003, 

såfremt byggeriet påbegyndtes inden udgangen af 2003. 

Det private boligbyggeri 

Det private boligbyggeri forventes at fortsætte med at stige i 2005. 

Hvor der i 2004 blev bygget 20.800 private boliger, forventes antallet 

af påbegyndte boliger i 2005 at nå op på 22.500. Det er det 

højeste niveau for det private boligbyggeri siden 1979. Til gengæld 

forventes byggeriet af private boliger at være uændret i 2006 i 


Byggeriet af parcelhuse har været præget af kraftig vækst i de sidste 

5 år. Væksten fortsætter i 2005, hvor byggeriet af parcelhuse 

forventes at stige med 18% til 9.900. I 2006 forventes en fortsat 

fremgang på 5%, så der i alt vil blive påbegyndt 10.400 parcelhuse. 

Byggeriet af etageboliger samt kæde-, række- og dobbelthuse 

stiger marginalt i 2005 og falder til hhv. 7.500 og 4.600 i 2006. 

Fremgangen i det private boligbyggeri gennem de seneste 5 år er 

primært afstedkommet af det vedvarende rentefald, der har trukket 

efterspørgslen efter boliger op. Rentefaldet har sammen med 

introduktionen af nye låneformer, som fl exlån og rentetilpasningslån, 

betydet, at det er blevet muligt at erhverve en dyrere bolig for 

den samme månedlige ydelse. Også den fortsatte fremgang i beskæftigelse 

og indkomst har medvirket til de stigende boligpriser. 

De stigende huspriser har givet anledning til en diskussion af, 

hvorvidt det danske boligmarked var hjemsøgt af en ”boble”. En 

boble er karakteriseret ved at være en kraftig stigning i prisen på 

et aktiv, f.eks. boliger, drevet af forventningen om yderligere prisstigninger. 

Det er overordentlig vanskeligt at konstatere, om de 

faktiske prisstigninger er forventningsdrevne. Flere analyser fra 

bla. Nationalbanken og fra Økonomi- og Erhvervsministeriet har 

ANTAL PÅBEGYNDTE PRIVATE BOLIGER I 1998-2006 

Med Forårspakken i marts 2004 fi k kommunerne igen adgang til at 

lånefi nansiere grundkapitalindskuddet for tilsagn i perioden 16.3.- 

1.9.2004, såfremt byggeriet påbegyndtes inden 1. januar 2005. 

Fra 1. januar 1999 blev den hidtidige obligatoriske fi nansiering 

med indekslån erstattet af en løbende statslig fastsættelse af den 

samlet set mest fordelagtige realkreditlåne type. Med virkning fra 

1. januar 2000 sker fi nansieringen med rentetilpasningslån, hvor 

løbetiden er 30 år. 

Finansiering i % af anskaffelsessummen Ydelse 

Realkreditlån Kommunal grundkapital Beboerindskud Beboerbetalingsprocent 

Tilsagn 1998 84 14 2 2,1 

Tilsagn 1999 84 14 2 3,6 

Tilsagn 2000-14.6.2001 84 14 2 3,4 

Tilsagn 15.6.2001-2006 91 7 2 3,4 

dog konkluderet, at den konstaterede stigning i ejendomspriserne 

i vidt omfang kan forklares af den faldende rente, de nye låneformer 

og de stigende indkomster. 

Når det samlede private boligbyggeri ikke stiger i 2006 til trods for 

fortsat gunstige fi nansieringsvilkår, er det ikke mindst på grund 

af regeringens forårspakke fra marts 2004. I bestræbelserne på at 

udjævne byggeaktiviteten fremrykkede regeringen i Forårspakken 

byggeriet af støttede private udlejningsboliger. Forårspakken fremrykkede 

støttet privat udlejningsbyggeri for 1 mia. kr. og byggeri af 

private ungdomsboliger for 300 mio. kr. 

Fremgangen i parcelhusbyggeriet forventes at aftage i 2006. Det 

skyldes, at effekten af de nye låneformer langsomt aftager, og at 

rentefaldet ikke forventes at fortsætte. 

Sommerhusbyggeriet har været i kraftig stigning de seneste år. I 

år forventes nybyggeriet af sommerhuse at runde 470.000 m 2 . En 

fremgang i forhold til 2004 på 12%. I 2006 forventes fremgangen 

at være endnu kraftigere, nemlig 38%, så der i alt påbegyndes 

650.000 m 2 sommerhuse i 2006. Med en anslået gennemsnitsstørrelse 

for et nybygget sommerhus på 95 m 2 , svarer det til 5.500 nye 

sommerhuse i 2006. 

Prisstigningerne på sommerhuse overstiger prisudviklingen på 

ejerboliger. Siden 1996 er prisen på sommerhuse steget mere end 

165%. Stigningen tog til, efter der den 1. oktober 2003 blev givet 

adgang til at optage afdragsfrie lån. Ifølge realkreditrådet er 29% 

af alle sommerhuse fi nansieret med afdragsfrie lån. 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Parcelhuse 7.100 6.400 5.100 5.600 5.900 7.300 8.400 9.900 10.400 

Rækkehuse 1.600 2.100 2.300 3.700 4.500 3.900 4.500 4.600 4.600 

Lejligheder i fl erfamilieshuse 2.200 3.900 3.200 4.600 4.800 6.000 7.900 8.000 7.500 

Private boliger i alt 10.900 12.400 10.600 13.900 15.200 17.200 20.800 22.500 22.500 

13

Interessen for fritidshuse er som for helårsboliger båret af den 

gunstige økonomiske udvikling, ikke mindst rentefaldet. Derudover 

har en øget interesse for sommerhuse som investeringsobjekt 

givet vis medvirket til at trække efterspørgslen op, ligesom prisudviklingen 

på ejerboliger har betydet, at mange har opgivet at 

købe et parcelhus og i stedet suppleret bylejligheden med et sommerhus. 

Der er ca. 200.000 sommerhuse i Danmark, og fra 1986 til 2002 er 

antallet af sommerhuse blevet forøget med ca. 1.000 eller ca. 0,5% 

årligt. I de sidste par år er antallet af sommerhuse steget med godt 

1,5% om året svarende til ca. 3.000 huse. 

Erhvervsbyggeriet 

Nedgangen i erhvervsbyggeriet tager en pause i 2005, men fortsætter 

i 2006. Den svage stigning i byggeriet af fabrikker og værksteder 

i 2004 og 2005, formår ikke at opveje tilbagegangen i både 

landbrugsbyggeriet og byggeriet af administrationslokaler. Dansk 

Byggeri forventer, at der i år påbegyndes godt 4 mio. m 2 erhvervsbyggeri, 

hvilket er et marginalt fald i forhold til året før. I 2006 

forventes erhvervsbyggeriet at falde til knap 4 mio. m 2 . 

Administration 

Byggeriet af bygninger til administration, lager og handel faldt 

med 35% fra 2001 til 2004, og faldet fortsætter ind i 2005. Dansk 

Byggeri forventer, at der i 2005 bliver påbegyndt 900.000 m 2 , hvilket 

er en tilbagegang på 5% i forhold til året før. I 2006 forventes 

et uændret niveau for antallet af påbegyndte m 2 til administration, 

lager og handel. 

Hermed stabiliserer administrationsbyggeriet sig på et højere niveau, 

end man har set ved tidligere konjunkturvendinger. 

Til trods for den kraftige stigning i beskæftigelsen i de erhverv, der 

efterspørger kontorer, er der stadig et betydeligt antal ledige kontorlokaler. 

Den seneste opgørelse fra Ejendomsforeningen Danmark 

viser, at der er knap 1,2 mio. m 2 ledigt kontorareal i 4. kvt. i år. 

Siden 4. kvt. 2004 er mængden af ledigt kontorareal faldet med 

15%. Selvom kontorledigheden er faldet i løbet af det seneste år, 

står knap 6% af det eksisterende kontorareal ledigt. 

Koncentrationen af administrationslokaler er størst i Hovedstadsområdet, 

hvor ca. halvdelen af administrationslokalerne er beliggende. 

11% af den samlede bestand af administrationslokaler 

er beliggende i Århus. Det afspejler sig i ledighedstallene, der 

14 

PÅBEGYNDT ERHVERVSBYGGERI I 1998-2006, MIO. M² ETAGEAREAL 

I juni 2005 præsenterede regeringen et nyt landsplandirektiv, der 

åbnede mulighed for at udvide sommerhusområder inden for 

kystnærhedszonen. Planen er at udstykke i alt 5.132 nye grunde. 

Tilgangen svarer til en stigning i antallet af sommerhuse på 2,5%. 

Eftersom ikke alle kommuner på nuværende tidspunkt har plangrundlaget 

klar, vil ikke alle sommerhusgrunde være byggeklare i 

2006. Dansk Byggeri forventer, at de nye grunde gradvist vil blive 

bebygget over de næste 3 år. 

Udstykningerne forventes ikke isoleret set at få betydning for prisudviklingen 

på sommerhuse, derimod kan priserne påvirkes lokalt. 

Det gælder f.eks. i Sønderjyllands, Storstrøms og Fyns Amter, der 

har fået tildelt hovedparten af de nye sommerhusegrunde. 

er størst for Hovedstadsområdet. Her er over 7% af kontorarealet 

ledigt, hvilket svarer til 770.000 m 2 . I Århus er kontorledigheden på 

knap 6% eller 135.000 m 2 . Den høje byggeaktivitet i begyndelsen 

af dette årti betyder, at en stor del af de ledige lokaler er relativt 

nybyggede og opfylder kravene til moderne kontorfaciliteter. For 

virksomheder med et lokalebehov er der altså gode muligheder 

inden for den eksisterende bygningsmasse. Dansk Byggeri forventer 

derfor ikke nogen nævneværdig fremgang i byggeriet af administrationslokaler 

i 2006. 

Århus står foran en omfattende omdannelse af de eksisterende 

havnearealer til erhvervs- og boligformål. Når lokalplanerne er på 

plads i midten af 2007, vil godt 400.000 m 2 blive udbudt til erhvervs- 

og boligformål. Udsigten til at få kontorer med en attraktiv 

havnebeliggenhed betyder, at mange virksomheder er tilbageholdende 

med at effektuere deres fl ytteplaner nu. 

Fabrikker og værksteder 

Byggeriet af fabrikker og værksteder har været i svag fremgang 

siden 2003. I 2005 forventes antallet af påbegyndte m 2 fabrikker 

og værksteder at stige med knap 8% til 700.000 m 2 . Udsigterne 

for 2006 tyder på, at påbegyndelsesniveauet holder sig uændret i 


Påbegyndelsesniveauet er lavt i betragtning af den økonomiske 

aktivitet. 

Historisk har der været en tæt sammenhæng mellem kapacitetsudnyttelsen 

i industrien og det påbegyndte byggeri af fabrikker og 

værksteder. Stigende kapacitetsudnyttelse affødte stigende byggeri. 

Kapacitetsudnyttelsen i industrien har været stigende siden 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Landbrug 2,40 2,14 2,56 2,46 2,41 2,36 2,20 2,15 2,10 

Øvrigt erhvervsbyggeri 0,33 0,35 0,30 0,42 0,28 0,26 0,28 0,28 0,28 

Administration, handel & liberale erhverv 1,03 1,17 1,32 1,47 1,20 0,97 0,95 0,90 0,90 

Fabrikker og værksteder 1,09 1,11 1,14 0,99 0,85 0,63 0,65 0,70 0,70 

Erhvervsbyggeri i alt 4,85 4,77 5,32 5,34 4,74 4,22 4,08 4,03 3,98

slutningen af 2003. Hvor industrien udnyttede 80% af kapaciteten 

i slutningen af 2003, lå kapacitetsudnyttelsen på 85% i 3. kvartal 

2005. Siden 1990 har kapacitetsudnyttelsen svinget mellem 76% og 

87%. 

Når byggeriet af fabrikker og værksteder alligevel forventes at forblive 

stort set uændret i 2006, skyldes det, at ændringerne i industriens 

investeringsplaner udviser en faldende tendens. Man skal 

være varsom med at tolke alt for håndfast på data for industriens 

investeringsplaner, men en nærliggende forklaring er, at globaliseringen 

betyder, at kapacitetsudvidende investeringer ikke nødvendigvis 

vil være beliggende inden for landets grænser. 

Det er vanskeligt at vurdere præcist, hvilken effekt den øgede internationalisering 

vil have på byggeriet af fabrikker og værksteder. 

I debatten om globaliseringens konsekvenser har fokus først og 

fremmest været på udfl ytningen af løntunge og lavteknologiske 

arbejdspladser. Erfaringerne fra f.eks. tekstilindustrien viser dog, at 

funktioner såsom ledelse, design og marketing forbliver i Danmark, 

hvorved behovet for fabrikslokaler erstattes af et behov for administrationslokaler. 

I mere teknologitunge brancher er det også de løntunge dele af 

produktionen, der fl yttes til udlandet. Tilbage bliver de mere specialiserede 

dele af produktionen. I det omfang en udfl ytning af 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0 

1980 

den løntunge del af produktionen giver anledning til øget vækst og 

en udvidelse af produktionen, vil udfl ytningen give anledning til 

øget byggeri af fabrikker og værksteder på lidt længere sigt. 

Landbrug 

Faldet i landbrugsbyggeriet fortsætter i år og til næste år, men 

nedgangen er ikke så kraftig som tidligere set. Fra 2003 til 2004 

faldt landbrugsbyggeriet med 160.000 m 2 . I 2005 og 2006 forventes 

nedgangen at være på 50.000 m 2 årligt. Dansk Byggeri forventer, at 

der i år påbegyndes knap 2,2 mio. m 2 og i 2006 2,1 mio. m 2 . 

Tendensen peger stadigvæk nedad for landbrugsbyggeriet, men 

nedgangen sker fra et meget højt niveau. I 2000, da landbrugsbyggeriet 

var sit højdepunkt, udgjorde byggeriet af avls- og driftsbygninger 

næsten 30% af det samlede påbegyndte byggeri. 

Det er de meget kraftige strukturændringer i landbruget, der har 

givet sig udslag i et meget højt landbrugsbyggeri. Mellem 2001 og 

2003 faldt antallet af bedrifter ifølge Dansk Landbrug med over 

5.000. Samtidig steg antallet af bedrifter på over 100 hektar med 

700. De enkelte bedrifter bliver altså færre, men større. Samtidig 

bliver brugene mere specialiserede. Antallet af bedrifter, der både 

holder svin og kvæg, er således faldet fra at udgøre 18,2% af alle 

brug i 1990 til kun at udgøre 6,9% i 2003. 

PÅBEGYNDT BYGGERI AF BYGNINGER TIL ADMINISTRATION, HANDEL OG LIBERALE ERHVERV I 1980-2006 


1982 

1984 

1986 

1988 

1990 

1992 

1994 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

2006 

15

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0 

16 


1980 

1980 

PÅBEGYNDT BYGGERI AF FABRIKKER OG VÆRKSTEDER I 1980-2006 

1982 

1984 

1986 

1988 

1990 

PÅBEGYNDT BYGGERI AF AVLS- OG DRIFTSBYGNINGER TIL LANDBRUG, GARTNERI M.V. I 1980-2006 


1982 

1984 

1986 

1988 

1990 

1992 

1992 

1994 

1994 

1996 

1996 

1998 

1998 

2000 

2000 

2002 

2002 

2004 

2004 

2006 

2006

Institutionsbyggeriet 

Institutionsbyggeriet forventes at falde i de kommende år. Dels 

som følge af den stramme kommunale økonomi, men også som 

konsekvens af kommunalreformen, der træder i kraft den 1. januar 

2007. I 2005 forventes institutionsbyggeriet at nå op på 380.000 m 2 , 

hvilket er en tilbagegang på 5% i forhold til 2004. Til næste år 

forventes faldet at fortsætte, så der i alt påbegyndes 320.000 m 2 til 

kultur og institutioner. 

Byggeriet af Rigsarkivet påbegyndes tidligst i 2007. Det betyder, at 

der er en pause i påbegyndelserne af kultur- og institutionsbygge- 

Reparation og vedligeholdelse 

Dansk Byggeri forventer, at aktiviteten på den professionelle del af 

markedet for reparation og vedligeholdelse når op på knap 51 mia. 

kr. i 2005. Det er en stigning på 5% i forhold til 2004, når der korrigeres 

for infl ation. Ud over de forhold, der også medvirker til at 

trække aktiviteten ved nybyggeriet af private boliger op, er det ikke 

mindst stormen den 8. februar i år og initiativerne i regeringens 

vækstpakke fra marts 2004, der har afstedkommet en høj aktivitet 

på markedet for reparation og vedligeholdelse. I 2006 vil aktiviteten 

falde tilbage, efterhånden som effekten af stormen og regeringens 

forårspakke klinger af. 

Markedet for renovering og vedligeholdelse er af voksende betydning 

for den samlede udvikling i bygge- og anlægssektoren. Siden 

2000 har produktionsværdien på markedet for renovering og vedligeholdelse 

svinget omkring 50 mia. kroner. Det svarer til ca. 30% 

af den samlede produktionsværdi i bygge- og anlægssektoren. 

rier i 2006. Fra 2007 er der udsigt til f.eks. udbygningen af Københavns 

Universitet på Amager. 

Der har været stor fokus på kommunernes adfærd i forbindelse 

med kommunalreformen. Med udgangspunkt i erfaringerne fra 

kommunalreformen i 1970 indførte regeringen derfor en godkendelsesordning 

for kommunale anlægsprojekter, så man kunne 

undgå, at kommunerne byggede f.eks. skoler, rådhuse og børnehaver, 

der efter reformen ville være overfl ødige. 

Reparation- og vedligeholdelsesaktiviteten udmærker sig ved at 

være mindre konjunkturfølsom end f.eks. nybyggeriet. Repara tion- 

og vedligeholdelsesaktiviteten afspejler aktiviteten i nybyggeriet, 

men udsvingene er ikke så kraftige. Det var markedet for renovering 

og vedligeholdelse, der holdt hånden under aktivitetsniveauet 

i byggesektoren, da erhvervsbyggeriet dykkede under den økonomiske 

afmatning i 2002 og 2003. 

Boligsegmentet udgør den største del af det professionelle marked 

for bygningsreparation og vedligeholdelse. Især aktiviteten blandt 

de private boligejere er helt i top. Det er imidlertid ikke kun de 

gunstige økonomiske forhold med stigende ejendomspriser, lav 

rente, indkomstfremgang og høj grad af jobsikkerhed, der holder 

aktiviteten oppe. En stor del af den danske boligmasse er kommet 

op i en aldersklasse, hvor større bygningsdele skal udskiftes eller 

renoveres. Der gælder ikke mindst den halve million parcelhuse, 

der blev bygget i perioden 1960-75. 

HOVEDREPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE AF BOLIGER OG BYGNINGER I 2000-2006, MIA. KR. 2004-PRISER 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Hovedreparation af: 

Boliger 25,6 20,1 18,7 19,1 20,0 21,0 20,4 

Erhvervsbygninger 9,8 8,6 7,2 6,3 6,3 6,9 6,5 

Offentlige bygninger 2,2 1,9 2,0 2,0 2,0 2,2 2,0 

I alt hovedreparation 

Reparation og vedligeholdelse af: 

37,5 30,7 27,9 27,4 28,2 30,1 28,9 

Boliger 9,7 10,2 10,8 10,3 10,8 11,1 10,9 

Erhvervsbygninger 6,4 6,8 7,2 6,8 6,6 6,8 6,7 

Offentlige bygninger 2,2 2,3 2,4 2,3 2,6 2,7 2,7 

I alt reparation og vedligeholdelse 18,4 19,3 20,5 19,4 19,9 20,5 20,2 

Professionelt renoveringsmarked i alt 55,9 50,0 48,3 46,8 48,1 50,6 49,1 

Materialer købt af private 22,1 21,6 23,5 24,6 25,3 26,1 25,7 

Samlet opgørelse 78,0 71,6 71,8 71,4 73,4 76,7 74,7 

17

De kraftigt stigende boligpriser har også medvirket til at trække 

markedet op. Den seneste statistik fra Realkreditrådet peger på 

en gennemsnitlig stigning i priserne på parcel- og rækkehuse på 

mellem 10 og 15% fra 2. kvt. 2004 til 2. kvt. 2005. Statistikken dækker 

dog over en noget uensartet udvikling. Priserne er især steget 

kraftigt i og omkring de større byer, mens udviklingen har været 

mere behersket i yderområderne. De stigende priser har gjort det 

muligt for mange boligejere at belåne friværdien i deres boliger til 

at fi nansiere nye moderniserings og ombygningsprojekter. 

Institut for Konjunktur-Analyses (IFKA) kvartalsvise forbrugerundersøgelse 

understøtter, at lysten til at bygge om og modernisere er 

stor hos de private boligejere. IFKAs seneste undersøgelse fra september 

2005 viser, at 20% af husstandene havde fået udført eller 

foretaget større forbedringsarbejder (bad, køkken eller udestue) 

på deres bolig inden for det seneste år, og at 18% af husstandene 

planlægger større forbedringsarbejder i den kommende 12 månedersperiode. 

Til sammenligning forventede 19% af husstandene at 

udføre større forbedringsarbejder ved målingen i september 2004. 

Aktiviteten ved den offentligt støttede byfornyelse aftager i de 

kommende år. Årsagen skal dels søges i byfornyelsesreformen fra 

2004, dels i de stærkt reducerede byfornyelsesrammer. Byfornyelsesreformen 

betød, at færre ejendomme kan få del i byfornyelsesmidlerne, 

samtidig med at den private del af fi nansieringen blev 

sat op. 

Reformen sigter mod at nedbringe den statslige andel af fi nansieringsbyrden 

ved byfornyelse til 25-30% og øge medfi nansieringen 

fra ejere og lejere. 

I Forårspakken afsatte regeringen 100 mio. kr. til en ekstraordinær 

byfornyelsesindsats i kommuner med ghettoproblemer. Regeringen 

forventede på daværende tidspunkt, at tilskuddet ville medføre 

investeringer på ca. 400 mio. kr. 

I 2006 vil effekten af den ekstraordinære byfornyelsesindsats aftage 

ligesom aktiviteten fra byfornyelsesprojekter igangsat under 

den tidligere byfornyelseslov. Byfornyelsesaktiviteten vil herefter 

18 

OFFENTLIGE UDGIFTER TIL BYFORNYELSE, MIO. KR. I 2005-PRISER 

Finanslov Finanslov Budgetoverslag 

2004 2005 2006 2007 2008 

Statens udgifter 259 261 257 261 216 

Grundejernes Investeringsfond (GI) 50 50 50 50 - 

Statslig udgiftsramme inkl. GI 309 311 307 311 216 

Kommunernes* udgifter ca. 321 319 320 322 325 

Offentlige udgifter inkl. GI. 630 630 627 633 541 

*) Socialministeriets skøn 

primært udspringe af de midler, der er afsat på fi nansloven. På 

fi nansloven for 2006 er der afsat 257 mio. kr. til statslig støtte af 

byfornyelsesprojekter. Dermed vil aktiviteten ved byfornyelse ligge 

på omkring 1 mia. kr. i de kommende år. 

De knap 500.000 almene boliger er ikke omfattet af byfornyelsesloven. 

Den almene sektors renoverings- og vedligeholdelsesaktivitet 

fi nansieres til dels gennem træk på midlerne i Landsbyggefonden. 

Enten som træk på de enkelte boligorganisationers egne 

konti, dvs. dispositionsfondene, eller som tilskud fra Landsbyggefonden. 

Ved hjælp af midlerne i Landsbyggefonden har de almene 

boligorganisationer gennem en årrække fortaget moderniseringer 

og renoveringer for 1-1,5 mia. kr. årligt. 

I 2002 fi k Landsbyggefonden således mulighed for at støtte renovering 

og modernisering af almene boliger inden for en ramme på 

1,5 mia. kr. årligt i perioden 2003-2008. Den almene boligsektors 

samlede renoverings- og moderniserings aktivitet har hermed ligget 

i omegnen af 3 mia. kr. om året fra 2003-2005. 

Som del af boligaftalen er der afsat yderligere 625 mio. kr. til renoveringer 

af utidssvarende boligafdelinger i 2006. Forøgelsen af 

investeringsrammen forventes ikke af få indfl ydelse på aktiviteten 

inden for denne analyses tidshorisont pga. en meget lang beslutnings- 

og planlægningsperiode ved denne type projekter. 

Renoverings- og vedligeholdelsesaktiviteten i erhvervslivet er langsomt 

ved at blive normaliseret efter et dyk i aktiviteten i forlængelse 

af den økonomiske afmatning. Fremgangen i beskæftigelsen 

vil give behov for at renovere og modernisere butikker, kontorer og 

erhvervslivets øvrige bygninger. Aktiviteten forventes at stige fra i 

alt 12,9 mia. kr. i 2004 til 13,7 mia. kr. i 2005. 

Den offentlige sektors reparations- og vedligholdelsesaktivitet er 

forholdsvis stabil og præget af de stramme offentlige fi nanser. Den 

igangværende kommunalreform kan dog give anledning til et løft i 

kommunernes renoverings- og moderniseringsaktivitet, efterhånden 

som kommunernes eksisterende bygninger skal gøres klar til 

nye formål.

Anlæg 

Også anlægsaktiviten er i 2005 påvirket af Forårspakken. Som en 

del af regeringens intention om at udjævne bygge- og anlægsaktiviteten 

blev puljen til sikkerhed og bedre kapacitet på trafi kområdet 

udvidet med 50 mio. kr. i både 2004 og 2005 mod en 

reduk tion på 25 mio. kr. årligt i de efterfølgende 4 år. Samtidig 

indeholdt Forårspakken en opfordring til kommunerne om at øge 

indsatsen for at indhente vedligeholdelsesefterslæbet på kloakområdet. 

Grundlaget for oversigten over udviklingen i anlægsinvesteringerne 

er dels regeringens forslag til fi nanslov for 2006 og budgetoverslagene 

for statens investeringer i de følgende par år, dels de 

kommunale anlægsbudgetter for 2005 samt budgetoverslagene 

for 2006, 2007 og 2008. Herudover er der indhentet budgetter og 

budgetoverslag på det koncessionerede område. Tallene for 2003 

og 2004 er regnskabstal. 

ANLÆGSINVESTERINGERNE I 2002-2008 I MIO. KR. I 2005-PRISER 

Fra et niveau på 15,2 mia. kr. i 2004 falder anlægsinvesteringerne 

med 139 mio. kr. i år. I 2006 tyder tallene for budgetter og budgetoverslag 

på et yderligere fald på tilsammen 8% til knap 14 mia. 

kr. Normalt sker der dog et lille løft i niveauet for anlægsudgifterne 

ved overgangen fra budgetoverslaget til budgettet, og hvis 

det bliver gentaget i 2006, vil der kun blive tale om en mindre 

tilbagegang i det sidste år, inden kommunalreformen træder i 

kraft. Den samlede aktivitet ved anlægsvirksomhed ligger hermed 

på et stabilt niveau i de kommende år. 

Der er modsat rettede tendenser for udviklingen på de forskellige 

delmarkeder. I 2006 er der et mindre fald i investeringerne 

på energiområdet efter en stigning i år. På trafi kområde er investeringerne 

på et stabilt niveau i 2005 og 2006 i forhold til 2004. 

Miljøinvesteringerne stiger i år og falder til næste år, mens investeringerne 

i byggemodning aftager både i 2005 og 2006. 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Vindmøller: fundamenter 962 687 5 18 18 815 851 

Regionale naturgasnet 226 222 154 157 126 111 10 

EL-fordelingsanlæg 2.626 3.015 2.700 2.700 2.700 2.700 2.700 

Varmeforsyning 658 675 586 778 667 657 633 

Energi i alt 

Veje 

4.471 4.599 3.445 3.654 3.511 4.283 4.294 

- Nyanlæg 2.629 2.644 3.385 3.770 3.857 3.250 2.873 

- Drift, Vejdirektoratet 426 484 435 457 450 439 440 

Kommunale havne 77 66 88 50 49 20 24 

Kystbeskyttelse 141 140 89 90 88 78 78 

Metroen i København 642 157 281 250 70 30 - 

Baner, sporanlæg m.v. - 1.529 1.622 1.377 1.641 1.323 1.624 

Trafi k i alt 3.916 5.020 5.900 5.993 6.156 5.140 5.038 

Spildevandsanlæg 2.392 2.443 2.811 2.918 2.513 2.350 2.186 

Vandforsyning 322 384 371 492 456 430 392 

Renovation 238 328 225 256 61 50 53 

Vandløbsvæsen 25 40 48 39 38 38 35 

Andre miljøforanstaltninger 71 64 57 51 50 51 50 

Miljø i alt 

Byggemodning 

3.048 3.259 3.512 3.756 3.118 2.919 2.717 

- Kommuner 1.590 1.709 1.760 1.232 1.029 850 706 

- Fritidsområder 108 111 274 183 109 94 102 

- Amager Strandpark 122 122 

- Ørestaden 310 157 102 85 70 70 

- Landbrugets grundforbedringer 117 107 102 100 100 100 100 

Byggemodning i alt 2.126 2.083 2.360 1.721 1.307 1.114 908 

Tilsammen 13.561 14.962 15.217 15.123 14.092 13.456 12.956 

El-fordelingsanlæg i 2003-2008 er skøn 

19

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

De enkelte delmarkeder 

Energi 

Anlægsinvesteringerne på energiområde stiger med i alt 200 mio. 

kr. i 2005 og falder herefter med 100 mio. kr. i 2006. 

Investeringerne i landbaserede vindmøller er på et meget lavt niveau, 

mens der er pause i anlægsarbejderne med havvindmøller i 

2005 og 2006. I oversigten er vist skøn for investeringerne i fundamenter 

til møllerne. Verdens største havvindmølleparker planlægges 

anlagt i de følgende år på Horns Rev og Rødsand. 

Investeringerne i regionale naturgasnet i form af distributionsledninger 

og stikledninger er vigende og vil i 2006 kun udgøre 

126 mio. kr. 

Der foreligger ikke længere et samlet overblik over investeringerne 

i el-værkernes fordelingsanlæg, men der er høj aktivitet med at 

kabellægge nye eller renoverede netstrækninger for at øge forsyningssikkerheden. 

Dansk Byggeri forventer et højt investeringsniveau 

i de kommende år. Der kan forudses manglende produktionskapacitet, 

hvilket giver behov for nye højspændingsnet, og de 

øgede krav til udveksling over landegrænserne og integration af 

vindkraft og transit af el-produktion vil medføre fl ere investeringer 

i fordelingsanlæg. 

Kommunernes investeringer i varmeforsyning stiger i 2005 med 

200 mio. kr. til 800 mio. kr., hvorefter der er udsigt til et fald på 

100 mio. kr. 

Trafi k 

På trafi kområdet ligger de samlede anlægsinvesteringer på et stabilt 

niveau på 6 mia. kr. i både 2005 og 2006. 

20 

ANLÆGSINVESTERINGERNE OPGJORT I FASTE PRISER 1990-2006 

Mia. kr. 2004-priser 

Investeringer i 2006 ifølge regeringens fi nanslovsforslag og kommunernes budgetoverslag. 

1990 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 


2006 

I år stiger Vejdirektoratets anlægsinvesteringer 400 mio. kr. Fremgangen 

fortsætter til næste år, hvor der er udsigt til en vækst på 

200 mio. kr. I 2006 vil statens investeringer i anlæg af veje hermed 

beløbe sig til 1,7 mia. kr. mod 800 mio. kr. i 2003. Kommunernes 

investeringer på vejområdet ligger på et stabilt niveau i 2005, mens 

der påregnes et fald på 100 mio. kr. til næste år. 

Vejdirektoratets udgifter til vedligeholdelse af veje og broer er på 

et niveau omkring 450 mio. kr. I oktober 2002 blev der bevilget 

1,5 mia. kr. til at indhente det konstaterede vedligeholdelsesefterslæb. 

På den bag grund er det paradoksalt, at der ikke er sket 

nogen vækst i udgiftsniveauet. 

Anlægsinvesteringerne i den 3. etape af Metroforbindelsen mellem 

Lergravsparken og Kastrup Lufthavn aftager, efterhånden som anlægsarbejdet 

skrider frem. I 2005 er investeringerne på 250 mio. kr., 

men falder til 70 mio. kr. i 2006. 

På det øvrige jernbaneområde stiger investeringerne i fornyelse og 

vedligeholdelse af banelegemet mv. som konsekvens af trafi kaftalen 

fra november 2003, der opprioriterede vedligeholdelse og fornyelse. 

Men da aktiviteten ved nyanlæg falder, er der et fald i den 

samlede anlægsak tivitet på baneområdet i 2005. I 2006 forudses 

en mindre stigning i den samlede aktivitet inden for Banedanmarks 

område. 

Miljø 

I de senere år har der været stigende anlægsinvesteringer på miljøområdet, 

og i år stiger inve ste ringerne igen. Der er en vækst på 

godt 200 mio. kr. Aktiviteten kulminerer i 2005, idet der forudses 

et fald i 2006, fordi anlægsinvesteringerne i forbindelse med renovation 

falder kraftigt.

På spildevandsområdet var 2004 et historisk år. For første gang 

i mange år levede kommunernes investeringer i kloakering og 

rensningsanlæg op til budgettet. Det indebar en ekstraordinær 

høj vækst på knap 400 mio. kr. fra 2003 til 2004. I 2005 budgetterer 

kommunerne med en vækst på 100 mio. kr. Med intentionerne 

om at forøge investeringerne i kloakfornyelse, kan der forudses 

et løft i kommunernes udgifter på budgettet for 2006 i forhold 

til det investeringsniveau, som var angivet i budgetoverslaget for 

2006. 

Investeringerne i vandforsyning stiger med 100 mio. kr. i 2005 til et 

niveau på 500 mio. kr. og falder lidt i 2006. Utætheder i ledningsnettet 

indebar et tab i forbruget af vand på 28,2 mio. m³ i 2003, og 

Produktionsværdi 

I 2004 var produktionsværdien ved bygge- og anlægsvirksomhed 

170 mia. kr. Heraf udgjorde nybyggeri, hovedreparation og bygningsreparation 

udført af professionelle virksomheder 103 mia. kr., 

mens anlægsvirksomhed beløb sig til 41 mia. kr., og byggematerialer 

købt af private beløb sig til 25 mia. kr. 

I 2005 påregnes en vækst i produktionsværdien på 5 mia. kr. eller 

3%, som først og fremmest er drevet af boligbyggeriet. I 2006 er 

der er udsigt til et fald i den samlede produktionsværdi ved bygge- 

og anlægsvirksomhed på 1,5 mia. kr. eller 1%. 

Produktionsværdien er aktiviteten uden fradrag af forbrug af materialer 

i produktionen. Der er tale om al aktivitet ved nyopførelse, 

dvs. nybyggeri og nyanlæg, samt hovedreparation og alm. reparation 

og vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Værdien er opgjort i 

basispriser, dvs. uden moms og afgifter. 

Produktionsværdien måler al bygge- og anlægsaktivitet. Det er 

produktion udført af private bygge- og anlægsvirksomheder, herunder 

arkitekter og ingeniører samt offentlige og koncessionerede 

virksomheders produktion i forbindelse med bygge- og anlægsak- 

PRODUKTIONSVÆRDIEN FORDELT PÅ HOVEDMARKEDER I 2005 

Materialer 

købt af private 

15% 

Anlæg 

24% 

tabet udgjorde 6,75% af indvindingen af grundvand. Tallene illustrerer 

meget godt behovet for fornyelse af vandforsyningsnettet. 

Byggemodning 

Kommunerne budgetterer med faldende investeringer i byggemodning 

i både 2005 og 2006. I forhold til 2004 falder udgifterne til 

kommunernes byggemodning med 30% i år på trods af den høje 

aktivi tet ved nybyggeri af boliger. Dansk Byggeri regner derfor med 

et højere niveau end det, der er budgetteret. 

Anlægsudgifter til fritidsområder, som omfatter parker, legepladser, 

skove samt natur- og strand områder, falder i både 2005 og 2006. 

Anlægsarbejdet med Amager Strandpark er fuldført, hvil ket medvirker 

til et fald i aktiviteten fra 2005 til 2006. 

tivitet. Hertil kommer byggematerialer, som er indkøbt af private 

virksomheder, til bygningsreparationer, der udføres med egen 

arbejdskraft, og private husholdningers gør det selv-arbejder. 

Den professionelle byggeaktivitet omfatter summen af nybyggeri og 

hovedreparation samt bygningsreparation udført af professionelle 

virksomheder. Opgørelsen af værdien af byggematerialer indkøbt 

af private giver et bedre overblik over markedet for renovering af 

boliger og bygninger. Det professionelle marked forventes i 2005 at 

udgøre 51 mia. kr., mens materialer købt af private skønnes til 26 

mia. kr. 

Kilden til de historiske tal er Danmarks Statistiks Nationalregnskaber. 

Her er begrebet anlæg ikke identisk med det begreb, som 

bliver benyttet i oversigten over anlægsinvesteringerne i afsnittet 

om anlægsvirksomhed. Det skyldes bl.a., at Danmarks Statistik 

medtager offshore-investeringer i olie- og gasindvinding som en 

del af anlæg. I oversigten over anlægsinvesteringerne fokuserer 

Dansk Byggeri på de områder, som er særligt interessante for anlægssektorens 

virksomheder. 

Reparation og 

vedligeholdelse 

29% 

Nybyggeri 

32% 

21

22 

PRODUKTIONSVÆRDIEN VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED I MIA. KR. I 2004-PRISER 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Boliger: 

Nybyggeri 18,2 20,0 20,9 24,9 29,2 31,3 32,6 

Professionel hovedreparation 25,6 20,1 18,7 19,1 20,0 21,0 20,4 

Boligbyggeri i alt 

Erhvervsbygninger: 

43,8 40,2 39,6 44,0 49,2 52,3 53,0 

Nybyggeri 23,7 24,9 21,1 19,2 18,8 18,5 18,4 


Erhvervsbyggeri i alt 

Offentlige bygninger: 

33,4 33,5 28,3 25,5 25,1 25,5 24,8 

Nybyggeri 6,7 7,6 7,2 7,0 7,0 6,8 6,3 


Offentligt byggeri i alt 8,8 9,5 9,3 9,0 9,0 9,0 8,2 

Professionelle Byggeinvesteringer 86,0 83,2 77,1 78,5 83,3 86,8 86,0 

Professionel bygningsreparation 18,4 19,3 20,5 19,4 19,9 20,5 20,2 

Professionel Byggeaktivitet 104,4 102,5 97,5 98,0 103,2 107,2 106,2 

Materialer købt af private 22,1 21,6 23,5 24,6 25,3 26,1 25,7 

Byggeaktivitet i alt 126,5 124,2 121,1 122,5 128,5 133,3 131,9 

Nyanlæg 23,8 25,9 26,3 26,0 22,7 22,8 22,5 

Anlægsreparation 17,7 18,9 18,8 17,7 18,7 18,7 18,7 

Anlægsaktivitet i alt 41,5 44,7 45,2 43,7 41,4 41,5 41,2 

Bygge- og anlægsaktivitet i alt* 168,5 169,6 166,6 166,6 170,4 175,4 173,8 

*) inkl. software 0,5 mia. kr.

Nøgletalsoversigt 

PÅBEGYNDT BYGGERI I 1.000 M² 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Helårsbeboelse 2.231 2.505 2.690 2.500 2.100 2.530 2.640 2.980 3.120 3.370 3.290 

Fabrikker & værksteder 764 961 1.090 1.110 1.140 990 850 630 650 700 700 

Administration 865 915 1.030 1.170 1.320 1.470 1.200 970 950 900 900 

Øvrigt 284 339 330 350 300 420 280 260 280 280 280 

Landbrug 1.800 2.124 2.400 2.140 2.560 2.460 2.410 2.360 2.200 2.150 2.100 

Erhvervsbyggeri i alt 3.713 4.339 4.850 4.770 5.320 5.340 4.740 4.220 4.080 4.030 3.980 

Kultur & institutioner 412 449 390 490 460 570 440 400 400 380 320 

Bygninger i øvrigt 994 1.072 1.140 1.100 1.090 1.100 1.120 1.230 1.350 1.420 1.560 

- heraf: sommerhuse 209 226 250 240 230 240 270 330 420 470 650 

- heraf: garager, carporte, udhuse 650 702 750 730 710 690 710 740 790 810 770 

Byggeri i alt 7.351 8.364 9.070 8.860 8.970 9.540 8.940 8.830 8.950 9.200 9.150 

PRODUKTIONSVÆRDIEN VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED I MIA. KR. I 2004-PRISER 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Boliger 

Nybyggeri 16,4 20,3 22,0 21,4 18,2 20,0 20,9 24,9 29,2 31,3 32,6 

Professionel hovedreparation 18,2 18,0 17,1 19,2 25,6 20,1 18,7 19,1 20,0 21,0 20,4 

Boligbyggeri i alt 

Erhvervsbygninger 

34,6 38,3 39,1 40,7 43,8 40,2 39,6 44,0 49,2 52,3 53,0 

Nybyggeri 17,3 19,5 22,6 22,6 23,7 24,9 21,1 19,2 18,8 18,5 18,4 


Erhvervsbyggeri i alt 

Offentlige bygninger 

22,7 25,8 28,4 30,3 33,4 33,5 28,3 25,5 25,1 25,5 24,8 

Nybyggeri 6,7 6,7 6,0 5,9 6,7 7,6 7,2 7,0 7,0 6,8 6,3 


Offentligt byggeri i alt 8,5 8,7 7,9 7,6 8,8 9,5 9,3 9,0 9,0 9,0 8,2 

Byggeinvesteringer i alt 65,9 72,8 75,4 78,6 86,0 83,2 77,1 78,5 83,3 86,8 86,0 

Professionel bygningsreparation 18,1 19,1 19,7 20,2 18,4 19,3 20,5 19,4 19,9 20,5 20,2 

Professionel byggeaktivitet 83,9 91,9 95,1 98,8 104,4 102,5 97,5 98,0 103,2 107,2 106,2 

Materialer købt af private 18,3 19,0 20,2 21,8 22,1 21,6 23,5 24,6 25,3 26,1 25,7 

Nyanlæg 33,9 32,8 32,6 25,6 23,8 25,9 26,3 26,0 22,7 22,8 22,5 

Anlægsreparation 18,0 17,3 17,0 17,5 17,7 18,9 18,8 17,7 18,7 18,7 18,7 

Anlægsaktivitet i alt 51,9 50,1 49,7 43,1 41,5 44,7 45,2 43,7 41,4 41,5 41,2 

Bygge- og anlægsaktivitet i alt* 153,9 161,0 165,1 164,1 168,5 169,6 166,6 166,6 170,4 175,4 173,8 

* Inkl. software 0,5 mia. kr. 

ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Fritliggende enfamiliehuse 5.800 7.100 7.400 6.700 5.300 5.800 6.100 7.500 8.500 10.000 10.500 

Række-, kæde- og dobbelthuse 3.500 3.300 3.600 3.600 3.900 5.700 7.000 7.400 6.800 6.500 6.000 

Lejligheder i fl erfamiliehuse 8.300 7.200 7.500 7.400 6.900 9.300 10.000 12.400 12.200 12.000 11.000 

Boliger i alt 17.600 17.600 18.500 17.700 16.100 20.800 23.100 27.300 27.500 28.500 27.500 

BESKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Nybyggeri 41.049 39.942 40.546 40.757 40.304 39.412 40.773 41.500 

Reparation 53.825 58.684 54.932 53.113 51.789 53.270 56.192 55.000 

Anlægsvirksomhed 23.987 24.352 25.465 25.164 22.795 22.907 23.961 24.000 

Andet arbejde 9.453 9.096 8.682 8.234 7.849 7.475 5.695 5.400 

Kontorarbejde 24.094 24.648 24.921 24.387 22.677 22.139 22.567 22.500 

Ikke på arbejde 9.786 10.140 10.159 9.775 10.190 10.695 12.524 11.800 

Beskæftigede i alt 162.195 166.862 164.705 161.430 155.603 155.896 161.712 160.200 

23

Dansk Byggeri er organisationen for 6.000 

virksomheder inden for byggeri, anlæg og 

industri. 

Dansk Byggeris hovedopgaver er at få 

politisk indfl ydelse, deltage i den offentlige 

debat samt yde service og sikre overenskomster, 

så medlemmerne kan udvikle 

deres virksomheder bedst muligt – til gavn 

for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. 

Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 ■ Postboks 2125 ■ 1015 København K ■ Telefon 72 16 00 00 ■ Fax 72 16 00 10 ■ www.danskbyggeri.dk 

november 2005

november 2005 - Dansk Byggeri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?