Boliger i ældre erhvervsbygninger - Byfornyelsesdatabasen

Erhvervsbygninger 

Boliger i ældre erhvervsbygninger 

Projekt nr. 257 

ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN

Erhvervsbygninger 

Boliger i ældre erhvervsbygninger 

Projekt nr. 257

4 

Forord 

Odense Kommunes Byplan- og Miljøafdeling 

tog initiativ til projektet i forbindelse med 

ombygning af en bevaringsværdig bygning 

på det tidligere Odense Glasværk. Den aktuelle 

bygning »Smedien« er i 1998 ombygget 

til 17 boliger med Fyns almennyttige 

Boligselskab som bygherre. 

Projekt 257 består af en udviklingsdel og 

et demonstrationsprojekt i Odense. 

DOMUS arkitekter a/s er forfattere på projektets 

udviklingsdel, og arkitekt m.a.a. 

Frede Nielsen har stået for gennemførelse 

af demonstrationsprojektet sammen med 

ingeniør Jørgen Henneby Nielsen, FRI. 

Projektet er støttet med en forsøgsramme 

fra Projekt Renovering, Pulje A på 13 mio kr., 

hvoraf de 1,3 mio kr. er forsøgsudgifter. Selve 

ombygningen af den tidligere erhvervsbygning 

i Odense har medført et forbrug af 

byfornyelsesrammen på 14 mio kr. 

Rapporten skal ses som dokumentation for 

forløb, metoder og resultater. 

Projektets målgruppe er deltagere i omdannelsen 

af ældre erhvervsområder og 

erhvervsbygninger. Primært kommuner, 

boligselskaber, private investorer, ejere af 

tomme erhvervs- og industribygninger, 

arkitekter og ingeniører samt udførende 

entrepenører. Sekundært byggeriets producenter 

og leverandører. 

Erhvervs- og Boligstyrelsen 

April 2004

Forord 4 

Indledning 

Byplanmæssig problematik 7 

Udviklingsprojektets idémæssige indhold 

Finansieringsmæssigt perspektiv 

1. Kortlægning af eksempler på tilsvarende, 

tidligere gennemførte renoveringsog 

ombygningssager 11 

2. Generel konceptudvikling 16 

3. Alternative programog skitseforslag i 

forbindelse med generelle og typiske 

ombygningssager 29 

4. Produktivitet og industrialisering, herunder 

kortlægning af eksisterende anvendelige 

bygningsdele, badekabiner, køkken-units, 

ovenlys, vinduer mv. 51 

5. Alternative programog skitseprojekter i 

forbindelse med den specifikke ombygningssag, 

Glasværket, Smedjen, Odense, herunder design, 

produktudvikling og udarbejdelse af tekniske 

beskrivelser for prototyper i overensstemmelse 

med udførelse af projekteringen af det konkrete 

projekt 64 56 

6. Projektering, opfølgning og realisering 73 

7. Erhvervsmæssige perspektiver 83 

Litteraturliste 89 

Noter 90 

Organisation og ledelse 93 

Indhold 

5

6 

Isometri. Skitseprojekt til omdannelse af det tidligere industriområde ved Odense Glasværk. 

»Projektet forsøger at give svar på, hvordan 

vi omdanner tidligere erhvervs- og industribygninger 

til nye boligtyper med utraditionelle 

snit og planløsninger. 

Målsætningen er desuden at opnå kreative, 

masseproducerbare løsninger for omdannelsen 

af den tidlige industrialismes gamle 

bygninger - oprindeligt opført til andre formål. 

Projektgruppen arbejder med specielle 

bade- og køkken-units som »møblering« i 

boligens rum samt med lysindfaldet i de 

overvejende dybe industribygninger. 

Projektet demonstreres på en ejendom i 

Odense.«

Indledning 

Byplanmæssig problematik 

Virksomheder fusionerer eller flytter til 

nye erhvervsområder eller lukker. Resultatet 

er ofte tomme erhvervsbygninger og 

problematikken omkring en fremtidig 

anvendelse. Hvilken by har ikke eller har 

ikke haft et nedlagt jernstøberi, en tom 

tobaksfabrik, klædefabrik eller lignende. 

Det er baggrunden for projekt nr. 257 

»Boliger i ældre erhvervsbygnnger«. 

Problemet med de tomme erhvervsbygninger 

er ikke kun ejerens, og det er ikke kun 

økonomien, der er problemet. Flere af disse 

erhvervsbygninger har høj bevaringsværdi 

og kulturhistorisk betydning, og der 

er en klar offentlig interesse i at bevare 

værdierne og sikre, at ejendommene ikke 

udvikler sig til forslummede områder. Planlægning 

og nyinvestering i ældre erhvervsområder 

er også med til at begrænse 

udlægget af nye byområder. 

Den kommunale indsats er i første omgang 

at gennemføre den overordnede og bindende 

planlægning, efter analyser, offentlighed 

om problematikken mv. Dernæst at 

sikre fornyelse af infrastrukturen, håndtering 

af evt. miljøproblemer, koordinering af 

de forskellige tiltag, og om muligt støtte til 

bevaring og ombygning af bygningerne via 

aktuelle støttemuligheder. 

7

Pisa, Italien 

Ombygning af ældre italiensk ejendom 

til bolig ved hjælp af rumstore elementer 

og transparente vægge 

Arkitekt: Gabriella Carmassi, 1987 

8

Udviklingsprojektets idémæssige indhold 

Den fremtidige byudvikling i Europa vil i 

udstrakt grad foregå i eksisterende byområder, 

herunder tidligere erhvervs- og industriområder. 

Også Danmark er rig på denne 

type erhvervs- og industrianlæg og industribygninger 

fra omkring århundredeskiftet 

og fremefter. 

Udviklingsprojektet behandler selve omdannelsen 

af bevaringsværdige erhvervsbygninger 

til boligformål, men de viste 

principper og løsningsforslag kunne også 

gælde for en analog, nutidig anvendelse, f. 

eks. til liberale erhverv. 

At indrette boliger i eksisterende bygninger, 

der oprindeligt var bygget til en fundamentalt 

anderledes funktion, er en vanskelig 

disciplin, der ikke alene kræver nytænkning 

omkring form og funktion, men også 

fordrer en byggeteknisk udvikling. 

Anlæggene og bygningerne er først og 

fremmest karakteriseret ved deres ofte store 

skala, der også slår igennem i proportioneringen 

af udearealerne og i mange tilfælde 

giver dem et næsten parkagtigt udtryk. 

Bygningernes indre er på samme måde 

karakteristiske ved deres store sammenhængende 

rum, ofte med varierede og 

karakteristiske dagslysforhold, forstået på 

den måde, at dele af bygningen kan være 

meget velbelyste med store, fint proportionerede 

vinduespartier, samtidig med at 

andre dele, som tidligere var depoter og 

lagre, henligger i mere eller mindre mørke. 

Et andet karakteristika for denne type bygninger 

er store rumdybder, ligesom etagehøjderne 

ofte er væsentligt større end nuti- 

dens boligstandard. Hyppigt forekommende 

er ligeledes fuldmurede, brede ydervægge, 

der giver mulighed for dybe vinduesnicher, 

hvor man nærmest kan tage 

ophold. 

Men nogle af de største kvaliteter ligger i 

selve datidens byggeteknik. Det er de konstruktionsmæssige 

kvaliteter, såsom synlige 

konstruktioner i træ og/eller stål, på én 

gang udtryksfulde og rationelle i deres 

fremtræden. 

Og de materialemæssige kvaliteter, stofligheden 

i overfladerne af træ, murværk og 

beton er en uvurderlig bygningsmæssig 

arv og umulig at skabe med nutidens sparsomme 

ressourcer og byggeteknik. 

Den arkitektoniske bearbejdning - og 

udfordring - ligger i at bevare og tydeliggøre 

»sporene« i bygningen fra tidligere 

tiders brug, at bevare og tolke kvaliteterne 

og i bedste fald tilføje nye kvaliteter. 

Det centrale i opgaven er udvikling af 

rumstore elementer i form af fritstående 

kerner - eller »supermøbler« - placeret strategisk 

i de store rum. 

Elementerne indeholder primært køkkenfunktioner, 

toiletter og badeværelser, med 

andre ord funktioner, der er installationskrævende 

og derfor, i samklang med bygningens 

rationalitet, må placeres i en vis 

orden. Dette er begrænsningen og bindingerne. 

Men herfra kan supermøblerne 

udformes varieret, kun afhængigt af rummets 

begrænsning og med det overordnede 

ønske, at placering og form forstærker 

den rumlige oplevelse. 

9

Pisa, Italien 

Rustikke overflader og 

store rumhøjder udfordrer 

den traditionelle 

boligindretning 

Arkitekt: Gabriella Carmassi 

1987 

10 

Andre større bygningselementer kan være 

dagslysindtag, ovenlys, kviste, gennembrydninger 

eller lysskakte, der kompenserer for 

manglende dagslys i bygningernes mørke 

områder. 

Traditionelt boligbyggeri er for det meste 

begrænset af næsten forudbestemte planer, 

dikteret af boligstørrelser, stram økonomi 

og hensynet til en overkommelig husleje. 

Det kommer der næsten standardboliger 

ud af, og de modsvarer dårligt de fleste 

brugeres ønske og behov for fleksibilitet. 

Ikke forstået som det at flytte vægge, men 

måske som en mere generel anvendelighed 

i boligplanen -muligheden for omdannelse 

ved »ommøblering«. 

Generelt anvendelige boliger med varierende 

indretningsmuligheder tilgodeser en 

fremtidig udvikling i bomønstre og sikrer 

på den måde beboerne en stadig opfyldelse 

af deres fremtidige boligbehov. 

Udviklingsprojektet har undersøgt de 

strukturelle idéer, der sikrer fleksibilitet i 

boligernes udformning og rumfordeling, og 

samtidig tilgodeser fremtidige, varierende 

behov for bosætning og forskellige familiemønstre. 

Idéerne - og deres konceptuelle helhed - 

indgår herefter i beskrivelsen af boligens 

rum, volumen, overflader, møblering, aptering 

og installationer. 

Det er målet, at realiseringen af disse idéer 

kommer til at bestå i store, generelt brugbare 

rum med mulighed for varierende 

brug og/eller opdeling. Rummene kan 

kombineres med nødvendige bygningszoner 

og -dele, der tilgodeser konstruktioner 

og indeholder adgange, vådrum, installationer 

mv. Kvaliteterne omhandler samtidig 

adgangsforhold, overgange mellem ude og 

inde samt fælles og private udeopholdsrum. 

Udviklingsprojektets eksempler forsøger at 

belyse de arkitektoniske, forstået som rumog 

formmæssige, funktionelle samt tekniske 

konsekvenser af en sådan produkt- og 

boligudvikling. 

Og i bedste fald som en eksempelsamling 

eller et idékatalog for omdannelse af ældre 

erhvervs- og industribygninger til boligformål. 

Finansieringsmæssigt perspektiv 

Under projektet har det været et delmål at 

belyse de finansieringsmæssige perspektiver 

for stat og kommune ved brug af byfornyelseslovens 

støttemuligheder. Der er derfor 

gennemført en undersøgelse af 31 

sager fra 1990’erne om ombygning af 

erhvervsbygninger til boliger med støtte 

efter byfornyelsesloven. Et hovedresultat 

heraf har været, at ombygning af 

erhvervsejendomme til boliger ikke er 

mere belastende for stat og kommune end 

renovering af boligejendomme, og at omkostningerne 

har været mindre. 

Efter afslutning af projektet er der sket 

indskrænkninger i mulighederne for at 

støtte ombygning af erhvervsbygninger 

over byfornyelsesloven, men det er stadig 

sådan, at ombygning af erhvervsbyginger 

til boliger ikke er dyrere end gennemgribende 

bygningsfornyelse af boligejendomme.

Grejs Mølle. Eksempler på boligplaner efter ombygningen. 

1. Kortlægning af eksempler 

Kortlægning af eksempler på tilsvarende, 

tidligere gennemførte renoveringsog 

ombygningssager samt registrering 

af typiske ældre erhvervsbygninger 

Indledningsvis er foretaget en indsamling, 

opstilling af viden og kortlægning af udvalgte, 

tidligere gennemførte ombygningsprojekter, 

og i den forbindelse analyse af 

erfaringer, der er opsamlet på disse sager. 

Arbejdet omfatter ombygningsprincipper, 

lejlighedsstørrelser og indretning, byggeteknik 

og materialer, projekterings- og udførelsesprocessen, 

økonomi samt de efterfølgende 

brugererfaringer mv.Arbejdet 

baserer sig på eksisterende eksempelsamlinger, 

databaser over ombygningssager hos 

By- og Boligministeriet, SBI, Gl. Dok Arkitekturcenter, 

DOMUS arkitekter a/s m.fl. 

Desuden er registreret et antal karakteristiske 

og idémæssige udenlandske eksempler, 

der fortrinsvis beskrives skitsemæssigt. 

Dernæst er indsamlet viden og foretaget 

en kortlægning af potentielle emner for 

ombygninger og i den forbindelse analyseret 

forskellige, typiske og eksisterende, 

ældre erhvervs- og industribygninger. 

Dette arbejde er sket i form af henvendelser 

til kommuner, ejere og ejendomsselskaber 

mv., boligselskaber, samt i en vis udstrækning 

som »studier i marken«. I den 

forbindelse er opstillet en klassificering af 

typiske, mulige ombygningssager for eksisterende, 

ældre erhvervs- og industribygninger. 

Der er ikke foretaget en systematisk dækkende 

undersøgelse, men en registrering, 

der danner grundlag for udarbejdelse af 

eksempler. 

Den overordnede klassificering af tidligere 

industribygninger - og andre bygninger 

oprindeligt planlagt og anvendt til andre 

formål end boliger - kan overordnet rubriceres 

i forhold til lokalisering og art: 

• bygninger i industriområder 

• bygninger i havneområder 

• bygninger til tung industri 

• bygninger til let industri 

• bygninger til lagerfunktion 

• anlæg for transport, jernbane 

• anlæg for anden transport 

• militære anlæg 

• institutioner 

• 

andet 

Ud over den ovennævnte registrering af 

udvalgte ombygninger er foretaget en 

mere teoretisk/abstrakt afsøgning af temaerne 

i udviklingsprojektet - også med henblik 

på den generelle konceptudvikling. 

Især omkring temaerne: 

• boligen - idéer om at bo 

• konvertering, ombygning, omdannelse - 

forholdet til det eksisterende - forstærkning 

af eksisterende kvaliteter - rumligheder, 

kontrastering etc. 

Startende med registreringen, og løbende 

gennem hele udviklingsprojektet, har 

været foretaget en overordnet vurdering af 

fysiske og økonomiske realiteter. 

Grejs Mølle 

Nyt og gammelt – bygningens 

historiske lag 

fremstår utilslørede. 

11

Grejs Mølle 

Boligplaner i tagetage 

Grejs Mølle 

Den landskabelige beliggenhed 

er enestående 

12 

Grejs Mølle 

Ombygningen af Grejs Mølle, fem km nord 

for Vejle i Tørring-Uldum Kommune er et 

eksempel på genbrug af en tidligere industribygning 

til boligformål. Den landskabelige 

beliggenhed i Grejsdalen er enestående, 

også på grund af møllens tidligere funktion 

som center for tekstilproduktion, tæt 

ved et af dalens mange vandløb. 

Møllen er i sig selv et markant bygningsværk, 

hvis oprindelse går 350 år tilbage. 

Bygningen, der oplevede sin mest intense 

periode omkring århundredeskiftet, har 

den specielle magi, som er karakteristisk 

for den tids industribygninger, en form 

affødt af funktionen og en helt klar sammenhæng 

med stedet, i dette tilfælde, den 

industrielle udnyttelse af vandkraften. 

Bygningen er fredet, og derfor har det 

været nødvendigt at foretage en omhyggelig 

styring og kontrol af den radikale 

omdannelse fra industrihus til boliger, og 

det er ikke mindst af den grund lykkedes 

at bevare bygningsanlæggets oprindelige 

kvaliteter. 

I projekteringsfasen var der planlagt en 

mere hårdhændet behandling, idet det 

oprindeligt var tanken at nedrive den for 

anlægget markante skorsten. Men velmenende 

personer fik den reddet, og nu står 

den som et sikkert vartegn over en helt 

specielt udformet boligbebyggelse med en 

unik beliggenhed. 

Trafikalt blev det diskuteret, om det var 

rimeligt at placere boliger så langt fra 

byen, men det viste sig, at den lokale busdrift 

netop tangerede stedet. Lejlighederne 

blev udlejet på kort tid, og som beboerne 

forklarer det, er det fordelene - de originale 

rumlige kvaliteter i boligerne, murtykkelserne 

og de dybe lysninger i vinduesåbningerne, 

robuste og overraskende detaljer 

som spor fra tidligere brug, tilsammen med 

det storslåede landskab, dalstrøget, bøgeskoven 

og vandløbene - der vejer tungere 

end ulempen ved den perifere placering. 

Og udearealerne er da også enestående. 

Det er en nøgtern kendsgerning for 

enhver projekterende, at med vore dages 

restriktive planlægning, vil det ikke være 

muligt at skabe et byggeri med tilsvarende 

udtryksfuld arkitektur, på et så unikt sted. 

Mariebo, tidligere dampmølle fra 1913, 

ombygget til almennyttige boliger i 1994 

Planer 1:200 

Mariebo Mølle, Maribo 

Den gamle Mariebo Dampmølle har en 

glorværdig historie, der strækker sig knap 

200 år tilbage i tiden. 

Oprindeligt er den opført som stubmølle, 

men fra begyndelsen af 1800-tallet begyndte 

den at fungere som dampmølle og siden 

den seneste store udvidelse i 1913, har den 

stor og majestætisk hævet sig over byen, 

beliggende på det højeste punkt som et 

vartegn for Maribo som industriby. 

Men tiderne ændrer sig, i 1989 standsede 

produktionen, og efter en del kuldsejlede 

projekter af anden karakter blev det i 1991 

besluttet at indrette den til boliger. 

Den repræsenterer som Grejs Mølle et 

næsten tilsvarende eksempel på genbrug - 

også af en tidligere industribygning - i dette 

tilfælde en mere klassicistisk og formel 

arkitektur. 

Det vil til stadighed være en diskussion om 

det økonomisk forsvarlige, om ressourcerne 

og det miljømæssige bliver forvaltet rigtigt 

i en sådan proces, om man i stedet for 

ombygning skulle have valgt nedrivning.

Mariebo Mølle, 

fordelingsgang 

Og om denne type huse er velegnede til 

boliger overhovedet. 

Men det er vigtigt at erkende, at regnestykket 

ikke kan gøres op med nogen rationel 

eller videnskabelig metode, dertil er der 

for mange usammenlignelige størrelser. Og 

det er da også i sidste ende en subjektiv 

konstatering, at i dette eksempel er processen 

lykkedes. Men uanset vanskelig anlægsøkonomi, 

problematisk genanvendelse ud 

fra en effektivitetsbetragtning og bygningsmoduler, 

der er udviklet til ganske andre 

funktioner er fordelene også til stede, blot 

målt med andre enheder for kvalitet. 

Det er rigdomme, man får forærende ved 

den slags ombygninger.Tidligere brug af 

huset og tidligere funktioner kan aflæses 

som spor i facaden og som bindinger i lejlighedsplanerne, 

og de medfører andre 

rummæssige kvaliteter, end der gennemføres 

ved nybyggeri. 

I Mariebo Mølle er det ud over de særegne 

og mange forskellige typer lejligheder, de 

indeliggende altan-gange, der får lys fra tidligere, 

nu åbne vindueshuller og ikke mindst 

stofligheden i materialerne, både udvendig 

i murværket og indvendig i bevaringen af 

det oprindelige træværk. 

Ombygningen indeholder både familieboliger, 

ungdomsboliger og boliger for ældre, 

og det er oven i købet lykkedes at indbygge 

en elevator i den komplekse bygningskonstruktion. 

Holbergshus, Århus Kommune 

I et ejendomskompleks opført fra 1904- 

1907 er udført et mindre boligprojekt, der 

blev færdiggjort i 1995. Ejendommen 

bestod oprindeligt af et 1-etages butikslokale 

med fladt tag, en 4 1/2 etagers lagerbygning 

og en 1 1/2 etages bygning, der 

indeholdt butikslokale og boliger. 

Ombygningen og nybygningerne, der blev 

realiseret efter afholdelsen af en indbudt 

arkitektkonkurrence, består af 15 boliger, 

sikringsrum, vaskeri, depot-, teknik- og 

viceværtrum. 

Infill bygningerne, Holbergsgade 2 og 6, 

der indeholder henholdsvis fire og syv toværelses 

lejligheder, er placeret hvor de 

lave bygninger lå. Disse kombineres med 

selve ombygningen, hvor der er indrettet 

fire boliger og et fælleslokale. 

De 15 toværelses lejligheder har et samlet 

bruttoetage-areal på 1035 m 2. 

Rådgivere har været Arkitektfirmaet 

Poulsen og Terkildsen, Århus og 

Rådgivende ingeniører 

Abrahamsen & Nielsen, Århus. 

Holbergsgade 2-4-6, 

Århus, ombygget til 

almennyttige boliger i 

1995 

Plan af 1. etage efter 

ombygning/nybygning. 

13

Maskinhallen, Vordingborg 

efter ombygningen 

Plan og snit. 

14 


Situationsplan. 


Hallen før ombygningen 

Maskinhallen,Vordingborg 

Industribygning fra omkring 1900-tallet. 

Bygningen er karakteristisk for sin åbne 

plan og sin meget høje stueetage. Der er 

indrettet 12 boliger, ligeligt fordelt på de to 

etager. 

Boligerne er udformet som åben-plan- og 

gennemlyste lejligheder på tværs af bygningen. 

Køkkener og baderum er placeret 

i midterzonen under ovenlyset. 

Medienhaus, Hamburg 

Ophængte rumstore bokse som ”supermøbler” 

i de høje maskinhaller

Ældreboligbebyggelsen Støberiet, 

Ålborg Kommune 

Om- og tilbygning af jernstøberi fra 

1920’erne til 78 ældre- og beskyttede boliger 

samt fælleshus. 

Projektet indeholder raffinerede og gennemtænkte 

sammenstillinger af det eksisterende 

hus og nye materialer i et mere 

moderne formsprog. 

Tilsvarende gør sig gældende for fælleshuset, 

der er opført som en helt fritstående 

bygning inde i en gammel cirkulær støbehal, 

der tillige nu rummer en overdækket 

plads. 

Medienhaus, Hamburg 

Ombygning af en industribygning fra 1890 

til en kombination af kontor, restaurant og 

boliger i tre etager. 

Der er tale om et meget visionært projekt, 

der i udstrakt grad arbejder rumligt og i 

flere etager med bygningsmæssige tilføjelser 

til det tidligere industrihus. 

I de gamle tre etagers høje maskinhaller er 

indarbejdet rumstore bokse som supermøbler, 

der er placeret både på gulvplanet 

og som ophængte bokse i rummet. 

Kompositionen har karakter af kulisser i 

et filmstudie, men også oplevelser af mere 

blivende karakter. 

Omdannelse af bilfabrik i Hamborg 

I en ældre industribygning fra omkring 

1911, der oprindeligt har været anvendt til 

bilproduktion, »Autofabrication Hansen« er 

foretaget en omdannelse af fabrikationshallerne, 

således at de nu anvendes til kontorer, 

showrooms og lignende. 

Ombygningen og nyindretningen, der er 

sket ved hjælp af lette elementer, kunne i 

lige så høj grad være til boligformål. 

De våde kerner er placeret frit i det store 

fabrikslokale og har en tydelig rumdannende 

virkning. De indeholder toiletter og servicearealer, 

er udført af industrifremstillede 

støbeplader af krydsfiner. 

Arkitekt Carsten Roth. 

Adresse: Rentzelstrasse 10a, Hamburg 

Støberiet, Ålborg 

Nye materialer og et 

moderne formsprog 

sammenstilles med den 

eksisterende bygning. 

Rentzelstrasse 10a, 

Hamburg 

Toiletkerner som lette 

elementer placeret i en 

oprindelig pladsstøbt 

betonkonstruktion. 

Arkitekt: Carsten Roth 

15

Interiør fra lejlighed 

Ved hjælp af bevægeligeog 

svingbare dør-, væg- 

og skabselementer kan 

karakter og rumlighed 

ændres radikalt. 

Boligbebyggelse, 

Fukuoka, Japan 

Arkitekt: Steven Holl 

Fleksibilitet generelt: 

• store anvendelige rum 

Forvandling og 

bevægelighed: 

• svingbare vægelementer 

• skydevægge 

• mobile elementer der 

kan skubbes eller flyttes 

Paprullehus, Yamanashi, 

Japan 

Arkitekt: Shigeru Ban 

16 

2. Generel konceptudvikling 

At indrette boliger i eksisterende 

bygninger, der oprindeligt var bygget til 

en fundamentalt anderledes funktion 

kræver nytænkning omkring form og 

rum - med andre ord - en fokusering 

på det arkitektoniske koncept 

Et arbejde, hvor der i sig selv ligger det 

perspektiv, at det også kan give en inspiration 

til udformning af nye boligformer og 

utraditionelle lejlighedsløsninger. Endelig 

fordrer det også en byggeteknisk udvikling, 

der kan klare de udfordringer, rehabiliteringsopgaver 

af denne karakter vil medføre. 

Alt sammen discipliner og eksperimenter, 

der igen har mulighed for at smitte 

af på vor tids nybyggeri. 

I de eksempler, vi kender i dag, sker der en 

relativ traditionel omdannelse og indretning 

af tidligere industribygninger til boliger. 

Mange projekter er udformet som 

undertiden ordinære boligprojekter, hvor 

gevinsten fra de specielle og kvalitative 

karakteristika, som århundredeskiftets 

industribygninger indeholder, ikke bliver 

fuldt indfriet. 

I dette afsnit er beskrevet og udviklet 

generelle ombygningsprincipper for tidligere 

industrirum til boliger. 

Desuden gives der bud på metoder for 

analyse af rumligheder, dagslysforhold i 

boligen, formgivning og design af rumstore 

elementer, våde »kerner« som rumopdelere 

i eksisterende rum, det funktionelle indhold, 

skala/volumen/målforhold, brugbarhed 

samt byggeteknik, herunder materialer, 

konstruktioner,VVS og el. 

Arbejdsmetoden i denne fase har bestået 

af: 

• Formstudier, opmåling, skitsering og 

referencer 

• Funktionsdiagrammer, registrering, 

analyse og skitsering 

• Registrering af byggeteknik 

• Analyser af byggeteknik 

Arbejdsmetoden angiver desuden en række 

temaer, der danner udgangspunkt for 

både analyse og arkitektonisk koncept i de 

alternative programog dispositionsforslag. 

Alle temaer afprøves i mere eller mindre 

grad i forhold til de alternative programog 

dispositionsforslags særlige karakteristika. 

Tilsvarende metode har selvsagt også 

været gældende for det konkrete projekt i 

Glasvejkvarteret, Odense. 

Temaerne optræder i uprioriteret rækkefølge 

og klassificeret i grupper i forhold til 

rum/form, funktion og byggeteknik, henholdsvis 

som, 

Form og rum: 

• adskillelse af nyt og gammelt 

• kontrast 

• bevaring og artikulation af kvaliteter 

• facader 

• lysindtag 

• rumlighed 

• rumhøjde, volumen 

• rumdybder 

• nicher 

• fleksibilitet 

Funktion: 

• valgmuligheder 

• katalog 

• rumdelere 

• supermøbler 

• lejlighedsskel 

Byggeteknik: 

• funktionsvægge 

• konstruktioner 

• materialer 

• installationer 

• føringsveje

Bevaring og artikulation af kvaliteterne: 

• ved tilføjelser friholdes oprindelige konstruktioner. 

• ydervæggene har dimensioner, der kan udnyttes til opholdsnicher. 

Konceptudvikling 

Ved genanvendelse af ældre industribygninger 

til boligformål får man mulighed for 

at tilføre nye rumligheder i boligen. Rumformer 

og størrelser, som er dimensioneret 

til andre formål, får ny værdi i en anden 

sammenhæng. 

Desuden er givet en fleksibilitet, som ligger 

i de store, generelt anvendelige rum. 

Dette vil sammenholdt med en nytænkning 

af vore livsmønstre være med til at 

ændre vores opfattelse af, hvad en bolig 

skal indeholde. 

Holdning til omdannelse 

Omdannelsen af industribygninger til boliger 

kan ske ved tilføjelse af nye elementer, 

der tilfører de ønskede rumopdelinger, 

funktioner og det teknisk nødvendige. 

Derved gøres additionen til et princip for 

bygningernes fornyelse. Man bygger videre 

på det eksisterende, sidestiller nyt og gammelt 

og derved fremhæves forskelle og 

kontraster i materialer, tekstur og 

formsprog. 

Boligernes kvalitet kan beriges med den 

stemning, der bevares fra de gamle bygninger. 

Resultatet bliver en collage af nyt og 

gammelt. 

Bevaring 

Det første skridt er, at man bevarer de eksisterende 

kvaliteter, eksempelvis de store 

rumlige dimensioner, eller de store dimensioner 

på konstruktioner, vægge og mure. 

Ydervægge kan rumme nicher, der kan 

genbruges til boligens forskellige funktioner. 

Derved skabes rum for at nye steder i boligen, 

- og krav til boligen kan opstå. 

Nicher anvendt til: - køkken - ophold – soveog 

spiseplads 

Øverst: plan.Nederst: snit 

En ny rumog formverden 

kan opstå i boligen 

og ændre indholdet. 

Fra tegneserien: 

Murene i Samaris, Hemmelighedsfulde 

byer. 

17

18 

Supermøbel frit placeret i eksisterende konstruktion 

- kan rumme vådrum, skabe, arbejdsplads og seng 

Adskillelse af nyt og gammelt: 

• Nye elementer tilføjes i en eksisterende 

bygning. 

• Gammelt og nyt sidestilles. 

• Forskellen artikuleres i materialer 

og formsprog. 

• Kontrasten fremhæver karakter og 

bevarer stemninger 

Arkitekter: Ricardo Bofill m.fl.

Metode 

De elementer, som indføjes eller placeres i 

en eksisterende bygning, kan friholdes fra 

bygningen ved at etablere et mellemrum 

mellem nyt og gammelt. 

Dette kan udføres med brug af partier, fra 

gulv til loft, transparente eller translucente, 

døre eller faste partier. 

Elementer 

I rækkehuse eller andre boliger, der indrettes 

med lodrette lejlighedsskel eller 

rumopdelinger kan skiver, der udformes 

som lette konstruktioner rumme teknik, 

opmagasineringsplads eller rumlige og 

funktionelle nicher, eksempelvis køkken 

og ophold. 

Disse skivers samlende funktion bidrager 

til at friholde eksisterende mure og vægge. 

Supermøbler 

Supermøblet er et element, der kan placeres 

frit i et eksisterende rum, der derved 

bevares i sin helhed - eller i en større 

facadeåbning. 

Dette vil betyde en skalering af det store 

rum, en bevaring og fremhævelse af det 

store rum, samtidig med at det lille rum og 

intimiteten, som der er behov for i boligen, 

findes. 

Elementer kan fungere som bad, køkken, 

alkove, depot, et multimøbel, der kan indeholde 

teknik, en trappe, et ildsted eller blot 

være et rum i rummet. 

»Møblet« detaljeres i en grad, som svarer til 

det indre af et skib og med opfindsomhed 

med hensyn til udnyttelse af plads. 

Fornemmelsesmæssigt og æstetisk vil dette 

forfinede element berige og modsvare de 

gamle bygningers rå fremtoning. 

Dette koncept opnås eksempelvis ved 

brug af almindelige og standardvarer 

udnyttet og kombineret på en utraditionel 

facon. 

Utraditionelle planløsninger mht. lejlighedsudformning, 

afskærmning, vægtyper, transparens, 

matetialer og overflader. 

Lette konstruktioner 

der indeholder 



• magasinplads 

• nicher til ophold og køkken 

vil gøre det muligt at friholde de 

eksisterende vægge og give let adgang 

til servicering af installationer. 

Ved at arbejde med 

kerner og elementer 

i boligen kan den 

eksisterende struktur 

friholdes. 

19

Skitser, eksempler på 

at definere »steder« 

i eksisterende 

konstruktioner 

eller »rum i rum« 

20

Rumdelere 

Supermøblet er en rumdeler, men rumdelere 

kan også være vægge eller skiver med 

forskellige grader af translucens. 

Forslag til materialer: matterede glasvægge, 

lodrette eller vandrette elementer eller 

gitre. 

Rumlighed 

Erhvervsbygningernes ofte særlige rumhøjder 

giver mulighed for at definere steder 

eller rum i rummet på forskellig måde - 

med forsænkede niveauer eller med hævede 

plateauer. 

Funktionsvæg 

- kan rumme vådrum. køkken, 

skabe og trappe 

Rumhøjden giver mulighed for: 

• rumlige udsparinger 

• »øer« 

• indskudte niveauer 

• forskudte niveauer 

Villa i Nagano, Japan 

Arkitekt:Yoshihiko Lida 

21

Schröder huis 

Utrecht, Holland 1924. 

Et af det 20. århundredes 

bedste og mest kendte 

eksempler på en bolig, 

som bygger på fleksibilitet 

ved foranderlighed. 

Arkitekt: Gerrit Rietveld 

Villa i Valencia, Spanien. 

Kælderplan (nederst) 

og stueplan 

Arkitekt:Vicente Guallart 

22

Valgmuligheder/katalog: 

• at arbejde mere stedsorienteret og selektivt, 

• så lidt som muligt tilføjes, 

• standardelementer/industrielle elementer indpasses 

i en ny sammenhæng og får ny værdi. 

Fleksibilitet som forvandling og 

bevægelighed i kraft af: 

• svingbare vægelementer, 

• skydevægge, 

• mobile elementer, der kan skubbes eller flyttes. 

Villa i Valencia, Spanien. Interiøre. 

Arkitekt:Vicente Guallart 

Fleksibilitet 

Bygningsdele kan udformes drejelige, skydog 

foldbare. 

Elementet kan omdannes fra lukket til 

åben, luger kan vippes ud og fungere som 

rumdelere eller skærme. 

Der skabes forvandling og bevægelighed, 

som giver boligen fleksibilitet. 

I stedet for den jævne standard, kan man vælge, hvor man 

prioriterer kvalitet, komfort eller finish. 

Udgangspunktet er det rå og fornødent indrettede som kan 

suppleres - gradvist. 

Interiøre fra socialt boligbyggeri i Nimes, Frankrig. 

Arkitekt: Jean Nouvel 

En anden form for fleksibilitet tænkes som 

mulighed for fra- og tilvalg.At boligen i stedet 

for en jævn, middel standard kommer 

til at rumme særligt opprioriterede faciliteter 

og kvaliteter. 

Ved at give afkald på en ellers selvfølgelig 

komfort kan der blive råd til andre højdepunkter. 

Generel fleksibilitet: 

Store anvendelige rum. 

La Maison de Verre, 

Paris 

Arkitekt: 

Pierre Chareau 

23

Storefront Gallery, New York, USA 

Oplukkelige vægskiver danner lysindtag i åbningstiden. 

Arkitekter: Steven Holl og Vito Acconci. 

24

Lysindtag fra villa i Fukuoka, Japan. 

Arkitekt: Hiroyuki Arima 

Lysindtag 

Bygningernes dybde, kombineret med de 

ofte høje lysindtag, gør Hollandske huse til 

en oplagt inspirationskilde for behandling 

af lysindtag. Med skoddesystemer kan man 

regulere og variere lyset. 

Andre løsninger kan være i form af skiver 

eller spalter af glas, der skærer sig ind i de 

eksisterende bygninger. 

Hvis bygningerne er meget dybe, kan man 

forestille sig gennemgående lysgårde, så 

lyset trækkes dybt ind i bygningen. Denne 

løsning kan samtidig rumme et socialt 

aspekt, idet atriumgårde kan være opholdsog 

mødesteder. 

De attraktive, ældre bygningers ofte fredede 

status kan være et problem netop i forbindelse 

med lysindtag til boligerne. 

En dobbeltfacade kan bruges som løsningsmodel. 

F.eks. når den eksisterende facade 

skal bevares, kan man lade denne urørt og 

etablere en ny facade foran eller bagved 

den gamle facade. Fordelene er, at den ny 

facade således kan opfylde alle de tekniske 

krav, der stilles til en bolig i dag. 

Adskillelse af nyt og gammelt 

Konkluderende og opsummerende kan det 

udtrykkes som: 

• Nye elementer indføjes i eksisterende 

bygning. 

• Gammelt og nyt sidestilles. 

• Forskellen artikuleres i formsprog og 

materialer. 

• Kontrasten fremhæver karakter og 

bevarer stemninger. 

Ny facade placeres 

indvendigt af hensyn 

til fredning af den 

eksisterende facade 

Skitsemæssige studier 

af facaden som en 

zone indeholdende 

flere ”lag” 

Lysindtag som sluser, 

skiver eller spalter af 

glas, der skærer sig 

ind i taget på den 

eksisterende bygning. 

25

26 

Supermøbler: 

bad 

køkken 

sove 

magasin 

multimøbler 

trapper 

pejs 

vandrette elementer ved facaden 

Rumdelere: 

Elementer med forskellige grader af translucens 

eller tranparens spændes ud mellem 

supermøbler/de tilføjede kerner og den eksisterende 

rumlige struktur - forslag, matterede 

glasvægge, lodrette eller vandrette lameller 

eller gitre. 

Hus i Kanagawa, Japan. 

Arkitekt: Satoshi Okada + Lisa Tomiqaua.

Perspektiv 

Det foregående beskriver en arbejdsmetode, 

hvor princippet er, at omdannelsen 

ikke foregår som en total forvandling, men 

som en addition, der tilføjer og sammenstiller 

rum og elementer og som integrerer 

de funktionelle og tekniske løsninger i de 

elementer der indføjes. 

Ved denne »collageagtige« måde at arbejde 

på vil opstå nye og overraskende boligmodeller, 

og der vil udvikles nye tekniske 

løsninger, som vil have en afsmittende virkning 

indenfor boligbyggeriet. 

Der vises her eksempler på, hvordan elementer 

som repræsenterer et supermøbel i 

eksisterende byggerier, fungerer som samlende 

elementer, der fritlægger facaden og 

tillader, at lys og rumlighed bliver til dominerende 

størrelser i boligen. 

En chaise longue som rumdeler. 

Villa Savoye, 

Poissy-sur-Seine, Frankrig. 

Arkitekt: Le Corbusier 

Supermøbel med 

køkkenfunktion. 

Lejlighed på Cleveland 

Square, London. 

Arkitekt: 

David Chipperfield. 

27

Industribygning i Holmbladsgade 

Beliggenhedsplan. 

28

3.Alternative programog skitseforslag 

Alternative programog skitseforslag i forbindelse 

med generelle og typiske ombygningssager 

Det har været hensigten at udarbejde en 

eksempelsamling, der viser ombygningsmuligheder 

i et mindre antal udvalgte, 

typiske industri- erhvervs- og institutionsbygninger 

fra omkring og efter århundredeskiftet. 

Eksempelsamlingen beskriver løsningsmulighederne 

i forskellige typiske situationer, 

dels ved hjælp af et diagrammatisk overordnet 

billede, dels i planløsningen og 

formgivningen af badeværelses- og køkkenunits. 

Industribygning i Holmbladsgade. 

Fotos af eksteriøre. 

I den endelige typologisering er inddraget 

et eksempel på et byggeri fra en senere 

periode, men med principielt samme problemstillinger. 

Der er tale om en nyere 

lager- og erhvervsbygning, men som de 

øvrige eksempler i en anderledes skala end 

normalt ved boligbyggeri, store rumligheder 

og stor husdybde. 

Eksempler 

• Anonym industribygning på Amager 

• Sydfyns Frøavl A/S, Svendborg 

• Forsvarets bygningstjeneste, 

Avedørelejren 

• Forsvarets bygningstjeneste, 

Søndre magasinbygning, Holmen 

• Forsvarets bygningstjeneste 

Bådeværftet, Holmen 

Eksempel / Anonym industribygning på Amager 

Baggrund 

Bygningen er beliggende i et typisk industrikvarter 

og opført i 1941. 

I dag indeholder bygningen lettere industri, 

lagerfunktioner, en rytmisk musikskole 

og - en erhvervslejlighed for et teaterselskab. 

Bygningen er repræsentativ for den tids 

anonyme industrihuse, dels udformet i 

respekt for byplanen og en vis grad af bygningsmæssig 

disciplin, dels er huset ano- 

nymt og stilfærdigt i sit udtryk forstået 

således, at det ikke beretter direkte om sit 

funktionelle indhold. 

Udadtil mod gaden viser huset sine store 

etagehøjder i den stormaskede vinduesproportionering 

og uanset, at det er et tidligt, 

moderne industrihus og lagerbygning er 

det samtidigt et eksempel på et godt 

byhus, der placerer sig bymæssigt på sin 

hjørnegrund. 

Nyindretning af tidligere 

industribygning fra 

40’erne 

Bo Bedre 9/96 

29

Eksempel / Anonym industribygning på Amager 

30 


Skråprojektioner der viser grader af 

omdannelse. 

Forslag 

Det mest karakteristiske - og funktionelt 

mest anvendelige - er bygningens konstruktion 

og plandisponering. Der er tale 

om en betonkonstruktion, bestående af søjler, 

dragere og dæk, der er støbt på stedet. 

Husets afstivning udgøres af bygningsmæssige 

kerner, som indeholder elevatorer og 

trapper. 

Uden skillevægge og i sin grundlæggende 

form har huset således store rumlige kvaliteter, 

der ved omdannelsen er søgt bevaret. 

Alle lejlighedsskel og tilføjelsen af indvendige 

lette glasvægge løber så vidt muligt 

forbi de eksisterende søjler. 

Når vægge i stor udstrækning er udført af 

glas er det for at bevare og yderligere artikulere 

de rumlige kvaliteter. 

Af hensyn til husets store rumdybde er 

kernerne placeret i det midterste - og dagslysmæssigt 

fattigste - område af etagen. 

Dette giver næsten en maximal fleksibilitet 

i udnyttelsen af rummet og mange valgmuligheder 

i indretningen.Tilmed kunne kernernes 

eller supermøblernes udformning 

optræde i form af et katalog. 

Det er vigtigt at forestille sig at husets 

basiskonstruktion er synliggjort ligesom 

både nye og eksisterende installationer og 

føringsveje. Idéen om det »rå« industrihus 

kunne igen understøttes i materialevalg 

såsom rå eller malet beton, stål og glas. 

De indvendige våde kerner foreslås udført 

i stål og træ i en industrialiseret udgave, 

der tidsmæssigt både skaber kontrast og 

spiller sammen med det tidligere industrihus. 

Anonym industribygning på Amager 

Klassificering i forhold til kortlægning 

• bygninger beliggende i industriområder 

• 

bygninger til let industri 


Perspektivskitse af forslag til bolig med 

»supermøblet« set i baggrunden.


Skitser af »supermøbel« indeholdende badeværelse, 

køkken, garderobe og depotrum 

Plan, snit og opstalter 

Industribygning 

i Holmbladsgade 

Plan af indretningsprincip 

31

32 


Forslag til boligplan og tværsnit.

Eksempel / Sydfyns Frøavl A/S · Svendborg 



• bygninger beliggende i havneområder 


Sydfyns Frøavl A/S, Svendborg. 

Plan, eksisterende forhold. 

Sydfyns Frøavl A/S, Svendborg. 

Plan, forslag til placering af boligens 

køkken- og baderumskerner. 

Baggrund 

Et typisk eksempel på en industri- og lagerbygning 

som de forefindes i de fleste havnebyer 

over hele landet. Bygningen er 

opført i 1956. 

Det karakteristiske for denne type bygninger 

er konstruktion og plandisponering. 

Der er tale om en betonkonstruktion, bestående 

af søjler, dragere og dæk, der er 

støbt på stedet. Husets afstivning udgøres 

af bygningsmæssige kerner, som indeholder 

skakte for sug og transport, elevatorer 

og trapper. 

Forslag 

I sin grundlæggende form har 

huset store rumlige kvaliteter, der 

ved omdannelsen er søgt forstærket 

ved etagegennembrud over 

flere etager. Bygningen ejer en vis 

konstruktiv robusthed, og det er 

hensigten at fritholde og dermed 

synliggøre denne konstruktion, 

således at søjlerne står som et 

markant gridsystem. 

Dette understøttes af en bevarelse 

af eksisterende installationer og føringsveje 

og idéen om det »rå« industrihus kan 

igen udtrykkes i materialevalget, eksempelvis 

rå eller malet beton, stål og glas. 

Konceptet i denne form for industribygning 

vil være at danne en lysskakt, der kan 

bruges til at forme nye rum og lysindtag. 

Dækkene er opløst i den centrale del af 

bygningen og fra det præcise hul føres 

lyset ned i flere niveauer, bliver kastet 

rundt i det store frirum via dækkene og 

spredt på de forskellige planer. 

Sydfyns Frøavl A/S, 

Svendborg. 

Facadetegning, 

eksisterende forhold 

33

Eksempel / Sydfyns Frøavl A/S · Svendborg 

34 

Sydfyns Frøavl A/S 

Principskitse af den arkitektoniske hovedidé. 


Skitser til ny facadeudformning. Store facadepartier åbnes med glaspartier og foranliggende 

lameller, som regulerer dagslysindtaget.


Forslag til omdannelse – principsnit 

i bygningen 

Adgangen og bevægelsen vil være det centrale 

i bygningen.Trappen vil være et selvstændigt 

element i »tomrummet« og skabe 

bevægelsen vertikalt i bygningen. 

Der vil være visuel kontakt mellem de forskellige 

niveauer og plateauerne kan 

benyttes til både ankomst - og rekreative 

formål. 

Grundplanen kan friskæres således at landskabets 

havne og baneterræn løber op og 

ind under bygningen. 

Taget og tårnet kan benyttes til rekreativt 

område, hvorfra der - ligesom for de fleste 

lejligheder - vil være en storslået udsigt 

over byen og havnen. 

Alle lejlighedsskel og tilføjelsen af indvendige 

lette glasvægge løber så vidt muligt 

forbi de eksisterende søjler. Når vægge i 

stor udstrækning er udført af glas, er det 

for at bevare og yderligere artikulere de 

rumlige kvaliteter. 

De indvendige våde kerner foreslås udført 

i stål og træ i en industrialiseret udgave, 

der tidsmæssigt både skaber kontrast og 

spiller sammen med det tidligere industrihus. 

Af hensyn til husets meget store etageflader 

og rumdybde er kernerne placeret 

strategisk - og dagslysmæssigt i det mørkeste 

- område af etagen. Dette giver en 

udnyttelse af arealerne langs facaderne og 

mange valgmuligheder i indretningen. 

Tilmed kan kernernes eller supermøblernes 

udformning optræde i et samspil med 

siloens forskellige enorme søjler og lodrette 

skakte. Lysindtaget til lejlighederne sker 

ved hjælp af en bevægelig facade, der er 

udformet som vandrette eller lodrette 

skodder. 


Idéskitser til udformning 

af trapper og 

elevatorer i det 

centrale ankomstrum. 

35


Idéskitse som illustrerer tilføjelse af element 

eller »supermøbel« i bygningens fulde højde 

indeholdende trappe, vådrum, depot og/eller 

opholdsnicher 


Foto fra gårdrum i de U-formede bygninger. 

36 

Avedørelejren. Eksisterende forhold. Etageplan. 

Avedørelejren. 

Fremtidige forhold med angivelse af boligtyper. Etageplan.

Eksempel / Avedørelejren 

Baggrund 

Avedørelejren er en tidligere - nu forladt - 

militær forlægning, opført i starten af forrige 

århundrede. 

Anlægget og dets bygninger er velegnet for 

en omdannelse til bolig område med tilhørende 

institutioner. 

Anlægget er symmetrisk omkring en akse, 

der gennemskærer midterbygningen i porten. 

Forslag 

Bygning 31 

Forslaget omhandler bygning 31 og vi 

foreslår, at bygning 29 behandles på samme 

måde. 

Ankomsten til bygningen sker langs den 

eksisterende vej. Parkeringen er planlagt 

under træbæltet på gårdspladsens midte. 

Der anlægges nye opgange og trapperum 

ved facadernes markerede indgangspartier. 

Hvert trapperum anvendes af min. fem lejligheder. 

De eksisterende klassicistiske 

facader bevares, og der tilføjes evt. flere 

kviste og mindre ovenlyspartier i tagetagen. 

Stramheden i det militære anlæg er fastholdt 

og til tider forsstærket i opdelingen 

af bygningen. 

I lighed med det stramme anlæg er også 

lejlighederne stramt opbygget og variationen 

ligger i den enkeltes mulighed for at 

benytte det frie rum forskelligt. 

I dette eksempel drejer det sig ikke så 

meget om adskillelse af nyt og gammelt, 

men i højere grad om udnyttelse af de 

eksisterende bygningers rationalitet. 

Hovedkonceptet i forslaget består hovedsagelig 

i udformningen og placeringen af 

principielt tre typer kerner, eller »supermøbler«. 


Tværsnit som viser placering og indpasning 

af nyt trappe-/kerneelement i den eksisterende 

bygning. 


Fotos, facader og facadedetaljer. 

Forsvarets bygningstjeneste, 


Klassificering i 

forhold til kortlægning 

- militære anlæg 

- institutioner 

37

Eksempel / Avedørelejren · Forsvarets Bygningstjeneste 


Idéskitser, aksonometriske 

tegninger af de tre principielle 

udformninger af kernerne. 

38 

Kerne 1 

Den lille kerne er i to udformninger: 

• 

• 

En gennengående, der har det samme 

indhold hele vejen op og betjener tre 1plans 

lejligheder 

En anden løsning, der kan ændres 

afhængig af placering af toiletter og 

køkkenstørrelse 

Kerne 2 

En lidt større kerne, der i stueplan indeholder 

alle faciliteter og i toplans lejligheden 

er trappen til overetagen en del af kernen. 

Kerne 3 

Denne kerne deler lejligheden mere traditionelt 

op i grundplanet, men kan stadig 

ændre lejlighedens udtryk ved hjælp af 

skydevægge. 

Systematik og opbygning 

I bygningen er der fire lejlighedstyper, der 

er dannet på grundlag af tre forskellige 

typer kerner. 

Hovedfløjen med porten indeholder 

etplans lejligheder i grundplan og toplans 

lejligheder i de øvre etager. De to sidefløje 

indeholder både et- og toplanslejligheder 

afhængig af inddelingen. 

De tre størrelser kerner er ens i grundformen, 

men ændrer funktionel opbygning i 

hver lejlighed. Der er tilstræbt en forskellighed 

i materialer og teksturer, således at 

kernen kommer til at stå som et massivt 

volumen, der i sit udtryk er meget forskellig 

fra den eksisterende bygnings tekstur.

Planer. Principielle placeringer af Kerne 1. 

Kerne 1 

Den lille kerne er opbygget med badeværelse 

og toilet ind mod lejlighedsskel og 

køkken ind mod selve lejligheden. 

Toilettets opbygning muliggør, at der trækkes 

lys ind fra begge sider i hele lejligheden, 

og at den lukkede kerne minimeres 

når den ikke er i brug. 

I denne løsning er det den samme kerne, 

der løber igennem alle etager. På den øverste 

etage minimeres længden i mindre 

grad, for at sikre en god indgangsmulighed. 

Reduktionen optages dels i køkkenbordet, 

dels ved badeværelsesbordet således at 

strukturen fastholdes. 

Ved kerne 1a ændres kernen i sit forløb 

gennem etagerne, og der er mulighed for 

individuelt at vælge kernens indhold på de 

øverste etager. 

Hvor der i underetagen er badeværelser 

løber trappen langs med kernen. 

Det er valgfrit hvorvidt toilettet skal placeres 

øverst og køkkenet integreret i kernen, 

eller om der skal etableres et stort frit rum 

foroven med køkkenet udenfor kernen. 

Baderummet er gennemlyst og man lukker 

af til toilet og bad, når det ikke benyttes. 

Køkkenet kan lukkes af med skydevægge i 

f.eks. lameller, der kan benyttes til opdeling 

af rummet, når køkkenet er i brug. 

Bygningen indeholder: 

Kerne 1: 

4 x 3 etplans lejligheder á 60 - 75 m 2 

Kerne 1a: 

8 x 1 etplans lejligheder og toplans lejligheder á 60 - 100 m 2 

Kerne 2: 


Kerne 3: 


39

Eksempel / Avedørelejren · Forsvarets Bygningstjeneste 

Planer. Principielle placeringer af Kerne 2. Planer. 

40 

Kerne 2 

I denne model er soverummet indeholdt i 

kernen.Afskærmningen er af translucent 

glas, således at soverummet får lys også når 

det er helt tillukket. 

Køkkenets afskærmning fungerer også som 

rumdelere og kan skydes og drejes efter 

behov. 

I torumslejligheden er kernens grundform 

den samme, men indretningen anderledes. 

Her indeholder kernen både intern trappe, 

køkkenniche og badeværelse. 

På den øverste etage er der mulighed for 

et frit rum. 

Lejlighederne er disponeret således at de 

kan rumme enten en person eller en lille 

familie. 

Principielle placeringer af Kerne 2

Kerne 3 

Denne kerne deler lejligheden op efter 

mere traditionelle principper. Kernen danner 

rum mellem indgangen og køkkennichen. 

Kernen betjener tre etplans lejligheder. 

I øverste etage er soverummet dog ikke 

indeholdt i kernen, der her får et slankere 

udtryk. 

Igen er det materialerne, der dominerer 

arkitekturen eller designet. Balancen mellem 

tung og let, mellem lukket og transparant 

eller translucent skal skabe dynamik i 

indretningen. 

Kernen skal skal i sit udtryk være som en 

maskine, indsat i et gammelt karosseri - det 

moderne og teknologiske i en gammel 

klassicistisk og traditionsrig bygning. 


Principielle placeringer 

af Kerne 3. Planer. 

Refferencebillede: 

Industrielt fremstillet 

trappe, enkelt og »råt« 

design 

41

42 

Søndre Magasinbygning, Holmen 

Oprindelig snittegning og fremtidige forhold. 


Belliggenhedsplan.

Eksempel / Søndre magasinbygning · Holmen 


• bygninger beliggende i havneområder 


• militære anlæg 

Baggrund 

Det tidligere militære havneanlæg på Holmen 

er efterhånden og i stor udstrækning 

nu forladt af militæret. 

I første omgang var det kulturinstitutioner 

og erhverv, der fandt plads på Holmen. 

Administrationsbygninger for forskellige 

institutioner, udstillingsbygninger, restauranter 

og kunstskoler, herunder arkitektskolen. 

Efterfølgende er der indplaceret en del 

boliger, både i form af nybyggeri og 

omdannelse af eksisterende bygninger. 

Forslag 

I dette eksempel indrettes boliger i Søndre 

Magasin-bygning, hvilket efterfølgende er 

sket i praksis, dog med en anden målgruppe 

og idé. 

Bygningen er en tidligere magasinbygning, 

der bl.a. er karakteriseret ved sine forholdsvis 

små vinduesarealer. 

Den er fredet og af den grund er det vanskeligt 

at forbedre det problematiske og 

sparsomme lysindtag. 

I forslaget arbejdes med centralt beliggende 

trapper og våde rum, køkkener og 

toiletter, primært for at tilgodese brugsrummenes 

lysforhold. 


Tagetagen med de karakteristiske sparsomme lysindtag. 


Opdelingsmuligheder, placering af adgangsveje og lejlighedsskel. 

43


Søndre magasinbygning, 

Holmen 

Etageplaner, forslag. 

Bolig i to planer på 

2. sal. 

44 

Skitse og refferencefoto: 

Trappeopgang med »lysslidse«

2. sals plan, bolig i to planer. 3. sals plan, bolig i to planer. 

Søndre magasinbygning, 

Holmen 

Stueplan 

1. sals plan 

2. sals plan 

3. sals plan, tagetage 

45


Bolig i to planer 

2. sals plan og 

perspektivskitse 

46

Eksempel / Bådeværftet · Holmen 

Baggrund 

Svarende til tidligere omtalte Søndre Magasin 

er også dette et eksempel på at indrette 

boliger i efterladte bygninger på det tidligere 

militære havneanlæg på Holmen, der 

nu i stor udstrækning er forladt af militæret. 

Som det var tilfældet ved Søndre Magasinbygning 

er også Bådeværftet efterfølgende 

udarbejdelsen af dette eksempel realiseret 

som ombygget til boliger. 

Anlægget består bl.a.af et tidligere værft for 

motortorpedobåde, opført omkring 1900tallet, 

en bygning i to etager, hvor 1. salen 

udgør ét stort udnyttet tagrum. 

Som helhed må bygningen karakteriseres 

som et arkitektonisk mesterstykke både 

hvad angår lysindtag, proportioner, planløsning 

og byggeteknik. 

Især er facaderne meget vellykkede. De 

består af store tofløjede porte med højtsiddende 

vinduer, der giver et meget smukt 

lysindfald i de store værkstedsarealer. De 

eksisterende porte er mørke, men kan parkeres 

åbne og giver på den måde mulighed 

for at løse dettte problem ved at placere 

en ny facade i åbningen. 

Bygningen er fredet, hvilket giver særlige 

problemer og opmærksomhed fra myndighedernes 

side, ved indplacering af ovenlys. 

Forslag 

Projektforslaget har derfor vægtet højt, at 

bevare de arkitektoniske kvaliteter fuldt ud 

og - forhåbentligt - ved at addere nye elementer 

forstærke bygningens oprindelig 

kvalitative koncept. 

Beliggenhedsplan 

og interiørefoto, 

eksisterende forhold. 

47

ovenlys/skive af matteret glas translucente skillevægge 


Aksonometrisk tegning af forslag 

- indretning af lejlighedstype b. 

Nye elementer indpasses i eksisterende 

konstruktion. Begge etager. 

glasbrystning 

eksisterende facade 

48 

tilbagetrukket facade 

vådrumskabine


Lejlighedstype c, a og b 

stueetage (nederst) og 1. sals plan. 

Bygningen foreslås opdelt i lejligheder i to 

etager, en slags rækkehuse, således at man 

i alle lejligheder opnår de kvaliteter, der 

findes i denne bygning.Alle lejlighederne 

har et forareal mod kanalen og er indrettet, 

så de eksisterende konstruktioner 

bevares og fremhæves. 

Ankomsten til bygningen sker fra »bagsiden«.Alle 

lejligheder har egen indgang fra 

denne side mod nord og et opholdsareal 

mod syd, mod kanalen. 

Der er tre lejlighedstyper, to på ca 180 m 2 

og en på ca 60 m 2. Den ene lejlighedstype 

omkring den eksisterende konstruktion, 

hvor de indsatte lette elementer er placeret, 

og i den anden er de tilføjede elementer 

indpasset i konstruktionen mod lejlighedsskel. 


Tegningen angiver det viste udsnit (til venstre) 

af bådeværftet i sin helhed. 


Tværsnit, fremtidige forhold. 

Alle tilføjede elementer modsvarer i materialer 

og detaljering den eksisterende bygnings 

rustikke og samtidig forfinede præg. 

Der arbejdes dels med døre og lette skydeog 

skillevægge af matteret glas eller lameller, 

dels med supermøbler/ vådrumskerner, 

beklædt med naturelokserede aluplader 

eller matteret glas. 

Facaden mod kanalen bevares ved at etablere 

en ny glasfacade, rykket ind bag den 

eksist. facade. Der opnås et spil mellem 

den ny og gamle facade, der giver bygningen 

et ekstra levende og varieret udtryk 

mod kanalsiden. 

På bygningens »bagside« foreslås at øge 

lysåbningen i taget, så der oprettes redningsåbninger 

fra 1. salen. 

Klassificering i forhold 

til kortlægning 

•bygninger beliggende 

i havneområder 

•bygninger til 

lagerfunktion 

•militære anlæg 

Bådeværftet, 

forslag til opdeling/ 

lejlighedsfordeling. 

49

Badekabine, industrielt fremstillet som rumstort, 

betonbaseret element. 

Udviklingsprojekt udført af GH Element A/S, 

BOX 25 arkitekter. 

Plan, snit og perspektivskitse. 

50

4. Produktiviteter og industrialisering 

- Herunder kortlægning af eksisterende, 

anvendelige bygningsdele, badekabiner, 

køkkenunits, ovenlys, vinduer m.v. 

Indledningsvis er der foretaget en registrering 

af det byggetekniske område, af konstruktioner 

og materialer. Registreringen 

har bestået af en kortlægning af visse eksisterende 

bygningsdele, badekabiner, køkkenunits, 

ovenlys, vinduer m.v. 

I den forbindelse er der blevet taget kontakt 

til forskellige producenter, for at vurdere 

og afgøre, hvorledes eksisterende produkter 

eventuelt kan »redesignes« til nye 

prototyper. 

I vurderingen af egenskaber er indgået 

begrebet kvalitet i bred forstand, egnethed 

og behov for produktudvikling. 

Arbejdet i dette afsnit indeholder ligeledes 

en kortlægning og vurdering af forskellige 

former for transparente og translucente 

vægskiver og overflader. 

Badekabiner 

Det har været et af udviklingsprojektets to 

hovedopgaver at designe og produktudvikle 

rumstore badeunits som »supermøbler« 

i varierende former og med forskellig 

materialeholdning. Her er det væsentligt at 

pointere, at »supermøblet« er bearbejdet 

og udformet både indefra og udefra. 

I forbindelse med dette arbejde er der 

taget kontakt til til andre udviklingsprojekter 

under Projekt Renovering, der arbejder 

med præfabrikerede baderumsenheder, fortrinsvis 

i byfornyelsen. 

Det har omhandlet projekterne 

• Projekt nr. 157, Rationel, let byfornyelse 

• Projekt nr. 242, Effektiv renovering og 

produktionsfremme i byfornyelsen 

Samt andre projekter mere konkret: 

• Projekt nr. 015 og 281 

Et udviklingsprojekt udført af GH Element 

A/S, BOX 25 arkitekter m.fl., som 

har været undersøgt med henblik på 

indarbejdelse i det specifikke projekt i 

Odense. 

Projektet har flere åbenlyse kvaliteter i 

form af: 

• Høj industrialiseringsgrad 

• »Tunge« betonvægge og -gulve, der er 

velegnede til udførelse af forskellige 

overflader 

• Mulighed for forskellig aptering 

Projektet har ulemper i forhold til det specifikke 

projekt i Odense på følgende områder: 

• Projektet er udviklet som type i forhold 

til de traditionelle og gængse byfornyelsesituationer 

• Badekabinen er »tung«, et forhold der 

vanskeliggør især fleretagers løsninger, 

hvor etagedækkene er af lette konstruktioner, 

ex. træ 

• Den indvendige finish, det indvendige 

udtryk danner ikke helhed med ønsket 

om et ydre udtryk, hvor det er kontrasten 

mellem det gamle, eksisterende hus 

og et minimalistisk, industrialiseret 

design, der sigtes mod. 

• Projekt nr. 194: Præfabrikerede lave 

baderum udført af Hoffmann & Sønner, 

COWI m.fl., har en grundliggende 

hovedidé i form af en præfabrikeret 

bund inkl. den nederste del af væggen 

fuldt apteret med membran, overflader, 

WC mv Projektet er arkitektonisk ubearbejdet 

og løsningen, hvor væggene 

kun fremstilles i en højde på ca. 60 cm 

med henblik på en viderebearbejdning 

af konstruktionen er specielt rettet mod 

de trange forhold i byfornyelsen, og 

forekommer ikke specielt velegnet for 

det specifikke projekt i Odense. 

Derimod virker et andet projekt af Hoffmann 

& Sønner særdeles velegnet. Som det 

ovenfor nævnte er bunden fremstillet af 

rustfrit stål, der er forberedt for påkobling 

af stålvægge - evt. også af rustfrit stål. 

Fordelene er indlysende: 

• Det industrielle udtryk vil hænge sammen 

idet materialeholdning og detaljering 

nu optræder både ude og inde 

• Kabinen er egnet til at indbygge på lette 

konstruktioner af træ 

• Kabinen kan varieres i formen og på 

den måde udformes til at danne andre 

funktioner udadtil, eksempelvis køkken 

51

Kerne i ét-plans bolig, Odense Glasværk. 

Køkken, Vandkunsten, 

Nordform, Malmö. 

Axonometri af rækkehusbolig, 

Odense Glasværk. 

52

Køkkener 

Udbuddet af køkkenunits er meget omfattende 

og spænder både kvalitet,- pris- og 

designmæssigt over et stort spektrum. 

Lidt forenklet kan man opdele de på markedet 

tilgængelige produkter i følgende tre 

kategorier: 

A 

B 

Det billige, neutrale men pæne standardkøkken 

grænsende til det skrabede hvad 

angår materialer og teknisk forarbejdning. 

Eksempel: Danica 

Det dyrere kvalitetskøkken, hvor materialer 

og teknisk forarbejdning er prioriteret, 

som til gengæld kan virke »overdesignet« 

i den givne situation - betragtende 

køkkenet som en skulptur i sig selv 

uden materiale- og formmæssige referencer 

til konteksten. 

Eksempel: Unoform 

C 

Industrikøkkenet 

Der i brug såvel som æstetisk er eksponent 

for enkelhed, funktionalitet og styrke/holdbarhed 

- og derved får en naturlig 

samhørighed med industriens huse. 

Fremstillingsprocessen af delelementer er i 

høj grad industriel, hvorimod den individuelle 

tilpasning samt sammenkobling af elementer 

og montage i udpræget grad er 

håndværksmæssig. 

Ofte lever design og udtryk dog ikke op til 

de potentielle muligheder i den industrielle 

fremstillingsproces - måske fordi den 

individuelle tilpasning prioriteres højt, og 

den industrielle fremstillingsproces derfor 

indskrænker sig til en serie af neutrale elementer, 

som derefter håndværksmæssigt 

kan apteres og kombineres i det uendelige. 

Som i tilfældet med valg af bearbejdning af 

baderumsunits, åbner temaet omkring 

industribygninger imidlertid mulighed for 

nytænkning og anderledes prioritering 

også på dette område. 

Her tænkes både på de fysiske omstændigheder 

– adgangsforhold, etagehøjder, vinduesåbninger 

mv. der muliggør håndtering 

af større enheder eller rumstore elementer, 

men også æstetisk kan der hentes 

inspiration til et mere enkelt og »rationelt« 

køkkendesign med en mere kvalitativ og 

raffineret materialeholdning, der bedre 

matcher de grove og ligefremme bygninger. 

Ud over de nævnte optimale situationer er 

det ligeledes ved en anderledes (økonomisk) 

prioritering muligt at arbejde med et 

traditionelt opbygget »standardkøkken« på 

en kreativ måde: 

Ved valg af overflader/materialer på låger, 

bordplader mm. kan køkkenet visuelt integreres 

i andre bygningsdele, »kerner«, 

vægge el. lign. - og/eller kontrastere eksisterende 

bygningsdele. 

Alternativt kan et visuelt »neutralt« køkken 

indrammes, afskærmes eller placeres i en 

niche - således at »rammen« bearbejdes 

arkitektonisk og indgår i en sammenhæng - 

materialemæssigt eller skulpturelt. 

Sammenfattende tænkes der således følgende 

principper for indretning af køkkener: 

1. 

2. 

3. 

4. 

Præfabrikeret unit evt. sammenbygget 

med baderumsunit. 

Illustration 1: Kerne i ét-plans bolig, 


»Industrikøkken-tanken« - valg af højtindustrialiserede 

produkter med stor 

materialekvalitet (typisk rf. stål) i kombination 

med enkelhed og funktionalitet 

(åbne hylder, tremmehylder mv.) 

Illustration 2: Køkken i Vandkunstens 

rækkehus på Nordform, Malmö 

Arkitektonisk »indramning« af et traditionelt 

køkken, eller bevidste overfladevalg. 

Illustration 3:Axonometri af rækkehusbolig, 


Fremtidens køkken 

Det futuristiske/minimale/fleksible. 

53

Karré 6, 

Frederiksholm, København 

- udvikling af ny kvisttype, 

DOMUS arkitekter a/s i samarbejde 

med EK-Victoria A/S 

Eksempel på fleksibelt indretning 

af boliger ved hjælp af centralt 

placerede vådrum. 

Graz, Østrig, arkitekter Florian 

Riegler og Roger Riewe 

1 og 3: Facadetegninger 

2 og 4: etage- og boligplaner 

54

Lysindtag 

Vinduer 

Dette marked er stort og har et righoldigt 

udbud af højt industrialiserede produkter. 

Arbejdet har ikke prioriteret valg af vinduer, 

men det er dog væsentligt at fastholde 

den pointe, at det meget kvalitative 

udgangspunkt omkring de traditionelt 

spinkle stålsprodser, som man kan finde i 

mange ældre industribygninger, er det nu 

muligt at gentage. 

I flere tilfælde - indtil videre kun i nyere 

bygninger - er det lykkedes at redesigne 

traditionelle vindueskoncepter i nye, mere 

spinkle, raffinerede og forfinede udgaver. 

Eksemplerne p.t. er vinduer fra H.S. Hansen 

i Pihl & Søn’s nye hovedsæde og Vitral 

vinduer i Bayer koncernens tilsvarende, 

begge i Lyngby nord for København. 

Men i øvrigt vil det selvfølgelig variere fra 

sag til sag, hvilke motiver der forfølges - så 

valg af profiler vil blive meget individuelt. 

En produktudvikling er påkrævet og 

ønskelig og et eksempel herpå er den tidligere 

omtalte Carsten Roth’s, ombygning i 

Hamborg. 

Tilsvarende produktudvikling er påkrævet 

for ovenlys og tagvinduer.Velux og Vitral 

arbejder med en forfining af allerede eksisterende 

produkter med henblik på at 

gøre sprosser og karme mere 

spinkle. 

Samtidig arbejdes med selve indpasningen 

i tagfladen, et forhold 

der eksempelvis er meget aktuelt 

i forbindelse med renoveringen 

af fredede bygninger. Her 

tænkes f.eks på Forsvarets bygninger 

på Holmen. 

Kviste 

En produktudvikling er ligeledes påkrævet 

omkring indplacering af kviste i byfornyelsen. 

Eneste eksempel i øjeblikket er 

Quattro, som er en kvisttype der er udviklet 

med henblik på industriel fremstilling 

og enkel montage, men som undertiden 

mangler designmæssig kvalitet og 

præcision. 

I forbindelse med Projekt Renovering 

pågår en produktudvikling af nye kvisttyper, 

der udføres på en byfornyelsesejendom 

i København, Frederiksholm. 

I det senere beskrevne og realiserede projekt, 

Glasværket, Smedjen i Odense er der 

ligeledes arbejdet med præfabrikerede kviste 

i tagetagen. 

Glas 

Mange forskellige slibninger og overfladebehandlinger 

af glas har traditionelt været 

anvendt i industriens bygninger. 

I forlængelse af afsnittet om profilvalg, er 

der således megen inspiration at hente i 

»arven« i anvendelsen af forskellige typer 

af glas. 

Producenterne har for længst fået øjnene 

op for en relancering af disse, produkter 

som sammen med moderne overfladebehandlinger 

som silketryk giver et væld af 

muligheder for raffinering og bearbejdning 

(æstetisk og funktionelt) af de ofte store 

lysindtag. 

Glas som materiale besidder endvidere en 

fascinerende blanding af tradition og 

moderne højteknologi - et af de åbenlyse 

temaer i denne sammenhæng. 

Vægge 

I projektet behandles vægge under 

temaerne: 

• traditionelle rumdelere 

• fleksibilitet, bevægelige elementer 

• skulpturelle elementer (udformning eller 

materialekvalitet) 

• gennemsigtighed / transparens 

Temaerne er arkitektonisk idémæssigt gennemgået 

under afsnit 2: »Generel konceptudvikling«. 

I dette afsnit er det imidlertid atter vigtigt 

at pointere behovet for nytænkning og 

omtanke inden for gængse »rammer« 

og produkter. 

Først og fremmest selvfølgelig i 

form af hel eller delvis genbrug 

af eksisterende interiører og 

overflader - en grundlæggende 

ressourcemæssig betragtning, 

som åbner mulighed for maksimal 

kvalitet i det der tilføjes. 

Materialer og udførelsesteknikker i en kvalitet 

som i dag trods vor tids ressourcer ville 

være økonomisk urealisable. Men de 

eksisterende vægge kan blotlægges som et 

alternativ til tidens tendens til gipsindklædte 

og plastmalerbehandlede interiører. 

En bevidst vægtning af brand- og lydkrav 

samt økonomiske bindinger kan højne kvaliteten 

på en bygningsdel som lidt for ofte 

ender med stålrigler fra gulv til loft og to 

lag gipsplader. 

Bevidste afslutninger og overgange - friskæringer, 

skyggenoter mv. kan for små 

midler højne kvaliteten på selv den billigste 

gipsvægsløsning. 

Introduktion af i denne sammenhæng nye 

materialer og løsninger - bloksten i leca 

eller tegl som færdig overflade, industrielle 

væg-, reol-, (skyde)vægsystemer - mulighederne 

er uendelige. 

Detalje af vinduer fra 

Vitral i Bayer A/S’s 

hovedsæde, Lyngby 

Arkitekt: KHR/AS 

Tableau fra udstilling 

i Gl Dok 

55

Smedjen, 

Odense Glasværk, 

inden ombygningen 

Spindeltrappe 

fra Weland Trapper 

56 

5. Den specifikke ombygningssag 

Udvikling i Glasvejskvarteret 

Odense Glasværk er en del af et stort gammelt 

erhvervsområde med mindre boligenklaver 

og med en placering tæt ved bykernen 

og ældre boligområder. 

Flere store virksomheder er forsvundet fra 

kvarteret i løbet af de sidste 15-20 år, og 

mange bygningsanlæg har stået tomme 

eller halvtomme. Kvarteret har derfor i en 

årrække indeholdt problemer med hensyn 

til genanvendelse og fornyelse af bygningsmassen, 

og det har nødvendiggjort en overordnet 

planlægning. 

Som et første skridt tiltrådte Odense byråd 

i 1989 en kvarterplan for Glasvejkvarteret, 

hvorefter der kunne tillades en mere bred 

anvendelse i form af serviceerhverv og 

boliger. 

Der er siden gennemført trafikale, erhvervsmæssige 

og arkitektoniske analyser, og store 

dele af Glasvejkvarteret er nu omdannet 

efter en samlet plan udarbejdet i 1993-94 

af kommunen i samarbejde med Miljø- og 

Energiministeriet og med støtte fra EU. 

Omdannelse af Odense Glasværk 

På glasværket ophørte produktionen i 

1988.Ved revision af kommuneplanen i 

1993 blev arealanvendelsen på Glasværket 

ændret til bolig- og serviceformål, og på 

den baggrund har ejeren, Royal Scandinavia 

A/S, i samarbejde med Odense kommune 

udarbejdet et projektforslag til en fremtidig 

bebyggelse og ændret anvendelse, som 

derefter blev fastlagt i en lokalplan. 

I forlængelse heraf vurderede Odense kommune, 

hvilke af glasværkets bygninger, der 

var bevaringsværdige, og hvor en istandsættelse 

og ombygning kunne finansieres 

med støtte efter lov om byfornyelse og 

boligforbedring. 

To af bygningerne er nu istandsat med 

byfornyelsesstøtte, hvoraf den ene er den 

aktuelle bygning »Smedien« på Brummers 

plads. Bygningen er opført i 1915-16 af 

arkitekt Niels Jacobsen, der var sin tids 

førende arkitekt i Odense. Bygningen blev 

oprindeligt opført til »pottekammer, 

stenstue og mølle«, men har siden haft 

mange forskellige anvendelser.

Eksempler på 

præfabrikerede trapper. 

FOB, Slagelse, 

Fleksible boliger, 

arkitekter, 

CUBO arkitekter 

Bygningen er udvidet omkring 1930, men 

der er ikke foretaget ombygninger. 

Flere af de gamle produktionsbygninger er 

i dag ombygget til uddannelsesformål af 

Odense Fagskole og Odense Håndarbejdsseminarium 

med det resultat, at der er ca 

250 uddannelsespladser og ca. 35 arbejdspladser 

i området. Enkelte bygninger er 

revet ned, og der er nyopført flere bygninger 

til boligformål. Området rummer nu 

ca. 170 boliger, hvoraf ca. halvdelen er ungdomsboliger. 

Herudover har Odense kommune opkøbt 

et ca. 8000 m 2 stort område med et gammelt 

pakhus, der er ombygget til en børneinstitution, 

medens det ubebyggede areal 

er anlagt som kvarterpark. 

Ørstedsgade er den primære adgangsvej til 

området, og gaden er nu omlagt, så den 

fremtræder med beplantning, hastighedsdæmpende 

udformning, ny gadebelysning 

og parkeringsmuligheder. 

Glasværket blev færdigudbygget i år 2001. 

Alternative programog skitseforslag 

Der er udarbejdet en række programog 

skitseforslag for den konkrete bygning. 

Forslagene er vurderet, vægtet og udvalgt 

med henblik på belysning af projektets 

hovedproblemstillinger og under hensyn 

til den forventede produktudvikling. 

Følgende arbejdsmetoder er blevet 

anvendt, 

• Formstudier 

• Funktionsstudier 

• Skitsering, fremstilling 

• Modelbygning 

Også i denne fase er inddraget hensynet til 

myndighedsforhold og bygningsreglement, 

byggesagskontor, brandmyndigheder, m.v. 



• bygninger til let industri 


Prioritering af temaer i forhold til konceptudvikling 

• adskillelse af nyt og gammelt 

• kontrast 

• bevaring og artikulation af kvaliteter 

• facader 

• lysindtag 

• rumlighed 

• rumdybder 

• nicher 

• fleksibilitet 

• valgmuligheder 

• katalog 

• rumdelere 

• supermøbler 


• funktionsvægge 

• konstruktioner 

• materialer 


• 

føringsveje 

Eksempel på fleksibel 

indretning af boliger 

ved hjælp af centralt 

placerede vådrum. 

Foto, interiøre 

Graz, Østrig, arkitekter 

Florian Riegler og 

Roger Riewe 

57

58 

Baggrund 

Den konkrete bygning i glasværkskvarteret 

i Odense er en typisk service- eller værkstedsbygning, 

som servicerede et for den 

tid, stort industrianlæg, der har været anvendt 

til tidlig industriel fremstilling af specialkomponenter 

i glas. 

Bygningen er opført i 1915. 

Kontrast - artikulation af kvaliteter 

Bygningen er i én etage med udnyttet 

tagrum. Stueetagen har fortrinsvis været 

anvendt til produktion, hvilket tilstedeværelsen 

af ovne, skorstene, banketter m.v. 

vidner om. 

»Smediens« bygningsmæssige kvaliteter er 

primært: 

1. 

2. 

3. 

Det enkle, repeterende, rytmiske, som 

kommer til udtryk ved placering og 

udformning af lysindtag samt facadeopdeling 

og detaljering. 

De homogene teglstensfacader, accentueret 

med fine forsætninger og detaljer. 

Stedvise flotte trækonstruktioner på 

1.sal, hovedsageligt i længen mod 

Kanslergade. 

4. 

Enkelte detaljer iøvrigt - som f.eks. den 

buede kvist. 

Bygningen disponeres med rækkehusboliger 

i to etager i længen vinkelret på Kanslergade, 

samt en kombination af rækkehusboliger 

og ét-plans boliger i længen 

langs Kanslergade. 

Herved understreges bygningens rytme og 

der er samklang med eksisterende lysindtag, 

samt indvendige tunge skillevægge, 

hvoraf nogle kan genanvendes som fremtidige 

lejlighedsskel. 

Ét-plans boligerne, som giver mulighed for 

at eksponere trækonstruktionen, er endvidere 

placeret hvor denne har størst kvalitet 

og med adgangstrappe/-rum i bygningssammenskæringen, 

hvor det af dagslys- og 

brandsmittehensyn er problematisk at indplacere 

en boligenhed. 

I længen vinkelret på Kanslergade, hvor 

tagkonstruktionen har mindre æstetisk 

kvalitet, eksponeres bygningens vertikale 

kvaliteter i de smalle boliger i to etager. 

Dette sker først og fremmest ved gennems- 

kæringer ved den centralt placerede spindeltrappe, 

men yderligere indeholder torums 

boligerne en dobbelthøj zone i indgangssiden. 

Kontrasten mellem nyt og gammelt søges 

artikuleret ved at køkken og badeunits 

samles visuelt i et »supermøbel« henholdsvis 

»funktionsvæg«, som adskilles fra det 

øvrige ved en særlig stoflig kvalitet i form 

af en udvendig homogen beklædning med 

krydsfinérplade - enten som støbeplade 

eller med lakeret overflade (alle som f.eks. 

Finnforest). 

Kant- og notprofiler korresponderer med 

industrispindeltrappen (f.eks. som Veland) 

materialemæssigt og evt. også i kraft af 

overfladebehandling - enten galvaniseret 

eller pulverlakeret. 

Rumlighed 

Som nævnt er de rumlige kvaliteter i den 

eksisterende bygning søgt forstærket over 

forskellige temaer og samtidig afpasset i 

forhold til andre af de eksisterende kvaliteter. 

Derudover arbejdes der med gennemlyste 

boliger, hvor boligen så vidt muligt opfattes 

som ét rum. 

Derfor er kernen i rækkehusboligerne som 

en vigtig pointe trukket væk fra bygningens 

midte, så man undgår en markant 

opdeling i to rum - og der arbejdes som 

nævnt med lette industritrapper i stål med 

en grad af gennemsigtighed. 

Taglyset over trappen (samt udskæringen) 

tillige med de nævnte transparente - og 

transluscente felter i indvendige vægge vil 

desuden styrke fornemmelsen af at opholde 

sig i ét stort rum - samt at bygningen 

gennemlyses, også på 1.salen. 

Fleksibilitet 

I ét-plans boligerne arbejdes der endvidere 

med et dynamisk rum - med bade-/køkkenmøblet 

som omdrejnings-punkt. 

Her kan skyde-/folde døre og vægge ændre 

boligen fra praktisk taget ét samlet rum til 

en serie af værelser med varierende indbyrdes 

relationer. 

I denne boligtype er det tanken at afprøve 

andre former for udvendig færdiggørelse af 

kernen, hvor skydeog foldedøre integreres 

i den udvendige overflade, nogle af 

dem eventuelt i transluscent glas.

Valgmuligheder - katalog 

Valget af standardiserede industriprodukter 

kan bibringe de tilføjede elementer en 

samhørighed som klart adskiller dem fra 

den eksisterende bygning samt et materialemæssigt 

raffinement der spiller op til glasværkets 

grovhed og soliditet. 

I projektet drejer det sig om: 

• støbeplader, 

• industritrappen, 

• stålkanter- og -notprofiler, 

• badekabinen, 

• transluscente glasfelter, 

• 

evt. dør/-vinduesprofiler. 

Ligeledes kan køkkenet behandles på forskellige 

niveauer afhængig af hvad økonomien 

tillader (der henvises til det generelle 

punkt 4: Produktivitet og industrialisering.) 

Facader og lysindtag 

I eksisterende vindueshuller fjernes brystningerne, 

så fremtidige vindues-/dørpartier 

går helt til jorden både på adgangs- og 

havesiden (evt. med undtagelse af facaden 

mod Kanslergade.) 

Ved valg af profiler - dør/vinduesfabrikat - 

er det spinkle udtryk afgørende, men 

iøvrigt findes der et væld af raffinerede 

såvel stål - som aluminiums-profilløsninger, 

som har en designmæssig bearbejdning 

f.eks:Velfac, EK-Victoria, HS Hansen mv. 

I valget af overfladebehandling kan materialet 

endvidere tydeliggøres. 

Et arkitektonisk tema er endvidere samhørighed 

mellem de nye dør-/vinduespartier 

og indvendige rumdelere, for yderligere 

at skærpe forskellen mellem nyt og gammelt. 

Kombinationen af transparente og 

translucente felter i facadepartierne, som 

er med til at hindre indblik og samtidigt 

sikre maksimalt dagslysindfald, forestiller vi 

os går igen i de indvendige vægge.Translucente 

glasflader kan være sand-/glas-blæst 

glas eller silketrykt glas (frosted). 

Lejlighedsskel 

I de tilfælde, hvor eksisterende indvendige 

vægge kan genanvendes som fremtidige 

lodrette lejlighedsskel foreslås, at de f.eks. 

fremstår filtsede og dermed visuelt optræder 

som en tydelig del af den eksisterende 

bygning. 

Nye lodrette lejlighedsskel bør fremstå 

»neutralt« i forhold til modstående »funktionsvægge«. 

Rumdelere 

Indvendige rumdelere er omtalt under flere 

af de andre punkter. 

Hovedprincippet er, at de er udformet så 

de i videst muligt omfang bidrager til, at 

hele boligen opfattes som ét rum, der kan 

opdeles - frem for flere små rum - således 

at de rumlige kvaliteter i den originale bygning 

tydeligt eksponeres. 

Supermøbler - funktionsvægge 

Et af udviklingsprojektets hovedpunkter er 

en »udvendig færdiggørelse« og viderebearbejdning 

af eksisterende præfabrikerede 

badekabiner til et »supermøbel« eller en 

»funktionsvæg«, evt med integration af køkkenunits 

eller andre funktioner f.eks. skyde- 

eller foldepartier. 

Ved »færdiggørelse« forstås, at hele uniten 

underkastes den samme industrialiseringsproces 

og præfabrikationstankegang som 

hidtil kun har været forbeholdt det indvendige 

(baderummet), da markedet hidtil 

hovedsageligt har været orienteret mod 

indbygning - f.eks. i byfornyelsen. 

Den udvendige færdiggørelse er ikke 

udviklet tilstrækkeligt med hensyn til detaljer, 

derimod er badekabinerne i planløsningen 

udformet som »kerner« eller »rumdelere« 

og dermed er de første skridt taget til 

en videreudvikling, der også udtrykker 

industrialiseringsgraden. 

Processen sigter mod en billiggørelse - 

alternativt et »kvalitetsløft«, således at uniten 

fremtræder som et rumstort møbel 

med en højere materialekvalitet og grad af 

finish. 

Udvælgelsen af en egnet præfabrikeret 

baderumsenhed er nærmere beskrevet 

under afsnit 6. 

Der er etableret kontakt mellem producenten 

(Hoffmann & Sønner) og projekterende 

rådgiverteam med henblik på at producenten 

indgår i udviklingsarbejdet under 

projekteringen. 

Det har været ønsket at afprøve så mange 

som muligt af de skitserede idéer til udvendig 

færdiggørelse i det konkrete projekt. 

Men da det har karakter af et forsøgsprojekt 

vil løsningerne i udstrakt grad være 

håndværksmæssige, dog med sigte på en 

senere industrialiseringsproces. 

59

Oprindelig bygningstegning 

af facaden 

mod Kanslergade. 

Principiel disponering 

af bygningen med 

baderum, trapper og 

køkkendiske som 

præfabrikerede elementer, 

der gennembryder/danner 

væg 

mod nabobolig. 

Stueetage til venstre 

og 1.sals plan 

til højre 

DOMUS arkitekter a/s 

60

Principskitse af køkken, 

trappe og baderum i væg 

mellem to boliger. 

Oprindelige bygningstegninger af Smedien, Odense Glasværk. 

Facade mod nord og længdesnit. 

61

Oprindelig bygningstegning af Smedien, Odense Glasværk. Plan af stueetagen. 

62

Forslag til disponering 

af stueetagen. 

I den lange fløj og i 

enderne af den korte 

fløj er boligerne i to 

etager. 

I øvrigt er foreslået 

etplansboliger, hvor 

toilet- og badeunits 

samt køkkenøer og 

glasskærme opdeler 

boligarealet til 

forskellige formål. 

DOMUS arkitekter a/s. 

63

Oprindelig bygningstegning 

af Smedien, Odense Glasværk. 

Plan af tagetagen. 

64

Forslag til disponering 

af tagetagen. I toplans 

boligerne står tagetagen 

i åben forbindelse 

med stueetagen.Tagetagen 

i disse boliger foreslås 

opdelt med glasskydevægge. 

Også i tagetagen 

foreslås indrettet to 

etplansboliger i den 

korte bygning. 


65

Tværsnit, 

indvendige opstalter. 

66

Boligplaner, 

stueetage (nederst) og 

1.sals plan. 

67

Længdesnit, 

indvendige opstalter. 

69

Skråprojektion af 

princippet for rumopdelingen 

af den 

lange bygningskrop. 

Garderobe, baderum, 

vindeltrappe og 

køkkendisk er anbragt 

delvis som gennembrydende 

vægelementer 

mod lejligheden ved 

siden af. 


70

I forslaget til beklædning af vådrumskerne 

i overgangen til køkken indgår forslag til 

forskellige materialer. 

T-profiler af lakeret stål/rustfri stål eller 

galvaniseret stål anvendes i udadgående 

hjørner, omkring dør, i overgangene til gulv 

og loft. 

Væggene kunne bestå af krydsfinér med 

forskellige overflader, støbeplader eller 

sølvanodiserede, bukkede aluminiumplader/ 

zinkbeklædning. 

Det er tanken, at væg- og installationskasse, 

henholdsvis ved siden af og over køkkenbordet 

beklædes med samme materiale 

som vådrumskernen. 

På 1. sal ved opholdsstuen stopper beklædningen 

i brystningshøjde.Ved værelse 

fortsætter den til loft. 

Udvalgt baderumsenhed 

til indbygning 

i demonstrationsprojektet. 

Baderumsenheden 

er designet af 

Dissing + Weitling 

arkitektfirma a/s 

i forbindelse med 

en anden renoveringsopgave. 

71

6. Projektering, opfølgning og realisering 

Det konkrete projekt er en ombygning af 

Smedjen på Odense Glasværk til 17 boliger 

for Fyns almennyttige Boligselskab. 

Forudsætninger 

Det har fra projektets start været aftalt, at 

Fyns almennyttige Boligselskab ville overtage 

ejendommen og være bygherre i forbindelse 

med gennemførelse af forsøgsprojektet 

under forudsætning af, at projektet 

kunne få støtte efter byfornyelsesloven. 

Mange aftaler og forhold skulle falde på 

plads samtidig, idet de til dels var forudsætninger 

for hinanden. Det gælder Boligselskabets 

overtagelse af ejendommen fra 

Royal Scandinavia, princippet for en 

udstykning, kommunens accept af tabets 

størrelse, beslutningen om boligforbedring 

af ejendommen og boligministeriets bevilling 

af forsøgsramme.Alle hvilende på en 

overslagspris uden et egentligt projekt. 

Med forudsætningen om, at det skulle være 

almennyttige boliger var det også fastlagt, 

at der ville være begrænsninger med hensyn 

til boligernes størrelse og den maksimale 

husleje. Endvidere forventedes et 

ønske om en relativt traditionel udformning 

af boligen samt, at boligerne skulle 

fremtræde som nye. 

Men Fyns almennyttige Boligselskab har 

haft en åben holdning til at implementere 

forsøgets elementer i det omfang, det har 

været muligt. 

Arkitekt m.a.a. Frede Nielsen har som bygherrens 

tekniske rådgiver projekteret og 

gennemført ombygningen af ejendommen 

udfra forsøgsprojektets idemæssige oplæg. 

Under hensyn til bl.a. den økonomiske 

ramme måtte visionen om arealmæssigt 

store, atelieragtige boliger med en måske 

rå bearbejdning af vægflader tilpasses 

mere gennemsnitlige brugsmønstre og 

opfattelser af boligbegrebet. 

Det blev derfor tidligt i projekteringen 

besluttet at arbejde med to principielle 

boligtyper. Det var nødvendigt, at hovedparten 

af boligerne skulle være i den mest 

efterspurgte størrelse, dvs. 65-80 m 2,og 

samtidig var der i forhold til projektet et 

klart ønske om at indrette lidt større boliger. 

Det sidste for at få mulighed for at gennemføre 

så meget som muligt af projektets 

idemæssige indhold. 

Køkkenø i etplansbolig 

Indretning af bygningen 

Smedjen er en T-formet bygning i 11/2 etage 

med en kort bygningskrop ud mod 

Kanslergade og en længere bygning vinkelret 

herpå. Bygningen er opført i røde 

maskinstrøgne sten, og facaderne er med 

murede pilastre opdelt i fag på ca. 3,80 m. 

Den lange bygning havde kun vinduer 

mod nord, og der er derfor indpasset 

glaspartier i sydfacaden. 

Det var oplagt, at inddele bygningen med 

lodrette lejlighedskel.Ved at følge faginddelingen 

med lejlighedsskel fra gulv til tag 

er der skabt ti stk toplansboliger på 73-85 

m 2 etageareal, dvs. en realistisk boligstørrelse 

for Fyns almennyttige Boligselskab. 

Alle boliger har direkte adgang fra terræn 

på nordsiden og direkte udgang til en terrasse 

på sydsiden. 

Baderummene er opbygget på stedet med 

ydre mål, så der kunne være indsat præfabrikerede 

baderum som i fløjen mod Kanslergade. 

Boligerne er spejlvendt, men med 

baderummene over hinanden, så den ene 

bolig har adgang til baderummet fra stueetagen, 

den anden fra 1. sal. Baderum og 

interne trapper er placeret i en midterzone 

i bygningen, og de opdeler derved stueplanen, 

der er et stort rum, i en opholdsafdeling 

og en køkken- og adgangsafdeling. 

På 1. sal er opdelingen tilsvarende, men 

her kan man med glasskydevægge afgrænse 

to rum, så boligerne er trerumsboliger. 

Der er ovenlys over trapperne midt i bygningen, 

og kviste og trapper er præfabrikerede. 

I den korte bygning er indrettet fire stk. 

etplans boliger og tre stk. toplans boliger 

med udformning og størrelse som i den 

lange bygning. Alle boligerne i denne fløj 

har præfabrikerede baderum med rustfri 

stålbund og bruse-cylinder i rustfrit stål. 

Badeunitten er udviklet af Dissing og Weitling 

i forbindelse med en anden opgave. 

Herudover er kviste og trapper i toplansboligerne 

præfabrikerede. 

73

Glasvæggene bevarer 

opfattelsen af det store 

rum. Bjælkekonstruktionen 

er synliggjort som 

arkitektonisk tema. 

74 

I etplansboligerne er baderum og køkkenpartier 

opstillet som supermøbler, der faktisk 

fungerer som rumdelere og rumskabende 

elementer. Bortset fra baderummet 

er boligen ét stort, opdelt rum med gangareal, 

køkkenfunktion, opholdsgrupper og 

soverum. Soverummet kan dog adskilles 

med en glasskydevæg. Der er ovenlys over 

gangarealet i de øverste etplansboliger. 

Etplans boligerne er 87-91 m 2. 

Arkitektoniske intentioner 

Projekteringen er sket ud fra to arkitektoniske 

hovedhensyn: 

1. 

2. 

At respektere og forstærke bygningens 

karakter: 

Boligerne disponeres ud fra projektets 

ideudvikling. 

Dette er sket ved, at den eksisterende 

faginddeling har været et hovedmodul ved 

disponering af bygningen. Lejlighedsskel er 

udført som helstens filtset mur, der giver 

en materialemæssig sammenhæng med 

den eksisterende bygning udover, at det er 

en funktionsmæssig tilfredsstillende 

løsning. 

De oprindelige vinduesåbninger i gavlen 

mod Brummers plads er bibeholdt, 

medens det har været nødvendigt at etablere 

såvel indgangspartier i nordfacaden og 

vinduer mv i sydfacaden, naturligvis tilpasset 

husets rytme.Ved reparationer er genanvendt 

facadesten fra felter, hvor de nye 

vinduer er etableret. 

I øvrigt er så vidt muligt kun anvendt ét 

fremmed materiale, glas. Glasset går også 

igen i kvistenes flunker. På første sal er tagkonstruktionen 

gjort synlig i boligerne, 

hvor det har kunnet lade sig gøre. 

I begge lejlighedstyper er det foreslået, at 

boligen principielt er et stort rum med forskellige 

funktioner. Den traditionelle opdeling 

af boligen i rum med vægge og døre 

er undgået. 

Det har vist sig, at de overordnede ideer 

om boligindretningen kan gennemføres 

uanset forudsætningerne om begrænsede 

boligstørrelser og en rammeøkonomi.

Nøgletal og sagsekspedition 

Den samlede ombygningsudgift var 

13.090.772 kr., ekskl. friareal og boligforbedringen 

omfatter i alt 1.405 m 2,hvilket 

svarer til 9.317 kr./m 2.Til sammenligning 

var rammebeløbet til støttet byggeri i 

Odense på samme tidspunkt, dvs. april 

1999 på 9.850 kr. 

Tabet udgjorde 23,18 % af ombygningsudgiften, 

hvilket ikke er højt i forhold til forbedring 

af boligejendomme. 

By- og Boligministeriet har bevilget forsøgsramme 

på 13.000.000 kr. af Projekt 

Renoverings Pulje til gennemførelse af 

ombygningen. 

Byggesag, finansiering og lejefastsættelse er 

gennemført på sædvanlig måde som en 

boligforbedring i henhold til lov om Byfornyelse 

og Boligforbedring. Huslejen blev i 

forbindelse med godkendelse af regnskabet 

fastsat til 640 kr./m 2 for begge boligtyper 

inkl. vandafgift. 

Seniorbofællesskab i bygningen 

På grund af omtale i pressen har der været 

lokal opmærksomhed omkring projektet, 

og Fyns almennyttige Boligselskab fik henvendelse 

fra et seniorbofællesskab om 

muligheden for, at bofællesskabet kunne 

disponere over alle boligerne. 

Under normale forhold ville dette ikke 

kunne lade sig gøre på grund af Boligselskabets 

regler om ventelister.Ved en forsøgsordning 

har Fyns almennyttige Boligselskab 

og seniorbofællesskabet imidlertid 

aftalt en ordning, hvorefter seniorboligselskabet 

selv disponerer over boligerne i 

den pågældende lokalafdeling af boligselskabet. 

Der er dog indført den klausul, at boligselskabet 

anviser andre beboere til boligerne, 

hvis seniorbofællesskabet ikke selv kan 

anvise beboere, der opfylder bofællesskabets 

adgangskriterier. 

Lokalafdelingen og boligselskabet består i 

øvrigt af endnu en boligforbedret 

erhvervsbygning med otte boliger og et 

fælleslokale på den gamle glasværksgrund. 

Interiør fra etplansbolig 

I det følgende vises en del af det endelige 

projektmateriale, som det blev anvendt til 

entrepriseudbud. 

Som det fremgår af tegningerne er hovedparten 

af de oprindelige intentioner medtaget 

i projektet. 

De væsentligste områder er: 

• Omfattende genbrug af det 

eksisterende hus 

• Vådrumskerner som 

rumdannende i boligerne 

• Gennemlysning af boligerne 

ved hjælp af glasvægge 

• Udnyttelse af den oprindelige bygnings 

store facadeåbninger til sikring af gode 

overgange mellem ude og inde 

75

Bygningstegning til 

demonstrationsprojektet. 

Boligerne er i to plan. 

Hveranden bolig i den 

lange bygning har badeværelset 

i stueetagen, 

hveranden på 1. sal. 

Trappe og badeværelse 

virker sammen som 

rumdelere og skaber en 

naturlig opdeling i en 

opholdszone og en køkkenzone. 

Frede Nielsens tegnestue 

Aps, arkitekter m.a.a. 

76

I den korte fløj mod 

Kanslergade er der både 

i stueetagen og tagetagen 

indrettet etplansboliger. 

I disse boliger skabes 

rumopdelingen af de frit 

placerede badeunits, 

køkkenøer, skabe og 

skærmvægge - nogle af 

glas. Kvistene er præfabrikerede 

med flunker af 

glas. 



77

Snittegninger til demonstrationsprojektet. 

Tagkonstruktionen er 

synlig og fremhæves som 

et arkitektonisk tema. 

Rumhøjden går helt til 

kippen. 



78

Facade- og perspektivtegninger fra demonstrationsprojektet. 

Bygningens oprindelige faginddeling er respekteret. 

Vinduer mod nord er erstattet af indgangspartier i glas. 

I sydfacaden er nyetableret dobbeltdør med glas og adgang 

til privat terrasse og fælles haveareal. 

Frede Nielsens tegnestue Aps, arkitekter m.a.a. 

81

Fotos fra realisering af 

demonstrationsprojektet. 

82

7. Erhvervsmæssig perspektivering 

Byplanmæssige relationer 

De tidligere erhvervsbygninger indgår ofte 

i større områder, som på grund af strukturændringer 

nationalt - og nu i stadig stigende 

grad internationalt - er kommet ind i en 

nedadgående spiral med virksomhedslukninger, 

fraflytninger og forfald. Områderne 

henligger herefter halvtomme med nye 

tilfældige anvendelser af midlertidig karakter 

på grund af manglende tro på områdets 

fremtid og mangel på investeringssikkerhed. 

Problemerne findes i de europæiske byer, 

hvor de gamle erhvervsområder med en 

eller anden grad af funktionsblanding ofte 

indgår med sin egen fysiske struktur i en 

del af byen, mens de i USA oftere ligger 

som mono-funktionelle, adskilte områder. 

Såvel i EU som i USA (The Brownfields 

Program) fokuseres der i øjeblikket på det 

kompleks af problemstillinger, som knytter 

sig til omdannelsen af disse områder. Herhjemme 

har blandt andet Miljø- og Energiministeriet, 

By- og Boligministeriet og SBI 

beskæftiget sig med problemkomplekset. 

Områderne er et potentiale i forhold til 

den fremtidige byudvikling, og de kan 

reducere efterspørgslen på arealer til byudvikling 

i byens periferi. Samtidig er der kulturhistoriske 

og arkitektoniske interesser 

knyttet til områderne, hvor en bevaring 

forudsætter, at område og bygninger 

tilføres nye funktioner. Miljømæssigt er der 

ofte problemer med jordforurening, ligesom 

man skal forholde sig til forskellige 

former for støj (vej-, jernbane- og virksomhedsstøj) 

og eventuelle lugtgener fra eksisterende 

virksomheder. 

For at vende en negativ spiral i et område 

er det nødvendigt med en troværdig plan, 

tackling af miljøproblemerne og investorer, 

som kan se de fremtidige kvaliteter i 

området og arbejder med tilstrækkelig lang 

tidshorisont. Projektet tager med udgangspunkt 

i bygningen fat i en del af det samlede 

problemkompleks, og kan fungere som 

værktøj og inspiration til disse investorer 

og til kommunens vurdering af områdets 

muligheder som led i den fysiske planlægning. 

Omdannelsesprocessen reguleres overvejende 

af planloven, byggeloven og miljøbeskyttelsesloven 

og lov om affaldsdepoter. 

Efter planloven kan der fastsættes bestemmelser 

om bevaring og ombygning af bygningens 

ydre, mens byggeloven ikke giver 

mulighed for at fastholde kvaliteterne i 

bygningens indre, feks. gennem krav til 

rumlighed, lysforhold og kvalitet i øvrigt. 

Den manglende regulering peger på behovet 

for at inspirere til gode løsninger, som 

fastholder og udnytter erhvervsbygningernes 

kvaliteter og muligheder. 

83

Fotos fra indbygning af 

baderum, trappe og køkken. 

84 

Interiør fra 1. sal.

Potentialet 

Projektet behandler kvaliteterne i tidligere 

erhvervsbygninger med typiske eksempler 

fra: 

• Tidligere industriområder og industribygninger 

• Havneanlæg- og bygninger 

• Transportanlæg og bygninger 

• 

Militære anlæg og bygninger 

Der er samtidig foretaget en grov kvantificering 

af omfanget af tidligere erhvervsbygninger, 

som kan tænkes omdannet til 

boliger. Undersøgelsen er foretaget som en 

forespørgsel til ti større kommuner, fire 

kystbyer på Fyn samt to små stationsbyer 

på Fyn.Af de ialt seksten forespørgsler er 

tolv besvarede. Der er ikke fremkommet 

besvarelse fra Århus, som rummer større 

områder med tidligere erhvervsbygninger. 

Besvarelserne dokumenterer, at der i de 

tolv byer tilsammen er 220.000 etagekvadratmeter, 

som potentielt kan tænkes 

omdannet til boliger. Dette svarer til et 

investeringsbehov og en tilsvarende aktivitet 

i renoveringsbranchen på 2 til 2.5 milliarder 

kroner. Cirka halvdelen af det opgivne 

etageareal ligger i Københavns kommune. 

Potentialet er meget forskelligt fra by til 

by, og undersøgelsen tyder på, at der i 

kommunerne er usikkerhed om den fremtidige 

anvendelse af ældre erhvervsbygninger. 

Usikkerheden peger på et behov for 

en systematisk behandling af problemstillingerne 

på såvel planlægnings- og miljøområdet 

som på bygnings- og funktionsniveauet 

som grundlag for en mere eksakt 

kvantificering af omdannelsespotentialet. 

Identitet, arkitektur og kvalitet 

Den ideelle opgaveløsning har skullet give 

mulighed for at fastholde erhvervsbygningens 

arkitektur, udnytte de indre rumlige 

og stoflige kvaliteter og samtidig give 

mulighed for at tilføre boligen et individuelt 

præg. 

Målgruppe og formidling 

Den primære målgruppe er bygherrer, arkitekter, 

entrepenører og kommuner. Igennem 

projektet er der udviklet et værktøj, 

som sikrer stillingtagen til bygningernes 

kvaliteter, der er udarbejdet løsningsforslag 

til forskellige bygningstyper, og der er 

givet eksemler på indholdet i et katalog 

over byggevarer, som giver beboeren 

mulighed for at vælge mellem forskellige 

standarder og samtidig accentuerer spændingen 

mellem nyt og gammelt. 

Projektets resultater formidles gennem 

fremvisninger af byggeriet, samt informationsblad 

og rapport. Gennemførelsen af 

projektet og formidlingen af resultaterne 

vil betyde en modning af det ovenfor 

nævnte potentiale for omdannelse. 

Bygherren har mødt stor interesse for at 

leje boligerne, og alle boliger er allerede 

udlejet til et seniorbofællesskab. Kommunen 

står bedre rustet i forhold til at inspirere 

bygherrer og dermed være med til at 

påpege muligheder og hæve kvaliteten i 

byomdannelsen. 

De øvrige projektdeltagere har ligeledes 

udviklet deres kompetencer til løsning af 

kommende opgaver inden for byomdannelse, 

og der foregår allerede skitseprojektering 

af andre tidligere erhvervsbygninger, 

hvori projektets værktøjer og løsningsforslag 

anvendes. 

Tematisering af kvaliteter 

Projektet har udviklet en tematisering af 

bygningernes kvaliteter, som anvendes i 

registreringsfasen.Tematiseringen udvider 

en traditionel funktions- og tilstandsregistrering 

med begreber som kontrast, rumlighed 

m.v. I skitseprojektfasen gennemløbes 

hvert enkelt tema, og kvaliteterne 

prioriteres, så de valgte kvaliteter fastholdes 

i så høj grad som muligt i løsnings-forslagene. 

Hermed er der udviklet et fælles 

sprog mellem arkitekter, bygherrer, entrepenører 

og myndigheder, som tydeliggør 

erhvervsbygningens særlige kvaliteter og 

muligheder på tværs af traditionel programmering 

af boligbyggeri. 

Herudover er der anvist løsninger på bygningstyper, 

som vanskeligt kan løses tilfredsstillende 

ud fra en traditionel boligopfattelse.Antallet 

af bygninger, som potentielt 

kan ombygges til boliger af høj kvalitet 

er dermed udvidet. 

Tematiseringen har vist sig meget anvendelig 

i såvel den gennemførte byggesag som i 

de øvrige gennemarbejdede skitseprojekter. 

Industrialiserede byggevarer 

i nye sammenhænge 

Forud for den gennemførte byggesag er 

der udarbejdet en oversigt over industrialiserede 

byggevarer, som kan opfylde funktions- 

og kvalitetskravene. Eksemplerne 

spænder fra industrielt fremstillede kviste, 

baderum og køkkener til aptering i form af 

overflader af lakerede byggeplader, translucent 

glas og rustfri stålplader. 

85

Det er således muligt at udvikle supermøbler 

som en kombination af køkken, bad, 

garderobe og soveplads ved sammenstilling 

af eksisterende, industrielt fremstillede 

elementer, ligesom overfladematerialerne 

får ny anvendelse ved at benytte dem i 

boligsammenhæng. Der er således tale en 

om udvidelse af markedet for allerede eksisterende 

produkter. 

Den valgte badekabine opfylder et meget 

væsentligt krav ved renoveringsarbejder, 

nemlig at den er let og kan samles på stedet 

uden ødelæggende indgreb i bygningens 

facader og konstruktion. Badekabinens 

lave vægt muliggør det åbne rum 

omkring supermøblet, da etageadskillelserne 

kan bære den enkelte kabine. Supermøblerne 

kan endda placeres forskelligt 

på de enkelte etager, kun bundet af den 

indbyggede installationskanal. 

Badekabinen bestående af en stålbund 

udført i ét stykke ser ud til at have løst de 

lette konstruktioners problemer med 

utæthed, og produktet er let at kvalitetssikre 

under den industrielle fremstilling. I en 

del af forsøgsbyggeriet viste en tilsvarende 

håndværksmæssig udførelse af tunge kabiner 

sig at være en smule billigere, men projektet 

medvirker forhåbentlig til en udvidelse 

af markedet for det valgte produkt, 

hvilket kan betyde en billiggørelse af badekabinen. 

Badeunit anbragt som rumdelende 

element i etplansbolig. 

Finansieringsmæssig perspektivering af 

projektet 

Det har været tesen, at anvendelse af byfornyelsesmidler 

til nyindretning af boliger i 

erhvervsejendomme er mindre belastende 

for stat og kommuner end en tilsvarende 

rammeinvestering i boligejendomme. 

Det antages, at udgiften ved ombygning af 

erhvervsejendomme til boligformål generelt 

ikke er større end udgiften ved forbedring 

af boligejendomme. Det antages videre, 

at lejebetalingen generelt er højere. 

Endelig medfører ombygning af erhvervsejendomme 

ikke genhusningsudgifter, ligesom 

det ikke udløser den særlige byfornyelsesboligsikring. 

Ved ombygning af erhvervsejendomme til 

boligformål er hele ombygningsudgiften 

principielt forbedringsudgift, som betales 

over huslejen indenfor den maksimale lejefastsættelse. 

Ombygningen af erhvervsejendomme er 

betinget af, at det kan ske indenfor en 

rimelig økonomisk ramme. Da de nyindrettede 

boliger i erhvervsejendomme lejes ud 

til markedslejen betyder dette, at tabsdelen 

minimeres eller i visse tilfælde måske forsvinder. 

I projektet er indhentet oplysninger om 

forbedrings- og tabsudgifterne samt de 

fastsatte huslejer i 31 gennemførte ombygninger 

af erhvervsbygninger til boligformål. 

Det har således været et delmål at skabe 

klarhed over de finansieringsmæssige perspektiver 

for stat og kommune ved anvendelse 

af byfornyelsesramme på erhvervsejendomme. 

Desværre kan sådanne perspektiver ikke 

uddrages på baggrund af et enkelt projekt. 

Denne del af udviklings-projektet baserer 

sig derfor på de hidtidige, mere traditionelt 

gennemførte ombygninger af erhvervsejendomme 

til boligformål. 

87

Litteraturliste 

Bøger 

»Centralværkstederne - et projekt om fredede industribygningers fremtidige anvendelse« 

Udarbejdet af CUBO arkitekter for Skov- og Naturstyrelsen, 1997 

»Europæisk bybevarelse - Glasvejkvarteret i Odense. Hovedrapport« 

Odense Kommune i samarbejde med Miljøministeriet, Odense 1994 

»Europæisk bybevarelse - Glasvejkvarteret i Odense. Byggeteknisk analyse« 

Odense Kommune i samarbejde med Miljøministeriet, Odense 1994 

»Fabriketagen - leben in alten Industribauten« 

Ursula Schneider, Christians Verlag, Hamburg 1997 

»Jaarboek Architectuur Vlaanderen« 

1994/95, Ministerie van de Vlaamse Gemeenshap 

»1975-1995 Arkitektonisk kvalitet - om dansk boligbyggeri« 

Bygge- og Boligstyrelsen 1995 

»PACTE PROJECT: Environmental Effects of Structural Changes in Old Industrial Cities« 

Tampere i samarbejde med Odense Kommune m. fl., Tampere 1996 

»Reconversions«/»Adaptations - New Uses for old Buildings« 

Architecture Thematique, Philippe Robert, Editions du Moniteur 1989 

»SBI-rapport 299. Planlægning af byfornyelse og byomdannelse« 

Knud Erik Hansen og Thorkild Ærø, København 1998 

Tidsskrifter 

Arkitekten 

Arkitektur 

Boligen 

Projekt Renovering 

Forsøgsrapporter: 

»Komponentbadeværelser« 

Box 25 Arkitekter, GH Element A/S 

89

90 

Noter 

Grejs Mølle,Vejle 

Adresse Grejs Bakke 13 A, B og C 

Renoveringsår 1994 

Antal boliger 29 

Bygherre Boligselskabet Lejerbo,Tørring Uldum, afd. 396-0 

Arkitekter Søholm Arkitekterne 

Landskabsarkitekter H.P. Kofoed-Hansen & Jørgen Nielsen 

Ingeniører A/S Samfundsteknik 

Hovedentreprise Lindved Entreprise A/S 

Litteratur Boligen 1994/8 

Mariebo Mølle 

Adresse Maribo 

Renoveringsår 1994 

Grundareal, m 2 6.577 

Størrelse, bruttoetageareal, m 2 4.305 


Lejlighedsfordeling: 

Ungdomsboliger 9 

Almennyttige boliger 51 

Gennemsnitsstørrelse pr. bolig: 

Ungdomsboliger, m 2 42,7 

Almennyttige boliger, m 2 76,9 

Øvrige arealer: 

Håndværkerudgifter 24.100.000 

Grundudgifter 6.900.000 

Øvrige udgifter 7.800.000 

Anskaffelsessum 38.800.000 

Bygherre Boligforeningen Lolland 

Arkitekt og landskabsarkitekt Fich Projektformidling 

og Arkitekt- og ingeniørfirmaet P. Fabo Jensen 

Ingeniør L. F. Consult 

Litteratur Boligen 1995/2

Holbergshus, Århus Kommune 

Adresse Holbergsgade 2-4-6 

Opførelsesår 1904 

Byggeår 1995 

Størrelse, bruttoetageareal 1035 m 2 


Lejlighedsfordeling 2 værelser 

Bygherre Boligselskabet Præstehaven, Århus V 

Arkitekter Arkitektfirmaet Poulsen og Terkildsen, Århus 

Ingeniører Rådgivende ingeniører Abrahamsen & Nielsen, Århus. 

Maskinhallen,Vordingborg 

Byggeår 1993-94 

Bygherre Andelsboligforeningen af 1899, Roskilde 

Arkitekter Casa Arkitekter MAA 

Landskabsarkitekter Poul Børge Pedersen 

Ingeniører A/Samfundsteknik 

Hovedentreprise Chr. Jensens Sønner A/S 

Litteratur Arkitektur DK 2/98 

Omdannelse af bilfabrik i Hamburg 

Adresse: Rentzelstrasse 10a, Hamburg 

Arkitekt Carsten Roth. 

Ældreboligbebyggelsen Støberiet, Ålborg Kommune 

Adresse Vester Fjordvej 

Byggeår 1996 

Størrelse, bruttoetageareal, 5600 m 2 


Håndværkerudgifter, kr. 34,5 mio. 

Bygherre Thorkild Kristensen A/S 

Arkitekter N.J. Dam & Frederik Bengaard A/S 

Landskabsarkitekter Landskabsarkitektfirmaet Peter Sørensen ApS 

Ingeniører Peter Korsbæk KS 

91

Organisation og ledelse 

Odense Kommune ved Byplan- og Miljøafdelingen 

har haft det overordnede ansvar 

for udviklingsprojektet, der kan beskrives 

med følgende organisationsplan: 

Politisk ledelse 

Rådmanden 

Miljø- og Teknikforvaltningen 

Styregruppe 

Byplanchef Jørgen Boe, 

Byplan- og Miljøafdelingen 

Direktør Henrik Heineke, 

Fyns Almennyttige Boligselskab 

By- og Boligministeriet, 


Projektgruppe 

Arkitekt maa Mads Nielsen, 

Byplankontoret 

Landinspektør Carsten Henriksen, 

Byplankontoret 

Arkitekt Flemming Larsen, 

Byggesagskontoret 

Arkitekt maa Jan Christiansen, 


Arkitekt maa Claus Smed Søndergård, 


Arkitekt maa Frede Nielsen, 

Praktiserende arkitekt 

Ingeniør Jørgen Henneby Nielsen, 

Rådg. ingeniør FRI 

Styregruppen har haft ansvaret for projektets 

gennemførelse i henhold til udviklingsprogrammet. 

Der har været afholdt 

fire styregruppemøder. 

Byplanchef Jørgen Boe har fungeret som 

formand for styregruppen. 

Det daglige arbejde har været varetaget af 

projektgruppen med arkitekt maa Mads 

Nielsen som projektleder. 

Hovedkonsulent på udviklingsprojektet 

har været DOMUS arkitekter a/s ved arkitekt 

maa Jan Christiansen. 

Arkitekt maa Frede Nielsen og ingeniør 

Jørgen Henneby Nielsen, FRI har været 

rådgivere på byggesagen. 

93

Rapporten er udarbejdet 

for Erhvervs- og 

Boligstyrelsen 

af Domus Arkitekter A/S 

i samarbejde med 

Odense Kommune, 

Byplan- og Miljøafdelingen, 

og Fyns Almennyttige 

Boligselskab 

April 2004 

Grafisk tilrettelæggelse: 

www.h-grafik.dk 

Tryk: www.orboe.dk 

Oplag: 1.000 stk. 

Pris: 200 kr. 

ISBN 87-91340-01-2 

Erhvervs- og 

Boligstyrelsen 


Dahlerups Pakhus 

Langelinie Allé 17 

2100 København Ø 

Tlf. 35 46 60 00 

Internet-adresse: 

http://www.ebst.dk 

Rapporten kan 

købes hos 

Byggecentrum Boghandel 

Lautrupvang 1 B, 

2750 Ballerup 

Tlf. 70 12 06 00, 

Fax 70 12 08 00, 

e-mail: 

bog@byggecentrum.dk 

95

Boliger i ældre erhvervsbygninger - Byfornyelsesdatabasen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?