Boliger i ældre erhvervsbygninger - Byfornyelsesdatabasen

byfornyelsesdatabasen.dk

Boliger i ældre erhvervsbygninger - Byfornyelsesdatabasen

Erhvervsbygninger

Boliger i ældre erhvervsbygninger

Projekt nr. 257

ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN


Erhvervsbygninger

Boliger i ældre erhvervsbygninger

Projekt nr. 257


4

Forord

Odense Kommunes Byplan- og Miljøafdeling

tog initiativ til projektet i forbindelse med

ombygning af en bevaringsværdig bygning

på det tidligere Odense Glasværk. Den aktuelle

bygning »Smedien« er i 1998 ombygget

til 17 boliger med Fyns almennyttige

Boligselskab som bygherre.

Projekt 257 består af en udviklingsdel og

et demonstrationsprojekt i Odense.

DOMUS arkitekter a/s er forfattere på projektets

udviklingsdel, og arkitekt m.a.a.

Frede Nielsen har stået for gennemførelse

af demonstrationsprojektet sammen med

ingeniør Jørgen Henneby Nielsen, FRI.

Projektet er støttet med en forsøgsramme

fra Projekt Renovering, Pulje A på 13 mio kr.,

hvoraf de 1,3 mio kr. er forsøgsudgifter. Selve

ombygningen af den tidligere erhvervsbygning

i Odense har medført et forbrug af

byfornyelsesrammen på 14 mio kr.

Rapporten skal ses som dokumentation for

forløb, metoder og resultater.

Projektets målgruppe er deltagere i omdannelsen

af ældre erhvervsområder og

erhvervsbygninger. Primært kommuner,

boligselskaber, private investorer, ejere af

tomme erhvervs- og industribygninger,

arkitekter og ingeniører samt udførende

entrepenører. Sekundært byggeriets producenter

og leverandører.

Erhvervs- og Boligstyrelsen

April 2004


Forord 4

Indledning

Byplanmæssig problematik 7

Udviklingsprojektets idémæssige indhold

Finansieringsmæssigt perspektiv

1. Kortlægning af eksempler på tilsvarende,

tidligere gennemførte renoverings- og

ombygningssager 11

2. Generel konceptudvikling 16

3. Alternative program- og skitseforslag i

forbindelse med generelle og typiske

ombygningssager 29

4. Produktivitet og industrialisering, herunder

kortlægning af eksisterende anvendelige

bygningsdele, badekabiner, køkken-units,

ovenlys, vinduer mv. 51

5. Alternative program- og skitseprojekter i

forbindelse med den specifikke ombygningssag,

Glasværket, Smedjen, Odense, herunder design,

produktudvikling og udarbejdelse af tekniske

beskrivelser for prototyper i overensstemmelse

med udførelse af projekteringen af det konkrete

projekt 64 56

6. Projektering, opfølgning og realisering 73

7. Erhvervsmæssige perspektiver 83

Litteraturliste 89

Noter 90

Organisation og ledelse 93

Indhold

5


6

Isometri. Skitseprojekt til omdannelse af det tidligere industriområde ved Odense Glasværk.

»Projektet forsøger at give svar på, hvordan

vi omdanner tidligere erhvervs- og industribygninger

til nye boligtyper med utraditionelle

snit og planløsninger.

Målsætningen er desuden at opnå kreative,

masseproducerbare løsninger for omdannelsen

af den tidlige industrialismes gamle

bygninger - oprindeligt opført til andre formål.

Projektgruppen arbejder med specielle

bade- og køkken-units som »møblering« i

boligens rum samt med lysindfaldet i de

overvejende dybe industribygninger.

Projektet demonstreres på en ejendom i

Odense.«


Indledning

Byplanmæssig problematik

Virksomheder fusionerer eller flytter til

nye erhvervsområder eller lukker. Resultatet

er ofte tomme erhvervsbygninger og

problematikken omkring en fremtidig

anvendelse. Hvilken by har ikke eller har

ikke haft et nedlagt jernstøberi, en tom

tobaksfabrik, klædefabrik eller lignende.

Det er baggrunden for projekt nr. 257

»Boliger i ældre erhvervsbygnnger«.

Problemet med de tomme erhvervsbygninger

er ikke kun ejerens, og det er ikke kun

økonomien, der er problemet. Flere af disse

erhvervsbygninger har høj bevaringsværdi

og kulturhistorisk betydning, og der

er en klar offentlig interesse i at bevare

værdierne og sikre, at ejendommene ikke

udvikler sig til forslummede områder. Planlægning

og nyinvestering i ældre erhvervsområder

er også med til at begrænse

udlægget af nye byområder.

Den kommunale indsats er i første omgang

at gennemføre den overordnede og bindende

planlægning, efter analyser, offentlighed

om problematikken mv. Dernæst at

sikre fornyelse af infrastrukturen, håndtering

af evt. miljøproblemer, koordinering af

de forskellige tiltag, og om muligt støtte til

bevaring og ombygning af bygningerne via

aktuelle støttemuligheder.

7


Pisa, Italien

Ombygning af ældre italiensk ejendom

til bolig ved hjælp af rumstore elementer

og transparente vægge

Arkitekt: Gabriella Carmassi, 1987

8


Udviklingsprojektets idémæssige indhold

Den fremtidige byudvikling i Europa vil i

udstrakt grad foregå i eksisterende byområder,

herunder tidligere erhvervs- og industriområder.

Også Danmark er rig på denne

type erhvervs- og industrianlæg og industribygninger

fra omkring århundredeskiftet

og fremefter.

Udviklingsprojektet behandler selve omdannelsen

af bevaringsværdige erhvervsbygninger

til boligformål, men de viste

principper og løsningsforslag kunne også

gælde for en analog, nutidig anvendelse, f.

eks. til liberale erhverv.

At indrette boliger i eksisterende bygninger,

der oprindeligt var bygget til en fundamentalt

anderledes funktion, er en vanskelig

disciplin, der ikke alene kræver nytænkning

omkring form og funktion, men også

fordrer en byggeteknisk udvikling.

Anlæggene og bygningerne er først og

fremmest karakteriseret ved deres ofte store

skala, der også slår igennem i proportioneringen

af udearealerne og i mange tilfælde

giver dem et næsten parkagtigt udtryk.

Bygningernes indre er på samme måde

karakteristiske ved deres store sammenhængende

rum, ofte med varierede og

karakteristiske dagslysforhold, forstået på

den måde, at dele af bygningen kan være

meget velbelyste med store, fint proportionerede

vinduespartier, samtidig med at

andre dele, som tidligere var depoter og

lagre, henligger i mere eller mindre mørke.

Et andet karakteristika for denne type bygninger

er store rumdybder, ligesom etagehøjderne

ofte er væsentligt større end nuti-

dens boligstandard. Hyppigt forekommende

er ligeledes fuldmurede, brede ydervægge,

der giver mulighed for dybe vinduesnicher,

hvor man nærmest kan tage

ophold.

Men nogle af de største kvaliteter ligger i

selve datidens byggeteknik. Det er de konstruktionsmæssige

kvaliteter, såsom synlige

konstruktioner i træ og/eller stål, på én

gang udtryksfulde og rationelle i deres

fremtræden.

Og de materialemæssige kvaliteter, stofligheden

i overfladerne af træ, murværk og

beton er en uvurderlig bygningsmæssig

arv og umulig at skabe med nutidens sparsomme

ressourcer og byggeteknik.

Den arkitektoniske bearbejdning - og

udfordring - ligger i at bevare og tydeliggøre

»sporene« i bygningen fra tidligere

tiders brug, at bevare og tolke kvaliteterne

og i bedste fald tilføje nye kvaliteter.

Det centrale i opgaven er udvikling af

rumstore elementer i form af fritstående

kerner - eller »supermøbler« - placeret strategisk

i de store rum.

Elementerne indeholder primært køkkenfunktioner,

toiletter og badeværelser, med

andre ord funktioner, der er installationskrævende

og derfor, i samklang med bygningens

rationalitet, må placeres i en vis

orden. Dette er begrænsningen og bindingerne.

Men herfra kan supermøblerne

udformes varieret, kun afhængigt af rummets

begrænsning og med det overordnede

ønske, at placering og form forstærker

den rumlige oplevelse.

9


Pisa, Italien

Rustikke overflader og

store rumhøjder udfordrer

den traditionelle

boligindretning

Arkitekt: Gabriella Carmassi

1987

10

Andre større bygningselementer kan være

dagslysindtag, ovenlys, kviste, gennembrydninger

eller lysskakte, der kompenserer for

manglende dagslys i bygningernes mørke

områder.

Traditionelt boligbyggeri er for det meste

begrænset af næsten forudbestemte planer,

dikteret af boligstørrelser, stram økonomi

og hensynet til en overkommelig husleje.

Det kommer der næsten standardboliger

ud af, og de modsvarer dårligt de fleste

brugeres ønske og behov for fleksibilitet.

Ikke forstået som det at flytte vægge, men

måske som en mere generel anvendelighed

i boligplanen -muligheden for omdannelse

ved »ommøblering«.

Generelt anvendelige boliger med varierende

indretningsmuligheder tilgodeser en

fremtidig udvikling i bomønstre og sikrer

på den måde beboerne en stadig opfyldelse

af deres fremtidige boligbehov.

Udviklingsprojektet har undersøgt de

strukturelle idéer, der sikrer fleksibilitet i

boligernes udformning og rumfordeling, og

samtidig tilgodeser fremtidige, varierende

behov for bosætning og forskellige familiemønstre.

Idéerne - og deres konceptuelle helhed -

indgår herefter i beskrivelsen af boligens

rum, volumen, overflader, møblering, aptering

og installationer.

Det er målet, at realiseringen af disse idéer

kommer til at bestå i store, generelt brugbare

rum med mulighed for varierende

brug og/eller opdeling. Rummene kan

kombineres med nødvendige bygningszoner

og -dele, der tilgodeser konstruktioner

og indeholder adgange, vådrum, installationer

mv. Kvaliteterne omhandler samtidig

adgangsforhold, overgange mellem ude og

inde samt fælles og private udeopholdsrum.

Udviklingsprojektets eksempler forsøger at

belyse de arkitektoniske, forstået som rumog

formmæssige, funktionelle samt tekniske

konsekvenser af en sådan produkt- og

boligudvikling.

Og i bedste fald som en eksempelsamling

eller et idékatalog for omdannelse af ældre

erhvervs- og industribygninger til boligformål.

Finansieringsmæssigt perspektiv

Under projektet har det været et delmål at

belyse de finansieringsmæssige perspektiver

for stat og kommune ved brug af byfornyelseslovens

støttemuligheder. Der er derfor

gennemført en undersøgelse af 31

sager fra 1990’erne om ombygning af

erhvervsbygninger til boliger med støtte

efter byfornyelsesloven. Et hovedresultat

heraf har været, at ombygning af

erhvervsejendomme til boliger ikke er

mere belastende for stat og kommune end

renovering af boligejendomme, og at omkostningerne

har været mindre.

Efter afslutning af projektet er der sket

indskrænkninger i mulighederne for at

støtte ombygning af erhvervsbygninger

over byfornyelsesloven, men det er stadig

sådan, at ombygning af erhvervsbyginger

til boliger ikke er dyrere end gennemgribende

bygningsfornyelse af boligejendomme.


Grejs Mølle. Eksempler på boligplaner efter ombygningen.

1. Kortlægning af eksempler

Kortlægning af eksempler på tilsvarende,

tidligere gennemførte renoveringsog

ombygningssager samt registrering

af typiske ældre erhvervsbygninger

Indledningsvis er foretaget en indsamling,

opstilling af viden og kortlægning af udvalgte,

tidligere gennemførte ombygningsprojekter,

og i den forbindelse analyse af

erfaringer, der er opsamlet på disse sager.

Arbejdet omfatter ombygningsprincipper,

lejlighedsstørrelser og indretning, byggeteknik

og materialer, projekterings- og udførelsesprocessen,

økonomi samt de efterfølgende

brugererfaringer mv.Arbejdet

baserer sig på eksisterende eksempelsamlinger,

databaser over ombygningssager hos

By- og Boligministeriet, SBI, Gl. Dok Arkitekturcenter,

DOMUS arkitekter a/s m.fl.

Desuden er registreret et antal karakteristiske

og idémæssige udenlandske eksempler,

der fortrinsvis beskrives skitsemæssigt.

Dernæst er indsamlet viden og foretaget

en kortlægning af potentielle emner for

ombygninger og i den forbindelse analyseret

forskellige, typiske og eksisterende,

ældre erhvervs- og industribygninger.

Dette arbejde er sket i form af henvendelser

til kommuner, ejere og ejendomsselskaber

mv., boligselskaber, samt i en vis udstrækning

som »studier i marken«. I den

forbindelse er opstillet en klassificering af

typiske, mulige ombygningssager for eksisterende,

ældre erhvervs- og industribygninger.

Der er ikke foretaget en systematisk dækkende

undersøgelse, men en registrering,

der danner grundlag for udarbejdelse af

eksempler.

Den overordnede klassificering af tidligere

industribygninger - og andre bygninger

oprindeligt planlagt og anvendt til andre

formål end boliger - kan overordnet rubriceres

i forhold til lokalisering og art:

• bygninger i industriområder

• bygninger i havneområder

• bygninger til tung industri

• bygninger til let industri

• bygninger til lagerfunktion

• anlæg for transport, jernbane

• anlæg for anden transport

• militære anlæg

• institutioner


andet

Ud over den ovennævnte registrering af

udvalgte ombygninger er foretaget en

mere teoretisk/abstrakt afsøgning af temaerne

i udviklingsprojektet - også med henblik

på den generelle konceptudvikling.

Især omkring temaerne:

• boligen - idéer om at bo

• konvertering, ombygning, omdannelse -

forholdet til det eksisterende - forstærkning

af eksisterende kvaliteter - rumligheder,

kontrastering etc.

Startende med registreringen, og løbende

gennem hele udviklingsprojektet, har

været foretaget en overordnet vurdering af

fysiske og økonomiske realiteter.

Grejs Mølle

Nyt og gammelt – bygningens

historiske lag

fremstår utilslørede.

11


Grejs Mølle

Boligplaner i tagetage

Grejs Mølle

Den landskabelige beliggenhed

er enestående

12

Grejs Mølle

Ombygningen af Grejs Mølle, fem km nord

for Vejle i Tørring-Uldum Kommune er et

eksempel på genbrug af en tidligere industribygning

til boligformål. Den landskabelige

beliggenhed i Grejsdalen er enestående,

også på grund af møllens tidligere funktion

som center for tekstilproduktion, tæt

ved et af dalens mange vandløb.

Møllen er i sig selv et markant bygningsværk,

hvis oprindelse går 350 år tilbage.

Bygningen, der oplevede sin mest intense

periode omkring århundredeskiftet, har

den specielle magi, som er karakteristisk

for den tids industribygninger, en form

affødt af funktionen og en helt klar sammenhæng

med stedet, i dette tilfælde, den

industrielle udnyttelse af vandkraften.

Bygningen er fredet, og derfor har det

været nødvendigt at foretage en omhyggelig

styring og kontrol af den radikale

omdannelse fra industrihus til boliger, og

det er ikke mindst af den grund lykkedes

at bevare bygningsanlæggets oprindelige

kvaliteter.

I projekteringsfasen var der planlagt en

mere hårdhændet behandling, idet det

oprindeligt var tanken at nedrive den for

anlægget markante skorsten. Men velmenende

personer fik den reddet, og nu står

den som et sikkert vartegn over en helt

specielt udformet boligbebyggelse med en

unik beliggenhed.

Trafikalt blev det diskuteret, om det var

rimeligt at placere boliger så langt fra

byen, men det viste sig, at den lokale busdrift

netop tangerede stedet. Lejlighederne

blev udlejet på kort tid, og som beboerne

forklarer det, er det fordelene - de originale

rumlige kvaliteter i boligerne, murtykkelserne

og de dybe lysninger i vinduesåbningerne,

robuste og overraskende detaljer

som spor fra tidligere brug, tilsammen med

det storslåede landskab, dalstrøget, bøgeskoven

og vandløbene - der vejer tungere

end ulempen ved den perifere placering.

Og udearealerne er da også enestående.

Det er en nøgtern kendsgerning for

enhver projekterende, at med vore dages

restriktive planlægning, vil det ikke være

muligt at skabe et byggeri med tilsvarende

udtryksfuld arkitektur, på et så unikt sted.

Mariebo, tidligere dampmølle fra 1913,

ombygget til almennyttige boliger i 1994

Planer 1:200

Mariebo Mølle, Maribo

Den gamle Mariebo Dampmølle har en

glorværdig historie, der strækker sig knap

200 år tilbage i tiden.

Oprindeligt er den opført som stubmølle,

men fra begyndelsen af 1800-tallet begyndte

den at fungere som dampmølle og siden

den seneste store udvidelse i 1913, har den

stor og majestætisk hævet sig over byen,

beliggende på det højeste punkt som et

vartegn for Maribo som industriby.

Men tiderne ændrer sig, i 1989 standsede

produktionen, og efter en del kuldsejlede

projekter af anden karakter blev det i 1991

besluttet at indrette den til boliger.

Den repræsenterer som Grejs Mølle et

næsten tilsvarende eksempel på genbrug -

også af en tidligere industribygning - i dette

tilfælde en mere klassicistisk og formel

arkitektur.

Det vil til stadighed være en diskussion om

det økonomisk forsvarlige, om ressourcerne

og det miljømæssige bliver forvaltet rigtigt

i en sådan proces, om man i stedet for

ombygning skulle have valgt nedrivning.


Mariebo Mølle,

fordelingsgang

Og om denne type huse er velegnede til

boliger overhovedet.

Men det er vigtigt at erkende, at regnestykket

ikke kan gøres op med nogen rationel

eller videnskabelig metode, dertil er der

for mange usammenlignelige størrelser. Og

det er da også i sidste ende en subjektiv

konstatering, at i dette eksempel er processen

lykkedes. Men uanset vanskelig anlægsøkonomi,

problematisk genanvendelse ud

fra en effektivitetsbetragtning og bygningsmoduler,

der er udviklet til ganske andre

funktioner er fordelene også til stede, blot

målt med andre enheder for kvalitet.

Det er rigdomme, man får forærende ved

den slags ombygninger.Tidligere brug af

huset og tidligere funktioner kan aflæses

som spor i facaden og som bindinger i lejlighedsplanerne,

og de medfører andre

rummæssige kvaliteter, end der gennemføres

ved nybyggeri.

I Mariebo Mølle er det ud over de særegne

og mange forskellige typer lejligheder, de

indeliggende altan-gange, der får lys fra tidligere,

nu åbne vindueshuller og ikke mindst

stofligheden i materialerne, både udvendig

i murværket og indvendig i bevaringen af

det oprindelige træværk.

Ombygningen indeholder både familieboliger,

ungdomsboliger og boliger for ældre,

og det er oven i købet lykkedes at indbygge

en elevator i den komplekse bygningskonstruktion.

Holbergshus, Århus Kommune

I et ejendomskompleks opført fra 1904-

1907 er udført et mindre boligprojekt, der

blev færdiggjort i 1995. Ejendommen

bestod oprindeligt af et 1-etages butikslokale

med fladt tag, en 4 1/2 etagers lagerbygning

og en 1 1/2 etages bygning, der

indeholdt butikslokale og boliger.

Ombygningen og nybygningerne, der blev

realiseret efter afholdelsen af en indbudt

arkitektkonkurrence, består af 15 boliger,

sikringsrum, vaskeri, depot-, teknik- og

viceværtrum.

Infill bygningerne, Holbergsgade 2 og 6,

der indeholder henholdsvis fire og syv toværelses

lejligheder, er placeret hvor de

lave bygninger lå. Disse kombineres med

selve ombygningen, hvor der er indrettet

fire boliger og et fælleslokale.

De 15 toværelses lejligheder har et samlet

bruttoetage-areal på 1035 m 2.

Rådgivere har været Arkitektfirmaet

Poulsen og Terkildsen, Århus og

Rådgivende ingeniører

Abrahamsen & Nielsen, Århus.

Holbergsgade 2-4-6,

Århus, ombygget til

almennyttige boliger i

1995

Plan af 1. etage efter

ombygning/nybygning.

13


Maskinhallen, Vordingborg

efter ombygningen

Plan og snit.

14

Maskinhallen, Vordingborg

Situationsplan.

Maskinhallen, Vordingborg

Hallen før ombygningen

Maskinhallen,Vordingborg

Industribygning fra omkring 1900-tallet.

Bygningen er karakteristisk for sin åbne

plan og sin meget høje stueetage. Der er

indrettet 12 boliger, ligeligt fordelt på de to

etager.

Boligerne er udformet som åben-plan- og

gennemlyste lejligheder på tværs af bygningen.

Køkkener og baderum er placeret

i midterzonen under ovenlyset.

Medienhaus, Hamburg

Ophængte rumstore bokse som ”supermøbler”

i de høje maskinhaller


Ældreboligbebyggelsen Støberiet,

Ålborg Kommune

Om- og tilbygning af jernstøberi fra

1920’erne til 78 ældre- og beskyttede boliger

samt fælleshus.

Projektet indeholder raffinerede og gennemtænkte

sammenstillinger af det eksisterende

hus og nye materialer i et mere

moderne formsprog.

Tilsvarende gør sig gældende for fælleshuset,

der er opført som en helt fritstående

bygning inde i en gammel cirkulær støbehal,

der tillige nu rummer en overdækket

plads.

Medienhaus, Hamburg

Ombygning af en industribygning fra 1890

til en kombination af kontor, restaurant og

boliger i tre etager.

Der er tale om et meget visionært projekt,

der i udstrakt grad arbejder rumligt og i

flere etager med bygningsmæssige tilføjelser

til det tidligere industrihus.

I de gamle tre etagers høje maskinhaller er

indarbejdet rumstore bokse som supermøbler,

der er placeret både på gulvplanet

og som ophængte bokse i rummet.

Kompositionen har karakter af kulisser i

et filmstudie, men også oplevelser af mere

blivende karakter.

Omdannelse af bilfabrik i Hamborg

I en ældre industribygning fra omkring

1911, der oprindeligt har været anvendt til

bilproduktion, »Autofabrication Hansen« er

foretaget en omdannelse af fabrikationshallerne,

således at de nu anvendes til kontorer,

showrooms og lignende.

Ombygningen og nyindretningen, der er

sket ved hjælp af lette elementer, kunne i

lige så høj grad være til boligformål.

De våde kerner er placeret frit i det store

fabrikslokale og har en tydelig rumdannende

virkning. De indeholder toiletter og servicearealer,

er udført af industrifremstillede

støbeplader af krydsfiner.

Arkitekt Carsten Roth.

Adresse: Rentzelstrasse 10a, Hamburg

Støberiet, Ålborg

Nye materialer og et

moderne formsprog

sammenstilles med den

eksisterende bygning.

Rentzelstrasse 10a,

Hamburg

Toiletkerner som lette

elementer placeret i en

oprindelig pladsstøbt

betonkonstruktion.

Arkitekt: Carsten Roth

15


Interiør fra lejlighed

Ved hjælp af bevægeligeog

svingbare dør-, væg-

og skabselementer kan

karakter og rumlighed

ændres radikalt.

Boligbebyggelse,

Fukuoka, Japan

Arkitekt: Steven Holl

Fleksibilitet generelt:

• store anvendelige rum

Forvandling og

bevægelighed:

• svingbare vægelementer

• skydevægge

• mobile elementer der

kan skubbes eller flyttes

Paprullehus, Yamanashi,

Japan

Arkitekt: Shigeru Ban

16

2. Generel konceptudvikling

At indrette boliger i eksisterende

bygninger, der oprindeligt var bygget til

en fundamentalt anderledes funktion

kræver nytænkning omkring form og

rum - med andre ord - en fokusering

på det arkitektoniske koncept

Et arbejde, hvor der i sig selv ligger det

perspektiv, at det også kan give en inspiration

til udformning af nye boligformer og

utraditionelle lejlighedsløsninger. Endelig

fordrer det også en byggeteknisk udvikling,

der kan klare de udfordringer, rehabiliteringsopgaver

af denne karakter vil medføre.

Alt sammen discipliner og eksperimenter,

der igen har mulighed for at smitte

af på vor tids nybyggeri.

I de eksempler, vi kender i dag, sker der en

relativ traditionel omdannelse og indretning

af tidligere industribygninger til boliger.

Mange projekter er udformet som

undertiden ordinære boligprojekter, hvor

gevinsten fra de specielle og kvalitative

karakteristika, som århundredeskiftets

industribygninger indeholder, ikke bliver

fuldt indfriet.

I dette afsnit er beskrevet og udviklet

generelle ombygningsprincipper for tidligere

industrirum til boliger.

Desuden gives der bud på metoder for

analyse af rumligheder, dagslysforhold i

boligen, formgivning og design af rumstore

elementer, våde »kerner« som rumopdelere

i eksisterende rum, det funktionelle indhold,

skala/volumen/målforhold, brugbarhed

samt byggeteknik, herunder materialer,

konstruktioner,VVS og el.

Arbejdsmetoden i denne fase har bestået

af:

• Formstudier, opmåling, skitsering og

referencer

• Funktionsdiagrammer, registrering,

analyse og skitsering

• Registrering af byggeteknik

• Analyser af byggeteknik

Arbejdsmetoden angiver desuden en række

temaer, der danner udgangspunkt for

både analyse og arkitektonisk koncept i de

alternative program- og dispositionsforslag.

Alle temaer afprøves i mere eller mindre

grad i forhold til de alternative programog

dispositionsforslags særlige karakteristika.

Tilsvarende metode har selvsagt også

været gældende for det konkrete projekt i

Glasvejkvarteret, Odense.

Temaerne optræder i uprioriteret rækkefølge

og klassificeret i grupper i forhold til

rum/form, funktion og byggeteknik, henholdsvis

som,

Form og rum:

• adskillelse af nyt og gammelt

• kontrast

• bevaring og artikulation af kvaliteter

• facader

• lysindtag

• rumlighed

• rumhøjde, volumen

• rumdybder

• nicher

• fleksibilitet

Funktion:

• valgmuligheder

• katalog

• rumdelere

• supermøbler

• lejlighedsskel

Byggeteknik:

• funktionsvægge

• konstruktioner

• materialer

• installationer

• føringsveje


Bevaring og artikulation af kvaliteterne:

• ved tilføjelser friholdes oprindelige konstruktioner.

• ydervæggene har dimensioner, der kan udnyttes til opholdsnicher.

Konceptudvikling

Ved genanvendelse af ældre industribygninger

til boligformål får man mulighed for

at tilføre nye rumligheder i boligen. Rumformer

og størrelser, som er dimensioneret

til andre formål, får ny værdi i en anden

sammenhæng.

Desuden er givet en fleksibilitet, som ligger

i de store, generelt anvendelige rum.

Dette vil sammenholdt med en nytænkning

af vore livsmønstre være med til at

ændre vores opfattelse af, hvad en bolig

skal indeholde.

Holdning til omdannelse

Omdannelsen af industribygninger til boliger

kan ske ved tilføjelse af nye elementer,

der tilfører de ønskede rumopdelinger,

funktioner og det teknisk nødvendige.

Derved gøres additionen til et princip for

bygningernes fornyelse. Man bygger videre

på det eksisterende, sidestiller nyt og gammelt

og derved fremhæves forskelle og

kontraster i materialer, tekstur og

formsprog.

Boligernes kvalitet kan beriges med den

stemning, der bevares fra de gamle bygninger.

Resultatet bliver en collage af nyt og

gammelt.

Bevaring

Det første skridt er, at man bevarer de eksisterende

kvaliteter, eksempelvis de store

rumlige dimensioner, eller de store dimensioner

på konstruktioner, vægge og mure.

Ydervægge kan rumme nicher, der kan

genbruges til boligens forskellige funktioner.

Derved skabes rum for at nye steder i boligen,

- og krav til boligen kan opstå.

Nicher anvendt til: - køkken - ophold – soveog

spiseplads

Øverst: plan.Nederst: snit

En ny rum- og formverden

kan opstå i boligen

og ændre indholdet.

Fra tegneserien:

Murene i Samaris, Hemmelighedsfulde

byer.

17


18

Supermøbel frit placeret i eksisterende konstruktion

- kan rumme vådrum, skabe, arbejdsplads og seng

Adskillelse af nyt og gammelt:

• Nye elementer tilføjes i en eksisterende

bygning.

• Gammelt og nyt sidestilles.

• Forskellen artikuleres i materialer

og formsprog.

• Kontrasten fremhæver karakter og

bevarer stemninger

Arkitekter: Ricardo Bofill m.fl.


Metode

De elementer, som indføjes eller placeres i

en eksisterende bygning, kan friholdes fra

bygningen ved at etablere et mellemrum

mellem nyt og gammelt.

Dette kan udføres med brug af partier, fra

gulv til loft, transparente eller translucente,

døre eller faste partier.

Elementer

I rækkehuse eller andre boliger, der indrettes

med lodrette lejlighedsskel eller

rumopdelinger kan skiver, der udformes

som lette konstruktioner rumme teknik,

opmagasineringsplads eller rumlige og

funktionelle nicher, eksempelvis køkken

og ophold.

Disse skivers samlende funktion bidrager

til at friholde eksisterende mure og vægge.

Supermøbler

Supermøblet er et element, der kan placeres

frit i et eksisterende rum, der derved

bevares i sin helhed - eller i en større

facadeåbning.

Dette vil betyde en skalering af det store

rum, en bevaring og fremhævelse af det

store rum, samtidig med at det lille rum og

intimiteten, som der er behov for i boligen,

findes.

Elementer kan fungere som bad, køkken,

alkove, depot, et multimøbel, der kan indeholde

teknik, en trappe, et ildsted eller blot

være et rum i rummet.

»Møblet« detaljeres i en grad, som svarer til

det indre af et skib og med opfindsomhed

med hensyn til udnyttelse af plads.

Fornemmelsesmæssigt og æstetisk vil dette

forfinede element berige og modsvare de

gamle bygningers rå fremtoning.

Dette koncept opnås eksempelvis ved

brug af almindelige og standardvarer

udnyttet og kombineret på en utraditionel

facon.

Utraditionelle planløsninger mht. lejlighedsudformning,

afskærmning, vægtyper, transparens,

matetialer og overflader.

Lette konstruktioner

der indeholder

• lejlighedsskel

• installationer

• magasinplads

• nicher til ophold og køkken

vil gøre det muligt at friholde de

eksisterende vægge og give let adgang

til servicering af installationer.

Ved at arbejde med

kerner og elementer

i boligen kan den

eksisterende struktur

friholdes.

19


Skitser, eksempler på

at definere »steder«

i eksisterende

konstruktioner

eller »rum i rum«

20


Rumdelere

Supermøblet er en rumdeler, men rumdelere

kan også være vægge eller skiver med

forskellige grader af translucens.

Forslag til materialer: matterede glasvægge,

lodrette eller vandrette elementer eller

gitre.

Rumlighed

Erhvervsbygningernes ofte særlige rumhøjder

giver mulighed for at definere steder

eller rum i rummet på forskellig måde -

med forsænkede niveauer eller med hævede

plateauer.

Funktionsvæg

- kan rumme vådrum. køkken,

skabe og trappe

Rumhøjden giver mulighed for:

• rumlige udsparinger

• »øer«

• indskudte niveauer

• forskudte niveauer

Villa i Nagano, Japan

Arkitekt:Yoshihiko Lida

21


Schröder huis

Utrecht, Holland 1924.

Et af det 20. århundredes

bedste og mest kendte

eksempler på en bolig,

som bygger på fleksibilitet

ved foranderlighed.

Arkitekt: Gerrit Rietveld

Villa i Valencia, Spanien.

Kælderplan (nederst)

og stueplan

Arkitekt:Vicente Guallart

22


Valgmuligheder/katalog:

• at arbejde mere stedsorienteret og selektivt,

• så lidt som muligt tilføjes,

• standardelementer/industrielle elementer indpasses

i en ny sammenhæng og får ny værdi.

Fleksibilitet som forvandling og

bevægelighed i kraft af:

• svingbare vægelementer,

• skydevægge,

• mobile elementer, der kan skubbes eller flyttes.

Villa i Valencia, Spanien. Interiøre.

Arkitekt:Vicente Guallart

Fleksibilitet

Bygningsdele kan udformes drejelige, skydog

foldbare.

Elementet kan omdannes fra lukket til

åben, luger kan vippes ud og fungere som

rumdelere eller skærme.

Der skabes forvandling og bevægelighed,

som giver boligen fleksibilitet.

I stedet for den jævne standard, kan man vælge, hvor man

prioriterer kvalitet, komfort eller finish.

Udgangspunktet er det rå og fornødent indrettede som kan

suppleres - gradvist.

Interiøre fra socialt boligbyggeri i Nimes, Frankrig.

Arkitekt: Jean Nouvel

En anden form for fleksibilitet tænkes som

mulighed for fra- og tilvalg.At boligen i stedet

for en jævn, middel standard kommer

til at rumme særligt opprioriterede faciliteter

og kvaliteter.

Ved at give afkald på en ellers selvfølgelig

komfort kan der blive råd til andre højdepunkter.

Generel fleksibilitet:

Store anvendelige rum.

La Maison de Verre,

Paris

Arkitekt:

Pierre Chareau

23


Storefront Gallery, New York, USA

Oplukkelige vægskiver danner lysindtag i åbningstiden.

Arkitekter: Steven Holl og Vito Acconci.

24


Lysindtag fra villa i Fukuoka, Japan.

Arkitekt: Hiroyuki Arima

Lysindtag

Bygningernes dybde, kombineret med de

ofte høje lysindtag, gør Hollandske huse til

en oplagt inspirationskilde for behandling

af lysindtag. Med skoddesystemer kan man

regulere og variere lyset.

Andre løsninger kan være i form af skiver

eller spalter af glas, der skærer sig ind i de

eksisterende bygninger.

Hvis bygningerne er meget dybe, kan man

forestille sig gennemgående lysgårde, så

lyset trækkes dybt ind i bygningen. Denne

løsning kan samtidig rumme et socialt

aspekt, idet atriumgårde kan være opholdsog

mødesteder.

De attraktive, ældre bygningers ofte fredede

status kan være et problem netop i forbindelse

med lysindtag til boligerne.

En dobbeltfacade kan bruges som løsningsmodel.

F.eks. når den eksisterende facade

skal bevares, kan man lade denne urørt og

etablere en ny facade foran eller bagved

den gamle facade. Fordelene er, at den ny

facade således kan opfylde alle de tekniske

krav, der stilles til en bolig i dag.

Adskillelse af nyt og gammelt

Konkluderende og opsummerende kan det

udtrykkes som:

• Nye elementer indføjes i eksisterende

bygning.

• Gammelt og nyt sidestilles.

• Forskellen artikuleres i formsprog og

materialer.

• Kontrasten fremhæver karakter og

bevarer stemninger.

Ny facade placeres

indvendigt af hensyn

til fredning af den

eksisterende facade

Skitsemæssige studier

af facaden som en

zone indeholdende

flere ”lag”

Lysindtag som sluser,

skiver eller spalter af

glas, der skærer sig

ind i taget på den

eksisterende bygning.

25


26

Supermøbler:

bad

køkken

sove

magasin

multimøbler

trapper

pejs

vandrette elementer ved facaden

Rumdelere:

Elementer med forskellige grader af translucens

eller tranparens spændes ud mellem

supermøbler/de tilføjede kerner og den eksisterende

rumlige struktur - forslag, matterede

glasvægge, lodrette eller vandrette lameller

eller gitre.

Hus i Kanagawa, Japan.

Arkitekt: Satoshi Okada + Lisa Tomiqaua.


Perspektiv

Det foregående beskriver en arbejdsmetode,

hvor princippet er, at omdannelsen

ikke foregår som en total forvandling, men

som en addition, der tilføjer og sammenstiller

rum og elementer og som integrerer

de funktionelle og tekniske løsninger i de

elementer der indføjes.

Ved denne »collageagtige« måde at arbejde

på vil opstå nye og overraskende boligmodeller,

og der vil udvikles nye tekniske

løsninger, som vil have en afsmittende virkning

indenfor boligbyggeriet.

Der vises her eksempler på, hvordan elementer

som repræsenterer et supermøbel i

eksisterende byggerier, fungerer som samlende

elementer, der fritlægger facaden og

tillader, at lys og rumlighed bliver til dominerende

størrelser i boligen.

En chaise longue som rumdeler.

Villa Savoye,

Poissy-sur-Seine, Frankrig.

Arkitekt: Le Corbusier

Supermøbel med

køkkenfunktion.

Lejlighed på Cleveland

Square, London.

Arkitekt:

David Chipperfield.

27


Industribygning i Holmbladsgade

Beliggenhedsplan.

28


3.Alternative program- og skitseforslag

Alternative program- og skitseforslag i forbindelse

med generelle og typiske ombygningssager

Det har været hensigten at udarbejde en

eksempelsamling, der viser ombygningsmuligheder

i et mindre antal udvalgte,

typiske industri- erhvervs- og institutionsbygninger

fra omkring og efter århundredeskiftet.

Eksempelsamlingen beskriver løsningsmulighederne

i forskellige typiske situationer,

dels ved hjælp af et diagrammatisk overordnet

billede, dels i planløsningen og

formgivningen af badeværelses- og køkkenunits.

Industribygning i Holmbladsgade.

Fotos af eksteriøre.

I den endelige typologisering er inddraget

et eksempel på et byggeri fra en senere

periode, men med principielt samme problemstillinger.

Der er tale om en nyere

lager- og erhvervsbygning, men som de

øvrige eksempler i en anderledes skala end

normalt ved boligbyggeri, store rumligheder

og stor husdybde.

Eksempler

• Anonym industribygning på Amager

• Sydfyns Frøavl A/S, Svendborg

• Forsvarets bygningstjeneste,

Avedørelejren

• Forsvarets bygningstjeneste,

Søndre magasinbygning, Holmen

• Forsvarets bygningstjeneste

Bådeværftet, Holmen

Eksempel / Anonym industribygning på Amager

Baggrund

Bygningen er beliggende i et typisk industrikvarter

og opført i 1941.

I dag indeholder bygningen lettere industri,

lagerfunktioner, en rytmisk musikskole

og - en erhvervslejlighed for et teaterselskab.

Bygningen er repræsentativ for den tids

anonyme industrihuse, dels udformet i

respekt for byplanen og en vis grad af bygningsmæssig

disciplin, dels er huset ano-

nymt og stilfærdigt i sit udtryk forstået

således, at det ikke beretter direkte om sit

funktionelle indhold.

Udadtil mod gaden viser huset sine store

etagehøjder i den stormaskede vinduesproportionering

og uanset, at det er et tidligt,

moderne industrihus og lagerbygning er

det samtidigt et eksempel på et godt

byhus, der placerer sig bymæssigt på sin

hjørnegrund.

Nyindretning af tidligere

industribygning fra

40’erne

Bo Bedre 9/96

29


Eksempel / Anonym industribygning på Amager

30

Industribygning i Holmbladsgade

Skråprojektioner der viser grader af

omdannelse.

Forslag

Det mest karakteristiske - og funktionelt

mest anvendelige - er bygningens konstruktion

og plandisponering. Der er tale

om en betonkonstruktion, bestående af søjler,

dragere og dæk, der er støbt på stedet.

Husets afstivning udgøres af bygningsmæssige

kerner, som indeholder elevatorer og

trapper.

Uden skillevægge og i sin grundlæggende

form har huset således store rumlige kvaliteter,

der ved omdannelsen er søgt bevaret.

Alle lejlighedsskel og tilføjelsen af indvendige

lette glasvægge løber så vidt muligt

forbi de eksisterende søjler.

Når vægge i stor udstrækning er udført af

glas er det for at bevare og yderligere artikulere

de rumlige kvaliteter.

Af hensyn til husets store rumdybde er

kernerne placeret i det midterste - og dagslysmæssigt

fattigste - område af etagen.

Dette giver næsten en maximal fleksibilitet

i udnyttelsen af rummet og mange valgmuligheder

i indretningen.Tilmed kunne kernernes

eller supermøblernes udformning

optræde i form af et katalog.

Det er vigtigt at forestille sig at husets

basiskonstruktion er synliggjort ligesom

både nye og eksisterende installationer og

føringsveje. Idéen om det »rå« industrihus

kunne igen understøttes i materialevalg

såsom rå eller malet beton, stål og glas.

De indvendige våde kerner foreslås udført

i stål og træ i en industrialiseret udgave,

der tidsmæssigt både skaber kontrast og

spiller sammen med det tidligere industrihus.

Anonym industribygning på Amager

Klassificering i forhold til kortlægning

• bygninger beliggende i industriområder


bygninger til let industri

Industribygning i Holmbladsgade

Perspektivskitse af forslag til bolig med

»supermøblet« set i baggrunden.


Industribygning i Holmbladsgade

Skitser af »supermøbel« indeholdende badeværelse,

køkken, garderobe og depotrum

Plan, snit og opstalter

Industribygning

i Holmbladsgade

Plan af indretningsprincip

31


32

Industribygning i Holmbladsgade

Forslag til boligplan og tværsnit.


Eksempel / Sydfyns Frøavl A/S · Svendborg

Klassificering i forhold til kortlægning

• bygninger beliggende i industriområder

• bygninger beliggende i havneområder

• bygninger til lagerfunktion

Sydfyns Frøavl A/S, Svendborg.

Plan, eksisterende forhold.

Sydfyns Frøavl A/S, Svendborg.

Plan, forslag til placering af boligens

køkken- og baderumskerner.

Baggrund

Et typisk eksempel på en industri- og lagerbygning

som de forefindes i de fleste havnebyer

over hele landet. Bygningen er

opført i 1956.

Det karakteristiske for denne type bygninger

er konstruktion og plandisponering.

Der er tale om en betonkonstruktion, bestående

af søjler, dragere og dæk, der er

støbt på stedet. Husets afstivning udgøres

af bygningsmæssige kerner, som indeholder

skakte for sug og transport, elevatorer

og trapper.

Forslag

I sin grundlæggende form har

huset store rumlige kvaliteter, der

ved omdannelsen er søgt forstærket

ved etagegennembrud over

flere etager. Bygningen ejer en vis

konstruktiv robusthed, og det er

hensigten at fritholde og dermed

synliggøre denne konstruktion,

således at søjlerne står som et

markant gridsystem.

Dette understøttes af en bevarelse

af eksisterende installationer og føringsveje

og idéen om det »rå« industrihus kan

igen udtrykkes i materialevalget, eksempelvis

rå eller malet beton, stål og glas.

Konceptet i denne form for industribygning

vil være at danne en lysskakt, der kan

bruges til at forme nye rum og lysindtag.

Dækkene er opløst i den centrale del af

bygningen og fra det præcise hul føres

lyset ned i flere niveauer, bliver kastet

rundt i det store frirum via dækkene og

spredt på de forskellige planer.

Sydfyns Frøavl A/S,

Svendborg.

Facadetegning,

eksisterende forhold

33


Eksempel / Sydfyns Frøavl A/S · Svendborg

34

Sydfyns Frøavl A/S

Principskitse af den arkitektoniske hovedidé.

Sydfyns Frøavl A/S

Skitser til ny facadeudformning. Store facadepartier åbnes med glaspartier og foranliggende

lameller, som regulerer dagslysindtaget.


Sydfyns Frøavl A/S

Forslag til omdannelse – principsnit

i bygningen

Adgangen og bevægelsen vil være det centrale

i bygningen.Trappen vil være et selvstændigt

element i »tomrummet« og skabe

bevægelsen vertikalt i bygningen.

Der vil være visuel kontakt mellem de forskellige

niveauer og plateauerne kan

benyttes til både ankomst - og rekreative

formål.

Grundplanen kan friskæres således at landskabets

havne og baneterræn løber op og

ind under bygningen.

Taget og tårnet kan benyttes til rekreativt

område, hvorfra der - ligesom for de fleste

lejligheder - vil være en storslået udsigt

over byen og havnen.

Alle lejlighedsskel og tilføjelsen af indvendige

lette glasvægge løber så vidt muligt

forbi de eksisterende søjler. Når vægge i

stor udstrækning er udført af glas, er det

for at bevare og yderligere artikulere de

rumlige kvaliteter.

De indvendige våde kerner foreslås udført

i stål og træ i en industrialiseret udgave,

der tidsmæssigt både skaber kontrast og

spiller sammen med det tidligere industrihus.

Af hensyn til husets meget store etageflader

og rumdybde er kernerne placeret

strategisk - og dagslysmæssigt i det mørkeste

- område af etagen. Dette giver en

udnyttelse af arealerne langs facaderne og

mange valgmuligheder i indretningen.

Tilmed kan kernernes eller supermøblernes

udformning optræde i et samspil med

siloens forskellige enorme søjler og lodrette

skakte. Lysindtaget til lejlighederne sker

ved hjælp af en bevægelig facade, der er

udformet som vandrette eller lodrette

skodder.

Sydfyns Frøavl A/S

Idéskitser til udformning

af trapper og

elevatorer i det

centrale ankomstrum.

35


Avedørelejren

Idéskitse som illustrerer tilføjelse af element

eller »supermøbel« i bygningens fulde højde

indeholdende trappe, vådrum, depot og/eller

opholdsnicher

Avedørelejren

Foto fra gårdrum i de U-formede bygninger.

36

Avedørelejren. Eksisterende forhold. Etageplan.

Avedørelejren.

Fremtidige forhold med angivelse af boligtyper. Etageplan.


Eksempel / Avedørelejren

Baggrund

Avedørelejren er en tidligere - nu forladt -

militær forlægning, opført i starten af forrige

århundrede.

Anlægget og dets bygninger er velegnet for

en omdannelse til bolig område med tilhørende

institutioner.

Anlægget er symmetrisk omkring en akse,

der gennemskærer midterbygningen i porten.

Forslag

Bygning 31

Forslaget omhandler bygning 31 og vi

foreslår, at bygning 29 behandles på samme

måde.

Ankomsten til bygningen sker langs den

eksisterende vej. Parkeringen er planlagt

under træbæltet på gårdspladsens midte.

Der anlægges nye opgange og trapperum

ved facadernes markerede indgangspartier.

Hvert trapperum anvendes af min. fem lejligheder.

De eksisterende klassicistiske

facader bevares, og der tilføjes evt. flere

kviste og mindre ovenlyspartier i tagetagen.

Stramheden i det militære anlæg er fastholdt

og til tider forsstærket i opdelingen

af bygningen.

I lighed med det stramme anlæg er også

lejlighederne stramt opbygget og variationen

ligger i den enkeltes mulighed for at

benytte det frie rum forskelligt.

I dette eksempel drejer det sig ikke så

meget om adskillelse af nyt og gammelt,

men i højere grad om udnyttelse af de

eksisterende bygningers rationalitet.

Hovedkonceptet i forslaget består hovedsagelig

i udformningen og placeringen af

principielt tre typer kerner, eller »supermøbler«.

Avedørelejren.

Tværsnit som viser placering og indpasning

af nyt trappe-/kerneelement i den eksisterende

bygning.

Avedørelejren.

Fotos, facader og facadedetaljer.

Forsvarets bygningstjeneste,

Avedørelejren

Klassificering i

forhold til kortlægning

- militære anlæg

- institutioner

37


Eksempel / Avedørelejren · Forsvarets Bygningstjeneste

Avedørelejren

Idéskitser, aksonometriske

tegninger af de tre principielle

udformninger af kernerne.

38

Kerne 1

Den lille kerne er i to udformninger:



En gennengående, der har det samme

indhold hele vejen op og betjener tre 1plans

lejligheder

En anden løsning, der kan ændres

afhængig af placering af toiletter og

køkkenstørrelse

Kerne 2

En lidt større kerne, der i stueplan indeholder

alle faciliteter og i toplans lejligheden

er trappen til overetagen en del af kernen.

Kerne 3

Denne kerne deler lejligheden mere traditionelt

op i grundplanet, men kan stadig

ændre lejlighedens udtryk ved hjælp af

skydevægge.

Systematik og opbygning

I bygningen er der fire lejlighedstyper, der

er dannet på grundlag af tre forskellige

typer kerner.

Hovedfløjen med porten indeholder

etplans lejligheder i grundplan og toplans

lejligheder i de øvre etager. De to sidefløje

indeholder både et- og toplanslejligheder

afhængig af inddelingen.

De tre størrelser kerner er ens i grundformen,

men ændrer funktionel opbygning i

hver lejlighed. Der er tilstræbt en forskellighed

i materialer og teksturer, således at

kernen kommer til at stå som et massivt

volumen, der i sit udtryk er meget forskellig

fra den eksisterende bygnings tekstur.


Planer. Principielle placeringer af Kerne 1.

Kerne 1

Den lille kerne er opbygget med badeværelse

og toilet ind mod lejlighedsskel og

køkken ind mod selve lejligheden.

Toilettets opbygning muliggør, at der trækkes

lys ind fra begge sider i hele lejligheden,

og at den lukkede kerne minimeres

når den ikke er i brug.

I denne løsning er det den samme kerne,

der løber igennem alle etager. På den øverste

etage minimeres længden i mindre

grad, for at sikre en god indgangsmulighed.

Reduktionen optages dels i køkkenbordet,

dels ved badeværelsesbordet således at

strukturen fastholdes.

Ved kerne 1a ændres kernen i sit forløb

gennem etagerne, og der er mulighed for

individuelt at vælge kernens indhold på de

øverste etager.

Hvor der i underetagen er badeværelser

løber trappen langs med kernen.

Det er valgfrit hvorvidt toilettet skal placeres

øverst og køkkenet integreret i kernen,

eller om der skal etableres et stort frit rum

foroven med køkkenet udenfor kernen.

Baderummet er gennemlyst og man lukker

af til toilet og bad, når det ikke benyttes.

Køkkenet kan lukkes af med skydevægge i

f.eks. lameller, der kan benyttes til opdeling

af rummet, når køkkenet er i brug.

Bygningen indeholder:

Kerne 1:

4 x 3 etplans lejligheder á 60 - 75 m 2

Kerne 1a:

8 x 1 etplans lejligheder og toplans lejligheder á 60 - 100 m 2

Kerne 2:

4 x 1 etplans lejligheder og toplans lejligheder á 70 - 120 m 2

Kerne 3:

2 x 1 etplans lejligheder og toplans lejligheder á 70 - 120 m 2

39


Eksempel / Avedørelejren · Forsvarets Bygningstjeneste

Planer. Principielle placeringer af Kerne 2. Planer.

40

Kerne 2

I denne model er soverummet indeholdt i

kernen.Afskærmningen er af translucent

glas, således at soverummet får lys også når

det er helt tillukket.

Køkkenets afskærmning fungerer også som

rumdelere og kan skydes og drejes efter

behov.

I torumslejligheden er kernens grundform

den samme, men indretningen anderledes.

Her indeholder kernen både intern trappe,

køkkenniche og badeværelse.

På den øverste etage er der mulighed for

et frit rum.

Lejlighederne er disponeret således at de

kan rumme enten en person eller en lille

familie.

Principielle placeringer af Kerne 2


Kerne 3

Denne kerne deler lejligheden op efter

mere traditionelle principper. Kernen danner

rum mellem indgangen og køkkennichen.

Kernen betjener tre etplans lejligheder.

I øverste etage er soverummet dog ikke

indeholdt i kernen, der her får et slankere

udtryk.

Igen er det materialerne, der dominerer

arkitekturen eller designet. Balancen mellem

tung og let, mellem lukket og transparant

eller translucent skal skabe dynamik i

indretningen.

Kernen skal skal i sit udtryk være som en

maskine, indsat i et gammelt karosseri - det

moderne og teknologiske i en gammel

klassicistisk og traditionsrig bygning.

Avedørelejren

Principielle placeringer

af Kerne 3. Planer.

Refferencebillede:

Industrielt fremstillet

trappe, enkelt og »råt«

design

41


42

Søndre Magasinbygning, Holmen

Oprindelig snittegning og fremtidige forhold.

Søndre Magasinbygning, Holmen

Belliggenhedsplan.


Eksempel / Søndre magasinbygning · Holmen

Klassificering i forhold til kortlægning

• bygninger beliggende i havneområder

• bygninger til lagerfunktion

• militære anlæg

Baggrund

Det tidligere militære havneanlæg på Holmen

er efterhånden og i stor udstrækning

nu forladt af militæret.

I første omgang var det kulturinstitutioner

og erhverv, der fandt plads på Holmen.

Administrationsbygninger for forskellige

institutioner, udstillingsbygninger, restauranter

og kunstskoler, herunder arkitektskolen.

Efterfølgende er der indplaceret en del

boliger, både i form af nybyggeri og

omdannelse af eksisterende bygninger.

Forslag

I dette eksempel indrettes boliger i Søndre

Magasin-bygning, hvilket efterfølgende er

sket i praksis, dog med en anden målgruppe

og idé.

Bygningen er en tidligere magasinbygning,

der bl.a. er karakteriseret ved sine forholdsvis

små vinduesarealer.

Den er fredet og af den grund er det vanskeligt

at forbedre det problematiske og

sparsomme lysindtag.

I forslaget arbejdes med centralt beliggende

trapper og våde rum, køkkener og

toiletter, primært for at tilgodese brugsrummenes

lysforhold.

Søndre Magasinbygning, Holmen

Tagetagen med de karakteristiske sparsomme lysindtag.

Søndre Magasinbygning, Holmen

Opdelingsmuligheder, placering af adgangsveje og lejlighedsskel.

43


Eksempel / Søndre magasinbygning · Holmen

Søndre magasinbygning,

Holmen

Etageplaner, forslag.

Bolig i to planer på

2. sal.

44

Skitse og refferencefoto:

Trappeopgang med »lysslidse«


2. sals plan, bolig i to planer. 3. sals plan, bolig i to planer.

Søndre magasinbygning,

Holmen

Stueplan

1. sals plan

2. sals plan

3. sals plan, tagetage

45


Eksempel / Søndre magasinbygning · Holmen

Bolig i to planer

2. sals plan og

perspektivskitse

46


Eksempel / Bådeværftet · Holmen

Baggrund

Svarende til tidligere omtalte Søndre Magasin

er også dette et eksempel på at indrette

boliger i efterladte bygninger på det tidligere

militære havneanlæg på Holmen, der

nu i stor udstrækning er forladt af militæret.

Som det var tilfældet ved Søndre Magasinbygning

er også Bådeværftet efterfølgende

udarbejdelsen af dette eksempel realiseret

som ombygget til boliger.

Anlægget består bl.a.af et tidligere værft for

motortorpedobåde, opført omkring 1900tallet,

en bygning i to etager, hvor 1. salen

udgør ét stort udnyttet tagrum.

Som helhed må bygningen karakteriseres

som et arkitektonisk mesterstykke både

hvad angår lysindtag, proportioner, planløsning

og byggeteknik.

Især er facaderne meget vellykkede. De

består af store tofløjede porte med højtsiddende

vinduer, der giver et meget smukt

lysindfald i de store værkstedsarealer. De

eksisterende porte er mørke, men kan parkeres

åbne og giver på den måde mulighed

for at løse dettte problem ved at placere

en ny facade i åbningen.

Bygningen er fredet, hvilket giver særlige

problemer og opmærksomhed fra myndighedernes

side, ved indplacering af ovenlys.

Forslag

Projektforslaget har derfor vægtet højt, at

bevare de arkitektoniske kvaliteter fuldt ud

og - forhåbentligt - ved at addere nye elementer

forstærke bygningens oprindelig

kvalitative koncept.

Beliggenhedsplan

og interiørefoto,

eksisterende forhold.

47


ovenlys/skive af matteret glas translucente skillevægge

Bådeværftet, Holmen

Aksonometrisk tegning af forslag

- indretning af lejlighedstype b.

Nye elementer indpasses i eksisterende

konstruktion. Begge etager.

glasbrystning

eksisterende facade

48

tilbagetrukket facade

vådrumskabine


Bådeværftet, Holmen

Lejlighedstype c, a og b

stueetage (nederst) og 1. sals plan.

Bygningen foreslås opdelt i lejligheder i to

etager, en slags rækkehuse, således at man

i alle lejligheder opnår de kvaliteter, der

findes i denne bygning.Alle lejlighederne

har et forareal mod kanalen og er indrettet,

så de eksisterende konstruktioner

bevares og fremhæves.

Ankomsten til bygningen sker fra »bagsiden«.Alle

lejligheder har egen indgang fra

denne side mod nord og et opholdsareal

mod syd, mod kanalen.

Der er tre lejlighedstyper, to på ca 180 m 2

og en på ca 60 m 2. Den ene lejlighedstype

omkring den eksisterende konstruktion,

hvor de indsatte lette elementer er placeret,

og i den anden er de tilføjede elementer

indpasset i konstruktionen mod lejlighedsskel.

Bådeværftet, Holmen

Tegningen angiver det viste udsnit (til venstre)

af bådeværftet i sin helhed.

Bådeværftet, Holmen

Tværsnit, fremtidige forhold.

Alle tilføjede elementer modsvarer i materialer

og detaljering den eksisterende bygnings

rustikke og samtidig forfinede præg.

Der arbejdes dels med døre og lette skydeog

skillevægge af matteret glas eller lameller,

dels med supermøbler/ vådrumskerner,

beklædt med naturelokserede aluplader

eller matteret glas.

Facaden mod kanalen bevares ved at etablere

en ny glasfacade, rykket ind bag den

eksist. facade. Der opnås et spil mellem

den ny og gamle facade, der giver bygningen

et ekstra levende og varieret udtryk

mod kanalsiden.

På bygningens »bagside« foreslås at øge

lysåbningen i taget, så der oprettes redningsåbninger

fra 1. salen.

Klassificering i forhold

til kortlægning

•bygninger beliggende

i havneområder

•bygninger til

lagerfunktion

•militære anlæg

Bådeværftet,

forslag til opdeling/

lejlighedsfordeling.

49


Badekabine, industrielt fremstillet som rumstort,

betonbaseret element.

Udviklingsprojekt udført af GH Element A/S,

BOX 25 arkitekter.

Plan, snit og perspektivskitse.

50


4. Produktiviteter og industrialisering

- Herunder kortlægning af eksisterende,

anvendelige bygningsdele, badekabiner,

køkkenunits, ovenlys, vinduer m.v.

Indledningsvis er der foretaget en registrering

af det byggetekniske område, af konstruktioner

og materialer. Registreringen

har bestået af en kortlægning af visse eksisterende

bygningsdele, badekabiner, køkkenunits,

ovenlys, vinduer m.v.

I den forbindelse er der blevet taget kontakt

til forskellige producenter, for at vurdere

og afgøre, hvorledes eksisterende produkter

eventuelt kan »redesignes« til nye

prototyper.

I vurderingen af egenskaber er indgået

begrebet kvalitet i bred forstand, egnethed

og behov for produktudvikling.

Arbejdet i dette afsnit indeholder ligeledes

en kortlægning og vurdering af forskellige

former for transparente og translucente

vægskiver og overflader.

Badekabiner

Det har været et af udviklingsprojektets to

hovedopgaver at designe og produktudvikle

rumstore badeunits som »supermøbler«

i varierende former og med forskellig

materialeholdning. Her er det væsentligt at

pointere, at »supermøblet« er bearbejdet

og udformet både indefra og udefra.

I forbindelse med dette arbejde er der

taget kontakt til til andre udviklingsprojekter

under Projekt Renovering, der arbejder

med præfabrikerede baderumsenheder, fortrinsvis

i byfornyelsen.

Det har omhandlet projekterne

• Projekt nr. 157, Rationel, let byfornyelse

• Projekt nr. 242, Effektiv renovering og

produktionsfremme i byfornyelsen

Samt andre projekter mere konkret:

• Projekt nr. 015 og 281

Et udviklingsprojekt udført af GH Element

A/S, BOX 25 arkitekter m.fl., som

har været undersøgt med henblik på

indarbejdelse i det specifikke projekt i

Odense.

Projektet har flere åbenlyse kvaliteter i

form af:

• Høj industrialiseringsgrad

• »Tunge« betonvægge og -gulve, der er

velegnede til udførelse af forskellige

overflader

• Mulighed for forskellig aptering

Projektet har ulemper i forhold til det specifikke

projekt i Odense på følgende områder:

• Projektet er udviklet som type i forhold

til de traditionelle og gængse byfornyelsesituationer

• Badekabinen er »tung«, et forhold der

vanskeliggør især fleretagers løsninger,

hvor etagedækkene er af lette konstruktioner,

ex. træ

• Den indvendige finish, det indvendige

udtryk danner ikke helhed med ønsket

om et ydre udtryk, hvor det er kontrasten

mellem det gamle, eksisterende hus

og et minimalistisk, industrialiseret

design, der sigtes mod.

• Projekt nr. 194: Præfabrikerede lave

baderum udført af Hoffmann & Sønner,

COWI m.fl., har en grundliggende

hovedidé i form af en præfabrikeret

bund inkl. den nederste del af væggen

fuldt apteret med membran, overflader,

WC mv Projektet er arkitektonisk ubearbejdet

og løsningen, hvor væggene

kun fremstilles i en højde på ca. 60 cm

med henblik på en viderebearbejdning

af konstruktionen er specielt rettet mod

de trange forhold i byfornyelsen, og

forekommer ikke specielt velegnet for

det specifikke projekt i Odense.

Derimod virker et andet projekt af Hoffmann

& Sønner særdeles velegnet. Som det

ovenfor nævnte er bunden fremstillet af

rustfrit stål, der er forberedt for påkobling

af stålvægge - evt. også af rustfrit stål.

Fordelene er indlysende:

• Det industrielle udtryk vil hænge sammen

idet materialeholdning og detaljering

nu optræder både ude og inde

• Kabinen er egnet til at indbygge på lette

konstruktioner af træ

• Kabinen kan varieres i formen og på

den måde udformes til at danne andre

funktioner udadtil, eksempelvis køkken

51


Kerne i ét-plans bolig, Odense Glasværk.

Køkken, Vandkunsten,

Nordform, Malmö.

Axonometri af rækkehusbolig,

Odense Glasværk.

52


Køkkener

Udbuddet af køkkenunits er meget omfattende

og spænder både kvalitet,- pris- og

designmæssigt over et stort spektrum.

Lidt forenklet kan man opdele de på markedet

tilgængelige produkter i følgende tre

kategorier:

A

B

Det billige, neutrale men pæne standardkøkken

grænsende til det skrabede hvad

angår materialer og teknisk forarbejdning.

Eksempel: Danica

Det dyrere kvalitetskøkken, hvor materialer

og teknisk forarbejdning er prioriteret,

som til gengæld kan virke »overdesignet«

i den givne situation - betragtende

køkkenet som en skulptur i sig selv

uden materiale- og formmæssige referencer

til konteksten.

Eksempel: Unoform

C

Industrikøkkenet

Der i brug såvel som æstetisk er eksponent

for enkelhed, funktionalitet og styrke/holdbarhed

- og derved får en naturlig

samhørighed med industriens huse.

Fremstillingsprocessen af delelementer er i

høj grad industriel, hvorimod den individuelle

tilpasning samt sammenkobling af elementer

og montage i udpræget grad er

håndværksmæssig.

Ofte lever design og udtryk dog ikke op til

de potentielle muligheder i den industrielle

fremstillingsproces - måske fordi den

individuelle tilpasning prioriteres højt, og

den industrielle fremstillingsproces derfor

indskrænker sig til en serie af neutrale elementer,

som derefter håndværksmæssigt

kan apteres og kombineres i det uendelige.

Som i tilfældet med valg af bearbejdning af

baderumsunits, åbner temaet omkring

industribygninger imidlertid mulighed for

nytænkning og anderledes prioritering

også på dette område.

Her tænkes både på de fysiske omstændigheder

– adgangsforhold, etagehøjder, vinduesåbninger

mv. der muliggør håndtering

af større enheder eller rumstore elementer,

men også æstetisk kan der hentes

inspiration til et mere enkelt og »rationelt«

køkkendesign med en mere kvalitativ og

raffineret materialeholdning, der bedre

matcher de grove og ligefremme bygninger.

Ud over de nævnte optimale situationer er

det ligeledes ved en anderledes (økonomisk)

prioritering muligt at arbejde med et

traditionelt opbygget »standardkøkken« på

en kreativ måde:

Ved valg af overflader/materialer på låger,

bordplader mm. kan køkkenet visuelt integreres

i andre bygningsdele, »kerner«,

vægge el. lign. - og/eller kontrastere eksisterende

bygningsdele.

Alternativt kan et visuelt »neutralt« køkken

indrammes, afskærmes eller placeres i en

niche - således at »rammen« bearbejdes

arkitektonisk og indgår i en sammenhæng -

materialemæssigt eller skulpturelt.

Sammenfattende tænkes der således følgende

principper for indretning af køkkener:

1.

2.

3.

4.

Præfabrikeret unit evt. sammenbygget

med baderumsunit.

Illustration 1: Kerne i ét-plans bolig,

Odense Glasværk.

»Industrikøkken-tanken« - valg af højtindustrialiserede

produkter med stor

materialekvalitet (typisk rf. stål) i kombination

med enkelhed og funktionalitet

(åbne hylder, tremmehylder mv.)

Illustration 2: Køkken i Vandkunstens

rækkehus på Nordform, Malmö

Arkitektonisk »indramning« af et traditionelt

køkken, eller bevidste overfladevalg.

Illustration 3:Axonometri af rækkehusbolig,

Odense Glasværk.

Fremtidens køkken

Det futuristiske/minimale/fleksible.

53


Karré 6,

Frederiksholm, København

- udvikling af ny kvisttype,

DOMUS arkitekter a/s i samarbejde

med EK-Victoria A/S

Eksempel på fleksibelt indretning

af boliger ved hjælp af centralt

placerede vådrum.

Graz, Østrig, arkitekter Florian

Riegler og Roger Riewe

1 og 3: Facadetegninger

2 og 4: etage- og boligplaner

54


Lysindtag

Vinduer

Dette marked er stort og har et righoldigt

udbud af højt industrialiserede produkter.

Arbejdet har ikke prioriteret valg af vinduer,

men det er dog væsentligt at fastholde

den pointe, at det meget kvalitative

udgangspunkt omkring de traditionelt

spinkle stålsprodser, som man kan finde i

mange ældre industribygninger, er det nu

muligt at gentage.

I flere tilfælde - indtil videre kun i nyere

bygninger - er det lykkedes at redesigne

traditionelle vindueskoncepter i nye, mere

spinkle, raffinerede og forfinede udgaver.

Eksemplerne p.t. er vinduer fra H.S. Hansen

i Pihl & Søn’s nye hovedsæde og Vitral

vinduer i Bayer koncernens tilsvarende,

begge i Lyngby nord for København.

Men i øvrigt vil det selvfølgelig variere fra

sag til sag, hvilke motiver der forfølges - så

valg af profiler vil blive meget individuelt.

En produktudvikling er påkrævet og

ønskelig og et eksempel herpå er den tidligere

omtalte Carsten Roth’s, ombygning i

Hamborg.

Tilsvarende produktudvikling er påkrævet

for ovenlys og tagvinduer.Velux og Vitral

arbejder med en forfining af allerede eksisterende

produkter med henblik på at

gøre sprosser og karme mere

spinkle.

Samtidig arbejdes med selve indpasningen

i tagfladen, et forhold

der eksempelvis er meget aktuelt

i forbindelse med renoveringen

af fredede bygninger. Her

tænkes f.eks på Forsvarets bygninger

på Holmen.

Kviste

En produktudvikling er ligeledes påkrævet

omkring indplacering af kviste i byfornyelsen.

Eneste eksempel i øjeblikket er

Quattro, som er en kvisttype der er udviklet

med henblik på industriel fremstilling

og enkel montage, men som undertiden

mangler designmæssig kvalitet og

præcision.

I forbindelse med Projekt Renovering

pågår en produktudvikling af nye kvisttyper,

der udføres på en byfornyelsesejendom

i København, Frederiksholm.

I det senere beskrevne og realiserede projekt,

Glasværket, Smedjen i Odense er der

ligeledes arbejdet med præfabrikerede kviste

i tagetagen.

Glas

Mange forskellige slibninger og overfladebehandlinger

af glas har traditionelt været

anvendt i industriens bygninger.

I forlængelse af afsnittet om profilvalg, er

der således megen inspiration at hente i

»arven« i anvendelsen af forskellige typer

af glas.

Producenterne har for længst fået øjnene

op for en relancering af disse, produkter

som sammen med moderne overfladebehandlinger

som silketryk giver et væld af

muligheder for raffinering og bearbejdning

(æstetisk og funktionelt) af de ofte store

lysindtag.

Glas som materiale besidder endvidere en

fascinerende blanding af tradition og

moderne højteknologi - et af de åbenlyse

temaer i denne sammenhæng.

Vægge

I projektet behandles vægge under

temaerne:

• traditionelle rumdelere

• fleksibilitet, bevægelige elementer

• skulpturelle elementer (udformning eller

materialekvalitet)

• gennemsigtighed / transparens

Temaerne er arkitektonisk idémæssigt gennemgået

under afsnit 2: »Generel konceptudvikling«.

I dette afsnit er det imidlertid atter vigtigt

at pointere behovet for nytænkning og

omtanke inden for gængse »rammer«

og produkter.

Først og fremmest selvfølgelig i

form af hel eller delvis genbrug

af eksisterende interiører og

overflader - en grundlæggende

ressourcemæssig betragtning,

som åbner mulighed for maksimal

kvalitet i det der tilføjes.

Materialer og udførelsesteknikker i en kvalitet

som i dag trods vor tids ressourcer ville

være økonomisk urealisable. Men de

eksisterende vægge kan blotlægges som et

alternativ til tidens tendens til gipsindklædte

og plastmalerbehandlede interiører.

En bevidst vægtning af brand- og lydkrav

samt økonomiske bindinger kan højne kvaliteten

på en bygningsdel som lidt for ofte

ender med stålrigler fra gulv til loft og to

lag gipsplader.

Bevidste afslutninger og overgange - friskæringer,

skyggenoter mv. kan for små

midler højne kvaliteten på selv den billigste

gipsvægsløsning.

Introduktion af i denne sammenhæng nye

materialer og løsninger - bloksten i leca

eller tegl som færdig overflade, industrielle

væg-, reol-, (skyde)vægsystemer - mulighederne

er uendelige.

Detalje af vinduer fra

Vitral i Bayer A/S’s

hovedsæde, Lyngby

Arkitekt: KHR/AS

Tableau fra udstilling

i Gl Dok

55


Smedjen,

Odense Glasværk,

inden ombygningen

Spindeltrappe

fra Weland Trapper

56

5. Den specifikke ombygningssag

Udvikling i Glasvejskvarteret

Odense Glasværk er en del af et stort gammelt

erhvervsområde med mindre boligenklaver

og med en placering tæt ved bykernen

og ældre boligområder.

Flere store virksomheder er forsvundet fra

kvarteret i løbet af de sidste 15-20 år, og

mange bygningsanlæg har stået tomme

eller halvtomme. Kvarteret har derfor i en

årrække indeholdt problemer med hensyn

til genanvendelse og fornyelse af bygningsmassen,

og det har nødvendiggjort en overordnet

planlægning.

Som et første skridt tiltrådte Odense byråd

i 1989 en kvarterplan for Glasvejkvarteret,

hvorefter der kunne tillades en mere bred

anvendelse i form af serviceerhverv og

boliger.

Der er siden gennemført trafikale, erhvervsmæssige

og arkitektoniske analyser, og store

dele af Glasvejkvarteret er nu omdannet

efter en samlet plan udarbejdet i 1993-94

af kommunen i samarbejde med Miljø- og

Energiministeriet og med støtte fra EU.

Omdannelse af Odense Glasværk

På glasværket ophørte produktionen i

1988.Ved revision af kommuneplanen i

1993 blev arealanvendelsen på Glasværket

ændret til bolig- og serviceformål, og på

den baggrund har ejeren, Royal Scandinavia

A/S, i samarbejde med Odense kommune

udarbejdet et projektforslag til en fremtidig

bebyggelse og ændret anvendelse, som

derefter blev fastlagt i en lokalplan.

I forlængelse heraf vurderede Odense kommune,

hvilke af glasværkets bygninger, der

var bevaringsværdige, og hvor en istandsættelse

og ombygning kunne finansieres

med støtte efter lov om byfornyelse og

boligforbedring.

To af bygningerne er nu istandsat med

byfornyelsesstøtte, hvoraf den ene er den

aktuelle bygning »Smedien« på Brummers

plads. Bygningen er opført i 1915-16 af

arkitekt Niels Jacobsen, der var sin tids

førende arkitekt i Odense. Bygningen blev

oprindeligt opført til »pottekammer,

stenstue og mølle«, men har siden haft

mange forskellige anvendelser.


Eksempler på

præfabrikerede trapper.

FOB, Slagelse,

Fleksible boliger,

arkitekter,

CUBO arkitekter

Bygningen er udvidet omkring 1930, men

der er ikke foretaget ombygninger.

Flere af de gamle produktionsbygninger er

i dag ombygget til uddannelsesformål af

Odense Fagskole og Odense Håndarbejdsseminarium

med det resultat, at der er ca

250 uddannelsespladser og ca. 35 arbejdspladser

i området. Enkelte bygninger er

revet ned, og der er nyopført flere bygninger

til boligformål. Området rummer nu

ca. 170 boliger, hvoraf ca. halvdelen er ungdomsboliger.

Herudover har Odense kommune opkøbt

et ca. 8000 m 2 stort område med et gammelt

pakhus, der er ombygget til en børneinstitution,

medens det ubebyggede areal

er anlagt som kvarterpark.

Ørstedsgade er den primære adgangsvej til

området, og gaden er nu omlagt, så den

fremtræder med beplantning, hastighedsdæmpende

udformning, ny gadebelysning

og parkeringsmuligheder.

Glasværket blev færdigudbygget i år 2001.

Alternative program- og skitseforslag

Der er udarbejdet en række program- og

skitseforslag for den konkrete bygning.

Forslagene er vurderet, vægtet og udvalgt

med henblik på belysning af projektets

hovedproblemstillinger og under hensyn

til den forventede produktudvikling.

Følgende arbejdsmetoder er blevet

anvendt,

• Formstudier

• Funktionsstudier

• Skitsering, fremstilling

• Modelbygning

Også i denne fase er inddraget hensynet til

myndighedsforhold og bygningsreglement,

byggesagskontor, brandmyndigheder, m.v.

Klassificering i forhold til kortlægning

• bygninger beliggende i industriområder

• bygninger til let industri

• bygninger til lagerfunktion

Prioritering af temaer i forhold til konceptudvikling

• adskillelse af nyt og gammelt

• kontrast

• bevaring og artikulation af kvaliteter

• facader

• lysindtag

• rumlighed

• rumdybder

• nicher

• fleksibilitet

• valgmuligheder

• katalog

• rumdelere

• supermøbler

• lejlighedsskel

• funktionsvægge

• konstruktioner

• materialer

• installationer


føringsveje

Eksempel på fleksibel

indretning af boliger

ved hjælp af centralt

placerede vådrum.

Foto, interiøre

Graz, Østrig, arkitekter

Florian Riegler og

Roger Riewe

57


58

Baggrund

Den konkrete bygning i glasværkskvarteret

i Odense er en typisk service- eller værkstedsbygning,

som servicerede et for den

tid, stort industrianlæg, der har været anvendt

til tidlig industriel fremstilling af specialkomponenter

i glas.

Bygningen er opført i 1915.

Kontrast - artikulation af kvaliteter

Bygningen er i én etage med udnyttet

tagrum. Stueetagen har fortrinsvis været

anvendt til produktion, hvilket tilstedeværelsen

af ovne, skorstene, banketter m.v.

vidner om.

»Smediens« bygningsmæssige kvaliteter er

primært:

1.

2.

3.

Det enkle, repeterende, rytmiske, som

kommer til udtryk ved placering og

udformning af lysindtag samt facadeopdeling

og detaljering.

De homogene teglstensfacader, accentueret

med fine forsætninger og detaljer.

Stedvise flotte trækonstruktioner på

1.sal, hovedsageligt i længen mod

Kanslergade.

4.

Enkelte detaljer iøvrigt - som f.eks. den

buede kvist.

Bygningen disponeres med rækkehusboliger

i to etager i længen vinkelret på Kanslergade,

samt en kombination af rækkehusboliger

og ét-plans boliger i længen

langs Kanslergade.

Herved understreges bygningens rytme og

der er samklang med eksisterende lysindtag,

samt indvendige tunge skillevægge,

hvoraf nogle kan genanvendes som fremtidige

lejlighedsskel.

Ét-plans boligerne, som giver mulighed for

at eksponere trækonstruktionen, er endvidere

placeret hvor denne har størst kvalitet

og med adgangstrappe/-rum i bygningssammenskæringen,

hvor det af dagslys- og

brandsmittehensyn er problematisk at indplacere

en boligenhed.

I længen vinkelret på Kanslergade, hvor

tagkonstruktionen har mindre æstetisk

kvalitet, eksponeres bygningens vertikale

kvaliteter i de smalle boliger i to etager.

Dette sker først og fremmest ved gennems-

kæringer ved den centralt placerede spindeltrappe,

men yderligere indeholder torums

boligerne en dobbelthøj zone i indgangssiden.

Kontrasten mellem nyt og gammelt søges

artikuleret ved at køkken og badeunits

samles visuelt i et »supermøbel« henholdsvis

»funktionsvæg«, som adskilles fra det

øvrige ved en særlig stoflig kvalitet i form

af en udvendig homogen beklædning med

krydsfinérplade - enten som støbeplade

eller med lakeret overflade (alle som f.eks.

Finnforest).

Kant- og notprofiler korresponderer med

industrispindeltrappen (f.eks. som Veland)

materialemæssigt og evt. også i kraft af

overfladebehandling - enten galvaniseret

eller pulverlakeret.

Rumlighed

Som nævnt er de rumlige kvaliteter i den

eksisterende bygning søgt forstærket over

forskellige temaer og samtidig afpasset i

forhold til andre af de eksisterende kvaliteter.

Derudover arbejdes der med gennemlyste

boliger, hvor boligen så vidt muligt opfattes

som ét rum.

Derfor er kernen i rækkehusboligerne som

en vigtig pointe trukket væk fra bygningens

midte, så man undgår en markant

opdeling i to rum - og der arbejdes som

nævnt med lette industritrapper i stål med

en grad af gennemsigtighed.

Taglyset over trappen (samt udskæringen)

tillige med de nævnte transparente - og

transluscente felter i indvendige vægge vil

desuden styrke fornemmelsen af at opholde

sig i ét stort rum - samt at bygningen

gennemlyses, også på 1.salen.

Fleksibilitet

I ét-plans boligerne arbejdes der endvidere

med et dynamisk rum - med bade-/køkkenmøblet

som omdrejnings-punkt.

Her kan skyde-/folde døre og vægge ændre

boligen fra praktisk taget ét samlet rum til

en serie af værelser med varierende indbyrdes

relationer.

I denne boligtype er det tanken at afprøve

andre former for udvendig færdiggørelse af

kernen, hvor skyde- og foldedøre integreres

i den udvendige overflade, nogle af

dem eventuelt i transluscent glas.


Valgmuligheder - katalog

Valget af standardiserede industriprodukter

kan bibringe de tilføjede elementer en

samhørighed som klart adskiller dem fra

den eksisterende bygning samt et materialemæssigt

raffinement der spiller op til glasværkets

grovhed og soliditet.

I projektet drejer det sig om:

• støbeplader,

• industritrappen,

• stålkanter- og -notprofiler,

• badekabinen,

• transluscente glasfelter,


evt. dør/-vinduesprofiler.

Ligeledes kan køkkenet behandles på forskellige

niveauer afhængig af hvad økonomien

tillader (der henvises til det generelle

punkt 4: Produktivitet og industrialisering.)

Facader og lysindtag

I eksisterende vindueshuller fjernes brystningerne,

så fremtidige vindues-/dørpartier

går helt til jorden både på adgangs- og

havesiden (evt. med undtagelse af facaden

mod Kanslergade.)

Ved valg af profiler - dør/vinduesfabrikat -

er det spinkle udtryk afgørende, men

iøvrigt findes der et væld af raffinerede

såvel stål - som aluminiums-profilløsninger,

som har en designmæssig bearbejdning

f.eks:Velfac, EK-Victoria, HS Hansen mv.

I valget af overfladebehandling kan materialet

endvidere tydeliggøres.

Et arkitektonisk tema er endvidere samhørighed

mellem de nye dør-/vinduespartier

og indvendige rumdelere, for yderligere

at skærpe forskellen mellem nyt og gammelt.

Kombinationen af transparente og

translucente felter i facadepartierne, som

er med til at hindre indblik og samtidigt

sikre maksimalt dagslysindfald, forestiller vi

os går igen i de indvendige vægge.Translucente

glasflader kan være sand-/glas-blæst

glas eller silketrykt glas (frosted).

Lejlighedsskel

I de tilfælde, hvor eksisterende indvendige

vægge kan genanvendes som fremtidige

lodrette lejlighedsskel foreslås, at de f.eks.

fremstår filtsede og dermed visuelt optræder

som en tydelig del af den eksisterende

bygning.

Nye lodrette lejlighedsskel bør fremstå

»neutralt« i forhold til modstående »funktionsvægge«.

Rumdelere

Indvendige rumdelere er omtalt under flere

af de andre punkter.

Hovedprincippet er, at de er udformet så

de i videst muligt omfang bidrager til, at

hele boligen opfattes som ét rum, der kan

opdeles - frem for flere små rum - således

at de rumlige kvaliteter i den originale bygning

tydeligt eksponeres.

Supermøbler - funktionsvægge

Et af udviklingsprojektets hovedpunkter er

en »udvendig færdiggørelse« og viderebearbejdning

af eksisterende præfabrikerede

badekabiner til et »supermøbel« eller en

»funktionsvæg«, evt med integration af køkkenunits

eller andre funktioner f.eks. skyde-

eller foldepartier.

Ved »færdiggørelse« forstås, at hele uniten

underkastes den samme industrialiseringsproces

og præfabrikationstankegang som

hidtil kun har været forbeholdt det indvendige

(baderummet), da markedet hidtil

hovedsageligt har været orienteret mod

indbygning - f.eks. i byfornyelsen.

Den udvendige færdiggørelse er ikke

udviklet tilstrækkeligt med hensyn til detaljer,

derimod er badekabinerne i planløsningen

udformet som »kerner« eller »rumdelere«

og dermed er de første skridt taget til

en videreudvikling, der også udtrykker

industrialiseringsgraden.

Processen sigter mod en billiggørelse -

alternativt et »kvalitetsløft«, således at uniten

fremtræder som et rumstort møbel

med en højere materialekvalitet og grad af

finish.

Udvælgelsen af en egnet præfabrikeret

baderumsenhed er nærmere beskrevet

under afsnit 6.

Der er etableret kontakt mellem producenten

(Hoffmann & Sønner) og projekterende

rådgiverteam med henblik på at producenten

indgår i udviklingsarbejdet under

projekteringen.

Det har været ønsket at afprøve så mange

som muligt af de skitserede idéer til udvendig

færdiggørelse i det konkrete projekt.

Men da det har karakter af et forsøgsprojekt

vil løsningerne i udstrakt grad være

håndværksmæssige, dog med sigte på en

senere industrialiseringsproces.

59


Oprindelig bygningstegning

af facaden

mod Kanslergade.

Principiel disponering

af bygningen med

baderum, trapper og

køkkendiske som

præfabrikerede elementer,

der gennembryder/danner

væg

mod nabobolig.

Stueetage til venstre

og 1.sals plan

til højre

DOMUS arkitekter a/s

60


Principskitse af køkken,

trappe og baderum i væg

mellem to boliger.

Oprindelige bygningstegninger af Smedien, Odense Glasværk.

Facade mod nord og længdesnit.

61


Oprindelig bygningstegning af Smedien, Odense Glasværk. Plan af stueetagen.

62


Forslag til disponering

af stueetagen.

I den lange fløj og i

enderne af den korte

fløj er boligerne i to

etager.

I øvrigt er foreslået

etplansboliger, hvor

toilet- og badeunits

samt køkkenøer og

glasskærme opdeler

boligarealet til

forskellige formål.

DOMUS arkitekter a/s.

63


Oprindelig bygningstegning

af Smedien, Odense Glasværk.

Plan af tagetagen.

64


Forslag til disponering

af tagetagen. I toplans

boligerne står tagetagen

i åben forbindelse

med stueetagen.Tagetagen

i disse boliger foreslås

opdelt med glasskydevægge.

Også i tagetagen

foreslås indrettet to

etplansboliger i den

korte bygning.

DOMUS arkitekter a/s.

65


Tværsnit,

indvendige opstalter.

66


Boligplaner,

stueetage (nederst) og

1.sals plan.

67


Længdesnit,

indvendige opstalter.

69


Skråprojektion af

princippet for rumopdelingen

af den

lange bygningskrop.

Garderobe, baderum,

vindeltrappe og

køkkendisk er anbragt

delvis som gennembrydende

vægelementer

mod lejligheden ved

siden af.

DOMUS arkitekter a/s.

70


I forslaget til beklædning af vådrumskerne

i overgangen til køkken indgår forslag til

forskellige materialer.

T-profiler af lakeret stål/rustfri stål eller

galvaniseret stål anvendes i udadgående

hjørner, omkring dør, i overgangene til gulv

og loft.

Væggene kunne bestå af krydsfinér med

forskellige overflader, støbeplader eller

sølvanodiserede, bukkede aluminiumplader/

zinkbeklædning.

Det er tanken, at væg- og installationskasse,

henholdsvis ved siden af og over køkkenbordet

beklædes med samme materiale

som vådrumskernen.

På 1. sal ved opholdsstuen stopper beklædningen

i brystningshøjde.Ved værelse

fortsætter den til loft.

Udvalgt baderumsenhed

til indbygning

i demonstrationsprojektet.

Baderumsenheden

er designet af

Dissing + Weitling

arkitektfirma a/s

i forbindelse med

en anden renoveringsopgave.

71


6. Projektering, opfølgning og realisering

Det konkrete projekt er en ombygning af

Smedjen på Odense Glasværk til 17 boliger

for Fyns almennyttige Boligselskab.

Forudsætninger

Det har fra projektets start været aftalt, at

Fyns almennyttige Boligselskab ville overtage

ejendommen og være bygherre i forbindelse

med gennemførelse af forsøgsprojektet

under forudsætning af, at projektet

kunne få støtte efter byfornyelsesloven.

Mange aftaler og forhold skulle falde på

plads samtidig, idet de til dels var forudsætninger

for hinanden. Det gælder Boligselskabets

overtagelse af ejendommen fra

Royal Scandinavia, princippet for en

udstykning, kommunens accept af tabets

størrelse, beslutningen om boligforbedring

af ejendommen og boligministeriets bevilling

af forsøgsramme.Alle hvilende på en

overslagspris uden et egentligt projekt.

Med forudsætningen om, at det skulle være

almennyttige boliger var det også fastlagt,

at der ville være begrænsninger med hensyn

til boligernes størrelse og den maksimale

husleje. Endvidere forventedes et

ønske om en relativt traditionel udformning

af boligen samt, at boligerne skulle

fremtræde som nye.

Men Fyns almennyttige Boligselskab har

haft en åben holdning til at implementere

forsøgets elementer i det omfang, det har

været muligt.

Arkitekt m.a.a. Frede Nielsen har som bygherrens

tekniske rådgiver projekteret og

gennemført ombygningen af ejendommen

udfra forsøgsprojektets idemæssige oplæg.

Under hensyn til bl.a. den økonomiske

ramme måtte visionen om arealmæssigt

store, atelieragtige boliger med en måske

rå bearbejdning af vægflader tilpasses

mere gennemsnitlige brugsmønstre og

opfattelser af boligbegrebet.

Det blev derfor tidligt i projekteringen

besluttet at arbejde med to principielle

boligtyper. Det var nødvendigt, at hovedparten

af boligerne skulle være i den mest

efterspurgte størrelse, dvs. 65-80 m 2,og

samtidig var der i forhold til projektet et

klart ønske om at indrette lidt større boliger.

Det sidste for at få mulighed for at gennemføre

så meget som muligt af projektets

idemæssige indhold.

Køkkenø i etplansbolig

Indretning af bygningen

Smedjen er en T-formet bygning i 11/2 etage

med en kort bygningskrop ud mod

Kanslergade og en længere bygning vinkelret

herpå. Bygningen er opført i røde

maskinstrøgne sten, og facaderne er med

murede pilastre opdelt i fag på ca. 3,80 m.

Den lange bygning havde kun vinduer

mod nord, og der er derfor indpasset

glaspartier i sydfacaden.

Det var oplagt, at inddele bygningen med

lodrette lejlighedskel.Ved at følge faginddelingen

med lejlighedsskel fra gulv til tag

er der skabt ti stk toplansboliger på 73-85

m 2 etageareal, dvs. en realistisk boligstørrelse

for Fyns almennyttige Boligselskab.

Alle boliger har direkte adgang fra terræn

på nordsiden og direkte udgang til en terrasse

på sydsiden.

Baderummene er opbygget på stedet med

ydre mål, så der kunne være indsat præfabrikerede

baderum som i fløjen mod Kanslergade.

Boligerne er spejlvendt, men med

baderummene over hinanden, så den ene

bolig har adgang til baderummet fra stueetagen,

den anden fra 1. sal. Baderum og

interne trapper er placeret i en midterzone

i bygningen, og de opdeler derved stueplanen,

der er et stort rum, i en opholdsafdeling

og en køkken- og adgangsafdeling.

På 1. sal er opdelingen tilsvarende, men

her kan man med glasskydevægge afgrænse

to rum, så boligerne er trerumsboliger.

Der er ovenlys over trapperne midt i bygningen,

og kviste og trapper er præfabrikerede.

I den korte bygning er indrettet fire stk.

etplans boliger og tre stk. toplans boliger

med udformning og størrelse som i den

lange bygning. Alle boligerne i denne fløj

har præfabrikerede baderum med rustfri

stålbund og bruse-cylinder i rustfrit stål.

Badeunitten er udviklet af Dissing og Weitling

i forbindelse med en anden opgave.

Herudover er kviste og trapper i toplansboligerne

præfabrikerede.

73


Glasvæggene bevarer

opfattelsen af det store

rum. Bjælkekonstruktionen

er synliggjort som

arkitektonisk tema.

74

I etplansboligerne er baderum og køkkenpartier

opstillet som supermøbler, der faktisk

fungerer som rumdelere og rumskabende

elementer. Bortset fra baderummet

er boligen ét stort, opdelt rum med gangareal,

køkkenfunktion, opholdsgrupper og

soverum. Soverummet kan dog adskilles

med en glasskydevæg. Der er ovenlys over

gangarealet i de øverste etplansboliger.

Etplans boligerne er 87-91 m 2.

Arkitektoniske intentioner

Projekteringen er sket ud fra to arkitektoniske

hovedhensyn:

1.

2.

At respektere og forstærke bygningens

karakter:

Boligerne disponeres ud fra projektets

ideudvikling.

Dette er sket ved, at den eksisterende

faginddeling har været et hovedmodul ved

disponering af bygningen. Lejlighedsskel er

udført som helstens filtset mur, der giver

en materialemæssig sammenhæng med

den eksisterende bygning udover, at det er

en funktionsmæssig tilfredsstillende

løsning.

De oprindelige vinduesåbninger i gavlen

mod Brummers plads er bibeholdt,

medens det har været nødvendigt at etablere

såvel indgangspartier i nordfacaden og

vinduer mv i sydfacaden, naturligvis tilpasset

husets rytme.Ved reparationer er genanvendt

facadesten fra felter, hvor de nye

vinduer er etableret.

I øvrigt er så vidt muligt kun anvendt ét

fremmed materiale, glas. Glasset går også

igen i kvistenes flunker. På første sal er tagkonstruktionen

gjort synlig i boligerne,

hvor det har kunnet lade sig gøre.

I begge lejlighedstyper er det foreslået, at

boligen principielt er et stort rum med forskellige

funktioner. Den traditionelle opdeling

af boligen i rum med vægge og døre

er undgået.

Det har vist sig, at de overordnede ideer

om boligindretningen kan gennemføres

uanset forudsætningerne om begrænsede

boligstørrelser og en rammeøkonomi.


Nøgletal og sagsekspedition

Den samlede ombygningsudgift var

13.090.772 kr., ekskl. friareal og boligforbedringen

omfatter i alt 1.405 m 2,hvilket

svarer til 9.317 kr./m 2.Til sammenligning

var rammebeløbet til støttet byggeri i

Odense på samme tidspunkt, dvs. april

1999 på 9.850 kr.

Tabet udgjorde 23,18 % af ombygningsudgiften,

hvilket ikke er højt i forhold til forbedring

af boligejendomme.

By- og Boligministeriet har bevilget forsøgsramme

på 13.000.000 kr. af Projekt

Renoverings Pulje til gennemførelse af

ombygningen.

Byggesag, finansiering og lejefastsættelse er

gennemført på sædvanlig måde som en

boligforbedring i henhold til lov om Byfornyelse

og Boligforbedring. Huslejen blev i

forbindelse med godkendelse af regnskabet

fastsat til 640 kr./m 2 for begge boligtyper

inkl. vandafgift.

Seniorbofællesskab i bygningen

På grund af omtale i pressen har der været

lokal opmærksomhed omkring projektet,

og Fyns almennyttige Boligselskab fik henvendelse

fra et seniorbofællesskab om

muligheden for, at bofællesskabet kunne

disponere over alle boligerne.

Under normale forhold ville dette ikke

kunne lade sig gøre på grund af Boligselskabets

regler om ventelister.Ved en forsøgsordning

har Fyns almennyttige Boligselskab

og seniorbofællesskabet imidlertid

aftalt en ordning, hvorefter seniorboligselskabet

selv disponerer over boligerne i

den pågældende lokalafdeling af boligselskabet.

Der er dog indført den klausul, at boligselskabet

anviser andre beboere til boligerne,

hvis seniorbofællesskabet ikke selv kan

anvise beboere, der opfylder bofællesskabets

adgangskriterier.

Lokalafdelingen og boligselskabet består i

øvrigt af endnu en boligforbedret

erhvervsbygning med otte boliger og et

fælleslokale på den gamle glasværksgrund.

Interiør fra etplansbolig

I det følgende vises en del af det endelige

projektmateriale, som det blev anvendt til

entrepriseudbud.

Som det fremgår af tegningerne er hovedparten

af de oprindelige intentioner medtaget

i projektet.

De væsentligste områder er:

• Omfattende genbrug af det

eksisterende hus

• Vådrumskerner som

rumdannende i boligerne

• Gennemlysning af boligerne

ved hjælp af glasvægge

• Udnyttelse af den oprindelige bygnings

store facadeåbninger til sikring af gode

overgange mellem ude og inde

75


Bygningstegning til

demonstrationsprojektet.

Boligerne er i to plan.

Hveranden bolig i den

lange bygning har badeværelset

i stueetagen,

hveranden på 1. sal.

Trappe og badeværelse

virker sammen som

rumdelere og skaber en

naturlig opdeling i en

opholdszone og en køkkenzone.

Frede Nielsens tegnestue

Aps, arkitekter m.a.a.

76


I den korte fløj mod

Kanslergade er der både

i stueetagen og tagetagen

indrettet etplansboliger.

I disse boliger skabes

rumopdelingen af de frit

placerede badeunits,

køkkenøer, skabe og

skærmvægge - nogle af

glas. Kvistene er præfabrikerede

med flunker af

glas.

Frede Nielsens tegnestue

Aps, arkitekter m.a.a.

77


Snittegninger til demonstrationsprojektet.

Tagkonstruktionen er

synlig og fremhæves som

et arkitektonisk tema.

Rumhøjden går helt til

kippen.

Frede Nielsens tegnestue

Aps, arkitekter m.a.a.

78


Facade- og perspektivtegninger fra demonstrationsprojektet.

Bygningens oprindelige faginddeling er respekteret.

Vinduer mod nord er erstattet af indgangspartier i glas.

I sydfacaden er nyetableret dobbeltdør med glas og adgang

til privat terrasse og fælles haveareal.

Frede Nielsens tegnestue Aps, arkitekter m.a.a.

81


Fotos fra realisering af

demonstrationsprojektet.

82


7. Erhvervsmæssig perspektivering

Byplanmæssige relationer

De tidligere erhvervsbygninger indgår ofte

i større områder, som på grund af strukturændringer

nationalt - og nu i stadig stigende

grad internationalt - er kommet ind i en

nedadgående spiral med virksomhedslukninger,

fraflytninger og forfald. Områderne

henligger herefter halvtomme med nye

tilfældige anvendelser af midlertidig karakter

på grund af manglende tro på områdets

fremtid og mangel på investeringssikkerhed.

Problemerne findes i de europæiske byer,

hvor de gamle erhvervsområder med en

eller anden grad af funktionsblanding ofte

indgår med sin egen fysiske struktur i en

del af byen, mens de i USA oftere ligger

som mono-funktionelle, adskilte områder.

Såvel i EU som i USA (The Brownfields

Program) fokuseres der i øjeblikket på det

kompleks af problemstillinger, som knytter

sig til omdannelsen af disse områder. Herhjemme

har blandt andet Miljø- og Energiministeriet,

By- og Boligministeriet og SBI

beskæftiget sig med problemkomplekset.

Områderne er et potentiale i forhold til

den fremtidige byudvikling, og de kan

reducere efterspørgslen på arealer til byudvikling

i byens periferi. Samtidig er der kulturhistoriske

og arkitektoniske interesser

knyttet til områderne, hvor en bevaring

forudsætter, at område og bygninger

tilføres nye funktioner. Miljømæssigt er der

ofte problemer med jordforurening, ligesom

man skal forholde sig til forskellige

former for støj (vej-, jernbane- og virksomhedsstøj)

og eventuelle lugtgener fra eksisterende

virksomheder.

For at vende en negativ spiral i et område

er det nødvendigt med en troværdig plan,

tackling af miljøproblemerne og investorer,

som kan se de fremtidige kvaliteter i

området og arbejder med tilstrækkelig lang

tidshorisont. Projektet tager med udgangspunkt

i bygningen fat i en del af det samlede

problemkompleks, og kan fungere som

værktøj og inspiration til disse investorer

og til kommunens vurdering af områdets

muligheder som led i den fysiske planlægning.

Omdannelsesprocessen reguleres overvejende

af planloven, byggeloven og miljøbeskyttelsesloven

og lov om affaldsdepoter.

Efter planloven kan der fastsættes bestemmelser

om bevaring og ombygning af bygningens

ydre, mens byggeloven ikke giver

mulighed for at fastholde kvaliteterne i

bygningens indre, feks. gennem krav til

rumlighed, lysforhold og kvalitet i øvrigt.

Den manglende regulering peger på behovet

for at inspirere til gode løsninger, som

fastholder og udnytter erhvervsbygningernes

kvaliteter og muligheder.

83


Fotos fra indbygning af

baderum, trappe og køkken.

84

Interiør fra 1. sal.


Potentialet

Projektet behandler kvaliteterne i tidligere

erhvervsbygninger med typiske eksempler

fra:

• Tidligere industriområder og industribygninger

• Havneanlæg- og bygninger

• Transportanlæg og bygninger


Militære anlæg og bygninger

Der er samtidig foretaget en grov kvantificering

af omfanget af tidligere erhvervsbygninger,

som kan tænkes omdannet til

boliger. Undersøgelsen er foretaget som en

forespørgsel til ti større kommuner, fire

kystbyer på Fyn samt to små stationsbyer

på Fyn.Af de ialt seksten forespørgsler er

tolv besvarede. Der er ikke fremkommet

besvarelse fra Århus, som rummer større

områder med tidligere erhvervsbygninger.

Besvarelserne dokumenterer, at der i de

tolv byer tilsammen er 220.000 etagekvadratmeter,

som potentielt kan tænkes

omdannet til boliger. Dette svarer til et

investeringsbehov og en tilsvarende aktivitet

i renoveringsbranchen på 2 til 2.5 milliarder

kroner. Cirka halvdelen af det opgivne

etageareal ligger i Københavns kommune.

Potentialet er meget forskelligt fra by til

by, og undersøgelsen tyder på, at der i

kommunerne er usikkerhed om den fremtidige

anvendelse af ældre erhvervsbygninger.

Usikkerheden peger på et behov for

en systematisk behandling af problemstillingerne

på såvel planlægnings- og miljøområdet

som på bygnings- og funktionsniveauet

som grundlag for en mere eksakt

kvantificering af omdannelsespotentialet.

Identitet, arkitektur og kvalitet

Den ideelle opgaveløsning har skullet give

mulighed for at fastholde erhvervsbygningens

arkitektur, udnytte de indre rumlige

og stoflige kvaliteter og samtidig give

mulighed for at tilføre boligen et individuelt

præg.

Målgruppe og formidling

Den primære målgruppe er bygherrer, arkitekter,

entrepenører og kommuner. Igennem

projektet er der udviklet et værktøj,

som sikrer stillingtagen til bygningernes

kvaliteter, der er udarbejdet løsningsforslag

til forskellige bygningstyper, og der er

givet eksemler på indholdet i et katalog

over byggevarer, som giver beboeren

mulighed for at vælge mellem forskellige

standarder og samtidig accentuerer spændingen

mellem nyt og gammelt.

Projektets resultater formidles gennem

fremvisninger af byggeriet, samt informationsblad

og rapport. Gennemførelsen af

projektet og formidlingen af resultaterne

vil betyde en modning af det ovenfor

nævnte potentiale for omdannelse.

Bygherren har mødt stor interesse for at

leje boligerne, og alle boliger er allerede

udlejet til et seniorbofællesskab. Kommunen

står bedre rustet i forhold til at inspirere

bygherrer og dermed være med til at

påpege muligheder og hæve kvaliteten i

byomdannelsen.

De øvrige projektdeltagere har ligeledes

udviklet deres kompetencer til løsning af

kommende opgaver inden for byomdannelse,

og der foregår allerede skitseprojektering

af andre tidligere erhvervsbygninger,

hvori projektets værktøjer og løsningsforslag

anvendes.

Tematisering af kvaliteter

Projektet har udviklet en tematisering af

bygningernes kvaliteter, som anvendes i

registreringsfasen.Tematiseringen udvider

en traditionel funktions- og tilstandsregistrering

med begreber som kontrast, rumlighed

m.v. I skitseprojektfasen gennemløbes

hvert enkelt tema, og kvaliteterne

prioriteres, så de valgte kvaliteter fastholdes

i så høj grad som muligt i løsnings-forslagene.

Hermed er der udviklet et fælles

sprog mellem arkitekter, bygherrer, entrepenører

og myndigheder, som tydeliggør

erhvervsbygningens særlige kvaliteter og

muligheder på tværs af traditionel programmering

af boligbyggeri.

Herudover er der anvist løsninger på bygningstyper,

som vanskeligt kan løses tilfredsstillende

ud fra en traditionel boligopfattelse.Antallet

af bygninger, som potentielt

kan ombygges til boliger af høj kvalitet

er dermed udvidet.

Tematiseringen har vist sig meget anvendelig

i såvel den gennemførte byggesag som i

de øvrige gennemarbejdede skitseprojekter.

Industrialiserede byggevarer

i nye sammenhænge

Forud for den gennemførte byggesag er

der udarbejdet en oversigt over industrialiserede

byggevarer, som kan opfylde funktions-

og kvalitetskravene. Eksemplerne

spænder fra industrielt fremstillede kviste,

baderum og køkkener til aptering i form af

overflader af lakerede byggeplader, translucent

glas og rustfri stålplader.

85


Det er således muligt at udvikle supermøbler

som en kombination af køkken, bad,

garderobe og soveplads ved sammenstilling

af eksisterende, industrielt fremstillede

elementer, ligesom overfladematerialerne

får ny anvendelse ved at benytte dem i

boligsammenhæng. Der er således tale en

om udvidelse af markedet for allerede eksisterende

produkter.

Den valgte badekabine opfylder et meget

væsentligt krav ved renoveringsarbejder,

nemlig at den er let og kan samles på stedet

uden ødelæggende indgreb i bygningens

facader og konstruktion. Badekabinens

lave vægt muliggør det åbne rum

omkring supermøblet, da etageadskillelserne

kan bære den enkelte kabine. Supermøblerne

kan endda placeres forskelligt

på de enkelte etager, kun bundet af den

indbyggede installationskanal.

Badekabinen bestående af en stålbund

udført i ét stykke ser ud til at have løst de

lette konstruktioners problemer med

utæthed, og produktet er let at kvalitetssikre

under den industrielle fremstilling. I en

del af forsøgsbyggeriet viste en tilsvarende

håndværksmæssig udførelse af tunge kabiner

sig at være en smule billigere, men projektet

medvirker forhåbentlig til en udvidelse

af markedet for det valgte produkt,

hvilket kan betyde en billiggørelse af badekabinen.

Badeunit anbragt som rumdelende

element i etplansbolig.

Finansieringsmæssig perspektivering af

projektet

Det har været tesen, at anvendelse af byfornyelsesmidler

til nyindretning af boliger i

erhvervsejendomme er mindre belastende

for stat og kommuner end en tilsvarende

rammeinvestering i boligejendomme.

Det antages, at udgiften ved ombygning af

erhvervsejendomme til boligformål generelt

ikke er større end udgiften ved forbedring

af boligejendomme. Det antages videre,

at lejebetalingen generelt er højere.

Endelig medfører ombygning af erhvervsejendomme

ikke genhusningsudgifter, ligesom

det ikke udløser den særlige byfornyelsesboligsikring.

Ved ombygning af erhvervsejendomme til

boligformål er hele ombygningsudgiften

principielt forbedringsudgift, som betales

over huslejen indenfor den maksimale lejefastsættelse.

Ombygningen af erhvervsejendomme er

betinget af, at det kan ske indenfor en

rimelig økonomisk ramme. Da de nyindrettede

boliger i erhvervsejendomme lejes ud

til markedslejen betyder dette, at tabsdelen

minimeres eller i visse tilfælde måske forsvinder.

I projektet er indhentet oplysninger om

forbedrings- og tabsudgifterne samt de

fastsatte huslejer i 31 gennemførte ombygninger

af erhvervsbygninger til boligformål.

Det har således været et delmål at skabe

klarhed over de finansieringsmæssige perspektiver

for stat og kommune ved anvendelse

af byfornyelsesramme på erhvervsejendomme.

Desværre kan sådanne perspektiver ikke

uddrages på baggrund af et enkelt projekt.

Denne del af udviklings-projektet baserer

sig derfor på de hidtidige, mere traditionelt

gennemførte ombygninger af erhvervsejendomme

til boligformål.

87


Litteraturliste

Bøger

»Centralværkstederne - et projekt om fredede industribygningers fremtidige anvendelse«

Udarbejdet af CUBO arkitekter for Skov- og Naturstyrelsen, 1997

»Europæisk bybevarelse - Glasvejkvarteret i Odense. Hovedrapport«

Odense Kommune i samarbejde med Miljøministeriet, Odense 1994

»Europæisk bybevarelse - Glasvejkvarteret i Odense. Byggeteknisk analyse«

Odense Kommune i samarbejde med Miljøministeriet, Odense 1994

»Fabriketagen - leben in alten Industribauten«

Ursula Schneider, Christians Verlag, Hamburg 1997

»Jaarboek Architectuur Vlaanderen«

1994/95, Ministerie van de Vlaamse Gemeenshap

»1975-1995 Arkitektonisk kvalitet - om dansk boligbyggeri«

Bygge- og Boligstyrelsen 1995

»PACTE PROJECT: Environmental Effects of Structural Changes in Old Industrial Cities«

Tampere i samarbejde med Odense Kommune m. fl., Tampere 1996

»Reconversions«/»Adaptations - New Uses for old Buildings«

Architecture Thematique, Philippe Robert, Editions du Moniteur 1989

»SBI-rapport 299. Planlægning af byfornyelse og byomdannelse«

Knud Erik Hansen og Thorkild Ærø, København 1998

Tidsskrifter

Arkitekten

Arkitektur

Boligen

Projekt Renovering

Forsøgsrapporter:

»Komponentbadeværelser«

Box 25 Arkitekter, GH Element A/S

89


90

Noter

Grejs Mølle,Vejle

Adresse Grejs Bakke 13 A, B og C

Renoveringsår 1994

Antal boliger 29

Bygherre Boligselskabet Lejerbo,Tørring Uldum, afd. 396-0

Arkitekter Søholm Arkitekterne

Landskabsarkitekter H.P. Kofoed-Hansen & Jørgen Nielsen

Ingeniører A/S Samfundsteknik

Hovedentreprise Lindved Entreprise A/S

Litteratur Boligen 1994/8

Mariebo Mølle

Adresse Maribo

Renoveringsår 1994

Grundareal, m 2 6.577

Størrelse, bruttoetageareal, m 2 4.305

Antal boliger 60

Lejlighedsfordeling:

Ungdomsboliger 9

Almennyttige boliger 51

Gennemsnitsstørrelse pr. bolig:

Ungdomsboliger, m 2 42,7

Almennyttige boliger, m 2 76,9

Øvrige arealer:

Håndværkerudgifter 24.100.000

Grundudgifter 6.900.000

Øvrige udgifter 7.800.000

Anskaffelsessum 38.800.000

Bygherre Boligforeningen Lolland

Arkitekt og landskabsarkitekt Fich Projektformidling

og Arkitekt- og ingeniørfirmaet P. Fabo Jensen

Ingeniør L. F. Consult

Litteratur Boligen 1995/2


Holbergshus, Århus Kommune

Adresse Holbergsgade 2-4-6

Opførelsesår 1904

Byggeår 1995

Størrelse, bruttoetageareal 1035 m 2

Antal boliger 15

Lejlighedsfordeling 2 værelser

Bygherre Boligselskabet Præstehaven, Århus V

Arkitekter Arkitektfirmaet Poulsen og Terkildsen, Århus

Ingeniører Rådgivende ingeniører Abrahamsen & Nielsen, Århus.

Maskinhallen,Vordingborg

Byggeår 1993-94

Bygherre Andelsboligforeningen af 1899, Roskilde

Arkitekter Casa Arkitekter MAA

Landskabsarkitekter Poul Børge Pedersen

Ingeniører A/Samfundsteknik

Hovedentreprise Chr. Jensens Sønner A/S

Litteratur Arkitektur DK 2/98

Omdannelse af bilfabrik i Hamburg

Adresse: Rentzelstrasse 10a, Hamburg

Arkitekt Carsten Roth.

Ældreboligbebyggelsen Støberiet, Ålborg Kommune

Adresse Vester Fjordvej

Byggeår 1996

Størrelse, bruttoetageareal, 5600 m 2

Antal boliger 78

Håndværkerudgifter, kr. 34,5 mio.

Bygherre Thorkild Kristensen A/S

Arkitekter N.J. Dam & Frederik Bengaard A/S

Landskabsarkitekter Landskabsarkitektfirmaet Peter Sørensen ApS

Ingeniører Peter Korsbæk KS

91


Organisation og ledelse

Odense Kommune ved Byplan- og Miljøafdelingen

har haft det overordnede ansvar

for udviklingsprojektet, der kan beskrives

med følgende organisationsplan:

Politisk ledelse

Rådmanden

Miljø- og Teknikforvaltningen

Styregruppe

Byplanchef Jørgen Boe,

Byplan- og Miljøafdelingen

Direktør Henrik Heineke,

Fyns Almennyttige Boligselskab

By- og Boligministeriet,

Projekt Renovering

Projektgruppe

Arkitekt maa Mads Nielsen,

Byplankontoret

Landinspektør Carsten Henriksen,

Byplankontoret

Arkitekt Flemming Larsen,

Byggesagskontoret

Arkitekt maa Jan Christiansen,

DOMUS arkitekter a/s

Arkitekt maa Claus Smed Søndergård,

DOMUS arkitekter a/s

Arkitekt maa Frede Nielsen,

Praktiserende arkitekt

Ingeniør Jørgen Henneby Nielsen,

Rådg. ingeniør FRI

Styregruppen har haft ansvaret for projektets

gennemførelse i henhold til udviklingsprogrammet.

Der har været afholdt

fire styregruppemøder.

Byplanchef Jørgen Boe har fungeret som

formand for styregruppen.

Det daglige arbejde har været varetaget af

projektgruppen med arkitekt maa Mads

Nielsen som projektleder.

Hovedkonsulent på udviklingsprojektet

har været DOMUS arkitekter a/s ved arkitekt

maa Jan Christiansen.

Arkitekt maa Frede Nielsen og ingeniør

Jørgen Henneby Nielsen, FRI har været

rådgivere på byggesagen.

93


Rapporten er udarbejdet

for Erhvervs- og

Boligstyrelsen

af Domus Arkitekter A/S

i samarbejde med

Odense Kommune,

Byplan- og Miljøafdelingen,

og Fyns Almennyttige

Boligselskab

April 2004

Grafisk tilrettelæggelse:

www.h-grafik.dk

Tryk: www.orboe.dk

Oplag: 1.000 stk.

Pris: 200 kr.

ISBN 87-91340-01-2

Erhvervs- og

Boligstyrelsen

Projekt Renovering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Tlf. 35 46 60 00

Internet-adresse:

http://www.ebst.dk

Rapporten kan

købes hos

Byggecentrum Boghandel

Lautrupvang 1 B,

2750 Ballerup

Tlf. 70 12 06 00,

Fax 70 12 08 00,

e-mail:

bog@byggecentrum.dk

95

More magazines by this user
Similar magazines