Boliger i ældre erhvervsbygninger - Byfornyelsesdatabasen

Udviklingsprojektets idémæssige indhold
Den fremtidige byudvikling i Europa vil i
udstrakt grad foregå i eksisterende byområder,
herunder tidligere erhvervs- og industriområder.
Også Danmark er rig på denne
type erhvervs- og industrianlæg og industribygninger
fra omkring århundredeskiftet
og fremefter.
Udviklingsprojektet behandler selve omdannelsen
af bevaringsværdige erhvervsbygninger
til boligformål, men de viste
principper og løsningsforslag kunne også
gælde for en analog, nutidig anvendelse, f.
eks. til liberale erhverv.
At indrette boliger i eksisterende bygninger,
der oprindeligt var bygget til en fundamentalt
anderledes funktion, er en vanskelig
disciplin, der ikke alene kræver nytænkning
omkring form og funktion, men også
fordrer en byggeteknisk udvikling.
Anlæggene og bygningerne er først og
fremmest karakteriseret ved deres ofte store
skala, der også slår igennem i proportioneringen
af udearealerne og i mange tilfælde
giver dem et næsten parkagtigt udtryk.
Bygningernes indre er på samme måde
karakteristiske ved deres store sammenhængende
rum, ofte med varierede og
karakteristiske dagslysforhold, forstået på
den måde, at dele af bygningen kan være
meget velbelyste med store, fint proportionerede
vinduespartier, samtidig med at
andre dele, som tidligere var depoter og
lagre, henligger i mere eller mindre mørke.
Et andet karakteristika for denne type bygninger
er store rumdybder, ligesom etagehøjderne
ofte er væsentligt større end nuti-
dens boligstandard. Hyppigt forekommende
er ligeledes fuldmurede, brede ydervægge,
der giver mulighed for dybe vinduesnicher,
hvor man nærmest kan tage
ophold.
Men nogle af de største kvaliteter ligger i
selve datidens byggeteknik. Det er de konstruktionsmæssige
kvaliteter, såsom synlige
konstruktioner i træ og/eller stål, på én
gang udtryksfulde og rationelle i deres
fremtræden.
Og de materialemæssige kvaliteter, stofligheden
i overfladerne af træ, murværk og
beton er en uvurderlig bygningsmæssig
arv og umulig at skabe med nutidens sparsomme
ressourcer og byggeteknik.
Den arkitektoniske bearbejdning - og
udfordring - ligger i at bevare og tydeliggøre
»sporene« i bygningen fra tidligere
tiders brug, at bevare og tolke kvaliteterne
og i bedste fald tilføje nye kvaliteter.
Det centrale i opgaven er udvikling af
rumstore elementer i form af fritstående
kerner - eller »supermøbler« - placeret strategisk
i de store rum.
Elementerne indeholder primært køkkenfunktioner,
toiletter og badeværelser, med
andre ord funktioner, der er installationskrævende
og derfor, i samklang med bygningens
rationalitet, må placeres i en vis
orden. Dette er begrænsningen og bindingerne.
Men herfra kan supermøblerne
udformes varieret, kun afhængigt af rummets
begrænsning og med det overordnede
ønske, at placering og form forstærker
den rumlige oplevelse.
9