Energieffektivitet og miljø er i fokus … - Mælkeritidende

mejerinet.dk

Energieffektivitet og miljø er i fokus … - Mælkeritidende

Kort fortalt

Vellykket sejltur

Den 2. september stævnede 26 medlemmer og ledsagere i

Østjyllands Mejeristforening ud fra Århus Havn til en tur

rundt i Århusbugten med det gode skib ”Havet”.

Vejret havde i dagene op til turen været køligt og meget

blæsende, og derfor var mange af deltagerne noget skeptiske.

Men da vi kom til torsdag var vejret fint. Sol, blå himmel

og næsten vindstille.

Vi stævnede ud fra havnen på motor men lidt ude på bugten

blev den slukket, og sejlene sat med alles hjælp. Vi nød

solnedgangen for derefter at gå under dæk til et meget lækkert

måltid.

Da maden var spist, slækkede vi sejlene og vendte snuden

mod land. Vi kom op på dæk igen og nød turen tilbage

i den stille og stjerneklare aften. Kl. 23 anløb vi Århus havn

efter fem gode og hyggelige timer ombord på “Havet”.

KOLD byder ind på MadX

Kold college byder nu ind på at få det kommende Madhus,

MadX til Fyn. Sammen med SDU og University College Lillebælt

er Kold klar til at løfte opgaven om at skabe et nationalt

professionelt center i et knaldstærkt samarbejde. - Vi

kan rykke i Odense, når vi skal, udtaler Kolds direktør Hans

Skjerning til Fyens Stiftstidende.

Odense ligger således i konkurrence med Agro Food Park

i Skejby ved Århus samt Ålborg, Roskilde og København

om at få det kommende MadX. Regeringen

besluttede sidste år, at Danmark skal

have et eksperimentarium for fødevarer,

madvaner og gastronomi. Fødevareministeren

skal snart beslutte sig for placeringen

af MadX, og hvis det bliver i Odense,

skal Madhuset have domicil enten på

Odense Havn eller SDU. Dog har Hans

Skjerning tilbudt, at MadX til en start kan

rykke ind på Kold. (Foto: Kold college).

Hammerum i betalingsstandsning

Hammerum Stainless er efter et par hårde år gået i betalingsstandsning,

og den 100 år gamle virksomhed har fritstillet

sine 35 medarbejdere. - Vi havde følelsen af, at det gik

pænt fremad igen, men så blev vi på ny ramt af ordretørke,

og nu er vi desværre kommet i den situation, at vi ikke kan

klare vores forpligtelser. Det oplyser Hammerums direktør

og ejer Jens Aage Christensen til Fyens Stiftstidende.

Formanden for 3F Sydfyn, Tonni Hansen beklager situationen,

og understreger overfor avisen: - Jens Aage Christensen

har virkelig gjort alt, hvad der stod i hans magt for at

få firmaet til at overleve. Al ære og respekt for den indsats.

Hammerum Stainless, tidligere Hammerum Tullebølle,

producerer ståltanke og andre stålprodukter til fødevarebranchen

samt kemiske og farmaceutiske industrier. De

tre uafhængige handelsselskaber ALA-Hammerum, Salicath

og Bull Salicath fortsætter uændret.

Mælk - fra kløvermarken

Der er forskel på økologisk mælk og almindelig mælk, og

det skal kunne smages. Det er et af målene i et projekt udført

af forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

(DJF), AAU i regi af Internationalt Center for Forskning i

Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer.

De økologiske køer i forsøget har gået på marken og spist

kombinationer af græs og bælgplanter, hvorefter forskerne

har undersøgt fodereffekten på mælkens sammensætning

og kvalitet. Den økologiske mælk har derefter fået en meget

skånsom procesbehandling - helt frem til køledisken.

De foreløbige resultater viser bl.a., at der er flere af de

sunde omega-3 fedtsyrer i den undersøgte mælk fra køer,

der går på græs med kløver. Effekten er dog afhængig af

koens race, idet jerseykøer har sværere ved at overføre

omega-3 fedtsyrer til mælken end sortbrogede køer. Der er

også forskel på mælkens smag afhængig af koens race, oplyser

forskningschef og leder af projektet Jacob Holm Nielsen

fra Institut for Fødevarekvalitet på Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet. (Foto: Arla Foods).

20 MÆLKERITIDENDE 2010 NR. 20

More magazines by this user
Similar magazines