Styrelsen for Social Service - Servicestyrelsen

servicestyrelsen.dk

Styrelsen for Social Service - Servicestyrelsen

December 2004 / 2. årgang

2 Dialogspil til dig som arbejder med børn

4 Styrkelse af pædagogiske læreplaner i dagtilbud

7 Uddannelse følger anbringelsesreform

8 Model for forældrekontrakter

11 Hjælp til lokal demensoplysning

12 Aktivering af ældre mænd

15 Servicestyrelsen åbner dialogmulighed

på nettet

social service/nr.5/december 20045


Indhold

2 Dialog-kampagne for myndighed

og leverandør

2 Dialogspil til dig som arbejder

med børn

4 Styrkelse af pædagogiske læreplaner

i dagtilbud

7 Uddannelse følger anbringelsesreform

6 Landsdækkende kurser

i familierådslagning

8 Model for forældrekontakter

8 På tur for socialt udsatte grønlændere

9 Indsats for socialt udsatte bliver

evalueret

10 Fre tabu og uvidenhed

– til viden og forståelse

10 Øget tryghed i bedre bolig

11 Hjælp til lokal demensoplysning

12 Aktivering af ældre mænd

13 Samarbejde med pårørende

13 Erfaringer fra Victoria-forsøget

14 Model til beregning er justeret

og tilpasset

15 Servicestyrelsen åbner dialogmulighed

på nettet

16 Hjælp i tilsyn med dagtilbud

Nr.5/dectember 2004/2.årgang

Styrelsen for Social Service hører under Socialministeriet. Styrelsen er en

udviklings- og rådgivningsvirksomhed, der har til opgave at hjælpe landets

kommuner med at skabe bedre sammenhæng mellem lovgivning,

sagsbehandling og leverandørernes udførelse af opgaver på det sociale

område, så borgerne sikres den bedst mulige service og hjælp. Derudover

er Styrelsen sekretariat for ÆldreForum.

Udgiver: Styrelsen for Social Service · Skibhusvej 42, 3. · 5000 Odense C

Tlf. 6548 4000 · Fax 6548 4099 · servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

www.servicestyrelsen.dk

Redaktion: Ansvarshavende: Direktør Leif Sondrup.

Dagligt ansvar: Kommunikationskonsulent og souschef Klaus Legau

Design: DanChristensenDesign

Foto: Niels Nyholm ©, hvor andet ikke står anført.

Tryk: Midtfyns Bogtryk ApS

Oplag: 5000

Udgivelser: Marts, juni, september, december

Abonnement: ’social service’ er gratis og kan rekvireres ved henvendelse

til Styrelsen for Social Service, fx på: bestilling@servicestyrelsen.dk

ISSN 1603-5607

2 social service/nr.5/december 2004

Dialog-kampagne

Af souschef Bente Danholt

Sygeplejersker og læger,

socialrådgivere, ledelsesrepræsentanter

og mange flere

deltog i Servicestyrelsens kampagne

for dialogvejledning

Socialministeriet bad i foråret

Servicestyrelsen skabe opmærksomhed

om håndbogen

om hjælp til børn og unge

gennem dialog og samarbejde

med forældrene. I daglig

tale kaldet dialogvejledningen.

Valget faldt på en kampagne

rettet til medarbejdere

fra den kommunale myndighed

og leverandør, hvor man

har et særligt ansvar over for

børn og unge i sit daglige arbejde.

Hvad enten jobbet er

sundhedsplejerske, medarbejder

i dagtilbud eller sagsbehandler.

Med i debatten

Kampagnen skulle give deltagerne

mulighed for at drøfte

vejledningen indbyrdes. Servicestyrelsen

valgte derfor at

gennemføre en række dialogseminarer

med aktiv inddragelse

af deltagerne, og hvor

Dialogspil til dig som

arbejder med børn

Af souschef Bente Danholt

Er du sagsbehandler i den

kommunale myndighed,

dagplejer, klubmedarbejder

eller arbejder du med noget

helt tredje hos den kommunale

leverandør? Mange

ansatte i kommunerne, som

møder børn og unge i deres

daglige arbejde kan få hjælp

til dialogen med børn og

unge samt deres forældre

ved at benytte ”dialogspillet”.

Spillet er udgivet af Servicestyrelsen.

Hjælp til styrket dialog

Dialogspillet er et redskab

til at formidle dialogvejledningens

budskaber. Som et

almindeligt spil kommer

det i en æske og består af

brikker med spørgsmål med

udgangspunkt i dialogvejledningshåndbogen,

som

deltagerne skal diskutere.

Spørgsmålene skaber dialog

i personalegruppen om,

hvordan man kan hjælpe

børn, der mistrives. Der er en

udførlig vejledning med i spillet,

og det kan spilles at alle,

uanset om man har deltaget

i dialogseminaret. Spillet kan

have fire til seks deltagere.

”Det man prøver…”

Servicestyrelsen ønsker at udbrede

kendskabet til dialogvejledningen.

Derfor blev der

gennemført en dialogvejledningskampagne

i eftersommeren,

og af samme grund

står Servicestyrelsen bag dialogspillet.

Spillet er udviklet

ud fra devisen ”det man prøver,

husker man” af ledelses-

og kommunikationsrådgivningsfirmaet

Advice.


for myndighed og leverandør

deltagerne på samme tid fik

udbygget deres viden om

børns signaler ved mistrivsel,

og reglerne om tavshedspligt

og underretningspligt. I alt

386 deltog i seminarerne, der

foregik i Herning, Slagelse,

Skodsborg, Vejle og Rebild.

”Øjenåbner”

for deltagerne

Forumteatergruppen Fiction

Ønsker du at anskaffe et dialogspil?

& Work fik til opgave, at få

deltagerne ”op af stolene” og

deltage i debatten. Skuespillerne

opførte en række scener

fra dagligdagen i en familie.

Scenerne antydede, at barnet

i familien kunne være udsat

for incest. Deltagerne i dialogseminaret

kom så med

forslag til, hvordan man kunne

hjælpe barnet, hvorefter

skuespillerne spillede situationen

igennem. Nærmest som

teatersport, hvor publikum fik

umiddelbar reaktion på deres

forslag til at løse barnets problemer.

Forumteatrets styrke er, at

alle bliver involveret og alle

forholder sig til de situationer,

som gennemspilles på

scenen. Oplevelsen er en stor

”øjenåbner” og får mange

til at tænke over, og tale om

budskaberne længe efter deltagelsen

i seminaret.

social service/nr.5/december 2004

Børn og unge

Servicestyrelsen ønsker at udbrede

kendskabet til dialogvejledningen

og har udgivet et spil, kaldet

”Dialogspillet”, som er et redskab

til at formidle dialogvejledningens

budskaber. Spillet kan benyttes af

både den kommunale myndighed

og leverandør – som her på billedet,

hos Pårup SFO i Odense.

Dialogvejledningsspillet kan købes for 100 kr. via www.danmark.dk’s netboghandel: www.danmark/netboghandel.

Eller via tlf. 1881 og e-mail sp@itst.dk.

Samme sted kan man købe Dialogvejledningen under titlen ”Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde

med forældrene – herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt”. Håndbogen koster 150 kr.

3


Styrkelse af

pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Afdelingsleder Niels Erik Andersen

konstaterer, at læreplaner har

konkretiseret og udviklet målene

for børneområdet og skabt pædagogisk

udvikling.

Foto: Lars Horn, Baghuset Pressefoto

4 social service/nr.5/december 2004

Af fuldmægtig Jakob Tjalve

Uddannelse i arbejdet med

læreplaner til kommuner

og dagtilbud

Fra 2004 til 2006 bliver der

gennemført landsdækkende

kurser, efteruddannelse og

temadage for personale i

dagtilbud for børn i forbindelse

med indførelse af pædagogiske

læreplaner i dagtilbud.

Styrelsen for Social Service

har sat indsatsen i værk for

Ministeriet for Familie- og

Forbrugeranliggender.

For myndighed

og leverandør

Aktiviteterne omfatter en

informationshåndbog om læreplaner,

som bliver sendt ud

til samtlige kommuner inden

udgangen af 2004. For pædagogisk

personale bliver der

gennemført knap 700 kurser

for op til 17.000 deltagere. Minimum

50 efteruddannelsesforløb

bliver afholdt for nøglepersoner

i kommunerne. For

kommunalbestyrelsesmedlemmer,

forvaltningsledere og

forældrebestyrelser bliver der

gennemført op til 1000 tema-

social service har talt med to kommuner, hvori man har erfaring med

at indføre pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn

dage. Aktiviteterne begynder

i slutningen af 2004, og alle

aktiviteter vil være afsluttet

med udgangen af 2006.

Uddybende oplysninger

Styrelsen for Social Services

hjemmeside, www.servicestyrelsen.dk,

søg ”læreplaner”

• Ministeriet for Familie- og

Forbrugeranliggenders

hjemmeside om pædagogiske

læreplaner: www.

minff.dk/ministeriet/familie/laereplaner/

Information, medinddragelse og tid er nødvendig

Accept og opbakning til

pædagogiske læreplaner

kan opnås ved at informere,

involvere og afsætte den

fornødne tid, viser erfaringen i

Løkken Vrå kommune

- Politikere, forældre og personale

i dagtilbud – både

ledere og medarbejdere – skal

fra begyndelsen have information

om arbejdet med

pædagogiske læreplaner. Der

skal være direkte ejerskab for

processen hos dem, som er

involveret. Og så skal de involverede

også have tid til at

deltage. Andre opgaver skal

have lov til at blive prioriteret

ned undervejs på betingelse

af, at den ekstra tid bliver

brugt til indførelse af læreplaner,

fortæller Niels Erik Andersen.

Han er afdelingsleder

i afdelingen for Skoler, Institutioner

og Kultur i Løkken Vrå

Kommune. Niels Erik Andersen

har stået som ansvarlig

for projektet med pædagogiske

læreplaner i otte daginstitutioner

samt dagplejen.

Længere proces end

forventet

To et halvt år varede projektet

med læreplaner i dagtilbud i

Løkken Vrå Kommune.

- Processen har været både

større og mere omfattende,

end vi troede, da vi begyndte.

Dels fordi vi først måtte udviske

fordomme i daginstitutioner

og blandt forældre om

læreplaner som skolelignende

”læseplaner”. Dels fordi

vi gennemgribende skulle

ændre adfærden i forhold til

dokumentation af den pædagogiske

indsats og påvisning

af effekt.

Ledere på internat

Som opstart blev alle pædagogiske

ledere sendt på et

to-dages internat, hvor man

blandt andet fik afklaret,

hvad der lå i begrebet Pædagogiske

læreplaner. Derpå var

alle medarbejdere involveret i

tre pædagogiske aftener med

emner i tilknytning til Pædagogiske

læreplaner. Forældrene

blev informeret via et brev

fra forvaltningen og senere

ved at blive inviteret ind på

institutionerne for at høre

om læreplanerne ved særlige

arrangementer.

”Tændte” deltagere

- Da først deltagerne blev

klar over, at indførelsen af

pædagogiske læreplaner

ville hjælpe med til at øge

den pædagogiske kvalitet og

– ikke mindst – synliggøre,


hvad man foretog sig i det

pædagogiske arbejde i dagtilbuddene,

så blev de ”tændt”

af projektet, fortæller Niels

Erik Andersen.

Ejerskab via medansvar

Et andet vigtigt element var

ejerskab og medansvar for

processen.

- Udover at forældrene blev

informeret direkte og på selve

institutionerne, sørgede vi

for at engagere deltagerne og

gøre dem til projektdeltagere.

Både personalet i institutionerne

og dagplejen.

De pædagogiske ledere

og Niels Erik Andersen blev

medlemmer af projektets styregruppe,

som også bestod af

pædagogiske konsulenter fra

Hjørring Seminarium. Medarbejdere

i institutioner samt

dagplejere blev medlemmer

af en netværksgruppe.

Fra kollega til kollega

Medlemmerne af netværksgrupperne

blev samtidig

gjort til ”superbrugere” i forhold

til processen. Niels Erik

Andersen forklarer:

- Vi bevægede os ind på et

nyt felt, og uddannelse var

nødvendig. Netværksgrupperne

blev uddannet i evalueringsmetoder

og dokumentation.

De havde derpå ansvar

for at gå ud i deres respektive

dagtilbud og give deres viden

fra sig og sikre, at deres kolleger

fik de samme kompetencer.

Effekt for kommunen

Både politisk og på forvaltningsniveau

har der været

fuld opbakning til projektet.

Løkken Vrå Kommune opererer

i forvejen med langsigtede

mål samt værdier for

børneområdet. Nu ser kommunen

effekten.

- Politisk og forvaltningsmæssigt

har projektet bidraget

til at konkretisere og

udvikle målene for børneområdet.

Dertil har vores skoler

udtrykt en klar forventning

om, at de fremover modtager

børn på et mere ensartet

pædagogisk niveau fra de

deltagende dagtilbud, og at

læreplanerne yderligere vil

kvalificere det tætte samarbejde,

der allerede er mellem

skole og daginstitution i kommunen.

Større aktivitet og

forståelse

- Der er også påvist en større

pædagogisk aktivitet – på et

dokumenteret grundlag – og

vi har registret, at forældrene

er blevet mere tilfredse, fordi

initiativet har bragt mere

struktur på den pædagogiske

indsats.

Central drivkraft til decentral proces

Central forankring af

processen, tid og involvering

over mange fronter giver

blandt andet effekt i form af

tryghed og fælles pædagogiske

metoder i forbindelse med

læreplaner, lyder meldingen

fra Næstved kommune

- Implementeringen af læreplaner

skal drives og koordineres

centralt fra i kommunen.

Processen kræver bred

involvering, og derfor kræver

læreplaner også en langsigtet

strategi for implementeringen,

fortæller kvalitetskonsulent

Susan Klausen, Daginstitutionskontoret

i Næstved

kommune.

I gang i fem år

I 2004 udsendte kommunen

en lærings- og udviklingsguide

til institutioner og

dagpleje som opfølgning på

servicelovens krav. Guiden

indeholder værktøjer til at

- Endelig kan vi konstatere,

at man fra de ansattes side i

dagtilbuddene har oplevet en

pædagogisk, faglig udvikling

samt klarere ansvarsfordeling

lokalt i det enkelte dagtilbud.

Der er opstået en erkendelse

af, at læreplaner blot er en

synliggørelse af det, man

”plejer at gøre”, og at man

først kan påvise en effekt af

sin indsats, hvis man også dokumenterer

den.

Fælles grundlag for alle

Løkken Vrå Kommune har

udviklet en skabelon for

indførelse af pædagogiske

læreplaner i dagtilbud til

børn. Skabelonen skal tjene

som grundlag for den videre,

formelle indførelse af læreplaner

i kommunen. Hvert

dagtilbud får mulighed for at

indføre pædagogiske læreplaner

på sin egen måde, men

alle skal anvende skabelonen

i processen.

Klaus Legau

Eventuelle spørgsmål til

projektet:

• Afdelingsleder Niels Erik

Andersen, Løkken-Vrå Kommune,

tlf: 99 67 1111

• Løkken Vrå Kommunes

hjemmeside: www.loekkenvraa.dk

indføre pædagogiske læreplaner

og anviser forskellige pædagogiske

metoder.

Arbejdet med formulering

af mål, dokumentation og

evaluering begyndte dog allerede

for fem år siden, hvor

kommunen opprioriterede

hele området. Blandt andet

ved at afsætte ressourcer til

at ansætte en kvalitetskonsulent

til det pædagogiske

arbejde i kommunen.

- Derpå satte vi en lang

række projekter i gang sam-

Læreplaner i

Løkken Vrå Kommune

Løkken Vrå Kommune

modtog i 2003 støtte

fra KID-puljen til projektet

”Mål og med

– et pilotprojekt om

læreplaner for børn i

dagtilbud”. Projektet

omfattede otte daginstitutioner

samt hele

kommunens dagpleje.

Formålet var at kvalificere

arbejdet med at

indføre pædagogiske

læreplaner i kommunen

samt at styrke den

pædagogiske kvalitet

og fagligheden i det

pædagogiske arbejde.

Det skulle foregå via

udviklingsprojekter,

netværk, metodeudvikling

og erfaringsudveksling.

Indsatsen

skulle også synliggøre

kvaliteten og fagligheden

i det pædagogiske

arbejde overfor

kommunalpolitikerne,

forvaltningen og forældrene.

Kvalitetskonsulent Susan Klausen

håber på færre problembørn i

Næstved Kommune gennem en

pædagogisk indsats, der når rundt

om hele barnet.

Foto: Kirsten Lundgren Beck

social service/nr.5/december 2004

5


Læreplaner i Næstved

Kommune

Næstved kommune har

i 2004 udarbejdet en

lærings- og udviklingsguide,

som kommunens

dagtilbud skal bruge i

deres arbejde med at

udarbejde læreplaner.

Reelt har kommunen

arbejdet med opstilling

af mål og evaluering af

det pædagogiske arbejde

de sidste fem år,

hvor Næstved ansatte

en kvalitetskonsulent

til daginstitutionsområdet.

6 social service/nr.5/december 2004

men med daginstitutioner,

dagpleje og skoler inden for

pædagogiske indsatsområder,

som kommunen gerne

så fremmet, fortsætter Susan

Klausen.

Projekterne har for eksempel

drejet sig om, at indføre

konkrete, pædagogiske metoder

på tværs af dagtilbuddene,

eller taget fat på at få

indrettet de fysiske omgivelser

i dagtilbuddene så de understøtter

fleksible læringsmiljøer.

Fælles metoder

Susan Klausen understreger,

at arbejdet med læreplaner

i Næstved ikke drejer sig om

at ensrette de pædagogiske

tilbud.

- Det har handlet om at

skabe et fælles afsæt for den

pædagogiske praksis på tværs

i hele kommunen, bestående

af anerkendte metoder, som

dagtilbud, kommune og skoler

i fællesskab har fundet

frem til gennem tværgående

projekter. Og som ligger indenfor

de værdier, som kommunalpolitikerne

har knæsat

for kommunens kontakt med

børn mellem 0 og 18 år.

Frivillighed

og forpligtelse

Projekterne er fra begyndelsen

blevet initieret af kommunen

som frivillige tilbud

til dagtilbud og skoler. Kravet

til deltagerne er, at de stiller

med en eller to medlemmer

til projektgruppen. Dertil forpligter

lederne af de deltagende

institutioner sig til, at

deres projektdeltagere får

plads og tid til at omsætte

udviklingsinitiativerne til virkelighed

på institutionen.

Projekt-modellen har været

anvendt de sidste fem år som

model for at udbrede fælles,

pædagogiske metoder. I

begyndelsen var det Susan

Klausens rolle at sætte gang i

og drive projekterne. Men efterhånden

er det lederne og

medarbejderne i dagtilbuddene,

der selv tager meget

af initiativet, hvorefter Susan

Klausen er tovholder og konsulent

på projekterne.

Også forældrene bliver nu

involveret i projekter, typisk

rekrutteret via forældrebetyrelser.

Tryghed som deleffekt

Effekten af indsatsen er, at

der blandt ansatte og forældre

nu er bred opbakning og

almindelig accept af, at man

dokumenterer det pædagogiske

arbejde Og det pædagogiske

arbejde foregår på

baggrund af et anerkendt

tværgående, kommunalt metodeværktøj.

- Medarbejdere har på

samme tid fået en faglig tryghed,

fordi indsatsen har skabt

en positiv sammenhæng

mellem at dokumentere sit

arbejde, at se det synliggjort

og samtidig have viden om,

at arbejdet ligger i tråd med

kommunens overordnede,

pædagogiske målsætninger

formuleret i dagtilbuddets

selvforvaltningskontrakt som

de har indgået med kommunen.

Det betyder også, at det

er meget nemt at implementere

læreplaner, for metoderne

er der allerede.

Effekt på

politisk niveau

Via dagtilbuddenes selvforvaltningskontrakter

bliver

de politiske mål for det pædagogiske

arbejde fulgt op

med konkrete målsætninger

lokalt. Der er udbredt politisk

myndighedsinteresse for udviklingen

af hele børneområdet.

Og interesse for at påvise

effekten af den pædagogiske

indsats.

- Effekten set fra politisk

side er, at man kan sætte en

generel pædagogisk målsætning

for kommunen, følge op

på hvordan den bliver opfyldt

og derpå videreudvikle målsætningen.

På sigt er det håbet, at effekten

også viser sig i form af

færre problembørn i kommunen,

fordi valget af fælles metoder

sikrer en pædagogisk

indsats, der når hele vejen

rundt om barnet.

Klaus Legau

Eventuelle spørgsmål om

kommunens indsats:

• Kvalitetskonsulent Susan

Klausen, Næstved Kommune,

tlf: 40 44 44 78

• Næstved Kommunes hjemmeside:

www.naestved.dk


Uddannelse

følger anbringelsesreform

Servicestyrelsen er klar med

efteruddannelsesindsats

ved den forventede vedtagelse

af anbringelsesreform

Anbringelsesreformen skal

forbedre indsatsen for udsatte

børn, unge og deres

familier. Anbragte børn skal

have bedre betingelser for en

ordentlig opvækst, på trods af

de dårlige vilkår, de har mødt.

Målet er at give anbragte

børn de samme muligheder

som andre børn for uddannelse,

arbejde og familieliv.

Se også faktaboksen her ved

artiklen

Fokus:

Kommunal myndighed

Opkvalificering af sagsbehandlere

i den kommunale

myndighed er en del af den

forventeligt kommende anbringelsesreform.

I den forbindelse

står Servicestyrelsen

for at iværksætte efteruddannelsesforløb

for ansatte i

den kommunale myndighed.

Der skal gennemføres tre

forskellige typer af uddannelsesforløb

til sagsbehandlere.

Samtidig udbyder Ankestyrelsen

i 2005 en række kurser

om lovgivningen på området.

Kommunerne vil modtage

nærmere information om

kurserne.

Implementeringskurser

til alle

Kurserne har til hensigt at

føre samtlige cirka 3.600

sagsbehandlere i den kommunale

myndighed ind i

reformstoffet. Kurset skal

give introduktion til de nye

regler rent juridisk. Men også

undervisning i det faglige

indhold, blandt andet familieinddragelse

og god sagsbehandling.

Kurserne gennemføres

i perioden 2005 til 2007.

Introkurser til

nye sagsbehandlere

Nye sagsbehandlere på feltet

skal tilbydes kort introduktionskursus,

hvis indsatsen

sættes i gang. Kurset skal

dække både juridiske og socialfaglige

aspekter. Kurserne

bliver et permanent tilbud.

Godt 500 nye medarbejdere i

den kommunale myndighed

kan hvert år blive tilbudt et

introduktionskursus af cirka

en uges varighed.

Pulje til længerevarendeefteruddannelsesforløb

En pulje fra 2006 og fremefter

skal anvendes til længerevarendeuddannelsesforløb

for sagsbehandlere, fx

diplomuddannelser, og eventuelt

kommunale ledere og

mellemledere.

- Klaus Legau

Hvad er

anbringelsesreformen?

Den forventede anbringelsesreform

lægger

op til en holdningsændring

i synet på børn

og i indsatsen for at

hjælpe udsatte børn.

Reformen skal give

markant større kvalitet

i indsatsen og dermed

betyde færre brudte

anbringelsesforløb, en

mere målrettet indsats

og en bedre udnyttelse

af ressourcerne. Reformen

var endnu under

politisk behandling i

Folketinget ved bladets

deadline den 16. november.

Den forventeligt kommende

anbringelsesreform skal forbedre

indsatsen for udsatte børn, unge

og deres familier. Servicestyrelsen

er klar til at iværksætte efteruddannelse

til den kommunale

myndighed.

social service/nr.5/december 2004

Modelfoto

7


Modelfoto

Model for forældrekontrakter

Særligt udsatte

8 social service/nr.5/december 2004

Af fuldmægtig

Ellinor Colmorten

For at styrke indsatsen for

udsatte børn og unge vil

Servicestyrelsen udvikle en

grundmodel for forældrekontrakter

”Forældrekontrakter” mellem

udsatte familier og den

kommunale myndighed skal

styrke forældrenes bevidsthed

om ansvaret for deres

børn. Men også bevidstheden

om de forventninger som

myndigheden har til, hvordan

forældrene skal udøve ansvaret.

Forældrekontrakter tænkes

specielt anvendt mellem

den kommunale myndighed

og udsatte familier med for

eksempel misbrug og/eller

andre mere sammensatte

problemer, der forudsætter

en særlig indsats fra forældrenes

side.

Servicestyrelsen sætter

gang i udviklingen af en

grundmodel for forældrekontrakter,

der kan anvendes af

alle kommuner i Danmark.

Misbrug og

andre problemer

Via dialog om punkterne i

forældrekontrakten skal forældrene

blandt andet gøres

ansvarlige overfor deres børn

og i forhold til konkrete problemstillinger.

Kontrakterne

kan sigte mod at forpligte

forældrene moralsk, for eksempel

til alkoholafvænning.

Hvis familien bryder et eller

flere af punkterne, kan det

føre til, at den kommunale

myndighed iværksætter en

anden form for indgriben

som støtte til barnets eller

den unges udvikling.

På tur for socialt udsatte grønlændere

Eksisterende viden

inddrages

Der findes allerede kommunale

myndigheder, som

bruger forældrekontrakter.

Servicestyrelsen vil evaluere

de eksisterende modeller og

udvikle en grundmodel samt

inspirationsmateriale, der

bliver formidlet videre til alle

kommuner. Modellen forventes

færdigudviklet medio

2005.

Yderligere oplysninger

• Opgaven med at afdække

eksisterende kontrakter,

evaluere og udvikle modeller

er sendt i udbud med

tilbudsfrist d. 17. januar

2005. Se udbudsmaterialet

på www.servicestyrelsen.

dk, vælg ”Udbud”.

”Grønlændere i Danmark – veje

til integration” hedder et projekt,

der begyndte med en fire dages

bustur rundt i landet i oktober. Via

projektet skal aktørerne omkring

socialt udsatte grønlændere

danne netværk, dele viden og

erfaringer. Det skal være med til

at gøre eksisterende indsatser

stærkere, og til at udvikle nye

for socialt udsatte grønlændere.

Projektet skal også bidrage til

at formidle viden om udsatte

grønlændere. Projektet er sat i

værk af Servicestyrelsen og løber

frem til 2007.

”Grønlændere i Danmark – veje til

integration” har i november oprettet

en hjemmeside på adressen

www.udsattegroenlaendere.dk.

Her kan alle interesserede hente

viden og inspiration. Netværksgrupper

og temadage er også

en del af projektet, der er en del

af opfølgningen på Hvidbogen

om socialt udsatte grønlændere i

Danmark.

Foto: Medieafdelingen Vejle Amt


Indsats for socialt udsatte

bliver evalueret

Af souschef Bente Danholt Udvalgte

indsatsområder

Hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere,sindslidende,

prostituerede. Det bliver

nu undersøgt om indsatsen

for udsatte er blevet styrket

i en kommende evaluering

af indsatsen. Resultatet skal

dokumenteres i form af, hvor

mange flere projekter og aktiviteter

til de socialt udsatte

grupper, der er sat i gang som

følge af puljen til socialt udsatte.

Dokumentationen af

puljens effekt skal være både

kvantitativ og kvalitativ.

Puljen for Socialt Udsatte

har til formål at styrke indsatsen

for hjemløse, stof- og

alkoholmisbrugere, sindslidende,

prostituerede med

flere. En stor del af puljen er

fordelt mellem de seks største

bysamfund - København,

Frederiksberg, Odense, Esbjerg,

Århus og Ålborg.

Udover dokumentation af

den øgede indsats skal evalueringen

også afdække resultaterne

af indsatsen på udvalgte

indsatsområder. Både

på tværs af de store byer og i

den enkelte by.

De udvalgte indsatsområder

er etableringen af alternative

plejehjem og botilbud

med intensiv bostøtte, samt

indsatsen over for socialt

udsatte grønlændere og

samarbejde med frivillige og

private.

Evaluering i to dele

Den ene del af evalueringen

afdækker, om der er opnået

en reel stigning af omfanget

af tilbud på baggrund af

støtten fra Puljen til socialt

udsatte grupper, og i hvilken

grad brugerne har taget tilbudet

til sig.

Anden del skal afdække

organiseringsformer, sammenhænge

og effekter med

videre generelt og på tværs af

projekterne under det enkelte

delindsatsområde og konkret

i forhold til det enkelte projekt/aktivitet.

Succeskriterier

Evalueringen skal blandt andet

give et vægtigt bidrag til

overvejelser om den løbende

udvikling af indsatsen, give

viden om, hvordan forankring

af projekter sikres samt give

forslag til, hvordan samarbejdet

med frivilligt og privat organiserede

tilbud kan styrkes.

Planlægger I et værested, bo- eller

aktivitetstilbud?

Servicestyrelsen søger kommunale eller amtskommunale myndigheder, som er i gang

med at planlægge et værested, bo- eller aktivitetstilbud for socialt udsatte. Uanset om

I er på vej eller allerede i gang med planlægningen af et tilbud vil vi meget gerne høre

fra jer.

Jeres erfaringer i forbindelse med placering af tilbud til socialt udsatte skal komme andre

til gode. Servicestyrelsen vil derfor udarbejde et idékatalog til, hvordan kommuner

og amter kan opnå lokal forståelse for placering af tilbud til socialt udsatte, og hvordan

hindringer kan overvindes.

Kommunale og amtskommunale myndigheder skal indgå i arbejdet med at udvikle og

afprøve idékatalogets redskaber og metoder.

Tilmelding og spørgsmål

Er din kommune eller amt interesseret eller er du i tvivl om jeres aktuelle planlægning

er relevant til brug i for projektet?

Så kontakt udviklingskonsulent Annie Gaardsted Frandsen, Styrelsen for Social Service,

på tlf. 6548 4022 eller e-mail af@servicestyrelsen.dk

Tidsplan

Den overordnede tidsplan:

• Første delrapport

vedrørende status for

projekterne under indsatsområderne

forventes offentliggjort

af Styrelsen for

Social Service i eftersommeren

2005

• Anden delrapport

vedrørende evaluering

af tilvækstgarantien og

bruger – og besøgstal

forventes offentliggjort

af Styrelsen for

Social Service i efteråret

2005

• Tredje delrapport

vedrørende evaluering

af effekten af projekterne

under indsatsområderne

forventes offentliggjort

af Styrelsen for

Social Service i eftersommeren

2006

• Afsluttende rapport i

form af et idékatalog

forventes offentliggjort

af Styrelsen for

Social Service i efteråret

2006

social service/nr.5/december 2004

9


Fra tabu og uvidenhed

– til viden og forståelse

Demens

10 social service/nr.5/december 2004

november måned gennem-

I førte Servicestyrelsen en

landsdækkende kampagne

for oplysning om demens.

Kampagnen blev gennemført

i samarbejde med Sundhedsstyrelsen

og Alzheimerforeningen.Demenssygdommen,

de demensramte og

deres pårørende var det

synlige omdrejningspunkt

på plakater i tog, busser og

på stationer samt TV-annoncer

og gigantiske billboards i

Danmarks større byer. Målet

var at udbrede mere viden

og skabe større forståelse

for mennesker, der lider af

demens.

Væk med fordommene

”Der er et stort behov for at

komme fordommene til livs

og oplyse bredt om livet med

demens. For eksempel er der

brug for at vide, hvad man

gør, hvis man opdager symptomer

på demens. På den

måde kan flere få den rette

behandling så tidligt som

muligt. Samtidig kan vi undgå,

at de demente og deres

pårørende oplever en lang periode

med uklarhed og utryghed,”

udtalte socialminister

Eva Kjer Hansen i forbindelse

med kampagnen.

Åbent hus møder

Som en del af kampagnen

blev der ni steder i Danmark

gennemført åbent hus møder,

hvor en række fagpersoner

holdt indlæg om demens,

og hvor tilhørerne kunne

stille spørgsmål. Fremmødet

var stort – op til flere hundrede

borgere kom hvert af

stederne. Både i rollen som

pårørende, som fagpersoner

eller som almindeligt interesserede.

Indsats fortsætter

Demenskampagnen sluttede

den 21. november, og

dens effekt bliver evalueret

i begyndelsen af 2005. Selve

kampagnen bliver fulgt op

med en pulje, der kan søges

af lokale interessenter

til oplysningsaktiviteter i

lokalsamfundet. Læs mere

i artiklen ” Hjælp til lokal demensoplysning”.

Der udover

er der fortsat mulighed for at

bruge den store samling af

information på hjemmesiden

www.demens2004.dk. Hjemmesiden

er åben til og med 1.

januar 2005.

Klaus Legau

Øget tryghed i bedre boliger

Af udviklingskonsulent

Jørgen Løkkegaard

Forebyggelse af magtanvendelse

ved at ændre

boligindretningen omkring

demente

På grund af sygdommen har

demente vanskeligt ved at

huske og genkende ting. De

kan derfor have vanskeligt

ved at orientere sig i et plejecenter

eller en plejebolig.

Ofte oplever de utryghed, forvirring

og måske frustration

over deres situation. Oplevelsen

kan føre til konflikter mellem

plejepersonale og den

demente. Ændringer af bo-

ligindretningen af hensyn til

den demente kan skabe øget

tryghed, færre konfliktsituationer

og reducere behovet for

at anvende magt. For eksempel

ved at lys og farver bliver

brugt mere hensigtmæssigt.

Pulje til boligændringer

Regeringen og Dansk Folkeparti

har afsat 3 mio. kr. til en

ansøgningspulje, som skal

tilskynde til og understøtte

en mere hensigtsmæssig indretning

af pleje- og botilbud

for demente, så det i mindre

omfang kan blive nødvendigt

at anvende magt overfor demente.

Pr. projekt kan der maksimalt

søges 200.000 kr. til boligændringer

i plejeboliger og

–centre for demente. Ændringerne

kan blandt andet bestå

i tydelig skiltning internt i botilbuddet,

bevidste farvevalg,

god belysning med videre.

Amtslige, kommunale samt

privatdrevne og selvejende

plejecentre for demente kan

søge om puljen.

Yderligere oplysninger

Ansøgningsvejledning og

–skema kan hentes på www.

servicestyrelsen.dk og www.

sm.dk. Puljen har ansøgningsfrist

den 1. marts 2005.


Hjælp til lokal

demensoplysning

Af fuldmægtig Lisbeth Sjørup

Det er muligt at søge

penge til informationsog

oplysningsaktiviteter om

demens i lokalområderne

Har du ideer til at fremme lokal

og regional oplysning om

demens? Frem til 15. januar

2005 er det muligt at søge

penge til formidlingsindsatser

i en pulje på omkring 3

millioner kr.

Pengene skal bruges til

at fremme lokal og regional

oplysning om demens, som

imødegår tabuer om sygdommen

og samtidig øger

kendskabet til demenssygdomme,

symptomer, handlemulighed

og lokale tilbud.

Til befolkningen

Målgruppen for informationen

og aktiviteterne er den

brede befolkning. Oplysningsindsatser

rettet til smallere

målgrupper kan også komme

i betragtning. Det kan for

eksempel være oplysning til

faggrupper som af og til møder

demente gennem deres

arbejde, men som sådan ikke

har noget kendskab til demens.

Bandt andet politifolk,

chauffører, tandlæger, frisører

og mange andre.

Hvem kan søge?

Pengene i puljen kan søges af

kommuner, og lokale institutioner,

pårørendegrupper og

organisationer med flere. Aktiviteterne,

der kan søges til

er lokal og regional oplysning

om demens samt fremme af

viden om demenssygdomme,

symptomer og tilbud til demente

og deres pårørende.

Flere aktører kan eventuelt

gå sammen om at søge

midlerne for at løfte opgaven

i fællesskab.

Eksempler

på aktiviteter

Interesserede ansøgere kan

planlægge at bruge penge

til rådgivning eller undervisning,uddannelsesprogrammer,

koordineringsopgaver,

foredrag og/eller kursusaktiviteter,

der lokalt sætter fokus

på oplysning om demens.

Krav til ansøgere

For at komme i betragtning

til puljen er der en række

krav, der skal opfyldes. Blandt

andet skal der redegøres for,

hvem der er målgruppen og

en klar beskrivelse af aktiviteten,

man ønsker at igangsætte

lokalt.

Puljen er en del af regeringens

samlede indsats på

demensområdet, og stammer

fra en aftale, som regeringen

indgik med Dansk Folkeparti

i 2003 om demensområdet.

Puljen skal ses i forlængelse

af november måneds landsdækkendeinformationskampagnen

om demens.

Yderligere oplysninger

På www.servicestyrelsen.dk

under emnet ”Puljer” og få

mere information om puljen

til lokale oplysningsaktiviteter,

og læse, hvilke krav der

bliver stillet til ansøgerne.

Her kan man også downloade

ansøgningsskema og

vejledning.

social service/nr.5/december 2004

11


Aktivering af ældre mænd

Ældre

12 social service/nr.5/december 2004

Af udviklingskonsulent

Jørgen Løkkegaard

Servicestyrelsen udbyder

modelprojekt om fysisk

aktivering af ældre mænd

Servicestyrelsen ønsker, at der

bliver sat gang i et modelprojekt,

der skal afdække og udvikle

aktiverende og forebyggende

tilbud, der appellerer

til ældre mænd. Ældre mænd

er generelt vanskeligere at

motivere til at deltage i de

eksisterende aktiviteter for

ældre sammenlignet med

kvinder, viser tidligere undersøgelser

på området.

Aktivitetstilbuddene skal

blandt andet være med til at

opretholde eller forbedre ældre

mænds sociale netværk

og fysiske aktivitetsniveau.

Modelprojektet skal involvere

et mindre antal kommuner.

Indsats for ældre mænd

Regeringen og SATS-puljens

forligspartier afsatte sidste

år 22 mio. kr. til projekter, der

skal aktivere ældre. Hovedparten

af pengene er tidligere

på året blevet udmøntet

i en ansøgningspulje, medens

2 mio. kr. bliver anvendt til

en undersøgelse via SFI af

ældres ønsker til en aktiv alderdom,

og 2 mio. kr. bliver

anvendt til en særlig indsats

overfor ældre mænd.

Yderligere oplysninger

Udbudsmaterialet annonceres

på www.servicestyrelsen.dk

i december 2004.

Appellerer vinterbadning til ældre

mænd? Servicestyrelsen sætter

gang i et modelprojekt, der skal

afdække og udvikle aktiverende

samt forebyggende tilbud der har

særlig interesse for ældre mænd.


Samarbejde med pårørende

Af sekretariatsleder

Lotte Philipson

Samarbejde mellem pårørende

til plejekrævende

ældre og personale i pleje- og

omsorgssektoren forløber

oftest uden større problemer.

Men mange plejecentre og

plejehjem har hverken egentlige

procedurer for modtagelse

af nye beboere eller

retningslinier for, hvordan

samarbejde med pårørende

gribes an. Et beredskab til at

håndtere eventuelle problemer,

hvis noget går skævt,

mangler derfor også ofte. I

publikationen ”Ældre, pårørende

& plejepersonale

– inspiration til samarbejde”

har fagpersoner, pårørende

og personale forslag til, hvordan

alle parter kan medvirke

til at fremme dette vigtige

samarbejde.

ÆldreForum har udsendt

publikationen til blandt andet

kommuner, fagblade og

seniorklubber i oktober 2004.

Erfaringer fra Victoria-forsøget

Af fuldmægtig

Bjarke Kirkemann

Brugerne var positive men

feltforsøget gav ingen

entydige resultater

Overordnet kan feltforsøget

Victoria betegnes som

en moderat succes. Forsøget

handlede om IT-støttet kommunikation

mellem ældre og

den kommunale myndighed i

udvalgte kommuner. Se også

faktaboksen ved artiklen. Et

flertal af brugerne var positive

over at have deltaget i

projektet, og langt de fleste

havde benyttet systemet regelmæssigt.

Men feltforsøget

viste også, at det ikke var alle

forventningerne, som lå til

grund for projektet, der blev

opfyldt. Eksempelvis anvendte

kun meget få af brugerne

deres Victoria-terminal til

at gøre brug af de kommunale

udbud af ydelser på nettet

eller til at benytte sig af

mulighederne for frit valg i

ældreplejen gennem Victoria.

Projektforløbet led derudover

af flere tekniske problemer,

for eksempel virusangreb og

systemfejl.

Fravær af

dokumentation

På trods af flere positive erfaringer

med brugen af Victoria

er der ikke tilstrækkelig dokumentation

til at vurdere, om

Victoria-projektet gav ældre

mennesker en bedre livskvalitet,

bedre muligheder for at

organisere deres liv eller bedre

kontakt med kommunen

via den digitale forvaltning,

ifølge evalueringsrapporten

fra virksomheden Ementor.

Konklusionen er derfor, at

feltforsøget ikke har givet tilstrækkelig

håndfast viden om

betydningen og potentialet

af Victoria som kommunikationskanal.

Evidens er centralt

- Servicestyrelsen anser evidensbaseret

viden og uvildige

vurderinger som meget centrale

elementer i sit arbejde,

siger direktør Leif Sondrup,

Servicestyrelsen.

- Det er essentielt, at de

konklusioner vi drager, og

anbefalinger vi giver på basis

af projektforløb, bygger på

neutrale analyser og utvetydig

dokumentation. Det er en

af årsagerne til, at vi ofte benytter

uafhængige instanser

til at foretage evalueringer af

nye tiltag eller projektmæssige

initiativer. Styrelsen har

således fuld tillid til Ementors

vurdering af projekt Victoria

som en moderat succes, og

vi ønsker, at erfaringerne fra

projektet bliver tilgængeligt

for de, der måtte have interesse

herfor.

Yderligere oplysninger

Ementors evalueringsrapport

om Victoria-projektet kan

findes på Servicestyrelsens

hjemmeside www.servicestyrelsen.dk

Hvad er

Victoria-feltforsøget?

Ud fra et ønske om at afdække

potentialet i en ny

form for IT-understøttet

kommunikation mellem

ældre borgere og de kommunale

myndigheder tog

Gladsaxe, Århus, Lunderskov,

Ringe og Ballerup

kommuner med støtte fra

Servicestyrelsen initiativ

til at iværksætte et feltforsøg.

Feltforsøget skulle

belyse, hvorvidt en ny type

IT-terminal betegnet ”Victoria”

kunne bidrage til en

forbedring af ældre menneskers

livskvalitet og kontakt

med omverdenen.

Feltforsøget, der indbefattede

74 ældre borgere fordelt

på de fem projektkommuner,

strakte sig over en

periode på seks måneder

og er blevet evalueret af

konsulentfirmaet Ementor.

social service/nr.5/december 2004

13


Model til beregning

er justeret og tilpasset

14 social service/nr.5/december 2004

Af udviklingskonsulent

Tenna Jensen

og Socialministeriet

KL offentliggjorde i juni

2004 en fælles model til

opgørelse af brugertidsprocenten

(det, der tidligere blev

kaldt ATA tid). Modellen sikrer

fælles begreber og opgørelsesmetoder,

som gør det

muligt at sammenligne det

direkte og indirekte tidsforbrug

i forbindelse med levering

af personlig og praktisk

hjælp på tværs af landets

kommuner.

Justering og test af

regneark

Via Servicestyrelsens hjemmeside

er der adgang til et

regneark til beregning af BTP.

Regnearket har hidtidig været

tilgængelig i en testversion,

men er nu blevet justeret og

testet i samarbejde med forskellige

kommuner. Hermed

skulle regnearket nu foreligge

i den endelige version.

En dynamisk model

Det skal dog understreges, at

regnearket ligesom hele BTP

modellen er dynamisk. Det

betyder, at modellen løbende

tilpasses i forhold til kommunernes

tilbagemeldinger og

den generelle udvikling. Modellen

vil bl.a. blive tilpasset

Fælles Sprog II.

Tid hos den ældre borger

Brugertidsprocent handler om den tid til personlig og

praktisk hjælp som den kommunale leverandør yder til

ældre borgere via hjemmehjælpen. KL og Socialministeriet

har i fællesskab udviklet et redskab, der kan hjælpe

med at opgøre brugertidsprocenten i landets kommuner.

Redskabet, som kan findes på www.servicestyrelsen.

dk, gør det nemmere for den kommunale leverandørs

personale at opgøre tidsforbruget hos den ældre borger.

Mere genenmsigtighed

Hensigten er at give alle landets kommuner let adgang

til et redskab til fastsættelse af tidsforbruget i hjemmeplejen,

der både er fleksibelt og tager højde for lovens

krav til en korrekt opgørelse af tidsforbruget som led i

beregningen af timepriser i hjemmeplejen.

Den fælles referenceramme kan samtidig bidrage til

mere gennemsigtighed i hjemmeplejen. Det er til gavn

for både kommunerne og det omgivende samfund. Endelig

vil det i højere grad end hidtil være muligt at sammenligne

brugertidsprocenten på tværs af kommunegrænserne,

fordi kommunerne nu har adgang til samme

platform til beregning af den brugerrettede tid.

Redskab på internet

Større brugervenlighed

Kommunernes tilbagemeldinger

til den nuværende

hjemmeside betyder desuden,

at hjemmesiden er ved

at blive gennemarbejdet, således

at den vil foreligger i en

mere brugervenlig udgave.

Redskabet med vejledninger og eksempler kan findes på

Servicestyrelsens hjemmeside www.servicestyrelsen.dk,

under emnet ”Indberetning og analyse”. Hjemmesiden

guider brugeren igennem hele processen fra indsamlingen

af datagrundlaget til selve opgørelsen af brugertidsprocenten

(BTP).

Klaus Legau


Servicestyrelsen åbner

dialogmulighed på nettet

Via hjemmesiden vil

Servicestyrelsen give samarbejdspartnere

mulighed for

blandt andet at dele erfaringer

online

Direkte adgang til andres

viden og erfaringer via et

dialogforum på Servicestyrelsens

hjemmeside er ved

at blive udviklet. I dialogforumet

vil brugerne kunne

dele viden og erfaringer med

andre inden for samme interessefelt.

Brugerne kan selv

aflevere indlæg, og det bliver

muligt at tegne abonnement,

så man får et praj, når der er

kommet nye indlæg fra andre

brugere.

Demenskoordinatorer

først

De kommunale demenskoordinatorer

og konsulenter

er de første, som får mulighed

for at dele erfaringer

med hinanden via Servicestyrelsens

hjemmeside. Det

kommer til at foregå indenfor

udvalgte emner, fundet frem i

samråd med brugerne. Derpå

følger andre interessenter

i forbindelse med anbringelsesreformen.

Og i sidste

ende vil det blive muligt for

mange flere af Servicestyrelsens

samarbejdspartnere at

gå ind og dele viden via www.

servicestyrelsen.dk

Formidler-rolle

- Servicestyrelsen ønsker at

have rollen som formidler af

erfarings- og videndeling internt

blandt vore samarbejdspartnere

på myndigheds – og

leverandørniveau. Det er en

service, der ligger i naturlig

forlængelse af hele Servicestyrelsens

formål, og som

vi derfor ønsker at udvikle

fremover. Naturligvis tilpasset

de enkelte samarbejdspartneres

behov, forklarer

direktør Leif Sondrup,

Servicestyrelsen.

Fokuseret dialog

Samtidig med den nye internetbaserededialogmulighed

har Servicestyrelsen

formuleret en politik for

dialoger på hjemmesiden.

- Vi ønsker, at dialogen

har et klart fokus på de

konkrete indsatser som

Servicestyrelsen står bag,

og hvor det kan være af

stor nytte for brugerne at

få adgang til andres viden

og erfaringer. Tilsvarende

får Servicestyrelsen mulighed

for at få en direkte og

hurtig respons fra medarbejdere,

som vi udvikler

værktøjer m.v. til, fortsætter

Leif Sondrup.

En undersøgelse udført

af Servicestyrelsen i foråret

2004 viser, at andres erfaringer

og viden er efterspurgt

af såvel myndigheder

som leverandører.

Lanceres gradvist

Dialogmuligheden lanceres

overfor de enkelte målgrupper

i den takt som det

vil blive taget i anvendelse.

Løsningen vil i hvert enkelt

tilfælde blive tilpasset de

faglige opgaver og udfordringer.

Klaus Legau

Ny hjemmeside

Servicestyrelsen åbnede

i november for en

nydesignet hjemmeside,

der er nemmere at

manøvrere rundt på i

søgen efter information.

Nyt er en – efterspurgt

– søgemulighed, så man

kan søge hjemmesiden

for frit valgte ord. Dertil

er indholdet inddelt, så

man entydigt kan finde

frem til information fra

Servicestyrelsens særlige

indsatsområder – børn

og unge, handicappede,

udsatte, ældre og analyser.

Fra forsiden kan man

vælge genveje direkte til

blandt andet puljer og

publikationer.

Adressen er fortsat

www.servicestyrelsen.dk.

social service/nr.5/december 2004

15


Styrelsen for Social Service

Skibhusvej 42, 3.

5000 Odense C

ID-nr. 03574

16 social service/nr.5/december 2004

Magasinpost

Hjælp i tilsyn med dagtilbud

Af udviklingskonsulent

Annie Gaardsted Frandsen

Inspiration på vej til at planlægge

og tilrettelægge tilsyn

med dagtilbud og privat

pasning

Hvordan tilrettelægger din

kommune tilsyn med dagtilbud

og privat pasning – og

hvordan får I det gennemført?

Der bliver muligt at

hente hjælp i et nyt inspirationshæfte,

som er ved at blive

udarbejdet af Servicestyrelsen

i samarbejde med Ministeriet

for Familie- og forbrugeranliggender

samt KL.

Hæftet er til den kommunale

myndighed, og skal give ideer

til, hvordan tilsyn kan tilrettelægges

og gennemføres.

Eksempler

fra kommuner

Inspirationshæftet vil kort

gengive reglerne om tilsyn

med dagtilbud og privat pasning.

Det vil også fortælle,

hvad der kan indgå, når den

kommunale myndighed organiserer,

tilrettelægger og gennemfører

tilsynet. Derudover

er hæftet krydret med eksempler

på, hvordan kommunale

myndigheder udfører tilsynet.

Yderligere oplysninger

Inspirationshæfte bliver udsendt

til alle kommuner i foråret

2005, samt lagt på Servicestyrelsens

hjemmeside

under publikationer,

www.servicestyrelsen.dk.

Styrelsen for Social Service

Skibhusvej 42, 3. · 5000 Odense C · Tlf. 6548 4000 . Fax 6548 4099

servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk · www.servicestyrelsen.dk

B

Foto: Ole Friis

More magazines by this user
Similar magazines