Ligestilling med hjerte og fornuft. - 3F Shop

shop.3f.dk

Ligestilling med hjerte og fornuft. - 3F Shop

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND


© 3F

Februar 2009

Redaktion: Marianne Bruun og Karin Skolnik, 3F,

samt Karen Lynggaard, freelancejournalist (DJ)

Redaktionssekretær: Karin Skolnik (DJ),

Kommunikationsafdelingen i 3F

Grafisk tilrettelæggelse og layout:

Jens Otto Emmich/zentens

Tegninger: Bob Katzenelson

Tryk: 3F


LIGESTILLING MED

HJERTE &

FORNUFT

F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND


INDHOLD

TAL MED HINANDEN OG IKKE MOD HINANDEN

Interview med forbundsformanden, som opfordrer til

at lade være med at behandle ligestilling som et stedbarn,

men i stedet sætte det på dagsordenen.

SIDE 4-7

NOGLE PROBLEMER ER

POLITISKE

Familieliv og arbejdsliv skal

hænge sammen. En tillids -

repræsentant, som også er mor,

efterlyser politiske løsninger.

SIDE 12-13

TÆNK NYT

To afdelingsformænd af

hvert sit køn diskuterer.

Den ene gider ikke høre

mere om, at det er synd for

kvinder, den anden vil have

positiv særbehandling og

kønskvotering.

SIDE 8-11

3F UNGDOM I FRONT

De unge har deres egen

fortolkning af aftalen om

Fair Repræsentation. De

kunne ikke bruge aftalen,

som den var formuleret. I

stedet lavede de en bedre

aftale.

SIDE 14-15

KVINDER SKAL PÅ BANEN

Ligestilling ifølge to gruppeformænd

i henholdsvis forbundet

og en afdeling. Skal vi satse på

mindretalsbeskyttelse eller

mindretalsmuligheder?

SIDE 21-24

KØNSBRILLER MED

FORSKELLIGT SYN

JA TAK TIL KØNSKVOTERING

eller SKUB OG SKAB PLADS

To kvindelige tillidsrepræsentanter

med hver sin holdning til

ligestilling og kønskvotering.

Den ene tror på, at kvinderne

nok skal klare det selv, den

anden vil have kvoter og regler.

SIDE 16-20


LAV PRINCIPPERNE OM

Interview med tidligere arbejds-

og ligestillingsminister

Jytte Andersen, som

mener, at snak alene ikke

ændrer verden. Principperne

skal også ændres.

SIDE 25-26

3F FORNYER OG

STYRKER

Interview med en forsker,

der har undersøgt ligestillingen

i 3F. Vil vi skabe

ligestilling, kræver det

forandring i organisationen

og et opgør med den

traditionelle ledelsesstil,

siger hun.

SIDE 30-33

DET HANDLER OM

TROVÆRDIGHED

Interview med de to næstformænd.

Ingen andre steder i

fagbevægelsen bliver noget reguleret

bare ved at give hinanden

håndslag på det, så en

eller anden form for aftale skal

der til.

SIDE 27-29

LIGESTILLINGSHISTORISKE ÅRSTAL

Danske kvinders kamp for ligestilling har stået

på i snart 150 år. Den nyere del af historien

peger på, at kvinders kamp for ligestilling er

ved at ændre karakter i retning af kvinder OG

mænds kamp for ligestilling.

SIDE 34-37

HVORFOR ER DET NU LIGE,

AT VI SKAL SNAKKE OM

LIGESTILLING IGEN?

Forfatter Gretelise Holm og mandeforsker

Kenneth Reinicke har sendt

hinanden e-mails om ligestillingens

genvordigheder.

SIDE 38-41

LIGESTILLINGSREGNSKAB 2008

Hvordan er den ligestillingsmæssige temperatur i 3F?

Barometret står ikke udelukkende på smukt.

SIDE 42-46


4 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT


TAL MED

IKKE MOD

HINANDEN

Poul Erik Skov Christensen

Formand for 3F

AF KARIN SKOLNIK, journalist, 3F

● ● ● Fair Repræsentation sikrede, at de to forbund, SiD

og KAD, blev repræsenteret i forhold til medlemstal i afdelingsbestyrelserne,

i gruppebestyrelserne, blandt sekretariatslederne,

i de politisk nedsatte udvalg, i hovedbestyrelsen

og på kongressen. Aftalen forpligtede og

3F til at arbejde for at fremme ligestillingen mellem kønnene.

Poul Erik Skov Christensen erkender, at ligestilling er

et emne, der ofte udløser mange følelser og meninger.

Men han appellerer til, at man i hele organisationen vil

tage debatten op på en måde, som skaber et godt udgangspunkt

for den beslutning, der skal træffes.

– Vores organisation skulle gerne afspejle vores medlemssammensætning,

og her tænker jeg både i forhold

til køn, etnicitet, alder og alle de andre områder, som gør

os forskellige som mennesker. Det er ingen uenig i, tror

jeg. Spørgsmålet er, hvordan vi når frem til det mål på den

bedste måde.

– Så uenigheden om ligestilling i forhold til køn handler

for mig at se mere om metode end om mål. Derfor

gælder det om at få italesat problemstillingen og finde

gode måder at diskutere ligestilling på.

INGEN GRØFTEGRAVNING

Forbundsformanden advarer mod at grave grøfter og

trække fronter op. Diskussionerne skal føres på et ligeværdigt

niveau.

– Der er ingen tvivl om, at der både blandt mænd og

kvinder i 3F findes holdninger, som ikke hører hjemme i

en demokratisk organisation. Jeg har ingen forståelse for

kvinder, der ikke mener, at mænd kan diskutere ligestilling

på lige fod med dem. Ej heller for mænd, der konsekvent

vender ryggen til, hver gang der bliver sagt

ligestilling.

– Det fører ingen steder hen, hvis diskussionen kun

føres blandt kvinder, som er enige. Jeg tror på, at hovedparten

af mænd og kvinder i denne organisation ønsker

en fordomsfri og nuanceret diskussion, så vi bliver godt

klædt på til at træffe en beslutning på kongressen i 2010.

Men det kræver, at kvinderne reelt inddrager mændene,

og at mændene går ind i debatten med et åbent sind og

et oprigtigt ønske om at bidrage konstruktivt.

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 5


FREMSKRIDT OG TILBAGESKRIDT

Der er tendenser i tiden, der tyder på øget ligestilling.

Men på en række områder sker der ikke så meget. Det erkender

forbundsformanden, men han mener alligevel, at

tiden arbejder for mere ligestilling.

– De unge mennesker i dag har generelt en anden

holdning og en anden fordeling af arbejdsbyrden i hjemmet

end den ældre generation, tror jeg. Vi ser også, at

kvinderne stormer frem i uddannelsessystemet. Og mændene

tager i højere grad ansvar for børnene.

– Om det så automatisk vil skabe mere ligestilling i

samfundet, ved jeg ikke. Nu har vi jo fejret 100-året for

kvindernes valgret til kommunerne, og vi må desværre

konstatere, at vi ikke ligefrem har et imponerende antal

kvindelige borgmestre. Reel ligeløn har vi heller ikke. Og

vi kan tælle antallet af kvindelige afdelingsformænd i 3F

på to hænder.

– Måske er det nødvendigt at skubbe ekstra på i forhold

til den kønsmæssige ligestilling, men især i forhold

til den etniske ligestilling, som jeg også mener, er rigtig

vigtig.

6 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

‘‘

Der er tendenser i tiden, der tyder på øget ligestilling.

Poul Erik Skov Christensen

SÆT LIGESTILLING PÅ DAGSORDENEN

Poul Erik Skov Christensen påpeger, at man skal passe på

med at lave en facitliste på forhånd for den nye aftale. Det

er mere vigtigt at få en bred debat i 3F, hvor så mange

som muligt kommer til orde.

– Uanset, om man tror på, at det går automatisk, at der

skal ekstra opmuntring til, eller at der skal laves regler og

lovgivning for at sikre ligestillingen, så er det en forudsætning,

at vi sænker paraderne og går i dialog.

– Vi er nødt til at tage de nødvendige diskussioner med

hinanden – også selv om det somme tider er fristende at

lade være. Temahæftet her er tænkt som inspiration til

debatten. Brug det sammen med de erfaringer, I har på

jeres arbejdsplads.

– Jeg vil opfordre Jer til at udfordre hinanden i en

spændende debat. Lad være med at behandle ligestilling

som et stedbarn, men sæt det på dagsordenen. Og gør

det respektfuldt. Vær åben og fordomsfri, ligesom vi skal

være i alle andre vigtige spørgsmål.

– Og til kvinderne: Lad være med at iklæde jer offerrollen

i diskussionerne. Og til mændene: Lad være med

at påtage jer al skyld for de uretfærdigheder, der er overgået

kvinderne. Diskuter på et ligeværdigt grundlag.


3F Kolding

KIRSTEN JOHANSEN

”Både jeg selv og vores formand er i

gang med en efteruddannelse i ligestilling.

Og så har vi aftalt at lave en systematisk uddannelsesplanlægning

af vores udvalgsmedlemmer.

Det betyder, at vi mindst sender fire af

sted ad gangen på efteruddannelse i ligestilling.

Det har faktisk allerede smittet af i forhold

til vores tillidsvalgte. Vi forventer, at

flere og flere vil blive klædt på til at integrere

et ligestillingsperspektiv

i arbejdet.”

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 7


TÆNK NYT

Jesper Holm

Formand for 3F

Storkbh. Nordvest

Tina Christensen

Afdelingsformand

i Slagelse

Der skal være plads til kvinder, unge og mennesker

af anden etnisk herkomst i 3F. Men forældet

retorik om, at det er synd for kvinder og

begrebet ”ligestilling” i gammeldags forstand,

skal ud af debatten. Det kan to afdelingsformænd

af forskelligt køn godt blive enige om.

Men vejen til målet ser de forskelligt.

AF KAREN LYNGGAARD, journalist (Dj)

8 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

● ● ● – Jeg gider ikke høre mere om, at det er synd for

kvinder. Og jeg gider slet ikke diskussioner, hvor jeg skal

høre om fede, midaldrende mænd, der sidder på hele

magten.

Jesper Holm ser træt ud ved tanken om den diskussion

om ligestilling, han skal i gang med – som om han

kender udfaldet på forhånd. Men han stiller alligevel

op. For emnet optager ham praktisk i det daglige, hvor

han som formand for 3F Storkøbenhavn Nordvest har

landets største medlemsskare af etniske kvinder. Andelen

af kvinder udgør med de danske 60 procent. Og det

stiller helt særlige krav til afdelingen, som i øvrigt har

valgt at slå det etniske udvalg sammen med ligestillingsudvalget.

– Hvis de etniske piger under 25 skal få lyst til at

komme i fagforeningen og deltage i det faglige i arbejde,

så skal de have nogen at identificere sig med. Og det er

ikke mænd på 50 som mig, siger Jesper Holm.

Af den årsag har afdelingen valgt at åbne døren for de

etniske kvinder og har lavet et forslag om en egentlig

kønskvotering i bestyrelsen, som skal sikre plads til bl.a.

etniske kvinder. Forslaget er på forhånd sikret opbakning

fra samtlige bestyrelsesmedlemmer – kranførere, jord- og

betonarbejdere såvel som bygge- og anlægsfolk og rengøringsassistenter.

Det er kun et spørgsmål om formaliteter,

før de nye regler falder på plads.

– Grundlæggende går jeg ikke ind for kønskvotering.

Men vi er nødt til at gøre noget anderledes, hvis vi vil


‘‘

Grundlæggende går jeg ikke

ind for kønskvotering. Men vi

er nødt til at gøre noget

anderledes, hvis vi vil have

kvinderne ind. Og vi får

aldrig f.eks. en etnisk pige til

at stille op mod en rutineret

mandlig tillidsmand uden

”særlige kvindepladser”.

Så ja til kønskvotering, hvis

det er led i en egentlig strategisk

plan for mangfoldighed,

der på den lange bane er med

til at sikre fagforeningens

eksistens.

Jesper Holm


LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 9


have kvinderne ind. Og vi får aldrig f.eks. en etnisk pige til

at stille op mod en rutineret mandlig tillidsmand uden

”særlige kvindepladser”. Så ja til kønskvotering, hvis det

er led i en egentlig strategisk plan for mangfoldighed, der

på den lange bane er med til at sikre fagforeningens eksistens,

siger Jesper Holm.

Hans engagement skal man altså ikke tage fejl af.

Lyden skal bare have en anden farve. Han vil helst tale om

3F som et forbund, der afspejler medlemmernes mangfoldighed;

kvinder, gamle, unge, mennesker af anden etnisk

herkomst.

DEN STORKØBENHAVNSKE MODEL

Tina Christensen, der er afdelingsformand i Slagelse,

hvor omkring 65 procent medlemmer er mænd, oplever

ikke samme ”medlemspres” for at skabe resultater. Men

hun er både som privatmenneske og som formand brændende

optaget af spørgsmålet om ligestilling. Ikke med

udgangspunkt i, at det er synd for kvinderne, men fordi

det er et vigtigt samfundsanliggende. Og modellen fra

Storkøbenhavn kunne hun godt tænke sig at vide mere

om:

– Jeg er brandmisundelig over den idé. Det er godt

gået, at I er kommet så langt med det i forhold til jeres

bestyrelse. Det betyder, at I har lavet et godt forarbejde.

Ligestillingsarbejde handler om at ville gøre noget ander-

ledes, og at nogen tager teten og sætter det på dagsordnen,

siger Tina Christensen.

10 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

Men hvordan hænger reglerne i den storkøbenhavnske

model sammen med aftalen om Fair Repræsentation?

– Aftalen om Fair Repræsentation ligger i skuffen, og

den kan vi altid vende tilbage til, hvis det andet ikke virker.

Det handler om at være enige. Du kan lave lige så

mange regler, du vil, men hvis ikke musikken spiller, og

det giver fornuft i afdelingen, så kan det være det samme,

siger Jesper Holm.

Slagelse afdeling arbejder med et forslag, som går ud

på at tilpasse valgene til afdelingsbestyrelsen efter virkelighedens

kønsmæssige sammensætning blandt medlemmerne.

Tina Christensen regner med, at der foreligger

et konkret forslag, som medlemmerne kan træffe beslutning

om på forårets generalforsamling.

– Vi har arbejdet med aftalen om Fair Repræsentation

på godt og ondt. Den var det mest ”rigtige”, vi kunne lave

i sin tid. Men i dag giver den en skævvridning i forhold til,

hvem, der kan vælges. Og forvirring om, hvem man kan

vælge og ikke vælge. Det er klart, at den skal afløses af

noget andet. Ikke mindst nu, hvor RBF er kommet med,

og en masse kvinder og mænd skal have adgang til de

politiske organer.

Tina Christensen havde gerne set, at det forslag om frivillig

kønskvotering i 3F’s afdelinger, som blev forkastet

ved sidste 3F-kongres, var blevet en realitet. Forslaget

havde netop til hensigt at sikre ikke kun kvinder fra KAD,

men også kvinder fra SiD og RBF repræsentation på tillidsposterne

i 3F.


– Det var et fremragende forslag, som kunne have

givet nogle rammer og erfaringer til de afdelinger, der

turde og ville arbejde med det. Det kan være svært at

bryde ud og gå sine egne veje. Men nu har vi så modellen

fra Storkøbenhavn, som vi må lære af, siger Tina Christensen.

KVOTER OG UDDANNELSE

Jesper Holm understreger, at den Storkøbenhavnske

model ikke gør det i sig selv. De kvinder, der skal have

plads i bestyrelsen, kan ikke komme grønne fra gaden og

ind. De skal uddannes først og indgå i en række netværk,

der skal gøre dem kvalificerede til det faglige arbejde.

– Principielt bør medlemsskaren afspejles numerisk i

bestyrelsen. Men det er urealistisk på kort sigt. Vi skal arbejde

langsomt. Men i sidste ende skal der selvfølgelig

stå noget, der skal være en aftale, siger Jesper Holm.

Han advarer dog kraftigt mod, at forbundet på forhånd

definerer, hvad aftalen om Fair Repræsentation skal afløses

af, f.eks. indførelsen af kønskvotering. Det vil spænde

ben for den proces, han mener, der skal til for at give folk

ejerskab over begrebet ”mangfoldighed”, på samme

måde som de har ejerskab over ”begreber som ”uddannelse”

og ”arbejdsmiljø”. En proces, der skal foregå i afdelingerne

og grupperne, hvor forbundet er tovholder.

Det er Tina Christensen enig i et langt stykke ad vejen.

– Ja, til en proces, hvor vi får det implementeret i grupperne

og afdelingerne. Vi skal gøre det hver dag i det dag-

‘‘

Vi har arbejdet med aftalen

om Fair Repræsentation på

godt og ondt. Den var det

mest ”rigtige”, vi kunne lave i

sin tid. Men i dag giver den

en skævvridning i forhold til

hvem, der kan vælges.

Og forvirring om, hvem man

kan vælge og ikke vælge.

Det er klart, at den skal

afløses af noget andet. Ikke

mindst nu, hvor RBF er

kommet med, og en masse

kvinder og mænd skal have

adgang til de politiske

organer.

Tina Christensen

lige arbejde. Det er et step på vej i retning af ligestilling.

Men jeg er træt af at fare med lempe, siger formanden og

fortsætter:

– Forbundet har initiativpligt. Og det skal forankres formelt,

at de styrende organer skal afspejle medlemssammensætningen.

Jeg mener, at positiv særbehandling og

kønskvotering kan være vigtige redskaber for at nå de

mål, man sætter sig som organisation. Hvis vi viser, at vi

også har den vinkel på, bliver vi mere attraktive som forbund.

Når 3F siger noget, så lytter folk.

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 11


12 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

NOGLE

PROBLEMER

ER POLITISKE

For de 100 ISS-rengøringsansatte på Roskilde Sygehus

var der kun ét indlysende valg, da der skulle vælges

tillidsrepræsentant. Naglaa Omar hjælper nemlig

alle, både mænd og kvinder, hvis hun kan. Men de

problemer, som kvinder med små børn har, kræver

politiske løsninger.

AF KAREN LYNGGAARD, journalist (Dj)

● ● ● Selvom hun kun har været tillidsrepræsentant i ISS

i knap i et år, føles det som længere. De fleste af Naglaa

Omars kolleger er nemlig altid kommet til hende. Da 3F

pressede på, for at de rengøringsansatte skulle vælge en

tillidsrepræsentant, pegede pilen automatisk på Naglaa

Omar, der er egyptisk af oprindelse og efter 13 år i Danmark

og med dansk statsborgerskab er solidt plantet i

samfundet. Hun kunne nemlig forene de 75 kvinder,

hvoraf omkring 60 har anden etnisk baggrund, og de 25


Naglaa Omar

Tillidsrepræsentant

i ISS

mænd, der udgør den samlede flok af rengøringsassistenter.

– Jeg har gode forhold til begge sider og kan dansk og

arabisk. Selv om mange af kvinderne kommer fra Tyrkiet

og Afghanistan, så har vi den samme form for kultur. Det

gør det lettere for mig at hjælpe dem, siger 38-årige Naglaa

Omar og peger på, at problemer ikke altid handler om

chefen og lønsedlen, men også om sociale problemer

som sygdom, skilsmisse og boligmangel.

HUN HØRER DET HELE

Om sit tillidshverv siger Naglaa Omar selv, at hun er tålmodig,

at hun lytter til alle og hjælper, hvis hun kan. Det

kan hun særligt, hvis det handler om, at hendes kolleger

ikke har fået den overtidsbetaling, de feriepenge eller

den pension, de har ret til. Hun går også jævnligt i dialog

med lederen, hvis nogle af kvinderne ikke kan få skemaet

til at gå op med tidlige vagter og børn, der skal afleveres

i institution. Men det holder kun et stykke ad vejen. Nogle

problemer er principielle og ligger uden for hendes rækkevidde

og skal løftes videre af overenskomsten, afdelingen,

arbejdspladsen eller fra politisk hold.

– Kolleger med små børn kommer meget ofte i

klemme. De skal finde nogen, der kan passe børnene, når

de arbejder i weekenden, eller aflevere dem, når de selv

møder klokken seks. Måske er de heldige at have en mor

eller en svigermor. Men hvis man ingen familie har, er det

svært. Rengøringsassistenter har brug for, at børneinsti-

tutionerne åbner tidligere – ikke, at de har åbent længe,

siger Naglaa Omar, der ikke selv har anden end den nærmeste

familie i Danmark.

Hun kender alt for godt til puslespillet med at få aflevering

og afhentning af de tre børn til at gå op med eget

rengøringsjob fra seks til to og mandens arbejde på pizzeria,

der typisk begynder klokken elleve om formiddagen

og indimellem først slutter efter et ekstrajob med

rengøring. Naglaa Omar mener, at en vuggestue eller en

børnehave med døgn- og weekendåbent på sygehuset

også kunne hjælpe enlige forældre. Og så har enlige

mødre i særlig høj grad brug for flere dage til at tage sig

af deres børn, når de er syge.

– Vi har barnets første sygedag. Men hvad gør man,

hvis man er alene – hvem skal så passe barnet? Mange

kvinder har brug for to sygedage, siger Naglaa Omar.

Selvom Naglaa Omar oprindelig ikke var særlig interesseret

i at blive tillidsvalgt, er hun i dag glad for posten

og for at kunne hjælpe sine kolleger. Hun siger selv, at

hun ”lærer af at høre om andres baggrund, og at det er

dejligt”, og hendes mand er stolt af hendes post.

Hun får betalt et kvarter om dagen til det faglige arbejde.

Nogle dage bruger hun mindre, andre dage mere.

Hun synes selv, at balancen er fin nu. Men når begge forældre

er udearbejdende, skal der også være overskud til

datteren på 11 år og tvillingedrengene på otte, når hun

kommer hjem. Derfor er det umuligt at tage af sted på et

todages-kursus eller et G-1-kursus i fjorten dage. Det vil

gå ud over familien. Så indtil videre har hun stået ”i lære”

i sin 3F. Afdelingen har lovet at finde en løsning, der gør

det muligt at sende hende til undervisning inden for normal

arbejdstid. Tillidsrepræsentanten er nemlig ikke den

eneste med det problem.

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 13


3F UNGDOM

I FRONT

Fordelingen af kvinder og mænd på magtens

taburetter har ikke været et problem i 3F Ungdom,

før der kom regler på området. Alligevel

har aftalen om Fair Repræsentation haft betydning;

den forebygger, at der opstår skæv

fordeling mellem kønnene i fremtiden.

AF KAREN LYNGGAARD, journalist (Dj)

Lasse Hjort Oetzmann

Konsulent i 3F

● ● ● Det lyder som den omvendte verden. De

unge i 3F har ikke tidligere haft noget problem

med at fordele posterne ligeligt mellem mænd

og kvinder. Først med reglerne om Fair Repræsentation,

der skulle få ungdommen til at forholde

sig bevidst til andelen af SiD´ere og

KAD´ere i toppen, blev der problemer med at fordele

kasketter.

Selv om nogle af de unge synes, at diskussionen

har været med til at gøre kønsdebatten for

sort/hvid, har bøvlet givet pote. Utilsigtet eller ej

er 3F Ungdom nu i front. Både når det gælder bevidsthed

om køn og demokrati. Og når det gælder

reglerne, der sikrer, at ledelsen fremover

består af både mænd og kvinder.

14 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT


EN ANDEN FORTOLKNING

3F Ungdom er i lighed med resten af 3F omfattet af aftalen om Fair

Repræsentation. Men da strukturen i ungdomsafdelingen ikke er den

samme som i resten af forbundet, skal de sikre fair repræsentation ud fra en

fortolkning af aftalen. Det betyder blandt andet, at ledelsen skal bestå af minimum

en tredjedel af hvert køn.

FORTOLKNING

Fortolkningen af aftalen om Fair

Repræsentation har i sig selv

ikke givet modstand. Den er

tværtimod blevet mødt med et

”helt ok at sikre KAD’erne pladser

frem i tiden”.

Men allerede ved andet landsmøde

efter sammenlægningen til

3F kom besværlighederne. I sagens

natur var de unge 3F-repræsentanter

ikke længere tidligere KAD’ere eller

SiD’ere. De var 3F’ere. Men de skulle alligevel

vælges ud fra et ”usynligt” tilhørsforhold

til de gamle fagforeninger. Det afgjorde

man ved at se, hvilken overenskomst medlemmet

var ansat under. Men det gav mere administrativt

ballade, end det gav mening. Særligt på

arbejdspladser med to overenskomster.

– Det virkede helt mærkeligt på de unge, at

de skulle sættes i en bås, de aldrig havde befundet

sig i. Og det gav stor forvirring om, hvem

der kunne stemme på hvem, fortæller Lasse

Hjort Oetzmann. Han er konsulent i 3F Servicecenter

for Afdelinger og Tillidsvalgte og tidligere

ungdomsformand i SiD’s 2. distrikt (København)

og efterfølgende ungdomsformand i 3F’s

Region Hovedstaden.

Landsungdomsudvalget forsøgte i flere omgange

at få lov til at afvige aftalen. Men en aftale

er en aftale, lød beskeden. Først med RBF’s

optagelse i 2007 lykkedes det at lave en ny aftale,

der var nemmere at arbejde med, og som

også sikrede unge RBF’ere indflydelse i ungdomsarbejdet.

FOR SORT/HVID DEBAT

I dag kan 3F Ungdom nok varme sig ved titlen

som frontløber. Debatten har været med til at

skabe større bevidsthed om køn og demokrati.

Men diskussionen om fair repræsentation har

været for sort/hvid. De unge efterlyser nuancer,

argumenter og debat om fordele og ulemper

ved Fair Repræsentation i forhold til en ny aftale.

– Der har altid været en ligelig fordeling mellem

kønnene i ungdomsarbejdet. Derfor ligner

det her for nogle en gammeldags skyttegravs -

krig, som ikke hører til i 2009. 3F Ungdom vil

meget hellere fokusere på, at det er selvfølgeligt

med en fair fordeling mellem kønnene. Man

bør se på, hvad der skal til for at fastholde kvinderne

i det fagpolitiske arbejde og dermed og

på topposterne, efter de er blevet 30 år, siger

Lasse Hjort Oetzmann.

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 15


KØNSBRILLER MED FORSKELLIGT SYN

JA TAK

TIL KØNSKVOTERING

Selvfølgelig skal 3F kønskvotere, siger en

tillidsvalgt, som er valgt på aftalen om Fair

Repræsentation. Aftalen er med til at sikre,

at kvinder er repræsenteret også i stærkt

mandsdominerede afdelinger, og når der er

kongres. Uden en aftale vil kvinderne forsvinde,

siger hun.

AF KAREN LYNGGAARD, journalist (Dj)

● ● ● 55-årige Ilse Højbro Madsen har været

fagligt aktiv i 15-20 år. Først som sikkerhedsrepræsentant,

siden i klubbestyrelse, i afdelingsbestyrelse

og senest som tillidsrepræsentant

for 50 timelønnede kvinder i elektronikvirksomheden

Brüel og Kjær. Hun taler lavmælt og

roligt, men med en styrke og en overbevisning,

der tydeligt afspejler den erfaring, årene har

givet. Og når hun erklærer, at ”kønskvotering

ikke bare er en god idé, men en nødvendig-

16 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

Ninna Buch og Ilse Højbro Madsen er begge

tillidsrepræsentanter, men så hører ligheden og

op. De har vidt forskellige holdninger:

Kan kvinder selv bryde den mandlige dominans,

eller skal de have hjælp? Få her deres argumenter.

hed”, så er det ogmed udgangspunkt i de

oplevelser, hun selv har været igennem. For

hende er kvotering nemlig et redskab til at

fastholde og tiltrække flere kvinder som medlemmer

og i det faglige arbejde.

– Som tidligere KAD’er er jeg valgt på fair

repræsentation og dermed selvskrevet til at

deltage i kongresser. Den regel valgte den øvrige

bestyrelse at sidde overhørig, da jeg var

syg den dag, der skulle udpeges delegerede.

Det gjorde mig selvfølgelig rasende, da jeg

fandt ud af det. Og jeg gav mig ikke, siger Ilse

Højbro Madsen og forklarer, at det kostede

store sværdslag i den stærkt mandsdominerede

afdeling, hvor hun sidder som eneste

kvindelige bestyrelsesmedlem – og meget fornærmede

miner, især hos den mand, der alligevel

ikke kom af sted.

For Ilse Højbro Madsen er begivenheden

udtryk for, hvor lidt der tænkes i ligestilling og


de aftaler, som 3F har indgået med sig selv.

I det aktuelle tilfælde kunne det have betydet,

at hun som repræsentant for en af afdelingens

få arbejdspladser med mange

kvinder ikke fik mulighed for at sætte sit aftryk

på en kongres. Men principielt har det

manglende ligestillingsarbejde vidtgående

konsekvenser for demokratiet i både samfund

og i 3F, når kvinder ikke bliver hørt.

Kvinder udgør ikke bare halvdelen af befolkningen,

men også en tredjedel af forbundet.

– Hvis ikke kvinder kan genkende sig

selv i 3F, så vil de begynde at sive, og så vil

det på sigt blive et rent mandeforbund.

Måske skal vi tage en mangfoldighedsdiskussion,

der også handler om ligestilling af

f.eks. etniske minoriteter. Men regler skal

der til, ellers bliver det aldrig til noget, siger

hun og understreger, at mænd både skal

give plads til kvinder og i højere grad tage

arbejdet med ligestilling på sig.

I hendes egen afdeling har ligestillingsudvalget

f.eks. i lang tid kun været én person.

Nemlig Ilse Højbro Madsen.

KØNSOPDELTE KLUBBER

Når Ilse Højbro Madsen kan tage æren for,

at 100 procent af de kvindelige timelønnede

er organiseret i 3F og medlem af den

faglige klub, så er det fordi, hun både skaber

sociale rammer, kvinderne befinder sig

godt i, men også fordi hun er med til at forhandle

nogle af de ”kvindevenlige” tiltag

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 17


som pension under barsel, frisør og massage i

arbejdstiden, på plads. Det er ikke emner, der

optager mændene på arbejdspladsen, der

prioriterer kroner og ører.

– Det, der adskiller os, er, at vi tænker familie

ind i vores hverdag. Vi er optaget af f.eks.

omsorg, børn, ældre. Det er mange mænd ligeglade

med, fordi de er vant til, at kvinder

henter børn og laver mad, siger hun.

Et af klubbens tilbagevendende arrangementer

er generalforsamlingen, hvor klubben

går ud og spiser, når der har været afholdt

beretning på arbejdspladsen. Det foregår med

dug på bordet, lys og lidt slik og frugt.

– Vi kan godt lide, at der er en rar stemning.

18 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

KØNSBRILLER MED FORSKELLIGT SYN

KØNSKVOTERING

Og som den eneste af klubformændene aflægger

jeg beretning. Simpelthen fordi medlemmerne

vil have det, siger Ilse Højbro

Madsen og forklarer grinende, at der i den kultur

kan være lidt langt til mændenes klub, hvor

mændene mødes omkring en kasse øl.

Om de to klubber bliver til én en dag, står

hen i det uvisse. Men når det i første omgang

ikke lykkedes at smelte dem sammen, da SiD

og KAD fusionerede, er det fordi, formanden

for de 25 ufaglærte mænd ikke ønskede at

tage et opgør om formandsposten, som efter

alt at dømme ville være gået til Ilse Højbro

Madsen.

● Kønskvotering kan bruges til at opnå en mere jævn fordeling af kvinder og

mænd. En mere lige fordeling af arbejdsopgaver inden for familie, på arbejdsmarkedet

og i det offentlige liv anses for at være en nødvendig forudsætning for en lige

vurdering af kvinder og mænd og for ændringer af det traditionelle kønsrollemønster.

Hensigten med kønskvotering er at øge kvinders deltagelse og indflydelse i det offentlige

liv og på arbejdsmarkedet og at øge mænds muligheder for at deltage aktivt

i familielivet. Kvotering indebærer derfor en positiv særbehandling af kvinder på de

områder, hvor de har været udelukket eller underrepræsenteret.

Dermed bliver en persons køn et af flere væsentlige udvalgskriterier ved optagelsen

til uddannelsesinstitutioner, til tillidshverv i partier og offentlig udvalg og ved

ansættelse på arbejdsmarkedet. Begrundelsen for at anvende kvotering er, at det

køn, der er stærkt underrepræsenteret, altid vil tvinges til at tilpasse sig det modsatte

køns roller og måder at være på. Et lille mindretal har få muligheder for at påvirke

eller forandre situationen på dette område. En større gruppe har derimod muligheder

for at bidrage med nye holdninger og vurderinger. En sådan udvikling vil føre til

en større grad af flersidighed.

Kilde: www.leksikon.org


SKUB

OG SKAB PLADS

Kvinder kan selv. De skal bare have et skub

og noget plads. Det mener tillidsmanden på

Lindøværftet, som er modstander af kønskvotering.

Det hænger sammen med, at

hun som den første kvinde i værftets historie

blev valgt på de gældende vilkår.

Nemlig mændenes.

AF KAREN LYNGGAARD, journalist (Dj)

● ● ● 42-årige Ninna Buch udstråler nærvær,

åbenhed og ærlighed, og så har hun humor.

Foruden det rent faglige er det nogle af de kvaliteter,

der har været med til at give hende titlen

som formand for serviceklubben og

tillidsvalgt for omkring 250 mænd og 30 kvinder

på Lindøværftet. Med udnævnelsen er der

ikke bare skrevet historie på den stærkt

mandsdominerede arbejdsplads. Der er og

givet en bold op til en ny generation af kvinder,

der skal til at komme ud af starthullerne

og få taget fat på det faglige arbejde, mener

Ninna Buch.

– Den generation af høflige piger, der er opdraget

i flinkeskolen og træder et skridt baglæns,

når vi skal fremad, er på vej ud. I dag

kender kvinder godt deres værd, og der er

mange knusende dygtige kvinder i 3F. De skal

bare have et skub for at komme i gang. Og så

skal nogle af de gamle mænd, der bliver på

deres poster, f.eks. tillidsrepræsentanter, give

KØNSBRILLER MED FORSKELLIGT SYN

plads til yngre kræfter, der nemt kunne være

kvinder, siger Ninna Buch og tilføjer, at hun

gerne stiller op på andre arbejdspladser for at

fortælle om, hvordan man kombinere det faglige

liv med at være mor og kvinde. Og ikke

mindst om den personlige udvikling og det

kick, hun får, når hun som tillidsvalgt er med til

at ”sætte et fingeraftryk på verden”.

KA’ SELV

Når hun ikke selv har haft brug for det føromtalte

skub, skyldes det en god blanding af robust

personlighed, en familie præget af

viljestærke kvinder og en opdragelse, der ikke

har skelet til, hvad hun kunne – og ikke kunne

– som pige.

Hun siger selv, at hun ”fylder”, når hun kommer

ind i et rum, hun er ikke bange for at tage

ordet eller dumme sig en forsamling, og så er

hun uddannet kranfører. Maskuline egenskaber,

hvis man skal putte etiket på. Ninna Buch

siger, at hun er, som hun er, og at hun ved, at

hun blev valgt på sine kvalifikationer. Det

mente 80 procent af de stemmeberettigede,

der valgte hende som tillidsrepræsentant også.

Derfor bliver hun stødt, når ordet kønskvotering

kommer i spil.

– Hvis jeg blev valgt til en forsamling, fordi

der skulle være x antal kvinder, så ville jeg

komme til at sidde med nogle, hvis største kvalitet

er, at de bruger dametoilettet. Det ville


LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 19


være en stærk devaluering af mine kvaliteter,

siger Ninna Buch.

Hun erkender, at modstanden mod lige

netop kønskvotering hænger sammen med, at

det rammer hende selv. For paradoksalt nok er

hun tilhænger af kvotering eller mindretalsbeskyttelse,

når det gælder etniske minoriteter.

Og hun ser gerne, at 3F finder en model, der

kan sikre, at fagforeningen i højere grad afspejler

samfundets repræsentation.

RYK PÅ ROLLERNE

Ninna Buch er klar over, at ikke alle andre kvinder

er udstyret med de egenskaber, der har

bragt hende i front. Men en omfordeling af rollerne

i hjemmet kunne også være et skub i den

20 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

KØNSBRILLER MED FORSKELLIGT SYN

rigtige retning for mange kvinder, mener hun.

– Det koster på familiefronten. Og jeg kunne

ikke have gjort det, jeg gør, hvis ikke jeg havde

haft et stærkt bagland. Jeg har en supergod

kæreste, der tager helt over, når skal på kongres

eller uddannelse. Det er ham, der køber

vintertøj til vores tre unger og sørger for de

daglige ting med madpakker og gymnastiktøj,

siger Ninna Buch. Hun mener, at andre kvinder

med fordel kunne outsource den type opgaver

til deres partner. Hvis de tør. Fagligt arbejde

koster nemlig engagement, tid og nogle af de

huslige dyder, som mange kvinder klamrer sig

til. Til gengæld skal mænd, der ikke bryder sig

om at se deres kone i en ny rolle, tænke nyt og

smøger ærmerne op. Hvis de tør.


KVINDER

SKAL PÅ BANEN

Kurt Friedrichsen

Næstformand i 3F

Esbjerg Transport

Arne Grevsen

Formand for 3F’s

Grønne Gruppe

3F skal have konkrete regler, der kan giver kvinderne

plads i systemet, siger en næstformand, der synes, 3F

skulle gentænke fagforeningens årelange tradition

for ”mindretalsbeskyttelse”. Hans kollega, gruppeformanden,

vil strække sig til ”mindretalsmulig -

heder”.

AF KAREN LYNGGAARD, journalist (Dj)

● ● ● Der skal flere kvinder i 3F. Så langt kan Kurt Friedrichsen,

der er næstformand i 3F Esbjerg Transport, og

Arne Grevsen, der er formand for 3F’s Grønne Gruppe,

godt blive enige. Men hvor Arne Grevsen taler om ”mindretalsmuligheder”,

hvor f.eks. organisationsarbejdet

indrettes på kvindernes præmisser, går Kurt Friedrichsen

skridtet videre. Han vil give kvinder det, han kalder

en ”mindretalsbeskyttelse”, der giver garanti for indflydelse.

– Det er slet ikke ukendt for os, at vi har en beskyttelse af

andre. I Transportgruppen har vi fem-seks valggrupper

for at beskytte de mindre brancheområder. Vi synes, at

alle har ret til at være repræsenteret i HB i forhold til det

antal medlemmer, de har på landsplan. Det er en gammel

tradition for os som fagforening at tænke solidarisk

med mindretal. Jeg kan slet ikke forstå, at ikke også kvinderne

skal have den ret til beskyttelse, siger Kurt Friedrichsen,

der vil af med ordet ”ligestilling” og erstatte det

med ”mindretalsbeskyttelse”.

Arne Grevsen tror også, at ordene ”kønskvotering” og

”ligestilling” virker som en rød klud i organisationen, og at

mange mangler at få præciseret, hvad diskussionen i forbundet

går på: Er det er en diskussion om tidligere

KAD’ere og SiD’eres repræsentation i 3F, eller er det en

diskussion om, hvordan andelen af kvinder og mænd er

repræsenteret i fagforeningen?

– Aftalen om Fair Repræsentation opstod, fordi KAD

var bange for at forsvinde ved fusionen. Men kvinderne i

det gamle SiD var i forhold til deres antal også stærkt underrepræsenterede

på alle niveauer. Og med RBF er vi nu

en tredjedel kvinder og to tredjedele mænd, siger Kurt

Friedrichsen og understreger, at diskussionen måske nok

er startet ét sted, men nu er et andet.

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 21


‘‘

Når vi har svært ved at rekruttere kvinder, så

har det noget med familiemønstre at gøre.

Kvinderne henter børn, vasker tøj og køber ind.

Arne Grevsen

MANGLER KVINDER

Gruppeformanden er enig i, at det gamle SiD altid har beskyttet

mindretal, og at og3F med aftalen om Fair Repræsentation

har videreført den tradition.

– Du kan ikke møde nogen, der ikke synes, at vi skal

bygge på solidaritet med mindretalsgrupper, men vi er

også nødt til at have en slagkraftig organisation, siger han

og forklarer, at en kvoteordning for kvinder betyder

endnu en brik i det puslespil, han fra centralt hold skal

have til at gå op regionalt, i forhold til dækningsområder

og geografi.

– Der er efterhånden mange kvinder, der er faglige

sekretærer på det grønne område på lokalt niveau. Men

mit problem er, at jeg ikke kan rekruttere kvinder naturligt

i baglandet, fordi de ikke er der, siger Arne Grevsen.

Det er der mange grunde til. Som de to mænd ser det,

dyrker den moderne familie igen gammeldags familiemønstre,

hvor mor hellere passer hjemmefronten end

lader sig opstille til tillidsrepræsentant. Det kan 3F ikke

gøre noget ved. Man kan ændre organisationsarbejdet,

så kvinder får mulighed og lyst til at deltage i det faglige

arbejde.

– Når vi har svært ved at rekruttere kvinder, så har det

noget med familiemønstre at gøre. Kvinderne henter

børn, vasker tøj og køber ind. Og de kan ikke overskue

endnu mere arbejde. Vi ser det afspejlet i forhold til til-

22 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

lidsposterne. Manden lader sig typisk opstille til tillids -

repræsentant. Mens kvinden oftest bliver sikkerhedsrepræsentant,

fordi det er et hverv, man udpeges til, siger

Arne Grevsen.

Derfor tror han på løsninger, der kan give kvinder

bedre mulighed for at stille op til det organisationspolitiske

arbejde, og peger på bestyrelsesmøder i arbejdstiden

med betalt tabt arbejdsfortjeneste og børnepasning på

lange kurser.

MÆNDENE TIL MAGTEN ELLER…

Selv om Kurt Friedrichsen er næstformand i en afdeling

med præcist kun 5,34 procent kvinder, arbejder han po-


sitivt for, at der bliver etableret en konkret aftale om ”mindretalsbeskyttelse”

af kvinder i fremtiden.

– For mig har hele processen siden sammenlægningen

i 2005 været meget positiv. Men man hører igen og

igen folk, der gerne ser aftalen om Fair Repræsentation

revet midt over, så magten i forbundet atter kan tages af

mænd, som vi kender fra det gamle SiD. Det ser jeg nødigt.

Og den holdning avler i øvrigt mistillid, siger Kurt

Friedrichsen.

Men at det skulle være en dagsorden for nogle, kan

Arne Grevsen ikke for øje på:

– Det er en holdning, der er på vej ud. Jeg ser slet ikke

mandschauvinisme i det daglige. Og jeg har i min tid

endnu ikke set et eksempel på, at kvinder skulle kunne

mere end mænd. Eller på at kvinder ikke bliver valgt, hvis

de stiller op, siger han.

Personligt har han heller ikke tidligere selv følt det

nødvendigt at diskutere ligestilling og kvotering. Som

forhenværende næstformand for en afdeling med 60 procent

kvinder har han oplevet at have flertal af kvinder i

bestyrelsen, en kvindelig kasserer og en kvindelig næstformand,

ligesom afdelingen leverede det første kvindelige

medlem af SiD’s hovedbestyrelse nogensinde.

FØDEKÆDE

Blandt andet derfor tror Arne Grevsen ikke på firkantede

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 23


egler, der skal afgøre, hvor mange mænd og kvinder, der

skal sidde i 3F. Han mener, at man skal rekruttere bredt til

de valgte poster.

– Fødekædeproblematikken er i dybest set det vigtigste

problem, vi har i 3F. Her må vi finde nogle løsninger,

der handler om at få opstillet personer fra det brede spekter,

som 3F repræsenterer: Kvinder, indvandrere, unge.

Men vi kan ikke pålægge folk, hvem de skal stemme på.

Når vi går til stemmeurnerne, er der ingen kvoteringspligt,

så er det personen, det gælder. Så handler det om,

hvem,vi tror bedst kan løfte opgaven, siger Arne Grevsen.

Han mener, at al energi bør kastes ind i ”fødekædeplejen”,

så det viser sig unødvendigt med en afløser for

aftalen om Fair Repræsentation.

– Vi skal give hinanden hånden på, at vi, hver eneste

gang, vi skal have valgt nogle folk i organisationen, skal

sørge for, at de dygtige får muligheden for at blive valgt.

Handler det om at fjerne hindringer, så kvinder, unge eller

folk med anden etnisk baggrund kan komme til, så skal vi

gøre det, siger han og opfordrer afdelingerne til i tiden

frem til næste kongres at vise, at de kan tænke bredt, når

de opstiller folk og særligt, når de sender delegerede til

kongressen.

Kurt Friedrichsen vil som næstformand gerne tage det

ansvar på sig. Han så også allerhelst, at en ny aftale kunne

afløses af håndslag og gode ord, men er tilhænger af at få

aftalerne på papir, så længe nogle føler, at de kan blive

trynet af andre.

24 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

er en gammel tradition for os som fagforening

at tænke solidarisk med mindretal. Jeg kan slet ikke

‘‘Det

forstå, at ikke også kvinderne skal have ret til

beskyttelse.

Kurt Friedrichsen

– Hvis chaufførerne, som den største gruppe i Transportgruppen,

ville ovetage det hele, kunne vi gøre det,

fordi vi sidder med abslut flertal. Men reglerne sikrer beskyttelse

af de andre, mindre grupper. Du kan sige, at

det i princippet er kvotering, vi laver. Vi kalder det bare

mindretalsbeskyttelse, og det er positivt, siger Kurt

Friedrichsen, der også er HB-medlem for Transportgruppen.

3F Vojens

IRENE HØGH

”Kun én pct. af chaufførerne inden for

godstransporten er kvinder. Det er ærgerligt.

Vi tror, at branchen har godt af at blive mere

blandet. Måske vil arbejdsforholdene ændre sig til

det bedre. Men vi ved også, at der mangler arbejdskraft

og vi har faktisk en del ledige kvinder, som

måske kunne have lyst til at prøve at arbejde som

chauffører. Vi skal bare lige finde ud af, hvilke barrierer

der er, så det undersøger vi nu. F.eks. er der

mange fordomme og myter, som mændene

også er gode til at holde i live, selv om de

ikke stikker så dybt.”


············

DEBATOPLÆG OM

FAIR REPRÆSENTATION

I 3F

I forbindelse med fusionen mellem Kvindeligt Arbejderforbund og Specialarbejderforbundet

i 2005 blev indgået ”Aftale om fair repræsentation”. Aftalen rummer dels en

forbundskvoteringsaftale, dels et kommissorium for et bredt anlagt ligestillingsarbejde.

Aftalen indgår i Forbundets love og har derved høj status.

Formålet med dette debatoplæg er at få en debat om, hvordan intentionerne i aftalen kan

udvikles på en offensiv og konstruktiv måde, med henblik på at forbundets organisation er

bedst muligt gearet til aftalens ophør.

Er der initiativer eller beslutninger, det vil være klogt at tage på kongressen i 2010?

Der er løbet meget vand i åen siden 2005. Et forbund mere er kommet til, vi har lært meget,

og vi kan gøre tingene anderledes og bedre.

Debatoplægget kan forhåbentlig være til inspiration – og debatoplæggets forslag kan

kvalificeres. Synspunkter og forslag skal så vidt muligt formuleres på skrift – gerne i kort

form – og indsendes til forbundets Ligestillingsudvalg (sekretær: sussie.gronsund@3f.dk,

mrk. Debatoplæg).

På baggrund af drøftelser og forslag vil forbundets Ligestillingsudvalg og Hovedbestyrelse

i god tid forud for kongressen 2010 formulere konkrete forslag til ,hvordan vi som organisation

kan fremme intentionerne i aftalen om fair repræsentation.

På forhånd tak for indsatsen

Jane Korczak og Poul Erik Skov Christensen


DEBATOPLÆG

Målet er….

l at få en organisation, der afspejler

medlemssammensætningen

l at få en organisation, der aktivt tiltrækker

såvel kvinder som mænd i det faglige

arbejde

l at få en organisation, der sætter ligestillingspolitiske

fodspor.

*******

Hvad kan bringe os derhen?

Der er ingen snuptagsløsninger.

Traditionerne sidder dybt.

Derfor skal vi arbejde på mange

fronter.

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

l Det modsatte af ligestilling er uligestilling.

l Det modsatte af lighed er ulighed.

l Det modsatte af mangfoldighed er enshed.


ET FORBUND I BALANCE

”Målet er at få en organisation,

der afspejler medlemssammensætningen”

Med fusionen blev der lavet en forbundskvoterings -

aftale mellem SiD og KAD. Med den i hånden lykkedes

det at sammensætte de nye ledelser med stor hensyntagen

til en retfærdig fordeling af posterne. Fordelingen

tog hensyn til de mange afdelingssammenlægninger, til

brancher og geografi og altså også til, at KAD/SiD skulle

sidde på 20/80 pct. af posterne.

Denne aftale udløber med udgangen af 2012. De gode

intentioner og de erfaringer, vi har gjort os, skal der

bygges videre på. 3F ønsker at være en organisation,

der afspejler sine medlemmer. Ikke kun på branche og

geografi. Men også på kvinder og mænd.

Potentielle tillidsvalgte kommer sjældent af sig selv.

De skal opmuntres, bakkes op, uddannes og bringes i

forslag. Det gælder på arbejdspladsen, og det gælder i

organisationen. Erfaringerne viser, at det er nemmere

at rekruttere mænd frem for kvinder. Ligesom der kan

være flere barrierer, der skal overvindes for kvinderne.

En repræsentation, der svarer til medlemssammensætningen,

kommer ikke bare af sig selv. Det kræver et

aktivt arbejde, og nogen vil mene, at det også kræver

håndfaste aftaler om fordeling af posterne.

DEBATOPLÆG

Er der forslag, vi bør tage stilling til på kongressen i

2010 med henblik på at forberede nye beslutninger på

kongressen i 2013? Kan det være, at

l afdelingerne påtager sig at sammensætte sin bestyrelse,

så den er repræsentativ i forhold til antallet af

mænd og kvinder i afdelingen?

l forbundet påtager sig at sikre en repræsentativ fordeling

af posterne i Daglig Ledelse, svarende til den

samlede medlemsfordeling på mænd og kvinder?

l grupperne påtager sig at sikre en repræsentativ fordeling

af posterne i gruppernes bestyrelser, svarende

til fordelingen af mænd og kvinder inden for gruppens

område?

Eller hvilke andre modeller kan sikre det overordnede

mål?

FØJ SELV TIL

Der er mange og andre ting at gøre. Vær med til at føje

til listen.

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT


DEBATOPLÆG

EN ATTRAKTIV ORGANISATION

“Målet er at få en organisation, der aktivt tiltrækker

såvel kvinder som mænd i det faglige arbejde”

Vi kan se, at det er mere attraktivt for mænd end for

kvinder at være tillidsvalgte i 3F. Vi må altså finde nogle

måder at tiltrække kvinder på, så de kan og vil påtage

sig hverv som tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, som

bestyrelsesmedlemmer og afdelingsvalgte.

3F’s organisation skal løbende udvikles og moderniseres.

Vi skal afprøve nye former for inddragelse, måder at

afvikle møder på, være opsøgende på og servicere på.

Hvordan kan der arbejdes aktivt med at finde nye veje

til inddragelse, til politisk skoling, til medbestemmelse

og til dialog mellem forskellige medlemmer?

Som medlem af 3F skal man opleve en organisation,

der er interessant og attraktiv for såvel kvinder som for

mænd. Her følger en buket af mulige forslag. Nogle af

forslagene kendes allerede, andre er nye.

DET KOLLEKTIVE FÆLLESSKAB

3F har brug for, at medlemmer ser sig selv som en del af

organisationen. Vi har brug for forskellige medlemmers

erfaringer, engagement og viden. Samtidig kan 3F udvikle

og tilbyde plads til, at mange flere medlemmer

kan mødes i et kollektivt fællesskab og dele erfaringer

og formulere ønsker og behov til den faglige indsats og

fremtidens arbejdsplads.

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

Kan fællesskabet styrkes ved at tilbyde etablering af

(selvorganiserede) grupper for medlemmer med et særligt

interessefællesskab? Det kunne være en gruppe af

kvinder i en bestemt branche. Det kunne være en

gruppe af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.

Eller det kunne være en gruppe af polske mænd. Men

også andre grupper kan være relevante. Skal vi tilbyde

de ringe repræsenterede grupper en ramme at fungere

i: Lokale, forplejning, økonomi til frikøb og transport,

aktiviteter m.v. Grupperne kunne tilbydes en stemme

på generalforsamlingen? Og en repræsentation i bestyrelsen?

MENTORORDNINGER

Erfaringerne fra andre organisationer viser, at mentorordninger

kan fremme interessen for at opstille til et tillidshverv

og hjælpe til fastholdelse af funktionen..

Hvordan kan 3F udvikle modeller for mentorordninger

for tillidsvalgte i organisationen, der vil støtte unge,

kvinder, mænd og minoriteter i TR-rollen?

MØDEFORMERNE

Der kan være brug for at turde gøre tingene på nye

måder. Åbne op, invitere til debat, gruppesamtaler, dialog.

Holde kortere og mere effektive møder? Skabe begejstring.

Det gælder bestyrelser, generalforsamlinger,

medlemsmøder, kongresser osv.


For at 3F kan nyorienteres og være en moderne organisation

skal eksperimenteres med mødeformerne . Og

samles gode eksempler så vi kan inspirere hinanden?

lære af hinanden?

MAINSTREAMING

Mainstreaming indebærer, at ligestilling gøres til en del

af alt det andet faglige arbejde. Det vil sige, at vi skal integrere

en viden om mænd og kvinder ind i det faglige

arbejde. I det hele taget handler det jo om at være bevidst

om, at vi er to køn, som ofte stilles forskelligt i livet

og på arbejdspladsen. Kan vi udvikle enkle redskaber til

mainstreaming i 3F? Kan vi blive så dygtige til mainstreaming,

at de ligestillingspolitiske mål nås og det

særlige ligestillingsarbejde overflødiggør sig selv ?

LIGESTILLINGSREGNSKABER

Som en del af ligestillingsarbejdet er det vigtigt at få øje

på de røde tal på bundlinien. Eller de grønne tal, som vi

kan lære af. Det er vigtigt at have fakta på bordet, så

ikke fordomme og myter skal præge diskussionerne.

Derfor skal vi fortsætte med hvert år at udarbejde et ligestillingsregnskab

over fordelingen på mænd og kvinder

i organisationens udvalg, bestyrelser og ledelser og

forbundshusets ansatte.

DEBATOPLÆG

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED.

For at sikre at ”vi gør, som vi siger”, skal vi have orden i

eget hus og selv arbejde for nedbrydning af det køns -

opdelte arbejdsmarked. Kvinder er ofte ansat som

HK´ere og servicemedarbejdere. Mænd er ofte ansat

som teknikere og ledere. En bevidst ansættelsespolitik

kan være med til at udfordre disse meget konservative

mønstre. I forhold til køn, men også i forhold til etnicitet.

Hvordan sikres, at afdelinger og forbund selv har en

ansættelsespolitik, som er i overensstemmelse med det,

vi fagpolitisk arbejder for?

DOKUMENTATION

For at kunne agere offensivt i det moderne medielandskab

og forstå hvem vi egentlig er, må vi sikre en viden,

som bliver mere og mere kompleks. Hvor mange i 3F

kommer fra et bestemt land? Hvordan er aldersfordelingen?

Derfor foreslår vi, at der jævnligt udgives et materiale,

der beskriver medlemmernes køn, alder,

etnicitet og familiestatus. Materialet vil nuancere et billede

af, hvem 3F´s medlemmer er, og hvilke problemstillinger

vi som faglig organisation må forholde os til.

FØJ SELV TIL

Der er mange og andre ting at gøre. Vær med til at føje

til listen.

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT


DEBATOPLÆG

VÆSENTLIGE VÆRDIER

“Målet er at få en organisation,

der sætter ligestillingspolitiske fodspor ”

VÆSENTLIGE VÆRDIER

I 3F vil vi gerne være kendt for at prioritere en række ligestillingspolitiske

indsatsområder. Vi sætter værdier

som ligeløn, et arbejdsmarked for både mænd og kvinder,

og en indsats imod enhver form for diskrimination

højt på dagsordenen.

LIGELØN

Uligelønnen mellem mænd og kvinders arbejde – når

de laver det samme eller laver noget, der har samme

værdi – er et stort problem for ligestillingen mellem

mænd og kvinder. Spørgsmålet er: Hvordan kan vi opfatte

os som ligeværdige, når den enes arbejde regnes

for mindre værd. Selv om lønforskellene kan forklares,

er de ikke nødvendigvis retfærdige. Det kønsopdelte

arbejdsmarked er hverken hensigtsmæssigt for bund -

linjen, mænds og kvinders jobmuligheder, eller fleksibiliteten

på arbejdsmarkedet. Og så giver det uligeløn

mellem mænd og kvinder.

Derfor prioriteres arbejdet med en handlingsplan, men

hvad skal den indeholde?

ET ARBEJDSMARKED FOR BÅDE MÆND

OG KVINDER

Der er store problemer med at få arbejdsliv og familieliv

til at hænge sammen. Både for mænd og for kvinder.

Der er langt igen, før arbejdsmarkedet er indrettet, så

0LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

det kan fungere hensigtsmæssigt og sammen med livet

udenfor/ved siden af arbejdet.

Hvordan kan der skabes bedre sammenhæng mellem

arbejdsliv og familieliv? Som medlem i 3F skal man vide

sig sikker på, at omsorgsrettigheder, herunder bedre

barselsrettigheder til fædrene, har allerhøjeste prioritet.

IKKE-DISKRIMINATION

Diskrimination mellem mænd og kvinder er den hyppigste

diskriminationsform. Udryddes den, udryddes

også megen anden diskrimination. Den mest almindelige

form for diskrimination er ofte indirekte. Det vil sige

en handling, der har utilsigtede konsekvenser og stiller

nogle ringere på grund af deres køn, etnicitet, handicap,

religion, alder eller seksuel orientering.

Hvad kan 3F gøre for at diskrimination og forskelsbehandling

ikke finder sted i 3F´s organisation eller på arbejdspladser,

som 3F repræsenterer? Som medlem i 3F

skal man vide sig sikker på en ordentlig og lige behandling.

FØJ SELV TIL

Der er mange og andre indsatsområder, der kunne

vægtes. Vær med til at føje til listen.


ET FORBUND I BALANCE

EN ATTRAKTIV ORGANISATION

VÆSENTLIGE VÆRDIER

FØJ SELV TIL NOTER

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT


LAV

PRINCIPPERNE

OM

AF KAREN LYNGGAARD, journalist (Dj)

Jytte Andersen

Forhenværende arbejdsog

ligestillingsminister

● ● ● Vi kan ikke snakke os til ligestilling. Man ændrer

verden ved at lave principperne om. Sådan lyder den ultrakorte

udgave af budskabet fra Jytte Andersen, der i

1993 besad posten som arbejdsminister og i 1999 blev

Danmarks første ligestillingsminister. Her fik hun blandt

andet fagbevægelsens modstand mod ligestilling at

mærke, da hun ved lov fik indført, at der skulle indstilles

både mænd og kvinder til råd og nævn. Det brød LO sig

så lidt om, at indstillingsretten til ATP-bestyrelse stod

ubenyttet hen i lang tid, fordi LO ikke kunne mønstre en

kvinde.

– Det var noget pjat. Hvorfor skal LO altid sende de

samme fem elefanter. De har og havde masser af kvinder,

der kunne have fået posten. Men når en kvinde skal have

en mands plads, så begynder man straks at tale kvalifikationskrav.

Det er dybt stødende, siger Jytte Andersen.

Hun mener, at mænd pr. definition betragtes som kvalificerede

til poster og job, og at diskussionen om kvalifi-

kationer først kommer ind, når en kvinde melder sig på

banen. Det er ikke bare en diskriminerende tankegang.

Det et er også et udtryk for, at en hel masse ukvalificerede

mænd slipper igennem, hvor kvinder bremses. Det

holder ikke, hvis vi som samfund mener det, vi siger, når

vi siger, vi ønsker ligestilling, lyder argumentet.

RØDE KNAPPER

– Ud fra et demokratisk synspunkt handler ligestilling om,

at både mænd og kvinder er med til at tage beslutninger,

der vedrører os alle sammen. Som vi har indrettet os i

dag, er der overvægt af mænd i de fleste beslutningslag.

Det gælder både i politik, i organisationer, i råd og nævn,

siger Jytte Andersen og peger på, at der f.eks. ingen kvinder

sidder i Det Økonomiske Råd, og at den gruppe, der

tager alle beslutninger i den finansielle verden, udgøres

af 45 mænd.

Og da al erfaring siger, at en fair fordeling af kvinder

og mænd ikke skabes af velvilje og snak, er der brug for

regler, der kan sikre kvinders indflydelse. For Jytte Andersen

kan de regler hedde kønskvotering, fair repræsentation,

betinget indstillingsret eller andet. Som sådan

er de instrumenter, der skal få os til at gøre noget andet,

end vi plejer. Det er i virkeligheden det, der er det sværeste.

– En regel er som en rød knap, der blinker. Den betyder,

at du skal gøre noget, som du ikke plejer. Det kan

være rigtig irriterende og provokerende. Især hvis det nye

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 25


indebærer, at din egen position vil være ændret, at du

måske mister magt, når du gør det – du ikke plejer, siger

hun.

For hende er regler nødvendige, når der er ”noget inde

i hovedet, der skal påvirkes”. Ellers gør man blindt som

man altid har gjort; vælger dem, man er tryggest ved i sit

netværk, og som ligner en selv mest. En, som altså som

oftest er en mand.

26 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

– Flere kvinder på beslutningsposter i en organisation

eller en virksomhed vil ikke bare påvirke andre ting som

f.eks. mødetilrettelæggelse og mødelængde. Det vil og

sætte en positiv spiral i gang i forhold til kvinders reelle

indflydelse i samfundet og være med til at skabe ligeløn,

større fleksibilitet og bedre bundlinjer.


DET HANDLER OM

TROVÆRDIGHED

Jane Korczak

Næstformand

Steen Andersen

Næstformand

Vi har lovet vores kongresser at arbejde for at skabe

mangfoldighed og ligestilling. Lad os nu sammen

vise, hvordan vi gør det bedst. Det siger 3F’s to næstformænd,

der inviterer indenfor til en debat om, hvordan

3F omsætter ord til handling i fremtiden.

AF KAREN LYNGGAARD, JOURNALIST (DJ)

● ● ● Der er lagt op til, at vi skal tale fremtid. Fremadrettet.

Konstruktivt. Og i en sober tone. De to næstformænd

i 3F, Jane Korczak og Steen Andersen, kan godt komme i

tanke om alle de indvendinger, protester og måske ligefrem

forurettede miner, som en debat om ligestilling kan

sætte i gang i supertankeren 3F. Men det gider de ikke

bruge tiden på. Og måske er den også for knap. For hele

snakken om, at 3F skal sætte ligestilling og mangfoldighed

på listen over attraktive goder og sætte skub i initiativer,

der kan få flere medlemmer i butikken, er ikke ny.

Den har eksisteret siden sammenlægningen i 2005, og i

en tid, hvor folk hellere melder sig ud af en fagforening

end ind i en, skal der nye varer på hylderne, inden tiden

rinder ud. Diskussionen handler altså om at fremtidssikre

fagbevægelsen – og om at tiltrække medlemmer, mener

begge næstformænd.

– Hvis ikke folk føler sig velkomne, og medlemmerne

ikke ser på deres fagforening og siger; “det er fandeme

godt gået, det der, det vil jeg også være med til”, så ryger

de enten over til de gule eller ender med ikke at høre

hjemme nogen steder. Vi skal vise, at vi repræsenterer et

kollektiv, der giver dem en sikring. Men vi skal også vise,

at vi ser dem som personer, siger Jane Korczak.

Steen Andersen er enig i, at 3F skal tiltrække blandt

andet unge ved at indrette det fagpolitiske arbejde på

virkelighedens præmisser. Det betyder, at 3F fremover

f.eks. skal tilbyde kurser, hvor hele familien kan komme

med, frem for at det kun er far – eller mor – der får chancen.

– Vi må respektere, at de unge prioriterer familielivet,

og indrette fagbevægelsen efter, hvor medlemmerne er.

Hvis vi ikke får flere ind – kvinder som mænd – så ender

vi med at blive en gammelmands- og gammelkvindefagforening,

siger han.


LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 27


‘‘

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at afdelingerne kom med

nogle entusiastiske og udviklende initiativer, der viser,

hvordan vi skaber bredere repræsentation.

Jane Korczak

DET STÅR I LOVENE

Men diskussionen om ligestilling og mangfoldighed

handler om mere end overlevelsesstrategi. Det handler

om troværdighed:

– Der står i forbundets love, i formålsparagraffen, og i

3F’s fagpolitiske grundlag, at vi vil være en mangfoldig

organisation, der afspejler medlemssammensætningen.

Vi har lovet vores kongresser det, og så bliver vi også nødt

til at anvise nogle muligheder på, hvordan vi opnår det,

siger Jane Korczak, der ikke er blind for de konstruktive

initiativer, der allerede eksisterer i 3F.

For hende er ambitionen at gøre gode ting endnu

bedre og få flere idéer i spil. Steen Andersen mener også,

at 3F skal kigge sin troværdighed efter i sømmene:

– Vi er forpligtet af den her diskussion, fordi vi har lavet

en aftale. Det kan man ikke bare glemme. Vi fik en enestående

chance for at få flere kvinder med, da vi fusionerede.

Vi har med vores indbyrdes aftaler gjort det legalt at

tale om ligestilling og ved at stifte 3F’s Ligestillingssekretariat

har vi skabt en platform, hvor arbejdet kan udvikles.

Det skal vi udnytte til at få endnu flere medlemmer af. Vi

ønsker at sende et klart politisk signal om, at det er den

her vej, vi går, og at det ikke kun er én kvindes eller kvindernes

opgave at sørge for ligelig repræsentation, siger

Steen Andersen.

Han mener, at der en stor kreativitet til stede i systemet

i mange andre sammenhænge, og han hæfter sig

ved det overraskende i, at folk stejler over ordet kvote-

28 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

ring, når det er det, 3F praktiserer ved at sikre de seks

grupper i forbundet proportional indflydelse. Skal han

give et bud på, hvad der indimellem sætter en stopklods

i den nødvendige diskussion, handler det om, at SiD’s

gamle organisationskultur slår hårdt igennem, og at afdelingerne

meget nødigt lader sig diktere, hvad de skal

gøre. Men den holdning giver han ikke meget for, når fagforeningen

3F har valgt sig selv som vagthund for en moderne

ligestillingsdebat. Han mener i øvrigt, at kvinders

manglende repræsentation i det faglige system hører til

i kategorien af traditionelle fagforeningsopgaver, der

handler om at gøre op med uretfærdighed.

FREMTIDENS UDFORDRINGER

Og så handler det om at komme videre. Målsætningen

med at skabe en organisation, der både er til og for

mænd og kvinder, slutter nemlig ikke, når aftalen om Fair

Repræsentation ryger ud. Men hvad skal der så ske?

– Vi kommer til at tage noget mere af vores egen medicin,

siger Jane Korczak og peger på, at den gamle aftale

nok var med til at sikre, at KAD’erne kunne genfinde kvinder

som køn og de værdier, KAD har stået for i 100 år, i

det nye 3F.

– Men en fremtidig ordning skal også omfatte kvinder

fra det tidligere SiD og kvinder fra RBF, siger Jane Korczak.

Hun har ikke selv en grydeklar opskrift på, hvordan man

gør. Men både kønskvotering, mindretalsbeskyttelse,

proportionalitet, eller hvad de forskellige redskaber


‘‘

Vi laver jo heller ikke aftaler med arbejdsgiversiden om, at

paragrafferne i en overenskomst nok skal falde på plads af

sig selv, bare vi giver hinanden hånden på det.

Steen Andersen

måtte hedde, kan fint bringes i anvendelse. Hvad det

hedder, er ikke afgørende. Bare der komme nogle

konstruktive bud på, hvordan folk kan blive mere engagerede,

og det organisationspolitiske arbejde kan

blive mere inddragende.

– Det er vigtigt, at der er en bred forståelse af, at

det her et fælles projekt. Og at de løsninger, vi anviser,

har valgmuligheder indbygget. Der er brug for

forskellige løsninger til afdelinger med mange etniske

og til afdelinger med mange unge eller med

mange murere. Eller måske endnu mere i de afdelinger,

der har få af den ene eller anden slags. De må

jo stille spørgsmålet: Hvorfor ser det sådan ud? Jeg

kunne rigtig godt tænke mig, at afdelingerne kom

med nogle entusiastiske og udviklende initiativer,

der viser, hvordan vi skaber bredere repræsentation,

siger Jane Korczak.

Hendes eneste krav er, at der skal ligge nogle regulerende

aftaler af den ene eller den anden slags.

Det bakker Steen Andersen op. Ikke mindst med udgangspunkt

i, at hele fagbevægelsens virke i øvrigt

hviler på nagelfaste aftalegrundlag.

– Man kan jo blive overrasket. Men vi laver jo heller

ikke aftaler med arbejdsgiversiden om, at paragrafferne

i en overenskomst nok skal falde på plads

af sig selv, bare vi giver hinanden hånden på det,

siger næstformanden.

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 29


LIGESTILLING

FORNYER OG STYRKER

30 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

Det kræver forandring i organisation og ledelse at

skabe ligestilling. Men det kan til gengæld give et

fællesskabsprojekt, som kan være med til at forny

og styrke fagforeningen, siger forsker, der har endevendt

3F’s aftale om Fair Repræsentation.

AF KAREN LYNGGAARD, JOURNALIST (DJ)

● ● ● Hvis 3F arbejder målrettet med ligestilling for at

tiltrække mangfoldighed, kan det være med til at skabe

en ny solidaritet – et nyt grundlag, som fagforeningen

kan vokse af. Undersøgelser viser, at der er resurser til

at påtage sig opgaven. Derfor skal 3F udnytte den velvilje

og det potentiale, der er i forbundet, og sætte

trumf på den aftale, der har gjort forbundet til Danmarks

første faglige forbund med en aftale om køn og

ligestilling. Det siger Lise lotte Hansen, der her giver

svar på, hvilke udfordringer 3F står overfor, og hvorfor

man ikke opnår ligestilling med et snuptag.


HVORFOR SKAL 3F ARBEJDE MED LIGESTILLING?

Dels fordi det styrker medlemmernes tilknytning til fagforeningen,

når de kan se, at de bliver behandlet ligeværdigt,

og de føler, at de hører til. Dels fordi det giver 3F

mulighed for at trække på flere medlemmers resurser.

Men også fordi det signalerer forandringsvillighed og

åbenhed til et samfund, der meget gerne vil placere fagbevægelsen

som gammeldags.

HVORDAN HAR 3F DET MED LIGESTILLING?

Vores undersøgelser viser, at der er en stor velvilje til

stede i organisationen. I nogle afdelinger mere end i

andre. Men generelt er der mange steder respekt for hinandens

forskelligheder og en stor interesse for at skabe ligestilling

og vise, at 3F er et forbund, der kan rumme de

mange grupperinger som unge, gamle, kvinder, mænd,

etniske og homoseksuelle.

HVAD ER DET FOR PROBLEMER, SOM 3F

LØBER IND I FORHOLD TIL AT SKABE LIGESTILLING

I ORGANISATIONEN?

Når ligestilling kan møde stor modstand, hænger det

sammen med, at det også handler om magt og indflydelse.

Og at det dermed også er en kamp om, hvad der

skal være fagforeningens fremtidige politik og profil, og

om hvem der skal være med til at definere den.

Manglende ligestilling rækker langt ud over den enkelte

kvinde og mand. Det er en grundpræmis, som er

indlejret i vores daglige arbejde, i værdier, i samværsformer,

i demokratiet og i vores forestillinger om, hvad der

er rigtig og forkert ledelse. Vil man skabe ligestilling, kræver

det forandring i organisationen og et opgør med den

EVALUERING AF

FAIR REPRÆSENTATION

● Lise Lotte Hansen er lektor på Institut for

Samfund & Globalisering, Roskilde Universitetscenter.

Hun har i samarbejde med

professor Steen Scheuer lavet en evaluering

af aftalen om Fair Repræsentation

samt en analyse af, hvilke muligheder 3F

har for at skabe ligestilling i organisationen.

Evalueringen bygger på spørgeskemaer,

som er sendt til samtlige afdelingsbestyrelsesmedlemmer,

på felt studier i

fem afdelinger, interviews med centrale

politiske aktører og konsulenter, fokusgruppe

interviews og interviews med

blandt andet britiske kønsforskere.

Delrapport 1 udkom i oktober 2006,

delrapport 2 i januar 2007.

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 31


traditionelle form for ledelsesstil, som præger 3F i dag.

Vores undersøgelser viser, at det er der interesse for i systemet.

Ikke bare kvinder, men også mange mænd

mener, at forandringsledelse, der er mere dialogisk, ligeværdig

og deltagelsesorienteret, er vejen frem.

Men en organisationsforandring skal have følgeskab

af lederuddannelser, der kan give den fornødne viden til

at tackle de barrierer, der er i forhold til at skabe ligestilling,

ligeværd og kulturforandring

HVAD ER DER FOR REDSKABER, SOM 3F KAN TAGE

I BRUG FOR AT SKABE LIGESTILLING?

Ligestilling er et komplekst problem, som kræver tid og

en kombination af forskellige strategier, initiativer og redskaber,

der er tilpasset de problemer og muligheder, der

er i organisationen. Man kan ikke skabe ligestilling med et

snuptag eller gennem et enkelt tiltag, som f.eks. Fair

Repræsentation.

Kønskvotering er et godt værktøj til at give kvinder repræsentation,

men det kan ikke være et mål i sig selv. Det

kan bruges til at flytte nogle ting, men det giver ikke nødvendigvis

et skift i politikken. Det kræver derimod en organisationsudvikling,

der har fokus på køn og forandringsledelse.

Omdrejningspunktet her er, at forskelle opfattes

som et potentiale, og mangfoldighed som et plus

og som en ny måde at skabe løsninger på. Og at man

f.eks. arbejder med en flad organisationskultur, en høj

grad af medlemsinddragelse og en ledelsesstil, der sætter

folk i stand til at handle.

32 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

HVORDAN HAR 3F DET MED KØNSKVOTERING?

Nogle opfatter kønskvotering negativt, mens det i ligestillingssammenhæng

ses som positiv særbehandling.

Nogle tror, at kønskvotering betyder, at der kommer

ukvalificerede på ledelsesposter. Men man skal huske, at

mange ting spiller ind, når man opstiller én til valg. F.eks.

hvor godt et netværk man har, og hvordan ordet ”kvalificeret”

tolkes. Min forskning viser, at mænd ofte særbehandles

positivt, fordi de ofte har flere og stærkere

netværk. Og fordi de ofte ses som ”rigtige ledere”.

Nogle kvinder er bekymrede for, at kønskvotering

stempler dem og ses som et udtryk for, at de ikke nødvendigvis

har de rigtige kvalifikationer. Man kunne og

3F Roskildeegnen

POUL CHRISTENSEN

”Vi har undret os over, at der anno 2008 er

forskel på lønnen for at feje indendørs og feje

udendørs. Forstået i forhold til, at kvinder typisk varetager

det ene og mænd det andet område. Vi har

sat os for at undersøge, hvordan det faktisk ser ud.

Og så vil vi klæde vores forhandlere på til at ændre

på det. Vi vil prøve at bevidstgøre os selv og vores

medlemmer om de forskelle, vi ved, der er. Det

svære er at finde gode løsninger; skal mændene

stå i stampe, eller skal kvinderne

have et løft?”


vælge at sige, at det giver kvinder en chance for at vise,

hvad de kan. Når nogle mener, at kønskvotering er udemokratisk,

så skal man være opmærksom på, at man i

f.eks. Norge ser det som udtryk for demokrati, fordi kvotering

sikrer, at begge køn er repræsenteret.

HVAD KAN AFDELINGERNE GØRE?

Generelt set bliver ligestilling i 3F mere vedkommende

og opnår større opbakning, når det bliver konkret og

handler om afdelingens og medlemmernes daglige arbejde.

I fokusgruppeinterviewet fortalte en deltager, at

en diskussion af, hvad ligestillingsudvalget skulle arbejde

med, havde afsløret nye problemer i hverdagen og skabt

interesse for ligestillingsarbejdet.

En anden fortalte, at hun satte artikler og opslag om

køn og ligestilling op på en opslagstavle i afdelingen, og

at det skabte masser af debat og engagement. Hvis afdelingen

synliggør, at kvinders problemer i forhold til

f.eks. løn- og arbejdsforhold, arbejdsløshed eller uddannelse

har at gøre med køn, kan det skabe mere interesse

for ligestilling og kollektive handlingsmuligheder – som

fagforeningen selvfølgelig står i spidsen for.

FORSKNING I FAGPOLITISK

LEDELSE SKELNER MELLEM

TRE LEDELSESSTILE:

● ”Lade-stå-til-ledelse” (laissez-faire), betyder, at

ledelsen ikke beskæftiger sig med organisatorisk

ledelse og giver lille eller ingen tilbagemelding

til ansatte og fagligt valgte i

afdelingen, og/eller kun interesserer sig i

begrænset omfang for medlemmernes problemer.

Er sjældent en succesfuld strategi.

● Forhandlingsledelse (transactional) har fokus

på traditionelle fagforeningsfunktioner som at

indgå aftaler og tage sig af klager og medlemsproblemer.

Motivation sker gennem belønning

og straf. Der appelleres til det enkelte

medlems (eller evt. en gruppes) egeninteresse.

Forhandlingsledelse er godt, når man

ønsker at fastholde status quo.

● Forandringsledelse (transformational) lægger

vægt på at ændre organisationskulturen. Forandringsledere

engagerer sig i medlemmers

og ansatte/valgtes ve og vel og arbejder for, at

den enkelte skal se ud over egeninteressen og

engagere sig i gruppen. Forandringsledelse

medfører en højere grad af medlemsdeltagelse.

Fra Delrapport 2 om Fair Repræsentation i 3F.

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 33


LIGESTILLINGSHISTORISKE ÅRSTAL

Danske kvinders kamp for ligestilling har stået på i snart 150 år. Den

nyere del af historien peger på, at kvinders kamp for ligestilling er ved

at ændre karakter i retning af kvinder OG mænds kamp for ligestilling.

1857

Ugifte og enker får ret til at drive

egen virksomhed.

1867

Kvinder kan blive lærerinder i kommuneskoler.

1875

Kvinder får adgang til universitetet.

1877

De to første kvindelige studenter.

1883

Dansk Kvindesamfund kræver ligeløn.

1885

Nielsine Nielsen bliver første kvindelige

læge.

34 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

1887

Nanna Berg bliver første kvindelige

jurist.

1893

Kvinder får adgang til Kunstakademiet.

1894

Kvinder får adgang til statsseminarerne.

1898

Lov, som fratager danske kvinder

deres statsborgerskab, hvis de gifter

sig med udlændinge. Udenlandske

kvinder, som gifter sig med danske

mænd, får til gengæld automatisk

dansk statsborgerskab.

1899

Gifte danske kvinder får samme

personlige myndighed som ugifte

kvinder. Tjenestepigeforeningen

stiftes.

1901

Kvindelige industriarbejdere får ret

til fire ugers barselshvile med økonomisk

støtte.

1903

Kvinder får valgret til menighedsråd.

1904

Kvinder får lov til at studere teologi,

men ikke til at udøve præstegerning.

1907

Kvinder får adgang til tekniske skoler.

Kvinder får valgret til hjælpekasser.

1908

Kvinder får kommunal valgret. Enker

får ret til forældremyndighed over

egne børn.

1909

Ugifte kvinder får ret til at drive husmandsbrug.


1912

Vielsesritualet ændres, så kvinden

ikke skal love manden underdanighed

i ægteskabet.

1915

Kvinder får almindelig politisk

valgret.

1916

Kvinder opnår ret til at være

nævninge.

1918

Fire kvinder i Folketinget

(2,9 procent).

1921

Rigsdagen vedtager en lov, der ophæver

mænds monopol på visse offentlige

embeder – dog ikke inden

for hæren og kirken. Der var dog

ingen forpligtelse til at ansætte

kvinder, og det kom til masseafskedigelse

af offentligt ansatte gifte

kvinder i 1930’erne.

1922

Gifte kvinder får del i forældremyndigheden

over egne børn. Faderen

er dog stadig eneste værge.

1923

Forfatteren Thit Jensen indleder foredragsturne

om “Frivilligt moderskab”

(prævention).

1924

Nina Bang bliver Danmarks første

kvindelige minister.

1925

Danske kvinder, der gifter sig med

udlændinge, får ret til at beholde

deres statsborgerskab, indtil de forlader

Danmark.

1930

Forbud mod at reklamere for svangerskabsforebyggende

midler. Den

straf, som kvinder kan idømmes for

provokeret abort, nedsættes til

maksimalt to års fængsel.

1931

Kvinder får ret til at beholde deres

næringsbevis efter giftermål og kan

altså fortsætte som selvstændige.

Som gifte kan de kun få næringsbrev,

hvis manden ikke har det.

1936

Justitsminister Zahle nedsætter en

Svangerskabskommission, som anslår,

at der årligt udføres 7.000 illegale

aborter.

1938

Håndgerning og husgerning bliver

obligatoriske skolefag for piger.

1939

Lov, der tillader abort, hvis den gravides

liv eller helbred er truet af

svangerskabet (medicinsk indikation),

eller hvis graviditeten er resultatet

af en voldtægt. Ret til

barselshvile otte uger før og otte

uger efter fødsel – pligt til fire ugers

barselshvile med dagpenge efter

fødslen.

1943

To kvinder i Folketinget (1,3 procent).

Dom for, at kvinder ikke kan

afskediges fra offentlige stillinger

på grund af giftermål.

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 35


1945

Astrid Friis bliver Danmarks første

kvindelige professor – i historie ved

Københavns Universitet.

1946

Ved kommunalvalget sætter mændene

sig på 97 procent af taburetterne.

22 byråd og 1.117 sogneråd

er helt uden kvinder.

1948

Eva Madsen bliver Danmarks første

kvindelige borgmester i Stege. De

tre første kvindelige præster ordineres.

1949

Mødrehjælpen får tilladelse til at informere

gravide – og kun gravide–

kvinder om prævention.

1950

Kvinder får ret til at beholde deres

danske statsborgerskab, selvom de

gifter sig med en udlænding og

flytter til udlandet. Bodil Koch udnævnes

til verdens første kvindelige

kirkeminister.

1952

Gifte kvinder får ret, men ikke pligt,

til at underskrive selvangivelsen.

1953

Bodil Dybdal bliver den første kvindelige

højesteretsdommer. Grundlovsændring

indfører kvindelig

tronfølge. 1957

Kvinder får ret til at være værger for

deres egne børn på lige fod med

mænd.

36 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

1963

Dansk Kvindesamfund indsamler

70.000 underskrifter mod sambeskatning

af ægtefæller.

1966

P -pillen frigives.

1970

Rødstrømpernes første aktioner.

1972

Ny lov giver kvinder med lønnet

politisk arbejde ret til barselsorlov.

1973

Provokeret abort legaliseres.

1975

Ligestillingsrådet oprettes. FN’s

internationale kvindeår. For første

gang flest kvindelige gymnasieelever.

1976

Lov om ligeløn for mænd og kvinder,

der udfører arbejde af samme

værdi.

1978

Lov om ligebehandling af mænd og

kvinder på arbejdsmarkedet.

1979

24 procent kvinder i Folketinget, 18

procent i de kommunale råd og 15

procent i amtsrådene.

1980

Barselsorlov udvides til fire uger før

fødslen og 14 uger efter fødslen.

1981

Efter kommunalvalget er der for

første gang ingen kommunalbestyrelser

helt uden kvinder.

1982

Skattelovgivningen bliver kønsneutral.

Navneloven ændres, så kvinder

ikke automatisk får mandens efternavn,

når de bliver gift.


1983

Gifte kvinder bliver selvstændige

skattesubjekter. Sambeskatningen

ophæves – efter at Dansk Kvindesamfund

i 1913 rejste spørgsmålet

første gang.

1985

Barselsorlov udvides til 24 uger

efter fødslen. Lov om ligestilling i

offentlige råd, nævn og udvalg vedtages.

Lov, der giver mulighed for

fælles forældremyndighed, vedtages.

1988

Lov, der giver kvinder mulighed for

at gøre tjeneste i militære kampenheder.

1989

Ændring af lov om ligebehandling,

således at offentlige myndigheder

får pligt til at arbejde for ligestilling.

Centrumdemokraten Mimi Jacobsen

bliver Danmarks første kvindelige

partileder.

1993

Marianne Jelved, Det Radikale Venstre,

bliver første kvindelige økonomiminister.

1994

Der indføres børnepasningsorlov.

1995

Bodil Nyboe Andersen bliver første

kvindelige nationalbankdirektør.

Lise-Lotte Rebel bliver første kvindelige

biskop i Danmark. Nina

Smith bliver første kvindelige økonomiske

vismand. Hanne Bech

Hansen bliver første kvindelige

politidirektør.

1998

Lov om ligestilling på pensionsområdet.

1999

For første gang lige mange mandlige

og kvindelige studerende ved

de lange videregående uddannelser.

Prostitution afkriminaliseres,

men det er fortsat ulovligt at tjene

penge på andres prostitution.

Danmark får sin første ligestillings -

minister.

2000

Dansk ligestillingslov. Forskellen på

mænds og kvinders gennemsnitsløn

er 12-19 procent i mændenes

favør.

2003

Mændenes gennemsnitlige pensionsformue

er 30 procent større

end kvinders.

2005

Efter kommunalreformen er 91 ud

af 98 borgmestre mænd. Offentligt

ansatte kvinder tjener gennemsnitligt

otte procent mindre end offentligt

ansatte mænd.

2007

Ny forældreansvarslov, der som udgangspunkt

har fælles forældremyndighed.

63,3 af de nyoptagne

studerende ved Københavns Universitet

er kvinder. Der indføres positiv

særbehandling af mænd ved

optagelse til visse universitetsstudier.

Kilde: ”Hvorfor er feminister så snerpede?”

Af Gretelise Holm

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 37


38 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

3F Århus Rymarken

SUSANNE OVY PETERSEN

”Jeg tænker på, at man kunne se på medlemstallet

hvert år ved fremstilling af ligestillingsregnskabet,

og så gøre op, hvordan

sammensætningen af bestyrelsen skulle se ud.

For os ville eksemplet betyde, at vores bestyrelse

på 18 personer skulle bestå af otte kvinder

og 10 mænd. De to skulle være under

35 og to skulle være med minoritetsbaggrund.

Egentligt ret enkelt,

synes jeg.”


Lektor og mandeforsker på Roskilde Universitetscenter, Kenneth Reinicke,

og journalist og forfatter, Gretelise Holm, har e-mailet sammen om ligestilling.

HVORFOR ER DET

NU LIGE, AT VI SKAL

SNAKKE OM

LIGESTILLING IGEN?

”Det skal vi, fordi ligestilling er verdenssamfundets og den danske stats officielle mål.

Og fordi ligestilling er det mest retfærdige for de enkelte individer og det bedste for

samfundet som helhed. Der er stadig et godt stykke vej til ligestilling i Danmark.

Særligt galt står det til, når man ser på mænds og kvinders løn og på deres demokratiske

indflydelse i faglige og politiske organisationer og i erhvervslivet.”

Ligestillingsarbejdet har nemlig ikke haft samme gennem -

slagskraft i Danmark som i resten af Norden. I Sverige har alle

politiske partier ligestilling på programmet, og mandlige ministre

kalder sig gerne for ”feminister”. I Danmark er ligestillingsdiskussionen

omvendt blevet noget af et tabu, og det er let at

score billige point på antifeministiske synspunkter. I Danmark

dyrker vi i høj grad drengerøvskulturen, som ikke er så uskyldig,

som den lader. Det er således ikke overraskende, at Danmark

lige nu er det eneste land i Skandinavien, hvor der ikke på den

ene eller anden måde er lovgivet mod sexkøb.”

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 39


40 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

”I dag er enhver person sin egen forsørger. Derfor må kvinder forlange ligeløn, og de

må forlange indflydelse i faglige og politiske organisationer på lige fod med mænd.

Alle må deltage i diskussionen om, hvordan vi får gjort samfundet mere retfærdigt og

demokratisk.”

”Men det kan være svært at få mænd til at deltage i den diskussion.

De tror nemlig, at ligestillingsdiskussionen udelukkende

handler om kvinder, og de føler sig sommetider

angrebet og skræmte ved udsigten til at skulle miste

noget.”

”De mister vel også noget, hvis de i højere grad skal til at dele både pengene og de

magtfulde pladser med kvinder?”

”Men de vinder måske mere, end de taber! Sådan som det

har været indtil nu, har mænd haft mange privilegier, men

de har også betalt en høj pris for dem. De lever i kortere tid

end kvinder, begår dobbelt så mange selvmord som kvinder

og udgør flertallet blandt misbrugere og hjemløse.

Kvinder er gennemgående bedre til at omstille sig, have et

socialt liv og klare sig efter en skilsmisse.”

”Du mener, at det traditionelle mandespil har mange tabere?”

”Mænd er opdraget til at elske spillet om magt og karriere.

Det er en del af maskulinitetens forestilling og væsen at

have kontrol, tjene penge, forsørge familien og klare sig

godt på arbejdsmarkedet. Nogle klarer det slet ikke og bliver

tabere. Og hvis mænd generelt gearede den traditionelle

rolle lidt ned og i stedet opprioriterede familieliv og

børn, ville de få mindre arbejdsmæssigt pres og stress samt

et bedre socialt liv og et bedre forhold til egne børn. Mere

velfærd – både for mændene selv og deres familier. Den traditionelle

arbejdsdeling, hvor kvinderne tager det meste af

det ulønnede arbejde med børn og hjem, har selvfølgelig

aldrig været en fordel for kvinder. Men jeg tror faktisk også,

at mænd har levet på en løgn, når de har troet, at den arbejdsdeling

var fordelagtig for dem.”


”Altså, kvinderne skal have flere penge og mere magt for at blive lige med mændene,

og mændene skal have mere familieliv og bedre sociale relationer for at blive lige med

kvinderne. Men skal mænd og kvinder nu til at være ens?”

”Nej, det er en misforståelse, at ligestilling betyder, at

mænd og kvinder skal være ens. Det modsatte af at være

ulige er at være lige. Det modsatte af at være ens er at være

forskellig. Vi må meget gerne alle sammen være forskellige

– samtidig med at vi er ligestillede.”

”Hvordan kommer vi videre? Selv tror jeg, at vi i hvert fald i en overgangsperiode bliver

nødt til at bruge kønskvotering for at få kvinder ligeligt repræsenteret i magtcirklerne.

Man hører tit argumentet om, at positiv særbehandling og kønskvotering ”må være

ydmygende for kvinder, som så bliver valgt, bare fordi de er kvinder”, men det er jo ikke

tilfældet. Kvinder skal vælges, fordi de er kvalificerede.

”Ja, jeg tror, at vi skal tage nogle af de redskaber og instrumenter

i brug, som man med succes har benyttet sig af i

Norge, Sverige og på Island, nemlig den øremærkede barsel.

Jeg er sikker på, at hvis vi reserverer nogle barselsperioder

til mændene, så vil vi se den samme eksplosive stigning

hos mænd, der tager barsel i Danmark, som i det øvrige

Skandinavien - jeg tror nemlig ikke en skid på, at der er væsentlig

forskel i maskuliniteten blandt de skandinaviske

mænd - det handler derimod bare om at få implementeret

nogle gode politikker på området.”

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 41


LIGESTILLINGSREGNSKAB 2008

TILLIDS- OG SIKKERHEDS-

REPRÆSENTANTER I 3F

Kvinder

19%

Kvinder

29%

Mænd 81%

Ialt 33.757

GRUPPEBESTYRELSES-

MEDLEMMER

Mænd 71%

42 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

Kvinder

33%

HOVEDBESTYRELSESMEDLEMMER

Kvinder

28%

MEDLEMMER

Mænd 67%

Mænd 72%

DAGLIG LEDELSE I FORBUNDET

inklusiv gruppeformænd

Kvinder

38%

Mænd 62%

AFDELINGSBESTYRELSES-

MEDLEMMER

Kvinder

29%

Mænd 71%


2006

AFDELINGSFORMÆND PÅ LANDSPLAN

Kvinder

10%

Kvinder

47%

2006

AFDELINGSNÆSTFORMÆND

PÅ LANDSPLAN

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Mænd

90%

Mænd

53%

2008

AFDELINGSFORMÆND PÅ LANDSPLAN

Kvinder

9%

78 ialt 77 ialt

90 ialt

Kvinder

43%

VALGTE OG ANSATTE I AFDELINGERNE

Valgte i afdelingerne Ansatte i afdelingerne

2008

AFDELINGSNÆSTFORMÆND

PÅ LANDSPLAN

90 ialt


kvinder

mænd

Mænd

91%

Mænd

57%

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 43


LIGESTILLINGSREGNSKAB 2008

62%

INDUSTRIGRUPPENS MÆND

■ Medlemstal

■ Tillidsvalgte

■ Gruppebestyrelse

■ HB

88%

77%

44 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

73%

TRANSPORTGRUPPENS MÆND

■ Medlemstal

■ Tillidsvalgte

■ Gruppebestyrelse

■ HB

93%

91%

79% INDUSTRIGRUPPENS KVINDER

87%

38%

■ Medlemstal

■ Tillidsvalgte

■ Gruppebestyrelse

■ HB

23%

27%

21%

TRANSPORTGRUPPENS KVINDER

12%

■ Medlemstal

■ Tillidsvalgte

■ Gruppebestyrelse

■ HB

7%

9%

13%


DEN OFFENTLIGE GRUPPES MÆND

51%

■ Medlemstal

■ Tillidsvalgte

■ Gruppebestyrelse

■ HB

62%

66%

50%

58%

DEN GRØNNE GRUPPES MÆND

■ Medlemstal

■ Tillidsvalgte

■ Gruppebestyrelse

■ HB

81%

100% 100%

DEN OFFENTLIGE GRUPPES KVINDER

49%

■ Medlemstal

■ Tillidsvalgte

■ Gruppebestyrelse

■ HB

34%

50%

42%

DEN GRØNNE GRUPPES KVINDER

38%

■ Medlemstal

■ Tillidsvalgte

■ Gruppebestyrelse

■ HB

19%

0% 0%

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 45


LIGESTILLINGSREGNSKAB 2008

■ Medlemstal

■ Tillidsvalgte

BYGGEGRUPPENS MÆND

98% 96%

■ Gruppebestyrelse

■ HB

27%

■ Medlemstal

■ Tillidsvalgte

■ Gruppebestyrelse

■ HB

46 LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT

100% 100%

PRIVAT SERVICE, HOTEL OG

RESTAURATIONS MÆND

32% 31%

23%

2%

BYGGEGRUPPENS KVINDER

■ Medlemstal

■ Tillidsvalgte

■ Gruppebestyrelse

■ HB

73%

4%

0% 0%

PRIVAT SERVICE, HOTEL OG

RESTAURATIONS KVINDER

■ Medlemstal

■ Tillidsvalgte

■ Gruppebestyrelse

■ HB

68%

69%

77%


”Vi har prøvet at holde generalforsamlingen på

nye måder. Vi laver nogle før-tema-møder f.eks. Det

giver nogle gode debatter om ligestilling og andre emner.

Og så laver vi gruppearbejde over beretningen og afdelingens

arbejde. Vi beder deltagerne på generalforsamlingen om

at komme med tre positive tilbagemeldinger og én negativ –

som vi så får en diskussion om. Det giver også os i daglig ledelse

en masse at arbejde med bagefter. Og folk føler sig inddraget.

Der er rigtigt mange, der tager ordet! Det er f.eks. her, vi har

fået inspiration til at lave hele vores ”modtagelse” (indgangen)

om, så man ikke møder en mur, men mennesker,

når man kommer i afdelingen. Og så holder vi åbne 3F Industri & Service

udvalgsmøder. Alle er velkomne. Det fungerer

København

faktisk rigtigt godt.”

JOAN JENSEN

3F Nordhøjfyn

ANETTE CHRISTIANSEN

3F Slagelse

STEEN MICHAEL HANSEN

”I vores fagpolitiske grundlag skriver vi

blandt andet, at ”vi skal arbejde for at vores

medlemmer med anden etnisk baggrund end

dansk bliver integreret og fastholdt på vores arbejdspladser.

Vi skal være ambassadører for minoriteterne

samt sikre, at der er ligestilling og

ligebehandling af alle grupper, uansat køn,

etnisk baggrund, alder, handicap mv.”

Vi udstråler det faktisk i vores opsøgende

arbejde og kan se, at medlemmerne

er rigtigt glade for det.”

”Vi synes selv, at vi har en meget flot repræsentation

af mænd og kvinder i afdelingen.

Det gælder både de valgte og de

ansatte. Vi har fået et godt fundament for det

videre arbejde. Man kan sige, at fusions -

aftalen er slået godt igennem. Nu skal vi

så til at blive bedre i forhold til en

etnisk repræsentation.”

LIGESTILLING MED HJERTE & FORNUFT 47


Stof til eftertanke

Stof til debat

Stof til handling i 3F

l Lige muligheder

l Ligeværd

l Ligestilling

l En politisk kamp

l En vision

l En debat

l Et valg

l En handling

Varenr. 7529

More magazines by this user
Similar magazines