Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C - KVUC

kvuc.dk

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C - KVUC

III. Supplerende bilag med teori i forhold til lokaliteter og opgaver

- Bilag 1: Bjergarternes kredsløb, sedimenter og fossiler (jf. lokalitet 1)

Bjergarternes kredsløb

Jordens bestanddele (mineralerne og bjergarterne) er i stadig bevægelse. Faste bjergarter nedbrydes

som af vejr og vind (af fysiske, kemiske og biologiske erosionsprocesser). Vind, vand og is

transporterer og sorterer erosionsprodukterne. Solens energi er sammen med tyngdekraften

drivkraften bag disse ydre processer. Foruden disse ydre medvirker de indre geologiske kræfter

(jordens indre energi, herunder de pladetektoniske kræfter) til bjergarternes kredsløb.

Figur: Bjergarternes kredsløb

Kilde: Andersen, Ehlers og Steffensen: Geologi, ressourcer og samfund (1990)

Ud fra hvorledes de er dannet, kan vi inddele bjergarterne i 3 hovedgrupper:

Magmatiske bjergarter, som en gang har været smeltet stenmasse (magma).

De kan bestå af mere grovkornede mineraler, typisk som følge af en langsom afkølings- og

størkningsproces, eller de kan være finkornede, som følge af en hurtig afkøling.

Metamorfe bjergarter, som er ”omdannede bjergarter” (ikke smeltet!),

Hvis de magmatiske eller de sedimentære bjergarter udsættes for et tilstrækkelig tryk/pres og

temperaturstigning gennem længere tid sker der nemlig en omdannelse af deres kemiske og

mineralske struktur mv.

Tryk/pres-processen resulterer i at mineralerne i metamorfe bjergarter ofte kan ses eller anes som

bånd eller stribninger.

Sedimentære bjergarter, som er aflejrede bjergarter (aflejringer = sedimenter), som er presset og

kittet sammen og derved hærdet eller på andet vis blevet hårde.

Efter dannelsesmåden skelner vi mellem mekaniske sedimenter (fx sand eller ler som er blevet til

henholdsvis sandsten og skifer), kemiske sedimenter (fx salt som er udfældet og blevet til saltsten)

og biologiske sedimenter (fx planterester som er blevet til kul).

Sedimentære bjergarter vil ofte være lagdelte. Det er i de sedimentære bjergarter, at vi kan finde

fossiler.

Når vi finder en bjergart, kan det nærmere indhold af bjergarten og lokaliteten, hvor bjergarten er

fundet, give os vigtig viden om de fysiske og klimatiske forhold, som eksisterede tidligere i

bjergartens ”dannelseshistorie”.

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC april 2012

29

More magazines by this user
Similar magazines