Tvunget på antabus Ingen vil huse Aalborg-hjemløse - Hus Forbi
Tvunget på antabus Ingen vil huse Aalborg-hjemløse - Hus Forbi
Tvunget på antabus Ingen vil huse Aalborg-hjemløse - Hus Forbi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
h u s fo r bi<br />
nr. 3 marts 2012 16. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort<br />
interesse eller modedille<br />
Hjemløse<br />
hitter<br />
døden nær<br />
<strong>Tvunget</strong><br />
<strong>på</strong> <strong>antabus</strong><br />
det er en kold tid<br />
<strong>Ingen</strong> <strong>vil</strong> <strong>huse</strong><br />
<strong>Aalborg</strong>-<strong>hjemløse</strong><br />
Køb Kun<br />
AvIsen<br />
Af sælgere<br />
med<br />
synlIgT Id<br />
<strong>Hus</strong> forbI må IKKe sælges I Togene
h u s fo r bi<br />
REDAKTION<br />
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR<br />
Ole Skou<br />
ole@husforbi.dk<br />
REDAKTØR-VIKAR<br />
Thomas Hye-Knudsen<br />
thomas@husforbi.dk<br />
FORSIDEFOTO<br />
Pia Burmølle Hansen<br />
KORREKTUR<br />
Bro Kommunikation A/S<br />
LAYOUT<br />
salomet grafik<br />
KONTAKT REDAKTIONEN<br />
tlf. 5240 9069, redaktion@husforbi.dk<br />
SALGSAFDELING<br />
JYLLAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128,<br />
jimmy@husforbi.dk<br />
SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen,<br />
tlf. 8161 6689, morten@husforbi.dk<br />
SÆLGERKONTAKT<br />
tlf. 5133 8128<br />
ADMINISTRATION<br />
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,<br />
5240 9049, rasmus@husforbi.dk<br />
Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, ole@husforbi.dk<br />
Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089,<br />
ruth@husforbi.dk<br />
UDGIVER<br />
Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N<br />
Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk<br />
DISTRIBUTION<br />
Boformer for <strong>hjemløse</strong>, varmestuer, medborger<strong>huse</strong> m.m. kan fungere<br />
som distributør for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> – dvs. være udleveringssted af avisen til<br />
sælgerne.<br />
Kontakt os <strong>på</strong>: tlf. 5133 8128<br />
(se listen af distributører <strong>på</strong> www.husforbi.dk).<br />
ABONNEMENT<br />
STANDARDABONNEMENT: 465 kroner<br />
(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).<br />
STØTTEABONNEMENT: 665 kroner<br />
Henvendelser om abonnement <strong>på</strong> tlf. 7026 7006 eller dorte@notat.dk<br />
BIDRAG<br />
Hvis du <strong>vil</strong> give et bidrag til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, kan du sætte beløbet ind<br />
<strong>på</strong> kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’.<br />
TRYK Dansk Avistryk<br />
OPLAG 85.000<br />
LÆSERTAL 402.000 (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011)<br />
ifølge Index Danmark/Gallup<br />
ANTAL REGISTREDE SÆLGERE 1023<br />
ISSN 1397-3282<br />
Næste nummer udkommer den 30. marts 2012<br />
OM HUS FORBI <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> udkom første gang i 1996 og sælges af<br />
<strong>hjemløse</strong> og tidligere <strong>hjemløse</strong> eller andre socialt udsatte mennesker.<br />
Avisen sætter fokus <strong>på</strong> udsatte mennesker og fattigdomsproblemer.<br />
Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både<br />
via indholdet af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> og i mødet med sælgeren. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere<br />
er alle udstyret med et id-kort udstedt af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sekretariat. Salget af<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel<br />
kriminalitet. Indholdet i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> produceres primært af professionelle<br />
freelancere, fotografer og illustratorer. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er medlem af det internationale<br />
netværk af gadeaviser, INSP.<br />
vi støtter <strong>Hus</strong> forbi<br />
2 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
| leder |<br />
Realiteternes verden<br />
Det er råvinter, gråt, koldt og kedeligt at stå<br />
op om morgenen. Det er næsten synd, at den<br />
ophobede kropsvarme og natteroens fred og<br />
eventyrdrømme skal afløses af den skinbarlige<br />
virkelighed. Det eneste, de fleste af os kan<br />
trøste os med, er, at vi ikke alle er nødt til at<br />
udstille vores morgenhår, øjnenes uoplagthed<br />
og vores hemmelige utjekkethed, før vi har været<br />
i bad og clearet smartphonen for væsentlige<br />
møder og begivenheder – <strong>på</strong> arbejdet eller i<br />
vores umådelige fritid.<br />
Med hårtørrens glødende varme luft bliver vi<br />
bragt endeligt til live, og selv hjernen begynder<br />
at vågne op til realiteterne.<br />
En radioavis, der åbenbarer, at Grækenland<br />
har fået et lån <strong>på</strong> et tusind milliarder. Et<br />
lån, som kunne give alle danske børnefamilier<br />
turpas i Tivoli, Legoland og Lalandia i flere<br />
tusinde år. Og alle <strong>hjemløse</strong> i Danmark døgnophold<br />
<strong>på</strong> Crown Plaza i flere hundrede generationer<br />
frem. Hvor kloge var Platon og Sokrates<br />
egentlig, når de har været med til at fostre<br />
sådan et land. Og hvorfor er der ikke mere<br />
cornflakes? Hvorfor er der stadig bøvl med DSB<br />
og togene? Og er takken for at støtte det arabiske<br />
forår og bombe Gadaffi, at vi skal betale<br />
13 kroner for en liter benzin, mens Vestas fyrer<br />
over tusind medarbejdere?<br />
Ovennævnte spørgsmål giver denne leder<br />
ikke svar <strong>på</strong>. Årsagen er enkel, nemlig den,<br />
at der ikke er nogen simpel forklaring. Der er<br />
mange. Men vi gider ikke rigtig de mange og<br />
lange forklaringer. Vores indres trang til ’FOR’<br />
eller ’IMOD’ har brug for at blive stimuleret<br />
mere klart og entydigt.<br />
I journalistikken opererer man med et noget,<br />
der hedder ’bare det var mig’ og ’godt, det ikke<br />
er mig’. Begrebet handler om identifikation og<br />
bliver blandt andet brugt i realityshows som<br />
X-factor, Paradise Hotel, Hell Kitchen, De unge<br />
mødre og Kontant.<br />
’Ej, hvor er det synd’ eller ’sikke en tumpe’,<br />
er nogle af de kommentarer, som seerne af<br />
programmerne deler, når de sidder foran<br />
fjernsynet. Men også dagen efter – <strong>på</strong> arbejdspladsen<br />
eller i mødregruppen. Det er kort sagt<br />
fjernsynets måde at konvertere licensbetaling<br />
til et underholdningsbidrag til seerne.<br />
I dette nummer af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> fokuserer vi <strong>på</strong>,<br />
hvordan <strong>hjemløse</strong> og hjemløshed bliver brugt<br />
til at fremkalde følelser, tanker og handlinger i<br />
såkaldt helt almindelige mennesker og forbrugere.<br />
Hjemløse og hjemløshed er nemlig<br />
blevet et fænomen, som midt i krisen inspirerer<br />
stadig flere kunstnere, journalister og også en<br />
modeindustri til at klæde deres historier og<br />
produkter <strong>på</strong>. Noget ægte og skræmmende –<br />
som selv de mest forhærdede og regelrette kan<br />
føle noget for. Især om vinteren.<br />
’Godt, det ikke er mig’ – og hvor er det<br />
synd. Nu gør jeg alvor af det, og strikker et<br />
par varme sokker og sender til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> eller<br />
Kirkens Korshær. Eller.<br />
’Bare det var mig’ – så kunne jeg måske<br />
slippe for at stå op om morgenen og være så<br />
fucking perfect, men slippe for at blive målt og<br />
vejet <strong>på</strong> at være succesrig, men have ret til at<br />
føle mig fattig – indeni.<br />
Redaktørvikaren takker af for denne gang<br />
og <strong>vil</strong> gerne benytte lejligheden til at sige tak<br />
for opmærksomheden. Det er mit håb og<br />
ønske for fremtiden, at vi alle tør åbne sjæl<br />
og hjerte for vores egen følelse af forkert- og<br />
hjemløshed, og at vi kan øve os i at dele den<br />
i det daglige. I nærsyn og øjenhøjde. Uden<br />
kamera og fjernsyn tændt.<br />
Redaktørvikaren<br />
Thomas Hye-Knudsen
| indhold |<br />
9<br />
8<br />
28<br />
30<br />
32<br />
v/Annemette Lyngh<br />
kommentar<br />
Kommuner svigter de <strong>hjemløse</strong><br />
noter<br />
x-ord og dusaduku<br />
ny hus forbi-sælger<br />
Hjemløshed hitter<br />
<strong>Ingen</strong> drømmer om at<br />
blive <strong>hjemløse</strong>. Men<br />
hjemløsheden er i disse år<br />
genstand for en markant<br />
øget opmærksomhed. I<br />
skuespil, mode og radioudsendelser.<br />
Læs, hvad fire eksperter<br />
fra fire forskellige verdenshjørne<br />
mener om<br />
tendensen.<br />
14<br />
4 25<br />
Verdensrekord<br />
i <strong>antabus</strong><br />
Man kan dø af druk.<br />
Men kan man også dø af<br />
<strong>antabus</strong>, hvis man bliver<br />
tvunget til at spise pillen?<br />
En boform krævede<br />
det af en beboer, som<br />
ikke var alkoholiker. Og<br />
det var ved at gå helt<br />
galt for Michael Kyndesen.<br />
Boformen afviser,<br />
at de skulle have gjort<br />
noget forkert.<br />
“<br />
Daniel<br />
spiller sig selv<br />
Et teater i Holbæk har<br />
snart premiere <strong>på</strong> et<br />
skuespil, hvor skuespillere<br />
spiller <strong>hjemløse</strong>.<br />
Med i forestillingen er<br />
en ekspert. Daniel er<br />
nemlig selv hjemløs og<br />
spiller sig selv i forestillingen.<br />
Og så er han blevet<br />
en slags konsulent<br />
<strong>på</strong> stykket, der udspiller<br />
sig i en park, der er de<br />
<strong>hjemløse</strong>s base.<br />
Pres <strong>på</strong> sundhedsklinik<br />
Flygtninge og ind-<br />
vandrere, der ikke<br />
har lovligt ophold i<br />
Danmark, opsøger i<br />
stigende omfang en<br />
privat drevet sundhedsklinik.<br />
Klinikken<br />
afviser ingen, og et<br />
halvt hundrede fri<strong>vil</strong>lige<br />
læger, sygeplejersker<br />
og tolke hjælper syge<br />
med at behandle alt fra<br />
halsbetændelser til hiv.<br />
- Jeg var ved at skide i bukserne af skræk da<br />
jeg stod over for gruppen første gang, men da<br />
jeg først kom i gang med at snakke, kunne jeg<br />
se <strong>på</strong> dem, at de var <strong>vil</strong>dt interesserede i mig og<br />
den, jeg er, og så fik jeg sgu talt mig varm.<br />
Daniel Christensen, hjemløs. Side 14<br />
<strong>vil</strong> du også støtte<br />
<strong>Hus</strong> forbi?<br />
Det koster 5.000 kroner om året<br />
at få sit firmalogo her <strong>på</strong> siden.<br />
Send en mail til redaktion@husforbi.dk<br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 3
afhængighedens danmark<br />
ANTABUS:<br />
En dansk verdensrekord<br />
Intet sted i verden udskrives der så meget <strong>antabus</strong> som i Danmark.<br />
Der er gået vanetænkning i behandlingen af alkoholisme,<br />
mener medlem af Rådet for Socialt Udsatte, læge Henrik Thiesen.<br />
af Peter Andersen<br />
og Søren Frandsen<br />
En hjemløs, der <strong>på</strong> et forsorgshjem<br />
blev alvorligt syg af <strong>antabus</strong>, er et<br />
utilsigtet og uheldigt offer for en<br />
dansk vanekultur. Det mener Henrik<br />
Thiesen, som er daglig leder af<br />
SundhedsTeam København og medlem<br />
af Rådet for Socialt Udsatte.<br />
- I forhold til befolkningstallet<br />
giver vi eksempelvis fem gange så<br />
meget <strong>antabus</strong>, som man gør i USA.<br />
Men <strong>antabus</strong> i sig selv kurerer ikke<br />
noget som helst. Man sætter en<br />
prop i halsen <strong>på</strong> alkoholikerne, men<br />
når de stopper med <strong>antabus</strong>, drikker<br />
de videre. Hvis det ikke følges op<br />
- Fra at være et middel,<br />
der skulle hjælpe i<br />
kampen mod alkoholisme,<br />
er <strong>antabus</strong> blev<br />
et middel til at sikre<br />
social kontrol med de<br />
mest udsatte grupper.<br />
Læge Henrik Thiesen<br />
af en eller anden form for terapeutisk<br />
behandling, har <strong>antabus</strong> ingen<br />
dokumenteret langtidseffekt, siger<br />
han.<br />
Ifølge Henrik Thiesen er det<br />
væsentligt at skelne mellem alkoholikere,<br />
der opsøger en klinik og som<br />
led i en behandling tager en fri<strong>vil</strong>lig<br />
4 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
<strong>antabus</strong>kur, og så den situation, de<br />
<strong>hjemløse</strong> og andre socialt udsatte<br />
alkoholikere står i.<br />
- Jeg siger ikke, at herberger<br />
og bosteder tvinger <strong>antabus</strong> i folk,<br />
men de står ofte i en tvangslignende<br />
situation. Hvis en hjemløs<br />
bliver mødt med et krav om total<br />
afholdenhed for at få et sted at<br />
sove, ligger der jo et indirekte krav<br />
om at tage <strong>antabus</strong>. De får medicin,<br />
men de er ikke i behandling.<br />
Fra at være et middel, der skulle<br />
hjælpe i kampen mod alkoholisme,<br />
er <strong>antabus</strong> blev et middel til at sikre<br />
social kontrol med de mest udsatte<br />
grupper, siger han.<br />
Skadelig cocktail<br />
Henrik Thiesen peger <strong>på</strong>, at hyppige<br />
skift mellem <strong>antabus</strong> og druk<br />
er særdeles skadeligt.<br />
- De udsving er ekstremt hårde,<br />
der ryger virkeligt mange hjerneceller.<br />
Antabus skal følges op lægeligt<br />
for at beskytte mod de hjerneskader,<br />
der kan opstå. Men den<br />
lægelige indsats er ofte sparsom.<br />
Hvis man ser tilbage over årene,<br />
har vi heller ikke set nogen bedring<br />
i sundhedstilstanden for de mest<br />
udsatte <strong>hjemløse</strong>. Det <strong>vil</strong>le jo ellers<br />
være et argument, siger han.<br />
Alle anerkender i dag, at behandling<br />
med <strong>antabus</strong> ikke bør stå alene.<br />
I sin vejledning til de praktiserende<br />
læger skriver Sundhedsstyrelsen, at<br />
<strong>antabus</strong> er ’understøttende medicinsk<br />
behandling’. Det fremgår<br />
samtidig, at <strong>antabus</strong> ikke har nogen<br />
dokumenteret effekt, hvis en læge<br />
udskriver en recept uden at gøre<br />
yderligere.<br />
Det anbefales, at behandlingen<br />
begyndes <strong>på</strong> en klinik, og at der<br />
senest efter tre måneder følges op<br />
med en samtale. Men Sundhedsstyrelsen<br />
oplyser, at ingen reelt ved,<br />
om lægerne følger vejledningen,<br />
eller om de blot udskriver recepter.<br />
Der er heller ingen kontrol med den<br />
- Der er heller ingen<br />
kontrol med den <strong>antabus</strong>,<br />
der uddeles <strong>på</strong><br />
bosteder og behandlingshjem.<br />
Sundhedsstyrelsen<br />
<strong>antabus</strong>, der uddeles <strong>på</strong> bosteder<br />
og behandlingshjem.<br />
Manglende konkurrence<br />
Henrik Thiesen mener ikke, det bør<br />
være nødvendigt at stille beboere<br />
over for valget mellem at tage <strong>antabus</strong><br />
eller at flytte, som det skete for<br />
Michael Kyndesen (læs historien <strong>på</strong><br />
næste side, red.) Men Finn Zierau,<br />
som er overlæge ved Center for<br />
Misbrugsbehandling i København,<br />
kan godt forstå, hvis et herberg i<br />
nogle tilfælde tvinger beboere <strong>på</strong><br />
<strong>antabus</strong> som et middel til at sikre<br />
afholdenhed. Der er jo ikke tale om<br />
behandling, <strong>på</strong>peger han.<br />
- Det kan være umuligt at<br />
håndtere mange alkoholikere samlet<br />
ét sted, hvis de får lov at drikke.<br />
Hvis <strong>hjemløse</strong> kommer i egentlig<br />
behandling, <strong>vil</strong> de også få tilbudt<br />
terapi som alle andre. Men det kræver,<br />
at de er indstillet <strong>på</strong> at holde<br />
op, og i så fald kan <strong>antabus</strong> være<br />
meget effektivt, siger Finn Zierau.<br />
Han mener ikke, man skal lægge<br />
for meget i den danske <strong>antabus</strong>rekord.<br />
- Det bruges også i lande som<br />
Sverige, England og USA, men fordi<br />
det er en dansk opfindelse, fik det<br />
lettere fodfæste herhjemme. Når<br />
det ikke bruges i samme omfang<br />
i andre lande, kan en af forklaringerne<br />
være, at det er et gammelt<br />
præparat, som enhver kan kopiere.<br />
Dermed kan det ikke betale sig at<br />
lave reklamefremstød for nye præparater,<br />
siger han.<br />
Center for Misbrugsbehandling<br />
behandler 1.000 alkoholikere om<br />
året, og Finn Zierau <strong>vil</strong>le nødigt<br />
undvære <strong>antabus</strong>. Han mener ikke,<br />
der er gået vane i behandlingen af<br />
alkoholisme i Danmark.<br />
- Antabus er et præparat, som<br />
kan indgå i behandling af alkoholisme.<br />
Vi giver det til folk, der ønsker<br />
at være afholdende. Vi tvinger det<br />
ikke i nogen, men <strong>vil</strong> folk holde op<br />
med at drikke, er det et effektivt<br />
middel. Hvis det vel at mærke sker<br />
i sammenhæng med terapi. Og om<br />
ikke andet er tre måneders afholdenhed<br />
rigtig godt for kroppen,<br />
siger han. |
En skilsmisse sendte<br />
34-årige Michael Kyndesen<br />
i armene <strong>på</strong> forsorgshjemmet<br />
Godrum<br />
ved Silkeborg. Her troede<br />
Michael, at han<br />
skulle økonomisk og<br />
psykisk <strong>på</strong> fode, men i<br />
stedet tvang personalet<br />
ham <strong>på</strong> <strong>antabus</strong>, selvom<br />
han ikke er alkoholiker.<br />
af Peter Andersen og Søren Frandsen<br />
’Patienten har igennem en måned indtaget Antabus<br />
og i samme periode udviklet svær ikterus<br />
med hudkløe, specielt sv.t. fodsåler og håndflader.<br />
Samtidig porterfarvet urin. Debuterede med mavesmerter<br />
umiddelbart efter indtagelse af <strong>antabus</strong><br />
(…)næppe tvivl om at pt. har en svær Antabus<br />
indiceret medikamentel polystatisk leversygdom.’<br />
Ovenstående er et uddrag af Michal Kyndesens<br />
journal fra Regionshospitalet Silkeborg, hvor<br />
han blev indlagt den 26. april 2011. Oversat til<br />
almindelig dansk betyder det, at Michael blev<br />
indlagt med gulsot og alvorlig leverforgiftning<br />
– forårsaget af <strong>antabus</strong>.<br />
- Da jeg blev indlagt, sagde lægen til mig, at<br />
jeg var 24 timer fra at dø af <strong>antabus</strong>forgiftning,<br />
siger en rystet Michael Kyndesen i dag til <strong>Hus</strong><br />
<strong>Forbi</strong>.<br />
Sagen med Michael Kyndesen repræsenterer<br />
flere kritisable ting. For det første blev han<br />
tvunget <strong>på</strong> <strong>antabus</strong> af personalet <strong>på</strong> bostedet<br />
Godrum ved Silkeborg – det <strong>på</strong> trods af at<br />
Michael Kyndesen ikke er alkoholiker. For det<br />
andet har den danske stat ikke overblik over<br />
det samlede forbrug af <strong>antabus</strong> <strong>på</strong> herberger og<br />
forsorgshjem for <strong>hjemløse</strong>.<br />
I 2010 blev der ifølge Lægemiddelstyrelsen<br />
udskrevet 4,6 millioner doser <strong>antabus</strong> fra danske<br />
apoteker. Heraf kom næsten 80 procent fra<br />
praktiserende læger, 14 procent blev udleveret<br />
<strong>på</strong> offentlige og private institutioner, mens<br />
syge<strong>huse</strong>ne stod for seks procent. I alt 23.471<br />
danskere fik i 2010 <strong>antabus</strong> via egen læge.<br />
Trods talrige forespørgsler er det ikke muligt<br />
at få et tal for forbruget <strong>på</strong> herberger, behandlingshjem<br />
eller syge<strong>huse</strong>. Her eksisterer ingen<br />
præcise tal.<br />
Vi må gå ud fra, at personer, der får udleveret<br />
<strong>antabus</strong> fra egen læge, gerne <strong>vil</strong> ud af deres<br />
misbrug. Ser vi <strong>på</strong> herberger og behandlingshjemmene,<br />
er virkeligheden ofte en anden. Her<br />
kan beboerne blive tvunget <strong>på</strong> <strong>antabus</strong>, hvis de<br />
<strong>vil</strong> blive <strong>på</strong> herberget.<br />
Michael Kyndesen er en af dem, der fik valget<br />
mellem <strong>antabus</strong>sen og gaden.<br />
Antabusforgiftningen var kulminationen <strong>på</strong><br />
afhængighedens danmark<br />
De var ved at slå mig ihjel<br />
en længere nedtur for Michael Kyndesen. En<br />
skilsmisse fra hustruen og moderen til hans to<br />
sønner, en mindre depression og så dårlig en<br />
økonomi, at han ikke kunne blive boende i sin<br />
lejlighed, førte Michael Kyndesen ind <strong>på</strong> forsorgshjemmet<br />
Godrum ved Silkeborg. Det var<br />
den 23. februar 2011. Michael Kyndesen havde<br />
ind til da ingen erfaring med ’systemet’. Men<br />
det fik han.<br />
Barsk møde med <strong>hjemløse</strong>institution<br />
- Det var lidt som et åbent fængsel. Døren blev<br />
låst, og man skulle spørge om alt. Det var jeg<br />
ikke vant til, siger Michael Kyndesen.<br />
Han har noget <strong>på</strong> hjerte. Ordene bliver slynget<br />
ud, og tonelejet er højt. Vredt! Han forklarer,<br />
at han ikke har et alkoholmisbrug. Bevares,<br />
som mange andre unge mænd kævede han<br />
bajere i sin <strong>vil</strong>de ungdom, men det lå før ægteskabet<br />
og de seks år sammen med ekskonen.<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har fået aktindsigt i Michael<br />
Kyndesens journaler fra både Forsorgshjemmet<br />
Godrum, hans private læge og Regionshospitalet<br />
Silkeborg. Journalerne fra de to sidste<br />
bekræfter Michael Kyndesens historie. Det<br />
samme gør Godrums egen journal. Her skriver<br />
personalet 25. februar 2011 – to dage efter at<br />
Michael Kyndesen flyttede ind: ’Michael føler,<br />
han har mistet alt; børn, lejlighed osv. (…) Giver<br />
ikke udtryk for at have et dagligt forbrug af<br />
alkohol. Virker ikke abstinenspræget.’<br />
Skæbnesvanger beslutning<br />
En måned senere ændrer billedet sig. I Michael<br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 5
afhængighedens danmark<br />
Kyndesens Godrum-journal står den 25. marts:<br />
’Obs om Michael har drukket eller taget alkohol<br />
med fra handleturen i Silkeborg.’<br />
Michael Kyndesen siger til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, at<br />
Godrum havde fortalt ham, at det ikke var<br />
tilladt at drikke alkohol <strong>på</strong> forsorgshjemmets<br />
områder.<br />
- På turen til Silkeborg købte jeg lidt tøj og<br />
drak to <strong>på</strong>skebryg. Derudover købte jeg fire øl,<br />
som jeg tog med tilbage til Godrum. Her viste<br />
jeg øllene til personalet, der forlangte, at jeg<br />
skulle puste i et alkometer. Det <strong>vil</strong>le jeg gerne,<br />
og jeg pustede 0,02 promille, siger Michael<br />
Kyndesen.<br />
Herfra er personalet særligt opmærksomme<br />
- Hver eneste dag forsøgte jeg<br />
at forklare dem, at <strong>antabus</strong>sen<br />
gav mig ondt i maven. De<br />
troede ikke <strong>på</strong> mig og sagde, at<br />
behandlingen var obligatorisk,<br />
hvis jeg <strong>vil</strong>le blive <strong>på</strong> Godrum<br />
<strong>på</strong> Michael Kyndesen, og den 29. marts beskriver<br />
journalen, hvordan Michael puster en<br />
promille <strong>på</strong> 1,15 i alkometret. Michael forklarer<br />
ifølge journalen, at han har drukket, da hans<br />
ekskone ved en fejl har fået tilsendt nogle fortrolige<br />
papirer, der var stilet til ham. I dag kan<br />
Michael Kyndesen ikke genkende promillen <strong>på</strong><br />
1,15.<br />
Den 30. marts træffer personalet en skæbnesvanger<br />
beslutning.<br />
- De sagde, at hvis jeg skulle blive <strong>på</strong><br />
Blå Kors<br />
Bosteder skal være rusfri,<br />
men der er intet generelt<br />
krav om, at beboere skal<br />
tage <strong>antabus</strong>. Det kan dog<br />
være et krav over for enkeltpersoner,<br />
som ellers ikke <strong>vil</strong>le<br />
kunne bo der. I så fald <strong>vil</strong> der<br />
altid være en opfølgende<br />
samtale – <strong>antabus</strong>sen får<br />
aldrig lov til at stå alene.<br />
Michael Kyndesen.<br />
Kirkens Korshær<br />
Kræver ikke, at beboere skal<br />
være ædru, og har derfor<br />
heller intet <strong>antabus</strong>krav.<br />
Der kan dog blive udleveret<br />
<strong>antabus</strong>, hvis beboere selv<br />
beder om det – det sker for<br />
eksempel i forbindelse med<br />
Kirkens Korshærs sommerlejre.<br />
6 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
Godrum, så skulle jeg <strong>på</strong> <strong>antabus</strong>. Jeg valgte<br />
at tage det, for jeg havde ikke noget misbrug,<br />
siger Michael Kyndesen til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />
Behandlingen begynder den 1. april, og<br />
hurtigt reagerer Michael Kyndesens krop <strong>på</strong><br />
medicinen.<br />
- Hver eneste dag forsøgte jeg at forklare<br />
dem, at <strong>antabus</strong>sen gav mig ondt i maven. De<br />
troede ikke <strong>på</strong> mig og sagde, at behandlingen<br />
var obligatorisk, hvis jeg <strong>vil</strong>le blive <strong>på</strong> Godrum.<br />
Allerede den 2. april registrerer Godrum<br />
Michaels reaktion:<br />
’Han ryster og har det skidt. Michael mener<br />
det er AB-en (Antabus, red.) der er årsagen til<br />
dette (…) Michael <strong>vil</strong> hellere puste <strong>på</strong> kontoret 2-4<br />
gange dgl., end tage AB.’<br />
Godrum registrerer flere klager fra Michael<br />
den 13. april, men de reagerer ikke – hverken<br />
før eller siden.<br />
Den 4. april: 'Hverken Ditte eller ut<br />
(undertegnede,red.) oplever <strong>vil</strong>je hos Michael til<br />
konstruktivt samarbejde.’<br />
Leverbetændelse<br />
Hvad hverken personalet <strong>på</strong> Godrum eller<br />
Michael Kyndesen ved, er, at han er ved at<br />
udvikle en kraftig allergisk reaktion <strong>på</strong> <strong>antabus</strong>sen.<br />
En allergisk reaktion, der udmønter sig<br />
i gulsot og et kraftigt udbrud af hepatitis c.<br />
- Lægen <strong>på</strong> Godrum sagde til mig, at man<br />
ikke kan være overfølsom over for <strong>antabus</strong>.<br />
Men det er ikke rigtigt, siger Michael Kyndesen.<br />
I forbindelse med <strong>antabus</strong> er bivirkninger<br />
omkring leveren ofte forekommende. For<br />
eksempel kan man få leverfibrose og hepatitis –<br />
leverbetændelse.<br />
- Jeg mener, at jeg er den første, der har fået<br />
hjælpeorganisationernes officielle <strong>antabus</strong>politik<br />
KFUMs<br />
Sociale Arbejde<br />
Følger de enkelte kommuners<br />
politik <strong>på</strong> området, så<br />
det varierer. Men ingen steder<br />
er der generelle krav om,<br />
at man skal tage <strong>antabus</strong> for<br />
at få en plads.<br />
konstateret hepatitis C efter <strong>antabus</strong>behandling,<br />
men lægerne kan ikke bevise, at det er <strong>antabus</strong>sen,<br />
som har givet mig det, siger Michael<br />
Kyndesen.<br />
På verdensplan er op mod 170 millioner<br />
mennesker smittede med hepatitis c. I Danmark<br />
skønner Statens Serum Institut, at der er mellem<br />
20.000 og 25.000 smittede. Heraf er halvdelen<br />
diagnosticerede. Symptomerne er feber,<br />
kvalme, smerter i maven og gulsot.<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har talt med flere læger og forsøgt<br />
at få bekræftet Michaels udsagn. Uden held.<br />
- Man kan ikke få hepatitis c af <strong>antabus</strong>,<br />
men hvis man er smittet, kan <strong>antabus</strong>sen få<br />
sygdommen til at bryde ud, forklarer professor<br />
Jens Bukh, der er leder af Copenhagen Hep C<br />
Programme ved Hvidovre Hospital.<br />
Han forklarer videre, at to ud af tre personer<br />
med hepatitis c er narkomaner, og at de fleste<br />
smittes gennem blod.<br />
- Vi ser også, at man kan blive smittet gennem<br />
sin mor, altså fra fødslen. Sygdommen<br />
kan ligge latent i kroppen i årevis, uden at den<br />
bryder ud, siger Jens Bukh.<br />
Trods det holder Michael Kyndesen fast i, at<br />
han ikke tidligere har haft sygdommen eller<br />
udsat sig for smitte.<br />
<strong>Ingen</strong> undskyldning<br />
Den 23. april reagerer Godrum endelig <strong>på</strong> Michaels<br />
bekymringer.<br />
’Michal er meget gul i øjnene <strong>på</strong> anden dag.<br />
Han benægter at have drukket eller taget nogen<br />
stoffer.’<br />
Først den 26. april bliver Michael sendt til en<br />
læge, der straks sender ham til regionshospitalet<br />
i Silkeborg.<br />
Lægerne <strong>på</strong> hospitalet skriver i deres journa-<br />
Frelsens Hær<br />
Man må ikke drikke <strong>på</strong><br />
stedet. Hvis beboerne ikke<br />
overholder det, <strong>vil</strong> de få<br />
en advarsel, og i gentagne<br />
tilfælde <strong>vil</strong> man forsøge at<br />
overtale beboerne til at gå<br />
<strong>på</strong> <strong>antabus</strong>.<br />
Arbejde Adler<br />
Beboerne må ikke drikke <strong>på</strong><br />
stedet, men der bliver ikke<br />
reageret, hvis de lugter af<br />
alkohol, når de kommer hjem<br />
fra en bytur. Hvis beboerne<br />
drikker <strong>på</strong> værelserne, får de<br />
en advarsel. Hvis de fortsætter,<br />
kan de blive tvunget<br />
<strong>på</strong> <strong>antabus</strong> eller bedt om at<br />
forlade stedet.
- Lægen <strong>på</strong> Godrum sagde til mig,<br />
at man ikke kan være overfølsom<br />
over for <strong>antabus</strong>.<br />
Michael Kyndesen.<br />
ler, at Michael Kyndesen af hensyn til sit helbred<br />
aldrig mere må indtage <strong>antabus</strong>, h<strong>vil</strong>ket får forsorgshjemmet<br />
Godrum til at tage Michael Kyndesens<br />
tilstedeværelse op <strong>på</strong> et personalemøde. Her<br />
kommer man frem til, at han må blive <strong>på</strong> 'Antabuslignende<br />
<strong>vil</strong>kår’.<br />
Godrum skriver den 29. april 2011 i Michaels<br />
journal.<br />
’Michael informeret om AB-<strong>vil</strong>kår. (…) det kan<br />
medføre bortvisning hvis han indtager alkohol. Michal<br />
mener at Godrum skylder ham en undskyldning da<br />
det er ”os” der har givet ham AB og nu er hans lever<br />
ødelagt og hvis han drikker <strong>vil</strong> han dø, siger han.’<br />
I dag ser Michael Kyndesen tilbage <strong>på</strong> opholdet<br />
<strong>på</strong> Godrum med bitterhed.<br />
- Antabussen <strong>på</strong>virker mig stadig, så jeg kan<br />
ikke komme i behandling for leverbetændelsen.<br />
Jeg er blevet skadet for i livet af <strong>antabus</strong>sen, men<br />
jeg har været heldig… for jeg har ikke været hård<br />
ved mig selv med alkohol.<br />
Michael Kyndesen har gennem hele samtalen<br />
været vred. Nu holder han en kort pause – og siger<br />
stille.<br />
- Jeg har aldrig fået en undskyldning fra personerne<br />
<strong>på</strong> Godrum. |<br />
Michael Kyndesen flyttede fra Forsorgshjemmet<br />
Godrum i slutningen af maj 2011. I første omgang<br />
rykkede han til Fjerritslev. I dag bor han <strong>på</strong> Møltrup<br />
Optagelsescenter ved Vildbjerg i Midtjylland.<br />
forstanderens forsvar:<br />
Jeg er stadig ikke læge<br />
På Forsorgshjemmet Godrum har de som<br />
udgangspunkt altid en beboer eller to i<br />
<strong>antabus</strong>behandling.<br />
- I mange tilfælde er det fri<strong>vil</strong>ligt, fordi det<br />
giver dem en tryghed. Vi anser en pause i drikningen<br />
som værende positivt. At den så i det her<br />
tilfælde er kemisk, er så en anden side af sagen,<br />
siger forstander Christian Hasle Harlung.<br />
Hvorfor valgte I, at Michael Kyndesen<br />
skulle <strong>på</strong> <strong>antabus</strong>?<br />
- Her nærmer vi os noget, som jeg ikke kan kommentere<br />
<strong>på</strong>. Det er en konkret sag, hvor vi må<br />
finde os i, at den bliver vinklet <strong>på</strong> en måde, som vi<br />
ikke mener, er korrekt.<br />
I jeres journaler kan vi se, at I er opmærksomme<br />
<strong>på</strong>, at Michael har det dårligt.<br />
Hvorfor reagerer I ikke <strong>på</strong> det?<br />
- Jeg kan ikke huske sagen i detaljer, men vi har<br />
både en sygeplejeske og en læge ansat. De følger<br />
med i, hvordan folk har det. Jeg <strong>vil</strong> sige, at beboerne<br />
får en særdeles god sundhedsfaglig betjening<br />
<strong>på</strong> Godrum. Men jeg kan ikke svare <strong>på</strong> disse faggruppers<br />
vegne.<br />
Hvorfor reagerer I ikke <strong>på</strong> jeres egne<br />
optegnelser i Michaels journal?<br />
- Jeg kan ikke sige andet end pas. Vi reagerer <strong>på</strong>,<br />
hvordan de her mennesker har det. Vi giver det en<br />
høj prioritet, men du må være klar over, at cirka en<br />
afhængighedens danmark<br />
Kort om <strong>antabus</strong><br />
Mange kender historien om, hvordan to danske læger, Jens Hald og Erik<br />
Jakobsen, nærmest snublede over <strong>antabus</strong>, da de i årene efter Anden Verdenskrig<br />
eksperimenterede med et ormemiddel. Færre ved, at <strong>antabus</strong> reelt<br />
blev opdaget et tiår tidligere af en læge <strong>på</strong> en amerikansk fabrik, og at det<br />
virksomme stof med det meget lange navn tetraethylthiuramdisulphid oprindeligt<br />
blev brugt til at vulkanisere rågummi.<br />
Fabrikslægen opdagede, at arbejderne <strong>på</strong> fabrikken reagerede kraftigt,<br />
når de indtog alkohol, men selvom han skrev til et lægeligt tidsskrift, blev det<br />
aldrig overvejet, om det kunne bruges som medicin. Dermed står Danmark i<br />
dag med æren for opfindelsen.<br />
En person, der har drukket alkohol og derefter tager <strong>antabus</strong>, <strong>vil</strong> få kraftigt<br />
udslet, kløe, hjertebanken og nedsat blodtryk. I de første år anbefalede man,<br />
at patienten skulle drikke under behandlingen for at mærke, hvor ubehageligt<br />
det var. I dag er anbefalingen stik modsat, og <strong>antabus</strong> virker først og fremmest<br />
afskrækkende, som når man truer børn med den store bøhmand.<br />
Antabus – eller Disulfiram, som der står <strong>på</strong> recepten – blev hurtigt dominerende<br />
i næsten al behandling af alkoholisme i Danmark. I 1988 viste en<br />
undersøgelse, at 97 procent af alle patienter <strong>på</strong> offentlige og private klinikker<br />
fik <strong>antabus</strong> som en del af behandlingen.<br />
Læger og psykiatere gjorde fra begyndelsen opmærksom <strong>på</strong>, at <strong>antabus</strong><br />
kun virker i forbindelse med en eller anden form for terapi. I Sundhedsstyrelsens<br />
aktuelle vejledning beskrives <strong>antabus</strong> alene som ’understøttende<br />
behandling’.<br />
I 2010 blev der udskrevet 4,6 millioner doser <strong>antabus</strong> fra danske apoteker.<br />
Næsten 80 procent kom fra praktiserende læger, 14 procent blev udleveret <strong>på</strong><br />
offentlige og private institutioner, mens syge<strong>huse</strong>ne stod for seks procent.<br />
23.471 danskere fik i 2010 <strong>antabus</strong> via egen læge. Der eksisterer ingen<br />
præcise tal for, hvor mange personer der fik <strong>antabus</strong> <strong>på</strong> herberger, behandlingshjem<br />
eller syge<strong>huse</strong>. |<br />
Kilder: Lægemiddelstyrelsen og 'Konservatisme og social kontrol',<br />
en artikel af Henrik Thiesen om den danske <strong>antabus</strong>-behandling 1945-2005.<br />
Offentliggjort i 2008 af Nordic Center for Alcohol and Drug Research.<br />
tredjedel af dem, der er her, er syge. Det betyder,<br />
at vi følger med i tingene. Hvad der er sket helt<br />
konkret, ved jeg ikke.<br />
- Vi lægger meget vægt <strong>på</strong> det sundhedsfaglige,<br />
og jeg synes, det giver et skævt billede af<br />
os, hvis én sag, hvor der måske er noget, som kan<br />
diskuteres, skal tegne billedet af os.<br />
Kan du forstå, at Michael Kyndesen<br />
føler, at I har bragt ham i livsfare?<br />
- Jeg er stadig ikke læge.<br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 7
| kommentar |<br />
Kommuner svigter de <strong>hjemløse</strong><br />
af Ole Skou, socialjurist i SAND<br />
– de <strong>hjemløse</strong>s landsorganisation<br />
Der var engang, hvor en hjemløs kunne banke<br />
<strong>på</strong> døren til et h<strong>vil</strong>ket som helst herberg for at<br />
få varme, tryghed og ly for natten. Årsagen<br />
til <strong>hjemløse</strong>-situationen var i første omgang<br />
ikke afgørende. Hvis der var plads, var man<br />
velkommen. Og om opholdet var kortere- eller<br />
længerevarende, var ikke så afgørende. Fokus<br />
var at få rettet op <strong>på</strong> den sociale situation og få<br />
afdækket de ofte komplekse problemstillinger,<br />
som den <strong>hjemløse</strong> havde med sig i bagagen. Det<br />
var formelt herbergets forstander eller daglige<br />
leder, som havde den professionelle kompetence<br />
til at indskrive den <strong>på</strong>gældende borger.<br />
Sådan er det ikke længere<br />
Et stigende antal <strong>hjemløse</strong> bliver i dag afvist<br />
ved døren til herberger, hvis de i forvejen ikke<br />
har deres ophold eller sociale sag i den <strong>på</strong>gældende<br />
kommune. Yderligere har flere kom-<br />
Man overså totalt og aldeles,<br />
at <strong>hjemløse</strong> ikke kan betragtes<br />
som objekter, der kan indgå i<br />
markedsøkonomiens udbud- og<br />
efterspørgsels-mekanismer med<br />
køb og salg af pladser. I hvert<br />
fald ikke <strong>på</strong> et så specialiseret<br />
felt som <strong>hjemløse</strong>området.<br />
muner frataget forstanderne kompetencen til<br />
reelt at udøve deres ledelsesret. Begge forhold<br />
er dybt uanstændige i forhold til de <strong>hjemløse</strong>,<br />
men også respektløst i forhold til boformernes<br />
faglige ekspertise, som igennem årene er<br />
opbygget og udviklet.<br />
Hjemløse som handelsvare<br />
Årsagerne til den nye kommunale praksis skal<br />
ses i lyset af kommunalreformen, hvor kommunerne<br />
fik ansvaret for det højt specialiserede<br />
<strong>hjemløse</strong>område overdraget fra de tidligere<br />
amter. Kommunalreformen blev i 2007, uden<br />
omsvøb, præsenteret som en liberal, markedsorienteret<br />
strukturreform og formentlig ikke<br />
uden grund kaldt for Lars Løkke Rasmussens<br />
politiske ’eksamensopgave’.<br />
8 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
Med reformen blev ansvaret for løsning<br />
af opgaverne <strong>på</strong> <strong>hjemløse</strong>området, lagt ud til<br />
de nye storkommuner, og boformerne blev<br />
tvunget til selv at finde finansieringsgrundlag<br />
ved salg af pladser, hvis de altså ikke var<br />
så heldige at enkelte meget store kommuner<br />
valgte at overtage driften.<br />
En af grundteserne var, ’at kommunerne<br />
ikke længere skulle smyge sig uden om deres<br />
ansvar’. En synliggørelse af omkostningerne<br />
skulle kunne ses ude i kommunerne og der<br />
skulle etableres frit valg, konkurrence og<br />
stram økonomistyring!<br />
Man overså totalt og aldeles, at <strong>hjemløse</strong><br />
ikke kan betragtes som objekter, der kan indgå<br />
i markedsøkonomiens udbud- og efterspørgsels-mekanismer<br />
med køb og salg af pladser. I<br />
hvert fald ikke <strong>på</strong> et så specialiseret felt som<br />
<strong>hjemløse</strong>området.<br />
Respektløs kassetænkning<br />
Konsekvensen af reformfadæsen set med<br />
<strong>hjemløse</strong>briller står nu klokkeklart. Kommunerne<br />
lukker sig om sig selv og deres kommunekasser.<br />
De ønsker ikke at modtage <strong>hjemløse</strong><br />
fra andre kommuner endsige betale for deres<br />
egne <strong>hjemløse</strong>s ophold i andre kommuner. I<br />
stedet trækker de deres borgere hjem til mere<br />
økonomisk ’styrbare’ foranstaltninger<br />
Specialiserede døgntilbud til <strong>hjemløse</strong> nednormeres,<br />
nedlægges og ’omstruktureres’ til<br />
andre kommunale tilbud i ly af den ny <strong>hjemløse</strong>strategi,<br />
som blev præsenteret i efteråret<br />
2008. Man havde angiveligt ikke taget højde<br />
for, at strategien skulle implementeres samtidig<br />
med den store strukturændring.<br />
Hvis man mener noget reelt i forhold til at<br />
afskaffe hjemløsheden, så bliver man pinedød<br />
nødt til at investere i de <strong>hjemløse</strong> og anerkende,<br />
at der er brug for specialiserede tilbud<br />
med fagligt uddannet personale. Amterne<br />
havde før kommunalreformen ansvaret for<br />
<strong>hjemløse</strong>indsatsen og gjorde det faktisk rigtig<br />
godt. De skulle ikke tage smålige økonomiske<br />
hensyn, men kunne med mere objektive faglige<br />
kriterier , og <strong>på</strong> tværs af kommunegrænserne,<br />
varetage opgaverne ud fra de <strong>hjemløse</strong>s<br />
perspektiv. Og få amtskommunal finansiering<br />
kombineret med statsrefusion.<br />
Lad nu de <strong>hjemløse</strong> blive hørt<br />
Til oktober får virkningerne af kommunalreformen<br />
sit skudsmål i form af en omfattende<br />
evaluering af reformens virkninger – tilsigtede<br />
og utilsigtede. Her kunne man forvente,<br />
at man i kommissoriet for evalueringen også<br />
medtog konsekvenserne <strong>på</strong> <strong>hjemløse</strong>området.<br />
Men området er slet ikke nævnt. Og ser man<br />
<strong>på</strong> medlemmerne af arbejdsgruppen forstår<br />
Hvis man mener noget reelt i<br />
forhold til at afskaffe hjemløsheden,<br />
så bliver man pinedød<br />
nødt til at investere i de <strong>hjemløse</strong><br />
og anerkende, at der er brug<br />
for specialiserede tilbud med<br />
fagligt uddannet personale.<br />
man måske hvorfor. I den sidder repræsentanter<br />
for Kommunernes Landsforening og<br />
en række udpegede embedsmænd for berørte<br />
ministerier. <strong>Ingen</strong> interesse- eller brugerorganisationer<br />
er inviteret. Det ligner desværre en<br />
bevidst strategi.<br />
Det er vanskeligt at tro <strong>på</strong>, at evalueringens<br />
konklusion grundlæggende <strong>vil</strong> tegne andet<br />
end et overordnet skønmaleri af reformens<br />
virkninger. Og at forestille sig, at staten <strong>vil</strong><br />
lade regionerne overtage ansvar og sikre<br />
kvaliteten af den måde, de <strong>hjemløse</strong> behandles<br />
<strong>på</strong> over hele landet, er nok for naivt. Behandlingsgarantier<br />
og kvalitetssikring af knæ- og<br />
hofteoperationer er trods alt vigtigere end,<br />
hvordan vi sikrer en ordentlig behandling<br />
af landets <strong>hjemløse</strong>. Selv om kompleksiteten<br />
i <strong>hjemløse</strong>problematikken og den faglige<br />
ekspertise langt overstiger kirurgiske indgreb.<br />
Det er måske bare ikke så eksotisk eller<br />
vigtigt.
Hjemløshed<br />
har HIT-potentiale<br />
Modebranche, tv-serier, teaterstykker<br />
og intelligent radio. Hjemløse mennesker<br />
og hjemløshed hitter. Men er der tale om<br />
reelt engagement og interesse eller kold<br />
kalkule i, hvad vi har brug for at identificere<br />
os med, mens finanskrisen raser?<br />
Eller er de <strong>hjemløse</strong> i virkeligheden blot<br />
ofre for et kollektivt reality show?<br />
af Birgitte Ellemann Höegh<br />
foto Emil Hougaard Bertelsen<br />
Der har altid været <strong>hjemløse</strong> <strong>på</strong><br />
bænke og pladser i gadebilledet i<br />
Danmark, og siden de <strong>hjemløse</strong> er begyndt<br />
at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> ved supermarkeder<br />
og <strong>på</strong> hovedstrøg i større<br />
byer, har de <strong>hjemløse</strong> fået en identitet<br />
og synlighed. Men inden for de<br />
seneste par år er de <strong>hjemløse</strong> pludselig<br />
også begyndt at optræde i kultur-,<br />
underholdnings- og modeindustrien:<br />
Et teater i Holbæk har en forestilling<br />
<strong>på</strong> plakaten, der beskæftiger sig<br />
med hjemløshed, hvor en hjemløs er<br />
blevet en del af skuespiltruppen. På<br />
Østre Gasværk Teater blev <strong>hjemløse</strong><br />
en del af et stort kor ledet af dirigent<br />
og kapelmester Frans Rasmussen.<br />
Under den seneste modeuge var der<br />
pludselig <strong>hjemløse</strong> <strong>på</strong> catwalken, i<br />
tv-farcen Lykke <strong>på</strong> DR1 blev en familiefar<br />
hjemløs efter et fængselsophold<br />
og gik i gang med at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />
Tv-journalisterne Mads Brügger og<br />
Mikael Bertelsen (nu chefer <strong>på</strong> Radio<br />
24/7) etablerede en læsegruppe <strong>på</strong><br />
Sundholm til glæde for DR2's seere i<br />
foråret 2011. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har spurgt en<br />
række medieforskere og sociologer,<br />
hvad incitamentet til at række ud<br />
efter denne gruppe mennesker kan<br />
være.<br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 9
Ser man nærmere <strong>på</strong><br />
massekommunikation<br />
og underholdning, så<br />
trækker man nok de<br />
<strong>hjemløse</strong> ind for at give<br />
produkter og programmer<br />
autenticitet.<br />
Frederik Preisler,<br />
kreativ direktør <strong>på</strong> MENCH<br />
At gøre en forskel<br />
De <strong>hjemløse</strong> er som alle andre<br />
mennesker en del af et samfund<br />
i udvikling, og et af de helt store<br />
samfundsproblemer, der er dukket<br />
op inden for de senest år, er<br />
finanskrisen, som kommunikationsrådgiver<br />
og forfatter Christine<br />
Feldthaus mener også kan have<br />
haft indflydelse <strong>på</strong> vores pludselige<br />
fokus og omsorg for <strong>hjemløse</strong>problematikken:<br />
- I opgangstider har vi travlt<br />
med at købe Gucci-tasker, flashe<br />
store benzindrevne BMW’er og<br />
små modehunde, men finanskrisen<br />
har skabt nye dogmer. Det er ikke<br />
længere smart at prale af materiel<br />
status og rigdom. Vi <strong>vil</strong> hellere<br />
måle succes <strong>på</strong> fælleskab, næstekærlighed<br />
og humanitær bistand.<br />
De <strong>hjemløse</strong> har altid været der,<br />
vi så dem bare ikke, for vi havde<br />
nok at gøre med at iscenesætte os<br />
selv. Nu er det en værdi at passe <strong>på</strong><br />
hinanden og rette blikket udad, og<br />
så tror jeg, at nogle af os, der har<br />
økonomisk og uddannelsesmæssigt<br />
overskud, bliver lykkelige af<br />
at hjælpe andre – det giver os en<br />
fornemmelse af at være vigtige i<br />
verden. Et kodeord, jeg hele tiden<br />
hører, er ’at gøre en forskel’, mens<br />
det for nogle år siden var ’at italesætte’.<br />
Vi skal ikke kun redde de<br />
sultne børn i Mogadishu, men også<br />
de fattige herhjemme. Derudover<br />
er de <strong>hjemløse</strong> jo et meget hurtigt<br />
kodebart symbol <strong>på</strong> fattigdom.<br />
Dét, at de går rundt <strong>på</strong> gaden i<br />
frostvejr og ikke har noget sted at<br />
bo, er et indiskutabelt synligt pro-<br />
Polfoto<br />
10 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
blem. Vi skal ikke diskutere, om de<br />
er fattige eller ej, modsat Carinasagen,<br />
der udløste en diskussion<br />
om fattigdomsgrænse, siger hun.<br />
Men ser man nærmere <strong>på</strong> de<br />
forskellige <strong>hjemløse</strong>-projekter,<br />
kommunikerer de ifølge Christine<br />
Feldthaus forskellige budskaber.<br />
- <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> symboliserer noget<br />
ædelt: nemlig at de mennesker, der<br />
står ude i kulden, ikke er arbejdssky<br />
elementer. De <strong>vil</strong> godt bidrage,<br />
men kan bare ikke så godt, mens<br />
’Læsegruppen <strong>på</strong> Sundholm’ (tvserie,<br />
hvor <strong>hjemløse</strong> delte litterære<br />
oplevelser, red.) har været med til<br />
at signalere, at bare fordi man er<br />
hjemløs, så er man ikke ubegavet.<br />
På teateret i Holbæk <strong>vil</strong> man gerne<br />
vise hele sammenhængskraften<br />
i samfundet, som er anderledes<br />
end at lave et show med <strong>hjemløse</strong><br />
<strong>på</strong> catwalken. Modeugen har<br />
længe gerne <strong>vil</strong>let sende et signal<br />
om, at de er ’grønne’, bevidste og<br />
ansvarlige. Nu er hele branchen<br />
lammet af krise, så nu <strong>vil</strong> de have<br />
realiteten op <strong>på</strong> catwalken. Her<br />
kan de <strong>hjemløse</strong> bruges som logo<br />
for at overbevise forbrugerne om,<br />
at modeindustrien rent faktisk ér<br />
ansvarlig. Der er en stærk tendens<br />
til, at alle virksomheder står i kø<br />
for at fortælle verden, hvor gode<br />
de er. Man er interesseret i andet<br />
De <strong>hjemløse</strong> bruges<br />
som logo for at overbevise<br />
forbrugerne om,<br />
at modeindustrien rent<br />
faktisk ér ansvarlig.<br />
Christine Feldthaus, livsstilsekspert<br />
end bare åndløs mode, og det er en<br />
tendens, der har været i gang, siden<br />
dengang man kunne bidrage til en<br />
ged i Ghana. Du kan jo efterhånden<br />
ikke købe en kop kaffe, uden at du<br />
støtter et godt formål, siger hun.<br />
En del af reality tv-bølgen<br />
Men h<strong>vil</strong>ke konsekvenser får de<br />
mange tiltag for de udsatte og<br />
fattige? Kan vi ved at købe en<br />
Polfoto<br />
politisk korrekt kop kaffe eller ved<br />
at sætte fokus <strong>på</strong> de <strong>hjemløse</strong> i underholdningssammenhænge<br />
skabe<br />
bedre forhold for de <strong>hjemløse</strong>?<br />
Ikke meget, lyder svaret fra sociolog<br />
Lars Benjaminsen, der forsker i<br />
social marginalisering hos SFI.<br />
- Årsagen til, at de <strong>hjemløse</strong><br />
dukker op i mediebilledet lige nu,<br />
I stedet bliver den<br />
<strong>hjemløse</strong> udnyttet og<br />
får lov til at optræde<br />
som ’den ædle <strong>vil</strong>de’<br />
ligesom i gamle dage,<br />
hvor man tog nogle indianere<br />
fra Amazonefloden<br />
ind <strong>på</strong> scenen.<br />
Henriks Dahl, sociolog og forfatter<br />
tror jeg, hænger sammen med<br />
hele reality tv-bølgen, hvor nogle<br />
forskellige marginale grupper<br />
bliver gjort eksotiske i mediebilledet.<br />
Det er positivt i sig selv, at<br />
de skæve eksistenser får noget<br />
synlighed og dermed en identitet.<br />
Men man skal holde sig for øje, at<br />
hvis man hiver de <strong>hjemløse</strong> ned fra<br />
snoreloftet i teateret, så løser det<br />
overhovedet ikke deres grundlæggende<br />
boligproblematik, som er<br />
rimelig bastant. Der skal skaffes<br />
egnede målrettede boliger til den<br />
her gruppe mennesker, og det skal<br />
de have hjælp til fra en offentlig<br />
myndighed. Skaffer man dem ikke<br />
et sted at bo, bliver de i de fleste<br />
tilfælde ved med at være <strong>hjemløse</strong>,<br />
ligegyldigt hvor mange kor<br />
de medvirker i, eller hvor mange<br />
catwalks de vandrer op ad. Jeg<br />
kunne godt tænke mig, at man fik<br />
mere fokus <strong>på</strong> de <strong>hjemløse</strong>s boligproblemer,<br />
som altså er elefanten i<br />
stuen, siger Lars Benjaminsen.<br />
Den ædle <strong>vil</strong>de<br />
Der er endnu ikke poppet realityprogrammer<br />
op, hvor man følger<br />
en hjemløs, kamp for stabilisering<br />
og egen bolig. I forfatter og<br />
sociolog Henriks Dahls optik har<br />
Foto Leif Tuxen<br />
de <strong>hjemløse</strong> nærmere fungeret som<br />
et eksotiske indslag – en funktion,<br />
som marginale grupper i samfundet<br />
historisk set altid har haft.<br />
- Som udgangspunkt <strong>vil</strong> jeg<br />
mene, at det er distriktspsykiatriens<br />
skyld, at <strong>hjemløse</strong> overhovedet<br />
er i den her situation. Tidligere<br />
<strong>vil</strong>le de have fået en diagnose, som<br />
man <strong>vil</strong>le have taget sig af. I stedet<br />
bliver den <strong>hjemløse</strong> udnyttet og<br />
får lov til at optræde som ’den ædle<br />
<strong>vil</strong>de’ ligesom i gamle dage, hvor<br />
man tog nogle indianere fra Amazonefloden<br />
ind <strong>på</strong> scenen eller viste<br />
Pocahontas frem for det engelske<br />
hof. Efter krigen syntes man, det<br />
var politisk ukorrekt at anvende de<br />
her eksotiske mennesker til underholdning<br />
af borgerskabet, og holdt<br />
op med at gøre det, og derfor virker<br />
det idiotisk at tage den tradition op<br />
igen i en ny form.<br />
I dag benytter man den her<br />
gruppe eksotiske mennesker i underholdnings-<br />
og modeindustrien<br />
<strong>på</strong> en måde, der er blevet politisk<br />
korrekt, men markedsfører man i<br />
virkeligheden ikke bare sig selv <strong>på</strong><br />
en måde, hvor man gør sit projekt<br />
immunt over for kritik? For man<br />
skal godt nok være hårdhjertet,<br />
hvis man kritiserer dét. Men i virkeligheden<br />
kan man jo godt sige,<br />
at det er at genopføre det gamle<br />
stykke med en neger i bur, siger<br />
Henrik Dahl.<br />
Ikke desto mindre dukker de<br />
<strong>hjemløse</strong> op i alle mulige sammenhænge,<br />
og ifølge Frederik Preisler,<br />
der er partner og direktør <strong>på</strong> reklamebureauet<br />
Mensch, kan man<br />
også forstå den store interesse for<br />
Skaffer man dem ikke<br />
et sted at bo, bliver de<br />
i de fleste tilfælde ved<br />
med at være <strong>hjemløse</strong>,<br />
ligegyldigt hvor<br />
mange kor, de medvirker<br />
i, eller hvor mange<br />
catwalks de vandrer<br />
op ad.<br />
Lars Benjaminsen, forsker <strong>på</strong> SFI<br />
prfoto
de <strong>hjemløse</strong> som et forsøg <strong>på</strong> at<br />
snylte <strong>på</strong> deres rebelske energi<br />
og tilføre produkter og projekter<br />
autenticitet.<br />
- Noget af det mest traumatiserende<br />
for et menneske er ikke<br />
at blive anerkendt for sin eksistens.<br />
Går man forbi en hjemløs<br />
uden at se mennesket i øjnene,<br />
symboliserer det jo den ultimative<br />
afvisning. For fem til ti år<br />
siden var den afvisning mere<br />
normen, end den er i dag, og jeg<br />
tror, at hele <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-projektet,<br />
som har alle mulige formål, først<br />
og fremmest har haft den effekt,<br />
at de <strong>hjemløse</strong> er blevet synlige<br />
som en del af samfundet og ikke<br />
som udenforstående. Og når<br />
de bliver en del af samfundet,<br />
opstår der en interesse for at beskæftige<br />
sig med dem og forstå<br />
det ’sprog’, de taler.<br />
’Gu <strong>vil</strong> jeg ej’-mentaliteten<br />
Men der er to sider af mønten<br />
i forhold til det, de <strong>hjemløse</strong><br />
repræsenterer: Der er den alvorlige<br />
stærkt behandlingskrævende<br />
side, som samfundet<br />
bør tage sig af, og så er der en<br />
symbolværdi, som præsenterer<br />
rebelskheden over for det<br />
konforme – ’gu <strong>vil</strong> jeg ej’-mentaliteten.<br />
Den sidste betydning<br />
er altid interessant for alle os,<br />
der lever et helt almindeligt<br />
småborgerligt liv. Men vinklen<br />
er ikke så meget, at man udnytter<br />
den <strong>hjemløse</strong>s forfærdelige<br />
situation, men at man gnubber<br />
sig op af den energi, der ligger<br />
i respektløsheden over for de<br />
borgerlige normer. Og ser man<br />
nærmere <strong>på</strong> massekommunikation<br />
og underholdning, så<br />
trækker man nok de <strong>hjemløse</strong><br />
ind for at give produkter og<br />
programmer autenticitet. Alle,<br />
der i de her år beskæftiger sig<br />
med massekommunikation, har<br />
en ambition om at tilføre deres<br />
’sag’ autenticitet, fordi markedsføring<br />
tidligere har været<br />
så falsk og lunkent. Så her står<br />
vi med en gruppe mennesker,<br />
hvor det gustne overlæg ikke<br />
er så identificerbart – de kan i<br />
hvert fald næppe anklages for<br />
at være lige så kommercialiserede<br />
som alle os andre – og<br />
sådan noget er altid interessant<br />
i massekommunikation, siger<br />
han. |<br />
Modeuge<br />
– nu med <strong>hjemløse</strong>!<br />
For første gang under<br />
Copenhagen Fashion Week<br />
er ti <strong>hjemløse</strong> <strong>på</strong> catwalken<br />
som modeller. Backstage<br />
bliver der prøvet tøj,<br />
drukket øl, pjattet og<br />
Jokeren laver poetryslam.<br />
af Birgitte Ellemann Höegh<br />
foto Emil Hougaard Bertelsen<br />
Der er modeuge i København. I Terminal 2 bag<br />
Hovedbanegården er der stande med showrooms<br />
for de mærker, der skal sælge deres nye kollektioner<br />
til branchen. Midt i det hele er bygget en<br />
catwalk, som skal benyttes af det svenske brand<br />
Resteröds. Backstage er de ved at gøre modellerne<br />
klar. De to designere er til stede sammen<br />
med den danske agent, Nicky Christensen, der<br />
har stablet et noget anderledes show <strong>på</strong> benene.<br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 11
- Det er en super fed idé, det her,<br />
og totalt farligt og forkert set<br />
med modebriller.<br />
Simon Rasmussen, stylist<br />
For de ti modeller, der er mødt op denne morgen,<br />
er ikke de sædvanlige magre unge kvinder<br />
og mænd, men ti voksne mennesker – nogle<br />
med jord under neglene, andre med en lettere<br />
promille og andre igen med en hund ved deres<br />
side. De er <strong>hjemløse</strong> og sælger <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Et par<br />
uger tidligere har de <strong>på</strong> et sælgermøde meldt sig<br />
til at deltage mod en betaling <strong>på</strong> 1.000 kroner<br />
og et sæt vinterstøvler.<br />
- Endelig en kvinde, der rører ved mig …<br />
men det gør skide ondt, siger en af modellerne,<br />
der skal have tætsiddende sorte bukser med<br />
hængerøv og en sort skjorte <strong>på</strong>.<br />
- Snygt, du ser jätta fin ud, siger en af designerne<br />
til en mand, der er ved at prøve sit sæt.<br />
- For helvede, du bliver lækker, Gert, responderer<br />
en af de andre sælgere.<br />
Nyt ansigt udadtil<br />
De har alle sammen deres grund til at deltage.<br />
Der er én, der netop har fået lejlighed efter et<br />
halvt år <strong>på</strong> gaden, og som har brug for de 1.000<br />
kroner til huslejen, en anden <strong>vil</strong> gerne bidrage til<br />
et nyt ansigt udadtil <strong>på</strong> hjemløs-problematikken<br />
og synes, det er en god sag at støtte – blandt andet<br />
fordi Resteröds også bidrager med sommertøj<br />
til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgerne. Og så er der en fyr, der<br />
tænker, at det jo kunne være, han blev opdaget.<br />
Hans kæreste, der også deltager, tilføjer:<br />
- Jeg kunne fandeme også godt tænke mig at<br />
blive opdaget.<br />
Og så kommer musikeren Jokeren ind ad<br />
døren. Han skal åbne showet med et stykke poetry<br />
slam. Han sætter sig ned i loungemøblerne<br />
og begynder at spørge ind til de <strong>hjemløse</strong>s liv,<br />
mens han skriver noter ned <strong>på</strong> sin telefon.<br />
- Hold kæft, hvor har jeg en god røv i de her<br />
bukser, lyder det fra en af modellerne.<br />
12 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
- Nu siger jeg det én gang til: Du har ikke<br />
nogen god røv, svarer en anden.<br />
Farligt og forkert<br />
Simon Rasmussen, som er stylist og står for at<br />
afvikle showet, prøver at danne sig et overblik.<br />
- Det er en super fed idé, det her, og totalt<br />
farligt og forkert set med modebriller. For du<br />
sender ti <strong>hjemløse</strong> ind <strong>på</strong> catwalken, som du<br />
ikke helt kan regne med, hvordan det går for,<br />
siger han. Modellerne skal i gang med generalprøven.<br />
Der bliver klappet og hujet af en af de<br />
kvindelige modeller, der kommer ind i en fin<br />
kjole. Hun er ret nervøs for showet, og hvad<br />
vennerne <strong>vil</strong> sige til det bagefter.<br />
Bokseren Patrick Reinhard Nielsen, der er<br />
blevet fløjet ind fra sin bopæl i Berlin, synes det<br />
er en ære, at han har fået lov til at hjælpe til <strong>på</strong><br />
projektet. Han har fået at vide, at han bare skal<br />
lade som ingenting, hvis der nu er én af de andre<br />
modeller, der falder i vandbassinet, som er<br />
placeret i midten af catwalken. Selv skal han gå<br />
i undertøj, og det er han også lidt beklemt ved.<br />
To minutter i tid er der totalt kaos backstage.<br />
Det er svært at forestille sig, at modellerne<br />
skal ind og konfronteres med modebranchens<br />
redaktører og indkøbere om et par minutter.<br />
Omkring catwalken sidder en stribe af landets<br />
modepersonligheder og lader sig adsprede<br />
af deres smart phones, og der bliver kindkysset<br />
med de nyeste ankomne. Showet bliver livestreamet<br />
til en storskærm <strong>på</strong> Rådhuspladsen.<br />
Én dag ad gangen<br />
Klokken kvart over tid kommer Jokeren op <strong>på</strong><br />
scenen og fortæller, at han har siddet og snakket<br />
med de <strong>hjemløse</strong> ude backstage, og at det<br />
sgu har rørt ham. Og så går han i gang:<br />
To minutter i tid er der totalt kaos<br />
backstage. Det er svært at forestille sig,<br />
at modellerne skal ind og konfronteres<br />
med modebranchens redaktører og<br />
indkøbere om et par minutter.<br />
’I dag fryser det. Kulden er hård udenfor.<br />
Men vi har faktisk haft en god vinter. I læ, i<br />
soveposen, krøllet op i en krog. Altid med øjet<br />
<strong>på</strong> klem og kniven knuget ind til brystet. Vi<br />
står skam også tidligt op om morgenen, myldretid.<br />
Du skal tjene penge. Det skal jeg også. Du<br />
skal have en carport … Når du går til dit næste<br />
show for Marlene Birger, så sælger jeg aviser<br />
… Jeg har kun ét liv, og jeg tager én dag ad<br />
gangen, én avis ad gangen, med min værdighed<br />
i behold’, lyder nogle af ordene.<br />
Folks opmærksomhed er blevet skærpet, og så<br />
kommer ti modeller én ad gangen ind <strong>på</strong> scenen.<br />
Den første laver sjov og går som en figur fra Toy<br />
Story. Det bløder straks stemningen op, og publikummet<br />
begynder at smile. En af de medvirkende<br />
halter lidt, en anden kigger genert ned i<br />
jorden, en tredje retter lidt <strong>på</strong> kraven undervejs,<br />
og de mange hunde går fint ved siden af deres<br />
ejere. Der er ikke nogen, der falder i vandet!<br />
- Vi er glade for, at I kom. <strong>Hus</strong>k at støtte de<br />
<strong>hjemløse</strong>, slutter Jokeren. Og så er det slut.<br />
Følelser fremkaldt<br />
- Det var virkelig sejt. Det gav lidt røde kinder<br />
og var godt i tråd med deres koncept, siger en<br />
af publikummerne.<br />
- Nu bor jeg <strong>på</strong> Nørrebrogade, og de <strong>hjemløse</strong><br />
ser normalt meget mere hærgede ud i deres eget<br />
tøj, siger en anden.<br />
- Jeg lagde ikke rigtig mærke til tøjet. Jeg<br />
kiggede bare <strong>på</strong> deres ansigter, siger en tredje.<br />
Ude backstage er alle de medvirkende lettede.<br />
De er allerede i gang med at tage deres<br />
eget tøj <strong>på</strong>, og så de nye støvler.<br />
- Men jeg smider sgu ikke mine boots ud. De<br />
har gået mange tusinde kilometer, siger en af<br />
modellerne.
Klokken kvart over tid<br />
kommer Jokeren op <strong>på</strong><br />
scenen og fortæller,<br />
at han har siddet og<br />
snakket med de <strong>hjemløse</strong><br />
ude backstage.<br />
Showet blev arrangeret<br />
af Resteröds. Med i<br />
projektet var <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>,<br />
adidas, Wolverine, Jens<br />
Bjerg Sørensen (JBS),<br />
Fristads Kansas og<br />
Soundvenue.<br />
- Det var ikke anderledes end at stå <strong>på</strong> hovedgaden<br />
i Roskilde og sælge aviser, for dér står også<br />
250 mennesker og ser <strong>på</strong> én, siger en anden.<br />
Karina tager sin store kanvas-dragt <strong>på</strong> igen,<br />
og de andre tager også alle deres overtrækbukser<br />
og jakker <strong>på</strong>, og efter en halv time er<br />
de ude af døren. Tilbage er Nicky Christensen<br />
og designerne, der går og rydder op, og så<br />
Jokeren, som også er meget lettet.<br />
- Det var pissevigtigt, at det blev ordentligt.<br />
Så jeg var sgu nervøs. Normalt kan jeg godt<br />
stå <strong>på</strong> scenen og være ham den cool, men her<br />
skulle jeg skrælle et par lag af og lytte efter.<br />
Det skulle jo ikke bare ende op som et freakshow<br />
med nogle dværge, siger Jokeren.<br />
Tilfreds arrangør<br />
Nicky Christensen er godt tilfreds med showet.<br />
- Personligt kan jeg godt lide at gøre noget<br />
godt for andre. Og da JBS købte Resteröds op,<br />
stod vi med et stort restlager af tøj, som jeg<br />
tænkte, at vi skulle donere. Og så tænkte jeg,<br />
at kontrasten mellem tøjbranchen, der bugner<br />
med tøj, og de <strong>hjemløse</strong>, der ikke har noget,<br />
var værd at reagere <strong>på</strong>. Jeg synes, showet gik<br />
over al forventning, og så virkede det, som<br />
om de <strong>hjemløse</strong> hyggede sig. Vi fik også rigtig<br />
meget presse, og så så jeg i øvrigt, at Lotte<br />
Freddie (kendt modejournalist, red.) fældede<br />
en tåre under showet, siger Nicky Christensen.<br />
Lille John stikker hovedet ind i lokalet.<br />
- Det er helt <strong>vil</strong>dt, det her. Jeg har gået og<br />
solgt aviser ude i hallen, og jeg har fået en del<br />
kroner i kassen, siger han.<br />
Det går op for ham, at rummet er næsten<br />
tomt, og at alle de andre sælgere er gået ud til<br />
bussen for længst, og så får han sat det lange<br />
ben foran. |<br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 13
14 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
Hjemløs <strong>på</strong> scenen<br />
- Da Daniel Christensen sagde, han godt <strong>vil</strong>le komme og øse<br />
ud af sit liv som hjemløs, blev jeg simpelthen så glad og lettet,<br />
at jeg selv kørte ud og hentede ham.<br />
Bente Eskesen, instruktør<br />
af Margit Knoblauch<br />
foto Pia Burmølle Hansen<br />
Det er byens lokale teatergruppe, ’Teaterrødderne’,<br />
der er i gang med prøverne <strong>på</strong> deres<br />
kommende forestilling Udenfor. Instruktøren<br />
er skuespilleren Bente Eskesen, og stykket<br />
handler om livet som hjemløs.<br />
Alle er iført kostume ved aftenens prøver.<br />
Undtaget Daniel.<br />
- Ja, jeg er sgu ikke skuespiller – jeg er den<br />
ægte vare, griner 31-årige Daniel Christensen,<br />
der er Bente og Teaterrøddernes faste sparringspartner,<br />
og selv spiller med i forestillingen.<br />
Vi kender dem fra gadebilledet.<br />
Teaterrødderne er kendt for at spille eksperimenterende<br />
teater, og Bente Eskesen er<br />
egentlig mest kendt som skuespiller i Dragsholm<br />
Revyen, men mødet mellem dem satte<br />
en proces i gang, som har udviklet sig fra den<br />
allerførste prøve.<br />
- Og det bliver det ved med helt frem til<br />
premieren den 14. marts, siger Bente.<br />
Bente og Teaterrødderne kendte hinanden i<br />
forvejen.<br />
- Da vi skulle bruge folk i Dragsholm Revyen,<br />
stillede de op for os, og vi blev så glade
Kulturkasernen i Holbæk har hyret en hjemløs<br />
for at få sat kød og blod <strong>på</strong> nyt skuespil.<br />
for hinanden, at de spurgte, om jeg havde lyst<br />
til at være instruktør i deres nye forestilling,<br />
smiler Bente, der omgående sagde ja.<br />
- Da vi startede, var tanken i første omgang<br />
at fortælle en historie om en mand <strong>på</strong> en bænk<br />
og de folk, han mødte her. Men meget hurtigt<br />
ledte det os til at snakke om de <strong>hjemløse</strong>, som<br />
vi alle kender fra vores gadebillede, og så var<br />
hele grundlaget <strong>på</strong> plads, fortæller Bente.<br />
Herefter fik alle den opgave at gå hjem og<br />
finde ud af, h<strong>vil</strong>ken ’slags’ hjemløs de <strong>vil</strong>le være,<br />
og da gruppen og Bente mødtes næste gang,<br />
stillede alle op med en figur, de enten selv havde<br />
mødt, set i tv-dokumentarer eller hørt om.<br />
Og sådan blev Kirsten til ’Anna’, der mistede<br />
manden og sit ståsted i livet. Mette blev til<br />
´Russer Olga’, der er vodkadrikkende prostitutionsarbejder.<br />
Mathias blev til ’Sgt. Dybgård’,<br />
der gik i stykker efter sin udsendelse til krigen<br />
i Afghanistan, og Jesper blev til ’Jan’, der drak<br />
sig ud af sin familie og fik sig en ny <strong>på</strong> gaden.<br />
Manglede kød og blod<br />
Men Bente og ’rødderne’ blev hurtigt klar over,<br />
at det ikke var nok at kende typerne, hvis<br />
rollerne skulle levendegøres, og det var her,<br />
Daniel kom ind i billedet.<br />
Han blev fundet <strong>på</strong> forsorgshjemmet Karlsvognen<br />
i Holbæk.<br />
- Jeg var lige kommet ud af behandling <strong>på</strong><br />
Majorgården og boede lidt i skoven og lidt <strong>på</strong><br />
gaden, og så tænkte jeg at det sgu da var en god<br />
måde at holde mig i gang <strong>på</strong>, så jeg ikke røg i<br />
igen, siger Daniel, der har rodet med både sprut<br />
og hårde stoffer og desuden er i medicinsk<br />
behandling for OCD.<br />
- Ja, det gik hurtigt ned ad bakke, da kæreste<br />
smed mig ud, kommer det tørt.<br />
Daniel ringede til Bente den 7. januar.<br />
- Da han sagde, han godt <strong>vil</strong>le komme og øse<br />
ud af sit liv som hjemløs, blev jeg simpelthen så<br />
glad og lettet, at jeg selv kørte ud og hentede<br />
ham, griner Bente.<br />
Fra rædsel til rolle<br />
Daniels diagnose betyder, at han i hverdagen<br />
har det skidt med at være sammen med flere<br />
mennesker ad gangen.<br />
- Jeg var ved at skide i bukserne af skræk,<br />
da jeg stod over for gruppen første gang, men<br />
da jeg først kom i gang med at snakke, kunne<br />
jeg se <strong>på</strong> dem, at de var <strong>vil</strong>dt interesserede i<br />
mig og den, jeg er, og så fik jeg sgu talt mig<br />
varm, kommer det med et lunt smil fra Daniel.<br />
- Du snakkede i over to timer, griner en af<br />
truppens medlemmer, Jesper, der i dag har<br />
udviklet et varmt venskab med Daniel.<br />
- Ja, der er gået selvterapi i det, siger begge<br />
- Jeg var ved at skide i bukserne af skræk,<br />
da jeg stod over for gruppen første gang,<br />
men da jeg først kom i gang med at snakke,<br />
kunne jeg se <strong>på</strong> dem, at de var <strong>vil</strong>dt<br />
interesserede i mig og den, jeg er,<br />
og så fik jeg sgu talt mig varm.<br />
Daniel Christensen, hjemløs<br />
og slår armene om skuldrene <strong>på</strong> hinanden.<br />
Både Bente, ’rødderne’ og Daniel har nu<br />
spillet sammen så længe, at de er i stand til at<br />
sætte ord <strong>på</strong>, hvad Daniels tilstedeværelse har<br />
betydet for den forestilling, der har premiere<br />
om kort tid:<br />
- Da Daniel kom til, lærte vi både jargonen<br />
<strong>på</strong> gaden, følelserne under tøjet og tankerne i<br />
hverdagen at kende, og så kom der noget mere<br />
<strong>på</strong> spil for os alle sammen, siger Bente.<br />
- Det, vi alle betragter som udelukkende<br />
ulykkelige historier, rummer også en masse<br />
små rørende ting, som vi har fået med undervejs,<br />
tilføjer nogle fra gruppen, og Daniel, der<br />
efterhånden er blevet en engageret medspiller<br />
i rollen som den godmodige, men grovkæftede<br />
’Stig', tager endnu engang slutreplikken:<br />
- Vi er sgu alle ens – nogle af os mangler<br />
bare et varmt netværk! |<br />
Forestillingen Udenfor kan ses <strong>på</strong> Kulturkassernen i<br />
Holbæk den 14. – 17. marts.<br />
Billetbestilling: www.teaterrødderne.dk/billetter<br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 15
alt, hvad jeg har<br />
Hvad er det nødvendigt at have med sig rundt <strong>på</strong> gaden, når man er hjemløs?<br />
Og hvad gemmer der sig i de tasker, poser, barnevogne og indkøbsvogne,<br />
som de <strong>hjemløse</strong> slæber rundt <strong>på</strong> eller har fået opmagasineret hos venner,<br />
i en kirke eller <strong>på</strong> et herberg?<br />
af Birgitte Ellemann Höegh<br />
foto Ulrik Jantzen, das büro<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har mødt syv mennesker, der bor <strong>på</strong><br />
gaden eller herberg, og bedt dem om at tage<br />
alt, hvad de har, med sig hen til en fotograf i<br />
Kødbyen i København. Det blev bredt ud <strong>på</strong><br />
jorden foran dem. Nogle <strong>vil</strong>le gerne helt selv<br />
pakke ud for at få overblik, andre fik hjælp.<br />
Nogle fandt ting i deres gemmer, som de<br />
ikke havde set længe. For eksempel dukkede<br />
der i en oppakning en sten op formet<br />
som Grønland, som sælgeren holder meget<br />
af. En anden oppakning gemte <strong>på</strong> et brugt<br />
kondom med knude <strong>på</strong> – det blev dog smidt i<br />
16 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
skraldespanden efter ejerens ønske. Én af de<br />
medvirkende havde ugen forinden en barnevogn,<br />
som han gik omkring med. Men den var<br />
i mellemtiden gået i smadder, så nu havde han<br />
bare en rygsæk til sine ejendele.<br />
Fire ud af syv medvirkende havde ikke<br />
nogen mobiltelefon og var derfor ikke kontaktbare<br />
fra første møde, til de dukkede op til<br />
fotografering. De fleste ejendele har ejerne<br />
klunset sig til. Soveposer og tøj kan man for<br />
eksempel ofte få udleveret <strong>på</strong> herberger og i<br />
varmestuer. Nogle får vasket tøjet <strong>på</strong> varmestuerne,<br />
mens de sover, mens andre tager nyt<br />
tøj <strong>på</strong> og efterlader det beskidte.<br />
Dyk ned i billederne, og tænk lidt over,<br />
hvad du egentlig selv gemmer <strong>på</strong> derhjemme,<br />
hvad du bruger hver dag, hvad der har størst<br />
betydning for dig, og h<strong>vil</strong>ke af dine ejendele<br />
du egentlig <strong>vil</strong>le tage med dig, hvis du skulle<br />
overleve <strong>på</strong> gaden.<br />
Se de andre billeder i de næste numre af<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> eller <strong>på</strong> www. husforbi.dk
dAvId HAnsen, 39 år. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælger.<br />
Har været hjemløs i ti år. Var i et længerevarende<br />
forhold og har en søn og datter <strong>på</strong> nu<br />
15 og 18 år. Havde et vinduespudserfirma.<br />
Sover i et kolonihavehus i Vanløse – nu<br />
'undercover', da ejeren af <strong>huse</strong>t er død. Står<br />
for at skulle <strong>på</strong> behandlingshjem for alkohol<br />
og stoffer <strong>på</strong> Kongens Ø ved Arresøhøj. I<br />
den forbindelse <strong>vil</strong> han gerne have rykket de<br />
sidste tænder ud af munden, så han kan få en<br />
protese.<br />
Hvorfor bor du <strong>på</strong> gaden?<br />
Det hele gik ned ad bakke, da min familie og mit<br />
job røg <strong>på</strong> jorden.<br />
Hvad har du mistet undervejs?<br />
Alt mellem himmel og jord – møbler, ting. På<br />
gaden har jeg mistet alle mine ting op til flere<br />
gange. Deriblandt to cykler, en rygsæk og min <strong>Hus</strong><br />
<strong>Forbi</strong>-taske.<br />
Hvad er du mest ked af at have mistet?<br />
Min kæreste, men det gælder jo ikke. Så må det<br />
være mit gebis – undermunden. Jeg havde skændtes<br />
med min kæreste i telefonen, tabte gebisset,<br />
da jeg råbte, og så trådte jeg <strong>på</strong> det.<br />
Hvad er det vigtigste, du har med dig nu?<br />
Mit sælgerkort, min sælgertaske og min rygsæk –<br />
ellers havde jeg ikke noget at bære mine ting i.<br />
Hvad <strong>vil</strong>le du købe, hvis du havde<br />
ubegrænsede midler?<br />
En lejlighed, møbler og indbo. Det, der skal bruges<br />
for at føre en nogenlunde normal tilværelse.<br />
David har siden artiklens tilblivelse fået anvist<br />
en lejlighed af kommunen.<br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 17
To <strong>hjemløse</strong>-ildsjæle har<br />
de sidste to et halvt år<br />
drømt om at oprette et<br />
nyt værested i <strong>Aalborg</strong><br />
for byens <strong>hjemløse</strong>.<br />
Tanken var, at det skulle<br />
have åbent <strong>på</strong> tidspunkter,<br />
hvor andre tilbud<br />
var lukkede, men <strong>på</strong><br />
trods af stor støtte så<br />
er de og byens omkring<br />
330 andre <strong>hjemløse</strong><br />
efterladt ude i kulden.<br />
tekst og foto Anna Klitgaard<br />
'Hvorfor står du da herude og fryser?' Spørgsmålet<br />
stilles af en af den 47-årige Tom Max<br />
Jürgensens faste kunder, som i dag har et halstørklæde<br />
med til ham. I to et halvt år har han<br />
solgt <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> i gågaden uden for stormagasinet<br />
Salling i <strong>Aalborg</strong> Midtby, og lige så længe<br />
har han og vennen Harald Gjersøe drømt om<br />
at åbne et nyt værested i <strong>Aalborg</strong>. Det er ikke,<br />
fordi der ikke allerede er nogle stykker. På<br />
Mølleplads blot 100 meter fra Toms faste plads<br />
kan de <strong>hjemløse</strong> få morgenmad, derefter åbner<br />
Café Parasollen samt varmestuen <strong>på</strong> Østerbro<br />
og senere natvarmestuen i Korsgade. Problemet<br />
er bare, at der nogle gange går op til<br />
seks timer mellem, det ene sted lukker, og det<br />
næste åbner, og det er koldt i denne tid.<br />
Hjemløs <strong>hjemløse</strong>forening<br />
Lige nu bor de to mænd i en lejlighed, som de<br />
deler. De står ikke <strong>på</strong> kontrakten, men er inde<br />
i varmen. Sådan har det dog ikke altid været<br />
for nogen af dem. Tom blev modtaget af gaden,<br />
da han efter syv år i Tyskland vendte tilbage<br />
til Danmark. Fordi han havde opholdt sig i<br />
udlandet i så lang tid, kunne han kun modtage<br />
18 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
Tom Max Jürgensen (tv) <strong>på</strong> 47 år og Harald Gjersøe (th) <strong>på</strong> 55 år drømmer om at åbne et nyt værested i<br />
<strong>Aalborg</strong> for byens <strong>hjemløse</strong>. Indtil videre har medlemmerne af den nye forening bag, Foreningen Hjemløse<br />
<strong>Aalborg</strong>, afholdt deres møder <strong>på</strong> Boulevardcaféen bag dem, fordi de endnu ikke har kunnet finde egnede<br />
lokaler.<br />
Kold skulder<br />
til <strong>hjemløse</strong>s egen varmestue<br />
starthjælp, h<strong>vil</strong>ket ikke gav til huslejen, og 'ja,<br />
så var gaden den eneste udvej', siger han i dag.<br />
Den 55-årige nordmand Haralds historie er lidt<br />
anderledes. For selvom han i 20 år arbejdede<br />
for FN, fulgte organisationen rundt til verdens<br />
konfliktpunkter og arrangerede logistikken<br />
for at redde andre, så kunne han ikke redde sig<br />
- Vi har sponsorer, som <strong>vil</strong><br />
give maling, andre, der <strong>vil</strong> male,<br />
og atter andre, der <strong>vil</strong> give os<br />
ting. Men vi mangler et sted<br />
at være, det er vores største<br />
problem. Vi har endda pengene<br />
til at betale husleje.<br />
selv, da et forlist forhold til en dansk kvinde<br />
sendte ham <strong>på</strong> gaden i <strong>Aalborg</strong>. Begge mænd<br />
har dog ikke tænkt sig at give op, bare fordi<br />
livet i nogle år har været barskt. Sammen<br />
udklækkede de for to et halvt år siden en plan<br />
om at sikre andre <strong>hjemløse</strong> i byen adgang til<br />
et værested 24 timer i døgnet, men selv om de<br />
er kommet langt, så mangler de fortsat et hjem<br />
for deres nye <strong>hjemløse</strong>forening.<br />
- Vi havde fundet det perfekte lokale i<br />
centrum. Det var 100 kvadratmeter, havde bad<br />
og køkken og var billigt. Udlejeren <strong>vil</strong>le gerne<br />
have os ind, men grundejerforeningen sagde<br />
nej. De <strong>vil</strong>le ikke have <strong>hjemløse</strong> som naboer, så<br />
det blev ikke til noget, siger Harald.<br />
Som Tom er han skuffet over, at drømmen<br />
lige nu er endt der, men ingen af dem er parate<br />
til at opgive. I forbindelse med at opbygge<br />
Foreningen Hjemløse <strong>Aalborg</strong> har de nemlig<br />
modtaget utrolig megen støtte fra lokale butikker,<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-købere og via nettet.<br />
Støtte <strong>på</strong> nettet<br />
På Facebook har Harald, der er den it-kyndige<br />
af de to, oprettet en side, og <strong>på</strong> en måned har<br />
de her fået 600 venner, men lige så vigtigt en<br />
masse omtale og opmærksomhed. På grund<br />
af det har foreningen modtaget møbler og en<br />
industrikaffemaskine til deres nye værested,<br />
men lige så vigtigt også henvendelser fra folk,<br />
der gerne <strong>vil</strong> hjælpe som fri<strong>vil</strong>lige, fortæller<br />
Harald.<br />
- Alt er faktisk klar til, at vi kan rykke ind i
Foreningen Hjemløse <strong>Aalborg</strong> <strong>vil</strong>le gerne have lejet lokalerne bag Danmarksgade 84, men<br />
grundejerforeningen sagde nej. De ønskede ikke et værested for <strong>hjemløse</strong> i deres baggård.<br />
lokalerne, vi har bare ingen. Vi har sponsorer,<br />
som <strong>vil</strong> give maling, andre, der <strong>vil</strong> male, og atter<br />
andre, der <strong>vil</strong> give os ting. Men vi mangler<br />
et sted at være, det er vores største problem.<br />
Vi har endda pengene til at betale husleje.<br />
Tom har igennem længere tid gået rundt<br />
i byen og hørt butiksejere og andre, om de<br />
<strong>vil</strong> støtte op om et nyt værested, fordi der er<br />
huller i de eksisterende tilbuds åbningstider.<br />
Og <strong>på</strong> trods af krise og kulde har mange sagt<br />
ja, smiler han. Pengene skal sættes ind <strong>på</strong> en<br />
konto, så de kan bruges til husleje og faste<br />
udgifter, men før de to kan fremvise et lokale,<br />
er det svært for dem at få flere private eller<br />
kommunen med <strong>på</strong> vognen, sukker han.<br />
- Vi <strong>vil</strong> kunne få tilskud fra kommunen,<br />
den dag vi har en lejekontrakt. Men de kan<br />
ikke hjælpe os med lokaler, siger de. Så vi må<br />
se, hvad der er derude, og lige nu vi kigger <strong>på</strong><br />
et ildelugtende og muggent kælderlokale, for<br />
pengene er naturligvis ikke store. Men vi <strong>vil</strong><br />
det her, så vi bliver ved med at søge, indtil det<br />
lykkes.<br />
Værested frem for værtshus<br />
Lige nu er byens <strong>hjemløse</strong> henvist til busterminalen<br />
eller banegården uden for de andre<br />
væresteders åbningstider, men det er kun, hvis<br />
vagterne ikke smider dem ud. I den nuværende<br />
kulde er der derfor mange, der søger hen<br />
<strong>på</strong> de billigere beværtninger som Boulevardcafeen<br />
<strong>på</strong> den anden side af banegårdspladsen,<br />
hvor også Foreningen Hjemløse <strong>Aalborg</strong> blev<br />
stiftet midt i januar.<br />
20 medlemmer mødte op den aften, og derved<br />
blev det første skridt taget for at give de<br />
omkring 330 <strong>hjemløse</strong> i <strong>Aalborg</strong> et nyt sted at<br />
- Vi <strong>vil</strong> kunne få tilskud fra<br />
kommunen, den dag<br />
vi har en lejekontrakt.<br />
søge hen. Harald og Toms tanker var dengang<br />
som nu ikke blot at få de, der kunne, væk<br />
fra værts<strong>huse</strong>ne, men også at kunne tilbyde<br />
kurser igennem Kofoeds Skole. På den måde<br />
kunne interesserede få nogle kvalifikationer<br />
og måske en ny start i livet, siger Tom.<br />
- Jeg tror ikke, det <strong>vil</strong>le få alle <strong>hjemløse</strong> til<br />
at holde op med at drikke. Men jeg ved, hvordan<br />
dette projekt har hjulpet mig. Førhen <strong>vil</strong>le<br />
jeg havde drukket ti øl før frokost, men ikke<br />
mere. I dag har jeg jo travlt med at stable det<br />
- Huller i værestedernes<br />
åbningstider gør det<br />
bidende koldt for<br />
de <strong>hjemløse</strong> i <strong>Aalborg</strong><br />
om vinteren. Ofte søger<br />
de mod banegården<br />
eller den nærliggende<br />
busterminal, men vagter<br />
holder dem ofte ude, og<br />
derfor er det nødvendigt<br />
med et nyt værested<br />
her <strong>på</strong> benene, og det hjælper meget, at vi får<br />
så meget opbakning fra de andre <strong>hjemløse</strong>, de<br />
nuværende væresteder, <strong>på</strong> nettet og igennem<br />
mine kunder, som følger vores arbejde tæt.<br />
Om de to mænd får held til at finde et egnet<br />
lokale til <strong>hjemløse</strong>foreningen er endnu uvist.<br />
Egentligt håbede de at kunne rykke ind den 1.<br />
marts, men 'realistisk set bliver det nok ikke<br />
før 1. april', erkender Harald. Han håber dog,<br />
at deres venner <strong>på</strong> nettet og kontakter i den<br />
virkelige verden kan være med til at hjælpe for<br />
med besparelser i kommunen og mindre penge i<br />
andre væresteders kasser, så skrumper de allerede<br />
for korte åbningstider snart yderligere ind,<br />
har de to mænd hørt. I den bidende kulde uden<br />
for Boulevardcafeen tager de afsked, og mens<br />
Harald gør klar til at kæmpe kampen fra sin<br />
computer, så går Tom med raske skridt og <strong>Hus</strong><br />
<strong>Forbi</strong>-tasken over skulderen ind mod byen. Fra<br />
sin plads uden for Salling <strong>vil</strong> han også denne<br />
eftermiddag forsøge at overbevise kunder og<br />
forbipasserende om nødvendigheden af varme<br />
hele døgnet - i en ellers kold tid. |<br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 19
Hjemløsheden boomer<br />
blandt Floridas skolebørn<br />
Amerikanske børn og deres familier ryger direkte fra middelklassen og ud i fattigdom<br />
i rekordhøje tal. Siden finanskrisen i 2007 er antallet af <strong>hjemløse</strong> skolebørn steget<br />
med 33 procent. Mange af dem lever med deres forældre som bilnomader.<br />
af Søren Svith og Per Vinther<br />
Orlando, Florida<br />
Sidste år var 1,5 millioner børn og<br />
unge i USA ramt af hjemløshed<br />
ifølge de seneste tal fra The National<br />
Association for the Education<br />
of Homeless Children and Youth.<br />
Af dem bor en tredjedel i Florida.<br />
De lever med deres familier <strong>på</strong><br />
billige motelværelser, <strong>på</strong> herberger<br />
eller i biler. Ironisk nok bor<br />
mange af dem langs Highway 192<br />
<strong>på</strong> vej til Disneyworld i Orlando.<br />
Her <strong>på</strong> grænsen til børnenes<br />
eventyrland ligger det ene billige<br />
Forældrene har<br />
typisk mistet deres<br />
job i Floridas tidligere<br />
så boomende byggesektor<br />
og turist-<br />
industri, og siden har<br />
de forsøgt at klare<br />
sig <strong>på</strong> en lav understøttelse<br />
og lidt<br />
opsparing.<br />
motel efter det andet, fyldt med<br />
helt almindelige familier, som <strong>på</strong><br />
kort tid har været udsat for en<br />
kolossal deroute, de ikke havde<br />
kunnet forestille sig.<br />
Forældrene har typisk mistet<br />
deres job i Floridas tidligere så<br />
20 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
boomende byggesektor og turistindustri,<br />
og siden har de forsøgt<br />
at klare sig <strong>på</strong> en lav understøttelse<br />
og lidt opsparing. Mange har<br />
først levet en tid uden elektricitet,<br />
fordi de ikke kunne betale elregningen<br />
og har derefter måtte<br />
lade <strong>huse</strong>t gå <strong>på</strong> tvangsauktion.<br />
Nogle har derefter mistet alle<br />
deres personlige ejendele, fordi<br />
de ikke har kunnet betale for<br />
opmagasineringen, mens de har<br />
boet hos naboer, familie, venner<br />
og til sidst <strong>på</strong> moteller, herberger<br />
eller i bilen.<br />
Skolebusstop ved motellet<br />
Historierne er meget ens for motelfamilierne,<br />
og der er så mange<br />
af dem, at skolebusserne nu<br />
stopper ved mange af motellerne,<br />
hvor lange rækker af <strong>hjemløse</strong><br />
børn stiger <strong>på</strong>.<br />
De fleste af disse nye <strong>hjemløse</strong><br />
familier har aldrig haft brug for<br />
at få hjælp fra det offentlige eller<br />
hjælpeorganisationer, så de aner<br />
ikke, hvad de skal stille op. Derfor<br />
ender mange af dem med at leve<br />
i deres biler, som nomader <strong>på</strong> jagt<br />
efter gode overnatningssteder<br />
ved tankstationer, Walmart eller<br />
skadestuer, hvor de er i nærheden<br />
af toiletter og rindende vand.<br />
Bilen er sidste udvej<br />
Familierne forsøger at opretholde<br />
en så normal hverdag for deres<br />
børn som muligt. Børnene går i<br />
skole, og mens de er der, forsøger<br />
forældrene at skaffe arbejde – en-<br />
ten fast eller <strong>på</strong> daglejerbasis.<br />
På en dansker virker det absurd,<br />
at bilen er det sidste, man<br />
opgiver, men i en amerikansk<br />
sammenhæng er det logisk nok.<br />
Ofte prøver de<br />
<strong>hjemløse</strong> familier –<br />
både dem i bilerne<br />
og dem <strong>på</strong> de billige<br />
motelværelser<br />
– at skjule deres<br />
problemer for<br />
myndighederne af<br />
frygt for at få deres<br />
børn fjernet.<br />
Uden en bil er du fuldstændig afskåret<br />
fra at få et job og i det hele<br />
taget begå dig i de fleste amerikanske<br />
byer, som er skabt til biler<br />
og strakt ud i det uendelige uden<br />
offentlig transport af betydning.<br />
Hjælp til at få hjælp<br />
Samtidig er det langt mere indviklet<br />
for fattige og <strong>hjemløse</strong> at<br />
navigere rundt i det amerikanske<br />
hjælpesystem.<br />
I et lokalområde som Seminole<br />
County i den nordlige del<br />
af Orlando er der flere end 50<br />
hjælpeorganisationer, som driver<br />
herberger, deler mad ud og <strong>på</strong><br />
anden måde støtter <strong>hjemløse</strong><br />
familier med en blanding af of-<br />
fentlige midler og private donationer,<br />
og mange af dem har rod<br />
i religiøse samfund. Det betyder,<br />
at man skal have hjælp til at vide,<br />
hvor man kan få hjælp. I Seminole<br />
County og mange andre steder<br />
bliver den hjælp formidlet af skolernes<br />
socialarbejdere.<br />
Ofte prøver de <strong>hjemløse</strong><br />
familier – både dem i bilerne og<br />
dem <strong>på</strong> de billige motelværelser<br />
– at skjule deres problemer for<br />
myndighederne af frygt for at få<br />
deres børn fjernet. Og mange af<br />
dem holder sig væk fra de i øvrigt<br />
overbookede herberger, fordi de<br />
fleste af dem skiller familierne ad,<br />
så kvinder og mænd ikke kan bo<br />
<strong>på</strong> det samme herberg.<br />
Men i skolen er det som regel<br />
umuligt for børnene at skjule familiens<br />
fortvivlede situation, og i<br />
Seminole County er skolen blevet<br />
helt central i hjælpen til de <strong>hjemløse</strong><br />
børn, som her i begyndelsen<br />
af 2012 udgør 1360 børn eller lidt<br />
over to procent af alle skolebørn i<br />
skoledistriktet. |<br />
amerikas motelgeneration<br />
16 millioner amerikanske børn lever under fattigdomsgrænsen, som i USA er 22.000 dollars for en familie <strong>på</strong> fire. Selv et fuldtidsjob er ikke altid nok<br />
til at give tag over hovedet til en hel familie. Ud fra det og regeringens forudsigelser for arbejdsløsheden <strong>vil</strong> det snart være 25 procent af alle børn,<br />
som lever under fattigdomsgrænsen. Tallet er fra The Brookings Institution, en anerkendt uafhængig tænketank i Washington.
Timothy Drayton boede med sine to knægte i sin bil, da herberget kun tog imod kvinder.<br />
Hjemløshed<br />
splitter familier i USA<br />
Timothy Drayton og hans sønner<br />
hutlede sig igennem et halvt år med<br />
en gammel Ford som deres hjem.<br />
For Destiny Raynor Queen og hendes<br />
familie endte nedturen <strong>på</strong> et billigt<br />
motelværelse i Florida. Begge familier<br />
er faldet næsten direkte fra den amerikanske<br />
middelklasse til hjemløshed.<br />
af Søren Svith og Per Vinther (foto)<br />
Orlando og Homestead, Florida<br />
Hvis du <strong>vil</strong> vide, hvordan det er at leve et halvt år i en bil med to<br />
halvstore sønner, skal du spørge Timothy Drayton. Hvordan det<br />
er at gå fra fast job og en samlet familie i et godt hus til en omflakkende<br />
og usikker tilværelse med kone og datter <strong>på</strong> herberg og<br />
sig selv og to drenge <strong>på</strong> jagt efter job, et sikkert sted at parkere<br />
bilen for natten og et sted at få vasket sig lidt.<br />
Han er en god fortæller, og det rammer lige i hjertekulen, da<br />
han kommer til det punkt, hvor familiens medlemmer bliver skilt<br />
fra hinanden. Herberget har kun plads til konen og datteren, så<br />
far og de to sønner <strong>på</strong> 11 og 15 år må klare sig selv. Alligevel er <br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 21
- Vi mistede <strong>huse</strong>t <strong>på</strong><br />
tvangsauktion i sommeren<br />
2011, men længe<br />
før det, var vi begyndt<br />
at sælge ud af vores<br />
ejendele. Til sidst var<br />
der ikke mere at sælge,<br />
og vi kom vi til det<br />
punkt, hvor vi havde<br />
mistet alt. Selv bilen.<br />
Hannon Queen<br />
det først, når han åbner sin bil, og stanken<br />
vælter ud fra bagagerummet <strong>på</strong> den gamle<br />
Ford med de flænsede sæder, at det begynder<br />
at gå op for os, hvad han taler om.<br />
Ar <strong>på</strong> drengenes sind<br />
Timothy Drayton og hans to sønner repræsenterer<br />
en eksplosivt voksende gruppe amerikanske<br />
borgere, nemlig <strong>hjemløse</strong> familier med<br />
børn. Eller rettere: Det gjorde de. Vi møder<br />
den sorte familiefar iført sin ’I love Jesus’- kasket<br />
og et stort, hvidt skæg i Verde Garden syd<br />
for Miami, Florida. I denne nye rækkehusbebyggelse<br />
for <strong>hjemløse</strong> familier <strong>på</strong> en forladt<br />
Beth Davalos har gjort meget for at skabe opmærksomhed<br />
<strong>på</strong> fattigdomsfælder og den eksploderende<br />
hjemløshed blandt familier.<br />
22 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
militærbase har de netop været så heldige at få<br />
lov at flytte ind. Nedturen fra en middelklassefamilie<br />
til vagabonder slutter her. Familien<br />
er samlet og har fået ro til at slikke sårene og<br />
bearbejde og mulighed for at kigge fremad.<br />
- Den værste oplevelse var, at familien blev<br />
splittet ad, og vi ikke vidste, hvor vi skulle<br />
være den næste dag. Lidelsen og smerten over<br />
ikke at være sikker <strong>på</strong>, hvad i morgen skulle<br />
bringe. Hvordan vi skulle få noget at spise,<br />
hvor vi kunne få et bad og skifte tøj, fortæller<br />
Timothy Drayton, der om natten holdt vagt<br />
over drengene af frygt for kriminelle, som ofte<br />
holdt til i de områder, hvor det var muligt at<br />
parkere bilen for natten.<br />
- Det efterlod et ar <strong>på</strong> drengenes sind. Min<br />
ældste søn begyndte at strejfe og kom i konflikt<br />
med politiet. Den oplevelse var for meget<br />
for ham. Han havde aldrig før oplevet, at vi<br />
manglede penge eller ikke kunne tage vare <strong>på</strong><br />
os selv, siger han.<br />
Flere <strong>hjemløse</strong> børn end enlige mænd<br />
For ti år siden var den <strong>hjemløse</strong> amerikaner<br />
typisk en enlig mand. I dag har antallet af<br />
- I løbet af det seneste år har<br />
vi haft omkring 50 børn, som<br />
har boet i biler med deres<br />
familier.<br />
Beth Davalos<br />
<strong>hjemløse</strong> børn overhalet det antal, og krisen,<br />
der satte ind i slutningen af 2007, har skylden.<br />
De nye <strong>hjemløse</strong> er familier og er også anderledes<br />
<strong>på</strong> en anden måde: De kommer fra gode<br />
job og pæne kvarterer og er via fyringer og<br />
tvangsauktioner i rekordfart røget igennem<br />
det stormaskede amerikanske sociale system.<br />
- Der er 1,5 millioner identificerede <strong>hjemløse</strong><br />
børn, men reelt er der mange flere. Familierne<br />
skjuler sig, fordi de ikke <strong>vil</strong> have, at nogen<br />
skal vide det. De bor rundt omkring i ud<strong>huse</strong><br />
hos naboer eller familier. De fleste af dem har<br />
aldrig været i sådan en situation før, så de<br />
kender ikke systemet og ved ikke, hvordan det<br />
virker, fortæller Beth Davalos. Hun er leder<br />
af organisationen Families in Transition – et<br />
program for <strong>hjemløse</strong> skolebørn og deres familier,<br />
som hører under skolevæsnet i Seminole<br />
County lidt uden for Orlando i Florida.<br />
Skjuler sig i bilerne<br />
I hendes skoledistrikt er der over 1300 <strong>hjemløse</strong><br />
skolebørn, og alene hen over julen mistede<br />
yderligere 126 børn deres hjem. Flere og flere<br />
ender som bil-vagabonder.<br />
- Tidligere så vi det kun meget sjældent,<br />
men i løbet af det seneste år har vi haft omkring<br />
50 børn, som har boet i biler med deres<br />
familier. Det er en helt ny tendens, og familierne<br />
er meget sårbare, fordi de ikke ved, hvad<br />
de skal stille op, og hvor de skal få hjælp. Og<br />
de er bange. Det er derfor, de lever i bilerne,<br />
siger Beth Davalos.<br />
Mange ender også i bilerne, fordi de for alt<br />
i verden <strong>vil</strong> undgå, at familien bliver skilt ad<br />
lige som familien Drayton. Mange steder er<br />
herbergerne enten kun for mænd eller kun for<br />
kvinder, og familierne føler, at de netop må<br />
holde sammen i den nye og svære situation, de<br />
er kommet i.
- Den værste oplevelse var, at familien blev<br />
splittet ad, og vi ikke vidste, hvor vi skulle<br />
være den næste dag. Lidelsen og smerten<br />
over ikke at være sikker <strong>på</strong>, hvad i morgen<br />
skulle bringe.<br />
En tredje mulighed er et værelse <strong>på</strong> et<br />
nedslidt motel, som der er så mange af langs de<br />
amerikanske hovedveje.<br />
Et halvt år uden el<br />
Her <strong>på</strong> et motel i udkanten af Orlando endte<br />
Christina og Hannon Queen og deres tre børn,<br />
Destiny, Tyler og Kimberly deres nedtur. Den<br />
begyndte i Charlotte, North Carolina, hvor de<br />
boede i et parcelhus med fire soveværelser<br />
og fuld kælder. Forældrene drev en velbesøgt<br />
butik med skønhedsprodukter, som blev hårdt<br />
ramt af recessionen, efterhånden som arbejdsløsheden<br />
og den økonomiske usikkerhed<br />
bredte sig blandt kunderne.<br />
- Vi mistede <strong>huse</strong>t <strong>på</strong> tvangsauktion i sommeren<br />
2011, men længe før det var vi begyndt<br />
at sælge ud af vores ejendele. Til sidst var der<br />
ikke mere at sælge, og vi kom til det punkt,<br />
hvor vi havde mistet alt. Selv bilen, fortæller<br />
Hannon Queen<br />
Inden da havde familien boet et halvt år i<br />
<strong>huse</strong>t uden elektricitet. De kunne simpelthen<br />
ikke skrabe penge sammen til regningen.<br />
- Vi tog alle sammen en masse kilo <strong>på</strong>, fordi<br />
vi levede af mad fra tanken. Vi havde ikke el<br />
Timothy Drayton<br />
til køleskab, fryser eller komfur og kunne jo<br />
ikke lave mad selv, fortæller 15-årige Destiny<br />
Raynor Queen.<br />
På det tidspunkt fandt familien ud af, at<br />
mange af børnenes venners familier var i<br />
samme situation eller havde været det. Nogle<br />
gennem flere år.<br />
- Det vidste vi ikke noget om, for det er<br />
ikke noget, man taler om. Mange af børnene<br />
havde fået besked om ikke at tale om det, fordi<br />
forældrene er bange for, at myndighederne<br />
kommer og fjerner børnene, fortæller Hannon<br />
Queen.<br />
Vant til at klare sig selv<br />
Skam, frygt og afmagt præger i det hele taget<br />
de nye <strong>hjemløse</strong> familier. Især fædrene skammer<br />
sig over ikke at kunne forsørge familien,<br />
men også børnene skammer sig. Derfor valgte<br />
Destiny, Tyler og Kimberly at gå et stykke vej<br />
hen til et nærliggende boligområde for at tage<br />
med skolebussen i stedet for at blive samlet op<br />
foran motellet.<br />
- Så kunne de andre ikke se, at vi ikke<br />
havde et sted at bo, siger Destiny, og Hannon<br />
fortæller, at børnene var bange for at blive<br />
drillet. Derfor var det også kun nogle udvalgte<br />
venner i skolen, som vidste, at de var <strong>hjemløse</strong>.<br />
Heller ikke alle lærerne vidste det, men skolen<br />
som sådan var orienteret, og alle tre børn fik<br />
gratis morgenmad og frokost <strong>på</strong> skolen. Og de<br />
mindste fik en rygsæk med mad med hjem til<br />
familien hver fredag fra Beth Davalos’ organisation,<br />
Families in Transition.<br />
Det var også Davalos, der opsøgte familien<br />
<strong>på</strong> motellet, hvor hun var ude for at besøge<br />
en af de andre <strong>hjemløse</strong> familier, som holdt<br />
til der. Familien var tæt <strong>på</strong> at løbe helt tør for<br />
penge, så Hannon og Christina var klar til at<br />
bide hovedet af al skam og tage imod hjælpen,<br />
som i første omgang bestod af hjælp til at<br />
betale motelværelset.<br />
- Vi har altid været vant til at klare os selv,<br />
og jeg har altid tænkt, at der er job til dem, der<br />
gider arbejde. Men jeg har fundet ud af, at der<br />
bare ikke er job. Jeg gik til McDonald’s hver<br />
eneste dag, og de skrev mit navn ned hver<br />
gang, men jeg fik aldrig noget ud af det. Så har<br />
jeg haft lidt arbejde som daglejer, og det var<br />
fint, for der blev man sendt ud nogle gange til<br />
minimumsløn, for eksempel i Walmart. Men<br />
mange dage kom jeg tidligt om morgenen og<br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 23
På Families in Transistions kontor, er det en stor økonomisk og logistisk opgave at forsøge at hjælpe de<br />
mange <strong>hjemløse</strong> familier til mere stabile forhold.<br />
blev der 4-5 timer, uden at der kom noget ud af<br />
det, fortæller Hannon Queen.<br />
Fanget i fattigdomsfælde<br />
Lønnen fra de spredte daglejerjob var slet ikke<br />
nok til at betale indskud til en lejlighed og heller<br />
ikke nok til at klare huslejen <strong>på</strong> motellet for<br />
familien Queen.<br />
- Selvom det i det lange løb er billigere med<br />
en lejlighed, så var det umuligt for os at skaffe<br />
penge nok til indskud og forudbetaling af<br />
vand og elektricitet, fortæller Hannon Queen.<br />
Beth Davalos kender alt til den fattigdomsfælde,<br />
som de <strong>hjemløse</strong> familier ender i. En<br />
del af dem har faktisk arbejde, men til så lave<br />
lønninger, at de ikke kan klare sig selv.<br />
- Det kaldes underbeskæftigelse. De har arbejde,<br />
men tjener ikke nok til, at de kan betale<br />
huslejen. I Seminole County bliver du nødt til<br />
at tjene 21 dollars i timen, hvis du er enlig mor<br />
med to børn, hvis de skal have råd til deres<br />
basale behov. Og mindstelønnen er mellem<br />
syv og otte dollars. Så det kræver tre jobs, og<br />
24 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
så skal du have passet dine børn, og det er der<br />
venteliste til, fortæller hun.<br />
Beth Davalos har gjort meget for at skabe<br />
opmærksomhed <strong>på</strong> fattigdomsfælder og den<br />
eksploderende hjemløshed blandt familier. Hun<br />
har to gange været i det meget ansete, landsdækkende<br />
tv-program ’60 Minutes’, og hun har<br />
fået kongressen i Washington i tale i forhold til<br />
at udvide den officielle definition <strong>på</strong> <strong>hjemløse</strong><br />
til også at omfatte dem, der bor <strong>på</strong> motellerne.<br />
Hjælp fra private sponsorer<br />
Alligevel tror hun ikke <strong>på</strong>, at den amerikanske<br />
stat <strong>vil</strong> bidrage med flere penge i de kommende<br />
år. Tværtimod. Derfor bruger hun meget af sin<br />
tid <strong>på</strong> at skaffe sponsorer til hjælpearbejdet.<br />
En af dem er rigmanden David Siegel som næst<br />
efter Disneyland er den største arbejdsgiver i<br />
det centrale Florida. Han ringede en dag i slutningen<br />
af 2011 til Beth Davalos og tilbød tre<br />
familier et sted at bo i et af hans komplekser<br />
af ferielejligheder. Og han kunne også skaffe<br />
arbejde til forældrene.<br />
- Der er 1,5 millioner<br />
identificerede <strong>hjemløse</strong><br />
børn, men reelt er der<br />
mange flere. Familierne<br />
skjuler sig, fordi de ikke <strong>vil</strong><br />
have, at nogen skal vide<br />
det. De bor rundt omkring<br />
i ud<strong>huse</strong> hos naboer eller<br />
familier. De fleste af dem<br />
har aldrig været i sådan en<br />
situation før, så de kender<br />
ikke systemet og ved ikke,<br />
hvordan det virker,<br />
Beth Davalos. leder af organisationen<br />
Families in Transition<br />
En af disse appelsiner endte i turbanen <strong>på</strong><br />
Hannon Queen lige før jul. Hans familie fik et<br />
lille hus, og han og Christina fik job hos Siegel.<br />
Børnene er for henholdsvis tredje og fjerde<br />
gang startet <strong>på</strong> en ny skole, men nu forhåbentlig<br />
for sidste gang.<br />
Hannon Queen håber i hvert fald, at den ro,<br />
der er kommet <strong>på</strong> familiens situation, bliver<br />
permanent, så børnene kan koncentrere<br />
sig om deres skolegang, leve et almindeligt<br />
ungdomsliv og forfølge deres drømme. Destiny<br />
<strong>vil</strong> gerne være advokat og bisidder for børn,<br />
som er blevet misbrugt. Tyler <strong>vil</strong> gerne designe<br />
computerspil, og Kimberly <strong>vil</strong> være dyrlæge.<br />
Ambitionerne fejler ikke noget, og måske har<br />
turen ned <strong>på</strong> bunden lært børnene noget.<br />
- Vi har lært en masse. Vi var lidt forkælede,<br />
da vi havde penge. Det er vi ikke mere,<br />
siger Tyler. |<br />
Læs mere om Families in Transition<br />
www.seminolehomelesskids.org
Pres <strong>på</strong> alternativ<br />
sundhedsklinik<br />
af Birgitte Ellemann Höegh<br />
Siden august sidste år har de illegale<br />
indvandrere eller udokumenterede<br />
migranter kunnet få hjælp<br />
<strong>på</strong> den private og fri<strong>vil</strong>ligt drevne<br />
sundhedsklinik <strong>på</strong> Vesterbro i København,<br />
der har åbent to gange<br />
ugentligt. Siden åbningen er flere<br />
og flere patienter dukket op hver<br />
uge. I december modtog klinikken<br />
15 patienter per åbningsdag.<br />
Sundhedsklinikken er godkendt<br />
og lever op til sundhedsloven, der<br />
giver alle mennesker ret til akut<br />
lægehjælp. Til gengæld udfordres<br />
klinikken af udlændingeloven, der<br />
foreskriver, at man ikke må under-<br />
støtte folks illegale opholdsstatus.<br />
Det betyder, at Sundhedsklinikken<br />
ikke må yde rådgivning til de illegale<br />
indvandrere <strong>på</strong> andre områder<br />
end det, der lige præcis vedrører<br />
deres sundhedstilstand. Mange af<br />
de illegale indvandrere er <strong>hjemløse</strong><br />
og overnatter <strong>på</strong> de få, midlertidige<br />
natherberger, der i vinterpe-<br />
flygtninge uden lovligt<br />
ophold opsøger i<br />
stigende omfang<br />
privat sundhedsklinik<br />
drevet af fri<strong>vil</strong>lige for<br />
fondsmidler. Klinikken<br />
er lovlig, men har ikke<br />
ret til at yde generel<br />
social rådgivning.<br />
syge patienter sendes<br />
<strong>på</strong> gaden med<br />
infektioner og andre<br />
lidelser og kommer<br />
ikke indendørs før<br />
natherbergerne åbner.<br />
rioden også lukker illegale indvandrere<br />
og jobsøgende østeuropæere<br />
med opholdstilladelse ind.<br />
- Lige i øjeblikket er der en del,<br />
der kommer med infektioner, ondt<br />
i halsen og hoster voldsomt, og det<br />
skal de behandles for. Især den<br />
gruppe af mennesker, der bor <strong>på</strong><br />
gaden, kan jo ikke gå rundt med <br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 25<br />
foto Anders Thormann, Scanpix
Klinikkens udstyr er primært doneret af organisationer og private.<br />
På ønskelisten står en kompakt tandklinik.<br />
noget, der sidder <strong>på</strong> lungerne, da<br />
det kan udvikle sig til lungebetændelse,<br />
og det dør de altså af, siger<br />
Vibeke Lindskjold, der er projektleder<br />
ansat af Røde Kors, der<br />
driver klinikken i samarbejde med<br />
Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp.<br />
Mellem to stole<br />
Vibeke Lindskjold er godt klar<br />
over, at man sender <strong>hjemløse</strong><br />
patienter ud <strong>på</strong> gaden med halsbetændelser<br />
og andre infektioner,<br />
selvom de sover under åben<br />
himmel eller må hutle sig gennem<br />
dagen, indtil herbergerne åbner<br />
klokken 23.00. Men klinikken må<br />
leve med et dilemma i lovgivningen.<br />
- Jeg synes personligt, det er<br />
rigtigt svært at sende patienter<br />
ud af døren med tasker og poser,<br />
som tydeligt indikerer, at de er<br />
<strong>hjemløse</strong>. Men hvis vi valgte at<br />
udøve rådgivning, <strong>vil</strong>le nogle<br />
politikere med stor sandsynlighed<br />
<strong>på</strong>pege, at vi understøtter<br />
deres illegale ophold, og vi kunne<br />
risikere, at klinikken blev lukket<br />
med det samme. Det <strong>vil</strong>le være<br />
brandærgerligt at blive fældet <strong>på</strong><br />
udlændingeloven, når vi har lov til<br />
26 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
at agere inden for sundhedsloven.<br />
Men der er ikke en skygge af tvivl<br />
om, at jeg kunne ønske mig, at vi<br />
kunne gøre mere for patienterne,<br />
siger Vibeke Lindskjold, der i øjeblikket<br />
er ved at evaluere indsat-<br />
- Jeg synes personligt,<br />
det er rigtigt svært<br />
at sende patienter<br />
ud af døren med<br />
tasker og poser, som<br />
tydeligt indikerer,<br />
at de er <strong>hjemløse</strong>.<br />
Vibeke Lindskjold, projektleder<br />
sen af de seks måneders fri<strong>vil</strong>lige<br />
arbejde, som har budt <strong>på</strong> store<br />
udfordringer, og i mange tilfælde<br />
har handlet om liv eller død for de<br />
patienter, der har opsøgt klinikken.<br />
Dagen før <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s besøg <strong>på</strong><br />
klinikken dukkede der 15 mennesker<br />
op til konsultationen – deriblandt<br />
en russisk mand, som fik<br />
konstateret hiv, mens en anden<br />
havde tuberkulose. Klinikken har<br />
foto Lars Ertner<br />
et lille laboratorium med apparaturer,<br />
der måler infektioner i blod og<br />
urin, sukker i urinen og blodprocent<br />
og kviktekst for syfilis og hiv.<br />
Sidstnævnte giver blot et svar <strong>på</strong>,<br />
om testen er positiv eller negativ.<br />
- Manden, som vi konstaterede<br />
hiv <strong>på</strong>, havde det rigtig, rigtig<br />
dårligt, så vi sendte ham direkte til<br />
udredning <strong>på</strong> Rigshospitalet, der<br />
jo modtager patienter med akut<br />
sygdom. Tuberkulosepatienten<br />
henviste vi til Bispebjerg Hospital,<br />
der har en tuberkuloseafdeling<br />
som modtager alle patienter med<br />
den diagnose, da tuberkulose er<br />
meget smitsomt og skal behandles,<br />
uanset h<strong>vil</strong>ken opholdsstatus<br />
patienten har, fortæller Vibeke.<br />
Bekymring for børn<br />
Samme dag henvendte en afghansk<br />
familie sig. De var flyttet<br />
fra asylcenter til noget privat<br />
indkvartering, mens de afventer<br />
behandlingen af deres asylsag,<br />
h<strong>vil</strong>ket er lovligt, men problematisk,<br />
fordi de ud over at skulle<br />
forsørge sig selv også fraskriver sig<br />
muligheden for at bruge asylcentrets<br />
sundhedstilbud.<br />
- En sådan familie kan vi<br />
hjælpe. De er fattige og ikke over-<br />
skudsmennesker, der har valgt at<br />
bosætte sig i Danmark for at gøre<br />
karriere. Manden havde sklerose<br />
i udvikling, og så havde de nogle<br />
sårbare børn, hvor familien især<br />
var bekymrede for, om de to<br />
mindste børn udviklede sig, som<br />
de skulle. Det var rigtig godt, at<br />
de kom, fordi vi kunne spørge ind<br />
til den nærmere pleje af børnene.<br />
Og det endte med, at alle børnene<br />
fik helt almindelige børnevacciner.<br />
Hele familien drog lykkelige ud ad<br />
døren. Børnene fik en lille tandbørste<br />
med, og vi kunne berolige<br />
forældrene med, at deres børn var<br />
sunde og raske, fortæller Vibeke<br />
Lindskjold.<br />
Det er én af de familier, som<br />
Sundhedsklinikken håber <strong>på</strong>,<br />
<strong>vil</strong> komme igen, så de kan støtte<br />
familien i, hvordan de stimulerer<br />
deres børn bedst. Men det er<br />
langt fra sikkert, viser klinikkens<br />
erfaring. I Danmark har alle børn<br />
uanset opholdsstatus krav <strong>på</strong> den<br />
samme sundhedsbehandling som<br />
danske børn. Det ved de udenlandske<br />
familier bare ikke altid, og<br />
derudover er der familier, der ikke<br />
tør henvende sig til det offentlige<br />
sundhedssystem, fordi de selv har<br />
en ulovlig opholdsstatus og frygter
for, at børnene kan blive taget fra<br />
dem.<br />
Stor faglig opbakning<br />
Sundhedsklinikken har fået<br />
massiv opbakning fra en række<br />
sundhedsfaglige organisationer,<br />
der bifalder, at deres medlemmer<br />
udfører fri<strong>vil</strong>ligt arbejde i deres<br />
fritid.<br />
- De fri<strong>vil</strong>lige har selv henvendt<br />
sig til Røde Kors, da de hørte<br />
om klinikkens tilblivelse, og vi<br />
har i dag tilknyttet 18 læger, 25<br />
sygeplejersker, fem jordemødre, ti<br />
bioanalytikere og to psykologer,<br />
der i snit har en vagt om måneden,<br />
da vi ikke <strong>vil</strong> presse dem for hårdt<br />
i forhold til deres hjælpsomhed.<br />
Derudover har vi et sekundært<br />
netværk af speciallæger, som vi<br />
kan henvise til, hvis der dukker<br />
patienter op med for eksempel<br />
udslæt over hele kroppen eller<br />
patienter, som har behov for at<br />
blive røntgenfotograferet. Vi har<br />
fået en enorm opbakning! Derudover<br />
har vi i Niels Michelsen en<br />
ansvarlig læge, som er registreret<br />
i Sundhedsstyrelsen og har det<br />
overordnede lægelige ansvar. Han<br />
er pensionist, tidligere professor i<br />
socialmedicin og har et stort net-<br />
- Lige i øjeblikket<br />
er der en del, der<br />
kommer med<br />
infektioner, ondt<br />
i halsen og hoster<br />
voldsomt, og det<br />
skal de behandles<br />
for. Især den gruppe<br />
af mennesker, der<br />
bor <strong>på</strong> gaden, kan<br />
jo ikke gå rundt med<br />
noget, der sidder <strong>på</strong><br />
lungerne, da det kan<br />
udvikle sig til lungebetændelse,<br />
og det<br />
dør de altså af.<br />
Vibeke Lindskjold, projektleder<br />
værk, fortæller Vibeke Lenskjold.<br />
Hun imødeser, at klinikken<br />
formentlig <strong>vil</strong> blive nødt til at udvide<br />
åbningstiderne, hvis behovet<br />
og tilstrømningen af patienter<br />
fortsætter som hidtil. Men det <strong>vil</strong><br />
også udfordre driften. I dag bliver<br />
husleje, medicinudgifter og klinik-<br />
og undersøgelses-udstyr finansieret<br />
af organisationer og fonde.<br />
- Hvis behovet for akut hjælp<br />
fortsætter med samme takt som i<br />
de seneste par uger, må jeg rekruttere<br />
flere læger og holde åbent<br />
oftere. Det er jo det gode ved, at<br />
vi har investeret i et lejemål, som<br />
er vores eget, for så kan vi bruge<br />
det, når vi ønsker det, siger hun<br />
og håber desuden lige nu <strong>på</strong> flere<br />
fondsmidler.<br />
Klinikken har blandt andet<br />
netop fået en tandlægestol og <strong>vil</strong><br />
gerne have en akut tandlægeklinik,<br />
som skal være kompakt, så<br />
den kan integreres i klinikkens<br />
øvrige behandlingsrum.<br />
- Rigtig mange har tandproblemer,<br />
men det <strong>vil</strong> koste en halv<br />
million kroner, fortæller Vibeke<br />
Lindskjold. |<br />
Mange af klinikkens patienter har børn, som har mulighed for lidt adspredelse, mens mor eller far er<br />
til konsultation.<br />
Ministerium<br />
i tænkeboks<br />
Den offentlige støtte og opbakning<br />
til etablering af klinikken<br />
blev af den tidligere regering kraftigt<br />
bremset af Dansk Folkeparti.<br />
Og der var heller ikke økonomisk<br />
hjælp eller større forståelse<br />
for behovet fra daværende sundhedsminister,<br />
Bertel Haarder, der<br />
til Ugeskrift for læger udtalte:<br />
’Jeg synes, det er rimeligt<br />
nok, at mennesker, der opholder<br />
sig illegalt i Danmark, ikke kan<br />
forvente samme service, som<br />
folk, der opholder sig her legalt.<br />
Opholder de sig her ufri<strong>vil</strong>ligt,<br />
som det for eksempel er tilfældet<br />
med handlede kvinder, er sagen<br />
dog en lidt anden', oplyste han og<br />
fortsatte: 'Folk, der opholder sig i<br />
Danmark illegalt og gerne <strong>vil</strong> have<br />
lægehjælp, kan melde sig hos<br />
Udlændingeservice, der hjælper<br />
dem efter behov. Ønsker de ikke<br />
kontakt med Udlændingeservice,<br />
kan de dog altid få akut sygehusbehandling,<br />
og den er gratis.’<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har spurgt den fungerende<br />
minister <strong>på</strong> området, Pia<br />
Olsen Dyhr (SF), hvordan den nye<br />
regering forholder sig til klinikken,<br />
og om Ministeriet for Sundhed<br />
og Forebyggelse er <strong>vil</strong>lige til at gå<br />
mere aktivt ind i en støtteordning<br />
til Sundhedsklinikken. Ministeren<br />
svarer i en mail:<br />
’Vi har i første omgang brug for<br />
at få et overblik over problemets<br />
omfang, og derfor skal Sundhedsministeriet<br />
nu til at udarbejde en<br />
analyse af behovet for lægehjælp<br />
til personer, som ikke har deres<br />
opholdsgrundlag i orden. Analysen<br />
skal samtidig se <strong>på</strong> økonomi<br />
og <strong>på</strong> de konventionsmæssige<br />
forpligtelser for Danmark. På baggrund<br />
af analysen <strong>vil</strong> vi så tage en<br />
drøftelse internt i regeringen og<br />
herefter beslutte, om der skal ske<br />
ændringer i tilbuddet om lægehjælp<br />
til denne gruppe. |<br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 27
hjælp til<br />
sociale opfindere<br />
En ny platform for<br />
sociale opfindelser<br />
<strong>vil</strong> hjælpe<br />
gode idéer til<br />
nye løsninger <strong>på</strong><br />
sociale problemer<br />
<strong>på</strong> vej.<br />
- De største<br />
ofre for krisen<br />
er formentlig de<br />
borgere, der har<br />
behov for støtte<br />
og hjælp. Voksne,<br />
børn og familier med handicap,<br />
sindslidelser eller misbrug mærker<br />
mere end nogen andre, at der<br />
må spares <strong>på</strong> den støtte, som<br />
deres livskvalitet afhænger af,<br />
siger Andreas Hjorth Frederiksen,<br />
som er leder af Social+. I firmaet<br />
sidder eksperter i sociale opfindelser<br />
og innovation klar til at<br />
hjælpe sociale opfindere med at<br />
gøre deres ideer til virkelighed –<br />
uanset om opfinderne er offentligt<br />
ansatte, fri<strong>vil</strong>lige, direktører<br />
eller privatpersoner.<br />
Se mere <strong>på</strong><br />
www.socialeopfindelser.dk<br />
arbejdsløse<br />
støtter blå blok<br />
Kontanthjælpsmodtagere,<br />
førtidspensionister og efterlønnere<br />
<strong>vil</strong>le hellere sætte deres lid<br />
til Løkke end til Thorning, hvis<br />
der var folketingsvalg i morgen.<br />
Det viser en megafonmåling<br />
foretaget for Politiken og TV<br />
2. Resultatet kommer bag <strong>på</strong><br />
Danmarks førende valgforsker, ,<br />
Søren Risbjerg Thomsen.<br />
- Man skulle alt andet lige tro,<br />
at rød blok var den, der først<br />
og fremmest var garant for, at<br />
dem <strong>på</strong> indkomstoverførsler har<br />
ordentlige forhold. Normalt har<br />
rød blok ejerskab over socialpolitikken;<br />
den står for at beskytte<br />
de svage i samfundet, siger han<br />
ifølge Politiken.<br />
bliv opdateret<br />
dagligt via<br />
facebook<br />
Her finder du daglige<br />
nyhedsopdateringer<br />
og kan deltage i debatter<br />
om fattigdom og<br />
hjemløshed.<br />
Søg <strong>på</strong> ’<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>’.<br />
28 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> får ny redaktør<br />
Efter en længere periode med<br />
Thomas Hye-Knudsen som vikarierende<br />
redaktør har <strong>hjemløse</strong>avisen<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> pr. 1. marts ansat<br />
Poul Struve Nielsen som redaktør.<br />
- Vi er superglade og stolte<br />
over, at Poul har lyst til at være<br />
redaktør <strong>på</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Alt tyder<br />
<strong>på</strong>, at vi har fundet en mand, der<br />
både journalistisk, redaktionelt<br />
og socialt er kompetent, så vi tror<br />
<strong>på</strong>, vi har fundet et perfekt match,<br />
siger sekretariatsleder Rasmus<br />
Wexøe Kristensen til Journalisten.<br />
dk.<br />
Poul Struve Nielsen er journalist<br />
og kommunikationsrådgiver,<br />
og han har de seneste fem år været<br />
fast redaktør for 'Korshæren',<br />
Kirkens Korshærs blad.<br />
Poul Struve Nielsen håber at få<br />
skabt endnu mere opmærksomhed<br />
omkring de <strong>hjemløse</strong>.<br />
- Vi skal i højere grad være<br />
med til at sætte dagsordenen –<br />
hjemløshed er et stort problem for<br />
Danmark. Det kan vi gøre med<br />
alt fra beskrivelser fra gaden til<br />
I Københavns Kommune har man<br />
netop offentliggjort en undersøgelse<br />
over antallet af mennesker, som<br />
bliver udsat af deres bolig. Siden<br />
2007 er tallet vokset fra 437 til 797<br />
i 2010. Ifølge kommunens egen<br />
prognose er tallet for 2011 opgjort<br />
til 878. Vi snakker ikke individer,<br />
men familier og enlige i knapt 1000<br />
boliger. Deres irritationsmomenter<br />
handler ikke om DSB eller benzinpriser.<br />
De handler måske ikke engang<br />
om, at de er blevet boligløse og nu<br />
indgår i <strong>hjemløse</strong>statistikken. For<br />
mange af dem er hjemløsheden<br />
blevet et livs<strong>vil</strong>kår.<br />
- Det er der mange mulige forklaringer<br />
<strong>på</strong>, og der er komplekse<br />
sociale problemstillinger bag hver<br />
eneste udsættelse, siger Susan Fiil<br />
Præstegaard, jurist i Socialforvaltningen<br />
og formand for arbejdsgruppen.<br />
De borgere, som er blevet udsat<br />
fra en bolig i de første 10 måneder<br />
af 2010, har generelt store sociale<br />
problemer. De har ofte kun boet i<br />
boligen i kort tid og har typisk fået<br />
deres bolig anvist af kommunen. De<br />
modtager oftest kontanthjælp eller<br />
anden overførselsindkomst, og ind-<br />
konfrontationer med de ansvarlige<br />
myndigheder, siger han. Den kommende<br />
redaktør nævner selv tre<br />
punkter, hvor han <strong>vil</strong> rette ekstra<br />
fokus <strong>på</strong>.<br />
- Dels problemerne for de<br />
personer, der har afsonet en<br />
fængselsstraf, som bliver løsladt<br />
til hjemløshed. Det er et enormt<br />
svigt fra samfundets side. Så er<br />
der de mange unge, som havner i<br />
hjemløshed. Det er en skandale, at<br />
det kan lade sig gøre. Spørgsmålet<br />
er hvorfor? Sidst men ikke mindst<br />
er der udfordringerne med det stigende<br />
antal mennesker, der bliver<br />
sat ud af deres hjem.<br />
Poul Struve Nielsen tiltræder<br />
formelt stillingen 1. marts, men <strong>på</strong><br />
grund af avisens produktionstid,<br />
<strong>vil</strong> læserne først for alvor stifte<br />
bekendtskab med redaktøren fra<br />
maj-udgaven af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Thomas<br />
Hye-Knudsen, der har vikarieret<br />
<strong>på</strong> redaktørposten siden august<br />
2011, <strong>vil</strong> fremover arbejde som<br />
freelance-konsulent inden for<br />
<strong>hjemløse</strong>området.<br />
Stadig flere bliver sat <strong>på</strong> gaden<br />
komsten er typisk ustabil, da de ikke<br />
kan overholde kravene for at opretholde<br />
deres overførselsindkomst.<br />
Unge under 25 år er overrepræsenteret.<br />
Cirka 1/3 af de, som<br />
varsles udsat, har hjemmeboende<br />
mindreårige børn, men børnefamilier<br />
udgør knap 1/5 af de, som faktisk<br />
udsættes.<br />
- Det tyder <strong>på</strong>, at udsættelser i<br />
større grad forhindres hos børnefamilier<br />
end hos enlige, siger Susan Fiil<br />
Præstegaard.<br />
Godt halvdelen af de udsatte er<br />
enlige mænd.<br />
Store omkostninger<br />
- Ud over de menneskelige omkostninger,<br />
der ligger i at blive sat <strong>på</strong><br />
gaden, så er udsættelser også en<br />
økonomisk dyr affære for borgerne,<br />
for boligorganisationen og for kommunen,<br />
siger Susan Fiil Præstegaard.<br />
Det handler om, at boligerne<br />
typisk skal sættes i stand, når<br />
beboerne flytter. Der skal måske<br />
males, slibes gulve, skiftes dørlås<br />
og udbedres skader. Det koster, og<br />
kan borgerne ikke selv betale, må<br />
kommunen lægge ud. For boligorga-<br />
- Man kan meget med journalistik,<br />
men jeg <strong>vil</strong> nok hovedsagligt<br />
arbejde med projektudvikling<br />
og facilitering af processer, der<br />
kan give flere udsatte grupper og<br />
mennesker mulighed for at finde<br />
et ståsted i samfundet. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
er et genialt koncept, men jeg er<br />
sikker <strong>på</strong>, at man kan inkludere<br />
endnu flere udsatte og skabe arbejdsfællesskaber<br />
via nye, socialt<br />
innovative CSR-koncepter og partnerskaber<br />
mellem det offentlige og<br />
private. Behovet er enormt, mener<br />
Thomas Hye-Knudsen, der nu<br />
håber at få tid til at færdiggøre sin<br />
Master i Socialt Entreprenørskab<br />
<strong>på</strong> Roskilde Universitet.<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>'s ansvarshavende<br />
redaktør er fortsat bestyrelsesformand<br />
Ole Skou.<br />
Redaktionel kontakt vedr. april-<br />
udgaven rettes frem til 15. marts<br />
til thomas@husforbi.dk.<br />
Efter denne dato kan Poul kontaktes<br />
<strong>på</strong> mailen poul@husforbi.dk.<br />
Telefoniske henvendelser: 5240 9069<br />
nisationerne medfører udsættelser<br />
udgifter til øget administration.<br />
- I nogle tilfælde står der altså<br />
borgere <strong>på</strong> gaden, som i forvejen<br />
ikke havde så meget og nu oven i<br />
købet har en ekstra flyttegæld <strong>på</strong><br />
i omegnen af 60-70.000 kroner<br />
at slæbe rundt <strong>på</strong>, siger Susan Fiil<br />
Præstegaard.<br />
Arbejdsgruppen har listet<br />
en række anbefalinger, som<br />
skal knække kurven:<br />
| Ændring af lovgivning omkring<br />
sanktionering<br />
| Ændring af lovgivning om mulige<br />
ydelser til borgere i risiko for<br />
udsættelse<br />
| Bedre samarbejde <strong>på</strong> tværs af<br />
kommunen om borgere i risiko for<br />
udsættelse<br />
| Bedre information om konsekvenser<br />
af lejerestancer<br />
| Bedre rådgivning om økonomi<br />
forud for indflytning<br />
| Ligestilling af private og almene<br />
boliger vedr. udsættelse<br />
Socialudvalget skal <strong>på</strong> deres næste<br />
udvalgsmøde drøfte anbefalingerne. |
Auktion til fordel<br />
for de <strong>hjemløse</strong>s feriefond<br />
Den bornholmske maler Hans<br />
Knudsen har doneret en serie<br />
billeder til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, som vi nu<br />
sætter <strong>på</strong> auktion. Pengene fra<br />
auktionen <strong>vil</strong> vi øremærke til at<br />
hjælpe nogle af vores sælgere<br />
med – ja, at prøve komme <strong>på</strong><br />
sommerferie.<br />
Hver måned sætter vi tre af<br />
de i alt 12 billeder <strong>på</strong> auktion via<br />
vores hjemmeside og facebook.<br />
Og du kan også byde via mail:<br />
feriefond@husforbi.dk.<br />
eu-ret til<br />
ophold i danmark<br />
Debatten om udenlandske <strong>hjemløse</strong><br />
har raset, siden kulden slog<br />
sin klo i Danmark. Ifølge DR mener<br />
lektor i jura Cathrine Jacqueson<br />
fra Københavns Universitet,<br />
at loven ikke entydigt indikerer,<br />
at udenlandske <strong>hjemløse</strong> fra<br />
EU-lande opholder sig ulovligt i<br />
Danmark.<br />
- Det giver ikke mening at<br />
sige, at de opholder sig ulovligt,<br />
fordi det afhænger af den<br />
konkrete omstændighed og ikke<br />
det, at de er <strong>hjemløse</strong>, siger hun<br />
til DR Nyheder.<br />
Størstedelen af de udenlandske<br />
<strong>hjemløse</strong>, der opholder sig i<br />
Danmark, kommer fra Rumænien.<br />
Dermed er de unionsborgere og<br />
lever derfor lovligt i Danmark,<br />
<strong>på</strong>peger hjælpeorganisationer.<br />
Juralektor Cathrine Jacqueson<br />
forklarer, at alle unionsborgere<br />
må opholde sig i et h<strong>vil</strong>ket som<br />
helst EU-land i op til tre måneder<br />
uden grund. Og at unionsborgere<br />
yderligere må opholde sig i EUlandet<br />
i op til et halvt år, hvis de<br />
vel at mærke søger arbejde.<br />
De tre udvalgte billeder bliver<br />
præsenteret i avisen i marts, april<br />
og maj. Du kan <strong>på</strong> hjemmesiden<br />
se mere om billedernes størrelser.<br />
Hver auktion slutter <strong>på</strong> avisens<br />
udgivelsesdag i den forrige<br />
måned.<br />
Vi opdaterer hjemmeside og<br />
facebook hver fredag, så du løbende<br />
kan følge med i budene.<br />
Alle bud starter <strong>på</strong> 1.000<br />
kroner.<br />
160 <strong>hjemløse</strong><br />
døde i kulden<br />
160 mennesker har ifølge Ritzau<br />
mistet livet i det hårde vintervejr.<br />
Det er især gået ud over<br />
<strong>hjemløse</strong> i Østeuropa. I Ukraine<br />
er 63 døde i løbet af februar,<br />
hvor temperaturen røg ned <strong>på</strong><br />
minus 33 grader. Over 40.000<br />
ukrainere søgte hjælp i de mere<br />
end 2000 midlertidige telte, som<br />
myndighederne har sat op for at<br />
hjælpe med varme og et måltid<br />
mad. I nabolandet Polen har<br />
frostgraderne også slået til, og<br />
29 er døde, siden kulden satte<br />
ind. Temperaturerne røg ned <strong>på</strong><br />
minus 32 grader i den sydvestlige<br />
del af landet, og politiet bekræfter,<br />
at de fleste af de omkomne<br />
er <strong>hjemløse</strong>. I Beograd har <strong>hjemløse</strong><br />
søgt ly i byens sporvogne,<br />
da der kun er 140 pladser i millionbyens<br />
eneste herberg.<br />
deadline for<br />
annoncer til<br />
næste nummer:<br />
10. marts 2012.<br />
Læs mere <strong>på</strong>: hjemløs.dk eller kontakt<br />
udviklingskonsulent i Missionen blandt<br />
Hjemløse Gitte Frydensbjerg <strong>på</strong> 3125 1265<br />
eller mail: venskab@hjemløs.dk<br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 29
off lInedusAduKu<br />
om du løser alle eller<br />
én opgave, gør ingen<br />
forskel. Alle rigtige<br />
besvarelser deltager<br />
i lodtrækningen om<br />
2x2 boggaver - fra<br />
vores helt egen verden.<br />
X-ord er kreeret af Anne Jensen.<br />
Karsten 30 fatum | HUS FORBI og søren | nr. franck 3 marts har 2012 lavet | 16. dusAduKu.<br />
årgang<br />
Kodeord<br />
1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
Vil du vinde<br />
SEND LØSNINGER TIL:<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N<br />
senest 5. april 2012.<br />
Mrk. kuverten 'OFFLINE'<br />
Navn _________________________________________<br />
Adresse ______________________________________<br />
Postnr ____ By ________________________________<br />
vinderne får direkte besked og<br />
offentliggøres <strong>på</strong> www.husforbi.dk
| debat |<br />
Hvem støtter man<br />
ved at købe <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>?<br />
Skuffet – vred – ærgerlig – ved ikke rigtig – men jeg føler mig i<br />
hvert fald taget godt og grundigt ved næsen – for hvem støtter<br />
jeg egentlig, når jeg køber <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> – Det fattige Danmark? Eller<br />
Rumænien og mange andre?<br />
Jeg har, hver måned, købt <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> hos en af jeres sælgere i<br />
den tro, at jeg støtter de <strong>hjemløse</strong> i Danmark – h<strong>vil</strong>ket jeg rigtig<br />
gerne <strong>vil</strong>.<br />
Jeg synes, at vi i Danmark altid er hurtige til at lave indsamlinger,<br />
når der sker katastrofer rundt om i verden, og det er jo i og<br />
for sig også fint, men vi glemmer efter min mening vores ’egne’,<br />
som har brug for lidt hjælp.<br />
I februarbladet læser jeg så artiklen om en rumæner, som<br />
sælger <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> og ad den vej har sin indtægt til at forsørge sin<br />
familie i Rumænien, helt ærlig.<br />
Jeg har overhovedet ikke noget imod at købe bladet og dermed<br />
støtte denne mand, hvis han var bosiddende i Danmark og tjente<br />
til dagen og vejen ved at være sælger for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, men at I lader<br />
udlændinge sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> og sende pengene til deres hjemland<br />
for at forsørge en familie der? Det synes jeg ikke er i orden,<br />
og mener heller ikke, at det må være formålet med den støtte,<br />
køberne af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> giver.<br />
Jeg har spurgt mine kollegaer om deres holdning, og den stemmer<br />
overalt overens med den, jeg i disse linjer har givet udtryk<br />
for.<br />
Jeg synes, det er lidt synd for de danske <strong>hjemløse</strong>, som vi er<br />
mange, der gerne <strong>vil</strong> støtte lidt. Jeg har i hvert fald, som det ser<br />
ud nu, købt mit sidste <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />
Med venlig hilsen<br />
Trine Winther<br />
svar<br />
Kære Trine<br />
Tak for din henvendelse.<br />
Nu ved jeg ikke, om du rent faktisk læste artiklen. I givet fald<br />
<strong>vil</strong>le du vide, at han er bosiddende og hjemløs i Danmark. Du<br />
skriver, at det er synd for de danske <strong>hjemløse</strong>. Men rent faktisk<br />
hjælper han de danske <strong>hjemløse</strong> ved at sælge aviser.<br />
Han tjener selv de 8 kroner, men betaler som alle andre sælgere<br />
12 kroner til avisen og foreningen.<br />
Mange danske <strong>hjemløse</strong> kan ikke arbejde så meget, som<br />
han gør, og de sælger også langt færre aviser. Men foreningens<br />
økonomi og vores muligheder for at hjælpe også alle de danske<br />
sælgere er udelukkende baseret <strong>på</strong> vores samlede indtægter fra<br />
avissalget.<br />
Vores mange købere har forskellige grunde til at købe avisen,<br />
men jeg er helt sikker <strong>på</strong>, at 'din' egen lokale sælger <strong>vil</strong> være ked<br />
af at miste dig som kunde – og det samme <strong>vil</strong>le vi. Men som sagt,<br />
så tager Stefan ikke brødet ud af munden <strong>på</strong> danske <strong>hjemløse</strong> –<br />
tværtimod.<br />
Vi håber, at du har lyst til at overveje din beslutning, og hvis<br />
du måtte have brug for yderligere information fra os, så er du<br />
meget velkommen til at ringe eller maile.<br />
Bedste hilsner<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden<br />
FRIVILLIG<br />
ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG!<br />
Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som<br />
besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller<br />
psykiske problemer? Så <strong>vil</strong> du komme til at opleve et<br />
berigende og udfordrende forhold.<br />
Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske,<br />
interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært<br />
ved at holde personlig kontakt.<br />
Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante<br />
kurser og foredrag som fri<strong>vil</strong>lig i SIND-Nettet samt et spændende<br />
samvær med andre fri<strong>vil</strong>lige.<br />
Lad os få en snak, hvis du er interesseret.<br />
KoNtaKt: Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Hørsholm,<br />
Christel Lous, tlf.: 20 47 97 26 eller mail: c.lous@get2net.dk<br />
HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 31
3<br />
spørgsmål<br />
32 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />
hvad går pengene til?<br />
- Jeg er <strong>på</strong> kontanthjælp. Så de går til mad,<br />
cigaretter og noget gæld, jeg gerne <strong>vil</strong> af med.<br />
hvad fik du at spise i går aftes?<br />
- En klapsammenmad med toast og skinke. Det er,<br />
hvad jeg har i køleskabet. Men hvis jeg har tjent<br />
penge, kan jeg godt finde <strong>på</strong> at købe en kebab.<br />
hvad skal der til, for at dit liv<br />
ændrer sig?<br />
- Enten <strong>vil</strong> jeg ud at sejle igen – gerne til Australien<br />
– eller tage en uddannelse som pædagog. Jeg har<br />
mødt så mange dårlige pædagoger gennem mit liv,<br />
så det må kunne gøres bedre. Jeg er i gang med at<br />
få lavet en handlingsplan sammen med min sagsbehandler.<br />
sælger nr. 977<br />
Simon<br />
Kjærgaard<br />
| ny hus forbi-sælger |<br />
af Birgitte Ellemann Höegh<br />
foto Holger Erik Henriksen<br />
En fredag i februar møder Simon op <strong>på</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s kontor for at købe aviser.<br />
Han har solgt de sidste tre måneder og er hurtigt kommet ind i jobbet,<br />
for han har prøvet det tre år tidligere gennem tre måneder, hvor han boede<br />
<strong>på</strong> Karlsvognen i Holbæk, der også distribuerer <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Simon er 22 år og<br />
har en heftig historie bag sig, som han gerne <strong>vil</strong> fortælle.<br />
- Jeg har boet <strong>på</strong> institutioner, siden jeg var ni år, fordi min mor fik<br />
bank af sin kæreste. Jeg prøvede at tage mit eget liv og røg <strong>på</strong> Næstveds<br />
psykiatriske afdeling, hvor de besluttede, at jeg ikke skulle bo hjemme. Min<br />
barndom var det rene helvede, fortæller han.<br />
Siden ni-årsalderen har Simon været i plejefamilie gennem to år og været<br />
tilbage hos sin mor kortvarigt af flere omgange mellem ophold <strong>på</strong> børne- og<br />
ungdomsinstitutioner og forsorgshjem. Nogle af stederne bedre end andre,<br />
men mange gange sammen med andre forråede unge, som han ikke har haft<br />
lyst til at bevare kontakten til.<br />
- Men så kom jeg ud at sejle med en coaster i Sydamerika, da jeg var 16<br />
år. Jeg fik selv idéen, men det var svært til at starte med. Der var kæmpebølger,<br />
og jeg var 16.000 kilometer hjemmefra, og jeg savnede den tryghed,<br />
der var <strong>på</strong> de centre, jeg havde boet <strong>på</strong>.<br />
Fire måneder efter var han hjemme i Danmark igen, hvor han tog en uddannelse<br />
som ubefaren skibsassistent og har siden sejlet rundt i Nordeuropa.<br />
- På et tidspunkt arbejdede jeg <strong>på</strong> en færge og havde købt en gammel<br />
campingvogn, som jeg boede i <strong>på</strong> Fanø. Jeg havde svært ved at bo alene<br />
og så bare en masse film, når jeg ikke arbejdede. Jeg havde ti flasker sprut,<br />
som jeg drak af hver dag, og endte med at stikke af, da jeg ikke kunne<br />
betale huslejen <strong>på</strong> campingpladsen.<br />
Simon startede med at drikke som 12-årig, og da han blev 15 år, begyndte<br />
de hårdere stoffer også at være en del af hans liv. Gennem alle årene<br />
har det været hans mormor, som har været støtten i hans liv, og da hun var<br />
døende <strong>på</strong> grund af lungekræft og hjernesvulster, besluttede Simon sig for<br />
at passe hende de sidste fire måneder.<br />
- Sygeplejersken sagde, at der ikke var mange 21-årige, der havde klaret<br />
det. Men jeg elskede hende over alt <strong>på</strong> jorden. Hun havde altid været der<br />
for mig, så jeg <strong>vil</strong>le også være der for hende i den sidste tid.<br />
I dag har Simon kontakt til begge sine forældre. Selv er han i medicinsk<br />
behandling for sit stofmisbrug og drikker kun alkohol lejlighedsvist og ryger<br />
joints. I de sidste fire måneder har han boet <strong>på</strong> et forsorgshjem. Med sig<br />
havde han sine ejendele: tøj og nogle dvd’er.<br />
- Film betyder meget for mig. Jeg kommer væk fra hverdagen og ind i<br />
en ny verden. Og så er jeg glad for at være <strong>på</strong> forsorgshjemmet. Der er ret<br />
faste rammer, man må for eksempel ikke ryge <strong>på</strong> værelserne, så jeg sidder<br />
ikke bare dér og sumper og ryger den ene joint efter den anden, og så er<br />
jeg jo gået i gang med at sælge aviser. Da jeg var <strong>på</strong> Karlsvognen, lærte<br />
jeg, hvordan man skulle gøre: være ydmyg, men ikke pinlig berørt over det<br />
arbejde, man er i gang med, og jeg synes, det går godt. Men jeg <strong>vil</strong> gerne<br />
komme videre med et eller andet, få et fast arbejde, så jeg kan købe en<br />
lejlighed og få min egen base, hvor jeg kan gøre, hvad der passer mig. |<br />
Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i<br />
gang med at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har 1014 sælgere spredt ud over<br />
hele Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet.