17.07.2013 Views

Tvunget på antabus Ingen vil huse Aalborg-hjemløse - Hus Forbi

Tvunget på antabus Ingen vil huse Aalborg-hjemløse - Hus Forbi

Tvunget på antabus Ingen vil huse Aalborg-hjemløse - Hus Forbi

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

h u s fo r bi<br />

nr. 3 marts 2012 16. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort<br />

interesse eller modedille<br />

Hjemløse<br />

hitter<br />

døden nær<br />

<strong>Tvunget</strong><br />

<strong>på</strong> <strong>antabus</strong><br />

det er en kold tid<br />

<strong>Ingen</strong> <strong>vil</strong> <strong>huse</strong><br />

<strong>Aalborg</strong>-<strong>hjemløse</strong><br />

Køb Kun<br />

AvIsen<br />

Af sælgere<br />

med<br />

synlIgT Id<br />

<strong>Hus</strong> forbI må IKKe sælges I Togene


h u s fo r bi<br />

REDAKTION<br />

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR<br />

Ole Skou<br />

ole@husforbi.dk<br />

REDAKTØR-VIKAR<br />

Thomas Hye-Knudsen<br />

thomas@husforbi.dk<br />

FORSIDEFOTO<br />

Pia Burmølle Hansen<br />

KORREKTUR<br />

Bro Kommunikation A/S<br />

LAYOUT<br />

salomet grafik<br />

KONTAKT REDAKTIONEN<br />

tlf. 5240 9069, redaktion@husforbi.dk<br />

SALGSAFDELING<br />

JYLLAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128,<br />

jimmy@husforbi.dk<br />

SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen,<br />

tlf. 8161 6689, morten@husforbi.dk<br />

SÆLGERKONTAKT<br />

tlf. 5133 8128<br />

ADMINISTRATION<br />

Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,<br />

5240 9049, rasmus@husforbi.dk<br />

Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, ole@husforbi.dk<br />

Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089,<br />

ruth@husforbi.dk<br />

UDGIVER<br />

Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N<br />

Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk<br />

DISTRIBUTION<br />

Boformer for <strong>hjemløse</strong>, varmestuer, medborger<strong>huse</strong> m.m. kan fungere<br />

som distributør for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> – dvs. være udleveringssted af avisen til<br />

sælgerne.<br />

Kontakt os <strong>på</strong>: tlf. 5133 8128<br />

(se listen af distributører <strong>på</strong> www.husforbi.dk).<br />

ABONNEMENT<br />

STANDARDABONNEMENT: 465 kroner<br />

(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).<br />

STØTTEABONNEMENT: 665 kroner<br />

Henvendelser om abonnement <strong>på</strong> tlf. 7026 7006 eller dorte@notat.dk<br />

BIDRAG<br />

Hvis du <strong>vil</strong> give et bidrag til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, kan du sætte beløbet ind<br />

<strong>på</strong> kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’.<br />

TRYK Dansk Avistryk<br />

OPLAG 85.000<br />

LÆSERTAL 402.000 (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011)<br />

ifølge Index Danmark/Gallup<br />

ANTAL REGISTREDE SÆLGERE 1023<br />

ISSN 1397-3282<br />

Næste nummer udkommer den 30. marts 2012<br />

OM HUS FORBI <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> udkom første gang i 1996 og sælges af<br />

<strong>hjemløse</strong> og tidligere <strong>hjemløse</strong> eller andre socialt udsatte mennesker.<br />

Avisen sætter fokus <strong>på</strong> udsatte mennesker og fattigdomsproblemer.<br />

Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både<br />

via indholdet af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> og i mødet med sælgeren. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere<br />

er alle udstyret med et id-kort udstedt af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sekretariat. Salget af<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel<br />

kriminalitet. Indholdet i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> produceres primært af professionelle<br />

freelancere, fotografer og illustratorer. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er medlem af det internationale<br />

netværk af gadeaviser, INSP.<br />

vi støtter <strong>Hus</strong> forbi<br />

2 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

| leder |<br />

Realiteternes verden<br />

Det er råvinter, gråt, koldt og kedeligt at stå<br />

op om morgenen. Det er næsten synd, at den<br />

ophobede kropsvarme og natteroens fred og<br />

eventyrdrømme skal afløses af den skinbarlige<br />

virkelighed. Det eneste, de fleste af os kan<br />

trøste os med, er, at vi ikke alle er nødt til at<br />

udstille vores morgenhår, øjnenes uoplagthed<br />

og vores hemmelige utjekkethed, før vi har været<br />

i bad og clearet smartphonen for væsentlige<br />

møder og begivenheder – <strong>på</strong> arbejdet eller i<br />

vores umådelige fritid.<br />

Med hårtørrens glødende varme luft bliver vi<br />

bragt endeligt til live, og selv hjernen begynder<br />

at vågne op til realiteterne.<br />

En radioavis, der åbenbarer, at Grækenland<br />

har fået et lån <strong>på</strong> et tusind milliarder. Et<br />

lån, som kunne give alle danske børnefamilier<br />

turpas i Tivoli, Legoland og Lalandia i flere<br />

tusinde år. Og alle <strong>hjemløse</strong> i Danmark døgnophold<br />

<strong>på</strong> Crown Plaza i flere hundrede generationer<br />

frem. Hvor kloge var Platon og Sokrates<br />

egentlig, når de har været med til at fostre<br />

sådan et land. Og hvorfor er der ikke mere<br />

cornflakes? Hvorfor er der stadig bøvl med DSB<br />

og togene? Og er takken for at støtte det arabiske<br />

forår og bombe Gadaffi, at vi skal betale<br />

13 kroner for en liter benzin, mens Vestas fyrer<br />

over tusind medarbejdere?<br />

Ovennævnte spørgsmål giver denne leder<br />

ikke svar <strong>på</strong>. Årsagen er enkel, nemlig den,<br />

at der ikke er nogen simpel forklaring. Der er<br />

mange. Men vi gider ikke rigtig de mange og<br />

lange forklaringer. Vores indres trang til ’FOR’<br />

eller ’IMOD’ har brug for at blive stimuleret<br />

mere klart og entydigt.<br />

I journalistikken opererer man med et noget,<br />

der hedder ’bare det var mig’ og ’godt, det ikke<br />

er mig’. Begrebet handler om identifikation og<br />

bliver blandt andet brugt i realityshows som<br />

X-factor, Paradise Hotel, Hell Kitchen, De unge<br />

mødre og Kontant.<br />

’Ej, hvor er det synd’ eller ’sikke en tumpe’,<br />

er nogle af de kommentarer, som seerne af<br />

programmerne deler, når de sidder foran<br />

fjernsynet. Men også dagen efter – <strong>på</strong> arbejdspladsen<br />

eller i mødregruppen. Det er kort sagt<br />

fjernsynets måde at konvertere licensbetaling<br />

til et underholdningsbidrag til seerne.<br />

I dette nummer af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> fokuserer vi <strong>på</strong>,<br />

hvordan <strong>hjemløse</strong> og hjemløshed bliver brugt<br />

til at fremkalde følelser, tanker og handlinger i<br />

såkaldt helt almindelige mennesker og forbrugere.<br />

Hjemløse og hjemløshed er nemlig<br />

blevet et fænomen, som midt i krisen inspirerer<br />

stadig flere kunstnere, journalister og også en<br />

modeindustri til at klæde deres historier og<br />

produkter <strong>på</strong>. Noget ægte og skræmmende –<br />

som selv de mest forhærdede og regelrette kan<br />

føle noget for. Især om vinteren.<br />

’Godt, det ikke er mig’ – og hvor er det<br />

synd. Nu gør jeg alvor af det, og strikker et<br />

par varme sokker og sender til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> eller<br />

Kirkens Korshær. Eller.<br />

’Bare det var mig’ – så kunne jeg måske<br />

slippe for at stå op om morgenen og være så<br />

fucking perfect, men slippe for at blive målt og<br />

vejet <strong>på</strong> at være succesrig, men have ret til at<br />

føle mig fattig – indeni.<br />

Redaktørvikaren takker af for denne gang<br />

og <strong>vil</strong> gerne benytte lejligheden til at sige tak<br />

for opmærksomheden. Det er mit håb og<br />

ønske for fremtiden, at vi alle tør åbne sjæl<br />

og hjerte for vores egen følelse af forkert- og<br />

hjemløshed, og at vi kan øve os i at dele den<br />

i det daglige. I nærsyn og øjenhøjde. Uden<br />

kamera og fjernsyn tændt.<br />

Redaktørvikaren<br />

Thomas Hye-Knudsen


| indhold |<br />

9<br />

8<br />

28<br />

30<br />

32<br />

v/Annemette Lyngh<br />

kommentar<br />

Kommuner svigter de <strong>hjemløse</strong><br />

noter<br />

x-ord og dusaduku<br />

ny hus forbi-sælger<br />

Hjemløshed hitter<br />

<strong>Ingen</strong> drømmer om at<br />

blive <strong>hjemløse</strong>. Men<br />

hjemløsheden er i disse år<br />

genstand for en markant<br />

øget opmærksomhed. I<br />

skuespil, mode og radioudsendelser.<br />

Læs, hvad fire eksperter<br />

fra fire forskellige verdenshjørne<br />

mener om<br />

tendensen.<br />

14<br />

4 25<br />

Verdensrekord<br />

i <strong>antabus</strong><br />

Man kan dø af druk.<br />

Men kan man også dø af<br />

<strong>antabus</strong>, hvis man bliver<br />

tvunget til at spise pillen?<br />

En boform krævede<br />

det af en beboer, som<br />

ikke var alkoholiker. Og<br />

det var ved at gå helt<br />

galt for Michael Kyndesen.<br />

Boformen afviser,<br />

at de skulle have gjort<br />

noget forkert.<br />

“<br />

Daniel<br />

spiller sig selv<br />

Et teater i Holbæk har<br />

snart premiere <strong>på</strong> et<br />

skuespil, hvor skuespillere<br />

spiller <strong>hjemløse</strong>.<br />

Med i forestillingen er<br />

en ekspert. Daniel er<br />

nemlig selv hjemløs og<br />

spiller sig selv i forestillingen.<br />

Og så er han blevet<br />

en slags konsulent<br />

<strong>på</strong> stykket, der udspiller<br />

sig i en park, der er de<br />

<strong>hjemløse</strong>s base.<br />

Pres <strong>på</strong> sundhedsklinik<br />

Flygtninge og ind-<br />

vandrere, der ikke<br />

har lovligt ophold i<br />

Danmark, opsøger i<br />

stigende omfang en<br />

privat drevet sundhedsklinik.<br />

Klinikken<br />

afviser ingen, og et<br />

halvt hundrede fri<strong>vil</strong>lige<br />

læger, sygeplejersker<br />

og tolke hjælper syge<br />

med at behandle alt fra<br />

halsbetændelser til hiv.<br />

- Jeg var ved at skide i bukserne af skræk da<br />

jeg stod over for gruppen første gang, men da<br />

jeg først kom i gang med at snakke, kunne jeg<br />

se <strong>på</strong> dem, at de var <strong>vil</strong>dt interesserede i mig og<br />

den, jeg er, og så fik jeg sgu talt mig varm.<br />

Daniel Christensen, hjemløs. Side 14<br />

<strong>vil</strong> du også støtte<br />

<strong>Hus</strong> forbi?<br />

Det koster 5.000 kroner om året<br />

at få sit firmalogo her <strong>på</strong> siden.<br />

Send en mail til redaktion@husforbi.dk<br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 3


afhængighedens danmark<br />

ANTABUS:<br />

En dansk verdensrekord<br />

Intet sted i verden udskrives der så meget <strong>antabus</strong> som i Danmark.<br />

Der er gået vanetænkning i behandlingen af alkoholisme,<br />

mener medlem af Rådet for Socialt Udsatte, læge Henrik Thiesen.<br />

af Peter Andersen<br />

og Søren Frandsen<br />

En hjemløs, der <strong>på</strong> et forsorgshjem<br />

blev alvorligt syg af <strong>antabus</strong>, er et<br />

utilsigtet og uheldigt offer for en<br />

dansk vanekultur. Det mener Henrik<br />

Thiesen, som er daglig leder af<br />

SundhedsTeam København og medlem<br />

af Rådet for Socialt Udsatte.<br />

- I forhold til befolkningstallet<br />

giver vi eksempelvis fem gange så<br />

meget <strong>antabus</strong>, som man gør i USA.<br />

Men <strong>antabus</strong> i sig selv kurerer ikke<br />

noget som helst. Man sætter en<br />

prop i halsen <strong>på</strong> alkoholikerne, men<br />

når de stopper med <strong>antabus</strong>, drikker<br />

de videre. Hvis det ikke følges op<br />

- Fra at være et middel,<br />

der skulle hjælpe i<br />

kampen mod alkoholisme,<br />

er <strong>antabus</strong> blev<br />

et middel til at sikre<br />

social kontrol med de<br />

mest udsatte grupper.<br />

Læge Henrik Thiesen<br />

af en eller anden form for terapeutisk<br />

behandling, har <strong>antabus</strong> ingen<br />

dokumenteret langtidseffekt, siger<br />

han.<br />

Ifølge Henrik Thiesen er det<br />

væsentligt at skelne mellem alkoholikere,<br />

der opsøger en klinik og som<br />

led i en behandling tager en fri<strong>vil</strong>lig<br />

4 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

<strong>antabus</strong>kur, og så den situation, de<br />

<strong>hjemløse</strong> og andre socialt udsatte<br />

alkoholikere står i.<br />

- Jeg siger ikke, at herberger<br />

og bosteder tvinger <strong>antabus</strong> i folk,<br />

men de står ofte i en tvangslignende<br />

situation. Hvis en hjemløs<br />

bliver mødt med et krav om total<br />

afholdenhed for at få et sted at<br />

sove, ligger der jo et indirekte krav<br />

om at tage <strong>antabus</strong>. De får medicin,<br />

men de er ikke i behandling.<br />

Fra at være et middel, der skulle<br />

hjælpe i kampen mod alkoholisme,<br />

er <strong>antabus</strong> blev et middel til at sikre<br />

social kontrol med de mest udsatte<br />

grupper, siger han.<br />

Skadelig cocktail<br />

Henrik Thiesen peger <strong>på</strong>, at hyppige<br />

skift mellem <strong>antabus</strong> og druk<br />

er særdeles skadeligt.<br />

- De udsving er ekstremt hårde,<br />

der ryger virkeligt mange hjerneceller.<br />

Antabus skal følges op lægeligt<br />

for at beskytte mod de hjerneskader,<br />

der kan opstå. Men den<br />

lægelige indsats er ofte sparsom.<br />

Hvis man ser tilbage over årene,<br />

har vi heller ikke set nogen bedring<br />

i sundhedstilstanden for de mest<br />

udsatte <strong>hjemløse</strong>. Det <strong>vil</strong>le jo ellers<br />

være et argument, siger han.<br />

Alle anerkender i dag, at behandling<br />

med <strong>antabus</strong> ikke bør stå alene.<br />

I sin vejledning til de praktiserende<br />

læger skriver Sundhedsstyrelsen, at<br />

<strong>antabus</strong> er ’understøttende medicinsk<br />

behandling’. Det fremgår<br />

samtidig, at <strong>antabus</strong> ikke har nogen<br />

dokumenteret effekt, hvis en læge<br />

udskriver en recept uden at gøre<br />

yderligere.<br />

Det anbefales, at behandlingen<br />

begyndes <strong>på</strong> en klinik, og at der<br />

senest efter tre måneder følges op<br />

med en samtale. Men Sundhedsstyrelsen<br />

oplyser, at ingen reelt ved,<br />

om lægerne følger vejledningen,<br />

eller om de blot udskriver recepter.<br />

Der er heller ingen kontrol med den<br />

- Der er heller ingen<br />

kontrol med den <strong>antabus</strong>,<br />

der uddeles <strong>på</strong><br />

bosteder og behandlingshjem.<br />

Sundhedsstyrelsen<br />

<strong>antabus</strong>, der uddeles <strong>på</strong> bosteder<br />

og behandlingshjem.<br />

Manglende konkurrence<br />

Henrik Thiesen mener ikke, det bør<br />

være nødvendigt at stille beboere<br />

over for valget mellem at tage <strong>antabus</strong><br />

eller at flytte, som det skete for<br />

Michael Kyndesen (læs historien <strong>på</strong><br />

næste side, red.) Men Finn Zierau,<br />

som er overlæge ved Center for<br />

Misbrugsbehandling i København,<br />

kan godt forstå, hvis et herberg i<br />

nogle tilfælde tvinger beboere <strong>på</strong><br />

<strong>antabus</strong> som et middel til at sikre<br />

afholdenhed. Der er jo ikke tale om<br />

behandling, <strong>på</strong>peger han.<br />

- Det kan være umuligt at<br />

håndtere mange alkoholikere samlet<br />

ét sted, hvis de får lov at drikke.<br />

Hvis <strong>hjemløse</strong> kommer i egentlig<br />

behandling, <strong>vil</strong> de også få tilbudt<br />

terapi som alle andre. Men det kræver,<br />

at de er indstillet <strong>på</strong> at holde<br />

op, og i så fald kan <strong>antabus</strong> være<br />

meget effektivt, siger Finn Zierau.<br />

Han mener ikke, man skal lægge<br />

for meget i den danske <strong>antabus</strong>rekord.<br />

- Det bruges også i lande som<br />

Sverige, England og USA, men fordi<br />

det er en dansk opfindelse, fik det<br />

lettere fodfæste herhjemme. Når<br />

det ikke bruges i samme omfang<br />

i andre lande, kan en af forklaringerne<br />

være, at det er et gammelt<br />

præparat, som enhver kan kopiere.<br />

Dermed kan det ikke betale sig at<br />

lave reklamefremstød for nye præparater,<br />

siger han.<br />

Center for Misbrugsbehandling<br />

behandler 1.000 alkoholikere om<br />

året, og Finn Zierau <strong>vil</strong>le nødigt<br />

undvære <strong>antabus</strong>. Han mener ikke,<br />

der er gået vane i behandlingen af<br />

alkoholisme i Danmark.<br />

- Antabus er et præparat, som<br />

kan indgå i behandling af alkoholisme.<br />

Vi giver det til folk, der ønsker<br />

at være afholdende. Vi tvinger det<br />

ikke i nogen, men <strong>vil</strong> folk holde op<br />

med at drikke, er det et effektivt<br />

middel. Hvis det vel at mærke sker<br />

i sammenhæng med terapi. Og om<br />

ikke andet er tre måneders afholdenhed<br />

rigtig godt for kroppen,<br />

siger han. |


En skilsmisse sendte<br />

34-årige Michael Kyndesen<br />

i armene <strong>på</strong> forsorgshjemmet<br />

Godrum<br />

ved Silkeborg. Her troede<br />

Michael, at han<br />

skulle økonomisk og<br />

psykisk <strong>på</strong> fode, men i<br />

stedet tvang personalet<br />

ham <strong>på</strong> <strong>antabus</strong>, selvom<br />

han ikke er alkoholiker.<br />

af Peter Andersen og Søren Frandsen<br />

’Patienten har igennem en måned indtaget Antabus<br />

og i samme periode udviklet svær ikterus<br />

med hudkløe, specielt sv.t. fodsåler og håndflader.<br />

Samtidig porterfarvet urin. Debuterede med mavesmerter<br />

umiddelbart efter indtagelse af <strong>antabus</strong><br />

(…)næppe tvivl om at pt. har en svær Antabus<br />

indiceret medikamentel polystatisk leversygdom.’<br />

Ovenstående er et uddrag af Michal Kyndesens<br />

journal fra Regionshospitalet Silkeborg, hvor<br />

han blev indlagt den 26. april 2011. Oversat til<br />

almindelig dansk betyder det, at Michael blev<br />

indlagt med gulsot og alvorlig leverforgiftning<br />

– forårsaget af <strong>antabus</strong>.<br />

- Da jeg blev indlagt, sagde lægen til mig, at<br />

jeg var 24 timer fra at dø af <strong>antabus</strong>forgiftning,<br />

siger en rystet Michael Kyndesen i dag til <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong>.<br />

Sagen med Michael Kyndesen repræsenterer<br />

flere kritisable ting. For det første blev han<br />

tvunget <strong>på</strong> <strong>antabus</strong> af personalet <strong>på</strong> bostedet<br />

Godrum ved Silkeborg – det <strong>på</strong> trods af at<br />

Michael Kyndesen ikke er alkoholiker. For det<br />

andet har den danske stat ikke overblik over<br />

det samlede forbrug af <strong>antabus</strong> <strong>på</strong> herberger og<br />

forsorgshjem for <strong>hjemløse</strong>.<br />

I 2010 blev der ifølge Lægemiddelstyrelsen<br />

udskrevet 4,6 millioner doser <strong>antabus</strong> fra danske<br />

apoteker. Heraf kom næsten 80 procent fra<br />

praktiserende læger, 14 procent blev udleveret<br />

<strong>på</strong> offentlige og private institutioner, mens<br />

syge<strong>huse</strong>ne stod for seks procent. I alt 23.471<br />

danskere fik i 2010 <strong>antabus</strong> via egen læge.<br />

Trods talrige forespørgsler er det ikke muligt<br />

at få et tal for forbruget <strong>på</strong> herberger, behandlingshjem<br />

eller syge<strong>huse</strong>. Her eksisterer ingen<br />

præcise tal.<br />

Vi må gå ud fra, at personer, der får udleveret<br />

<strong>antabus</strong> fra egen læge, gerne <strong>vil</strong> ud af deres<br />

misbrug. Ser vi <strong>på</strong> herberger og behandlingshjemmene,<br />

er virkeligheden ofte en anden. Her<br />

kan beboerne blive tvunget <strong>på</strong> <strong>antabus</strong>, hvis de<br />

<strong>vil</strong> blive <strong>på</strong> herberget.<br />

Michael Kyndesen er en af dem, der fik valget<br />

mellem <strong>antabus</strong>sen og gaden.<br />

Antabusforgiftningen var kulminationen <strong>på</strong><br />

afhængighedens danmark<br />

De var ved at slå mig ihjel<br />

en længere nedtur for Michael Kyndesen. En<br />

skilsmisse fra hustruen og moderen til hans to<br />

sønner, en mindre depression og så dårlig en<br />

økonomi, at han ikke kunne blive boende i sin<br />

lejlighed, førte Michael Kyndesen ind <strong>på</strong> forsorgshjemmet<br />

Godrum ved Silkeborg. Det var<br />

den 23. februar 2011. Michael Kyndesen havde<br />

ind til da ingen erfaring med ’systemet’. Men<br />

det fik han.<br />

Barsk møde med <strong>hjemløse</strong>institution<br />

- Det var lidt som et åbent fængsel. Døren blev<br />

låst, og man skulle spørge om alt. Det var jeg<br />

ikke vant til, siger Michael Kyndesen.<br />

Han har noget <strong>på</strong> hjerte. Ordene bliver slynget<br />

ud, og tonelejet er højt. Vredt! Han forklarer,<br />

at han ikke har et alkoholmisbrug. Bevares,<br />

som mange andre unge mænd kævede han<br />

bajere i sin <strong>vil</strong>de ungdom, men det lå før ægteskabet<br />

og de seks år sammen med ekskonen.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har fået aktindsigt i Michael<br />

Kyndesens journaler fra både Forsorgshjemmet<br />

Godrum, hans private læge og Regionshospitalet<br />

Silkeborg. Journalerne fra de to sidste<br />

bekræfter Michael Kyndesens historie. Det<br />

samme gør Godrums egen journal. Her skriver<br />

personalet 25. februar 2011 – to dage efter at<br />

Michael Kyndesen flyttede ind: ’Michael føler,<br />

han har mistet alt; børn, lejlighed osv. (…) Giver<br />

ikke udtryk for at have et dagligt forbrug af<br />

alkohol. Virker ikke abstinenspræget.’<br />

Skæbnesvanger beslutning<br />

En måned senere ændrer billedet sig. I Michael<br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 5


afhængighedens danmark<br />

Kyndesens Godrum-journal står den 25. marts:<br />

’Obs om Michael har drukket eller taget alkohol<br />

med fra handleturen i Silkeborg.’<br />

Michael Kyndesen siger til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, at<br />

Godrum havde fortalt ham, at det ikke var<br />

tilladt at drikke alkohol <strong>på</strong> forsorgshjemmets<br />

områder.<br />

- På turen til Silkeborg købte jeg lidt tøj og<br />

drak to <strong>på</strong>skebryg. Derudover købte jeg fire øl,<br />

som jeg tog med tilbage til Godrum. Her viste<br />

jeg øllene til personalet, der forlangte, at jeg<br />

skulle puste i et alkometer. Det <strong>vil</strong>le jeg gerne,<br />

og jeg pustede 0,02 promille, siger Michael<br />

Kyndesen.<br />

Herfra er personalet særligt opmærksomme<br />

- Hver eneste dag forsøgte jeg<br />

at forklare dem, at <strong>antabus</strong>sen<br />

gav mig ondt i maven. De<br />

troede ikke <strong>på</strong> mig og sagde, at<br />

behandlingen var obligatorisk,<br />

hvis jeg <strong>vil</strong>le blive <strong>på</strong> Godrum<br />

<strong>på</strong> Michael Kyndesen, og den 29. marts beskriver<br />

journalen, hvordan Michael puster en<br />

promille <strong>på</strong> 1,15 i alkometret. Michael forklarer<br />

ifølge journalen, at han har drukket, da hans<br />

ekskone ved en fejl har fået tilsendt nogle fortrolige<br />

papirer, der var stilet til ham. I dag kan<br />

Michael Kyndesen ikke genkende promillen <strong>på</strong><br />

1,15.<br />

Den 30. marts træffer personalet en skæbnesvanger<br />

beslutning.<br />

- De sagde, at hvis jeg skulle blive <strong>på</strong><br />

Blå Kors<br />

Bosteder skal være rusfri,<br />

men der er intet generelt<br />

krav om, at beboere skal<br />

tage <strong>antabus</strong>. Det kan dog<br />

være et krav over for enkeltpersoner,<br />

som ellers ikke <strong>vil</strong>le<br />

kunne bo der. I så fald <strong>vil</strong> der<br />

altid være en opfølgende<br />

samtale – <strong>antabus</strong>sen får<br />

aldrig lov til at stå alene.<br />

Michael Kyndesen.<br />

Kirkens Korshær<br />

Kræver ikke, at beboere skal<br />

være ædru, og har derfor<br />

heller intet <strong>antabus</strong>krav.<br />

Der kan dog blive udleveret<br />

<strong>antabus</strong>, hvis beboere selv<br />

beder om det – det sker for<br />

eksempel i forbindelse med<br />

Kirkens Korshærs sommerlejre.<br />

6 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

Godrum, så skulle jeg <strong>på</strong> <strong>antabus</strong>. Jeg valgte<br />

at tage det, for jeg havde ikke noget misbrug,<br />

siger Michael Kyndesen til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />

Behandlingen begynder den 1. april, og<br />

hurtigt reagerer Michael Kyndesens krop <strong>på</strong><br />

medicinen.<br />

- Hver eneste dag forsøgte jeg at forklare<br />

dem, at <strong>antabus</strong>sen gav mig ondt i maven. De<br />

troede ikke <strong>på</strong> mig og sagde, at behandlingen<br />

var obligatorisk, hvis jeg <strong>vil</strong>le blive <strong>på</strong> Godrum.<br />

Allerede den 2. april registrerer Godrum<br />

Michaels reaktion:<br />

’Han ryster og har det skidt. Michael mener<br />

det er AB-en (Antabus, red.) der er årsagen til<br />

dette (…) Michael <strong>vil</strong> hellere puste <strong>på</strong> kontoret 2-4<br />

gange dgl., end tage AB.’<br />

Godrum registrerer flere klager fra Michael<br />

den 13. april, men de reagerer ikke – hverken<br />

før eller siden.<br />

Den 4. april: 'Hverken Ditte eller ut<br />

(undertegnede,red.) oplever <strong>vil</strong>je hos Michael til<br />

konstruktivt samarbejde.’<br />

Leverbetændelse<br />

Hvad hverken personalet <strong>på</strong> Godrum eller<br />

Michael Kyndesen ved, er, at han er ved at<br />

udvikle en kraftig allergisk reaktion <strong>på</strong> <strong>antabus</strong>sen.<br />

En allergisk reaktion, der udmønter sig<br />

i gulsot og et kraftigt udbrud af hepatitis c.<br />

- Lægen <strong>på</strong> Godrum sagde til mig, at man<br />

ikke kan være overfølsom over for <strong>antabus</strong>.<br />

Men det er ikke rigtigt, siger Michael Kyndesen.<br />

I forbindelse med <strong>antabus</strong> er bivirkninger<br />

omkring leveren ofte forekommende. For<br />

eksempel kan man få leverfibrose og hepatitis –<br />

leverbetændelse.<br />

- Jeg mener, at jeg er den første, der har fået<br />

hjælpeorganisationernes officielle <strong>antabus</strong>politik<br />

KFUMs<br />

Sociale Arbejde<br />

Følger de enkelte kommuners<br />

politik <strong>på</strong> området, så<br />

det varierer. Men ingen steder<br />

er der generelle krav om,<br />

at man skal tage <strong>antabus</strong> for<br />

at få en plads.<br />

konstateret hepatitis C efter <strong>antabus</strong>behandling,<br />

men lægerne kan ikke bevise, at det er <strong>antabus</strong>sen,<br />

som har givet mig det, siger Michael<br />

Kyndesen.<br />

På verdensplan er op mod 170 millioner<br />

mennesker smittede med hepatitis c. I Danmark<br />

skønner Statens Serum Institut, at der er mellem<br />

20.000 og 25.000 smittede. Heraf er halvdelen<br />

diagnosticerede. Symptomerne er feber,<br />

kvalme, smerter i maven og gulsot.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har talt med flere læger og forsøgt<br />

at få bekræftet Michaels udsagn. Uden held.<br />

- Man kan ikke få hepatitis c af <strong>antabus</strong>,<br />

men hvis man er smittet, kan <strong>antabus</strong>sen få<br />

sygdommen til at bryde ud, forklarer professor<br />

Jens Bukh, der er leder af Copenhagen Hep C<br />

Programme ved Hvidovre Hospital.<br />

Han forklarer videre, at to ud af tre personer<br />

med hepatitis c er narkomaner, og at de fleste<br />

smittes gennem blod.<br />

- Vi ser også, at man kan blive smittet gennem<br />

sin mor, altså fra fødslen. Sygdommen<br />

kan ligge latent i kroppen i årevis, uden at den<br />

bryder ud, siger Jens Bukh.<br />

Trods det holder Michael Kyndesen fast i, at<br />

han ikke tidligere har haft sygdommen eller<br />

udsat sig for smitte.<br />

<strong>Ingen</strong> undskyldning<br />

Den 23. april reagerer Godrum endelig <strong>på</strong> Michaels<br />

bekymringer.<br />

’Michal er meget gul i øjnene <strong>på</strong> anden dag.<br />

Han benægter at have drukket eller taget nogen<br />

stoffer.’<br />

Først den 26. april bliver Michael sendt til en<br />

læge, der straks sender ham til regionshospitalet<br />

i Silkeborg.<br />

Lægerne <strong>på</strong> hospitalet skriver i deres journa-<br />

Frelsens Hær<br />

Man må ikke drikke <strong>på</strong><br />

stedet. Hvis beboerne ikke<br />

overholder det, <strong>vil</strong> de få<br />

en advarsel, og i gentagne<br />

tilfælde <strong>vil</strong> man forsøge at<br />

overtale beboerne til at gå<br />

<strong>på</strong> <strong>antabus</strong>.<br />

Arbejde Adler<br />

Beboerne må ikke drikke <strong>på</strong><br />

stedet, men der bliver ikke<br />

reageret, hvis de lugter af<br />

alkohol, når de kommer hjem<br />

fra en bytur. Hvis beboerne<br />

drikker <strong>på</strong> værelserne, får de<br />

en advarsel. Hvis de fortsætter,<br />

kan de blive tvunget<br />

<strong>på</strong> <strong>antabus</strong> eller bedt om at<br />

forlade stedet.


- Lægen <strong>på</strong> Godrum sagde til mig,<br />

at man ikke kan være overfølsom<br />

over for <strong>antabus</strong>.<br />

Michael Kyndesen.<br />

ler, at Michael Kyndesen af hensyn til sit helbred<br />

aldrig mere må indtage <strong>antabus</strong>, h<strong>vil</strong>ket får forsorgshjemmet<br />

Godrum til at tage Michael Kyndesens<br />

tilstedeværelse op <strong>på</strong> et personalemøde. Her<br />

kommer man frem til, at han må blive <strong>på</strong> 'Antabuslignende<br />

<strong>vil</strong>kår’.<br />

Godrum skriver den 29. april 2011 i Michaels<br />

journal.<br />

’Michael informeret om AB-<strong>vil</strong>kår. (…) det kan<br />

medføre bortvisning hvis han indtager alkohol. Michal<br />

mener at Godrum skylder ham en undskyldning da<br />

det er ”os” der har givet ham AB og nu er hans lever<br />

ødelagt og hvis han drikker <strong>vil</strong> han dø, siger han.’<br />

I dag ser Michael Kyndesen tilbage <strong>på</strong> opholdet<br />

<strong>på</strong> Godrum med bitterhed.<br />

- Antabussen <strong>på</strong>virker mig stadig, så jeg kan<br />

ikke komme i behandling for leverbetændelsen.<br />

Jeg er blevet skadet for i livet af <strong>antabus</strong>sen, men<br />

jeg har været heldig… for jeg har ikke været hård<br />

ved mig selv med alkohol.<br />

Michael Kyndesen har gennem hele samtalen<br />

været vred. Nu holder han en kort pause – og siger<br />

stille.<br />

- Jeg har aldrig fået en undskyldning fra personerne<br />

<strong>på</strong> Godrum. |<br />

Michael Kyndesen flyttede fra Forsorgshjemmet<br />

Godrum i slutningen af maj 2011. I første omgang<br />

rykkede han til Fjerritslev. I dag bor han <strong>på</strong> Møltrup<br />

Optagelsescenter ved Vildbjerg i Midtjylland.<br />

forstanderens forsvar:<br />

Jeg er stadig ikke læge<br />

På Forsorgshjemmet Godrum har de som<br />

udgangspunkt altid en beboer eller to i<br />

<strong>antabus</strong>behandling.<br />

- I mange tilfælde er det fri<strong>vil</strong>ligt, fordi det<br />

giver dem en tryghed. Vi anser en pause i drikningen<br />

som værende positivt. At den så i det her<br />

tilfælde er kemisk, er så en anden side af sagen,<br />

siger forstander Christian Hasle Harlung.<br />

Hvorfor valgte I, at Michael Kyndesen<br />

skulle <strong>på</strong> <strong>antabus</strong>?<br />

- Her nærmer vi os noget, som jeg ikke kan kommentere<br />

<strong>på</strong>. Det er en konkret sag, hvor vi må<br />

finde os i, at den bliver vinklet <strong>på</strong> en måde, som vi<br />

ikke mener, er korrekt.<br />

I jeres journaler kan vi se, at I er opmærksomme<br />

<strong>på</strong>, at Michael har det dårligt.<br />

Hvorfor reagerer I ikke <strong>på</strong> det?<br />

- Jeg kan ikke huske sagen i detaljer, men vi har<br />

både en sygeplejeske og en læge ansat. De følger<br />

med i, hvordan folk har det. Jeg <strong>vil</strong> sige, at beboerne<br />

får en særdeles god sundhedsfaglig betjening<br />

<strong>på</strong> Godrum. Men jeg kan ikke svare <strong>på</strong> disse faggruppers<br />

vegne.<br />

Hvorfor reagerer I ikke <strong>på</strong> jeres egne<br />

optegnelser i Michaels journal?<br />

- Jeg kan ikke sige andet end pas. Vi reagerer <strong>på</strong>,<br />

hvordan de her mennesker har det. Vi giver det en<br />

høj prioritet, men du må være klar over, at cirka en<br />

afhængighedens danmark<br />

Kort om <strong>antabus</strong><br />

Mange kender historien om, hvordan to danske læger, Jens Hald og Erik<br />

Jakobsen, nærmest snublede over <strong>antabus</strong>, da de i årene efter Anden Verdenskrig<br />

eksperimenterede med et ormemiddel. Færre ved, at <strong>antabus</strong> reelt<br />

blev opdaget et tiår tidligere af en læge <strong>på</strong> en amerikansk fabrik, og at det<br />

virksomme stof med det meget lange navn tetraethylthiuramdisulphid oprindeligt<br />

blev brugt til at vulkanisere rågummi.<br />

Fabrikslægen opdagede, at arbejderne <strong>på</strong> fabrikken reagerede kraftigt,<br />

når de indtog alkohol, men selvom han skrev til et lægeligt tidsskrift, blev det<br />

aldrig overvejet, om det kunne bruges som medicin. Dermed står Danmark i<br />

dag med æren for opfindelsen.<br />

En person, der har drukket alkohol og derefter tager <strong>antabus</strong>, <strong>vil</strong> få kraftigt<br />

udslet, kløe, hjertebanken og nedsat blodtryk. I de første år anbefalede man,<br />

at patienten skulle drikke under behandlingen for at mærke, hvor ubehageligt<br />

det var. I dag er anbefalingen stik modsat, og <strong>antabus</strong> virker først og fremmest<br />

afskrækkende, som når man truer børn med den store bøhmand.<br />

Antabus – eller Disulfiram, som der står <strong>på</strong> recepten – blev hurtigt dominerende<br />

i næsten al behandling af alkoholisme i Danmark. I 1988 viste en<br />

undersøgelse, at 97 procent af alle patienter <strong>på</strong> offentlige og private klinikker<br />

fik <strong>antabus</strong> som en del af behandlingen.<br />

Læger og psykiatere gjorde fra begyndelsen opmærksom <strong>på</strong>, at <strong>antabus</strong><br />

kun virker i forbindelse med en eller anden form for terapi. I Sundhedsstyrelsens<br />

aktuelle vejledning beskrives <strong>antabus</strong> alene som ’understøttende<br />

behandling’.<br />

I 2010 blev der udskrevet 4,6 millioner doser <strong>antabus</strong> fra danske apoteker.<br />

Næsten 80 procent kom fra praktiserende læger, 14 procent blev udleveret <strong>på</strong><br />

offentlige og private institutioner, mens syge<strong>huse</strong>ne stod for seks procent.<br />

23.471 danskere fik i 2010 <strong>antabus</strong> via egen læge. Der eksisterer ingen<br />

præcise tal for, hvor mange personer der fik <strong>antabus</strong> <strong>på</strong> herberger, behandlingshjem<br />

eller syge<strong>huse</strong>. |<br />

Kilder: Lægemiddelstyrelsen og 'Konservatisme og social kontrol',<br />

en artikel af Henrik Thiesen om den danske <strong>antabus</strong>-behandling 1945-2005.<br />

Offentliggjort i 2008 af Nordic Center for Alcohol and Drug Research.<br />

tredjedel af dem, der er her, er syge. Det betyder,<br />

at vi følger med i tingene. Hvad der er sket helt<br />

konkret, ved jeg ikke.<br />

- Vi lægger meget vægt <strong>på</strong> det sundhedsfaglige,<br />

og jeg synes, det giver et skævt billede af<br />

os, hvis én sag, hvor der måske er noget, som kan<br />

diskuteres, skal tegne billedet af os.<br />

Kan du forstå, at Michael Kyndesen<br />

føler, at I har bragt ham i livsfare?<br />

- Jeg er stadig ikke læge.<br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 7


| kommentar |<br />

Kommuner svigter de <strong>hjemløse</strong><br />

af Ole Skou, socialjurist i SAND<br />

– de <strong>hjemløse</strong>s landsorganisation<br />

Der var engang, hvor en hjemløs kunne banke<br />

<strong>på</strong> døren til et h<strong>vil</strong>ket som helst herberg for at<br />

få varme, tryghed og ly for natten. Årsagen<br />

til <strong>hjemløse</strong>-situationen var i første omgang<br />

ikke afgørende. Hvis der var plads, var man<br />

velkommen. Og om opholdet var kortere- eller<br />

længerevarende, var ikke så afgørende. Fokus<br />

var at få rettet op <strong>på</strong> den sociale situation og få<br />

afdækket de ofte komplekse problemstillinger,<br />

som den <strong>hjemløse</strong> havde med sig i bagagen. Det<br />

var formelt herbergets forstander eller daglige<br />

leder, som havde den professionelle kompetence<br />

til at indskrive den <strong>på</strong>gældende borger.<br />

Sådan er det ikke længere<br />

Et stigende antal <strong>hjemløse</strong> bliver i dag afvist<br />

ved døren til herberger, hvis de i forvejen ikke<br />

har deres ophold eller sociale sag i den <strong>på</strong>gældende<br />

kommune. Yderligere har flere kom-<br />

Man overså totalt og aldeles,<br />

at <strong>hjemløse</strong> ikke kan betragtes<br />

som objekter, der kan indgå i<br />

markedsøkonomiens udbud- og<br />

efterspørgsels-mekanismer med<br />

køb og salg af pladser. I hvert<br />

fald ikke <strong>på</strong> et så specialiseret<br />

felt som <strong>hjemløse</strong>området.<br />

muner frataget forstanderne kompetencen til<br />

reelt at udøve deres ledelsesret. Begge forhold<br />

er dybt uanstændige i forhold til de <strong>hjemløse</strong>,<br />

men også respektløst i forhold til boformernes<br />

faglige ekspertise, som igennem årene er<br />

opbygget og udviklet.<br />

Hjemløse som handelsvare<br />

Årsagerne til den nye kommunale praksis skal<br />

ses i lyset af kommunalreformen, hvor kommunerne<br />

fik ansvaret for det højt specialiserede<br />

<strong>hjemløse</strong>område overdraget fra de tidligere<br />

amter. Kommunalreformen blev i 2007, uden<br />

omsvøb, præsenteret som en liberal, markedsorienteret<br />

strukturreform og formentlig ikke<br />

uden grund kaldt for Lars Løkke Rasmussens<br />

politiske ’eksamensopgave’.<br />

8 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

Med reformen blev ansvaret for løsning<br />

af opgaverne <strong>på</strong> <strong>hjemløse</strong>området, lagt ud til<br />

de nye storkommuner, og boformerne blev<br />

tvunget til selv at finde finansieringsgrundlag<br />

ved salg af pladser, hvis de altså ikke var<br />

så heldige at enkelte meget store kommuner<br />

valgte at overtage driften.<br />

En af grundteserne var, ’at kommunerne<br />

ikke længere skulle smyge sig uden om deres<br />

ansvar’. En synliggørelse af omkostningerne<br />

skulle kunne ses ude i kommunerne og der<br />

skulle etableres frit valg, konkurrence og<br />

stram økonomistyring!<br />

Man overså totalt og aldeles, at <strong>hjemløse</strong><br />

ikke kan betragtes som objekter, der kan indgå<br />

i markedsøkonomiens udbud- og efterspørgsels-mekanismer<br />

med køb og salg af pladser. I<br />

hvert fald ikke <strong>på</strong> et så specialiseret felt som<br />

<strong>hjemløse</strong>området.<br />

Respektløs kassetænkning<br />

Konsekvensen af reformfadæsen set med<br />

<strong>hjemløse</strong>briller står nu klokkeklart. Kommunerne<br />

lukker sig om sig selv og deres kommunekasser.<br />

De ønsker ikke at modtage <strong>hjemløse</strong><br />

fra andre kommuner endsige betale for deres<br />

egne <strong>hjemløse</strong>s ophold i andre kommuner. I<br />

stedet trækker de deres borgere hjem til mere<br />

økonomisk ’styrbare’ foranstaltninger<br />

Specialiserede døgntilbud til <strong>hjemløse</strong> nednormeres,<br />

nedlægges og ’omstruktureres’ til<br />

andre kommunale tilbud i ly af den ny <strong>hjemløse</strong>strategi,<br />

som blev præsenteret i efteråret<br />

2008. Man havde angiveligt ikke taget højde<br />

for, at strategien skulle implementeres samtidig<br />

med den store strukturændring.<br />

Hvis man mener noget reelt i forhold til at<br />

afskaffe hjemløsheden, så bliver man pinedød<br />

nødt til at investere i de <strong>hjemløse</strong> og anerkende,<br />

at der er brug for specialiserede tilbud<br />

med fagligt uddannet personale. Amterne<br />

havde før kommunalreformen ansvaret for<br />

<strong>hjemløse</strong>indsatsen og gjorde det faktisk rigtig<br />

godt. De skulle ikke tage smålige økonomiske<br />

hensyn, men kunne med mere objektive faglige<br />

kriterier , og <strong>på</strong> tværs af kommunegrænserne,<br />

varetage opgaverne ud fra de <strong>hjemløse</strong>s<br />

perspektiv. Og få amtskommunal finansiering<br />

kombineret med statsrefusion.<br />

Lad nu de <strong>hjemløse</strong> blive hørt<br />

Til oktober får virkningerne af kommunalreformen<br />

sit skudsmål i form af en omfattende<br />

evaluering af reformens virkninger – tilsigtede<br />

og utilsigtede. Her kunne man forvente,<br />

at man i kommissoriet for evalueringen også<br />

medtog konsekvenserne <strong>på</strong> <strong>hjemløse</strong>området.<br />

Men området er slet ikke nævnt. Og ser man<br />

<strong>på</strong> medlemmerne af arbejdsgruppen forstår<br />

Hvis man mener noget reelt i<br />

forhold til at afskaffe hjemløsheden,<br />

så bliver man pinedød<br />

nødt til at investere i de <strong>hjemløse</strong><br />

og anerkende, at der er brug<br />

for specialiserede tilbud med<br />

fagligt uddannet personale.<br />

man måske hvorfor. I den sidder repræsentanter<br />

for Kommunernes Landsforening og<br />

en række udpegede embedsmænd for berørte<br />

ministerier. <strong>Ingen</strong> interesse- eller brugerorganisationer<br />

er inviteret. Det ligner desværre en<br />

bevidst strategi.<br />

Det er vanskeligt at tro <strong>på</strong>, at evalueringens<br />

konklusion grundlæggende <strong>vil</strong> tegne andet<br />

end et overordnet skønmaleri af reformens<br />

virkninger. Og at forestille sig, at staten <strong>vil</strong><br />

lade regionerne overtage ansvar og sikre<br />

kvaliteten af den måde, de <strong>hjemløse</strong> behandles<br />

<strong>på</strong> over hele landet, er nok for naivt. Behandlingsgarantier<br />

og kvalitetssikring af knæ- og<br />

hofteoperationer er trods alt vigtigere end,<br />

hvordan vi sikrer en ordentlig behandling<br />

af landets <strong>hjemløse</strong>. Selv om kompleksiteten<br />

i <strong>hjemløse</strong>problematikken og den faglige<br />

ekspertise langt overstiger kirurgiske indgreb.<br />

Det er måske bare ikke så eksotisk eller<br />

vigtigt.


Hjemløshed<br />

har HIT-potentiale<br />

Modebranche, tv-serier, teaterstykker<br />

og intelligent radio. Hjemløse mennesker<br />

og hjemløshed hitter. Men er der tale om<br />

reelt engagement og interesse eller kold<br />

kalkule i, hvad vi har brug for at identificere<br />

os med, mens finanskrisen raser?<br />

Eller er de <strong>hjemløse</strong> i virkeligheden blot<br />

ofre for et kollektivt reality show?<br />

af Birgitte Ellemann Höegh<br />

foto Emil Hougaard Bertelsen<br />

Der har altid været <strong>hjemløse</strong> <strong>på</strong><br />

bænke og pladser i gadebilledet i<br />

Danmark, og siden de <strong>hjemløse</strong> er begyndt<br />

at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> ved supermarkeder<br />

og <strong>på</strong> hovedstrøg i større<br />

byer, har de <strong>hjemløse</strong> fået en identitet<br />

og synlighed. Men inden for de<br />

seneste par år er de <strong>hjemløse</strong> pludselig<br />

også begyndt at optræde i kultur-,<br />

underholdnings- og modeindustrien:<br />

Et teater i Holbæk har en forestilling<br />

<strong>på</strong> plakaten, der beskæftiger sig<br />

med hjemløshed, hvor en hjemløs er<br />

blevet en del af skuespiltruppen. På<br />

Østre Gasværk Teater blev <strong>hjemløse</strong><br />

en del af et stort kor ledet af dirigent<br />

og kapelmester Frans Rasmussen.<br />

Under den seneste modeuge var der<br />

pludselig <strong>hjemløse</strong> <strong>på</strong> catwalken, i<br />

tv-farcen Lykke <strong>på</strong> DR1 blev en familiefar<br />

hjemløs efter et fængselsophold<br />

og gik i gang med at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />

Tv-journalisterne Mads Brügger og<br />

Mikael Bertelsen (nu chefer <strong>på</strong> Radio<br />

24/7) etablerede en læsegruppe <strong>på</strong><br />

Sundholm til glæde for DR2's seere i<br />

foråret 2011. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har spurgt en<br />

række medieforskere og sociologer,<br />

hvad incitamentet til at række ud<br />

efter denne gruppe mennesker kan<br />

være.<br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 9


Ser man nærmere <strong>på</strong><br />

massekommunikation<br />

og underholdning, så<br />

trækker man nok de<br />

<strong>hjemløse</strong> ind for at give<br />

produkter og programmer<br />

autenticitet.<br />

Frederik Preisler,<br />

kreativ direktør <strong>på</strong> MENCH<br />

At gøre en forskel<br />

De <strong>hjemløse</strong> er som alle andre<br />

mennesker en del af et samfund<br />

i udvikling, og et af de helt store<br />

samfundsproblemer, der er dukket<br />

op inden for de senest år, er<br />

finanskrisen, som kommunikationsrådgiver<br />

og forfatter Christine<br />

Feldthaus mener også kan have<br />

haft indflydelse <strong>på</strong> vores pludselige<br />

fokus og omsorg for <strong>hjemløse</strong>problematikken:<br />

- I opgangstider har vi travlt<br />

med at købe Gucci-tasker, flashe<br />

store benzindrevne BMW’er og<br />

små modehunde, men finanskrisen<br />

har skabt nye dogmer. Det er ikke<br />

længere smart at prale af materiel<br />

status og rigdom. Vi <strong>vil</strong> hellere<br />

måle succes <strong>på</strong> fælleskab, næstekærlighed<br />

og humanitær bistand.<br />

De <strong>hjemløse</strong> har altid været der,<br />

vi så dem bare ikke, for vi havde<br />

nok at gøre med at iscenesætte os<br />

selv. Nu er det en værdi at passe <strong>på</strong><br />

hinanden og rette blikket udad, og<br />

så tror jeg, at nogle af os, der har<br />

økonomisk og uddannelsesmæssigt<br />

overskud, bliver lykkelige af<br />

at hjælpe andre – det giver os en<br />

fornemmelse af at være vigtige i<br />

verden. Et kodeord, jeg hele tiden<br />

hører, er ’at gøre en forskel’, mens<br />

det for nogle år siden var ’at italesætte’.<br />

Vi skal ikke kun redde de<br />

sultne børn i Mogadishu, men også<br />

de fattige herhjemme. Derudover<br />

er de <strong>hjemløse</strong> jo et meget hurtigt<br />

kodebart symbol <strong>på</strong> fattigdom.<br />

Dét, at de går rundt <strong>på</strong> gaden i<br />

frostvejr og ikke har noget sted at<br />

bo, er et indiskutabelt synligt pro-<br />

Polfoto<br />

10 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

blem. Vi skal ikke diskutere, om de<br />

er fattige eller ej, modsat Carinasagen,<br />

der udløste en diskussion<br />

om fattigdomsgrænse, siger hun.<br />

Men ser man nærmere <strong>på</strong> de<br />

forskellige <strong>hjemløse</strong>-projekter,<br />

kommunikerer de ifølge Christine<br />

Feldthaus forskellige budskaber.<br />

- <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> symboliserer noget<br />

ædelt: nemlig at de mennesker, der<br />

står ude i kulden, ikke er arbejdssky<br />

elementer. De <strong>vil</strong> godt bidrage,<br />

men kan bare ikke så godt, mens<br />

’Læsegruppen <strong>på</strong> Sundholm’ (tvserie,<br />

hvor <strong>hjemløse</strong> delte litterære<br />

oplevelser, red.) har været med til<br />

at signalere, at bare fordi man er<br />

hjemløs, så er man ikke ubegavet.<br />

På teateret i Holbæk <strong>vil</strong> man gerne<br />

vise hele sammenhængskraften<br />

i samfundet, som er anderledes<br />

end at lave et show med <strong>hjemløse</strong><br />

<strong>på</strong> catwalken. Modeugen har<br />

længe gerne <strong>vil</strong>let sende et signal<br />

om, at de er ’grønne’, bevidste og<br />

ansvarlige. Nu er hele branchen<br />

lammet af krise, så nu <strong>vil</strong> de have<br />

realiteten op <strong>på</strong> catwalken. Her<br />

kan de <strong>hjemløse</strong> bruges som logo<br />

for at overbevise forbrugerne om,<br />

at modeindustrien rent faktisk ér<br />

ansvarlig. Der er en stærk tendens<br />

til, at alle virksomheder står i kø<br />

for at fortælle verden, hvor gode<br />

de er. Man er interesseret i andet<br />

De <strong>hjemløse</strong> bruges<br />

som logo for at overbevise<br />

forbrugerne om,<br />

at modeindustrien rent<br />

faktisk ér ansvarlig.<br />

Christine Feldthaus, livsstilsekspert<br />

end bare åndløs mode, og det er en<br />

tendens, der har været i gang, siden<br />

dengang man kunne bidrage til en<br />

ged i Ghana. Du kan jo efterhånden<br />

ikke købe en kop kaffe, uden at du<br />

støtter et godt formål, siger hun.<br />

En del af reality tv-bølgen<br />

Men h<strong>vil</strong>ke konsekvenser får de<br />

mange tiltag for de udsatte og<br />

fattige? Kan vi ved at købe en<br />

Polfoto<br />

politisk korrekt kop kaffe eller ved<br />

at sætte fokus <strong>på</strong> de <strong>hjemløse</strong> i underholdningssammenhænge<br />

skabe<br />

bedre forhold for de <strong>hjemløse</strong>?<br />

Ikke meget, lyder svaret fra sociolog<br />

Lars Benjaminsen, der forsker i<br />

social marginalisering hos SFI.<br />

- Årsagen til, at de <strong>hjemløse</strong><br />

dukker op i mediebilledet lige nu,<br />

I stedet bliver den<br />

<strong>hjemløse</strong> udnyttet og<br />

får lov til at optræde<br />

som ’den ædle <strong>vil</strong>de’<br />

ligesom i gamle dage,<br />

hvor man tog nogle indianere<br />

fra Amazonefloden<br />

ind <strong>på</strong> scenen.<br />

Henriks Dahl, sociolog og forfatter<br />

tror jeg, hænger sammen med<br />

hele reality tv-bølgen, hvor nogle<br />

forskellige marginale grupper<br />

bliver gjort eksotiske i mediebilledet.<br />

Det er positivt i sig selv, at<br />

de skæve eksistenser får noget<br />

synlighed og dermed en identitet.<br />

Men man skal holde sig for øje, at<br />

hvis man hiver de <strong>hjemløse</strong> ned fra<br />

snoreloftet i teateret, så løser det<br />

overhovedet ikke deres grundlæggende<br />

boligproblematik, som er<br />

rimelig bastant. Der skal skaffes<br />

egnede målrettede boliger til den<br />

her gruppe mennesker, og det skal<br />

de have hjælp til fra en offentlig<br />

myndighed. Skaffer man dem ikke<br />

et sted at bo, bliver de i de fleste<br />

tilfælde ved med at være <strong>hjemløse</strong>,<br />

ligegyldigt hvor mange kor<br />

de medvirker i, eller hvor mange<br />

catwalks de vandrer op ad. Jeg<br />

kunne godt tænke mig, at man fik<br />

mere fokus <strong>på</strong> de <strong>hjemløse</strong>s boligproblemer,<br />

som altså er elefanten i<br />

stuen, siger Lars Benjaminsen.<br />

Den ædle <strong>vil</strong>de<br />

Der er endnu ikke poppet realityprogrammer<br />

op, hvor man følger<br />

en hjemløs, kamp for stabilisering<br />

og egen bolig. I forfatter og<br />

sociolog Henriks Dahls optik har<br />

Foto Leif Tuxen<br />

de <strong>hjemløse</strong> nærmere fungeret som<br />

et eksotiske indslag – en funktion,<br />

som marginale grupper i samfundet<br />

historisk set altid har haft.<br />

- Som udgangspunkt <strong>vil</strong> jeg<br />

mene, at det er distriktspsykiatriens<br />

skyld, at <strong>hjemløse</strong> overhovedet<br />

er i den her situation. Tidligere<br />

<strong>vil</strong>le de have fået en diagnose, som<br />

man <strong>vil</strong>le have taget sig af. I stedet<br />

bliver den <strong>hjemløse</strong> udnyttet og<br />

får lov til at optræde som ’den ædle<br />

<strong>vil</strong>de’ ligesom i gamle dage, hvor<br />

man tog nogle indianere fra Amazonefloden<br />

ind <strong>på</strong> scenen eller viste<br />

Pocahontas frem for det engelske<br />

hof. Efter krigen syntes man, det<br />

var politisk ukorrekt at anvende de<br />

her eksotiske mennesker til underholdning<br />

af borgerskabet, og holdt<br />

op med at gøre det, og derfor virker<br />

det idiotisk at tage den tradition op<br />

igen i en ny form.<br />

I dag benytter man den her<br />

gruppe eksotiske mennesker i underholdnings-<br />

og modeindustrien<br />

<strong>på</strong> en måde, der er blevet politisk<br />

korrekt, men markedsfører man i<br />

virkeligheden ikke bare sig selv <strong>på</strong><br />

en måde, hvor man gør sit projekt<br />

immunt over for kritik? For man<br />

skal godt nok være hårdhjertet,<br />

hvis man kritiserer dét. Men i virkeligheden<br />

kan man jo godt sige,<br />

at det er at genopføre det gamle<br />

stykke med en neger i bur, siger<br />

Henrik Dahl.<br />

Ikke desto mindre dukker de<br />

<strong>hjemløse</strong> op i alle mulige sammenhænge,<br />

og ifølge Frederik Preisler,<br />

der er partner og direktør <strong>på</strong> reklamebureauet<br />

Mensch, kan man<br />

også forstå den store interesse for<br />

Skaffer man dem ikke<br />

et sted at bo, bliver de<br />

i de fleste tilfælde ved<br />

med at være <strong>hjemløse</strong>,<br />

ligegyldigt hvor<br />

mange kor, de medvirker<br />

i, eller hvor mange<br />

catwalks de vandrer<br />

op ad.<br />

Lars Benjaminsen, forsker <strong>på</strong> SFI<br />

prfoto


de <strong>hjemløse</strong> som et forsøg <strong>på</strong> at<br />

snylte <strong>på</strong> deres rebelske energi<br />

og tilføre produkter og projekter<br />

autenticitet.<br />

- Noget af det mest traumatiserende<br />

for et menneske er ikke<br />

at blive anerkendt for sin eksistens.<br />

Går man forbi en hjemløs<br />

uden at se mennesket i øjnene,<br />

symboliserer det jo den ultimative<br />

afvisning. For fem til ti år<br />

siden var den afvisning mere<br />

normen, end den er i dag, og jeg<br />

tror, at hele <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-projektet,<br />

som har alle mulige formål, først<br />

og fremmest har haft den effekt,<br />

at de <strong>hjemløse</strong> er blevet synlige<br />

som en del af samfundet og ikke<br />

som udenforstående. Og når<br />

de bliver en del af samfundet,<br />

opstår der en interesse for at beskæftige<br />

sig med dem og forstå<br />

det ’sprog’, de taler.<br />

’Gu <strong>vil</strong> jeg ej’-mentaliteten<br />

Men der er to sider af mønten<br />

i forhold til det, de <strong>hjemløse</strong><br />

repræsenterer: Der er den alvorlige<br />

stærkt behandlingskrævende<br />

side, som samfundet<br />

bør tage sig af, og så er der en<br />

symbolværdi, som præsenterer<br />

rebelskheden over for det<br />

konforme – ’gu <strong>vil</strong> jeg ej’-mentaliteten.<br />

Den sidste betydning<br />

er altid interessant for alle os,<br />

der lever et helt almindeligt<br />

småborgerligt liv. Men vinklen<br />

er ikke så meget, at man udnytter<br />

den <strong>hjemløse</strong>s forfærdelige<br />

situation, men at man gnubber<br />

sig op af den energi, der ligger<br />

i respektløsheden over for de<br />

borgerlige normer. Og ser man<br />

nærmere <strong>på</strong> massekommunikation<br />

og underholdning, så<br />

trækker man nok de <strong>hjemløse</strong><br />

ind for at give produkter og<br />

programmer autenticitet. Alle,<br />

der i de her år beskæftiger sig<br />

med massekommunikation, har<br />

en ambition om at tilføre deres<br />

’sag’ autenticitet, fordi markedsføring<br />

tidligere har været<br />

så falsk og lunkent. Så her står<br />

vi med en gruppe mennesker,<br />

hvor det gustne overlæg ikke<br />

er så identificerbart – de kan i<br />

hvert fald næppe anklages for<br />

at være lige så kommercialiserede<br />

som alle os andre – og<br />

sådan noget er altid interessant<br />

i massekommunikation, siger<br />

han. |<br />

Modeuge<br />

– nu med <strong>hjemløse</strong>!<br />

For første gang under<br />

Copenhagen Fashion Week<br />

er ti <strong>hjemløse</strong> <strong>på</strong> catwalken<br />

som modeller. Backstage<br />

bliver der prøvet tøj,<br />

drukket øl, pjattet og<br />

Jokeren laver poetryslam.<br />

af Birgitte Ellemann Höegh<br />

foto Emil Hougaard Bertelsen<br />

Der er modeuge i København. I Terminal 2 bag<br />

Hovedbanegården er der stande med showrooms<br />

for de mærker, der skal sælge deres nye kollektioner<br />

til branchen. Midt i det hele er bygget en<br />

catwalk, som skal benyttes af det svenske brand<br />

Resteröds. Backstage er de ved at gøre modellerne<br />

klar. De to designere er til stede sammen<br />

med den danske agent, Nicky Christensen, der<br />

har stablet et noget anderledes show <strong>på</strong> benene.<br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 11


- Det er en super fed idé, det her,<br />

og totalt farligt og forkert set<br />

med modebriller.<br />

Simon Rasmussen, stylist<br />

For de ti modeller, der er mødt op denne morgen,<br />

er ikke de sædvanlige magre unge kvinder<br />

og mænd, men ti voksne mennesker – nogle<br />

med jord under neglene, andre med en lettere<br />

promille og andre igen med en hund ved deres<br />

side. De er <strong>hjemløse</strong> og sælger <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Et par<br />

uger tidligere har de <strong>på</strong> et sælgermøde meldt sig<br />

til at deltage mod en betaling <strong>på</strong> 1.000 kroner<br />

og et sæt vinterstøvler.<br />

- Endelig en kvinde, der rører ved mig …<br />

men det gør skide ondt, siger en af modellerne,<br />

der skal have tætsiddende sorte bukser med<br />

hængerøv og en sort skjorte <strong>på</strong>.<br />

- Snygt, du ser jätta fin ud, siger en af designerne<br />

til en mand, der er ved at prøve sit sæt.<br />

- For helvede, du bliver lækker, Gert, responderer<br />

en af de andre sælgere.<br />

Nyt ansigt udadtil<br />

De har alle sammen deres grund til at deltage.<br />

Der er én, der netop har fået lejlighed efter et<br />

halvt år <strong>på</strong> gaden, og som har brug for de 1.000<br />

kroner til huslejen, en anden <strong>vil</strong> gerne bidrage til<br />

et nyt ansigt udadtil <strong>på</strong> hjemløs-problematikken<br />

og synes, det er en god sag at støtte – blandt andet<br />

fordi Resteröds også bidrager med sommertøj<br />

til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgerne. Og så er der en fyr, der<br />

tænker, at det jo kunne være, han blev opdaget.<br />

Hans kæreste, der også deltager, tilføjer:<br />

- Jeg kunne fandeme også godt tænke mig at<br />

blive opdaget.<br />

Og så kommer musikeren Jokeren ind ad<br />

døren. Han skal åbne showet med et stykke poetry<br />

slam. Han sætter sig ned i loungemøblerne<br />

og begynder at spørge ind til de <strong>hjemløse</strong>s liv,<br />

mens han skriver noter ned <strong>på</strong> sin telefon.<br />

- Hold kæft, hvor har jeg en god røv i de her<br />

bukser, lyder det fra en af modellerne.<br />

12 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

- Nu siger jeg det én gang til: Du har ikke<br />

nogen god røv, svarer en anden.<br />

Farligt og forkert<br />

Simon Rasmussen, som er stylist og står for at<br />

afvikle showet, prøver at danne sig et overblik.<br />

- Det er en super fed idé, det her, og totalt<br />

farligt og forkert set med modebriller. For du<br />

sender ti <strong>hjemløse</strong> ind <strong>på</strong> catwalken, som du<br />

ikke helt kan regne med, hvordan det går for,<br />

siger han. Modellerne skal i gang med generalprøven.<br />

Der bliver klappet og hujet af en af de<br />

kvindelige modeller, der kommer ind i en fin<br />

kjole. Hun er ret nervøs for showet, og hvad<br />

vennerne <strong>vil</strong> sige til det bagefter.<br />

Bokseren Patrick Reinhard Nielsen, der er<br />

blevet fløjet ind fra sin bopæl i Berlin, synes det<br />

er en ære, at han har fået lov til at hjælpe til <strong>på</strong><br />

projektet. Han har fået at vide, at han bare skal<br />

lade som ingenting, hvis der nu er én af de andre<br />

modeller, der falder i vandbassinet, som er<br />

placeret i midten af catwalken. Selv skal han gå<br />

i undertøj, og det er han også lidt beklemt ved.<br />

To minutter i tid er der totalt kaos backstage.<br />

Det er svært at forestille sig, at modellerne<br />

skal ind og konfronteres med modebranchens<br />

redaktører og indkøbere om et par minutter.<br />

Omkring catwalken sidder en stribe af landets<br />

modepersonligheder og lader sig adsprede<br />

af deres smart phones, og der bliver kindkysset<br />

med de nyeste ankomne. Showet bliver livestreamet<br />

til en storskærm <strong>på</strong> Rådhuspladsen.<br />

Én dag ad gangen<br />

Klokken kvart over tid kommer Jokeren op <strong>på</strong><br />

scenen og fortæller, at han har siddet og snakket<br />

med de <strong>hjemløse</strong> ude backstage, og at det<br />

sgu har rørt ham. Og så går han i gang:<br />

To minutter i tid er der totalt kaos<br />

backstage. Det er svært at forestille sig,<br />

at modellerne skal ind og konfronteres<br />

med modebranchens redaktører og<br />

indkøbere om et par minutter.<br />

’I dag fryser det. Kulden er hård udenfor.<br />

Men vi har faktisk haft en god vinter. I læ, i<br />

soveposen, krøllet op i en krog. Altid med øjet<br />

<strong>på</strong> klem og kniven knuget ind til brystet. Vi<br />

står skam også tidligt op om morgenen, myldretid.<br />

Du skal tjene penge. Det skal jeg også. Du<br />

skal have en carport … Når du går til dit næste<br />

show for Marlene Birger, så sælger jeg aviser<br />

… Jeg har kun ét liv, og jeg tager én dag ad<br />

gangen, én avis ad gangen, med min værdighed<br />

i behold’, lyder nogle af ordene.<br />

Folks opmærksomhed er blevet skærpet, og så<br />

kommer ti modeller én ad gangen ind <strong>på</strong> scenen.<br />

Den første laver sjov og går som en figur fra Toy<br />

Story. Det bløder straks stemningen op, og publikummet<br />

begynder at smile. En af de medvirkende<br />

halter lidt, en anden kigger genert ned i<br />

jorden, en tredje retter lidt <strong>på</strong> kraven undervejs,<br />

og de mange hunde går fint ved siden af deres<br />

ejere. Der er ikke nogen, der falder i vandet!<br />

- Vi er glade for, at I kom. <strong>Hus</strong>k at støtte de<br />

<strong>hjemløse</strong>, slutter Jokeren. Og så er det slut.<br />

Følelser fremkaldt<br />

- Det var virkelig sejt. Det gav lidt røde kinder<br />

og var godt i tråd med deres koncept, siger en<br />

af publikummerne.<br />

- Nu bor jeg <strong>på</strong> Nørrebrogade, og de <strong>hjemløse</strong><br />

ser normalt meget mere hærgede ud i deres eget<br />

tøj, siger en anden.<br />

- Jeg lagde ikke rigtig mærke til tøjet. Jeg<br />

kiggede bare <strong>på</strong> deres ansigter, siger en tredje.<br />

Ude backstage er alle de medvirkende lettede.<br />

De er allerede i gang med at tage deres<br />

eget tøj <strong>på</strong>, og så de nye støvler.<br />

- Men jeg smider sgu ikke mine boots ud. De<br />

har gået mange tusinde kilometer, siger en af<br />

modellerne.


Klokken kvart over tid<br />

kommer Jokeren op <strong>på</strong><br />

scenen og fortæller,<br />

at han har siddet og<br />

snakket med de <strong>hjemløse</strong><br />

ude backstage.<br />

Showet blev arrangeret<br />

af Resteröds. Med i<br />

projektet var <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>,<br />

adidas, Wolverine, Jens<br />

Bjerg Sørensen (JBS),<br />

Fristads Kansas og<br />

Soundvenue.<br />

- Det var ikke anderledes end at stå <strong>på</strong> hovedgaden<br />

i Roskilde og sælge aviser, for dér står også<br />

250 mennesker og ser <strong>på</strong> én, siger en anden.<br />

Karina tager sin store kanvas-dragt <strong>på</strong> igen,<br />

og de andre tager også alle deres overtrækbukser<br />

og jakker <strong>på</strong>, og efter en halv time er<br />

de ude af døren. Tilbage er Nicky Christensen<br />

og designerne, der går og rydder op, og så<br />

Jokeren, som også er meget lettet.<br />

- Det var pissevigtigt, at det blev ordentligt.<br />

Så jeg var sgu nervøs. Normalt kan jeg godt<br />

stå <strong>på</strong> scenen og være ham den cool, men her<br />

skulle jeg skrælle et par lag af og lytte efter.<br />

Det skulle jo ikke bare ende op som et freakshow<br />

med nogle dværge, siger Jokeren.<br />

Tilfreds arrangør<br />

Nicky Christensen er godt tilfreds med showet.<br />

- Personligt kan jeg godt lide at gøre noget<br />

godt for andre. Og da JBS købte Resteröds op,<br />

stod vi med et stort restlager af tøj, som jeg<br />

tænkte, at vi skulle donere. Og så tænkte jeg,<br />

at kontrasten mellem tøjbranchen, der bugner<br />

med tøj, og de <strong>hjemløse</strong>, der ikke har noget,<br />

var værd at reagere <strong>på</strong>. Jeg synes, showet gik<br />

over al forventning, og så virkede det, som<br />

om de <strong>hjemløse</strong> hyggede sig. Vi fik også rigtig<br />

meget presse, og så så jeg i øvrigt, at Lotte<br />

Freddie (kendt modejournalist, red.) fældede<br />

en tåre under showet, siger Nicky Christensen.<br />

Lille John stikker hovedet ind i lokalet.<br />

- Det er helt <strong>vil</strong>dt, det her. Jeg har gået og<br />

solgt aviser ude i hallen, og jeg har fået en del<br />

kroner i kassen, siger han.<br />

Det går op for ham, at rummet er næsten<br />

tomt, og at alle de andre sælgere er gået ud til<br />

bussen for længst, og så får han sat det lange<br />

ben foran. |<br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 13


14 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

Hjemløs <strong>på</strong> scenen<br />

- Da Daniel Christensen sagde, han godt <strong>vil</strong>le komme og øse<br />

ud af sit liv som hjemløs, blev jeg simpelthen så glad og lettet,<br />

at jeg selv kørte ud og hentede ham.<br />

Bente Eskesen, instruktør<br />

af Margit Knoblauch<br />

foto Pia Burmølle Hansen<br />

Det er byens lokale teatergruppe, ’Teaterrødderne’,<br />

der er i gang med prøverne <strong>på</strong> deres<br />

kommende forestilling Udenfor. Instruktøren<br />

er skuespilleren Bente Eskesen, og stykket<br />

handler om livet som hjemløs.<br />

Alle er iført kostume ved aftenens prøver.<br />

Undtaget Daniel.<br />

- Ja, jeg er sgu ikke skuespiller – jeg er den<br />

ægte vare, griner 31-årige Daniel Christensen,<br />

der er Bente og Teaterrøddernes faste sparringspartner,<br />

og selv spiller med i forestillingen.<br />

Vi kender dem fra gadebilledet.<br />

Teaterrødderne er kendt for at spille eksperimenterende<br />

teater, og Bente Eskesen er<br />

egentlig mest kendt som skuespiller i Dragsholm<br />

Revyen, men mødet mellem dem satte<br />

en proces i gang, som har udviklet sig fra den<br />

allerførste prøve.<br />

- Og det bliver det ved med helt frem til<br />

premieren den 14. marts, siger Bente.<br />

Bente og Teaterrødderne kendte hinanden i<br />

forvejen.<br />

- Da vi skulle bruge folk i Dragsholm Revyen,<br />

stillede de op for os, og vi blev så glade


Kulturkasernen i Holbæk har hyret en hjemløs<br />

for at få sat kød og blod <strong>på</strong> nyt skuespil.<br />

for hinanden, at de spurgte, om jeg havde lyst<br />

til at være instruktør i deres nye forestilling,<br />

smiler Bente, der omgående sagde ja.<br />

- Da vi startede, var tanken i første omgang<br />

at fortælle en historie om en mand <strong>på</strong> en bænk<br />

og de folk, han mødte her. Men meget hurtigt<br />

ledte det os til at snakke om de <strong>hjemløse</strong>, som<br />

vi alle kender fra vores gadebillede, og så var<br />

hele grundlaget <strong>på</strong> plads, fortæller Bente.<br />

Herefter fik alle den opgave at gå hjem og<br />

finde ud af, h<strong>vil</strong>ken ’slags’ hjemløs de <strong>vil</strong>le være,<br />

og da gruppen og Bente mødtes næste gang,<br />

stillede alle op med en figur, de enten selv havde<br />

mødt, set i tv-dokumentarer eller hørt om.<br />

Og sådan blev Kirsten til ’Anna’, der mistede<br />

manden og sit ståsted i livet. Mette blev til<br />

´Russer Olga’, der er vodkadrikkende prostitutionsarbejder.<br />

Mathias blev til ’Sgt. Dybgård’,<br />

der gik i stykker efter sin udsendelse til krigen<br />

i Afghanistan, og Jesper blev til ’Jan’, der drak<br />

sig ud af sin familie og fik sig en ny <strong>på</strong> gaden.<br />

Manglede kød og blod<br />

Men Bente og ’rødderne’ blev hurtigt klar over,<br />

at det ikke var nok at kende typerne, hvis<br />

rollerne skulle levendegøres, og det var her,<br />

Daniel kom ind i billedet.<br />

Han blev fundet <strong>på</strong> forsorgshjemmet Karlsvognen<br />

i Holbæk.<br />

- Jeg var lige kommet ud af behandling <strong>på</strong><br />

Majorgården og boede lidt i skoven og lidt <strong>på</strong><br />

gaden, og så tænkte jeg at det sgu da var en god<br />

måde at holde mig i gang <strong>på</strong>, så jeg ikke røg i<br />

igen, siger Daniel, der har rodet med både sprut<br />

og hårde stoffer og desuden er i medicinsk<br />

behandling for OCD.<br />

- Ja, det gik hurtigt ned ad bakke, da kæreste<br />

smed mig ud, kommer det tørt.<br />

Daniel ringede til Bente den 7. januar.<br />

- Da han sagde, han godt <strong>vil</strong>le komme og øse<br />

ud af sit liv som hjemløs, blev jeg simpelthen så<br />

glad og lettet, at jeg selv kørte ud og hentede<br />

ham, griner Bente.<br />

Fra rædsel til rolle<br />

Daniels diagnose betyder, at han i hverdagen<br />

har det skidt med at være sammen med flere<br />

mennesker ad gangen.<br />

- Jeg var ved at skide i bukserne af skræk,<br />

da jeg stod over for gruppen første gang, men<br />

da jeg først kom i gang med at snakke, kunne<br />

jeg se <strong>på</strong> dem, at de var <strong>vil</strong>dt interesserede i<br />

mig og den, jeg er, og så fik jeg sgu talt mig<br />

varm, kommer det med et lunt smil fra Daniel.<br />

- Du snakkede i over to timer, griner en af<br />

truppens medlemmer, Jesper, der i dag har<br />

udviklet et varmt venskab med Daniel.<br />

- Ja, der er gået selvterapi i det, siger begge<br />

- Jeg var ved at skide i bukserne af skræk,<br />

da jeg stod over for gruppen første gang,<br />

men da jeg først kom i gang med at snakke,<br />

kunne jeg se <strong>på</strong> dem, at de var <strong>vil</strong>dt<br />

interesserede i mig og den, jeg er,<br />

og så fik jeg sgu talt mig varm.<br />

Daniel Christensen, hjemløs<br />

og slår armene om skuldrene <strong>på</strong> hinanden.<br />

Både Bente, ’rødderne’ og Daniel har nu<br />

spillet sammen så længe, at de er i stand til at<br />

sætte ord <strong>på</strong>, hvad Daniels tilstedeværelse har<br />

betydet for den forestilling, der har premiere<br />

om kort tid:<br />

- Da Daniel kom til, lærte vi både jargonen<br />

<strong>på</strong> gaden, følelserne under tøjet og tankerne i<br />

hverdagen at kende, og så kom der noget mere<br />

<strong>på</strong> spil for os alle sammen, siger Bente.<br />

- Det, vi alle betragter som udelukkende<br />

ulykkelige historier, rummer også en masse<br />

små rørende ting, som vi har fået med undervejs,<br />

tilføjer nogle fra gruppen, og Daniel, der<br />

efterhånden er blevet en engageret medspiller<br />

i rollen som den godmodige, men grovkæftede<br />

’Stig', tager endnu engang slutreplikken:<br />

- Vi er sgu alle ens – nogle af os mangler<br />

bare et varmt netværk! |<br />

Forestillingen Udenfor kan ses <strong>på</strong> Kulturkassernen i<br />

Holbæk den 14. – 17. marts.<br />

Billetbestilling: www.teaterrødderne.dk/billetter<br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 15


alt, hvad jeg har<br />

Hvad er det nødvendigt at have med sig rundt <strong>på</strong> gaden, når man er hjemløs?<br />

Og hvad gemmer der sig i de tasker, poser, barnevogne og indkøbsvogne,<br />

som de <strong>hjemløse</strong> slæber rundt <strong>på</strong> eller har fået opmagasineret hos venner,<br />

i en kirke eller <strong>på</strong> et herberg?<br />

af Birgitte Ellemann Höegh<br />

foto Ulrik Jantzen, das büro<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har mødt syv mennesker, der bor <strong>på</strong><br />

gaden eller herberg, og bedt dem om at tage<br />

alt, hvad de har, med sig hen til en fotograf i<br />

Kødbyen i København. Det blev bredt ud <strong>på</strong><br />

jorden foran dem. Nogle <strong>vil</strong>le gerne helt selv<br />

pakke ud for at få overblik, andre fik hjælp.<br />

Nogle fandt ting i deres gemmer, som de<br />

ikke havde set længe. For eksempel dukkede<br />

der i en oppakning en sten op formet<br />

som Grønland, som sælgeren holder meget<br />

af. En anden oppakning gemte <strong>på</strong> et brugt<br />

kondom med knude <strong>på</strong> – det blev dog smidt i<br />

16 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

skraldespanden efter ejerens ønske. Én af de<br />

medvirkende havde ugen forinden en barnevogn,<br />

som han gik omkring med. Men den var<br />

i mellemtiden gået i smadder, så nu havde han<br />

bare en rygsæk til sine ejendele.<br />

Fire ud af syv medvirkende havde ikke<br />

nogen mobiltelefon og var derfor ikke kontaktbare<br />

fra første møde, til de dukkede op til<br />

fotografering. De fleste ejendele har ejerne<br />

klunset sig til. Soveposer og tøj kan man for<br />

eksempel ofte få udleveret <strong>på</strong> herberger og i<br />

varmestuer. Nogle får vasket tøjet <strong>på</strong> varmestuerne,<br />

mens de sover, mens andre tager nyt<br />

tøj <strong>på</strong> og efterlader det beskidte.<br />

Dyk ned i billederne, og tænk lidt over,<br />

hvad du egentlig selv gemmer <strong>på</strong> derhjemme,<br />

hvad du bruger hver dag, hvad der har størst<br />

betydning for dig, og h<strong>vil</strong>ke af dine ejendele<br />

du egentlig <strong>vil</strong>le tage med dig, hvis du skulle<br />

overleve <strong>på</strong> gaden.<br />

Se de andre billeder i de næste numre af<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> eller <strong>på</strong> www. husforbi.dk


dAvId HAnsen, 39 år. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælger.<br />

Har været hjemløs i ti år. Var i et længerevarende<br />

forhold og har en søn og datter <strong>på</strong> nu<br />

15 og 18 år. Havde et vinduespudserfirma.<br />

Sover i et kolonihavehus i Vanløse – nu<br />

'undercover', da ejeren af <strong>huse</strong>t er død. Står<br />

for at skulle <strong>på</strong> behandlingshjem for alkohol<br />

og stoffer <strong>på</strong> Kongens Ø ved Arresøhøj. I<br />

den forbindelse <strong>vil</strong> han gerne have rykket de<br />

sidste tænder ud af munden, så han kan få en<br />

protese.<br />

Hvorfor bor du <strong>på</strong> gaden?<br />

Det hele gik ned ad bakke, da min familie og mit<br />

job røg <strong>på</strong> jorden.<br />

Hvad har du mistet undervejs?<br />

Alt mellem himmel og jord – møbler, ting. På<br />

gaden har jeg mistet alle mine ting op til flere<br />

gange. Deriblandt to cykler, en rygsæk og min <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong>-taske.<br />

Hvad er du mest ked af at have mistet?<br />

Min kæreste, men det gælder jo ikke. Så må det<br />

være mit gebis – undermunden. Jeg havde skændtes<br />

med min kæreste i telefonen, tabte gebisset,<br />

da jeg råbte, og så trådte jeg <strong>på</strong> det.<br />

Hvad er det vigtigste, du har med dig nu?<br />

Mit sælgerkort, min sælgertaske og min rygsæk –<br />

ellers havde jeg ikke noget at bære mine ting i.<br />

Hvad <strong>vil</strong>le du købe, hvis du havde<br />

ubegrænsede midler?<br />

En lejlighed, møbler og indbo. Det, der skal bruges<br />

for at føre en nogenlunde normal tilværelse.<br />

David har siden artiklens tilblivelse fået anvist<br />

en lejlighed af kommunen.<br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 17


To <strong>hjemløse</strong>-ildsjæle har<br />

de sidste to et halvt år<br />

drømt om at oprette et<br />

nyt værested i <strong>Aalborg</strong><br />

for byens <strong>hjemløse</strong>.<br />

Tanken var, at det skulle<br />

have åbent <strong>på</strong> tidspunkter,<br />

hvor andre tilbud<br />

var lukkede, men <strong>på</strong><br />

trods af stor støtte så<br />

er de og byens omkring<br />

330 andre <strong>hjemløse</strong><br />

efterladt ude i kulden.<br />

tekst og foto Anna Klitgaard<br />

'Hvorfor står du da herude og fryser?' Spørgsmålet<br />

stilles af en af den 47-årige Tom Max<br />

Jürgensens faste kunder, som i dag har et halstørklæde<br />

med til ham. I to et halvt år har han<br />

solgt <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> i gågaden uden for stormagasinet<br />

Salling i <strong>Aalborg</strong> Midtby, og lige så længe<br />

har han og vennen Harald Gjersøe drømt om<br />

at åbne et nyt værested i <strong>Aalborg</strong>. Det er ikke,<br />

fordi der ikke allerede er nogle stykker. På<br />

Mølleplads blot 100 meter fra Toms faste plads<br />

kan de <strong>hjemløse</strong> få morgenmad, derefter åbner<br />

Café Parasollen samt varmestuen <strong>på</strong> Østerbro<br />

og senere natvarmestuen i Korsgade. Problemet<br />

er bare, at der nogle gange går op til<br />

seks timer mellem, det ene sted lukker, og det<br />

næste åbner, og det er koldt i denne tid.<br />

Hjemløs <strong>hjemløse</strong>forening<br />

Lige nu bor de to mænd i en lejlighed, som de<br />

deler. De står ikke <strong>på</strong> kontrakten, men er inde<br />

i varmen. Sådan har det dog ikke altid været<br />

for nogen af dem. Tom blev modtaget af gaden,<br />

da han efter syv år i Tyskland vendte tilbage<br />

til Danmark. Fordi han havde opholdt sig i<br />

udlandet i så lang tid, kunne han kun modtage<br />

18 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

Tom Max Jürgensen (tv) <strong>på</strong> 47 år og Harald Gjersøe (th) <strong>på</strong> 55 år drømmer om at åbne et nyt værested i<br />

<strong>Aalborg</strong> for byens <strong>hjemløse</strong>. Indtil videre har medlemmerne af den nye forening bag, Foreningen Hjemløse<br />

<strong>Aalborg</strong>, afholdt deres møder <strong>på</strong> Boulevardcaféen bag dem, fordi de endnu ikke har kunnet finde egnede<br />

lokaler.<br />

Kold skulder<br />

til <strong>hjemløse</strong>s egen varmestue<br />

starthjælp, h<strong>vil</strong>ket ikke gav til huslejen, og 'ja,<br />

så var gaden den eneste udvej', siger han i dag.<br />

Den 55-årige nordmand Haralds historie er lidt<br />

anderledes. For selvom han i 20 år arbejdede<br />

for FN, fulgte organisationen rundt til verdens<br />

konfliktpunkter og arrangerede logistikken<br />

for at redde andre, så kunne han ikke redde sig<br />

- Vi har sponsorer, som <strong>vil</strong><br />

give maling, andre, der <strong>vil</strong> male,<br />

og atter andre, der <strong>vil</strong> give os<br />

ting. Men vi mangler et sted<br />

at være, det er vores største<br />

problem. Vi har endda pengene<br />

til at betale husleje.<br />

selv, da et forlist forhold til en dansk kvinde<br />

sendte ham <strong>på</strong> gaden i <strong>Aalborg</strong>. Begge mænd<br />

har dog ikke tænkt sig at give op, bare fordi<br />

livet i nogle år har været barskt. Sammen<br />

udklækkede de for to et halvt år siden en plan<br />

om at sikre andre <strong>hjemløse</strong> i byen adgang til<br />

et værested 24 timer i døgnet, men selv om de<br />

er kommet langt, så mangler de fortsat et hjem<br />

for deres nye <strong>hjemløse</strong>forening.<br />

- Vi havde fundet det perfekte lokale i<br />

centrum. Det var 100 kvadratmeter, havde bad<br />

og køkken og var billigt. Udlejeren <strong>vil</strong>le gerne<br />

have os ind, men grundejerforeningen sagde<br />

nej. De <strong>vil</strong>le ikke have <strong>hjemløse</strong> som naboer, så<br />

det blev ikke til noget, siger Harald.<br />

Som Tom er han skuffet over, at drømmen<br />

lige nu er endt der, men ingen af dem er parate<br />

til at opgive. I forbindelse med at opbygge<br />

Foreningen Hjemløse <strong>Aalborg</strong> har de nemlig<br />

modtaget utrolig megen støtte fra lokale butikker,<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-købere og via nettet.<br />

Støtte <strong>på</strong> nettet<br />

På Facebook har Harald, der er den it-kyndige<br />

af de to, oprettet en side, og <strong>på</strong> en måned har<br />

de her fået 600 venner, men lige så vigtigt en<br />

masse omtale og opmærksomhed. På grund<br />

af det har foreningen modtaget møbler og en<br />

industrikaffemaskine til deres nye værested,<br />

men lige så vigtigt også henvendelser fra folk,<br />

der gerne <strong>vil</strong> hjælpe som fri<strong>vil</strong>lige, fortæller<br />

Harald.<br />

- Alt er faktisk klar til, at vi kan rykke ind i


Foreningen Hjemløse <strong>Aalborg</strong> <strong>vil</strong>le gerne have lejet lokalerne bag Danmarksgade 84, men<br />

grundejerforeningen sagde nej. De ønskede ikke et værested for <strong>hjemløse</strong> i deres baggård.<br />

lokalerne, vi har bare ingen. Vi har sponsorer,<br />

som <strong>vil</strong> give maling, andre, der <strong>vil</strong> male, og atter<br />

andre, der <strong>vil</strong> give os ting. Men vi mangler<br />

et sted at være, det er vores største problem.<br />

Vi har endda pengene til at betale husleje.<br />

Tom har igennem længere tid gået rundt<br />

i byen og hørt butiksejere og andre, om de<br />

<strong>vil</strong> støtte op om et nyt værested, fordi der er<br />

huller i de eksisterende tilbuds åbningstider.<br />

Og <strong>på</strong> trods af krise og kulde har mange sagt<br />

ja, smiler han. Pengene skal sættes ind <strong>på</strong> en<br />

konto, så de kan bruges til husleje og faste<br />

udgifter, men før de to kan fremvise et lokale,<br />

er det svært for dem at få flere private eller<br />

kommunen med <strong>på</strong> vognen, sukker han.<br />

- Vi <strong>vil</strong> kunne få tilskud fra kommunen,<br />

den dag vi har en lejekontrakt. Men de kan<br />

ikke hjælpe os med lokaler, siger de. Så vi må<br />

se, hvad der er derude, og lige nu vi kigger <strong>på</strong><br />

et ildelugtende og muggent kælderlokale, for<br />

pengene er naturligvis ikke store. Men vi <strong>vil</strong><br />

det her, så vi bliver ved med at søge, indtil det<br />

lykkes.<br />

Værested frem for værtshus<br />

Lige nu er byens <strong>hjemløse</strong> henvist til busterminalen<br />

eller banegården uden for de andre<br />

væresteders åbningstider, men det er kun, hvis<br />

vagterne ikke smider dem ud. I den nuværende<br />

kulde er der derfor mange, der søger hen<br />

<strong>på</strong> de billigere beværtninger som Boulevardcafeen<br />

<strong>på</strong> den anden side af banegårdspladsen,<br />

hvor også Foreningen Hjemløse <strong>Aalborg</strong> blev<br />

stiftet midt i januar.<br />

20 medlemmer mødte op den aften, og derved<br />

blev det første skridt taget for at give de<br />

omkring 330 <strong>hjemløse</strong> i <strong>Aalborg</strong> et nyt sted at<br />

- Vi <strong>vil</strong> kunne få tilskud fra<br />

kommunen, den dag<br />

vi har en lejekontrakt.<br />

søge hen. Harald og Toms tanker var dengang<br />

som nu ikke blot at få de, der kunne, væk<br />

fra værts<strong>huse</strong>ne, men også at kunne tilbyde<br />

kurser igennem Kofoeds Skole. På den måde<br />

kunne interesserede få nogle kvalifikationer<br />

og måske en ny start i livet, siger Tom.<br />

- Jeg tror ikke, det <strong>vil</strong>le få alle <strong>hjemløse</strong> til<br />

at holde op med at drikke. Men jeg ved, hvordan<br />

dette projekt har hjulpet mig. Førhen <strong>vil</strong>le<br />

jeg havde drukket ti øl før frokost, men ikke<br />

mere. I dag har jeg jo travlt med at stable det<br />

- Huller i værestedernes<br />

åbningstider gør det<br />

bidende koldt for<br />

de <strong>hjemløse</strong> i <strong>Aalborg</strong><br />

om vinteren. Ofte søger<br />

de mod banegården<br />

eller den nærliggende<br />

busterminal, men vagter<br />

holder dem ofte ude, og<br />

derfor er det nødvendigt<br />

med et nyt værested<br />

her <strong>på</strong> benene, og det hjælper meget, at vi får<br />

så meget opbakning fra de andre <strong>hjemløse</strong>, de<br />

nuværende væresteder, <strong>på</strong> nettet og igennem<br />

mine kunder, som følger vores arbejde tæt.<br />

Om de to mænd får held til at finde et egnet<br />

lokale til <strong>hjemløse</strong>foreningen er endnu uvist.<br />

Egentligt håbede de at kunne rykke ind den 1.<br />

marts, men 'realistisk set bliver det nok ikke<br />

før 1. april', erkender Harald. Han håber dog,<br />

at deres venner <strong>på</strong> nettet og kontakter i den<br />

virkelige verden kan være med til at hjælpe for<br />

med besparelser i kommunen og mindre penge i<br />

andre væresteders kasser, så skrumper de allerede<br />

for korte åbningstider snart yderligere ind,<br />

har de to mænd hørt. I den bidende kulde uden<br />

for Boulevardcafeen tager de afsked, og mens<br />

Harald gør klar til at kæmpe kampen fra sin<br />

computer, så går Tom med raske skridt og <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong>-tasken over skulderen ind mod byen. Fra<br />

sin plads uden for Salling <strong>vil</strong> han også denne<br />

eftermiddag forsøge at overbevise kunder og<br />

forbipasserende om nødvendigheden af varme<br />

hele døgnet - i en ellers kold tid. |<br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 19


Hjemløsheden boomer<br />

blandt Floridas skolebørn<br />

Amerikanske børn og deres familier ryger direkte fra middelklassen og ud i fattigdom<br />

i rekordhøje tal. Siden finanskrisen i 2007 er antallet af <strong>hjemløse</strong> skolebørn steget<br />

med 33 procent. Mange af dem lever med deres forældre som bilnomader.<br />

af Søren Svith og Per Vinther<br />

Orlando, Florida<br />

Sidste år var 1,5 millioner børn og<br />

unge i USA ramt af hjemløshed<br />

ifølge de seneste tal fra The National<br />

Association for the Education<br />

of Homeless Children and Youth.<br />

Af dem bor en tredjedel i Florida.<br />

De lever med deres familier <strong>på</strong><br />

billige motelværelser, <strong>på</strong> herberger<br />

eller i biler. Ironisk nok bor<br />

mange af dem langs Highway 192<br />

<strong>på</strong> vej til Disneyworld i Orlando.<br />

Her <strong>på</strong> grænsen til børnenes<br />

eventyrland ligger det ene billige<br />

Forældrene har<br />

typisk mistet deres<br />

job i Floridas tidligere<br />

så boomende byggesektor<br />

og turist-<br />

industri, og siden har<br />

de forsøgt at klare<br />

sig <strong>på</strong> en lav understøttelse<br />

og lidt<br />

opsparing.<br />

motel efter det andet, fyldt med<br />

helt almindelige familier, som <strong>på</strong><br />

kort tid har været udsat for en<br />

kolossal deroute, de ikke havde<br />

kunnet forestille sig.<br />

Forældrene har typisk mistet<br />

deres job i Floridas tidligere så<br />

20 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

boomende byggesektor og turistindustri,<br />

og siden har de forsøgt<br />

at klare sig <strong>på</strong> en lav understøttelse<br />

og lidt opsparing. Mange har<br />

først levet en tid uden elektricitet,<br />

fordi de ikke kunne betale elregningen<br />

og har derefter måtte<br />

lade <strong>huse</strong>t gå <strong>på</strong> tvangsauktion.<br />

Nogle har derefter mistet alle<br />

deres personlige ejendele, fordi<br />

de ikke har kunnet betale for<br />

opmagasineringen, mens de har<br />

boet hos naboer, familie, venner<br />

og til sidst <strong>på</strong> moteller, herberger<br />

eller i bilen.<br />

Skolebusstop ved motellet<br />

Historierne er meget ens for motelfamilierne,<br />

og der er så mange<br />

af dem, at skolebusserne nu<br />

stopper ved mange af motellerne,<br />

hvor lange rækker af <strong>hjemløse</strong><br />

børn stiger <strong>på</strong>.<br />

De fleste af disse nye <strong>hjemløse</strong><br />

familier har aldrig haft brug for<br />

at få hjælp fra det offentlige eller<br />

hjælpeorganisationer, så de aner<br />

ikke, hvad de skal stille op. Derfor<br />

ender mange af dem med at leve<br />

i deres biler, som nomader <strong>på</strong> jagt<br />

efter gode overnatningssteder<br />

ved tankstationer, Walmart eller<br />

skadestuer, hvor de er i nærheden<br />

af toiletter og rindende vand.<br />

Bilen er sidste udvej<br />

Familierne forsøger at opretholde<br />

en så normal hverdag for deres<br />

børn som muligt. Børnene går i<br />

skole, og mens de er der, forsøger<br />

forældrene at skaffe arbejde – en-<br />

ten fast eller <strong>på</strong> daglejerbasis.<br />

På en dansker virker det absurd,<br />

at bilen er det sidste, man<br />

opgiver, men i en amerikansk<br />

sammenhæng er det logisk nok.<br />

Ofte prøver de<br />

<strong>hjemløse</strong> familier –<br />

både dem i bilerne<br />

og dem <strong>på</strong> de billige<br />

motelværelser<br />

– at skjule deres<br />

problemer for<br />

myndighederne af<br />

frygt for at få deres<br />

børn fjernet.<br />

Uden en bil er du fuldstændig afskåret<br />

fra at få et job og i det hele<br />

taget begå dig i de fleste amerikanske<br />

byer, som er skabt til biler<br />

og strakt ud i det uendelige uden<br />

offentlig transport af betydning.<br />

Hjælp til at få hjælp<br />

Samtidig er det langt mere indviklet<br />

for fattige og <strong>hjemløse</strong> at<br />

navigere rundt i det amerikanske<br />

hjælpesystem.<br />

I et lokalområde som Seminole<br />

County i den nordlige del<br />

af Orlando er der flere end 50<br />

hjælpeorganisationer, som driver<br />

herberger, deler mad ud og <strong>på</strong><br />

anden måde støtter <strong>hjemløse</strong><br />

familier med en blanding af of-<br />

fentlige midler og private donationer,<br />

og mange af dem har rod<br />

i religiøse samfund. Det betyder,<br />

at man skal have hjælp til at vide,<br />

hvor man kan få hjælp. I Seminole<br />

County og mange andre steder<br />

bliver den hjælp formidlet af skolernes<br />

socialarbejdere.<br />

Ofte prøver de <strong>hjemløse</strong><br />

familier – både dem i bilerne og<br />

dem <strong>på</strong> de billige motelværelser<br />

– at skjule deres problemer for<br />

myndighederne af frygt for at få<br />

deres børn fjernet. Og mange af<br />

dem holder sig væk fra de i øvrigt<br />

overbookede herberger, fordi de<br />

fleste af dem skiller familierne ad,<br />

så kvinder og mænd ikke kan bo<br />

<strong>på</strong> det samme herberg.<br />

Men i skolen er det som regel<br />

umuligt for børnene at skjule familiens<br />

fortvivlede situation, og i<br />

Seminole County er skolen blevet<br />

helt central i hjælpen til de <strong>hjemløse</strong><br />

børn, som her i begyndelsen<br />

af 2012 udgør 1360 børn eller lidt<br />

over to procent af alle skolebørn i<br />

skoledistriktet. |<br />

amerikas motelgeneration<br />

16 millioner amerikanske børn lever under fattigdomsgrænsen, som i USA er 22.000 dollars for en familie <strong>på</strong> fire. Selv et fuldtidsjob er ikke altid nok<br />

til at give tag over hovedet til en hel familie. Ud fra det og regeringens forudsigelser for arbejdsløsheden <strong>vil</strong> det snart være 25 procent af alle børn,<br />

som lever under fattigdomsgrænsen. Tallet er fra The Brookings Institution, en anerkendt uafhængig tænketank i Washington.


Timothy Drayton boede med sine to knægte i sin bil, da herberget kun tog imod kvinder.<br />

Hjemløshed<br />

splitter familier i USA<br />

Timothy Drayton og hans sønner<br />

hutlede sig igennem et halvt år med<br />

en gammel Ford som deres hjem.<br />

For Destiny Raynor Queen og hendes<br />

familie endte nedturen <strong>på</strong> et billigt<br />

motelværelse i Florida. Begge familier<br />

er faldet næsten direkte fra den amerikanske<br />

middelklasse til hjemløshed.<br />

af Søren Svith og Per Vinther (foto)<br />

Orlando og Homestead, Florida<br />

Hvis du <strong>vil</strong> vide, hvordan det er at leve et halvt år i en bil med to<br />

halvstore sønner, skal du spørge Timothy Drayton. Hvordan det<br />

er at gå fra fast job og en samlet familie i et godt hus til en omflakkende<br />

og usikker tilværelse med kone og datter <strong>på</strong> herberg og<br />

sig selv og to drenge <strong>på</strong> jagt efter job, et sikkert sted at parkere<br />

bilen for natten og et sted at få vasket sig lidt.<br />

Han er en god fortæller, og det rammer lige i hjertekulen, da<br />

han kommer til det punkt, hvor familiens medlemmer bliver skilt<br />

fra hinanden. Herberget har kun plads til konen og datteren, så<br />

far og de to sønner <strong>på</strong> 11 og 15 år må klare sig selv. Alligevel er <br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 21


- Vi mistede <strong>huse</strong>t <strong>på</strong><br />

tvangsauktion i sommeren<br />

2011, men længe<br />

før det, var vi begyndt<br />

at sælge ud af vores<br />

ejendele. Til sidst var<br />

der ikke mere at sælge,<br />

og vi kom vi til det<br />

punkt, hvor vi havde<br />

mistet alt. Selv bilen.<br />

Hannon Queen<br />

det først, når han åbner sin bil, og stanken<br />

vælter ud fra bagagerummet <strong>på</strong> den gamle<br />

Ford med de flænsede sæder, at det begynder<br />

at gå op for os, hvad han taler om.<br />

Ar <strong>på</strong> drengenes sind<br />

Timothy Drayton og hans to sønner repræsenterer<br />

en eksplosivt voksende gruppe amerikanske<br />

borgere, nemlig <strong>hjemløse</strong> familier med<br />

børn. Eller rettere: Det gjorde de. Vi møder<br />

den sorte familiefar iført sin ’I love Jesus’- kasket<br />

og et stort, hvidt skæg i Verde Garden syd<br />

for Miami, Florida. I denne nye rækkehusbebyggelse<br />

for <strong>hjemløse</strong> familier <strong>på</strong> en forladt<br />

Beth Davalos har gjort meget for at skabe opmærksomhed<br />

<strong>på</strong> fattigdomsfælder og den eksploderende<br />

hjemløshed blandt familier.<br />

22 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

militærbase har de netop været så heldige at få<br />

lov at flytte ind. Nedturen fra en middelklassefamilie<br />

til vagabonder slutter her. Familien<br />

er samlet og har fået ro til at slikke sårene og<br />

bearbejde og mulighed for at kigge fremad.<br />

- Den værste oplevelse var, at familien blev<br />

splittet ad, og vi ikke vidste, hvor vi skulle<br />

være den næste dag. Lidelsen og smerten over<br />

ikke at være sikker <strong>på</strong>, hvad i morgen skulle<br />

bringe. Hvordan vi skulle få noget at spise,<br />

hvor vi kunne få et bad og skifte tøj, fortæller<br />

Timothy Drayton, der om natten holdt vagt<br />

over drengene af frygt for kriminelle, som ofte<br />

holdt til i de områder, hvor det var muligt at<br />

parkere bilen for natten.<br />

- Det efterlod et ar <strong>på</strong> drengenes sind. Min<br />

ældste søn begyndte at strejfe og kom i konflikt<br />

med politiet. Den oplevelse var for meget<br />

for ham. Han havde aldrig før oplevet, at vi<br />

manglede penge eller ikke kunne tage vare <strong>på</strong><br />

os selv, siger han.<br />

Flere <strong>hjemløse</strong> børn end enlige mænd<br />

For ti år siden var den <strong>hjemløse</strong> amerikaner<br />

typisk en enlig mand. I dag har antallet af<br />

- I løbet af det seneste år har<br />

vi haft omkring 50 børn, som<br />

har boet i biler med deres<br />

familier.<br />

Beth Davalos<br />

<strong>hjemløse</strong> børn overhalet det antal, og krisen,<br />

der satte ind i slutningen af 2007, har skylden.<br />

De nye <strong>hjemløse</strong> er familier og er også anderledes<br />

<strong>på</strong> en anden måde: De kommer fra gode<br />

job og pæne kvarterer og er via fyringer og<br />

tvangsauktioner i rekordfart røget igennem<br />

det stormaskede amerikanske sociale system.<br />

- Der er 1,5 millioner identificerede <strong>hjemløse</strong><br />

børn, men reelt er der mange flere. Familierne<br />

skjuler sig, fordi de ikke <strong>vil</strong> have, at nogen<br />

skal vide det. De bor rundt omkring i ud<strong>huse</strong><br />

hos naboer eller familier. De fleste af dem har<br />

aldrig været i sådan en situation før, så de<br />

kender ikke systemet og ved ikke, hvordan det<br />

virker, fortæller Beth Davalos. Hun er leder<br />

af organisationen Families in Transition – et<br />

program for <strong>hjemløse</strong> skolebørn og deres familier,<br />

som hører under skolevæsnet i Seminole<br />

County lidt uden for Orlando i Florida.<br />

Skjuler sig i bilerne<br />

I hendes skoledistrikt er der over 1300 <strong>hjemløse</strong><br />

skolebørn, og alene hen over julen mistede<br />

yderligere 126 børn deres hjem. Flere og flere<br />

ender som bil-vagabonder.<br />

- Tidligere så vi det kun meget sjældent,<br />

men i løbet af det seneste år har vi haft omkring<br />

50 børn, som har boet i biler med deres<br />

familier. Det er en helt ny tendens, og familierne<br />

er meget sårbare, fordi de ikke ved, hvad<br />

de skal stille op, og hvor de skal få hjælp. Og<br />

de er bange. Det er derfor, de lever i bilerne,<br />

siger Beth Davalos.<br />

Mange ender også i bilerne, fordi de for alt<br />

i verden <strong>vil</strong> undgå, at familien bliver skilt ad<br />

lige som familien Drayton. Mange steder er<br />

herbergerne enten kun for mænd eller kun for<br />

kvinder, og familierne føler, at de netop må<br />

holde sammen i den nye og svære situation, de<br />

er kommet i.


- Den værste oplevelse var, at familien blev<br />

splittet ad, og vi ikke vidste, hvor vi skulle<br />

være den næste dag. Lidelsen og smerten<br />

over ikke at være sikker <strong>på</strong>, hvad i morgen<br />

skulle bringe.<br />

En tredje mulighed er et værelse <strong>på</strong> et<br />

nedslidt motel, som der er så mange af langs de<br />

amerikanske hovedveje.<br />

Et halvt år uden el<br />

Her <strong>på</strong> et motel i udkanten af Orlando endte<br />

Christina og Hannon Queen og deres tre børn,<br />

Destiny, Tyler og Kimberly deres nedtur. Den<br />

begyndte i Charlotte, North Carolina, hvor de<br />

boede i et parcelhus med fire soveværelser<br />

og fuld kælder. Forældrene drev en velbesøgt<br />

butik med skønhedsprodukter, som blev hårdt<br />

ramt af recessionen, efterhånden som arbejdsløsheden<br />

og den økonomiske usikkerhed<br />

bredte sig blandt kunderne.<br />

- Vi mistede <strong>huse</strong>t <strong>på</strong> tvangsauktion i sommeren<br />

2011, men længe før det var vi begyndt<br />

at sælge ud af vores ejendele. Til sidst var der<br />

ikke mere at sælge, og vi kom til det punkt,<br />

hvor vi havde mistet alt. Selv bilen, fortæller<br />

Hannon Queen<br />

Inden da havde familien boet et halvt år i<br />

<strong>huse</strong>t uden elektricitet. De kunne simpelthen<br />

ikke skrabe penge sammen til regningen.<br />

- Vi tog alle sammen en masse kilo <strong>på</strong>, fordi<br />

vi levede af mad fra tanken. Vi havde ikke el<br />

Timothy Drayton<br />

til køleskab, fryser eller komfur og kunne jo<br />

ikke lave mad selv, fortæller 15-årige Destiny<br />

Raynor Queen.<br />

På det tidspunkt fandt familien ud af, at<br />

mange af børnenes venners familier var i<br />

samme situation eller havde været det. Nogle<br />

gennem flere år.<br />

- Det vidste vi ikke noget om, for det er<br />

ikke noget, man taler om. Mange af børnene<br />

havde fået besked om ikke at tale om det, fordi<br />

forældrene er bange for, at myndighederne<br />

kommer og fjerner børnene, fortæller Hannon<br />

Queen.<br />

Vant til at klare sig selv<br />

Skam, frygt og afmagt præger i det hele taget<br />

de nye <strong>hjemløse</strong> familier. Især fædrene skammer<br />

sig over ikke at kunne forsørge familien,<br />

men også børnene skammer sig. Derfor valgte<br />

Destiny, Tyler og Kimberly at gå et stykke vej<br />

hen til et nærliggende boligområde for at tage<br />

med skolebussen i stedet for at blive samlet op<br />

foran motellet.<br />

- Så kunne de andre ikke se, at vi ikke<br />

havde et sted at bo, siger Destiny, og Hannon<br />

fortæller, at børnene var bange for at blive<br />

drillet. Derfor var det også kun nogle udvalgte<br />

venner i skolen, som vidste, at de var <strong>hjemløse</strong>.<br />

Heller ikke alle lærerne vidste det, men skolen<br />

som sådan var orienteret, og alle tre børn fik<br />

gratis morgenmad og frokost <strong>på</strong> skolen. Og de<br />

mindste fik en rygsæk med mad med hjem til<br />

familien hver fredag fra Beth Davalos’ organisation,<br />

Families in Transition.<br />

Det var også Davalos, der opsøgte familien<br />

<strong>på</strong> motellet, hvor hun var ude for at besøge<br />

en af de andre <strong>hjemløse</strong> familier, som holdt<br />

til der. Familien var tæt <strong>på</strong> at løbe helt tør for<br />

penge, så Hannon og Christina var klar til at<br />

bide hovedet af al skam og tage imod hjælpen,<br />

som i første omgang bestod af hjælp til at<br />

betale motelværelset.<br />

- Vi har altid været vant til at klare os selv,<br />

og jeg har altid tænkt, at der er job til dem, der<br />

gider arbejde. Men jeg har fundet ud af, at der<br />

bare ikke er job. Jeg gik til McDonald’s hver<br />

eneste dag, og de skrev mit navn ned hver<br />

gang, men jeg fik aldrig noget ud af det. Så har<br />

jeg haft lidt arbejde som daglejer, og det var<br />

fint, for der blev man sendt ud nogle gange til<br />

minimumsløn, for eksempel i Walmart. Men<br />

mange dage kom jeg tidligt om morgenen og<br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 23


På Families in Transistions kontor, er det en stor økonomisk og logistisk opgave at forsøge at hjælpe de<br />

mange <strong>hjemløse</strong> familier til mere stabile forhold.<br />

blev der 4-5 timer, uden at der kom noget ud af<br />

det, fortæller Hannon Queen.<br />

Fanget i fattigdomsfælde<br />

Lønnen fra de spredte daglejerjob var slet ikke<br />

nok til at betale indskud til en lejlighed og heller<br />

ikke nok til at klare huslejen <strong>på</strong> motellet for<br />

familien Queen.<br />

- Selvom det i det lange løb er billigere med<br />

en lejlighed, så var det umuligt for os at skaffe<br />

penge nok til indskud og forudbetaling af<br />

vand og elektricitet, fortæller Hannon Queen.<br />

Beth Davalos kender alt til den fattigdomsfælde,<br />

som de <strong>hjemløse</strong> familier ender i. En<br />

del af dem har faktisk arbejde, men til så lave<br />

lønninger, at de ikke kan klare sig selv.<br />

- Det kaldes underbeskæftigelse. De har arbejde,<br />

men tjener ikke nok til, at de kan betale<br />

huslejen. I Seminole County bliver du nødt til<br />

at tjene 21 dollars i timen, hvis du er enlig mor<br />

med to børn, hvis de skal have råd til deres<br />

basale behov. Og mindstelønnen er mellem<br />

syv og otte dollars. Så det kræver tre jobs, og<br />

24 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

så skal du have passet dine børn, og det er der<br />

venteliste til, fortæller hun.<br />

Beth Davalos har gjort meget for at skabe<br />

opmærksomhed <strong>på</strong> fattigdomsfælder og den<br />

eksploderende hjemløshed blandt familier. Hun<br />

har to gange været i det meget ansete, landsdækkende<br />

tv-program ’60 Minutes’, og hun har<br />

fået kongressen i Washington i tale i forhold til<br />

at udvide den officielle definition <strong>på</strong> <strong>hjemløse</strong><br />

til også at omfatte dem, der bor <strong>på</strong> motellerne.<br />

Hjælp fra private sponsorer<br />

Alligevel tror hun ikke <strong>på</strong>, at den amerikanske<br />

stat <strong>vil</strong> bidrage med flere penge i de kommende<br />

år. Tværtimod. Derfor bruger hun meget af sin<br />

tid <strong>på</strong> at skaffe sponsorer til hjælpearbejdet.<br />

En af dem er rigmanden David Siegel som næst<br />

efter Disneyland er den største arbejdsgiver i<br />

det centrale Florida. Han ringede en dag i slutningen<br />

af 2011 til Beth Davalos og tilbød tre<br />

familier et sted at bo i et af hans komplekser<br />

af ferielejligheder. Og han kunne også skaffe<br />

arbejde til forældrene.<br />

- Der er 1,5 millioner<br />

identificerede <strong>hjemløse</strong><br />

børn, men reelt er der<br />

mange flere. Familierne<br />

skjuler sig, fordi de ikke <strong>vil</strong><br />

have, at nogen skal vide<br />

det. De bor rundt omkring<br />

i ud<strong>huse</strong> hos naboer eller<br />

familier. De fleste af dem<br />

har aldrig været i sådan en<br />

situation før, så de kender<br />

ikke systemet og ved ikke,<br />

hvordan det virker,<br />

Beth Davalos. leder af organisationen<br />

Families in Transition<br />

En af disse appelsiner endte i turbanen <strong>på</strong><br />

Hannon Queen lige før jul. Hans familie fik et<br />

lille hus, og han og Christina fik job hos Siegel.<br />

Børnene er for henholdsvis tredje og fjerde<br />

gang startet <strong>på</strong> en ny skole, men nu forhåbentlig<br />

for sidste gang.<br />

Hannon Queen håber i hvert fald, at den ro,<br />

der er kommet <strong>på</strong> familiens situation, bliver<br />

permanent, så børnene kan koncentrere<br />

sig om deres skolegang, leve et almindeligt<br />

ungdomsliv og forfølge deres drømme. Destiny<br />

<strong>vil</strong> gerne være advokat og bisidder for børn,<br />

som er blevet misbrugt. Tyler <strong>vil</strong> gerne designe<br />

computerspil, og Kimberly <strong>vil</strong> være dyrlæge.<br />

Ambitionerne fejler ikke noget, og måske har<br />

turen ned <strong>på</strong> bunden lært børnene noget.<br />

- Vi har lært en masse. Vi var lidt forkælede,<br />

da vi havde penge. Det er vi ikke mere,<br />

siger Tyler. |<br />

Læs mere om Families in Transition<br />

www.seminolehomelesskids.org


Pres <strong>på</strong> alternativ<br />

sundhedsklinik<br />

af Birgitte Ellemann Höegh<br />

Siden august sidste år har de illegale<br />

indvandrere eller udokumenterede<br />

migranter kunnet få hjælp<br />

<strong>på</strong> den private og fri<strong>vil</strong>ligt drevne<br />

sundhedsklinik <strong>på</strong> Vesterbro i København,<br />

der har åbent to gange<br />

ugentligt. Siden åbningen er flere<br />

og flere patienter dukket op hver<br />

uge. I december modtog klinikken<br />

15 patienter per åbningsdag.<br />

Sundhedsklinikken er godkendt<br />

og lever op til sundhedsloven, der<br />

giver alle mennesker ret til akut<br />

lægehjælp. Til gengæld udfordres<br />

klinikken af udlændingeloven, der<br />

foreskriver, at man ikke må under-<br />

støtte folks illegale opholdsstatus.<br />

Det betyder, at Sundhedsklinikken<br />

ikke må yde rådgivning til de illegale<br />

indvandrere <strong>på</strong> andre områder<br />

end det, der lige præcis vedrører<br />

deres sundhedstilstand. Mange af<br />

de illegale indvandrere er <strong>hjemløse</strong><br />

og overnatter <strong>på</strong> de få, midlertidige<br />

natherberger, der i vinterpe-<br />

flygtninge uden lovligt<br />

ophold opsøger i<br />

stigende omfang<br />

privat sundhedsklinik<br />

drevet af fri<strong>vil</strong>lige for<br />

fondsmidler. Klinikken<br />

er lovlig, men har ikke<br />

ret til at yde generel<br />

social rådgivning.<br />

syge patienter sendes<br />

<strong>på</strong> gaden med<br />

infektioner og andre<br />

lidelser og kommer<br />

ikke indendørs før<br />

natherbergerne åbner.<br />

rioden også lukker illegale indvandrere<br />

og jobsøgende østeuropæere<br />

med opholdstilladelse ind.<br />

- Lige i øjeblikket er der en del,<br />

der kommer med infektioner, ondt<br />

i halsen og hoster voldsomt, og det<br />

skal de behandles for. Især den<br />

gruppe af mennesker, der bor <strong>på</strong><br />

gaden, kan jo ikke gå rundt med <br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 25<br />

foto Anders Thormann, Scanpix


Klinikkens udstyr er primært doneret af organisationer og private.<br />

På ønskelisten står en kompakt tandklinik.<br />

noget, der sidder <strong>på</strong> lungerne, da<br />

det kan udvikle sig til lungebetændelse,<br />

og det dør de altså af, siger<br />

Vibeke Lindskjold, der er projektleder<br />

ansat af Røde Kors, der<br />

driver klinikken i samarbejde med<br />

Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp.<br />

Mellem to stole<br />

Vibeke Lindskjold er godt klar<br />

over, at man sender <strong>hjemløse</strong><br />

patienter ud <strong>på</strong> gaden med halsbetændelser<br />

og andre infektioner,<br />

selvom de sover under åben<br />

himmel eller må hutle sig gennem<br />

dagen, indtil herbergerne åbner<br />

klokken 23.00. Men klinikken må<br />

leve med et dilemma i lovgivningen.<br />

- Jeg synes personligt, det er<br />

rigtigt svært at sende patienter<br />

ud af døren med tasker og poser,<br />

som tydeligt indikerer, at de er<br />

<strong>hjemløse</strong>. Men hvis vi valgte at<br />

udøve rådgivning, <strong>vil</strong>le nogle<br />

politikere med stor sandsynlighed<br />

<strong>på</strong>pege, at vi understøtter<br />

deres illegale ophold, og vi kunne<br />

risikere, at klinikken blev lukket<br />

med det samme. Det <strong>vil</strong>le være<br />

brandærgerligt at blive fældet <strong>på</strong><br />

udlændingeloven, når vi har lov til<br />

26 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

at agere inden for sundhedsloven.<br />

Men der er ikke en skygge af tvivl<br />

om, at jeg kunne ønske mig, at vi<br />

kunne gøre mere for patienterne,<br />

siger Vibeke Lindskjold, der i øjeblikket<br />

er ved at evaluere indsat-<br />

- Jeg synes personligt,<br />

det er rigtigt svært<br />

at sende patienter<br />

ud af døren med<br />

tasker og poser, som<br />

tydeligt indikerer,<br />

at de er <strong>hjemløse</strong>.<br />

Vibeke Lindskjold, projektleder<br />

sen af de seks måneders fri<strong>vil</strong>lige<br />

arbejde, som har budt <strong>på</strong> store<br />

udfordringer, og i mange tilfælde<br />

har handlet om liv eller død for de<br />

patienter, der har opsøgt klinikken.<br />

Dagen før <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s besøg <strong>på</strong><br />

klinikken dukkede der 15 mennesker<br />

op til konsultationen – deriblandt<br />

en russisk mand, som fik<br />

konstateret hiv, mens en anden<br />

havde tuberkulose. Klinikken har<br />

foto Lars Ertner<br />

et lille laboratorium med apparaturer,<br />

der måler infektioner i blod og<br />

urin, sukker i urinen og blodprocent<br />

og kviktekst for syfilis og hiv.<br />

Sidstnævnte giver blot et svar <strong>på</strong>,<br />

om testen er positiv eller negativ.<br />

- Manden, som vi konstaterede<br />

hiv <strong>på</strong>, havde det rigtig, rigtig<br />

dårligt, så vi sendte ham direkte til<br />

udredning <strong>på</strong> Rigshospitalet, der<br />

jo modtager patienter med akut<br />

sygdom. Tuberkulosepatienten<br />

henviste vi til Bispebjerg Hospital,<br />

der har en tuberkuloseafdeling<br />

som modtager alle patienter med<br />

den diagnose, da tuberkulose er<br />

meget smitsomt og skal behandles,<br />

uanset h<strong>vil</strong>ken opholdsstatus<br />

patienten har, fortæller Vibeke.<br />

Bekymring for børn<br />

Samme dag henvendte en afghansk<br />

familie sig. De var flyttet<br />

fra asylcenter til noget privat<br />

indkvartering, mens de afventer<br />

behandlingen af deres asylsag,<br />

h<strong>vil</strong>ket er lovligt, men problematisk,<br />

fordi de ud over at skulle<br />

forsørge sig selv også fraskriver sig<br />

muligheden for at bruge asylcentrets<br />

sundhedstilbud.<br />

- En sådan familie kan vi<br />

hjælpe. De er fattige og ikke over-<br />

skudsmennesker, der har valgt at<br />

bosætte sig i Danmark for at gøre<br />

karriere. Manden havde sklerose<br />

i udvikling, og så havde de nogle<br />

sårbare børn, hvor familien især<br />

var bekymrede for, om de to<br />

mindste børn udviklede sig, som<br />

de skulle. Det var rigtig godt, at<br />

de kom, fordi vi kunne spørge ind<br />

til den nærmere pleje af børnene.<br />

Og det endte med, at alle børnene<br />

fik helt almindelige børnevacciner.<br />

Hele familien drog lykkelige ud ad<br />

døren. Børnene fik en lille tandbørste<br />

med, og vi kunne berolige<br />

forældrene med, at deres børn var<br />

sunde og raske, fortæller Vibeke<br />

Lindskjold.<br />

Det er én af de familier, som<br />

Sundhedsklinikken håber <strong>på</strong>,<br />

<strong>vil</strong> komme igen, så de kan støtte<br />

familien i, hvordan de stimulerer<br />

deres børn bedst. Men det er<br />

langt fra sikkert, viser klinikkens<br />

erfaring. I Danmark har alle børn<br />

uanset opholdsstatus krav <strong>på</strong> den<br />

samme sundhedsbehandling som<br />

danske børn. Det ved de udenlandske<br />

familier bare ikke altid, og<br />

derudover er der familier, der ikke<br />

tør henvende sig til det offentlige<br />

sundhedssystem, fordi de selv har<br />

en ulovlig opholdsstatus og frygter


for, at børnene kan blive taget fra<br />

dem.<br />

Stor faglig opbakning<br />

Sundhedsklinikken har fået<br />

massiv opbakning fra en række<br />

sundhedsfaglige organisationer,<br />

der bifalder, at deres medlemmer<br />

udfører fri<strong>vil</strong>ligt arbejde i deres<br />

fritid.<br />

- De fri<strong>vil</strong>lige har selv henvendt<br />

sig til Røde Kors, da de hørte<br />

om klinikkens tilblivelse, og vi<br />

har i dag tilknyttet 18 læger, 25<br />

sygeplejersker, fem jordemødre, ti<br />

bioanalytikere og to psykologer,<br />

der i snit har en vagt om måneden,<br />

da vi ikke <strong>vil</strong> presse dem for hårdt<br />

i forhold til deres hjælpsomhed.<br />

Derudover har vi et sekundært<br />

netværk af speciallæger, som vi<br />

kan henvise til, hvis der dukker<br />

patienter op med for eksempel<br />

udslæt over hele kroppen eller<br />

patienter, som har behov for at<br />

blive røntgenfotograferet. Vi har<br />

fået en enorm opbakning! Derudover<br />

har vi i Niels Michelsen en<br />

ansvarlig læge, som er registreret<br />

i Sundhedsstyrelsen og har det<br />

overordnede lægelige ansvar. Han<br />

er pensionist, tidligere professor i<br />

socialmedicin og har et stort net-<br />

- Lige i øjeblikket<br />

er der en del, der<br />

kommer med<br />

infektioner, ondt<br />

i halsen og hoster<br />

voldsomt, og det<br />

skal de behandles<br />

for. Især den gruppe<br />

af mennesker, der<br />

bor <strong>på</strong> gaden, kan<br />

jo ikke gå rundt med<br />

noget, der sidder <strong>på</strong><br />

lungerne, da det kan<br />

udvikle sig til lungebetændelse,<br />

og det<br />

dør de altså af.<br />

Vibeke Lindskjold, projektleder<br />

værk, fortæller Vibeke Lenskjold.<br />

Hun imødeser, at klinikken<br />

formentlig <strong>vil</strong> blive nødt til at udvide<br />

åbningstiderne, hvis behovet<br />

og tilstrømningen af patienter<br />

fortsætter som hidtil. Men det <strong>vil</strong><br />

også udfordre driften. I dag bliver<br />

husleje, medicinudgifter og klinik-<br />

og undersøgelses-udstyr finansieret<br />

af organisationer og fonde.<br />

- Hvis behovet for akut hjælp<br />

fortsætter med samme takt som i<br />

de seneste par uger, må jeg rekruttere<br />

flere læger og holde åbent<br />

oftere. Det er jo det gode ved, at<br />

vi har investeret i et lejemål, som<br />

er vores eget, for så kan vi bruge<br />

det, når vi ønsker det, siger hun<br />

og håber desuden lige nu <strong>på</strong> flere<br />

fondsmidler.<br />

Klinikken har blandt andet<br />

netop fået en tandlægestol og <strong>vil</strong><br />

gerne have en akut tandlægeklinik,<br />

som skal være kompakt, så<br />

den kan integreres i klinikkens<br />

øvrige behandlingsrum.<br />

- Rigtig mange har tandproblemer,<br />

men det <strong>vil</strong> koste en halv<br />

million kroner, fortæller Vibeke<br />

Lindskjold. |<br />

Mange af klinikkens patienter har børn, som har mulighed for lidt adspredelse, mens mor eller far er<br />

til konsultation.<br />

Ministerium<br />

i tænkeboks<br />

Den offentlige støtte og opbakning<br />

til etablering af klinikken<br />

blev af den tidligere regering kraftigt<br />

bremset af Dansk Folkeparti.<br />

Og der var heller ikke økonomisk<br />

hjælp eller større forståelse<br />

for behovet fra daværende sundhedsminister,<br />

Bertel Haarder, der<br />

til Ugeskrift for læger udtalte:<br />

’Jeg synes, det er rimeligt<br />

nok, at mennesker, der opholder<br />

sig illegalt i Danmark, ikke kan<br />

forvente samme service, som<br />

folk, der opholder sig her legalt.<br />

Opholder de sig her ufri<strong>vil</strong>ligt,<br />

som det for eksempel er tilfældet<br />

med handlede kvinder, er sagen<br />

dog en lidt anden', oplyste han og<br />

fortsatte: 'Folk, der opholder sig i<br />

Danmark illegalt og gerne <strong>vil</strong> have<br />

lægehjælp, kan melde sig hos<br />

Udlændingeservice, der hjælper<br />

dem efter behov. Ønsker de ikke<br />

kontakt med Udlændingeservice,<br />

kan de dog altid få akut sygehusbehandling,<br />

og den er gratis.’<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har spurgt den fungerende<br />

minister <strong>på</strong> området, Pia<br />

Olsen Dyhr (SF), hvordan den nye<br />

regering forholder sig til klinikken,<br />

og om Ministeriet for Sundhed<br />

og Forebyggelse er <strong>vil</strong>lige til at gå<br />

mere aktivt ind i en støtteordning<br />

til Sundhedsklinikken. Ministeren<br />

svarer i en mail:<br />

’Vi har i første omgang brug for<br />

at få et overblik over problemets<br />

omfang, og derfor skal Sundhedsministeriet<br />

nu til at udarbejde en<br />

analyse af behovet for lægehjælp<br />

til personer, som ikke har deres<br />

opholdsgrundlag i orden. Analysen<br />

skal samtidig se <strong>på</strong> økonomi<br />

og <strong>på</strong> de konventionsmæssige<br />

forpligtelser for Danmark. På baggrund<br />

af analysen <strong>vil</strong> vi så tage en<br />

drøftelse internt i regeringen og<br />

herefter beslutte, om der skal ske<br />

ændringer i tilbuddet om lægehjælp<br />

til denne gruppe. |<br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 27


hjælp til<br />

sociale opfindere<br />

En ny platform for<br />

sociale opfindelser<br />

<strong>vil</strong> hjælpe<br />

gode idéer til<br />

nye løsninger <strong>på</strong><br />

sociale problemer<br />

<strong>på</strong> vej.<br />

- De største<br />

ofre for krisen<br />

er formentlig de<br />

borgere, der har<br />

behov for støtte<br />

og hjælp. Voksne,<br />

børn og familier med handicap,<br />

sindslidelser eller misbrug mærker<br />

mere end nogen andre, at der<br />

må spares <strong>på</strong> den støtte, som<br />

deres livskvalitet afhænger af,<br />

siger Andreas Hjorth Frederiksen,<br />

som er leder af Social+. I firmaet<br />

sidder eksperter i sociale opfindelser<br />

og innovation klar til at<br />

hjælpe sociale opfindere med at<br />

gøre deres ideer til virkelighed –<br />

uanset om opfinderne er offentligt<br />

ansatte, fri<strong>vil</strong>lige, direktører<br />

eller privatpersoner.<br />

Se mere <strong>på</strong><br />

www.socialeopfindelser.dk<br />

arbejdsløse<br />

støtter blå blok<br />

Kontanthjælpsmodtagere,<br />

førtidspensionister og efterlønnere<br />

<strong>vil</strong>le hellere sætte deres lid<br />

til Løkke end til Thorning, hvis<br />

der var folketingsvalg i morgen.<br />

Det viser en megafonmåling<br />

foretaget for Politiken og TV<br />

2. Resultatet kommer bag <strong>på</strong><br />

Danmarks førende valgforsker, ,<br />

Søren Risbjerg Thomsen.<br />

- Man skulle alt andet lige tro,<br />

at rød blok var den, der først<br />

og fremmest var garant for, at<br />

dem <strong>på</strong> indkomstoverførsler har<br />

ordentlige forhold. Normalt har<br />

rød blok ejerskab over socialpolitikken;<br />

den står for at beskytte<br />

de svage i samfundet, siger han<br />

ifølge Politiken.<br />

bliv opdateret<br />

dagligt via<br />

facebook<br />

Her finder du daglige<br />

nyhedsopdateringer<br />

og kan deltage i debatter<br />

om fattigdom og<br />

hjemløshed.<br />

Søg <strong>på</strong> ’<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>’.<br />

28 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> får ny redaktør<br />

Efter en længere periode med<br />

Thomas Hye-Knudsen som vikarierende<br />

redaktør har <strong>hjemløse</strong>avisen<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> pr. 1. marts ansat<br />

Poul Struve Nielsen som redaktør.<br />

- Vi er superglade og stolte<br />

over, at Poul har lyst til at være<br />

redaktør <strong>på</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Alt tyder<br />

<strong>på</strong>, at vi har fundet en mand, der<br />

både journalistisk, redaktionelt<br />

og socialt er kompetent, så vi tror<br />

<strong>på</strong>, vi har fundet et perfekt match,<br />

siger sekretariatsleder Rasmus<br />

Wexøe Kristensen til Journalisten.<br />

dk.<br />

Poul Struve Nielsen er journalist<br />

og kommunikationsrådgiver,<br />

og han har de seneste fem år været<br />

fast redaktør for 'Korshæren',<br />

Kirkens Korshærs blad.<br />

Poul Struve Nielsen håber at få<br />

skabt endnu mere opmærksomhed<br />

omkring de <strong>hjemløse</strong>.<br />

- Vi skal i højere grad være<br />

med til at sætte dagsordenen –<br />

hjemløshed er et stort problem for<br />

Danmark. Det kan vi gøre med<br />

alt fra beskrivelser fra gaden til<br />

I Københavns Kommune har man<br />

netop offentliggjort en undersøgelse<br />

over antallet af mennesker, som<br />

bliver udsat af deres bolig. Siden<br />

2007 er tallet vokset fra 437 til 797<br />

i 2010. Ifølge kommunens egen<br />

prognose er tallet for 2011 opgjort<br />

til 878. Vi snakker ikke individer,<br />

men familier og enlige i knapt 1000<br />

boliger. Deres irritationsmomenter<br />

handler ikke om DSB eller benzinpriser.<br />

De handler måske ikke engang<br />

om, at de er blevet boligløse og nu<br />

indgår i <strong>hjemløse</strong>statistikken. For<br />

mange af dem er hjemløsheden<br />

blevet et livs<strong>vil</strong>kår.<br />

- Det er der mange mulige forklaringer<br />

<strong>på</strong>, og der er komplekse<br />

sociale problemstillinger bag hver<br />

eneste udsættelse, siger Susan Fiil<br />

Præstegaard, jurist i Socialforvaltningen<br />

og formand for arbejdsgruppen.<br />

De borgere, som er blevet udsat<br />

fra en bolig i de første 10 måneder<br />

af 2010, har generelt store sociale<br />

problemer. De har ofte kun boet i<br />

boligen i kort tid og har typisk fået<br />

deres bolig anvist af kommunen. De<br />

modtager oftest kontanthjælp eller<br />

anden overførselsindkomst, og ind-<br />

konfrontationer med de ansvarlige<br />

myndigheder, siger han. Den kommende<br />

redaktør nævner selv tre<br />

punkter, hvor han <strong>vil</strong> rette ekstra<br />

fokus <strong>på</strong>.<br />

- Dels problemerne for de<br />

personer, der har afsonet en<br />

fængselsstraf, som bliver løsladt<br />

til hjemløshed. Det er et enormt<br />

svigt fra samfundets side. Så er<br />

der de mange unge, som havner i<br />

hjemløshed. Det er en skandale, at<br />

det kan lade sig gøre. Spørgsmålet<br />

er hvorfor? Sidst men ikke mindst<br />

er der udfordringerne med det stigende<br />

antal mennesker, der bliver<br />

sat ud af deres hjem.<br />

Poul Struve Nielsen tiltræder<br />

formelt stillingen 1. marts, men <strong>på</strong><br />

grund af avisens produktionstid,<br />

<strong>vil</strong> læserne først for alvor stifte<br />

bekendtskab med redaktøren fra<br />

maj-udgaven af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Thomas<br />

Hye-Knudsen, der har vikarieret<br />

<strong>på</strong> redaktørposten siden august<br />

2011, <strong>vil</strong> fremover arbejde som<br />

freelance-konsulent inden for<br />

<strong>hjemløse</strong>området.<br />

Stadig flere bliver sat <strong>på</strong> gaden<br />

komsten er typisk ustabil, da de ikke<br />

kan overholde kravene for at opretholde<br />

deres overførselsindkomst.<br />

Unge under 25 år er overrepræsenteret.<br />

Cirka 1/3 af de, som<br />

varsles udsat, har hjemmeboende<br />

mindreårige børn, men børnefamilier<br />

udgør knap 1/5 af de, som faktisk<br />

udsættes.<br />

- Det tyder <strong>på</strong>, at udsættelser i<br />

større grad forhindres hos børnefamilier<br />

end hos enlige, siger Susan Fiil<br />

Præstegaard.<br />

Godt halvdelen af de udsatte er<br />

enlige mænd.<br />

Store omkostninger<br />

- Ud over de menneskelige omkostninger,<br />

der ligger i at blive sat <strong>på</strong><br />

gaden, så er udsættelser også en<br />

økonomisk dyr affære for borgerne,<br />

for boligorganisationen og for kommunen,<br />

siger Susan Fiil Præstegaard.<br />

Det handler om, at boligerne<br />

typisk skal sættes i stand, når<br />

beboerne flytter. Der skal måske<br />

males, slibes gulve, skiftes dørlås<br />

og udbedres skader. Det koster, og<br />

kan borgerne ikke selv betale, må<br />

kommunen lægge ud. For boligorga-<br />

- Man kan meget med journalistik,<br />

men jeg <strong>vil</strong> nok hovedsagligt<br />

arbejde med projektudvikling<br />

og facilitering af processer, der<br />

kan give flere udsatte grupper og<br />

mennesker mulighed for at finde<br />

et ståsted i samfundet. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

er et genialt koncept, men jeg er<br />

sikker <strong>på</strong>, at man kan inkludere<br />

endnu flere udsatte og skabe arbejdsfællesskaber<br />

via nye, socialt<br />

innovative CSR-koncepter og partnerskaber<br />

mellem det offentlige og<br />

private. Behovet er enormt, mener<br />

Thomas Hye-Knudsen, der nu<br />

håber at få tid til at færdiggøre sin<br />

Master i Socialt Entreprenørskab<br />

<strong>på</strong> Roskilde Universitet.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>'s ansvarshavende<br />

redaktør er fortsat bestyrelsesformand<br />

Ole Skou.<br />

Redaktionel kontakt vedr. april-<br />

udgaven rettes frem til 15. marts<br />

til thomas@husforbi.dk.<br />

Efter denne dato kan Poul kontaktes<br />

<strong>på</strong> mailen poul@husforbi.dk.<br />

Telefoniske henvendelser: 5240 9069<br />

nisationerne medfører udsættelser<br />

udgifter til øget administration.<br />

- I nogle tilfælde står der altså<br />

borgere <strong>på</strong> gaden, som i forvejen<br />

ikke havde så meget og nu oven i<br />

købet har en ekstra flyttegæld <strong>på</strong><br />

i omegnen af 60-70.000 kroner<br />

at slæbe rundt <strong>på</strong>, siger Susan Fiil<br />

Præstegaard.<br />

Arbejdsgruppen har listet<br />

en række anbefalinger, som<br />

skal knække kurven:<br />

| Ændring af lovgivning omkring<br />

sanktionering<br />

| Ændring af lovgivning om mulige<br />

ydelser til borgere i risiko for<br />

udsættelse<br />

| Bedre samarbejde <strong>på</strong> tværs af<br />

kommunen om borgere i risiko for<br />

udsættelse<br />

| Bedre information om konsekvenser<br />

af lejerestancer<br />

| Bedre rådgivning om økonomi<br />

forud for indflytning<br />

| Ligestilling af private og almene<br />

boliger vedr. udsættelse<br />

Socialudvalget skal <strong>på</strong> deres næste<br />

udvalgsmøde drøfte anbefalingerne. |


Auktion til fordel<br />

for de <strong>hjemløse</strong>s feriefond<br />

Den bornholmske maler Hans<br />

Knudsen har doneret en serie<br />

billeder til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, som vi nu<br />

sætter <strong>på</strong> auktion. Pengene fra<br />

auktionen <strong>vil</strong> vi øremærke til at<br />

hjælpe nogle af vores sælgere<br />

med – ja, at prøve komme <strong>på</strong><br />

sommerferie.<br />

Hver måned sætter vi tre af<br />

de i alt 12 billeder <strong>på</strong> auktion via<br />

vores hjemmeside og facebook.<br />

Og du kan også byde via mail:<br />

feriefond@husforbi.dk.<br />

eu-ret til<br />

ophold i danmark<br />

Debatten om udenlandske <strong>hjemløse</strong><br />

har raset, siden kulden slog<br />

sin klo i Danmark. Ifølge DR mener<br />

lektor i jura Cathrine Jacqueson<br />

fra Københavns Universitet,<br />

at loven ikke entydigt indikerer,<br />

at udenlandske <strong>hjemløse</strong> fra<br />

EU-lande opholder sig ulovligt i<br />

Danmark.<br />

- Det giver ikke mening at<br />

sige, at de opholder sig ulovligt,<br />

fordi det afhænger af den<br />

konkrete omstændighed og ikke<br />

det, at de er <strong>hjemløse</strong>, siger hun<br />

til DR Nyheder.<br />

Størstedelen af de udenlandske<br />

<strong>hjemløse</strong>, der opholder sig i<br />

Danmark, kommer fra Rumænien.<br />

Dermed er de unionsborgere og<br />

lever derfor lovligt i Danmark,<br />

<strong>på</strong>peger hjælpeorganisationer.<br />

Juralektor Cathrine Jacqueson<br />

forklarer, at alle unionsborgere<br />

må opholde sig i et h<strong>vil</strong>ket som<br />

helst EU-land i op til tre måneder<br />

uden grund. Og at unionsborgere<br />

yderligere må opholde sig i EUlandet<br />

i op til et halvt år, hvis de<br />

vel at mærke søger arbejde.<br />

De tre udvalgte billeder bliver<br />

præsenteret i avisen i marts, april<br />

og maj. Du kan <strong>på</strong> hjemmesiden<br />

se mere om billedernes størrelser.<br />

Hver auktion slutter <strong>på</strong> avisens<br />

udgivelsesdag i den forrige<br />

måned.<br />

Vi opdaterer hjemmeside og<br />

facebook hver fredag, så du løbende<br />

kan følge med i budene.<br />

Alle bud starter <strong>på</strong> 1.000<br />

kroner.<br />

160 <strong>hjemløse</strong><br />

døde i kulden<br />

160 mennesker har ifølge Ritzau<br />

mistet livet i det hårde vintervejr.<br />

Det er især gået ud over<br />

<strong>hjemløse</strong> i Østeuropa. I Ukraine<br />

er 63 døde i løbet af februar,<br />

hvor temperaturen røg ned <strong>på</strong><br />

minus 33 grader. Over 40.000<br />

ukrainere søgte hjælp i de mere<br />

end 2000 midlertidige telte, som<br />

myndighederne har sat op for at<br />

hjælpe med varme og et måltid<br />

mad. I nabolandet Polen har<br />

frostgraderne også slået til, og<br />

29 er døde, siden kulden satte<br />

ind. Temperaturerne røg ned <strong>på</strong><br />

minus 32 grader i den sydvestlige<br />

del af landet, og politiet bekræfter,<br />

at de fleste af de omkomne<br />

er <strong>hjemløse</strong>. I Beograd har <strong>hjemløse</strong><br />

søgt ly i byens sporvogne,<br />

da der kun er 140 pladser i millionbyens<br />

eneste herberg.<br />

deadline for<br />

annoncer til<br />

næste nummer:<br />

10. marts 2012.<br />

Læs mere <strong>på</strong>: hjemløs.dk eller kontakt<br />

udviklingskonsulent i Missionen blandt<br />

Hjemløse Gitte Frydensbjerg <strong>på</strong> 3125 1265<br />

eller mail: venskab@hjemløs.dk<br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 29


off lInedusAduKu<br />

om du løser alle eller<br />

én opgave, gør ingen<br />

forskel. Alle rigtige<br />

besvarelser deltager<br />

i lodtrækningen om<br />

2x2 boggaver - fra<br />

vores helt egen verden.<br />

X-ord er kreeret af Anne Jensen.<br />

Karsten 30 fatum | HUS FORBI og søren | nr. franck 3 marts har 2012 lavet | 16. dusAduKu.<br />

årgang<br />

Kodeord<br />

1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />

Vil du vinde<br />

SEND LØSNINGER TIL:<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N<br />

senest 5. april 2012.<br />

Mrk. kuverten 'OFFLINE'<br />

Navn _________________________________________<br />

Adresse ______________________________________<br />

Postnr ____ By ________________________________<br />

vinderne får direkte besked og<br />

offentliggøres <strong>på</strong> www.husforbi.dk


| debat |<br />

Hvem støtter man<br />

ved at købe <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>?<br />

Skuffet – vred – ærgerlig – ved ikke rigtig – men jeg føler mig i<br />

hvert fald taget godt og grundigt ved næsen – for hvem støtter<br />

jeg egentlig, når jeg køber <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> – Det fattige Danmark? Eller<br />

Rumænien og mange andre?<br />

Jeg har, hver måned, købt <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> hos en af jeres sælgere i<br />

den tro, at jeg støtter de <strong>hjemløse</strong> i Danmark – h<strong>vil</strong>ket jeg rigtig<br />

gerne <strong>vil</strong>.<br />

Jeg synes, at vi i Danmark altid er hurtige til at lave indsamlinger,<br />

når der sker katastrofer rundt om i verden, og det er jo i og<br />

for sig også fint, men vi glemmer efter min mening vores ’egne’,<br />

som har brug for lidt hjælp.<br />

I februarbladet læser jeg så artiklen om en rumæner, som<br />

sælger <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> og ad den vej har sin indtægt til at forsørge sin<br />

familie i Rumænien, helt ærlig.<br />

Jeg har overhovedet ikke noget imod at købe bladet og dermed<br />

støtte denne mand, hvis han var bosiddende i Danmark og tjente<br />

til dagen og vejen ved at være sælger for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, men at I lader<br />

udlændinge sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> og sende pengene til deres hjemland<br />

for at forsørge en familie der? Det synes jeg ikke er i orden,<br />

og mener heller ikke, at det må være formålet med den støtte,<br />

køberne af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> giver.<br />

Jeg har spurgt mine kollegaer om deres holdning, og den stemmer<br />

overalt overens med den, jeg i disse linjer har givet udtryk<br />

for.<br />

Jeg synes, det er lidt synd for de danske <strong>hjemløse</strong>, som vi er<br />

mange, der gerne <strong>vil</strong> støtte lidt. Jeg har i hvert fald, som det ser<br />

ud nu, købt mit sidste <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />

Med venlig hilsen<br />

Trine Winther<br />

svar<br />

Kære Trine<br />

Tak for din henvendelse.<br />

Nu ved jeg ikke, om du rent faktisk læste artiklen. I givet fald<br />

<strong>vil</strong>le du vide, at han er bosiddende og hjemløs i Danmark. Du<br />

skriver, at det er synd for de danske <strong>hjemløse</strong>. Men rent faktisk<br />

hjælper han de danske <strong>hjemløse</strong> ved at sælge aviser.<br />

Han tjener selv de 8 kroner, men betaler som alle andre sælgere<br />

12 kroner til avisen og foreningen.<br />

Mange danske <strong>hjemløse</strong> kan ikke arbejde så meget, som<br />

han gør, og de sælger også langt færre aviser. Men foreningens<br />

økonomi og vores muligheder for at hjælpe også alle de danske<br />

sælgere er udelukkende baseret <strong>på</strong> vores samlede indtægter fra<br />

avissalget.<br />

Vores mange købere har forskellige grunde til at købe avisen,<br />

men jeg er helt sikker <strong>på</strong>, at 'din' egen lokale sælger <strong>vil</strong> være ked<br />

af at miste dig som kunde – og det samme <strong>vil</strong>le vi. Men som sagt,<br />

så tager Stefan ikke brødet ud af munden <strong>på</strong> danske <strong>hjemløse</strong> –<br />

tværtimod.<br />

Vi håber, at du har lyst til at overveje din beslutning, og hvis<br />

du måtte have brug for yderligere information fra os, så er du<br />

meget velkommen til at ringe eller maile.<br />

Bedste hilsner<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden<br />

FRIVILLIG<br />

ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG!<br />

Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som<br />

besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller<br />

psykiske problemer? Så <strong>vil</strong> du komme til at opleve et<br />

berigende og udfordrende forhold.<br />

Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske,<br />

interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært<br />

ved at holde personlig kontakt.<br />

Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante<br />

kurser og foredrag som fri<strong>vil</strong>lig i SIND-Nettet samt et spændende<br />

samvær med andre fri<strong>vil</strong>lige.<br />

Lad os få en snak, hvis du er interesseret.<br />

KoNtaKt: Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Hørsholm,<br />

Christel Lous, tlf.: 20 47 97 26 eller mail: c.lous@get2net.dk<br />

HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang | 31


3<br />

spørgsmål<br />

32 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2012 | 16. årgang<br />

hvad går pengene til?<br />

- Jeg er <strong>på</strong> kontanthjælp. Så de går til mad,<br />

cigaretter og noget gæld, jeg gerne <strong>vil</strong> af med.<br />

hvad fik du at spise i går aftes?<br />

- En klapsammenmad med toast og skinke. Det er,<br />

hvad jeg har i køleskabet. Men hvis jeg har tjent<br />

penge, kan jeg godt finde <strong>på</strong> at købe en kebab.<br />

hvad skal der til, for at dit liv<br />

ændrer sig?<br />

- Enten <strong>vil</strong> jeg ud at sejle igen – gerne til Australien<br />

– eller tage en uddannelse som pædagog. Jeg har<br />

mødt så mange dårlige pædagoger gennem mit liv,<br />

så det må kunne gøres bedre. Jeg er i gang med at<br />

få lavet en handlingsplan sammen med min sagsbehandler.<br />

sælger nr. 977<br />

Simon<br />

Kjærgaard<br />

| ny hus forbi-sælger |<br />

af Birgitte Ellemann Höegh<br />

foto Holger Erik Henriksen<br />

En fredag i februar møder Simon op <strong>på</strong> <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s kontor for at købe aviser.<br />

Han har solgt de sidste tre måneder og er hurtigt kommet ind i jobbet,<br />

for han har prøvet det tre år tidligere gennem tre måneder, hvor han boede<br />

<strong>på</strong> Karlsvognen i Holbæk, der også distribuerer <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Simon er 22 år og<br />

har en heftig historie bag sig, som han gerne <strong>vil</strong> fortælle.<br />

- Jeg har boet <strong>på</strong> institutioner, siden jeg var ni år, fordi min mor fik<br />

bank af sin kæreste. Jeg prøvede at tage mit eget liv og røg <strong>på</strong> Næstveds<br />

psykiatriske afdeling, hvor de besluttede, at jeg ikke skulle bo hjemme. Min<br />

barndom var det rene helvede, fortæller han.<br />

Siden ni-årsalderen har Simon været i plejefamilie gennem to år og været<br />

tilbage hos sin mor kortvarigt af flere omgange mellem ophold <strong>på</strong> børne- og<br />

ungdomsinstitutioner og forsorgshjem. Nogle af stederne bedre end andre,<br />

men mange gange sammen med andre forråede unge, som han ikke har haft<br />

lyst til at bevare kontakten til.<br />

- Men så kom jeg ud at sejle med en coaster i Sydamerika, da jeg var 16<br />

år. Jeg fik selv idéen, men det var svært til at starte med. Der var kæmpebølger,<br />

og jeg var 16.000 kilometer hjemmefra, og jeg savnede den tryghed,<br />

der var <strong>på</strong> de centre, jeg havde boet <strong>på</strong>.<br />

Fire måneder efter var han hjemme i Danmark igen, hvor han tog en uddannelse<br />

som ubefaren skibsassistent og har siden sejlet rundt i Nordeuropa.<br />

- På et tidspunkt arbejdede jeg <strong>på</strong> en færge og havde købt en gammel<br />

campingvogn, som jeg boede i <strong>på</strong> Fanø. Jeg havde svært ved at bo alene<br />

og så bare en masse film, når jeg ikke arbejdede. Jeg havde ti flasker sprut,<br />

som jeg drak af hver dag, og endte med at stikke af, da jeg ikke kunne<br />

betale huslejen <strong>på</strong> campingpladsen.<br />

Simon startede med at drikke som 12-årig, og da han blev 15 år, begyndte<br />

de hårdere stoffer også at være en del af hans liv. Gennem alle årene<br />

har det været hans mormor, som har været støtten i hans liv, og da hun var<br />

døende <strong>på</strong> grund af lungekræft og hjernesvulster, besluttede Simon sig for<br />

at passe hende de sidste fire måneder.<br />

- Sygeplejersken sagde, at der ikke var mange 21-årige, der havde klaret<br />

det. Men jeg elskede hende over alt <strong>på</strong> jorden. Hun havde altid været der<br />

for mig, så jeg <strong>vil</strong>le også være der for hende i den sidste tid.<br />

I dag har Simon kontakt til begge sine forældre. Selv er han i medicinsk<br />

behandling for sit stofmisbrug og drikker kun alkohol lejlighedsvist og ryger<br />

joints. I de sidste fire måneder har han boet <strong>på</strong> et forsorgshjem. Med sig<br />

havde han sine ejendele: tøj og nogle dvd’er.<br />

- Film betyder meget for mig. Jeg kommer væk fra hverdagen og ind i<br />

en ny verden. Og så er jeg glad for at være <strong>på</strong> forsorgshjemmet. Der er ret<br />

faste rammer, man må for eksempel ikke ryge <strong>på</strong> værelserne, så jeg sidder<br />

ikke bare dér og sumper og ryger den ene joint efter den anden, og så er<br />

jeg jo gået i gang med at sælge aviser. Da jeg var <strong>på</strong> Karlsvognen, lærte<br />

jeg, hvordan man skulle gøre: være ydmyg, men ikke pinlig berørt over det<br />

arbejde, man er i gang med, og jeg synes, det går godt. Men jeg <strong>vil</strong> gerne<br />

komme videre med et eller andet, få et fast arbejde, så jeg kan købe en<br />

lejlighed og få min egen base, hvor jeg kan gøre, hvad der passer mig. |<br />

Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i<br />

gang med at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har 1014 sælgere spredt ud over<br />

hele Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!