Afrapportering fra parlamentarisk revision - Mellemfolkeligt Samvirke

Side 2 af 7
MS-rådsmøde den 15. og 16. juni 2013
Bilag 2.d
2. Tre opmærksomhedspunkter
De tre opmærksomhedspunkter, som her bliver behandlet, er områder, som PR har
vurderet, at Rådet bør forholde sig til.
2.1 Større dybde i informationen om arbejdet i Syd
78 % af MS’ budget går til arbejdet i Syd ifølge årsregnskabet. På Rådsmødet i
september 2012 forpligtede bestyrelsen sig til – som følge af krav fra Danida – at styrke
dokumentationen af resultater fra arbejdet i Syd og at informere Rådet om
beslutningsgange i forbindelse med arbejdet i Syd. Man kan ikke af
bestyrelsesreferaterne se, om der har været yderligere drøftelser med dette sigte.
Det er en udfordring at fremvise resultater, som ikke er ”service delivery” eller
”glansbillede”-aktionsbilleder, men som bygger på MS’ rettighedsbaserede tilgang.
Rettighedsbaseret arbejde tager tid det ved MS alt om. MS har en årrække selv høstet
erfaringer med lokaldemokrati og god regeringsførelse. Partnerskaber og erfaringer er
videreført ved sammenlægningen med ActionAid International (AAI) programmer med
Good Governance i de tidligere MS programlande, hvor der også er opnået ændringer
for ikke at tale om resultater. Videnscenteret får historier fra de udviklingsprogrammer
vi støtter til rapportering til Danida, men de bliver sjældent brugt til at kommunikere,
f.eks hvilke ActionAid (AA) landeprogrammer der støttes og hvilke forandringer der
har fundet sted som resultat af indsatsen.
Der har i de seneste år været et fald i antallet af demokratiske medlemmer. Fra 2011 til
2012 faldt det med 2,5 % til knap 6.200 – heldigvis er antallet af støttemedlemmer i
samme periode gået op fra 1.880 til 3.800. Faldet i antal demokratiske medlemmer kan
evt. skyldes, at nogle medlemmer oplever, at kommunikationen om det arbejde, der
foregår i Syd er for sparsomt – bedre information og flere historier om dette arbejde kan
måske medvirke til at hindre afgang.
Da jeg (Ulla) besøgte Nepal i foråret, så jeg en historie i avisen om unge fra
Pakistan og Myanmar der havde lavet en aktion i et slumkvarter i udkanten af
Katmandu. Det drejede sig om at mobilisere beboerne til at kræve bedre infrastruktur og
selv tage initiativer for at forbedre deres boligvilkår. Der var ikke angivet hvad det var
for organisation der stod bag, men jeg havde min formodning. Da jeg besøgte den
Globale Platform i Kathmandu fik jeg bekræftet at det var unge deltagere i kursus på
platformen der havde stået for aktionen. Et eksempel på en historie der også kan bruges
til information i Danmark.
I forbindelse med landsbysponsorater, er det spørgsmålet om det er tilstrækkeligt
kun at dokumentere fremskridt i én landsby (Amuru i Uganda)? Det skal overvejes, om
den ene landsbys historie ikke fremover skal suppleres med historier fra andre steder,
der også viser resultaterne af en rettighedsbaseret tilgang og taler til hjertet.