Redegørelse - Esbjerg Kommune

Redegørelse 

Kommuneplan 2010-2022 

Esbjerg 

Kommune

Redegørelse 


Esbjerg Kommune 

Kommuneplan 2010-2022 er udarbejdet for Esbjerg Kommune af Plan, Teknik & Miljø i samarbejde med 

relevante forvaltninger. Foto: Esbjerg Kommunes fotoafdeling. Tryk: Esbjerg Kommune. 

Oplag: 50 eksemplarer april 2010.

Indholdsfortegnelse 

1 Indledning 3 

1.1 Indledning 5 

2 Esbjerg Kommune 15 

2.1 Esbjerg Kommune 17 

3 Arealanvendelse 21 

3.1 Centerområder 23 

3.2 Boligområder 49 

3.3 Erhvervsområder 82 

3.4 Offentlige områder 104 

3.5 Jordbrugsområder 113 

3.6 Naturområder 132 

3.7 Sommerhusområder 136 

3.8 Stilleområder i det åbne land 137 

3.9 Landsbyer og det åbne land 138 

4 Sektorer 141 

4.1 Beskyttelse af naturen 143 

4.2 Geologi 153 

4.3 Landskaber 155 

4.4 Råstofressourcer 158 

4.5 Affald og Spildevand 160 

4.6 Forsyning 168 

4.7 Vindmøller, teleanlæg og lufthavnshøjdegrænseplan175 

4.8 Trafik 181 

4.9 Støj og luftforurening 186 

4.10 VVM 191 

4.11 Forsvaret 193 

4.12 Bevaring 194 

4.13 Kultur og Fritid 201 

4.14 Turisme 208 

4.15 Undervisning og Dagpasning 213 

4.16 Sundhed og Omsorg 216 

4.17 Borger & Arbejdsmarked 220 

5 Udbygning 225 

5.1 Tids- og rækkefølge samt zoneforhold 227 

Kommuneplan 2010-2022, Redegørelse Side 1

Side 2 Kommuneplan 2010-2022, Redegørelse

1 Indledning 



1.1 Indledning 

Planlovgivning 

Kommuneplan 2010- 

2022 

1. januar 2007 trådte den nye kommunalreform i kraft. Det gav 

nogle helt nye mål og udfordringer for kommuneplanlægningen. 

Med nedlæggelsen af amterne forsvandt regionplanerne som styringsredskab. 

Langt hovedparten af de amtslige planlægningsopgaver 

blev overført til kommunerne. Samtidig fik kommunerne også 

ansvaret for, at en række statslige strategier og programmer 

realiseres. Den statslige bevågenhed omkring kommuneplanlægningen 

er efterfølgende øget, fordi kommuneplanen i dag er den 

fysiske plan i Danmark, hvorigennem stat, regioner og kommuner 

kan udtrykke tværgående planmæssige interesser. 

Ved nedlæggelsen af amterne overtog staten og dermed miljøcentrene 

udarbejdelsen af vandplaner, råstofplaner og Natura 2000planer. 

Kommunerne skal udarbejde handleplaner på baggrund af 

disse statslige planer. Disse handleplaner skal indgå i kommuneplanen. 

De statslige udmeldinger sætter i det hele taget rammerne 

for store dele af indholdet i kommuneplanen, hvilket sikrer at de 

statslige interesser tilgodeses. 

Kommuneplanen er den bærende og helt afgørende oversigtsplan, 

hvor borgere og virksomheder kan orientere sig om mål og regler 

for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. 

Kommuneplanen sætter rammerne for lokalplanlægning og i forhold 

til kommunernes byggesagsbehandling har kommuneplanen 

ligeledes en overordnet og styrende funktion. De retsbindende regler 

for byggesagsbehandlingen findes i lokalplaner, i byggeloven og 

i bygningsreglementet, men kommuneplanens bestemmelser indgår 

også i den konkrete byggesagsbehandling. 

De overordnede retningslinier i kommuneplanens hovedstrukturdel 

samt de mere specifikke bestemmelser i kommuneplanens rammedel 

er således vejledende for, hvad der tilstræbes planlagt og 

bygget i det konkrete område, og indgår som et af flere parametre 

i byggesagsbehandlerens vurderinger. Det er i den sammenhæng 

væsentligt at understrege, at det i den enkelte byggesag er en 

samlet vurdering af alle relevante parametre, der afgør i hvor høj 

grad mulighederne i kommuneplanens rammebestemmelser kan 

eller skal udnyttes fuldt ud. 

Esbjerg Kommuneplan 2010-2022 er udarbejdet i henhold til lov 

nr. 1027 af 20/10 2008. Lov om planlægning (Planloven). 

Arbejdet med Kommuneplan 2010-2022 indledtes i 2006 og resulterede 

i udarbejdelsen af: ”By og land i storkommunen. Debatoplæg. 

Kommuneplanstrategi. Kommuneplan 2010-2022.” 

Oplægget til kommuneplanstrategi blev vedtaget af Byrådet den 4. 

december 2006 og sendt i offentlig høring i marts 2007. Høringsfasen 

gik fra den 14. marts 2007 til den 6. juni 2007. I høringsfasen 

blev der holdt møde med politiske grupper og foreninger, der blev 

arrangeret to busture samt afholdt tre borgermøder. 

Den ene bustur fokuserede på byerne i Esbjerg Kommune, mens 

den anden bustur besøgte landsbyer og åbent land. Busturene foregik 

i slutningen af april 2007 og havde til formål at give Esbjerg 

Kommunes borgere lejlighed til selv at komme ud og se den nye 

kommune samt at få sat fokus på nogle af de problemstillinger, 


Indledning 

Læsevejledning 

der knytter sig til henholdsvis byer og landdistrikter i Esbjerg 

Kommune. 

De tre borgermøder blev afholdt i henholdsvis Esbjerg, Ribe og 

Bramming i slutningen af maj 2007. Fra kommunen deltog et udvalg 

af politikere og embedsmænd til at fremlægge oplægget, besvare 

spørgsmål samt skrive referat. 

Oplægget til kommuneplanstrategien indeholdt som udgangspunkt 

fire temaer: 

• Udvikling af erhvervslivet 

• Udvikling af boligområder 

• Udvikling af landområder 

• Udvikling af transportnettet 

Disse fire temaer blev efter høringsfasen udvidet med endnu et 

tema omkring udvikling af naturområder. 

Efter høringsfasen blev de indkomne bemærkninger indarbejdet i 

oplægget, der blev endelig vedtaget af byrådet den 17. december 

2007, hvorefter kommuneplanstrategien kunne offentliggøres i januar 

2008, og arbejdet med kommuneplanforslaget kunne iværksættes. 

Kommuneplanforslaget blev færdiggjort til politisk behandling 

i april 2009. Byrådet vedtog forslaget den 15. juni 2009 og 

forslaget blev efterfølgende sendt i offentlig høring fra den 12. august 

til den 10. oktober 2009. 

Kommuneplan 2010-2022 er en overordnet plan, som gælder for 

hele Esbjerg Kommune. Vedtagelsen af Kommuneplan 2010-2022 

betød at kommuneplanerne fra de tidligere Bramming, Esbjerg og 

Ribe kommuner samt kommuneplanen for dele af den tidligere 

Helle Kommune (Grimstrup sogn) blev ophævet. Kommuneplanen 

ophæver ligeledes den del af retningslinierne fra Ribe Amts Regionplan 

2016, som gjaldt for de fire kommuner. I forbindelse med 

nedlæggelsen af amterne blev regionplanernes retningslinier ophøjet 

til landsplandirektiver. Landsplandirektiverne har været gældende 

indtil kommuneplanens ikrafttræden. 

Kommuneplan 2010-2022 er udarbejdet på en ny fælles form, der 

har krævet en oversættelse af de foreliggende bestemmelser og 

øvrige data fra Regionplan 2016 samt kommuneplanerne fra de fire 

tidligere kommuner. Denne oversættelse gav af tekniske årsager 

anledning til justeringer i de bebyggelsesregulerende bestemmelser, 

men gav ikke større forandringer i anvendelsesmulighederne. 

By- og Landskabsstyrelsen ved Miljøcentrene udarbejdede et internetbaseret 

skema indeholdende det plangrundlag som Kommuneplan 

2010-2022 har skullet forholde sig til. Udfyldelsen af skemaet 

og den løbende dialog mellem Esbjerg Kommune og Miljøcenter 

Odense har udgjort baggrunden for Esbjerg Kommunes ansøgning 

om ophævelse af de konkrete regionplanretningslinier. 

Forløbet blev afsluttet ved vedtagelsen af Kommuneplan 2010- 

2022. 

Esbjerg Kommunes kommuneplan består af følgende dele: 

• Hovedstrukturdel med hovedstrukturkort 

• Rammedel med rammedelens rammedelskort 

• Tids- og rækkefølgeplan 

• Redegørelsesdel 


Læsning med fokus på 

kommuneplanens politiske 

mål 

Læsning med 

udgangspunkt i 

kommuneplanens 

kortmateriale 

Læsning med fokus på at 

følge et specifikt tema 

gennem alle 

kommuneplanens dele 

Indledning 

Den mest fyldestgørende og detaljerede indsigt i planarbejdet i Esbjerg 

Kommune fås ved at læse kommuneplanen fra ende til anden. 

Da læsning af hele kommuneplanen vil være meget omfattende, er 

alle de dokumenter, som er knyttet til kommuneplanen dog opbygget 

så der er mange muligheder for at læse i udpluk eller på 

tværs af kommuneplanen og/eller kommuneplanens enkelte dele. 

Her nedenfor nævnes tre eksempler på, hvordan kommuneplanen 

også kan læses. 

De politiske mål står i kommuneplanens hovedstrukturdel og er 

opdelt således, at de knytter sig til de enkelte sektorkapitler eller 

kapitler om arealanvendelse. Hvert kapitel indledes således med 

de politiske mål. Ved kun at læse denne første del af hvert kapitel i 

kommuneplanens hovedstrukturdel, vil det være muligt hurtigt at 

skaffe sig et overblik over de politiske målsætninger, som gør sig 

gældende i Esbjerg Kommune. De politiske mål kan dog også forfølges 

ned i hvert kapitel; for hvert politisk mål vil der således også 

være en eller flere retningslinier ligesom de planlægningsmæssige 

redskaber, der skal virkeliggøre de politiske mål, vil være 

nævnt eksempelvis i form af sektorplaner. 

Denne læsning kan have to tilgange, der enten har udgangspunkt i 

hovedstrukturkortene eller i rammedelskortet. 

Hvis interessen eksempelvis omhandler de gældende bestemmelser 

i et område, der er defineret som en arealanvendelse (det vil 

eksempelvis sige erhvervsområder og boligområder), kan udstrækningen 

af disse findes på hovedstrukturkortet. De gældende 

retningslinier findes i hovedstrukturens afsnit om arealanvendelse 

og den uddybende forklaring i redegørelsesdelen. I redegørelsesdelen 

findes også de treleddede enkeltområdenumre, der kobler til 

rammedelen, hvor de generelle og specifikke bestemmelser for 

områderne er beskrevet. 

Hvis udgangspunktet derimod er en bestemt ejendom begyndes 

søgningen bedst i rammedelskortet. Her findes det område, hvor 

ejendommen er beliggende. Området vil være betegnet med et 

treleddet enkeltområdenummer, som henviser til den tilhørende 

tekst i rammedelen, hvori de specifikke bestemmelser for området 

er beskrevet. Det er herudover muligt at finde den samme geografi 

på hovedstrukturkortet og dermed få et indblik i på hvilken måde 

et specifikt enkeltområde indgår i den store sammenhæng. 

Vælges eksempelvis temaet ”Blandet boligområde” fra kapitlet 

”Boligområder” kan dette tema genfindes i forskellig form i kommuneplanens 

forskellige dele. 

Hovedstrukturdelens kapitel om boligområder indledes med politiske 

mål, hvoraf flere har berøring med forhold, der knytter sig til 

blandede boligområder. Disse politiske mål følges op af hovedstrukturens 

retningslinier for ”Blandet boligområde”. I redegørelsesdelen 

forklares disse retningslinier og i rammedelen fastlægges 

geografien og de specifikke bestemmelser f.eks. de bebyggelsesregulerende 

bestemmelser. I tids- og rækkefølgeplanen findes oplysninger 

om hvornår udbygninger planlægges påbegyndt. 

De enkelte temaer kan herudover genfindes på kommuneplanens 

kortmateriale. Dette er dog kun tilfældet, hvis temaet i hovedstrukturen 

fremstår som en marginoverskrift med et hak (). 

”Blandet boligområde” er en sådan marginoverskrift, og er som 


Indledning 

Hovedstrukturdel 

Indledning 

Arealanvendelse 

Sektorer 

sådan angivet på kommuneplanens kortmateriale. Temaet, og 

marginoverskriften, ”Grønne strukturer og friarealforsyning” er 

derimod et af de temaer i kapitlet om boligområder, som ikke har 

noget hak. Marginoverskrifter uden hak indeholder retningslinier i 

hovedstrukturdelen, som forklares yderligere i redegørelsesdelen, 

men sådanne marginoverskrifter kan ikke forfølges yderligere i 

kommuneplanens hovedstrukturkort. Hovedstrukturkortets kortnummerering 

følger i øvrigt hovedstrukturdelens kapitelnummerering. 

Hovedstrukturdelen er opdelt i fire hovedafsnit: 

• Indledning 

• Arealanvendelse 

• Sektorer 

• Udbygning 

Indeholdende en oversigt over de lokalområder kommunen er opdelt 

i, og en orientering om Esbjerg Kommunes sammenhæng og 

relation til resten af regionen og Danmark i øvrigt. 

Kapitlerne ”Lokalområder” og ”Esbjerg Kommune” optræder ikke i 

redegørelsen. Derfor fremtræder de, i modsætning til alle andre 

afsnit i hovedstrukturen, som en blanding af retningslinietekst og 

redegørelsestekst. Det betyder, at de nummererede retningslinier i 

nogle tilfælde bliver meget lange, mens de i andre tilfælde står 

som afslutning på redegørelsesteksten. 

Her beskrives de typer af aktiviteter, som har en arealmæssig tilknytning 

og kan afgrænses fysisk. Det vil sige; 

• Centerområder 

• Boligområder 

• Erhvervsområder 

• Offentlige områder 

• Jordbrugsområder 

• Naturområder 

• Sommerhusområder 

• Stilleområder i det åbne land 

• Landsbyer og det åbne land 

Indeholder kapitler om de kommuneplanemner, der går på tværs 

af arealanvendelserne. Det vil sige: 

• Beskyttelse af naturen 

• Geologi 

• Landskaber 

• Råstofressourcer 

• Affald og spildevand 

• Forsyning 

• Vindmøller, teleanlæg og lufthavnshøjdegrænseplan 

• Trafik 

• Støj- og luftforurening 

• VVM-anlæg 

• Forsvaret 

• Bevaring 

• Kultur og fritid 

• Turisme 

• Undervisning og dagpasning 

• Sundhed og omsorg 

• Borger og arbejdsmarked 


Udbygning 

Hovedstrukturkort 

Hovedstrukturens 

kapitelinddeling 

Rammedel 

Indeholder to kapitler: 

Indledning 

• Tids- og rækkefølge, der giver en oversigt over hvilke rammeområder 

kommunen indeholder og hvordan de fremover skal 

benyttes. 

• Zoneforhold, der beskriver, hvilke zoner kommunen er delt ind 

i, det vil sige landzone, byzone, sommerhusområde 

Titler og nummereringen af hovedstrukturkortene, følger titler og 

nummerering af kapitlerne i hovedstrukturen. 

Signaturernes rækkefølge i de enkelte korts signaturforklaring følger 

de kortrelaterede marginoverskrifter i de enkelte kapitler i hovedstrukturen. 

Begge dele for at lette muligheden for at læse 

plandokumenter og kort parallelt. 

De ændringer, der blev foretaget i forbindelse med kommuneplanrevisionen 

af arealanvendelserne, fremgik af kommuneplanforslagets 

hovedstrukturkort med arealanvendelser, som: 

• Nye boligområder 

• Nye centerområder 

• Nye erhvervsområder 

• Nye offentlige områder 

Ændringerne fremstod med en egen signatur og fremhævede farver. 

Efter vedtagelse af kommuneplanforslaget fremhæves disse 

arealer ikke længere på hovedstrukturkortet, men de ændrede anvendelser 

er stadig forklaret i redegørelsesdelen. 

De ændringer, der er sket i sektorerne, fremgår ikke af hovedstrukturkortene. 

Her må oplysningerne i hovedstrukturens tekstdel 

med tilhørende hovedstrukturkort i stedet sammenlignes med de 

plandokumenter som var gældende indtil Kommuneplan 2010- 

2022 blev vedtaget; det vil sige, Regionplan 2016 samt kommuneplanerne 

for Esbjerg, Ribe, Bramming og Helle kommuner. 

Hvert kapitel er inddelt i tre hoveddele samt eventuelt kortmateriale. 

• Politiske mål fortæller hvilke målsætninger, der er med planlægningen 

inden for området 

• Plan indbefatter eventuelle overordnede planer for området 

samt status for sektorplanlægningen, herunder eksisterende og 

kommende relaterede politikker 

• Retningslinier for kapitlets politiske mål 

• Hovedstrukturkortet, der viser arealanvendelse og bindinger 

Rammedelen er en gennemgang af de på rammedelskortene fastlagte 

områder. På rammedelskortet kan man se nummeret på de 

enkelte rammeområder og derigennem finde det relevante afsnit i 

rammedelen. I rammedelen står de bestemmelser og bindinger, 

der gælder i det enkelte rammeområde. 

Esbjergs kommuneplan er udarbejdet som en digital plan, hvor alle 

områder har en arealanvendelse. Forudsætningen for at den digitale 

plan fungerer, er at alle områder – også dem der ikke skal lokalplanlægges 

– bliver lagt i rammer. Rammerne i Esbjerg Kommunes 

landzoneområder er derfor ikke rammer i planlovens forstand. 


Indledning 

Tids- og 

rækkefølgeplan 

Redegørelsesdel 

Helhedsplan 

Esbjerg Kommunes rammeområder omfatter hovedområder, underområder 

og enkeltområder. Der findes 30 hovedområder, 109 

underområder og 1739 enkeltområder. 

Tids- og rækkefølgeplanen giver en oversigt over i hvilken rækkefølge 

de i kommuneplanen udpegede områder vil komme i anvendelse. 

Det kan eksempelvis dreje sig om områder, der er udpeget 

til byudvikling eller erhvervsudvikling. 

Redegørelsesdelen følger hovedstrukturens kapitelinddeling for 

herved at lette muligheden for at læse de to plandokumenter parallelt. 

Marginoverskrifterne i hovedstrukturens kapitler følges også i redegørelsens 

kapitler – igen for at lette en parallel læsning. 

Redegørelsens kapitler følger herudover en fast inddeling med følgende 

punkter: 

• Status. Introducerer til området samt præsenterer generelle 

data 

• Marginoverskrifterne fra hovedstrukturen. Marginoverskrifter 

med fede typer relaterer til signaturer på hovedstrukturkortet 

• Sektorplanlægning. Beskriver de foreliggende sektorplaner og 

sektorens arbejde på området 

• Ønsker til kommuneplanen. Her kan sektorerne angive ønsker 

som rækker ud over den aktuelle kommuneplan 

• Forhold til kommuneplanen. Forholder sig til hvorvidt sektorens 

ønsker kan indarbejdes i de kommende kommuneplaner 

• Forhold til Regionplan 2016. Giver et hurtigt indblik i sammenhængen 

mellem Kommuneplan 2010-2022 og Regionplan 2016 

på netop dette område 

• Sektorplanlægning. Beskriver de foreliggende sektorplaner og 

sektorens arbejde på området 

• Organisatorisk tilknytning. Områdets organisatoriske ophæng i 

kommunens forvaltning 

Statuspunktet forekommer ikke i alle kapitler. 

I redegørelsesdelens kapitler om henholdsvis arealanvendelse og 

sektorer optræder der tabel- og kortmateriale, som detaljerer og 

supplerer de overordnede kortdata, som optræder på hovedstrukturkortet. 

I Esbjerg Kommune udarbejdes der, parallelt med kommuneplanforslaget, 

en Helhedsplan. Helhedsplanen har til formål at synliggøre 

Byrådets tanker og ideer til at profilere Esbjerg og Esbjerg 


Helhedsplanen er et lettilgængeligt og overskueligt dokument, der 

tager udgangspunkt i aktuelle temaer. Hvert tema har et opslag i 

Helhedsplanen; hvert opslag byder på en kort tekst, der kombineres 

med relevante fotos, skitser, tegninger og kortmateriale samt 

konkrete bud på indsatsområder og projekter. Helhedsplanen er, i 

modsætning til de øvrige plandokumenter, ikke et juridisk bindende 

dokument, men skal derimod fungere som inspirationshæfte i 

forhold til den løbende planproces. 

Helhedsplanen blev udarbejdet af planafdelingen i dialog med politikerne. 

Helhedsplanen var et oplæg til debat med borgerne. En 

debat, der udmøntede sig i en række ideer til, hvad der kunne 

komme til at stå i kommunens planstrategi. 


Kommuneplanstrategi 

Kommuneplanforslag 

og kommuneplan 

Indledning 

Hvert fjerde år skal Byrådet vedtage og offentliggøre en planstrategi 

efter planlovens § 23 a-e. Som en forlængelse heraf foretages 

en revision af kommuneplanen. Planstrategien skal være vedtaget 

indenfor de to første år i en valgperiode. 

Planstrategien skal indeholde: 

• Oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den 

seneste revision af kommuneplanen 

• Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen 

• En beslutning om, at kommuneplanen enten skal revideres i sin 

helhed eller at der skal foretages en tematisk revision af kommuneplanens 

bestemmelser for særlige emner eller geografiske 

områder i kommunen. Herunder en kort beskrivelse af den nye 

strategi for temaet eller det geografiske område 

Planstrategien bliver tilvejebragt i et samspil mellem politikerne, 

kommuneplanafdelingen, borgere, virksomheder og andre der har 

interesse i udviklingen i kommunen. 

I Esbjerg Kommune udarbejder Kommuneplan, på baggrund af debatten 

omkring Helhedsplanen, et oplæg til en planstrategi, der forelægges 

til vedtagelse i Byrådet. Efter Byrådets vedtagelse sendes 

planstrategioplægget i mindst otte ugers offentlig høring, for 

at sikre, at der ikke er interessekonflikter med bl.a. andre offentlige 

myndigheder, statslige interesser osv. Efter høringsperioden 

tager Byrådet stilling til indkomne bemærkninger. 

På baggrund af bemærkningerne kan der vedtages ændringer til 

oplægget. Hvis der foretages ændringer i oplægget offentliggøres 

dette efter Byrådets endelige vedtagelse af planstrategien. 

Enhver ny planstrategi for kommunen skal efterfølges af en kommuneplan, 

der enten er en fuldstændig revision eller en tematisk 

revision. Kommuneplanen udgør det konkrete og politiskadministrative 

dokument, der skal lede kommunen i den ønskede 

retning. 

Kommuneplanen skal indeholde følgende dele ifølge planlovens § 

11 stk.2 (her med Esbjerg Kommunes kommuneplandele nævnt i 

parenteser): 

• Kommunens hovedstruktur (Hovedstrukturdelen) 

• Retningslinier for arealanvendelse (Hovedstrukturdelen) 

• Rammer for lokalplanlægningen (Rammedelen) herunder en 

tids- og rækkefølgeplan (Tids- og rækkefølgeplanen) 

• Kort, der knytter sig til ovenstående (Hovedstrukturkort og 

Rammedelskort) 

• Redegørelse for planens forudsætninger (Redegørelsesdelen) 

Kommuneplanens indhold er hovedsagelig bestemt af planlovens § 

11a også kaldet kommuneplankataloget. Derfra skal kommuneplanen 

indeholde følgende emner: 

• Udlægning af areal til byzone og sommerhusområder 

• Beliggenhed af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, 

erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenhed af 

offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder 

(f.eks. industribygninger der omdannes til boliger) mv. 

• Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning 

af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særligt 

pladskrævende varer (f.eks. tømmerhandel og bilforhandler), 


Indledning 

aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal 

• Beliggenhed af trafikanlæg 

• Beliggenhed af tekniske anlæg 

• Beliggenhed af arealer til virksomheder mv. hvortil der af hensyn 

til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav 

• Beliggenhed af svært forurenende anlæg 

• Sikring af at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom 

anvendelse (f.eks. boliger), medmindre den fremtidige anvendelse 

kan sikres mod støjgener 

• Beliggenhed af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder 

og andre rekreative områder 

• Varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning 

og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder 

• Beliggenheden af skovrejsningsområder, og områder hvor 

skovtilplantning er uønsket 

• Lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, 

der kan genoprettes som vådområder 

• Varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser, herunder beliggenheden 

af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, 

af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder 

og potentielle økologiske forbindelser 

• Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden 

af kulturhistoriske miljøer og andre væsentlige kulturhistoriske 

bevaringsværdier 

• Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af 

områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende 

landskaber 

• Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden 

af områder med særlig geologisk værdi 

• Anvendelse af vandløb, søer og kystvande 

• Arealanvendelser i kystnærhedszonen 

I Esbjerg Kommune bliver kommuneplanen skrevet af Kommuneplan 

i samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger og sektorer. 

Kommuneplanen bygger på oplysninger og analyser indhentet 

fra mange forskellige kilder. Ifølge ”Lov om miljøvurdering af planer 

og programmer” skal kommuneplanforslaget miljøvurderes af 

kommunens miljøafdeling, inden kommuneplanen kan vedtages 

endeligt. I Esbjerg Kommune har Miljø ansvaret for miljøvurderingen. 

Når kommuneplanforslaget er færdiggjort, bliver det forelagt Byrådet 

til vedtagelse. Når Byrådet har vedtaget kommuneplanforslaget, 

sendes forslaget ud i mindst otte ugers offentlig høring, sammen 

med miljøvurderingen, for at sikre, at der ikke er interessekonflikter 

med bl.a. andre offentlige myndigheder, statslige interesser 

osv. Efter høringsfasen kan der foretages mindre justeringer 

i kommuneplanforslaget, hvorefter kommuneplanen kan vedtages 

endeligt af det afgående Byråd. Hvis de indkomne høringssvar giver 

anledning til større ændringer af forslaget, tilrettes forslaget og 

offentlighedsperioden gentages for relevante dele af forslaget. 

Den parallelle høringsfase af henholdsvis kommuneplanforslaget 

og Helhedsplanen betyder, at der allerede på et tidligt tidspunkt 

bliver sat en række fokuspunkter til diskussion, som rækker videre 

end det aktuelle kommuneplanforslag. Samtidig med vedtagelsen 

af kommuneplanen står det afgående Byråd dermed i en situation, 


Det kommunale 

samarbejde 

Esbjerg og 

nabokommunerne 

Etablerede samarbejder før 

kommunalreformen 

Indledning 

hvor de kan anbefale hvilke endnu ikke igangsatte hovedpunkter 

fra Helhedsplanen, der foreslås videreført i det nye Byråds kommuneplanstrategi. 

Der kan igennem den fireårige planperiode være behov for at udvikle 

og ændre kommuneplanen, derfor åbner planlovens § 23 c 

mulighed for at lave kommuneplantillæg. Disse skal følge de sædvanlige 

procedurer til godkendelse af både planstrategi og kommuneplan. 

Kommuneplanen udvikles og ændres gennem revisioner og tillæg. 

Det sker eksempelvis ved en samlet behandling af et særligt tema, 

et geografisk område, eller i form af mindre ændringer i kommuneplanens 

rammedel i tilknytning til en lokalplan. 

Planlægningen for de mange emner af overordnet og regional karakter 

forudsætter samarbejde på tværs af kommunegrænser for 

at sikre sammenhæng og regionale hensyn. Planlægningen for et 

kommunalt bymønster, en detailhandelsstruktur og tekniske anlæg 

mv. er afhængig af udviklingen i nabokommunerne. Infrastruktur, 

naturområder, landskaber, vandløb og vindmølleområder osv. 

stopper ikke ved kommunegrænsen. 

Kommunalreformen gav byrådet mulighed for at gøre indsigelse 

mod en nabokommunes kommuneplanforslag, hvis det har væsentlig 

betydning for kommunens udvikling. Udvikler en indsigelse 

sig til en uenighed mellem to kommuner, er det regionsrådet, som 

afgør sagen. Et tværkommunalt samarbejde kan medvirke til at 

minimere indsigelser mod de nye kommuneplaner – både fra nabokommunerne 

og fra staten. 

Esbjerg Kommune indgår i to planlægningsorienterede samarbejder, 

der tilsammen indbefatter alle Esbjerg Kommunes nabokommuner: 

• HVEK. Det tværkommunale plansamarbejde mellem Haderslev, 

Vejen, Esbjerg og Kolding. 

• Vadehavskommunernes tværkommunale plansamarbejde mellem 

Varde, Fanø, Esbjerg og Tønder 

Begge fora mødes to gange årligt og har som deres primære formål 

at skabe mulighed for at arbejde med regionale problemstillinger 

og få disse integreret i kommuneplanarbejdet. Begge fora ønsker 

at samarbejdet, udover den gensidige orientering, også skal 

omfatte en udvikling af de fælles potentialer og udfordringer. 

Esbjerg Kommune har en lang tradition for samarbejde med de 

omliggende kommuner, samt organisationer og styrelser, der har 

interesse i vadehavsområdet. 

Esbjerg Kommune har sammen med de øvrige kommuner i eller 

ved Vadehavet været involveret i det dansk-tysk-hollandske projekt 

LancewadPlan (”Landscape and Cultural Heritage of the Wadden 

Sea Region”). Projektet afsluttedes i juli 2007 blandt andet 

med udgivelsen: ”Vadehavet. Kulturarvsatlas” med kortlægning af 

landskabsværdier og bebyggede strukturer og en præsentation af 

77 værdifulde kulturmiljøer. 

Dette arbejde er siden blevet fulgt op i et videre samarbejde kaldet 

”Vadehavssamarbejdet”. ”Vadehavssamarbejdet” repræsenterer 

et tværfagligt og tværkommunalt forum for erfaringsudveksling 

og læring, og lægger linierne for indsatsen i forhold til Vadehavets 


Indledning 

landskaber og kulturmiljøer. Deltagerne i Vadehavssamarbejdet 

er: 

• Tønder Kommune 

• Esbjerg Kommune 

• Fanø Kommune 

• Varde Kommune 

• Kulturarvsstyrelsen 

• By- og Landskabsstyrelsen 

• Miljøcenter Ribe 

• Kommunernes Vadehavssekretariat 

• Museum Sønderjylland 

• Sydvestjyske Museer 

• Museet for Varde By og Omegn 

• Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg 

Vadehavssamarbejdet har – til tider opdelt i arbejdsgrupperinger – 

holdt en række møder, hvor man diskuterer emner, der har indflydelse 

på bevaringen af Vadehavets landskabs- og kulturmiljøer. 

Vadehavssamarbejdet har årligt to ordinære møder. 


2 Esbjerg Kommune 



2.1 Esbjerg Kommune 

Esbjerg som 

landsdelscenter 

Esbjerg – en levende by 

Esbjerg Havn – Danmarks 

port mod vest 

Esbjerg skal styrkes som landsdelscenter, regionens metropol og 

service- og studieby, samt som nationalt transportknudepunkt. Esbjerg 

skal med sine særlige kompetencer på transportområdet 

indgå som et vægtigt led i det samlede overordnede nationale 

transportsystem. 

Esbjerg spiller, i kraft af koncentrationen af arbejdspladser, det alsidige 

uddannelsestilbud og vækstpotentialerne i øvrigt, en vigtig 

rolle i den regionale udvikling. 

Der skal arbejdes for at regionale virksomheder, uddannelser, institutioner 

og organisationer, der er til gavn for den sydvestjyske 

region og Landsdelscenter Esbjerg kanaliseres til regionen. Der 

skal arbejdes for at disse regionale funktioner kan lokaliseres i Esbjerg 

Kommune på velbeliggende arealer i nærheden af en velfungerende 

infrastruktur. 

Esbjerg Kommune skal fastholde og udbygge den fysiske infrastruktur 

- samt anden erhvervsrelevant infrastruktur. Velbeliggende 

forskelligartede erhvervsarealer og et velfungerende transportapparat 

til personer, gods og informationer skal gøre det attraktivt 

for erhverv at etablere sig i Esbjerg Kommune. 

Velfungerende forsyningstilbud og gode muligheder inden for børnepasning, 

undervisning, uddannelse samt kultur- og fritidstilbud 

skal understøtte erhvervslivet ved at gøre det interessant for arbejdskraften 

at bosætte sig her. 

Esbjerg Indre By skal fortsat styrkes som et dynamisk og spændende 

midtpunkt for Esbjerg Kommune. Centerfunktioner, regionale 

funktioner samt havne-, transport- og servicefunktioner styrkes, 

således at en betjening af såvel Esbjerg Kommune som landsdelen 

kan fastholdes og forstærkes. 

Regionale og kommunale byorienterede funktioner, til betjening af 

såvel kommunen som landsdelen, skal søges lokaliseret centralt i 

Esbjerg By, i eller ved hovedcentret i Indre By, hvor infrastrukturen 

sikrer god tilgængelighed og hvor en samlokalisering af institutioner 

kan drage nytte af hinanden. 

Esbjerg Havn er Danmarks port mod vest, og der skal arbejdes for 

at Esbjerg, gennem en naturlig sammenhæng mellem by og havn, 

fremstår som en aktiv og attraktiv havneby. Byens borgere skal 

sikres adgang til havet inden for havneområdet. 

Med det formål at få en bedre sammenhæng mellem by og havn 

skal der arbejdes med en fælles planlægning af områderne omkring 

havnegrænsen. Borgerne skal sikres adgang til havnen på 

udvalgte steder. Der skal arbejdes på at skabe bedre forbindelse 

fra centrum til arealerne ved Dokhavnen og til havnecentret Dokken. 

Esbjergs særlige kompetencer inden for container og ro-ro området, 

det vil sige, færgetrafik ad faste ruter med regelmæssige afgange 

til England og mange andre europæiske lande samt oversøiske 

transporter, skal styrkes gennem den samlede planlægning. 



Esbjerg – Energi- og 

offshore by 

Kommuneby 

Middelalderbyen Ribe 

Stationsbyen Bramming 

Med sigte på at udvikle Esbjerg Havn som dynamo for det regionale 

erhvervsliv, og som arbejdsplads for regionens arbejdstager, vil 

Esbjerg Byråd arbejde for, at Esbjerg Havn, som en del af det nationale 

transportsystem, gøres mere attraktiv for søtransport bl.a. 

på baggrund af EU’s anbefalinger af omlægninger af bil- og togtransport 

til skibstransport. 

For at udnytte Esbjerg Havns potentiale fuldt ud, er det væsentligt 

at motorvej E20 føres helt frem til havnen, ligesom der skal arbejdes 

for at den øst-vestgående jernbaneforbindelse elektrificeres 

samt føres direkte til havnen gennem Måde. 

Esbjerg Havns energi- og offshore-aktiviteter understøttes og 

fremmes ved hjælp af: 

• ovennævnte infrastrukturtiltag 

• en sikring af gode udviklingsmuligheder for energierhverv 

• et godt, sammenhængende og relevant uddannelsesudbud inden 

for sektoren, hvor især samarbejdet mellem erhvervet og 

uddannelsesinstitutionerne tillægges meget stor vægt 

Esbjerg Kommune ligger oplagt for virksomheder inden for energiteknologi. 

Esbjerg Havn er base for Nordsøens offshore aktiviteter 

samt udskibningshavn for vindmølleindustrien. Esbjerg Lufthavn og 

motorvej E20 understøtter disse aktiviteter og muliggør yderligere 

vækst. 

Esbjergs position som energi- og offshore by skal styrkes og 

fremmes. Erhvervsstrukturen skal gradvist ændres fra produktionserhverv 

til at omfatte flere vidensbaserede erhverv, og der skal 

satses på et tæt samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner 

og forskning. Esbjerg Kommune skal tilbyde gode fysiske 

rammer for service og uddannelser. 

Ribes funktion, som turistdestination i verdensklasse og som center 

for den sydlige del af kommunen, skal understøttes. 

Ribe er Danmarks og Nordens ældste by, og holder i 2010 sit 1300 

års jubilæum. Middelalderbyen i Ribe er en seværdighed, som tiltrækker 

mange turister. Den fremtidige position, som naturligt 

midtpunkt i Nationalpark Vadehavet, vil gøre Ribe til et mere attraktivt 

turistmål og ikke mindst udvide det udsnit af turister, som 

ønsker at besøge Ribe. 

Ribe har udover den historiske bykerne store moderne boligkvarterer 

og skal dermed også kunne varetage en lokal centerfunktion 

for byens beboere samt for et større opland i den sydlige del af 

Esbjerg Kommune og syd og sydøst for kommunen. 

Ved Ribe er der store erhvervsområder, der skal tilfredsstille de 

erhvervsmæssige specialkompetencer, der findes i området, som 

f.eks. plads til industri og autoforhandling. 

Brammings profil, som et attraktivt og grønt bosætningssted med 

dertil hørende service- og centerfunktioner, skal styrkes. Bramming 

er en ung by, på alder med Esbjerg. Bramming opstod omkring 

banegården og jernbanen, da denne blev anlagt i 1868, i 

forbindelse med åbningen af Esbjerg Havn. 

Bramming er, udover den traditionelle stationsby i bykernen, en 

karakteristisk parcelhusby, hvor man pendler ud af byen for at ar- 


Lokalbyer 

Landsbyer 

Uddannelsesbyen Esbjerg 

Vækststrategi 

Turisme 


bejde. Det er derfor væsentligt til stadighed at sikre attraktive boliger 

og boligområder i Bramming ligesom den lokale centerfunktion 

i forhold til forskellige service områder og detailhandel skal opfyldes. 

Lokalbyer er sammenhængende bebyggelser i det åbne land, hvor 

der er sket en funktionsopdeling. Det vil sige, at der i lokalbyerne 

er udpeget områder til center-, bolig-, erhvervs-, eller offentligt 

område. Funktionsopdelingen er hensigtsmæssig af administrative 

årsager, da den gør det muligt at lokalplanlægge byudviklingen og 

herigennem give områderne byzonestatus. Funktionsopdelingen 

gør det herudover muligt at adskille, miljøfølsomme og miljøtunge 

funktioner, f.eks. en børnehave og en smed. Byer, som kan funktionsopdeles, 

udlægges som lokalbyer i fremtidig byzone. 

Landsbyerne i Esbjerg Kommune har en række vigtige funktioner 

knyttet til sig, hvor boligfunktionen dog nok er den væsentligste. 

For stadig at gøre det attraktivt at bosætte sig i landsbyerne skal 

de åbne bystrukturer bibeholdes og videreføres, ligesom det er 

væsentligt at faldefærdige bygninger nedrives inden de påvirker 

landsbyernes attraktive miljø negativt. 

I forhold til boligudbygning i landsbyerne vil det være ønskeligt at 

allerede eksisterende huse udnyttes først inden landsbyerne udvides 

yderligere. Hvis en udvidelse af en landsby bliver aktuel skal 

den følge landsbyens bebyggelsesstruktur. Det er vigtigt, at der er 

en klar afgrænsning mellem by og land. 

Esbjerg Kommune har igangsat udarbejdelsen af 20 landsbyplaner, 

for herved at kortlægge de enkelte landsbyers identitet og særpræg, 

her især set i forhold til Nationalpark Vadehavet. 

Af hensyn til byens og landsdelens fortsatte udvikling, skal Esbjerg 

aktivt og vedvarende arbejde for at tiltrække så mange tekniske 

og videregående uddannelser som muligt. Der skal samtidig arbejdes 

for, at der fortsat kan udbygges et bredt udvalg af videregående 

uddannelser, herunder universitetsuddannelser. 

Esbjerg Universitetscampus skal fremstå som et unikt uddannelsessted 

med et spændende studiemiljø og et udbud af relevante 

og interessante uddannelser. Der skal skabes flere længerevarende 

uddannelsesmuligheder i kommunen, og sammenhængen mellem 

uddannelsesstederne og erhvervslivet skal styrkes. 

Vækststrategien benyttes som strategisk værktøj for at opnå 

vækst og udvikling i de erhverv, som står stærkt i kommunen. 

Esbjerg Kommune har sammen med Esbjerg Erhvervsudvikling 

udarbejdet en vækststrategi, der skal være afsæt for erhvervsmæssig 

vækst i Esbjerg Kommune. 

Esbjerg Kommune har en række styrkeområder; energisektoren, 

uddannelsesområdet, havnen, Vadehavet samt en bred række kulturelle, 

historiske og landskabelige attraktioner. Der skal sikres 

gode muligheder for udvikling af disse styrkeområder. 

Videns- og højteknologiske erhverv sikres fortsat placeringsmuligheder 

med attraktiv beliggenhed ved Esbjerg Indre By og i Kjersing. 

Turisme er et væksterhverv i Esbjerg Kommune og er som sådan 

et vigtigt erhvervspolitisk indsatsområde. 



Agenda 21 

Sundhed 

Indsatsområdet går på tværs af kommunens forvaltninger, hvorfor 

der skal arbejdes for etablering af en tværgående organisation i 

den kommunale forvaltning, der har turismen og turismeudviklingen 

som arbejdsområde. 

Turismeindsatsen er fokuseret på bæredygtighed og autencitet. 

Der skal udarbejdes en Klima- & Bæredygtighedsplan med tilhørende 

strategi, til afløsning af den hidtidige Agenda 21 plan. 

Klima & Bæredygtighedsplanens tilhørende strategi tager afsæt i 

følgende: 

• Mindskelse af miljøbelastningen 

• Fremme bæredygtighed og byomdannelse 

• Fremme biologisk mangfoldighed 

• Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 

21 arbejde 

• Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, 

trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, 

uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold 

I kommuneplanen tages der højde for Klima & Bæredygtighedsplanen 

ved, at der relevante steder i de politiske mål og retningslinier 

er indarbejdet særlige hensyn til klima og bæredygtighed. 

Bag det sundhedspolitiske arbejde i Esbjerg Kommune står fire 

grundlæggende værdier: 

• Respekt for borgeren - sundhedsfremme og forebyggelse skal 

tilpasses den enkelte borgers behov, hvorved mulighederne for 

at tage ansvar for egen sundhed øges 

• Sundhed er et samfundsanliggende - Esbjerg Kommune ønsker 

at skabe de bedst mulige rammer for det enkelte menneskes 

sunde liv, og ambitionen er at arbejde målrettet med sundhedsfremme 

og forebyggelse i form af oplysning og motivation 

• Handlekompetence – borgerne gives mulighed for at opnå 

handlekompetencer, der gør den enkelte i stand til selv at tage 

vare på egen sundhed. Arbejdet med handlekompetencer målrettes 

den enkelte borger, og samtidig uddannes medarbejderne 

i Esbjerg Kommune til at være tovholdere for sundhedsmæssige 

tiltag i hjemmeplejen, på skoler, virksomheder etc. 

• Livskvalitet - sundhed opfattes som en del af livskvaliteten. Det 

betyder, at mestring af egen livssituation er en forudsætning 

for at kunne til- eller fravælge sunde valg på et reelt grundlag. 

Borgere, der har brug for hjælp til at skabe dette overblik, skal 

have muligheder herfor i form af råd, støtte, træning og vejledning 

Sundhed og trivsel er, via en organisering på tværs af kommunens 

forvaltninger, sat på dagsordenen i alle sammenhænge. Her sættes 

rammerne for det sunde liv ved at påvirke lokalt, regionalt og 

nationalt. Det strategiske mål er, at medarbejderne i Esbjerg 

Kommune fungerer som kompetente sundhedsambassadører. 


3 Arealanvendelse 



3.1 Centerområder 

Status 

Centerstruktur 

Med baggrund i planlovens detailhandelsbestemmelser samt bekendtgørelse 

om afgrænsning af bymidter og bydelscentre (1093 

af 11/9 2007) er der udarbejdet detailhandelsbestemmelser i 

kommuneplanen. 

Esbjerg Kommune har udarbejdet en detailhandelsplan for hele 

kommunen. Ifølge planlovens § 5 l skal planen: 

• fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer 

samt i de enkelte bydele i de større byer 

• sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed 

for alle trafikarter, især den gående, cyklende og 

kollektive trafik, og 

• fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, 

hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede 

I henhold til planloven har kommunalbestyrelsen ret og pligt til at 

udarbejde forslag til lokalplaner. En lokalplan, der giver mulighed 

for etablering af butikker, skal, i medfør af planlovens § 15 stk. 8, 

indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de 

enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes 

til butiksformål. Retten og pligten til at gennemføre en lokalplan, 

der omfatter områder til detailhandel, afviger ikke fra lokalplanret 

og -pligt i almindelighed. 

Udarbejdelse af en lokalplan for et område til detailhandel vil kunne 

komme på tale, hvis: 

• der skal udlægges et nyt område til detailhandel, f.eks. i et 

centerområde, der i kommuneplanen er udlagt hertil, men hvor 

bestemmelserne ikke er tilstrækkeligt detaljerede i forhold til 

de nye bestemmelser i planloven. Det kan eksempelvis være 

områder med rammebetonede lokalplaner 

• et eksisterende områdes plangrundlag er utilstrækkeligt eller 

utidssvarende, f.eks. hvis der ikke er fastsat maksimum størrelse 

på butikkerne, eller hvis butiksstrukturen er under forandring 

• der i forbindelse med planlægningen af nye større by- og boligområder 

skal udlægges et bydels- eller lokalcenter, eller ske en 

udvidelse af bymidten 

• der er nedlagt forbud efter planlovens § 14, f.eks. fordi kommunalbestyrelsen 

ønsker, at ny butiksbebyggelse skal tilpasses 

den omkringliggende bebyggelseskarakter og udformning 

Ifølge planloven skal kommuneplanen indeholde bestemmelser om 

detailhandel. Bestemmelserne er i Esbjerg Kommune blevet udmøntet 

i en detailhandelsanalyse, der danner baggrund for udarbejdelse 

af plangrundlaget for detailhandelen i kommunen. 

Den rigtige beliggenhed vil få stadig større betydning fremover. 

Således vil nye butikker, butiksformer og andre kundeorienterede 

servicefunktioner generelt søge sammen med andre, hvor de kan 

udnytte den synergieffekt, en koncentration giver. 

Samtidig skal de fremtidige arealudlæg sikre, at forbrugerne i de 

enkelte områder i Esbjerg kommune bliver serviceret på det rigtige 

niveau. Det vil sige, at de enkelte bydelscentre har en god lokal 



Store udvalgsvarebutikker 

dagligvareforsyning og forsyning af mere standardiserede udvalgsvarer, 

mens det store udvalgsvareudbud skal koncentreres i hovedcentret 

i Esbjerg Indre By og i aflastningscentret Esbjerg Nord 

samt i Bramming og Ribe bymidter. 

Esbjergs opland er geografisk begrænset af Vesterhavet ligesom 

store områder omkring Esbjerg har en lav befolkningstæthed. Motorvejen 

mellem Esbjerg og Kolding betyder, at det er hurtigt at 

komme til Esbjerg, men også, at det er hurtigt at komme til Kolding. 

Esbjerg står dermed som udbudspunkt i direkte konkurrence 

med Kolding, hvorfor det er nødvendigt til stadighed at forbedre 

Esbjergs attraktivitet. 

Udvalgsvareudbuddets størrelse og karakter er de forhold, der 

primært afgør et udbudspunkts attraktion over for forbrugerne. 

Det er således vigtigt, at Esbjerg fortsat kan tilbyde forbrugerne de 

nyeste og mest interessante butiksformer. 

Det er mest hensigtsmæssigt, at centerområderne er placeret, 

hvor der er en god tilgængelighed for både kollektiv og privat trafik. 

Detailhandelen lægger dernæst stor vægt på en god synlighed. 

Centerstrukturen skal herudover være med til at sikre, at der er en 

høj attraktionsværdi ved bosætning i alle områder i kommunen. 

Det er vigtigt, at der er en god tilgængelighed til et godt udbud af 

dagligvarer i alle dele af kommunen samt en relativ kort afstand til 

de mere standardiserede udvalgsvarer. Forbrugerne er mere villige 

til at køre længere efter et stort udbud af udvalgsvarer, til gengæld 

er en god tilgængelighed og gode parkeringsmuligheder essentielt. 

Under forudsætning af, at den samlede forbrugsstigning skal dækkes 

gennem tilførsel af nyt butiksareal, vil bruttoarealbehovet i perioden 

2006 – 2021 for dagligvarernes vedkommende være 

uændret, mens bruttoarealbehovet til udvalgsvarer vil være godt 

17.000 m 2 . 

Arealudlægget bør dog samtidig også styres af ønsket om at styrke 

udbudspunkternes position på detailhandelsområdet. Det er endvidere 

væsentligt, at planlægningen tilfører detailhandelen i Esbjerg 

kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, 

hvor detailhandelen vil efterspørge dem. 

Udvalgsvarebutikker forhandler varer, der bliver ved med at eksistere 

samtidig med brugen og som nedslides langsomt. Det er 

f.eks. bøger, beklædning, elartikler, hårde hvidevarer, tæpper, radio/TV, 

isenkram, legetøj, sportsudstyr, cykler, ure og smykker. 

I Landsdelscenter Esbjerg – hvilket vil sige i Esbjerg Bymidte eller i 

Esbjerg Nord – tillader planloven planlægning for maksimalt tre 

udvalgsvarebutikker på over 2.000 m 2 butiksareal hvert fjerde år i 

forbindelse med den tilbagevendende kommuneplanrevision. Arealudlægget 

kan ikke konverteres til en etablering af butikscentre 

med små udvalgsvarebutikker. Da butikkerne ikke er beskrevet i 

kommuneplanstrategien, skal der gennemføres en forhøring, før 

butikkerne kan etableres. 

Der er mulighed for at placere store udvalgsvarebutikker i Kjersing 

Erhvervsområde, men nye butiksarealer bør udlægges, så der tages 

højde for de koncentrationstendenser, der er i detailhandelen 

samt til forbrugernes øgede mobilitet og vilje til at opsøge store 

detailhandelsudbud for at få det største, mest interessante og va- 


Centerområder 

rierede udbud. Derfor skal arealudlæg i Kjersing Erhvervsområde 

til store udvalgsvarebutikker have direkte sammenhæng med den 

eksisterende detailhandel i Esbjerg Nord. 

Kort A. Enkeltområder, hvor der kan etableres store udvalgsvarebutikker 



Butikker i boligområder 

Bymidte 


Hovedcenter med erhverv 

Arealudlæg til nye butikker bør foretages så centralt og så koncentreret 

som muligt, så synergien og den særlige fortættede stemning 

fastholdes. 

Butikker i boligområder betragtes som enkeltstående butikker, i 

den forstand, at de som udgangspunkt skal ligge mindst 500 m fra 

andre butikker eller områder udlagt til butiksformål, med mindre 

der er væsentlige barrierer, som f.eks. en jernbane eller motorvej 

uden over- eller undergang mellem butikken og det nærmest liggende 

center. En placering af butikker i boligområder har flere 

uønskede afledte effekter, her især i forhold til trafik, støj og skiltning. 

På denne baggrund er der valgt en restriktiv fortolkning af butikkernes 

størrelse i boligområder, for dermed i et vist omfang at 

undgå de uønskede afledte effekter. Ved støjbelastede veje er disse 

afledte effekter ikke så udtalte. Her kan hensynet til at sikre en 

god lokal servicering med dagligvarer derfor vægtes højere. Langs 

støjbelastede veje gives der følgelig mulighed for etablering af noget 

større dagligvarebutikker, så længe adgangen sker fra den 

støjbelastede vej. 

Esbjerg Indre By er det absolut største udbudspunkt i det sydvestlige 

Jylland. Udbudspunktet er veletableret og kan med sine ca. 

40.800 m 2 bruttoetageareal fordelt på 169 butikker tilbyde kunderne 

et bredt butiksudbud. Adgangen til hovedbyen er god for alle 

trafikarter. Der er gode parkeringsforhold for privatbiler, og i 

bymidten samles tog, land- og bybuslinierne. 

I Esbjerg Indre By ønskes der et fortættet centrum med stor koncentration 

af byfunktioner såsom butikker, restaurationer, kulturinstitutioner 

mv. Hovedcentret opdeles i kommuneplanens rammedel 

i fire delområder med forskellig grad af bygningstæthed og forskellige 

anvendelsesmuligheder. 

Hovedcenter med erhverv er det mest centrale centerområde omkring 

Torvet, hvor der ønskes en intens bykarakter med storbyatmosfære. 

Der ønskes i dette område etableret en centerflade. 

Kort B. Skitsetegning af centerfladen i Esbjerg Indre By. 


Hovedcenter med boliger 


Intentionen er at skabe en centerflade, der bryder det ensidige gågadeforløb 

på Kongensgade. Hensigten er at Torvegade og Skolegade 

bliver yderligere styrket som henholdsvis den kulturelle og 

sociale akse og dermed supplerer Kongensgades handelsakse. Der 

skal herudover skabes mere butiksliv i Norgesgade, i sidegader og 

baggårde ligesom der skal skabes passager, hvor det er muligt. 

Det ændrede butiksmønster er allerede under udvikling. I Kirkegade 

mellem Kongensgade og Skolegade er der fyldt ud med butikker 

og servicefunktioner i stueplan, hvorved der skabes et naturligt 

gangforløb til Skolegade. I Torvegade er Musikhuset Esbjerg, Esbjerg 

Kunstmuseum og Esbjerg Museum centrale elementer. Placeringerne 

i henholdsvis den sydlige og den nordlige ende af Torvegade 

styrker centerflade-intentionen. 

I områderne med hovedcenter til erhverv skal der gives mulighed 

for tættere, højere byggeri til kultur- og erhvervsformål og til boliger. 

Der ønskes sammenhængende randbebyggelse, og at husene 

har en bymæssig fremtoning. Der ønskes således ikke ubebyggede 

grunde eller grunde udelukkende til parkering. Dette skal ses i 

sammenhæng med, at der samtidig ønskes en god tilgængelighed 

til bymidten og parkering tæt på butikkerne. Derfor skal der arbejdes 

for at bibeholde parkeringskapaciteten i bymidten, men denne 

skal placeres i kælderniveau eller som parkeringshuse bag randbebyggelse, 

dette for at undgå at lukkede facader på parkeringshuse 

skal præge gademiljøet i stedet for butikker. 

For at øge den totale parkeringskapacitet ved Esbjerg Indre By 

skal der arbejdes for etableringen af parkeringsanlæg i særlige 

serviceområder langs Havnegade og havnegrænsen. 

Hovedcenter med boliger indeholder karreer langs Kongensgade og 

Torvegade og karreer syd og øst herfor mod Havnegade og Jernbanegade. 

I dette område ønskes primært erhvervsanvendelse i 

stueetagen, men boliger i de øverste etager. Det er af stor betydning 

med boliger i dette område, da beboerne kan være med til at 

sikre aftenliv i centrum, når butikkerne lukker om aftenen. 

I hovedcenterområderne tillades det at placere virksomheder i 

klasse 3, for herved at give mulighed for etablering af supermarkeder, 

håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. 

Supermarkeder f.eks. discountbutikker er klassificeret i 

klasse 3. 

Der er udarbejdet en statistisk bymidteafgrænsning for Esbjerg Indre 

By. Denne fastlægger ud fra en kortlægning af funktioner det 

område hvor indenfor bymidten kan defineres. Den statistiske bymidteafgrænsning 

fremstår på det nedenstående kort som en blå 

stregmarkering. 



Kort C. Esbjerg bymidte med hovedstrukturudpegninger, enkeltområdebetegnelser 

samt den statistiske bymidteafgrænsning. 

Som det også fremgår af kortet, harmonerer den statistiske bymidteafgrænsning 

kun delvis med de foreliggende og ønskede anvendelsesbestemmelser 

i kommuneplanens rammedel. Mod vest 

ønskes hovedcentret således afgrænset af den naturlige trafikbarriere 

Stormgade. En sådan mere snæver afgrænsning end den der 

fremkommer ved den statistiske bymidteafgrænsning fortætter 

bymidten hen i mod den ønskede centerflade. Samtidig giver en 

sådan afgrænsning mulighed for en bredere anvendelse f.eks. til 

kontorer eller boliger i stueetagen i den vestlige ende af Kongensgade, 

hvor der er problemer med at fastholde butikker. Mod øst 

ønskes udpegningen udvidet ud over den statistiske bymidteafgrænsning. 

Enkeltområde 01-010-700, Område nordvest for Borgergadeviadukten, 

og 01-010-720, Baneområde mellem Jernbanegade 

og Exnersgade ændres begge fra henholdsvis serviceområde 

og offentligt anlæg til hovedcenter med erhverv. 

Ønsket om udvidelse af bymidten mod øst skyldes et ønske om at 

muliggøre en realisering af centerfladeplanerne. Detailhandelsanalysen 

peger således på væsentligheden af generelt at arbejde for 

en fortsat koncentration med et stort vare- og/eller butiksudvalg i 

det enkelte udbudspunkt. For Esbjergs vedkommende udmønter 

dette generelle udsagn sig i en konkret efterlysning af overdækkede 

butiksmiljøer i Esbjerg Indre By meget gerne i form af et butikscenter. 

Banegårdsterrænet anses i den sammenhæng for velegnet, 

fordi det ligger i direkte forlængelse af bymidten og indenfor 

centerfladen samtidig med at det har en god placering trafik- 


Havnecenter 


mæssigt. Banegården udgør kommunens største kollektive trafikknudepunkt 

samtidig med at en af de største indfaldsveje til Esbjerg 

(E20) ligger knap 100 meter syd for området. 

I banegårdsterrænet ønskes der udlagt 30.000 m 2 detailhandelsareal. 

Dette arealudlæg kan med fordel benyttes til etablering af et 

decideret butikscenter med små udvalgsvarebutikker, da et sådant 

ikke kan placeres i Esbjerg Nord eller andre steder i kommunen. 

En udbygning med et butikscenter på banegårdsterrænet vil styrke 

forbindelsen mellem bymidten og banegårdsområdet samt kontakten 

mellem Indre By og Østerbyen og dermed også til Tobakken, 

som i dag ligger gemt bag det utilgængelige banegårdsterræn og 

en mørk viadukt. Et butikscenter her vil således kunne sammenkæde 

områdets enkeltdele og dermed bidrage til at øge Esbjergs 

samlede attraktivitet som udbudspunkt. 

Havnecenter indeholder Dokken området. I dette område ønskes 

grundet havnemiljøets støjpåvirkning ingen boliger, derimod ønskes 

butikker, liberalt erhverv, hotel og kongresfaciliteter, offentlige 

institutioner, parkeringshuse samt mindre miljøbelastende produktionsvirksomheder 

og erhverv. Det vil sige, funktioner som ikke 

vil medføre reducerede aktivitetsmuligheder på de tilstødende 

havnearealer. I området må der ikke tillades virksomheder som i 

Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret højere end klasse 

5. 

Dokhavnen er Esbjergs arnested og har som sådan en væsentlig 

kulturhistorisk og identitetsskabende betydning for byen. De senere 

år er en meget stor del af Esbjerg Havn af sikkerhedshensyn 

blevet spærret af, hvilket har gjort det vanskeligt for borgerne at 

opretholde fornemmelsen af at bo i en by med en så stor og vigtig 

havn som Esbjergs. Tilgangen til vandet fra bymidten via Dokken 

området understøtter forbindelsen mellem byen og havnen og 

styrker dermed den oplevede identitet af Esbjerg som en havneby. 

Dokken området er i lokalplan nr. 460 udlagt til centerområde med 

en planlagt niveaufri krydsning af Toldbodvej i form af en kombineret 

gang- og cykelbro, der vil skabe en sikker forbindelse mellem 

by og havn. Dokkenområdet vil med den ønskede hotel-, kongres-, 

og restaurationsaktivitet få en facadefunktion i forhold til 

Esbjerg by. Disse aktiviteter udgør, sammen med det store område, 

der er udlagt til parkering, væsentlige faciliteter i Havnecentret 

som understøtter bymidten og vice versa. Disse forhold indgik i 

den vurdering af centerområdefunktion på Dokhavnen i Esbjerg i 

Tillæg nr. 8 til Regionplan 2012 med tilhørende VVM-redegørelse, 

som udgjorde baggrunden for retningslinien i Regionplan 2016 om 

detailhandelsbutikker ved Dokhavnen. 

Havnecentret er placeret mellem to af Esbjergs store indfaldsveje 

henholdsvis den øst-vestgående E20 og den nord-sydgående 

Stormgade og trafikbetjenes via Britanniavej. De store tilkørselsveje 

muliggør etablering af trafikskabende centerfunktioner som 

eksempelvis særligt pladskrævende butikker. Der kan i havnecentret 

etableres butikker med et samlet bruttoetageareal på 

9.200 m 2 . 

Havnecentret er udlagt som en selvstændig hovedcenterkategorisering 

på grund af de særlige krav omkring fravær af boliger og tilladelsen 

af helt op til kategori 5 virksomheder. Denne selvstændige 

kategori er ifølge planloven ikke længere mulig, hvorfor de tre 

enkeltområder ændres således at den planlagte sammenkobling af 



Serviceområder 

Ribe 

aktiviteterne i henholdsvis hovedcenter og havnecenter også afspejles 

i rammedelskortene. Det drejer sig om enkeltområderne: 

• 01-100-190, Center- og erhvervsområde ved Dokhavnen, som 

ændres til 01-010-750, Center- og erhvervsområde ved Dokhavnen 

• 01-100-120, Hulvejen, som ændres til 01-010-740, Hulvejen 

• 01-100-220, Område nord for Dokhavnen opdeles, således at 

størstedelen af enkeltområdet bevares, mens den – mindre – 

del af enkeltområdet, som ligger længst mod øst op mod Hulvejen 

og som huser en kontorbygning, udskilles i et nyt enkeltområde 

01-010-730, Område vest for Hulvejen. 

I alle tre tilfælde fastholdes de gældende anvendelsesbestemmelser. 

Serviceområder består af karreerne langs havnegrænsen mellem 

hovedcentret og havnen. Serviceområdet indeholder funktioner til 

at betjene handels- og kulturcentre. Det vil sige, funktioner som 

kontorer til liberale erhverv, klinikker og parkeringshuse mv. Serviceområdet 

fungerer samtidigt som en bufferzone mellem hovedcentret 

og havnen mellem miljøfølsom og miljøbelastende anvendelse, 

og der gives derfor mulighed for virksomheder i klasse 4 i 

områderne. 

Ændringer 

Der udskilles et mindre område fra banegårdsarealet. Dette nye 

enkeltområde ændrer anvendelse fra offentlige institutioner og anlæg 

til centerområde. 

Kort D. Enkeltområde 01-010-710. (Udskilt fra 01-010-670) 

Ribe bymidte er med sine ca. 25.900 m 2 bruttoetageareal til detailhandel 

det primære indkøbssted for forbrugerne i den sydlige 

del af kommunen. Herudover har Ribe bymidte betydning for for- 



brugerne i den nordlige del af Tønder kommune samt i den vestlige 

del af Haderslev kommune. 

Ribe bymidte skal fortsat kunne tilbyde et alsidigt og godt udvalgsvareudbud 

på et mere lokalt plan. Ribe bymidte skal fortsat 

styrkes som et yndet turistmål og dermed skal detailhandelen fortsat 

være gearet til kunne tilbyde turisterne en god oplevelse. Det 

er vigtigt, at udbudspunktet tildeles areal til både udvalgsvarer og 

dagligvarer, for at forblive attraktiv som kommuneby og udbudspunkt 

i fremtiden. 

Der er udarbejdet en statistisk bymidteafgrænsning for Ribe. Denne 

fastlægger ud fra en kortlægning af funktioner det område hvor 

indenfor bymidten kan defineres. Den statistiske bymidteafgrænsning 

fremstår på det nedenstående kort som en blå stregmarkering. 

Kort E. Ribe bymidte med hovedstrukturudpegninger, enkeltområdebetegnelser 


Marsk Centret, som er placeret i den nordlige del af bymidten, udgøres 

af en række større udvalgsvarebutikker som Jysk, Skousen 

og Babysam samt varehuset Føtex. Den statistiske bymidteaf- 



Bramming 

grænsning i Ribe slutter ved Ribe Å, men Marsk Centret er en del 

af bymidten ifølge den gældende regionplan samt Ribe Kommuneplan. 

Det er afgrænsningerne fra regionplanen og Ribe Kommuneplan 

som bibeholdes. 

Parkeringspladsen, som ligger mellem Marsk Centret og Ribe bymidte, 

bliver allerede i dag benyttet til besøg i både Middelalderbyen 

og Marsk Centret. Udnyttelsen af denne parkeringsplads må 

forventes at blive forstærket i fremtiden, når trafiksaneringsplanen 

for Ribe med en begrænsning af trafikken i Middelalderbyen effektueres. 

Projekt Røde Tråd styrker sammenhængen i Ribe by med et stisystem, 

som forbinder Marsk Centret med Middelalderbyen. 

Det vil være naturligt, at en eventuel yderligere udvidelse af Ribe 

bymidte sker i den nordlige del af bymidten. 

En placering af dagligvarebutikker i den sydlige del af byen ved 

Haulundvej vurderes i høj grad at være en trafikal god placering, 

men der vurderes ikke at være et tilstrækkeligt forbrug i lokalområdet. 

En placering af dagligvarebutikker i Ribe Syd vil få konsekvenser 

for den eksisterende detailhandel i Ribe bymidte. 

Ændringer 

To erhvervsområder overføres til centerområde i Ribe by. 

Kort F. Enkeltområde 40-010-050 og 40-030-140 

Bramming bymidte betjener, med sine ca. 11.900 m 2 bruttoetageareal 

til detailhandel, lokalområdet omkring Bramming. 

Afgrænsningen af bymidten i Bramming er en videreførelse af afgrænsningerne 

i Regionplan 2012 samt i Bramming Kommuneplan 

2005-2016. Bymidten deles både her i kommuneplanen og i de tidligere 

gældende planer over af jernbaneterrænet, der er udlagt 

som offentligt anlæg uden boliger. 


Bydelscenter 


Der er udarbejdet en statistisk bymidteafgrænsning for Bramming. 

Denne fastlægger, ud fra en kortlægning af funktioner, det område 

hvor indenfor bymidten kan defineres. Den statistiske bymidteafgrænsning 

fremstår på det nedenstående kort som en blå stregmarkering. 

Den statistiske bymidteafgrænsning dækker bymidten 

på nordsiden af jernbanen og når også ned til den sydlige del af 

bymidten på den anden side af jernbanen. 

Kort G. Bramming bymidte med hovedstrukturudpegninger, enkeltområdebetegnelser 


Butikkerne er koncentreret i Nørregades gågadedel og i Storegade. 

Det er ligeledes dette område, som er afgrænset via den statistiske 

bymidteafgrænsning. For at bevare bymidtens forbindelse til 

banegården er det dog hovedcenterafgrænsningen fra henholdsvis 

regionplanen samt Bramming Kommuneplan som bibeholdes. 

Bramming har på nuværende tidspunkt et acceptabelt udbud af 

både dagligvarer og udvalgsvarer, men det er vigtigt, at der arbejdes 

for at koncentrere bymidten yderligere. Især omkring gågaden 

i Nørregade bør der arbejdes for at udnytte tomme butikslokaler 

og gøre døde facader mere levende. Den igangværende opdatering 

af bymiljøet i Bramming bymidte med blandt andet ny belægning 

er med til at styrke Bramming bymidtes rolle som det mest betydende 

indkøbssted for forbrugerne i lokalområdet omkring Bramming. 

Bramming skal kunne tilbyde et godt dagligvareudbud samt et 

bredt udbud af udvalgsvarer til borgerne i Bramming og Gørding. 

Det er vigtigt, at udbudspunktet tildeles areal til både udvalgsvarer 

og dagligvarer, for at forblive attraktiv som kommuneby og udbudspunkt 

i fremtiden. 

Bydelscentrene har til formål at betjene den omkringliggende bydel 

og ligger derfor i gang- eller cykelafstand i forhold til de områder, 

de skal betjene. 

Bydelscentrene skal, udover at varetage en god lokalforsyning 

med dagligvarer, også kunne tilbyde forbrugerne et standardiseret 

udbud af udvalgsvarer. Det større udbud og de større butikker ønskes 

placeret i bymidten, derfor er den maksimale butiksstørrelse 



for butikker i bydelscentrene sat noget lavere end butiksstørrelserne 

i bymidten. Kommuneplanen indeholder således en strammere 

fortolkning af bymidtekoncentrationen end loven tilsiger. 

Arealudlæg i bydelscentre skal fortrinsvis tilgodese en tilpasning af 

den eksisterende detailhandel. I kommuneplanens hovedstruktur 

er der fastsat arealrammer for de enkelte bydelscentre i Esbjerg 

by. 

Esbjerg Kommune indeholder en lang række centerområder som 

ligger udenfor Esbjerg Indre By og kommunebyernes bymidter. 

Disse centerområder skal kategoriseres enten som bydelscentre eller 

som lokalcentre. Bydelscentre kan som udgangspunkt kun placeres 

i byer med over 20.000 indbyggere, hvilket i Esbjerg Kommune 

vil sige, at der kun kan ligge bydelscentre i Esbjerg. En anden 

rettesnor for kategoriseringen er de eksisterende centerområders 

bruttoetageareal. I et lokalcenter må bruttoetagearealet til 

butiksformål således ikke overstige 3.000 m 2 , derfor vil centerområder 

på 3.000 m 2 eller derunder som udgangspunkt blive kategoriseret 

som lokalcentre. 

I Esbjerg by er der allerede udpeget en række bydelscentre, hvoraf 

Sønderris, Boldesager og Rørkjær fastholdes, uagtet at disse tre 

bydelscentre ikke har et bruttoetageareal på over 3.000 m 2 . Bydelscenter 

Kvaglund er det eneste af de mindre bydelscentre, hvor 

der skønnes at være et behov for yderligere bruttoetageareal for 

at bydelscentret kan servicere den ret store befolkning i bydelen 

tilfredsstillende. Grundet Kvaglunds placering i forhold til midtbyen 

samt fraværet af større indfaldsveje, der krydser Kvaglund, vurderes 

en udbygning af bydelscentrets butiksudbud kun i meget begrænset 

omfang at tiltrække ikke-lokale kunder. 

De eksisterende bydelscentre med over 3.000 m 2 bruttoetageareal 

fastholdes ligeledes. Det gælder Hjerting, Gl. Gjesing, Sædding – 

Fovrfeldt, Vesterbyen, Jerne, Spangsbjerg, Stengårdsvej – Sportsvej, 

Østerbyen og Gammelby. Herudover udpeges, som senere beskrevet, 

et nyt bydelscenter ved Jernevej og et nyt bydelscenter 

Strandby. 

I nedenstående tabel vises det samlede bruttoetageareal for de 

enkelte bydelscentre. Opgørelsen over det eksisterende bruttoetageareal 

og dermed også den eksisterende restrummelighed er øjebliksbilleder 

fra august 2008, alt sammen præsenteret her i afrundet 

form. 


Bydelscenter 

Hjerting By (05-010-100 + 05-010- 

110) 

Centerområde Gl. Gjesing (03-010- 

082 + 03-010-083) 

Centerområde Sønderris (07-030- 

100) 

Sædding – Fovrfeldt (02-010 + 02- 

040) 

Vesterbyen (01-015-280 + 01-015- 

290 + 01-015-200 + 01-015-163 + 

01-015-162 + 01-015-131 + 01-015- 

121 +01-015-071 +01-015-061 + 

01-015-021 + 01-015-051 + 01-015- 

011) 

Eksisterende 

bruttoetageareal 

Eksisterende 

restrummelighed 


Behov for 

nyt areal 

Kommuneplan 2010-2022, Redegørelse Side 35 

I alt 

4.000 2.000 1.000 7.000 

2.500 2.400 0 4.900 

800 2.000 0 2.800 

18.100 0 2.000 20.100 

5.400 2.000 0 7.400 

Strandby (01-020-030) 0 0 3.000 3.000 

Jerne (01-060-040 + 01-060-070 + 

01-060-130) 

4.600 2.400 0 8.000 

Centerområde Jernevej (01-080-260) 0 0 3.000 3.000 

Spangsbjerg (01-040-150 + 01-040- 

160 + 01-040-161 + 01-040-190 + 

01-040-210 + 01-040-230) 

Boldesager (01-050-040 + 01-050- 

060) 

4.200 1.000 1.000 6.200 

1.000 2.000 0 3.000 

Centerområde Kvaglund (04-010-040) 1.600 1.000 2.000 4.600 

Stengårdsvej Sportsvej (01-070-100 

+ 01-070-120) 

Østerbyen (01-080-040 + 01-080- 

050) 

4.100 2.000 0 6.100 

6.300 0 1.000 7.300 

Gammelby (01-120-140) 1.900 2.000 0 3.900 

Centerområde Rørkjær (01-090-040) 500 2.000 0 2.500 

Kendskabet til det eksisterende bruttoetageareal og den eksisterende 

restrummelighed er nødvendige forudsætninger for at kunne 

vurdere det behov for yderligere areal, som indeholdes i kommuneplanens 

hovedstruktur og generelle rammer. 

I de tilfælde, hvor det af tabellen fremgår, at der forudses et behov 

for yderligere areal, skyldes det en vurdering af, at der er brug 

for udbygning af det eller de eksisterende tilbud, for at dække efterspørgslen 

i nærområdet, og dermed bidrage til at undgå unødig 

transport efter dagligvarer. 

Som det ses af tabellen, er der i dag tre bydelscentre, der har et 

bruttoetageareal på over 5.000 m 2 . Det er Sædding med 20.100 

m 2 , Vesterbyen med 7.400 m 2 og Østerbyen med 7.300 m 2 . I disse


bydelscentre skal der ifølge planlovens § 5 m stk. 2 foretages en 

statistisk bymidteafgrænsning, som den er beskrevet i § 2 i Bek. 

om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. 

Det viser sig dog, grundet en mangelfuld repræsentation af mindst 

fire forskellige hovedbranchegrupper, vanskeligt at udpege en repræsentativ 

bymidteafgrænsning i både Sædding og i Østerbyen. I 

Sædding afgrænses bymidten således til et 300 meter langt areal 

langs Tarphagevej lige syd for Parkvej. Afgrænsningen inkluderer 

dog ikke Sæddings største udbudspunkt Sædding Centret, og opnår 

følgelig ikke et bruttoetageareal på 5.000 m 2 . I Østerbyen mislykkes 

det helt at danne en bymidte, da de eksisterende funktioner 

ikke er overlappende. I både Sædding og Østerbyen fastholdes de 

eksisterende centerområder. 

I Vesterbyen afgrænses en temmelig stor bymidte strækkende sig 

langs Strandbygade fra den vestlige ende af Kongensgade op til og 

med Jørgen Pedersens Vej på den anden side af Strandby Plads. 

Dette bydelscenters bymidteafgrænsning overlapper således den 

statistiske bymidteafgrænsning af Esbjerg bymidte. Også i Vesterbyen 

fastholdes de eksisterende centerområder. 

Kommunen bestemmer selv størrelsen på bydelscentrene og kan 

ved planlægningen af centerstrukturen oprette eller ændre eksisterende 

centerområder. En udbygning eller etablering af et bydelscenter 

kan således ske i forbindelse med den statistiske bymidteafgrænsning 

eller i et byomdannelsesområde. Hvis et bydelscenter 

ligger uhensigtsmæssigt eller ikke bliver benyttet til detailhandel 

kan kommunen planlægge for et nyt bydelscenter under den forudsætning, 

at planlovens bestemmelser fortsat bliver overholdt. 

Det vil sige, at det nye bydelscenter skal have et afgrænset opland, 

som ikke også bliver betjent af et andet bydelscenter, samt 

at der skal være minimum 500 meter til øvrige butikker. De to nye 

bydelscentre, nemlig bydelscenter Jernevej og bydelscenter 

Strandby, opfylder de krav der stilles. I begge tilfælde drejer det 

sig om erhvervsområder, hvor der udskilles en mindre del som nye 

enkeltområder. Disse nye enkeltområder har ændret anvendelse til 

centerformål. 



Kort H. Enkeltområde 01-080-260 (Udskilt fra 01-080-230) 

Bydelscenter Jernevej etableres fordi kvarteret på den østlige side 

af Jernevej ikke på nuværende tidspunkt har nogen lokal butiksbetjening. 

I området bag det nuværende bebyggede areal, ligger 01- 

080-340 Veldbæk. Dette enkeltområde er reserveret til ældrecenter 

og beslægtede aktiviteter. En hektar af Veldbæk området er 

planlagt til byggeri af botilbud til 20 personer, ligesom der ligger et 

allerede etableret botilbud på Kornvangen, der er i direkte stiforbindelse 

med centerområde Jernevej. Centerområde Jernevej har 

således til formål at dække efterspørgslen i nærområdet og dermed 

bidrage til at undgå unødig transport efter dagligvarer. 

Kort G. Enkeltområde 01-020-030 (udskilt fra 01-020-040) 



Lokalcenter 

Bydelscenter Strandby erstatter det nuværende bydelscenter 

Strandby på Tovværksgrunden. Tovværksgrunden er med tiden 

blevet fyldt op af en række fritidskulturelle tilbud som biograf, gokartbane, 

svømmehal, fitness og lignende samt de dertil hørende 

parkeringsarealer. Der er således ikke længere plads til etablering 

af dagligvarebutikker på Tovværksgrunden. For at muliggøre en 

butiksbetjening af nærområdet etableres i stedet et nyt bydelscenter 

Strandby på hjørnearealet mellem Hjertingvej og Bådebrogade. 

Det er også i bydelscentrene væsentligt at arbejde hen imod en 

koncentration af detailhandelen. Det vil sige, at i et bydelscenter 

med flere af hinanden uafhængige centerområder, som i Hjerting, 

hvor det ikke umiddelbart er muligt at skabe en fysisk sammenhæng 

mellem de tre områder, vil udnyttelsen af arealrammen 

fremover blive tildelt koncentreret frem for fordelt på alle de eksisterende 

centerområder. 

Esbjergs bydelscentre har indtil denne kommuneplan været defineret 

som de centerområder som befandt sig i samme hoved- eller 

underområde f.eks. Jerne, Boldesager eller Østerbyen. Centerområderne 

hænger ikke i alle tilfælde fysisk sammen indenfor de bemeldte 

hoved- eller underområder. Denne centerområdestruktur 

ligger ikke i tråd med lovens intention om koncentration af detailhandelen, 

hvorfor den i forbindelse med næste kommuneplanrevision 

vil blive gennemgået og vurderet kritisk i forhold til at bestemme 

hvor det centrale centerområde i en bydel ligger samt beslutte 

hvad der skal ske med de ikke-centrale centerområder. 

Lokalcentrene skal varetage en god lokal forsyning med dagligvarer. 

Ifølge planloven kan lokalcentre maksimalt have en samlet 

ramme til butikker på 3.000 m 2 . 

Esbjerg Kommune indeholder en lang række centerområder som 

har et bruttoetageareal under 3.000 m 2 . Størstedelen af disse udpeges 

til lokalcentre. Der overføres således: 

• fire lokalcentre fra tidligere Esbjerg Kommune; Tjæreborg, Andrup, 

Skads og Vester Nebel 

• et lokalcenter fra tidligere Helle Kommune; Grimstrup 

• tre lokalcentre fra tidligere Bramming Kommune; Vejrup, Gørding 

og Store Darum 

• to lokalcentre fra tidligere Ribe Kommune; Gredstedbro og 

Egebæk-Hviding 

Der udpeges herudover elleve lokalcentre uden for Esbjerg. I syv 

tilfælde handler det ikke om nye udpegninger, men om oversættelser 

af det tidligere gældende plangrundlag til det nuværende 

plangrundlag. I Jernved, Vilslev, Roager, Øster Vedsted og på 

Mandø er der i forbindelse med funktionsopdeling af landsbyerne 

også udpeget centerområder. I Endrup og Hunderup er eksisterende 

centerfunktioner afgrænset som centerområder i områder, der 

tidligere var udpeget til blandet bolig og erhverv. 

I fire tilfælde er der tale om forandringer i forhold til det tidligere 

gældende plangrundlag. Det drejer sig om centerområderne i Guldager 

Kirkeby og Tarp By i tidligere Esbjerg Kommune, der udpeges 

som lokalcenter i stedet for bydelscenter, ligesom der etableres 

et nyt lokalcenter Bøndergårdsvej i Esbjerg by. I tidligere Ribe 

Kommune udpeges det eksisterende centerområde ved Mosevej på 

Ribe Nørremark som lokalcenter. I alle fire tilfælde etableres lokal- 



centre, fordi der i disse centerområder udelukkende ønskes mindre 

butikker, der kan dække nærområdets behov. 

Af ovenstående ændringer vises her kun de ændringer som er foregået 

i byzone i områder, som har ændret anvendelse til centerformål. 

Fire områder i henholdsvis Vejrup, Gørding og St. Darum 

samt i Østerbyen (Esbjerg) har ændret anvendelse fra blandet boligområde 

til centerområde (lokalcenter). 

Kort H. Enkeltområde 22-010-010 

Kort I. Enkeltområde 23-010-360 



Kort J. Enkeltområde 25-010-010 

Kort K. Enkeltområde 01-080-190 (udskilt fra 01-080-160) 

I Øster Vedsted er den vestligste del af enkeltområde 40-050-020 

(lave boliger) blevet udskilt og overført til enkeltområde 40-050- 

010 (lokalcenter). Den overførte del har således ændret anvendelse 

fra boligområde til centerområde. 



Kort L. Enkeltområde 40-050-010 (udskilt fra 40-050-020 og overført 

til enkeltområde 40-050-010) 

I nedenstående tabel vises det samlede bruttoetageareal for de 

enkelte lokalcentre. Opgørelsen over det eksisterende bruttoetageareal 

og dermed også den eksisterende restrummelighed er øjebliksbilleder 

fra august 2008, alt sammen præsenteret her i afrundet 

form. 

Kendskabet til det eksisterende bruttoetageareal og den eksisterende 

restrummelighed er nødvendige forudsætninger for at kunne 

vurdere det behov for yderligere areal, som fremgår af kommuneplanens 

hovedstruktur og generelle rammer. 

I de tilfælde, hvor det af tabellen fremgår, at der forudses et behov 

for yderligere areal skyldes det en vurdering af, at der er brug 

for udbygning af det eller de eksisterende tilbud for at dække lokalbefolkningens 

efterspørgsel i nærområdet og dermed bidrage til 

at undgå unødig transport efter dagligvarer. 



Lokalcenter 

Centerområde Bøndergårdsvej (02- 

080-190) 

Centerområde Guldager Kirkeby (07- 

010-070) 

Eksisterende 

bruttoetageareal 

Eksisterende 

restrummelighed 

Behov for 

yderligere 

areal 

Side 42 Kommuneplan 2010-2022, Redegørelse 

I alt 

700 0 2.300 3.000 

0 2.000 0 2.000 

Tarp By (08-020-060 + 08-020-100) 1.100 1.900 0 3.000 

Centerområde Vester Nebel (09-010- 

070) 

Andrup By (10-020-020 + 10-020- 

060) 

0 1.000 500 1.500 

0 1.000 500 1.500 

Centerområde Skads (10-010-050) 0 1.000 500 1.500 

Tjæreborg By (12-010-030 + 12-010- 

070 + 12-010-220 +12-010-080) 

Centerområde Grimstrup (20-010- 

080) 

500 2.500 0 3.000 

300 0 1.500 1.800 

Centerområde Endrup (20-020-120) 400 0 1.500 1.900 

Centerområde Vejrup (22-010-010) 400 1.000 500 1.900 

Centerområde Gørding (23-010-360) 3.000 0 0 3.000 

Centerområde St. Darum (24-010- 

010) 

Centerområde Hunderup (24-010- 

020) 

Gredstedbro (30-010-120 + 30-010- 

130) 

Centerområde Jernvedlund - Jernved 

(30-020-010) 

Centerområde Nørremark (40-040- 

380) 

300 0 1.500 1.800 

500 500 1.000 2.000 

1.000 2.000 0 3.000 

100 0 1.500 1.600 

2.800 0 0 2.800 

Centerområde Vilslev (31-010-100) 200 0 300 500 

Centerområde Roager (37-010-020) 500 0 1.500 2.000 

Centerområde Egebæk-Hviding (38- 

010-080) 

Centerområde Øster Vedsted (40- 

050-010) 

1.300 1.700 0 3.000 

0 0 1.500 1.500 

Centerområde Mandø (41-010-010) 100 0 0 100 

Udgangspunktet for beregningen af det eksisterende bruttoetageareal 

har været detailhandelsanalysen for Esbjerg Kommune. Den 

nøjagtige afgrænsning af centerområderne var ikke på plads da


denne analyse blev færdiggjort, hvorfor der er sket en justering af 

tallene efterfølgende. 

Lokalcentrene i landsbyerne ligger i gang- eller cykelafstand til boligområder 

i de landsbyer de betjener. Landområderne butiksbetjenes 

af nærliggende lokalcentre eller af centre i Esbjerg. Butikkerne 

kan nås med kollektiv trafik fra en del af landområderne, 

mens det i andre tilfælde er nødvendigt med privat transport for at 

nå butikkerne. Der er ikke parkeringsproblemer ved nogen af centrene. 

Arealudlæg i lokalcentre skal fortrinsvis tilgodese en tilpasning af 

den eksisterende detailhandel. 

I Ribe og Bramming byer er den maksimale ramme til butikker på 

3.000 m 2 i lokalcentre. Det er ikke muligt at planlægge for bydelscentre 

i disse byer, da de begge har under 20.000 indbyggere. 

Det er muligt at oprette nye lokalcentre, hvis der eksempelvis sker 

boligudbygning i et område med en dårlig butiksforsyning. 

Hvis et lokalcenter ligger uhensigtsmæssigt eller ikke bliver benyttet 

til detailhandel kan kommunen planlægge for et nyt lokalcenter 

under den forudsætning at planlovens bestemmelser fortsat bliver 

overholdt. 

Ændringer 

To arealer i henholdsvis Øster Vedsted og Egebæk-Hviding har 

ændret anvendelse fra centerområde til offentlige institutioner og 

anlæg. 

Kort M. Enkeltområde 40-050-110 



Aflastningscenter 

Kort N. Enkeltområde 38-010-090 

Esbjerg Nord, som består af City Nord og Esbjerg Storcenter, tiltrækker 

mange fra oplandet. Der er 48 butikker i Esbjerg Nord, 

størstedelen af dem er store udvalgsvarebutikker. 

Esbjerg Nord er placeret decentralt, hvor det er let at komme hen 

med privatbil eller med kollektiv trafik. Der er en jernbanestation 

ved aflastningscentret. 

Da Esbjerg Nord i Regionplan 2016 er udlagt til aflastningscenter, 

er denne definition fortsat gældende. Nedenstående kortillustration 

viser regionplanens afgrænsning af Esbjerg Nord. 

Kort O. Aflastningscenter Esbjerg Nord (kort 3.1.a i Regionplan 

2016). 



Aflastningscentre kan ifølge planloven ikke udvides yderligere, 

bortset fra at det i Esbjerg Nord er muligt at udvide med tre store 

udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m 2 butiksareal hvert fjerde 

år i forbindelse med den fireårige kommuneplanrevision. I Esbjerg 

Nord kan der derfor ikke tildeles yderligere ramme til anden 

detailhandel end til maksimalt tre store udvalgsvarebutikker hvert 

fjerde år. 

Arealudlægget i Esbjerg Nord kan ikke konverteres til en etablering 

af et decideret butikscenter med små udvalgsvarebutikker. Et sådant 

butikscenter skal indpasses i Esbjerg Indre By. 

Esbjerg Nord kan udvides med store udvalgsvarebutikker ind i 

Kjersing Erhvervsområde som for eksempel på den anden side af 

jernbanen. De store udvalgsvarebutikker skal dog have direkte 

sammenhæng med den eksisterende detailhandel i Esbjerg Nord. 

Arealudlægget skal placeres, så der tages højde for de koncentrationstendenser, 

der er i detailhandelen samt forbrugernes øgede 

mobilitet og vilje til at opsøge store detailhandelsudbud for at få 

det største, mest interessante og varierede udbud. 

Centerområde Ribe Nord er i Ribes Kommuneplan 2005-2016 udlagt 

som aflastningscenter, men er ikke nævnt som sådan i Regionplan 

2016. Alternativet til en definition som aflastningscenter for 

centerområde Ribe Nord er lokalcenter, da Ribe by har under 

20.000 indbyggere og dermed ikke kan udpege bydelscentre. 

Området har en samlet ramme for detailhandel på 3000 m 2 og kan 

således defineres som både lokalcenter og aflastningscenter. Uanset 

definitionen vil området ikke kunne udvides med detailhandel 

udover den opgjorte restrummelighed. 

Definitionen som aflastningscenter fra Ribe Kommuneplan 2005 – 

2016 fastholdes. Området ændrer anvendelse fra erhverv til centerområde. 

Kort P. Enkeltområde 40-040-260 



Butikker med særligt 

pladskrævende 

varegrupper 

Planloven definerer særligt pladskrævende varer som biler, lystbåde, 

campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, 

grus, sten og betonvarer og møbler (møbler kræver dog 

særlig planlægning, hvis de skal henregnes som særligt pladskrævende). 

Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, 

kan kun have et meget begrænset salg af andre varegrupper. 

Arealudlægget til butikker med særligt pladskrævende varegrupper 

kan placeres i hele kommunen inden for center- og erhvervsområder, 

hvor der i kommuneplanens rammedel er udlagt areal til formålet. 

Det er dog væsentligt, at der ved placeringen tages højde 

for de koncentrationstendenser, der er i detailhandelen samt til 

forbrugernes øgede mobilitet og vilje til at opsøge store detailhandelsudbud 

for at få det største, mest interessante og varierede udbud. 

Den trafikale tilgængelighed vurderes følgelig at være meget væsentlig 

for disse butikstyper, da de ofte har et stort opland. Det er 

ligeledes vigtigt, at der arbejdes for at koncentrere butikker med 

særligt pladskrævende varer; især bilforhandlere har en god synergieffekt 

af at være placeret tæt på hinanden. 

Der er ingen entydige koncentrationer af butikker med særligt 

pladskrævende varegrupper i Esbjerg Kommune, men butikstypen 

kan med fordel placeres i Kjersing Erhvervsområde så tæt på det 

eksisterende detailhandelsudbud i Esbjerg Nord som muligt. 

Arealudlægget på 75.000 m 2 til forhandlere af særligt pladskrævende 

varegrupper er baseret på et skøn over hvilke butikstyper, 

der kan være interesserede i at etablere sig i Esbjerg. Esbjerg vil 

især være interessant for byggemarkeder, bilforhandlere og plantecentre. 


Landsdelscenter og 

hovedby 


Kort Q. Enkeltområder, hvor der kan placeres butikker med særligt 

pladskrævende varegrupper 

Esbjerg Indre By udgør sammen med aflastningscenter Esbjerg 

Nord et landsdelscenter og er samtidig Esbjerg Kommunes hovedby. 

Et landsdelscenter har en regional betydning, der rækker væsentligt 

ud over kommunegrænsen. 



Kommuneby 

Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 

Forhold til regionplan 

2016 

Organisatorisk 

tilknytning 

I Esbjerg Kommune er der to kommunebyer: Ribe og Bramming. 

Der ønskes en yderligere fortætning af Esbjerg Indre By omkring 

centerfladen og de tre akser; Kongensgades handel, Torvegades 

kultur og Skolegades sociale liv. Herigennem styrkes storbyatmosfæren. 

Attraktiviteten i udbudspunktet Esbjerg Indre By kan øges 

ved etablering af et butikscenter, ved udbygning af hotel- og konferencefaciliteter 

og lignende. 

Der ønskes flere parkeringspladser i Esbjerg Indre By, men ikke i 

form af store åbne pladser uden randbebyggelse. Muligheden for 

at udlægge yderligere parkeringspladser i serviceområderne mellem 

by og havn eller i havnecentret ønskes undersøgt. 

Der ønskes etableret attraktive forbindelser mellem by og havn i 

Esbjerg. 

Betydningen af det regionale aflastningscenter Esbjerg Nord ønskes 

understøttet. 

Marsk Centrets betydning for Ribe by ønskes understøttet både 

som udbudspunkt, men også som en mulighed for at kunne bevare 

middelalderbyen Ribe intakt. 

Bramming bymidte ønskes forskønnet og fortættet for at øge udbudspunktets 

attraktivitet. 

Der ønskes bydels- og lokalcentre, der kan understøtte det levede 

liv i hele Esbjerg Kommune. 

Kommuneplanen åbner mulighed for at ovennævnte ønsker kan 

realiseres. 

Planloven har opstillet nye arealkrav, som ikke harmonerer med 

regionplanretningslinierne 3.1 og 3.2. Disse er følgelig ændret så 

kommuneplanens formulering svarer til planlovens krav. 

I forhold til regionplanretningslinie 3.1, så har den samlede ramme 

for nybyggeri samt fordelingen af aflastningscentre og bydelscentre 

ændret sig siden Regionplan 2016. Det gør sig især gældende 

for aflastningscentre. Planloven tillader således ikke længere 

udvidelser med detailhandel i aflastningscentre, men landsdelscenter 

Esbjerg kan udbygges med tre store udvalgsvarebutikker 

over 2.000 m 2 hvert fjerde år. I aflastningscenter Esbjerg Nord vil 

en sådan udbygning foregå ved at inddrage dele af Kjersing erhvervsområde. 

I forhold til regionplanretningslinie 3.2 må butikker med særligt 

pladskrævende varegrupper i dag ligge i hele kommunen inden for 

de center- og erhvervsområder, hvor der i kommuneplanens rammedel 

er udlagt areal til formålet. 

Regionplanretningslinie 3.3 omkring de planlagte funktioner i havnecentret 

er refereret i kommuneplanens redegørelse, mens retningslinien 

i kommuneplanens hovedstruktur i stedet refererer til 

arealrammerne i henholdsvis lokalplan nr. 460 ”For et center- og 

erhvervsområde i Dokhavnen” samt i den gældende kommuneplan. 

De planlagte funktioner bibeholdes således uændret. 

Plan & Miljøudvalget, herunder: Plan. 


3.2 Boligområder 

Status 

Baggrund for den 

overordnede disponering 

Rammer for 

lokalplanlægning 

I de tidligere kommuneplaner for henholdsvis Esbjerg, Bramming 

og Ribe kommuner samt Grimstrup, var der udlagt arealer til 12 

års boligbyggeri svarende til planperioden frem til omkring 2016- 

2018. 

Grundlaget for lokalisering af nye boligområder tager afsæt i den 

vedtagne planstrategi og de hidtidige arealudlæg til boligområder i 

de tidligere kommuner og Regionplan 2016 for Ribe Amt. Der skal 

endvidere foretages en vurdering af den forventede udvikling og 

udarbejdes en samlet boligpolitik og mål for bosætning. 

Med henblik på at tilgodese boligbehovet i hele kommunen og behovet 

for forskellige boformer, er der ud fra en helhedsvurdering 

udpeget nye områder til boligudbygning i kommuneplanens hovedstrukturdel 

og fastsat bestemmelser i kommuneplanens rammedel 

for lokalplanlægning og sagsbehandling. 

For at kunne tilgodese forskellige boligbehov, skal der tilstræbes et 

varieret boligudbud i de enkelte bydele og i hele kommunen. Der 

skal udarbejdes en boligpolitik, og relationer i forhold til bosætning 

skal tages op. 

Der skal være forskel mellem by og land, og de forskellige kvaliteter 

i forbindelse med bosætning skal fastholdes og udvikles. Boligudbygningen 

i byerne skal være med til at understøtte levende bycentre 

og en mangfoldighed i de forskellige lokalområder. I landsbyerne 

skal det være det nære samfund, nærhed til det åbne landskab 

og de åbne bebyggelser, der er det bærende. 

Med henblik på at fremme sundhed og velvære, skal der i nye boligområder 

være adgang til naturen i form af skov, grønne områder 

eller vand. Hvor disse elementer ikke er til stede, skal det 

grønne net søges videreudbygget, og der skal skabes ny natur eller 

grønne områder i forbindelse med nye boligområder. 

Ved planlægning af de forskellige boligområder skal områderne 

indrettes, så der tages kriminalpræventive hensyn. 

For at fremtidssikre ny boligbebyggelse skal der tilstræbes kvalitet 

og, med henblik på at tilgodese forskellige behov, skal der tilstræbes 

mangfoldighed i den samlede boligmasse, fra den moderne 

udsigtslejlighed, den tætte bebyggelse med mulighed for nær kontakt 

til naboer og til parcelhuset med den mere private have og 

landsbyhuset, hvor der er fred og ro og nærhed til de åbne landskaber. 

Som led i en aktiv jordpolitik vedtog Byrådet i 2007 en samlet plan 

for opkøb af arealer til byudvikling. Der er foretaget opkøb ud fra 

principperne om, at kommunen løbende skal kunne tilbyde bolig- 

og erhvervsarealer til salg geografisk spredt i kommunen. 

I kommuneplanens rammedel er der fastsat anvendelsesbestemmelser 

og rammer for maksimal bebyggelsesprocent og højder i de 

enkelte delområder. Som tidligere nævnt kan de maksimale byggemuligheder 

ikke altid udnyttes af hensyn til andre krav i forbindelse 

med bevaringsinteresser, normer for opholdsarealer og parkering 

samt af kvalitative hensyn. 

Med henblik på at fremme de bymæssige kvaliteter, er der i rammebestemmelserne 

for boligbyggeri indføjet bestemmelser om 

kvalitet. Specielt er karréerne med de åbne villabebyggelser tæt 

på centrum karakteristiske for Esbjerg. Yderligere er en stor del af 



Blandet boligområde 

karréerne med etagehusbebyggelse karakteristiske, fordi de har en 

forskellig struktur og bygningsvolumen inden for de enkelte karréer. 

Denne struktur skal opretholdes, som en kvalitet i karréerne 

nær Esbjergs centrum, og videreudvikles, under hensyn til de enkelte 

karréers skalaforhold og særpræg, gennem lokalplanlægning 

og sagsbehandling. 

Ved byggeri over fem etager skal der, af hensyn til bystruktur og 

naboer, udarbejdes en konsekvensanalyse. 

Analysen skal belyse bebyggelsens indflydelse på: 

• stedets bebyggelsesmønster 

• byrum 

• funktion 

• trafikale forhold 

• skyggevirkninger 

• eksterne udsigtsforhold samt 

• dækning af opholds- og parkeringsbehov 

Bestemmelserne for blandet boligområde er justeret i kommuneplanens 

rammedel, så den følger Byggelovens bestemmelser om 

en bebyggelsesprocent på maks. 60 i stedet for 50 for etagehusbebyggelse. 

Fire arealer med blandet boligområde har ændret anvendelse til 

centerområder i forbindelse med udpegning af lokalcentre i henholdsvis 

Vejrup, Gørding, St. Darum og Østerbyen (Esbjerg). 

Kort A. Enkeltområde 22-010-010 


Kort B. Enkeltområde 23-010-360 

Kort C. Enkeltområde 25-010-010 

Boligområder 



Lavt boligområde 

Kort D. Enkeltområde 01-080-190 (udskilt fra 01-080-160) 

Bestemmelserne for lavt boligområde er ændret i kommuneplanens 

rammedel, så den følger Byggelovens bestemmelser om en 

bebyggelsesprocent på maksimalt 30 i stedet for 25. 

Ved opførelse af op til 10 tæt-lave boliger, i et kvarter med åben 

lav parcelhus- eller villabebyggelse, skal den maksimale bebyggelsesprocent 

på 30 opretholdes, for at bibeholde området med en 

åben karakter. 

I Øster Vedsted er den vestligste del af enkeltområde 40-050-020 

(lave boliger) blevet udskilt og overført til enkeltområde 40-050- 

010 (lokalcenter). Den overførte del har således ændret anvendelse 

fra boligområde til centerområde. 


Jordbrugsparceller 

Boligudbygning og nye 

boligområder 

Boligområder 

Kort E. Enkeltområde 40-050-010 

Der er ikke udlagt nye områder til jordbrugsparceller, da der skønnes 

tilstrækkelig rummelighed inden for lokalplanlagte områder. 

Nye boligområder skal lokaliseres ud fra hensyn til beskyttelse af 

kultur, landskab og natur. Yderligere kan der ikke udlægges boligområder: 

• inden for internationale naturbeskyttelsesområder 

• i udpegede områder med råstofressourcer og 

• inden for kildepladszoner 

Med henblik på at forebygge miljøkonflikter, skal der tages hensyn 

til øvrige bindinger. Det gælder forsyning, miljø og støj. 

Ved afgrænsning af byvæksten er der lagt vægt på nærheden til 

natur, skoler, centerområder og muligheden for kollektiv transport. 

Fokus i denne kommuneplan har således ændret sig fra udbygning 

med det formål at fastholde en bys tilbud, til hovedsageligt at udbygge 

dér, hvor der allerede findes tilbud. 

De fire temaer om natur, skoler, centerområder og kollektiv transport 

vil blive gennemgået i tekst og kort i dette kapitel. 

Ved lokalisering af byvæksten er der sket en afvejning ud fra 

ovennævnte temaer. I den videre udpegning er der lagt vægt på 

planlægning for større områder, med henblik på at tilgodese langsigtede 

hensyn. 

Der skal planlægges for større samlede boligområder med henblik 

på at sikre de overordnede sammenhænge, de eksisterende landskabelige 

værdier og kvaliteter og en udbygning med grønne forbindelser, 

sikre skoleveje samt stiforbindelser. 

I forbindelse med planlægning for de nye boligområder skal der 

udlægges mindst 25 % af grundarealerne til opholdsareal som 

grønt område. Det grønne område skal være velbeliggende og udgøre 

samlede arealer. Det skal kunne anvendes til rekreativ brug 



og ophold, til legepladser og lignende. Det skal indrettes i samspil 

med de tilstødende arealer. 

For at minimere behovet for udbygning af skoler og anden offentlig 

service skal nye boligområder lokaliseres, hvor der er ledig skolekapacitet 

og servicefaciliteter. Yderligere er det nødvendigt, at have 

en bred vifte af byggemuligheder, så boligbyggeriet via tids- og 

rækkefølgeplanlægningen kan kanaliseres til de områder, hvor der 

er ledig kapacitet. 


Kort F. Boligområder og folkeskoler 

Boligområder 

Der er således udlagt arealer til boligformål for at sikre en tilstrækkelig 

rummelighed i planperioden og samtidig sikre fleksibilitet 

i detailplanlægningen af boligbyggeriet. 

I de seneste fem år er der ifølge BBR bygget gennemsnitligt 480 

boliger årligt (i alt cirka 1900 boliger) i Esbjerg Kommune inden for 

de forskellige boligtyper. Størstedelen af det årlige nybyggeri er 

foregået i udbygningsområderne ved Esbjerg, Bramming og Ribe 

og i det centrale byområde i Esbjerg. Der har været en markant 

stigning i boligbyggeriet i årene 2005 til 2008, hvorefter byggeriet 



Kommunalt salg af parcelhusgrunde 

Vestlig del af kommunen 

faldt i takt med den finansielle krise. I de mellemstore samfund 

har der i perioden været en moderat efterspørgsel og udbygning, 

mens der i landsbyerne er bygget ganske få boliger. 

Bramming og Ribe har tilsyneladende et tilstrækkeligt udbud af 

grunde i årene fremover, mens der er behov for nyudlæg af grunde 

i og omkring Esbjerg. I de fleste Ribe-landsbyer er der reserveret 

arealer til boligudbygning, og der skønnes at være byggemuligheder 

til mange år fremover. Størstedelen af de udlagte arealer 

er privatejede og administreres i henhold til zonelovsbestemmelserne. 

Salget af parcelhusgrunde steg voldsomt frem til 2006, hvor det 

kulminerede med 199 solgte grunde. Herefter faldt salget til 122 

grunde i 2007, der antagelig skyldes en stigning i boligfinansieringen 

og deraf følgende afmatning i efterspørgslen. I 2008 faldt salget 

yderligere til kun 70 grunde, hvilket må antages at hænge 

sammen med udviklingen i den generelle finansielle krise, der accelererede 

kraftigt i anden halvdel af 2008. 

2004 2005 2006 2007 2008 2004-08 

50 56 107 60 43 316 49 % 

Østlig del af kommunen 25 58 52 45 17 197 31 % 

Sydlig del af kommunen 22 37 40 17 10 126 20 % 

I alt 97 151 199 122 70 639 100 % 

Storparceller 

Kommunalt salg af storparceller til tæt-lave boliger 

I 2005-2006 var der også tale om et større salg af storparceller til 

tæt lave boliger på seks om året, hvorefter det faldt til kun én 

storparcel om året. 

2004 2005 2006 2007 2008 2004-08 

Vestlig del af kommunen 1 5 4 0 1 11 

Østlig del af kommunen 1 1 

Sydlig del af kommunen 1 1 2 0 4 

I alt 2 6 6 1 1 16 


Boligområder 

Rummeligheden i den gældende kommuneplan er beregnet til 

ca.146 ha. 

Kort G. Restrummelighed i gældende kommuneplan i 2010 

Byfortætning, områder udlagt til ældrecentre og -boliger, huludfyldning 

og områder der ændrer status, indgår ikke i den beregnede 

restrummelighed. Udover den beregnede restrummelighed, kan 

der være en restrummelighed i områder, der ikke afhændes i løbet 

af 2008 og 2009. 



Byrådet kan med rækkefølgebestemmelserne til en vis grad styre, 

at udbygningen af nye områder, omdannelse af ældre byområder 

og prioritering mellem områderne finder sted i en takt, der sikrer 

en hensigtsmæssig byudvikling og tager hensyn til kommunens og 

investorernes økonomiske muligheder. 

I udlagte områder uden rækkefølgebestemmelser har byrådet pligt 

til at udarbejde lokalplanforslag og fremme sagen mest muligt, 

hvis en grundejer ønsker at anvende eller bebygge en ejendom i 

overensstemmelse med kommuneplanen. 

Der kan argumenteres for at udlægge større arealer til byudvikling 

med henblik på at have grunde til salg, hvor der er efterspørgsel 

specielt omkring Esbjerg. Yderligere skal der være en reserve til 

rådighed for at kunne tilgodese de forskellige bosætningsbehov. 

Dertil er det hensigtsmæssig at planlægge for større områder, med 

henblik på at indarbejde en grøn struktur til rekreativ benyttelse i 

boligområderne, og at have lavtliggende områder som bufferzoner 

ved store nedbørsmængder tillige med områder til nedsivning af 

overfladevand. Ulempen ved en større reserve af byggegrunde kan 

være, at kommunale investeringer står ubenyttede hen. 

Den forventede efterspørgsel i de kommende år vurderes på 

grundlag af boligbyggeriet de seneste år, forventninger til det 

fremtidige byggeri samt Byrådets strategi for boligudviklingen i 

kommunen. Den vurderede efterspørgsel omfatter både kommunalt 

og privat byggemodnede boligarealer. Omfanget af kommunal 

byggemodning tilpasses løbende omfanget af den kendte private 

byggemodning. 

Efterspørgsel af parcelhusgrunde (kommunalt og privat byggemodnede) 

Vestlig del af 

kommunen 

Østlig del af 

kommunen 

Sydlig del af 

kommunen 

2010 50 15 15 80 

2011 50 15 15 80 

2012 50 15 15 80 

2013 50 15 15 80 

2010-2013 200 60 60 320 

2014-2024 pr. år 50 15 15 80 

2014-2024 550 165 165 880 

2010-2024 750 225 225 1200 


I alt 

Arealsalget i de kommende år er p.t. vanskeligt at vurdere pga. 

den generelle økonomiske situation, men med et moderat skøn 

vurderes salget at komme til at ligge på gennemsnitlig ca. 80 parcelhusgrunde 

om året i de kommende år. Udviklingen i efterspørgslen 

vil som sædvanligt blive fulgt løbende og udbuddet af 

arealer til salg vil blive tilpasset i forhold hertil. Der er tale om en 

nedjustering i forhold til tidligere beregninger, hvor der var antaget 

et salg på 100 parcelhusgrunde om året. 

Efterspørgslen efter tæt-lave boliger vurderes at være på ca. to 

storparceller om året i den vestlige del af kommunen og i gennem-

Boligområder 

snit ca. en storparcel hvert tredje år i henholdsvis den østlige og 

sydlige del af kommunen. Der regnes med storparceller af 10-15 

boliger. 

Efterspørgsel af storparceller til tæt-lave boliger (kommunalt og privat byggemodnede) 

Antal storparceller 

(antal boliger) 

2010 2 

2011 2 

2012 2 

2013 2 

2010-2013 8 

2014-2024 pr. år 2 

2014-2024 22 

2010-2024 30 

Vestlig del af 

kommunen 

(20-30) 

(20-30) 

(20-30) 

(20-30) 

(80-120) 

(20-30) 

(220-330) 

(300-450) 

Østlig del af 

kommunen 

1 

(10-15) 

Sydlig del af 

kommunen 


1 

(10-15) 

0 0 2 

0 0 2 

1 

(10-15) 

2 

(20-30) 

0,3 

(5) 

4 

(40-60) 

6 

(60-90) 

1 

(10-15) 

2 

(20-30) 

0,3 

(5) 

4 

(40-60) 

6 

(60-90) 

I alt 

4 

(40-60) 

(20-30) 

(20-30) 

4 

(40-60) 

12 

(120-180) 

2,6 

(30-40) 

30 

(300-450) 

42 

(420-630) 

Efterspørgslen er beregnet til netto 161 ha ud fra de foregående 

års salg og for den næste 12-års periode. 

De tidligere kommuneplaner havde en samlet rummelighed på 146 

ha. Men rummeligheden var skævt fordelt, hvorfor der i kommuneplan 

2010-2022 udlægges nye boligområder på i alt148 ha. Dette 

bringer den samlede rummelighed op på i alt 244 ha. 

Udpegningen begrundes blandt andet med: 

• at der skal udlægges større samlede områder 

• at den grønne struktur skal indarbejdes i boligområder 

• hensyn til landskab og miljøbeskyttelse 

• at der er behov for større rekreative grønne områder i forbindelse 

med boligområder 

• at der skal lokaliseres nedsivningsområder og forsinkelsesbassiner 

i forbindelse med de grønne områder 

• at de grønne områder skal udgøre bufferzoner blandt andet ved 

ekstremhændelser 

• at der skal udlægges boligområder hvor behovet er størst 

• at boligbyggeriet skal kunne kanaliseres til områder med ledig 

skolekapacitet


Bevaring og byfornyelse 

Grønne strukturer og 

friarealforsyning 

• at der er behov for et geografisk bredt udbud af byggemuligheder 

• at der er behov for udlæg af attraktive boligarealer og et varieret 

udbud af byggemuligheder 

• at der er behov for større grunde til større huse 

• at der skal udlægges arealer til daginstitutioner og ældreboliger 

i de udpegede boligområder 

Med de nye boligområder, der er udlagt i kommuneplanen, vurderes 

det samlede behov for boligområder at være dækket på kommuneplanniveau 

i planperioden frem til 2022. 

Der skal satses på byomdannelse og byudvikling i respekt for de 

forskellige byers strukturer og størrelsesforhold, udpegede kulturmiljøer 

og bevaringsværdige bygninger og anlæg, da disse udgør 

en vigtig del af vor kulturarv og lokale identitet. 

I forbindelse med nye boligområder skal mindst 25 % af området 

udlægges til rekreativ benyttelse som grønt område eller grønne 

forbindelser med henblik på at styrke kvaliteten i boligområderne. 

Hvor nedsivningsområder og forsinkelsesbassiner skal fungere for 

et større område eller optager større arealer, kan området udskilles 

af de 25 %, der skal udlægges til grønt område. 

Kortlægning af de vandlidende arealer, områder til forsinkelsesbassiner, 

nedsivningsområder og bufferzoner ved vandløb sker ved 

lokalplanlægning. Det flade landskab i Esbjerg Kommune medfører, 

at det er nødvendigt at lave nedsivningsområder i forbindelse 

med udbygning af boligområder. I de senest etablerede boligområder 

i kommunen udgør de grønne områder op til brutto 51 % af 

arealerne. Dette for at kunne imødekomme kravet om forsinkelsesbassiner 

til overfladevand. 

I forbindelse med friarealer er der fastsat normer i rammebestemmelserne 

for parkering og opholdsarealer. Opholdsarealer bør 

indrettes i samspil med områdets karakter og naboarealer. 

Friarealer defineres som arealer, der er friholdt for bebyggelse og 

veje, og som indeholder kørsels-, parkerings- og adgangsareal. 

Opholdsarealer er arealer, der skal friholdes for kørsels-, parkerings- 

og adgangsarealer. I rammebestemmelserne er der fastsat 

kvalitative normer for opholdsarealer. 

Opholdsarealer skal være velbeliggende. Det betyder, at der skal 

indrettes samlede arealer egnet til ophold med sol og læ og gerne 

med karaktergivende grønne elementer. Der skal være mulighed 

for at indrette legeplads nær beboelse. De befæstede arealer bør 

give mulighed for lokal nedsivning af regnvand for at minimere tilstrømningen 

til renseanlæg og vandløb og risikoen for oversvømmelse. 

Opholdsarealer bør indrettes i samspil med bebyggelse og områdets 

karakter. 

I forbindelse med bevaringsværdige og kulturhistoriske miljøer 

skal belægninger, beplantning og byinventar bidrage til at fastholde, 

forbedre og genskabe miljøet. 

I Bramming er der sket en justering af afgrænsningen af boligområdet 

21-030-210, så områdets afgrænsning svarer til lokalplanen. 


Boligområder 

Grænsereguleringen sker mellem et område til lave boliger og et 

offentligt grønt område. 

Kort H. Enkeltområde 21-030-210 og 21-030-030 



Kort I. Boligområder og nærhed til natur 


Trafikbetjening og biltrafik 

Boligområder 

Ved planlægning af de forskellige boligområder skal der af tryghedshensyn 

arbejdes for trafiksikre skoleveje. 

I forbindelse med sikring af bufferzoner mod støjbelastede veje 

skal der af landskabsmæssige hensyn enten sikres en zone i naturligt 

terræn eller støjafskærmning i henhold til ”Smukke byområder 

– Vejledning for park- og vejelementer i lokalplanlægning”. 

Kort J. Boligområder og tilgængelighed 



Ribe 


Ved anlæg og bebyggelse ved Ribe er det vigtigt at markere og 

fastholde byens kvaliteter med en afgrænsning mod det åbne land 

og i en skala, der harmonerer med byens særpræg som middelalderby, 

en by omkranset af lavtliggende arealer, gennemskåret af 

åløb og med et stort potentiale som turistby. Nye boligområder 

skal derfor matche den kvalitet som Ribe bykerne rummer, med 

nutidige bebyggelser, der afspejler kvalitet og er i en skala, der 

harmonerer med landskabet og middelalderbyen. 

Der er udarbejdet dispositionsplan for området ved Klostermarken. 

Området kan rumme op mod 300 boliger og en del af området er 

udlagt til boligområde i kommuneplanen og lokalplanlagt. 

Dynamik og forskellighed er karakteristisk for Esbjerg, som er 

præget af bygninger i forskellige stilarter med høj og lav, sluttet 

og åben bebyggelse mellem hinanden. Det giver byen en forskelligartet 

og grøn karakter, som er byens særkende. Denne forskellighed 

og karakter ønskes fastholdt med henblik på at bibeholde de 

ældre boligkvarterer som åbne og grønne. 

For at opretholde de tætte boligområder nær bycentrum med række-, 

dobbelt- og etagehuse med en grøn karakter og som lavere 

byhuse, udlægges områderne, som vist på nærværende illustration, 

til centerboliger med tæt-lave og etagehuse. Den tilladelige 

bebyggelsesprocent for tæt-lave boliger og etagehuse hæves fra 

50 % til 100 %, mens muligheden for etagebebyggelse op til fire 

etager i de tætte, men lavere, boligområder udgår. Bebyggelsesprocenten 

for byhusene hæves for at give mulighed for en modernisering 

af boligerne og en udvidelse af etageareal til mere tidssvarende 

boliger blandt andet i forhold til rumfordelingen. Størstedelen 

af husene er fra perioden efter 1900. Ny bebyggelse og ombygninger 

indpasses i forhold til bygningsvolumen og proportioner 

i samspil med områdets arkitektur. Proportioner i forhold til gaderum 

og -forløb bør opretholdes. 

Tilsvarende ønskes de åbne villakvarterer i indre by opretholdt 

med en grøn og åben karakter. Områderne udlægges som vist på 

nærværende illustration til centerboliger med villaer. 


Boligområder 

Kort K. Fordelingen af forskellige typer centerboliger i Esbjerg 

Den tilladelige bebyggelsesprocent hæves her fra 50 % til 75 %, 

mens muligheden for etagebebyggelse op til fire etager i villaområder 

udgår. Bebyggelsesprocenten for villaerne hæves for at give 

mulighed for en modernisering af boligerne, herunder at kunne 

udvide etagearealet med henblik på at gøre boligerne tidssvarende 

i forhold til rumfordelingen. Størstedelen af husene er opført omkring 

1900. Ny bebyggelse og ombygninger bør som hovedregel 

indpasses i området i forhold til bygningsvolumen og proportioner 

og i samspil med områdets arkitektur. Gaderum og -forløb i forhold 

til husrækkerne bør opretholdes. 

Med de højere bebyggelsesprocenter er der rum til dialog og raffinering 

af løsninger i forbindelse med byggesagsbehandling og lokalplanlægning. 

Afviger en bebyggelse så meget fra den eksisterende, at der skal 

udarbejdes lokalplanforslag for området, er der mulighed for at 

planlægge for de specielle kvaliteter, der er i området, og forene 

funktionalitet og de byarkitektoniske kvaliteter. Ved at planlægge 

for et større område i stedet for enkeltprojekter, kan der sættes 

fokus på de kvaliteter, der bør tydeliggøres og raffineres. 

Områderne omkring gågaderne i Esbjerg er udlagt til centerområde. 

I de mest centrale områder i Skolegade og Torvegade prioriteres 

erhverv som f. eks. spillesteder højere end boliger, med henblik 

på at fremme kultur- og handelslivet i bycentrum. I de øvrige 

centerområder i indre by må der ikke være spillesteder, da der her 

skal være rimelige forhold for boliger. Boliger prioriteres her for at 

skabe liv i byen også uden for lukketid. I centerområderne er der 

mulighed for at bygge op til fem etager med en bebyggelsesprocent 

på 300 under forudsætning af, at krav til opholdsarealer og 

parkeringsarealer kan tilgodeses. I udvalgte karréer, hvor der er 



Bramming 

udført detailplanlægning, er der mulighed for at bygge op til otte 

og 10 etager og ved klinten mod havnen op til seks etager. 

Der er disponeret for byudvikling i kommuneplanen for Bramming 

mange år frem. 

Der er udarbejdet dispositionsplan for Bramming Vest, der tager 

hensyn til de landskabelige værdier i området. Områdets mose, 

søer, vandhuller, skov og gravhøje er indarbejdet som grønne 

elementer i planen, og der er udlagt skovparceller i området. Området 

skal knyttes til de tilgrænsende områder med stiforbindelser 

og grønne områder. Området er delvis lokalplanlagt. 

For Bramming Syd er der udarbejdet en dispositionsplan med 

grønne forbindelser mod syd. Der er udlagt areal til omfartsvej syd 

for området. Hensyn til trafikstøj fra den kommende omfartsvej og 

udsigtsforhold mod syd skal indarbejdes ved den videre planlægning. 


Boligudbygning 

Landskab 

Kort L. Boligområder og centerområder 

Boligområder 

Hjerting Sogn hovedområde 05 

Hjerting By afgrænses af Ho Bugt, naturområderne ved Sjelborg 

og Guldager Møllebæk. Området er velforsynet med bynær natur 

og har en sammenhængende parkstruktur. Den nyetablerede 

Strandpark danner forbindelse til Ho Bugt og afgrænsning mod det 

åbne land. Der er udarbejdet projekt for Strandpromenaden i Hjerting. 




Kollektiv transport 

Offentlige institutioner 

Hjerting Sogn 

Bindinger 

Vurdering 

Mål for planlægningen 

Der er tre centerområder i Hjerting. Et nyere center ved Hjerting 

Byvej, et nyere center ved Hjerting Byvej samt et område ved 

Østervænget; Havborgvej som p.t. anvendes som erhvervsområde. 

Der er bybusforbindelse til Hjerting. 

Der er to skoler i Hjerting, Hjerting Skole og Nordvangsskolen. 

Elevtallet på Hjerting Skole vil ifølge Handlingsplan for Skoleområdet 

2009-2012 være jævnt faldende, mens elevtallet på Nordvangskolen 

er nogenlunde konstant indtil 2013, hvorefter elevtallet 

vil være faldende. Området hører imidlertid til Guldager skoledistrikt, 

hvor elevtallet er svagt stigende, men der er stor usikkerhed 

omkring tallene. 


Enkeltområde 05-010-270 udgør et areal på 1,7 ha og kan rumme 

ca. 11 parcelhuse. Området ændrer status fra offentligt grønt område 

til boligområde efter ønske fra Grandelauget i Hjerting. 

Området fungerer som boldspilareal og grønt åndehul midt i et 

parcelhuskvarter. Det er afgrænset af en randbeplantning og veje 

på tre sider og er omgivet af parcelhuse. 

Der er nogle få hundrede meter til stranden og grønt område. 

Hjerting Skole ligger i en afstand af 300 m fra området. Der er 

nogle få hundrede meter til centerområde og ca. 8 km til Esbjerg 

centrum. 

Området ligger inden for kystnærhedszonen og grænser op til et 

område, der er udpeget som kulturmiljø. 

Ud fra en byplanmæssig vurdering vil en udbygning her være acceptabel, 

da Hjerting er godt forsynet med grønne områder. 

Ny bebyggelse skal indpasses i kvarteret. 


Hjerting Sogn 

Udbygningsmuligheder 

Bindinger 

Vurdering 

Mål for planlægning 

Boligområder 

Kort N. Enkeltområde 05-010-350 og 05-010-360 

Enkeltområde 05-010-350 og 05-010-360 udgør arealer på henholdsvis 

12 ha og ca. 9 ha og kan rumme ca. 110 boliger. Området 

ændres fra naturområde til boligområde. 

Områderne afgrænses af beplantning mod vest og delvis af beplantning 

mod nord. 

Områderne grænser op til skov med forbindelse til det grønne område, 

Strandparken. Området hører til Guldager skoledistrikt, men 

den nærmeste skole er Nordvangsskolen, der ligger i en afstand af 

ca. 0,7 km fra området. Der er ca. 1,1 km til centerområde og ca. 

10 km til Esbjerg centrum. 

Byudviklingsområderne udgøres af et landbrugsområde med marker 

opdelt af nord-syd gående læhegn. Læhegnene er ved at være 

udtjente, men står stadig som linier i landskabet, der vidner om 

arealets brug. I området ligger to gårde. Én ved rundkørslen, hvor 

Hjerting Landevej møder Sjelborgvej, og en bevaringsværdig gård, 

Kløvholm, hvor det svagt nordskrånende terræn er højest. Kløvholm 

er registreret med en bevaringsværdi på 3, som er en høj 

bevaringsværdi. 

Området langs Hjerting Landevej er belastet af vejstøj og området 

er omfattet af skovbeskyttelseslinie og ligger inde for kystnærhedszonen. 

Gården Kløvholm er registreret som bevaringsværdig. 

Der er udlagt hovedstiforbindelse gennem området. 

Ud fra en byplanmæssig vurdering vil en udbygning her, i kystnærhedszonen, 

være acceptabel, da udbygningen sker bag allerede 

eksisterende bebyggelse. 

Landskabskarakteren opleves pga. af de levende hegn og Kløvholm 

som et karakteristisk landbrugslandskab. 

Ved en byudvikling på området skal der tages højde for Kløvholm, 

der er bevaringsværdig. Ligeledes kan de levende hegns linier i 

landskabet bruges til at fortælle om områdets tidligere brug som 



Landskab 




Hostrup Sogn 

landbrugsland. Beplantningsbæltet mod vest skal indgå som en 

forlængelse af Strandparken. Strukturen med læhegn midt i området 

bør indgå i en grøn forbindelse mellem det eksisterende parcelhusområde 

ved Sjelborgparken og mod nord til et lavere liggende 

område, der er reserveret til byudvikling. 

Der bør gives mulighed for etageboligbebyggelse i området med 

henblik på at udnytte udsynsmulighederne. 

Der reserveres areal til offentlig institution i området. 

Hostup Sogn hovedområde 06 

Hostrup afgrænses af Ho Bugt, Varde Å og kommunegrænsen mod 

Varde, landområder og Hjerting by. 

I området er der store områder med rekreativ værdi med hede og 

overdrev i Marbæk, ådalen op til Varde Å, og plantager ved Marbæk, 

Hostrup, Breinholtgård og Hjerting, hvor den nyetablerede 

Strandpark grænser op til området. 

Der er ingen butikker i Hostrup eller Kokspang. 

Der er bybusforbindelse til området ved Hjerting og Hostrup – 

Kokspang. 

Der er ingen skoler i Hostrup. Området hører til Guldager skoledistrikt, 

hvor elevtallet ifølge elevprognosen er svagt stigende, men 

der er stor usikkerhed omkring tallene. 

Kort O. Enkeltområde 06-010-030 

Enkeltområde 06-010-030 udgør et areal på ca. 1,3 ha, og der kan 

opføres ca. otte boliger. Området ændres fra naturområde til boligområde. 

Området ligger ved Hostrupvej og boligområde ved Gåsebakken. 

Der er nogle få hundrede meter til et engområde og ca. 500 m til 

skov. Området hører til Guldager skoledistrikt, og der er 6 km til 



Bindinger 

Vurdering 


Landskab 

Centerområde 



Boligområder 

skolen. Der er 5 km til den nærmeste dagligvareforsyning i Hjerting 

og ca. 13 km til Esbjerg Centrum. 

Byudviklingsområdet udgøres af en flad mark afgrænset af læhegn 

mod øst og vest, landbrugsarealer mod nord og Hostrupvej mod 

syd. På den anden side af vejen ligger boliger med indkørsel ud til 

Hostrupvej. Byudviklingsområdet ligger inden for et område, som i 

”Esbjerg Kommuneatlas” er udpeget som bevaringsværdigt miljø, 

hvor Hostrup og Koksspang udgør en bevaringsværdig helhed 

langs Hostrup Bæk. Byudviklingsområdet grænser desuden op til 

et i Regionplan 2016 udpeget kulturmiljø. 

En del af området er omfattet af beskyttelseslinie for kirkeomgivelser. 

Området er udpeget som bevaringsværdigt miljø og grænser 

op til værdifuldt landskab. 

I udlægningen, af det nye område, er der taget hensyn til kirken 

ved at der, med det nye område til boligformål, er holdt en større 

afstand til Hostrup Kirke end den oprindelige landsby. Derved vil 

kirken stadig være at se, som en ensomt beliggende kirke, ved 

færdsel i Hostrup og ved færdsel på vejene til Hostrup, og landsbyen 

vil fremstå som en samlet bebyggelse. Ud fra en byplanmæssig 

vurdering vil en udbygning her være acceptabel. 

Byudviklingsområdet opleves som særligt karakteristisk pga. dets 

nærhed til det bevaringsværdige miljø langs Hostrup Bæk. Ved en 

byudvikling skal der i en lokalplan tages hensyn til kirkeomgivelser, 

det tilgrænsende værdifulde landskab og det bevaringsværdige 

miljø, som området ligger inden for ifølge ”Esbjerg Kommuneatlas”. 

Den del af byudviklingsområdet, der støder op til Hostrupvej 

skal bebygges med randbebyggelse med indkørsel fra Hostupvej, 

så Hostrups karakter af landsbybebyggelse forstærkes. Arealet 

bagved kan vejforsynes fra en stikvej fra Hostrupvej. 

Guldager Sogn hovedområde 07 

Guldager Sogn grænser op til landskabskilerne langs Sønderris 

Bæk og Fovrfeld Bæk som også afgrænser bydelene. Sønderris er 

velforsynet med bynære naturområder. 

Guldager Kirkeby og Guldager Stationsby er omgivet af natur- og 

landbrugsområder. Guldager Kirkeby ligger op til de rekreative 

arealer omkring Guldager Mølledam og Møllebæk. Nord for Guldager 

Kirkeby ligger Hoffmanns Plantage og nord for Guldager Stationsby 

Guldager Plantage. 

Der er et centerområde i Sønderris ved Vandmandens Kvarter med 

mulighed for dagligvarekøb. Der er udlagt et centerområde i Guldager 

Stationsby med mulighed for butikker. 

Både Sønderris, Guldager Stationsby og Guldager Kirkeby busbetjenes. 

Fra Guldager Station er der togforbindelse til Varde og 

Esbjerg. 

Der er to skoler i området. Sønderris Skole og Guldager Skole. 

Ifølge elevprognosen er elevtallet på Sønderris Skole nogenlunde 

konstant indtil 2015, hvorefter der vil være en svag stigning. Elevtallet 

på Guldager Skole er svagt stigende, men der er stor usikkerhed 

omkring tallene. 



Guldager 


Bindinger 

Vurdering 


Kort P. Enkeltområde 07-010-190 og 07-010-180 

Enkeltområde 07-010-190 og 07-010-180 udgør arealer på henholdsvis 

18 og ca. 15 ha og kan rumme ca. 160 boliger. Området 

ændrer status fra jordbrugsområde til boligområde. 

Området afgrænses af Frøkjærvej, Vestkystvejen og Tarphagevej. 

Der er ca. 1 km til naturområdet ved Guldager Møllesø. Området 

ligger ca. 2 km fra centerområde med dagligvarebutikker. Guldager 

Skole og idrætsarealer grænser op til området. Der er ca. 8 km 

til Esbjerg Bycentrum. 

Byudviklingsområdet udgøres af et fladt landbrugsområde med tre 

gårde med tilhørende marker opdelt af enkelte læhegn. Den nordligste 

er en flot gård i god stand med tilhørende landbohave med 

store træer. Mod nord støder området op til Vestkystvej. 

Områderne langs Vestkystvejen og Tarphagevej er belastet af vejstøj. 

Ved udlæg af erhvervsområde øst for Tarphagevej, vil en del 

af området blive omfattet af støjisolinie. En del af området er 

vandbeskyttelsesområde og udpeget som kirkeomgivelser. 

Det ny område er udpeget bag allerede eksisterende parcelhusbebyggelse, 

og skønnes derfor ikke at have betydning for oplevelse 

af kirken. Ud fra en byplanmæssig vurdering vil en udbygning her 

være acceptabel. 

Landskabskarakteren opleves som et karakteristisk landbrugslandskab, 

men det er lukket inde mellem nye parcelhuskvarterer i Guldager 

og Vestkystvej, der skærer sig igennem det gamle landbrugslandskab. 

Læhegnene kan bruges som rumdannende elementer i en ny udstykning. 

Specielt det vestlige hegn indeholder store træer, der 

muligvis kan indgå i et grønt fællesareal. 


Landskab 

Centerområde 



Andrup Syd 

Boligområder 

Den nordligste gård kan indpasses i området med en ændret anvendelse 

med den tilhørende have med de store træer. Eventuelt 

kan den østligste gård indpasses i området. 

Trafikstøj fra den højtliggende Vestkystvej og støjisolinie fra erhvervsområde 

betyder, at der enten skal sikres tilstrækkelig afstand 

i naturligt terræn til boliger eller etableres støjafskærmning. 

En eventuel støjvold skal indgå som et grønt element i udstykningen. 

Generelt skal byudviklingsområdet tilføjes rekreative værdier 

med kvalitet. 


Skads Sogn 10 

Skads og Andrup er omgivet af landbrugs- og naturområder og 

skov. Mellem Skads og Andrup er der lavbunds- og mosearealer. 

De lave arealer er en del af en grøn korridor, med forbindelse til 

Ho Bugt og mod nord til Alslev Å. Syd for Andrup ligger Østskoven 

og længere mod sydøst Solbjerg Plantage. 

Der er et mindre, ikke udnyttet, centerområde i Skads. I Andrup er 

der et mindre centerområde med dagligvareforsyning. 

Området busbetjenes med bybus. 

Skads Skole har ifølge elevprognosen ledig skolekapacitet i en 

længere årrække. Der vil dog være usikkerhed omkring tallene. 

Kort Q. Enkeltområde 10-020-130, 10-020-140 og 10-020-150 

Enkeltområderne 10-020.130, 10-020-140 og 10-020-150 udgør 

et samlet areal på ca. 51 ha og kan rumme ca. 176 boliger. Området 

ændres fra naturområde til boligområde. 

Området grænser op til parcelhusbebyggelse i Andrup og Grønnegårdsvej 

og Østskoven mod sydvest. Området gennemskæres af 

Krogsgårdsvej. 




Bindinger 

Vurdering 


Området grænser op til et større rekreativt areal mod Østskoven. 

Yderligere grænser området op til et centerområde med dagligvareforsyning 

p.t. Der er ca. 1 km til Skads Skole og Esbjerg bycentrum 

ligger i en afstand af ca. 5,5 km fra området. 

Byudviklingsområdet udgøres af den østlige del af den gamle Andrup 

landsby med tilhørende marker mod syd. Det drejer sig om 

fire gårde, der ligger langs med Krogsgårdsvej. Bortset fra Andrup 

Byvej, der skærer sig igennem den gamle landsby, er den meget 

intakt og ligger for sig selv, uberørt af udviklingen af den nye 

landsby mod nord. 

Markerne mod syd ligger på en sydskrænt, der slutter i et fugtigt 

dalstrøg, der løber i den sydlige grænse af byudviklingsområdet. 

Markerne opdeles af velfungerende læhegn. 

En del af området er udpeget som kulturhistorisk miljø. Der er en 

mindre skov i området og størstedelen af området er omfattet af 

skovbeskyttelseslinie. Der er en mindre sø i området, samt et lavbundsareal. 

Den sydlige del af området er reserveret til højspændingskorridor. 

To af gårdene i området er registreret som bevaringsværdig. 

Ud fra en byplanmæssig vurdering vil en udbygning her være acceptabel, 

såfremt udbygningen sker under hensyn til skolekapaciteten 

og de samlede byggemodningsinvesteringer i området. 

Den stærkeste landskabskarakter i byudviklingsområdet udgøres 

af den gamle Andrup landsby, der opleves som særligt karakteristisk. 

Ved en byudvikling skal det åbne træk rundt om den gamle 

landsby bevares, så den stadig kan opfattes som en sluttet bebyggelse. 

Landsbyens sluttede karakter kan forstærkes ved, at den 

del af byudviklingsområdet, der ligger mellem Krogsgårdsvej, 

Østergårdsvej og Andrup Byvej, udstykkes i et mønster, der forstærker 

den gamle landsbys karakter. F.eks. en bebyggelse, hvor 

parcellerne er placeret ud mod førnævnte veje med en fælled i 

midten. Derudover skal Krogsgårdsvejs forløb bevares, da det er 

med til at understrege den gamle landsbys karakter. 

Mod nordvest er en fugtig lavning. Den skal indgå i et samlet grønt 

område med den lille skov mod nord langs den eksisterende bebyggelse. 

Den nuværende randbebyggelse nord for Østergårdsvej, 

der danner grænse mellem den nye og den gamle landsby, skal 

bevares som en synlig grænse ved en ny planlægning. Derfor skal 

der udstykkes et grønt strøg umiddelbart syd for randbebyggelsen, 

der bindes sammen med skov- og engområdet mod nordøst. Muligheden 

for udsigt over engarealerne mod øst bør udnyttes. 

Den største del af byudviklingsområdet udgøres af markerne på 

den sydvendte skråning. Landskabskarakteren opleves som kontrasterende. 

Det gamle landbrugsmønster med store marker, der 

udgik fra den gamle landsby i et stjernemønster, er nu opbrudt af 

nyere udstykninger med nye gårde og mindre marker opdelt af 

læhegn på kryds og tværs. Læhegnsstrukturen indarbejdes som 

rumdannende elementer i en ny udstykning. Terrænet giver en 

god solorientering og mulighed for udsigt over engarealerne mod 

syd. Disse faktorer skal udnyttes i den nye udstykning. Det fugtige 

dalstrøg i bunden skal indgå i et grønt fællesområde. 

Der bør udarbejdes en samlet plan for overfladeafvanding af området 

og erhvervsområdet. 


Landskab 

Centerområde 



Grimstrup 

Bindinger 

Vurdering 

Boligområder 


Grimstrup hovedområde 20 

Grimstrup by er omgivet af skov på de højest beliggende arealer 

og landbrugsarealer, der falder mod syd ned mod Ravnsø mose og 

mod vest mod lavbunds- og moseareal og Sneum Å. Byen ligger 

ved Grimstrup Hovedvej. 

Der er et centerområde i Grimstrup, men p.t. er der ingen dagligvareforsyning. 

Området busbetjenes med regional bus. 

Grimstrup Skole er en skole uden overbygning og med et stigende 

elevtal. Elever efter 6. klasse går på Nordre Skole i Bramming. Der 

er 9.5 km til skolen. 

Kort R. Enkeltområde 20-010-160 

Enkeltområde 20-010-160 udgør et areal på ca. 1 ha, hvor der kan 

opføres ca. 15 boliger. Området ændres fra jordbrugsområde til 

boligområde. 

Området grænser op til en nyere bebyggelse ved Egebakken og op 

til Trehøjevej og Egedalvej mod vest. Mod syd er der landbrugsarealer. 

Området ligger tæt ved Grimstrup Skole og centerområde. Der er 

ca. 2,5 km til motorvejen og ca. 15 km til Esbjerg centrum og 8 

km til Bramming. 

Området er omfattet af kirkeomgivelsesudpegningen for Grimstrup 

Kirke. 

Området er udpeget som et område, hvor skovrejsning er uønsket. 

De nærmeste arealer til Grimstrup Kirke er friholdt for bebyggelse 

af hensyn til landskabet og frirummet omkring kirken, der ligger 

meget markant på en bakketop. Det nye boligområde vil, set fra 

kirken, danne en naturlig afgrænsning af parcelhusbebyggelsen 




Landskab 

Centerområde 



Vejrup 


nord for området. Samtidig er der ved afgrænsningen af området 

taget hensyn til udsyn over markerne fra kirken og indsigt til kirken 

fra Egedalsvej og Trehøjevej. Området er velegnet til en tætlav 

bebyggelse. En udbygning her vil være fornuftig ud fra en byplanmæssig 

synsvinkel. 

Den ny bebyggelse planlægges, så terrænforskelle udnyttes og der 

etableres stiadgang til nærmeste bebyggelse. 

Vejrup hovedområde 22 

Vejrup by er omgivet af landbrugsarealer. Der er et mindre skovareal 

nord for byen og nord for Hovedvej A1. Jernbanelinen afgrænser 

byen mod sydvest og syd for byen ligger motorvej E20. 

Mellem byen og motorvejen er der mose og lavbundsarealer op til 

Vibæk Å. 

Der er et centerområde i Vejrup med dagligvareforsyning og udvalgsvarer. 

Området betjenes med jernbane og busbetjenes med regionalbus. 

Vejrup Skole har et elevtal, der er nogenlunde konstant i hele 

planperioden. 

Kort S. Enkeltområde 22-010-180 og 22-010-190 

Enkeltområderne 22-010-180 og 22-010-190 udgør et samlet areal 

på ca. 1,5 ha med mulighed for ca. syv boliger. Området ændres 

fra landbrugsområde til boligområde. 

Området grænser mod nord og øst op til landbrugsarealer, mod 

øst til idrætsarealer ved Vejrup Skole og mod syd til en ny parcelhusbebyggelse. 

Der er ca. 500 m til skovområde. Området ligger ved skolens arealer 

og nogle få hundrede meter fra byfunktioner som butikker. Der 

er ca. 27 km til Esbjerg og 18 km til Bramming. 


Bindinger 

Vurdering 


Landskab 

Centerområde 



Klostermarken 

Boligområder 

Byudviklingsområdet udgøres af en flad mark med en indkørsel til 

en gård mod nord skærende midt igennem. Den stærkeste landskabskarakter 

i byudviklingsområdet udgøres af hegnet ind mod 

boldbanen mod øst. 

En mindre del af området er omfattet af skovbeskyttelseslinie. 

En udbygning her vil være fornuftig ud fra en byplanmæssig synsvinkel. 

Byudviklingsområdet opleves som en naturlig udvidelse af Vejrup, 

men ved en byudvikling skal der tages højde for en stiforbindelse 

mellem skolen og den sydvestlige del af Vejrup. Eventuelt kan stiforbindelsen 

føres nord og vest om byudviklingsområdet og være 

en del af et nyt grønt areal, der forbinder området og idrætsarealerne 

mod øst. 

Indkørslen til gården mod nord bør udvides og bruges som stamvej 

i det nye boligområde. 

Ribe hovedområde 40 

Ribe er beliggende ved marsken og Vadehavet og den historiske 

by gennemskæres af Tved Å og Ribe Å. En stor del af Ribes bebyggelser 

grænser op til værdifulde naturområder og lavtliggende 

arealer. Med denne beliggenhed er der få muligheder for byudvikling 

op til Ribe by. 

Ribe centrum er udlagt som centerområde med et forskelligartet 

butiksudvalg. 

Området busbetjenes og der er 1,5 km til jernbanestation. 

Der er to skoler i området, Valdemarskolen og Nørremarkskolen. 

Området hører til Nørremarkskolens distrikt, hvor elevtallet er faldende 

ifølge elevprognosen. 

Kort T. Enkeltområde 40-020-170 




Bindinger 

Vurdering 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Området udgør et areal på ca. 37 ha med mulighed for ca. 150 boliger. 

Området ændres fra landbrugsområde til boligområde. 

Området afgrænses mod nord af Tved Å mod øst af landbrugsarealer 

og højspændingstracé. Mod syd grænser området op til Obbekjærvej 

med lavtliggende arealer umiddelbart syd herfor. 

Området grænser op til naturområder ved Tved Å og ligger ca. 1 

km fra skov. Der er ca. 1,5 km til centerområde og 1,5 km til Valdemarskolen. 

Byudviklingsområdet udgøres af et fladt landbrugsareal med aflange 

marker opdelt af læhegn, der strækker sig fra Obbekjærvej og 

Tved Gammelvej i syd til Tved Å mod nord. Mod syd bliver området 

afgrænset af en randbebyggelse, der orienterer sig langs vejene. 

Bebyggelsen langs Tved Gammelvej ligger med udsigt over 

hver sin smalle og aflange mark opdelt af læhegn. Den stærkeste 

landskabskarakter i byudviklingsområdet udgøres af de lange marker. 

Vest for området er to af disse marker brugt til parcelhuskvarteret 

omkring Klostermarken. 

En mindre del af området er lavbundsområde og arealerne langs 

Tved Å er omfattet af åbeskyttelseslinie. Der er udlagt tracé til naturgasledning 

i den østlige del af området. 

En udbygning her vil være fornuftig ud fra en byplanmæssig synsvinkel, 

dog betinget af, at beliggenheden ved Tved Å, med deraf 

følgende risiko for oversvømmelser, indarbejdes i plangrundlaget. 

Byudviklingsområdet opleves som særligt karakteristisk på grund 

af de lange marker og læhegn. Ved en byudvikling skal hegnene så 

vidt muligt bevares, som i Klostermarken mod vest, og eventuelt 

forstærkes, og den nye bebyggelse skal opføres mellem hegnene, 

der således skal bruges til at opdele den nye bebyggelse. 

Den nye bebyggelse bør holde en vis afstand til randbebyggelsen 

langs Obbekjærvej og Tved Gammelvej, så bebyggelsen fastholder 

sin karakter af randbebyggelse. Arealet langs Tved Å mod nord 

skal holdes åbent som et grønt offentligt strøg, og som en forlængelse 

af det grønne strøg i Klostermarken mod øst. 


I forbindelse med boliger, er der ønsker om at bygge højere og 

med et større volumen. 

Der er ønsker om let adgang til naturen og nærhed til grønne områder 

og udfoldelsesmuligheder. 

Der er ønsker om, at der udstykkes til energibesparende og miljøvenligt 

byggeri og vedvarende energiformer. 

Der er ønsker om områder for eksklusive boliger og områder med 

udsigt og nærhed til natur for attraktive boliger. 

Kvaliteten af eksisterende boligområder ønskes højnet med grønne 

oaser og et cykelstinet. 

Der ønskes sikre skoleveje, og i forbindelse med mindre bysamfund 

og landsbyer ønskes et velfungerende stisystem. 

Der ønskes en udvikling af landsbyerne og adgang til naturen i 

forbindelse med landsbyerne. 

Ønsker om kvaliteten af servicefaciliteter især på skoleområdet er i 

fokus i forbindelse med bosætning. 


Hostrup 

Hjerting 

Bryndum 

Andrup 

Grimstrup 

Boligområder 

Der er fokus på de øgede regnmængder, og risiko for vandstandsstigninger 

og oversvømmelse ved ekstremhændelser. 

Der er ønske fra Lokalrådet i Hostrup – Kokspang om boligudbygning 

i området. 

Bemærkninger: Der udlægges et nyt areal nord for Gåsebakken til 

lav boligbebyggelse, enkeltområde 06-040-090 der udgør ca. 1,3 

ha, med mulighed for ca. ni parcelhusgrunde. 

Foreningen Grandelauget i Hjerting ønsker et boldspilareal ved 

Jagtvænget og Idræts Allé udlagt til boligområde. 

Bemærkninger: Enkeltområde 05-010-270 ændrer status fra offentligt 

område til lavt boligområde. Området udgør ca. 1,7 ha. 

Ansøgning fra Landinspektør Syd I/S Esbjerg for Helle Sørensen 

Støckler, Guldagervej 63 til udstykning af matr. nr. 9h og del af 

matr. nr. 9a Tobøl By. 

Bemærkninger: Det pågældende område fastholdes som naturområde 

af landskabelige hensyn. Et område mellem Guldagervej og 

Tobølvej og nord for det pågældende område reserveres til byudviklingsområde. 

Det forudsættes, at trafikbetjeningen af området i 

givet fald skal ske gennem naturområdet, da der ikke kan skaffes 

vejadgang gennem de eksisterende boligområder. 

Ansøgning fra Peter Ravn Lund, Bryndumvej 131, 6715 Esbjerg 

om, at matr. nr. 2e Bryndum inddrages i byzone. 

Bemærkninger: Enkeltområde 08- 010-080 udlægges som lavt boligområde. 

Det samlede udlæg udgør ca. 8 ha. 

Anmodning fra Arkitektfirmaet hallen & Nordby A/S om at igangsætte 

planlægning for matr. nr. 4ax Andrup Jorder. 

Bemærkninger: Økonomiudvalget tiltrådte den 3. februar 2009, at 

området medtages i den ordinære kommuneplan, som vedtages 

med udgangen af 2009. Der udarbejdes tids- og rækkefølgeplan i 

kommuneplanen. Herefter igangsættes planprocessen. 

Området udgør ca. 51 ha. 

Det samlede område ved Andrup By, enkeltområde 10-020-130, 

10-020-140 og 10-020-150 udlægges, med henblik på at udarbejde 

en samlet dispositionsplan, der tager hensyn til landsbymiljøet, 

de grønne sammenhænge og overfladevand. 

Tids- og rækkefølgeplanen skal sikre, at udbygningen sker inde fra 

byen og udefter, og at udbygningen afpasses efter skolekapaciteten 

på Skads Skole. 

Lokalrådet fra Grimstrup ønsker en udbygning med parcelhuse i 

Grimstrup. 

Bemærkninger: På baggrund af bindinger i forhold kirkeomgivelser 

og miljøbegrænsninger i forhold til landbrug, er der peget på et 

område nord for Egekratskolen til byudvikling samt et mindre område 

syd for Egebakken. 

Enkeltområde 20-010-160 fastlægges til lavt boligområde og enkeltområde 

20-010-170 fastlægges til boligområde i stedet for offentligt 

område. Området ved skolen udgør 1,7 ha og området ved 

Egebakken udgør ca. 1 ha med mulighed for henholdsvis 11 og 6 

parcelhusgrunde. 



Endrup 

Bramming 

Hunderup – Sejstrup 

Jernvedlund 

Ribe 

Forhold til 

kommuneplanen 

Henvendelse fra Hartvig Vind Jensen på vegne af Endrup Lokalråd, 

der ønsker flere grunde til salg i Endrup. 

Bemærkninger: Der er igangsat planlægning for syv parcelhusgrunde 

indenfor område udlagt i kommuneplanen og lokalplanlagt 

for to parcelhusgrunde. Nord for området reserveres til byudvikling. 

Anmodning fra Landinspektør Syd I/S vedrørende Nygårdsvej 30, 

6740 Bramming med anmodning om udstykning af matr.nr. 1ov 

Bramming Hgd, Bramming. 

Bemærkninger: Anmodningen imødekommes ikke, idet der er udlagt 

boligområder og planlagt for nye boligområder, som dækker 

behovet mange år frem i Bramming. 

Lokalrådet i Hunderup – Sejstrup ønsker, at område for jordbrugsparceller 

ved Hunderup ændres til boligområde. Yderligere ønskes, 

at et område mellem jernbanen og Sejstrup by udlægges til boligområde. 

Bemærkninger: Der er udlagt to områder til jordbrugsparceller ved 

Hunderup og udlagt områder til boliger både ved Hunderup og Sejstrup. 

Byudvikling i området afventer udarbejdelse af en samlet dispositionsplan 

for Hunderup – Sejstrup, idet der umiddelbar ser ud til at 

være rummelighed inden for eksisterende udlæg i kommuneplanen 

både til jordbrugsparceller og parcelhuse. 

Ansøgning fra Arkitektladen A/S Mellemdammen 13 1. TH på vegne 

af Karsten Knag Tjørnelund, Plovstrupvej 18, Jernvedlund 6771, 

Gredstedbro om inddragelse af matr. nr. 3a Jernvedlund, Jernved i 

kommuneplanen til fremtidig byzone. 

Bemærkninger: Der skønnes ikke behov for at udlægge yderligere 

areal i Jernvedlund, da der er grunde til salg i området. 

Ansøgning fra Karin og Kurt Kønig, Skovgårdsvej 2, 6760 Ribe om 

udstykning af del af matr. nr. 18, Nørremarken, Ribe Markjorder til 

boligområde. 

Bemærkninger: Terrænet i området ligger i terrænkote 3-3,50 m 

DVR90, som er under den tilladelige mindste terrænkote for boligudbygning. 

Det undersøges, om området kan bebygges ud fra de 

givne forudsætninger ved særlige foranstaltninger. 

Enkeltområdet reserveres til byudvikling. 

Kommuneplanen giver mulighed for at realisere ovennævnte ønsker. 

Generelt er bestemmelserne i hovedstrukturdelen samordnet og 

fornyet som tidligere beskrevet. Yderligere er anvendelsesbestemmelserne 

og de bebyggelsesregulerende bestemmelser for Ribe, 

Bramming og Helle kommune omformet, så de i opbygning og 

ordlyd følger Esbjergs Kommuneplan, mens hovedprincipperne er 

fastholdt. 

De mulige bebyggelsesprocenter er hævet generelt i overensstemmelse 

med det nye bygningsreglement. De maksimale byggemuligheder 

kan dog ikke altid udnyttes under hensyn til krav i 

forbindelse med højder, afstande, normer for opholdsarealer og 

parkering samt kvalitative krav, hvilket indarbejdes i kommuneplanens 

rammedel. 


Forhold til Regionplan 

2016 


tilknytning 

Boligområder 

Regionplanretningslinie 1.1-1.3 er indarbejdet dels i hovedstrukturens 

retningslinier og dels i redegørelsesdelen. 

Regionplanretningslinie 1.4 er indarbejdet i hovedstrukturens retningslinier. 

Der er udlagt større samlede arealer med henblik på at 

sikre de overordnede sammenhænge og et geografisk varieret udbud 

af byggemuligheder. 

Regionplanretningslinier 1.5-1.7. Ved udpegning af de specifikke 

områder, er der taget højde for lokalisering i forhold til overordnede 

veje og i forhold til bindinger som støj og lugt- og luftforurening. 

Regionplanretningslinie 1.8. For at beskytte mod oversvømmelse 

er normerne for mindste terrænkote justeret fra DNN til DVR90, 

som hæver den tilladelige terrænkote med ca. 10-12 cm. 

Regionplanretningslinie 2.1 og 2.2 er indarbejdet ved kortlægning, 

og der er ikke sket væsentlige ændringer af landsbyafgrænsninger. 

Regionplanretningslinie 2.3 er indarbejdet i redegørelsesdelen. 

Regionplanretningslinie 2.4 er indarbejdet i redegørelse og rammedel. 



3.3 Erhvervsområder 

Status 

Erhvervsområdernes 

lokalisering 

Rummelighed i erhvervsområder (ha) pr. 1. januar 2009* 

Esbjerg Kommune er specialiseret inden for energi og miljø. Derudover 

er det de traditionelle erhvervsområder, der dominerer billedet, 

og der er flest beskæftigede inden for bygge/bolig- og fødevareområdet. 

Udviklingen viser dog et skift i erhvervsstrukturen, 

idet antallet af beskæftigede indenfor transport- og fødevareområdet 

er faldende, mens beskæftigelsen inden for møbler, beklædning, 

turisme og især energi og miljø har været stigende. Andelen 

af borgere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 

er på niveau med gennemsnittet for hele Region Syddanmark, 

mens væksten i andelen af højtuddannede borgere er lavere end 

på regionsplan. Uddannelsesniveauet i den private sektor er lavere 

end landsgennemsnittet, dog er billedet omvendt inden for energi 

og miljø samt transport, der samtidig er de to områder, hvor 

kommunen er mest specialiseret. Det højeste uddannelsesniveau 

findes inden for medico og sundhed samt energi og miljø. 

Esbjerg Kommune er en indpendlingskommune, det vil sige, en 

kommune som har flere arbejdspladser end bosatte borgere i beskæftigelse. 

Pendlingen er steget betydeligt fra 1997 til 2007. Den 

største pendling finder sted mellem Esbjerg kommune og Varde 

kommune. 

Den samlede rummelighed pr. 01.01.09 i erhvervsområderne i 

kommuneplanerne for de tre tidligere kommuner er på 314,4 ha. 

Heraf er 36 % i privat eje. 

Den tidligere 

Esbjerg K. 

Den tidligere 

Bramming K. og 

Grimstrup 

Den tidligere 

Ribe K. 

Kommunale arealer til salg 110 17,3 13,1 140,4 

Rummelighed på kommunalt 

areal i planlagte erhvervsområder 

Rummelighed på privat 

areal i planlagte erhvervsområder 


I alt 

52,1 0 5,7 57,8 

47 34,9 34,3 116,2 

I alt 209,1 52,2 53,1 314,4 

*De opgivne tal svarer til det estimerede salgbare areal, idet der 

er trukket ca. 10 % fra det reelt udlagte areal til veje, beplantning 

m.m.

Salg af erhvervsareal (ha) 

Den tidligere Esbjerg 

Kommune 

Den tidligere Bramming 

Kommune 

Erhvervsområder 

I de senere år har der været en markant stigning i salget af erhvervsarealer 

i de tre tidligere kommuner tilsammen, dog faldt 

salget igen i 2008. 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2003-2008 

2,0 2,0 5,8 9,8 20,6 7,4 47,6 55 % 

0,1 1,4 2,1 3,5 3,0 0 10,1 11 % 

Grimstrup 0,0 0 0 0 0 0 0,0 0 % 

Den tidligere Ribe Kommune 

0,6 2,0 9,2 5,5 7,4 4,8 29,5 34 % 

I alt 2,7 5,4 17,1 18,8 31,0 12,2 87,2 100 % 

Fremtidig efterspørgsel på 

erhvervsarealer 

Efterspørgsel af erhvervsareal (ha) 

Den tidligere Esbjerg 

K. 

Den forventede efterspørgsel er vurderet på grundlag af salget af 

erhvervsarealer i de seneste år, forventningerne til det fremtidige 

salg samt Byrådets overordnede strategi for erhvervsudviklingen i 

kommunen. Arealsalget i de kommende år er imidlertid meget 

vanskeligt at vurdere pga. den aktuelle økonomiske situation. 

Med et moderat skøn vurderes salget at komme til at ligge på ca. 

12 ha om året i de førstkommende år (2009-2012). Af et årligt 

salg på ca. 12 ha skønnes ca. 9 ha solgt i Esbjergområdet, ca. 1 ha 

i Brammingområdet og 2 ha i Ribeområdet. 

Afhængig af den økonomiske udvikling kan efterspørgslen være 

stigende på længere sigt. Det vurderes derfor, at markedsforholdene 

i de efterfølgende år (2012-2022) vil normaliseres, og at salget 

så vil ligge på gennemsnitligt 20 ha om året. Heraf skønnes ca. 

15 ha solgt i Esbjergområdet, ca. 1,5 ha i Brammingområdet og 

3,5 ha i Ribeområdet. 

Det forventede salg i Esbjergområdet er forholdsmæssigt højere 

end salget i de senere år, hvilket er begrundet i et forventet større 

salg af nye motorvejsnære erhvervsarealer i Kjersing Øst. 

Den tidligere 

Bramming K. og 

Grimstrup 

Den tidligere Ribe 

K. 

2010 9 1 2 12 

2011 9 1 2 12 

2012 9 1 2 12 

2010-2012 27 3 6 36 

2013-2022 150 15 35 200 

2010-2022 177 18 41 236 


I alt


Nettobehov for arealudlæg til erhverv (ha) i 2010-2022 

Rummelighed i planlagte 

områder pr. 1. januar 

2009 

Efterspørgsel af erhvervsareal 

i 2010-2022 

Overskud for 2010-2022 i 

planlagte områder 

Erhvervsudvikling 

Der er et nettooverskud af planlagte erhvervsarealer på i alt 78,4 

ha efter det forventede salg i 2010-2022. 

Den tidligere 


Den tidligere 

Bramming K. 

og Grimstrup 

Den tidligere 

Ribe K. 


I alt 

209,1 52,2 53,1 314,4 

177 18 41 236 

32,1 34,2 12,1 78,4 

Nettooverskuddet dækker blandt andet over en række arealer, der 

ligger spredt rundt i ældre erhvervsområder, hvor efterspørgslen 

ikke er så stor. 

Der er stor efterspørgsel på især facadearealer med god synlighed, 

motorvejsnære arealer til transporttunge erhverv og lettilgængelige 

arealer til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. 

For at imødekomme denne efterspørgsel, har det været nødvendigt 

at udlægge nye erhvervsområder. 

Derudover gør også det politiske mål, om altid at kunne tilbyde 

forskellige geografiske lokaliseringsmuligheder inden for hver kategori 

af erhvervsområderne, det nødvendigt at udlægge flere erhvervsarealer. 

Til gengæld for de store nyudlæg udtages erhvervsarealer, 

hvor disse hensigtsmæssigt kan overgå til anden anvendelse 

eller vurderes overflødige. 

Den primære erhvervsudvikling vil foregå i tilknytning til de eksisterende 

større erhvervsområder i landsdelscentret Esbjerg og i de 

eksisterende planlagte erhvervsområder i kommunebyerne Bramming 

og Ribe. 

I Esbjergområdet etableres industrivirksomheder som hovedregel i 

Kjersingområdet, de transporttunge gerne nær motorvejen. Videnserhverv 

lokaliseres inden for centerområderne hovedsagligt i 

Esbjerg centrum, i kommende byudviklingsområder mellem by og 

havn og i dele af erhvervsområdet Kjersing Øst. Butikker med 

pladskrævende varegrupper placeres bedst i erhvervsområder 

langs de større indfaldsveje, hvor adgangsforholdene for de mange 

private kunder er gode. 

For at dække behovet inden for planperioden samt skabe tilstrækkeligt 

varierede etableringsmuligheder, udlægges nye arealer ved 

Tarphagevej og nord for Kjersing Øst. Endelig udlægges ekstraordinært, 

på baggrund af konkrete planer om etablering af en vindmøllefabrik, 

et stort areal mellem motorvejen og Andrup, hvor der 

er let adgang til både havn og motorvej. 

I de tidligere Ribe og Bramming kommuner er der en rummelighed, 

der forventes at dække behovet for erhvervsjord i planperioden, 

dog udlægges et areal ved Nørre Lovrup forbeholdt risikovirksomheder 

(fyrværkerilager).



I lokalområderne forventes kun begrænset, lokalt relateret erhvervsudvikling, 

og her forventes de udlagte erhvervsområder at 

dække behovet indenfor planperioden. 

Med henblik på at sikre etableringsmuligheder for alle typer af erhvervsvirksomheder 

i Esbjerg kommune er der på hovedstrukturniveau 

udlagt arealer til tre kategorier af erhvervsområder: 

• Erhvervsområder 

• Lettere erhvervsområder 

• Havneområde 

Ud over de egentlige erhvervsområder er der udlagt centerområder 

med mulighed for blandet bolig og erhverv. 

Inden for hver kategori er der fastlagt flere sæt bestemmelser, der 

angiver de nærmere rammer for et områdes udnyttelse. Valget af 

rammebestemmelserne afspejler den udvikling, der ønskes i et givent 

område. 

Ved udlæg af arealer i alle kategorier foretages der en afgrænsning 

af de omkringliggende arealer, hvor der ikke må etableres ny 

forureningsfølsom arealanvendelse, det vil sige, en afstandszonering 

efter virksomhedsklassifikation og støj. 

Industri- og håndværksvirksomheder skal placeres med hensyntagen 

til konsekvenserne for natur og miljøfølsom anvendelse. Der 

skal især tages hensyn til boligområder, rekreative områder, sårbare 

naturområder og grundvandsinteresser. 

I følgende beskrivelse af de tre kategorier af erhvervsområder (erhvervsområder, 

lettere erhvervsområder og havneområde) redegøres 

for hvilke nyudlæg, der er foretaget, og hvilke udlagte erhvervsområder, 

der overgår til anden anvendelse. Mindre ændringer 

i rammebestemmelserne, som f.eks. ændret bebyggelsesprocent 

eller skift mellem erhvervsområde og lettere erhvervsområde 

beskrives ikke. Disse mindre ændringer kan læses ved sammenligning 

med rammebestemmelserne i de hidtil gældende kommuneplaner 

for hver enkelt af de tidligere kommuner. 

For erhvervsområderne er der fastlagt bestemmelser, der sikrer, at 

områder i Kjersing, Bryndum, Gammelby, Måde og Veldbæk, kan 

anvendes til erhverv med særlige beliggenhedskrav, som f.eks. 

større maskin- og betonfabrikker, medicinal- og pesticidproduktion, 

farve-, lak- og anden kemisk industri, det vil sige, erhverv der 

skal placeres mere end 500 m fra f.eks. boligområder. I disse områder 

er det også muligt at placere risikovirksomheder. 

For at sikre, at der fortsat vil være plads til disse typer virksomheder 

fastsættes der bestemmelser, som sikrer, at arealer udlagt til 

erhverv med særlige beliggenhedskrav ikke bebygges med virksomheder, 

der kan placeres i andre erhvervsområder. Det sker 

ved, at der er fastlagt bestemmelser om, at der i disse områder ikke 

kan placeres virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning 

2004 klassificeres lavere end klasse 4. 



Beskyttelsesafstande jævnfør Håndbog om Miljø og Planlægning 

2004 

Erhvervsklasse Vejledende mindsteafstand til 

miljøfølsom anvendelse 

Klasse 1 0 m 

Klasse 2 20 m 

Klasse 3 50 m 

Klasse 4 100 m 




For øvrige erhvervsområder, udlagt i kommunen er der fastlagt 

bestemmelser, som sikrer, at der ikke kan etableres virksomheder, 

der i Håndbog om Miljø og Planlægning 2004 klassificeres højere 

end klasse 5, eller virksomheder, der skærper miljøkravene til omgivelserne. 

For nogle af disse erhvervsområder er der fastsat bestemmelser, 

der sikrer, at butikker med særligt pladskrævende varegrupper 

kan placeres. I de pågældende områder kan der ikke, 

uanset miljøklasse, etableres virksomheder med udendørs støv- eller 

lugtfrembringende produktion eller oplag. 

Erhvervsområderne ligger spredt over det meste af kommunen, 

men langt størstedelen findes i områder i Esbjerg, Bramming og 

Ribe. 



Ændringer 

I enkeltområderne 08-030-210, 08-030-220 og 08-030-200 gives 

mulighed for, foruden erhverv i klasse 3-5, at etablere af butikker 

med særligt pladskrævende varegrupper. Enkeltområderne 08- 

030-210, 08-030-220 og 08-030-200 ligger på hver side af enkeltområderne 

08-030-130 og 08-030-180. Alle fem enkeltområder 

har samme anvendelsesbestemmelser. Dette giver et sammenhængende 

smalt område omkring Kjersing Ringvej, hvor der er 

mulighed for at udbygge med særligt pladskrævende varegrupper. 

Kort A. Enkeltområderne 08-030-200, 08-030-210 og 08-030-220 

Selvom hovedparten af nettooverskuddet på erhvervsarealer ligger 

i Kjersing og Kjersing Øst, er der alligevel behov for udlæg i tilknytning 

til disse områder i 2010-2022. Dette for at imødekomme 

den forventede efterspørgsel på motorvejsnære arealer. Mellem 

Vestkystvej og Vestre Lufthavnsvej udlægges derfor nyt erhvervsareal 

til transporttunge erhverv i de nye enkeltområder 08-040- 

080, 08-040-090 og 10-030-170. Arealerne omfattes af tids- og 

rækkefølgebestemmelser for at sikre, at udbygningen sker inde fra 

byen. 

Området 10-030-170 er udlagt til facadeerhverv uden boliger, såsom 

transporttunge erhverv med brug for en synlig beliggenhed. 



Kort B. Enkeltområderne 08-040-080, 08-040-090 og 10-030-170 

I Ribe justeres afgrænsningen af erhvervsområdet øst for Varde 

Hovedvej i henhold til en dispositionsplan. Derfor tilføjes enkeltområde 

39-040-050 ved at ændre arealanvendelsen fra jordbrugsområde 

til erhvervsområde. 

Kort C. Enkeltområde 39-040-050. 

Ved Strandby udtages spidsen af det eksisterende enkeltområde 

01-020-040 (erhvervsområde). Enkeltområde 01-020-030 ændrer 

anvendelse til centerområde (bydelscenter). 


Kort D. Enkeltområde 01-020-030 


I Kjersing Øst er rammeafgrænsningen mellem enkeltområde 08- 

030-190 (erhvervsområde) og 08-030-120 (offentligt grønt område) 

flyttet længere mod vest således at en del af enkeltområde 08- 

030-190 nu er blevet overført til enkeltområde 08-030-120. 

Kort E. Del af enkeltområde 08-030-190 (overføres til enkeltområde 

08-030-120) 

I Bramming udtages to erhvervsområder til anden anvendelse. Enkeltområde 

21-030-170 udlægges således til anvendelse som 



jordbrugsområde, mens enkeltområde 21-030-310 udlægges til offentlige 

institutioner og anlæg. 

Kort F. Enkeltområde 21-030-170 

Kort G. Enkeltområde 21-030-310 

I Gørding overføres et erhvervsområde til enkeltområde 23-020- 

010, der er udlagt til jordbrugsområde. 


Lettere erhvervsområder 


Kort H. Enkeltområde 23-010-190 (overføres til 23-020-010) 

For lettere erhvervsområder er der fastlagt forskellige sæt bestemmelser, 

hvis anvendelse skal sikre en udvikling i retning af en 

overordnet funktionsdeling områderne imellem. 

Kun erhverv, der i Håndbog om Miljø og Planlægning 2004 klassificeres 

som klasse 1-3, kan placeres i lettere erhvervsområder. 

Områder for erhverv, der primært betjener lokalsamfundene, er 

typisk udlagt som: 

• Erhverv med bolig 

• Erhverv med bolig m.m. 

Det gælder erhvervsområder i Jerne, Stengårdsvej, Østerbyen, 

Gammelby, Sædding, Gjesing, Guldager, Bryndum, Vester Nebel, 

Veldbæk, Tjæreborg, Bramming, Vejrup, Gørding, St. Darum, 

Jernvedlund, Gredstedbro, Ribe og Egebæk-Hviding. 

Inden for disse områder kan der etableres erhverv som håndværk 

og byggefag, engroshandel, distribution og kontorer, og i dele af 

Sædding, Østerbyen og Gammelby også fritids- og forlystelsesanlæg. 

Områder for produktionsorienteret erhverv er typisk udlagt som: 

• Erhverv uden boliger 

Det gælder erhvervsområder i Strandby, dele af Østerbyen, Gammelby, 

Kvaglund, Tarp, Måde, Kjersing, Veldbæk, Tjæreborg, ved 

Lufthavnen, ved Korskroen, Grimstrup, Bramming, Vejrup, Gørding, 

Jernvedlund, Farup Kirkeby, Ribe og Øster Vedsted. 

Inden for disse områder kan der placeres forskellige mindre miljøbelastende 

produktionsvirksomheder samt håndværks-, distributions- 

og kontorvirksomhed i området. 



Ændringer 

For at kunne disponere over nye attraktive facadearealer, der ligeledes 

forventes at blive stor efterspørgsel efter, udlægges et nyt 

enkeltområde, 07-040-140 ved Tarphagevej til lettere erhverv, 

herunder butikker til pladskrævende varegrupper. 

Kort I. Enkeltområde, 07-040-140 

To mindre arealer i Kjersing Øst overføres til enkeltområde 08- 

030-160, der er udlagt til naturområde. 

Kort J. Enkeltområde 08-030-14 og 08-030-210 (overføres til 08- 

030-160) 



I Jerne udskilles en del af et erhvervsområde til nyt enkeltområde 

01-080-260, der i stedet udlægges til bydelscenter. 

Kort K. Enkeltområde 01-080-260 

I Jernvedlund og Farup Kirkeby udlægges nogle eksisterende udbyggede 

erhvervsarealer til erhvervsformål i enkeltområderne 30- 

020-030, 30-020-080, 30-020-140 og 39-010-050. Områderne 

udskilles i forbindelse med at byerne funktionsopdeles. 

Kort L. Enkeltområderne 30-020-030, 30-020-080 og 30-020-140 




I Ribe ændres fire arealer til anden anvendelse end lettere erhvervsområde. 

Enkeltområderne 40-010-050 og 40-030-140 udlægges 

til hovedcenter med erhverv, 40-040-260 udlægges til aflastningscenter 

og 40-010-320 udlægges til offentligt grønt område. 

Kort N. Enkeltområderne 40-010-050 og 40-030-140 


Havneområde 

Kort O. Enkeltområde 40-040-260 



Esbjerg Kommune vil i overensstemmelse med de politiske mål bidrage 

til havnens fortsatte udvikling som dynamo for det øvrige 

erhvervsliv, og som arbejdsplads for kommunens og regionens arbejdstagere. 

For havneområdet er der fastlagt bestemmelser, der sikrer, at området 

anvendes til havneerhverv, herunder havneorienteret indu- 



Risikovirksomheder 

stri med særlige beliggenhedskrav. Desuden omfatter havneområdet 

havnebassiner og værker, det vil sige, sejlbare vandarealer, 

kajanlæg, ramper, losningsgrej og lignende. 

Ændringer 

Der er ikke ændret eller udlagt nye arealer til havneområde. 

Særligt udpegede dele af havne- og erhvervsområderne er udlagt 

til placering af risikovirksomheder. Såfremt en eksisterende virksomhed 

bliver omfattet af risikobekendtgørelsen, på baggrund af 

enten en ændring af virksomhedens oplagsenheder eller en ændring 

af bekendtgørelsens grænser, skal ændringen indgå i en 

VVM-vurdering. 

Risikovirksomheder skal af sikkerhedshensyn placeres i en afstand 

af min. 500 m fra f.eks. boligområder. Ved at placere risikovirksomheder 

i områder udlagt til erhverv med særlige beliggenhedskrav, 

sikrer støjisolinien på 500 m den nødvendige sikkerhedsafstand 

omkring risikovirksomhederne, idet der ikke planlægges for 

miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger inden for støjisolinier. 

Støjisolinierne er herudover sammenfaldende med afstandene til 

isolinier for luftforurening. Hermed sikres også risikovirksomhedens 

udfoldelsesmuligheder inden for området. Der skal ved eventuelle 

udvidelser foretages en vurdering i henhold til VVMbekendtgørelsen 

og tilhørende risikovurdering af udvidelsen, så 

der kan foretages de nødvendige planlægningsmæssige overvejelser 

for at fastlægge nødvendige rammer og begrænsninger for at 

undgå umiddelbare og fremtidige konflikter i forhold til naboarealernes 

såvel eksisterende som fremtidige anvendelse. 

Areal til fyrværkerilagre og lignende udlægges i det åbne land i 

god afstand fra bebyggede områder og andre risikovirksomheder. 

Biogasanlæg, der også betragtes som risikovirksomheder, tænkes i 

fremtiden ligeledes planlagt i det åbne land af hensyn til logistiske 

forhold. 

Ændringer 

Der er ikke foretaget ændringer af eksisterende udpegede arealer 

til risikovirksomheder. 

På baggrund af et konkret projekt vedrørende fyrværkerilager udlægges 

et område 23-020-340 til risikovirksomhed ved Nørre Lovrup. 


Ændringer i erhvervsarealer (ha) * 

Kort Q. Enkeltområde 23-020-340 

Den tidligere 


Den tidligere 

Bramming K. 

og Grimstrup 


Den tidligere 

Ribe K. 

Udlæg af nye arealer 128,1 23,9 13,3 165,3 

Arealer ændret til anden anvendelse 

end erhverv 

Særlige udlæg til vindmølle 

og havnerelaterede erhverv 


I alt 

-21,9 -27,3 -11,4 -60,6 

363,8 363,8 

Effekt af ændringer i udlæg 470 -3,4 1,9 468,5 

Havnerelaterede erhverv 

*De opgivne tal svarer til ca. 90 % af arealudlæggenes reelle størrelse, 

idet der er fratrukket ca. 10 % for at gøre tallene sammenlignelige 

med den ovenfor anførte restrummelighed. 

Foruden ovennævnte nye arealudlæg, udlægges mellem motorvejen 

og Andrup også et område på cirka 400 ha til havnerelaterede 

erhverv som energierhverv og vindmølleproduktion. 

En vindmølleproduktion i området vil have brug for betydelige oplagsarealer 

på havnen til udskibning af vindmøller. Oplagsarealerne 

medfører at havnearealet, derfor ikke vil kunne benyttes til de 

havnerelaterede erhverv som de oprindelig var udlagt til. Esbjerg 

Havn er omgivet af internationale naturbeskyttelsesområder, og 

har følgelig stærkt begrænsede muligheder for at udvide. Ved 

etableringen af en vindmølleproduktion i området mellem motorvejen 

og Andrup, vil det derfor være nødvendigt også at reservere en 

del af området som en alternativ lokaliseringsmulighed for de havnerelaterede 

erhverv som der ikke længere bliver plads til på havnens 

arealer.


Området består af enkeltområderne 04-010-120, 10-030-030, 10- 

030-040, 10-030-050, 11-030-010 og 11-030-020. 

Kort R. Enkeltområderne 04-010-120, 10-030-030, 10-030-040, 

10-030-050, 11-030-010 og 11-030-020 

Området er udlagt med henblik på at kunne tilbyde 200 ha motorvejs- 

og havnenære arealer til energierhverv og vindmøllefabrik 

samt 100 ha til relaterede produktions-, service- og udviklingsvirksomheder. 

At arealudlægget er cirka 100 ha større end de 300 ha, 

der udgør nettobehovet, begrundes i, at der er tale om en foreløbig 

afgrænsning, der skal sikre, at de godt 300 ha erhvervsareal 

samt areal til adgangsvej, afskærmende beplantning m.m. kan tilvejebringes. 

I forbindelse med den nærmere planlægning af dette store erhvervsområde, 

forventes arealudlægget nedjusteret ved tilretning 

af områdets afgrænsning mod bolig- og naturområderne i øst samt 

eventuelt også mod syd. 

De i rammedelen fastlagte bebyggelsesprocenter er et udtryk for 

et skøn af behovet. Procentsatsen er således et skønnet gennemsnit 

for hele arealet. Ved effektuering af projektet vil der ske en 

omfordeling af bebyggelsesprocenterne i enkeltområderne, på en 

sådan måde at nogle områder kan blive tættere bebygget, mens 

andre får en lavere bebyggelsesprocent. 

Erhvervsarealet, der omfatter enkeltområderne 04-010-120, 10- 

030-030, 10-030-040, 10-030-050, 11-030-010 og 11-030-020 er 

udlagt med henblik på, at store områder skal bruges til oplag. Området 

forventes at rumme ca. 2.000 arbejdspladser, når det er 

fuldt udbygget. Der er med henblik på at servicere de ansatte, udlagt 

et område syd for Andrup til boligudbygning. 

Erhvervsarealet, som er beliggende umiddelbart øst for motorvejen, 

forudsættes primært vejbetjent fra fordelingsvejen Andrupvej 

samt fra lokalvejen Storegade. Det forudsættes, at kommunen 


Arealreservation til 

byformål 


etablerer de fornødne tilslutningsanlæg fra ovennævnte veje til 

området. 

Andrupvej, som er kommunevej, har forbindelse til Esbjerg Kommunes 

overordnede vejsystem og motorvejen via rundkørslen beliggende 

ved afkørsel 75 Esbjerg Nord. Der er samtidig forbindelse 

til Rute 11 mod syd. 

Storegade, som er kommunevej, har forbindelse til Esbjerg Kommunes 

overordnede vejsystem via den niveaufri skæring med motorvejen 

ved afkørsel 76. 

Endvidere er der til området en niveaufri forbindelse over motorvejen 

via kommunevejen Nordskrænten. Denne forbindelse vil dog 

være mere sekundær end ovennævnte vejforbindelser. 

Det vurderes, at de kommunale veje, der skal trafikbetjene det 

nye erhvervsareal mellem motorvejen og Andrup, vil kunne optage 

den trafikmængde, nyudlæggene vil afkaste, uden unødige gener 

for trafikafviklingen på Esbjergmotorvejen og dennes tilslutningsanlæg. 

Med henblik på fremtidige udvidelser af erhvervsarealerne, reserveres 

areal i Bramming til byformål. Det drejer sig om enkeltområdet 

21-030-170. 

Kort S. Enkeltområde 21-030-170 



Store 

udvalgsvarebutikker 

I Gørding og Vejrup slettes i alt tre reservationer til erhvervsformål. 

Kort T. Slettede arealreservationer ved Gørding 

Kort U. Slettet arealreservation ved Vejrup 

I enkeltområderne 03-010-080, 08-030-020 og 08-030-050, der 

ligger i tilknytning til aflastningscenter Esbjerg Nord, er der mulighed 

for at etablere store udvalgsvarebutikker med mere end 2.000 

m 2 bruttoetageareal per butik. Der kan planlægges tre store ud- 


Sektorplanlægning 


valgsvarebutikker hvert fjerde år i forbindelse med den fireårige 

kommuneplanrevision. 

Kort V. Enkeltområderne 03-010-080, 08-030-020 og 08-030-050 

Som Danmarks femtestørste kommune og hovedby i det sydvestlige 

Danmark, skal Esbjerg Kommune hele tiden være på forkant 

med udviklingen. Kommunen har derfor i samarbejde med Esbjerg 

Erhvervsudvikling udarbejdet en vækststrategi, der skal være afsæt 

for erhvervsmæssig vækst i Esbjerg Kommune. 

Vækststrategien har to ben og indeholder indsatser, der skal skabe 

rammerne om det gode liv for såvel erhvervsliv og borgere: 

• en erhvervsstrategi, som Esbjerg Erhvervsudvikling har ansvaret 

for 

• en kommunestrategi, som Esbjerg Kommune har ansvaret for 

Vækststrategien er det fælles grundlag, som erhvervsstrategien og 

kommunestrategien skal hvile på. Med vækststrategien er der 

skabt et samlet overblik over de initiativer, der skal sættes i gang 

med det formål at skabe øget vækst i Kommunen. Ansvaret for 

den indholdsmæssige bearbejdning og konkretisering af initiativerne 

ligger hos henholdsvis Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg 


Esbjerg Kommune står stærkt på dele af uddannelsesområdet – 

specielt i forhold til erhvervsuddannelser og mellemlange uddannelser. 

Kommunen har også en markant fordel på energiområdet, 

specielt offshore- og vindenergi, samt en naturlig styrke med sin 

internationale havn. Derudover har kommunen en væsentlig styrke 

i form af Vadehavet og en bred række kulturelle, historiske og 

landskabelige attraktioner. 

Kommunen har imidlertid også svage sider. På uddannelsesområdet 

står kommunen ikke stærkt i forhold til de lange videregående 

uddannelser, ligesom der ikke er ret mange videnstunge og innovative 

virksomheder i kommunen. Det gør det svært at tiltrække 



og fastholde højtuddannet arbejdskraft. På trods af den internationale 

havn er det vanskeligt at fremholde den nationale beliggenhed 

som et fortrin. Kommunen står følgelig overfor en række infrastrukturelle 

udfordringer. 

Med udgangspunkt i de identificerede styrker og svagheder er der 

tegnet en række scenarier. 

Mulighedsscenariet tager udgangspunkt i, at Esbjerg Kommune 

adskiller sig markant fra resten af landet ved sine kompetencer på 

energiområdet. Et godt samarbejde mellem erhvervsliv og vidensinstitutioner 

kan gøre kommunen til Danmarks førende center indenfor 

energiteknologi. En sådan position vil også gøre det attraktivt 

at styrke forskning og undervisning på universitetsniveau på 

energiområdet. Etablering af en international universitetsenhed 

kunne være en anden mulighed at differentiere de universitære 

uddannelser på. For at gøre det attraktivt at bo i kommunen skal 

uddannelses- og udviklingsmulighederne helt fra børnehave og 

frem til de lange videregående uddannelser være attraktive. Desuden 

skal Esbjerg kommune være en sammenhængende og tilgængelig 

kommune, der udnytter sine attraktioner knyttet til Vadehavet 

og de smukke byer og landskaber. 

Trusselsscenariet tager udgangspunkt i, at erhvervslivet i dag ikke 

er specielt videnstungt eller innovativt, hvilket gør kommunen sårbar 

overfor store udflytninger af arbejdspladser. Sammenholdt 

med det generelt vigende befolkningstal, vil det kunne fjerne 

grundlaget for såvel lange videregående uddannelser som for en 

stærk indsats på uddannelsesområdet generelt. I et nedgangsscenarie 

kan det frygtes, at det bliver svært at fastholde fokus og prioritering 

i kommunens vækststrategi, og at f.eks. havnen snarere 

bliver en miljøudfordring end en erhvervsmæssig styrkeposition. 

Analysen af styrker og svagheder, muligheder og trusler er sammenfattet 

i nedenstående figur. 


Ønsker til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 


Målsætningerne om kvalitet i indretningen af Esbjergs erhvervsområder 

indarbejdes i kommuneplanens rammedel ved næste 

kommuneplanrevision. 

Regionplanens retningslinier 5.1- 5.8 vedrørende lokalisering af 

erhvervsområder er erstattet af nye retningslinier, retningslinie 5.3 

er dog videreført uændret. 

Retningslinie 5.9 vedrørende sikkerhedszone omkring risikovirksomheder 

er erstattet af en retningslinie, der sikrer, at risikovirksomheder 

placeres i erhvervsområder, der er omfattet af en 500 m 

støjisolinie. 

Plan & Miljøudvalget, herunder: Plan, Kommuneplan. 

Økonomiudvalget, herunder: Fællesforvaltningen, byrådssekretariatet. 

(Politikområdet ’Erhverv og Turisme’) 

Esbjerg Erhvervsudvikling (Drift og ansvar for udformning af strategi 

og handleplaner). 


3.4 Offentlige områder 

Offentlig institution og 

anlæg 

Offentligt grønt område 

Der skal gennem sektorplanlægning og lokalplanlægning sikres 

samspil mellem funktion og æstetik i offentligt byggeri og anlæg. 

Der skal være det bedst mulige samspil mellem bygninger, veje og 

pladser. Bygninger og anlæg skal være robuste og tilpasset stedet. 

Af hensyn til trafikafvikling skal større trafikskabende anlæg lokaliseres, 

hvor der er god adgang til det overordnede vejnet og stiforbindelser. 

Daginstitutioner kan opføres i boligområderne. Der er sikret mulighed 

for at lokalisere daginstitutioner i de ny boligområder ved 

Hjerting, Guldager, Andrup og Ribe. 

Behovet for lokalisering af daginstitutioner kan således tilgodeses i 

forbindelse med områder udlagt til offentlige institutioner og anlæg, 

centerområder og boligområder. 

Der forventes ikke behov for nye arealer til udbygning af skoler i 

planperioden. Det kan ikke udelukkes, at der efter planperioden 

kan blive behov for udbygning af skoler. 

Der forventes ikke behov for nye arealer til udbygning af fritidsanlæg 

i planperioden. Det kan ikke udelukkes, at der efter planperioden 

kan blive behov for udbygning af fritidsanlæg. De områder, 

der er reserveret til byformål, vil efter fornyet planlægning kunne 

udlægges til dette formål, hvis der opstår behov herfor. 

For at sikre de fysiske muligheder for byggeri af centerfaciliteter, 

er der reserveret arealer til formålet i de lokalområder, hvor der 

har vist sig et demografisk betinget behov for sådanne boliger i 

planlægningsperioden. Det sker i henhold til sektorplan for Ældreområdet. 

Der er ikke udlagt nye arealer i forbindelse med handicapområdet. 

I de tidligere kommuneplaner i Bramming og Ribe er der ikke på 

hovedstrukturniveau skelnet imellem: 

• offentlige områder til institutioner og anlæg 

• grønne områder 

Dette er justeret, således at det i denne kommuneplan fremgår af 

hovedstrukturkortet, om arealanvendelsen er fastlagt til institutioner 

og anlæg eller til grønne områder. Dette for at tydeliggøre, 

hvilke områder, der giver mulighed for bebyggelse, og hvilke der 

ønskes fastholdt som grønne områder. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, 

kan et område i kommuneplanens rammedel helt eller 

delvist forbeholdes, reserveres eller på anden måde sikres til et 

bestemt formål, jævnfør de enkelte sektorafsnit. 

De offentlige grønne områder i byzone omfatter friarealer, kvarterparker, 

og bydelsparker. 

For at sikre de grønne områder skal der etableres et erstatningsareal 

i samme lokalområde, hvis et grønt området ønskes bebygget 

eller taget i brug til andet end grønt område. 

De grønne områder skal finansieres af sektorer i forbindelse med 

byggemodning af byudviklingsområder både i forbindelse med boligområder, 

erhvervsområder, centerområder og offentlige områder. 


Kolonihaver 

Friarealer 

Offentlige områder 

Der må ikke etableres parkeringspladser i de grønne områder ud 

over til områdets brug som grønt område. 

Ved lokalisering af nye grønne områder, skal der tages hensyn til 

landskabstræk, terrænforskelle, udsigtsmuligheder og kulturhistoriske 

elementer på en individuel måde. Mod det åbne land skal beplantning 

og grønne arealer danne en karakterfuld overgang og 

understrege værdifulde landskabstræk, kulturmiljøer og bebyggelser. 

De grønne områder skal lokaliseres ud fra landskabelige og terrænmæssige 

hensyn, og skal sikre en klar deling af byen i overskuelige 

enheder. De grønne kiler skal sikre en ubrudt forbindelse 

mellem byens friarealer og de større naturområder. 

Mod det åbne land skal der være en grøn randzone blandt andet 

for at mindske miljøgener fra landbruget. 

Lavtliggende arealer skal forbeholdes nedsivning og være med til 

at sikre bebyggede områder mod oversvømmelse i forbindelse 

med ekstremhændelser. I udvalgte områder skal der indpasses 

forsinkelsesbassiner naturligt i terrænet. Yderligere skal de grønne 

områder kunne fungere som bufferzoner i forbindelse med ekstremhændelser 

i form af vandstandsstigninger og nedbør. 

Områder til kolonihaver, der i henhold til lovgivningen er udlagt 

som permanente kolonihaver, udlægges i hovedstrukturdelen som 

kolonihaver. Det gælder også kolonihaveområder, der, i de tidligere 

kommuneplaner for Ribe og Bramming, har været udlagt som 

offentligt område. 

Kolonihaver der er beliggende i landzone, vil ved en eventuel lokalplanlægning 

blive overført til byzone. 

Der er ikke udlagt nye områder til kolonihaver. 

Friarealer som kørsels-, adgangs-, parkerings- og opholdsarealer 

skal anlægges, så der er sammenhæng mellem de forskellige funktioner 

og de tilgrænsende arealer. 

For at sikre gode opholdsarealer til skoler og børneinstitutioner er 

der i kommuneplanens rammedel indarbejdet bestemmelser for 

opholdsarealer. Disse bestemmelser er i overensstemmelse med 

sektorplanerne for områderne. 



Ændringer 

Ved Kirkebrovej og Vestparken i Bramming er grænsen mellem offentligt 

grønt område, enkeltområde 21-030-210, og boligområde, 

enkeltområde 21-030-030, justeret, så den følger udstykningsplanen. 

Kort A. Enkeltområde 21-030-210 og enkeltområde 21-030-030 

Et erhvervsområde i Ribe (sodavandsfabrikken) ændrer anvendelse 

fra erhvervsområde til offentligt grønt område. 




I Kjersing Øst er rammeafgrænsningen mellem enkeltområde 08- 

030-190 (erhvervsområde) og 08-030-120 (offentligt grønt område) 

flyttet længere mod vest, således at en del af enkeltområde 

08.030-190 nu er blevet overført til enkeltområde 08-030-120. 

Kort C. Del af enkeltområde 08-30-190 (overføres til enkeltområde 

08-030-120) 

Et erhvervsområde i den vestlige del af Bramming ændrer anvendelse 

til offentlig institution og anlæg. 




I forbindelse med udpegning af lokalcenter i Øster Vedsted er området 

omkring den tidligere Øster Vedsted skole med tilhørende 

boldbaner nu udlagt som offentlig institution og anlæg i stedet for 

centerområde. 

Kort E. Enkeltområde 40-50-110 

Områderne ved Endrupholm Hovedgård er ændret. Det gælder enkeltområde 

20-020-080 og enkeltområde 20-020-090, der ændres 

fra jordbrugsområde til offentlige anlæg uden boliger. Enkeltområde 

20-020-100 ændres fra jordbrugsområde til institutioner med 

mulighed for hotel og restauration. 

Kort F. Enkeltområde 20-020-080, 20-020-090 og 20-020-100 



Enkeltområde 20-020-110 ændrer anvendelse fra jordbrugsområde 

til offentligt grønt område. 

Kort G. Enkeltområde 20-020-110 

I Gørding ændres to områder til offentlige områder. Enkeltområde 

23-010-280 ændres fra stilleområde til offentligt grønt område, 

mens enkeltområde 23-010-390 ændres fra jordbrugsområde til 

offentlige institutioner og anlæg. 

Kort H. Enkeltområde 23-010-280 og 23-010-390 



Banearealerne i Bramming ændrer, som i Gørding, ligeledes anvendelse 

fra jordbrugsområde til offentlig institution og anlæg. 

Kort I. Enkeltområde 21-040-260 og 21-020-230 

I Egebæk-Hviding ændres banearealernes tidligere centerområdeanvendelse 

til offentlig institution og anlæg. 




I Esbjerg er en del af baneterrænet blevet skilt ud og har ændret 

anvendelse fra offentlig institution og anlæg til centerområde (bymidte). 

Kort K. Enkeltområde 01-010-710 

I Hjerting har et offentligt grønt område ændret anvendelse til et 

blandet boligområde. 

Kort L. Enkeltområde 05-010-270 



Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 

I Vejrup har et område til offentlig institutioner og anlæg ændret 

anvendelse til blandet boligområde. 


Et område ved Ribe Nørremark har ændret anvendelse fra 

Der er ønsker om, at der udlægges flere grønne områder i tidligere 

Bramming Kommune og Ribe kommune. 

Menighedsrådet i Hjerting ønsker, at der etableres en skovkirkegård 

i Hjerting. Der er mulighed for at indpasse kirkegård i et af 

områderne reserveret til byudvikling. 

Der er reserveret til byudvikling nord for Guldagervej i Hjerting og 

mellem Guldagervej, Sønder Tobølvej og Matrosvænget. 

Der udlægges ikke nye grønne områder til offentligt grønt område. 

Det forudsættes dog, at der i forbindelse med byudvikling sikres 

nye grønne områder som mindst 25 % af byudviklingsområdet. 

Regionplanretningslinierne 4.1 – 4.5 er omformulerede og splittet 

op, og indgår delvis under offentlige institutioner og anlæg. 

Regionplanretningslinie 9.1 vedrørende sikring af areal til udbygning 

af lufthavnens terminalanlæg er udgået. 

Plan & Miljøudvalget, herunder: Plan, Kommuneplan. 


3.5 Jordbrugsområder 

Status 

Jordbrugserhvervene består af landbrugs-, gartneri- og skovbrugserhvervene. 

Jordbrugserhvervet forvalter størstedelen af landarealet 

i kommunen. Landbruget er i den sammenhæng den største 

arealforvalter foran skovbrugs- og gartnerierhvervene. Hovedparten 

af landbrugsområderne anvendes til planteavl med etårige afgrøder, 

samt husdyrproduktion. Landbrugsdrift er den mest dominerende 

arealanvendelse og optager ca. 73 % af kommunens areal. 

Der er ca. 1.200 landbrug i Esbjerg Kommune. De fleste af disse 

(ca. 800) er landbrug med en husdyrproduktion større end tre 

dyreenheder. Knap halvdelen af husdyrbrugene er større end 75 

dyreenheder. Der er også en betydelig minkproduktion med i alt 

110 minkfarme i kommunen. Indenfor husdyrproduktion er kvægbrug 

dominerende.. 

Den igangværende strukturudvikling i landbruget medfører i disse 

år en gradvis reduktion i antallet af landbrug, samtidig med at der 

er en tendens til at landbrugene bliver større i både areal og produktionsenheder. 

Ændringerne har betydning for beskæftigelses-, indtægts- og bosætningsmulighederne 

i landdistrikterne, samt for beskyttelsen af 

naturen og de landskabelige værdier. Det er derfor nødvendigt 

med en planlægning, der er afbalanceret i forhold til de mange forskellige 

interesser i landdistrikterne. 

Nye produktionsformer og teknologier i landbruget giver i denne 

sammenhæng nye perspektiver for at forene hensyn til natur, miljø, 

og landskab med hensyn til et bæredygtigt jordbrugserhverv, 

der fortsat kan producere fødevarer, mv. til ind- og udland. 

Jordbrugsanalyse 

Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning 

og sikring af de særligt værdifulde landbrugsområder, sker på 

baggrund af en jordbrugsanalyse, jævnfør ”Bekendtgørelse om 

jordbrugsanalyser og landbrugsplanlægning, mv.”. En jordbrugsanalyse 

skal danne grundlag for udpegningen af særlige landbrugsområder, 

hvor betingelserne (f.eks. jordbonitet, forarbejdningsmuligheder, 

mange nyetablerede landmænd, stor dyrkningssikkerhed) 

for at drive landbrug er særligt gode. 

Ribe Amt offentliggjorde i 2002 en jordbrugsanalyse med en overordnet 

beskrivelse af regionens landbrugsstruktur og de naturmæssige 

og geografiske forhold i amtet. Sammen med regionplanretningslinierne 

14.1-14.4 udgjorde jordbrugsanalysen amtets 

landbrugsplanlægning. 

Opgaven med udarbejdelse af jordbrugsanalyserne blev, i forbindelse 

med kommunalreformen, flyttet fra amterne til statsforvaltningerne. 

Som det fremgår af ”Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme”, 

skal statsforvaltningen mindst én gang i hver 

valgperiode, i samarbejde med kommunalbestyrelserne, udarbejde 

og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene. Analysen skal 

sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, 

kommuneplanerne og lokalplanerne. På grund af 

det tidsmæssige sammenfald mellem opgaveoverførslen og starten 

af den nye kommuneplanperiode, har statsforvaltningerne imidlertid 

ikke kunnet producere jordbrugsanalyserne tidsnok til at kommunerne 

har kunnet benytte dem i forbindelse med udarbejdelse 

af kommuneplanerne. En jordbrugsanalyse vil derfor tidligst foreligge 

ved den kommende kommuneplanrevision. Til den tid vil 



vand- og naturplanerne ligeledes foreligge som baggrund for en 

beslutning om særlige værdifulde landbrugsområder. 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinier for varetagelse af de 

jordbrugsmæssige interesser, jævnfør § 11 i planloven. Udpegning 

og sikring af de særligt værdifulde landbrugsområder i Esbjerg 

Kommuneplan 2010-2022 er foretaget med udgangspunkt i regionplanen 

og på grundlag af den eksisterende jordbrugsanalyse, 

samt relevante opdateringer af dette plangrundlag. 

Landbrugsstrukturen 

I Esbjerg Kommune er der ca. 55.000 ha landbrugsjord forstået 

som de arealer, der har modtaget hektarstøtte efter hektarstøttebekendtgørelsen. 

Det svarer til knap 73 % af kommunens areal. 

De resterende 27 % omfatter byer, veje, sommerhusområder, 

skove, vandløb, søer, naturområder mv. Naturområderne er hovedsageligt 

arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. 

Disse arealer udgør ca. 7,5 % af kommunens samlede areal. 

Esbjerg Kommune er karakteriseret ved at have mange kvægbrug. 

Således har 46 % af samtlige bedrifter i kommunen specialiseret 

sig i kvæg. Til sammenligning udgjorde kvægbrug ca. 30 % i Ribe 

Amt, jævnfør Regionplan 2016. Omkring 14 % af kommunens bedrifter 

er specialiserede med svin, hvilket også er noget højere end 

andelen i Ribe Amt, mens godt 7 % er specialiseret med andet, 

herunder især mink og fjerkræ. Cirka 32 % af landbrugsbedrifterne 

i Esbjerg Kommune er specialiserede planteavlsbrug. I Ribe 

Amt udgjorde plantebrug til sammenligning 44 %. Fordelingen 

fremgår af nedenstående figur 1. 

14% 

47% 

Figur 1. Fordelingen af arealer i Esbjerg Kommune med henholdsvis 

plante-, kvæg-, og svinebrug samt andre bedrifter. 

Den igangværende strukturudvikling mod færre og større brug afspejler 

sig også i landbrugenes størrelse. Således er knap 54 % af 

landbrugene i Esbjerg Kommune større end 100 ha. Af figur 2 

fremgår fordelingen af landbrugenes størrelse. 


7% 

32% 

Plantebrug 

Kvæg 

Svin 

Andet

Procent 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

4,1 

Jordbrugsområder 

Figur 2. Fordelingen af landbrugenes størrelse i Esbjerg Kommune 

i 2007, baseret på udtræk fra det generelle landbrugsregister 

(GLR). 

Naturgeografiske forhold 

Grov lerblandet sand og grovsand, der normalt betegnes som de 

ringeste dyrkningsjorder, udgjorde 75 % af Ribe Amts samlede 

areal. Der foreligger endnu ikke tal for Esbjerg Kommune, men der 

er sandsynligvis tale om en tilsvarende andel. Det er især sandede 

jorder, der har behov for vanding, idet sandjord ikke holder så 

godt på vandet som andre jordtyper. 

Ribe Amt var karakteriseret ved at have den største nedbørsmængde 

i Danmark og dermed en betydelig grundvandsdannelse. 

Det er især vinternedbøren, der danner grundlaget for dannelsen 

af grundvand. 

De store nedbørsmængder og den betydelige grundvandsdannelse 

giver gode muligheder for vanding. I 2008 var der i alt 1.079 aktive 

markvandingsboringer i Esbjerg Kommune med en samlet tilladt 

indvinding på ca. 20,8 mio. m 3 /år. De jordbundstyper, der 

vandes mest intensivt er overvejende grovsandet jord. 


10,4 

< 10 ha 10-30 

ha 

16,2 

30-70 

ha 

15,5 

70-100 

ha 

10,6 

100- 

125 ha 

Størrelse 

23,4 

125- 

200 ha 

16,1 

200- 

400 ha 

3,7 

> 400 

ha


Planteproduktion 

Knap halvdelen af det dyrkede areal i kommunen anvendes til 

grovfoderproduktion, mens kornproduktion udgør ca. 37 %. Fordelingen 

af afgrøder fremgår af figur 3. 

1% 

0% 

3% 

2% 

48% 

Figur 3. Fordelingen af afgrøder i Esbjerg Kommune i 2007, baseret 

på udtræk fra det generelle landbrugsregister (GLR). 


9% 

21% 

16% 

Vårkorn 

Vinterkorn 

Grovfoder 

Frøgræs 

Kartofler 

OlieBælg 

Fabriksroer 

Andet

Husdyrproduktion 


Landbrugsproduktionen i Esbjerg Kommune er hovedsagelig baseret 

på animalsk produktion med klar hovedvægt på kvægproduktion. 

I følge udtræk fra det Centrale Husdyrregister (CHR) fandtes 

der i 2008 husdyr svarende til knap 84.500 dyreenheder i Esbjerg 

Kommune. Det svarer til, at der gennemsnitlig udbringes 1,5 dyreenhed 

pr. ha på de dyrkede jorder. 

Det er en væsentlig stigning i forhold til 2004, hvor der i Ribe Amt 

i gennemsnit blev udbragt 1,1 dyreenhed pr. ha på de dyrkede 

jorder. I 2004 blev der gennemsnitligt udbragt: 

• 1,2 dyreenhed i den tidligere Ribe Kommune 

• 1,4 dyreenhed i den tidligere Bramming Kommune 

• 0,8 dyreenhed i den tidligere Esbjerg Kommune 

Der foreligger ikke isolerede tal fra Grimstrup Sogn (tidligere Helle 

Kommune), hvorfor disse ikke er nævnt i ovenstående oplistning. 

Målt i dyreenheder udgjorde kvægandelen i kommunen 66 % i 

2008, mens andelen af svin udgjorde knap 27 %. Produktionen af 

øvrige husdyr var dermed godt 7 %. Fordelingen fremgår af figur 

4. 

Dyreenheder 

60000 

50000 

40000 

30000 

20000 

10000 

0 

Kvæg Svin Andet 

Dyrekategori 

Figur 4. Fordeling af dyreenheder på dyrekategori i Esbjerg Kommune 

i 2008, baseret på udtræk fra det centrale husdyrregister 

(CHR). 



Husdyrtæthed 

Husdyrgødningsbekendtgørelsen fastsætter harmonikravene til de 

forskellige typer af husdyrbrug. Harmonireglerne sikrer, at landbrugsbedrifterne 

råder over tilstrækkelige arealer til udbringning af 

husdyrgødning. 

Hovedformålet med harmonireglerne, der er vedtaget i forbindelse 

med EU's nitratdirektiv og Vandmiljøhandlingsplanerne, er at beskytte 

vandmiljøet. En af konsekvenserne af harmonireglerne er, 

at der er en stadig stigende efterspørgsel på udbringningsarealer 

til husdyrgødning. 

Husdyrgødningens fordeling på udbringningsarealerne i Esbjerg 

Kommune varierer, sådan som det også fremgår af kort A. 

Kort A. Husdyrtryk (DE/ha) i Esbjerg Kommune i 2007 baseret på 

en kobling af udtræk fra det generelle landbrugsregister (GLR) og 

gødningsregnskaberne (GR). 

Af kort A ses, at husdyrtrykket på arealerne varierer fra mindre 

end 0,2 DE/ha til mere end 1,7 DE/ha. Det er kun kvægbrug, der 

må udbringe en mængde større end 1,4 DE/ha og derfor giver kort 

A også et billede af hvor kvægbrugene er koncentreret, og hvor 

husdyrtætheden potentielt set er størst. 

Det bedste visuelle billede af husdyrtætheden i kommunen fås 

med en såkaldt tæthedsanalyse, som er vist på kort B. Hvor det 

kommunale gennemsnitstal kan dække over store forskelle, giver 

tæthedsanalysen et overblik over, hvor de største koncentrationer 

af husdyr findes i kommunen. Som det ses af kortet, er der flest 


Værdifulde 

landbrugsområder 


husdyr i et nord – sydgående bælte fra Grimstrup – Vejrup til 

Bramming – Gørding, samt syd og øst for Ribe. Der er færrest 

husdyr i kommunens vestligste områder samt i den nordvestlige 

del af kommunen. 

Tæthedsanalysen er baseret på en opgørelse fra CHR, der angiver 

produktionsstedernes placering, størrelse og dyreart. Af grafiske 

hensyn er denne opgørelse interpoleret og tilrettet, så kun det totale 

dyrehold vises. 

Kort B. Tæthedsanalyse baseret på udtræk af 2008 data fra det 

centrale husdyrregister (CHR). 

Hovedparten af den landbrugsjord, der i dag er i omdrift er udpeget 

som værdifulde landbrugsområder. Undtaget er landbrugsarealer 

i de udpegede lavbundsarealer, der er potentielt egnede som 

vådområder, samt de fleste områder, der er udpeget som Natura 

2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder 

og ramsarområder), hvor landbrugsinteresserne vurderes at være 

beskedne eller marginale. De værdifulde landbrugsområder fremgår 

af kort C. 



Naturinteresser 

Kort C. Værdifulde landbrugsområder i Esbjerg Kommune. 

Inden for de værdifulde landbrugsområder prioriteres arealanvendelsen 

til landbrugsformål højt. Der skal dog stadig være mulighed 

for, at kommunen kan udlægge velegnede arealer til blandt andet 

byvækst ved alle centerbyerne. Beskyttelsen af de værdifulde 

landbrugsområder er således ikke til hinder for, at værdifulde 

landbrugsområder kan anvendes til andre formål end landbrug, 

men beskyttelsen skal sikre, at inddragelse af værdifulde landbrugsarealer 

sker efter en nøjere planlægning, der tager de nødvendige 

hensyn til landbrugsinteresserne. 

Andre væsentlige interesser inden for de værdifulde landbrugsområder 

tilgodeses via de øvrige retningslinier omkring natur- og 

vandinteresser. 

De værdifulde landbrugsområder med naturinteresser er landbrugsområder 

i marsken og ådalene. En del af områderne er samtidig 

udpeget som Natura 2000-områder, og er dermed omfattet af 

bekendtgørelsen for de internationale naturbeskyttelsesområder. 

Det betyder, at kommunen har en generel forpligtelse til at beskytte 

en række sjældne, truede og sårbare arter og naturtyper, 

jævnfør opslaget om beskyttelse af naturen. 

Også udenfor Natura 2000-områderne findes der værdifulde naturområder, 

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, der skal beskyttes 

mod tilstandsændringer. Desuden skal plantearter, samt 

yngle- og rastesteder for dyrearter opført på Habitatdirektivets Bilag 

IV beskyttes. 


Skovrejsningsinteresser 

Landbrugsområder 

VVM, miljøgodkendelser og 

-tilladelser 


De værdifulde landbrugsområder med skovrejsningsinteresser er 

landbrugsområder, hvor især hensynet til grundvandsbeskyttelsen, 

og ønsker om at fremme de bynære friluftsinteresser, gør det ønskeligt 

med mere skov, jævnfør afsnittet om skove i kapitlet om 

beskyttelse af naturen. Ved udpegningen af skovrejsningsområder 

er der taget hensyn til behovet for arealer til udbringning af husdyrgødning, 

idet områder med relativ høj husdyrtæthed er friholdt. 

I landbrugsområder, vil land- og skovbrugsmæssige interesser være 

prioriteret højest, der kan dog være få og små beskyttede § 3 

arealer her inden for. 

De foreliggende tillæg til regionplan 2012 og 2016 er vedtaget på 

baggrund af en tidligere lovgivning og gælder til miljøgodkendelsen 

udløber. 

Efter plangrundlaget fra 1. januar 2007 er husdyrbrug, der etableres, 

udvides eller ændres omfattet af ”lov om miljøgodkendelse, 

mv. af husdyrbrug”. Loven erstatter planlovens regler om VVM 

(vurdering af virkninger på miljøet) på husdyrbrug og miljøbeskyttelseslovgivningens 

regler om godkendelse og revurdering af husdyrbrug. 

Endelig er planlovens landzonebestemmelser indarbejdet 

i loven, således at kommunerne i en og samme arbejdsgang kan 

vurdere og udarbejde en samlet miljøgodkendelse. 

Med loven er godkendelsespligten for større husdyrbrug blevet udvidet 

og samordnet, således at alle husdyrbrug over 75 dyreenheder 

skal indhente en egentlig miljøgodkendelse af såvel anlæg som 

arealer, inden etablering, udvidelse eller ændring kan finde sted. 

Samtidig er kravene til kommunens vurdering af virkningerne på 

miljøet, herunder landskabelige og kulturhistoriske hensyn, blevet 

indarbejdet i godkendelsesordningen. 

Hensigten med den nye regulering af husdyrbrug er at etablere et 

ensartet reguleringsgrundlag med udgangspunkt i fastlagte beskyttelsesniveauer. 

Loven indeholder diverse tiltag i form af skærpede 

lugtkrav, krav ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik, 

bufferzoner om sårbar natur og krav til reduktion af ammoniak 

på alle godkendelsespligtige husdyrbrug. 

Herudover er der udpeget oplande til Natura 2000-områder i hvilke 

der gælder særlige beskyttelseskrav i forhold til kvælstof og fosfor. 

Endelig tilsigtes med husdyrloven også at bevare de landskabelige 

værdier, herunder værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer og 

landskaber. 

Etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug med mere end 15 

dyreenheder, men mindre end 75 dyreenheder, sker efter en delvis 

forenklet miljøvurdering, på baggrund af hvilken der kan meddeles 

en såkaldt miljøtilladelse. Samlet gælder dog, at godkendelser 

og tilladelser udarbejdes på baggrund af en vurdering om anvendelse 

af den bedste tilgængelige teknik og projektets påvirkninger 

af omgivelserne. 

Værdifulde naturområder 

Ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug i nærheden 

af værdifulde naturområder bør der udvises særlig opmærksomhed, 

hvad angår mulighederne for at reducere eller forebygge forureningen 

af omgivelserne. Ved næringsstoffølsomme naturtyper 

som blandt andet overdrev, heder, moser, søer og skove er det 

især kvælstofbelastningen, som kan være problematisk. 



Kommunen lægger stor vægt på, at der fortsat skal være mulighed 

for at udvikle og udvide landbruget på lige fod med udviklingen i 

andre dele af landet, men er opmærksom på, at en sådan udvikling 

nøje skal afstemmes med og tilpasses miljøet og naturen. 

Kommunens vurdering af kommende projekters påvirkning af naturen 

og miljøet vil indgå i de miljøgodkendelser og -tilladelser, der 

vil være en forudsætning for etablering, udvidelse eller ændringer 

af husdyrbrug. 

I forhold til de internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder 

gælder et særligt forsigtighedsprincip, efter hvilket de kompetente 

myndigheder skal sikre et højt fagligt grundlag for afgørelser vedrørende 

husdyrbrug, der kan berøre sådanne områder. 

SFL-områder 

Indenfor Natura 2000-områderne er mange arealer også udpeget 

som særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder). Udpegningen 

af SFL-områder er foretaget ud fra ønsket om at tilskynde 

til miljøvenlig drift inden for blandt andet internationale naturbeskyttelsesområder, 

lavbundsarealer og arealer i tilknytning til 

vandløb og søer, der er målsatte, samt sårbare grundvandsområder. 

I SFL-områder har landmændene tidligere haft mulighed for at 

indgå aftale om miljøvenligt jordbrug (MVJ). MVJ-ordningen blev 

iværksat i 1994 med det formål at reducere brugen af kvælstof og 

plantebeskyttelsesmidler, samt at fastholde landbrugsdriften på 

marginale arealer, så de ikke gror til. Aftaler om miljøvenligt jordbrug 

blev indgået frem til og med 2006 og er indgået for 5, 10, eller 

20 år. MVJ ordningen er nu ophørt. 

Fra 2007 kan der indgås aftaler om tilskud til pleje af græs og naturarealer 

i SFL-områder. Formålet med denne ordning er at beskytte 

vandmiljøet ved at reducere kvælstof- og fosforudvaskningen 

og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Endvidere 

beskyttes og forbedres natur- og biotopforhold på landbrugs- og 

naturarealer. 

Retningslinierne for udpegning af SFL-områder er udstedt af FødevareErhverv, 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, i henhold 

til bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. 

Den eksisterende udpegning ligger fast og eventuelle 

ændringer vil blive foretaget af FødevareErhverv. 



Ændringer 

I alt fem enkeltområder ændrer anvendelse fra erhvervsområder 

til jordbrugsområder. 


Kort E. Enkeltområde 23-010-190 (overføres til 23-020-010) 



Kort F. Enkeltområde 22-020-020 (overføres til 22-030-210) 

Kort G. Enkeltområde 23-010-400 (overføres til 23-020-250) og 

enkeltområde 23-010-410 (overføres til 23-020-130) 



Der overføres en række jordbrugsområder til erhvervsområder ved 

henholdsvis Guldager, Ribe, Lourup og Esbjerg. 

Kort H. Enkeltområde 07-040-140 

Kort I. Enkeltområde 39-040-060 




Kort K. Enkeltområde 08-040-080, 08-040-090 og 08-040-170 



Kort L. Enkeltområde 10-030-030, 10-030-040, 11-030-010 og 

11-030-20 

I alt syv enkeltområder ændrer anvendelse fra jordbrugsområde til 

offentlige områder af forskellig karakter. I Bramming og Gørding 

ændres områderne omkring banegården og banearealerne fra 

jordbrugsområder til offentlig institution og anlæg. 

Kort M. Enkeltområde 21-040-260 og 21-020-230 



Kort N. Enkeltområde 23-010-390 

I Vejrup ændres et sammenhængende areal til offentlige områder. 

Områderne tættest ved hovedvej A11 ændres fra jordbrugsområder 

til offentlig institution og anlæg, mens det sydligst beliggende 

enkeltområde ændres fra jordbrugsområde til offentligt grønt område. 

Kort O. Enkeltområde 20-020-080, 20-020-090 og 20-020-100 




Fem områder i henholdsvis Vejrup, Grimstrup, Guldager og ved Ribe 

ændrer anvendelse fra jordbrugsområder til boligområder med 

blandede boliger. 

Kort Q. Enkeltområde 22-010-190 



Kort R. Enkeltområde 20-010-160 

Kort S. Enkeltområde 07-010-180 og 07-010-190 


Ønsker til 

Kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 


Kort T. Enkeltområde 40-020-170 

Esbjerg Kommuneplan skal i fremtiden understøtte planlægningen 

og udviklingen af jordbrugserhvervene, således at både jordbrugets 

interesser, naturinteresser og byudvikling understøttes. 

I fremtiden forventes jordbrugsafsnittet at blive udarbejdet bl.a. 

på baggrund af de af staten udarbejdede jordbrugsanalyser. 

Der er ændret i retningslinie 14.5. 

Regionplan 2008: Alle tillæg er så gamle, at der ikke længere kan 

gives miljøgodkendelse på grundlag af disse. 

Regionplan 2012 og 2016: I Esbjergs kommuneplan er der medtaget 

de tillæg, der vedrører landbrugsbyggerier inden for kommunen, 

og som der stadig kan gives miljøtilladelse til. Øvrige tillæg er 

ikke medtaget, da de ligger udenfor Esbjerg Kommune. 

Plan & Miljøudvalget, herunder: Plan, Bygningsmyndighed og 

Kommuneplan. Miljø, Natur & Vandmiljø. 


3.6 Naturområder 

Naturområder 

Naturområder i kommuneplanen er udlagt som de arealer, der er 

dækket af Natura2000, de fleste § 3 områder, de økologiske forbindelser 

og potentielle økologiske forbindelser. 

Når et område er udpeget som naturområde, er det et udtryk for, 

at kommunen i dette område, i særlig grad, lægger vægt på at 

fremme, beskytte og bevare naturen. 

Bevaringen og udviklingen af naturområderne sker med det sigte 

at beskytte, forbedre, genoprette eller tilvejebringe levesteder for 

vilde dyr og planter. Ligesom naturområderne skal beskytte, forbedre, 

genoprette eller tilvejebringe landskabelige, kulturhistoriske, 

naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. 

Det skal understreges, at driften af lovligt etablerede jordbrug 

uhindret kan fortsætte, blot den øvrige lovgivning overholdes. 

Der vil i naturområder kunne blive stillet krav om beplantning. 

Ændringer 

Tre enkeltområder ændres fra henholdsvis erhvervs- og centerområde 

til naturområde. 

Enkeltområderne 08-030-140 og 08-030-210 ændres fra lettere 

erhverv til naturområde. 

Kort A. Enkeltområde 08-030-140 og 08-030-210 (overføres til 08- 

030-160) 



Enkeltområde 40-040-190 ved Ribe Nørremark ændres fra centerområde 

til naturområde. 

Kort B. Enkeltområde 40-040-190 (overføres til 40-070-110) 

Et område ud for Kvaglund ændres fra naturområde til erhvervsområde. 

Kort C. Enkeltområde 10-030-050 og 04-010-120 



Tre områder ved henholdsvis Andrup, Hjerting og Hostrup ændres 

fra naturområder til boligområder med blandet bolig. 

Kort D. Enkeltområde 10-020-130, 10-20-140 og 10-020-150 

Kort E. Enkeltområde 05-010-350 og 05-010-360 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 

Kort F. Enkeltområde 06-010-030 

Der er ingen ønsker. 


Der skal i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision 

laves en nærmere afgrænsning af naturudpegningen i forhold til 

§ 3 i naturbeskyttelsesloven. 

Ribe Amts udpegning af naturområder indgår som en del af naturudpegningen 

i Esbjerg Kommuneplan. Amtets naturudpegninger 

har i Esbjerg Kommuneplan 2010-2022 skiftet navn til økologiske 

forbindelser. 

Plan & Miljøudvalget, herunder: Plan. Miljø. 


3.7 Sommerhusområder 

Sommerhusområder 

Fritidshuse og fritidshytter 

Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 

I forhold til de omliggende kommuner har Esbjerg Kommune meget 

få sommerhuse og arealer udpeget til sommerhuse. 

Nord for Esbjerg er sommerhusområdet i Sjelborg – Marbæk fuldt 

udbygget. I den tilstødende landzone er der opført sommerhuse, 

der i dag dels benyttes som sommerhuse og dels som helårsbeboelse. 

Disse sommerhuse kan ikke overføres til sommerhuszone, da 

der fra statslig side ikke er ønske om yderligere sommerhuse i 

kystnærhedszonen. 

Kommunen fik med ”Landsplandirektiv for 12 sommerhusområder i 

kystnærhedszonen i Sønderjylland” lov til at bygge yderligere 17 

sommerhuse på Mandø. Der er udarbejdet lokalplan for området. 

Der vil derudover ikke blive givet tilladelse til sommerhuse i kystnærhedszonen. 

Ledige arealer i allerede udlagte sommerhusområder 

kan anvendes til offentlige rekreative formål. 

Der er herudover ingen sommerhusområder i Esbjerg Kommune. 

Kommunen er dog påvirket af trafikafviklingen til sommerhusturisme 

i nabokommunerne Varde, Fanø og Tønder; en trafikafvikling 

som især foregår via hovedvej A11. 

I området omkring Kammerslusen, Sneum å og Sjelborgdalen er 

der opført bebyggelser, der her defineres som fritidshuse og fritidshytter. 

Disse fritidshuse og fritidshytter er som regel opført på lejet grund, 

nogle som oprindelig ulovligt byggeri og nogle med byggetilladelse 

til opførelse af sommerhus. De er alle beliggende i landzone. 

Disse huse og hytter kan ikke overføres til sommerhuszone, da der 

fra statslig side ikke er ønske om yderligere sommerhuse i kystnærhedszonen. 

Der er ingen ønsker til kommuneplanlægningen, da der ikke er nogen 

aktuelle planer om at påbegynde en planlægning for nye 

sommerhusområder. 

Der er ingen fremtidige ønsker om at udvide sommerhusområderne 

i Esbjerg kommune ud over den endnu ikke udnyttede lokalplanplan 

for 17 nye sommerhuse på Mandø. 

Retningslinie 21.1 og 21.2 er overført uændrede. 



3.8 Stilleområder i det åbne land 

Stilleområder i det åbne 

land 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 

Stilleområder er områder til rekreation, fordybelse og naturoplevelse, 

der ikke er påvirket af støj. Områderne er udlagt med det 

formål at skabe områder i det åbne land, herunder skove og 

strande, hvor det er naturen der høres og ikke andet. Områderne 

er udlagt i forbindelse med en tidligere støjkortlægning i den tidligere 

Esbjerg Kommune. 

Et stilleområde ved Gørding har ændret anvendelse til offentligt 

grønt område. 

Kort A. Enkeltområde 23-010-280 

Der bør foretages en støjkortlægning af hele kommunen, hvor det 

kan blive belyst om der er yderligere grundlag for udpegning af 

stilleområder i det åbne land. 

Indarbejde eventuelle nye stilleområder i det åbne land i kommuneplanen. 

Stilleområder har i tidligere Esbjerg Kommune været udlagt som 

rekreative områder. Siden har støjbekendtgørelsen ændret områdernes 

betegnelse. Denne betegnelse er nu indarbejdet i kommuneplanen. 

Der har ikke tidligere været medtaget noget om stilleområder i det 

åbne land i Regionplan 2016 for Ribe Amt. 



3.9 Landsbyer og det åbne land 

Status 

Generelle forhold 

Bebyggelse i det åbne land 

Landsbyer 

Med kommunesammenlægningen og nedlæggelsen af amterne, 

overtog kommunerne en væsentlig større del af administrationen i 

det åbne land. 

Der vil kun kunne udlægges arealer til større udbygninger af 

landsbyer og lokalbyer, når der ligger en ganske særlig begrundelse 

herfor. Kommunen skal samtidig hermed sandsynliggøre, at udbygningen 

ikke vil være i strid med den kommunale serviceforsyning, 

infrastruktur mv. 

I administrationen af det åbne land lægges der vægt på, at det 

åbne land skal have en veldefineret grænse ind mod byer og 

landsbyer, for på den måde at bevare det eksisterende landskab. 

Hvad angår de nærmere regler for udlæg af arealer til jordbrugsparceller 

fremgår de af direktoratet FødevareErhvervs cirkulære 

om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, 

kommune- og lokalplanlægningen mv. Udlæg af jordbrugsparceller 

kan dog kun ske mere end 10 km fra Esbjerg by. 

Landskabets friholdelse for enkeltstående, uhensigtsmæssigt placerede 

og overflødige bygninger gælder ikke blot i de værdifulde 

landskaber, værdifulde kystlandskaber og større uforstyrrede landskaber 

samt bevaringsværdige miljøer og kulturhistoriske miljøer, 

men i hele kommunen. 

Retningslinier for byggeri i det åbne land, har til hensigt at sikre en 

ensartet administration, samt klargøre hvorledes Esbjerg Kommune 

administrerer landzonelovgivningen. Byggelovens (BR08) maksimumgrænser 

for højden på beboelseshuse i det åbne land medvirker 

til at bevare husenes lokale præg. Der kan stilles krav vedrørende 

farvevalg og skærmende, slørende beplantning mv. ved 

opførelse af bygninger, master, antenner og andre tekniske installationer, 

som beskyttelse af det åbne land. 

Ved nybyggeri i landbruget henstilles der til udarbejdelse af en udviklingsstrategi 

for den enkelte ejendom, for derved at sikre at udviklingsmulighederne 

til stadighed kan ske inden for gældende lovgivning. 

Bevarelsen af landskabskiler i og mellem byerne sker ved at friholde 

disse for byggeri og anlæg. Dette sker med henblik på at sikre 

oplevelsen af forskellen mellem by og land, af byens placering i 

landskabet samt for at skabe attraktive rammer for rekreation. 

For at undgå langtrækkende negative konsekvenser for landskabet 

skal anlæg generelt tilpasses landskabet ved placering i terrænet, 

ved bygningshøjde og materialevalg samt ved belysning. 

For at kunne bevare de værdifulde landskaber, værdifulde kystlandskaber 

og større uforstyrrede landskaber, tilskynder kommunen 

til at bygninger, der er utidssvarende og ikke længere er i 

brug, nedrives. 

Fjernelse af faldefærdige bygninger har til formål at skabe mere 

attraktive landskaber. Esbjerg Kommune vil medvirke aktivt i at få 

løst de problemstillinger, der knytter sig til hver enkelt nedrivningssag. 

Landsbyer er beliggende i landzone. Landsbyer er afgrænset i 

kommuneplanens rammedel, og der er fastsat bestemmelser for 

byggeri mv. med henblik på at sikre de særlige kvaliteter som de 


Landsbyplaner 

Lokalbyer 

Landsbyer og det åbne land 

enkelte landsbyer rummer samt udnytte de turistmæssige muligheder. 

Følgende sammenhængende bebyggelser i det åbne land er i Esbjerg 

Kommune udlagt som landsbyer: Allerup, Brokær, Farvlund, 

Gl. Hviding, Hillerup, Hjortlund, Høgsbro, Høm, Jedsted, Kalvslund, 

Kokspang, Nørre Farup, Obbekær, Råhede, Seem, Seem mejeriby, 

Sejstrup, Sjelborg by, Skallebæk, Spandet, Sønder Farup, Varming, 

Øster Åbølling og Ålbæk. 

Der kan fortsat ske en moderat udbygning ved landsbyerne, der 

tager udgangspunkt i den enkelte landsbys struktur, bygningsmiljø 

og bevaringsværdier og hvor nærheden til det åbne land er en bærende 

kvalitet. 

Der er ikke givet nævneværdigt øgede byggemuligheder i forbindelse 

med landsbyerne. 


attraktive landsbyer. Esbjerg Kommune vil medvirke aktivt i at få 


Landsbyplaner udarbejdes for et udvalg af lokalsamfund. Lokalsamfund 

defineres i denne sammenhæng både som landsbyer og 

lokalbyer. 

En Landsbyplan kan bestå af en by- og landskabsanalyse, en samlet 

udviklings- og bevaringsplan for lokalsamfundet, og forslag til 

konkrete projekter. En Landsbyplan behandler følgende temaer: 

• Landskabsstruktur 

• Bebyggelsesstruktur 

• Grøn struktur 

• Vej- og stistruktur 

• Kulturmiljøer 

• Udviklingsmuligheder 

Landsbyplanerne bliver til i et samarbejde mellem Vej & Park, Byplan, 

Børn & Kultur og de enkelte lokalråd. 

Følgende lokalsamfund vil over de næste tre år få lavet en landsbyplan: 

Hostrup – Kokspang, Bryndum, Vester Nebel, Skads – Andrup 

, Guldager, Tarp, Grimstrup, Endrup, Vejrup, Darum, Farup, 

Øster Vedsted, Vester Vedsted, Hunderup – Sejstrup, Jernvedlund, 

Lustrup, Roager, Egebæk-Hviding, Spandet og Vilslev. 

Udarbejdelse af Landsbyplaner foregår som en løbende proces 

med ca. seks planer årligt frem til ultimo 2011. 

Lokalbyer er sammenhængende bebyggelser i det åbne land, hvor 

der er sket en funktionsopdeling. Det vil sige, at der i lokalbyerne 

er udpeget områder til center-, bolig-, erhvervs-, eller offentligt 

område. Der igangsættes planlægning i første omgang for Egebæk-Hviding, 

Gredstedbro, Gørding og Tjæreborg. 

Funktionsopdelingen er hensigtsmæssig af administrative årsager, 

da den gør det muligt at lokalplanlægge byudvikling og herigennem 

give områderne byzonestatus. Funktionsopdelingen gør det 

herudover muligt at adskille miljøfølsomme og miljøtunge funktioner, 

f.eks. en børnehave og en smed. Lokalbyernes byzonestatus 

gør det muligt for parcelhusejere at bygge tættere og højere end 

det er muligt i det åbne land (landzone). Det er ligeledes væsent- 




Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 

ligt lettere at udvide en allerede eksisterende virksomhed, når den 

ligger i et erhvervsområde i byzone, da der er langt større frihed i 

lokalplanlagte erhvervsområder end i landzone. 

Følgende bebyggelser er lokalbyer: Andrup, Bryndum, Egebæk- 

Hviding, Endrup, Farup Kirkeby, Gredstedbro, Grimstrup, Guldager, 

Gørding, Hostrup by, Hunderup, Jernvedlund, Lustrup, Mandø 

by, Roager, Skads, Store Darum, Tarp, Tjæreborg, Vejrup, Vester 

Nebel, Vester Vedsted, Vilslev og Øster Vedsted. 


attraktive lokalbyer. Esbjerg Kommune vil medvirke aktivt i at få 


En Landsbyplan er en tværsektoriel plan, der skal afveje de samlede 

aspekter i lokalsamfundet. Det omfatter bevaring af kultur- og 

naturværdier og udvikling og forbedringer af det fysiske miljø i lokalområdet. 

Landsbyplanerne skal være grundlag for at borgergrupper 

i lokalsamfundene selv kan søge penge til udførelse af 

projekter, bl.a. gennem LAG-midler, Stier i landskabet o.l. 

Med henblik på at udvikle landdistrikterne og indsatsområder specielt 

i forhold til Nationalpark Vadehavet, skal der udarbejdes en 

landdistriktspolitik. 

Der har ikke tidligere været medtaget noget om landsbyer og lokalbyer 

i Regionplanen 2016 for Ribe Amt. 

Plan & Miljøudvalget, herunder: Plan, Bygningsmyndighed (byggetilladelser 

og landzonetilladelser). Miljø. 


4 Sektorer 



4.1 Beskyttelse af naturen 

Status 

Generel § 3 beskyttelse 

Naturen i Esbjerg Kommune indeholder en rig variation af naturtyper 

og plantesamfund. En del af kommunens naturområder findes 

koncentreret omkring en række store og små vandløb og marskområderne 

ved Vadehavet. 

I Esbjerg Kommune er ca. 7,5 % af arealet beskyttet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3, som omfatter enge, heder, moser, overdrev, 

strandenge over 2.500 m 2 og søer over 100 m 2 , samt mindre områder 

i tilknytning til disse. Fordelingen af naturtyper kan ses på 

nedenstående figur. 

Figur 1. § 3-arealernes procentvis fordeling på naturtyper 

Også visse vandløb er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, efter 

særlig udpegning. I Esbjerg Kommune findes der 764 km § 3beskyttede 

vandløb. Både private og offentlige vandløb er repræsenterede, 

spændende fra smalle grøfter til udløbet af de større 

vandløb. 

De alvorligste trusler mod beskyttede områder er driftsændringer, 

særligt ophør af græsning, dræning af moser og enge, samt næringsbelastning 

fra landbrug og spredt bebyggelse. Vandløb påvirkes 

bl.a. af forarmning af det fysiske miljø gennem udretning og 

oprensning, og af vandets indhold af okker, som er et resultat af 

vandstandssænkning i vandløbenes oplande. 

Udover beskyttelsen af naturen gennem naturbeskyttelseslovens 

§ 3, er en række større områder udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. 

Ribe Amt har med sine naturkvalitetsplaner for de enkelte kommuner, 

målsat alle de områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3. 

Den højeste målsætning angives som A-målsætning, mellemste 

som B-målsætning og laveste som C-målsætning. Målsætningerne 

angiver i hvilket omfang, der kan forventes tilladelse til ændring af 

et af de ovennævnte § 3-områders nuværende tilstand. 


Sektorer 

Fredning 

Vadehavsfredning 

Beskyttelseslinie 

Lavbundsarealer 

Esbjerg Kommune ligger op til Vadehavet, som er omfattet af en 

fredning, der primært dækker kystterritoriet. Mindre dele af fredningen 

omfatter dog en række strandenge indenfor kommunen. 

Udover Vadehavsfredningen er flere andre naturarealer omfattet af 

en fredning, eksempelvis fredning nr. 68 Myrthue ved Varde Å’s 

udløb, fredning nr. 6 Marbæk Hede, fredning nr. 96 Kongeåen og 

fredning nr. 84 Ribe Holme. 

Fredede arealer kan være fredede ud fra landskabelige, biologiske 

eller kulturhistoriske hensyn. Der kan være tale om større sammenhængende 

landskabsområder, som eksempelvis Kongeådalen, 

eller små konkrete lokaliteter, som eksempelvis diger og alléer. 

Bindingerne på de fredede arealer fremgår af fredningskendelser, 

der er tinglyst på de pågældende ejendomme. 

Vadehavsfredningen udmøntes i ”Bekendtgørelse om fredning og 

vildtreservat i Vadehavet (Vadehavsbekendtgørelsen)”, der administreres 

af Skov– og Naturstyrelsen. 

Vadehavsbekendtgørelsen har til formål at fremme en bæredygtig 

forvaltning af Vadehavet og at sikre opfyldelse af Danmarks internationale 

forpligtigelser til bevarelse af vadehavet som vådområde, 

naturområde og beskyttelsesområde for fugle og vilde dyr. Det er i 

den forbindelse vigtigt, at den naturlige dynamik i landskabsudviklingen 

ikke påvirkes unødigt. Der må derfor ikke foretages noget, 

der varigt ødelægger eller forandrer det naturlige miljø. Beskyttelsen 

af områdets natur, økologi og miljø samt kulturhistoriske værdier 

skal derfor til stadighed afvejes i forhold til områdets benyttelse 

til erhvervsmæssige og rekreative formål herunder hensyntagen 

til infrastruktur og den lokale befolknings sikkerhed. 

Vadehavsbekendtgørelsen omfatter søterritoriet i Vadehavet og 

dele af Vesterhavet samt visse tilgrænsende landarealer. I Esbjerg 

Kommune er hele kyststrækningen omfattet, dog bortset fra de 

dele af søterritoriet, der med Trafikministeriets godkendelse er 

henlagt til Esbjerg Havns søområde. Søterritoriet inkluderer højsande 

og flak samt de til enhver tid værende statsejede øer, slikgårde 

og opgrødearealer. Mod land afgrænses søterritoriet af nuværende 

havdigers krone og, hvor havdiger ikke findes, af højeste, 

daglige vandstandslinie. 

Der er fastlagt bindinger til sikring af de, i naturbeskyttelsesloven, 

fastlagte beskyttelsesliniebestemmelser omkring skove, fortidsminder, 

søer, åer og strande. Dette er i henhold til gældende love 

og regler. 

Skovbeskyttelsesliniebestemmelser skal søges ophævet i områder, 

der med lokalplan inddrages til bolig- eller erhvervsformål. 

De lavbundsarealer, der er omfattet af retningslinierne i kommuneplanens 

hovedstruktur, er ofte kunstigt afvandede arealer, som 

tidligere var enge, moser eller lavvandede søer. 

En del af lavbundsarealerne er i dag ekstensivt udnyttet, og mange 

af dem er omfattet af forskellige beskyttelsesbestemmelser (fredninger, 

naturbeskyttelseslovens biotopbeskyttelse og bygge- og 

beskyttelseslinier, okkerlovgivning mv.). Flere lavbundsarealer 

indgår desuden i SFL-områder (de særlige følsomme landbrugsområder, 

hvor det er muligt at søge om tilskud til foranstaltninger til 

miljøvenligt jordbrug, MVJ). 


Økologiske forbindelser 

Beskyttelse af naturen 

Afhængig af deres karakter vil lavbundsarealerne kunne udvikle sig 

til områder af stor naturmæssig værdi. Endvidere vil en række 

vandløbs- og sønære lavbundsarealer kunne få væsentlig betydning 

for nedsættelse af f.eks. kvælstof- og okkerudledningen. 

Lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, er 

omfattet af retningslinier i kommuneplanens hovedstruktur. Der er 

tale om arealer, som tidligere har haft et naturligt højt vandstandsniveau, 

og hvor det vurderes, at en genopretning af vådområderne 

vil kunne medvirke til at tilbageholde kvælstof, og dermed 

reducere den mængde kvælstof, der udvaskes fra landbrugsarealerne 

til Vadehavet. En væsentlig forudsætning for udpegningen af 

arealerne er, at områderne afvander til havområder, der er særligt 

følsomme over for kvælstofudvaskning, og hvor der kan forventes 

en forbedring af miljøtilstanden ved en reduktion af kvælstofudledningen. 

Ved udpegningen er der også taget udgangspunkt i: 

• Arealer, der gennemstrømmes af vandløb med høj kvælstoftilførsel 

• Arealer, hvor de hydrologiske og topografiske forhold fører til, 

at der kan dannes vådområder med højtliggende grundvandsspejl 

• Arealer, der kan tilbageholde fosfor, så der ikke sker en nettofrigivelse 

af fosfor 

• Arealer, hvor en etablering af vådområder vil medføre, at naturkvaliteten 

forøges 

De øvrige lavbundsarealer, der er omfattet af kommuneplanens 

retningslinier, vil kunne udvikle sig til værdifulde naturområder. 

Derfor er det vigtigt, at de så vidt muligt friholdes fra byggeri og 

anlæg, som vil kunne hindre, at de på et tidspunkt kan overgå til 

værdifuld natur, f.eks. i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt. 

I tilfælde af, at det ikke er muligt at undgå at placere bygninger eller 

anlæg på lavbundsarealer, må der tages hensyn til arealerne 

gennem udformningen af byggeriet eller anlægget, eksempelvis 

ved terrænregulering. Målet er at sikre, at et byggeri eller anlæg, 

som kun berører en mindre del af et lavbundsareal, ikke hindrer en 

eventuel fremtidig genskabelse af den oprindelige natur på den resterende 

del af arealet, eller at en grundvandsænkning ikke skader 

de naturmæssige interesser på et langt større areal end det, som 

anlægget umiddelbart beslaglægger. 

Bygninger, anlæg, markveje mv., der er nødvendige for landbrugs- 

og skovdriften er ikke omfattet af retningslinierne omkring de øvrige 

lavbundsarealer, og vil derfor fortsat kunne etableres på lavbundsarealer, 

hvis det i øvrigt er foreneligt med den lovgivning, 

der regulerer det åbne land. 

I kommuneplanen er der udpeget økologiske forbindelser, der omfatter 

en række områder, hvor naturindholdet og naturbeskyttelsesmæssige 

interesser er af væsentlig betydning. Det er blandt 

andet en stor del de områder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3, en del lavbundsarealer og afvandede områder, skove 

med værdifuld naturskov eller korridormæssig betydning, fredede 

områder og lokaliteter af største botaniske betydning. 

Inden for de udpegede områder findes også landbrugsarealer i 

omdrift. Der er tale om arealer, der grænser op til enge, moser, 


Sektorer 

Internationalt naturbeskyttelsesområde 

søer, heder og overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven. 

Hensigten med at udpege disse arealer som økologiske forbindelser 

er at beskytte naturtyperne og binde dem sammen, så 

de kan fungere som spredningskorridorer for dyr og planter. Langs 

kommunens vandløb vil der ofte være en stor koncentration af beskyttede 

eng- og moseområder og områderne langs vandløbene vil 

derfor ofte være udlagt som økologiske forbindelser. Ønsket om at 

bevare et frit udsyn over f.eks. en ådal eller en særlig naturlokalitet 

spiller også en vigtig rolle ved afgrænsning af områderne. 

Udpegning af de økologiske forbindelser skal primært sikre, at områderne 

friholdes for byggeri, anlæg og andre ændringer, der er 

uforenelige med de naturmæssige og landskabelige interesser. Der 

må f.eks. ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder, 

opstilles vindmøller, udlægges areal til deponeringsanlæg 

eller udlægges areal til ferie- og fritidsbebyggelse og anlæg. Desuden 

må der ikke etableres nye råstofgrave. Udpegningen er ikke til 

hinder for, at ejendomme inden for de pågældende områder fortsat 

kan drives landbrugsmæssigt, og at der kan opføres byggeri, 

der er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift. Hvis nye landbrugsbygninger 

ønskes placeret uden tilknytning til ejendommens 

hidtidige bebyggelsesarealer, skal det vurderes, om placeringen vil 

være i strid med naturinteresserne. 

De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter ramsarområder, 

EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder. 

Ramsarområder er vådområder af international betydning, særligt 

som levested for vandfugle. Områderne er udpeget på baggrund af 

Ramsarkonventionen som Danmark ratificerede i 1977. I Esbjerg 

Kommune findes ramsarområde nr. 27 Vadehavet, som også omfatter 

kommunens fire EF-fuglebeskyttelsesområder. 

EF-fuglebeskyttelsesområder er vigtige levesteder og rastepladser 

for en lang række truede fuglearter. Områderne er udpeget på 

baggrund af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, der trådte i kraft i 

1981. I Esbjerg Kommune ligger fire sammenhængende områder: 

• Engarealer ved Ho Bugt (nr. 49) 

• Ribe Holme og Enge med Kongeåens udløb (nr. 51 ) 

• Mandø (nr. 52) 

• Vadehavet (nr. 57) 

Udvælgelsen af arter er sket med udgangspunkt i sårbarhed med 

hensyn til udbredelsesmønster eller krav til specielle levesteder. 

Engsnarre, hedehøg og hvid stork er eksempelvis på udpegningsgrundlaget 

som ynglefugle. 

EF-habitatområder er områder, der indeholder værdifulde naturtyper 

samt levesteder for sjældne og truede dyr og planter. Områderne 

er udpegede på baggrund af EF-habitatdirektivet. Udpegningen 

er sket efter høring i kommuner, amter og en lang række organisationer 

i Danmark og trådte i kraft 15. november 1998. 

Blandt de udpegede habitatområder har Esbjerg Kommune part i: 

• Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde (nr. 

78) 

• Sneum Å og Holsted Ådal (nr. 79) 

• Alslev Ådal (nr. 80) 

• Kongeå (nr. 100). 


Skov, fredsskov og 

skovrejsning 


Disse fire områder indeholder blandt andet naturtyper som strandenge, 

vadeflader og vandløb. Der er endvidere bl.a. tale om fiskearter 

som snæbel, laks og flodlampret samt pattedyr som odder og 

spættet sæl. 

Et mindre område nord for Ribe Renseanlæg ned mod Ribe Å er 

givet samme beskyttelsesmæssige status som de internationale 

naturbeskyttelsesområder. Arealet er udlagt som kompensation for 

et areal i ramsarområde og EF-fuglebeskyttelsesområde, der blev 

anvendt til en udvidelse af renseanlægget i 1999. 

De tre områdetyper er langt overvejende sammenfaldende og har 

den samme beskyttelsesmæssige status under fællesbetegnelsen 

Natura 2000-områder. 

Retningslinierne omkring internationale naturbeskyttelsesområder i 

kommuneplanens hovedstrukturdel svarer til de regler, der er fastlagt 

for kommune- og lokalplanlægning i Miljø- og Energiministeriets 

”Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder”. Bekendtgørelsens § 6 indebærer 

blandt andet, at der i planforslag, som enten i sig selv eller i 

forbindelse med andre planer, kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde 

væsentligt, skal redegøres for forslagets virkninger 

på de naturtyper og arter, som området er udpeget for at bevare. 

Hvis det vurderes, at planen vil forringe forholdene i internationale 

naturbeskyttelsesområde, kan planen kun gennemføres, hvis der 

ligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser 

og der ikke findes nogen alternativ løsning. Bekendtgørelsen 

omfatter på samme måde tilladelser, dispensationer og godkendelser 

til ændringer, der kan forringe forholdende for de naturtyper 

og arter, som eksempel løgfrø, strandtudse, markfirben og snæbel, 

som de internationale beskyttelsesområder er udpeget for at bevare. 

Ifølge naturbeskyttelsesloven skal en række aktiviteter anmeldes 

til kommunen inden de igangsættes. Kommunen skal herefter foretage 

en vurdering af, om den påtænkte aktivitet kan påvirke de 

arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Der 

er tale om aktiviteter, som f.eks. opdyrkning af vedvarende græsarealer 

i EF-fuglebeskyttelsesområder, rydning af løvskov, og væsentlige 

ændring i anvendelsen af husdyrgødning. 

Habitatdirektivet har overordnet til formål at beskytte en række 

naturtyper og dyre- og plantearter, som er sjældne eller truede. 

Direktivets bilag IV indeholder derfor en række sjældne arter, som 

indgår i udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder, 

men også nogle som har en videre udbredelse, 

bl.a. visse paddearter. Ifølge direktivet må der ikke træffes beslutninger 

som kan medføre at naturtyper, dyre- eller plantearter på 

habitdirektivets bilag IV ødelægges eller beskadiges, også når naturtyperne 

eller arterne ikke forekommer i beskyttet natur. 

Esbjerg Kommunes skovareal svarer til landsgennemsnittet. Der er 

dog væsentligt mindre løvskov i kommunen end landsgennemsnittet, 

hvilket bl.a. skyldes jordbundsforholdene. 

I kommuneplanen er udpeget: 

• Skovrejsningsområder 

• Områder hvor skovrejsning er uønsket 


Sektorer 

Skovrejsning uønsket 

Ved udpegningen af skovrejsningsområder er der taget hensyn til 

skovens betydning for miljø, landskab, natur og de rekreative interesser. 

Desuden er der taget udgangspunkt i de dyrkningsmæssige 

muligheder og/eller interesser. Udpegningen er langt overvejende 

sket inden for de magre grov- og finsandede jorder. 

Da der ved skovdrift anvendes begrænsede mængder af gødning 

og pesticider, kan skovrejsning bidrage til beskyttelse af grundvandet. 

Skovrejsningsområderne ligger derfor ofte i områder, hvor 

der er behov for en særlig beskyttelse af grundvandsressourcerne. 

Af hensyn til friluftslivet er der udlagt skovrejsningsområder omkring 

de større byer og i tilknytning til andre udflugtsmål. Desuden 

søges skovrejsningsområderne udlagt, hvor der er spredte småskove. 

Formålet er at forbinde skove og andre naturtyper i et 

grønt netværk, der sammen med de økologiske forbindelser forbedrer 

spredningsmulighederne for flora og fauna. 

Som udgangspunkt kan arealer inden for skovrejsningsområder frit 

tilplantes. Et areal kan dog være omfattet af andre bestemmelser, 

der ikke umiddelbart muliggør skovrejsning. Det kan f.eks. være 

naturtyper eller lokaliteter, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven 

eller arealreservationer til veje, ledningsanlæg mv. 

Skovrejsning er uønsket i områder, hvor kommunen har vurderet, 

at skovrejsning vil stride mod væsentlige landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige, 

landbrugsmæssige, geologiske eller kulturhistoriske 

interesser. Andre områder kan være udpeget af hensyn til 

råstofgravning, eksisterende eller planlagte vindmølleområder mv. 

Heder, moser, overdrev, strandenge og ferske enge, der alene eller 

i sammenhæng med andre beskyttede naturtyper er over 2.500 

m 2 , er i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttet mod 

skovrejsning og andre former for tilplantning. Skovrejsning nær et 

sådant § 3-område kan påvirke området bl.a. på grund af træernes 

drænende effekt og skyggevirkning. Påvirkning og tilstandsændringer 

af § 3-områder forudsætter kommunens dispensation 

efter naturbeskyttelsesloven. Tilplantning nær et § 3-område skal 

undersøges med henblik på en konkret vurdering af naturlokaliteten. 

Kommunen kan derfor afvise en tilplantning inden for en given 

bufferzone omkring § 3-områderne og søer større end 100 m 2 . 

Dette gælder også i tilfælde, hvor de beskyttede arealer ikke er 

vist særskilt på hovedstrukturkortet, som områder, hvor skovrejsning 

er uønsket. 

Nogle søer og vandløb afkaster en beskyttelseslinie på 150 m efter 

naturbeskyttelseslovens § 16. Tilplantning kræver derfor kommunens 

dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Tilplantning nærmere 

end 100 m fra gravhøje og andre fortidsminder forudsætter 

ligeledes dispensation fra kommunen, jævnfør naturbeskyttelseslovens 

§ 18. 

Det er muligt at få dispensation fra forbuddet mod skovrejsning. 

Der kan eksempelvis være tale om mindre tilplantninger, der i 

kraft af træartsvalg og udformning kan indpasses uden uheldige 

konsekvenser for landskabet eller planer for områdets fremtidige 

anvendelse. Produktionen af juletræer og pyntegrønt, læhegnsplantninger 

og energiskov i kort omdrift betragtes ikke som skov. 

Det kan derfor, som udgangspunkt, også foregå i områder, hvor 

skovrejsning er uønsket, såfremt tilplantningen ikke er i strid med 

anden lovgivning. 


Natura 2000 plan 

Natur ift. flyvepladser 

Grønt Råd 


Miljømålsloven, der blev vedtaget i december 2003, skal sikre 

gennemførelsen af EF-habitatdirektivet og EU’s vandrammedirektiv. 

Loven fastsætter de administrative og proceduremæssige krav 

til planlægningen for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder 

(Natura 2000-områder). Der skal udarbejdes 

Natura 2000-planer for de internationale naturbeskyttelsesområder 

uden skovbevoksning og for skovbevoksede og fredsskovpligtige 

arealer i Natura 2000-områderne. Der skal herunder fastsættes 

målsætninger og udarbejdes indsatsprogrammer, ligesom myndighederne 

skal sikre, at et vedtaget indsatsprogram gennemføres. 

Staten har i henhold til miljømålsloven udarbejdet basisanalyser og 

naturplaner som opregner status, identificerer trusler og sætter 

mål for naturen i internationale naturbeskyttelsesområder, ligesom 

det er tilfældet for vandmiljøet. Kommunen har på sin side forpligtet 

sig til, at trusler mod de internationale naturbeskyttelsesområders 

naturtyper og arter, nedbringes i overensstemmelse med statens 

anbefalinger i de vedtagne naturplaner. Dette skal ske gennem 

kommunale handleplaner og disses løbende revision og gennemførsel. 

Miljømålsloven indeholder de virkemidler, som myndighederne skal 

bruge til at føre Natura 2000-planlægningen ud i livet. Virkemidlerne 

er dels sikring af en forudgående vurdering af konsekvenserne 

af nye aktiviteter, der kan medføre væsentlig påvirkning af naturtyper 

og levesteder i Natura 2000-områderne, dels bestemmelser 

om en aktiv forvaltning af områderne for at opnå de målsætninger, 

der er fastsat i planerne. Det forudsættes, at dette som 

udgangspunkt kan ske gennem indgåelse af aftaler med ejerne om 

driften af de enkelte arealer eller andre foranstaltninger. Når der 

ikke kan opnås en aftale, forpligtes myndighederne til at pålægge 

ejerne de nødvendige foranstaltninger. 

Ved etablering af naturarealer vil der ofte tiltrækkes et øget antal 

fugle, særligt hvis naturarealerne er søer, vådområder eller lignende. 

Hvis arealerne placeres i nærheden af flyvepladser, kan der 

følgelig opstå en øget risiko for kollision mellem luftfartøjer og fugle. 

Der må derfor, ifølge kommuneplanens retningslinier, ikke 

etableres søer, vådområder eller lignende, der kan tiltrække fugle, 

nærmere end 13 km fra en godkendt flyveplads. 

Søer, vådområder eller lignende må heller ikke placeres således, at 

der er risiko for, at fuglene overflyver flyvepladsen på deres vej 

mellem anlægget og eventuelle raste- og ynglepladser, hvis Statens 

Luftfartsvæsen kan godtgøre, at dette vil indebære en kollisionsrisiko 

mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr på flyvepladsen. 

Grønt Råd i Esbjerg Kommune har til formål at skabe et dialogforum 

mellem foreninger, erhvervsliv og Esbjerg Kommune inden for 

administration af natur- og miljøområdet. Grønt Råd deltager ikke i 

konkret sagsbehandling, men er et rådgivende forum for Plan- & 

Miljøudvalget samt Teknik- & Forsyningsudvalget i principielle 

spørgsmål indenfor de områder, hvor kommunen har kompetencen 

i det åbne land, f.eks. naturgenopretning, naturpleje, naturfredning, 

vandløb og planloven. Esbjerg Kommune deltager med både 

politikere og embedsmænd i Grønt Råd, herudover er følgende interesser 

repræsenterede: 

• Sydvestjysk Landboforening 

• Familielandbruget 

• Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet 


Sektorer 


• Danmarks Naturfredningsforening 

• Dansk Ornitologisk Forening 

• Friluftsrådet 

• Esbjerg Erhvervsudvikling 

• Museumsrådet for Sydvestjylland 

• Danmarks Jægerforbund 

• Sydvestjysk Sportsfiskerforening 

• Fanø Kommune 

• LAG, Esbjerg Kommune 

Grønt Råd har cirka tre møder årligt. 

I forbindelse med Regionplan 2016 for Ribe Amt og amtets naturkvalitetsplanlægning 

er der gennemført et målsætningsarbejde af 

en stor del af amtets, og herunder også Esbjerg Kommunes, naturlokaliteter. 

Amtets naturkvalitetsplanlægning videreføres i 

kommuneplanen i form af målsætninger af naturlokaliteter. 

Naturkvalitetsplanlægningen er primært baseret på de områder, 

der er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Naturkvalitetsplanlægningen 

indeholder dels en statusbeskrivelse af § 3-områder og dels 

en planlægning af hovedindsatsområder og den fremtidige indsats 

for at bevare og forbedre naturområderne. 

Naturkvalitetsplanlægningen er bygget op over de principper, der 

siden begyndelsen af 1980’erne er brugt på vandløbsområdet med 

en overordnet målsætning for de enkelte § 3-områders fremtidige 

naturkvalitet, og en vurdering af hvorvidt målsætningen er opfyldt. 

Ud fra naturindholdet og det potentielle naturindhold i § 3områderne 

er disse arealer, søer og vandhuller undtaget, tildelt en 

målsætning indenfor tre kategorier: 

• A-målsætning er givet til alle værdifulde lokaliteter, der indeholder 

velbevaret natur med vegetation, der er særligt karakteristisk 

for naturtypen, eller har forekomster af sjældne dyr og 

planter. Derudover er der givet en A-målsætning til karakteristiske 

lokaliteter, hvor der er gode muligheder for, at lokaliteten 

kan udvikle sig til at indeholde ganske særlige naturværdier, 

eller hvor landskabsbiologiske sammenhænge og/eller særlige 

artsforekomster betinger, at der bør gøres en indsats. De 

A-målsatte lokaliteter ligger primært i forbindelse med de større 

vandløb eller større heder, moser og strandenge. For Amålsatte 

lokaliteter vil der normalt kun blive tilladt indgreb, 

som kan medvirke til at sikre naturtypen, som eksempel afbrænding 

af heder, rydning af træ- og buskvækst og genoptagelse 

af høslet eller græsning. 

• B-målsætning er givet til de karakteristiske lokaliteter, der ikke 

har fået en A-målsætning og til lokaliteter, der indgår i væsentlige 

landskabsbiologiske sammenhænge, og hvor der derfor er 

gode muligheder for at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske 

og værdifulde naturtypelokaliteter. De B-målsatte lokaliteter 

findes primært i tilknytning til A-målsatte områder eller 

som mere eller mindre sammenhængende lokaliteter omkring 

mindre vandløb. For B-målsatte lokaliteter gives der mulighed 

for mindre ændringer i naturtypen i dele af området, men som 

udgangspunkt kan der ikke gives tilladelse til, at disse områder 

inddrages i landbrugsmæssig omdrift, eller at driftsformen i øvrigt 

intensiveres. 


Hovedindsatsområder 


• C-målsætning er typisk givet til mindre og landskabeligt isolerede 

lokaliteter med beskedent naturindhold, hvor naturforbedring 

ikke vurderes at være realistisk. For C-målsatte lokaliteter 

vil der være en større mulighed for at tillade ændringer. Normalt 

gives der ikke tilladelse til, at dele af disse områder inddrages 

i almindelig omdrift eller tilplantes. 

På nedenstående figur ses antallet af målsatte naturområder i Esbjerg 

Kommune med angivelse af, hvor mange lokaliteter, der opfylder 

målsætningen. For de områder, hvor målsætningen er opfyldt, 

er der overensstemmelse mellem det faktiske naturindhold 

og det potentielle naturindhold, der vil kunne forekomme under de 

givne vilkår. 

Figur 2. Antal A-, B- og C-målsatte naturområder i Esbjerg Kommune 

Tallet i den ikke-skraverede del af søjlen angiver antallet af lokaliteter, 

der opfylder målsætningen, mens tallet i den skraverede del 

angiver antallet af lokaliteter, der ikke opfylder målsætningen. Det 

samlede antal lokaliteter for hver målsætning er angivet over søjlerne. 

Det ses af figuren at ca. 70 % af de A- og B-målsatte lokaliteter 

ikke opfylder målsætningerne. Disse lokaliteter har mulighed for at 

udvikle sig til mere artsrige og værdifulde naturområder, men 

mange af lokaliteterne er afhængige af en eller anden form for pleje, 

driftsændring eller lignende, for at målsætningen kan opfyldes. 

Vandløb, søer og kystvande målsættes ved Statens Vandplaner. 

Hovedindsatsområderne i Esbjerg Kommune udgøres primært af 

udpegningerne af internationale beskyttelsesområder og andre 

områder, som omfattes af lov om naturbeskyttelse. 

Med hovedindsatsområderne angives hovedstrukturen i det samlede 

naturnetværk således at det klart fremstår, hvor der kan gøres 

en indsats for at styrke korridornetværket for herved at bevare og 

forbedre naturen. 


Sektorer 

Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 

Inden for hovedindsatsområderne bliver det generelt prioriteret 

højt at: 

• styrke den økologiske struktur ved at skabe sammenhæng i og 

mellem naturområderne 

• fastholde ekstensiv drift af landbrugsarealer 

• ekstensivere landbrugsdrift på kulturenge 

• forhindre tilgroning ved hjælp af græsning eller høslet 

• etablere bufferzoner omkring højt målsatte naturlokaliteter for 

herved at mindske påvirkning fra landbrugsdriften 

• øge den biologiske variation ved etablering af småbiotoper i 

landbrugsområder 

Esbjerg kommuneplan skal virke for opfyldelsen af naturplanerne 

og de tilknyttede indsatsprogrammer. Der må derfor ikke udlægges 

områder til formål, der kan forhindre planernes målsætninger, 

og kommuneplanen må heller ikke på anden måde stride imod naturplanerne 

eller handleplanerne til realisering af naturplanerne. 

Fredede områder, internationale naturbeskyttelsesområder, positiv- 

og negativområder til skovrejsning, skove og fredskove, lavbundsarealer 

samt beskyttelseslinier omkring skove, fortidsminder, 

åer og strande indarbejdes i kommuneplanen. Målsætninger for 

arealer udpeget gennem naturbeskyttelseslovens § 3 indarbejdes 

på baggrund af Ribe Amts Regionplan 2016, og opdateres ved offentliggørelse 

af statens naturplaner. 

Retningslinierne 15.1, 15.2 og 18.1-18.6 indarbejdes i kommuneplanen 

og der sker således ikke en ændring i forhold til Ribe Amts 

Regionplan 2016. I retningslinie 18.2 ændres betegnelsen ”naturområder” 

dog til ”økologiske forbindelser”. 

Udpegninger i forbindelse med skovrejsningsområder tilpasses byudvikling. 



4.2 Geologi 

Værdifulde geologiske 

områder 

Vadehavet 

Varde Å 

Juvre Dyb 

Mandø 

Kongeådalen 

Marbæk Klint 

Landskabsformerne i Esbjerg Kommune er karakteriseret ved morænelandskaber 

fra næstsidste istid i form af bakkeøer og ved hedesletter 

dannet af smeltevandssand i den seneste istid. Det er et 

meget ungt og dynamisk marsklandskab med Vadehavet i vest. 

Vadehavet er udpeget som et rammeområde med tre mindre hovedudpegninger: 

• Skallingen 

• Varde Å 

• Juvre dyb og Tøndermarsken 

Vadehavet er et eksempel på kystudvikling af et aktivt tidevandslandskab 

med en række barriereøer (Skallingen, Fanø, Mandø og 

Rømø) foran vaden og marsken. Barriererne er dannet i takt med 

den relative havspejlsstigning efter den seneste istid. Landskabet 

er unikt på grund af sin højdynamiske karakter, hvor formændringerne 

har været meget hurtige set i geologisk tidsskala. Inden for 

barrieren findes Vadehavet udviklet med alle formelementer: vader, 

dyb, højsander og forlandsmarsk. 

Længst mod nord i Vadehavsudpegningen ligger et hovedområde 

indeholdende Varde Å’s udmunding. Varde Å starter i en smeltevandsdal 

og ender med at løbe gennem marsken og ud i Ho bugt. 

Den nedre del af åen er tidevandspåvirket og har en saltholdighed 

lavere end havets. De tilstødende marskområder er friholdt for 

inddæmning, og mundingen er ikke reguleret. Varde Å er dermed 

den eneste å, der løber ureguleret ud i det nordeuropæiske Vadehav. 

Den sydligste udpegning i Esbjerg Kommune er Juvre Dyb, der ligger 

mellem Mandø og Rømø. 

Juvre Dyb er en op mod 17 m dyb tidevandsrende, der ligger mellem 

Koresand og Rømø. Området, der tømmes og fyldes gennem 

Juvre Dyb, er på ca. 131 km 2 hvilket betyder, at der strømmer 155 

mill. m 3 vand i gennem dybet to gange i døgnet. Den østlige afgrænsning 

af området er den jyske vestkyst, hvor der finder naturlig 

marskdannelse sted. Et af de flotteste eksempler er ved Råhede, 

hvor der gennem de seneste 50 år er dannet en klintmarsk. 

Koresand er et højsande, det vil sige, en vegetationsløs sandflade, 

beliggende SV for Mandø og en begyndende barriereø. Den ældste 

del af Koresand er ca. 120 cm over middelvandstanden, mens den 

yngre del er ca. 100 cm over middelvandstanden. 

Mandø er den mindste af de danske vadehavsøer og befinder sig 

øst for den barrierekystlinie, som udgøres af Skallingen, Fanø og 

Rømø. Hele området omkring Juvre Dyb er en lokalitet med stor 

undervisningsmæssig betydning, da den indeholder alle Vadehavets 

elementer. 

Den vestligste del af Kongeådalen er beliggende i Esbjerg Kommune. 

Kongeådalen er en smeltevandsdal fra den seneste istid og adskiller 

Holsted og Rødding Bakkeøer. Smeltevandsdalen viser flere 

markante landskabselementer herunder erosionsskrænter og forskellige 

israndsstadier. 

I Marbæk Klint ses to kystprofiler, hvor der kan studeres fedt ler 

afsat i kystnært, marint miljø forud for istiderne og glaciale mate- 


Sektorer 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


Tilknytning 

rialer afsat under istiderne. Aflejringerne er senere foldet og forkastet 

af de efterfølgende istider. Klinten har et stort potentiale for 

forskning og undervisning. 

By- og Landskabsstyrelsen har i samarbejde med De Nationale 

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) igangsat 

udarbejdelsen af et landsdækkende kort over værdifulde geologiske 

områder. Udpegningerne i Sydvestjylland er allerede sket 

og omfatter de områder, der er nævnt som marginoverskrifter her 

ovenfor. 

Der er ikke ønsker til kommuneplanen. 

Kommuneplanens udpegning af geologiske værdifulde områder er 

foretaget med udgangspunkt i den landsdækkende udpegning fra 

By- og Landskabsstyrelsen og GEUS. 

Der har ikke været foretaget udpegninger af værdifulde geologiske 

områder tidligere. 

Plan & Miljøudvalget, herunder: Miljø, Natur & Vandmiljø. 


4.3 Landskaber 

Status 

Værdifulde 

kystlandskaber 

Kystnærhedszone 

Adgang til kysten 

Værdifulde landskaber 

Landskabet i Esbjerg Kommune er karakteriseret ved bakkeøerne 

og de flade hedesletter, der er opdelt af langstrakte, vidtforgrenede 

åsystemer. Mod vest danner Vadehavsøer, marsk og klitter et 

ganske særligt landskab; barrierekysten. 

De store bakkeøer blev dannet under næstsidste istid. Vestjylland 

var da stærkt kuperet, lignede nok Østjylland som det er i dag. 

Under den sidste istid var den del af Jylland, hvor bl.a. Esbjerg 

Kommune ligger, isfri. De processer, der i dag foregår foran gletchere, 

såsom jordflydning, dannelse af små klitter, og udfyldning 

af dale med materiale, der transporteres af smeltevand, foregik 

også under den sidste istid. Disse processer udjævnede med tiden 

landskabsformerne. 

Smeltevandsfloder banede sig vej vestpå mellem bakkeøerne og 

skabte de nuværende store ådale. Heri blev vandets strømhastighed 

roligere, og sandet, som floderne medførte, blev aflejret i dalene, 

hvorved hedesletterne efterhånden opstod. Det kan i dag 

være vanskeligt at skelne hedesletterne fra bakkeøerne, da grænsen 

mellem dem er udvisket. Større moser og sumpe findes dog 

oftest på hedesletten. 

Vadehavet og det kystlandskab, der udgøres af barrierekysten, er 

geologisk set ungt, og her foregår stadig betydelige ændringer under 

havets og vindens indvirkning. Aflejringer fra havet og vandløbene 

i fællesskab dannede marskområderne bag den barriereøerne, 

som efterhånden er blevet til Skallingen, Langli, Fanø og Mandø. 

Inden for kystnærhedszonen findes fortsat en række ubebyggede 

eller sparsomt bebyggede områder. Disse er udpeget som værdifulde 

kystlandskaber og skal søges friholdt for yderligere bebyggelse, 

anlæg mv. Der kan dog opføres bebyggelse, anlæg mv. der 

er nødvendig for jordbrugsmæssig drift. 

Der kan i disse områder meddeles tilladelse til klæggravning til offentlige 

kystbeskyttelsesformål. 

Afgrænsningen af de værdifulde kystlandskaber følger i alt væsentligt 

afgrænsningen af de internationale naturbeskyttelsesområder 

og de udpegede naturområder inden for kystnærhedszonen. 

For områder, der i planloven er udpeget som kystnærhedszone, 

skal der fastlægges bindinger, der sikrer at bebyggelse og anlæg 

er i overensstemmelse med intentionerne med udpegningen. 

Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. 

De umiddelbart smukkeste landskaber er ofte knyttet til ådalene 

og kysterne, og ligger i de fleste tilfælde inden for de udpegede 

naturbeskyttelsesområder eller internationale naturbeskyttelsesområder. 

Der findes imidlertid også andre områder med landskabelig 

værdi. Det kan f.eks. være områder med udsigt over en ådal 

eller et vidtstrakt landskab. Det kan også være områder, der tydeligt 

afspejler de geologiske processer, der har givet landskabet 

form. 

Større byggerier og tekniske anlæg skal begrænses mest muligt 

inden for de værdifulde landskaber. Nødvendige byggerier og anlæg 

skal altid have en skærmende og slørende beplantning. De 

værdifulde landskaber må kun i ganske særlige tilfælde inddrages 


Sektorer 

Større uforstyrrede 

landskaber 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 

til byvækst. Nødvendige byggerier og tekniske anlæg skal indpasses 

bedst muligt i terrænet og vigtige udsigtskiler skal friholdes. 

Store dele af det åbne land er i dag præget af store trafikanlæg, 

master, vindmøller eller store produktionsanlæg. Der er få steder, 

hvor det er muligt at opleve et uforstyrret landskab uden dominerende 

eller støjende anlæg og aktiviteter. Retningslinien, der omhandler 

de større uforstyrrede landskaber, har til formål at sikre, 

at der ikke sker unødige indgreb i de tilbageværende større sammenhængende 

landskaber, der ikke er påvirket af store byggerier 

og anlæg. 

Baggrunden herfor er, at et område, der er uden påvirkning af store 

byggerier og tekniske anlæg, i sig selv er af værdi. Jo større et 

sådant uforstyrret område er, desto større er dets oplevelsesværdier. 

Dette gælder uanset om der samtidig er registreret egentlige 

fredningsmæssige interesser eller ej. 

De større uforstyrrede landskaber kan således udgøre en væsentlig 

rekreativ ressource. Her er det muligt at bevæge sig inden for 

større landområder, uden at møde barrierer i form af motorveje, 

større byer, lufthavne, store el-ledninger mv., der afgørende ændrer 

karakteren af landskabet – hverken fysisk, støjmæssigt eller 

visuelt. Områderne kan både give æstetisk betonede oplevelser og 

oplevelser af det almindelige nutidslandskab og det lokale samfundsliv, 

som det har udviklet sig uden afgørende indgreb i form af 

store byggerier og anlæg. 

De større uforstyrrede landskaber er vist på hovedstrukturkortet. 

De er afgrænset ved at fastlægge indflydelseszoner fra eksisterende 

og planlagte bygninger og anlæg, der påvirker landskabet visuelt 

og støjmæssigt eller virker som fysiske barrierer for færdsel 

gennem landskabet. Større bygninger og anlæg er f.eks. lineære 

anlæg som større veje, jernbaner og større el-ledningsnet samt 

enkeltanlæg som vindmølleparker, masteanlæg og teletårne, større 

virksomheder, flyvepladser/lufthavne med daglig ruteflyvning, 

større campingpladser og feriebyer. Endelig indgår større byområder 

(over 1500 indbyggere) samt sommerhusområder (over 200 

huse), ferieområder mv. 

Kommunen ønsker en ny analyse af de større uforstyrrede landskaber, 

de værdifulde kystlandskaber og de værdifulde landskaber, 

for på den måde bedre at kunne sikre disse landskabers bevarelse 

for fremtiden. 

Det ville styrke bevarelsen af de større uforstyrrede landskaber, de 

værdifulde kystlandskaber og de værdifulde landskaber hvis der 

inden for de næste fire år, kunne laves en komplet landskabelig 

analyse. 

Da lovgivningen omkring forvaltningen af vores natur og landskaber 

gennem de seneste år har gennemgået en revision, er det ikke 

længere fyldestgørende at lægge gamle udpegninger til grund for 

VVM-screeninger, placering af landbrugsbygninger og andre anlæg 

i det åbne land. 

Retningslinierne fra Regionplan 2016 er overført til denne kommuneplan. 

Retningslinie 19.1 er overført til kapitlet om kystnærhedszonen 

og retningslinie 19.5 er overført til kapitlet om geologi. 



tilknytning 

Landskaber 

Plan & Miljøudvalget, herunder: Plan. Miljø, Natur & Vandmiljø. Vej 

& Park. 


4.4 Råstofressourcer 

Status 

Råstofgraveområder 

Råstoftilladelser 

Råstofinteresseområder 

Klæginteresseområder 


Ønsker til 

kommuneplanen 

I Esbjerg Kommune er der i Region Syddanmarks råstofplan udpeget 

afgrænsede arealer som interesseområder for sand, grus, sten 

og for ler og bentonit og klæg. Derudover er der i råstofplanen angivet 

graveområder for sand, grus, sten samt for ler og bentonit. 

Råstofressourcen beskyttes ved, at der i de udpegede grave- og 

interesseområder ikke må ske en arealanvendelse, der hindrer udnyttelsen 

af råstofforekomsterne. 

Inden for graveområderne er kommunen forpligtet til at meddele 

tilladelse til indvinding af råstoffer, dog under hensyntagen til særlige 

beskyttelsesinteresser. 

Tilladelser til indvinding af råstoffer gives af kommunen. Der skal 

tages hensyn til grundvandet de steder, hvor der er sammenfald 

mellem råstofgrave- og interesseområderne og områder med særlige 

drikkevandsinteresser. Hvor der er tale om ubeskyttede 

grundvandsmagasiner, er der behov for at beskytte grundvandet 

mod forurening. Der skal derfor træffes foranstaltninger for at 

undgå forurening af grundvandet i forbindelse med råstofindvinding 

og efterbehandling af råstofgrave. 

I forbindelse med råstofindvindingen, skal der løbende ske en efterbehandling 

af de udgravede arealer. Som udgangspunkt vil 

kommunen i forbindelse med udstedelse af en tilladelse fastsætte 

vilkår for råstofgravenes efterbehandling. Vilkårene er, at gravene 

skal efterbehandles i harmoni med omgivelserne. Som fyld må der 

ikke tilføres fremmed eller forurenende materiale til råstofgravene 

af hensyn til grundvandet. 

Råstofinteresseområderne er områder, der reserveres til råstofindvinding 

på længere sigt, og hvor der skal ske en nærmere kortlægning 

af råstofforekomster samt en afvejning i forhold til andre 

arealinteresser. 

Tidligere Esbjerg Kommune, havde en aftale med Ribe amt om, at 

der i Esbjergs kommuneplan var udpeget et ekstra klæginteresseområde 

til brug ved digebrud. Da klæg er både meget tungt og 

meget dyrt at transportere, ønsker kommunen at fastholde muligheden 

for lokal klæggravning. Dette sikres gennem kommuneplanens 

rammedel. 

Efter råstoflovens § 5 skal Regionsrådet udarbejde en plan for indvinding 

af og forsyning med råstoffer. Region Syddanmarks råstofplan 

blev endeligt vedtaget i februar 2009 og erstattede herved 

retningslinier i Ribe Amts regionplan 2016 omkring indvinding af 

råstoffer. 

Region Syddanmark udarbejder hvert fjerde år en råstofplan for 

regionen, der angiver retningslinier for benyttelsen og beskyttelsen 

af råstofressourcen. Ved råstofplanen udpeges samtidig grave- og 

interesseområder for sand, grus, sten, ler, bentonit og klæg. 

Udover at råstofplanen udpeger områder som grave- og interesseområder, 

fastsætter planen en række retningslinier for ressourcebeskyttelse, 

indvindingstilladelser, efterbehandling samt retningslinier 

omkring landskabsplaner og mulighed for udarbejdelse af tillæg 

til råstofplanen. 

Det ønskes fortsat sikret, at råstofgravninger ikke medfører øget 

risiko for grundvandsforurening. Der ønskes samtidig en fortsat 

angivelse af råstofområder. 


Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 

Råstofressourcer 

Der ønskes en kortlægning af klægforekomster langs digerne, således, 

at transporten af klæg kan minimeres, dels ved digebrud og 

dels ved vedligeholdelse af digerne 

Region Syddanmarks udpegninger af råstofområder indarbejdes i 

kommuneplanen. Dette gøres ved en overordnet angivelse af råstofområder, 

hvor en nærmere angivelse af områdets art, såsom 

grave- eller interesseområde, skal findes i Region Syddanmarks 

gældende råstofplan. 

Ved Region Syddanmarks råstofplan ophæves Ribe Amts Regionplan 

2016 bestemmelser og udpegninger om råstoffer og erstattes 

af udpegninger og bestemmelser i Region Syddanmarks råstofplan. 

Region Syddanmark (plan for indvinding af og forsyning med råstoffer). 

Esbjerg Kommune (tilladelser til indvinding af råstoffer). 

Plan & Miljøudvalget, herunder: Plan, Bygningsmyndighed (behandler 

tilladelser). 


4.5 Affald og Spildevand 

Status: Affald 

Affaldsforbrændingsanlæg 

Den totale affaldsmængde fra private husstande i 2007 var ca. 

90.000 ton med følgende fordeling: 

• 59 % genbrug, primært bygningsaffald, haveaffald, papir, pap 

og jern 

• 37 % forbrænding, primært dagrenovation 

• 4 % deponi, primært restaffald 

• 1 % særlig behandling, primært elektronikaffald 

Den totale mængde erhvervsaffald i 2007 var ca. 200.000 ton med 

følgende fordeling: 

• 74 % genbrug, primært bygningsaffald, jern/metal, papir/pap 

• 19 % forbrænding, primært dagrenovation 

• 3 % deponi, primært restaffald 

• 3 % særlig behandling, primært farligt affald 

L90 Affaldsforbrændingsanlæg er beliggende i Måde. Det er et fælleskommunalt 

forbrændingsanlæg for 13 kommuner. Forbrændingsegnet 

affald fra Esbjerg Kommune leveres til forbrænding 

med energiudnyttelse på L90 Affaldsforbrænding. Der leveres herudover 

affald til forbrænding på DONG’s anlæg i Vejen. 

L90 Affaldsforbrænding har kapacitet til forbrænding af 180.000 

tons affald om året, og producerer 345.000 MWh varme og 

123.000 MWh el om året. De producerede el- og varmemængder 

dækker 1/3 af varmeforbruget og hele elforbruget hos 83.000 indbyggere 

i Esbjerg. 

Kort A. L90 Affaldsforbrændingsanlæg i Måde 


Deponi 

Havnesediment 

Affald 

På det kulfyrede kraftværk Esbjergværket er der gennemført forsøg 

med at medforbrænde affald sammen med forbrænding af kul. 

Forsøgsresultaterne vurderes i forhold til mulighederne for at gennemføre 

medforbrænding i praksis. 

Kort B. Esbjergværket 

Det forventes ikke, at en eventuel senere etablering af medforbrænding 

af affald ved Esbjergværket, vil medføre behov for yderligere 

reservation af arealer i kommuneplanens planperiode udover 

de nuværende udlagte arealer. 

Måde Deponeringsanlæg er et kommunalt ejet og drevet deponi 

for ikke farligt deponeringsegnet affald fra Esbjerg og Fanø Kommuner. 

I 2007 blev der deponeret 8.200 ton på Måde Deponeringsanlæg. 

Det forventes ikke, at deponeringsmængden fra kommunen 

stiger yderligere, men at mængden falder i takt med, at 

flere affaldstyper kan genanvendes eller forbrændes i stedet for at 

deponeres. 

Kort C. Måde Deponeringsanlæg 

Hvert år oprenses der i Esbjerg Havns bassiner havnesediment. 

Sedimentet skal efterfølgende bortskaffes – cirka 90 % af sedimentet 

føres tilbage til Vadehavet, hvor det klappes ,og de resterende 

cirka 10 % planlægges deponeret i et spulefelt. 


Sektorer 

Reserveret til deponi 

Et spulefelt er et inddæmmet havområde, hvori det forurenede sediment 

spules ind hvorefter sedimentet udtørrer ved fordampning 

og udsivning af overskudsvand 

I 2009-2010 etableres et spulefelt for havnesediment indenfor eksisterende 

reservationer til havneformål. 

Det samlede spulefelt er på ca. 26 ha, og forventes at have en kapacitet 

svarende til 20 års deponering af havnesediment. 

Det forventes ikke, at der er behov for yderligere reservation af 

arealer til havnesediment inden for kommuneplanens planperiode. 

Kort D. Spulefelt for havnesediment 

Esbjerg Kommune har indgået aftale om et udredningsarbejde, 

omkring et eventuelt fremtidigt fælleskommunalt samarbejde med 

flere af kommunerne i Region Syddanmark, om fremtidig drift af 

deponeringsanlæg. 

Det forventes ikke, at deponisamarbejdet medfører behov for 

yderligere reservation af arealer i kommuneplanens planperiode 

end de nuværende arealer og/eller reserverede arealer udlagt til 

deponi. 

Kort E. Reserveret til deponi 


Lettere forurenet jord 


Affald 

Mængden af lettere forurenet jord er, som følge af nye regler om 

håndtering af forurenet jord, stigende. Det betyder, at der skal reserveres 

arealer til opbevaring af lettere forurenet jord fra kommunen. 

I forbindelse med terrænregulering af dele af Måde Deponeringsanlæg, 

er der etableret en plads for lettere forurenet jord. Der skal 

bruges cirka 170.000 ton ren og lettere forurenet jord for at terrænregulere 

afsluttede deponietaper i overensstemmelse med de 

kommunale planer for området. 

I 2009 blev der udarbejdet og vedtaget en sektorplan for området: 

”Affaldsplan 2009-2012”. Affaldsplanen beskriver, hvilke initiativer 

og ordninger der skal gennemføres inden for affaldsområdet i en 

12-årig periode, med særlig fokus på de første fire år. Planen indeholder 

følgende: 

• Kortlægning (ordninger og udvikling i mængder) 

• Målsætning for området 

• Plan for området (nye tiltag i perioden 2009-2012) 

Affaldsplan 2009-2012 har følgende politikker og overordnede mål 

inden for affaldsområdet: 

• Dannelse af affald skal forebygges 

o Esbjerg Kommune vil øge fokus på mere affaldsforebyggelse 

og genbrug. Det skal være lettere for borgerne 

og erhvervslivet at vælge de rigtige løsninger. Esbjerg 

Kommune vil gøre en forebyggende indsats for at 

begrænse dannelsen af affald 

• Ressourcerne i affald skal udnyttes bedst muligt 

o Esbjerg Kommune vil sikre, at ressourcerne i affaldet 

bliver udnyttet bedst muligt, og mængderne til forbrænding 

og deponering skal minimeres 

o Affaldet skal sorteres, så det kan behandles på den 

mest miljørigtige måde. Det kan enten genanvendes 

som råvarer til nye produkter, eller ressourcerne i affaldet 

kan blive til fjernvarme og elektricitet ved forbrænding. 

Kun hvis affaldet hverken kan genanvendes 

eller brændes skal det deponeres på deponi 

• Miljøbelastningen fra affald skal nedsættes 

o Esbjerg Kommune vil reducere miljøbelastningen fra affald 

og indsatsen vil være rettet mod de mest problematiske 

stoffer i affaldet. Indsatsen vedrører hele processen 

fra affaldet produceres til det slutbehandles 

• Alle grupper skal have et højt vidensniveau om affaldsordningerne 

o Esbjerg Kommune ønsker at borgerne og erhvervslivet 

kender ordningerne i Esbjerg Kommune. Det vurderes, 

at informationen om affaldshåndteringen i Esbjerg 

Kommune er på et højt niveau og det ønsker vi at fortæstte 

med 

o Da affaldshåndtering ikke er noget, de fleste bruger 

meget tid på, skal der informeres om det på let og forståelig 

måde 

• Esbjerg Kommunes egne virksomheder skal vise vejen 

o Esbjerg Kommune ønsker, at vores egne virksomheder 

har mulighed for at sortere affaldet på en nem og enkel 

måde 

• Byen skal være æstetisk og ren 


Sektorer 

Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 

Spildevand 

Hovedkloakledning og 

renseanlæg 

Afløbssystemet 

Renseanlæg 

o Henkastet affald er et stort og stigende problem. Alle 

borgere i Esbjerg Kommune har ret til at have en forventning 

om, at der i naturen eller i byen er rent og 

pænt 

• Kommunens indsats på affaldsområdet skal afvejes med hensyn 

til økonomi, service og miljø 

o Esbjerg Kommune har som målsætning, at affaldet skal 

behandles på den bedste måde set ud fra både et miljømæssigt 

og et økonomisk synspunkt 

o Esbjerg Kommune arbejder for, at der ved valg af affaldsløsninger 

foretages en helhedsvurdering. En vurdering, 

som omfatter CO2-belastningen, forbruget af ressourcer 

og energi samt konsekvenserne for arbejdsmiljøet 

At der sker en opdatering af kommuneplanen i overensstemmelse 

med sektorplanerne. 

At det sikres, at lettere forurenet jord kan anvendes eller bortskaffes 

lokalt. 


realiseres. 

Der er foretaget redaktionelle ændringer af regionplanretningslinierne. 

Plan & Miljøudvalget, herunder: Miljø, Affald. 

Spildevandssystemet består af ca. 1.100 km kloakledning, 15 renseanlæg 

og næsten 300 pumpestationer, bassiner og andre bygværker. 

Afløbssystemet består af: 

• Kloakledninger, som fører både regnvand og spildevand (fælleskloakering) 

• Kloakledninger, som kun fører spildevand (separatkloakering) 

• Kloakledninger, som kun fører regnvand (separatkloakering) 

Det er afgørende for hele spildevandssystemets funktion, at kloakledningerne 

løbende opdateres i takt med byudviklingen for at sikre 

en ensartet høj kvalitet med hensyn til hygiejne, miljø og fremkommelighed 

på veje og stræder under regn. 

Kloakledninger har en gennemsnitlig levetid på 100 år. Ved alle 

fremtidige fornyelser eller nyetableringer af kloakledninger gør 

dette tidsperspektiv det nødvendigt, at tage højde for klimaændringerne 

og den deraf følgende forøgede nedbørsintensitet. Der er 

således et behov for generelt at øge afløbssystemets kapacitet 

fremover. 

Renseanlæggene begrænser den skade som spildevandet forvolder 

på udledningsstederne. Da skaden dog ikke helt kan elimineres, er 


Bygværker 

Slammineraliseringsanlæg 


Spildevand 

det væsentligt at rensningen centraliseres, således at udledningen 

af det rensede spildevand sker til områder, der er mindst følsomme 

over for påvirkningen. 

Inden 2015 vil 10 af de nuværende 15 renseanlæg blive nedlagt. 

De fem resterende anlæg er følgende: 

• Renseanlæg Vest i Vognsbøl 

• Renseanlæg Øst i Måde 

• Gredstedbro Renseanlæg 

• Ribe Renseanlæg 

• Mandø Renseanlæg 

De fem renseanlæg, der opretholdes er vist på hovedstrukturkortet. 

Som en direkte følge af en bedre rensning på de større anlæg vurderes 

det, at ændringen i renseanlægsstrukturen medfører en reduktion 

i udledte næringssalte. 

Pumpestationernes energiforbrug kan optimeres. Dette forsøges 

bl.a. opnået ved forbedret styring. 

Regnvandsbassinerne kan med den rette udformning indgå som et 

rekreativt aktiv i bymiljøet. 

Overløbsbygværkerne, som udleder fortyndet, men urenset, spildevand 

til vandløb og kyststrækninger, når det regner, skal i de 

kommende år effektiveres og reduceres i antal for at forbedre 

vandkvaliteten. 

Et slammineraliseringsanlæg er et lavteknologisk anlæg, hvori det 

tilførte slam over en årrække reduceres ved en kombination af afvanding 

(afdræning og fordampning) samt nedbrydning af organisk 

stof. 

Slammineraliseringsanlægget i Måde består af 24 jordbassiner, 

hvori der, over en tæt bundmembran, er opbygget et filterlag med 

dræn, hvorpå der befinder sig et vækstlag tilplantet med tagrør. 

Slammet føres til mineraliseringsanlægget fra Renseanlæg Vest 

gennem en 10 km lang pumpeledning og fra Renseanlæg Øst gennem 

en 3 km lang pumpeledning. 

Anlægget i Måde er landets største med et areal på 12 ha, og er 

dimensioneret til at kunne rumme en slammængde svarende til 

10-12 års produktion, idet det er forudsat at slammet opnår et 

sluttørstof på 40 %. En driftscyklus afsluttes ved, at det mineraliserede 

slam graves op af bassinerne og slutdeponeres som slam, 

der spredes på landbrugsarealer. 

Efter Esbjerg Kommunes ibrugtagning af anlægget i 2007 har der 

især vist sig problemer med at opnå et sluttørstof på 40 % ligesom 

det har været nødvendigt at reducere belastningen for at opnå optimal 

drift. Esbjerg Kommune og Aalborg Universitet indgår i den 

sammenhæng i et fælles projekt, der har som formål at udarbejde 

bedre kriterier for design og drift af mineraliseringsanlæg. 

Spildevandsplan 2009-2015 redegør for status og plan for bortskaffelse 

af spildevand i Esbjerg Kommune. Spildevandsplanen er 

den første efter kommunesammenlægningen, og den erstatter følgende 

spildevandsplaner og disses tillæg: 

• Esbjerg Kommune, Spildevandsplan 1996-2010 

• Esbjerg Kommune, Spildevandsplan for det åbne land 2000 


Sektorer 

Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 

• Bramming Kommune, Spildevandsplan 2000-2008 

• Ribe Kommune, Spildevandsplan 1999 

• Dele af Helle Kommunes seneste spildevandsplan (Grimstrup) 

Spildevandsplanen omfatter både offentlige og private spildevandsanlæg, 

både indenfor og udenfor offentligt kloakopland. 

Spildevandsplanen sikrer: 

• at grundejere inden for de fastlagte oplande forpligtes til at tilslutte 

spildevand til kloaksystemet, samt til at betale bidrag 

herfor i henhold til Esbjerg Kommunes betalingsvedtægt for 

kloakforsyning 

• at Byrådet kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger, 

servitutpålæggelser mv. i forbindelse 

med spildevandsanlæg 

• at ejendomme i det åbne land kan meddeles påbud om forbedret 

spildevandsrensning efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, 

§ 30, (LBK nr. 1757 af 22/12 2006) 

I Spildevandsplanen er der for planperioden 2009-2015 opstillet 

målsætninger og planlagt aktiviteter til indfrielse af målene. Mål og 

aktiviteter handler om: 

• At forbedre vandkvaliteten i recipienterne ved at nedlægge 10 

mindre renseanlæg. Spildevandet pumpes til Renseanlæg Øst 

eller Ribe Renseanlæg. Desuden rettes fokus på at fjerne eller 

reducere overløb fra fælleskloakken, blandt andet ved at øge 

nedsivning af regnvand i fælleskloakerede områder. 

• At sikre afledning af spildevand ved at intensivere kloakfornyelsen, 

så kloakken ikke længere forfalder hurtigere end den fornyes. 

Der tages desuden højde for klimaforandringer. 

• At sørge for at grundvandet ikke forurenes som følge af utætte 

kloakker. 

• At sørge for, at kloakforsyningens aktiviteter fremmer rekreative 

værdier og bæredygtighed. Der er opstillet retningslinier for 

udformning af regnvandsbassiner og anlæg. At gennemføre tilsyn 

med og meddele påbud om forbedret spildevandsrensning 

til de resterende ejendomme, som afleder spildevand til de udpegede 

forureningsfølsomme vandløb og søer. 

Spildevandsplanen indeholder desuden et afsnit om økonomi samt 

et afsnit om aktiviteternes betydning for reduktion i udledte forureningsmængder. 

Herudover findes en række bilag til støtte for 

administration og borgere. 

Det må forventes, at der i planperioden løbende kommer ændringer 

og tillæg til spildevandsplanen. Spildevandsplanen er derfor 

dynamisk, både mht. tillæg, men også med henblik på rettelser. 

Alle tillæg og/eller ændringer indføres i planen i henhold til gældende 

lovgivning. 

At der sker en opdatering af kommuneplanen i overensstemmelse 

med sektorplanerne. 

At det sikres, at lettere forurenet jord kan anvendes eller bortskaffes 

lokalt. 


realiseres. 



2016 


tilknytning 

Spildevand 

Der er foretaget redaktionelle ændringer af regionplanretningslinier 

Teknik & Forsyningsudvalget, herunder: Forsyningen, Spildevand. 


4.6 Forsyning 

Status 

Vandforsyning 

Hovedvandledning og 

vandværk 


Ønsker til 

Kommuneplanlægning 

Forhold til 

Kommuneplanlægning 


2016 


tilknytning 

Energiforsyning 

Kraftvarmeværk 

Esbjerg Forsyning er fra årsskiftet 2010 etableret som selvstændigt aktieselskab 

– ejet af Esbjerg Kommune. 

Vandforsyningen i kommuneplanen dækker forhold omkring vandledninger 

og vandværk. 

Udover vandforsyningen fra de 10 kommunale vandværker forsynes 

en del af kommunen fra den private almene vandforsyning. 

Denne udgøres af 15 private vandværker samt Danish Crown og 

Esbjergværkets indvinding i Veldbæk. Derudover er der ca. 1000 

private drikkevandsbrønde og -boringer. 

De private boringer, der anvendes til husholdninger, skal kontrolleres 

hvert femte år. Kontrollen betales af ejeren og omfatter en såkaldt 

forenklet kontrol. For vandværkerne gælder, at der foretages 

minimum én udvidet kontrol hvert år. 

Der kontrolleres hovedsageligt for stoffer, som findes naturligt i 

grundvandet, og som i større eller mindre grad fjernes på vandværket 

af hensyn til udseende og smag. Derudover analyseres der 

for et eventuelt indhold af bakterier og andre parametre, som kan 

indikere, om vandet er forurenet. På det rene vand foretages desuden 

analyser, der viser om vandværkerne fungerer optimalt. 

Vandforsyningen analyserer for i alt 55 forskellige parametre. Der 

kontrolleres eksempelvis for 24 forskellige pesticider. Ud fra analyseresultaterne 

kan den øjeblikkelige vandkvalitet vurderes ligesom 

udviklingen i vandkvaliteten kan følges fra prøve til prøve. 

Indtil udarbejdelsen af en samlet vandforsyningsplan for Esbjerg 

Kommune kan der henvises til vandforsyningsplanerne for de tidligere 

Esbjerg, Ribe, Bramming og Helle Kommuner. 

Der ønskes en forsat sikring af grundvandressourcen. Der ønskes 

en fortsat indarbejdelse af hovedvandledninger i kommuneplan, 

herunder også ledninger til råvand og transmissionsledninger. 

I kommuneplanen er der indarbejdet hovedvandledninger, herunder 

ledninger til råvand og transmissionsledninger, i det omfang et 

digitalt kortmateriale har været tilgængeligt. Efterhånden som 

analoge kort digitaliseres indarbejdes disse i kommuneplanens 

kort. 

Ribe Amts Regionplan 2016 indeholder ikke retningslinier og udpegninger 

omkring vandforsyning. 

Teknik & Forsyningsudvalget, herunder: Flere afdelinger i forskellige 

forvaltninger..Esbjerg Forsynings bestyrelse udgøres af medlemmerne 

af Teknik & Forsyningsudvalget 

Energiforsyningen i kommuneplanen dækker forhold omkring varmeforsyning, 

naturgas og planlægning for højspændingsledninger. 

Esbjergværket forsyner Esbjergområdet, Varde og Nordby med 

fjernvarme. A/S Elsam har over for det tidligere Ribe Amt tilkendegivet, 

at der i tilknytning til Esbjergværkets Blok 3 ønskes mulighed 

for på længere sigt at opføre yderligere en enhed på 700 MW 

eller to 350 MW enheder. Kommuneplanens retningslinier åbner på 

denne baggrund mulighed for udvidelse af Esbjergværket op til en 

maksimal eleffekt på 1075 MW. Udvidelsen kan ske i etaper. 


Fjernvarmeledning og 

varmeværk 

Højspændingskorridorer 

med transformer 

Saneringsplan 

Forsyning 

En udbygning af Esbjergværket vil forudsætte udarbejdelse af en 

kommuneplanændring, der indeholder en vurdering af virkningerne 

på miljøet (VVM). 

Fjernvarmeforsyningen i Esbjerg by dækkes af levering af kraftvarme 

fra L90 forbrændingsanlægget i Måde og Esbjergværket på 

Esbjerg Havn. Fjernvarmeproduktionen og forsyningssikkerheden 

er sikret igennem varmeproduktion på: 

• Esbjergværket med op til 300 MW 

• L90 med 55 MW (80 MW) 

• Triple Nine (Esbjerg Fiskeindustri) med 90 MW 

• Egen spids- og reservelast på 155 MW fordelt på otte lokalt 

placerede varmeværker 

Derudover er der en række private varmeværker: 

• Bramming Fjernvarme 

• Ribe Fjernvarme 

• Frifelt – Roager Kraftvarmeværk 

• Gørding Varmeværk 

Udenfor fjernvarmens forsyningsområde, sker opvarmningen med 

el, olie og forskellige andre individuelle opvarmningsmetoder. 

Derudover er der i kommunen en række forbrugerejede varmeværker. 

Fjernvarmeforsyningen i Bramming by dækkes af Bramming 

Fjernvarme med en kraftvarmeproduktion på 47 MW (15 

MWel). I Ribe by leverer Ribe Fjernvarme fjernvarme til en stor del 

af byen. Ribe bliver også forsynet med naturgas fra DONG til individuel 

opvarmning af boliger. Kraftvarmeproduktionen på Ribe 

Fjernvarme er 15 MW (11 MWel). I Gørding kommer fjernvarmen 

fra et flisfyret varmeværk. Produktionen på Gørding Varmeværk er 

4,7 MW. I Roager leveres fjernvarmen fra Frifelt – Roager Kraftvarmeværk. 

Kraftvarmeværket har en produktion på 1,4 MW (0,9 

MWel). 

Med kommuneplanens retningslinier er der reserveret arealer til en 

400 kV-forbindelse fra Endrup ved Omme mod nord ud af kommunen. 

Der er alene tale om arealreservationer, der skal sikre, at 

strækningerne friholdes for byggeri og anlæg mv., som kan hindre 

eller vanskeliggøre etablering af de pågældende ledningsanlæg. 

Forud for etablering af de nævnte forbindelser, skal der udarbejdes 

kommuneplanændring med en vurdering af virkningerne på miljøet 

(VVM-redegørelse). Der er ligeledes udlagt et tracé for eltransmission 

med 150 kV jordkabler fra transformerstationen ved 

Endrup og mod nord ud af kommunen. 

Partierne bag den energipolitiske aftale fra februar 2008, tiltrådte 

den 4. november 2008 et notat fra Energistyrelsen om ”Nye retningslinier 

for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet”. 

Heraf fremgår det, at udbygning, forskønnelse og sanering af 

transmissionsnettet vil foregå efter følgende principper: 

• 400 kV-nettet. Sigtet er, at i takt med at udviklingen i forsyningssikkerhed, 

teknologi og samfundsøkonomi tilsiger det, 

skal alle 400 kV-forbindelser anlægges i jorden frem for på master. 

Det er på nuværende tidspunkt teknisk problematisk og 

økonomisk meget dyrt at kabellægge på lange strækninger. 

Der arbejdes derfor parallelt med forskønnelse af nettet. Forskønnelse 

kan være kabellægning over kortere strækninger ved 

byområder og naturområder af national interesse, udskiftning 


Sektorer 

af master i nyt design, eller justering af tracé over kortere afstande. 

• 132/150 kV-nettet. Nye 132 og 150 kV-forbindelser etableres i 

kabler i jorden. Det eksisterende 132/150 kV-net kabellægges i 

henhold til en sammenhængende kabelhandlingsplan. Kabelhandlingsplanen 

indeholder en vurdering af, om der er forbindelser, 

der helt kan undværes. Derudover foretages en vurdering 

af strækningernes miljømæssige belastning og nærheden 

til byområder ved hjælp af GIS-analyse. Når dette kobles 

sammen med de enkelte strækningers restlevetid, opstilles en 

prioriteret liste med årstal for kabellægning af de enkelte 

strækninger i 132/150 kV-nettet. 

• Under 100 kV. Nye forbindelser etableres i kabler. En tredjedel 

af distributionsnettet på 30-60 kV-niveau og hovedparten af distributionsnettet 

på lavere spændingsniveauer er kabellagt i 

dag. Kabellægningen af det resterende distributionsnet under 

100 kV skal fortsætte. 

Udbygningen af ELTRA's ledningsnet giver i fremtiden forskellige 

muligheder for at rydde op i det bestående net. En oprydning gør 

det muligt at nedlægge gamle ledninger, som kan undværes, samt 

at sanere andre ledninger, som med tiden er blevet til gene af forskellige 

grunde. ELTRA har i 1995 udarbejdet en handlingsplan, 

der angiver følgende retningslinier for saneringer i højspændingsanlæg: 

• 60 kV-luftledninger i boligområder søges fjernet inden for fem 

år 

• 150 kV-luftledninger i boligområder søges fjernet inden for 10 

år 

• 60 og 150 kV-luftledninger i øvrige byområder søges fjernet inden 

for 20 år 

• 60 kV-luftledningudføringer fra kraftværkerne søges fjernet inden 

for 10 år (er afsluttet) 

• 60 og 150 kV-luftledninger i særlige naturområder søges fjernet 

inden for 15 år 

På denne baggrund har det tidligere Ribe Amt indgået en aftale om 

en række saneringer med de transmissionsselskaber, der ejer 150 

kV- og 60 kV-ledningsanlæg i amtet. Nogle af de aftalte saneringer 

er allerede gennemført. De øvrige skal foregå i overensstemmelse 

med saneringsplanen. Aftalerne om sanering er opdelt i to kategorier. 

Den ene del af aftalerne indeholder en tidsfrist for, hvornår 

den pågældende sanering skal være udført. Den anden del kan ikke 

tidsbestemmes, da de afhænger af videre udbygninger af 400 

kV- og 150 kV-højspændingsnettet. 

Aftaler om saneringer 2006-2010 indenfor Esbjerg Kommune: 

• 60 kV-luftledninger i Esbjerg: 60 kV-ledning fra Jegsmark mod 

Esbjerg kabellægges på strækningen fra Gjesing til Vibevej. 

• 150 kV-ledninger ved Esbjerg: Efter etablering af 400 kVforbindelsen 

Vejen – Esbjerg med tilhørende stationer og udbygning 

af Station Jegsmark til 150/60 kV transformerstation, 

kan 150 kV-ledningen mod Holstebro og 150 kV-ledningen mod 

Jegsmark, der drives som 60 kV bortsaneres og/eller kabellægges 

på strækningen langs bymæssig bebyggelse. 

• 150 kV-ledning Sneum Å ved Allerup: Ved Sneum Å flyttes 

uheldigt placerede master ved åbredden, således at åløbet 


Naturgas med station 

Forsyning 

fremover kommer til at løbe mellem to master placeret i en afstand 

af 100-150 m fra åen. 

• 150 kV-luftledning ved Gredstedbro: Energistyrelsen har i oktober 

2004 godkendt et projekt, der indbefatter kabellægning 

på en ca. 2,4 km lang strækning udenom Gredstedbro og under 

Kongeådalen. Efterfølgende skal 150 kV-luftledningen gennem 

Gredstedbro og over Kongeådalen nedtages 

• 60 kV-ledning Esbjerg – Fanø: Strækningen kabellægges. 

• 60 kV-ledning fra Ribe Nørremark og over Ribe Østerå: 60 kVledningen 

fra Ribe Nord gennem boligområdet Nørremarken og 

videre over Ribe Østerå kabellægges. Derved fjernes luftledningerne 

over boligområdet, og Ribe Østerå krydses derefter 

kun af en 150 kV-ledning. 

Etablering af 400 kV-ledningen fra Station Omme mod Herning og 

Holstebro indgår i ELTRA's netudviklingsplan 2004 og forventes 

etableret i perioden 2009-2012. 

Ikke tidsbestemte aftaler om sanering indenfor Esbjerg Kommune: 

• Etablering af 400 kV-ledningen fra Omme mod Herning vil give 

følgende muligheder for sanering af det eksisterende net i Esbjerg 

Kommune, idet det skal understreges, at saneringsmulighederne 

for 150 kV-ledningen fra Lykkegård mod Herning langs 

byområderne ved Esbjerg samt ved Karlsgårde Sø og Nørholm 

Hede forudsætter nye drøftelser med ELTRA. 

• 150 kV-ledning ved Esbjerg: 150 kV-ledningen fra Station Lykkegård 

i Esbjerg mod Herning nedtages og føres sammen med 

den nye 400 kV-ledning fra Station Omme mod nord. Ledningen 

løber langs byområderne i den østlige del af Esbjerg og 

passerer blandt andet Karlsgårde Sø og Nørholm Hede. Desuden 

nedtages yderligere en 150 kV-ledning fra Lykkegård til 

Bryndumdam, når følgende betingelser er opfyldt: 

o Der udbygges med et 60 kV-kabel fra Lykkegård via 

Hedelund til Jegsmark. 

o Der foretages indsløjfning i Station Karlsgårde af 150 

kV-ledninger mellem Omme og Holstebro 

o Der etableres 150/60 kV-transformering i station Jegsmark. 

Herved befries Esbjerg-området for yderligere en masterække, og 

der vil kun være en 150 kV-masterække med to 150 kV-systemer 

tilbage fra Lykkegård mod nord. Disse ledningssystemer kan ikke 

undværes. Fjernelse af de sidste master kan kun ske ved kabellægning. 

150 kV-ledningen over Novrup Enge: 150 kV-forbindelsen over 

Novrup Enge ombygges på en kortere strækning, så denne ikke 

længere forløber gennem internationalt naturbeskyttelsesområde. 

Området mellem I/S Vestkrafts Esbjergværk og Station Lykkegård 

i Esbjerg, er præget af en række forskellige 150 kVluftledningssystemer. 

Disse vil blive søgt saneret bort i forbindelse 

med et igangværende renoveringsprojekt, Der er fjernet en 150 kV 

luftledning fra den nedlagte Blok 2 til Station Lykkegård. 

Reserverede arealer til fremføring af transmissions- og fordelingsledninger 

er udlagt på baggrund af udlæg i Ribe Amts Regionplan 

2016 og i samarbejde med DONG. Reservationen til transmissionsledninger 

fra Esbjerg til Skonager er fastlagt i overensstemmelse 

med Miljøministeriets cirkulære nr. 109 af 26. maj 1981 om reser- 


Sektorer 

Biogas 

vation af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark. 

Der er også reserveret arealer til fordelingsledninger fra Ribe til 

Skærbæk og fra Videkær til Esbjerg. 

For så vidt angår den planlagte fordelingsledning fra Videkær til 

Esbjerg er der reserveret areal til tre forskellige linieføringer. Det 

gælder for det første af de to tracéer, som Naturgas Syd I/S, nu 

DONG A/S, har anført i et dispositionsforslag fra januar 1989: 

• Et primært tracé, der mellem Tjæreborg og Kvaglund følger 

den sydlige side af rute 24 og linieføring for Højdevej. 

• Et sekundært tracé, der mellem Tjæreborg og Kvaglund følger 

den sydlige side af rute 24 til Novrup Bæk og forløber videre 

via Krogsgård Mark og Tovrup. 

Den tredje mulighed er en linieføring, der mellem Tjæreborg og 

Kvaglund følger Krogsgårdsvej til jernbanen og nordsiden af denne 

til Højdevejstracéet. Denne ledningsføring har Ribe Amt foreslået 

for at undgå påvirkning af strandengarealerne syd for rute 24 på 

strækningen mellem Tjæreborg og Veldbæk. 

Reservationerne er vist som funktionslinier, der løbende kan justeres. 

Inden etablering af transmissionsledningen skal der udarbejdes 

særskilte ændringer af kommuneplanen på baggrund af en vurdering 

af anlæggets virkninger på miljøet (VVM-redegørelse). Det 

samme gør sig gældende, hvis Esbjerg Kommune vurderer, at det 

konkrete projekt vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ved 

detailprojektering af ledningernes endelige forløb skal der i videst 

muligt omfang tages hensyn til de landskabelige, naturmæssige og 

kulturhistoriske interesser. For de ledningsanlæg, der vil komme til 

at passere internationale naturbeskyttelsesområder, forudsætter 

den videre planlægning, at der indhentes en forudgående planlægningstilladelse 

fra miljøministeren. 

Omkring eksisterende transmissionsledninger er der tinglyst en 

zone på 2x20 m, inden for hvilken der ikke må opføres bygninger 

til ophold for mennesker. Desuden er der en observationszone på 

2x200 m omkring ledningerne, hvor DONG ønsker at blive orienteret 

om planer for byudvikling, anlægsarbejder, vejanlæg, sportspladser, 

ridebaner, råstofindvinding, vindmøller, antennemaster 

mv. Dette skyldes, at naturgasledninger er dimensioneret efter befolkningskoncentrationen 

i de berørte områder. Ny bebyggelse eller 

ændret anvendelse af arealerne nær eksisterende transmissionsledninger 

kan i særlige tilfælde medføre, at Arbejdstilsynet eller 

Energistyrelsen vil stille særlige krav. 

Ifølge regeringens energiplan skal en tredjedel af Danmarks samlede 

energiforsyning komme fra biomasse, sol og vind i 2025. Det 

vil Esbjerg, som kommune, gerne bidrage til på grund af de store 

energipolitiske og erhvervspolitiske perspektiver en satsning på 

vedvarende energi giver. Vedvarende energi kan således bidrage 

til energiforsyningssikkerheden samtidig med at der er miljøgevinster. 

Etablering af biogasanlæg udgør en sådan mulighed for både at leve 

op til de landspolitiske og internationale intentioner om nedbringelse 

af udledningen af drivhusgasser samtidig med at biogas 

kan bidrage til den almindelige energiforsyning. 



Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 

Forsyning 

I øjeblikket er der et biogasanlæg i Esbjerg kommune; Ribe Biogas. 

Kommunen vil gerne tilskynde til, at der bygges yderligere et eller 

flere store fælles biogasanlæg, der på sigt vil kunne komme til at 

stå for en del af varme- og elproduktionen. 

Sektorplanlægningen sker på grundlag af den kommunale varmeplan 

fra 1988 med tillæg fra 1990 fra Esbjerg Kommune og den 

kommunale varmeplan fra 1986 med tillæg fra 1988 fra Ribe 


Delplanen er et led i varmeplanlægningen og indeholder rammer 

for etablering af projekter vedrørende udbygningen af kraftvarmeforsyningen 

i kommunen. 

Oplæg til Varmeplan består af en præsentation af elementerne i 

varmeplanlægningen og behandling af forsyningsskitser. 

Den videre udbygning af varmeforsyningen gennemføres på baggrund 

af langsigtede samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger. 

Interesseområderne omfatter det åbne land, de naturgasfyrede 

og/eller individuelt opvarmede landsbyer, samt områder i Ribe by, 

hvor der anvendes naturgas til rumopvarming og produktion af 

varmt vand, og hvor der skal arbejdes for, at energiproduktionen 

ændres med øget brug af vedvarende energikilder og biobrændsel. 

Kommunen ønsker gennem denne kommuneplan at åbne for muligheden 

for at etablere et eller flere større fælles biogasanlæg. 

Anvendelsen af alternative og miljørigtige energiformer ønskes 

fremmet. 

Der ønskes i fremtiden udpeget mindst et område til et større industribiogasanlæg. 

Det forventes, at det skal kunne modtage gylle 

mv. fra ca. 35.000 dyreenheder. 

Det er gennem hovedstrukturens retningslinier sikret, at alle nuværende 

og fremtidige byområder skal kunne forsynes med fjernvarme, 

og at rumopvarmningen inden for kraftvarmeområdet alene 

må ske ved fjernvarme eller vedvarende energikilder. Endvidere 

sikres forsyningsledningerne i kommuneplanens rammedel. 

I kommuneplanen står der, at der skal arbejdes for, at energiproduktionen 

ændres med øget brug af vedvarende energikilder og 

biobrændsel. 

Der er i øjeblikket ved at blive udpeget områder til biogasanlæg. 

Retningslinie 10.1 i Regionplan 2016, omkring reservation af areal 

til kapacitetsudvidelse af Esbjergværket ved Esbjerg Havn, overføres 

uændret til kommuneplanen. Udover dette indeholder Regionplan 

2016 ikke retningslinier og udpegninger omkring varmeforsyning. 

Retningslinier omkring naturgas 10.5 og 10.7 overføres uændret til 

kommuneplanen. Der er foretaget mindre justeringer af kort i 

overensstemmelse med DONGs kortmateriale. 

Retningslinierne omkring højspændingsledninger 10.2 – 10.4 overføres 

uændret til kommuneplanen. Retningslinie 10.7 medtages ikke, 

da den omfatter et anlæg udenfor Esbjerg Kommune. 

Biogasanlæg nævnes ikke i Regionplan 2016. 


Sektorer 


tilknytning 

Plan & Miljøudvalget, herunder: Bygningsmyndighed. (Ansøgninger) 

Teknik & Forsyningsudvalget, herunder: Forsyningen. Esbjerg Forsynings 

bestyrelse udgøres af medlemmerne af Teknik & Forsyningsudvalget 

Plan og miljøudvalget, herunder: Plan. Miljø. 


4.7 Vindmøller, teleanlæg og 

lufthavnshøjdegrænseplan 

Status: Vindmøller 

Områder til vindmøller 

I Esbjerg Kommune bygger planlægningen for vindmøller på de 

tidligere Esbjerg, Ribe og Bramming Kommuners vindmølleplanlægning 

samt Ribe Amts retningslinier og udpegninger for områder 

til vindmøller. 

Der er i Esbjerg Kommune, jævnfør registreringen på 

http://www.energinet.dk/, opstillet 75 vindmøller, hvor den samlede 

kapacitet er 56,3 MW. Vindmøllernes dato for nettilslutning varierer 

fra 1982 til 2005, og højderne varierer på samme måde betydeligt 

fra omkring 40 m til omkring 100 m. Indenfor planlagte 

områder har de eksisterende vindmøller en kapacitet på 51,46 

MW. Den resterende kapacitet, cirka 4,89 MW, er ikke beliggende 

indenfor planlagte vindmølleområder i lokalplaner og kommuneplaner 

i de tidligere Esbjerg, Ribe og Bramming kommuner. 

Der er i Regionplan 2016 udpeget en række områder til vindmøller, 

hvor der ved udpegningen er lagt stor vægt på det landskabelige 

hensyn. Ønsket om at samle vindmøller i de områder, der er udpeget 

i Regionplan 2016, samt afstandskrav til boliger har medført 

følgende ændringer: 

• To områder i den tidligere Esbjerg kommuneplan er taget ud 

• Tre områder i den tidligere Bramming kommuneplan er taget 

ud 

• Et nyt område nord for Roager er udpeget til en klynge af 

vindmøller med en potentiel kapacitet på 9,2 MW 

De udtagne områder vurderes til et tab af potentiel kapacitet på 

cirka 11,05 MW. 

For at øge den potentielle kapacitet for kommunens vindmølleområder 

og støtte udviklingen af mere effektive vindmøller, gives der 

mulighed for at etablere forsøgsvindmøller, i et område ved Måde. 

Forsøgsvindmøllerne vil have en totalhøjde på op til 200 m. Derudover 

hæves den generelle grænse for vindmøllernes totalhøjde i de 

øvrige vindmølleområder til 100 m. Dette svarer til en forøgelse af 

den mulige højde på mellem 20-30 m. Samtidig er der udpeget 

enkelte områder, hvor højdegrænsen er hævet til 130 meter. Dette 

vil give mulighed for at placere større, men færre vindmøller, og vil 

samtidig betyde en forøget potentiel kapacitet. 

Den samlede potentielle kapacitet i de planlagte områder modregnet 

de udtagne områder vil svare til en forøgelse på ca. 34,45 MW. 

Det vurderes samtidig, at der kan opstilles 51 vindmøller indenfor 

kommuneplanens rammedel. Dette modsvarer en anslået mulighed 

for opstilling af 71 vindmøller, hvis plangrundlaget var forblevet 

uændret. 

De udpegede områder er opdelt i tre kategorier: 

• Områder til forsøgsvindmøller 

• Områder til vindmølleklynger 

• Områder til vindmølleparker 

De tre kategorier fremgår ligeledes af kommuneplanens hovedstrukturkort. 

Vindmøller, der opstilles i områderne, skal opstilles i 


Sektorer 

Vindmølleområder til 

store vindmøller 

Vindmølleområder 

klart afgrænsede geometriske mønstre, med mindre særlige landskabelige 

forhold taler for andet. 

Der er udpeget fem områder til store vindmøller, hvor der kan opføres 

vindmøller med en totalhøjde på 130 m. 

Området ved Tjæreborg vurderes til at være næsten fuldt udnyttet, 

da der gennem Regionplan 2016 har været mulighed for opstilling 

af vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, der samtidig 

var forsøgsvindmøller. Ved at hæve højden, kan der gives mulighed 

for at placere mere harmoniske vindmøller, samtidigt med at 

kapaciteten bibeholdes. 

For områderne ved Ribe, Roager og Hviding hæves højdegrænsen 

fra 80 til 130 meter, og der vil derfor være mulighed for udskiftning 

af eksisterende vindmøller med større vindmøller. Området 

ved Roager er ikke udpeget i amtets planlægning, og tilføjes som 

et nyt område. 

Vindmøller i vindmølleområderne skal have ensartet størrelse og 

udseende. De skal have ensartet tårn- og vingekonstruktion, omdrejningsretning 

og omdrejningshastighed. Under udskiftningen af 

gamle vindmøller til nye, kan kravet om ensartethed fraviges i en 

periode på op til tre år. 

Der må ikke opstilles vindmøller i kystnærhedszonen, hvis Farvandsvæsnet 

kan påvise, at det kan få væsentlige negative konsekvenser 

for afviklingen af skibstrafikken. 

Vindmølleområde Eksisterende forhold Anslået potentiel MW 

Nr. 

Navn 

Antal 

Maks. 

højde 

Samlet 

MW 

*Forsøgsmøller på 200 m totalhøjde 


Antal Maks. 

højde 

1 Guldager 5 67 3 5 100 7,5 

2 Esbjerg Havn 0 0 0 7 100 10,5 

3 Måde 15 69,1 5,95 4* 200 20,0 

4 Krogsgård 3 69 2,105 3 100 4,5 

5 Tjæreborg 8 100 18,5 8 130 19 

6 Vilslev 3 80 3,9 5 100 7,5 

7 Hedegård 3 58,65 1,65 5 130 10,0 

8 Lundsmark 6 80 8,4 10 130 20,0 

9 Roager 0 0 0 4 130 8,0 

I alt 62 51,455 51 107 

De med blåt markerede vindmølleområder er dem der udgår fra 

tidligere planer, og er derfor ikke medtaget i kommunens vindmølleplanlægning. 


MW

Vindmøller 

Af visuelle grunde, og for at hindre gener som reflekser, skal 

vindmøller som minimum placeres i en afstand af fire gange vindmøllens 

totalhøjde fra nærmeste bolig. 

Kort A. Vindmølleområder i Esbjerg Kommune. 

Der er udpeget fire vindmølleområder, hvor der er mulighed for at 

opstille vindmøller med en totalhøjde på 100 m. Dette svarer til 

højdegrænsen i Regionplan 2016. Området ved Esbjerg Havn er 

ikke udnyttet, mens der er opstillet vindmøller i de tre øvrige områder. 

I forhold til Regionplan 2016 tages der to områder ud. 


Sektorer 

Forsøgsvindmøller 

Hensyn 

Husstandsvindmøller 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 

Ved Måde gives der mulighed for at etablere forsøgsvindmøller. 

Disse kan have en højde på 200 m, og de skal så vidt muligt have 

ensartet størrelse og udseende, ensartet tårn- og vingekonstruktion, 

omdrejningsretning og omdrejningshastighed. 

Der oplistes i kommuneplanens hovedstrukturdel en række hensyn, 

som skal iagttages ved opstilling, driften og nedtagningen af 

vindmøller. Det er hensyn, som berører en række forskellige interesser 

og love: 

• Hensyn til landbrugsmæssige interesser 

• Hensyn til vindmøller i kystnærhedszonen 

• Hensyn til naturgas- og olietransmissionsledninger 

• Hensyn til forsvarets områder 

• Skyggekast til nabobeboelse 

• Beplantning ved vindmøller 

• Nedtagning 

Husstandsvindmøller er små vindmøller, der alene forsyner en enkelt 

ejendom med elektricitet og/eller varme.. 

Husstandsvindmøller med en største totalhøjde på 25 m kan opstilles 

ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens 

øvrige bygninger. Opstilling af husstandsvindmøller forudsætter 

dog, at kommunen i hvert enkelt tilfælde meddeler landzonetilladelse 

og at der udarbejdes en VVM-screening. Det er en 

forudsætning, at møllerne indpasses i det omliggende landskab og 

er i overensstemmelse med resten af kommuneplanen for Esbjerg 

Kommune. Der kan derfor ikke opstilles husstandsvindmøller i internationale 

naturbeskyttelsesområde eller de i kommuneplanen 

udpegede naturområder og værdifulde kystlandskaber. 

Husstandsvindmøller opstilles maksimalt 20 m fra nærmeste bygning 

på den ejendom, hvor der er givet tilladelse til opstilling af 

husstandsvindmøllen. 

Husstandsvindmøller er underlagt samme støjkrav som øvrige 

vindmøller, herunder også pligt til dokumentation af støjpåvirkning. 

Kommunen vil ved en ansøgning vurdere om vindmøllen kan 

indpasses i det aktuelle landskab og om opstillingen er i overensstemmelse 

med det øvrige plangrundlag 

Der er ikke udarbejdet en sektorplan for vindmølleområdet. Der foreligger 

planlægning for vindmøller i de tidligere kommuneplaner 

samt Regionplan 2016. Denne planlægning ligger til grund for 

planlægningen i kommuneplanen. 

Der ønskes undersøgt muligheden for, at hæve højdegrænsen for 

totalhøjden yderligere. I enkelte områder, som vindmølleområdet 

ved Tjæreborg, Hviding og Hedegård, bør muligheden for en totalhøjde 

på 150 m undersøges. Dette skal dog gøres under hensyntagen 

til afstand til boliger, støjforhold, natur og landskab. 

Der er ikke udarbejdet en sektorplan for vindmølleområdet. Der foreligger 

planlægning for vindmøller i de tidligere kommuneplaner 

samt Regionplan 2016, som ligger til grund for planlægningen i 

kommuneplanen. På grundlag af dette ønskes en egentlig vindmølleplanlægning 

inden udarbejdelsen af den næste kommuneplan. 

Der er i kommuneplanen primært taget udgangspunkt i vindmølleområder, 

der allerede er udlagt af Regionplan 2016. Områder i Esbjerg, 

Bramming og Ribe kommuneplan er undersøgt i forhold til 



2016 


tilknytning 

Teleanlæg og 

lufthavnshøjdegrænseplan 

Radiokæder 

Teleanlæg 

Teleanlæg og lufthavnshøjdegrænseplan 

muligheden for at videreføre områderne. Den samlede vindmølleplanlægning 

er foretaget under hensyntagen til, at der skal være 

færre men større vindmøller. Ved beregning af vindmøllekapacitet 

tages der udgangspunkt i følgende: 

• Vindmøller med navhøjde på 45-50 m eller totalhøjde på 80: 

0,85 MW 

• Vindmøller med totalhøjde på 100 m: 1,5 MW 

• Vindmøller med totalhøjde på 130 m: 2,0 MW 

• Forsøgsvindmøller med totalhøjde på 200 m: 5,0 MW 

Retningslinierne 11.1 – 11.9 fra Regionplan 2016 er overført til 

kommuneplanen. Der er foretaget enkelte redaktionelle tilpasninger 

og sammenskrivninger. I retningslinie 11.3 ændres minimum 

antallet af vindmøller fra to til tre. I forhold til retningslinie 11.2 

hæves totalhøjde i flere områder fra 100 til 130 m. I et enkelt område 

hæves højden til 200 m. I forhold til amtets udpegninger tages 

to mindre områder ud og et enkelt nyt område udpeges. Afsnittet 

om husstandsvindmøller er udvidet en smule i forhold til 

afsnittet om husstandsvindmøller i Regionplan 2016. 


Liberaliseringen på teleområdet har betydet, at antallet af ønsker 

om tilladelse til at opstille master og/eller tårne til såvel radiokædeforbindelser 

som andre radio- og telekommunikationsanlæg er 

steget væsentligt. 

Af hensyn til landskabet og naturen skal det åbne land, så vidt muligt, 

friholdes for masteanlæg. Nye master skal derfor, som hovedregel, 

opstilles i erhvervsområder. Desuden bør antallet af sendemaster 

og dermed den samlede påvirkning af naturen og landskabet 

begrænses. Dette kan ske ved sambenyttelse af masteanlæg. 

Eksisterende master bør derfor, så vidt muligt, anvendes, når der 

er behov for nye mastebårne sendeanlæg mv. Alternativt kan sendeanlæg 

mv. monteres på eksisterende høje bygninger, der egner 

sig til formålet. 

Kun hvis ansøger kan godtgøre, at der ikke findes anvendelige og 

acceptable muligheder, kan opstilling af nye masteanlæg mv. i det 

åbne land accepteres. I givet fald skal internationale naturbeskyttelsesområder, 

naturområder, værdifulde kystlandskaber og landskabsområder 

normalt friholdes. Ved placeringen skal der endvidere 

tages hensyn til beflyvningen af alle offentlige flyvepladser og 

lufthavne. 

Det vil normalt ikke være muligt at opnå tilladelse til opsætning af 

højere master, end de tekniske krav til enhver tid foreskriver. 

Der stilles vilkår om, at tilladelse til nye master, normalt følges af 

et krav om rådighedsret for andre brugere. Endvidere skal der stilles 

vilkår om, at masterne nedtages senest et år efter, at deres 

anvendelse til telekommunikation er ophørt. 


Sektorer 

Master, antenner og andre 

tekniske installationer 

Fyrlinie 

Lufthavnshøjdegrænseplan 

Beplantning ved tekniske 

anlæg 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 

Telekommunikationsanlæg er ikke markeret i hovedstrukturkortet, 

da radiokædeforbindelserne udbygges relativt ofte. I stedet anbefales 

det, at der rettes henvendelse til IT- og Telestyrelsen, hvis 

der påtænkes opført vindmøller eller andre høje anlæg, der kan 

forstyrre forbindelserne mellem telekommunikationsanlæg. 

Ved etablering af nye sendetracéer skal der tages hensyn til planlagte 

vindmølleområder. 

Placering af master, antenner og andre tekniske installationer i det 

åbne landskab, værdifulde landskaber og større uforstyrrede landskaber 

forudsætter en landskabelig vurdering, der kan sikre at opsætningen 

er forenelig med det åbne lands interesser samt sikre 

bevarelsen af de nuværende landskaber. 

Sigtelinier ind mod kirker og andre særligt bevaringsværdige enkeltbygninger 

skal friholdes for forstyrrende elementer såsom master, 

antenner, vindmøller, gylletanke og andre tekniske installationer. 

De lange uforstyrrede kig ind mod markante bygninger i 

landskabet skal opretholdes. 

For at bevare muligheden for anvendelse af eksisterende fyr, til 

gavn for skibstrafikken ved Esbjerg, sikres det gennem kommuneplanen, 

at der ikke kan opføres byggeri, der hindrer skibes udsyn 

til fyr. 

For at bevare muligheden for benyttelsen af Esbjerg Lufthavn, sikres 

det gennem kommuneplanen, at der ikke kan opføres bygninger 

eller anlæg, der har en højde, der vil være i konflikt med flys 

mulighed for at lette og lande. 

For at sikre landskabets kvalitet, kan der stilles krav om skærmende, 

slørende beplantning omkring bunden af telemaster og andre 

tekniske installationer i det åbne land. 

Det skal sikres, at sendemaster mv. fjernes uden udgifter for det 

offentlige, senest 1 år efter at deres anvendelse til telekommunikationsformål 

er ophørt. 

Der er ingen sektorplan for området. 

Der er ingen ønsker til kommuneplanen. 

De kommuneplanrelevante bindinger indarbejdes. 

Retningslinierne 12.1 – 12.3 i Regionplan 2016 er overført til 

kommuneplanen, dog med enkelte redaktionelle ændringer. De 

udpegede sendetracéer overføres ligeledes fra Regionplan 2016 til 


Plan & Miljøudvalget, herunder: Plan, Bygningsmyndighed. 


4.8 Trafik 

Status 

Motorveje og trafikveje 

Reserveret til trafikveje 

Parkeringsarealer 

Hovedstiforbindelser 

Den kommunale trafiksektor omfatter planlægning og administration 

af kommunale vej- og stianlæg og private fællesveje. 

Vejstandarden, herunder vedligeholdelsen og renholdelsen, skal 

sikres bedst muligt ved optimal udnyttelse af de afsatte penge hertil. 

Ønsket om at Esbjergs erhvervsområder, med en flot og præsentabel 

indretning, skal signalere høj kvalitet og udgøre en flot indkørsel 

til Esbjerg skal følges op gennem planlægningen. 

Den vejklassificering, som er vist på hovedstrukturkortet, er politisk 

godkendt efter kommunesammenlægningen. 

Luftforurening forårsaget af trafikken behandles under luftforurening. 

Vejstøj behandles under kapitlet om Støj- og luftforurening. 

Der skelnes mellem: 

• Gennemfartsvej 

• Fordelingsvej 

• Trafikvej i by 

• Lokalvej, land 

• Lokalvej, by 

Gennemfartsveje er de største veje (motorveje, motortrafikveje), 

mens lokalveje er de mindste. 

Der er foretaget reservationer til traceer til nye veje, der sikrer at 

vejene kan etableres. 

Der er fastlagte støjisolinier langs både eksisterende og nye veje 

med henblik på sikring af miljøet under hensyn til den mulige 

fremtidige trafik. Se i øvrigt kapitlet om Støj- og luftforurening. 

Der eksisterer i øjeblikket forskellige parkeringsbestemmelser for 

indre by i Esbjerg, Ribe og Bramming. 

Bliver der behov for udvidelse af parkeringsmulighederne i indre 

by Esbjerg, kan der opføres et parkeringshus på Teaterpladsen 

mellem Torvegade og Borgergade med plads til 500 biler. 

Der er ikke udlagt nye offentlige parkeringsarealer. 

Stisystemet er opdelt i hovedstier og lokale stier. Hovedstier behandles 

i kommuneplanen, det gør lokale stier ikke. 

Der skabes et sammenhængende hovedstinet bestående af: 

• separate stier 

• stier langs trafikveje 

• hovedruter af lokalveje 

• gågader 

På de separate stier, er trafikken som hovedregel skilt fra biltrafikken, 

ligesom stierne ikke krydses af biltrafik. 

Trafikvejene udgør ofte de mest direkte ruter til de vigtigste trafikmål, 

og er derfor benyttet af mange cyklister og fodgængere. 

Hvor trafikvejene indgår i hovedstinettet er der etableret, eller 

planlagt etableret, cykelstier eller cykelbaner langs vejen. 


Sektorer 

Cykelstier 

Rekreative stier og natur- 

og vandrestier 

Sporbetjente arealer 

Hovedsagelig i landområder og naturområder er der udpeget lokalveje 

med mindre trafik, som på en hensigtsmæssig måde kan 

indgå i hovedstinettet. 

Gågaderne er fodgængerområder, hvor eventuel færdsel skal ske 

på de gåendes præmisser. Visse steder er der tilladt krydsende 

trafik. I Ribe er der etableret gågader med al færdsel tilladt, hvor 

færdsel ligeledes skal ske på de gåendes præmisser. 

Med henblik på at sikre, bevare og udbygge det eksisterende stinet, 

er der lavet en samlet stiplan for Esbjerg kommune. 

Der skal gøres en særlig indsats for at fremme klima- og miljøvenlige 

transportformer, hvorfor forholdene for cykeltrafikken skal forbedres. 

Langs en stor del af Vadehavet findes der sammenhængende stisystemer. 

I Esbjerg ligger desuden en del af stien ”Fra kyst til 

kyst”, der går fra Østjylland til Vestjylland. Fra ”Fra Kyst til kyst”stien 

er der desuden stier ned gennem Marbækområdet til Esbjerg. 

Ved nedlæggelse af banestrækninger bør det undersøges, om der 

er mulighed for at anvende strækningerne til natur- og vandresti, 

cykelsti, ridesti eller trolleybane. Hvis dette er muligt, udnyttes 

muligheden. 

Udbygningen af natur- og vandrestier skal og bør ske i samarbejde 

med de lodsejere, der bor langs strækningerne. Det er hensigten, 

at disse stier skal anlægges og opretholdes dels på eksisterende 

stier og mindre befæstede veje og dels som trampestier. Trampestier 

i det åbne land bør, så vidt det er muligt, placeres langs 

hegn eller andre naturlige skel, så de er til mindst mulig gene for 

den almindelige landbrugsdrift. 

I enkeltområderne 08-030-020, 01-110-020, 01-110-030 og 11- 

020-010 er der mulighed for at etablere sporbetjente erhverv. 

Kort A. Enkeltområderne 08-030-020, 01-110-020 og 01-110-030 


Sporarealer og spordrift 

Jernbane og reserveret 

til jernbane 

Jernbanestationer og 

banegårde 

Reserveret til station 

Reserveret til 

godsterminal 

Busser og kollektiv 

bustrafik 

Trafik- og færgehavn 


Trafik 

Der skal arbejdes for at fremme klima- og miljøvenlig vare- og 

godstransport, bl.a. ved at sikre muligheden for etablering af en 

jernbaneforbindelse til den i kommuneplanen reserverede godsterminal 

på Esbjerg Havn. 

Jernbanestrækninger fastlægges på hovedstrukturkortet, og et nyt 

jernbanetracé sikres i kommuneplanens rammedel. 

Med henblik på sikring af miljøet under hensyn til den mulige 

fremtidige trafik, fastlægges der støjisolinier langs både eksisterende 

og nye jernbanelinier, jævnfør kapitlet om Støj- og luftforurening. 

Der fastlægges bindinger til sikring af indførelse af elektrisk drift 

på Esbjerg – Lunderskov banen. 

Banegård og stationer fastlægges på hovedstrukturkortet, og en 

godsterminal og stationerne sikres i kommuneplanens rammedel. 

Det er ikke længere tilladt for busser at køre ind i Ribe centrum. 

De store p-pladser langs indfaldsvejene skal benyttes. 

Med den kollektive trafik søges boligområder og bycentre betjent 

således, at alle får de bedst mulige forhold, set i forhold til de afsatte 

midler. Planlægningen af den kollektive trafik sker i et samarbejde 

mellem Vej & Park og Sydtrafik. 

Havnearealerne skal primært anvendes til havnerelaterede virksomheder. 

Andre anvendelser kan, på baggrund af en samlet planlægning 

for området, indpasses i det omfang, det kan ske uden 

væsentlige miljøkonflikter. Det er en forudsætning, at der er tale 

om begrænsede og velafgrænsede arealer. 


Sektorer 

Lufthavn 


Trafiksikkerhedsplan 2007- 

2012 

Hovedmålet for Esbjerg Lufthavn er, at betjene de former for luftfart, 

der til enhver tid er behov for i det sydvestjyske område, 

herunder at fastholde positionen som Danmarks offshore-lufthavn 

og som forbindelse til udenlandske lufthavne. 

Lufthavnen er et vigtigt led i ”Vækst Strategi for Esbjerg Kommune”. 

I 2008 blev lufthavnen benyttet af ca. 100.000 passagerer. 

Esbjerg Lufthavn har 2.600 m start- og landingsbane med tilhørende 

lys- og instrumentlandingsanlæg. I lufthavnen ligger endvidere 

Danmarks eneste heliport, der er basis-station for de danske 

offshore-aktiviteter på Nordsøen. 

Trafiksektoren har til opgave at anlægge og udvikle vej- og stinettet, 

så det tilfredsstiller det nødvendige transportbehov. 

De stigende trafikmængder og tiltagende trængselsproblemer specielt 

på trafikvejene i Esbjerg by skal analyseres, for at kunne 

planlægge den fremtidige trafikafvikling. Til det formål har Esbjerg 

Kommune udarbejdet en trafikmodel, der især skal benyttes som 

redskab til analyser af de større indfaldsveje til Esbjerg by. 

Trafiksektoren kan opdeles i en række undersektorer. Derfor udarbejdes, 

der ikke én samlet plan, men flere delplaner. Udover de 

nedenfor nævnte delplaner, udarbejdes der således en trafiksaneringsplan, 

ligesom der findes en grøn sektorplan, der beskriver 

sammenhængen mellem trafik og grønne områder. 

På baggrund af kortlægning søges det at skabe smukke og mere 

harmoniske gader og pladser, specielt hvor mange mennesker 

mødes, ved at: 

• vejenes form og funktion passer sammen 

• vejene udformes under hensyntagen til omgivelserne 

• der ved trafiksaneringer plantes træer langs veje og p-pladser. 

• gadeudstyr skal opfylde kommunens forskrifter 

• der sikres et niveau for vedligeholdelse 

Der er udarbejdet et skilteregulativ, der omhandler en bedre skiltning. 

Den menneskelige faktor spiller en rolle i mere end ni ud af 10 

uheld. Derfor arbejder Esbjerg Kommune både på at ændre trafikanternes 

adfærd, samt at gøre vejene mere sikre bl.a. ved at 

ombygge uheldsbelastede veje. Målet for Esbjerg Kommune er at 

reducere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere 

tilskadekomne med 40 % frem til år 2012. Udgangspunktet er 

gennemsnittet for årene 2004-2006. 

Cyklisterne har særlige sikkerhedsmæssige problemer. Da Esbjerg 

Kommune desuden ønsker at forbedre forholdene for cyklisterne 

generelt, skal der gøres en særlig indsats for denne trafikantgruppe. 

Dette udmøntes bl.a. i sti-planen. 

På baggrund af analysen af de seneste fem års uheld har kommunen 

valgt at fokusere indsatsen omkring følgende områder: 

• Krydsuheld med motorkøretøjer i byområder 

• Uheld med cyklister i byområder 

• Uheld med knallertkørere i byområder 

• Kurveuheld på veje i åbent land 

• Mødeulykker på veje i åbent land 

• Sikring af skoleveje 


Stiplan 

Ønsker til 

Kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 

Trafik 

Handlingsplanen indeholder en prioritering af projekter, hvor der 

kan forventes en gunstig virkning på uheldsantallet og trygheden. 

Stiplanen prioriterer en udbygning af cykelstinettet, så det kommer 

til at sammenbinde det nationale cykelstinet. 

Det bør gennem kommuneplanen sikres, at nye bolig- og erhvervsområder 

placeres og indrettes med henblik på at begrænse 

trafikkens omfang og dermed genevirkningerne af trafikken. 

Erhvervsområder bør lokaliseres tæt ved trafikvejene for at undgå 

den belastende og tunge trafik gennem bycentre og boligområder. 

Der er i Regionplan 2016 fastholdt to regionplantillæg fra Regionplan 

2008, nr. 11 og 32, henholdsvis omfartsvej vest om Ribe og 

en indre ringvej i Ribe. 

De cykelstiudlæg, der er i Regionplan 2016, er alle blevet behandlet 

i ”Stiplan for Esbjerg Kommune”, ligesom kommunens øvrige 

planer om stier. 

Teknik & Forsyningsudvalget, herunder: Teknik & Miljø, Vej & Park. 

(Vej- og trafikplanlægningen for kommuneveje og private fællesveje 

samt stier). Teknik & Miljø, Esbjerg Lufthavn (Lufthavnen). 

Sydtrafik (Drift og planlægning af bustrafik). 

DSB (Jernbanedrift). 

Vejdirektoratet (Statsvejene). 

Banedanmark (Banearealer). 

Esbjerg Havn (Den kommunalt selvstyrende havn i Esbjerg). 


4.9 Støj og luftforurening 

Status: Støj 

Støjisolinier 

Vejstøj 

Jernbanestøj 

Virksomhedsstøj 

Der er ikke i kommunalt regi foretaget kortlægning af støjbelastningen 

fra virksomheder. 

Der er udarbejdet en rapport om ”Kortlægning af vejtrafikstøj, - 

oplæg til støjhandlingsplan”, marts 2005. 

Kommuneplanens hovedstrukturdel angiver retningslinier for forskellige 

støjformer: Støj fra veje og jernbaner benævnes trafikstøj, 

og støj fra erhvervsområder benævnes virksomhedsstøj. Desuden 

er der støj fra lufthavnen, vindmøller, skydebaner og motorsportsbaner. 

Over for disse forskellige støjkilder skal der tages forskellige forholdsregler 

i planlægningen i henhold til diverse vejledninger fra 

Miljøstyrelsen. 

Der er i miljøgodkendelser for en række virksomheder udlagt støjkonsekvensområder. 

I landzonen må der indenfor støjkonsekvensområderne 

ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse. 

Støjkonsekvensområder er ikke angivet med egen signatur på hovedstrukturkortet, 

men indgår som en del af støjisolinierne. Støjisolinierne 

vil oftest dække et større areal end støjkonsekvensområder, 

men dækker dog som minimum det samme areal. 

Der er fastlagt støjisolinier omkring en række forskellige støjgenerende 

kilder. Anvendelsen og udnyttelsen af områderne inden for 

støjisolinier er fastlagt gennem bindinger i kommuneplanens rammedel. 

Disse bindinger sikrer, at de til enhver tid gældende love, 

vejledninger mv. overholdes. Bindingerne sikrer ligeledes, at der 

ikke tillades støjfølsom anvendelse, der kan være en hindring for 

den fremtidige aktivitet, der er mulighed for indenfor støjisolinien. 

Bindingerne i kommuneplanen omhandler de mest anvendte støjisolinier. 

Øvrige støjisolinier kan findes i støjbekendtgørelsen. 

Der er i kommuneplanen udlagt støjisolinier omkring veje, der angiver 

en zone, hvor der er et støjniveau på 55 dB eller mere. Isolinieafstandene 

omkring nuværende og fremtidige fjernveje, primærveje 

og visse fordelingsveje er vist på hovedstrukturkortet. 

Indenfor støjisolinien skal det i den konkrete situation eftervises, 

om der er, eller kan tilvejebringes acceptable støjforhold, før nye 

støjfølsomme anlæg eller bebyggelser tillades, eller inden det tillades 

at ændre en anvendelse til et mere støjfølsomt formål. 

Grundlaget for retningslinierne i kommuneplanen om jernbanestøj 

er Miljøstyrelsens ”Vejledning nr. 1/97 om støj og vibrationer fra 

jernbaner” og ”Vejledning nr. 4/2007 om støj fra veje”. 

På hovedstrukturkortet er der vist en 60 dB støjgrænse langs nuværende 

og fremtidige jernbanelinier. Indenfor denne grænse skal 

det i det enkelte tilfælde eftervises, om der er, eller kan tilvejebringes, 

acceptable støj- og vibrationsforhold, før nye støjfølsomme 

anlæg eller bebyggelser tillades, eller inden det tillades at ændre 

en anvendelse til et mere støjfølsomt formål. 

Grundlaget for retningslinierne i kommuneplanen om virksomhedsstøj 

er Miljøstyrelsens ”Vejledning nr.5/84 om ekstern støj fra virksomheder” 

og ”Vejledning nr. 3/03 om ekstern støj i byomdannelsesområder”. 


Lufthavnsstøj 

Skydebanestøj 

Motorbanestøj 

Støj 

I kommuneplanens rammedel beskrives den støj, den enkelte virksomhed 

må bidrage med udenfor egen grundgrænse. Dette beskrives 

for hvert enkeltområde i kommuneplanens rammedel. 

Et erhvervsområde påfører naboområderne bindinger med hensyn 

til fremtidig støjfølsom anvendelse. Modsat lægger et eksisterende 

støjfølsomt område, der grænser op til et erhvervsområde, bindinger 

på erhvervsvirksomhedernes tilladte støjudfoldelse. 

Bindingerne på erhvervsområdernes naboarealer er beskrevet for 

hvert enkeltområde i kommuneplanens rammedel. 

I hovedstrukturdelens tekst, og på hovedstrukturkortet, beskrives 

støjisolinier omkring erhvervsområder samt områder til offentligt 

formål med et støjende indhold. Indenfor disse isolinier må der ikke 

etableres ny støjfølsom anvendelse, med mindre der i en lokalplan 

fastlægges bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger 

mv. Støjisolinierne er tegnet i forskellige afstande fra 

erhvervsområderne afhængig af erhvervskategorien. Jo mere støj 

der genereres, jo større afstand skal der holdes, når der skal opføres 

ny støjfølsom bebyggelse, eller når et område udlægges til ny 

støjfølsom anvendelse. 

Støjniveauet i isolinien er for henholdsvis dag, aften og nat maks. 

45, 40 og 35 dB(A). Til de forskellige erhvervskategorier er der 

knyttet tre forskellige støjniveauer: 55, 60 og 70 dB(A). Afstanden 

fra disse kategorier til isolinien er henholdsvis 90, 160 og 500 meter. 

Til grund for bestemmelserne om lufthavnsstøj er der brugt: Miljøstyrelsens 

”Vejledning nr. 5/1994 om støj fra flyvepladser” samt to 

tekniske rapporter, AV1082/03 af 18. februar 2003 og AV1299/04 

af 12. august 2004, fra Delta Akustik & Vibration. 

Omkring Esbjerg Lufthavn skal der både tages hensyn til støj fra 

flyoperationer og støj fra den øvrige virksomhed. Den fremtidige 

støjbelastning fra flyoperationer vises på hovedstrukturkortet som 

en 55 dB Lden. lufthavnsstøjisolinie. Indenfor denne, må der ikke 

opføres støjfølsom bebyggelse eller planlægges til støjfølsomt formål. 

Støjbelastningen fra den øvrige lufthavnsvirksomhed fastlægges 

som maksimalværdier ved boliger i det åbne land og udenfor 

den fastlagte virksomhedsstøjisolinie, der er tegnet på hovedstrukturkortet. 

Miljøstyrelsens ”Vejledning om skydebaner, nr. 1, 1995” foreskriver, 

at de anvendte våben og benyttelsen af en skydebane, er bestemmende 

for banens støjbelastning på omgivelserne. 

I kommuneplanen angives der støjisolinier omkring skydebaner. I 

overensstemmelse med beregningsforudsætningerne i gældende 

vejledninger er isolinien nu på 70/55 dB(A) for dag og aften/nat. 

Isolinien har til formål at sikre, at aktiviteterne på skydebanen ikke 

skaber bindinger i de omkringliggende områder, ud over det der 

hidtil har været accepteret. 

Der indarbejdes ligeledes støjisolinier fra nabokommuners skydebanestøj 

i kommuneplanen. Det gælder for forsvarets skydebane 

ved Varde Søndre Plantage, der støjmæssigt påvirker Esbjerg 

Kommune. Indenfor isolinien, må der ikke udlægges områder til 

støjfølsom anvendelse. 


Sektorer 

Vindmøllestøj 

Støj ved vejkant 

Retningslinierne om motorbanestøj er udarbejdet på grundlag af 

Miljøstyrelsens ”Vejledning nr. 2/2005 om støj fra motorsportsbaner”. 

Støjbelastningen fastsættes til maks. 53 dB(A)/58dB(A) udenfor 

motorbanestøjisolinien i henholdsvis større samlede boligområder 

og spredt bebyggelse i det åbne land. Motorbanestøjisolinien fremgår 

af hovedstrukturkortet. 

Indenfor isolinien må der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse. 

Grundlaget for retningslinierne i kommuneplanen om vindmøllestøj 

er Miljøministeriets ”Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 

2006 om støj fra vindmøller”. 

Retningslinierne for vindmøller i kommuneplanen er delt i to kategorier: 

Vindmølleparker og vindmølleklynger. Opdelingen er vist på 

hovedstrukturkortet. 

Til alle vindmølleområder knyttes der en vindmøllestøjisolinie. 

På hovedstrukturkortet er denne støjisolinie tegnet omkring alle 

eksisterende og potentielle vindmølleområder. Indenfor denne afgrænsning, 

må der ikke opføres støjfølsom bebyggelse eller udlægges 

områder til støjfølsom anvendelse. 

Støjbelastningen fra vindmøllerne må, i det mest støjbelastede 

punkt ved udendørs opholdsarealer (dog højst 15 m fra nabobeboelse) 

i det åbne land, ikke overstige 44 dB(A) og 42 (A) ved vindhastigheder 

på henholdsvis 8 og 6 m/s. For udendørs opholdsarealer 

i områder med støjfølsomme arealanvendelser må støjen fra 

vindmøller ikke overstige 39 og 37 dB(A) ved vindhastigheder på 

henholdsvis 8 og 6 m/s. Der fastlægges bindinger, der sikrer, at 

der ikke tillades etableret ny følsom anvendelse indenfor vindmøllestøjisolinien, 

der kan hindre fremtidig udnyttelse af vindmølleområderne. 

Afstandene til 44/42 dB(A) støjisolinierne omkring de enkelte 

vindmølleområder er i kommuneplanen fastlagt til: 

• 400 meter for områderne med 100 meter vindmøller 

• 540 meter for områderne med 130 meter vindmøller 

• 800 meter for områder til 200 meter vindmøller 

Afstandene er beregnet for at sikre en fuld udnyttelse af områderne. 

Vindmøllestøjisolinierne fremgår af hovedstrukturkortet. 

Vindmøllestøjen ved nærmeste fritliggende bolig i det åbne land er 

fastsat til maks. 44/42 dB(A). 

Miljøstyrelsens ”Vejledning nr. 4 af 2007” beskriver trafikstøj i boligområder, 

og ligger til grund for retningslinierne om vejstøj i 


”Esbjerg Kommunes Trafikmiljøplan 1999” omhandler bl.a. vejstøj. 

Målet er, at antallet af støjbelastede boliger over 65 dB(A) skal reduceres 

med 50 % frem til år 2010. 

I de centrale dele af Esbjerg by er det beregnet langs hvilke gader, 

støjen kan overstige 65 dB(A) i to meters afstand fra vejkanten. 

Gadestrækningerne ses på hovedstrukturkortet. På de markerede 


Støjbelastede arealer i 

landzonen 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 

Støj 

vejstrækninger bør der ved større byomdannelser ske en facadeisolering 

af støjfølsom bebyggelse. Endvidere bør der, så vidt muligt, 

etableres sluttet bebyggelse, med henblik på at afskærme de 

bagvedliggende arealer. 

Det skal sikres, at der tages tilstrækkelige støjmæssige hensyn, 

når der udlægges arealer til støjfølsomme formål i landzone tæt på 

støjende anlæg og aktiviteter. Ved støjfølsom anvendelse forstås: 

• boligområder 

• sommerhusområder 

• kolonihaveområder 

• campingpladser 

• rekreative områder 

• særlige naturområder 

• kontorer for offentlig og privat administration 

• områder til skoler, hospitaler, børnehaver, plejehjem o.l. 

• hoteller 

• enkeltboliger og områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse 

De rekreative områder ved Marbæk og Solbjerg Plantage betragtes 

i kommuneplanen som stilleområder. 

Der findes ingen samlet sektorplanlægning på støjområdet. De i 

kommuneplanen anførte rammer for støjbelastning indgår som 

elementer i arealplanlægningen. 

For at mindske støjgenerne generelt, bør de støjende aktiviteter, 

så vidt muligt, samles i store sammenhængende områder, og det 

bør sikres, at nye støjfølsommme områder ikke placeres tæt på de 

områder, der er udlagt til støjende aktivitet. Hermed kan det undgås, 

at områderne gensidigt hæmmer hinandens udfoldelsesmuligheder. 

Der ønskes fortsat indarbejdelse af støjisolinier i kommuneplanen, 

og at arealanvendelsen administreres herefter. 

Støjbestemmelserne er indarbejdet i kommuneplanen i overensstemmelse 

med vejledningerne fra Miljøstyrelsen. 

Retningslinie 26.1 i Ribe Amts Regionplan 2016 omfattes af retningslinier 

i kommuneplanen. I amtets kortlægning angives støjkonsekvensområder 

fra en række anlæg. I kommuneplanen overføres 

støjkonsekvensområderne ikke. Der anvendes i stedet støjisolinier, 

der enten dækker samme arealer som støjkonsekvensområder 

eller mere. Indenfor støjisolinierne må der ikke anlægges til 

støjfølsom anvendelse, svarende til amtets retningslinie. Afsnittet 

her erstatter også til dels regionplanretningslinie 5.2 

Plan & Miljøudvalget, herunder: Miljø, Industrimiljø og Natur & 

Vandmiljø. 


Sektorer 

Status: Luft- og 

lugtforurening 

Luft- og lugtforurening 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 

De væsentligste kilder til luftforurening i Esbjerg kommune er trafik, 

industri og energiproducerende anlæg. 

Der er udlagt bufferzoner mellem forurenende industri og boliger i 

form af lettere erhvervsområder. 

Ved udlæg af nye boligområder skal der tages hensyn til lugtgener 

fra større landbrug. 

Der er ikke udarbejdet én fælles plan vedrørende luftforurening, 

men en delplan: ”Esbjerg Kommunes Trafikmiljøplan 1999”. 

Kortlægningen påpegede, at der i Esbjergs bymidte (Jernbanegade 

og Torvegade) er koncentrationer af sundhedsskadelige udstødningsgasser 

tæt på gældende vejledende grænseværdier. Koncentrationen 

af NOx og CO, samt andre lokalt sundhedsfarlige stoffer 

skal begrænses i gaderne i Esbjerg Indre By. 

Ifølge kommuneplanen skal der gennem sektorplanlægning eller 

på anden vis skabes overblik over: 

• luft- og lugtforureningen fra virksomheder og offentlige anlæg 

• luftforureningen fra trafikken 

I henhold til Regionplan 2016 skal der etableres en bufferzone for 

luft- og lugtgener omkring industrivirksomheder med særlige beliggenhedskrav 

og specielt miljøbelastende risikobetonede virksomheder. 

Miljø ser med begrundelse i luft- og lugtforureningen 

ingen grund til at udlægge bufferzoner omkring andet end de i Regionplan 

2016 nævnte virksomhedstyper. 

Der er i kommuneplanen udlagt områder til forurenende erhverv 

og risikovirksomheder, hovedsageligt i Måde, Kjersing og på Esbjerg 

Havn. 

Luft- og lugtforureningen fra virksomheder og offentlige anlæg er 

ikke kortlagt, det er derfor vanskeligt at udpege de belastede områder. 

I henhold til Regionplan 2016 skal der etableres en bufferzone 

for luft- og lugtgener omkring industrivirksomheder med særlige 

beliggenhedskrav og specielt miljøbelastende risikobetonede 

virksomheder. 

Der er udlagt bufferzoner mellem de forurenende industrier og områder 

med miljøfølsom anvendelse i form af områder til lettere erhverv. 

Der er ikke retningslinier i Regionplan 2016 omkring luft- og lugtforurening. 

Plan & Miljøudvalget, herunder: Miljø. 


4.10 VVM 

Status 

VVM-anlæg 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 

Jævnfør VVM-bekendtgørelsen er der en række anlæg, hvor der, 

inden en anlæggelse eller udbygning kan gennemføres, skal udarbejdes 

en redegørelse for anlæggets virkning på miljøet. Indholdet 

af redegørelsen skal være i overensstemmelse med VVMbekendtgørelsens 

regler. 

Der er en række anlæg, hvor der som udgangspunkt skal udarbejdes 

en VVM-redegørelse. Disse anlæg er beskrevet i VVMbekendtgørelsens 

bilag 1. Derudover er der en række anlæg, hvor 

der skal foretages en indledende vurdering af miljøpåvirkningen, 

en såkaldt VVM-screening, inden det kan fastslås om en egentlig 

redegørelse er nødvendig. Disse anlæg er beskrevet i VVMbekendtgørelsens 

bilag 2. 

Anlæg, hvor der skal gennemføres en VVM-screening, omfatter 

blandt andet: 

• Nyplantning af skov på mere end 30 ha i områder, hvor skovrejsning 

er uønsket 

• Rydning af fredskov, der er ældre end 20 år og større end 30 

ha i skovrejsningsområder, og hvor der ikke sker tilplantning af 

mindst et tilsvarende areal, medmindre den ryddede skov af 

den statslige skovlovsmyndighed er erklæret uden væsentlig 

skovdyrkningsmæssig, biologisk, landskabelig eller rekreativ 

værdi 

• Råstofindvinding 

• Vindmøller 

• Butikscentre 

• Landanlæg i forbindelse med havne 

• Anlæg til bortskaffelse af affald 

• Permanente campingpladser 

• Risikoanlæg 

• Intensivt fiskeopdræt 

For visse anlæg varetager Miljøministeriets miljøcentre kommunens 

opgaver. Det gælder blandt andet for anlæg, hvor staten er 

bygherre, infrastrukturanlæg og vandindvindings- og vandforsyningsanlæg, 

der forudsætter kommuneplanændringer i mere end 

to kommuner, og vindmøller på 150 m eller derover. Ved disse sager 

modtager Esbjerg Kommune ansøgningen, og sender den til 

Miljøcenter Odense. 

I Esbjerg Kommune er der en række anlæg, hvor det tidligere Ribe 

Amt har udarbejdet VVM-redegørelser. Det drejer sig om en række 

landbrugsbedrifter og vindmøller. Der er derudover blandt andet 

udarbejdet en VVM-redegørelse for særlige anlæg som Dokken og 

Spulefelt til havnesediment ved Esbjerg Havn. Esbjerg Kommune 

har i 2009 offentliggjort en VVM-redegørelse for Motorsportscenter 

Danmark ved Korskroen. 

Der er ingen sektorplan for området. 

Kommuneplanændringer, som følger en VVM sag, skal indeholde 

retningslinier for beliggenheden og udformningen af enkeltanlæg, 

der måtte antages at påvirke miljøet i væsentlig grad. 

I kommuneplanen vil beliggenheden og udformningen af anlæg, 

der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, de såkaldte 

VVM-pligtige anlæg, være indarbejdet i kommunens rammedel, 

som bestemmelser for relevante enkeltområder. 


Sektorer 


2016 


tilknytning 

Regionplan 2016 indeholder ikke generelle retningslinier for VVMpligtige 

anlæg. 



4.11 Forsvaret 

Forsvarets arealer 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 

De militære øvelser, der foregår på forsvarets arealer i Esbjerg 

Kommune, udgør en vigtig del af forsvarets uddannelser. De militære 

aktiviteter skal derfor kunne foregå uhindret, idet forsvaret 

dog fortsat vil tilrettelægge aktiviteterne under hensyntagen til 

omgivelserne. 

Der kan normalt ikke vedtages lokalplaner, der begrænser forsvarets 

aktivitetsmuligheder inden for dets øvelsesarealer. 

Øvelsesarealerne i Esbjerg Kommune rummer væsentlige naturmæssige 

og landskabelige værdier. For de af forsvarets arealer, 

som er beliggende i Esbjerg Kommune, gælder de retningslinier 

som Skov og Naturstyrelsen, Hærens Operative Kommando samt 

Dronningens Artilleriregiment i 2003 har fastlagt i ”Drifts- og Plejeplan 

2003-2018. Varde Øvelsesplads”. Samtidig søges de mest 

værdifulde naturområder friholdt for aktiviteter, der ikke er forenelige 

med områdernes status. 

Ved fremtidige revisioner af drifts- og plejeplaner for de militære 

skyde- og øvelsesterræner bør det sikres, at disse er i overensstemmelse 

med bl.a. kravene til opnåelse af gunstig bevaringsstatus 

for naturtyper og arter i de dele, der indgår i internationale naturbeskyttelsesområder 

(Natura2000-områder) 

Forstyrrelser forårsaget af militære aktiviteter i de internationale 

naturbeskyttelsesområder bør holdes på lavest muligt niveau, og 

mulighederne for yderligere koncentration og/eller udfasning af 

militære aktiviteter bør løbende vurderes. 

Genopretning af naturen i værdifulde naturområder i skyde- og 

øvelsesterræner bør prioriteres højt. 

Genopretning af naturen i nedlagte skydeområder i internationale 

naturbeskyttelsesområder og naturområder bør prioriteres højt. 

Esbjerg Kommune har på baggrund af dette en særlig forventning 

om, at forsvaret rydder op, når anlæg ikke længere er i brug. 

I tilfælde af fare for forurening, forventes forsvaret at undersøge 

mulige forureningskilder og rydde op. Det forventes ligeledes, at 

forsvaret sørger for at eventuelle forureningskilder undersøges og 

vedligeholdes med jævne mellemrum. 

Forsvaret planlægger selv for sine arealer i samarbejde med de 

berørte myndigheder 

Der er ingen nye ønsker til kommuneplanen. 

Der er taget hensyn til forsvarets arealbehov i kommuneplanen. 

Regionplanretningslinien er overført uden ændringer. 


4.12 Bevaring 

Status 

Bevaringsværdigt miljø 

Baggrunden for den hidtidige bevaringsindsats i Esbjerg Kommune 

findes i: 

• Esbjerg Kommuneatlas (1992) 

• Ribe Kommuneatlas (1992) 

• Bramming Kommuneplan 2005-2016 

• Ribe Kommuneplan 2005-2016 

• Esbjerg Kommuneplan 2006-2018 

• Regionplan 2016. Ribe Amt 

• Diverse tidligere bygningsregistranter 

Ud af de ovenstående politisk godkendte dokumenter er det Kommuneatlasserne, 

der er de mest gennemarbejdede og detaljerede. 

Kommuneatlasserne er dog ikke blevet opdaterede siden udarbejdelsen. 

Herudover foreligger Vadehavet Kulturarvsatlas (2007) som der 

også henvises til i det fremtidige bevaringsarbejde. 

Denne kommuneplan er udarbejdet på baggrund af ovenstående 

baggrundsmaterialer og udgør en samlet tilgang til og forståelse af 

Esbjerg Kommunes fremtidige bevaringsindsats, som er under stadig 

udvikling. Der påtænkes bl.a. justeringer af kulturmiljøudpegninger 

fra henholdsvis Regionplan 2016 og Kulturarvsatlas Vadehavet. 

De bevaringsværdige miljøer i byer og på landet fra Ribe og Esbjerg 

Kommuneatlas samt fra Bramming Kommuneplan indarbejdes 

i et samlet kortmateriale. Bevaringshensynet beskrives med en 

kort tekst. Esbjerg og Ribe Kommuneatlas er tilgængelige på nettet. 

Inden for et udpeget bevaringsværdigt miljø ønskes helheden fastholdt. 

Derfor fastsættes der i kommuneplanens rammedel bestemmelser 

om, at nye huse eller ombygninger skal tilpasses den 

lokale byggeskik i henhold til bygningernes proportioner og materialer. 

Dette er særligt vigtigt i landsbyerne langs Vadehavet, hvor 

bygningskulturen skal ses i sammenhæng med kulturmiljøerne i 

landskabet. 

Det bevaringsværdige Ribe består i hovedtræk af to områder: 

• Middelalderbyen med dets mange fredede bygninger, der sikres 

som bevaringsværdigt miljø 

• Villabebyggelser og landskabstræk omkring åsystemet, der optages 

som bevaringsværdigt miljø og respekteres som sådan i 

den videre planlægning 

Esbjerg indre by består i hovedtræk af tre områder, der hver for 

sig er bevaringsværdige miljøer, hvor bevaringsindsatsen fastholdes 

og respekteres: 

• Bykernen med butikker og hoteller som tæt historicistisk bebyggelse 

omkring Kongensgade, Torvet og Banegården 

• Boligbebyggelser som byhuse og villaer nord og vest for bykernen 

• Funkisetageejendomme langs Frodesgade, Jyllandsgade og området 

omkring Strandby Plads 

Den nuværende bevaringsindsats, skal fastholdes og respekteres i 

byens fortsatte udvikling, samtidig skal der skabes en bedre sammenhæng 

mellem by og havn. 


Bevaringsværdige og 

fredede bygninger 

Bevaring 

Bramming er en udpræget stations- og handelsby. Byen rummer 

samtidig fine villabebyggelser omkring bymidten. Bramming har 

ikke et Kommuneatlas, og der mangler lokalplan for bymidten til 

sikring af de bevaringsværdige bygninger og harmoniske helheder. 

Bramming Kommuneplan indeholder områder, der er udpeget som 

bevaringsværdige miljøer. 

De fredede og bevaringsværdige enkeltbygninger fra Kommuneatlas 

for Esbjerg og Ribe suppleres med de bygninger, der er registreret 

af Bramming Byfond som bevaringsværdige. De bevaringsværdige 

bygninger udpeges på kommuneplanens rammedelskort 

efter Kulturarvsstyrelsens database SAVE. Indtil SAVE-systemet er 

opdateret og korrekt skal der ved sagsbehandlingen suppleres med 

opslag i Kommuneatlas for Esbjerg og Ribe eller henvendelse til 

kommunens byplanafdeling. 

Der foreligger ingen data for bevaringsværdige og fredede bygninger 

i Grimstrup Sogn. I Grimstrup Sogn skal der følgelig foretages 

en registrering af de bevaringsværdige og fredede bygninger i 

henhold til SAVE-systemet. 

Der sker en løbende opdatering af vurderingsskemaerne for de enkelte 

bygninger. Dette sker ved lokalplanlægning, ved borgerhenvendelser 

og ved konkret sagsbehandling. 

Bevaringsindsatsen i forhold til bevaringsværdige og fredede bygninger 

sikres dels ved at bygningerne indgår i kommuneplanens 

rammedel og dels ved lokalplanlægning. En bevaringsværdig bygning 

(kategori 1-5), der ligger i et bevaringsværdigt miljø kan ikke 

nedrives uden at der først gennemføres en høring svarende til lovgivningen. 

Særligt bevaringsværdige enkeltbygninger (kategori 1-4), der ikke 

ligger i et udpeget bevaringsværdigt miljø i det åbne land, markeres 

i kommuneplanens rammedel. Ved udpegning af de bevaringsværdige 

bygninger i kommuneplanen sikres det, at der iværksættes 

en høring i tilfælde af nedrivningsplaner for den enkelte ejendom. 

Nedrivning skal ske i henhold til Byggelovens § 17 og § 18. 

Efter §§ 17 og 18 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger 

og bymiljøer gælder følgende for bygninger, der er optaget 

som bevaringsværdige i kommuneplanen (og som ikke i en lokalplan 

eller en byplanvedtægt er omfattet af et forbud mod nedrivning): 

• Bygningen må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har 

været offentligt bekendtgjort, og byrådet har meddelt ejeren, 

at det ikke efter planlovens § 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen 

• Byrådet foretager inden udløbet af de efter byggelovgivningen 

gældende frister offentlig bekendtgørelse af nedrivningsanmeldelsen 

med en frist på mindst fire og højst seks uger for fremsættelse 

af indsigelser mv. 

• Samtidig med offentliggørelsen skal byrådet underrette ejerne 

samt de i lovens § 6, stk. 1 nævnte personer foreninger m.fl. 

og herunder oplyse om fristen for indsigelser mv. 

• Senest to uger efter fristens udløb meddeler byrådet ejeren, 

om der nedlægges forbud mod nedrivning efter planlovens § 

14. Hvis byrådet beslutter, at det ikke vil nedlægge forbud, foretager 

byrådet offentlig bekendtgørelse om sin beslutning 


Sektorer 

Kulturhistorisk miljø 

Værdifulde byrum 

Dokhavn 

Dige 

Hvis kommunen beslutter at nedlægge § 14-forbud mod nedrivningen, 

indebærer det, at den er indstillet på at udarbejde et forslag 

til lokalplan med bestemmelser om bevaring af den pågældende 

bebyggelse. § 14-forbuddet har en midlertidig retsvirkning 

på højst et år, hvor den eller de bygninger, der er omfattet af forbuddet, 

ikke må rives ned eller bygges om. Ved den offentlige bekendtgørelse 

af lokalplanforslaget erstattes forbuddets midlertidige 

retsvirkninger af lokalforslagets midlertidige retsvirkninger. 

Esbjerg Kommunes Byfond er udpeget af Byrådet og udfører en 

væsentlig formidlingsopgave for at udbrede kendskabet til egnens 

arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer. Fonden 

yder økonomiske tilskud og udfører årlige præmieringer. 

Der er i Regionplan 2016 udpeget kulturmiljøer i hele kommunen 

især langs kysten og i indlandet omkring åer. Langs Vadehavet er 

der i 2008 registreret kulturmiljøer i Kulturarvsatlas Vadehavet i 

samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. 

De udpegede kulturmiljøer fra Kulturarvsatlas Vadehavet er slået 

sammen med Regionplanens udpegninger af kulturmiljøer for de 

sammenfaldende områder langs Vadehavet syd for Esbjerg langs 

Ribe marsken og for Marbækområdet. 

Mange af Ribes brolagte gader og stræder er i de senere år blevet 

fornyet med nye granitbelægninger. Der mangler stadig fornyelse 

af enkelte belægninger, der vil blive udført med respekt for det oprindelige 

udseende og materialevalg. Domkirkepladsen forventes 

fornyet i høj kvalitet. 

I Esbjerg er Torvegade og Skolegade blevet fornyet med ny granitbelægning 

og belysningsprojekter. Der er overvejelser om fornyelse 

af belægningerne i Kongensgade, idet den eksisterende belægning 

er nedslidt. For Esbjerg Indre by er en samlet belysningsplan 

under udarbejdelse. For Esbjerg Indre by samt området nord 

for Frodesgade er der udarbejdet en samlet plan for forskønnelse 

af gaderum med bl.a. flere træer. Planen anvendes ved reetablering 

efter afsluttede opgravninger. 

Kulturarvsstyrelsen har udpeget Dokhavnen, den ældste del af Esbjerg 

Havn, og det tilhørende fyrsystem til ét af 25 nationale industriminder. 

Dokhavnen er et vigtigt monument til forståelse af den 

danske industrikultur. Anlæggelsen af Dokhavnen i 1868 udgjorde 

grundlaget for Esbjerg by. Dokhavnen, og de tilhørende kajarealer, 

er desuden udpeget som bevaringsværdige i ”Esbjerg Kommuneatlas”. 

Dokhavnen er udpeget i hovedstrukturdelen og sikres gennem 

kommuneplanens rammedel. 

Der fastlægges i kommuneplanens rammedel bindinger for bevarelsen 

af de historiske bevaringsværdier. 

Havdigerne, der strækker sig langs kysten fra syd for Esbjerg til 

nord for Tønder, danner et lineært forløb langs kysten og udgør 

som sådan et karakteristisk landskabselement, som afgrænser 

marskområderne mod Vadehavet. 

Digerne er gennembrudt af sluser, der er bygget i perioden 1915- 

27. Omkring Sneum Sluse og Kammerslusen er der opstået hyttekolonier, 

der oprindeligt fungerede som jagt- og fiskerihytter til fritidsbrug, 

men i dag primært benyttes som feriehytter. 


Folkekirker 

Kirkeomgivelser 

Exner-fredninger 

Fredede fortidsminder 

Bevaring 

Sluserne indgår som et delelement i digernes lineære forløb og tilsammen 

udgør diger og sluser en kulturhistorisk sammenhæng og 

helhed, der også symboliserer menneskets tilpasning til og bosætning 

ved Vadehavet gennem århundreder. 

Naturbeskyttelseslovens fastlagte beskyttelsesliniebestemmelser 

gælder kun landkirker. Bykirkerne er ikke omfattet af denne beskyttelsesliniebestemmelse 

og er følgelig ikke markerede på kortet. 

Retningslinien om kirkeomgivelser har afsæt i både kulturhistoriske 

og landskabelige hensyn. Begge dele er af betydning i forhold 

til at sikre, at kirkernes nærmeste omgivelser og oplevelsen af kirkerne 

fra det åbne land ikke forringes af nyt byggeri eller store anlæg. 

Retningslinien skal sikre en mere udstrakt beskyttelse af kirkernes 

omgivelser, så deres betydning som markante kulturmonumenter i 

landsbyer og det åbne land ikke udviskes. 

De udpegede kirkeomgivelser omfatter de kirker, som af Ribe Amt 

blev udpeget med beskyttelseszoner. Beskyttelseszonerne er udpeget 

på baggrund af rapporten: ”Kirkeomgivelser. Registrering af 

kirkeomgivelser i Ribe Amt”. Udgivet af Ribe Amt 2005. Dataark 

fra denne rapport, om hver enkelt af kirkerne i Esbjerg Kommune, 

er tilgængelige via Esbjerg Kommunes hjemmeside. 

Exner-fredninger er frivilligt tinglyste fredninger, som kun dækker 

kirkens nærmeste omgivelser, mens de nyere beskyttelseslinier 

typisk omfatter et større areal. 

Johan Exner gennemførte 1950-1952 fredninger rundt om landets 

kirker. Fredningsdeklarationens hovedindhold gik ud på, at der ikke 

måtte foretages ændringer i den bestående tilstand, der kunne 

virke skæmmende eller hindrende for udsigten til eller fra kirken. 

Fredningen har de fleste steder følgende indhold: Arealerne må ikke 

bebygges eller beplantes således, at udsigten til kirken ødelægges 

midlertidigt eller vedvarende. Der må ikke på arealerne opsættes 

skure, udsalgssteder, boder, vogne til beboelse eller opbevaring 

af redskaber eller lignende. Ej heller må der på arealerne opsættes 

toiletter, hønsehuse, pelsdyrfarme, hundegårde eller lignende, 

sprøjtehuse, benzinstandere, transformatorstationer eller 

master til elektriske ledninger. 

Esbjerg Museum har i 2005 registreret 445 synlige fredede fortidsminder 

i Esbjerg Kommune. Fortidsminderne fortæller om vores 

kulturhistorie og skal derfor bevares. Principielt er ethvert synligt 

fortidsminde fredet. 

Fortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. 

Der må ikke ske udstykning eller lignende gennem et fortidsminde. 

For at bevare fortidsminderne, og de arkæologiske værdier, fastlægger 

museumsloven, at der på fortidsminder, og inden for en afstand 

af 2 m fra dem, ikke må foretages jordbehandling, gødes eller 

plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor. 

For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne 

land, er de pålagt en beskyttelseslinie. Der må ikke foretages ændringer 

inden for 100 m omkring synlige fortidsminder. Skjulte fortidsminder, 

sten, træer og lignende, er dog undtaget. Forbuddet 

gælder enhver tilstandsændring såsom byggeri, gravearbejde, 

hegning, plantning, placering af campingvogne og lignende. 


Sektorer 

Sten- og jorddiger 

Kulturarvsarealer 

Almindelige landbrugsmæssig drift og let hegning, undtaget tilplantning, 

er undtaget fra forbuddet. 

Der kan søges om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien 

hos Kulturarvsstyrelsen. Beskyttelseslinierne omkring fortidsminderne 

i Esbjerg Kommune findes på Danmarks Arealinformation. 

Gravhøje bør plejes for ikke at gro til. Træer, buske og græssende 

dyr kan ødelægge dem. Skjulte fortidsminder kan forsvinde fuldstændig 

ved en dybdepløjning. 

Kommunen har pligt til at pleje alle kommunalt ejede fortidsminder 

samt ret til at pleje private fortidsminder jævnfør Museumsloven 

§ 29i. For hvert enkelt fortidsminde der plejes udarbejdes en 

plejeplan. Plejen iværksættes ud fra en prioriteret liste, der udarbejdes 

af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjyske Museer. 

Markante gravhøjsgrupper og fortidsminder af national og 

regional betydning vil i denne sammenhæng være højt prioriterede. 

Hegn, diger, grøfter og veje er væsentlige for opfattelsen af kulturlandskabet. 

Eksempler på de mest karakteristiske bør derfor så 

vidt muligt bevares. Sten- og jorddiger er generelt beskyttede 

gennem Museumsloven og må derfor ikke fjernes, medmindre 

kommunen meddeler dispensation. Dette skyldes ikke kun, at deres 

fortælleværdi i nutidens kulturlandskab er væsentlig, og at de 

bidrager til et afvekslende landskab, men også fordi de fungerer 

som levested og økologiske forbindelser for dyr og planter. 

Enkelte steder er der bevaret diger, som kan stamme helt tilbage 

fra middelalderen. Det gælder blandt andet ejerlavsskel, der tidligere 

udgjorde en både administrativ, arbejdsmæssig og social 

grænse, idet et ejerlav er betegnelsen for de samlede dyrkningsmarker 

til en landsby, en hovedgård eller en enestegård. Ejerlavsgrænserne 

fortæller således om en mere end tusindårig tradition 

for udnyttelse af et områdes naturressourcer. En del af disse diger 

er derfor beskyttede mod tilstandsændringer. 

Følgende sten- og jorddiger er beskyttet efter museumsloven § 

29a: 

• Stendiger 

• Diger, der ejes af offentlige myndigheder 

• Diger, der ligger på eller afgrænser naturtyper, der er beskyttede 

efter § 3 i naturbeskyttelsesloven (heder, søer, moser, 

strandenge/-sumpe, enge og overdrev) 

• Diger, der er angivet på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk i 

den senest reviderede udgave forud for den 1. juli 1992 

Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. 

Det tidligere Ribe Amt har foretaget en vejledende registrering 

på baggrund af luftfoto, kort og besigtigelser. I Esbjerg 

Kommune er der registreret 320 km beskyttede sten- og jorddiger. 

Museerne og Kulturarvsstyrelsen har udpeget kulturarvsarealer, 

der kan rumme værdifulde skjulte fortidsminder og offentliggjort 

udpegningerne i den arkæologiske database ”Fund og Fortidsminder”. 

Kulturarvsarealerne er ikke fredede, men kortlægningen skal hjælpe 

bygherrer og myndigheder, så de allerede i en tidlig fase kan 

se, om et areal har særlig arkæologisk betydning eller ej. Dermed 



Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 

Bevaring 

har de mulighed for at placere byggeriet, så det ikke generer det 

arkæologisk følsomme område. Bygherren undgår dermed alvorlige 

forsinkelser i byggeriet og en stor regning for eventuelle arkæologiske 

undersøgelser. 

Det er ulovligt at fjerne eller ødelægge kulturlevn, uden at fagfolk 

har haft lejlighed til at registrere og undersøge dem. At et område 

tilsyneladende er fundtomt, må imidlertid ikke opfattes som en garanti 

for, at der ikke er fortidsminder på stedet. Det kan kun en 

forundersøgelse afklare. 

Museumsloven har som mål, at så mange bygherrer som muligt 

anlægger uden om arkæologiske værdier. 

Bevaringsværdige bygninger i Esbjerg indre by er sikret gennem 

lokalplan nr. 204 – 1, med tilhørende vejledning. 

Ribe Bykerne er sikret via bevaringsdeklaration, som understøttes 

af: 

• ”Håndbog for bygningsdetaljer. Facader Ribe Bykerne. Eksempelsamling.” 

Fagcenter Plan. 2005 

• ”Gode råd om butiksfacader. Ribe. Vejledning om udformning 

af butiksfacader og skilte samt løst byinventar i Ribe bykerne.” 

Udarbejdet af Ribe Kommunes Tekniske Forvaltning. 2001. 

• ”Gode råd om gamle huse. Ribe. Vejledning om vedligeholdelse 

og istandsættelse af gamle huse i Ribe bykerne.” Udarbejdet af 

Ribe Kommunes Tekniske Forvaltning. 1997. 

Regler for bevaring indgår i en lang række lokalplaner i kommunen. 

Landskabsplan for Marbækområdet 1985 sikrer at Marbækområdet 

fortsat kan være naturpark for Esbjerg Kommunes borgere. Planen 

sikrer landskabspleje af området og en bevaring af kulturhistoriske 

spor som oldtidsmarker mv. Myrtuegård er sikret som center for 

kulturformidling i området. 

Drivvejen – også kaldet studevejen og ravvejen – udgør et meget 

vigtigt kulturhistorisk spor gennem en del af Esbjerg kommune. Et 

af de mest markante steder på drivvejsruten ligger ved Ølufvad 

Kro, der fungerede som rastested på de vandrendes tur med stude 

fra Vestjylland til Slesvig og længere syd på. Drivvejen er ’genskabt’ 

i forbindelse med Interregprojektet North Sea Trail, der involverede 

mange lande omkring Nordsøen. 

Kulturarvsatlas Vadehavet udgør i den videre planlægning for Nationalpark 

Vadehavet et fælles udgangspunkt for kulturmiljøplanlægningen 

for de berørte Vadehavskommuner. 

Der ønskes en mere interaktiv IT-platform, der udnytter mediets 

muligheder i forhold til alle udpegninger, så der eksempelvis kan 

komme korte definitioner på udpegningernes værdier og trusler og 

dels kan linkes videre til relevante kilder som eksempelvis Kulturarvsstyrelsens 

databaser. 

IT-platformen er under stadig udvikling og vil også på bevaringsområdet 

blive søgt forbedret efterhånden som de tekniske muligheder 

foreligger. 

I regionplanretningslinie 20.1 henvises til udpegninger på kortbilag 

5. Disse udpegninger er slået sammen med udpegningerne i Kulturarvsatlas 

Vadehavet. 


Sektorer 


tilknytning 

Regionplanretningslinie 20.2 bortfalder. Naturbeskyttelseslovens 

beskyttelsesliniebestemmelser og omgivelsesfredningen sikrer tilsammen 

kirkerne mod byggeri, der væsentligt forringer samspillet 

mellem kirkerne og det omgivende landskab. 

Udpegning nr. 10.1 Lifstrup bortfalder, da der ikke er baggrund for 

at opretholde den tidligere registrerede bebyggelses- og markstruktur 

ligesom udstykningen ikke kan reetableres. 

Plan & Miljøudvalget, herunder: Plan, Byplan og Kommuneplan. 

Teknik & Forsyningsudvalget, herunder: Teknik & Forsyning, Vej & 

Park (Drift og pleje af fortidsminder samt sten- og jorddiger) 


4.13 Kultur og Fritid 

Idrætsanlæg 

Decentrale anlæg 

Svømmehal 

Musik, teater og fritid 

Sport & Event Park Esbjerg udgør kommunens store idrætsanlæg. 

Området er omfattet af en helhedsplan. Sport & Event Park Esbjerg 

er en selvejende institution, som, på vegne af kommunen, 

administrerer det centrale idrætsanlæg på Gl. Vardevej samt de 

lokale idrætscentre i Guldager og i Veldtofte. Driften finansieres i 

alt væsentligt af kommunale midler. 

Sport & Event Park Esbjerg driver ligeledes Svømmestadion Danmark 

og Esbjerg Badmintoncenter, der er beliggende på Tovværksgrunden, 

samt Bramming Kultur- og Fritidscenter og Bramming 

Svømmebad. 

Via en fritidskulturel anlægspulje ydes kommunal støtte til om- og 

nybygning af lokaler til folkeoplysende foreninger. 

Svømmestadion Danmark drives af Sport & Event Park Esbjerg. 

Den offentlige svømning samt svømmeklubbernes elitetræning er 

henlagt til svømmestadion. Her foregår også stævner og mesterskaber. 

Svømmeklubbernes almindelige træning i øvrigt foregår i 

byens andre svømmehaller. 

Den offentlige svømning tilbydes i Svømmestadion Danmark, Ribe 

Svømmebad og i det kommende Bramming Svømmebad. 

Musikhuset Esbjerg ligger i Byparken i Esbjerg. Musikhuset Esbjerg 

er en selvejende institution. Kommunen yder tilskud til husets aktiviteter. 

Tobakken, som er et rytmisk spillested og hjemsted for en del fritidskulturelle 

aktiviteter, er en selvejende institution med kommunalt 

driftstilskud, der også har til huse i kommunale bygninger. 

Der bevilges faste tilskud til de fire udbydere af teatervirksomhed: 

Esbjerg Teaterkreds, Esbjerg og Omegns Skolescene, Esbjerg Børne- 

og Ungdomsteater og Den Ny Opera. 

Esbjerg Børne- og Ungdomsteater har til huse i et kommunalt teaterhus 

i Borgergade, Esbjerg. Musikhuset Esbjergs nybyggede teatersal 

lejes af Esbjerg Kommune til brug for Den Ny Opera, Esbjerg 

Teaterkreds m.fl. 

Der ydes tilskud til Vestjysk Symfoniorkester, Esbjerg Ensemble og 

Den Ny Opera. 

Rosen Alle 3 i Ribe er en kommunalt ejet bygning med flere forskellige 

aktiviteter tilknyttet, herunder især Amatørteaterscenen 

”Drakomir” samt ”Riamuf”, der tilbyder øvelokaler til musikudøvelse. 

Kommunen er i klubmæssig sammenhæng opdelt i to distrikter 

med i alt 24 fritids- og ungdomsklubber. Der gives tilbud om aktiviteter 

og selvaktivering til de 9-13 årige, de 14-17- årige og de 

18-årige og derover. 

Kommunen driver to beboer- og aktivitetshuse, Hedelundgård i 

Kvaglund og Midtgård i Sønderris. I begge tilfælde drejer det sig 

om et gratis tilbud til brugerne. Benyttelsen af huset kræver ikke 

medlemskab eller lignende. Deltagelse i de skiftende arrangementer 

og aktiviteter, som foregår i husene kan dog kræve hel eller 

delvis brugerbetaling. Husene henvender sig til alle aldersgrupper 

og nationaliteter og udgør et fritidskulturelt tilbud til de omkringliggende 

boligområder og alle andre med interesse for at benytte 


Sektorer 

Bibliotek 

Museum 

Golfbaner 

husenes faciliteter. Midtgård er et registreret økologisk landbrug 

og mange af stedets aktiviteter tager afsæt i landbrugsdriften. 

Kultur- og Fritidshuset i Skolegade, Esbjerg er en selvejende institution 

med et kommunalt driftstilskud. Det har til huse i en kommunal 

bygning. Kultur- og Fritidshuset er et tilbud til pensionistforeninger, 

pensionister og førtidspensionister. 

”Mødestedet” i Bramming står til rådighed for blandt andet ”Amatørscenen 

Gadespejlet” og byens foreningsliv. ”Mødestedet” er en 

kommunal bygning. 

I en række af Esbjerg Kommunes lokalbyer forefindes der kommunalt 

ejede bygninger, der benyttes til fritidskulturelle formål. 

Der ydes tilskud til kulturelle arrangementer i de i kommunen beliggende 

forsamlingshuse. 

Kommunen arrangerer sommerunderholdning i både Esbjerg, 

Bramming og Ribe for både børn og voksne. I Esbjerg og Ribe arrangeres 

de årlige kulturnætter samt den årligt tilbagevendende 

idrætsnat i Esbjerg og fritidsnat i Ribe. Kommunen tilbyder herudover 

hvert år en række sommerferieaktiviteter i form af en række 

aktiviteter og udflugter med henblik på at give børn og unge - og 

deres forældre - mulighed for en aktiv ferie. 

Endelig ydes tilskud og underskudsgarantier til en række kulturelle 

foreninger, aktiviteter og andre formål inden for den kulturelle 

virksomhed. Ligesom der findes en række kommunale bygninger, 

der stilles til rådighed for fritidskulturelle foreninger. 

Esbjerg Kommunes Biblioteker fungerer inden for rammerne af 

bibliotekspolitikken, som trådte i kraft primo 2009. 

Bibliotekspolitikken omfatter beskrivelse af serviceniveau, digitale 

bibliotekstilbud og fysiske bibliotekstilbud. 

Den fysiske betjeningsstruktur er fastlagt ud fra ønsket om at 

etablere et antal lokalbiblioteker med lang åbningstid, højt kvalificeret 

bemanding og et bredt udbud af materialer og aktiviteter tilpasset 

de respektive lokalområder. Strukturen tilpasses dette ønske 

og omfatter mellem fem og ni lokalbiblioteker, en til to bogbusser, 

betjeningsenheder på alle kommunens plejecentre samt 

”biblioteket kommer”-ordning med ca. 100 brugere. Bibliotekerne 

har samarbejdsaftaler med Sydvestjyske Museer, Esbjerg Kunstmuseum, 

Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg Byhistoriske Arkiv og 

Kulturskolen. 

Som en afdeling under Hovedbiblioteket findes ”Huset”, som er et 

kulturtilbud til aldersgruppen 17-30 år. 

Fiskeri- og Søfartsmuseet, Sydvestjyske Museer (inkl. Vandtårnet), 

Esbjerg Kunstmuseum og Bramming Egnsmuseum er selvejende 

institutioner beliggende i kommunale bygninger. Ribe Kunstmuseum 

er en selvejende institution i egne bygninger. Der ydes kommunalt 

driftstilskud til samtlige museer. 

Esbjerg Byhistorisk Arkiv, inklusive Rådhusarkivet, er en kommunal 

virksomhed. Historisk Samling fra Besættelsestiden, som er en 

privat fond med kommunal støtte, er placeret i selvstændig bygning, 

der ligger i tilknytning til Syddansk Universitet Esbjerg. 

Golfbanen i Sønderhede, Esbjerg Golfklub, beliggende lige nord for 

Marbæk Plantage, indeholder to 18-hullers baner med tilhørende 


Skydebaner 

Kultur og Fritid 

klubfaciliteter. Banen omfatter cirka 123 ha. Esbjerg Kommune 

ønsker at fremtidssikre og udvikle det store naturindhold, som 

golfbanen har i dag. Dette gøres med udarbejdelse af en naturplejeplan. 

Breinholtgård Golf Center, Breinholtgård Golfklub, beliggende nord 

for Esbjerg indeholder tre ni-hullers bane med tilhørende klubfaciliteter. 

Banen omfatter cirka 107 ha. 

Golfbanen ved Bramming, Kaj Lykke Golfklub, indeholder en 18hullers 

bane med tilhørende klubfaciliteter. Banen omfatter cirka 

65 ha. Banen ligger dels på nedlagt landbrugsjord med skov og 

hegn, dels i et engområde omkranset af Sneum Å og Bramming Å. 

Bortset fra tilføjelse af beplantning og et par vandhuller er der ikke 

ændret på de eksisterende forhold. Golfbanen er udformet under 

hensyn til naturen. 

Golfbanen ved Snepsgårdevej, Ribe Golfklub, beliggende sydøst for 

Ribe, indeholder en 18-hullers bane med tilhørende klubfaciliteter. 

Banen omfatter cirka 67 ha. De omkringliggende områder er fredede 

naturområder. Ophører golfbanen, skal området tilbageføres 

til landbrugsformål. 

I forbindelse med en mulig etablering af golfbane med tilknyttede 

boliger i Novrup ved Esbjerg, er det ikke planlagt at udbygge den 

offentlige service og tekniske forsyning i området. Der er dermed 

ikke tale om etablering af et nyt boligområde som sådan, da boligerne 

primært skal anvendes i relation til golfbaneaktiviteter. 

I Esbjerg Kommune findes der to typer skydebaner; skiveskydningsbaner 

og flugtskydningsbaner. På skiveskydningsbaner skydes 

med håndvåben mod et fast mål og i en bestemt retning. Der 

er et antal faste standpladser, således at skytterne er placeret bestemte 

steder på banerne. Der er såvel indendørs- som udendørs 

skiveskydningsbaner. På flugtskydningsbaner skydes med håndvåben 

mod bevægelige mål og i forskellige retninger. Der er et antal 

faste standpladser, således at skytterne er placeret bestemte steder 

på banerne. Flugtskydningsbaner er altid udendørs baner. 

Skydebaner er særligt støjende fritidsanlæg. Derfor skal antallet af 

anlæg begrænses til det nødvendige og dermed reducere den miljømæssige 

belastning af omgivelserne. Denne begrænsning opnås 

ved at kapaciteten på de eksisterende anlæg så vidt muligt udnyttes, 

før der anlægges nye anlæg. Nyanlæg, der modsvares af nedlæggelser 

af eksisterende anlæg, eller hvor behovet af andre årsager 

kan sandsynliggøres, kan dog også være acceptable. 

For at reducere støjbelastningen kan nye skydebaner med fordel 

placeres i færdiggravede råstofindvindingsområder. Forudsætningen 

er blandt andet, at værdifulde grundvandsressourcer ikke derved 

trues. 

Ved vurderingen af den samlede belastning af omgivelserne fra 

nye skydebaneanlæg, skal der udover støjhensyn endvidere tages 

vidtstrakte hensyn til konsekvenserne i forhold til naturen samt de 

landskabelige og kulturhistoriske værdier. Den mulige forurening 

af nedslagsområder skal herudover indgå i den samlede vurdering. 

I Esbjerg Kommune findes der følgende civile skydebaner: 

• Guldager Riffelskydebane (Esbjerg N). Skydebanen er indrettet 

som skiveskydebane med en 50 meter bane med 10 standplad- 


Sektorer 

Ridesport 

Motorsport 

Reserveret til lystbådehavn 

ser. Skydningen foregår fra lukket skydehus. Der er desuden 

en indendørs pistolskydebane på 15 meter. 

• Sønderhede Skydebane (Esbjerg V). Skydebanen er indrettet 

som en jagtskydebane med i alt fire standpladser for henholdsvis 

bagduer, spidsduer og venstre sideduer, to skeetskydebaner 

med hver otte standpladser og en trapskydebane med fem 

standpladser. 

• Esbjerg Skydebaner (Esbjerg Ø). Skydebanen er indrettet som 

skiveskydebane med en 25 meter bane med 20 standpladser, 

en 50 meter bane med 20 standpladser samt 200 og 300 meter 

baner med i alt 20 standpladser. Skydningen foregår fra lukket 

skydehus. 

• Måde Skydebaner (Esbjerg Ø). Skydebanen er indrettet som 

skiveskydebane med en 100 meter indskydningsbane med 10 

standpladser og en 100 meter hjorteskydebane med tre standpladser, 

Skydningen foregår fra lukket skydehus. 

• Tjæreborg Skydebane (Tjæreborg). Skydebanen er indrettet 

som jagtskydebane med i alt fire standpladser. Der skydes mod 

øst/sydøst. 

• Bramming Skydebane (Bramming). Skydebanen er indrettet 

som skiveskydebane med en 50 meter bane med 10 standpladser. 

Skydningen foregår fra lukket skydehus. Der er desuden 

en indendørs pistolskydebane på 25 meter. 

• Vejrup Skydebane (Gørding). Anlægget er indrettet som jagtskydebane 

med to flytbare kastemaskiner. Skydebanen er ikke 

udmatrikuleret. 

• Gørding Skydebane (Gørding). Anlægget er indrettet som skiveskydebane 

med en 200 meter langdistancebane med fire 

standpladser. Standpladserne er i skydehus. Desuden forefindes 

en 50 meter kortdistancebane med plads til 12 skytter. 

• Ribe Skydebane i Tange. Anlægget er indrettet med: 

o L3301 – 200 meters bane med 12 standpladser. Standpladserne 

ved 200 meter er placeret i skydehus. Endvidere 

er der standpladser i afstand af 10, 50 og 100 meter 

o Flugtskydningsanlæg bestående af et jagtskydeanlæg, 

skeetskydeanlæg og trapskydeanlæg 

o Pistolbane 38001-P med 25 meters bane og 10 standpladser. 

Standpladserne er placeret i skydehus. 

o Kortdistancebane 38001-K med 50 meters bane og ni 

standpladser. Standpladserne er i skydehus. 

Ridesportsanlæg kan omfatte ridehaller, ride- og springbaner, 

stalde og hestefolde. 

Ved anlæg af nye ridesportsanlæg anbefales det af sikkerhedshensyn, 

at der etableres forbindelse til eksisterende ridestianlæg, således 

at hesteridning på offentlig vej så vidt muligt undgås. 

Motorsportscenter Danmark vil som et motorsportscenter af international 

standard komme til at bestå af cirka 4 km asfaltbelagt 

motorbane med mulighed for løb og træning inden for gokart, motocross, 

rallycross og speedway ligesom der på anlægget vil være 

minibaner til micro- og minispeedway, minimotocross o.lign samt 

en række relaterede faciliteter. 

I Esbjerg har lystbåde og det maritime fritidscenter indtil videre 

fået plads ved Fiskerihavnen. 


Badevand 

Brætsejlads 

Sejlsport 


Der er i dag badevand i Esbjerg ved Sædding og Hjerting Strand 

samt på kyststrækningen fra Hjerting til Marbæk. Undtaget er de 

korte strækninger, hvor der er badeforbudsskiltning. 

Der er gode muligheder for at bade ved Ho Bugt på strækningen 

fra skulpturerne ”Mennesket ved Havet” nord for Esbjerg Havn til 

Marbæk, ud for Marbækgård. 

På strækningen er der dog badeforbud følgende steder: 

• Fovrfeldt Bæk: fra havnen til skiltet syd for ”Mennesket ved 

Havet” 

• Guldager Møllebæk: i udløbet og ud for udløbet 

• Troldhøj i Marbæk: ud for den lille tange kan der være farlig 

strøm 

• Ud for Karl Andersensvej, Sædding Strand: ud for rørlagt udløb 

Bortset fra Troldhøj skyldes badeforbuddene hovedsageligt en risiko 

for, at der ved store regnskyl løber ufortyndet, urenset spildevand 

ud fra overløbsbygværker. Det er nødvendigt at have disse 

overløbsbygværker for at undgå at vandet stuves op i kloaksystem 

(og kældre). 

I en bugt så tæt på en stor by, vil det være svært at opnå helt 

samme vandkvalitet som f.eks. ved Vesterhavets kyst. Der er flere 

forureningskilder, og der er naturgivne forhold som mindre vandudskiftning, 

anderledes bundforhold, tidevand og varierende 

strømforhold. 

Med hensyn til forureningskilderne arbejdes der, i henhold til Esbjerg 

Kommunes spildevandsplan, frem mod, at badeforbuddene 

kan ophæves. 

Brætsejlads skal foregå i overensstemmelse med Vadehavsfredningen. 

Vadehavsfredningen udmøntes i ”Bekendtgørelse om fredning 

og vildtreservat i Vadehavet (Vadehavsbekendtgørelsen)”s. 

Der er fortsat afmærket en strækning på hovedstrukturkortet, 

hvor brætsejlads kan foregå uden konflikt med vadehavsfredningen. 

Området er afmærket, og der er ved skiltning henvist til det. 

Der vil ikke blive udpeget yderligere områder til brætsejlads i Vadehavet 

ud for Esbjerg Kommune. 

Sejlads med vandski kræver hastigheder på mere end 10 knob og 

er som udgangspunkt ikke tilladt i Vadehavet. Skov- og Naturstyrelsen 

har dog givet dispensation til vandskisport i sommerhalvåret 

inden for en afgrænset del af Hjerting Løb i Ho Bugt. Desuden har 

Esbjerg Havn i samarbejde med søsportsorganisationerne indgået 

en aftale om etablering af en bane til sejlads med jetski og vandscootere 

inden for Esbjerg Havns søområde. 

Herudover ønsker kommunen ikke at udpege områder, hvor det er 

muligt at benytte jetski, vandscootere og lignende. 

Vadehavsfredningen udmøntes i ”Bekendtgørelse om fredning og 

vildtreservat i Vadehavet (Vadehavsbekendtgørelsen)”, der administreres 

af Skov- og Naturstyrelsen. 

Vadehavsbekendtgørelsen indeholder en række specifikke anvisninger 

på hvor og hvornår, hvilke typer fartøj må benyttes i vadehavsområdet. 

Vadehavsbekendtgørelsen omhandler færdsel på kysten, 

f.eks. i form af buggykørsel, samt alle former for sejlads i 

Vadehavet. 


Sektorer 

Ophalerplads 


Mellemkommunalt 

samarbejde 

Der er generelt mulighed for sejlads med kano, kajak og robåd på 

kommunens større vandløb, men ofte vil sejladsen være begrænset 

til bestemte perioder på året og/eller på dagen. 

Afgrænsningerne fremgår af det til enhver tid gældende sejladsregulativ 

for kommunale og private vandløb i Esbjerg Kommune. 

Sejladsregulativet findes på Esbjerg Kommunes hjemmeside. 

For øvrige forhold knyttet til sejlads på vandløb i Esbjerg Kommune 

gælder ”Tillægsregulativ vedrørende sejlads på amtsvandløb i 

Ribe Amt (1999)”. 

Ribe Sejlklub har 140 bådpladser samt omkring fem gæstepladser 

i Ribe Vesterå. Der findes herudover et ikke nærmere bestemt antal 

bådebroer af varierende art ved Kammerslusen langs fritidshusene 

ved Kanalstien. Disse bådebroer er dog langt fra alle til kølbåde 

og større motorbåde. Anlæg af nye bådpladser i Ribe Vesterå, 

vil derfor kræve en nærmere kvantificering af det totale antal 

bådpladser og efterfølgende stillingtagen. 

I gældende tillægsregulativ for sejlads på Ribe Vesterå, fastlås det 

at vandløbsmyndigheden skal give tilladelse til nye bådpladser, og 

at sådan kun gives på strækningerne 1)Midtmøllestrømmen – 

Stampemølleåens udløb og 2) Kanalhuset – Kammerslusen. I den 

tilhørende redegørelse nævnes det, at der ønskes et loft over motorbådssejladsen 

i vandløbet af hensyn til naturbeskyttelsesinteresser. 

Ophalerpladsen i Hjerting består af to ramper, hvor den ene er offentlig 

tilgængelig og den anden benyttes af Ho Bugt Sejlklub. 

Begge ramper ejes af kommunen, men drives af henholdsvis Vej & 

Park og Kultur & Fritid. Herudover er der på området en fælles 

standplads for joller. 

Ophalerpladsen indgår som et af flere elementer i lokalplan nr. 500 

Strandpromenaden i Hjerting. 

Med henblik på at sikre de fysiske rammer for kultur- og fritidspolitikkens 

gennemførelse, skal sektorplanlægningen angive i hvilke 

lokalområder der, ved kommuneplanlægningen, ønskes udlagt 

arealer til offentlige formål. 

Der skal gennem sektorplanlægningen arbejdes på at skabe fysiske, 

visuelle og funktionelle sammenhænge mellem Tovværksområdet, 

Idrætsparken og universiteterne i Esbjerg. 

Der skal gennem sektorplanlægningen gøres en særlig indsats for 

at tiltrække støttede kraftcentre inden for flere idrætsgrene. 

Der er vedtaget en samlet kultur og fritidspolitik som løbende vil 

blive afløst af delpolitikker. 

De fire Vadehavskommuner Esbjerg, Fanø, Varde og Tønder har 

sammen med Kulturministeriet udviklet en kulturaftale ”Kulturregion 

Vadehavet 2007-2010”, som skal støtte en målrettet udvikling 

af kulturindsatser i regionen. Aftalen sætter særligt fokus på 

syv temaer med formulerede mål og opgaver.: 

• Bevaring og formidling af natur- og kulturhistorien 

• Musik 

• Teater 

• Billedkunst og kunsthåndværk 

• Børnekultur 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 


• Talentudvikling 

• Kultur, turisme og erhverv – kultur- og oplevelsesøkonomi 

Fag- og projektgrupper understøtter de nye projekter, som udvikles 

inden for temaerne. Kulturaftalen styres af en styregruppe og 

en koordineringsgruppe. Det er indtil videre Esbjerg Kommune, der 

sekretariatsbetjener kulturaftalen. 

Kulturaftalen finansieres af de tilknyttede kommuner og af Vadehavsregionens 

egenfinansiering på teater-, musik- og museumsområdet. 

Der ønskes en fleksibel kommuneplan, der giver forvaltningen tilstrækkelig 

handlefrihed ved planlægning af kulturtilbud, idet det er 

formålet med den kulturelle virksomhed at bevare og formidle den 

kulturelle arv samt stille fysiske rammer til rådighed for den kulturelle 

udvikling og borgernes deltagelse i kulturelle aktiviteter, bl.a. 

ved at yde offentlige tilskud. 

I fremtidige boligområder ønskes der ved lokalplanlægning udlagt 

arealer til sikring af et alsidigt og kvalificeret udbud af fritidskulturelle 

aktiviteter. 

Kommuneplanen fungerer i et tæt samspil med sektorerne. Udarbejdelsen 

af sektorplaner er et vigtigt indspil til kommuneplanen, 

der på bedst mulig måde sikrer sektoren indflydelse på udformningen 

af og fleksibiliteten i kommuneplanen. 

Retningslinie 24.1-24.3 er overført uændret til kommuneplanen. 

Retningslinie 24.4 om civile skydebaner, flugtskydningsanlæg og 

motorsportsanlæg er, af hensyn til kommuneplanens opbygning, 

splittet op, således at retningslinien refereres både under punkterne 

Skydebaner og Motorsport. 

Retningslinie 24.5 er overført uændret til kommuneplanen. 

Kultur & Fritidsudvalget, herunder: Børn & Kultur, Kultur & Fritid. 


4.14 Turisme 

Status 

Det vurderes, at turisterne i regionen betyder et ekstra dagligvareforbrug 

på omkring 200-225 mio. kr. til hele regionen og et ekstra 

udvalgsvareforbrug på ca. 225-250 mio. kr. til hele regionen. Der 

er omkring 3,4 mio. overnatninger om året i hele regionen. 

De syv største turistattraktioner i Esbjerg by havde et samlet besøgstal 

på knap 530.000 personer i 2007, hvilket forventes at stige 

i 2008. 

Sammenlægningen af Ribe, Bramming og Esbjerg kommuner har, 

sammen med beslutningen om at Nationalpark Vadehavet gennemføres, 

givet turismeområdet i kommunen et løft som tidligere 

planlægning og strategiarbejde ikke har kunnet tage højde for. 

Dette løft skal i tråd med udmeldingerne i regeringens turistpolitiske 

redegørelse fra november 2008 videreføres som en sammenhængende 

turismefremmeindsats for vadehavsområdet. Dette skal 

især ske via en styrkelse af det tværkommunale samarbejde samt 

via offentlig-private samarbejder om udvikling og markedsføring. 

Der etableres herudover en intern og tværgående gruppe i Esbjerg 

Kommunes forvaltning, som har til formål at sikre, at kommunens 

arbejde med turisme er fokuseret, koordineret og forankret også i 

forhold til den fysiske planlægning. 

I Vækststrategi for Esbjerg Kommune ses den bæredygtige turisme 

med fokus på autencitet som et mål for den turismerettede 

indsats. Her påpeges det ligeledes at masseturisme – især i vadehavsområdet 

– antagelig vil underminere det langsigtede potentiale, 

og at det derfor handler om at skabe rammerne for en meget 

selektiv og gerne eksklusiv form for turisme. Innovation og oplevelsesværdi 

er i den sammenhæng væsentlige parametre. 

Der vil være et fortsat og uændret fokus på den kystbaserede turisme 

og den kvalitetsmæssige udvikling af erhvervet vil, af hensyn 

til områdets mange naturbeskyttelsesforanstaltninger, primært 

ske i de eksisterende bygnings- og anlægsmæssige rammer. 

Erhvervsudviklingsstrategien 2007-2012 fra Vækstforum Region 

Syddanmark efterspørger en opgradering uddannelsesmæssigt i 

turismeerhvervene. I Esbjerg Kommune findes der to udbydere af 

turismerettede uddannelser: 

• Ribe Handelsskole tilbyder en i alt 4-årig uddannelse til Eventkoordinator 

• Center for Turisme, Innovation og Kultur ved Syddansk Universitet 

i Esbjerg tilbyder Cand.negot.-uddannelser i International 

Turisme- og Fritidsmanagement og i Hotelmanagement, European 

Master in Tourism management samt HA-uddannelsen i 

Sport og Event Management. 

Tilstedeværelsen af disse uddannelsesinstitutioner giver et godt 

grundlag for det videre arbejde med innovation og udvikling i 

kommunens turisterhverv. Erhvervsudviklingsstrategien 2007- 

2012 fra Vækstforum Region Syddanmark peger på, at der skal 

arbejdes for en yderligere vidensskabelse om oplevelseserhvervet i 

regionen. En grundlæggende forudsætning for at denne vidensskabelse 

er mulig, er at der foreligger de nødvendige statistiske 

data omkring både udbuds- og efterspørgselssiden i regionens turisterhverv. 

Esbjerg Kommune arbejder derfor for, at denne del af 

regionens arbejde styrkes og udbygges. 


Attraktioner 

Seværdigheder 

Turisme 

Samlet set indeholder Esbjerg Kommune et stort og uudnyttet potentiale 

med mange udviklingsmuligheder for turisme og turismeerhverv. 

Kontrast bliver et nøgleord i dette udviklingsarbejde. 

Kommunen og ikke mindst destinationen indeholder en række attraktioner 

og seværdigheder, som vinder ved at blive set i forhold 

til hinanden. Modsætninger og kontraster kan tilføre arbejdet med 

området ny energi og nye perspektiver. 

Vadehavsområdet er Esbjerg Kommunes største natur- og kulturattraktion. 

En række både små og store turismeaktørers virksomhed 

er knyttet til Vadehavet som attraktion. De tre største aktører 

i Esbjerg Kommune er Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Vadehavscentret 

i Vester Vedsted og Natur- og Kulturcenter Myrthuegård/Skoletjenesten 

i Esbjerg. 

Nationalpark Vadehavet bliver en fremtidig platform, der udadtil 

udgør et eminent udstillingsvindue for regionen og indadtil tilbyder 

en god mulighed for at binde en række aktiviteter sammen. 

Da Vadehavet er et sårbart naturområde, der hurtigt nedslides og 

ødelægges, er det bærende element for arbejde med turisme i vadehavsområdet 

bæredygtighed. Der sker således til stadighed en 

afvejning af benyttelsen og beskyttelsen i de initiativer, der sættes 

i værk. Ved anlæggelsen af stier og stisystemer, er det eksempelvis 

væsentligt at være opmærksom på at velplanlagte og velanlagte 

stier på den ene side bringer turisterne ud i de sårbare områder, 

men også at de selvsamme stier på den anden side samler den turistmæssige 

belastning af disse sårbare områder til nogle få strøg 

frem for at risikere en generel nedslidning af et større område. 

Den konstante afvejning, som er et uadskilleligt element i bæredygtig 

turisme, sikrer at vadehavsområdet også i fremtiden udgør 

Esbjerg Kommunes største attraktion. 

Ribes historiske og kulturelle værdi som Danmarks og Nordens 

ældste by og som ’kulturarvshovedstad’ i vadehavsområdet er Esbjerg 

Kommunes anden store attraktion. Det er en stadig opmærksomhed 

overfor at få detaljerne i bybilledet til at passe ind i 

helheden, der skal sikre at Ribes gamle bykerne bevarer sin autenticitet 

og høje kvalitet, og dermed fortsat har en turistmæssig interesse. 

Det turistiske arbejde handler om at øge turismen til Ribe, 

især den turisme som ligger udenfor sæsonen, sådan som det 

f.eks. allerede er gjort via tiltag som ”Peters Jul i Ribe”. 

Ribe vil i 2010 være præget af byens 1300 års byjubilæum. En begivenhed 

som kommunen sammen med en række private aktører 

vil benytte til at promovere Ribe turistmæssigt. 

Den kontrasterende tilgang i det fremtidige arbejde med turismeudvikling 

i destination Vadehavet kan med stor fordel benyttes i 

forhold til Esbjerg Kommunes to hovedattraktioner. Både Vadehavsområdet 

og Ribe vil vinde ved at blive oplevet som en kontrast 

til noget andet. For Vadehavsområdets vedkommende kunne 

kontrasten være indlandets land- og skovområder eller det kunne 

være Vesterhavet ved vore nabokommuner. For Ribes vedkommende 

kan kontrasten til Esbjerg benyttes som et meget stort aktiv 

for begge byer. Det vil i den sammenhæng være væsentligt at 

bibeholde og styrke byernes særlige karakteristika. 

Esbjerg Kommune har en række seværdige museer og kunstmuseer, 

som til stadighed udvikles for på bedst mulig måde at imødekomme 

de krav som turisten af i dag stiller. 


Sektorer 

Oplevelser 

Naturturisme 

Erhvervs- og eventturisme 

Campingpladser 

Esbjerg Kommunes museer og kunstmuseer er væsentlige attraktioner 

for regionens mange sommerhusturister. Den bade- og afslapningsferie, 

som oftest bliver afholdt uden for Esbjerg Kommunes 

grænser, skal således gerne kombineres med et eller flere kulturelle 

input i Esbjerg Kommune i løbet af opholdet. 

Esbjerg kan som landsdelscenter tilbyde et rigt udvalg af oplevelsesfaciliteter 

og -muligheder inden for sport og musik, der også 

henvender sig til kommunens gæster. 

Esbjergs større idræts- og sportsanlæg kan året rundt tilbyde en 

bred variation af sportsbegivenheder præsenteret i professionelle 

rammer ligesom der er gode muligheder for, at turisten får egne 

idrætsoplevelser fra besøget i Esbjerg Kommune, via eksempelvis 

svømmehaller, skøjtebaner, gokart-baner og sportshaller. Svømmestadion 

Danmark udgør her den største attraktion blandt kommunens 

idrætsorienterede oplevelsesmuligheder. 

Esbjerg By er regionens største udbudspunkt på detailhandelsområdet, 

her især på udvalgsvaresiden, og da omkring 40 % af turisterne 

i sommerhusområderne besøger bymiljø på deres ferie, må 

det forventes, at en stor del af sommerhusturisterne besøger Esbjerg 

for at shoppe. Ribe bymidte får ligeledes besøg af mange 

kunder, som kommer for at opleve det unikke bymiljø, og i den 

sammenhæng får en kop kaffe, en is eller en frokost. 

Esbjerg Kommune har potentiale for udvikling af det oplevelsesøkonomiske 

potentiale inden for wellness og gastronomi. I kommunens 

større byer skal bymiljøerne derfor gøres tiltrækkende for 

turister ved at der sikres et godt fysisk miljø og et bredt udbud af 

kultur- og handelstilbud, ligesom der skal sikres gode muligheder 

for placering af restaurationer og caféer med udeservering. I 

kommunens landdistrikter kan lokalitet og bæredygtighed være 

udgangspunktet for udviklingen af det oplevelsesøkonomiske potentiale. 

Esbjerg Kommune har potentiale for udvikling af naturturisme inden 

for områder som golf og friluftsliv – det vil sige cykling, ridning, 

vandring og fiskeri. Der eksisterer golfbaner og et udbygget 

lokalt, regionalt, nationalt og internationalt stisystem, ligesom en 

lang række private aktører kan tilbyde relaterede services. Et 

yderligere samarbejde og en koordinering af aktørernes indsats er 

et af målene for Esbjerg Kommunes turismestrategi. 

Planlægningen og den endelige placering af stier har eksempelvis 

stor betydning for den enkelte turismeaktør ligesom det er væsentligt 

at tænke i sammenhængende stisystemer – også på tværs 

af kommunegrænser – for derved at kunne tilbyde turisten sammenhængende 

forløb med stor variation. 

Erhvervsturismen skal understøtte erhvervsaktiviteterne i kommunen. 

Det indebærer bl.a. at de faciliteter, som generelt efterspørges 

af erhvervsturister, skal kunne opfylde de krav som denne type 

turist stiller. 

De store idrætsanlæg, som er placeret i Esbjerg, giver rent fysisk 

mulighed for at afholde større sportsbegivenheder i byen. Denne 

mulighed tilstræbes udnyttet for derved at øge Esbjergs attraktivitet 

inden for event- og idrætsturisme. 

Der er afgrænset områder til eksisterende campingpladser i Sjelborg, 

Ådalen, Endrup, St. Darum, Villebøl-Kongeå, Ribe, Storke- 


Hoteller, feriebyer, 

vandrerhjem mv. 

Tilgængelighed 


Mellemkommunalt 

samarbejde 

Turisme 

søen og på Mandø. Der er derudover mulighed for at etablere små 

primitive overnatningssteder og steder for campingvogne, autocampere 

m.m., når det kan indpasses i landskabet på en naturlig 

måde. 

Campingpladsen i Endrup er udlagt som campingplads jævnfør lokalplan 

05.82.01, men der er ingen campingplads i området. 

Turister i Esbjerg Kommune skal kunne tilbydes en bred vifte af 

overnatningsmuligheder. Der er derfor fortsat mulighed for at opføre 

nye feriehoteller, feriebyer mv. i centerbyerne og inden for de 

eksisterende byzoneområder ved kysten. Der er derimod som hovedregel 

ikke mulighed for at udlægge nye arealer til hoteller mv. i 

land- eller kystnærhedszone. Baggrunden er et ønske om at bevare 

det åbne kystlandskab og beskytte den sårbare natur i klitter og 

strandenge. 

Eventuelle nye ferie- og fritidsanlæg i knystnærhedszonen skal lokaliseres 

på baggrund af samlede turistpolitiske overvejelser og 

kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og 

fritidsbebyggelser. De må ikke stride mod de principper, der fremgår 

af kapitlet om landskaber. 

Destinationssamarbejdet mellem de fem kommuner i vadehavsområdet 

har en overordnet interesse i at forbedre turisternes muligheder 

for at komme til området per bil, tog eller fly. 

For turismeudviklingen i Esbjerg Kommune er det væsentligt at: 

• få udbygget bedre vejforbindelser til Tyskland 

• få forbedret den kollektive trafikbetjening nationalt til Esbjerg 

• få forbedret den kollektive trafikbetjening mellem Esbjerg og 

Billund Lufthavn 

• få forbedret den kollektive trafikbetjening regionalt mellem vadehavskommunerne 

Esbjerg Kommune tilstræber at opnå en øget tilgængelighed til Esbjergs 

attraktioner, stisystemer, kyststrækninger og lignende for 

personer med nedsat funktionsevne. Det er således en integreret 

del af Nationalpark Vadehavet, at stier skal være handicapvenlige, 

ligesom der i forbindelse med Ribes 1300 års jubilæum vil være en 

rutemarkering henvendt til personer med nedsat funktionsevne. 

Byrådet har vedtaget Vækststrategi for Esbjerg Kommune som 

danner grundlaget for den videre planlægning på turismeområdet. 

Der forventes udarbejdet en egentlig turismestrategi. 

Nationalpark Vadehavet lægger et tværkommunalt snit ned igennem 

de fire Vadehavskommuner, som kræver en udstrakt grad af 

samarbejde mellem kommunerne omkring en række problemstillinger, 

herunder også de turistmæssige spørgsmål. Kommunerne 

har allerede et veletableret samarbejde omkring kulturarvsspørgsmål. 

Esbjerg Kommune danner sammen med Fanø, Varde, Vejen og 

Tønder kommuner den fælleskommunale forening Sydvestjysk Udviklingsforum 

(SVUF). SVUF har til opgave at initiere og sikre gennemførelse 

af initiativer, der kan være med til at fremme og styrke 

vækst og udvikling samt gode rammer i Sydvestjylland bl.a. på turismeområdet. 

Inden for turismeområdet har SVUF især fokus på 

arbejdet med destinationsudvikling for hele vadehavsområdet. 


Sektorer 

Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 

Forhold til 

regionplanen 


tilknytning 

Esbjerg Kommune indgår i flere samarbejds- og koordineringsrelationer 

angående de vandre-, ride- og cykelstier som går henover 

kommunens grænser. Det gælder North Sea Trail (Drivvejen) samt 

de nationale og de regionale cykelruter. Stinettet udvikles løbende 

som led i fælleskommunale og nationale initiativer. 

Vadehavets Formidlerforum er et formidlingsnetværk blandt professionelle 

formidlere i de fire Vadehavskommuner. Samarbejdet 

omhandler natur- og kulturformidling og er åbent for alle Vadehavsrelaterede 

museer og besøgssteder. Fra Esbjerg Kommune 

deltager en række lokale museer, naturcentre og punktudstillinger 

med Vadehavscentret i Vester Vedsted, Fiskeri- og Søfartsmuseet i 

Esbjerg og Natur- og Kulturcenter Myrthuegård/Skoletjenesten i 

Esbjerg som de tre største aktører. 

Ønsket er at turismeerhvervet bliver en integreret del af kommuneplanlægningen 

på erhvervsområdet. Turismeerhvervet har via 

dets kobling til kultur- og fritidsområdet samt koblingen til forskønnelsen 

af det fysiske miljø i byerne stadig en stor betydning 

for kommunens bosætningsstrategier, men ikke desto mindre er 

det væsentligt at behandle turismeområdet som et erhverv, for 

herigennem at kunne foretage en mere prioriteret og målrettet 

indsats. 

Desuden ønskes der en styrkelse af de fælleskommunale opgaver, 

især i vadehavsområdet, men også i andre dele af kommunen. 

Turisterhvervet indarbejdes i kommuneplanen som ønsket, og der 

stilles krav om en sektorplanlægning med prioriteringer, terminer 

og finansiering af de ønsker, der planlægges realiseret. 

De regionplanretningslinier og de dele af regionplanretningslinierne, 

som relaterer sig til Esbjerg Kommune, er overført til kommuneplanen. 

Regionplanretningslinie 22.1 og 22.2 er således overført 

i redigeret form, mens 22.3 og 22.4 er udeladt. Regionplanretningslinie 

23.1 - 23.4 er alle overført til kommuneplanen. Regionplanretningslinie 

23.1 dog i redigeret form. 

Økonomiudvalget, herunder: Fællesforvaltningen, byrådssekretariatet. 

(Politikområdet ’Erhverv og Turisme’) 

Esbjerg Erhvervsudvikling, herunder: Turismedivision og Sydvestjysk 

Udviklingsforum. (Drift og ansvar for udformning af strategi 

og handleplaner). 


4.15 Undervisning og Dagpasning 

Status: Undervisning 

Folkeskoler 

Anden uddannelse 

Ungdomsskole 

Folkeoplysning 

Natur- og kulturformidling 

Kulturskole 


Der er i alt 31 folkeskoler i Esbjerg Kommune. Skolen ved Hunderup 

er sammenlagt med Bakkevejens Skole i Bramming. 

Der er skoler i størstedelen af kommunens hovedområder. Kommunens 

fire mindste folkeskoler har 80-125 elever. Disse fire skoler 

har elever til og med 6. klassetrin. 

Gennem hovedstrukturdelen sikres, at der er udlagt tilstrækkeligt 

areal til de længerevarende uddannelser, og at der sikres udvidelsesmuligheder. 

Yderligere skal tiltag medvirke til at forbedre sammenhængen 

mellem uddannelsesstederne, idræts-, kultur- og erhvervslivet. 

Esbjerg Kommune driver Esbjerg Ungdomsskole, som har omkring 

3.118 elever i alderen 14-18 år, suppleret med målrettede tilbud 

til gruppen af 18-25-årige. 

Esbjerg Ungdomsskole varetager driften af ungdomskulturhuset 

Konfus, der har til huse i det tidligere Østbo. 

Kommunen yder lovpligtigt tilskud til ophold på ungdoms- og efterskoler. 

Esbjerg Kommunes Kultur- & Fritidsudvalg varetager den kommunale 

forpligtelse på folkeoplysningsområdet. 

Via Kultur- og Fritidsudvalget fordeles tilskud til foreninger, der 

driver folkeoplysende virksomhed: 

• aktiviteter (idrætsforeninger samt hobbybetonede foreninger 

m.fl.) 

• undervisning for voksne (aftenskoler). 

• undervisning (efterskoler) 

• aktiviteter (foreninger inden for EUF og EIF områderne) 

I alt drejer det sig p.t. om 12 aftenskoler, 157 idrætsforeninger og 

104 børne- og ungeforeninger. 

Esbjerg Kommune yder tilskud til en daghøjskole. 

I Marbæk findes det kommunalt ejede og drevne natur- og kulturformidlingscenter 

Myrthuegård. Her ydes en bred formidlingsindsats 

om områdets natur og kultur via udstillinger, skoletjeneste 

o.a. Foreninger og andre selvbestaltede grupper, som har relation 

til den lokale natur og kulturhistorie, kan få adgang til faciliteterne 

på Myrthuegård. En stor gruppe borgere og foreninger yder en frivillig 

indsats for stedet via Myrthuegårds Venner. 

I Vester Vedsted findes den selvejende institution Vadehavscentret. 

Der arbejdes på at etablere en naturskole ved Digehytten. 

Kulturskolen varetager det konservatorieforberedende musikalske 

grundkursus (MGK), billedkunstnerisk grundkursus (BGK), forfattergrundkursus 

(FGK) og teatergrundkursus (TGK). 

Byrådet har godkendt en sektorplan for folkeskolens fysiske rammer. 

I sektorplanen tages udgangspunkt i en differentieret model 

for klassedannelsen med udgangspunkt i den enkelte skoles klassetal 

og en individuel størrelse på klasselokaler og andre lokaler. 

På baggrund af befolkningsprognosen udarbejdes hvert år en 4årig 

handlingsplan. 


Sektorer 

Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 

Status: Dagpasning 

Daginstitutioner for børn 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Boligudbygningen bør ske i områder med ledig skolekapacitet. 

Skoledistrikterne skal tilpasses hovedområdegrænserne, men uden 

at disse bliver en hindring for et frit skolevalg. 

Ved fastlæggelse af skoledistrikter skal trafiksikkerheden iagttages. 

Ledig kapacitet i form af boldbaner, klasselokaler og andre fysiske 

rammer, der bliver ledige uden for skoletid bl.a. som følge af faldende 

elevgrundlag, skal først og fremmest stilles til rådighed for 

det lokale kultur- og fritidsliv, eksempelvis børns, unges og ældres 

fritidsaktiviteter samt anden folkeoplysningsvirksomhed. 

Gennem hovedstrukturdelen sikres det, at folkeskolen kan udvikles 

og tilpasses i tilknytning til de udlagte arealer. I kommuneplanens 

rammedel forbeholdes de enkelte områder, hvori skolerne ligger, 

til folkeskole eller lokale kultur- og fritidsaktiviteter. Gennem disse 

udvidede anvendelsesbestemmelser sikres også de fysiske udvidelsesmuligheder. 

Der vil ikke være behov for at etablere nye folkeskoler inden for 

planperioden 2010-2022. Nyt boligbyggeri skal ifølge kommuneplanen 

etableres i sammenhæng med de eksisterende boligområder 

fortrinsvis ved Esbjerg, Bramming, Ribe og lokalbyer. 

Private skoler kan placeres i områder til offentlige institutioner og 

anlæg, hvis der også er plads til de udendørs anlæg. 

Der er udlagt arealer til offentlige institutioner, hvor der bl.a. kan 

placeres uddannelsesinstitutioner. I flere af disse offentlige arealer 

er der i kommuneplanens rammedel enkeltområder, der er forbeholdt 

til anden uddannelse og tilknyttede kollegier. 

Der skal endvidere, ifølge hovedstrukturens plan og retningslinier, 

tilstræbes at folkeskolen altid har pasningsordning til de mindre 

børn, skoleoverbygning til de større i de hoved- og lokalområder, 

hvor elevgrundlaget er til stede. 

Ud over de relevante udlæg af boligområder, der er tilpasset skolernes 

kapacitet indarbejdes tids- og rækkefølgebestemmelser med 

henblik på at styre udbygningen, ligeledes i overensstemmelse 

med skolernes kapacitet. 

Der står ikke noget om undervisning i Regionplan 2016. 

Børn & Familieudvalget, herunder: Børn & Kultur, Skole. 

Der skal i kommuneplanens rammedel sikres mulighed for etablering 

af daginstitutioner for børn i boligområder og i boligorienterede 

offentlige områder, f. eks. på skolerne. 

Der er igangsat sektorplanlægning for området. 

Fremtidig daginstitutionsudbygning vil ske efter retningslinier i forslag 

til sektorplanen. Der bør reserveres det nødvendige areal til 

udbygning, således at pasningsgarantien kan opfyldes inden for de 

enkelte byområder. 


Forhold til 

kommuneplanen 

Forhold til 

Regionplanen 2016 


tilknytning 

Undervisning og dagpasning 

I kommuneplanen er der sikret mulighed for etablering af institutioner 

for børn i boligområder og i boligorienterede offentlige områder. 

Der er ikke udpeget områder til skovbørnehaver eller institutioner 

i det åbne land. Er der brug for en bygning til institution i det 

åbne land, kræver det en zonetilladelse, som gives af kommunen 

under hensyn til bindinger og anvendelser i det pågældende område. 

Regionplanretningslinie 4.3, 4.4 og 4.5 er omformuleret og indgår 

under retningslinien: ”Anden uddannelse” 

Børn & Familieudvalget, herunder: Børn & Kultur, Dagtilbud. 


4.16 Sundhed og Omsorg 

Status 

Rehabilitering/ 

genoptræning og 

sundhedsfremme 

Pleje- og ældreboliger 

Sundhed & Omsorg omfatter: 

• Omsorg 

• Sekretariat, Myndighed & faglig udvikling og Visitationsenhed 

• Rehabilitering omfattende: Genoptræning, Hjælpemiddelcentral 

og Kommunikationscenter 

• Hjælpemiddeldepot 

• Køkken 

• Sundhed 

• Rengøring 

• Forebyggende og koordinerende team 

Kommunerne har med de nye opgaver på sundhedsområdet fået 

et større ansvar for at skabe rammer for en sund levevis og etablere 

forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. 

Esbjerg Kommunes Sundhedspolitik er en del af kommunens overordnede 

vision og politik og dækker som sådan alle forvaltningsområder. 

Esbjerg Kommune vil realisere sundhedspolitikken i et 

samarbejde med andre interessenter. I medfør af sundhedspolitikken 

2007-2010 er nedsat en matrixgruppe på tværs af forvaltningerne, 

som anvendes til at sikre den tværgående vidensdeling og 

vidensopsamling i hele organisationen – fra idé til konkretisering. 

Sundhed & Omsorg skaber via matrix-gruppen ejerskab og koordinerer 

sundhedsindsatsen på tværs af forvaltningerne i tæt samarbejde 

med disse og under integration af de øvrige kommunale opgaver. 

Matrixgruppens medlemmer deltager i evaluering samt revidering 

af sundhedspolitikken. 

Implementeringen af sundhedspolitikken sker desuden i relation til 

uddannelsesinstitutioner, sygehuse, patientforeninger, foreningsliv 

og virksomheder. 

Fra 1. januar 2007 har Esbjerg Kommune med hjemmel i Sundhedslovens 

§ 119 fået ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens 

opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for en sund 

levevis. Esbjerg Kommunes indsats efter § 119 omfatter herudover 

en borgerrettet indsats, der både skal forebygge, at en sygdom 

udvikler sig yderligere og begrænse eller udskyde komplikationer. 

Der sættes fokus på lighed i sundhed. 

Kommunen har også fået ansvaret for den ambulante genoptræning 

i de tilfælde, hvor der foreligger en genoptræningsplan fra sygehuset. 

Sundhedsaftalen med Region Syddanmark fastlægger 

den konkrete arbejdsdeling mellem Regionen og Esbjerg Kommune 

i forhold til de borgere, der er, eller har været, i behandling i det 

regionale sundhedsvæsen. Esbjerg Kommune har i øjeblikket mulighed 

for at genoptræne borgerne i Ribe, Bramming og Esbjerg 

Sundhedscentre. 

Det er valgt at udføre opgaven tæt på fritidslivet, idet der er en 

mulighed i at udnytte synergien i området med henholdsvis 

svømmehaller, fitnesscentre, frivillige idrætsforeninger, masser af 

offentligt tilgængelige motionsstier mv. Det sker både for at motivere 

borgeren til at fortsætte med at træne i et område, hvor der 

er en del eksisterende tilbud, men også for at signalere, at det er 

vigtigt, at den enkelte også tager vare på sig selv. 

Plejeboliger er karakteriserede ved: 

• at boligerne ligger integreret i eller tæt på et ældrecenter 


Institutioner for ældre 

Sundhed og Omsorg 

• at der i tilknytning til boligerne er et fællesareal 

• at personalet er til stede i umiddelbar nærhed hele døgnet 

• at der er adgang til aftale om servicepakker 

Ældreboliger er karakteriserede ved: 

• At boligerne kan være placeret i umiddelbar nærhed af et center 

eller i lokalområdet 

• At alle boliger har handicapegnet indretning og er uden trapper 

eller er med elevator 

Visitationsenheden har bevillingskompetencen i forhold til pleje-, 

ældre- og midlertidige boliger. Målgruppen for visitation til en plejebolig 

er borgere med mere udtalte fysiske og/eller psykiske behov, 

ligesom nogle borgere kan have behov for midlertidigt ophold 

i en bolig. 

Omsorg forestår driften af ældrecentrene på et højt fagligt niveau 

med udgangspunkt i borgerens individuelle behov. På disse aktive 

og attraktive centre skabes mulighed for fælles aktiviteter, netværk 

og fællesskab med fokus på at skabe livskvalitet hos seniorerne. 

Seniorpolitikken bygger på, at borgeren skal forblive ”længst muligt 

i eget liv.” Hensigten er at understøtte og udvikle den enkelte 

borgers ressourcer og evne til at klare sig selv, for derigennem at 

højne den enkeltes livskvalitet. 

Kommunen er opdelt i ni geografiske distrikter med følgende 

centre: 

• Distrikt 1: Områdecenter Strandby, Skovbocenteret og Kollektivhusets 

Plejeafdeling 

• Distrikt 2: Områdecenter Højvang 

• Distrikt 3: Fovrfeld Ældrecenter, Tarp Ældrecenter og Områdecenter 

Gjesing Midtby 

• Distrikt 4: Lyngvej Ældrecenter, Områdecenter Strandgården 

og Områdecenter Bytoften 

• Distrikt 5: Områdecenter Hedelund 

• Distrikt 6: Østerbycentret og Områdecenter Tjæreborg 

• Distrikt 7: Plejecenter Solgården og Plejecenter Østergården 

• Distrikt 8: Områdecenter Dagmargården, Områdecenter Riberhus 

og Åhaven 

• Distrikt 9:Margrethegården og Karstensminde 

• Esehuset 

Esehuset er Esbjerg Kommunes tilbud til demente i hele kommunen. 

Køkkenerne drives af køkkenområdet. 

Som konsekvens af det voksende antal ældre borgere i kommunen, 

har Sundhed & Omsorg købt et areal i Tarp. Her skal skabes 

yderligere bo-mulighed for kommunens ældre borgere. Endvidere 

er en overvejende del af allerede reserverede arealer bibeholdt. 

Det drejer sig om: 

• Etageboliger ved Ulvevej 

• Social- og Sundhedsskolen 

• Grønt område ved Gjesing Ringvej 

• Boligområde ved Sjelborgvej 

• Offentligt område ved Sønderrisvej 


Sektorer 

Sygehuse 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Forholdet til 

kommuneplanen 

Forholdet til 

Regionplan 2016 

• Boligområde ved Bryndumvej 

• Boligområde vest for Andrup Byvej 

• Boligområde nord for Hulvej 

Afhængig af de rammer, Senior- og Boligpolitikken afstedkommer, 

kan det blive aktuelt at reservere arealer andre steder. 

I Esbjerg Kommune ligger tre sygehuse: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, 

Psykiatricenter Vest Esbjerg og Psykiatricenter Vest Ribe. 

Esbjerg Kommune medfinansierer behandlingen af kommunens 

borgere på regionens sygehuse. For det første betales et grundbidrag 

pr. borger. For det andet betales et aktivitetsbaseret bidrag, 

der bestemmes af borgernes forbrug af ydelser i sygehusvæsenet 

samt ydelser under den offentlige sygesikring. 

Kommunen finansierer borgerens ophold på sygehuset, hvis borgeren 

ikke bliver hjemtaget umiddelbart efter, at sygehuset har erklæret 

patienten færdigbehandlet. 

Der skal i forbindelse med planlægningen i alle kommunens forvaltninger 

rettes speciel opmærksomhed på at skabe rammer til 

sikring af, at det sunde valg bliver det lette valg. Samtidig skal de 

øvrige mål i Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 

2007-2010 indtænkes tværgående i sektorplanlægningen. Sundhedsindsatsen 

arbejder med følgende arenaer: 

• Dagplejen, daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser 

• Arbejdspladsen - erhvervslivet 

• Borgere udenfor arbejdsmarkedet 

• Fritidsområdet 

• Seniorer 

• Etniske minoriteter 

Sundhed sikrer gennemførelse af forløb hovedsageligt indenfor 

KRAMS-området, som omfatter livsstilssygdomme forårsaget af 

Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress. Indsatsen gennemføres 

egenhændigt eller i samarbejde med interne eller eksterne parter, 

som støttes fagligt afhængigt af behov. 

Der udarbejdes en sektorplan for omsorgsområdet, med udgangspunkt 

i befolkningsudviklingen, Demens-, Senior- og Boligpolitikken. 

Sektorplanlægningen sikrer ud fra den forventede udvikling 

demografisk og opgavemæssigt: 

• Overblik over det fremtidige behov for institutioner for ældreog 

handicappede med henblik på at sikre de fornødne fysiske 

rammer 

• Mål for de fysiske rammer for det fremtidige ældre- og handicapboligbyggeri. 

Der ønskes en kommuneplan, der giver tilstrækkelig handlefrihed 

ved planlægning af nye tiltag. 

Der er reserveret arealer til nødvendige udbygninger i overensstemmelse 

med sektorplan for området. Udbygninger af offentlige 

institutioner er ikke behandlet i Kommuneplanstrategi 2010-2022. 

Der er ingen regionplanretningslinier på området. 



tilknytning 

Sundhed og Omsorg 

Sundhed & Omsorgsudvalget, herunder: Sundhed & Omsorg, Omsorg. 


4.17 Borger & Arbejdsmarked 

Status 

Arbejdsmarkedsindsats 

Jobcenter 

Integrationsområdet 

Borger & Arbejdsmarked omfatter Socialafdelingen, Borgerservice, 

Jobcenter Esbjerg og Sekretariatet. 

De vigtigste opgaver er: 

• At hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere 

• At hjælpe ledige i job 

• At hjælpe personer uden for arbejdsmarkedet (tilbage) i job 

I Esbjerg Kommune står Jobcenter Esbjerg for den samlede beskæftigelsesindsats 

i forhold til både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. 

Fokus er på, at: 

• Alle ledige hurtigst muligt kommer i job – både dem der er tæt 

på arbejdsmarkedet og dem, der har barrierer i forhold til at få 

job 

• Minimere ledighedsperiode 

• Målrette aktiveringen af ledige mod job og herunder så vidt 

muligt mod områder med mangel på arbejdskraft 

• Hjælpe personer med nedsat arbejdsevne til et støttet job 

• Få flere unge til at gennemføre en uddannelse 

• Medvirke til at færre sygemeldes og at varigheden af sygedagpengeforløb 

reduceres 

• Øge udbuddet af arbejdskraft – tiltrække personer, som står 

uden for arbejdsmarkedet, motivere til at udskyde tilbagetrækning 

• Rekruttere arbejdskraft fra andre dele af landet og udlandet 

• Styrke kvalifikationsniveauet hos arbejdsstyrken generelt 

Beskæftigelsesindsatsens overordnede resultatmål beskrives i en 

beskæftigelsesplan. Planen revideres hvert år og omhandler således 

de målsætninger som Jobcentret skal leve op til for et år ud i 

fremtiden. Planen rummer både målsætninger, som er meldt ud på 

landsplan af Beskæftigelsesministeriet, og målsætninger, som udspringer 

af de lokale udfordringer for Jobcenter Esbjerg. 

Der er ikke udlagt områder til jobcenterfunktionen på hovedstrukturkortet, 

da jobcentrets fysiske udstrækning er ganske lille og ikke 

har knyttet særlige bestemmelser til sin placering og/eller funktion. 

Esbjerg Kommunes Integrationspolitik blev vedtaget af Byrådet 

den 18. august 2008. Den overordnede vision for integrationspolitikken 

er, at der er plads til alle, og at alle skal have lige muligheder 

for at udfolde sig. I Integrationspolitikken opstilles værdier og 

rammer for integrationsarbejdet, ligesom der er formuleret seks 

fokusområder: 

• Bolig 

• Sundhed 

• Børn, unge og uddannelse 

• Arbejdsliv 

• Kultur, fritid og foreningsliv 

• Kommunikation 

For hvert indsatsområde formuleres konkrete handleplaner med 

tilknyttede succeskriterier, milepæle og mål. 


Handicapområdet 

Borger & Arbejdsmarked 

Esbjerg Kommune har et Integrationsråd, som har til formål at 

medvirke til, at byrådets integrationsindsats bliver effektiv og 

sammenhængende. Integrationsrådet høres derfor i sager, der er 

relevante ud fra et integrationsmæssigt synspunkt og kan også af 

egen drift afgive vejledende udtalelser om kommunens integrationsindsats. 

Integrationsrådet er sammensat af repræsentanter fra 

flygtninge- og indvandrergrupperne, LO, DA/DI, uddannelsesinstitutionerne 

og forvaltningen. 

Området ’handicappede’ omfatter: Voksne udviklingshæmmede, 

sindslidende, fysisk handicappede og/eller senhjerneskadede og 

socialt udsatte. 

På Handicapområdet er der i 2008 udarbejdet en analyse af Handicapområdet, 

som danner baggrund for en sektorplan for sociale 

tilbud. 

En analyse af støttebehovet for handicappede viser et stigende behov 

for boliger. En prognose viser, at der alene til udviklingshæmmede 

må forventes en nettostigning på 65 borgere frem til 

2012. En stor del af målgruppen må forventes at skulle have bo- 

og beskæftigelsestilbud. 

Handicapanalysen peger på, at boligstandarden i en del af kommunens 

botilbud ikke lever op til den standard, der forventes i 

dag. Der er behov for ombygning af ældre institutionstilbud med 

værelser og fælles bad til 2-rums boliger med eget badeværelse 

samt for etablering af nye botilbud til målgrupperne inden for handicapområdet. 

I midten af 2007 vedtog Byrådet i Esbjerg Kommune, at FN’s 

Standardregler for ligebehandling af handicappede skulle danne 

baggrund for Esbjerg Kommunes handicappolitik. 

Esbjerg Kommune har et Handicapråd, som rådgiver byrådet i 

handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne 

og byrådet om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker 

med handicap. Handicaprådet er lovbestemt og skal høres 

om alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. 

Handicaprådet er sammensat af repræsentanter fra byrådet, 

lokale handicaporganisationer og forvaltningen. 

Udsatterådet som blev nedsat i efteråret 2008, har til formål at 

rådgive byrådet omkring udsatteområdet og være et samlet talerør 

for udsatte grupper i kommunen. Udsatterådets målgruppe er personer, 

som er i en udsat livssituation på grund af hjemløshed, stof- 

og alkoholmisbrug, sindslidelse, prostitution eller vold. Udsatterådet 

er sammensat efter indstilling fra bruger- og interesseorganisationer 

i lokalområdet. Udsatterådet er desuden sammensat, så 

der sikres viden om hjemløshed, stof- og alkoholmisbrug samt 

sindslidelse. 


Sektorerr 

Reeserveret 

til sociale 

tilbud 

Bootilbud 

Sidde 

222 

FFigur 

1. Borger 

og Arb bejdsmarkeeds 

tilbud i Esbjerg Ko ommune 

AAdministrattion 

og Borgerservice 

er markereet 

med A på å kortet. De 

ssociale 

tilbuud 

markere es med tal i de byer, hhvor 

tilbudd det har afdee 

linger 

eller underafdelinger. 

SSociale 

tilbuud 

består af a botilbud, aktivitets- og samvæ ærstilbud samt 

bbeskæftigelsestilbud 

til 

handicapppede. 

PPå 

hovedstrukturkorte 

et er vist dee 

områder, hvor der er e reservereet 

ttil 

sociale tiilbud. 

De eksisterendee 

tilbud kann 

ses i figur r 1. 

EEsbjerg 

Kommmune 

har r forskelligee 

botilbud ttil 

handicap ppede, længge 

rrevarende 

ssåvel 

som midlertidige 

m e. Herudover 

er der oprettet 

bo- 

ffællesskabeer, 

ligesom det også eer 

muligt att 

bo i egen bolig tilknyyt 

ttet 

et støtteecenter. 

Størstedelen 

af kommunnens 

handicappede 

boor 

ggere 

bor i eeget 

hjem og o får forskkellige 

formmer 

for støtt te. 

FFor 

udviklinngshæmme 

ede er der ffølgende 

bootilbud: 

• Ribelundds 

botilbud i Ribe 

• Bo- og Udviklingscentret 

Veestkysthuseene 

– botilb bud i Esbjeerg 

og Brammming 

• Botræniingstilbuddet 

Edelsvejj 

i Esbjerg 

• Bofællessskabet 

Fyrparken 


KKommuneplaan 

2010-202 22, Redegøreelse

Dagtilbud 

Døgnåbne tilbud og herberg 

Behandlingsinstitutioner 

Frivilligt socialt arbejde 


Ønsker til 

kommuneplanen 

Borger & Arbejdsmarked 

• En række bofællesskaber under Organisationen Elverhøjs botilbud 

i Esbjerg, Bramming og Ribe 

For sindslidende er der følgende botilbud: 

• Birkevangens botilbud i Bramming og Ribe 

• Patriciahusets botilbud i Esbjerg 

• Centerkontorets botilbud i Esbjerg og Ribe 

For fysisk handicappede og senhjerneskadede er der følgende botilbud: 

• Birkehusets botilbud i Esbjerg 

I Esbjerg Kommune er der en række målrettede aktivitets- og beskæftigelsestilbud, 

f.eks.: 

• Multicentret i Bramming 

• Beskæftigelsen i Ribe 

• Beskæftigelsen i Esbjerg 

• Tilbud under Organisationen Elverhøj (for udviklingshæmmede) 


• Tilbud på Patriciahuset i Esbjerg 

• Værkstedet i Bramming 

• Centerkontoret (for sindslidende) i Esbjerg 

• ETAC (for senhjerneskadede og fysisk handicappede) i Esbjerg 

Herudover er der beskæftigelsestilbud, som kan foregå i samarbejde 

med private og offentlige virksomheder, f.eks. som Job i Erhverv. 

For hjemløse er der tilbud om plads på et herberg. 

Logi og bostøtte til hjemløse findes på: 

• Forsorgshjemmet i Esbjerg 

• Skjoldbo i Esbjerg 

• Stormly i Esbjerg 

• Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter i Esbjerg 

• Bofællesskaber under Bostøtten i Esbjerg 

Det beskyttede pensionat Stormly og Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter 

er alene henvendt til hjemløse og socialt udsatte kvinder. 

På Center for Misbrug er der mulighed for såvel alkoholbehandling, 

stoffri dagbehandling og substitutionsbehandling. 

Esbjerg Kommunes Frivillighedspolitik blev godkendt af Sammenlægningsudvalget 

den 13. december 2006. Politikken blev revideret 

i 2009. I politikken beskrives visionerne for det frivillige sociale 

arbejde og principper og værdier beskrives. 

Esbjerg Kommune har driftsaftale med Frivilligcenter Vindrosen. 

Der findes sektorplaner inden for følgende områder: 

• Arbejdsmarkedsindsats 

• Handicapområdet 

Der ønskes en fleksibel kommuneplan, der giver sektoren tilstrækkelig 

handlefrihed ved planlægning af nye tiltag. 


Sektorer 

Forhold til 

kommuneplanen 


2016 


tilknytning 

I overensstemmelse med analyse af handicapområde, forventes 

der at blive behov for arealreservationer til etablering af botilbud 

til handicappede. 

Kommuneplanen fungerer i et tæt samspil med sektorerne. Udarbejdelsen 

af sektorplaner er et vigtigt indspil til kommuneplanen, 

der på bedst mulig måde sikrer sektoren indflydelse på udformningen 

af og fleksibiliteten i kommuneplanen. 

Kapitlet indeholder ingen regionplanretningslinier. 

Borger & Sundhedsudvalget, herunder: Borger & Arbejdsmarked. 

(Socialområdet). 

Arbejdsmarkedsudvalget, herunder: Borger & Arbejdsmarked. (Arbejdsmarkedsområdet). 


5 Udbygning 



5.1 Tids- og rækkefølge samt zoneforhold 

Status 

Udlæg og lokalisering af 

byarealer 

Byggemodning 

Tids- og rækkefølge 

Ifølge planlovens § 11 stk. 3 og § 11 b skal der i kommuneplanen 

fastsættes rammer for indholdet af lokalplaner for de enkelte dele 

af kommunen. Dette sker bl.a. med hensyn til følgende: 

• 5) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og 

ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende 

aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, 

centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er 

forenelige med anvendelse til boligformål. 

• 12) rækkefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse af arealer 

til byformål, de i nr. 5 nævnte byomdannelsesområder og 

sommerhusområder. 

Tids- og rækkefølgeplanen skal, for at være juridisk gældende, optages 

som en del af kommuneplanlægningen med de dertil hørende 

krav til offentlighed. Et område skal, for at være omfattet af 

bestemmelserne, indgå i kommuneplanens tids- og rækkefølgeplan 

før der udarbejdes lokalplan for området. 

De juridisk gældende tids- og rækkefølgebestemmelser findes i 

Tids- og rækkefølgeplanen. I Byggemodningsplanen, der er en 

administrativ plan, fastlægges gennemførelsen af byggemodningsprocessen. 

Der udlægges arealer, der svarer til det forventede behov i planperioden, 

for at der til stadighed er et varieret udbud af erhvervsarealer 

og parcelhusgrunde. Yderligere skal udbygningen afpasses efter 

den aktuelle efterspørgsel, og efter ønsker om et varieret udbud 

af bygge- og lokaliseringsmuligheder både for parcelhuse, 

tæt-lave boliger og erhvervsgrunde. 

De udlagte arealer svarer til det forventede behov i planperioden. 

Der fastlægges bestemmelser i kommuneplanens rammedel, der 

sikrer, at områdernes udstykning og bebyggelse sker i henhold til 

den fastlagte tids- og rækkefølge. 

Byggemodningsplanen er betegnelsen for det administrative værktøj, 

der har til formål at sikre, at det fornødne plangrundlag i form 

af kommuneplan, lokalplan og sektorplaner er tilvejebragt tidsnok 

til at nye bolig- og erhvervsområder kan udstykkes og bebygges 

som planlagt. Byggemodningsplanen tager udgangspunkt i de politikker 

for bolig- og erhvervsudbygning, der fastlægges med kommuneplanens 

bolig- og erhvervsafsnit samt de retningslinier for 

byggemodningsplanen, der fremgår af hovedstrukturens afsnit om 

tids- og rækkefølge samt zoneforhold. 

Byggemodningsplanen vil i de førstkommende år primært omfatte 

allerede lokalplanlagte områder, mens de områder, der er omfattet 

af tids- og rækkefølgebestemmelserne, løbende vil blive indarbejdet 

i byggemodningsplanen. 

Er områder, der udlægges til byformål ikke omfattet af bestemmelser 

om en tids- og rækkefølge kan private lodsejere rettelig 

kræve deres arealer byggemodnet uden hensyn til restrummeligheden 

inden for allerede byggemodnede arealer og skolekapaciteten 

i lokalområderne. Det kan resultere i unødige kommunale udgifter 

til byggemodning, skoler og institutioner, og øgede udgifter 

for borgerne på det takstfinansierede områder. 


Udbygning 

Planlagt zonegrænse 

Byzone 

Landzone 

For at kunne tilrettelægge en udbygningstakt, koordineret med de 

mange privatejede arealer til bolig- og erhvervsformål, er det nødvendigt, 

at der, som en del af kommuneplanen, udarbejdes egentlige 

retsgyldige tids- og rækkefølgebestemmelser. 

Tids- og rækkefølgeplanen fremstår som en selvstændig del af 

kommuneplanen: ”Tids- og rækkefølge 2010 for byudvikling”. Heri 

fremgår det hvornår de enkelte områder kan udstykkes og bebygges. 

Planen revideres i forbindelse med kommuneplanrevisionen. 

Tids- og rækkefølgeplanen angiver rækkefølgen for udstykning og 

bebyggelse af enkeltområderne inden for et underområde og bestemmelser 

for, hvornår enkeltområdet tidligst kan udstykkes og 

bebygges. Det fremgår af Tids- og rækkefølgeplanen, hvornår de 

enkelte områder kan udstykkes og bebygges. 

Der har ikke hidtil været fastsat tids- og rækkefølgebestemmelser 

for byudviklingsområder i de tidligere Bramming, Ribe og Helle 

kommuner. 

Områder, der omfattes af ”Tids- og rækkefølge 2010 for byudvikling”, 

er områder i Hostrup, Hjerting, Guldager, Marbæk, Sønderris, 

Bryndum, Kvaglund, Skads, Novrup, Andrup, Tjæreborg, Grimstrup, 

Vejrup, Bramming, Ribe og Egebæk-Hviding. 

Næsten alle arealer i kommunen er enten byzoneareal, der skal 

fastholdes som byzone, eller landzonearealer, der skal fastholdes 

som landzone. Få områder er sommerhusområder, eller områder, 

der skal overføres til byzone. 

Fremtidige arealer til byformål og sommerhusområde fastlægges 

inden for ”planlagt zonegrænse” på hovedstrukturkortet. Yderligere 

udlægges landsbyer, der kan funktionsdeles som planlagt byzone. 

Landsbyer, der er funktionsopdelte eller bebyggelser, der grænser 

op til byzone i landsbyer, overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægning. 

Alle øvrige byzonearealer er udlagt til byformål 

jævnfør arealanvendelse. 

Ved lokalplanlægning overføres arealer til byzone eller sommerhusområde. 

Byzonearealer er arealer udlagt til centerområde, blandet boligområde, 

lavt boligområde, havneområde, erhvervsområde, lettere erhverv, 

offentligt grønt område, offentlige institutioner og anlæg 

samt kolonihaver. 

Områder i landzone er udlagt til naturområder, rekreative områder, 

landbrugsområder og afgrænsede landsbyer, der ikke kan 

funktionsopdeles, som beskrevet i hovedstrukturens arealanvendelsesafsnit 

i kapitlet: Jordbrugsområder. 

Et antal erhvervsarealer samt et enkelt centerområde i byzone tilbageføres 

til landzone. Det drejer sig om områder, hvor anvendelsen 

til byformål ikke længere skønnes nødvendig, og arealerne udlægges 

derfor i stedet til naturområde og jordbrugsområde. Arealernes 

størrelse er angivet på kortene. 


Tids- og rækkefølge samt zoneforhold 

Kort A. Enkeltområde 08-030-140 og 08-030-210 (overføres til 08- 

030-160) 



Udbygning 

Kort C. Enkeltområde 23-010-190 (overføres til 23-020-010) 

Kort D. Enkeltområde 40-040-190 (overføres til 40-070-110) 

Planloven åbner mulighed for at byrådet, på grundlag af kommuneplanen 

eller et kommuneplantillæg, kan tilbageføre arealer fra 

byzone og sommerhusområde til landzone. 

Bestemmelsen er først og fremmest relevant, når byrådet i forbindelse 

med revision af kommuneplanen vurderer, at visse byzone- 



eller sommerhusarealer ikke skal anvendes inden for planperioden 

på 12 år. 

Bestemmelsen kan også anvendes i situationer, hvor byrådet vurderer, 

at udviklingen nu mere hensigtsmæssigt bør foregå i andre 

områder end oprindeligt planlagt, så eksisterende byzonearealer 

eller sommerhusområder skal erstattes af nye. 

Planlovens § 33 åbner mulighed for, at kommunen ved en beslutning 

i byrådet kan ophæve en lokalplan eller byplanvedtægt i to situationer. 

For det første når et areal tilbageføres fra byzone eller 

sommerhusområde til landzone. For det andet når en landzonelokalplan 

har mistet sin betydning, f.eks. fordi det i planen forudsatte 

projekt er blevet opgivet. I begge situationer er det en betingelse, 

at byrådet har vurderet, at en planlægning for området ikke 

længere er nødvendig. 

Beslutningen kan kun gå på fuldstændig ophævelse af lokalplanen. 

Hvis enkelte af planens bestemmelser ønskes opretholdt, skal der 

gennemføres en ny lokalplan efter de almindelige tilvejebringelsesregler. 

Hvis lokalplanen/byplanvedtægten omfatter et større område, 

end det der ønskes tilbageført til landzone, kan planen dog ophæves 

alene for de tilbageførte arealer. 

I praksis vil ophævelse komme på tale ved ubebyggede arealer, eller 

arealer hvor den eksisterende bebyggelse fortsat anvendes til 

det hidtidige lovlige formål, f.eks. landbrugsdrift. Byrådet skal lade 

den ophævede plan aflyse fra tingbogen, jf. § 33, stk. 4. Når miljøministeren 

har sat ændringerne i § 33 i kraft, skal indberetning 

om ophævede byplanvedtægter og lokalplaner i stedet ske digitalt 

til PlansystemDK. 

Område 09-020-110 ved lufthavnen anvendes som landbrugsområde, 

men den på kortet viste del af rammen har byzonestatus. 

Denne del ønskes dog tilbageført til landzone, således at hele enkeltområdet 

fremstår som landzone. I kommuneplan 2010-2022 er 

der ikke taget stilling til områdets blivende zonestatus, hvorfor 

området er markeret som havende blandet zonestatus. Området 

forbliver under 09-020-110. 


Udbygning 

Sommerhuszone 

Reserveret til byformål 

Vandareal 

Ønsker til 

kommuneplanen 

Forhold til 

kommuneplanen 

Kort E. Enkeltområde 09-020-110. Jordbrugsområde (blandet zonestatus) 

I de udlagte sommerhusområder skal status for sommerhuszonen 

fastholdes. 

For at sikre udbygning på lang sigt med boliger, institutioner og 

erhverv og med en grøn struktur, er der reserveret arealer til byformål 

i Hjerting, Guldager, Sønderris, Nord for Kjersing, Vester 

Nebel, Tjæreborg, Grimstrup, Endrup Vejrup, Bramming, Ribe, 

Damhus og Egebæk-Hviding. Der kan være områder, der ikke bliver 

brug for eller som først tænkes anvendt efter planperioden. 

Områderne er ikke reserveret til et bestemt formål, men kan f.eks. 

anvendes til boliger, erhverv eller offentlige formål. 

Specielt for havnen gælder, at vandarealer, der i henhold til kommuneplanens 

rammedel kan opfyldes, skal overføres til byzone ved 

lokalplanlægning i den udstrækning der iværksættes en opfyldning. 

Tids- og rækkefølgebestemmelserne forudsættes løbende revideret. 

Revisionen vil foregå som en kommuneplanændring. Et nyt 

forslag til tids- og rækkefølgebestemmelser bliver dermed sendt i 

offentlig høring forud for vedtagelse af planen. 

Ved revisionen kan der ske ændringer i rækkefølgen, og tidspunktet 

for et områdes udstykning kan ændres. 

Som udgangspunkt vil tidspunktet for et områdes udstykning ikke 

blive ændret, hvis der er under 12 mdr. til det senest udmeldte 

tidspunkt for udstykning. 



2016 


tilknytning 


Der indgik ikke bestemmelser i Regionplanen 2016 om tids- og 

rækkefølge.

Redegørelse - Esbjerg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?