Hverdagscykling i landdistrikter - Cykelviden

arkiv.cykelviden.dk

Hverdagscykling i landdistrikter - Cykelviden

landdi.qxd 21-08-02 22:33 Side 1

Hverdagscykling i

1:2752•DCF.Cykling in land:møn.5

landdistrikter

1


landdi.qxd 21-08-02 22:33 Side 2

Forord

Denne pjece har til formål at beskrive mulighederne for at øge cykling i landdistrikterne til

fordel for en øget mobilitet, bedre sundhed og bedre miljø.

Møn Kommune lavede i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund og Team Møn i 1999 en

rapport om cykeltrafik som hverdagstransport i landdistrikterne. Det er denne rapport der

danner baggrund for denne pjece og de anbefalinger der gives.

De danske landdistrikter er på mange måder ideelle til cykling, ikke mindst på grund af de

mange små kommuneveje. De bliver da også brugt flittigt i sommerhalvåret af feriecyklister

og lokale på cykeludflugt. Anvendelsen af cykel til de daglige gøremål er dog imidlertid

meget begrænset i landområderne, hvor den daglige transport som oftest foregår i bil. Der

er knyttet betydelige miljømæssige problemer til den udbredte anvendelse af bil idet persontransporten

giver anledning til en stadig stigende del af den samlede CO2, derfor bør

alle områder, hvor det er muligt at finde alternativer til bilanvendelsen identificeres og

realiseres. Hertil kommer, at den motion, som selv en moderat brug af cyklen vil give, har

en gavnlig effekt for sundheden, herunder både den daglige velvære samt en reduceret

risiko for at pådrage sig en af de typiske velfærdssygdomme. Øget cykelbrug vil derfor ikke

kun være til gavn for den enkelte, men vil tillige kunne betyde besparelser i sundheds- og

plejesektoren.

Derudover vil cykelbrug ligeledes give en øget mobilitet, ikke mindst for børnene. Flere og

flere børns mobilitet finder sted på bagsædet af en bil og det vil give større frihed både til

forældre og til børn, hvis børnene kan transportere sig selv. På trods af de åbenlyse

miljømæssige, sundhedsmæssige og mobilitetsrelaterede gevinster bliver cyklen ikke brugt

særlig meget som dagligt transportmiddel i landdistrikterne.

2 3

Foto: Jens Erik Larsen


landdi.qxd 21-08-02 22:33 Side 4

1. Der cykles ikke særlig meget på landet

Der er mange små kommuneveje i de danske

landdistrikter som kunne blive ideelle til den

daglige cykeltur. De bliver da også brugt flittigt i

sommerhalvåret af feriecyklister og lokale på

cykeludflugt. Billedet er dog et andet når det

drejer sig om hverdagscykling. Anvendelsen af

cykel og gang som hverdags-transportmiddel er

markant mindre på landet end i byerne. En

oplagt forklaring er at afstandene generelt er

større. Der er kun 13% af de voksne personer

der bor i landdistrikter, som bor i en husstand

uden bil. I storbyen er der 52% der bor i husstande

uden bil og på landsplan er tallet 32%.

Også transportens omfang er større på landet og

i de mindre byer. Den gennemsnitlige kørsel på

landet er 44 km pr. dag pr. person mod 34 km pr.

dag på landsplan og 35 km pr. dag i storbyen.

Antallet af ture afviger derimod stort set ikke

mellem land og by, idet gennemsnittet varierer

mellem 2,6 og 2,7 ture pr. person pr. dag. Det er

naturligt, at der er færre, der går og cykler, når

afstandene er store. Det er imidlertid værd at

bemærke at der også på de korte ture er tale om

en lavere andel af cykel og gang. Det skal

nævnes at 36% af alle ture på landet højst er 4

km. En øget anvendelse af gang og cykel på

disse ture vil betyde at befolkningen vil få mere

motion og dermed blive sundere. Derudover vil

man spare en del koldstarter på bilerne, hvor

man har det relativt største slid og benzinforbrug,

hvorfor det vil være til gavn for miljøet. Hvad

angår tidsforbrug er forskellen på de korte ture

ganske beskeden, så der vil med andre ord være

stigende velfærd at hente ved at øge cykelanvendelsen

på landet og i de små byer.

Da befolkningstætheden og dermed de potentielle

cyklister i landdistrikterne er beskedent, er det

oplagt at sammentænke turistrettede

cykelinitiativer med forbedrede forhold for

hverdagscyklisterne. Bedre cykelforhold vil på

flere måder gøre det mere attraktivt at bo på landet,

da familier ville kunne klare sig med én bil

og dermed spare ganske mange penge.

Husstande uden bil

Kilde: Billøs i bilsamfundet,

Transportrådet rapport nr. 00/03

13%

Landdiskrikter Storby Landsplan

Gennemsnitlig kørsel

pr. person pr. dag

Kilde: Billøs i bilsamfundet,

Transportrådet rapport nr. 00/03

44 km.

52%

32%

34 km. 35 km.

Landet Storby Landsplan

2. Det kan kommunerne godt gøre noget

En væsentlig barriere for øget cykling i landdistrikterne

er en stor del af de nuværende veje,

hvor der køres stærkt og hvor der mange steder

ingen cykelstier er. Ligeledes gælder for en del af

vejene at trafikmiljøet er stresset og tolerancen

over at cyklister optager en del af pladsen er

ringe. Anlæg af cykelstier vil i betydeligt omfang

løse dette problem, men en ændret adfærd fra de

bilkørende, først og fremmest accept af lavere

hastigheder og øget hensyntagen til de cyklende,

vil også på de nuværende veje gøre det mere

sikkert og trygt at cykle. Denne ændrede adfærd

kan kampagner for cyklen som et ligeværdigt

transportmiddel være med til at skabe.

Spørgsmålet om anvendelse af cykel handler dog

om andet end blot sikre veje. Flere undersøgelser

peger på at cykelbrug i høj grad er et spørgsmål

om vane. De, der næsten aldrig cykler, er tilbøjelige

til at vurdere cykling som mere farlig og

ubekvem end dem, der ofte cykler. Som middel

til at ”lokke” folk op på cyklen kan peges på

rekreative cykelture, cykelmotionsløb og kampagner

som f.eks. ”vi cykler til arbejde”. En anden

måde at fremme cykeltrafikken på er ved at gøre

det mere attraktivt at cykle end at køre i bil. Et

eksempel på dette er at undgå store omveje for

cyklister, eller systematisk at sørge for at

anbringe cykelparkeringer tættere på målene end

bilparkering. Det forhold at der er længere at gå

hvis man kommer i bil, end hvis man cykler, vil

være en påmindelse om at det er praktisk at

cykle. Medvirkende til fremme af cykling vil være

udbredelse af oplysning om hvilke positive effekter

det har at cykle (sundhed, miljø) samt

oplysning om hvorledes man i praksis bærer sig

ad med at klare nogle af de praktiske problemer

man får, hvis man vælger cyklen (bagage, påklædning).

Som eksempel kan nævnes en kam-

pagne fra Præstø Kommune, ”Indkøbscyklen”,

hvor kommunen udstyrede en række personer

med cykeltrailere og andet tilbehør til cyklen, der

kunne bruges til at transportere varer med.

Derudover er der i mange landkommuner en lang

række af kirkestier, skolestier og lignende, hvor

cyklister kan køre i eget trace. En bevaring og

opprioritering af disse stier, især i forhold til

belægningen, kan ligeledes få stor betydning

for cykeltrafikken.

”Vi cykler til arbejde” er en landsdækkende kampagne der

bliver afholdt hvert år i august/september. Den landsdækkende

kampagne blev afholdt første gang i 1998 og siden da er

interessen for kampagnen vokset. I 2001 var der således

over 100.000 tilmeldt.

I Præstø Kommune har man lavet et projekt med det formål

at overflytte persontransportarbejdet, i forbindelse med

indkøbstrafikken, fra personbil til gang eller cykel. Testpiloter

blev udstyret med cykelanhængere eller cykelkurve, som de

kunne bruge når de handlede. Der var stor tilfredshed med

udstyret blandt brugerne. Foto: Præstø Kommune

4 5


landdi.qxd 21-08-02 22:33 Side 6

3. Møn som eksempel

Møn Kommune er blevet valgt som eksempelområde

på grund af dens typiske blanding af købstad,

mindre byer og egentlige landområder. En

stor del af vejene på Møn indgår i de nationale og

regionale cykelruter, men der er fortsat tale om

et stort uudnyttet turistmæssigt potentiale. Det

åbne land på øen er let tilgængeligt fra de mange

charmerende kommuneveje og attraktive

kirkestier. Sikkerheds- og serviceforholdene på

Møn er dog ofte dårlige og tilgængeligheden til et

bycenter vanskeliggøres af befærdede indfaldsveje

uden cykelstier. Rapporten om Møn søgte at

sammentænke trafiksikkerhed, turisme, komfort,

skoleveje, bolig/arbejdsstedstrafik og bosætnin-

Foto: Młns Turistbureau

gens attraktion i området.

Det var et forsøg på at samordne forskellige

vejmyndigheders cykelfremmeindsats, således at

lokalområdets midler prioriteredes udfra et helhedssyn.

Der blev som udgangspunkt lavet en analyse af

cyklens nuværende og potentielle anvendelse til

skole, på arbejde og i fritiden. Derudover blev der

kigget på hvor stor en andel cykelturismen var på

Møn.

Cykling til skole på Møn

En stor del af eleverne på Stege skole bliver kørt

til skole af deres forældre. Andelen er 55% i

børnehaveklassen og falder jævnt til 25% i 4.

klasse. Den betydelige biltransport af børn til

skolen er med til at gøre skolevejen mindre

sikker og tryg og dermed vælger flere forældre at

køre deres børn. Med inspiration fra Odense

Kommunes statusnotat ”skoleveje i Odense” februar

1994, hvor trafiksaneringer af skoleveje

fjernede over 80% af personskaderne, var det

projektets vurdering at cyklen kunne bruges i

væsentlig større omfang, hvis forholdene langs

de større veje var mere sikker. Der kan være

besparelser at hente på kommunens befordring

af skolebørn, hvis forholdene langs vejene bliver

sikrere, da kommunen har pligt til at sørge for

befordring selv ved korte afstande hvis skolevejen

ikke er sikker. En opprioritering af sikre

skoleveje giver ikke kun gevinster på kort sigt,

den daglige motion, børn får når de cykler til

skole, kan på længere sigt få stor betydning for

deres sundhedstilstand og indlæringsevne.

Cykling mellem bolig/arbejdssted på Møn

Bolig/arbejdsstedstrafikken på cykel i Møn

Kommune er af beskedent omfang. En række

store virksomheder fortæller enslydende at det er

ganske få af deres medarbejdere der benytter

cyklen til arbejde. Der er flest der bruger cyklen

mellem bolig og arbejde i Stege by og mellem

Stege by og de større landsbyer. Det var projek-

tets indtryk at der er store potentialer for en

forøgelse af bolig/arbejdsstedstrafikken på cykel i

Møn Kommune. Mange mønske familier har cykler

og vil gerne bruge dem noget mere.

Derudover var der en del af turene mellem bolig

og arbejdssted, der var forholdsvis korte og det

ville være muligt specielt i sommerhalvåret at

cykling over længere distancer kunne komme på

tale for de motionslystne. En trafiksikring af

Stege by og vejene mellem Stege og de større

landsbyer ville kunne bidrage væsentligt til at

frigøre disse potentialer. Det er dog vigtigt at

trafiksikringen understøttes af kampagner og

oplysningsaktiviteter.

Fritidscykling på Møn

Der er en ganske stor interesse for brug af cyklen

blandt både børn og voksne på Møn. Dette viser

sig ved interessen for lokale cykelarrangementer

og understøttes af projektets analyse af cyklistadfærd

i kommunen.

Foto: Jens Erik Larsen

Foto: Młns Turistbureau

På Møn er der således, i modsætning til resten af

landet, flere der bruger cyklen i fritiden end

mellem bolig og arbejde. Cyklen bliver især brugt

på øens mange små og generelt cyklistvenlige biveje

til at køre fra byerne ud til øens landskaber

og attraktive naturområder.

Der er store potentialer for øget brug af cyklen i

fritiden. Det kræver dog først og fremmest en

trafiksanering af farlige strækninger, da konsekvensen

i øjeblikket er at bilen bliver brugt til at

transportere cyklen ud til de områder, hvor cykling

trygt kan foregå. Derudover vil kampagner

og tilsvarende aktiviteter for en øget synliggørelse

af det eksisterende cykelrutenet på Møn

kunne frigøre en række potentialer. En anden

oplagt ide ville være at bruge cyklen som

opvarmning til sportsaktiviteter. I stedet for at

tage bilen til sport, kan man i stedet bruge en

cykeltur som opvarmning eller eventuelt som

erstatning.

6 7


landdi.qxd 21-08-02 22:34 Side 8

Cykelturisme på Møn

Der er mange cyklende turister på Møn og der

kommer flere og flere. Møn er da også særdeles

velegnet som cykelturistmål. Dette skyldes de

mange små og fredelige biveje, et relativt

udbygget net af ”primitive” cykelstier med grusbelægning

og ikke mindst øens begrænsede størrelse

som gør den overskuelig med en kort afstand

mellem de forskellige turistmål. Meget tyder

dog på at en stor del af de cyklende turister er

bilister der har cyklen med på taget eller lejer sig

frem og dermed ikke er egentlige cykelturister.

Der er dog store potentialer for at videreudvikle

cykelturismen, i overensstemmelse med Møns

Turistforenings hovedstrategi, som sigter på

udvikling af en ”grøn” og bæredygtig turisme.

Væsentlige elementer i denne udbygning af

cykelturismen er opdatering og vedligeholdelsesplan

af cykelruter, udbygning af cykelrute udstyr

samt bedre markedsføring, herunder en velfun-

Foto: Jens Erik Larsen

gerende cykelpjece. Møn Kommune har dog

udviklet et temakort som kan bruges til inspiration

i andre landkommuner. Temakortet indeholder

7 ture, f.eks. en Fugletur eller en Gravhøjtur.

På den måde får cyklisterne kombineret

en cykeltur i naturen med andre interesser.

Initiativer til fremme

af cykeltrafikken på Møn

Anvendelsen af cykler på Møn adskiller sig ikke

afgørende fra andre landområder. Cyklen bliver

brugt, men mest til korte ture. Mange har bil og

har gjort det til en vane at bruge den også i de

sammenhænge, hvor de med fordel kunne have

cyklet.

Dem der er glade for at cykle har givet udtryk for

at de gerne vil cykle omveje af størrelsesordnen

10-20%, hvis de til gengæld kunne få en sikker

rute. Sikrere cykelforhold vil ligeledes kunne

tiltrække flere cykelturister til øen.

Rapporten om cykeltrafik som hverdagstransport

på Møn, gav en række anbefalinger til hvordan

man kunne få flere til at bruge cyklen til hverdag.

Som det vigtigste foreslog de at der blev lavet en

cykelruteplan for Møn. Ved de overordnede veje

på Møn bør der derudover arbejdes på at opnå

rigtige stiløsninger, der adskiller cyklisterne fra

den hurtigkørende biltrafik. Ved mange af de

øvrige kommuneveje bør løsningerne holdes

inden for det allerede eksisterende vejareal.

Som noget særligt foreslår projektgruppen at det

skal forsøges at gøre Møn til mærkevare for cyklister

og cykelturister. Det skal blandt andet ske

via bade/toiletfaciliteter, reparation og cykelparkering.

For eksempel kunne en aflåst cykelparkering

i Stege by være et godt tilbud til cykelturister,

der gerne vil på bytur og derfor må efterlade cyklerne

med oppakning.

Cyklisternes rasteplads

med bade/toiletfaciliteter,

cykelreparation og cykelparkering.

Tegning: Philip Rasmussen,

Rådgivende arkitekter A/S

8 9


landdi.qxd 21-08-02 22:34 Side 10

4. Gode råd om hvad der skal gøres

Der vil altid være lokale forhold som er unikke for

et område, men de generelle forhold for cyklister

på Møn adskiller sig ikke stort fra andre landdistrikter.

Derfor kan Mønprojektet med fordel bruges

som inspiration til at gøre noget for cyklisterne i

andre af Danmarks landdistrikter. Med baggrund i

dette projekt gives en række anbefalinger til hvordan

man kan fremme cykling i landdistrikter.

- Som udgangspunkt i et sådant projekt er

et godt datagrundlag over

kommunen stor støtte når man ønsker at

frigøre de forventede potentialer. Det

kan være statistiske data som alder, køn,

bilrådighed, tu-data m.m. Der er

væsentlig information at hente i en

spørgeskemaundersøgelse eller via

offentlige møder om cykeltrafik.

- Sikkerhed og tryghedsforholdene på

vejene spiller en væsentlig rolle for cyklisterne.

Ikke alene for de voksne der

cykler, men i høj grad også for de voksne

der sender deres børn afsted på

cykel til skole og fritidsinteresser. Disse

forhold kan blandt andet kortlægges ved

at indhente uheldsstatistikker og lave

skolevejsundersøgelser.

- Vaner og andre ”bløde” aspekter spiller

ligeledes en stor rolle, det er ikke nok at

de fysiske forhold er i orden. Det er

ligeledes vigtigt at arbejde med folks

holdninger og vaner via kampagner og

informationsmateriale.

- Det anbefales at udarbejde en strategi for

cykeltrafikken i kommunen. Det er i denne

sammenhæng vigtigt at det er en fælles

strategi, som går på tværs af de forskellige

vejmyndigheder der er i kommunen. Det er

ofte et stort problem at de forskellige

vejmyndigheder, uden at ville det, kommer

til at modarbejde hinanden når de laver

planer for de forskellige veje i kommunen.

- En sådan strategi skal inkludere både

oplysning, kampagner og fysiske forbedringer.

- Pressen er et vigtigt redskab til en effektiv

spredning af budskaber og det kan få stor

betydning for et projekts succes at budskabet

bliver spredt på den rigtige måde.

- Et detaljeret cykelkort kan tjene som

instrument både til opprioritering af turismen

og til at påvirke vaner for den fastboende

befolkning. Et sådant kort skal

både indeholde detaljerede cykelruter og

vise vigtige mål for turister.

Foto: Młns Turistbureau

Disse anbefalinger er meget generelle handlingsanvisninger.

På baggrund af disse kan mere

konkrete forslag til den enkelte kommune være

tiltag som at;

• Skabe et overblik over eksisterende cykelstier og veje

egnet til cykeltrafik

• Udpege relevante og interessante mål for cykeltrafik såsom

skoler, virksomheder, kulturelle steder med mere

• Deltage i landsdækkende kampagner

og tilføje en lokal vinkel

• Husstandsomdele cykelstikort til alle beboere i kommunen

• Lave skolevejsundersøgelser

Cykelstikort fra Odense

Cykelstikortet er blevet husstandsomdelt

til alle borgere i Odense kommune.

10 11


landdi.qxd 21-08-02 22:34 Side 12

12

5. Kampagner

Cykeltrafik handler som tidligere nævnt ikke kun

om fysiske forhold. Opfattelsen af forholdene,

kultur og vaner spiller ind, når man vælger og

bruger sit transportmiddel, og det er muligt at

påvirke disse ting gennem informations- og kampagnevirksomhed.

Det kan både have betydning

for sikkerhed og tryghed, men også for valget af

transportmiddel som sådan.

Der er en række eksempler på kampagner der kan

være med til at fremme cyklen som transport-

Deltagerne i Cykelbus’ters projektet blev

udstyret både med stamkort til Århus sporveje

samt cykel, regnsæt, lygter, barnestol, cykelcomputer

m.m.

middel. Her kan nævnes Indkøbscyklen i Præstø,

Arbejde-Bolig-Cykel projektet i Aalborg, Cyklende

by i Karlebo, Mere Sikker på Cykel i Randers og

Cykelbus’ters i Århus. Fælles for alle disse projekter

er at de har været en blanding af informationskampagner

og konkrete virkemidler. I flere

af projekterne har deltagerne fået cykler og/eller

tilbehør samtidig med at de har fået information

om både de sundhedsmæssige og miljømæssige

fordele ved at cykle.

Lokale kampagner

I Randers blev der lavet en række fysiske forbedringer

samtidig med at der blev udsendt informationsmateriale.

Derudover er der de landsdækkende kampagner

såsom Vi Cykler til Arbejde og Alle Børn Cykler

hvor kommunen aktivt kan indgå og give kampagnerne

et lokalt tilsnit.

Information om Vi Cykler til Arbejde og Alle Børn

Cykler kan fås ved henvendelse til:

Dansk Cyklist Forbund

Rømersgade 7

1362 København K

Tlf. 33 32 31 21

Landsdækkende kampagner

Alle Børn Cykler og Vi Cykler til Arbejde

er begge kampagner som har til formål

at få henholdsvis børn og voksne til at

benytte cyklen som hverdags-transportmiddel.

13


landdi.qxd 21-08-02 22:34 Side 14

14

6. Puljemidler

Der er forskellige muligheder for at få støtte til

at fremme cyklismen i dit landdistrikt. Statslige

puljer bidrager til at starte nye aktiviteter i

landdistrikterne, der bidrager med ny viden og

nye metoder. Der er f.eks.:

Landdistriktpuljen i Indenrigsministeriet,

som primært yder tilskud til forsøgsprojekter,

der kan medvirke til at forbedre landdistrikternes

udviklingsmuligheder. Herudover yder

Landdistriktspuljen tilskud til forsknings- og

informationsprojekter, der belyser landdistrikternes

udviklingsvilkår og informerer om

udviklingsmulighederne i landdistrikterne.

Rådighedspuljen i Vejdirektoratet,

som har reserveret 60 mio. kr. årligt til medfinansiering

af miljø- og trafiksikkerhedsfremmende

foranstaltninger på amts- og kommuneveje.

Støtten gives under forudsætning af, at

amtet eller kommunen skyder et tilsvarende

beløb ind.

Trafikpuljen i Trafikministeriet,

som er med til at støtte forsøgs- og udviklingsprojekter,

der kan give nye erfaringer, der kan

bruges til at udvikle transportsektoren i forhold til

mobilitet, sikkerhed og miljø. Der er i år afsat

58,7 mio. kr. på finansloven til trafikpuljen.

Foto: Jens Erik Larsen

Kolofon

Hverdagscykling i landdistrikter

Tekst og redaktion: Malene Freudendal & Jens E. Pedersen

Layout og design:

bba copenhagen

Tryk:

Thomas A. Grafisk

Copyright:

Dansk Cyklist Forbund

Udgiver:

Dansk Cyklist Forbund

Rømersgade 5-7

1362 København K

Oplag: 1000

ISBN

87-88277-92-5

15


landdi.qxd 21-08-02 22:34 Side 16

16 Dansk Cyklist Forbund, Rłmersgade 5-7, 1362 Kłbenhavn K

More magazines by this user
Similar magazines