Samfundsfag 8 - Syntetisk tale

syntetisktale.dk

Samfundsfag 8 - Syntetisk tale

Samfundsfag 8

GYLDENDAL

Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg


Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

Samfundsfag 8

GYLDENDAL


INDHOLD

Individ og

fællesskab

At blive den, man er 6

Opgave:

værdier i hverdagens fællesskaber 16

Spørgsmål til kapitlet 17

Identitet, roller og køn 18

Opgave:

Kønsroller og identitet 26

Spørgsmål til kapitlet 27

Kultur og fællesskaber 28

Opgave:

portræt af en kultur 38

Spørgsmål til kapitlet 39

Livsstil og livsformer 40

Opgave:

Livsstil: valg og værdier 50

Spørgsmål til kapitlet 51

MetODe:

Interview 52

Spørgsmål i samfundsfag:

globaliserings hjulet 54

globaliseringshjulet 56

2 | Indhold

Demokrati i

Danmark

Demokratiske beslutninger 58

Opgave:

Fra ide til færdig lov 70

Spørgsmål til kapitlet 71

At deltage i demokratiet 72

Opgave:

Hvordan vil jeg deltage i demokratiet 84

Spørgsmål til kapitlet 85

Retsstat og retssikkerhed 86

Opgave:

Rettigheder og pligter 98

Spørgsmål til kapitlet 99

Medierne i demokratiet 100

Opgave:

Klæd en politker på 110

Spørgsmål til kapitlet 111

MetODe:

Informationssøgning på nettet 112

globaliseringshjulet 114


Forbrug og

arbejde

Unges og familiers forbrug 116

Opgave:

Dig og det økonomiske kredsløb 126

Spørgsmål til kapitlet 127

Økonomien og det frie marked 128

Opgave:

Begreber på stribe 138

Spørgsmål til kapitlet 139

Forbrug med holdning 140

Opgave:

Registrer bæredygtighed i hverdagen 150

Spørgsmål til kapitlet 151

Arbejde og uddannelse 152

Opgave:

Begreb om begreberne 162

Spørgsmål til kapitlet 163

MetODe:

Feltundersøgelse 164

globaliseringshjulet 166

Politik og

værdier

'

Politiske ideologier 168

Opgave:

Opfind din egen ideologi 180

Spørgsmål til kapitlet 181

Højrefløj og venstrefløj 182

Opgave:

Magtspil 190

Spørgsmål til kapitlet 191

Hvem skal have hvad? 192

Opgave:

Hvem skal betale hvad? 200

Spørgsmål til kapitlet 201

Holdninger og værdier i politik 202

Opgave:

Hvilke værdier er vigtige? 212

Spørgsmål til kapitlet 213

MetODe:

Spørgeskemaundersøgelse 214

globaliseringshjulet 216

RegISteR 217

BOgeNS ILLuStRatIONeR

Og aRtIKLeR 220

Indhold | 3


Individ og

fællesskab

at blive den, man er 6

Identitet, roller og køn 18

Kultur og fællesskaber 28

Livsstil og livsformer 40


6 | Individ og fællesskab

FagLIge BegReBeR

» arv og miljø

» socialisering

» primær socialisering

» sekundær socialisering

at blive den,

man er

» dobbeltsocialisering

» kernefamilie

» forhandler-børn

» familietyper

SocIALISeRIng I FAMILIen

Når et menneske bliver født, er det hjælpeløst. Det

kan ikke spise selv, det kan ikke tale, og det kan ikke

gå. Et voksent menneske derimod kan klare sig i

samfundet, det har et sprog og kan kommunikere

sine ønsker, behov og holdninger til andre. Noget af

udviklingen fra barn til voksen er biologisk betinget.

Vi vokser, og vores krop udvikler sig til at kunne mere

og mere. Andre ting lærer vi af omgivelserne, fx at

tale et sprog, anvende en mobiltelefon, køre på cykel

osv. Men hvad er egentlig medfødt, og hvad er et resultat

af omgivelserne, når vi udvikler os fra barn til

voksen?

Der har været mange forskellige syn på barnet

gennem tiden. Nogle så barnet som en ”tom tavle”

(en ”tabula rasa”), der skulle skrives på. De mente

ikke, at barnet havde nogen medfødte egenskaber,

men at det fik sine særlige egenskaber gennem omgivelserne.

Andre mente derimod, at barnet havde en masse

medfødte egenskaber, som man skulle lade det

udfolde. Filosoffen Platon, der levede for mere end


2000 år siden, mente, at de vigtigste ideer var medfødte,

og at en lærers opgave var at være ”fødselshjælper”

på de ideer, vi alle har i os. I romantikken

(1800-1870) opfattede man barnet som mere uskyldigt

og ægte end de voksne.

I dag er der stadig forskellige opfattelser af, hvad

der er medfødt, og hvad børn skal lære af omgivelserne.

Men vi ved, at børn har brug for at blive stimulerede.

De skal tales med og leges med for at udvikle

sig til at blive normale, velfungerende mennesker.

Men hvad, der er ”normalt”, er meget forskelligt fra

familie til familie og fra samfund til samfund.

I nogle familier er det vigtigt at gøre, som far siger.

I andre familier er det vigtigere, at børnene har deres

egne meninger og holdninger. I nogle samfund

opdrages børn til at respektere familien og Gud – i

andre samfund er den enkeltes frihed vigtigst.

Den familie, vi vokser op i, påvirker os altså til at

blive den person, vi er. Men vi har også nogle medfødte

egenskaber, som har indflydelse på, hvilken

person vi vokser op til at blive.

ARv og MILjØ

Der er stadig uenighed om, hvor meget et menneske

bliver påvirket af arv, og hvor meget det påvirkes af

miljø.

Med arv menes alle de biologiske egenskaber,

man har fået fra sine forældre gennem generne.

Nogle egenskaber er direkte arvelige, fx brune øje og

krøller. I andre tilfælde spiller generne sammen med

andre faktorer, fx kan man have en bestemt genetisk

variation, som øger risikoen for at udvikle en særlig

sygdom. Men selv om to mennesker har det samme

gen, udvikler den ene måske sygdommen, mens den

anden ikke gør, og det skyldes miljøets påvirkning.

Miljø er alle de påvirkninger, vi får udefra – lige

fra de venner, vi omgås, den mad, vi spiser, til den

opdragelse, vi har fået, og det sted, vi er vokset op.

Når det kommer til forskellen mellem kønnene, er

der stor uenighed om, hvor meget arv og miljø spiller

ind. Biologisk er piger og drenge forskellige, men

når de opfører sig forskelligt, er det så noget, de er

født med, eller skyldes det, at piger bliver opdraget

til at være piger og drenge til at være drenge ud fra

de forventninger, vi har om kønnene i samfundet?

Påvirkninger fra

barn til voksen

SPÆD

ForælDrE

KAMMErAtEr

MEDIEr

voKSen

Individ og fællesskab | 7


SOcIaLISeRINg

Socialisering er den proces, hvor

barnet – gennem kontakt med

andre mennesker – gradvist

bliver et selvbevidst og vidende

menneske, der kan klare sig i et

samfund.

8 | Individ og fællesskab

oPDRAgeLSe og DobbeLtSocIALISeRIng

Socialisering er alle de påvirkninger, der er årsag til,

at man udvikler sig på en bestemt måde i et bestemt

samfund. En person, der er socialiseret i et samfund,

kan bruge den viden, der er i samfundet, fx sproget

og forskellige teknologier. Personen kan også forholde

sig til de værdier, der har betydning i samfundet.

opdragelsen – dvs. forældrenes påvirkning – er en

vigtig del af barnets socialisering. Men i det moderne

vestlige samfund socialiseres man også mange

andre steder: Gennem de venner, man omgås, ens

fritidsinteresser, de film, man ser, og gennem computerspil,

bøger, tv-programmer osv.

Indtil det blev mere almindeligt, at børn kom i institutioner,

fra de var helt små, skelnede man skarpt

mellem primær og sekundær socialisering.

• Primær socialisering: Den socialisering, som foregår i

familien, fra barnet er 0-6 år.

• Sekundær socialisering: Når barnet kommer i skole,

bliver det en del af en gruppe jævnaldrende børn.

Her bliver barnet især påvirket af kammeraterne.

I dag kommer børn i vuggestue og børnehave tidligere

end før i tiden, hvor moren traditionelt blev

hjemme og passede barnet i længere tid. Når børn

allerede kommer i vuggestue, fra de er seks-ni måneder

gamle, foregår den primære og sekundære

socialisering samtidig. Man kan derfor tale om dobbeltsocialisering.

DAGINStItutIoN FAMIlIEN

Dobbeltsocialisering


FAMILIen genneM tIDen

Forestillingen om, hvad en ”rigtig familie“ er, har

ændret sig gennem tiden.

For et par hundrede år siden bestod familien ofte

af flere generationer, som boede sammen og arbejdede

sammen. I dag er det ikke unormalt, at ens forældre

er blevet skilt og har fundet nye kærester, så

man har to hjem og to familier.

Landbrugssamfundet

For 200 år siden boede de fleste mennesker i Danmark

på landet. ofte boede flere generationer sammen,

både børn, forældre og bedsteforældre. og man

levede tæt på andre dele af familien som onkler, tanter,

fætre og kusiner. Alle var afhængige af, at man

udfyldte de roller og opgaver, man havde i familien.

Kvinderne sørgede for husholdningen, mændene

passede dyrene og arbejdede i marken, børnene gik i

skole og hjalp til derhjemme.

Skolen måtte sørge for, at børnene havde mulighed

for at hjælpe til derhjemme. Børnene fik fx fri fra

skole, når der skulle høstes kartofler – dengang hed

efterårsferien derfor ”kartoffelferien“.

Det var almindeligt, at man gik ud af skolen i 12-

13-års-alderen, så man kunne komme ud at tjene.

Industrisamfundet

under industrialiseringen (ca. 1850-1914) blev der

opfundet mange nye landbrugsmaskiner, og behovet

for menneskelig arbejdskraft på gårdene blev derfor

mindre. til gengæld var der stort behov for arbejdere

på de mange nye fabrikker, der skød op i byområderne.

Derfor flyttede mange mennesker fra landet

ind til byerne for at arbejde på fabrikkerne.

Indvandringen til byerne betød en ændring i familieformerne.

Nu blev det almindeligt, at det kun var

forældre og børn, der boede sammen, og kernefamilien

med far, mor og børn blev betragtet som idealet.

velfærdssamfundet

Da 2. verdenskrig sluttede i 1945, begyndte levestandarden

at stige. Det blev muligt for mange almindeligt

lønnede familier at flytte i hus og måske endda

få en bil. ”Villa, Volvo og vovse” blev idealet for

mange mennesker.

Dansk familie i marken i første halvdel

af 1900-tallet. De høster ved håndkraft,

og alle generationer tager del i arbejdet.

Individ og fællesskab | 9


Valgplakat for Socialdemokratiet fra 1960.

aNtaL SKILSMISSeR I

DaNMaRK

I 1901 blev 376 par skilt.

I 2009 var der 14.940 skilsmisser.

KvINDeR I aRBejDe

I 1950 var 47 % af kvinderne i

alderen 15-69 år på arbejds-

markedet.

I 2005 var tallet 74 %.

Danmarks Statistik

10 | Individ og fællesskab

1950’erne var kernefamiliens storhedstid.

Kvinderne gik oftest hjemme,

mens manden gik på arbejde.

Kvinderne var derfor afhængige af

mandens indtægt og kunne ikke

bare flytte fra manden, hvis hun var

utilfreds. Samtidig mente de fleste,

at det var moralsk forkert at blive

skilt, og derfor var der langt færre

skilsmisser i 1950’erne end i dag.

Kvinder i arbejde

I slutningen af 1960’erne og starten

af 1970’erne skete der store forandringer

i familien. En vigtig årsag

var p-pillen, som kom til Danmark i

1966. Nu kunne man dyrke sex uden

at risikere, at kvinden blev gravid.

Samtidig opstod der mange nye

arbejdspladser i industrien, og det

betød, at flere kvinder kom ud på

arbejdsmarkedet og blev langt mere

uafhængige af mændene, end de

havde været tidligere.

For familien betød det, at man

var nødt til at få børnene passet

uden for hjemmet. Børnehaver og

senere også vuggestuer blev den

almindelige løsning på at få børnene

passet.

Familien i dag

I dag vokser mange børn stadig op i en kernefamilie

med mor, far og børn. Men også mange andre familieformer

er blevet almindelige. Mange børn oplever, at

deres forældre bliver skilt, og at de bor halvdelen af tiden

hos deres mor og den anden halvdel af tiden hos

deres far. Hvis forældrene gifter sig med nye partnere,

kommer børnene til at leve i sammenbragte familier.

Nogle børn vokser op med kun én forælder, mens

andre vokser op i store familier, hvor man er mange

søskende – og måske også har andre familiemedlemmer

tæt på. Det ses bl.a. i familier, hvor forældrene

kommer fra andre lande med et andet syn på, hvad

en ”almindelig familie“ er.


ØRn og bIoLogI

Biologisk set er det naturligt, at en mand og en kvinde

får børn sammen og danner en familie. Men som

beskrevet, har familier været organiseret på mange

forskellige måder gennem historien. Det er altså i

højere grad samfundet end biologien, der bestemmer,

hvad en ”almindelig familie“ er.

P-pillen gjorde det muligt at dyrke sex uden at få

børn. I de senere år har teknologien gjort det muligt

at få børn uden at dyrke sex – fx gennem kunstig

befrugtning. Det har blandt andet gjort det lettere for

enlige kvinder og lesbiske par at stifte familie.

Adoption og brugen af ”rugemødre“ er andre

måder at få børn på uden selv at være de biologiske

forældre.

vÆRDIeR I FAMILIen

Selv om familier kan se meget forskellige ud, vokser

de fleste børn op i en familie. opdragelsen i familien

er en del af socialiseringen, som har stor betydning

for, hvordan barnet udvikler sig. Men opdragelse kan

være meget forskellig alt efter forældrenes sociale

forhold (økonomi og arbejde), deres holdninger og

værdier.

I en stor undersøgelse skulle en gruppe mødre

vælge tre egenskaber, som de fandt vigtige at opmuntre

deres børn til hjemmefra. De kunne vælge

mellem syv egenskaber: selvstændighed, tolerance,

fantasi, velopdragen optræden, sparsommelighed,

ansvarsfølelse, lydighed.

83 % af mødrene var enige om, at selvstændighed

var en meget vigtig egenskab. Men undersøgelsen

viste også, at mødrenes uddannelse havde betydning

for, hvad de fandt vigtigt i børneopdragelsen. Knap

halvdelen af de forældre, der havde en lang videregående

uddannelse, mente, at fantasi var en vigtig

værdi. Blandt de mødre, som ikke havde nogen erhvervsuddannelse,

valgte kun 10 % fantasi som en af

de tre vigtigste værdier.

KILDe

StORFaMILIeN

Der er masser af fordele ved at

være en stor familie. Der er altid

nogen hjemme, og ungerne er gode

til at lege på kryds og tværs og

hjælpe hinanden, selv om aldersspredningen

er temmelig stor. Så

det er ikke ret belastende for mig

og min mand at have så mange

børn. Desuden er vi heldige at have

så mange bedsteforældre, som

gerne vil passe ungerne. Børnene

betragter hinanden som søskende,

selv om de ind imellem spørger,

om de egentlig er rigtige søskende

eller halvsøskende eller hvordan.

udtalelse fra en artikel i Berlingske

tidende i 2010, hvor en mor fortæller

om livet i en sammenbragt familie med

fem børn i alt.

KILDe

HOMOSeKSueLLe

FORæLDRepaR

Erik og jeg havde længe gerne

villet have børn. Da vi ikke kunne

adoptere, søgte vi efter en kvinde

eller et par, der ville have barnet

med os. Iben skrev til os, og så

mødtes vi med hende og Pernille.

Vi talte længe om det og mødtes

også med andre homoseksuelle

fædre, der havde fået børn på

den måde. Vi fire har nogle fælles

værdier, og vi svinger godt sammen,

og i dag er jeg rigtig glad for,

at vores familie er, som den er.

udtalelse fra en artikel i Berlingske

tidende i 2010, hvor en homoseksuel

far fortæller, hvordan han og hans

mand har fået børn med et lesbisk par.

Individ og fællesskab | 11


12 | Individ og fællesskab

FAMILIetyPeR

De fleste børn og voksne dyrker mange forskellige

aktiviteter i deres fritid. Nogle går til fodbold eller

dans, mens andre ser meget fjernsyn eller spiller

computer. Der er stor forskel på, hvordan familier organiserer

deres hverdag ud fra de mange forskellige

aktiviteter, som familiens medlemmer går til. I nogle

familier arbejder man sammen og laver mange aftaler,

så alle ved, hvad hinanden laver. I andre familier

er man mere overladt til sig selv.

Man kan dele familier op i fire typer ud fra, hvor

meget vægt de lægger på det enkelte familiemedlem

– altså individet – og hvor meget vægt der bliver lagt

på fællesskabet.

• team-familien lægger både vægt på individet og

fællesskabet. Man laver aftaler og hjælper hinanden,

så alle kan få plads til at lave deres egne aktiviteter.

Men man lægger også stor vægt på at lave

ting sammen.

• Svingdørsfamilien fokuserer på individet, men

ikke på fællesskabet. Alle i familien har travlt med

deres egne aktiviteter. Familien er groft sagt et

sted, hvor man næsten kun mødes som i en svingdør

og siger ”hej“ og ”farvel“ til hinanden.

• Socialt akvarium betegner den familie, hvor man

hverken lægger vægt på individet eller fællesskabet.

Det kan godt være, at man bruger meget tid i

hinandens selskab, men man er ikke rigtig fælles

om det, man laver.

• Den patriarkalske familie lægger vægt på det

traditionelle familiefællesskab. Her er idealet en

stærk familie, og det er ofte faren – patriarken –

der er familiens overhoved.


SKAL bØRn SeS og HØReS?

I vor tid anses den patriarkalske familie for en ”gammeldags”

eller traditionel familie, hvor børnenes

rolle er meget anderledes end i mange familier i dag.

For 50 år siden mente man, at ”børn skal ses, men

ikke høres.“ Børnene skulle altså opføre sig ordentligt

og respektere de voksne, som dengang var familiens

centrum. I dag er det meget almindeligt, at forældre

lytter til børnenes synspunkter, og at børnene

er med til at træffe beslutninger i familien. Mange

forældre mener, at det er mere demokratisk, at børn

og voksne i en familie er ligeværdige.

Nogle psykologer taler om, at børn er blevet

forhandler-børn, som er vant til at blive taget med

i alle beslutninger. De er også vant til at forhandle

med deres forældre: ”Hvis jeg tager af bordet, må

jeg så blive oppe, til filmen er slut?“ Problemet med

forhandler-børn er, at de kan have svært ved at indgå

i fællesskaber, hvor man skal tage hensyn til andre,

fx i skolen.

Et andet problem i moderne familier er, at nogle

forældre overbeskytter deres børn. En dansk psykolog

omtaler nutidens børn som curling-børn, hvor

forældrene – ligesom i curlingsporten – fejer alle

forhindringer væk fra børnenes vej. ulempen er, at

børn ikke lærer at løse problemer selv og ikke lærer,

at livet også kan byde på modstand og problemer.

Forældrene kan også risikere at ende som serviceforældre.

Her er familien en slags servicestation,

hvor barnet blot skal have tanket energi til de vigtige

aktiviteter, der foregår uden for familien. I længden

bliver en del forældre trætte af at servicere deres

børn, og i mange familier har man da også hørt

forældre gøre deres børn opmærksomme på, at det

altså ikke er et hotel, de bor på.

SocIALISeRIng I InStItUtIoneR

Børn i Danmark tilbringer som sagt en stor del af deres

barndom i institutioner – først i daginstitutioner

som vuggestue og børnehave og senere i skolen. Institutionerne

spiller en vigtig rolle i socialiseringen,

for her lærer børn noget andet, end de gør i familien.

I institutionen har børnene et andet forhold til de

voksne. De voksne er professionelle, og det er deres

job at passe børnene og behandle alle børn lige godt.

procent

KILDe

11-åRIgeS MeDBeSteMMeLSe

veD BeSLutNINgeR I FaMILIeN

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Sengetid før

skoledag

tid til lektier

tøj i skole

Fritidsaktiviteter

tid til fjernsyn,

video og dvd

tid til

mobiltelefon

Barnet Forældre Sammen

SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd 2008

Individ og fællesskab | 13

Samvær med

kammerater

Komme hjem

tidspunkt


14 | Individ og fællesskab

For forældre derimod er deres egne børn noget helt

særligt, som de giver al den kærlighed og opmærksomhed,

de har overskud til.

Man kunne mene, at det var skidt for børnene

at være i institutioner, og at de hellere skulle være

hjemme hos deres forældre. Men undersøgelser

viser, at det faktisk kan være godt for børn at være

i institution. Her lærer de nemlig at kunne omgås

mange andre børn og at kunne være sammen med

andre på mange forskellige måder. På den måde

bliver barnet godt forberedt til at leve i det moderne

samfund, hvor man netop skal kunne skifte mellem

mange forskellige situationer meget hurtigt. Fx skal

en almindelig 8.-klasses elev ofte kunne skifte mellem

skole, familie, fritidsarbejde, fritidsinteresser og

vennekreds på en enkelt dag.


SocIALISeRIng I gRUPPen

På nogle områder har kammerater og institutioner

mere indflydelse på ens socialisering, end familien har.

Et eksempel er det sprog, man taler. Børn af immigranter,

flygtninge eller indvandrere påvirkes ofte mere

af deres kammeraters sprog end af forældrenes. Det

samme gælder, hvis man flytter fra Jylland til Sjælland,

når man er meget lille. Så vil man ikke tale med

jysk accent, selv om ens forældre gør det.

Vi indgår alle i mange forskellige grupper, som er

med til at påvirke og socialisere os. Det kan fx være

den gruppe mennesker, man dyrker en sport sammen

med. og der er forskel på, hvilke værdier man

bliver påvirket af, alt efter om man går til ishockey,

golf, fodbold, ballet eller ridning.

og selv hvis man ikke går til noget i sin fritid,

bliver man stadig påvirket på forskellige måder alt

efter, hvem man er sammen med, og hvad man laver.

MeDIeR SocIALISeReR ogSå

Alle de indtryk, vi møder gennem vores opvækst, er

med til at socialisere os.

også medier spiller en vigtig rolle. Mange børn i

dag bruger meget tid på fjernsyn, computer og andre

medier. Nogle mener, at det er skadeligt for børn at

bruge for meget tid foran fjernsynet eller computeren,

og på et tidspunkt talte man bekymret om tv'et

som ”en elektronisk barnepige”. Andre mener, at det

er harmløs underholdning og en god kilde til viden.

Der er ingen tvivl om, at medierne påvirker vores

værdier gennem opvæksten, når vi kan spejle vores

liv i tv-programmer – lige fra børne-tv til komedieserier

og reality-programmer. Men det er svært at

sige, hvilken virkning det har. Nogle forskere mener,

at unge i dag, som er vokset op med tv, internet og

mobiltelefon, er gode til at bruge medierne aktivt, fx

ved at diskutere de forskellige personers liv i deres

yndlingsserie. Andre mener, at det ville være bedre,

hvis man var mere sammen Irl – in real life.

Det samme gælder computerspil. På den ene side

lærer man at bruge ny teknologi, og man kan kommunikere

med mange og samle viden fra hele verden. På

den anden side kan man risikere at blive en bleg asocial

nørd, der ikke laver andet end at pløkke fjender i

World of Warcraft, eller hvad ens favoritspil nu hedder.

Individ og fællesskab | 15


Individuelt

Opgave MeD FOKuS på

» refleksion

» argumentation

> tegn et cirkeldiagram over, hvordan et

døgn i din hverdag ser ud. Brug kopiark 1.

Indtegn, hvor meget tid du bruger på søvn,

skole, venner, arbejde, familie og fritidsaktiviteter.

> Skriv ud for cirklen, hvilke værdier og

normer, du mener, gælder i de forskellige

fællesskaber, du indgår i. En værdi i skolen

kunne fx være at være aktiv, tage hensyn

osv. I familien kunne det være spisning i

fællesskab eller deltage i de daglige pligter.

På arbejdet kan det være at møde til tiden.

16 | Individ og fællesskab

» analyse

» fortolkning

værdier i hverdagens

fællesskaber

Søvn

8 timer

Skole

7 timer

Arbejde

2,5 timer

Venner

2,5 timer

Familie

2 timer

Fritids-

aktiviteter

2 timer

overvej følgende spørgsmål, og noter dine

svar:

> Hvilke fællesskaber, mener du, påvirker

dig mest i forhold til værdier og normer?

> Har du oplevet at være i fællesskaber, hvor

du blev overrasket over de normer og værdier,

der gjaldt? og har du oplevet, at du er

gået på kompromis med dine egne normer

og værdier?

Fælles

> Hvornår er det i orden at gå på kompromis

med sine værdier? Hvornår er det vigtigt

at holde fast?

> Hvad sker der, hvis man ikke indretter sig

efter fællesskabets normer?


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> Hvordan har socialiseringen forandret

sig gennem tiden?

> Hvilke årsager er der til forandringerne?

> Giv eksempler på, hvilke værdier, du

mener, barnet får i hhv. familien og daginstitutioner.

> Hvilke værdier udtrykker valgplakaten

fra 1960, s. 10?

> Hvordan ville reaktionen være, hvis

valgplakaten blev brugt i en valgkamp i

dagens Danmark?

> Forklar udviklingen i antal skilsmisser,

s. 10.

> Se på de syv egenskaber, som mødre

kunne vælge imellem i undersøgelsen

beskrevet på s. 11. Hvilke tre egenskaber,

mener du, det er vigtigst at opmuntre

børn til hjemmefra?

> Beskriv familietyperne fra kilderne Storfamilien

og Homoseksuelle forældrepar,

s. 11.

> Hvilke positive og negative konsekvenser

kan det have for børn at vokse op i en

familietype, som ikke er kernefamilien?

> Hvorfor har det betydning, hvilken type

familie man vokser op i?

> Hvilken familietype, beskrevet på s. 12,

passer på din familie?

> Hvad, mener du, er vigtigst at lægge

vægt på i familien – individet eller fællesskabet?

> Hvilken funktion har familien?

> Hvilke beslutninger viser diagrammet

11-åriges medbestemmelse ved beslutninger

i familien på s. 13, at flest og færrest

11-årige har medbestemmelse i?

> Hvilken type beslutninger mener du,

at børn skal have medbestemmelse i?

Hvilke beslutninger i familien skal børn

ikke have medbestemmelse i?

> Hvilke typer medier bruger du i din

hverdag?

> Hvordan mener du, at medierne påvirker

dig? Du kan tage udgangspunkt i selve

mediet eller i et særligt spil, tv-program,

hjemmeside m.m.

Individ og fællesskab | 17


18 | Individ og fællesskab

FagLIge BegReBeR

» identitet

» traditionelt samfund

» moderne samfund

» senmoderne samfund

Identitet,

roller og køn

» frontstage/backstage

» kønsroller

» ligestilling

» feminisme

vIS MIg, HveM DU eR

Hvis man kigger rundt i en skoleklasse, vil man sikkert

kunne se, at der sidder mange forskellige ”typer”.

Især unge mennesker bruger deres udseende,

hårmode og tøjstil til at vise, hvem de er, og udtrykker

deres identitet gennem deres stil.

Det er noget relativt nyt, at det enkelte menneske

skal skabe sin egen identitet. tidligere var ens identitet

bestemt af, hvor man var født, og hvem ens forældre

var. Forskellige befolkningsgrupper var skabt til forskellige

placeringer i samfundet, og det skulle man

ikke lave om på, for det var naturen – eller Guds – orden.

Hvis ens far var greve, blev man automatisk selv

adelig, og hvis man var født ind i en fattig familie, var

det næsten umuligt at få en bedre position i samfundet.

IDentItet genneM tIDen

Frem til 1700-tallet forandrede samfundet sig ikke så

hurtigt, og det betød, at det enkelte menneskes liv

var baseret på traditioner og religion. Når man skulle

finde ud af, hvordan man skulle leve sit familieliv,


og hvordan forholdet mellem mand, kone og børn

skulle være, måtte man spørge nogen, der kendte

traditionen, fx de ældre generationer eller præsten.

Fra 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet

blev tankerne om, at mennesket var skabt til en fast

placering i samfundet, erstattet af et nyt syn på mennesket

som et frit væsen. Man bevægede sig fra et

traditionelt samfund over i et moderne samfund.

I det moderne samfund er man ikke skabt til en

bestemt plads, alt efter hvilken familie man bliver

født ind i. Det er den enkelte person, som er i centrum,

og det forventes, at man selv tager stilling til,

hvordan man vil leve sit liv, og hvilke værdier man

vil leve efter.

Der er masser af religiøse mennesker i verden,

som bruger troen som en rettesnor for, hvordan de

lever deres liv. Men det er netop den enkelte og ikke

samfundet, som bestemmer, om religionen skal være

anvisning på, hvordan livet skal leves.

Frihed og lykke

overgangen fra det traditionelle til det moderne

samfund begyndte under oplysningstiden i Europa i

1700-tallet.

oplysningstiden var præget af fornuft og videnskab.

Man begyndte at tage afstand fra de strenge

religiøse regler, der tidligere havde sat rammerne for

livet, og man gik væk fra opfattelsen af, at man var

født til en særlig plads i samfundet. I stedet formulerede

man idealet om det enkelte individs frihed.

Samfundet blev dog ikke ændret fra den ene dag til

den anden. Den franske filosof rousseau skrev i 1762:

”Mennesket er født frit, men overalt er det i lænker”.

Men de nye tanker begyndte at vinde frem – også

i lovgivningen. I Den amerikanske uafhængighedserklæring

fra 1776 står der, at alle mennesker er født

frie og lige, og at alle har retten til ”liv, frihed og at

søge efter lykke.”

Det nye ideal, som begyndte i oplysningstiden,

betød altså, at det nu var op til den enkelte i frihed at

søge sin egen lykke.

Mit liv, mine valg

Industrialiseringen startede, groft sagt, med opfindelsen

af dampmaskinen i England i 1700-tallet. I

Danmark tog industrialiseringen fart fra ca. 1840.

KILDe

jeg eR RappeR, Og

jeg SKIFteR FaNDMe

aLDRIg StIL

Frisure: om morgenen tager jeg

lidt vand i hånden og så bare gennem

håret med den. Der er også

en lille smule gele i. Min frisure

er ikke rigtig full armycut, for jeg

vil ikke ligne en kriminel type, og

den frisure har de altid. Armycut

er sådan en frisure, der siger ’gå

væk, ellers får du kuglen’.

t-shirt: Den er Pelle Pelle. Det

er et meget kendt hiphopmærke.

Det er lidt blandet med min tøjstil,

fordi jeg er ikke sådan helt

hiphoptype, men heller ikke den

stramme type. Jeg er sådan lidt

midtimellem. Det er det, man kalder

araberstil. Ghetto to ghetto.

Perkerstilen, hvis jeg skal sige det

lige ud. Hvis jeg var hiphopper,

ville t-shirten gå helt til håndleddene.

Men det ser dumt ud til

mig.

Shorts: Det er også Pelle Pelle.

Jeg købte dem for et par måneder

siden i en hiphopbutik, der hedder

Drop Dead . Jeg går i løst tøj,

fordi jeg føler mig godt tilpas i

det. Man kan gå ordentligt.

Sko: Det er Nike Airmax. De er

bare hiphopagtige og fede.

tekst fjernet pga. manglende tilladelse

17-årige Ahmad fortæller om sin stil

i en artikelserie i Politiken i 2010, der

satte fokus på unge mellem 15 og 25 år.

Individ og fællesskab | 19


I 1913 installerede bilfabrikken Ford

verdens første samlebånd. Det gjorde

produktionen endnu mere effektiv.

20 | Individ og fællesskab

under industrialiseringen fik den enkelte person

mulighed for at bevæge sig i samfundet. Førhen

flyttede man sjældent særlig langt væk fra det sted,

man var født, og en stor del af Danmarks befolkning

boede på landet. Men nu gjorde industrialiseringen

det nødvendigt at flytte efter arbejdspladser på de

nye fabrikker, der skød op, og som ofte lå i byerne.

Vandringen fra land til by medvirkede til, at mange

af de faste traditioner, man havde levet sit liv efter,

mistede deres betydning.

Efter 2. verdenskrig (1939-1945) begyndte serviceerhverv

at fylde mere end selve industrien og

produktionen af varer. Serviceerhverv er virksomheder,

der ikke producerer fysiske ting som fx biler og

køleskabe, men i stedet sælger en service, fx frisører,

advokater og konsulentvirksomheder.

I 1970’erne begyndte man at tale om det senmoderne

samfund. Ideen om, at det enkelte individ har

frihed til at søge sin egen lykke, føres videre sammen

med en tro på videnskab og fornuft som kilder til

viden – frem for at leve efter traditionerne.

Samtidig fører teknologien og videnskaben nye

problemer med sig som forurening og truende miljøkatastrofer.

På den ene side stoler man på videnskaben

og spørger eksperter til råds om alt fra børneopdragelse

til sund kost, men samtidig er man blevet

skeptisk over for videnskaben og forholder sig kritisk

til, hvad eksperterne siger. Hvordan man vælger at

leve sit liv, bliver altså endnu mere op til den enkelte

i det senmoderne samfund.

RoLLeR og IDentItet

Ifølge den amerikanske sociolog Erving Goffman

(1922-1982) spiller individet forskellige roller alt efter,

om man er et sted, hvor der er andre mennesker,

eller om man er alene. Goffman sammenligner individet

med en skuespiller, som enten er på scenen

(frontstage) eller bag scenen (backstage).

På scenen spiller skuespilleren en rolle, og på

samme måde påtager vi mennesker os bestemte roller,

når vi er sammen med andre mennesker.

Hvis man er ansat i en butik, ved man, at man skal

hilse pænt på kunderne, når de kommer ind ad døren.

også når man er i skole, eller sammen med sine

venner, er man på scenen og spiller bestemte roller.


Men når man sidder alene hjemme på sit værelse,

er man backstage. Man behøver ikke at spille en

rolle, fx være den sjove kammerat, den høflige ekspedient

eller den sociale klassekammerat. Backstage

kan man lade op og slappe af uden at være ”på”.

Vi opfører os altså forskelligt, når vi er sammen

med familien, i skole, i sportsklubben osv. Men er det

muligt at være ”sig selv” samtidig med, at man spiller

en rolle?

Nogle socialpsykologer mener, at alle har en

kerne-identitet. Dvs. at selv om vi spiller forskellige

roller på de forskellige scener, vi bevæger os på, så

er der en kerne af os, som forbliver den samme i alle

disse situationer.

Andre mener, at identitet hele tiden udvikler sig

og forandrer sig i forhold til andre. Så når man taler

høfligt til kunden i butikken om dagen, men om aftenen

fortæller sine venner om kunden og måske gør

grin med ham, så er begge måder at handle på en del

af ens måde at være på. Man vælger bare at handle

forskelligt i forskellige situationer og i forhold til de

forskellige mennesker, man er sammen med.

IDeNtItet

Identisk betyder, at noget er det

samme. Ens personlige identitet

betyder, at man er den samme

i alle situationer. Ens identitet

svarer på spørgsmålet: ”Hvem

er jeg?” Identitet kan både være

ens egen oplevelse af, hvem man

er, og den kan være påvirket af

andres opfattelse af, hvem man

er. Derfor er ens identitet ofte

også påvirket af, hvilken gruppe

man tilhører. Mange oplever, at

deres identitet er tæt forbundet til

fx deres arbejde, sprog, religion,

politiske overbevisning og

fritidsinteresser.

Individ og fællesskab | 21


Kønsrollerne er tydelige at se i

legetøjskataloger. Men er de medfødte

eller en del af socialiseringen?

22 | Individ og fællesskab

KØn og KØnSRoLLeR

Er der forskel på drenge og piger, mænd og kvinder?

umiddelbart kan det lyde som et mærkeligt

spørgsmål, for selvfølgelig er der forskel. Men hvis vi

begynder at diskutere vores meninger om hvad, der

er maskulint, og hvad der er feminint, vil det sikkert

hurtigt vise sig, at der – ud over de fysiske forskelle

på kønnene – er stor uenighed om, hvor forskellige

mænd og kvinder egentlig er.

Er piger bedre til at sidde stille end drenge? og er

drenge bedre til at spille fodbold end piger? Når der

er bestemte forventninger til kønnene, kaldes det for

kønsroller.

Vi er tilbøjelige til at opfatte mange af disse kønsroller

som ”naturlige”, men som regel er de i højere

grad bestemt af samfundet end af vores biologi. Vil

drenge helst lege med legetøjsgeværer og piger med

dukker, eller er det vores måde at opdrage piger og

drenge forskelligt på, som gør, at de vælger forskelligt

legetøj?

Kvinder fik først stemmeret til Folketinget i Danmark

i 1915. Før da var det ikke kvindens rolle at

deltage i politik. I mange samfund rundt om i verden

i dag er det stadig sådan, at det især er mænd, som

deltager i politik. Men i dag, hvor det er tydeligt, at

kvindelige politikere er lige så dygtige som mandlige,

kan vi se, at der ikke er noget naturligt ved, at

kvinder skulle deltage mindre i politik end mænd. I

takt med at samfundet forandrer sig, ændrer synet

på kønnene – og dermed kønsrollerne – sig også.

For knap 2000 år siden sagde Paulus ifølge Bibelen,

at ”manden er kvindens hoved”. Ifølge citatet

bør manden bestemme, fordi han er klogere end

kvinden, og det var en helt almindelig opfattelse i

den tids patriarkalske (mandsdominerede) samfund.

I nyere tid har vi også set eksempler på, hvordan

kvinder ikke har de samme politiske rettigheder som

mænd. I Afghanistan under taleban (1996-2001)

havde kvinder ikke stemmeret, og piger måtte ikke

gå i skole.


Køn og socialisering

Nogle mener, at de egenskaber, der bliver anset for

maskuline og feminine, grundlægges i barndommen

gennem opdragelse og andre påvirkninger fra samfundet,

fx medierne.

I 1970’erne gik mange ind for en ”kønsneutral” opdragelse,

som ikke gjorde forskel på drenge og piger.

I dag er det meget anderledes. Det ser man tydeligt,

hvis man går ind i en børnehave og ser forskellene

på pigers og drenges tøj. og hvis man slår op i et legetøjskatalog,

kan man se, hvordan der er drenge på

siderne med racerbiler og action-figurer, mens der er

piger på siderne med dukker og My little Pony.

På den anden side gør piger i dag mange ting,

som tidligere kun var for drenge. og drengene kan

udfolde sig inden for områder, som tidligere blev

anset for kvindeområder. Pigerne kan spille fodbold,

løbe maraton og være forsangere i rockbands, og

drengene kan blive mesterkokke, pædagoger og

modedesignere. Så måske vil der i fremtiden være

mindre forskel på de roller, kvinder og mænd kan

udfylde?

LIgeStILLIng

Når man taler om traditionelle kønsroller, er det

maskuline ofte forbundet med at være stærk, handlekraftig

og aggressiv, mens kvinder fremstilles som

bløde, kærlige og følelsesladede. Manden er forsørgeren,

som skal ud at arbejde, mens kvinden bliver

hjemme og passer børnene. De traditionelle kønsroller

svarer sjovt nok til idealbilledet af kernefamilien

fra 1950’erne (se valgplakaten s. 10).

Ligestilling betyder, at mænd og kvinder skal være

stillet lige – dvs. at de skal have de samme muligheder

og rettigheder, og at de forventninger, der er til

kvinder og mænd, skal være de samme. Nogle mener,

at der sagtens kan være ligestilling, selvom man

vælger at leve efter de traditionelle kønsroller, andre

mener, at de er undertrykkende – især for kvinder.

Feminister er en betegnelse for dem, der kæmper

for kvinders rettigheder. De mener, at kvinder har

haft dårligere vilkår end mænd gennem historien, og

at der mangler meget, før vi har ligestilling i samfundet.

FRItIDSaKtIvIteteR

FORDeLt eFteR KøN

50

45

40

35

30

25

20

procent 11-åRIge BøRNS

15

10

5

0

Fodbold

Håndbold

gymnastik

Spejder

Musik

Svømning

Badminton

KILDe

Ridning

Dans

Drenge piger

Klubber

SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd 2008

Individ og fællesskab | 23

Sang

Kampsport


Hvert år i august går den farverige

Pride Parade gennem de københavnske

gader. Her fejrer homo-, bi- og

transseksuelle deres seksualitet.

24 | Individ og fællesskab

normalt at være anderledes

Måske er opdelingen i kvinder og mænd simpelt hen

for enkel? Hvad nu hvis vi helt selv kunne bestemme,

hvordan vi ville leve, og hvad der var normalt?

Queer-teorien opstod som et oprør mod de almindelige

måder at tænke køn og roller på. Den går

grundlæggende ud på, at bare fordi størstedelen af

befolkningen lever på én måde, behøver det ikke

nødvendigvis at være den bedste måde at leve på.

Homoseksuelle, transseksuelle og andre seksuelle

minoriteter lever ofte med kønsroller, som flertallet

betragter som anderledes. tilhængerne af queerteorien

mener, at flertallet bør lære af minoriteten og

lade være med at mene, at én bestemt måde at leve

på er bedre end andre.


KØn I UDDAnneLSeSSySteMet

I uddannelsessystemet er der forskel på, hvor godt

piger og drenge klarer sig. I dag går langt flere piger

end drenge i gymnasiet, og der er også flere piger

end drenge, der læser videre på universitetet og

andre videregående uddannelser.

Det er en enorm forandring i forhold til for bare

hundrede år siden, hvor uddannelse var forbeholdt

mænd, mens kvinderne traditionelt tog sig af hjemmet

og familien.

I 2010 blev 4019 kvinder optaget på Københavns

universitet og 2521 mænd. I gymnasierne var der

64.612 kvinder og 52.319 mænd i 2008.

Man kan undre sig over, hvorfor flere piger end

drenge tager gymnasiale og videregående uddannelser

i dag. Er det, fordi drenge klarer sig dårligere i

skolen end piger? Kun til dels.

I 2009 lå karaktergennemsnittet i faget dansk ved

folkeskolens afgangsprøver på 6,1 for pigerne og 5,2

for drengene. Men i matematik lå drengene på 7,4,

mens pigerne lå på 7,0. Pigernes samlede karakterer

er altså bedre end drengenes, og de klarer sig generelt

bedre end drengene, men i matematik er drengene

gennemsnitligt bedre end pigerne.

Det kan blive et problem i fremtiden, hvis flere

mænd end kvinder ender med ikke at have kvalifikationer

til at kunne få et arbejde.

undervisningsministeriet har lavet en model over,

hvilken uddannelse det er sandsynligt, at elever, som

gik ud af folkeskolen i 2008, vil have om 25 år. Her

kan man se, at 28 % af drengene ikke forventes at

have en kompetencegivende uddannelse, imens det

kun gælder for 19 % af pigerne.

tallene viser altså, at piger generelt klarer sig

bedre i uddannelsessystemet, men de forklarer ikke

hvorfor.

Mange mener, at det skyldes, at skolen passer

bedre til piger. De er ofte bedre til at sidde stille og

læse og lytte, hvorimod drenge har mere brug for at

bevæge sig og bruge kroppen. Nogle mener, at grunden

kan være, at der er mange flere kvindelige end

mandlige lærere, og at drengene derfor har svært

ved at identificere sig med læreren.

procent

KILDe

pIgeR Og DReNgeS FORveNteDe

uDDaNNeLSeSNIveau 25 åR

eFteR aFSLutNINg aF 9. KLaSSe

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

38

33

Drenge piger

videregående uddannelse

erhvervsfaglig uddannelse

uden kompetencer

uNI*C Statistik & Analyse 2008

55

26

26

28 19

Individ og fællesskab | 25


Individuelt

> udfyld nedenstående vennebog.

Brug kopiark 2.

Fælles

Opgave MeD FOKuS på

» beskrivelse

» refleksion

» analyse

Kønsroller og identitet

> Gå rundt i klassen og læs jeres besvarelse

op for hinanden. Gå herefter videre til

den næste ledige klassekammerat. Det er

vigtigt, at I hører både piger og drenges

besvarelser.

Navn:

Yndlingsfarve:

Favoritsport:

livret:

I fritiden kan jeg bedst lide:

Mit bedste fag i skolen:

26 | Individ og fællesskab

> Diskuter i klassen, om der var forskelle på

pigernes og drengenes besvarelser.

> Hvad betyder samfundets kønsroller for

udviklingen af vores identitet?

> Hvad sker der, hvis man bryder med

kønsrollerne?

Yndlingsmusik:

Den bedste film jeg har set:

Mit største idol:

Sådan vil jeg helst klæde mig:

Det vil jeg gerne være:


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> læs kilden Jeg er rapper, og jeg skifter

fandme aldrig stil, s. 19. Hvordan definerer

Ahmad sin identitet i forhold til,

hvordan ens identitet blev dannet før i

tiden?

> Hvilke forskellige roller spiller du i dit

liv?

> Giv eksempler på, hvordan rollerne adskiller

sig fra hinanden.

> Hvad sker der, hvis man ikke skifter rolle

og altid er på den samme måde?

> Er der en kerne-identitet, som forbliver

den samme i alle de forskellige roller, du

spiller?

> Hvordan er kønnene fremstillet i legetøjsreklamerne

s. 22?

> Hvordan ville det virke, hvis man byttede

rundt på drenge og piger i de viste

legetøjsreklamer?

> Har reklamer indflydelse på vores opfattelse

af køn, eller er det samfundets

kønsroller, der påvirker reklamerne?

> Er det arv eller miljø, der har størst indvirkning

på forskellen mellem kønnene?

> lav en top 5 over piger og drenges foretrukne

fritidsaktiviteter ud fra søjlediagrammet,

s. 23.

> Er der noget, der overrasker dig i diagrammet,

eller er piger og drenges valg

af fritidsaktiviteter, som du forventede

det?

> Hvorfor er der forskel på, hvad piger og

drenge laver i deres fritid?

> Beskriv, hvad queer-teorien går ud på.

> Er der en måde at leve på, som er bedre

end andre?

> Hvordan kan man skabe accept i samfundet

af andre måder at leve på og anderledes

kønsroller?

> Beskriv udviklingen i piger og drenges

uddannelsesniveau ifølge kilden Piger og

drenges forventede uddannelsesniveau

25 år efter afslutning af 9. klasse, s. 25.

> Hvad kan være forklaringen på den udvikling?

> Hvilke problemer kan det give i samfundet,

hvis udviklingen i drenge og pigers

uddannelsesniveau går den vej?

Individ og fællesskab | 27


28 | Individ og fællesskab

FagLIge BegReBeR

» ungdomskultur

» subkultur

» national kultur

» multikulturelt samfund

» stereotyper

Kultur og

fællesskaber

» dynamisk kulturbegreb

» statisk kulturbegreb

» integration

» minoritet

» majoritet

KULtUR eR MAnge tIng

De værdier, man har, og den måde, man vælger at

leve livet på, opstår ikke ud af den blå luft. om man

tager cowboybukser eller kjole på, går med nittearmbånd

eller med tørklæde, er noget, man vælger i

forhold til den kultur, man lever i.

Kultur er et begreb, der bruges på mange forskellige

måder. Det kan betegne områder som kunst,

mode og musik. Men man kan også bruge begrebet

bredere til at betegne de vaner og særlige måder at

udtrykke sig på, der er i et samfund. ud fra denne

brede betydning af begrebet, er det altså også kultur,

når man samles omkring fjernsynet eller spiller computerspil,

når man mødes til fester og måske danser

på en bestemt måde.

Man kan se kulturen som noget, der er særligt for

et helt land – så taler man om nationale kulturer, fx

dansk kultur eller tyrkisk kultur. Men hvis man ser

på kulturer hos mindre grupper, kan man støde på

subkulturer, ungdomskulturer eller minoritetskulturer.


en ny ALDeRSgRUPPe bLIveR tIL

I begyndelsen af 2000-tallet opstod en helt ny

ungdomsgruppe. Indtil da havde man opdelt menneskers

opvækst i: barn, teenager, voksen. Men nu

begyndte de 10-13-årige at opføre sig mere som teenagere

end som børn. De ville selv definere deres stil,

og der blev designet kultur- og forbrugsprodukter

direkte til aldersgruppen, fx High School Musicalfilmene

og Hannah Montana.

Den nye ungdomsgruppe fik betegnelsen tweens,

fordi de er mellem (between) barn og teenager. Det

er dog ikke første gang, at der er opstået en ny aldersgruppe.

Betegnelsen teenagere om aldersgruppen

13-18-årige er faktisk ikke mere end 60 år gammel.

UngDoM FØR og nU

op til 1950’erne var det normalt, at unge mennesker

levede på samme måde, som deres forældre gjorde,

og overtog forældrenes livsstil og værdier. I slutningen

af 1950’erne ændrede det hele sig, og en helt ny

ungdomskultur voksede frem.

Individ og fællesskab | 29


Teenager på sit værelse i 1957 omgivet

af Elvis Presley-billeder.

SuBKuLtuR

En subkultur er en gruppe – oftest

unge mennesker – der definerer

sig selv med en bestemt smag

og bestemte værdier. Nogle subkulturer

har et omfattende sæt af

værdier, mens andre er mere begrænsede

til tøj- eller musikstil.

I 1980’erne og 1990’erne var

subkulturer ofte stammelignende

grupper, der holdt tæt sammen.

Men i de senere år ser det ud til, at

man lettere kan bevæge sig ind og

ud af forskellige subkulturer.

Subkulturer ser ofte sig selv

som et alternativ og en modstand

til mainstreamkulturen (massekulturen).

30 | Individ og fællesskab

rock and roll opstod som musikgenre, og ungdommen

elskede det, mens forældrene sjældent forstod

eller kunne lide musikken. Man begyndte at tale om

en ny aldersgruppe, som lå mellem barn og voksen.

Aldersgruppen fik navnet teenagere.

I Danmark voksede ungdomskulturen særligt i

1960’erne med det såkaldte ungdomsoprør. og i slutningen

af 1960’erne blev ungdommen opfattet som

en særlig periode i livet med sine egne livsstile.

I 1970’erne begyndte ungdomskulturen for alvor

at blive opdelt i flere forskellige underkulturer. Man

kunne ikke længere tale om en fælles ungdomskultur,

i stedet opstod en masse subkulturer som fx

hippier, diskere og rockere, og senere i årtiet opstod

punk-bevægelsen.

SUbKULtUReR bLAnDt UngDoMSKULtURen

I starten af 1980’erne brød hiphop og rap-musikken

for alvor igennem som ungdomskultur, og både musik

og tøjstil er en vigtig del af bevægelsen.

Elektronisk musik og techno blev stort i 1990’erne.

På samme tid opstod grunge-bølgen i Seattle i uSA,

og de unge trak i skovmandsskjorter og slidte jeans

og lyttede til alternative rockbands som Nirvana og

Pearl Jam.

I 2000-tallet blev antallet af forskellige ungdomssubkulturer

langt større og mere uoverskueligt.

overordnet kan man dog inddele dem i fire grupper:

• Punk, goth og emo har alle rødder i 1970’ernes

punk-mode med læder, nitter og sikkerhedsnåle

forskellige steder.

• Hiphop og gangsta udspringer af hiphop-musik,

rap, graffiti og gangster-stilen. Her dyrkes den

overdrevne stil med store guldkæder og ”blingbling”.

• Hippie og flipper er inspireret af 1970’ernes hippier,

hvor en hel mode opstod som protest imod

materialismen og forældregenerationens livsstil,

som man anså for kedelig og ensartet.

• Poptøs/popdreng, fashion og new rave er for

dem, der kan lide popmusik, fest og farver i mere

eller mindre ekstrem grad.


Det er dog svært at sætte helt faste betegnelser på

grupperne af ungdomskulturer, for de forandrer sig

hele tiden. Der kan også være en fare for, at man

kommer til at ”putte folk i kasser”. De fleste, som bliver

placeret i en af de nævnte grupper, vil nok sige:

”Jamen, jeg er ikke bare sådan. Jeg vælger selv.”

gRUPPeR, noRMeR og FoRDoMMe

Vi bliver alle sammen påvirket af de grupper, vi indgår

i. Hvis man er flere, som interesserer sig for fodbold,

er det nemmere at dyrke interessen sammen,

end hvis man skulle gøre det alene. På den måde er

gruppen med til at forstærke ens interesse. De færreste

kan leve uden at have nogen at dele deres interesser

med, så derfor er det på mange måder positivt at

være en del af en gruppe.

Men gruppens påvirkning kan også være negativ,

hvis man bliver presset til at gøre noget, man egentlig

mener, er forkert. Eller hvis gruppen har fordomme

eller fjendskab over for andre grupper.

Robbers cave-eksperimentet

I 1950’erne gennemførte man et berømt forsøg, som

kaldes ”robbers Cave-eksperimentet”. 22 drenge fra

5. klasse blev sendt på en sommerlejr. De blev inddelt

i to grupper. De skulle samarbejde i deres egen

gruppe uden at have noget med den anden gruppe

drenge at gøre. Der opstod et fællesskab og nogle

normer og regler inden for gruppen.

Senere blev de to grupper sat til at konkurrere mod

hinanden. og det viste sig, at børnene meget hurtigt

blev aggressive og udviklede negative holdninger

over for den anden gruppe.

Forskerne konkluderede, at hvis man sætter en

tilfældigt udvalgt gruppe sammen og får dem til at

konkurrere med en anden gruppe, opstår der nemt et

fjendtligt forhold mellem de to grupper, selv om de

ikke har valgt deres gruppe selv.

I reality tv-programmer som fx ”robinson” og ”Paradise

Hotel” ses det tydeligt, hvordan man påtager

sig bestemte værdier og holdninger, når man bliver

placeret i en bestemt gruppe. Deltagerne er ofte villige

til at handle egoistisk og lyve, fordi det er en ”del

af spillet”, og man vinder kun, hvis man målrettet

tænker på sig selv.

KILDe

uNgDOMSKuLtuReR

Generelt for alle ungdomskulturer

handler det om at udstille sig og

få opmærksomhed. Det kan være

gennem sin stil, som man ser det

med for eksempel gothere og newravere,

gennem sine holdninger,

som det er tilfældet med punkere

og hippier, eller som emo’erne

gennem sine følelser.

udtalelse i Børsen i 2008 af Katrine riis

Andersen, der er chef for Dist Danmark,

som rådgiver virksomheder i, hvordan

man kommunikerer med unge.

SuBKuLtuReR

Hvor man tidligere var meget fasttømret

i sin subkultur, så har teenagerne

i dag slet intet problem

med at springe mellem flere af de

forskellige kulturer. Måske også

fordi de minder mere om hinanden

end tidligere. I hverdagen ses

det ifølge Dist Danmark ofte, at

man dyrker en eller to stilarter –

afhængig af humør – mens man i

weekenden kan finde på at skifte

stil, hvis man f.eks. skal til koncert.

Børsen 2008

KILDe

Individ og fællesskab | 31


32 | Individ og fællesskab

os og de andre

robbers Cave-eksperimentet viser, hvordan vi som

mennesker let udvikler fordomme og stereotype opfattelser

af mennesker, der tilhører andre grupper

end vores egen. En fordom betyder, at man har en

forudfattet mening om en anden gruppe mennesker,

uden at have en god grund til det. Det er fx en fordom,

at alle finner går med kniv, at tyskere er meget

disciplinerede, og at afrikanere er fulde af livsglæde

og gode til musik.

På samme måde betyder en stereotyp opfattelse,

at man mener, at alle mennesker, som tilhører en

bestemt gruppe, har bestemte egenskaber, fx at

kvinder er bedre til at gøre rent end mænd, eller at

fodbolddrenge ikke ryger cigaretter.

Hvis man har stereotype opfattelser af etniske,

religiøse eller nationale grupper, er der ikke langt til

racisme. racisme er, når man mener, at en etnisk eller

religiøs gruppe er bedre end andre.

Der findes mange eksempler på, hvordan grupper

opbygger deres egne normer og udvikler fjendtlige

forhold til andre grupper. Blandt nogle fodboldfans

kan man se, hvordan fangrupper udvikler mere eller

mindre fjendtlige holdninger over for tilhængere

af andre fodboldklubber. For det meste foregår det


imelig fredeligt, og man nøjes med at synge og råbe

efter modstanderne. Men nogle gange opstår der

voldelige sammenstød. Nogle grupper af såkaldte

hooligans bruger mere tid på at slås og lave hærværk

end at følge fodboldkampene.

nAtIonAL KULtUR

Kultur kan både være knyttet til en bestemt livsfase

– som fx ungdomskulturer – eller den kan være tilknyttet

en bestemt livsstil, som det er tilfældet med

subkulturer. Men kultur kan også hænge sammen

med ens nationalitet eller etniske baggrund, som når

man taler om ”dansk kultur” eller ”tyrkisk kultur”.

Findes der en dansk kultur?

Der er mange ting, man måske anser som særligt for

dansk kultur. Det kan være H.C. Andersens eventyr,

traditioner omkring jul eller den måde, man fejrer

fødselsdage på.

Men hvis man undersøger traditionerne nærmere,

vil man se, at mange af de ting, der opfattes som

”særligt danske”, har rødder i andre lande og har

udviklet sig gennem årene. Juletræet kom fra tyskland,

kristendommen kom fra Mellemøsten, og H.C.

Andersen hentede inspiration til flere af sine fortællinger

i andre landes folkeeventyr.

Nogle forskere taler om, at national kultur er et

”forestillet fællesskab”, fordi det består af forskellige

forestillinger, som man sætter sammen til en ide om

et fællesskab.

Individ og fællesskab | 33


MINORItet Og

MajORItet

Da der er flest etniske danskere i

Danmark, kalder man dem for en

majoritet (flertallet).

Borgere med anden etnisk

oprindelse end dansk, kaldes for

minoriteter, fordi de udgør et mindretal

af befolkningen.

Men der er flere forskellige minoritetsgrupper

i Danmark. Derfor

siger man, at der er én majoritet

og flere minoritetsgrupper.

34 | Individ og fællesskab

et MULtIKULtUReLt DAnMARK

De seneste år har Danmark udviklet sig i retning

mod at blive et flerkulturelt eller multikulturelt samfund.

Det skyldes bl.a. indvandringen til Danmark,

som har ført nye etniske befolkningsgrupper med

sig og dermed også nye kulturelle tendenser.

Når et samfund er multikulturelt, består det ikke

kun af en enkelt national kultur, fx ”den danske kultur”,

men derimod af mange forskellige kulturer.

I Danmark er der ca. 200.000 borgere med indvandrerbaggrund,

dvs. at de selv eller deres forældre er

indvandret til Danmark. Man siger, at denne gruppe

borgere har ”anden etnisk oprindelse end dansk”. Da

denne gruppe kun udgør en lille gruppe af den samlede

befolkning, kalder man dem for etniske minoriteter.

Kan kultur forandre sig?

Men hvad sker der, når et samfund forandrer sig og

bliver flerkulturelt? Det kommer an på, hvilket syn

man har på kultur. Hvis man ser kulturer som noget,

der forandrer sig og fornyes, er man tilhænger

af et dynamisk kulturbegreb. Hvis man derimod ser

kulturer som noget fast og uforanderligt, har man et

statisk kulturbegreb.

Hvis man er tilhænger af et statisk kulturbegreb,

vil man forsøge at holde fast i de traditioner, man

mener, er ”rigtigt danske“ eller ”rigtigt tyrkiske“.

Man vil mene, at fx dansk kultur er den samme gennem

historien, og at det er vigtigt at bevare de ting,

der er særlige for den danske kultur. ofte ser man

kulturelle påvirkninger udefra som en trussel mod

sin egen kultur.

ud fra et dynamisk kulturbegreb kan kulturen

tilføres nye ting, som er med til at udvikle og forny

den. Falaffel, rapmusik og halloweenfester kan med

tiden blive en del af det, man opfatter som dansk

kultur, selv om de alle er startet som kulturelle påvirkninger

udefra. På den måde bliver fx dansk kultur

ikke betragtet som en fast størrelse, men derimod

som noget, der udvikler sig, og som alle de, der bor i

Danmark, er med til at udvikle.


KULtUR og etnISK bAggRUnD

Hvis man har indvandrerbaggrund, kan man vælge

at forholde sig på forskellige måder til den kultur,

man har med sig fra sin etniske baggrund og til majoritetskulturen

i det land, man bor i.

• Man kan vælge at prøve at leve med en ”ren” identitet,

hvor man enten er helt ”dansk” eller fx helt

”tyrkisk”.

• En anden mulighed er at blande kulturerne i det,

der kaldes en kreolsk eller hybrid kultur. Så tager

man så at sige det, man godt kan lide fra begge

kulturer og skaber sin egen blanding.

• En sidste mulighed er en bindestregsidentitet,

hvor man opfatter sig som fx dansk-tyrkisk – altså

både dansk og tyrkisk. Men man skifter mellem de

to identiteter. Fx har man en dansk identitet, når

man er i skole, og en tyrkisk identitet, når man er

hjemme hos sine forældre.

Individ og fællesskab | 35


KILDe

MeLLeM tO KuLtuReR

Da Majgan kom til Danmark, følte

hun, at hun var landet på en fremmed

planet. Fem år senere befandt

hun sig selv splittet i en alvorlig

identitetskrise og tog derfor tørklædet

på.

”I skolen havde jeg det godt med

mine kammerater, og jeg havde

haft nogle rigtigt sjove år, mens

jeg gik i ottende og niende. Men

i tiende klasse blev alt pludselig

kaos,” fortæller hun, mens ansigtsudtrykket

forandrer sig fra latter

til alvor.

”På det tidspunkt begyndte

mine danske kammerater at drikke,

gå til fester og have kærester,

og det interesserede mig ikke.”

Majgan begyndte at tænke

meget over, hvilke signaler hun

udsendte.

”Pludselig begyndte jeg at spekulere

på, om jeg var blevet for

dansk. Jeg blev bange for at glemme

min nationalitet, min kultur,

mine traditioner og min religion.

Når man bor et sted, som jeg

gør, hvor der er mange afghanere,

så er det vigtigt, at man tilpasser

sig. Jeg kom både blandt afghanere

og danskere, og jeg følte hele

tiden, at jeg skulle skifte facade

og identitet. Det var meget krævende.”

tekst fjernet pga. manglende tilladelse

Jydske Vestkysten 2010

36 | Individ og fællesskab

Flerkulturelles valgmuligheder

Alle unge står over for et valg om, hvordan de skal

vælge at leve deres liv. Man foretager sine valg ud

fra, hvordan man ønsker at få sit liv til at hænge sammen.

og det skal også være på en måde, der giver en

eller anden form for anerkendelse fra omgivelserne.

Hvis man har en flerkulturel baggrund, er der

endnu flere spørgsmål og muligheder, der melder

sig, når man lever i et samfund, hvor ens plads ikke

er givet på forhånd.

Forskere har opstillet forskellige muligheder, som

unge med anden etnisk baggrund kan inddeles i ud

fra de fremtidsvalg, de foretager:

• Uddannelsesstrategien: uddannelse bruges som

et middel til at komme videre i samfundet. Det

kan også være en måde at blive fri af forældrenes

krav om, hvordan man skal leve livet, hvis forældrene

har en mere traditionel forestilling om familiemønstre,

og hvordan man skal leve sit liv som

pige eller som dreng.

• Den kollektive strategi: Her søger man sammen

med andre, der har en lignende baggrund. Man

skaber et fællesskab og en identitet, hvor man

gensidigt anerkender hinanden og søger anerkendelse

fra samfundet.

• Den religiøse strategi: Her vælger man at fokusere

på religion som en vigtig del af ens identitet.

• Den traditionelle strategi: Man søger tilbage til

de kulturelle rødder, man har fra sine forældre, og

forsøger at skabe en ny traditionel identitet. Denne

strategi kan minde om den religiøse strategi,

hvor man går tilbage til religionen – ofte islam –

og prøver at finde en mere ren identitet her. ofte

er det i modstrid med forældrene, der måske nok

er muslimer, men ikke stærkt religiøse.

• Den kriminelle strategi: Hvis man ikke føler, at

man hører til nogen steder, vælger man måske at

søge anerkendelse og succes i et kriminelt fællesskab.

Føler man ikke, at der en mulighed for at få

et almindeligt job, kan det være fristende at tjene

hurtige penge ved kriminalitet.


IntegRAtIon AF MInoRIteteR og

MAjoRItet

Kultur og identitet hænger altså tæt sammen. Derfor

handler kultur også om integration. Hvordan ønsker

vi, at forholdet skal være mellem det, der traditionelt

har været anset for dansk kultur, og det, som indvandrere

bringer med sig? Hvordan mener vi i det hele

taget, at forholdet mellem ”gammeldanskere” og ”nydanskere”

skal være?

Man kan have forskellige syn på, hvordan nye befolkningsgrupper

skal integreres i det samfund, de

kommer til:

• Assimilation betyder, at indvandrere fuldstændigt

skal overtage majoritetskulturens måde at leve på.

Indvandrere skal med andre ord blive 100 % danske.

• Segregation betyder adskillelse og går ud på, at

man både fysisk og kulturelt lever adskilt, fx i det,

der med et lidt negativt ord kaldes ghettoer.

• Pluralistisk integration går ud på, at majoritets-

og minoritetskulturer lever sammen side om side,

og at begge kulturer forandres til en vis grad. Et

eksempel kan være, hvis en folkeskole, hvor der

går mange muslimske elever, vælger at fejre Eidfesterne.

Under Apartheid-styret i Sydafrika

1948-1994 var der total adskillelse

mellem den hvide og den sorte del af

befolkningen – også kaldet segregation.

Her ses en bænk, som kun må benyttes

af hvide mennesker.


Opgave MeD FOKuS på

» interview

portræt af en kultur

Punk

Goth

Emo

hiPhoP

GanGsta

hiPPiE

FliPPEr

PoPtøs

PoPdrEnG

hooliGan

FodboldFan

minoritEt

majoritEt

38 | Individ og fællesskab

grupper

> Vælg en kultur, som I vil fordybe jer i. I kan

vælge mellem dem, der er opstillet til venstre,

eller I kan vælge frit.

Brug metoden Interview.

undersøg kulturens særlige kendetegn gennem

min. ét af følgende tre interviews:

> lav et interview med en ekspert på området.

> lav et interview med en eller flere, der har

en holdning til kulturen.

> lav et interview med en, som har erfaring

med kulturen.

Brug metode-kopiark 1, 2 og 3 i arbejdet

med interview.

> Forbered en fremlæggelse, som beskriver

kulturen ud fra jeres interviews.

> overvej, om I vil bruge lyd, billeder, levende

billeder, multimedier, plancher eller

andet, når I fremlægger de data, I har indsamlet.

Fælles

> Præsenter for hinanden. Fortæl også hvilken

slags kultur, der er tale om. Er det en

national kultur, en minoritetskultur, en

subkultur, eller noget helt andet?


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> Se på inddelingen i ungdoms-subkulturer,

s. 30. Er der nogle subkulturer, som

du mener mangler i inddelingen?

> Passer du selv ind i en af dem?

> Forklar med dine egne ord, hvad der bliver

sagt om begreberne subkulturer og

ungdomskulturer i kilderne s. 31.

> Er du enig eller uenig?

> Hvilken funktion har fjendebilleder for

fællesskaber?

> Giv eksempler i samfundet eller fra din

dagligdag, hvor fællesskaber opbygger

fjendebilleder eller har holdningen ”os

og de andre”.

> Hvilke grupper i samfundet er der fordomme

om?

> Hvorfor opstår fordomme?

> Hvordan har den danske kultur ændret

sig gennem tiden?

> Hvad opfatter du som dansk kultur?

> Hvad tror du, vi vil betegne som dansk

kultur om 50 år?

> Beskriv, hvad det er for problemer, Majgan

støder ind i, i kilden Mellem to kulturer,

s. 36.

> Hvad vælger hun at gøre?

> Hvis du skulle give hende et råd til, hvordan

hun skulle tackle situationen, hvad

ville du så råde hende til?

> Forestil dig, at du og din familie skulle

bosætte jer i udlandet. Hvilke af strategierne

på s. 35 ville du vælge?

> Er der forskel på, hvilken strategi du ville

vælge afhængigt af, hvilken kultur du

flyttede til?

> Hvilken form for integration, som beskrevet

på s. 37, mener du, er bedst for

det danske samfund?

> Hvilke fordele og ulemper er der ved de

forskellige integrationsformer?

> Hvad mener du, at der skal til for at opnå

en god integration?

> Hvordan kan du selv spille en rolle i, at

integrationen i Danmark lykkes?

Individ og fællesskab | 39


Livsstil og

livsformer

Karl Marx (1818-1883)

40 | Individ og fællesskab

FagLIge BegReBeR

» lønarbejderlivsform

» selvstændig livsform

» karrierelivsform

» kvindelivsform

» livsstil

» segmenter

» Minerva-modellen

» materialistisk

» idealistisk

» behovspyramiden

ARbejDe eR MeRe enD oveRLeveLSe

For nogle er arbejde noget, der skal overstås, for at

man kan få lov til at holde fri. For andre er arbejdet

det vigtigste i livet. Professionelle fodboldspillere

kan gøre deres fritidsinteresse til et velbetalt job,

samtidig med at de bliver dyrket som idoler. også direktører

for store virksomheder og andre, der har succes

i deres arbejde, har høj status i dagens samfund.

Men arbejdet spiller også en rolle for vores overlevelse

og for muligheden for at holde fri og fylde livet

med ting, som vi godt kan lide at lave.

Ifølge den tyske samfundsteoretiker Karl Marx

(1818-1883) er arbejde det, som adskiller mennesket

fra dyrene. Dyr bygger huler, søger føde og sætter

unger i verden, så deres art kan overleve. Mennesket

må også arbejde for at overleve, men samtidig giver

arbejdet mulighed for at kunne lave andre ting, som

ikke har betydning for overlevelsen. Når vi tjener

penge og bruger dem på modetøj og store biler, eller

når vi bygger kirker, moskeer og sportshaller, er det

eksempler på, at mennesker laver noget ud over det,

der er strengt nødvendigt for at overleve.


FoRSKeLLIge HoLDnIngeR tIL ARbejDe

Men hvordan forholder vi os til arbejdet i dag?

Nogle elsker at arbejde, mens andre helst vil undgå

det. For nogle mennesker ligger næsten hele deres

identitet i arbejdet – man er direktør eller lærer

eller læge, eller hvad de nu er, langt mere end man

er thomas, som godt kan lide at spille tennis og se

actionfilm. Arbejdet er det, de brænder for, det er

ikke bare et job, der skaffer penge til at leve for.

For andre er arbejdet noget, der skal overstås, for

at de kan få tid og penge til det, de laver i deres fritid.

ud fra en metode, man kalder livsforms-analysen,

kan man inddele folk i forskellige grupper alt efter,

hvordan deres arbejdssituation er, om de fx er ansatte

eller selvstændige, og hvordan de forholder sig

til at arbejde.

Lønarbejderlivsformen

De fleste mennesker i vestlige samfund er ansatte

– dvs. at der er en virksomhed, der betaler dem løn

for at udføre et bestemt stykke arbejde. Størstedelen

af befolkningen er lønmodtagere, men det er ikke

alle, som har lønarbejderlivsformens indstilling til

arbejdet.

lønarbejderlivsformen er især knyttet til den klassiske

industriarbejder, som fabriksarbejderen eller

en person, som er ansat til fx at gøre rent i et stort

firma. Industriarbejderen skal ikke træffe særligt

mange valg i løbet af dagen. Arbejdsopgaverne er

bestemt af andre, og de er i høj grad standardiserede.

Hvis man gør rent for et stort firma som ISS,

eller hvis man laver burgere for McDonald’s, er alle

arbejdsopgaver beskrevet i en manual, hvor det præcist

står anført, hvordan et toilet skal vaskes, eller

hvor længe en bøf skal steges. Som medarbejder er

man ansat til at arbejde i et bestemt antal timer, og

man får løn for de timer, man arbejder – uanset hvad

man laver.

En person med lønarbejderlivsformen vil betragte

arbejdet som noget, der skal overstås, så man kan

holde fri og gøre det, man virkelig har lyst til.

Arbejdet ses som et middel til at nå målet: fritid. I

lønarbejderlivsformen er friheden netop den frie tid,

hvor man selv kan bestemme.

FuLD tID

En normal arbejdsuge i

Danmark er 37 timer.

Individ og fællesskab | 41


KILDe

DeN SeLvStæNDIge FRISøR

Jeg blev selvstændig, fordi jeg var

et sted, hvor arbejdet blev for meget

et samlebånd. Tingene blev gjort

anderledes, end jeg ville. Til sidst

blev det bare for meget. Der var

ingen personlighed, det hele handlede

om penge. Derfor endte det

med, at jeg tænkte: ”Hvis jeg skal

bestemme selv, så kræver det, at jeg

bliver selvstændig.“

Og det er fantastisk at være selvstændig.

Jeg arbejder mere som

selvstændig, men det tænker jeg

ikke over, fordi det er mit eget. Det

gode ved at være selvstændig er, at

man kan opbygge sin virksomhed

lige præcis, som man gerne vil have

det.

Det kan selvfølgelig godt være

hårdt at være selvstændig frisør i

perioder, hvor der ikke er mange

kunder. Jeg har ingen ansatte i min

salon, så når der ikke er kunder, er

der stilhed. Så kan der godt komme

en tanke som: Ӂh nej, hvad nu med

finanskrisen,“ eller ”Kommer kunderne

ikke, fordi de ikke kan lide

mig osv.“ Men næste dag, når telefonen

kimer, og arbejdet flyder, så er

tanken forsvundet igen.

30-årige Christina, som har sin egen

frisørsalon

42 | Individ og fællesskab

Den selvstændige livsform

Hvis man har en bagerbutik, er selvstændig landmand

eller frisør, kan man ikke bare holde fri, når

man har været på arbejde i otte timer. For mange

selvstændige glider arbejde og fritid over i hinanden.

Det ses måske mest tydeligt for landmanden,

som bor på sin gård. Han vil typisk bruge det, som

andre ville kalde fritid, til at passe gården, fx male

vinduer eller lave andre forbedringer.

For den selvstændige består friheden i, at man kan

bestemme selv. Man er sin egen chef og tjener sine

egne penge (man får altså ikke udbetalt løn af en

arbejdsgiver på samme måde som i lønarbejder- og

karrierelivsformen). I den selvstændige livsform er

arbejdet ikke midlet til at nå målet: fritid. Arbejde og

fritid smelter sammen, og man kan ikke sige, at det

ene er vigtigere end det andet.

Iværksætteren, der starter en ny virksomhed, er et

godt eksempel på den selvstændige livsform. Den

danske it-iværksætter Janus Friis, der var med til

at starte internettjenesten Skype, er et bevis på, at

det ikke kun handler om at tjene penge. I 2005 blev

Skype solgt for 16 mia. kr. Selv om Janus Friis nemt

kunne have levet fedt resten af sit liv for de penge,

han havde tjent på Skype, fortsatte han med at udtænke

nye ideer og var senere med til at starte en

betalingstjeneste for musik på internettet.

Karrierelivsformen

Mange karrieremennesker er ikke selvstændige. Det

gælder fx direktører og andre ledere, der er ansatte i

et firma, som de ikke selv ejer. Inden for karrierelivsformen

er man meget optaget af sit arbejde. Arbejdet

er en kilde til tilfredsstillelse og personlig udvikling.

Man har ikke som mål at undgå at arbejde. ofte vil

man bruge sin fritid til at dygtiggøre sig professionelt

– fx ved at læse om nye udviklinger inden for sit

fagområde eller ved at videreuddanne sig. Fritiden

bliver således et middel til at opnå et endnu bedre

arbejdsliv. Man kan også have en fritidsinteresse,

som kan bruges aktivt til at pleje sine arbejdskontakter

og sit netværk, fx golf eller jagt.

Inden for karrierelivsformen er man typisk ikke

ansat til at arbejde et bestemt antal timer om ugen,

som det er tilfældet med lønarbejderen. Karriere-


mennesket er oftest ansat til at løse en bestemt

opgave og må bruge den tid på arbejdet, som det er

nødvendigt – hvilket oftest betyder mere end 37 timer

om ugen.

I karrierelivsformen er det ikke noget problem at

være til rådighed for arbejdspladsen næsten døgnet

rundt. Man tjekker mails i weekenden, tager et

arbejdsopkald, selv om man er gået fra kontoret, og

man åbner gerne computeren for at arbejde videre,

når børnene er lagt i seng om aftenen.

Karrierelivsformens ideal om at realisere sig selv

gennem arbejdet ser ud til at brede sig. Mange steder

i samfundet bliver det betragtet som noget positivt

at gå meget op i sit arbejde og være til rådighed

hele tiden. Det kan være godt for virksomhederne,

for de får bedre arbejdskraft. Men det kan også give

stress, hvis man ikke kan skelne mellem arbejde og

fritid. og det kan give problemer i familien, for måske

er børnene ikke så glade for, at far og mor sidder

og svarer på arbejdsmails ved middagsbordet.

SÆRLIge KvInDeLIvSFoRMeR

I den oprindelige livsformsanalyse, der blev lavet i

1980’erne, er der også to særlige kvindelivsformer.

Det hænger sammen med, at det før i tiden oftere

var mænd, man forbandt med den selvstændige livsform

og karrierelivsformen.

• baglandskvinden hører sammen med karrierelivsformen.

Hun står bag den succesfulde karrieremand

og sørger for, at hjemmet fungerer, at huset

er rent og præsentabelt, og at mandens skjorter er

nystrøgne, når han skal til møde med sine forretningsforbindelser.

Baglandskvinden er en nødvendighed

for mandens karriere.

I dag er baglandskvinden nok noget mere sjælden,

da flere kvinder har karriere, og da karrieremænd

ofte danner par med karrierekvinder.

• Den medhjælpende hustru hører sammen med

den selvstændige livsform. Hun hjælper til i mandens

virksomhed, fx med regnskaber, eller hjælper

til på gården. Men også her er rollerne mellem

mænd og kvinder nok blevet mere lige de senere

år.

Man kan se udviklingen i kvindelivsformer

i de amerikanske præsidentfamilier.

George Bush’s hustru, Barbara, var den

typiske baglandskvinde. George Bush var

præsident 1989-1993.

Barack Obamas hustru, Michelle, er

derimod karrierekvinden, som havde et højt

betalt job som vicedirektør på et sygehus i

Chicago. Barack Obama blev indsat som

præsident i 2008.

Individ og fællesskab | 43


KILDe

aRBejDSStyRKeN FORDeLt

eFteR SeLvStæNDIge,

tOpLeDeRe Og

LøNMODtageRe

Selvstændige

topledere

77 %

Lønmodtagere på højeste niveau

Lønmodtagere på mellemste og laveste niveau

Danmarks statistik 2010

44 | Individ og fællesskab

7 %

3 %

13 %

HvAD SIgeR LIvSFoRMeRne oM oS?

livsformer ændrer sig i takt med, at samfundet ændrer

sig. Mange af dem, der er ansatte i industriproduktionen

og traditionelt kunne placeres i lønarbejderlivsformen,

skal i dag tage beslutninger og arbejder

måske sammen i team, hvor man er ansvarlig for

at løse en opgave i fællesskab.

Mange karrieremennesker i dag insisterer på at

have et liv med tid til familie og fritid, selv om de

har et travlt karrierejob. og mange selvstændige vil

også have ferie og holde fri som andre mennesker.

Men opdelingen i livsformerne kan stadig bruges

til at se på, hvordan vi betragter arbejde og fritid.

Går skolelæreren hjem og lukker bogen, så snart

hendes otte timers arbejdsdag er overstået, eller sidder

hun om aftenen og fordyber sig i elevopgaver og

pædagogisk litteratur?

Vil eleverne helst have lektierne overstået, så man

kan spille fodbold, guitar eller Nintendo? Fordyber

man sig i skolearbejdet, fordi man synes, at det er

spændende, og fordi man senere i livet gerne vil have

en karriere? Eller er man mere interesseret i at få et

arbejde og tjene nogle hurtige penge? og hvordan

forholder forældrene sig til skolearbejde – måske er

der en sammenhæng mellem deres holdning til deres

eget arbejde, og hvordan de opfatter skolearbejdet?

LIvSStIL og SegMenteR

ungdomskulturer og subkulturelle grupper bruger

deres forbrug og tøjstil til at vise, hvem de er. Men

det samme gør resten af befolkningen i samfundet.

I tv-programmer som ”Kender du typen” skal livsstilseksperter

gætte sig til, hvilken type person de

besøger, ud fra personens boligindretning, maden i

køleskabet, bøgerne på reolen og tøjet i klædeskabet.

Hvis køleskabet kun indeholder sushi og champagne,

kan man gætte sig til, at her bor en single med

et godt job i en kreativ branche. og hvis man møder

en mand i et dyrt jakkesæt og med en skinnende ny

firehjulstrækker, vil man hurtigt kunne danne sig et

billede af, hvordan han bor, og hvad hans politiske

værdier er.

Livsstilen afspejler sig i forbruget. og på den

måde kan man dele befolkningen op i grupper på

baggrund af deres livsstil.


eklamebureauer og tv-stationer benytter sig i høj

grad af segmenter, når de skal markedsføre produkter.

Et segment er en afgrænset gruppe forbrugere,

der har bestemte egenskaber tilfælles. Når man ser

ungdomsprogrammer på tV3, kan man se, at de

reklamer, der ligger omkring programmet også henvender

sig til unge. På den måde målretter kanalen

sine reklamer til et bestemt segment. Hvis man skal

reklamere for en læskedrik, som er beregnet til unge,

er det bedre at lægge reklamen i en blok efter ”Paradise

Hotel“ end efter et familieprogram på tV 2, fordi

man når ud til flere unge seere.

Skoreklame bragt i

modemagasinet

Costume 2010.

Individ og fællesskab | 45


Minerva-modellen

Materialistisk

46 | Individ og fællesskab

bLå

Moderne materialistisk

Diskret magt

Klassisk elegance

vIoLet

traditionel materialistisk

Ydre status

Frit erhvervsliv

HvILKen bIL eR DU?

Hvis du var en bil, hvilken ville du så være? En hurtig

Ferrari eller en gammel renault? Spørgsmålet er

måske skørt, men ideen er god nok. Bilmærker og

andre varemærker (brands) har nogle egenskaber,

der minder om os selv, fordi vores forbrug er med til

at udtrykke, hvem vi er.

Hvis man gerne vil opfattes som hurtig og smart,

køber man den nyeste mobiltelefon med den mest

avancerede teknik, for ”den er lige mig”. Hvis man

derimod vil signalere miljøvenlighed, køber man en

gammel Christiania-cykel, så man kan transportere

sine økologiske grøntsager hjem fra supermarkedet

uden at forurene.

Den danske sociolog Henrik Dahl (1960-) har opstillet

en model, som han kalder Minerva-modellen.

Her inddeler han befolkningen i fire segmenter. Modellen

viser, hvordan folks forbrug og livsstil hænger

sammen med deres grundlæggende værdier og

holdninger.

Moderne

gRå

traditionel

gRØn

Moderne idealistisk

Frisind

Aktiv miljøbevidsthed

RoSA

traditionel idealistisk

tradition

Nøjsomhed

Idealistisk


• Det bLå SegMent er moderne og materialistisk.

Værdierne er fx politisk indflydelse og dominans.

Man er ikke bange for resultater. I dette segment

finder man mange veluddannede og velhavende

mennesker inden for det, man kalder liberale erhverv:

fx selvstændige og ledere – især i det private

erhvervsliv. Forbruget er præget af, at man har råd

til at købe dyre varer. Man er ikke bange for at vise,

at man køber dyrt, men det er også vigtigt at signalere

elegance og god smag. Arkitekt-tegnede designermøbler

er attraktive. En bil må gerne være flot,

men diskret elegance er også godt.

• Det gRØnne SegMent går op i værdier som lighed,

miljø og kulturel liberalisme – det vil sige frisind

og plads til forskellighed. Her finder man mange

mennesker med højere uddannelser. Mange af dem

er offentligt ansatte, fx lærere på forskellige niveauer.

I dette segment er man mere idealistisk og ikke så

optaget af at have mange materielle goder. Forbruget

og livsstilen bærer præg af, at man er miljøbevist og

ikke praler med store, flotte, dyre ting. Fx kan holdningen

til store biler være direkte negativ, fordi de

sviner miljøet, og fordi de udtrykker individualisme.

• Det vIoLette SegMent går op i forbrug og

materialisme ligesom det blå segment, men har

en mere traditionel livsindstilling. Værdierne er

det frie erhvervsliv og det selvstændige initiativ,

men den violette gruppe er mere konservativ og

ikke så glad for forandringer. Forbruget minder en

del om forbruget inden for det blå segment. Men

forskellen er, at det violette segment gerne køber

ting, der ”ser ud af noget”. En bil, der er stor og

skinner, er godt, og man foretrækker mærkevarer,

hvor man kan se, hvor dyre de er.

• Det RoSA SegMent er idealister med en traditionel

livsindstilling. Inden for dette segment

er der et ønske om at bevare nogle ting i samfundet

– men man ønsker det nok mere af nød end af

lyst. Der er mange, der er uden job, og som ikke

har særlig meget uddannelse. Derfor er man også

mere usikker på forandringer. Fordi man ikke har

så mange penge, er forbruget begrænset, og man

går efter billige varer, som er praktiske, og hvor

man ”får noget for pengene”.

• Det gRå SegMent, er den del af befolkningen,

der ikke passer helt ind i nogen af segmenterne.

Individ og fællesskab | 47


KILDe

FaMILIe- Og aRBejDSLIv

I 2017

Den teknologiske udvikling vil

betyde, at arbejdet ikke længere

nødvendigvis er bundet til tid og

sted, hvilket giver flere muligheder

for den enkelte til at indrette

sit liv, så det passer bedst muligt

til livssituationen. Måske var industrisamfundets

afgrænsning mellem

arbejds- og familieliv blot en

parentes i historien?

Frem mod 2017 vil flere og flere

holde op med at tænke livet i dikotomier

(todeling) og i stedet se

arbejde, fritid og familieliv som

noget, der hænger sammen og

ikke kan adskilles. Mandens rolle i

familien vil være meget tydeligere

end i 2006, og han vil også kæmpe

for forholdet til børnene, barsel,

forældremyndighed og retten til

nedsat arbejdstid.

Instituttet for Fremtidsforskning 2006

KILDe

Få KvINDeR vIL aRBejDe eN tIMe MeRe OM ugeN,

SeLv OM DaNMaRK SNaRt vIL MaNgLe aRBejDSKRaFt

Hvis vi arbejder 12 minutter

mere om dagen, sådan som S

og SF har foreslået det med

deres "Fair løsning", vil det løse

mange af fremtidens problemer.

Men den løsning nyder ikke

overvældende opbakning

blandt landets offentligt ansatte,

skriver Politiken tirsdag.

Specielt de kvindelige pædagoger

og sygeplejersker har

48 | Individ og fællesskab

FReMtIDenS SegMenteR og LIvSFoRMeR

Minerva-modellen blev lavet i 1990’erne og er altså

ikke helt ny. Meget har forandret sig siden da, og

spørgsmålet er, om man i fremtiden kan dele forbrugerne

op i segmenter på den måde. Måske bliver alle

så individualiserede, at segmenterne bliver så små,

at de ikke giver mening.

til gengæld bliver markedsføringsvirksomheder

endnu mere effektive til at lave segmenter bl.a.

gennem internettet – som når Google kan målrette

reklamer til brugerne efter de søgeord, de indtaster

– så det kan være værd at være opmærksom på, hvilket

segment man mon tilhører.

På samme måde er livsforms-analysens stramme

opdeling i arbejde og fritid måske noget, der også vil

blive mere opløst i fremtiden. Eller måske vil der opstå

nye måder at kombinere arbejde og fritidsliv på

og nye værdier, når det gælder livsformer.

I Italien, der ellers er kendt for at have meget traditionelle

kønsroller, har der i flere år været en organisation

af hjemmegående husfædre. og i Danmark

skrev en forfatter i 2010 et forsvar for, at kvinder skal

have lov til at gå hjemme og passe deres børn.

Så i fremtiden kan det gå flere veje. Nogle vender

måske tilbage til tidligere tiders kønsroller – måske

endda vendt på hovedet som hos de italienske

”husfædre”. Andre finder måske helt nye måder at

finde balancen mellem arbejde, fritid og familieliv.

ikke lyst til at rokke ved arbejdstiden,

viser en ny undersøgelse,

gennemført af Anvendt KommunalForskning

(AKF).

Kun 26 procent af de kvindelige

pædagoger siger således

ja til mere arbejde. Og det overrasker

ikke Lisbeth Pedersen,

afdelingsleder på forskningscentret

for velfærd (SFI): "Kvinderne

er glade for den tid, de

tekst fjernet pga. manglende tilladelse

har nu, og det er der to grunde

til. For det første er de mere

knyttet til familien og hjemmet

end mændene. For det andet

er de generelt lavere lønnet og

mindre optaget af karrieren,

hvilket gør mere arbejde mindre

attraktivt," forklarer hun til Politiken.

Epn.dk (Erhverv på nettet) 2010


Selv-

realiserings-

behov

Præstations-behov

Sociale behov

Sikkerhedsbehov

Fysiske behov

Maslows behovspyramide

FoRbRUg og beHov

Hvad har man egentlig brug for? Der er mange forskellige

måder at beskrive menneskers behov på, og

det opleves også forskelligt af den enkelte. Nogle

kan ikke leve uden deres Gucci-taske, og andre er

lige så glade for en hjemmesyet mulepose.

Den amerikanske psykolog Abraham Maslow

(1908-1970) stillede de menneskelige behov op i et

hierarki med fem trin. I bunden er de kropslige, fysiologiske

behov, som er helt grundlæggende: behovet

for mad, drikke, søvn, sex, bevægelse osv.

På det næste trin er de sikkerhedsmæssige behov, der

handler om tryghed, beskyttelse, fravær af angst osv.

ovenover befinder sig de sociale behov, fx behovet

for fællesskab, kærlighed, ømhed, kontakt osv.

På det fjerde trin er de behov, der handler om andres

anerkendelse og respekt. og øverst oppe på det

femte trin er behovet for selv-aktualisering eller selvrealisering,

der indeholder skabertrang og lyst til at

eksperimentere.

Selv om det virker meget fornuftigt at stille behovene

op som et hierarki, hvor de grundlæggende

behov skal tilfredsstilles først, er der mange, der

kritiserer teorien, fordi de mener, at bl.a. de sociale

behov er lige så vigtige som de fysiologiske behov.

Når vi taler om forbrug, kan det være værd at spekulere

på, om man bruger sit forbrug til at tilfredsstille

de øverste behov, eller om ens forbrug dækker

de fysiologiske behov.

Individ og fællesskab | 49


Individuelt

Opgave MeD FOKuS på

» analyse

» anvendelse af model

Livsstil: valg og værdier

> lav en collage med ord og billeder, hvor du

beskriver din livsstil og dine forestillinger

om fremtiden.

Find billeder eller ord, der viser noget om:

· Hvilket transportmiddel du foretrækker:

Den store bil, den lille, den miljøvenlige,

den familieorienterede, den, der ser ud af

noget, cyklen, offentlig transport osv.

· Hvilket tøj du vælger: Genbrug, modetøj,

det billige, det dyre, mærkevarer osv.

· Hvilken uddannelse du ønsker at tage: Ingen

(ufaglært), en kort (fx social- og sundhedshjælper,

bygningskonstruktør eller

ejendomsmægler), en mellemlang (fx lærer

eller pædagog, journalist, sygeplejerske)

eller en lang videregående uddannelse

(universitetet – fx læge, jurist, ingeniør,

cand.mag.).

· Hvilket job du ønsker at få, og i hvilken

branche det skal være – offentlig eller privat.

· Hvilke møbler du vil indrette dit hjem med:

Design, loppemarkedsfund, pris- eller miljøvenligt.

50 | Individ og fællesskab

· Hvilke værdier der er vigtige for dig:

Fællesskab

Individuel frihed

lighed

Miljøorientering

Frisind

Plads til forskellighed

Politisk indflydelse

Magt

grupper

> Brug jeres collager til at placere jer selv i ét

af de fire segmenter i Minerva-modellen.

Fælles

> tegn Minerva-modellen på tavlen, og skriv

jeres navn i det segment, I har placeret jer i.

> udregn den procentvise fordeling. Er der

overvægt i nogle segmenter? Diskuter,

hvilke årsager, der kan være til det.

> Passer jeres forældre eller bedsteforældre

ind i modellens beskrivelse af de fire segmenter?


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> Hvad betyder arbejde for det enkelte

menneskes liv?

> Hvilke forskellige mål kan man have

med sit arbejde?

> Hvad er forskellen på begreberne lønmodtager

og lønarbejderlivsformen?

> Hvilke begrundelser giver Christina for,

at hun valgte den selvstændige livsform

i kilden Den selvstændige frisør, s. 42?

> Hvilke ulemper kan der være ved at

være selvstændig?

> Hvilke fordele og ulemper kan du se ved

karrierelivsformen?

> Hvilken af de tre livsformer beskriver

bedst din holdning til skolearbejde?

> Hvilken af de tre livsformer ville passe

dig bedst i dit fremtidige arbejdsliv?

> Hvorfor er det en god ide at målrette sin

reklame til forskellige segmenter?

> Giv et bud på, hvem reklamen på s. 45

henvender sig til – og hvem den ikke

henvender sig til.

> Hvad er det for en livsstil, reklamen giver

udtryk for?

> Hvor ville du vælge at bringe reklamen

for at nå flest muligt fra segmentet?

> I Minerva-modellen på s. 46 kan man se,

at værdier og forbrug hænger sammen.

Hvorfor er det sådan?

> Hvordan udnytter reklamer, at der er

denne forbindelse mellem værdier og

forbrug?

> Forklar hovedindholdet i kilden Få kvinder

vil arbejde en time mere om ugen, selv

om Danmark snart vil mangle arbejdskraft,

s. 48.

> Hvordan ser fremtiden ud ifølge kilden

Familie og arbejdsliv i 2017, s. 48?

> Hvordan mener du, at den perfekte balance

mellem arbejdsliv og familieliv

burde være?

> Mener du, at du får dækket alle fem niveauer

i Maslovs behovspyramide?

> Kender du til eksempler rundt om i verden,

hvor mennesker ikke får dækket alle

niveauer på Maslovs behovspyramide?

> Kan man få dækket nogle af de andre

trin i behovspyramiden, selv om de

grundlæggende fysiske behov eller sikkerhedsbehov

ikke er dækket?

Individ og fællesskab | 51


Interview er en metode, som

anvendes, når man har brug for

viden, som man ikke kan læse

sig til i bøger eller artikler. Med

interviewet kan man indsamle

sine egne data.

Man kan interviewe personer

for at få fakta om et emne,

som man måske ikke kan læse

sig til i bøger – fx hvis man

spørger en forsker om resultaterne

af hans undersøgelse af,

hvilke konsekvenser det har

for børn at vokse op i fattigdom.

Interviewet kan også give

viden om personlige erfaringer

– fx med at være en del af

subkulturen emo eller erfaringer

med at være sygeplejerske

på en travl afdeling.

Man kan også sætte forskellige

folks holdninger op over

for hinanden ved at interviewe

personer, som har forskellige

holdninger til en sag. Man kan

fx spørge en landmand og en

dyreaktivist om deres opfattelse

af dyrevelfærd, eller man

kan spørge en kritiker af og

en fortaler for sociale medier,

hvorfor de mener, som de gør.

Man kan altså bruge interview

som metode til at indsamle

viden om henholdsvis;

fakta, erfaringer og holdninger.

52 | Metode

MetODe

InteRvIew

InteRvIewetS

tRe FoRMåL

• Fakta – når man har brug for

ny eller aktuel baggrundsviden

om et emne.

• erfaringer – når man har

brug for den personlige vinkel

på et emne. Her går man

bag om statistikker og ekspertviden

og spørger almindelige

mennesker om deres

billede af virkeligheden. Man

kan også gå tæt på en person

og få en personlig historie.

• Holdninger – når man har

brug for at sætte forskellige

holdninger op over for hinanden

og belyse et emne fra

flere vinkler.

Interviewet er en kvalitativ

metode. I den kvalitative

metode er fokus på, hvad

den enkelte person siger –

ikke hvor mange der siger

det (som det fx er tilfældet

i en spørgeskemaundersøgelse).

HvILKen SLAgS KILDe

SKAL MAn InteRvIewe?

Når man har besluttet sig for,

om formålet med interviewet

er at indsamle fakta, erfaringer

eller holdninger, skal man

finde ud af, hvem der bedst

kan besvare spørgsmålene.

til hver slags interview (fakta,

erfaringer, holdninger) hører

én særlig type kilde.

1. ekspertkilden (Fakta)

Når man ønsker baggrundsviden

og fakta – ud over det man

selv kan læse sig til – spørger

man en ekspert. Kilden kaldes

for en ekspertkilde. En ekspert

kan være en forsker eller en

person, som har arbejdet inden

for et område i mange år. En

forsker kan levere viden, som

er efterprøvet – dvs. viden, der

er indsamlet på baggrund af

videnskabelige undersøgelser.

Selv om eksperters viden bør

være objektiv – dvs. ikke er

farvet af deres holdninger –

kan eksperter være uenige og

have forskellige holdninger.

Man skal derfor forholde sig

kritisk til den viden, man kan

få fra eksperter. Før man spørger

en ekspert, skal man have

undersøgt, hvad der er skrevet

om emnet, så man er godt forberedt.

Eksperter kunne være

en psykolog, en læge eller en

økonom.


2. erfaringskilden

(erfaringer)

Ønsker man at beskrive en

oplevelse af en situation, spørger

man til folks personlige

erfaring på et område. Kilden

kalder man for en erfaringskilde,

fordi kilden udtaler sig

på baggrund af sine egne erfaringer.

Erfaringskilden kunne

fx være et ungt menneske, som

har valgt at flytte hjemmefra

meget tidligt, og derfor kan

fortælle om sine personlige

erfaringer med, hvordan det

er at skulle klare sig selv. Erfaringskilden

kan også være

en, som har været ude for en

oplevelse, fx været øjenvidne

til en ildebrand, og som fortæller

om, hvordan han eller hun

oplevede det.

3. Holdnings- eller

partskilden (Holdninger)

Hvis man gerne vil høre flere

forskellige personers eller organisationers

holdninger til en

sag, spørger man flere kilder

med hver deres holdning eller

interesse i sagen. ofte vil man

finde frem til personer, som

er uenige med hinanden eller

har forskellige synspunkter på

sagen. Hvis man arbejder med

emnet dyrevelfærd, kunne

man fx vælge en politiker, som

arbejder for dyrevelfærd, en

aktivist, som mener, at nogle

landmænd mishandler dyrene,

og en landmand, som mener,

at dyrene har et værdigt liv.

Kilderne har alle en holdning

til emnet og vil gerne

argumentere for deres syn på

sagen. Derfor kalder man dem

for holdnings- eller partskilder.

Det er vigtigt, at man bruger

den rette kilde til at finde

svar på sine spørgsmål, og at

man fx ikke bruger en holdnings-

eller erfaringskilde

som en ekspertkilde. Hvis ens

formål er at afdække fakta om

dyrevelfærd, bør man ikke

spørge en dyreaktivist eller en

landmand. Her må man spørge

en ekspert, fx en forsker, som

har lavet undersøgelser om

dyrevelfærd. Det er altså meget

vigtigt at stille de rigtige

spørgsmål til de rigtige mennesker.

InteRvIewetS

tRe FASeR

Det er et stort arbejde at lave

og bruge interviews. Det er

både vigtigt at forberede sig

grundigt på selve interviewet,

at styre interviewet undervejs

i samtalen og efterfølgende at

bruge de data, man får gennem

interviewet.

Man kan inddele interviewet

i tre faser, som har

hver sine fokuspunkter. Brug

metode-kopiark 1, 2 og 3 til at

forberede hver af de tre faser.

Metode | 53


SpøRgSMåL I SaMFuNDSFag

gLobALISeRIngSHjULet

Det er ikke altid lige let at se,

hvordan politiske beslutninger

i Eu eller en krig i en fjern del

af verden har indflydelse på

ens egen hverdag. ligesom det

kan være svært at se, hvordan

de varer, man køber i supermarkedet,

eller ens køb af tøj

og mobiltelefon kan have betydning

ude i verden. Men det

har det!

I en globaliseret verden

hænger beslutninger og begivenheder

tæt sammen på tværs

af landegrænser. Konflikter

eller indkøb i én del af verden

kan altså have indflydelse på

menneskers hverdag i en helt

anden del af verden – enten

her og nu eller mange år frem i

tiden.

Globaliseringshjulet er en

arbejdsmetode, hvor I sætter

nogle af de emner i perspektiv,

som I har læst om i de foregående

fire kapitler. I får samlet

op på den viden, I har tilegnet

jer, og I kommer til at diskutere

indholdet på tre forskellige

niveauer: verden, Danmark og

jer selv. Globaliseringshjulet

gør det tydeligt, hvordan I selv

spiller en rolle i den globale

verden og i Danmark, og hvordan

beslutninger og begivenheder

i Danmark og verden

har indflydelse på jeres egen

hverdag.

Arbejdsmetoden kan også

være med til at sætte fokus på

nogle af de rettigheder eller

levevilkår, som vi måske tager

54 | Globaliseringshjulet

for givet i det danske

samfund, men som

ikke nødvendigvis er

en selvfølge i andre

dele af verden – fx

demokrati, retten til

skolegang og til frit at

kunne sige, hvad man

mener.

På s. 56 er bogens første

globaliseringshjul. I hjulet er

der allerede formuleret nogle

spørgsmål, som I skal diskutere.

Spørgsmålene retter sig

imod indholdet i de forrige

fire kapitler. Men det er også

meningen, at I selv skal formulere

spørgsmål til stoffet,

og placere dem i den ring, som

spørgsmålene tager udgangspunkt

i. Bagefter skal I diskutere

hinandens spørgsmål og

besvare dem ud fra den viden,

I har fået gennem læsningen

af kapitlerne. I kan ”zoome”

spørgsmålene ind og ud og

tage stilling til, hvordan de

er relevante i de andre ringe i

Globaliseringshjulet.

At StILLe SPØRgSMåL

I SAMFUnDSFAg

En vigtig del af samfundsfag

er at forholde sig til og stille

spørgsmål til det stof, man

læser. Den problemorienterede

arbejdsmetode er kernen i det

samfundsfaglige arbejde.

Hvis ingen forholdt sig

kritisk eller stillede spørgsmål

til den måde, samfundet er

indrettet på, ville samfundet

Hvordan er

kønsroller

forskellige rundt

omkring i

verden?

Hvad kan man

sige er typisk

dansk kultur?

Hvad er kommet

udefra og

blevet en del af

dansk kultur?

Hvordan er

min kultur?

Verden

Danmark

Mig

Hvordan

påvirker

kønsrollerne

samfundet?

Hvilken

betydning har

kønsrollerne

for mig?

Hvilke

kulturelle

strømninger

er globale?

ikke forandre sig eller udvikle

sig særlig meget. Når man arbejder

problemorienteret, betyder

det, at man lægger mærke

til den verden, der omgiver en,

stiller spørgsmål, forholder sig

kritisk og holder fast i det, man

ikke forstår eller undrer sig

over. Det handler også om at

komme med bud på løsninger

eller handlemuligheder.

Man skelner mellem fire forskellige

niveauer af spørgsmål.

Man kan se niveauerne som en

måde at grave dybere ned i stoffet.

Første niveau handler om at

finde fakta og afklare sin viden,

mens fjerde niveau går ud på at

overveje, hvordan man selv og

hvordan andre kan handle for at

løse et problem. Der er sjældent

ét rigtigt eller forkert svar – det

handler om selv at tage stilling

ud fra den viden, man har.

Når I stiller spørgsmål i

samfundsfag, skal I sørge for at

bruge de forskellige niveauer

af spørgsmål, så I kommer i

dybden med stoffet.


De FIRe nIveAUeR AF SPØRgSMåL eR:

1. videns- og dataspørgsmål – finde fakta og afklare sin viden

2. Forklarings- og forståelsesspørgsmål – at forklare og forstå problemstillinger

3. Holdnings- og vurderingsspørgsmål – at tage stilling til og vurdere problemstillinger

4. Handlespørgsmål – at overveje, hvilke handlingsmuligheder der er i forhold til at

løse problemstillingen

NIveau 1

videns- og

dataspørgsmål

NIveau 2

Forklarings- og

forståelses-

spørgsmål

NIveau 3

Holdnings- og

vurderings-

spørgsmål

NIveau 4

Handle- og

løsnings-

spørgsmål

Mål eksempel Spørgeord

At finde fakta og opbygge

basisviden

At finde forklaringer

og forstå sammenhænge

At undersøge og tage

stilling til forskellige

holdninger og vurderinger

af en problematik

At kunne perspektiverer

og komme med

bud på handlinger og

løsninger på et problem

Hvilke forskellige

familietyper findes i

Danmark?

Hvornår startede industrialiseringen?

Hvorfor er der forskel

på hvilke forventninger,

der er til drenge

og piger?

Hvordan og hvorfor

ændrer familieformer

sig gennem tiderne?

Hvad mener forskellige

eksperter om, hvad

der sker med ens identitet,

når man indgår i

en subkultur?

Hvordan mener jeg

selv, jeg er påvirket af

de kulturer, jeg er en

del af?

Hvad bør samfundet

gøre for at sikre ligestilling

mellem kønnene?

Hvad kan jeg selv gøre

for at sikre ligestilling

mellem kønnene?

Hvad er …?

Hvem er …?

Hvor er …?

Hvor mange …?

Hvornår …?

Hvorfor …?

Hvordan …?

Hvad er sammenhængen

mellem …?

Hvad mener …?

Er det godt eller skidt at …?

Hvad er problemet med …?

Hvad kan jeg gøre for at …?

Hvad kan der gøres politisk

i Danmark for at …?

Hvad skal der gøres globalt

for at …?

Globaliseringshjulet | 55


gLobALISeRIngSHjULet

Individ og fællesskab

Hvilke

kulturelle

strømninger

er globale?

56 | Globaliseringshjulet

Hvad kan man

sige er typisk

dansk kultur?

Hvad er kommet

udefra og

blevet en del af

dansk kultur?

Hvem oplever

jeg som ”os”

og ”de andre” i

min hverdag?

Hvordan er

min kultur?

Verden

Danmark

Mig

Hvilke ”os”

og ”de andre”opdelinger

kan

man støde på i

Danmark?

Hvilken

betydning har

kønsrollerne

for mig?

Hvordan

påvirker

kønsrollerne

samfundet?

Hvordan er

kønsroller

forskellige rundt

omkring i

verden?

Mig Danmark Verden

Hvordan kan

man se, at

opdelinger i ”os”

og ”de andre”

har betydning i

verden?


Demokrati

i Danmark

Demokratiske beslutninger 58

at deltage i demokratiet 72

Retsstat og retssikkerhed 86

Medierne i demokratiet 100


Demokratiske

beslutninger

DeMOKRatI

Demokrati betyder folkestyre.

ordet kommer fra græsk: demos

betyder folk, og kratos betyder

magt eller styre.

Demokratiet opstod i 500-tallet

f.v.t. i de græske bystater, og

grundtanken var, at alle havde

lige ret og pligt til at styre byen.

De politiske beslutninger foregik

ved, at borgerne mødte personligt

op i folkeforsamlingen. Efter at

have diskuteret i forsamlingen

blev beslutningerne truffet ved

flertalsafgørelser gennem håndsoprækning.

Kvinder og slaver

kunne ikke deltage i afstemningerne

58 | Demokrati i Danmark

FagLIge BegReBeR

» demokrati

» flertalsbeslutning

» samtaledemokrati

» direkte demokrati

» repræsentativt

d emokrati

» parlamentarisme

» den demokratiske

styringskæde

» Folketinget

» regeringen

» forvaltning

HvAD eR DeMoKRAtI?

Der er mange forskellige opfattelser af, hvad demokrati

er, og hvordan man træffer demokratiske beslutninger.

Vi kan tage følgende eksempel: En klasse

skal på lejrtur. Valget står mellem Bornholm og Berlin.

Hvis klassen vælger Bornholm, kan de komme

af sted for ca. 1.200 kr. pr. elev. Hvis de skal til Berlin,

koster det ca. 2.500 kr. De 22 elever i klassen er uenige.

ti vil helst til Berlin, seks vil helst til Bornholm,

og seks elever er ligeglade.

Hvad skal de vælge, og hvordan skal de tage

beslutningen, hvis den skal være demokratisk?

En dreng i klassen, Peter, mener, at de skal lave en

hemmelig afstemning, hvor alle stemmer på, hvor

de helst vil hen. Dét forslag, der får flest stemmer,

har vundet. En pige i klassen, Sarah, mener, at det

er en uretfærdig måde at tage beslutningen på.

Hun foreslår i stedet, at de skal blive ved med at

diskutere, til de har fundet frem til en løsning, som

alle er enige om.


er demokrati demokratisk?

Både Peters og Sarahs forslag er demokratiske, men

de er eksempler på to forskellige opfattelser af demokrati.

Nogle mener som Peter, at demokrati først og

fremmest betyder, at det er flertallet, der bestemmer –

at flertalsbeslutninger er demokratiske. Andre går ind

for samtaledemokrati og mener som Sarah, at demokratiet

handler om at tale sig frem til enighed.

Hvis man mener, at flertalsbeslutninger er den

mest demokratiske form, går man ind for, at de fleste

beslutninger tages ved en afstemning. Hvis man

går ind for samtaledemokratiet, mener man, at det

er muligt i fællesskab at tale sig frem til en løsning,

som tager hensyn til alles holdninger og interesser.

Begge demokratiopfattelser har dog også deres

svagheder. Det største problem med flertalsbeslutninger

er at sikre sig, at der også bliver taget hensyn

til mindretallet: Hvordan undgår man, at en lille

gruppe, som er uenige med flertallet, hele tiden

bliver undertrykt af den større gruppe? Hvis der

fx er tolv piger og otte drenge i en klasse, kan man

risikere, at pigerne rotter sig sammen og sørger for,

at drengenes forslag altid bliver nedstemt. Er det

demokratisk?

Problemet med samtaledemokratiet er, at man

ikke altid kan blive enige, selv om man forsøger at

tale sig frem til en fælles løsning. og hvad gør man

så?

En løsning er at kombinere de to demokratiopfattelser,

så man taler sammen, indtil alle holdninger

er hørt, og så holder man en afstemning. Det er den

måde, det foregår på i det danske folketing: Først er

der en debat i folketingssalen, og herefter stemmer

man.

vold, magt og ret

I eksemplet med klassen er der ro og orden undervejs

i beslutningsprocessen. Man begynder ikke at

slås om, hvor man skal tage hen på lejrtur. Eleverne

lever i et demokrati og må derfor følge reglerne for,

hvordan man løser en konflikt demokratisk.

Hvis der ikke er nogle regler eller love i samfundet,

bliver det ofte de stærkeste, som bestemmer. og

hvis der ikke er nogen, der kontrollerer, at samfundets

regler bliver overholdt, kan vold blive en måde

at få magten på eller at vise sin magt på.

Demokrati i Danmark | 59


I 2003 invaderede USA og dets

allierede Irak og afsatte den irakiske

diktator Saddam Hussein med magt.

En amerikansk soldat ser til, mens

en bronzestatue af Saddam Hussein

bliver revet ned.

60 | Demokrati i Danmark

I 2003 truede uSA Saddam Hussein (Iraks præsident

og diktator 1979-2003) med, at hvis FN’s våbeninspektører

ikke måtte undersøge landet, ville uSA

angribe Irak – de frygtede, at Irak var i gang med

at udvikle masseødelæggelsesvåben som fx atombomben.

Det førte til Irak-krigen, hvor uSA og dets

allierede – bl.a. Danmark – sendte soldater til Irak og

afsatte Saddam Hussein. I første omgang forsøgte

uSA og de vestlige lande at løse konflikten fredeligt

via FN, men da det ikke lykkedes, brugte uSA militær

magt til at vælte Saddam Hussein.

FoLKeStyRe I DAnMARK

Danmark er et demokrati. Det vil sige, at det er folket

eller borgerne, som styrer landet. I Danmark er

det bl.a. gratis at gå i skole og blive behandlet på

hospitalet. udgifterne bliver dækket af de skatter og

afgifter, som alle borgere og virksomheder betaler

til staten. Hvor høj skatten skal være, bestemmes af

love, der vedtages af Folketinget.

Men når det er politikerne i Folketinget, der beslutter

lovene, hvad betyder det så, at vi har folke-


styre i Danmark? For at forstå dette må vi se på to

forskellige former for demokrati: direkte demokrati

og repræsentativt demokrati.

DIReKte DeMoKRAtI

Hvis alle borgere deltager direkte i at træffe beslutninger,

kalder man det direkte demokrati. I Danmark

anvender vi direkte demokrati ved folkeafstemninger,

hvor alle stemmeberettigede borgere stemmer

om et lovforslag.

Grundloven beskriver fem situationer, hvor der

skal anvendes direkte demokrati – dvs. hvor der skal

afholdes folkeafstemning:

• Når min. en tredjedel af Folketingets medlemmer

ønsker, at befolkningen skal høres om et lovforslag.

• Ved afgivelse af suverænitet (uafhængighed)

• Ved ændring af valgretsalderen

• Ved ændring af Grundloven

• Ved visse internationale traktater (aftaler)

Fra 1916 til 2010 har danske stemmeberettigede skullet

tage stilling til 17 spørgsmål ved folkeafstemninger.

Den første i 1916 handlede om salget af de Vestindiske

øer til uSA. I 1972 skulle borgerne stemme

ja eller nej til, om Danmark skulle blive medlem af

EF (i dag Eu). I 2009 var der folkeafstemning om en

ændring af tronfølgeloven. Borgerne skulle beslutte,

om piger og drenge i kongehuset skulle have lige ret

til at arve den danske trone.

Fordele og ulemper ved direkte demokrati

Det kunne se ud til, at direkte demokrati er langt

mere demokratisk end at have en lille gruppe politikere

til at sidde og bestemme på vegne af resten af

befolkningen. Men der er også ulemper ved direkte

demokrati.

For det første er det besværligt, hvis alle borgere

hele tiden skal tage stilling til en masse lovforslag. Så

skal alle bruge en stor del af deres fritid på at sætte

sig ind i de forskellige emner, som lovforslaget handler

om, og de skal bruge tid på at gå ned og stemme.

Det kunne selvfølgelig gøres lettere, hvis man lavede

afstemninger hjemme fra computeren, men gider

folk overhovedet tage stilling til alle de svære ting?

og er vælgerne overhovedet fornuftige nok?

KILDe

FORSLag OM æNDRINg aF

tRONFøLgeLOveN

Resumé: Formålet med loven er at

skabe ligestilling mellem mænd

og kvinder i relation til arvefølgen

til tronen. Den fortrinsret,

som den gældende tronfølgelov

giver mandlige arveberettigede,

finder regeringen utidssvarende.

Samtidig ændres en række bestemmelser

i tronfølgeloven, således

at der i fremtiden henvises

til kongen eller den regerende

dronning.

tronfølgeloven har grundlovsrang,

hvorfor de foreslåede

ændringer af tronfølgeloven

skal vedtages efter proceduren i

grundlovens § 88.

(…) Herefter skal loven inden et

halvt år vedtages ved en folkeafstemning,

hvor et flertal af de vælgere,

der deltager i afstemningen,

stemmer for forslaget, og hvor

dette flertal udgør mindst 40 pct.

af de stemmeberettigede.

Fremsat d. 4. oktober 2005 af Statsministeriet

ved statsminister Anders Fogh

rasmussen.

ft.dk

Demokrati i Danmark | 61


Repræsentativt demokrati

FolKEt

FolKEtINGEt

Folket vælger repræsentanter til

Folketinget. Folketinget vedtager de

love, som gælder for folket.

62 | Demokrati i Danmark

Måske ville vi få dårligere løsninger, hvis det var

folket, der bestemte?

Ved direkte demokrati kan der også være et

problem med at beskytte mindretal i befolkningen

– fx religiøse, etniske eller seksuelle mindretal. I

Schweiz anvender man direkte demokrati ved flere

lovændringer, så den schweiziske befolkning har

stor indflydelse på landets lovgivning. I 2009 afholdt

man en folkeafstemning i Schweiz, som vedtog

et forbud mod muslimske minareter. Nogle har

set det som et eksempel på, at folkeafstemninger

kan give resultater, der ikke tager hensyn til mindretallene.

RePRÆSentAtIvt DeMoKRAtI

På de fleste skoler er der et elevråd, som hver klasse

vælger repræsentanter til. Elevrådet er et eksempel

på det repræsentative demokrati. Hvis der var direkte

demokrati på skolen, skulle alle elever afgive

deres stemme, hver gang noget skulle vedtages.

Men det kan være besværligt at have alle med på

råd ved alle beslutninger. For at gøre beslutningsprocessen

lettere sender alle klasser derfor hver

deres repræsentanter, som deltager i elevrådsmøderne.

repræsentanterne informerer efterfølgende

klassen om, hvad der foregår til møderne.

I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Når

borgerne i Danmark stemmer til folketingsvalget,

vælger de således nogle repræsentanter, der skal

sidde i Folketinget og vedtage de love, som skal

gælde i det danske samfund.

Det repræsentative demokrati i Danmark består

altså af to dele: folket og Folketinget.

• Folket er alle landets stemmeberettigede borgere.

De stemmer på de politikere, de ønsker skal

være deres repræsentanter i Folketinget.

• Folketinget vedtager landets love, og lovene påvirker

borgerne. Hvis borgerne er utilfredse, må

de vælge nye politikere, når der er folketingsvalg.

Dette er grundlaget i folkestyret.


Folketingsvalg i Danmark.

Demokrati i Danmark | 63


Hver gang en ny regering bliver

præsenteret for offentligheden foregår

det foran Amalienborg Slot, hvor

dronningen bor. Fotoet til venstre

viser Jens Otto Krag-regeringen i

1971. I fotoet til højre ses Lars Løkke

Rasmussen med sin regering i 2010.

64 | Demokrati i Danmark

FoLKetIngSvALg og RegeRIngeR

Ved et folketingsvalg stemmer man enten på et parti,

eller man stemmer personligt på en politiker. De

179 politikere, der får flest stemmer, bliver medlemmer

af Folketinget (MF). Folketinget vælges for højst

fire år ad gangen. De er borgernes repræsentanter

og skal altså repræsentere borgernes synspunkter og

interesser.

Men en politiker skal ikke nødvendigvis stemme

efter, hvad borgerne mener. Når politikerne er valgt,

er de ifølge Grundlovens § 56 ”… ene bundet ved

deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af

deres vælgere.“

Regering og Folketing

Regeringen dannes efter folketingsvalget. De partier,

der tilsammen har fået flertal i Folketinget, udpeger

en statsminister. Statsministeren vælger herefter sin

regering, som består af et antal ministre, og statsministeren

er regeringens øverste leder.

De fleste ved, at Danmark har en statsminister.

Men hvilke andre ministerposter er der? Antallet af

ministre afhænger bl.a. af, hvor mange ministerier

der er. Nogle gange oprettes der nye ministerier – fx

oprettede man i 2007 som noget nyt et klimaministerium.

Andre gange nedlægges et ministerium eller


liver lagt sammen med et andet. Nogle ministerier

ændres der aldrig ved, fx Statsministeriet, udenrigsministeriet

og Finansministeriet.

Ministrenes opgave er at være chefer for ministerierne.

De skal bl.a. sørge for, at de love, som Folketinget

vedtager, bliver ført ud i livet.

PARLAMentARISMe

I Danmark har vi parlamentarisme. Det betyder at

parlamentet – altså Folketinget – kan afsætte regeringen.

Parlamentarismen blev indført i Danmark i

1901.

Systemet i Danmark kaldes negativ parlamentarisme.

Det vil sige, at regeringen ikke må have et

flertal af Folketingets 179 medlemmer imod sig. Der

skal altså 90 mandater (pladser) til for at have flertal

i Folketinget og dermed have regeringsmagten.

Det er meget svært for et parti at opnå flertal i

Folketinget helt alene. Derfor er det normalt, at flere

partier må arbejde sammen for at få de nødvendige

90 mandater. Partierne aftaler som regel inden folketingsvalget,

hvilke partier de vil gå sammen med

for at få flertal, og hvem de vil pege på som statsminister.

Nogle partier accepterer at være støttepartier

– dvs. at de støtter en regering uden selv at få ministerposter.

til gengæld må regeringen love, at de vil

arbejde for støttepartiets politik i deres regeringsperiode.

Da partiet Venstre, med Anders Fogh rasmussen

som statsminister, dannede regering i 2001, gjorde

de det sammen med De Konservative. Dansk Folkeparti

støttede regeringen uden dog selv at få nogen

ministerposter i regeringen. Men partiet var regeringens

parlamentariske grundlag – altså grunden til, at

regeringen havde flertal i Folketinget. Derfor måtte

regeringen også love at arbejde for at gennemføre

dele af Dansk Folkepartis politik.

Hvis et flertal i Folketinget er imod regeringen,

kan de opstille en mistillidsdagsorden. Så skal regeringen

og statsministeren gå af, og der skal udskrives

folketingsvalg.

MINDRetaLS- Og

FLeRtaLSRegeRINg

I Danmark er det oftest

mindretalsregeringer, som har

regeringsmagten. Det vil sige,

at regeringen ikke har flertal i

Folketinget. Den er i mindretal

og er enten støttet af et enkelt

støtteparti eller af skiftende

partier.

Hvis de partier, som sidder

i regeringen, selv har flertal –

altså har mindst 90 mandater

i Folketinget – uden hjælp fra

støttepartier, kalder man det en

flertalsregering.

Sidste gang, der var en

flertalsregering i Danmark, var i

1993-1994, hvor Socialdemokratiet

dannede regering med partierne

Centrum-Demokraterne, Det

radikale Venstre og Kristeligt

Folkeparti.

Demokrati i Danmark | 65


IDeFASe

Nogen bliver opmærksom på et

problem, der skal løses


FoRbeReDeLSeSFASe

Et eller flere medlemmer af

Folketinget

fremsætter et lovforslag

En minister nedsætter en

arbejdsgruppe af embedsmænd.

Regeringen fremsætter

et lovforslag

1. behandling i Folketinget

Udvalgsbehandling

2. behandling i Folketinget

3. behandling i Folketinget

Forslaget

vedtages


beSLUtnIngSFASe



IMPLeMenteRIng

Ministeriet eller andre

ansvarlige sørger for, at loven

bliver ført ud i livet

66 | Demokrati i Danmark

Forslaget

forkastes

LovgIvnIngSPRoceSSen

Folketingets vigtigste opgave er at vedtage love.

Ethvert medlem af Folketinget kan fremsætte et lovforslag,

og alle forslag skal behandles tre gange i Folketinget.

På den måde er der tid til at komme med

ændringsforslag på baggrund af anbefalinger fra

eksperter på området, de parter, der er blevet hørt,

samt debatten i folketingssalen og i medierne.

Selve loven bliver vedtaget ved en flertalsafgørelse

– altså en afstemning blandt folketingsmedlemmerne.

Men i de tre behandlinger af lovforslaget

inden da er der også blevet brugt samtaledemokrati.

Det sker bl.a., når lovforslaget kommer i udvalg (se

afsnittet Beslutningsfasen, s. 67).

Hvis lovforslaget skal vedtages og derved blive til

en gældende lov, som befolkningen skal følge, skal

flertallet af Folketinget – altså mindst 90 af de 179

medlemmer – stemme for lovforslaget.

Hvad lovgives der om?

En lovgivning begynder med, at nogen har en ide

til en ny lov. Det er ofte en allerede eksisterende lov,

som skal ændres. Det kunne være, at man ville ændre

straffen for at tale i mobiltelefon under bilkørsel.

Men det kan også være helt nye områder, man vil

lovgive inden for – som i eksemplet fra Schweiz, hvor

man stemte om et forbud mod minareter.

FRA IDe tIL FÆRDIg Lov

I modellen til venstre ses de forskellige faser, et lovforslag

skal igennem, før den bliver en færdig lov.

Idefase

Der skal først være nogen, der bliver opmærksom på

et problem og får den ide, at det kan løses med lovgivning.

Det kan være en sag, som er oppe i medierne

– fx at unge drikker for meget alkohol eller ryger for

meget. Men hvordan løser man problemet? Nogle mener

måske, at det skal være forbudt at sælge cigaretter

til unge under 18 år, mens andre mener, at det skal

være helt forbudt at ryge, hvis man er under 18.

I idefasen har det stor betydning, hvem der udtaler

sig og dermed ”sætter dagsordenen“, og hvordan der

bliver talt om problemet i medierne


Forberedelsesfase

Når en politiker har taget en sag op, bliver der nedsat

en arbejdsgruppe, som forbereder lovforslaget.

Arbejdsgruppen består som regel af embedsmænd

fra ministerierne. Mens de arbejder med lovforslaget,

kan det være, at de tager kontakt til forskellige eksperter

og interesseorganisationer for at høre deres

mening om sagen.

Alle lovforslag bliver sendt til høring, hvor interesseorganisationer

og andre kan udtale sig. Når det

drejer sig om salg af cigaretter til unge, kan man fx

spørge butikker, der sælger cigaretter, tobaksfirmaer

og Kræftens Bekæmpelse. Alle disse parter har forskellige

holdninger og interesser i forhold til lovgivningen.

Butikkerne synes måske, det er besværligt at

skulle kontrollere kundernes alder og ønsker ikke at

miste penge på salget af cigaretter. tobaksfirmaerne

ønsker heller ikke at miste indtægt, men de ønsker

på den anden side at bevare et positivt image. Kræftens

Bekæmpelse ønsker, at rygning begrænses så

meget som muligt.

beslutningsfase

Når lovforslaget er udformet, fremsætter ministeren

lovforslaget til 1. behandling i Folketinget. Her kan

ordførerne fra de forskellige partier kommentere det.

Efterfølgende bliver lovforslaget diskuteret i et af

Folketingets udvalg. I udvalgene sidder ordførere for

alle Folketingets partier. lovforslaget om salg af cigaretter

bliver behandlet i Sundhedsudvalget. udvalget

kan formulere ændringsforslag til lovforslaget,

før det går tilbage til 2. behandling i folketingssalen.

Efter 3. behandling sættes lovforslaget til afstemning

blandt Folketingets medlemmer. Hvis et flertal

stemmer for, bliver lovforslaget vedtaget. Hvis der

ikke er flertal for forslaget i Folketinget, forkastes

det.

Implementering

Hvis et lovforslag vedtages, bliver det en lov, som

alle borgere skal følge – den skal med andre ord implementeres

i samfundet. loven om salg af tobaksvarer

er dog et godt eksempel på, at det kan være

svært at kontrollere, om loven bliver overholdt – i

hvert fald sælger nogle butikker stadig tobaksvarer

til unge under 18.

Demokrati i Danmark | 67


KILDe

LOvgIvNINgSpROceSSeN: LOv OM SaLg aF tOBaKSpRODuKteR

IDeFaSe

NuL cIgaRetteR tIL uNge

uNDeR 18

Aldersgrænsen for at kunne

købe tobak skal op, mener regeringen.

Og forslaget ser ud til

at kunne samle flertal i Folketinget.

Langt de fleste storrygere begynder

som helt unge, og især

pigerne begynder at ryge i en

tidlig alder. Derfor vil politikerne

hæve aldersgrænsen for at

kunne købe cigaretter og andre

tobaksvarer fra de nuværende

16 år til 18 år.

”Vi ved, at det har en meget

stor betydning for senere helbredsproblemer,

hvor tidligt

man begynder at ryge. Så ja, det

agter jeg at komme med lovforslag

om“, siger sundhedsminister

Jakob Axel Nielsen.

tobaksindustri bakker op

Sundhedsministeren fremlægger

lovforslaget i løbet af foråret,

og både Dansk Folkeparti,

De Radikale, Venstre og Socialdemokraterne

har de seneste

måneder udtalt sig positivt over

for forslaget.

Også tobaksindustrien bakker

op om forslaget, siger direktør i

Skandinavisk Tobakskompagni,

Niels Frederiksen. ”Vi koncentrerer

os om voksne rygere og

ønsker ikke, at børn skal ryge,“

siger han.

dr.dk, januar 2008

68 | Demokrati i Danmark

BeSLutNINg

FORBuDt FOR uNge uNDeR

18 at KøBe cIgaRetteR

Fra 1. september er det ulovligt

at sælge tobaksvarer til unge

under 18 år. De unge må heller

ikke slæbe cigaretter med hjem

fra rejser i EU.

Det skal ikke være let for

unge mennesker at tillægge

sig den elendige vane, det er at

ryge. Derfor er det fra mandag

helt forbudt at sælge cigaretter

og andre tobaksvarer til unge

under 18 år.

Sådan lyder meldingen fra

minister for sundhed og forebyggelse

Jakob Axel Nielsen

(K), der med den nye lov ønsker

at udskyde de unges debut som

rygere.

”Forskningen viser, at jo yngre

debutalder, desto større risiko

for, at man blive afhængig af

tobak. Samtidig ved vi, at langt

de fleste dagligrygere begynder,

før de fylder 17 år. Ved at hæve

aldersgrænsen får vi altså fat i

en gruppe, der er i risiko for at

hænge fast ved tobakken.“

tekst fjernet pga. manglende tilladelse

ErhvervsBladet.dk, august 2008

IMpLeMeNteRINg –

LyKKeS Det at FøRe

LOveN uD I LIvet?

Let FOR uNge at KøBe

cIgaRetteR

Butiksejerne i Albertslund sælger

cigaretter uden at tjekke

alderen på de unge, som køber

cigaretterne.

I marts og april lancerede

sundhedsplejen, kommunelægen

og SSP-koordinatoren i

Albertslund en kampagne for

at få de unge til at ryge mindre.

Man hængte skilte op i butikkerne,

som forklarer, at man

først må købe tobak, når man er

18 år gammel, skriver Albertslundposten.

Nu har man lavet et tjek, og

kun i to af butikkerne blev de

to 16-årige testpersoner spurgt

om identifikation. Et nedslående

resultat, siger SSP-koordinator

Mikkel Nielsen: ”Jeg var temmelig

overrasket over, at det

var så voldsomt. Jeg havde på

forhånd forudset, at der ville

være en håndfuld steder, hvor

vi havde et problem, og hvor vi

har en udfordring. Men jeg var

overrasket over, at det var så

omfangsrigt og nemt at få fat i

cigaretter.“

dr.dk, juni 2009


Den DeMoKRAtISKe StyRIngSKÆDe

Det repræsentative demokrati i Danmark består som

tidligere nævnt af folket og Folketinget. Det er den

måde, demokratiet bliver ”styret“ på – og derfor kalder

man det den demokratiske styringskæde.

Men også regeringen og forvaltningen er med til

at styre samfundet. Når der bliver vedtaget en lov

som fx forbud mod salg af cigaretter til unge under

18 år, skal der også være nogen til at sørge for, at loven

bliver overholdt af borgerne.

regeringen skal sørge for, at de love, som Folketinget

vedtager, bliver gennemført i det danske samfund.

Forvaltningen er alle dem, som rent faktisk fører

lovene ud i livet. Forvaltningen er de personer, der

er ansat i ministerierne (centralforvaltningen). Men

det er også alle dem, som er ansat i ”det offentlige“

– altså i staten eller kommunen. Det er bl.a. læger,

hjemmehjælpere, pædagoger, skolelærere osv. Alle

ansatte i forvaltningen skal sørge for at forvalte lovgivningen.

Når Folketinget vedtager en lov om, at

der skal være flere prøver i folkeskolen, er det lærernes

opgave at sørge for, at prøverne bliver gennemført.

FolKEtINGEt

FolKEt rEGErINGEN

ForVAltNINGEN

Den demokratiske styringskæde

Demokrati i Danmark | 69


grupper

Opgave MeD FOKuS på

» informationssøgning

» argumentation

» debat

Fra ide til færdig lov

Vælg enten opgave A eller B

A.

> Vælg en af de tre ideer til en lovændring.

> lav en lovændring. Følg fremgangmåden

for forberedelsesfasen og beslutningsprocessen

som beskrevet på s. 71.

Brug metoden Informationssøgning på nettet,

når I skal søge viden om området.

> Fremlæg lovændringen for klassen.

70 | Demokrati i Danmark

b.

> Find selv på en ide til en lov eller en lovændring.

I kan finde de eksisterende love på

www.retsinfo.dk og her tjekke, om I skal

lave en helt ny lov eller blot udfærdige en

lovændring. Hvis I selv finder på en ide, skal

I følge idefasen (se s. 66) og gøre jer klart,

hvad det er for et problem, I ønsker at løse.

Dernæst følger i forberedelsesfasen og beslutningsfasen

på s. 71. Brug metoden Informationssøgning

på nettet, når I skal søge

viden om området.

eKSISteRenDe Lov IDe tIL ÆnDRIng

beKenDtgØReLSe AF Lov oM vALg tIL FoLKetInget

Kapitel 1, § 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret,

er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre

vedkommende er under værgemål med fratagelse

af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

(Folketingsvalgloven, Indenrigs- og socialministeriet)

beKenDtgØReLSe AF StRAFFeLoven

Kapitel 24, § 222. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes

med fængsel indtil 8 år.

(Straffeloven, Justitsministeriet)

beKenDtgØReLSe AF vÆRnePLIgtSLoven

Kapitel 1, § 1. Enhver dansk mand er undergivet værnepligt.

(Værnepligtsloven, Forsvarsministeriet)

Valgretsalderen

sættes ned til 16 år.

Den seksuelle lavalder

sættes ned til

14 år.

Der skal være værnepligt

for kvinder

på lige vilkår med

mænd.


FReMgAngSMåDe

Forberedelsesfase

· Brainstorm over argumenter for lovændringen.

Indsaml viden om stoffet gennem artikler

og andre relevante kanaler.

overvej hvilke organisationer, eksperter og

lignende en politiker ville sende forslaget

til høring hos. Brug deres hjemmesider og

find argumenter. Brug metoden Informationssøgning

på nettet i arbejdet med at indsamle

viden.

· Skriv et resume af formålet med lovforslaget,

hvor I begrunder ændringen.Hent

inspiration i kilden Forslag om ændring af

tronfølgeloven s. 61.

· Formuler tre gode grunde til at ændre loven,

som I kan bruge i jeres argumentation

under beslutningsprocessen.

SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> Diskuter, om der er tilfælde, hvor det

er acceptabelt at anvende militær magt

som et middel for at opnå politiske resultater.

Skriv argumenter for og imod.

> Hvorfor tror I, at noget af det første, der

skete i Irak efter invasionen i 2003, var

nedrivningen af Saddam Hussein-statuer?

Se foto s. 60.

> Hvilke fordele og ulemper er der ved

direkte og repræsentativt demokrati?

> Giv eksempler på nogle emner, du mener,

egner sig bedst til at blive afgjort i

Folketinget og hvilke, der bør afgøres

ved folkeafstemning.

> Hvilke grunde bliver der givet til, at tronfølgeloven

bør ændres i kilden Forslag

om ændring af tronfølgeloven s. 61.

Beslutningsproces

· En repræsentant fra hver gruppe fremlægger

ændringsforslaget.

Fremlæggelsen skal indeholde en oplæsning

af resumeet af lovændringen samt de

tre argumenter for ændringen. Fremlæggelsen

må højst vare to minutter.

· Diskussion i klassen (parlamentet) om ændringsforslaget.

· Eventuel ændring i forslaget, hvis gruppen

vurderer, at det er nødvendigt på baggrund

af diskussionen.

· Forslaget sættes til afstemning.

> Hvorfor afgiver man sin stemme bag et

forhæng ved folketingsvalg og folkeafstemninger?

Se foto s. 63.

> Beskriv fotoene af de to regeringer s. 64.

> Hvilket indtryk får du af udviklingen i de

danske regeringer?

> Hvorfor sætter man lovforslag til høring?

> Hvorfor skal et lovforslag behandles tre

gange i Folketinget?

> Beskriv forløbet i Lov om salg af tobaksprodukter

i kilderne s. 68.

> Fungerer loven ifølge kilderne?

> Hvad sker der, når en lov ikke efterleves?

Demokrati i Danmark | 71


72 | Demokrati i Danmark

FagLIge BegReBeR

» region

» kommune

» deltagerdemokrati

» brugerindflydelse

» græsrodsbevægelser

at deltage i

demokratiet

» interesseorganisationer

» lobbyisme

» høring

» opinion

» civil ulydighed

DeLtAgeLSeSFoRMeR

Den mest direkte måde at deltage i demokratiet på

er at stemme til valg – især folketingsvalg, hvor alle

statsborgere over 18 år har mulighed for at være med

til at udpege den lovgivende forsamling – dvs. Folketinget.

Selv om landets love har stor indflydelse på den

enkelte borgers hverdag, kan Folketinget virke langt

væk, og det kan føles, som om det er svært at få sin

holdning igennem til de politikere, der styrer landet.

Men der er også mange andre måder at deltage i

demokratiet på og dermed påvirke den politik, der

bliver ført. og det kan gøres på forskellige niveauer.

Man kan deltage i beslutninger ved at melde sig

ind i et parti eller blive aktiv i lokalpolitik. Man kan

melde sig ind i en interesseorganisation, stille op til

elevrådet på sin skole eller bestyrelsen i sin lokale

idrætsforening. Man kan også skrive læserbreve, demonstrere

eller oprette grupper på internettet, hvor

man kæmper for en sag. Når man deltager direkte

i beslutningerne, kalder man det for deltagerdemokrati.


RegIoneR og KoMMUneR

Danmark er inddelt i fem regioner og 98 kommuner.

Kommunen styres af en kommunalbestyrelse – også

kaldet byrådet – der består af valgte lokalpolitikere.

Det er byrådet, der beslutter, om der fx skal bygges

eller nedlægges skoler, og hvordan kommunens penge

skal bruges. under sig har kommunalbestyrelsen

et antal udvalg, der spiller en stor rolle, når det skal

vedtages, hvad man skal gøre inden for forskellige

kommunale områder.

Kommunalbestyrelsens medlemmer er ikke fuldtidspolitikere.

De fleste af dem har et almindeligt

arbejde ved siden af. Borgmestre bliver dog lønnet

for at arbejde fuld tid.

Borgmesteren er kommunalbestyrelsens øverste

leder. Store kommuner som København, Aarhus, Aalborg,

Frederiksberg og odense har en lidt anderledes

styreform, fordi de enten har flere borgmestre, eller

har en borgmester og flere såkaldte rådmænd, der er

fuldtidspolitikere med bestemte ansvarsområder.

For eksempel har Københavns kommune en overborgmester

og seks andre borgmestre med hver

deres ansvarsområde: bl.a. en børne- og ungdomsborgmester,

en beskæftigelses- og integrationsborgmester

og en sundheds- og omsorgsborgmester.

Siden 19. oktober 2001 har der hver

dag året rundt stået en fredsvagt foran

Christiansborg. Fredsvagterne ønsker

at få politikernes opmærksomhed og

vise deres modstand mod Danmarks

deltagelse i krige.

Demokati i Danmark | 73


egion Syddanmark

region Nordjylland

De offentlige opgaver i Danmark er fordelt mellem

staten, regionerne og kommunerne.

Staten har det overordnede

ansvar for at

styre landet. under staten

hører ministerierne og

styrelser som fx Skov- og

Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Statens opgaver

er bl.a. at fastsætte

mål for folkeskolen, sørge

for militæret og at bygge

veje og broer.

De fem regioner i Danmark

styres af regionsråd.

Hvert fjerde år er der valg

til regionsrådet. regionerne

er bl.a. ansvarlige

for at drive sygehuse

og specialinstitutioner

for børn og unge med

fysiske- og psykiske problemer

og for at udvikle

regionen inden for fx turisme

og kollektiv trafik.

region Midtjylland

De 98 kommuner står

for de opgaver, der ligger

tættest på den enkelte

borger. De har bl.a. ansvaret

for at drive skoler,

vuggestuer, børnehaver

og ældrepleje. De skal

også stå for udviklingen

af det lokale erhvervsliv,

sportshaller og vedligeholdelse

af de kommunale

veje.

region Hovedstaden

region Sjælland

region Hovedstaden


KoMMUneRneS oPgAveR

De forskellige udvalg under kommunalbestyrelsen

har forskellige ansvarsområder. De fleste kommuner

har et:

• Økonomiudvalg, der beskæftiger sig med kommunens

økonomi overordnet.

• teknisk udvalg, der fx tager sig af kommunens

veje og byplanlægning.

• Kultur- og fritidsudvalg, der tager sig af kommunens

kultur- og fritidstilbud.

• Socialudvalg, der tager sig af sociale ydelser, fx

kontanthjælp og aktivering af arbejdsløse.

• børn og unge-udvalg, der tager sig af vuggestuer,

børnehaver, skoler og andre tilbud til børn og

unge.

En af kommunens store opgaver er at administrere

udbetalinger af sociale ydelser, bl.a. kontanthjælp til

arbejdsløse og pension til pensionister. Hvor store

de sociale ydelser skal være, er fastlagt i lovgivningen,

så kommunen kan fx ikke selv beslutte at sætte

kontanthjælpen ned. Men når det drejer sig om

service – hvor meget personale der skal være på plejehjemmene,

eller hvor mange skoler der skal være

– må kommunerne selv bestemme.

Rige og fattige kommuner

Kommunerne opkræver også en del af den skat, borgerne

betaler – en såkaldt kommuneskat, som ligger

ud over den skat, man betaler direkte til staten. Kommunerne

fastsætter selv deres skatteprocent, og der

er stor forskel på kommuneskatten i forskellige kommuner.

I 2009 betalte man 22,1 % i kommunalskat i

Gentofte Kommune, mens man betalte 27,4 % i langeland

Kommune. Staten sætter dog visse rammer

for, hvor høj den samlede skatteprocent må være.

Kommunerne får størstedelen af deres indtægter

gennem skatten. Men de får også penge ind gennem

den service, som borgerne i kommunen benytter sig

af, fx når forældre betaler for en vuggestueplads. En

kommunes udgifter er bl.a. drift af skoler, plejehjem

vuggestuer samt sociale ydelser som kontanthjælp

og pension.

Kommunernes økonomi er meget forskellig, alt

efter hvor høj indtægt borgerne i kommunen har,

og dermed hvor meget kommunalskat de betaler.

Demokati i Danmark | 75


KILDe

SLOgaNS FRa paRtIeR Og

LOKaLe LISteR

Nihilistisk Folkeparti: Det hele er

alligevel ligegyldigt – spild din

stemme på os!

velfærdslisten: Gratis at køre

med bus og metro i København.

Flere og bedre cykelforhold. Flere

og billigere lejeboliger.

pærepartiet: Den lokale politik

trænger til lidt mere poesi, og det

vil partiet gøre ved at opsætte

korte digte i gadebilledet.

Demokratisk Fællesskab: Vil arbejde

for en bedre integration.

christiania Listen: Bevar Christiania

som byens grønne åndehul.

Socialdemokratiet: respekt for

københavnerne.

SF: Det ku' være så godt.

Dansk Folkeparti: Stem dansk –

også lokalt.

Kommunalvalget i København i 2009

76 | Demokrati i Danmark

Forskellene i kommunernes indkomst udlignes ved,

at de ”rige” kommuner betaler penge til de ”fattige”

kommuner.

et eksempel: skoleområdet

Selv om vi har én folkeskole i Danmark, og alle skoler

er underlagt Folkeskoleloven, er der forskel på,

hvordan kommunerne vælger at løse opgaven. Der

er fx stor forskel på, hvor mange penge de bruger på

skolerne. I 2009 brugte kommunerne i gennemsnit

58.686 kr. per skoleelev. Syddjurs Kommune, der har

den ”billigste” folkeskole, brugte 43.760 kr., mens

Høje-taastrup brugte flest penge pr. elev – 85.457 kr.

Der er også forskel på, hvordan kommuner løser

forskellige udfordringer. Nogle kommuner har skoler,

hvor der næsten kun går børn med indvandrerbaggrund.

Så kan det være svært for dem at lære dansk,

hvis de heller ikke taler dansk derhjemme. I Aarhus

og i Albertslund har man derfor forsøgt at placere

nogle af de børn, som ikke taler så godt dansk, på

andre skoler i kommunen, hvor de kommer til at gå i

klasse med flere børn, der taler dansk hjemmefra. I andre

kommuner mener man, at det er en dårlig løsning

– men det er op til kommunerne selv at bestemme.

KoMMUnALvALg

Valg til kommunalbestyrelsen minder på mange

måder om valg til Folketinget. Politikerne stiller op

for partier, og kommunens borgere stemmer ved

et kommunalvalg hvert fjerde år. Der er dog visse

forskelle: Det er mere almindeligt, at politikere i lokalpolitik

skifter parti, og der er også mange lokale

lister, som ikke er repræsenteret i Folketinget.

En lokalliste består af en række borgere, der er

gået sammen om at stille op til kommunalvalget. lokallisterne

er ikke tilknyttet et særligt politisk parti,

og deres liste har ofte fokus på en særlig interesse

for en lokal sag, fx lukningen af den lokale folkeskole.

Borgmesterens rolle i en by kan minde lidt om

statsministerens. Der er dog en vigtig forskel: Når

borgmesteren er udpeget, kan han ikke væltes i løbet

af den fireårige periode, han er valgt for. Der kan

heller ikke udskrives nyvalg i perioden. Derfor er det

meget vigtigt, hvem der bliver borgmester, og der er

ofte hård kamp om magten. Det er flertallet i kom-


munalbestyrelsen, der vælger, hvem der skal være

borgmester.

Selv om kommunerne har stor indflydelse på borgernes

hverdag, er interessen for at stemme til kommunalvalg

lavere end ved folketingsvalg. Især er der

typisk lav valgdeltagelse blandt de yngre vælgere.

AnDRe MåDeR At PåvIRKe På

I kommunerne er det forholdsvis let at komme i kontakt

med lokalpolitikerne. De bor jo i nærheden, og

man kan hurtigt finde deres telefonnumre og mailadresser

på kommunens hjemmeside. Derfor får politikerne

tit henvendelser fra borgerne. Det kan fx være

en skolebestyrelse, der ønsker penge til at renovere

skolens bygninger for, eller det kan være en pårørende,

som ønsker, at maden på plejehjemmene skal

være bedre. Men det er sjældent, at man får noget

igennem, når man henvender sig som enkeltperson.

Derfor kan man forsøge at skabe opmærksomhed

om sin sag ved at gå flere borgere sammen og vise

sin utilfredshed, fx ved at demonstrere. På den måde

kan man forsøge at overbevise politikerne om, at de

må gøre noget ved problemet. I kommunerne handler

borgernes utilfredshed ofte om nedskæringer, fx

hvis man ikke mener, at der er pædagoger nok, eller

når skoler er truet af lukning.

Men spørgsmålet er, om det er demokratisk, hvis

politikerne giver efter for demonstrationer. Politikerne

skal jo føre en politik, der tilgodeser alle kommunens

borgere – ikke kun dem, som demonstrerer.

Nogle grupper i befolkningen er bedre til at udtrykke

deres holdninger end andre. Man ser fx oftere forældre

til børn demonstrere mod nedskæringer i børnehaverne,

end man ser ældre mennesker demonstrere

mod nedskæringer på plejehjemmene. Det kan skyldes,

at forældrene har lettere ved at demonstrere end

de ældre. De lokale medier, fx lokalavis,

lokalradio og lokal-tv, kan også bruges til at

sætte en sag på dagsordenen. Hvis en sag

bliver taget op af de lokale medier, kan politikerne

blive tvunget til at udtale sig om den, og

så kan der komme en debat i gang. Man kan

også selv skrive et læserbrev og på den måde

skabe opmærksomhed om en sag.

Demokati i Danmark | 77


KILDe

356 uNDeRSKRIFteR

MOD uNgeSKOLe

Man skulle vel egentlig tro, at

det kunne være sejt nok med

en skole, der kun er for de store.

Men sådan ser eleverne i 8.b på

Hunderupskolen i Odense ikke

på det. De vil ikke have en ungeskole,

som er for 7. klasse og opefter.

De er faktisk så meget imod,

at de på få dage har samlet 356

underskrifter på deres egen skole,

Vestre Skole og Åløkkeskolen.

(…)

78 | Demokrati i Danmark

I undervisningen har eleverne

fra 8.b lært en masse om, hvordan

demokratiet er skruet sammen.

I stedet for at strejke eller

demonstrere valgte de underskriftsindsamlingen,

der i praksis

kommer til at fungere som et

høringssvar på linje med alle de

andre, rådmand Stina Willumsen

har fået. Og det var da også lige

præcis, hvad rådmanden fortalte,

da hun tog imod elever og underskrifter.

”De ryger ned i kassen med

alle de andre høringssvar, som

de andre politikere får at se, når

skoleplanen skal forhandles på

plads,” fortalte Stina Willumsen.

Og så tog eleverne tilbage til

skolen igen efter at have givet

deres bidrag til den demokratiske

proces.

Fyens Stiftstidende 2010

brugerindflydelse

Man kan også påvirke beslutninger i ens lokalsamfund

ved at melde sig ind i bestyrelser de steder,

man bruger – altså melde sig ind i bestyrelsen i børnehaven,

hvor ens barn går, eller i fodboldklubbens

bestyrelse, der hvor man selv spiller fodbold. Så kan

man være med til at deltage i de beslutninger, der

har betydning for institutionen eller foreningen.

Alle landets folkeskoler har en skolebestyrelse.

Her sidder fem-syv ”brugere“ – dvs. forældre til elever

på skolen. Elever og lærere har to repræsentanter

hver. Skolens ledelse deltager også i skolebestyrelsesmøder.


Ideen med brugerbestyrelser er, at det er mere

demokratisk, når brugerne er med til at træffe beslutningerne.

Men ulempen kan også være, at man

kommer til at se sig selv mere som bruger end som

borger – dvs. at man fx som forælder er mest interesseret

i, at ens egen skole får penge til nye lokaler og

forbedring af skolegården, uanset om pengene så

går fra andre skoler i kommunen.

græsrodsbevægelser og

interesseorganisationer

Der findes utallige grupper, som kæmper for et særligt

område eller for en særlig sag, og som arbejder

for at påvirke de beslutninger, der bliver truffet af

politikerne. Det kan være lokale sager om bedre

idrætsanlæg i kommunen. Andre grupper arbejder

på nationalt plan, som fx Danmarks Naturfredningsforening.

Mens andre grupper arbejder for internationale

områder, som Human rights Watch, der kæmper

for, at menneskerettighederne bliver overholdt

verden over.

Man skelner mellem:

• Græsrodsbevægelser

• Enkeltsagsbevægelser

• Kortvarige organisationer

• Interesseorganisationer

Græsrodsorganisationen Greenpeace

protesterede i marts 2010 foran

fødevareproducenten Nestlés lokale

hovedkvarter i Jakarta, Indonesien.

Greenpeace demonstrerede imod Nestlés

brug af palmeolie, som ødelægger

regnskovsområder med truede dyrearter

som orangutanger.

Demokati i Danmark | 79


Fagforbundet FOA – Fag og Arbejde – har

mange kvindelige medlemmer, fordi de

repræsenterer typiske ”kvindefag” som

fx social- og sundhedshjælpere. Med

annoncekampagnen ”Rigtige mennesker“

ønskede FOA at sætte fokus på ligeløn.

Ifølge FOA viser undersøgelser nemlig, at

de, der arbejder med maskiner og teknik –

typisk ”mandefag” – får mere i løn end dem,

der arbejder med omsorg og pleje.

80 | Demokrati i Danmark

• græsrodsbevægelser er mere eller mindre fast

organiserede grupper eller organisationer, der har

mange medlemmer – også kaldet ”græsrødder” –

og som arbejder for en bredere sag, fx Greenpeace,

der arbejder med miljøspørgsmål på mange forskellige

områder.

• enkeltsagsbevægelser er organiseret omkring en

mere specifik sag, fx Kræftens Bekæmpelse, der

ikke beskæftiger sig med sundhed generelt, men

kun med sygdommen kræft. Kræftens Bekæmpelse

skaber bl.a. opmærksomhed omkring deres

sag ved store landsindsamlinger. De indsamlede

penge bruges til kræftforskning.

• Kortvarige organisationer er ofte også enkeltsagsbevægelser,

der opstår omkring en konkret

sag. Da en gruppe afviste asylansøgere forsamlede

sig i Brorsons Kirke i 2009 for at undgå at blive

sendt tilbage til Irak, opstod bevægelsen kirkeasyl.

dk til støtte for dem. Men da asylansøgerne blev

udvist, ophørte aktiviteterne.

• Interesseorganisationer betegner især store

organisationer som fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer,

der arbejder for at varetage deres

medlemmers interesser. Disse organisationer har

stor indflydelse i samfundet. De kan i nogle tilfælde

påvirke politikerne direkte, men de kan også

forsøge at påvirke borgernes holdninger til forskellige

sager, fx ved at lave annoncekampagner.

• Protestgrupper på sociale medier lægger

op til en ny form for aktion, hvor man reagerer

på en konkret sag i en meget kort periode. Med

internettet og mobiltelefoner kan man hurtigt

organisere folk i netværk. Der har været flere

eksempler på spontane demonstrationer, hvor

mange mennesker mødte op for at vise deres

modstand mod fx grove overfald og knivstikkeri.

På medier som Facebook er det almindeligt, at der

bliver dannet grupper, som man kan melde sig ind

i for at protestere mod ting, som sker i samfundet.

HvoRDAn PåvIRKeR MAn?

Interesseorganisationer eller græsrodsbevægelser

kan forsøge at påvirke alle led i den demokratiske

styringskæde (se s. 69) for at få de beslutninger

igennem, de arbejder for. Nogle gange forsøger de


at påvirke politikerne direkte. Andre gange arbejder

de for at få befolkningens opbakning og ad den vej

lægge pres på politikerne. Endelig laver nogle bevægelser

aktioner – somme tider ulovlige – for at skabe

opmærksomhed om et problem.

Lobbyisme

Når interesseorganisationer forsøger at påvirke de

politiske beslutninger ved at henvende sig direkte

til politikerne, kalder man det lobbyarbejde. Nogle

organisationer har endda lobbyister ansat, som arbejder

fuld tid på at påvirke politikerne. Der skal

nemlig gode argumenter til. Dem kan organisationerne

levere ved fx at lave deres egne undersøgelser

og rapporter.

lobbyisme kan være et problem for demokratiet,

hvis organisationerne giver politikere gaver og

rejser, som måske er med til at påvirke de politiske

beslutninger, de træffer. I 2010 blev en kommunaldirektør

fritstillet fra sit arbejde, fordi han havde modtaget

en god middag og billetter til en Madonnakoncert

af en leverandør – kort før han skulle tage

beslutning om en ordre til 34 mio. kr.

På den måde kan lobbyisme komme til at ligne korruption.

Korruption er, når nogen giver penge eller

gaver for at påvirke beslutningstagere som fx politikere.

I Danmark er direkte korruption ikke så udbredt,

og der er strenge regler for, hvilke gaver man må

modtage, hvis man er politiker eller offentligt ansat.

Høring

I forberedelsesfasen af et lovforslag har organisationer

og enkeltpersoner forskellige muligheder for at

påvirke lovgivningen, når lovforslaget bliver sendt til

høring. (se s. 67). Her har organisationer mulighed for

at udtale sig om lovforslaget, og deres kommentarer

bliver diskuteret af det udvalg i Folketinget, som arbejder

med lovforslaget.

I marts 2010 modtog regeringen mere end 100

siders høringssvar fra organisationer, råd, forbund

og foreninger. Næsten alle var enige om, at et forslag

om at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år

var en dårlig ide. De mange skarpe høringssvar gav

genlyd i pressen. Alligevel blev forslaget vedtaget

og trådte i kraft d. 1. juli 2010.

Høringssvar kan altså også blive omtalt i medierne

og på den måde påvirke borgernes holdninger.

DRøje Hug tIL

SæNKNINg aF DeN

KRIMINeLLe LavaLDeR

Flere unge risikerer at blive fastholdt

i langvarig kriminalitet.

unge på 14 år, der frivilligt går i

seng med hinanden, vil fremover

kunne straffes for det. og fængselsvæsnet

vil skulle indrette

fysiklokaler og andre nødvendige

skolefaciliteter for overhovedet at

kunne overholde den lovkrævede

undervisningspligt, hvis børn ned

til 14 år havner bag tremmer.

Sådan lyder bare nogle af de

mange indvendinger mod regeringens

forslag om at sænke den

kriminelle lavalder fra 15 til 14 år.

Det fremgår af de mange høringssvar,

som Justitsministeriet nu

har modtaget.

Alle fra fængselsinspektører,

fængselsbetjente og forsvarsadvokater

til Danmarks rigsadvokat

og dommere er imod forslaget.

Vestre landsret og Den Danske

Dommerforening foreslår ligefrem,

at regeringen overvejer det

endnu en gang.

dr.dk

KILDe

Demokati i Danmark | 81


I 1950’ernes USA var de forreste sæder

i busserne i mange byer i sydstaterne

forbeholdt hvide. Sorte skulle sætte

sig bagerst i bussen og rejse sig op for

hvide mennesker, hvis der ikke var flere

siddepladser. Raceadskillelsen var bestemt

ved lov. Men i 1955 udviste syersken Rosa

Parks civil ulydighed, da hun nægtede

at give sin plads til en hvid mand. Hun

blev arresteret, men var med til at starte

borgerrettighedsbevægelsen, der i sidste

ende førte til lige rettigheder for sorte og

hvide i USA.

82 | Demokati i Danmark

Den offentlige mening

ud over at påvirke politikerne direkte gennem lobbyisme,

kan organisationer også forsøge at påvirke

borgernes opfattelse af en sag. Opinion er et andet

ord for borgernes holdning, og det måler man gennem

meningsmålinger – også kaldet opinionsundersøgelser.

Nogle gange laver organisationer selv opinionsundersøgelser

for at vise, at borgerne har en bestemt

holdning, for på den måde at påvirke politikernes

beslutninger.

cIvIL ULyDIgHeD – HvoR gåR gRÆnSen?

I 1930, da Indien var en britisk koloni, var det forbudt

for inderne at producere salt, samtidig med at

engelske firmaer tjente store penge på at lave salt.

Den indiske politiker Mahatma Gandhi gik i 23 dage

til kysten sammen med sine tilhængere for at lave

en håndfuld salt. På den måde ville han vise, hvor

urimelig loven var. Gandhi blev anholdt, men hans

protester var en vigtig del af Indiens vej til at blive

et selvstændigt land.

Gandhis måde at protestere på er blevet verdenskendt

på grund af to vigtige principper:

• civil ulydighed: hvilket betyder, at man som borger

bryder loven, hvis den er urimelig. Med sin

ulydighed over for samfundets lovgivning viser

man, at man opfatter loven som moralsk forkert

og ser sig forpligtiget til at bryde den.

• Ikke-voldelige protester: Selv om Gandhi og

hans tilhængere fik tæv af politiet og blev skudt

på, brugte de på intet tidspunkt selv vold til at forsvare

sig.

Gandhis måde at protestere på har inspireret andre

rundt om i verden, som har kæmpet for en sag.

Spørgsmålet er, om det er rimeligt at bryde love,

som, man mener, er urimelige, hvis de er vedtaget

demokratisk. Grundlaget for et demokratisk samfund

er jo netop, at vi overholder de love, vi har været

med til at vedtage, ellers ville det hurtigt ende

i anarki. På den anden side vil de fleste nok være

enige i, at Gandhi handlede retfærdigt, da han insisterede

på retten til at producere salt i sit eget land.


voLD og PoLItIK

Som udgangspunkt er det ulovligt at bruge vold

for at opnå politiske mål i et demokratisk samfund.

Alligevel har vold spillet en betydelig rolle i demokratiets

udvikling, fx under Den Franske revolution

i 1789, hvor hundredvis af kongelige og adelige blev

halshugget under afskaffelsen af enevælden og vejen

mod folkestyre.

også i dag findes der personer og grupper, som

mener, at det er rimeligt at bruge vold for at nå deres

mål. De mest ekstreme er terrorister, der har sprængt

bygninger i luften eller har dræbt uskyldige mennesker

for at skabe opmærksomhed omkring deres sag.

I 2004 sprang fire bomber i et tog i Madrid i Spanien

og dræbte 191 mennesker. I london i 2005 udløste

selvmordsbombere deres sprængstof i metroen og i

en bybus midt i myldretiden – 52 mennesker omkom.

I Danmark har de såkaldte autonome brugt vold

som politisk middel – dog uden at gå efter at slå

mennesker ihjel. I protest mod nedlæggelsen af ungdomshuset

på Nørrebro i København i 2007 brændte

de biler af, smadrede butikker og var i kamp mod

politiet. En undersøgelse fra 2009 peger på, at brugen

af vold for at opnå politiske mål faktisk virker,

og at det er lettere at få indflydelse, når man bruger

ulovlige metoder. Hvis man ser på mediernes dækning

af demonstrationer, er det da også tydeligt, at

voldelige konfrontationer får mere opmærksomhed

end fredelige, lovlige demonstrationer.

I 2003 blev daværende statsminister

Anders Fogh Rasmussen angrebet med

rød maling af aktivister fra ”Globale

Rødder“ på Christiansborg. Aktivisterne

begrundede deres aktion med, at

regeringen støttede krigen i Irak.

Demokati i Danmark | 83


Opgave MeD FOKuS på

» refleksion

» argumentation

DeLtAgeLSe I Det PoLItISKe SySteM

• Stemme til kommunal-, regional- eller

folketingsvalg

• Stille op til kommunal-, regional- eller

folketingsvalg

• Medlem af et parti

DeLtAgeLSe genneM

oRgAnISAtIoneR

• Interesseorganisationer

• Græsrodsbevægelser

• Enkeltsagsbevægelser

• Kortvarige grupper

InDIvIDUeL DeLtAgeLSe

• Kontakte lokalpressen eller skrive

læserbreve

• oprette protest- eller støttegrupper

på internettet

• Civil ulydighed

InteReSSeoRgAnISAtIoneRS og

AnDRe gRUPPeRS MULIgHeDeR

• lobbyisme

• Høringssvar

• Demonstrationer

84 | Demokrati i Danmark

» diskussion

» vurdering

Hvordan vil jeg deltage

i demokratiet?

Individuelt

> Skriv, hvilke fordele og ulemper, der er ved

hver af deltagelsesformerne til venstre.

Benyt kopiark 3.

> Prioriter deltagelsesformerne ud fra, hvad

du mener, er den bedste måde at deltage i

demokratiet på. Nr. 1 er den, du synes bedst

om, nr. 13 er den, du synes mindst om.

> Noter, hvorfor du har prioriteret, som du

har.

grupper

> Fremlæg jeres prioriteringer for hinanden i

gruppen.

> Diskuter jer frem til en fælles 1.-, 2.- og

3.-prioritet. Benyt kopiark 4.

> Skriv i fællesskab en kort begrundelse for

hver af de tre topprioriteringer, hvor I argumenterer

for, hvorfor det er den bedste

måde at deltage i demokratiet på.

Fælles

> Fremlæg jeres gruppeprioritering for hinanden

og diskuter i klassen.


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> tror du, at aktioner som fredsvagten på

Christiansborg Slotsplads, s. 73, har nogen

effekt?

> Er det godt eller skidt, at kommunerne

selv afgør, hvor meget de vil opkræve i

brugerbetaling hos borgerne, eller hvor

høj en kommunalskat, borgerne skal betale?

> Hvad mener du om, at de rige kommuner

betaler penge til de fattige kommuner?

> Hvad er forskellen på lokallisternes slogans

og de slogans, som de tre store partier

SF, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet

har formuleret til deres valgkamp

i kilden Slogans fra partier og lokale

lister s. 76?

> Hvilke årsager kan der være til, at en del

lokale lister med fokus på enkeltsager

stiller op til kommunalvalg?

> Hvorfor tror du, at færre borgere stemmer

til kommunalvalg end til folketingsvalg?

> Kilden 356 underskrifter mod ungeskole

s. 78 fortæller om elever, der har indsamlet

underskrifter i protest mod en ungeskole.

Hvad kunne eleverne ellers have

gjort?

> Hvad tror du, der ville virke bedst i dette

tilfælde?

> Hvorfor kan befolkningens mening være

med til at påvirke politikeres beslutninger?

> Hvem har indsendt høringssvar til lovforslaget

om at sænke den kriminelle

lavalder i kilden Drøje hug til sænkning

af den kriminelle lavalder, s. 81?

> Formuler dit eget høringssvar med argumenter

for eller imod sænkningen af den

kriminelle lavalder.

> Mener du, at det er i orden at udvise civil

ulydighed, hvis man mener, at en lov er

urimelig?

> Mener du, at det er i orden at anvende

vold for at nå sit politiske mål?

> Hvorfor virkede Gandhis og rosa Parks’

ikke-voldelige protester så stærkt?

> Mener du, at det er mere i orden at

hælde maling på nogen end at banke

nogen?

> Kan man sætte en etisk grænse for, hvor

langt man kan gå i kampen for sit politiske

mål?

Demokrati i Danmark | 85


86 | Demokrati i Danmark

FagLIge BegReBeR

» retsstat

» retssikkerhed

» Grundloven

» Magtens tredeling

» konstitutionelt monarki

Retsstat og

retssikkerhed

» frihedsrettigheder

» voldsmonopol

» grundlovsforhør

» varetægtsfængsling

» lømmelpakken

KontRoL MeD MAgten

Når nogen har magt over andre, kan faren være, at de

misbruger deres magt. Derfor er det nødvendigt at

kunne kontrollere magthaverne. I Danmark er magthaverne

ministrene og regeringen, men også personer,

som er ansat i det offentlige – fx politifolk, sagsbehandlere

og hjemmehjælpere – har en form for magt.

I en retsstat er staten – dvs. regeringen og forvaltningen

– reguleret af lovene. og hvis borgere eller

myndigheder ikke overholder landets love, kan de

blive straffet. Hvis militæret eller bevæbnede bander

overtager gaderne, hvis politiet er korrupt, eller hvis

regeringen putter statens penge i deres egen lomme,

er der ikke tale om en retsstat.

Magtens tredeling

Indtil midten af 1800-tallet var enevælde den dominerende

styreform i de fleste europæiske lande. Det

vil sige, at al magt lå hos kongen. Det var op til kongen

at bestemme, hvem han ville have som rådgivere,

hvilke love der skulle gælde i landet, og hvordan

forbrydere skulle straffes.


Allerede i 1700-tallet gjorde den franske filosof

Montesquieu sig tanker om, hvordan man kunne

dele magten for på den måde at kunne kontrollere

magthaverne og undgå magtmisbrug. Han udtænkte

Magtens tredeling, hvor magten er delt mellem den

lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Danmarks opdeling af statsmagten bygger på Montesquieus

tredeling:

• Den lovgivende magt er Folketinget, som laver og

vedtager landets love. Alle skal følge landets love

– både befolkningen og magthaverne.

• Den udøvende magt er regeringen, som skal

sørge for, at lovene bliver implementeret i samfundet.

regeringen har ansvaret for politiet og

forvaltningen, som er de embedsmænd, der helt

konkret skal føre lovene ud i livet. Den udøvende

magt kontrolleres af domstolene og Folketinget.

Derfor kan man føre en sag ved domstolene, hvis

forvaltning eller politi ikke behandler en, som

loven kræver det.

• Den dømmende magt er domstolene. Domstolene

er underlagt Folketingets lovgivning – de må altså

kun dømme efter det, der står i loven. Højesteret

kan dog også dømme, at en lovgivning er ulovlig,

hvis den strider imod Grundloven.

DØMMENDE MAGt

DoMStolENE

loVGIVENDE MAGt

FolKEtINGEt

uDØVENDE MAGt

rEGErINGEN oG

ForVAltNINGEN

Montesquieu (1689-1755)

Magtens tredeling

Demokrati i Danmark | 87


DeN DaNSKe RIgSRet

Den danske rigsret består af

15 højesteretsdommere og 15

lægmænd, som Folketinget

udpeger. lægmænd er personer,

som ikke er uddannet til det

område, de bliver bedt om at

forholde sig til.

En minister kan stilles for

en rigsret, hvis han har forbrudt

sig mod sit ansvar som minister,

og hvis et flertal i Folketinget

beslutter sig for at rejse en

rigsretssag. Kun fem gange har

Folketinget rejst en rigsretssag

mod en minister.

88 | Demokrati i Danmark

Kontrol med ministrene

Hvis borgerne ikke overholder landets love i en retsstat,

kan de blive straffet. også ministre kan stilles

for retten og dømmes, hvis de ikke følger loven, eller

hvis de misbruger deres magt. Det sker sjældent,

men i 1987 blev en minister stillet for retten i den

såkaldte ”tamilsag“. En række tamilske flygtninge

fra Sri lanka havde fået asyl i Danmark, men selv

om de havde ret til familiesammenføring, kunne de

ikke få deres familie hertil. Daværende justitsminister

Erik Ninn-Hansen havde nemlig sørget for, at

embedsmændene standsede eller ”nedprioriterede”

tamilernes ansøgninger. Erik Ninn-Hansen blev stillet

for en særlig domstol, den såkaldte Rigsret, og i

1995 blev han idømt fire måneders betinget fængsel.

gRUnDLoven

tredelingen af magten er skrevet ind i Danmarks

Riges Grundlov. I Grundlovens § 3 står det beskrevet

således: ”Den lovgivende magt er hos kongen og

Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos

kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.”

Det ligger i ordet, at Grundloven indeholder de

grundlæggende love – den kaldes også en forfatning.

En forfatning står over alle andre love. Folketinget

kan altså ikke vedtage en lov, som strider imod det,

der står i Grundloven.

Grundloven beskriver, hvordan al lovgivning i

Danmark skal laves, og hvordan magten skal deles

og kontrolleres. Den beskriver altså, hvordan demokratiet

fungerer. Men det er vigtigt at forstå, at nogle

ting i Grundloven ikke skal tages helt bogstaveligt –

fx når der står, at den udøvende magt er hos kongen.


Det kan virke lidt mærkeligt, at kongen er nævnt

så meget, for i virkeligheden er det regeringen, som

har den udøvende magt. Årsagen er, at Danmark

både er et demokrati, men også et monarki – det vil

sige et kongerige. Men det er et kongerige, hvor regenten

ikke har nogen politisk magt – det kaldes for

konstitutionelt monarki. Dronning Margrethe skal

underskrive alle de love, som Folketinget vedtager.

Men hvis hun en dag nægter at underskrive, fordi

hun er uenig i loven, ville Folketinget afsætte hende

som regent.

Danmark fik sin første demokratiske grundlov i

1849, og den fejres hvert år på Grundlovsdag den 5.

juni. Demokratiet dengang var dog ret begrænset.

Det var kun mænd over 30 med egen husstand, som

havde stemmeret, og de udgjorde kun 14 % af befolkningen.

Kvinder fik først stemmeret i 1915.

Politiske rettigheder i grundloven

Grundloven beskriver, hvilke grundlæggende frihedsrettigheder

alle borgere i Danmark har. De vigtigste

rettigheder er:

• Ytringsfrihed

• religionsfrihed

• Forsamlings- og foreningsfrihed

Maleri af den grundlovsgivende

forsamling. Da Grundloven blev

vedtaget d. 5. juni 1849, blev Danmark

et demokrati. Dengang var det dog kun

mænd over 30 med en vis formue, som

kunne stemme. De syv F’er havde ikke

stemmeret: fruentimmere (kvinder),

folkehold (tjenestefolk), forbrydere,

fjolser, fallenter (personer, der er gået

fallit), fremmede og fattige.

Malet af Constantin Hansen i 1864.

Demokrati i Danmark | 89


ytRIngSFRIHeD

ReLIgIonSFRIHeD

FoRSAMLIngS- og

FoRenIngSFRIHeD

grundlovens § 77

Enhver er berettiget til på tryk,

i skrift og tale at offentliggøre

sine tanker, dog under ansvar

for domstolene. Censur og andre

forebyggende forholdsregler

kan ingensinde på ny indføres.

grundlovens § 67

Borgerne har ret til at forene sig i samfund

for at dyrke Gud på den måde, der stemmer

med deres overbevisning, dog at intet læres

eller foretages, som strider mod sædeligheden

eller den offentlige orden.

grundlovens § 78

Stk. 1.

Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse

at danne foreninger i ethvert lovligt

øjemed.

grundlovens § 79

Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse

at samle sig ubevæbnede. Offentlige

forsamlinger har politiet ret til at overvære.

Forsamlinger under åben himmel kan forbydes,

når der af dem kan befrygtes fare for

den offentlige fred.

90 | Demokrati i Danmark

ytringsfrihed handler om, at man har ret til at sige, hvad

man mener og tænker. Hvis man ikke må det, er der tale om

censur – altså at magthaverne bestemmer, hvad befolkningen

må mene og sige. Ytringsfriheden er nødvendig for den demokratiske

debat, så alle kan komme med deres synspunkter

i en sag. Der er dog to begrænsninger af ytringsfriheden:

1. Injurielovgivningen, der betyder, at man ikke må sige noget

forkert om andre, hvis det er skadeligt for dem. Man må fx

ikke kalde nogen en svindler eller en morder, hvis de ikke er

blevet dømt ved en domstol.

2. ”Racismeparagraffen”, der går ud på, at man ikke må sige

noget racistisk offentligt.

Religionsfrihed handler om, at man selv må vælge

sin religion og har lov til at dyrke sin religion

i fred. Staten må ikke blande sig i, hvilke ritualer

man dyrker med sin religion. Folkekirken har en

særlig status. I Grundlovens § 4 står der, at folkekirken

skal støttes af staten.

Forsamlings- og foreningsfrihed betyder, at man

har lov til at forsamle sig i en politisk demonstration,

og at man har lov til at organisere sig i foreninger.

Man må dog ikke stifte en forening, som ”søger

at nå deres mål ved vold“. Forsamlinger kan

forbydes, hvis der er fare for den offentlige fred.


Aarhus blev i marts 2010

udnævnt til friby, som kan

huse forfulgte forfattere fra

steder i verden, hvor der ikke er

ytringsfrihed.

Den første fribyforfatter

er Tendai Frank Tagaria fra

Zimbabwe: ”Jeg er utroligt

glad og lettet over at få lov

til at komme til Aarhus. Uden

ytringsfriheden har man intet,

og det er derfor en ære at få

lov at bo i en by, der hylder

ytringsfriheden,” sagde Tagaria,

da han ankom.

Er man medlem af et anerkendt

trossamfund, kan man blive

gift med samme gyldighed

som i folkekirken. Anerkendte

trossamfund kan også

oprette begravelsespladser.

Økonomiske bidrag til

trossamfundet kan trækkes fra

i skat.

Her døbes medlemmer af

Jehovas Vidner. I modsætning

til folkekirkens dåb, kommer

hele personen under vand i

dåbsritualet.

Gymnasieelever demonstrerer

imod, at der kommer mere end

28 elever i hver klasse.

Forenings- og forsamlingsfriheden

giver alle ret til at demonstrere,

så længe demonstrationen

er anmeldt til politiet, og så

længe politiet vurderer, at det er

forsvarligt.

Demokrati i Danmark | 91


KILDe

”KLOKKeN eR …”

”Klokken er …” det er den besked,

politiet giver dig, hvis du bliver

anholdt! Vi håber ikke, at det sker

for dig, men vores erfaring viser, at

man risikerer at blive anholdt, hvis

man kommer for tæt på uroligheder

– som fx demonstrationer, der

udvikler sig voldeligt. Erfaringer

viser også, at det ofte er helt unge

mennesker, som bliver anholdt.

Det kan med andre ord få nogle

ganske alvorlige konsekvenser,

hvis du befinder dig tæt på et

område, hvor politiet arbejder. Vi

opfordrer dig til at vise hensyn,

give politiet arbejdsro og til, at

du holder dig væk fra steder, hvor

der kan opstå uroligheder.

Bagsidetekst på postkort fra

politiet 2009

92 | Demokrati i Danmark

PoLItIet I RetSStAten

Retssikkerheden er helt grundlæggende i en retsstat.

Det betyder, at borgerne er beskyttet mod overgreb

fra staten. Man kan fx ikke blive tilbageholdt af politiet

uden grund eller blive sat i fængsel uden en

retssag. Alle er lige for loven, hvilket vil sige, at alle

er sikret en retfærdig og lige behandling.

Hvis man bliver anholdt af politiet, har man som

borger nogle rettigheder, man skal kende til. Vi kender

det fra amerikanske film: Når nogen anholdes,

får de ”læst deres rettigheder“ og får at vide, at de

har ret til ikke at udtale sig. I Danmark foregår det

lidt anderledes, men princippet er det samme.

Da der var klimatopmøde i København i 2009, delte

politiet postkort ud i 9. klasser på københavnske

skoler. På den ene side stod: ”Klokken er …“ og på

den anden side en advarsel mod at komme for tæt

på eventuelle uroligheder, da man kunne risikere at

blive anholdt. Når man bliver anholdt, er det vigtigt

at få at vide, hvad klokken er, for så ved man, at man

inden for 24 timer skal stilles for en dommer.


Politiets voldsmonopol

Politiet har en meget direkte magt over for borgerne.

Hvis en politibetjent siger, at man skal holde ind til

siden, når man kører på cykel, skal man gøre det.

Hvis de siger, at man skal flytte sig fra gaden, skal

man gøre det.

Hvis det er nødvendigt, har politiet lov til at bruge

fysisk magt – lige fra håndjern, knippel og vandkanon

til pistol. Man siger, at staten har et voldsmonopol

– dvs. at de har ret til at anvende vold mod borgerne

som de eneste i samfundet. Men når politiet

anvender fysisk magt, skal det stadig ske inden for

lovens grænser, og politifolk kan derfor også blive

dømt for vold, hvis de misbruger deres ret til at anvende

vold.

I 2007 var der voldsomme uroligheder ved rydningen

af ungdomshuset i København. En 17-årig dreng,

som ikke havde noget med ungdomshuset at gøre,

blev anholdt af politiet. Efterfølgende anklagede han

politifolkene for vold. De blev dømt i byretten, men

bagefter frikendte landsretten dem. Sagen er et eksempel

på, hvordan domstolene kontrollerer politiets

arbejde.

Politi og demonstrationer

Den 18. maj 1993, efter en folkeafstemning om

Edinburg-aftalen, der handlede om Danmarks

forhold til Eu, opstod der voldsomme uroligheder

på Nørrebro i København. Demonstranterne kastede

med brosten mod politiet, og politiet affyrede for

første gang i fredstid pistolskud mod demonstranter

– i alt 113 skud blev affyret.

Som tidligere nævnt sikrer Grundloven borgerne

forsamlingsfrihed. Men nogle gange er politiet nødt

til at gribe ind – fx hvis demonstrationer udvikler sig

voldeligt. Der har mange gange været sammenstød

mellem politi og demonstranter.

Politiet skal sørge for, at demonstrationer ikke

udvikler sig til uroligheder, men de må ikke anholde

borgere, som deltager i en lovlig demonstration. En

undtagelse er, når en større forsamling laver uro,

og man ikke umiddelbart kan se, hvem der er uromagere,

og hvem der demonstrerer fredeligt. I retsplejeloven

§ 755 stk. 3 står der: ”Finder opløb sted,

hvorunder der øves eller trues med vold på person

eller gods, eller er slagsmål, hvori flere har deltaget,

Demokrati i Danmark | 93


KILDe

MaSSeaNHOLDeLSeR

SKaL FOR RetteN

Domstolene skal nu for første

gang tage stilling til, hvor

grænsen går for politiets brug

af de såkaldte præventive frihedsberøvelser.

Det sker i kølvandet

på de 1.300 anholdelser

af demonstranter og aktivister,

som politiet har foretaget de

seneste tre døgn under klimauroligheder

i København.

94 | Demokrati i Danmark

resulteret i drab eller betydelig legemsbeskadigelse,

og den eller de skyldige ikke med sikkerhed kan udpeges,

kan politiet anholde enhver, der er til stede,

og som kan mistænkes for strafbar deltagelse.”

Lømmelpakken

under klimatopmødet i København i 2009 blev formuleringen

i retsplejeloven udvidet med den såkaldte

Lømmelpakke. Den blev indført, fordi man ville give

politiet mulighed for at gribe ind tidligt, hvis der var

optræk til uroligheder. Med lømmelpakken kunne

politiet frihedsberøve – dvs. tilbageholde – personer,

som de vurderede kunne give ”anledning til fare for

betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare

Stribevis af de personer, der

blev anholdt lørdag, er parat

til at få prøvet lovligheden af

politiets indgreb mod dem ved

retten. En af dem er 19-årige

rasmus fra Aalborg: ”Jeg håber,

at det kan komme frem i

lyset, at politiet har brugt urimelige

metoder i en fredelig

demonstration.“

Justitsminister Brian Mikkelsen

(K) ser frem til rets-

tekst fjernet pga. manglende tilladelse

sagerne: ”Det viser styrken i

vores system, at folk netop kan

gå rettens vej,“ siger han.

også den øverste ansvarlige

for politiets indsats, politidirektør

Johan reimann, Københavns

Politi, byder retssager

velkomne: ”Folk skal naturligvis

benytte deres ret, hvis de

føler sig krænket.“

Politiken 2009


for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.“

tilbageholdelsen skulle være så skånsom og kortvarig

som muligt, og den måtte højst vare 12 timer.

lovgivningen i lømmelpakken giver politiet mulighed

for at tilbageholde personer, selv om de ikke

har gjort noget ulovligt. Det stiller store krav til, at

politiet kan forvalte loven fornuftigt. I forbindelse

med klimatopmødet blev det diskuteret, om det var

rimeligt, at politiet havde ladet demonstranter sidde

på den kolde asfalt i timevis.

vARetÆgtSFÆngSLIng

I en retsstat må politiet altså ikke anholde eller tilbageholde

folk uden grund. Men politiet har ret til

at anholde en borger, hvis de mistænker ham for at

have gjort noget ulovligt, som han kan straffes for.

Hvis den anholdte skal tilbageholdes i længere tid

end 24 timer, skal borgeren stilles for en dommer i

et såkaldt grundlovsforhør. under et grundlovsforhør

tager dommeren stilling til, om politiet skal løslade

den anholdte, eller om han (96 % af de indsatte i

danske fængsler er mænd) skal varetægtsfængsles.

Dommeren kan beslutte at varetægtsfængsle, hvis

han vurderer, at der er fare for, at den sigtede enten

vil flygte, begå ny kriminalitet eller vil vanskeliggøre

politiets efterforskning.

En varetægtsfængsling må højst vare fire uger.

Herefter skal man stilles for en dommer igen, som

skal vurdere, om varetægtsfængslingen skal forlænges.

Hvis den sigtede ender med at blive anklaget og

dømt, trækkes varetægtsfængslingen fra den endelige

straf.

Dommeren kan også bestemme, at den sigtede

skal varetægtsfængsles i isolation, hvor han slet

ikke må have kontakt med andre. Det kan være, hvis

politiet mener, at den sigtede vil forsøge at påvirke

vidner eller få nogen til at skjule spor i sagen.

Varetægtsfængsling er meget omdiskuteret, fordi

man fængsler nogen, der endnu ikke er blevet dømt

for at have brudt loven. Varetægtsfængsling i isolation

kan være særligt belastende. I 1994 sad en

tidligere olympisk svømmer varetægtsfængslet i 17

måneder, heraf 11 måneder i isolation, før han blev

frikendt for anklager om kokainsmugling. Han fik en

erstatning på 1.3 mio. kr. pga. den psykiske belastning,

isolationsfængslingen udsatte ham for.

Demokrati i Danmark | 95


BORgeRNeS SyN

på StRaF

Meningsmålinger viser ofte, at

almindelige mennesker generelt

ønsker, at der skal gives strengere

straffe.

Men når de kender til flere

detaljer i en konkret sag, ønsker

de til gengæld en mildere straf.

Det kan skyldes, at man er mere

tilbøjelig til at ville have strengere

straffe, når man ikke kender

detaljer som fx den anklagedes

baggrund, og hvad der gik forud

for forbrydelsen.

96 | Demokrati i Danmark

DoMStoLene I DAnMARK

Domstolene i Danmark er delt op i tre niveauer:

byretten, landsretten og Højesteret. Det er der to

grunde til. For det første er det mest praktisk, hvis

de fleste sager kan afgøres lokalt. For det andet kan

man få efterprøvet en afgørelse ved flere domstole,

hvis man mener, at man er blevet forkert dømt første

gang.

Næsten alle sager starter i byretten. Der er 24 byretskredse

i Danmark og altså 24 byretsdomstole. Når

en sag skal for retten, er der en eller flere personer, der

har anklaget nogen. Den anklagede kan både være en

enkelt person, men det kan også være en virksomhed.

Den anklagede har ret til at have en advokat, som

hjælper med at tale den anklagedes sag.

Den grundlæggende ide med en rettergang er, at

den skal være så retfærdig som mulig. Ved en retssag

er der derfor altid en anklager og en forsvarer.

Anklagerens opgave er at fremlægge så stærk en

sag som muligt imod den anklagede og føre beviser

for, at den anklagede har overtrådt loven. Men anklagemyndigheden

skal også være objektiv og fremlægge

beviser, der er til fordel for den anklagede.

Det er politiet, der samler beviserne og fremlægger

sagen sammen med anklagemyndigheden. Forsvarerens

opgave er at tale den anklagedes sag og sikre,

at han ikke bliver dømt for noget, han ikke har gjort.

I Danmark er man uskyldig, indtil det modsatte er

bevist.

Man kan måske undre sig over, hvorfor man skal

forsvare folk, som har begået grusomme forbrydelser,

eller som ikke selv har respekt for loven. Men i

en retsstat er det meget vigtigt, at alle anklagede får

det bedst mulige forsvar, så man sikrer, at ingen bliver

dømt og fængslet for noget, de ikke har gjort.

En retssag afgøres af en eller flere dommere. De

er jurister og er uddannet til at vurdere, hvilken straf

der skal gives, så den stemmer overens med lovgivningen.

Ved nogle retssager er almindelige borgere også

med til at dømme i sagen. De kaldes lægdommere

eller nævninge. Grunden til, at man har almindelige

borgere med, er, at straffene ikke skal ligge alt for

langt fra almindelige menneskers opfattelse af, hvad

der er en rimelig straf. Men de skal selvfølgelig dømme

inden for lovens rammer.


Højesteret

Højesteret er den øverste domstol. Domme fra landsretten

kan ankes til Højesteret, men kun hvis sagen

har særlig principiel betydning – fx hvis der er usikkerhed

om, hvilken straf der skal dømmes for en

særlig type forbrydelse.

I Højesteret foregår det lidt anderledes end i

lands- og byretten, fordi der ikke afhøres vidner. Højesteret

tager heller ikke stilling til, om den dømte er

skyldig – dvs. hvis man er blevet dømt skyldig ved

landsretten, kan man ikke blive frifundet ved Højesteret,

men man kan blive idømt en mildere eller en

strengere straf.

De sager, der kommer til Højesteret, er principielle,

men det er ikke kun store sager, der behandles. I

2010 fik sangerinden lina rafn fra gruppen Infernal

sin sag i Højesteret, som slog fast, at hun ikke kunne

trække udgifter til sit scenetøj fra i skat.

FoRvALtnIngenS MAgt

Det er dog ikke kun politi og domstole, som har

magt over borgerne. også personer, som arbejder i

forvaltningen har en magt, som de skal administrere

inden for lovens rammer, men de har ikke ret til at

anvende fysisk magt, som politiet har.

Hvis man fx bliver så syg, at man ikke længere

kan arbejde, kan man i nogle tilfælde få førtidspension.

Det er en sagsbehandler i kommunen, der har

magten til at afgøre, om man opfylder betingelserne

for at få førtidspension. Det afgør sagsbehandleren

ved at fortolke og forvalte den lovgivning, der er om

førtidspension, som er vedtaget af Folketinget.

Da det er sagsbehandlerne, som forvalter loven

over for den enkelte borger, har de magt i forhold

til borgeren. og derfor er det vigtigt, at deres magt

kan kontrolleres. Man kan klage over en afgørelse

fra en sagsbehandler, hvis man ikke mener, at den

er korrekt ifølge loven. I første omgang vil man nok

gå direkte til kommunen, hvor sagsbehandleren er

ansat, men man kan også klage til Ankestyrelsen.

Hvis man ikke får ret ved Ankestyrelsen, kan man gå

til Folketingets ombudsmand eller til domstolene. I

sidste ende kan en sag gå helt til Højesteret.

Højesteret

Demokrati i Danmark | 97


grupper

> I grupper a tre skal I nu lave en ”cirkelskrivning“.

> I tager tre stykker hvidt papir og skriver

henholdsvis: Ytringsfrihed, religionsfrihed

og Forenings- og forsamlingsfrihed som

overskrift. Hver person i gruppen får ét

stykke papir med én overskrift. Skriv nu

løs i to minutter om, hvad du tænker på,

når du læser overskriften. Når de to minutter

er gået, sender I papiret videre til den

næste i gruppen, som læser, hvad der står

på papiret, og skriver videre. Det kan være

tanker, der opstår, på baggrund af det, der

er skrevet. Det kan være spørgsmål eller

kommentarer eller helt nye tanker, men

som har forbindelse til emnet.

Cirkelskrivningen er slut, når man sidder

med det første papir i hånden igen.

> læs de tre papirer op for hinanden.

grupper

Opgave MeD FOKuS på

» refleksion

» præsentation

> Find billed- og teksteksempler på de tre

frihedsrettigheder.

> lav en planche til klassen, som illustrerer

frihedsrettighederne med udvalgte illustrationer,

fotos eller tegninger.

98 | Demokrati i Danmark

» debat

» argumentation

Rettigheder og pligter

Fælles

> Præsenter planchen for resten af klassen.

grupper

> undersøg, hvilke rettigheder Grundloven

ellers sikrer ud over de tre nævnte frihedsrettigheder.

> undersøg, hvilke pligter borgeren har

ifølge Grundloven, kapitel IV og VIII. Anvend

Grundloven i trykt udgave eller www.

grundloven.dk.

> lav en tilføjelse til jeres planche, hvor I skriver

eksempler på andre rettigheder end de

tre frihedsrettigheder samt eksempler på

pligter.

> overvej også, hvilke andre pligter man har

i Danmark end dem, der er skrevet ned i

Grundloven.

Fælles

> I Australien har borgerne pligt til at stemme

ved parlamentsvalg, i Danmark har vi

ret til at stemme. Kunne man forestille sig,

at man indførte stemmepligt i Danmark?

> Hvad kan ideen være med at indføre pligt

til at stemme?


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> Beskriv Magtens tredeling.

> Hvorfor er det nødvendigt at kontrollere

dem, som har magten i samfundet?

> Hvad kan der ske, hvis magthaverne ikke

bliver kontrolleret?

> Beskriv den grundlovsgivende forsamling

på maleriet s. 89.

> Er der en sammenhæng mellem magthaverne

på maleriet og de mennesker, som

fik stemmeret på det tidspunkt?

> Hvad er forskellen på rigsforsamlingen

fra 1849 og Folketingets medlemmer i

dag?

> Ville rigsforsamlingen fra 1849 kunne

repræsentere det danske folk i dag?

> Hvad er budskabet på det postkort på s.

92, politiet delte ud forud for klimatopmødet

i København i 2009?

> Hvordan stemmer lømmelpakken overens

med principperne om borgerens

retssikkerhed?

> Hvad kan være grunden til, at politikerne

indførte lømmelpakken i forbindelse

med klimatopmødet?

> Hvad mener du om ændringen?

> redegør for indholdet i kilden Masseanholdelser

skal for retten, s. 94.

> Hvad siger demonstranterne? Hvad

siger Justitsministeren og politidirektøren?

> Hvordan viser kilden, at Danmark er en

retsstat?

> Hvorfor er domstolene i Danmark opdelt

i tre niveauer: byretten, landsretten og

Højesteret?

> Hvad er grunden til, at man har almindelige

borger med som nævninge/lægdommere

i nogle retssager?

Demokrati i Danmark | 99


100 | Demokrati i Danmark

FagLIge BegReBeR

» massemedier

» den 4. statsmagt

» den politiske dagsorden

» kritisk journalistik

Medierne i

demokratiet

» nyhedskriterier

» priming

» framing

» politisk spin

MeDIeRneS RoLLe I DeMoKRAtIet

I et demokratisk samfund er det vigtigt, at vi kan

udveksle viden og ideer og få oplysninger om, hvad

der sker i samfundet. For at kunne deltage i demokratiet

er det nødvendigt, at samfundets borgere er

informerede om, hvilke beslutninger der bliver truffet

af politikere og andre magthavere. ligesom politikerne

selvfølgelig også skal vide, hvad der foregår

rundt om i samfundet for at kunne tage beslutninger

og lave love. Derfor spiller medierne en meget vigtig

rolle i demokratiet.

Som nævnt på s. 87 om magtens tredeling, er det

vigtigt, at der er kontrol med dem, der har magten,

for at undgå, at de misbruger den. Derfor følger medierne

politikernes arbejde tæt og undersøger bl.a.,

om de nu også gør det, de har sagt, de vil gøre.

Gennem medierne får vi altså information om,

hvad der foregår i samfundet og i verden omkring

os. Vi har også mulighed for selv at komme til orde,

hvis der er noget, vi synes er vigtigt for offentligheden

at vide, fx ved at fortælle historien til en journalist.

Hvis vi er utilfredse med noget, kan vi bruge


medierne: Vi kan skrive en blog eller en kommentar

til en artikel på nettet, eller vi kan skrive et læserbrev

til avisen.

MASSeMeDIeR og MASSeKoMMUnIKAtIon

Ved massemedier forstås medier, der når ud til et

meget stort antal mennesker på én gang. Der findes

mange forskellige slags massemedier. De trykte

massemedier er bl.a. aviser, magasiner, ugeblade og

trykte reklamer. De traditionelle elektroniske massemedier

er tv og radio.

De trykte aviser var de første egentlige massemedier,

men særligt da tv’et kom frem og blev udbredt

i slutningen af 1960’erne, kunne man for første gang

tale om ét medie, der på én gang nåede næsten hele

befolkningen.

Indtil 1988 var der kun én tv-kanal i Danmark –

Danmarks radio. og man kunne være sikker på, at

næsten hele befolkningen var opmærksom, hvis en

nyhed blev formidlet i tV Avisen.

I dag er der mange tv-kanaler at vælge imellem

og rig mulighed for at orientere sig via internettet

døgnet rundt. En enkelt tv-kanal kan derfor ikke på

samme måde som tidligere sætte dagsordenen i

samfundet. Alligevel er nyhedsudsendelserne på de

to største tv-kanaler, Dr1 og tV 2 vigtige, fordi de

bliver set af et stort antal seere.

Massemediernes påvirkning

Når man skal analysere, hvordan medier virker, kan

man anvende en kommunikationsmodel. Hermed

kan man se, hvem der er afsender af hvilket budskab

til hvilken modtager og gennem hvilket medie.

afsender → budskab → medie → modtager

Der findes forskellige bud på, hvordan medierne

virker på modtageren. Ifølge ”kanyle-teorien”, kan

medierne ses som en kanyle, der sprøjter viden – eller

propaganda – direkte ind i de passive modtagere.

Medie → modtager

Kritikere af kanyleteorien mener, at modtagerens

holdning til en sag ikke kun er afhængig af medier-

uDvIKLINgeN I avISeRNeS

OpLag 1998-2008

Dagligt oplag

i tusinde

KILDe

1998 2008

b.t. 134 84

berlingske

tidende

157 113

Politiken 150 110

Urban

(gratisavis)

Danmarks Statistik 2009

- 208

Demokrati i Danmark | 101


Internettet i demokratiet

Med internettet bliver det muligt

for mange flere at deltage i

udvekslingen af informationer og

holdninger.

102 | Demokrati i Danmark

trADItIoNEllE

MEDIEr

nes fremstilling, men også afhænger af modtagerens

omgangskreds. Her påvirker medierne stadig modtageren,

men modtagerne – især i grupper – påvirker i

lige så høj grad, hvordan nyheder bliver modtaget.

Medie → modtager → flere modtagere

På nettet kan alle massekommunikere

Internettet og de mange forskellige tv-kanaler gør

det sværere at opstille enkle modeller for, hvordan

medierne fungerer. På nettet kan man være både

afsender og modtager af information. Via Youtube,

Facebook, blog og mail kan man på få minutter kommunikere

et budskab ud til mange mennesker. På

den måde er det blevet meget nemmere at sprede

informationer, end det var med de traditionelle massemedier

– tænk bare på, hvor mange journalister,

redaktører, trykkeriarbejdere og avisbude, der skal til

for at få en papiravis ud til læserne.

PolItIKErE

INtErNEttEt

INtErESSEorGANISAtIoNEr

BorGErE


En enkelt borger, eller en gruppe borgere kan

pludselig påvirke politiske beslutninger, hvis de kan

skabe stor interesse for en sag på nettet. Det var fx

en blogger, der første gang satte spørgsmålstegn

ved forretningsmanden Stein Bagger, der senere viste

sig at være en svindler, og som i 2009 blev idømt

syv års fængsel for bedrageri.

Men politikerne kan også bruge de sociale medier

til at kommunikere direkte med deres vælgere. Da

Barack obama blev valgt til præsident i uSA i 2008,

var det bl.a., fordi han kommunikerede direkte med

sine vælgere via internettet, og fordi hans støtter

brugte nettet til at organisere sig og samle penge

ind. også danske politikere anvender i stigende grad

internettet til at kommunikere med vælgerne.

KRItISK joURnALIStIK

Mediernes vigtigste rolle i et demokrati er at give borgerne

information om, hvad der foregår i samfundet

– særligt i det politiske liv. uden medierne ville det

være meget svært for borgerne at få viden om, hvilke

lovforslag der bliver behandlet på Christiansborg, og

hvilke holdninger politikerne har til forskellige sager.

Derfor har alle de store danske dagblade samt tv-stationerne

Dr og tV 2 journalister placeret på Christiansborg

til at dække de daglige politiske nyheder.

Men medierne skal ikke kun fortælle borgerne,

hvad der sker i samfundet og i verden. De skal

også forholde sig kritisk til det, politikerne siger.

Den enkelte politiker vil jo gerne have sin politik

beskrevet så positivt som muligt af medierne, men

det er vigtigt, at journalisten forsøger at se både de

positive og de negative sider af en sag. Derfor skal

medierne drive kritisk journalistik. At være kritisk

betyder ikke, at man hele tiden skal kritisere, men

at man skal tage stilling til og vurdere de udtalelser,

andre kommer med. og journalisten skal turde stille

kritiske spørgsmål, selv til magtfulde personer i samfundet

som fx statsministeren eller en direktør for en

stor virksomhed.

pROceNtDeL aF BeFOLKNINgeN,

SOM eR på FaceBOOK eLLeR aNDRe

SOcIaLe NetvæRK

Alder Procent

16-19 år 86 %

20-39 år 66 %

40-59 år 32 %

60-74 år 10 %

I alt i befolkningen 42 %

Danmarks Statistik 2009

KILDe

Pressen følger politikernes arbejde tæt.

Her ses De Konservatives Lene Espersen

med pressen i hælene.

Demokrati i Danmark | 103


104 | Demokrati i Danmark

Den 4. StAtSMAgt

ud over at kommunikere er mediernes opgave også

at kontrollere magthaverne i samfundet. Medierne

bliver ofte omtalt som den 4. statsmagt. Det betyder,

at de skal holde øje med, hvad politikere og andre

magthavere foretager sig. Hvis medierne opdager,

at nogen misbruger deres magt eller begår ulovligheder,

bør de offentliggøre historien. Flere politikere

har måttet gå af, efter medierne afslørede misbrug af

deres magt eller midler. Mange journalister ser det

som deres fornemste opgave at lave denne form for

”afslørende journalistik“.

Peter Brixtofte var en meget populær

borgmester i Farum i Nordsjælland fra

1985. Men i 2002 afslørede journalister

fra avisen B.t., hvordan Peter Brixtofte

havde brugt kommunens penge på

dyre middage og dyr vin. Peter Brixtofte

måtte forlade sin post som borgmester,

og han blev anklaget for at have

misbrugt kommunens penge.

Nogle gange kan medierne dog

gå for langt i deres jagt på den gode

historie og på at være først med de

seneste nyheder, og det kan føre

til, at medierne ”dømmer” nogen,

som ikke er dømt ved domstolene.

Hvis man først er blevet hængt ud

på avisernes forside, kan det være

svært at slippe af med rygtet igen. I

forbindelse med en mordsag i 2010

blev en mand bragt til afhøring hos

politiet. Ekstra Bladet bragte et foto

af manden på forsiden af avisen og

skrev hans fulde navn i artiklen.

Det viste sig senere, at manden var

uskyldig.

HveM SÆtteR DAgSoRDenen?

Medierne spiller en stor rolle, når der bliver lavet

love – især er medierne vigtige i den indledende

fase, hvor man diskuterer, om der overhovedet skal

lovgives om en bestemt sag.

Når Folketinget vedtager en lov, er det ofte, fordi

der er et problem, som skal løses. loven er således


en konkret vejledning til, hvordan man løser problemet.

Men for at der overhovedet opstilles et lovforslag,

skal politikerne synes, at der er et problem, der

skal gøres noget ved. Problemet skal på den politiske

dagsorden.

Det virker måske mærkeligt, men politiske problemer

eksisterer kun, hvis de bliver opfattet som

et problem. Hvis der fx er 10 % arbejdsløse, er det et

problem, hvis man mener, at det er dårligt for økonomien,

at mange går arbejdsløse. Men hvis man mener,

at arbejdsløshed skaber kreativitet og frihed til

at udfolde sig, kan det være, at man ikke opfatter det

som et problem.

Når et politisk parti ønsker at få befolkningen

til at opfatte noget som et problem, bruger man en

strategi, der på engelsk kaldes priming, hvilket betyder,

at man ”gøder jorden” for en bestemt opfattelse.

Hvis partiet gerne vil have, at der skal strammere

straffe til unge, som begår vold, kan de blive ved

med at tale om vold blandt unge, så der skabes opmærksomhed

på sagen i befolkningen og i medierne.

Hvis man kan få mange mennesker til at opfatte

sagen som et vigtigt problem, der må gøres noget

ved, kan det i sidste ende føre til, at der kan tages en

politisk beslutning om emnet.

Politikerne kan også have interesse i at fremstille

en sag på en bestemt måde – altså at se sagen fra en

bestemt vinkel. Når politikere eller interesseorganisationer

prøver at fokusere på en bestemt vinkel,

taler man med et engelsk udtryk om framing, dvs.

at man ser sagen inden for nogle bestemte rammer,

eller opfatter sagen på en bestemt måde.

Da danske skoleelever i 2000 klarede sig forholdsvist

dårligt i PISA-undersøgelsen (en international

undersøgelse af 15-åriges kompetencer i læsning,

matematik og naturfag) var ”jorden gødet” for at opfatte

det som et problem (priming). Men årsagen til

problemet kan anskues fra forskellige vinkler

(framing). undervisningsministeren mener måske,

at årsagen skal findes i, at lærerne arbejder for lidt

for de penge, de får. lærerne og deres fagforening,

Danmarks lærerforening, mener måske, at det skyldes,

at skolerne har for dårlige resurser.

Der er altså tale om en kamp – ikke bare om at få

et problem på dagsordenen, men også om hvordan

problemet skal opfattes og løses.

gOD pReSSeSKIK

I demokratiet er mediernes opgave

at offentliggøre nyheder, så befolkningen

kan følge med i, hvad der

sker i samfundet og i verden. Men

samtidig skal de holde sig inden

for lovens rammer. De må fx ikke

uretmæssigt krænke personers ry

og omdømme eller krænke privatlivets

fred.

Medieansvarsloven indeholder

vejledende regler for god presseskik.

Her står bl.a.:

• Det er massemediernes opgave at

bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør

det kontrolleres, om de oplysninger,

der gives, er korrekte.

• Kritik bør udvises over for nyhedskilderne,

i særdeleshed når

disses udsagn kan være farvet af

personlig interesse eller skadevoldende

hensigt.

• Oplysninger, som kan være

skadelige, krænkende eller virke

agtelsesforringende for nogen,

skal efterprøves i særlig grad,

inden de bringes, først og fremmest

ved forelæggelse for den

pågældende.

Medieansvarsloven

KILDe

Demokrati i Danmark | 105


Under valgkampen til Folketinget i

2005 besøgte Socialdemokraternes

statsministerkandidat Mogens Lykketoft

en børnehave sammen med Sveriges

statsminister Göran Persson. Pressen

var mødt talstærkt op til denne photoopportunity.

106 | Demokrati i Danmark

Politisk spin

Spin er et fænomen, der har fået meget opmærksomhed

de seneste år. Kort sagt er spin en måde at

kontrollere, hvordan medier omtaler sager på – altså

en måde at få vinklet en historie i medierne, så den

kommer til at fremstå, som man gerne vil have det.

Særligt politikere bruger spin til at komme til at

fremstå så positivt som muligt i medierne og til at få

deres budskab igennem.

Mange politikere har derfor en kommunikationsrådgiver

– en såkaldt spin-doktor. Spin-doktorer rådgiver

politikerne om, hvordan de skal udtale sig til

pressen – hvordan de skal svare, hvad de skal huske

at sige, og hvad de helst skal prøve at tale sig udenom.

Men de rådgiver også politikerne om, hvordan

de skal virke som personer, når de møder pressen.

For eksempel om de skal smile noget mere, hvad for

noget tøj det er en god ide at have på, hvis de skal

tiltrække en bestemt gruppe vælgere, eller hvor det

er smart at lade sig ”se”.

I en valgkamp er det en god ide, at politikerne stiller

op til gode ”photo-opportunities” – det vil sige at

vise sig på steder og med mennesker, som de gerne

vil forbindes med. Men det kan også give bagslag.

Ved folketingsvalget i 2005 stillede socialdemokra-


ten Mogens lykketoft op som statsministerkandidat.

Han havde ry for ikke at være så god til at tale med

”almindelige” mennesker. Da han under valglampen

skulle besøge en børnehave sammen med den svenske

statsminister, havde lykketofts rådgiver lavet en

aftale med tV 2 om at sende direkte fra børnehavens

legeplads. Efter kun ti minutter måtte lykketoft derfor

forlade den svenske statsminister og børnene på

stuen for at blive interviewet ”live” til tV 2-nyhederne.

Men teknikken kiksede, og lykketoft kom ikke i

Nyhederne. Han blev vred og skældte ud, og da det

alt sammen blev optaget på kamera, gik ideen om at

fremstille ham mere folkelig i vasken.

Da den engelske premierminister Gordon Brown

under valgkampen i 2010 skulle ud at tale med ”almindelige”

mennesker, begik han en fejl, som man

mener, havde stor betydning for, at han ikke blev

genvalgt. En ældre vælger udtrykte sin bekymring

over indvandrere. Da Brown satte sig ind i sin ministerbil,

kaldte han hende for en ”snæversynet kvinde”.

Problemet var bare, at der ikke var slukket for

hans mikrofon, så kommentaren slap ud til pressen,

vælgerne og resten af offentligheden.

Brugen af kommunikationsrådgivere kan både være

godt og skidt for demokratiet. Det kan være en god

ting, fordi rådgiverne kan hjælpe politikere til at kommunikere

deres budskaber klarere, så vælgerne bedre

kan tage stilling til de forskellige politikeres holdning.

Det kan også være en fordel, at politikerne bliver

bedre til at forstå, hvordan medierne fungerer, så de

ikke bliver manipulerede af medierne. På den anden

side kan det være et problem, hvis kommunikationsrådgiveren

kommer til at stå som et ”skjold” mellem

politikere og vælgere, så politikerne ikke siger, hvad

de egentlig mener, men hele tiden prøver på at kommunikere

på en måde, der kan øge deres popularitet.

nyHeDSKRIteRIeR

Hver dag sker der mange begivenheder i Danmark

og i verden. Men der er ikke plads til alle historierne

på avisernes forsider eller i nyhederne på tv, og derfor

er det nødvendigt at vælge de vigtigste ud. Når

journalister og redaktører skal vurdere, om en historie

skal bringes, tager de ofte udgangspunkt i de fem

nyhedskriterier.

Demokrati i Danmark | 107


Den danske FN-medarbejder Jens Tranum

Kristensen lå begravet i ruinerne i fem

døgn efter jordskælvet i Haiti i 2010. Da

han blev reddet ud i live, gik billederne af

ham verden rundt. Også de danske medier

dækkede historien tæt.

108 | Demokrati i Danmark

De FeM nyHeDSKRIteRIeR

• Aktualitet: Det skal være noget, der foregår nu og

her – ellers er det ikke en nyhed. Dette nyhedskriterium

bliver udfordret af de nye elektroniske medier,

der kan levere nyheder så hurtigt, at aviserne

ikke kan nå at skrive om nyheden og trykke den,

før nyheden er ”forældet”.

• væsentlighed: Nyheden skal have betydning for

en stor del af befolkningen, derfor sorterer journalister

nyheder efter, hvor væsentlige de er. Den

nyhed, som er væsentlig for mange læsere eller

seere, har størst mulighed for at komme med i avisen

eller i tv.

• Identifikation: læseren eller seeren skal kunne

identificere sig med nyheden. Hvis danskere er

involveret i en katastrofe i fjerne lande, er det en

større nyhed, end hvis det ”kun” går ud over lokalbefolkningen.

tsunamien i Det Indiske ocean i

2004 fik stor opmærksomhed i de danske medier,

bl.a. fordi der var mange danskere på ferie i thailand,

da det skete.

• Sensation: Nyheden skal indeholde noget usædvanligt

og uventet. Inden for journalistikken siger

man, at ”en hund, der bider en mand, er ikke en

nyhed; men en mand, der bider en hund, dét er en

nyhed.”

• Konflikt: Historien skal gerne indeholde en konflikt,

fx en uenighed eller modstridende interesser.

Det kan være politikere fra forskellige partier, som

er uenige om en sag. Man bliver jo ikke inviteret

til at deltage i et debatprogram i tv, hvis man er

enig med alle de andre.


Reality-stjerner på forsiden

Nyhedskriterierne afgør dog ikke alene, hvilke historier

medierne bringer. I de senere år har man

kunnet se, hvordan fx reality-programmer skaber

nyheder, der kommer på nyhedsmediernes hjemmesider

eller på forsiden af formiddagsbladene Ekstra

Bladet og B.t. Nyhederne handler om deltagerne

i tv-programmer som fx ”Paradise Hotel” og ”X-

Factor”.

Programmerne har mange seere, som finder det

spændende at læse om deltagerne, og derfor kan

historierne sælge aviser. Men nyhederne har ikke

nogen betydning for demokratiet, og nogle gange

kan det endda resultere i, at vigtige begivenheder,

der har samfundsmæssig relevans, ikke får så stor

dækning.

MeDIeRne I en

gLobALISeRet veRDen

tv’ets udbredelse i 1960’erne var for alvor med til at

bringe virkeligheden fra hele verden ind i almindelige

menneskers dagligstue.

Vietnam-krigen, som uSA udkæmpede indtil 1975,

var den første krig, hvor man kunne se tv-billeder

af krigens ofre, og det førte til voldsomme protester

imod krigen – både i uSA og Europa. I dag er vi vant

til, at begivenheder over hele kloden øjeblikkeligt

kan transmitteres direkte på tv-skærmen eller computeren.

Internettet har gjort det endnu sværere for magthavere

at kontrollere befolkningens adgang til information.

Et land som Kina forsøger dog stadig at

censurere internettet, så borgerne ikke har adgang

til alle oplysninger.

I andre tilfælde forsøger regeringer at kontrollere,

hvad der bliver lagt ud på nettet, men det lykkes ikke

altid. I efteråret 2009 kunne hele verden følge med

i, hvordan iranere demonstrerede mod præstestyret

i Iran. Demonstranter og aktivister uploadede nemlig

beskeder og billeder på twitter og Youtube, og

folk uden for Iran støttede demonstranterne ved fx

at skifte deres indstillinger på twitter, så det så ud,

som om de befandt sig i Irans hovedstad teheran. På

den måde blev det sværere for magthaverne at finde

og straffe demonstranterne.

Demokrati i Danmark | 109


grupper

Opgave MeD FOKuS på

» analyse

» præsentation

I skal nu være medierådgivere for en ny, ung

politiker, hvis vælgere primært består af de

helt unge. Brug kopiark 5.

> Find på tre gode mærkesager, som I synes,

at politikeren skal profilere sig på. Find

gode argumenter, som politikeren kan

anvende. og gerne korte sound-bites (på

maks. 30 sekunder), der kan bruges til at

ramme målgruppen.

> Beslut jer for, gennem hvilke medier mærkesagerne

og politikeren skal profileres.

Brug kopiark 6 som inspiration.

> Beskriv politikerens tøjstil. Klæd én fra

gruppen ud som politikeren og tag et foto,

som I sender elektronisk til jeres lærer.

> Skriv tre gode photo-opportunities ned,

hvor I gerne vil have, at jeres politiker skal

ses.

> Skriv fem regler for, hvordan politikeren

skal opføre sig i medierne.

> Saml jeres medierådgivning i en planche,

en power point eller lignende.

110 | Demokrati i Danmark

» argumentation

» handling

Klæd en politiker på

Fælles

> Præsenter jeres strategi og politiker for

resten af klassen. Argumenter for de valg,

I har foretaget undervejs som medierådgivere.

> Diskuter: Er det vigtigt, hvordan en politiker

tager sig ud i medierne?

Hvorfor/Hvorfor ikke?

grupper

> I modtager nu dagens avis med en historie

om jeres politiker. Kom med et udspil til,

hvordan I vil håndtere pressen som medierådgivere

for jeres politiker.


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> Hvilken funktion har aviser for demokratiet?

> Beskriv udviklingen i avisernes oplagstal

i kilden Udviklingen i avisernes oplag

1998-2008, s. 101.

> Hvad kan være grunden til, at avisernes

oplagstal falder?

> Hvilken betydning har internettet for

demokratiet? Forklar med udgangspunkt

i modellen på s. 102.

> Hvilken betydning kan sociale medier

som Facebook, Youtube og twitter have

for demokratiet?

> Hvad kan politikere opnå ved at kommunikere

direkte med borgerne over de

sociale medier?

> Aflæs, hvor mange procent der er tilknyttet

sociale netværk i kilden Procentdel

af befolkningen, som er på Facebook eller

andre sociale netværk, s. 103.

> Kan det have nogen betydning for demokratiet,

hvor stor en procentdel af

aldersgrupperne, der er tilknyttet sociale

netværk?

> Hvorfor kalder man medierne den 4.

statsmagt?

> Hvor meget magt har medierne egentlig?

> Genfortæl, hvad god presseskik går ud

på i kilden God presseskik, s. 105.

> Hvad kan man risikere, hvis journalisterne

ikke overholder reglerne for god

presseskik?

> Hvilke fordele og ulemper er der ved,

at politikere har kommunikationsrådgivere?

> Kig i en avis fra ugens løb. Se på forsidehistorierne

og vurder, hvor mange af

nyhedskriterierne historierne lever op til.

udvælg også et par artikler inde i avisen

og vurder dem i forhold til nyhedskriterierne.

Burde der rykkes rundt på artiklerne,

så nogle af avisens andre artikler

blev rykket op som forsidehistorier?

> Hvilke konsekvenser har det for samfundet,

hvis borgerne kun interesserer sig

for sensationelle nyheder og nyheder,

der omhandler reality-programmer?

Demokrati i Danmark | 111


At søge og finde informationer

og viden spiller en vigtig rolle

i arbejdet med samfundsfaglige

emner. Mange af de spørgsmål,

man ønsker at finde svar

på i samfundsfag, kan man

ikke finde ved bare at slå op i

en enkelt bog, og der er sjældent

et enkelt rigtigt svar. ofte

er man nødt til at indsamle informationer

mange forskellige

steder fra og herudfra komme

med sit eget bud på en besvarelse

af spørgsmålet. Informationssøgning

er en metode, der

kræver systematik, bevidsthed

og kritisk sans.

nettet SoM SØgeSteD

Nettet er et oplagt sted at

søge informationer. Her kan

man finde mange forskellige

informationstyper: holdninger,

statistik, artikler, kampagnevideoer

osv.

Mængden af information på

nettet er enorm, og det stiller

store krav til søgeren af information.

Man skal både kunne

finde den rette kilde, men man

er også nødt til at vurdere kritisk

og bagefter anvende den

rigtigt. Alle brugere af internettet

har også mulighed for at

være afsendere af information,

fx ved at lave hjemmesider

eller lægge forskellige data ud.

Det er forholdsvist let at få en

hjemmeside til at se professio-

112 | Metode

MetODe

InFoRMAtIonSSØgnIng På nettet

nel og troværdig ud, og derfor

kan det være svært at gennemskue,

hvor troværdig kilden er.

Man kan lære nogle enkle

principper for informationssøgning,

som gør arbejdet hurtigere

og mere målrettet.

3 vIgtIge tRIn tIL

InFoRMAtIonSSØgnIng

På nettet:

1. afdæk din viden, før du

søger

2. Indkreds søgeord og

søgesteder

3. vurder kilderne

1. Afdæk din viden

Det er vigtigt at gøre sig klart,

hvad man ved om et emne, før

man begynder at søge. Når

man har afdækket, hvad man

allerede ved, bliver man mere

opmærksom på, hvad man ikke

ved, og derfor bør søge viden

om.

Det er en god ide at starte

med at lave et mindmap. Her

bliver det tydeligt, hvilken viden

man allerede har om emnet,

men også hvor man har ”huller”

i sin viden og derfor skal søge

efter mere information.

Mindmap bruges både,

inden man begynder sin informationssøgning,

men også

senere i processen, når man

skal indkredse sine søgesteder.

Så gem mindmappet.

Hvis man arbejder i grupper,

er det en fordel, at hvert

gruppemedlem laver hvert sit

mindmap. Bagefter sammenligner

man alle mindmaps og

laver et fælles. På den måde

udnytter man, at hvert gruppemedlem

tilfører viden, forståelse

og spørgsmål til gruppens

fælles afdækning af emnet.

Fremgangsmåde:

• Skriv emnet midt på papiret –

brug gerne et A3-papir, så der

er meget plads.

• Sæt uret til ti minutter.

• Skriv alt, hvad du ved om emnet

– også viden, du kan være

usikker på, om er rigtig. Skriv

også spørgsmål, som opstår,

under mindmapskrivningen.

2. Søgeord og søgesteder

Når man har fået overblik over

sin viden og de områder, man

gerne vil vide mere om, skal

man indkredse søgeord og

søgesteder. Her bruger man

mindmappet som udgangspunkt.

Søgeordene finder man ved

at understrege vigtige ord

i mindmappet. Hvis man fx

har skrevet et spørgsmål som:

”Hvorfor er det kun mænd, der

indkaldes til værnepligt? Det

er jo kønsdiskrimination.” Så


er søgeordene: Værnepligt og

kønsdiskrimination.

Find synonymer eller ord

og begreber, som ligger tæt op

ad søgeordene. tænk også i,

hvordan man kan kombinere

søgeordene, så man finder frem

til brugbar information. Fx kan

man skrive soldater og køn i

samme søgning for at lede efter

kilder, når man vil finde viden

om værnepligten i forhold til

kønnene. Forskellige søgeord

og kombinationer giver flere

hits, så jo flere søgeord, des

bedre er chancen for at finde

materiale, man kan bruge.

Søgestederne finder man

ved at notere steder, personer,

organisationer osv., hvor det

ville give god mening at finde

information om emnet. På den

måde kan du starte din søgning

direkte på egnede websites i

stedet for kun at lave generelle

søgninger på søgemaskinerne.

Hvis man leder efter forskellige

holdninger til værnepligt og

køn, ville det være en god ide

at søge på forsvarets hjemmeside,

hos politiske partier eller

foreninger, som repræsenterer

værnepligtige.

Det kunne også være, at

man havde brug for at finde

information fra eksperter eller

ville høre folks personlige

erfaringer. Her er det sværere

at vide, hvor man skal søge

henne, og derfor laver man en

kædesøgning.

Kædesøgning er en søgning

i kæder, hvor man bruger sine

søgeresultater til at søge videre

og finde ny information om

emnet. Den ene søgning fører

således videre til den næste.

Når man har fundet et søgeresultat,

man mener at kunne

bruge, skimmer man for nye

informationer – fx navne på

eksperter, organisationer eller

artikler. Herefter laver man en

ny søgning på de ord, man har

fundet i sin første søgning.

3. vurdering af kilder

Når man søger information på

nettet, er noget af det vigtigste

at kunne vurdere det materiale,

man finder. Det er helt

afgørende, at man finder ud af,

hvem afsenderen er, og hvad

afsenderen vil.

På officielle hjemmesider

er afsenderen tydelig. Men

indholdet på officielle hjemmesider

kan sagtens indeholde

holdninger, som det er godt

at være opmærksom på. På et

ministeriums hjemmeside ligger

både statistikker, forskeres

rapporter, aktuelle artikler,

som er skrevet af ministeriets

kommunikationsmedarbejdere

samt ministerens udlægning

af sager, der har været oppe

i Folketinget. Her finder man

altså både fakta, undersøgelser

og holdninger. Men man skal

være opmærksom på, at det,

der ligger på siden, er udvalgt

i forhold til den politik, som

ministeriet står for.

Man kan finde information

om både fakta, holdning og

erfaring på nettet. En god hovedregel

er dog, at man aldrig

skal bruge materiale fra en

hjemmeside, man ikke kan finde

afsenderen på. For så er man

ikke i stand til at vurdere, hvad

afsenderens intentioner er.

Brug metode-kopiark 4 som

hjælp til at vurdere kilderne.

vURDeRIng AF AFSenDeR

og MAteRIALe

Man bør stille sig selv følgende

spørgsmål, når man

skal vurdere en kilde, som

man har fundet på nettet:

• Er materialet fundet på en

officiel eller en personlig

hjemmeside?

• Hvem er afsenderen af

materialet?

• Hvad giver afsenderen

udtryk for? Holdning,

viden eller erfaring?

• Har afsenderen forstand

på det, han skriver om?

• Hvordan kan materialet

bruges til at besvare ens

spørgsmål?

Metode | 113


gLobALISeRIngSHjULet

Demokrati i Danmark

Giv eksempler

på andre

styreformer

og udgaver af

demokrati i

verden

114 | Globaliseringshjulet

Hvordan kan

man se

demokratiet i

det danske

samfund?

Hvem har magt

over mig, og

har jeg magt

over andre?

Hvordan oplever

jeg demokratiet

i min hverdag?

Verden

Danmark

Mig

Hvem har

mest magt i

Danmark?

Hvilke medier

bruger jeg og

hvordan?

Hvordan

påvirker

medierne

det danske

samfund?

Mig Danmark Verden

Hvem har

magt i verden?

Hvilken

betydning har

medierne i en

globaliseret

verden?


Forbrug og

arbejde

unges og familiers forbrug 116

økonomien og det frie marked 128

Forbrug med holdning 140

arbejde og uddannelse 152


unges og

familiers forbrug

SuBSISteNSgRuNDLag

Hvis der ikke var et marked,

hvor vi kunne købe og sælge

varer, ville vi være nødt til selv at

producere alt det, vi skulle leve af.

Så skulle hver familie have et lille

stykke land og dyrke deres egne

fødevarer og holde får, så man

kunne få uld til tøj.

Hvis man kun dyrker til

sit eget forbrug kaldes det

subsistenslandbrug, og det er

stadig almindeligt i nogle ulande.

116 | Forbrug og arbejde

FagLIge BegReBeR

» forbrugersamfund

» det globaliserede marked

» det økonomiske kredsløb

» husholdningen

» moms

» produkt-placering

FoRbRUgeRSAMFUnDet

Hvad har du købt inden for den seneste uge? De færreste

mennesker kan gå særligt mange dage uden

at bruge penge. Vi lever i et forbrugersamfund, hvor

det at bruge penge på varer er en naturlig del af

vores hverdag og helt grundlæggende for at tilfredsstille

vores behov og ønsker. I det moderne samfund

producerer hvert menneske ikke selv sin mad, syr sit

tøj og bygger sit hus. Som oftest køber vi os til mad,

tøj og andre forbrugsgoder.

Men vi køber ikke kun varer, som er nødvendige

for, at vi kan overleve. Forbruget afspejler i høj grad

også, hvad man opfatter som et godt liv, og hvad

man godt kan lide. Er man til nye mobiltelefoner og

andre gadgets, er man vild med at købe ny musik

og koncertbilletter, eller elsker man det sidste nye

modetøj?

Forbruget afhænger også af, hvad man har råd

til. Nogle oplever, at de er nødt til at gå efter de billigste

varer for at få pengene til at slå til. Selv om

der er store forskelle på, hvor mange penge man har

til forbrug, er det alligevel de færreste mennesker i


Danmark, som kun lige har råd til at købe det nødvendige

til livets opretholdelse.

For samfundet er forbruget vigtigt, fordi det er

med til at ”holde hjulene i gang”. Når vi forbruger, er

der behov for virksomheder, som producerer varer,

og de skaber arbejdspladser. Når vi tjener penge, betaler

vi skat, så staten får indtægter, som kan betale

den offentlige sektors udgifter.

ReKLAMeR og MARKeDSFØRIng

Både for børn og voksne gælder spørgsmålet: Hvem

bestemmer egentlig vores forbrug? Har man et fuldstændigt

frit valg som forbruger, eller er man socialiseret

gennem bl.a. medier og venner til at have

bestemte ønsker og behov?

Det kommer først og fremmest an på, hvordan

man ser på mennesket. ud fra en liberal opfattelse

vil man mene, at individet altid er frit til selv at

vælge og dermed også til selv at bestemme sit forbrug.

ud fra en socialistisk opfattelse vil man mene,

at samfundet – herunder reklamer – har stor ind-

I store indkøbscentre, som her på

Fisketorvet i København, kan man købe

næsten alle typer af forbrugsvarer.

Forbrug og arbejde | 117


Fodboldspilleren David Beckham har

sammen med sin kone Victoria Beckham

udgivet en duftserie i eget navn.

118 | Forbrug og arbejde

flydelse på individets forbrug. Man kan tydeligt se

de to opfattelser i de politiske partiers holdning til

reklamer. De socialistiske venstrefløjspartier ønsker

ofte at begrænse reklamer, hvorimod de liberalistiske

højrefløjspartier ønsker at overlade det til det

frie marked.

traditionelle reklamer med en tydelig afsender

og et tydeligt produkt fylder meget i vores hverdag.

På gader og ved busstoppesteder hænger store reklameplakater,

vi ser reklamer på internettet og i tv,

og farverige kataloger med alt fra hakket oksekød

til legetøj og smykker bliver sendt til os med posten.

og det er svært ikke at komme til at savle en lille

smule, når saftige burgere toner frem i tv-reklamens

vægtløse æstetik, selv om man godt ved, at de ikke

er så lækre og flotte i virkeligheden som på skærmen.

Produkt-placering

En anden måde at nå ud til forbrugerne på med sine

reklamer er ved hjælp af produkt-placering, hvor

man placerer sit produkt i en film eller en tv-serie.

Der er intet tilfældigt ved, at Spiderman hopper ned

på en Carlsberg-lastbil i Spiderman-filmen, at Bruce

Wayne i Batman-filmen ”the dark Knight” har et

B&o-stereoanlæg, eller at Eminem pludselig drikker

tuborg i en musikvideo. I James Bond-film er

produkt-placeringen så åbenlys, at den kan minde

om en lang reklamefilm for de designer-ure og dyre

biler, som agenten omgiver sig med.

Produkt-placering er en mere indirekte måde at

reklamere på, som gør, at forbrugeren ikke er så

opmærksom på, at der bliver reklameret og måske

derfor heller ikke er så skeptisk over for budskabet.

En anden form for produkt-placering er, når virksomheder

forærer rock- eller sportsstjerner gaver i

form af tøj, mobiltelefoner og tasker, som de forhåbentlig

vil bruge, når de er ude i offentligheden.

omvendt kan sports- og rockstjerner også tjene

penge ved at skabe deres eget brand og sælge

forskellige produkter. Popstjerner som Christina

Aguilera, Britney Spears og usher har deres egne

parfumemærker. Skuespilleren Sienna Miller har sit

eget tøjmærke, og modellen Elle Macpherson har sin

egen undertøjslinje.


tweenS og teenAgeRe SoM

FoRbRUgeRgRUPPe

Børn og unge fylder meget som forbrugere i de vestlige

samfund. Siden 1960’erne, hvor aldersgruppen

teenagere blev ”opfundet”, har de 13-17-årige været

en vigtig forbrugergruppe. og i starten af 2000-tallet

begyndte virksomhederne at fokusere på de

9-12-årige – de såkaldte tweens – som en købestærk

gruppe med et særligt forbrugsmønster. I 2007 blev

det anslået, at tweens på verdensplan forbrugte for

300 mia. dollars.

Disney-filmene “High School Musical” ramte plet

hos tween-pigerne. Filmene om de glade, syngende

unge henvender sig til den aldersgruppe, som er for

gammel til de traditionelle børneprodukter og for

ung til voksenfilm. Filmene gav Disney-koncernen et

bragende overskud i 2007, da de solgte billetter for

1.3 mia. kroner verden over.

Tween-fans i London venter på at få et

glimt af deres idoler fra High School

Musical.

Forbrug og arbejde | 119


KILDe

tOp 5 OveR

teeNageReS FORBRug

Piger 13-17 år

1. Make up/tilbehør

2. Fornøjelser

3. tøj/sko

4. Snacks/drinks

5. Bøger/blade

Drenge 13-17 år

1. Snacks/drinks

2. Fornøjelser

3. Musik/film/spil

4. tøj/sko

5. rejser/ferier (13-14-årige)

Alkohol/tobak (15-17-årige)

Synovate for Nordea 2009

120 | Forbrug og arbejde

tween-agenter

Meget tyder dog på, at især teenagere og tweens er

gode til at aflure de traditionelle reklamer, og det

tvinger marketingfolk til at opfinde nye måder at

reklamere til målgruppen på.

En særligt udspekuleret måde at nå ud til de unge

forbrugere er gennem deres venner. Et amerikansk

firma har specialiseret sig i at nå tweens og teenagere

ved at hyre nogle af de mest populære og

toneangivende piger som ”agenter”. Disse agenter

modtager en kasse med produkter, der endnu ikke

er sat i produktion. Agenten skal nu afprøve produkterne

sammen med sine veninder, og hvis pigerne

kan lide produkterne, bliver de sat i produktion og

markedsført over hele landet.

I Danmark er der regler for, at man ikke må bruge

børn og unge direkte i markedsføring, fx ved at få

udvalgte børn og unge til at reklamere for et produkt

over for deres venner. Alligevel har der været sager,

hvor rejsebureauer, der arrangerer skiferier for unge,

har givet gratis rejser til dem, der kunne få en hel

flok af deres kammerater med på en rejse. Der findes

også diskoteker, der bruger unge som promotorer,

som de hyrer til at reklamere for diskotekets fester.

Pointen er, at hvis man kan påvirke de unge gennem

én, som er en del af målgruppen, kommer man lettere

igennem med sit budskab.

teenAge-ØKonoMI

De 13-17-årige – altså teenagerne – er en vigtig og

købestærk gruppe forbrugere. Mange teenagere får

lommepenge, og en stor del af dem har også et fritidsjob,

hvor de tjener deres egne penge.

I en undersøgelse fra 2009 kan man se, hvor mange

lommepenge danske teenagere fik. I gennemsnit

fik en teenager 440 kr. om måneden. Men tallene

viser også, at pigerne generelt fik flere lommepenge

end drengene. De 15-17-årige fik højere lommepenge

end de 13-14-årige. teenagere på landet fik i gennemsnit

405 kr. om måneden, hvilket lå under gennemsnittet.

Ca. 30 % af pigerne og næsten 40 % af

drengene fik ikke lommepenge.


13-17-åRIgeS LOMMepeNge

Drenge 419 kr

piger 460 kr.

gennemsnit 440 kr.

0 100 200 300 400 500 600

Kroner

Hvis man ud over lommepenge regner de penge

med, som teenagerne selv tjener, får man et højere

beløb.

13-17-åRIgeS geNNeMSNItLIge

SaMLeDe INDKOMSt

13 år 538 kr

14 år 660 kr.

15 år 884 kr.

16 år 1.274 kr.

17 år 1.787 kr.

0 500 1000 1500 2000

Kroner

teenageres forbrug

Der er også forskel på drenge og pigers forbrug. I

tabellen på s. 120 kan man se, hvad piger og drenge

i alderen 13-17 siger, at de bruger penge på. Man kan

dog ikke se, hvor stor en del af deres samlede indtægt

de bruger på de forskellige produkter.

Man kan jo sagtens bruge flest penge på snacks

og drinks og samtidig sætte en del penge ind på en

opsparingskonto hver måned. Nogen skal selv betale

for tøj, mobiltelefon og fritidsinteresser, mens andre

får disse udgifter dækket af forældrene. Men tabellen

viser tydeligt, at teenagernes forbrug ikke drejer

sig om livsnødvendige produkter, men derimod om

luksusvarer.

Synovate for Nordea 2009

Synovate for Nordea 2009

Forbrug og arbejde | 121


122 | Forbrug og arbejde

bØRn DeFIneReR FAMILIenS FoRbRUg

I familien får børn større og større indflydelse på,

hvordan forældrene bruger deres indtægter. Børn

påvirker blandt andet forældrene ved at plage om det

ene og det andet. Det påvirker forbruget så meget, at

marketingfolk taler om pester-power (plage-magten).

Det er dog meget forskelligt, hvordan forældre

forholder sig til børnenes indflydelse på familiens

forbrug. Man skelner mellem fire typer af familier:

• De restriktive familier: Forældrene laver regler

for børnenes brug af penge, og hvor meget tid de

må bruge foran computeren.

• De ligeglade familier: Forældrene mener, at børnene

selv skal finde ud af at styre deres tid og forbrug.

• De afvisende familier: Er kritiske over for forbrugersamfundet

og vil ikke have, at deres børn deltager

i forbrugsræset.

• De forhandlingsorienterede familier: Her laver

man aftaler om forbruget i familien, og børnene er

også med til at bestemme. I Danmark er der flest

af denne type familier.

FAMILIenS FoRbRUg

I Det ØKonoMISKe KReDSLØb

De penge, man køber varer og forbruger for, indgår

i et økonomisk kredsløb, som omfatter både statens

(det offentliges) og virksomheders økonomi. I det

økonomiske kredsløb kaldes det enkelte menneskes

eller en families private forbrug for husholdningen.

Hvis man går ind i en butik og køber en ny mobiltelefon

til 1000 kr., er 25 % af prisen moms. Moms

er en afgift, som man betaler på alle varer – lige fra

en pose æbler i supermarkedet til en klipning hos

frisøren. Når man køber mobiltelefonen, går 250 kr.

altså direkte til statskassen. resten af pengene går

til butikken, som skal dække udgifter som fx husleje

og løn til de ansatte. lønnen går således tilbage til

husholdningerne i det økonomiske kredsløb.

Butikkens overskud er altså den pris, som kunden

har betalt for varen – minus de 25 % moms og minus

den indkøbspris, butikken har betalt for varen hos

leverandøren – når man har trukket løn, husleje og

andre udgifter fra. Derfor er det meget almindeligt, at

prisen på en vare i butikken er dobbelt så høj som den

indkøbspris, butikken har betalt hos leverandøren.


HuSHolDNINGEr

vAReKØb

LØn

InDKoMStoveRFØRSLeR/LØn

SKAtteR og AFgIFteR

ButIKKEr oG

VIrKSoMHEDEr

Store supermarkeder kan ofte sælge varerne billigere

end små butikker, fordi de kan få lavere priser

hos leverandørerne ved at købe større partier varer

hjem ad gangen og har mindre udgifter til løn til de

ansatte. På samme måde kan internetbaserede butikker

sælge varer billigere end almindelige butikker,

fordi de ikke har så mange omkostninger til løn og

husleje.

Husholdningernes betydning for

samfundsøkonomien

Husholdningernes forbrug har stor betydning for

samfundets økonomi:

• I 2010 fik staten omkring 170 mia. kr. i indtægt fra

momsen – det er flere penge, end staten får ind

gennem den skat, folk betaler af deres løn. Det

er altså godt for statskassen, når der forbruges

meget. Hvis forbrugerne i stedet vælger at sætte

pengene i banken, mister staten indtægter.

• For virksomhederne betyder husholdningernes

forbrug, at de tjener penge og dermed kan overleve.

Det skaber arbejdspladser, hvilket igen betyder

løn til husholdninger, der igen kan forbruge.

SKAtteR og AFgIFteR

Det økonomiske kredsløb

oFFENtlIG SEKtor

StAtEN

vAReKØb og eRHveRvSStØtte

Forbrug og arbejde | 123


BuDgettet

Et budget er en oversigt over de

forventede indtægter og udgifter,

man har.

124 | Forbrug og arbejde

Hvad bruger familierne pengene til?

I midten af 1970’erne blev den største andel af danske

husstandes indkomst brugt på mad, drikkevarer

og tobak. I dag er boligen den største udgift på familiernes

budget. Den næststørste post på budgettet er

transport, og på tredjepladsen ligger fødevarer.

Denne udvikling kan tyde på, at befolkningen er

blevet så velhavende, at de ikke behøver at bruge

størstedelen af deres indkomst på det mest nødvendige

som fx fødevarer. Derfor har de fået råd til at

bruge flere penge på boligen.

omvendt kan tallene også betyde, at boliger er

blevet dyrere, og at man derfor ikke har råd til at

bruge så stor en del af sin indtægt på mad.

Procent af hele forbruget

30

25

20

15

10

5

0

uDgIFteR på BOLIg Og MaD

Føde-, drikkevarer

og tobak

FORBRug pR. HuSStaND 2005-2007

Indkomst og udgifter tusinde kr.

Husstandsindkomst 525.500 kr.

Skatter 160.000 kr.

Forbrug 295.300 kr.

opsparing m.m. 69.200 kr.

Forbrugsandele Procent

Bolig 27,1 %

transport 18,5 %

Føde- og drikkevarer og tobak 13,6 %

Fritid, underholdning m.m. 13,3 %

Beklædning og fodtøj 5,1 %

Andet forbrug 21,1 %

Danmarks Statistik 2010

Boligbenyttelse,

opvarmning og el

1975 1985 1995 2008

Statistikbanken 2010


Det gLobALISeReDe MARKeD

Det spiller naturligvis en rolle, hvilken type varer

forbrugerne køber – især om varen er produceret i

Danmark eller importeret fra udlandet.

Hvis man køber en iPod, der er lavet i Kina, er det

begrænset, hvor mange arbejdspladser det skaber i

Danmark. Hvis man derimod køber en vare, som er

produceret i Danmark, skaber det flere danske arbejdspladser.

I dag, hvor markedet og produktionen er globaliseret,

kan det ofte være svært at vide, om varen er

importeret eller dansk produceret. En kasse lego,

som er et dansk mærke, kan indeholde dele, der er lavet

i ungarn, tjekkiet, Kina og Danmark, og som så

samles og sendes af sted fra hovedkontoret i Billund.

og hvis man splitter et B&o-fjernsyn ad, vil man se,

at det ikke er mange af delene, der er fremstillet i

Danmark.

En stor del af vores dagligvarer, fx madvarer, er

produceret i Danmark. Men her støder man også på

flere og flere importerede varer. æbler fra Argentina,

vindruer fra Sydafrika og frosne jordbær fra Kina er

blandt de produkter, man kan finde i et almindeligt

supermarked.

Importen er summen af alle de varer, der kommer

til Danmark fra udlandet. Det er kun en del af importen,

der er til privat forbrug. Mange af de varer, som

importeres, skal bruges i industrien – det kan fx være

reservedele til maskiner, der fremstilles i Danmark,

eller råvarer som aluminium til cola-dåser.

Mange danske virksomheder flytter deres

produktion til udlandet, hvor der er lavere

lønninger. Her ses produktionen af et dansk

skomærke på en fabrik i Kina.

Forbrug og arbejde | 125


Individuelt

> Hvor mange penge har du til rådighed?

Noter, hvad du får i lommepenge, hvis du

får det, og hvad du tjener, hvis du har et

fritidsjob.

> Angiv, hvad dit gennemsnitlige forbrug er

på en måned, og hvor meget du sparer op.

> Hvad bruger du penge på? lav en liste og

derefter en top 5.

Fælles

Opgave MeD FOKuS på

» forståelse og anvendelse af statistik

» undersøgelse

> lav en samlet statistik over klassens indkomst

og lommepenge. Det gør I ved at

lægge jeres forskellige tal sammen og udregne

et gennemsnit.

> Sammenlign med statistikkerne på s. 121.

> Hvad kan eventuelle forskelle mellem klassens

forbrug og det forbrug, statistikkerne

angiver, forklares med?

> lav også klassens top 5 over forbrug.

> lav også en top 5 for henholdsvis pigers

og drenges forbrug.

> Er der forskel på klassens fælles top 5 og

på de kønsopdelte top 5-lister?

> Sammenlign jeres top 5 med tabellen s.

120.

126 | Forbug og arbejde

» analyse

» diskussion

Dig og det økonomiske kredsløb

Fælles

> Diskuter, hvilken betydning unge har i det

økonomiske kredsløb.

> Hvis I pludselig mistede jeres fritidsjob

eller ikke længere fik lommepenge, hvad

ville I så skære væk i jeres forbrug?

> Hvad ville det betyde for jeres liv?

> Hvem i det økonomiske kredsløb ville det

have betydning for, hvis alle teenagere mistede

deres indkomst og holdt op med at

forbruge?


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> Hvad betyder reklamer for den enkeltes

forbrug?

> Er det en opgave for samfundet at sætte

grænser for, hvordan og for hvad virksomheder

må reklamere?

> Hvilke problematikker kan der være i, at

virksomheder målretter reklamer mod

børn og unge?

> Hvad mener du om, at virksomheder

bruger tween-agenter til at teste deres

produkter?

> Hvad bruger piger og drenge penge på

ifølge top 5-listen på s. 120?

> Hvad kan være årsagen til forskellen på

kønnenes forbrug?

> Forestil dig et barn, som får 100 kr. i lommepenge.

Hvordan vil barnet bruge de

100 kr. i hver af de forskellige familietyper,

der er beskrevet på s. 122.

> Hvilken rolle spiller forbrugerens varekøb

i det økonomiske kredsløb, s. 123?

> Beskriv udviklingen i husstandenes forbrug

1975-2008 ud fra søjlediagrammet

Udgifter på bolig og mad, s. 124.

> regn ud, hvor mange procent af husstandens

indkomst der bliver brugt på forbrug

ud fra kilden Forbrug pr. husstand

2005-2007, s. 124.

> Kig på forbrugsandelene. Er der nogle af

procenterne, som overrasker dig – som

du troede var større eller mindre?

Forbug og arbejde | 127


økonomien og

det frie marked

128 | Forbrug og arbejde

FagLIge BegReBeR

» markedsøkonomi

» udbud og efterspørgsel

» fri konkurrence

» monopol

» substitution

» eksternaliteter

» planøkonomi

» blandingsøkonomi

MARKeDSØKonoMIen

Hvorfor koster et par jeans af et bestemt mærke 1100

kr., mens et andet par, som dine forældre måske ikke

engang kan skelne fra det første, koster 300 kr.? Hvorfor

kan man købe fem frosne kyllinger for 100 kr.,

mens én økologisk kylling koster 120 kr.? og hvordan

kan det være, at cafeer kan tage 35 kr. for en kop kaffe,

og kiosker kan sælge en halv liter vand for 15 kr., selv

om man kan drikke vand gratis fra vandhanen?

Det enkle svar er, at Danmark er en markedsøkonomi,

og vi er alle handlende på markedet. Markedet

er alle de steder, hvor der købes og sælges varer og

tjenesteydelser, og hvor man bruger penge som betalingsmiddel.

I en markedsøkonomi koster varerne den pris, som

forbrugerne er villige til at betale. Hvis der ikke var nogen

kunder, som vil give 1100 kr. for et par mærkevarejeans,

ville prisen blive sat ned. og hvis kiosken ikke

kan sælge en kildevand for 15 kr., må de enten sælge

den billigere eller helt stoppe med at sælge vand.

En markedsøkonomi er styret af markedsmekanismen.

Det betyder, at prisen på en vare afhænger


af udbud og efterspørgsel. Det er forbrugerne, som

efterspørger varer. og det er producenterne, der

producerer varerne og udbyder dem til salg. På det

perfekte marked er producenter og forbrugere enige

om varens pris, og begge parter er tilfredse.

Hvor stort er behovet for varen?

Men hvad er med til at bestemme, hvor meget forbrugerne

vil betale for en vare? Først og fremmest

afhænger det af forbrugerens budget – altså hvor

mange penge forbrugeren har til rådighed. Men

det afhænger også af, hvor stor glæde eller nytte

man har af produktet. og nytten afhænger af flere

ting, som er forskellige for forskellige typer af varer.

For de fleste varer gælder det, at der er grænser

for, hvor mange af den samme slags vare man kan

forbruge – altså hvor mange man har behov for. Hvis

man har ét par bukser, er det fint. Det er også godt

at have tre par bukser. Men hvis man har 50 par bukser,

har man ikke meget fornøjelse af at købe par nr.

51. Derfor skal prisen være meget lav, hvis man skal

Ved udsalg sætter butikker priserne

ned, så flere vil købe varerne.

Forbrug og arbejde | 129


uDBuD Og

eFteRSpøRgSeL

I det frie marked bestemmes

prisen på en vare af udbud og

efterspørgsel.

Hvis der er et stort udbud af en

vare, vil prisen falde. Hvis der er

et lille udbud, vil prisen stige.

Hvis efterspørgslen stiger,

vil prisen også stige, og hvis

efterspørgslen falder, vil prisen

også falde.

Fra 2006 til 2008 steg prisen på

olie fra 60 uS dollars til over 120

uS dollars pr. tønde på grund af

den øgede efterspørgsel – særligt

på grund af den økonomiske

vækst i Kina.

130 | Forbrug og arbejde

købe endnu et par bukser – fordi ens nytte af det sidste

par er langt mindre end ved det første par.

Økonomer kalder det for den faldende grænsenytte,

hvilket går ud på, at jo flere styk man køber af en

vare, des mindre nytte har man af de efterfølgende,

man køber. Derfor vil prisen, som forbrugeren er villig

til at betale, være faldende.

Den faldende grænsenytte kan man illustrere i følgende

eksempel: Peter er en ung mand, som synes, at

det er vældig rart at drikke varm kakao på en cafe om

vinteren. Selv om prisen er høj, fx 50 kr., vil han gerne

købe én kop i løbet af en vinter. Hvis prisen var lavere,

ville han være villig til at købe flere kopper.

Prisen på kakao

Prisen på kakao

60

50

40

30

20

10

0

0 2 4 6 8 10 12 14

60

50

40

30

20

10

eFteRSpøRgSeL I FORHOLD tIL pRIS

Hvis prisen på kakao er 50 kr., efterspørges kun én kop.

Hvis prisen derimod er 10 kr., efterspørges seks kopper osv.

Antal kopper, som forbrugeren efterspørger

Hvis det bliver meget moderne at drikke kakao, vil

Peter måske drikke flere kopper, selv om prisen er

højere, og efterspørgselskurven vil ændre sig.

NåR eFteRSpøRgSLeN øgeS

Hvis efterspørgslen øges, vil kurven blive forskudt til højre.

0

0 2 4 6 8 10 12 14

Antal kopper, som forbrugeren efterspørger


Det vigtigste på efterspørgselssiden af markedsmekanismen

er altså, at forbrugerne efterspørger varer

til en pris, der svarer til den nytte, de har af den, og

at nytten aftager med mængden. Man er altså villig

til at betale mere for det første eksemplar af en vare,

end man er for de efterfølgende.

KAn vARen eRStAtteS eLLeR ej?

Der er nogle varer, hvor efterspørgslen ikke afhænger

særlig meget af prisen. Det er de varer, hvor

forbrugeren efterspørger en bestemt mængde. Hvis

man skal bruge benzin for at kunne køre på arbejde i

sin bil, vil man ikke købe mindre benzin, fordi prisen

stiger. og hvis man spiser rugbrød til frokost hver

dag, vil man heller ikke købe mange flere pakker ad

gangen, selv om det er på tilbud.

Andre mere luksusprægede varer, kan man blive

fristet til at købe, hvis de lige skulle være billige.

Den pris, som forbrugeren er villig til at betale

for en vare, afhænger også af, om der er andre varer,

man kan købe i stedet for – det kaldes for substitution.

Substitution betyder, at man erstatter noget med

noget andet. Fx kan man erstatte en dyr vare med en

billigere. Hvis kakao bliver meget dyrt, kan det være,

man vælger at købe te i stedet for. og hvis prisen på

oksekød stiger, vil mange forbrugere i stedet vælge

at købe svinekød eller kylling.

UDbUD og LIgevÆgtSPRIS

For producenterne af varer i en markedsøkonomi

gælder det, at de ønsker at tjene så mange penge

som muligt. Hvis prisen på en kop kakao er 50 kr.,

vil udbyderne gerne sælge mange kopper. Men hvis

de kun kan sælge en kop kakao for to kr., vil de sandsynligvis

slet ikke ønske at sælge. Virksomhederne

skal have dækket deres omkostninger til produktionen

af en vare, og de skal også kunne tjene penge på

at sælge den. Hvis fortjenesten er for lille, kan det

ikke betale sig for virksomheden at udbyde varen.

De olieproducerende lande i verden

har stor magt, fordi alle verdens

lande er afhængige af olie. Derfor kan

olielandene også kræve høje priser.

Olie er et af de produkter, som verden

arbejder for at finde substitutioner til.

Forbrug og arbejde | 131


132 | Forbrug og arbejde

Pris

Pris

60

50

40

30

20

10

pRODuceNteNS INteReSSe I at

uDByDe eN vaRe I FORHOLD tIL pRISeN

Jo højere pris producenten kan få for sin vare, jo mere vil

han ønske at udbyde varen.

0

0 2 4 6 8 10 12 14

60

50

40

30

20

10

Antal kopper, som producenten vil udbyde

LIgevægtSpRIS

Hvis markedet fungerer, vil producenter og forbrugere kunne

mødes om en ligevægtspris, hvor markedet er i balance.

Efterspørgselskurve udbudskurve

Ligevægtsprisen er

6 kopper kakao

til 10 kr.

0

0 2 4 6 8 10 12 14

Antal kopper

FRI KonKURRence På Det FRIe MARKeD

For at komme frem til en ligevægtspris er det nødvendigt,

at der er fri konkurrence.

På udbudssiden – altså for producenterne – betyder

det, at nye firmaer let kan komme ind på markedet

og sælge en vare. Producenterne vil konkurrere

om at producere og sælge en vare så billigt og effektivt

som muligt, for hvis der er nogen, som kan

sælge samme vare billigere, vil de få en stor del af

markedet.

For forbrugeren betyder den frie konkurrence, at

man selv kan vælge, hvordan man vil bruge sine

penge så effektivt som muligt for at få tilfredsstillet

sine behov og købe præcis de varer, man efterspørger.

Fordi forbrugeren selv bestemmer, hvordan hendes

penge skal bruges, får hun mest ”nytte” for sine penge.


For at det frie marked skal virke for forbrugerne, er

det nødvendigt, at de kan sammenligne pris og kvalitet

på forskellige varer og hos forskellige leverandører

(butikker). Her er internettet næsten det perfekte marked,

fordi man lynhurtigt kan sammenligne prisen

på en vare hos forskellige forhandlere og således kan

købe sin vare der, hvor den er billigst. På nettet kan

man også læse andre forbrugeres vurdering af produktet

og nogle gange også ekspertanmeldelser.

ulempen ved handel på internettet er, at de små

butikker i mindre byer forsvinder, fordi mange mennesker

handler direkte på nettet.

Ideelt set sørger det frie marked altså for, at varer

produceres bedst og billigst muligt. Det giver forbrugeren

mulighed for selv at vælge, hvad hun vil købe

for sine penge, og det giver forbrugeren de bedste

betingelser for at få tilfredsstillet sine ønsker og behov.

MonoPoL

Det modsatte af fri konkurrence er monopol, hvor

der kun er ét firma, som sælger en vare. Hvis et firma

har monopol, kan det sætte priserne højt, fordi der

ikke er nogen konkurrenter til at presse prisen ned.

Det kan betyde, at forbrugerne kommer til at betale

høje priser for en vare.

Et eksempel på næsten-monopol er, når virksomheder

inden for en branche går sammen og aftaler,

hvad prisen på et produkt eller en bestemt ydelse

skal være. Det kalder man karteldannelse, og det er

ulovligt.

Det er Konkurrencestyrelsen, der skal holde øje

med, at der ikke opstår ulovlige monopoler.

I Danmark var der tidligere et monopol på telefoni.

Der var kun én udbyder i hver region, og derfor

var der ingen konkurrence blandt flere udbydere om,

hvem der kunne tilbyde billigst telefoni til kunderne.

Nogle virksomheder forsøger at bevare en form

for monopol ved at kontrollere, hvem der sælger

deres produkter – det kan være producenter af mærkevarer,

der ikke ønsker, at deres varer bliver solgt

til lavere priser i store varehuse som Føtex og Bilka.

Men det er ulovligt, hvis en producent forlanger, at

deres varer skal sælges til en bestemt pris i butikkerne.

Forbrug og arbejde | 133


Hvis man sætter momsen ned på frugt

og grønt, kan det måske øge forbruget af

de sunde fødevarer.

134 | Forbrug og arbejde

En måde for producenter at kontrollere, hvordan

deres produkt bliver solgt og til hvilken pris, er ved

at have deres egne butikker. Det er fx meget almindeligt,

at tøjbutikker kun forhandler ét mærke, og så må

forbrugeren gå fra butik til butik i stedet for at sammenligne

forskellige mærker i den samme tøjbutik.

URetFÆRDIgHeD I Det FRIe MARKeD

Der er dog visse problemer med det frie marked.

Hvis man ikke har penge til de varer, man ønsker at

købe, så kan man ikke få del i goderne. Det er måske

ikke så livsnødvendigt, hvis man ikke lige har råd til

at købe den nyeste fladskærm, men det kan være et

problem, hvis man ikke har råd til at købe madvarer.

og priserne på varer i supermarkedet er de samme

for de fattige som for de rige. Derfor er der også

nogle politikere, der har foreslået, at der skulle være

lavere moms på økologiske- eller sunde fødevarer, så

borgerne – især dem, der ikke har så mange penge –

har råd til at købe flere sunde varer.

Et andet problem er, at markedet ikke automatisk

beskytter forbrugerne. Virksomheder er først og fremmest

interesserede i at sælge deres varer. Derfor har

de ikke nødvendigvis interesse i at sikre forbrugerne

mod fx usunde tilsætningsstoffer. Der er flere eksempler

på, at industrien ikke har villet fjerne tilsætningsstoffer,

før de blev forbudt. Derfor er det nødvendigt,

at der fastsættes regler for industrien, og reglerne skal

kontrolleres.

I den danske velfærdsstat er der en del ydelser,

som ikke er overladt til det frie marked – fx lægebehandling

og uddannelse. Det skal nemlig ikke være

sådan, at man kun kan blive behandlet af en læge

eller tage en uddannelse, hvis man har penge.

FoRbRUgetS KonSeKvenSeR

Nogle mener, at det er problematisk, at vi har et

samfund, der i stigende grad handler om forbrug.

Forbruget skaber miljømæssige problemer som fx

forurening og klimaforandringer. og de naturlige

resurser som olie, mineraler og landbrugsjord, er

begrænsede.

Vi bliver stadig flere mennesker på Jorden, og

mange lande, som tidligere var fattige, er ved at vok-


se ud af fattigdommen. Det betyder, at befolkningen

i de lande også gerne vil have del i forbrugsgoder

som køleskabe, biler og computere, og det skaber

øget forbrug i verden.

Man kan også kritisere markedsmekanismerne

for ikke at tage højde for den forurening, industrien

forårsager. Prisen på en vare fastsættes ud fra forbrugernes

ønsker og ud fra virksomhedernes direkte

omkostninger (udgifter). Men der er mange omkostninger,

som ikke er regnet ind i prisen. Hvis en fabrik

udleder spildevand, som forurener en å og dræber

fiskene, hvis en landmand opdyrker nyt land og

ødelægger levesteder for dyr, eller hvis arbejderne

på en fabrik bliver syge, fordi de skal arbejde hårdt

i belastende stillinger eller bliver udsat for giftige

stoffer, så er det ikke regnet med i prisen – med mindre

virksomheden bliver pålagt at betale for det.

Den slags omkostninger kalder økonomer for

eksternaliteter – altså de bivirkninger ved produktionen,

som markedet ikke tager højde for. Nogle gange

forsøger man at indregne eksternaliteterne, fx ved at

lægge ”grønne afgifter“ på strøm. Så kan de penge,

der kommer fra afgiften bruges til at rette op på nogle

af de skader, produktionen forårsager på naturen.

Motorvej i Beijing i Kina. Når

velstanden i Kina øges, stiger

efterspørgslen på forbrugsgoder

som fx biler.

Forbrug og arbejde | 135


Trabanten blev produceret i

Østtyskland fra 1957 til 1991.

KvOte

En kvote er en begrænsning

af den mængde, man fx må

producere, importere eller fange.

136 | Forbrug og arbejde

PLAnØKonoMI

– nåR StAten beSteMMeR PRoDUKtIonen

I stedet for at lade de frie markedskræfter bestemme,

kan man styre produktionen politisk ved at lade staten

bestemme, hvad virksomhederne skal producere.

Det kaldes for planøkonomi, fordi staten lægger planer

for, hvad der skal produceres. Det kan virke som

en god ide at lade staten bestemme, for så kan de

sørge for, at der bliver produceret det, som borgerne

har behov for.

I Sovjetunionen og Østeuropa under kommunismen

forsøgte man at gennemføre en planøkonomi.

Varerne skulle produceres og fordeles sådan, at alle

borgere fik, hvad de havde brug for til at få dækket

deres behov. Det viste sig dog at fungere dårligt, bl.a.

fordi det er svært for en stat at styre produktionen

og at forudse borgernes behov og ønsker. I det

tidligere Østtyskland producerede man fx kun

ét bilmærke – en trabant. Den var meget primitiv

sammenlignet med vesttyske bilmærker

på den tid, og man skulle endda stå på venteliste

i flere år, hvis man ville have en bil.

bLAnDIngSØKonoMI

I de fleste vestlige lande i dag er der ikke en fuldstændig

fri markedsøkonomi. Staten beskytter

forbrugerne igennem lovgivning, fx ved at forbyde

forskellige tilsætningsstoffer i madvarer.

Der er også områder, hvor produktionen er reguleret,

så det ikke kun er markedet, der bestemmer,

hvor meget der produceres af en vare. I Eu-landene

er der fx blevet fastsat kvoter for, hvor meget mælk de

europæiske landmænd må producere. Formålet er at

begrænse udbuddet og dermed holde prisen oppe, så

landmændene kan få en ordentlig pris for deres mælk.

Inden for fiskeriområdet har man indført fiskekvoter.

Det er strenge regler for, hvor meget fiskere

må fange af en bestemt art, fx torsk. Formålet er at

undgå, at fiskebestanden bliver udryddet pga. overfiskeri,

så der til sidst slet ikke er nogen torsk tilbage i

området.

Begge eksempler viser, hvordan man også i markedsøkonomier

regulerer markedet. Derfor kan man

ikke længere tale om et frit marked, men derimod

om en blandingsøkonomi, hvor udgangspunktet er


et frit marked, men hvor det samtidig er reguleret på

mange forskellige måder.

I Danmark er sundhedsområdet holdt næsten uden

for markedsmekanismerne. Hvis man har brækket

benet eller skal opereres for blindtarmsbetændelse,

kommer man på hospitalet uden at skulle betale for

det. I de senere år er der dog kommet flere og flere

privathospitaler, hvor man betaler penge for at blive

behandlet og dermed slipper for at stå på venteliste

for at blive behandlet på det offentlige hospital.

På Frederiksberg i København er der endda oprettet

en privat skadestue, hvor man er sikret at blive

behandlet hurtigere end på en offentlig skadestue.

Måske vil denne udvikling fortsætte, så det frie marked

breder sig til områder, der indtil nu har været offentlige.

Regulering gennem afgifter

Når staten lægger afgifter på bestemte varer, er det

en måde at forsøge at styre forbruget uden at fjerne

markedsmekanismen helt. typisk er der høje afgifter

på usunde varer som fx tobaksprodukter og alkohol,

men også på varer, hvor produktionen forurener meget

– det kalder man ”grønne afgifter”.

En af grundene til, at man lægger afgifter på fx cigaretter

og andre tobaksvarer, er, at de er sundhedsskadelige.

og varer, der skader sundheden, betyder flere

udgifter til hospitalerne. Hvis der ikke var afgifter på

cigaretter, ville markedsprisen på en pakke være 9,31

kr. Med afgifter og moms er prisen ca. 39 kr. Afgifterne

skulle gerne have den effekt, at efterspørgslen på cigaretter

bliver mindre, og at der bliver røget mindre.

For at undgå overfiskning er fiskeriet

reguleret med kvoter på mange

fiskearter.

Forbrug og arbejde | 137


Fælles

Gruppedannelse. I skal nu danne grupper,

hvor I sørger for, at alle grupper er så godt

repræsenteret som muligt på følgende områder:

• Kreativitet: En der er god til at tegne, lave

collager eller visualisere fortællinger gennem

et computerprogram.

• Faglighed: En der er god til at forstå de faglige

begreber i bogens tekster.

• opfindsomhed: En der er god til at skabe

fortællinger og finde på ideer.

Hver gruppe trækker et af de ti begreber.

grupper

Opgave MeD FOKuS på

» begrebsafklaring

» visuel formidling

Begreber på stribe

lav en ”stribe”, der illustrerer gruppens begreb.

Målet med striben er, at den skal kunne

forklare begrebet for resten af klassen.

1. Hvert gruppemedlem skriver i fem minutter

sin forklaring på begrebet.

2. læs forklaringerne op for hinanden og lav

en fælles forklaring.

138 | Forbrug og arbejde

det frie marked blandingsøkonomi

planøkonomi monopol karteldannelse

udbud og efterspørgsel substitution

fri konkurrence eksternaliteter kvoter

3. Brug fem minutter hver til at finde på

ideer til, hvordan begrebet kan forklares

gennem en historie.

4. udvælg en af historierne i gruppen, og

beskriv i korte træk handlingsforløbet.

5. Inddel historien i fire til seks scener og lav

en skitse over den.

6. lav jeres endelige stribe.

reglerne for formen er enkle:

• Striben skal være på fire til seks kasser.

• Der må bruges ord og billeder.

• Den skal kunne være på et A4-papir i liggende

format.

• Stribens æstetiske udtryk er op til jer. I kan

vælge at tegne den, lave den som en collage,

tage fotografier eller bruge et billedbehandlingsprogram.

Fælles

udgiv klassens samlede striber i et hæfte.


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> Forklar, hvad der kan have indflydelse på

udbud og efterspørgsel.

> Hvad kan ændre på efterspørgslen?

> Forklar begrebet fri konkurrence.

> Hvilke konsekvenser har det for forbrugerne,

hvis en virksomhed har monopol

på en vare?

> Hvilke uretfærdigheder kan der være i

det frie marked?

> Er det samfundets ansvar, at alle har råd

til at købe sunde råvarer?

> Hvad kan samfundets interesse være i,

at alle får råd til at købe frugt og grønt

osv.?

> Hvornår kan det være nødvendigt eller i

orden, at staten regulerer markedet?

> Kunne man fx forestille sig, at den danske

stat bestemte, at danskere kun måtte

køre i el-biler?

> Hvordan vil det påvirke samfundet og

borgerne, hvis det frie marked overtager

områder inden for sundhed og uddannelse?

Forbrug og arbejde | 139


Forbrug med

holdning

KILDe

MaDaM SKRaLD OM at

”SKRaLDe”

Jeg skralder, fordi jeg synes, det er

sjovt, og jeg får et lille kick ud af de

ting, jeg finder gratis. Det er ikke en

livsstil for mig eller noget, jeg gør

pga. pengemangel. Men jeg kan

til stadighed undres over, hvad og

hvor meget der rent faktisk bliver

smidt ud.

Blogindlæg fra 2010 på gratismad.com

af en bruger, der kalder sig "Madam

Skrald". På hjemmesiden udveksler

skraldere erfaringer og giver hinanden

tips og god råd om at skralde.

140 | Forbrug og arbejde

FagLIge BegReBeR

» bæredygtighed

» selvforsyning

» miljømærkning

» grønne afgifter

» politisk forbruger

» fairtrade

oPRØR MoD FoRbRUgeRSAMFUnDet

I landsbyen Vester Skerninge på Sydfyn har en

gruppe mennesker lavet en lille, selvforsynende økologisk

landsby. At de er selvforsynende betyder, at

de forsøger selv at producere de varer, de behøver.

Der findes mange af den slags eksperimenter rundt

omkring.

I 2010 var tv-programmet ”Bonderøven” et stort

hit på tv og kørte over skærmen i den bedste sendetid.

udsendelsen følger en ung familie, der prøver

at leve et mere enkelt liv, hvor de også i høj grad

er selvforsynende. Men det er ikke muligt at gøre

sig fuldkommen uafhængig af butikkerne. Som

hovedpersonen Frank siger: ”Jeg kan jo kun være

selvforsynende i kraft af, at min kæreste gider gå i

Kvickly.”

også i større byer findes grupper, der forsøger at

gøre op med forbrugersamfundet. En særlig gruppe

er de såkaldte ”skraldere”, der indsamler madvarer,

som supermarkeder og restauranter ellers har kasseret.


ÆReDygtIgHeD

Vores forbrug i Danmark har betydning for miljøet

– både her i landet og i de lande, hvor varerne produceres.

Forbruget har også betydning for de mennesker,

der arbejder med at producere varerne. Derfor

er det værd at tænke over, hvilke konsekvenser ens

eget forbrug har, både for miljøet og for andre end

en selv.

Når man skal vurdere, hvordan vores forbrug af

varer påvirker miljøet, taler man ofte om bæredygtighed.

Bæredygtig produktion betyder, at varer

skal produceres på en måde, så man kan blive ved

at producere dem på samme måde i fremtiden. Hvis

man fanger så mange fisk, at en art uddør, kan man

ikke fortsætte med at fiske efter dem – og det er ikke

bæredygtigt. Men hvis man fanger så tilpas mange,

at bestanden af fisk kan forny sig hele tiden, så er

fangsten bæredygtig.

Som mennesker er vi i sidste ende afhængige af

naturen. Selvom de fleste af os køber maden mere

eller mindre færdiglavet i supermarkedet og ikke

selv høster vores kartofler eller malker en ko for at

Fotoet viser maveindholdet hos døde

fugleunger på øen Midway, som er

et af verdens mest afsidesliggende

naturreservater ude midt i Stillehavet

– mere end 3000 km fra nærmeste

kontinent. Fugleungerne er blevet fodret

med plastikaffald, som deres forældre har

samlet til dem i den tro, at det er mad.

Fotoet indgår i en serie taget af fotografen

Chris Jordan i 2009.

Forbrug og arbejde | 141


BæReDygtIg

uDvIKLINg

”Vores fælles fremtid” er en

FN-rapport fra 1987, der beskriver

nogle af de miljøproblemer, som

produktion og forbrug skaber.

Det var den daværende norske

statsminister, Gro Harlem

Brundtland, som stod bag

rapporten, derfor kalder man den

også for ”Brundtland-rapporten“.

rapporten nævnte som en af

de første begrebet bæredygtig

udvikling og definerer det således:

”En bæredygtig udvikling er

en udvikling, som opfylder

de nuværende behov uden at

bringe fremtidige generationers

muligheder for at opfylde deres

behov i fare.”

Vores fælles fremtid 1987

142 | Forbrug og arbejde

få mælk, så kommer melet til grovbollen og kødet til

bøffen i burgeren fra et landbrug et eller andet sted

på kloden.

For lidt over 200 år siden var de danske skove

næsten udryddet, fordi man brugte træ til alt fra

brænde og redskaber til bygninger og skibe. og man

fældede træerne uden at sørge for at forny skovene.

I 1805 vedtog kong Christian 7. ”Fredsskovforordningen”,

der bl.a. betød, at skovejere ikke måtte fælde

skov uden at plante nye træer. I dag – over 200 år

senere – har de nye træer vokset sig store, men den

teknologiske udvikling har gjort, at man ikke behøver

træet som resurse til at bygge skibe.

Alternativ energi

I disse år er et af de helt store emner vores afhængighed

af olie og andre såkaldte fossile brændstoffer.

Fossile brændstoffer er rester af plankton og dyr, der

levede for over 50 millioner år siden, og de kan ikke

genskabes. Derfor er det en resurse, der ikke kan fornyes,

når den først er brugt op. Det betyder altså, at

det ikke er bæredygtigt at satse på at blive ved med

at bruge olie til opvarmning af huse og til produktion

af benzin.

Forskerne er uenige om, hvor lang tid vi endnu

har olie tilbage til, men der er ingen tvivl om, at det

ikke er nogen særlig lang periode. Et bud er, at der

med det nuværende forbrug vil være olie til ca. 40 år.

Et andet problem er, at afbrændingen af de fossile

brændstoffer udleder Co2, der er medvirkende til

klimaforandringer, som påvirker hele kloden.

Der er bred enighed om, at vi er nødt til at gøre

noget for at opnå et mere bæredygtigt energiforbrug,

men der er forskellige holdninger til, hvad der skal

gøres. Vi kan skære ned på energiforbruget, men

det vil føre til et fald i vores materielle levestandard.

Mange synes, at det er en dårlig og urealistisk ide at

droppe flyrejserne og lade være med at bruge bilen.

Vi kan også satse på, at nye opfindelser inden

for videnskaben kan give en løsning på fremtidens

energiproblem. Nye biler bruger i dag meget mindre

energi, end bilerne gjorde i 1950’erne. og hvis man

kan lave el-biler og producere miljøvenlig strøm, kan

man undgå bilernes forurenende Co2-udslip.

Vi kan også begynde at tænke meget mere i alternative

energikilder som fx vind-, sol- og vandenergi,


som ikke forårsager Co2-udslip. også atomkraft har

den fordel, at det ikke udleder Co2, men til gengæld

producerer det farligt affald, som er svært at opbevare

sikkert.

Den bÆReDygtIge FoRbRUgeR

Som forbruger kan man også selv gøre noget for

at leve mere bæredygtigt. Det kræver bare, at man

ændrer mange små ting i sin hverdag, så man tager

hensyn til de resurser, man bruger. Man kan købe

varer, der er produceret tæt på, hvor man bor, så miljøet

ikke bliver belastet med unødvendig transport.

Man kan fx købe danske æbler i stedet for sydamerikanske

ananas. Man kan også købe varer, der ikke

kræver så meget energi at fremstille. Der findes også

masser af energibesparende elpærer, mobiltelefoner,

køleskabe osv. I det hele taget kan man prøve at forbruge

mindre og genbruge mere.

Men hvis man skal være en gennemført bæredygtig

forbruger, kræver det, at man nogle gange træffer

valg, som ikke er så behagelige. En ferie i et sommerhus

ved Vesterhavet forurener jo noget mindre end

en rejse til thailand. Men det er ikke alle, der ville

fravælge thailandsrejsen bare for at tage hensyn til

miljøet.

Forbrug og arbejde | 143


Ifølge Fødevareministeriet var 12,6 % af de

grøntsager, der blev solgt i 2009, økologiske.

144 | Forbrug og arbejde

Miljømærkning

I de seneste år er der kommet forskellige mærkningsordninger,

så forbrugerne kan vælge det mest

miljøvenlige alternativ blandt varer som fx rengøringsmidler

elektronik og tøj.

Blandt miljømærkningerne er det nordiske svanemærke

og det europæiske blomstermærke. En

ulempe er, at producenten skal betale for at sætte

miljømærkning på deres varer. Det er altså kun de

producenter, der lever op til miljøkravene, og som

selv vælger at betale for det, der kan få mærket.

Økologi

Hvis man går en tur rundt i supermarkedet, kan man

finde masser af varer, som er Ø-mærkede. Det viser

forbrugeren, at varen er produceret økologisk, og

man finder især mange Ø-mærkede landbrugsvarer.

I økologisk landbrugsproduktion må man bl.a. ikke


anvende sprøjtemidler (pesticider), og der må ikke

tilsættes kunstige farve- og smagsstoffer til produktet.

Der er også strengere krav til dyrevelfærd, fx for

økologiske grise og høns.

Nogle økologiske varer er meget dyrere end ikkeøkologiske

varer, fx koster en økologisk kylling ofte

tre gange så meget som en ikke-økologisk kylling.

til gengæld er økologisk mælk kun få kroner dyrere

end ikke-økologisk mælk.

Der kan være flere forskellige årsager til, at forbrugere

køber økologisk. Nogle gør det for deres egen

skyld – fordi de mener, at det er sundere at spise

mad uden pesticidrester og tilsætningsstoffer. Andre

mener, at økologiske madvarer smager bedre. og så

er der dem, som køber økologisk, fordi de gerne vil

være med til, at landbruget bliver mere bæredygtigt.

Forbrugervalg eller lovgivning?

Spørgsmålet er, om bæredygtigt forbrug skal være

op til den enkelte forbruger, eller om staten skal lave

love, der er med til at fremme bæredygtig udvikling.

Hvis man mener, at det er nødvendigt at gøre

Danmarks landbrugsproduktion økologisk, for at

det skal være bæredygtigt, er det ikke nok, at forbrugerne

har muligheden for at vælge økologiske varer.

På mælkeområdet, hvor økologien er slået godt igennem,

er det stadig kun hver tredje solgte liter mælk,

som er økologisk.

Hvis man ønsker, at alle forbrugere vælger et miljøvenligt

produkt, kan det derfor være nødvendigt

at lovgive. Fx har Eu lavet en lov om, at alle Eulandene

skal erstatte glødepærer med de mere energivenlige

elspare-pærer. Det skulle ifølge Eu spare

atmosfæren for 15 mio. ton Co2 årligt.

Staten kan også ændre forbrugernes adfærd ved

at lægge afgifter på varer, der forurener – de såkaldte

grønne afgifter. Der er grønne afgifter på benzin

og olie, men også på varer som engangsservice og

bæreposer. På den måde forbyder man ikke en vare,

men gør det attraktivt at finde et alternativ eller at

bruge mindre af den. En ulempe ved grønne afgifter

kan være, hvis staten begynder at se afgifterne som

en indtægtskilde og dermed ikke gør noget for helt

at standse brugen af den type forurenende produkter.

gRøNNe aFgIFteR

I Danmark er de grønne afgifter

inddelt i tre kategorier:

• energiafgifter: afgift på fx

benzin og elektricitetsforbrug.

• transportafgifter: afgift på fx

biler.

• Miljøafgifter: afgift på fx

emballage og på udledning af

spildevand.

eu’S FORBuD MOD

gLøDepæReR

• 2009: Alle matterede glødepærer

og klare glødepærer på 100 watt

og derover forbydes

• 2010: Klare glødepærer på 80 watt

forbydes

• 2011: Klare glødepærer på 60 watt

forbydes

• 2012: Alle glødepærer forbydes

Europa-Kommissionen regner med,

at de nye regler om at udfase glødepæren

vil spare EU for omkring

40 terawatt-timer el hvert år, hvilket

svarer til forbruget i 11 millioner

europæiske husholdninger. Samtidig

spares atmosfæren for ca. 15

millioner ton CO2 årligt.

Europa-Parlamentet 2009

KILDe

Forbrug og arbejde | 145


146 | Forbrug og arbejde

bØRneSLAveR og boRgeRKRIg

I 1950 var de fleste af de produkter, danskerne købte,

fremstillet i Danmark. radioer, skjorter og telefoner

blev fremstillet på danske fabrikker. I dag taler man

om, at produktionen er globaliseret. Det betyder, at

næsten alle varer – især de højteknologiske, som mobiltelefoner

og computere – indeholder dele, som er

fremstillet i udlandet.

Den globaliserede produktion gør det svært at

gennemskue, hvilke konsekvenser ens forbrug har

i andre dele af verden. Når vi køber chokolade eller

kakao, ved vi ikke, om kakaobønnerne er blevet

høstet af børnearbejdere, der arbejder under slavelignende

forhold i forskellige lande i Afrika. også produktionen

af mobiltelefoner har globale konsekvenser.

De fleste mobiltelefoner indeholder metallet

kobolt, der graves ud af miner i Congo. Arbejdsforholdene

for minearbejderne er forfærdelige, og samtidig

er indtægterne for kobolt med til at finansiere

en blodig borgerkrig i landet.

også på mere ”almindelige“ arbejdspladser, som

systuer og fabrikker kan der være problemer med

arbejdernes rettigheder og menneskerettigheder i det

hele taget. Når vi kan købe elektronik og tøj så billigt,

som vi kan, er det fordi produktionen foregår i lande

som Kina og Indien, hvor store dele af befolkningen

arbejder for ekstremt lave lønninger sammenlignet

med danske forhold. De lave lønninger er i sig selv

ikke dårligt – i Kina har det betydet, at millioner af

mennesker har fået arbejde og dermed er kommet

ud af den ekstreme fattigdom. Men mon ikke, en del

danske forbrugere ville betale lidt ekstra for en vare,

hvis de kunne være sikre på, at der ikke blev brugt

børnearbejdere, at arbejderne fik en rimelig løn og

ikke blev syge af at arbejde med giftige stoffer?

FIRMAeRS SocIALe AnSvAR

Mange danske firmaer har en politik om at udvise

social ansvarlighed, når de producerer deres varer.

På engelsk kaldes det Corporate Social Responsibility

(CSr), og det betyder, at virksomheden tager

ansvar for arbejdernes vilkår – også på de fabrikker i

andre lande, der leverer råvarer til produktionen.

Men selv om en virksomhed udviser CSr, vil den

stadig vælge at købe varerne der, hvor de er billigst,


så længe de forhandles lovligt. Den internationale

arbejdsorganisation Ilo, der hører under FN, arbejder

for, at der skal være internationale regler, der

gælder for arbejderes rettigheder overalt i verden.

Det vil betyde, at en virksomhed ikke kan flytte produktionen

til et andet land, hvor forholdene for arbejderne

er dårligere, fx hvad angår beskyttelse imod

farlige stoffer. Men indtil videre er det op til landene

selv at lovgive på det område.

To drenge arbejder ved en mine i den

Demokratiske Republik Congo.

Forbrug og arbejde | 147


KILDe

FaIRtRaDe-ORDNINgeNS FeM pRINcIppeR FOR FaIRtRaDe

FeM pRINcIppeR

1. producenterne klædes på

til at agere på markedet

Fairtrade-ordningen forsøger

bl.a. gennem uddannelse,

støtte og vidensdeling at hjælpe

småbønder fra u-lande til at

kunne handle med deres varer

på verdensmarkedet.

2. økonomisk sikkerhedsnet

– minimumspris til bønderne

Fairtrade-ordningen sikrer en

minimumspris til bønderne, så

de er dækket økonomisk ind,

hvis verdensmarkedspriserne

skulle falde.

148 | Forbrug og arbejde

en fairtrade-løsning

Et forsøg på at løse problemet med dårlige forhold

for arbejdere, især i udviklingslande, er at sørge for,

at der sker en retfærdig handel – også kaldet fairtrade

– i stedet for en fri handel som på det frie marked.

Ideen med fairtrade er at sikre, at fx bønder i udviklingslande

får en rimelig mindstebetaling for deres

varer, og at arbejdere i det hele taget bliver behandlet

ordentligt og får en rimelig løn.

I Danmark arbejder to organisationer med fairtrade.

Den ene er ”Fairtrade Danmark”, der har sin

egen import af fairtrade-varer, bl.a. kaffe, tallerkener

og hængekøjer, og som har egne butikker rundt

omkring i Danmark. Den anden er ”Fairtrade Mærket

Danmark”, som er en mærkningsordning, lidt

ligesom det økologiske Ø-mærke. Fairtrade-mærket

bekræfter, at produkterne er produceret ud fra fairtrade-principper.

Kritikere af fairtrade mener, at der kan være risiko

for, at der skabes et ”beskyttet” marked, hvor principperne

om fri konkurrence sættes ud af drift, og priserne

derfor bliver unaturligt høje.

3. Investeringer i sociale

projekter og bedre produktionsforhold

– bonus til bønderne

og arbejderne

Når fairtrade-varer bliver solgt,

får producenterne udbetalt en

bonus. Bonussen skal bruges

til fx uddannelse, nyt produktionsudstyr

eller mikrolån og

bestemmes af bønderne og arbejderne

selv.

4. Bedre arbejdsforhold

skridt for skridt

Når en plantage kommer med

i fairtrade-ordningen, skal den

opfylde nogle krav til arbejds-

miljøet fra starten, mens andre

ting bringes på plads i løbet af

en årrække. Arbejdsforhold på

plantagerne kan nemlig ikke

ændres fra den ene dag til den

anden.

5. Miljøet skånes så vidt muligt

Fairtrade er ikke lig med økologi.

Hvis man stillede krav til, at alle

varer skulle være økologiske, ville

man udelukke en del af verdens

fattigste bønder, da de ikke har

råd til den økologiske omlægning.

De fem principper er beskrevet

ud fra fairtrade-maerket.dk


Den PoLItISKe FoRbRUgeRS MAgt

Mange mener, at den politiske forbruger kan have

stor magt over for virksomhederne – i hvert fald

hvis forbrugerne handler i fællesskab. Som politisk

forbruger forsøger man at sende et signal til virksomheder

og politikere med sine valg af varer. Der

findes mange eksempler, hvor forbrugere har valgt

at boykotte – dvs. undlade at købe varer fra en bestemt

virksomhed eller et bestemt land – for at vise

deres utilfredshed med landets eller virksomhedens

handlinger.

I midten af 1990’erne boykottede mange danskere

fransk vin i protest mod Frankrigs atomprøvesprængninger

på nogle øer i Stillehavet. I 2006

boykottede forbrugere i Mellemøsten, især i Saudi

Arabien, produkter fra den danske mejerivirksomhed

Arla i protest mod Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.

Ifølge Arla førte boykotten til et tab

på 400 mio. kr.

På en måde kan man sige, at man som forbruger

har mere magt, end man har som vælger. Hvis man

mener, at arbejdsforholdene for de ansatte på Nikes

skofabrikker i Indonesien eller Kina er for dårlige,

kan man sjældent få de danske politikere til at gøre

særlig meget ved det. og endnu sværere er det som

dansk forbruger at få Kina til at gøre noget ved arbejdsforholdene.

Men hvis forbrugerne boykotter ud

fra politiske og etiske overvejelser, bliver virksomhederne

nødt til at lytte, for i sidste ende er det pengene,

der bestemmer. og det er forbrugerne, der har

pengene.

En af de mest kendte verdensomspændende boykot-kampagner

fandt sted i slutningen af 1970’erne

og 1980’erne. I protest mod Sydafrikas daværende racistiske

apartheidstyre boykottede både enkeltpersoner,

virksomheder og lande varer fra det afrikanske

land. Selv FN boykottede Sydafrika, hvilket er usædvanligt,

da der skal meget til, for at FN vil isolere en

medlemsstat.

I 2006 blev mejerivirksomheden Arla

udsat for en massiv boykot i hele Mellemøsten

som følge af tegninge-krisen,

hvor profeten Muhammed var gengivet

i tolv tegninger i Jyllands-Posten. I

supermarkeder var Arla-varer enten

fjernet eller som her i Saudi-Arabien

markeret med gule boykot-sedler, så det

var tydeligt for forbrugerne, at varerne

var danske.

Forbrug og arbejde | 149


Fælles

undersøg bæredygtighed gennem feltundersøgelse

ud fra jeres observationer af virkeligheden.

> lav en fælles liste over steder, det kunne

være interessant at observere for ved selvsyn

at få større indblik i bæredygtigt forbrug.

Det kunne være en registrering af, hvor

mange økologiske varer, der bliver taget

ned fra hylderne i grøntafdelingen en torsdag

eftermiddag i det lokale supermarked.

Hvor mange madvarer i husholdningens

køleskab, der er økologiske, eller hvilke

lande tøjet i jeres klædeskab er produceret i.

grupper

Opgave MeD FOKuS på

» feltundersøgelse

» bearbejdelse af data

» præsentation af indsamlet data

Registrer bæredygtighed

i hverdagen

> udvælg et sted, I ønsker at observere, og

brainstorm over, hvad det er, I vil observere.

> lav et registreringsskema. Brug metoden

Feltundersøgelse.

Når I har udført registreringen, bearbejder

I jeres data.

150 | Forbrug og arbejde

Fælles

> Fremlæg jeres data fra feltundersøgelserne,

og diskuter, hvordan vores forbrug og livsstil

spiller sammen med bæredygtighed.

HUSK!

Når I tager kontakt til virksomheden eller det

sted, hvor I vil observere, skal I præsentere

jer selv med navn og skole og præsentere formålet

med observationen. I kan forberede en

kort præsentation af projektet ud fra de overvejelser,

I har gjort jer under punktet ”Hvad

er målet med feltundersøgelsen?“ i metoden

Feltundersøgelse.


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> Hvad er årsagen til at ”skralde” ifølge

kilden Madam Skrald om at ”skralde”,

s. 140?

> Kunne du forestille dig at ”skralde”?

> Hvordan hænger vores forbrug sammen

med påvirkninger af miljøet?

> Hvilke ting ville du kunne undvære, hvis

du skulle leve som en bæredygtig forbruger?

> Hvilke goder ville du ikke give afkald på

som bæredygtig forbruger?

> Hvad går Eu’s forbud mod glødepærer

ud på i kilden s. 145?

> Hvilken effekt regner Eu med, at forbuddet

vil have?

> Er det lovgivning eller forbrugeren, der

bedst kan styre forbruget i en bæredygtig

retning?

> Hvad er ulemperne og fordelene ved, at

produktion på mange områder er blevet

globaliseret?

> Hvad er ideen bag fairtrade ifølge kilden

Fem principper for fairtrade, s. 148?

> Mener du, at fairtrade er en god løsning

på det frie markeds problemer?

> Hvad er en boykot, og hvilken virkning

kan den have?

> Hvilken indflydelse har du selv gennem

dit forbrug?

Forbrug og arbejde | 151


arbejde og

uddannelse

152 | Forbrug og arbejde

FagLIge BegReBeR

» service- og videnssamfund

» arbejdsstyrken

» arbejdsløshed

» skat

» sort arbejde

» out-sourcing

ARbejDSMARKeDet

For at kunne tjene penge til at forbruge er man nødt

til at arbejde, medmindre man modtager økonomisk

ydelse fra det offentlige, eller er så rig, at man kan

leve af sin formue – og det er der trods alt kun ganske

få personer i Danmark, der kan. Arbejdet har en

økonomisk betydning – for den enkelte og for samfundet.

Det danske arbejdsmarked har over de sidste

par hundreder år forandret sig meget. I landbrugssamfundet

(indtil midten af 1800-tallet) arbejdede

de fleste mennesker med landbrug. I industrisamfundet

(fra midten af 1800-tallet til midten af 1900tallet)

var flest mennesker beskæftiget i industriproduktion.

Danmark i dag kaldes et service- eller

videnssamfund, fordi de fleste arbejder inden for

serviceerhverv, som fx butikker og sundhedssektoren,

eller inden for erhverv, der arbejder med viden

og informationer, fx forskning og kommunikation.


BeSKæFtIgeLSe I eRHveRvSgRuppeR

41,3

6,7 %

1948 2007

23 %

29 %

28,4 %

Diagrammet viser udviklingen i erhverv 1948-2007. Serviceerhvervene

(private og offentlige tjenesteydelser) er vokset, mens landbrug og industri

er gået tilbage.

ARbejDSPLADSeR FLytteS tIL UDLAnDet

Nogle af årsagerne til, at færre i dag arbejder i industri-

og landbrugsproduktion, er, at udviklingen af

teknologi og maskiner har gjort produktionen meget

mere effektiv. Der skal bruges mindre arbejdskraft til

at producere den samme mængde varer.

Samtidig er en stor del af produktionen blevet

flyttet til andre lande, hvor lønningerne er lavere og

arbejdskraften derfor er billigere. Det kalder man

out-sourcing, hvilket betyder, at en udenlandsk virksomhed

overtager dele af produktionen af et produkt.

Det resulterer i, at man flytter arbejdspladser til

udlandet, som tidligere lå i Danmark.

tekstilindustrien er et eksempel på, hvordan

virksomheder har out-sourcet. tidligere blev tøjet

produceret af syersker i Danmark. Siden 1970’erne

er selve produktionen af tøjet flyttet til andre lande,

hvor lønningerne er meget lavere, såsom Indien og

Bangladesh. Men det betyder ikke, at den danske

tekstilindustri er nedlagt. Der findes stadig tre store

danske tekstilvirksomheder, som sælger deres mærker

– ikke bare i Danmark, men i store dele af verden.

Godt nok er selve produktionen flyttet til udlandet,

men design, udvikling, logistik og markedsføring

foregår stadig i Danmark. De job, der kræver viden,

er altså blevet i Danmark, mens de job, der kræver

3 %

47,8 %

20,7 %

primære erhverv

(landbrug, fiskeri mv.)

Sekundære erhverv

(industri, byggeri mv.)

private tjenester

(butikker, transport, banker m.v.)

Offentlige tjenester

(undervisning, sygepleje m.v.)

DaNSKe

teKStILvIRKSOMHeDeR

Og DeReS BRaNDS

Ic companys: Cottonfield,

Matinique, tiger, Inwear,

Jackpot, Peak Performance

Bestseller: Jack & Jones, Vero

Moda

BtX group: Blend, Dranella,

Fransa

Forbrug og arbejde | 153

60 år i tal – Danmarks Statistik 2008


KILDe

LIvSINDKOMSt eFteR SKat

154 | Forbrug og arbejde

Mio.

kr.

ufaglærte 9,4

Erhvervsuddannelse 10,8

Korte videregående uddannelser 12,2

Mellemlange videregående

uddannelser

12,9

lange videregående uddannelser 18,4

Danmarks Statistik 2006

mere fysisk arbejde og mindre uddannelse, fx syning

af tøj, er blevet flyttet til udlandet.

Det ville være nemt, hvis Danmark kunne blive

ved med at bevare de videnstunge job i Danmark

og så outsource det manuelle arbejde, fordi vi har

et højt uddannelsesniveau. Men så let er det ikke. I

fremtiden vil lande som Kina og Indien også konkurrere

på højtuddannet arbejdskraft, og det betyder,

at man som dansk ingeniør eller designer skal kunne

konkurrere på et globalt marked. Alle lande satser

i dag på uddannelse for at kunne markere sig i den

globale konkurrence.

KAn UDDAnneLSe betALe SIg?

Forskellige uddannelser giver forskellige jobmuligheder.

I dag er det de færreste jobs, der ikke kræver

nogen uddannelse overhovedet. Men der findes stadig

job, hvor man bliver oplært på arbejdspladsen, fx

rengøringsassistent eller postbud.

Andre job er højt specialiserede og kræver en helt

bestemt uddannelse, fx læge, ingeniør og advokat.

Man kan sige, at jo mere specialiseret et job er, jo

højere uddannelsesniveau kræves der.

I uddannelsessystemet skelner man mellem:

• erhvervsuddannelser, fx slagter, frisør, social- og

sundhedshjælper.

• Korte videregående uddannelser, fx politibetjent,

tandtekniker, datamatiker.

• Mellemlange videregående uddannelser, fx

pædagog, sygeplejerske, diplomingeniør.

• Længerevarende videregående uddannelser,

fx jurist, læge, gymnasielærer.

Ens uddannelse kan altså have stor indflydelse på,

hvor meget man tjener gennem sit liv. Hvis man går

direkte ud af folkeskolen og får sig et arbejde, kan

det godt være, at man i starten tjener flere penge end

en, der vælger at studere. Men på længere sigt får

man generelt en højere løn, hvis man har en uddannelse.

og i de fleste tilfælde er en længere uddannelse

økonomisk set bedre end en kort. En læge kan

se frem til at tjene 24 mio. kr. i løbet af et liv, og en

pædagog kan se frem til at tjene 11 mio. kr.

Hvis man kun tænker på pengene, skal man også

overveje, i hvilken retning man skal uddanne sig.


En kunstnerisk uddannelse giver ikke lige så stor

gevinst som en uddannelse inden for økonomi, jura

eller medicin.

ARbejDSLØSHeD

Man er arbejdsløs, når man gerne vil arbejde, men

ikke har et arbejde. Arbejdsløshed er et økonomisk

problem for samfundet, men det kan også være et

stort problem for det enkelte individ. Hvis man mister

sit job, har man færre penge til rådighed at leve

for. og for mange er jobbet også en vigtig del af

deres identitet, og derfor kan det ramme mennesker

hårdt, hvis de bliver arbejdsløse.

Når man regner ud, hvor mange arbejdsløse (også

kaldet ledige) der er i Danmark, gør man det på baggrund

af, hvor stor en procentdel af arbejdsstyrken

der ikke har et job. Et ledighedstal på 7 % betyder

altså, at 7 % af arbejdsstyrken står uden arbejde.

Arbejdsstyrken er alle de personer mellem 16 og

64 år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der

er mange, som står uden for arbejdsstyrken – enten

fordi de er på førtidspension, efterløn eller er studerende.

Andre er uden for arbejdsstyrken, fordi de har

valgt fx at være hjemmegående.

I Danmark har vi en høj erhvervsfrekvens, dvs. at

en stor del af de 16-64-årige enten er i arbejde eller

prøver at få et arbejde.

årsager til arbejdsløshed

ledighedstallet afspejler, hvordan det går i økonomien.

Når det går godt, er ledigheden lav. Når det går

skidt, er ledigheden høj. ledigheden når aldrig helt

ned på nul. Det skyldes, at der er forskellige årsager

til arbejdsløshed.

I 1960’erne voksede økonomien – især på grund af

den teknologiske udvikling – og arbejdsløsheden var

lav. I starten af 1970’erne kom oliekrisen, og det blev

starten på en lang periode med skiftende kriser og høj

ledighed. Fra starten af 2000-tallet var der økonomisk

vækst i hele verden, bl.a. på grund af den øgede globalisering

og samhandel med Kina. Men i 2008 kom

finanskrisen, som afbrød det økonomiske opsving.

Den del af arbejdsløsheden, der skyldes udsving i

økonomien, kaldes for konjunkturarbejdsløshed. Men

selv når økonomien er på sit højeste, er der ledige.

aRBejDSStyRKeN I

pROceNt

aF BeFOLKNINgeN

1950 2007

Mænd 95,4 % 77,4 %

Kvinder 46,9 % 70,8 %

I alt 70,8 % 74,2 %

60 år i tal – Danmarks Statistik 2008

KILDe

Forbrug og arbejde | 155


Da Københavns Rådhus i 2007 afholdt

Danmarks største jobbørs, dukkede

omkring 4.000 jobsøgende op.

156 | Forbrug og arbejde

I Danmark er der sjældent færre end 100.000 ledige.

Dette antal afhænger ikke af konjunkturerne

– altså om økonomien går godt eller skidt – men har

andre årsager, og det kalder man strukturledighed.

Årsagerne til strukturledighed kan fx være, at de

ledige ikke har de uddannelser, der skal til for at

besætte et bestemt job. Hvis der mangler en læge i

Herning, hjælper det ikke, at der er en arbejdsløs murer

i samme by. og modsat kan en ledig læge heller

ikke tage arbejde som murer. Det kan også være, at

den ledige bor langt fra det sted, hvor der er et job at

få. og selv om man måske gerne vil flytte for at få et

arbejde, er det ikke sikkert, at familien vil med, eller

at ens ægtefælle kan få et job det nye sted, man flytter

hen.


procent

14

12

10

8

6

4

2

0

LeDIgHeD I pROceNt aF aRBejDSStyRKeN

1947 1952 1957 1962 1967 1972 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 2008 2009 2010

Danmarks Statistik

gider folk overhovedet arbejde?

En anden grund til arbejdsløshed er, hvis folk ikke

vil tage det arbejde, der er. Måske synes de ikke, at

jobbet er attraktivt nok. Eller måske kan det simpelthen

ikke betale sig at arbejde. Hvis de økonomiske

ydelser, man kan få som arbejdsløs – fx dagpenge eller

kontanthjælp – er tilstrækkeligt høje, og hvis man

har fået nedsat sin betaling til børnenes daginstitutioner,

fordi man er ledig, kan det være, at der ikke er

nogen særlig stor økonomisk gevinst ved at arbejde.

Dette var et af argumenterne for, at Folketinget

i 2003 vedtog et ”kontanthjælps-loft“, der satte en

grænse for, hvor meget en familie må modtage i kontanthjælp

og andre ydelser. På den måde ville man

sørge for, at det ikke kan betale sig at være ledig og

dermed presse flere til at søge arbejde.

år

Forbrug og arbejde | 157


158 | Forbrug og arbejde

ARbejDSLØSHeDSPoLItIK

Arbejdsløshed er et problem for samfundets økonomi,

fordi det giver flere udgifter og færre indtægter. Arbejdsløse

betaler mindre i skat og modtager økonomiske

ydelser fra det offentlige. Enhver regering vil

derfor være interesseret i at bringe arbejdsløsheden

ned, men det er forskelligt, hvordan de mener, at det

bør gøres. Grundlæggende kan man skelne mellem en

stramnings-strategi og en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

• Stramnings-strategien er mest populær på den

politiske højrefløj. Den går ud på, at det skal kunne

betale sig at arbejde, og at det ikke nødvendigvis

skal være behageligt at være arbejdsløs. Hvis man

sætter de økonomiske ydelser til de arbejdsløse lavt,

vil de være mere interesserede i at arbejde. og reglerne

skal strammes for, hvad man skal gøre for at

vise, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet.

• Den aktive arbejdsmarkedspolitik går ud på at

opkvalificere arbejdsløse – altså sørge for, at de

bliver bedre kvalificerede til at tage de job, der

er. Det gør man fx ved at give arbejdsløse gode

muligheder for efter- og videreuddannelse. Venstrefløjen

vil typisk være tilhænger af den aktive

strategi og mene, at arbejdsløse også har ret til et

godt liv. Derfor er det ikke nødvendigvis negativt,

at ydelserne til arbejdsløse er høje.

HvAD SKeR DeR, nåR MAn eR ARbejDSLØS?

Det er ikke sådan, at alle automatisk kan få penge, hvis

de ikke arbejder. Hvis man fx står uden for arbejdsmarkedet,

fordi man har valgt at være hjemmegående,

og senere beslutter sig for, at man gerne vil have et

job, kan man ikke få penge fra staten med det samme,

selv om man er blevet en del af arbejdsstyrken.

Der findes to slags ydelser til arbejdsløse:

• Dagpenge er den højeste ydelse. For at kunne få

dagpenge, skal man være medlem af en a-kasse

(arbejdsløshedskasse), som er en slags forsikring

imod arbejdsløshed. Hvis man er tilmeldt en akasse,

betaler man et ret højt kontingent hver

måned – også når man har et job. For at få udbetalt

dagpenge skal man have haft arbejde i mindst 52

uger inden for de sidste tre år. Man kan højst få

dagpenge i to år.


• Kontanthjælp betales af det offentlige. For at

kunne få kontanthjælp skal man have haft arbejde,

eller have været udsat for en hændelse, der gør, at

man ikke kan forsørge sig selv. Kontanthjælpen er

lavere end dagpengene, og der er strengere krav

om, at man skal tage imod aktiveringstilbud og

evt. jobtilbud uanset hvad.

SKAt I DAnMARK

Danmark er et af de lande i verden, hvor borgerne

betaler mest i skat. Skatten bruges til at udligne

forskellen i borgernes indkomst, så der ikke er så

stor forskel mellem rig og fattig. Men skatten bruges

også til at finansiere velfærdssamfundet, så borgerne

kan få børnecheck, Su, folkepension, kontanthjælp

osv., når de har behov for det. Skatten betaler også

for den offentlige service, fx sygehuse, folkeskoler,

vuggestuer, motorveje og biblioteker.

Derfor spiller den offentlige sektor også en større

rolle i det økonomiske kredsløb end i de fleste andre

lande.

HuSHolDNINGEr

vAReKØb

LØn

InDKoMStoveRFØRSLeR/LØn

SKAtteR og AFgIFteR

ButIKKEr oG

VIrKSoMHEDEr

SKAtteR og AFgIFteR

Det økonomiske kredsløb

oFFENtlIG SEKtor

StAtEN

vAReKØb og eRvHeRvSStØtte

Forbrug og arbejde | 159


Annoncekampagne

fra SKAT, som sætter

fokus på sort arbejde.

160 | Forbrug og arbejde

SoRt ARbejDe

Mange mener, at skatten i Danmark er meget høj.

Der foregår da også en del sort arbejde i Danmark –

dvs. at man arbejder uden at betale skat af de penge,

man får for arbejdet. Det kan være en kok, der laver

mad til en fest uden at betale moms og indkomstskat,

håndværkeren, der laver en mindre reparation

”uden regning”, eller den unge pige, som gør rent

hos en familie uden at betale skat af sin løn.


Sort arbejde er forbudt, fordi staten mister indtægten

fra indkomstskat og moms. Samtidig er det konkurrenceforvridende,

da håndværkeren, der arbejder

sort, kan udføre arbejdet billigere, end håndværkeren,

der betaler skat, som man skal.

Sort arbejde er tilsyneladende en af de forbrydelser,

som danskerne ser mildt på. En undersøgelse fra 2010

viste, at over 50 % havde fået udført sort arbejde, og at

knap 30 % er villige til at købe sort arbejde. Ifølge tallene

er 80 % af den danske befolkning altså indstillet

på at bryde loven, når det kommer til sort arbejde.

Der er dog forskel på danskernes holdninger til

sort arbejde. Den type af sort arbejde, der minder om

”vennetjenester”, accepteres mere end det arbejde,

som fx professionelle håndværkere udfører.

Man kunne måske tro, at det var den fattige del af

befolkningen, der køber sort arbejde, fordi de ikke

har råd til andet, men det er ikke tilfældet. tværtimod

er det de mest velstillede i samfundet, der oftest

benytter sig af sort arbejde. Den mest almindelige

form for sort arbejde er håndværkerydelser som forbedringer

til huset.

Det er svært at vurdere, hvor meget det sorte arbejde

koster samfundet. Men et bud er, at staten går

glip af skatteindtægter for 2,4 mia. kr.

Andre mener, at sort arbejde faktisk er en gevinst

for Danmark, fordi det betyder, at arbejde, der ellers

ikke ville blive udført, bliver gjort.

Procent

50

45

40

35

30

0

aNDeL, DeR HaR BetaLt KONtaNt FOR SORt aRBejDe.

OpDeLt på HuSStaNDeNS BRuttOINDKOMSt 2010

0- 200.000 400.000 600.000 800.000 Over

199.999 299.999 599.999 799.999 999.999 1 mio.

Kroner

Forbrug og arbejde | 161

rockwool Fondens Forskningsenhed 2010


grupper

Opgave MeD FOKuS på

» begrebsafklaring

» begrebsforklaring

» kommunikation

Begreb om begreberne

> På fem minutter stiller I så mange gode

spørgsmål til kapitlets tekst som muligt.

Det skal være spørgsmål, som kan besvares

ud fra teksten. Fx ”Hvad er outsourcing?“

eller ”Hvilke konsekvenser har sort arbejde?“

> læs alle gruppens spørgsmål igennem. udvælg

de bedste, og omformuler dem, hvis

der er behov for det.

> Skriv spørgsmålene på blanke stykker papir.

Der skal kun stå ét spørgsmål på hvert

stykke papir.

> Byt ark med en anden gruppe, så I nu sidder

med en bunke nye spørgsmål foran jer

og en bunke med blanke stykker papir.

> læs ét spørgsmål op ad gangen og svar på

spørgsmålet i gruppen. Skriv svaret ned på

et nyt stykke papir.

Når I har besvaret alle spørgsmålene, lægger

I spørgsmål og svar sammen to og to, og afleverer

dem til læreren. læreren udvælger nu

spørgsmål, så der kun er en version af hvert

spørgsmål/svar, selv om flere grupper måske

har stillet nogle af de samme spørgsmål.

162 | Forbrug og arbejde

Fælles

Hver elev får ét ark, hvor der enten står et

spørgsmål eller et svar på.

> Når læreren siger ”nu”, forsøger alle at finde

den makker, som har enten spørgsmålet

eller svaret, der passer til ens eget.

> Når læreren siger ”nu“, går alle rundt mellem

hinanden og bytter papirer.

> Når læreren siger ”nu” igen, finder man sin

nye makker.

> Sådan kan man fortsætte, indtil alle har

været igennem de fleste spørgsmål og svar.

> læreren kan også bytte spørgsmål og svar

ud undervejs, hvis I har flere spørgsmål/

svar, end der er elever i klassen.


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> Beskriv udviklingen i erhverv ud fra

cirkeldiagrammerne Beskæftigelse i erhvervsgrupper,

s. 153.

> Hvad kan forklare denne udvikling?

> Hvor meget tjener en person med lang

videregående uddannelse gennem livet

i forhold til en ufaglært, ifølge tabellen

Livsindkomst efter skat, s. 154?

> Beskriv udviklingen i arbejdsstyrken ud

fra tabellen på s. 155.

> Hvilke årsager kan der være til den udvikling?

> Hvilke årsager kan der være til arbejdsløshed?

> Hvilke konsekvenser kan arbejdsløshed

have for den enkelte?

> Hvad betyder det for samfundet, hvis

arbejdsløsheden er høj?

> Hvorfor indførte Folketinget i 2003 et

loft for kontanthjælpen?

> Hvad, mener du, virker, hvis man vil

sænke arbejdsløsheden? En stramningsstrategi

eller en aktiv arbejdsmarkedspolitik?

> Hvad er budskabet i annoncekampagnen

fra SKAt, s. 160?

> Hvad er din egen holdning til sort arbejde?

> Er der noget sort arbejde, som er mere i

orden end andet?

> Aflæs kilden Andel, der har betalt kontant

for sort arbejde, s. 161.

> Hvad kan være en forklaring på, at det

er de mennesker, der tjener mest, som

oftest benytter sig af sort arbejde?

Forbrug og arbejde | 163


FeLtUnDeRSØgeLSe

Når man laver en feltundersøgelse,

observerer man ”i felten”

og danner sig på den måde et

billede af virkeligheden. I stedet

for at spørge folk, som man

gør med metoderne spørgeskema

og interview, ser man selv

efter og noterer det, man observerer.

Man observerer der, hvor

tingene sker, og man har et mål

med sin observation.

Hvis man vil undersøge,

om fodgængere overholder

færdselsloven, kan man stille

sig ved en forgængerovergang

og registrere, hvor mange der

går over for rødt. Hvis man vil

vide, hvor længe børn er i daginstitution,

kan man besøge

en børnehave og registrere,

hvornår forældrene afleverer

og henter deres børn.

observation betyder iagttagelse.

Når man observerer

i samfundsfag, iagttager

man folks handlinger.

observation er en metode

til at indsamle viden om

folks faktiske adfærd – altså

det, de gør. Deres faktiske

adfærd kan nemlig være

meget forskellig fra deres

intenderede adfærd – altså

det, de gerne ville gøre, og

det, de fortæller om sig selv.

I en observation registrerer

man det, folk gør, og ikke

det, de gerne ville gøre.

164 | Metode

MetODe

FeLtUnDeRSØgeLSe

SKjULt eLLeR åben

obSeRvAtIon

Når man observerer, kan man

gøre det skjult eller åbent.

Hvis man observerer åbent,

risikerer man, at folk ikke gør,

som de plejer. For når man

ved, at man bliver observeret,

vil man ofte ændre adfærd. Fx

vil man måske lade være med

at gå over for rødt, fordi man

ved, at nogen observerer ens

handling.

Hvis man observerer skjult,

er der størst chance for, at man

oplever folks faktiske adfærd, og

at observationen dermed giver

et sandfærdigt billede af virkeligheden.

til gengæld kan man

diskutere, om det er ok at observere

folk, uden at de ved det.

Når man bruger resultaterne

af sine feltundersøgelser,

bør man derfor vurdere dem

ud fra, om selve observationen

kan have haft indflydelse på,

hvordan de observerede folk

har opført sig.

HvAD eR MåLet MeD

FeLtUnDeRSØgeLSen?

Inden man begynder på sin

feltundersøgelse, skal man

overveje:

• Hvad man vil undersøge

med observationen

• Hvem man vil observere

• Hvor observationen skal

foregå

• Hvor lang tid man vil

observere

og så skal man gøre sig klart,

hvorfor man vil bruge observation

som metode til sin undersøgelse,

hvorfor det netop er den

person eller den gruppe mennesker,

man vil observere, og hvorfor

det lige skal være det sted.

RegIStReRIngSSKeMA

Før man begynder på selve

feltundersøgelsen, laver man et

registreringsskema, som man

skal udfylde, når man er på

observationsstedet. registreringsskemaet

hjælper med at

holde fokus, så man kigger efter

netop dét, der er målet med

feltundersøgelsen. registreringsskemaet

bruger man til at

bearbejde sine observationer

bagefter.

Et registreringsskema kan

laves på mange forskellige måder.

Måden afhænger af målet

med observationen.

Når man laver sit registreringsskema,

er det vigtigt:

• At gøre sig målet med

observationen klart: Hvor

mange skal man observere,

og hvad kigger man efter?

• At gøre skemaet enkelt, så

det er nemt at foretage sine

registreringer under observationen.

• At formulere spørgsmålene,

så de kan besvares med: et

antal, et ”ja” eller et ”nej”.


FAKtA FReM FoR

FoRtoLKnIng

Det svære ved at lave en

feltundersøgelse er at observere

uden at vurdere. Man

skal derfor begrænse observationen

til noget, man kan

tælle uden at skulle vurdere

samtidig. Fx ”Hvor mange

går over for rødt?“ i stedet

for ”Hvor mange ser ud til at

have travlt?”

beARbejDnIng AF

obSeRvAtIoneRne

Når man er færdig med at observere,

skal observationerne

skrives sammen. Det kunne

eKSeMPeL På et RegIStReRIngSSKeMA

Sted: Fodgængerfeltet i Havnegade, randers

Fokus: Adfærd i trafikken

Dato: 29. oktober

tidsrum: 8.00-9.00

fx være et uddrag som følgende:

”Ved fodgængerovergangen

i Havnegade i randers

gik 78 mennesker over gaden

i tidsrummet 8.00-9.00 onsdag

morgen d. 29. oktober.

25 af dem gik over for rødt.

19 gik over gaden uden for

fodgængerfeltet. Af de 19, der

gik over gaden uden for fodgængerfeltet,

fulgtes 3 med

børn. 39 gik over for grønt

lys. Desuden kørte 5 cyklister

over fodgængerfeltet på cykel.”

Herefter overvejer man, om

observationerne fører til, at

man vil gennemføre interviews

med udvalgte personer, eller

om man vil udføre observatio-

Hvor mange passerer i alt fodgængerfeltet? ______

Hvor mange går over for grønt? ______

Hvor mange går over for rødt? ______

Hvor mange af dem, der går over for rødt,

følges med børn? ______

Hvor mange cykler over? ______

Hvor mange gik over gaden uden

for fodgængerfeltet? ______

ner et andet sted, så man kan

sammenligne.

Man kan også sammenligne

sine observationer med

baggrundsstof, statistik, interviews

eller anden viden i

sammenhæng med emnet. Fx

kunne man sammenligne sin

observation fra fodgængerfeltet

med tidligere udførte

statistikker, hvis man vil undersøge,

om folk er blevet

bedre eller dårligere til at

overholde færdselsloven. Eller

man kunne sammenligne med

undersøgelser, der fortæller

noget om, hvordan børn får

gode trafikvaner og se, om det

har betydning, hvordan forældrene

opfører sig i trafikken.

egne noteR:

_____________________________

_____________________________

_____________________________

_____________________________

_____________________________

_____________________________

_____________________________

_____________________________

_____________________________

_____________________________

_____________________________

_____________________________

_____________________________

Metode | 165


gLobALISeRIngSHjULet

Forbrug og arbejde

Hvad betyder

uddannelse for

et lands udvikling?

Hvilken

betydning har

forbrug for mit

liv?

166 | Globaliseringshjulet

Hvilken betydning

har det

for samfundet,

at befolkningen

uddanner sig?

Hvad betyder

uddannelse for

mig og min

fremtid?

Verden

Danmark

Mig

Hvad betyder

forbruget for

det danske

samfund?

Hvilken rolle

spiller jeg som

forbruger i en

globaliseret verden?

Hvad er Danmarks

rolle i

en globaliseret

økonomi?

Hvordan påvirker

den globaliserede

økonomi

verdens lande?

Mig Danmark Verden

Hvordan

påvirker vores

forbrug verden?


politik og

værdier

politiske ideologier 168

Højrefløj og venstrefløj 182

Hvem skal have hvad? 192

Holdninger og værdier i politik 202

Demokrati i Danmark| 167


politiske

ideologier

168 | Politik og værdier

FagLIge BegReBeR

» politisk ideologi

» liberalisme

» privat ejendomsret

» socialliberalisme

» socialisme

» konservatisme

FoRSKeLLe MeLLeM RIg og FAttIg

Politik handler om, hvordan samfundet skal indrettes,

hvem der skal være med til at bestemme, og

hvem der får hvad.

rundt om i verdens lande er det meget forskelligt,

hvor stor forskel der er mellem rig og fattig, og hvordan

pengene i samfundet er fordelt. Verdens rigeste

mand, Carlos Slim, er mexicaner. I Mexico lever mere

end 15 mio. mennesker i absolut fattigdom – hvilket

vil sige, at de lever for under to dollars om dagen.

I Danmark er velstanden fordelt anderledes. Danmarks

rigeste mand, Mærsk McKinney-Møller, er så

rig, at han har foræret København og Danmark et

operahus til over to mia. kr. I 2008 blev hans formue

anslået til at være omkring 180 mia. kr. En gennemsnitlig

familie med to børn har ca. 422.000 kr. til

rådighed om året. og samtidig voksede 59.000 børn

op i relativ fattigdom i Danmark i 2009.

offentligt eller privat?

Danmark er et af de lande, hvor man betaler mest i

skat. til gengæld kan alle børn gå gratis i skole, alle


kan blive behandlet på hospitalet, videreuddannelser

er gratis, og der er Su til alle studerende.

I nogle lande skal man tegne en forsikring, så man

har råd til at blive behandlet på et sygehus. Flere af de

ydelser, der er offentlige i Danmark, er private i andre

lande. I uSA må forældre fx spare op eller tage lån, for

at deres børn kan gå på college. og børnepasning er

så dyrt, at mange vælger at blive hjemmegående og

passe børnene, når de er små, i stedet for at arbejde.

Der er altså mange forskellige holdninger til, hvordan

man mener, at et samfund skal indrettes. Skal

man betale meget eller lidt i skat? Er det bedst med et

privat eller et offentligt sundhedssystem? Er det urimeligt

eller retfærdigt, at nogen er rigere end andre?

De politiske ideologier kan ses som et forsøg på at

give sammenhængende svar på alle disse spørgsmål.

De politikere og politiske partier, som til daglig bestemmer

reglerne for, hvordan samfundet skal indrettes,

er påvirket af de ideologier, de tilhører.

KRIgen MeLLeM IDeoLogIeR

Fra 2. verdenskrig sluttede i 1945 og helt frem til

1989, var verden præget af den kolde krig, hvor to

blokke af lande stod skarpt over for hinanden. I østblokken

stod de kommunistiske lande: Sovjetunionen,

Østeuropa, Kina, Cuba samt en del lande i den

3. verden. I vestblokken stod de kapitalistiske lande

med uSA og Vesteuropa i spidsen.

Det var en kamp om magten i verden, men det var

også en ideologisk kamp mellem den liberale kapitalisme

og kommunismen. Konflikten var så voldsom,

at det under Cuba-krisen i 1962 nær havde ført til en

atomkrig, der kunne have dræbt millioner af mennesker.

Heldigvis kom det ikke så vidt, og krigen

forblev en ”kold krig”.

Da Berlinmuren faldt i 1989, brød de kommunistiske

styrer i Østeuropa sammen. Kapitalismen og Vesten

havde således vundet kampen mellem ideologierne.

Mange mente, at vi ikke længere havde brug

for ideologier, for nu ville alle lande blive liberale,

kapitalistiske demokratier. Sådan gik det ikke helt,

for i dag lever forskellige ideologier stadig i bedste

velgående. Men hvad bruges de til i dag? For at finde

svaret må man undersøge, hvad de forskellige ideologier

står for, og se på deres historie.

HvaD eR eN

pOLItISK IDeOLOgI?

En politisk ideologi kan ses som et

sæt grundværdier. Ideologien indeholder

et grundlæggende syn på,

hvordan samfundet bør indrettes og

på menneskets grad af frihed og ansvar.

Dette menneske- og samfundssyn

fungerer som rettesnor for, hvad

et parti mener om en bestemt sag.

Venstreorienterede partier bygger

på en socialistisk ideologi, som lægger

vægt på lighed og fællesskab, og

vil derfor som regel støtte forslag,

der øger ligheden i samfundet. Højreorienterede

partier bygger på en

liberalistisk ideologi, som lægger

vægt på frihed og individualisme,

og vil ofte støtte forslag, der sikrer

det enkelte menneskes frihed mest

muligt.

Politik og værdier | 169


I november 1989 gik befolkningen i

gang med at bryde muren mellem

Øst- og Vestberlin ned. Ind til da havde

Berlin været opdelt af en mur i 28 år.

Østberlin var styret af kommunismen,

og Vestberlin var kapitalistisk. Berlinmuren

blev opført i 1961 af Østtyskland,

bl.a. som et værn mod østberlineres flugt

til Vesten.

170 | Politik og værdier

LIbeRALISMe – FRIHeD eR Det beDSte gULD

Liberalismen har rødder tilbage til to britiske filosoffer,

John locke og Adam Smith. Privat ejendomsret,

og ideen om det frie marked er to vigtige principper

inden for liberalismen.

Allerede i 1690 beskrev John locke (1632-1704),

hvordan enhver bør have ret til at høste fortjenesten

af sit eget arbejde. Hvis en bonde bearbejder et

stykke land, så der kan dyrkes forskellige afgrøder,

som ikke kunne gro der før, bliver jorden mere værd.

Derfor bør bonden have ret til at eje det stykke land,

han har bearbejdet, og ret til at sælge de varer, han

producerer. Statens opgave er at sikre denne private

ejendomsret – altså at den enkelte ejer det, han har

arbejdet for.

Adam Smith (1723-1790) arbejdede videre med

John lockes tanker, og i 1776 beskrev han, hvordan

alle ville blive rigere, hvis man delte arbejdet således,

at man specialiserede sig i at blive god til at

udføre et bestemt stykke arbejde eller producere en

bestemt vare. også i dag spiller den arbejdsdeling

en stor rolle for økonomien. I dag ville et enkelt

menneske ikke kunne bygge en bil fra bunden. At

bygge en bil kræver specialister inden for forskellige


områder. Men også mere simple varer bliver produceret

mere effektivt, når arbejdet deles. Fx kan en

bager producere mange brød på kort tid, mens det

ville tage længere tid pr. brød, hvis alle skulle bage

deres eget.

I et frit marked (hvor markedet bestemmes af udbud

og efterspørgsel, se s. 128-129) kan man producere

langt mere effektivt, fordi alle vil konkurrere om

at levere den bedste vare billigst. Hvis en tilsvarende

vare tilbydes billigere et andet sted, vil køberne gå

der hen. Derfor skal der ikke være nogen begrænsninger

på konkurrencen.

Ifølge Smith handler folk med hinanden, fordi de

selv får noget godt ud af det. Bonden leverer korn til

mølleren og får penge for det. Mølleren tjener penge

ved at sælge mel til bageren. Bageren får sin indtægt

ved at sælge det brød, han bager. Alle handler, fordi

det er bedst for dem selv. Men i sidste ende er det

også det bedste for alle andre, fordi der bliver produceret

flere og bedre varer på den måde, og så bliver

alle rigere.

Det enkelte individs frihed er et vigtigt punkt ved

liberalismen. Den enkelte skal fx ikke være begrænset

af bestemte religiøse regler, og der skal være

religionsfrihed i samfundet. I det hele taget skal individets

frihed kun begrænses der, hvor den forstyrrer

andres frihed. Derfor skal statens rolle være så

begrænset som muligt. Nogle liberale tænkere taler

om en natvægterstat, hvor statens rolle udelukkende

er at beskytte borgernes private ejendom.

KapItaLISMe

Økonomisk system, hvor

privatpersoner kan eje fx jord og

fabrikker, og hvor handel foregår

på et marked. Kapitalisme er det

samme som markedsøkonomi.

Politik og værdier | 171


MODeRNe LIBeRaLISMe

liberalisme bruges i dag om

den ideologi, der går ind for

så stor frihed til det enkelte

individ som muligt og for en fri

markedsøkonomi.

KILDe

uDDaNNeLSe

IFøLge veNStRe

Det danske uddannelsessystem

skal tilbyde undervisning af høj

kvalitet og faglighed. undervisningen

skal differentieres, målrettes

den enkelte og kunne holddeles,

så alle elever og studerende stimuleres

og udvikles. ledelsesstruktur,

lærer- og undervisningskræfter

samt lokaler skal være

tidssvarende.

Det er en offentlig opgave at sikre,

at alle har mulighed for at tage

den uddannelse, som de har lyst

og kvalifikationer til. Samtidig er

det helt centralt, at den enkelte har

frihed til at vælge uddannelse og

uddannelsessted. Derfor skal der

være et frit valg mellem forskellige

folkeskoler og mellem offentlige

og private skoler. Pengene skal

følge eleven og ikke institutionen.

fra Venstres principprogram 2006

172 | Politik og værdier

Moderne liberalisme

også i dag bygger moderne liberale partier deres

grundsyn på det enkelte individs frihed, ejendomsretten

(kapitalisme) og det frie marked. Individets

frihed er i centrum, og det betyder, at statens rolle

skal være begrænset. I Danmark fylder staten dog

meget, og derfor vil et dansk, liberalt grundsynspunkt

være, at der bør være flere private valgmuligheder

– fx flere private hospitaler, skoler, sygeforsikringer

– og at mindre bør være overladt til det offentlige.

Det ville betyde, at man kunne sætte skatterne

ned, og en mærkesag for moderne liberale er da

også, at det ville være bedre at betale mindre i skat.

Ifølge liberalister er ulighed ikke nødvendigvis et

problem. Man har jo ret til det, man selv har arbejdet

for. ulighed i samfundet kan være en fordel, for det

betyder, at der er noget at arbejde for. Hvis man er

fattig, kan man blive rigere ved at arbejde, og på den

måde kan man se, at det kan betale sig at arbejde. Det

skaber dynamik i samfundet, når folk har lyst til at

arbejde og starte virksomheder.

Den frihed, som moderne liberale går ind for, beskrives

nogle gange som en negativ frihed, fordi det

er en frihed fra statens indblanding – dvs. at staten

skal blande sig så lidt som muligt i borgernes liv.

Staten skal sikre, at den enkelte har mulighed for at

arbejde, hvis han vil. Men det er ikke statens opgave

at sørge for, at man kan få en gratis uddannelse, eller

at man har en sikkerhed, hvis man bliver arbejdsløs.

Den individuelle frihed betyder også, at staten

skal lave så få regler som muligt, der begrænser den

enkeltes frie valg. Derfor er der også mange liberale,

der fx argumenterer for homoseksuelles rettigheder

og for, at det skal være nemmere at rejse ind og ud af

landet.

SocIALLIbeRALISMe

Størstedelen af de liberale politikere i Danmark er

socialliberale. Socialliberalisme er en form for liberalisme,

som accepterer en større grad af indblanding

fra statens side for at sikre, at der ikke er for mange

mennesker i samfundet, der har det alt for økonomisk

dårligt. En vigtig del af socialliberalismen er, at staten

skal sørge for et godt offentligt uddannelsessystem,

og at der skal være et vist socialt sikkerhedsnet.


Socialliberalismen er bl.a. inspireret af filosofferne

Jeremy Bentham (1748-1832) og John Stuart Mill

(1806-1873), som mente, at et samfund er godt, hvis

det skaber den størst mulige velfærd til det størst

mulige antal borgere. Det vil sige, at der skal være så

meget velfærd som muligt i samfundet, og der skal

være så mange som muligt, der får del i den velfærd.

SocIALISMe – De bReDeSte SKULDRe SKAL

bÆRe De tUngeSte byRDeR

Grundlæggeren af den socialistiske ideologi er tyskeren

Karl Marx (1818-1883), som i 1848 skrev ”Det

Kommunistiske Partis Manifest“ sammen med sin

landsmand Friedrich Engels (1820-1895).

Kommunismen opstod på et tidspunkt, hvor industrialiseringen

havde medført, at mange mennesker

arbejdede på fabrikker. Arbejdsvilkårene på

fabrikkerne var ofte meget dårlige. til gengæld blev

den lille gruppe mennesker, som ejede fabrikkerne,

meget rige. For Marx var arbejderne en undertrykt

klasse, der blev udnyttet af kapitalisterne, dvs. fabriksejerne.

Marx anså selve arbejdet som en kilde til værdi.

En råvare, som fx et stykke træ, får værdi, når nogen

har bearbejdet det og lavet et produkt ud af det, fx

Politik og værdier | 173


KOMMuNISMe

Samfundssystem, hvor alt fra

landbrugsjord til butikker og

fabrikker ejes af borgerne i

fællesskab (dvs. af staten). Det er

staten, der planlægger, hvad og

hvor meget der skal produceres.

Det kaldes planøkonomi.

174 | Politik og værdier

en stol, som nogen vil betale for. Derfor er det kun

arbejderne, der kan skabe værdi, fordi de har arbejdskraften,

som de sælger til arbejdsgiveren (kapitalisten).

Kapitalisten kan derimod sidde mageligt

i sin stol og skrabe penge sammen uden selv at

arbejde. og det anså Marx for at være en stor uretfærdighed.

For at undgå denne uretfærdighed bør arbejderne

overtage fabrikkerne, så de selv kan få fortjenesten

af deres arbejde. Jorden bør også deles ligeligt

mellem folk, og i det hele taget skal alle være lige

og have lige meget. I sidste ende skal den private

ejendomsret helt afskaffes, så man i stedet for at eje

hvert sit hus bor i fælleshuse. Samfundet skal indrettes,

så: ”Enhver yder efter evne, enhver får efter

behov.”

Desuden skal økonomien indrettes til at producere

det, som folk virkelig har brug for – og ikke bare

det, som de rige har råd til at købe. Det kalder man

planøkonomi, hvilket betyder en økonomi, hvor staten

planlægger produktionen af varer ud fra, hvad

man mener, der er behov for.

Revolution!

Kommunismens og socialismens ideer var tænkt

som en revolution, hvor man afskaffede det kapitalistiske

system. Det blev forsøgt realiseret ved oktoberrevolutionen

i 1917, som førte til dannelsen af

Sovjetunionen.

Efter 2. verdenskrig blev den sovjetiske form for

kommunisme udbredt til hele Østeuropa. Det var

dog meget langt fra marxismens idealer, da der ikke

var lighed, og økonomien ikke var effektiv. De kommunistiske

styrer brød sammen med Berlinmurens

fald i 1989.

I dag er Kina stadig ledet af et kommunistisk parti,

men landet fungerer i høj grad som en markedsøkonomi.

Cuba har også en kommunistisk regering,

men i de senere år er det blevet tilladt for private at

eje butikker. Cuba har også tilladt udenlandske investeringer,

fx i turistbranchen. I både Kina og Cuba er

den politiske frihed begrænset.

Nordkorea er en lukket diktaturstat, der også kalder

sig kommunistisk.


Ved Oktoberrevolutionen i 1917 overtog Lenin magten. Hans politiske slogan var "Al magt til sovjetterne.”

Lenin dannede den kommunistiske sovjetiske stat. På maleriet af Vladimir Serov fra 1947, ses Lenin tale til folket.

Politik og værdier | 175


MODeRNe SOcIaLISMe

Socialisme bruges i dag om den

ideologi, der går ind for materiel

lighed i samfundet og statslig

kontrol med markedet.

KILDe

uDDaNNeLSe IFøLge

SOcIaLDeMOKRateRNe

Hvis vi ikke har noget til fælles med hinanden, er

det svært at have noget tilovers for hinanden. Den

danske velfærdsmodel bygger på solidaritet, hvor

alle efter evne bidrager til fællesskabet. En bred og

fælles uddannelse for alle med udgangspunkt i folkeskolen

er fundamentet for at skabe fællesskaber.

176 | Politik og værdier

Moderne socialisme og socialdemokratisme

I Danmark, og i det meste af verden, er det de færreste,

som ønsker at revolutionere imod den kapitalistiske

samfundsmodel, som Karl Marx og de revolutionære

kommunister ønskede. Men mange er enige

i Marx’ kritik af det kapitalistiske system og dets

uretfærdigheder. også i dag bliver nogle mennesker

i samfundet meget rige: fabriksejere, direktører osv.

Mens almindelige arbejdere tjener betydeligt mindre.

og arbejdsløse har endnu dårligere vilkår.

og hvis man kigger ud over Danmarks grænser,

er det tydeligt, at mange mennesker i verden er endnu

fattigere, og at vi i den rige verden nyder godt af

den ulighed. Vi kan købe billige varer, som er fremstillet

i lande som Kina, Indien og andre steder, hvor

arbejderne ikke har samme vilkår som i Danmark.

Moderne socialister går ind for, at der skal være

mere lighed – både i samfundet og på verdensplan.

Det er ikke noget problem, at vi betaler en høj skat,

hvis den går til at sikre lighed i samfundet. For nemheds

skyld bruger vi ordet ”venstrefløjen” som betegnelse

for dem, der er inspirerede af socialistiske,

socialdemokratiske og kommunistiske ideer.

De fleste på venstrefløjen accepterer markedsøkonomien,

men de mener ikke, at det frie marked

er særlig godt. Venstrefløjen ønsker at begrænse det

frie marked, hvor det er nødvendigt, bl.a. for at skabe

mere lighed, undgå forurening og for at beskytte

forbrugerne. Venstrefløjen er ikke bekymret for, at

staten bliver for stor eller får for meget magt, hvis

målet er at sikre ydelser for alle, fx sygehussystemet

og uddannelsessystemet.

Uddannelserne skal skabe samhørighed og formidle

fælles værdier. Hele uddannelsessystemet

skal opdrage børn og unge til medbestemmelse,

medansvar, tolerance og ligeværd og give grundlaget

for med åbenhed at møde andre kulturer.

fra Socialdemokratiets uddannelsesprogram

”lyst til at lære” 2006


KonSeRvAtISMe

At konservere betyder ”at bevare”. Grundideen i konservatismen

er at bevare de gode ting i det samfund,

man har.

Konservatismen kædes ofte sammen med det,

man kalder organismetanken. Den går ud på, at samfundet

er en organisme, hvor alle har deres plads, og

hvor det er naturligt, at der er forskel på mennesker.

Hvor socialismen ser samfundet som en kamp mellem

samfundsklasser (arbejdere og kapitalister), anskuer

organismetanken samfundet som en harmoni,

hvor alle skal udfylde deres rolle.

I Danmark står partiet Det Konservative Folkeparti

for konservatismen. Fra partiet blev dannet i

1915 og frem til omkring 1950, lagde partiet vægt på

de klassiske konservative dyder ”Gud, konge og fædreland”.

I dag arbejder De Konservative for at forene respekt

for, hvad man kan lære af historien, med den

nødvendige fornyelse af samfundet. Det er i hvert

fald, hvad man kan læse i partiets holdningsprogram,

der har overskriften ”Fornuft og fornyelse”.

Partiet anser da heller ikke ideologierne for at være

så vigtige. I 1983 udtalte partiets formand og statsminister

Poul Schlüter: ”Ideologi er noget bras.”

HAR vI bRUg FoR IDeoLogIeR?

Der er en vis uenighed om, hvorvidt vi har brug for

ideologier i dag. Nogle mener, at de ikke kan bruges

til noget, fordi alle partier stort set er enige om, at

der skal være en rimelig stor velfærdsstat og et rimeligt

socialt sikkerhedsnet. Så det gælder bare om at

vælge de politikere, man har tillid til.

Andre mener, at ideologierne er nødvendige for, at

vi kan have politikere, der ikke bare skifter holdning

fra sag til sag. Fordelen ved at kende et partis ideologiske

standpunkt er, at man ved, at de har nogle

grundværdier, fx frihed eller lighed, som man ved, at

de holder fast ved.

Grundværdierne kan også være en hjælp til en

selv, når man skal danne sig en mening, tage stilling

til forskellige sager eller stemme til et valg. Man må

overveje, om der er nogle grundværdier, som man

mener, der bør holdes fast i – både i samfundet og i

ens egen måde at handle på.

vI vIL FORaNDRe

FOR at BevaRe

Man skal ikke forandre noget alene

for forandringens skyld. Det er

der ingen mening i. Konservative

er partiet for dig, der vil være med

til at bevare og styrke Danmark

og vores samfund. Derfor ønsker

vi reformer og forandringer, når

tingene ikke fungerer godt nok.

reformerne er med til at fremtidssikre

vores samfund og ruste det i

forhold til de udfordringer, vi står

over for.

Vi har nemlig arvet et godt samfund,

og det ønsker vi at bevare

– også hvis det betyder ændringer

og reformer.

Danmark står ikke stille – og det

gør resten af verden heller ikke –

så vi er klar til omstillinger, hvis

det er den måde, vi bedst bevarer

Danmark på.

fra De Konservatives pjece

”Konservative værdier” 2009

KILDe

Politik og værdier | 177


178 | Politik og værdier

AnDRe ISMeR

ud over de store politiske ideologier findes der andre

politiske ”ismer”, som er gode at kende til.

• Anarkisme bygger på ideen om, at når nogen har

magt, er der også altid nogen, som er undertrykte.

Anarkister mener, at alle mennesker bør frigøres

fra andres magt, og derfor ønsker de et samfund,

hvor der er så lidt stat og styring som muligt.

De fleste anser dog anarki som en negativ styreform,

for når der ikke er nogen til at bestemme,

risikerer det at blive alles kamp mod alle, hvor kun

den stærkeste overlever. Verden har endnu ikke

set et samfund, hvor anarki har fungeret på fredelig

vis.

• nazisme (nationalsocialisme) blev formuleret af

diktatoren Adolf Hitler (1889-1945) i 1930’ernes

tyskland. Ideologien er stærkt nationalistisk og

racistisk, da den opfatter nogle menneskeracer

som bedre og mere værd end andre. I 1930’erne

anså nazister især jøder som en underlegen menneskerace.

under 2. verdenskrig (1939-1945) blev

seks millioner jøder dræbt som direkte følge af

den nazistiske ideologi.

Den nazistiske ideologi findes stadig i dag i

form af nynazister, som er imod alle former for

indvandrere i samfundet. I mange lande er det forbudt

at være nazist, men i Danmark er det tilladt,

og der findes et lille dansk nazist-parti. ofte er nazister

også modstandere af demokratiet og ønsker

et ét-parti-diktatur som i tyskland under Hitler.

• totalitarisme er en opfattelse af, at staten skal

bestemme alt i borgernes liv. I et totalitært samfund

gælder frihedsrettighederne ikke – der er

altså ikke ytringsfrihed eller forsamlingsfrihed.

Det betyder, at der er censur i forhold til, hvilke

bøger der må skrives, hvad man må sige offentligt

i medierne og skrive på internettet.

Det nazistiske styre i 1930-1940’ernes tyskland

var et totalitært regime, og de kommunistiske østeuropæiske

stater under den kolde krig var totalitære

samfund.

• Islamisme er ikke nogen samlet ideologi, men

betegner den opfattelse, at staten og lovgivningen

skal styres ud fra en tolkning af Islam. Der

er meget store forskelle på dem, der kaldes for

islamister. Nogle af dem er nationale islamister,


som kun mener, at islamismen skal gælde inden

for deres eget land. Andre er globale og ønsker, at

hele verden skal underlægges denne ide.

Nogle ønsker at arbejde for det med fredelige

midler, mens andre bruger terror, som vi har set

det, særligt siden den 11. september 2001. Al-

Qaeda er den mest omtalte organisation, og også

i Danmark findes grupper, som støtter Al-Qaeda.

Bevægelsen Hizb-ut-tahrir ønsker at Danmark

skal styres ud fra (deres tolkning af) islam og med

et khalifat, dvs. et styre, der er religiøst bestemt.

En militærparade i

Nordkorea. Landet

hedder officielt

Den Demokratiske

Folkerepublik Korea.

Det er et totalitært

samfund, der bygger

på en speciel form

for kommunisme.

Nordkorea bliver

ofte betegnet som

det mest lukkede

land i verden.

Politik og værdier | 179


Fælles

Indled med at diskutere spørgsmålene til kapitlet.

Individuelt

> Skriv i fem minutter, hvad der er vigtigt for

dig i samfundet. Det kan være alt fra værdier

som frihed, lighed og tolerance til konkrete

sager som integration, uddannelse og

miljø.

> udvælg ét område af dem, du har skrevet

ned. Skriv videre i fem minutter, om hvorfor

netop dette område er vigtigt for dig.

Fælles

Opgave MeD FOKuS på

» analyse

» refleksion

> Alle i klassen nævner det område, de har

sat fokus på. Gå i grupper med nogen, som

har sat fokus på nogenlunde samme værdier

eller sager som dig selv.

180 | Politik og værdier

» præsentation

» diskussion

Opfind din egen ideologi

grupper

> Præsenter jeres tanker for hinanden, og

diskuter jer frem til en fælles ideologi.

I skal bl.a. komme ind på jeres samfunds-

og menneskesyn.

> Beskriv, hvad det er for et samfund, I ønsker,

og hvordan I vil opbygge det.

> Skriv jeres tanker om samfundet sammen,

så det fylder maks. én A4-side.

> Giv jeres ideologi et navn, og find på et

slogan for ideologien.

Fælles

> Præsenter jeres ideologier for hinanden i

klassen.

> Diskuter fordele og ulemper ved jeres ideologier.

> Kunne jeres ideologier bruges af nogle af

de eksisterende partier?


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> Forklar begrebet politisk ideologi.

> Hvad er hovedtankerne i ideologien liberalisme?

> Hvad er hovedtankerne i den moderne

liberalisme?

> Hvad er hovedtankerne i ideologien socialisme?

> Hvad er hovedtankerne i moderne

socialisme/socialdemokratisme?

> Hvor kan man se de liberalistiske idealer

i kilden Uddannelse ifølge Venstre, s. 172?

> Hvor kan man se de socialistiske idealer

i kilden Uddannelse ifølge Socialdemokraterne,

s. 176?

> Sammenlign Venstres og Socialdemokratiets

syn på uddannelse i kilderne s.

172 og s. 176. Hvilke forskelle er der på

deres syn på uddannelsessystemet?

> Hvilket udtryk er du mest enig i ”Frihed

er det bedste guld” eller ”De bredeste

skuldre skal bære de tungeste byrder”?

> Hvad er hovedtankerne i ideologien konservatisme?

> Hvor kan man se de konservative værdier

i kilden Vi vil forandre for at bevare,

s. 177?

> Kender du til eksempler på lande i verden

eller perioder i et lands historie, hvor

nogle af de andre ismer har været styreformen?

Politik og værdier | 181


Højrefløj og

venstrefløj

182 | Politik og værdier

FagLIge BegReBeR

» venstrefløj

» højrefløj

» opposition

» borgerlige partier

» arbejderpartier

» Jordskredsvalget

oPDeLIng I HØjRe- og venStReFLØj

opdelingen af partier på en højre- og venstrefløj

stammer helt tilbage fra Den Franske revolution i

1789. Her gjorde borgerne op med kongens enevælde

og indførte folkestyre. For første gang fik man en

nationalforsamling (et parlament), og medlemmerne

af parlamentet blev placeret i højre eller venstre side

af salen, alt efter hvem de repræsenterede.

Inden for dansk politik er partierne placeret på en

venstrefløj, en midte og en højrefløj.

• På venstrefløjen ligger partierne Enhedslisten,

Socialistisk Folkeparti (SF) og Socialdemokratiet.

• I midten ligger radikale Venstre, som er et borgerligt

midterparti.

• På højrefløjen finder vi partiet Venstre (som altså

er et højrefløjsparti, selv om det hedder Venstre –

det er lidt forvirrende, men forklaringen kommer

senere i kapitlet), Konservative og Dansk Folkeparti

samt flere mindre partier, fx liberal Alliance

og Kristendemokraterne.


enhedslisten

venStReFLØj

SF

Socialdemokratiet

Radikale venstre

Dansk Folkeparti

HØjReFLØj

Konservative

Liberal alliance

Socialisme Socialliberalisme Liberalisme

I modellen er partierne placeret efter deres ideologiske ståsted. Det kan være svært at placere partierne helt

entydigt på en højre-venstre-akse. Fx mener Pia Kjærsgård, som er leder af Dansk Folkeparti, at hendes parti er

et midterparti, mens andre vil placere partiet længere ude til højre.

Fløjene i folketingssalen

I Folketinget, som er det danske parlament, er politikerne

placeret således i folketingssalen, at højrefløjspartierne

sidder til højre og venstrefløjspartierne

sidder til venstre – set fra formandens plads.

Medlemspladserne i Folketinget er placeret i en

halvcirkel. Det viser meget godt, hvordan der ikke

er en skarp opdeling mellem højre- og venstrefløjen

i Danmark. Meget af den lovgivning, der vedtages,

sker da også i såkaldt ”brede forlig over midten“ –

dvs. hvor partier på både højre- og venstrefløjen er

enige, når de fx stemmer for et lovforslag.

Venstrefløj Højrefløj

Set fra formandens

talerstol

Politik og værdier | 183


I denne side

sidder højrefløjen

Folketingssalen på Christiansborg.

184 | Politik og værdier

Formanden

I denne side

sidder venstrefløjen

Her sidder

ministrene

I Storbritannien er medlemmerne i parlamentet placeret anderledes end i Danmark. Her sidder regeringen og dens

modstandere (oppositionen) over for hinanden og indgår ikke forlig på tværs.


PARtIeRneS HIStoRIe

For lidt over 100 år siden – omkring 1905 – var den

danske befolkning groft sagt delt op i fire grupper,

alt efter om man boede på landet eller i byerne, om

man var fattig eller velhavende.

På landet boede landarbejdere og fattige husmænd,

men her boede også mere velhavende bønder,

som ejede jord. I byen var der en stor arbejderklasse,

der bestod af de ansatte på fabrikkerne. Der

boede også en lille gruppe velhavende mennesker,

som bestod af virksomheds- og butiksejere.

opdelingen i befolkningen sås tydeligt i de fire

”gamle” partier, der repræsenterede hver sin gruppe.

Partiet Venstre repræsenterede de velhavende bønder.

Højre (senere De Konservative) repræsenterede

de velhavende i byerne. Socialdemokratiet repræsenterede

arbejderklassen i byerne, og radikale Venstre

repræsenterede de mindre velhavende på landet og

de intellektuelle.

Starten af 1900-tallet Fattige velhavende

På landet Radikale Venstre

husmænd, landarbejdere

I byerne Socialdemokratiet

arbejdere

De boRgeRLIge PARtIeR

Partierne på højrefløjen kaldes for de borgerlige partier,

fordi de tidligere i historien var knyttet til den

samfundsgruppe, der kaldtes borgerskabet. Det var

den mere velhavende del af befolkningen, fx virksomhedsejere,

godsejere og selvstændige erhvervsdrivende.

I nutidens samfund kan man ikke tale om et borgerskab

på samme måde som for 100 år siden. I dag

arbejder de borgerlige partier bl.a. for at forbedre

vilkårene for erhvervslivet, dvs. virksomheder og

selvstændige. Man kan sige, at de borgerlige partier

”varetager erhvervslivets interesser”. At varetage

nogens interesser betyder, at man forsøger at skabe

gode vilkår for en særlig gruppe. For eksempel arbejder

de borgerlige partier for, at der skal være lavere

skat på virksomheders indtægter.

Venstre

velhavende bønder

Højre (senere De Konservative)

velhavende virksomhedsejere

Politik og værdier | 185


186 | Politik og værdier

ARbejDeRPARtIeRne

Partierne på venstrefløjen kaldes ofte for arbejderpartier,

selv om denne betegnelse også er lidt forældet.

Arbejderpartierne varetog traditionelt arbejderklassens

interesser. Selv om der i dag ikke er en stor

arbejderklasse på samme måde som i industrisamfundet,

findes der stadig en stor gruppe af ufaglærte

og faglærte arbejdere. Mange af disse tilhører dog

snarere det, man kalder middelklassen, end de tilhører

arbejderklassen.

organisationen lo, landsorganisationen i Danmark,

som er den største samling af fagforeninger,

har 1.2 millioner medlemmer. lo-medlemmerne kan

siges at være den moderne afløser for arbejderklassen.

I dag varetager venstrefløjen nemlig lo-medlemmers

og personer med lave indtægters interesser.

Men samtidig er gruppen af lo-medlemmer bred,

for det er alle lige fra ufaglærte bygningsarbejdere til

pædagoger, der er organiseret i disse fagforbund.

joRDSKReDSvALget I 1973

De fire gamle partier, Venstre, De Konservative,

Socialdemokratiet og radikale Venstre, dominerede

dansk politik indtil 1973. Men valget til Folketinget

det år ændrede det politiske billede, og

derfor taler man om Jordskredsvalget i 1973.

Vælgerne opførte sig anderledes, end de havde

gjort før. Det skyldtes bl.a., at der var sket ændringer

i samfundet, men en anden vigtig årsag var, at

tv’et begyndte at spille en rolle i valgkampen. Når

politikerne udtalte sig i tv, kom der mere fokus på

deres personlighed og ikke kun på, hvad partierne

mente.

Mange mennesker blev begejstrede, da en bramfri,

jurist ved navn Mogens Glistrup trådte frem på tvskærmen

og fortalte, at han ikke betalte skat, og at

han mente, at alle andre skulle have den samme ret.

Skatten skulle helt afskaffes, syntes han. I en kort periode

fra 1973 til 1975 var Glistrups parti, Fremskridtspartiet,

det næststørste parti i Folketinget.

Et andet parti, der blev båret af en enkelt sag og

partilederens evne til at ”brænde igennem” på tvskærmen,

var Centrum-Demokraterne med Erhard

Jakobsen i spidsen. Centrum-Demokraterne kæmpede

særligt for boligejernes forhold.


paRtIeRNeS aNtaL aF MaNDateR veD

FOLKetINgSvaLget I 1950 Og eFteR

jORDSKReDSvaLget I 1973

1950 1973

Socialdemokratiet 59 46

Venstre 32 22

Det Konservative Folkeparti 27 16

Det radikale Venstre 12 20

Danmarks retsforbund 12 5

Danmarks Kommunistiske Parti 7 6

Socialistisk Folkeparti - 11

nye partier ved valget i 1973

Fremskridtspartiet - 28

Centrum-Demokraterne - 14

Kristeligt Folkeparti - 7

PARtIeRne I DAnMARK I DAg

Ved folketingsvalget i 2007 kom otte partier i Folketinget:

Socialdemokratiet, radikale Venstre, De

Konservative, SF, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten

og Ny Alliance.

A: Socialdemokratiet

Blev dannet i 1871 som et socialistisk parti. I 1924

var det for første gang regeringsparti, og thorvald

Stauning blev statsminister. Helt frem til 1982 var

partiet ved magten i størstedelen af tiden og havde

stor betydning for udviklingen af den danske velfærdsstat.

b: Radikale venstre

Blev dannet som en udbrydergruppe af partiet Venstre

i 1905, fordi husmændene mente, at storbønderne

blev favoriserede i partiet. Partiet har i tiden

1909-2001 adskillige gange være i regeringssamarbejde

med Socialdemokratiet, men også i 1988-1990 i

en borgerlig regering.

rigsdagsårbogen 1950-51 og Folketingsårbog 1973-74

Politik og værdier | 187


188 | Politik og værdier

c: Konservative

Blev dannet i 1915 som en afløser for partiet Højre.

Partiet var i regering med Poul Schlüter som statsminister

1982-1993. Fra 2001, da Venstre kom til

magten, har De Konservative indgået i regeringssamarbejdet.

F: SF – Socialistisk Folkeparti

Blev dannet i 1959 som en udbrydergruppe fra Kommunisterne.

Socialistisk Folkeparti ønskede en mere

demokratisk socialisme. Partiet har ikke haft regeringsmagten,

men har støttet skiftende socialdemokratiske

regeringer.

o: Dansk folkeparti

Blev dannet i 1995 som udbrydere fra Fremskridtspartiet.

Da VK-regeringen kom til magten i 2001,

blev Dansk Folkeparti regeringens støtteparti og

dermed regeringens parlamentariske grundlag.

v: venstre

Blev dannet i 1870. Fra 2001 og hele vejen op gennem

00’erne har partiet været i regering, først med

Anders Fogh rasmussen som statsminister, og senere

med lars løkke rasmussen.

Når partiet hedder Venstre, men ligger på højrefløjen,

skyldes det, at de liberale værdier, partiet står

for, oprindelig hørte til på venstrefløjen. Dengang

partiet blev dannet, var det et opgør med det borgerskab,

der havde magten.

Ø: enhedslisten

Blev dannet i 1989 af udbrydere fra socialistiske

og kommunistiske partier. Enhedslisten har været

repræsenteret i Folketinget siden 1994. I perioden

1994-2001 var partiet en del af den gruppe, der støttede

den socialdemokratisk ledede regering.


1860

1870

1880

1890

1900

1910

1920

1930

1940

1950

1960

1970

1980

1990

2000

2010

DKP

1919

Enhedslisten

1989

Socialistisk

Folkeparti

1959

Socialdemokratiet

1871

Kristen-

Centrum- Demokraterne

Demokraterne 1970

1973

radikale

1905

Venstre

1870

Højre

1870

Konservative

1915

Dansk Folkeparti

1995

liberal Alliance

2007

veNStReFLøj HøjReFLøj

Fremskridtspartiet

1972

Politik og værdier | 189


Fælles

I skal nu lave klassens eget magtspil med

partier, politikere og fløje. Magtspillet er et

kortspil, der spilles som bilkort med trumf.

> Aftal allerførst, hvem af jer der står for at

lave de to trumfkort – Statsministerkortet

og kortet med Folketingets formand.

> Fordel herefter Folketingets medlemmer

mellem jer. Det kan I gøre ved at printe en

liste over medlemmerne, klippe navnene

ud og dele et antal ud til hver elev i klassen.

Så kan I selv styre, hvor mange kort I

vil lave. Det bliver et langt spil, hvis I laver

kort til alle 179 medlemmer af Folketinget.

Individuelt

Opgave MeD FOKuS på

» undersøgelse af fakta

» anvendelse af viden

Magtspil

> lav hver især et antal kort til magtspillet.

Brug kopiark 7.

> For at kunne udfylde jeres kort skal I

bruge oplysninger fra kapitlet Højrefløj og

venstrefløj samt Folketingets hjemmeside

www.ft.dk og statsministeriets hjemmeside

www.statsministeriet.dk. På statsministeriets

hjemmeside finder I en liste over ministrene

i regeringen, så I kan se, hvor mange

ministerposter de forskellige partier har.

På Folketingets hjemmeside (ft.dk) finder

I informationer om partiernes antal mandater

i Folketinget. Herfra kan man også

klikke sig ind på det enkelte medlems side

og finde både foto, fødselsår, hvornår medlemmet

kom i Folketinget osv.

190 | Politik og værdier

> Når I har lavet jeres kort, printer I det i ét

eller flere eksemplarer afhængigt af, hvor

mange spil I skal lave til klassen.

grupper

Født i år:

I Folketinget siden:

Fløj:

Foto

partiet blev dannet i:

partiets antal mandater

i Folketinget:

Navn: _____________

parti: _____________

partiets antal ministerposter:

> Spillet spilles i grupper af 2-4 spillere. Se

spilleregler og pointsystem på kopiark 8.

Husk! Når I deler navnene på de øvrige medlemmer

af Folketinget ud, skal I sørge for, at I

ikke laver et almindeligt kort med statsministeren

og Folketingets formand. For de er jo

allerede brugt til trumfkortene.


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> Hvilke partier placerer sig på henholdsvis

højre- og venstrefløjen?

> Hvad er forskellen på indretningen i hhv.

den danske folketingssal og den britiske

på fotoene s. 184?

> Hvordan har indretningen af folketingssalen

indflydelse på samarbejdet mellem

fløjene i dansk politik?

> Hvis interesser repræsenterede de borgerlige

partier i starten af 1900-tallet?

> Hvis interesser arbejder de borgerlige

partier for i dag?

> Hvis interesser repræsenterede arbejderpartierne

i starten af 1900-tallet?

> Hvis interesser arbejder venstrefløjspartierne

(de gamle arbejderpartier) for i

dag?

> Hvorfor har man forskellige partier?

> Se på modellen s. 189 over den historiske

udvikling af danske partier. Forklar udviklingen.

> Hvis du skulle danne et parti, hvem i

befolkningen skulle det så repræsentere,

og hvilke værdier skulle det bygge på?

Politik og værdier | 191


Hvem skal

have hvad?

192 | Politik og værdier

FagLIge BegReBeR

» fordelingspolitik

» progressiv skat

» topskat

» afgifter

» brugerbetaling

» overførsler

» det offentlige

» det private

FoRDeLIngSPoLItIK

En stor del af politik handler om, hvem der skal

have hvad og hvordan. Det er politikerne, som skal

beslutte, hvordan goderne, fx penge, skal fordeles i

samfundet. Det skal ikke forstås sådan, at politikerne

sidder på en stor pengekasse, som de bare kan dele

ud af. Men det er dem, der bestemmer, hvordan de

penge, som staten får ind, skal fordeles. Det kalder

man fordelingspolitik, og det handler om, hvem der

skal have mere, og hvem der skal betale mere. Politikerne

skal afgøre, hvor meget borgerne skal betale

i skat, og hvor mange penge der skal bruges på det

offentlige som skoler, sygehuse og veje.

StAtenS InDtÆgteR

– SKAtteR og AFgIFteR

Alle borgere, der har en indtægt, betaler skat til staten.

Formålet med skatten er at skaffe staten indtægter,

men skatten fungerer også som en omfordeling

af penge fra de velhavende (”rige”) til de mindre velhavende

(”fattige”).


Man betaler en vis procentdel af sin indtægt i

skat. Den del af befolkningen, som tjener mest, betaler

også flest penge i skat. De, som tjener mindre,

betaler færre penge i skat. I Danmark har vi en såkaldt

progressiv skat, hvilket betyder, at man betaler

en højere procentsats af den sidste del af ens løn,

hvis man har en høj løn.

Den højeste sats kaldes topskat. I 2010 betalte

man topskat, hvis man tjente mere end 389.000 kr.

om året. Formålet med topskatten er at omfordele

pengene fra dem, der har en høj indtægt, til dem, der

ikke tjener så meget. topskatten er meget omdiskuteret,

og partierne på højrefløjen – især De Konservative

– har været ivrige efter helt at afskaffe topskatten.

Højrefløjen mener, at det er bedre med så lave

skatter som muligt, og at de, der tjener pengene, skal

have lov at beholde størstedelen af dem selv. ”Pengene

befinder sig bedst i borgernes lommer,” er et af

højrefløjens slagord. På venstrefløjen går man traditionelt

ind for høje skatter og en høj grad af omfordeling

til de ”fattige”.

Politik og værdier | 193


Skatteprocent

194 | Politik og værdier

BeSKatNINgSpROceNteR 2010

42.900

(personfradrag)

36,6 %

15 % topskat

3,7 % Bundskat

8,0 % Sundhedsbidrag

24,9 % Kommuneskat

(gennemsnit)

Skatteloft 51,5 %

389.900 Indkomst i kr.

Skatten på arbejde kaldes for indkomstskatten. Det er den skat, man betaler direkte af den løn,

man tjener. Skatten er progressiv, hvilket betyder, at man betaler en større procentdel, jo mere man

tjener. De første 42.900 kr. man tjener årligt er skattefri. Mellem 42.900 kr. og 389.000 kr. betaler

man 36,6 % i skat. De penge man tjener over 389.000 kr. beskattes med 51,5 %.

Skatteministeriet 2010

Statens anden store indtægtskilde er afgifter

– især momsen, som er en afgift på alle de varer,

forbrugerne køber. Hver gang man køber en vare –

uanset om det er en liter mælk eller en mobiltelefon

– betaler man 25 % i moms.

Momsen er et eksempel på en afgift, der er ens for

alle borgere i samfundet, uanset hvor meget eller

hvor lidt man tjener. Hvis man har en lav indkomst,

bliver man derfor hårdt ramt, hvis momsen er høj.

Hvis man mener, at skatter og afgifter skal bruges

til at omfordele goderne mellem den rige og den fattige

del af befolkningen, vil man derfor foretrække

at bruge skatten frem for momsen, fordi skatten fastlægges

efter, hvor mange penge man tjener.


StAtenS UDgIFteR – oveRFØRSLeR

Samtidig med at staten kræver penge ind, deler

den også ud til borgerne igen i form af overførsler.

Børnefamilier får en børnecheck, studerende får

Su (Statens uddannelsesstøtte), arbejdsløse modtager

dagpenge eller kontanthjælp, pensionister

får folkepension osv. overførslerne skal bl.a. sikre,

at de, der har en lille eller ingen indtægt, fx pensionister,

studerende og arbejdsløse, får flere penge at

leve for.

I Danmark betyder de høje skatter og de forholdsvis

høje overførsler, at der er en høj grad af lighed i

samfundet og altså ikke så stor forskel mellem rig

og fattig som i mange andre lande. Et grundlæggende

spørgsmål i fordelingspolitikken er, om man

ønsker et samfund med stor materiel lighed eller et

samfund, hvor der kan være stor forskel mellem rig

og fattig. I det spørgsmål er højrefløjen og venstrefløjen

ofte uenige. Venstrefløjen mener, at der godt

kunne være endnu mere lighed mellem borgerne i

samfundet. Højrefløjen mener, at det er vigtigere, at

man bliver belønnet for at gøre en indsats, fx ved at

arbejde eller investere.

HuSHolDNINGEr

SKAtteR og AFgIFteR

InDKoMStoveRFØRSLeR/LØn

Penge mellem stat og borger

I det økonomiske kredsløb ses

fordelingspolitikken på pengestrømmene

mellem det offentlige og husholdningerne.

oFFENtlIG SEKtor

StAtEN

Politik og værdier | 195


196 | Politik og værdier

Finansministeriet 2010

StateNS INDtægteR Og uDgIFteR I 2010

Indtægter

Moms

174,9 mia. kr.

Udgifter

Bloktilskud

187,1 mia. kr.

renteudgifter

29,0 mia. kr.

Afgifter mv.

95,2 mia. kr.

Driftsudgifter

119,8 mia. kr.

Øvrige indtægter

23,3 mia. kr.

Erhvervsskatter mv.

41,6 mia. kr.

Øvrige udgifter

60,6 mia. kr.

Anlægsudgifter

12,2 mia. kr

Personskatter

140,9 mia. kr

Arbejdsmarkedsbidrag

100,5 mia. kr

Indkomstoverførsler

258,9 mia. kr

AnDRe goDeR

Men goderne i samfundet fordeles ikke kun ved, at

borgerne får penge i form af overførsler. I Danmark

er der mange ydelser, som er offentlige og gratis. Det

er fx gratis at gå til lægen, gå i folkeskole og låne

bøger på biblioteket. udgifterne til skoler, hospitaler,

biblioteker osv. betales via skatten.

Nogle ydelser i samfundet får man tilskud til, men

man skal også selv betale en del af udgiften. Når man

fx går til tandlægen, betaler man selv en del af udgiften.


Partierne på venstrefløjen går traditionelt ind for,

at mange ydelser i samfundet skal være offentlige,

mens højrefløjen mener, at det kan være godt for

samfundet, hvis man betaler mindre i skat og indfører

mere brugerbetaling. Det vil sige, at borgerne i

højere grad selv betaler for det, de bruger, men ikke

betaler for det, de ikke bruger.

ud fra et liberalt synspunkt ville det være en god ide

at indføre brugerbetaling også på lægebesøg. ud fra et

venstreorienteret synspunkt burde man snarere gøre

det gratis for borgerne også at gå til tandlægen.

offentligt eller privat

Når man diskuterer, om staten skal fylde meget eller

lidt i samfundet, bliver det til et spørgsmål om, hvad

der skal udføres af det offentlige, og hvad der skal

udføres af det private. Skal sygehuse og skoler drives

af det offentlige eller det private? og burde enkelte

ydelser som mad til pensionister og rengøring i daginstitutioner

privatiseres?

Højrefløjen vil mene, at det er godt, hvis så meget

som muligt udføres af private virksomheder. Venstrefløjen

vil derimod mene, at det er vigtigst, at alle

borgere har lige adgang til ydelserne i samfundet –

fx skolegang – og derfor er det bedst, hvis ydelserne

udføres af det offentlige.


SF

Nej til forringelser af dagpenge.

Nej til kontanthjælpsloft. Ja til topskat.

Indførelse af millionærskat

enhedslisten

understøttelse til alle.

Højere skat til de rigeste

198 | Politik og værdier

venStReFLØj

Socialdemokratiet

Skatteloft, men ikke

skattestop

Den FoRDeLIngSPoLItISKe AKSe

ud fra partiernes holdning til, hvor meget skat der

bør kræves ind, og hvordan goderne skal fordeles,

kan man placere dem på en fordelingspolitisk højrevenstre

akse.

Radikale

Sæt grænsen

op for topskat

Dansk

Folkeparti

Gradvis sænkning

af skattetrykket

venstre

Ja til skattelettelser

HØjReFLØj

Liberal

Alliance

40% flad skat

Konservative

Væk med topskat

Partierne er placeret på aksen ud fra deres holdning

til, hvor meget borgerne skal betale i skat, og hvor

store overførsler man skal give. overførsler er fx

arbejdsløshedsdagpenge, børnecheck, uddannelsesstøtte,

folkepension osv.

I de senere år har der været en del debat om dagpengesystemet.

Mange borgerlige partier mener, at

det danske system er for gavmildt, og at arbejdsløse

får så mange penge, at det ikke kan betale sig at arbejde.

Det kan resultere i, at de arbejdsløse ikke gør

nok for at søge arbejde.

Kontanthjælpsloftet blev indført af samme grund.

Kontanthjælpen skulle ikke blive så høj, at det ikke

kunne betale sig at søge efter et job.


• venstrefløjen: længst til venstre på den fordelingspolitiske

akse ses den socialistiske fordelingspolitik,

som ønsker lighed i samfundet. I den

socialistiske fordelingspolitik går man ind for, at

borgerne betaler en høj skat, så staten har penge

nok til at dække de udgifter og overførsler, som

kan være med til at skabe mere lighed i samfundet.

Da man ikke er bange for at have en stor stat,

er man heller ikke så bekymret for, om udgifterne

er store – bare der er tilstrækkelige indtægter til

at dække dem. Hvis man fx bliver arbejdsløs, skal

man stadig have rimelige levevilkår, og det kan

ifølge socialismen opnås ved, at de ydelser (dvs.

arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp), der

erstatter ens indkomst, er høje nok.

Enhedslisten er det mest venstreorienterede parti.

De vil ikke skære i dagpengene, tværtimod vil

de give alle borgere ret til at modtage penge. SF

og Socialdemokratiet ønsker heller ikke at skære i

dagpengene.

• Midten: I midten ligger socialliberalisterne. De

går ind for at yde støtte til de svageste i samfundet.

Men samtidig mener de, at det skal kunne betale

sig at arbejde, derfor skal ydelsen til arbejdsløse

ikke være for høj.

Socialliberalisterne mener ikke, at hovedformålet

med overførslerne er at skabe mere lighed i

samfundet, men derimod at skabe værdige vilkår

for dem, der har brug for støtte.

• Højrefløjen: Helt yderst til højre findes den rene

minimalstatsliberalisme, der mener, at staten skal

fylde så lidt som muligt. Borgerne skal have lov til

selv at beholde de fleste af de penge, de tjener, og

betale så lidt i skat som muligt. Statens udgifter

skal begrænses, og overførsler skal kun gives i det

omfang, det er absolut nødvendigt.

Venstre og Konservative samt Dansk Folkeparti

ønsker at forkorte dagpengeperioden.

eNHeDSLISteN:

DROp SKatteLetteLSeRNe

tIL De RIgeSte

VK-regeringen har taget penge fra

statskassen og delt skattelettelser

ud. Det er først og fremmest de

rigeste, som har fået del i gaverne.

Enhedslisten vil droppe skattelettelsen

til de danskere, som tjener mere

end en halv million kr. om året.

Det giver i alt 7,3 mia.kr. om året.

Pengene skal bruges på folkeskoler,

daginstitutioner og ældretilbud i

kommunerne.

enhedslisten.dk

LIBeRaL aLLIaNce:

LaveRe SKat

Lavere skat gør det mere attraktivt

at tage en uddannelse eller starte

egen virksomhed. Lavere skat giver

plads til større velstand. Det gavner

alle. Derfor vil Liberal Alliance

sænke skatten til 40 procent og

helt afskaffe topskatten. Vi vil også

halvere selskabsskatten, så det bliver

attraktivt at investere og skabe

arbejdspladser i Danmark. Og så

skal skattesystemet forenkles. Et

retfærdigt skattesystem er et enkelt

skattesystem.

liberalalliance.dk

KILDe

KILDe

Politik og værdier | 199


Hvad vil I gøre, når der ikke er penge nok

til det hele, og I som politikere er nødt til at

prioritere mellem samfundsopgaverne?

Hvad og hvor meget skal den enkelte borger

betale, og hvad er rimeligt, at samfundet betaler

helt eller delvist?

grupper

> listen til højre indeholder en række eksempler

på udgiftsposter, som staten og kommunerne

helt eller delvist betaler i øjeblikket.

I skal afgøre, hvordan I vil prioritere

nogle af velfærdssamfundets opgaver, fordi

det offentlige skal spare.

> I skal beslutte, hvad der skal være helt, delvist

eller slet ikke finansieret af det offentlige. I

kan ikke beslutte, at alt skal være brugerbetalt

eller offentligt betalt, men der skal prioriteres,

og I skal tænke over prioriteringerne.

> Der er 23 udgiftsposter, som I skal fordele i

24 kasser under tre kategorier på kopiark 9.

Fælles

Opgave MeD FOKuS på

» prioritering

» diskussion

> Præsenter jeres prioriteringer for hinanden.

> Efterfølgende kan I sammenligne med de

reelle tal fra det offentlige.

200 | Politik og værdier

» argumentation

» refleksion

Hvem skal betale hvad?

offentlige udgiftsposter

Folkeskoler

Privatskoler

ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser

Kreative fritidstilbud til børn som billedskole,

musikskole og teaterskole

Aktive fritidstilbud til børn som sport og

spejder

Svømmehaller

legepladser

Biblioteker

Museer

teatre

Koncertsteder

Kontanthjælp

Folkepension

Su – uddannelsesstøtte

Sygehuse

tandlæger

Privatpraktiserende læger

Skadestuer

Plejehjem

Hjemmepleje

offentlig transport – busser, tog, metro

offentlige parker


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> Forklar begrebet fordelingspolitik.

> Hvad betyder det, at vi har en progressiv

skat i Danmark? Forklar begrebet ud fra

kilden Beskatningsprocenter 2010, s. 194

> Giv eksempler på hvilken slags overførsler,

der kan flyde mellem stat og borger

ud fra modellen Penge mellem stat og

borger, s. 195.

> Aflæs cirkeldiagrammet i kilden Statens

indtægter og udgifter i 2010, s. 196.

> Hvad er statens to største indtægter?

> Hvad er statens to største udgifter?

> Hvilke andre goder i samfundet sørger

staten for?

> Hvilke argumenter kan der være for at

indføre brugerbetaling eller privatisere

nogle af goderne?

> Hvilke argumenter kan der være for, at

goderne skal være offentlige og gratis?

> Hvad er partiernes holdning til skatten

ifølge den fordelingspolitiske akse, s.

198?

> Hvordan kan man se de fordelingspolitiske

socialistiske idealer i kilden Enhedslisten:

Drop skattelettelserne til de

rigeste, s. 199?

> Hvordan kan man se de fordelingspolitiske

liberalistiske idealer i kilden Liberal

Alliance: Lavere skat, s. 199?

Politik og værdier | 201


Holdninger og

værdier i politik

KILDe

OFFeNtLIgt Og

pRIvat FORBRug

Privat

forbrug

(i mia. kr.

2000-priser)

202 | Politik og værdier

offentligt

forbrug

(i mia. kr.

2000-priser)

1950 182,7 59,6

1970 370,4 160,5

1990 511,2 259,3

2000 616,7 325,1

2007 740,8 363,5

60 år i tal – Danmarks Statistik 2008

FagLIge BegReBeR

» værdipolitik

» velfærdssamfundet

» vælgermaksimering

» indflydelsesmaksimering

» median-vælger

» kernevælger

Det MeneR PARtIeRne

Hvor strengt skal kriminelle straffes? Skal der være

flere økologiske landbrug? Skal morgenbøn være

forbudt i skolerne? Den type af spørgsmål har stor

betydning i politik i dag og er en del af det, man kalder

værdipolitik.

Værdipolitik handler om, hvad partierne mener

om forskellige problemstillinger i samfundet eller

om moralske spørgsmål. Værdipolitik drejer sig altså

om holdninger og værdier til forskel fra fordelingspolitikken,

der grundlæggende handler om fordelingen

af penge og materielle goder i samfundet.

veLFÆRDSSAMFUnDet

I begyndelsen af 1970’erne var Danmark nået langt i

opbygningen af et velfærdssamfund. Sundheds- og

uddannelsessystemet var blevet udbygget, så alle havde

mulighed for at få en uddannelse og blive behandlet,

hvis de blev syge. Der blev givet sociale ydelser

som fx folkepension, og næsten alle fik del i velfærdsstaten.

Samtidig betød den økonomiske og tekno-


logiske udvikling, at det danske samfund var blevet

meget rigt i 1970 i forhold til i 1950. Mange forskere

mente, at når et land var nået så langt økonomisk, når

vi var blevet så rige og velfærdsstaten samtidig blevet

så stor, ville der sandsynligvis ikke være så stor kamp

om fordelingen af de materielle goder – altså fordelingspolitikken.

Politik ville derfor begynde at handle

om det, som forskerne kaldte ”post-materielle” værdier.

Det betyder, at man ikke går så meget op i det

materielle, men koncentrerer sig mere om værdier i

samfundet og moralske problemstillinger som fx miljø.

Man kunne da også se, hvordan miljøbevægelser

og anti-krigsbevægelser voksede sig store i 1970’erne.

vÆRDIPoLItISKe eMneR

Nogle af de emner, der har haft stor betydning i

dansk politik de seneste år, har i høj grad handlet om

værdier i samfundet – mere end det har handlet om

at fordele nogle økonomiske goder. tre eksempler

på de seneste års værdipolitik er miljøpolitikken,

udlændingepolitikken og kriminalpolitikken.

Hvornår er man gammel nok til at

blive straffet med fængsel? Det var et

af de værdipolitiske spørgsmål, der

var på dagsordenen i 2009. Her laver

Yngresagen, Ungdommens Røde Kors

og Red Barnet Ungdom en aktion, som

viser deres modstand mod at nedsætte

den kriminelle lavalder.

Politik og værdier | 203


Den værdipolitiske debat viser sig bl.a.

ved, at partierne diskuterer tøj, der

symboliserer en bestemt religion, som fx

det muslimske tørklæde.

204 | Politik og værdier

Miljøpolitik

I 1970’erne var det især venstrefløjen, der kæmpede

for de miljøvenlige synspunkter. Højrefløjen var

mere tilbageholdende, da de var bange for at gå

imod industriens og landbrugets interesser.

I de senere år har miljøspørgsmål dog fyldt en

del i debatten både på højre- og venstrefløjen. I

2008 sagde daværende statsminister Anders Fogh

rasmussen fra partiet Venstre, at grøn vækst er

den største udfordring. Hans udtalelse overraskede

mange, fordi han tilhørte højrefløjen. Da Connie

Hedegaard fra De Konservative blev miljøminister i

2004, var hun med til at give partiet en mere miljøorienteret

profil. Hun blev senere Eu-kommissær for

klimaet.

Udlændingepolitik

Siden 1990’erne har udlændingepolitik fyldt meget

i den danske samfundsdebat. og debatten har i høj

grad haft et værdipolitisk udgangspunkt, fordi det

handlede mere om at definere ”danskhed” og disku-


tere religion – særligt islam – end det handlede om

at fordele resurser.

Dansk Folkeparti har profileret sig skarpest i

udlændingedebatten og har som støtteparti for VKregeringen

op gennem 2000-tallet været med til at

få regeringspartierne Venstre og Konservative til at

gennemføre en strammere udlændingepolitik. Venstrefløjen

har modsat stået for en mere åben linje.

Kriminalpolitik

Kriminalpolitik er et værdipolitisk emne, der især

handler om holdningen til indførelse af strengere

straffe. Højrefløjen har traditionelt ønsket strengere

straffe til kriminelle, mens venstrefløjen har ønsket at

satse på resocialisering og alternative former for straf.

I 2010 fik højrefløjen sat den kriminelle lavalder

ned fra 15 til 14 år. Dansk Folkeparti ønsker den nedsat

til 12 år. Det placerer dem helt ude på den yderste

værdipolitiske højrefløj. Partierne på venstrefløjen

ønskede ikke at nedsætte den kriminelle lavalder, og

det gjorde De radikale heller ikke.

Politik og værdier | 205


Enhedslisten

206 | Politik og værdier

SF

FoRDeLIngSPoLItISK / venStRe

Lighed

Høj skat

Socialdemokratiet

Det PoLItISKe LAnDSKAb

ud fra de politiske partiers holdning til både værdipolitiske

emner og deres fordelingspolitik kan de

placeres i et skema, hvor værdipolitikken er den lodrette

akse og fordelingspolitikken den vandrette.

vÆRDIPoLItISK / venStRe

vÆRDIPoLItISK / HØjRe

radikale

Mod strenge straffe til kriminelle

åben udlændingepolitik

Miljøorienteret

Dansk

Folkeparti

Venstre

Konservative

liberal Alliance

FoRDeLIngSPoLItISK / HØjRe

Hårde straffe til kriminelle

Stram udlændingepolitik

Miljø er ikke så vigtig

Frihed

Lav skat

Øverst i venstre hjørne er Enhedslisten placeret, fordi

de er venstreorienterede både i forhold til fordelingspolitikken

– de går ind for en høj grad af lighed

i samfundet – og i forhold til værdipolitikken, hvor

de fx går ind for en ikke-stram indvandrerpolitik.

SF placerer sig lidt længere inde mod midten på

begge akser og ligger tæt på Socialdemokratiet.

De radikale er placeret lidt til højre for midten i

fordelingspolitikken, men ret langt ude på venstrefløjen

værdipolitisk – især fordi de går ind for en meget

åben indvandrerpolitik og er mere orienterede

mod internationale menneskerettigheder end kulturelle

”danske værdier”.

På højrefløjen ligger Venstre og Konservative.

I deres regeringsperiode op gennem 2000-tallet har


egge partier bevæget sig ind imod midten. Især er

Venstre rykket længere ind mod midten på den fordelingspolitiske

akse. Samtidig har de bevæget sig

nedad på den værdipolitiske akse i retning af Dansk

Folkeparti.

De Konservative befinder sig dog længere ude

mod højre på den fordelingspolitiske akse i forhold

til partiet Venstre. Det er bl.a. fordi De Konservative

arbejder for at fjerne topskatten.

Dansk Folkeparti placerer sig længst nede på den

værdipolitiske akse – især på grund af deres udlændingepolitik.

Men også når det kommer til retspolitikken

ligger de langt nede på den værdipolitiske

højreakse, fordi de generelt går ind for strengere

straffe til kriminelle.

Partiernes placering i modellen ændrer sig indimellem,

fordi de tager stilling til forskellige sager.

Men modellen kan bruges til at diskutere, hvor partierne

placerer sig i en aktuel sag. Det er dog ikke

sikkert, at de i alle politiske spørgsmål placerer sig

præcis der, hvor de er tegnet ind i modellen.

HvoRDAn beSLUtteR PARtIeRne,

HvAD De SKAL Mene?

ud fra partiernes placering i det politiske landskab

kunne man fristes til at tro, at partierne vælger deres

standpunkt i enkelte sager ud fra deres grundlæggende

holdninger til fordelings- og værdipolitik.

Men når det kommer til stykket, er der også mange

andre hensyn, partierne må tage. Men de vælger

også efter, hvordan de placerer sig i forhold til de

andre partier og i forhold til vælgerne. og det kan

være en forklaring på, hvorfor partier nogle gange

kommer med nogle synspunkter, som man måske synes

er mærkelige. Det skyldes, at de ofte er nødt til

at tænke strategisk netop for at få den størst mulige

indflydelse, så de kan gennemføre deres politik.

Der er mange forskellige strategiske overvejelser,

som partierne kan vælge deres standpunkt ud fra:

• vælgermaksimering: De kan vælge at gå efter

det størst mulige antal vælgere.

• Indflydelsesmaksimering: De kan gå efter at få

gennemført så meget som muligt af deres politik.

• Regeringsmagten: De kan gå efter at få regeringsmagten.

Politik og værdier | 207


KILDe

SF-BagLaND pReSSeR

SøvNDaL

SF’s bagland lægger nu hårdt pres

på partiformand Villy Søvndal. Det

sker med et kontant krav om, at han

tager afstand fra et pointsystem for

familiesammenføring.

Selv om SF-ledelsen har kaldt et

pointsystem ”fornuftigt”, kræver 62

procent af de lokalformænd, der har

svaret på Berlingske Tidendes forespørgsel,

at SF-toppen helt og aldeles

tager afstand fra et pointsystem.

(...)

”Det er et meget umenneskeligt

system, at man skal vægte mennesker

på et pointsystem. Villy Søvndal

skal tage afstand fra at sortere

mennesker på den måde,” siger

SF-formand i Herlev, Keld Rasmussen,

til Berlingske Tidende.

(...)

I SF’s ledelse fastholder gruppenæstformand

Astrid Krag imidlertid,

at et pointsystem kan være en

god idé: ”Virkeligheden er, at der

er et stort flertal for et pointsystem

både på Christiansborg og i befolkningen

– uanset hvad SF gør,” siger

hun til Berlingske Tidende.

tekst fjernet pga. manglende tilladelse

Berlingske tidende 2010

Baggrundsinformation: regeringens

og Dansk Folkepartis pointsystem

fra efteråret 2010 går ud på, at en udlænding,

som er gift med en dansker,

skal optjene et vist antal point for at

få opholdstilladelse i Danmark. Der

gives point for bl.a. uddannelsesniveau,

erhvervserfaring og sproglige kvalifikationer.

Jo højere niveau, des flere point.

208 | Politik og værdier

Det er ikke altid, at de tre strategier giver samme

resultat. Et lille parti som Enhedslisten mener måske,

at deres vælgere ligger så langt ude på venstrefløjen,

at partiet er nødt til at have yderligtgående

synspunkter for at fastholde deres vælgere. Men de

yderligtgående synspunkter kan forhindre dem i at

få indflydelse, fordi de således ikke kan indgå kompromisser

med andre partier.

Derimod har Dansk Folkeparti i perioden 2001-

2010 formået både at vælgermaksimere og at indflydelsesmaksimere

ved at fastholde en skarp profil på

udlændingeområdet og samtidig indgå i samarbejde

med den borgerlige regering. til gengæld har partiet

valgt ikke at gå direkte efter ministerposter i

regeringen – måske fordi det ville kræve, at de skulle

være mere moderate (midtersøgende) på nogle områder

og måske dermed miste vælgertilslutning.

Hvem løser problemet bedst?

ud over hvor partierne placerer sig værdipolitisk, er

der også en masse problemstillinger i samfundet, der

ikke er så stor politisk uenighed omkring. Det kan fx

være arbejdsløshed, hvor alle partier er enige om, at

det ikke er godt med for høj arbejdsløshed. I sådan et

spørgsmål vil vælgerne stemme ud fra, hvilket parti,

de har mest tillid til kan løse problemet. Derfor handler

det om at overbevise vælgerne om, at man er det

parti, der er bedst til at løse problemet.

Her spiller partilederens evne til at kommunikere

partiets politik til vælgerne ofte en stor rolle. Det

kan især have stor betydning, hvordan partilederen

virker i medierne – især på tv.

HvoRFoR HAR vI oveRHoveDet PARtIeR?

I Grundloven er der faktisk slet ikke nævnt noget om

politiske partier. Det er da også muligt at stille op til

Folketinget uden at være medlem af et parti, men så

er det meget svært at blive valgt. Indimellem sker

det, at et medlem af Folketinget forlader sit parti og

fortsætter i Folketinget som løsgænger.

En af partiernes opgaver i demokratiet er at organisere

og opstille kandidater til folketingsvalg. Hvis

man ønsker at blive medlem af Folketinget, er den

normale vej, at man deltager i partiarbejde i den lokale

afdeling for det parti, man ønsker at stille op for.


Hvis man har deltaget i partiarbejde i lang tid, bliver

man bedre til at forstå og forholde sig til alle de

spørgsmål og problemstillinger, som partierne og

politikerne står overfor. Derfor er en del af partiernes

opgave at uddanne og forberede deres medlemmer

til at kunne varetage jobbet som politiker.

Arbejdet i de lokale partiforeninger får ikke særlig

meget opmærksomhed i medierne, men de har faktisk

en stor indflydelse. Det er dem, der bestemmer,

hvem der kan stille op til Folketinget som repræsentanter

for partiet.

Det sker dog også, at kendte mennesker bliver

kontaktet af et parti og bliver bedt om at stille op,

fordi man regner med, at de kan tiltrække stemmer.

Partiernes ungdomsorganisationer

Alle de større partier har en ungdomsorganisation

hvor man kan være aktiv, hvis man interesserer sig

for partipolitik. Arbejdet i en ungdomsorganisation

kan være en god måde at få afprøvet, om man har

lyst til at arbejde mere med politik.

ungdomsorganisationerne har ofte nogle mere

provokerende synspunkter end deres moderpartier,

så det er ikke sådan, at de er små kopier af de

”voksne” partier. Mange af dem, der har fået en høj

placering i politik, har været aktive i ungdomsorganisationerne.

Op til et valg fylder valgplakater meget

i bybilledet. Valgplakaterne er en del af

kommunikationen mellem de opstillede

kandidater og befolkningen.

Politik og værdier | 209


Under en valgkamp går politikerne

på gaden for at møde deres vælgere

ansigt til ansigt. Her kan befolkningen

tale med politikeren, og det er en måde

for politikerne at vinde nye stemmer

på. Her ses Socialdemokratiets

Helle Thorning-Schmidt sammen

med vælgere ved valgkampen til

Folketingsvalget i 2007.

210 | Politik og værdier

HvAD MeD vÆLgeRne?

Hvordan beslutter vi som borgere, hvem vi skal

stemme på? tidligere var mange mennesker medlem

af et politisk parti og stemte på det samme parti, hver

gang der var valg – det kalder man kernevælgere. I

dag er langt færre medlem af et parti og stemmer heller

ikke nødvendigvis på det samme parti, når der er

valg – man siger, at partiloyaliteten er blevet mindre.

Nogle mener, at vælgerne stemmer efter enkeltsager,

efter de populære partiledere og efter, hvordan

partierne klarer sig i medierne.

Det er også rigtigt, at det er blevet vigtigere for

partierne at have nogle frontpersoner, der kan kommunikere

godt i medierne. og der er også flere

eksempler på partier, der er bygget op omkring en

enkelt sag og en stærk partileder. Men de fleste vælgere

stemmer ud fra, hvordan deres egne værdier og

holdninger passer til partierne, og hvor stor tillid de

har til partiets ledelse.

Som vælger kan man også vælge at stemme strategisk.

Derfor kan man ikke altid være helt sikker på,

hvad en stemme på et parti betyder. Nogle stemmer

på det parti, de er mest enige med. Men man kan

også stemme på et parti, der fx har en mere yderligtgående

holdning end det parti, man er mest enig

med, for at sende et signal. Hvis man måske inderst

inde er Venstre-vælger, kan man vælge alligevel at

stemme på Dansk Folkeparti, fordi man mener, at de

trækker ens parti i den rigtige retning. Eller det kan

være, at man normalt ville stemme på SF, men man


vælger at stemme på Enhedslisten, fordi man synes,

at SF har bevæget sig for langt ind mod midten.

nåR PARtIeR jAgteR MIDteRvÆLgeRen

For at få regeringsmagten skal partierne få så mange

stemmer, at de kan få flertal i Folketinget – i Danmark

opnår man som regel flertal sammen med andre

partier.

Hvis vælgerne fordeler sig jævnt fra højre til venstre,

vil det være den midterste vælger, der afgør, om

det er venstre- eller højrefløjen, der får flertal. Derfor

gælder det for partierne om at ramme median-vælgeren.

Det kan forklare, hvorfor partierne ”klumper sig

sammen” på midten. teorien om median-vælgeren

fungerer dog bedst i et to-partisystem, som man har

det i uSA, hvor det store højrefløjsparti, republikanerne,

næsten er helt sikre på, at alle de vælgere, der

ligger til højre for midten, vil stemme republikansk.

og hvor alle, som ligger til venstre for midten, vil

stemme på venstrefløjspartiet Demokraterne.

I Danmark er det ofte nødvendigt at lave forlig

hen over midten, og så vil det parti, der ligger i midten,

blive det man kalder ”tungen på vægtskålen”

– altså netop det parti, der skal til for at skaffe flertal.

Den rolle har De radikale ofte spillet.

Median-vælgeren

venStReFLØj HØjReFLØj

Her er der lige mange på hver side.

Den, der vinder medianvælgeren, får flertal.

Politik og værdier | 211


Fælles

> I skal nu lave en spørgeskemaundersøgelse,

hvor I undersøger forskellige værdier i

samfundet og i jeres nærområde.

grupper

> Skim forskellige aviser fra ugens løb, både

lokale og landsdækkende, efter ideer til

værdiproblematikker.

Fælles

> Brainstorm på tavlen over konkrete eksempler

på værdipolitiske spørgsmål, der er i

spil i øjeblikket - i jeres bydel, kommune

eller region, eller værdipolitiske sager på

nationalt plan.

> Beslut jer herefter for fire områder, I ønsker

at undersøge holdningen til med en spørgeskemaundersøgelse.

> lav et fælles spørgeskema i klassen på

baggrund af de fire udvalgte områder. Brug

metoden Spørgeskemaundersøgelse.

> Diskuter, hvad I regner med, at besvarelserne

på værdi-spørgeskemaet vil være i jeres

nærområde.

> Gennemfør undersøgelsen, så I hver især

får spurgt så mange som muligt, og sammenfat

jeres resultater.

212 | Politik og værdier

Opgave MeD FOKuS på

» spørgeskemaundersøgelse

» vurdering

» diskussion

» argumentation

Hvilke værdier er vigtige?

Fælles

> Diskuter de resultater, I er nået frem til.

> Stemmer de overens, eller er de i konflikt

med den forestilling, I havde om hvilke

værdier, der ville være i jeres nærområde.

> Hvad kan årsagerne være til, at værdierne

er, som de er, i jeres område?

> tror I, at resultaterne vil være anderledes

et andet sted i landet? Hvorfor, hvorfor

ikke?

> Diskuter, hvad der kan påvirke vores værdier.

> Er det en opgave for samfundet at fremme

bestemte værdier? Hvorfor, hvorfor ikke?


SPØRgSMåL tIL KAPItLet

> Forklar begrebet værdipolitik.

> Hvordan er værdipolitik forskellig fra

fordelingspolitik?

> Beskriv udviklingen i henholdsvis det

private og det offentlige forbrug fra

1950-2007 ud fra kilden Offentligt og privat

forbrug, s 202.

> Forklar de forskellige partiers placering i

modellen, s. 206.

> Hvor ville du selv placere dig i modellen?

> Hvilke andre faktorer end værdier tænker

partierne i, når de skal tage stilling til

en politisk sag?

> Hvad kan være årsagerne til, at et parti

vælger at være støtteparti i stedet for at

kræve ministerposter i en regering?

> redegør for indholdet i kilden SF-bagland

presser Søvndal, s. 208

> Hvad går uenigheden i SF ud på ifølge

udtalelserne?

> Forklar, hvorfor median-vælgeren er så

vigtig.

> Hvordan beslutter vælgerne, hvilket

parti de vil stemme på?

> Hvad ville du beslutte dig ud fra, hvis du

skulle stemme ved et valg?

> Hvilket parti passer bedst til dine holdninger

til fordelingspolitik og værdipolitik?

Politik og værdier | 213


FeLtUnDeRSØgeLSe

En spørgeskemaundersøgelse

er en velegnet metode at

bruge, når man er interesseret

i at få viden om, hvor udbredt

en bestemt adfærd er, eller når

man vil indsamle viden om en

større gruppes holdning til et

emne. Måske vil man undersøge,

hvor mange der ryger

blandt skolens 8. og 9. klasses

elever, og hvor tit de gør det

(adfærd). Men det kunne også

være, at man ville undersøge,

hvad de mener om rygning,

og hvorfor de enten ryger eller

ikke ryger (holdning). Endelig

kan man lave en undersøgelse,

der ser på både adfærd og

holdning, hvis man vil undersøge,

hvilken sammenhæng

der er mellem de to.

Spørgeskemaet er en del af

det, man kalder kvantitativ

metode. Kvantitet betyder

mængde. Man undersøger

altså en større mængde

menneskers holdninger eller

handlinger for at finde

ud af noget generelt. Den

kvantitative metode anvendes

til at få tal-resultater på

baggrund af mange svar.

214 | Metode

MetODe

SPØRgeSKeMAUnDeRSØgeLSe

SPØRgeSKeMAetS

tRovÆRDIgHeD

Når man laver en spørgeskemaundersøgelse,

er det vigtigt

at vurdere, om de svar man

får, er repræsentative for den

gruppe, man vil undersøge.

Hvis man vil undersøge, hvor

almindeligt rygning er blandt

8. og 9. klasses eleverne i ens

kommune, ville det bedste

være at uddele spørgeskemaer

til alle eleverne. Men da det er

et meget stort arbejde, er man

nødt til at vælge en lille gruppe

og så generalisere ud fra de

resultater, man får.

Den samlede gruppe, man

vil undersøge, dvs. i dette tilfælde

alle 8. og 9. klasses elever

i kommunen, kaldes for populationen.

Den gruppe, man udtager

til stikprøven, kaldes for

respondenter. Man kan enten

vælge respondenterne tilfældigt,

fx ved at trække lod mellem

alle byens skoler, eller man

kan forsøge at sikre, at de er

repræsentative ved fx at sørge

for, at forholdet mellem antallet

af piger og drenge i ens stikprøve

svarer til forholdet mellem

antal piger og drenge i hele

populationen. Hvis stikprøven

er udvalgt tilfældigt, kan man

bagefter kontrollere, om dens

sammensætning svarer til hele

populationen, hvis man har husket

at stille baggrundsspørgsmål

til respondenternes køn.

FoRMULeRIngen AF

SPØRgSMåL

Det første, man skal være opmærksom

på, er, hvordan man

stiller spørgsmål, der giver svar

på det, man vil undersøge. til

et spørgsmål som: ”ryger du?“,

skal man overveje, om det er

nok med svarmulighederne

”ja“ og ”nej“, eller om man også

skal spørge, om de ryger til fester,

om de ryger til dagligt osv.

Når man formulerer sine

spørgsmål, skal man sørge for,

at de er enkle og klart formulerede,

og man skal undgå at

bruge ord, som respondenterne

ikke forstår.

Det er nemmest at arbejde

med lukkede spørgsmål, hvor

man kan svare ”ja“ eller ”nej“

eller sætte kryds ved kategorier

som ”enig“ eller ”uenig“.

Det giver størst sikkerhed i

svarene, og samtidig er det

nemmere at bearbejde resultatet

bagefter og lave statistik ud

af tallene. Man kan evt. kombinere

med åbne spørgsmål,

hvor respondenterne kan svare

mere frit.

Det er vigtigt, at man stiller

sine spørgsmål så neutralt

som muligt og undgår ledende

spørgsmål. Hvis man ønsker

at undersøge sammenhængen

mellem gruppepres og rygning,

skal man ikke spørge: ”ryger du

for at være smart?” Det ville de

færreste nok svare ja til. I stedet


ør man formulere spørgsmålet

mere neutralt: ”Mener du, at der

er en sammenhæng mellem, om

ens venner ryger, og om man

selv ryger?”

bAggRUnDS- og UnDeR-

SØgeLSeSSPØRgSMåL

Man inddeler spørgsmål i to

kategorier: baggrundsspørgsmål

og undersøgelsesspørgsmål.

• baggrundsspørgsmål er

spørgsmål til alder, køn, bopæl

osv. Dem bruger man til

at inddele respondenterne i

grupper, så man senere kan

undersøge, om der fx er en

sammenhæng mellem svarene

og respondentens køn

eller alder.

• Undersøgelsesspørgsmål

giver svar på det, man gerne

vil vide – i dette tilfælde om

respondenten ryger, eller

hvad respondentens holdning

er til rygning.

undersøgelsesspørgsmålene

kan inddeles i to kategorier:

adfærd og holdning. Hvis

man spørger til adfærd,

spørger man fx: ”ryger

du?” Hvis man spørger til

holdning, kan man spørge:

”Mener du, at rygning bør

forbydes i skoletiden?”

beARbejDnIng AF

SPØRgeSKeMAet

Når respondenterne har besvaret

spørgeskemaet, skal man

til at finde frem til, hvor mange

der mente hvad. Det gør man

ved at omregne svarene til tal.

1. Først noterer man svarene i

kategorier, så det bliver nemt

at se, hvor mange der mener

eller gør det samme. I dette

tilfælde kan man dele op i kategorier

som ”ryger“, ”ryger ikke“

eller ”rygning skal forbydes i

skoletiden“, ”rygning skal ikke

forbydes i skoletiden“.

2. ud fra hvor mange der har

svaret på spørgeskemaet, og

hvad de har svaret, regner man

resultatet om til procent. Hvis

14 ud af 63 adspurgte har svaret,

at de ryger, så svarer det til

ca. 22 % (14/63 x 100). Excel er

et godt program at bruge, når

man skal omregne besvarelserne

til tal.

3. Hvis man har haft baggrundsspørgsmål

med i sit

spørgeskema, kan man herefter

inddele besvarelserne ud

fra baggrundsoplysninger om

køn, alder osv. Så kan man fx

regne ud, hvor mange af de

22 % rygere, der er piger eller

drenge, og hvor mange rygere,

der er på hvert klassetrin. På

den måde kan man vurdere,

om der er sammenhæng eller

ej mellem baggrundsoplysningerne

og undersøgelsesspørgsmålene.

Det kan være, at ens

undersøgelse viser, at der er

flest piger, som ryger. og så

må man vurdere, om der er en

sammenhæng mellem rygning

og køn, eller om det måske er

nogle helt andre faktorer, der

gør, at det netop er pigerne,

der ryger.

4. til sidst vurderer man spørgeskemaets

resultater. Bekræfter

resultaterne ens billede af

virkeligheden, eller er man

overrasket over resultatet? og

hvordan kan man bruge resultatet

i forhold til at besvare sin

problemstilling?

Informer omgivelserne

Man skal altid sørge for at

informere omgivelserne,

inden man foretager en

spørgeskemaundersøgelse.

Fortæl, hvem du er, hvad

undersøgelsen handler om,

og hvor den skal bruges.

tIP

Det er en god ide at afprøve sit

spørgeskema i en test-udgave.

Man kan bruge et par af klassekammerater

som respondenter

for at tjekke, om spørgsmålene

er til at forstå, og om de er

formuleret, så man får svar på

det, man ønsker at undersøge.

På den måde kan man nå at

rette spørgsmålene til, inden

man går i gang med den rigtige

spørgeskemaundersøgelse.

Metode | 215


gLobALISeRIngSHjULet

Politik og værdier

Hvordan

fordeler man

goderne andre

steder i verden?

216 | Globaliseringshjulet

Hvilken

betydning har

fordelingspolitikken

i

Danmark?

Hvad kan

jeg bruge de

politiske partier

til?

Hvilke

offentlige goder

benytter jeg i

min hverdag?

Verden

Danmark

Mig

Hvilken

betydning har

det, at der er

mange forskellige

partier i

dansk politik?

Hvilke værdier

er vigtige for

mig?

Hvilke værdier

er på den

politiske

dagsorden i

Danmark lige

nu?

Mig Danmark Verden

Hvad betyder

det for lande,

hvis der kun er

et parti?

Er der nogen

værdier, som

har særlig

betydning i

nogle lande?


RegISteR

afgift 122, 123, 137,194

aktiv arbejdsmarkedspolitik 158

alternative energikilder 142

anarki 82, 178

anklager 96

arbejderpartier 186

arbejdsløshed 155, 156, 157, 158, 172, 199

arbejdsmarked 152, 155

arbejdsstyrken 155

arv 7

assimilation 37

backstage 20, 21

biologi 6, 7, 11, 22

blandingsøkonomi 136

borgmester 73, 76, 104

boykot 149

brugerbetaling 196

brugerindflydelse 78

budget 124, 129

byråd 73

bæredygtighed 141, 142, 143

børnearbejde 146

censur 90, 109, 178

civil ulydighed 72, 82, 84, 85

Co2 142, 143, 145

CSr 146

curling-børn 13

daginstitutioner 8, 13

dagpenge 157, 158, 198, 199

Dahl, Henrik 46

deltagelsesformer 72,

deltagerdemokrati 72

demokratiske styringskæde, den 69

demonstration 77, 80, 83, 91, 92, 93, 94

den 4. statsmagt 104

Den Franske revolution 83, 182

direkte demokrati 61, 62

dobbeltsocialisering 8

dommer 92, 95, 96

domstolene 87, 88, 90, 93, 94, 96, 97, 104

efterspørgsel 129, 130, 131, 132, 171

eksternaliteter 135

enevælde 83, 182

Engels, Friedrich 173

erhvervsfrekvens 155

erhvervsliv 47, 75, 185

Eu 61, 93, 136, 145

Facebook 80, 102

fagforening 80, 186

fairtrade 148

familieformer 9, 10

familietyper 12, 17

feminister 23

flerkulturel 34, 36

flertalsbeslutning 59

flertalsregering 65

flygtninge 88

FN 60, 142, 147, 149

FoA – Fag og Arbejde 80

folkeafstemning 61, 62, 93

folkestyre 58, 60, 62, 83, 182

folket 60, 62, 69, 175

Folketing 59, 60, 62, 64, 65, 66, 67, 69, 72, 87, 88, 89,

104, 183, 184, 186, 187, 208, 211

forbruger 47, 48, 117, 118, 119, 120, 123, 125, 129, 130,

131, 132, 133, 134, 135, 136, 143, 144, 145, 149

fordelingspolitik 192, 195, 198, 199, 206

fordom 31, 32

forhandler-børn 13

forsamlingsfrihed 89, 90, 91, 93, 178

forsvarer 96

forurening 20, 134, 135, 176

forvaltning 69, 87, 97

fossile brændstoffer 142

framing 105

Register | 217


fri konkurrence 132, 148

frihedsrettigheder 89, 90, 91, 178

frontstage 20, 21

Gandhi, Mahatma 82

globalisering 109, 125, 146, 155

Goffman, Erving 20

Grundloven 61, 64, 87, 88, 89, 90, 91, 208

grundlovsforhør 95

græsrodsbevægelse 79, 80

grønne afgifter 135, 137, 145

homoseksuel 11, 24, 172

husholdningen 122, 123

Højesteret 96, 97

høring 67, 81

identitet 18, 20, 21, 35, 36, 41, 155

ideologi 169, 177, 178

import 125

indflydelsesmaksimering 207

industrisamfundet 9, 48, 152, 186

indvandring 9, 34, 37

integration 36

interesseorganisation 79, 80, 81

internettet 48, 72, 80, 101, 102, 103, 109, 123, 133

Irak 60, 80, 83

islamisme 178

ismer 178, 179

isolation 95

Jordskredsvalget 186

kapitalisme 169, 171, 172

karrierelivsformen 42, 43, 44

kernefamilie 9, 10, 23

kernevælger 210

Kina 109, 125, 130, 146, 149, 154, 155, 169, 174, 176

kommunalvalg 76, 77

kommune 73, 74, 75, 76, 77

kommunikationsmodel 101, 102

Kommunisme 136, 170, 173, 174

konge 61, 86, 88, 89

konjunkturarbejdsløshed 155

konservatisme 177

kontanthjælp 157, 159, 198

218 | Register

korruption 81

kriminalpolitik 205

kriminelle lavalder, den 81, 203, 205

kritisk journalistik 103

kvindelivsformer 43

kvote 136

kønsroller 22, 23, 24, 48

landbrug 144, 145, 202

landbrugssamfundet 9, 152

liberalisme 170, 171, 172

ligestilling 23, 61

livsforms-analysen 41, 48

lo, landsorganisationen i Danmark 186

lobbyisme 81, 82

locke, John 170

lommepenge 120, 121

lovforslag 61, 66, 67, 68, 81, 105

lømmelpakken 94, 95

lønarbejderlivsform 41, 44

løsgænger 208

magtens tredeling 86, 87, 100

majoritet 34, 37

mandater 65, 187

markedsføring 117, 120

markedsøkonomi 128, 131, 136, 171, 176

Marx, Karl 40, 173, 174

Maslows behovspyramide 49

massemedier 100, 102, 105

median-vælgeren 211

miljømærkning 144

miljøpolitik 204

mindretalsregering 65

Minerva-modellen 46, 48

minoritet 24, 34, 37

moderne samfund, det 14, 19, 116

moms 122, 123, 134, 194, 196

monarki 89

monopol 133

Montesquieu 87

multikulturel 34

national kultur 34

natvægterstat 171

nyhedskriterier 107, 108, 109


olie 130, 131, 134, 142, 145

opdragelse 7, 8, 11, 23

opinion 82

oplysningstiden 19

oppositionen 184

out-sourcing 153

overførsler 195, 196, 198, 199

parlamentarisme 65

partiloyalitet 210

patriarkalsk 12, 13, 22

planøkonomi 136, 174,

Platon 6

politisk spin 106, 107

presseskik 105

priming 105

privat ejendomsret 170

produkt-placering 118

queer-teorien 24

racisme 32, 90

reality-tv 15, 31, 109

regeringsmagten 64, 65, 207, 211

region 73, 74

reklamer 45, 48, 101, 117, 118, 120

religion 18, 19, 21, 36, 205

religionsfrihed 89, 90, 171

repræsentativt demokrati 61, 62

retssikkerhed 92

retsstat 86, 88, 92, 95, 96

rigsret 88

robbers Cave-eksperimentet 31, 32

roller 9, 20, 21, 23, 24

rousseau 19

samtaledemokrati 59, 66

segmenter 44, 45, 46, 47, 48, 49

segregation 37

senmoderne samfund, det 20

serviceerhverv 20, 152, 153

skat 75, 116, 117, 123, 159, 160, 161, 168, 169, 172, 176,

186, 192, 193, 194, 195, 196, 197, 198, 199, 206,

skilsmisse 9, 10

skraldere 140

Smith, Adam 170, 171

sociale medier 80, 103

socialisering 6, 8, 11, 13, 15, 23

socialisme 174, 176, 177, 183, 199

socialliberalisme 172, 173, 183

sort arbejde 160, 161

stemmeret 22, 89

stramnings-strategi 158

strukturledighed 156

støtteparti 65, 205

subkultur 28, 30, 31, 44

substitution 131

teenager 29, 30, 31, 119, 120, 121

teknologi 11, 15, 20, 48, 142, 146, 153, 155, 203

terror 83, 179

totalitarisme 178

tronfølgeloven 61

tweens 29, 119, 120

twitter 109

uddannelsessystem 25, 154, 172, 176

udlændingepolitik 204, 205, 206, 207

ungdomskultur 28, 29, 30, 31, 33, 34

ungdomsoprør 30

ungdomsorganisationer 209

uSA 60, 82, 103, 169, 211

varetægtsfængsling 95

velfærdssamfund 159, 202

venstrefløj 118, 158, 176, 182, 183, 184, 186, 193, 196,

199, 204, 205

videnssamfund 152

voldsmonopol 93

vælgermaksimering 207

værdipolitik 202, 203, 206, 207

Youtube 102, 109

ytringsfrihed 89, 90, 91, 178

økologi 144, 145

økonomiske kredsløb, det 122, 159

Register | 219


BOgeNS ILLuStRatIONeR

Og aRtIKLeR

Kort:

Scanmaps: 74

Fotos:

All over Press: 118

Arbejdermuseet & ABA: 9, 10

Brian Karmark/Fyens

Stiftstidende: 78

B.t./Allan lundgren/Scanpix:

104

Ekstra Bladet: 109

FoA – Fag og Arbejde: 80

Folketinget: 183, 184ø

Frederiksborgmuseet/

Constantin Hansen: 89

Gyldendal: 20, 40, 67, 87ø,

Københavns Politi: 92

Miljømærkning Danmark: 144ø

Polfoto: 14, 29, 33, 35, 41, 43n,

64, 73, 79, 83, 88, 91m, 91n, 103,

106, 108, 117, 119, 125, 133, 134,

135, 141, 144n, 147, 149, 156-157,

175, 193, 203, 204-205, 209, 210

Polfoto/Corbis: 30, 37, 43ø, 60,

82, 131, 136

Scanpix: 24, 63, 91ø, 94, 97, 129,

137, 170, 179, 197

SKAt: 160

uK Parliament: 184

Vagabond: 45

Vestas Wind System A/S: 143

220 | Bogens illustrationer og artikler

Artikler

s. 11: uddrag fra Børnefamilien

har fået mange nye ansigter, af

Stinne Andreasen og Joanna

Vallentin, bragt i Berlingske

tidende, 7. august 2010

s. 19: uddrag fra Jeg er

ligeglad, om jeg så blev konge.

Jeg er rapper, og jeg skifter

fandme aldrig stil, af Annegerd

lerche Kristiansen, bragt i

Politiken, 16. juli 2010

s. 31: uddrag fra Er dine kunder

emo, fashion eller pop?, af

Michael Solgaard, bragt i

Børsen, 12. marts 2008

s. 36: uddrag fra Tørklædet gav

Majgan fra Kolding ro i sjælen,

af Kirsten Hansen, bragt i

Jydske Vestkysten, 28. marts

2010

s. 48: uddrag fra Kvinder siger

nej til en time mere, ritzau, 9.

november 2010

s. 68: uddrag fra Nul cigaretter

til unge under 18, af ulla

Abildtrup og troels Jensen,

bragt på dr.dk, 26. januar 2008

s. 68: uddrag fra Forbudt

for unge under 18 at

købe cigaretter, bragt på

ErhvervsBladet.dk, 29. august

2008

s. 68: uddrag fra Let for unge

at købe cigaretter, af Camilla

Pedersen, bragt på dr.dk, 22.

juni 2009

s. 78: uddrag af Værsgo’ – 356

underskrifter mod ungeskole,

af Jesper Mads Eriksen, bragt i

Fyens Stiftstidende, 16. oktober

2010

s. 81: uddrag fra Drøje hug til

sænkning af den kriminelle

lavalder, af Jesper tynell, bragt

på dr.dk, 11. marts 2010

s. 95: uddrag af

Masseanholdelser skal for

retten, af Bo Maltesen, Matias

Seidelin og laura Marie

Sørensen, bragt i Politiken, 14.

december 2009

s. 208: uddrag fra SF-bagland

presser Søvndal, ritzau, Bragt i

Bt, 10. november 2010

Kreditering

lasse Dencik; om

dobbeltsocialisering og

familietyper.


Demokrati i Danmark| 221


Samfundsfag 8

af anders Stig christensen og julie Blicher trojaborg

1. udgave. 1. oplag 2011

© 2011 gyldendal a/S, København

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner,

der har indgået aftale med copydan,

og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsredaktion: trine einspor

grafisk tilrettelæggelse, grafer og diagrammer: Frk. Frost

grafiske modeller: claus Simmelsgaard

Illustrationer: Kristian Kristensen

Omslagslayout: Frk. Frost

Omslagsgrafik: claus Simmelsgaard

teksten er sat med archer

prepress: Narayana press

Bogen er trykt hos Korotan, Ljubljana

printed in Slovenia 2011

ISBN 978-87-02-08947-9

Samfundsfag 8-9 er et grundbogssystem til undervisning i samfundsfag

i 8. og 9. klasse. Systemet består af en grundbog, en lærervejledning og

en i-bog til hhv. 8. og 9. klasse.

www.samfundsfag.gyldendal.dk

www.gyldendal-uddannelse.dk