5 . ÅRGANG · NR. 1 · dec 2012 - feb 2013 - this is the default web ...

5 . ÅRGANG · NR. 1 · dec 2012 - feb 2013 

Vor Frue kirke sct. andreas kirke

indre by ˇ tema: demokrati 

TørT og sTøveT? eller hvad? 

Af Stine Munch 

For de fleste - og herunder 

dette nummers redaktør - 

er temaet Folkekirke og demokrati 

ganske utvivlsomt 

tørt og støvet. Umiddelbart, 

i hvert fald, og før man får 

tænkt det nærmere igennem. 

For demokratiet – både 

det nationale demokrati og 

det, vi har i Folkekirken - er 

jo mindre kedeligt, når man 

betænker, hvad der træder i 

stedet, når det omgås, f.eks. 

af en gal nordmand på en lille 

ø, eller når det ikke findes 

(endnu?), og et pakistansk pigebarn 

udsættes for attentat 

pga. sin vilje til rettigheder, 

som vi i demokratiske lande 

tager for givet. 

Når den slags sker, bliver vi 

opmærksomme på demokratiets 

uomtvistelige fordele, 

også på trods af dets tyngde, 

omstændelighed og bureaukrati. 

’Laster’, som vi også i 

Folkekirken bliver kritiseret 

for. 

Laster, som mange steder 

afholder folk fra at stille op 

og bidrage med gode kræfter 

til menighedsrådsarbejdet. 

Men er folkekirken overhovedet 

forenelig med demokrati? 

På et helt centralt punkt er 

2 n Indre by · Kirkemagasin ··· december 2012 - februar 2013 ··· n Vor Frue Kirke · n Sct Andreas Kirke 

enhver kristen kirke naturligvis 

uforenelig med demokrati, 

nemlig når det gælder 

sandhedsspørgsmålet. Hvem 

er Gud? Hvordan bliver et 

menneske frelst? 

Derfor kunne Piet Hein 

også ironisk skrive om kristen 

tro og demokrati. 

"Vi vælger så rart demokratisk 

en Gud der er, som vi vil. 

Så gør det jo ikke så meget, 

om han er den Gud, der er til.” 

I 1903 tog venstremanden 

I. C. Christensen initiativ til 

de første spæde forsøg med 

en demokratisering nedefra 

med indførelse af menig- 

hedsråd. Og jeg mener Folkekirken 

kan være godt tilfreds 

med sin demokratiske historie. 

Menighedsrådene var det 

første demokratiske organ 

i Danmark, som kvinderne 

fik valgret til, og banede vejen 

for, at kvinder senere fik 

stemmeret ved kommunalvalget 

i 1908. 

I dette nummer af kirkemagasinet 

bliver det klart, at 

demokrati og folkekirke ikke 

uproblematisk lader sig forene, 

men at det dog ikke er 

umuligt, og at det hensigtsmæssige 

ved fornuftsægteskabet 

overstiger vanskelighederne 

og omkostningerne.


amaTører? 

Af Ole ehlerS 

Der har nu været afholdt valg 

til menighedsrådene ved de 

danske folkekirker. I langt de 

fleste tilfælde har der været 

såkaldt fredsvalg, hvor kun 

én liste er blevet opstillet. Er 

det et problem for folkekirken? 

Er det i det hele taget 

rigtigt, at lade amatører have 

ansvaret for disse tunge emner? 

Skulle man ikke meget 

hellere overlade hele slagets 

gang til biskoppen med sekretariat, 

jurister og eksperter? 

Ville man ikke få en 

meget mere retfærdig fordeling 

af midlerne i stiftet, hvis 

biskoppen selv afgjorde hvor 

der skal være højmesse, hvor 

der skal være koncerter, hvor 

mange kirketjenere, der skal 

være ved kirken osv.? 

Menighedsrådets opgave 

er først og fremmest at lægge 

rammer for kirkens drift i 

samarbejde med præsterne. 

Dernæst følger menighedsrådet 

den daglige drift i tæt 

samarbejde med kirkens personale. 

Og måske vigtigst af 

alt på det samfundsmæssige 

plan er, at menighedsrådet 

fordeler den tilførte økonomi 

til lønninger, bygningsvedligeholdelse, 

driften af de 

kirkelige aktiviteter samt 

eksterne udgifter, medlemskaber, 

bidrag m.m. 

Og jo – de administrative 

opgaver kan sagtens styres af 

de professionelle. 

Man kan opnå en 

optimal drift af kirkerne 

ved samkøring og ved 

central styring. Men idet de 

professionelle overtager styringen, 

bliver kirken et teater 

eller et museum. Når det folkelige 

islæt forsvinder, stilles 

medlemmerne fremmede 

over for indholdet i kirken – 

så kunne det hele lige så godt 

foregå i en biograf eller på en 

tv-skærm. Det er en kristen 

medlemsorganisation, der er 

tale om – ikke en industriel 

virksomhed med krav om 

produktion og afkast. 

Ved at lade menigheden 

selv – repræsenteret af et 

valgt råd af læge medlemmer 

i samarbejde med præsterne 

– styre og tage ansvar 

skaber man mulighed for, at 

menigheden får indflydelse 

på kirkens drift og fremtid. 

Et menighedsrådsmedlem 

har mulighed for en tættere 

kontakt til den enkelte kirkegænger 

end fx en biskop eller 

dennes ansatte. Menighedsrådet 

skal altid være åbent 

over for menighed og offentlighed. 

Relevante informationer 

skal være lettilgængelige 

og opfordringer til overværelse 

af rådsmøder skal være 

en selvfølge. 

Men hvor er så problemet? 

Faren for, at menighedsrådet 

selv skal blive kvalt i det store 

arbejde, er da til stede. Faren 

f o r 

at menighedsrådet 

selv bliver til en administrationscentral, 

der lige så godt 

kunne ligge i bispegården ligger 

lige om hjørnet. Og endelig 

faren for at glemme kontakten 

til menigheden! Men 

derfor er det jo meget belejligt, 

at menighedsrådet hvert 

4. år skal stå til regnskab for 

menigheden. Har det siddende 

råd forsømt at lytte, forsømt 

at informere? Ja så skal 

der enten nye medlemmer til, 

eller også skal der ruskes op. 

Men når nu afstemningsvalget 

bortfalder, som det sker 

i rigtig mange kirker. Er der 

så ikke noget demokrati tilbage? 

Svaret ligger i udfærdigelsen 

af opstillingslisterne. 

I de fleste kirker er arbejdet 

med disse lister et eksempel 

på , hvad menighedsrådenes 

formand ,Inge Lise Pedersen, 

kalder et samtaledemokrati”. 

Hvis et kampvalg til menighedsrådene 

ville resultere i 

fornyelse og forøget arbejdskraft 

samt frugtbare diskussioner 

af holdninger og 

ressourceforbrug, ville det 

være at foretrække. Hvis et 

kampvalg i stedet ville sætte 

menighedsrådet i en stridssituation 

med dårlige samarbejdsrelationer, 

ville det 

stække kirkens indsats på 

alle de nævnte områder. Det 

må aldrig kunne blive et mål 

i sig selv at søge et kampvalg! 

Det altoverskyggende problem 

er imidlertid, at der i 

mange danske kirker ikke er 

tilstrækkeligt antal kandidater 

til en liste. Så har menighedsrådet 

og demokratiet et 

problem. I visse sogne har 

man for at bøde på dette lavet 

direkte afstemning til listen 

på opstillingsmøderne 

blandt de fremmødte folkekirkemedlemmer. 

Man må da 

håbe, at kontinuiteten består 

i disse menighedsråd. 

Vi har i Vor Frue sogn den 

store glæde, at der på opstillingsmødet 

for Fælleslisten 

ved Vor Frue Sogn var mange 

kandidater, der ønskede opstilling 

på denne liste. Ved 

forhandling har vi nu fået 

fornyet vores team med tre 

nye medlemmer. Demokrativinklen 

er således ført ud på 

et andet niveau, og det giver 

listens medlemmer et meget 

stort ansvar for arbejdet 

samt for åbenhed, aktiv information 

og tolerance. Vi afgiver 

ikke godvilligt vores ansvar 

til biskop eller minister. 

Ole Ehlers, menighedsrådsformand, 

Vor Frue Kirke, 

København 

n Indre by · Kirkemagasin ··· december 2012 - februar 2013 ··· n Vor Frue Kirke · n Sct Andreas Kirke 

3


demokraTi 

i fremTidens folkekirke? 

Af liSbet chriStOfferSen 

Det 20. århundrede var demokratiets 

århundrede. 

Folkekirken blev knyttet 

sammen med demokrati 

og velfærdsstat. Personligt 

kunne jeg godt tænke mig, at 

den model fortsatte. Det er 

de normer, jeg er vokset ind 

i. Men det er ikke de tegn, jeg 

ser i tiden. Tværtimod. 

I det 21. århundrede tales 

meget mere om netværksdemokrati. 

Om en udvikling 

fra repræsentativt demokrati 

i velfærdsstaten til en social 

konkurrencestat med markedsdemokrati. 

Om at sikkerhedsstaten 

sætter demokratiet 

skakmat. Og der peges 

på en opportunisme, der i sig 

selv nedbryder forestillingen 

om folkelighed bag det repræsentative 

demokrati. 

Det nedbrud sker mange 

steder. I fagforeningerne. På 

arbejdspladserne. I biblioteksvæsenet. 

I den almindelige 

værnepligt bag forsvaret. 

Også folkeskolen er ved 

at ændre sig til en anstalt 


for statens krav til arbejdskraftens 

kompetenceniveau. 

I dén sammenhæng må man 

spørge, hvad folkekirken 

udvikler sig til – og hvilken 

fremtidig styreform, der er 

den mest relevante? 

For uanset at opgaven altid 

er den samme, vil en luthersk 

kirke altid tage styringsmæssig 

farve af omgivelserne. 

Fordi den er og skal være 

præget både af det almindelige 

præstedømme og af aktuelle 

forestillinger om, hvordan 

vi i nutiden lever i kald 

og stand, vil en luthersk kirke 

også ændre styringsstruktur 

med samfundets struktur. 

I den situation er det vigtigt, 

at vi ikke bare springer 

tilbage i kirkehistoriens afprøvede 

styreformer, som 

om lutherdommen ikke selv 

havde erfaringer med sig. 

Det forekommer mig ubærligt 

at springe tilbage til en 

katolsk hierarkisk tradition, 

hvor magten udgår fra toppen. 

Folkekirkens styreform 

skal være bygget op fra neden. 

Nærhedsprincippet betyder,


at man som udgangspunkt 

både accepterer og understøtter 

forskellige løsninger. 

Subsidiaritetsprincippet i 

EU er det modsatte: det er 

forestillingen om, at vi må 

sikre ensartede løsninger, og 

da mange lande eller sogne 

ikke kan det, skaber centret 

reglerne. Folkekirken bør 

bygge på et nærhedsprincip. 

Modsat skal vi heller ikke 

falde for en frikirkelig tradition, 

hvor de troende danner 

det lokale udgangspunkt. Folkekirkens 

styrke er, at tro er 

en ressource, ikke en betingelse. 

Der skal ikke være kriterier 

for, hvor troende man 

skal være for at få sine børn 

døbt, for at blive konfirmeret, 

viet og begravet. 

Endelig skal vi heller ikke 

falde for en ledelsesteori, der 

kører medarbejderne ud på 

et sidespor som nyttige daglejere 

i forhold til ledelsesbeslutninger 

truffet steder, man 

aldrig kan finde ud af eller få 

indsigt i. Lad os dog lære af 

de dårlige erfaringer, der gøres 

i andre offentlige organisationer 

og holde fast ved, at 

det er faglighed, engagement, 

ærlighed og motivation – ja, 

autenticitet hos medarbejderne, 

der skal bære funktionen, 

bære kirken. 

Den store opgave bliver 

at udvikle en styreform, der 

styrker den lokale og autentiske 

opgaveløsning i en folkekirke, 

der giver rum til 

konkurrerende, sikkerhedsorienterede 

opportunisters 

søgen efter bidrag til netop 

deres udgave af kald og stand 

i det 21. århundredes samfund. 

Det grundlæggende demokratiske 

krav til denne styreform 

må være, at der er plads 

til alle og at autentisk og dermed 

meget forskelligartet 

opgaveløsning understøttes 

gennem få, men centrale fælles 

regler. De huller, der er i 

den nuværende regulering 

må naturligvis dækkes ind. 

Det er jo stærkt problematisk, 

at vi ikke ved, hvem der 

har kompetence til at nedlægge 

kirker/sammenlægge 

sogne eller hvem der skal udarbejde 

ritualer – begge dele 

opgaver, der står centralt i 

nutidens folkekirke. Det er 

lige så problematisk, at en 

Det forekommer mig ubærligt at 

springe tilbage til en katolsk 

hierarkisk tradition, hvor magten udgår fra 

toppen. Folkekirkens styreform skal være 

bygget op fra neden. 

sjettedel af folkekirkens økonomi 

besluttes af en enkelt 

person (kirkeministeren, der 

opkræver og anvender landskirkeskatten), 

når alle andre 

økonomi-elementer besluttes 

af demokratisk sammensatte, 

kollektive organer. Der 

må altså en organisering til 

på landsplan. Men jeg tror, 

man skal tænke sig godt om, 

før man opretter et kirkeråd 

og giver det central-magtskarakter. 

Jeg tror mere på et 

landsmenighedsråd. Og jeg 

tror, man skal tænke sig lige 

så godt om, før man opgiver 

regler, der sikrer lige adgang 

for folkekirkens medlemmer. 

Det, der virkelig er behov for, 

er derimod en organisering, 

der kan understøtte videreudvikling 

af folkekirkens 

virksomhedsformer – lokalt, 

regionalt og centralt. 

Som styreform tror jeg 

derfor mest på et netværk af 

mange lokale, regionale og 

landsdækkende organer med 

en klar indbyrdes opgavefordeling, 

der indgår i et delvist 

forhåndsorganiseret, delvist 

altid forhandlet netværksbaseret 

samspil. 

Men lad os nu se – Rom 

blev som bekendt ikke bygget 

på én dag. 

Lisbet Christoffersen er professor 

(mso) i Ret, religion og 

Samfund, Institut for Samfund 

og Globalisering, Roskilde 

Universitet. Tillige tilknyttet 

Det teologiske Fakultet i København. 

Medlem af udvalg 

om en styringsstruktur for 

folkekirken, nedsat af ligestillings- 

og kirkeminister Manu 

Sareen. Tidligere medlem af 

Domkirkens menighedsråd. 


5


Julekyllingen fra 

roTTerdam 

Det er ved at være jul. Også i de 53 danske sømands- og udlandskirker. 

Højtiden har en stor betydning for danskerne ude i verden, 

og uden deres konkrete opbakning vil kirken ikke overleve 

Af bO nygAArd lArSen 

Og så var der den om sømanden 

… Sådan begynder 

mange historier, når danskere 

samles i en af de danske 

sømands- og udlandskirker. 

Måske nogle af historierne er 

de rene skrøner, men langt 

de fleste har naturligvis 

bund i virkeligheden. Som nu 

denne, der stammer fra havnen 

i Rotterdam. Assistenten 

i Den Danske Sømandskirke 

ombord på et skib juleaften. 

På vej til kabyssen blev han 

mødt af juleglade søfolk, der 

så frem til at fejre højtiden på 

ægte dansk manér. Kokken 

filippiner, men hvor svært 

kan det i grunden være at 

lave en dansk julemenu? I 

dagene op til juleaften havde 

de derfor grundigt instrueret 

ham i, hvordan han skulle tilberede 

and: Du køber en and 

og kommer noget ind i den. 

Men galt gik det. Kokken 

kunne ikke finde en and, men 

fjerkræ er vel fjerkræ, så han 

havde skaffet en kylling. Og 

han havde ikke rigtig noget 

at komme ind i den – andet 

end en stor spegepølse, der 

stak et godt stykke ud fra kyllingens 

ende. Skuffelsen var 

udtalt, men da den havde lagt 

sig efter jul, blev den noget 

specielle ret døbt "Voldtaget 

kylling”. 

Længslen efter Danmark 

Historien kan vi så le af. Men 

for danske søfolk, der hver 

dag sejler verdenshavene 

tynde langt fra fædreland og 

familie, er netop julen alvor. 

Trods moderne kommunikationsmidler 

er der stadig 

flere tusinde kilometer 

fra New York til Nørregade 

og fra Singapore til Studiestræde. 

Det gør afsavnet 

større. Ikke bare efter dem, 

de har nær og kær, men også 

efter alt det, vi normalt forbinder 

med at være danske. 

Med 53 kirker over hele verden 

er Danske Sømands- og 

Udlandskirker populært sagt 

folkekirken i udlandet. Holdningen 

er, at der skal være en 

dansk kirke, hvor danskerne 


rejser hen. Ganske vist er 

der færre danske søfolk end 

der var engang, men der er 

stadig omkring 9.000 danske 

søfolk, der sejler på skibe 

under dansk flag. De har, i 

lighed med andre danskere, 

naturligvis krav på en folkekirkelig 

betjening. Nok bor 

de i et konkret sogn, når de 

er i land i Danmark, men de 

tilbringer rundt regnet halvdelen 

af deres liv på rum sø 

eller i havn et eller andet 

sted i verden. 

Menneske først, kristen 

så i demokratisk ånd 

Gudstjenesten er naturligvis 

omdrejningspunktet, men vi 

skammer os ikke over også at 

være dansk forsamlingshus. 

Med Grundtvigs ord handler 

det om at være menneske 

først, kristen så, for det er 

netop over kaffen eller den 

kolde øl, at samtalen om livets 

store spørgsmål kommer på 

gled. På længere sigt kan vi 

da også konstatere, at vi hen 

ad vejen får danskerne til at 

gå til gudstjeneste. Det skyldes 

ikke mindst, at de ved, at 

kirken kun kan overleve, hvis 

de selv gør en aktiv indsats. 

Det betyder også, at vejen til 

direkte indflydelse på kirken 

er kort. Som i et dansk sogn 

ledes kirkerne af et menighedsråd, 

et kirkeråd eller 

en kirkekomité, hvor alle 

medlemmer er velkomne til 

at stille op. Demokratiet er 

altså i højsædet i kirkerne, 

måske endda mere end i 

Danmark. I vores kirker har 

vi flere rådsmedlemmer, der, 

direkte spurgt, aldrig ville 

have gået ind i et menighedsråd, 

hvis de boede i Danmark. 

Forklaringen er, at deres 

danske kirke i udlandet er 

langt mere nærværende og 

har mere direkte betydning 

for deres tilværelse. Grundholdningen 

er, at kirken kun 

kan bestå via frivillige hænder, 

og derfor er man langt 

mere ansvarsfuld over for 

sin kirke. Det kan den hjemlige 

folkekirke lære meget af. 

Fremtiden vil kræve, at flere 

frivillige kommer på banen 

og tager et medansvar – og 

ved man ikke, hvordan den 

kage skal skæres, er man


mere end velkommen til at 

tage til en af vores kirker. Her 

kan man så ved selvsyn konstatere, 

at medarbejderskab, 

frivillighed og demokrati står 

stærkt. 

Det hænger ikke mindst 

sammen med økonomien. I 

DSUKs kirker har vi ikke kirkeskat, 

som vi kender det her 

i Danmark. Her betaler medlemmerne 

selv et bidrag, og 

uden dette bidrag vil kirken 

slet og ret lukke. Overordnet 

set er DSUK på finansloven, 

men det dækker kun 60 procent 

af vores samlede udgifter. 

Resten kommer ind fra 

private donationer – lige fra 

fondsmidler over den årlige 

kollektdag til salg af lodsed- 

ler.Kreativteten kender 

nærmest ingen 

grænser, men det er et grundvilkår 

for os, at vi hele tiden 

må tænke nyt for at kunne finansiere 

vores arbejde. 

Kirken som nødvendig 

markedsplads 

Det samme gør sig gældende 

i de enkelte kirker. I slutningen 

af året afholder en lang 

række af vores kirker julemarked, 

hvor der sælges danske 

delikatesser, julepynt og 

nisser i filt. Det kan lyde lidt 

bedsteborgerligt, men dybest 

udtrykker julemarkederne 

samme grad af danskhed 

som hos søfolkene i Rotter- 

dam. Om det 

er i Hamborg, Bruxelles 

er Paris går de importerede 

varer som varmt brød. 

I Paris omsætter julemarkedet 

med rødkål, flæskesteg 

og rugbrød således for 1.000 

kroner i minuttet. Det er ikke 

et uvæsentligt tal. Julemarkederne 

er en afgørende forudsætning 

for kirkernes drift 

det kommende år, og svigter 

salget ét år, kan det få katastrofale 

konsekvenser det 

næste. Markedsplads, måske, 

men fakta er, at hvis vi ikke 

her agerer på markedsvilkår, 

vil der ikke være en kirke. 

Måske kirkerne ude i verden 

er en flok humlebier, 

der ved, at de ikke kan flyve 

– men gør det alligevel, fordi 

der ikke er nogen anden vej. 

Og de har for længst bevist 

deres berettigelse. I DSUKs 

regi opererer vi ikke med 

messefald på samme måde 

som i danske sognekirker, og 

hvor man ikke mindst her i 

København skal til at lukke 

kirker, kan vi nærmest ikke 

åbne nye nok. Hvis vi vel at 

mærke havde pengene til det. 

Bo Nygaard Larsen er redaktør 

og informationsmedarbejder, 

DSUK. 


7


enigheden om 

uenigheden 

Der er uenighed i folkekirken – og vi er stolte af det 

Af Jørgen SkOv SørenSen 

Når kommissoriet for det såkaldte 

”Udvalg om en mere 

sammenhængende og moderne 

styringsstruktur for 

folkekirken”, som er nedsat 

af Manu Sareen, taler om de 

grundlæggende forudsætninger 

for udvalgets arbejde, 

er det indirekte den manglende 

enighed i folkekirken, 

som tages i ed. Og det vel at 

mærke med en tyk streg under 

uenighedens positive 

aspekter. 

Folkekirken bygger på uenighed 

– og det skal den blive 

ved med. Rummeligheden 

skal bevares. Der skal tages 

hensyn til mindretallene. 

Frihedslovgivningen skal på 

samme vis bibeholdes – der 

skal være plads til den danske 

(grundtvigske) specialitet, 

vi kender som fri- og valgmenigheder 

og ikke mindst 

som muligheden af sognebåndsløsning. 

Specialiteter, 

som – overraskende for de 

fleste - ikke kendes i de nordiske 

folkekirker, hvor kirkefolk 

nervøst spørger til sam- 

menhængskraftens skæbne 

i kirken, når vi omtaler vore 

folkekirkelige frihedstraditioner. 

Vi svarer stolt, at vi har 

plads til bred uenighed i folkekirken, 

og sandt er det da 

nok også, at vore frihedstraditioner 

har sikret en uhyre 

rummelig folkekirke, som 

næppe findes magen til andre 

steder. 

Udvalget skal særligt analysere 

og arbejde med kompetencefordelinger 

indenfor 

”folkekirkens indre anliggender” 

og ”folkekirkens økonomi”. 

Disse kompetencer har 

i mands minde ligget hos de 

skiftende ministre, og selvom 

mange ”indre anliggender” 

som salmebøger, liturgier og 

ritualer gennem årene er blevet 

behandlet i diverse folkekirkelige 

til lejligheden nedsatte 

råd og udvalg, ja, så har 

det dog alligevel altid i sidste 

ende været ministeren, som 

har haft kompetencen til at 

sige til - eller sige fra. 

Det samme gør sig gældende 

vedr. folkekirkens fælles øko- 


nomi, som ligger i den såkaldte 

”fællesfond”, der dækker 

60 % af præstelønningerne i 

kirken samt en række fælles 

institutioner. Her er det en 

lille ministerielt nedsat ”Budgetfølgegruppe”, 

der indstiller 

til ministeren. Men det 

er ministeren, der tager den 

endelige beslutning om fordelingen 

af midler. Udvalgsarbejdet 

lægger imidlertid 

nu op til, at det skal være anderledes. 

Det skal være mere 

demokratisk. 

Måske. Men i sidste ende er 

det stadigvæk ministeren og 

ultimativt folketinget, som 

skal forære folkekirken den 

kompetence, som ministeren 

hidtil har siddet inde med. 

Der skal ske et magtskifte. 

Om det vil ske, og i så fald i 

hvilket omfang det vil ske, 

vil bero alene på politiske 

forhandlinger, når udvalgets 

forslag ligger klar, og henstår 

derfor endnu i det uvisse. 

Måske sker der slet ingen 

ting. Måske er for mange alt 

for bange for, at en klar definition 

af kompetencer vil 

sende frihedsrettigheder, 

rummelighed og minoritetsbeskyttelse 

på porten, så ensretningen 

lurer. 

Tanken kan virke absurd 

lige nu, hvor vi står overfor 

en gennemgribende drøftelse 

af folkekirkens fremtid, 

men ville vi blive rigtigt 

overraskede, hvis der blev 

tale om justeringer snarere 

end reformer i folkekirkens 

strukturer indenfor de næste 

par år? Der er momentum for 

noget nyt i folkekirken, siges 

det, men gad vide, om ikke 

man sagde det samme, da 

de fire tidligere forsøg på at 

give folkekirken en forfatning 

blev søsat – senest i 1928. 

Alle fire forsøg kuldsejlede 

som bekendt, fordi man ikke 

kunne nå til enighed. 

En kirke har behov for ”et 

instrument til håndtering af 

teologiske og kirkelige uenigheder”, 

som den finske kirkeforsker 

Kimmo Keskitalo 

formulerede det under mit 

besøg i Helsinki tidligere i 

år. ”Et instrument til håndtering 

af teologiske og kirkelige 

uenigheder”. Ikke et instru


ment til kirkelig ensretning. 

Ikke et instrument til teologisk 

nivellering. Ikke et arnested 

for ensidigt politiserende 

teologi. Men et forum, 

hvor læg og gejstlig kan være 

dagsordensættende i spørgsmål 

om gudstjenestens salmer 

og liturgi, om kirkens 

undervisning, mission og diakoni. 

Jeg vil gå så vidt som til 

at sige, at vi netop, fordi der 

ikke er enighed i folkekirken, 

skal have et nationalt organ, 

som dels frit udstiller kirkens 

bredde gennem dets demokratiske 

valgte delegater, og 

dels gennem dialog og konfrontation, 

gennem en fri og 

ubundet debat, kan udvikle 

de forskellige kirkelige og 

teologiske holdninger, som er 

karakteristiske for folkekirken. 

Det handler ikke om at udviske 

men om at udvikle. Det 

handler i bund og grund om 

at vedkende os vore forskelligheder 

og gå i klinch med 

hinanden på en forpligtende, 

demokratisk måde, mens vi 

drøfter folkekirkens fælles, 

indre anliggender og ikke 

mindst fordelingen af den 

fælles økonomi. Folkekirken 

har ikke et sådant demokratisk 

instrument for håndte- 

Det handler ikke om at udviske men 

om at udvikle. Det handler i bund 

og grund om at vedkende os vore forskelligheder 

og gå i klinch med hinanden på en 

forpligtende, demokratisk måde 

ring af kirkelig og teologisk 

uenighed. Men hvis vore politikere 

har modet, vil vi måske 

indenfor en årrække stå med 

en kirke, som når det angår 

de fælles anliggender, bygger 

på folkelige, teologiske og kirkelige 

overvejelser frem for 

administrative, politiske og 

ministerielle betragtninger. 

Jørgen Skov Sørensen er ph.d. 

og sekretariatschef i Folkekir- 

kens mellemkirkelige Råd. 

Minister for ligestilling og 

kirke, Manu Sareen, har sat 

et udvalgsarbejde i gang, 

som skal foreslå modeller til 

en mere sammenhængende 

og moderne styringsstruktur 

for folkekirken. Men går det 

nu også an at tale om styring, 

når vi ved, at folkekirken først 

og fremmest lever og ånder i 

uenighed? 


9

indre by ˇ gudstjenester 

DECEMBER 

Lørdag den 1. 

19.00 : ANDERS GADEGAARD VESPER 

Søndag den 2. 

1. S. I ADVENT 

10.00 : ANDERS GADEGAARD 

14.00 : JESPER STANGE 

MUSIKGUDSTJENESTE 

17.00 : STINE MUNCH 

20.00 : TAIZÉANDAGT MED 

NATKIRKENS KOR 

Torsdag den 6. 

22.00 : CHRISTIAN MONRAD 

Fredag den 7. 




10.00 : EVA-MARIA SCHWARZ 


BØRNEGUDSTJENESTE 

17.00 : CHARLOTTE EKSTRAND 



LUCIAGUDSTJENESTE 

22.00 : SIGNE MALENE BERG 

Fredag den 14. 





DR-TRANSMISSION 










Mandag den 24. 

JULEAFTENSDAG 


JULEVESPER 



Tirsdag den 25. 

JULEDAG 


17.00 : PETER SKOV-JAKOBSEN 

Onsdag den 26. 

2. JULEDAG 








JULESØNDAG 



Mandag den 31. 

NYTÅRSAFTEN 


JANUAR 

Tirsdag den 1. 

NYTÅRSDAG 





Fredag den 4. 



HELLIGTREKONGERS SØNDAG 








1. S. E. HELLIGTREKONGER 








SIDSTE S. E. HELLIGTREKONGER 









SEPTUAGESIMA 





FEBRUAR 

Fredag den 1. 



SEKSAGESIMA 





Fredag den 8. 



FASTELAVN 



FASTELAVNSGUDSTJENESTE 

FOR BØRN 







1. SØNDAG I FASTEN 


17.00 : MOGENS MÜLLER 






2. SØNDAG I FASTEN 


17.00 : LARS SANDBECK 

LITURG: JESPER STANGE 

JULe-bAbYGUdSTJeNeSTe 

SCT. ANDREAS KIRKE 

Søndag den 2. december kl. 15 

Oplev en gudstjeneste sammen 

med babyer og deres familier. Vi 

skal synge og danse nogle af julens 

smukke salmer. Gudstjenesten 

varer ca. ½ time. 

HVAd VILLe GUd Med 

eN bAbY? 

VOR FRUE KIRKE 


Kom og hør historien (igen) om 

hvorfor vi holder jul. Stine Munch 

er præst ved gudstjenesten. Efter 

gudstjenesten hygger vi videre i 

Rotunden, hvor vi også skal smage 

på julen. 

LUcIAGUdSTJeNeSTe 


Torsdag den 13. december kl. 17 

Eva-Maria Schwarz er præst ved 

gudstjenesten. Se omtale på s. 11. 

I AfTeN eR deT JULeAfTeN 


Mandag den 24. december kl. 11 

Familie-juleaftensgudstjeneste ved 

Stine Munch. 

bØRNeGUdSTJeNeSTeR 


Torsdag den 10. januar 

Torsdag den 21. februar 

Begge dage kl. 17.30 

Stine Munch er præst ved gudstjenesterne, 

og der er spisning 

bagefter. 

SÅ fOR KATTeN – NU SKAL 

deR SLÅeS PÅ TØNdeR 


Søndag den 10. februar kl. 14 

Efter gudstjenesten, hvor Jesper 

Stange er præst, går vi ud i Rotunden 

for at slå katten af tønden. Prinsesser 

og supermænd, krokodiller 

og mariehøns, klovne og alle andre 

er meget velkomne – og de voksne 

må også gerne klæde sig ud. 

MORGeNANdAGT 


Alle hverdage afholdes morgenandagt 

i kirkens kor. Mandag - fredag 

kl. 8.03 og lørdage kl. 8.07 da andagten 

sendes direkte på DR2, hvor 

den er tekstet. Andagten kan også 

høres på DAB-radio og via dr.dk.

indre by ˇ musik 


Gratis adgang, hvis ikke andet 

er angivet 

VINTeReNS MATINeeR 


Alle orgelmatineerne er kl. 12 

Lørdag den 1. december 

Hedvig Dobias 

Christianskirken, Fredericia 


Kevin Duggan 

Sct. Nicolai Kirke, Rønne 


Sven Olsen 

Jesuskirken, Valby 


Birgitte Ebert 

Ribe Domkirke 


Hanne Kuhlmann 

Vor Frue Kirke 

Lørdag den 2. februar 




Margrethe Østergaard 

Budolfi Kirke, Ålborg 


Ingegerd Bogh 

Sortebrødre Kirke, Viborg 


Poul Søndergaard Jacobsen 

Vor Frue Kirke, Århus 

AdVeNTSROSeTTeR 

I bLOMST 



Ved denne musikgudstjeneste 1. 

søndag i advent vil nogle af adventstidens 

temaer som lys, fryd og 

mysterium kunne opleves i musik 

af Eric Whitacre, Ola Gjeilo, Alan 

Bullard og Felix Mendelssohn samt 

tekster fra Bibelen. Eftermiddagens 

hovedværk er den fynske komponist 

Tore Bjørn Larsens ”Tre Rosetter”. 

Der vil også blive lejlighed til 

at synge med på et par adventssalmer. 

Ved musikgudstjenesten kan 

man høre Vor Frue Kantori under 

ledelse af Morten Bech, Ida Nørholm 

(cello) og Hanne Kuhlmann 

(orgel). Liturg: Jesper Stange. 

LUcIAMUSIK- 

GUdSTJeNeSTe 


Torsdag den 13. december kl. 17 

Luciadagen markeres med en 

smuk musikgudstjeneste fyldt med 

stemning, kormusik og fællessang. 

Der er luciaoptog med børn fra 

Zahles Gymnasieskole, og den musikalske 

side varetages af Vor Frue 

Kantori under ledelse af Morten 

Bech, Maria Boelskov (harpe) og 

Hanne Kuhlmann (orgel). Liturg: 

Eva Maria Schwarz. 

køBenhavns drengekor 

AdVeNTSVeSPeR 


Lørdag den 1. december kl. 19 

I år er det en udvidet og særlig vesper, 

hvor Københavns Drengekor 

synger julen ind med G.P. da Palestrina 

(1535-1594): Canite tuba in 

Sion og Alessandro Orologio (1550- 

1633): Magnificat samt kormusik 

og salmer til advent og jul. 

Dirigent: Ebbe Munk 

Organist: Hanne Kuhlmann 

Liturg: Anders Gadegaard 

bAcHS JULeORATORIUM 


Torsdag 20. december kl. 19.30 

Del I-III BWV 248 J.S. Bach (1685- 

1750). Københavns Drengekor og 

Sjællands Symfoniorkester/Copenhagen 

Phil med solister Elisabeth 

Meyer (sopran), Elisabeth Jansson 

(alt), Jörg Dürmüller (tenor/evangelist) 

og In-Sung Sim (bas). Dirigent: 

Ebbe Munk. 

Pris inkl. gebyr: kr. 200,- / ung u. 

25 kr. 100,-. Grupperabat 25 % ved 

køb af mindst 10 billetter. Billetter 

købes på www.copenhagenphil.dk 

JULeVeSPeR 


Mandag 24. december kl. 14.30 

Københavns Drengekor, dirigent 

Ebbe Munk og liturg Jesper Stange. 

Babett Hartmann 

Hedvig Dobias 

Poul Sõndergaard Jacobsen 

Sven Olsen 


Gratis adgang, hvis ikke andet 

er angivet 

GOSPeLKONceRT Med cPH. 

YOUTH GOSPeL cHOIR 

SCT. ANDREAS KIRKES FESTSAL 

Tirsdag den 4. december kl. 19.30 

Ungdomsgospelkoret synger julen 

ind. Pigerne i koret vil med deres 

umiddelbare og livsbekræftende 

udtryk synge sange, der bevæger, 

klinger og swinger. Ved denne 

koncert bliver de akkompagneret af 

Praise. Korets faste lydmand sørger 

for den gode lyd i kirken.Efter koncerten 

er der salg af æbleskiver og 

gløgg i kirkens festsal. Overskuddet 

går til korets arbejde for og med de 

unge. Læs mere om koret på www. 

sctandreas.dk og www.copenhagengospel.dk. 

Entré: kr. 20,- 

STAKA 

- ISLANdSK KAMMeRKOR 



Igen i år vil man kunne høre det 

islandske kor med den medrivende 

musikalitet synge islandsk og 

dansk julemusik – både kendt og 

mindre kendt. Koret dirigeres af 

Stefán Arason. Der bydes på et glas 

i kirken sal efter koncerten. 

Birgitte Ebert 

Ingegerd Bogh 

Margrethe ùstergaard 

Tore Bjõrn Larsen 


ZAHLeS SeMINARIUMS 

JULeKONceRT 

Kevin Duggan 

Maria Boelskov 

Staka 


Fredag den 16. december kl. 19 

Det er en tradition, at de Musikstuderende 

fra Zahles Seminarium 

afholder deres julekoncert i Sct. 

Andreas Kirke. Programmet bliver 

også i år meget varieret, med både 

koriske, solistiske og ensemble 

indslag. ”Kor Z” vil synge sange 

fra det kendte julerepertoire akkompagneret 

af orgel eller klaver. 

Koret ledes af Rasmus Bennike og 

Susanne Skov. 

JULeKONceRT Med 

KAMMeRKOReT HYMNIA 



Koret har kirken som base for øveaftener 

samt for flere koncerter i 

årets løb. Vores ”huskor” regnes for 

et af landets bedste i den halvprofessionelle 

liga og ledes af Flemming 

Windekilde. Ved koncerten vil 

man kunne høre et program med 

ældre og nyere nordisk julemusik. 

Der bydes på en forfriskning i 

kirkens sal efter koncerten. 


11

indre by ˇ arrangementer 


ReNSeLSe 

VOR FRUE KIRKE, FORHALLEN 

Indtil den 17. december 

Fotografier fra Forstbotanisk Have 

i Charlottenlund af Klaus Kornø 

Rasmussen. I februar 2012 var 

entreprenante gartnere og deres 

store maskiner i fuld sving i Forstbotanisk 

Have med at rydde ud i det 

vildnis, som var groet til gennem 

årtier. En nødvendig forandring 

af hensyn til bevarelsen af haven. 

Klaus Kornø skildrer på næsten 

mytisk vis den renselse, der skal til 

for at nyt liv kan opstå. 

GAVeIdeeR fRA 

dOMKIRKeN 


Selvom museets udstilling er lukket 

i vinterperioden, er det stadig 

muligt at købe bøger, figurer og 

smykker fra butikken. Spørg blot 

efter Susanne Torgard eller ring 

evt. for en aftale. Vi har stadig de 

nyproducerede Kristusfigurer og 

dåbsenglen, lidt forskellige souvenirs, 

samt bøger, der er skrevet og 

bearbejdet af kirkens ansatte og 

præster – og kirkechokoladerne må 

vi ikke glemme. 

fRedAGSKAffe 


Fredag den 24. januar 

Fredag den 8. og 22. februar 

Efter fredagens nadverandagt er 

der mulighed for at runde formiddagen 

af med en kop kaffe og hyggelig 

samtale enten i kirkens forhal 

eller Rotunden. Alle er velkomne. 

SORGGRUPPe 


Mange kirker har gode erfaringer 

med at oprette sorggrupper. Et 

dødsfald kan være svært at komme 

over og mødet med andre, som 

også har mistet, kan være en hjælp 

til at leve med tabet. Med tiden vil 

sorgen svinde, savnet måske aldrig. 

Sorggruppen kan hjælpe den sørgende 

igennem den første kaotiske 

tid ved at være et sted, hvor der 

er plads til alle følelser, tanker og 

bekymringer. 

Et fortroligt møde i en kreds af 

ligestillede, kan være til stor 

lindring. Sorggruppen er åben 

for alle voksne, der har mistet en 

nærtstående person inden for det 

seneste år. 

Sorggruppen i Vor Frue Kirke ledes 

af sognepræst Eva-Maria Schwarz 

og sognemedhjælper Liselotte 

Wiemer (se side 15 for kontaktinformation). 

Der er op til ni pladser 

i gruppen, der løbende optager nye 

medlemmer. 

For at sikre os at dette tilbud passer 

til den enkelte, er det nødvendigt 

at komme til en personlig samtale 

inden optagelse i gruppen. 

Gruppen mødes hver tredje fredag 

kl.13.30-15.30 året rundt, dog ikke 

i sommerferien. 

Første gang er den 18. januar 2013. 

KIRKeKAffe 


Hver søndag efter højmessen serveres 

en kop kaffe i forhallen. På den 

måde kan man lige nå at hilse på 

hinanden, høre nyt fra bekendte og 

vende dagens tekst med præsten. 


Sorggruppe Klaus Kornø Rasmussen 

HØR - deT GROR! 

dIAKONIeNS 

efTeRMIddAG 


Lørdag den 2. februar kl. 14 – 17 

Men diakoni, hvad er nu det?? Ja, 

egentlig betyder det at tjene og at 

formidle Guds omsorg for mennesket 

ved selv at drage omsorg 

for andre. Diakoni er udtryk for 

fællesskab, hvor vi lægger vores 

styrker og svagheder ved siden af 

hinanden og bliver rigere af det. 

Alle har noget at bidrage med, alle 

noget at modtage. 

Ved forskellige ”messestande” i 

Domkirken, kan man træffe flere 

af de organisationer, der har den 

direkte medmenneskelige kontakt 

som vigtigste mål. Her kan man 

høre om deres arbejde, både fra 

dem der giver og dem der modtager. 

Eftermiddagen indrammes af 2 andagter 

kl. 14 og kl. 16.15, hvor bl.a. 

ungdomskoret Cph. Youth Gospel 

Choir synger. Derimellem er boderne 

åbne – parate til at modtage 

gæster og fortælle om det daglige 

arbejde. Der bliver bl.a. spireværksted 

og tegneserie-tegnerier, og i 

fortællehjørnet vil en kendt forfatter 

læse op af Biblen. Som noget nyt 

har vi åbnet et speakerscorner og 

giver ordet til bl.a. korshærschef 

Helle Christiansen og NN, der hver 

vil give deres ”5 minutters punchline 

om diakoni”. 

På dagen kan man møde Cafe Kram 

fra Den danske Diakonissestiftelse, 

Mariatjenesten og Istedgade 100 

fra Kirkens Korshær, Den Sorte 

Gryde og Vor Frue Kirke, Missionen 

blandt Hjemløse, Mødestedet 

under Danmission, Samvirkende 

Menighedsplejer, Den folkekirkelige 

Aidstjeneste, Diakoniens Hus 

og Vesterbro Bykirke. 

OP I TÅRNeT OG Ned 

I KÆLdeReN 

VOR FRUE KIRKE, FORHALLEN 

Søndag den 17. februar kl. 12-13 

Kom med en tur op i Vor Frue Kirkes 

tårn; forbi de store klokker og 

helt op, hvor der er kig til Sverige. 

Udsigten til alle sider over hele 

København er en af de bedste, der 

findes! Bagefter skal vi helt ned 

til ruinerne under kirken - og bl.a. 

høre om alle de mange brande, der 

har hærget stedet. 

Thorvaldsens berømte skulpturer 

er også på programmet, så det 

bliver en eftermiddag med masser 

af historiske vingesus - og en sund 

portion trappe-motion. 


VINTeRSANGAfTeN 


Mandag den 3. december kl. 19-21 

Under ledelse af koncertsanger 

Inge Hein afholder kirken en 

sangaften, hvor vi synger nyt og 

gammelt fra salmebogen og højskolesangbogen, 

kommenteret undervejs 

af Inge Hein. Akkompagnement 

ved organist Lindy Rosborg. 

JULeTRÆSfeST 

2. JULedAG 


Onsdag den 26. december 

kl. 14 - 16.30 

Juletræet er pyntet, marcipanen 

formet og æbleskiven flittigt vendt, 

og vi inviterer til traditionel juletræsfest 

for børn og voksne i kærlig 

krans. Vi begynder kl. 14 med dans 

om træet, sange og lidt godt til gane 

og mave. Når vi har plyndret træet

indre by ˇ arrangementer 

Flemming Møller Mortensen Henriette Christiansen 

og sagt tak for i dag, er klokken 

16.30, og der er god tid, hvis man 

vil nå 17.-tjenesten i Vor Frue Kirke. 

Det koster 40,- kr. for voksne, og 

børn deltager gratis. Tilmelding og 

betaling skal ske på kirkekontoret 

i Pilestræde 67 mellem den 26. 

november og den 17. december. 

”bAbYMUSIK” OG ”MUSIK 

fOR 1–5 ÅRIGe” 


BABYMUSIK er et tilbud til voksne 

med børn i alderen 0-12 måneder. 

Vi er i kirken om mandagen, og når 

vi er færdige, serveres der økologisk 

brunch i kirkens søjlesal. 

MUSIK FOR 1-5 ÅRIGE er en musikalsk 

legestue for børn og deres 

forældre. Vi er i kirkens smukke 

kapelsal om lørdagen, og når vi er 

færdige serveres der økologiske 

kiks og saftevand. 

Holdene ledes af Anete Riis, der er 

konservatorieuddannet sanger og 

musikpædagog med mange års erfaring. 

Besøg www.sctandreas.dk 

for mere information og tilmelding. 

KOM OG SYNG! 

cPH YOUTH GOSPeL cHOIR 


Torsdage kl. 16-18 

Er du mellem 12 og 18 år, og kan 

du li’ at synge? Så kom og syng med 

andre unge i Cph. Youth Gospel 

Choir. Alle kan komme og prøve det 

af - du behøver ikke kunne noget på 

forhånd. Gospelkoret optager lige 

nu medlemmer. Gratis prøvetid i en 

hel måned! 

Læs mere på www.sctandreas. 

dk under menupunktet ”Børn og 

unge” og på korets egen hjemmeside 

www.copenhagengospel.dk 

eller kontakt korleder Anete Riis på 

mobil: 24 24 02 13. 

FÆLLES 

ANdAGT Med LUcIAOPTOG 

TRINITATIS SOGNEHUS 

Torsdag den 6. december 

kl. 14.30- 17.00 

Som en afslutning på efterårets 

sang- og foredragseftermiddage 

og som indledning til advents- og 

juletiden er der andagt i Trinitatis 

kirke, efterfulgt af det traditionelle 

kaffebord i sognehuset. Til andagten 

går børnene fra Vor Frue sogns 

menighedsbørnehave Luciaoptog 

– og til kaffebordet vil vi synge 

nogle af de sange der hører julen 

til. Denne dag er også gratis, men 

det er nødvendigt at melde sig til 

på kordegnekontoret fra den 8. november 

og inden den 3. december. 

foredrags- 

efTermiddage 

Deltagelse er gratis. Der betales 

kr. 10,- for kaffe og kage. 


Begge gange kl. 14.30 

I samarbejde mellem Trinitatis 

og Vor Frue kirke arrangeres 

foredrags- og sangeftermiddage, 

som alle finder sted i Sognehuset i 

Pilestræde 67. 

Foredragsrækken vil gennem hele 

2013 have samme tema: 

De store personligheder i det 20. 

århundrede - Tiden belyst gennem 

teologiske temperamenter. 

HAL KOcH: KRISTeNdOM, 

HISTORIe, deMOKRATI 

ved dr. theol. Tine Reeh 


Hal Koch (1904-1963) var en af de 

danske teologer i 20. århundrede, 

som fik størst folkelig gennemslagskraft. 

Men han blev vel at mærke 

ikke kendt for sin teologi. Dette foredrag 

tager imidlertid udgangspunkt 

i, at Hal Koch var teolog. 

Hvad var Hal Kochs teologiske 

ærinde? Hvordan hænger det sammen 

med hans forelæsninger over 

Grundtvig under besættelsen? Og 

er der en sammenhæng mellem Hal 

Kochs forståelse af kristendommen 

og hans bidrag til udviklingen 

af et sekulariseret demokratisk 

samfund? 

ANGST eLLeR GLÆde? 

HVAd eR eT MeNNeSKe? 

K.e. LØGSTRUPS 

MeNNeSKe- OG 

KRISTeNdOMSSYN 

Ved dr. theol. Ole Jensen 


Hvor Kierkegaard var uovertruffen 

i sine skildringer af tilværelsens 

mørke sider, angsten, endeligheden, 

synden, så pegede K.E. Løgstrup 

(1905-1981) på, at glæden, kærligheden 

og naturens herlighed også 

hører til livet. Herved lå han mere 

i forlængelse af Grundtvig. Verden 

er skabt, og mennesket er ”skabt i 

Guds billede”. Løgstrup formåede at 

vise dette i overraskende originale 

analyser, ubelastet af traditionelt 

religiøst sprog. Dr. theol. Ole Jensen 

arbejdede sammen med Løgstrup 

og udgav i 2007 bogen ”Historien 

om K.E. Løgstrup”. 

sangefTermiddage 

Deltagelse er gratis. Der betales 

kr. 10,- for kaffe og kage. 


Begge gange kl. 14.30 

Sognehus, Pilestræde 67, den fjerde 

torsdag i hver måned. 


Henriette Christiansen, direktør for 

Egmont Fondens Støtte- og Bevillingsadministration 

vælger dagens 

sange. 

Den overordnede vision for Egmont 

Fondens almennyttige aktiviteter 

er at skabe et godt liv for børn og 

unge ved at støtte deres aktive og 

engagerede deltagelse i samfundet, 

og Fonden bevilliger omkring 40 

mio. kr. årligt til almennyttige formål. 

Ikke alene brænder Henriette 

Christiansen for dette arbejde, men 

arbejder også frivilligt med børn og 

unge blandt andet for AFS Interkultur, 

Dansk Ungdoms Fællesråd og i 

Komitéen til forsvar af Menneskerettighederne 

i Honduras. 


Flemming Møller Mortensen, medlem 

af folketinget for Socialdemokraterne 

vælger dagens sange. 

Partiets forebyggelses- og idrætsordfører 

og medlem af Miljø- og 

Planlægningsudvalget, Sundhedsudvalget, 

Kirkeudvalget, Kulturudvalget 

og Retsudvalget. Han er 

oprindeligt uddannet sygeplejerske 

og har arbejdet i Danmark, Indien 

og Grønland. 


13

indre by ˇ natkirke 

UGeSKeMA 

Torsdag kl. 20-24 

NAdVeRAfTeN 

Musik fra kl. 20.30–23.30 

Nadverandagt og 

prædiken kl. 22–22.40 

Midnatsbøn med 

velsignelse kl. 23.45 

Fredag kl. 20-24 

LITURGISK 

LAbORATORIUM 

Musik fra kl. 21-23.30 

Midnatsbøn med 

velsignelse kl. 23.45 

Søndag kl. 19-23 

SScHH-AfTeN 

1. søndag i måneden 

Taizéandagt kl. 20 

Åben workshop kl. 19 

foran alteret 


Open Sky kl. 20 

Der kan indtales 

bønner fra kl. 19.30 


Gospel/sangandagt kl. 20 

Åben workshop kl. 19 

foran alteret 


ChillOut Night med 

elektronisk drømmende 

musik kl. 20-23 og gendigtede 

bibelhistorier kl. 20, 21 og 22 

Evt. 5. søndag i måneden 

ChillOut ReLive – elektronisk 

drømmende musik kl. 20-23 

For yderligere oplysninger 

og undtagelser vedr. de enkelte 

aftener samt evt. ændringer 

i programmet: 

www.natkirken.dk 

D. 6. december 2012: Vrede 

D. 3. januar 2013: Sorg 

Vor Frue Kirke Nørregade 8 1165 Kbh. K 

Se mere på: www.natkirken.dk 

SINdSRO GUdSTJeNeSTe 

Hver 1. torsdag i måneden 

kl. 19-20 i tårnet i Vor Frue Kirke. 

Der er kaffe i forhallen kl. 18-19. 

Sindsro Gudstjenesten er en andagt 

i enkel form - i centrum står fællesskabet, 

enkeltheden og sindsrobønnen: 

Gud giv mig sindsro ... 

... til at acceptere de ting jeg ikke kan 

ændre ... mod til at ændre de ting jeg 

kan ... og visdom til at se forskellen. 

Livet rummer så mange aspekter: 

lyst og glæde, håb og fortvivlelse, 

glæde og sorg, at lykkes og mislykkes, 

tro og tvivl. Livet kræver mod 

til at møde hverdagen - ikke mindst 

når vi føler, at vi ikke slår til. 

Åndeligheden findes midt i 

hverdagen, og midt i denne hverdag 

er Sindsro en plads for mødet - et 

møde med hinanden, med Gud og 

med os selv. 

I fællesskabet deler vi hele livet 

- sådan som det virkelig er. At 

tænde et lys, skrive en bøn og dele 

erfaringer af både lys og mørke kan 

give håb og kraft til at magte livet 

som det er. 

OPeN SKY 


Hver 2. søndag i måneden kl. 20 

Vi fylder kirkerummet med bøn i 

alle toner og fortolkninger, meditative 

lyde, elektronika, sang, guidet 

stilhed og flimrende lys. Indtal 

dine egne bønner til Natkirkens 

'bønstransformator' eller hør dem 

fortolket i sang sidst på aftenen. 

Lyd: Knud Riishøjgård og Malene 

Bichel. Aftenens ansvarlige: Liselotte 

Wiemer 

cHILLOUT NIGHT 

Hver 4. og evt. 5. søndag i 

måneden fra kl. 20-23 

Drømmende ambient elektronika 

ved Dreamhub (www.dreamhub. 

dk) og gendigtede bibelhistorier 

hver hele time kl. 20, 21 og 22 ved 

natkirkepræst Christian Monrad. 

Køb Natkirkens ChillOut cd’er 

hos Religionspædagogisk Center 

(www.rpc.dk). 

ÅbNe SANGWORKSHOPS I 

NATKIRKeN 

Taizésang og andagt den 1. 

søndag i måneden, hvor man kan 

lære at synge de særlige meditative 

sange fra klosterfællesskabet i 

den franske landsby Taizé. Der er 

først workshop kl. 19-20 i kirken 

omkring dåbsenglen, hvorefter 

der holdes taizé-inspireret andagt 

kl. 20-21. Desuden kan sangene 

indøves torsdagen inden kl. 19.30- 

21 i Rotunden. Sangleder: Elisabeth 

Ørsnes Gadegaard, tlf. 22 95 19 70, 

e-mail: e_orsnes@yahoo.dk 

Kom og vær med til Gospel/ 

sang og andagt den 3. søndag i 

måneden! Workshop kl. 19-20, 

hvor man øver en gospel, en salme 

og en popsang i kirken omkring 

dåbsenglen, derefter andagt kl. 

20-20.45. Desuden er der indøvning 

af sangene torsdagen inden kl. 

20-21 i Rotunden. Sangleder: Iben 

Vestergård, tlf. 22 46 42 83, e-mail: 

ibenvestergaard@pbhome.dk 

Der er indgang til Rotunden fra 

Fiolstræde. Man kan møde op til 

begge uden tilmelding.

indre by ˇ adresseliste 

X | Vor Frue Kirke 

Nørregade 8, 1165 Kbh. K 

X | Sct. Andreas Kirke 

Gothersgade 148, 1123 Kbh. K 

Tlf.: 33 13 41 26 

Domprovst 

Anders Gadegaard 

Fiolstræde 8, 1. 

1171 København K 

Tlf.: 33 14 74 32 

Hjemme: 33 14 85 65 

Fax: 33 14 74 37 

abg@km.dk 

Træffes hverdage kl. 10–11 

undt. mandag 

Torsdag tillige kl. 18–19 

Sognepræst 

Jesper Stange 

Fiolstræde 8, st. 


Tlf.: 33 91 51 92 

Mobil: 23 44 64 53 

jst@km.dk 


undt. fredag 

Sognepræst 

Stine Munch 

Hjemme: 33 11 99 45 

Mobil: 24 43 48 27 

stm@km.dk 


undt. mandag 

Sognepræst 

Eva–Maria Schwarz 

Mobil: 60 93 64 20 

ems@km.dk 

Træffes på tlf. hverdage 

kl. 10-11 undt. mandag. 

indre by ˇ kolofon 

UDGIVES AF: 

Vor Frue Sogn 

ANSV. RED.: 

Stine Much 

Natkirkepræst 

Signe Malene Berg 

Træffes i Natkirken torsdag 

og fredag 

I øvrigt efter aftale 

Tlf.: 61 61 62 29 

pastorberg@natkirken.dk 

Domorganist 

Hanne Kuhlman 

Tlf.: 61 22 06 23 

kuhlmann@domkirken.dk 

2. organist 

Morten Bech 

Mobil: 61 61 62 28 

bech@domkirken.dk 

Organist 

Lindy Rosborg 

Tlf.: 28 76 98 28 

rosborg@pc.dk 

Københavns Drengekor 

Domkantor 

Ebbe Munk 

Tlf.: 36 14 01 59 

Tlf.: 39 68 29 79 

Mobil: 21 48 40 64 

em@kdk.dk 

Sognemedhjælper 

Susanne Torgard 

Tlf.: 61 61 62 20 

susanne@domkirken.dk 

Sognemedhjælper og 

Natkirkekoordinator 

Liselotte Wiemer 

Tlf.: 61 61 62 26 

liselotte@domkirken.dk 

Teolog i Natkirken 

Christian Monrad 

Tlf.: 61 61 62 30 

christian@natkirken.dk 

SEKRETÆR: 

Dida Grundtvig Buss 

LAYOUT: 

Mediebureauet 

Monsun 

Infomedarbejder 

Else Fergo 

else@domkirken.dk 

KirKetjenere 

Vor Frue 

Tlf.: 33 15 10 78 

Træffes bedst kl. 9–9.30 

og kl. 12–12.30 

ktj@domkirken.dk 

Sct. Andreas 

Tlf.: 23 35 02 60 

str@km.dk 

Menighedsrådsformand 

Ole Ehlers 

Violinvej 4 

2730 Herlev 

Tlf.: 44 84 62 04 

ole@domkirken.dk 

TRYK: 

Eks-skolens trykkeri 

FORSIDE ILLUSTRATION: 

Kollage af Stine Much 

Menighedsråds- 

næstformand 

Erik Thorsen 

Bartholinsgade 5, 2.th. 


Tlf.: 88 71 47 75 

Mobil: 26 28 32 20 

erik.thorsen@comxnet.dk 

KirKeværger 

Vor Frue 

Jakob Knudsen 

Nørre Søgade 9A, 4. tv 


Tlf.: 20 46 44 30 

jakob@knudsen.info 

Sct. Andreas 

Geert Madsen 

Gothersgade 155, 3.tv. 


Tlf.: 33 11 21 07 

Mobil: 41 83 41 90 

geert.madsen@gmail.com 

MORGeNANdAGTeNv 

Alle hverdage kl. 8.03 og 

lørdage kl. 8.07 på DR2 

(direkte og tekstet), DABradio/p2 

og via dr.dk. 

ØNSKER DU AT FÅ KIRKEMAGASINET TILSENDT I ET ÅR? 

Indbetal kr. 100,- på reg.nr. 9541, konto 2055414. Husk at oplyse navn og adresse ved betaling. 

Gaver til Vor Frue Kirkes menighedsarbejde kan doneres til Menighedsplejen på reg.nr. 2191, konto nr. 0103348293. 

Demokratiets balancegang 

X | Kirkekontor 

Pilestræde 67, 1112 Kbh. K 

Tlf.: 33 37 65 40 

ÅBningStiDer 

Mandag, tirsdag, onsdag 

og fredag kl. 10–13 

Torsdag kl. 10–18 

MAiL tiL KOntOret 

Vedr. Sct. Andreas Kirke 

kani@km.dk 

Vedr. Vor Frue Kirke 

kontor@domkirken.dk 

HjeMMeSiDer 


www.domkirken.dk 

www.facebook.com/ 

koebenhavnsdomkirke 

Sct. Andreas Kirke 

www.sctandreas.dk 

www.sctandreaskirke.dk 

(webblog) 

Natkirken 

www.natkirken.dk/natcms 

KAntOri 


www.kdk.dk/kdk 

KirKerneS ÅBningStiDer 

Sct. Andreas Kirke 

Åben onsdag og torsdag 

kl. 11–14 


Åben alle ugens 

hverdage kl. 8–17, 

tors. – fre. tillige kl. 20–24, 

søndag kl. 8–23 

Kirken er lukket for turistbesøg 

under gudstjenester 

og kirkelige handlinger.

henning Palludan 

1920-2012 

Med sorg har menighedsrådet ved 

Vor Frue Kirke – Københavns Domkirke 

modtaget meddelelsen om 

vores tidligere formand, direktør 

Henning Palludans død 

Henning Palludan var medlem 

af menighedsrådet fra 

1969-2000. Siden 1977 som 

formand. Henning Palludan 

var af ”den gamle skole”, men 

han var den, der for alvor 

- sammen med gode samarbejdspartnere 

- løftede 

Københavns Domkirke ind i 

den moderne tidsalder. Han 

erkendte tidligt, at hvis Domkirken 

fremover skulle stå 

som et flagskib blandt danske 

kirker, måtte man sætte 

sig ind i, hvad kirkegængerne 

ønskede af kirken, og hvad 

kirken kunne gøre for at imødekomme 

disse krav og sætte 

dem ind i den kirkelige tradition, 

som han satte højt. 

Henning Palludan erkendte, 

at Københavns kirkegængere 

ikke nødvendigvis fokuserede 

på sognegrænser. 

Nabokirken kunne være lige 

så god – eller bedre, hvis det 

kirkelige indhold var i større 

harmoni med behovet. Af den 

årsag var Henning Palludan 

initiativtager til gennemførelsen 

af det tætte samarbejde 

mellem de københavnske 

kirker – kaldet Citykirkerne. 

Samarbejdet eksisterer den 

dag i dag som et samtaleforum 

og en koordinering af 

aktiviteterne, som man kan 

erfare i ”Citykirkefolderen”. 

Henning Palludan tog ligeledes 

initiativ til den omfattende 

restaurering af kirken 

i 1977-79. Med hans utrættelige 

evner til at skabe kontakter, 

lykkedes det ham også at 

skaffe fondsmidler, så kirken 

kunne få et helt nyt orgel i 

1995 og et fremragende kororgel 

i 2002. 

Efter at have trukket sig tilbage 

som formand for menighedsrådet 

fortsatte Henning 

Palludan som trofast kirkegænger 

indtil bentøjet ikke 

længere tillod ham at tage 

turen ind fra Skt. Lukas Stiftelsen, 

hvor han boede sine 

sidste mange år. 

Vi har i Vor Frue Kirke med 

tabet af Henning Palludan 

mistet en trofast støtte og en 

fremragende kirkepolitiker. 

Æret være hans minde! 

Ole Ehlers 


ord Til andeT 

Brudstykker af en postil over 2. tekstrække 

Prædikenen hører hjemme 

ved gudstjenesten. Alle andre 

steder er den malplaceret. 

Det ved vi fra dagligsproget. 

Udenfor kirken 

er ’en prædiken’ udtryk for 

den noget vidtløftige, den 

trættende, kedsommelige 

eller moraliserende meddelelsesform. 

Det er derfor så meget 

mere bemærkelsesværdigt, 

at ’en prædiken’ lader sig 

høre i gudstjenesten. På den 

anden side kommer evangeliet 

altid til os gennem et 

menneske. Det findes ikke 

i sig selv, det findes alene 

som fortolkning. En prædiken 

er i gudstjenesten 

evangeliet fortalt gennem et 

engagement, og det sker, at 

menigheden genkender det 

evangelium, den bekender 

sig til. Prædikenen skabes 

af de forventninger, menigheden 

og dens gudstjeneste 

stiller til den, og alle er på 

forhånd enige om, at prædikenen 

har udspillet sin 

rolle, når den er hørt. Herefter 

er det alene det hørte, 

der gælder. 

Prædikener i bogform er 

derfor en mærkelig hybrid. 

Løsrevet fra deres sammenhæng 

giver de måske mening 

som dokumentation. 

Prædikenerne er alle holdt 

i Vor Frue kirke i København, 

og de er ord til andet, 

hvad der blev sagt. Selvom 

prædikengenren i den grad 

er en mundtlig kategori, er 

jeg aldrig gået på prædikestolen 

uden et fuldt udskrevet 

manuskript. Det giver 

den fornødne ro til den 

frie mundtlige fremstilling, 

selvom jeg sjældent fraviger 

manuskriptet. Disse prædikener 

er derfor kun rettet 

for sproglige fejl. 

Ved genlæsningen af prædikenerne 

har jeg måtte 

spørge mig selv, om jeg virkelig 

kunne formulere mig 

så godt. Svaret er, at det kan 

jeg ikke. Prædikenerne indeholder 

mere eller mindre 

direkte citater af kolleger, 

som jeg beundrer for deres 

indsigt og sproglige præcision. 

Indimellem har jeg 

krediteret mine kilder. For 

det meste har jeg ikke, men 

det vil ikke være vanskeligt 

at genkende mine inspirationskilder. 

Ingen nævnt, 

ingen glemt men alle takket. 

Jesper Stange 

Prædikensamlingen 'Ord til 

andet' udkommer den 8. november 

og kan købes i Vor 

Frue Kirke ved henvendelse 

til sognemedhjælperen. 

Pris 248 kr.

5 . ÅRGANG · NR. 1 · dec 2012 - feb 2013 - this is the default web ...

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?