Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre ...

HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret
Valg af virksomhedsform og beskatning
En analyse af mindre virksomheders muligheder
Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring
Afleveret 05.05.2004
Erling Kyed
******-****
Vejleder:
Jon Lauritzen
1

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse .......................................................................................................... 1
1. Indledning..................................................................................................................... 6
2. Problemformulering ..................................................................................................... 6
3. Afgrænsning ................................................................................................................. 7
4. Metode.......................................................................................................................... 8
5. Målgruppen................................................................................................................... 9
6. Personskatteloven ......................................................................................................... 9
6.1. Personlig indkomst ................................................................................................ 9
6.2. Kapitalindkomst .................................................................................................. 11
6.3. Beskatning af indkomst ....................................................................................... 11
6.3.1. Amtsskat , kommuneskat og kirkeskat......................................................... 11
6.3.2. Bundskat ....................................................................................................... 11
6.3.3. Mellemskat ................................................................................................... 12
6.3.4. Topskat ......................................................................................................... 12
6.3.5. Personfradrag................................................................................................ 13
6.3.6. Skatteberegning ............................................................................................ 13
6.4. Hæftelse............................................................................................................... 15
7. Selskabsskatteloven.................................................................................................... 17
7.1. Indkomst .............................................................................................................. 17
7.1.1. Beskatning .................................................................................................... 17
7.2. Hæftelse............................................................................................................... 18
7.3. Udbytte ................................................................................................................ 18
7.3.1. Beskatning af udbytte ................................................................................... 18
7.4. Andre forhold ...................................................................................................... 19
8. Virksomhedsskatteordningen ..................................................................................... 20
8.1 Generelle krav....................................................................................................... 20
8.1.1. Hvem kan anvende ordningen? .................................................................... 20
8.1.2. Krav for anvendelse af loven........................................................................ 20
8.1.3. Hvilke aktiver kan indgå?............................................................................. 20
8.2. Den generelle anvendelse af virksomhedsskatteordningen................................. 21
2

8.3. Centrale begreber i loven..................................................................................... 22
8.3.1. Indskudskonto............................................................................................... 22
8.3.1.1. Generelt ................................................................................................. 22
8.3.1.2. Indgangsværdier .................................................................................... 23
8.3.1.3. Den årlige opgørelse.............................................................................. 23
8.3.1.4. Fornyet indgang i virksomhedsskatteordningen.................................... 24
8.3.2. Kapitalafkastgrundlag/kapitalafkast ............................................................. 24
8.3.2.1. Generelt ................................................................................................. 24
8.3.2.2. Indgangsværdier .................................................................................... 25
8.3.2.3. Beregningen........................................................................................... 25
8.3.3. Mellemregningskonto................................................................................... 25
8.3.4. Rentekorrektion ............................................................................................ 26
8.3.4.1. Lån i den selvstændige erhvervsvirksomhed......................................... 27
8.3.4.2. Indskud og hævning inden for indkomståret ......................................... 28
8.3.5. Indkomsten ................................................................................................... 29
8.3.6. Overførsler.................................................................................................... 29
8.3.7. Hæverækkefølge........................................................................................... 30
8.3.8. Opsparet overskud ........................................................................................ 31
8.3.8.1. Virksomhedsskatten............................................................................... 31
8.3.8.2. Opsparing af overskud........................................................................... 32
8.3.8.3. Hævning af overskud............................................................................. 34
8.3.9. Virksomhedsskatteordningen samlet............................................................ 35
8.4. Hæftelse............................................................................................................... 37
8.5. Beskatning ........................................................................................................... 37
9. Kapitalafkastordningen............................................................................................... 38
9.1. Indkomst .............................................................................................................. 38
9.2. Kapitalafkast og grundlaget................................................................................. 39
9.4. Konjunkturudligningskonto................................................................................. 39
9.4.1. Beregning af henlæggelse............................................................................. 39
9.4.2. Konjunkturudligningsskat ............................................................................ 40
9.4.3. Indsætning .................................................................................................... 40
9.4.4. Hævning ....................................................................................................... 40
3

9.5. Beskatning ........................................................................................................... 41
9.6. Hæftelse............................................................................................................... 41
10. Skatteberegninger via de 4 ordninger....................................................................... 42
10.1. Forudsætningerne .............................................................................................. 42
10.1.1. Resultat og renter........................................................................................ 42
10.1.2. Skatteprocenter ........................................................................................... 44
10.1.3. Selskabsbeskatning..................................................................................... 44
10.2. Skatteberegning årrække 1 som enkelt år.......................................................... 46
10.2.1. Selskab........................................................................................................ 46
10.2.1.1. Overskud som løn................................................................................ 46
10.2.1.2. Overskud som udbytte og løn.............................................................. 47
10.2.2. Personskattelov........................................................................................... 48
10.2.3. Kapitalafkastordning .................................................................................. 49
10.2.4. Virksomhedsskatteordning ......................................................................... 50
10.2.5. Sammenligning af skatteberegninger ......................................................... 50
10.3. Skatteberegning årrække 2 som enkelt år.......................................................... 52
10.3.1 Selskab......................................................................................................... 52
10.3.1.1. Overskud som løn................................................................................ 52
10.3.1.2. Overskud som udbytte kr. 41.100 og rest som løn.............................. 53
10.3.1.3. Overskud som løn til topskat og rest som udbytte............................... 54
10.3.2. Personskattelov........................................................................................... 55
10.3.3. Kapitalafkastordning .................................................................................. 56
10.3.4. Virksomhedsskatteordning ......................................................................... 57
10.3.5. Sammenligning af skatteberegninger ......................................................... 57
10.4. Skatteberegning for årrække 1 og 2 – flere år ................................................... 59
10.4.1. Selskaberne................................................................................................. 59
10.4.2. PSL ............................................................................................................. 60
10.4.3. KAO ........................................................................................................... 60
10.4.4. VSO ............................................................................................................ 61
10.4.5. Fælles sammenligning ................................................................................ 61
10.5. Renter PSL vs. VSO .......................................................................................... 61
10.5.1. Renteprocenten ........................................................................................... 62
4

10.5.2. Skatteprocenterne ....................................................................................... 62
10.5.3. Fradragsforskellen på renterne ................................................................... 63
10.5.4. Renteprocenten i forhold til skatteprocenten.............................................. 64
11. Konklusion ............................................................................................................... 65
Anvendte forkortelser..................................................................................................... 69
Litteraturliste: ................................................................................................................. 69
Links ........................................................................................................................... 69
Bøger .......................................................................................................................... 69
Diverse........................................................................................................................ 70
BILAG 1......................................................................................................................... 71
BILAG 2......................................................................................................................... 73
BILAG 3......................................................................................................................... 76
BILAG 4......................................................................................................................... 85
5

1. Indledning
Som selvstændig erhvervsdrivende er der mange ting at slås med i hverdagen i forbin-
delse med drift af virksomhed - ikke mindst valget af beskatningsform.
Den danske skattelovgivning tilbyder flere muligheder alt efter, hvordan virksomheden
er konstrueret (selskab eller personlig) selskabsbeskatning, virksomhedsskatteordning,
kapitalafkastordning eller personskatteloven.
Det er dog ikke lige meget, hvilken beskatningsform der vælges. Beskatningsformen
kan have indflydelse på den daglige drift af virksomheden og på de økonomiske
dispositioner, der skal træffes.
2. Problemformulering
Når man vil føre en forretningside ud i livet, skal det foregå i en virksomhed, men det er
ikke lige meget, hvilken virksomhedsform der vælges. Specielt mindre virksomheder,
her forstås enkeltmandsvirksomheder eller konstruktioner, hvor alle ejerne deltager ak-
tivt i virksomhedens drift, synes at have flere muligheder for konstruktioner og beskat-
ninger.
Med baggrund i denne problemstilling ønskes belyst hvilke forhold, der kan have ind-
flydelse på valget af virksomhedskonstruktion og beskatningsform.
Problemstillingen formuleres som:
Hvilke aspekter bør overvejes inden valg af virksomhedsform?
• Hæftelse
• Underskudsmodregning
• Indkomstudligning
Hvor stor er forskellen på de forskellige beskatningsformer?
6

Ved en gennemgang af personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteord-
ningen og kapitalafkastordningen vil ovenstående problemstillinger blive belyst i for-
hold til de enkelte beskatningsformer.
3. Afgrænsning
Afgrænsningen har til formål at afgrænse det felt, indenfor hvilket hovedopgaven kan
øge fokuseringen. Afgrænsningen gør, at der bevist fravælges områder, som ikke vurde-
res relevante for projektet, men gør samtidig, at der er risiko for, at der sorteres områder
fra som kunne have relevans for hovedopgaven.
Der er foretaget følgende afgrænsninger i nærværende hovedopgave:
Virksomheder:
Selskaber begrænses til at være anpartsselskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende
virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) - Regnskabsklasse
B. At der kun ønskes behandlet Regnskabsklasse B-selskaber skyldes, at de kan være et
alternativ til en virksomhed drevet i privatregi.
Selskaber beskrevet i opgaven indgår ikke i nogen former for koncernkonstruktioner og
behandles som selskaber ejet af en anpartshaver. Anpartshaveren er ansat i selskabet og
modtager løn for denne ansættelse.
Øvrige virksomheder i opgaven, kaldet den selvstændige erhvervsvirksomhed, er drevet
i privat regi og indgår altså ikke i nogen form for selskabskonstruktion.
Skat:
Alle skattetal i hovedopgaven vil være 2003-tal forstået på den måde, at bundfradrag og
skatteprocenter vedrører indkomståret 2003. Skatteberegninger for flere efterfølgende
indkomstår vil alle bruge 2003-tal som grundlag.
De involverede parter er alle medlem af folkekirken, da det forudsættes, dette er mere
reglen end undtagelsen.
7

De involverede parter er ikke gift og der er derfor i beregningerne ikke regnet med ind-
komst fra ægtefælle eller med uudnyttede bundfradrag overført til og fra ægtefælle.
Indkomst:
I hovedopgaven er der ikke regnet med, at de involverede har anden indkomst end den,
der kommer fra selskabet eller den selvstændige erhvervsvirksomhed.
Beskrivelser af beskatningsformer:
Personskatteloven og selskabsskatteloven omhandler en del andre ting end beskatning
af virksomhedsresultat og er derfor ikke beskrevet i sine helheder.
Virksomhedsskatteordningen bruges kun til beskatning af selvstændige erhvervsvirk-
somhed og er samtidig utrolig svær at beskrive kort. Den forholdsvise lange beskrivelse
af virksomhedsordningen er derfor nødvendig for ordningens forståelse.
Kapitalafkastordningen omhandler ligeledes kun beskatning af selvstændig erhvervs-
virksomhed og er derfor beskrevet i sin helhed.
4. Metode
Selve opgaven vil blive opbygget som en gennemgang af personskatteloven, selskabs-
skatteloven, virksomhedsskatteloven og kapitalafkastordningen i relation til beskatnin-
gen af en virksomhed ejet af en person. Der vil være steder, hvor der er beskrivelser af
konstruktioner med flere ejere. Disse beskrivelser er kun relevante i forhold til oplys-
ningen, om at de findes.
Formålet med gennemgangen af de 4 beskatningsmuligheder er at identificere styrker
og svagheder.
Da skat og det man får ud af sine anstrengelser af en virksomhed ofte kan være de tun-
geste begrundelser for valg af virksomhedsform og beskatningsform, vil jeg via skatte-
beregninger for de forskellige beskatningsmuligheder se på, hvor stor forskellene egent-
lig er, hvis det, der beskattes, kan sammenlignes.
8

Da virksomhedsskatteordningen stort set er en overbygning på personskatteloven, vil
jeg analysere forskellene og komme med beregninger, som viser, hvor store de reelle
forskelle er.
5. Målgruppen
Målgruppen for opgaven først og fremmest mig selv som studerende og selvfølgelig
dem, som skal vurdere opgaven. Yderligere håber jeg, at opgaven kan benyttes til råd-
givning og inspiration for kollegaer og kunder i mit nuværende arbejde som revisor.
6. Personskatteloven
Personer, der er skattepligtige til Danmark, beskattes efter personskatteloven, forkortet
kaldet PSL. Indkomsten opgøres efter de almindelige regler i den danske skattelovgiv-
ning, så som statsskatteloven(SSL), ligningsloven(LL), kursgevinstloven(KGL) m.v.
Indkomsten, kaldet den skattepligtige almindelige indkomst, opgøres i:
• Personlig indkomst
• Kapitalindkomst
• Aktieindkomst
• CFC-indkomst
Den skattepligtige almindelige indkomst indeholder således aktieindkomst og CFC-
indkomst. Men Aktieindkomst og CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige ind-
komst, som bruges til beregningen af stats-, amts-, kommune- og eventuelt kirkeskat.
De er således ikke relevante i forhold til beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed
efter PSL. Derfor beskrives kun de relevante indkomstarter, som følger.
6.1. Personlig indkomst
Den personlige indkomst opgøres som alle de indkomster, der ikke er kapitalindkomst
efter PSL §4, aktieindkomst efter PSL §4a samt CFC-indkomst efter PSL §4b.
9

Overskud af den selvstændige erhvervsvirksomhed er altså personlig indkomst 1 . Under-
skud i den selvstændig erhvervsvirksomhed kan modregnes hos den selvstændigt er-
hvervsdrivende i det indkomstår underskuddet opstår, hvis det det da kan indeholdes i
den skattepligtige indkomst 2 .
Overskud af selvstændige erhvervsvirksomhed opgjort efter virksomhedsskatteordnin-
gen, som forklares i afsnit 8. Virksomhedsskatteordningen, er også personlig ind-
komst 3 .
I den personlige indkomst kan der fradrages en del udgifter, men i forhold til opgaven,
er det kun relevant at nævne at udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af
indkomst fra den selvstændige erhvervsvirksomhed 4 kan fradrages.
Renter 5 , provisioner af lån 6 og kurstab 7 vedrørende den selvstændige erhvervsvirksom-
hed ikke fradrages i den personlige indkomst, men er kapitalindkomst, se afsnit 6.2.
Kapitalindkomst.
Arbejdsmarkedsbidrag, kaldet AM-bidrag, og Den særlige pensionsopsparing, kaldet
SP-bidrag, på henholdsvis 8% og 1% er fradragsberettiget i den personlige indkomst 8 .
AM-bidraget beregnes i henhold til Lov om en arbejdsmarkedsfond § 10. SP-bidraget
beregnes i henhold til Lov om arbejdsmarkedets tillægspension § 17 f. Beregnings-
grundlaget for de 2 bidrag er den selvstændige erhvervsvirksomheds overskud, som er
personlig indkomst.
1 PSL § 3
2 PSL § 13
3 VSL § 10
4 PSL § 3 stk. 2, nr. 1
5 PSL § 3 stk. 2, nr. 1 og PSL § 4 stk. 1, nr. 1
6 PSL § 3 stk. 2, nr. 1 og LL § 9G
7 PSL § 3 stk. 2, nr. 1 og PSL § 4 stk. 1, nr. 2
8 PSL § 3 stk. 1 nr. 3
10

6.2. Kapitalindkomst
Kapitalindkomst i relation til selvstændig erhvervsvirksomhed opgøres som renter 9 ,
kurstab og -gevinster 10 samt ejendomsavance i henhold til ejendomsavancebeskatnings-
loven 11 .
6.3. Beskatning af indkomst
Selve beskatningen af den skattepligtige indkomst og dens underindkomster, personlig
indkomst og kapitalindkomst foregår efter forskellige procentsatser og bundfradrag.
6.3.1. Amtsskat , kommuneskat og kirkeskat
Amtsskat, i henhold til lov om amtskommunal indkomstskat, kommuneskat og kirke-
skat(kirkelige afgifter) i henhold til lov om kommunal indkomstskat betales af den i
henhold PSL opgjorte skattepligtige indkomst. De kirkelige afgifter betales kun af per-
soner som er medlemmer af Den Danske Folkekirke.
Skatteprocenterne for de enkelte amter og kommuner varierer en del og bestemmes lo-
kalt af de enkelte amter og kommuner. Den gennemsnitlige amts-, kommune- og kirke-
skat i indkomståret 2003 er 33,30% 12 .
6.3.2. Bundskat
Efter PSL § 6 skal der betales bundskat på 5,50% af personlig indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst. En eventuelt negativ kapitalindkomst hos en ægtefælle mod-
regnes inden beregningen af bundskatten. Hvis ægtefællernes samlede kapitalindkomst
er negativ sættes den til kr. 0.
9 PSL § 4 stk. 1 nr. 1
10 PSL § 4 stk. 1 nr. 2
11 PSL § 4 stk. 1 nr. 16
12 http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1296.html eller bilag 1
11

6.3.3. Mellemskat
Efter PSL § 6a skal der betales mellemskat på 6% af personlig indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst og fradrag af et bundfradrag på kr. 127.350 reguleret efter PSL
§20.
PSL § 20 er en paragraf som sørger for at bundfradrag i skattelovgivningen løbende,
indkomstår for indkomstår, forøges. Paragraffen er højest sandsynligt indført for at lette
skatteministerens adgang til at regulere bundfradraget så det følger udviklingen i sam-
fundets lønninger m.v..
Reguleringstallet for indkomståret 2003 er 155,4, hvilket vil sige at bundfradraget er
(127.350*1,554) 198.000. Hvis bundfradraget hos en ægtefælle ikke udnyttes overføres
de resterende bundfradrag til den anden ægtefælle. En eventuelt negativ kapitalindkomst
hos en ægtefælle modregnes inden beregningen af mellemskatten. Hvis ægtefællernes
samlede kapitalindkomst er negativ sættes den til kr. 0.
6.3.4. Topskat
Efter PSL § 7 skal der betales topskat på 15% af personlig indkomst med tillæg af po-
sitiv kapitalindkomst, tillæg af eventuelt fradraget kapitalpension og fradrag af et bund-
fradrag på kr. 190.000 reguleret efter PSL § 20, 2003-tal kr. 295.300. Et eventuelt ikke
anvendt bundfradrag kan ikke overføres til ægtefælle.
En eventuel positiv kapitalindkomst hos ægtefællen tillægges beregningsgrundlaget hos
den ægtefælle med det højeste beregningsgrundlag og beskattes med 15% topskat. Skat-
ten af den positive kapitalindkomst betales af den ægtefælle, der har den positive kapi-
talindkomst.
Topskatten kan i henhold til PSL § 19 (det skrå skatteloft) begrænses, hvis summen af
amtsskat, kommuneskat, bundskat, mellemskat og topskat overstiger 59%. Begrænsnin-
gen varierer fra amt til amt og kommune til kommune, da skatteprocenterne varierer en
12

del. Gennemsnitligt blev der givet et nedslag i topskatten på 0,10 % 13 i indkomståret
2003.
6.3.5. Personfradrag
I de beregnede skatter fratrækkes skatteværdien af personfradraget. Personfradraget er
for fuldt skattepligtige personer over 18 år et grundbeløb på kr. 22.900 14 reguleret efter
PSL § 20, 2003-tal kr. 35.600.
Skatteværdien beregnes som skatteprocenterne af amtsskat, kommuneskat, bundskat og
eventuel kirkeskat ganget med bundfradraget.
Hvis skattefradraget ikke kan rummes i amtsskat, kommuneskat, bundskat og eventuel
kirkeskat, nedsættes de øvrige skatter.
Med de gennemsnitlige amts-, kommune- og kirkeskatter på 33,30% 15 og bundskatte-
procenten på 5,50% 16 giver personfradraget kr. 13.890 (35.600*38,80%) i skattefradrag
i indkomståret 2003.
6.3.6. Skatteberegning
I henhold til ovenstående kan der nu laves en skatteberegning, dog kan der ikke udreg-
nes en entydig skatteprocent, da amts-, kommune-, og kirkeskatter er varierende.
Nedenstående skatteberegning kan ikke anvendes generelt, da der kun er taget udgangs-
punkt i et overskud af den selvstændig erhvervsvirksomhed.
Der er for eksempel ikke taget højde for:
• Befordringsfradrag 17
• Faglige kontingenter 18
13
http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1296.html eller bilag 1
14
PSL § 10
15
http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1296.html eller bilag 1
16 PSL § 6
17 LL § 9C
18 LL § 13
13

• Underholdsbidrag 19
• Indskud på rate- eller kapitalpension 20
Overskud virksomhed 100%
Arbejdsmarkedsbidrag 8% af overskud -8%
SP-bidrag 1% af overskud -1%
Personlig indkomst 91%
Kapitalindkomst ??%
Skattepligtig indkomst ??%
Kommuneskat ??,??%
Amtsskat ??,??%
Kirkeskat ??,??%
??,??% af skattepligtig indkomst
Bundskat 5,50% af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst
Mellemskat 6,00% af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst – bundfradrag
Husk overførsel af ikke anvendt bundfradrag fra ægtefælle
Topskat 15,00% af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst – bundfradrag
Kirkeskat ??,??%
Kommuneskat ??,??%
Amtsskat ??,??%
Bundskat ??,??%
Totale skatter
Husk eventuel begrænsning af skatteprocent
??,??% Af personfradrag, som fradrag i de beregnede skatter ovenfor
Renterne af virksomheden er som tidligere beskrevet kapitalindkomst. Renterne i PSL
skal altid opgøres som nettorenter - altså indtægter minus udgifter. Men fra indkomst-
året 2000 har renteudgifter og renteindtægter ikke haft samme skatteværdi.
19 LL § 10
20 PSL § 3 stk. 2 nr. 3
14

Netto renteindtægterne bliver beskattet med en højere procent end netto renteudgifterne
giver i fradrag, i det renteindtægterne er blevet tillagt den personlige indkomst ved be-
regningen af statsskatterne (bund-, mellem- og topskat).
Netto renteindtægter bliver reelt beskattet med 59% (det skrå skatteloft), mens nettoren-
teudgifter kun giver et fradrag i amts-, kommune- og eventuelt kirkeskatten. Da de skat-
teprocenterne renterne giver fradrag i, er varierende, kan der ikke opsættes et generelt
fradrag. Det gennemsnitlige fradrag i indkomståret 2003 er opgjort af Skatteministeriet
og er kr. 33.30% 21 .
6.4. Hæftelse
Hvis en person i en selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes af sit overskud efter
PSL, drives virksomheden sandsynligvis som en enkeltmandsvirksomhed. I enkelt-
mandsvirksomheder er der juridisk set ingen opdeling i virksomhedens formue og eje-
rens formue. Det hele betragtes som ejerens formue og den selvstændige erhvervsvirk-
somheds kreditorer kan derfor søge dækning af deres tilgodehavende hos virksomheden
i ejerens private formue. Som tidligere beskrevet driver personen selvstændig erhvervs-
virksomhed for egen regning og risiko.
Alternativt drives virksomheden som et I/S, et interessentskab, som interessenten be-
skattes af med sin ejerandel af interessentskabets overskud.
I et I/S er der minimum 2 ejere, kaldet interessenter, og normalt deles overskuddet lige-
ligt mellem interessenterne, men det kan aftales anderledes i interessentskabskontrakten.
Når det kommer til hæftelsen, så hæfter interessenterne personligt, solidarisk og direkte
for I/S’ets gæld. Det vil sige, at kreditorer kan hente deres tilgodehavende hos hvilken
som helst af interessenterne, som har et ubehæftet aktiv, der kan være til genstand for
udlæg.
21 http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1296.html eller bilag 1
15

Risikoen i et I/S, kan vel dermed siges at være en del større, faktisk 100% minus sin
egen ejerandels størrelse. Forklaret på den måde, at et I/S for eksempel har 2 indehave-
re, altså ejer de 50% hver. Regnestykket er så 100%(den totale virksomhed) minus
50%(den enes ejerandel) lige med 50%(den del af gælden, som ejeren ikke har fradrag
for, men hæfter for). Man hæfter altså i dette tilfælde for 100% mere end man har fra-
drag for, da de 50% man hæfter for af sin medinteressantes gæld, svarer til det man selv
har haft fradrag for.
100 % − 50 %
Udregning af risiko = 100 %
50%
Det er ikke muligt for interessenterne at aftale sig ud af den solidariske hæftelse ved
indførelse af sådanne regler i deres interessentskabskontrakt.
16

7. Selskabsskatteloven
Selskabsskatteloven, forkortet kaldet SEL, anvendes hovedsageligt på indregistrerede
aktie- og anpartsselskaber, men også på en del andre selskaber for eksempel Amba, spa-
rekasser og DSB. Disse er dog ikke interessante for opgavens løsning. Selskaberne skal
selvfølgelig være registret i Danmark. Registrering af selskaber varetages af Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen.
7.1. Indkomst
Indkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, så som Afskrivnings-
loven (AL), Ligningsloven (LL) Ejendomsavancebeskatningsloven (EBL) m.v.. Person-
skatteloven (PSL) gælder ikke for selskaber, lige som selskabsskatteloven (SEL) ikke
gælder for personer.
Den skattepligtige indkomst opgøres som selskabets indkomster med fradrag af de ud-
gifter, der vedrører indtægterne. Altså indgår renteindtægter og -udgifter i selskabets
skattepligtige indkomst. Løn til selskabets ansatte, også en eventuel eneanpartshaver,
fradrages i selskabets indkomst og beskattes som personlig indkomst 22 hos lønmodtage-
ren.
7.1.1. Beskatning
Selskabet er et selvstændigt skattesubjekt 23 og har derfor intet med sine ejeres ind-
komstopgørelse at gøre. Selskabet skal betale 30% 24 i skat af indkomstårets skattepligti-
ge indkomst.
Eventuelle underskud kan kun fradrages i efterfølgende indkomstårs overskud i selska-
bet. Underskud i opstartsfasen er derfor utroligt likviditetskrævende, da der ikke opnås
et skattefradrag før der igen er tjenes penge.
22
I henhold til PSL §3 stk. 1
23
SEL § 1
24
SEL §17
17

7.2. Hæftelse
Selskaber er selvstændige juridiske enheder og hæfter derfor for sig selv. Anpartssel-
skaber (ApS) skal mindst have en anpartskapital på kr. 125.000. Anpartskapitalen skal
indskydes ved selskabets oprettelse men behøver ikke at være i kontanter. Indskud af
anpartskapital kan også være driftsmidler, så som en bil eller en maskine. Selskabets
revisor skal overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekræfte at anpartskapitalen er til
stede.
Hæftelsen i selskaber er begrænset til deres formue, lige som hæftelsen hos private er
begrænset til deres formue. Ejere af selskaber, anpartshaverne, har dermed begrænset
deres tab eller hæftelse til værdien af deres anparter i selskabet.
Mange ApS’er har kun en anpartshaver og formålet med at drive sit erhverv i selskabs-
form er mange gange at få begrænset den personlige hæftelse. Men i praksis kan dette
ikke altid lade sig gøre. Af bitter erfaring kræver banker og pengeinstitutter sikkerhed i
ejerens personlige formue, så som pantebreve i fast ejendom eller selvskyldnererklærin-
ger. Dermed hæfter ejeren lige pludselig personligt for selskabets gælden over for bank-
forbindelsen. De almindelige kreditorers krav skal stadig dækkes af selskabets formue,
da de ikke har sikkerhed i anpartshaverens personlige formue.
7.3. Udbytte
Ejere af anparter og aktier kan få udbytte af deres investeringer, hvis det bliver besluttet
på selskabets generalforsamling, at der skal udloddes udbytte.
Udbyttet, der udloddes, er ikke fradragsberettiget i selskabets indkomstopgørelse, men
fragår i selskabets egenkapital, som består af anparts- eller aktiekapitalen og tidligere
års resultater.
7.3.1. Beskatning af udbytte
Udloddet udbytte fra selskabet beskattes hos anpartshaveren, efter PSL § 4a med 28%
af de første 26.400, som er et grundbeløb, der reguleres efter PSL § 20, svarende til
41.100 i 2003-tal. Aktieindkomst, som udbyttet kaldes, over de kr. 41.100 beskattes
18

med 43%. Der er overførsel af bundfradrag/grundbeløb mellem ægtefæller. Det betyder,
at hvis et ægtepar samlet ikke har aktieindkomst over kr. 82.200 i indkomståret 2003,
skal de kun beskattes med 28%.
7.4. Andre forhold
Selskaber må ikke yde lån til anpartshavere, direktører eller ledelse 25 .
Selskaber må maksimalt tabe 40% 26 af deres anpartskapital, hvis der tabes mere skal
ledelsen senest 6 måneder efter redegøre for den økonomiske situation over for anparts-
haverne og opstille en plan for hvordan anpartskapitalen kan genetableres fuldt ud.
Selskaber skal aflægge reviderede driftsøkonomiske regnskaber, som skal indsendes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning 27 , som
offentliggører regnskaberne.
Revisionen 28 skal udføres at en registreret eller statsautoriseret revisor og sikre at regn-
skabet er retvisende og udarbejdet i henhold til gældende lovgivning. En sådan revision
koster noget, så derfor er selskabers regnskaber dyrere end regnskaber uden revision.
25 Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber § 49 stk. 1
26 Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber § 52 stk. 1
27 lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) § 138
28 lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) § 135
19

8. Virksomhedsskatteordningen
8.1 Generelle krav
8.1.1. Hvem kan anvende ordningen?
Virksomhedsskatteordningen kan anvendes af alle, der driver selvstændig erhvervsvirk-
somhed 29 . Det er kun virksomheder drevet i personligt regi, der kan anvende virksom-
hedsskatteordningen.
8.1.2. Krav for anvendelse af loven
For at kunne anvende virksomhedsloven skal der udarbejdes et selvstændigt regnskab
for virksomheden på baggrund af en bogføring, der er tilrettelagt således, at ejerens
økonomi er delt op i privat og erhverv. Regnskabet skal opfylde bogføringslovens krav.
Den selvstændige erhvervsdrivende kan frit år for år vælge om virksomhedsskatteord-
ningen ønskes anvendt. Dette sker ved afkrydsning på selvangivelsen.
En del af virksomhedens regnskab er opgørelse af indskudskonto og afkastgrundlag som
begge forklares i afsnittene 8.3.1. Indskudskonto og 8.3.2. Kapitalafkastgrund-
lag/kapitalafkast.
8.1.3. Hvilke aktiver kan indgå?
Alle aktiver, der anvendes 100% erhvervsmæssigt, kan indgår i virksomhedsskattelo-
ven. Der er dog undtagelser 30 :
1. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven – undtaget er dog konver-
tible obligationer.
2. Andele i foreninger omfattet af selskabsskatteloven § 1 stk. 1 nr. 3 og 4 – det er
andelsforeninger og brugsforeninger.
3. Indeksobligationer
4. Uforrentede obligationer
5. Præmieobligationer
29 VSL § 1, stk. 1
30 VSL § 1, stk. 2
20

Hvis ovenstående er købt som led i næring, kan de godt indgå i virksomhedsskatteord-
ningen.
Grunden til disse undtagelser skyldes, at afkastet af disse aktiver enten er skattefrit eller
bliver beskattet med en lavere skatteprocent, end hvis det havde været overskud i hen-
hold til virksomhedsskatteordningen.
En anden årsag til at de ikke indgår i virksomhedsskatteordningen er, at aktiverne ville
forøge kapitalafkastgrundlaget og dermed øge ejerens mulighed for at overføre en del af
den selvstændig erhvervsvirksomhedens resultat som kapitalindkomst. Den nærmere
forklaring af kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast findes under afsnit 8.3.2. Kapital-
afkastgrundlag/kapitalafkast.
Aktiver, der anvendes til både erhvervsmæssige og private formål, kan ikke indgå. Men
også her er der undtagelser:
1. Blandede ejendomme kan indgå med den del der anvendes i virksomheden
2. Blandede biler kan indgå
Værdien af den private andel af blandede benyttede aktiver fastsættes efter ligningslo-
vens § 16. For blandede benyttede biler anvendes ligningslovens § 9 stk. 7.
8.2. Den generelle anvendelse af virksomhedsskatteordningen
Virksomhedsskatteordningen blev lavet for at sidestille selvstændig erhvervsvirksom-
hed med virksomheder drevet i selskabsform, specielt ApS.
I selskaber bliver de ansatte beskattet af den løn, de får udbetalt. I mange tilfælde er det
indehaveren af aktierne eller anparterne, som er ansat i selskabet og derfor får løn af
virksomheden.
I virksomhedsskatteordningen er det lavet sådan, at den selvstændigt erhvervsdrivende
kun skal beskattes af det, vedkommende hæver i virksomheden. Altså lige som i selska-
berne, hvor virksomhedsejeren beskattes af det, der hæves i virksomheden.
21

Men hvad så med resten? Jo i selskaber bliver selskabets overskud i øjeblikket beskattet
med 30% 31 . Derfor er det i virksomhedsskatteordningen lavet sådan, at det, som den
selvstændigt erhvervsdrivende ikke har hævet, bliver foreløbig beskattet med 30% 32 og
benævnes opsparet overskud.
Ejere af aktier og anparter kan få udbytte fra selskabet, altså en forrentning af deres in-
vesterede kapital (aktie- eller anpartskapitalen). Derfor er der lavet noget tilsvarende i
virksomhedsskatteordningen, nemlig et kapitalafkast. En del af den selvstændige er-
hvervsvirksomhedens overskud kan blive beskattet som kapitalindkomst, hvis den selv-
stændigt erhvervsdrivende har opsparet kapital (egenkapital) i virksomheden.
8.3. Centrale begreber i loven
8.3.1. Indskudskonto
8.3.1.1. Generelt
Indskudskontoen 33 opgøres, når den selvstændigt erhvervsdrivende indtræder i virk-
somhedsskatteordningen. Den opgøres som forskellen mellem de aktiver (bankkonti,
driftsmidler m.v.) og de passiver (banklån og leverandørgæld m.v.) som indskydes i
virksomhedsskatteordningen. Som hovedregel vil indskudskontoen være lig med egen-
kapitalen i virksomheden.
Hele formålet med opgørelsen af indskudskontoen er af få opgjort, hvad den selvstæn-
digt erhvervsdrivende har indskudt i den selvstændige erhvervsvirksomhed og derfor
kan hæve uden at blive beskattet. De indskudte aktiver og passiver er i princippet an-
skaffet for allerede beskattede midler og skal derfor ikke beskattes igen, hvis de hæves i
den selvstændige erhvervsvirksomhed.
Et andet formål er at finde ud af om den selvstændige erhvervsdrivende har lånt penge
af virksomheden og dermed bebyrder virksomheden med renter af gæld, som burde
31 SEL § 17
32 VSL § 10 stk. 2
33 VSL § 3
22

havde været i den private økonomi. En negativ indskudskonto tyder på, at der er lånt
penge i virksomheden. Men kan det dokumenteres, at samtlige aktiver og passiver, der
indskydes i virksomhedsskatteordningen er 100% erhvervsmæssige, må den selvstæn-
digt erhvervsdrivende sætte indskudskontoen til nul.
8.3.1.2. Indgangsværdier
Hvis det er en igangværende selvstændig erhvervsvirksomhed som skal beskattes via
virksomhedsskatteordningen, skal anlægsaktiverne indskydes til den nedskrevne værdi.
Negative saldi sættes til nul. Øvrige løsøregenstande indgår til handelsværdien.
Varelagre omfattet af Lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. og husdyrbe-
sætninger omfattet af Lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, ind-
går til de værdier, som er fastsat i disse love.
Fast ejendom indskydes til anskaffelsessummen eller til den seneste fastsatte ejendoms-
værdi med tillæg og fradrag for nedrivninger og forbedringer som endnu ikke er indreg-
net i ejendomsvurderingen.
8.3.1.3. Den årlige opgørelse
Ved hvert indkomstårs afslutning opgøres indskudskontoen som primo plus indskud
minus hævning lig med ultimo.
Fejl! Ugyldig kæde.
Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen
Årets indskud består af de indskud der er foretaget gennem indkomståret og som ikke er
blevet hævet efterfølgende. Indskud kan ikke modregnes i hævninger foretaget tidligere
i indkomståret.
Årets hævning består af resten af de faktiske hævninger som ikke kunne dækkes af ind-
komstårets overskud og tidligere årets opsparede overskud. De nærmere forklaringer på
de 2 begreber findes i afsnittene 8.3.5. Indkomsten og 8.3.8. Opsparet overskud.
23

8.3.1.4. Fornyet indgang i virksomhedsskatteordningen
Skulle den selvstændigt erhvervsdrivende gå ud af virksomhedsskatteordningen og se-
nere igen ønske at indtræde og det sker inden for 5 indkomstår, skal værdien af en even-
tuel fast ejendom indgå i indskudskontoen til samme værdi, som den var medregnet til
før udtrædelsen af virksomhedsskatteordningen.
De øvrige aktiver opgøres som om det var første gang den selvstændige erhvervsdri-
vende indgik i virksomhedsskatteordningen.
8.3.2. Kapitalafkastgrundlag/kapitalafkast
8.3.2.1. Generelt
Kapitalafkastgrundlaget 34 opgøres, lige som indskudskontoen, når den selvstændige er-
hvervsvirksomhed første gang skal ind i virksomhedsskatteordningen, samt ved hvert
indkomstårs afslutning.
Kapitalafkastgrundlaget er den kapital den selvstændigt erhvervsdrivende har investeret
i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Kapitalafkastgrundlaget er skabt fordi virk-
somhedsskatteordningen skulle kunne sidestilles med investering i passive investerin-
ger, så som obligationer. Obligationer giver et afkast i form af rente. Det beskattes som
kapitalindkomst efter personskattelovens § 4.
Kapitalafkastet 35 beregnes med en procent, kaldet afkastsatsen 36 , som udregnes af Kø-
benhavns Fondsbørs. Afkastsatsen er den gennemsnitlige obligationsrente for de første
6 mdr. af indkomståret.
Kapitalafkastet fratrækkes virksomhedens overskud og beskattes som kapitalindkomst
hos den selvstændigt erhvervsdrivende. Kapitalafkastet kan ikke overstige den selv-
stændige erhvervsvirksomheds resultat, da resultatet i den personlige indkomst dermed
ville blive negativt. Har den selvstændige erhvervsvirksomhed ikke opnået et overskud
34 VSL § 8
35 VSL § 7
36 VSL § 9
24

som er lige så stort som det beregnede kapitalafkast, kan man sige at kapitalafkastgrund-
laget ikke har været forrentet godt nok i indkomståret. Den selvstændige erhvervsdri-
vende må derfor nøjes med at få et kapitalafkast svarende til den selvstændige erhvervs-
virksomheds overskud.
8.3.2.2. Indgangsværdier
Indgangsværdierne i kapitalafkastgrundlaget er stort set de samme som på indskudskon-
toen.
Men der er forskelle:
• Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum.
• Gæld indgår med kursværdien
8.3.2.3. Beregningen
Selve kapitalafkastet beregnes som kapitalafkastgrundlaget primo ganget med afkastsat-
sen.
Fejl! Ugyldig kæde.
Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen
8.3.3. Mellemregningskonto
Mellemregningskontoen 37 er et alternativ til indskudskontoen, men den kan først opret-
tes efter at virksomhedsskatteordningen er påbegyndt. På mellemregningskontoen kan
indskydes kontante beløb fra den private økonomi og udlæg foretaget af den selvstæn-
digt erhvervsdrivende. Mellemregningskontoen vil så stå som en gæld i den selvstændi-
ge erhvervsvirksomhed. Mellemregningskontoen påvirker derfor ikke kapitalafkast-
grundlaget og giver dermed ikke kapitalafkast og er således uforrentet over for den selv-
stændigt erhvervsdrivende.
Mellemregningskontoen kan frit hæves uden beskatning, da den lige som de ting, der er
indskudt via indskudskontoen, antages for at være anskaffet for allerede beskattede mid-
ler.
37 VSL § 4a
25

Indskud på mellemregningskontoen har sine fordele og ulemper i forhold til indskud
som føres på indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget.
Fordele:
• Kan hæves uden at det påvirker hæverækkefølgen, forklaret under afsnit 8.3.7.
Ulemper:
Hæverækkefølge
• Giver ikke kapitalafkast
• Begrænser ikke en eventuel rentekorrektion 38 ved negativ indskudskonto og ka-
pitalafkastgrundlag
8.3.4. Rentekorrektion
Rentekorrektionen er opfundet for at få placeret renteudgifterne der hvor de faktisk hø-
rer hjemme. Filosofien er at renteudgifterne vedrørende den selvstændige erhvervsvirk-
somhed skal fradrages i den selvstændige erhvervsvirksomheds overskud og renteudgif-
terne vedrørende den private økonomi skal fradrages i den skattepligtige indkomst.
Men der er forskel på, hvor meget fradrag renterne giver.
Rentefradrag hvis virksomhedsskatteordningen anvendes kan opgøres således:
Overskud 100,00 %
Beskatningsprocent
AM-bidrag 8,00 % 8,00 %
SP-bidrag 1,00 % 1,00 %
Rest 91,00 %
Skråt skatteloft 59,00% * 91,00% 53,69 %
Gennemsnitlig kirkeskat i 2003 39 0,70 %
38 Afsnit 8.3.4.
39 http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1296.html eller bilag 1
63,39 %
26

Private personers rentefradrag kan opgøres således:
Beskatningsprocent
Gennemsnitlige kommune- og amtsskatter i 2003 30 32,60 %
Gennemsnitlig kirkeskat i 2003 30 0,70 %
33,30 %
Som det ses af de to ovenstående beregninger af renters fradragsprocent, er rentefradra-
get ca. dobbelt så stort, hvis de kan fratrækkes i virksomheden. Dette gør, at der forsø-
ges at få placeret så mange renteudgifter som muligt i den selvstændige erhvervsvirk-
somhed. Men det er her rentekorrektionen kommer ind.
Der er to forskellige rentekorrektioner:
• Lån i den selvstændige erhvervsvirksomhed
• Indskud og hævning inden for indkomståret.
8.3.4.1. Lån i den selvstændige erhvervsvirksomhed
Som beskrevet under afsnit 8.3.1. Indskudskonto, holdes der styr på om den selvstæn-
digt erhvervsdrivende låner penge i den selvstændige erhvervsvirksomhed. En negativ
indskudskonto betyder, at der er lånt penge i den selvstændige erhvervsvirksomhed som
ikke er beskattet og at der er gæld i den selvstændige erhvervsvirksomhed, som faktisk
vedrører et privat forbrug i en eller anden form, det være sig køb af en bil, ombygning
eller almindeligt forbrug.
Det er ikke nok, at der er en negativ indskudskonto. Kapitalafkastgrundlaget skal også
være negativt. Det vil sige, at der kun i særlige tilfælde kan være kapitalafkast og rente-
korrektion samme år. Nemlig når kapitalafkastgrundlaget er positivt primo og negativt
ultimo, samtidig med en negativ indskudskonto primo eller/og ultimo.
27

I praksis tages den mest negative af indskudskonto primo og ultimo og ganges med af-
kastsatsen, så tages den mest negative af kapitalafkastgrundlaget primo og ultimo og
ganges med afkastsatsen og til sidst tages nettorenteudgifterne i den selvstændige er-
hvervsvirksomhed. Det mindste af de 3 beregnede tal er rentekorrektionen for ind-
komståret.
Hvorfor nettorenteudgifterne skal tages med i overvejelserne er jo klart. For hvis
virksomheden har haft muligheden for at låne rigtigt billigt, altså under afkastsatsen,
skal den selvstændigt erhvervsdrivende jo ikke straffes ved at skulle beskattes af en
højere rente end den, der faktisk er betalt i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Fejl!
Ugyldig kæde.
Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen
8.3.4.2. Indskud og hævning inden for indkomståret
Der skal beregnes rentekorrektion, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende i et ind-
komstår både hæver og indskyder midler eller aktiver i den selvstændige erhvervsvirk-
somhed.
Rentekorrektionen beregnes som det mindste beløb af det, der er overført til den selv-
stændigt erhvervsdrivende gange afkastsatsen eller det, der er indskudt gange afkastsat-
sen.
Der er i lovforslaget ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor der skal beregnes
rentekorrektion i denne situation. Indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget er reglen
irrelevant og kan derfor være positiv som negativ.
En forklaring kunne måske være at når der har være hævet i løbet at året og senere fore-
tages indskud, har der løbende været ”lånt” penge i den selvstændige erhvervsvirksom-
hed. Efter at mellemregningskontoen er blevet indført i virksomhedsskatteloven, bør
ingen blive beskattet af denne rentekorrektion, da indskuddet så kan bogføres på mel-
lemregningskontoen.
Fejl! Ugyldig kæde.
28

8.3.5. Indkomsten
Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen
Den selvstændige erhvervsvirksomheds overskud opgøres efter de almindelige skatte-
regler i afskrivningsloven m.v.
8.3.6. Overførsler
Indkomst
Resultat før rente
Renteindtægter
Renteudgifter
Overskud
Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen
Overførslerne er en opgørelse af, hvad der er overført fra den selvstændige erhvervs-
virksomheds økonomi til private økonomi.
Fejl! Ugyldig kæde.
Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen
Først og fremmest er det faktiske overførsler, altså de beløb der i indkomstårets løb er
blevet hævet i den selvstændige erhvervsvirksomhed og overført til den private økono-
mi. Det kan kaldes en form for ”acontoløn”.
Dernæst er der rentekorrektionen, som er beskrevet under afsnittet 8.3.4. Rentekorrek-
tion. Rentekorrektionen anses for at være en del af det faktisk hævede beløb i ind-
komståret.
Hensat til senere hævning primo og ultimo er nogle regnskabstekniske reguleringer, der
bliver lavet i virksomhedsskatteordningen. Primoen stammer selvfølgelig fra sidste år,
så det er nok mere naturligt at forklare, hvad ultimoen er.
29

Hensat til senere hævning ultimo er en regnskabsteknisk regulering, som øger den selv-
stændigt erhvervsdrivendes hævning i den selvstændige erhvervsvirksomhed for det på-
gældende indkomstår.
Som tidligere nævnt under afsnit 8.2 Den generelle anvendelse af virksomhedsord-
ningen, bliver den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af det, der er hævet i den
selvstændige erhvervsvirksomhed, men hvis overskuddet i den selvstændige erhvervs-
virksomhed er større end hævningerne og den selvstændige erhvervsdrivende gerne vil
have sin indkomst højere, kan der hensættes til senere hævning ultimo. Det, der er hen-
sat til senere hævning ultimo, er nu beskattet og kan derfor hæves uden beskatning,
hvilket er begrundelsen for, at den bliver modregnet i næste års hævninger.
8.3.7. Hæverækkefølge
Hæverækkefølgen er den rækkefølge, hvori den selvstændigt erhvervsdrivendes hæv-
ninger i den selvstændige erhvervsvirksomhed bliver taget af den selvstændige er-
hvervsvirksomheds overskud, opsparede overskud og indskudskonto.
Fejl! Ugyldig kæde.
Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen
Den selvstændige erhvervsvirksomheds overskud, også kaldet indkomst, dækker de 2
første poster i hæverækkefølgen, kapitalafkastet og det resterende overskud.
De efterfølgende 2 poster i hæverækkefølgen:
• Hævet opsparet overskud
• Hævet fra indskudskonto
De kommer kun i brug, hvis årets overskud er mindre end årets hævninger.
Som tidligere forklaret er det muligt for den selvstændigt erhvervsdrivende at opspare
overskud, hvis hævningerne er mindre end den selvstændige erhvervsvirksomheds re-
sultat/overskud.
30

Hvis der skal hæves fra opsparet overskud skal hævningerne således være større end
den selvstændige erhvervsvirksomheds resultat. Hvis ejernes hævninger i årets ikke kan
dækkes af overskuddet og det opsparede overskud, så skal der hæves af indskudskonto-
en. Det hele skal ende med, at overførsler og hæverækkefølge skal stemme overens.
Fejl! Ugyldig kæde.
Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen
8.3.8. Opsparet overskud
Det opsparede overskud er det overskud i den selvstændige erhvervsvirksomhed som
den selvstændigt erhvervsdrivende ikke har hævet og som er beskattet som virksom-
hedsindkomst. Som forklaret under afsnit 8.3.6. Overførsler, kan den selvstændigt er-
hvervsdrivende hensætte beløb til senere hævning og dermed forøge sine hævninger og
derved få et mindre beløb til virksomhedsbeskatning.
8.3.8.1. Virksomhedsskatten
Tilbage i tiden har der været flere virksomhedsskatteprocenter, hvilket har gjort at der
kan være en del konti med opsparet overskud at holde styr på. Siden vedtagelsen af
virksomhedsskatteloven har der været følgende virksomhedsskatteprocenter:
31

Indkomstår Virksomhedsskatteprocent Brøk til opsparing af overskud
1987 - 1990 50% (1,00-0,50) = 0,50
1991 38% (1,00-0,38) = 0,62
1992 - 1998 34% (1,00-0,34) = 0,66
1999 - 2000 32% (1,00-0,32) = 0,68
2001 - 30% (1,00-0,30) = 0,70
8.3.8.2. Opsparing af overskud
Opsparingen af overskud kan kun ske, hvis den selvstændige erhvervsvirksomhed har
givet et større overskud end det, den selvstændigt erhvervsdrivende har hævet i ind-
komståret.
Overskud Kapitalafkast
Overskud
Overførsler i alt
Rest overskud
Rest overskud/0,70
Resterende overskud
Dog maks.
Virksomhedsskat
Kapitalindkomst
Personlig indkomst
Indkomst til
virksomhedsbeskatning
Opsparet overskud
Primo
Årets opsparing
Årets hævning
Ultimo
Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen
Overskuddet deles op i et kapitalafkast og et resterende overskud. Kapitalafkastet er ka-
pitalindkomst 40 . Det resterende overskud deles derefter op i personlig indkomst 41 og be-
løb til virksomhedsbeskatning 42 . Men før vi kan dele det resterende overskud op. skal vi
kigge på overskuddet i forhold til overførslerne.
40 PSL § 4 stk. 1 nr. 3
41 PSL § 3
42 VSL § 10 stk. 2
32

Overførslerne fratrækkes overskuddet eller indkomsten, og der opnås et rest overskud.
Rest overskuddet divideres med 0,70, se forklaring afsnit 8.3.8.1. Virksomhedsskatten.
Virksomhedsskatten har siden lovens vedtagelse fulgt selskabsskatten. Ikke fordi virk-
somhedsskatteloven henviser til selskabsskatteloven, men fordi meningen med virk-
somhedsskatteloven har været at sidestille selvstændige erhvervsdrivende med selska-
ber.
Men hvorfor dividere med dette decimaltal? Det fremgår ikke tydeligt af det oprindelige
lovforslag, men går på noget i retning af, at virksomhedsskatten betales uden for virk-
somhedsskatteordningen og det opsparede overskud bliver inde i virksomhedsskatte-
ordningen. Når skatten betales uden for ordningen, belastes den selvstændigt erhvervs-
drivendes hævninger og dermed den selvstændige erhvervsvirksomheds likviditet. Et
lille regneeksempel letter måske forklaringen og forståelsen for, hvad der sker.
200.000 0
200.000
-100.000
100.000
100.000/0,70
200.000
Dog maks.
42.857
0
57.143
142.857
Opsparet overskud
Primo
100.000
Årets hævning
Ultimo
Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen
Rest overskuddet betragtes som et nettooverskud efter, der er betalt virksomhedsskat af
beløbet. Altså svarer rest overskuddet til 70% af det beskattede beløb hvilket også
fremgår ved at rest overskuddet og det opsparede overskud er ens.
33

Det resterende overskud kr. 200.000 fordeles i personlig indkomst kr. 57.143 og i virk-
somhedsskat kr. 42.857 og i opsparet overskud kr. 100.000. Den personlige indkomst og
virksomhedsskatten svarer til overførslerne til den selvstændigt erhvervsdrivende. På
den måde bliver den selvstændigt erhvervsdrivende ikke beskattet af det, der er hævet til
betaling af virksomhedsskatten i løbet af året.
8.3.8.3. Hævning af overskud
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har hævet mere end den selvstændige er-
hvervsvirksomhed har i overskud i indkomståret og der er opsparet overskud, hæves det
opsparede overskud.
Inden det hævede beløb overføres til den personlige indkomst skal det divideres med
0,70, se afsnittet 8.3.8.2. Opsparing af overskud. Det beløb der står på konto for op-
sparet overskud svarer til de resterende 70% efter betalingen af de 30% virksomheds-
skat.
Fejl! Ugyldig kæde.
Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen
34

Eksempel med tal:
Fejl! Ugyldig kæde.
Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen
8.3.9. Virksomhedsskatteordningen samlet
Efter at have gennemgået de enkelte dele af virksomhedsskatteordningen, er det nu mu-
ligt at samle det hele og kommer til at se ud som følger:
35

Indkomst
Resultat før rente
Renteindtægter
Renteudgifter
Overskud Kapitalafkast
Overskud
Overførsler i alt
Rest overskud
Rest overskud/0,70
Overførsler
Faktisk hævet
Rentekorrektion
- hensat til senere
hævning primo
+ hensat til senere
hævning ultimo
Overførsler i alt
Indskudskonto primo
Indskudskonto ultimo
Kapitalafkastgrundlag
Primo
Kapitalafkastgrundlag
ultimo
Afkastgrundlag primo
*kapitalafkastsats
Resterende overskud
Dog maks.
Virksomhedsskat
Hæverækkefølge
Kapitalafkast
Resterende overskud
Hævet opsparet overskud
Hævet fra indskudskonto
Hæverækkefølge i alt
Mest negative * kapitalafkastsats
Mest negative * kapitalafkastsats
Nettorenteudgifter
Overført til ejeren * kapitalafkastsats
Året indskud * kapitalafkastsats
Kapitalindkomst
Personlig indkomst
Indkomst til
virksomhedsbeskatning
Opsparet overskud
Primo
Årets opsparing
Årets hævning
Ultimo
Indskudskonto
Primo
Årets indskud
Årets hævning
Ultimo
Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen
Hævet opsparet/0,70
Mindst negative tal
= rentekorrektion
Mindste tal =
rentekorrektion
36

8.4. Hæftelse
Hæftelsen ved valg af virksomhedsskatteordningen er ikke anderledes end hæftelsen
ved en selvstændig erhvervsvirksomhed beskattet efter personskatteloven. Derfor henvi-
ses der til afsnittet 6.4. Hæftelse under personskatteloven.
8.5. Beskatning
Virksomhedsskatteordningen er faktisk bare en anden måde at opgøre en selvstændig
erhvervsvirksomheds overskud på. Den endelige beskatning af den selvstændige er-
hvervsvirksomhed foregår stadig i personskatteloven. Det fremgår af skemaet, der er
vist under afsnit 8.3.9. Virksomhedsskatteordningen samlet , at indkomsten deles op i
kapitalindkomst og personlig indkomst, indkomstarter vi kender fra PSL, og som er be-
skrevet under afsnittene 6.2. Kapitalindkomst og 6.1. Personlig indkomst .
37

9. Kapitalafkastordningen
Kapitalkastordningen, kaldet KAO, er også en del af virksomhedsskatteloven, men er
ikke nær så kompliceret og omfattende som virksomhedsskatteordningen.
Lige som virksomhedsskatteordningen er kapitalafkastordningen en overbygning på
PSL.
Anvendelsen af kapitalafkastordningen skal angives ved indsendelsen af selvangivelsen
og vælges indkomstår for indkomstår.
9.1. Indkomst
Indkomsten opgøres efter de almindelige regler i den danske skattelovgivning, så som
statsskatteloven (SSL), ligningsloven (LL), kursgevinstloven (KGL) m.v..
Det beregnede kapitalafkast fratrækkes i den personlige indkomst og tillægges kapital-
indkomsten.
Kapitalafkastet kan dog højest udgøre den største talmæssige værdi af:
• Positiv indkomst fra den selvstændige erhvervsvirksomhed i indkomståret
• Negativ nettokapitalindkomst i henhold til PSL § 4
Forstået på den måde at kapitalafkastet højest kan blive den selvstændige erhvervsvirk-
somheds overskud i indkomståret eller maksimalt kan udligne de netto renteudgifter den
selvstændige erhvervsdrivende har.
Renteudgifterne vedrørende den selvstændige erhvervsvirksomhed kan kun fratrækkes i
kapitalindkomsten og er derfor ikke en del af den selvstændige erhvervsvirksomheds
overskud.
38

9.2. Kapitalafkast og grundlaget
I kapitalafkastordningen beregnes et kapitalafkast af virksomhedens erhvervsmæssige
aktiver ved indkomstårets start. Ved nyetablering af virksomhed, er det de erhvervs-
mæssige aktivers værdi ved etableringen, som benyttes.
Blandede aktiver medregnes til den forholdsmæssige værdi af aktivets erhvervsmæssige
anvendelse.
I kapitalafkastgrundlaget kan ikke indgå:
• Aktiver fra selvstændig erhvervsvirksomhed, hvor den selvstændige erhvervs-
drivende ikke deltager i driften i væsentligt omfang og der er flere end 10 ejere
• Kontante beholdninger
• Andre fordringer (tilgodehavender), med mindre de er erhvervet som ved salg af
virksomhedens ydelser.
• Aktier og andre værdipapirer
Varelagre, debitorer, igangværende arbejder m.v. indgår kun i kapitalafkastgrundlaget,
hvis deres værdi overstiger varekreditorer m.v. som er opstået som led i køb til at skabe
virksomhedens omsætning.
Kapitalafkastet beregnes med samme procent som kapitalafkastet i virksomhedsskatte-
ordningen, se afsnit 8.3.2. Kapitalafkastgrundlag/kapitalafkast.
9.4. Konjunkturudligningskonto
I lighed med virksomhedsskatteordningen er der i kapitalafkastordningen en udlig-
ningsordning af indkomst.
9.4.1. Beregning af henlæggelse
Den selvstændige erhvervsdrivende kan henlægge op til 25% af den selvstændige er-
hvervsvirksomheds overskud i indkomståret – altså før renteindtægter og - udgifter.
Henlæggelsen skal minimum udgøre kr. 5.000.
39

9.4.2. Konjunkturudligningsskat
Der betaltes konjunkturudligningsskat af det hensatte beløb med samme procent, som
der betales skal virksomhedsskat 43 - 30%.
9.4.3. Indsætning
Det resterende beløb af hensættelsen – 70% - skal indsættes på en bunden konto i et
pengeinstitut. Pengeinstituttet skal være godkendt af Finanstilsynet. Indsættelsen skal
ske i indkomståret efter det indkomstår, som henlæggelsen vedrører men før indsendel-
sen af selvangivelsen.
9.4.4. Hævning
Når beløb fra den bundne konto hæves, beskattes de som overskud af selvstændig er-
hvervsvirksomhed. Det hævede beløb divideres med 0,70, svarende til de 70% som blev
indsat, da det blev opsparet.
Ønskes indkomsten i et indkomstår øget, kan der hæves fra den bundne konto frem til
indsendelsen af selvangivelsen og det hævede beløb vil blive anset som indkomst for
det foregående indkomstår.
Indsætninger på konjunkturudligningskonti, skal senest hæves i det 10. indkomstår efter
henlæggelsesåret. Der hæves altid fra ældste konti først.
For det indkomstår, hvor der hæves fra den bundne konto, modregnes den tidligere be-
talte konjunkturudligningsskat i årets beregnede skatter.
Hvis der er bundne konti med konjunkturudligningsmidler på og den selvstændige er-
hvervsvirksomhed giver underskud, skal der hæves et beløb, som divideret med 0,70
svarer til underskuddet. Sådan så indkomsten fra den selvstændige erhvervsvirksomhed
giver kr. 0.
43 VSL § 10 stk. 2
40

Ophører den selvstændige erhvervsdrivende med at blive beskattet efter KSO, skal alle
bundne konti beskattes, som om de blev hævet. Dog kan de få lov til at blive stående,
hvis den selvstændige erhvervsdrivende i stedet vælger at lade sig beskatte efter VSO.
9.5. Beskatning
Der er ikke den store forskel i forhold til beskatningen af selvstændig erhvervsvirksom-
hed efter PSL. Overskuddet før renter beskattes som personlig indkomst, dog kan kapi-
talafkastet fradrags i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten. Henlæg-
gelse til konjunkturudligning fratrækkes overskuddet af den selvstændige erhvervsvirk-
somhed i den personlige indkomst og tillægges i det indkomstår, hvor der foretages
hævninger.
9.6. Hæftelse
Hæftelsen ved valg af kapitalafkastordningen er ikke anderledes end hæftelsen ved en
selvstændig erhvervsvirksomhed beskattet efter personskatteloven eller virksomheds-
skatteordningen. Derfor henvises der til afsnittet 6.4. Hæftelse under personskatteloven.
41

10. Skatteberegninger via de 4 ordninger
For at kunne sammenligne de 4 ordninger tager jeg udgangspunkt i det, jeg mener, er
sammenligneligt, hvilket er en aktivitet i en virksomhed. Aktivitet skal forstås på den
måde, at ejeren/indehaveren har en ide, som kan skabe en bestemt omsætning pr. ind-
komstår og omkostningerne er også de samme. Altså er det lige meget hvilken form for
virksomhed, selskab eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der anvendes. Det er blot et
spørgsmål, om hvor meget skat der skal betales, før hele overskuddet er kommet over i
den private formue hos selskabsejeren eller den selvstændige erhvervsdrivende.
10.1. Forudsætningerne
Det vil sikkert vise sig, at det stort set er til at opnå det resultat, man gerne vil nå, hvis
bare man sætte de rigtige forudsætninger op.
Jeg har valgt at opstille flere forskellige beregninger. Nogle med ét indkomstår som
baggrund og nogle med en årrække som baggrund. Begrundelsen er, at specielt virk-
somhedsskatteordningen er designet til at udligne udsving i den selvstændige erhvervs-
virksomheds overskud over en årrække.
Ved at opstille en række forudsætninger, som dækker en årrække, og lave beregninger
som dækker hele årrækken samt kun det første år, kan jeg vise, at valget af hvilken virk-
somhedsform og/eller beskatning der vælges ikke kun kan anskues for et enkelt ind-
komstår.
10.1.1. Resultat og renter
For at kunne vise nogle af de forskelle, der er ved de forskellige beskatninger, har jeg
valgt at opstille 2 årrækker med hver deres forløb. En med et stigende resultat og en
med et faldende resultat.
Af hensyn til virksomhedsskatteordningen sættes hævningerne i begge årrækker til de
samme beløb lige som resultaterne af de 2 årrækker også er det samme, dog indtjent i
forskellig rækkefølge.
42

Årrække 1:
Fælles År 1 År 2 År 3 År 4
Resultat før rente og løn 300.000 350.000 400.000 450.000
Renteudgifter -50.000 -50.000 -50.000 -50.000
Resultat 250.000 300.000 350.000 400.000
Virksomhedsskatteordning
Egenkapital primo 0 Udregnes Udregnes Udregnes
Hævninger 325.000 325.000 325.000 325.000
Indskudskonto primo 0 Udregnes Udregnes Udregnes
Kapitalafkastordning
Kapitalafkastgrundlag primo 50.000 50.000 50.000 50.000
Årrække 2:
Fælles År 1 År 2 År 3 År 4
Resultat før rente og løn 450.000 400.000 350.000 300.000
Renteudgifter -50.000 -50.000 -50.000 -50.000
Resultat 400.000 350.000 300.000 250.000
Virksomhedsskatteordning
Egenkapital primo 0 Udregnes Udregnes Udregnes
Hævninger 325.000 325.000 325.000 325.000
Indskudskonto primo 0 Udregnes Udregnes Udregnes
Kapitalafkastordning
Kapitalafkastgrundlag primo 50.000 50.000 50.000 50.000
Som tidligere beskrevet har selskaber fradrag for deres ansattes løn. I opgaven er det
forudsat ,at ejeren af selskabet er ansat og modtager løn fra selskabet. Lønnen er ikke
fratrukket de viste aktiviteter oven over.
Over årrækken skal de samlede resultater hæves billigst muligt skattemæssigt.
43

10.1.2. Skatteprocenter
Til brug for skatteberegningerne bruges de gennemsnitlige skatteprocenter for amt,
kommune og kirke. I år 2003 er de 33,30% 44 .
10.1.3. Selskabsbeskatning
Alle vil helst undgå at betale topskat og ejere af selskaber har da også denne mulighed i
det de kan nøjes med at hæve løn, så det passer med topskattegrundlaget.
Men hvad så hvis der er mere tilbage af selskabets overskud? Hvordan får man så det ud
uden at betale topskat? Jo, det udloddes som udbytte. Men kan det betale sig?
Hvis ejeren af selskabet får løn som overstiger topskattegrundlaget kommer vedkom-
mende til at betale 63,39% 45 i skat af hver krone, der overstiger topskattegrundlaget.
Hvis der udloddes udbytte, er det af et overskud, som er blevet beskattet i selskabet og
udregningen af beskatningsprocenten kan derfor opgøres således.
Udbytte under progressionsgrænse 46 på kr. 41.100 i 2003-tal
Overskud 100,00 %
Beskatningsprocent
Selskabsskat 30,00% 30,00 %
Rest 70,00 %
Aktieskatteprocent 28% 28,00 % * 70,00% 19,60 %
44 http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1296.html eller bilag 1
45 Se beregning af rentefradragsprocent under afsnit 8.3.4. Rentekorrektion
46 PSL § 8a stk. 1
49,60 %
44

Udbytte over progressionsgrænse 47 på 41.100 i 2003-tal.
Overskud 100,00 %
Beskatningsprocent
Selskabsskat 30,00% 30,00 %
Rest 70,00 %
Aktieskatteprocent 43% 43,00 % * 70,00% 30,10 %
60,10 %
Ud fra de beregnede beskatningsprocenter kan det betale sig at få udbytte, så længe eje-
ren hæver løn op til topskattegrundlaget. Der kan i øvrigt også henvises til bilag 2, som
er en medlemsartikel fra FRR.
47 PSL § 8a stk. 2
45

10.2. Skatteberegning årrække 1 som enkelt år
10.2.1. Selskab
10.2.1.1. Overskud som løn
Hele selskabets resultat hæves som løn.
Selskabet: Skatter i alt
Resultat før rente, løn og skat 300.000
Renteudgifter -50.000
Resultat før løn og skat 250.000
Løn op til topskat -250.000
Resultat før skat 0
- 30% selskabsskat 30% af 0 -0 0
Resultat til evt. udlodning 0
Personligt:
Løn 250.000
- AM-bidrag 8% af 250.000 -20.000 20.000
- SP-bidrag 1% af 250.000 -2.500 2.500
Personlig indkomst 227.500
Indkomstskatter
Amt-, kommune- og kirkeskat 33,30% af 227.500 75.758
Bundskat 5,50% af 227.500 12.513
Mellemskat 6,00% af 227.500-198.000 1.770
Topskat 15,00% af 227.500-295.300 0
Personfradrag 35.600*(33,30%+5,50%) -13.813
Samlede skatter at betale 98.728
46

10.2.1.2. Overskud som udbytte og løn
Der udbetales udbytte op til progressionsgrænsen på kr. 41.100 48
Selskabet: Skatter i alt
Resultat før rente, løn og skat 300.000
Renteudgifter -50.000
Resultat før løn og skat 250.000
Løn -191.286
Resultat før skat 58.714
- 30% selskabsskat 30% af 58.714 -17.614 17.614
Resultat til evt. udlodning 41.100
Personligt:
Løn 191.286
- AM-bidrag 8% af 191.286 -15.303 15.303
- SP-bidrag 1% af 191.286 -1.913 1.913
Personlig indkomst 174.070
Indkomstskatter
Amt-, kommune- og kirkeskat 33,30% af 174.070 57.965
Bundskat 5,50% af 174.070 9.574
Mellemskat 6,00% af 174.070-198.000 0
Topskat 15,00% af 174.070-295.300 0
Personfradrag 35.600*(33,30%+5,50%) -13.813
Aktieskat:
Udlodning selskabets overskud efter skat 41.100
Aktieskat 28% af 41.100 11.508
Samlede skatter at betale 100.064
48 PSL § 8 a stk. 1
47

10.2.2. Personskattelov
Personligt: Skatter i alt
Resultat før rente 300.000
- AM-bidrag 8% af 300.000 -24.000 24.000
- SP-bidrag 1% af 300.000 -3.000 3.000
Personlig indkomst 273.000
Renteudgifter -50.000
Skattepligtig indkomst 223.000
Indkomstskatter
Amt-, kommune- og kirkeskat 33,30% af 223.000 74.259
Bundskat 5,50% af 273.000 15.015
Mellemskat 6,00% af 273.000-198.000 4.500
Topskat 15,00% af 273.000-295.300 0
Personfradrag 35.600*(33,30%+5,50%) -13.813
Samlede skatter at betale 106.961
48

10.2.3. Kapitalafkastordning
Personligt: Skatter i alt
Resultat før rente 300.000
Kapitalafkast 5% af 50.000 -2.500
297.500
- AM-bidrag 8% af 297.500 -23.800 23.800
- SP-bidrag 1% af 297.500 -2.975 2.975
Personlig indkomst 270.725
Kapitalafkast 2.500
Renteudgifter -50.000
Skattepligtig indkomst 223.225
Indkomstskatter
Amt-, kommune- og kirkeskat 33,30% af 223.225 74.334
Bundskat 5,50% af 270.725 14.890
Mellemskat 6,00% af 270.725-198.000 4.364
Topskat 15,00% af 270.725-295.300 0
Personfradrag 35.600*(33,30%+5,50%) -13.813
Samlede skatter at betale 106.550
49

10.2.4. Virksomhedsskatteordning
Personligt: Skatter i alt
Resultat før rente 300.000
Renteudgifter -50.000
Rentekorrektion (250.000-375.000)*5% 6.250
256.250
- AM-bidrag 8% af 256.250 -20.500 20.500
- SP-bidrag 1% af 256.250 -2.563 2.563
Personlig indkomst 233.187
Rentekorrektion -6.250
Skattepligtig indkomst 226.937
Indkomstskatter
Amt-, kommune- og kirkeskat 33,30% af 226.937 75.570
Bundskat 5,50% af 233.187 12.825
Mellemskat 6,00% af 233.187-198.000 2.111
Topskat 15,00% af 233.187-295.300 0
Personfradrag 35.600*(33,30%+5,50%) -13.813
Samlede skatter at betale 99.756
10.2.5. Sammenligning af skatteberegninger
De fem foranstående skatteberegninger skulle nu kunne sammenlignes og kommenteres.
Selskab Selskab PSL KSO VSO
Kun løn Udbytte og
løn
Skat i alt 98.728 100.064 106.961 106.550 99.756
De to skatteberegninger vedrørende selskab viser, at det kan ikke betale sig at udbetale
udbytte, så længe der ikke udbetales løn op til topskattegrundlaget. Det der kan udbeta-
50

les før der skal betales topskat svarer til kr. 324.505 (295.300/91%). De 91%, der divi-
deres med, er det, der er tilbage af lønnen efter, at der er betalt AM- og SP-bidrag 49 .
Nu er der måske nogen, der vil sige, jamen, der er hævet kr. 375.000 i virksomhedsskat-
teordningen og resultatet er kun kr. 250.000. Altså er der hævet kr. 125.000 for meget.
Det er også rigtigt, men den selvstændig erhvervsdrivende bliver beskattet af en rente af
det for meget hævede i den selvstændige erhvervsvirksomhed, da det er blevet til en ne-
gativ indskudskonto, se forklaring afsnit 8.3.1. Indskudskonto. Den selvstændige er-
hvervsdrivende har haft det for meget hævede til rådighed, men det kunne jo lige så
godt have været et lån som vedkommende have optaget i banken.
KSO og PSL ligner hinanden meget og forskellen ligger da også kun i at kapitalafkastet
er flyttet fra personlig indkomst til kapitalindkomst. Besparelsen består af lidt AM- og
SP-bidrag, men da besparelsen på bidraget giver en højere indkomst, forøges stats-,
amts-, kommune- og kirkeskatterne.
Selskab og VSO ligger i nogenlunde samme niveau med nogle noget lavere skatter end
PSL og KSO. PSL og KSO ligger i deres eget niveau.
49 Se eventuel beregning i afsnit 7.3.4.
51

10.3. Skatteberegning årrække 2 som enkelt år
10.3.1 Selskab
10.3.1.1. Overskud som løn
Hele selskabets resultat hæves som løn.
Selskabet: Skatter i alt
Resultat før rente, løn og skat 450.000
Renteudgifter -50.000
Resultat før løn og skat 400.000
Løn op til topskat -400.000
Resultat før skat 0
- 30% selskabsskat 30% af 0 -0 0
Resultat til evt. udlodning 0
Personligt:
Løn 400.000
- AM-bidrag 8% af 400.000 -32.000 32.000
- SP-bidrag 1% af 400.000 -4.000 4.000
Personlig indkomst 364.000
Indkomstskatter
Amt-, kommune- og kirkeskat 33,30% af 364.000 121.212
Bundskat 5,50% af 364.000 20.020
Mellemskat 6,00% af 364.000-198.000 14.940
Topskat 15,00% af 364.000-295.300 10.305
Skråt skatteloft 0,1% 50 af 364.000-295.300 -69
Personfradrag 35.600*(33,30%+5,50%) -13.813
Samlede skatter at betale 188.595
50 http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1296.html eller bilag 1
52

10.3.1.2. Overskud som udbytte kr. 41.100 og rest som løn
Selskabet overskud udloddes og svarer til progressionsgrænsen for aktieindkomst kr.
41.100 51 . Resten udbetales som løn.
Selskabet: Skatter i alt
Resultat før rente, løn og skat 450.000
Renteudgifter -50.000
Resultat før løn og skat 400.000
Løn op til topskat -341.286
Resultat før skat 58.714
- 30% selskabsskat 30% af 58.714 -17.614 17.614
Resultat til evt. udlodning 41.100
Personligt:
Løn 341.286
- AM-bidrag 8% af 341.286 -27.303 27.303
- SP-bidrag 1% af 341.286 -3.413 3.413
Personlig indkomst 310.570
Indkomstskatter
Amt-, kommune- og kirkeskat 33,30% af 310.570 103.420
Bundskat 5,50% af 310.570 17.081
Mellemskat 6,00% af 310.570-198.000 6.754
Topskat 15,00% af 310.570-295.300 2.291
Skråt skatteloft 0,1% 52 af 310.570-295.300 -15
Personfradrag 35.600*(33,30%+5,50%) -13.813
Aktieindkomst
Aktieskat 28,00% af 41.100 11.508
Samlede skatter at betale 175.556
51 PSL § 8 a stk. 1
52 http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1296.html eller bilag 1
53

10.3.1.3. Overskud som løn til topskat og rest som udbytte
Selskabet overskud udbetales som løn op til topskattegrundlaget, se beregning afsnit
10.2.5. Sammenligning af skatteberegninger. Resten udloddes som udbytte.
Selskabet: Skatter i alt
Resultat før rente, løn og skat 450.000
Renteudgifter -50.000
Resultat før løn og skat 400.000
Løn op til topskat -324.505
Resultat før skat 75.495
- 30% selskabsskat 30% af 75.495 -22.649 22.649
Resultat til evt. udlodning 52.846
Personligt:
Løn 324.505
- AM-bidrag 8% af 324.505 -25.960 25.960
- SP-bidrag 1% af 324.505 -3.245 3.245
Personlig indkomst 295.300
Indkomstskatter
Amt-, kommune- og kirkeskat 33,30% af 295.300 98.335
Bundskat 5,50% af 295.300 16.242
Mellemskat 6,00% af 295.300-198.000 5.838
Topskat 15,00% af 295.300-295.300 0
Personfradrag 35.600*(33,30%+5,50%) -13.813
Aktieindkomst
Aktieskat 28,00% af 41.100 4.717
Aktieskat 43,00% 53 af 52.846-41.100 5.051
Samlede skatter at betale 168.224
53 PSL § 8 a stk. 2
54

10.3.2. Personskattelov
Personligt: Skatter i alt
Resultat før rente 450.000
- AM-bidrag 8% af 450.000 -36.000 36.000
- SP-bidrag 1% af 450.000 -4.500 4.500
Personlig indkomst 409.500
Renteudgifter -50.000
Skattepligtig indkomst 359.500
Indkomstskatter
Amt-, kommune- og kirkeskat 33,30% af 359.500 119.714
Bundskat 5,50% af 409.500 22.523
Mellemskat 6,00% af 409.500-198.000 12.690
Topskat 15,00% af 409.500-295.300 17.130
Skråt skatteloft 0,1% 54 af 409.500-295.300 -114
Personfradrag 35.600*(33,30%+5,50%) -13.813
Samlede skatter at betale 198.630
54 http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1296.html eller bilag 1
55

10.3.3. Kapitalafkastordning
Personligt: Skatter i alt
Resultat før rente 450.000
Kapitalafkast 5% af 50.000 -2.500
447.500
- AM-bidrag 8% af 447.500 -35.800 35.800
- SP-bidrag 1% af 447.500 -4.475 4.475
Personlig indkomst 407.225
Kapitalafkast 2.500
Renteudgifter -50.000
Skattepligtig indkomst 359.725
Indkomstskatter
Amt-, kommune- og kirkeskat 33,30% af 359.725 119.788
Bundskat 5,50% af 407.225 22.397
Mellemskat 6,00% af 407.225-198.000 12.554
Topskat 15,00% af 407.225-295.300 16.789
Skråt skatteloft 0,1% 55 af 407.225-295.300 -112
Personfradrag 35.600*(33,30%+5,50%) -13.813
Samlede skatter at betale 197.878
55 http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1296.html eller bilag 1
56

10.3.4. Virksomhedsskatteordning
Personligt: Skatter i alt
Resultat før rente 450.000
Renteudgifter -50.000
400.000
- AM-bidrag 8% af 400.000 -32.000 32.000
- SP-bidrag 1% af 400.000 -4.000 4.000
Indkomstskatter
364.000
Amt-, kommune- og kirkeskat 33,30% af 364.000 121.212
Bundskat 5,50% af 364.000 20.020
Mellemskat 6,00% af 364.000-198.000 14.940
Topskat 15,00% af 364.000-295.300 10.305
Skråt skatteloft 0,1% 56 af 364.000-295.300 -69
Personfradrag 35.600*(33,30%+5,50%) -13.813
Samlede skatter at betale 188.595
10.3.5. Sammenligning af skatteberegninger
De seks ovenstående skatteberegninger skulle nu kunne sammenlignes og kommenteres.
Selskab Selskab Selskab PSL KSO VSO
Kun løn Udbytte
41.100 og
rest som løn
Løn til topskat
og rest som
udbytte
Skat i alt 188.595 175.556 168.224 198.630 197.878 188.595
Som det fremgår af ovenstående beregninger er der nu store forskelle i, hvor meget der
skal betales i skat af en aktivitet ved forskellige beskatningsmuligheder.
56 http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1296.html eller bilag 1
57

Ved at have aktiviteten i et selskab, bliver skatten umiddelbart den laveste, da det er
muligt at få en del af overskuddet som udbytte. Udbyttet beskattes lavere end indkomst,
når man når op over topskattegrundlaget.
Virksomhedsskatteordningen sammenlignet med selskab med kun løn er ens og det er
det, der har været målsætningen med at lave virksomhedsskatteloven – at sidestille be-
skatningen mellem selvstændig erhvervsvirksomhed med beskatning af et selskab.
At virksomhedsskatteordningen så er dyrere end de 2 andre beskatninger via selskab,
skyldes, at der i beregningen vedrørende virksomhedsskatteordning blandt andet er reg-
net med en egenkapital på kr. 0,00 primo. Havde der for eksempel været en positiv
egenkapital i den selvstændige erhvervsvirksomhed, ville den selvstændige erhvervsdri-
vende kunne have opnået et kapitalafkast, som så ville have blevet beskattet som kapi-
talindkomst og dermed have sparet AM- og SP-bidrag. Men man sparer ikke AM- og
SP-bidraget, der skal jo betales skat at de sparede bidrag.
Som minimum kan besparelsen opgøres som:
Besparelse
AM-bidrag 8,00%
SP-bidrag 1,00%
Amts- kommune- og kirkeskat af AM- og SP-bidrag 33,30% 57 af 9% -3,00%
Bundskat af AM- og SP-bidrag 5,50% af 9% -0,50%
Mellemskat af AM- og SP-bidrag 6,00% af 9% -0,54%
Samlet besparelse 4,96%
Når besparelsen, som minimum, kan opgøres til ovenstående skyldes det, at der ikke er
regnet med, at der spares bund-, mellem- og topskat af kapitalafkastet minus det sparede
AM- og SP-bidrag. Hvis der ikke er andet kapitalindkomst end kapitalafkastet vil det jo
blive tillagt beregningsgrundlagene for bund-, mellem- og topskat.
57 http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1296.html eller bilag 1
58

PSL og KSO er igen de 2 dyreste beskatningsformer, med KSO som den billigste af
dem. Det er igen kapitalafkastet i KAO som udgør forskellen. KAO skal generelt kun
vælges hvis kravene i virksomhedsskatteordningen ikke kan eller vil opfyldes. Der vil
være en lille skattebesparelse i KSO i forhold til PSL, hvilket gør KAO bør foretrækkes
frem for PSL. PSL er ikke et alternativ, men den beskatning der sker hvis noget andet
ikke vælges.
Set ud fra et indkomstår og med de ovenstående forudsætninger har man de største mu-
ligheder med et selskab, men hvis man ikke har midlerne til at oprette et selskab, skal
man så vidt muligt forsøge at blive beskattet via virksomhedsskatteordningen.
10.4. Skatteberegning for årrække 1 og 2 – flere år
Skatteberegningerne for årrække 1 er vist i bilag 3 og skatteberegningerne for årrække 2
er vist i bilag 4, men for et overbliks skyld er der en samling af de samlede skatter for
hver årrække og beskatningsform:
Selskab PSL KAO VSO
Skatter i alt Årrække 1 437.894 472.858 471.094 444.213
Skatter i alt Årrække 2 436.132 472.858 467.433 427.959
10.4.1. Selskaberne
Der er ikke den store forskel på den skat, der skal betales i de 2 årrækker, men forskel-
len viser, at det ikke er lige meget, hvordan indkomsten fordeler sig.
I årrække 1 er der en stigende indkomst, hvilket betyder, at det ikke er muligt tilrette-
lægge hævningen af løn og udbytte, så indkomsten bliver beskattes så lavt som muligt.
I årrække 2 er der en faldende indkomst, som betyder, at de første års indkomst kan til-
rettelægge med løn op til topskattegrundlaget og udbytte til den lave skat, som er det
mest optimale, der kan opnås via et selskab. I de sidste 2 år udbetales hele selskabet ind-
tjening som løn og selskabet får derved et resultat på kr. 0. Her udnyttes topskattegrund-
laget ikke hos anpartshaveren, som modtaget lønnen, hvilket ikke er optimalt.
59

Havde man haft en længere årrække, hvor resultatet igen var stigende, kunne anparts-
haveren have modtaget løn op til topskattegrundlaget hvert år og selskabet havde fået et
underskud i de dårlige år. Underskuddene havde de så efterfølgende kunne fratrække i
senere års overskud og dermed opnå en skattefordel.
10.4.2. PSL
De samlede skatter i PSL er de samme for begge årrækker. Dette skyldes, at det ikke er
muligt at udskyde eller fremskyde beskatning af overskud af selvstændig erhvervsvirk-
somhed i henhold til PSL.
Dog skal det siges at en anden fordeling af overskuddene i årrækkerne havde kunne give
forskellige resultater for de 2 årrækker. Årrækkernes resultater er trods alt ”ens”, da
stigningen i årrække 1 er magen til faldet i årrække 2.
10.4.3. KAO
Skatterne i de 2 årrækker viser at det er afgørende for kapitalafkastordningens succes at
den selvstændige erhvervsvirksomheds overskud kommer i den ” rigtige” rækkefølge.
Dermed sagt at større resultater i starten er det bedste, da de giver mulighed for udlig-
ning af indkomsterne over en årrække. Samme tendens kan ses i under selskaber, at
større overskud i starten giver en mindre skat i længden.
Indkomsterne i forudsætningerne er måske ikke til fordel for kapitalafkastordningen i
disse beregninger, da der, i år 1 i årrække 2, løbes ind i en begrænsning af konjunktur-
udligningen. De efterfølgende år er indkomsterne ikke lave nok til at det hensatte kon-
junkturudligningsbeløb kan hæves uden at der skal betales topskat. Under andre forud-
sætninger ville ordningen have givet en anden skat, men sådan havde det også været for
de andre ordninger.
60

10.4.4. VSO
Der er en stor forskel på de 2 årrækker, men viser at lige som under afsnit 10.4.1. Sel-
skaberne at en faldende indkomst er lettere at får udlignet end en stigende indkomst.
Men til forskellen skal nævnes, at den selvstændige erhvervsdrivende faktisk starter
med at låne i den selvstændige erhvervsvirksomhed i årrække 1 og derved kommer til at
betale rentekorrektion og at der i årrække 2 opnås kapitalafkast, hvor der spares en del
AM- og SP-bidrag, men betales lidt mere i stats-, amts-, kommune- og kirkeskatter.
10.4.5. Fælles sammenligning
Til forskel fra afsnit 10.3.5. Sammenligning af skatteberegninger, hvor det kun var et
enkelt indkomstår, det drejede sig om, synes virksomhedsskatteordningen mere konkur-
rencedygtig i forhold til et selskab. Kapitalafkastordningen og personskatteloven er der
ikke de store forskelle på og kapitalafkastordningen er afhængig af større indkomster i
starten for at opnå en større fordel over for personskatteloven.
I årrækkerne har det været muligt at udligne indkomstsvingningerne i selskab og virk-
somhedsskatteordning. Selskab giver en nogenlunde stabil skat, mens udviklingen i
indkomst og udviklingens retning ser ud til at være afgørende for virksomhedsskatte-
ordningen succes. At virksomhedsskatteordningen skattemæssigt er et godt alternativ til
et selskab, syntes at fremgå af ovenstående skatteberegninger.
Kapitalafkastordningen og personskatteloven er de 2 bundskrabere, med de højeste skat-
ter. Kapitalafkastordningen skal så vidt muligt vælges, da der som minimum kan opnås
kapitalafkast – hvis der altså er et positivt afkastgrundlag. Kapitalafkastordningen kan
være til yderligere fordel hvis indkomsterne kommer så der er mulighed for at konjunk-
turudligne.
10.5. Renter PSL vs. VSO
I forbindelse med pinsepakken fra 1993 blev der igen ændret ved renternes beskatning
og fradrag. Renteudgifterne kan nu kun fradrages i amts-, kommune- og kirkeskatten.
61

Den større og større margin mellem renternes fradragsret i virksomhedsskatteordningen
og i den skattepligtige indkomst, har betydet, at det kan være vanskeligt at afgøre, om
det er fordelagtigt at optage et lån i virksomheden til privatforbrug eller om lånet skal
placeres i den private økonomi.
Der er en del forhold, der tilsammen er afgørende for, om det ene eller det andet har den
største fordel. De fleste vil gerne have, at renterne skal give så stort fradrag som muligt,
dermed mener jeg, at de vil have dem fradraget i den personlige indkomst, hvor der be-
tales den højeste skatteprocent.
For at kunne sammenligne renternes fradrag skal der kigges på:
• Renteprocenten
• Skatteprocenterne
10.5.1. Renteprocenten
Renteprocenten på lån afhænger af den sikkerhed, som långiver får for lånet, samt lånets
løbetid.
Som hovedregel kan det siges at:
• Jo kortere løbetid – desto lavere rente
• Jo større sikkerhed – desto lavere rente
10.5.2. Skatteprocenterne
Som tidligere beskrevet under afsnit 6.3.6. Skatteberegning under personskatteloven
giver renteudgifterne et fradrag på 33.30% 58 i gennemsnit på landsplan, hvis de fradra-
ges som kapitalindkomst.
I virksomhedsskatteordningen giver renteudgifterne 63,39% i fradrag, se afsnit 8.3.4.
Rentekorrektion for beregningen.
58 http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1296.html eller bilag 1
62

10.5.3. Fradragsforskellen på renterne
Efter virksomhedsskatteordningen kan renterne give et fradrag på 63,39% og efter per-
sonskatteloven 33,30%. Begge tal er for indkomståret 2003.
Da der er så store forskelle i renternes fradrag, kan rentemarginalen, der skal betales,
være en helt del større i virksomhedsskatteordningen.
Den letteste måde af udregne, hvor meget højere renten må være, er, at fratrække de 2
fradragsprocenter fra hinanden, gange tallet med 100 og dividere det med fradragspro-
centen for personskatteloven.
(fradragsprocent virksomhedsordning – personskattelov)*100
--------------------------------------------------------------------------- = %mæssig højere rente
Fradragsprocent personskattelov
Procenten, der hermed er blevet udregnet, skal ikke ses som en rente procent, men skal
ses som det højere en rente må være i virksomhedsskatteordningen i forhold til i person-
skatteloven.
Fradragsforskellen er på 30,09% skat svarer til, at renterne i virksomhedsskatteordnin-
gen har et fradrag, som er ca. 90% større end i personskatteloven.
Denne store forskel gør, at det også kan betale sig at betale noget mere i renteprocent i
virksomhedsskatteordningen, da skattefradraget er så meget større.
63

10.5.4. Renteprocenten i forhold til skatteprocenten
Hvor meget betyder det så? Ja, det finder vi ud af ved at bruges formlen fra afsnit
10.5.3. Fradragsforskellen på renterne og indsætte en rente, som vi ville kunne opta-
ge et privat lån til. For eksempel et realkreditlån til 5%:
(63,39 – 33,30)*100
--------------------------------------- = 90.36% 5%*1,9036 = 9,518%
33,30
Den store fradragsforskel gør, at et realkreditlån i den private økonomi stort set giver
samme fradrag som et højere forrentet banklån i virksomhedsskatteordningen.
Det var selvfølgelig også muligheden at placere realkreditlånet inde i virksomhedsskat-
teordningen og dermed opnå den større fradragsprocent på den lave rente. Men så skal
man være opmærksom på, at indskud af et lån i virksomhedsskatteordningen svarer til
en hævning. Hævninger i virksomhedsskatteordningen betyder som tidligere beskrevet
beskatning og derfor kan man ikke bare sige, at det er sådan, det skal gøres. Men har
man brug for pengene i den private økonomi, er det måske mest fordelagtigt at have op-
taget lånet i den private økonomi.
64

11. Konklusion
Er der noget i livet, der er sikkert, så er det vist, at man skal betale skat af et overskud af
en virksomhed. Men ikke dermed sagt, at man ikke skal gøre sin nogle overvejelser
omkring, hvor meget man vil betale i skat.
Vi bestemmer selvfølgelig ikke selv, hvad vi skal betale i skat, men kan blandt andet
påvirke det via vores valg af virksomhedsform. Og sagt med det samme det er ikke mu-
ligt kun af få fordele.
Selskab:
Vælger man et selskab, skal man have penge op af lommen lige fra starten af, da selska-
bets anpartskapital på den ene eller den anden måde skal være til stede ved starten. Ved
at drive sin virksomhed i selskabsform begrænser man dog sin hæftelse over for kredito-
rerne og til dels over for sin bankforbindelse, hvis denne da ikke kræver privat sikker-
hed for gælden.
Underskud i selskaber er ikke fradragsberettigede i den private økonomi. Underskudde-
ne er kun fradragsberettigede i fremtidige overskud i selskabet.
Ved valget af selskab som virksomhedsform, er virksomhedens beskatningsform lagt
fast. Anpartshaverens beskatning er også lagt i faste rammer, da selskabets overskud
kun kan overføres som løn eller udbytte til anpartshaveren. Men med den rette sammen-
sætning kan selskabets overskud overføres til anpartshaveren forholdsvis billigt i for-
hold til de øvrige beskatningsmuligheder.
Virksomhedsskatteordning:
Selvstændige erhvervsvirksomheder kan beskattes via virksomhedsskatteordningen og
kan dermed opnå cirka samme beskatning som selskaber. Dette har været meningen
med virksomhedsskatteloven fra starten.
Opsparingen af overskud og rentefradraget er virksomhedsskatteordningens 2 store for-
dele, dels fordi de giver likviditet som ellers skulle have betalt i skat her og nu og at det
65

opsparede overskud giver udligning af svingende indkomster over en årrække. Under-
skud i virksomhedsskatteordningen fradrages i den selvstændige erhvervsdrivendes ind-
komst i det indkomstår underskuddet opstår og giver dermed skattefradrag med det
samme i modsætning til underskud i selskaber.
Der er ikke nogen speciel hæftelse i virksomhedsskatteordningen, da den selvstændige
erhvervsvirksomhed ikke er en selvstændig juridisk enhed eller skattesubjekt. Den selv-
stændige erhvervsdrivende hæfter med hele sin formue, det være sig den private som
den der er i virksomhedsskatteordningen.
Kapitalafkastordningen:
Kapitalafkastordningen kan kaldes den lille virksomhedsskatteordning med konjunktur-
udligning og kapitalafkast.
Konjunkturudligningen har dog den hage, at det der hensættes til konjunkturudligning
alt sammen skal finansieres. De 30% skal betales i skat og det ”opsparede” overskud –
resten af henlæggelsen – skal indsættes på en bunden konto. Det giver ingen likviditet i
virksomheden, men det kan udligne svingende indkomster over flere år.
Kapitalafkastet giver kapitalafkastordningen en lille fordel frem for personskatteloven,
da en del af den selvstændige erhvervsvirksomheds overskud kan overføres til kapital-
indkomsten og dermed modregnes i de renteudgifter som reelt vedrører den selvstændi-
ge erhvervsvirksomhed, men som kun er fradragsberettigede som kapitalindkomst.
Der er lige som i virksomhedsskatteordningen fradrag for underskud i det indkomstår
hvor det opstår og giver skattefradrag med det samme.
Som i virksomhedsskatteordningen er der ingen speciel hæftelse, hvis kapitalafkastord-
ningen anvendes. Det er den selvstændige erhvervsdrivende, der hæfter for det hele.
66

Personskatteloven:
Personskatteloven er ikke et alternativ, men det, der bliver brugt hvis en anden ordning
ikke vælges. Personskatteloven er derfor kun med for at se, hvor meget der måske kan
spares ved at vælge en af de øvrige beskatningens muligheder.
Underskud i den selvstændige erhvervsvirksomhed er fradragsberettiget i den personlige
indkomst og kan dermed giver skattefradrag med det samme.
Hæftelserne i den selvstændige erhvervsvirksomhed er de samme lige meget, om det er
virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen, der vælges eller om man nø-
jes med personskatteloven.
Samlet:
Samlet set mener jeg, at et selskab kun bør overvejes, hvis man af en eller anden grund
vil begrænse sin hæftelse eller erstatningspligt over for dem, som virksomheden handler
med, det være sig kunder eller kreditorer.
Ved beskatning via virksomhedsskatteordningen opnås stort set den samme beskatning
som ved et selskab. Samtidig opnår man, at ikke er være begrænset af virksomhedens
kapital ved hævninger. I selskaber må der jo ikke optages lån af anpartshavere eller le-
delse, mens der i virksomhedsskatteordningen via en negativ indskudskonto godt kan
optages lån.
Underskudsfradraget i selskab kan være et problem, da mange starter virksomhed sam-
tidig med, de har en eller anden form for indkomst. Underskud i virksomhedsskatteord-
ningen, kapitalafkastordningen eller personskatteloven ville kunne fradrages i det ind-
komstår de opstår og dermed give et skattefradrag med det samme.
Valget mellem virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen går lidt på om
man er villig til at opfylde kravene i virksomhedsskatteordningen eller ej. Men et større
rentefradrag og dermed mindre skattebetaling samt muligheden for indkomstudligning
67

uden binding af likviditet får nok mange til at vælge virksomhedsskatteordningen frem
for kapitalafkastordningen.
Beskatning via personskatteloven er faktisk ikke noget valg, kan man vel sige, men er
det onde, der er tilbage, hvis man ikke vælger en af de andre.
68

Anvendte forkortelser
PSL = Personskatteloven
LL = Ligningsloven
SL = Statsskatteloven
KGL = Kursgevinstloven
SEL = Selskabsskatteloven
VSO = Virksomhedsskatteordningen
VSL = Virksomhedsskatteloven
KAO = Kapitalafkastordningen
Litteraturliste:
Links
Virksomhedsskatteloven: Lovforslag 107 og bemærkninger:
http://147.29.40.90/DELFIN/HTML/19851/2K00107.htm
Statistik om antal der anvender virksomhedsskatteloven:
http://www.skat.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/659.html
Historiske skatteprocenter:
http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1296.html
Generelt til love
http://www.retsinfo.dk
Bøger
Skatteret Almen del 2003, 4 udgave, 1. oplag 2003 Magnus Informatik A/S ISBN 87-
7762-378-9
Skatteret speciel del 2003, 3 udgave, 1. oplag 2003 Magnus Informatik A/S ISBN 87-
7762-377-0
Erhvervsjura5. udgave 2. oplag 1999 Handelshøjskolens Forlag ISBN 87-16-13472-9
69

Handelshøjskolens og universitetets skattelovsamling mv. jan. 2003. 8. udgave, 1. oplag
Schultz forlag ISBN 87-609-0916-1
Diverse
Brugt til inspiration: Skema udarbejdet af revisor Jens Olsen til brug for virksomheds-
skatteordningen
70

BILAG 1
71

BILAG 2
73

BILAG 3
76

BILAG 4
85