Månedens portræt Malene Lei Raben Jaguaren på Jura - Paragraf

paragrafblad.dk

Månedens portræt Malene Lei Raben Jaguaren på Jura - Paragraf

PARAGRAF

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Jaguaren Jura

Månedens portræt

Malene Lei Raben

38. årgang, marts 2008

JUS

I n s i d e


Stud. Jur.

GFK har et team af juridiske student er,

som bistår vore advokater og fuldmægtige.

Vi lægger vægt , at

studenterne har relevant og menings -

fyldt arbejde. Arbejdstiderne tilpasses

den enkelte, og der tages hensyn

til eksamenslæsning. Har du gode

faglige kvali kationer og masser af

energi, så send os en ansøgning.

Sommerfuldmægtig

GFK har hver sommer et antal studerende

ansat med henblik i en 6

ugers periode at afprøve jobbet som

advokatfuldmægtig. Du skal være

ca. et år fra kandidat eksamen og

have gode karakterer for at blive

ansat. Vore dygtige jurister vil følge

dig gennem forløbet og sørge for et

lærerigt ophold. Er du interesseret i

ansættelse som sommerfuldmægtig,

så send os din ansøgning.

www.gfklaw.dk

GFK er et af landets største

advokat rmaer med afdelinger

i København og Århus.

Vi er en moderne og dynamisk

virksomhed med en

meget international pro l,

som er en styrke såvel i

rådgivningen af rmaets

klienter som i uddannelsen

af vore jurister.

Du kan læse mere om

sommerfuldmægtige,

stud.jur.-jobbet og GFK’s

fuldmægtiguddannelse

www.gfklaw.dk

Alle ansøgninger skal

sendes til job@gfklaw.dk

Paragraf:

Aarhus Universitet

Bartholins Allé, bygn.1340

8000 Århus C.

Tlf.: 89421455

E-mail: deadline@paragrafblad.dk

Web: www.paragrafblad.dk

Redaktion:

Mai Buch, red.

Kim Højmark, IT-red.

Thea Bytofte, sekretær

Jeff Jørgensen

Morten Stakroge

Ane Clausen

Lena Malmberg

Rasmus Grønborg

Christian Pedersen

Anders W. Jacobsen

Mette F. Kristiansen

Trine Ji Holmgaard

Marie Pedersen

Jakob Møldrup-Lakjer

Line Jacobsen

Andrea Banasik Ramsgaard

Marie-Louise Christensen

Mette Aaberg

Kamilla Lyhr

Tobias Grotkjær Nielsen

Søren Møller Rasmussen

Anne-Kathrine Salversen

Christoffer Nepper

Layout: Kim Højmark, Mai Buch,

Morten Stakroge

Fotos: Kim Højmark

Distribution: Thea Bytofte, m.fl.

Annonce: Mai Buch

Internet: Kim Højmark

Oplag: 2100 eksemplarer

Tryk: Zeuner Grafisk

Udgiver: Jurrådet

Paragraf udkommer 8 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra

studerende, lærere og TAP’ere.

Materiale til Paragraf kan indleveres alle

hverdage Juridisk Ekspeditionskontor i

bygn. 1340 eller sendes til redaktionens emailadresse,

deadline@paragrafblad.dk

Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed

eller begavelse, der måtte fremkomme

i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis

af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Paragraf takker Studienævnet og Jurrådets

Fond for støtte til den fortsatte

drift af bladet.

Mai Buch er alene ansvarlig for indholdet

af Paragraf-siderne

Forside: Jaguaren jura

Foto: Kim Højmark

PARAGRAF

w w w . p a r a g r a f b l a d . d k

- I n t e t o v e r, i n t e t v e d s i d e n a f !

Her kan du læse om:

KUK: Alternativ jura ........................................................... 5

Månedens portræt: Malene Lei Raben .............................. 6

Houston - we´ve had a problem! ....................................... 10

Jura? Er det ikke lidt kedeligt?.......................................... 13

Den Juridiske Stafet: Mette Klingsten .............................. 14

Jurist i forsvaret ................................................................. 17

Stolthed og fordom....................... ..................................... 21

JUS-siderne.......................................................................... .23

Kim kom forbi: Jens Hartig Danielsen.............................. 32

Guide til Juridisk Ekspeditionskontor .............................. 34

Paragrafrytteren.................................................................. 36

Paragrafs brevkasse .......................................................... 37

“Drabssager - Det er der puls i!”....................................... 38

Er det LETT i Kolding? ....................................................... 40

Bibliotekets Jeanne D´Arc ................................................. 44

En sur gammel mand: Analkløe?.......................................50

Næste deadline:

Onsdag d. 16. april kl.14.

3


HJQIUMPMOL&HFOMPMSMMPQLKGBVCX

&MORADABPS&ELMIATHBSM§PQMSMQ

PYK Vidererækkende perspektiv HW&OLH

JQIMPVJURAVMO&TOMPSMMPQHASMBK

I orkanens øje

AMMHJQIMPMMO

Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets største og mest alsidige advokatfirmaer med

mere end 100 jurister og omkring 210 medarbejdere i alt. Siden 1936 har en af partnerne

i firmaet varetaget hvervet som kammeradvokat. Kammeradvokaten er statens faste

advokat i civile sager, men som privat firma løser vi desuden opgaver for andre klienter.

Vi er lidt anderledes

Vi fører flere retssager end noget andet dansk advokatfirma,

og vi er ofte med til at skabe ny retspraksis. Med mere end

1.000 hovedforhandlinger om året er vi nogle af de mest

erfarne procedureadvokater, men vi skal ikke vinde for enhver

pris: Ret skal være ret.

Som advokat for det offentlige Danmark har vi juraen i fokus

og kravene til faglighed og etik er høje. Til gengæld får vi tid

til at fordybe os: Enhver sten skal vendes, når sagernes udfald

har samfundsmæssig betydning.

Og uanset om vi arbejder med skat, internationale forhold,

privatiseringer af statsejede selskaber, momskarruseller, ind-

køb af materiel til forsvaret, ansættelsesret eller miljøsager, er

vi enige om, at det fælles produkt bliver bedre, end det vi hver

især kunne have skabt.

Har du lyst til at være en del af et team, der er lidt anderledes?

Læs mere www.kammeradv.dk

Alternativ jura

Ja, så er semesteret for alvor sparket i gang, og de små fugle er allerede

begyndt at synge om en frygtet begivenhed – eksamen. Selv

samme begivenhed leder tankerne hen , hvad der skal ske, når der

ikke er flere eksaminer tilbage - når de sidste besøg i gymnastiksalen

eller ved de grønne duge er overstået, og specialet er skrevet, afleveret

og bestået.

Umiddelbart er der uden tvivl mange, der mener, at en cand.jur er

ensbetydende med tre efterfølgende år hos et advokatfirma og derefter

en bestalling, eller samme prøveperiode hos politiet efterfulgt af anklagergerningen.

Men som vi sætter fokus i dette nummer af Paragraf, kan juristuddannelsen

bruges til at forfølge meget mere varierende karriereforløb, hvilket

igen kan give blod tanden til at prøve noget endnu mere alternativt.

Det er fint at følge den traditionelle vej, hvis det er det man ønsker, men

nogle gange kan det også betale sig at tænke ”outside the box” og gå

- eller måske endda helt bane - sine egne veje.

Som vaskeægte generalist besidder man mange og forskelligartede

kompetencer og har mange ”tangenter at spille ”. Det er ærgeligt

hvis man begrænser sig selv, fordi man kun tør tage den den sikre vej

i stedet for at sænke paraderne, søge udfordringerne og gøre det man

har allermest lyst til.

I dette nummer af Paragraf har vi fokuseret ovenstående og således

talt med Malene Lei Raben, cand.jur. fra KU, herefter advokatfuldmægtig,

advokat, tv-værtinde forbrugermagasinet Boomerang og to gange

administrerende direktør – først hos Blu Productions og nu hos spillestedet

VEGA i København.

I bladet forefindes ligeledes en anden artikel om ”alternativ jura”, hvor der

fokuseres hvorledes man kan anvende sin cand.jur. til eksempelvis

at blive jurist i forsvaret.

Derudover byder dette nummer af Paragraf sæsonpremieren vores

nye realityserie ”Kim kom forbi”, samt naturligvis en fortsættelse af Paragrafs

Brevkasse, som allerede fra day one var en rygende succes.

God vind med læsningen - og mere mascara og mere ”Mads Fløe” til

jer allesammen.

Redaktøren

K

U

K


Langt fra VEGA

Paragraf. har. i. dette. månedens. portræt. talt. med. Malene. Lei. Raben,.

administrerende.direktør..VEGA.i.København,.som.er.et.eksempel.

.en.cand.jur..som.har.valgt.at.anvende.sin.uddannelse..utraditionel.

vis..Hovedpersonen.selv.er.dog.ikke.enig.og.anfægter.grænsen.mellem.

traditionel.og.utraditionel.anvendelse.af.en.juraeksamen.

Klokken er 12:59:43 da Paragraf

løfter røret for at taste telefonnummeret.

Præcis 13:00:00 går opkaldet

igennem. Malene Lei Raben er

ikke én man ringer for sent til.

Vi er nådigt blevet presset ind i

hendes i forvejen fuldt bookede

kalender, for at interviewe hende

omkring hendes ikke helt almindelige

tur op af karrierestigen. Den

lidt anspændte stemning kontoret

foreningsgangen brydes dog

hurtigt da Malene Lei Raben svarer

i den anden ende, og lynhurtigt afslører

at hun er langtfra utilnærme-

lig, men snarere

nede

j o r d e n o g

imødekommende.

”Jeg betaler mig fra alt - jeg

kan bl.a. ikke hente mine

børn, og det oplever jeg ikke

selv som tilfredsstillende”

Studietiden

Malene Lei Rabens studietid var

ikke plaget af hverken siddesår,

søvnmangel eller skoledisciplin.

Tværtimod kom vennerne og det

sociale liv i første række, et valg

hun så absolut ikke har fortrudt.

Som hun selv udtrykker det: ”Det

sociale element i min studietid

var altafgørende for både succes

og trivsel. Jeg var aldrig særligt

disciplineret med at gå til timer.”

Det sociale engagement viste sig

at være en god investering for

Malene, som stadig ofte ser sine

studiekammerater og drager stor

fordel heraf.

Kapitlet erhvervserfaring

Efter endt uddannelse fik Malene

Lei Raben job som advokatfuldmægtig

hos Kromann & Münter

(senere Kromann Reumert, red.),

en stilling hun dog kun besad i ca.

et år. Arbejdet bestod blandt andet

i at ”agere bøddel” i sager om almindelige

menneskers investering

i fejlslagne kommanditselskaber,

et arbejde som Malene fandt dybt

utilfredsstillende og uetisk, idet

det ofte indebar at hun var medvirkende

til at sætte folk fra hus

og hjem. Retrospektivt var tiden

hos Malenes første arbejdsgiver

dog bestemt ikke uden gevinst.

Der blev stillet store faglige krav til

hende allerede fra første dag i et

krævende job, og selvom beslutningerne

nogle gange var svære

at tage, har hun kunnet tage den

høje faglige

s t a n d a r d

med sig i sit

videre karriereforløb.

Kromann &

Münters sko

passede med andre ord ikke Malene,

så der måtte kappes en hæl

og klippes en tå, før Malene fandt

den rigtige, som sad foden af

Dansk Arbejdsgiverforening. Hér

startede hun som fuldmægtig,

og blev i alt i fire år. Arbejdet hos

Dansk Arbejdsgiverforening var

ifølge Malene meget mere tilfredsstillende,

idet sagerne havde

vidtrækkende principiel betydning,

til trods for at de ofte kun omhandlede

meget beskedne beløb.

Arbejdsretten fængede Malene

langt mere end fejlslagne kommanditselskaber,

men alligevel

skiftede hun til Nielsen & Nørager

for en stilling som advokat. Denne

opsagde hun dog allerede efter et

halvt år, hvilket hun begrunder med

følgende kommentar: ”Det at være

advokat, et almindeligt kontor,

det er bare ikke mig. Det er fint

for nogen, men jeg synes det er

alt for ensomt at sidde sit eget

kontor og nørkle med sagerne.

Jeg savnede meget at være en

del af et fælles projekt hvor man

skaber et eller andet, og jeg savnede

også at træffe kommercielle

beslutninger.”

Derudover lægger Malene Lei Raben

vægt , at hun i sin korte tid

som advokat blev pinefuldt bevidst

om at advokater for mange er et

nødvendigt onde, en kendsgerning

som hun bestemt ikke brød

sig om.

Den knapt så traditionelle vej

Efter at have indset at advokatbranchen

ikke var noget for hende,

var Malene med egne ord desperat

for at finde noget nyt at beskæftige

sig med. Hun måtte denne gang

kigge indad og valget faldt

mediebranchen, en branche Malene

ikke i forvejen havde noget i

erfaring i, men via gå--mod og et

opkald til en perifær kontakt fik hun

foden indenfor. Således sagde hun

i 2000 farvel til sit trygge job med

en velbetalt fremtid til fordel for en

3-måneders kontrakt som vært

TV2’s forbrugerprogram ”Boomerang”.

Det var egentligt ikke rollen

som vært der trak, men via dette

job lærte hun branchen og arbejdsformen

at kende indefra, og da

programmet blev taget af efter et år

havde hun de nødvendige kontakter

og kompetencer til at blive en

del af produktionsselskabet Blu, og

herefter direktør for datterselskabet

Blu Productions som overtog

DR’s underholdningsafdeling.

Herfra gik det stærkt og efter 5 år

blev Malene Lei Raben headhuntet

til stillingen som administrerende

direktør hos VEGA.

VEGA

I sit nuværende job er Malene Lei

Raben overordnet ansvarlig for

dels at udstikke de overordnede

retningslinjer, at lave strategi for

fremtiden og at sikre at virksomheden

drives økonomisk rentabelt

og i overensstemmelse med de

forskrifter, der er specificeret af

fonden bagved.

Selve juraen anvender Malene kun

som værktøj i sit daglige arbejde,

blandt andet i forbindelse med forhandlinger

og kontraktsindgåelse.

Det er altså mest afarter af aftaleret,

som Malene benytter, og det

var netop også obligationsretten

som interesserede hende mest,

mens hun læste. ”De kan kalde det

entertainmentret, de kan kalde det

1000 andre ting, men det er stadig

aftaleret, som er byggestenen i det

meste jura”, udtaler hun.

Utraditionel jurist?

Malene Lei Raben har været vidt

omkring i sin karriere indtil nu,

men vil alligevel ikke stemples

som utraditionel jurist. ”Jeg bliver

nogle gange benyttet lidt som et

freakshow i forhold til jurister” siger

hun, og følger op med at sige, at

man lige så godt kunne anskue

det den måde, at der er langt

flere anvendelsesmuligheder for

juraen end dem man umiddelbart

tror. Mange bliver måske også

i de sikre stillinger, fordi de ikke

har mod eller fantasi til at søge

nye udfordringer. ”Jurister er jo

så skide berøringsangste bare

i forhold til det at skulle ringe til

nogen man ikke kender”. Malene

erkender at mange sikkert er godt

tilfredse i deres advokatjobs, men

mener samtidig, at der også er

mange som ville blive gladere for

at tage nogle chancer en gang i

mellem. Det er lidt et kendetegn for

standen, at man ikke er i stand til at

tænke kreativt når det kommer til

jobmuligheder, men ofte venter ,

at der kommer et stillingsopslag i

stedet for selv at skabe sin egen

stilling i en spændende virksomhed

eller organisation.

Kvinden bag

Ved siden af karrieren er Malene

Lei Raben gift og har tre børn, og

spurgt ind til, hvorledes hun formår

at kombinere familie- og arbejdsliv

svarer hun hudløst ærligt: ”Jeg betaler

mig fra alt - jeg kan bl.a. ikke

hente mine børn, og det oplever

jeg ikke selv som tilfredsstillende.

Jeg er ikke nogen rollemodel i den

sammenhæng.” Malene erkender,

at de valg man træffer har konsekvenser,

og at kunsten derfor i

stedet bliver at finde fred med de

valg, man træffer. Ved siden af sin

travle hverdag, forsøger Malene at

få tid til at dyrke sine interesser,

som omfatter havearbejde, tennis

og opera.

Man kan ikke blive andet end imponeret

af Malenes gå--mod og

chancetagende personlighed.

Og her sidder vi – langt fra VEGA

– og drømmer om selv engang

at blive bare en lille smule selvstændige!

Paragraf takker Malene

Lei Raben mange gange for

interviewet, og bringer hermed

hendes opfordring videre til vores

medstuderende: ”tænk lidt mindre

dogmatisk, og meget mere selvstændigt.

Man kan meget mere

end man tror”.

Jakob Lakjer

jla@paragrafblad.dk

Mai Buch

mbu@paragrafblad.dk

Malene.Lei.Raben..Fotograf:.Carsten.Lundager


Snart bachelor?

Studievejledningen holder informationsmøde for studerende, der afslutter deres bacheloruddannelse ved

sommereksamen 2008.

På mødet vil der bl.a. blive orienteret om:

Tirsdag d. 22. april

Kl. 10:15

I Juridisk Auditorium (lokale 275 i bygning 1343)

• Eksamensforhold

• Afmelding af eksamen

• Særlige forhold i forbindelse med afslutningen af bacheloruddannelsen;

• Kursusfagene

• Tilmelding til kandidatuddannelsen

• Anciennitet kandidatuddannelsen

• Muligheder for at tage kursusfag andre steder end jura.

Med venlig hilsen

Inger, Jesper og Maja

Studievejledningen

Russekretærer søges

Det juridiske Studienævn søger to RUS-sekretærer til RUS-introduktionen 2008.

RUS-sekretærerne har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af RUS-introduktionen

2008.

RUS-sekretærernes arbejdsopgaver er i samarbejde med sekretariatet følgende:

• Ansvarlig for redigering og opdatering af RUS-pjecen.

• Ansvarlig for aftaler med eventuelle gæsteforelæsere til RUS-introduktionen.

• Ansvarlig for evaluering af RUS-introduktionen.

• Ansvarlig for genbestilling af hytter til næste semester.

• Kontaktled mellem tutorer og studienævnssekretariatet.

Der vil blive afholdt ét ugentligt møde med sekretariatet med henblik koordinering af den forestående

RUS-introduktion. Møderne vil blive afholdt i maj og juni måned og igen i august måned.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til studienævnssekretær Lisbeth Vasegaard Hansen,

tlf. 8942 1387.

RUS-sekretærerne vil blive aflønnet med en timeløn, som pt. er 128,52 kr. pr. time inkl. feriepenge.

Omfanget af arbejdet forventes at blive ca. 250 timer i alt. (125 timer pr. person) i perioden maj til oktober/november

2008.

Ansøgning skal indeholde en oversigt over studiemæssig anciennitet og andre relevante oplysninger, der

kan have interesse ved udvælgelsen af RUS-sekretær. Hvis der indgives fælles ansøgning, skal det fremgå,

om ansøgningen er betinget af fælles ansættelse. Ansøgningen sendes til Lisbeth Vasegaard Hansen, Det

juridiske Studienævn og skal være studienævnet i hænde senest tirsdag den 15. april 2008 kl. 12.00.

Samtaler vil finde sted i uge 17.


0

Houston - we´ve had

a problem!

Juridisk.Institut.har.en.gensidig.udvekslingsaftale.med.en.lawschool.i.

Houston,.kaldet.South.Texas.College.of.Law..Juridisk.Institut.har.hvert.

semester. 5. pladser. ved. South. Texas,. der. dog. desværre. ikke. i. dette.

semester.er.fuldt.besat..I.efteråret.200 .valgte.jeg.at.tage.en.tur.over.

Atlanten.for.at.udnytte.denne.mulighed.for.at.opleve.USA.indefra.

I audiens ved repræsentanten

for verdens mægtigste land

USA er ikke et land man lige kan

tage til – i hvert fald ikke for at

studere. Siden den 11. september

2001 er indrejsereglerne til landet

blevet strammet meget. Det var

således nødvendigt at udfylde ikke

mindre end tre visumskemaer (fire

hvis du er en mand) for at få fingrene

i sit J-1 visum. Spørgsmålene

var dog rimeligt traditionelle. Der

var tale om de gamle klassikere

Køreturen fra lufthavnen til vore Privat lawschool

lejligheder er ca. 30 min. Men Lawschoolen hedder som tidligere

hvilke 30 min – man har bogsta- nævnt South Texas College of

velig talt den vildeste fornemmelse Law. Der er tale om en “ægte”

af, at man er ankommet til en amerikansk privatskole. Studie-

anden planet. Alt var bare så stort afgifterne er derfor også derefter

– husene, menneskene, og især – ca. $ 10.000 pr. semester, hvilket

bilerne. Alting var bare enormt. man vel også kan kalde en slags

Jeg har aldrig i mit liv set så store penge – faktisk rigtig mange. Til

pick-up trucks. Og jeg kan oplyse gengæld får de studerende også

at big ikke nødvendigvis er beauti- al tænkelig service. Der er selvful,

men det skal man ikke sige for følgelig privatparkering til skolens

højt i Texas – da Texas’ trademark elever – privat vagteskorte til

faktisk er ”BIG”.

bilerne, et kæmpe bibliotek med

al tænkelig teknik, trådløst internet

3 svømmingpools, 1 hottub, 5 og support til IT. Endvidere bliver

tennisbaner…

der pyntet op til alle højtider i et

Man skal selv finde et sted at bo sådant omfang, at man op til jul

i Houston – det er ikke med i ord- kunne få den tanke at julemanden

som: 1. Er du terrorist? 2. Har du fra København eller Billund som

ningen. Heldigvis har der, siden havde kastet op skolen.

nogensinde frembragt eller forsøgt vi kender det med New York eller

ordningen blev etableret i 1997,

at fremskaffe radioaktivt materiale? Chicago. Den nemmeste (billig-

været en fast tradition for, at alle Rule of the shotgun og alle de

– altså som sagt forholdsvis alminste!) vej fra Århus er derfor, at flyve

danskerne har boet det samme andre

delige spørgsmål!&%?! Derudover fra Billund til Frankfurt og derfra

sted. Lejlighederne kører derfor i Jeg studerede 3 fag derovre,

skulle man selvfølgelig oplyse direkte til Houston – en flyvetur

ring, og bliver således overdraget Admiralty, Mediation og selvføl-

sine dybeste hemmeligheder til ca. 13 timer – hvilket selvfølgelig

fra hold til hold hvert semester: gelig – faget der er indbegrebet

Big Brother. For lige at give an- ikke burde være noget problem

Ordningen fungerer uklageligt, af Texas: Oil and Gas. Som altid

søgningsproceduren et ekstra pift for nogle århusianske jurastude-

og det er nok også derfor den sta- når man starter et nyt sted, er der

skulle dette ske under en personrende – vi er jo vant til at læse til

dig er i gang. Det sted, vi bor, er et lige nogle ting, man i starten skal

lig samtale den amerikanske eksamen – men jeg skal dog være

forholdsvist beskedent sted – der vænne sig til. Først og fremmest

ambassade i København. Da jeg ærlig at indrømme, at stemningen

er ”kun” 3 pools, heraf en 25 skal man selvfølgelig lige vænne

hverken har forbindelse til nogen har været bedre end den var efter

meter, som konstant er 28 grader, sig til at læse fagengelsk. For det

terrororgani- 12 timer økonomiklassen ved

en lækker hottub, der konstant er andet skal man vænne sig til at

sation eller siden af en fedladen mand med

60 grader samt 5 tennisbaner og systemet derovre er common law

kendskab til, svedskjolder. Men pludselig var

selvfølgelig et motionsrum. Alle – hvilket vil sige case law. Men når

h v o r l e d e s Houston under os og stemnin-

helt universelle og nødvendige de første opstartsvanskeligheder

udvindingen gen og spændingsniveauet steg

anordninger, og så koster det kun først er overstået, er det faktisk

af radioak- gevaldigt.

2100 kr. i husleje at bo der! Det kan ret fornøjeligt og meget anderletivemateria-

man jo ikke brokke sig over. des at læse i Texas. Det faktum,

ler fra sand- Varmt, varmere, varmest...

at ret faktisk bliver skabt løbende

sten præcis Men – lad det være sagt med

af dommerne op igennem tiden,

f o r e g å r , det samme – klimaet i Houston i

modtog jeg august er ikke for danskere, sådan

få dage ef- er det bare. Det er ikke bare varmt

ter besøget – det er ulideligt varmt, ca. omkring

ambas- 40-45 grader. Faktisk ligger Texas

saden mit breddegrad med Sinaiørkenen

visum med i Mellemøsten – texanerne joker

posten. selv med, at hvis de fik valget, om

de ville bo i Texas eller i Helvede,

L o o k i t ’s så ville de vælge Helvede, for der

Houston er fugtigheden i det mindste lav! I

Houston er og med der er så mange advokater

ikke ligefrem hernede bliver staten da også af

en standard- mange ”alm. texanere” betragtet

destination i

danske luft-

som Helvedes forgård!

havne. Der Big is beautiful

er således I lufthavnen blev vi hentet af Dean

ikke nogen Wanda – hun er South Texas’ in-

Ane.og.Rikke.i.New.York direkte fly ternationale koordinator.

Så.godt.bor.man.i.Houston!

medfører, at man får en historisk

dimension med i forståelsen af

det gældende retsområde – et

aspekt, som vi derhjemme, har en

tendens til at glemme. Desuden får

de amerikanske forfattere betaling

delvist basis af antallet af sider

i bøgerne – ikke ligefrem noget

der mindsker skrivelysten, fortællerglæden

og ikke mindst antallet

af illustrationer i bøgerne.

Oil and Gas handler jo selvfølgelig

om, hvorledes olieretten, i specielt

Texas, har udviklet sig siden

1860’erne. Det var forholdsvist

interessant, fordi det var så forskelligt

fra alt, hvad jeg tidligere har

stødt i dansk ret. Det skyldes

hovedsageligt, at der er et helt

andet og meget mere ekstremt

ejendomsbegreb i Texas end i

Danmark. I amerikansk olieret

gælder det således, - som hovedregel

– at ejeren af grunden har

ejendomsretten til alt, hvad der

ligger nede i jorden, såfremt det

blot er beliggende indenfor hans

matrikel – og selvfølgelig gælder

dette alle råstoffer, der findes inden

for matriklen helt ned til jordens

midte – en markant forskel fra

dansk ret, hvor staten som bekendt

har forbeholdt sig retten til den

danske undergrund.

Vi har Mærsk!

I Admiralty, også kaldt Søret, lærte

vi om de forskellige regler, der

gælder for maritime affærer, som

erstatninger ved sammenstød

mellem skibe eller tilskadekomne

søfolk, panteretssystemet og meget

andet. Til forskel fra Oil and

Gas kiggede vi ud over Texas’

grænser, hvilket gjorde at faget

føltes lidt mere relevant for os

danskere end Oil and Gas. Især da

vi læste en afgørelse der vedrørte

Dampskibselskabet fra Svendborg

fandt vi at faget var ret interessant

og da Rederiet Mærsk også

er ganske kendt og respekteret i

USA, og ikke mindst Texas, steg

fagets popularitet.

Mediation – alternativ konfliktløsning

Det sidste fag jeg fulgte South

Texas College var mediation –

dansk i folkemunde kaldet alternativ

konfliktløsning. Et fag der -->


vist også i dag tilbydes juridisk

institut. I sin essens drejer faget

sig om, at få to (eller flere) parter til

at forliges ved et uformelt møde –

bindeleddet mellem parterne er en

neutral konfliktløser (mediatoren).

Hele indholdet af mødet er fortroligt

– således kan ingen af de ting,

der er blevet diskuteret mødet,

tillægges bevismæssig betydning

ved en evt. senere retssag, og

mediatoren kan heller ikke indkaldes

som vidne. Den undervisning,

man modtager South Texas, er

forholdsvis teoretisk – man lærer

visse teorier vedr. konfliktløsning

samt diverse retoriske kneb for

at formidle kontakten mellem parterne

bedre. Mediatoren skal være

neutral – dvs. han skal ikke vælge

side eller komme med nogen

dom eller afgørelse – det er alene

parterne selv, der afgør, om de

finder en løsning tvisten – hvis

ikke, er næste skridt som regel en

retssag. Jeg fik muligheden for

at overvære en del mediationer

– og lige meget hvor skeptisk jeg

var overfor processen, må jeg

indrømme, at det virker! Faktisk

En fremtid hos

Kirk Larsen & Ascanius?

Hos Kirk Larsen & Ascanius kommer du ind i en større advokatvirksomhed,

som hovedsageligt arbejder indenfor erhvervsjuraens mange

områder.

På vore kontorer i Esbjerg, Herning og Skjern beskæftiger vi ca.

60 medarbejdere, hvoraf 30 er jurister.

Vores jurister har alle specialiseret sig indenfor et eller flere områder

indenfor erhvervsjuraen, flere også indenfor særlige nicheområder.

Organisationsstrukturen hos Kirk Larsen & Ascanius er flad, og du har

derfor stor mulighed for selv at virke dit specialeområde, ligesom vi

naturligvis bakker op om relevant efteruddannelse.

Interesseret?

Vi modtager altid gerne henvendelser eller ansøgninger vedrørende

advokatfuldmægtig- og studenterjobs.

Få mere uddybende information www.kirklarsen.dk

Esbjerg . Herning . Skjern

www.kirklarsen.dk 2

. Tlf. 70 22 66 60

bliver fire ud af seks mediationer

en succes, hvilket selvfølgelig

tager meget af arbejdspresset fra

domstolene. Når det er sagt, skal

det retfærdigvis også nævnes, at

adgangen til domstolene er meget

mere åben end i Danmark, hvorfor

mange af de sager, der bliver løst

ved mediation, er småsager til

under 10.000 kr. – sager som i

Danmark ofte heller ikke når frem

til retssystemet.

At rejse er at leve

Lærte jeg så noget af at være fem

måneder i Texas? Jeg tror det

faktisk. Jeg har i hvert fald lært at

tænke mere kreativt, og jeg har

fundet ud af, at juridiske konflikter

faktisk godt kan løses ved brug

af andre redskaber end lige paragraffer.

Endvidere må man ikke

glemme, at et halvt år i udlandet

jo også kan og skal bruges til

andet end at tilegne sig ny viden,

nemlig til at se det land som man

opholder sig i, hvilket der er rig

mulighed for hvis man planlægger

sit ophold godt. Afslutningsvis vil

jeg opfordre alle til at benytte sig af

denne unikke mulighed. Desværre

har søgningen til Houston i det

sidste år været faldende. Om dette

skyldes ændringen vedrørende

overførsel af fag (det er nu pligtigt

at overføre 3 fag pr. semester i

udlandet), kan jeg kun gisne om.

Jeg vil dog opfordre alle til ikke at

lade sig skræmme af dette krav.

Arbejdsgiverne er fuldkommen

ligeglade med hvor mange fag

du har overført, de synes bare

det er positivt at du har været i

udlandet. Endvidere er der den

fordel at du kan nøjes med syv

kurser juridisk institut i stedet

for ti, og ”let’s face it”, det gør ikke

den store forskel om du har haft

7 eller 10 kurser kandidaten,

for løsningen de problemer du

senere hen skal løse, skal næsten

altid findes i det, der ikke var pensum

kurset, og sidst men ikke

mindst som H.C. Andersen sagde:

”at rejse er at leve”, så skynd jer

afsted!

Ane Petrine Clausen

ac@paragrafblad.dk

www.kirklarsen.dk

Jura? Er det ikke kedeligt?

Som.jurastuderende.skal.man.lægge.øre.til.meget,.ikke.mindst.andres.

fordomme.og.ideer.om.hvad.det.vil.sige.at.læse.jura,.og.jeg.tror.ikke.jeg.

er.den.eneste.der.har.fået.kommentaren:.”Jura?.Er.det.ikke.kedeligt?”

Typesituationen: familiefest

Vi kender det alle. Man har lige

gået runden til onkel Pouls 50 års

fødselsdag og har endelig fået sat

sig ved bord nr. 4 sammen med

kusine Beate man ikke har set i

15 år og hendes håndværkerkæreste

Henrik. Almindelig small talk

opstår, og man er næsten allerede

i forsvarsposition, når man

nærmest pinligt berørt siger,

at man læser jura, fordi

man allerede kender deres

reaktion. Når man så for

60.gang har forklaret/undskyldt

at man faktisk ikke

synes, det er kedeligt, bliver

man tit mødt af andre tilsvarende

spørgsmål. Jeg har

selv oplevet ”skal I så kunne

grundloven udenad?”, hvortil

jeg jo måtte svare et

forsigtigt ”ja”, men samtidig

understrege at eksamen,

der handler om grundloven

faktisk rangerer som noget

af det letteste, man bliver

udsat for jurastudiet. En

anden klassiker, er ”Nå, så

du skal være advokat?” (I

mit tilfælde sagt med tyk

jysk dialekt, hvilket indebærer

et meget blødt ’d’ og

et meget langt sidste ’a’)

og jeg må indrømme, at

jeg over de sidste år bare

er begyndt at svare ja for at

lukke samtalen, og forsøge

at dreje den over vejret

og maden. Herefter går det

ofte meget lettere og kl. 22.30 kan

man således spise suppe, tage

hjem, løsne slipset og glæde sig

over, at der nu forhåbentligt er

lang tid til, at det næste perifære

familiemedlem fylder rundt.

Et vidt favnende problem

Men havde det bare været til familiefester

den var gal, ville det alligevel

ikke være så galt endda. Men

problemet spænder langt videre.

Man kan jo nærmest ikke fortælle

nogen, hvad man laver uden at få

samme reaktion. Andre universitetsstuderende

er nærmest lige så

forudindtagede som kusine Beate,

og det kan godt undre. Selvom det

de første par gange godt kan virke

smigrende at få at vide ”at så må

du være klog” eller ”nøøj, så må du

læse 60 timer om ugen” så bliver

det trættende i længden, og man

undrer sig over, hvordan det kan

gå så galt. Den pædagogiske løsning

ville nok være at iværksætte

en kampagne om, hvor fedt det

er at læse jura, og bruge mere

energi at fortælle hvad man kan

blive, når man er færdig. Men en

sjovere løsning ville være at gå til

modangreb! Vi jurister har i alt for

lang tid siddet og lyttet til andres

forudindtagede holdninger uden

at tage til genmæle, men nu skal

det være slut!

”This day we fight!”

Alle synes vi da sikkert også, at

det de laver andre steder universitet

lyder kedeligt,

ellers havde vi nok ikke

valgt at læse lige netop

jura. Så næste gang man

en onsdag nat render

en pige Buddy Holly,

som siger hun læser molekylærbiologi

så i stedet

for at svare noget á la ”ej

hvor spændende” så sig

”Molekylærbiologi!? Det

er da noget af det mest

røvsyge jeg overhovedet

kunne forestille mig at

lave!! Hvordan fanden

kan du tage dig sammen

til at stå op om morgenen

til sådan noget

intetsigende pis?”. Eller

endnu bedre: ”Og hvad

er det du siger du laver

kusine Beate? Frisør?

Hold da kæft, jeg kunne

da dårligt forestille mig

et mere intetsigende og

deprimerende arbejde.

Det er vel omtrent lige

så ensformigt som at

Hertil.og.ikke.længere..Det.er..tide.vi.svarer.igen! korrekturlæse telefonbogen!”

Nu ville nogen

måske kalde mig højrøvet

eller snobbet, men det er vel

nogenlunde præcis den holdning

andre indtager i forhold til os, så

hvorfor ikke give dem tilbage af

samme skuffe? Jeg siger: ”This

day we fight!”

Jakob Lakjer

jla@paragrafblad.dk

3


4

Den Juridiske Stafet

Er der plads til kvinder i

advokatbranchen?

Advokat.Tomas.Haagen.Jensen.har.sendt.stafetten.videre.til.mig.med.

det.provokerende.spørgsmål.”Er.der.plads.til.kvinder.i.advokatbranchen”..

Når.han.tør.spørge,.er.det.nok.fordi.han.kender.svaret.

Kvinderne udgør ca. 25% af den

samlede advokatbranche, og

ifølge en undersøgelse som DJØF

lavede for nogle år siden, overvejede

70% af de kvinder, der er ansat

i advokatbran-chen, at forlade den.

Konklusionen undersøgelsen

var, at der var en stor arbejdsbyrde

for-bundet med at være advokat

eller advokatfuldmægtig, og at

advokatbranchen var præget af

dårlig ledelse med en ufleksibel

tilgang til arbejdet.

Det er en hård dom over kvinders

vilkår og muligheder for at begå

sig i advokatbranchen, og spørgsmålet

er, om svaret er det samme

i dag, hvis der blev foretaget en

tilsvarende undersøgelse.

Svaret spørgsmålet, om der er

plads til kvinder i advokatbranchen

ligger i hvert fald ligefor. Selvfølgelig

er der plads til kvinder. Og

advokatbranchen har brug for

engagerede og dygtige kvinder.

I DJØF Bladet kan man læse, at

der er kommet flere yngre mænd i

advokatbranchen, der vil have tid

til børn og familieliv. Der er også

flere yngre kvindelige advokater,

som ønsker at få børn

og karriere til at hænge sam-

men. Der er måske nogle

jurastuderende, der stiller

sig selv spørgsmålet, om

det overhovedet er muligt

at få et ordentligt familieliv,

være en god mor eller far og

et helt menneske, samtidig

med at man gør karriere som

advokat.

Det er udfordrende arbejde

for både kvinder og mænd

at være advokat. Men det

kan godt forenes i én og samme

person at være en omsorgsfuld

forælder, en god ægtefælle og en

ud-mærket advokat.

Her er ti råd:

1. Lyt og lær sproget og

formen

En god advokat skal opøve evnen

til at formidle komplicerede juridiske

problemstillinger i et klart,

præcist og direkte sprog. Man

skal bruge sine fuldmægtigår til

at lære af de (dygtige) advokater,

man møder undervejs. Det tager

tid at lære at skrive i et godt og

korrekt sprog.

De fleste advokater bruger deres

tid at yde juridisk rådgivning til

klienter og/eller føre rets-sager for

dem. Det er to meget forskellige

discipliner. Når man yder juridisk

rådgivning til sine klienter, skal

man være kreativ og finde løsninger,

så klienten opnår (så godt

som) det ønske-de resultat (eller

noget, der er bedre). Når man fører

retssager, skal man være velargumente-ret

og skarp i juraen. Man

skal finde nogle gode kolleger, som

Kort om Mette Klingsten

man kan lade sig lede og inspi-rere

af i begge discipliner. Det tager tid

at blive en god advokat.

2. Læg en plan – professionelt

og privat

Man bør lægge en uddannelsesplan

for sig selv. Som fuldmægtig

er det vigtigt at få en bred

uddannelse. Når man har fået

indsigt i forskellige retsområder

og sagstyper, bør man vælge sig

et retsområde, som man specialiserer

sig i.

Jeg synes, at man skal vælge speciale

med hjertet. Mit eget speciale

er ansættelses- og arbejdsret.

Emnet matchede mine interesser,

og jeg synes også, at de mere strategiske

og personalepolitiske sider

i forbindelse med håndterin-gen

af medarbejdere var spændende.

Da jeg var blevet ”specialist” gav

jeg mig også til at skrive bøger om

ansættelsesretlige emner. Det var

været afgørende for min personlige

og fag-lige udvikling.

Planlægning og klar prioritering,

for at familien og man selv ikke

lider afsavn, er et ”must”. Man

Mette Klingsten er advokat og partner hos advokatfirmaet

Abel & Skovgård Larsen i København. Hun har undervist i

kursusfaget “Individuel Arbejdsret” Københavns Universitet

siden 2002, og er undervejs blevet udnævnt til “årets

underviser” af de studeren-de. Mette Klingsten er forfatter til

“Ansættelsesretlige aspekter af virksomhedsoverdragelse”

(DJØF 2002) og “Den kommenterede masseafskedigelseslov”

(DJØF 2004). Mette Klingsten sidder i be-styrelsen for blandt

andet Ansættelsesadvokater samt Sjællands Symfoniorkester.

Mette Klingsten er kandidat fra Aarrhus Universitet fra 1993.

Mette.Klingsten.uddeler.ti.gode.råd

skal ikke have skrupler over at

udlicitere alt det praktiske arbejde.

Man kan blive rigtig frustreret, hvis

man ikke har planlagt tingene. Den

gode planlægning gør, at man får

tid til at gå en tur i svømmehallen

med hele familien, se en børnefilm

DVD’en med ungerne, eller

at man når tur i teatret med sin

ægtefælle.

3. Få styr logistikken

Man skal have styr logistikken,

fordi det gør forskellen succes

og fiasko. Det er en om-fattende

proces at opbygge den logistik, der

er nødvendig for at trives i et job

som advokat, hvis man også har

børn med skole, fritidsaktiviteter,

hund og hvad man ellers får samlet

sammen af aktiviteter. Til gengæld

så giver en ordentlig logistik overblik

og fysisk over¬skud. Man er

også nødt til at give sig selv tid til

afslapning og tid til ferie, så man

kan vende tilbage til sit arbejde

med ny energi og et friskt perspektiv

tingene.

4. Snuden i sporet

Man skal være klar til at arbejde

for sagen og sætte sig nogle mål.

Der er ingenting, der er svært, når

bare man har prøvet det før. Når

man har erfaring, og har lært af de

tidligere sa-ger, så bliver man god.

Det gælder om at holde ”snuden i

sporet” og bevare fokus.

5. Positivitet

Det er godt til at se positivt

tilværelsen og sine muligheder.

Såfremt man også kan inspi-rere

andre til at gøre det samme, så

er man nået langt. Det gælder

om at motivere sig selv og det er

nemmere at gøre, hvis man ser

tingene fra den positive vinkel.

6. Dan et netværk

Man skal bruge sit netværk. Hvis

man ikke har et netværk, så må

man sørge for at skaffe sig ét. Det

er en god idé at gøre sig synlig, så

andre får øje én. Hvis man ellers

har noget for-nuftigt at sige, så

er det altid en god idé at sige noget

ved møder og kurser. Det kan tit

vise sig at lønne sig, når der skal

uddeles spændende opgaver.

Mit eget netværk har ført til fagligt

og socialt fællesskab med andre

jurister i Beskæftigelses-ministeriet

og i arbejdsgiverorganisationer

samt andre advokater i forbindelse

med eksempel-vis undervisning.

De har været gode sparringspartnere

og afgørende for, at jeg

synes, at det er sjovt at arbejde

som advokat med speciale i ansættelsesret.

7. Vælg en vej – skab et image

Man skal brande sig selv, siger

marketingsguruer. Det er måske

så meget sagt, men jeg tror, at man

får succes som advokat, hvis man

synliggør sine færdigheder og sin

personlighed. Man skal lægge en

plan for sine professionelle mål,

så man bliver god til det, man gør.

Det indebæ-rer også, at de fleste

er nødt til at vælge noget fra.

Man kan ikke sidde passivt hen og

håbe , at der er en klient, der får

øje én. Hvis man vil være en

fremsynet erhvervsadvokat, så er

man nødt til at kommunikere, at

man kan gøre en forskel. Også

skal fagligheden selvfølgelig være

i orden.

8. Løb en tur

Løb en tur i nogle smukke omgivelser.

Det er bedre end at

shoppe og sidde café. Det er

måske provokerende sagt, for jeg

kan også godt lide at shoppe og

sidde café, men en god lang

løbetur hjælper, hvis man føler sig

stresset. Og ellers gælder det om

at komme i seng, hvis man føler

sig ”kørt over”. Man kan ikke løse

problemer, når man er træt.

9. No free lunch

”There ain’t no such thing as a free

lunch”. Man skal regne med, at

advokater vælges ud fra kompetencer,

og at det er den bedste

prærien, der vinder, uanset køn.

De fleste kvinder ville nok også

have det skidt med at blive valgt,

alene fordi de er kvinder.

10. Vælg et godt advokatfirma

Når man står som nyuddannet

jurist, og har besluttet sig for at

starte karrieren som advokat-fuldmægtig,

så skal man finde sig et

ordentligt advokatfirma, hvor man

kan få en solid uddan-nelse.

Det gælder om at finde et firma,

hvor der er mulighed for faglig og

personlig udvikling, og hvor man

bliver stillet overfor udfordrende

opgaver. Det skal også helst være

et sted, hvor respekt, tillid og ansvar

præger det daglige arbejde,

og hvor etikken er i orden.

Det skal også helst være en arbejdsplads,

hvor der er et socialt

samvær og godt humør, og hvor

man kan føle sig engageret i livet

kontoret.

Der er sket meget i advokatbranchen

i de seneste 5 år, og der er

masser af plads til jurister med

et godt hoved og praktiske færdigheder,

uanset køn. Jeg håber,

at mange flere unge kvinder (og

mænd) kommer “ind i kampen”.

Jeg videresender hermed Den

Juridiske Stafet til Sundhedsminister

Jakob Axel Nielsen, med

spørgsmålet: ”Hvilken gavn har

du af din uddannelse som advokat

din nuværende post som

sundhedsminister?”

Af Mette Klingsten,

advokat og partner hos

Abel og Skovgård Larsen i

københavn

5


HVAD BRÆNDER DU FOR?

Hos Horten har du mulighed for at beskæftige dig med en lang række

juridiske fagområder – blandt andet M&A, selskabsret, miljøret,

offentlig ret, energiret, IPR, fast ejendom, ansættelsesret og forsikringsret.

Du kan også specialisere dig inden for et bestemt område. Uanset

hvilket speciale, du brænder for, kan vi tilbyde dig en udfordrende og

lærerig fuldmægtigtid, hvor du indgår i et stærkt fagligt, inspirerende

og uformelt arbejdsmiljø, og hvor der er stor fokus din uddannelse til

advokat.

Læs mere om dine mange muligheder horten.dk/karriere.

Horten er blandt Danmarks førende full-service advokatfirmaer med en international profil. Vi rådgiver en lang række danske

og internationale erhvervsvirksomheder, fonde, organisationer og foreninger samt kommuner, offentlige virksomheder og andre

statslige organer. Den 24. oktober 2007 skiftede vi navn fra DLA Nordic. Firmaet blev grundlagt af Hans R. Horten og valg af

firmanavn symboliserer, at vi med navneskiftet tager det bedste fra vores mangeårige historie og fortsætter den positive udvikling,

som har bidraget til firmaets professionalisering, vækst og internationalisering. Vi er i dag 150 medarbejdere, heraf 75 jurister, der

arbejder målrettet for vores klienter fra kontoret i København. Og vi ser frem til at byde velkommen til endnu flere ambitiøse og

talentfulde kolleger, der sammen med os vil realisere vores planer for fortsat fremdrift de kommende år.

Advokataktieselskabet Horten Ved Stranden 18, box 2034, 1012 København V - tlf. 7730 4050 - fax 7730 4077 - info@horten.dk - www.horten.dk

Mangfoldighedsprojektet

Demokratiet kommer i fare, hvis en stor gruppe af befolkningen bare kigger fra

sidelinien, mener advokat Steen Lassen. Derfor har han taget initiativ til Mangfoldighedsprojektet,

der skal få flere nydanskere ind jurastudiet. Hans håb er, at

politimestre, dommere og professorer med tiden også kan have en anden etnisk baggrund

end dansk. (”Samtale fremmer demokratiet”, af Pia Møller Advokaten nr. 5/06)

Formålet med dette mangfoldighedsprojekt

er at opfordre unge

udlændinge, der går i gymnasiet,

til at læse jura. Intentionen er at

skabe større interesse for jurastudiet

ved at vise, at jura er et

internationalt fag, og at det kan

lade sig gøre at få succes som

jurist, selvom man har en anden

baggrund end dansk.

Jurister er placeret mange steder

i det danske samfund og er derfor

i høj grad med til at virke

udviklingen. Mange borgere med

udenlandsk baggrund er i kontakt

med retsvæsnet, men meget få

uddanner sig inden for området.

Mangfoldighedsprojektet 2008

Det skaber unødvendigt skel.

Når flere kulturer er repræsenteret

i den juridiske verden, skaber

det ikke bare større synlighed og

legitimitet, men det kan medvirke

til at vise, at forskellighed og mangfoldighed

er en fordel for alle dele

af samfundet.

Mangfoldighedsprojektet 2008

besøgte i år Langkær Gymnasium

i Århus og Københavns åbne

Gymnasium i København. I år var

det professor Ditlev Tamm, som

vækkede elevernes interesse for

love og paragrafferne. Konflikten

mellem religion og lovgivning var

temaet denne gang.

Finansieret af Sportgoods Fonden. Planlagt i et samarbejde mellem

fonden, Lassen Ricard, Københavns Åbne Gymnasium og

Langkær Gymnasium.

Underholdning med rapperne Per Vers og Ole Omkvæd. Foredrag

af professor Ditlev Tamm. Arrangementer for elever, der overvejer

at læse jura, hvor unge jurister med anden etnisk baggrund fortæller

om jurastudiet.

Essayopgave om emnet: Kan du forestille dig, at der opstod en

konflikt i Danmark mellem lovgivning og religion, og hvordan vil

du forholde dig, hvis kulturelle og/eller religiøse spørgsmål for dig

strider mod samfundets lovgivning?

Uddeling af legater til bl.a.:

Otte vindere af essaykonkurrencen.

Otte elever i 2.g. der har forbedret deres karakterer mest eller gennemgået

den største faglige udvikling.

To legater – et legat Københavns åbne Gymnasium og et legat

Langkær Gymnasium og HF- 25.000 kr. over fem år til en

nydansk elev, der optages jurastudiet. Pengene følges af faglig

bistand fra Lassen Ricard.

Mangfoldighedsprojektet begyndte

den 21. april 2006 med et foredrag

af ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.

I 2007 var det

Højesteretspræsident Torben Melchior,

som var foredragsholder

projektet. Projektet har været en

stor succes. Fremmødet til arrangementerne

har været overvældende,

og de unge har haft mange

spørgsmål om jura, demokrati,

ytringsfrihed og religion.

af Sona Margarjan

Stud.jur. hos

advokatfirmaet Lassen

Ricard og formidler i

Mangfoldighedsprojektet.

Sportgoods-Fonden

Stiftet af ægtefællerne Chr.

Helmer Jørgensen og Inge

Jørgensen.

Først drev fonden virksomheden

Sportgoods A/S, som stod

bag import og salg af adidas

i Danmark. Chr. Helmer Jørgensen,

der selv som ung politimand

kom i tysk koncentrationslejr,

arbejdede efter krigen

for et åbent, samarbejdende

og demokratisk Europa.

I 2001 blev virksomheden

solgt, og fonden støtter i dag

en række projekter, der skal

fremme demokratiet og skabe

et samfund, hvor alle skal

have mulighed for at klare sig

selv gennem uddannelse og

arbejde.

Læs mere

www.alleogen.dk


8

Jurist i forsvaret

Forsvaret beskæftiger en hel del jurister. De fleste arbejder inden for

traditionelle.juradiscipliner..En.mindre.gruppe.er.rådgivere.for.de.militære.

chefer..Dette.job.ligger.langt.fra.noget.man.har.lært..universitetet.og.til.

tider.går.det.stærkt.–.rigtig.stærkt.

Alle jurastuderende har prøvet

det – under en samtale nævner

man, hvad man læser, hvorefter

modparten straks spørger: ”Skal

du så være advokat?” Nogle svarer

”ja” – andre siger: ”Nok ikke

lige advokat, der er jo så mange

muligheder for en jurist”.

Og det er jo så sandt som det er

sagt. En af mulighederne er at

blive ansat i forsvaret. Her er en

række jurister beskæftiget med

at løse mange forskelligartede

opgaver.

Forsvarets Auditørkorps

Den mest kendte er nok Forsvarets

Auditørkorps (FAUK), som udgør

den militære anklagemyndighed.

FAUK tager sig af de såkaldte

militære straffesager, hvor militærets

ansatte bryder den militære

straffelov eller civile love som den

borgerlige straffelov og færdselsloven,

når lovovertrædelserne finder

sted inden for tjenesten. Det er

også FAUK, der rejser ud til verdens

brændpunkter og undersøger

omstændig-

hederneomkring ulykker,

hvor danske

soldater har

været indblandet.

For

mere information

se:

www.forsvaret.dk/FAUK

F u l d m æ g t i g i F o r s v a r s -

ministeriet

Forsvarsministeriet har en del juridiske

fuldmægtige ansat. De løser

en bred vifte af opgaver: Søværnet

har f.eks. politimyndigheden i de

danske farvande, som hører til

blandt de mest trafikerede i verden.

Når et gammelt rustent tankskib

indregistreret Bahamas støder

grund i Kattegat og lækker store

mængder olie, er det en jurist ved

Søværnets Operative Kommando,

der opgør erstatningskravet og

s a g s ø g e r

”Når den danske hær vil

sende en bataljon med

køretøjer og udstyr til

Afghanistan, ringer man

ikke blot til 3 x 34”

Dansk.boarding-hold.træner.landgang..Absalon

rederiet.

Et andet vigtigt

område

er transport.

N å r d e n

danske hær

v i l s e n d e

en bataljon

med køretøjer og udstyr til Afghanistan,

ringer man ikke blot til 3 x 34.

Der er en masse aftaler, der skal

indgås og juridiske spørgsmål at

tage stilling til. Opgaver som disse

løses af Forsvarsministeriets juridiske

fuldmægtige, som også ved

siden af de rent juridiske opgaver

har en del almindeligesagsbehandling

og administration at se til.

Militær juridisk rådgiver

En tredje gruppe af jurister i forsvaret

er de militære

juridiske rådgivere

(MJUR).

Deres hovedopgave

er, at rådgive de militære

chefer i juridiske

spørgsmål. Der er 5

fastansatte MJUR i

fredstid. Derudover

er der et større antal

MJUR ansat reservekontrakter

med

henblik at blive

udsendt med danske

styrker til udlandet.

På den måde undgår

man at slide de

fastansatte MJUR

ned ved for hyppig

udsendelse. For at

høre nærmere om

jobbet interviewede

jeg MJUR Mathias

Buch ved Søværnets

Operative Kommando

i Brabrand. I

”krigssammenhæng”

er han rådgiver for

chefen for søværnets

taktiske stab,

flotilleadmiral Palle

Cortes.

Uddannelsen

Grunduddannelsen

til MJUR tager 4 uger

og foregår Forsvarsakademiet

i København.

Her uddannes

man i almindelig

folkeret, international

menneskerettighedsbeskyttelse,

krigens

folkeret og juridiske

spørgsmål i fredsstøttende

operationer.

Fredstid

Hverdagen går med at undervise

militært personel i krigens folkeret

og bidrage til løsningen af juridiske

spørgsmål i forbindelse med

tjenesten. Søværnet (såvel som

resten af forsvaret) finpudser sine

evner ved at afholdelse en række

øvelser. Her virker MJUR som rådgiver

for chefen. Dette indebærer

i sagens natur at man skal ud at

sejle. Som sømand må man kunne

virke som brandmand og kunne

stoppe lækager i et synkende skib

hvor vandet fosser ind ad huller i

skroget ligesom i ”Das Boot”.

Disse evner indlæres et kursus

med en række særdeles livagtige

øvelser i Hvims, ved Ålbæk

i Nordjylland. Udover øvelser

og juridisk bistand svarer MJUR

også juridiske spørgsmål fra

Militær.juridisk.rådgiver.Mathias.Buch

De.2.danske.missilfartøjer.Glenten.og.Ravnen.i.Middelhavet.under.UNIFIL.missionen

”Maritime Assistance Service”

(MAS). MAS er døgnbemandet

og varetager kommunikationen

mellem kyststaten Danmark og

skibe, der kommer i problemer i

danske farvande. Således blev

Mathias Buch en nat ringet op og

en stemme i røret sagde:

”Det er fra MAS – et 300 meter

langt skib uden motorkraft driver

ned gennem Storebælt, og ankeret

pløjer henover bunden. Om lidt

bliver gasforsyningen til Sjælland

kappet over – hvad skal vi gøre?”

Spørgsmål af denne karakter er

lidt mere presserende end om

Mads eller Hanne skal have bilen

ved bodelingen efter skilsmissen.

Heldigvis fik man gang i motorerne

igen, og situationen blev reddet.

Krigstid

Danmark har en del styrker i udlandet.

Mest kendt er

nok hærens udsendte

kontingent til Afghanistan,

som også har en

MJUR med. Søværnet

er ligeledes engageret

udenlands.

Man har blandt andet

deltaget i missionen

UNIFIL (United Nations

Interim Force in Lebanon)

i Middelhavet,

som har til formål at

støtte den libanesiske

regering i dens bestræbelser

at standse våbenleverancer til Hizbollah

og andre væbnede grupper,

ved at inspicere civile skibe vej

mod Libanons kyst.

En anden mission, som Mathias

Buch selv skal med , er den

såkaldte Task Force 150 i området

mellem den Arabiske Golf

og Afrikas Horn. Her skal danske

skibe deltage i bekæmpelse af

pirater samt bekæmpelse af illegal

våbensmugling og terroristaktiviteter

til søs. Her vil Matthias fra sin

post søværnets nye, store skib

Absalon have til opgave blandt andet

at tage stilling til hvordan man

folkeretligt og menneskeretligt skal

behandle tilfangetagne pirater.

Uanset hvor man bliver MJUR,

må der siges at være tale om et

spændende og alsidigt arbejde.

Så hvis du godt kunne tænke dig at

blande Karnov med krigsskibe og

kampvogne, skal du måske

kigge efter i jobannoncerne, næste

gang DJØF-bladet dumper ind ad

brevsprækken.

Nikolaj Grunnet

ng@paragrafblad.dk

9


20

Retskritisk Forum deler gode råd ud

Retskritisk.Forum.har.udgivet.en.20.års.jubilæumsbog.med.gode.råd.

og løftede pegefingre til jurastuderende. Normalt er gode råd dyre, men

bogen.er.ganske.gratis.

En af dem, der leverer et godt råd

og en løftet pegefinger i Retskritisk

Forums 20 års jubilæumsbog er

lektor Sten

Schaumburg-Müller. Han skriver

Hold ud og vid,

at juraen bliver

vedkommende og

morsom efter studiet.

Ombudsmand.Hans.Gammeltoft-Hansen,

”Gode råd og løftede pegefingre til jurastuderende”.

bl.a.: “For et års tid siden læste jeg

www.studjur.dk en anmeldelse

af mit kursusfag for studerende

både Statskundskab og Jura,

hvor kommentaren lød, at det var

ok, hvis man ellers kunne holde

ud at høre alt det ævl, de statskundskabsstuderende

lukkede

ud. Allerede i løbet af jurastudiet

kan det lykkes i hvert fald nogle

jurastuderende at manifestere

en totalt ukritisk holdning til både

sig selv og sit fag. Og det er ikke

godt. Kritik, derimod, er godt og

nødvendigt.”

Bidragene til jubilæumsbogen er

skrevet af tidligere oplægsholdere

i foreningen som for eksempel

advokat Merethe Stagetorn, professor

Gorm Toftegaard Nielsen,

højesteretsdommer Jens Peter

Christensen, departementschef

Claes Nilas, justitsminister Lene

Espersen, ombudsmand Hans

Gammeltoft-Hansen, kammeradvokat

Karsten Hagel-Sørensen,

partner i Bech-Bruun Lars Svenning

Andersen og jurastuderende

og politiker for Dansk Folkeparti

Morten Messerschmidt.

Bogen er gratis. Du kan få den ved

de kommende arrangementer eller

smutte en tur forbi foreningsgangen

ved Juridisk Auditorium og

banke kontorets dør.

Jeff Jørgensen

jj@paragrafblad.dk

Køb – Dansk indenlandsk købsret

af. Joseph. Lookofsky. og.

Vibe.Ulfbeck.

J u r i s t - . o g . ø k o n o m i -

forbundets. Forlag,. 3..

udgave

Bogen er skrevet af Joseph Lookofsky

og Vibe Ulfbeck der begge

er professorer i formueret ved

Københavns Universitet.

Som titlen afslører, beskæftiger

bogen sig alene med den indenlandske

køberet, dvs. køb af

løsøre i henhold til købeloven.

Reglerne i den internationale

købelov CISG er dermed udeladt

i fremstillingen. Bogens primære

sigte er at fremstille reglerne for

civil- og handelskøb, men der er

dog i bogens sidste kapitel medtaget

en kortere beskrivelse af

forbrugerkøbsreglerne.

Der gives med bogen en indledende

indføring i de køberetlige regler

og i denne forbindelse nogle af de

mest almindelige obligationsretlige

principper. Man har desuden som

en hjælp til de studerende indsat

stikord i marginen hver side,

så det gøres muligt hurtigt at finde

frem til de relevante passager.

Omvendt gives der ofte ikke nogen

dybere indføring i reglerne, men

primært en ret kortfattet beskrivelse

af retstilstanden.

Set i relation til Lærebog i dansk

og international køberet, der er

det nugældende pensum i faget

køberet Aarhus Universitet,

indeholder bogen Køb en noget

dybere beskrivelse af købsinstitutionen,

den historiske forankring,

aftalernes indgåelse samt lovens

anvendelsesområde. Hvad angår

de dogmatiske regler, såsom parternes

ydelser og misligholdelsesreglerne,

er bogens gennemgang

dog ikke nær så detaljeret, som det

er tilfældet i den her universitetet

anvendte lærebog.

Bogens relativt lave sideantal gør

den dog velegnet som supplement

til det almindelige pensum i faget

køberet 1. år af bacheloruddannelsen

her stedet, samt et godt

hjælpemiddel i forbindelse med

formueretseksamen 3. år.

324 sider, Djøf-forlag, pris: 425 kr.,

medlemspris 340 kr.

Morten Stakroge

ms@paragrafblad.dk

Stolthed og Fordom

Tykke.bøger,.hundredvis.af.paragraffer,.overarbejde,.Grade-A.students,.

Gucci,.Armani,.Rolex,.-.hvad.går.man.ind.til.som.ny.jurastuderende?

Hvad synes I så om det? – lever

jurastudiet op til jeres forventninger?

Når man stiller et sådant

spørgsmål, tvinges man samtidigt

til at vende spørgsmålet; hvilke

forventninger havde man? Jeg

må indrømme, at jeg havde en del

fordomme om, hvad det vil sige

at læse jura, og når

jeg tænker efter, kan

jeg smågrine lidt af

det. For hvis man

summerer fordommene

op,

er resultatet jo

absurd.

Velkommen

Jura

Efter 1½ semester

som jurastuderende

må jeg sande, at ikke

alt var som jeg havde

troet – heldigvis! Af et prestigefyldt

studie, som jura et eller

andet sted må siges at være,

kan man vente en række ting. De,

der vælger dette, må have et mål.

Og den umiddelbare indskydelse

er klar. Advokat, en indkomst i

den pæne ende af skalaen, og

folk som nikker anerkendende af

det, man har opnået, hvilket man

absolut ikke skal kimse af. Men

ser man , hvem der vælger

denne uddannelse, kommer

de første fordomme snigende.

Vi har nok alle hørt det: Der er udbrudt

mærkevarekrig jura. Den

eneste måde man falder godt ind

studiet, og opnår social anerkendelse,

er ved at investere sine

få SU-kroner i mærkevarebeklædning.

Hvilket også er helt i orden,

hvis det ikke var for det ”faktum”,

at det driver ludfattige studerende

til prostitution i Odense! Til denne

fordom vil jeg nu sige, at problemet

ikke er helt så grelt, som det lyder.

Men jeg kommer også sjældent

Fyn.

Nøglen til succes

For at føre det berømte karakterræs,

som jo efter sigende, er en

hævdvunden del af studiet, har

den gode stud.jur. et presset program.

Når man ikke går til forelæsning,

tilbringes dage og nætter

læsesalen for at terpe paragraffer

i tykke lovbøger, med et mål for

øje, nemlig at blive

blandt de få

procent, som

består. Dumpeprocenterne

skal dog tages

med et gran

salt.

En kliché

om juristen,

s o m

jeg er

g l a d

for ikke

p a s s e r,

er at man

kan hele loven

udenad.

Jeg må nok indse,

at det ikke

vil lykkes for

mig i løbet af

de næste 4-5

år, at opnå den bedrift. En forventning

jeg havde til studiet, og

som jeg mente var realistisk, var

arbejdstiden. Mange mennesker

vil yde en enorm indsats for at

nå deres mål. Dette har jeg fuld

forståelse for, og årsagen til at vi

studerer, er selvfølgelig at bestå

eksamenerne. Vi har rigeligt at

se til som jurastuderende, og

især i eksamensperioderne, men

arbejdsbelastningen behøver ikke

være abnorm, og hvis man vil, kan

der findes tid til kæreste, foreningsliv,

fester og/eller job. Jura bugner

af tilbud, og tilbyder samtlige af de

ovenstående. Spørgsmålet er bare

at prioritere. Jeg må indrømme, at

jeg i hvert fald ikke har haft tid til

at kede mig.

En sur gammel mand

Forestillingerne om dem som interesserer

sig for jura, er mange.

Og nok især inspireret af advokatserier

i TV. Typisk en Ally McBeal

type, som partout skal have et sært

personlighedstræk, og som ved

ren juristeri kan sno dommer og

jury omkring sin lillefinger og opnå

det ønskede resultat. Dette leder

også hen til det sikre spørgsmål:

”skal du være forsvarer, anklager

eller dommer?”, som øjensynligt er

de eneste muligheder vi har efter 5

års hårdt arbejde. Når jeg tidligere

har tænkt titlen jurist, ser jeg for

mig en sur gammel mand, som har

mistet al humor blandt paragrafferne,

og for at råde bod dette,

skriver indlæg i fagbladet for at

brokke sig over livets uretfærdigheder.

Jeg har heldigvis fundet ud

af, at jurister ikke nødvendigvis er

nogen af førnævnte.

Fordommene vil altid findes, hvilket

også er acceptabelt, men som

så meget andet jura, er de ofte

undtagelsen til reglen. I sidste

ende er cand.jur. i hvert fald en

titel, vi kan være stolte af.

Christoffer Nepper

cn@paragrafblad.dk

2


Søger du relevant studiejob?

- så er ph.d.-graden i jura

måske noget for dig?

Vi afholder

informationsmøde om ph.d.-uddannelsen

mandag d. 14. april 2008 kl. 13.15

i lokale 315 (Studienævnets gavlværelse), bygn. 1341

Er du – eller bliver du – kandidat,

eller er du studerende kandidatuddannelsen?

Er du blandt de allerbedste din årgang?

Vil du være ekspert dit felt?

Vil du kunne søge de mest attraktive jobs?

Du opnår ph.d.-graden, når du har gennemgået en lønnet forskeruddannelse

internationalt niveau. Uddannelsen varer 4 år, og du tager den samtidig med, at

du gør din kandidatuddannelse færdig – eller 3 år hvis du allerede er kandidat.

Som ph.d.-studerende har du bl.a. muligheden for:

Kortere eller længerevarende udlandsophold.

Undervisning, typisk bacheloruddannelsen.

Deltagelse i forskerkurser, konferencer m.v. i Danmark og i udlandet.

At skrive en afhandling ca. 200-250 sider.

Du kan også finde mere information Juridisk Instituts hjemmeside,

www.jura.au.dk/phd.

Med venlig hilsen

Susanne Karstoft

Formand for ph.d.-udvalget

JUS

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s

JUS im Schnee

Københavnerturen

16. årgang, nr. 61 - marts 2008

23


24

JUS-Bladet

Ansvarshavende redaktør:

Lars Hald

Layout:

Paragraf

Forsidebillede:

JUS im Schnee

Midtersiderne:

Jus im Schnee 2008

Juridisk Selskab

Aarhus Universitet

Bartholins Allé

Bygning 1340

8000 Århus C

Kontor:

Bygning 1343, kontor nr. 392

Telefon: 89 42 14 56

E-mail:

post@juridisk-selskab.dk

www.juridisk-selskab.dk

Happy Hamster er alene ansvarlig

for indholdet af JUSsiderne

Formandens

ord

Så er endnu et år kommet og gået,

og en ny formand er valgt til at gå

i giganternes fodspor – og undertegnede

vil her forsøge at skyde et

nyt og fantastisk JUS-år i gang.

Efter en veloverstået generalforsamling

er bestyrelsen blevet

suppleret af tre nye ansigter, og

en gammel tøs er vendt tilbage

til folden fra latino-country, med

masser af dyriske salsarytmer til

JUS-folket. Vi har fornøjelsen af

at byde velkommen til Christina

Delfs Legaard, Betinna Andersen

og Justus Saurbrey Møller,

som fremover byder op til dans

bag baren. Justus er vores nye

internationale sekretær – det vil

sige, at det er ham, som I skal gå

til, hvis I vil med JUS ud og drikke

vodka i finske saunaer, se norske

fjelde med myseost i hånden, se

de svenske lyshårede flicker og

pojker og ikke mindst islandske

vulkaner.

Det kommende semester byder

mange spændende tiltag fra JUS.

Der bliver tur til New York, fantastiske

fester, forventet besøg ved

Statsfængslet Østjylland og selvfølgelig

ikke mindst kapsejladsen,

som vi allerede nu er gået i hård

træningslejr til. Armstrækkere,

svedekur og hård poweryoga – i år

skyes ingen midler, guldhatten er

, og intet andet dur! Så sæt allerede

nu kryds i kalenderen 30/4 og

kom og støt din yndlingsforening,

når vi viser juras sande ånd med

paryk og hammer!

Allerede nu har JUS været af sted

ski til Saalbach – Østrig, med

fuld bestyrelse, 52 glade pisteryttere

i alt, voldsom afterski, vilde

styrt og høj solskin. En fantastisk

tur, som vi allerede glæder os til

at sætte programmet igen til

næste år, så husk JUS im Schnee

næste gang du og dine kammerater

overvejer nye skieventyr.

Vi har tidligere fra mange medlemmer

hørt, at I ikke har været

tilfredse med vores hjemmeside.

Og vi indrømmer, at vores hjemmeside

har været sløv i optrækket

og ikke været eliten værdig – det

har mest mindet om noget fra

det tidligere DDR. Men nu mine

damer og herrer er den virkelig

blevet pimpet op, og er, som de

fleste sikkert ved, gået i luften.

Billedfunktionen er blevet markant

bedre, og designet er med bobler

og høje glas. Vi opfordrer jer stadig

til at finde vores gruppe facebook,

så vi let kan informere om

kommende arrangementer.

Til sidst vil jeg gerne, den nye

bestyrelses vegne, sige tak til de

fire udtrådte medlemmer. Ikke at vi

glæder os så specielt meget til at

se jer Bacardi den anden side af

baren – men vi vil gerne sige tak for

jeres indsats – socialt som fagligt.

Så må vi bare håbe, at vi kan løfte

arven – det er jeg nu sikker , at

vi kan, selvom det er en tung arv.

Formanden er overbevist om, at

medlemmerne går rigtig gode tider

i møde med denne bestyrelse.

Af

Thomas Niemann

Københavnerturen

Har du set Idioterne, filmen af von Trier? Der er både idiot-udflugt, idiotsex

og.en.idiot.der.får.hjælp.til.at.pisse.af.et.par.behjælpelige.rockere..

Har.du.været..Jus’.Københavnertur?.Der.er.både....

Tonen er slået an og beskrivelsen

af de århusianske juristers eventyr

udi det københavnske tager sin begyndelse.

Gejsten var høj og natten

knap nok skiftet ud med morgen,

da Københavnerturen 2008

blev indledt med morgenpilsner

garneret med et enkelt rundstykke.

At se folk an tager ikke lang tid, når

alle er indstillet fælles eventyr.

Og det var juristerne. Nu skulle

der opleves, læres, festes og mødes

nye mennesker! Vor minibus

ladet med jurister, pilsnere og høje

hæle begav sig mod hovedstaden.

Tempoet over forårslandet var adstadigt,

men stemningen opløftet;

som i en Olsen Banden-film - før

det går galt.

Velankommet til Kbh’s fashionable

kvarter bag Hovedbanegården

indlogerede juristerne sig

deres hotel og var klar til dagens

program. Advokatfirmaet Horten

fremlagde med brask og bram

deres syn , hvordan man bliver

en god advokat, og hvorfor de er et

fantastisk advokatfirma. Særligt interessant

var det, at fuldmægtigen

der holdt oplæg tilsyneladende

aldrig havde ønsket at blive ad-

vokat, men nu var bidt af en gal

bestalling. Den ene studentermedhjælper

havde vist nok haft samme

udgangspunkt indtil hun blev ansat

- men var nu ligeledes blevet bidt

af samme bestallingstrang.

Besøget hos Horten var naturligvis

et vigtigt punkt dagens program,

men Københavnerturens omdrejningspunkt

er afgjort det sociale

samvær tværs af årgangene

mere end decideret forberedelse

til en karriere som diplomat eller

advokat endsige højesteretsdommer.

Det ved JUS og derfor skulle

aftenen naturligvis fortsættes med

manér - bar. Herefter blev det

hele lidt fragmenteret; noget med

noget øl, noget fest, en krans(?),

noget med slagsange fra Olsen

Banden kombineret med noget

tysk schlager, hyggeligt samvær

og i hvert fald noget stemning og

godt drikkelag! Jeg mener også at

have truffet noget forførerisk vixen.

Jacqueline Boulanger var hendes

navn. Efter at have charmeret den

eksotiske Miss Boulanger blev jeg

dog hevet ud af min virkelighed,

da hun viste sig at være lavet af

lamineret pap. Og hang her-

retoilettet. Herefter fortaber resten

af aftenen sig i censurerede tåger,

der givetvis findes i ucensureret

udgave facebook.

Næste dags program bestod af

besøg i Højesteret, Udenrigsministeriet

samt hos advokatfirmaet

Plesner. For de, der måtte være

interesseret i at blive advokat,

vil det være af interesse at vide,

at også hos Plesner blev vi taget

imod af to fuldmægtige, hvoraf den

ene kunne berette, at hun forresten

heller aldrig havde ønsket at blive

advokat - men nu var bidt af en gal

bestalling(!). Hvis man ikke vidste

bedre, skulle man tro, at firmaerne

koordinerede deres budskaber. Af

andre ligheder mellem firmaerne

blev der begge steder fokuseret

firmaernes uhøjtidelige omgangstone

og at de søgte de bedste

jurister. I lighed med Bech-Bruun,

DELACOUR, Lett og de fleste

andre store advokatfirmaer havde

disse to firmaer uniformt tilpasset

sig samme værdisæt... At være

PR-mand for den danske advokatbranche

- en loppetjans.

Aftenen blev rundet af i selskab

med de københavnske jurister

i deres fredagsbar. DJ’s af høj

standard, øl JUS’ regning

og en generelt fed fest. For mit

vedkommende sluttede aftenen

da jeg endnu engang stødte

Miss Boulanger - min nemesis.

Jeg havde dog lært min lektie og

valgte alternativet; at sove den

saligt ud i favnen en rendesten

i Nansensgade.

Tak for en fantastisk festlig, morsom,

fredelig civiliseret, idiotisk

københavnertur!

Stefan aka Mr. Clark

25


JUS im Schnee

2008

2 2


Øl, ski og hornmusik

Solen.skinner.fra.en.skyfri.himmel..Det.er.mandag.middag,.i.juragården.

venter.spændt.50.unge.mennesker.og.en.pensionist.med.datter.(tak.for.en.

god.uge.Margarethe.)..Spændingen.brydes,.da.2.x.Keld.kommer.drønende.

i.Højmarkbussen,.og.så.går.turen.til.Østrig.med.Jus.im.Schnee.

Efter.en.fremragende.velkomst.fra.de.to.arrangører.stripperkongen.og.

vor. allesammens. farmand. Lars. samt. skikongen.Andreas. uddeles. der.

lykkeposer fra advokatfirmaet Horten, der meget generøst har givet

tilskud.til.”der”.tur..

Dag 1 - Endelig ski

Efter 16 timer triller bussen ind i

Saalbach, wo ist der Schnee?

Sne var der ikke meget af nede i

byen, men heldigvis boede vi langt

oppe ad pisten det fantastiske

Berger Alm - uden tvivl hotellet, der

satser god ”kundeservice” og

underholdning i topklasse.

Efter uddeling af ski og støvler er

alle klar til at bestige pisterne. Tolv

forventningsfulde nybegyndere

venter spændt skiinstruktøren,

der efter sigende skulle være en

lækker latino. MEN en ikke-latino

lignede flommefed dansker viser

sig, og skiskolen kan begynde.

Hen eftermiddagen er alle

efterhånden samlet i det dejlige

solskin hotellets terrasse, og

happy hour udnyttes fuldt ud. Vi

bestiller: ”Zwei mal Bier”, og den

tykke tjener i lækre Lederhosen

udbryder ”Zwei? Dann bekommen

sie Vier?” Nok er vi ikke kendt for

vores matematiske evner men efter

fem dage, er den feset ind.

Inden længe er bukser og enkelte

par bokseshorts af til glæde for

samtlige af hotellets gæster. Det

skal understreges, at også tjeneren

tog ved lære af die udskejelser

des dumme Dänens, da die 40årige

Renate senere ugen gav

de danske drenge kamp til stregen

i disciplinen ”af med bukserne”.

Jeden tag kl. 19.30 serveres der

i hotellets hyggelige stuer tre

kulinariske retter. Maden var en

oplevelse – nogle dage bedre

end andre.

Herefter spillede Harry Vollgass

– hotellets berømte discjokey - op

til dans. Vores favorit var uden tvivl

lassosangen ”Cowboy und Indianer”

, som gav mulighed for at vise

de forbudte trin – vi ses til næste

JUS-fest, hvor også et nyt shot vil

blive introduceret i baren – vi kan

afsløre, at det omfatter rom i øjet

og spark over skinnebenet med

andre ord: ”An angry pirate.”

Dag 2 – Onsdag

Skademelding: one man down.

De fleste stod tidligt op for at

komme hurtigt ud pisterne, eller;

alt efter som man ser det,

hurtigt hjem til afterski og happy

hour. Resten af onsdagen gik med

druk, strip og fællessang.

Dag 3 – Våde torsdag

Opdatering: Davids ansigtskulør

er nu gået fra rødorange til en

svag lilla.

Torsdag middag samles flokken

toppen af bjerget til en

250.Flügel,.50.grosse.Bier

velarrangeret

picnic med ad

libitum af vådt

og tørt. Solen

skinnede, og

flere forsøgte

sig med skihop

arrangeret

af de berygtede

Thomsen

brødre – dog

viste dette tydeligt,

at alkohol

og ski ikke

altid er en god

kombination.

Torsdag var

våd flere

måder, og der

skete ting og

sager i drengenesbadekabine

– og

siden hvornår

er det blevet

nødvendigt at

tage skitøjet,

af inden man

går i bad?

Dag 4 – Fredag

Skademeldning: three men down

Den sidste aften sluttes med et

brag. JUS giver 250 Flügel und 50

grosse Bier, som kommer samlet

bordet, og livemusikken skaber

en fantastisk stemning. Samme

aften bekræftede Lars én gang

for alle, at han fortjener titlen som

stripperkonge – sangen die zwanzig

centimeter kom og showet

indebar et gedekranie med fuldt

udrustet gevir, som før uskyldigt

hang væggen. Der bliver danset,

spillet tuba og deslige til den

lyse morgen.

Dag 5 – lørdag

Dagen starter med, at vi konstaterer,

at det regner - ikke det

bedste skivejr - heldigvis kunne

de skadede så komme afsted

snescooter. Pga. det dårlige

vejr havde folk energi til at prøve

det famøse jeden tag Hinterhag

afterskisted og lyst til en gang

Haaaalloooooo!!! Herefter et glædeligt

gensyn med højmarkbussen

og truckerbøsserøven Keld samt

underlige Erik, der havde fået

mange sjusser turen til Østrig i

selskab med dating.dk, der skulle

forsøge at gøre os kunsten efter i

Saalbach – det eneste dating.dk

finder er et stort rygende hul der

før var Berger Alm – vi smadrede

det dér Østrig.

Er du dum ski, kan du li’ mænd

med mascara og en enkelt fransk

udseende Mads Fløe? Har du

talent for at smide tøjet eller er du

bare interesseret i godt samvær

med en øl i hånden? Så kan vi

varmt anbefale JUS im Schnee

– en oplevelse vi kun håber at

glemme.

En særlig tak til Horten for bl.a. at

bidrage til det sociale liv jura.

På vegne af PG-Jurister

(Anne, Helene og Anne

Sofie)

28 29

Forfatterne!


KROMANN REUMERTS

STIPENDIATORDNING

Tag et relevant studiejob

Er du opmærksom at Kromann Reumert søger jurastuderende til

vores stipendiatordning?

Vi søger stipendiater primært med ansættelse pr. 1. september 2008.

Der kan dog være mulighed for ansættelse andre tidspunkter, så

send din ansøgning allerede i dag.

Læs mere www.kromannreumert.com/karriere.

Kromann Reumert er Danmarks førende advokatvirksomhed med kontorer i København,

Århus, London og Bruxelles. Vi er 500, hvoraf 275 er jurister.

Forår og udendørs

fodbold i luften

Udendørs.sæsonen.nærmer.sig.med.hastige.skridt,.men.først.skal.en.

af.årets.helt.store.begivenheder.GFK.FC.Jura.Cup.afvikles.lørdag.den.

5..marts

GFK FC Jura Cup:

Vi har trænet indendørs hele

vinteren og når dette nummer

af Paragraf udkommer, er vores

årlige stævne GKF FC Jura Cup

forhåbentligt, som altid, veloverstået

med en masse god fodbold,

endnu bedre præmier og glade

deltagere, så tak til jer og alle vores

sponsorer.

Udendørs sæsonen:

Når det nu er forår er det også tid til

at udendørs sæsonen går i gang.

Vi har allerede nu arrangeret flere

træningskampe, hvoraf den første

meget uheldigt blev tabt 4-3 til et

serie 4 hold.

Desuden har vi lagt mærke til at

alle de store hold hvert forår er

af sted en træningslejr under

eksotiske himmelstrøg. Dette skal

FC Jura jo selvfølgelig også så vi

rykker en weekend til det varme

og meget solrige Thy og spiller

en træningskamp mod det lokale

hold og får slukket tørsten i den

lokale øl inden sæsonen rigtig

går i gang.

Vi skal også til at tilbage græs,

så udendørs træningen, forventer

vi, starter onsdag d. 2. april. kl.

17.00 Møllevangsskolen (lige

ved Handelshøjskolen). Dette vil

være opstartsdagen for både herre

HUSK NU:

Tjek hjemmesiden fcjura.dk

og dame holdet og som altid er nye

spillere, både til herre og dame holdet,

være mere end velkommen til

at komme og træne med og snuse

lidt til stemningen. For yderligere

info om dette kan i løbende følge

med vores hjemmeside www.

fcjura.dk.

På bestyrelsens vegne

Søren Sandvad

Formand, FC Jura

3


Jaguaren Jura

På.en.af.årets.første.solrige.forårsdage.kom.Kim.forbi.professor,.dr.jur..

Jens.Hartig.Danielsens.kontor.til.en.snak.om.Jaguarer,.familieliv.og.fritid..

Læs.videre.og.få.et.indtryk.af.personen.bag.professor-titlen.

Jens Hartig Danielsen er

født og opvokset i Jylland,

og mens hans jævnaldrende

efter gymnasiet

fór rundt i verden, forblev

Danmark Jens’ udgangspunkt;

han brugte nogle

år i flyvevåbnet inden han

startede jurastudiet

– naturligvis Aarhus

Universitet.

Det skulle vise sig at være

et klogt valg for Jens, for

ikke nok med at han fik

en juridisk kandidatgrad;

læsesalen mødte han

Lene, der senere skulle

blive hans hustru og mor

til deres to børn, Signe og

Anders.

Familiefar

Familien bor i dag i Åbyhøj, og da

alle skal ud af døren om morgenen

står der havregryn med mælk og

sukker Jens Hartig Danielsens

morgenbord. Det er hurtigt, nemt

og ganske sundt og så giver det

god energi til den daglige cykeltur,

som Jens tager ind til Aarhus

Universitet.

Jens Hartig Danielsen er en moderne

far, der tager aktivt del i

sine børns liv. Udover at køre

børnene til og fra fritidsaktiviteter

– i sin Jaguar fra 1969 – er professoren

spejderleder for den lokale

ulveflok.

En anglofil tendens

Selvom Århus danner rammen om

familiens liv, og har gjort det i det

meste af Jens Hartig Danielsens

liv, så er Jens tiltrukket af det

engelske. Det var London parret

søgte til, da de ønskede at læse

et år i udlandet – hvor de begge

erhvervede en LL.M (Master of

Laws) – men også i valget af bil

slår Jens’ anglofile tilbøjelighed

igennem!

Efter flere forgæves forsøg lykkedes

det nemlig Jens Hartig

Danielsen at erhverve en Jaguar

XJ 6 Serie 1 fra 1969 – i sin tid

nummer 25 fra fabrikken. Forinden

var han blevet medlem af Jaguar

Club of Denmark, og erhvervelsen

fuldendte hobbyen.

Jaguarklubben er en fritidsinteresse

Jens sætter stor pris , idet

han udover at møde mennesker

Jens.Hartig.Danielsen.foran.sin.Jaguar.fra. 9 9

med vidt forskellig baggrund, får

mulighed for at skifte jakkesættet

ud med kedeldragt og slå den

juridiske tænkemåde fra for en

stund. Og med en bil 39 år er

der ingen fare for, at der ikke er

vedligeholdelsesarbejde, for som

Jens Hartig Danielsen udtrykte

det, så er ”sådan en dame 39

jo lidt løs i ophænget”.

En sejler

Selvom Jens Hartig Danielsen

(endnu) ikke har fået overbevist

sin familie om kvaliteterne ved at

have egen sejlbåd, nyder Jens

at sejle. Konkurrencemomentet i

kapsejlads tiltaler ham ikke, men

derimod det at opleve nye steder

og at være havet. Sidste sommer

lejede familien derfor en 39

COPSØ A/S

Tjeklisten

Acceleration eller søndagsbilist?

Øl eller vin?

Hund eller kat? Nej tak

Brunette eller blondine?

Papir eller PC?

Kirkebryllup eller papirløst forhold?

fods sejlbåd og sejlede ved Tyrkiets

sydlige middelhavskyst.

Doktor jura

Jens Hartig Danielsen har siden

han i 1994 blev cand.jur. ikke

hvilet laurbærrene. Efter sin

kandidateksamen nåede han at

arbejde hos et advokatfirma som

advokatfuldmægtig, inden turen

gik til England. Efter hjemkomsten

var det meningen, at han skulle

have fortsat i advokatbranchen,

men advokatmiljøet trak ikke rigtig,

hvorfor Jens Hartig Danielsen

søgte til Aarhus Universitet for at

skrive en ph.d.-afhandling. Efter

den veloverståede ph.d. havde

Jens imidlertid ikke fået nok af at

skrive og han besluttede sig derfor

for – med støtte fra sin hustru – at

erhverve doktorgraden. Dette lykkedes

i 2005.

At forene en doktordisputats med

familieliv og små børn er ikke

nemt. Jens og Lene havde derfor

talt konsekvenserne af en krævende

doktordisputats igennem,

inden han gik i gang. På denne

måde var begge klar over, hvad

den anden part krævede og hvad

der måtte ofres i de hårde perioder.

Jens prioriterede at være hjemme

hos børnene så meget som muligt.

Dette betød til gengæld, at efter

børnene var lagt i seng, kunne

man Jura se lys Jens’ kontor

til langt ud aftenen. Men netop

fordi Jens Hartig Danielsen og

hans hustru begge var – og er

– ambitiøse jurister, var det vigtigt

for parret at være åbne omkring

deres mål og drømme, således

at tingene ikke kun foregik den

enes præmisser. Kommunikationen

og den gode planlægning

må have været et nøgleord, for

mens Jens Hartig Danielsen har

oplevet mange af sine venner fra

juramiljøet ende i skilsmisse, er

Jens og Lene Hartig Danielsen i

dag i stand til at forene to fuldtidsstillinger

og samtidig have tid til et

velfungerende familieliv.

Kim Højmark

kh@paragrafblad.dk

Thea Bytofte

tb@paragrafblad.dk

» Lad det være sagt med det samme - når du kommer til DAHL som

advokatfuldmægtig, får du lov at tage fat, og du får fra start masser af

klientkontakt – altid med en færdiguddannet advokat og en partner i

baghånden. Det lærer man altså noget af, og ikke to dage er ens!

Her hos os er vi mange unge jurister, og vi arbejder sammen tværs

af kontorerne.

«

Har du lyst til at prøve det – så send en mail til fuldmaegtig@dahllaw.dk

Kig også www.dahllaw.dk og læs mere om DAHL!

SIGNE SUNDBØLL MADSEN, ADVOKATFULDMÆGTIG HOS DAHL I KØBENHAVN

hver dag er ny!

Med 280 medarbejdere, heraf 125 jurister, fem

danske kontorer og to i Tyskland er DAHL et af

Danmarks største advokatfi rmaer med specialister

inden for alle juridiske arbejdsområder.

ESBJERG KØBENHAVN VIBORG AALBORG BERLIN KÖLN


”’Brimming with talent’ employment boutique

Norrbom Vinding Law Firm, member of Ius

Laboris, is accepted by peers and clients alike

as the’unquestionable leader’ and ‘right at the

cutting edge’”

Sådan skrev European Legal 500 om Norrbom Vinding

i 2007-udgaven Læs mere om os www.norrbomvinding.com

Norrbom Vinding er et specialistfirma inden for

arbejds- og ansættelsesret, som rådgiver såvel

danske som udenlandske virksomheder samt

offentlige arbejdsgivere i alle forhold inden for HR

Vi står for

Sammenhold, teamspirit og musketérånd i en branche,

der normalt er kendetegnet ved indbyrdes konkurrence og

stærk individualisme

Omsorg, sammenhæng og kvalitet i arbejdslivet (med

fokus det hele menneske) i en branche kendetegnet ved

lange arbejdstider

Respekt og interesse for alle niveauer i organisationen i en

branche, der traditionelt opfattes som værende meget

hierarkisk

Høj moral, etik og stolthed i en branche, der ofte opfattes

modsat

Interessante og stærke personligheder til at sætte ansigter

historierne

34

Vi har altid brug for talentfulde jurister

Har du et højt fagligt niveau, er du et engageret og entusiastisk

menneske, og har du lyst il at prøve dit talent som fuldmægtig i

et advokatfirma, så send en ansøgning til:

Norrbom Vinding

Attention: Mariann Norrbom

Amerikakaj

Dampfærgevej 26

2100 København Ø

– eller info@norrbomvinding.com

Har du brug for flere oplysninger så ring telefon 35 25 39 40

– du kan spørge efter Mariann Norrbom eller Inge Aas.

Guide til Juridisk

Ekspeditionskontor og

administrationen i 1340

De fleste kender Ekspeditionskontoret – om ikke andet så fordi vi trods alt

alle sammen har afleveret opgaver der et tidspunkt. Man kan komme

ind med de fleste spørgsmål og blive peget i den rigtige retning. Men

hvad.kan.de.egentlig.hjælpe.dig.med..stedet?

Inger Tolstrup sidder, som de fleste

nok ved, bag skranken inde

selve ekspeditionskontoret, hvor

man også afleverer og afhenter

opgaver. Det er der, at posten

gerne går ind og ud af Juridisk

Institut – både den interne og den

eksterne.

Inger tager som én af sine hovedopgaver

imod specialer og sørger

for, at de kommer de rigtige steder

hen. Det er også her, man skal

hen, hvis man skal have adgang

til det specialelokale, der er stillet

til rådighed for de specialestuderende,

og lån af bøger fra Juridisk

bibliotek. Her kan man også få

udleveret diverse blanketter, som

dog også kan skaffes inde fra instituttets

hjemmeside. Inger tager

sig herudover af eksamenslisterne

kandidatdelen, hvor man kan

komme ned og skrive sig listen

hos hende. Hun koordinerer også

klargøringen af eksamenslokaler

til de mundtlige eksamener

overbygningen med hjælp fra de

timeansatte afløsere nede fra

Ekspeditionskontoret.

I de følgende kontorer sidder Line

Riggelsen, der tager sig af kandidatdelen

og meritoverførsel samt

dispensationsansøgninger, og Ane

Mette Tønder, der også tager sig

af dispensationsansøgninger samt

meritoverførsel og er back-up for

Inger mundtlig eksamen

kandidaten. Tina Kristensen tager

sig af regnskabet og lokalereserveringer

til undervisningen. De

er desuden alle sekretærer for

Studienævnet.

På den anden side af gangen

er der selvfølgelig studievejledningen,

som ikke har så frygtelig

meget at gøre med Ekspeditionskontoret,

men som dog arbejder

tæt sammen med Studienævnssekretærerne.

Herudover er der

Marianne Vonsild, som tager sig

af deltidsuddannelsen generelt.

Kirsten Jakobsen tager sig generelt

set af den økonomiske

administration og personaleadministrationen

og er formand for

Jurrådets Fond.

Skal man have aktiveret sit studiekort,

så er det altså betjentkontoret,

man skal henvende sig

til. Og selvom det er træls, fordi

de sjældent er der, så er der bare

ikke noget at gøre ved det, da det

ikke er Ekspeditionskontorets eller

administrationens afdeling.

Det skal siges, at der også sidder

sekretærer de forskellige

afdelinger, der tager sig af det

administrative. Hvis man skal finde

ud af, hvor en underviser (som ikke

sidder ved sin telefon) befinder sig,

er det ofte en bedre idé at spørge

sekretærerne afdelingerne end

nede Ekspeditionskontoret.

Anne-Kathrine Salversen

ak@paragrafblad.dk

35


P a r a g r a f r y t t e r e n Af.Rasmus.Grønborg

Så kan du fan’me tegne den, Jesus...

Jeg har ingen ideer...

???

Hvad hulen er det,

du har gjort ved mit

kontor?

Kære Brevkasse

Paragrafs brevkasse

Jeg er sindssygt stresset! Læser tredje år (eller det

vil sige, er faktisk femte år grundet de dumme førsteårsprøver...

ja, og så lige forvaltningsretten) og skal nu i

gang med at læse op til den store formueretseksamen. Nu

er det bare lige sådan, at jeg har aftalt med nogle veninder

at tage en uge til Sunny Beach i Bulgarien i starten af maj.

Jeg vil bare helt vildt gerne af sted, men ved ikke om det

er klogt sådan lige op til eksamen! Bør jeg udskyde min

eksamen, for har jo allerede købt billet!

Kærlig hilsen

Partytøzen *SS*

Kære Mai Buch

Først og fremmest må vi sige, at hvis du virkelig ikke er

gået i gang med eksamenslæsningen endnu, og ikke som

absolut minimum er nået 3000 sider ned din læseliste,

ja så er det ALT for sent at komme i gang. Det er jo direkte

useriøst at læse til eksamen den måde! Alle ved jo,

at for at kunne være oprigtigt velforberedt til den store

formueretseksamen, så kræver det at du som minimum

har været pensum igennem 3 gange, inklusive pensum

fra første år, kan citere den ’lille grønne’ tinglysningsbog i

søvne og til et blændende 12-tal differentiere mellem TL §

1 og § 27. Hvis ikke ender du jo bare med en 7’er, og som

fastslået i sidste Paragraf-blad, så er en 7’er bachelordelen,

og især i formueret, mildest talt elendigt!

Ja, så hvis vi var dig, ville vi uden tvivl udskyde eksamen

og tage en uges slammer-ferie i det farverige Bulgarien.

Her er oddsene for ”succes” trods alt noget bedre.

De bedste ønsker om en fugtig ferie

3 3

Paragraf

- we aim to please

Kære brevkasse

Jeg er en 25-årig lettere overvægtig jurastuderende, som

har et stort problem, jeg håber I kan hjælpe med. Hver

gang jeg får nye damebekendtskaber ender jeg altid med

at blive deres ven i stedet for deres kæreste. Jeg er meget

fortvivlet over dette, da det er sket så mange gange,

at jeg begynder at fornemme et mønster. Så brevkasse

– hvordan holder jeg op med at ende som borgmester

af Venneby?

Mvh hilsen

Den fortvivlede

Kære Hans Henrik Nielsen

Dit problem stikker dybere end som så. For det første skal

du holde op med at opføre dig som en pige i alt hvad du

laver. Hvis du bliver ved med interesseret at spørge til,

hvor pigerne har købt deres ellers så fyldige mascara,

så kommer kærestepotentialerne ikke ligefrem væltende.

Og så burde du måske have vejret vinden når selv Ole

Henriksen kommer og beder om råd til hvordan, man

bliver mere feminin. Det er tide du tager dig sammen,

skifter piña coladaen ud med en dåseøl og holder op med

at barbere dig under armene.

Held og lykke,

Brevkasseredaktionen

Hans – nu har vi i dette nummer valgt at svare 1 ud af

de 14 mails du har sendt. Hold venligst op med at spamme

os. Vi er ligeglade med dit udslæt, nej, vi kommer ikke til

din fødselsdag, og JA – det du nævner i din sidste mail

ER mærkeligt. Hold op med det!

Dette er endnu engang blot et udpluk af de mange breve vi her redaktionen har modtaget

og som vi har vurderet vil være af stor interesse for vores læserskare. Brevkasseredaktionen

sidder klar med fyldepennen og venter lige netop DIT brev. Så - fat pennen og

skriv til brevkassen@paragrafblad.dk


”Drabssager –

Det er der puls i”

Kvindelige.Jurister.inviterede.en.aften.i.februar.til.networking.og.foredrag.

om,.hvorfor.kvinder.i.høj.grad.fravælger.erhvervet.som.forsvarsadvokat,.

og.hvem.ville.være.bedre.til.at.belyse.dette.emne.end.Danmarks.nok.

mest.kendte.af.slagsen;.Merethe.Stagetorn..

Merethe Stagetorns medsøstre

Mange har set Merethe Stagetorn

i fjernsynet, hvor hun har udtalt

sig som forsvarer for så forskellige

folk som Klaus Riskær Pedersen,

Tvind-fondens stiftere og diverse

rockere, så det var med store forventninger,

at Paragrafs udsendte,

sammen med en hel del kvindelige

jurister og jurastuderende, mødte

op i KPMG-huset midt i Århus for

at møde Merethe Stagetorn in person.

Merethe Stagetorn havde heldigvis

også glædet sig til at møde

alle os, for som hun selv udtrykte

det, har hun et begrænset åremål

tilbage af sin karriere, og hun vil

derfor utrolig gerne give flammen

videre til sine unge medsøstre.

Hvordan stabler man sådan en

karriere benene?

Mange håbefulde og ambitiøse

jurastuderende spørger måske sig

selv, hvad der skal til for skabe en

karriere som Merethe Stagetorns.

Merethe Stagetorn startede dog

ikke jura, for at blive en af landets

mest succesrige advokater.

Hun startede derimod fordi kvinder

i hendes tid skulle have en uddannelse

for at skaffe en god mand og

for at have noget at falde tilbage

, hvis det førstnævnte ikke fungerede.

For Merethe Stagetorn

lykkedes det at finde en god mand,

og efter endt jurastudie og tid som

fuldmægtig, blev hun således

mere eller mindre hjemmegående

husmor. Først da hendes børn var

forholdsvis store, startede hun sit

advokatfirma op, og herfra gik det

stærkt. Hun startede advokatfirmaet

op mere eller mindre fra den

ene dag til den anden ved at sætte

et skilt døren, og da hun fik et

beneficium fra Justitsministeriet,

som mere eller mindre svarer til, at

man bliver beskikket forsvarer, tog

hendes juridiske karriere for alvor

fart. Resten af historien kender de

fleste, og lige siden har der nærmest

stået klienter i kø i Merethe

Stagetorns advokatfirma. Merethe

Stagetorns karrierevej har dermed

ikke været, som man måske ville

forvente, og ifølge hende selv kan

man da heller ikke planlægge en

karriere som hendes. Hun peger

selv, at hun har været heldig, men

det har nok også krævet en del

hårdt arbejde og faglig dygtighed

at nå dertil hvor hun er i dag.

Moralske skrupler?

Merethe Stagetorn virker som

en meget nydelig dame, og man

skulle ikke umiddelbart tro, at her

er tale om en kvinde, der tilbringer

størstedelen af sine vågne timer

med kriminelle. Det er imidlertid

nøjagtigt, hvad hun gør. Hun forsvarer

folk fra alle samfundslag

og der er, som hun selv siger det,

”ofte tale om usle mennesker med

dårlig opvækst, svag karakter,

dårlig uddannelse osv.”, hvis liv

adskiller sig meget fra hendes

eget liv. Merethe Stagetorn har

imidlertid ingen moralske skrupler

over at forsvare disse mennesker,

uanset hvilken form for forbrydelse

de har begået, for hun mener, at de

anklagede har lige så meget krav

at blive behandlet med respekt

som alle andre mennesker, og de

har dermed også krav hjælp.

Til det klassiske spørgsmål om

hvordan hun dog kan forsvare

mordere, pædofile osv. svarer

hun, at det jo ikke er handlingen

hun forsvarer, men derimod de

omstændigheder, der har ført til

det. Merethe Stagetorn har derfor

aldrig afvist at være forsvarer i en

sag fordi den var for grov – tanken

har ikke engang strejfet hende,

og angående drabssager udtaler

hun endda, med fare for at lyde

en smule barbarisk, at ”det er der

puls i”. For hende er bevisførelsen

i disse sager utrolig spændende,

og hun sammenligner det med at

læse en god krimi, og hun prøver

altid at sætte sig meget grundigt

ind i den.

Der er ingen adgang for forsvarere

til selv at efterforske i en sag,

men Merethe Stagetorn plejer at

tage ud gerningsstedet før hun

skal i retten, for bedre at kunne

forestille sig, hvad der er sket. Du

kan således have været heldig

at møde Merethe Stagetorn

en snusket pizzabar Frederiksbjerg,

hvor hun sad og spiste

en slice og kiggede ud af vinduet

– ikke lige sådan man forestiller

sig, at Merethe Stagetorn normalt

indtager de fleste af sine måltider.

Hun skulle imidlertid forsvare en

mand i retten næste morgen, som

havde skudt en anden mand foran

pizzabaren, og ville have helt styr

detaljerne gerningsstedet

inden. Efter

disse udtalelser

er der

vist ingen

tvivl om, at Merethe Stagetorn er

en meget stærk og professionel

kvinde, der ikke har moralske

skrupler ved at forsvare folk, der

har begået de forfærdelige forbrydelser

der findes.

Arbejdsmængden

Undervejs i dette spændende

foredrag om Merethe Stagetorns

liv og karriere, glemmer man helt,

at temaet for denne aften ikke er

hverken mordere eller rige forretningsmænd,

der er kommet

kant med loven, men derimod

spørgsmålet om, hvorfor kvinder

fravælger hvervet som forsvarsadvokat,

og i stedet søger ind til

politiet som anklager. Merethe

Stagetorn får det hele til at lyde

så spændende, at mange i salen,

inkl. Paragrafs udsendte,

helt glemmer,

at der også må være

dårlige sider ved at

være en succesfuld

stjerneadvokat. Merethe

Stagetorn er

imidlertid tilfreds med

sit job og den store

arbejdsmængde, der

betyder, at hun ofte

er at finde kontoret

både lørdag og søndag,

hvilket ikke generer

hende. Derudover

fortæller hun, at

man hele tiden er

som forsvarsadvokat,

og det gælder om at

have et godt ry inden

for branchen, så folk

føler, at man står til

rådighed hele tiden.

Netop denne faktor

passer ikke altid godt

sammen med et familieliv,

og som Merethe

Stagetorn udtrykker

det, kan man ikke

så godt sige til en

Merethe.Stagetorn drabsmand, at man

vil kigge sagen om nogen dage,

da man lige skal have handlet ind

og hentet børnene i børnehaven.

Selvom Merethe Stagetorn ikke

selv har haft de store problemer

med at få

karrieren og

familielivet

til at hænge

sammen, eftersom hun selv var

hjemmegående, da hendes børn

var små, kan hun sagtens se problemerne.

Hun bebrejder blandt

andet den prioritering, der er i

mange familier, hvor mandens

karriere er vigtigere end kvindens,

og giver i den forbindelse, i ægte

kvindekamps-stil, et råd videre

til sine unge medsøstre; ”opdrag

jeres ægtefæller – slå igennem

i første hug”. Derudover foreslår

hun, at man får børn, mens man

læser, da studiet er mere fleksibelt

end et job i en advokatvirksomhed

og at man betaler sig til hjælp i

hjemmet, så man kan bruge sin

tid familien i stedet for rengøring

osv. Disse råd er hermed

givet videre til nutidens kvindelige

jurastuderende!

”opdrag jeres ægtefæller

– slå igennem i første hug”

Networking

Udover foredraget med Merethe

Stagetorn var formålet med

aftenen i Kvindelige Juristers

selskab også at ”netværke” og

skabe kontakter. Der var således

både før og under arrangementet

i pausen, mulighed for at tale

med de andre fremmødte, og der

var endda indlagt tid til en gang

”speeddating” til sidst. Der blev i

det hele taget lagt stor vægt

vigtigheden af at have et netværk,

og også for Merethe Stagetorn er

et netværk vigtigt. Ifølge hende

er der to dimensioner af at have

et netværk. Et netværk kan fordre

personlig udvikling, samtidig

med at det altid er praktisk lige at

kende en, der kan hjælpe én. Én

som ville være rigtig god at kende,

hvis man nogensinde kom kant

med loven, er helt sikkert Merethe

Stagetorn.

Signe Stolberg

ss@paragrafblad.dk

38 39


Er det LETT i Kolding?

Jeg.er.for.nylig.startet.som.stud.jur..i.Kolding.hos.LETT,.der.er.Danmarks.

fjerde største advokatfirma. I denne artikel kan læses, hvordan det har

været.at.starte.i.et.af.de.forjættede.advokat-stud.jur..jobs..

For sent til samtalen!

Når man nu skal have fat i et af

de der fancy stud.jur. jobs, som

alle snakker om, så kræver det jo

en god ansøgning og en samtale,

hvor det hele spiller. Jeg søgte

job hos LETT efter en annonce

i Paragraf-bladet og får da også

tilbudt en samtale i Kolding. For

at give mig selv de allerbedste

muligheder for at få jobbet vælger

jeg så at komme for sent!!! Allerede

der i toget tænker jeg, at

min chance reelt er forspildt. Til

selve samtalen får jeg dog hurtigt

peget DSB, som jo altid er en

plausibel syndebuk. Samtalen går

mod min forventning overraskende

godt. Partneren, der er til stede, er

åbenlyst mere interesseret i mine

fodboldevner. Med kommentarer

som ”jeg kan spille alle pladser”,

og ”folk kalder mig for torschütze”,

får jeg vendt nederlag til sejr og får

tilbudt jobbet stedet.

Opstart

Efter mirakuløs vis at have fået

fingre i en stilling som trainee hos

LETT i Kolding, er det jo tide

rent faktisk også at begynde med

arbejdet. Her blev jeg inviteret til

intro-arrangement både i København

og Kolding. Det går så ud

, at man giver hånd til ca. 300

mennesker, man aldrig vil kunne

g e n k e n d e

alligevel og

spiser hors

d´oeuvres.

Ud over det

vises man

rundt i de labyrintagtige gange,

som store advokatfirmaer som

hovedregel skal bestå af. Det hele

virkede meget uoverskueligt. Dog

fik jeg også i anledning af introdagene

mulighed for at møde de

andre nyansatte trainee’s, hvilket

gav mig nogle personer, jeg kunne

støtte mig op af. Det var jo lige nyt

for os alle sammen.

Selvom der i intro-dagene var en

del undervisning, så er hovedreglen,

at når man begynder arbejdet,

er det learning by doing. Her

troede jeg så, at man lavede en

masse opgaver, og hvor man var

forkert den, fik man en ordentlig

skideballe. Sådan har det dog vist

sig ikke at være. Stemningen

kontoret er overraskende god, og

det virker til, at alle er indforståede

med, at man altså ikke lige er su-

”Når man begynder

arbejdet, er det learning by

doing”

Søren.arbejder..en.ny.spændende.sag

permand fra

dag et.

På min andenarbejdsdag

fik jeg

så en noget overraskende opgave.

Lav en procedure over denne

sag! Min umiddelbare tanke var:

Hvad er en procedure? Det er her

man skal passe med sin Ally

McBeal baserede viden. Da jeg

kom hjem efter at have svedt over

den opgave en hel dag og havde

afleveret det, som jeg vil beskrive

som en pose lort, var jeg fuldstændig

udkørt. Men det er sådanne

situationer man lærer rigtig meget

af, og næste gang går det forhåbentlig

bedre. Forhåbentlig!

Dagligdag

Efter at have været arbejde et

par gange falder spændingsniveauet

kraftigt. I starten gik hele

ugen og al den mentale energi

med at tænke arbejdet. Nu er

jeg meget mere afslappet, da jeg

er mere sikker , hvad jeg går ind

til næste gang, jeg skal til Kolding.

Dog er det mere reglen end undtagelsen,

at der kommer en opgave,

man aldrig før har fået indenfor et

felt i juraen, man ikke kender til.

Men dette bliver selvfølgelig lettere

med tiden. Dog føles hver gang

man er arbejde som en eksamen,

da man selv stiller høje krav

til sine udarbejdede notater.

Fordele og ulemper

Der er fordele og ulemper ved

sådan et stud.jur. job. Lad os starte

med ulemperne. For det første er

mit stud.jur. job i Kolding. Så fra

jeg forlader min lejlighed, til jeg

er min arbejdsplads, går der 2

timer. Dvs. 4 timers transport for at

arbejde mine 9 timer kontoret.

Det er en lang dag! Heldigvis arbejder

jeg kun en gang om ugen, og

jeg får mine transportomkostninger

refunderet.

Når man er

studerende i Århus, kan det være

nødvendigt med lidt transporttid for

at lande et stud.jur. job.

Ud over transporttiden er der selvfølgelig

det store spørgsmål om

tid til studiet. Man vil gerne have

CV-værdien af et erhvervsrelateret

job, men vil ikke have, at det går

ud over karaktererne. Samtidig vil

man nødig skære i sin kostbare

fritid. Der er ingen tvivl om, at man

skal lære at blive bedre til at prioritere

sin tid. Når man først er endt

arbejdsmarkedet og bliver rigtig

presset, er dette essentielt.

LETT har valgt at profilere sig

ved at være

et advokatkontor,

hvor

man får nogle

seriøse

fordele ved at være ansat, også

selvom man kun er trainee. Her

tænker jeg især den udleverede

bærbar og erhvervsmobil. Det er

dyre sager, og passede mig godt,

da jeg lige

havde fået

stjålet min

egen bærbar. Ud over det bliver

hele kontoret også inviteret ud

rejser… med løn. Næste tur går til

Barcelona i april.

Inden jeg blev ansat var alle også

skiferie. Som en bonus får man

40.000 kr., hvis man senere bliver

ansat som advokatfuldmægtig.

”Jeg kan spille alle pladser”

Af de lidt mere spidsfindige ting fik

jeg en dag en boks med 500 stk.

visitkort. Min første tanke var nice!

Min næste tanke var, hvem jeg

Søren Møller

sm@paragrafblad.dk

5 grunde til Villy Søvndals forskellige holdningsskift:

1) Da Villy pga. det kolde vejr har været forkølet det meste af vinteren, agter han nu at købe sin Rover tilbage

for derved at bidrage til den globale opvarmning med manér. I den forbindelse udtaler han: ”Global opvarmning er

måske ikke nogen dårlig idé. Dertil kan jeg tilføje, at isbjørnen jo også bare er noget Nordisk Film-propaganda”.

2) Efter at Villy har fået nye briller har han pludseligt fundet ud af, at Muhammed-tegningerne i virkeligheden ikke

er så ”stupide og ondskabsfulde”, som de så ud for ham med et syn + 20.

3) Villy mener, at det nu er tid til at gøre op med SF’s kritiske holdning til kapitalisme. Det sker ud fra det ikkepopulistiske

rationale, at alle har ret til et fedt køkken, finansieret af ulands-støtten. Hvad skal de alligevel med et nyt

køkken i Afrika, når de alligevel ikke har mad eller rent vand?

4) Villy lader sin vrede gå ud over alle muslimer, fordi han for 4. gang i træk - uden held - har forsøgt at forklare

sit lokale pizzeria, at han ikke kan lide chili/hvidløg sin mad.

5) Villy er bare blevet træt af, at være ven med Margrethe Vestager.

”Lav en procedure over

denne sag!?!”

af Mathias Risom Kristensen og Christian Pedersen

dog skal give dem til. Jeg kunne

jo give dem til mine forretnings-

forbindelser.

Problemet

var bare, at

mine forældre

ikke vidste,

hvad de skulle bruge dem til.

Konklusion

At starte hos LETT har alt i alt

været en positiv oplevelse. Det

er selvfølgelig hårdt arbejde, men

det er også spændende, fx når

man leder efter det argument, der

kan vende sagen til vores fordel.

Starten er præget af usikkerhed og

en følelse af, at man kan ingenting

kan. Men det ryster man af sig,

efterhånden som man kommer

ordentligt ind i arbejdet.

40 4


Hvad.synes.du.om.muligheden.for.administrativ.udvisning.i.relation.til.

sagen.om.mordplanerne..Kurt.Westergaard?

Michael Hansen Jensen, professor,

dr.jur., Offentlig Ret

Begrænsning af adgangen til

domstolsprøvelse efter udlændingeloven

til udvisning af

udlændinge, som anses for

en fare for statens sikkerhed,

er ikke grundlovsstridig. Ordningen

er begrundet i effektiv

forebyggelse af fare for statens

sikkerhed mv., men det er værd

at overveje, om disse hensyn

kan varetages ligeså godt i en

særlig lovbestemt ordning, hvor

grundlaget for udvisningen – farevurderingen

– kan efterprøves,

f.eks. af en særlig udpeget

dommer i et lukket forum, som

sikrer den nødvendige hemmeligholdelse

i sådanne sager.

Hans Helge Beck Thomsen,

professor, ph.d., Privat Ret:

Der foretages daglig en masse

administrative afgørelser, der

har væsentlig betydning for ikke

blot ikke-danske statsborgeres

men også danske statsborgeres

tilværelse. Spørgsmålet er ikke

kun retspolitisk, men i ligeså høj

grad sikkerhedspolitisk. Der er

derfor ingen grund til at tillægge

en række forsvarsadvokaters

politiske og erhvervsbetonede

udsagn nævneværdig betydning

ved vurderingen af retsgrundlaget

for administrativ udvisning.

Det gør jeg som anført også

navnlig med en sikkerhedspolitisk

begrundelse.

Jørgen Dalberg-Larsen,

professor, dr.jur., Afdelingen

Jeg ville bestemt foretrække,

at domstolene fik mulighed for

at tage stilling til administrativ

udvisning i denne henseende.

Det vil betyde en øget garanti

for, at udvisningen er sket i forsvarlige

former og et forsvarligt

grundlag. Og det skulle nok

kunne lade sig gøre i den ene

eller anden form.

Tekst og foto: Line Jacobsen

og Andrea Banasik

MJ arrangerer overbliksundervisning

Der. vil. igen. i. år. være. gratis. overbliksundervisning,. der.

gerne.skulle.bidrage.til,.at.du.kommer.sikkert.igennem. ..

års.prøverne.

To jurister fra Kammeradvokaten vil give overblik i formueret.

Der arbejdes at finde en dygtig jurist til familie-/ arveret.

Information om tid og sted følger.

Er du ambitiøs og målrettet

– kan Plesner blive din fremtidige

arbejdsplads.

Vi søger løbende advokatfuldmægtige.

Læs mere www.plesner.com

43


Bibliotekets Jeanne d’Arc

Paragraf.genoptager.i.dette.nummer.serien.om.”folkene.bag.jura”.-.

Gitte.Kolstrup.har.i.2½.år.været.leder.af.Juridisk.Bibliotek..Læs.i.denne.

artikel.om.et.bibliotek,.der.forsøger.at.lægge.den.gamle,.konservative.arv.

bag.sig.og.gå.den.elektroniske.fremtid.i.møde.med.et.smil.

Gitte Kolstrup

Inden den 51-årige biblioteksleder

kom til Jura, var hun leder af Statsbibliotekets

magasiner. Et job,

der umiddelbart lyder støvet og

kedeligt, men som ifølge Gitte var

rigtig spændende. Derudover har

hun arbejdet med produktions- og

indkøbsplanlægning i det private

erhvervsliv.

Privat er hun

gift og har fire

udeboende

sønner.

J u r i d i s k

Bibliotek

Biblioteket er

et præsensb

i b l i o t e k ,

hvilket betyder,

at udlån

af materiale

ikke er mul

i g t . F r a

gammel tid

har kun ansatte

Jura

været undtaget

herfra.

Indenfor de

sidste par år

har specialestuderende dog også

fået lov at låne. Udover Gitte er to

jurister og en bibliotekar fastansat

sammen med seks studentermedhjælpere.

Dette betyder, ifølge

Gitte, at der er rig mulighed for at få

hjælp og vejledning: ”Vi er her for

brugernes skyld og ikke omvendt.

Hold jer ikke tilbage med at spørge

efter hjælp.”

Den konservative arv

Bare navnet Juridisk Bibliotek

sammenholdt med Juras traditionsbundne

udenadslære vækker

tanker om et konservativt miljø.

Dette vil Gitte hverken be- eller

afkræfte, men hun siger dog, at

det er svært at få gennemført

ændringer: ”Tingene skal helst

være, som de altid har været. Det

nytter bare ikke noget, da tingene

ændrer sig.”

Eksempelvis er det først i år, det

herrens år 2008, at biblioteket har

fået et elektronisk udlånssystem.

Indtil nu er alle udlån blevet skrevet

ned manuelt papir: ”Jeg har bøger,

der har været udlånt i over 10

år til forskning. De er aldrig blevet

hjemkaldt, fordi det hele har kørt

manuelt.” Med det nye system vil

bøgerne automatisk blive hjemkaldt

efter en måned, medmindre

der er lavet en specialaftale. Målet

hermed er, at materialet skal kunne

findes hylderne til glæde for

brugerne.

For at realisere det elektroniske

udlån er samtlige bøger og tidsskrifter

ved at blive microchippet.

Samtidig er tyveridetektorerne ved

udgangsdørene skiftet fra magnetisme

til radiobølger, så de er klar til

at køre det nye system.

Fremtiden

I forlængelse af artiklen ”Ro

læsesalen, tak” i sidste nummer

af Paragraf nævner Gitte, at biblioteket

fortsat skal arbejde

at forbedre studiemiljøet. Dette

kunne eksempelvis være ved at

etablere gruppearbejdspladser

læsesalen i stueetagen og

dermed give mere ro de øvrige

læsesalspladser.

Derudover er det hendes mål at

a r r a n g e r e

småkurser

i informationssøgning,

så interesserede

kan

lære at søge

i online-databaserne,

der alle er

forskelligt

opbyggede.

Samtidig går

biblioteket

og venter

instituttets

nye hjemmesidesystem,

så det

bliver muligt

i fremtiden

at opdatere

hjemmesiden.

Gitte.Kolstrup.sammen.med.et.af.de.billeder,.der.skaber.liv.og.glæde..biblioteket

Gittes tre gode råd

For det første opfordres de studerende

til endelig at spørge efter

hjælp: ”Det er jo det, vi er her for”.

Derudover modtager Gitte gerne

ændringsforslag eller andre gode

idéer til biblioteket. For det tredje

opfordrer Gitte de studerende til at

bruge bogvognene ved pladssætning,

så alt materiale kommer

rigtigt plads: ”Gør det nemt for

jer selv, så gør I det nemt for os.”

Anders W. Jacobsen

aj@paragrafblad.dk

Jagt – en helt ny form for

networking!

Mange. jurister. har. i. tidernes. løb. fået.job. (bl.a.). fordi. de. . deres. CV.

kunne.skrive.”jæger”.-.man.har.sågar.hørt.om.nyuddannede.kandidater,.

som.under.jobsamtalen.ikke.blev.spurgt.til.meget.andet.end.sæsonens.

jagtbytte!

Så meget desto mere er der grund til at blive medlem af Juridisk Jagtselskab (JJS). JJS er en jagtforening for

jurastuderende og juridiske kandidater fra Aarhus Universitet. Vi afholder i april et introarrangement for alle

interesserede - nye såvel som gamle medlemmer, hvor vi vil fortælle lidt om foreningen og kommende arrangementer,

ligesom du vil få muligheden for at møde andre jægere eller bare se om JJS er noget for dig.

I JJS hygger vi os med vores fælles interesse - jagt. Det er ingen betingelse at man skal have jagttegn, at man

skal kunne plaffe lerduer stribe eller at man partout skal gå i camouflagetøj. Der er jægere og jagtinteresserede

alle niveauer, og vi kan godt afsløre, at ja, jagt er fremtidens mondæne sport! Hvert år løser godt

160.000 jægere jagttegn, så der er pæne odds for at din kommende chef er en af dem!

Derfor opfordrer vi alle jagtinteresserede Juridisk Institut til at blive en del af JJS. Du får dermed det bedste

grundlag for at møde andre ligesindede jurastuderende, networke med færdiguddannede jurister og ikke

mindst selvfølgelig at komme med ud jagt!

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev ved at skrive til jjs@jjs.dk og dermed få besked direkte om vores arrangementer

– tjek også vores hjemmeside www.jjs.dk. Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte

bestyrelsen, f.eks. hvis du brænder for at finde ud af, hvad ”bukkefeber” egentlig er!

Vi byder alle jagtinteresserede velkommen i JJS!

Med venlig hilsen – bestyrelsen:

Mads, Helle, Rikke og Pia

Arveret

Af.Irene.Nørgaard,.Jurist-.og.

Økonomforbundets. Forlag,.

5..Udgave

Arveret, 5. udgave 2008, anvendes

som pensum i faget arveret

1. år af den juridiske bacheloruddannelse

Aarhus Universitet.

Bogen gennemgås såvel forelæsning

som holdundervisning,

hvor det arveretlige pensum er

i nær tilknytning til pensum i

faget familieret. Herudover kan

bogen benyttes til valgfri fag

overbygningen, og også af praktikere,

særlig advokater, dommere,

forsikringsjurister og jurister i den

finansielle sektor mv.

5. udgave er opbygget samme

måde som 4. udgave, men er

baseret den nye arvelov og de

nye pensions- og forsikringsret-

tigheder, som trådte i kraft d. 1.

januar 2008. Bogen er således en

grundig indføring i de nye arveretlige

regler og et indblik i reglerne

i 1964-loven, som endnu er gældende

ved bl.a. dødsfald og uskiftet

bo etableret før 1. januar 2008.

Af mere væsentlige ændringer i

forbindelse med den nye arvelov

kan nævnes et større hensyn til

længstlevende ægtefælle, som

nu arver halvdelen af afdødes bo

som legal arv. Derudover er loven

yderligere liberaliseret ved bl.a. at

testationskompetencen er forhøjet

til ¾ af boet, når afdøde efterlader

sig livsarvinger, samt en udvidelse

af den kvalitative testation.

Bogen omhandler hovedsageligt

de basale materielle arveretlige

regler, hvorimod de mere specielle

regler om bl.a. fondslovgivning og

regler af mere administrativ art

kun er kort omtalt. En nærmere

behandling heraf må derfor findes

i speciallitteraturen.

Anmeldelse

Bogen er indbundet og 384

sider, og kan erhverves for 650 kr.

forlagets hjemmeside eller som

DJØF medlem til 520 kr.

Christoffer Nepper

cn@paragrafblad.dk

44 45


4

Ny ”Chefen for det hele”

Så fik MJ en ny kvindelig formand – Med en ideologi bestående af

interaktion,. innovation. og. in. solidum,. så. er. der. kun. én. vej,. og. det. er.

frem....

Lad mig starte med at sige tak til

mine foreningsfæller, som førte

mig til formandsposten. Derudover

vil jeg også takke MJ’s forværende

formand Marie Guldberg for hendes

indsats i det forgange år. Jeg

skal videreforvalte posten i bedste

henseende – for MJ og frem for alt

for de studerende. Når det så er

sagt - let’s talk business…!

De jurastuderendes Robin

Hood

Jeg tror godt, jeg tør tale alle

foreningsmedlemmers vegne,

når jeg siger, at det er givende

at have foden inden for foreningsgangen.

Fælles for os alle

er, at vi frivilligt arbejder for de

jurastuderendes krav og tarv. På

overfladen ses det sociale samvær

tværs af såvel foreninger som

årgange – og underliggende har

hver enkelt forening hvert deres

mantra, som gavner studietiden

Jura. Her skal alene omtales

MJ’s anliggender, omend andre

foreninger kan have tilsvarende

og/eller perifere moraliteter.

MJ’s mantra er at gøre studiet

bedre for den enkelte studerende.

Vi kæmper for at gøre studieforholdende

tidssvarende, så ingen

kommer i klemme i forhistoriske

regler. Vores

m æ r k e s a g e r

består bl.a. i

undervisningensudbydelse

og formidling,

u d -

bydelse af fag, eksamensforhold,

pensum til de enkelte fag o.l. Vi

respekterer og værdsætter hver

enkel underviser og professor,

men vi ytrer os, når de studerende

af den ene eller anden grund kommer

i klemme – vi kæmper således

selv, hvor vi ved, det som udgangspunkt

ikke nytter, eksempelvis

hvor professorerne har immunitet

og derved ikke er modtagelige for

kritik. Dette er vores pligt, som de

studerende talerør.

Ønskerne om forbedrede, opdaterede

tilstande effektueres via MJ’s

repræsentanter i Jurrådet, Jurrådets

fond, Studienævnet, Fællesrådet

og i DJØF-studerende. Repræsentanterne

vælges af MJ og

posterne gives til de medlemmer,

der har lyst til at gøre en indsats

det gældende område. Der

er således ikke tale om tildeling af

poster efter anciennitet – I såvel

MJ’s styrelse som i de forskellige

Råd og Nævn sidder i dag i alt fire

repræsentanter, som er andetårsstuderende.

Og de gør det med

bravour! Alle medlemmer i MJ har

således mulighed for indflydelse

jura-studiet.

Det store overblik

Udover forbedringstiltag er

MJ’s største mærkesag den

årlige afholdte manuduktion.

Arrangementet viser sig år efter

år at være en bragende

succes for de 1. års

studerende. Dog er

materialet, der gennemgås,

af en sådan

relevans, at også 3. års

studerende viser sig i salen.

Overbliksundervisningen består

af en maratongennemgang af de

to signifikante 1. års fag og har

til formål at give de studerende

en kort og klar gennemgang af

pensum samt en gennemgang

af opgaveteknik med henblik

de forestående eksamener. Qua

disse succeserfaringer afholder

MJ naturligvis også manuduktion

i år, anno 2008. I år har to jurister

fra Kammeradvokaten æren af at

formidle overblikket i formueret, og

vi arbejder pro tempore at finde

en dygtig jurist til familie-/arveret.

MJ finansierer arrangementet,

således at det er gratis for de

studerende. Nærmere information

om tid og sted følger.

Nye roller

Mit første foretagende som formand

var at se til, at posterne til

de medlemmer, der ved dette års

generalforsamling, blev valgt ind

i styrelsen, blev fordelt. Generalforsamlingen

havde, ud over

formanden, valgt Lotte Lindeloff,

Pernille Damsgaard Jensen, Christian

Schlüter og Dan Andersen

til at sidde i styrelsen. Vi fordelte

sammen posterne således, at

Lotte er arrangementsansvarlig og

næstformand, Pernille viderefører

kassérer- og sekretærposten,

Christian fortsætter som web-ansvarlig

og Dan forvalter valg- og

pr.posten. Et stærkt team, som

jeg ikke et sekund tvivler , bliver

gode ”hærførere”. Når jeg anvender

citationstegn, er det fordi, at

styrelsens rolle i MJ som helhed

ikke lader sig væsentlig adskille

fra de øvrige medlemmers roller.

Styrelsen er alene til for at sikre,

at tingene bliver gennemført, og

at der forefindes en ansvarlig bag

alle projekter. Qua dette ansvar

anses styrelsesmedlemmerne

for ved postens tiltræden at have

indgået en stiltiende aftale med

MJ om deres tilstedeværelse ved

de ugentlige møder. Ellers er det

overordnet set helt op til de øvrige

medlemmer, hvor meget tid og

energi, de vil lægge i MJ. Og her

vil jeg gerne benytte lejligheden

til at takke især tre af vores ”nye”

medlemmer for en ualmindelig

flot indsats det sidste halve år;

Anne Christine Brønnum, Kamilla

Enevoldsen og Iben Jacobsen. De

her piger har med et solidt fremmøde,

et initiativrigt engagement

og med masser af gåmod vist

deres loyalitet lige siden deres

indmeldelse ved studiestart 2007.

Således sidder Anne Christine nu

allerede som repræsentant i Jurrådet,

Kamilla i DJØF-studerende

og Iben i Jurrådets Fond. Flot

indsats, piger!

Nye tiltag

Helt i det små, vil I nu igen kunne

se MJ-sommerfuglen rundt omkring

jura. Den har i mange år

været MJ’s talisman, men er ikke

kommet til sin ret i de sidste par

år. Det er der ændret nu. Og

hvad er der egentlig med den sommerfugl?

Der er ikke rigtig nogen,

der ved, hvor længe, den har fulgt

MJ, men vi ved, den symboliserer

evnen til forvandling. Den virker

som katalysator i transformationer.

Ægget bliver til en larve i en puppe

og herfra til en sommerfugl. Symbolikkens

verden sammenligner

1. fase med en ide eller et ønske,

som er opstået. I 2. fase undersøges

mulighederne for, om idéen er

realistisk, og i 3. fase manifesteres

og realiseres den.

Også helt i det små anskaffes der

et disco-anlæg og et nyt fjernsyn

og opslagstavlen skal i år, som

noget nyt, op at hænge væggen

(!).

Ud over småtingsafdelingen skal

MJ revidere nogle af sine arrangementer.

Dette er for det første nødvendigt,

eftersom vi ikke længere

kan aflægge vores årlige visit hos

Ceres. Nok er vi det rene med,

at de studerende udelukkende

tilmeldte sig Ceres-/byret-arrangementet

grund af besøget i

byretten, og at smagsprøverne hos

Ceres efterfølgende nærmest blev

tvunget i dem (til tider via tragt),

men når det nu var en tradition,

er det ærgerligt alligevel. Vi arbejder

således en løsning, der

tilnærmelsesvis kan fylde Ceresbesøget

i slutningen af september

ud. Har du et forslag, så skriv til

moderatejurister@hotmail.com.

Endvidere har blandt andre MJ

de sidste par år måttet sande,

at det er svært at få udenbys-arrangementer

op at køre i forårssemestret.

Det er det for det første,

fordi arrangementerne ligger efter

ski-turen (godt arrangement JUS

– har jeg hørt), og for det andet

fordi, det er et ultrakort semester,

og de fleste studerende allerede

er begyndt at gå i små-panik. Jeg

kan derfor allerede nu løfte sløret

for, at MJ-turen næste forår går til

Århus. Programmet er endnu

tankestadium, og jeg kan derfor

ikke afsløre for meget endnu, men

det bliver underholdende.

Vigtigst er, at MJ indtil videre har

udarbejdet 2 nye forslag til gavn

for de studerende, som indgives til

Studienævnet i dette semester. Et

yderligere forslag er trapperne

og forventes klar til august. Nærmere

detaljer afsløres naturligvis

så snart, det kan lade sig gøre.

Jeg glæder mig meget til at komme

i gang og sammen med mine foreningsfæller

arbejde for ovenstående

mærkesager. Det er vigtigt

for jura, at der sidder folk, som arbejder

frivilligt for, at alt studiet

står rigtigt til. Du er altid velkommen

til at være med. Der er møde

hver torsdag klokken 17.15

MJ’s kontor foreningsgangen i

bygning 1343. Vi glæder os til at se

både gamle og nye ansigter.

af Gitte Andersen, formand

for Moderate Jurister

Årets Underviser 2008

For 11. gang skal de studerende kåre Årets Underviser.

Afstemningen finder sted i uge 14. Mandag d. 31. marts kl. 9 – Fredag d. 4. april kl. 12.

Stemmeseddeler vil være at finde ved stemmeurnerne.

Traditionen tro belønnes den bedste begrundelse med et gavekort til Bogformidlingen kr. 500.

Receptionen, hvor alle har mulighed for at hædre vinderen, finder sted i det store gavlværelse fredag d. 11.

april kl. 14, hvor Jurrådet vil byde forfriskninger.

4


Alternative Jurister

48

Præsenterer:

Juristens Arbejdsområde

d. 17. april kl. 14.15

i ”tvillingeauditoriet” 1324/011

Vi har inviteret 3 jurister, der har afsluttet deres juridiske embedseksamen. De

vil hver især holde et oplæg om deres arbejdsplads samt deres erfaringer med at

komme fra studieliv til arbejdsliv.

I år kan du høre om livet som:

Advokatfuldmægtig hos Kromann Reumert

- v. Tyge Rasmussen

Jurist ved Ombudsmanden

- v. Rikke Kofoed Nielsen

Politifuldmægtig ved PET

- v. Stig Fleischerd

Der vil være øl og sodavand til de fremmødte.

Arrangementet afholdes

med støtte fra DJØF

INVITATION TIL STUDIEBESØG HOS LETT!

LETT inviterer til studiebesøg vores

kontor i Århus onsdag den 16. april kl. 16.

Kom til en fagligt inspirerende eftermiddag

og besøg os i vores nye domicil ved

Rådhusgården, Vester Allé 4.

Vi tilbyder dig et indblik i vores

karrieremuligheder som studerende,

advokatfuldmægtig og advokat, og du

vil få mulighed for at møde en række

medarbejdere fra kontoret.

I forbindelse med arrangementet vil vi

servere en let anretning.

Du bedes tilmelde dig til Pia Søgaard

pas@lett.dk og oplyse om navn,

studietrin og kontaktoplysninger.

Tilmeldingsfrist:11. april 2008 kl. 12.

Vi glæder os til at møde dig!

LETT er blandt Danmarks førende advokatvirksomheder. Vi tilbyder professionel rådgivning til det private

erhvervsliv, den offentlige sektor, organisationer og private. Vi kan føre vores historie tilbage til 1869, og er

dermed et af Danmarks ældste advokatkontorer. I dag er vi over 350 medarbejdere, heraf 165 advokater og

advokatfuldmægtige fordelt kontorer i København, Århus og Kolding. Læs mere om os : www.lett.dk

Lett Advokatfirma

www.lett.dk

København

Rådhuspladsen 4

DK-1550 København V

Tlf. +45 33 77 00 00

Fax +45 33 77 00 01

Århus

Rådhusgården

Vester Allé 4

DK-8000 Århus C

Tlf. +45 86 12 86 00

Fax +45 86 12 86 56

Kolding

Jernbanegade 31

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 75 50 40 00

Fax +45 75 54 10 50


50

Analkløe?

Der.er.noget.rivende.galt.i.dit.tv!.Og.nej,.det.er.ikke.kun.Varm..is,.TV2.

News´.nyhedshelikopter.og.Remee..Ikke.engang.i.reklameblokkene.kan.

man.nu.være.fri.for.alverdens.ubehageligheder.

Forestil dig, at du en aften sidder i

din stue efter en lang dag begravet

i bøgerne. Du har måske gjort lidt

ekstra ud af aftensmaden og skal

nu nyde et veltilberedt måltid,

mens 19-nyhederne opdaterer dig

den aktuelle verdenssituation.

Lige inden du får selskab af de

porcelænsfine studieværter,

skal endnu en reklameblok

dog rulle over skærmen.

Og det er her filmen knækker.

I bogstavelig forstand. I

bedste Fightclub-stil har man

nemlig imellem de almindelige

reklamer klippet noget

ind, der bestemt aldrig burde

have været vist mit tv!

Nogensinde! Overhovedet!

Spottet begynder egentlig

uskyldigt nok, med en pænere

moden dame, der går

rundt i en solbeskinnet park.

Man forventer nok umiddelbart

en speaker, der vil

fortælle om ratepension og

om at sikre det gode liv også

i fremtiden. Men pludselig

får man slynget en sætning

i hovedet, som man ikke i

sin vildeste fantasi kunne

have forberedt sig : ”50 %

af alle danskere har dagligt

gener som følge af analkløe”.

Jamen tak for den oplysning! Nu

har jeg da endnu mere lyst til at

sætte tænderne i min velstegte

bøf med tilhørende bagekartoffel

og creme fraiche-dressing. Hvad

f…. sker der for dét? Ikke nok

med at reklamer som regel er totalt

idéforladte og febrilsk forsøger at

redde deres indhold med latterlige

slagord som ”Det´ en OM´er” (der

af uransagelige årsager er blevet

en så fast del af det danske sprog,

at man vel snart forventer Dansk

Sprognævns optagelse af udtrykket

i retskrivningsordbogen?). Nej,

nu bringer reklameproducenterne

os også detaljerede beskrivelser

af alverdens klamme sygdomme.

Lige midt i maden! Og uden nogen

form for advarsel. I alle øvrige programmer

skal studieværterne ellers

nok sørge for gentagne gange

at advare mod stærke scener, blot

der skal vises klip af sultne afrika-

nere eller tsunamiramte områder.

Men hvis jeg skal have gamle menneskers

anale problemer serveret

et sølvfad, så ser man ingen

grund til lige at give mig en heads

up først. Man forventer vel nærmest,

at Jason fra Terkel i Knibe

straks efter ringer døren, bare

for at råbe ”i dit fjææs Biiaaitch”.

Så tak for det TV2!

Endnu mere skræmmende er, at

det tilsyneladende er en tendens,

der er stærkt voksende. Har man

blot åbnet for sit tv en enkelt gang

eller to inden for de sidste par må-

neder, vil man ikke være gået glip

af disse evergreens: Klamydiareklamen,

der 10 sekunder kan

tage enhver gnist ud af et parforhold;

Hygiejnebindet der kan skjule

ildelugtende udflåd; Pillen mod

akut eksplosiv diarré (hvor den

kvindelige hovedperson få timer

senere ses i en biograf, med

sine fingre dybt begravede i

venindens popcorn – nice!)

og ikke mindst neglesvamp

reklamen (som jeg allerede

gruer for at løbe ind i mit

nye HD tv).

Og det er skam ikke kun reklamerne.

Over hele sendepladen

er der sket et skred

i retningen af konceptet ”jo

klammere, jo bedre”. I flere

år har vi nu været hjemsøgt

af Lægens Bord og den

klamme, slimede vært Peter

Qvortrup Geisling (der godt

nok for nyligt er blevet skiftet

ud, dog kun for at blive flyttet

over til fedmeprogrammet

”Ha det godt”, hvor han

stadig belærer os om, hvor

klam kroppen kan være).

Helt ærligt, hvor meget har

jeg lige lyst til at vide om

gamle mænds prostatakræft

eller folks underlige rødmende

udslæt inderlåret!? ARGH!

Så kære DR og TV2. Vil I ikke

godt holde op med at have akut

væmmelse og opkastningsfornemmelser

som en del af jeres servicepakke

og bare vise programmer

med almindelige mennesker, der

ikke har alle mulige klamme sygdomme?

Tak…

Morten Stakroge

ms@paragrafblad.dk

Marts

Tirsdag den 25.03.2007:

JUS: New York-tur til den 3. april

Fredag den 28.03.2008:

JUS: Fredagsbar kl. 15-18

Mandag d. 31.03.2008-fredag d.

04.04.2008:

Afstemning til årets underviser

April

Fredag den 04.04.2008:

Fakultetsfest

JUS: Fredagsbar kl. 15-18

Fredag den 11.04.2008:

JUS: Fredagsbar kl. 15-18 med lodtrækning

til kapsejlads

Jurrådet: Reception i det store gavlværelse

for årets underviser

Faste mødetider:

ELSA, kontoret alle dage 12.15-13

JUS, kontortid alle dage 12.15-12.45

AJ, tirsdage kl. 16.15 kontoret

MJ, torsdage kl. 17.15 i mødelokalet

SJ, tirsdage kl. 14.00 i mødelokalet

KJ, onsdag kl. 15.00 kontoret

RETSKRITISK, 1. onsdag i hver

måned kl. 16.15

Kalenderen

Lørdag den 12.04.2008:

Foreningsgangen: Tour de Gang

Torsdag den 17.04.2008:

AJ: ”Juristens arbejdsområde” kl.

14.15 i 1324/011 (tvillingeauditoriet).

Gratis øl og vand

Fredag den 18.04.2008:

JUS: Fredagsbar kl. 15-18

Indlæg sendes til vores

kalenderpige Marie

kalenderpigen@paragrafblad.dk

Onsdag den 23.04.2008:

JUS: Billetsalg til JUS-fest starter

i kantinen kl. 12

Fredag den 25.04.2008:

JUS: JUS-fest kl. 21.00-02.00

Kalenderpigen sender glade tanker

fra New York!

Paragraf: Deadline til næste Paragrafblad

er den 16. april 2008

kl. 14:00. Indlæg kan sendes til:

deadline@paragrafblad.dk

Kalenderpigen

5


AdvoJob

Jobbørs for advokatbranchen

Priser fra 2.300 kr. + moms

for en stillingsannonce

STORBREV B, Bladnr. 46298, Studenterbladet Paragraf

Bartholins Allé, bygning 1340, 8000 Århus C

Partner

Advokat

Advokatfuldmægtig

Sekretær

Vikarservice

Administration

Bogholderi

IT-medarbejder

Piccolo / piccoline

Domstolene

www.advoJob.dk

Advokaternes Serviceselskab A/S

Kronprinsessegade 52

28 • 1306 København K • 70203212 • service@advokatnet.dk

More magazines by this user
Similar magazines