Årsskrift 2008

INDHOLD 2008 

artikler 

2 FORORD: TESTRUp højSKOLE - DET FRIE AKADEMI jørgen carlsen 

4 KLODEN SMELTER christian panton 

8 RøD ALARM, GRøN REVOLUTION ida ebbensgaard 

14 højSKLEN I ET KLIMApERSpEKTIV rasmus vincentz 

18 77° NORD christian panton 

22 UDVALGTE DIGTE christian dorph 

26 DET LEGENDE MENNESKE jørgen carlsen 

30 NOTER FRA AUGUSTKURSUS 2008 olga ravn michelsen 

34 TESTRUp højSKOLES SKOLEKREDS RUNDER 25 ÅR Kaj lolholm 

42 ER DER KUNST pÅ LINjEN? ida emilie nemming 

48 24-TIMERS-MENNESKER hans nørKjær 

50 RIGETS TILSTAND jørgen carlsen 

62 FORMANDENS BERETNING christian panton 

66 TESTRUp højSKOLE SOM pIT-STOp ann sofie oxenvad 

72 KRøNIKEN anne-grethe severinsen 

84 “jEG UNDRER MIG OVER...” filosofi e08 

88 jOhAN jørgen carlsen 

referencer 

46 ELEVFORENINGEN INVITERER 

89 ELEVFORENINGENS BESTYRELSE 

90 SKOLEKREDSEN 

91 SKOLENS BESTYRLESE 

92 ÅRETS GANG I STIKORD 

96 MEDARBEjDERE 

97 ADRESSER FORÅR 2008 

99 ADRESSER EFTERÅR 2008 

102 ELEVBILLEDER 

104 KURSER 2009/2010

2 

TESTRUP HØJSKOLE 

- DET FRIE AKADEMI 

Kendere af Testrup Højskole vil vide, at vi i en 

årrække har kaldt skolen for ”et folkeligt akademi”. 

Denne undertitel er nu udskiftet med en ny: ”Det 

Frie Akademi.” 

Hvorfor nu det? Eller som formanden for Testrup 

Højskoles Skolekreds Kaj Lolholm spurgte ved 

generalforsamlingen i år: ”Skal Testrup Højskole nu 

ikke længere være en folkehøjskole?” 

Svaret er helt entydigt: Jo det skal den helt 

bestemt! Testrup Højskole skal stadig være en 

højskole i den klassiske grundtvigske tradition. 

Men vi skal samtidig være en replik ind i 

samtiden. At signalere dette er faktisk lige præcis 

meningen med navneændringen. Sagen er nemlig 

beklageligvis den, at ikke alle højskoler længere er 

højskoler i ordets egentlige betydning. Med nogle få 

undtagelser er de i bedste fald en slags fagkostskoler 

– eller på vej til at blive det. Eller i værste fald holder 

de åndeligt ophørsudsalg ved opportunistisk at 

præstere kommercielle markedstilpasninger. Det 

er, som om de ikke længere har noget på hjerte 

over for nogen. Overlevelseskampen fylder det 

hele. Nogle optræder endda i begge roller. 

Der er desværre gået svamp i højskolebegrebet 

– ikke mindst takket være højskoleloven af 

2006, der tillader skolerne at indføre formelt 

kompetencegivende kurser i stil med resten 

af uddannelsesmarkedet. Dermed afvikler 

højskolerne deres enestående originalitet 

som eksamensfrie og åbne læringsmiljøer og 

får i stadig højere grad de samme varer på 

hylderne, som man kan finde i hele det øvrige 

uddannelsessystem. En højskole er altså med 

andre ord ikke nødvendigvis længere en højskole 

af gavn, kun af navn. Det, de foretager sig, gør de 

ikke med glød, men af nød.

Filosoffen Wittgenstein har udtalt, at det 

indimellem kan være nødvendigt at sende 

sproget til rensning. Det gælder for øjeblikket 

ikke mindst ordet højskole. Bedre er det 

selvfølgelig ikke blevet af, at man nu officielt i 

uddannelsessystemet opererer med betegnelsen 

”professionshøjskoler”. 

Når vi vælger betegnelsen Testrup Højskole – 

Det Frie Akademi, er det netop for at understrege 

højskolens oprindelige særpræg og originalitet. 

Vi sætter friheden og begejstringen i højsædet. 

Det sker både i forhold til de højskoler, der har 

afviklet højskolens enestående anliggende, og 

i forhold til det etablerede uddannelsessystem, 

som er gennemsyret af tvangsforanstaltninger 

med pensumkrav, tests og evalueringer – kort 

sagt: Overvågning og kontrol. 

Når man kommanderes til at gøre noget, 

provokeres den indre modstandskæmper, og 

man mister måske helt lysten. Det er vel dybestst 

set forklaringen på det store frafald på mange 

videregående uddannelser. 

På Testrup Højskole vil vi gerne slippe lærelysten 

fri og samtidig fastholde en høj faglighed i alt, hvad 

vi foretager os. Frihed og faglighed er nemlig nært 

forbundne størrelser. Når lysten driver værket og 

begejstringen råder, skabes rum for fordybelse og 

dygtiggørelse – et rum, der tilmed er virusbeskyttet 

mod frustration, ubehag og stress. Dette tvangfrie 

læringsrum har været og skal fortsat være et 

særkende for Testrup Højskole. Derfor kalder vi os 

DET FRIE AKADEMI. 

Jørgen Carlsen 

Forstander 

3

4 KLIMA

KLODEN 

SMELTER 

TEMA: GLOBAL OPVARMNING 

ER VI KOMMET TIL aT TæTnE dRIVhusET fOR MEgET, Og hVad 

ER ændRIngER I aLbEdO? Christian Panton gIVER ET 

KORT OVERbLIK OVER cEnTRaLE bEgREbER Og pROcEssER 

sOM IndLEdnIng TIL En aRTIKELsERIE OM VOREs KLIMa 

KLIMA 

5

6 

INTRODUKTION 

gLObaL OpVaRMnIng 

Jordens temperatur er gennemsnitligt steget med 

ca. 0,8˚C siden 1800-tallet, og siden ca. 1975 har 

den været konstant stigende. Denne stigning har 

ikke været jævnt fordelt over hele kloden, men er 

særligt udtrykt omkring Nordpolen og de arktiske 

egne. Her er temperaturen siden 1860 steget med 

ca. 2.5˚C. Det har særligt i de senere år betydet, 

at arealet med hav-is omkring Nordpolen om 

sommeren bliver stadigt mindre. 

I 1957 begyndte Charles Keeling på Mauna 

Loa-observatoriet på Hawaii at måle atmosfærens 

indhold af kuldioxid, CO , et biprodukt fra 

2 

forbrænding af fossile brændstoffer, afbrænding 

af skov, mv. Efter de første år opdagede man, at 

ud over en kraftig sæsonvariation som skyldes 

ændringer i vegetationen, så var der også en 

generel stigning i mængden af CO i atmosfæren. 

2 

Da man observerede den generelle stigning 

af mængden af CO i atmosfæren i 1960’erne, 

2 

var der en CO -koncentration i atmosfæren på 

2 

315 ppm (parts per million). I sommeren 2008 

rundede atmosfæren 387 ppm, hvor kun 5 ppm 

kunne tilskrives sæsonvariationen. Man anslår, 

at den faktiske udledning var langt større, idet 

en tredjedel af den udledte CO bliver absorberet i 

2 

havene. Ud fra Vostok-iskernen, som blev boret på 

Antarktis i 1990erne, kan man se, at mængden af 

CO i atmosfæren de seneste 450.000 år ikke har 

2 

oversteget 300 ppm, hvis man ser bort fra de sidste 

200 år. Der er derfor ikke tvivl om, at udledningen 

af CO er et menneskeskabt problem, og kun ganske 

2 

KLIMA 

få forskere er uenige i denne fortolkning: At det 

er den øgede udledning, der forårsager global 

opvarmning. 

Sammenhængen mellem jordens stigende 

gennemsnitstemperatur og den øgede mængde 

kuldioxid i atmosfæren, kan beskrives ved hjælp 

af jordens drivhuseffekt. Atmosfæren har den 

egenskab, at ikke al energien fra det sollys som 

rammer jorden, blot forsvinder ud i rummet igen. 

Derimod findes der drivhusgasser i atmosfæren, 

heriblandt vanddamp, kuldioxid og methan, som 

absorberer noget af den varme, jorden reflekterer 

fra solindstrålingen. Det virker på samme måde 

som et drivhus; solen får lov til at skinne uhindret 

på jordoverfladen, men varmen får ikke lov at 

undslippe. 

Nu er det ikke sådan, at drivhuseffekten er en 

ubetinget dårlig ting - hvis vi ikke havde haft 

drivhusgasser i atmosfæren, havde det været ca. 

34˚C koldere på jordoverfladen. Problemet opstår, 

når mængden af drivhusgasser forøges betragteligt, 

for så er det vanskeligere for varmen at undslippe. 

Det svarer til at tætne drivhuset - og dette leder til 

højere temperaturer på jordoverfladen. 

fEEdbacK 

Ud over drivhuseffekten findes der en anden vigtig 

mekanisme til at regulere klodens temperatur. 

Det er jordens evne til at reflektere sollyset, før 

det bliver absorberet som varme. Især de polære 

regioner med deres vidt udstrakte iskapper og 

skyerne har en stor refleksivitet, også kaldet

albedoen. Falder albedoen, som følge af hav-isens 

tilbagetrækning samt iskappernernes udbredte 

overfladesmeltning i takt med stigende polære 

temperaturer, betyder det, at jorden blot absorberer 

endnu mere varme. Derved forstærker albedoændringer 

betydningen af drivhuseffekten. Der 

findes eksempler på andre forstærkninger eller 

positive feedbacks: når atmosfæren bliver varmere, 

kan den indeholde mere vanddamp (og dermed øge 

mængden af drivhusgasser), og når temperaturen 

i verdenshavene stiger, kan de ikke absorbere så 

meget CO 2 , og så vil det sandsynligvis blive frigivet 

i atmosfæren. 

usTabILT KLIMa 

Det er ikke unormalt at klimaet varierer, slet ikke 

når man tænker, på hvilke ændringer de historiske 

istider har medført. Milankovitch-teorien kan 

forklare årsagen til istider og mellemistider ud fra 

astronomiske parametre (ud fra ændringer i fx 

jordens hældning i rummet), og med denne teori 

kan man beregne, at vores klima som minimum 

burde være stabilt de næste 23.000 år. Med stabilt 

menes mellemistid, en periode hvor klimaet er 

meget mere stabilt end under istiderne. Men 

klimaet kan være noget forskelligt fra mellemistid 

til mellemistid. Under den sidste mellemistid for 

ca. 125.000 år siden, Eem-tiden, var vandstanden i 

havene 4-6 meter højere end de er dag. 

Det kan derfor vække undren, at de forholdsvis 

små klimaforandringer vi ser i dag, kan få så stor 

opmærksomhed. Men der er flere årsager til at være 

bekymret. For det første er vi i gang med noget, som 

vi ikke har oplevet før. Ud fra iskernerneboringer 

kan man se, at temperaturen følger CO 2 -kurven; 

når temperaturen er gået op, er mængden af CO 2 

i atmosfæren ligeledes steget, og omvendt når 

det er blevet koldt igen. Hvad man er bekymret 

for er, hvilken betydning det har for klimaet, 

når CO 2 -niveauet er steget med en mængde, som 

svarer til overgangen fra istid til mellemistid, på 

et tidspunkt, hvor det i forvejen er varmt. Den 

bedste måde at finde ud af dette på, er ved hjælp 

af computermodeller, en slags ekstrem vejrudsigt. 

Modellerne forudser en global stigning i temperatur 

med 2-4˚C over de næste 100 år, forudsat at vi ikke 

nedbringer udslippet af drivhusgasser. 

Ændringer i temperatur har vidtrækkende 

konsekvenser, så som ændring af vejrmønstre, 

kraftigere storme og stigende vandstand i 

verdenshavene. Og det leder til den største 

bekymring; det seneste århundrede er 

befolkningstallet på jorden eksploderet. Millioner 

af mennesker har bosat sig rundt omkring 

på kloden, blandt andet på baggrund af vejr- 

og stormmønstre igennem tiderne. Ændrer 

vejrforholdene sig drastisk, med ekstreme tørke- 

eller oversvømmelsestilstande til følge, vil vi stå 

over for nogle næsten uhåndterbare humanitære 

katastrofer. 

Christian Panton (F04) deltog i sommer i feltarbejdet på 

klimaforskningslejren NEEM på Indlandsisen. 

Kurven viser indholdet CO 2 i atmosfæren de seneste 

450.000 år, med toppen på 387 ppm i sommeren 2008

8 

RØD ALARM 

GRØN REVOLUTION 

FORBRUG 

KLIMaudfORdRIngEn ER LangT MERE gRundLæggEndE End andRE MILjøpRObLEMER, 

fORdI cO -udLEdnIngEn sTaMMER fRa sELVE dET MOdERnE saMfunds MOTOR: 

2 

fORbRug af EnERgI. dERfOR sæTTER KLIMaudfORdRIngEn En KILE Ind I MOdERnITETEns 

LInEæRT pROgREssIVE TILgang TIL fORbRug 

AF IDA EBBENSGAARD 

Nede på hjørnet af min gade på Frederiksberg er 

netop åbnet en ny butik, der forhandler tilbehør 

til vin. Zaizon, hedder den. Her kan man købe 

ønologiske aggregater som termometre, svaleskabe 

for at sikre flaskerne den rette temperatur, 

kilotunge coffeetable-vinbøger, specialdesignede 

glas og et større udvalg af forkromede tragte og 

andre dekanteringsmekanismer, som for få år 

siden ville være forbeholdt en ekstremt snæver 

målgruppe af sommelierer fra finere københavnske 

restauranter. Dette er stedet, hvis man leder efter 

de helt rigtige hylder til at opbevare det, man kunne 

fristes til at tro, var det vigtigste, nemlig vinen. 

Men nej. Vin er kun en andenrangs vare i butikken. 

Det vigtigste er tilbehør. Selve den efterhånden 

klassiske forbrugermentalitet (som det at begære 

dyr vin) har altså genereret sit eget metaforbrug 

– eller degenereret, kunne man anføre. Det er nu 

tilbehør til forbrugsgoder, der hitter. 

Den menneskelige opfindsomhed i forhold 

til nye materielle nødvendigheder synes at 

være uudtømmelig. Nye forbrugsgoder, nye 

strømkrævende apparater, nye energikrævende 

processer skyder op overalt. Energiforbruget er 

en selvfølgelig og dybt integreret del af vores 

hverdag: Det er familien med to voksne, der hver 

dag kører alene på arbejde i hver deres bil, det 

er radiatoren pulsende af sted på 6 på en råkold

januardag. Teenagernes alenlange brusebade. 

Computerne, mobiltelefonen, fladskærmen. 

Blenderen, espressomaskinen, børnefamiliernes 

evigt snurrende vaskemaskiner. Men også 

industrien og serviceerhvervene, der arbejder. 

Alle computerne hos banker, konsulenter, skoler, 

ja, overalt i vidensamfundet. Men også i de 

traditionelle erhverv: Det er landbrugets traktorer 

og methan-udslippene fra den kalv, der bliver til din 

aftensmad. Overalt i vores moderne hverdag bruger 

vi store mængder af energi. Dermed er vi ansvarlige 

for en massiv udledning af CO 2 til atmosfæren. 

Samtidig har forskerne hejst det røde flag: Global 

opvarmning er en realitet med gennemgribende 

konsekvenser overalt på kloden. Massive 

landområder vil blive oversvømmet. Ørkenområder 

spreder sig. Koralrev uddør. Temperaturen stiger, 

og det samme gør vandstanden overalt. Den 

altoverskyggende slyngel: CO 2 , kultveilte. Den 

gasart, som ethvert menneske udånder, og som er 

basis for planternes fotosyntese, der danner ilt. 

Men CO 2 er en drivhusgas, og der er inden for de 

senere par år skabt en global opmærksomhed på, 

hvilke risici, der ligger i den globale opvarmning. 

Resultaterne er skræmmende, og forskerne 

konstaterer, at udviklingen går stærkere, end de 

havde frygtet. 

9

10 

Klimaudfordringen er så speciel, fordi den har en 

grundlæggende karakter, som adskiller sig fra stort 

set alle andre miljøproblemer, kloden har måttet 

håndtere. Klimaudfordringen stikker dybere end 

andre miljøproblemer, fordi det ikke er et bestemt 

kemikalie eller en særlig arbejdsmetode, der skal 

ændres. Dengang man fandt ud af, at freon var 

et problem for ozonlaget, krævede det også en 

global aftale at ændre kursen. Det skete så: Freon 

i køleskabe blev forbudt og erstattet af andre 

løsninger, og alligevel må køleskabe siges at være en 

af de mest udbredte teknologier i verden i dag. 

Men når det drejer sig om klima, er der ikke 

tale om en ressource, som på nogen måde 

er erstatbar. CO 2 er et resultat af noget så 

fundamentalt grundlæggende som enhver 

organisk forbrændingsproces, det er et uundgåeligt 

biprodukt. I kraft af den massive afbrænding af 

kul, gas og olie er det selve forbruget af energi, 

altså det mest grundlæggende i enhver produktion, 

der skaber problemet. Og selvom verden af mange 

grunde, ikke mindst forsyningssikkerhed og 

dermed mindre afhængighed af ustabile regimer, 

sætter kurs mod et samfund, der i højere grad 

baserer sig på vedvarende energikilder, er der 

simpelthen ikke vindmøller, bølgeanlæg og 

solpaneler nok til at løfte udfordringen inden for 

den korte årrække, klimaforskerne har givet til at 

ændre kurs. 

Her synes vi at være inde ved en af de 

grundlæggende præmisser, der adskiller 

klimadebatten fra andre debatter: Det mest 

grundlæggende af alle problemer, fordi det er selve 

KLIMA 

TEEnagERnEs aLEnLangE bRusEbadE. cOMpuTERnE, MObILTELEfOnEn, fLadsKæRMEn. 

bLEndEREn, EspREssOMasKInEn, bøRnEfaMILIERnEs EVIgT snuRREndE VasKEMasKInER 

produktionsmåden, benzinen på verdens motor, 

der skal ændres. Derfor rykker det også ved hele 

forestillingen om, hvad der er bæredygtigt, og 

hvordan vækst i så fald kan gennemføres på de 

foreliggende præmisser. 

Derfor vil det også kunne opleves som et dyk i 

levestandard, hvis man som borger skal til at 

acceptere færre goder. Samtidig er goderne som 

bekendt meget ulige fordelt i verden. Lad os sætte 

udfordringen i relief med følgende statistik: En 

amerikaner udleder i gennemsnit omkring 20 ton 

CO 2 om året. For hver inder er tallet nede på godt 

et ton om året. En gennemsnitlig dansker udleder 

omkring 10 ton CO 2 om året. Men hvad tilsiger 

egentlig, at en amerikaner skulle bruge dobbelt så 

meget energi per indbygger i forhold en dansker? 

Levestandarden er jo ikke dobbelt så høj. En af 

forklaringerne er, at USA ikke har gennemgået 

samme udvikling i energibesparelser, som danskerne 

kickstartede under oliekriserne i 1970’erne. 

Elektricitet, olie og benzin er stadig relativt meget 

billigere i USA end i Danmark, og det har betydning 

for den måde, de tilgår forbruget af energi. 

Lad mig fortælle en historie. 

En LEjLIghEd I usa 

Min bedste ven, Anders Lihn Jørgensen, flyttede til 

USA. Han rykkede fra sin toværelses på Østerbro 

til en typisk udlejningslejlighed i den bedre 

middelklasse i Princeton syd for New York, en 

nydeligt præ-møbleret toværelses lejlighed med 

lille altan og walk-in-closet. Og med belysning 

som en svømmehal: Det første, han gjorde, var at 

amputere belysningen på badeværelset, hvor der

var placeret glødepærer for i alt 800 watt rundt om 

spejlet (til sammenligning bruger en almindelig 

dansk sparepære 11-15 watt). Operationen 

foregik helt konkret ved, at han skruede cirka to 

for hver tre pærer ud. Dernæst kom turen til den 

cirka 20 kvadratmeter store stue, som var oplyst 

af fire gange 500 watt, altså havde belysningen 

et strømforbrug svarende til 40 styks 50-watts 

glødepærer. I ét rum. Her røg tre for hver fire pærer. 

Det næste, der gav umiddelbart mening, var at 

slukke for den konstant brummende aircondition, 

som her midt i den varme, fugtige sommer gav 

lejligheden en decideret ubehagelig lav temperatur, 

så lav, at en varm trøje var nødvendig. I løbet 

af den kommende tids skiftende årstider skulle 

han til sin forbavselse konstatere, at omend 

aircondition – både til kulde og varme - er ekstremt 

udbredt, er formålet helt tydeligt ikke at bidrage 

til at bevare en konstant rumtemperatur gennem 

årstidernes skiften: Nej, helt konsekvent skulle 

temperaturen blot være modsat af temperaturen 

udenfor. På varme sommerdage blev det derfor 

en vane at medbringe overtøj i det tilfælde, 

man skulle indenfor. Om vinteren naturligvis 

modsat – her blev der fyret godt op indenfor. En 

anden bemærkelsesværdig lovmæssighed viste 

sig også: Nemlig at jo nærmere, temperaturen på 

en arbejdsplads var på udendørstemperaturen, 

jo lavere synes jobbets status og deraf følgende 

lønniveau også at være. 

Da han havde pillet de overflødige lamper ud og 

slukket sin aircondition, var det svært at komme 

videre: Tilskyndelsen til at udskifte det gigantiske 

køleskab, kæmpeovnen og andre strømslugende 

aggregater som for eksempel støvsugernes svar på 

en firhjulstrækker var trods alt begrænset i kraft 

af opholdets relative midlertidighed. Efterisolering 

af det utætte hus forekom ham heller ikke som en 

opgave, hans fulde opmærksomhed kunne være 

rettet på. Og snart opdagede han, at det jo også var 

nødvendigt med et stort køleskab, for når mælk 

købes i dunke à fire liter, ja, så er der behov for et 

stort køleskab. 

Skal man bakse mælkedunke à fire liter hjem, 

rækker en cykelkurv ikke langt. Men det havde 

været omsonst under alle omstændigheder, for fra 

Avalon Watch, som byggeriet hed, var der kun én 

mulighed for at bevæge sig væk: I en bil. Busser er 

for skolebørn, metroer er kun et reelt alternativ i 

kernen af de største byer, fortov er der intet af, og 

cykling ville være en absolut hasarderet og halsløs 

gerning at begive sig ud i. Og en ægte amerikansk 

bil, det er en stor bil: Firhjulstrækkere, jeeps, 

gigantiske pickups, som er så store, at en voksen 

mand kan have svært ved at se hen over køleren. 

Jo større, jo bedre. Min ven, der knap kunne huske 

at køre bil fra dengang, han tog kørekort, blev nu 

fuldblodsbilist. 

Han meldte hjem, at hvis man nu byggede af 

mursten, isolerede, satte termoruder i rammerne 

eller anvendte et minimum af passiv teknologi, for 

eksempel noget så lavpraktisk som at skygge for 

solen, ja, så ville energiforbruget i et sådant pænt 

middelklasseliv helt uden for diskussion kunne 

nedbringes markant. Hvis man dog bare byggede 

infrastruktur, der gjorde det muligt at vælge andre 

KLIMA 

11

12 

transportformer end en bil – eller hvis bare bilerne 

havde været smartere energimæssigt. Smarte i 

stedet for store. ”Hvis bare de brugte en brøkdel af 

den teknologi, vi har brugt de sidste 50 år”, sukkede 

han. 

Men så længe energien er billig nok, er 

tilskyndelsen til at stoppe energifrådseriet 

begrænset, omend selv et utrænet øje er i stand til 

at påpege store og umiddelbare energibesparelser, 

som ikke ville betyde væsentlig nedgang i 

levestandard. 

udfORdRIngEn 

Udfordringen er derfor nu at finde en vej, der 

kombinerer vækst og velstand med miljørigtige 

løsninger – både storpolitisk gennem FN og helt 

hjemme ved oliefyret i parcelhuset. Og det er her, 

at klimaforandringerne kan være den udløsende 

faktor for et grundlæggende paradigmeskift i vores 

forhold til forbrug af energi og ressourcer. 

På det politiske plan er der her i 2008-09 et 

historisk momentum. Det er næsten ikke muligt 

at forestille sig to statsledere, der mødes, uden 

at klima er på dagsordenen. Det skal naturligvis 

udnyttes, og her har Danmark en nøglerolle: 

I december 2009 er Danmark vært for FN’s 

årlige klimakonference. Da det er den 15. af 

slagsen mellem de parter, der har tiltrådt FN’s 

Klimakonvention fra 1994, har konferencen 

betegnelsen COP15, The 15. Conference of the 

Parties. 

KLIMA 

Men selvom klimakonferencerne er årlige, er 

forventningerne til netop klimakonferencen i 

København massiv: På FN’s klimakonference på 

Bali i 2007, blev København fastsat som det sted, 

hvor der vil være mulighed for at indgå en ny, global 

og bindende klimaaftale. En ny aftale skal regulere 

udledningen af drivhusgasser, den skal anvise veje 

for overførsel af teknologi til de lande, der ikke i 

dag råder over den, og den skal gøre særligt de mest 

udsatte lande i stand til at afbøde konsekvenserne 

af klimaforandringer og i stedet tilpasse sig den 

mængde af ændringer, der uundgåeligt vil komme. 

Historien om Anders Lihn Jørgensens lejlighed i 

USA har også en anden pointe: Nemlig at en del 

af løsningen skal være usynlig for mennesker. At 

den skal være automatisk og indforstået, ellers 

fungerer den ikke optimalt. Det er jo glimrende, 

at mange mennesker aktivt vælger at handle 

klimabevidst i deres indkøb eller transportvaner. 

Men endnu bedre er det, at mange miljøproblemer 

allerede er standset i opløbet, taget ved nældens 

rod – og derfor behøver den enkelte borger ikke at 

tage stilling. Der er flere veje frem til dette sted: 

Lovgivningen er en del af det. Men omstillingen 

skal i klimaudfordringens tilfælde være mere 

grundlæggende end som så: Der er behov for, 

at hele måden, vi tænker vores forbrug, bliver 

grundlæggende ændret, så en ny tilgang til forbrug 

bliver en rygmarvsreaktion. 

KLIMaudfORdRIngEn ER IKKE ET MOdEfænOMEn, dER gåR OVER I MORgEn

Det er imidlertid en proces, der er yderst vanskelig. 

Lad os ikke glemme, hvad vi er oppe imod. Husk 

på butikken fra starten, der solgte tilbehør til 

vin, altså tilbehør til et af livets tilbehør, vin. 

Forbrugerismens udviklingsmuligheder er uanede, 

mulighederne for nye materielle goder rækker langt 

ud over fantasiens grænser. ’Hypermaterialismen’ 

er det rette begreb til fænomenet, fordi det 

netop indeholder et element, der rækker ud over 

forbruget selv: Det er materialismen tilsat et 

metaelement: Forbrug til forbruget. Det ligger i 

forbrugets natur, at det konstant må overtrumfe 

sig selv. 

Det er her, at klimaudfordringen sætter en kile 

ind i modernitetens lineært progressive tilgang til 

verden. Ikke fordi den postulerer, at det skal være 

slut med materielle goder og økonomisk vækst, 

men fordi den grundlæggende ændrer de 

præmisser, væksten tidligere er skabt udfra. 

Og den forsøger at få transitionsøkonomier 

til at springe hen over de faldgruber på 

udviklingssporet, som de vestlige lande 

faldt i undervejs og først har måttet 

kæmpe sig op af. For eksempel ved at 

lade den indiske landsby, der i dag 

ikke har adgang til elektricitet, 

gå direkte over til solcelleenergi 

i stedet for at koble sig på et 

elnettet, der er tilsluttet et 

kulfyret kraftværk. 

Klimaudfordringens grundlæggende præmis hviler 

dermed direkte op ad Gro Harlem Brundtlands 

definition om ’bæredygtig udvikling’: Nemlig at 

det skal være muligt for samfundet at udvikle sig 

uden at trække så meget på verdens ressourcer, 

at det sker på bekostning af de generationer, 

der følger efter. Det er den grundlæggende 

udfordring, hvori alle kan tage del. Virksomheder, 

NGO’er, civilsamfundet, ja ikke mindst 

uddannelsesinstitutionerne, har mulighed 

for at præge debatten ved at give den 

nødvendige oplysning og skabe det 

nødvendige pres. 

Klimaudfordringen er ikke et 

modefænomen, der går over i morgen. 

Naturligvis vil aviserne på et tidspunkt 

skrive færre historier om klima, ligesom 

færre statsledere med tiden vil have klima 

på dagsordenen, når de mødes. Men det vil 

forhåbentlig være, fordi der er opnået en 

konsensus på området. Klimakonferencen i 

København i 2009 vil være et vigtigt skridt 

i den retning. 

Ida Ebbensgaard gik på Testrup Højskole i 

foråret 98. Hun er pressechef i Klima- og 

Energiministeriet. 

KLIMA 

13

14 

KLIMA 

Højskolen i et 

klimaperspektiv 

om hvilken rolle højskolerne kan spille i 

udviklingen af løsninger på klimaproblemerne

DEBATKLIMA 

ENGANG VAR DET NØRDER, DER TALTE OM KLIMAFORANDRINGER – I DAG ER DET På 

ALLES LæbER. MEN SKAL DER OGSå FOR ALVOR HANDLES På UDFORDRINGERNE, Så 

KRæVER DET, AT DER bLIVER FORMULERET FæLLES LØSNINGER I ET DEMOKRATISK RUM. 

DEN OPGAVE KAN HØJSKOLERNE TAGE På SIG, MENER RASMUS VINcENTz 

Spørgsmålet er helt grundlæggende: hvad har 

Højskolen og klimaforandringer egentlig med 

hinanden at gøre 1 ? Er højskolerne ikke sådan 

nogle lidt støvede og afsondrede barakker på en 

pløjemark, hvis storhedstid ligger i en for længst 

glemt fortid? Og er klimaforandringer ikke noget 

med skrækscenarier for en fjern fremtid? 

Jeg vil mene, at Højskolen har endog rigtig meget 

med klimaforandringer at gøre, eller rettere: Den 

kan have det! Forudsat at Højskolen for alvor 

erkender de styrker, den har og formår at bringe 

disse i anvendelse. For Højskolen har rigtig mange 

kvaliteter, som der er brug for netop nu, hvor 

klimaforandringer viser sig ikke alene at være en 

sag for fremtidige generationer, men noget som sker 

nu og i dag! Og som der derfor straks bør tages hånd 

om og handles på. 

Højskolen har som bekendt en lang og god 

tradition for at række ud over sig selv og være 

yderst aktiv i forhold til samfundsmæssige 

problemstillinger. Mest aktuelt med eksempelvis 

”Verden Brænder”-kurserne på Krogerup Højskole, 

og Foreningen af Folkehøjskoler i Danmarks (FFD’s) 

stort anlagte klimaprojekt op til klimatopmødet 

1 Ja jeg mener Højskolen med stort H, som den idé, der går 

på tværs af alle landets folkehøjskoler. 

i København 2009. Klimaprojektet tæller indtil 

videre næsten 20 deltagende højskoler fra hele 

landet. 

MEnTaLITETssKREd 

Og aktivitet er der brug for i forhold til 

klimaforandringer. Klimaforandringer er nemlig 

noget, der allerede nu er langt mere synligt og 

langt mere håndgribeligt, end man oplevede for 

bare få år siden. Vi er nu nået dertil, hvor nogle 

af de vejrsituationer, der opleves rundt omkring 

i verden, kun kan forstås i lyset af teorien om 

klimaforandringer, f.eks. vedvarende tørke på 

Afrikas Horn, afsmeltning af isen på Nordpolen, 

ændrede nedbørsmængder i Skandinavien osv. 

Fremover vil vi komme til at opleve endnu flere og 

endnu større forandringer, der i værste fald vil føre 

til det, der er blevet kaldt ”enden på verden som vi 

kender den”. 

Samtidig med at virkeligheden har ændret sig, 

er der sket et mentalitetsskred i de seneste år, 

hvor det at tale om klima pludselig ikke længere 

er forbeholdt en hård kerne af nørder, men noget 

som jævnligt behandles i langt mere folkelige 

medier som livsstilsmagasiner, lokalaviser, i bedste 

sendetid på TV osv. Medvirkende til dette skift har 

KLIMA 

15

16 

ganske givet været offentliggørelsen af den seneste 

rapport fra FN’s Klimapanel (IPCC) som i 2007 én 

gang for alle slog fast, at menneskelige aktiviteter, 

særligt afbrænding af fossile brændstoffer og 

fældning af skov mm., er årsag til en øget mængde 

drivhusgasser i atmosfæren, som igen forårsager 

forandringer af jordens klima. 

bRug-Og-sMId-VæK-KuLTuR 

Den øgede opmærksomhed på klimaforandringerne 

er glædelig, men imidlertid er situationen den 

ulykkelige, at selv om klimaforandringerne er blevet 

synlige, og selv om opmærksomheden er blevet 

større, sker der så uendeligt lidt i forhold til at løse 

problemerne. Udledningerne af drivhusgasser stiger 

fortsat, og selv ikke uambitiøse reduktionsmål som 

dem under Kyoto-protokollen overholdes. 

Dette hænger muligvis sammen med, at 

udfordringerne med klimaforandringer ikke løses 

alene ved at skifte vores energiteknologier ud med 

nogle mere vedvarende og tidssvarende. Hvilket 

er netop den type tiltag, der snakkes meget om i 

disse år i EU- og FN-regi samt nationalt; se bare 

på debatterne i Danmark. Klimaproblemerne 

er imidlertid blot de mest akutte af en lang 

række problemer, som består i, at vi systematisk 

undergraver vores eksistensgrundlag ved at udpine 

og spolere de økosystemer, verden er bygget op af. 

Der kræves derfor et helt opgør med den 

nuværende form for industriel produktion, som 

for alvor accelererede efter 2. verdenskrig. Her 

blev grundlaget for en overvældende og ufatteligt 

destruktiv brug-og-smid-væk-kultur nemlig lagt. 

Dette skaber i dag et så stort træk på ressourcer og 

genererer så meget ubrugeligt affald, at kloden har 

svært ved at bære det. 

Ikke at der egentlig er noget galt med at bruge og 

smide væk; det har naturen praktiseret i millioner 

KLIMA 

af år. Problemerne opstår, når det vi mennesker 

forbruger og smider væk ikke indgår i de naturlige 

kredsløb og ikke udgør input til andre. 

Klimaproblemet er derfor ikke et energi-problem, 

som kan løses med et teknisk snuptag som f.eks. 

udskiftning af kulkraft med vindkraft, men et 

samfunds- og miljøproblem, som nødvendiggør 

grundlæggende forandringer. Forandringer, som 

kræver nye måder at tænke på, nye måder at 

producere og organisere på osv. Nogle innovative 

folk foreslår f.eks., at man ikke skal sælge 

biler, men i stedet sælge serviceydelsen at blive 

transporteret, ikke sælge køleskabe, men køling 

af varer, ikke aircondition men en temperering 

af kontorbygningen osv. Måder hvorpå man får 

opfyldt sine behov, uden at man skal erhverve sig en 

stor og dyr teknologisk installation, som man igen 

skal skifte ud efter nogle år, hvorved der trækkes 

yderligere på ressourcerne og genereres affald. 

dEn åbnE dEbaT 

Nå, men skal det nu være højskolernes opgave at 

træne vilde horder af rebelske anti-industrialister, 

som kan bremse produktionen og sætte en stopper 

for forbruget...? 

Nej, det tror jeg ikke Højskolen vil være særlig 

god til, og jeg tror heller ikke rigtig det er det, 

der er brug for, fordi det bare ville skabe en 

skyttegravslignende situation. I stedet vil jeg 

foreslå højskolerne at bruge nogle af de udmærkede 

midler, de allerede til overmål besidder; nemlig de 

demokratiske traditioner for det talte ord og den 

åbne debat. 

For vidste man præcis, hvordan man kunne løse 

problemet med klimaforandringer, og kunne man 

gøre det på en måde, som var hurtig og effektiv, ville 

der jo ikke være så meget at tale om (og rebeller ville

have et klart mål at slås for). Men det gør man ikke! 

Det eneste man ved er, at man skal have sat gang 

i rigtig mange forandringer, af rigtig mange ting, 

på rigtig mange niveauer, i rigtig mange samfund 

verden over. Og at det haster. Det kræver for mig at 

se en omfattende indsats baseret på traditionerne 

for folkelig oplysning. En indsats, hvor folk i alle 

afkroge af verden kan være med til at lære om 

klimaforandringerne, være med til at formulere 

deres holdninger til, hvad de synes vil være den 

rigtige (og de forkerte) måder at løse udfordringerne 

på, og være med til at formidle disse indsigter. 

Det er umådelig vigtigt, at der netop 

er tale om folkelig oplysning, og ikke en 

informationskampagne med de ’rigtige’ budskaber, 

som entydigt fortæller folk, hvad de skal og bør. 

Folkeoplysning handler nemlig ikke om at udbrede 

informationer for at opnå en bestemt adfærd, men 

om at tilvejebringe et alsidigt materiale og skabe de 

bedste rammer for borgernes involvering, læring og 

bevidste stillingtagen til fælles problemer 2 . 

Uden en sådan inddragelse og oplysning risikerer 

man, at der ikke opnås tilstrækkelig personlig og 

politisk vilje, ikke tilstrækkelig iderigdom og ikke 

tilstrækkelig åbenhed blandt befolkningen over for 

at implementere løsninger. Løsninger, som kan vise 

sig at være endog ganske krævende. 

Derved kommer Højskolen for mig at se i 

en nøgleposition i forhold til spørgsmålet om 

klimaforandringer. Der er simpelthen brug for, at 

højskolerne tager den folkeoplysningsopgave på sig 

og for alvor træder i karakter som en institution i 

samfundet, som kan levere noget unikt, i Danmark 

såvel som i resten af verden. 

Jeg foreslår derfor, at man på hver enkelt 

2 Jf. Jeppe Læssøes artikel ”Miljøet er ramt af kollektivt 

selvbedrag”, Politiken 2. august 2008 

højskole finder ud af, hvordan man kan bruge de 

konkrete udfordringer med klimaforandringer som 

kilde til læring, ideudvikling og aktiviteter. Ikke 

fordi al undervisning nødvendigvis skal handle 

udelukkende om klima, men man kan f.eks have 

nogle udmærkede forløb i filosofi og samfundsfag 

omkring de udfordringer, der ligger i at skulle tage 

vare på sig selv, sine omgivelser, og ligeledes handle 

moralsk i forhold til folk som er ”langt væk”, både i 

geografisk forstand og i fjerne generationer. 

Ligesom man kan lære virkelig meget ved at 

beskæftige sig med de politiske processer, der 

driver eller forhindrer effektive vedtagelser på 

klimaområderne, og om de spinagtige snurrerier, 

der finder sted for at foregive handling, mens 

man stadig bliver stående på samme sted. Om 

erhvervsøkonomi ved at tage udgangspunkt i 

det spændingsfelt virksomheder befinder sig i 

mellem lovgivning, international konkurrence og 

forbrugerpres på klimaområdet. Eller granske den 

organisering af civilsamfundet, som lige nu foregår 

på fuld kraft i rigtig mange lande verden over. 

Højskolen kan sammen med de andre gode tiltag 

herhjemme og i udlandet være med til at skabe en 

samfundsmæssig bevægelse, der på en sjov, lærerig 

og levende måde udvikler løsninger. 

Løsninger som ikke bliver trukket ned over 

hovedet på folk, løsninger som er tilstrækkelige 

og som samtidig lader sig gennemføre bredt og 

demokratisk på inddragende, legende og kreative 

måder. 

Hvilke fantastiske tider vi lever i! 

Rasmus Vincentz er konsulent i Dansk Energi Management 

og medlem af Klimabevægelsen (www.klimabevaegelsen.dk) 

Han var elev på Testrup Højskole i efteråret 1996. 

KLIMA 

17

18 KLIMA

Christian Panton fORTæLLER OM En sOMMERfERIE sOM TøMRER, KøKKEnassIsTEnT, IT-nøRd Og 

snEsKOVL på IndLandsIsEn. hER bORER fORsKERE fRa KøbEnhaVns unIVERsITET I IsEn fOR aT LæRE 

nOgET OM, hVORdan KLIMaET så ud fOR OVER 100.000 åR sIdEn, Og hVOR dET ER på VEj hEn. 

77° NORD 

KLIMAFORSKNING NEEM-lejren ligger på højderyggen af indlandsisen, 

”Når I er i luften, kan I tisse bag gardinet”. 

Gruppen af forskere, teknikere og studerende 

fniste. Vi var i gang med den sidste briefing, før 

vi skulle flyve fra Kangerlussuaq til NEEM, en 

forskningslejr på toppen af indlandsisen ca. 400 

km øst for Thule. Denne information blev dog 

hurtigt nyttig, da jeg havde fulgt rådet om at 

drikke rigeligt med væske inden flyvningen, og 

efter et par timer i en rystende Herkules brugte 

jeg fem minutter på at afføre mig mit polarudstyr 

for at kunne benytte mig af tilbuddet. Allerede 

nu, før vi var landet på isen, var jeg godt på vej 

ind i rutinen med at af- og iklæde mig flyverdragt, 

hue, handsker og støvler. 

77 grader nord, hvilket betyder, at det er lyst hele 

feltsæsonen, som løber fra maj til august. I år var 

første sæson, så lejren skulle først bygges op, før 

der kunne startes på forskningen. Lejren består 

af en skiway – en landingsbane til fly med ski, 

ti beboelsestelte, underjordisk laboratorium og 

borehal samt en ti meter høj kugleformet bygning, 

som udgjorde hovedkvarter, køkken, bad og toilet. 

Vi arbejder. Måske ikke med det, vi er 

uddannet til eller ansat til, men det der er brug 

for, og det vi kan. Jeg er ansat til at sørge for 

internetforbindelsen, intranet og det trådløse 

netværk, og i løbet af min måned på isen når jeg 

også både at lave VVS- og tømrerarbejde. Og så 

skovler vi rigtig meget sne. 

KLIMA 

19

IsKERnER 

20 KLIMA 

Hovedformålet med ekspeditionen er at bore en 

iskerne fra overfladen og 2.5 km ned igennem isen 

til grundfjeldet. Da boret løfter fire meter kerne op 

ad gangen, er der afsat fire sæsoner (altså fire år) 

til arbejdet. Selve kernen indeholder informationer 

om temperatur, drivhusgasser, vulkanudbrud, salte 

og støv. En enkelt gang har holdet været heldige 

at få en grannål med op. Nogle af disse ting måles 

på stedet i de laboratorier, der er opsat, og det 

resterende is pakkes i flamingokasser og flyves 

retur til København. Der er boret mange iskerner på 

Grønland før, men med denne specifikke kerne søger 

forskerne at få den bedst mulige forståelse af sidste 

mellemistid, for 132.000 – 114.000 år siden, kaldet 

Eem-tiden. Netop Eem-tiden er interessant, for 

dengang var temperaturen 3-5°C varmere i Grønland. 

Denne tid er dermed analog med et fremtidscenarie 

om en global temperaturstigning over de næste 100 

år. Ved at forstå, hvordan klimaet udviklede sig i 

Eem-tiden, kan vi måske blive bedre til at forstå de 

klimaændringer, som vi står over for nu. 

I mit kugleformede telt bor vi fem personer i 

køjesenge fra IKEA. Der er sovepladser til otte, så 

de gamle garvede har sikret sig en køje foroven. 

Ud over at man ikke vågner med en snedrive ind 

over sengen, har overkøjen fordelen af at være den 

varmeste. 

Der er ca. vand til et bad om ugen. Vandet fås ved 

at smelte sneen, men det koster en masse energi. 

Så da jeg endelig beslutter mig for at ta’ det første 

bad, er varmelegemerne gået i stykker, og jeg er 

overladt til en feltflaske med lidt varmt vand fra 

komfuret. Toilettet ligger i et telt et stykke uden 

for lejren. Efter to uger får vi rindende vand i 

hovedbygningen, og dermed også et rigtigt bad og 

toilet. 

højsKOLE On IcE 

På mange måder minder hele lejren om en højskole. 

Vi spiser sammen og har køkkentjans. Det er ikke 

unormalt med en 12 timers arbejdsdag på isen, så 

det er enormt lækkert engang imellem at få en dag 

indenfor og lave noget så almindeligt som mad. 

Om lørdagen holder vi fest. Når man arbejder 

alle dage, er det vigtigt for rytmen, at man har et 

fikspunkt at forholde sig til, ellers flyder dagene bare 

sammen. Den hyggeligste fest vi holdt var under en 

mindre snestorm. Alle var tvunget til at blive inde 

og da festen var slut, var snestormen ovre. 

Seks meter under isen er der gravet to 25 meter 

lange haller ud. I den ene foregår borearbejdet. 

Selve boret er 14 meter langt, så der er udgravet en 

næsten 9 meter dyb rende, som boret kan vippe ned 

i. De to haller blev udgravet med en sneblæser, men 

renden blev gravet med håndkraft og en motorsav. 

Et job som det tog fire mand en lille uge at udføre. 

Den anden hal bliver benyttet til forskning. Der 

er opsat en kabine til noget af det videnskabelige 

udstyr – men ellers står udstyret på arbejdsborde 

langs kanten. 

Under jorden vil der med tiden blive årets 

middeltemperatur på ca. -30°C. Da jeg var i lejren, 

havde vi temperaturer mellem fem og femten 

graders frost. Vi havde smukt vejr det meste af 

tiden, men holdet før mig havde haft dårligt vejr. 

Det har betydet, at projektet er en smule bagud i 

forhold til tidsplanen. Næste år vil aktiviteterne 

være fokuseret under overfladen, hverdagen have 

en større rytme, og vi kan begynde at se de første 

videnskabelige resultater. 

Christian Panton (F04) læser eScience på Københavns 

Universitet og er ansat på Center for Is og Klima som it-nørd.

KLIMA 

21

Christian DorPh UNDERVISER På HØJSKOLENS SKRIVELINJE. HAN ER 

cAND. PHIL. I DANSK OG UDDANNET På FORFATTERSKOLEN. DETTE UDVALG 

STAMMER FRA HANS DIGTSAMLING ”DE SIDSTE MANGE åR HAR DET 

HANDLET OM bØRN”, SOM UDKOMMER På GyLDENDAL TIL FEbRUAR. 

22 

DIGTE

at gå ned 

jeg drejer kuglepennen rundt i hånden jeg går ud i entreen jeg går tilbage 

til computeren jeg betaler nogle regninger jeg svarer på nogle beskeder 

det er en måde at sige det på en måde at gentage jeg går ind ved siden af 

jeg går ud i køkkenet igen jeg går ind i stuen igen jeg går på lokum 

jeg indfører en ny sensibilitet jeg indfører apoteose jeg indfører blusel 

jeg lukker ned og ser det hele forfra jeg træder lidt ved siden af mig selv 

jeg begynder at forstå nogle ting jeg kaster op jeg kaster hele himlen op 

det er en leg vi har jeg har ikke nogen tanker jeg har ikke nogen ideer 

jeg finder på noget andet jeg gør det lettere for mig selv jeg pensler dig 

med æg 

vi prøver at finde en forbindelse vi prøver at finde en tråd et moment 

jeg indfører andre fornemmelser jeg bruger mine øjne jeg går ind til mig 

selv og drikker vin jeg prøver at finde ud af det her jeg kommer ud til dig 

igen jeg prøver at virke oprigtigt interesseret jeg prøver at virke spørgende 

jeg holder op med at finde på jeg holder op med at se fjernsyn hver aften 

jeg indfører lidenskab jeg kommer sent hjem fra arbejde jeg vil gerne se 

dig jeg vil se dig herinde jeg vil gerne se de stænger flagre som badedyr 

jeg lader være jeg lader hele tiden være jeg prøver at forstå hvad det er vi 

gør jeg indfører forventninger jeg lokkes frem jeg indfører 

ønsketækning 

jeg prøver igen jeg vil gerne forstå det her jeg vil gerne ind på den anden 

side 

*

jeg følger mine øjne den svage omkreds ind i helvede jeg følger min tid 

jeg følger med den svage omkreds ned igennem helvede ind her jeg 

følger mine instinkter oprejst ind i helvede jeg følger mit mod mine 

drømme jeg følger dig ind i helvede mit ansigt din sorg mit hjul jeg 

følger med ind her jeg kommer med ind jeg går amok jeg stiger ned her 

jeg følger med ind jeg går et andet sted hen jeg bringer mig selv med ind 

*

insekterne summer i tre graders kulde det var meningen at det skulle være 

forår jeg finder en åbning jeg ser fjernsyn jeg finder på noget jeg laver 

om på mine rutiner jeg finder det slående så meget vi sammenligner så 

meget vi efterligner jeg finder det rørende så meget vi føler så meget vi 

glemmer kan vi ikke begynde her kan vi ikke tage den herfra jeg 

forsøger at finde ud af hvad jeg føler vedrørende min mors død men det vil 

ikke hænge sammen det skiller som kogt torsk jeg har ingen følelser i 

fingrene jeg har ikke de minder ingen disciplin i hukommelsen sig de 

ord du ved jeg havde kramper som barn og røg på hospitalet jeg blev kørt 

ned da jeg var syv og fik åbent kraniebrud jeg havde lært at læse og 

kunne ikke huske et ord af det bagefter jeg indfører løgne jeg indfører 

en anden rumfornemmelse jeg prøver at lade være med at være 

kynisk jeg vil gerne have det til at se ægte ud der må findes et instinkt 

som ikke kan misbruges der må være et tidspunkt 

hvor man tager vejret fra alle hvor man river sløret fra deres øjne 

det er en leg vi har du tegner en cirkel med hånden og ud af den flyver en 

sommerfugl du træder ud af det skørt der du træder helt hen foran mig 

*

26 

DET 

LEGENDE 

MENNESKE 

ABEFEST 

har du talt med dit legebarn i dag? 

steen hildebrandt og Jørgen Carlsen 

præsenterer i denne let omskrevne 

kronik, oprindeligt bragt i børsen i 

juni 2008, en række tanker om legens 

betydning for vores liv og virke.

Filmen ”Citizen Kane” af Orson Welles er blevet 

kaldt ”verdens bedste film”. Den indledes med 

en filmhistorisk berømt kamerabevægelse ind 

ad vinduet til det overdådige rigmandspalads 

Xanadu. Vi ender helt inde i soveværelset. Her ligger 

hovedpersonen Charles Foster Kane på dødslejet og 

udånder med et gådefuldt ord på læben: ”Rosebud” 

(rosenknop). 

Charles Foster Kane var ”Den store mand”, 

som den danske titel på filmen lyder. Han blev 

født i fattige kår, men bortadopteret til en 

rigmandsfamilie der gjorde ham til arving til 

en kæmpeformue. Citizen Kane får da også 

et raketagtigt karriereforløb. Med udsøgt 

forretningssans og sylespidse albuer skaber han 

et avisimperium, der gør ham til en af Amerikas 

rigeste og mægtigste mænd. Men menneskeligt 

betaler han en høj pris. Det er, som om han bliver 

forrådt af al sin rigdom og magt. Den gør ham 

hverken gladere eller lykkeligere, og langsomt 

bevæger han sig længere og længere bort fra livet, 

for til sidst at leve sit liv på Xanadu, indesluttet bag 

såvel fysiske som mentale mure. Her ender han sine 

dage, ensom og forladt. 

Filmen skildrer, hvorledes en journalist 

kulegraver Mr. Kanes fortid for at finde sandheden 

om den store mand og forklaringen på hans 

mystiske ord på dødslejet. Først i slutscenen 

afsløres det, at ”Rosebud” refererer til noget så 

aldeles undseeligt som en kælk, han legede med i 

sin tidlige barndom. Det var måske sidste gang i sit 

liv, han huskede at lege. 

sTaTIsT I EgEn VIRKELIghEd 

At filmen udløste en voldsom protest fra den store 

amerikanske mediemogul Randolph Hearst er 

almindelig kendt. Man skal ikke lede længe for 

at finde oplagte lighedspunkter mellem ham og 

filmens hovedperson. Men lad nu den bitre fejde 

mellem Welles og Hearst ligge. Filmens store styrke 

ligger ikke i det satiriske, men i den artistiske 

ekvilibrisme og i det kunstneriske budskab: 

Forråder man barnet i sig selv, afskærer man sig fra 

lykken. 

Har man mistet kontakten til legebarnet i sig selv, 

så nærmer man sig en eksistentiel krisetilstand. 

Og så kan man i øvrigt omgive sig med nok så 

megen materiel rigdom og status og kors og bånd 

og stjerner. Det er og bliver en fattig erstatning i 

forhold til det elementære livsnærvær, der bunder 

i barnets evne til at være umiddelbart til stede i 

verden. Det er denne legende lykketilstand, der livet 

igennem må være til stede, hvis ikke man vil ende 

med at leve som sin egen stedfortræder. Når man 

fornemmer, at man har glemt sig selv og standser 

op og spørger: ”Sig mig, hvad har du egentlig gang 

i?” – så er det højst sandsynligt, fordi man har 

svigtet legebarnet i sig selv. Livet er blevet et surt 

show, hvor man er statist i sin egen virkelighed. 

ET VITaLT ORgan 

Det kan godt være, at mange finder det lidt 

antikveret og olmerdugsagtigt, når Grundtvig taler 

om ”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord”. Men 

LEG 

27

28 

ikke desto mindre rummer ordene en ubestikkelig 

sandhed. Det kan også siges mere moderne: ”Det 

er sjovt at være til, man sku’ aldrig være andet!” – 

sådan lød en sang i en af de tidlige PH-revyer. Eller 

som det hedder i PH’s berømte børnesang ”Åh, abe, 

åh, abe – gid jeg var lissom dig / Snoabe, snoabe 

– du har altid lov til leg!” Hvis ikke livet er muntert 

og sjovt og fuld af abekattestreger, så mangler der 

noget. 

Inde i enhver person gemmer der sig et barn, 

påstår forfatteren Benny Andersen. Han foreslår 

ligefrem, at man ikke bare betragter barndommen 

som et tilbagelagt livsafsnit, men som et vitalt 

organ på linje med hjerte, lever og nyrer. For ham 

at se burde spørgsmålet: ”Hvordan har du det med 

din barndom i dag?” være lige så naturligt som at 

spørge til folks helbred. 

Enhver kunstner må forbinde sig med 

dette vitale organ. Det er fra den barnlige undren, 

spontane nysgerrighed, fantasi og udfoldelsestrang, 

inspirationen skal hentes. Men når det kommer 

til stykket, gælder dette vel ikke bare kunstnerne? 

Eller sagt på en anden måde: lidt livskunst kan vi 

vel alle sammen have gavn af. At have lov til leg 

ligesom PHs abe er dybest set forudsætningen 

LEG 

for al kreativ livsudfoldelse. Her i legens element 

findes vækstlaget for al skabende virksomhed: 

arbejdsglæde, spontanitet, kreativitet og 

innovation. 

Den hollandske kulturforsker Johann Huizinga 

har ligefrem hævdet, at legen er al kulturs 

oprindelse. ”Homo Ludens” – det legende menneske 

- er titlen på hans berømte kulturanalytiske værk 

fra 1938. Den titel har inspireret til et kursus på 

Testrup Højskole om kreativitet og innovation, som 

skal fungere som et mødested mellem højskolens 

livs- og menneskesyn og det moderne arbejdsliv. 

LEgEndE LET 

Måske er det at gå for vidt at påstå, at alt i livet 

skal være en leg. Der er formodentlig elementer i 

ethvert arbejdsliv, som appellerer mere til pligten 

end til lysten. Men det er næppe forkert at påstå, 

at hvis ikke lysten og legen glimtvis spiller ind i 

menneskers gøremål, så mister man livsgnisten og 

engagementet på den lange bane. 

Egentlig er dette ikke nogen ny og banebrydende 

erkendelse. Tværtimod er der tale om gammel 

visdom. Det er f. eks. ganske tankevækkende, at 

det latinske ord ”studium” faktisk betyder ”iver,

interesse, lyst.” Man har altid vidst, at lysten driver 

værket. Ingen kan vist være i tvivl om, at de store 

frafaldsprocenter på de videregående uddannelser 

hænger sammen med, at lysten af den ene eller 

anden grund ikke længere er til stede. 

Nogle påstår, at moderne ungdom har en lav 

frustrationstærskel og ikke gider noget som helst, 

men bare søger underholdning og fornøjelse. Det 

tror vi ikke rigtig på. For hverken dovenskab eller 

ugidelighed er forbundet med særlig megen lyst, når 

det kommer til stykket. Den, der ikke gider noget 

som helst, har jo netop ikke lyst til noget, og det er 

der ret beset ikke meget fornøjelse ved. Børn, som 

ikke gider lege, har det faktisk ikke særlig sjovt. 

Hvor der er leg, er der liv – og omvendt. 

Ganske vist taler man om, at noget går legende 

let, men det betyder ikke, at legen ikke rummer 

modstand. Legen er kun spændende, hvis den 

rummer forskellige former for udfordringer, regler, 

overraskelser. Det gælder hvad enten det drejer 

sig om ”jorden brænder”, ”kluddermor”, et spil 

skak, at danse, synge, at tumle med astrofysiske 

teorier eller skabe graffiti i stor stil. Hvis bare 

legen er fordringsfuld nok, kan der komme stor 

kunst ud af det. Det, der begynder som kriminelle 

drengestreger, kan ende som celeber kunst på 

Glyptotekets facade, som man i sommeren 08 har 

kunnet opleve det med den franske street artkunstner 

Zevs. 

Enhver leg rummer modstand og modspil. 

Pointen er, at modstanden mobiliserer energi, 

engagement og lyst. Og når lysten er på spil, oplever 

man, at både sanser og intellekt træder i aktion og 

skærper både læreprocesser, arbejdsprocesser og 

de personlige livsprocesser i et dramatisk omfang. 

Vi befinder os i et kreativt højspændingsfelt, der 

tilmed er effektivt virusbeskyttet mod alt, der har 

med stress at gøre. 

Mon ikke de fleste af os kender det fra vores 

eget liv? Hvorfor så ikke i højere grad drage nogle 

konsekvenser af det: Både i arbejdslivet og i 

fritiden? 

Steen Hildebrandt er professor ved ASB Handelshøjskolen, 

Aarhus Universitet. Han var en af foredragsholderne på 

ugekurset ”Det legende menneske” på Testrup Højskole i 

sommeren 2008. Jørgen Carlsen er forstander på Testrup 

Højskole. 

LEG 

29

30 AUGUKU 

NOTER FRA 

AUGUSTKURSUS 2008 

af olga ravn MiChelsen

Jeg skal mødes med Johanne kl. 14 på perronen. 

Hun halser forsinket ind i kupeen et par minutter 

inden afgang, tømmermandsramt. Jeg er lige 

kommet hjem fra to måneder på den californiske 

vestkyst og har været oppe siden seks, irriterende 

frisk. Vi skal til augustkursus. Det er vores første. 

Vi er augustkursusjomfruer. 

Toget skyder henover Sjælland. Vi ved ikke, 

hvad vi skal forvente. På hovedbanen i Århus pukler 

vi med vores kufferter og smarte solbriller. Så det 

lettere akavede møde foran busstoppestedet med 

de andre kursister, dem man kender, og dem man 

ikke rigtig har lært at kende endnu. Jeg siger et eller 

andet lidt for frisk-fyr-agtigt til en pige, skubber 

solbrillerne på igen, hanker op i skuldertasken. 

ELSE MARIE pADE hAvDE SORTE LAKSTøvLER på, LAGDE I 

MæRKE TIL DET? 

AUGUSTKURSET STOppER SOLEN! AUGUSTKURSET 

RIER BLADENDE TILBAGE på TRæERNE! 

Hvad nu, hvad nu, hvad nu? 

Sidsel F07 på værelset i Nørregård har en 

føntørrer med form som en lyserød revolver. Men 

det er jo bare noget pjat, og hun griner også af den. 

En pige må have sin føntørrer. Og det er jo så sandt, 

som det er sagt. 

Herefter får jeg problemer med kronologien. 

Der er velkomsttale ved Jørgen Carlsen. Alting 

er så velkendt. H.C. Ørsted tager os en ad gangen 

ved hånden og fører os op på toppen af bakken, 

slår ud med hånden, se hvilken udsigt!, siger 

han og så videre og så videre. Der er tombola i 

køkkenpersonalets rygerum, det er tirsdag, og vi 

danser, der er flæskesvær nok til alle. Først langt 

senere lader Else Marie Pade sit åsyn skinne på os, 

og en lille hale af duperede og mundlamme elever 

AUGUKU 

31

følger hende forsigtigt ud til taxaen, da hun skal 

gå. Hun havde sorte lakstøvler på, lagde I mærke til 

det? 

Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor der ikke 

er flere end 12 på skrivelinien, men det er jo vores 

held, så har vi Eslund for os selv. Vi stikker snablen 

i death in the afternoon på Hemingwaysk manér og 

sejler ned til middagene. De fleste af os må drikke 

vand til. Åh, der er nu ikke noget som at have en 

lille skid på, når forretten bliver serveret. Vejret 

er ad helvede til, men det er også ligegyldigt, for 

maden er god, vennerne højrøstede, der er kamp om 

dj-pulten, og F08 er totalt ovegejlede. 

vI STIKKER SNABLEN I DEATh IN ThE AF- 

TERNOON på hEMINGwAySK MANéR OG 

SEjLER NED TIL MIDDAGEN 

Så slår kulturcafeen alle rekorder. Hallo, han 

spiller Liszt! Hvilken talentmasse!, siger vi til 

hinanden og slår hverandre på skuldrene. Smilende, 

glade. (Ikke et ord om røvfugle). Det lover godt 

det her, det lover godt for livet og for resten af 

2008, og i korte øjeblikke på en afstikker ud ad 

landvejen, eller da solen kommer frem ovre hos 

Søs, så strømpebukserne kan pilles af, er jeg sikker 

på, at de næste mange måneder kommer til at 

forsætte i samme gnidningsløse stil. Glem alt om, 

at bladene falder af træerne, at solen kommer til at 

gå ned klokken fire. Augustkurset stopper solen! 

Augustkurset rier bladene tilbage på træerne! Jeg 

ved ikke hvad det er, det er ikke engang de andre 

mennesker, de nye venner, sådan specifikt. Jeg 

ved bare, at jeg kommer tilbage til næste år. Så er 

det her stadig, så gør vi det bare igen, så står 

traditionerne klar, forpjuskede og ivrige, og 

også markerne hilser velkommen, og alles 

navne står på muren. Det er lidt af et 

symbol, det må I give mig. Man kan gå 

hen og følge de indridsede bogstaver 

med en finger. 

Olga Ravn Michelsen var elev på 

højskolen i foråret 2007. Hun går nu 

på Forfatterskolen i København. 

AUGUKU 

33

34 

TESTRUP 

HØJSKOLES 

SKOLEKREDS 

RUNDER 25 åR 

jUBILæUM 

Ved Skolekredsens 25 års jubilæum prøver skolekredsens 

formand Kaj lolholm at dykke ned i papirerne for at finde et 

muligt svar på skolekredsens opståen. Det kan nemlig undre, 

at det kun er 25 år siden, at skolekredsen blev stiftet. 

SKOLEKREDS

”Det var noget unDerligt, forvirret noget, Der var vist ingen, Der 

rigtigt viDste hvaD Der skulle foregå”. 

Deltager i Den stiftenDe generalforsamling 

fORhIsTORIE 

Ved mange højskolers start omkring 1868 var 

det en gruppe af borgere, der satte sig for at drive 

en højskole på deres egn. De var da på samme 

tid skolekredsen. Således var der også borgere på 

Testrupegnen, der havde dette engagement. De 

ville oprette en grundtvigsk højskole. Formentlig 

som modvægt til Bjørnbaks højskole i Viby. Her tog 

man afstand fra Grundtvig og lagde vægt på det 

materielle, faktiske kundskaber, fag og eksamen. 

I vinteren 1865-66 drog således et par gårdejere fra 

Gundestrup og Jegstrup samt en lærer fra Stautrup 

til København for at rådføre sig med kendte folk, 

der kunne hjælpe dem med at finde den rette mand 

til at lede skolen. 

De fik kontakt med Grundtvig, der med ordene 

”Den sag er god, den skal nok lykkes”, opfordrede 

dem til at fortsætte. De mødte også Skat Rørdam, 

senere biskop over Sjælland. Han mødte kort efter 

teologen Jens Nørregaard, der havde virkelyst og 

engagement i at oprette en højskole. 

Rørdam fortalte om sit møde med de tre fra 

Århus-egnen, og ”det fængede øjeblikkeligt i mit 

sind”, har Nørregaard fortalt 25 år senere. 

Ud over de folkelige initiativer bag oprettelsen 

af højskoler har der ofte været en række prægende 

og centrale personligheder, ofte højt uddannede 

akademikere, der med stor lidenskab og ildhu har 

skabt samling og opmærksomhed omkring den 

enkelte skole og formet dens specielle åndelige 

atmosfære. Det blev Testrup et tydeligt eksempel 

på. 

Jens Nørregaard henvendte sig nemlig til lærer 

Højmark fra Stautrup og oplyste, at han var villig til 

at oprette en folkehøjskole på Århus-egnen for egne 

midler, hvis han ellers kunne ”regne med åndelig og 

moralsk støtte fra folkene på egnen”. 

Det fremgår ikke af de historiske kilder, om denne 

støtte blev formaliseret, men det synes ikke at 

være tilfældet. Og det må i dag siges, at det var 

en ren privat højskole, der 1. november 1866 blev 

oprettet i Testrup. Jens Nørregaard fik fra start 

ungdomsvennen, teologen Christoffer Bågø, med 

som lærer på skolen. 

Folk på egnen viste sig hurtigt glade for at få dette 

åndelige samlingssted. Bl.a. blev der holdt større 

folkemøder med megen sang. Testrup Højskole 

udviklede sin egen sangbog, der blev storleverandør 

af sange til den første egentlige højskolesangbog i 

1894. 

SKOLEKREDS 

35

ELEVfOREnIngEn 

I 1911 blev Testrup højskole solgt til Anna og 

Kristian Tårup, der begge havde været elever på 

Testrup hele to sæsoner. Tårup tager initiativ til 

at danne en elevforening. Han siger bl.a. ved den 

stiftende generalforsamling: 

”Betingelsen for, at vi kan drive denne højskole er, 

at få den støtte, der er nødvendig for dens trivsel. 

Den første nødvendige støtte er moralsk støtte. 

Vi trænger her på skolen til, at en fast gruppe af 

Testruppere står i stadig forbindelse med os – en 

hær, som vi tør stole på følger med i vort arbejde 

med deltagelse og venlighed”. 

Elevforeningen blev stiftet 28. juli 1912 og 

har siden været en livlig og bærende kraft i at 

holde højskole. Året efter – i 1913 – udkom det 

første årsskrift i skolens historie. Det er stadig 

elevforeningen, der står for dette, og skolekredsen 

køber hvert år et eksemplar til hver af sine 

medlemmer. 

dansK sygEpLEjERåd 

I december 1926 overdrager ægteparret Tårup ved 

et gavebrev deres højskole til Dansk Sygeplejeråd, 

som ønskede at oprette ”forskolen i højskolen”. 

Tårup siger ved overdragelsen bl.a.: 

”Vi overdrager skolen til Dansk Sygeplejeråd 

med alle de til denne skole som statsunderstøttet 

højskole knyttede rettigheder og pligter. Der 

vil i fremtiden kunne øves en god og folkelig 

skolegerning på Testrup, når arbejdet med det 

elementære, det almendannende og det faglige 

forenes på en sund og heldig måde”. 

36 SKOLEKREDS 

Dansk Sygeplejeråd stod herefter som ejer 

af højskolen i godt 40 år, indtil det ved et 

repræsentantskabsmøde i 1968 blev besluttet at 

gøre Testrup Højskole til en selvejende institution. 

Grunden til dette skal blandt andet søges i, at en 

selvejende højskole ville være bedre stillet end 

en privatejet. Som selvejende var der mulighed 

for, at Testrup Højskole kunne få del i de goder, 

højskoleloven gav adgang til. 

Der blev udarbejdet en fundats for Testrup 

Højskole, og ifølge denne skulle skolen have en 

bestyrelse bestående af 3 medlemmer udpeget af 

Dansk Sygeplejeråd og 4 medlemmer af skolens 

elevforening. 

Sådan var det indtil 1982, hvor Dansk 

Sygeplejeråd ønskede at trække sig ud af 

bestyrelsesarbejdet, angiveligt fordi man fandt 

sin indflydelse på skolens drift som folkehøjskole 

mindre berettiget. Der blev udarbejdet en ny 

fundats for Testrup Højskole, der tildelte en 

kommende skolekreds sygeplejerådets hidtidige 3 

mandater. 

TEsTRup højsKOLEs sKOLEKREds 

Aha, det var altså afløsningen af Dansk 

Sygeplejeråds mandat til at vælge medlemmer til 

skolens bestyrelse, der var på spil ved den stiftende 

generalforsamling 9. november 1983. 

Alligevel kan vi i skolens arkivalier se, at fhv. 

forstander Erik Dahlerup allerede i oktober 1974 

gør sig tanker om en skolekreds. Han mente, at 

der også kan være andre end tidligere elever og 

sygeplejersker, der har en interesse i at støtte 

Testrup Højskole, f.eks. lokalt boende. Han 

frembringer forslag til en ”vedtægt”, dog benævnt 

debatoplæg. Han stiler et brev til daværende 

forstander Holger Knudsen, hvor han bl.a. skriver:

” 

1. Testrup Højskoles Støttefond har til formål 

at arrangere møder mellem alle, der føler sig 

knyttet til skolen på den ene eller anden måde. 

2. Enhver kan blive medlem af støttefonden mod et årligt 

bidrag på mindst 100 kr. pr person eller 1000 kr. en gang 

for alle. 

3. En gang om året inviteres støttekredsens medlemmer 

personligt til en ”lille middag” à la dem for 25 og 40 

års-jubilarerne, hvor skolens forstander vil orientere 

om skolens daglige liv og problemer, og hvor ellers 

sammenkomsten vil kunne udvikle sig efter deltagernes 

ønsker. 

4. Når støttekredsen har nået et antageligt medlemstal, 

vil det være rimeligt, at den bliver repræsenteret i skolens 

bestyrelse. 

5. Støttekredsen får hvert år gratis tilsendt højskolens 

årsskrift. 

6. Der indkaldes snarest af 

skolens forstander til en stiftende 

generalforsamling. 

” 

Her ses den første skitse til en vedtægt, men der 

skulle gå 9 år før en stiftende generalforsamling 

blev en realitet. 

sTIfTEndE gEnERaLfORsaMLIng 

Dengang – som i dag – var der givet mange, som 

var engagerede i at medvirke til at drive højskole. 

Nu åbnedes der mulighed for at erobre pladser i 

skolens bestyrelse. Det måtte komme til en form for 

magtkamp på den stiftende generalforsamling. 

Referatet fra den stiftende generalforsamling findes 

i skolens årsskrift 1983, og gengives her i fuld 

ordlyd: 

” 

Onsdag den 9. november 1983 var der stiftende 

generalforsamling til den nye Skolekreds for 

Testrup Højskole. I første omgang blev der i alt 

tilmeldt 36 aktive og passive medlemmer. Vi håber at der 

kommer flere til. Skolekredsens bestyrelse kom til at bestå af 

følgende 5: 

Lars B. Rasmussen (formand), Mustrupvej 35, 8320 Mårslet. 

Margit Lund (kasserer), Testrupvej 116, 8320 Mårslet 

Bente Klausen, Testrupvej 119, 8320 Mårslet 

Børge Troelsen, Agervej 23, 8320 Mårslet 

Ove Andersen, Borrevænget 15, 8320 Mårslet. 

Denne bestyrelse er valgt for et år. Lars B. Rasmussen, Bente 

Klausen og Ove Andersen indtræder i højskolens bestyrelse pr 

1. januar (1984), hvor så Dansk Sygeplejeråd trækker sig ud. 

Vedtægterne for den ny skolekreds er aftrykt i årsskriftet. 

” 

De øvrige 4 medlemmer af Testrup Højskoles bestyrelse er: 

Søren Rasmussen, Testrupvej 101, 8320 Mårslet 

Anne Mette Borup Jensen, Knudevejen 27, 8362 Hørning 

Ruth Boye Jensen, Vestjyllands Højskole, 6950 Ringkøbing 

Børge Troelsen, Agervej 23, 8320 Mårslet 

Testrup Højskoles nye fundats er aftrykt i 

årsskriftet. 

Således referatet. Testrup Højskoles Skolekreds 

er født, og man ser af adresser på bestyrelsens 

medlemmer, at der er lokal forankring. Og godt for 

det. Men det er også godt, at skolekredsen nu er 

landsdækkende. 

SKOLEKREDS 

37

38 

SKOLEKREDS 

lars B. rasmussen, mårslet. 

tiDl. FormanD gennem 23 år. 

kaj lolHolm, ingerslev. 

FormanD 

lise skjolD, malling. 

kasserer 

ove anDersen, mårslet. 

ane kollerup, køBenHavn. 

kirsten grønBorg, årHus. 

viBeke ZoFmann, kokkeDal. 

suppleant 

LIVET I sKOLEKREdsEn 

Ud over moralsk støtte og levering af 3 medlemmer 

til skolens bestyrelse blev det allerede på den første 

ordinære generalforsamling, den 6. oktober 1984, 

diskuteret, hvad skolekredsen ”kunne stå for”. En 

mulighed var at gå aktivt ind i aftenskolen, som 

jo netop henvendte sig til lokalbefolkningen. Det 

blev vedtaget at lade Lars B. Rasmussen ansøge 

om ledergodkendelse, hvilket blev en realitet: 

”Deltagerantallet i aftenskolen er desværre lavt, men 

dog rigeligt til at holdet kan gennemføres”. 

Efter at Jørgen Carlsen er tiltrådt som forstander, 

har der ikke været behov for at skolekredsen i 

sig selv står for arrangementer. Men der er god 

mulighed for at komme med forslag. 

Der var i de første par år stor opmærksomhed 

omkring skolekredsen, og om den nu fungerede 

efter vedtægten. Det kom til udtryk på 

generalforsamlingen i 1986 og en ekstraordinær 

generalforsamling den 20. november samme år. 

Efter denne generalforsamling sendte nogle af 

deltagerne en klage til Undervisningsministeriet. 

De mente, at der ikke var varslet tilstrækkeligt, at 

der var problemer med optagelse af nye medlemmer 

samt konstituering til skolens bestyrelse. De 

hævdede, at alle tre punkter var i strid med 

vedtægten. Alle klagepunkter blev afvist. 

I en del år var der ikke særlige aktiviteter ud over 

den årlige generalforsamling. Det udtrykker den 

kontinuitet og stabilitet, som skolekredsen også 

står for, og som er vigtig for en højskoles drift. 

I 2001 donerer skolekredsen en skulptur – Apis 

of Egypt – til det nye musikhus. En del af beløbet 

hertil kom fra frivillige ekstrakontingenter.

2005 kommer der ny folder om skolekredsen. 

Denne gang i farver. 

2007 donerer skolekredsen, af et overskud 

på budgettet, 100 eksemplarer af den ny 

højskolesangbog til skolen samt giver medlemmer 

mulighed for at købe en sangbog til favørpris. Det 

benyttede 32 sig af. 

Skolekredsens økonomi baserer sig på kontingent 

fra medlemmerne. Det fastsættes hvert år på 

generalforsamlingen. Indtil 1998 var det 60 kr. 

pr. person plus 10 kr. for hver person i samme 

husstand. De er alle medlemmer med stemmeret på 

generalforsamlingen, men husstanden modtager 

kun 1 eksemplar af årsskriftet. Kontingentet blev 

i 1998 forhøjet til 100 kr. pr. person og samme 

ordning for andre i husstanden. I 2007 blev beløbet 

for ekstra personer i husstanden forhøjet til kr. 25 

på grund af de stærkt stigende portopriser. 

Det er først og fremmest medlemmerne, der er 

bærere af skolekredsen. Der er fra ministeriel side 

opfordring til, at den skal have mindst 100 for 

at have folkelig forankring. Det er blevet opfyldt 

i næsten alle årene, og medlemstallet har været 

støt stigende således, at der i jubilæumsåret er 393 

medlemmer fordelt på 254 husstande. 

Deltagere på højskolens korte kurser kommer fra 

hele landet. De er ofte så begejstrede for opholdet, 

at de gerne vil støtte skolens fortsatte virke ved at 

tegne et medlemskab. 

Det er forholdsvis få, der i årene har været i 

skolekredsens bestyrelse. De er Lars Berggreen 

Rasmussen, Ove Andersen, Børge Troelsen, Bente 

Klausen, Margit Lund, Kirsten Gomard, Merete 

Birkelund, Vibeke Zoffmann, Ib Skovgaard, 

Kaj Lolholm, Lise Skjold, Ane Kollerup, Kirsten 

Grønborg. 

Af disse har følgende haft posten som kasserer: 

Margit Lund, Merete Birkelund, Vibeke Zoffmann, 

Ove Andersen og Lise Skjold. 

Og formænd har været Lars Berggreen 

Rasmussen fra start til 2006, samt Kaj Lolholm. 

Til at repræsentere skolekredsen i højskolens 

bestyrelse har været udpeget følgende: Lars 

Berggreen Rasmussen, Ove Andersen, Bente 

Klausen, Ib Skovgaard, Lise Skjold. En sådan 

udpegning gælder ifølge højskolens vedtægter for 

4 år ad gangen. Det er med til at sikre kontinuitet, 

men har også rejst spørgsmålet, om man kan 

repræsentere skolekredsen, såfremt man ikke mere 

er med i dennes bestyrelse. Det kan man, men et 

medlemskab af skolekredsen skal opretholdes. 

Ud over ovennævnte har en række personer virket 

som suppleanter for skolekredsens bestyrelse og 

revisorer for regnskabet. Uden at forklejne nogen 

må fremhæves skolens forretningsfører Margrethe 

Poulsen, der siden skolekredsens start har vist 

omsorgsfuld interesse for skolekredsen som helhed 

samt regnskabet, som hun nu er daglig bogfører for. 

Hun var i en årrække revisor. 

sKOLEKREdsEns sTaTus 

I højskolelovens § 6, stk. 3 er nævnt, at ”Skolen 

skal have en skolekreds eller repræsentantskab, 

der står bag skolens oprettelse og virksomhed”. 

Og i § 7 angives at ”Den overordnede ledelse af 

skolen varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig 

over for undervisningsministeren. Bestyrelsen 

er tillige ansvarlig over for skolekreds eller 

repræsentantskab.” 

SKOLEKREDS 

39

Med dette kan vi ved jubilæet være dristige og 

påstå: Ingen Testrup Højskole uden skolekredsen. 

Dette vel vidende, at den kun forbliver den ene 

af hjørnestenene. De andre er først og fremmest 

skolens elever, så personale og bestyrelse. 

Som det er sagt i skolekredsens brochure: 

I det daglige er det først og fremmest livet 

mellem eleverne og de ansatte på skolen, der 

er det centrale. Men lige så vigtigt er det 

også for skolen at vide, at der er folk uden for murene, 

som interesserer sig for dens idé og virke. 

Noget af det bedste, en højskole kan ønske sig, er et 

stort og levende bagland af mennesker, som har lyst til 

at tage del i skolens liv, når skolen inviterer til kurser, 

foredragsaftener, koncerter, teaterforestillinger, 

debatmøder, elevoptræden eller andre 

arrangementer. 

Kaj Lolholm er formand for skolekredsens bestyrelse. 

”” 

KILdER 

Bogen Testrup Højskole 1866-1966. 

Ved Jens Marinus Jensen og I.C. Heuch 

Bogen Testrup Højskole 1866-1991. 

Ved Jørgen Carlsen og Hans Møller 

Testrup Højskoles årsskrifter. 

Referater og noter fra skolens arkiv. 

40 SKOLEKREDS 

uddRag af TEsTRup højsKOLEs VEdTægTER 

I Vedtægt for Testrup Højskole står i § 4: 

Stk.1. Skolekredsens formål er at støtte højskolen i dens 

fortsatte arbejde som folkehøjskole. 

Stk. 2. Som medlem af skolekredsen kan optages 

personer, som viser interesse for skolens 

arbejde. Optagelse skal godkendes af 

skolekredsens bestyrelse, hvis afgørelse kan 

indankes for generalforsamlingen, både af den, 

som bestyrelsen har afslået at optage og af et 

mindretal i bestyrelsen. 

Stk. 3. Medlemskab af skolekredsen giver ikke ret til 

nogen del af skolens formue eller til udbytte af 

nogen art. Medlemmer hæfter ikke personligt for 

skolens gæld. 

Stk. 4 Skolekredsens bestyrelse vælger af sin midte tre 

medlemmer til Testrup Højskoles bestyrelse. For 

de af skolekredsen valgte gælder, at to og en afgår 

hvert andet år. 

Og det er i samme vedtægts § 3, stk. 2, der bl.a. står: 

Medlemmer af bestyrelsen for Testrup Højskole vælges for 

en periode af 4 år. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen 

vælger selv sin formand og næstformand.

42 KUNSTLINJE 

iDa eMilie neMMing sKRIVER OM dEn nyE KunsTLInjE 

er Der 

KUnst 

PÅ 

linJen?

FORDyBELSE 

da EfTERåRshOLdET ’08 En sMuK 

augusTEfTERMIddag anKOM TIL TEsTRup, VaR 

dER IKKE MangE, dER fORLOd spIsEsaLEn MEd 

KunsTLInjEns KaRaKTERIsTIsKE KaRRyguLE 

MappE. dER VaR IKKE MangE, dER EfTER baRE 

TRE døgn på sKOLEn dROg ud på dEREs 

føRsTE LInjEaRRangEMEnT, En TuR TIL OdEnsE 

Og bRandTs KLædEfabRIK 

KUNSTLINJE 

43

Vi er nemlig ikke mere end syv, der har valgt 

at starte på den nye kunstlinje på Testrup her i 

efteråret 2008. Men at det er en lille linje gør den 

bestemt ikke mindre attraktiv, måske nærmere 

tværtimod. Med vores linjefagslærere Steen og Lars 

i ryggen tror jeg, at et lille hold som os kan sætte 

store projekter i gang. 

En nøgEn Mand 

Det er ikke hver mandag morgen, man står 

overfor en mand på 68 år, som er helt nøgen, og 

som man oven i købet skal forholde sig til, i og 

med at man skal til at tegne hans krop. Det er en 

uvant situation, og for størstedelen af pigerne 

på kunstholdet, inklusiv mig selv, var det en 

lille kamel, der skulle sluges. Men når kamelen 

er sunket, så synes jeg, at der åbner sig en stor 

udfordring og oplevelse i det at tegne, modellere 

eller fotografere croquismodel. 

Overskriften på det første forløb på kunstlinjen 

var det nøgne menneske. Som sagt har vi arbejdet 

med nøgenmodeller, og det er en enormt stor 

oplevelse, at et andet menneske står model til det 

arbejde, man laver. For mig giver det en seriøsitet og 

koncentration, som det er fedt at blive tvunget til at 

bevare. 

Der er forskellige udfordringer i arbejdet med 

at kombinere de forskellige kunstarter med 

croquismodel. I foto var den største udfordring 

at indtage rollen som professionel fotograf og 

instruere en nøgen mand på omkring de 40 i, 

44 KUNSTLINJE 

hvordan man gerne ville have, at han skulle stå, 

sidde eller ligge. I vores skulpturforløb var det 

spændende, at man skulle forholde sig til kroppen i 

3D. Man skal bevæge sig rundt og beskue modellen 

fra alle vinkler, og det hele skal gerne gå op i en 

højere enhed til sidst. 

fRa fLaMIngOfIguR TIL aLuMInIuMssKuLpTuR 

Muligheder er for mig et af nøgleordene i mit 

højskoleophold. Følelsen af ubegrænsethed. På 

kunstlinjen får vi mulighed for at prøve nogle ting 

af, som man nærmest ikke kan prøve andre steder. 

Fx har vi støbt aluminiumsskulpturer af 900 

grader varmt aluminium sammen med kunstneren 

Niels Rahbæk, der var herude som gæstelærer i en 

uges tid for at lære os om, hvordan man støber i 

aluminium. 

Det hele starter med en flamingofigur. Når man 

har skåret sin skulptur ud i flamingo, sætter man 

den i en spand med sand. Så hælder man glohedt 

flydende aluminium på, og vupti, så har man en 

metalskulptur. Det er ret fantastisk. For mig gav det 

et kæmpe kick at kombinere arbejdet med at skære 

en skulptur ud, for derefter at stå to personer med 

kæmpe handsker, en to meter lang tang og hælde 

aluminium i en spand med sand. Det er en kunstart, 

der indeholder både det fine og det grove, og det gør 

den virkelig facinerende. Det giver også en ekstra 

dimension af spænding, når det hele er så varmt og 

rødglødende.

fOTOgRafIETs dybdE 

Vi har haft flere forskellige gæstelærere på skolen 

for at undervise os, og lige netop muligheden for 

at blive undervist af en inspirerende og måske 

verdenskendt fotograf eller maler er også noget, 

det er svært at takke nej til. Vi har bl.a. hørt et 

fantastisk foredrag af fotografen Torben Eskerod 

om hans projekter, især portrætter, som er 

virkelig interessante, og som ramte mig dybere, 

end jeg havde troet ved første øjekast. Dagen 

efter foredraget havde vi ham som gæstelærer på 

kunstlinjen, og det var rigtig spændende. Vi tog 

et par billeder med ham, og det var meget specielt 

at være den første, der sad foran hans kamera, 

mens de andre kiggede ned i det. Deres reaktioner 

var ret voldsomme, så voldsomme at jeg næsten 

troede at der var et eller andet galt. Men da jeg selv 

kiggede på en af de andre piger igennem linsen, 

blev jeg også selv lidt chokeret over, hvor skarpt 

man egentlig kan se. Efter at have kigget igennem 

den linse virkede mit eget syn nærmest sløret og 

dårligt. Det var bogstavelig talt en øjenåbner over 

for fotografiets dybde. 

Der kommer flere interessante gæstelærere i 

løbet af efteråret, bl.a. Anders Moseholm og Søren 

Behncke. 

InspIREd by … TIM EITEL 

Vores første arrangement på kunstlinjen var, som 

jeg kort har nævnt, en tur til Odense og Brandts 

Klædefabrik. På Brandts var der i samarbejde med 

Danmarks Mediemuseum og Museet for Fotokunst 

en udstilling og konkurrence under titlen Inspired 

by. Det var en udstilling med forskellige kunstnere, 

og det er en konkurrence, der går ud på at blive 

inspireret af et værk på et af de tre museer, og så 

sende sit eget værk ind i februar. Rammerne er ret 

frie, man skal bare lade sig inspirere. Vi fokuserede 

mest på en udstilling af den tyske kunster Tim 

Eitel, der er forholdsvis nyuddannet fra en meget 

traditionel og teknikfokuseret malerkunstskole 

i Leipzig, men som lynhurtigt er blevet mere end 

almindeligt berømt i en alder af bare 37 år. Hans 

streg er nærmest hyperrealistisk og detaljeret, 

samtidig med at hans billeder er surrealistiske på 

en lidt uhyggelig måde. Han får en til at undre sig 

og stille spørgsmål. Hvad er det, der er sket her, 

hvorfor sidder de børn der, eller hvad er der gået 

forud for dette? Han placerer ofte sine karakterer 

eller genstande i en form for tomrum eller 

fuldstændig uden omgivelser. Grænsen mellem 

realisme og surrealisme giver billederne et meget 

interessant præg. Hvis vi er interesserede, kan vi 

arbejde på et projekt her på skolen, som vi kan 

sende ind til konkurrencen i februar. Vi har to ugers 

projekt på vores linjefag i slutningen af vores ophold 

på Testrup, så det er en oplagt mulighed. 

Ida Emilie Nemming er elev på Testrup Højskole i efteråret 2008 

KUNSTLINJE 

45

46 

A 

38. VIgTIgT: aLLE ansøgERE sKaL LæsE Og bEsVaRE aLLE spøRgsMåL 

adgang til kurset vil muligvis ikke blive tildelt personer, der svarer enten ja eller nEj, i tilfælde hvor svaret ikke er i overensstemmelse med reglerne for 

god stil, medmindre aftale om fritagelse for god stil er indhentet på forhånd. 

har du til hensigt at deltage i en uges sommerhøjskole i august indeholdende elementer så som linjefag, 

glad stemning, opvasketjanser, sangtime og et højt aktivitetsniveau, sammen med ca 160 andre 

søger du adgang til Testrup højskole for at smugle ulovlige substanser, deltage i terroristaktiviteter, 

aflægge eksamener, og/eller for at omstyrte kalifatet? 

har du nogensinde været bærer af en smitsom glæde over lys, sang, tant og fjas, som du, enten 

tilsigtet eller utilsigtet, har overført til andre? 

ja nej 

ja nej 

ja nej 

har du nogensinde gjort dig skyldig i utidig anvendelse af gøgl? ja nej 

Er du klar over, at Elevmødet ligger i umiddelbar forlængelse af augustkurset? 

Er du klar over, at årets generalforsamling i Elevforeningen finder sted d. 8. august? 

Er du klar over, at du kan finde flere oplysninger om det hele på testrupelev.dk? 

ja nej 

ses vi så i august? ja da! nej 

selvom et ja og i visse tilfælde et nEj ikke automatisk indikerer uegnethed til deltagelse i kurset, må du være forberedt på eventuelt personligt at 

skulle møde op for at besvare irrelevante spørgsmål. 

39. Er denne ansøgning udfyldt af en anden person end dig selv? ja nej 

og hvis det var, tror du så, jeg ville skrive det? 

augustKursus og elevMøDe 2009 

1. - 9. august

24-TIMERS 

MENNESKER 

I IDyLLISKE OMGIVELSER SAMLEDES 

JEG I AUGUST 2007 MED OMKRING 80 

ANDRE UNGE MENNESKER På TESTRUP 

HØJSKOLE - PARATE TIL AT åbNE FOR 

EN TIDEVANDSbØLGE AF INDTRyK OG 

OPLEVELSER. hans nørKJær 

bERETTER HER OM SIT HØJSKOLE- 

OPHOLD. HELE ARTIKLEN HAR TIDLIGERE 

VæRET bRAGT I AULUM-VINDING-VIND 

VALGMENIGHEDS KIRKEbLAD. 

EN første besked, der lød ud over vores 

unge hoveder, da vi sad spændte og 

nervøse i skolens foredragssal, var et 

rungende: ”Bare rolig, I er bestået på 

forhånd!” Og med de ord var det allerede fra 

starten gjort klart, at Testrup Højskole ikke er en 

skole i almindelig forstand. Helt grundlæggende 

er højskolen et fristed, hvor kreativitet og gå-påmod 

skal tilgodeses mest muligt. I modsætning 

til gængse skoler handler højskole ikke om, at 

eleverne skal præstere for at tilfredsstille systemet. 

Eleverne skal i vid udstrækning faktisk selv skabe 

systemet – fri for bekendtgørelser og faglige mål. 

Nogen vil måske spørge sig selv, om forkælede unge 

mennesker da ikke blot vil henfalde til slendrian og 

uvirksomhed i en sådan situation? Nej, i hvert fald 

ikke på Testrup. Vi var alle klar over, at vi stod med 

en unik chance for at kaste os ud i udfordringer, og 

48 OPHOLD 

faktum er, at det frie udgangspunkt satte ild til den 

krudttønde af kreativitet, der lå gemt i mange af os. 

En pRIVILEgERET hVERdag 

I modsætning til andre skoler handler højskole om 

at blive dannet som helt menneske. Det handler 

om midlerne i højere grad end målene. Det handler 

kort sagt om at være aktivt deltagende – både 

socialt og fagligt. Højskolen er et sted, hvor der 

deles indtryk, holdninger, anskuelser, påfund, 

ideer og alt muligt andet. Og der var rig mulighed 

for at blive inspireret. For det første var vores 

foredragsprogram af en standard, jeg ikke tror, man 

ser magen til nogen andre steder. Der var foredrag 

af prominente personer som Ghita Nørby, Frank 

Hvam, Peter Øvig Knudsen, Connie Hedegaard, 

Carsten Jensen og Johannes Møllehave samt mange 

flere mindre kendte, men bestemt ikke mindre 

interessante personligheder. Ja, det kan lyde for 

godt til at være sandt, og sådan tror jeg også de 

fleste af os tænkte. 

Udover den faglige del af højskoleopholdet byder 

et højskoleophold også på et væld af sociale 

”ahaoplevelser”. Fra dag et stod det klart for mig, at 

jeg var omgivet af mange enestående mennesker. 

Samtlige godt 80 elever var jo med til at danne min 

hverdag på Testrup, og blandt dem er der mange, 

som altid vil stå klart i min bevidsthed. Uanset 

hvor meget eller lidt, jeg får med dem at gøre i 

fremtiden. For når man oplever hinanden som 

”24-timers mennesker”, kommer man tæt ind på 

livet af hinanden, og man knytter nogle unikke – 

nærmest familiære – bånd med folk, man går op og 

ned ad hver dag. Dette er måske den vigtigste del af 

et højskoleophold: At være i hinandens vold og at 

turde være en del af hinandens skæbner!

ILdsjæLE 

Mine højskolekammerater havde virkelig lyst til 

at være en positiv del af opholdet. Derfor – og kun 

derfor – blev opholdet så stor en oplevelse. For 

højskole er noget, eleverne skaber, og derfor er den 

generelle stemning eleverne (og lærerne) imellem 

vigtig. Samtidig var der et fagligt gå-på-mod, som 

gjorde, at der var respekt om undervisningen og 

drivkraft til at lære og udvikle sig inden for de 

tilbudte fag. I alle fag er man garanteret et stort 

engagement fra lærerens side, hvilket uundgåeligt 

smitter kraftigt af på eleverne. Man blev mødt i 

øjenhøjde og blev opfordret til at følge sine ideer 

til dørs. Og man agerede selv drivkraft i sine 

projekter. På samme tid manglede der bestemt ikke 

talent blandt mine højskolekammerater, og mange 

formåede både at udfolde og udvikle deres alsidige 

evner i løbet af opholdet. 

En ny VEj 

Før jeg kom på Testrup, havde jeg I mit stille sind 

forventet, at opholdet ville give mig mulighed for 

at dykke dybt ned i intellektuelle problemstillinger, 

som jeg i gymnasietiden havde stiftet bekendtskab 

med. Derfor tilmeldte jeg mig Testrup Højskoles 

filosofilinje. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg 

efter tre år, hvor jeg havde brugt tid på at opbygge 

faglige kompetencer og fagligt skulle dokumentere 

alt jeg skrev og sagde, følte en lyst til at skabe 

noget i stedet! Så jeg skiftede meget hurtigt fra 

filosofilinjen til skrivelinjen, hvor jeg i langt højere 

grad fik mulighed for at skabe noget, som var mit 

helt eget. Det var en stor befrielse at kaste sig ud i 

noget abstrakt, hvor jeg samtidig både fik hård og 

kvalificeret kritik af de passager og mindre værker, 

jeg forsøgte at skrive. På skrivelinjen fik jeg så at 

sige afprøvet hvervet som forfatter, og det var både 

en oplevelse og en stor udfordring. 

Opholdet på Testrup Højskole har virkelig givet 

mig det spillerum til fri udfoldelse og abstrakt 

tankevirksomhed, der er garant for, at jeg ikke 

fortaber mig i ligegyldighed og åndløshed i 

tilværelsen. Jeg vil altid huske tilbage på Testrup 

Højskole som stedet, hvor åbenhed og frihed til 

kreativ udfoldelse går hånd i hånd med kvalitet 

og seriøsitet. Så det har bestemt været en god 

livsinvestering at bruge de fire måneder på Testrup 

Højskole. Det kan kun anbefales! 

Hans Nørkjær var elev på Testrup Højskole i efteråret 2007 

OPHOLD 49

igets tilstand 

inDeFra 

AF jøRGEN CARLSEN 

Jeg ved godt, at det ifølge både Grundtvig og 

Kierkegaard er uåndeligt og overfladisk at bøje sig 

for ”talmajestæten” frem for at se på det væsentlige 

i livet: mennesket som konkret eksisterende individ. 

Ikke desto mindre finder jeg det ret interessant at 

stille spørgsmålet: Hvor mange mennesker sætter 

deres ben på Testrup Højskole i løbet af et år? 

Det korte svar på spørgsmålet er: Et sted mellem 

2.500 og 3.000 personer. Det er ret mange, synes 

jeg. Det svarer ca. til en halv promille af den 

samlede danske befolkning. Tallet er fremkommet 

på følgende måde: Elever på de lange kurser forår 

og efterår: ca. 180. Kursister på de korte kurser i 

januar og sommeren: ca. 1.000. Dertil kommer ca. 

120 børn på to af sommerkurserne. 

Læg dertil deltagerne i elevforeningens 

forskellige arrangementer: Forårs- og nu også 

efterårsweekend og elevmødet. Oven i det kommer 

skolekredsmedlemmer og andre deltagere i 

foredragsarrangementer og koncerter året igennem. 

Endelig er der alle de gæster, der på de lange kurser 

besøger eleverne, der går på skolen. Alt i alt i 

underkanten af 3.000 personer. 

Alle er de med til at skabe det liv, der udgør 

højskolen. Nogle bare i et kort glimt en enkelt aften 

– andre i kraft af deres tilstedeværelse på skolen i 

fem måneder. Hvad der får folk til at komme, kan 

vi ikke vide i detaljer. Og jeg hører til dem, der 

mener, at folk skal have lov til at have deres inderste 

tanker og motiver for sig selv. Alligevel tror jeg 

godt, at man uden at forulempe nogen sjæleligt kan 

nærme sig et svar. Så meget er i det mindste givet: 

Ingen tager på højskole for at være alene med sig 

selv. At tage på højskole – om det så kun er for at 

INDEFRA 

51

52 

være der et par timer – er at opsøge et fællesskab. 

Man får i kortere eller længere tidsrum en historie 

sammen med andre mennesker. Er man sammen i 

ugevis eller månedsvis, kan fællesskabet modnes 

og uddybes og få livslange konsekvenser. Det kan 

mange tidligere højskoleelever tale med om. Måske 

kunne man ligefrem definere højskole som ”det, vi 

går glip af hver for sig.” 

100 ELEVER I 40 ugER 

Vi holder højskole af en eneste grund: For livets 

skyld. Og med liv mener jeg ikke en eller anden 

videnskabelig biologisk størrelse eller et abstrakt 

filosofisk begreb. Jeg mener det liv, der på 

forunderlig vis har materialiseret sig i de konkrete 

mennesker, vi hver især er, og som manifesterer sig 

i den forsamling, der til enhver tid befinder sig på 

Testrup Højskoles enemærker. 

Men selvfølgelig skal vi samles om andet end 

at være sammen. Og dette andet er lige præcis 

højskolens kurser og arrangementer. Ser vi på 

kurserne i det forløbne år, har vi grund til at 

være glade og fornøjede. Stort set alle kurser har 

været udsolgte eller så godt som udsolgte. Selv 

efterårsskolen, som hvad angår tilslutning har 

været lidt i retning af et smertensbarn, begyndte 

med betydeligt flere elever end de sidste par år. Jeg 

tror det hænger sammen med, at vi har valgt at 

begynde kurset to uger senere. Det har betydet, at 

mange flere er afklarede og har fundet deres ben 

efter at have været på sommerferie. Alt i alt har 

vi en høj udnyttelsesgrad af skolens kapacitet. Vi 

kan notere et årselevtal på lige omkring de 100, 

dvs. 100 elever i 40 uger. Det kan bestemt siges at 

være tilfredsstillende – ikke mindst set i forhold til 

den almene situation for landets højskoler. Den ser 

nemlig ikke alt for festlig ud. 

INDEFRA 

På den baggrund er det glædeligt, at vi også i 2007 

kunne notere et pænt overskud på over 300.000 

kr. Det er vigtigt at forstå, at en højskole jo ikke 

er en pengemaskine, der skal producere så høje 

overskud som muligt. Meningen med en højskole 

er selvfølgelig at lave så godt og berigende et 

højskoleliv som muligt. Og vi prioriteter høj kvalitet 

i undervisningen, foredragene, maden og alt det 

andet. Livet er ganske enkelt for kort til tomme 

kalorier – både fysisk og åndeligt. På den anden side 

er det klart, at driften skal løbe rundt – ellers er 

man i færd med at skaffe sig et problem på halsen 

på den lange bane. 

Vi laver altså ikke højskole for pengenes skyld, men 

bruger pengene til at lave højskole. Og guderne skal 

vide, at vi har planer nok, både af mere kortsigtet 

og langsigtet karakter – byggeri, f.eks. Derfor er det 

kærkomment helt uventet at modtage en pengegave 

af ganske betragtelige dimensioner. Det skete i 

sensommeren, da vi pludselig modtog et brev fra 

den afgående bestyrelse for Herning Højskole. I 

dette brev blev det meddelt, at der var indkommet 

en større pengesum ved salget af Herning Højskoles 

bygninger – en pengesum, der ifølge skolens 

vedtægter skal tilfalde højskoleformål. Derfor 

havde bestyrelsen for Herning Højskole betænkt 

en række jyske højskoler. På den konto modtog vi 

ikke mindre end 600.000 kr. Denne generøse gestus 

har jeg allerede i en henvendelse til formanden for 

Herning Højskoles bestyrelse takket behørigt for. 

Men jeg vil gerne endnu engang takke for denne 

håndsrækning og garantere, at pengene vil blive 

omsat i endnu mere af det højskoleliv, som er til 

gavn og glæde for dem, der sætter foden på Testrup 

Højskole.

pOLITIK Og LEg 

Året 2008 bød på to nyskabelser blandt de korte 

kurser. I uge 31 afholdt vi kurset ”Demokratiets 

udfordringer i globaliseringens tidsalder”. Kurset 

var tilrettelagt i samarbejde med den politiske 

diskussionskreds ”Det ny århundrede”. Det var et på 

alle måder vellykket kursus, som talte 77 personer, 

heraf en stor del, som for første gang satte deres ben 

i Testrup. Kurset blev ledet af Erling Christiansen 

(fhv. forstander for Grundtvigs Højskole og tidligere 

medlem af Testrup Højskoles bestyrelse), Peter 

Buhrmann (forstander for Højskolen Østersøen), 

Jesper Jespersen (økonomiprofessor på RUC), 

Klavs Birkholm (Det etiske Råd) – alle disse fire er 

fra ”Det ny århundrede” – samt undertegnede, der 

ikke har noget med diskussionskredsen at gøre. Det 

var et spændende samarbejde, og vi er enige om at 

gentage et tilsvarende politikkursus i uge 31 næste 

år. Kurset får titlen ”Den politiske slagmark”. Vi 

finder det overmåde vigtigt også at kunne byde på 

et politikdebatterende kursus, så vi som højskole 

blander os i samfundsdebatten. 

Den anden nyskabelse var kurset ”Det 

legende menneske”, som lå i uge 34. Kurset var 

et forsøg på at bygge bro mellem højskolen og 

den moderne virksomhedskultur – både i de 

offentlige institutioner og i det private erhvervsliv. 

Undertitlen på kurset var ”kreativitet og 

innovation” – to begreber, der godt kan give en og 

anden sart humanist røde knopper, fordi de smager 

af smart management. Men kendsgerningen er jo, 

at der i højskolebevægelsen er en lang tradition for 

at beskæftige sig med mennesket som et skabende, 

eksperimenterende og nytænkende væsen. Hvad 

ville f.eks. andelsbevægelsen være uden højskolen? 

For netop at appellere til erhvervsaktive mennesker, 

herunder ledere i diverse organisationer, strækker 

kurset sig fra mandag eftermiddag til fredag 

middag, så man af hensyn til familien kan holde fri 

i weekenderne. Kurset lykkedes over al forventning. 

Vi havde 55 begejstrede deltagere – og hvad 

mere var: Vi lærere på kurset var også fulde af 

begejstring, så vi er enige om at lave en version 2.0, 

som kommer til at ligge i uge 34 næste år. Artiklen 

”Det legende menneske” her i årsskriftet er en let 

omarbejdet version af en kronik professor Steen 

Hildebrandt og jeg publicerede i dagbladet Børsen 

INDEFRA 

53

54 

sidst i juni måned. I det hele taget skylder vi her på 

stedet Steen Hildebrandt en stor tak for hans store 

velvilje og generøse hjælpsomhed i forsøget på at få 

kommunikeret kurset ud i brede erhvervskredse. 

MEdaRbEjdERnE 

I slutningen af 2007 befandt vi os i en ganske særlig 

situation. Midt på året havde vi taget afsked med 

hele fire personer fra lærerstaben, som alle ville 

videre i livet. Carsten Lunding havde dengang og 

har stadig fuldt op at gøre med sine Smagsdommeraktiviteter. 

Nu er han blevet engageret af 

Københavns Kommune til at udfærdige madplaner 

til hjemmeplejen. Vi kan kun ønske Københavns 

pensionister tillykke. Pernille Behrend er begyndt 

på en uddannelse som psykoterapeut. Agnete Braad 

er flyttet til København, er blevet mor til Frederikke 

og har netop tiltrådt en stilling på kunstmuseet 

Louisiana. Steffen Raastrup indrømmer blankt, at 

han ”uigenkaldeligt er gået i seng med fjenden” og 

gør strålende karriere i konsulentfirmaet Advice. 

Han har netop modtaget en pris for en kampagne 

om organdonation. På billedet ovenfor ses han 

sammen med videnskabsminister Helge Sander, 

men han beder os bemærke, at han ser ”meget 

beklemt ud ved situationen”. Og ganske rigtigt: han 

lader faktisk til at være meget bodfærdig. Jeg synes 

vi på den baggrund skal tilgive ham hans synder. 

INDEFRA 

Vi forsøgte sidste efterår at dække de tabte 

lærerkræfter ind dels ved vikarer udefra, dels ved 

selv at træde i aktion. F.eks. varetog forskellige 

af de ”gamle” lærere på skift undervisningen i 

filmkundskab. Tekstilværkstedet blev dog helt 

nedlagt og omdannet til et ”tekstværksted”, så vi på 

den måde forbedrede faciliteterne for skrivelinjen. 

Bedre blev det ikke af, at Hans Rubech Christensen 

på grund af sin sygdom var overgået til fleksjob med 

kortere arbejdstid. Nu stod vi også og manglede en 

ekstra lærer på filosofilinjen. Det lå efterhånden 

klart, at vi på længere sigt måtte ansætte nye 

kræfter til afløsning af de gode gamle. 

OLE TIL Ry 

Sidst på året var det klart, at endnu en stol i 

lærergruppen ville stå tom. Ole Toftdahl meddelte, 

at han netop var blevet ansat som forstander 

for Ry Højskole med tiltrædelse allerede den 1. 

januar 2008. At Ole på et eller andet tidspunkt 

nok ville flyve fra reden for at blive forstander 

på en anden skole, er ikke kommet aldeles bag 

på os i lærergruppen. Ole kom til Testrup i 1991 

og har som højskolemenneske fra første færd 

vist sig i besiddelse af evner af en sjælden karat. 

Han er en dygtig lærer i fagene musik og retorik. 

Derudover er han som person i besiddelse af en 

naturlig autoritet og et stort organisationstalent. I

en lang årrække har han været kontaktperson for 

ambassadørkorpset af gamle testrupelever. Han 

stod også bag oprettelsen af ”Tesmus” (Testrup 

Højskoles Musikforening) og tilrettelagde nogle 

idérige koncertprogrammer med en lang række af 

de bedste musikere, og så har han i de senere år 

med stor logistisk sans bistået i det administrative 

arbejde på skolen (timeregnskab og den slags). Han 

er ikke noget dusinmenneske, men en person med 

overbevisninger, holdninger og meninger, som gør, 

at han står tydeligt i landskabet – både i forhold 

til eleverne og kollegerne. Jeg er ikke det mindste 

i tvivl om, at Ole bliver en fremragende forstander 

for Ry Højskole, som han via sin kone Helle faktisk 

har nær forbindelse til. Helles bedsteforældre var 

det legendariske forstanderpar Johannes og Inger 

Marie Terkelsen. Et stort tillykke til Ole og Helle. 

Og et ikke mindre stort tillykke til Ry Højskole! 

Vi opslog nu en række lærerstillinger i fagene 

musik, filosofi, film, dans og idræt eller et andet 

bevægelsesfag. Der indkom omkring 170 ansøgere. 

Mange af dem var fagligt højt kvalificerede. Jeg vil 

tro, at der blandt ansøgerne var en 30-40 ph.d.ere. 

Nu var det om at finde de helt rigtige – og det er vi 

overbeviste om, at vi har. 

MusIK 

Som musiklærer har vi ansat Thorbjørn Krogshede. 

Thorbjørn er 38 og har allerede en alsidig 

musikalsk karriere at se tilbage på. Han har 

studeret klassisk klaver hos Peter Westenholz 

på Det Jyske Musikkonservatorium, har lært at 

spille citar i Benares, har sidefag i Musikvidenskab 

på Aarhus Universitet og er ved at færdiggøre 

hovedfag i Filosofi samme steds. Musikalsk har 

han bevæget sig i mange genrer: fra klassisk over 

jazz og electronica til rock. Han har komponeret og 

indspillet filmmusik, i en årrække turneret rundt 

i verden som tangentspiller i bandet ”Under Byen” 

og har senest stiftet gruppen ”Thunderbear”, som 

i 2006 udgav et album med samme navn. Og så 

har Thorbjørn højskoleblod i årerne. Han tilhører 

familien Krogshede, som er tæt forbundet med 

Gerlev Idrætshøjskole og er tidligere elitegymnast. 

Thorbjørn bor i Hjortshøj nord for Århus sammen 

med sin kæreste Hanne og bonusbarnet August på 

12. 

fILOsOfI 

Vores nye filosofilærer er Frank Beck Lassen. Han 

har i efteråret 2008 fået orlov for at færdiggøre 

sin ph.d. på Idéhistorie, men vi ved, at vi ikke har 

købt katten i sækken. Frank har nemlig i adskillige 

år været med til at præge det akademiske miljø 

på Afdelingen for Idéhistorie under Institut for 

Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet. Blandt 

andet har han været en af de drivende kræfter bag 

tidsskriftet ”Slagmark”, som nu har eksisteret i 

25 år og blev fejret med maner ved et symposion 

i foråret 2008. I øvrigt kender Frank Testrup 

Højskole ud og ind. Han har nemlig selv gået her 

i foråret 1996 (samme hold som Mads Eslund). 

Frank er imidlertid optaget af andet end filosofiske 

sysler. Han har i adskillige år dyrket den japanske 

kampsport Aikido. Vi har derfor skræddersyet et 

sådant fag til ham, så han ikke skal bruge hovedet 

hele tiden. Frank er 33 år og har sammen med sine 

to delebørn Andreas på 3 og Frida på 1 indtaget 

lærerboligen bag Musikhuset (alias Dahlerups Hus, 

Boyes Hus og senest Ole og Helles Hus). 

dans 

I faget dans har vi ansat Laila Wodtke Nissen, 

som i sin ansøgning påtog sig at ”undervise alle, 

der har en krop.” Det synes vi lød tillokkende, så 

INDEFRA 

55

hende måtte vi bestemt have til samtale. Laila er 

45 og oprindeligt uddannet fysioterapeut, men har 

senere bevæget sig over i dansens verden. Hendes 

danseundervisning har intet med standarddans 

at gøre, selv om hun på sin egen måde er ”vild 

med dans”. Undervisningen er inspireret af den 

amerikanske danser Gabrielle Roths ”5 Rhytms” – 

en fri og ekstatisk danseform, som bruger dansen 

til at give sig hen til rytmer, livskraft, energi og 

udtryk. 

fILM 

Vi har en gammel tradition for at have meget 

entusiastiske og originale lærere i faget film 

eller filmkundskab. Elever fra for mere end 10 år 

siden mindes sikkert med taknemmelighed Dan 

Andersen, der ud over et mådeligt svendebrev 

fra Efforts Maskinfabrik i København aldrig har 

haft papir på noget som helst, men som ikke desto 

mindre havde celluloid i årene. Siden kom Claus 

Christensen, som nu er redaktør af filmmagasinet 

Ekko. Derefter Jesper Vognsgaard, som i øvrigt er 

flyttet fra Engelsholm til Ollerup Musikefterskole, 

der lokkede med en endnu mere attraktiv 

forstanderstilling. Og endelig på det seneste Steffen 

Raastrup, der som sagt nu er ”i fjendeland”, men 

som heldigvis stadig kan finde på at husere som 

filmlærer på augustkurserne. 

Denne tradition er på det fornemste blevet fulgt 

56 INDEFRA 

op af vores nye filmlærer Karen Rais-Nordentoft. 

Man kan endda sige, at Karen på mange måder 

har raffineret og nytænkt faget film her på 

skolen. Normalt har filmundervisningen taget sit 

udgangspunkt i en række spillefilm. Men Karen 

har så megen sans for filmen som sprog, at hun ved 

præsentationen af sin undervisning kan finde på at 

vise en film, der kun varer 60 sekunder. Pludselig 

bliver man opmærksom på, hvor meget der kan 

meddeles på så kort tid i kraft af filmmediet. 

Karen har en forkærlighed for netop kortfilmen og 

en meget stor viden om samme. I det hele taget har 

hun et godt øje til hybridformer og tendenser, som 

ligger i rummet mellem film og billedkunst. Karen 

er kunstnerisk leder af Aarhus Filmfestival. Hun 

er 43 og bor i Århus med filmskaberen Aage Rais- 

Nordentoft og deres to børn No på 6 år og Metha 

på 14. 

En gaMMEL ny TEaTERLæRER 

Thorbjørn, Frank, Laila og Karen er som sagt nye 

lærere på Testrup Højskole. Man faktisk har vi 

fået endnu en ny lærer her på stedet. Sagen er 

bare, at hun sådan set slet ikke er ny. Til vores 

store glæde har Ann Sofie Oxenvad henvendt 

sig og spurgt, om vi kunne være interesseret i at 

have hende som kollega her på stedet igen. Om vi 

kunne? Svaret er: Hellere end gerne. Ann Sofie var 

oprindeligt teaterlærer hos os i de glade 90’ere.

Men i 1994 forlod hun os for at hellige sig sit 

dramatiske forfatterskab. Ann Sofie er 54 og bor 

med sin mand Niels i Mårslet. Hun er cand.mag. 

i dansk og dramaturgi, har en tillægsuddannelse 

ved Danmarks Journalisthøjskole og er 

netop begyndt på teologistudiet sideløbende 

med sin læreransættelse. Inden hun vendte 

tilbage til os har hun været adjunkt ved Århus 

Seminariums Diplomuddannelse og daglig 

leder af ungdomsteateret Opgang2. Ann Sofie 

har skrevet en lang række forestillinger bl.a. til 

Filuren, Opgang2, Den Jyske Opera, Svalegangen, 

Limfjordsteateret, Himmerlands Teater, Teater 

Zeppelin og Grønnegårdsteatret. Som dramatiker 

har Ann Sofie høstet stor anerkendelse, senest for 

forestillingen ”Natmad med oberstinden”, som gik 

på Svalegangen i 2007. Ann Sofie er begavet med 

en usædvanlig arbejdsdisciplin. Dagen inden hun 

begyndte igen som lærer hos os, havde hun sat 

sidste punktum for et besættelsesdrama om den 

kontroversielle kvindelige stikker Grethe Bertram, 

som er programsat på Svalegangen i 2009. Ann Sofie 

underviser i fagene retorik og dramatisk tekst og er 

tillige ansat som projektleder for en undersøgelse 

af den såkaldte ”pit-stop” ordning, der tilbyder 

universitetsstuderende et højskoleophold med 

henblik på at genvinde lærelysten. Det fortæller hun 

nærmere om i en artikel her i årsskriftet. 

VOLLEy Og aKTIV MEdbORgER 

Endelig har vi her på efterårskurset stor 

fornøjelse af en ny lærer i faget Volleyball. Det 

er Morten Morthorst, som er 22 år, har gået på 

Idrætshøjskolen i Sønderborg og læser idræt 

på Aarhus Universitet. Morten spiller på ASV’s 

superligahold og dyrker standarddans i sin fritid. 

Simon Axø er nu vores faste lærer i faget Aktiv 

Medborger. Det går strygende for ham bortset fra, 

at han havde et grimt styrt på cykel her i foråret. 

Han er blevet opereret i kæben og skal nu til 

tandlæge i den næste lange tid. Mange af tænderne 

blev slået ud af munden på ham. Det var særlig 

ærgerligt, fordi han altid har været glad for sine 

tænder – og måske også stolt af dem. Han har ikke 

været særlig gæstfri set med Karius og Baktus’s 

øjne. Han har aldrig haft et hul. Det gør selvfølgelig 

det hele dobbelt ærgerligt. Men Simon klynker ikke. 

Han er oppe på cyklen igen og ved godt mod. 

INDEFRA 

57

58 

hELbREd 

Hans Rubech Christensen er som allerede nævnt 

gået på fleksjob. Man kan ikke påstå, at han har 

haft det let det seneste halve år. Han har i længere 

tid været sygemeldt på grund af bivirkningerne fra 

den medicin, han tager. I foråret blev Hans opereret 

i ryggen som følge af knogleskørhed. Det er han 

langsomt ved at komme sig over. Medicinen har også 

givet ham grå stær, så han nærmest ikke har kunnet 

se. Også dette er klaret takket være moderne laserteknologi. 

Og modet har han bestemt ikke mistet. Vi 

håber at se ham tilbage på skolen igen i begyndelsen 

af 2009. 

I det hele taget har medarbejderstaben været 

hjemsøgt af en del sygdom og uheld. På pedelfronten 

måtte Hans Bang gå rundt i et par måneder og vente 

på en knæoperation, der blev yderligere udskudt på 

grund af hospitalsstrejken. Det var på et tidspunkt, 

hvor havearbejdet ikke kan negligeres og kræver 

fuldtidsarbejde for en person. Det var mere end 

Jens Kristian Kånbjerg og Niels Christian Hygebjerg 

kunne magte alene, når der også var bygningerne at 

se til. Til alt held trådte John Emil Winberg (F06) til 

og hjalp os på fornem vis med at bringe skik på hele 

skolens område, så det tog sig præsentabelt ud under 

sommerkurserne. Ironisk nok blev Jens Kristian syg 

kort efter, at Hans var tilbage i arbejde, så John Emil 

har skiftet fra at være vikar for Hans til at være vikar 

for Jens Kristian. Vi siger John Emil tak for hjælpen 

og ønsker ham held og lykke med lærerstudiet på 

Blågårds Seminarium. Jens Kristian har været 

sygemeldt i en længere periode, men skulle gerne 

være tilbage på sin pind fra midten af oktober. 

Mest dramatisk og alvorlig har situationen dog 

været for Nikolai Vestergaard i køkkenet. Nikolai blev 

i det tidlige forår midt om eftermiddagen kørt ned 

af en bil, da han kom cyklende i et kryds på Søren 

Frichsvej i Århus. Bilen, der med stor hastighed kørte 

INDEFRA 

over for rødt, blev ført af en kvindelig flugtbilist, som 

senere er pågrebet og dømt. Det så virkelig slemt ud 

for Nikolai. Han havde brud over hele kroppen og blev 

slået bevidstløs. Han lå i koma i halvanden måned, 

men er nu på vej til at genvinde sin førlighed. På 

nærmest mirakuløs vis er han kommet sig meget og 

befinder sig i øjeblikket på udslusningsafdelingen på 

Hammel Neurocenter. Vi håber på og glæder os til at 

se ham tilbage i køkkenregionerne, når han igen er fit 

for fight. 

I KøKKEnET 

I køkkenet er der gudskelov også sket mere glædelige 

ting. Thomas Egholm Jensen og Lea Hasselager 

(Salsa Lea) fik først på året en dejlig datter, som har 

fået navnet Selma. De er nu begge på barselsorlov og 

er flyttet til København. Og så er Nina Lind Balslev 

tilbage i den faste medarbejderstab. Det er værd at 

nævne, for læsere af sidste årsskrift vil vide, at vi 

dengang tog behørig afsked med hende. Vi er glade for 

at have hende tilbage i køkkenet. Og vi er på hendes 

og familiens vegne glade for, at vi ikke ser hende lige 

for tiden. Hun er nemlig nedkommet med en prægtig 

søn midt på sommeren 08 og er på barselsorlov. 

Nina varetager i øvrigt også undervisningen i faget 

verdensmad efter Carsten Lunding. Hun er tilbage i 

køkkenet sidst på foråret 2009. Den tid den glæde. 

Til gengæld har vi den glæde at byde velkommen til 

to nye dygtige medarbejdere i køkkenet. Den ene er 

Marianne Lodberg, som er 47 år og har haft sin egen 

virksomhed med fremstilling af økologisk, vegetarisk 

mad. Det skal dog tilføjes, at hun personlig ikke er 

afholdende hvad angår kød. Marianne er flyttet ind 

på skolen sammen med sin mand Jens Otto Andersen 

i den lejlighed, som har tilhørt Lea og Thomas. De har 

tre børn, som alle har forladt reden. Den anden nye 

medarbejder i køkkenet er Hanna Larsen, som er 47 

år og bor i Odder med sin mand Jesper og sønnerne

Sebastian på 16 og Julian på 18. Hanna er opvokset 

i USA med tyske forældre og er uddannet klinisk 

diætist på University of Minnesota. Det sidste har 

selvfølgelig straks affødt en flad vittighed: nu skal alle 

på Testrup Højskole på Minnesota-kur! Hanna har 

arbejdet med professionel madlavning i børnehaver, 

kantiner, storkøkkener og hospitalskøkkener. Vi er 

helt overbevist om, at skolen med de nye kræfter 

stadig kan fastholde den høje standard i køkkenet. 

Vi har stadig fornøjelsen af Hanne Lyhne, Bettina 

Bodholt, Bodil Pedersen og Erling Hintze i køkkenet. 

Og så mangler vi helt at nævne det hvilende 

omdrejningspunkt for alle køkkenaktiviteterne: Finn 

Andersen. Finn er bare alle tiders køkkenchef. Han er 

dygtig, men meget mere end det. Han er også med sin 

humor, indlevelse og forståelse en miljøfaktor af de 

helt store. Det kan regne, det kan blæse, det kan sne – 

Finn han er på pletten og ved, hvad der skal ske! 

nyE OLdfRuER 

Efter fire et halvt år på posten som oldfrue valgte Ulla 

Steffensen at fratræde ved årsskiftet 2007-08 for at 

vende tilbage til pædagogfaget, som hun er uddannet 

i. Vi vil gerne sige Ulla tak for hendes oldfruetid her 

på stedet. Hun har med sine gode analytiske evner 

og sans for organisation været med til at nydefinere 

oldfruefunktionerne. Det har ført til en ændret 

struktur, hvor vi har to oldfruer, som både indgår i 

et kollegialt fællesskab og aflaster hinanden, så man 

undgår at køre træt i det. Heldigvis har vi stadig 

Dorthe Jelling, som på fornem vis viderefører den 

gode tradition, og som også har haft et klogt blik for 

valget af en ny kollega. Dorthe har fundet en perfekt 

samarbejdspartner i Karin Andersen, der tiltrådte 

som ny oldfrue i juni 2008. Karin er 35 år og bor tæt 

på skolen i landsbyen Ask med sin kæreste Ulrik og 

deres to børn Nicolaj på 6 og Emilie på 9. Sjovt nok 

har Karin foræret os et elevbillede af sommerholdet 

på Testrup Højskole i 1925. En af eleverne er Karins 

farmor Anna Vestergaard, som ikke har skullet flytte 

sig så langt for at komme til Testrup. Hun kom nemlig 

fra Ravnholt. Den store belastningsprøve for hele 

det praktiske personale og ikke mindst oldfruerne 

er sommerperioden, hvor det ene ugekursus afløser 

det andet og hele skolen skal gøres klar på mindre 

end et døgn. Her har Dorthe og Karin kunnet afløse 

hinanden, og med ekstra hjælp fra Rikke Thomsen 

og Johanne Buur Bruntse (E07) har begge oldfruerne 

kunnet få en velfortjent sommerferie. Noget tyder 

på, at vi her har fundet den helt rigtige måde at 

organisere arbejdet på. 

MaRgREThE I 25 åR 

1. april fejrede vi med pomp og pragt Margrethe 

Poulsens 25 års jubilæum her på skolen. Der var 

koroptræden og taler og pizza i lange baner og vin i 

stride strømme. Men der var bestemt også noget at 

fejre. Margrethe er nemlig en meget farverig person. 

Og hun har som forretningsfører et meget sundt 

princip. Hun er gennemgående glad for alle indtægter 

og yderst påholdende med alle udgifter. Det er lige 

før hun tænker på skolens økonomi med samme 

interesse, som var det hendes egen. Samtidig er hun 

med sin djærve humor og muntre bemærkninger 

afholdt af både elever og kolleger. Hun fabler om 

måske at gå på efterløn om nogle år. Det bliver svært 

at finde en ny Margrethe til den tid. 

Margrethe er den medarbejder, der har den 

næsthøjeste anciennitet her på stedet. Jens Kristian 

Kånbjerg har været på skolen siden 1978, så han 

indtager så ubetinget førerpladsen. Margrethe og 

Jens Kristian er faktisk de eneste medarbejdere 

på skolen, som jeg ikke har ansat. Den næste i 

anciennitetsrækken er nemlig mig selv, sagde hunden. 

Jeg kom hertil i 1986. 

Medens Margrethe det meste af tiden sidder 

INDEFRA 

59

60 

oppe i sit rygerkontor (det eneste sted på Testrup 

Højskole, hvor der bliver røget inden døre), sidder 

Ina Bøcher nede på forkontoret og sørger for den 

interne kommunikation på skolen og den eksterne 

kommunikation til og fra skolen: e-mail, tlf., post, 

opdatering af hjemmeside, kontorekspedition og 

al den slags. Her på forkontoret må der selvfølgelig 

ikke ryges. Derfor ser man med jævne mellemrum 

Ina stå på trappen ved indgangen til kontoret og ryge 

sammen med eleverne, der sjovt nok foretrækker at 

stå i det fri og ryge, selv om vi, de hensynsfulde ikkerygere, 

har etableret hele to rygepavilloner på skolen. 

IT 

På it-fronten skete der i løbet af sommeren 

et vagtskifte. Mads Hansen har fået en 

uddannelsesstilling på B&O i Struer. Vi siger 

Mads mange tak for kompetent og omhyggelig 

varetagelse af alle de mange opgaver, der 

efterhånden har tårnet sig op som følge af moderne 

kommunikationsteknologi. Vi har fundet en værdig 

afløser i Peter Mandrup, som er elev fra foråret 04 og 

studerer musikvidenskab og informationsvidenskab 

på Aarhus Universitet. Peter er blevet kastet ud 

på det dybe vand. En masse funktionsproblemer 

i løbet af sommeren og efteråret har gjort, at hele 

opbygningen af det trådløse netværk på skolens 

område skal reorganiseres. Samtidig bliver skolen 

tilkoblet et fibernet, som muliggør transport af store 

datamængder. Alt dette er mildest talt ikke gratis, 

men det vil både være en kærkommen opdatering og 

en klog fremtidssikring af it-faciliteterne på Testrup 

Højskole. 

ny gRafIsK pROfIL 

Alt dette har med hardware at gøre. På software-siden 

er der også sket en mindre revolution. Vi har fået en 

helt ny hjemmeside. Hjemmesiden er programmeret 

INDEFRA 

af Tomas Lund og hans kone Annemette, som 

meget heldigt bor på Testrupvej lige over for Søs og 

Vesterhus. Hjemmesiden er udstyret med langt flere 

funktioner end den gamle. Prøv at gå på opdagelse i 

den! 

Det grafiske design af hjemmesiden skyldes 

bureauet Anétmai, som vi har bedt om at stå for en 

nylancering af hele Testrup Højskoles grafiske profil. 

Selve skolens nye logo ser I her: 

I en udførlig design-manual fra Anétmai bliver 

ovenstående logo ledsaget af følgende forklaring: 

Med udgangspunkt i en Neo-grotesque skrifttype 

fra 1956, er der valgt en garniture der er fed – for at 

understrege en solid base og troværdighed. Her er der 

plads til forandring og nye ting får lov til at spire…” 

Dette er Anétmais løsning på den dobbelthed, 

vi her på stedet gerne vil forbinde med Testrup 

Højskole: Tradition og modernitet. Vi vil gerne 

i højskolearbejdet kombinere det bedste fra 

fortiden (morgensamling, højskolesang, ritualer 

omkring måltiderne m.m.) med det bedste fra 

nutiden: inspiration, nysgerrighed, eksperimenter, 

nytænkning – kort sagt en uudslukkelig 

forundringsparathed. Vi er her på stedet glade for 

det nye logo. Vi synes det rykker, og håber I synes det 

samme. 

Vi – det er ud over de allerede nævnte resten af os her 

på skansen i Testrup: Christian Dorph, Mads Eslund, 

Gitte Krogsbæk, Steen Larsen, Bent Mikkelsen, Lars 

Koue Mogensen, Torben Nielsen, Elin Vestergaard, 

Thomas Zeuthen og Anne Grethe Severinsen.

Og hermed endnu en glædelig begivenhed i 

medarbejderstaben: Anne Grethe og hendes ægtefælle 

Kirse Bock har i foråret fået en stor og velskabt søn: 

Bertil. Noget tyder på, at dette navn hitter for tiden. 

Anne Grethe er medlem af den celebre vokalgruppe 

Vocal Line og kan fortælle, at tre af gruppens 

medlemmer på et halvt år har født drengebørn, der 

alle har fået navnet Bertil. Hvis man nu forestiller 

sig, at de gode sanggener går i arv til disse børn, vil 

jeg gerne i min pensionisttilværelse tilbyde mig som 

impresario for trioen ”Bertil, Bertil & Bertil”. Linje 3 

kan godt gå hjem og lægge sig, hvad de sikkert også 

har gjort til den tid. 

TaK TaK TaK! 

Ud over skolens faste medarbejderstab er der en 

lang række mennesker, vi skylder stor tak. Tak til 

Laila Bach Sørensen, der med stor omsorg tager 

vare på skolens bibliotek. Tak til de mange, der 

hjælper køkkenet i spidsbelastningssituationerne om 

sommeren og under de korte kurser i januar – ikke 

mindst tak til Bettina Mikkelsen, som gerne træder 

til i en snæver vending året rundt, blandt andet som 

”vågekone” natten igennem ved bestemte fester. 

Tak også til de mange gæstelærere, workshoplærere, 

hjælpere og praktiske grise på de korte kurser. Tak 

til Martin Reiter Edelberg, der har fungeret som 

lærerpraktikant på første del af efterårsskolen. Tak til 

de mange aktive i skolens bestyrelse, skolekredsens 

bestyrelse og elevforeningens bestyrelse – både 

de nyvalgte og afgåede medlemmer. Tak til alle de 

aktive, der ikke nødvendigvis er medlem af nogen af 

bestyrelserne, men bare har lyst til at virke til gavn og 

glæde for livet på skolen. 

Og endelig tak til de ildsjæle, der har sat 

efterårsferien af til at tilrettelægge og udforme 

dette årsskrift. Navnene kan I finde på indersiden af 

omslaget. 

Tak til bidragyderne til hhv. Testrup Højskoles 

Flygelfond og Testrup Højskoles Maribofond. Tak 

til direktør Peter Lassen fra Montana Møbler for 

sponsorering af Montanas Litteraturpris samt 

velvillig støtte til anskaffelser på skolen. Vi har 

tidligere på året modtaget et prægtigt hæve- 

sænkearbejdsbord med tilhørende skuffeelement. 

I foråret udgav Morten Albæk, som er chef 

for idéudvikling i Danske Bank og en ivrig 

samfundsdebattør, bogen ”Nedslag – mellem det 

vi siger, og det vi gør”. I den anledning blev han 

interviewet til Kristeligt Dagblad og fik bl.a. følgende 

spørgsmål: ”Hvis du ikke var blevet cand.mag. i 

historie og filosofi, forfatter og debattør, hvad ville 

du så gerne have været?” Svaret var: ”Det har jeg 

oprigtigt ingen anelse om … Men skal jeg forsøge at 

respektere spørgsmålet og give et svar, så vil jeg sige 

forstander på Testrup Højskole, fordi det er en dejlig 

højskole ...” 

Da jeg læste det, skrev jeg en mail til Morten Albæk 

med teksten: Kære Morten, tak for de pæne ord … Jeg 

synes også, du er dejlig! 

Om Testrup Højskole er en dejlig højskole, er vi der 

færdes på den ikke de rette til at vurdere. Man vil nok 

beskylde os for at være forudindtagede, hvad vi jo 

også er. Men det er til stor opmuntring for os at høre 

det fra andre. Og vi hører det hjertens gerne igen og 

igen. Ikke fordi vi, der arbejder på stedet, bilder os ind 

at være specielt dejlige. Men fordi højskole er dejlig, 

når højskoleånden tager over. Og én ting er sikker. Af 

en eller anden uransagelig grund bliver vi hele tiden 

begavet med dejlige elever. Det er vi glade for. Det er 

vi taknemmelige for. Det er vi stolte af. Og det er ikke 

engang løgn! 

Og hermed de hjerteligste hilsner også fra Anne 

Margrethe! 


INDEFRA 

61

ELEVFORENINGEN: 

KVADRATISK 

PRAKTISK 

GOD 

FORMANDENS BERETNING FRA 

GENERALFORSAMLINGEN 2008 

BESTy 

dEn afgåEndE fORMand fOR ELEVfOREnIngEns 

bEsTyRELsE Christian Panton fORTæLLER I sIn 

bERETnIng OM udVIdELsEn MEd En VELTILpas 

EfTERåRswEEKEnd, aRbEjdET MEd InTERn 

OpgaVEfORdELIng Og ET suRfER-bEsTy-MødE.

VELTILpas wEEKEnd 

På vores idéseminar i november måned bad vi om 

hjælp til at udfylde et hul, vi i elevforeningens 

bestyrelse mener, der har været i vores aktiviteter. 

Om foråret mødes vi til gensynsfesten kaldet 

Forårsweekenden, om sommeren leger vi højskole 

i en uge på Augustkurset, forsætter over i 

Elevweekenden, og til jul udkommer årsskriftet, 

som vi fejrer med et glas glögg og klejner. 

Men indtil nu har elevforeningen ikke haft en 

programsat aktivitet om efteråret. 

Vi kan mærke, hvor meget det betyder at have 

Forårsweekenden for forårsholdene, og vi ville 

gerne lave et arrangement, som involverede 

efterårsholdet i samme stil, men i et andet tempo og 

i en anden form. 

Idéseminaret udmøntede sig i tre grydeklare 

forslag, hvor vi valgte at arbejde videre med 

konceptet ”Veltilpas Weekend”. 

Til dette arbejde har bestyrelsen fået hjælp fra 

det veltilpasse udvalg bestående af Sofie Jakobsen, 

Stine Munk Poulsen, Dorrit Vogn, Lone Adamsen, 

Egil Gregersen og Jakob de Lichtenberg. Vi er glade 

for det store arbejde, I har lagt i arrangementet. 

TEsTRupELEV 

Vores hjemmeside testrupelev.dk er en af de 

mindste poster på vores budget, men samtidig 

et af de vigtigste redskaber for kommunikation 

medlemmer imellem og med bestyrelsen. 

Testrupelev er stedet, hvor du kan arrangere en fest, 

finde nye medlemmer til dit kor, bytte en cykel og 

flytte sammen på tværs af årgange. 

Vi mener stadig, at Testrupelev er et vigtigt 

samlingspunkt for foreningens medlemmer. Vi 

håber, at hjemmesiden vil fortsætte med at udvikle 

sig og være et alternativ med kant til Facebook 

og MySpace. Til det har elevforeningen fået Mads 

Jarners hjælp, og han har i det forgangne år så småt 

overtaget administrationen af Testrupelev. 

åRssKRIfT 

Til juletid uddelte vi årsskrifter i København og 

Århus. Vi er glade for at se, at så mange dukkede op 

og fik deres årsskrift overrakt til duften af glögg. 

Årsskriftet blev i år udarbejdet af Rikke Slot, 

Marie Kæmpe, Mads Jarner, Peter Hjetting, Kasper 

Frøsig og jeg selv. Årsskriftsredaktionen sætter 

samme hold i år og vil udarbejde årsskriftet i 

forbindelse med den veltilpasse weekend. 

Elevforeningens bestyrelse er meget glade for det 

flotte resultat og takker årsskriftsredaktionen for 

det store arbejde. 

bERETNING 63

64 

fORåRswEEKEndEn 

Forårsweekenden forløb i år under temaet Kopi. 

Spisesalen blev prydet med en kopi-fisker. Der 

blev diskuteret intellektuel ophavsret og lavet 

nyfortolkninger af klassikere så som Løvernes 

Konge og Riget. 

Den store danske kopifestsang blev 

masseduplikeret og sunget igen og igen. Og selv om 

Testrup lugter lidt af gris, er det en O.K. slange at 

have i sit paradis. 

En stor tak til foråret 2008 for en fantastisk fest. 

augusTKuRsus 

Skønt tilmeldingssiden til Augustkurset gik ned 

under presset for de mange interesserede, lader det 

dog til, at vi efterhånden har fundet et naturligt 

leje for antallet af tilmeldte. Igen i år kom alle, som 

havde tilmeldt sig med, og trods dårligt vejr har der 

været fyldt, men plads til alle. 

Augustkurset diskede op med en forrygende 

kulturcafe, en fest af dimensioner, da 

musikworkshopperne leverede den fedeste 

dansemusik og et væld af forunderlige og finurlige 

workshopper så som Holberg og kuglebaner. 

LhE 

To testrupelever, Sanne Stephansen og 

Jacob Nørmølle fra E04 er blevet valgt 

til Landsorganisationen af Højskolernes 

Elevforeninger, LHE, som i øjeblikket arbejder på 

en relancering. Og det er vi i elevforeningen utroligt 

glade for. Vi glæder os meget til se LHE blomstre 

igen. 

bEsTyRELsEns aRbEjdE 

Vi har internt i bestyrelsen det seneste år haft fokus 

på to områder. Det første kaldte vi ”ro på”, og det 

består i, at vi ville sikre, at bestyrelsens medlemmer 

under og imellem arrangementer havde overblik 

over, hvilke aktiviteter og hvilket ansvar, der var 

placeret på hvilke personer. 

Det har betydet, at vi i bestyrelsen i højere 

grad kan nyde og deltage i arrangementerne. Og 

så har bestyrelsen fået en drejebog. En drejebog 

som i høj grad også er nyttig for nye medlemmer i 

bestyrelsen. 

Det andet fokusområde har været synlighed 

på de lange hold. Især forårsholdet har vi haft 

meget kontakt med, blandt andet faldt vores

estyrelsesmøde sammen med, at de fleste elever 

var på vej til Hvide Sande for at lære at surfe. 

Vi er glade for at vi måtte tage med og havde en 

forrygende sommerdag med jer i vandkanten. 

VaLg TIL sKOLEns bEsTyRELsE 

Elevforeningen råder over fire pladser i højskolens 

bestyrelse, der vælges af generalforsamlingen, og to 

af pladserne er på valg i år. 

Den ene plads er underlagt det krav, at det 

skal være en tidligere elev på Testrup Højskole. 

Mandatet bestrides i øjeblikket af formanden 

for højskolens bestyrelse, Eske Rauer Frank. 

Eske er elev fra foråret 96 og har siddet i skolens 

bestyrelse i otte år, foruden fire år i elevforeningens 

bestyrelse. 

Den anden plads er underlagt kravet om, at det 

skal være en forstander eller lærer på en anden 

højskole. Mandatet bestrides i øjeblikket af 

Karen Hanne Munch, som er lærer på Østersøens 

Højskole. Karen Hanne har siddet i skolens 

bestyrelse de seneste to år. 

Eske og Karen Hanne genopstiller, og skolens og 

elevforeningens bestyrelse giver dem de varmeste 

anbefalinger. 

VaLg TIL ELEVfOREnIngEns bEsTyRELsE 

Elevforeningens bestyrelse består af otte pladser 

som besættes af elevforeningens medlemmer, og 

en lærerrepræsentant som vælges af lærergruppen. 

Af de otte pladser er fire ikke på valg i år, og det 

drejer sig om Lone Nikolajsen, Tobias Beck og Søren 

Grimstrup - alle fra F03 samt Anne Munk F04. 

Følgende medlemmer er på valg. 

- Mathilde Raad fra F02. Mathilde har siddet 

i bestyrelsen de sidste fire år, heraf to som 

næstformand og har valgt ikke at genopstille. 

Mathilde har været et fantastisk organisatorisk 

talent og bestyrelsens checkliste-mamma. Hun 

har blandt andet stået bag relanceringen af 

forårsweekenden og vores nye drejebog. Bestyrelsen 

kommer til at savne hendes overblik, gode humør og 

hendes evne til at danne praktiske rammer for vores 

arrangementer. 

- Rikke Jensen fra E04. Rikke har siddet i 

bestyrelsen de sidste to år og genopstiller. 

- Rasmus Dyrvig fra F06. Rasmus har siddet i 

bestyrelsen de sidste to år, heraf det seneste år som 

kasserer, og han genopstiller. 

- Jeg selv fra F04. Jeg har siddet i elevforeningens 

bestyrelse i fire år, heraf tre som formand, og jeg 

har i denne periode oplevet, at bestyrelsesarbejdet 

i højere grad er blevet mere praktisk, planlæggende 

og effektivt, så vi også har haft tid til at lave andre 

ting og udvikle nye aktiviteter. Jeg er utrolig glad 

for de år jeg har haft i bestyrelsen, men jeg har valgt 

ikke at genopstille. 

TaK 

Til slut vil bestyrelsen gerne takke alle de 

workshoplærere og undervisere, som har deltaget 

i vores arrangementer i årets løb. Og en stor tak til 

Ina og Margrethe for al den hjælp vi får fra jer. Uden 

denne hjælp ville vores bekymringer være store og 

vores effektivitet lille. 

Tak for et fantastisk augustkursus 

Tak for et godt år 

Tak for fire vidunderlige år i elevforeningens 

bestyrelse. 

Christian Panton 

bERETNING 

65

TESTRUP HØJSKOLE 

SOM PIT-STOP? 

pUSTERUM 

pIT-sTOp ER naVnET på ET saMaRbEjdE 

MELLEM TRE øsTjysKE højsKOLER, dER gIVER 

unIVERsITETssTudEREndE MuLIghEd fOR aT TagE 

ET afbRæK fRa dET aKadEMIsKE Ræs Og få VEndT 

fagKVaLME TIL LIVsLysT. 

af ann soFie oxenvaD 

66 PIT-STOP

Kan ET 

højsKOLEOphOLd 

gIVE sTudIETRæTTE 

sTudEREndE 

LæsELysTEn 

TILbagE? 

JA! Lyder det samstemmende fra otte tidligere 

”Tessere”, som har taget imod et tilbud om Pitstop, 

et tiltrængt pusterum fra den hektiske 

akademikerverden. Vel at mærke et pusterum fyldt 

med faglige og sociale udfordringer, som har givet 

de otte ny inspiration og ny energi til deres fortsatte 

studier. 

”Mens du på universitetet er meget alene og har 

meget få forelæsninger, er du på højskolen sjældent 

alene og møder hver morgen til en ny dag fyldt 

med alsidige aktiviteter; – forelæsninger, foredrag, 

undervisning, soloarbejde, teori, praksis og kreativitet. 

Højskoleopholdet er fyldt med daglige udfordringer 

og kræver, at du er meget tilstede mentalt, mens 

universitetsstudiet kan være meget indadvendt.” 

(Pit-stop elev, Testrup) 

Pit-stop er en studiepause, hvor man ikke spilder 

tiden, men bliver ”tanket op” med nye input, nye 

venner, nye faglige vinkler på sit studium, men også 

tid til at besinde sig på, hvad man selv vil og kan: 

”Jeg følte efterfølgende, at jeg vidste mere om, hvad jeg 

ville med min uddannelse, men særligt at jeg i højere 

grad turde stå fast på mine egne værdier.” (Pit-stop elev) 

”Pit-stop. Nyt udsyn til videre studier” er navnet 

på et uddannelsessamarbejde mellem tre østjyske 

højskoler, Testrup, Odder og Europahøjskolen på 

Kalø, og Det Humanistiske Fakultet på Aarhus 

Universitet. Samarbejdet blev indledt i 2004 

på baggrund af en stor frafaldsprocent på Det 

Humanistiske Fakultet i Århus. En frafaldsprocent, 

der i dag er bragt betydeligt ned som følge af 

ændringer i studieordningerne, men som stadig i 

2008 er et problem - ikke bare på Humaniora, men 

på hele universitetet. 

En uddannelsespolitik, som gerne vil have de 

studerende hurtigt i gang og hurtigere igennem 

uddannelsessystemet, uden sabbat- eller ”fjumreår”, 

efterlader mange studerende med et behov for 

afklaring og besindelse midt i deres studieforløb. 

Og her kan et højskoleophold være en oplagt 

mulighed, så de studerende, i stedet for at ”falde 

fra” studierne, får en chance for at ”falde til” i 

tilværelsen, opbygge solide netværker og vende 

styrket tilbage til de videre studier. 

”Frustrationer i forbindelse med et universitetsstudium 

har i langt de fleste tilfælde intet at gøre med den 

enkeltes evner og forudsætninger. Er man derhenne 

– eller på vej ud i en sådan situation – kan et 

højskoleophold være en hjælp til at komme videre. Ikke 

som en udvej, men som en genvej til at finde tilbage til 

lærelysten.” (Jørgen Carlsen, forstander) 

ET gOdT TILbud? 

I 2004 rettede de tre højskoleforstandere derfor 

henvendelse til dekanen for Det Humanistiske 

Fakultet, Bodil Due, med ”et godt tilbud” til 

fakultetets studietrætte eller måske ligefrem 

frafaldstruede studerende. Et tilbud om at få tildelt 

et højskoleophold som pit-stop i studiet til 50% af 

den normale pris efter indstilling fra fakultetets 

PIT-STOP 

67

68 

studievejledere. Som en form for højskolens 

”tompladsordning”, dvs. med et begrænset antal 

pladser, fordelt efter først til mølle-princippet. 

Et tilbud, der blev meget velvilligt modtaget 

af dekanen, og indledningen på et historisk 

uddannelsessamarbejde mellem højskole- og 

universitetsverdenen. 

Der blev udarbejdet en folder, som blev rundsendt 

til samtlige studievejledere på Det Humanistiske 

Fakultet. 

”Pit-stop. Nyt udsyn til videre studier” 

blev lanceret i en storstilet pressekampagne 

i dagspressen og universitetsaviser, og dekan 

Bodil Due udtrykte sin personlige begejstring for 

samarbejdet: 

”Er hjulene slidt flade eller tanken tørret ud, så kan et 

højskoleophold være det, en studerende har brug for, for 

at komme videre i sit studium.” (Bodil Due, Dekan) 

En rigtig win-win-situation hvor alle parter har 

fordel af samarbejdet. Den studerende bliver 

afklaret og får ny energi til halv pris, højskolen 

får nye og gode elever, og universitetet får de 

studerende tilbage igen med fornyede kræfter. 

Pit-stop samarbejdet har nu eksisteret i fire 

år, og hvordan er det så gået? Med støtte fra 3+3 

Uddannelsespuljen fra FFD (Folkehøjskolernes 

Forening i Danmark) har de tre højskoler nu 

iværksat en dokumentation og evaluering af 

samarbejdet. 

Da jeg blev (gen)ansat på Testrup Højskole i 

februar i år, bad man mig om at være projektleder 

på denne undersøgelse i samarbejde med en lærer 

fra hver af de to andre skoler, Henrik Højer, Odder 

Højskole og Tine Dynæs Juel fra Europahøjskolen i 

Kalø. 

Det statistiske datamateriale for undersøgelsen 

er ikke kvantitativt omfattende, da kun 11 elever i 

PIT-STOP 

de fire år har benyttet sig af tilbuddet, heraf altså de 

otte på Testrup Højskole. Og det er for få i forhold 

til højskolernes forventninger og elevpladser og i 

forhold til det behov, der formodedes at være blandt 

de studerende på Det Humanistiske fakultet. 

Derfor gik undersøgelsen også ud på at afdække, 

hvorfor så forholdsvis få havde benyttet sig af 

tilbuddet. Og hvordan det kunne udvikles og 

forbedres fremover. 

dOKuMEnTaTIOn Og EVaLuERIng 

Gennem interviews med bl.a. de otte Testruppit-stoppere 

og med Studiekoordinatorerne på 

hver af de syv institutter under Fakultetet, blev 

det meget hurtigt klart, hvorfor så forholdsvis 

få havde benyttet sig af tilbuddet. Kun én af de 

i dag siddende Studiekoordinatorer havde hørt 

om ordningen, eller samarbejdet i øvrigt, før vi i 

projektteamet i 2008 gjorde dem opmærksom på 

dets eksistens. Og den ene, som havde hørt om 

ordningen, havde aldrig benyttet den, fordi hun var 

i tvivl om, hvorvidt den stadig var gældende! 

Af de otte som har taget imod et ophold på 

Testrup under ordningen, havde ikke én hørt om 

“ 

UNIVERSITETET SIGTER OG 

SKAL SIGTE MOD HØJESTE 

FAGLIGHED. HØJSKOLERNE 

KAN OG SKAL FUNDERE 

DENNE AMbITION I ET EK- 

SISTENTIELT PERSPEKTIV HOS 

DEN STUDERENDE (JØRGEN 

cARLSEN, FORSTANDER) 

“ 

tilbuddet gennem deres studievejleder (af gode 

grunde!). Fire af dem havde tilfældigvis set en 

folder på universitetet, en havde læst om tilbuddet

i en avisartikel, to var blevet gjort opmærksom 

på tilbuddet af højskolen og en var blevet henvist 

gennem Studenterrådgivningen. 

Så kommunikationsmæssigt har der været 

noget at tage fat på for projektteamet. Vi har 

produceret nye og opdaterede foldere, lavet 

løbende presseomtale i dags- og universitetspresse, 

og har taget personlig kontakt til de enkelte 

studievejledere, Studenterrådgivningen, 

Studenterpræsterne, Studievalg Øst og Den 

Centrale Studievejledning. Og som afslutning 

på projektet afholder vi i oktober måned 2008 

et idéseminar, ”Dannelse – Uddannelse” for 

samtlige studievejledere på universitetet, hvor 

konklusionerne på Evalueringsrapporten vil blive 

fremlagt. 

Derefter håber vi, at ordningen ”ruller” 

videre, i hvert fald viser undersøgelsen, at 

alle Studiekoordinatorer og Den Centrale 

Studievejledning nu bakker ordningen op. Alle 

finder den ”rigtig god”, og alle finder, at der ”i høj 

grad” er et behov blandt de studerende. Men! – at 

de nye orlovsregler på universitetet kan blive en 

bremseklods. Det er så den nye udfordring, som 

projektteamet tager fat på i samarbejde med Den 

Centrale Studievejledning ved en konference i 

foråret 2009. Ideen er at udbrede tilbuddet til 

ikke blot at henvende sig til de studerende 

på Det Humanistiske 

Fakultet, men på hele 

universitetet. 

Og behovet vil 

ikke blive mindre 

i fremtiden. Fra 1. 

september 2008 skal 

alle studievejledere 

gennemføre 

de såkaldte ”Forsinkelsessamtaler”, som led 

i universitetets forpligtelse til at følge op på 

frafaldstruede eller med de nye regler ligefrem 

”udsmidningstruede” studerende. Og her vil 

pit-stop, ifølge Poul Lautrop, som er leder af Den 

Centrale Studievejledning, være et rigtigt godt 

tilbud at sætte ind med, så de studerende ikke bare 

dropper ud, men bliver samlet op, og måske finder 

tilbage på uddannelsessporet igen. 

hELT TIL hundEnE 

”Hvordan ville dit studieforløb have været, hvis du 

ikke var kommet på 

Højskole?”…”Helt til 

hundene!”, svarer en af 

de otte på dette (meget 

ledende!) spørgsmål. 

Alle otte erklærer 

sig mere end fuldt 

ud tilfredse med 

højskoleopholdet, 

som på mange 

måder har ændret 

PIT-STOP 

69

deres liv til det bedre. ”Jeg synes det er en god ting 

at have mulighed for at vende tilbage til en levende 

tilværelse, hvis man er gået død i studieræset.” (Pit-stop 

elev) 

“ 

70 PIT-STOP 

HØJSKOLEOPHOLDET ER FyLDT 

MED DAGLIGE UDFORDRINGER 

OG KRæVER, AT DU ER MEGET 

TILSTEDE MENTALT, MENS UNI- 

VERSITETSSTUDIET KAN VæRE 

MEGET INDADVENDT. 

(PIT-STOP ELEV, TESTRUP) 

“ 

Alle otte er kommet tilbage på studiesporet igen. 

Fire til det samme studium på Det Humanistiske 

Fakultet, en har skiftet fra Det Humanistiske 

Fakultet i Århus til Lægevidenskab på Københavns 

Universitet (ville aldrig være flyttet til Kbh. uden 

det nye netværk på højskolen!), en er flyttet 

fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og 

til Det Humanistiske Fakultet og to har skiftet 

uddannelse til henholdsvis Forfatterskolen og 

Journalisthøjskolen: 

”Jeg blev viklet ud af min studiekrise og fandt ved 

at arbejde med litteratur på en anden måde ud af, 

at jeg gerne ville arbejde med litteratur, men at 

litteraturstudiet var for teoretisk for mig ... Jeg er 

blevet optaget på Journalisthøjskolen og er glad for, at 

jeg allerede ved en del om, hvordan man skriver gode 

tekster og giver sproget liv. Også det jeg lærte socialt og 

kreativt, kan jeg i høj grad bruge.” (Pit-stop elev) 

At kun 50% vender tilbage til Det Humanistiske 

Fakultet er jo ikke umiddelbart en succes, set 

fra Fakultetets side. Men hvis alternativet er 

frafald, og de studerende i øvrigt vender tilbage til 

uddannelsessystemet, 

så må det overordnet 

set, og i hvert fald 

fra højskolens og 

den studerendes side, 

betegnes som en succes. 

Det overordnede mål vil altid 

være, at den enkelte finder den 

uddannelse, der passer til ens lyst, 

evner og mål. 

At de studerende får forlænget deres studietid 

med et halvt år, er jo heller ikke umiddelbart 

noget der passer ind i universiteternes pligt til 

at få de studerende igennem på normeret tid. 

Men hvis det halve år er det, der vender en dårlig 

studiesituation til en god, så kan det med fordel 

kaldes en ”positiv studieforlængelse”. 

”Ordningen gav mig energi og motivation og er 

hovedårsagen til, at jeg nu kan afslutte mit fem års 

studie på fem et halvt år.” (Pit-stop elev) 

For hver enkelt af de otte har pit-stoppet i alle 

tilfælde været en succes. Og alt taler for at 

fortsætte dette tilbud fremover. Ikke kun for 

studerende ved Det Humanistiske Fakultet, 

men for hele universitetets studerende. Mange 

studerende vælger også på eget initiativ at tage 

et højskoleophold midt i studierne, f.eks. efter en 

Bachelor, eller inden valg af sidefag. Som afklaring, 

som pause, eller som led i uddannelsen. 

TEsTRup – dET fRIE aKadEMI 

Med stramningerne på universiteterne har 

højskolen som lære- og dannelsesinstitution fået en 

helt ny rolle at spille som supplement til de formelle 

videregående uddannelser. En rolle, som kan

udvikles 

i samarbejde med 

universitetet i årene fremover. På Testrup har vi 

rammerne, lærerkræfterne og visionerne om at 

leve op til Testrup Højskoles nye navn: Det Frie 

Akademi: 

”Uddannelsesverdenen er inde i en eksperimentel fase 

i disse år. Jeg tror helt bestemt, at både universitetet 

og højskolerne kan have gavn af et tættere samarbejde 

– netop fordi de i udgangspunktet er så forskellige 

i deres sigte. Universitetet sigter og skal sigte mod 

højeste faglighed. Højskolerne kan og skal fundere 

denne ambition i et eksistentielt perspektiv hos den 

studerende. På den måde supplerer de hinanden, uden at 

gå hinanden i bedene.”(Jørgen Carlsen, forstander) 

Højskolen skal netop være det, den er, 

nemlig et tvangfrit læringsmiljø uden 

kompetencevurderinger, karakterer og eksaminer. 

Højskolen skal bevare og videreudvikle den frie 

højskoletradition som en oase i det formelle 

uddannelsessystem. Et helle eller et frirum, hvor 

den enkelte i fællesskab med andre kan finde ind til 

sine egne mål og værdier 

i tilværelsen. Værdier, 

som ikke kan måles på en 

skala fra 1 til 10! Et sted, 

hvor der er ”frihed til at fordybe 

sig og dygtiggøre sig i et frit miljø, 

hvor målet altid er aktiviteten” (Pitstop 

elev) 

MED STRAMNINGERNE 

På UNIVERSITETERNE HAR 

HØJSKOLEN SOM LæRE-OG 

DANNELSESINSTITUTION FåET 

EN HELT Ny ROLLE AT SPILLE 

SOM SUPPLEMENT TIL DE 

FORMELLE VIDEREGåENDE 

UDDANNELSER. 

For mig, som lige er vendt ”hjem” til Testrup efter 

14 års ”udlændighed” er det altså svært ikke at 

blive grebet af en vis rørstrømsk højskole-pathos, 

når man f.eks. læser følgende interview-svar fra en 

tidligere pit-stopper: 

”Højskolelæring næres af livslyst. Universitetsstudier 

næres af faglyst. Lysten i faglysten er dog også livslyst – 

uden livslyst i faget bliver faglyst til fagkvalme. Højskole 

er at finde tilbage til den oprindelige lyst, livslysten, 

grobund for glæden” (Pit-stop elev) 

Hvor ER jeg glad for at være tilbage på 

Testrup Højskole - det frie akademi. 

Ann Sofie Oxenvad er højskolelærer i Retorik og Dramatisk Tekst 

på Testrup Højskole og projektleder på Pit-stop. 

PIT-STOP 71

72 

VI 

VIL 

ALLE 

GERNE 

SES 

OG 

HØRES 

OG 

VæRE 

NOGEN 

Krønike 

Vi begynder midt i efterårsskolen, hvor skrivelinjen 

præsenterer resultatet af deres anstrengelser med 

’lyd-og-lyrik’-projektet: Indstuderet oplæsning, 

sang og rap af gennemarbejdede tekster, melodiske 

sekvenser, lydlandskaber, forvrængninger af 

KRØNIKE 

KuRsERnE I dET fORgangnE åR haR VæRET LIgE 

så unIKKE, undERfundIgE, undERhOLdEndE Og 

udVIKLEndE sOM andRE åR. dE ER dERMEd på 

En gang bådE hELT dEREs EgnE Og gansKE 

TEsTRupTypIsKE. anne-grethe severinsen bERETTER 

OM aLT fRa bønnEKaLd I IsTanbuL TIL KuLTuRcafé 

MEd 80’ER-TEMa – Og En hEL dEL hER IMELLEM. 

stemmen og nærvær i lækkert tøj og læbestift 

var ingredienserne i koncerten. Efter at have 

startet med ingenting – næsten ingen skriveelever 

kunne spille på noget som helst – gik alle flabet 

og frygtløst ombord i laptops og instrumenter 

under kyndig vejledning af Morten og Olga, og 

så stod vi andre til sidst med en smuk og varieret 

koncertoplevelse. 

Midt i oktober stifter vi også bekendtskab med 

vores tyrkiske guide, Abdul Gani, som i et par 

fællestimer lærer os at sige merhabt, adin ne? 

og güle güle, så vi kan mentalindstille os på den 

fremmede kultur, vi skal møde i Istanbul om en 

måneds tid. 

sLEEpIng wITh ThE fIshEs 

Lørdag d. 27. oktober mødes 4 italienske 

gangsterfamilier i spisesalen på Testrup Højskole:

Calvini, Farrelli, Olivier og Giochi. Anledningen 

er et bryllup mellem to familiemedlemmer, men 

udgangspunktet er ikke det bedste, da der er 

ophobet en masse gammelt nag og fjendskab. 

Desuden ved enhver jo, at der i mafiakredse 

ikke er langt fra liv til død. Hårdkogte fyre med 

pomadehår, intrigante kvinder, skruppelløse 

pushere og mange flere må lade livet, udgå af deres 

roller (ikke altid uden protester!) og træde ind i en 

anden. 

November er hektisk: der er udflugt til Sea West 

(hvem husker ikke den?), fantastisk koncert med 

Pierre Dørges New Jungle Orchestra, forfatteraften 

med Pia Juul, Naja Marie Aidt og Helle Helle. 

Skrivelinjen gør sig klar til udgivelse af B16-bøger 

(det flyder i skriveværkstedet med papir, billeder 

og halvtomme kaffekopper), teaterfolkene øver 

monologer til forældre-vennedagen, musiklinjen 

gør sig klar til koncert i samme anledning, 

studietursudvalget holder mandagsmøder, 

der skal laves paslister, indkvarteringsplan og 

program for Istanbulturen. Småfagene nærmer 

sig deres afslutning; man skal lige have den sidste 

dosis volley af Klaus, kammerkoret afmonterer 

forkølelsestudserne i halsen, så de kan blive klar til 

koncert, og midt i det hele tager vi til Ry Højskole 

for at feste med elevholdet dér. Det er næsten for 

meget af det gode. 

IsTanbuL 

I uge 46 tager vi afsted på studietur til 

Istanbul efter et par dage med foredrag og 

anden forberedelse. Vi er derfor orienteret 

om den byzantinske fortid, osmannerrigets 

storhedstid, Atatürk og den sekulære republik, 

den udbredte kemalisme også i dag, som ofte 

støder stærkt sammen med den islamiske kultur, 

kurderproblematikken, de eksotiske rytmer og det 

tyrkiske comma, de meget store kulturelle forskelle 

mellem for eksempel Istanbul og Kars på grænsen 

til Armenien, samt Tyrkiets og EUs problematiske 

forhold til hinanden. 

Istanbul – et perfekt blend mellem øst og vest. 

Eksotisk og anderledes end andre storbyer: Mere 

orientalsk, temperamentsfuld og krydret end andre 

europæiske metropoler, mindre larmende, forurenet 

og hektisk end mange asiatiske millionbyer. Man 

passes konstant op af sælgere, som inviterer én 

indenfor i deres tæppebutik, restaurant eller 

læderjakkeforretning. Man bliver budt på æblethe i 

små, buede glas med dekorative underkopper, og så 

får man en snak om varerne, Tyrkiet, Skandinavien 

KRØNIKE 

73

74 

og – hvis man er kvinde - måske om giftermål... 

Bønnekaldet er noget af det mest karakteristiske 

ved Istanbul. Når man befinder sig midt i den 

gamle bydel, Sultanahmet, hører man muezzinerne 

samtidig fra forskellige minareter, højt og klart – og 

nogle gange skrattende, pga. højtalerne. Melodik 

og frasering forekommer denne krønikeskriver 

umådeligt fascinerende, muezzinerne har smukke 

stemmer, og der er masser af tyrkiske commaer 

(1/9 heltone). For flere andre blev disse hyppige 

bønnekald vist oplevet som både enerverende og 

forstyrrende! 

Vi boede på hotel Hali, hvis restaurant havde 

udsigt over nogle af de smukkeste bygninger - Hagia 

Sofia og Den Blå Moske – og over Bosporusstrædet 

og mundingen af Det Gyldne Horn. Herfra gik 

de daglige udflugter til seværdigheder om dagen, 

restauranter, kebab-shops og vandpibe-cafeer om 

aftenen og natten. Inde i taxaen sagde man Taksim, 

men mente Isteklal Caddesi, gågaden hvor alt det 

spændende foregik om aftenen. Hotellets foyer var 

samlingsstedet, hvor man sad og fik en øl og en 

snak om dagens oplevelser samt planlagde aftenens 

udflugter. 

KRØNIKE 

Ellers skal i stikordsform nævnes: tyrkisk 

barbering og tyrkisk bad, Evas date, viagra, Aggas 

eskapader, Martin Selsøe, fotosafari og raki. Så må I 

selv sætte huskeren eller fantasien i gang! 

fRa cuba TIL caMpIng 

Efter studieturen begynder så det afsluttende 

projekt på linjerne: musik, skrivelinje, filosofi/ 

kunst og teater. Der er skrivemaraton, Bohemian 

Rhapsody, mørklægning og stilladsopstilling, 

maleforedrag, æstetiske diskussioner, lidt for 

lange aftener med lidt for mange øl (for nogen), 

allestedsnærværende Kristina + kamera, julebag, 

blæs og studieindspilninger dag og nat. Og så er der 

koncert: Blanco y Negro med to cubanere i front på 

hhv. forrygende, ultrahøj trompet og et sæt congas 

der ryster og skælver under mesterens lynhurtige 

hænder. 

Vi når også en kulturcafe midt i det hele, hvor 

salsa-John diverterer med en køleskabs-standup, 

Christian Hess wannabe-bigband byder på Sir Dukefest 

og skolens allestedsnærværende gangster i 

freestyle-duel med bl.a. Bjarke. Udsmykningstemaet 

var camping, så i spisesalen var der bl.a. et telt og

en kiosk, hvor man kunne købe slikkepinde og 

skumfiduser. Engangsgrillene blev dog droppet 

af hensyn til indeklima og brandfare! Men ellers 

kunne man se folk med gummistøvler og regntøj, 

joggingbukser og roskilde-t-shirts. Ganske 

stemningsfuldt og pretty festligt. 

Dagene i projektet flyver af sted, og man 

er helt i sin egen verden. Hvad mon de laver i 

malerværkstedet, tænker nogen pludselig. Aske 

glemmer spisetider, fordi han er optaget af 

fotoredigering, Mathias er pt. fyldt op og er ikke 

til at hive ud af sengen mandag morgen, og flere 

fotografer tager på tredages tur til Berlin. Men de 

fleste hører til en morgensamling Jannik fortælle 

endnu et kapitel i historien om de cellulære 

automater. 

KLIMaKs EfTER KLIMaKs 

Fredag aften d. 7. december er der julefrokost i 

husgrupperne. Maden hentes allerede kl. 17.30, og 

snart kastes også de første snapse indenbords. Den 

efterfølgende fællesfest i Vesterhus bliver følgelig 

ikke den længste af slagsen: Selv om Sally og hendes 

fødselsdagsgæster forsøger at holde den kørende, er 

de fleste gået kolde inden midnat. Men sjovt var det 

sikkert, så længe det varede? 

Torsdag d. 13. havde musiklinjen premiere på 

sit show i Store Sal: En teaterkoncert bygget op 

omkring Queensange. ’Is this the real life?’ kunne 

publikum spørge efter koncerten, for de fik en 

forrygende oplevelse med power og party. Agga 

fik sin marimba-debut, Johannes sin guitarsolo, 

Mathias sin gangster-rap, Hans sin ballade, Malin 

sin dans, Kristina sin cykel og Nicca sin bas. Og alle 

musikere fik overskæg over night. 

Teatereleverne befolkede samme aften en 

fuldstændig mørklagt gymnastiksal med 

cirkusartister og gøglere i deres egen version 

af stykket La Strada. En meget flot og på 

alle måder gennemarbejdet forestilling med 

overbevisende præstationer af bl.a. Trine Risvig og 

hovedrolleindehaverne Nanna, Tobias (den STORE 

Zampano) og 24. Smackdown. Publikum var på 

eksperimenterende vis en del af forestillingen, idet 

vi løbende skulle bevæge os rundt i rummet for at 

følge de forskellige scener. 

Kunst- og filoprojekt søndag: Der var malet 

billeder og taget fotos (’fotografiet er et skørt 

KRØNIKE 

75

76 

spøgelse’) ud fra temaet Storby, og fremme lå 

filosoffernes skrift, ’En filosofisk tilgang til 

storbyen’ – en sproglig og litterær fornøjelse, hvis 

man tog sig tiden til at læse det. 

Skrivelinjens afslutning gik kronikøren glip 

af, men der var i det hele taget afslutning på 

afslutning, klimaks efter klimaks der skulle nås, 

og søndag aften gik alle for en gangs skyld tidligt i 

seng. 

Mandag blev eleverne tæsket i volley, på trods 

af fire måneders intensiv træning med tidligere 

landstræner Claus Tindbæk. Hæhæ, sagde lærerne. 

Og bagefter var der sidste sangtime med Jørgen. 

Tirsdag stod lærerne for den sidste 

morgensamling, hvor der blev lavet kærlige 

karikaturer af eleverne. Jørgen holdt sit 

afskedsforedrag, Lars viste billeder af tiden der gik, 

og alle festede til den lyse morgen – klokken fem 

minutter i ni(!) måtte Lars standse musikken og 

dansen for at gøre klar til morgenmad. 

Farvel og tobak til efterårsholdet 2007. Vi 

kommer til at savne jer! 

januaR 2008 

Det nye år får en strygende begyndelse med to 

korte kurser i januar. ’Tag og læs’ etablerede sig 

således allerede på andet år som en institution 

såvel på Testrup Højskole som bredere i 

litteraturinteresserede miljøer. Kursisterne 

var en god blanding af unge og ældre. Kurset 

havde i år titlen ’Historien genforstået’, og 

satte fokus på genbrug af litteratur. Peter Øvig 

Knudsen fik Montana-prisen – som i år var blevet 

forhøjet til 100.000 kr. – for sine to bøger om 

Blekingegadebanden. 

På det traditionsrige filosofiske seminar gik ’brød 

og ånd op i en højere enhed’, som en af kursisterne 

KRØNIKE 

udtrykte det. Titlen ’Som en blomstrende rose 

i en sneslette af stilhed’ virkede åbenbart 

umådeligt inspirerende på kursets forskellige 

foredragsholdere. Dertil kom en ypperlig koncert 

med Copenhagen String Trio. Og så maden fra 

køkkenet som endnu en gang var på toppen. 

fORåRshOLdET 2008 

Så kom de: 96 håbe- og forventningsfulde 

forårselever den sidste dag i januar i regn og rusk. 

Og de markerede sig allerede den første aften, hvor 

sangen brusede lidt højere end den plejer, på trods 

af at ingen kendte Martin Brygmans nye melodi til 

’Et jævnt og muntert virksomt liv på jord’. 

Til lørdagens kulturcafe imponerede måske 

især Nørregård, som alle rappede playback til et 

autentisk hiphop-track, de selv havde indspillet i 

løbet af dagen. 

Den første onsdagsfællestime bød på koncert med 

Emil de Waal Trio Plus, et ensemble der, ligesom 

Nørregård, gjorde brug af computer-backtracks, 

og så samtidig spillede frit og improvisatorisk hen 

over. Da de to planlagte sæt var spillet, klappede 

publikum så massivt, at orkestret kom tilbage og 

beordrede stolene ryddet, så man kunne danse, 

hvorefter de trykkede den af til fest en ekstra times 

tid. Her fik vi en frisk erfaring med, hvor sjovt man 

faktisk kan have det uden alkohol. Tænkepause. 

Clement Kjærsgaard kom på besøg en aften, og 

man havde indtryk af, at mange ændrede opfattelse 

fra at synes, han er en selvoptaget laps til at opdage, 

at han byder på højt kvalificerede analyser, og 

tilmed tog eleverne og deres spørgsmål alvorligt. 

Det var ikke et decideret foredrag, men havde 

form af en spørgetime om politik og medier. Det 

er der ikke mange foredragsholdere, der har vid 

og viden nok til at kunne administrere og gøre 

vedkommende, men Clement kunne.

KRØNIKE 

77

78 

Man kan også have det sjovt med alkohol. Det 

afslørede lørdagens fest, som indledtes med en 

tørstig skål i en spændstig mojito. Og så blev der 

ellers afreageret på dansegulvet til orkestrets 

musik. 

udVaLgTE udVaLg 

Midt i februar træder festudvalget i karakter og 

etablerer en fast fredagscafe. Det er noget af en 

organisatorisk opgave: Hvor skal det foregå? Hvor 

meget øl har vi brug for? Og hvad skal de koste? 

Hvad skal vi gøre med panten? Skal der være et 

tema? Og hvad med oprydning? Formålet er der 

dog ingen tvivl om: Der skal drikkes og socialiseres 

(måske i omvendt rækkefølge)! 

Nu kører fagene deres faste gang, og man kender 

hinanden på holdene. Det er rart. Man ved også, 

hvem det er, der får post når navnene råbes op. Der 

går familie i den, og Vesterhus 1 har fået en toaster, 

som giver en lidt steneren stemning, når alle deres 

gæster bare sidder der og guffer. 

Så kom den første kulturcafe arrangeret af 

kulturcafeudvalget (jeg 

skal hilse og sige der er 

knald på dem!). Det var 

meget stemningsfuldt 

og hyggeligt med 

duge og stearinlys på 

bordene, en lille scene med plads til de optrædende, 

og så tilsat et stænk af humor i form af de tre 

smagsdommere, der sad på barstole på sidelinjen 

og kommenterede indslagene – stærkt inspireret 

af TVs underholdningsprogrammer for tiden. Da 

kulturkanonen ude i gården var blevet udsat for 

en ceremoniel afbrænding, var der lukket op for at 

alt kunne ske. Det gjorde det nu ikke. Men næsten: 

Tre strålende sangskrivere og musikere sprang ud: 

Peter, Pontoppidan og Kasper, ordløst teater, Uffe 

KRØNIKE 

Steen-jam plus ikke mindst Menopause, som vi 

oplevede for første, men absolut ikke sidste gang! 

Brændpunktsudvalget havde til sin første 

session valgt at diskutere temaet monogami som 

kulturelt fænomen. Det hele var godt planlagt og 

styret og affødte en god, nuanceret diskussion. 

I marts måned gjorde brændpunktsudvalget 

det igen – denne gang under temaet ”Den 2. 

Muhammedkrise”. 

På kvindernes internationale kampdag d. 8. marts 

var der Tour de Chambre, hvor man bl.a. fik svar på 

spørgsmålet: hvordan får man Roskildefestivalen 

op i Vesterhus 2? 

sTRIdEn OM danEVang 

Fra mandag morgen ændrede skolen helt 

karakter, folk gik ind i deres roller, så ingen 

var til at kende længere, og intriger og 

alliancer opstod på tværs af grupperinger 

i diverse loger 

Midt i marts fik vi hele to versioner af Shakespeares 

Othello, helt originale, gennemskrevet, instrueret 

og spillet af teatereleverne efter et meget intenst 

forløb: Den første en marionetdukketeatertragedie, 

mens den anden formede sig som en række billeder 

iscenesat på kæmpestore vippende vipper. 

I samme periode debuterer musikholdene ved en 

super stemningsfuld og glad fest 

og med et fantastisk publikum! 

Malene og Mikkel har – som 

duoen Gang of Wild Adventures 

– etableret en helt særlig 

søndagstradition, som udbyder 

skiftende aktiviteter søndag eftermiddag for de, der 

har ekstra energi: ridning med audition, paintball, 

flødebollespisning, skøjtetur til Århus. 

I dagene op til påske kastede vi os ud i et stort 

rollespil, Striden om Danevang, som kørte 24 

timer nonstop. Spillet handlede om demokrati, og 

eleverne var inddelt i forskellige kaster med hver 

deres særpræg og interesser. Fra mandag morgen 

ændrede skolen helt karakter, folk gik ind i deres 

roller, så ingen var til at kende længere, og intriger

og alliancer opstod på tværs af grupperinger i 

diverse loger. Indlevelsen i spillet var forbilledlig, 

så man var ganske simpelt båmbet, da sminken og 

rollerne blev vasket af tirsdag formiddag. 

sTRøMfRI ’EL-busTERs’ 

I begyndelsen af april var der igen brændpunkt, 

denne gang om provokationskunst: Det iderige og 

suveræne brændpunktsudvalg havde denne gang 

tre timer til rådighed, som gik godt med aktiv 

fremstilling af provokationskunst (i grupper) og 

efterfølgende præsentation og diskussion. 

En morgen fik vi svar på, hvorfor der i en 

periode hang spørgeskemaer og kuglepenne på 

alle toiletterne: Mikkel og William fra Nørregård 

begavede os nemlig bogstavelig talt med en 

lortemorgensamling, hvor de iført lægekitler 

redegjorde for deres ’forskning’ angående lortens 

tilstand på Testrup. Lort på linjerne og lort i 

lagkage. 

Aktiv medborgerholdet var i aktion d. 5. april 

med arrangementet ’Træk stikket ud Testrup’, en 

strømfri dag med workshops mm. I ugen op til var 

miljøet i bred forstand blevet sat på dagsordenen, 

bl.a. med miljøvenligheds-konkurrencer mellem 

de otte husgrupper. Ved aftensmaden delte de 

berygtede ’el-busters’ slikposer ud. I miljøets 

navn indviede Astrid og Nanna deres helt egen 

telthusgruppe, ’Rastløse’, komplet med elkoger og 

trangiasæt, men mærkbart uden varme! Hver dag 

havde sin lille event, f.eks. karsesåning, oplæsning 

og opsætning af en vindmøllepark. Ret festligt. 

I april måned begynder solen at varme, 

og plænerne bliver tørre. Så vågner den 

indre fodboldspiller til live og må ud. 

Studieeftermiddagen om onsdagen er et populært 

tidspunkt. I den mere organiserede ende af de 

fysiske udfoldelser har vi sportsudvalget, som 

har taget sin rolle til sig og diverterer med diverse 

arrangementer, f.eks. volleyturnering. Og her 

kommer så den vits, jeg så længe har glædet mig til 

at fyre af: hvorfor har de aldrig arrangeret en Diva- 

Cup? 

Jeg er nødt til at nævne royal orientering, hvis 

nogen skulle have glemt det: Emilie og Maria Louise 

er lige dele elsket og hadet, når de hen mod de i 

forvejen (for) lange fællesmøders slutning disker 

op med historier og billeder fra de kongeliges liv og 

levned. 

KRØNIKE 

79

KVaLITET Og Kys 

Øvelokalerne bliver brugt som aldrig før, og 

resultaterne af anstrengelserne får vi glæde af til 

kulturcafeerne, som man kan skrive længe om. 

Der var f.eks. den hemmelige, hvor man kunne 

opleve hemmeligheder fra kvinde til kvinde 

(Menopause igen igen), hemmeligheder fra 

anonyme publikummer til afsløring fra scenen 

og en hemmelighed fra den rødskæggede Kaptajn 

Harald: Jørgen Carlsen er min søn! Og så var der 

i juni måned kulturfestival ude i gården med høj 

sol og fadøl. Den bød på alt fra beatboxing med 

hænderne (Jesper) til standarddanse i flotte rober 

(Signe og Oscar). Og så masser af musik, bl.a. numre 

fra Dizzy, DAD, Rage og et gensyn med Sølvmalet 

Radiator. 

Her er et hold, der forstår at lave kulturcafeer, så 

det er en udsøgt fornøjelse at være til stede: Det er 

skarp underholdning med bid, timing, talent og vid. 

Jeg tænker, at testrupelever formår det utroligste. 

Dybt imponerende. Dertil kommer, at de i rollen 

som publikum udviser en fin opmærksomhed og 

opbakning til de optrædende. 

Til sidst kastede vi os på hovedet ud i 

projektperioden, hvor man både skulle nå toppen 

rent fagligt, men så sandelig også socialt: Der var 

80 KRØNIKE 

stadig munde der skulle kysses, fester der skulle 

fyres af og hemmeligheder, der skulle hviskes i et 

udvalgt øre. 

Farvel – what a colourful life we’ve got… 

EfTERåRshOLdET 2008 

Det regnede da de kom: 70 spændte og tændte 

efterårselever, men det lod de sig ikke gå på af. 

Lysten og energien var bestemt til stede, da de 

indledende benøvelser blev sparket i gang i den 

første weekend i form af bl.a. en kulturcafe med 

indslag fra de forskellige husgrupper. Det første 

elevbårne initiativ handlede også om legemsøvelser, 

men så sandelig også om sportsånd. Sportsudvalget 

arrangerede nemlig som det første en turnering 

blandt husgrupperne, hvor der blev gået smukt til 

bolden! Senere skulle begrebet sportsdag fremkalde 

ganske andre billeder på nethinden, nemlig da 

den alternative sportsdag løb af stabelen med bl.a. 

pingvin-fodbold. Mange havde iført sig ganske 

fantasifulde outfits, bl.a. Jannik. Gad vide om det 

var derfor, han blev kysset samme aften? 

Kunstlinjen holder klub for de indviede i det 

nyindrettede atelier ved Nørregård. Der er gang i 

mange spændende ting, f.eks. deltager de i projektet 

’Inspired by….Brandts’, som er en konkurrence,

hvor man sender værker ind til bedømmelse. De 

bedste udstilles efterfølgende på Brandts i Odense. 

Vi krydser fingre for Ditte, Maria og de andre 

kunstneriske talenter på Testrup. 

Lys Og sKyggER 

En klar septembernat inviterede teaterholdet alle til 

at overvære deres første forestilling NAT. Der blev 

ageret indenfor, udenfor og såmænd også ovenpå 

vores smukke musikhus, som denne nat udgjorde en 

dramatisk oplyst kulisse. 

Forestillingen var bygget op omkring de fysiske 

discipliner, som holdet arbejdede med den første 

måned. Det blev en syret, betagende og forførende 

oplevelse af lys og skygger, overraskelser og 

kuldegysninger. 

D. 25. september kom der ni nye elever til skolen, 

og velkomstudvalget samt de enkelte husgrupper 

gjorde deres til at få dem til at føle sig hjemme med 

det samme. Det er selvfølgelig forvirrende at blive 

kastet på hovedet ind i en sammenhæng, hvor alt 

er nyt for én, mens alle andre har deres faste vaner. 

Men fælles oplevelser i de første nye dage som en 

fagpræsentation, et aftenforedrag med Clement, 

en lørdagsfest og en omgang tømmermandsjazz 

med japanske Makiko, gav en fin grobund for 

fællesskaber på tværs af nye og gamle. 

auKTIOnsRus 

Vi vil alle gerne ses og høres og være nogen – os 

selv eller en anden. Måske er det derfor, der bliver 

holdt så mange temafester med udklædning. Jeg 

behøver blot at nævne børnefødselsdag i Vesterhus 

og Skurke/helte-festen. Selv kulturcafeerne bliver 

iscenesat ned til mindste detalje: På oktober 

måneds kulturcafe var temaet 80erne, som Finn 

introducerede allerede ved aftensmaden i form 

af rejecocktails til forret og hamburgerryg med 

udkogte grøntsager som hovedret. Måske ikke en 

drømmemiddag, men bestemt en stemningssætter, 

der virkede! Senere på aftenen havde folk klædt 

sig ud i fire kategorier; punks, flippere, yuppier og 

discere. Det udviklede sig nærmest til et rollespil, 

da nogen insisterede på at synge Internationale, 

mens andre udvandrede i protest. Der skete faktisk 

også ting på scenen af bemærkelsesværdig karakter 

– sjovest og mest festligt var nok Simons punkband, 

som hurtigt fik folk op i et meget højt gear. 

9. oktober var der auktion, og udvalget havde 

bestemt at det indsamlede beløb gik til en 

musikskole i Uganda. Sara og Niklas styrede som 

auktionariusser slagets gang med hård og retfærdig 

hånd, og det var vildt, hvor højt beløbene kom op 

– f.eks. betalte én 800 kr. for at få en hue strikket 

af Mathilde. Det samlede beløb var nærmest 

astronomisk. Man kan blive helt forlegen, når man 

tænker på, hvor mange penge vi har i vores del af 

verden. Selv som studerende! 

faRVEL(TILpas) fOR nu! 

Så skulle man endnu en gang sige velkommen 

til nye mennesker, nemlig de gamle elever, som 

invaderede skolen (dog på en nænsom måde) på 

Veltilpas Weekend. Den tog sin begyndelse med 

en fantasifuld og dramatisk jagt på Mosekonen 

i mudder, majs, skovbund og buldrende mørke. 

Man kunne bl.a. møde Brian og Cecilie som nogle 

meget arrogante troubadurer og Oscar og Asger 

som perverse dværge på udkig efter Åmandens øje. 

Meget mere om VW i næste årsskrift, for der er 

deadline ude i virkeligheden lige om lidt… 

Anne-Grethe Severinsen er cand.phil. i musik 

og underviser på Testrup Højskole i musik, kor og 

pædagogik. 

KRØNIKE 

81

82 KRØNIKE

KRØNIKE 

83

Kære Beatriz! 

84 FILOSOFI 

En dag I sEpTEMbER gaV fILOsOfILæRER bEnT MIKKELsEn fILOsOfILInjEns ELEVER dEn 

OpgaVE (I ET fIKTIVT bREVs fORM) aT sKRIVE En TEKsT ud fRa OVERsKRIfTEn: 

I dag har jeg siddet og tænkt over de ting, jeg undrer mig over. 

“JEG uNdRER MIG OVER...” 

Jeg undrer mig over ”ingenting”. ”Ingenting” i den forstand, at der slet ikke er noget. Hvordan skal man 

forestille sig ”ingenting”? Det er hverken sort eller hvidt, stort eller småt. Det er simpelthen ingenting – det er 

ikke noget, som vi visuelt kan forestille os, for der er jo ingenting at forestille sig. 

Jeg undrer mig over, at vi bliver født, at vi vokser, at vi bliver gamle, at vi dør. Jeg undrer mig over, at vi er til. 

Er det i grunden ikke mærkeligt at blive født? At dø? 

Jeg undrer mig over, at trækfuglene ved, hvilken vej de skal flyve. At der er en fugl, der har fløjet 11.500 km 

nonstop. At laksene kan finde tilbage til det sted, hvor de er født. 

Jeg undrer mig over, at det bliver sommer igen hvert år. At solen ”står op” hver dag. Jeg undrer mig over, at 

solen får månen til at lyse - og at man kan se stjernerne, selvom de er så langt væk. 

Jeg undrer mig over, at alting falder ned. At tyngdekraften findes. Hvorfor ”falder” ting ikke op? 

Jeg undrer mig over livet. 

Jeg håber, at du har det godt. 

Kærlig hilsen 

Kathrine 

KaThRInE VOn hOLsT

MIchaELa hjORTh bønnELyKKE 

Kære ”ateister”. 

Har I egentlig tænkt over, hvad begrebet ateisme betyder? 

Jeg undrer mig over det! 

Er man ateist, betyder det, at man afviser eksistensen af en personlig Gud. For at kunne det, forudsætter 

det imidlertid, at man mener, at spørgsmålet om Guds eksistens, eller mangel på samme, ligger inden for 

erkendelsens grænser. 

Hvis man er ateist, så er man ikke irreligiøs. En der er irreligiøs, afholder sig jo netop fra at påstå, at 

spørgsmålet om Guds eksistens ligger inden for erkendelsens grænser. 

Hvis man i stedet for at være irreligiøs derimod er ateist, så anerkender man ligeså meget tilstedeværelsen 

af en metafysisk dimension, som en der er religiøs gør det. Både den religiøse og ateisten må nødvendigvis 

arbejde ud fra samme udgangspunkt; nemlig ud fra TROEN på at man enten kan be- eller afkræfte Guds 

eksistens. Den eneste forskel på den religiøse og ateisten bliver altså at den ene mener at kunne afkræfte 

Guds eksistens, mens den anden mener at kunne bekræfte den. Begge påstår at kunne påvise noget, som den 

irreligiøse vil kalde metafysisk og derfor upåviseligt. 

Man mener som ateist altså, at det er muligt at erkende, at Gud ikke eksisterer. Men hvorledes lader det sig 

gøre? 

Det lader sig faktisk kun gøre, hvis man i stedet for at anse begrebet Gud som noget metafysisk og dermed 

hinsides erkendelsens grænser, anser Gud som noget, der konkret kan erkendes. 

I stedet for denne radikale ateisme, findes der inden for filosofien også en mere humanistisk ateisme, som ikke 

ofrer tid på at diskutere om Gud kan erkendes eller ej, men blot nægter at tillægge ham nogen værdi, fordi det 

er mennesket og dets handlinger, og IKKE Gud, der er det centrale. 

Som Sartre siger: ”Selvom Gud eksisterede, ville det ingen forskel gøre”. 

Med tænksom hilsen 

Michaela 

FILOSOFI 

85

Kære medtænker. 

Jeg undrer mig over den måde, hvorpå jeg genkender verden i ord. Jeg undrer mig over, at ordene bestemmer 

mit syn på verden og den måde jeg benytter den. Alting omkring mig har et ord, og dette ord bestemmer, 

hvordan jeg forholder mig til den konkrete ting. Om det er bevidst, eller om det blot ligger dybt indgroet i mig, 

ved jeg ikke; ser jeg et træ på en plæne, tænker jeg ikke bevidst, at her står et træ, men det er dog klart for mig, 

at det ikke blot er en gevækst, som kommer op af græsset, men netop et træ. Men er det ordet træ eller er det 

genkendelsen af træets udseende, der gør mig sikker på, at træet er et træ? 

Spørger jeg mig selv, hvad der kan få mig til at ændre min opfattelse af en ting, må det netop være ordet. En 

helt almindelig brugsting som fx en kande har en helt klar funktion i kraft af ordet kande, og der går ikke 

en dag, uden jeg har en kande mellem mine hænder og bruger den til at hælde. Men bliver den selv samme 

kande integreret i en udstilling på et museum, og kaldes den derfor for et kunstværk, da er jeg bange for at 

røre den, fordi det ligger ikke længere ligger i betydningen af ordet kunstværk, at jeg kan tage den op og bruge 

den, men derimod at jeg skal beskue den som et stykke kunst. Tingen har ikke ændret form, men nogen har 

givet den et nyt navn og nye omgivelser, som passer til dette navn. Det samme kan siges om alt lige fra et par 

udtrådte løbesko til en fyldt skraldespand – begge objekter jeg har set integreret på udstillinger – som ingen 

kunne drømme om at røre, blot fordi de ikke længere besad egenskaben af et par løbesko, men derimod af et 

kunstværk. Selve ordet kunstværk er dermed skyld i, at jeg ændrer min opfattelse af den konkrete ting. 

Ordets betydning for tingenes væsen bliver også aktuelt, hvis jeg ser en genstand, som jeg aldrig har set før i 

mit liv; Christian havde til Louises fødselsdag bygget hende noget i træ. Det var en slags flettet net af smidige 

tynde og flade stykker træ, der var formet som en firkant med runde hjørner og med det tomrum i midten. Det 

havde lidt den samme form som en enorm pude, som skallen af en pude. Denne genstand stod nu på gulvet, 

og den var da ganske flot; men hvad det var, kunne jeg ikke sige. Jeg vidste ikke hvad den var beregnet til, 

og om den overhovedet havde en funktion, netop fordi jeg ikke kunne finde et velkendt ord, som kunne give 

mig et formål og et standpunkt i forhold til denne ting. Det var først da jeg fik at vide, at det var en stol, jeg 

kunne forholde mig til den flettede træpude og se, at den da godt kunne være i samme kategori som en enorm 

gulvpude eller en anderledes skammel. Først da kunne den blive en del af mit verdensbillede og få en plads under 

en af de mange kategorier, hvorunder alle genstande er at finde. At kategorisere alle ting under overordnede 

ord med overordnede betydninger skaber en slags orden; der er stole, træer, kander osv. og denne ordenes 

inddeling af ting er nødvendig, for at jeg kan forholde mig til tingene. 

Er det dermed rigtigt at sige, at det er ordene, der skaber verden omkring mig og giver hver ting en funktion og 

betydning for mig? 

Mange hilsner 

Caroline 

86 FILOSOFI 

caROLInE TygsTRup gREIffEnbERg

IngER-jOhannE ROVE 

Kjære tenkende menneske: 

Gjennom tidene har ulike filosofer formulert sine spørsmål, forsøkt å utvikle og besvare dem. Filosofiens 

historie og min kjennskap til den, har derfor en naturlig og nødvendig påvirkning når jeg undrer meg over 

noen særdeles spennende, vedvarende og grunnleggende spørsmål. 

Grovt sett har filosofien som kjent fem hovedgrener: 

Metafysikk (læren om virkeligheten), epistemologien (læren om kunnskap), etikk (læren om verdier), politikk 

(læren om hvordan samfunn bør organiseres) og estetikk (læren om kunst). 

Og innenfor disse nevnte hovedgrenene er det spørsmål av blant annet kunnskapsteoretisk og metafysisk 

natur, som jeg stadig vender tilbake til. For eksempel: 

Hva er kunnskap? 

Hva er forskjellen mellom vitenskapelig og annen kunnskap? 

Hva er språklig mening? Og hva er forholdet mellom våre begreper og virkeligheten? 

Dette sistnevnte spørsmålet er nært knyttet til det gamle filosofiske problemet vedrørende forholdet mellom 

kropp og sjel, og spørsmålet om menneskelivet er av materiell og/eller sjelelig/åndelig natur. Som følge av de 

store fremskrittene innen nevrobiologien, må dette problemet i dag fremstilles som forholdet mellom hjerne 

og bevissthet. 

Andre spørsmål av etisk og eksistensiell karakter er for eksempel: 

Hva er et meningsfylt og godt liv for mennesket? 

Og om et godt liv er noe man selv skaper og ikke blir gitt, hvorfor er det da så forutsettende og i mange tilfeller 

avgjørende hvilket geografisk område, samfunn og omgivelser man blir født inn i? 

Rettferdighet er samfunnsinstitusjonenes viktigste dyd, men hva er egentlig et rettferdig samfunn, og ut fra 

hva eller hvem defineres rettferdighet? 

Sentrale spørsmål finner jeg også innenfor kunst og estetikk: 

Hva er et kunstverk? 

Hva er skjønnhet? 

Gir kunst erkjennelse eller bare opplevelse? 

Samfunnets stadige forandringer innebærer etter min mening at de filosofiske spørsmålene gjentatte ganger må 

omformuleres og reflekteres over på nytt eller på nye måter. 

Ny medisinsk teknologi og bioteknologi tvinger for eksempel fram nye spørsmål om menneskelig identitet, og om 

hva som er riktige eller gale avgjørelser. 

Kunstens utvikling gjør at spørsmålet om hva et kunstverk er, hele tiden må diskuteres under nye forutsetninger. 

Vårt tradisjonelle menneskesyn utfordres også kraftig av biologisk og annen forskning om språk, adferd og 

hjerne. 

God tenkning. 

FILOSOFI 

87

88 

JOHAN 

Johan Kersting Christensen (2.6.1986 – 6.1.2008) 

Johan Kersting Christensen var elev på Testrup 

Højskole i foråret 2006. Vi husker ham tydeligt som en 

opvakt og initiativrig person med masser af ideer og gå 

på mod og med en levende interesse i andres ve og vel. 

Sammen med andre højskolevenner tog han initiativ 

til projektet ”Sabbatår”, som modtog EU-midler og har 

udmøntet sig i hjemmesiden www.sabbataar.dk . Som 

person var Johan en sand glædesspreder. Der var så 

meget liv i ham. Altid havde han gang i noget, og han fik 

hurtigt andre med på ideen. 

Derfor var det så chokerende og uforståeligt for 

os, da han i efteråret 2007 blev ramt af en aggressiv 

kræftsygdom. Han forsøgte tappert at holde modet 

oppe trods en hård og udmarvende kemobehandling, 

men søndag den 6. januar var det slut. Johan blev kun 

21 år. En lovende livsbane blev brat afbrudt. Den eneste 

trøst for os efterladte er, at han allerede har givet os så 

meget. Gid vi kunne give noget af det igen. Vore tanker 

går til hans familie, som nu sidder tilbage med sorgen 

og savnet. Det vil vi gerne dele med dem. 

Gennem hele sin sygeperiode fik Johan besøg af 

blandt andet sine højskolevenner fra foråret 06. De trak 

sig ikke tilbage, men trådte til i nødens stund. De kom 

sågar og fejrede nytårsaften sammen med ham få dage 

før han døde. 

Johan var meget afklaret med hensyn til sin 

situation. Da han fornemmede, hvor det bar hen, tog 

han selv over og var med til at arrangere sin begravelse. 

Han valgte de salmer, der skulle synges, og tog stilling 

til, hvad der skulle serveres ved mindesammenkomsten 

efter begravelsen. Der skulle være lagkage – masser af 

lagkage til kaffen. Og endelig også øl til forsamlingen. 

Der kom over 300 personer til hans begravelse. Mange 

af dem var fra forårsholdet 06. 

Johan havde også besluttet, at man i stedet for 

blomster skulle støtte enten Amnesty International 

eller Testrup Højskole. Og det har strømmet ind med 

blomsterpenge i Johans navn. Johan har efterladt sig 

en komethale af tilkendegivelser fra folk, der mindes 

ham med stor taknemmelighed. Blandt andet fik vi 

følgende mail fra den 25. marts: 

Hej Jørgen. 

I januar 2008 gik Johan K. Christensen bort af kræft. Han 

var tidligere elev på Testrup Højskole. 

Jeg har arbejdet med Johan på McDonalds i Haderslev, 

og jeg og hans andre tidligere kollegaer samlede ind til 

Johans begravelse. Pengene gav vi til Amnesty, da det var 

helt i Johans ånd. Men, pengene er nu kommet tilbage, da 

kontonummeret ikke findes. Jeg har drøftet med de andre, 

og vi vil egentlig hellere give pengene til den højskole, som 

gav Johan så meget. 

Det er ikke et helt vildt beløb, men lidt har vel også ret. 

Det drejer sig om 740 kr. 

… 

Mvh Rikke Wehner Hein. 

Der er indkommet over 26.000 kr. i blomsterpenge til 

Johan. I samråd med hans forældre vil pengene overgå 

til Testrup Højskoles Maribofond, som støtter elever 

fra ind- og udland, der ellers ville være afskåret fra at 

komme på TH. Blomsterpengene bliver helt i Johans 

ånd omsat til liv og glade dage her på højskolen. 

Til alle jer, der ikke kendte Johan, kan jeg fortælle, 

at han havde et komplet diskolysanlæg med i bagagen, 

da han kom her på skolen. Det overtog vi efter 

forårsskolen 06, og det hænger nu spisesalen. Det 

bruges flittigt til diverse arrangementer: kulturcaféer, 

koncerter og fester. Så når der er gang i festen og glæde 

på dansegulvet til forårsweekenden, augustkurset 

eller elevmødet, kan I passende sende Johan en kærlig 

tanke. Måske blinker han ned til jer. 

Jørgen Carlsen

Elevforeningens bestyrelse 

Lone Nikolajsen F 03, formand 

c/o Valdemarsgade 26, 1. 

1665 København V 

2238 6940 // lone@testrupelev.dk 

Søren Grimstrup F 04, nfm 

Gl. Kongevej 25, 4.th. 


2624 6254 // soren@testrupelev.dk 

Mads Jarner Brevadt 

Nørre Allé 75, 5., -604 

2100 København Ø 

21647252 // jarner@testrupelev.dk 

Rasmus Dyrvig Henriksen F 06, kss 

Fuglesangs Allé 24, -78 

8210 Århus V 

5092 9425 // dyrvig@testrupelev.dk 

Tobias Beck F 03 

Gyldenløvesgade 12, 4. 

1369 København K 

5003 3589 // tobias@testrupelev.dk 

Rikke Jensen E 04 

Rolighedsvej 19 A, 3.tv. 

1958 Frederiksberg C 

2232 6562 // rikke@testrupelev.dk 

Anne Munk Christiansen F 04, suppl 

Birkedommervej 28, 4.th. 

2450 København NV 

2837 6280 // anne@testrupelev.dk 

John Emil Winberg F 06, suppl 

c/o Ndr. Fasanvej 246, st.th. 

2200 København N 

3117 2099 // john@testrupelev.dk 

Hans Rubech Christensen, lærerrep 

Testrupvej 115 

8320 Mårslet 

8629 2431 // hans@testrupelev.dk 

ELEVFORENING 

89

90 

TESTRUP HØJSKOLES SKOLEKREDS 

bEsTyRELsEns åRsbERETnIng 2008 

Ved bestyrelsens konstituering efter 

generalforsamlingen i 2007 ønskede Ove Andersen 

at blive afløst efter 12 år på posten som kasserer. Lise 

Skjold blev valgt som kasserer. 

Ved generalforsamlingen 9. august 2008 aflagde 

formanden beretning for året. Herunder det 

ovennævnte kassererskifte. Ove Andersen fik stor 

tak for sin omhyggelige og pålidelige indsats og fik 

overrakt en lille present. I årets løb har der været 

arbejdet på at tilrettelægge skolekredsens 25 års 

jubilæum, der bliver markeret den 9. november med 

højskolesang ved Jørgen Carlsen. Forfatter Benny 

Andersen vil komme og fortælle om sit forfatterskab. 

(se artikel om skolekredsens historie andetsteds i 

dette årsskrift) 

I kassererens fravær fremlagde Margrethe Poulsen 

regnskabet, der pr. 30. juni viste en beholdning 

på kr. 45.756,12. Regnskabet godkendtes uden 

bemærkninger. Margrethe Poulsen har i en årrække 

været revisor, men er nu daglig administrator af 

regnskabet. Det betyder, at alt vedrørende regnskab 

og kontingent ikke går til kassererens private adresse, 

men direkte til skolen. 

Kontingentet fastsattes uændret til kr. 100 for et 

år samt kr. 25 for hvert ekstra medlem i en husstand. 

Man får dermed kun et årsskrift til huset. Alle andre 

rettigheder som medlem opretholdes. 

SKOLEKREDS 

Der var ikke indkommet forslag til behandling på 

generalforsamlingen. 

Jørgen Carlsen berettede om årets gang på skolen 

og skolens økonomi. Den er god, og der har været 

rekordtilslutning til de korte kurser. Der har været en 

del ændringer i personalestaben. 

Til bestyrelsen skulle vælges to personer for de 

kommende to år. Der blev opstillet 4 kandidater. 

Blandt dem valgtes ved skriftlig afstemning Ove 

Andersen, Mårslet, (genvalg) og nyvalgtes Ane 

Kollerup, København. 

Til suppleant genvalgtes Kirsten Grønborg, Århus. 

Til revisorer nyvalgtes Per Enevoldsen, Mårslet, og 

Jørgen Brandt Andersen, Mårslet. 

Under eventuelt takkede Jørgen Carlsen Lars 

Berggreen Rasmussen for 25 års trofast og solidt virke 

i skolekredsens bestyrelse. Lars Berggreen Rasmussen 

er fortsat medlem af højskolens bestyrelse frem til 

udgangen af 2010. 

Ved den efterfølgende konstituering af bestyrelsen 

ønskede Vibeke Zoffmann, Kokkedal, at udtræde. 

Dermed er suppleant Kirsten Grønborg indtrådt i 

bestyrelsen. Vibeke Zoffmann er dog suppleant frem 

til næste generalforsamling. 

Skolekredsen kan glæde sig over et støt stigende 

medlemstal. Der er nu 393 medlemmer fordelt på 254 

husstande. 

Kaj Lolholm, formand. 

sKOLEKREdsEns bEsTyRELsE 

Kaj Lolholm, fm Jegstrupvej 71 8361 Hasselager 8629 9680 kaj@lolholm.net 

Lise Skjold, kss Lundshøjgårdsvej 2 8340 Malling 8693 3461 skjold.holm@ofir.dk 

Ove Andersen Visbjerg Hegn 86 8320 Mårslet 8629 0772 loa@webnetmail.dk 

Kirsten Grønborg Marselis Boulevard 75 8000 Århus C 8661 1501 kgroenborg@webspeed.dk 

Ane Kollerup Halmtorvet 36, 3.th. 1700 København V 3333 9302 anekollerup@wanadoo.dk 

Vibeke Zoffmann, suppl Jellerød Have 32 2980 Kokkedal 4576 4662 vz@ucsf.dk

TESTRUP HØJSKOLES bESTyRELSE 

sKOLEns bEsTyRELsE 

Eske Rauer Frank F96, fm Hellebækgade 23, st.th. 2200 Kbh N 2628 4590 tagselvbord@yahoo.dk 

Anne Mette Borup Jensen F69, nfm Knudevejen 27 8362 Hørning 8692 3362 annemette@knudenet.dk 

Ove Andersen Visbjerg Hegn 86 8320 Mårslet 8629 0772 loa@webnetmail.dk 

Hans Jørgen Jensen Egholmsvej 15 2830 Virum 4585 2307 hjj@post4.tele.dk 

Karen Hanne Munk Flensborgvej 48 6200 Åbenrå 7463 2070 khm@hojoster.dk 

Lars Berggreen Rasmussen Æblehegnet 5 8320 Mårslet 8627 0914 lbr@iha.dk 

Lise Skjold Lundshøjgårdsvej 2 8340 Malling 8693 3461 skjold.holm@ofir.dk 

bESTyRELSE 

91

åRETS GANG 

I STIKORD 

EFTERåR 2007 - FORåR 2008 

EFTERåR 2007 

OKTObER 

17 Udflugt med husgrupperne 

18 Fællestime v. Christian 

Monggaard: ’Film i dag’ 

19 Fællestime v. filosofilinjen 

Kulturcafe 

20 Fællestime m. Ghita Nørby og Niels 

Birger Wamberg 

23 Fællestime v. Gitte Ørskou om den 

aktuelle udst. på Aros 

26 Fællestime: Udflugt til Aros 

27 Rollespilsfest: Mafia-bryllup 

28 Filmklub: Death Proof 

29 Fejring af 50-året for Tage Skou 

Hansens ’De nøgne træer’ 

30 Fællestime: Foredrag v. Johannes 

Møllehave 

nOVEMbER 

1 Fællestime: Koncert med New 

Jungle Orchestra 

2 Fællestime: Foredrag v. Martin de 

Thurah, koncert med DR Pigekoret 

4 Filmklub: Eyes wide shut 

6 Fællestime: Christian Dorph og 

Simon Pasternak om 

romanen Afgrundens rand 

92 åRETS GANG 

7 Fællestime med Pia Juul, Naja 

Marie Aidt og Helle Helle 

9 Fællestime: Studietursforberedelse 

v. Abdul Gani 

11 Forældre-vennedag 

13 - 14 Studietursforberedelse 

15 - 20 Studietur til Istanbul 

25 Filmklub: Twin Peak- marathon 

26 3 ugers linjefagsprojekter: skriv, filo/ 

kunst, teater, musik 

28 Fællestime: Koncert med Blanco y Negro 

29 Fællestime: Foredrag ved 

terrorekspert Anja Dalgaard Nielsen 

dEcEMbER 

1 Filmklub: Ringenes Herre-marathon, 

Kulturcafe 

2. Filmklub: Once upon a time in the 

west, juleklip 

7 Julefrokost i husgrupperne 

8 Filmklub: En verden udenfor + 

Bladerunner 

8 Chiller-fest 

9 Filmklub: The Nightmare before 

Christmas + Starship Troopers 

13 Teaterprojekt: La Strada 

Musikprojekt: Queen teaterkoncert 

14 Teaterprojekt: La Strada 

Musikprojekt: Queen teaterkoncert 

15 Linjefagsfester 

16 Filosofi/kunstprojekt: Storbyen 

Skrivelinjens projektpræsentation 

17 Udflugt til Himmelbjerget 

Volleyball ml. elever og lærere 

Sangtime v. Jørgen

18 Afskedsforedrag ’den sidste olie’ og 

afslutningsfest 

19 Afrejse 

januaR 2008 

13 - 19 Tag og læs 

20 - 26 Filosofisk seminar 

FORåR 2008 

januaR 

31 Ankomst, F08 

fEbRuaR 

2 Kulturcafe 

3 Fastelavn 

5 Fællestime: Info v. oldfruer og 

pedeller 

6 Fællestime: Koncert m Emil de 

Waal Trio Plus 

7 Fællestime: Foredrag v. Clement 

Kjersgaard ”Politik & Medier” 

8 Fællestime: Foredrag v. Jørgen C 

”Da Grundtvig blev Grundtvig” 

9 Fest 

10 Filmklub: Lost in Translation 

12 Sangtime v. Jørgen C 

14 Fællestime: Journalisterne 

Mads Brøgger/Nikolaj 

Thomassen fortæller om bogen 

’Grænselandet’ 

15 Fællestime: Studievejledning 

Bluegrass v. Kresten og Mette + 

fredagscafe 

17 Filmklub: Eternal Sunshine of a Spotless 

Mind 

19 Brændpunkt: Monogami som kulturelt 

fænomen 

22 Studievalg 

23 Basket-turnering og kulturcafe 

26 Fællestime v. Hans Rubech: ”Kærlighed 

og ægteskab – hvad kommer de hinanden 

ved?” 

27 Ugens Kunstnere: Peter Hjetting & Mikkel 

Brevadt 

28 Fællestime v. Andreas Davidsen om 

Macbeth 

29 Fællestime: Martin de Thurah om sin 

animationskunst 

MaRTs 

2 Ugens Kunster: Under Byen 

Filmklub: Snatch 

4 Fællestime v. Asser Amdisen: Historisk 

foredrag 

7 Fællestime: Jørgen C om PH, Fællestime: 

kons.bigband 

Koncert med Under Byen 

8 Sti-indvielse med helstegt pattegris 

Tour de chambre 

9 Filmklub: Ildfluernes Grav 

11 Brændpunkt: Den 2. muhammedkrise 

12 Salon (skriv + filo): ’Kedsomhedens 

Kabinet’ 

13 Fællestime: Karen Lisa Salomon om den 

omsiggribende evalueringskultur 

14 Tur til Aros og Shirin Nesrat 

(videokunstner) 

Påskeklip og hygge 

15 To Othello-forestillinger v. teaterlinjen 

Fest, hvor musikholdene debuterer 

16 Filmklub: ”Walk the line” 

17 - 18 Rollespil: Kampen om Danevang 

93

åRETS GANG 

I STIKORD 

FORåR 2008 - EFTERåR 2008 

MaRTs 

25 Fællestime: Ann Sofie Oxenvad om ’Det 

Absurde’ 

27 Fællestime: Gunhild Skovmand om 

højskoler i Bangladesh 

28 Fællestime: Sangtime v. Thomas Zeuthen, 

fortælling v. Elin Vestergaard: Blixens 

’Den udødelige historie’ 

28 Kulturcafe 

30 Filmklub: Psycho 

apRIL 

1 Fællestime: Jørgen C om Milan Kundera 

Margrethe Poulsens 25 års jubilæum 

Fernisering v. maleholdet 

2. Lyrikaften: Line Knutzon, Mads Eslund, 

Christian Dorph 

3 Teaterforestilling v. Rio Rosa: ‘Himmel og 

jord’ 

4 Fællestime: Brændpunkt om 

provokationskunst 

Koncert v. musikholdene i Store Sal 

5 Aktiv medborger arrangerer: ’Træk 

stikket ud Testrup’ 

6 Filmklub: De skrigende halse 

8 Fællestime: Steen Larsen holder 

94 åRETS GANG 

lysbilledforedrag om sin kunst 

Auktion til fordel for Bangladesh 

9 Koncert v. ’Guitareros’: Palle Windfeldt og 

Ernesto Snajer 

11 Fællestime v. Carsten Lunding 

11 - 13 Forårsweekend med temaet ’Kopi’ 

15 Fællestime: Lars Mogensen viser billeder 

16 Fællestime: Martin Lyngbo om Mungo 

Park 

22 Fællestime: Christian Dorph og Simon 

Pasternak om kriminalromanen 

‘Afgrundens rand’ 

23 Teaterforestilling på Svalegangen: 

Mungo Park 

24 Fællestime: Peter Aabo Sørensen: 

At tænke på hinandens vegne 

25 Fælletime: Christian D og Gitte K om 

venstrefløjen i 70erne 

26 Hemmelig kulturcafe 

27 Volleyball-turnering mellem husene 

Filmklub: Memento 

29 Fællestime: Frank Lassen om ’Varulvenes 

idehistorie’ 

Maj 

2 Friluftsture ud af huset 

3 Elevfest 

6 Brændpunkt 

7 Koncert med Trio Mio 

8 Film på Opgang 2: Bye bye Beirut 

10 Forældre-vennedag 

13-15 Studietursforberedelse 

14 Fællestime v. Jens Nauntofte om Europa 

og Islam 

16-22 Studietur til Berlin 

26 3-ugers projekt 

B16-præs 

27 Koncert med Kristian Skårhøjs vokalensemble

29 Fællestime: Sangaften v. Jørgen Carlsen 

31 Kulturcafe 

junI 

13-15 Projektpræsentationer 

17 Afslutningsfest 

18 Afrejse 

SOMMER 2008 

junI 

22 - 28 Livsfilosofi 

29 - 5 Kierkegaardkursus 

juLI 

6 – 12 Musikkursus 

13 – 19 Kunsten at more sig 

20 – 26 Tag og skriv 

27– 1 Demokratikursus 

augusT 

2 – 7 Augustkursus 

8 – 10 Elevweekend 

18 – 22 Det legende menneske 

EFTERåR 2008 

augusT 

28 Ankomst E2008 

30 Kulturcafe 

sEpTEMbER 

2 Fællestime: Sangtime v. Jørgen C 

3 Fællestime: Koncert v. Pilpel 

(Dalia Faitelson) 

5 Fællestime: Jørgen C om Grundtvig 

6 Fest 

9 Fællestime: Jørgen C om PH 

10 Fællestime: Koncert v. Ensemble Zoom 

12 Temadag om ‘Det Absurde’ 

16 Fællestime v. Gitte Krogsbæk og 

Christian Dorph 

17 Fællestime v. fotografen Torben Eskerod 

19 Brændpunkt om overvågning i samfundet 

Fællestime: Alternativ sportsdag + 

koncert v. DRs Ungdomsensemble 

23 Fællestime: Martin Reiter Edelberg om 

ritualer 

25 Ankomst, 9 nye elever 

26 Fællestime: Samtaler med Clement 

Kjersgaard 

27 Fest 

28. Koncert v. Makiko Trio 

30 Fællestime: Jørgen C om Milan Kundera 

OKTObER 

3 Sangtime v. Thomas Zeuthen 

3 Kulturcafe 

4 Temafest: Skurke og helte 

7 Fællestime v. Peter Aaboe: De store synger 

(om bl.a. Løgstrup) 

8 Fællestime: Koncert v. AudioPoesi feat 

Peter Laugesen 

9 Auktion til fordel for musikskoleprojekt i 

Uganda 

10 To teaterforestillinger: Den lille Havfrue 

Fællestime: Brændpunkt om 

formyndersamfundet 

10 - 12 Veltilpas Weekend – for nuværende og 

tidligere elever 

95

MEDARbEJDERE 

Finn Andersen Køkken Erantisvænget 4 8362 Hørning 8692 3168 

Karin Andersen Oldfrue Sletholmsvej 3, Pederstrup 8340 Malling 8692 6606 hanand@sport.dk 

Simon Axø Lærer Skovgårdsgade 8, 3.tv. 8000 Århus C 2269 1211 simonaxo@hotmail.com 

Nina Lind Balslev Køkken (orlov) Tåstrup Byvej 11 8462 Harlev 2215 9539 lindnina59@hotmail.com 

Hans Bang Pedel Hørretvej 29 A 8320 Mårslet 8629 1516 

Bettina Bodholt Køkken Rundhøj Allé 42, 1.th. 8270 Højbjerg 6013 4586 bbodholt@sol.dk 

Ina Billeskov Bøcher Sekretær Jerichausgade 17, 4.th. 8000 Århus C 8619 2832 ina@testrup.dk 

Jørgen Carlsen Forstander Testrupvej 121 8320 Mårslet 8629 3188 carlsen@testrup.dk 

Hans Rubech Christensen Lærer (orlov) Testrupvej 115 8320 Mårslet 8629 2431 rubechhans50@gmail.com 

Christian Dorph Lærer Testrupvej 123 8320 Mårslet 8629 3507 christian.dorph@mail.dk 

Mads Eslund Lærer Marstalsgade 47, 4.th. 2100 Kbh Ø 2712 0660 madseslund@yahoo.dk 

Erling Hintze Køkken Grønnegade 74, 2.tv. 8000 Århus C 2585 0086 erling@soon.com 

Niels Christian Hygebjerg Køkken, pedel, DTP Nyvej 8 8340 Malling 8693 2290 nc@hygebjerg1.dk 

Dorthe Jelling Oldfrue Tingskovvej 1 8320 Mårslet 8629 1402 jelling@mail.dk 

Nicolai Vestergaard Jensen Køkken (orlov) Louisevej 2, 3., -2 8220 Brabrand 3213 3666 nekroleg@gmail.com 

Gitte Krogsbæk Lærer Lystrupvej 26 8240 Risskov 8617 5880 gittekrgsb@hotmail.com 

Thorbjørn Krogshede Lærer (orlov) Hjortshøj Møllevej 106 8530 Hjortshøj 8674 0094 tordenbjornen@live.dk 

Jens Kristian Kånbjerg Pedel Elmosevej 105 8340 Malling 2144 9829 jkkaanbjerg@hotmail.com 

Hanna Larsen Køkken Rørthvej 22 8300 Odder 8656 0086 kaffekopka@gmail.com 

Steen Larsen Lærer Rolfsgade 2 8260 Viby J 8618 0340 mail@steenlarsen-maleri.dk 

Frank Beck Lassen Lærer (orlov) Testrupvej 104 8320 Mårslet 2278 7037 franklassen@yahoo.dk 

Marianne Lodberg Køkken Testrupvej 110 8320 Mårslet 3025 7207 chilli.ml@hotmail.com 

Hanne Lyhne Køkken Tingskovvej 2 8320 Mårslet 3585 4282 

Peter Mandrup IT-medarbejder Silkeborgvej 132, 3.th. 8000 Århus C 2180 8508 pmandrup@gmail.com 

Bent Mikkelsen Lærer Svalevej 18 8210 Århus V 8615 3914 bentomikkelsen@stofanet.dk 

Lars Koue Mogensen Lærer Visbjerg Hegn 44 8320 Mårslet 8629 8929 lars2006@lkm.dk 

Morten Hjartdal Morthorst Lærer Vestervang 23, 3.mf. 8000 Århus C 6177 3431 ciodo_mhm@hotmail.com 

Torben Nielsen Lærer Anes Høj 5, Alken 8660 Skanderborg 8788 5070 buffo@get2net.dk 

Laila Wodtke Nissen Lærer Brammersgade 38, 2.tv. 8000 Århus C 8613 6163 laila@humanmove.dk 

Ann Sofie Oxenvad Lærer Langballevej 32 8320 Mårslet 8629 7833 as.oxenvad@tiscali.dk 

Bodil Pedersen Køkken Hasselengen 53 8361 Hasselager 8738 1084 He53@privat.dk 

Margrethe Poulsen Forretningsfører Testrupvej 102 8320 Mårslet 8629 3249 margrethe@testrup.dk 

Karen Rais-Nordentoft Lærer Cort Adelers Gade 12 8200 Århus N 8610 7609 karen@aage-rais-nordentoft.dk 

Anne-Grethe Severinsen Lærer Nørresundsvej 8 8700 Horsens 3026 0907 annegretheseverinsen@yahoo.dk 

Laila Bach Sørensen Bibliotekar Landsbyvænget 19 D 8464 Galten 8696 1919 bachfink@mail.tele.dk 

Elin Vestergaard Lærer Mejlgade 69, 4.tv. 8000 Århus C 8619 7643 elynvest@hotmail.com 

Thomas Zeuthen Lærer Kærvænget 4 8310 Tranbjerg 8629 9619 tz@webnetmail.dk 

96 MEDARbEJDERE

ADRESSER 

FORåR 2008, 31. jANUAR -18. jUNI (20 UGER) 

Bess Barkholt Andersen 

Bjørn Vind Abildtrup 

Sofie Isager Ahl 

Tippe Andersen 

Charlotte Andresen 

William Astley-Kristensen 

Tilde Bang-Hansen 

Mikkel Bech-Hansen 

Lærke Bech-Illum 

Siliane Bjerre-Bertelsen 

Johannes Birkbak 

Stine Sønderby Bonde 

Nils Kristof Tipsmark Bouchet 

Peter Brandt-Henriksen 

Mathias Brændgaard Braüner 

Aida Bugge 

Anne Nygaard Christensen 

Dennis Reinholdt Christensen 

Jacob Ørstrup Christensen 

Julie Christensen 

Nanna Damsgaard-Larsen 

Emilie Paaske Drachmann 

Victor Linus Engels 

Agnes Fenger-Nielsen 

Ida Marie Fich 

Johannes Fogtmann 

Thomas Østergaard Frandsen 

Jesper Garval 

Ask Kjærsgaard Hansen 

Johanne Midtgaard Hansen 

Line Hofni Hansen 

Signe Lind Hansen 

Oskar Hausgaard 

Charlotte Heijkoop 

Anne Nymark Heilesen 

Maria Grene Helsted 

Gunvor Colind Helweg-Larsen 

Astrid Hjorth 

Kim Holflod 

Sara Hornum 

Rasmus Hvelplund 

Hermodsvej 12 

Alkenvej 161 

Vanløse Allé 31, 2.mf. 

Læderstræde 7, 3. 

Grønnegade 37, 1.tv. 

Hermodsvej 12 

Sommerstedgade 26, st.tv. 

Nordre Fasanvej 8, 2.tv. 

Svanevej 17, st., -103 


Fogedmarken 14, 4.th. 

Marius Simonsens Vej 17, 3.th. 

Svendborgvej 100, Svindinge 

Strandjægervej 138 

Slugten 16 

Gartnergade 3 

Fortevej 66 A 

Nørregade 36, 1. 

Galgebakken Sønder 8-5 

Rojumvej 66 

Hermodsvej 12 

Wilhelm Marstrands Gade 6, 2. 

Prinsessegade 7 A, st.th. 

Nybogade 19 

Æblestien 3, 3.tv. 

Jellingegade 7, st.th. 

Kalundborgvej 10 

Fennebakken 217 

Eg Bygade 10 

Grønnegade 37, 1.tv. 

Grønnegade 52, 1. 

Søgårdsvej 1 

Ørhagevej 27 

Brendstrupgårdsvej 9 B, st., -2 

Glismosevej 30 

Gl. Jernbanevej 26, 3.tv. 

Guldbergsvej 27 

Hermodsvej 12 

Frederiksvej 41, st.tv. 


Tomsgårdsvej 101, 4.tv. 

8230 Åbyhøj 

8660 Skanderborg 

2720 Vanløse 


8000 Århus C 

8230 Åbyhøj 


2000 Frederiksberg 




8200 Århus N 

5853 Ørbæk 

2791 Dragør 

5500 Middelfart 


8240 Risskov 

4600 Køge 

2620 Albertslund 

6400 Sønderborg 

8230 Åbyhøj 



8700 Horsens 

2300 København S 


7400 Herning 

8800 Viborg 

8420 Knebel 

8000 Århus C 

8000 Århus C 

5762 V. Skerninge 

7700 Thisted 

8200 Århus N 

8544 Mørke 

2500 Valby 

5000 Odense C 

8230 Åbyhøj 




ADRESSER 

97

98 

ADRESSER 

FORåR 2008, FORTSAT 

Amalie Hæstrup Brendstrupgårdsvej 9 B, st., -2 8200 Århus N 

Hans Jesper Højlund Nordkystvejen 29 8961 Allingåbro 

Dea Højlund Jacobsen Jyllandsgade 12 7200 Grindsted 

Anne-Line Strøm Jensen Vidjekær 14 8660 Skanderborg 

Sofie Frøkjær Justesen Grønnegade 37, 1.tv. 8000 Århus C 

Karen Svenning Jønsson Nauhøjvej 18 8410 Rønde 

Marie Kjølhede Grønnegade 37, 1.th. 8000 Århus C 

Amalie Marie Krarup Vejlesøvej 72 A 2840 Holte 

Nanna Holm Krarup Damagervej 12 D, st., -5 8260 Viby J 

Maria Louise Kræmer Fynsgade 4, 2.th. 8000 Århus C 

Thomas Thy Ladefoged Mølleager 49, Lindved 7100 Vejle 

Aske Fenger Lange Halkærvej 10, Stadil 6980 Tim 

Marie Lindberg Sjællandsgade 82 A, 2. 8000 Århus C 

Julie Rebecca Schjødt Lybæk-Hansen Borgergade 11 8300 Odder 

Malene Madsen Knud Skots Gade 8 9400 Nørresundby 

Mikkel Sillesen Matzen Morbærvænget 3 5250 Odense SV 

Sebolelo Kirstine Laurberg Mohapeloa Barritvej 25 2770 Kastrup 

Simon Gjøde Morsing Gudumvej 6, Nr. Nissum 7620 Lemvig 

Michael Lykkegaard Mortensen Ryesgade 96, 1.th. 2100 København Ø 

Sigrid Cecilie Moses-Jacobsen Hermodsvej 12 8230 Åbyhøj 

Asta Jeannette Holthen Nielsen Bispehavevej 31, 6.tv. 8210 Århus V 

Cathrine Gjersing Nielsen Venneslaparken 171 8300 Odder 

Ida Nielsen Læderstræde 7, 3. 1201 København K 

Katrine Nielsen Kjeldsgårdsvej 25 C, st.tv. 2500 Valby 

Katrine E. Leth Nielsen Dronningensvej 17, st. 2000 Frederiksberg 

Søren Nielsen-Gravholt Johannes Ewalds Vej 110 8230 Åbyhøj 

Lauge Kristian Noe Rakkebyvej 293 9800 Hjørring 

Johanne Kirstine Buur Okkels Olaf Ryes Vej 3 6100 Haderslev 

Kristine Bjerager Olesen Haslevgade 3 7400 Herning 

Rasmus Thykjær Pedersen Rued Langgaards Vej 18, 5., -556 2300 København S 

Nanna Kira Remond Petersen Bykrogen 19 2860 Søborg 

Stine Pilgaard Samsøgade 4, 2. 8000 Århus C 

Jeppe Madsen Pontoppidan Nordre Fasanvej 8, 2.tv. 2000 Frederiksberg 

Mille Weismann Poulsen Egøjevej 25 4600 Køge 

Stine Broholm Poulsen Solhøj 12, Vivild 8961 Allingåbro 

Lea Kjeldgaard Quortrup Hermodsvej 12 8230 Åbyhøj 

Daniel Rohden Sommervej 17 5250 Odense SV 

Ida Schaumburg-Müller Pelargonievej 21 2000 Frederiksberg 

Henrik Sejersgaard-Jacobsen Præstevænget 14 8881 Thorsø 

Eva Fabritius Skovgaard Mullerupvej 13 5772 Kværndrup 

Maja Kjær Sloth Byagervej 216, st.tv. 8330 Beder 

Loui Griffon Bøgh Stanek Violinvej 47 2730 Herlev 

ADRESSER

ADRESSER 

FORåR 2008, FORTSAT 

Marie Svendsen 

Signe Marie Svennum 

David Sydenham 

Bjarke Sølverbæk 

Kasper Sørensen 

Marie Nygaard Teisen 

Maria Lotus Thai 

Julie Thing 

Jeppe Sixten Dalsgaard Thrane 

Tanja Frigg Winther 

Gunhild Margrethe O. Wulff 

Bjarke Ørrild 

Digevej 52, st.th. 

Vilh. Bergsøes Vej 47, 1.tv. 

Rønne Allé 6 

Dybdal Skovvej 41 

Havemøllevej 3 


Abildgårdsvej 31, 2.th. 

Dagmarsgade 8, 3. 

Vestre Ringgade 58, 1.tv. 

Rønnebærparken 42, 2., -3 

Trepkasgade 15, 2.th. 

Møllegade 87, kld., -1016 


8210 Århus V 

3450 Allerød 

8600 Silkeborg 

4100 Ringsted 


9400 Nørresundby 


8000 Århus C 

4000 Roskilde 

8000 Århus C 

8660 Skanderborg 

EFTERåR 2008, 28. AUGUST -17. DECEMBER (16 UGER) 

Asger Andersen 

Brian Andersen 

Louise Packert Andersen 

Cecilie Ravn Andersen 

Signe Sejerskilde Andersen 

Trine Rostgaard Andersen 

Niklas Kristoffer Bentzen 

Casper Blomstrand 

Michaela Hjorth Bønnelykke 

Julie Ebdrup Cedergård 

Sofie Schrøder Daugbjerg 

Anne Jo Dobel 

Lasse Elkjær 

Julie Pi Engelsbak 

Gry Waagner Falkenstrøm 

Camilla Fønss Bach Friis 

Jannik Frey Førster 

Caroline Tygstrup Greiffenberg 

Emily Grothen 

Toke Frello Hansen 

Maria Nicolina Münster Happel 

Sisse Haynes 

Sara Hjerming 

Thomas Hoff 

Hvidovre Strandvj 45 B 

Brombærvej 6 

Frödings Allé 20 

Nørre Allé 44 A 

Efterskolevej 5, Galtrup 

Vestergårdsvej 25 

c/o Femte Juni Plads 1, 1. 

Egeallé 56 

Løvvænget 11, Lundeborg 

Smedesvinget 14 

Emilielystvej 52 

Galgebakken Sønder 3, 1 B, 

Møllevænget 26 

Bybjerg 11 

Bøgevej 6 

Humlegården 41, st., -6 

Valdemarsgade 21, 1.th. 

Herluf Trolles Gade 3, 4.tv. 

2 Strøm Terrasse 35 A 

Nyringen 1, st.th. 

Hvidovrevej 38 

Ved Højmosen 132 

Holsteinsgade 5, 1.th. 

Kildehøj 96 

2650 Hvidovre 

9500 Hobro 

2860 Søborg 

8000 Århus C 

7950 Erslev 

8300 Odder 


8766 Nr. Snede 

5874 Hesselager 

3390 Hundested 

7620 Lemvig 


9510 Arden 

2680 Solrød Strand 

5400 Bogense 

7500 Holstebro 

8600 Silkeborg 


N-3046 Drammen, Norge 

8240 Risskov 

2610 Rødovre 

2970 Hørsholm 


7400 Herning 

ADRESSER 

99

100 

ADRESSER 

EFTERåR 2008, FORTSAT 

Kathrine von Holst 

Rune Høyer 

Emilie Ann Jacobsen 

Alexandra Moltke Johansen 

Cecilie Svendsen Kimer 

Marianne Kirkeby 

Jon Kjellund 

Sofie Amalie Klougart 

Mikkel Kirkeskov Knudsen 

Ole Krogsgaard 

Jonas Møller Larsen 

Cecilie Møller Madsen 

Rolf Skov Madsen 

Pernille Blaabjerg Mathiasen 

Oskar McWilliam 

Bafokeng Mpeta 

Peter Møller 

Ida Emilie Nemming 

Kirstine Bache Nicolaisen 

Maja Nielsen 

Emma Nikander Nonboe-Nygaard 

Lars Peter Olsen 

Nanna Hønge Olsen 

Jesper Pagh 

Michelle Maria Patin 

Kasper Pedersen 

Simon Holm Pedersen 

Cristina Pimenta 

Anders Pugholm 

Inger-Johanne Rove 

Lea Baastrup Rønne 

Marius Salsbury 

Maria Schelde-Jensen 

Eva Louise Schmidt 

Marie-Elizabeth Schmidt 

Karen Nissen Schriver 

Emil Eiby Seidenfaden 

Thomas Schou Simonsen 

Ida Mathilde Szatkowski 

Kathrine Solgaard Sørensen 

Christen Bergs Allé 3 

Åsumvej 129 

Capellavænget 30 

Kong Volmers Vej 6 

Steen Billes Gade 7, st. 

Skanderborgvej 42, 3.,-3 

Dibbelsbrovej 6 

Falstersgade 15 B, 3.tv. 

Nansensgade 71, 5., -3 

Platanvej 6 

Jagtvej 120, 6., -630 

Søndermarksvej 6 

Landevejen 14, Håsum 

Aftensang 3 

Lille Strandvej 12 C, 4.th. 

c/o Egebæksvej 1 

Jernbanegade 20 

Ægirsgade 14, t.th. 

Kodrivervænget 14 

Gl. Frederiksborgvej 4 

Nakskovvej 21, 2.th. 

Mysundegade 26, 1.th. 

Johannevej 23, 1. 

Hestkøb Vænge 99 

Kløvervangen 34 

H.C. Andersens Gade 16 

Nollundvej 161 

Vordingborggade 5, st.th. 

Fredensgade 9, 3. 

Ryggeveien 181 

H. Pontoppidans Gade 12, 4.tv. 

Gl. Byvej 72 

Gejsingvej 60 

Les Vignes de la Croix 

c/o Lindevej 11, st. 

Silkeborgvej 110 

Emmasvej 20 

Merrildvej 27 

Flakvej 15 

Møllergade 60, 3., -11 

2500 Valby 

5240 Odense NØ 




8000 Århus C 

8410 Skrejrup 

8000 Århus C 

1366 København k 

4200 Slagelse 


2500 Valby 

7860 Spøttrup 

6040 Egtved 

2900 Hellerup 

5000 Odense C 

8740 Brædstrup 


5250 Odense SV 

3200 Helsinge 

2500 Valby 


5000 Odense C 

3460 Birkerød 

8541 Skødstrup 

8700 Horsens 

7200 Grindsted 


8000 Århus C 

N-1570 Dilling, Norge 

8000 Århus C 

5792 Årslev 

6600 Vejen 

F-74 290 Talloires, Frankrig 

5900 Rudkøbing 

8000 Århus C 

2820 Gentofte 

7400 Herning 

8240 Risskov 

5700 Svendborg 

ADRESSER

ADRESSER 

EFTERåR 2008, FORTSAT 

Mathias Harding Sørensen 

Cecilie Thomsen 

Josephine Vanessa Toft-Jørgensen 

Anna Kjems Tøjner 

Inger Helga Valdemarsdóttir 

Felicia Weile 

Ditte Marie Aagaard 

Dalsvinget 6 

Gl. Skovlundevej 9 

Mysundegade 14, 5.tv. 

Kongens Tværvej 11 

Einiberg 27 

Præstegårdsstræde 1 

Hesteskoen 13 

8270 Højbjerg 

2740 Skovlunde 



IS-221 Hafnarfjördur, Island 

4780 Stege 

5250 Odense SV 

EFTERåR 2008, 25. SEpTEMBER -17. DECEMBER (12 UGER) 

Tonny Hansen 

Mathilde Valentin Jacobsen 

Jacob Krogh Keldsen 

Nanna Cassandra Læssøe 

Rikke Niring Madsen 

Monique Geslin Nielsen 

Anna Reumert 

Emma Westberg Sokoler 

Maj Bjørn Ørskov 

Gasværksvej 2, 4.tv. 

Banebrinken 71, s.mf. 

Vissebakkegård 10 

Tjørnegade 9, -1.5 

Hulgårdsvej 138, 1.tv. 

Egeparken 31 D, 3.th. 

Vermlandsgade 18, 4., -2 

Gunløgsgade 29, 3.th. 

Guldsmedgade 17, 1. 



9210 Aalborg 



2680 Solrød Strand 



8000 Århus C 

ADRESSER 

101

102 ELEVbILLEDER

ELEVbILLEDER 

103

104 

KURSER 

2009 

Tag og læs! – Tabu, 11. - 17. januar 

Søren Ulrik Thomsen, Lilian Munk Rösing, Tania 

Ørum, Helle Helle, Kirsten Hammann, Thomas 

Thurah, tildeling af Montanas Litteraturpris 

Filosofisk seminar – Religionens genkomst i det 

moderne, 18. - 24. januar 

Hans-Jørgen Schanz, Dorthe Jørgensen, Niels Henrik 

Gregersen 

sOMMERKuRsER 

Den Ene og den Anden – Kierkegaard, Løgstrup, 

Lévinas, 28. juni - 4. juli 

Joakim Garff, Ole Jensen, Pia Søltoft, Peter Kemp, 

Kjeld Holm, David Bugge 

Kunsten at more sig, 5. - 11. juli 

Emnegrupper for hhv. børn og voksne. 

Rollespil, teatersport, Klovnekunst, rytme, dans og 

sang, ungt teater, cirkus. Børn fra 7 år. 

Musikkursus, 12. - 18. juli 

Rock, jazz, pop, latin, hiphop, lydstudie, musikteater, 

dans, koncerter, kor, stemmer og stemning. Børn fra 

10 år. 

KURSER 

Tag og skriv! 19. - 25. juli 

Litteraturkursus med værksteder og foredrag. 

Line Knutzon, Lars Bukdahl, Helle Helle, 

Mette Moestrup, Christian Dorph 

Den politiske slagmark, 26. juli - 1. august 

Connie Hedegaard, Johanne Schmidt-Nielsen, 

Tøger Seidenfaden 

Det legende menneske – version 2.0, 17. - 21. august 

Steen Hildebrandt, Poul Rind Christensen, 

Morten Albæk, Jørgen Carlsen 

Forårsskole 20 uger, 29. januar - 17. juni 

Efterårsskole 16 uger, 27. august – 16. december 

Efterårsskole 12 uger, 24. september – 16. december 

KuRsER 2010 

Tag og læs! 10. - 16. januar 

Filosofisk seminar 17. - 23. januar 

Forårsskole 20 uger, 28. januar – 16. juni 

Efterårsskole 16 uger, 26. august – 15. december 

Efterårsskole 12 uger, 23. september – 15. december

Testrup Højskoles Årsskrift 2008 er udgivet af Testrup Højskoles Elevforening 

Ansv. redaktør 


Redaktion 

Mads Jarner Brevadt, Jakob Brinck, Rikke Slot Johnsen, Marie Kæmpe, 

Peter Hjetting Nielsen, Christian Panton og Kasper Frøsig Poulsen 

Foto og grafik 

Lars Koue Mogensen, Peter Hjetting Nielsen, Christian Panton, 

Mads Jarner Brevadt, Sofie Amalie Klougart, Simon Brinck, 

Jakob Brinck og Oskar McWilliam 

Tryk 

Uni-tryk, Århus

Årsskrift 2008 - Testrupelev.dk

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Årsskrift 2008 - Testrupelev.dk

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?