PARAGRAF DUMPET

paragrafblad.dk

PARAGRAF DUMPET

PARAGRAF

Månedsblad for Det Juridiske Institut ved Aarhus Universitet

Månedens portræt

Advokatfi rmaet

Jonas Bruun

Paragraf på ski

Sol, sne og stive

danskere

DUMPET

PARAGRAF

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

ÅR

Januar 2004

Nu med

JUS-blad

40. årgang, Februar februar 2010


Paragraf:

Aarhus Universitet

Bartholins Allé, bygn.1340

8000 Århus C.

Tlf.: 89421455

E-mail: deadline@paragrafblad.dk

Web: www.paragrafblad.dk

Redaktion:

Christoffer Nepper, red.

Mette Aaberg, IT-red.

Thomas J. Morild, sekretær

Kim Højmark

Rasmus Grønborg

Thea Bytofte

Anders W. Jacobsen

Mai Buch

Jakob Møldrup-Lakjer

Marie-Louise Christensen

Signe Stolberg

Trine Snerling

Anne-Kathrine Salversen

Randi Theill

Lasse Lippert

Louise Arens

Mathilde Nyland

Anne Møller

Kristian Larsen

Sofie Friis-Rødel

Stine Askjær Rasmussen

Mie Højgaard Frandsen

Ida Aaby Daugaard

Simon Pedersen

Layout: Mette Aaberg, Kim Højmark, Sofie

Friis-Rødel m.fl.

Fotos: Paragraf

Distribution: Thomas Morild, m.fl.

Annonce: Christoffer Nepper

Internet: Mette Aaberg

Oplag: 1900 eksemplarer

Tryk: Zeuner Grafisk

Udgiver: Jurrådet

Paragraf udkommer 8 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra studerende,

lærere og TAP’ere.

Materiale til Paragraf kan indleveres alle

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i

bygn. 1340 eller sendes til redaktionens emailadresse,

deadline@paragrafblad.dk.

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte

eller afvise indlæg som redaktionen modtager

uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl

samt evt. utilregnelighed eller begavelse,

der måtte fremkomme i signerede indlæg

deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Paragraf takker Studienævnet og Jurrådets

Fond for støtte til den fortsatte drift

af bladet.

Christoffer Nepper er alene ansvarlig for

indholdet af Paragraf-siderne

Forside: Gamle forsider

Foto: Arkiv

TEMA

TEMA

TEMA

PARAGRAF

w w w . p a r a g r a f b l a d . d k

- Hvornår var det nu, det var?

Her kan du læse om:

KUK: Still going strong ...................................................... 5

Fokus: Paragraf gennem tiderne ...................................... 6

Tilbageblik fra gamle redaktører ....................................... 8

Gamle Paragraf-artikler....................................................... 10

Juridisk Bogformidling - nu på Statskundskab............. .. 16

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek..............18

JUS-siderne........................................................................... 3

Den gode arbejdsstilling .................................................... 34

Monster kagedag ................................................................ 42

Dimission 2010 ................................................................... 44

§-Klummen: Fordommen om juradåsen........................... 50

Kalender............................................................................... 51

Næste deadline:

17. marts kl. 14:00

www.paragrafblad.dk

3


VI SØGER

AMBITIØSE

STUDENTER

Vil du være en del af vores dygtige og velfungerende

studenter-team på ca. 25 jurastuderende?

Gennem dine arbejdsopgaver vil du opnå

stor praktisk erfaring med juraen og få et

godt indblik i livet på et af landets førende

advokatkontorer.

Du kommer f.eks. til at hjælpe vores jurister

med at udarbejde notater, lave udkast

til processkrifter, forberede retssager, informationssøgning,

behandle inkassosager

og møde i fogedretten samt andre udfordrende

juridiske opgaver.

Vi er ambitiøse og har travlt, men vi har

også tid til at have det sjovt sammen.

Vi tilstræber at imødekomme dine ønsker

i forhold til, hvilken faggruppe du

gerne vil placeres i. Du vil også senere

kunne rokere til en anden faggruppe

samt drøfte muligheden for en fuldmægtigstilling

og dermed et specialestipendium.

Du skal have afsluttet 2. årsprøve på jurastudiet

og have et højt fagligt niveau.

Send din ansøgning samt relevante bilag

til HR-medarbejder Sanne Falkeborg via

info@kammeradvokaten.dk hurtigst muligt

og inden onsdag den 24. marts.

Still going strong

Efter flere måneder begravet i bøger vender vi nu tilbage til de kendte gule

mure. Men selvom murene er de samme er der dog sket en forandring.

Der har været en større omrokering i gang, og flere måneders byggerod

har skabt en alternativ verden for os. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

blev åbnet, og vi må nu se, hvordan vi studerende tager imod

den nye indretning.

Paragraf kan i år fejre 40 års jubilæum. Vi har kigget dybt i de gamle analer,

og har fundet frem til tidligere redaktører af Paragraf, som kunne fortælle

nogle spændende historier om bladets udvikling. Paragraf ikke altid set ud

som det gør i dag. Vi har undergået en stor udvikling de sidste 40 år, og

fremstår i dag som et andet og mere moderne blad. Vi bestræber os hele

tiden på at gøre Paragraf bedre og mere relevant. Det kræver dog, at vi

har noget at skrive om. Paragrafs rolle består i at sikre kommunikation og

information omkring jurastudiet og studielivet. Derfor er derfor essentielt, at

de studerende ikke er en flok enspændere, som ikke tager socialt ansvar.

Beslutninger om vores uddannelse og studiemiljø har betydning for os alle.

Så kom op af stolen og vis lidt ansvar. Det bliver din hverdag fyldt med i

livet som jurist.

I vil nok give mig ret i, at vi har travlt med at passe vores studium og følge

med i pensum. Mange vil helt sikkert sige, at de ikke har tid til foreningsarbejde,

men hvis tidsmanglen kun er på grund pensum, vil jeg påstå det

modsatte. Foreningslivet giver mig et større overskud, fordi jeg finder mig

bedre til rette på campus og føler et tilhørsforhold efter jeg er blevet en del

af foreningslivet. Jeg er kommet til at kende mennesker, som jeg ellers ikke

ville, hvilket giver mig mulighed for at sparre med ældre studerende og på

den måde få et fagligt og socialt udbytte. Det netværk man som studerende

bygger, kan blive en stor hjælp i det efterfølgende liv på arbejdsmarkedet.

Det er vigtigt, at vi deltager i fællesskabet og er med til at gøre studiet bedre

for hinanden – men det kræver en arbejdsindsats. Jeg har været på Paragraf

siden 2007, hvor jeg startede som ivrig førsteårsstuderende uden at kende

en eneste. Jeg har ikke fortrudt mit valg! Det lyder måske en kende for kækt,

men det kan kun anbefales at deltage i foreningslivet, og helst så tidligt som

muligt. Jeg er nu redaktør for en meget produktiv forening, som har været

en vigtig del af det juridiske studium i så mange år, og jeg er beæret over

at være med til at præge det Paragraf, som føres ind i ’10’erne.

Fokus ligger i denne udgave på Paragrafs sidste 40 år, hvor vi tager et tilbageblik

på tiden som er gået. Men vi skal ikke glemme tiden som kommer. Der

har der været en del ombygning på universitetet, som nu får en forklaring;

blandt andet er bogformidlingen flyttet og det nye Samfundsvidenskabelige

Bibliotek er åbnet. Jeg håber, du læser bladet.

Vi ses på foreningsgangen!

Redaktøren

K

U

K


FOKUS

Paragraf gennem tiderne

I forbindelse med at Paragraf med dette nummer træder ind i bladets 40.

årgang, sætter vi fokus på ”Paragraf” – et blad, der er gået fra at være et

talerør for de politiske foreninger til det blad, vi kender i dag.

Hvis du er god til hovedregning, er

du nok allerede kommet frem til, at

det var i 1970, det første nummer

af Paragraf udkom. Det var en

afløser for bladet Stud.Jur, der

blev udgivet af Juristforbundet (forløberen

til Djøf), og var et fælles

blad for de jurastuderende både i

København og her i Århus. Stud.

Jur indeholdt både faglige artikler

og foreningsnyt og var på den

måde Juristforbundets blad for de

studerende. Redaktionen var som

nævnt fælles for København og

Århus, og Juristforbundet betalte

for trykningen af bladet.

Ikke røde nok

Forholdet mellem de to jurastudier

blev dog ikke ved med at være lige

godt, og dette endte med at blive

enden på Stud.Jur. Hans Boserup,

der har været redaktør på

både Stud.Jur og Paragraf, havde

følgende at fortælle om bruddet

mellem Århus og København, der

gjorde at Stud.Jur blev nedlagt

og Paragraf i stedet blev oprettet:

”Jurrådet i København opfattede

sig selv som meget mere politisk

modent og aktive end de opfattede

Jurrådet i Århus, der mere var interesseret

i at gøre undervisningen

pædagogisk og eksamenskravene

gennemskuelige. Københavnerne

blev derfor mere og mere interesserede

i at være revolutionære, og

mindre og mindre interesserede i

bladet – i Århus

var vi simpelthen

bare ikke

røde nok.”

”...det handlede i høj grad om de studerendes

indflydelse.”

Juristforbundet

var ikke interesseret

i at lave et

studenterblad

kun for Århus,

og da bladet

også var en

dyr omgang at

holde kørende,

førte splittelsen

mellem de to

universiteter til,

at bladet blev

nedlagt.

Paragraf og

politik

For at udfylde

tomrummet efter

at Stud.Jur’s

nedlæggelse,

og der derfor

ikke længere

eksisterede no-

get studenterblad, lancerede Jurrådet

i Århus i 1970 bladet Paragraf.

Selvom de fleste medlemmer

af Jurrådet, også var i Paragraf,

var det dog ikke ”Jurrådets blad”

på samme måde, som det var i

København.

Dette tidspunkt var samtidig en

meget politisk periode. Allerede i

1968 var studenteroprøret gået i

gang, og det handlede i høj grad

om de studerendes indflydelse.

Det var et oprør mod det professorvælde

og de udemokratiske

vilkår, der havde hersket på universiteterne

indtil da. Derudover blev

ungdommens politiske bevidsthed

også øget i perioden, blandt andet

på grund af Vietnamkrigen.

Flere studenter bag ungdomsoprøret

fremsatte krav om, at halvdelen

af alle pladser i alle råd og nævn

skulle besættes af studerende.

Efter længere tids oprør kom i

1969 et udkast til en ny lov om

studenternes indflydelse. Den nye

styrelseslov trådte i kraft i 1970,

hvilket betød at de studerende blev

sikret pladser i ledende organer

så som Studienævnet, Fagråd

og Konsistorium. Specielt i Studienævnet

havde de studerende

stor indflydelse, og Paragraf var

her et meget vigtigt organ til kommunikation

mellem de studerende

om forhold, der vedrørte studiet,

og hvad de studerende havde

mulighed for at ændre igennem

de styrende organer.

Paragraf i dag

Præcis hvornår skiftet fra at være

et udelukkende politisk blad til at

være et mere journalistisk blad

er sket, er usikkert. Det er dog

en nærliggende tanke, at Para-

graf blot har fulgt

med udviklingen

i tiden, og selvom

de politiske

foreninger, ligesom

de andre

foreninger på

jura, stadig kan

komme med indlæg

til bladet, er

det langt fra, der

fokus ligger. Man

kan måske hævde,

at de studerende

i dag ikke

er så rebelske,

som i tidligere

tider, eller også

er der er en generel

tilfredshed

med systemet

som det er.

Paragraf er i dag

stadig underlagt

Jurrådet, men har sine egne

vedtægter. Dog ansætter Jurrådet

blandt andet i samråd med

den siddende redaktør, den nye

redaktør, IT-redaktør og sekretær

ved skifte. Herudover er Paragraf

også økonomisk underlagt Jurrådet,

men bestyrer dog selv sin

økonomi.

Da Paragraf blev til i 1970 havde

bladet en redaktion af på ca. otte,

hvoraf det kun var tre, der reelt

set lavede noget, hvilket også

betød at det ofte blev et meget

personligt blad. I dag består redaktionen

af ca. 25 studerende

fra alle årgange på jura. Der er

på redaktionen en (chef)redaktør,

Paragraf i fakta

en IT-redaktør og en sekretær,

som forestår det ledelsesmæssige

arbejde, og alle tre er ansat

som studentermedhjælpere af

Juridisk Institut. Redaktøren er

hovedansvarlig for bladet, både

redaktionelt/indholdsmæssigt og

også økonomisk. IT-redaktøren er

ansvarlig for bladets IT-systemer,

deadline og layout. Sekretæren er

underlagt redaktøren, og varetager

almindeligt sekretærarbejde og

andet forefaldende praktisk på redaktionen

og er samtidigt sekretær

for Jurrådet.

I 1970 udkom bladet nogenlunde

regelmæssigt, men dog afhængig

af om redaktionen følte, at

de havde noget på hjertet. I dag

• I 1970 bliver Paragraf til, da Juristforbundet stopper

udgivelsen af Stud.Jur.

• Paragraf var i starten udelukkende et politisk blad brugt

til at informere de studerende om, hvad der skete på jura,

og hvordan de kunne få indflydelse.

• Under Simon Eilrich, der var redaktør i slutningen af

1980’erne, bliver bladet for første gang postomdelt.

• Paragraf har i dag et oplag på 1900 og en redaktion

bestående af ca. 25 studerende.

Redaktionen anno 010.

udkommer bladet otte gange om

året, fire i hvert semester, og følger

undervisningsåret. Bladet har et

oplag på 1900.

Da Paragraf startede, var det afhængigt

af Jurrådet på den måde,

at redaktionen lånte Jurrådets maskiner

til at stencilere bladet. I dag

har bladet en lang række annoncører,

der blandt andet gør det muligt

at give Paragraf det udseende det

har, hvor et professionelt trykkeri

trykker bladet, og Post Danmark

distribuerer det.

Fremtidens Paragraf

Hvordan Paragraf kommer til at

se ud i fremtiden er ikke til at vide.

En ting er dog sikkert, og det er,

at du kan være med til at forme

fremtidens Paragraf. For at bladet

kan blive ved med at være de

jurastuderende ved Aarhus Universitets

månedsblad kræver det,

at nye kræfter vil være med til at

fortsætte traditionen samt at forny

bladet. Jeg vil således glæde mig

til at følge udviklingen af Paragraf

de næste 40 år.

Randi Theill

rt@paragrafblad.dk


Tilbageblik - Paragraf har opsøgt et par gamle redaktører og bedt dem

mindes deres tid som formand for Juras bedste forening.

At se tilbage

Jeg blev indhentet af gode minder, da Christoffer Nepper bad mig skrive

et indlæg i anledning af Paragrafs 40-års jubilæum.

Perioden på Paragraf er integreret

som en del af mit selvbillede. I

rolige stunder falder tankerne tit

tilbage på den tid. Jeg kan ikke

undgå at føle en vis stolthed over,

at Paragraf nu har overlevet i 40

år, og at jeg har været en del af

det livsforløb.

Fokus på studiet

Jeg begyndte som fotograf på

Paragraf i marts 1994, og blev

redaktør senere samme år. Min tid

på Paragraf sluttede i juni 1997. Vi

ville have, at Paragraf skulle være

et seriøst blad på Jura. Bladet

skulle på en sober og udfordrende

måde fokusere på studiets indre

liv - studenterpolitik og studierelevante

problemstillinger. Et gensyn

med de gamle numre viser en

prioritering af reportager om det

politiske liv, herunder om resultaterne,

som studenterpolitikerne

opnåede samt en debat i form af

læserbreve. Man kan se en udvikling

i omfanget af læserbreve

efterhånden som det går op for

folk, at debat-

ten blev taget

seriøst og fulgt

op af bladets

skribenter.

Bladet skulle på en

sober og udfordrende

måde fokusere på

studiets indre liv.

Studierelevante

problemstillinger

blev primært belyst gennem

portrætinterviews af undervisere

og anmeldelser af kursusfag.

Disse artikler gav af og til anledning

til yderligere debat og

opfølgende fokusartikler. Der var

også plads til fest og ballade,

hvor vi eksperimenterede med

forskellige vinkler i den lettere

underholdningsbranche. I praksis

Gert Dyrn,

redaktør på Paragraf 1994-199 .

blev denne del af bladet overladt til

særligt inte-resserede skribenter.

Vi fik ikke mange indlæg fra folk

uden for jurastudiet. Jeg kan se,

at eksterne indlæg er prioriteret af

det nuværende Paragraf.

Ø k o n o m i o g

reklamer

Da jeg tiltrådte som

redaktør var bladets

økonomi og

driftsmateriel i en

elendig forfatning.

Det var derfor vigtigt først at sikre

bladets økonomi. Der blev foretaget

en del lobbyarbejde for at sikre

langsigtede bevillinger fra Jurrådet

samt tilskud til nyt materiel. Det

blev muligt at lege lidt med bladets

opsætning. Fokus blev også rettet

mod andre indtjeningshorisonter.

Vi var vist den første redaktion,

som seriøst begyndte at opdyrke

reklamemarkedet. Støtteabonnementer

og reklamepladsen

voksede uden på nogen måde

at tage overhånd. Vi prioriterede

bevidst indhold frem for reklamer.

Jeg er usikker på, om bladets

aktuelle reklamepolitik var gået i

vores tid.

Den bedste tid

Jeg husker min tid på Paragraf

som den bedste del af min studietid.

Paragraf bragte mig rundt

i kanterne af studiet. Gennem

portrætter af underviserne fik

studiet tilført nogle skæve vinkler,

som man ikke kunne få gennem

undervisningen. Portrætserierne

gjorde endvidere det administrative

personale og studiets fysiske

faciliteter nærværende. Dækningen

af foreningslivet bragte mig

godt rundt i det politiske og sociale

liv på studiet. Bladets relativt markante

profilering medførte, at vi

fornemmede en vis indflydelse på

studiet. Jeg fornemmede, at vores

forsøg på at være seriøse blev

taget seriøst af studiet. Det er jeg

godt tilfreds med.

Tillykke med de 40!

www.dahllaw.dk

Paragraf i farver

Puh… Hvordan var det nu på Paragraf i min tid? Egentlig vil jeg hellere

kalde det ”i vores tid”, for selv om det var mit kontrafej, der prydede KUK

i hvert nummer, så var – og er – Paragraf en holdindsats.

Jeg var så heldig at få lov at være

redaktør for Paragraf fra november

2004 til marts 2006. Mit første KUK

havde jeg meget kækt valgt at give

overskriften ”Magtskifte” – en lidt

selvfed titel, som jeg godt i dag

kan fortryde lidt. Men som alle tidligere

og nuværende redaktører kan

nikke genkendende til, så er KUK

noget af det sidste, der bliver til inden

deadline. Tilgiv derfor de ikke

altid lige inspirerende indlæg.

Paragraf for 5 år siden var præget

af store forandringer: Kort tid

forinden jeg blev redaktør, havde

vi mistet vores tilskud fra Juridisk

Institut, og dermed var den trygge

og beskyttede tilværelse forbi – vi

skulle til at arbejde seriøst med

bladets økonomi. Lidt utraditionelt

valgte vi at forøge bladets budget

ud fra devisen: ”Man skal bruge

penge for at tjene penge”. Bladets

omslag var siden januar-nummeret

2004 blevet trykt i farver, og det

gamle blå A4-format, som ældre

alumni kan huske, var død og

borte. Nu tog vi springet fuldt ud og

lancerede et blad helt i farver, og

med et nyt (og cool!) layout i håb.

Samtidig besluttede vi, i samråd

med de kære festmarskaller i JUS,

at lægge JUS-bladet sammen med

Paragraf, som endnu et tiltag, der

skulle styrke bladet. Samarbejdet

var ikke gnidningsfrit i starten,

men efterhånden fik vi det til at

lykkedes, og efter en masse hårdt

arbejde var det nye blad i februar

2005 en realitet, og heldigvis lykkedes

satsningen.

Det, jeg dog husker mest tydeligt,

var det sociale fællesskab. Vi

havde en ufattelig god og velfungerende

forening – nok lidt for meget,

hvis man spørger de, der havde

deres virke i andre foreninger på

Foreningsgangen – men hos os

skete der altid noget, og jeg har

aldrig kedet mig på Paragraf. Så

kære Paragraf: Tillykke med de 40,

og tak for de mange

gode oplevelser,

du har

g i v e t m i g

og mange

andre gennemårene.

Anders Kluw

FAGLIGHED

PERSONLIGHED

TILGÆNGELIGHED

VI ER I DEN GRAD

PÅ TVÆRS

OG KUN ET

OPKALD VÆK

Ad vokat f ir ma


I anledning af at Paragraf runder de 40 år, har vi på redaktionen været en tur i gamle

udgivelser. Det har budt på lidt af hvert, og her kan I få et indblik i, hvad Paragraf har

bragt gennem tiderne...

Artikel bragt i Paragraf, maj 1974

Uddrag af artikel bragt i Paragraf, oktober 1993

Findes der overhovedet båndoptagere længere??!

Gode gamle Gorm...

Artikel bragt i Paragraf, marts1989

Der er vist sket meget med skituren siden da!

10 11


Bragt i Paragraf, november 1992

Lederen da den en af de første gange bar navnet KUK.

Sur, gammel mand

Bragt i Paragraf, september 2006

Forleden sad jeg og læste i nogle

gamle paragrafblade. Ikke ”gamle”

som i fra sidste år, men rigtig

gamle! ”Gamle” som i fra den tid

hvor tidligere redaktør Sebastian

Dorset stadig var med på redaktionen.

Og her taler vi altså om

blade fra meget gamle dage – helt

tilbage fra 1994! Det er godt nok

gammelt. I hvert fald hvis man som

jeg rundt regnet var 10 år på det

tidspunkt.

Men gammelt er godt! Det er i

hvert fald hvad jeg har fået ud af

at tænde mit tv på tilfældige aftener

omkring kl. 20. Hvad enten det er

DR, TV2 eller andre dansksprogede

tv-kanaler, så vrimler det

med programmer

om gamle

ting! ”Genbrugsguld”,

”Hvad er

det værd” og

et utal af andre

koncepter, der

stort set har det

samme indhold.

Her samles danskerne

for i timevis

at tale om hvor gode gamle

ting er. Så det må jo være sandt:

Gamle ting er gode!

Noget andet er, at jeg så netop i relation

til disse indretningsprogrammer

må stille mig totalt uforstående

overfor, hvorfor netop disse gamle

ting er gode. Det kan undre, at

de medvirkende - hvis hjem får

en make-over ved hjælp af ting

fra genbrugspladsen - kan holde

masken, når det endelige resultat

bliver afsløret for åben skærm.

”Ja Ulla, vi har så udskiftet hele

dit stuemøblement med 3 gamle

ølkasser, en rusten cykel og et

sofabord lavet af knust genbrugsglas.”

Det typiske svar lyder noget

i retning af: ”Ja, det er jeg godt nok

glad for – det er da helt utroligt”.

Hvad f..#!!%? Mit instinktive svar

Vores sure gamle mand brokkede sig for første gang (offentligt).

Ny klumme med brok og alt det løse.

havde nok været noget i retning

af: ”Kan I så få det lort ud i en fart.

Hvad fanden havde I tænkt jer!?

Tror I det er ”Midt om Natten”!? Jeg

vil sku ikke have mit hjem indrettet

med brosten og gammelt maling!!!”

Men sådan et svar egner sig jo nok

ikke til primetime tv, så derfor må

vi trækkes med Ulla, der er evigt

begejstret for sin stumtjener lavet

af en gammel Nilfisk og nogle

ridsede vandrør.

Men selv om tv er fyldt med lalleglade

gør-det-selv folk, så holder

postulatet ”gammelt er godt”

stadig i visse tilfælde. Efter min

mening er de gamle Paragrafblade

i hvert fald guld værd. Ikke deres

falmede fotokopi-indbinding eller

dårlige opsætning, men derimod

indholdet! For i gamle dage havde

folk holdninger. Og sjældent de

samme! I et tilfældigt blad fra midten

af 90´erne vil man kunne finde

side op og side ned, med indlæg

fra folk der skælder ud. Og jeg vil

vove det postulat, at i vores tid, så

sælger det at vise folk, der er sure

og skælder hinanden ud. Tænk

bare på mængden af reality-tv,

hvis producere lever af at drive

deltagerne til randen af vanvid for

derefter at servere billederne af

deltagernes ophedede konflikter til

familien Danmarks aftenskaffe.

Så derfor vil jeg brokke mig. Jeg

vil være sur og skælde ud. For det

sælger! Og hvis Paragrafbladene

fra 1994 er gamle, så må det vel

betyde, at jeg - 12 år senere -

også er blevet gammel! Så nu er

jeg både gammel og sur! Og vil

brokke mig!

Det første jeg vil brokke mig over

er Kvindelige Jurister. En nystartet

forening med formål at skabe netværk

for kvindelige jurastuderende

(læs: komme foran mændene i

køen). Ikke nok med at der på

et gennemsnitligt 1.årshold er

2/3 kvinder, men nu har de også

samlet sig i en forening med det

definerede mål at skabe netværk

uden om os mænd. Hvis denne

udvikling fortsætter, vil der ikke gå

længe inden vi vil se mange navneskift

på foreningsgangen. Jeg

forestiller mig

straks navne

som Moderate

Mødre, Seriøse

Søstre, KonservativeKvinder,

Alternative

Feminister og

Mandekritisk

Forum.

Så som afslutning på denne klumme

vil jeg blot sige en ting: Drenge

- nu er det op på mærkerne! Vi

skal ikke lade os overtrumfe af

disse karrierekvinder forklædt som

juradåser. Gucci-pigerne har smidt

forklædningen og meldt rent ud. Så

nu er det af med handskerne og

ind i kampen! Og for guds skyld:

brok jer!!!

Følg med i næste nummer, hvor

der vil være meget mere brok om

blandt andet 7-kabale, Spørge

Jørgener, bærbare computere og

meget mere…

Morten Stakroge

ms@paragrafblad.dk

1 13


40

INVITATION

I ANLEDNING AF 40 ÅRS JUBILÆUM FOR

PARAGRAF

AFHOLDES DER

RECEPTION

I GAVLVÆRELSET

BARTHOLINS ALLÉ BYGN. 1340 LOK. 425

FREDAG DEN 12. MARTS

KLOKKEN 14-16

ØL VIN VAND TAPAS

INTELLIGENTE

MENNESKER KEDER

SIG ALTID.

Vi ved det. Du har selvfølgelig regnet ud, at overskriften skal vække dit intellekt

med den lille omskrivning af “aldrig”. Det er den kedelige pointe. Men når vi nu har

din opmærksomhed, kan vi invitere dig til et knapt så kedeligt informationsmøde

den 18. marts 2010. Klik ind på www.bruunhjejle.dk


1

Juridisk Bogformidling

– nu på Statskundskab

I slutningen af 009 flyttede Juridisk Bogformidling fra Jura til

Statskundskab. Paragraf aflagde derfor bogformidlingen et besøg for at

se nærmere på de nye lokaler. Her fortalte den altid imødekommende

og smilende leder, Trine Thougaard, hvilke forbedringer flytningen har

medført.

Tidligere lå Juridisk Bogformidling

i små og mørke lokaler. Dette er

ikke længere tilfældet. Skulle en

ejendomsmægler beskrive de nye

lokaler, ville ord som lækre lyse

rum, god loftshøjde og fantastisk

lysindfald blive brugt. Alt dette ville

for én gangs skyld være rigtigt.

Ændringer

De nye og bedre faciliteter betyder,

at bogformidlingens lager nu

ligger i butikkens baglokale. ”Her

kommer DJØF-butikken også til at

ligge i september,” fortæller Trine.

Dette betyder, at bogformidlingen

og DJØF-butikken kommer til at

ligge dør om dør.

På spørgsmålet om hvorvidt der

er ændret i varesortimentet efter

flytningen, siger Trine: ”Vi har fået

lidt flere papirvarer. I må gerne

skrive, at folk endelig skal sige til,

hvis de har forslag til andre varer

eller idéer til forbedringer.”

Udover at have udvidet sortimentet

med papirvarer sælger Trine nu

billetter til JUS-festerne. Disse

sælges i hele butikkens åbningstid

(kl. 9.00-15.30) i ugen op til festen:

”Før kom de studerende for at

hæve 50 kr. hos mig, og bagefter

gik de over i billetkøen i kantinen.

Nu kan billetten købes her med

kontanter eller betalingskort, og

folk slipper for at stå i kø.”

Bogformidlingen har også fået

plads til et bord ovre i et hjørne,

hvor der står en hæfte-, hulle- og

lamineringsmaskine. På Paragrafs

spørgsmål, om det ikke er underligt

at være boghandler og stille

faciliteter til rådighed for samling

af kopierede bøger, svarer Trine:

”Jeg er her jo for at servicere de

studerende.”

Fondsadministratoren

Udover at rose Juridisk Institut

for at have skaffet de nye lokaler,

fortæller Trine, at administratoren

for Jurrådets Fond inden sommer

tager kontoret i bogformidlingen i

brug. Juridisk Bogformidling er ejet

af den selvejende institution Jurrådets

Fond.

Trine, som er i gang med at sætte nye bøger på plads.

Tidligere havde

fondsadministratoren

eget

kontor på Juras

foreningsgang,

men da flere foreninger

er uden

kontor, rykker

administrator

Niels Nicolai

Nordstrøm ned

i bogformidlingen.

Juridisk Bogformidling er flyttet!

Vi holder nu til i bygning 1350, lokale 116

Du er her

§

Byg. 1340

Administrationen

Elevatoren

Bibliotek

Statskundskab

Anders W. Jacobsen

aj@paragrafblad.dk

Byg. 1350

Jura-gården

Housewarming

Døren mellem det nye cafébibliotek

(læs: Det Samfundsvidenskabelige

Fakultetsbibliotek) og

Statskundskab er nu blevet låst

op. Det er derfor muligt at gå fra

cafébiblioteket til bogformidlingen

uden at skulle ud i frosten.

Til foråret indvies bogformidlingen

med en housewarming. ”Jeg vil

prøve at få DJØF og Thomson

Reuters til at give et bidrag til

nogle kolde øl og lidt snacks,”

slutter Trine.

§

Indbinding der holder

Juridisk Bogformidling

Top 5 over alternativer til alternativer til straf

1: Gøre ovne rene

- alle, der har prøvet at flytte, ved, hvad jeg snakker om.

2: Stå i kø

- fx i ved indgangen til Roskilde Festival søndag formiddag.

3: Statforfatningsret

- behøver vel ingen forklaring.

4: Sortere sokker

- sindsygt svært, og der mangler altid nogen.

5: Spice Girls – The Movie

- extended version, masser af ekstramateriale.

af Jakob Møldrup-Lakjer

Sikker indbinding

- undgå løse ender

Juridisk Bogformidling tilbyder

indbinding af opgave mv. (1-340 sider).

Priser fra 15,- til 25,- kr.

Røsfeld og Unibind tilbyder dig værktøjer til at indbinde alle dine

dokumenter på en solid og professionel måde. Det er hurtigt og

nemt, det tager kun få sekunder af din tid.

Rekvirér evt. brochure eller få yderligere oplysninger på 7021 9900

eller info@roesfeld.dk

Røsfeld A/S Gåseagervej 4 8250 Egå Tlf.: 7021 9900 Fax: 7021 9921 E-mail: info@roesfeld.dk www.roesfeld.dk


1

Da Juridisk Bibliotek blev til

Det Samfundsvidenskabelige

Fakultetsbibliotek

Fredag den 1 . februar 010 klokken 13.30-14.30, blev der

afholdt åbningsreception for det nye Samfundsvidenskabelige

Fakultetsbibliotek.

De meget omtalte gruppepladser på

biblioteket.

Juridisk Biblio¬tek lukkede nemlig

i januar 2009 og åbnede igen

som en forvandlet sommerfugl

den 8. februar for stude¬rende på

Jura, Økonomi, Statskundskab

og Psykologi. Adressen er dog

stadigvæk den samme, nemlig:

Det Samfundsvidenskabelige

Fakultetsbibliotek, Bartholins Allé

9, Bygning 1351. Biblioteket er

nu blevet indrettet med gruppearbejdspladser

i stueetagen og har i

det hele taget fået et område, hvor

studerende kan mødes og arbejde

sammen. Til selve den officielle

åbningsreception var der dækket

Det nye café-miljø.

op med rigeligt hors d’oeuvre,

vin, chokoladekage m.m.

Der var rigtig mange fremmødte;

både studerende, nysgerrige

og inviterede gæster. Dekan

Svend Hylleberg skulle holde

tale, men først kom en velkomst

af Susanne Krag. Hun fortalte,

at universitetet kun havde ét år

til ombygningerne. Selvom et år

kan synes som lang tid, er det

meget kort tid til bl.a. at sætte

over 80.000 mikrochips i bl.a.

økonomibøger og omrokere store

dele af etagerne. Susanne Krag

kunne endvidere afsløre, at der er

planer om en yderligere udvidelse

på de nøgne områder, hvor der

nu er gårdplads bag biblioteket.

Hun takkede også studentermedhjælperne,

håndværkerne og de

ansatte. Uden deres hjælp kunne

ombygningen ikke være gået så

hurtigt. To frivillige studentermedhjælpere,

Agnete Stoffersen og

Michael K. Nielsen, fortæller at det

nye bibliotek er blevet meget mere

brugervenligt, hvilket bl.a. skyldes,

at der er blevet sat nye labels på

bøgerne for at lette søgningen.

Dekan Svend Hylleberg klippede

kort efter velkomsten den

røde snor over, og biblioteket var

dermed officielt åbnet. Dekanen

sagde i hans tale, at der er tale

om en lykkelig fusion. Han tror,

at der er skabt et bibliotek, som

kan holde i mange år fremover.

Ydermere sagde han, at det var på

tide med en ændring, da de gamle

biblioteker var for små, for gamle

og pladsen var for dårligt udnyttet.

”Bibliotekets rolle ændres så der

også bliver plads til samarbejde og

bred faglighed”, udtalte dekanen,

som i slutningen af sin tale gav

følgende besked til de studerende

på Det Samfundsfaglige Fakultet:

”studenter er meget mærkelige!

De vil hele tiden have det bedste,

og når man så giver det til dem, er

de utilfredse”. Han mener, at de

studerende er meget konservative

og ”vanemennesker af første

grad”, men med lidt tilvænning er

han dog sikker på, at de nok skal

blive glade for det.

Dekan Svend Hyllebergs

åbningstale.

Eva Knudsen fra statskundskab er

positiv omkring det nye bibliotek.

”Jeg har allerede benyttet mig

af de nye arbejdspladser. Det

fungerede virkelig godt og larmen

blev faktisk holdt på et minimum”.

Angående læsesalen har hun dog

ikke rigtig gjort sig nogen tanker;

”tiden må vel vise, om der bliver

pladsproblemer. Jeg har ikke

selv benyttet mig af læsesalen

endnu”.

Ida Aaby Daugaard

iad@paragrafblad.dk

Høje ambitioner

og en spændende

hverdag

Er du vores nye advokatfuldmægtig?

Vi søger ambitiøse og dygtige advokatfuldmægtige, som brænder for juraen,

og har et ønske om en fremtidig karriere som erhvervsadvokat.

Som advokatfuldmægtig hos os vil du blive udfordret bl.a. på dit kendskab til

erhvervsret, din juridiske metode, din evne til at præsentere og formidle juraen

samt din evne til at levere præcis og anvendelig rådgivning.

Hos Rønne & Lundgren har vi et højt ambitionsniveau. Vi er og ønsker at forblive

blandt de bedste i branchen indenfor vores specialer. Det er vores målsætning

at rekruttere de bedste kandidater. Derfor lægger vi stor vægt på at tilbyde en

spændende uddannelse, som i kombination med muligheden for at arbejde

sammen med dygtige specialister sikrer vores yngre jurister en stejl læringskurve.

Vi forventer, at du er nyuddannet cand.jur. eller har et par års relevant erhvervserfaring.

Du har gode karakterer fra studiet og er ambitiøs og flittig. Kendskab til

et specialområde er ikke en forudsætning. Vores fokus er at finde den dygtige

jurist – så skal specialiseringen nok komme hen ad vejen, når dine grundlæggende

færdigheder er på plads.

Rønne & Lundgren

Tuborg Havnevej 19

DK-2900 Hellerup

Copenhagen, Denmark

Tel +45 3525 2535

Fax +45 3525 2536

E-mail info@rl.dk

www.ronnelundgren.com

Rønne & Lundgren rådgiver danske og udenlandske

virksomheder, finansielle institutioner, private equity

huse, organisationer, samt offentlige institutioner.

Vi har til huse i et flot domicil i Tuborg Havn.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen,

er du meget velkommen til

at kontakte HR-chef Anne Krabbe,

telefon 3525 2969, akr@rl.dk


0

Orientering om ombygning, renovering og

rokader i bygningerne på Juridisk Institut!

De fleste af jer har nok bemærket, at forholdene i lokalerne i bygning

1340, 1343 og 1350 er lettere kaotiske i øjeblikket. Dette skyldes bl.a.

følgende:

Sammenlægningen af bibliotekerne

under Det samfundsvidenskabelige

Fakultet er nu gået

ind i sin afsluttende fase, hvilket

betyder at medarbejderne i det

fremtidige fælles fakultetsbibliotek,

der jo kommer fra henholdsvis jura,

økonomi og statskundskab, er

ved at flytte sammen på 0. etage i

bygning 1340.

Bogformidlingen, der indtil 1.

december 2009 havde til huse på

gangen i bygning 1340 er flyttet

ud – og kan nu findes i nye og

flotte lokaler på 0. etage i bygning

1350.

I bygning 1343, etage 1, bliver

der i øjeblikket renoveret lofter

og belysning, da denne etage fra

1. marts 2010 skal huse sekretariatet

for studieadministration under

Det samfundsvidenskabelige

Fakultet.

Dog bibeholder Juridisk Institut ét

lokale på gangen, da Procedureholdene

beholder det ene af deres

nuværende kontorer.

Efter 1. marts vil det ikke være

muligt at bruge gangen som gennemgang

efter normal arbejdstid

– med mindre man deltager i procedurekonkurrencen

– og derfor

har adgang til procedureholdenes

kontor.

Bygning 1343, etage 0, kommer i

fremtiden til at huse det studentermødelokale,

der indtil nu har været

indrettet i bygning 1343, etage 1.

Mødelokalet indrettes i løbet af

februar/primo marts i lokale 188,

0. etage i bygning 1343, hvor der

i øjeblikket er ”stille pc-rum”.

”Stille pc-rummet” nedlægges,

da dette bruges meget lidt. Mødelokalet

indrettes derfor på den

måde, at lokalet dels kan bookes

af studenterorganisationerne til arrangementer

via en kalender uden

på døren - og dels kan bruges af

studerende som læserum/grupperum,

hvor de får mulighed for at

medbringe deres egne bærbare

pc.

Derudover har jurastuderende

mulighed for at bruge lokale 179 og

lokale 187 i bygning 1343 til gruppearbejde,

læsegrupper og sociale

aktiviteter. Disse lokaler skal ikke

bookes – man kan blot benytte

disse efter lyst og behov.

I lokale 187 vil der endvidere igen

blive opstillet en kaffeautomat, så

det er muligt for de studerende

at købe sig en kop kaffe, når de

opholder sig i lokalerne i bygning

1340.

En del af de bogskabe, der i

øjeblikket står i lokale 187 i bygning

1343 vil blive flyttet til bygning

1327, lokale 012, idet juras

specialepladser her i starten af

februar blev flyttet fra bygning

1350, 6. etage til bygning 1327,

lokale 012.

Bygning 1350, etage 6, vil fra 1.

marts 2010 huse sekretariatet

for kommunikation under Det

samfundsvidenskabelige Fakultet,

hvorfor juras specialelæsepladser

– som nævnt ovenfor - i starten af

februar er blevet flyttet til bygning

1327, lokale 012.

Specialepladserne kan benyttes

igen fra 8. februar 2010. Husk, at

du kun kan benytte pladserne, hvis

du har indleveret din specialekontrakt.

Ønsker du adgang – og har

du afleveret specialekontrakt - kan

du bare henvende dig på Juridisk

Ekspeditionskontor.

De studerende, der havde adgang

til specialerummet i bygning 1350,

etage 6, vil også automatisk have

adgang til pladserne i bygning

1327, lokale 012. HUSK, at der

ikke er tale om faste pladser :-)

Hvis du vil vide mere, er du velkommen

til at henvende dig til

Kirsten Jakobsen på kirsten@

jura.au.dk.

Den fremtidige studieadministration under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Tag på udlandspraktik i sommerferien

Er du endnu ikke sikker på, hvad du skal lave i sommerferien 2010? Så læs mere her! Gennem ELSA’s

praktikprogram STEP har du mulighed for at ansøge en lønnet praktikplads, der vil give dig praktisk erfaring,

en mulighed for at træne dit fremmedsprog, et professionelt internationalt

netværk og ikke mindst en oplevelse for livet!

Hvad er STEP?

STEP står for student Trainee Exchange Programme

og er et internationalt praktikprogram. STEP giver

dig mulighed for at arbejde med juraen i praksis og

få spændende international juridisk erfaring. STEP

er en del af ELSA, der består af 40 medlemslande i

Europa. Formålet med STEP er at give jurastude-

rende mulighed for at få erhvervsrelateret erfaring

og en uvurderlig oplevelse.

Hvorfor vælge praktik med STEP

Et praktikjob i udlandet giver dig mulighed for at

prøve juraen af i praksis, udvikle dine sprogkund-

skaber og giver et plus på cv’et!

"De sproglige og personlige erfaringer,

der opnås gennem udlandspraktik,

betragter vi

som nyttige, erhvervsrelaterede

kompetencer" - Anne Marie Sparre

Avnsted, HR-chef Bech-Bruun

Du kan vælge at tage på praktik i din sommerferie,

så du kan få dine internationale drømme opfyldt

uden at udskyde dit studie. Praktikopholdet er

oftest af en varighed på 4-12 uger

Et praktikjob gennem STEP er oftest lønnet, således

at leveomkostningerne under opholdet kan dækkes.

ELSA Aarhus hjælper dig med spørgsmål og

praktiske forberedelser vedrørende din an-

søgning og ophold. Når du tager af sted har

den lokale ELSA gruppe i ankomstlandet

fundet bolig til dig og modtager dig ved an-

komst.

Under hele opholdet kan du kontakte den lokale

gruppe for spørgsmål og deltage i sociale arran-

gementer.

Hvem kan ansøge?

Pladserne kan søges af alle ELSA’s medlemmer.

Da der stilles en række faglige krav, er praktik-

ken oftest relevant for studerende på 3. år eller

kandidaten. Da praktikken foregår i udlandet er

der naturligvis også visse sprogkrav, oftest

engelsk og tysk.

Svært at komme af sted?

Det er ikke svært at komme af sted. Du skal blot

skrive en motiveret ansøgning og udfylde et

ansøgningsskema, og så er du næsten på vej

mod udlandet.

Interesseret?

Er STEP måske noget for dig, og sidder du med

ubesvarede spørgsmål, er du mere end velkommen

til at henvende dig på ELSA’s kontor på

foreningsgangen, klikke ind på vores hjemmeside

www.elsa-aarhus.dk, eller sende en mail til

step@elsa-aarhus.dk. Du kan også finde os på

Facebook i gruppen: ”STEP - ELSA’s praktikprogram”,

hvor du kan følge med i nye praktik

opslag.

Sådan ansøger du – Step by step!

1. Vælg praktikplads

Klik ind på listen over mulige praktikpladser

(http://www.elsa.org/lawstudents/traineeships/availabletraineeships.html), for at se

hvor du kan komme hen, samt detaljer om det enkelte job som længde, faglige krav, ansøgningsfrist

mv.

2. Skriv ansøgning

Udform en god og velformuleret motiveret ansøgning på engelsk

3. Ansøgningsskema

På ELSA’s kontor udfyldes det formelle skema, vedrørende basisoplysninger om sproglige

kvalifikationer, fag og uddannelsesmæssige baggrund

4. Behandling af ansøgningen

Alle ansøgninger behandles af den internationale ELSA gruppe i Bruxelles, hvor den

bedste udvælges til jobbet.

5. Du får besked af ELSA Aarhus om du har fået praktikpladsen

1


heller

VENDER DU ALDRIG

RYGGEN TIL EN UDFORDRING?

Kan du lide at være med, hvor tingene sker – og

tørster du efter viden? Vil du arbejde i en virksomhed,

hvor samarbejde, faglighed og specialisering

er i højsædet? Så skal du blive advokatfuldmægtig

hos os.

Vi søger nye fuldmægtige til København og Århus

til start 1. september og sommerfuldmægtige til

København til august.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med nogle

af landets bedste og mest professionelle kolleger,

som brænder for at levere værdiskabende juridiske

løsninger og resultater til vores klienter.

^

Vi arbejder for og med nogle af de største og mest

interessante danske og udenlandske virksomheder.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor der

er fokus på dig og din udvikling, blandt andet gennem

vores eget Academy.

Udover ansvar og spændende opgaver støtter vi

din internationale profil gennem udstationeringer,

summer school og mulighed for studieorlov.

Læs mere på www.bechbruun.com/karriere

Nordisk Uge

JUS

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s

18. årgang, nr. 75 - ferbuar 2010

Good night and good luck

3


4

JUS-Bladet

Ansvarshavende redaktør:

Søren Sneftrup

Layout:

Paragraf

Forsidebillede:

Årsfest

Fotograf: Søren Malund

Thomsen

Midtersiderne:

JUSfest og Årsfest

Fotograf årsfest:

Søren Malund Thomsen

Billeder fra Nordisk Uge

Hanne Christensen

Juridisk Selskab

Aarhus Universitet

Bartholins Allé

Bygning 1340

8000 Århus C

Kontor:

Bygning 1343, kontor nr. 392

Telefon: 89 42 14 56

E-mail:

post@juridisk-selskab.dk

www.juridisk-selskab.dk

Good night and

good luck

Februar er traditionelt set en meget travl måned i JUS-regi. Efter en lang,

vintermørk eksamensperiode er JUS tilbage i gear og klar til at skyde

endnu et semester i gang – og hvorfor ikke starte i 5. gear? I skrivende

stund er vi i midten af programmet, men når du sidder med bladet i

hånden, er vi ved vejs ende.

Vi startede med Nordisk Uge i uge 6. Nordisk Uge er et samarbejde

mellem foreningerne i Norden, og JUS arrangerer hvert år et fagligt og

socialt møde for vore nordiske broderfolk. Det resulterer som regel i en

rigtig god oplevelse, krydret med en smule upassende opførelse. Finner

er traditionen tro svære at håndtere!

Vi har også haft den første JUS-fest i 2010, nemlig Semesterstartsfesten

feat. Bruun og Hjejle. Festen var særdeles velbesøgt, og der var

rigtig godt gang i dansegulvet. Det var velsagtens godt hjulpet på vej

af gæsterne fra Bruun & Hjejle, der sponserede gratis fadøl de første

par timer. Endnu engang stort tak, og SKÅL FOR SKJULT REKLAME.

Nordisk Uge og februar betyder også, at den traditionsrige JUS Årsfest

løber af stablen. Igen i år var der lagt op til en aften i top med masser

af boblevand, butterflys, flotte kjoler, lommelærker, lækker mad og vin,

og ikke mindst hidsig jazz. Tak for en god fest!

Vi er i JUS-bestyrelsen også meget spændte på, hvordan vores nyeste

tiltag kommer til at fungere, nemlig Juridisk Jobmesse. Vi har inviteret

15 virksomheder til at komme på besøg i Samfundsfaglig Kantine, hvor

de studerende således har mulighed for at styrke deres faglige netværk

og måske få nogle gode tips til jobsøgningen. I dagens økonomiske

klima er det klart nødvendigt for de studerende at være mere proaktive

ved jobsøgninger.

Februar er også måneden, hvor der er generalforsamling i JUS. Det

betyder også, at flere af bestyrelsesmedlemmerne bliver skiftet ud med

nye, friske kræfter. Vi har pt. 11 opstillede til de 7 ledige pladser, hvilket

betyder, at der skal gennemføres kampvalg på generalforsamlingen.

Det ser vi meget frem til, ikke mindst hvilke løfter det kommer til at

medføre.

Generalforsamlingen betyder også, at undertegnede skal om på den

betalende side af baren. Jeg har siddet tre år i bestyrelsen, og det må

derfor også være på tide at få nogle nye idéer til arbejdets indflydelse.

Det har været tre rigtig sjove, krævende, inspirerende, udfordrende og

ikke mindst sociale år – og jeg har nydt hvert et sekund. (ja, måske

bortset lige fra at rydde op efter festerne)

Jeg vil derfor bruge det sidste afsnit i min sidst leder til at komme med

et råd; engagementet i foreningslivet på jura er sgu’ det sjoveste, mest

krævende, inspirerende, udfordrende og ikke mindst sociale på universitetet

– og derfor er det også din tid værd.

Søren Sneftrup

Redaktør, Juridisk Selskab

RIV-AF-Kalender for

resten af JUS-året

25. februar

- JUS Generalforsamling.

1. marts

- JUS im Schnee drager til Østrig og vælter Bad Gastein.

19. marts

- JUS-fest fra kl. 21.00 – 02.00. Dørene lukker kl. 22.00.

26. marts

- Lang fredagsbar.

Indgang fra kl. 15.00 – 02.00. Der er altid proppet, så kom tidligt

hvis I vil have en siddeplads.

29. marts

- JUS drager mod New York.

23. april

- JUS-fest fra kl. 21.00 – 02.00. Dørene lukker kl. 22.00.

29. april

- Kapsejlads.

Kom og hep på din yndlingsforening til årets absolut sjoveste, største

(og gratis) event! (Husk AFTERPARTY!).

Maj og juni

- Eksamensperiode.

25. juni

- JUS sommerfest

Benyt chancen til at få sagt ordentlig farvel til din læsegruppe

til semestrets sidste fest. Indgang kl. 21.00

– 02.00. Dørene lukker kl. 22.00


Semesterstartsfest

Årsfest


JUS takker

Sponsorer, hjælpere, værter og selvfølgelig vores nordiske gæster for en

uforglemmelig Nordisk Uge!

I den forbindelse vil vi gerne bruge lejligheden til at gøre opmærksom på de

nordiske uger i resten af Norden.

Formålet med Nordisk Uge er fagligt set en drøftelse af aktuelle juridiske problemstillinger

inden for forskellige retsområder.

Nordisk Uge har således hver sit tema, der har en rød tråd igennem alle de

faglige besøg (og en enkelt udklædningsfest.) Temaet i Århus var det for tiden

meget relevante emne: ”Gang Wars”, der både har relevans på såvel nationalt

som internationalt plan.

Socialt set er der imidlertid tale om en unik oplevelse, og det er en enestående

mulighed for endelig at tæve svensken, straffe Norge eller bare drikke dig fuld

med en finner. Næste sides collage burde give et godt indtryk af, hvad Nordisk

Uge egentlig er. En oplevelse der med garanti medfører afhængighed!

Det er samtidig både nemt og billigt at rejse med JUS i Norden. Har du lyst til

at høre mere? Så kontakt International Sekretær – eller som altid: Kom op på

kontoret i kontortiden.

Kalender for Nordiske Uger: Nordisk

Forårssemestret

Uge 4 – Juristforeningen, Bergen (Norge)

Uge 6 – Juridisk Selskab, Århus

Uge 7-8 – Orator, Reykjavik (Island)

Uge 11 – Lex, Turku (Finland)

Uge 16 – Pykälä, Helsinki (Finland)

Efterårssemestret

Uge 39 – JuridiskaFöreningen, Uppsala (Sverige)

Uge 40 – Codex, Helsinki (Finland)

Uge 41 – Juristforeningen, Oslo (Norgo)

Uge 43 – Artikla, Rovanierni (Finland)

Uge 44 – Juridisk Diskussionsklub, København

Uge 46 – Juridiska Föreningen, Göteborg (Sverige)

Uge 48 Juridiska Föreningen, Stockholm (Sverige.

Uge

9


LETT er blandt Danmarks førende advokatvirksomheder. Vi tilbyder professionel rådgivning til det private

erhvervsliv, den offentlige sektor, organisationer og private. Vi kan føre vores historie tilbage til 1869, og er dermed

et af Danmarks ældste advokatfirmaer. I dag er vi 350 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Århus og Kolding.

København

Rådhuspladsen 4

DK-1550 København V

Tlf. +45 33 34 00 00

Fax +45 33 34 00 01

Kolding

Jernbanegade 31

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 33 34 00 00

Fax +45 33 34 00 01

hVILKEn fREmTID

VæLgER Du?

Århus - Rådhusgården

Vester Allé 4

DK-8000 Århus C

Tlf. +45 33 34 00 00

Fax +45 33 34 00 01

sE DInE fREmTIDsmuLIghEDER pÅ

lettkarriere.dk

Lett Advokatfirma

lett.dk

Søger du relevant studiejob?

- så er ph.d.-graden i jura

måske noget for dig?

Vi afholder

informationsmøde om ph.d.-uddannelsen

mandag d. 22. marts 2010 kl. 13.15

i lokale 315 (Studienævnets gavlværelse), bygn. 1341

Er du – eller bliver du – kandidat,

eller er du studerende på kandidatuddannelsen?

Er du blandt de allerbedste på din årgang?

Vil du være ekspert på dit felt?

Vil du kunne søge de mest attraktive jobs?

Du opnår ph.d.-graden, når du har gennemgået en lønnet forskeruddannelse på

internationalt niveau. Uddannelsen varer 4 år, hvis du samtidig gør din

kandidatuddannelse færdig, eller – hvis du er kandidat – 3 år.

Som ph.d.-studerende har du bl.a. muligheden for:

Kortere eller længerevarende udlandsophold.

Undervisning, typisk på bacheloruddannelsen.

Deltagelse i forskerkurser, konferencer m.v. i Danmark og i udlandet.

At skrive en afhandling på ca. 200-250 sider.

Du kan også finde mere information på Juridisk Instituts hjemmeside,

www.jura.au.dk/phd.

Med venlig hilsen

Susanne Karstoft

Formand for ph.d.-udvalget


RUSSEKRETÆRER VED

STUDIENÆVNET PÅ JURA

Det juridiske Studienævn søger to russekretærer til planlægning af rusmodtagelsen

2010. Der vil ved ansættelsen af russekretærerne, blive lagt vægt på at ansøgningen

er parvis.

Russekretærerne har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af rusintroduktionen

2010.

Russekretærernes arbejdsopgaver er i samarbejde med sekretariatet følgende:

• Ansvarlig for redigering og opdatering af Ruspjecen.

• Ansvarlig for tilrettelæggelse og afvikling af rusintroduktionen.

• Ansvarlig for aftaler med eventuelle gæsteforelæsere til rusintroduktionen.

• Ansvarlig for evaluering af rusintroduktionen.

• Ansvarlig for genbestilling af hytter til næste semester.

• Kontaktled mellem tutorer og studienævnssekretariatet.

Der vil blive afholdt møder med sekretariatet med henblik på koordinering af den forestående

rusintroduktion. Russekretærerne må påregne at skulle arbejde i juni måned med

forberedelserne til rusintruduktionen. Fra medio august skal russekretærerne forestå

udsendelse af velkomstpakke til de nye studerende.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til studienævnssekretær Lisbeth Vasegaard

Hansen, på tlf. 8942 1387.

RUS-sekretærerne vil blive aflønnet med en timeløn, som pt. er 136,81 kr. pr. time inkl.

feriepenge. Omfanget af arbejdet forventes at blive ca. 300 timer i alt. (150 timer pr.

person) i perioden april til oktober/november 2010.

Ansøgning skal indeholde en oversigt over studiemæssig anciennitet og andre relevante

oplysninger, der kan have interesse ved udvælgelsen af russekretærerne. Hvis der

indgives en fælles ansøgning, skal det fremgå, om ansøgningen er betinget af fælles

ansættelse.

Ansøgningen sendes til Lisbeth Vasegaard Hansen, Det juridiske Studienævn og skal

være studienævnet i hænde senest tirsdag den 16. marts 2010 kl. 12.00. Samtaler

vil finde sted i uge 12.

KÆRE JURASTUDERENDE,

KOM IKKE OM TYVE ÅR OG SIG,

AT DU IKKE FIK CHANCEN.

Vi søger sidste års jurastuderende, der har evnerne og

viljen til at stræbe efter noget større. Hvis det er dig, så søg om at

blive advokatfuldmægtig hos hr.jurist.job@bruunhjejle.dk


34

Den gode arbejdsstilling

Jurastudiet er plaget af mange timer på på kontorstolen, hvor pensum

skal pløjes igennem. Det gælder i løbt af semestret, men også særligt i

eksamensperioden. Paragraf har derfor spurgt fysioterapeutstuderende

Janni Hou om arbejdsstillinger og remedier.

En lang dag med næsen i Gomards

”Obligationsret” kan få enhver jurastuderende

til at klage over ondt i

ryggen og hovedpine. Men sådan

behøver det ikke at være. Ømheden

kan nemlig skyldes en forkert

læsestilling, og det er der heldigvis

råd for at ændre.

Der er visse ydre betingelser som

kan hjælpe, men i bund og grund

ligger ændringen i dig!

Den dårlige arbejdsstilling.

Denne stilling er karakteriseret

af, at man ”hænger” i lænden, og

dermed bliver hovedet skudt for

langt fremad (billede 1). Derudover

har mange en gammel kontorstol

fra konfirmationstiden, der kun kan

pumpes op og ned, og ellers ikke

har andre indstillingsmuligheder.

Dette hjælper ikke til at sidde

optimalt. Kroppen kan holde til

at sidde sådan i noget tid, men

gør man det hver dag i længere

Billede : den gode arbejdsstilling.

tid, kan det medføre mange af

nedenstående:

Hovedpine, spændinger i nakke/

skulderområdet, slidgigt i den

øverste del af rygsøjlen, korte

muskler omkring nakken, hvilket

forværrer den dårlige holdning,

stort pres på disci, hvilket kan øge

risikoen for at få en diskusprolaps

og hævede ben. Endeligt giver

den forkerte siddestilling et stort

pres på bækkenbunden (også ved

mænd!), hvorved den bliver slap,

og kan give inkontinens og rejsningsproblemer

senere i livet.

Den gode arbejdsstilling.

Angående stole og bordhøjde

anbefales det, at stolesædet er

3-5 cm. over knæhaseniveau,

og hvor sædet er vippet 5-10

grader fremad. Bordhøjden skal

ca. svare til 3-5 cm over bøjede

albuer, mens man sidder på stolen.

For at hjælpe til en god hovedstil-

ling kan det være en idé at sætte

sine bøger på skrå, evt. vha. en

skrivepult som man f.eks. har på

læsesalen. Hermed bliver ikke kun

din arbejdsstilling bedre, men det

hjælper også dine øjne til at fokusere

bedre. Mange vil foretrække,

at synslinjen hælder 10 grader

fremad/nedad. (billede 2)

Belysning

Belysningen er også vigtig, og

lyset skal være kraftigt, men med

en blød tone, så det ikke bliver

reflekteret fra de hvide sider. Herudover

skal skærmen ikke være

gennemsigtig, da lyset så bliver

spredt i rummet. Bliver det det,

så kan det give hovedpine, da

øjnene kniber sig sammen (du kan

sammenligne det med at læse ved

stranden). Derudover kan hovedpinen

også skyldes et dårligt syn.

Dette er ikke fordi man er ved at

blive gammel, men skyldes, at øj-

Billede 1: Den dårlige arbejdsstilling.

Stol:

Skrivepult:

Lampe:

Briller

Motion/aktivitet

nene vænner sig til at fokusere på

de små bogstaver, hvilket forringer

synet. Det kan derfor være en ide

at anskaffe sig læsebriller.

Aktivitet

Du kan også gøre noget aktivt for

at hjælpe din krop til at holde så

lang tid som muligt. Det er vigtigt

at sidde ret, så der er mindst mulig

belastning på din rygsøjle. Du kan

prøve et lille eksperiment – prøv

at ”falde” sammen i ryggen, så du

læner dig lidt forover imens du sidder

ned. Prøv så at rette dig op, og

stræk ryggen bagud så meget som

mulig. Mærk forskellen. Prøv nu at

slippe lidt af strækningen i ryggen,

så du mærker, at det er behageligt

at sidde ret. Dette er den korrekte

holdning. Til at starte med kan det

virke lidt hårdt at sidde sådan, men

det er fordi dine muskler er vant

til den anden stilling, hvor du

er foroverbøjet, og mange

stabiliserende muskler

omkring ryg og mave

er blevet slappe og skal

trænes op igen.

Træningsøvelser der

hjælper på den gode holdning.

Det er vigtigt at træne ryggens

muskler, så de er stærke nok til

at stabilisere og holde den rigtige

holdning når man arbejder.

Dette kan gøres ved rygøvelser

(billede 3 og 4), som mange nok

Den dyre løsning

kender i forvejen. Her er

det vigtigt at man kigger

nedad, da man ellers får

en potentielt skadende

bøjning i nakken. Herudover

er det vigtigt at

træne transversus abdominis

(en af de dybe

muskler i maven, red),

som har en sammensnørende

effekt på maven,

stabiliserer og giver en

flot talje. Den trænes ved

at ligge på ryggen, og så

prøve at presse lænden

ned mod underlaget. Du

kan kontrollere , om det er den

rigtige muskel ved at placere dine

fingre mod midten fra det knoglefremspring,

der kommer ved hoftekammen.

Herefter prøver du at

hoste, og det er den spænding

som opstår der, hvor du

har hænderne, som

skal komme ved at

presse lænden ned

mod gulvet. Dette gøres

tre gange ti gentagelser

om dagen, og

skulle gerne udvikles

til, at du spænder den

muskel gennem hele dagen, eller

når du husker den, og ikke kun når

du ligger ned og udfører øvelsen.

Bækkenbunden er en vigtig muskel

i vores hverdag, men desværre

også en muskel som kan

Gode råd og guide til den gode læseplads

Vela latin 100, pris; 2799,00,- (købes på www.

vela.dk)

Læsestativ, pris; 580,-

(købes på www.lysoglup.dk/product.asp?product=320)

BL2 Bord sort/krom, pris; 3395,-

(købes på www.lysmesteren.dk)

Prisen på brillerne afhænger af synsproblem,

stel og glas

(se stel og glas på www.profiloptik.dk)

Medlemskab i Fitnessworld, pris; 229,- pr. md.

(startgebyr; 199,-)

Billede 3 og 4: Rygøvelser

være svær at forklare hvordan den

skal trænes. På www.gynzone.dk

kan du se og høre instruktion samt

lære mere om bækkenbunden.

Husk at skifte stilling

Det er sådan med siddestillinger,

at ingen stilling er god, hvis den

bliver holdt i for lang tid. Derfor er

det vigtigt at du varier din stilling,

ved f.eks. at lægge dig på sengen,

sætte dig i sofaen eller hop nogle

gange for at få blodet tilbage til

benene.

Af Janni Hou

Fysioterapeutstuderende

Den billige løsning

Skråpude, pris; 29,-/98,-

(forhandler på www.jydsk-skum.dk)

Lav den selv i din fars træværksted

Antifoni lampe, pris; 179,-

(købes på ikea.dk)

Lup, pris; 85,-

(købes på lysoglup.dk)

Løb en tur i Risskoven

35


Er du vores nye kollega?

B AC H E L O R E R M E D A M B I T I O N E R S Ø G E S

Hos Plesner får du kolleger, der ligesom dig arbejder

målrettet på at blive blandt de dygtigste.

Dit bidrag gør en forskel

Du bliver tilknyttet et fast team og løser i samarbejde

med landets førende jurister de problemstillinger,

der opstår for vores klienter. Du

får selvstændige opgaver med substans og bliver

bakket op af erfarne kræfter, der engagerer sig

i din udvikling. Det er et intenst uddannelsesforløb,

der giver dig branchekendskab og for-

A M E R I K A P L A D S 3 7

2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø

T L F . 3 3 1 2 1 1 3 3

W W W . P L E S N E R . C O M

bereder dig til rollen som juridisk og strategisk

rådgiver for virksomheder i ind- og udland.

Fleksibilitet

Du arbejder i gennemsnit 15 timer om ugen.

Det er vigtigt, at du fortsat klarer dig godt på

studiet, og derfor har du indflydelse på at tilrettelægge

din arbejdstid.

Læs mere på www.plesner.com

3 3


3

Foreninger

På ’Jura’ ved Aarhus Universitet alene har vi over 10 foreninger, hvor

flere af os er medlemmer eller sidder i bestyrelserne. Men ved du hvilke

rettigheder og pligter som følger med? Nu har du muligheden for at lære

foreninger lidt bedre at kende.

Ole Hasselbalch

giver i

Foreninger

en guidet tur

gennem de

regler, som

gælder for

foreninger.

B o g e n e r

ikke særlig

omfangsrig,

og formatet

minder nærmest

om en

r e j s e b o g ,

hvilket forekommer

vellykket i forhold til

indholdet. Med kun 144 sider

er det er lykkedes forfatteren at

give en overbevisende indføring

i foreningers virksomhed, og foreningsledere

har hermed fået en

håndbog, som er lettilgængelig.

Bogens kapitler tager fat på de enkeltdele

af foreningslivet, som ofte

giver anledning til tvivlsspørgsmål,

eks. bestyrelsesarbejde og

afholdelse af generalforsamling.

Brugen af afsnitsoverskrifter og

symboler i marginen gør bogen

nemt tilgængelig og meget overskuelig,

og den egner sig derfor

godt til at have liggende i skuffen

til hurtige opslag. Foreninger

er skrevet til ’ikke-jurister’, men

dens overskuelighed over et stort

emne gør den brugbar for enhver,

som er involveret i foreningslivet.

Forfatteren Ole Hasselbalch er

professor, dr.jur. i erhvervsret ved

Handelshøjskolen i Aarhus, og har

herudover forfattet en række bøger

indenfor foreningsret, hvori man

kan finde en mere dybdegående

behandling emnet.

Foreninger er fra Nyt Juridisk Forlag

og kan erhverves via DJØF’s

hjemmeside for 198,00 kr.

Christoffer Nepper

cn@paragrafblad.dk

Lærebog om indkomstskat

13. udgave af ”Lærebog om indkomstskat” fra forlaget DJØF er på gaden i en opdateret

version efter Folketingets vedtagelse af Forårspakken .0. Glimrende som supplerende

litteratur for studerende ved AU der har ”Skatteretten 1” som pensum.

På Århus universitet undervises

der i skatteret efter bogserien

Skatteretten 1-4, udgivet af

Thomson. Derfor er ”Lærebog

om indkomstskat”, der udgives af

DJØF, en overset udgivelse for

mange studerende på AU og det

er en skam.

Bogen, der nu er udkommet i en

13.udgave, er undergået væsentlige

ændringer siden sidste udgivelse.

Dette skyldes Folketingets

vedtagelse af forårspakken 2.0.,

der på flere områder har ændret

retstilstanden. Til trods for reformen,

er grundtrækkene i bogen

og den overordnede struktur

bevaret.

Bogen henvender sig både til undervisning

af studerende ved universiteter/handelshøjskoler

samt

til brug for praktikere herunder advokater,

revisorer, embedsmænd i

skatteforvaltningen m.fl.

Særligt har man forsøgt at lave

et omfattende stikordsregister

til praktikere, men dette er også

yderst anvendeligt for studerende i

relation til opgaveskrivning. Og her

kan bogen være til hjælp også for

studerende ved AU. Eksempelvis

kunne enkelte svar, på den i sidste

semester af Landskatteretten

afholdte skatteproceskonkurrence,

ikke findes i ”Skatteretten 1” imens

svaret fremgik af ”Lærebog om

indkomstskat”. På den måde er

bogen glimrende supplerende litteratur

for studerende ved AU, og

i øvrigt klart anbefalelsesværdigt

for andre praktikere.

Derudover er ”Lærebog i indkomstskat”

med sine 1349 sider

(inkl. stikordsregister) næsten

400 sider længere end pendanten

”Skatteretten 1”. Hertil skal nævnes

at bogen også kort behandler

selskabsbeskatning, international

skatteret, pensionsbeskatning,

skatternes beregning (opkrævning

samt strafferetlige

sanktioner). Dette

er i skatteretsserien

fra Thomson

flyttet over i henholdsvisSkatteretten

2-4.

Samlet er ”Lærebog

i indkomstskat”

en bog man

som praktiker bør

have stående på

reolen eller inden

for rækkevidde, særligt hvis man

kun har tænkt sig at have én skatteretsbog.

Meget velskreven og

med et fyldestgørende stikordsregister

samt logisk og overskuelig

opdeling. Kapitlerne er fortløbende

så henvisningerne i bogen er

lettere at finde rundt i, end Skatteretten

1-4.

Lasse Lippert

ll@paragrafblad.dk

Paragraf

Paragraf, der udgives af C. Nepper m.fl., spytter som vanligt et ny blad

ud, hver gang man blinker, hvilket kan mærkes på kvaliteten.

Sidste års sidste blad skilte sig på

ingen måde ud fra de resterende,

idet det journalistiske niveau stadig

kan ligge på en lillefinger, og man

undrer sig over, hvem der egentligt

læser det. Et blad, som i den grad

har potentiale

til at nå de

studerende,

forfalder til lokumshumor,

julemænd og

opskrifter. Artiklerne,

som

kunne være

skarpe og kritiske,

bliver

mest af alt en

stille leflen for

den, som har

vist bladet

nåde og indvilliget i at stille op til

et interview. Dette gør Paragraf

til et talerør uden selvstændig

holdning.

Man havde håbet, det blev bedre,

da der kom ny handlekraftig redaktør

tilbage i september 2009.

Et friskt pust, en ny stil, et blad

med kant. Men de få faste læsere,

der måtte være tilbage, blev slemt

skuffede. Kun tiden vil vise, om

den nye redaktør vil have styrken

til udfolde dette blads potentiale

eller om han vil blive endnu en

parentes i en (alt for) lang historie

af ringe blade.

Det eneste gode, der kan siges

om Paragraf er, at det er gratis og

bliver bragt til døren. Og heldigvis

fylder det ikke mere, end at det

nemt kan være i skraldespanden.

Ønsker du selv at påvirke dit speciale og videreudvikle

dine faglige kompetencer?

Så bliv advokatfuldmægtig eller Stud. Jur hos os.

Tag hånd om fremtiden - læs mere på kirklarsen.dk.

På den anden side, er det også en

sovepude for Paragrafs amatørredaktion,

som derved har en fast

skare af mere eller mindre frivillige

abonnenter. Det eneste sted, det

kan anbefales rent faktisk at kigge

i bladet er på toilettet. Så hænger

handlingerne ligesom sammen.

Til sidst skal der dog også lyde lidt

ros. På trods af et ringe indhold,

en svigtende læserskare og en

famlende redaktion er det stadig

lykkedes at få bladet fyldt med

sponsorer. Lad os håbe, de ikke

læser denne.

Jakob Lakjer

jla@paragrafblad.dk

Esbjerg . Herning . Skjern

Tlf. 70 22 66 60 . www.kirklarsen.dk


Når vi siger karrieremuligheder,

så mener vi det

”Da jeg begyndte her som

yngste fuldmægtig for 7 år

siden, havde jeg store

forventninger – både til

virksomheden, mig selv

og jobbet. Det har jeg

heldigvis stadig.”

Søren Andersen

Partner

Hos FOCUS ADVOKATER er vi 35 jurister, som tilsammen

dækker hele spektret inden for erhvervsjura. Fælles for os

er, at vi kan lide det, vi laver. Vi tror på engagement som en

afgørende drivkraft til at skabe resultater og nå personlige mål.

Engagement er også grundstenen for de karrieremæssige

muligheder, vi ønsker at give medarbejderne. Adskillige af

vores ledende partnere begyndte deres karriere som yngste

fuldmægtig her på kontoret.

Vi er altid på udkig efter dygtige medarbejdere

Har du lyst og evner til at arbejde selvstændigt på egne retssager

og med egen klientkontakt - selvfølgelig godt bakket op

af kompetente kolleger. Og vil du være med i en travl og

spændende hverdag, hvor også det sociale miljø prioriteres

højt. Så mail din ansøgning til jik@focus-advokater.dk.

Har du spørgsmål først, er du meget velkommen til at ringe til

partner Jan I. Kristensen på 63142020.

Englandsgade 25 . 5100 Odense C . Tlf. 6314 2020 . Fax 6314 2030 . www.focus-advokater.dk

FOCUS ADVOKATER er et moderne advokat rma, som dækker hele spektret inden for erhvervsjura.

Vi har kontorer i Odense og Hamborg og beskæftiger mere end 100 ansatte, heraf 35 jurister.

”Det er altid hyggeligt at bruge

læsetiden på studiebladet i stedet

for på de juridiske værker!

Et studieblad giver et friskt pust

i en læsefyldt hverdag. Et studieblad

fungerer desuden som

en informationskilde, idet man

gennem kalenderen og diverse

opslag finder dato og sted for

kommende faglige og sociale

arrangementer.

Hvilken funktion / nytte har et studieblad?

Lene Kolze, 3. årKrishna Vijayarankan, 2. år Karen Kiær Jakobsen, 5. år

Jens Hartig Danielsen, Afdelingen

for Offentlig Ret

Et studieblad som Paragraf er

nyttigt for Jura. Paragraf er med

til at knytte de studerende og de

universitetsansatte sammen.

Som ansat på universitetet kan

man læse om de studerendes

gøren og laden – nogle gange

med nogen undren – og de studerende

kan få et indtryk af de

ansatte bag katederet. Jura er

heldig at have Paragraf som studenterblad,

der gennem årene

har løst sin opgave til UG.

Et studieblad er først og fremmest

en fantastisk overspringshandling!

Jeg har tidligere læst

i Aalborg, og her havde vi ikke

et studieblad. Det kunne man

godt savne, for et studieblad

har mange funktioner. For det

første er det hyggelig læsning!

Desuden er det rart at finde ud

af, at selv de mest anerkendte

og ærefrygtindgydende professorer

i bund og grund er helt

almindelige mennesker!

Jens Evald, Afdelingen for

Retslære

Et studieblad har og kan have

flere forskellige funktioner –

først og fremmest den funktion,

de studerende selv tillægger

et sådant blad. Den primære

funktion for bladet er i dag orientering

og reportage i forbindelse

med diverse festligheder, mens

bladet før i tiden var mere engageret

og kritisk i forbindelse med

juridiske spørgsmål.

Jeg synes primært vores studieblad

her på jura fungerer som

en informationskilde. Diverse

opslag og annoncer gør det

muligt at holde sig opdateret på

forskellige arrangementer i en

travl hverdag. Det er desuden

interessant at læse om andres

holdninger på forskellige områder

– hvilket jo for eksempel er

tilfældet i Voxpop.

Jørgen Albæk Jensen, Institutleder

for Juridisk Institut

Et studieblad er primært en kilde

til information. Dette gælder

både hvad angår faglige oplysninger,

samt hvad angår oplysninger

om kommende sociale

arrangementer. Et studieblad

når ud til en bred forsamling,

og får således umiddelbart en

debatskabende effekt. Tænk

blot på hvilken stor debat de

seneste af Paragrafs artikler

vedrørende Det Nye Fakultetsbibliotek

har skabt.

Tekst og foto: Mie Højgaard Frandsen

41


4

Monster kagedag

Alle der kiggede forbi Statsbiblioteket torsdag den 11. februar mellem

11.00 og 13.30 var enten vidner til en surrealistisk oplevelse eller en del

heraf. Her blev der budt velkommen til den årlige kagedag med hele 3

forskellige kager stillet op på to langborde med rød dug og levende lys.

Og hvilket syn! Det bugnede med

lagkager, chokoladekager, småkager,

kransekager, tærter, æblegrød,

kokosmakroner, budding…

Og når et fad var tomt, blev det

bare skiftet ud med et nyt af personalet,

der havde meget travlt. At

arrangementet på opslagene blev

kaldt ”Monster Kagedag på Stats”

var ikke en overdrivelse.

Et stk. middagstallerken med kaffe.

Konceptet med kagedag på Statsbiblioteket,

der nu kører på 11.

år, er et tilløbsstykke, og kom

man omkring klokken 12, var der

kæmpe kø. For enden af køen

kunne man købe en tallerken i tre

forskellige størrelser; en ”lille”, en

”frokost” eller ”middagstallerken”

for henholdsvis 20, 40 eller 60 kr.

Som udsendt for Paragraf valgte

jeg, i sagens tjeneste, en middagstallerken,

hvilket senere skulle vise

sig at kunne tage pusten fra tre

sultne mandlige studerende. Med

tallerkenen i hånden blev man

lukket ind til kagebordene, og her

kunne man så vælge alt det kage,

man havde lyst til. Og findes der en

kunstart, der er svær at beherske,

så er det begrænsningen i sådan

en stund.

Kage-amok

Valgmulighederne var så mange,

at det udelukkende var tallerkenens

størrelse, der for de fleste

satte en begrænsning for galskaben.

Flere havde dog luret, at valgte

man de lidt tungere kager, var

det muligt at lægge andre ovenpå.

Særligt de ansatte bibliotekarer på

Statsbiblioteket var gode i denne

disciplin – formentlig flere års træning.

Imponerende kagehuse blev

bygget på tallerkenerne, og det var

som om hæmningerne forsvandt

i et sukkerinferno, der fik folk til

at gå i barndom. Folk gik amok i

kage og lad det være sagt med det

samme – det var god kage! Kan du

lide kage, og har du ikke prøvet

kagedag på Statsbiblioteket, så

har du noget til gode.

Kokkens kager

Bag arrangementet står den daglige

chefkok på Statsbiblioteket,

René der har valgt at videreføre en

tradition, der med hans egne ord er

”skide sjov.” I år blev kagebordet

det største nogensinde i Statsbibliotekets

historie. Det har aldrig

været større, og det bliver aldrig

lige så stort, blev det proklameret

dagen før åbningen. På daværende

tidspunkt var planen, at der

skulle serveres 79 forskellige ka-

+ =

Chefkokken René bærer kager ind.

ger, men René var mødt tidligt, for

slutresultatet var imponerende 83

forskellige kager. På spørgsmålet

om, hvor mange man forventede,

der ville komme, var svaret kort:

”Pænt mange.” René fortæller

videre: ”Forleden, da jeg stod i kø

i Netto, ringede mobiltelefonen hos

fyren foran mig. Han svarede vedkommende

i den anden ende, at

det kunne han ikke torsdag, for der

skulle han til den årlige kagedag på

Statsbiblioteket, så det må blive

en anden dag. Det er sjovt med

sådan nogle situationer.” Efter at

have solgt 800 kagetallerkner og

bespist langt over 1.000 med kage

er der kun et spørgsmål tilbage

- bliver det lige så stort næste år?

”Nej, men vi må jo se, det kan jo

ikke helt udelukkes…”

Lasse Lippert

ll@paragrafblad.dk

FC Jura Cup i samarbejde

med Gorrissen Federspiel

FC Jura fortsætter traditionen og inviterer til indendørs fodboldstævne

sammen med Gorrissen Federspiel Advokatfirma.

27. marts 2010 kl. 10.00

i DGI-huset

Arrangementet er både for jurister og jura-studerende, så der er

mulighed for at tilmelde jeres eget hold på op til 6 spillere.

Prisen er som sædvanlig 300 kr. og tilmelding sker efter først-tilmølle-princippet


fcjura@hotmail.com

senest fredag d. 12. marts 2010


44

Dimission 2010

Taler, sang, afgivelse af et løfte, kransekage og champagne er recepten

til en velafholdt dimission, og netop dette var, hvad der ventede de

dimittender, som nu kan kalde sig cand.jur.

Jurrådet havde igen inviteret til

dimission, hvor Aulaen lagde rammer

til festlighederne. 35 nydeligt

klædte, snart tidligere studerende

deltog i arrangementet, og havde i

anledningen inviteret hen omkring

hundrede gæster. Der blev budt

velkommen ved Jurrådets nyvalgte

formand Kristian Will Jørgensen,

og programmet kunne herefter

skydes i gang.

Indledningsvist bød studieleder

Anne-Dorte Bruun Nielsen formelt

velkommen til dimittenderne og

deres familier. Første punkt på

dagsordenen var herefter fællessang.

Desværre kunne Jurakorets

fravær mærkes i kvaliteten heraf,

og med Aulaens akustik rungede

det, som i en gammel stenkirke,

i takt med ”I sne står urt og busk

i skjul”.

Som ekstern taler havde Jurrådet

inviteret Folketingsmedlem Line

Barfod fra Enhedslisten. Hun blev

færdig som cand.jur i 1992 og

har arbejdet som advokat i en årrække

derefter, og det var således

en kompetent taler, som indtog

talerstolen. Talen var i høj grad

præget af ønsket om retfærdighed,

og Line Barfod lagde ikke skjul på

sin interesse i, at der skal være lige

forhold for alle, også de økonomisk

dårligere stillet. Hun opfordrede

direkte de unge jurister til, at sætte

en stor ære at holde retshjælpen i

lokalsamfundene kørende.

Jurister lover aldrig noget

Det blev således tid til at juristløftet

skulle underskrives. Det er en

gammel tradition, som bærer en

symbolsk værdi, om at juriststanden

vil fremme ret og retfærdighed.

Det må kunne betegnes som et

kuriosum, at den første handling

som uddannet cand.jur er at indgå

et løfte, da juriststanden som regel

ikke lover eller garanterer noget

som helst. Ikke desto mindre underskrev

samtlige 35 dimittender

løftet, hver til stor applaus fra de

tilhørende.

Herefter stod dimittendtalen for

skud, og æren som dimittendtaler

tilfaldt i år Bo Damgaard Christensen,

som mange nok kender fra AJ

og det studenterpolitiske liv. Med

tilfredshed i stemmen fortalte han

en historie fra 1. år, hvor de fik

tudet ørene fulde om dumpeprocenter.

Nu kunne han konstatere,

de var sluppet igennem nåleøjet.

Eva Aaen Skovbo havde herefter

fornøjelsen af at holde talen fra Juridisk

Institut. Hun konstaterede for

dimittenderne, som efter fem eller

flere års hårdt arbejde på studiebænken,

nu kan kalde sig cand.jur

– en titel, som hverken kan købes

eller sælges, som retsforfølgende

kreditorer ikke foretage udlæg i

Juristløftet, forordning af 10. februar 1736

Ӥ 8: Efter Examen skal Examinatus med

Haandrekning og stipulata manu forpligte sig for

Examinatores, at han aldrig vil videndes vige fra

Ret og Retfærdighed, mindre Raade nogen til a føre

ufornødne Processer eller i andre Maader consulendo

concurrere til nogen uretvis Sag eller Intention”.

Dimittenden Bo Damgaard

Christensen nyder et velfortjent glas

champagne.

og som man ikke kan miste i en

bodeling. Dette er heldigvis en

opmuntrende tanke.

Jurrådets formand Kristian Will

Jørgensen takkede herefter talerne

og afrundede hermed den

formelle og ceremonielle del af

dimissionen med den sidste fællessang.

Formanden inviterede

endelig dimittenderne og gæsterne

til den efterfølgende reception.

Musik og hyggeligt samvær

I vandrehallen diskede Jurrådet

op med øl, vand, kransekage og

champagne, som kunne nydes til

tonerne fra en jazz-duo, som spillede

baggrundsmusik. Der manglede

absolut ikke noget, og der var

tale om en velafholdt dimission,

hvilket Paragraf med tilfredshed

kunne konstatere.

Christoffer Nepper

cn@paragrafblad.dk

R e t s k R i t i s k FoRu m

a a R h u s u n i v e R s i t e t

2 aRRangementeR i maRts 2010

juRidisk auditoRium kl 16.15-18.00

g l o b a l i s e R i n g e n

o g da n s k R e t

onsdag den 10. maRts

Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen fortæller om, hvordan globaliseringen

påvirker dansk offentlig ret, især gennem EU- og menneske-

retten. Efter oplægget overrækkes Kammeradvokatens bachelorlegat, og

alle inviteres til receptionen i den anledning i Det Store Gavlværelse.

k R i m i n e l l ava l d e R

tiRsdag den 16. maRts

Debat om regeringen og Dansk Folkepartis foreslag om at sænke den

kriminelle lavalder. Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti

og formand for Retsudvalget, diskuterer med John Hatting, formand for

Kriminalforsorgsforeningen. Ordstyrer: Lektor Anette Storgaard.


Paragraf søger stadig nye medlemmer og for at fortsætte temaet med gamle

artikler, kan I her nyde et opslag, der blev bragt i Paragraf, oktober 1993, hvor de

faktuelle oplysninger dog er opdateret.

Næste redaktionsmøde: 01.03.2010 kl. 16.15

1343, lokale 391

4 4


Paragrafrytteren går igen...

og der

betinges

ikke

vederlag

for

nogen

af kre-

P a r a g r a f r y t t e r e n Af

P a r a g r a f r y t t e r e n Af

Der er tale om overdragelse

af tre simple fordringer (heraf

to simple gældsbreve og en

mundtlig

fordring), og disse spørgsmål

må løses efter GBL kap.

III (henholdsvis direkte og

analogt).

Rrrghh...

Pyh - Det var det...

og så til den

næste...

A...n...d...e...r...

Andrea?

Hvis døden var ordblind....

Endnu en skriftlig eksamen......

Genoptryk

Rasmus Grønborg

Rasmus Grønborg

Fordringerne udspringer

af tre kreditkøb.

Kreditaftaleloven får

dog ingen indflydelse

på resultatet. Christensen

handler

ikke som forbruger,





























4 49


50

Klummen

Fordommen om juradåsen

- Dåsefordommen lever i bedste velgående!

Surprise! Som jurastuderende må man ofte lægge øre til en masse

fordomme. Især i forbindelse med de kvindelige studiner gælder

fordommen om, at jurapiger er nogle rigtige ’dåser’.

En af mine venner, der er statskundskaber,

fremfører denne

dåsefordom hver eneste gang

vi ses. For nylig bad jeg ham om,

i klare og præcise vendinger, at

definere en sådan dåse, og svaret

kom prompte. En juradåse har

høje hæle på hver dag, og har

altid godt med ’maling’ i ansigtet.

Umiddelbart betyder

det vel bare,

at kvindelige jurister

generelt ser

godt ud, men det

er tydeligt, at de

fleste af dem, der

definerer os som

værende ’dåser’,

ikke mener det på

en decideret positiv

måde.

J u r a d å s e r

o g p o l e r e d e

jurafyre

I Nobelparken betegnes

pigerne,

der læser nordisk,

efter sigende som

humanisternes

svar på juradåser.

For et par måneder

siden, da jeg cyklede hjemad

forbi Nobelparken, så jeg et stort

skilt, der inviterede til jurafest. Jeg

stoppede op for at læse nærmere

– for hvorfor i alverden skulle vi

holde fest her ovre? Jeg fandt dog

hurtigt ud af, at det var filosofi, der

havde temafest. Udklædningen

bestod i at ligne en juradåse på

bedst mulige vis – eller, hvis man

tilhørte den mandlige del af festdeltagerne,

en poleret jurafyr. Måske

holder fordommene et godt stykke

hen ad vejen, men jeg har svært

ved at se, hvorfor det ligefrem er

sjovt at klæde sig ud som en jurist!

Udklædning har aldrig behaget

mig, men skulle jeg ende i en sådan

situation, ville jeg foretrække

noget lidt mere opsigtsvækkende

end at klæde mig ud som studerende

fra andre fakulteter. Der er i

hvert fald ikke meget morskab i en

Det kræver sin ’dåse’ at få fod på juraen.

udklædning som fx keminørd eller

kunsthistoriker.

Med dåsen i byen

Det er ikke kun i studiemiljøet,

vi sættes i bås. Også i nattelivet

er fordommene mange. Det er

en kendsgerning, at noget af det

første man spørger fremmede

mennesker om er, hvad de læser.

Fortæller man i byen, at man er

jurastuderende, kan man være

sikker på at blive imødekommet

med de velkendte fordomme. Vi

har naturligvis også selv fordomme

om andre fag – men fortæller den

nytilkomne fremmede, at han eller

hun er frisør, håndværker eller

humanist, begynder vi ikke pr.

automatik at fremmane vores fordomme

herom. Jeg har selv været

udsat for en frisør, der konsekvent

kaldte mine kindben for kindEben,

men dette fik

mig ikke prompte

til at fordømme frisørfaget

og disses

studerende.

Jurister har det

sjovere

Når alt kommer til

alt, er jeg nu engang

ganske godt

tilfreds med at være

en såkaldt juradåse.

Fordomme er vel

aldrig i orden, men

på trods heraf er

det ikke til at komme

udenom, at vi alle

har dem. Forskellen

på jurister og

for f.eks. filosofistuderende

er således

blot, at jurister ikke

nødvendigvis behøver at hente

morskab fra andre fakulteter på

universitetet. Måske er kvindelige

jurister nogle ’dåser’, og jurister

i almindelighed tørre og grå. Men

vi kan i det mindste finde ud af

at more os uden at skulle finde

inspirationen hertil gennem andre

fakulteter!

Mie H. Frandsen

mhf@paragrafblad.dk

Marts

7

6

5 Mick Øgendahl i Mu-

4

I Got You On Tape på

Voxhall kl. 20.00.

3

2

1

The Dreams i

Musikhuset,

kl. 21.00.

sikhuset kl. 19.00 og

21.30.

Michael Falk og Poul

Krebs i Musikhuset

kl. 20.00.

11 12 13

14

8 9 10

Retskritisk Forum:

debatarrangement i

Juridisk Auditorium

kl. 16.15-18.00.

19

20 21

18

17

Paragraf: Deadline

kl. 14:00.

16

Retskritisk Forum:

debatarrangement i

Juridisk Auditorium

kl. 16.15-18.00.

15

JUS-fest.

Informationsmøde

hos Bruun & Hjejle, kl.

16.00-18.00.

27

28

26

22 23 24 25

GF-FC jura Cup

i DGI-huset,

kl 10.00-18.00.

Lang fredagsbar

- Samfundsvidenskabelig

Kantine kl.

15.00-00.00.

25. + 26. Kammeradvokaten

- seminar om

personalejura i det

offentlige.

April

1 2 3 4

29 30 31

Faste

mødetider:

JUS, alle dage kl. 12.15-12.45

ELSA, alle dage kl. 12.15-13.00 på

kontoret

AJ, tirsdag kl. 16.15 på kontoret

KJ, fredag kl. 14.15 i mødelokalet

MJ, torsdag kl. 15.15 i mødelokalet

SJ, fredag kl. 14.00

Retskritisk Forum, 1. tirsdag hver måned

kl. 16.15

Kalenderpigen

Indlæg sendes til vores

kalenderpige Sofie på

kalenderpigen@paragrafblad.dk

Næste deadline er

17. marts kl. 14:00

Deadline for

kalenderen er dog

kl. 12.


AdvoJob

Jobbørs for advokatbranchen

Skal din Jobannonce vises her?

Pris fra 2.500,- kr.

STORBREV B, Bladnr. 46298, Studenterbladet Paragraf

Bartholins Allé, bygning 1340, 8000 Århus C

Partner

Advokat

Advokatfuldmægtig

Sekretær

Administration

Bogholderi

IT-medarbejder

Piccolo / piccoline

Vikar

Domstolene

www.danskeadvokater.dk/advojob

H.C. Andersens Boulevard 45

5

More magazines by this user
Similar magazines