FOKUS Paragraf gennem tiderne I forbindelse med at Paragraf med dette nummer træder ind i bladets 40. årgang, sætter vi fokus på ”Paragraf” – et blad, der er gået fra at være et talerør for de politiske foreninger til det blad, vi kender i dag. Hvis du er god til hovedregning, er du nok allerede kommet frem til, at det var i 1970, det første nummer af Paragraf udkom. Det var en afløser for bladet Stud.Jur, der blev udgivet af Juristforbundet (forløberen til Djøf), og var et fælles blad for de jurastuderende både i København og her i Århus. Stud. Jur indeholdt både faglige artikler og foreningsnyt og var på den måde Juristforbundets blad for de studerende. Redaktionen var som nævnt fælles for København og Århus, og Juristforbundet betalte for trykningen af bladet. Ikke røde nok Forholdet mellem de to jurastudier blev dog ikke ved med at være lige godt, og dette endte med at blive enden på Stud.Jur. Hans Boserup, der har været redaktør på både Stud.Jur og Paragraf, havde følgende at fortælle om bruddet mellem Århus og København, der gjorde at Stud.Jur blev nedlagt og Paragraf i stedet blev oprettet: ”Jurrådet i København opfattede sig selv som meget mere politisk modent og aktive end de opfattede Jurrådet i Århus, der mere var interesseret i at gøre undervisningen pædagogisk og eksamenskravene gennemskuelige. Københavnerne blev derfor mere og mere interesserede i at være revolutionære, og mindre og mindre interesserede i bladet – i Århus var vi simpelthen bare ikke røde nok.” ”...det handlede i høj grad om de studerendes indflydelse.” Juristforbundet var ikke interesseret i at lave et studenterblad kun for Århus, og da bladet også var en dyr omgang at holde kørende, førte splittelsen mellem de to universiteter til, at bladet blev nedlagt. Paragraf og politik For at udfylde tomrummet efter at Stud.Jur’s nedlæggelse, og der derfor ikke længere eksisterede no- get studenterblad, lancerede Jurrådet i Århus i 1970 bladet Paragraf. Selvom de fleste medlemmer af Jurrådet, også var i Paragraf, var det dog ikke ”Jurrådets blad” på samme måde, som det var i København. Dette tidspunkt var samtidig en meget politisk periode. Allerede i 1968 var studenteroprøret gået i gang, og det handlede i høj grad om de studerendes indflydelse. Det var et oprør mod det professorvælde og de udemokratiske vilkår, der havde hersket på universiteterne indtil da. Derudover blev ungdommens politiske bevidsthed også øget i perioden, blandt andet på grund af Vietnamkrigen. Flere studenter bag ungdomsoprøret fremsatte krav om, at halvdelen af alle pladser i alle råd og nævn skulle besættes af studerende. Efter længere tids oprør kom i 1969 et udkast til en ny lov om studenternes indflydelse. Den nye styrelseslov trådte i kraft i 1970, hvilket betød at de studerende blev sikret pladser i ledende organer så som Studienævnet, Fagråd og Konsistorium. Specielt i Studienævnet havde de studerende stor indflydelse, og Paragraf var her et meget vigtigt organ til kommunikation mellem de studerende om forhold, der vedrørte studiet, og hvad de studerende havde mulighed for at ændre igennem de styrende organer. Paragraf i dag Præcis hvornår skiftet fra at være et udelukkende politisk blad til at være et mere journalistisk blad er sket, er usikkert. Det er dog en nærliggende tanke, at Para- graf blot har fulgt med udviklingen i tiden, og selvom de politiske foreninger, ligesom de andre foreninger på jura, stadig kan komme med indlæg til bladet, er det langt fra, der fokus ligger. Man kan måske hævde, at de studerende i dag ikke er så rebelske, som i tidligere tider, eller også er der er en generel tilfredshed med systemet som det er. Paragraf er i dag stadig underlagt Jurrådet, men har sine egne vedtægter. Dog ansætter Jurrådet blandt andet i samråd med den siddende redaktør, den nye redaktør, IT-redaktør og sekretær ved skifte. Herudover er Paragraf også økonomisk underlagt Jurrådet, men bestyrer dog selv sin økonomi. Da Paragraf blev til i 1970 havde bladet en redaktion af på ca. otte, hvoraf det kun var tre, der reelt set lavede noget, hvilket også betød at det ofte blev et meget personligt blad. I dag består redaktionen af ca. 25 studerende fra alle årgange på jura. Der er på redaktionen en (chef)redaktør, Paragraf i fakta en IT-redaktør og en sekretær, som forestår det ledelsesmæssige arbejde, og alle tre er ansat som studentermedhjælpere af Juridisk Institut. Redaktøren er hovedansvarlig for bladet, både redaktionelt/indholdsmæssigt og også økonomisk. IT-redaktøren er ansvarlig for bladets IT-systemer, deadline og layout. Sekretæren er underlagt redaktøren, og varetager almindeligt sekretærarbejde og andet forefaldende praktisk på redaktionen og er samtidigt sekretær for Jurrådet. I 1970 udkom bladet nogenlunde regelmæssigt, men dog afhængig af om redaktionen følte, at de havde noget på hjertet. I dag • I 1970 bliver Paragraf til, da Juristforbundet stopper udgivelsen af Stud.Jur. • Paragraf var i starten udelukkende et politisk blad brugt til at informere de studerende om, hvad der skete på jura, og hvordan de kunne få indflydelse. • Under Simon Eilrich, der var redaktør i slutningen af 1980’erne, bliver bladet for første gang postomdelt. • Paragraf har i dag et oplag på 1900 og en redaktion bestående af ca. 25 studerende. Redaktionen anno 010. udkommer bladet otte gange om året, fire i hvert semester, og følger undervisningsåret. Bladet har et oplag på 1900. Da Paragraf startede, var det afhængigt af Jurrådet på den måde, at redaktionen lånte Jurrådets maskiner til at stencilere bladet. I dag har bladet en lang række annoncører, der blandt andet gør det muligt at give Paragraf det udseende det har, hvor et professionelt trykkeri trykker bladet, og Post Danmark distribuerer det. Fremtidens Paragraf Hvordan Paragraf kommer til at se ud i fremtiden er ikke til at vide. En ting er dog sikkert, og det er, at du kan være med til at forme fremtidens Paragraf. For at bladet kan blive ved med at være de jurastuderende ved Aarhus Universitets månedsblad kræver det, at nye kræfter vil være med til at fortsætte traditionen samt at forny bladet. Jeg vil således glæde mig til at følge udviklingen af Paragraf de næste 40 år. Randi Theill rt@paragrafblad.dk