Nr. 5. Oktober 2003
Fodbold for alle - hele året
www.jbu.dbu.dk
FA I R P L AY
T R Æ N E R U D D A N N E L S E
L E D E R P R O F I L E R
S E R I E F O D B O L D
Fodboldens fælles
anliggende
På DBU’s repræsentantskabsmøde i
februar var den fremtidige struktur for
DM-turneringen forståeligt nok et af de
varmeste emner. DM-strukturen er en
vigtig faktor for de danske topklubber -
og for dansk fodbold som helhed. Derfor
er det altid et emne, som kræver megen
opmærksomhed – og som repræsentantskabets
medlemmer er forpligtet til at
forholde sig til med stor grundighed og
seriøsitet.
På repræsentantskabsmødet lykkedes det
imidlertid ikke at opnå enighed om en ny
struktur til afløsning for den nuværende
model med 33 kampe. En gruppe af
superligaklubber anbefalede en struktur
med 10 hold på øverste niveau, mens
JBU fremlagde en model med 16 hold i
superligaen. Ingen af forslagene kunne
dog samle det nødvendige flertal.
Siden repræsentantskabsmødet i februar
har DBU’s bestyrelse arbejdet intensivt
med spørgsmålet omkring DM-strukturen.
Arbejdet har bl.a. været koncentreret
omkring en analyse af bl.a. stadion-situationen,
licenssystemet, talentudviklingen
og andre forhold, der vedrører DM-strukturen.
Emnet dukkede dog for alvor op i
medierne igen, da Divisionsforeningen i
begyndelsen af september skulle vælge
ny formand. Her benyttede foreningens
afgående formand, Peter Iversen, sin
sidste beretning til at udstille sin egen
manglende formåen til at samle divisionsklubberne
omkring en ny DM-struktur.
Han var imidlertid ikke villig til at påtage
sig ansvaret for den fejlslagne indsats for
JYSK FODBOLD
FORMÅL:
Jysk Fodbold er Jydsk Boldspil-Unions fodboldmagasin. Bladet
udgives for de mange tusinde ledere, trænere og spillere i
unionens 925 medlemsklubber.
Jysk Fodbold er et forum, hvor de jyske fodboldklubber kan
hente erfaringer om foreningsarbejde, ideer, tips og råd om
nye tiltag og projekter og komme til orde med holdninger til
fodboldrelevante emner.
23. ÅRGANG
at få vedtaget en ny DM-struktur. I stedet
har Peter Iversen endnu en gang benyttet
lejligheden til at rette skytset mod JBU
og beskylde den jyske lokalunion for at
være skyld i, at 10-holdsmodellen ikke
blev vedtaget på repræsentantskabsmødet.
I JBU har vi på intet tidspunkt lagt skjul
på vores holdning til DM-strukturen. Vi
har også klart tilkendegivet, at vi ikke
kan støtte en loge-agtig superliga på
otte eller 10 hold. Det væsentlige i hele
struktur-debatten er, at vi ikke lader pengene
og egoismen få overtaget. Snævre
økonomiske interesser skal ikke diktere
udviklingen i dansk fodbold. Heller ikke
på struktur-området.
Taktikken med at fare til angreb på
andre og dermed fjerne fokus fra de
ubehagelige problemer på hjemmebanen,
er naturligvis en gammelkendt
model. Det ville dog have klædt Peter
Iversen at stå ved sine egne handlinger,
da han skulle gøre boet op. Der
er ingen grund til at skamme sig over
noget, hvis man har ydet sit bedste. Men
hvorfor skyde skylden på andre, fordi
man lider nederlag? Jeg kan blot citere
fra omtalen af DM-strukturen på DBU’s
officielle hjemmeside: Under debatten
på repræsentantskabsmødet kom der en
række forskellige holdninger på banen,
ligesom det stod klart, at modstanderne
til forslaget (om 10 hold, red.) fordelte
sig mellem både repræsentanter fra JBU
og divisionsklubberne.
Af hensyn til divisionsklubberne og
dansk fodbolds fremtid må vi håbe,
at Divisionsforeningens nye formand i
UDGIVER:
Jydsk Boldspil-Union, Nøddevej 1, 8260 Viby J.
Telefon: 8939 9999 - Telefax: 8939 9989, E-mail:
jbu@jbu.dbu.dk, www.jbu.dbu.dk
ANSVARLIG OVER FOR PRESSELOVEN:
Informationschef Mads D. Larsen
ANNONCER:
Kontakt JBU’s kontor og hør nærmere på tlf. 8939 9978
mandag til torsdag mellem kl. 09.00 og 16.00. Fredag fra
kl. 09.00 til kl. 14.30.
højere grad end sin forgænger er villig
til en åben og ærlig dialog om de fælles
spørgsmål. Det vil naturligvis også være
en fordel – for ikke at sige en nødvendig
forudsætning - at Divisionsforeningens
nye formand og bestyrelse er villig til at
anerkende demokratiet i DBU. For som
også DBU’s formand, Allan Hansen, utallige
gange har fastslået, er DM-strukturen
et anliggende for hele repræsentantskabet
– altså divisionsklubber, repræsentanter
for andre grupper og lokalunionernes
repræsentanter.
Jeg er overbevist om, at JBU’s repræsentanter
også fremover vil have en holdning
til tingene – og ikke blot fungere
som ”ekspeditionskontor” for forslag,
der er et anliggende for dansk fodbold
som helhed. Og dermed for alle i DBU’s
repræsentantskab.
Med venlig hilsen
Bent Clausen
Næstformand
Jydsk Boldspil-Union
ABONNEMENT:
Pris kr. 75,- inkl. moms for seks numre. Tegning af
abonnement kan kun ske ved skriftlig henvendelse til JBU’s
kontor, Nøddevej 1, 8260 Viby J.
Abonnementsperioden løber fra d. 1. april til d. 31. marts.
Hvis der tegnes abonnement i løbet af året, opkræves følgende
pris:
Fra nr. 2. april: kr. 75,00
Fra nr. 3. juni: kr. 65,00
Fra nr. 4. august: kr. 55,00
Fra nr. 5, oktober: kr. 35,00
Fra nr. 6. december: kr. 25,00
Fra nr. 1. februar: Gratis
Læs i dette nummer…
Indhold:
Fodboldens fælles anliggende... Side 2
Brande satser på fair Play ........ Side 4
Kridtmanden fra Mors .............. Side 8
Tolne-Mosbjergs familie-trio....... Side 12
Serie 6-hold med
landsholdsstatus....................... Side 14
Kvinderne sidder ved roret ....... Side 16
Modspil til erfarne trænere ....... Side 18
Lemvig klæder sine
trænere godt på ...................... Side 20
Rart med lidt starthjælp ............ Side 22
Gåsebillerne angriber .............. Side 24
12
JBU-navne ............................... Side 26
JBU-navne ............................... Side 28
JBU-navne ............................... Side 29
JBU-navne ............................... Side 30
Fodballe FC ............................ Side 31
Straffespark med
tilbagevirkende kraft ................ Side 32
Klubber omtalt i dette nummer: Brande IF
– Nordvestmors BK – Tolne-Mosberg IF
– Vestbjerg IF – Hejnsvig IF – Lemvig GF.
UDGIVELSESTERMINER:
Medio februar, medio april, medio juni, medio august, medio
oktober, medio december.
FORSIDE FOTO:
Jens Bach
Fair Play-kampagne i Brande IF
GRAFISK PRODUKTION: www.formprint.dk
OPLAG: 4.800
4Brande IF satser på
Fair Play
Brande IF har brugt JBU’s klubudviklingsprojekt
til at sætte fokus på Fair
Play – både på og uden for banen.
Klubben har allerede iværksat en
bred vifte af aktiviteter, og d. 30.
september kulminerede kampagnen,
da klubben samlede 130 forældre
til et arrangement med Sepp
Piontek.
Tolnes familie-trio i
Serie 4
Allan Søndergaard er 51 år, men
stadig en af de hurtigste på Tolne-
Mosbjergs Serie 4-hold, hvor han
spiller sammen med sine to sønner
Johnny på 27 år og Tonni på 25
år. Allan Søndergaard har flere
gange bebudet sin afsked med
førsteholdsfodbold, men sønnerne vil
gerne beholde farmand på holdet.
INDLÆG TIL BLADET:
Sendes til JBU’s sekretariat, Nøddevej 1, 8260 Viby J.
Deadline for næste nummer. Fredag den 21. november 2003.
Indlæg bedes sendt i elektronisk format, på diskette til PC eller
via E-mail. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte tilsendte
indlæg.
De enkelte artikler i Jysk Fodbold behøver ikke nødvendigvis at
være sammenfaldende med JBU’s opfattelse og holdning.
JYSK FODBOLD 5/2003 2
JYSK FODBOLD 5/2003
3
8Kridtmanden fra
Mors
Svend Pedersen – i lokalområdet
bedst kendt som »Æ Kjøm’n« – har
besluttet sig for at stille kridtmaskinen
efter 45 års arbejde på
stregerne. Men den tidligere fodboldformand
vil stadig følge med
fra sidelinjen, når Serie 3-holdet fra
Nordvestmors BK spiller hjemmekamp.
22
Lemvig klæder de
unge trænere
godt på
Med assistance fra JBU gennemførte
Lemvig GF’s ungdomsafdeling
i foråret et introduktionsforløb for
klubbens helt unge trænere. Initiativet
satte bl.a. fokus på træneradfærd,
planlægning
og organisering
Brande
satser
på Fair Play
Brande IF har brugt JBU’s klubudviklingsprojekt
til at sætte fokus på Fair Play – både
på og uden for banen. Klubben har allerede
iværksat en bred vifte af aktiviteter, og d.
30. september kulminerede kampagnen, da
klubben samlede 130 forældre til et arrangement
med Sepp Piontek.
Brande er kendt som hjemsted for succesfulde
virksomheder som Bestseller,
Brandtex og vindmøllefabrikken Bonus.
Nu har byens fodboldklub, Brande
IF, også fået sit eget varemærke. Det
handler om Fair Play, og klubbens
nystiftede Fair Play-udvalg har i løbet
af mindre end et år tændt op under en
imponerende kampagne, der foreløbigt
kulminerede med en tema-aften for 130
forældre tirsdag d. 30. september, hvor
den tidligere landstræner, Sepp Piontek,
var hovedattraktionen.
- I begyndelsen af 2002 besluttede vi os
for at kigge lidt nærmere på Fair Play,
men der var ikke rigtigt noget materiale,
som vi kunne bruge. Derfor besluttede
vores ungdomsudvalg at tage fat i JBU’s
konsulent, Peter Tornbo, fortæller medlem
af Brande IF’s Fair Play-udvalg, Tommy
Friis og tilføjer, at det var problematikken
omkring forældre på sidelinjen, der
oprindeligt satte det hele i gang.
Dialogen med Peter Tornbo førte til, at
klubben engagerede sig i JBU’s klubudviklingsprojekt
– med Fair Play som et af
de vigtigste indsatsområder.
- Det er jo ikke fordi, at vi her i klubben
har et større problem med hverken
forældre eller spillere end andre steder.
Vi ligner sikkert de fleste andre klubber
af samme størrelse, men vi vil gerne
fastholde Brande IF som en klub, hvor
udehold, dommere og tilskuere føler sig
velkomne, siger Tommy Friis.
Selv om forældrene oprindeligt var
indgangsvinkelen til projektet, besluttede
Fair Play-udvalget dog hurtigt at begynde
et helt andet sted.
- Vi var helt enige om, at vi skulle kigge
på os selv først – altså klubbens egne
trænere, holdledere og spillere, understreger
Tommy Friis, der også er ungdomstræner
og sidder med i Ungdomsudvalget.
Hilser inden kampstart
En af de første aktiviteter som det
nystiftede Fair Play-udvalg stablede på
benene var derfor et trænermøde med en
repræsentant fra den lokale dommerklub:
- Der var mange trænere til stede, og vi
havde en god aften. Bl.a. fik vi sat fokus
på, at det er nødvendigt at kende lidt til
reglerne, hvis man vil være fair over for
dommeren, påpeger Tommy Friis, der
sammen med udvalget fik sat en lang
række andre aktiviteter i gang i løbet af
foråret 2003. Bl.a. indførte Brande IF,
at klubbens drenge-hold skulle hilse på
udeholdets spillere ved midterlinjen inden
kampstart:
- Det er sværere at være et dumt svin
over for en modspiller, som man lige har
hilst på. Derfor syntes vi, at det var et
godt initiativ. Vi begyndte med drengespillerne
som et pilotprojekt, fordi Ole
Langelund fra Fair Play-udvalget også er
holdleder for vores Drenge 1-hold. På
den måde kunne vi tæt følge forsøget.
Siden begyndelsen af efterårssæsonen
har alle hold imidlertid fulgt proceduren
ved kampe på hjemmebane, fortæller
Tommy Friis, der tilføjer, at reaktionerne
– fra modspillere og dommere - generelt
har været positive.
- Nogle spillere fra et af udeholdene syntes,
at det var virkeligt sejt, at man skulle
hilse på hinanden inden kampen, og vi
har også oplevet, at en klub på Viborgkanten
har ladet sig inspirere af initiativet
og er begyndt at gøre det samme i
deres hjemmekampe, og det er et utroligt
positivt resultat af Fair Play-initiativerne,
siger Elsebeth J. Hansen, medlem af Fair
Play-udvalget og klubbens forældreforening.
Fair Play-udvalget har også taget initiativ
til gennemførelse af et ungdomskamp-
lederkursus. I alt 22 personer deltog på
kurset, og udvalget har ved samme anledning
sikret, at der til alle kampledere i
Brande IF findes sorte kamplederveste og
en dommerpose med fløjte, stopur, notesblok
og en kaffebillet. Poserne opbevares
i cafeteriet, hvor også kaffebilletten kan
indfries.
- Vi har også understreget, at de godt
lige kan tage noget andet end træsko
på, når de skal ud og dømme. Og ideen
med kamplederposen virker. Når man
kigger ud over banerne, kan man tydeligt
se, at kamplederne nu løber rundt
i sorte veste. Og det er faktisk vigtigt,
at alle umiddelbart kan se, hvem der
dømmer kampene. Det kan være med til
at forhindre misforståelser, siger Tommy
Friis.
BIF vil gerne måles
af andre
Hvordan har du følt dig modtaget på
Brande Stadion? Sådan lyder et af
spørgsmålene på det evalueringsskema,
som alle dommere får udleveret, når
de ankommer til Brande IF’s anlæg på
Ågade. Skemaet er også et initiativ fra
FairPlay-udvalget.
Dommeren bliver desuden bedt om at
give sin vurdering af forældrenes, trænernes
og spillernes opførsel i forbindelse
med kampen.
Også modstanderholdet får udleveret et
evalueringsskema, som Fair Play-udvalget
gerne vil have retur. Bl.a. vil Brande IF
gerne vurderes på opførslen på banen,
trænerens fremtoning, velkomst-procedu-
JYSK FODBOLD 5/2003 4
JYSK FODBOLD 5/2003
5
FA I R P L AY
Brande IF har besluttet, at alle
klubbens hold skal hilse på
modspillerne inden kampstart,
når de spiller på hjemmebane.
Her ses et af klubbens drengehold
i aktion.
ren, om der var bolde til rådighed for
udeholdet o.s.v.
- Skemaerne skal bruges til, at vi kan
danne os et samlet overblik over situationen
i klubben. Og det er klart, at hvis
der igen og igen kommer klager over en
Fortsættes side 6
særlig træner eller et bestemt hold, så
er vi nødt til at forholde os til det. Men
skemaerne vil ikke blive brugt til at slå
ned på en enkelt svipser, for dem slipper
vi ikke for. Sådan er fodbold jo, og det
er en del af spillet, siger Tommy Friis,
der indtil nu har valgt at lade skemaerne
blive i skrivebordsskuffen uden at studere
dem nærmere. Det vil udvalget gøre, når
sæsonen er slut.
- Skemaerne har naturligvis også den interessante
konsekvens, at når udeholdet
skal sidde og vurdere os og give vores
spillere, trænere og forældre karakterer,
så kommer man også til at forholde sig til
den opførsel, som man selv har præsteret,
og det er måske ikke nogen dum idé,
tilføjer Brande-lederen.
En hjælp til unge trænere
Brande IF har i forbindelse med kampagnen
opstillet en række krav og forventninger
til trænere, holdledere, spillere og
forældre.
- Disse krav skal f.eks. også ses som
en hjælp til klubbens unge trænere,
der måske har lidt svært ved at tackle
f.eks. forældre. Nu har vi retningslinjer,
som klubbens bestyrelse har godkendt,
og som træneren derfor med rette kan
henholde sig til og bede andre om at
overholde, siger Tommy Friis.
Klubben har også indarbejdet DBU’s 10
forældrebud i kampagnen – og suppleret
lidt med klubbens egne holdninger.
- Vi har taget hele indholdet fra DBU og
tilføjet lidt selv. Bl.a. at man som forældre
ikke skal give sit barn belønning for hvert
scoret mål. Den tilføjelse er vi meget
glade for, siger Elsebeth J. Hansen,
der tilføjer, at Fair Play-kampagnen har
betydning for klubbens image:
- Det betyder noget i forhold til at kunne
tiltrække nye spillere. Også over for
dommerne er det et godt signal, vurderer
hun.
Fair Play-projektet – som oprindeligt
blev født med udgangspunkt i forældres
opførsel på sidelinjen – kulminerede d.
30. september, da ringen – populært
Konkrete Fair Play- tiltag i Brande IF
• Dommerdag for alle klubbens trænere med en repræsentant fra dom-
merklubben med fokus på årets retningslinjen og Fodboldloven.
• Kursus for alle klubbens ungdomsholdledere, hvor forventninger til
holdledere og Fair Play-holdninger blev forelagt og drøftet. Der er også
udarbejdet en særlig holdleder-håndbog.
• Ungdomskamplederkursus for forældre i pode-, mikro-, miniput- og lil-
leputafdelingen. I alt 22 personer deltog.
• Sort kampledervest og dommerposer med fl øjte, stopur, notesblok og
kaffebillet til klubbens 7-mandsdommere.
• Hilser på modstander før kampstart ved kampe på hjemmebane. Blev
startet op som pilotprojekt i drengeafdelingen, men gælder for alle hold
fra efteråret 2003.
• Pjece og evalueringsskema til udehold er udleveret i drengeafdelingen i
hele foråret 2003. Fra efterårssæsonens start gælder det alle hold.
• Velkomstfolder og evalueringsskema uddeles til dommeren inden kampen.
Gælder alle ungdomsrækker.
• DBU’s Fair Play Kids-hæfter er udleveret til alle Poder, Mikroer og Miniputter.
• På trænerkursus d. 5. august blev udvalgets holdninger forelagt og
drøftet med trænerne. Trænere og holdledere bakker op om Fair Playudvalgets
tanker.
• Ungdomsudvalget, bestyrelse og forældreforeningen er løbende orienteret
om Fair Play-udvalgets arbejde.
• Planche med de Brande IF’s 10 forældrebud er hængt op i klubhuset.
• 130 Forældre orienteret ved temaaften d. 30. september, hvor tidligere
landstræner Sepp Piontek og Christian Bordinggaard fra DBU deltog.
• Fair Play-udvalget har sikret lokal medieomtale af Brande IF’s Fair Playprojekt.
sagt – blev sluttet. Det skete netop med et
arrangement for klubbens forældre, hvor
tidligere landstræner Sepp Piontek og en
repræsentant fra DBU’s Fair Play-sektor,
Christian Bordingaard, stod for aftenens
program.
Hele 130 forældre mødte op for at
deltage i det gratis arrangement, men
dermed er Fair Play-udvalgets opgave
langt fra slut. Spillernes opstartsmøder
for 2004 er allerede på plads, og klubben
har besluttet, at Fair Play skal være
med på dagsordenen.
Fair Play-udvalgets medlemmer regner da
også med, at udvalget kommer til at fortsætte
sit arbejde i fremtiden – ikke mindst
fordi et af Brande IF’s nøgleord for Fair
Play-indsatsen er langtidsholdbarhed.
- Derfor bliver det nødvendigt, at der
også i fremtiden vil være et udvalg,
der holder fast i Fair Play-aktiviteterne i
Brande IF, vurderer Tommy Friis. <
TEKST: MADS D. LARSEN
FOTO: JENS BACH
JYSK FODBOLD 5/2003 6
JYSK FODBOLD
5/2003
7
Kridtmanden
fra Mors
Svend Pedersen – i lokalområdet bedst kendt som »Æ Kjøm’n« – har besluttet at stille
kridtmaskinen efter 45 års arbejde på stregerne. Men den tidligere fodboldformand vil
stadig bevare kontakten til sin klub, Nordvestmors BK
Faktisk hedder han Svend Pedersen,
men selv om han har levet hele sit liv i
Bjergby på det nordvestlige Mors, så vil
de færreste der på stående fod kunne
sige »Nå, ham« til det navn.
Bruger man derimod udtrykket »Svend
Kjøm’n« så stiller sagen sig anderledes
- så er den nyligt fyldte 60-årige murerarbejdsmand
til gengæld kendt af stort set
gud og hvermand i området - og for den
sags skyld på det meste af Mors.
»Kjøm’n« er det lokale udtryk for købmand
- men nu ligger det ikke sådan, at
den mangeårige fodboldleder har fortid
bag disken - slet ikke - derimod har han
stort set altid arbejdet i byggebranchen,
de seneste 27 år ved samme arbejdsgiver
- og det med købmandsskabet, det
går faktisk tilbage til, at oldefaderen í sin
tid havde en købmandsbutik i Bjergby.
Det var længe før, der var tænkt på
Svend, men navnet hænger fast - godt
endda.
- Jeg arbejder sammen med min nevø,
og han er femte generation - hedder
aldrig andet en »æ bette kjøm’n«, hvor
jeg er »æ stuer kjøm’n«, siger Svend,
mens han på en vindblæst efterårsdag
skutter sig en smule i kedeldragten, som
han helst bruger, når han har ærinde på
stadion-anlægget.
- Men det er nu ikke nær så svinet, som
det har været. Nu er det jo maling, jeg
bruger til stregerne, og dermed slipper vi
for alt det kalkstøv. Det er en behagelighed,
siger han med eftertryk.
Kridtmand i 45 år
Og han ved, hvad han taler om, for lige
siden han var 17 år, har han passet
streg-arbejdet, først i Bjergby Idrætsforening,
og fra 1972 i Nordvestmors BK,
der blev dannet som en sammenslutning
mellem Bjergby, Solbjerg og det nyetablerede
bysamfund, Øster Jølby.
Men nu er det altså snart slut.
Da Svend fyldte 50 år besluttede han,
at han fra nu af ville takke af til bestyrelsesposter,
og med efterårets 60 års
fødselsdagsfest - 140 mennesker til åbent
hus i Bjergby Forsamlingshus - kom også
beslutningen om at stoppe med kridt-arbejdet.
- Der er ikke noget som helst med at
smække med nogen døre. Det har været
en pragtfuld tid, og jeg har været glad
for at hjælpe foreningen på denne
måde, men det er nu den streg, jeg har
trukket, og den holder jeg, siger Svend
Pedersen.
Han, der er ungkarl, og som har god
tid i weekenderne, vil blive ved med
at komme i klubben, som han altid har
gjort.
- Vi er fem gamle gutter, der ser alle
hjemmekampe, og når førsteholdet i
serie 3 spiller, så er vi inde i pausen og
få en kop kaffe, og en af mine makkere
har altid en »kylling« med i lommen, som
vi så smugler i kaffen. Så kan vi holde
varmen, klukler han.
Det bedste i klubben
Svend Kjømn vurderer, at han har båret
formandskasketten i ca. 15 år, og han
glæder sig over, at han med den igangværende
sæson slipper det sidste formelle
tag til en velfungerende forening.
- Det bedste er, at vi har en rigtig stor
og velfungerende ungdoms-afdeling, jeg
mener, det er den største på hele Mors,
og det er jeg da også lidt stolt af. Der
bliver virkeligt gjort et stykke arbejde i
ungdomsudvalget, og det er flot.
Svend fortæller, at han indtil for få år
siden kendte samtlige unger i klubben
- og deres forældre.
- Men tiden går jo, og jeg må erkende,
at når jeg nu taler med en lille purk, så
er det bedsteforældrene, jeg skal forhøre
„ Det har været en
pragtfuld tid, og
jeg har været glad
for at kunne hjælpe
„
foreningen på
denne måde
mig om for at få forbindelsen.
Han spillede selv serie 6-fodbold, indtil
han var 50 år - hvor også den del af karrieren
kom til vejs ende.
- Forinden spillede jeg oldboys, men det
var der alt for mange, der tog alt for
alvorligt. Det var næsten på liv og død
hver gang - og det gad jeg simpelthen
ikke. Så ville jeg hellere spille på serie
6, hvor stemningen var mere afslappet.
Heldigvis så fornemmer jeg, at oldboysspillerne
er blevet lidt klogere de senere
år, siger han med et smil.
En dejlig tur med toget
I Svends fritidsliv har fodbolden fyldt 90
pct. af tiden - i de yngre år blev der dog
også dyrket lidt gymnastik i vinterhalvåret
i det lokale forsamlingshus.
- Mens jeg var formand for Nordvestmors,
så gik jeg sommetider ind i hallen
for at se Morsø HK spille håndbold
- ligesom for at vise flaget, men jeg
må erkende, at det aldrig har sagt mig
noget.
- Jeg kunne godt lide at se damehåndbold
på tv, men det var mens Rikke Solberg
og Dorte Tanderup spillede. Da de
stoppede, da mistede jeg også interessen,
erkender han, og smilet holder fast.
Til gengæld har han ikke mistet interessen
for at tage til fodbold-landskamp i
København i ny og næ.
Som sølvnåls-indehaver hos såvel JBU
som DBU, så ligger der en billet parat
hos unionen, når Svend ringer, og det er
sket en del gange, at han sammen med
gode venner har sat sig i toget i Thisted,
og så har nydt samvær, tur, øl, fodbold
og en overnatning i en skøn blanding.
- Den togtur - det er bare en nydelse. Jeg
har også sommetider taget turen i bus
sammen med de unge, men de har de
jo bedst, hvis de har fået de første 10
øl, inden vi er ved Sallingsund-broen, så
det bliver altså tit noget anstrengende,
erkender han.
Fortsættes side 10
Svend Pedersen er ungkarl.
Så han har fortsat god tid til
at komme i Nordvestmors BK
og mødes med andre af klubbens
garvede veteraner.
JYSK FODBOLD 5/2003 8
JYSK FODBOLD 5/2003
9
L E D E R P R O F I L
Stadig aktiv
murerarbejdsmand
Hvor Svend nu slipper de sidste pligter i
fodboldklubbem, så har han trods de 60
år - og det daglige hårde fysisk-betonede
job som murerarbejdsmand, så lurer
pensionen ikke om hjørnet.
- Jeg har været i 27 år ved samme
mester - en dejlig arbejdsgiver, og han
er 63 år. Vi har en halv aftale om, at
den dag, hvor han stopper, da kommer
jeg også til vejs ende, og så må vi jo se,
hvor længe han bliver ved, siger Svend,
der fortsat vil have sin gang i klubben.
- Jeg mener også, at de har fundet min
afløser, men fortryder han, eller skal
have en fri-weekend, jamen så er det da
muligt, at jeg kan overtales til at tage en
tur med maskinen igen, men kun i undtagelsestilfælde,
slår han fast.
Svend Pedersen lægger ikke skjul på, at
når han ser tilbage på sit liv i Bjergbyområdet
og med fodbolden som en
meget stor bestanddel af tilværelsen, så
er regnestykket let at gøre op.
- Jamen, jeg har haft en vidunderlig
tilværelse. Ingen tvivl om det, og det har
idrætsforeningerne en stor del af ansvaret
for. Skulle jeg fortryde nogen ting, så
må det vel være, at jeg aldrig har fået
nogle børn. Det kan jeg godt savne lidt i
dag. En kone, det går jeg ikke og savner
i det daglige!
Foruden sølvnålene, så er Svend Pedersen
for år tilbage også hædret med bl.a.
Andreas Rasmussens Ungdomslederpokal
af JBU Region 2.
Med sine egne ord har han gennem
årene bestridt alle poster i foreningen
- som træner/leder - undtagen een:
- Kasserer, det har jeg aldrig været, for
det har jeg aldrig kunnet finde ud af! <
TEKST: OLE TANG
FOTO: PRIVATFOTO
Svend Pedersen tager sig en
øl, hver gang han har kridtet
banerne op. Det bliver ca. til 25
opkridtninger pr. halvsæson.
JYSK FODBOLD 5/2003 10
JYSK FODBOLD 5/2003
11
Tolnes familie-trio
Allan Søndergaard er 51 år, en af de flittigste
til træning, blandt holdets hurtigste - og
spiller nu på Tolne-Mosbjergs Serie 4-hold
sammen med sine to sønner på 27 og 25 år.
En dag er det selvfølgelig slut. Den dag
er kommet for alle holdkammeraterne
fra dengang, og selv om 51-årige Allan
Søndergaard fra den lille Tolne-Mosbjerg
Idrætsforening (TMI) i Vendsyssel
de seneste par år har proklameret, at
nu er dagen også kommet for ham, har
han holdt ved. Allan er fast mand på
klubbens serie 4-hold, han er en af de
flittigste til træning, han er blandt de hurtigste
på holdet, som nu også tæller hans
to sønner, Johnny på 27 år og Tonni på
25 år.
- Jeg har godt nok også i år sagt, at
nu er det slut. Jeg spiller ikke på førsteholdet
i 2004, men lad os nu se, smiler
Allan Søndergaard - det er
den lettere gråhårede herre
i midten - spiller som 51-årig
på Tolne-Mosbjergs førstehold
i serie 4 sammen med
sine to sønner Johnny (tv) og
Tonni. Johnny, der er knæskadet
i øjeblikket, har været
igennem én operation og står
overfor endnu én, så han har
i efteråret haft tjansen som
ekstra holdleder.
den 51-årige slagter på Danish Crown i
Hjørring.
Allan Søndergaard er født i Skagen,
men flyttede allerede som barn med forældrene
til Aalbæk nogle kilometer syd
for Danmarks nordligste spids. De første
fodboldstøvler blev slidt skæve i Tversted
Idrætsforening, hvor han også spillede
lidt som senior. Siden har den hurtige
spiller været at finde i Gærum, Sindal og
altså Tolne-Mosbjerg.
Mod Frederikshavn
- Fra 1976-1985 spillede jeg på serie
3 og serie 4 i Gærum, og jeg havde da
den fornøjelse, at jeg af den lokale avis
blev fundet god nok til et udvalgt hold,
som skulle spille mod Frederikshavn fI’s
daværende 1. divisionshold, husker
Allan, der efter 10 år i Gærum skiftede
græsset lidt udenfor Frederikshavn ud
med den grønne plæne i Sindal.
I 1990 kom han til TMI som spillende
træner, og bortset fra en enkelt afstikker
til Sindal igen, har han holdt ved den lille
fusionsklub midt i Vendsyssel, hvor han
som træner sidste år sendte førsteholdet
op i serie 4.
I de første mange år var Allan Søndergaard
kendt som en hurtig angriber, men
i de seneste fem-seks år er det mest som
Allan Søndergaard er en
påpasselig forsvarsspiller. Her
i en kamp mod Lundergaard
fra Hjørring, der på eget græs
blev pulveriseret med et nederlag
på 8-2.
forsvarsspiller, han har gjort fyldest.
- Det er nok på grund af rutinen, siger
han med vendsysselsk beskedenhed.
- Allan er en utrolig værdifuld spiller
for holdet. Med hans hurtighed og rutine
kan jeg sætte ham ind på næsten alle
pladser, men han skal være med fra
begyndelsen, ellers hænger han med
mulen. Det nytter ikke, at han sidder på
bænken, siger træner Poul Nielsen, der
overtog TMIs førstehold i denne sæson.
Satsning
- Klubben har satset stort med etablering
af en erhvervsklub. Den har sammen
med sponsorerne været villig til at spytte
nogle penge i kassen, således at TMI står
som en attraktiv klub for talenter fra et
stort område - f. eks. er Allans søn Tonni
flyttet fra serie 2-klubben Bindslev-Tversted
til TMI i denne sæson. Det er spændende
at være med til, siger træneren,
der måtte bruge nogen tid, før spillerne
havde vænnet sig til hans facon.
- Efter de fem første kampe lå vi nærmest
til nedrykning, men så begyndte vi
at svinge sammen. Vi havde ni kampe i
træk uden nederlag og lå pludselig med
i den sjove ende, fortæller Poul Nielsen.
Også for Allan Søndergaard kan klubbens
satsning være en medvirkende årsag
til, at den gamle kæmpe tager endnu
en sæson. Men vigtigst af alt er, at han
stadig har lysten - omend det stadig kan
knibe med det at se det sjove i at løbe
rundt i kulde, sne og sjap.
- Men så skubber drengene på. De
vil gerne have, at jeg fortsætter. Jeg har
altid haft et utroligt godt og tæt forhold
til mine drenge, og jeg tror, at de synes,
det er sjovt, at vi spiller på hold sammen.
Men jeg kan også godt lide at spille fodbold.
Det er en dejlig måde at få motion
på, understreger Allan Søndergaard,
som aldrig har været alvorligt skadet.
Gammel idiot
- Jeg har aldrig haft en alvorlig skade
i benene. Hvis det skulle ske, stopper
jeg. Det er heller ikke benene, der er
problemet, når jeg har sagt, at jeg stopper.
Det er mere det mentale, tror jeg, og
så bliver det helt sikkert sværere at holde
formen. Der skal arbejdes mere.
- Til dagligt mærker jeg ikke aldersforskellen
på holdet. Vi har et godt kammeratskab.
Aldersforskellen får jeg mere at
mærke fra modstanderne. Nogle gange
kommer jeg ud for, at unge modstandere
kalder mig for en gammel idiot, men så
siger jeg bare til dem, at de kan jo prøve
at følge med. Men det er også mest, hvis
vi er foran, jeg får den slags kommentarer,
griner Allan Søndergaard, som
falder godt ind på holdet - kun hans grå
hårfarve afslører, at der står andre tal på
hans dåbsattest end på medspillernes.
Allan Søndergaards hustru har aldrig
dyrket sport, men alligevel bakker hun
sin mand op - tager endda somme tider
med til kamp. Og selv med tre fodboldtossede
drenge i familien er det altid
lykkedes at kombinere fodbolden med
familiefester og lignende.
I dag bor Johnny, der i øvrigt er slagter
som sin far på Danish Crown, sammen
med sin kæreste i et hus i Mosbjerg.
Tonni, der er elektriker, bor sammen med
sin kæreste i eget hus mellem Hørmested
og Lendum. Begge tæt på mor og far,
JYSK FODBOLD 5/2003 12
JYSK FODBOLD 5/2003
13
I kraft af sin hurtighed og store rutine kan
51-årige Allan Søndergaard bruges på
mange pladser. I kampen mod Lundergaard
blev den hurtige veteran flyttet en del
rundt i bestræbelserne på at sikre sejren.
der har et 30 tdr. land stort hobby-landbrug
i nærheden af Sindal Flyveplads.
Så egentlig behøver Allan Søndergaard
ikke at knokle med fodbolden
tre gange om ugen for at få tiden til at
gå. Jorden skal passes, bygningerne
skal passes, men hestene passer Tonnis
kæreste.
Hvis Allan Søndergaard til alles overraskelse
skulle gøre alvor af truslerne og
kvitte førsteholdet næste år, kan han dog
ikke holde sig væk fra fodbolden.
- Så vil jeg nok stadig spille kampene
på andetholdet, siger han - men mon
ikke den spinkle og seje vendelbo er klar
igen, når flaget går til tops i Tolne-Mosbjerg
Idrætsforening til februar? <
TEKST: NIELS HENRIKSEN
FOTO: JYDSK BOLDSPIL-UNION
S E R I E F O D B O L D
Sealands landshold fotograferet i
det ny landsholdsdress.
Serie 6-hold med
landsholdsstatus
Vestbjerg IFs gamle drenge deltager til hverdag i JBU’s seniorturnering, men de repræsenterer
også et mikroskopisk prinsedømme fra Den Engelske Kanal
Prinsedømmet Sealand er så lille, at
en helikopter knap nok kan lande på
betonpillen midt ude i Den Engelske
Kanal, men når nu Sealand har eget
våbenskjold, fl ag, nationalsang, pas og
frimærker skal det vel også have sit eget
fodboldlandshold.
Sådan tænkte Christian Olsen,
målmand på serie 6-holdet i Vestbjerg
i Nordjylland. Christian Olsen havde
ved en tilfældighed læst om Sealand og
nationens serverpark i et computerblad,
og tanken om, at hans serie 6-hold skulle
fungere som offi cielt landshold for det mikroskopiske
og selvudråbte prinsedømme
i kanalen begyndte at tage form.
- Sealand blev dannet i 1967 af Prins
Roy, en velhavende offi cer, som var
kommet på kant med den britiske hær.
Fra sin militærtid viste Roy, at der ude
i Den Engelske Kanal stod nogle små
beton-forter fra Den anden Verdenskrig.
Forterne, som ikke er meget andet end
nogle betonpiller, står i internationalt
farvand, og Roy lagde beslag på en af
dem - Roughs Tower - og udråbte den til
at være et selvstændigt prinsedømme,
fortæller Christian Olsen.
Ideen om et landshold
Det havde den engelske stat nu ikke
tænkt sig at fi nde sig i, så fl åden gjorde
klar til at besætte Roughs Tower, og det
kom til regulær ildkamp. Da Roy stadig
var britisk statsborger, blev han betragtet
som kriminel, og staten lagde sag an
mod ham ved retten i Chelmsford Essex.
Den 25. november 1968 afgjorde retten,
at Sealand - eller Roughs Tower - ikke er
en del af Storbritannien, fordi det ligger
i internationalt farvand, og den ny stat
Sealand var en kendsgerning
- Idéen til et landshold opstod i
virkeligheden, da vores grand old man,
Poul Søe, sidste år fyldte 50 år. Vi kom
for sjov til at snakke om, at det var en
skam, at ingen af os havde spillet på
landsholdet, og så kom jeg til at tænke
på, at hvis Vestbjergs serie 6-hold kunne
repræsentere Sealand, ville vi alle sammen
blive landsholdsspillere.
Christian Olsen skrev et pænt brev til
Regent Michael of Sealand, og efter en
del korrespondance frem og tilbage gav
regenten grønt lys, og Vestbjergs serie 6hold
modtog en offi ciel erklæring om, at
holdet var udnævnt til National Football
Team Sealand.
Så blev der pludselig travlhed i den
lille klub en halv snes kilometer nord for
Aalborg. Arbejdet med at fi nde sponsorer
gik i gang, for der skulle skaffes
klubdragt i Sealands røde og blå farver.
Der skulle produceres streamers med
Sealands logo, der er blevet fremstillet
tøjbøjler med Sealands navn, så spillernes
tøj kan hænge standsmæssigt i
omklædningsrummet, der er trykt egne
øl-etiketter, og holdet har eget nationalfl
ag med til alle kampene.
- Gennemsnitalderen på holdet er på
42-43 år, og mange af spillerne har
kendt hinanden gennem 30 år. For sekssyv
år siden var der et par af spillerne,
der tog initiativ til, at vi skulle samles og
spille på et serie 6-hold. Det gik godt,
og vi er rykket op i serie 5 fl ere gange
siden, men heldigvis har klubben som
regel haft unge spillere, som kunne tage
vores plads i den højere række, så vi
kunne få lov at hygge os i serie 6, griner
Christian Olsen, der selv er født i Sverige
og først kom til Danmark som 13-årig.
Den første landskamp
- I sommer spillede vi så den første uoffi -
cielle landskamp for Sealand. Det var på
en fem dages tur til Tjekkiet, hvor vi mødte
et udvalgt hold fra Uherske Hradiste.
Vi var indlogeret på Hotel Synot, som er
hjemmebane og hotel for FC Synot, der
spiller i den tjekkiske 1. division, og som
deltog i Toto-turneringen.
- Kampen udviklede sig til en sand gyser.
Vi kom bagud 1-0 efter et ærgerligt
frispark, hvor vi lidt urutineret ikke havde
fået muren rigtigt på plads, men Bent
Dribler Hansen fi k udlignet, og han blev
således den første i historien, der har
scoret på Sealands landshold. Kampen
endte 2-2, og vort sidste mål stod Poul
Søe for. Med det uafgjorte resultat er
Sealand stadig ubesejret som landshold.
Mens landsholdsprojektet for Sealand
begyndte som en joke, har idéen udviklet
sig mere og mere. I øjeblikket tumler de
gamle fra Vestbjerg med tankerne om at
indspille en cd, som man kender fra fl ere
andre landshold.
- Vi håber også at kunne etablere en
liga for lilleputnationer. Vi håber at kunne
møde Inuit fra Grønland, samerne fra
Lapland, Åland fra Sverige, indianerne
fra USA, Mongoliet, Færøerne, Shetlandsøerne,
Gibraltar, Lesotho, Marshalløerne,
Azoerne, Falklands-øerne, Hong
Kong, Vatikanet, Andorra og andre små
nationer, siger Christian Olsen.
Sealands landshold har endnu ikke
haft den store ære at møde Regent Michael
of Sealand personligt, men regen-
JYSK FODBOLD 5/2003 14
JYSK FODBOLD 5/2003
15
ten har lovet, at han en dag vil overvære
en af landsholdets kampe, og så bliver
det på behørig vis isvøbt et fl ot isbjørneskind.
Det skal spillerne nok sørge for.
Den daglige træning lader landsholdsspillerne
de unge kræfter i Vestbjerg IF
stå for. De gamle drenge træner derimod
hver søndag hele vinteren, således at de
er klar til en ny landskampssæson. <
TEKST: NIELS HENRIKSEN
FOTO: VESTBJERG IF
S E R I E F O D B O L D
Kvinderne sidder
ved roret
Formand, Annie Madsen og ungdomsformand, Charlotte
Rasmussen, udgør sammen med to andre kvinder flertallet
i bestyrelsen i Hejnsvig IF
Sammensætningen af bestyrelsen i
Hejnsvig Idrætsforening er noget af et
særsyn i jysk fodbold. Som en af de
absolut meget få klubber sidder kvinderne
om ikke direkte på magten, så
i hvert fald på flertallet af pladserne i
foreningens bestyrelse – herunder på formandstaburetten
og posten som formand
for ungdomsafdelingen.
Det er henholdsvis Annie Madsen og
Charlotte Rasmussen, der sidder på
de poster. På spørgsmålet, om det gør
nogen forskel, at der sidder kvinder på
disse topposter, er den umiddelbare
melding meget klar:
- Det har ingen betydning. Det afgørende
er ikke, om det er en mand eller en
kvinde – det afgørende er, om vedkommende
vil lave noget, lyder det nærmest
samstemmende fra de to Hejnsvig-kvinder,
der er kendt for at yde en meget stor
indsats i en af Jyllands ældste fodboldklubber
– Hejnsvig IF har 123 år på
bagen.
Ved lidt nærmere eftertanke kan de dog
begge godt se, at der måske er forskel
på, om det er kvinder, der sidder på
posterne:
- Vi tænker nok lidt anderledes end
mænd. Vi tager hånd om ting, mænd
ikke gør – vi er mere en »hønemor«,
noterer Charlotte Rasmussen.
- På nogle områder har vi nok en anden
fingerspidsfornemmelse, supplerer Annie
Madsen, der ikke lægger skjul på, at hun
nyder, når tingene lykkes – og det ser det
ud til at gøre i den sydjyske klub, der i
dag tæller ca. 150 ungdomsspillere og
90 seniorer
Leder i 24 år
De to kvinder påpeger, at der ikke gøres
noget specielt for at trække kvinder ind i
ledelsen i klubben, der ud over fodbold
også har gymnastik og svømning på
programmet.
- Det er nok nærmest en tilfældighed, at
der er flest kvinder i bestyrelsen, men når
vi skal finde nye, forsøger vi at finde kandidater,
der skal tage sig af et konkret
område, fortæller Annie Madsen, og så
overvejes både kvinder og mænd.
Hun har nu siddet på formandsposten i
tre år. I den periode har hun også været
kampfordeler for 11 mands holdene.
Gennem de seneste 15 år er det Annie
Madsen, der har været klubbens kontaktperson,
når det gælder ændringen af 11
mands kampe, men erfaringen rækker
endnu længere tilbage:
- Jeg startede i klubbens bestyrelse i
februar 1979, fortæller Annie Madsen,
der dermed kan fejre 25 års jubilæum
næste år, og hun er ikke i tvivl – hun
bliver ved, så længe lysten er der.
Charlotte Rasmussen har – endnu – ikke
været med så længe. Hun fortæller, at
hun kom ind som forældrerepræsentant
for 8-9 år siden og gør meget ud
af at sige, at hun ikke har forstand på
fodbold, men alligevel står hun i spisen
for ungdomsafdelingen og tager sig af
kursussiden og opfordrer trænerne til at
tage på flest mulig kurser.
Mange pigespillere
Mens ledelsen tæller flest kvinder, er
situationen den stik modsatte på træner-
siden.
- Vi har kun mandlige trænere, men det
er også ofte sådan, at selv piger hellere
vil trænes af en mandlig træner, konstaterer
Charlotte Rasmussen.
Hun glæder sig samtidig over, at mange
piger i området gerne vil spille fodbold.
En stor del af ungdomsafdelingen er
pigespillere. I sommer har de mønstret
Annie Madsen og Charlotte Rasmussen
”sidder” på topposterne
i Hejnsvig IF som henholdsvis formand
og formand for ungdomsafdelingen
- og yder en stor indsats.
JYSK FODBOLD 5/2003 16
JYSK FODBOLD 5/2003
17
både et mikropigehold, miniputpigehold,
to lilleputpigehold og et pigehold – alt
sammen i syv mands, og i foråret var der
faktisk også et damejuniorhold, men det
tog efterskolerne pynten af – mange af
pigerne startede efter sommerferien på
efterskole.
- Vi gør ikke noget specielt for at skaffe
piger, konstaterer ungdomsformanden,
men hun glæder sig selvfølgelig over, at
de gerne vil deltage i legen med bolden
og gør det godt – tre hold deltog i JBU
Region 4’s mesterskaber.
Til gengæld skal der nu gøres noget
specielt for drengene, så der kan stables
et drengehold på benene. Det er svært
at holde fast i de ældste årgange, og det
første mål er at få et drengehold i gang.
Klubudvikling
Også på seniorplan har Hejnsvig IF haft
problemer. I 1999 blev det nødvendigt
at trække andetholdet ud af turneringen,
men der blev – med succes – taget fat
om problemet. Der blev nedsat et udvalg
til at kigge på sagen, og det gav gevinst.
I dag er der tre seniorhold, hvoraf det
ene er i samarbejde med Vesterhede,
hvor det hold også spiller sine hjemmekampe.
Også andre aktiviteter nytter. »Fodbold
for små fødder« har givet tilgang af
25-30 børn, og her er forældrene også
med, og håbet er, at nogen af dem kan
inddrages som frivillige i klubben. Ligeledes
er Hejnsvig IF med i JBUs klubudviklingsprojekt.
<
TEKST & FOTO.
LEIF CHRISTENSEN
K L U B P O R T R Æ T
Modspil til erfarne
trænere
Mange rutinerede trænere på serie- og ungdomsniveau efterspørger yderligere muligheder
for at udvikle sig rent fagligt. Som et forsøg har JBU Region 2 gennemført et forløb,
hvor begreberne supervision og erfaringsudveksling indgik. Kursisterne var positive.
Selv om man ikke går med ambitioner
om at blive Morten Olsens efterfølger,
har man som fodboldtræner alligevel et
behov for at uddanne sig – og udvikle
sig.
Erfarne og etablerede serietrænere - med
mange års erfaring i rygsækken - efterspørger
ofte tilbud, som ligger ud over,
hvad de kan finde i dag. Tilbud hvor den
enkelte træner bl.a. sættes i centrum.
Harboøres Serie 2-træner, Torben
Drejer (til venstre), deltog
på JBU Region 2’s kursus for
erfarne trænere, og han fremhæver
især på supervisionsforløbet
og erfaringsudvekslingen
med andre serie-trænere
som positivt.
Det var på den baggrund, at JBU Region
2 som et forsøg gennemførte projektet
”kursus for erfarne trænere” i 2002.
Kurset omfattede traditionelle områder
som fysisk træning, spillestilsudvikling,
teknisk træning, koordinationstræning og
mandskabsbehandling.
På et punkt adskilte forløbet sig imidlertid
markant fra andre træner-kurser,
forbi kursisterne under et træningspas
hjemme i klubben bliver observeret af en
instruktør samt en håndfuld af de andre
kursister. Fænomenet hedder supervision
og giver den enkelte kursist mulighed for
at få en direkte og aktuel tilbagemelding
på sine stærke og mindre stærke sider.
Det giver konkrete input til den daglige
træning og mulighed for at udveksle
erfaringer med andre trænere på samme
niveau.
Lige ud af posen
Torben Drejer, ansvarlig for Harboøres
Serie 2-hold, er en af de trænere, der
deltog på kurset. Og han fik meget ud af
pilotprojektet.
- Jeg havde stået lidt i stampe rent uddannelsesmæssigt,
og de etablerede kursustilbud
havde jeg valgt fra af praktiske
grunde, fordi de typisk skal gennemføres
i ferieperioden, hvor jeg hellere vil være
sammen med familien. Derfor var dette
tilbud helt oplagt for mig.
- Supervisions-modellen har jeg fundet
særdeles tiltalende. Det er meget lærerigt
at få sit træningsforløb analyseret på den
måde. Normalt deltager man som træner
ved en samling og får et stykke papir
med hjem, hvor man så skal forsøge at
overføre tingene til sit eget hold – og det
kan ofte også være meget fint. Men der
ligger selvfølgelig nogle flere muligheder
i et forløb som dette, vurderer han.
- I min træner-gruppe blev tingene sagt,
som de var – og vi fik en rigtig god
dialog. Jeg blev bekræftet i nogle ting.
F.eks. er jeg den meget stille og rolige
type og fik bl.a. at vide, at jeg godt
kunne være lidt mere fanden-i-voldsk en
gang imellem, ligesom jeg selvfølgelig
også blev bekræftet i nogle af de ting,
som jeg mestrer. Derudover var den generelle
erfaringsudvekslingen med nogle
trænere på mit eget niveau – og med
den samme referenceramme som jeg selv
på serie 2, 3 og 4-niveau - meget udbytterig,
siger Torben Drejer.
Vigtig inspiration
På baggrund af pilotprojektet kan JBU
konkludere, at kursisterne har været meget
tilfredse med forløbet – ikke mindst
supervisions-modellen:
- Den typiske målgruppe for et tilbud som
dette er den etablerede træner, der f.eks.
har været igennem hele forløbet med basiskurser
eller DBU’s Seniortrænerkursus
eller den selvlærte træner, som ikke har
været igennem DBU’s kurser, men som nu
efterspørger et lidt mere krævende tilbud
end blot de sædvanlige tre-timers kurser,
siger konsulent i JBU Region 2, Peter
Tornbo, der har sammen med regionens
uddannelsesudvalg har udviklet kurset.
- Supervision ude i klubben lærer man
utrolig meget af. Instruktøren – og trænerkollegerne
– stiller nogle spørgsmål,
som man måske ikke selv har tænkt over.
Det giver stof til eftertanke, siger Peter
Tornbo.
JYSK FODBOLD 5/2003 18
JYSK FODBOLD 5/2003
19
T R Æ N E R U D D A N N E L S E
- Supervisionsmodellen med fire deltagere
i hver gruppe og herefter fire supervisioner
af kamp eller træning, er en rigtig
god arbejdsmåde, hvor deltagerne får
en meget personlig og anderledes, men
også utrolig givtig evaluering af den
enkelte træners måde at arbejde med
holdet på i hverdagen, påpeger Peter
Tornbo.
- Ligeledes får alle deltagerne mulighed
for at hente inspiration hos andre trænere.
Altså en meget praktisk indfaldsvinkel
til at hente inspiration til trænergerningen
i sin hjemklub, konkluderer Peter Tornbo.
- Den eneste ulempe ved en model som
denne er økonomien. Supervisionsmodellen
er en forholdsvis dyr undervisningsform
med én instruktør til fire kursister.
Men supervisionen giver deltagerne
utroligt meget, fordi temaerne og dialogen
bliver meget nærværende for de
implicerede parter, tilføjer Peter Tornbo.
I alt 20 kursister deltog i kursus-forløbet,
som JBU arbejder på at kunne
tilbyde igen i 2004. Du kan læse mere
om fodboldens træneruddannelse på
www.jbu.dbu.dk og www.dbu.dk. <
TEKST: MADS D. LARSEN
FOTO: JOHAN LADEGAARD
Alle fodboldtrænere har prøvet at stå i
situationen som træner for første gang.
Derfor kender alle fodboldtrænere også
de spørgsmål, der melder sig før den
første træning, og de – som oftest uforudsete
– problemer, der skal tackles ude
på fodboldbanen. Men sådan behøver
det ikke at være, hvis den nye træner
i klubben bliver klædt ordentlig på fra
første færd.
Det viser et eksempel fra Lemvig GF.
Her tog en flok unge hul på trænerkarrieren
i foråret, og samtidig blev de
Kursusforløbet i Lemvig GF
Teoridel (3 timer)
Følgende emner blev præsenteret og
diskuteret:
• Den røde tråd i klubbens ungdomsarbejde
• Træningsplanlægning/organisation af
træning (herunder gruppeopgave: Lav
et træningsprogram med ét træningstema)
Lemvig klæder de unge trænere på
inviteret til introduktionskursus sammen
med flere jævnaldrende trænere, der
havde trænet i nogle år, men som endnu
ikke havde deltaget på JBU’s eller DBU’s
trænerkurser.
De første tre kursustimer bød på teori i
klubhuset med fokus på træneradfærd,
samt planlægning og organisering af
ungdomstræning. JBU-konsulent Peter
Tornbo stod for undervisningen, og
efterfølgende blev teorien fulgt op med
praksis ude på træningsbanerne.
• Årsplan/månedsplan
• Træneradfærd
• Uddannelsesmuligheder
Praktikdel – supervision (3 timer)
00-30 min:Instruktør og trænere mødes en
halv time før træningen for at snakke
Lemvig GF’s ungdomsafdeling gennemførte
i foråret et introduktionsforløb for klubbens
unge trænere, og initiativet har vist sig at
være ganske godt givet ud
Nye ideer på bordet
I mindre grupper fik de unge trænere til
opgave at gennemføre et træningspas
med de spillere, som de har til dagligt i
klubben, og samtidig superviserede en
DBU-instruktør de unge trænere.
- Det var træningsaftenen ude på banen,
der gav mig mest. Jeg lod ikke rigtigt
mærke til, at vi blev kigget på, mens vi
trænede, men bagefter snakkede vi sammen
om træningen i en times tid, og det
var virkelig positivt. Det er selvfølgelig altid
rart at få at vide, når man laver noget
godt, men det er også godt at få rettet
sine fejl, siger 18-årige Paw Lauridsen.
træningsprogrammet og træningsemner
igennem.
30-120 min: Træningen gennemføres med
instruktøren på sidelinjen
120-180 min: Instruktør og trænere diskuterer
træningen. Hvad var godt og hvorfor?
Hvad kunne gøres bedre/anderledes
og hvorfor?
Han har netop afsluttet sin fjerde sæson
som træner i Lemvig GF. I år har han haft
ansvaret for klubbens andethold i drengeårgangen,
og Paw Lauridsen er ikke i
tvivl om, at klubkurset har været med til
at gøre ham til en bedre træner.
- Vi fik mange gode råd undervejs, som
jeg aldrig havde tænkt på. Blandt andet
at det er en god idé at samle spillerne
både før og efter træning for at fortælle,
hvad der skal ske og for at få rundet
træningen ordentlig af. Det har jeg
måske gjort før, men det har aldrig været
bevidst. Det samme gælder at snakke til
spillerne i samme retning, som vinden
blæser, fortæller Paw Lauridsen og
tilføjer, at det ikke er lysten til at tage på
trænerkursus tidligere, der har manglet.
- Jeg synes ikke, at jeg har haft tid til det,
men det her var jo nemt, fordi det foregik
i min egen klub, forklarer den unge
Lemvig-træner.
Paw Lauridsen
Gode råd til trænerens
værktøjskasse
Inden træning:
• Hvem skal have solen i øjnene?
• Ikke tale i modvind
• Spillerne skal alle have frit udsyn til
træneren
Et målrettet tilbud
Konsulent Peter Tornbo var også begejstret
over kursusforløbet i Lemvig.
- Jeg føler virkelig, at vi ramte målet,
også selv om deltagerne ikke alle
sammen havde den samme mængden
erfaring med i tasken. Jeg tror på, at
kurset har været med til at give de
unge trænere et løft og en god start på
trænergerningen, og forhåbentlig har det
været med til at motivere dem til jobbet
som trænere og til at dygtiggøre sig som
trænere via vores uddannelser, siger
Peter Tornbo og fortsætter:
- I Lemvig stod de med en helt konkret opgave
med mange unge trænere i deres
ungdomsafdeling, og derfor var det
muligt at lave et specifikt og målrettet kursus
til de unge uden om JBU’s officielle
kursusprogram. Ved at holde kurset i
deres egen klub og med deres egne spillere
blev det samtidig så lidt kunstigt som
muligt for dem, og jeg tror, at mange
klubber vil kunne hjælpe deres unge
trænere godt i gang på denne måde.
- Og det behøver ikke være en DBU-instruktør,
der står for undervisningen og
supervisionen. Det kan en erfaren træner
i klubben sagtens selv klare, for det
handler mest af alt om at bevidstgøre de
unge trænere om, hvad de laver ude på
træningsbanen og hvorfor, samt at give
dem nogle praktiske værktøjer, der kan
hjælpe dem godt i gang, forklarer Peter
Tornbo. <
TEKST: HENRIK SKOV
FOTO: BENNY VEJLBY
• Rigtig synsvinkel (sidelinje contra
målmand)
• Spillerne skal have ryggen til anden
aktivitet
• Tal kort, klart og tydeligt
• Vis-forklar-vis (træner og/eller spiller)
20 JYSK FODBOLD 3/2003 21
T R Æ N E R U D D A N N E L S E
Trænerens kodeord
Viden: Det er vigtigt, at træneren
har overblik over den enkelte
tekniks korrekte udførelse, ellers
vil det være umuligt med relevante
rettelse.
Instruktion: Et godt udgangspunkt
er, at det altid er træneren,
som har ansvaret (fejlen) ved
misforståelser.
Trænerens instruktion skal være
kort, klar og tydelig, og der skal
desuden være klarhed og præcision
i forevisningen.
Forevisning: Vis – forklar – vis
Gentagelser: Der skal være
mange gentagelser i træningsplanlægningen,
idet dette sikrer et konstant
niveau. Arbejd ikke med for
mange forskellige ting på en gang
og undgå at være overfladisk.
Hjælpere: Hvis det kniber med
selv at forevise, så find en hjælper
(evt. en spiller), som en gang imellem
vil forevise for dine spillere
– undgå i hvert tilfælde at snakke
dig ud af det.
Lenni Toft Jensen er 17 år
og er netop blevet færdig
med sin første sæson som
fodboldtræner. Han er glad
for den hjælp, han fik fra
start
Gode råd til trænerens
værktøjskasse (fortsat)
Under træning/kamp:
• Personlig vejledning af spilleren under
spillet
• Trække spilleren til side og vejlede
• Stop spillet og forklare/vise dine hensigter
- Det er svært at få et træningsprogram
til at hænge sammen som helt ny træner,
for du kan godt føle dig helt tom for
idéer og øvelser.
Ordene tilhører Lenni Toft Jensen. Han
er 17 år gammel og har i den netop
overståede sæson været træner for
første gang. Sammen med kammeraten
Daniel Søgaard Mundbjerg har han haft
ansvaret for Lemvig GF’s tredjehold i
drengeafdelingen.
• Hold fast i det valgte tema (instruktionspunkter)
• Ros/ris – hav tålmodighed
• Personlighed (stemme, kropssprog og
baneudnyttelse)
• Spørgende, støttende eller instruerende
Rart med lidt
starthjælp
- Det var rart, at vi fik nogle vejledninger
helt fra starten af. Det var godt at få
nogle idéer og få træningen rettet lidt til.
Bagefter kunne vi sagtens se, hvordan
vi kunne gøre det bedre, fortæller Lenni
Toft Jensen om forårets klubkursus for
de unge trænere i Lemvig, som han og
Daniel deltog på.
Og her sugede de to førstegangstrænere
blandt andet gode råd omkring træningsplanlægning
til sig. Det betyder, at
Lenni og Daniel efter hver kamp gennem
sæsonen har valgt et træningsemne, som
de så er gået i dybden med på træningsbanen
i den kommende uge.
- Det kunne for eksempel være spil på
kanterne, og så prøver vi at lave nogle
træningsprogrammer med netop det
tema, siger Lenni Toft Jensen og tilføjer,
at den sidste halve time af træningen
altid er forbeholdt spillerønsker.
Her får spillerne lov til at bestemme,
hvad der skal ske. Nogle gange spilles
der kamp. Andre gange trænes der i
spark fra 11-meter pletten. <
TEKST: HENRIK SKOV
FOTO: BENNY VEJLBY
Efter træning:
• Afrund træningen med spillerne samlet
• Giv enkelte beskeder (kamp, kørsel
m.v.)
• Hvad trænede vi i dag?
• Hvor fortsætter vi næste gang?
• Tak for i dag
22 JYSK FODBOLD 3/2003 23
Gåsebillen huserer
Mange klubber har oplevet ødelagte fodboldbaner p.g.a.
insektangreb, og våde vinter- og forårsmåneder gør blot
de ødelæggende gåsebillers vilkår endnu bedre
De senere år har flere fodboldklubber
oplevet angreb, der ikke ender i chancer
og mål, men i ærgrelse og ødelagte
græsarealer.
Det er den såkaldte gåsebille, der huserer
- lægger sine æg, som så udvikler
sig, spiser græssets rodnet, hvorefter
grønsværen bliver løs, græsset bliver
gult, hænger ikke længere fast i jorden,
og så kan råger, krager og andre fugle
i deres jagt på føde rent faktisk lave en
pæn grøn bane om til et stykke bart jord.
Medlemmer fra Højslev Kirkeby
IF i færd med at udbedre
klubbens fodboldbaner efter et
angreb af gåsebille-larver.
JYSK FODBOLD 5/2003
En af de jyske klubber, der i denne
sæson har oplevet et sådant angreb, er
Højslev Kirkeby IF - 10-12 km nordøst
for Skive, og her blev i løbet af få uger
30-40 pct. af foreningens kampbane
pludselig græsløs.
Det har blandt andet betydet, at klubbens
sidste turneringskampe alle har måttet
afvikles på »træningsbanen« - sidste
kamp, hvor den angrebne bane blev
benyttet, var i runden 13.-14. september.
24
Klubbens medlemmer har efterfølgende
blandt andet hjulpet ved at køre såkaldt
harpet muld i hullerne, har fjernet »dødt
materiale« - vissent græs, og også sammen
med kommunens stadioninspektør,
Carlo Jørgensen, hjulpet ved at efterså
med græsfrø.
Desuden har grønsværen været igennem
det, der i fagsproget hedder en vertikalskæring
- også for at gøre livet surt for
gåsebillelarverne.
Ideelle vilkår for larverne
- Vi udrydder ikke gåsebillelarverne - det
kan næsten ikke lade sig gøre, men vi
kan afhjælpe de værste gener og forhåbentlig
gøre banen brugelig til næste
sæson, siger gartnerformand Just Eiskjær
Sørensen fra kommunens park-væsen.
- Vi har set det før - og vi vil også se det
igen. Som klimaet i Danmark er i disse
år, så bliver det meget svært at undgå
gåsebillelarvernes angreb: Våde forår,
varme somre - det er simpelthen ideelle
betingelser, og skal billelarverne udryddes
effektivt, så er det både et stort og
bekosteligt stykke arbejde, siger Eiskjær.
- Hvis der ikke bliver grebet ind, jamen
så ender det med, at der ingen græs er.
På den aktuelt angrebne bane i Højslev
Kirkeby vil jeg sige, at de »døde
områder« fra 2002 til 2003 fordoblede
sig fra 15 til 30-40 pct. af arealet, og
hvis vi ikke greb ind nu, så ville man se
denne samme udvikling til 2004, siger
gartneren.
Nogen vidunder-kur mod gåsebillen har
Just Eiskjær ikke, men han har dog et
håb om, at der endnu kan og skal opleves
hårde vintre fremover i Danmark.
- En god sammenhængende periode
med hård frost - det udrydder meget af
den slags larver, skimmel og svamp, der
er hård ved f.eks fodboldbaner - lange
våde vintre, det gør blot tingene værre,
slutter han. <
TEKST: OLE TANG
FOTO: STEEN DON
F O D B O L D B A N E R
JBU
NAVNE
Uheldige JBU-talenter i Parken
Både Niels Madsen og Thorbjørn Holst
var udtaget til JBU’s unionshold 2003,
men var begge så uheldige at pådrage
sig skader få dage før stævnets begyndelse.
På den baggrund blev de af JBU udpeget
som årets modtagere af en landskamptur
– betalt af Jydsk Boldspil-Unions Johannes
Høiriis Mindefond. Turen omfattede
onsdagens EM-kvalifikationskamp mod
Rumænien, og de blev ledsaget af formanden
for JBU’s Eliteungdomsudvalg for
Herrer, Torben Jensen.
Niels Madsen spiller for Randers FC,
mens Thorbjørn Holst er en målfarlig
Bendi Sørensen er død
Fodboldlederen, Bendi Sørensen, er
afgået ved døden, 84 år gammel.
Bendi Sørensen var igennem 55 år
formand for Stenvad Boldklub, og hans
indsats og betydning for klubben vil stå
som en milepæl i jysk fodbold.
Han var involveret i klubben siden stiftelsen
for 75 år siden. Først som aktiv drengespiller
– senere som leder. Han blev
valgt som formand i en alder af blot 20
år, og efter sin afgang fra formandsposten
for knap 10 år siden holdt han bl.a.
styr på klubbens baner, bolde, m.m.
Bendi Sørensen var højt respekteret
og anerkendt for sit fodboldvirke, som
midtbanespiller for Silkeborg IF og har
i 2003-sæsonen scoret syv gange i
JuniorLigaen.
Mindefonden har til formål at opmuntre
ungdomsspillere, der på grund af uheld
er gået glip af fodboldmæssige oplevelser
i det forgangne år.
Det er JBU’s Eliteungdomsudvalg, der
hvert år udpeger de spillere, som får en
opmuntring fra den jyske fodboldunion.
Johannes Høiriis Mindefond blev stiftet i
1959 til minde om Johannes Høiriis, der
i en menneskealder ydede en stor indsats
for JBU’s ungdomsarbejde. Johannes
Høiriis sad i JBU’s bestyrelse i perioden
er kommet mange spillere, forældre,
trænere og ledere i Stenvad Boldklub til
gode.
Bendi Sørensen var indehaver af jysk
fodbolds ypperste hædersbevisning,
JBU’s Guldnål. En hædersbevisning der
blot er tildelt 60 fodboldledere i løbet af
JBU’s 108-årige historie.
Bendi Sørensen kom altid for at hilse
på, og hans ansigt strålede af glæde
og tilfredshed ved de lejligheder, hvor
man mødte ham – hvad enten det var til
JBU’s delegeretmøde eller til JBU Region
3’s årsmøde, hvor han også altid var til
stede.
26
1920-25, hvorefter han blev ansat som
sekretær. En post som han beklædte indtil
1955, hvor han overtog hvervet som
formand for JBU.
Ved hans død gav hans efterladte udtryk
for ønsket om, at hans begravelse skulle
foregå i dybeste stilhed. JBU’s bestyrelse
meddelte dette til de jyske fodboldklubber
og opfordrede dem til at indbetale
et beløb til et varigt minde om Høiriis i
stedet for at sende blomster og kranse.
I samråd med familien besluttede man
at bruge disse midler til at oprette et
mindefond.
/MDL
Han fortalte ofte om sine gode oplevelser.
Enten fra klubben eller i forbindelse
med JBU’s nye aktiviteter. Bendi Sørensen
efterlader hos mig et indtryk af en positiv
og samvittighedsfuld fodboldleder – omgivet
af respekt for hans store indsats for
fodboldungdommen i hans klub, Stenvad
Boldklub.
I JBU vil vi i taknemmelighed mindes
hans store indsats for jysk fodbold. Æret
være hans minde.
Benny Hansen
Formand
Jydsk Boldspil-Union
Træningslejr / kursus – så prøv
STOHOLM
VANDRERHJEM
Nyt vandrerhjem med 92 sengepladser flere
med eget bad/toilet samt TV på værelserne.
• Full-service cafeteria
• Beach-volley
• 2 idrætshaller
• Græsbaner
• Solarium
• Skydebaner
• Tennisbaner
• Flotte kursuslokaler alt i AV-udstyr
KONTAKT OS OG FÅ ET GODT TILBUD
Stoholm Vandrerhjem
Søndergade 56
7850 Stoholm
Tlf. 97 54 16 21 · Fax 97 54 23 54
e-mail: stoholmvandrerhjem@stoholmvandrerhjem.dk
Hjemmeside: www.stoholmvandrerhjem.dk
JBU
NAVNE
JBU-bestyrelser tester ny
lederuddannelse
Medlemmerne af JBU’s bestyrelse
og fire regionsbestyrelser har
valgt at gennemføre DBU’s nye
lederuddannelse, Mønsterklubben
– bl.a. for at kunne viderebringe
erfaringerne til de jyske klubledere
Hvad er vores stærke sider, og hvor vi
kan vi blive bedre? Det var udgangspunktet,
da medlemmerne af JBU’s bestyrelse
og fire regionsbestyrelser tog hul
på DBU’s nye lederuddannelse. Det skete
på det traditionelle bestyrelsesseminar,
der blev afviklet d. 22. og 23. august i
Vildbjerg.
Uddannelsen hedder Mønsterklub (naturligvis
fordi den først og fremmest er klubrelateret),
men var til anledningen justeret
til Mønsterunionen/Mønsterregionen.
Hovedprincippet er, at man bruger uddannelsen
som et spejl, der holdes op
foran klubben/regionen/lokalunionen.
Mønsterklubben skal opfattes som en
Koncentrerede medlemmer fra
JBU’s bestyrelse under første
modul af DBU’s nye lederuddannelse.
idealklub, som har en positiv udvikling
på den sportslige side, medlemstilvækst,
stor accept i lokalsamfundet, godt samarbejde
med kommunen o.s.v.
Grønt, gult og rødt
Når man har spejlet sig om mod Mønsterklubben,
får man et tredelt resultat i
form af et trafiklys: Grønne områder hvor
man allerede er mønsterklub, gule områder
hvor man med en beskeden indsats
kan blive mønsterklub og røde områder
hvor man absolut ikke er mønsterklub.
De efterfølgende trin i lederuddannelsen
gennemføres i JBU’s bestyrelse og regionsbestyrelserne
senere på efteråret. Det
handler bl.a. om lederkompetencer.
JBU’s bestyrelsesmedlemmer har valgt
at gå ind i lederuddannelsen af flere
årsager. Dels for at udvikle JBU’s organisation
og gå forrest i bestræbelserne
på at uddanne fodboldledere, dels for at
JBU’s ledere kan få kendskab til uddannelsen
og derved blive ambassadører
for initiativet – og dels for at teste om
uddannelses-forløbet anses for brugbart i
relation til klubberne.
Som klub kan man bl.a. bruge den nye
lederuddannelse til at få et overblik over
på hvilke områder, man kan forbedre
sig. Mønsterklub-spejlingen er også et
værktøj til at give bestyrelsen et fælles
billede af klubbens grønne, gule og røde
områder.
Konsulentfirmaet Ankerhus – der har
udviklet uddannelsen – står for gennemførelsen
af de første trin i JBU’s organisation.
Herefter overtages forløbet af de
særlige instruktører, som p.t. er ved at
blive uddannet.
For klubbernes vedkommende vil uddannelsen
være til rådighed i slutningen af
2003.
/MDL
Ny medspiller til de
nordjyske fodboldklubber
Søren Pinstrup overtager jobbet
som kontorleder på JBU Region
1’s administration i Aalborg
Søren Pinstrup bliver ny medspiller for
fodboldklubberne i Nordjyllands Amt.
D. 1. december overtager han posten
som kontorleder på JBU Region 1’s kontor
i Aalborg, hvor han afløser Knud W.
Laursen, der går på pension efter 10 års
ansættelse i JBU.
Søren Pinstrup har en bred ledelsesmæssig
baggrund fra erhvervslivet og
et indgående kendskab til det frivillige
foreningsliv.
Han er uddannet i finansverdenen og har
20 års erfaring som ansat i Den Danske
Bank. I 1981 forlod han imidlertid en
post som bankbestyrer for bankens Støvring-afdeling
til fordel for en lederkarriere
i forskellige internationale projektselskaber
inden for bl.a. opførelse og drift af
slagterier.
Foreningsmæssigt besidder 54-årige Søren
Pinstrup også den nødvendige ballast
for at varetage funktionen som kontorleder
i JBU Region 1. Han har siden 1976
været hovedformand for Støvring IF, der
tæller ca. 1200 medlemmer inden for
fodbold, håndbold, basketball og badminton.
Derudover varetager han posten
som formand for Hallerne i Støvring Kommune,
ligesom han er aktiv kommunalpolitiker
med sæde i Støvring Byråd.
Udover kontorlederen består JBU Region
1’s administration af assistent Ditte
Funder. Herudover har regionen tilknyttet
to konsulenter, Peter Gaede og Kim Glad
Andersen.
JBU Region 1 omfatter 193 fodboldklubber
og 32.408 aktive fodboldspillere i
Nordjyllands Amt. Regionskontoret i Aalborg
administrerer bl.a. 5- og 7-mandsturneringerne,
indefodboldturneringen,
træningsturneringen og Sommer Cup – i
alt 3.500 hold – samt en række uddannelsesaktiviteter.
Regionen har desuden
tilknyttet ca. 40 ulønnede JBU-ledere i
regionsbestyrelse og udvalg.
/MDL
4700 hold i JBU’s indefodbold-turnering
Mens udendørs-sæsonen nærmer sig sin
afslutning, er mange jyske hold klar til at
rykke indendørs for at spille fodbold. Og
det høje aktivitetsniveau i JBU’s indefodbold-turnering
fortsætter også i den
kommende sæson.
Flere end 4700 hold er tilmeldt de fire
regionale turneringer 2003/2004, som
afsluttes med regionsfinaler og efterfølgende
kampe om det Jyske Mesterskab.
JBU’s indefodbold-turnering administreres
af regionerne, som i år kan gøre
følgende status:
JBU Region 1 har i år tilmeldt 963 hold,
hvilket er en fremgang på ca. 50 hold i
forhold til sidste år.
JBU Region 2 har i år tilmeldt 1140 hold,
hvilket er ny rekord – og en fremgang på
20 hold i forhold til sidste år.
JBU Region 3 har i år tilmeldt 1390
hold, hvilket er en marginal tilbagegang
i forhold til 2002/2003. På store mål
har regionen 114 hold.
JBU Region 4 har i år tilmeldt 1244 hold,
hvilket er fremgang i forhold til sidste år.
JBU’s indefodbold-turnering er siden
1994 vokset fra 3595 hold til over 4700
hold i 2003, hvilket svarer til en procentvis
stigning på mere end 30 procent. Det
er traditionen tro Bryggerigruppen A/S,
der er sponsor for JBU’s indefodbold-turnering.
JYSK FODBOLD 5/2003 28
JYSK FODBOLD 5/2003
29
/MDL
Klubudvikling i seks
nye klubber
JBU har udvalgt seks nye klubber til at
deltage i projektet, Klubudvikling – med
din klub i centrum. De udvalgte er:
• Sunds IF
• Vellev IF
• Kolding B
• Galten fs
• Alminde Viuf
• Askov/Malt
Projektet tager udgangspunkt i den enkelte
klubs situation, og hvordan klubben
kan udvikle sig til gavn for alle medlemmer.
JBU stiller en erfaren proceskonsulent
til rådighed for de syv udvalgte klubber.
Konsulenten rådgiver og vejleder
gennem hele forløbet, som forventes at
strække sig over en periode på op til to
år. JBU bidrager endvidere med tilskud til
uddannelsesvirksomhed.
Inspirationen til projektet kommer fra det
norske fodboldforbund, NFF, hvor JBU’s
uddannelsesudvalg i november 1998 var
på besøg for at høre om de norske initiativer
direkte målrettet breddefodbolden.
Med udgangspunkt i erfaringerne herfra
gennemførte JBU i 1999-2000 fire
pilotprojekter, og på grund af de positive
tilbagemeldinger fra de involverede klubber
besluttede JBU’s bestyrelse i foråret
2001 at gøre tilbuddet permanent.
JBU’s klubudviklingsprojekt er i øjeblikket
under gennemførelse i Stilling IF, Ikast
KFUM, Brande IF, Hejnsvig IF, Jernved IF,
Skibsby Højene IF og Farsø/Ullits IK.
Du kan læse mere om JBU’s klubudviklingsprojekt
på www.jbu.dbu.dk. Her
kan du bl.a. finde beskrivelsen af et
konkret klubudviklings-forløb i Ebeltoft IF
- herunder resultaterne af indsatsen og
klubbens egen vurdering af projektet.
/MDL
K O R T N Y T
JBU
NAVNE
100 trænere til seminar med Ove Pedersen
De næsten 100 deltagende trænere
holdt sig klogeligt under tribunens tag,
da JBU Region 4 på den første »rigtige«
efterårsdag, mandag d. 6. oktober,
holdt fodboldseminar på Haderslev
Stadion. I store dele af den udendørs del
af arrangement silede regnen ned, så
både Esbjerg fBs superligatræner Ove
Pedersen med assistenttrænerne Jørgen
Toft og Karsten Sejerup, og spillerne fra
Haderslev FK var i aktion i regnvejr.
Arrangementet var blevet flyttet fra
august, og det sene tidspunkt på sæsonen
til trods glæder JBU Region 4 sig
over den store deltagelse.
Ove Pedersen lagde ud med forskellige
øvelser, som de deltagende trænere
efterfølgende kan overføre til sit eget
hold, og efter en let anretning gik turen
indendørs, hvor Ove Pedersen fortalte
om EfB og bl.a. det trænerteam, der står
bag superligaholdet.
/LC
Ni klubber til angreb på
generalforsamlingen
Stor interesse for at deltage i JBU
Region 2’s projekt om at gøre
generalforsamlingen mere spændende.
Projektets erfaringer vil
senere blive stillet til rådighed for
alle jyske klubber
Kan vi gøre fodboldklubbens generalforsamling
mere spændende?
Svaret er ja, og ni jyske fodboldklubber
har taget udfordringen op og meldt
sig under fanerne hos JBU Region 2’s
nye projekt, som netop har til formål at
hjælpe klubberne med at lave en sjovere
og mere vedkommende generelforsamling.
De deltagende klubber er Aulum IF,
Brande IF, Harboøre IF, Haverslev IF, Ikast
FS, Skals FF, Skive IK, Vestervig/Agger IF
samt Viborg Søndermarken IK.
- Vi bliver ofte mødt med udsagn som:
”Generalforsamlinger er kedelige og der
kommer stort set ingen medlemmer – hvis
vi møder op bliver vi bare valgt – der
kommer slet ingen unge mennesker”,
fortæller JBU Region 2’s konsulent Peter
Tornbo om baggrunden for projektet.
JBU Region 2 havde oprindeligt forestillet
sig, at fem eller seks klubber skulle deltage
i projektet, men den store interesse
har gjort, at man har udvidet deltagerfeltet
til ni klubber.
Ove Pedersen benyttede sig af
Haderslev FKs bedste juniorspillere
suppleret med nogle
drenge- og ynglingespillere som
medier i seminaret i Haderslev.
Formålet med projektet er bl.a. at tiltrække
flere medlemmer til klubbernes generalforsamlinger.
Det kunne f.eks. være i
form af vigtige temaer, ligesom der også
skal ses på mødernes afviklingsform, tid
og sted samt endelig markedsføringen
af møderne. De ni deltagende klubber
vil derfor bl.a. blive tilbudt bistand og
rådgivning fra en professionel marketingsmand.
Efter projektets gennemførelse vil de opnåede
erfaringer og resultater blive stillet
til rådighed for alle jyske fodboldklubber.
Projektet støttes økonomisk af DBU.
/MDL
K O R T N Y T
JYSK FODBOLD 5/2003 30
JYSK FODBOLD 5/2003
31
Straffespark med
tilbagevirkende
kraft?
Fair Play-begrebet optræder
i mange former og
forklædninger. Ved sommerens
Dana Cup i Frederikshavn
følte en lille svensk
pigespiller sig forpligtet til
at dele en hemmelighed
med kampens dommer
En af sommerens glæder for denne artikels
forfatter er at komme til Dana Cup
i Frederikshavn og der som dommer at
bidrage til afviklingen af de hundredevis
af kampe, som spillere fra først og fremmest
Norge og Sverige sikrer med deres
deltagelse.
Det var fjerde gang, jeg deltog, og igen
i år var det at lede kampene en kavalkade
af gode oplevelser blandt disciplinerede
spillere og ledere - som over en
bred kam viste, at de har forstået, hvad
Fair Play-begrebet går ud op, såvel på
som udenfor banen.
En af de mere specielle oplevelser i den
retning kom på en varm, varm onsdag
i det nordjyske - helt ude i det hjørne af
Frederikshavn fIs store anlæg, som hedder
bane 11 - allerlængst væk fra civilisationen,
og jeg tror holdene var norske
IL Eiger og svenske Onsala BK, uden at
det må blive et kardinalpunkt.
Med få minutter tilbage af spilletiden på
2 x 20 minut, og stillingen 4-1 til nord-
JYSK FODBOLD 5/2003
mændene blev der sparket en højt-flyvende
bold ind i det svenske straffesparkfelt,
hvor jeg, stående på kanten af feltet,
blot kunne afvente, at tyngdeloven skulle
bringe læderet retur til spillehøjde.
De aktive spillere kiggede opad mod
den brændende sol for at fokusere på
bolden, og en lille svensk pige holdt
armen op over hovedet for at skygge for
øjnene.
Og skæbnen ville naturligvis, at bolden
akkurat valgte at dykke, hvor hun stod
med sin tynde pigearm.
Der kan siges både for og imod - hun
var uforsætlig i situationen, men hun
spillede bolden med armen inde i feltet,
og nogen naturlig stilling kunne man ikke
tale om.
Jeg hælder nok mest til, at jeg burde
have dømt straffespark, men bagud
med 4-1 fandt jeg ikke grund til at give
svenskerne ekstra problemer - og råbte
blot »fortsæt spillet«, hvilket alle straks
efterkom.
I en pause i spillet et par minutter senere
kom der en lille pige hen og prikkede til
32
min arm:
Og selv med mit middelmådige sprogøre,
var jeg ikke i tvivl om, at hun fortalte
mig:
»- At jeg altså kom til at tage bolden med
hånden før inde i feltet!«
Se, det er jo ægte fairplay, hvis nogen
skulle være i tvivl.
Jeg sank engang, mens jeg grundede på
et plausibelt svar - og endte vel med at få
sagt, at »hvis du kan holde på en hemmelighed,
så kan jeg også«.
Kampen gik til vejs ende - nordmændene
jublede over deres slutspilsplads, og
parterne mødtes på midten til af-hilsning,
som er helt normal praksis for hold fra de
øvrige nordiske lande.
Nu bagefter går jeg og spekulerer en
smule på, om den lille spiller mon havde
den tanke, at modstanderne burde have
haft et straffespark på efterbevilling... <
TEKST: OLE TANG
ILLUSTRATION: LASSE BO ANDERSEN
Change language