Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

VII.
[Uenighed i Udvalget.]
SYVENDE AFSNIT
Hvad der derefter skete i Fællesudvalget, ser foreløbig ud som Ragnarok. Guderne kæmper i Mørke, Lynene flammer,
Jætterne mylrer frem fra alle Kroge, og Jorden viger bort under Raadhuset. Man slæbte det nemlig paa Papiret fra den ene
Ende af det gamle Voldterræng til den anden, fra Løngangsstræde til Vendersgade. Atter fæster man Blikket paa det
forlængst opgivne Grønttorv, og Nyrop maatte indtegne Raadhuset her, i Aborreparken og ved Nordsiden af Vesterbros
Passage opfører man Raadhuse paa Papiret, og end ikke den gamle By var hellig. Det var selve Nyrop der foreslog at lægge
Raadhuset ved Gammeltorv, paa Grunden mellem Torvet og Studiestræde. For at forstaa dette maa man huske, at Nyrop
vel havde haft nogle lykkelige Indskydelser, men endnu var han ikke kommet til Klarhed over Raadhuset som en
fritliggende, til alle fire Sider afsluttet Bygning. Dernæst gruede han stadig ved Udsigten til Præsentérbakken, og endelig
havde den historiske Grund i den gamle By en hemmelig Magt over hans Sind. Et Raadhus, mente han, maatte være sluttet,
og helst virke sammen med andre Bygninger, og derfor er den mest fri Beliggenhed ikke den bedste; Pladsen ved
Gammeltorv, hedder det videre, med en Parentes, hvis Indhold dog ikke kan bestaa for en streng historisk Undersøgelse, er
„vistnok Byens højeste Punkt og gammel historisk Grund (de gamle Raadhuse laa paa Bispegaardens Hjørne og paa Hjørnet
af Skovbogade). Her vilde saa være samlet Universitet, Raadhus, Bispegaard og Byens Hovedkirke, og Raadhuset vilde
komme til at tage sig prægtigt ud mod Gammeltorv med Frue og Petri Taarne i Baggrunden, og hvilke Rammer vilde
Husrækkerne paa Torvet ikke danne for Raadhuset! Siden mod Nørregade, Hukket foran Frue Kirke m.v. vilde ogsaa give
interessante Opgaver”. Medens de samtidige Arkitekter i Reglen ikke plagedes af noget Hensyn til deres Bygningers
Omgivelser, og foretrak den regelmæssig symmetriske Komposition, har altsaa Hensynet til det bestaaende og Udsigten til
et uregelmæssigt Anlæg haft en særlig Tiltrækning for Nyrop, der tilføjer: Pladsen ved Gammeltorv synes jeg maa være
begejstrende for enhver Arkitekt. - Forgæves lød Borgmester Borups Stemme, at man vist slet ikke havde Lov til at
forhandle mere om Raadhusets Beliggenhed, da den jo engang for alle var blevet fastsat. Dog lidt efter lidt stillede Stormen
af og Mørket ophørte, men Magsvejr blev det aldrig mere i Fællesudvalget, uagtet Sagen gik fremad. Der blev nedsat et
Underudvalg til at forhandle med Nyrop, og for dettes Medlemmer blev hans Konkurrencearbejde fototyperet. Noget
klarede det ogsaa op, da Jul. Thomsen og H. N. Hansen traadte ud af Underudvalget; i deres Sted valgtes Borgmester
Jacobi og Meldahl. Jacobi var gunstig stemt for Nyrops Arbejde, og hvorledes man hjalp sig ud over Meldahl skal senere
berettes. Den 9. Juli 1891 fik Stadsingeniør Ambt Anmodning om at sætte sig i Forbindelse med Nyrop og udarbejde
47