Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

stormede frem mod Nyrop, og stablede Indvending paa Indvending, lød hans Ord: Es war alles da. Atter og atter havde
Fællesudvalget i de syv Aar, det havde arbejdet, drøftet de forskellige Indvendinger, og Forsamlingen maatte derfor have
en egen Fornemmelse af Tryghed, naar Nyrops Forslag alligevel, trods alle de haarde Ord, som lød om det, og som nok
kunde bringe øjeblikkelig Forvirring i Rækkerne, havde faaet Flertal for sig i Udvalget. Med Rette har man kaldt Borup
for Raadhusets Fader, og ingensinde har han taget sin faderlige Haand bort fra Nyrops Bygning.
Frem mod Hagemann og Jul. Thomsen skred Ingeniør Hammerich, og optog Kampen paa det tekniske Omraade;
mod Strøm, der atter vilde have Sagen vist tilbage til Udvalget, stred Kayser, som paaviste, at dette kun vilde blive en
Svikmølle, thi den vilde atter vende tilbage til Forsamlingen med ganske det samme Flertal og det samme Mindretal. Dog
størst Opmærksomhed vakte det, at Arkitekt V. Koch stod op og fældede sin Lanse mod Meldahl, thi han kom derved i
Dyst med selve den Mand, der havde foretrukket hans Skitse fremfor Nyrops, og han brød sin Lanse for det Arbejde, som
han selv havde været lige ved at besejre. Han indrømmede, at da han selv havde syslet med Raadhuset, havde han i
Begyndelsen haft vanskelig ved at gaa ind paa andres Tanker om den samme Sag. Nyrops Projekt havde ogsaa først blot
fyldt ham med Forundring, men Forundringen var efterhaanden blevet til Beundring, og i varme Ord hyldede han
ridderligt sin lykkeligere Medbejlers Arbejde. Hans Tale maa have gjort et betydeligt Indtryk paa Forsamlingen, thi
Overretssagfører Fr. Hartmann rejste sig og følte sig beføjet til at takke ham, fordi han baade nu og tidligere havde talt
efter sin Overbevisning som Kunstner; en særlig Tak skyldte man ham for hans Ord i Aften, der mulig hos tvivlraadige
Medlemmer havde aabnet Øjet for, at naar man staar overfor et saa stort og smukt Arbejde som Nyrops, burde man ikke
hænge sig i Enkeltheder, men overlade Kunstneren Bearbejdelsen af dem.
Der er ingen Grund til her at gentage de Indvendinger, som gjordes mod Nyrops Arbejde, thi som det rigtig blev sagt:
der gives ikke det menneskelige Værk, paa hvilket der ikke kan gøres Udsættelser. Hvad der imidlertid giver disse to
Juliafteners Forhandlinger en blivende historisk Betydning, er dette, at her tørnede en ny Opfattelse af Bygmesterens
52