Kvalitetsrapport for dagtilbud i Odense Kommune 2011

kl.dk

Kvalitetsrapport for dagtilbud i Odense Kommune 2011

talt. De husker gentagelserne og mærker hyggen omkring

eventyret, og jeg har altid en fornemmelse af at have givet

dem en værdifuld oplevelse af nærvær.

2. Når børnene efterfølgende får mulighed for at afprøve det

lærte i deres lege og andre sammenhænge.

Kerim er en dreng på 3 år og er af anden etnisk herkomst

end dansk. Kerim kan meget få danske ord. Kerim har deltaget

i et musikforløb. Vi sidder og spiser frugt. Denne eftermiddag

kommer der nogle danske ord. Mens han sidder

på sin stol, kigger han på mig, sætter fingerspidserne mod

hinanden og synger ”ællerkop”. Hans blik er fast, og han

søger min forståelse af, hvad han laver.

En ting alle børnene havde til fælles, når de gik i gang med

selv at fortolke eventyret, var, at de var helt optaget, og

de fortalte og fortalte. De var dybt koncentreret, når især

broen skulle bygges, og opstillingen skulle på plads. En oplevelse

at se disse børn i forskellige aldre lave deres eget

eventyr, hvor rigtig mange af de ting, der var blevet vist og

fortalt, gik igen.

3. Når aktiviteten anvendes som midlet til læringen.

Frode er en lidt usikker dreng, når han møder nye udfordringer.

Denne dag blev der malet i vuggestuen. Jeg spurgt e,

hvilken farve han godt kunne lide, og han svarede: ”Blå”,

og pegede over mod den blå. Frode havde fået fint styr på

grundfarverne.

Frode får malet en rund plamage med en buet streg ud fra.

”Det kunne da godt ligne et dyr. Hvad hedder den nu? Den,

der kan sprøjte vand ud af næsen?”

Frode svarer: ”Den er da en elefant”. ”Nåh ja, det er det da”,

svarer jeg. Frode siger så: ”Den skal også have en mave”, og

så maler han en lang oval plamage tæt ved den anden. Jeg

spørger: ”Hvad har den så, hvis den skal kunne gå?”. Frode

svarer: ”Ben” og sætter to klatter, tæt ved hinanden, under

den ovale plamage.

4. Når læring sker ved relationerne mellem børn og børn og

voksne.

Phillip er en stille og rolig dreng, der helst ser tingene lidt

an. Han var sammen med sin gode ven Kasper, og de gik i

gang med krum hals. På et tidspunkt siger Phillip til Kasper:

”Se hvad jeg har fundet”. Kasper siger, det ser sjovt ud og

spørger, hvor det skal sættes på kartonen. Han får lavet en

sjov og fin mælkekartonmand.

35

Vi kan ud af disse tegn drage følgende mønstre, der viser, hvad

der som udgangspunkt understøtter børns læring.

Første mønster viser, at børn typisk lærer i situationer, hvor

den voksne deltager. Børn lærer af den voksne, og det er den

voksne, der iværksætter aktiviteter, der sætter et særligt fokus

på læringen.

Andet mønster viser, at børn lærer ved at omsætte erfaringer

fra ovenstående sammenhæng til leg og aktivitet med andre

børn, – læring sker, når børn leger med hinanden.

metarefleKsIOn Og nye erKendelser

Når de strategiske mål for læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer

og værdier sammenholdes med de udpegede tegn og

mønstre, kan vi se følgende sammenhænge:

Når børn skal tilegne sig ny viden, når der skal ske læring, er det

vigtigt, at to forhold er opfyldt.

Børnene skal præsenteres for ny viden. Det gøres bedst ved,

at pædagogen iværksætter en målrettet aktivitet, der præsenterer

børnene for elementer, der relaterer sig til læreplanstemaet

Kulturelle udtryksformer og værdier.

I mellemgruppen arbejder vi med eventyrfortælling. I dag høre r

vi eventyret om de tre bukkebruse, som bliver fortalt af en

vokse n ved hjælp af træfigurer. Børnene er meget optaget af

historien.

Børnene skal derefter have mulighed for at omsætte den præsenterede

viden i andre og nye sammenhænge, eksempelvis

via leg eller andre aktiviteter sammen med andre børn.

Efter de var færdige med at tegne, var det tid til at spise madpakker.

Her oplevede vi, at de havde svært ved at samle sig om

at spise, fordi de var meget mere optaget af at lege/fortælle

”Bukkebruse” med glas, madpakker og hvad der ellers var på

bordet.

For at denne læring kan foregå, er det en forudsætning, at

pæda gogen følger børnene og opmuntrer dem til egne tiltag

­ lege og aktiviteter. Derved understøttes og omsættes de

præsen terede elementer til børnenes egne erkendelser på dere s

præmisser. Læring er skabt.

Det kan konkluderes, at læring sker via præsentation af nye

elementer, men omsættes til erkendelse via børnenes interrelationelle

forhold.