brande skiklubs bestyrelse 2005 - Brandeskiklub.dk

Hvert år står de opmarcheret på den store startplads
i Berga ved Sälen: Flere tusinde forventningsfulde
skiløbere i lange rækker, i velpræparerede
spor, fordelt over 10 led. I det forreste de
100 – 150 topseedede, bagved dem op til 2000
løbere pr. led. Allerbagerst ”blåbærrene”, d.v.s.
løbere, der er med for første gang, eller bare er
med endnu engang, fordi de tidligere har oplevet
noget særligt ved forløbet af denne første søndag
i marts måned.
Ude på løjpen vil andre tusinde, som tilskuere eller
hjælpere, følge dem på deres lange vej frem
mod Mora. Ved væskedepoterne står de trofaste
dalkarle, -kvinder og -børn år efter år og rækker
den legendariske blåbærdrik i plastbægre, styrkende
kvarte boller, appelsinbåde og bananstykker
m.m. til de stadig mere udmarvede vasaloppere.
Men hvorfor er de her? Løberne, tilskuerne,
hjælperne?
Løbets historie
Ret beset er det danskernes skyld! For havde den
danske kong Kristian II, Kristian ”Tyran,” ikke
besat Sverige i begyndelsen af 1500-tallet, så
havde adelsmanden Gustaf Eriksson Vasa ikke i
januar 1521 i skuffelse over ikke at kunne rejse
bønderne (karlene) i Dalarne til kamp mod den
danske konge flygtet på ski fra Mora og vestpå
mod Norges grænse. Og så havde morakarlene
heller ikke sendt deres to bedste skiløbere, Engelbrecht
fra Morkarlby og Lars fra Kättilbo,
efter flygtningen. De indhentede Gustaf Vasa i
Sälen, der dengang var den sidst beboede plads
før Norge og fortalte ham, at dalkarlene havde
ændret mening og nu ville hjælpe ham i kampen
mod Kristian ”Tyran.” De bad ham vende om,
det gjorde han, og med hjælp fra Lybækkerne
lykkedes det at fordrive danskerne, og i 1523
blev Gustaf Vasa udråbt til Sveriges konge som
Gustaf I Vasa.
Alt dette – og mere til – skrev chefredaktøren for
Vestmanlands Tidning, Anders Pers, i sin avis
48
.… på godt og ondt af Andreas Gydesen
den 10. februar 1922 og opfordrede til at gøre
strækningen Mora – Sälen til et nationalt skiløb
som et 400 års minde om Gustaf Vasas befriergerning.
Og kun en måned efter blev det første
Vasaløb gennemført den 19. marts med 119 deltagere.
Vinder blev den 22-årige Ernst Alm i
tiden 7 tim. 32 min. 49 sek. Løbet var 93 km og
gik i modsat retning af Gustaf Vasas flugt, nemlig
fra Sälen mod Mora. Det var en fornuftig
disposition, for ser man på løbets profil, så går
det for det meste nedad, ikke mindst fra Evertsberg!
Det er blevet til i alt 82 Vasaløb. Kun to gange
blev løbet aflyst p.g.a. manglende sne, det var i
1932 og 1934. Løbets længde er i dag præcis 90
km, undervejs har det været både 85,8 km og
87,2 km.
Starten er gået 1978
Min debut i 1978
Da jeg tilmeldte mig Vasaløbet, følte jeg, at min
træningstilstand var o.k. Dels havde jeg i et par år
trænet ret regelmæssigt på rulleski (af mærket
JOFA), dels været på langrendsferie med familien
i Norge, og sidst, men ikke mindst, deltaget i
de barmarkssamlinger, som klubben og kredsen
havde arrangeret. På den sidste samling i Viborg,
oktober 1977, holdt Per Aasmul, farmaceuten fra
KS, et godt foredrag om bl.a. ”sukkerkuren.” Det