Systematisk uhelds- analyse og besigtigelse af strækninger - Dansk ...

asp.vejtid.dk

Systematisk uhelds- analyse og besigtigelse af strækninger - Dansk ...

TEMA trafiksikkerhed

44 DANSK VEJTIDSSKRIFT • 2007 JANUAR

Systematisk uheldsanalyse

og besigtigelse

af strækninger

Forskning og udvikling i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde har i mange år især omhandlet udpegningsfasen, mens

der har været mindre fokus på at opstille, afprøve og vurdere nye analysemetoder, herunder konkretisere hvordan stræk-

ningsanalyser og -besigtigelser bør foretages i forhold til traditionelle sortpletanalyser. I denne artikel gennemgås derfor

en række anbefalinger til, hvordan analyse af længere strækninger bør gennemføres.

Af adjunkt

Michael Sørensen

Aalborg Universitet,

Trafikforskningsgruppen

michael@plan.aau.dk

Manglende forskning og udvikling

Det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde

opdeles traditionelt i forskellige trin i form

af dataindsamling, udpegning, analyse, opstilling

af løsningsforslag, projektrangering,

implementering og drift samt evaluering.

For de forskellige trin gælder det, at der

på internationalt niveau primært har været

forsknings- og udviklingsmæssig fokus på

udpegningen af uheldsbelastede lokaliteter

og til dels evaluering af løsningsforslag,

hvorimod der har været begrænset fokus på

at opstille, afprøve og vurdere nye metoder

til analyse og opstilling af løsningsforslag.

Derfor er det tilnærmelsesvis de samme

metoder, der er blevet benyttet i de sidste

over 40 år, og arbejdet hviler primært på

praksiser og erfaringer i de enkelte vejbestyrelser.

Ifølge blandt andet Ezra Hauer

og Tarak Sayed findes der således ikke nye,

velbeskrevne og tilfredsstillende metoder til

analyse af uheldsdata, herunder identifikation

af uhelds- og skadesfaktorer [1, 2].

Denne manglende fokus på analyse-

og løsningsfasen er problematisk, idet det

er i disse faser, at grundlaget for forbedret

trafiksikkerhed etableres, og der opfordres

derfor generelt til øget forskning inden for

dette område [1].

Det er ikke kun for sorte pletter, men

i særdeleshed også for grå strækninger, at

den manglende metodeudvikling ses. Det

betyder, at grå strækninger, selvom de på

mange måde adskiller sig fra sorte pletter,

typisk analyseres og besigtiges på samme

måde som ved traditionel sortpletanalyse og

-besigtigelse.

I ph.d.-projektet ”Grå strækninger i

det åbne land – Udvikling, anvendelse og

vurdering af alvorlighedsbaseret metode

til udpegning, analyse og udbedring af grå

strækninger” [3] er det derfor undersøgt,

hvordan grå strækninger bør analyseres og

besigtiges, og der er foretaget en konkret

metodeudvikling.

I det følgende gennemgås disse metoder.

De er som udgangspunkt gældende

for strækninger på overordnede veje i åbent

land, men kan også bruges som inspiration

ved analyse af andre lokaliteter.

Inden metoderne beskrives, skal det bemærkes,

at det i en tidligere artikel er blevet

fastslået, at det grå strækningsarbejde ikke

er vejen frem i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde

[4]. Dette betyder imidlertid

ikke, at der ikke skal foretages analyse og

besigtigelse af strækninger, men blot at det

på en anden måde end beskrevet i artiklen

skal afgøres, hvilke strækninger der først

skal gennemgås.

Analyseformål

For at kunne lave en god uheldsanalyse

og besigtigelse er det vigtigt, at trafiksikkerhedsmedarbejderen

er bevidst omkring

formålene med analyserne, da manglende

bevidsthed omkring dette eksempelvis kan

betyde, at det i nogle tilfælde forsøges at

løse problemer, som reelt ikke er der.

Normalt kan formålene opdeles i to.

For det første skal det klarlægges, hvorvidt

de formodede eksempelvis sorte pletter er

sande sorte pletter, eller om de er blevet udpeget

grundet et tilfældigt højt antal uheld i

udpegningsperioden.

Med sande sorte pletter menes lokaliteter,

som indeholder lokale risikomomenter,

der kan henføres til fejlagtig, mangelfuld

eller uhensigtsmæssig detailudformning, og

som ikke er umiddelbart synlige for trafikanterne.

Formålet er for det andet at klarlægge,

hvorfor lokaliteten er uheldsbelastet, herunder

identificere uhelds- og skadesfaktorerne.

Udover de typiske analyseformål anbefales

det ved analyse af længere strækninger,

der betragtes som en mere helhedsorienteret

analyse, at formålet også er at identificere

fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder, der

tilfældigvis ikke har været uhelds- eller skadesfaktor

i analyseperioden eller karakter

ved vejen og dens omgivelser, der fremover

kan udvikle sig til et problem.

Endelig bør analysen også omfatte identificering

af ikke deciderede stedbundne trafiksikkerhedsmæssige

problemer, idet disse

i nogle tilfælde med fordel kan elimineres

vejteknisk.

Overordnede analysemetoder

Analysemetoderne i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde

opdeles typisk i kontor-

og markanalyser. Yderligere kan der og


foretages en opdeling i metoder, hvor der

fokuseres på uheld, vejen og dens omgivelser,

trafikken eller en kombination af disse.

Ved at kombinere de to opdelinger fås

en matrice med i princippet otte indgangsvinkler

til, hvordan analysen kan gribes an.

Dette er illustreret i tabel 1, hvor der også er

angivet eksempler på konkrete analysemetoder

under de forskellige indgangsvinkler.

I forbindelse med analyse af længere

strækninger vurderes det, at generel uheldsanalyse,

kollisionsdiagram, besigtigelse samt

trafikanalyser er de mest centrale. I det følgende

beskrives udviklede metoder inden

for de tre første kategorier.

Generel uheldsanalyse

Blandt både danske trafiksikkerhedsmedarbejdere

og på internationalt niveau er der

bred enighed om, at en strækningsanalyse

bør omfatte en generel uheldsanalyse.

Denne analyse betragtes som særlig vigtig

for længere strækninger, idet der, grundet

strækningernes udstrækning, normalt

vil være flere uheld på disse i forhold til

typiske sorte pletter. Derfor kan det være

vanskeligt at overskue uheldsbilledet, hvis

der ikke foretages en sådan analyse.

I den generelle uheldsanalyse skal dataene

om de registrerede uheld organiseres på

en overskuelig måde for at kunne identificere

hyppige uheldskarakteristika. Dataene

kan, afhængig af datamængde, beskrives ved

hjælp af tabeller eller histogrammer.

Filosofien for gennemførelse af analysen

er, at hyppige uheldssituationer og omstændigheder

højst sandsynligt vil forekomme

igen, hvis der ikke foretages ændringer af

den givne strækning.

Figur 1. Uheldenes normalfordeling på hovedsituation 0-9 [5, 6].

På baggrund af de i projektet gennemgåede

kilder og foretagne interview med

trafiksikkerhedsmedarbejdere anbefales det,

at de i tabel 2 angivne parametre indgår i

analysen.

For at få inddraget hensynet til uheldenes

alvorlighed i analysen anbefales det

samtidigt, at analysen foretages med udgangspunkt

i både uheld og personskader.

Uheldenes normalfordeling

For at få identificeret lokale risikomomenter

er det ikke nok at identificere eventuelle

uheldsmønstre, da disse kan svare til, hvad der

er normalt for den givne strækningskategori.

Derfor anbefales det, at der foretages en

sammenligning med uheldenes normalfordeling

for at få undersøgt, om nogle uheldsmønstre

på de givne strækninger er overrepræsenteret

i forhold til det normale uheldsmønster.

Er dette tilfældet, indikerer det, at

der er noget galt med den givne strækning.

Sammenligningen kan baseres på egne

dataudtræk, men for at lette arbejdsgangen

anbefales det at tage udgangspunkt i ”Trafikuhelds

normalfordeling” [5] eller ”Trafikuheld

i det åbne land - Makroanalyse af

uheld fra 1998-2002” [6].

Her er uheldenes normalfordeling analyseret

og beskrevet på baggrund af 131.539

uheld fra den seksårige periode 1996-2001

henholdsvis 38.625 uheld i det åbne land

fra den femårige periode 1998-2002. Begge

kilder omhandler uheldenes normalfordeling

på blandt andet vejrlig, føre, lysforhold,

sigt, hovedsituation og partskombination. I

figur 1 ses eksempler på uheldenes normalfordeling

på hovedsituation.

Udvidet kollisionsdiagram

Ligesom der generelt er enighed blandt fagfolk

om, at strækningsanalysen skal omfatte

generelle uheldsanalyser, er der også enighed

om, at analysen bør omfatte optegning

og analyse af et kollisionsdiagram, idet dette

ikke kun betragtes som et vigtigt redskab i

Figur 2. Udvidet kollisionsdiagram for strækningen ”Thisted-Fjerritslev” i Viborg Amt, km 0-4,3, på baggrund af uheldsdata fra

den femårige periode 2000-2004. Tal langs strækningen angiver kilometrering. Ellipse angiver personskadeuheld, rektangel angiver

materielskadeuheld og stiplet rektangel angiver ekstrauheld [3].

JANAUR 2007 • DANSK VEJTIDSSKRIFT 45


sortpletanalysen, men også ved analyse af

længere strækninger.

Et kollisionsdiagram består af en grafisk

fremstilling af uheldene på den givne lokalitet,

hvor forskellige parametre ved uheldene

kan tolkes ud fra fremstillingen. Dette giver

et godt grafisk overblik over hvilke uheldssituationer,

der er hyppige på lokaliteten,

hvilket kan medvirke til at identificere

eventuelle stedbundne problemer og indgå

i vurderingen af, om der er tale om en sand

uheldsbelastet lokalitet.

Metoden har dog en ulempe i forhold

til analyse af længere strækninger, idet der

er risiko for, at problematiske uheldsmønstre

på en delstrækning bliver overset, idet

problemet ”drukner” i det gennemsnitlige

resultat for den samlede strækning, og således

ikke bliver identificeret.

For at undgå dette problem anbefales

det at udvide det traditionelle kollisionsdiagram

med de vigtigste oplysninger fra den

generelle uheldsanalyse.

Uheldsalvorlighed, uheldstype, sted og

transportmiddel fremgår af kollisionsdiagrammet,

og dette kan således udvides med

oplysninger om tid, oplysninger om omstændigheder

som vejr, lysforhold, føre og

eventuelt skolevejsuheld, sprituheld og hastighedsskøn

samt oplysninger om personkarakteristik

som køn, alder, nationalitet,

sygdom og sikkerhedsudstyr.

Af hensyn til overskuelighed anbefales

det at supplere med de ønskede oplysninger

på tabelform på de anvendte kort ved siden

af selve kollisionsdiagrammet. I figur 2 ses et

eksempel på et udvidet kollisionsdiagram.

Strækningsbesigtigelse

På trods af, at det kan være ressourcekrævende,

anbefales det, at kontoranalyserne

suppleres med en strækningsbesigtigelse.

Det er der to grunde til.

For det første er det vigtigt i forhold til

at få af- eller bekræftet de i uheldsanalysen

opstillede hypoteser, og herved øge pålideligheden

af resultaterne fra analysefasen.

For det andet er det væsentligt i forhold

til at få identificeret eksisterende og kommende

problemer ved vejen og dens udformning,

som ikke fremgår af uheldsana-

lysen, og derved give analysefasen et mere

fremadskuende perspektiv, som samtidig er

uafhængig af den officielle uheldsdatabases

lave og skæve dækningsgrad.

For at sikre objektivitet, fuldstændighed,

reproducerbarhed, sammenlignelighed

og god mulighed for efterbehandling og

dokumentation bør besigtigelsen foretages

efter en formaliseret metode.

Der er derfor opstillet en checkliste for,

hvilke parametre der bør indgå i besigtigelsen.

I tabel 3 er disse punkter sammenfattet.

Checklisten er i princippet uafhængig af

det i uheldsanalysen identificerede uheldsmønster,

idet det er risikomomenter, der

både har og ikke har resulteret i uheld, som

skal identificeres. Derudover indeholder listen

parametre, som både har betydning for

uhelds- og skadesrisikoen. Endelig gælder

det, at parametre, der betyder total ombygning

af vejen, i princippet ikke skal besigtiges.

Besigtigelse bør foretages af to personer.

En trafiksikkerhedsmedarbejder samt

en medarbejder fra den givne vejbestyrelses

drifts- eller anlægsafdeling. Det kan være

svært at gennemføre i praksis, men sikrer

iagttagere, som har forskellig viden og fokus

samt mulighed for løbende drøftelse.

Besigtigelsen skal foretages i bil, idet der

er tale om længere strækninger i det åbne

land, hvor det vil være vanskeligt og sjældent

aktuelt med besigtigelser på cykel eller

til fods. På særligt problematiske steder bør

der dog gøres ophold for til fods at undersøge

lokaliteterne nærmere.

Der skal foretages en gennemkørsel i

hver retning, hvor der fokuseres på selve vejen

samt vejens højre side. I særlige tilfælde

Tabel 2. Oplysninger som det anbefales, at den generelle uheldsanalyse omfatter.

46 DANSK VEJTIDSSKRIFT • 2007 JANUAR

Tabel 1. Overordnede stedbundne analysemetoder fordelt på kontor- og markanalyser.

kan det være hensigtsmæssigt eller nødvendigt

med flere gennemkørsler. Udover

gennemkørsel af selve strækningen bør der

foretages gennemkørsler fra sidevejene.

Medmindre der er et meget specielt

uheldsbillede, anbefales det af hensyn til

gennemførlighed ikke at foretage besigtigelsen

på et bestemt tidspunkt. Derudover vil

det, selvom besigtigelse foretages på de tidspunkter,

uheldene er sket, ikke være muligt

at rekonstruere uheldssituationer, idet der

er mange variable, som ikke kendes, og som

ikke er mulige at genskabe.

Det anbefales, at der maksimalt benyttes

en arbejdsdag på selve besigtigelsen af

den enkelte strækning. Det er erfaret, at det

tager 40-60 minutter at besigtige 1 km i

begge retning.

Sand eller falsk

Er den givne strækning blevet analyseret,

fordi den er blevet udpeget i en udpegning

af uheldsbelastede lokaliteter, er det vigtigt,

at der foretages en vurdering af, hvorvidt

den udpegede formodede uheldsbelastede

lokalitet er en sand uheldsbelastede lokalitet,

eller om der er tale om en lokalitet, som fejlagtigt

er blevet udpeget grundet en tilfældig

høj uheldsforekomst i udpegningsperioden.

Denne vurdering er central i forhold til

motivet om at få mest trafiksikkerhed for

pengene, idet udbedring af en falsk uheldsbelastede

lokalitet sjældent vil være en ”god

forretning”.

Vurderingen er især vigtig, hvis hensynet

til uheldenes tilfældige variation kun

i begrænset omfang er inddraget i udpegningsmetoden,

hvilket er tilfældet i mange

af de udpegningsmetoder, som de danske


vejbestyrelser råder over på nuværende tidspunkt.

Til at vurdere, om de udpegede lokaliteter

er sande uheldsbelastede lokaliteter, er

der to kilder til information. Det er resultatet

af udpegningen henholdsvis resultatet

af analysen og besigtigelsen. I tabel 4 er der

angivet, hvilke vurderingskriterier der kan

benyttes under de to overskrifter. Det skal

bemærkes, at både hensynet til antal og alvorlighed

af registrerede uheld er inddraget

i disse kriterier.

Ved gennemgang af disse kriterier for

udpegede uheldsbelastede lokaliteter er det

erfaret, at der typisk vil være kriterier, der

peger på, at der er tale om både en sand og

en falsk uheldsbelastet lokalitet.

Det kan derfor være vanskeligt at foretage

vurderingen, idet resultatet sjældent vil

være entydigt. I et vist omfang bliver der

derfor tale om en subjektiv vurdering på

baggrund af en afvejning af, hvor mange og

hvilke kriterier der peger på det ene og det

andet.

Gennemgangen tvinger imidlertid den

givne vejbestyrelse til en aktiv og langt hen

ad vejen systematisk stillingstagen til, om

det er formålstjenstlig at arbejde videre med

den givne lokalitet. Denne stillingstagen vil

trods indvendingerne derfor være at foretrække

i forhold til alternativet, der er helt

at undlade at foretage vurderingen.

Metoden bør dog videreudvikles, så

graden af objektivitet og entydighed øges.

Gennemførelse, vurdering

og anbefaling

Til at identificere trafiksikkerhedsmæssige

Tabel 3. Parametre som det anbefales, at strækningsbesigtigelsen omfatter.

problemer tages der udgangspunkt i relativt

traditionelle uheldsanalyser og besigtigelser.

Det er dog blevet konkretiseret,

hvad der præcist skal gøres, samt hvordan

arbejdet adskiller sig fra kendte analyser og

besigtigelser af sorte pletter. Således er det

beskrevet, hvorfor og hvordan registrerede

uheld skal sammenlignes med uheldenes

normalfordeling, hvorfor og hvordan udvidede

kollisionsdiagrammer optegnes, samt

hvorfor og hvordan strækningsbestigelse

bør gennemføres.

De beskrevne metoder er blevet benyttet

i forbindelse med analyse af fire strækninger

i Ringkøbing og Viborg amter. Resultaterne

af analyserne er sammenfattet i tabel 5.

På baggrund af disse konkrete analyser

og besigtigelser er det erfaret, at det i et vist

omfang kan være vanskeligt at identificere

Tabel 4. Kriterier til vurdering af om udpegede lokaliteter er sande uheldsbelastede lokaliteter på baggrund af resultater af udpegning henholdsvis

resultater af analyse og besigtigelse af vej, trafik og uheld.

Tabel 5. Karakteristik, analyseresultater og løsningsforslag for fire udvalgte analysestrækninger i Ringkøbing og Viborg amter. Uheldsdata stammer

fra den femårige uheldsperiode 2000-2004.

JANAUR 2007 • DANSK VEJTIDSSKRIFT 47


nogle entydige fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder

ved vejen og dens omgivelser

på de gennemgåede strækninger. Således

er der foretaget grundig analyse og besigtigelse

i bestræbelserne på at identificere

uheldsmønstre og trafiksikkerhedsmæssige

problemer, men det var sjældent muligt at

identificere helt entydige mønstre.

Dette kan tolkes som en kritik af de

benyttede metoder og kan således være argument

for, at der er behov for yderligere

udvikling af metoder til analyse og besigtigelse,

som det for eksempel også efterlyses i

kilderne [1, 2].

Et andet og efter alt sandsynlighed

endnu mere afgørende kritikpunkt er en

kritik af datamaterialet. Således indgår der

forholdsvis få uheld i analyserne grundet

det heldigvis lave uheldsniveau i Danmark,

men også grundet den uheldigvis lave dækningsgrad

i den officielle uheldsstatistik.

Dette gør det vanskeligt at identificere

nogle uheldsmønstre, især fordi flere af

uheldene grundet uheldenes stokastiske na-

M I N I S T E R I E l l E A F g ø R E l S E R

I e-mail af 23. februar 2006 til Justitsministeriet

har De anmodet om en udtalelse

vedrørende ovennævnte. Justitsministeriet

har anmodet Vejdirektoratet om at besvare

henvendelsen.

De har medsendt en artikel fra en lokal

avis, hvori politiet oplyser, at der ikke i

lovgivningen er bestemmelser, der forpligter

en hundeejer til at fjerne en hunds efterladenskaber.

Derimod er ejeren af fortovet

forpligtet til at holde fortovet rent både for

sne og affald.

De har på denne baggrund anmodet

om at få oplyst, om en grundejer kan blive

pålagt en bøde, hvis den pågældende ikke

fjerner hundeefterladenskaber, som en

fremmed hundeejer har efterladt på det offentlige

fortov ved grundejerens ejendom.

Vejdirektoratet skal indledningsvis oplyse,

at direktoratet alene kan påtage sig at

besvare spørgsmål på grundlag af den lovgivning,

direktoratet administrerer, det vil

sige vejlovene.

Kommunen kan som vejbestyrelse

bestemme, at ejerne af ejendomme, der

grænser til en offentlig vej eller sti i byer

og bymæssig bebyggelse, skal renholde

fortov og sti ud for ejendommene, jf. vin-

48 DANSK VEJTIDSSKRIFT • 2007 JANUAR

tur må betragtes som tilfældige uheld, som

ikke nødvendigvis har noget med den givne

strækning at gøre.

For med større sikkerhed at kunne identificere

og udbedre trafiksikkerhedsmæssige

problemer er det derfor af vital betydning at

få et større datagrundlag. Her vil det i første

omgang være ønskværdigt at få inddraget

informationer om de skadestueregistrerede

trafikuheld. Dette vil også give mulighed

for en bedre udpegning af uheldsbelastede

lokaliteter.

Litteratur

[1] Hauer, Ezra, ”Identification of sites

with Promise”, Transportation Research

Record, nr. 1542, side 54-60, Transportation

Research Board, 1996.

[2] Sayed, Tarak m.fl., “Identifying Accident-Prone

Locations Using Fuzzy Pattern

Recognition”, Journal of Transportation

Engineering, årgang 121, nr. 4,

side 352-358, 1995.

[3] Sørensen, Michael, ”Grå strækninger i

tervedligeholdelseslovens (Lov om vintervedligeholdelse

og renholdelse af veje, jf.

lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september

1997) § 5, stk. 1. Beslutningen skal

forhandles med politiet. Desuden skal

beslutningen offentliggøres i et eller flere

af de blade, der har almindelig udbredelse i

kommunen, jf. lovens § 5, stk. 4.

Renholdelsespligten omfatter efter lovens

§ 13, stk. 1, bl.a. pligt til at fjerne affald

og andet, der er særlig forurenende eller

til ulempe for færdslen. Den lokale vejbestyrelse

kan efter forhandling med politiet

fastsætte nærmere konkrete bestemmelser

om renholdelsens udførelse, jf. bestemmelsens

stk. 3.

Efter disse bestemmelser er en grundejer

forpligtet til at fjerne alle former for affald –

herunder dyrs efterladenskaber på fortovet

– ud for den pågældendes ejendom, uanset

hvordan affaldet er blevet placeret det pågældende

sted.

Hvis en grundejer ikke udfører den pålagte

renholdelse, kan vejbestyrelsen udføre

arbejdet på den pågældendes regning, jf.

lovens § 16. Overtrædelse af ovennævnte

bestemmelser kan efter lovens § 20 straffes

med bøde.

det åbne land - Udvikling, anvendelse

og vurdering af alvorlighedsbaseret metode

til udpegning, analyse og udbedring

af grå strækninger”, ph.d.-projekt,

Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet,

2006.

[4] Sørensen, Michael, ”Grå strækninger -

er det vejen frem?”, Dansk Vejtidsskrift,

årgang 83, nr. 11, side 8-13, 2006.

[5] Madsen, Jens Christian Overgaard,

”Trafikuhelds normalfordeling” (med

tilhørende regneark), Vejforum, 2003.

[6] Sørensen, Michael, ”Trafikuheld i det

åbne land - Makroanalyse af uheld fra

1998-2002” (med tilhørende regneark),

Institut for Samfundsudvikling og Planlægning,

Aalborg Universitet, Skriftserie

nr. 297, 2004.

n

Vejdirektoratets brev af 4. april 2006 om hundeefterladenskaber

på fortov

En grundejer kan således straffes med

bøde for ikke at fjerne affald, herunder

hundes efterladenskaber, fra en offentlig

vejs fortov ud for sin ejendom.

Har vejbestyrelsen (eller politiet) sikkert

kendskab til, hvem der har anbragt affald,

herunder hundes efterladenskaber, på

fortovet, kan vejbestyrelsen (i påtrængende

tilfælde også politiet) dog fjerne affaldet på

den pågældendes regning og den pågældende

kan pålægges en bøde for at have anbragt

affaldet. Dette fremgår af vintervedligeholdelseslovens

§ 17 og vejlovens (Lov om

offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671

af 19. august 1999) §§ 102 og 113.

Vejdirektoratet, den 4. april 2006.

j.nr. A01-D0304-32

More magazines by this user
Similar magazines