1132 KB

Figur 3. Broinderhavnen.
tid, men også om at sætte ind på den mentale
konto. Byliv og havneliv er ikke altid
lig med mere aktivitet og flere mennesker.
At stoppe op midt på broerne og nyde udsigten
ud over vandet kan sidestilles med et
mentalt pit stop af fred og ro, lige midt i
byen. Det samme gælder fredfyldte gå- og
vandreture langs med havnen. Det er attraktive
muligheder, når det gælder det gode
københavnerliv.
Cykel- og gangbroer er også noget af det,
der skal til for at fastholde positionen som et
af verdens førende cykelfolk og understøtte
Københavns Kommunes vision om København
som verdens bedste cykelby, hvor halvdelen
tager cyklen til arbejde eller uddannelse.
Hvis byens mange cyklister fx valgte
at snuppe bilen i stedet, ville trafikviklingen
i København bryde sammen. Broerne er en
opprioritering af de bløde trafikanter, da
broerne er forbeholdt cyklister og fodgængere,
som i fremtiden vil have et oplagt og
CO 2 -besparende alternativ til den trafikerede
Knippelsbro.
Gratis broåbning
Københavns Kommune ønsker en mangfoldig
udnyttelse af havnen, hvor både livet
på land og på vand tænkes sammen. Broerne
skal binde bydelene bedre sammen for
cyklister og fodgængere, men vi skal samtidig
sikre, at sejlerne nemt og bekvemt kan
komme ind og ud af byens kanaler, så det
unikke sejlermiljø i Christianshavns kanaler
bevares.
Hvad der bliver et bindeled for den
ene, må ikke blive en barriere for den anden.
Derfor tager politikerne i Københavns
Kommune den 15. juni 2011 stilling til en
broåbningspolitik, hvor det bliver gratis for
sejlerne at få lukket broerne op. Fra april til
oktober, hvor der er højsæson for sejlerne,
åbner broerne i Christianshavns Kanal hver
14 TRAFIK & VEJE • 2011 JUNI / JULI
hele time fra klokken 6.00 til midnat, kun
afbrudt af såkaldte spærretider i hverdage fra
7.30-9.00 og 15.30-17.30, der er myldretid
for cyklisterne. Fra november til marts åbner
broerne på bestilling fra klokken 8.00-
22.00.
For at undgå at sejlskibe blokerer for
havnerundfarten og motorbåde, bliver der
lavet ventepladser for sejlskibe ved Grønlandske
Handels Plads og inde i Christianshavns
Kanal.
Åbnings- og spærretider er fastlagt ud fra
skibs- og cykeltællinger, der fortæller noget
om de trafikale mønstre på land og på vand.
Brobyggeri tager tid
Det har taget tid at komme fra politisk beslutning
om at anlægge en broforbindelse,
til vi i år kan stikke spaden i jorden, da man
ikke uden videre anlægger tre broer i et lokalmiljø
i København. Godkendelser fra
flere myndigheder er en af forklaringerne
på, at broerne har været længe undervejs.
Stor interesse og modstand mod broerne
blandt sejlerne og lokalt på Christianshavn
er en anden forklaring. Det har blandt andet
påvirket myndighedernes sagsbehandling,
at der i flere tilfælde er indgivet klager over
flere af de afgørelser, der er truffet. Således
har Kystdirektoratets afgørelse om at principgodkende
broerne samt VVM redegørelsen
været anket til Transportministeriet,
mens Fredningsnævnets dispensation til at
bygge bro i kanalerne har været anket til Natur-
og Miljøklagenævnet. I begge tilfælde
er de tidligere afgørelser blevet stadfæstet
af de øverste klageinstanser. Aktuelt er der
klaget over lokalplanen for broerne til Natur-
og Miljøklagenævnet, der i øjeblikket
behandler sagen.
Konkurrence og fredningssag
For at få nogle spændende valgmuligheder
til den konkrete udformning af broerne blev
der udskrevet en international konkurrence
med 10 prækvalificerede deltagere. Konkurrencen
bestod af to delkonkurrencer: en for
broen over Inderhavnen og en for kanalbroerne.
Da Christianshavns Kanal er omfattet af
en fredning fra 1966 søgte vi på baggrund
af det valgte vinderprojekt om dispensation
fra fredningen til at bygge broen. Samtidig
gik vi i gang med at udarbejde en lokalplan
for broerne. Fredningsnævnet valgte at dispensere
fra fredningen til at bygge broen,
men knyttede 5 vilkår til dispensationen.
Det betød blandt andet, at der ikke kunne
bygges bropiller i vandet, og at gennemsejlingsbredden,
der var principgodkendt af
Kystdirektoratet skulle øges. Alt i alt betød
afgørelsen, at vinderprojektet ikke kunne
realiseres.
Københavns Kommune valgte på den
baggrund at klage til Natur- og Miljøklagenævnet,
det daværende Naturklagenævn.
Samtidig valgte 5 andre parter at klage over,
at Fredningsnævnet havde givet en dispensation
til at bygge på trods af fredningen.
Efter små 9 måneder traf Naturklagenævnet
afgørelse i sagen og ophævede 3 af
de 5 vilkår og fastsatte som nyt vilkår, at
broreglementet med efterfølgende ændringer
skal godkendes af fredningsmyndighederne.
Broreglementerne, der beskriver
åbningstider og fakta om broerne, sorterer
under Søfartsstyrelsen. Det skal således afklares,
hvordan godkendelsen sker i praksis.
I forbindelse med Naturklagenævnets
behandling af fredningssagen valgte vi at
bremse detailprojekteringen af kanalbroerne.
Der er således skabt en tidsforskydning
mellem broen over Inderhavnen og
kanalbroerne. I praksis betyder det, at de
to projekter udbydes hver for sig, men på
grund af en kortere anlægsperiode for ka