17.07.2013 Views

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

4. Det østlige Kattegat – et spændende havområde<br />

Kattegat udgør den vigtigste overgangszone mellem Nordsøen <strong>og</strong> Østersøen (Matthews et<br />

al. 1999). Det meste <strong>af</strong> Kattegat er inden for Danmarks søterritorie et ganske lavvandet<br />

farvand med en gennemsnitsvanddybde på 23 m (Svansson 1984 i Matthews et al. 1999).<br />

D<strong>og</strong> findes der i <strong>danske</strong> <strong>farvande</strong> dybere områder i det nordlige <strong>og</strong> i særdeleshed det<br />

østlige Kattegat. I den østlige del <strong>af</strong> Kattegat findes dybe render, som i nord er i<br />

forbindelse med det dybe, saltholdige vand fra Skagerrak, <strong>og</strong> som bliver gradvist lavere<br />

efterhånden som de strækker sig i sydlig retning (se figur 7 <strong>og</strong> 9).<br />

Nordøst for Læsø<br />

begynder eksempelvis<br />

en over 80 meter dyb<br />

rende, som zigzag’er<br />

sin vej ca. 45 km i<br />

sydøstlig retning, <strong>og</strong><br />

som til forveksling<br />

ligner et flodleje.<br />

Som perler på en snor<br />

findes flere steder i<br />

rendens nordlige<br />

halvdel en række<br />

”huller”, hvor<strong>af</strong> de fire<br />

dybeste er mellem 134<br />

<strong>og</strong> 151 meters dybe,<br />

hvilket er temmeligt<br />

usædvanligt for <strong>danske</strong><br />

havområder. De<br />

omkringliggende<br />

områder er mange<br />

steder kun 20-40 m<br />

dybe (Matthews et al.<br />

1999), dvs. at der flere<br />

steder i renden<br />

forekommer meget<br />

stejle skråninger.<br />

Hullerne er opkaldt<br />

efter tyske<br />

forskningsfartøjer: fra<br />

nord til syd hedder de<br />

således ”Poseidon”-,<br />

”Alkor”-, ”Sagitta”- <strong>og</strong><br />

Figur 7: Dybdeforhold omkring Læsø- udtræk fra Farvandsvæsenets<br />

dybdedatabase (Kort: Farvandsvæsenet).<br />

”Littorina”-Tiefe. Alkor er det største <strong>af</strong> hullerne. Det er 3,5 km langt <strong>og</strong> 1 km bredt med<br />

en maksimaldybde på 134 m. Denne top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i <strong>og</strong> disse meget store dybder fremgår ingen<br />

steder tydeligt på søkort, men er beskrevet i detaljer <strong>af</strong> Ulrich (1983) <strong>og</strong> Ulrich & Eisele<br />

(1993) i (Matthews et al. 1999). Der findes d<strong>og</strong> i området flere ”toppe”, som <strong>og</strong>så kan ses<br />

på søkort (f.eks. Groves Flak). En <strong>af</strong> disse toppe er udpeget som EF-habitatområde<br />

(Kim’s Ryg).<br />

Hullerne blev opdaget ved et marinzool<strong>og</strong>isk t<strong>og</strong>t i 1982 <strong>og</strong> efterfølgende beskrevet <strong>af</strong><br />

Ulrich (1983), en forsker fra universitetet i Kiel, Tyskland. De tyske havforskere søgte<br />

dengang efter hullerne, da disse tilsyneladende er <strong>af</strong> meget stor betydning for udbredelsen<br />

<strong>af</strong> lyskrebsearten Meganyctiphanes norvegica, eller norsk krill. Matthews et al. (1999) <strong>og</strong><br />

18

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!