projektevaluering - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

1. å rgång Idræt
Evåluering åf skoletilknytning
Skoletilknytning giver mulighed for at udvikle kompetencer som er svære at sætte i spil i den
daglige undervisning på læreruddannelsen. I det ’ægte’ møde med børnene i skolen og den
lærergerning som er så mangfoldig og unik, sættes de studerendes personlighed i spil og dermed
udfordres kroppens sproglige og kommunikative evner i en virkelighedsnær og ægte kontekst.
Evalueringsguiden (bilag 1) blev præsenteret for de studerende umiddelbart efter de to
’undervisningslaboratorium’ og var en del af mangfoldige krav til studieproduktet ’Den
professionspersonlige dimension i professionelt arbejde’ (bilag 2)
Evalueringen af skoletilknytningen, i form af et refleksionsnotat, blev afleveret individuelt som en
del af en fremadrettet proces mod udvikling af deres lærerfaglighed i jobbet generelt og specifikt i
forbindelse med undervisningsfaget idræt. Samtlige evalueringer var positive og udtrykte stor
tilfredshed med skoletilknytning. På hver deres facon fik de udtrykt stor begejstring over at man
på læreruddannelsen prioriterer, og endda så stor en mængde ressourcer, at lade de nye
studerende møde praksis som praksis er: benhård, kontant og afslørende. Er det lærerjobbet som
skal blive min kommende profession?
I det følgende har jeg inddelt et stort empirisk materiale i overskrifter og vedhæftet kommentarer
fra gruppen af anonymiserede studerende på 12did13. Og som tidligere nævnt har det været
svært overhovedet at finde negative kommentarer eller refleksioner der taler mod
’skoletilknytning’.
At afprøve sig selv
’Hele tiden udvikler man sig selv og sin måde at håndtere og planlægge en undervisning. Den
metode de bruges, når man tænker kroppen som læremester, finder jeg meget stærk. Det er et
stort fokus område for mig. Det at være i kontrol med sig selv, bruge sin egen kontakt til at bevare
et professionelt fokus og samtidig have hjertet med. Det kan i starten virke meget langhåret,
tænker faktisk ikke over hvor centralt det er, at have styr på sin egen kontakt. Jeg har sidenhen

levet meget klogere og taget det til mig, som jeg har fået ud af og se mig selv undervise. Hvornår
har jeg den kontrol på min egen kontakt, som gør at kvaliteten på min kommunikation og
lederskabs potentiale bliver optimalt men med mulighed for at udvikle’.
Der er mange overvejelser og tanker forbundet med hvordan får jeg den kontakt til min egen krop
og dens følelser. Jeg bruger de redskaber vi er blevet præsenteret på, det er også en ting jeg er
blevet mere opmærksom på. Man kender sig selv bedst, og ved derfor nemt hvilke ting som selv
har svært ved eller noget kan blive meget bedre. Fokus på at være omsorgsfuld, forstående,
opmærksom, alle de små ting du bruger til at skabe tillid og kontakt, men hvornår er grænsen.
(Christian 12did13)
Det har været kanon godt med disse skoletilknytningsforløb i forbindelse med emnerne, fordi vi
derfor har kunnet arbejde blandt andet med det kropslige og på den måde finde frem til svagheder
og styrker der ellers normalt er umålelige. De nye informationer har derfor fra mit synspunkt,
flyttet os mere end noget andet emne indtil videre. Jeg har ikke nogen konkrete eksempler hvordan
dette forløb har ændret på min forståelse af lærerjobbet, men skal jeg forsøge, er det nok noget i
stil med, at jeg nu kan sætte nogle ord på de følelser og situationer hvor jeg blandt andet mister
grebet på en gruppe elever eller mister min ”grounding”. Ellers synes jeg at der er kommet mere
fokus på kropsholdning og attitude. (Thomas 12did13)
I forbindelse med produktionen af foredraget til denne opgave, har vi brugt den video, som vi
optog til sidst skoletilknytning. På videoen ses min tilbagetrukkede rolle og min usikkerhed tydeligt.
Dette er noget jeg slet ikke har tænkt på, men mit kropsprog virker nervøs og usikkert. Jeg samler
min hænder omkring maven og bruger ikke aktivt min krop til at kommunikere med. Modsat er de
andre fra min gruppe gode til at gestikulere med kroppen, når de taler – Derfor tror jeg også at de
har nemmere ved at få børnenes opmærksomhed end jeg har. Dette problem har jeg bl.a.
beskrevet i sansebeskrivelse fra sidste skoletilknytning og fortalt om til foredraget. Jeg har kort
sagt problemer med at fange børnene opmærksomhed og mister derfor den autoritet, som jeg
opfatter, at jeg har, da jeg skal til at undervise dem. Det gør mig mere usikker, og jeg vakler lidt,
indtil jeg igen får skabt autoritet. Mit kropsprog har i hvert fald et stort udviklingpotentiale, det er
virkelig noget, jeg skal begynde at tænke over, hvilket jeg ikke har gjort tidligere. Jeg tror
umiddelbart, at mit usikre kropsprog kan skyldes min tvivl omkring, hvorledes jeg skal påtage mig

ollen som lærer i forhold til rollen som træner. Så snart jeg har den del på plads, tror jeg det
kommer langsomt med erfaring og tilvænning. (Niels 12did13)
Jeg synes vi får en masse redskaber i den daglige undervisning, som er virkelig brugbare, men det
er først når man kommer ud i undervisningssituationer, at man virkelig finder ud af hvordan det
egentlig virker. I starten får man virkelig nogle ”tæsk” men der er det vigtigt at kunne reflektere
over hvad man har gjort, og derefter vende det til noget positivt. Den seneste skoletilknytning har
været meget spændende, da der kom rigtig mange udfordringer, grundet at vi ikke havde taget
højde for rigtig mange ting, men vi har vendt og drejet hele situationen, og vi er i gruppen meget
enige om, at vi har lært rigtig meget af den undervisning. (Kristiane 12did13)
At udvikle læringssyn
Hvordan finder man frem til sit læringssyn? Og hvad er det? Disse spørgsmål kræver vi på
læreruddannelsen at de studerende kan svare på. Og det endda for nogle studerende på at meget svagt
erfaringsmæssigt grundlag. Følgende citater vidner om at de studerende får et større indblik i
sammenhængen mellem almen didaktik og undervisningsfaget og så de abstrakte tanker om læringssyn
gennem vores tilrettelagte skoletilknytning.
Vi har i starten af uddannelses forløbet skulle skrive opgaver der skulle omhandle vores eget læringssyn og
hvordan vi gerne selv vil være som lærer når vi en dag er færdige og skal ud og undervise i skolerne. Det
syntes jeg har været svært da jeg ikke har haft den store erfaring med undervisning i skolerne og dermed
ikke rigtig har haft et indblik i hvordan man skal agere som underviser. Der syntes jeg at vores
skoletilknytning har været god. Skoletilknytningen har givet mig et ret godt indblik i hvordan man
underviser i den danske folkeskole. (Jeppe 12did13)
Jeg har personligt fået meget ud af vores skoletilknytnings processer og specielt det sidste, hvor vi skulle
planlægge og gennemføre vores egen undervisning. Inden jeg startede på studiet havde jeg ingen ide om, at
det ikke bare var lige til at lave en idrætsundervisning. Dengang jeg selv gik i skole virkede det ikke som om,
at vores idrætsundervisning var planlagt og derved havde jeg fået et lidt forkert syn på idræt som fag i
folkeskolerne. Ud fra vores sidste skoletilknytning vil jeg mene at jeg har fået en god ide om hvad det vil sige
at skulle lave en god planlagt idræts time. (Jonas 12did13)

Den sidste skoletilknytning har gjort mig mere fortrøstningsfuld med hensyn til selv at skulle undervise i
vores praktik efter jul.
For at være helt ærlig, så troede jeg at det ville blive et stort problem for mig at jeg ikke havde den samme
erfaring som mine medstuderende. Men i og med at vi har observationer, praktik og skoletilknytning, så
føler jeg at jeg begynder at få ret godt styr på det. (Julie 12did13)
Jeg er begyndt at ændre min tankegang i troen på, at der er en bedre måde at lære på. Der er selvfølgelig
forskel på hvordan man håndtere en klasse og en flok spillere, som i deres fritid går til en bestemt sport.
Resultatet skal dog være det samme, at eleverne lærer mest muligt. Imidlertid er det, det jeg har haft mest
svært ved, at tænke på en anderledes måde, hvor jeg stadig har autoriten. Dette har jeg især oplevet i
skoletilknytning, hvor nogle elever enten har fjollet for meget eller slet ikke været på. Jeg har følt, at jeg har
haft et middel til at stoppe det, men samtidig har det ikke været det rigtige middel i forhold til, at jeg havde
med en klasse at gøre og ikke en flok børn som kom frivilligt. Jeg har virkelig lyst til, at køre den diktatoriske
stil, fordi jeg på den måde undgår at virke usikker. Derfor har jeg i de sidste par skoletilknytninger været
meget tavs og, desværre for mig selv, trådt lidt tilbage og nydt at andre kunne tage styringen. Dette kan jeg
ikke fortsætte med, og det er da også et punkt, som jeg må udvikle mig på for at blive lærer. (Søren
12did13)
Fordomme bliver skudt ned
Mange af vores studerende kommer med forforståelser om hvad lærergerningen indebærer og hvordan en
undervisning tilrettelægges. Vores 1. årgangs studerende på idrætsfaget har for de flestes vedkommende
erfaring fra den frivillige idræt og skal bruge en del energi på at forvandle sig fra ’den begejstrede
idrætsudøver’ til den reflekterende idrætsunderviser’. Dette skaber skoletilknytningen, sammen med
praktikken, et læringsrum for.
Vi har på nuværende tidspunkt haft to skoletilknytninger som allerede har givet mig en masse indsigt i, hvad
jeg har med at gøre som lærer. Mange folk vil nok mene, at folkeskole lærere ikke arbejder så meget, og
burde have flere arbejdstimer om ugen osv. Den slags fordomme bliver hurtigt skudt ned efter disse forløb.
Der ligger en masse arbejde bag hver enkelt lektion. En del mere end jeg selv havde regnet med. Lige på det
punkt er jeg måske blevet lidt overrasket. Alt hvad der sker i en lektion er fra underviserens side planlagt
ned til små detaljer. Jeg finder det imponerende, men også en smule skræmmende. Skræmmende på den
måde, at jeg selv skal kunne gøre præcis det samme en dag. Selvfølgelig vil det blive lettere med tiden når
man får noget erfaring, men det er samtidig et kæmpe ansvar man står med, da det gælder 20-30 elevers

udvikling. Samtidig med at det skræmmer mig en smule, ser jeg frem til at prøve nogle grænser af under
disse skoletilknytninger. (Josefine 12did13)
Da jeg tilbage i september startede på læreruddannelsen var jeg fuldstændig grøn i professionen.
Jeg havde aldrig været tilkaldevikar eller på nogen anden måde været tilknyttet en skole. Det
nærmeste jeg har været på betegnelsen ”underviser”, har været på min gamle arbejdsplads, som
var en SFO. Her tog jeg ofte en gruppe børn med over i den tilknyttede skoles sal, hvor vi legede og
spillede boldspil. Dette var dog ingenting i forhold til hvad jeg har observeret og lært igennem
vores skoletilknytningsprojekt. (Jonathan 12did13)
Jeg synes hele skoletilknytningsprojektet er rigtig godt, da det er med til at give mig et endnu
større indblik i hvad det kræver som skolelærer i dagligdagen. Jeg synes helt klart det at komme
tidligt ud i uddannelsesforløbet har været godt, da det har givet mig endnu mere blod på tanden til
at gennemføre uddannelsen og komme i gang med de mange ideer jeg har. Det at komme tidligt
ud og opleve hverdagen på skolen har haft stor betydning for mig og især opfattelsen af mig som
person, da det er tydeligt, at de lærer jeg har oplevet virkelig brænder for det også når de har fri.
Jeg kan mærke, at eleverne har kæmpe respekt for disse lærer.
Min helt generelle opfattelse er også blevet ændret utrolig meget efter skoletilknytningen, da jeg
førhen havde forestillet mig et mindre professionelt miljø, hvor underviseren havde mindre fokus
på udvikling og mere på det sociale. Hvilket jeg efter at have fulgt to lærer kan fornemme kommer
an på hvilket klasse trin man arbejder med. (Michael 12did13)
At få ansvar så tidligt i forløbet
At være ny og grøn og så samtidig at blive mødt med stor tillid til at man som studerende kan tage vare på
eleverne og deres læring er i sig selv motivationsskabende. Vi taler ofte om at transformationen fra
gymnasieeleven til læreruddannelsesstuderende er vanskelig og støder på mange udfordringer. Her er en
mulighed for med tydelig indikationer at vise at det er alvor og at vi som uddannelsessted tager dem og
læreprocessen alvorligt.
Det faktum, at der er så stor fokus på det professionspersonlige element virker rigtig godt for mig. Vi får tit
af vide, at børn ser alt hvad vi gør og afløser vores kropssprog hele tiden. Og det er ikke kun børn. Jeg har
selv oplevet at underviserne på den her uddannelse motiverer mig på en måde jeg aldrig er blevet motiveret
før. Jeg har en ide om, at det muligvis har noget at gøre med deres humør. De viser aldrig vrede eller

skuffelse og det er noget der virker rigtig godt på mig som elev. Jeg husker tydeligt selv hvordan det var at
have de sure gamle lærere som brugte mere tid på at skælde ud eller være frustrerede over at man som elev
ikke forstod eller ikke lærte, end at bruge tiden på at motivere eleverne. Nogle gange virkede det endda som
om, at lærerne koncentrerede sig om at understrege deres autoritet og demonstrere deres viden, frem for at
hjælpe hver enkelt elev til at forstå. (Casper 12did13)
Selvom jeg er blevet overrasket over hvad studiet indeholder og kræver har det ikke skræmt mig væk endnu.
Jeg synes egentlig kun at det gør det mere spændende at der ligger en masse udfordringer i det. Både mht.
lektier og opgaver, men bestemt også i at skulle få ansvaret for en masse unge elever så tidligt i forløbet.
(Joakim 12did13)
Fortiden fornægter sig aldrig
Fortiden, og de kompetencer der er udviklet i den, bringes naturligt med ind i uddannelsen. Som en
ressource ofte, men ofte tillige et element den studerende må bringe til selverkendelse og indsigt. Her er
de små overskuelige laboratorier et trygt og egnet rum for efterfølgende selvreflektion. Og selvfølgelig helst
i samarbejde med en gruppe ligestillede medstuderende.
Der var enkelte sekvenser i timen, hvor jeg ville have gjort det anerledes, hvis jeg kunne gøre det om. Et ret
iøjnefaldende øjeblik i undervisningen var, da jeg skulle have eleverne til at stille sig op på to rækker overfor
den makker, de havde valgt at være sammen med. Jeg føler, at jeg udtrykker mig klart og tydeligt, da jeg
siger, at de skal gøre det, men der sker ingenting. Der opstår en tilstand, hvor jeg som sergent i Forsvaret,
prompte ville have slået ned på, at de ikke gør, hvad jeg siger, og dermed være blevet kommanderende og
bestemt i min måde at udtrykke mig på. Jeg kan mærke sergenten komme op i mig med andre ord, og jeg
skal til at reagere, som var jeg i Forsvaret, men kommer med ét i tanke om, hvad jeg havde sat mig for, da
jeg startede på læreruddannelsen – at jeg ikke skulle være for kommanderende. Det er tydeligt at se på den
video, der er blevet lavet over timen, at jeg træder et par skridt tilbage og har min indre kamp. Vælger at
skubbe sergenten til side, og træder ind mellem eleverne, og får skabt orden ved ikke at være
kommanderende, men ved at vise at jeg er til stede i rummet.
Det er blevet meget tydeligt for mig, efter denne time, at jeg stadig har en sergent i mig, som jeg skal være
opmærksom på ikke overtager styringen, når jeg underviser børn. På samme tid er jeg glad for at have den
side af mig selv. Jeg kan gribe fat i sergenten, hvis jeg vurderer, at det er det, der skal til, for at få skabt ro
hos eleverne. Det, jeg så nu skal finde ud af, er, hvornår det er hensigtsmæssigt at gøre brug af den side, og
om det er overhovedet er hensigtsmæssigt. (Morten 12did13)

At jeg startede på denne uddannelse er bare skønt. Jeg lærer noget nyt om mig som person hver
eneste dag og det er absolut det der motivere mig allermest. (Janus 12did13)
En fortaler for skoletilknytning
Ydermer kan det give mulighed for den lærerstuderende at vende blikket indad og reflektere over
sin egen adfærd i undervisningen og en evaluering af denne. Dette giver mulighed for at inkluderer
sin egen personlige og kropslige ressourcer i undervisningen med professionalisme som
fællesnævner. Dette har for mig været meget lærerigt, da jeg muligvis ikke tillagde egenkontakt
den store betydning, som jeg gør nu. Det har for mig ikke været en underkendelse, men nærmere
et virkemiddel der er blevet taget for givet og gået hen i det usagte. Jeg har aldrig tænkt nærmere
over hvordan min professionspersonlighed påvirker min undervisning, da jeg ganske enkelt aldrig
har fået den dissekeret og sat i kasser med teori til at understøtte den. (Christian 12did13)
Skoletilknytning evalueres, dokumenteret i det ovenstående materiale, som værende et vigtigt og
helt afgørende element i læreruddannelsen. Her kan faglæreren samme med praktikskolens
undervisere sætte spot på specifikke, afmålte og faglig relevante problemstillinger.
På holdets vegne
Tina Thilo

Bilag 1
Spørgsmå l refleksionsnotåtet kån tåge
udgångspunkt i:
A: Hvilke tanker har det sidste skoletilknytningsprojekt sat i gang i forhold til
din læreruddannelse?
B: Har skoletilknytning og det arbejde som knytter sig til
undervisningsopgaven udviklet nye forståelser for hvad lærerjobbet
indebærer?
C: Hvad får det forstærkede fokus på det professionspersonlige dig til at
overveje?
God refleksionslyst
Tina

Bilag 2
Studieprodukt del 1- ”Den professionspersonlige dimension”
Idrætshold 12.13
1) I skal planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i basisfag
I skal i teamet undervise i basisfag, henholdsvis boldbasis og kropsbasis.
Jeres undervisning i boldbasis skal tage udgangspunkt i det selvkonstruerede bold spil,
som I har udviklet og evalueret i uge 48. Undervisningen er en dobbeltlektion i uge 49 i
jeres praktikklasse. I skal i planlægningen gøre jer overvejelser over:
o Undervisningens mål/hensigter
o Indhold og opbygning/struktur
o Mulige evalueringsmetoder
2) Efterbearbejdning af undervisningen – den professionspersonlige dimension
I skal i jeres team (praktikgruppe) efterbearbejde jeres oplevelser og refleksioner i forhold til den
professionspersonlige dimension (begrund og inddrag litteratur – Schultz Jørgensen, 2003 og
Thilo, 2012)
På baggrund af de personlige ’oplevelsesbeskrivelser’ kvalificerer I jeres refleksioner over
teamets praksis.
I overvejer i teamet hvilke temaer fra det professionspersonlige, der viser sig for jer i
forbindelse med denne skoletilknytning
Uddyb og redegør for disse temaer.
Gruppeopgavens længde: 2-4 sider excl. bilag, oplevelsesbeskrivelserne lægges som bilag.
Teamets gruppeopgave lægges under hjemmeopgaver senest d. fredag d. 12.10