Af efterladte breve til J.P. Mynster

booksnow1.scholarsportal.info

Af efterladte breve til J.P. Mynster

Digitized by the Internet Archive

in 2010 With funding from

University of Toronto

http://www.archive.org/details/afefterladtebrevOOmyns


2lf

efter I ab te S rene

tit

3. $), ilpfter.

jFarlngt of btn dPtjlbDnbolatte ^øBtianbling (£ ^Egfl).

£ I| i c I c é 18 o 3 t r 11 ( ' f V i

1862.

.

SJ; © © ^ ^


1798.

Dxt 2ito er en 33anbring om klatten — S3ag oS er bunlett

— for o§ bunfelt — og toi oeeb iffe, l^Dor oi fom fra efler l^toor

tot gaae — SSi ftaae eene paa en ftor |)eebe — naax blitoer

bet ®ag? — 3 S3ufEene glinbfer en So^anniéorm; oi bufte

o§ neb til ben, gtæbe oø ooer bet libet S^g — men ben for*

bunfleé, naar oi røre toeb ben — 3 ©umpene banbfer Slagte*

mænb og leebe o§ titb. — 9)?en o »er og ftaaer ben fafte

uforanberlige 3lorbftierne mellem 2J?iflioner ffinnenbe 8^6 paa

ben foranberlige |)immet, og otifer og 3Se^en. 2If! at »or

^immel faa ofte er f!^efulb, af! at »i ooer oé finber bet

bnntett, fom trinbt omfring oø!

Tim ben menneffelige 2Ianb er ftor — ben ffræffeg iffe

af noget SD^orfe — ipoé og bære »i en SOIagnet — gaae,

omgøglebe af 92atteng ©tenboær!, tnb^^flebe i mt^ftiff !^un*

fel^eb, meb fafte Sfribt fremab, cg fare iffe t}ilb! —

3ob! jeg erinbrebe ofte meb ©læbe ben Zxib, ba toi bare

fammen — toi tøb efter gøgtenbe S^gtemænb — »i oabebe i

2)?oofer, foere t}itb, mærfebe bet iffe og glæbebe og. — 3Set

mig, at jeg bteo reDet nb af 93ennerg gabn — ^toor jeg

oaanbebe mig! — Slfle mine gor^aabninger oare founbne —

2IIt ^oab min ^^antafie l^aobe malet for mig toar borte —

Seg ftoD faa ganbffe eene, og l^oor jeg faae ^en »ar bet


2 gta (Steffens.

fer paa benne g-orfatning. — 3}^ine 33enner tang — man

fcilfce ^iclpe mig, og ftifcfte ifte l^Dab jeg [atnebe, nivin diIdc

trcfte mig, og oar uoibenbe om ^oab jeg ^aobe tabt.

2)?en ©fiæbnen titbe banne mig, iffe fne mig. Wuk

kræfter flumrebe, be oare iffe ubrpbbebe. — (St ©limt af

^^aah — cg jeg ^anblebe paa n^e — a)2it ^eele SSæfen fif

en anben 33enbing. — ^cab bev bibrcg til bette, ^»ab ber

ubbiibebe min Slanb, :^bab jeg leeb cg nob — Tn fan faae

bet at »iibe, ^ciø T'u ODer^coebet pnffer at Diibe bet.

3eg !om til ^io6enf;aijn. 3cg nægter bet iffe, at mit

i^CLdhf ber at træffe 93enner, fem nu ft;mpat^iferebe meb mig,

»ar ftoagt. — (Sn pclitiff (Scærm ftcrmebe mig imøbe —

jammerligt 33æc bøoebe mig — fcn\inftebe ©enier lorimlcbe

cmfring — 9D?enneffer, fem jeg engang f^acbe fienbt, toare mig

fremmebe — Sngen l^ø^ 3ntereéfe, ingen gptelfe, fem ^æoer

oé — ®et »ar §cerbag^3menneffer — cg be ftprfte Sbcer

tabte bereé 9}^eening og bereé uenbelige Cmfang i bereé 2}htnb.

Qeg iilebe titbage, og maatte :^o^ to 2)2enneffer, font jeg

^aobe (ært at fienbe, føge at o»erbe»iife mig om, at ber enbnu

»ar iD^ænb, fom jeg fljmpat^iferebe meb.

3cg fom anben ©ang til £iobenf>aon — og traf 5) i g.

^»orfor ffulbe jeg nægte, at jeg intet ^aabebe — og mio»

tciolebe om ©ig, fom cm be øorigc. QJien !Du Ijaobe ftille,

ecnfom, i en liben trebS, banne t !Dig tit bet, fom min

©fiæbne bre» mig til. — 3ob! ber er faa 9}?enneffer paa

Sorben; men biéfe maae »ære 23enncr — Sangt borte fra

X)ig ftaaer jeg ^er — feer længfelfulb mob 9lorben, fom l^ar

alt, l^oao jeg elffer — bl;ber Xig min ipaanb, og S)u maae

mobtage ben.

©tcffcné.*)

*) ©mign. be 4 førjlc S3inb af ©teffené'8 „^mb jeg cpletebe", bet

ftilbre ^anS Ungbom. Segnnbelfen af ^anS. Op^olb i Sena -

fiaa ^toilfen X'xb Srecet maa tære ffrctict — omtales i 4be ©inb

®. 20 (Crig.); tit gotflaring of SretoetS Snb^olb bibrager ifcer 3bie

53inb8 ftbfte ^attobeel.


^xa ©teffenS — 3- 2S. giorncmann. o

Sf'rio fnavt 03 abbreSfeer S^it i8vei> til 3cna. 3cg giør

en 9?e^ie til 2;^iiringer*3Salbc}cbirge, cg fommer faa :^er til=

bage. — ®nart fortaber §crnc:nann mig. — 3eg l^ar fun

faa ^onef^jonbcnter i ©annemarf, og bel)øi>er en. ©aafnavi

jDu laber mig »iibe, cm '^u giber ccrrcfpoiibecre nicb mig,

ffrioer jeg 'I:ig et orbentligt, p^ilcfcpl^iff -æftl^etift S3re» —

men ingen Gameratia, ingen ©tatiftif, ingen ©effricetfer —

93?enncffer ini jeg unbertiben ffilbre, ifalb jeg fiuber bet

Umagen Ⱦrb.

3m ipcffmannfc^en |)aufe in ber 3o()anne§ga§e.

1799.

gra 3. U). Hornemann.

Sa^nereé be SBigorre, 19. 3unii 1799.

*) ^(ubfelig faibt "Dæffet, og nu ftcb for mig be

folcéfatfle, ftcfte, majeftætiffe, fneebceftc, i (Sfl^ggen blaae cg

i 8t)iet ffinnenbe ^tjrenæer — ©et er at fige: 3eg lufte

©abebpren op, fem finbeS paa SSertS^nfet i S^arbeé, og faae

bet, fom S faerne l^ibtil f^abbe jliult. (Sanbt er bet imiblertib,

at om !Du enb nof faa meget $ux bin *i|5^antafie paa ©pi*

tt^eter ti( „ben ffiønnefte Somfrue", om "å^h enb beftillerer en

(Sj:tract af ene care

giennemlæfte og giennemtænlte, og Siergene giennemfcete cg

maalte cg beunbrebe, gi! jeg meb et 2tbreéfe*Sre» i ^aanben

^en til g-crfatteren af Relation des Pyrenées, bet eenefie

tænfelige tertium comparationis til ©reoe cg S3ierge, til ben

*) §ermeb begijnber ben optewarebe Seel af iBretoet.


4 gra 3. 23. Hornemann.

i ^politifen ligefaa befienbte fem i 9?atur^iftonen ftore, til en*

belig ben ligefaa ærlige fem cittige, ligefaa raffe fem i^el-

taienbe 'l^refeéfer 9^amenb. 'Diaer 5^u (cefer bet, ban ^ax

flretoet, eg bet, l^an Di( ffrioe, naar S^u faaer libt ^ienbffab

til mine mæanbriffe D^e^fer nn^cr i)aiw 3lnf


i^ra 3. 3B. Sorncmann. 5

nemlig forleben T)ag tidigemeb |)offmann etv S^-curfion til bcu

befienbte iac d"oo, fem er 'iaa ffiøn fom cm en fmagfulb i^ee

l^aDbe bannet ben i et ^ierlig^eb^ St^eblif, cg \aa ffræffelig

inbgierbi't, fom om ?ofe ^at>be fængflet benne ^^l^mp^e. ^xci

^tippene ^ø^efte @ibe ftt^rter en liben g-Iob fig neb fra en

^øt}te af 800 150b, men bette ©teb er faa brabt, faa glat

og faa tanbigt, at man iffe toet !an fomme til Safcaben nben

at b^ffeé af 33anb, bxæth ^alfen paa tiippen og brufne i

©øen. g-ra benne Sibe, fortalte ©niben, i^ar ingen enbnu

fommet til (Safcaben; min iSeflutning car altfaa fnart tagen;

jeg fratolebe og liftebe mig "faa længe ^en imellem ®ræ6 og

fmaae ^lippe=*^rotnberantfcr, inbtil jeg troebe at ^aoe »unbet

@et)er; men nu møbte mig en minbrc (Safcabe, fom jeg ille

før ^aøbe feet, og fom jeg fr^gtebe for Ijacbe ^raft nol til at

ft^rte mig neb meb fig, om jeg enbog ^abbe d)lob til at gii^e

min Jtør^eb til ^riié; jeg maatte altfaa frl)6e ol^en ot^er benne

Safcabe. 2}?en bette i^ar bet befoærligfte ^rt^berie, man fan

tænfe fig. Uben Srampong (3i^f^3orer) , nben ©pringftol

maatte jeg blot t»eb ^ielp af een og anben ©præffe i flippen

og nogle faae ®reene af ben fr>age 9?obobenbron ^ceoe mig

noeften pevpcnbicnlcer ocer 20 Slien. 3eg l^abbe naaet 93Zaalet,

ftob paa en lille ^lippcUbDcejct for at ub^cile mig — ba plub*

felig benne leénebeé, og jeg meb en nbegrtbelig i^nrtigljeb

falbt neb mob ben meget b^be @øe. ipoor fnart bette enb

gif, giorbe jeg bog abftitlige Dtefle^ioner: 1) at jeg ueb beftan«

big at gribe efter ©ræefet og ubbrebe 21rme og Seen maatte

libt efter libt ftanbfe g-arten, og 2) at jeg maaffee mlbe bliue

liggenbe paa et lille planum inclinatum, fom »ar teet teb

35rebberne af ®øen. !Dette ffebte og tirfelig, og i et Secunb

giorbe jeg ben famme 58et) tilbage, fom ^aobe loftet mig mere

enb et Ci^arteer ^en. SJ^in førfte gølelfe »ar at blioe »reeb;

ben anben, at jeg maatte beg^nbe forfra, faa meget be^mcre

fom mine '13lanter laae ber, ^»or ^lippefttjflet :^a»be narret

ntig. 3eg naaebe bet, frob enbnu engang faa l)øt;t, og trocDe

mig nu paa bet ©teb, ^oor jeg funbe fcette ooer Safcaben —


6 ^ra 3. 2B, ©ornemann.

men I>er t>ar ^tipi^en faa brabt fem en ^irf e « 9}?uur. ^cr

t'ar nu intet tilbage nbcn at frt^be neb cg forfcge '^aa at

trcbfe bet lille 58anbfalb; jeg ^acbe og »irfelig ubft^rt bette

g-orfæt, berfom iffe ^offmanng Sdcnmx og ©uibené 9xef(ej;io*

ner, at berfom jeg bræffebe ."palfen, !om 'i)an tU at b(5e af

@ult, og enbelig ben lange S^iib, bet i)a'ot^ mebtaget (og ti

ffutbe enbnu til 2 ®cer, fom tåre et '13ar 100 Xoifer ^t)ere)

^aDbe ^olbt mig titbage. — 3eg troer, at ber er meget faae

ID^enneffer, fem ere faa ufjelbige og titlige faa Ijelbige fom jeg.

5?aar jeg betcenfer, at jeg abffiflige @ange er falbet neb af

temmelig ^øtje S^ræer, og bl. a. ten ®ang lige ooer et fpibé

^(anfeoærf, at jeg een @ang er futbfeilet, at en anben (Sang

htn et (angt ®t>ring rebbebe mig for en brænbcnbe 9J?unr, at

jeg en trebie @ang blec faftet baglænb^ neb af et i}øtit

©teengierbe , at jeg en fierbe @ang bef;o(bt mine fem

fingre, ba jeg flattrcbe op paa et ^cbt ©tiflabS, at jeg

^ar tæret nær teb at forgaae meb 3i^baaben, og at jeg en*

betig er ft^rtet abftitlige ®ange meb §)efte cg een ®ang meb

en lameet, uben at bette f}ar fcftet mig mere enb nogte

9?egle, 3Sefte og i8uj;er, maae jeg troe, at een eller anben

(Snget ^olber mig i fin ^ain, naar een eller anben 3^iæte(

feger at fttjrte mig.

^ort forenb bette ffebte, giorbe jeg en S^our tit Stanien

igiennem Port de Venasqve (Port fatbeé enljcer ^aéfage fra

en ©at tit en anben). 33e^en »ar meget befcærlig, ti maatte

gaae i en meget tt^f S^aage og en afft^elig ^nlbe oter en

75ierbingteti i Snee. 3uft fom ti tar )i>aa Zs^fpen af ©ier*

gene, fom abftitler begge Oxigerne, abffilteé Stigerne, og nu

!om 33erben frem af bet forunbertigfte G^aoå. ^^or oé laae

bet græ^felige iBierg DJJatabetta meb fine ©tacier, bag oé,

runbt om oé intet uben ®nee og 3ié og Øippetoppe, og

unber tore i^øbber brufenbe Strømme. Gftcu abffillige Jimeré

?l?ebgang naaebe ti en u£


gra 3. 2B. §oinemann. 7

ber ]^aa be blotte ©teene (f^i be ^at)be iffe engang ©traae)

omfring en [tor 3(b. @elf!abet bar beéiuben af bet


8 gra 3. 28. Hornemann.

gra Bamme.

>13arié, 11. ®ept. 1799.

!Dine iBrei^e ^aoe mange gobe @genffa6er: be oeeb at

finbe mig, ^»or jeg enb er i 33erben (bet [ifte gif til ajJont*

pnUkx, og ba jeg car løbet berfra, fanbt bet mig i ^iPavie), De

loDe mig 'isenge, be fige mig mange fmuffe Sing meb faae

Orb, og enbelig be ciife mig, ^i?or nyttig 9laturI)i[tDrien efler

i bet minbfte mine natur^iftorijte (kollegier ere; t(;i l^ignelfer

fom be om Poa vivipara og @t»iin meb ^cber i i^^ilfen oilbe

eoig ocere ble»ne uopbagebe, berjom jeg itfe ^aDbe gitjet et

•iPrioatiéfimum ooer iBotanif og ^'^'^I'^gie.

— %t jeg fra ^ierligf^cbené ^orébrager er om*

ffabt tit en 'iprinbé, ber itfe finber fin ^''ige i „2;ufinb og een

9iat", be^øoer jeg oel iffe at fortætte !Dig. Smibtertib l^ar

bet t^tfetige Ultimatum fra min o^^ii^'^ ^^^^ ^«*^t ben 3nb*

fl^belfe paa mig fom paa St^or; tifi naar jeg unbtager mit

foémopolitiffe |)ooeb og mine forte ga»oritter, gaaer jeg enbnu

omfring i famme ©eftalt, ^oormeb jeg forbum faubrebe fra

Stbmiral* tit 2(ma(iegaben; ja enbog ben blaae ^iole, ^oormeb

jeg i ^iine X)age ftabfebe i Siøbentjaon, er enbnu min bagtige

(Stabe, ^oab bet inbtoorteé 2}iennef!e berimob angaaer, ba

^ar bet meget foranbret fig. 33erben, ber før foretom mig

fom en mørf S3ielefe(ber*§u(e, er mig nu et Il;ft ']3anorama,

»el faa fliønt fom bet, mon feer ^aa ©ouletiarberne; DJ^enne*

ffene ere iffe længer bumme, 'gigerne ilfe gruefomme, og jeg

felo l;t}erfen mør! eller bum eller gruefom. X^ct i^ærfte er, at

jeg iffe ^ar anben ^ielp enb Smagination og Strømme for at

omfaone min "^ige, og beftanbig maae fee igiennem 2 Slaré

jTaage for at faae ©t^n paa ben glabe Cøterbag, ba ti for

benne for beii Utpi^t, ^an fuitbe t^aut tit et gobt ^^Præftefalb."

©. 109: „— Hornemann firet mejjet intereSfante ^reoe; bog ere

be faatebeS inbffettebe meb bet gauffe "V^erfoiiftge, at jeg iftun fan

opbeoare et ''^Jar af bem."


5ra 3, 2B. Hornemann. 9

fbe bog

»entet, at bette ffulbe f!ee om iffe i 33inter, faa bog til g- or*

aaret; men faa tom !Du meb bine forbanbet fornnfttge '^vo*

pofitioner om 9^e^fef ovlængelfe , og tilfovtabelig, t;Dor ofte jeg

f)ax funbet gornnften gal, ^a^be jeg bog albrig troet, at ben

faalebeé funbe gaae fra g-orftanben. — 25eb benne !i?et;ligljeb

falber bet mig efierå inb — fom jeg faa ofte I;ar tænft paa —

at bet er befi;nberligt, at, mebenéi Ote og jeg og fort fagt ^ecte

3Serben elfter, tilbeber, frier og forlooer fig, teoer ©n, fom

om X)n iffe oar af ^iøb og ©lob, og bberfen frier cfler elffer

eller forfooer eder l^ænger ©ig. dv bet ben fo(be fornuft,

etter en grnm ©ficebne, eller os trfplex circa pectus, elfer

iprofeieifor 23ang6 „formaninger til fin @on, fom ffal gaae

nb i SBerben",*) fom lærer !Dig benne oiife Oalffab eller gale

33iigbom? — ®u oi( bog oel iffe giøre 23o(taire albeleé tit

en ^^ogner, t^i jeg l^ar ^ibtil troet, at, i)ax f^an enb fagt

Ufanb^eber i $o6eta(, ^ar ^an bog fagt @anbt, ba ^an

ffreo paa 3lmoré ©totte: qiii que lu sols, voila ton mailre;

il le tut, il Test oii doit l'étre.

Seg er n^elig fommen tilbage fra min inbenlanbffe Ubcn=

lanbåretjfe, og tilfift libt fieb af ben megen Cmftaffen, ben

eoige SSben og Griffen og ben nop^orlige flagen og tiben

ægte 9?e


10 %xa ©teffenS — 9?abBcf.

1803.

gra Btfflfcns.

^ieb a] iB^en c^ tens qi>alme 9J?uure, fieb af ®^vabe«

bagfer, Sléfembleer, klubber, 9J]afferaber, St^efnaf, længe«

je^ efter ?anbeté ftilfe cg uftt^lbige ®(æbe (cfr. banffe Silfluer,

%^atc(é, Oulbberg, 33ofa, Stelanb etc. etc. etc. paa tufinbe

(Steber), 03 bil n^be benne ^oé S)tg. — Wi, aloorlig — jeg

er faa tilfolet i S^en, faa fulb af Smubé cg Særbcm, at jeg

trænger tit et iSab, cg bette Dit jeg tage ^cé 3^4g. — '^aa

Cnébag reifer jeg ub til S^ig cg blii^er ^cé "5^ig grebag, 2C'

»erbag cg @ønbag. 3eg ceeb, ®u »il meb ©tæftfrie^eb cg

opll;ft ^derance ^uufe en fcrffregen Slt^eift cg ©ubébef^ctter,

ber uben Sfam cg ^Sf^e tcter at erflære biéfe Slibere 2:^cc*

Icgie for apcfrt^p^iff — og ben utffregne ©oet^e for canonijl.

©eenere reifer jeg uben Sciol til ^olfteen, for at finbe en

cgaltfilbe i Olbeélo^e, og tænfer ba cgfaa at befcge — cg

unberføge — 'iPræftcn i Spiellerup cg ^alfen i ^a^H paci

famme iReife.

Z'm 25en

%xa Uol)bfk.

§. ©teffctté.*)

SBaffe^ufet, 26. auouft 1804.

®ii>e« Gber Ijerteb bebagcligen tilfiænbe, ^torlunbe ti og

x>ox fiære Ægtefælle ^rebagcn ben fibfte ^Jlugufti næftfcnimenbe,

l^toié SSceirliget iffe ffulbe bliJ>e altfor ugunftigt, fiærligen ere

finbebe Gberå 35elærtærbigl)cb ubi Sber^ *^ræftebcelig at

giæfte, for ber 2c»erbagcn cg @(jnbagen at tilbringe, ba »i

fcruben ben legemlige ^Qhz cgfaa af Sber meb aanbelig ^^ce*

ring vente at bei>ærtei?. 2:t)i tilbe (Sberé 33elær»ærbig^eb ber*

^) ©mtjn. 5ii 93inb af (gt.'S (Srinbrincjer (®. 6Q fg.).


gra 5Ral)6e! — OeMenfc^fagev. 11

efter rette fin Seilig^eb, fanit i Silfcelbe at noget ^erom eller

l^erimob funbe racere at erinbre, oé bettmeligen cg be^ageligen

berom unberrette.

Sefalenbe Qber ^erueb ®ub, tilfige \>\ (5ber »er ft^nber*

lige ©unft. —

2lf bette ©lubber, gobe 3ob! til bu fee, at t>i enffe at

fomme til big, fom »i, og ifcer min ^one, længe l^ar længteé

efter, og glcebet fig til. 8ab oé nu »ibe, om noget t?eri fan

tære til Uletlig^eb, ba »i i mobfat S^ilfælbe ?5rebag ?}iibbag

begioe oé paa 33eien.

5)in 9Sen,

%xa Ødjlcnfdjlogfr.

iliBbcn()asn, 10. ^nh) 1S05.

|)ermeb fenbcr jeg big 9^eften af mine ©igte, fiere SOt^n-

[ter! grue 9?a^6cl ^ar ^ilfet mig fra big, og efter ^Xiat jeg

ba fuuDe mærl'e ^ar bu nof ijal^ o^'^gitet bin S3eflutniug at

recenfere mig,**) ^oilfet [fulbe giøre mig meget onbt, ba jeg

maa tilftaae big, at bu eft ben enefte, fom jeg troer fan giøre

bet i kongeriget iSanmarf og Dcorge inclusive. ^unbe min

S3


12 gra Oetdenjcfilager — 6. S. SrfteC.

ajJening; bet er orbentlig be faa 9}?enne)*feré "Pligt, font Ie»c

famtibige i benne taagebe llib, at trine fammen i et gorljunb

cg t)irfe mcb fcrenebe kræfter, (per efter fin Cterbeciténing

og S^arafteer, — ®ub »elfigne big! 3eg reifer fnart. ^^erfont

bu iffe boebe faa langt borte, f!ulbe jeg 6ef


gra C". S. ErPeb - 9?af)bef. 13

256Icnfd)Iager bar ffretoet mig til fva ^ambuvg, ba ^n

ftob i S^egreb meb at reife berfra. ipan laber ^em 'paa bet

fjærligfte ^i(fe. 9}Hn S3vcber og f;ané Hone laber !Dem Uge*

lebeg ^il[e.

!Dere^ ^engione

Bra Holjbck.

^iære 3cb! i805.

%at for ben tilfenbte poetiffe O^ecenfion*) ober „ben

Uomcenbte", ffipnbt — upoetif! at tale — bet ^abbe bceret

mig ficerere, bu fiat^he ^olbt bit Søfte om en )3rcfaiff, ba jeg

nu forub[eer, at — i 9)?anget af Slubre og grt^gt for 3Scerre

— jeg fommer tit at giøre bet, cg bermeb f^berten giøre mig

fetb eller Slubre tilpaS. GubfEiøubt jeg beeb mig

Hear'd to commend, but not afraid to blame,

og eubfticubt jeg fan og »it gi^sre mig bet tit So» at ^olbe

alt materiale og altfaa Uceft^etiferenbe ube af Oxecenfionen og

blot l^olbe mig til gormen, o : bet "ipoetiffe, iubfeer jeg bog, at

§ioor meget je,q enbog faft fom paa ©løber gaaer,

3eg bog en §oben golf berteb paa -^alfen faaer.

^aa ben anben @ibe torbe berimob en forbeetagtig 9?eceufiou

af en 9)?anb, ber ic*brigt iffe ^ører i nogen 9)kabe til famme

S^roeébeliænbetfe, maaftee i nært^ærenbe S^ieblif iffe fomme

IZ). ilbe tilpaé; altfaa — naar SJJefler anmober mig berom,

^aatager jeg mig bet.

9!)?en nu til big igien: 3eg ønflebe, meb minbre bu ub*

trt^ffelig ^ar noget berimob, l^eller at torbe bruge bit T)igt til

*) SDi. ^atobe ubtalt ftn 53eunbring for ben omtalte „rige og mægtige

^robuction" („2)?ebb." @. 162), iffe i en ^tecenfion — ^toilten iffe

btlbe IttffeS ^am — men i et ®igt: „2:tl 9lbam Oe^Ien|cf;Iager"

(©rnlgn. Ce^Ienfc^I.'S (grinbringer, 2. 3). @. 6 fg.)


14 gra SRabbe!.

„&}axi§", ^i^or jeg baaH er „fattig, o §erre!" cg ^oor *!l3oefte

bebre paéi^x cg federe (æjes, faa meget mere fem ber ^ar

tæret mere ^oefie i „Silffueren" paa ncgen Sib, cnb benå

^ublicum t^nber; ^Dortit femmer enbnu, at ba bit !J)igt iffe

netop ubgiør et ^eetarf ZH\tiux , cg er coer et ipaloarf, jeg

titbe cære i ben gcrlegen^eb at f!ulle f!rite neget bertit, og

bu teeb, :^»or galt bet er, naar ^^falme cg 'iprcefen ei genere,

numero et caseo conveniunt. 3eg i^aaber altfaa, at bu meb

en 3ob'é 2;aalmcbig^eb finber big i, at jeg fætter bit J^igt paa

bet @teb, ber i mine Sine er bet ^æberligfte cg paéfeligfte;

forubfat nemlig, at bu iffe ubtn)£felig cg ufortøoet forb^ber

mig bet.

T)et er mig ficert, at bu fem flete af

Ø.'é 35enner

billiger, at jeg fagbe bet ^ax Crb til 33ifpcn.*) 3!)et fore*

fommer mig at Ijpre til mit 2Ilmeentribunal iffe at taale, at

en gracærenbe ffeer Uret, enbcg fer bet, fem jeg felc fra en

anben Sibe i l^ct^cfle 3)?aabe miébiUiger; t^i at bette maa

cære min 2)^ening om bet oml^anblebe !J;igt, fan bu ubentoitl

lettelig fige big. 3)?en eet er at bisfentiere fra en 3)?ening, et

anbet at miStpbe eller miefcrftaae (citterlig eller uoitterlig,

forfætlig eller uferfætlig) en ipenfigt. DJieningéfriljeb bli*

toer til mit Si»é fibfte Øiebtil mit Sofen, ffulbe jeg enb beroeb

fee be 2J?eninger feire, ber ftribe allermeeft mob min Coer-

beijiiéning. 5)erti( lem, at en Slutoritet font Sifpené i bette

Øieblif muligen funbe giøre 0. perfonlig ®fabe, og ffi^jnbt

jeg tilftaaer, jeg finber ^ax\§ gerbringer ccerbrecnt cg ube*

ffebne, fan jeg beg naturligciig iffe anbet cnb onffe, at ben

gunftige Stemning, man i bette ISieblif er i for ^am, maa

fomme fjam til O^^tte.

See, fiære 3ob! bette er mit (gfriftemaal, fom jeg ingen

IjeKer oil aflægge enb big, ba jeg er glab oeb, cg ftclt af, at

^) S3iftop Satte ^atbe „misforflaaet Sigtet om Stjrifti gtentagne ?i» i

ben aarlige 9?atur".


gra SRa^bef — gru 9tabbef. 15

»i ere et SSei^iiéi, at meb ben næften ^øi^eft mulige ©tribigl^cb

af 9)?eninger gien[ibtg f>ø^agtclfe cg 33enffab fan Beftaae.

®tn

5laPcf.*)

1805.

9^aar 5)e, min fiære, i^clfigncbe „Onfel Sob!" [ett) beber

mig, at labe ©em f/øre fra mig, faa er griftetfen alt fer ftor,

til at jeg ffulbe fitnne mobftaae ben. ©e toeeb, at jeg er faa

glab ocer, at jeg ^ar eet S3rei3 fra ^Dem for ^oer 2)?aaneb i

bette 2lar, og at jeg cmfEer faa meget, at bet ffat blitze faaban

oeb. T:t er rigtignot meget for gob imob mig, og jeg fan

flet iffe troe, at ©e fan fatne mig. 3eg fan l^efler ftet iffe

tiene 'Drogen, iffe engang !DercS „ftore ©rober" £)(e, i at be*

flage ©em for bet eenfomme ?io, ©e forer; jeg finber

ttoertimob, at ©e er bet miéunbelfeøccerbigfte DJ^enneffe, jeg

fienber. 3eg læfte forleben ©ag, ^^corlebeg ©eneca — i et

©reo, fom ^ar til Ooerffrift: „%cx be ®obe, og bem, fom

f^aoe giort fremgang, er Senfom^eb tienlig" — jtrioer til

Cuciliué: „3eg finber Sngen, meb {;toem jeg l;eller


16 ^ra gru fHahUl

jeg cnffer ogfaa tit paa ben Zit, at jecj funbe fl^i^e tit min

„langt^eié" Onfel, oq tocere en 2:ime§ 2;ib ^oé ^am; men meer

troer jeg ^etler i!fe l^e fan be^pte, eller l^ace gobt af. 5(t jeg

altfaa, efter (jioab jeg nu t)ar [agt :Dem, maae Ⱦre meget ri^rt

oDer at ®e fan (iibe at ^atje cg ^eefe 3 2)age ^oé S)em, inbfeer

5^e tettetig. — 9D2en troer T;e iffe, at jeg fan fatne (S))tefle*

rup? T)e »eeb iffe, f)r>or megen ®Iæbe cg 2:røft 5}e — og

maaffee eene :5)e — er iftanb tit at forffaffe mig. ^^rcer ©e

iffe, at bet er mig i f^øiefte @rab glæbeligt cg trøfteligt ot

^ere ©em præbife? og troer !De oirfetig, at jeg eCeré iffe

fatner ben ®Iæbe og ben ^troft? 3eg ^ar jo fagt ©em, at

jeg næften albrig gaaer i ^irfe, og 3)e toeeb bog oift, at bet

iffe fommer beraf, at jeg ingen 5^;rift ^ar bertil, eflcr at jeg

treer, bet er en Seremonie, man gierne fan f|)ringe oser.

— 2lf, gobe Dnfet! fienbte X:e ben Silftanb, fom SDZié*

fcrnoieffe meb mig felB ofte '^ar fat mig i! ®e fan gi^jre

^t)ab X:^ gior, og bære ^oab ;De er, meb ^^reb; men ffulbe

et 9J?enneffe, ber, fom jeg, ^ar faa meget at beftribe, turbc

giore 9^egning \>aa en faaban ^reb? — ®ib !5)e afbrig maae

61ioe fieb af at tage Dem af mig, fom jeg oift albrig f!al

trcetteé teb at Seftræbe mig for at fcrtiene bet.

9DJen jeg maae enbelig iffe gfemme at fpørge Dem: ^toor

De fan I^oe faaban, fom De f)ar giort beb at opregne, l^bor*

tebeS jeg ^aobe bet i (5)?ieIIeru|). De figer, at De ^ar fat

SOZab for mig, fem jeg iffe funbe fpife; og bet bar juft lutter

bioretter. De opoartebe mig meb. 3eg forfiffrer Dem, at jeg

tager faa bel tit mig af alt ^bab jeg faaer f)oé Dem, at jeg,

:^bié jeg op^olbt mig ber neget længer ab @angen, ftob i^are

for at bitbe tit en teen ^^itifter. 3eg tør ftet iffe (abe min

i^aber bibe, ^bor meget jeg fpifer, naar jeg er ube ^oé Dem;

tf)i ijan fan albrig faae mig tit at fpife nof. — Cg l^bab be

„fmaae brune i5taggermuué" angaaer, faa ^ar jeg jo fagt Dem,

at jeg ber ube iffe er bange for 9)?uu§; toertimob, jeg ^otber

en ©rnute af 9J2uuø i (Spietterup.


gra gru 9ial)bel.

1806.

— iy?u ffulbe icg bog ti( at fortælle 5^em tibt om 2lbam

ijiin ©igreé „ipafon Sari", naar jeg Mot »ibfte, f;t>ab og

bcorban jeg ffulbe fortæfle bet, og jeg tillige »ar »i§ paa, at

min ^crtcefling iffe Ufo altfor foebum. Oeg fan fagtenS

fortceOe I^em, naar bet fan nt)tte noget, at ber tar en alminbe*

i\c\ ©læbe berooer, ba bet i @onbag6 9lfte^, l)o§ SrftebS, biet

forclceft af Dxofing, og at jeg t>ift iffe tar ben, ber glæbebe

mig minbft, cnbffipnbt jeg »el fagten^ t^ar ben, ber Bel^olbt

©læben meeft Ijo^ fig fclo. (Sfter Oe^Ienfcfilageré 25nffe ffulbe

dla^hd f)at>^ læft ©tøffet for og, og, naar l;an iffe funbe, ba

C^ufe*). ®a nu9xa^bef iffe funbe eller iffe »ilbe, faa fif jeg

ba ^ufe oeertalt; men 2tftenen før bet ffulbe læfeé, fom Ijan

l}iem fra |). Q. S^rfteb, boor l^an ^aobe i^æret inbe for at

giøre fig noget befienbt meb @tt;ffet, og fagbe mig, at ^an

„^.^ænnebpb" iffe funbe læfe bet. 3 benne l^ané ?lob be*

fluttebe :^an ben næfte [Dbrgen at gaae inb til O^ofing (fom

^an i mange 21ar er renbt af 33eien for teb alle Seilig^eber),

og otoertale l;am til at læfe bet. D^ofing biet) ba fom ^alD=

gal af ©læbe oDcr ben i faa lang Xiib forftunbne ^ufe,

og lob fig oi}ertale, eubffiønbt ^an bog gobt inbfaae 95anffelig'

^eben beraf; bet er rigtignof ogfaa, faa oibt jeg fan inbfee,

lettere at ftaae paa et ST^eater og fige noget frem, fom

man ^ar lært ubenab, enb i et23ærelfe at forelæfe noget, fom

man fienber libet eller intet til i ^^-orioeien. 3miblertib ffilte

l^an fig toirfelig gobt fra bet, og ble» faagar meget beunbret.

Unber Sætningen l)at>be jeg ben SSrgrelfe, at ^r. ®. — fom

gierne funbe f^aoe oæret borte t>eb benne Ceilig^eb — beftanbig

fom frem meb nogle for bet mefte meget trivielle 2tnmærf*

ninger (ibel Sototaler naturligtiié), og ^eroi^er toarc ^ufe og jeg

ba beftanbig friftebe til at fige til ^am: @aa?! hurtige

^Dbeb! — 33ibere til jeg iffe inblabe mig paa ©ti^ffet; jeg

*) Sart §eger. — ®mlgn. meb bet golgenbe Oe^f.'« ©rtnbringer, 2,

®. 37—43.

9

17


18 gra gru 9?a^bef.

fan iffe [ige !Dem anbet, enb at bet er meget beiligt altfammcn,

cg at ber hm er incgct libt „53enne^)ce|ie" bert. 3eg fcrftaaer

iffe, f}i>cr(ebeø bet [fulbe tære muefigt, at J^eater=5^irecticnen

iffe ftutbe antage bet, inebminbre ben ffutbe tcere ligefaa

l^uman fem „9)lplferfcnen"*); tl^i faa t>il ben eene Cm«

ftcenbigf;eb, at ipaf on cffrer fin Søn, J^ære en ftcr 5Inft(jbéfteen. —

3eg f;ar nu 4 ®ange læft 3}ere6 t;p|)erlige („^tab jeg

ffvet*, bet ffretj jeg") @frltt**), og ffutbe meene, at jeg ret

gobt toeeb, l^tab ber ftaaer i bet, cg jeg ^ar cgfaa Scto at tale

berom, fiben Tt f)ax gtcrt mig ben SSre at bebe mig fige

T^em min 9)?eening bercm. 2lt ber i Pengene Oxiger cg

?anbe iffe er et eenefte 93?enneffe, ber ^abbe funnet tale faa =

lebeé cm faabanne ^ting, er jeg briftig ncf til at turbe

beftemme; cg jeg gtæber mig ceb at funne ^aabe, at abffit=

lige 9.1lcnneffer cif faae ©inene op, beefé tif at funne fee

Sagené 33igtig^eb, fem bet ^er giælber, cg beelé cgfaa — jeg

cif iffe ffiule min g-crfængclig^eb — tit at faae neget ©egreb

cm kræften

i Spiellerup; tf^i jeg er rigtigncf umaneertig ftcit

af ©em. 3eg tæfte forleben 3;:ag bet, 9?a^bef ffrec i ten

fibfte liturgiffe i^eibe, cg cpbagebe, at ^an f^ar cæret anberlebe^

ui^cflig mcb 91crba^(-93run, enb ©e imcb 33cifen; fcrreften

fan jeg iffe ffage ccer, at 3)e ^ar cæret fer ^tJflig. |)ufe

^ar britlet mig flere G)ange teb at f^clbc S3iffep ^eifené '^or*

trait fer mig, men l^ar beg iffe ret funnet becæge mig tit

93?ebi;nf, uagtet jeg er et btøbt @eml^t. ^Tet f^ar cgfaa fer«

nøiet mig, at T:e paa ffere ©teber af 'Dereé S3cifeniabe iffe

bar funnet ^ctbe iSereS SSittig^eber tilbage (faalebe^: „SOicn

^oab! cm ben car i gorm af en ^irfegaarb?"). 9?at)bef er

cgfaa meget rørt ccer Xsereé ©pørgéimaat, cm man ffat inb*

rette liturgien efter bem, fem iffe gaae i tirfe; men jeg cilbe

*) ?.

**) „Om ben foreftacjne goranbrinj »eb ben offentHflc ©ubsb^rfelfe"

(SDioufter« „33Iaubebe ©fritter", Ifte 93iub).


gva gvu atabbef. 19

tære glnbere, om t)an car x^xt ot)ev bet, foin er mere cærb

enb a( 33erbeiu^ 23ttticj^eb, cg bet fan flet iffc trpfte mig, at

tjan figer, at !De ^ar for|iHirct „1)ere^ ©ag" — fom beg i^et er

mecr enb ®ere^, efler neget SOZenneffc^^ ®ag — gcbt, og at

5)ere^ ^txM er „t^pperltgt ffreijet". -- ipufc ^ar tæft 3)em

enbnu tiere enb jeg, cg l^ar flet iffe anbet i ipoDebet, cg

roefer ^em uaftabelig. —

3eg ærgrer mig ctter, at jeg iffe ftra^-, ba ^afon 3art

fem, tab SDcctor ^rfteb cm ^liKabcIfe til at afffriDe ben, tf;t

faa I)at)be jeg fnnnet BUce ret befienbt meb ben. iD?en jeg

fan beg v>e( emtrent 6cfi^are f^t^ab '4)e fpørger em*), i^afené

3!)?sb inbbefattcé beri, eg Olaf er faa mærfelig cg tillige

faa intereéfant, at jeg gebt fan tilgitre 9xofing, at ^an bilbe

^toe ben 9?clle; Dieligicnéfam^^cn brir>er fagtcnS fit 23æfen

beri, men „cm bet er ^ebenff efler c^rifteligt", tcir jeg iffe

bcftemme. — ^Tet er, paa enfclte ©teber nær, ct^eralt t

riimfrie Samber. ipafoné Glfferinbe — bette maae jeg ttlføie,

ffier al 93effritoelfe beilig. liften

ferfcinber tilfibft, f^bilfet bel ffal eære et Sillebe paa §eben*

flabet, fom maae gice ^labå for Sf;riftenbommen. Qeg. funbe

bel faalebeé fortælle ®em et og anbet beraf, men jeg er faa

bange, at jeg ffal blibe et „^nrtigt §obeb", cg femme frem

meb bum Snaf. ipufe burbe egentlig fertæfle !Dem neget

berem, ba f;an næften 3 ®ange ^ar læft


20 gra gru jRabSef.

tbi i)an fibter i at Sltcorligl^eb c^ (æier. Tet fcrnøier mig

meget, at 3^e bar f*^aet ignorro, tbetminbfte :paa 53crbct;

ti}i ^ufe og jeg treer rtgtigncf, at bet ^ar tæret en ^-h^Deti^ft

af I^em, og at X'e cift ne^^pe arbeiber 3^em faatebeé ^eelt

igiennem ben, fom Di nu [nart ()aDe giort. 3eg niaae cgfaa

tilftaae 3^em, at min Gntt^ufia^me iffe ganfte ^ar fcutenerct

fig; men bengang jeg fcrft talte til 4^ em berom, oare ti ogfaa

beb bet aflerintereéfantcfte, nemlig Xiben fra §aratb ^aarfager,

og omtrent til Claf ben ^^d\\Ci,Q; fiben efter fore!omme '»Per-

fcnerne mig langtfra iffe faa mærfetige, bog unbtager jeg (fen,

fem er min fcerbele^ gcbe 23cn, nemlig iparalb ^aarbraabe.

Sfln ftiffer ti i ^Sirfebeenerneé og S3aglerne§ ^iftorie, og beri

er abffitligt ganffe fnvrrigt, men (ibt trættenbe teb be tilb=

femme Stægtregiftre, fem ipufe — ber altib ^ar 8^ft til at

gaae gruubigt frem i fine ©tuberinger — fiben 9}?agnué

iBarfob :^ar ^^taget mig meb. g-erefti{ 5)em, at jeg maae tære

S:f)or(aciug'8 og S^ierulf'é ^tabeller faa gobt fom ubenab, faa

jeg funbe fnart labe mig ej;aminere i be nerffe tonger af bet

12te og 13be Slarl^unbrebe, enbffi«>nbt be beg langtfra iffe ere

mine bebfte SSenner. !Set er bog ret moerfomt, naar man

læfer ©nerre, at tære faa betanbret i bet gamle i^lerge, fom

ti nu ere. OJIen nu maae jeg tanbre fra l^em og Snorro tit

(Spifeberbet, eg til blot titfpie bette, at jeg


gra gru 9tahbe! — •}?ovbabI = 9?run. 21

fiben jeg er Hetzen cjbt, ^)ar ført, t^i ffiøubt jeg tct i min

'Stue i'ibber og Icefer min "ipræbifen meb 2{nbagt, faa føler jeg

beg, at ben Stlbøielig^cb tit ofte at befoge ®ubé ^mt^, bet'

aderebe i min tibligfte Ungbom ^ttrebe fig, tar nffrømtct,

og altfaa oel ccerb, at ben albrig hirbe tære i minbfte IWaabe

bæmpet, men toertim ob titfrebéftitlet. —

(Sart figer i ©ereS @prog: „5)er maae alborlig tænfeS

V^a, at fcette ©rcenbfe for bet Sfrioerie, for bet gaaer „ttirfe«

lig" alt for tit paa" ; men T)e figer jo iffe et eenefte Crb

berom, og ^»or fan man ba forlange, at jeg ffal ^olbe op? —

gra tli)rl)aljl-6rttn.

i'inbaaé '^Srctftegaarb ten 5te ^uU) 1606.

Snblagte oar allerebe tr^ft, cg et (S^-emplar bcraf fenbt

^iffop 33atle, ba man Ijer paa 5Bifitat§ fenber mig „^Jiintrta"

for 21pril. Sun beraf l)ar jeg ben i'^ornøt^elfe at tienbe !Dere3

35eIcero., og lunbe iffe nægte mig ben, at blioe fienbt af ®em.

5tæntte alle *iPræfier fem S^e og alle -^Sifper fom 3eg, Heo ber

oifi iffe een eenefte g-oranbring i bet Omtalte. 5^e ^ar ffreoet

fom ub af mit ipierte. SDZen ^oab funbe 3Si ^aa mob faa

mange? — S3o^fen er ^øt^ft inconfeqoent. 3eg læfte :^am

forfte ©ang, og tænfte: Difflcile est satyram non scribere.

5DM naar enbog raffe tænfenbe a}?ænb, fom en ^aoels,

fr^be fig Ot'eoolutionen i 2)?øbe, fom »ar nu @ubg 9xige nær,

naar ben l;eele fmuffe ^erbenå Slong raaBer paa goranbringS

9Z(JbDenbig^eb, ba troer 3eg bog, ben oil og maae fomme. Wlm

giør man bet for grott, oil ^f^orff Sllmue^ iSeoægelfe berimob

blioe aloorligere, enb ^olfteenerneS mob ben ber inbfcrte

^genbe.

33i 3:0 fienbe oel neppe bferanbre perfonlig; men 31anbg*

©enig^eb oære et eoigt 53aanb mellem IJ^em og

2>lorbQ5I=2?tun.


22 %^o. Oebfenfcfcldger.

gra (Dfl)lcn,ril)lagfr.

©ebfte Ocb cg 33en!

fdxié len 11 gebr. 1806.

I: Il tager mig inft iffe ben ci>evgii>ne Ubffrtft ilbe ep,

fom jeg agter at ffrii^e paa bette 33ret>. — ©runben til ben

Ccerilelfe, jeg ijax kfluttct f)t:ab Scnt^chiten angaaer, Ugger

biet i Ct;[t tit at faae »or fceUe? fiere 33eninbe til at

lee tibt; t^i bet »eeb jeg af egen Grfaring (cm jeg cgfaa

albrig ^a»be ^ørt bet faa tit af fatig 3}lajcr cg DJ^uurmefter

Vange)*), at man er albrig glabere, enb naar man leer. iper*

fra im( jeg beg rcvgne tre elagé Vattere: 1) ^^crtoiclelfen^

Vatter, 2) S3ittert)ebø*Vatteren, 3) Vatteren, naar man blii^er

fitbct. 3If biéfe tre Vattere er ben fitfte ccerfi fra ben pf}l}fifte,

men bebft fra tQW mcralffe Sibe; t^i g-crteittetfen^ Vatter er

©alftab, cg i8ittert?eb§ Vatter Cnbffab. Distingvendum est!

Tn feer, bet gaaer mig ligefem Oanué i Jtibceft^ffet; jeg er

bleoen ganffe ^^l;itefepfnff i ^eoebet af min lange Cnugang

meb 9)?ag. @ti?getiug. Otennæcnte falig Vange tilbe meb

Tiecel^ 93elb f}act mig til at tocere 9}?uurmefter; ^an meente,

faa !unbe jeg fiben bliee ii:ligmefter; m.en jeg tar bange fer

at falbc neb af ^ængeftillabferne og fer at llbce ^aa staget

ligerciie en ^at; cg faa ble» ber intet af 2)hmrmefteren , tit

Sfabe fer Sftercerbenen. ^tab nu S3t)gmefteren angaaer,

faa ()vU* jeg iffe ganffe epgicet benne 3bee enbnu, men ^aabcr

meb ©ubé ^ielp at lægge negle ^Stene meb tit iptelp )faa bet

ftere ba b b I en ffe !Xaarn. —

SBebfte ^cwl (fer at femme fra mig fclc til ^ig) ?n er

en rar 9J?anb, eg jeg IcengeiS inberligt efter ben ^Tib, at jeg

fan fee X)ig breie ©pielbet i -Spielbernp for SJJenig^eben.

3eg er tiiS paa, ^eltebeé« ^affelctn ryger iffe ncer faa ftærf,

nu Tn er femmen bernb.

'') @mlgn. Oe{»(.'« Grintviiujer, Ifte ^'mb, g. 41 fa.


g-ra Celjleuicfilaijer. 23

3eg fænge« ogfaa efter at f;øre ®ig me§fe; t:^i jeg toeeb,

at 5)u ijax ingen af be faafalbebe ft;to mufifalffe 2'oner: iit,

re, mi, fa, sol, la, si i iDit Sito; og jeg gab gierne tcert,

f^i^ortcbei§ man bærer fig ab meb at ft^nge uben bem, ba jeg

lægger mig efter 25fcnomien x>aa be fenere 2:iber. —

— T)cx ^ar t>æret ^rig, fibcn »i faaeS fibft; ibetminbfte »ar

ber engang et ganbené


24 gra Ce^fenfd^Iager.

fienbe. ipan forftaaer meb en bef^nfcerlig f)>cEnbt ^ktur (jlmh

beg iffe gaaer \aa »ibt, at ben blioer nnatuvUg) og mcb en

»irfelig tragift manbig ^raft at lægge CtD i be lange ^l?omp=

9?cpliffer; ^an er ftnuf, og flæber fig meb en Smag cg Oiigtig*

^eb, ber ^X}^s}i^^ af et grunbigt Softume^Stubium. (3eg troer

fnap, §ofraab iSottiger i I^reében i^eeb bebre Seffeeb bercm enb

t;an, ffiønt §an bog titbringer fit I)e(e 8io i)eb bet antife D^atborb*)-)

©e anbre tragiffe (Sfnef^iUere ere mig, )(>aa nogle faa 3nbiffe*

rente nær, fom fpifle »fortrolige, egentlig oæmmelige. 5^et

§ele 23æien meb biéje 2:ragoebier ^ar længe i>æret mig nfcr=

tlarligt; benne Uforflarligfeeb tommer af ben grelle Sontraft,

fom ben opffruebe ^anbbatfelfe = 23erben gior mob ben ^erlige,

muntre, (unefulbe og i l^piefre ®rab naturlige (S om oe bie.

^iftoriff berimob laber bet fig temmelig gott begribe, faa oift

fom alting fun er ^iftorif!« begribeligt. — ®en franffe Jtragoebie

er ^robuftet af et ^oft^eater. Souiw 14, ber elffebe ^ragt

og '^omp, og fom oeb fine ^rige Ijatbe faact 3(gtelfe for

^eroif!e Cptrin, ^ax fomiobentlig begeiftret Sorneille. SD^en

bet ftii^e §of forlangte — 33aerfoml}eb , §Srbpbighcb og i

iSfranfer ^olbt t'raft. ®e gobe ^elte maatte genere bcm;

be maatte »ibe, at be x>axe i fornemt Selffab i Sinillcrierne.

••J)ertil fom, at ber maatte »ære en i^iS Onbiffereuj i

utingen. X;et l^iftortffe Sfuefpilé egentlige ^Birfning: at bringe

2:ilftuerue til at glemme Skibene Sieblif (l?t)ori be 3nbffrænfebe

faa let forftene fig), ceb meb S^rolbbom at forecife bem en

anben Xib, maatte iffe Ⱦre. ^eller iffe maatte ^Dktional*

aanben og ben bljgtige jTibé ^raft fom en Stormoinb tone

giennem DJklpomeueé ^erfona. X'ct ffulbe »ære en artig 2: i b«*

forbrio, fom tillige oar fornem; man inbfaae ogfaa, at

(Sproget funbe »inbe i Gleganj cg 3ii^'^^0^?^^ ^*^^ ^^W

25»elfer. SDJen for alting maatte man iffe bringe noget frem,

fom giorbe en ©iéfonauj (iperre Sefué! STragoebie uben

*) (Smr^n. Oebt."« (Svtnbv. 4. ®. 98.


^J^téfonan^!). 3)ermeb »ilbe man iffefige: ub&crte^ pl?l;fiff;

ber funbe man flrige og larme cg toære faa ccnculfii^iff, fom

man »ilbe; hin maatte 3been, Setl^bn ingen tf fe gribe for

[tærft inb i ®emt?tterne; tf)i bet funbe bære farligt for Slllonge*

par^f ferne og g-iffebeenéspcrterne. '^^t bebfte t^ar, bcrfom

Stl^fferne iffe betpb anbet enb nogle o))bragte *^erfoner (jeg

unbgaaer meb ^^lib Ubtrt;)ff et : QJienneffer), fom fntifebe mob

f>inanben. — i^rembeleé maatte (Stoffet iffe »ære taget af ^æbre*

lanbetiS ^piftorie; — bet gif iffe an; ber oare ^eltene — om

albrig faa langt nb — bog i ©lægt meb bet næroærcnte

^onge^uug; bet »ar inbiécret! Og at ocere faa im))ertinent,

at fætte en franff ^ongeé ©oag'^eber og i^eil for 3)agen, felo

længe efter f;anS ©eb — »ar en 2lrt af crimen læsæ maje-

statis. '^l^antafien maatte iffe frembringe nogen ^enritoenbe

objeftio Sanb^eb — man maatte iffe glemme, at man fab i

^oft^eatret i ^lær^^eben af ipan^ 9}?ajeftæt. — ^er oar nu

9?ecepten — i^er oar nu bet afbcelte 9?um, ^oori 5"^-eøco*

a3?alerierne ffulbe male§. a)?en bet er iffe (Sn^oer gi»et at

funne oære ftor i et^oert 9^um, om bet faa er fmalt eller

brebt, runbt eller fiirfantet, fom D^afael i 93atifanet. (5or*

neitle faae fig omfring — og ^»ab oar naturligere enb at fianéi

£5ie falbt );)aa be græfte Siragoebier. !l)e græffe ipelte funbe

man labe rumftere faa meget man »ilbe — bet 1:)atftQ flet intet

)>olitiff e, fraftige, forftanbige,

i ^(Jiefte @rab religiofe, b^bt inbgribenbe, manbig bieroe, ftøi*

løfe, tragi)le Optrin maatte nu labe fig omffabe i ^ule, galante,

calculeerte, elegante, catoaleerfine, fpeftaful^jfe, fiebf ommelige

|)ofamufementé. — Sngen af ©op^ocleé'é §elte {;ar maattet

unberligge faa ^aarb en ©fiæbne fom ^an felo, længe efter fin

5)øb! — S)a nu biéfe @ager »are fomne i ®ang, faa gif

bet raff. ^offet^ ®unft begeiftrebe Sorneifle og 9?acine, og

»eb benne iBegeiftring l^ænbte bet fig, at ber »irfelig unbertiben

ll^ffebeé bem en og anben ©cene, — ber xøxqx mig, faalcbeg

fom en iBlomft r«srer mig, ber er trioebeé uagtet 9kttefroften.


20 gra Ocbfcnjd^itd^cr.

— I^tab nu (Sprcgeté ©leganj og briUante Uftannelfe an*

gaaer, faa \}cj:te ben unccgteligt, alt fem bet tidige fcvmobenttig

tvibte fin Uffblbigf^eb cg ^?kii^etct. i)(t ben ftcve ^^ob fatte nieve

^rii^ paa benne ubtcrteé %^rnti), enb ben fanbe inbt>cvte§

i^cerb, er naturligt. 'J)ertil fem cnbnu en t>ivjtig Sing. T'et

franffe %o{té ^pflige Scncenicn^ cg jiirlige Glegan^ fanbt l^er

fit uon plus uUra, — bette maatte bet natnrligtiii^ ffatte ^(jtt;

og enbelig giorbe 'pcftcneU; fem man efterfnaffebe, og ben

gorfcengeligl^eb, at cære fig betibft, ^t'cr [icre l^igtere

man hai^be, bet tit ben gietbenbe 9J?cning, at benne '^etanj af

2:rageebie ecir ben franfte vittevaturo cebelfte S3temft. — 3mib*

(ertib gif Somcebien fin jetne, fliece, naturlige ©ang, eg

bannebe fig cg mebncbe fig, fem ?llt, ber tejer )i>aa en naturlig

geb ®runb, alt nærmere gulbfommen^eben. Stabe Sitbøielig^eb

eg .Qierliglieb fer beref- l^bftf|.Mi tar umuligt for bet muntre

franffe ?velf: tar umuligt. — i^i^erban bii^fe ti^enbe ijKegionev

ftnlbe funue nblebei* af eet Ubfpring, inbfaae man iffe. Qiu

^eer anbcn gru 6 len be ^?iatieu eilbe bette l;)aee brubt ipotoebet

meget, fuu iffe ben franffe, ber iffe befatter fig meb ©rubteriet.

X'en traf paa gfulberen og fagbe: bet er nu faalebeé. !5^en

franffe 2;rageebiea 93ærb bleto fat »eb en abfolnt 2fctué; og

fra bet Cieblif i^ar bet et meget ftørre Slt^eifterir at tttitle om

bene gertrceffeligfieb , enb om @ub§ S:iltoærelfe. SD?an giorbe

egiaa fra bet Eieblif gcrffiel paa et gebt eg et intereSfant

^tl^ffe.

9J?en, naabige®ub! Ijtcr tcenfer jeg ^en? ^u ffulbe fun

^vite ^att fire Siber, cg nu faaer 2^u otte. 9ka! 'Å^n fan

betragte bem fem fire Siber U;bff; tl?i min ^en bleb lt?bff.

i)^aar jeg femmer til at tale cm en eller anben ©ienftanb og

^Infigt af i^uufteu, gaacr bet mig ligefom ®eert Seftp^aler,

naar ban taler cm be fhe (if)urft)rfter. ^enne Sntcre^fe for

5:ingen maa egfaa nnbfft)lbe, at jeg Ijar o|)ftveiu^t feregaaenbe

STriDialiteter, fem Zn ^\]t funbe fige ^ig fcli) (angt bebrc. —

9?u tit Slutning nogle SJJiéjetter.


gra Cefilenfd^lager — i8cn^on. 27

lai mx i^erfontig fov bit ftiønne ^igt til inig! '^d ^ax

glcebet mig inbertigt. ®et ev en af be ftøvfte S3c(ønnitU3eiv en

^nnftnev ^av, at be §Sbte, be ficlbne 9)tenne[fer i I;an^ 5;ib

fienbe cg ffatte l^am. 3eg tænter mig bet [om een af mine

ftørftc ©læber at cmgaaeS T)ig, naar jeg fommer f;iem, cg at

regne ^ig iinetlem mine bebfte 33enner, — .pi(é min fiere gcbe

©ngclbretf; ! [)an ^ar fcrmobentlig fcrtalt Sig en ^o6en cm

ccre fætleé ©center.

3eg flutter mit gate ©rec i Samma'i?; cg ^aaber, i

nceftc, jeg faaer fra (jenbe, at finbe et lignenbe fra 'X)ig.

Ceccel

!

gva jBcn^on.

3^in

Sc^tcnfc^ldgcc*;.

.(^iobenfjavn, b. 12 geptemt. 1806.

9)?in tiærefte ipicb! 3cg træffer cm berinbe meb 0(e, ber

fcrreften er ccercælbet nieb (Sm6ebi?fcrretninger cg 5Iften^*

maattiber. Siben bet jnft nu er 9[)2ibbag, er ^an iffe ifærb

meb be fibfte, og ^ar opgioet fer et £5ieb(if be fcrfte for at

ffrice tilX)ig; men flat jeg flutte af f}Cab ber fcrreften femmer

nb af f;am ibag, faa cil ©recet iffe bue ftjnberligt. ^an ^ar

nemlig ancenbt fin g-oi-mibbag );>aa at forfcare 53uona^arte,

9?a^bef, "^acelS cg (Stat^raab


28 gra SBen^on.

3eg lmI om mit 2?cei'en og 5i>c£ren i min ^peregriuation

intet [frit'tUgen fovtæUe 5!:ig, for jeg ticeb, om jeg faaer ®ig

at fee etlev iffe. efrio mig til unber 3^in Prober« 2Ibreøfe,

jaajnart Zn ijax faaet benne Sebbet, og (et) oel, min gobe

35en!

S8cn|on *j.

13 Cci. 1606.

3eg [eer a(t meere og meere, at jeg iffe benne @ang ni

faae 'J^ig at fee; og jeg ^ar ba forefat mig, );^aa bet at min

Grinbring ^og J)ig iffe f!al albefeé ubboe, at ^iemftsge 5^ig

nieb tSpiftfer. ^E^i^fe oifle oel iffe Ⱦre ft^nberlig moer-

fommere enb min i benne %\t> l^eel fiebetiv3e 'iperfon, men 5^u

maa bog baabe (cefe bent og fi^are paa bem, forbi 55iflien, fom

ffaber bem, er gob, og forbi ber er iffe i bette SieMif tre

2JJenneffer i 33erben, jeg gab ffrecet til. — 3eg (æfer nu 3é*

tanbff; 3^u »eeb, jeg ^ar giort bette før, men i G '21 ar gfemmeS

enbeef, faa at jeg anfeer bemelbte iélanbffe l'æfen for en ni?

33ebribt, til ^oitfen jeg bleo brebet af Cef^Ienfi^ldgerÉS |)afon

Sari. !3)enne !itragebie er poetifl, men bog unber (gtoalbå

iBalberø 2)øb, ifær meb ipenft)n li^aa X)iction. 3 'flanen er

libet, fom ei fft)lbeg Dor t5ortib^ (5i>entt;r, og i Sljaractercrnc

er Olaf bog t>e( altfor intetfigenbe; S^riftenbommené $Re*

)3ræfentant funbe ui oære minbre SDIunfebreng og meere

^iæmpe. ipcab 2(nbre berimob lafte — 5Inben'é, ®ub CbinS

ii3efog — finber jeg Ijerligt, nceften bet bebfte i @tt)ffet. —

^arfer i;ar iffe 21bel nof i i)?eberbrægtigl)eb ; tlji I^bab en ftor

'") STengang ^RefltertnqSraab i SBeftinbten. §an er ffiJbret i Cellen*

fd;lager8 eriubringer, Ifte 33b., ®. 171—72, og 3bte, @. 102-3, og

i 2)L'é „iD^ebb." ®. 97 fg-, og 110-U. iO?. fremflitlet barn fem en af

be 33enner, ber \)ax ^atot meeft 3nbfh)be(ie paa ^aué 2(uJibi^ubtoitIing,

fom et „ubmærfet Soceb, omfatteube tiart og i bebfte ^^orftanb ftarp«

fmbigt"; — bet tar tillige „en ffion Ggenftab [,)o8 \)am, at ^an »ar

faa mangefibig". IStiix, fom ^an toar „boift energiff", bar ^an ogfaa

„ffarp", og tunbe „ofte tære eenfibig".


gra 3?enl|Dn.

^cnftbomraer, jeg troer Sc^fiiig, tafter ftoS (EorneiKe: at enbcg

Saften t)o§ l)am aanber iperoi^^me, trtjffer bog Seglet )>aa al

tragiff 3?cErb. !l)ette er i^el et "^arabo^-; men jeg bil fp


30 %va iBcul5cn — Sia^bef.

6crt. Xe£e(

l^irit'vet (gccrvige fra at fenbe fin |)cer tit ^ipkn^atn for 50

2lar eller før? 33or Sanbmagt? fom ^ax Cbel ^>aa at faae

^xi)^{, vide (Sari ®u|tao, ©uftab Slbclp^, Sari 12, SiCtj etc,

fom ccr 2)?arine paa at feire. 'Oicjger i toor globeé toirfelige

-Stt^rfe — eller i bcit ?iiinbii^ , fem omringer ben — iffe

©arantie for, at 9iu^(anb og feto 'ipreuéfen ei imI tirre ben

5-l;rfte, ^'ci§ utilgicengetige ©maaøer og ©iergfl;ft :^ar ©totte,

fom fremme, og SOtænb, fom oibe at regiere be let f(i;ttelige

i5ceftninger — fom funne tære, naar bel}ø\}c§, i iDag for

DO^emet og ©tettin, og i DJ^orgcn for 9?iga og (Sronftab. ^r

bet iffe »or egen nøle gorfagtf;eb, fom bitber c& inb, at toi

ei paa ©oen tpr binbe an meb Oxn^tanb, og er bor en fcan-

binainff S3aab, fom frl;gter en rnefiff (iialkn? ©nbelig, l;Oab

ffal en ©ficergaarbf^flobe tit i 3:)annemarf, fom ingen ©fiær*

gaarb ftar? — 9W, meb Cé er t^t reent forbi, og bet Xrcee, fom

iffe bærer gob %x\iQt, ffal af(;ngges* og fafteS i 3Iben.

^eooef og ffrito til mig — jeg boer f)o5 itracteur SD^øIIer

\^acL tongené 9h)etoro.

gra Uttljbck.

fiiobciihaiMi, t>. 8 gcpt. 1807.

23 i (eoe, o.t, ere nnbgangne alk et ^ombarbements

9tcEbfIer, fom in ^a»e pxø^tt i ^ele bereS ^^ri^gtelig^eb. Wm

^oiu maatte nbfiolbe ben forfte frt^gtelige ©ombarbcmcntt^^

"^Ut nceftcn ene i fin gaberé .^nn6, f;oor fkrc23omber ramte;

I}Oorfor ^itn og ncefte ®ag tog til bet fcrffaanebe Slmagcr.

3eg nbboibt fire 3)age bomber og 3lb, bcv lagbe næficn 5nt

rnnbt om 9innbetaarn, I^cor min ^oft i^ar, i9lffe; og ber »ar

i be fire S)age, be faa 5:imcr unbtagct, jeg nøb ^»ile, ba

33ombarbementet opljørk, inkt S)ieblif, fom jeg jo anfaae for

mit fibfk. 3mibkrtib kter jeg, og — f;rab ber nnbrcr mig

fel» — ei ngierne; tf;i f;oor ffræffelig benne ©ciciring trobS


gva 9tab6ef. 31

alt uovt 3J(ob og i>cr


32 gva gru nahUt

gra iFru Haljbek.

^icerefte Cn!el!

:polIitntevb!'e, t. 11 gept. 1807.

^Hbrig ^atbe jeg tcenft, at jeg ffulbe tomme til at ffrice

til S^em fra Slmager. 3raibtcvtib er jeg bog uiigelig It^ffelig

teb at funne bet, tfji jeg tfiDler tf fe \jaa, at 5^e jo længcS

efter f(ere efterretninger, ffiønbt 9xat)bef (;ar nnberrettet Dem

om, at bi ere i 'i?ibe. — 3eg (jar i benne Sib mcer enb

nogenfinbe bæret — ^cab ,jeg ofte ^ar falbct 9?atibef — et

l^aabe nbe93æfen; t^i mibt i bet 9?cebfomfte, jeg J)ar oplebet,

ba jeg tilbragte 10 tit 12 stimer unber bet ffrætfeltgfte iBom*

barbement, næften ene, bet til fige flitt fra ett)tert 3)?ennef!e,

ber er mig :ticert, i min gaber? ®aarb, ^bor S3omberne fra

53egt)nbetfen af falbt t;^ppigft; mibt i at ben (5tcnbigt}eb om*

fring mig — fom jeg meb min forfi>arIige 3nbbilbning£*traft bog

fnn ^abbe en faare fbag og ufnlbfommen goreftitting om —

^aabebe jeg bog beftanbig, at ®ub oitbe bccare mig, og unbe

mig igien at fee dxaf/M, min gaber og (S


gra gru ^aljM. 33

»ære mibt i UI^!fen, enb langt fra ben, og ifær l^ar jeg Icert

at inbfee, ^por mægtig ®ubé ^raft fan »ære felt i be *Stagefte;

t^i paa mig feb ^ar jeg erfaret bet, ftuorlcbeé jeg meb mit uéile,

elenbige Segeme funbe »ære ftærf no! til feeftanbig at fce^clbe

min T^atning, enbffiønbt jeg egentlig tun faae lutter flein*

mobige DJfennefter cm mig. ^u fan !©e ba foreftifle !Dem,

l^cor jeg tængeé efter mit iSaffel^uué, fem jeg ganffe imcb

min 23iIIie bleo bre»en fra, efterat be Sngelffe l^abbe giort

2anbgang. 3eg treer enbnu beftanbig, at »i gierne funbe f)a»e

6Ie»et paa ©affe^ufet, og at (Sn^toer, fom ingen ^ligt falber

berfra, ffol bli»e »eb fit ^iem. ©et er et morbertigt fiebfomt

Si», naar man intet ^iem f)ar. 9}?en jeg tr^jfter mig meb, at

Cberft ipntfe, fom boer i »ore 33ærelfer, f^neé at »ille til*

bl}be 9?a^bef — fom i SDIorgeé er gaaet berub, efter et Sre»,

l^an ^ar faaet fra ^m — '^iab§ paa Saffe^ufet, og jeg ^aaber

bog, 9^. tager berimob, f^ionbt »i natnrltgoiiS iffe funne nnb»

gaae at tilb^be Oberften og alle be Officierer, fom boe berube,

'Jlbgong tit »ort Sorb, naar »i forft ere ber, og ^a»e ^uu§*

^otbning. Tlen jeg »eeb ingen lUeiligl^eb, fom jeg jo »ilbe

finbe mig i, og faagar »ære glab »eb, imob ben Ube^agelig^eb

at »ære ^uué»itb, fom jeg bog nu er, fiben min gaberS

@aarb brænbte. §erube ^o§ ^r. @. (unter uné gefagt et

S3eeft — f)ax\§ ^one fan man falbe et fermt i^olf, men jeg

»eeb elleré iffe, om jeg ffal troe Onbt eller ©obt om l^enbe)

funbe jeg »ef bli»e, meb bet @obg, fom jeg fif bierget af min

g-aberø ®aarb ; men bet ^r jeg flet ingen ?l}ft til. — 3ieg

fortri^ber ret min Uartig^eb, naar jeg l^ar »æret miSfornøiet

meb mine ^amre paa Saffe^ufet; for næroærenbe 2:ib er bet

mig et jorbiff ^arabii^, og jeg taffer ®ub for en:^»er S)ag,

jeg ^ar leoet ber. |)uu§ og §a»e fanbt 9?a^bef i færbele«

gob ©tanb, ba fjan nt^etig »ar berube, og Oberften ^ar ogfaa

ffreoet til :^am, at ^an ^aaber: to leave every thing safe,

and in as good Order, as the unfortunate state of War

Avill admit. 9^al;befø ©oger, fom bleoe ftaacnbe paa S3affe*

3


34 gra gru JRa^bef.

^ufet, ^ax |)ulfe luffet fer, cg naar Officiererne tille laane en

S3og, maae be lei^ere ^am ben titbage. 3eg f;ar berfor giort

Uret i at f(t}tte mine S3cgev tit 33t^en, ^\}cri>eb jeg bax miftet

meget. — 3eg glæber mig nu »eb ben 93iuelig(}eb , at 9xal)bef

maaffee fan bringe et ^arCrb fra 5)em i 5Iften, tf^i t^an ^ar

totnet mig, at I)an t^ift t)i( fomme ^crub, bcrfcm ber er ii3rec

fra 5^em. .^Dor (ænge^ jeg iffe nu efter at tate meb ^em!

•)]u er jeg et anbet 93?enneffc enb ba ti faacé fibft; jeg tør

[ige, at jeg iffe et enefte Øieblif ^ar »æret fcrfagt eller utaat =

mobig, cg jeg er iftanb tit at bære enbnu (angt mere Cnbt,

ifatb bet er @ubé ^illie. 3eg ^ar iffe gcreftiUing cm ncgen

Utt)ffe, ber ffutbe funne nebbøie mig faalebeé, at jeg iffe ffulbe

funne reife mig igien, cg jeg er berebt ^aa 9llt, ^toilfet jeg

langtfra iffe aftib ^ar i>æret. 3eg tenter, at ber mucligen

fcreftaaer cé enbnu langt ffræffeligere Sing; men jeg tcitler

intet S5ieblif paa, at jc ben, fem troer paa ®ub, t)i( funne

betjare ^aa^ og Wlob nnbcr atte Omftænbigl^cber, cg faa libt

jeg enb fcrftaaer at bcbpmme bi^fe ©agc^ iBegiijen^ebcr i

(Sammenhæng meb bet ipele, faa tt^betigt fan jeg berimob

fee, ot bet ftaaer i ^tter (Snfelté DJJagt at ntjtte lUt^ffené 3:ib

til fin i5relfe. 3eg fan iffe faa meget, fem bet nu er 9DZcbe

-- ifær blanbt grnentimmerne — førge oter 1)anmarfé

©fiæbne, ffiønbt bet cgfaa er m i t t5"æbrelanb, cg jeg attib l)ar

efffet bet; men jeg Ijar afbrig fmigret mig meb bet baarlige

.•paab, at bet Ibeir, fem brcg ci^er £uro^a, ffutte ftanbfe teb

mit j^æbrefanb. (St faabant 9}?irafel burbe fun »ente« ^o^ et

^•otf, ib(an^t f)»em ber bcebe SRctfærbigfjeb cg gromf^cb; men

finbc^ ®Iigt ibtanbt c^, etter ^c^ neget i^clf, fem nu beer

paa 3crben? 6^ib beg — ifær Me af mit ^m — minbre

oilbe befatte fig meb at bebømme 5:ingen meb ipenft^n til bet

Oele, men latter ©nfelt meb |)enfl)n til fig fe(i>, (jccraf man

fiffcrt \)i(be (ære megen 3?ii^^bcm.


gra gtu 9;a(;bef.

^tærefte Onfet!

^affehufet, 26 Cct. 1807.

gnbffiønbt jeg Iaiu3tfra tffe f)ax noget gomfortabelt at

melbe ©em, diI jeg bog iffe (abe nogen "^ofttag ^engaae,

uben at unbcrrette S^em om min nt^e Oicfibenté. 3eg tom

^erub i Søt>erbagé 2Ifteø, men naar jeg unbtager ben maleriffe

ipimmel, jeg Bennbrcbe unbevpei^ i bet bcilige ^eir, 'i)ax jeg

fiben i^en 2;ib tffe f/a'ot 21nlebning til anbet enb ^' I ^n ferie.

3eg (ængteg faa meget efter iBaffefi)ufet, og tentebe fao megen

Zx$it for ocerftanbne U6e^agelig^eber, men jeg feer beéoærre

ibel nt)e U6e6ageligf;eber im


36 gra gru Sta^bef.

l)an iffe l}ax tiflabt be engel)!e ^iærlinger at tage 2IIting meb

bem, t^i faa ^attbe jeg ftuppet for at ligge paa Sengeflæber,

font jeg er bange for, enb|1t


gra gru mi)M-

93en, Oberft


38 gifi %^^ 5Rabbe!.

famtittig^eb^futbe tit ^terte, [om ben ft^jrfte !5)ee( af 5^ereS

33ab ®e gi^r, og bil ^eQer iffe

bringe min Ceebe for ^b^tn. meb i @^)i(Iet, ba bet jo iffe er

mig, men 3!)em, bet giælber om. ©e funbe ogfaa let fommc

tif at bebreibe mig, fom ^atjel« 9?aPef, at jeg miéfienbte

S^»n., ba jeg bog f)otber ben for ben flogefte St)e i kongen

af ranmarfé D^iger og Sanbe, enbflionbt jeg alligeioel ]^et(er

oif boe i ent^Der anben nof faa bum ®^e. — ©Ut» nu iffe

t}reb for min Cnbffab imob ^^tn.; ben er bog iffe faa ffem

fem !!Cereé Cnbffab imob mine gobe 3Senner, be (5nge{f!e.

T;iéfe famme gobe SSenner ^aoe forreften iffe tiift bem alt for

»enflabelige beb at tage en ftor !Deef af mine bebfte SJcufifalier

— Dentelig til Snbpafning — ; berfom bet imiblertib er

^utfe, ber ^ar brugt bem, faa ffal be »ære ^am »el unbte.

^Terimob unber jeg iffe 3tben, eller IlT^tene, afle be 33eger,

jeg miftcbe i bet bumme Ui)W., og fom bift tåre bfetne i

bebre ©e^olb paa bet ftoge ©affe^uué. 3eg opbager ^toer

5^ag nt?e Sab, og ærgrer mig o»er, at iB


%xa gru Dtabbef. 39

klinger, bet ^ar »æret i benne Zit>. 3 eønbagé var jeg

iffe i ^t;en til ©ipgleriet*), og er cgfaa toié paa, jeg cilbe ^ace

^entet mig en fuær i^orfi^jlelfe, ^»ié jeg »ar taget berinb; men

jeg leeb oel faa meget Cnbt ^erube, t^i jeg »ar ben ^ele ®ag

inberlig bebrp»et c»er, at f)au giort diat)hd iraob »eb at bU»e

^iemme. 3eg hkX) ba iffe glab og roelig, fn* ^an fom l^iem,

og faae milbt til mig; men for at »ære »iø paa, at i)ari

ffnibe giøre bet, {?a»be jeg og[aa ffre»et et ^iæreftebre», fom jeg fif

fenbt inb tit ^am. S^et tofter mig ofte tun eet Orb, naar

ber er bet allerminbfte i»eien, og ba jeg gierne gi»er mange,

mange Orb for at faae min fiære 9?a^6ef faa gob og føb,

fom ^an fan »ære, faa »are »ore fmaae Uenig^eber altib fun

meget fort. 3eg »il altib faa gierne »ære ben, ber før ft beber

om gortabelfe, og naar jeg unbertiben ubfætter bet en fort

jTib, faa er bet blot for at :^a»e ben ©læbe at fee, :^»or meget

bet er ^am om om at giøre, at faae mig gob igien. 3eg »il

berfor ogfaa raabe ;l)em, at ®e, naar !3)e gi»ter ®em, tager

en ^one, fom itfe er enig meb ©em i alle STing, t^i faa

maae ©e unb»ære ben gornøielfe; men 3De maae nof tage

(Sn, ber er ligefaa »itlig tit at bebe om i5"Drtabelfe, fom jeg.

®og bet be^ø»er jeg iffe at bebe !©em om, t^i ba T)e falber

mig en „fortræffelig 9^iece", fan jeg jo iffe t»i»Ie om, at jeg

bli»er SJZijnfteret for ©ereé tilfommenbe ^one — ^»ab be

inb»orteé (Sgenffaber angaaer; t^i iø»rigt protefterer jeg

meget imob nogen Siig^eb meb mig, t^i jeg »il :^a»e en fiøn

Svante, og iffe faabant et ©felet, fom jeg er. — 92u fom jeg

ba fra „^l^nferiet" tit min tilfommenbe Svante, ber — ifalb

l^un iffe blioer efter mit @inb — rigtignof »it funne gi»e mig

5{nlebning nof til Sl^nf; men ba jeg iffe »il anticipere,

faa »tt jeg fortabe ben DJkterie. ©erimob »il jeg fortælle

liDem, ot bet brænber rafft i min ^affe(o»n, og at jeg t ®aar

fif gobt tørtSrænbe, fom jeg »it ønfle, jeg maae funne bruge

^) Sn ^.nivat^Somel'ie, l^ocrtlt be (;a»te »æret nibbuDne.


40 gra 5ru SRa^et.

i greb og 9?oe, cg iffe k^ct^e til at ftege (Stege til granff=

mænbene ceb. 9xa^6ef fcrffrceffer mig nu meget meb ben

franffe Snbqtartering, fem 'i^au anfeer fer uunbgaaelig. S3laa*

gaarb og ©f^bebanen btice nu inbrettebe til ^a^aret^er, og

paa 23efterbrce ^ar be aflerebe faaet Orbre om Snbqtarteringen,

faa bet i>arer nof iffe længe, ]n Sommif^farierne inbfinbe fig

paa iBaffe^ufet, og opbage, at ber er faa meget ©talbrum,

l^eilfet nof blicer »or Ult^ffe. 9?al^bef fpurgte mig i OJZibbagé,

om »i iffe ffufbe forefætte o§ at brille be franffe, naar be

femmer, meb iffe at tate anbet enb (Sngelff, eg jeg famttjffebe ftraj

l^eri, ba jeg fef» if oroeien ^ar tja'ct ben 3bee ; men jeg er bange for,

at f)an iffe l^olber Orb, ba ^an meget l^efler tater granf!,

ligefem jeg meget l^eller taler gngelff. g-orreften er ^an felo

en ganffe gob !DiSpatriot i benne 3:ib, eg :^ar i ®aar gtert

mig ben ftore @(æbe, at fiø6e en af be fmuffe engefffe ^atte,

fem fun fofte 15 % eg fee ub fem ipatte til 7—8 9?bir.

9J?en jeg »eeb nof, at ^an iffe længe eit fee »fine English«

ub meb fin ^at, ba fjan entrerer i altfor ffammelige

©ntraber meb fine |)atte (Sr ^ette ^ar^off*) for

5)em?). — 33Zen t^tab nu be franffe Stropper angaaer, faa

^ar jeg faaet et lide ipaab cm, at ber fan femme ©pa niere

meb; — bcrfor ffal jeg rigtig igien beflitte mig paa \pan\t

2Ueibenf)eb, cg ^ace bet Se^'icon frem, jeg fif af !5)em. 3eg

^ar nemlig faaet en ipilfen fra en geb 33en, jeg ^ar, fem er i

fpanff Sienefte, at ^an maaftee femmer fertil. |)an er Slbjutant

^oS 2)?arquié be 9^omana, fom commanberer Slrmeen »eb

©Iben; forreften er M en 35eftinbianer af i^t'^'f^I, men af en

irlanbff familie, eg et i alle ^enfecnber elffeærbigt og l^ffe*

ligt ungt SJknneffe. 3eg bibfte iffe Slnbet, enb at ^an toar i

©fetlanb, l}t)er ^an for faa 21ar fiben reifte ^en, for at lægge

fig efter Slgerb^rfning; men berfra »ar ^an reift til ©panien

for at befcge en riig Cnfel, og ber er ben militaire gl^belt^ft

*) Ji. e.: ufcrPaaeltgt (efter en ©r. 5>., fjciS Sljaracteer bun læiivje ^avtc

flureret, men ifte funbe giennemffuei.


gra gru ^aiMl. 41


fominet ct)er 'i)am, faa 'ijan er gaaet i Ijan^ catl^olffe 9)^ijcftcetg

!Iienefte, enbftiønbt f?an funbe lete uafhængig, ^tor ^an tilbc,

ba ^an l^ar en meget bet^betig g-crmue. 3eg l^ar ttenbt

i}am, fra l^an bar en ^atioto^en ^Dreng; jeg biet) [aa glab cg

forunbret, ba ^ceé, ber ^mH talt meb I)am i §ambuvg,

bragte mig en ^ilfen fra ^am. —

9be Siprir 1808.

— 3eg fif i @aar et Sreo fra ben ftcre C(e — fom

x>ax et @Dar paa et ^re» min ©Ijgbom cebfommenbe, l^Dilfet

f>an »eb §ufe ^asbe opforbret mig tit at flritie — ^'ooxi ber

ftob noget gcrnuftigt, men fom bog forrcften inbef}o(bt ben

gamle Sære, fom man altib prcebifer for mig, og fom gaaer

nb ^aa, at jeg maae oære en "ip^ilifter, berfom jeg toil befinbe

mig oel. Smiblertib, :^oi§ bette er ben enefte SDkabe til min

muelige ^elbrebelfe, faa er bet min S3ef[utning, ifte at »ide

l^elbrebeg; men jeg troer forreften, at ben ^eflutning er oter*

fløbig, ba bet fiffert er nmueligt, at jeg !an nbi^olbe ben Snur,

^an foreffrioer mig. — Si(5»rigt er jeg bog rørt ooer ben ftore

0te, t^i ^an mener mig bet fiffert gobt. —

3eg funbe l^aoe megen 2l)ft tit at opoarte :Dem meb et

kabinets =^ (2 t^ffe; men bet titbe igien fatbe tibt i betDnbftabS*

futbe. SD^en fan man ba anbet enb blice onbffabgfulb, naar

man ^ar faa megen §@rgretfe, og fan man tabe oære at ærgre

fig, naar man ifører faa megen ærgertig @naf, fom man ^ører

nuomftunber, ba golf l^oerfen t^eeb, t;cab be oit frt;gte efler

1:}aa'b^. got! er bog rigtignof meget beft^nbertig inbrettebe, og

fun nogentebeg rimetige i bereS gorbringer, naar — fom min

gaberS ^offepige fagbe — „3tbfaoerne banbfe om „Srnene"

)?aa bem". !iDette fif nu faa at oære, naar btot itfe Orbet:

g o tf inbbefattebe faa Slkngfotbige, af l^oitfe man ^ar 9?et

tit at fortange mere 9f?imetig:^eb. ©e »eeb nof, at jeg iffe

l^otber mig feto for faa rar; men ba jeg bog tangtfra iffe er faa

gat, fom jeg funbe tære, og jeg be^uben t;ar bet 33ibneéb^rb

af ^Ra^bef, at jeg er „en ftinf ^one i ^rig", faa tør jeg bog


42 gra gru ^abid.

nof ærgre mig libt otcr SInbre. i5retnfcr alt fan jeg iffe

antet enb ærgre mig pi}er ben fcrfærbelige ^cengfel efter ^xtt,

fem beg i ©runben er en meget biépatriotift ^ængfet, ba

Sieblitfet bog uftribigen nu er for^anben, ba toi maae ønf!c

^rig, fem ben enefte (2uur, toi ^at^e tilbage at ferf^jge, ^cor*

efter )}\ enten maae femme eé* tilgacnø, eøer reent gaae

til @runbe, f)ti(fet (Sibfte — i)'oox fergeligt ttt enb »av —

beg aitib tar (igefaa gebt, fem ben næn^ærenbe ^øift unaturlige

forfatning, ti ere i. X^ette ter jeg nef fige tit !Dem: tf;i em

2^e enbog ^ar neget at inbtcnbe, faa faaer jeg af I^ereø ^nb*

benbinger ingen Slarfag til at ærgre mig, fem jeg gier, naar

jeg bi^^juterer meb Slnbre berom. — 3fier fagbe man: ^attbe

ti bare eere 2:repper ^erctre paa Siætlanb! eg nu, ba

man ^ar bem, er man beg lige ferfagt — eg ^eorfor? forbi

bi iffe ^ar be i^ranffe ^er. —

igfpt. 1808.

— ^)^u maae jeg fcrft gice T^m iSeffeeb em I^ere«

l^ebraiffeSlf^antling. 3eg tar i iBt^en ben omtalte 2enbag,

men traf iffe Srfjul^ Ijiemme, uagtet jeg ttenbe @ange fegte

^am. 9lu berimob ^ar jeg ffrictlig afgiort Sagen meb ^m,

eg ^an f^ar letet mig be 30 Gjemplarer, tri;fte baa peent

^^eftpapiir. 5^er l;ar »æret nogen Stanbéning i ^^vi^fningen

men nu ^ar man lotet mig, at bet )!al gaae hurtigere. —

3eg maae beg fortælle nogen Soier em ^ufeé Sorrecturlæéning.

^^an ^aebe rettet „3erafter" til „3^^'^^l'^^^""' ^"^" ^^^^ H^^"

meget ferffræffct bereter, eg gierbe bet em igien; men nu

l^ar ^an igien foranbret bet til 3pi^'^'^ftei^/ efter at ^ate con*

fereret meb 9?a^6ef, ber ligcfom jeg ft^neé, at man iffe ffal

brljbe fig em ben meberne Slltibenbeb (fom bet tcl fagtenø er

l^oé Dem), at tibe alle be OJhaber, paa ^tilfe man fan em*

[frite, eller forqtafle et 9ktn. Sfulbe te nu title anlægge

en ^rece« imeb ^ufe, faa agter jeg at føre ^an§ 2ag, men

inctil tibere raaber jeg 3^em, derefter at gite 3'^^''^^U^'^ ^1^^^

;


gra gru ^aiMl 43

rigtige SRam: ^^xtn\d}t, ^bori^eb be bi( [pare |)uferne megen

§@ngftetfe.

— 9^u fan jeg iffe ubfætte at fovtcefle !Dem, at jeg,

nagtct ©tilbbagterne og be ^artceti!4abte kanoner |)aa §oImen

— ^»ilfe ben ftore Die ^aaBebe titbe ^inbre al [nl"|}ect 3(bgang

til (Spanielerne — oirlelig ^ar tilbragt to Ximer forleben

ajiibbag blanbt mine tiære Sanb^mænb. 3eg fan iffe be*

ffricie X)em, l^oor intere^fant bet Dar mig at gaae imellem alle

biéfe fremmebe iD^enneffer; bet bar mig birfelig, [om om jeg

»ar lanbet )paa en fpan^ ^^ft, t^i paa 9D2aterial* forvalteren

og ©filbbagterne nær — fom jeg natnrligtoiié iffe lagbe »ibere

Wlæxk til — »ar ber iffe et enefte ban]! aj^enneffe nben min

gamle ©frioemefter, min @


44 gra gru SfabBe! — SBxjfop SUiunter.

unbre oS oser, at et S3arn paa ft)!? Slar fan tak faa ni^beligt

fer ftg paa to faa Ijptft forftiellige Sprcg; t^i i ^egt^nbetfen

gati 'i}an mig Beftanbig banffe ©ttar paa mine fpanfte @^ørg^3=

maal, cg fagbe meget galant, at ^an meente, jeg, ba jeg

tar ^anf!, l^elft toilbe, l^an ffulbe tale ©anf! meb mig. 3eg

foififfrebe l^am ba, at jeg neto|3 onffebe bet 9)2cbfatte, og fra

bet Eieblt! fem ^an§ lille f^anffe 23cunb faalebeé tit at Ii|3agemefteren paa §c{men, og »eb ^oié 3nb?

fl^beffe jeg fif Slbgong tit i?anb6mcenbene).

3 bette S5ie6Ii! bragte gobpoften mig et bift S3reto, fom

®e nof fienber, og fom jeg l^ar flugt meb ©læbe. IJ^e maae

iffe roefe mine elenbige Srece faa meget; nei! j^e firifcer

^ertige 53refte, og jeg ffammer mig oter min X^um^eb, at jeg

iffe fan tære noget af Sem, uagtet jeg nu ^r correfponberct

faa længe meb Sem. DJZen omenbffitJnbt jeg iffe l^ar lært at

flrise ^xtu af 3)em, faa teeb jeg, at jeg l^ar lært bet, ber er

meget Bebre, ^t^orfor jeg ogfaa altib ffaf »ære tafnemmefig. —

T)t tænfer paa mig meb ben renefte GHæbe — ffrit>er ^e —

og inbeftutter mig i iDere« oarmefte Enf!er. 9^u! faa bit jeg

ogfaa frembeteé ftræbe efter wt giøre S^em ©tæbe, og jetter

iffe botge X;em, at jeg paa nogen ^Tib ^ar folt mig mere

»ærbig bertit; jeg er birfetig — jeg maae jo gierne roefe mig

for rem — nu faa temmelig roelig, gob og taalmi-big.

^ereé

gra i^i]top) iHiintcr.

fibb. 21 CctBr. 1808.

S3eb min ^jemfomft fra Sanbemobet fanbt jeg !Dereg

33elæroærbig^ebé ftjønne Slf^anbling om f5orfatteren af il3re»et

tit be ^ebræer. 3eg taffcr '^em inbcrligcn bcrfor, uagtet jeg

bog i bi^fe SDkaber er T'ereS 3)?obftanber; tf^i jeg ^ar altib


gra 9Kilnter. 45

Ⱦret tiI6


46 gra aRuntev — (§>. SD^iinfter.

bibltctbeferé 3inbretning, om ^Spprggmaiil ex iiniversa Theo-

logia , men i iBegbntelfen tel meeft af be |?ractiffe gag,

fom funte o^fafteiS ti( 23eavbejbel[e, faa ffa( jeg Ⱦre

!Dem begge meget forbunben. 3eg l^aabcr , at min ^lan

t»i( finbe kancelliets ^ifalb. — 3eg inbfeer ti(f ulbe , at Sagen

f}ax i'ine 33anftelig^eber, maaftee enbcg [tore. 3)^en en gcb

cg en faft 23it[ie ccevDinber meget , cg , naaer man enb

itfe fit Øjemeb futbf emmen, faa bcr man beg ftræbe at ub*

rette faa meget fom man fan. 93?ere cm alt bette, naar jeg

engang ^ax ben gcrncjclfe at tale meb 1^m\ cg ^r. (Sngel*

bret^ i ^jobenf;aon. 3miblevtib beber jeg S^em at tæve for=

fiffrebe cm min fnibfomne ^øjagtelfe, og ligefaa fcrtrcligen fom

jeg {>ar ffreoet 5)em, at fige mig, I^tab 5^e oeb X)eveé ^unb^

ffab cm bet Sccale cg Snbioibuelle, boilfen jeg natnrligciiS

enbnu for en ftcr jDeet faoner, finbe at erinbre cm bet ^ele.

gra (D. iJlunrter.

2@rbobigft

3J?in inbertig elftte ©rober!

©flbflrup t. 29 3ulii 1809.

Sit tilbrinvge fine ^age i eenlig ©tanb paa Sanbet, i ocb-

f)oIbenbe ©tubering, cg beg be^clbe en blib cg inbtagenbe

^araftecr, oilbe nogle maaftee neppe anfee fer mucligt. !3;:cg

paaftaaer jeg bet mcbfattc, og beraaber mig til 33eoiig paa

munbtlig cg ffriftlig 2{bfærb af nuoærenbe, gib næroærenbe,

%Wft i ©piellerup. 3a, min Prober! man falbe ©ig ^oab

man oil, bette paaftaaer jeg, bet fanber cn^oer, fom fienber

^ig, at r^u iffe i minbfte lUiaabe lugter efter ^eb er. ^aobe

jeg !J)tg noget nærmere, oilbe oiftnof 5^in Omgang mcb l^ine

afbøbe i5æbTe nu og ba oorbe afbrubt oeb en, ingenlunbe faa

lærerig, men en leoenbe titto; og ncppe unblabcr jeg, ^oié


gra @. 5Kit:ifter.

@nb enbnu ftienfer mig ncgen Cetetib, engang at ^temføge

l^ig ifølge tienffa&elig 3nbbt)be(fe.

9?et meget taffel for ben tilfenbte 2lf^anbting. 5@rligcn

fcrfiffrer jeg, at bet »eb ben« ©iennemteéning gif mig, fom

bet oftere ffeer, naar jeg læfer noget Unber()oIbenbe, at jeg

mere enb eengang faae til (Slutningen, af Bvl;gt for at tocere

ben attfor nær, famt at jeg iffe ffipnner rettere, enb at 3)n jo

I^ar gioet X)in SJ^ening al muelig Sanbftjntig^eb. Om jeg

iccrigt ffulbe Ⱦre bunbet for fammc, eder iffe, giter ben iffe

minbfte 53ægt. — 93etænfe(igt forefommer bet mig at tiffalbe en

tDJening, mobfat faa mange ©rei^el^ g'^^be^ 2;ib og *(2teb

nærmeft letenbe ^irfefæbre^; ktcenfcligt, at blant bem, ber

i)c^X)^ frafienbt ^^aufn^ 33recet, iffe een f;ar giettet paa (Sil-

i^anuS, l)toi§ ^an far ben rette. @fnlbe bet iffe »æret (;ænbet

X)ig, ^»ab ber er ^ænbt flere b^btfcenbe forfattere, at fee

altfor bl^bt? — iSetifet taget af ©f'roget^ cg i^i^^'ebrageté

g'orffiellig^eb fra anbre ^aulinffe S3re»e forefommer mig meeft

Deienbe. 93?en ^»or banffeligt ogfaa ^eraf at [lutte noget meb

3Sis?l}eb? ipoo ffulbe, for at tage et Éj:empel af 9hitiben, af

eproget i 3lfl;anblingen af 9xotf)e: om llicrlig^eb til i^'^bre-

tanbet — og ben: om §@reminber for 35oUaire, flutte fig til

een ^-orfatter, naar l;an iffe i begge l;a»be nænnet fig?

^aa mange inbfpbte ©ræfer erfienbte bog "iPanlué for

forfatter, og »oreé i bet græffe ®prog faa fl;nbige ®ulb =

ber g troebe fig om bet famme at I^aioe fulb Oterbctoiiéning.

35iftnof »ilbe ogfaa en @il»anué »ære en agttærbig ^^or*

fatter; bog er ©rebet mig faa fiert og »igtigt, at jeg l^elft

ønffebe bet forfattet af en Sl^oftel.

Seg flutter meb ^iertelig ^ilfen fra mine og mig.

jDin oprigtig ^engione

©. 9??unftcr*j,

*) SWonfter« gamle garbrober, for ^tem \)an alttb noerebe megen 2Igtelje.

(€m(gn. SD^ebb. (3. 26.) Joan war 'ipræft i en meget (ang 9iæ!te af

?lar for Oabftru^) cg @>)b SKenig^eber.

47


48 gra gru diami

%xa gru ikljbrk-

Saffe^ufet b. 9 april 1809.

— 'Jln til „^alnatcfe". 3eg i^ar ba i i^rebag^ » SIfteé

paa Ccmebie, eder )^aa Sragebie, og \aae — fem Te fotub

fan i}ite — en i bet ipele taget tenimetig maabelig S'c^^eftifling:

cc[ beg faae jeg ben tirfelig meb megen Snteveéfe, flipnbt

fcrvcften Cef)I.'é ^'^ærmefte langtfra iffe ^ate fornpiet jig, men

ttertimcb „ærgret fig" ooer goreftitlingen. .Ipocrlebeé man fan

bctte, naar man mebbringer inberlig og 'oaxm Sntereéfe for

Cefjf. og ^ang 2lrbeiber, Begriber jeg iffe; t^i ba, f^neé jeg,

maae man fee og f>ore fjam i 2llt, og (et funne glemme alt

2;i[fælbigt; faatebeé gif bet i bet minbfte mig. SD?en berfor

funbe jeg naturligtiié bagefter gcbt fige mig Sllt, l^tjab ber iffe

tar, fom bet ffulbe tære. ^Saalebeé funbe jeg gobt fige mig,

at ®ct)\Dar^ iffe tar nogen §ero§ fra ben gamle S;ib, men

fnarere — fom §ufe figer — „en norbiff gigaro". Og bog tar

jeg rørt oser ben gamle 9J?anb, ber giorbe, ^t>ab ber ftob i

'i)an§ 2}?agt, og fan flet iffe nænne at tale onbt om I)am fom

be :2(nbre, ba jeg er oterbeoiift om, at bet maatte frænfe

l^am færbeteS, om ban erfoer, at be 3)?enneffer, ^an naturlig'

tiié — ba ^forfatteren iffe er tifftæbe — ifær maae (Juffe at

»ære tilmaabe, reent forbømme fjam. ^aralb (gr^benba^l)

t>ar ogfaa langt fra at toære ^oab ^an jTuIbe tære, og ligefaa

@oenb (goerfom); men berimob ubmærfebe


%xa gru $Ra^6ef — tUmté^jrotofi Søg^. 49

tale, S3ue unbtagen, font — enbfttønbt l^cin forveften lignebe

eu eaper=(5a^.ntain — bet It;!febe« gobt at ^ace ©evfærfegang,

tentelig forbi ^an altib I;ar bet. 9i S3Dvigt maae jeg tilftaae,

at 5llle tilfammen umi^ftenbetig anbenbte \aa megen gtib,

font be eflerS albrig i^eb nogen ^eiltg^eb antienbe; cg ben

gobe 33iflie f^ne^ jeg bog man maae ^aaffiønne. —

gra (?Imt5prc»ft) Bagi).

®obe 35en,

33ærbige ^r. 3)it^nfter!

^ræj^ee b. 8 Jebr. 1810.

9}iobtag min forbinbttigfte %


50 gra 3Imtg^^rot^ft Sug^.

fatteren, at i}an naaer fin |)en[igt, fom jeg mpp^ feifer i at

antage, ceb biéfe fine ubgiwne ^rcebifenev at »inbe 8je(e og

fjerter for ben b^rebare df^vtftenbom. — 3)?aatte forfatteren

tidige naae en anben ^enfigt, fom jeg ogfaa troer at burbe

tillægge ^am, ben nemlig, beb fit 9J?(5nfter at becirte en anben

"iPræbifemet^obe enb ben, fom nu er i WtoU 'i)o& toore

"iPræbifanter. S(ot 9)2 or at bil man ^ræbife, og for at !unne

fige noget 9?t;t, fører man 3:i(fjørcrne inb i en SIffrcg i

a)2oraIen§ 9?ige, og anatomerer I)er et ®ibeftt;ffe af en S^^b

efler ?aft, ber ftaaer i liben og fættcS i næften ingen gor*

binbelfe meb 9^eltgicnen; ja man forebrager ftunbom biot nogen

Sebeftogffab, og er intet minbre cnb omI)bggeIig for at (abe

l^øre, at man fjenber bibelen og gjør noget af ben: bette,

ft^neé mig, dijaractiferer ben nt^cre "ipræbifemet^obe. — SDZoralen

l^ar man abftilt fra Stroe^lccrb ommene, fpilfct fan bære gobt

og rigtigt for 2)bra(en fom 33ibenffab betragtet, tf^i :^er gjælber

bet: qui bene distingiiit, bene docet. 9}Jen folger ^ræbifantcn

benne Sibffiflelfe, fan ^an bet o|)tl}fe et og anbet i 2)?oraIcn,

men a)?oraten, 'i)an præbifer, btiber uben 2ic og ^raft; og

mebené SJ^oratfunbffaben toojrer, tager 9}2oratiteten af. 3cg

troer berfor, at ligefom man f;ar cf)aracterifcret en iffe for tcenge

fiben forfbunben 2;ibi^atbcr faatcbc^: at ber fanbteø :^o§ ben

mere 2)?oratitet enb DJ^orat, faa fan man rettetig diaracterifere

Dor !Iibéatber faa: at ben bcfibber mecr 3D?orat enb 3J?oratitet.

— Sibeten, bort 2)2bnfter, abffitter iffe ^toval fra 9xetigion

etter Xroeétcerbomme; og finbeS f^jrft 9?etigion i ^jetterne, ba

mener jeg, ben er fom en ®ceb i gob 3orb, ^boraf dJloxai og

2)?oratitet næften af fig fcto fremfpircr. — Wien bitte ci

præbife 9tcIigion, fom er noget, ba maa bet t>cere S3ibetcné

9^etigion, »ære pofitio 9?etigion, Di præbife; tf;i btot g-ornnft*

9?ctigion er fom intet, ^^or at opfinnge oS tit ©nb, ben

llenbctige, be^pte t}i, fom boe i ©tøbct, et ooerorbenttigt

3J2ettemmibbet, en OJHbter mcttcm ®ub cg 9}?enncffct; ©ub=

menncffct 3efum (^^riftum bcf;


i} am, at prcebife Zxo )paa ®ub fcvmebeift i}am, bcrfov I;ar

SiTeligipi'itct grebet cm fig; bevfov er i>cr SDJoralpræbifen ubcn

2Mk, cg berfcr ftaae tcre ^irfer tcmme (en Semcerfning,

fem nccften alle be, ber tvile cm benne Stom^eb, ^ate labct

nanfcrt). — S^c, gcbe 35en, fjar ligcfcm brubt 3fen icx ben rette

^rcebifemetI)obe, cg mit Snffe tilbeber :5^em mange efterfølgere,

gjcueligen »il en D^ecenfent bcmme anberlcbeé , tl^i liCereé

ipræbifcner ftemme iffe meb 2;ibcn§ Smag; men ©anb^^eb og

ben gcbe (Sag l^aijer ©e toift |3aa S)ere6 ert Sprog er fattigt paa \^ox^ott§m't>d\n, l^ar

:De bertoeb l^artab ccerlæéfet bete kræfter. S3etoiié for l^Dab

jeg figer fan jeg iffe anføre, faafem jeg f;ar nblaant iDercéi

S3cg; men birfclig er ber af nt;§nætnte Slarfager neget ®ær=

eget eeb Il^ereS Sprog, fem beg langt fra ilfe er miéi^agenbc,

bcels forbi bet concife i5erebrag fem ofteft oel l^ar ll;ffeti^

®em, beel6 forbi ^iint Særegne er neget Sf;aracteriftifl, neget

9]aturligt fer S)em, cg feeé i^beligen iffe at ocere 21ffectation,

eller fremmeb 2)2aneer, T)t paa CoerfætterbiiS l^ar billet inb^

tcinge i Sproget.

Cg :^er l^aoer iDe nu, gobe §r. OJc^nfter, omtrent bet,

fem nnber 3)ereS iScgS lægning falbt mig inb, faaeibt jeg

fan l^ufte faabant. "^d femmer til ©em i ben pricate 33ret}=

bragte ^ele SfjøbeSløSf;cb, fom iDe bet^agcligen inlbe unbfft;lbe.


62 gra 2{mt«^jrobji '^e^i) — @. a^ciinfler.

cg ipurigt mobtage bet fem et 23eini§ ^^aa beii St^telfe, jeg

^a»>er fer 'J^eveS ^fvift.

gva 0). iJliinrtfr.

aj?in meget elffcltge iBrober!

i^crbinbtfigft og ærbøbigft,

(Babfirup b. 26be 5K^vtii 1810.

9?et l^iertelig taffcS ^u fer ben tilfenbte ©atoe, lebfaget

Ttteb en faa ijcnffaklig Sfrii^elfe. i)?cget i gc^^'^eieit tibfte jeg,

at33cgen x>ax ubf ommen, og ^at-be ogfaa ftraj; ftjgt at anffaffe

mig ben, lp\§ jeg iffe (?atbe i^entct, f}fab bet [fcebe, tift iffe

paa ®runb af nogen min ^^ortienefte, men af !©in Motte

broberlige @obf;eb. 3)?eb fanb ^^ornpiclfe (æfer jeg biésfe

'!J3ræbitener, Baabe i ^enfeenbe til 3D2atericn og @)>roget, ba

bet tirfelig er mig behageligt, naar ogfaa bet fibfte ligefom

tDinger Cceferen til Cj^mærffom^eb; og ben Snbt^enbing, at bet

ftutbe ivTve for ufatteligt for en Sonbe*99lcnigf;eb, er i^eb ^or*

taten tilfutbe af6etii[t. 2)?en meget glæber bet mig ifær, at

jDu, min fiere 53rober! er i6(ant be faa l;ngre ^rcebifantere,

ber iffe ffamme fig

loeb Stangclium, iffe t'cb at l)cntife trpft*

trængcnbe ^rpbre til ^orfet. 3a jeg tilftaaer bet, uben

bette ffulbe jeg, nu meb faa ftcevfe ®fribt nærmenbe mig

©ratten, iffe alcnefte cære ^ecl førgmobig, men albele6 tr


gra e. Srvbe. 53

gengmart t. 2 SHoo. 1810.

f^-or S^ere^ ©ret)*), |)ciftærebe! 03 ben titfenbte 3lf(;anb^

liiicj mcbtage S)e min inbevligfte Saf. Secj toeeb nceften iffe,

]^i>ab ber r^ax mig fjæreft, Opft;IbeI[en af min Segiæving, efler

ben O|3mæi1jomt>eb, !De f^abbe tocerbiget min Ubavbeibetfe, fem

jeg feb iffe anfeer for anbet, enb et løft Ubfaft af be Sbecr,

fem befti(Tftige mig. — 9kar man, ^»ab ber »el cfteft er ZiU

fælbet paa ^anbet, le&er nben ft;nberlig »ibenffabelig lOhb^

betelfe, er enl^ter 9^øft fra ()ine bebre (Sgne, ^i^cr "oox Slanb

finber bet faa U?fteligt at boe, bobbelt Deif ommen og gKtbelig,

ifcer naar ben lommer fra en 5J[anb, ber allerebe ^ar ^æoet fig

tit ftørre ^lar'^eb og opnaaet mere 9!)?oben^eb.

3 ipenfeenbe til ben SSanf!eIig()eb, 3^e bemærfer, i otier«-

alt at finbe en ©ammen^æng mellem be p'^iIofo|3f)iffe ©i^ftemev,

ber beftaaer i „Dt»ereen§ftemmelfe" : ba tilftaaer jeg, at jeg fra

S3egt;nbe(fen af ^ar føelt ben, men l;aaber bog paa en tit*

frebøftitlenbe 2J?aabe at fnnne løfe ben. '^aa eet @teb maa

bog i et^Dert ©t?ftem, ber itte er et reent !©rømmeioærf, ben

Sbee finbeé forborgen, ber gitrer bet ben 9?eatitet, ^i^ort'eb bet

toar og funbe U^taas: i en tiiS Slib. — SQlen i ^lenfeenbe til

5)ere^ Snbioenbinger mob alle 9?eligionerø ©anb^eb og falig=

øjørenbe ^raft, ba tilftaaer jeg, at jeg efter nøiere Otoeroeielfe

maa inbrømme ®em, at ber »iftnof ^ar tæret 9^eIigioner, fom

i bereé Cprinbelfe felt lun :^a»e tæret en fortenbt g-remftillelfe

af ©anb^eben, og faalebeé albrig fnnne ^ate tæret falig*

gjørenbe; bog troer j,eg, at bette lun l^ar tæret enfelte fl^nber^^

lige gortilbelfer, fom teb bereé faare frcmftiffenbe ©ærljenber

let tilbe fnnne abftiUeé fra be o^rinbelig fanbe ^Religioner,

fom ti iffe maae miéfjenbe, forbi be, ber alle fun inbe^olbc

en |)erligbeb, fom engang ffulbe forftinbe, omfiber tanf lægtebe.

|)ar iffe triftenbommen felt ofte tæret tanflægtet, og i fin

O @ee aJf.'S S3rebe, S. 55 fg.


o4 gra e. JrDbe.

tatærenbe ^^remfttdelfe taarct 33itnee6t)rb cm „9}|ennef!encé

i^enfljnfen i igupcrftition, :i)or[fI)cb cg 23avtarie" ? — !X)e f^ax

tiftnc! Diet i, Ij^ab T:z bemærf'er, og fom \aa ofte blitcr o»er*

fcet, at en Sxeligion ei allene ceb 2;anfer, men cai'aa tcb

t^acta, [fat fnt^tte be ©øbettge til bet Soige. Tim cgfaa

anbre S^eligicner enb ben frifteltge gjpre bette, cg ti fan ei,

ter ci alttb nægte bereS gcreftiflingeré l^iftoriffe 9^igttg:^eb.

5^ette tav næften alt fcv meget talt cm mine egne Sbeer,

ba jeg iffe enbnu ^ar betibnet !5)em ben ©læbe, 3^crc'5 fibfte

5Irbeibe*) ^ax forffa|fet mig. — !Dereg Semævfninger ere faa

ffarpfinbige, ubSrebe faa megen ^(ar^cb, cg trænge ]aa b^bt

inb i ben aanbetige 2;ale§ egentlige 33æi"en, at jeg treer, man

tit tilftaae 5^cm, at T.t ei aQene ^ar famlet til S3i?gningen,

men cg lagt mange af ben^ tigtigfte ©rnnbfienc. — ^un een

2)ttring er foref emmet mig minbre beftemt, enb ben maaffee

iurbe cære, cg i gclge af SereS cenftabeligc Cpfcrbring ccter

jeg ^er at friinjcette mine ^Tanfer.


gra @. 2rt?be — Sari ^leget. 55

^:itlbftcenbtg^eb. — 3 tore dialer bitle i)i jo cgfaa unbertiben ub»

»ibe tore Stil^øveveé 3nbfigter, begrunbe fafteve bereø Ooer^-

beoiiiSning, fvem!albe I;dS bem — f)'cab ifær !l)e, min ærebe

3Sen, fovftaaer — en anben rg rigtigere Slnffuelfe af bem [eb

og bereg gor^clb, c|M>æ!fe gcbe gerfætter of». Cg feer, f;tior

bet er noget Btibenbe, barigt, »i (5n^e at fremfalbe, feer jeg

iffe, fei^orlebeø »i funne o^ntaae bor^cnfigt, nben »>eb at fætte

bore S;iU;)prere iftanb til, ogfaa efterat be tjau fortabt o§,

fccftemt og tt;beligt at funne fige fig felt), 'i)X>ah be tfau

ijøxt, ^»ilfet nct)3e fan ffee, uben loeb at bi ubl;æbe be

©rnnbe, bi fremfætte, og til en bié ®rab l^enbenbe c§ ogfaa

til bore SiUjprereS ^nfommelfe.

"De mobtage bette, |)


56 gra Sari ^e^er.

Bør optages engang iblanbt be famtebe tfjeotcgiffe ©frifter af

S3tffc|3 3. ^. 9}h;nfter, „dcmmanbeur af S^anncbrcgen". —

(Sj;emplaret af !©tne "ipræbitener, font 2)?oItfe ffal i)au, ^ax

jeg iffe faaet enbnu; faafnart bet anfommer, ffat bet rigtigt

bli»e afleveret.

Sgaar bleto „Scneggio" gitet førftcgang, cg af alle Cellen*

fd;Iager§ ©tt^ffer anftænbigft cg bebft. 3eg treer i>ift, ftiønbt

ingen ^aanb rørte ftg, at bet l^ar gicrt 3nbtr^f. ®et tar

behageligt, cm bi »ar fcmne faa tibt; tf)i faa femmer ti tel

cgfaa tibere. 9^cm bteo iffe bygget ^3aa een 5)ag; cg naar

!Du nu cgfaa femmer eg præbifer for d§, faa til ber tet

meb Stiben funne blite neget af e^.

jDin ^engione

e. §C9cr.


gra mi)M.

gra Uoljbrk.

33eflærbc |)v. eapettan!

(gebv. 1812.)

Uagtet jeg enbim iffe f;ar tilgitret atbeleS ben ^^-oranbrelfe?*

It)ft, ber er fommet ooer big, at bu, teb at frafige big

(S^ieflcritp*@ogne!aIb, ^ax ftitt mig teb ©^}ieneruv^*ipøi*),

fem jeg l^clbt faa meget af, ^ar jeg bog ei minbfte S)ee( i be

^erfcualitetev, ber finbeé cm big i „©agen". 3eg i^eeb iffe,

om ben af big l^olbte ^ræfen :^ørte§ „meb almiitbeligtiBifalb",

tf^oxui jeg nof i)eeb, at „9D?orgenftiernen§"**) gaber, ber er

— fem en af S:^eatretéi (lontvoCcurer — en alminbetig o:

SlImueé'SDianb, fanbt fig fcerbete« c))bl;gget beraf. felter iffe \)eeb

jeg, om ^irfen bar „albefea o|)ft)Ibt af 3D?enneffer", ffiønbt bet er

mig fulb ijel befiænbt, at ber fammeftebé fanbte^ „kaniner" ***),

„(Silfe^arer" t) og mange anbre rene og nrene!Dt)r. ©a jeg

tidige bragte i erfaring, at ^rofegforen i iBotanifen famme*

ftebS :^ai>be inbfunbet fig, formobcnttig for at efterfee, :^toab bu

funbe ccere for en S3Iomft i 3o^an SlmbtS ^arabie^gdrtlein,

l^ar jeg troet bet iffe ufornøbent at fabe ^am abbare, at ^an

for Sllting iffe maatte regne big Btanbt tri^^togamerne, eller

©amifterne. —

2l(t bette titfammentaget funbe frit faalebeS oberfætteé:

93effommen til ^iøben^aon! — 3^u funbe iøtorigt nof rette

bin Cei(igf;eb faatebeS, at bu engang bar en 5fftenøtib paa

SSaffe^ufet, ba bet etlerS 6Uoer altfor tt;beligt, at Onfeten fun

fommer tit 9'?iecen, og iffe til

57

!Det inbtit T)øttn troe „(Sgern",

*) @n §øt i ^rceflegaarbS'^atoen, ^bor $Ra^6ef gierne fab og fæfte,

ixaax fian tav i @:ptetteru^\

**) ©fuefpiEerinben Sfr. Clfen {Tlab. Stnbevfen).

t) ?.


58 gra Jr^be.

genémarf b. 1 Sttrir 1812.

X)e tilgiije, fjære, l^citagtebe 33en ! at jeg faa fceiit til*

bogcfenbcr benne iBcg*).

2lf mit inberfte i^jerte pnffer jeg Sem til ?t)ffe i S^evec!

nl^e S3ivfefreb§. '^tx forener fig \(ia meget 3nb»orteé og Ub*

borten for IJ^em, fom maa gjere !5)em ben fjær. — X^e^uben

f)ax Sd;fciermad;cr tiftnof 9xet, at „bet egentUgen itfe er ti(

9Umuen, \>i fjeift ffal ^entenbe c§ meb ZaUn om bet ^immelffe".

gor Skiben, ba Canbboerne ere 6Ie»ne næften albeleS ipanb*

Icnbe cg prangere , er bet ©ebre 'i)c§ bem. faa ganf!e

blei^et flctet og fortenbt, at bet i >2anbl;eb falber canfteligt

at gjøre Snbtr^f paa bem. :J)et frætoer j>ift nof flere Sener,

et b^bere Slif, ft^jrre ^(ar^eb og DJcobenljeb i egne religiøfe

SInffuelfer, naar ber ffal taleé f^tbcftgjprenbe til be mere

X)annebe; men ^eo ber er ubruftet meb alt bette, maa l^an

tffe gtæbe fig teb at fremftaae blanbt bem netop paa benne

2;ib, ^tcr 2;rangen til bet fanbe ©nbå Crb »aagner?

Cgfaa i min Stilling er ber forcgaaet en g-oranbring**),

og fijtjnbt jeg i}cl tor ^aabc, at ben i Gliben bil bære mig til

bet &ct^, faa paabrager ben mig bog for bet 5?ærbærenbe

megen iBefboerlig^eb. 3eg er nebfaget til at nebrice min til*

fommenbe Solig og bl^gge ben op igjen, maa imiblertib be*

ftt;re (Smbebet, ffj^nbt boenbe 1^ Wni berfra, og al benne

g-laflcn og S^nmmel og ^'f^i'^^f'^ J^^et* alle^aanbe mig forl^en

nbante St^f^cr l}ar albele^^ fcrfitn'vct mit jctne, rolige, elleré

faa inberlig lt)f felige ^ t'ib. !4^og bctte barer ba fnn til en

2:ib, og bobbelt gobt l^aaber jeg bil ba 9ioligl)eben fmage.

3)ct 33ærfte er, at mig lebneS faa gobt fom ingen 2:ib til

bibenffabelige ^eftjceftigelfer, og næften albeleé umuligt bliber

*) @ee 2)?;« 53retoe, @. 59.

!=*) §ans Jjorffpttelfe til ©Iiimio oj 93aoeIfe. — gørft 1838 blec ^an,

fom betienbt, falbet til .^Ucten^atn.


gra Zxt)tt — gra unævnte SiU^erere. 59

noget ©tubium, ber fvcecer ftabig, uafbrubt Ubf;clbeiil;eb. —

X^iafe og lignenbe gorftt;rvcI[cv l^av !5)e nu engang for olie

unbteget; ere be enb htn forbigaaenbe, be ete bog jlemmc nof.

C gfaa I?av 5^e unbgaaet en anben faave foruroligenbe S3eh;m*

ring, fom fif ferlig enfjoer ganbbi^cpræft i bette 2lar meer eller

minbre fpler. 3:)e |)lubfelig fan nf?t}re ftegne tornprifer, og

bet libet gorraab, fem f;oS be g-lcfte finbeS, ^ar bragt be

ij)nu?mcenb og 3nbfibbere, fom |3leie at fjøbe ^orn, i megen

g-orlegen^eb, og true meb en uoberfeetig og, fom bet f^neS

mig, faft uaf^jefpelig DJIangel; i bet minbfte i be (Sgne, :^tor

biiSfe gamilieré Slntal er nogenlunbe talrigt.

®og, min ærebe 23en! fan jeg i!fe unber^olbe ^em meb

noget Sel^ageligt, mub bet Ubel^agelige bør jeg iffe gjøre S)em

ufornøben lUeilig^eb. — 3eg flutter bi^fe l^inier meb bet

£nffe, at il'e altib loil betare mig ijenffabeligen i !Dere§

grin bring.

2)ereé

i5ra ft Jlor unætintc ^illjorcrr.

ærbøbige og ^engii^ne

^icben^aun, 12te aprir 1814.

©om Scegemibler for ben ®t?ge, faa ere Orb for en be*

brø»et @jcel — faa I^ber et gammelt Crbfprog; og mine egne

@orgen§ 5^age ^ace tilfulbe otoerbetiift mig om bet§ ©anb^eb.

3eg l}ar bebrøDebe @jæle at trøfte; men l^i^or lunbe jeg faae

mere trøfterige, mere :^elbrebcnbe Orb enb bem, meb 'i)'o\ik ^e

i ®aar føgte at borttage 5)øben bene S3raab, og toenbe bet

nebflagne S3(if fra Sorben op mob ipimmelen? 3eg følte

bereS ^raft, føler ben enb, ffal længe føle ben, og ligefaa

længe »elfigne ben, ber trøftebe mig meb bent. Seg øelfigner

ben 2;ime, ba gorfi^net !albte S^em til ^ooebftaben, ^tor man

i faa ^øi ®rab trænger til eøangeliffe bærere. — Sleg næcner

mig iffe, ba jeg iffe l^ar ben S@re at oære fienbt af ®em. —


60 %xa unoetonte XU^CxiU — ®. 2)?unfter.

iMatth. V., 13.

Riøben^atn, 6 ^ærenbe ^ører mig iffe oftere; f>cer ®ang

Bør jeg altfaa fere^clte bcm neget ^'eeft, 9?cget, ber inbBefatter

©ubé :^ete 9?aab til grelfe.

3cg maae tilftaae, at jeg iffe er fri for at føle ncgcn Dp»

I;æocIfe f}oé mig, naar jeg paa (Spørg^maafe om 5^ig fan fige:

'^u ix min Srcberføn, og jeg forfif frer oprigtig, at naar jeg


%xa @. mim^ix - ^o\heå). 61

feer '3^tg og ^øver cm !©tcj, bet ba [feer meb al ben ger*

nigtige gorbinbelfe. — 5lt ®u cgfaa er

blet-en „^or^brager", feer jeg af SIciferne; gib et^tiert ^or5

maatte bæreS faa let! 9^?eb ^iertelig ^ilfen til S) in og ©ig

er jeg ftebfe

®in albeleS for6unbne og l^engitone

gra Jlolbrd).

@. 2J?unftcr.

Stb^'on. t. 6te 2(ug. 1815.

3Da jeg i ©aar itfe ^atbe ben gorn«sieIfe at træffe £em

l^iemme, cg i 3J?orgen reifer paa Sanbet, fan jeg i!fe negte

mig, ffriftlig at aflægge ben trebcbbette Sl^fønflning, fem

jeg gierne i bi^fe 'Jl'age munbttig l^aobe bragt !Dem; men fem

jeg ^aaber og troer, :Ce ogfaa ^er tiil mobtage meb 33enlig^eb,

ba ben bringeé !©em meb et »enligt og o|M'igtigt ©inb. 2lt

jeg blanbt be tre S;ing, jeg toilbe pnffe !Dem til Ct>f!e meb*),

pielner tilbørtigt imellem bet, ber bringer X)em ubcorteé ^ceber,

og bet, ^cori ®ereS inbr^orteS ?ir> ^ar funbet faa rig og fti(?n

en ^ilbe til ?t;ffe og ©læbe: berom er 3)e t>ift oterbei^iift.

ipører jeg enb iffe til ben ^rebé af ®ereé 33enner, ber lunne

tage ben nærmefte 5)eel i benne S)ere§ iO^lfe, faa er jeg beg

blanbt bereS S^al, ber ^iønne !Dereg S3ærb eg ere 5)em meb

reen Stgtelfe ^engitne. ©enne gølelfcS fimpie 3)ttring paa

bette @teb, uben mange og uben tomme Drb, tør jeg ogfaa

l;aabe Vt riil optage cenligt og nben at miéfienbe tilben,

:^r>oraf ben er ubrnnben. ipaDbe !De enb iffe gitet mig flere

^eoifer 'paa benffabelig 5)nbeft, bilbe min Slgtelfe for S^em

*) See „aRebb.", ©. 196.


62 gra Tlcli^id) - g^atting.

ftebfe gicre bet I2nf!e (etenbe l^o§ mig, at en It^ftelig cg ^ar*

moniff 2:i(t}cere{fe (^i^ilfen jeg fun ficnber i 3been) altib maatte

bære!Dereé i 95ir!e(ig^eben; cg jeg f;ar berfor, ffiønbt fiernct

fra !Dem, gtæbet mig ci^er, at l^e, ber i iDem 8eb eier faa*

meget, cgfaa uben for ©em ^ar funbet en af bc fficnnefte S3e=

tingelfer fer l^iin ^Tiftcerelfe.

gor ben tilfenbte J^i^Jfertaticn*) (f;ccraf jeg gierne ub*

bab mig et "iPar (Sj-emplarer fer at ffiffe tit Sterrige) og for

linere« ^ræbifener taffer jeg 3)em forbinbtligft. 3)iéfe ftuUe

bære mig en tigefaa ficer cg inbr;clb6rig ?æ^ning, fem be l^ai^e

cceret mig ftionne cg ci^ln^ggclige at l^øre. 3cg tan faameget

friere fige !Dem bette, fom jeg i bette 2:i(fcelbe — og bet af

f(ere ©runbe — temmelig oanftelig tilfrebéftitleé.

!Dereg

%xa iltaUincj.

ærbiJbige og ^engitne

6. 2»olBcc§.

K 24 5ebr. 1817.

Seg gao mig ben ^re, engang at inbb^be 3)ereS ^ø'u

ærtcerbigf;cb til en "ipcft teb Unii^evfitctct i 9lcrge**). gor*

ft)net tilbe bet fcebre. 3cg f;ar nu ben ®Icebe at træbe i

»ibenffa6e(ig (Smkbéfcrlnnbelfe meb 2^cm ^er, ta ipan§

QJiajeftæt adernaabigft l^ar nbnæcnt jCcm til at inbtræbe i

!l)ivccticnen for Unii^erfitetet cg be lærbe (Sfckr. 2)e for*

nøbne Crbrer angaaenbe ©erc^ Ubnæmtclfe m. m. ere nnber

($j:^ebition i SanccUiet. 3cg i>i(bc Ijate l;att ben ^-crnojelfe,

^jerfonligen at gioe ©em benne efterretning, men jeg ^ar I;att

*) TI. batbc nplig for ben t^eol. 2octorgrab ftretoet „Cm De fibfle 3Iar

i 2(pofteIen ^auIué'S Sit»".

**) „aJiebb.", e. 192.


%xa 9Jhatng — g. S. ^eter?en. 63

forretninger l^ete gormibbagen , cg ^ar en (JommiSfionS *

©amUng enbnu i ©ftermibbag. T>. ip. »tibe ba kf;age at

mobtage biéfe Sinier tit forelijbig Unbevrctning.

§@rbøbigft og »enflabeligft

SWaUiitg.

sD;uncf)en b. 28. 2(ug. 1817.

2lt ©ereé S3rco af 14be 3u(.*) »ar mig hjertelig fiær*

tomment, følger af fig felb, og jeg kcibner !Dem min Bebfte

Zat berfor. — — §er i 3J2iind;en er bcr en fanb ©fat af

3nbretninger for 35ibenffabcn cg ^nnften, cg, fem !4)e ceeb,

iffe faae ubmærfebe 2)2cenb. 2)et er iffe mueligt i fort S^iib at

fee Sl(t, naar man toit noget mere enb Hot fee; bog ^ar jeg

®ub ffee Soi) ben (Sgenffab, at fnnne (abe berømte 3)?ænb i

9xoe, og berømte ©amlinger nfeete, naar be iffe nærmere on*

gaae mig; ^»orDel jeg bog iffe ganbffe i:if fcette mig i dlaSfe

meb ben (inglcenber, ber, efterat (jan tieb fin SInfcmft tit en

t*t§ ©t)e ()at>be faaet ben Unberretning, at ber ingen 3J?ærf*

cærbigfjebcr bar, nbbrøb: $^erren bære (obet! og 6(eb ber f(ere

Uger. — SDHne bigtigfte 33efienbtffaber l^er ere: (Sc^fidjtegroQ,

3aco6i, (2(j^e((ing, Zi)'m\å} og 9^iet^ammer. 3eg ^ar a( Slar=

fag at bære titfrebS meb min 2J?obtagelfe, og bi S)anffe ft;neS

ingenfunbe at l^abe forfpitbt ben 2(gte(fe, ^bcri bi forbum ftobe;

^bortil ben 5(gte(fe, bor ^onge ^aa (Songre^fen (;ar er^berbct

fig, biftncf iffe (ibet bibrager. — Tlcb S(;ievfd; :^ar jeg gjort

et meget intereSfant S3efienbtffab , og er i ^an§ ipuuS fom

()temme. 2;i(3acobi (;abbe jeg gaaet, om ©e enb iffe ^abbe

opforbret mig bertif. ^an i^ar mobtagct mig paa bet ben*

(igfte, og ba jeg nog(e S)age iffe ^abbe bcerct ^o§ l^am, ^ar

*) 3K.'S Srette, ®. 128.


64 gra g. e. ^eterfeu - gru 9la^6ef.

^an labet micj fppvge, I^i^orfcr jeg itfe »ar fommen igien.

Uagtet i)an er 76—77 Star, og nu og ba tiber a] "Si^ag^eber,

er t;an bog meget opDaft, beeltagenbe og fulb af Sntereéfe for

35ibenfta6 og ^unft. |)an fienber 2IIt, ^xtab ber er oterfat af

Cet)tenfd;Iager, og tater meb megen ^iertig^eb berom, ifcer om

(Sorregcjio, tStutningen unbtagcn, ber ooertjoi^ebet iffe ft^neé at

l:(}age. — Sd^elling ija'oH jeg foreftiUet mig enbeet anberlebe^.

IDerfom '^t, uben at fienbe ^am, fom fammen meb ^am i et

(Selffab, iMlbe Xe ne|>pe f^ace nogen »ibere 2^anfe bertteb, enb

at bet er en temmetig i fig inbefluttet 2}Zanb. X)og gtæber

bet mig at erfare, at ^an ftebfe meb 3»er arkiber paa en

omfattenbe i^remftitling af fit S^ftem. — iCen gobmobige

@d)lid;tcgroU er ben rebeSonne 5:jenftoiUig^eb fet». (St ©e«

»iié p^a l)an§ 2;eeltagelfe for Dort 5iorben, ja feb for bet

norbligfte 9{orben, ^aaber jeg at mebbringe i en fhn, ber,

tænfer jeg, mi finbe :3)ereé og 2(nbreå ©ifalb. — ©teffeniS er

tjer paa et '13ar 4^age; paa ©cabaé iiJinger flåter ^an en

^our om i 2:i;b[ftanb. 3eg l^ar ganbfte funbet ^am, fom jeg

altib ^ar ^^vt ^am beffritoc^ I^jemme.

^D^aar 2tlt gaaer oel, f;aa6cr jeg at Ⱦre tilbage mibt i

Cctbber. Wm i^jcmfomft tÆnfer jeg mig aderebe bagtigen

meb ben inberligfte ©læbe.

3}ereø

gra i^ru Ualjbck.

S\ e. ^^ctcrfen.

'Sen etc 92c»oember 1817.

f)Oor gierne intbe jeg itfe i iTag, fom i g-ior og for 11

2(ar fiben, nmnbtlig t;a»e bragt min l't;{


gra gru Dta^t^ef - SDZtinfter til gru 5Ha^6ef. 65

fængfle mig tit ben »avme @tiie, om enb iffe mangfotbige

anbre uangitone @»ag^eber giorbe benne gængflen nøbbenbig.

3J?en uagtet bette, og uagtet jeg ev et bumt ®t)v, ber iffe t;av

funnet finbe paa en ®e6urtébagé*i$oræring til ben Onfel,

ber meb [in t^elfignebe i^annl) altib faa n^beligt betænt'er

?iIie*9J2aaneben§ nittenbe >Dag*): uagtet alt bette fan jeg bog

itte unblabe ben ficere "ipiigt, i bet 9Jcinbfte i et 'ijJar ^rage*

SDrb at bringe min St^fønffning. 5tlt ()r>ab jeg ^ar at fenbe,

er en lide fattig bouquet fra min ipaioe; beéioærre, at jeg itle

felto tør botoe mig berub, t^i faa ^atobe jeg bog funnet finbe

nogle bebre ©lomfter, uagtet „©rceferen" n^elig ^ar afpl^nbret

ipa&en til en ^ranbé til Ihit^er, fom fiben O^eformation^*

feften fænger ^er paa min 23æg o to er ®em, forbi 1)e for 12

^or fiben felt) fagbe til Somfrue 9?u^e, at ^an — i^ut^er —

toar „meget bebre enb ®e" **).

3eg »il iffe )3lage ;©em meb mere ^rageftof for benne

®ang, men flutte meb ben g-orfiffring — ber »el egentlig er

uforn^Jben — at jeg paa benne ©ag af mit inberfte ipierte


66 2«>?nfter tit gru 9tabbef - gra g. gabelin.

mig, at Xc entnu altib er ftjg cg Itt'enfce. Cg berfcni be

mange Scmme iffe care, fem ^forretninger cg 33ctr lægge

meUem ^ioI>magergabe cg SSaffel^ufet, [futte Xc inft fnart fee

mig felt. DJien t-a S^ftentinb cg 3^trecticner cg (2cmmi^ficner

nc^^l^e faa fnart 'oi\it tittabe bette, faa maa bette 33rei) paa

mine 55egne tri^ffe Xtxt^ .^aanb, cg fige 3^em, at jeg er ingen

ubeeltagente Cnfet. — jDereé gortangenbe cm -In- cebif enerne*)

fan jeg iffe ftraj c^>f^lbe, ba be to førfte atterebe — ^aa

9)?ange? C|^fcrbring cg næften 5;^^^ang — ere i ^cgtrijffereng

^ænber, cg be tre fibfte fnart ffuØe famme 53et. Xt tit altfaa

fnart faae bem Icefetigere, enb be t)ibttt t)ate ej-ifteret. ©anffe

meb min 33ittie er bet juft iffe, at jeg nu maa ubgicc bi:?fe

).n\xbifener meb færre Cmarteibclfer, enb jeg titbe; men bet er

beg bebre, at 9?cget ffeer, cm enb ufuf bf omment, enb flet Sntet.

^ann'cj Ijitfer Xtm t)ierteltgft, cg tafter bem tufinbe ©angc

fer ^tibc^^ctten« etruriffe 9^cfer. 3cadnm fcefmber fig tet, men

er beg et lille 3 tam, ti)i l}an tjar recet !5^ereé ftDfte 53rec itu.

gra X 5abfltn.

5:erea

S. ^. 2W.

Wasa 23. July 1817,

Hogvordige och vidtberomde Herr Doctor!

Det skall måhånda forvåna Herr Doctorn, att emottaga

dessa rader från en aflågsen ort och af en okånd hånd;

men att de icke misshaghgt upptagas, derom forvissar mig

mitt eget hjerta. Åfven jag har helgat mina krafter och

vili med Guds Nåd alllid anvånda min tid till det vigtiga

och heliga åndemål, for hvilket Herr Doctorn lefver. Med

kånsla af en pråslmans heliga kali och med ofverlygelse af

hans formåga, att, understodd af kraften af Jesu Ånde,

kunna våcka menniskohjertat for sin sannskyldiga beståm-

melse , och genom Evangelium återfora det till Gud renadt

och styrkt, kånner jag i min Svaghet det hogsta behof, alt

genom bref gora bekantskap med den vordnadsvårde Man,

hvars skrifter jag låst med så mycken vålsignelse och

) 93eb ateformationenS ^utelfeft. (©enere c^^tal^ne i Wl'S „^irfelige

Seiltg^ebetaler", Ifte 33tub).


gra g. ©abeiin. 67

styrka och trost for min sjal. Afven till oss i den aflåg-

snare trakten af Norden hafva Herr Doctorns predikningar

kommit; i forening med en Irogen medarbetare i Jesu

Gårdar har jag ofta låst dem med den saligasle kiinsla,

och afven i mina ofTentliga foredrag foljt dem med en

verkan hos mina ÅhOrare, hvarfore jag vålsignat den red-

liga Forfattarens varma nit och djupa religiosa Ånde.

i\]å det tillåtas mig, att omnåmna den rena gladje,

hvarmed jag skall emottaga de ålerstående delarne af detta

predikoverk, hvilket jag onskade vore det monster, hvar-

efter alla unge iMedtjenare arbetade for Guds sak.

Sjelf iinnu mycket oerfaren och svag i det kali, som

allt ifrån barndomen utgjort mina tankars saligaste tanke,

hoppas jag, att de bekymmer, dem jag nu i detta afseende

nedlågger i Herr Doctorns skote, måtte af den Christliga

vånskapen delas. Det trostefuUa och lårorika i den tanken,

att Gud år vår Fader, har alltid varit ett af de åmnen,

vid hvilka min sjal hvilat med så mycken hugsvalelse och

uppmuntran , och hvilket jag onskade att i sin hela vidd

afhandla for mina Åhorare. Lnder min bekymmerfuUa

ungdom så ofta ledd och uppråtthållen af Guds vårdande

AUmakt, har jag ofta nog riktat min tanke och min om-

hugsamhet åt detta åmne, men med en foljd, som gjort

mig missnojd åfven med mina redligaste forsok. Jag har

nemligen i min forestållning betraktat detta åmne 1 ) såsom

tros tefu lit, ty a) Gud sorjer for mig såsom Fader, b) Gud

forlåter mina synder, icke bevekt af mina tårar och boner,

men i grund af den Forlossning, som i Jesu Christo skedd

år, c) skall såsom en Fader återkalla mig, sitt i verlden

vandrande barn, till det råtta hemmet hos sig, 2) såsom

lårorikt a) att emottaga allt med den hugsvalande visshct,

med den undergifna fortrostan, att Gud såsom Fader vill

mitt vål, b) att icke genom Synder oroa och bedrofva Hans

Faderliga hjerta, och att cl stålla min vandel så, att jag

såsom ett återlost och helgadt barn må hamna i Hans

5*


68 gra g. ©abelin.

skote. — Så har i min ofullkomligliet jag tånkt mig detta

heliga åmoe, och bland alla de forsok derOfver af andra,

som jag kunnat ofverkomraa, har intet uppfjllt hvad mitt

hjerta långtade att njuta af denna saliga tanke. Måhånda

afhandlas detta åmne i någon af de vånlade Delarne af

Herr Doctorns predikningar; det er detta, som min sjal

hogehgen onskar, och jag lågger derfore i Christendomens

namn en bon på Herr Doctorns hjerta.

Ytterst anhåller jag på det ommaste och i kraft af

den Låra, som forenar oss såsom Broder och Vånner, hvar-

helst vi boje våra knån i det stora Jesu namn, att detta

bref icke måtte misshagligt emottagas — det år hjertats

slilla utgjutande for en aktningsvård Fader, hvars råd den

oerfarna ynglingen betarfvar. Med kånslor af hogaktning

och tillgifveuhet har jag åran att vara

Hogv. Herr Doctorns

odmjukaste tjenare,

F. Sadelin,

philos. Magister och Collega vid Wasa Trivial-Schola.

gva Somme.

Wasa. d. 14 Mars ISIS.

Hogvordige och hoglårde Herr Doctor!

Med glådje emottog jag det efterlångtade svaret på

mitt bref. och får så vål derfore, som for de meddelade

hugnande upplysningar, aflågga min tacksågelse, och tillika

i den Christliga vånskapens namn ånnu bedja om en

uppmerksamhet åt dessa rader.

Den Religiosa Anda, som nu så allment synes lifva

Nationerna, maste vål vara ett lyckligt forebud till någon

stor och viglig forandring bland dem. Regenterna sjelfva,

långl ifrån att blygas ofver den korsfåsla, samias med

glådje kring det kors, som utgor Deras enda hopp och

styrka, och Undersåtarna, trådande med glådje i Deras spår,

bekånna med forlrostan sin Frålsare. Vi se alitid våra


gra g. ©abelin. 69

kyrkor fyllda med andåktiga Åhorare, for hvilka det år ett

behof att hora Christendomen forkunnas; ofta skåda vi

åfven roreiser, heliga roreiser hos den Forsamling, som

upptrått i Herrans Helgedom. Och dock år Chrislendomen

så litet verksam bland oss. Man har knapt lamnal Templets

gårdar, der man kande sig så rord, forr an den mast

straffbara låttsinnighet fyller hjertat och flodar från låpparne.

Christhge Van! huru skall denna ostadighet forekommas?

Uuru skall man som Religions-Lårare kunna våcka det

råtta fromma sinnelag, som på jorden mognar for evig-

heten? Ofta har jag infor den forsamling, der jag upptrått,

utgjutit hela mitt hjerta — AUt hvad omheten och kårleken

åger af rorande och bevekande, AUt hvad Christendomen

åger kraftigt och våckande, har jag efter min svaghet an-

vånt — man var rord, men det goda hade ingen rot, det

var hellebergets snart framskjiitande brådd, som lika snart

i brist af nårande våtskor visnande nedfoll til) jorden. Skall

då menniskohjertat alitid forblifva den otacksamma åker,

som forkastar hvarje odlarns moda? — Misstrostande har

jag ofta upptrått paa det hehga rummet — det enda, som

uppråttholl mig, var tanken på den Gud, som låfvat, att

gifva nåring och Uf åt de fron, som sås i Hans gårdar;

men faila icke solens milda strålar fåfångt på klippan,

ingen våxt gror efter dem opp ur dess ofruktbara skote? —

Val tror jag, att mycket i vår Gudstjenst skingrar en våckt

andakt — dertil råknar jag icke blolt de kungorelser, som

från Hoga Ofverheten och Dess ombud upplåsas, utan åfven

enskiltas otta lojliga efterlysningar, och stabud, hvilka ofta

utgora en hel timmas arbete for den af sin sjals spånning

och rorelse redan udmattade predikanten. Med synderlig

frojd har jag derfore fornummit, att Doctor Hagberg vid

Riksdagen i Sverige foreslagit Standen dessa publicationers

upplåsande efter Gudstjensten. Uuru stor del qvarhålles

ifke af Forsamlingen, hvilken dessa alldeles icke angå? och

Communicanterna skola med ogat på sin Frålsare, med


70 ^xa %. ©abelin.

tanken på Hans dyra Forsoning, hvars minne de nu så

hogtidligen skola begå till sin styrka och trost, Storas af

dessa inblandade verdsliga afsigter. Man kunde val saga,

att detta alideles icke bor tillhora dem — men det som fyller

deras oron, verkar ju åfven på sjålen. Det synes ju åfven

onaturligt, att så blanda andeligt och verdsligt om hvart-

aunat; man går ju icke i kyrkan for att hora hvad som

skall foryttras på den eller den au etion; man vill der vinna

det andeliga goda, icke dessa jordens håfvor, som utbjudas

hvarje annan dag af veckan. Lyckliga stund, då denna

ånnu behofliga reform intråffar i vår kyrka!

Rysliga åro åfven de brott och laster, som hår utofvas

— då jag eftersiunur den hOgra syftning, som Religions-

foredrageu vunnit på dessa sednare 10 åren, under hvilka

de ifrån en torr, kraftlos .Moral ofvergått till omma,

veckande framstållningar af Jesu låra, maste jag hbpna,

att finna Christendomens Ånde så litet kunna motarbeta

lidohvarfvets icke blott låttsinnighet, utan åfven lastbarhet.

Allt hvad vi gore for den goda saken, forstores genom det

bland vår almoge så ofverhand tagande Brånvinssupandet.

Denna last griper, lik den giltiga roten, allt mer omkring

sig och dess verkningar åro rysliga; det år i utbrotten af

rusets sanslosa villa, som våra Rroder mogna for de be-

klagansNårda fångelserna, och for de ånnu forskråckligare

strafF. dem tiden icke kan fatta. Hvad kan Religions-

Låraren gora for att såtta en grans for detta vanbedrande

begår, åt hvilket menniskan ofverlemnad år vårre an den

vildaste tiger? tipplys mig håruti, aktningsvårda Van!

vålsignande skall jag emottaga de råd, som gifvas, och i

hoppet till Gud, denna ofortrutne Vakare ofver sin sak

bland menniskorna, \ill jag anvånda dem. Eller — trosta

mig dermed, att det gifves på jorden någon osynlig For-

samling bland den synliga hopen, som knåbojer vid For-

soningens Altare. Kanske upptråder annorstådes någon

prest med mera glada og saligare kånslor — lycklig han, ty

han ropar icke forgåfvesl


gva g. ©abelin. 71

Herr Doctor! må mitt nit for den sak, for hvilken jag

v'ill lefva på jorden, ursåkta min vidloftighet; jag vet, att

den vordnadsvårda Man, med hvilken jag nu talar, med

glådje går att stråcka sina kunskaper och sin erfarenhet

åfven åt aflågsnare trakter, och jag finner en hiigsvalelse,

att uti detta heliga åmne få meddela mina bekymmer, mitt

hopp och min fruktan med den redliga, som viil det goda,

och utgjuta mitt lijerta, såsom infor en trogen Van.

For den erhållna Disputation tackar jag forbindligast —

hvarje sådan gåfva år en dyrbar vinst for min sjal, och en

hugsvalelse efter modans stunder. I det hopp, att min

afsigt icke misshagligt upptages, sander jag en afskrift af

mitt tal vid Jubelfåsten; emottag det såsom ett bevis på

min hogaktning.

Gårna onskade jag att ifrån Danmark erhålla några

Homiletiska verk; men okunnig om de, som fortjena att

ågas och forut engang bedragen af en Commissionår, som

tog 50 procent mer for hvarje bok an den kostade, tager

jag mig friheten att anmoda Hr. Doctorn om erhållandet

af några goda Predikoverk. Manne icke Liebenbergs,

Clausens m. fl. arbeten fortjente att låsas, och med hvilken

tillfredsstållelse skulle jag icke låsa de Predikningar, som vid

Jubelfåsten hållos. Kapiten Strømsten, som låmnar detta

bref, har låfval att godtgora for de Bocker, han erhåller,

och Herr Doctorns besvar kan endast min varma tacksamhet

vedergålla. Var derfore god och låt upphandla åt mig de

basta Predikningar, Skriftetal, och annat occasionelt, hvilka

jag helst onskade att få inbundet. Finnes på Danska

någon bok, som afhandlar umgånget med sjuka och dods-

fångars beredelse, så år den mycket — mycket kårkommen,

och for ofrigt allt, som leder till en praktisk Christendom.

Må Hr. Doctorn icke misstycka en fråmling, som påtrångar

sig Hr. Doctorns vånskap, och som alltid faller til besvar.

Aft framgång måtte følja hvarje Hr. Doctorns bemo-

dande for Jesu sak, och at Hans ara mer og mer må ut-

bredas i menniskornas hjertan och i deras lefnad, det år


72 (^ra ©abelin — 3K»n{ier — ?ouife^egermanns?inbencrone.

den ooskan, hvarmed jag sliilar delta bref. under forsakran

om den hogaktning, hvarmed jag har iiran att vara

Hogv. Herr Doctorns

odmjnkaste tjenare,

F. Sadelin.

gra illl)n)lfr til gru 9ta^bef.

^bben., 19 Cct. 1818.

.^vcrlebe^ t>et enb gaaer mig, cg ij'oov libet jeg enb er

iftanb til at tccnfe cvbentligt, ufcen \\ia (Set*), fan jeg bog

l^eller iffc gtemme at tcenfe paa 3^ em i 1)ag, og fan iffe labc

Tagen flutteS, uben bog i biSfe Orb at f)at>e fagt Tem, at jeg

ogfaa i benne fovgeltge ?D?aaneb ønffer 3^em alt ®obt, og at

bet gior mig cnbt, flet -Sntet munbtlig at funne fige 2)em.

25oer fcvtiSfet cm, at, f)t>Dv '6ebrocet jeg enb er, ^r jeg beg

^i^erfen tabt Xxo , ^acib etter ^ierligfteb, cg at meb bigfc

tinber jeg mig tel frem igien til bebve !Xiber. @ub telfigne

!ircm! — Jænf libt puci mig!

!I;ere§

y. *. SJ?.

gva i^ru Couiff j^rgcrmaitn-Ctiiiifncrone.

ettatetret, t. lObe gebr. 1819.

iptjcrlebeé [fa( jeg noffcm taffe X^em, ficere 33en! for

5>evcé i^vet?**). X:e ^ar tift iffe ttiofet om, ^oor inberligt

ci aUe ^a»e fbcoarc og (ægge paa |>iertet, og jom ogfaa ffulle Mt»>e

giemte bev.

*) aj?ebb. @. 205-6 (O. $. aDiijnfteré ITpb ben 13bc Cctbr. —

„2)et »av meb fpnberrieenbe Smerter jeg \aae ^am fitllc« fra o«,

og bet toarebe længe, inben bi?fe ©merter ncgenlebe« tilbe ftiffe«").

**) m:s 93r. @. 130.


%xa gru 2om\c ^egermamis^tnbencrone. 73

0}?in bebfte STa! for l^eveiS govfifriug om at jeg fet'er i

!Dereé (Srinbring; og fanbelig! jeg i}ax ogfaa [tolet berpaa og

giør bet beftanbig. 3eg beeb, at (Sn^toer maae gaae fin af*

flufne 33ej, og Ijax fe(o erfaret, at titfætbtge Omftænbig^eber

ofte fan fætte ©franfer , fom man ^berfen fan etler tør

fprcenge; men jeg toeeb ogfaa, at ber er 'DIcget, fom iffe binbeé

eller ^inbreéi af nogenfom^elft ubborteé Cmftænbigf?eb , og

berpaa grunber fig min fafte Ziliib tit T^ereé beftanbige 33en'

flab for o&.

3eg inbfeer futbetig, ^cor trceffenbe og grunbebe ;5)ereé

Stnmærfninger ere otoer bet fejlagtige i mit @tt)ffeg „'^(an", og

ffal ftrcebe, faa meget fom jeg formaaer, at bent;tte bem og

foranbre bet bevefter. 5)et f omnier mig for, at bet l^anffe(igt

»il funne fammentrceffeé til minbre enb fire Sifter; bog maa*

ffee, naar jeg førft faaer Sib at tage fat paa bet, og bort^^

fficere be t'ilbe @fub t;ift og ^er, jeg bil finbe bet lettere,

gor 9xeften er bet »ift nof, at ipanblingen, enb og faalebeé

fom Stl)ffet er nu, fun afbeeler fig felt* i fire ^fter; men bet

gaaer mig fom QJJomnø i ^olbergø "prolog, jeg l^ar en gor*

fiærlig^eb til i5em»5Jftg ©tijffer, og fom telbemelbte SJ^omué

figer: (St ©fuefpil paa fire Sif ter forefommer mig fom en

33ogn paa tre ^iul. ^miblertib — il faul passer par lå.

(Snbnu engang: 9Jiin inberligfte Zat for al I^ereé Ulej«

ligl;eb, for X)ere§ 33enfEab og ©ob^eb! ogfaa for ben forbeel*

agtige 5^ om (iffe fmigrenbe, t^i 3)ereé ©ifalb fmigrer iffe

min gorfængeligl;eb, men glæber mit ^ierte) oi)er Ubførelfen

af Stoffet. 3 ben Slnlebning tænfte jeg paa, at ber ftaaer i

a)?abame Staélé ^iograp^ie, at ^un engang ubbrøb: „|)t)ab

bet er føbt at blitze roeft" !


«4 gra 3. ?. Heiberg.

^err 3^octor!

?ari«, t. 12te Secembev 1819.

S)ere§ ærebe ©fritelfe af 16be 'D^cDemfcer ^ar jeg rigtig

mobtaget. 2l?ere enb bet mig mebbeelte 2(fjlag bebrtJtebe mig

ben 33t(bfare(fe, ^torl^aa bet ifær beroebe, ba 3!)e nemlig f^nte^

at [taae i ben jvcrmcning, nt jeg t'itbe træbe inb i ben bi*

))tomatifte (barriere*). !©enne ^(an, fem jeg \>d for flere

5Iar fiben f;ar ^act, ^ar jeg alt for længe fiben atbeteé o^jgit'et,

ba (Srfaringcn ^ar tiift mig, at ber i ^I'anmart blot tcelgeé

Slbelige til at figurere teb legationerne, og at bet uben bette

9?equifit etler færbeleg ^rotection iffe er muligt at fomme

nogen 33ei i barrieren. "Da jeg nu næftcn er ligefaa berettet

^rotcction font abeligt S9(ob, ^ar jeg tcenft, at bet »ar bebft

at labe ben G3rille fare; og bet unbrebe mig, at J)e enbnu

funbe troe mig beifenbe tit en biplomatiff ^oft, efterat jeg

^ar tiltraabt en Uterair llbentanbéreife, unberftottet meb fonge*

(igt ©tipenbium. 3eg t)ai^be rigtignof i mit iBrec til 3^em**)

ubtrl;ffeligen unbgaaet at næ»ne mit joologiffe @tubium, forbi

jeg ncbig omtaler mine SIrbeiber, førenb jeg ^ar bragt bem,

elter troer at ^aoe bragt bem, tit en ciø D)?obenbeb. ))}\i

erfarer jeg af et ®reo fra min 3)?ober, fom jeg mobtog for*

leben, at ^un i en Samtale, fom t)un ^ar ^aot meb !©. §.,

^ar forefommet mig beb at fortælle ©em om mine "ipianer og

Ubfigter. X)et @»jar, fom !©e ^ar giijet l^enbe, er i en^toer

^enfeenbe trøftenbe og bef^ageligt, og bet bifer mig, l^oormeget

jeg tør ftole paa bet Ssenffab, f^oormeb Te beærer mig. •J)en

9)?aabe, Boorpaa 5^e trocr jeg fan opnaae mit bobbclte S)njle,

Unberftcttelfe af Gommunitetet og 21nfættelfe »eb Unitoerfitetet,

ffal jeg noie folge. 33eb en beft^nberlig, ufrioiflig Ot>ereenS*

ftemmetfe mcdem T'excé diaab og min £)anblemaabe, er afle*

*) ©mlgn. ApsibergS iSiogra)?bie i ajZolbed^S aintbolcgie, 4be Seel lifær

@. 2G3 fig.).

**) S)ette 53vet> er iffe cpbebaret.


gta 3. 2. .peiberg.

rebe mit ©frift ubarbeibet paa 2;i)bf!, cg faa gcbt fom feer*

bigt. g-ovelæSninger Ijax jeg enbnu iffe l^ørt, forbi bet iffe er

nøbtenbigt ^er, I^Dor be i^cerbeé ©frifter ere tr^fte, cg atle

lHhifæer cg kabinetter cffenttig titgjcengelige. 3eg ffax altfaa

iffe fannet belægge ben (jo^fclgcnbe 9(n[øgning meb be 5lttefter,

fem T'e i)ax fcrfangt. i^xa ^abinet^fcrftanberen fan jeg let

ffafte en faaban; men jeg treer, S)e bit bifalbe, at jeg ifte*

benfer f}ar fenbt ^rof. ^ein^arbt et llbtcg af mit ©frift, fem

jeg fmigrer mig meb at bille bære en bebre 21tteft enb ^abinet3=

forftanberen?, ber i bet l^øjefte funbe bebibne, at jeg ofte bar

fommen i ©alleriet, men iffe om jeg bar gaaet berfra meb

9^^tte. — 3eg be^^sber iffe at fige !l)em, at ei blot et f ortjnffet,

men cgfaa et l;urtigt 9iefultat er mig af S3igtig^eb. 9Jieb

StiUib til ©ereS gobe 33illie og Dbcrbebiiéning om, at benne

bift ogjaa maa :^abe ben Snbflt^belfe, fem ben fortjener, ober*

giber jeg min 21nft>gning i S)ereS ipcenber. —

2It S3aggefen f?trft ffal fpife ube cm 2;orébagen, og ber^saa

reife om Onébagen, er en meget pubfeerlig kombination, fem

bog efter i}a\\§ 9]?aneer iffe er oberraffenbe. 9}?en i ^^iefte

®rab bef^nberligt er bet, at man i ^j^jben^abn ^ar troet at

gjore en national M^ f"^!-' 2;f)orbalbfen, ibet man ubeluffebe

berfra een af 9?atienen§ nationalefte S^igtere. ©em

faaban ^prte ^an bog meb bertil, og ber er en ©lagé Con-

iradictio in adjecto inbløbet beb ^ané Ubeluffelfe. ®ette er

omtrent ligefaa flegt fem be 12 ^aragrap^eré "^^aaftanb, at „f)an

bnrbe ubr^Jbbe^ af ^iteraturen" , ligefom bet fteb i menneffelig

DJkgt at betage ^am ben ^labé, ^an eengang ^ar er^berbet fig.

jDet f^neé mig, at ^aggefené 9J?obftanbere gjøre fig ff^lbige i

atle be i^eil, fom be bebreibe l;am, eg bet er faa meget uttt*

gibeligere, fom be ita'ot Ijané (5j;enipel for Øinene, og juft

biUe befjæmpe ^ané ©bag^eter.

3eg forbliber meb |)øiagtetfe

'J)ereé ^engibne og forbunbne

'

5. 2, §ciberg.

75


76 gra 3. 2. Heiberg - gru ^Ra^ef-

®et bit maaffee intereéfere S3iffop SJJiinter at erfare, at

ieg meget ofte feer ijan^ Sorrefponbent, iSiftop ©régoire, foni

er en intim 23en af min gaber.

^iærefte Dnfel!

gra i^ru tialjllfk.

»atfehufet, ten Ste 5Jccbr. 1820.

3eg ^ar ingen claéfif! Slf^anbling at fenbe Dem, fom

ben, '1)6 fibft fenbte mig, ba S^e fenbte „bet iSebfte, !De

^aijbe, uh ben iBebfte, 3}e ^ar". 3eg fan iffe feb inbfinbc

mig, og mit @gern, ftiønbt bet fenber Dem ^ilfener af faa

r'clmenenbe et fjerte fom mneligt, er iffe inbrettet tit at gi


%xa %xu Sia^tef — iBvøubfteb. 77

tigt og tienter. Zaa, berfor tiltaffe, og U\> faa »el, font bet

(?n^eé X)em af

;5)ereg

tafnenilig l^engittne

^. 3». «».

ERom, 23 aetv. 1821.

— 5^erei^ fjære elffelige ©robew^ fragment af Soijtaten

otoev !Daniet 9?an§au*) car mig ol^evmaabe i^elfonnncn. Uagtet

jeg fjcubte libt til bctte @tt)ffe i i^bwejen, rørte bet mig paa

ftere ©teber faft til S^aarer. 3)en @a:ib^eb, tlar^eb og

granbiofe @enfolbigl)eb , Ijtori be ffiønnc S^anfer beri \:aa

mange @teber fremtræbe, minbebe mig om bet ©tægtffab,

fom, al uenbelig Slfftanb og ^orftjelligfjeb i 3:ib og 9tnm

uagtet, er for^^aanben i ben aanbelige 93erben imellem ceble

©iæle — en l^øjft troftenbe, ^øjft opmuntrenbe (Srfaring! 3eg

troer iffe, at be antife forfattere (»eb ibelig Cæéning og

umibbelbar 9lt;bcl]e) l^at>be ftor S)eel i ben fjære D. §.

SOZl^nfteré 3Dannelfe; og bog turbe jeg paatage mig at opfife

flere ©teber ^oé i'enop^on og ^o^ S^^adtu^, ber ere tænfte og

ftillebe ligefom nogle af be bebfte i bette mærfelige titte ©trift.

— S^af ogfaa for be fmuffc Orb, '5}e felo tilfojebe.

3blant be ^ngre ^onftnere, fom for næroærenbe 2;ib ere

Ijer i 9iom, ^olber jeg ifær meget af ^reunb, ^an blit>er

en meget bnelig, meget folib ^onftner. I5)en 9)2obeI, i otoer*

naturlig S^imenfion, af en af be 12 2lpoftle, ^an fulbbragte

fort f


78 gra iBrønbftcb.

grunbærtig, folib og manbig S^ænfemaabe og 33anbet, bet gjcr

^am etf!elig for alle be l'anbSmænb, ^an omgaaeé, ifær for

2;()ort)aIbfen og mig. 3Sort gæbrelanb fan uift bente fig

noget gottrinligt af benne brat>e unge 9)?anb. ^'^aar ;De feer

bor fæflebé 33en (Statéraab (Sollin, ba inebbeel ^am biSfe

mine fanbe Orb om greunb. ©et funbe maaftee fornpje

:^am at erfare min 2J?entng om en ^ngre SDZanb, ^oem SoUin

ærligen l^ar hjulpet frem beb 3Inbefa(elfe og paa anben 3}?aabe.

— Oenfen ^ar bel minbre ejenbommelig Opfinbelfc enb man

funbe


%va 33rønbfteb.

meis auspiciis), fom i biéfe fibfte 9J?aaneber. ^ev er altfor

mecjen 2Jb|prebeIfe og Si^uinniel i benne 33inter. (Snbffjpnbt

jeg en SDZaanebø 3:ib tar ft;g i DIapoli, arbcjbebe |eg bog

meget mere i be tre SOkaneber, jeg toar ber, enb jeg 'ijax ub=

rettet (nemlig for mit eget


80 gta iBrenbfteb.

9Jiin fibfte Oiejie biet} meget frngtbar paa inange^aanbe

UblH;tte for min £unbffab, men^ jeg længen efter at funue

fulbenbe be Unberipgclfer, jeg faa Ijetbigen l^atbe begt)nbt paa

(Sicilien, cg fem ben ffræffeligc S^nmmel i Palermo ^inbrebe

mig i at fulbføre. (Baa fnart bet paa ncgen 2)kabe bli»er

mig mueligt, tjenber jeg bib tilbage. 3eg pnffebe faa gierne

at tilfcje fem et 5liUæg til mit 33ærf cter ©ræfenlanb en

©amling, i tr^enbe livraisons, af ©icilianffe erfaringer oi^er

be græffe OJ^onumenter, meb S^ei^ifion af bette fnutffe ?anbé

antiqi\-iri)!e litteratur og SIngitoelfe af ^t'ab enbnu ber tunbe

tære at ubrette. (Setto be, enten flet iffe eller iffun flet

unberføgte, D^uiner ere meget intereéfante, f. (Sj. 5: 1) nb arie',

2llcefa*^ (bet nutærenbe £ufa) cg Sep^aloebiume. — i)Jcgte

af mine fjære 23enner (iblant biéfe min ^ulbe ©ijigerinbe)

forefafte mig ftunbcm min ualminbelige 2)ZobiIitet (uncommon

mobility, fem \?orb ©uilfcrb falber bet), min ?uft

til at fcerbeé cg tumle omfring; men bette fcre!cmmer mig

fnart, fem cm man eilbe fcrtrt)be ipaa, at @fcmageren fOer

(»foe, fnart fem om 92ogen tnlbe forefafte en ^ortftjnet, at

l^an gaaer meb briller, ^ox td t^crfte er bet mit l^aanb*

i^cerf (og jeg elfler min ipaanbtering) at fee Olbtibeni^ @jer=

ninger, faa oibt ffee Ian, meb mine egne 25jne; og bernæft

føler jeg — af, f)tor bl;bt! — at jeg albrig er ^oerfen friflere

eller flittigere, enb naar jeg en 4^eel af dagtimerne ^ar fcer^

bebeé totbt Otter ^jerg og ^al for at fee noget Smutt, fem«

^clft af ben uforlignelige ©rce^e Dlbtibé 2)?inber. ^t)ab jeg,

faalcDeé animeret, cm 5lftencn nebffrioer, blioer altib bebre og

fanbcre og lieligere, enb ^^x>at jeg elleiS fan ubfinbe, naar jeg

traffes af ben ^Jobtenbig^eb at blitte paa bet famme @teb.

T>a ooerfalber mig ofte cu |)iinltg ^'t^lflfe ^if uubfigeligt Saon,

fmertelig i^crlængfel, fom S^aufen om mine tre fmaa ^orn

iffe milbner, toertimob forvejer. 3eg elffer »el mine ^crn,

men iffe faa ^ojt fem bet bulbe 2?æfcn, ber beftæftiger mine

2anfer uaflabclig — jeg l;cngae mine ©ern og 5llt i^'cxii) jeg

ejer, alle mine Samlinger til fibfte ^lab for, l)X>'\^ bet »ar


%xa SBvønbfteb — iauh — %xn ©»Hemfcourg. 81

@ubé 5>iaie, at i^cere mcb ben (glffelige, fem forlob mig.

S^en^e fmerteUge g-pte(fe buImeS i!fe ^06 mig »eb aanbetig

3?irffcmr)eb; ogfaa legemlig a5iv!fom^eb, ftcerf iSecægelfe er

mig fornøben, og jeg befinber mig atbrig bebre efler fmerte^

friere enb paa 9?eifer, ifcer af bet @lagg, man plqzx at falbe

fatiguante *).

^-ra f aub.

a3rmtbflcb.

grevup , i>. 22 ©eptcmb. 1821.

Sun to Sinier ffal fige ®ig, min ebig fiære, troefafte

S3en (^ulb og troe og etffenbe, fem ^an, jeg if!e f!al finbe

l^er!), at jeg ^aaber i næfte Uge at »ære ^oé ®ig i Siøben-

^a»n. ^-aber og 9[Rober lebfage, bil @ub, bereå ©øn, fom

flat i 9?oeéfiIbe @!oIe. !Du f!al omfavne og, fee bort S3arn,

og ^^eIfigne ^am. !Det funbe ft;ne§ allerminbft fornøbent at

br^be min ©tum^eb nu. 9J?en jeg fan iffe reife fra t^røru^

og ftaae for T)it 3tnfigt, uben bog een ©ang førft ot ^abe

fagt S^'ig: at ©it 33enffab er mit StbS ^t^ffatig^eb, og be!ienbt

S^ig min @4?nb, fom ©u fienber — og bebet ®ig om :©in

Sitgitelfe, fom jeg allerebe f;ar. 3eg figer iHe: bebar mig

®it 33enflab. ©et giør ©n. 30'^en: ®ub ^ielpe mig at bti»e

©ig og S)in Srober bcerb!

^xa gru §t)Ufmbr)urg.

©in

2au6.

6t)tifttan^i:ia»n , t. 29 Qan. 1822.

9)Zeb ftor gornøielfe opftvlber jeg ^erteb bet Søfte, jeg gao,

iffe at be^olbe „9^ina" tre ©age i min SScerge, forinben jeg

^refenterebe bette aanbetige S3arnebarn for ben SO^Janb, l^toié

'') ©mlgn. 33r.'« Stogra^jljte, i i)ai\S „9teife i Oræfenranb" @. 29—30,

i 3«.'g 33fanb. @fr. 3, ®. 231-32.


82 gra i^xn ©^(lemSourg — §et6erg.

iBifatb jeg t>ift ceeb, er eet af be l^øiefte Snffer, min ®øn

gjør for bette S3arn. 3;)ere§ fjøtærtærbtg^eb er ben ^ørfte,

ber feer bet, mig felo cg iSun^en unbtagcn.

9^aar en UpaSfelig^eb, fom i biéfe I; age forbt)ber mig

at gaae ub, tillaber bet, tager |eg mig igjen ben t^ri^eb, af cg

til at ^ente mig dlaah eller jtrøft ^c§ ®. §øiært). 3 be

fenere Skiber ^ar »irfelig 2;anfen om :^aab, jtrpft cg S;aal=

mobig^eb i mine goreftillinger fnattet fig tit ben cm 2)ereé

Crb; t^i faa ofte — mangengang 5!)em felo uaftoibenbe —

^ar jeg i biåfe funbet bet Dtaab og ben ©erotigetfe, fom jeg

forgjæfteø l^ar føgt ^oé mig fett» eller i min Omgitielfe.

^err ©octor!

i:)ereé

inberlig forbunbne

gra j^nbfrg.

Xhomaitne @QQembouca.

fiiel ten 12 September 1822.

1)et fiar fcerbeleé meget fmcrtet mig, at jeg iffe fif taget

Slffteb meb !Dere§ ^piærij. før min SIfreife fra £jøben^a»n. —

Ocerbringeren af bette ^rec er ipen ^olmbo fra (51>rifti»

ania, en Surfer af be orientalf!e (S^rog. '^aa en 9^eife fra

^arié er l^an femmen l^er igjennem. ^an ^ar 33rece fra

©régcire til S3iffop SDiiinter, og ønffebe tillige meget at giøre

jDereS ^øiærn.'é iBefjenbtffab. 3eg l^ar faa meget l^etlere

»iflet bibrage fertil, fem jeg bog ønffebe en Ceilig^eb til at

fortælle ©em cm min Slnfcmft fertil, og cm mine førfte S3e*

ffjæftigelfer, ^^coroel jeg bog ^ibinbtil iffe ^ar meget at fer*

tælle, efterfcm alt enbnu er mig temmelig n^t. 2)?eb en

@lag§ 33eloitlie er jeg »el i bet ^ele blecen mobtaget af be

^erbærenbe ^rcfeøforer. ^ccrbibt be bele benne gølelfe meb

(Stubenterne, fan jeg enbnu iffe »ibe, ba mine ^forretninger

enbnu iffe ere beg^nbte. 9J?it Otium l^ar jeg ancenbt til at

ubarbeibe en banff @rammatif ^aa 2:^bff. Om faa X)age

t)il ber blitoe beg^nbt at trl;ffeé paa ben. 3)en er efter en


^ra Æ'eiterg — Ingemann. 83

fplinternl^ *!l3(an, rg fom jeg Ijaaber, er bet iffe blot ^f^t^l^eben,

ber ubgiør ben^ ^crtjenefte. 5)enne Scg agter jeg at lægge

tit ©runb »eb be goretæéninger, fom jeg allerebe l^ar an*

ntelbt ocer bet banffe @|?rog, !6etragtct fra ben alminbetige

©ramniatifé @t;n?^unft, og fammenlignet meb anbre, be-

flægtebe @))rog. !l^enne ©jenftanb ^aaber jeg tit Ija'ot aU

mttibelig Sntereéfe ogfaa for bem, ber ttiinbre belemre fig om

bet banfTe @prog. j^aaer jeg attfaa iffe Jtil^prere i 33ititer,

og fommer følgelig mit Soflegium iffe iftanb, ba er ©f^lben

i bet minbfte iffe min eller mit Silmneé, men maa tilffrioeé

ben ©lenbrian, ifølge ^inlfen ©tubenterne fæbcanlig iffe be=

ft^mre fig om at lære 3)anff, førenb om (Sommeren, fom bet

fibfte ipalt>aar, ber umibbelbar foregaacr S^'amen. '^a imib*

lertib ^iin j5orelæ^ning bil blit)e temmelig abftract, og iffe tør eller

V^ractiff nof for rigtig at lære @|3roget, faa ^ar jeg tillige

anmelbt et Sollegium ocer ben famme ©jenftanb mere prac*

tif! bel;anblet, og forbnnben meb ?æfe*, 2;ale= og @frioe*

Øtoelfer. Seg l^ar flet intet §aab om, at begge forelæsninger

»itle fomnte iftanb. ^an jeg blot faae STil^ørere til bet førfte

golleginm, ba oil jeg »ære meget tilfrebø for i 33inter. — ©ette

er omtrent alt, ^toab jeg ^ar ot fortælle ;D. ^. 3eg l^aaber,

at ®e beraf feer, at bet, i bet minbfte fra min @ibe, iffe

mangler paa Stter for at fremme ben @ag, man ^or on*

betroet mig.

— 9)?tn aJJober anbefaler fig i ©ereé og grneS (ir*

inbring, og jeg felo ^enleber

Ireres ^øiærtjærbigl^ebé ærbøbigfte 2:jener,

2@rb. % m.

%xa 3ttgmann.

©oree, 6. 31 Octbr. 1822.

^øx\t en oenlig og tafnemmelig ^ilfen fra ben unge

acabemiffe 'IJlanteffole l^ernebe, ^»orotoer Txi bift meb 06 ^ar

*) ©mign. ben omtalte S3iogr. @. 271—72.


84 gra Sngemann.

nebbebet ^imlené 9Seti'ignet[e , og fom ineb ®nH ^jelp ogfaa

meb Skiben Dil blite Ttm, cg (Snl^i^er, ber mcb fjævlig Cmliu

»aager berci^er, til 33el)'ignel|e cg @(æbe. Snrretningcn f^neé

nu aflevebe at cære fcmtnen i ret gob Orben cg (>3ang. |)toab

ber fprft laae mig ^^aa ipjertet, faafnart jeg t>ar femmen i

9tDlig^eb S^ernebe, oar at bringe be 93? or gen* Solfange i

(gtanb, f?»ormeb J^e i »or fibfte Samtale x>ax \aa gcb at

ccerbrage mig et l}$iit fjcerfcmment og i)igtigt ^oert. 'T:t

gamle 9)?orgen^>fa(mer af .^ingo cg IBrorfcn o)jfeb eu oaerjom gcranbring af enfelte uu

ftobenbe Ubtrt^f, at ia^u bem ant>enbelige til t^ovt S^iemcf,

nben at be berfcr [fulbe tabe 9ioget af ben Slanb og ^jerte^

lig^eb, fem gjennem be forælbebe gi^i-'itier faa umi^sfjenbelig

tiltaler ot\ 9}cen en^oer nof faa lempelig goranbring ft^nteø

mig en 2t)nb mob bet cerccerbige ©amle, cg Dilbe man beé*

uben, fom nof til .*penfigten bleo noboenbigt, forforte ^fal*

merne, titbe bet blioe et glitoærf, l;oormeb 3ngeu funbe

tære tilfrebé.

X)a jeg tmiblertib i min nl^e Stilling ^ernebe ofte l^ar

fplt mig i en faa U;ffetig Stemning, at jeg felo ofte ^ar f^It

2;rang til at prife ®ub for S^fet cg ?ioet, faa er bet ligefem

f emmet af fig felt*, at, ^Dab jeg ffreo, bkt) OJZcrgenpfalmer.

@i)» forte Seofange, een til fjeer SJ^ergen i Ugen, treer jeg ot

»ære bet meeft paéfenbe tJintal, naar man »eb Slnbagten eil

ferebijgge bet DJManiffe i baglig (iijentagelfe, eg bet oocr=

flabelige 3nbtn)f af altfor megen Cmt)ej;ling. Saabanne 7

iOotofauge, til forffjellige befjenbte '^falmemclebier, be flcfte )i^aa

2 93erø cg ingen ooer 3 33er^, ^ar jeg ibag gjennem X)irec«

teren tilftillet ©irectionen, fer at be, l}oié be fanbtciS paé*

fcnbe og Giemebet oærbige, meb 5!^irectienen§ 5lillabelfe funbe

foranftalteéi famlet aftn^fte og ubbeelte blanbt Gleoerne. (ejerne

»ilbe jeg »eb alle be ^age, l^bortil cbriftelige (irinbringer

fntttte fig (ifcer 2:or8bagen eg g^Tbagen), ^a»e ^entbbet berpaa

i Solfangene, men tette funbe neppe ffee nben at bi^ofc Søgnc-

bage bereeb fif et faabant i^elligbagé'2lnftrog, fem fun till^prte


gra Sngemanu — Steffens.

tz ftcre i5eftbage, ber egcntUcj ere Ijtne Grinbringer f;efltgebe.

'4:erfcv f}ar fe^ fun i>eb ecnbagen taget ^penft;n bcrpaa, cg

»a(gt ?^M^evbagen tit ©øbenv^ (5rinbring, fem ben T^ag, paa

^Dilfen S^riftué laae i ©rcit^en, cg fom 9J2cbtcetning tit ben

fcfgcnbe ngenttige Cp[tanbeIi"e^>=Sat^bat(i*).

ipermeb l^ei>tel cg enbnu engang ret f^jevtelig Zaf bacitt

fer ^cab Stcabemtet i Sllminbelig^cb cg jeg i ^Særbeteø^eb

ffl)lber J^ereS cirffcmme cg fjærlige ?(anb.

3eg fcrbtitcr meb |)øiagtelfe cg §@rbcbig[)eb

5}ereø ^engii^nefte

i^ra Btfffnis.

33. @. Sttgcmonn.

Sreétau, t. luen 3)?a!' le?!.

5'iebev SJZt^nfter! Cfjne atten 3^^"'*^^'^^ ^^^T^ bn bid; n^nn*

bern, nad; fo nnbegreiflid} tanger ^dt einen 33rief ten mir ^u

kfemmen, ©e^ nid^t bi3fe, bap id; bir beutfd^ fd^reibe. 3ct)

f>abe meine SJ^utterf^^rad^e feineøtr>egeé cerge^en; aber, trenn

id) fd^nefl, »ie icb bente, fd;reiben trifl, ift mir bag 5^entfct)e

natiirtid}i'nr>eife getdufiger.

dé ift nun tange, fel^r lange, feit id; etieaS 2tuéful;rtid)e§

auS meinera tieben 55atertanbe erfnt)r. 3c citter id) teerbe —

id) bin iDicrgen 50 3a§re att unb meine ipaare finb gran —

befto tebt;after ern)a(^t bie @et;nfud)t naé) bem Sanbe meiner

3ugenb — „Dir. 8"**), lieber 3ob, ift mir untergecii«^. 3a,

fctt id; bir'g gefte^en, faft franff;aft ift bie tebenbige ©ebnfud)t,

nact) ^epen^agen ju reifen, end;, it;r i^ieben, 2;f;euren, tie nec^

iibrig gebtieben finb, ned; einma^I ^u fe^en, eucf) 3U fpred;cn,

3U umarmen. 2Iuc^ ift mein fcftcr 93crfalj, ipenn @ott mid;

*) 2ee 3ngemanit§ „eamtebe Strifter", 7be S?iub, S. 29—34 (imlgn.

„Jorertnbrtngeu").

**) Tet 3>ærelie, btov £. Q. iO?«nfter bai^be famlet en 23enncfreb§ cm

[tg og fin 33robet (fmtgn. Steffens"« (Srinbiingev, 2bet :^inb).

8o


86 gra ©tcffen«.

noå) ein ^aax 3a^re (eSen Id§t, auf einen ©ommer Uriaub

ju nel^men, unb itber @tcttin narf) ^cpenl^acjen ju reifen.

Sieber, treuer ^reunb! obgteicf) ic^ nun feit 16 Satiren

Seni^eg »on beiner Sage, unb immer nur mittelbar, erfu^r,

md}t§ fc^rieb, l^abe t(^ benncd) bie (eknbigfte ©etoi^^eit feft«

gefjalten, ba^ bu micf) fortbauernb liebteft. 3ci, id) ^abe bir

gefd^rieben , fiir bid) ge[d)rieben , benn iå) tucllte bir bie

(Stetlen meiner Sd)nften jeigen, bie au§ einem tt»af)ren @e=

fprd(^ mit bir entftanben finb. — 3(i) bin leiber nocb tt>ie

immer, unb \å} glaube faum, ba§ bu mirf) [e^r oerdnbert

finben iritrbcft. i^ortbauernb ^eftig aufgeregt — innertic^ in

bcftdnbiger 9^ii^rung, [a (5rfrf)ittterung — ganj toon ber ©egen*

ipavt ergriffen — alle tve^ler finb feftftcljenbe Ti}pm ge*

tnorben. Cb eg 3Dienicf)en giebt, bie an§ eigcner ^raft ficb

anber!§ ju geftalten nermcgen, ta§ n^eip irf) nic^t, biefeé aber

tro^I, ba§ id) mid) nicf)t unter biefen red;nen barf. — ©c nun

immer in bie gdf)rcnbe 9)?ittc ciner groben ^erøegung ^inein*

geripen, blieb mir felten bie grei^cit, mid> nad; ber }^txm

t^dtig ju ttenben. ©ie @e^nfud;t ir>ar ba, »ar mdd^tig, aber

id) t)ermod;te 9]id)t§ gegen bie ^raft ber einbringenben, gei*

ftigen trie du§crlic^en, Greigni^fe.

3[t eS eine Srmiibung nad; einem mii^et»oflen ^arapf

nac^ allen 9?id)tungcn, ift eé ba^ Stlter, n^elcftc«* fid) melbet

unb mdd;tig njirb, ober ift eé ba§ tiefe ©efii^l, taf^ id) einfam

fte^e unter ben ©riibern, feit ber le^te, mir ber liebfte, mein

innigfter greunb »ie mein Sruber*), bie (5rbe terlic^ — wa5

mi(^ gen^altfam nac^ ber atten ^eimat^ ^inbrdngt, ai^ »oflte

id; mit alter ^Inftrengung ned) nm mid^ tcrfammeln, tøaå

@ott mir iibrig tie§, a(§ ujollte id;, inbem id; bie atten 2;iJne

toieber terne^me, ben SSiebert;afl ber auf eung 33erftummten

ebenfaflC' ertennen?

Sd; fd;ide bir mit biefem Srief eine Heine (Sd)rift**),

bie eben in biefem Stugenbtid bie ^^rei^fe iM-rtapen l^at.


gra ©teffenS.

fann bir toiefleid^t baburc^ intereffant trerben, ba§ fie, in 35er^

binbung mit ber @d;rift iiber bie gegentødrtige ^dt, ben

„(ian'icatnren beé ipeiligen" nnb ber 2int^ro|)oIogie, meine

innere ®e[(^icf)te entplt. S'^o.x, inbem ic^ fie lefe, finbe ic^

fie nnenblii^ fatt, unbebeutenb, faum eine ©pur ton bem,

ttaé irf) fogen »cllte. (5§ i[t ein ^ampf gegen einen t^euren

greunb, ton toelc^em iå) anå) hmå) anbere ©treitigfeiten ge*

trennt tourbe, o^ne ba§ er je auf^oren \oU mein greunb

ju fet^n — gegen ©c^leierm ad; er. 3c^ fanb biefen ^ampf

fe^»r not^tt)enbig. ©ie Slngriffe gegen @d>eibet, toon toelc^em

in ber SSorrebe bie 9?ebe ift, gingen aber nic^t con @d)Ieier»

madder au^, fonbern »on bem ^iefigen Sonfiftorio nnb einem

^rof. @cf)nt5. @o gering nun auc^ bie ©d^rift fe^n mag —

bu toirft bag nur fd)toa(^ §Ingebeutete berfte^en, nnb i(^ toiirbe

mid^ freuen, toenn bu biefen ^amp'i gegen bie gefci^rlid) ge«

fteigerte, nnb bié gur ^oc?^[ten @peculation au^gebitbete @nb»

jectitoitdt beS (^riftUd)en ©laubené bidigen follteft.

— 3^r ^abt mic^ — \å) glaube, eé« finb fd)on ein 'iJJaar

3a^re l^er — jum 9)?itglieb ber Stcabemie ber Si[fenfd)aften

ernannt. 3d^ »ei^ e^, bu nnb ber brabe ©ibbern ttjaren bie

|)au)>tpevfonen babe^. 3(^ erfu^r eé burd) einen 93rief »on

bem !i?e^teren, ben icf) (eé ift fret;Iid) ftarf) nod) nid)t beant^

toortet fiaht. S)ie ©efeflfdjaft finbet fic^ tool?! burd) mein

^artnddigeé @tit(fdbn)eigen beteibigt, fie fiel^t t§ xoc^ alé eine

©eringfdid^ung an — unb beunod) ift Wxdjt^ gen.Mffer, aU

bap biefe 3Bal)I mir im l^M}ften ©råbe n^o^^lt^iienb »ar, ba§

iå) barin eine 3{rt S:riump^ erfannte, bie mid; auf^ ^od;fte

erfreute. %a^t fd^dme id) mid) bid; ju bitten, biefe fpdte

Slen^erung meineg ^anfeé no(^ (aut toerben gu (affen. —

Oft fomme id; mir, in biefen testen Skagen, aU ein @in=

famer bor, ber eben aué einem groben, oern)orrenen ©etoii^l,

in »eld)em er fortbauernb t^dtig fei;n mupe, l^eraué fam.

5(ud) I;atte baé @d;idfal ber Uniberfitdten , baé Ungliid fo

oieler jungen 90Kinner, n)eld)eg ficf) immer bro^enber ndl;erte,

meine ©teflung, juerft burd; mein 33er^dItniB 3ur 9iegierung,

87


88 gra Steffen«.

bann eben in ber at(ergefdf}v(i(^ften (5po(^e a(S 9^ector, ned?

jnlel^t aié Gp-ectcr, aber aUS berienige, ber mit biefen »er*

trorrenen @ad;en am meiften befannt war — meine S^Ijdtig*

feit faft frampfi^aft in 2lnf|3rud) genommen*)-

2{6er ic^ fef)ne mic^ nai^ 9^ul;e. — X;er reblidie 9D?ann

fann fic^ — jtrifd^en bemagogifd^en uub mDnarc^iid)en Um*

trieSen — nur jerbriicfen (affen; unb cft ift e^ mir, a(é tuenn

ber 3S.^a^n|inn ha§ ©efc^Iec^t immer mdd^tiger ergreift, unb e3

ift, a(é tooKte ber i^anatigmug atter 3^^^^" ^^"b atter 3(rten

einer jeben ^dt jugleii^ mit Dotter ©ewalt toebrecben. ®ott

b^^ixtt un6

!

Steuperltd) ift freilicb fjier 9(ttcg flitt, tr»d^renb bie bro=

^enbcn ©etrittertcolfen au§ ber ^erne ijerborbred^en —

3n meinem ^aufe lebe id) ru^ig unb gtiidtid^. 9J2eine

^5rau ift mir t^euer — meine ^Tod^ter — (2 (ara — ift fd;on

17 3a^r alt, unb — id) tank ©ott bafiir, er unrb fie ferner

leiten — fie ^at, fo lange fie tebt, mir nur i5reube gegeben,

nid)t eine tritbe ©tunbe. 2Senn id) i[;re ftitte, ruf^igc, jung*

frdutic^e SBeife, i^r gan^eé anfprudVlofe^ Sefen betrad;te, unb

eé mit meinem toilb berøcgten, ftiirmifd;en Seben i>erg(eid;e,

bann ergreift mid; unUMttfiirlid) eine unenblid;c Sef^mut^; eS

ift mir, alé n)dre fie baju ba, um ju »erfb^nen, rcaé mcin

^ifer, ti^enn aud; irofilmeinenb, ^erftorte, unb e^ fd)eint mir,

ais cerbiente id; ba§ @(iid nid^t. 3n tnenigen Sagen n.nrb

fie — nac^ einem 5|d^rigen fortbauernben 9?eligicngunterrid;t —

eingefegnet, unb i^ werbe ba& 2(benbma^( mit i[?r gcnie§en.

5^er 2(ugenb(id fte^t ber mir »ie ein X!urd)gangéi|.Minft fiir

mein gan^ef^ ?eben, røie ein grover, uncrgriinblid^er 9icinigungé*

prDce§, bem id; mid; mit ^aQn\ unb 5'^-eube, jitternb unb

^^offenb unteripcrfe!

2{uc^ mein 33ruberfc^n ift ein fc^r guter ^nabe, unb id;

l^offe baé 33efte bon i(;m. — Sin Ungliid ift, ba§ ic^ gar nid^t

ternen fann mit @elb umsuge^en. Du inft bic^ aber, trenn

*) Smfgit. om ait Sjette 8be og 9be iBinb af Qvinbringcrnc.


gra ©teffen«. . 89

bu glaubft, ba§ id; cerfd;trenbe; id; Icbe duf^evft eingejocjen —

bie Idrmenbe ©efeflfi^afr ift mir jutDiber. 9^ur jrociiiuil;!

ivodftentlic^ »evfanimeln fid) ©tubierenbe, tøenn fie an einem

(siefpra(^, tt>ie eé bet; un§ ^errfd)t, tf;ei(5une(;men i^erftel;en,

5um 2;f;ee be^ mir. 3d; Unnk biefe (Srf;eiterung — aud)

reifenbe ©elef;rte uiib Slnbere finben fid; oft ein — nid;t

tpo^l entbel;ren.

— 3hin ^aft bu eiuen langeu 53rief — unb einen gebrudteu,

no(^ Idngern, be^ treld^em ii^ fe^r cft an bid; bad)te — i>cu

mir, unb ic^ ertcarte nun anå) einen tDcnigfteng eben fo tangen

i>on bir. dé ©dre ^art, toenn bu nid^t anttcorten tcoUteft,

tieber ^oh\ ©eitbem bie @ef;nfud)t nad; meinem 33atcrlanbe

fo (ebl;aft in mir ern)ad;t ift , bin id; in ber Zl)at ^ier

brauBen, até tuenn ic^ eben feit einigen 3)ionaten ^opcn^agcn

verlafeen f)dtte, unb ftiinblid) mit Ungebulb auf ??a(^ri^t »on

meiner Ueben ipeimatf; tcartete.

^ie bu (ebft, unb beine B^'au, unb une inele tinber bu

^aft, unb iDie SWeé in bem alten tDpcn(;agcn fte{;t — n.ninfd;e

ic^ 5U wipen — %nå), inenn bu magft, etwaé toon beinem

innern 8eben, unb ob trir uné geiftig na^e ftef;en, ober ob bie

i5(uti;en ber geiftig beiuegten ^dt and) un6 pon einanber

entfernt ^aben. 3d> glaube, — nein, lieber g-reunb! id) iDeif?

eig getoife: ®u fennft 3^n, ber ber 3Beg ift unb bie 3Sa(;r*

beit unb baé Seben — bu icarft nie fo Don S^ni entfernt, toie

id) eø irar —

3)ann toon ben ^reunben — Sie erfc^rad i^, ai§ id) —

erft fe^r fpdt, erft nad; einem 33iertelja^r aué ber 3eit""3 £i^'

fu^r, bac bein 33ater*) — mein lieber, treuer, rebtid^er

SBo^lt^dter — geftorben toar ~ 3d) ful;Ite mein Unred;t, unb

bennocf) toar bie ^dt nicf)t gefommen, bie mid) mit euc^

toieber in 33erbinbung bringen fotlte — 3ft fie je^t ba? ^ann

baé lange jerriffene :^anb toieber angefnii^^ft toerben? Ober

fam \å) 3U fpdt jur 93efinnuug?

*) (©tebfaber) g. 2. iBaiig.


90 %xa eteffen« — iBrønbfteb.

Oluf*) roax fd;on lange "5Profef)or — mein ®olt! id)

berlie^ t^n, aU er noc^ ein tnabe toar. 3Son Stflem, t>cn

bem ?iterartfcf)en , t>on OeMenfd)lager etc. etc. tcirft bu

trenigftcné StiDaiS fcf)reiben miifeen. — ®ein 'Srf)tt>iegerJ}ater »ar

»or etnigen 3a^ren in !Deutfrf)Ianb; aber nad) bie[er pclni](^en

^de fcmnit fetn 9J?en[^. —

^e^alte mid) (ieb — lieber greunb!

gra i3ronlirtfti.

®ein treuer

@teffcn§**).

®enf, 1. 29 augutl 1823.

Zai, l^ulbe SSen, for !©it færbeleé »elfomne og intereéfante

©ret) af 22. 2Ipri(, fom jeg mobtcg i i^Ioren^ i 3ulii 9}Jaaneb.

— 9It X^irectionen faa gunftigen ubcirfebe mig ben cmfiretne

gorlængelfe af min "iPermiéfion, »ar mig meget be^ageligt^

ben »ar mig og fovnpben, i^i jeg ^ar SJiere at »are );>aa, enb

man tettclig foreftifler fig, inben jeg fommer tit S^anmarf.

3eg befinber mig aflerebe fibcn 5 Uger i benne beklagelige

og fmuft beliggenbe lide Si). (SnbfJjønbt ©enéoe er en

*) C. Sang.

*) 3)et felgeiibe 5(ar (1824) foretog ©teffen« ben 9tetfe til Diorben,

jom i)an i)av ffilbret i SIffnittet „@fanbinat»ij! 9?etfe" (9be S3tnb),

fom beg^nber faalebeS: „dn bi?b ?ængjel taagnebe i mig efter mit

f^æbrelanb, fom jeg i 17 2lar ifte f^atobe feet. Srebite 3kr bare

^enrunbne, fiben jeg faae be itorffe gjelbe — ".

„^ané ffiønne, fierlige @em^t feirebe ftebfe mere — ", ffrirer M.

om (gteffen§ 2Rebb. @. 168, „og ba\\9 cfiriftelige 21nffitelfe af ?it>et

t[cl^ ftebfe alvorligere og fanberc". — Og (£. 135—36, efter at ^ate

omtalt „ben uberegnelige og t'elgiorenbe 3nbf[obelfe" af t)an« SSirfen

i Janmart i SPegimbelfen af 2tar{)unbrebet: „©tionbt bang egen

erfienbelfe af be cirifteltge Sbeer enbnu itfe toar ubbamiet og fiffer,

toar bet bog fra ^am, at SBegtjnbetfen til SbriftenbommenS forn»?ebe

J?it i 2)anmart ubgif".


gra iBrcnbfteb.

ganffe anfeelig @tab, faibt mig Orbet „tille" af 'fennen; ci

ganffe meb Uret; t^i naav man ^ar Iet»et længe i 9?cm, fom =

l^elft meb be SIffectionei-, ber meeft fætte mig i S3et)ægelfe, ba

forefommer faft en^ioer anben ©tab, feb meb ftørre 3)2enncf!e=

trimmet, l^eel Beft^nbertig (iben, cg fulbt i^el bar !©u 9?et i

^»ab 1)u ^ttrebe i T'it fibfte ©re»: at bet not er en maabelig

^anbel at b^tte Sapitolinm bort for i^ouore. 3eg længeé

atlerebe, unter unø gefagt, nmancerlig efter 9?om; men »ær

fun iffe bange for at jeg tenber om igjen (fom en SDIanb fra

^'jebenl^aton forbum, efter ©igenbe, cenbte om igjen til ipam^

borg, ber ^an, to (Stationer inb i ^olfteen, fif at tj^jre om en

gcb ^oftej i et 3Sertø^nné paa Snngfernftieg), jeg er til ^i)tk

iffe meget fentimental af mig, og t^eeb meb 23ig:^eb, at jeg,

fom Du ffreo, gaaer i mit lotlige §@rinbe. 3eg ffal nof

gaae 5iorb )(>aa, cg tænfer, volente Deo, at T)n ffal faae mit

næfte ©ret' enten fra ©trapcurg eller fra *^ari^. 2lIIigeccl

tilflaaer jeg, at 9^?eget minber mig alt>orIigen cm, at jeg forlob

„bet ffj^june 5'anb" — »il bel paese, ch'Appennin parte e

londa circonda e l'Alpe« — . Om et ganffe anbet aanbeligt

^lima minber bet f. Q^.: at fjzx i benne baffre og rige @tab

befinbe fig pro tempore , summa summarum , tre antife

©culpturoærfer, af I^tilfen 3)u enb^bermere bitligen fan fra=

regne be to, efterbi jeg ^ar mebbragt bem (mine Sronjer fra

^eraflea eller ©rumentum) — bet trebie og enefte antife

©culpturccerf ^er af nogen 35igtig^eb er en fmuf gaun i

SO^armor, fom en ^en^ærenbe ^^atricier, iDutoal, er^certebe i

©tod^olm efter ben meb 9?ette berpmte SiUebl^ugger ©ergcl,

fom ^ai>be er^t'ercet ben baffre ©tatne i 9?om; — læg fertil

en ®ru^^e af Sanoca (for 9?eften 9logct af bet Sebfte, lian

l^ar gjort), fom tilfører en riig 9J?anb f^er, og fom foreftiHer

en Slboni^, ber laber fig careéfere af en 23enné, og en 3agt=

l^unb, ber, meget upaSfenbe, fnufer bagceb: faa ^ar S^n bet

bele ©enfer ®culptur = 93?ufeum. — 3 SOMeriet er man litt

bebre faren. -Ih^énæDnte ^r. 5;^ut>al ^ar meget fmuffe Sabinet^

frt)ffer af 9leberlanbffe SDIeftre, og ^ané iSrober l^ar en anben

91


92 i^xa Srontftef.

(ipenfce ©amlincj; men ti^oie (Smaating ft)[be 2mt cg Zank,

naar man n^é fømmer fra ilfcn min gobe 2Sen

i^uerari figer, at ben er altfer briftig, enbbog mig ft)ne^o, at

ben er fvDatfcm nof — og beéuben ocermaabe megen 3$elmIIic

og ^-crelcmmenljeb i}oé mange banncbe cg refpectable -DZænb.

3Mant biefe cil jeg ifær nætne Den btigtigc Clbing "X^rcf.

^ipictet, dJlx. be Sanbol, bercmt fcmt 3?ctaniler, 3Jir. be

gam"e, l}i}ié ffjcnne 33ibltotf)e! jeg l^ellere r^atgte enb ^anå

(ShnH}pe af Sancr'a; .f^iftori feren Siemcnbi; en ipr. be Sene,

fem er ftmbig i mange 5:ing; famt ben gamle ^onftetten,

en clftocerbig behagelig Clbing, ber ofte befoger mig, cg ^oié

Samtaler ganffe ere fem banø Sfrifter, fcrnojelige, temmelig

inftructice, libt ooerflaDiffe :c. fflien intet iBcfjenbtffab ^ar ^er

mere fornojet mia enb ben fine, cpcafte cg talentfulbe ®rete

SapD b'3ftria's —et *13ragte^-emplar af en ©ræfer, i benne

:9enæcnelfe§ bebfte Sett)bning. ^an ^ar, fom befjenbt, paa

2JC>iener'(5cngreéfen gjort 2ct)treiljcr=(2antcnerne, og @ené»e i

i8efi?nberligl)eb, meget bet^belig Sjenefte, og le»er (jer, optaget

fom iBerger af ®enf, i en Stilbcb, ber er ^æberligere for

l)am, tænfer jeg, ba méfe golf iffe cilbc gavte f^ané 9?ej, enb

^an^^ •']31abé i ^ejfercabinettet imtt tæret bet, ^»i^ ^an ^atobe

fejet fig efter tiefe golf. 3eg troer iffe, at noget fcrnnftigt

l^Jenneffe, fom omgaaeS (2ac. b'3. i nogen 2ib, fan toiule om


%xa SBronbfieb. 93

benne ubmærfebc SDknbS rebelige ^enfigter. ^an§ ^'larfccn^eb,

fine XiUt 00, ffar^e Ombømme i)ax cfte fra|))3eret mig. S^et

foretommer mig, at ^an l)nber mig meget; bette, og ifær at

f;ané 2lnfi}n af bore tjære ©rcefereé Slnliggenber ftemmer faa

ganjte oi^ereen? meb mine (erfaringer og 2)?eninger, fornpjer

mig naturligi}iié. 3eg l)ar, paa 3lnmobning, foretæft f;am

et "^ar af mine Ubarbejbelfer oter ©ræt'enlanb , jom l^ace

meget bel^aget t;am. ^cg ^ar bet :^aah, at benne tatentfulbe

og ubmært'ebe OJtanb engang i S^iben^ g-^Ibe Dit gjcsre fit

ffjønne, miét'ienbte og miStianblebe ^-cebrelanb ftor S^jenefte.

Ubenfor ^jerfontige §orf;oIb Ijax ^ntet ^er mere glæbet og

teberqbægct mig enb ben Sitfreb^^eb, fom ^er faft etf^Dert

$lnfigt ub»)i|er, og ben fulbe gritjeb, fom @nt;i}er ni^ber tit at

tale, tæfe, ffrioe og gjore 9llt, f;i)ab man meb 2lnftænbigl^eb

bit. ®en ^erccerenbe iffe alene p^l^fift, men ogfaa politijl

funbe 3lt{)mDi'p^ære beberqbæger enb mere, naar man nt}ligen

forlob ben betlummebe Spiontuft i SD^ailanb og ben @d;tDere*

nott;é[peftafeI af be mange fremmebe Barbariffe ^rigStnægteé

2:rommen og "ipi&en og .^eiligebonnern^etterfrenjfapermentg*

©taatjej. ®i^[e fremmebe ^rigéfnægte og alt bet mebf^Jlgenbe

ottramontanffe, aanbelig og legemtig tluntebe, @tæng og '^at

forf^clbe fig til SO'iilaneferneS ftore og ftjønne ©tab omtrent

fom be 3g(er, ^erobot et @teb omtaler, til ^rofobiten; be

fuge fig faft i ^ané ^jæcer og @ane, og bet ftore S^r fan

iffe felb ffaffe bem bort. ^erobot omtaler og et bæbert lille

T)l^r, fom l;an talber 3ct;neumon, ber ftnnbom frt;ber inb i

^rotobilené ©bælg og l^jelper ^am af meb be ububne ©jcefter

— ipbor finber Stalien fin 3c!^neumon til |)jelp imob alftené

IBlobfngere!

^billen 93eberqbcegelfe for etl^bert gobt ©em^t, naar man

nl)Iigen forlob et ©teb, i^bor 3ngen er tilfrebé (faa ^|æl=

tringer unbtagne) at befinbe fig atter i Omgibelfe af lutter

glabe og tilfrebfe 9J?cnneffer. ©c^toei^ er bift, efterat ben nt;e

goeberal-Onbretning er traabt i fin fulbe £raft, et af be

meget faa lt;lfelige Sanbe i bor miferable og forfn^ttebe 33erbené*


94 gra SBronbileb.

teel. ^er er intet ^^o] futct af Scp cg Cnbt cg 33ag=

»ajlelfe, 3ntrigue , Ebfel^eb og a([fené U^umff^eb ; ingen

'if^faffer, fem bebumme og befnære ^^cceften cg forfere ^an^

w^uftrue; ingen ccerflcbige ^rig^fnægte, ber træbe gobt ^^olf

pvta jtæerne (ftunbcm pavi ^^caffen) og o^jæbe 3orbené 2(fgrøbe

og frugterne af Tcæftené %iit; ingen unbttig (SioiI=?(rmee af

ifmbetémænb, ber oi^æbe ^cat Den militaire (eonebe, og gaae

fcer^^aa, fom ^ippelban^, op paa Gomptoirerne, fer ber i Wla^

at ftange bere? 2^ænter. iTen forfte af be fire v2t)nbifer (»il

fige: 9?epnblifené efler Santoneng tJperfte DJ^agiftratéperfoner)

^ar libet coer 403 Specieé aarlig, ®age, fom er ^am nof tit

al e^raorbinair Ubgift, fom ^ané anfeelige Smbebe fan an*

[ebige, ba Oxepublifen gjor 9?egning paa, at ^co fem cætgeé

tit Sijnticue, iffe leter af Staten, men af fit Gget. 2tf»

giotcrne igjennem alle D^ceringøfag ere faa ooerorbentUg ringe,

at bet ^ar forbaufet mig (jeg troer, at en Sompenge af 3

sols pro persona Peb 33t)ené "iPcrte efter ^i. 10 om 2lftenen

inbbringer DJJere, enb ^oab ^aloparten er af ©enéoe-San--

tonené ©runbffat); ingen befoærtig S^otbruIIe; intet tr^ffenbe

9ieglement mot' Gontrabanbe flintrer Snbuftrie og ^anbel etc. etc.

I^en celgjorenbe 23irfning af faaban 2;ingeneé Crben i benne

Utie Stat er ba og, fom naturligt, iffe aflene en alminbelig

S^ilfrecefjeb , men og en ahninbelig 21ifance, en, ifær naar

man femmer fra 3talien, ^øjft paafalbenbe 23etftanb igjennem

aUe ^(aéfer. 3eg f)ar iffe feet en enefte iBetfer i ©enéce.

dJlan ^ax fagt mig, cg jeg feer bet for mine Øjne, at §un*

breber af iB orgerfamilier, fom U^rmagere, t5abrifantere og

Smaaljanblenbe, ^ace bereg nette fmaa ^anb^ufe meb ^auge

og libt 3orD til et 13ar ^oer :c., ^cor ^enub be jæpnligen

trage meb bere§ familier i fmaa Genfpænfceroogne, ber, for

t)ine 3tarfagerS ©fblb, fornoje mig langt mere at fee paa enb

boilfenfom^elft fejferlig fej:fpænbt @ulbfarm (bé. fejferlige Q^'

majeftætø, §r. Sturbibo^ iffe unbtagen — benne „mø jet

fmuffe" DJianb ager nu omfring i Jofcana, efterat bet blco

bam fer fnæoert i -B^ej-nco, ^oor elleré, efter Sigenbe, ffal


gra iBrønbfteb, 95

»ære $Rum no!). — 3 ©egl^nbelfen af benne 2J?aaneb, bet \>ax

5—7 2lugu[t, bann^ebe jeg affteb (mig f^neé iffe, man fan

falbe bet at fe|(e, uben ©efl, meb en ©ampbaab) l^evfra

otier @øen tilSaufanne, for at bitiaane en fanb 9^ationaIfeft,

fom flifter aarttgen Socale, en ftor »Concert Helvétique«, i

(Eat^ebrattirfen. 9)2an gac abffiflige ©tuffer af 9?o§finié

Oratorinm: 2)iofeé, og et anbet Oratorium: S^riftuS \>aa

OUebjerget, af Seet^oten, Dette ©ibfte, fom jeg itte fjenbte,

fornøjebe mig meget. Dagen berefter gat>e^ paa St^eatret en

profan Soncert af mange, tilbeetø gobe ©tafter, og ^efttig*

l^eben enbteé meb et iBat paa ^l^eatret. 2l(t ^tab muficatff

er faft i ^ete ©^toei^ bibrog @it tit benne geft. Ub*

førelfen , enbbog jeg l^ar ^ørt ben bebre anbenftebé , var

meget gob. Scoret i ^irfeconcerten beftob of ^enoeb 400

Sangere og ©angerinber. ^»ab fom mere enb att bet Sverige

oeb benne geft glæbebe og rørte mig, »ar ben frie og ærlige

Stbfcerb, ben atminbelige 2;ilfrebé^eb, ben gjenfibige 33e(oiflie,

ben fjæffe og patriotif!e S^one, fom bar ubbrebt ober bet |)e(e.

C' bet I^ffelige ^eloetien! — §oiIfe gri^ebené frugter ere

cg l^toilfe Xrætbommen«, bet ^r man i ©enéte ret for £)ie

»eb et rapprochement af geogra^j^iffe gorl^olb. 902an feer

^ine i bette oentige tide 8anb , ^oor^en man oenber fig,

fliønnere, for (Sn^ter, fom forftaaer at ffjønne, enb ^ef|}e*

riberneg g^lbne Sabler; og jtrælbommené ©albæbler, bene

Storne og Xibfter ^ar man nof af, naar man blot gaaer et

•^IJar ©fribt ooer ©rcenbfen inb i ©abo^en. 5It ber fra »i^fe

kanter ffeleé tit biéfe fmaa ©tatere §i){fe, forftaaer fig felo —

t^i :^toor paa Sorben oar et Gben uben ©lange? men ^r. o.

ip—r*) og et *!J5ar anbre 3ntriguantere, Defpotigmen^ og

^fafferieta Sejefoenbe, ere brænbemærfebe meb offentlig bt;b

g-orogt, iffe minbre (:^oi(fet er mærfetigt) iblant feltie (Jat^o*

tiferne, enb i be proteftantiffe Santoner. iBonftetten ^ar fortalt

mig en Slnefbote, fom er fnurrig nof: ba ^x. o. ^— r nl^Iig

*) 3 33re»et er ^an fun betegnet meb bisfe Sogftatjer.


96 gra 33rønbi'teb.

\}ar cjciaet ot^er ti( cat^clff iSefjcnbelfe cg befantt fig paa et

Sanbfteb i 9^ærf?eben af Sern, fom en Sonbe, fom l^atbe

tjæret i ©em, bibub for at tale meb l)am cm anbet 2ln»

liggenbe. ^r. ». ^. f))urgte I?am: „9iun, mein tieber SImfci,

toaé fagt man in 23ern ten mir?" — 51.: dé ift Ijalt nit »iel

©ut'ø t»a§ bc tniet in S3ern wcn (5u(^ [agen t^uen — 35?cUt

3^r eg aber irisen?" — ^. enbe cg bøbe

93cnner. X'e ©ibfte^^ 3^atne cre legio; iblant be i5erfte »ar bet

mig ifær fmerteligt at fertabe S^crt^albfen og Jenerani cg

greunb. 2(f bette mærfelige 33it(eb^ngger « ^lotoerbtab er

5l^or»albfen op^^jjet coer min 9?oeé, S^enerani be§ør»er ben

iffe; men ^»ab g-reunb angaaer, ba tør jeg Ic»e Soflin cg

ifo^x æbet 'S;annemanb, fem intcreéferer fig for bette fortreffe-

tige SRenneffe cg fanbe ^cnftner, megen 8øn og ^re og

©tæbe af f;am. — lO^eb ben gobe (Janbibat §e(m, fom

fulgte mig fertil, tog jeg ^ejen ot>er @iena til 33oIterra, ^»ié

^etruriffe 90?ufeum meget intereéferebe mig , og berfra tit

gIoren,5, &toor jeg fif nof at gjøre et "iPar Ugerå Stib, ba jeg

t»ilbe gjennemfee ©emmefamlingen og tabe (it cg Stribet tegne.

T)tx ^atobe jeg ben fterc @fæbe atter at famteé meb min tjære

Sun 5 i*), (}Di8, jeg funbe næften fige attfor ftore ^jærtig^eb til

mig og bagtige Omgang, førft i 9\om og fibcn i S'I^i^eriS/ ^«^

mig til fanb Slrøft cg ^Ceberqtoægelfe, ba ^ané Stntomft tit

Stalien juft inbtraf tit en 2:ib, ba jeg r>ar forrigfulb c»er min

ctfloærbige gamle gaberé !Døb og bcflnnret for min SOJober.

^p»or ofte talte r^i atter cm T)ig eg Dine, om iSatf'e^ufct,

om 3fctingen, em atle i^ore ^jære. 3eg tilbe gjernc, at l}an

ftutbe gaaet meb mig til 'ipari^, men bet car itfe mueligt.

*) ©en @. 65 omtalte „©ræfer" (Smlcjii. om faam — 0;i cm SDJere

i bette 33reti — 9?r'8 ^Sioc^r.).


gra JBrønbjieb.

|)an fcvlob mig, efler rettere jeg forlob ^am i i^loreiij, ^torfra

^n et ^ar !©age fenere brog tit 23enebig og berfra tilbage

til 3^"^^- ^^^^ F9 ^ ^lorenj jæonligen faae grue iBombelleé,

forftaaer fig fet»; jeg fanbt :^enbe tfte jlet faa fmuf fotn til*

forn, men, ^intfet er Bebre, meget tt^ffetig paa ^enbeS 3Sii§.

:^ombcfleé er tift en refpectaBel og gob iD^anb og ganffe en

93Zanb for 3ba. ^enbeé ffjønne ©temme 'i}ax conferteret fig

i bene fu(be Omfang og ©tt^rfe, men i 3)?ufifené ©tubium

fom 23ibenffab og ^onft (t^i at ben ogfaa er en Stmufement,

bctte er en 2:i(fætbigl;eb, etter meget fubattern ©genffab toeb

benne fom teb enf^ter ^onft, enbfijønbt ben »et ifær )iiaa

@rnnb fjeraf bl^rfeé af be ?^tefte) ^ar ^un ift'e gjort ben

minbfte g-remgang. Stil ?^tfe fan &enbeg 9J?anb nogenlunbe

accompagnere ^enbe paa Slateret, efleré bitbe !^un toære ilbe

nof faren felc Deb Ubf^jretfen af ben lettere (Societetémufif.

i^cnbe^ mimiffe Stalent ub(3r>er ^un ogfaa ^elbigen. 3)?ig

fnneé, at baabe 33. og ban^ ^xm ere rare 9)2ennefter: bereé

|)uu§ be^agebe mig otoermaabe. — gra ^^lorenj tog jeg SSejen

oter Cir'orno, ^Dor jeg ^acbe §@rinbe, og ^ifa. ^enne_

gamle @tab§ {»erlige ©amiinger i iOJaleriet faae jeg benne

©ang ret tilgainié; fremfor Sllt ®omIirfen§ og Sampo @anto'§

grefcomalerier af be ælbfte 3talienffe 0}Zeftere ; fortrinligen

glæbebe mig iB en 053 o © o 53 o li é talrige gompofitioner af

33ibelbiftorien; l;oillen frugtbar elfJelig og barnlig ^^antafie!

:t)et er ofte forefommet mig*), naar jeg ret i 5:an!en ocer-

tejebe bet 13, 14 og 15 Slar^unbrebeø 23æfen og 3bræt og

fammen^olbt bem meb »or faafalbte o)}lt^fte 3:ib, at »i ^ace

albele^ Uret i be alminbelige g-oreftillinger baabe om ben

•ijJeriobe, ti falbe 3)?ibbelalberen, og om nor egen ZiH gor=

*) §ijab ber fplger tnbtil „— gro ^tfa tog jeg SBeien — " i}ax, ligefom

bet tibligere @tl?fEe om SBonftetten og Sq^o b'Sftria, aHerebe toæret

offentliggjort i S)or^>l/é „Ubbrag af Srønbfteb'S 9teifebag5øger", ©.

135—37 (meb nogle libet Betttbenbe gorffteUig{)eberi. „Sr.'g S)ag*

bøger tnbebolbe" nemlig foruben 'Jtnbet ogfaa „Slfffritoter af iBretoe"

(SBiogr. @. 14, 216i.

97


98 gra Srønbficb.

tvinUg^eb. ^Dab beftemt jlenbenj, ejenbommelig g^arafteer og

;l?e|*træ6etie angaaer, ftaaer »or 2ibéa(ber fifferlig tilbage fer

mangen tibligere "ipericbe, fom man er titbojelig tt( at jee neb

paa [om u»orren og ^altobarbariff; cg berfom 33enæi}nelfcn

03?ibbelalber ffal bet^be en Sibépericbe, ^»ié 9)?enneffer

felo 3ntet ere og intet ret Criginait frembringe, men iffun

banne fom en 2)? e I lem ti b imellem to t^irfelige Sib^altere

(bet er faabanne, fom iffe beftaae af alffené 3mitation og tu*

multuariff 33irtar, men fom (et-e bereé eget ?it> og brii>e

berei? egen 5^ont), ba ft^neg mig, at jnft »or egen rei}ctutto^

nære, tnmultuariffe, efter 2((ting jagenbe og 3ntct ret Crigi*

nait frembringenbe 2;ib tilfulbe fortjener bette ^aX)U. ipoor

tumler og faager og gjærer bet bog i ^Uting og ooeratt, faa*

(cenge jeg er til, uben at noget ret 2nnbt og ©obt og (5jcn=

bommeligt ^ibtil frembragte^. 3tt ber af benne ©jæren og

.jtummel engang l^i( fremgaae noget @obt og 3Særbigt, bet

^aaber jeg ti( @ub. 23ore iBorn eller iBorneborn oitte maa=

ffee piulk mobne og funbe grugtcr af bet Zxæ, fom oi

^ptantebe i iBitter^eb og 3}?eb , at miéforftaaet

®ubgfrt)gt i 13be Star^unbrebe meb u^t^re 9)'?øje og ©efoftning

bragte paa mange Sfibe formcenttig §ellig 3orb fra ^"Patæftina,

belagbe bermeb en ftor regufair '13(ab^ i rectangutair gorm (i

')?ærbeben af ll^omfirfen) i ^15ifa, og omgao benne meb 4

ftore bebæfte ipatfer, ^oig 9)^-Ire ganffe ubmalebeS i fresco af

Samtibigeé og be to fofgenbe 3Iar[)unbreberg bebfte ^onftnere,

meb talrige goreftitlingcr af ben bibeti^e A!>iftorie. Saatebe^

bleoe Sampo ©antog inboenbige 9J?ure en i ©anbl^eb cferiftelig

8ef(i^e, et poecile (en otoa -izotxiXij) for c^riftelig ^onft, og

ben bebfte ©fole for ©tubium af bet 13be, 14be og 15be


gra sBreutftet'. 99

2(ar^unbrebe§ 9}ta(erie. Men Ht iuvDebe ISbe 2lar(;unbrebe,

bet opMcefte, fori^orpne, forfængelige (bet ralbte fig feb bet

p^tlofo))f)iffe), fom ^oerfen brpb fig cm ben l^elllge 3ovb,

om yæbreneé Zxo eller foregaaenbe SiberS fjcerlige glib cg

^onft, forcanbtebe febe gatterne eder ben fiirfibige 2)?uut=

omgang tit ©racfteber efler Smptacementé for ©rabmonn*

menter ; og faalebe^ gjennembrpbeé og ruinerebeé paa bet

3nfamefte mange af be gamle 9J?atereg ^erligfte Sompcfiticner,

for i bereéi Steb at inbmnre ©arcofager cg anbre ®rat»=

mcnnmenter, meeft af ben fabefte og f(auefte Smag, og til

^mintelfe af tilbeels meget obfcnre ^erfoner. @aalebe^ rui»

nerebeé f. d^. »anno domini 1764« meb gtib to ftcre

(Eompofitioner af (^iotto: ipiobø ^iftorie, for at inbmnre bet

beftialfte 93tcnument, fom greberif II., faibct ben (Store, lob

fætte for 2Ugarotti meb 3nbf!rift: »Algarotti, Ovidii æmulo

(CDibé 9}2eb6e|ter i campo santo!), Newtoni discipulo Frede-

ricus MagniiS", og en cié S3ifleb^ugger ^ianconi fra iBo*

(ogna, bet ^eeft (t^i faalebe^ falbte ©in geniale 33rober

Deslige møjet fmutte %oit) , ber gjorbe bette fcrmeentlig i

grceff Smag ubførte SDiarmcrfpeftafel, grceciferebe enb l)ber^

mere fit eget Platon, ibet ;^an unberffrec fig AETKQN EnO/EJ.

— £)mlfet er nu meeft barbariff, enten at ^^æbrene ^entebe

l)etlig 3orb fra ^alceftina, cg ffaanebe ingen SO^^jje eller Ubgift

for at inb^egne bette ^lenobie meb 9J?armorcægge og at ^jr^be

biøfe meb bibelffe i^creftillinger, pragtfntbe grembringelfer af

Xibéalberené genialefte og b^gtigfte ^onftnere, — etter ot bet

faafaibte pl^ilofcp^iffe Slarf^unbrebe neb^ugger meb £5je og

9Jfuurbrætfer ^ine foftelige ©iCleber, for i bereS 'Bkt at ftille

tit Stue — bet æflefte fmagtøfefte 9[Rarmorgalimatia§ cg

O^onfené, fem btot paa @runb af umaneertig |)æélig^eb, ai

Socalanmaéfelfe fraregnet, fortjente meb Steen^ugger^ammcr

og 25j:e at rebigereé tit fimpelt i8t;gning6materiat? — gra

*$ifa tog jeg ^ejen o&er Succa, SDfJaéfa og S ar r ara (fom

ligner ganffe en lille arcabif! ©jergftab, og ^cié 9Qfarmorbrnb


100 gra SBrønbfteb.

meget tntereéferete mig) til bet fmuffe ®enua. Xenne forbum

\aa rige og mægtige 'Stab blet\ fom Tn t'eeb, folgt og for^

raabt af ben Gngetffe 9^egjeving til ben ']5iemontefiffe, meb

l^oilfen Gknueferne omtrent ere ligefaa tilfrebfe fom SDkj'

Icenberne meb be fpbc S!fterrigere. 3eg faae mange l^erlige

Sting i ©enua; men dronen af 2Ilt »ar et ftort Sillebe af

9?afael cg ©iulio 9xomano (fom be granffe ^obe flæbt til

^ariø) i @tep^anøfirfen, forcftiflenbe ben {^cUige (Stephane

5[>carti)rie, afle ivorgrunb^flgurcrne i ?cgem§ft


^ra gogimann. l^'l

%xo. iFøgtmann.

I^øtcerbærfcige iperr. X^octor!

Scree, t>. 2bcn !Koobr. 1823.

!D. ^. mobtage ^erteb min inbertigfte 5:af" fer ben Cp=

rigtigfjeb cg 93eli>iUie, ^oormcb ®e ^ar fagt mig 5}ereé gjJening

cm min i^ærebcg i Sxeligicnen. 'I^er (e»ev ingen DJianb i

tenne 2;ib, ^ci§ 9)?ening er mig mere »igtig enb Vmé; og

berfcr ^ar bet ogfaa beroliget mig meget, at T'^ bog i bet

^ele Hfalber min ©og. a)?en beraf følger ogfaa, at jeg ønffer

noget nærmere at fcrflare mig om be ©jenftanbe, I)Dcrt)eb ®e

^ar tjttret i8etænfetig^eber eller ^tjorimcb !4^c t)ar gjort 3nb*

oenbinger. ®og beber jeg inbftænbig, at ®e iffe »it anfee

tiéfe mine i^orflaringer og ^ox^øi^, tit gorftar fom S'Olger af

'^Jaaftaaen^eb, men at I^e meb 33etoi(Iie oi( mcbtage bem fem

S3etoifer paa min ^^^ft til at følge @anb(;ebcn.

Slngaaenbe Særen om 2;rcenig(;eben troer jeg feli\ at

bette er bet flettefte 91ffnit i f^ele iBcgen; men jeg maa enbnn

tilftaae, at jeg iffe f)ar funnet gioet bet kbre. 9)lin ^^enfigt

»eb gremftitlingen beraf »ar, bog at gice l^ifciplerne nogen

goreftitling cm bet, fom ftebfe Bliber en ipemmelig^eb for ben

mcnneffe(igc i^ornnft; og jeg troer enbnn, at man iffe bebre

fan tebe fflZenneffene paa bet rigtige @^?oer til at finbe 3bcen

i benne bemmeligfjebéfntbe ?ære, enb oeb at labe bem ijoitz

faft »eb ben g-oreftilling — fom bog unegtelig er fanb, ffjenbt

ben tet iffe er ubtømmenbe — : at »i troe \^aa ®ut gaber,

fom alle ^tingé Sfaber, paa @ub @øn, fem @ub aabenbaret

i ©ønnen, og paa @ub ben f)et(ig 3lanb, fom (Sub, ber

oirfer meb fin ^elliggjørenbe 2lanb. 3eg tilftaaer, at min

gremftilling aliigetel ligefaa libet t}ar tilfrebéftillet mig fom

®em; men bet fcrefommer mig meeft at ligge beri, at jeg

iffe nof f)ar gjort c|}raærffom paa bet Ubegribelige og ^emme^

ligf^eb^fulbe i benne Sære; tl;i jeg troer, at juft bet ^emme=

ligl^eb^^fnlbe er eet af be toigtigfte DJZomenter i 2:reenig^eb§'

tæren. X^et er nemlig faare oigtigt, at 9J?ennef!ene minbeg

om bereé Uformuen^eb til at begribe ®nbé 33æfen, og at be


102 yra yogtmann.

lebee til g)bmt)g^et ccjiaa i benne .t'enieenbe. — .^rcg*93lei)erg

Sreeni^^ebStære, [om ^an felu falber „Sfriftené .Qkéfification

af @ube 33e(gjerninger" i)ax albeleé iffe tilfrebeftitiet mig.

3fær [tpber bet Ubtrt)f, fom ogfaa forefommer flere Steber i

S3ogen, mig meget: „@ub§ ®pn foreftiUeé" i ben ^ellige

Sfrift; t^i beraf cifle be f(efte ^'æfere brage ben Slutning, at

bet er fun en gcreftiaingémaabe, et 6itlebligt UbtrDf, og intet

tiivfeligt. 3?erimob ^ar jeg haat^ om 2ireenig^ebetceren og

om mange anbre Særbcmme l&edere oiQet ftge for (i bet enb for

meget. 3eg ^ar altib ftræbt at lebe Cæferne til at inbfee, at

ber i biøfe ^ærbomme ligger oirfelig og fattelig Sanb^eb;

men jeg ^ar ^eCere oiUet, at ?æferne maatte fo(e, at be

maatie lægge til, enb at be ffulbe tage neget fra. Si^et er

toiftncf Sebre f. Gj. at Xil^orevne fele: „bet gaaer maaf!ee

enbnu ftrængere til, enr ^13ræftcn præfer", enb at be føle:

„bet gaaer iffe faa [trængt til, [om ^l?ræ[ten præfer". 9J?en

ben [ibfte ffabeltge t5Clel[e fremfalber man ofte »eb at [ige for

meget, eller oeb at [ige noget SDliétænfeligt. dJttt i>n[^n

l^ertil maa meget i min t'ærebog bebømmeé.

Xcn Cppo[ition, [om Xereé ^øiæro. ^ar gjort mig i

|)en[eenfce tit ^rog'2)^el;eré l'ærebog, i}av meeft 6efl)mret

mig; t^i ber[om ^oné Særebog »ar gob', ta ^oerfen oilbe eller

burbe jeg l)aoe [fredet en n^ lærebog. 9J2en jljønbt jeg inb*

rommer, at ^.»SOtetjeré ©og er inbI;olbériig og i en oi^ |:*en-

[eenbe oel ubarbeibet, maa jeg bog e[ter min Coerbeoiisning

og Srfaring paaftaae, at bet er ingen gob — ut parcissime

dicam — l^ærebcg eller Sfolebcg. Jt^i 1) ere Sætningerne

inboiflebe cg ut^belige, 2) er Sproget for abftract, 3) er

grem[tillingcn \aa tør og liolø^, at 33 egen iffe fan Iæ[eé meb

Sntereéfe, 4) er Sproget ofte affecteret (jeg beber, at X^. ^.

til '^rpi>e til gjennemlæfe § 122). — Gt [aabant ab[tract,

affecteret og inbi>iflct Sprog, [om ber finbee i ^.'2)?ci)eré

i^ærebcg, [t)neéi mig allene tilftræffeligt til at afgjpre, at bet

er ingen gob Særebog; t^t uben at bruge S^rbfpil iflebetfor

if^ocifer, fan man tel [ige, at en gob Særebog [fal tære


%xa gogtmann. 103

gcb at tære — 5) er g-remftittingen, fem facjt, flere (Stcfer

faaban, at ?ceferne maae trce, at g-orfattcren biet fremfætter

bibclffe „goreftitling^maaber", uben at man bcr tillægge bem

meer enb en bifleblig ^ctt^bning (faalebeg ifær § 119). —

^creéi f^ciæroærbigI}eb \}it(e unbff^lbe, at jeg taler faa (ige*

frem cg beftemt; tl)i ©agen fl^neé* mig tigtig, cg jeg figer min

ri^crbei>ii§ning.

!4). |).'6 Oppcfiticn mcb mine 9)ttringer om ^ictering

finfer jeg berimcb befoiet cg tel grunbet; og jeg f!al treere

bctænft li^aa at berigtige mine Ubtrt^f beéangaaenbe.

(Snbelig maa jeg enbnu mobfige S), ^.'é a)?ening om

Ubclabeffen af ®tt^ffet om „be beft^nberlige g-or:^Dlbg 'pligter".

3cg inbrommer, at en '^ræft, ber iffe taler fom blot Scerer,

men fom ©jeleførgcr og Cpbrager fer Si»et og goig^eben,

baabe fan og b


104 gra ©tbfcern.

gra Bibbcrn.

Cuerbrcf, 21. Waiiii 1625.

-3bet jeg [enber inblagte ©teffenfiana tilbage, x>\i jeg tillige

bebe 5^em, ret at tænfe ^paa, om ben S^anfe at læfe 2triftoteIeé

fammen bog ei »ar at ubføre. X^evfom i>i |om Xrebie toge

Qn, ber funbe biéponere (igefaa frit ocer [in 2;ib, font jeg, og

berfor (et funbe ombi^tte en Siften meb en anben, famt ei brpb

fig om at gaae forgjæbeg, naar !4^e ^atbe forretninger, faa

oar klingen oel gjprlig. jlil Segt^nbelfe oitbe jeg foreflaae

bøgerne de anima og be øcrige psychologica, booraf jeg for

en 2)eel 2(ar fiben ^ar læft bet mefte, meE> ftor ^rftereéfe;

berfra funbe oi gaae til ©t^ifen.

3Seb benne 2ei(igf)eb oit jeg btt


^iærefte a)?t)ii[tev!

%xa 9?a&Be!. 105

gva Haljbck.

©affe^ufet, 28. >Kartii 1625.

Snfcelig fenber jeg btg meb Unbfeelfe og Xat biiie

„S^aractertftifer og Srttifer"*) tilbage, bem jeg, om jeg iffe

tager fei(, i ®|>tetlerup laante af big, ^Dorfor bev og enbim

fænger noget ©piellerupff oeb bem, faa jeg meb 35oUaire fri*

[teé til at [ige:

Je vous repus avec tendresse,

Je vous rends avec douleur.

3eg ^ar imiblertib bet fromme B"crfcet, oeb forfte 8ei(igf)eb

at ffaffe mig ben nt^e Ubgat»e af bette inb^olbérige @frift,

f)Ooraf jeg maaffee juft ^ar (ært faa meget mere, fom jeg iffe

afleoegne er enig meb ^forfatterne.

ajieb allerførfte ffal anben :Dee( af mine „©rinbringer"

giøre big fin Dpoartning; maatte ten i)o^ big og bine

Sige finbe famme fiærtige DJfobtagelfe fom ben f


106 gr'i iRahbd — Heiberg.

tceggvunbe, maa tife ficj fra en fælfcm 2ite. ^cg — ^ogen

ti{ og maa fnart tale fer fig felt.

9?iecen, fem ftbber miM i fit Sgffearbeibe til te 33anb =

libte*), (nlfev bierteligft -Cnfelen cg Slanten, cg jeg er

gra ^fibcrg.

^piftærebe ^err rector!

jDin gamle

&M. 7. Sipril l&2o.

Ta jeg i forgangne Sftcraar ntarbeibebe mit lilfe Sfrift

om ben menneftelige t5ri^eb,**) og fanbt mig foranlebiget til

i famme at op^>enere ei btet imob ^ref. ^olri^, men ogfaa

mob t^ané 9Jtebftanbere, beftræbte jeg mig for at fpre benne

(gtrib met ben Urbanitet, jeg iffe blot »ar be l^æterlige 2)iænb

f!i3(big, ber aflerebe ^acbe optpftet bere§ Stemme, men ogfaa

(Sagen fetc, ber, ifclge fin ?iatur, burbe for^anblee inbenfor

ben ttibenffabelige ^olemifé ©rcenbfer, eg iffe neb braget i ben

Sp^cere, ^tori be banffe ©tribéffrifter fun altfor l)i?ppigen

tnmie fig. 3!fe beéminbre treebe jeg bog ogfaa at maatte

unbgaae ben mobfatte g)berlig^eb, ber ^eller iffe er faa fjæt*

ben, ben at gaae altfor i^arfomt ubenem ©jenftanben, af t^rl^gt

for at fornærme nogen af be ftribenbc 'l?arter, iftebenfor at

fige fin ??Jening beftemt eg ft^nbigen, famt blanbe i gcrebraget

noget Salt cg "iPeber; ^»ilfet er ^immeloibt forftjclligt fra

©rotl^eb eg Smubfigl)eb, ja enbog et ncbcenbigt 3ngrebienté

i ^jolemiffe Sfrifter, ber eller^5 let blitze fabe for 'ipiurali«

teten af ^cefere. (itat^raab Srfteb, 'l?refe§for Sibbern eg ^13re»

feéfor ipetDi^ i>ille tift alle tilftaae mig, at jeg meb |)enft?n

^>aa bem bar nnbgaaet ^^elemifcn^ Scl^lla eg (E^art}bbié, ibet

*! „3a foretage 2(rteiber i '^^a^^ tar i be fenefte Star af ben^e# 2w ben^

bes ?)nblin3«fusjcl" (331. Sfr. 3, (£. 148).

**) Heiberg« „%^rc^aifte ®!rlfter", Ifte 5«b.


%xa Heiberg. 107

jeg uben ^)erfonUg i^cniærntel|e (cg ^»ab ©ruub fhilbe jeg »el

ogfaa {)aoe til en faaban?) f>av fraftigen opponeret imob beni

oUe tre.

@aa meget niere ffulbe bet gjore mig onbt, om S^ereéi

^øiært'ærbigf^eb fanbt, at jeg, meb ^penftjn paa ©em,*) (^acbe

tæret minbre ^etbig i at itnbgaae bet ene af be betegncbe

(gfjær. 9)lig feb er benne 9}Hstan!e albrig falbet inb, og bet

af ben naturlige ©runb, at jeg albrig meb fjernefte Svante

funbe f;>at3e ifinbe at [ige bet ringefte fornærmelige imob en

9}knb, for ^t>em jeg felt) l^ar ben allerftørfte Slgtetfe, og {)cem

jeg er Jafnemmelig^eb fft)Ibig, forbi ^on oeb alle Seiligl;eber

^ar inift fig fom min SSen og S3ef!t}tter, 3eg ^ar fun aft'eget

fra I;am i en p^ilofop^iff @t;némaabe, i^i>ori bet be^uben er

fjælbent at finbe to 9J?enneffer fulbfommen enige; men l;erfra

er en uenbelig Slfftanb til ftenbtligt Slngreb paa en ærtærbig

Snbiinbualitct, for ^»itfen Sngen b(?ier fig bt^bere, enb gorfat=

teren af biéfe linier. iDiig feb falber tet let, faaoel i I;oab

jeg ffiToer mob ?Inbre, fom i l;oab SInbre ftri»e im.ob mig, at

abftra^ere fra ^erfonen, og ^olbe mig til ©jenftanben. 3eg

forubfætter berfor ^o^ Slnbre bet famme STalent — om jeg faa

maa falbe bet, t^i bet er cirfetig ligefaa fjælbent, fom noget

anbet 2^alent — , og jeg er ot>erbet»iift om, at 3ngen befibber

bet i bøiere ®rab enb ©e felo, omenbffjønbt jeg af en ^lok

til 3)ereé fibfte 9\ecenfion i ^iteraturtibenben **) 4)fte ben Srl;gt,

at ber bog nof ^er maatte finbe en 9}2iéforftaaelfe @teb — for

l^oitfen jeg g jerne anf lager mine egne Ubtrt;f, men ogfaa fun

bi^fe. 3eg ^abbe nemlig, bengang jeg ffrei) min Slf^anbling,

ei ben minbfte Slnelfe om, at ben førfte ^ecenfion »ar af ©em;

men jeg ^olbt mig, af inbtoorteé kriterier, l^Dilfe rigtig nof,

*) ^owi^'é ©trift „Om ^(ffinbigbeb og Silregnelie" ha»be ogfaa for-

an(ebiget 90?. til at ffri»e en — anonym — 9tecenfion i „T^aiiff ^itte*

raturtibenbe", og @toaret i bet ntie ©frtft „3)etermmt§inen" frem-

falbte en ubførligere fammefteb?. S3egge Siecenfioner finbe^ i ffil.

@fr. 2bet Sb. (fmlg. ogfaa 9D?ebb. @. 224-25).

^*) 531. @fr. 2bet 53b. @. 192.


108 gra .peiberg.

fem jeg feer, funne betrage, fer ccerbccitfi cm, at ten tnaattc

tære af ^c(berup*iRofem)inge; men felo benne Silftaaetfe maa

ccerbecife I^em cm, ij'cox (ibet fienbtlig min Stemning mob

9?ecenfentcn ^ar cæret, ba Dicfeninnge er min Ungtcm^ 25en,

^tem bet albrtg funbe fatbe mig inb at tille fornærme, ^nn

troebe jeg, at funne tiltale ^am i en fraftig Zcm, fem ben

femmer fig mellem Setnaarige eg ?igemænb paa 25ibenfta6erneg

;Bane. Tlin 23emærfning angaaenbe Otecenfcntené '?inti«®aUi*

cani^me*) i>ar birecte ftilet imeb f;am, )i>aa boem ben eirfelig

paéfer ligefaa gobt, fem ben paffer flet ma X'em, tbi ^an

er, meb alle fine i5ertrin, eenfibig i fin Smag, ^eilfet jeg af

munbtttge X:ifputer ofte f^ar erfaret. 3eg tilftaaer — ^tab jeg

beéuben, efter at ^aee ubgitet mit Sfrift, iffe (ænger fan be*

nægte — at ben forfte 9?ecenfien forefem mig alt for libt

omfattenbe, beeægenbe fig em et eenfibigt abftract Stanbpunft,

Itgefom ^rcf. ^otoi^^ \!aa fin Sibc om et tigefaa eenfibigt,

ligefaa abftract: og juft berfor treebe jeg, at Oiecenfiencn maatte

eære af >Kofenoinge, iffe af l^em, fem jeg altib bar tæret

tant til at fee paa bet ^eiefte ©tanbpunft, ifær ba De i

Dereé fortræffelige ^ræbifener — fem ibeligen tjene min

93?cber eg mig tit Cpbi^ggclfe, naar oi iffe oente at finbc en

faaban i ^l^aflor ^armé'é ©ubc^tjenefte — ^ar affjanblet be b^*

befte Sanb^eber meb ben ftørfte tlarfjeb eg ben æbtefte SSarme.

IDiaatte benne min oprigtige Slilftaaclfe tære Dem ©or*

gen for, at ^tié noget i mine Ubtrt)f ^ar ftobt Dem, ba tar

bette Stcbenbe iffe beregnet paa Dem, men paa en 2Inben, og

xiax, felD unber benne g-orubfætning, ganffe ubenfor i5orfatterenS

.V)enfigt. Det er mig n^jboenbigt at lette min Samtittigfjcb

teb at tilffrite Dem bette, faa meget mcer, ba jeg om faa

Dage ^aaber perfonlig at tak meb Dem, tf)i min SOJober cg

jeg ^ate ifinbe at reife ibag otte Dage til ^jøbenf^atn.

Dere^ anben 9?ecenfion fpneg mig at bære langt mere

2per af fin j5-orfatter, enb ben fj?rfte; t^i ben tibner om et

*) ^?rof. BU. Ifte Sb. S. 80.


gra Seiberg — §avm§. 109

beb^olbenbe ©tubium af og ncie 33efjenbtf!ab til be for==

ffjeilige p^ilcfcp^iffe (Sl?ftemer, en tmibffab, l^tori jeg fetc

flaaer meget tilbage, nteit jeg f;aaber at funne cpvette f^tab jeg

beri ^ax forfomt.

9D?in 9?bber fenbev T^em fin forbinbtligfte ^ilfen. $un

gtæber fig meget til fnavt at tale munbtlig meb ®em.

3eg felt) forblicer

3)ereé §øiceroærbtgI;ebé

meget forbunbne

gra ^orms.

9)Jein fef?v »ertber i5reunb,*)

^tel, S. ©cpt. 1825.

benn fo barf eg ki^en toie nac^ SBorten be^m 2{b|rf)icb

gefprcéen, fo nac^ Ompfinbungen fiir Sie, treld)e ica^renb

ber ©tunben 3I)re6 S3efudbø in mir ^erborgebrac^t, genauer

gefprocf)en »crftdrft tt»orben finb. 9^un aber braud)en ^-reunbe

fic^ nic^t eben ju fd;reiben, unb voix ^ben be^be tcol unfre

tcenigen Sorrefponbenj* ©tunben gebrangt genug befel^t; inbc§

id; 'i)ahQ meineét6ei(§ burd) biefe ^dUn mid) bet; 3f)nen ettoa^

langer betoa^ren tøoflen, voo^u. id) auc^ bramme, iDaS ^iebet;

folget, bie ^leinigfeit. Unb laBen @ie mid^ meine Slbfid^t

erreicben.

„Unb »enn tcir and) con einanber ein ^arteé 3Sort gefprod;en

^aben", au^erten @ie im Segge^n. 9JZein @eban!e fagte bel)

mir baju: bu bcd^ niemali? x>ox\ i^m, l^at er i)iefleid)t bon

bir? ©onberbar, Xag,§ barnad; ir»erben mir con ber iBud)'

*) 3 SJiebb. ®. 218 fortæUer SK. om en ItUe 9teije, ^an i luin ©om'

mer foretog i ^otfteen. „3 Stel ftiftebe jeg 33e!tenbtflafc meb

fiarmS, btoiS "iBerfonlig^eb jeg fanbt ganffe anberkbeS, og meget

behageligere, enb jeg tjaobe »entet. §an er »enltg og forefommenbe,

^an§ Sontoerfation er let, aabtu, og bog meb en »iS giin^eb, faa at

man uben 2lnftøb fan frit ubtale fig for Ijam."


110 gra ©armé.

f^vtntiung 3^ve „t(}eo(. Sdmften" 5ugei"d)icft, bie icf) tenn auc^

gleic^ jum ^e^alten juviicflegte unb ned; e^er aié ter ©uc^=

binber barin laø. greblid) ba fanD ic^ batb in bem 2(uffat^e,

ber natiirlic^ meine 2Iufnierfiamfeit am meiften an fic^ jog,

waé o,iYoi% Sie gemeint gatten.*) Ohm, fanft ift es nicbt,

aber — ^art, nein, lieber greunb! ^art unb fanft finb ja

rektii^e SSegrine; n>aé 2Inbevn i}axt ift, ^atte id^ nccf) nid>t

bafiir, ttenn mir eé jum 2infaBen geboten trirb, — iå) tøill

té nicf)t ^art nennen. 21tlein, iraé fatj' ic^ (ieber, alS baB

man fic^ iiber ® (au ben unb 33 emu uf t i^erftdnbigte? troju

eé aber ganj getrij^ niemalen femmen n)irb, unb feineétreg^

ge^' id) barauf auc^ mit 3()nen mid} bariiber ju toerftcinbigen

unb 5u eereinbaren, mit 3i;nen, ber tcd) io naf^e, wie unter

Saui'enb nidjt (5iner, berjenigen 2tnfic^t fcmmt, »elc^e ic^

meine nenne. 2lber ba iå) eben ein Jlem§ oon mir aué bem

Xirucf befommen f)aht (eé finb nur 12 Q^pi. befonberé ah'

gebrucft, au§ bem „3curnal fiir "il^refciger" Dcn S3retfd)neiber

ufrø.), fo f;abe i^ 3^nen ba§ mitt^eiten tccUen. — O^ein, id;

fann nid)t baoon (aÉcn, bap uu§ auc^ „ber Sinn", unb neu,

gegeben tcerbe: 1) »eil baé 3^^3"^R

^^^' ©i^fvi^tung bafiir

fpri(^t; 2) teeii eé mir im Sefen beé S^riftent^umé ]n Uegen

fcf)eint unb im ®egriff ber 2S}iebergeburt, bie nimmer, nimmer

fi(^ eineå Sinné beé alten l'ebenS bebienen fann, um X)inge

beå neuen ?ebené aufjunef^men ; 3) bie ScE)rift; 4) bie ft^m*

botifc^en 33ii(^er; o) ta^ ^'^i^P^É

o.{iQx dcf)ten unb aufric^tigen

^Raticnaliften ; 6) »egen ber 33ertt)irrung , bie eé mad)t, »enn

man bie 33ernunft ba§ 2{uffaBung£S=i8ermcgen nennt, unb »eit

man afébann unmcg(id) ben OxaticnaUémui^ ab^aften fann**).

*) 2)et nav t „Ubcifling af Segrebet Xxo" (fem oax ffretet 1820), at

'UR. ^atbe 6eftrtDt ftere 9)ttnnger af loaxmé imob „gornuften"

(931. Btx. Ifte s8b. @. 27 fg.i.

**) Set maa erinbre«, at 3K. tog „goniuft" t ben køtere 93ctttb-

ning , ibet ^ait fficlnebc mellem „gorftanb" og „gotnuft",

og forftob »eb ben fibfte „Sene til at fornemme bc otoer^

fanbfelige ling", „Sant^ for bet Cterfanbfelige". „2et fan


gra ^avmS.

111

'Jlutt vooiji, \k xoixh gekauc^t, bie 33ernnnft, aber gletd)ti>ie

bie ipanb u. gleic^toie baé natiirtiée ininiui'ica(ifc[)e T^r bcl;m

Cilatjierfpielen. Sa§ xå)'§> gut fet;n ijiemit; ic^ l}ah^ @ie uid;t

befel^ren tDoflen.

2I^cl^cn id; bet; 3^nen gclegentlid) eine ^?ad)rid)t einjief^en

mcc^te, bag ift bie (Sinrid;tung 3(;vcé bortigen "!Prcbiger*@emi*

naré. I^a^ ^iefige bejiebt [xå) (ebiglid^ auf M§ *$rebigen u.

^ated^iferen, u. fte^t aflein unter hofter, ber ein "^rebiger nie=

male getcefen ift, u. nod) ba^u ein „©ottinger" ift, b. h. qiii

nihil peccat nisi quod nihil peccat, u. tDie alle ©ottinger

t^un, ®eift unb Seben, baé ettt>a- in i^m' ift, ber S3ib(iot^ef

^um '^fanbe t^erfc^vieben ^at. (5é ini5d)te auf unfrer Unicerfitdt

ein umfa^enbereé @eminar einnial errid)tet tcerben fonnen, u.

auf ber be^ern S3afié, até bie mit ber ^d^igfeit u. Unfdl;ig*

feit eineé einsigen 9)?anneé gegeben wirb. (5^ giebt getuip

eine gebrudte S9efct)reibung be§ ^cpen^agener — , u. ba§ IDampf*

f^iff ge^t noc^ mit greunben u. S3efannten!

®Dtt befo^Ien, t^eurer ^reunb! Qx fegne ^ifx 2Imt u.

3^r ^au«!

^er Skrige,

§arm§.

ttfe i>ære min ^enft^t" — ^etber bet i ()aii« '':|3roebifener fra

1815 @. 267 — „at toiffe nebfætte enten gornuft etter ®am»ittig*

^eb; jeg i>eeb, at be ere fra ®ub, ere bet ^etttgfte ?ti8 i oS — jetj

;

toeeb, ot bet er nteb f^ornuft og ©amttttigbeb, toi erfienbe S^riften^

bommens 'Sanb^eber. — 'SRen — 2)?enneffets fornuft bel^øfer at

bceffeS, berfom ben ffat »aagne, tefcppcr at t-eilebeS, berjom ben f!al

ftnbe." — „3 bet min gornnft ^ar fcmumniet gorfontngens

^fttbe og ©attg^eb" — Bar 2)2. ffretoet i et S3re» fra 1826, fom er

tabt, men &»Draf af benne ?)ttrtng er citeret i 3D?obtageren8 @»ar —

„er ben ble»en tetenbe 2; ro for mig, ^»oreel min gorftanb itte

!an rofe ftg af at ^atoe giennemffuet benne £)emmelig[)eb." — — -


112 %xa ®teffcng.

gra Steffens.

SBattenturg J. Sten Septbr. 1825.

Vieber DXc^nfter! (Snblid) ergveife \å) einma^I »ieber bie

g-eber, um bir ^u féreiben. !Du ^aft tøo^I ^Rei^t — e§ ift

faft eine funbliée unb auf jeben ^aU fditper ^u rec&tfertigenbe

SlumaBung, bag man nur gaii^ »ortiefflic^e unb tieffinnige

(Sa(i)en an feine ^reunbe fd;reiben tDill, ba§ man nur alé etn

e^-tracvbinairer unb gan^ aparter 03?enf(i), unb nirf)t al^ ein

einfacber g-veunb erfc^etnen trill — unb bc^ ift eé ba^ nirfjt

adein, tcaé mié ab^dlt fo cft ^u féreiben, alé id} fcllte unb

tr^oUte. Ge* giebt ein »iet einfad;erev @runb, unb ba§ ift —

bie ivaul^cit. 5^id)t allein biejenige, bie eø mir immer fétrerer

mad^t iiberfjau^jt bie %^i^x ju ergreifen, fonbern aué bieienige,

bie mid) auf eine rec^t tiJbtenbe unb einféranfenbe Seife in

ben ^*eig ber Umgebung feftf)alt, fo bafe man fic^ nid)t lc§

rci§en mag, nicbt in ber ^-erne, unter entfernten greunben

leben mag. 3Sir t;aben allertet) ocrne^me 9^a^men fiir ber*

gleiéen, aber im ©runbe ift cé^ nid;té! aU bie beriit)mte gaul=

:^eit, bie »ir, tine fo toieles, mit ben gemeinften Seuten,

iiber bie »ir un§ erfjeben micd^ten, t^eilen.

S^cin 33rief, lieber g-reunb! ^at m\å) \i^x gefreut — id)

isatte mid^ red^t nac^ einigen 9tad}rid;tcn i)on dnå} gefe^nt, unb

wir miiéfcn unS, naå) einer fo frcunblid^en Srneuerung alter

3eiten, nidn iiMeber fremb roerbeu. 3^ein iBrief terfet-t mid>

rec^t teb^aft in bie freunblic^e SO^itte aflcr meiner greunbe, bie

mir fo vc'olji »oCen, unb mid), mctjr alø iå} eé i}erbiene, aué<

jeid)neten. 3n ber Zi}at ift meine 9xeife eine tr»a^re Srquic*

dung getoefen; — and) ^ier be^uptet jebermann, fie l^abe

mid) um me^rere 3a:^re oerjiingt. SS^o^I bin id) alt genug

gcworbeu um eiti',ufe6en , ba§ fo ijiele i^erfc^icbene a)lenfdien

mic^ nie auf eine fcld^e Seife mit greunbfd;aft unb Siebe

umgeben tt^iirben, irenu id) in ^o)>en(?agen lebte unb tt»irfte.

2)Wne ^erfonIid;feit unirbe bann 2)Zc(}rere, 5(nbere meine 2In=

fid)ten, iMcIe mein 3i"oIIen unb Strcben juriidftof^eu, »ie eé


gra ©teffenS.

113

mir 'i)kx ge'^t. !©emoi^iievad;tet ift mir bie (Srinnerung on

^open(;agen iiberauig erfreulicf). T'ap bie Vtniterfitcit — mag

and) matine, Befcnberé finanjiefle, 9}?ifeve, bie bid) ir>o^( am

meiften qualt, ftatt finben — fic^ fo fefjr ju ii^rem SSorf^eit

toeranbert f)ai, ba^ fo biete jiingere Sejrer baé ®e§ere, Siiic^-

tigere tcoUen nnb nad;ftrc6en, baR aud; unter ben @tnbie:=

renben ein lebenbigerer 6^eift rege wirb — f}at m\å} )x>ai)X'

I;aft iif-^errafc^t, loenn id) meine fvii^ere (5rinnerunv3en ba=

mit »ergtid;. 3d; mn§ bir bcc^ aud; fagen, b.a§ id; einen

fe^r — freunbUd^en, mi5(^t'ic^ faft fagen, iBrief bon bem

Grfcprtnjen t>cx cinigen 9??cnatcn evf;a(ten IjaU. 33 en ^^erlin

auS f(^rei6 id; if?m, um il;n ju bitten, ba§ er ettr>a§ fitr meinen

i^reunb, ben (Statt^r. S3erger in ^iel, tt^nn mod;te. !l)iefer,

toirflic^ treffli(^e, ^Il^enfc^ lebte in einer traurigen ?age. 3c^

erloaf^nte ganj fur^ babet;, \m lieb mir bie ?(n?fid)t \i\ire —

bnrd; feine SleuBerungen mir erofnet — einmat)t in ber 3"*

htnft fitr mein 33aterlanb (eben jn Bnnen. Qx anttoortete,

inbem er mir erft cine 9lad;ric^t iiber ^erger^ berbe^erte 8age

mitt^eilte, er ertvavtete je^t ganj getDt^, ba§ id> eine @tet(e in

!l;dnemarf annef;men tDiirbe, unb jloar fo, ba§ ic^ enttoeber

fetbft bie ©tellung bejeid;nete, ober ben bortigen ^e(;crben eé

iiberlie^e, mir eine |)affenbe anjutragen. 9loc^ l}aU id; nid;t

geantiDortet, unb bin einigermaRen in 33erkgen^eit. 3d)

Isatte nid;t ertoartet, baR er fo beftimmt aufne^raen toiirbe,

toaé id; boc^ nnr fe^r unbeftimmt fallen Iie§.

9)?eine Cage ^ier ift eigen — nnb id) fann nid;t fagen,

bag lå) ganj jufrieben bin. Gé ift end; befannt, iwie meine

SSorlefungen in Berlin biet 2luffef;en mad;ten.*) 5Iuc^ ift eS

ni(^t b(o§ bag ^ublicum, bie 3«^orer, bie jngenbtic^en 2(n*

l^dnger, bie meine 5tnfte(Iung bort n)iinfct)ten. (Sin gro§er

2;i;ei( ber Ce^rer fat)en meine 5lnfte(tung felbft aU n)id)tig an;

*) @t. Oeføgte paa .^jemreifen fra ©anmavf 93crltn, f)»or f)an forMeto

ben følgenbe SSinter (@m(i}n. Sewnetsteffritocljen 9be 53., @. 274),

%xa SBerlin l^atobe ^an ffretoet til 9K. og flere ©anfte.

8


114 %xa ©teffen«.

unb wenn ic^ afle fatfc^e S3e[c^eiben^eit hti) @eite felje, gtaube

ic^ e^ fe(6ft. ®er tron)3rin5, ber mir tt»o^( tinfl, au^erte ben

Sunfc^, niirf) in S3er(in angefteflt 3n fe^en, a(é ic^ bon i^m

Hfefc^ieb na^m — , c^ne irgenb eine ^eranUij^ung »on nteiner

(Seite. Unb fein ®runb toar ber rid^tige. Senn aurf) ^egel

ber grotte ^^ifofop^ unferer Xage tDcire, fo ift feine ^ifHo'

[op()ie bccf) nod^ nic^t ge[d)id}tli(^ getcorben; unb tøenn irgenb

ettoaé, muR bie 'ip^itofopf^ie ficf) gefd^id^tlid^ betoaljren, e^e fie

con einer S3e^crbe alé eine 3(utcritat betrac^tet tt>irb. Gine

iBe^5rbe, bie anjunef^men [rf)eint, bap bie Stcten ber t>^tfo*

fo)}^ifd;en 23emii^ungen mit irgenb einer ^^ifcfop^ie beé

jiageS gefd)(o§en fetaen, ift getDifi auf einem gefcil^rliéen 3rrtt»eg.

^ege( — ir^n felbft ^alk id) allerbingé fiir einen ber tief*

finnigften 1)enfer unferer 3^^^ ~ ^)^"'t au^erbem ein ganj

eigeneS Ungtiid: er t^at gar feine bebeutenbe ^c^iiler, unb id)

barf mid; in biefer 9iitdfid)t nid;t aflein neben ibm fteden,

fonbern id^ bin aud) gliidlidier trie er — ^ie ij>ege(iQner, bie

iå} fenne, finb jum (Srbarmen. — S)ennoc^ i)at ba« aJiinifterium

.^'eget^ "ipf^ilofc^j^ie fiir eine (2taatéii>f}ilofopf>ie erfldrt, unb felbft

Derorbnet, ba^ bie ^Sc^uUe^rer biefe '13^i(of op^ie, an ber

©tette be6 'Pf)i(ofop:^irené, gelernt ^aben fotten. SBer nun, im

ganjcn Umfange beé 9ieic^eé, auper ^eget felbft, bie ^ennt-

ni§e ber CEanbibciten Ijierin priifen fcfl, baé fiimmert biefe

ijerrn n)enig. — 5;^cc^ ift biefe Sd)irierigfeit uic^t bie einjige,

bie mir entgcgen ftct;t. t)ie empirif^en "IJ^t^fifer røaren feit

(anger ^Q\t meine ©egner — unb auc^ bie J^rommen finb

fcineétiu'gea meine GHMtner. 3c^ folgte meine Uber^eugung

unb erf(drtc mid? in meinen 33ortrdgen gegen eine jebe i^rift*

tid)e ^ecte, bie if^rc 9.1?itglieber fiir bie „Griredten" ^dlt,

unb geiftfofeé 33erfd}mdl;en ber ^^ipenfc^aft unb tunft unb aUc«

gblen unb @rc§en in ber 33?elt (5()riftent()um nennen. 5)iefeg

eingcfd)rdnfte fid^ .'perninbret)eu in cinengenben S3ibelanébriiden,

bie am Snbe aUen ^Sinn tcrlicrcn, irarb mir he^ biefer @ecte

immer mef;r junnber — unb fie fiibrt (ciber ba^ grofje Sort

— ja id) furd)te .fe()r, ba§ fie q^ oft nid)t fe^r e^rlic^ meint,


%xa ©tcffens.

115

unb mtl)x potitifc^e al^ d)ri[t(i^e 21&[id;ten ijat Mz§ iraé

biefe ^ervn [agen unb t^un, tooflen fie buv(^ ®ebet evrungen

i^aben, unb ber ^evr fcfl eé ibnen unmittelbar eingegeben ^aben

— tDoburc^ cine jebe (Sinvcbe abgefcf)nitten ift. — (Sin ^5ci)ft

einfciltiger ^JJltn\å^, ber in bcljen Sirfeln befonberé fitr eineu

t^rommen gilt, unb e? — id; str>eifle nid^t baran — fel?r el^r*

Ii(^ meint, erjcif^tte neulid; in eincr greben ®efefl[c^aft, toie er

ein ^aar Xage frii^er in einem ^rei^ ettcaø l^oren niu^te, )x>a§

feiner DJZeinung nad; bcm S^riftent^um fe^r naci)tf}ei(ig »dre,

noc^ meiner libergeugung aber fel^r berniinftig »ar, „^ gab

mir ber ^err bie @nabe", er^dt^Ue er toeiter, „ju anttt>crten"

— tca^ e^ toar erinnere iåf nid^t, eé toar ettoaé fe^r (Sin*

faltigeé. i^aft untrilltiirlid) brac^ id) Io§: „®Dtt todre 3^nen

gndbiger getoefen, mein ^err, wenn er @ie »er^inbert l^dtte

fe ju anttøorten." — 'Die fromme ©efeltfc^aft, bie offenbar

aucb »en mir eineu d;riftlid;en ©to^feuf^er cvtrartet ^atte, blidte

mi(i^ erftaunt an, unb biefe ®efd)i(^te toarb fiir ein *^aar

S^age ein ©tabtgefprdd).*)

3d; bin be^^alb toeit baccn entfernt, eine Slnfteflung in

S3erlin ju ericarten, cbg(eic^ baé ©eriid^t fic^ erl^dlt, unb felbft

(Sd)Ieierma(^er, ber toic \åf eine g-erienreife in ba§ ©ebirge

augeftetlt f)at, eé fitr getoi§ anna^m unb mi(^ gratulirte **).

Sirflid; ift meine ^iefige Sage nic^t bie angenel;mfte —

mein SSBirfungéitreié al§ Decent — mein liebfter unb toid)*

tigfter - -

ift in ^reSlau fcbr eingefd;rdntt, unb bann :peinigt mid^

je|t nod^ bie cefoncmifdje 23erlegen^eit. DaS ^efte ift bie

SRu^e, bie icf) ^ab^ fiir (iterdrifcf)e SIrbeiten, unb id; ^offe

einige^ Oute liefern ju tonnen; aud^ mu^ — leiber! — meine

geber meine @d;ulben beja^len. 3c^ gebe — ton allen ©eiten

baju aufgeforbert — bie 23or(efungen , bie id^ in S3erlin fiir

SO^dnner unb i5rauen l^ielt, ^erauéi — ein 23erfud^ einer )}os

*} X\ed» S^obeUe: „®ie SSerloBung", ber hibct)oIber en ftgnenbe

'ipolerttif, er fra be famme Star.

>=*) gorft 1832 ble© ®t. talbet fra S3re8lau til 33erlin.


116 %xa ©tcffen«.

^julaiven •3)arfteIIitng be^en, ti?aS id) tt>iU — bann eine p^i^fi*

califd^e @ecgrapl;ie ber fcanbinatiifc^en ('anber u. f.

ti). !Da

id^ je^t meine 3^^^ be^er eingetl^eKt urtb eine 9J?enge fti3renbe

®e[(i)afte t>oC(ig abgetoiefen ^abe, irerbe iå) må) bcine 83nefe,

licber dJll DvbentUd()er Beantiocrten — ja binnen einiger 33o(^en

toerbe icf) ben Slnfang madden, mein in :l)anemarf gegebeneé

3Ser[pved)cn ju erfiillen, eine Sd^rift gerabe fiir Sucb ané'

juarbeiten,*) — eine fvennbfd)aftlid)c S^arftellung meiner @e«

fammtanfid;t, bie mic^, fjoff'id), (Snd; natter fitf;ren tinrb. —

3d; fiil)te oft, be^ raeinen 35ortragen, toie notI;ir»enbig eine

]oid)t @cf)rift mir ift, iro id; bie @d)n(e terlaf^e unb in

ber 'Spvaå)z ber S^elt baé $)i5d)fte, tcaé mir gefdienft ift,

auéjubriicfen ftrebe. G§ iDvire bod) nic^té ©eringeø, n)enn ber

^ern be^en, tt)a§ bebcntenb unb tebenbig in ber t)iatnrn}if5en-

fc^aft ift, in lebenbiger (^eftalt fid) aué ben elementaren ^\u

bereitnngen ber Sc^ule ^erau^tragte, n)enn and; nur ber 2ln*

fang einer tDirftid;en, tebenbigcn, "iPoefie unb £unft unb Seben

burcbbringenben ^^aturanfid^t fid) ^u ^cigen begann. (So aflein

fann eine eigentlid; au§ unferm %k\\d} unb iBlut f;ercorgegan*

gene 'iJSoefie unb ^unft fid^ 3U geftalten beginnen. Unb —

røarum fotl id; eé laugnen? — felbft fiir bie 9?eligion, fiir

ben ©lauben, t^iirbe eine fold^e Unterneljmnng, im ©lauben

au§gefitl)rt, nid;t -of^ne ©egen fet^n. (Så iinirbe ficf) jeigen, ba^

bie Ijod;fte, eigentlii^fte, wal^rfte 3)eutung ber gangen 5^atur»

toifienfd;aft , burd) ii^etd^e 2(fleé erft 3i^f^^'"C"^*^"9 ""^ ^^'

benbige Saf^rljeit erf;d(t, bie fei), baf; ^??atur unb 9)?cufd) eine

gemeinfd)aftli(^e @efcbid}te ^ahe, baf^ bie (ireotur fcufje nad)

(Sriofung, "mk ber 9?Jenfc^ — unb n^enn baS 3Bort nid)t gel^ort

ir>irb, foUcn bie S te in e 5U reben anfangen.

)ilm\ — ©ott fegne bid^, lieber, guter 9JJt)nfter! unb beine

i^rau unb beine ^inber. 9^od) benf id; mit taufenb, taufenb Danf

an bie fd;onen Stunbcn unb an baé crneuerte jugcnb(id)e Seben.

liDein trcuer

©tcffcne.

*) ©ec §. S. g^rfteb'S 2Ktnbef!rift otjcr ®t. (®aml. ©fr. 8be 35., ®. 110).


^icere 33en!

%xa ^ai)Ul 117

V. 25. Cct. 1825.

'I)et tcrbe f^ne^, fom jeg 6cta(te big efter Splné SScegt,

»eb at fenbe big benne tt;ffe ®og, iftebenfor ben liben ^ræ=

bifen, bn i Ct'ergaaré fenbte o§*); men ei at tale cm, at

bet er lettere, at ffiære en 9?em af en anben 9?t;g enb af fin

egen, toitbe jeg, ipi^ bet tar mnitgt, uenbelig gierne Bt)tte, og

gice mine 2Upf)a6eter for bit ene 2{rf.

2ltoorHg! jeg tafter big fem 2)^ennef!e, danneborger og


118 gra gta^bet

9D?en fee! bu er ei ^etri eller ^|3auli; bu er S^rifti; bu

raaber, bu leber til bet, ber er S^riftenbomtnené 23æfen, greb,

^iærlig^eb, ?)bmt)g:^eb; ©anbl^ebsficerngfjeb for ©anb^ebenS,

ei for ©anbfigerieté Sf^Ib. 3eg f)aa6er uenbetig meget @obt

af bette bit (tbet Sfrift, og bet ffal g(æbe mig, om be flere

etangeliffe kræfter, ber tilingen „gane ^at>e fooret", eilbe fplge

bit éjempel, og gine 2)?enig^eben fanbe opbt)gge(ige iBe-

tragtninger. §»ab jeg berimob funbe pnf!e mig ælbre ®ageé

^raft tit, Dar, at jage alle ©t^ioerfcengere, alle faobe ®))otte»

fugle, alle 'iP årti mennef fer — til ^cab ^arti be enb ^pre

— ub af gorgaarben.

Sacer est locus, pueri! — Cgfaa jeg l^ar, fom bu, faa

meget ©tubent jeg enb er, forarget mig oter be 88'é 3nb--

blanbing i benne Sag. 3eg bil ei tale om ben 3nbbilbff^eb,

at be »are be, ber funbe bomme i benne @ag, at ©ifciplen

f)^x fætter fig

til jDomé ooer febe ben 2)?efter, ^an toil ^æbre;

men burbe ba ei Sljeologer funne fole, at ^otjebcemnet i

Striben mx i fig for rigtigt, til at affcerbigeé faa ^uQaxixoog?

— Og nu alle biéfe ©friblere, ber flal gioe bereé ©filling

meb i Saget, i bet ^^aab, naar '^ullien beleé, at faae en X)aler

ub igien! @om fagt! ®ub lægge fin 3Selfignelfe til bet

@5em))el, bu ^ar gicet, og ba tør iffe blot en ftor gorargelfe,

men en ftor gorbæroelfe minbeligen blioe afoenbt.

^'iin ^one, fom cibfte, jeg ffreo big til, og ogfaa ^erom,

^ar bebet mig, i ^enbeé 9kt}n ^ilfe, og taffe; egentlig giør

bet mig onbt, at jeg faalebeé uforfcetlig ^ar taget ^enbe

*i]Sennen af ^aanben, ta ^un, bel ei ^ierteligere eller o)3rig»

tigere enb jeg, men bog mere i bin 21anb funbe, og cilbe

taffet big, faalebeé fom bu fortiener at taffeé. —

:©in


gra ^ro»ft (gngelbret^. 119

gra (^rotoft) dnøellJrf ti). *)

^iere, l^uitagtebe 35en!

Si)beréIo» 21. ?ioo. 1825.

2J?eb ben l^ievteligfte STaffigelfe f^jlge be Iciante S9øger tit*

bage. 2lutenvtet^, \t)iK§ mig, uboiflev meb l^er S^lbe og 9?nnbing.

!Dog troer |eg, at benne t^'i^ilfltter iffe er ben ugnnftig.

St^^olucf „33on ber ©iinbe :r." tcefte jeg meb megen

^orn(5ieIfe; paa fine ©teber ^enfafteé »el mange S3lomfter,

men ^Tonen i bet §ele behager. — 9^eanber: „®eift beé STer*

tntlianué" l^ar jeg, berfor taffer jeg for bet gobe Stilbub. 3eg

troer, at l^an« goretagenbe at oille ubgitte en ^irfe^iftorie »il

blitoe l^elbigt, ba ^an meb fin ©em^tlig^eb »il »ære iftanb til

at gice o^ mere af ^irfe^iftorien^ Slanb, enb mange Slnbre,

fom mere gioe oé bcné Segeme enb bene Stanb.

gor X)ere« fmnffe ^rcebifen om c^riftelig SSiiébom taffer

jeg X)em paa bet oenffabeligfte. !Cen »afte næften gortr^belfe

i)o§ mig, at ^a»e gi»et mig ub ^aa tampptabfen; men ba

jeg oar mig beoibft, at jeg l^atobe føgt at unbertrt)ffe ^»ert

llbtn;f, ber funbe betragtet fom perfonligt, og fun l^olbt mig

*) ©entie 2)?.'« mangeaange SSen og 9?abo^ræp ^atobe inbfat ^am i

embebet ben 7be 9io»ember 1802, og »at I)an« jeonltgc Omgang,

mebens l^an toar i ©pielletu^). (aJJebb. ®. 144). „3eg ^atibe bog

©en" — firioer SDi. ®. 147 — „meb ^»em jeg funbe tole om be

Slnliggenber, jom iffe borte til S)agen8 Sontoerfotion". —


120 %xa 'enjetbret^.

til Saflen t>eb bette mit „govfcar for ^utfjer" — ^bem jeg

cEver 03 agter, \a jeg fan fige meb ©anb^eb: etftev, faa ^pit,

at ber gaaer faa !©age forbi, f^Dori jeg jo (æfer i f^anø Sfrifter

— faa (ob jeg bet gaae fin @ang og fin ®!iebne imøbe. —

3eg ^aaber, at 9iei^e( ^ar fenbt J)em et (gjemplar af Sfrtftet.

Qx Sem noget Sfrift af ^J?t;ere befienbt, fom ifcerbelcél^eD

betragter bet rette 5-orf;o(b mellem gornuft og ^åbenbaring

fra ben c^riftelige 2ibe, tilbe X'e meget forbinbe mig, om I^e

r-cD §ei(igi)eb t)t(be mebbele mig Unberretning berom, ^oitfct

S)e iblanbt flere anfeer for bet bebfte. SDteget i)ax i ben ipen*

feenbe bedaget mig ©teubet „liber bie ^attbarfeit beé ®(au*

ben6 an gefd^iditlic^e Ijo^ere Cffenbarung ©otteé" ; men muetigt

4^e fienber et enbnu tienligere (Sfrift.

gra 3ammf.

Dfc. 1&26.

— .'pt}ab ben i ^ooebftaben cteri^aanbétagenbe 2:ænfe^

maabe angaaer, ba fan 3ngen bitf-ge en faaban 2:enbent§, fom

er ben falffe '13ietiémeg, og 3ngcn fan miébidige, at X^e, ærebe

3Sen! aabenbar beftriber ben. SJien ^\ia ben anbcn Sibe

fl)nei? og ben n^ere 9?ationa(i^me faa aabcnbart at angribe

iBibcf og bibelff df^riftenbom; og at jeg f;ar efter ringe (2t>ne

ftræbt at oife, ^oab ben egentfigen forer i fit -2fio(b, troer jeg

^effer iffe De fan miébiflige; faa meget minbre, fom jeg ^ar

ftræbt at beftribe ben 'paa mucligft f}uman -Diaabe, og bet

glceber mig ogfaa, at "a^^ er tilfre^t^ meb klonen i mine 2ff-

^anbfinger*).

2ft 2:rabitionen ijoQ (2atf;o(iferne er "iPaocn« 3'C*i"nuft og

?5orftanb, f}oi(fen ^an foregii^er at oære ben ^efligaanb, men

bruger paa en oanfjeffig 9Dkabe til 9?ænfer og ij)erffcf^ge , for

at fremtoinge iffe blot et aanbeligt, men og et terbéligt „X)e*

fpotie" — og at berimob 9?ationalifterne bruge bereS faalebci?,

'") „X^eofogiffe Slf^anbHnger". 1826.


%xa S-ngetket^. 121

at be berceb (fficnbt be neppe inl bet) fremme aanbelig „^n>

avc^ie" og 2;øile£*(øé^eb — tnbr


122 %xa gngetbretb — ©ibbern.

imellem X)em, ærebe 35en, fom en ttfh og flar ^lænfer, og en

Tlanti fom £ant fan »ære et aanbeligt „S5?a^tcerti3anbt[ct)Qft"

(tør jeg bruge bette Orb?), ^Dort»eb f)an maa blifte ^em langt

fierere, enb for entper SInben, fem iffe er l^am faa nær be«

flægtet; (igefom og ^Dereé nøiere ^Befienbtffab til ^am opløfter

!5^em paa et ©tanbpunct, I)Oorfra a}?anbeng I)ele 33cert) mueltgt

bebre ooerftuei^.

aj?eb be bebfte S^nffer for 2)ere8 og gamitieé beftanbige

S3elgaaenbe, og i bet ^^aab , at om »i i en eller anbeu *i}3unct

itfe ere enige, eller iffe funne blioe enige, iCe bog iffe befto*

minbre tænfer paa mig meb tenffabelig ©ob^eb, l^enleoer jeg

!Dereø

i^ra 3tbbcrn.

nforanberlig !^engit>ne

©ngelbcet^.

33. 14te Decbr. 1835.

3bet jeg ooerfcnber ®em mebfølgenbe 2)2anujtript,*) for

at bebe iDem løbe bet igjennem, fornægter jeg iffe bet got^e'ffe:

„er tt>itnfc^t euc^ gu gefallcn", cg føler, at ^Børnene af »or

^l^antafie bog ere »ort fjerte nærmere, enb iSørnene af »or

9?eflection og ©peculation.

3eg funbe fortælle en ®eel om, ^»orlebeé bette 'iprobuct

af mit 2ix>^ ^oefie er opftaaet. '^aa min 9?eife firec jeg allerebe

en ©eel af be Staffer, fom ^er ere famlebe. 3eg fan enbnu fige,

l^Dab jeg ffret) i iBreélau, l^t^ab i SO^iind^en. ®et mefte ^ar

jeg bog ffrcoet ^er i hjemmet, gor ti 2lar fiben bannebe fig

ben 3bee :^og mig at famle bet til et ^eelt, og ba orbnebe bet

fig næften ganffc i ben Bi'i^ni, bet nu l^ar. Sfjor fif jeg fat

paa bet igjen, for at ffrioe bet reent, og lagbe abffilligt til,

fom jeg fif ffubt inb, ifær mob Slutningen. Slfffri&ten ^ar

*) „®abrieli8'S S3re»c".


gra ©ibbern.

123

jeg fulbenbt i benne 95inter, og beweb lagt fibfte ^aanb paa

bet ipele. ^n fommer bet an pna, t)t>ab X)e figer bertit.

Ucen Datum.

9)?an fan neppe blioe ooerraftet )paa en behageligere, glæbe*

tigere 33?aabe, enb jeg bteo bet beb at mobtage og Icefe ©ereS

^fJecenfion, bo jeg fom l^jem i ©aar ^JlfteS filbigt; og min

ferfte 3:anfe bar, ba jeg :^abbe (æft ben, at jeg [tra^ i ®ag

ntaatte taffe ®em for ben. ®ere^ Oxecenfion forefommer mig

faa trceffenbe, faa gob, et \aa bcefentligt ©upptement tit Sogen

fett> (^nab en^ber 9^ecenfion [fulbe bære), at jeg ftraj; føtte l^^ft

tit at fp


124 gra @i66ern — '^a^uhan-ÆMtx.

fer at 3ngcn ffulbe gjcette ten dldk. din falber flig en

®runb bort. 3ititb(ertib funbe jeg ^au lH;ft tK at labe bet

blioe, fem bet er, naar X;ereé Dieccnfiou maatte følvge meb

S3ogen.

3 ftor §aft, ba jeg ffat ^en og læfe, og Ijav maattet

bruge min fcrfte Xib i T;ag til at berebe mig tit min gore*

læéning.

T^ereé

gra (Stifté^rotft) |laluJian-iIliiUfr. *)

@i66ettt.

Ctem'c, ten 27. SKat 1826.

^ereé $^


gva ©tiftSpvotoft 3- ^^aluban^SDiiltter. 125

!X)e (ogfffe iBemcerhtinger finbev feg fulbelig grunbebe cg

ffarpfinbige, %va Cogifeu« ©tanbpunft ^at ©c^eUing f^atte

23an[teUg^eb teb at forfDave fig. DJJen meb biéfe 23aaben fart

man itben Zmiil It^tfelig fcempe ntob be f(e[te af ST^bfffanbé

iU;ere '^I^ilofop^er, ^oié (Sprog og gveniftittelfe^maabe i bet

§e(e ere faa inbf;l)flebe i Orb^@ft;ev og Staager, i ^aarb^eber

og Uforbøielig^eber, at bet iffe f^neé mig upaSfenbe at an=

toenbe 3(ntonii 9)?uveti Ovb paa en ftor !3!)ee( af bem ; hodie pleri-

que eorum, qui se pro philosophis venditant, ciim ea do-

cent, quæ cum didiceris duplo stultior sis quam prius,

tum in dicendo ita sunt hispidi atqiie agrestes, ut eos

illud quicquid est pingvium literarum in culina, non in

scbola, didicisse arbitreris. S^oget anberlebeé »tibe toet

9)?uretu§ ^atoe ubtr^ft fig, om ^an ^atobe fEretoet i toore 2:ibcr,

men @^.n-ogforbærtoe(fen toilbe l^an l^atoe retofet nu fom ba.

S^et Hitoer immer en ^5ø(ge af en beftemt ^terminologie, at

(Sanbt;eben i ®t)[temet for en !DeeI gaaer forloren, faa at

naar !5)øren toeb ben ene (Snbe af ^t;gningen InffeS for be

inbtrængenbe SSilbfarelfer og 202tgforftaaelfer, gaaer ©øren toeb

ben anben @ibe op af fig fetto; t^i SOknneffet fan jo iffe

aatne fine Sæber for at ubtrpffe fine 2;anfer nben at blitoe

eenfibig. ©og mener jeg, at man nof fan finbe ©runbibeen

i „SbentitetøfJ^ftemet" uagtet jlerminoIogienS logiffe SJJangfer.

5t(Iigetoel :^ar bette @^ftem, ber ffnfbe fttfte greb metlem ©ua*

liøme, a)Zateriati§me og 3beali§me, og ft)ffeltg forene 2llt, iffe

toillet tiltale mig tilfrebSftillenbe, faa megen Umage jeg enb ^ar

giort mig fer at fætte mig inb i bet« ^ierterob, og faa mange

nt;e og fortveffelige ©^népunfter jeg enb erfienber, at bet

aabner. 'D^aar jeg ^r tootoct mig op paa a)?etapl;t;fifenS ftoim«

lenbe 33iergtinber og ffnet nb i Unitoerfet, ^ar bet ^ele 2Ser*

benøatt forefommet mig ftoømmenbe i Sbealtgmené rene §(St^er,

og ^Sanbfetoerbenen l^ar toiift fig fom et totobunbet SSejjelfpit af

kræfter, ffnet i 2;ibenS og 5Rnmmeta gormer, uben at min

©iel« 2;ie, faalebeS fom mit l^egemS, l^ar funnet opbage noget

folib ©ubftrat, nogen faft og etoig 90^aterie. 2ltle ©ienftanbene


126 %xa 3. ^aluban^^Mex.

]^at>e forefommet mig fem en Ijciefte fornuft« ^^oreftiflinger,

^ot6 ^Realitet iffe funbe Benægtet, (gaalebe^ ^ar jeg »æret

tilboiettg tit at beft^are bet tanffelige (S))ørg^maal : Ijtcriebeé

1)1 faae »ore i^oreftiflinger? ligefom 3)?a{e6rand)e: t>i [fue ait

i ®ub; — cg ©ubbommen Het> [er mig bet SScefen, i l^mlfet

i)t i afleregentligfte ^^orftanb eve, tet^e og roreS. — 9J?en bet er nu

en rum 2;ib fiben, at jeg nebfteg fra bi^fe foimtenbe §tøiber,

^tor man uben g^Ibe for ^iertet ligefom fnaj^per efter 35eiret

i ben altfor tljnbe ?uft, og i faa stimer fortærer mere af ben

allerfinefte Cie^oUe, enb ellert i flere S)age. 2)hn ^feilofo*

p^i]tt ©tanbpunft 'i^ax jeg taget i tabere øregioner, følenre

©anb^eben i '^Pauli Drb: at i>i bog tun forftaae ft^ffeoiiét, og

fee alt fem i en mørf 2;ale. (Sr min .f^orijont paa benne

laoere @tanb|>unft enb fneorere begrænbfet, faa feer jeg bog

att, l^tab ben omfatter, fiffert og !Iart. '^aa et ^fl^d^otogiff

©tabe ^ar jeg o|>f(aaet min ^^iIofo)>^iffe ^olig, og af mange

(Srfaringcr lært, at ben analt^tift'e SJIet^obe er fiffrere, og i tet

minbfte for mig trugetigere og ^anbeligere, enb ben fhnt^etifte.

^iDerbeb jeg er !ommet tit 9fioget, fom jeg !atber en ^uu§*

p^itofopl^ie, et Ubtrt^f, jeg :^ar tcert af ^i5t)pcn, og fom

ft)ne§ mig meget gobt at betegne Singené 33oefen. ^enne

$»uuép!^itofo)?l^ie ^ar for mig bet gortrin, at ben er min egen, —

fiftnot iffe uben fremmeb ^ietp — , men bog i 3tanb og ©ammen*

foining min egen. ;4^en ^a^fer altfaa tit min Xaxt> og Sprang,

uben bog at bitte paatrænge fig fremmebe Stanber. S^en er

mere en DJiettiobe, en 2^anfebanbring, en 3(nffuetfe^maabe, etter

l^bab man bit fatbe bet, — en (Søgen og gorbiuDen af bet

gunbne, enb et færbigt og afftuttet ©t)ftem. ^un biéfe '^unttcr

ftaae uroffetig fafte, fra t^bitfe ber attib gaae^ ub, og tit t>bitfe

^ebetraaben gicnnem 2abt)rintt;cn immer f^cftes for at finbe %\U

bagebeien. 3)et Ebrige fommcr, fom bet fan, og fom 3?eien

fatber. !l^enne ^uuépl^itofopt^ie fortigcS bebre mcb ^-aber

^ant, enb meb be ftcfte af t}an^ ^ifciptcr og Gftcrfctgere.

3^cn t^armonerer gobt mcb (3t;riftcnbommen, t)ar fraftig unber*

ftcttet min 2:roe, og ftienfet mig mange bet;agetige Simer, og


%xa 3. ^Paluban.aRuaer. 127

mangen Cinbring i Sibeté @orger. 3eg 6etragter berfor 'r{J^iIo=

foi)^ten [om en 3Sen, af (;bem |eg ^ar mobtaget mangen 3Se(*

gierning, og bet er mig immer ubehageligt, naar jeg — fem

ofte f!ecr i bi^fe Siber — Ifører ben miøtienbt og l^aanet.

a)?an oil cnbelig, at ben ^al ocere et @t;ftem. |>toorfor oil

man iffe tiflabe ben at bære 9?oget fom ^oefien, et inbre Sito,

en a??aabe at ffue, tænfe, tate paa? dx bog iffe "iPoefie noget

anbet enb et St)ftem i be ffiønne 95ibenffaber? ^oorfor ba

iffe og "^I^ilofoi^^ie noget anbet enb et ©t^ftem i Sogifen efler

93?etap^^fif en ? a)?an fnnbe oet opoife mangen et )?^ilofop^iff

@t)ftem, f)Oori ber fun er tibt ægte 'il3^i(ofop^ie. ^unften er

uenbelig, men :^oer ©tegning, ben opfører, 6ærer S3røftfæfbig{)eb

i fit Snbre. ^'unften er uenbelig i fin eoige (Stræben og

SSirfen, men ^oert af bene 33ævfer enbeligt og SDøben unber*

lagt. ®aa(ænge ber er 3)?enncffer paa 3orben, oil ber immer

gioeé en ægte ^^itofopf^ie, og en p^itofop^iff @ogen efter

©anb^eben; men meb be metap^t;fiffe ©peculationer« ©robring

af ben, og 3nbelnffe{fe af ben i bereé ft^ftematiffe gæftninger,

oil bet neppe nogenfinbe blioe ftort beoenbt. 'X^og, ^aoe oe(

biéfe ©pecnlationer ogfaa et 33ærb; be finbe bog ©anb^eben

i S3rubftt)ffer og enfette ©traafer, og enb og bet minbfte Srub^

ft^ffe af ben er jo en foftelig "^erle. — !l)og — jeg for-

jtræffeé, naar jeg feer titbage paa bet 9}?eget, Ijer er fammen*

ffreoet, — og bet fun om mig felo og 2)?it — tutter ©goiSme.

S)et turbe oære for meget for S), ^.'é 2^aa(mobig^eb, og jeg

maae bebe !t)em om 2;i(gioeIfe. — 90?eb bet oprigtigfte S5nffe

om, frembeteS at be^otbe Sob og jDeel i jDereé 33enffab og

for mig faa opmuntrenbe ®ob^eb, er jeg ftebfe 3)ereg

ærbobigft ^engione

3. ^atuban^ajiitflcr.


128 gva 3. ^alu\>an>mMtx.

£xa Samme.

Obenie b. 30te SKai 1827.

Zx^tk ©ang i'ætter jeg '^'cn til -papiir fov ret inberlig at

taffe ®. |). fer ^^ereS fierfomiie ^rei> af Gte 9)Zartii fibft*

leben, og 5lf^anblingen „om 3I;rifterne",*) fom fulgte meb

bet. 3cg oitbe iffe alene meb Unbfeelfe, men enbog meb [traf*

fenbe iSeli^bebreibelfe crinbre mig, at faa (ang %it er fjen*

gaaet, inben jeg Setoibnebe min Zai, berfom jeg iffe cibfte meb

mig fe(i>, at min Stooen ^aobe en »irfelig unbfh)(benbe, om

iffe a(be(e^ retfærbiggiprenbe ®rnnb. 3tf^anbUngen tæfte jeg

ftraj; begierlig. ^en bett;fte et @ebeet i »er aanbelige 9^atur,

:^»or meget tar mig bunfett, og fom jeg ofte ^at^tt giort

yorfcg ^aa at trængere bt^bere inb i, nben at bære bler>en

tilfrebf^ftiUet oeb mit Ubbi^tte. X). §. maae berfor troe, at

jeg meb inberlig ®læbe greb iTereé »eilcbenbe ^aanb for at

giore en ni)e 23anbring. 211t, ^cab X?e »ifte mig, iaa^ tt)beligt

for mit iBlif, faa jeg befteint funbe orbne og abffille ©ien*

ftanbene. ipi^ab jeg faae, fnnbe jeg Ijenføre til egne erfaringer

og iBemærfninger, og ba titlige mange nt)e SSete til biberc

gn'emtrængen i benne inbre 9xcgion bifte fig aabnebe web ^ere§

gcrelfe, folebe jeg mig meget tilfrebé, og inrfelig tafnemmelig

imob 'Dem efter futbenbt Sætning. 9Jien nu ^abbe min

S31t)ant unber 33anbringen fat abffiUige ^cro og 9D^ærfer beb

^Steber, Ijborfra Dibere Unberfpgelfer og S^anfereifer fiaa egen

^aanb ffulbe begl^nbe; og ben 3bee o|.^ftob l?oé mig, at jeg

bilbe lebfage min ©frioelfe til T)em meb nogle af min egen

Unberfogelfe^ S'i-'itgter. !5)ert»eb bar ©reoet nu blebet til et

Slrbeibe, fom en 9)Zangfolbigl}eb af anbre paatrængenbe 2lr*

Beiber l)inbrebe mig fra at nbfore nogenlunbe tilfrebSftillenbe.

jTette er ^obebaarfagen til min lange Xaut^^eb. 3eg t>ar

giort ^Hegning paa et 'il3ar 5^age6 Ctium, fom nu i l^enbeb

*) 531. @fr. 1.


gra 3. «PaUtban=3«iiaer. 129

tre SDkaneber tf fe ^ar »ifiet inbfinbe fig; og ba jeg feer, at

jeg bog paa benne Sibe ^anbemobet tffe »it bftt'e mtnbre be*

ffceftiget meb (SmBeb^arbeibcr og ©frberter enb ^ibtil, troer

jeg bet rigtigft at giøre Ijoab jeg ftraj burbe l^abe giort —

bringe ®em min ^iertetige Zat uben pf>itefop^ij!e Setragt*

ninger. ^unne biéfe ba fiben f«>Ige, l^aaber jeg, at be »tfle

b(it>e mobtagne meb ©ob^eb.

35or ft)enffe Dr. gaber l^ar i biéfe !Dage paa n^e cp-^

taget ©triben meb bet ®runbt»igf!e ^arti t>eb at ubgii^e en

21f^anbting om: „^Borbibt jlroeébefienbelfen l^ar aneret til at

beftemme, I^toab ber er fanb S^rtftenbom og ægte d^riftetigt".

3cg troer ntppt bet er tt^ffebeS %. i benne If^anbling — ber

ifte engang f)ar bet for fig, fom 'i)ax\§ „5 iSrece",*) at fomme

i et beleiligt Øiebltf — at ^atoe tilfrebSftillet enten ^Tl^eologen

eller '^^ilofopl^en. |)an§ rene Stoer for ©anbl^eb, og rebelige

(Stræben for at finbe ben, er nmiéfienbelig, og l^øift agtoærbig;

men bet l^ar enbnu iffe ubgicerct i l^ang tænfenbe ^ooeb, og

l^an gribes altfor le&enbe af be Sbeer og @^népunfter, fom toife

fig for ^am, ^tortoeb ^an blioer eenfibig, og gaaer meget forbi,

fom burbe »æret bemærfet og taget meb. §an§ ®aioe til at

forflare fig ft>neé mig ubmærfet, men ©far^finbig^eb til at

abffifle ^Begreber t


130 gra ^aIuban*aWu[(er - gra )Blm\iix ni gru $Ra^5ef.

^(ato.*) — ^\)eiiQ ^ax jeg faaet 5:ireften6 bogmatifle gore*

(æltninger. I^en ©og behager mig fcerbele« meget, og jeg toeeb

iffe (ænge at ^a'ot Iceft 9Zoget, ber faatebeé f)ax tiltalt mig.

Cm jeg, efter et enbnu iffe fufbftænbigt 93efienbt|7a6, tør

bømme, bifbe jeg fige, at jTtoeften [narere bit giøte Slpofe i

^ogmatifen enb ©c^Ieiermac^er. §an§ 30?aneer ^ar 9li^e^eb,

og er — for mig i bet minbfte — paa mange @teber ret ooer*

raffenbe og prægnant.

!D. |). bitle mobtage min gientagne Xat for bet jTilfenbte,

og tillabe mig at beoibne ben o^jrigtige .'ppiagtetfe og §en=

gioen^eb, i^oormeb jeg :^enteoer

Dere«

ærbobigfte

gra Jlpfter tit gru Kcljbtk.

SJJin fiereftc D^iece!

3. ^alubatt^SWiinct.

fiioben^a»n 18be Cct. 1827.

jDa jeg i SJJorgen iffe engang fetaer Xitb til at ffri»c

nogle Sinier, faa faaer jeg enbnu minbre 2;iib tit, t)Oab jeg

bog faa gierne ønffebe, perfontig at bringe 3)em be 2l)fonffninger,

font jeg af mit inberfte ^terte mener J)em. 9}Jen ba

beg nogte, om enb iffe mange, „brune Øtne" fomme ub for

at fee paa. 3)em i SJiovgen, faa ttit jeg bog tabe bem mebbringe

bette iBeoiig for, at jeg 'i)ax tænt't paa Xixn i 5lften, cg

gcrfiffringen cm, at jeg ogfaa ffat tænfe paa A^em i 3}tcrgcn.

^oab jeg tcenfer, be^ooer jeg iffe at fige, men bet er Saf for

*) 2)emie ?)ttnng ertnbrebe W., ba ^an ftere Uax efter, i en ajeceiifien

af „@tengani5er=93ret5e", ffreo (SL @fr. 2. @. 363): „9?aar en for=

træffetig 2Kanb, i et ©reti ti( 9tecenf enten, ^r ubtrtjft fit £!nf!e for

ijore SiberS )>f)i(ofop[;iffe Stræben faa(ebe8: „noget mtnbre 'plat o

og noget mere 'itrif toteleé", ba tiltroebe »i aiiiks Ijan^ 2Rening,

forbi ti »ibe, at f^an tngentunbe tænfcr paa at nebfcctte §iin unber

2)enne, cUer mener, at 'iJJIatoé 2Ianb nogenftube funbe unbucere'g i

$(jtIofov^I;ien, men at f;an fun mener, „at bette er gobt formebetft

ben nærcærenbe 9Job".


gra a)h?nfter til gru diahbd — ??abbef. 131

tncget ©animclt, cg Søn om meget ^Jh}t for 5)em og bertoeb

for o§ alle,

!Den lide grønne 33og, fom følger meb, er fun en maabelig

@eBurt3bagi^''i]3re|ent, ba ben oel itk fan interei^fere 3)em ftort,

men bog fan occre 9?oget at ftugc*) for „et Sgern." ^H§ bet

fomme gcbe Sgern, l^cem jeg nu, fiben jeg er flt^ttet inb fra

gorl^aa'6ningi°^olm, iffe mere møber, naar bet £1. 4 gaaer inb

ab 33efterport i fine egne egernffe ^Betragtninger.

@ub oelfigne 2:em, og teen! ftebfe oenligt ^aa

3)cre§

rnfcU

^atlii). 2lbe Det. 1827.

Seg f)av meb færbeleS 3ntereéfe „flugt" bet libet ©frift, **)

ber »irfelig er et 2}it)nfterf!rift, ^»orlebeg Sontroterfer ffufle

føre« meb fanb f)umanitet, uben paatagen '^cUteéfe, l^cilfet

ogfaa the right honoiirable Sir opposite***) erfienbtlig paa^^

ffiønuer, cg fan min ©temme ^eri »ære faa meget mere umiS*

tcentetig, ba jeg, fom bu Deeb, i en ftor ®eel af Qtoæftionen

er mere enig meb ^am enb meb big. 3 ipenfeenbe til ben nu

gicengfe 3}Zening om ben altfor ftore g-olfemængbe funue )di

ubentbitot not" fomme til (Sning; ligetebeé i ^enfeenbe tit be

(StuberenbeS 2(ntal; meu »or fornemfte ©ibergeuté er r §en*

feenbe tit Discere et scholæ et vitæ, ^toor bet forefommer mig,

fom man, »eb at afbige fra ©fotereformeng o|3rinbetige 3bee,

mere og mere nærmer fig til ben gulbfcergffe (Scl;olaftiftt;eb.

9^ptteu af at lære grunbig l^atin erfienber |cg ****); ©atonen

*) „§an flugte to af S)eve8 'Sprcebifencr, mebens jecj ia'otbt fjoiig

.^affe", ffiett gru 9t. engang.

**) „Om Univevfiteteta og be tærbe gfoIerS greqbentS" (S8I. rog er et fortrinligt og enefte 2)annelfe6*

mibbel", ^abbe 2JJ. ffretiet (@. 291). „S)e gamle @^rog labt fig

9*


132 %xa mmt

af at (ære gvunbig ®ræff for 25ibenffabémanben f?ler jeg

»eb fetc at erfare (Satnet beraf; men nu ipebraift? for 3ffe*

tl^eologen! nu ©rceff for ben t^orbenbe @tat^embcb§manb!

flutbe ei letenbe @prog, og fremfor alt 2)?atf?ematif, benne

fanbe Medicina menlis, t>ære ^am gaonligere, materiel og formel

»etbæbigere? X;et »ar SonfiftoriaflaugSaanbcn, og enbnu mere

enb bet, 9?ectorerneS 9)Jefterffab§ftoragtig^eb , ber fra iSegtjn*

belfen af faftebe ben nt;e Snbretning Slnftpbftene i S3eien cg ^in*

brebe ben i fin ©ang, for fiben at 'b^xaah^ fig paa, at ben

gif iffe. ®og — bu »eeb mine Sbeer t faa ^enfeenbe, jeg

Debgif bem i ^ine Dage offentlig, uben at br^be mig om, bet

falbteé Øientieneri, og oil l^eller iffe fornægte bem nu, uagtet

mine t)ngre Colleger i t5flcultetet ne)3pe oærbige at l^øre engang

paa mine gammelbag^


gra 9ial;6ef — gftrup. 133

bom, at fce ©tubercnbe iffe buebe til ^vorretninger, men at

man maatte i^cere opi^Dj:et meb fennen. „33 egen" »ar ba og,

fom bu »eeb, bengang ej;ctufit) S;:^eologten, cg at ftubcve 3ura,

3)?ebicin o. f. fr. at flaae fig fra ©egen. ^ift not Dar bet

og, at gatinffoterne ba meget forfaibt, at f. d^. af 9, fom fra

i^rue)1ote beponerebe meb mig, §al»be(en att »ar faa for=

brutfen, at man »ibfte, ingen of bem fif mere enb 2lrtium, og

af ben


134 gra Q^xvip.

et ^^antcm, bev uben ®runb ^ar ffræffet: ligefcm bet længe

t)ar cocvct min ftati^cefcncmijte d)erbei}iiéintng, at alle 9[)Ji^ =

for^clb i etatélegemer af Iji'm cg (ignenbe Slrter bebft, fiHreft

cg natiirligft »ifle ubjeDne fig feb, — ^ccr ©tatéfti^relfen iffe

paa en nnatuvlig DJ^aabe, enten »eb Sltjang etter utibige £)p'

niuntringer, fcio foraarfager bem. 3ngen betræber bog gjerne

ben 25ei, fem Grfaringen »ifer at »ære ufremfcmmelig. ©er*

imob funbe jeg »et tænte mig ©a»ntig^eben af, at baabc

Sfcteftt^enbierne cg Uni»erfitetéftipenbierne Me»e paa ben ene

^ibe færre, paa ben anben Sibe, »eb at faniteS, ftcrre, faa

at be funbe i;be ben tirfelig trængenbe cg »irfetig »ærbige

gtnberenbe flæffetig Unberftcttetfe. — S^erfcm X^. §, enbnu

»itbe titiabe mig et ^ar S3emærtninger, mere i SInlebning af

enb imob S^ereé Unberfcgelfe, ber gi»er ®tof tit faa mange

ftatifiif! * »ibenffaSelig intere^fante betragtninger: ba »ilbe jeg

fer bet førfte meb |)enf^n til »crt Uni»erfttet i ^jeben^a»n,

en ®tab, ber tætfer faa mange lærbe cg bbgtige D^^ænb i alle

gag ogfaa ubenfor Uni»erfitetet , t»i»Ie cm, at bet »ilee »ære

faa »anffeligt Btanbt bem at finbe buetige (Sjraminatorer.

(ij:aminaticnøfcnften er iffe »anjletigere, enb at en^»er ung

iDocent maa ubc»e ben, og beg fæbcanlig ubø»er ben bebft,

juft forbi ^an iffe »eb tang "ipra^iS er bte»en entété, faa at

fige, af egne DJtentnger, fom f^an fræ»er af Sjraminanben.

(5ftcr min C»erk»iiéning »ilbe frie (Smbebeftubier, iffe verba

iiiagistri, men magistrorum , ftørre Upartiff^eb etter enbogfaa

btet Ufinnet af Upartif!t;eb , ^»ilfet egfaa er l;berft »igtigt,

Cp^or af iD2anubuctien§»æfen, fem efter^aanben bræber Uni-

»erfitet^5ftubier, bli»e be nærmefte gebe i^etger af en Oieform i (Sm*

bebée^-amina. 2)2anubuctiené»æfenet f^neé at rebe geil i Uni*

»erfiteterneø 23æfen eg 3nbretning, ^»er bet finbeS. Uniterfi*

tcter fe(» t;a»e i »iéfe 9??aaber o»erte»ct fig fet», fiben Sog*

trt;fferfcnften b(e» ubbrebt og gjorbe munbttige i^orebrag, »ift

iffe e»crf(ebige, men minbre neb»enbige enb i 9}?ibbe(atberen.

!X)et »itbe b(i»e lettere ubenfer Unteerfitetet at finbe gobe

Cfj'aminatorer, naar man biépcnfercbe bem fra at epminere


gra eftrup.

135

paa Satin, ©er toilbe »ære meget bunbet toeb at fætte gobt

S^anff i @tebet for, ofte ftet, ?attn toeb flige Seitig^eber. 3eg

toeeb af egen (Erfaring, at gærbig'^eb o: en færbig Stunge i

9?omerf^.n'oget bæffer mange tf^eologiffe @l)nber, og at ben

mobfatte ©gcnffab Bringer mangen brac Sanbibat til at for*

ftnmme. !i;^ettc æbfe (gprogé ©tubium f)ar n^aatbicletig, fom

jT). §. Bemcert'er, en mangefibig 3nbf(t;be(fe paa UngbommenS

S)annelfe. 5D?en bet miSBruge^, Baabe »eb at BrngeS formeget

og urigtig; bet miél;anble§ atminbelig»iié, og Ungbommen mié*

]^anble§ t^eb en urigtig UnberbiiSningémet^obe. 9^aar en

©tuberenbe Bar @prcget§ ^Oogif og ^^'^rmer inbe og forftaaer

fin ^laéfifer, f;i>ab oi( man ba mere af et bobt @prog? —

gnglcenberen ft^arebe fiffert '^JJrof. 2:^ierfcl^ for I)urtig*); »ar

@»aret enb iffe eenfibigt, faa tor bog Intienbelfen nep^^e

gjøreé paa alk ©tater, dn engelff Sorger, ©mBeb^manb,

^arlamentéitaler (ærer langt mere Baabe for fit offentlige og

fit pritate Cito af en Sioiu? og S;^uct;bibe§, af en (Eicero og

S)emoft^ene^, enb »i »eb famme @tnbier. Slffiniteten i ^lational-

djaraftecr og i a(t bet, fom conftituerebe 9?om og (Snglanb, er

langt nærmere, ©nglænberne ^ænge »eb bet gobe @amte mere

enb nogen anben 9?aticn og opret^olbe gamle Snftitutioner,

om enb iffe bi^fe Snftitutioner og bet gobe ®amle ere be

aWerBebfte. SSiftnof I;a»e mange (Stemmer løftet fig mob bet

nl}e Uniterfitet i Sonbon; men ere bog iffe be 16 inns of Court

i London, be mange mebicinffe ©foler ber og anbetftebé t

(Sngknb,^ bet pneumatiffe Snftitut i ©riftol, bet pl)l)ficaUil*

d;emiffe Snftitut i 9^en)caft(e o. f.

». Sebifer paa, at Uni*

»erfiteterne og Unicerfitetøftubierne i (Snglanb Bcl)øtoe en 9?e*

form?

2)?. fcrtæKer i (;itn 2(fbb(. , at 2:f)ierfcf} „{jatobe f^urgt en inbftcjté*

fiilb Gngfænber, ^tocri i)an troebe, at ben fibfte og t^piefte ©runb

til I;ang @tat8 glcv »ar at føge. Snglænberen ft>avebe ftraf og

iiben at Betænfe fig: „i toor clagfiffe 0|)bvagelie og i be @am(c"

(@. 292).


136 gra Sftrup — gogtmann.

3eg gjentacjer min Zat for ben belæring og ^Ih)bel|e, 2).

|).'g Unberføgeffe i)ax forffaffet mig, og 6eber, at mine u6e*

tåbelige S3emcerfninger hiot maae af ^em anfec^ fom Setoifer

paa ben O^^mcerffom^eb, t^ijovmeb jeg ^ar tæft -Sfviftet.

3)?eb færbe(eé ^piagtelfe

'^m^ ærb^Jbigfte og forbunbne

gva /øfltmann.

§. ©fltup.

Sotoe, tfn 3tie »Kartå 1628.

^ereé f)øiærD. bebeé paa bet bebfte at unbfft^lbe, at jeg

førft nu tafter 1)em for S^ereé cerebe 8frit)e(fe af 18be San.

!Cet glæber mig meget, at ben n^e Ubgaioe af min Sære*

bog anfeeå af ®em for en forbebret Ubgate. — 3fær taffer

jeg !Dem bog for 9}?ebbetelfen af 1)ereé ^.anfer om Sroeé*

betjenbelfen *). 3eg tilftaaer, at ©ereé iBetragtning beraf

l^ar bragt mig mere i bet 9?ene meb benne @ag. ®og til«

laber jeg mig enbnu at bemærfe, at jeg blot l)ar fagt, at

STroen po.a ^^aber, @øn og Retlig *2(anb er ubtr^ft paa ben

renefte og !(arefte 2)?aabe i bet SlpoftoUffe @V)mboIura, men

jeg ^ar iffe fagt, at S^reenigfjebéfæren nar „uboiflet" beri.

ajJen juft bette anfeer jeg for et ftort j5ortrin teb @^mb.

Slpoft., at bet paa en reen Bibelff og !(ar 2}?aabe fremftiller

SCroen paa ^-aber, @(5n og 21anb fom ben fanbe c^riftelige

^Troe. ©ernæft er bet færbeteé »igtigt, at bet faa omftænbe*

(ig, eller maajtee rettere faa inbftænbig, inbfljærper 2:roen paa

ben f;iftoriffe gf;riftué o: paa ben oirfelige Sl?riftu^. g-rem«

beteS er »Symbolet faa fort og tlart, faa fimpelt og riigt, at

jeg toirfelig enbnu troer, at man fan falbe bet, meb ^enf^n

til alt bette, bet renefte og flarefte llc>trt;f af ben d^riftelige

Xxot paa ®ub gaber, @øn og ^etlig*21anb. fertil fommer

*) @ee Slartb. @fr. 1. @. 60 fg., boormeb maa fammenficlbco 2)?ebb.

@. 288: „ben 2:roe8befienbeIfe, jeij i mange 3lai' \)Xin 9.ltorgen \)ax

gientaget for mig jeltt."


gra gogtmann.

137

bete beDiiélig ^øieSdlbe, bete rimelige Ubfpring og umibbcl&are

UbcifUng af S)aabéformuIaven. ^llt bette f)ax »tftno! giort bette

@^m6ot til, ^toab bet er, bet enefte dniinbelige Ubtrt^f fer ben

rfjriftelige Zxoe. 33i l)ax>t intet anbet. 33iftncf inbe^olber ben

Retlige @frift be rigefte Stementer til et faabant, og er bet

enefte gt;Ibige gnnbament for et faabant. 2J?en (S en ^ e b mangter,

fom bog er Hpbt^enbig. — X)cq tjax (S(;riftu6 felo paa en toié

2)?aabe gicet I^iint alminbelige Ubtr^f i Orbene 9D?att^. 28,

19, og ^irfen ^ar fra be ætbfte Siber gfort biéfe (S^rifti Orb

tit fit @l)mboI, ^tjilfet opijøkx bem enbnu mere eller gitoer

bem (igefom fortrinnet for be (5brige gubbommclige Orb.

gra Samme.

SovBC, ben 13. 2lpvi( 1828.

!X)et gjorbe mig oirfetig onbt, at bet iffe tt;ffebeé mig at tate

meb 'D. ^.

i ^]5aaffeferien. !Deet6 'Sereé mange forretninger,

4 ^ræbifener i en 3^ib af 5 'J)age, beelS ogfaa mine g-orret*

ninger eller SSrinber fortoolbte, at jeg o|)fatte at beføge 'Sjtm,

inbtil bet oar for fitbigt.

— Dmftcenbig'^eberne titlobe mig, ba ieg bar i ^f^jben^

^a»n, iffe at ^øre mere enb een af ®ereé "iprcebifener, nemlig

(Sfjærtorgbagapræbifen i @lotgtir!en. 3eg ft^nteé færbeleS bel

om benne ^ræbifen, fom om atle !©ereé 'iPræbifener, og ben

tar beøuben færbeleé |3aéfenbe unber biéfe Dmftænbigl^eber, ba

partierne »ifle forfjættre I)inanben eder ubelulte l}inanben af

|)errené SOienigljeb. 2)?en jeg mao bog tilftaae, at noget af

^ræbifenen gif taBt for mig. !Der er bift en ^^-eil i ben l^irfeg

Sugning eller i ^ræbifeftoleng @tit(tng. 3eg fan flet illc

libe, at "^ræbifeftolen ftaaer faa labt fom et Sat^eber; '^Præbife*

ftolenS §øibe flal minbe om, at berfra ffal ubgaae en 9??>ft

^erobenfra, og at ber taleé i en ip


138 gra gogtmann.

ba jeg bicft ©tubeiit, 1808, ba ^irferne i ^i?s&en^atn, paa

faa Unbtageli'ev iiæv, [tcbe tcmme, cg bermeb fammeniigner

ben næroævenbe Jib, ba !ii(l?ererncé 93cængbe iffe fan rummel

i ^otoebftabené ^ir!er, faa finber jeg benne g-oranbring faa

ftcv, at ben ft}ne§ utrolig i faa fort en 2:ib. 3 be fmaa

£jobfteber er bet berimob enbnu for en ftor !DeeI, fom bet

tar for 20 2(ar ftben i ^jobenl^atn ; men abfliflige af bent ere

cgfaa faa u^elbige at i)a'o^ meget flette eller maabelige ^ræ«

fter. §er i Sorøe gaaer ber næften ingen i St'irfe uben

©folen og nogle fruentimmer. 2)erfom Slecerne iffe ffulbe

gaae i ^irfe, »ilbe ber mangen ©tsnbag ingen ©ubétjenefte Mi»e

l^otbt. !J}ette er i mange ^enfeenber iffe gobt, og bet er og»

faa ffabetigt i ben ^enfeenbe, at ^trfegangen bliC'er betragtet

fom et |)oberie, fom 2(cabemtfterne førft funne flippe frie for.

Dr. Grarup mebbeelte mig unber mit Cp^ofb i ^jøben*

l^atin 9)?omenterne af fin "^(an tit en n^ (ærb ©fote, fom

l^an bil oprette. §an^ ^lan fan maaffee ubfpreé af ^am feb,

fom er ir>rig berfor, og i en ftor Stab, l^ttor ^an baabe fan

»ælge fine Særere og bælge fine (Slecer. 3 en^ber anben

©fole og paa et^bert anbet ©teb bilbe flanen bære uubførlig,

^bilfet ^an og tilftob, ba jeg fagbe l^am bet. 3)et, fom 6e*

l^agebe mig meeft, »ar ben „inbb^rbeé S^ifciplin" , fom ^an

tænfer at inbføre. ^an man faae bet fat i 23ærf, at 3^ifcip*

lerne felb l^olbe S^ifciplin, faa ijax man »unbet meget, iffe

blot for ©foletiben, men for !3)ifciplerneg ^ele Sit>. Xeno*

V^lion fagbe til fine ©talbrpbre: berfom 3 eie enige i at ^olbe

ober S^ifciplin og at ftraffe Snfuborbination, ba funne 3 for*

»inbe 2:abet af ©eneralen ^leatd; (fom "iPerferne ^aobe fanget

og bræbt) ; t^i ba f;atoe »i 10,000' ^leardjer iftebetf or een ; ba

cre bi uoberbinbelige. ^fjoget lignenbe fan figeS om X'ifcip*

ler, fom felb bille I;olbe ober !^ifciplin. a)?eb bem fan man

ubrette noget, af bem fan man bente meget. T'en 3)ifciplin,

fom bærerne alene ffuUc l)olbe, bringer let et fjenbtligt %ox'

I}olb mellem bem og X'ifciplcrne, l;biltet ogfaa ffaber Unber*

bii^ningen og Ubbannelfen uberegnelig meget. Xlji bet er


%ta gogtmami.

139

fanbt, f^eab ben faniine Keno|)^on figer: at man ec5ent(tv3 fun

tærer neget af ben, fem man etffer. l^et er meget ffabeticjt,

at ^^orljolbet meflem Ccerer cg ©folebifci^^ler ofte er faabant,

at Salter (Scott meb 9xette fan fige: „en ©fcteniefter fan

tigne^ meb een DJknb, fom [fat ftribe en (jeet ®ag mob en

l^eel ^ær". g-oiTeften inbe^olbt Grarups '^(an meget, fem

jeg maatte misbillige; men jeg fan bog iffe tillHigc^clbe bet

Ønffe, at bet maatte tillabeé f)am at gjore gorfogct meb en

faaban ©fole.

9J?en JBrcoet er aflerebe for langt, og Siben er Meocn

mig for fort.

33leb SSrbøbig^eb er jeg

gra Samme.

3)ere§ ^engione

fR. ^ogtmanti.

igorøe, ten 8. 'Diaxtå 1^29.

3eg er Dereé ^øiæro. megen S^af fft;fbig for 3^ere§ meget

ærebe ©frioelfe af 24be 3an. b. 1. S^ereé gunftige ®om om

nogle af mine S3emærfninger bar mig tigefaa fjær, fom ®ere§

3nbfigelfe mob min t^'i^emftilling af gorfoningélæren *). 2i)i

jeg Ifører gjerne faabanne aloorlige og grunbige 3nboenbinger,

om jeg enb iffe fan ganfte ooerbeoifeé »eb bem. 3eg l^ar i

I?ine ^emærfninger iffe egentlig oillet gioe en f^tbeftgjørenbe

i^remftilling af ^^orfoningSlæren, men jeg ^ar fun bittet mob*

fige ben 9^ubelba(^ffe og ant^be, at en anben g-remftilling

beraf oar i bet minbfte antagelig efter nforfaftelig. 9[}laaffee

jeg en anben @ang faaer ?eifigf;eb til at uboifle benne ^ære

mere futbftænbigt og mere titfrebéftiftenbe, og ba ffutle be

Semærfninger, fom T>. §. ^ar ocerct faa gob at mebbele mig,

iffe blioe ooerfeete, ^oretobig bemærfcr jeg biet, at „©i^nb^^-

*} „SPemærfninger i 2{n(ebntncj af SxubelKacfi'S Siecenficn af '^. @. 'StiiU

fers ®i)ftem i ben c^rtftel. S^ogmatif" CDi^t tbeol. ©ibUotbef, 14De

«mb).


140 ^va j^ogtmann.

fortabelfe" og „gorfoning" ft;neg mig fun bevi forftjeflige, at

ben fibfte er g-orDiøning om ben førfte. |)erfov ft;ne^ mig

cQ,]aa, foruben mange flere ©friftfteber, bette ©teb i iBretoet

til ^eSræerne at tale: „^^ox ber er ©t^nberneø gorlabetfe,

ber er iffe tænger Offer for ®t;nben". Zifi bette bil bog no!

fige, at^bor @l)nbéforIabeIfen er, ber er ^^orfoningen fulb*

bragt. — 3 f)enfeenbe til ^oab 'D. §. ^ar bemærfet om

©tebet 1 3o^. 1, 7., at bet ffulbe bære bebifenbe for ben

fæbbanlige gorfoning^lære, maa jeg bemærfe, at 1 3o^. 1, 9,

fom bermeb maa fammenligneé, ifte f^neé at tale for benne

gortotfning, ^bié ber nemlig oeb „ben fæbbanlige i^orfoningS-

lære" ffat forftaaeø satisfactio vicaria. Qeg gjentager for^Jbrigt,

^bab jeg tilforn offentlig l^ar fagt, at g^riftué biéfelig ^ar

forfonet o§ meb ®nb, cg at jeg ingen Xrijft bibfte eller ^bbe

uben benne gorbiéning; men jeg troer ogfaa, at man tffe

gjcr bel i at bille beftemme gorfoningømaaben for ncie; t^i

berbeb fan man let inbftrænfe gorfoningené 53ett)bning og

^inbre bene 33irffom^eb. Cæren om satisfactio vicaria f^neS

mig at bære et eenfibigt i^orfcg )i^cia at beftemme ^orfoningenS

a3?aabe, fom om bette bar bigtigere enb gorfoningen felb.

Sjette er en alminbelig ^eil i bogmatiffe ©t^ftemer. !t)og er

bet biftnof ingen geil, at man forbrer et ffarpt og noiagttgt

Ubtri^f for en^ber bibel)! og d^riftelig


gra gogtmann — 9iat)tcf. 141

Jam moesta quiesce queiela,

Lachvymas suspendite matres,

Nullus sua pignoia plangat,

Mors hæc reparatlo vitæ est.

Quidnam sibl saxa cavata,

Quid pulchra volunt monumenta,

Res quod nisi cieditur lllis

Non mortua, sed data somno?

5[)en banfEe '^[alme er en fri Dwerfcettelfe af ben latinffe; men

l^iin er, om tffe ffjønnere, faa bog enbnu mere liolig og

^jertettg enb benne. S!)et er ifcer benne |)jertelig^eb , fom

gioer »ore gamle '^falmer faa meget 3Scerb, og fom fatoneS

faa meget i be ni^e. 3 famme gamle "ipfatmefcog, fom er nb*

^mt af iBog'^anbler S^Jrgen §oIft, og tr^!t i ©or^Je 1642,

fanbt jeg ogfaa et 33erø, fom jeg ofte l;ar tæn!t paa i finter.

jDet l^ber omtrent faalebeé:

SRaar SSinter tommer meb ^ulb og grop,

9)?eb @torm og @nee biin btotbe,

gorftjn D§, ®ub! meb ålæber og ^d%

%xeU D§ fra (Sorrig og Obibe!

©er er noget f orunberltgt bebægenbe i faabanne fim|)(e Drb. —

tiære 3ob!_

gra Bal)l)ek.

S3af£e:^. ben 15. TOai 1828.

3eg ff^nber mig ot taf!e big for ben fanbe DZ^belfe, bine

faa f?iertelige og fanbbrue Drb ooer »or gamle ©rober 38*)

l^ar ftiænfet mig; ber er intet at '\iaa^ af, og intet at (ægge

til, alt er fulbefte ©anbl^eb og intet uben @anb^eb. 'tfflxn

^one, ffiønbt i fin nærbcerenbe libenbe Sl^ilftanb iffe meget tit*

boielig til benne @lag6 Sæéning, ^ar Iceft bet meb iffe minbre

Sntereéfe for bets bramfrie ^iertelig^ebé og ©anbfcerbig^ebé

*) „^teBenberg ", ^ar SDi tilfotet otoenotiet.


142 gra SRa^bef — Steffen«.

(Sf^Ib, fcer iaa (ei>ent'e gienfalbte ^enbe ben ^ebengangne og

toore mangeaarige noie 3Senffa6f^[cr6inbelfer, at bet giorbe ^enbe

cnbt, iffe at ^ate t^ibft ^an§ Sorbefcevbébag, for at tunne

efter fin elftelige SDkabe bunbet ^am en ^ranbé; (jun taffer

big »eb mig.

S)er bliter i Siften fagt en ^rolcg af rnig ot»er ben

©ortgangne i iBornpS @e(ffa6, ^bor jeg iobrigt, ^»ié jeg

enbnu ^»be noget ber at fige, »ilbe tifraabet anben ^pifle*

bag og anbre (Staffer ; "iProIogen tængeé jeg efter bu flat

fee, ba bi, faa meget be foriliellige '^unfter, f)borfra bi gif ub

og ^Dor x>i gif ^en, titlabe, faa temmelig gaae ^aanb i

i^aanb.

3 ®aar ^olbt jeg i 8ogen en S[Rinbeta[e o»er min 50

5Iaré 23en ^o(m; ogfaa ben glceber jeg mig til at fenbe btg,

ffiønbt ben naturligbiis ifølge fin Speciattenbenté for big maa

^abe minbre 3ntereéfe; men jeg ^ar ogfaa om ben bet ^aah,

at ben, fom vera vox imo de pectore, oit Ⱦre big tifmaabe.

^ra Steffens.

X)in gamle

SBrobet 6.

»reétau, ten 2]. Decbr. 1828.

Sieber 2)?l^nfter! )3laå) einer fo langen Unterbre^ung

unfereS ©rief»ed>felé fomme iå} nun tcieber ju bir. ^eute

fangen meine 2i?ei^narf)t§fericn an, ba^ 3af;r ndf;ert fic^ feinem

Scf)luB, unb bie ^dt riicft an, in tt)elrf)er id; mid; ju fee*

fcf^ren |>flege — ba fod ba^ erfte ^då)m meiner S3efe^rung

fe^n, baé ic^ micf) an bid> »enbe, ben [tiflen ©unb erneuere,

ber, friif^^eitiger aiå alle anbere gcgriinbet, ein gcf^eime^ wec^*

fetfeitigeé 33erftdnbni§ eben iiber baå ipeiligfte fdnif, unb burd^

atlen SSed^fel be6 Sebena nnter()iclt. 3rre i(f> mid) nic^t, fo

oerftef}en tinr unS beper, ak° bie D^leiftcn in biefer bertoorrenen


gra Steffen«. 143

Gin S3erøet« bafiir røaven beine gcfammetten Sliiffa^c*)

mir, bie 93Zibbetbcr|}(; feit fel)r (anger ^^it i" [einen ipanben

i)at unb noc^ immer nid;t abtiefern )x>iU. Sind) er [d)at^te fie

fef?r i}oå) nnb tootlte eine .^ritif in ber ^aflefd^en ^iteratnr*

jeitung liefern. Mn eé tuirb n)oI}( nic^té baraut^. ®iefe

?eute fteden 5U tief in i^ren beftimmten @treitigfeiten, in Un»

terfud^ungen, bie, mogen [ie gelef^rt fet;n, boc^ |ene Un6efangcn*

^eit entbe^ren, bie einen fveien iBIid itber einen jeben i^ort*

f(f)ritt nnb iiber ben inbioibuellen Sert^ frem ber ^emu()ungen

erlauben. llleé ift in toflem 3^i^[P^tt jertrennt, nnb Seber

f)at iiå) mit ben Ubrigen »erbi^en. SBie eg t^oric^t fet;n

wiirbe in einer @e[eflfd)aft bie Slufmerffamfeit fiir eine ru^ige

©arfteflung ju ertcarten, n)enn ein n^itbe^ ©ejanfe bie ber«

fammelten ®dfte in unru^ige iBetoegnng gefe^t ^at: fo barf

and^ in ber Siteratnr nnferer jTage nid)t§, toa§ nicf)t an bera

d;aotifd;en Sreiben 5:^ei( nimmt, anf banernbe ©eac^tung 2ln«

\ptnå) madden, ^aé mic^ am meiften gedrgert ^at, ift bie

tooflige Unfd^igfeit ber Sente baSjenige jn fa^en, tt)a§ mir at§

ber fc^iJnfte SJorjug, befonberS beiner literarifc^ * gefcf)id)tti(^en

Unterfud)ungen, anf|3rad>, bie beutndC)en @puren eineS griinb*

lieden ©tubinm ber 8eøftngf(^en ©c^riften: jene anmnt^ige,

geiftreid)e ^eic^tigfeit gefc^ic^ttid;er nnb titerarifd)er Sombina«

tionen, bie, inbem fie bie 2(ufmerffamf"eit fpannt unb feft^dtt,

jugteic^ bie lebenbige (Sin^eit iiberatl bnrc^bliden, unb fd)on

im Slnfange ben ©d^Iup al^nben td^t; jene ®nr(^fid)tigfett ber

T'arftellnng, bie id) iDa^re '^o))nlaritdt im toovne^mften ©inne

nonnen mijd;te, bie au§ ber coUigen ©elDalt be6 o^nIid;en ©(^riften nnferer S^age bermipt

wirb, fo fd)eint fetbft ber @tnn bafiir terfc^tDunben.

jDu bift — lå) glaube fd)on feit tdngerer ^dt — Son*

feåfionariné — unb id; g(anbe, bap bie ©tellung, befonberg

*) nJi.'S „^(etne t^eologifd^e Sc^vtften" (Subeel af be otoeufcr nætnte

^tf^anbUnger, og enfelte anbre, i Coerf.).


144 gra ©teffenS.

6e^ bem religicfen @inn ber ^cniginn, bir lieb fe^n mxi.

3c^ ^pffe &alt me^r tjon bir ju erfa^ren. —

3c^ glaube, ic^ i-jaht bir nirf)t gefc^rieben, feit \é SlopeUen^

bideter »urbe. S)ir tøirb eé flår fei^n, ba§ icf> mein eigencé

Seben barftellte, imr toon ben ®d)(acfen ber SKirflid^feit befreiet,

ba§ id) lieber bie gereinigte 33af)r^eit finter einer abnditUd^en

5^id>tung t^erbergen tr^ollte, a(é jene f)ert>Drgebenb mid) felbft,

burd^ afle SBinbungen unoermeibtid^er (Selbfttaufd^ung, in einem

terjerrten, »erunftatteten ©i(be barftellen. 3c^ bin baburd^

2)lcbe getocrben, befonberé be^ ben i5ranen — bie toid)tigften

S3ud)[)dnb(er bieten fid> mir aU 33erleger an; id) fann ^offen,

Sd)rtften, an treldje id^ feit jtranjig 3a^ren arbeite, auf eine

»ort^eil^afte ^Beife in ba« ^nblicum ^u bringen, unb balb

werben, ^cff' id), alle meine Sd;ulbcti getilgt fe^n. Sé ift

mir felti'am ju DJhit^e, inbem icb biefe ^offnung auéfprec^e;

benn feit meiner friisen 3ugenb »ar id) nie fc^u-tbent'ret) , unb

id) ^alte Scbulben fiir bie gefdl)rlid^[te irbifc^e ©c^ulb. — —

gra 5trffcns.

»reerau 20. april 1829.

3eg ffrioer big i al S'aft, at jeg er befficeftiget meb en

ftor 9?ei|e, fom jeg til antræbe tit Sber. 3eg reifer ofter

Serlin — ^»or min Sone og ©atter bliter ^oé bereé ©e*

flægtebe — cg ccer 9)ftab tit ©tod^otm — tit iBer^etiuS —

berfra o»er U^>fala tit S^riftiania — befcger min (gifter i

93ang cg unberfeger 3ptunbierget, cg femmer berpaa igiennem


gra ©teffeng — 2«pnfter til gru 9ta^tef. 145

3eg l^otber bet for faave cterfløbigt at ffritoe et Crb

toibere. §oor meget Ijax jeg at fige — og fremfor at(e a}?en*

neffer big — min- tibligfte Ungbom« 2Sen — og fremfor alting

efter at jeg ^ar læft bine 5lrbeiber — bine ^ræbifener ifær*

beteé^eb. — ^il« afle SJenner.

®in troefafte

iHpftm fibftc S3reb tii %xn m^M.**)

Wm tint, ftere 9Jiece!

©teffctté.*)

18. Det. 1528.

3eg ffvit>er bette i 2(ften, ba jeg t 5D?crgen ttblig itte fan,

cg ba jeg bog loil, '^t ffat »ibe, at jeg oiéfelig "paa benne 19be

Det. tænfer paa jbem, fom paa en'f)t>er anben. ®ub git^e, at

jeg funbe tænfe mig 3)em fem fæbt>anligt, om enb Itbenbe, beg

omgioen af iO^eget, fom tivfelig o^muntrebe 3)em. 2J?en jeg »eeb

bet t»el, at for Skiben ere Sibelfernc mange, og Opmuntringerne

fun faa; imtblertib ere biSfe ber bog ogfaa.

g)toorIebe^ fcliter man taalmobig? fagbe Xt fibft. -Seg

»ecb fun dtt, nemlig, at man ganffc, ganffe, uben 3^orbef)oIben=

fjeb, gi»er fig i @ub§ §aanb. 3)ettc er aflerebe 2;aaImobigf)eb,

fan ée figc; men bog iffe albeleg; bet er en Sortfeen fra iu

belferne, for igien, naar man nøbe§ bertil, at fee t)en paa bem

meb ftorre 9?o. Og »inbc Dt førft nogen 9to for ©ielen, faa

faaer ogfaa Segemet mere 9?o.

®ub nære meb 2)em, fierefte 33eninbe! og unbe o8 aHe,

at 2)e fnart igien maa cære iftanb til at gfæbeé og gtcebe,

fom tilforn.

2)ere§

l^engicnefte

5. % 3JJ.

*) (germanismerne ere be^olbte. — ®en ^er omtalte 9ieife ^r @t.

forBigaaet i ?etoneté6eflritelfen.

**) ^Jt^lig funbet — tigefom be otoenfor mebbeelte fmaa SBretoe fra ^am

— mellem 5Rabbef§ efterlabte 'ipa^irer. — @mlgn. 9Jfebb. @. 152.

10


146 gra ^a^Ul

ticere 3o6!

gra Hal)bfh.

©flHe^ui'ct, 26. ^M, 1S29.

Xu[inb S3elf{gnel[er ocer big for bit [ibfte ficere 23eføg;

cmfDCECebe hun d§ uf^nlig — og ^oorfor iffe? — Ijax ^un

gienfunbet, og gienfienbt, og gienelffet fit ftiønne ipievteS

mangeaarige 5)nb(ing§oen; ben, bet i 6ebre !Dage tar fjenbeé

6ebfte 9^^belfe at ^cre; ben, ^un enbnu i be fenefte 2:iber,

ba l^un iffe mere [aalebeé tunbe ^øre ^am, ^eIIigI)oIbt fin

^citebag »eb at Icefe. @ub »elfigne big! faaban ^iertelig

Xah er Goangetium, om bet enb iffe finbeé i nogen Son*

corbantg; fommer ogfaa fra ben 2{anb, qui facit in nobis et

velie et perficere quodvis opus boniim.

!^en gemt^tfutbe æble ^r. iBrun f)ar »eb efterretningen

om min ^one§ Jiøb tiljlrecet mig et fanbt 23enneBref : enbnu

^ar jeg iffe funnet otoerfomme at ffrice l^enbe tit; men jeg

beber big ^ilfe og taffe l^enbe paa bet inbftænbigfte fra mig.

— ®(em enbetig ^efler iffe, at unbffi^Ibe mig ^oé min celbfte

og æbtefte 33el^nber Cce 2JJafling, om jeg iffe i^ar iagttaget,

^bab jeg ffi^tbte bet 33enffab, ^an og ^an§ giennem faa mange

2lar l^æbrebe min ^one meb. ©et ligger mig paa ^ierte, at

benne min Unbjl^tbning bringeé bem.

9D?ange ^ilfener —

jDin gamle trofafte cg tafnemmelige

tiærefte 3ob

!

33en og ©rober,

SBatfe^ufet, 23. gebr. 1829.

3eg ^ar fænge længteé efter at tabe big ^øre noget fra

mig; men jeg ^ar, fiben oi faaeé, iffe bæret uben to @ange i

*) gru 5Ra^bef« XpbSbag »ar ben 21be Son. 1829.


gra 9?a^bef. 147

iBt^en, ben ene i SegracelfeSævinber, ben anben en Siften, ta

jeg gif af 33eien for mig feb — paa Scmebie, og flørte nb;

S^orébagene unbtagen, ba jeg gaaev inb i ©irectionen og ligelebeé

fiører ub; efterfom jeg ^ax faaet en jøbiff Slngft for at gaae

paa 3ié, ifcer fiben „^nfe" bræ!!ebe Slrmen, ba jeg iffe toeeb

noget i^cerre at tænfe mig, enb et faabant ZiUæo, til min øb*

rige ©temning og ©tifling.

iDa bet imiblertib ^ar glæbet mig nfigelig, at bu I^atobe

»æret faa tilfreb^ meb mig oeb bit ficere ^eføg, toit jeg bog

iffe gierne forf^nlbe benne bin gobe 5Dlening, fem om jeg nu

^aobe foranbret mig til bet toærre, og »il jeg ba ff^nbe mig

at gi»e big ben t^orfifring, at jeg troer, bu enbnu ftebfe »itbe

finbe mig, fom bu forlob mig, ^iertelig bebrøtet, men mit

gamfe 33a(gfprog tro: „!t)oc^ toax aucf> ©otteø 9?at^fd)Iu§

baé"; ja jeg ter enbog tilføie, at jeg ofte, og enbnu i ©ag,

i benne frtjgtelige 3iøointer, ijax taffet ®nb, at ^an iffe fob

^enbe giennemgaae alt bet til Segem og @inb S^r^ffenbe og

SSaanbefutbe, bi^fe ©age meb bere^ mange ©(agtoffere, titbeels

af ^enbeé ©t^gbom, »ilbe ^atot for ^enbe. Dceratt ^ar t>or

§ebengangne talt trøftenbe Orb til mig i ^ølgenbe, fom fromme

ejegcbe ^anne 2. forleben mebbeelte mig af et >trøftebreb, l;un

»eb ^enbeé S3rober^ !D(5b l^acbe tilf!re»et ^enbe, og fom jeg

^ar afffreoet paa et ^ap (^»orpaa ^un ©agen før fin ©øb

tilffreo mig fin fibfte fierlige @æbbel) meb Ocerffrift: Tibi dic-

tura puta: „^bab jeg egentlig ^r »itlet fige big, funbe jeg

fortere og ffiønnere ^abe fagtmeb nogle Orb af 8 ab ter: „Slfle

©tetblid>en fe^en im geliebten ©eftorbenen ben STob nur —

aber ber ©laube tt)ei§ nic^té »om Stobe ber Sieben. SBenn

bie 8ie6e flaget, fo fragt ber (Staube: t»a§ flagft bu?" — 3St

»itle berfor iffe, gobe ^anne! q»æle ^ierligl^eben i »ort iSr^ft,

naar »ore (Slffebe Bortri»eg af »ore 21rme; men »i »iHe ba

fremfatbe Giroen, og føge at giøre ben ret Ie»enbe i oé; t^i

fun ben er mægtig til at læge »ort ^ierteS ®aar, og bringe

flagerne til at forftumme paa »ore l^æber".

10*

a


148 gra 9ial)bef.

SJ^iiibft troefce ^un fiffevlig, ha ^un fer nu i}el tolc,

fiorten Slat fiben f!ret» bette til ^enbe, ot bet t>ar for mig,

^un ftret; c! men atter bette er en f!iøn iBefræftelfe paa ben

forlige l^ignelfe om Sæbemvinben mcb ben gobe Sæb, ber,

uben at oi bromme berom, i bet oi foerbeé meb oor 5)eet

beraf, ofte f)enføreg, ^bor »i minbft anebe, og bærer ^unbreb*

folb j^rugt. — 3^ og — bet er jo iffe mig, ber flal forfi^nbc

„Orbet" for btg; altfaa bette fun, at bu fan fee, at bet er

min ærlige 3bræt, at oære @ber t>ærb.

2It min Softer iffe ^ar ootoet at bofætte fig paa ©affe«

l^ufet, ifær ba l^un i Sommer troer at burbe tage op til min

aanbelig og legemlig foruIl?ffebe iBrober i 9?orge, oeeb bu for*

mobentUg, famt at r^^^elia 3^retrlfen, ba jeg giorbe fjenbe gor«

flaget, i ifølge bet 2:il6ub, ^un i SSinter giorbe min ^one,

meb batterlig 9?ebebon(}eb mobtog bet, at (jenbe^ i5aber ^iertelig

famtt^ffebe og bifalbt bet, og at IjenbeS gamle æble iBebfte*

mober paa ivrebenéborg , min ælbfte elffcbe 33eninbe, 3)lab.

9?Dfing, af futfct f)ierte gao fin 5^atterbatter fin SSetfignelfe til

at forfobe i^enbeé uforanberlige Ungboméoené gamle tunge

1)age, oeeb bu formobentlig 311t, men oil jeg bog ^ibfætte, at

bu fan fee, jeg ffionner berpaa.

Coeralt ^ar ben Ijiertelige ^celtagelfe, ber »irfetig I}ar

føgt mig, fra be offentlige 9)ttringer beraf, Ce^lenfdjlageré,

3ngemann^, ^^x. iBrun^, ?h 5^at}ib^ — et toclfignet Stt^ffe af

for gamle 2unb, ber fommer i næftc „2^ritogencia", ei at for='

glemme — inbtil be uaflabeligc, ber baglig paa faa mange

53?aaber mpbe mig, oæret mig ufigelig i^elgiorenbe, faa meget

mere fom jeg fpler, at jeg fft^lber l^enbeé faa ualminbelige, og

ualminbelig paaffiønnebe 33ærb ftørftc !X)eIen beraf; og enbnu

toeeb jeg, ber ftaaer mig en ftor !DeeI faaban 2lanb6 og

^ierteé ^^belfe fra fiernere 35enner, ^. 9)JoIler, ^^r^jnbfteb,

'^. 21. ^eiberg, maaffee Steffen^, oel mulig l'unsi, fra Ijenbe«

f^amborgffe og fielffe 35enner ofo., tilbage. Zc offentlige i}ax

jeg ifinbe i fin 2:ib at famle i et libet vf)æfte, fom SJtanuffript

for 35enner, til ^oilfet jeg ba agter at UH big ffrioe en 3 nb*


gra 9tat)bef.

.149

(ebntng, ba jeg ingen »or 2lfbi5be ficerere og fierligere ipaanb

toeeb at anmobe berom.

„Om jeg ^r cpgitet „(Srinbringcrne""? 2^Devtimcb! jeg

er i futbt Sirbeibe bermeb; men, ficerefte 33en! be faae en langt

anben i5^i"»e, ba trium fila atra sororum »ille gioe en ^ibtil

ufienbt 3flæt; og be nt;e[te ©rinbringer, om enb iftc for*

trænge be gamle, bog nforjagetige tage bereé ©teb »eb


150. gra JRabbef.

meget »elfomnere t>ax micj juft i ®aav benne bin ®ace, ba

je^ i Cijcrgaarg — ber, ^bor jeg l^ar Drbet at fovf^nbe —

l^aobe berørt famme førgetige S3egben^eb, efterat 'i}au omtatt

ben fort foregaaenbe ©læbeéfeft, meb bi^ie Orb: „Og bøb

enb f)an,

„^er iseier ?itoet8 ©or^ og ©læbe

^aa jamme iCægtffaal ocj meb jamme SJægt,

Utoentet tummer mprfne bieje ®age.",

ba trt)fte fe(» bette et ubebragetigt ærtoærbigt 3nbfeg( paa l^ine

foregaaenbeé 2ltmeenfrl;b : at ben bar noget anbct, bcbre, æb*

lere, tærbigere, enb en tetfinbig $Ke[ibentøuiængbeg 9!)htnbét)æir,

rebe til at jnble »eb 2(It, at bet bar bet trofafte ^anncrfotfø

ærlige og inberlige ©eeltagclfe i ©fiolbungeflcegten^ ©læber,

fom i bene borger." Og maatte bet ba »el glæbe mig, at

fee, ()bab jeg for min $>en[igt fh^gtig ^bbe berørt, fra bit

inbbiebe Slalefteb, og gienncm bine ben ^eUigfte ©anb^cb biebe

?ceber, t^æbbet og ftabfæftet. gor mig l)abbe iobrigt ben ipe«

bengangne, I;bem jeg albrig l^ar feet, en egen Sntereéfe berbeb,

at min Slone, ligefom bu, ^abbe beføgt ^enbe, og talte om

l^enbe meb fcerbeleé S)eeltagctfe.

:4^ct glæber mig, at 3 faa fnart f(t;tte nb i bort 9?abotag,

og !ier(igen tænfe paa bet gamle i8a!feJ)uué, fEiønbt bete |)o*

bebe trone er affa(ben. C)>^elia og jeg tage i biéfe T)age ub

til min gamle 9}tab. 9?ofing paa i^rebenébcrg, for at jeg ber

l^albtrcbfinbétVbcnbe ®ang, etter i bet minbfte ^albtrebfinbé-

tt)be ' Slar^bagen efter førfte ®ang, fan ^o« l^enbe l^øitibelig*

l)Dlbe anben 3unii. ^aar bi berfra fomme tilbage, fce 3 o«

\)D& Gber, meb I;bem jeg birfelig glcebcr mig til benne @om*

mer at ffnlle |>lcie ©amqbem. @ p ie Iler up § bage bliber bet

ci; men jeg maa fomme i^u, ^bab jeg nl;§ anførte —

©ub »eier 5?itetS Sorg og ©læber

3 SRetfcevb«! ©faal meb 23it§bom8 93ægt. —

S)in gamle


tiærefte 33en!

gra gtabbef. 151

21. San. 1830.

3eg fottimer fva toor eljlebe |)ebengan9nea @ra», l^tior ieg

^r »æret l^enne, ot l^ænge en S3Iomfterfranbg om ben 9?o[en*

bu^, font beteejner ben. gra bette 3)agen? cg mit ^ierteS

SCnIiggenbe gaaer jeg ooer tit bet l^oitibetigere og Retligere, at

fatbe big, l^enbeg t?|3j)erfte og fiærefte 33en, bit 33enneløfte i

aJiinbe, fom bu i bit fierlige :^reto of 4. 9)?artii*) gato mig:

at flette en Oe^Ienfd;ldgerg og ^enbeé


152 gra m\)hd — iBrønbfteb.

— 9}Jange, mange ^il[encr ti( bin ^uftru , Ijtié

futbe SScerb for big jeg faa ufigelig føler paa en 3}ag font

benne! 3J?ange, mange li^ttetige ?Iar meb t)tnanben! — bet

er ben 3$elfignetfe, en gammel ^en af ipiertet meb !!taarer

l^fer D»er @ber t bette Øieblif, og fom inberlig og ^ierteltg

gientageé af (Sberø 3$eninbe ^iin ®ibe ©tiernerne.

jDin gamle

oprigtige, ^øiagtenbe og erliænbtlige

5ra Brønbrtcb.

95atis, 30. 2Iugu|l 1830.

3eg (otebe iDtg i mit fibfte iBreo for en tre Uger

fiben, at jeg fnart tjilbe tilftrive 5}ig igjen om „t^ore egne

2InUggenber", og orbentligt befoare bit fjære 23reD, I)Oorti( be

ocerorbentlige iBegit>en^eber, ^toorom jeg [ibft mclbte !t)ig

^loget, ba, enbnu mibt i |)t^iroeIen, ingen Sib etler d\o tet*

nebe mig. 3)?en ©u foreftiller '3)ig lettelig, at jeg itfe fan

bære t^er tilftæbe i benne 2;ib, uben at agte paa benS 2^egn,

og beftræbe mig for at opfatte faa meget fom mueligt af be

^er ubførte ^anblingeré (Sammenhæng i min egen Grfaring

og Otjertoejelfe (atterebe bette ubfræber en t)ig 3:tb§ 2lntoen*

betfe); bernceft l^acbe ^ine ftore S3egi»en^eber ptubfetig ftanbfet,

fom ai anben ^cerbag^ ' i5orretning , faa og for mig be ®pe^

bitioner til St^bfftanb, '4)anmart og (Sngelanb af mit 33ærté

anben !5)eel, ^bormeb jeg fibft i Sulii SDkaneb oar beffæftiget,

og fom jeg nu i 5luguft, ba ben ocerfte Xummel t>ar forbi og

iBvarricaberne efter^aanben igjen forf^^anbt af 'Parig'é @aber,

fcrft maatte førge for; og enbclig Ijatjbc jeg tornet iBoiéfonnabe,

^ræfibent for 2Iaret i Academie des inscriptions et belles

lettres, at forelcefe, i Søbet af Stuguft, en 2tf^anbting af mig,

•) i 22. %pxU 1830.


gra SBrøttbpeb. 153

og ba ifan ^olbt faft paa mit Søote i benne ^eufeeube, c\tf mig

nu n^tigen o»cv en ^eel Uge bcrt meb at gjenuemgaae cg pifle

toeb bet granffe i bemelbte min 2(f^anb(ing. — @aa(ebe§ ^ax

jeg iffe før nu funnet ^olbe Orb til ©ig.

3eg t^if nu flet iffe omtale granfrigS og "^olitifenS, men

»ore egne ©ager; om ^ine oi( jeg btot i gorbigaaenbe fige

faa meget: at jtingene ^er gaae meget bebre, enb man, faa

fnart efter faa »olbfora en 9^l)ftetfe, funbe formobet, og at

baabe ben n^e ^onge Sonié ^^ilip^^e og gamle Safal;ette og

begge ^amreneé tebenbe a)?eblemmer og be n^e SOIiniftre (|)o=

»ebperfonerne i bette ftore 'Drama) næften i %{t, i bet minbfte

i 2l(t :^»ab fom :^ører tit ^ooebfagen, opføre fig fom bet

b^gtige og rebelige 3)?CEnb egner og anftaaer. ©litoer ber !i;ib

bertil, inben bette Sreo f!al afgaae, faa ffrioer jeg Dig enbnu

om be fibfte Uger« mærfeligfte S^ing et ^oftfcrlptum; — ^»i«

iffe, ba looer jeg Dig, Du ffal faae bet meb en af be føl*

genbe "ipofter. 2111erførft nu 9^oget om bit ©ret) og om oore

^jære, baabe be bortgangne og be lettenbe.

^»ab Du f!reo til mig om ben uforglemmelige S3iffop

ajJiinteré Døb og ^oab Du fagbe foa fanbt og hjerteligt oeb

gamle ^. 2. $Ha^befø @rao,*) ^ar rørt mig bt?bt, inbtil 2;aa*

rer — bog biéfe mere milbe enb bittre; t^i tigefom Sn^tjer,

troer jeg, ber l^ar en t^ølelfe af legemlig ©unb^eb og iffe er

altfor magelig, ttil, »eb at fcerbe« oibt omfring, efterl;aanben

bænne fig til iffe at frtjgte for Slfftanb i 9?ummet, faalebeé

»il nof og (Sn^oer, ber rebelig beftræber fig for at bele be

S^blereé Zxo og ^aab, tiblig »cenne fig til at føge Sægebom

for be fmertelige @aar, fom Stiben og be bortilenbe Slår meb*

'"^re, ber, ^»or benne alene er at finbe: i ben funbe og

ftore Xanfe om ^enen« ^uué^olbning i Stanbem? 9?ige og

om »ort gi» i g»igl;eben. — ©amle 9?a^bef foarebe mig fel»

flere ©ange i 1827 paa mit ©pørg^maal: ^»ormcb er Du

nu beftæftiget? „meb 3ntet; ber er Sntet mere i mig." ^an

^irfel. ?etag^eb«taler, 2bet 33inb, @. 268 ftg.


154 %xa iBrenbfteb.

I^atobe i ©runben 9?et; ben mærfi^ærbige gamle 33æ^t trængte

til en Om^tantning, i ^acen af et anbet iBaffe^uué. —

3 ben fjcere, el|!t»cerbige og t mange 2;ing faa ft^nbige Sd\]top

DOciintcr t\u ber toiftnc! enbnu 9)ieget; men @ub ^ar anbre

og bebre Qgne i Slanbené 9iige , :^i>or bette friere »it

uboifle fig. 3eg tog engang et gacfimite af 3faac ^^hwton^^

egenf;ænbige @friot i en engelff ©tambog, og ^ceftebe bet,

ba bet er mig bi;rebart, foran i et (5j:emplar af bet banfEe ni^e

jleftoment, fom ben æble DJ^iinter forcerebe mig i 1827, og

^oori 'i}an ffreo: „jTil min 93en og SD^ebarbejber i GommiS*

fionen tit Sieoifion af bet 9^. Z.'§ banffe Cocrfættelfe: "i|?rof.

^. D. Sr


gra S3vpnbfteb — ©teffenS. 3,55

bitbe i benne ipenfeenbe fcreflaae, at Man enbelig iffe oberiler

fig meb bet @a(g af faninie, [cm jo »cl mau finbe @teb. !5^er

er »el haa't^ i 9)h;nt|amlingcn og iblant be nbflaarne (tilbecIiS

antife) ©emmer ofi\ en ®eel nbetl;beligt, men ber ere cgfaa

mange fjælbne eg foftfcare ©tuffer, og jeg er af ben a^Jening,

at man hn beftræbe fig fer at gj(jre baabe biéfe (Samlinger

og S3i6(iotf;efet (ber I)ar mange fjælbne S3(jger, ogfaa min*

Dre @!ri»ter om 91orbené tibligere 2;ttftanb og Clbfager,

^toilfe ifær »itle føgeé i Sngelanb) oel befjenbte i Ublanbet,

baabe ber, i (Sngelanb og i £^bff(anb, inben 2(nctionen f^olbe^.

iDette fan iffun ffee Deb at ubfætte benne til ncefte ^-oraar

efler (Sommer og imiblertib forfcerbigc og nbbrebe retteligen

(tfcer i (Sngelanb og i^er) en gob Satalog, fom Del ba l^elft

burbe flrit^eé paa ^xan]t. 3eg troer nof, at jeg i benne f^en*

feenbe fnnbe »ære til gob S^ienefte, ^m& jeg »ar tilftcebe; men

maaflce fan jeg fnart fomme; jeg f;ar i bet minbfte ben ftørfte

5lttraa bcrtit, I^imS jeg fnart fnnbe faae be 2(nliggenber, fom

angaae mit 33ærf, reglerebe, og jeg tænfer nof, at bet fnart

ml It^ffe^ mig. —

(^un bet førpe S3Iab er o^^becaret.i

5ra Btffffns.

Sregrau, 10. gebr. 1830.

Sieber 9D2t;nfter! Qå) fcl)reibe bir erft »on einer ©efc^dfta*

angetegen^eit — — —

9lun (SinigeS iiber beinen fleinen Sluffa^: „8ogifrf)e S3e=

merfungen iiber bie 3bentitdt". 25a^rlic^, bu ^aft 9?ed^t:

©eele unb 8eib finb abfolut Derfc^ieben. !^ie (Seete, gereinigt,

toie fie ®ott jugeprt unb jur Seeligfeit beftimmt ift, nenne

i^ bie etoige '^erfonliéfeit, baé Unfterbticf)e in ung, bie Ur*

geftalt, bie, mie ein gefe^etter @ngel, in Stunben ber 5lnbarf)t,

ber reinen Ciebe, ber f;eiligen 33etrad;tung felbft an§ ben 3"9^"

be§ ©efid^tS, aué ben leud;tenbeu 3lugen I^eroorbric^t unb tr>e^»

miit^ig an haS Qlenb ber ^dt erinnert, bie nur in tooriiber*


156 f^ra iSteffeng.

ge^enben Sfugenblicfen fo f>err(td)e6 bulbet. ©u l^aft 9?erf)t, fo

»enig aU bie ^lanp^ einerle^ ift mit bem entfatteten e — aud) in i^r ru(;t ein Sc^metterling,

»ie fpnnte biefer fid) fonft au« t^r entfalten? — unb toir

fvagen: ift biefer in ber 9xau^e uevborgene ieben,

entgegengefel^t ; bennod) ift ber l^eib »on ®ott, ift felbft g6tt=

Iid}er 2(rt, bie unfterbtidje ®eftalt einer etuigen 9^atur. S)a]^er

glauben mx an einen neuen ^immet unb eine neue (Srbe, an

bie Unfterbtic^feit beé Ceibes, obgteic^ er ftirbt; bat)er fonnte

ber §eitanb fetbft im irbifdjcn i^eben terfldrt tocrben, unb fo

fi(f> 5n ber, uné« t^er^iillten, erøigen Platin beé 33ateré empor*

fd)tinngen; bo^er regt fic^ ber Gngel in un§ unb blidt tt)e^=

miit^ig au« ber »erfunfenen ®efta(t ^eroor - unb bort tDer=

ben tt>ir getDip bie Sbentitdt ber @eele unb be« Seibeé on*

fd)auen. Olii^t ber i^eib iserfinftert bie


gra ©teffen«.

157

9fie(^eiif(^aft geforbert lr»irb, baj? fie fagt:

fonbern ber \?ei6, ben bn mir gabft. —

nirfit id; roax eS,

Saé bu mir iiber meine ^D^ocetlen [d)reil)ft, ift mir un»

eublirf) angene^m gett)efen. — 3^ie Sente meinten, ic^ toiirbe

'i)Jci3enen fi^reiben in gett)D^nIi(^em ©inne. Slber — id) tootlte

eine '^ft)d;cIogie auéarbeiten, unb idf) iifcerjeugte mir: eé gabe

nur eine bid^terifc^e. ©aé bunfle Sii^ten ber fam^fenben

@eele — ba^ Cic^tlDerben, baé 33erfinfen, ber ganje jtDeifel^afte

^am^f ift nur in bem ?eben, bnri^ bo^ ^eben, nur alé @e*

fc^ic^te moglic^ — alé reine 5Bi§enfd)aft unbenfbar. 3(^

fc^reibe noc^ eine — eé fe^It eine, bie ba« innere ©treben

unb ^dm^jfen me^r gefcnbert bon dufeeren 23er:^dltni§en bar*

fteflt — unb an biefe*) arbeite ic^ fe^t. 3Benn fie ganj ncr»

tpegifd^ tcirb, fo ift baé tDeniger SSorliebe fitr 9?ortr»egen, até

bie fiinftlerifd^en SSort^eile, bie ein frembartigeé, entfernteS

l^anb barbietet, bie mic^ ba^n beftimmten. — Sltie Sud^^dnbler

beftiirmen mic^, unb icf) fi3nnte retd) toerben — aber ic^

ivifl nic^t.

3ci> mu§ leiber fd^Iie^en — iå) t^abe »iele ftorenbe (^e*

fc^dfte. 3(^ bin je^t — toaé mic^ fe^r iiberrafc^te — nac&

fo furier 3eit jum jtoeitenmal)! 9^ector, fonft jiemlid) gefunb,

unb gran unb ZoåfUx ebenfafliS. 9)Jein S^ieffe ^enrid^ ift nun

feit einem 3a^re ©tubent, unb fd;eint ettoaé ju »erf|3re(^en

id) glaube in ber %^at, ba§ er ein guter Slr^t tcerben faun.

^å) toerbe il^n Dftern ober DOHc^aeliS nad) Serlin \é)idm.

@|)dter foll er fid) in ^open^agen i^ractifd) auøbilben, ja fogar

bie Slnatomie repetiren; ben !Ddnen fofl er bie 33oIIenbung

feiner 93ilbung berbanfen — baS toiU id;, nic^t ai\& "iPoUtit',

fonbern toeit eé meine reine Ueberjeugung ift, ba^ bie practifd^

mebicinifd)e ©d^ule ba fe^r tiid;tig ift. — Unb toarum foKten

meine \?anb§Ieute einem gebo^renen S)dnen jutoiber fe^n, toeil

er feine erfte 2Iugbi(bung l^ier ertoarb, l^ier anfieng, tt)o bie

auégejeid^netften 2(er^te in feinem SSaterlanbe fdjto^en? SBaS

*) „SWalfoIm".

;


158 gra Steffens — "^aiuban^mMix.

tu mir baviiber gefd;rie6en i}ait, troftet mic^, unb id; f;offe,

man iDivb meinen 9?cffcn nicf)t aué feinem 23ater(anb aué*

fd)Uepen. SKenn er nur tiid)tig \Dirb — aik& iibrige fiimmert

mic^ wenig — unb er mag [id; burd) bie Selt l^elfen, toie lå^

e§ get()an ^abe.

S55a§ bu iiber beine S3er^dltni§e fagft, ^at mid> fe^r ge*

freut. ®IauBe mir, anå) in religiiJfer 9?itdfi(i)t fttmmen a>ir

innigcr mit einanber uberein, até bu gfauBft. 2Iud? id) ^be

a)?and)e§ gegen bie faft fanatifd^e 9?id;tung ber „etang. ^irdf)en*

jeitung" einjutuenben, obgleid) ic^ ibre (Snt[(^icben^eit tobe. — ^åf

benfe mir beine 8age, æenn glcid; nidjt o^ne ©d^attenfeiten,

bed) im ©an^en angene^m. 93kn(f/eg ©ute fannft bu tta^r*

fd)einli(^ anregen. SBie feltfam ift eé mir, toenn id) an

Oh'. 8, an unfere juvgenbliéen Xraume benfe, au bie cerfc^ie*

benen SBege, auf røelc^e 5ictt ung gefii^rt, unb in toelc^em

(Siune trir ud(^ je^t fo innig Derbuuben finb. (Srinnerft bu,

trie tt)ir bamalé immer [agten: „uur nid;t im 'Duntetn, un*

bemerft tergel^en!" — adeé iibrige bact)ten tøir, in jugenbUd)em

Uebermut^e, Iie§e ficf) [c^on ertragen. 9^uu — bemerfbar

^aben tcir uné gema(i)t — ob nuu alleé tlbrige ift, tøie tt>tr

ung bad)ten!

— Der gute ^cruemanu cerfprad), bap er mir '^flanjen

fd)icfen tootlte — toilift bu i^n wo^I an fein SSerfprec^en er*

innern? — @rii§' if)n unb aUe ^^reuube — ben guten @ib»

bern, Ørfteb, Ce^Ienfc^Uiger u. f. to.

gra (33iffop) JloluIiau-iltiiUcr.

©teffcné,

%ari)mé Siipegaart, 11. gfbr. 1831.

2!JJeb ben iuberligfte ®Iæbe mobtog jeg D. |).'é Sreto og

SSog om iBegrebet af ben (^riftelige Dogmatif:*) cg jeg taffer

Dem paa bet f)ierteligfte for begge Dele. lægningen fatte mig

*) 93Ianb. ©fr. Ifte 93inb.


%xa sBifTcp 5- ^l^afuban^iDMfler. 159

tilbage i ben Sirae, font jeg ofte ^ar cjienfalbt micj mcb

@(æbe, ba en fovtrctig Samtale om »jort ^øiefte og bt^rcbarefte

Stnliggenbe bragte oé fjinanben nærmere, enb flere 3laré ®c-

ftenbtjlab ellert bilbe ^ate gtort. 2)?eget i !Dereé @frift min*

bebe mig om X)ereé 5)ttringer t>eb ben Seitig^eb, og forftobcé

af mig fom en fulbftænbtgere ^^orflaring. Uagtet jeg bengang

brog i 5;:i?ii>I, at en 5}ogmatlf fnnbe blite anbet enb en g-rem*

ftilltng af en i3i6 ^irte^ ?cere, og jeg meente, at iBefienbelfeé*

ffrifterne eller ^irfen§ 'Decrcter immer maatte ffinne igiennem

fom ©runbfari^en, om enb biéfe ©frifter og 5^ecreter nnber*

faftebeé en ^Sammenligning meb ben Retlige @frift og g-or*

nuften, faa nægter jeg bog ingenlnnbe, at ber git)e^ et ^øiere

S3egreb om ©ogmatif, og jeg glceber mig i>eb at fee bet nb*

»iflet i T)^x^§ ^øiærb.'é Slf^anbling. SJJen, naar !5)ogmatif

flal »ære en ligefaa ^iertelig fom oibenffabelig orbnet og be»

ftemt Ubtaten af .»or egen — ene af Crbet (jfte ^nnbffab og

ber^jaa ^bilenbe c^riftelige Slroe, toil ben ba iffe — ba ben faa

omtrent blitoer bet famme fom ©friftfortolfning — i ipotoeb*

pnnfter blice ubfat for megen 25ilfaarlig^eb ? 3eg fan, naar

jeg ttil lære 2tnbre, ^»ab en Skriften i Sllminbelig^eb bør

troe, ne^^je unbgaae at fpørge mig felto: ^toab ^a»e S^riftne

troet fra be førfte STiber af? ^oilfe ©anbl^eber l^ace be til alle

2:iber tæret enige om at føge og finbe i (Sfriften? 3eg fan

iffe unbbære at befbare mig bette ®|3orggmaaI til min egen

25eilebning. 3}?en faa griber jeg jo altfaa ^irfen^ Sære —

fom en Sebetraab i bet minbfte; og jeg troer nejjpe, bet er

mneligt at ffrioe en t)ogmatif, uben at benne Sebetraab fom*

mer flarligen tilft^ne. dn faaban Cebetraab, mener jeg, at

^efienbelfeøffrifterne ere, ba be iffe alene nbtale ^irfené Sære

til en »i§ 2^ib, men tillige ere en ©ienflang af ^irfen^ ^otoeb*

lærbomme giennem alle Sliber. Dg ^t^orfor ffnlbe man iffe

bafere fin ©ogmatif paa bem, og labe ©friften »ære bereS

'iprøtoefteen ? Sffe om min STroe^ Særefætninger, men om

alle Sf)riftneé X'coc€ Særefætninger f|3ørgeé ber i "Dogmatifen,

cg ligefom jeg for at beftemme, ^inlfe biéife til alle Skiber


160 gra 3. *aluban=a«uaer.

^ate uæret, be^ci^er ^iftoriffe X^ocumenter, faa be^øter jeg


%xa ^ainhaxiÆmn —


162 gra ©ibbern.

iffe teeb, at jeg i lang Sib Ijax læft 9?cgct, ber ^ar oceret

mig tit faa fanb cg faa [ter en ©tæbe. — —

3Seb at jætte i^rcml;)eben at l^aoe fit ©runbtag i „en

©nbébeoibft^eb", er allerebe ben 2tn[fnetfe, ber eenfibigt

bit føge bette ©runbtag i gplclfcn, afftaaret. Tim ifær I;ar

jDe gibet ben et ©runblag, fem maa inbl^fe (Sn^ber fem bet

primitibefte, og ^borbeb Sn^ber maa f«jle, at bet fcf)Ieierma(^er'ffe

„Stf^ængigf^eb^fiJlelfe" figer for libet, ba bet enbnn ei inbol*

berer ®ubé*2^anfen, beb at cpftille ben „ubegrænbfebe SSre*

frl)gtéif(jlelfe" fem fcrncmfte ©runblag. — iSegrebet om en

naturlig Oxetigion ftjneé 3)e mig meget gobt at ^abe ret*

^•erbiggjort i § 17. J)ct Ober naturliget iSegreb t>ar jDe

piia en ret talenbe 9)?aabe ført 3Dereé IVfere op til, og en

)(>aa ccngang Ujfcnbc og gribenbe § er § 22.

33Ianbt meget 2Inbet gtæber bet mig, at ogfaa ©e faa

beftemt ubtater ben Oberbebii^ning, at, om 2)Jenne^e^eben ei

^abbe ft^nbet, bitbe (5^riftu6 bære femmen atligebel.*)

X[{ ben fibfte X^ed af 3lf^anblingen ^ar jeg bi^fe (Spørge-

maat at gjøre.

3eg bil iffe gaae inb i bet ©pørgømaal, om mon bog

iffe fan fige, at "ipf^ilofep^ien, fem faaban, fjar fit ©runblag i

neget Stnbct enb 2:ro,**) nemlig beelS i en beb ørgømaal: ^bab er "ipijilefepbie? betræffenbe Unberføgelfer

bilbe bet l;abe ført ^em fer bibt fra gormaalct at gaae inb. ^Baa

meget er bift, at a}tenneftet iffe ffulbe l^abe ^'•l;ilofe|>]^erct fig

til S:reen^ 3nbl}olb, berfem bette ci faatebeé bar gibet fjam

førft, faa libet fem ijan ffulbe bcb Obcrbcielfe bære femmen

*, § 34.

**) Smtgn. ©lutn. af § 33.


gra ©ibtern — 9WoIbe^. 16o

tit fin goreftifltng cm ^lanetft^ftemet, berfom et @oeI cg 9}?aane

cg planeter i bcre§ ©ang ^acbe t^iift fig fer ^am førft.

9!)?en et anbet (£pten, etter tittigc i

^enfeenbe tit ^^øtetfen, etter ^bab ti ettere titte tatbe ©e=

toibftf;eben6 cprinbetige Snb^otb og Ubfagn, etter enbetigcn

enbog i atle ^enfeenber, attfaa og i |)enfeenbe tit ben eb*

jectite 95erbenébetragtning? Uben at man beftarer fig bette

©pørgémaat, er bog ©pørgSmaatet angaaenbe ©cgmatifenS

Segreb cg benS gor'^ctb tit "ipi^itcfopfjien itfe afgfort.

Sr iffe ®ereS iSegrebiSbeftemmelie at fcrftaae faatebeé:

ot »iftnof "^^itofcp^ien ei fan unbtære !Dogmatifeng naturtige

S3a[ié, ei ^efler ^enft;net tit benS Snb^ctb, men at 2)ogma*

tifen berimob iffe bet)øoer at inbtabe fig paa, men fan, ja

ffat, ^otbe fig uafhængig af T;et i "ip^itofop^ien, fom

giør benne tit ^^itofop^ie?

Dg t;ermeb tatfcr jeg enbnn engang ret meget for 2lf*

^anbtingen.

^ra JttJlbcd).

©iBBem,

Rif)\>n. t. 15bc STug. 1831.

3eg fjacbe i benne S^ib ret meget at fige 5}em, min æbte

S3en og 33ett;nber! mig feto cebfommenbe; men jeg maa n^ieS

meb at mebbete ©em foretøbigen, efler forberebe ®em paa et

af mine nærmefte Ønffer. g-olgerne af en meget aftortig


164 %xa molbtéf.

cg næften uM^Jint mine kræfter. Oieg maa nu atter oeb

nogte 3)age§ Op^otb paa Sanbet jøge at gienmnbe, l^tab ber

i be fibft forlcbne er tabt. — —

3eg ^aaber at funne enbnu i femmer flutte ben Ifte

Slfbeling af mine beg^nbte j^orelæéningcr cter ben nt;ere

banffe '^oefie, nemlig meb Scalb og ^aggefen. a}?en uben

'Xmtii blicer bet mig nøbtenbigt, at l>ge ^cé J)irectiDnen

om for i 35intL'r ganffe at fritaget- for at I^olbe g-oretceé-

ningcr; iffe faa meget forbi jeg om 53interen coer^ooebet

er ulige minbre oplagt tit min ©ierning enb om Som*

meren, fem forbi ber fcreftaaer mig, beelo oeb utoorte^

92oboenbig^eb, beelc oeb inboorteé ^atb, flere, tilbeeié

meget befocerlige Uterariffe 5(rbeiber, ^ooraf nogle tirfelig

ere uopfcettelige. 3eg oi( næone negle af be »igtigfte:

1) 9:)?in banffe Crbbog. 5^ette 3Særf, fom jeg tel — iffe

meb mit eget, men meb ^ong greberif ben ©ietteé, meer enb

eengang gientagne Ubtrbf — tor fatbe et ^erculiff 3lrbeibe,

er omtrent i S;rt)fningen fremrl}ffet til i af bet ipele. Set

er et Slrbeibe, fom i flere 2lar ()ar unbergraoet, iffe blot mine

kræfter, men mit ^umeur; beel^ ocb fin coloøfafe S3ægt i

cg for fig fefo; beels oeb at gioe mig, ij'oat jeg oil falbe en

Crbbogé-S^gbom, nemlig en cengftclig ^egierlig()eb cg

Umætteligf^eb i iffe at oifle mifte noget, fom enbnu funbe

brugeg i 53cgen, cg en uc)}fiovlig nagenbe gcrtræbeligfjcb og

^(xrgreffe ooer, i Slrbeibeté !0ob at opbage forbigaaebe Orb,

fom nu blot funne mebtage§ fom Suoplementer. 3eg fan

oirfelig fige, at bette Slrbeibe ^ar i f)oi ®vab flabet mit

9?eroefi}ftem , og beroeb enbog min bele in)ffaligbcbéfc(el)e. —

2:ibeng t;eift aloorlige 23ilfaar, forubcn a)tcnneffe(ioeté altio

Ijerffenbe Uoié^eb, minber ftcerft cm, engang, t)oié bet er ©ubiS

a5ime, at bringe bet til en Gnbe. — 2) SlJit banffe S^ialect^

!i?ej:icon. 5^ette, ber fan betragtet fom et Slag« Supplement

tit Crbbcgen, funbe maaffce (berfom jeg f;aobc feet paa iiterair

Selebritet) ^ate oæret mig langt toigtigere, enb bet forrige. 5>et

er et Slrbeibe, fem, paa @runb af be ?}catcrialicr, I)Ocraf jeg


^xa 2)ioIbec^.

165

er i S3eiibbetfe, ingen i iBerben iibcn jeg fan ubføre, cg fem

tilbeeli? oit fer be 2ærbe f;abe tangt mere Snteret^fe enb Orb-

begen. 35eb mange 9laré motfomme gorarbeiber er bette 33ær!

6ragt meget toibt. 3Det Umx t»el ulige minbre Dibtløftigt enb

l^iint, men bog et fttært Octattbinb, fom jeg ogter ^cfte»ii§ at

ubgit^e. Unber min @t)gbcm, i be faa 2;imer, Ijr^cri jeg fnnbe

arbeibe, ^ar jeg »æret ^elbig nof til at funne (ægge fibfte

ipaanb paa bet Ifte ^efte, fom nn nceften er færbigt til

2;rt;f"ten; men bet forbrer bog 9lCl^ifion, og enbnu nogen

@up^)tering. — 3) 3Inbet :^inb af min Sln-tl^ologie, f;t>orfor

jeg paa bet [tærfefte preSfeS. (Snbetig 4) ^ar jeg tænge

gaaet om meb bet t^orfcet, i SIntebning af en nt), fnart nb=

fommenbe 25aubei)iKe af ^peiberg at ffrice en 2lff;anbling oDcr

ben $>eibergfk 3SaubeoiUe, f;t)ig Originalitet og ')ktio*

nalttet, eller ^mS eienbommeltge (S^araftccr, langtfra it'fe er

tilftræWelig fienbt eller erfienbt, og fom bl. a. i @ toerrig er

faa gobt fom reent ubefienbt; uagtet ben uben S^bitol i ben

fomi[f*bramatiffe Siteratur er bet 33igttgfte og meeft (Sien»

bommelige, toi fiben ^olbergS Zi'o ere i S3efibbelfe af. ©ette

er, om intet ftort, bog (jeller intet ubett^benbe 5{rbeibe; og om

jeg beroeb iffe ffulbe opnaae anbet, enb muligen at oirfe noget

til ©ami for en af toor Siteratur faa fortient ^^orfatter, »it

jeg anfee bet fem lønnet nof. — !Dog tilftaaer jeg, bette fibfte

Slrbeibe bercer altfor meget );io.a min perfonltge 5tilftanb og

mangeljaanbe gorljolbé Ubinfling, til at jeg funbe looe mig

bete Ubfcrelfe meb SSig^eb.

aJJinbre bet^benbe 3lrbetbcr forbigaaer jeg. Sfflm jeg er

ifte uben ipaab om, at ©e og Gtatéraab (Sngel^^toft, ber ganffe

beler D. §.'§ loarme og oenlige ©eettagelfe i mit 35el, cille

jtienfe ^ine X)ere§ Cpmærffom^eb. —

®ereg ærbøbigfte,

talnemmelig ^engitne

6. molbt^.


166 gra ©teffeng.

5ra Steffens.

Jertin b. 4. ^ai 1832.

SSie icav baé nuv mbgtirf), taR tu meine Cppofiticn gcgen

bie Slufgebung einer 3uO jat)rigen, gefc^4id) begriinbeten, formel

fijrtrten retigiofen S^ifferenj, bie anå) a(8 innere Ubcr^eugung

ben religiofen 9}2ittelpunft t>ieler 9)?cnl'd;en bilbet, bie in unferm

eigenen gemeinid;aftltrf)en 33aterlanbe aHein ^err]'d;enb bie

©taatéreligion an^madjt, ja fo ent[(^ieben, ba§ bie ©runblage

beé gansen factifcf) begviinbeten ©tacit^gebdubeS in grage ge«

[teflt tterben fann, luenn fie evfd)iittert toivb — mit ber 33er*

irrung t^emedjfeln fonnteft, bie inner^alb biefer begviinbeten,

gefonbevten Sigent^iimlicf)feit einen fonbernben 9?einigungé :=

procep fnrf)t, bure Jrennung ber fcgenannten reinern (Skriften

»en benen, bie innerlid) abgcfallen fmb? — 3d^ ffah^ mit

©runbti}ig in biefer ^it(ffid;t nid^tg ju t^eilen — unfere

Slufgaben U'aren toflig J>erfdneben. ®a§ to ir eine 9Dhncritat

bitbeten — toaé nur barin ju fnd^en ift, ba^ ber Segviff ber

^irc^e (burc^ ben (Egoiømu«* fubjectioer religiofer ©efii^te, ber

fiir fic^, in ber ©runblofigfeit einer ti^flig unbeftimmten


gra Steffens. 167

Dl^ne toa^re 2:t)rannet? ber emporenbften Strt, ircjenb ein cgtaat

forbern, ba^ biefer Sejrer, baB biefe fo fid; geftaltenbe ©e*

meinbe, bie feine anbere in if^re 3Bei[e angriff, baS ®ut,

ipelc^eø i^nen ein ^eiUgeS geiDorben toar, aufgeben? »aé i^nen

ein 3rrt^um »ar, al« ein i^rem ipeiligften ®(eirf)ge[etjtei3 U^

trac^tet [e^en fodte? — '^k einfac^e 9\ed)téfrage ift ^ier bie an*

gemepenfte, bcnn fie [d;lie^t and) |)o^erei§ in fid;, unb mad;t

jebe treitere !©iecn^icn iiberflii^ig.

•I)ie innere ^o^ere grage ift bie: 06 eine folede 'Differenj,

jtac^bein fie gef^icf)tlid> begriinbet n^ar, auff)6ren, ob e6

bem ©taate gebii^rt jn erfldren, ba§ fie nid;t me^r ba fe^n

folie? @o geftetit ergiebt fic^ bie SInttøort »on felbft. SDer

©taat fann erflaren, ba§ fie nid)t me^r t>or(}anben fe^ — aber

bann mup fie aucf) factifc^ terf(^tt)nnben fet^n, e^e eine folede

Srfiarung eine ©iittigfeit ^at. SKdre man reblic^ toerfa^ren,

ent^ielte bie ©efd)ic[)te ber Union nid)t bie emporenbften S3ei=

fpiele oon 53erfncf)ungen , bie nid)t i>erf(^n)unbene, fonbern

fd>tDad;e llberjengung ir»anfenb jn machen — fo tviirbe

cé fic^ røoljl jeigen, ba§ bie Union jtøar ein ^actnm nnferer

STage fe^, aber feineétøegeé ein fDld)eé, tuel^eé jene ©ifferen^

toerbrdngen bnrfte — unb eé ervegt (S(^auber, »enn man fie^t,

toie »iele jener (Sc^tt)ad>en, nad)bem fie iiberliftet »urben, je^t

i^re e, bie bon berfelben Shtna^me

augge^t, mu^te enben mit Sranéfubftantiation — irbifcfjem g-feifd)«


168 ^xa gteffen«.

n^erben — røobuvcb i^ierard)te iinb dupere SSerfe i()ve Sanc-

ticn evf;ietten — Tn 2(nfang bcr 9?eflc^tcn, ber fimilidjcu

(ivfcnntniB brdngte fid; in bie ^eiligfte l^et)ve f)inein — Ohir bie

liitf}erii'd)e ^'ivd)e ()ic(t bie '2(nfic^t bev 3mnianen^ feft — toie in

ber 9(bcnbma[)(élel)re, font in 3UIem, unb fc^Iief^t in il^rer Gcnfe*

Qoen^ iebe finnlic^e 9?ef(ejicn, unb mit bie|er ben flad^en 9?a=

tionalit^mui? au^. J'arauf griinbct [id; bie :)cot{)ir>enbigfeit, biefe

l?ird;e in i^rer reinen tSigentf)i;mlid}feit gefdjicbtlid) fcft^nf^aitcn.

— 2{6er biefe 9^cl^n>enbic5feit fd;Iic^t bie in nem ^'dinpfe, bie

\>ielme()r reblic^ bnrd)gefdmpft tuerben niiipcn , feineéroegeiS

au^ — Sie ^eicjen fid) in einem 3ebcn, unb wo to.§ 9kc^benfen

iiber OtXigicn vinfancjt , fd;tranft ned} ein jebeé C^iemiit^

jtt«if(^en gat^olici^mué, ber in f(eifd;iic^cr (Srfd;einnng enbigt,

unb (JaloiniSinuø, ber mit finnlidier 9ief(e^-ton anfdngt —

n>ie 3tinfd)en einer ^ergangcnljeit , bie må}t berférøunben,

unb eiuer 3"^!'"?^ > ^i^ U^^ "if^t abtceifen Idpt. Senn

nnn Semanb ^ertor tritt, 6cl)au^^tenb: er unb etnige mit

if)m ^crbiinbeten »dren au§ bicfem .^ampf abfctut fiegreic^

f^erau^^gctreten, unb f)dtten baé 9xed)t fic^ ton ben ^dmpf*

enben, bie fic!^ billig jebem 3Ingriffe ftcllen miitrcn, ^,n fonbern,

fo f}at bie in i5u^"


gro (gteffen?. 169

l^ier, roe bie ^acf)e aui^fiif^vtic^ befpvccf^en »urbe, roarb e§ aué*

gemacf>t, ba§ iå) ii^xc^^ian i^evla^en unb in Sonn cber 33erlin

angcftellt rocrben [ollte. 5)ennod) erflavte iii}, baj^ id) ?utf)e*

raner jet), jtrar mid; recbt ictjx ertauen nnirbe in 33crlin, aber

fcin 9)litg(ieb eincr bcrtigen (Semeinbe fet^n fcnnte — metmel^r

mid) an bie nad)[tc felbftftdnbtge tut{)eriid)e llivd^e jn fnatten

entfd)Iopen rodrc. — G3cgen bie 5(genbe oppcnirte id; nnr,

tøeil bie (Semeinbe fic nid)t anne^men ircllte. — *)

$[>ie e§ mir nun ^ier geleen tøirb, tt>ei§ id> ned; nid^t.

3d) trerbe eine ^eftige Cppofiticn ftnben. 5rf;eo(cgcn nnb

em)>irii'd;e i)htnrfcrfd)cr — ^cgelianer — nnb, roie ic^

befiirc^te, and) bie grcmmen roerben fi(^ gegen mid; tcrbinben.

9)?einc erfte ^ovlejnng anf biefer Uniter[itdt roirb iiber bie

9?cngicn^|>l;i(ofopr;ie fe^n. — DJiein fij;irter @ef;a(t i[t e^er

fdiled}ter, a{§ be^er, aU in S3reélau, unb iBerlin ift bcbentenb

t^eurer. — — 3n ber 3Sorau^fc^nng, bap id), trc^ afler

fd;dnbaren '4)iffcrcn3, bed} ned; grennbe in 5^dnemarf i)ab£,

unb bap ter SHIem bu — mein dltefter i5"vcunb — mic^ nie

»erfeunen roirft, fd)reibe id) bir, febalb id; meine Sage unb

ben Grfelg meiner SJurlefungcu einigcrma^en iiberfe^en fann,

triebcr.

®en i 'iPreiiéfen forfegte Unicn mellem ben lutl^erffe og reformeerte

åirfe, og >5teffetté'g gov^olb til benne, ombanbles i betienbte

^iftoriffe og firfe^tftorif!e ©frtfter. @t. i)ax felo gioet en nær-

mere gortlartng af fin $anbtemaabe i ftbfte (lObe) 2)eel af

fine Srinbringer. 9tt 9)?pnfter ilte funbe gaae o»er til 'St.'S

iBetragtningémaabe, feeé af bang „Siebb.", ©. 168 fg.; bog falber

ogfaa i)an Unionen „mislig" (uagtet „ben ^abbe fine meget gobe @iber"),

ligefcm ^an erflærer, at „Ijati tffe funbe miébillige, at ©teffeng

o^traabte til gorftoar for ben ^am faa fiere Sc^eifiel." o^ ben reent*

lutbevffe C^^fattelfe af ben ^?aagiceibenbe Sære tar ber ingen gor^

ffielligbeb mellem Bt. og 2)i., {))^iiUt niaaffee meeft umiéfienbeligt

fan feeé af Wl.'^ „Ørnnbribé af ben djriftelige STogmatif", b^or

f)an !®. 352—54) giter „et govføg til at retfærbiggiøre »or ilirfeS

Sære i benne 2lrtifel."


170 gra ©teffcne — 53tf!op gogtmann.

jDte furge @umme meine£i ^efenntniBeé ift folc^enbe:

^å) ne^ine nie eine au^ere ®etrdt in 2(nfpriirf) fiir bie ^irc^e,

aber id) bulbe and} feine gegen fie.

53e^a(te mic^ lieb, lieber 3)?l?nfter! ti^ie ic^, fo tange ic^

lebe, tein treuefter greunb bleiben tccrbe. Unb gru^e bie

^reunbe, x>ox Slllen ©ibbern. ®ag S^rfteb, ba§ nun baib ba^

jtoeite §eft meiner „|}c(emiicfi)en ©latter" erfi^einen wirb, unb

in biefcin eine Uberfel^ung [eineS 2iuf[al^eé. 3(^ »erbe ^ier

feine Slnfangé^gviinbe, toeber ber lOZineratcgie nocb ber '^^t^fif,

lefen. S^ieben ber 9teIigionépt;i(c[c^^ie lefe ic^ biefen ©omnter

p^t)fifd>e ©ecgrapl^ie — im SS>inter ?ktur|}^itofo|>^ie unb 2{n*

t^rcpclcgie — in ber 3^^^""?^ 9Jaturgeid;id;te ber Grbe unb

^^t^fiotogie — trenn eé nur gclingt ^w^orer ju er^alten —

n^a«i id) ned) nid)t ir»ei§.

t^ra (©iflo^^) ^oøtmonn.

X^ein

©tcffcné.

Slalborg Tte Dctbr. 1833.

X)ereø ^piæro.'§ tenffabetige @frit}elfe af 15be 3u(ii

mcbtcg jeg negle S^age, før jeg reifte fra 9?ibe, og gtcebebe

mig meget beroDer. T)it x>ax bet fibfte Sre», fom jeg i 9^i6e

fi! fra ^jcben^ai^n. 3eg ^r ofte tænft paa at befoare bet;

meu jeg ^ar berceb paant; mærfet, f}fab jeg efleriS ofte l^ar

^Mt Seilig^eb til at mærfe, at man »eb ot tænfe paci at

gjpre noget fommer, fom 3ean ^aul figer, ligefaatoibt fom ben,

ber brpmmer, at ^an —

ftt)ter.

ipt^ab ^olbing Sfcle angaaer, ba tillaber jeg mig at

^ttre ben DJiening, at benne Sfole mere {)enfigt^mæ^fig

funbe Ⱦre i ^emt'ig eller 3:(;ifteb; t[?i ben (5gn er af

alle banffe Ggne mecft blottet for eller fjernet fra lærbe

(Stoler. T)erimob bel^ci^eé en lærb


gra gogtmann. 171

fom ligger paa ©rænbfen af @Ie§»tg, t!fe l^ar, for at bruge

et |)anbel§ubtrt)!, noget C^^Ianb l-^aa ben ene @ibe, ba @IeS*

tigerne neppe fætte bereé S3ørn i en j^bf! Satinflole. ®erfom

jeg iffe fjatobe l;atot anbet at beftifle, »ar jeg inb^ommet meb

et B'>^"[I


172 gra "JoSfi^onn.

[futte tak cm. 4^. ij>.'« ^^Iff^anbling i „S^anff Ugeffvift" *) i}ax

tmitlertib bedaget tet f;eiberg[fe Sfrift ben favligfte S)eet af

fin Sraab.

I^ibinttit Bar jeg, ®ub cæve (otet, funbet mig titfvebéi

^er i '^(al&cvg. 3eg i^kx mig i)tx friere i min ilMrfiomfjcb,

og ^ax faalebeå opnaaet, ij^at jeg ^nffebe. 3 oeccnomiff ^en*

feenbe ^ax jeg tabt betDbeiigt teb 23t)ttet; men bet nibfte jeg

ifcrteien. S)et ^ar ifær t>ceret mig meget fjært, at 5: age

3}?uller bleto min gftcrmanb i 9?ibe. 5^ct er cgfaa mutigt,

at 'i)an ber fan femme ub af fine Sfrupler; t^i ban faaer

ber faa mange forffjetlige Xing at tcenfe i^aa, at ber iffe bimx

Sib til 6n-nb(en.

^en færbe efote I}er i i>3t)en er i gob Crben og nhbcr

alminbetig 2:iflib. SUfe bærerne ere buelige og orbentlige

2}?ænb, btilfet er en fjetben St^ffe for en Sfole. 5^et er

mærfeligt, f^bilfet 9icre ber blioer oeb at bære i litteraturen

om ben Icerbe Unberoiiéning. Gfter ij'oai jeg Ijar erfaret om

Coerlærer i^ageé @frift, fan jeg iffe oel forftaae, ^oorlebeé

^an , efterat b^^'e ubgioet bette, ni funne fomme ub af bet

meb fin 9xector. — ipoab ben megen Zak om 5?atinené

2ifffaffelfe oeb (S^-amina angaaer , ba maa jeg tilftaae,

at jeg er af. ben 9JZening, at Vatinen bcift maatte afffaffeé toeb

©^•amina, naar l-atinen ffat oære faa flet, fom ben er i be

glefteé ©peciminc og ^oar; men bet er et anbet ®^?ørgémaal,

om be iffe burbe lære bebre \;atin. X)og funbe bette bet

iffe ffee, meb minbre ber (certcé enbnu mere l'atin i >2fo(erne,

og ber (cefte^ mere paa ?atin beb Unii^erfitetet. Det er birfetig et

meget inbbiflet ©pørgémaaf, fom jeg ingenfunbe tor paatage

mig at befoare.

DJaar jeg for min Deel ffriocr Satin, bliijer jeg iet

noget ^eftig. Derom bibne be bel ftcerfe eller f^eftige Ubtrt^t,

jeg tilftaacr at ^a\>c brugt i mit ']?rogram fra forrige

„Cm een reli^iøie Cterfcetiiijntnj" i58I. ^tx. 2).


gva gogtmaiiu — ©teffené. 173

Slar*). ®et fomnter nof af, at 9?omerne bare ftvibbare ^o\t',

pg bet romerffe @prcg, ben lattnft'e iStiil ft;ne^ mig »ivfelig

at ^a»c [tor 2%l}^i> ineb en fulb ^rigSruftntng. —

l^ieber i5'^'eunb!

gra .StffffUS.

ærfe?ibigft * l^engitme

^ogtmaittt.

33erlut t. Sten Octbv. 1833.

:5)ei* bir biefe ^eif^" bringt, — —

3cf) fam toor einigen Stagen i>cn ®re6beu ^uritcf, t»c ic^

mit meiner g-amilie in einer 'i]3riV)atirof;ung mx 9Bcd;en 511=

brai^te. 3cf) communicivte in einer Int^eri[ci)en ^ird;e mit

@d;eibel nnb ipu[d;fe — !Die {ut^eri[d)en ©emeinben erl;alten

fid; in ©c^tefien ol^ne anerfannt ju [et;n, aber cl;>ne ba^ man,

ba man fein Unrcd;t fit^It, fie anjugrcifen wagt; me^rcre

^rebiger unb ©emeinben auf bem Sanbe treten jn — bie

^infciltigen im 23ctfe. Q^ ift, id; crfenne eg luol^t, eine ge:=

fdl)rlid;e ©tellnng fiir fie, aber fie ift untermeibtid; getoorben.

®enn ift mit biefer ©teltnng ©efa^r ijerbunben, fo ift

mit ber gleid^giiltigen 23erlangnnng baé entfd^iebene Ungtiid

ba. SSenn bod; bie 9[)^enfd;en einfcl;en lyollten, ba§ tjon etli^aé

tt)eit Stieferm alg einer blof^en, fo ober fo mobificirten iDUinung

'') Sette ''!|3rogram — "De authentia pastoralium epistolarum , ae de

tempore, quo scriptæ sunt« — niobjagbe flere af 3}?.'S ber()en^øvenbe

5inffnelfer. g. ffriter i et anbet 33ret>, at ^aii engang i 5liøben=

[)abn ()atobe gjort 3Jl. et 8eføg , Ijbortoeb l)on t)ai5be „tæn!t ipaa" ot

giøre i)m\ en Unbffplbning for Ijtne „l^efttge latinfte Ubtrt^f." iDten

^an bar !ommen til at tale om anbre Sing, og l^acbe glemt Unb=

f!i?Ibningen.


174 gra eteffen«.

bie iRebe ift — ba§ ctne gc[d;id)tltrf) getøorbene g-ovtn ter

9?etigti3)'itat g(ei[(^ unb S3(ut gettjorben; fie iriirben banu nicf)t

fo t^cric^t, fo unBefcnnen ^inetnfc^neiben, um, traø leH, ^u

formen »ie ein (Stiicf |)oIs —

©ebenfe meiner.

i: ein

®teffen§.*)

*) 3^et ^er mebbeefte Sre» er tct førfte fra @t., fotn ftnbe« efter ^tint

fra 1832. ^cab ber er ubelabt, er fun en 2(n6efalini3 af ben ^d-

fenbe, fom ooerSragte SSreuet.


gra SSiffcp U. iJtoUcr.

Tlaribot, b. 14be Be^ti. 1834.

W/lin førfte ZanU, oeb QJcobtagetfen af !Deve§ ^øiceroærbig^ebé

fierlige @frti?el[e, bar Zat til ®ub, font l^ar opft^lbt mit og,

jeg tør maaffee fige, at(e rebelige G^viftneS £5nf!e, toeb at fætte

©em paa oort gæbretanb^ førfte SifpeftoeU ®ub betfigne

!iDere§ 53eftræbelfer paa benne bigtige ^oft tit Ubbrebelfe af

g^rifti 9?ige!

33eb famme 2:ib mobtog jeg Sanceflieté @fribelfe, l^bor*

»eb bet fortanger min (5rf tæring, om jeg fan paatage mig

1). |).'6 Qnbbielfe tit ben ©ag, man ønffebe, ben 2ben 9Zot>br.

Sænge bar jeg nenig meb mig fetb, om jeg t min ^øie Sliber

og tit faa fitbig en Starétib torbe paatage mig faa bigtig en

forretning. Wm enbetig t;ar min ^øiagtelfe cg ^engibenl^eb

for ©em og ©ereø faa fierlige ?)ttringer i ben benne^utbe

©fribelfe beftemt mig tit at fbare Sotlegiet, ot „faafremt @ub

fparer mig ^etbrebet, ber paa nærbærenbe Zih er i gor^otb

tit min Sliber temmelig gobt, ftat jeg foretage ben mig ober*

bragne ^^orretning".


176 gra 33i[!c).> 9i. iDtbUer - Steffens.

min Z\h er mig — nblig t;iemfemmen fva 33i]itate' — tcm*

melicj inap; cg jeg [crbe(;olber mig ta 2l(t til ben munbtlige

iSvimtale, (;t»crtil jeg inbeilig glæber mig. 0}ieb ^tertelig ipøi»

agtclfe

©ereé ^piæ«."!§

ærbpbigfi ^engit>ne

gra Btrffrns.

(Uten J>atum).

Sieber ^'^-eunb! (i^e^eimerat^ Slortum, ccrtragenber '^atlj

in unferm iDiinifteric, ber bir biefen ®ricf bvingt, ift mcin

guter, lieber g-reunb. Sir tuaren in nninberbarcn 25cr^alt*

niffen. Sr toar in §alle mein ^n'i)oxex', n\if)renb beé Sriegeét

traf id; if;n aU 9aectcr beé ®t;mnvi[iunu^ in !5^ii[fc(borf, xoo

iå) mit Snftué* @riiner, bem ©cncerneur be6 ®rcp^cv3ogtl}nmé

©erg »dl^renb ber Cccujjaticn, il;m fel^r bepIfHd) [e^n fcnnte

fcin ©tjmnafium Doflig ju rcftauriren — bcnn id; rcgierte ta^

maU mit ©riiner*) — unb jet^t ift er meine 53e^orbe. Tu

fannft ten i^ra am beften iiber meine 23cvl;altni[fe — auå)

iiber bci^ rctigicfe — unterrid;tet n^erben, iiber meine ©teflnng

nberl;aupt — nnb geiin^, bn UMrft i[;n frennblid; aufnel^mcn;

id; l)ahz i^n fel;r licb.

'^nxå} if;n ^offe id; nnn nud; 23?and;e8 »en bir ju cr-

fal;ren, bcnn id; ftelle mir beine ^age fcl^r fd;bn, ja beneibené*

tcert^ eor. 3(^ erl;iett in biefen jTagen einen 23ricf een ber

®encralinn i^cgermann, bie mir fd;reibt, bap bu ned; eine ©c*

mciubc l;aft unb ^rebigft **) — baS ift mir fef;r lieb;

benn, nad; bem, lim^ ic^ burd; bie 2:f;ec(egen, bie l^ier

toaren, gct;ert i]o.h^, ift bein Sinfluf^ aU ^rebiger auf bie ju*

fiiuf tigen fe bebeutcub, ba§ e6 ju bebauern tuare, toenn er

*) Smlgn. 7be S?b.

**) a«ebb. e. 241-42.


gva ©teffene — Ingemann. 177

ouf^orte. (Sin Si[(^cff, in ad;t d;viftlid;em @innc, ift tcd) and;

mel^v, a\^ bleger 33ev-imtev.

Sir lefen je^t beine„53ctrad;tnnc5en" — SS ift baS Slnbac^te^^

hnå} meinerg-amilie. 2)}ie frcne id; mid;, fo ganj mit bir iibercin^u^

ftintmen. 3c^ barf fa^en: 2(tteé ift ir»ie an§ meiner@eelegefc^rieben,

nnr einfad;ev, rnl;igcv, flavcv. 3lber — n)ie eS nnn moglid; ift,

bvic nnr in 9iiid(id;t ^cc* ©egriffi^ „ber ^ird;e" fo fcl;r fclltcn

abnjei^en tintnen, bcgrcife id) nid^t. ))lcå} fenne id; beine

Slnfid^t itbcr biefen nnd;tio(en (i^ecjenftanb nid;t — id; i}aU ned;

nid;t ben jtvcitcn 2;i;eil bei^ SerfeS ert;aUcn — nnb benncd;

inu§ ict) »erinutl;en, bcip fie fc{;r i^on nicincr ab»eid;t. 2Bie

innig ir'unfd)te iå} , bafi nnr nnS niitnblid; bariiber befpred;en

fi?nnten. 3ft e§ nid;t mocjiid;, baj? bu f;er fommft? Die

9ieife nad; :©erlin ift jeljt fo leid;t, fo fd;neU, S^n »itrbeft

fc^Bne ©e!anntfd;aften mad;en — nnb eS nvire boc^ 'ijQXxiiåf,

tpenn tt)ir nn? nod; einniat;l fel;en, fprcd;en tonnten. ^leulid^

trat ber @nperintenbent Sallifen in nieine ©tnbe I;erein —

niein alter iBefannter »on ^iel — SSenn er tommen tann,

iparnm bn nid;t? ®cin

g-ra Sngcmann.

®tcffcné.

goree, ten 12te 2(pril 1>^35.

Uagtet jeg i benne 3J?aancbS ©tutning tænter at tunne

l^aoe ben ^'t^i^nøielfe ^^erfonlig at l^ilfe |?aa Dereé ^e(tit(ie famlebe

om fig; jeg erfjenbte ogfaa ^enbeS fjælbne 5IanbSgat}er og bet

fjærlige ©inb, ^i^ormeb {;un o))fattebe alt ®fjpnt — og jeg

I;ar nu »eb at Icefe ©ereé DJZinbetale feet I;enbc§ æbte S3il»

lebe f»æ»e mig flart cg tenligt forbi tit Stffteb for benne

33erben.

12


ITS gra Sngemanu — g-gtmann.

S^et car mig fjært at fee, at be U^riffe partier i be 3

fmaa i^ortæfltnger*) iffe ^acbe mié^aget X)eni; men jeg »eeb

iffe, om bet er (t;ffebe§ mig »eb ben fU^gtige 3nbflæbning at

famle be abfprebte Zxæt til ^ele ©illeber for ^^antafien, og

git>e ben |>ft;c^oIogiffc 33ejtuer - l^cab jeg ^aabebe — nogle

oirfelige 33ibrag tit intereSfant ©ranbflning ocer ^fænomenerne

i 9}?cnneffenaturen^ Camera obscura. jDerom »il bet wcere

mig fjært engang at fpørge ben ^ilanb, ^oié tlarolif i ^iin

©pacere jeg erfjenber og ^øiagter.

3)ere5

ærbøbigft ^engii>ne

gra iFøgtmann.

IB. @. Ingemann.

aarborg, i 9io»embcr 1835.

^et gfæbcbe mig færbele^ meget at mobtage X)ere3 §?i*

ærto.'S fibfte S3re» meb ^oélagte ^ræbifen i Stnlebning af

Stænberforfamlingen.**) ©enne '^ræbifen ft^ne« mig at »ære

færbeleé f>a^fenbe, ^cab ber beb en Seiligfjeb^tale fan fatbe«

bet 5I)igtigfte, og ben er beéuben i fig felc inb^olbériig og lærc=

riig og faare fraftfnfb og ffjc^n. 3eg fan iffe tænfe mig en

bcbre "ipræbifcn t»eb benne Scilig^eb. !De beb famme Ceilig^eb

fremfagte Sønner og affnngne "^fatmer ft)ne§ mig ogfaa at

i\tre meget ^a^fenbe og gobe. 3^crfcr fhne^ mig benne førfte

©tænberforfamling at t>ære bicbcn inbbict paa en meget ffjøn

cg meget looenbe SOkabe, og jeg er ooerbeciift om, at mange

af ben^ SOicbtemmer iffe ere blebne uberørte af ben gobe 5(anb,

ber ^ar ubtalt fig i biéfe ffjønne og ftærfe Orb. Cm ^. ^.

iffe ffulbe finbe ?eilig{}cb efler ^afb til at tafe meget meer i

•^rotinbfialftænbernc^ gorfamling benne ®ang, faa ^ar T'cre«

*) „SParuIpcn, 3^cn letenbe Søbe cg Scrrttancren" (t „@amlebc Gtentpr

c.] govtcedtnflier").

**) ^irt. l^eil. 1. I. e. 2b5.


gro go^jtmann. 179

9^ærbærel[e ber beg iffe cæret forgjeoeS. "i^aa ben anfcen

@ibe fan jeg nof inbfee cg føle, at bet iffe fan tocere ©em

behageligt, \aa længe at i^ære borte fra !Dcreé nærmefte 53irfe*

frebé i ^ocebftaben.

„jlafabre^fen" ^ate SlbffiOige bablet. 3eg er af ben 3Jie»

ning, at ben er meget pa^fenbe; t^i en Slafabresfe ffal Ⱦre

en jliafabreéfe cg iffe inbef;o(be ©fjenb eller ©elorceé fra be

2;affenbe§


180 gro gogtmamt.

fom 3ngen tommer mig i g-ovteicn, anmelbe bet i „^anft

?itt. Zit,", fom bog nof ^olber fig, og fom man bcr i^olbe

\)aa. (St ^ar S^emærfninger tiflabev jeg mig bog ^er at gjcre,

@. 12 ftaaer ceb „forbi" i en i^irentfje^ fom Sonjettur „^eri".

5;:;enne Sonjectnr er neppe rigtig eller nobuenbig; t^i i gam»

met I^anff, f. Q^. i 9?iimh-pmfen, brugeé forbi i iPemær*

fclfcn af altfaa eller berfor; og i benne Semærfelfe maa bet

uben al Scicl tage« paa bette 2tcb, og faalebeé er ber gob

ajJening i 5tebet. 3^enne ©emcerfelfe of forbi I;>ar Suftité*

raab 2)loIbed; anmærfet iffe aflene i fin Ubgace af Oiiim*

frenifen, men ogfaa i fin banffe Crbfeog, i ^filfen fibfte ^an

figer, at forbi enbnn brugeé faalebeé i nogle af core Dia*

lefter. — is^Xiati 2)e I;ar fagt om ©fricemaaben „ben ^ellig^

aanb"*j, er i mine 5tanfer albeleé rigtigt og meget grunbigt,

cg ber fan neppe figeé noget berimob. 2;og er jeg enbnu til=

bpietig til at ^otbe paa 8frioemaaben „ben ^eflig Stanb", forbi

ben nn engang er tommen i ©rug, og forbi jeg ifte gjerne cil

gite 92ogen Stnftøb teb at foranbre ben, ffjcnbt jeg i f)ciefte

63rab maa misbillige, atginbbergianerne lægge faamcgen 23ægt

berpaa.

2}Jeb bet trebie Cptag af min lærebog er jeg enbnu itte

bletoen ganffe færbtg. !Det ^ebber om ben i bet fibfte program

fra 9?oeétitbe * Stole, at „ben tan brugeø, inbtil ti faae en

bebre." 5^ette er i ©agen felo ogfaa min 9}?ening.

3eg tatter J:em, forbi I^e faa tcnftabelig tænter paa

mig, og jeg er ftebfe —

*) SBI. ®fr. 5. S. 286— 89. (2J?. forfoavebe gtritemaaben „ben feelliyie

"2tanb" jom „ben encfte riijtige", jmlgn, 9)iebb.


gra 2J?i?n[tef til (Sfint^). 181

3lf nogle faa fenere tilfomne Sretoe fra 90^1; nf ter:

SRoe^firte, b. 9C>eDec. 1835.

33eb at tilftttte 'I^eni, I^oiftærebe 53en! l^c^følgenbe libet

©friet, er bet mig fiert at I)ac>e en 'iJlnlebning tit at fcrnl)e

mig i 3)ereg (Srinbring. Om Strintet f)ar jeg fun ?ibet at

fige. -Seg bler> peb fcrffiellige 9)ttringer cm ben banffe ^ate*

cf)ti^mu8 foranicbiget til at inblabe mig i en Unberføgelfe om

Cprinbelfen af rer gamle Slated)i§mni^=23erficn, og benne Unber::=

føgelfc bieo meget oibtloftigere, enb jeg fornb foreftiUebe mig;

og nu ^r jeg ^røbet paa, om jeg i biéfe Siber, ber iffe ft)neé

at ijafe ©anbs for 5lnbet enb ^]>Dlitit, fan finbe nogle entelte

Scefere for en bibIiogra^''^iff Unberføgelfe.

33ore g-orfianblinger l)er i 9Joe'?fi(be ft}ne§ meb l^oer 2)ag

at fierne fig mere fra (Enben, enb at nærme fig ben. 3^ et øit

blioe noboenbigt, at S^ongen fætter oé en Sermin, t!^i t>i fetø

toenfe iffe ber)5aa, men ^aatage cg l^oer 5)ag ntje 'ilrbeiber,

uben at tilenbebringe ret mange af be forrige. 2)er er nu cp^

flaaet inbtil 9Zr. 93 af be private "^^etiticner, cg nceften i^øer

3rag femme ber nt)e til. (£tænber - jtibenben øifer ncffom, at

øore ?^cr^anblinger for bet 5lUermefte tiate øccret jnribiffe; be

egentlig i^ctitiffe ftaae enbnn tilbage. 3 benne ,!^enfeenbe er bet

mærføcerbigt, at ber i be fibfte 2^age l^ar bannet fig en ''^^luralitet,

fem blinbtlien ftemmer for 2llt, f)øab ber feer nb fem Op:()ofition

mob 9xegieringen, og beriblanbt nnbertiben aabenbart mob bebre

3nbfigt eg Oøerbeøiigning. Sjette er et tneget betænfeligt ^^^ceno*

men. 3eg turbe iffe meb *!|?rcf. Sibbern loøe isengen, at ber

fra øer 'StÆnberforfamling ffal begt^nbe en ni) ^va i 3^an=

marf; tl)i faa øigtig fem Snftitnticnen i fig felø er, og faa

meget @obt ber i 2^iben fan nbøifle fig beraf, faa ftaaer ^(n*

raliteten enbnn paa et meget laøt jtrin, og ber er ne^j^^e 5cogen,

fom f)ar øæret tilftebe I)er, ber enbnn funbe ønffe, at i^orfam*

tingen øar loøgiøenbe. Uagtet benne ^enbentS til Oppofiticn

er f)er bog faare liben 3ntere§fe for bet offentlige Siø, berimcb

befto mere for reent |)riøate etler ©tanbå^^SntereSfer. 2>i falbeS

iffe uben ©runb: ©tænberne.

— SJteb fanb t^øiagtelfe

ccrbøbigft fjengiønc

3J?ijnfler.


182 gra m^nita tit 21. B. £rfteb.

iliere S3en!

Sil X B. Ørjieb.

iJbt)Dn., b, 22te 3uni 1836.

.^ermeb [enteé forft ben aHertenli^fte .^ilfen, cg bevnceft

en liben Xa(e*), fem er b(eten tn)ft )>aa Sil^orerne^ ^Segiering,

men fom maaffee iffe v>il behage 9feali[terne cg ^ioben^t?ng:=

^cften. 2)en er faalebeå »el itfe neget rigtigt -^abilitaticné-

(Sfrict til Snbtrceb'elfen i iHealffele ^ (icmmiéficnen, i>t>oraf jeg

be^cccrre er Mecen 9}?eblem. 3eg ^obe ^aot ifinbe at httt

Sengen om at Mii^e fritagen , men ba jeg troebe at niærfe , at

man i kancelliet flet iffe tænfte paa mig, fanbt jeg bet flaut

at femme meb en faaDan 33egiering. 9Ju faaer jeg at ffiffe

mig beri, og agter fer bet ^ørfte at inbffrcenfe mig til at ^øre

!^t»ab be ^nbre tifle; tf)t, nagtet jeg l)ar ffreoet en 'Ji3etitien

berom, ^r jeg fun et meget bunfelt iBegreb cm, l)t)orlebei? en

faaban „cibenffabelig 9?ealffcle" egentlig ffal fee nb. 5)crnæft

»il jeg an»enbe mine bona officia fer, at man begi)nber faa

fmaat o: meb een 9^ealffele; tbi (2j-^erimenter ere bog ^er

'^øift fornøbne, blanbt Slnbet, forbi man fiffert i ?^ørftningen

»il ferlange faa 9)?eget, at Særere og 3^ifcipler umueligen funnc

^rceftere bet. 5)et er fjøift beftjnberligt, at Xercé liBrober iffe

er femmen meb i (£emmi^fienen.

Steg l)ører

bcrcé Jermin.

ba nu, at

!5)et fan »el

be ji}bffe ger'^anblinger l)a»e faaet

eg fnart »ære nof — inbtil 33ibere —

meb Stænberfagcr eg 3tænbertibenber, fem man »anffelig fan

cferfomme at læfe. -Dkn 3l)berne »iUe ba nof maatte labc

mange 3ager ligge c»er, tl^i be f^neå at l^aoe »æret ligefaa

facile meb at tilftebe petitioner, fem »i anbre.

— 3eg ffal nu efter !^anbemobet neb at »ifitere omfring $ol=

fteinbcrg. — dlaax 2)e femmer til ^b^»n., er jeg formobentlig

enbnu paa 33ifitat8, men »enber fnart efter tilbage og glceber

mig ret til at fee Xtm igien.

S)ere8

'^icrteligft bengitnc

Wlmfttt.

*') „SBeb Snbtoietfen af grebcritsborg (ærbe ©foles nue SP^gning" (5?f.

©fr. 3.)


gra 9W»?nfter til en ^roeft i banS ©ttft. 18^

Sil tn |)rtt|i i l)ans 5tift.*)

St^'on., b. 12te SMusuft 1«36.

2)a jeg, efter min temmelig tange ^rabcerelie, er ocer-

tooelbet meb en SJfoengbe ncpfoettelige i^^orretninger , fan jeg for

nærtocerenbe Xiib iffe befijare 3)ere8 58re», fiere $r. ^aftor —

faatebeé fom jeg ønffer bet, cg meb ®ub§ §i'xdp !t)ar ifinbe.

3eg maa berfcr inbffrcenfe mig tit at fcrfiffre 2^em, at jeg f)ar

tæft bet meb bt)bt rørt ^ierte, cg jo mere jeg paaffionner ben

S3elt>iClie cg SiUib, btocrcm bet bærer faa ti)beligt 33ibnegb^rb,

befto minbre »il jeg, at Xt neget £5ieblif ffulbe tcifle om, at

jeg meb Slgtelfe erfienber ben 9?etfinbigt)eb cg Xt^gtigf)eb, l^oor*

meb 1)e fører 3)ere§ (Smbebe, eller at jeg iffe ffulbe glcebc

mig ccer, at fcrftanbige ©eiftlige meb (ecenbe 3ntere'?fe antage

fig be firfelige Stnliggenber. 55i ere »el i negle »igtige "^^cfter

af forffieUig iDcening; men i ^»cr liben 9)nbeft jeg »et enbcg

ftaaer l^oé »or Siibå grif)eb§==-prccbicanter, faa er jeg mig beg

bctoibfl, at jeg ciffer og ref)jecterer grif)eben langt mere enb

biSfe, at jeg ærer en'^ter rebelig Ooerbeoiiéning, og iffe »il, at

aHe SDienneffer ^utle ftøbeS i famme gorm. 3eg »eeb, at man

fan ftrcebe til bet famme 9J?aa(, forbi man gaaer ab fcrffietlige

S3eie, og jeg ^r altfor cfte funbet mig t»i»traabig efler feilenbe

i ^enfeenbe til 33alget af S3eien, tit at jeg ffulbe »ifle fcreffrice

9?ogen min 55ei fem ben ene rigtige, 3)et er fun .g)o»mcb,

Urebetigl^eb og Dnbffab, ber oprører mig, cg bette til*

beelS cgfaa, forbi be »ide afffære enf)»er rolig Unberføgelfc,

bruge 'J»ang — iftebetfcr ©runbe, og betage 08 »er lc»lige

gri^eb.

*) Sn ^ræfi ^abbe ttlflrebet W. et ubførligt Srett, ^»ori \)an fcrjt

meb 33arme ubtalte fig om ben 33ifitatå, ^an ^atbe ^olbt i ^an8

aWenig^eber; bang „^nbevligb?^ og gjennemtrængenbe ^raft", ^anS

„begeiftrebe og begeiftrenbe jtater" ^atobe efterlabt et „teingnetfeé--

rigt Snbtr^f". ©an feltt følte efter ben ®ag 2'vang tit at ubtale fig

„ganfte uforbebolbent" for ^am — ogfaa om be ^untter, bfcrt i)an

Bibfte,ot be tæntteforftiefligt. Sfterat ^an bernæft batobegitjeteuSfilbring

of fm tiete religiofe UbciflingSgang, af bet gorl^olb, ^icori l^an ftob faa»

»el til SiW.'å fom til 2Inbre8 SRetning, bDcetcbe \)an ifær — ba bon

nøbig oilbe „anfee« for en ubefinbig 3»rer" — teb be ©runbe, ber

ba»be besæget bam til at unberftvitte bet nplig inbgicne Stnbragenbe

om „©ognebaanbetS SeSning."

!


184 gra eiu}e(6ret^.

3 ^enfeenfce tit be ^^.nmcter, bcr ere contvci^erfe mellem

c^, ffal je^, naar jeg faaer 2tib bertt(, nærmcve ubtale mig*).

en=

ffa6eltge 9J?ct)tageIfe, til 3^ere^ Debi>arenbc Jittib og 55enffa6.

^ere5

gva (Engflbrctlj.

$'øit>e( Klarne X^x. 3?if{op,

^»oitagtebe 3?cn og ^cll)nber!

ærtobigft^fiengitone

aJIynflcr.

:e „nbetinget loft", men fnn „loonet".


ere af

gra Snoiettret^.

185

beii 33effaffenf)eb, at be inaae vjjøre en^tev fanb d;vifte*

VuT, 'l^rceft betænfelig »eb at famtt^ffe bevt etter raabe bevtit.

2SeI treer jeg, at bet, i fig \^{^ betragtet, er d;rifteltg

gienfibtg 9?et: at i3il Særereti; imob [in aflagte @eb og gor=

^3(tgte(fe, f)anble egenmægtig i ^enfeenbe til ?ære og Oxituatetå

^-or^altniug, ba f^atoer og 9^?enig(?eben, eUcr bciu^ enfelte l'em =

mer, 9iet tit at mobfætte fig faaban ^iltaarligf;eb, og Sm-ig*

^eben er pligtig meb ^raft at fætte ©rænbfer for beu, og iffe

giøre bet næftcn umuetigt for 9)?enig^eben at faae 9xct imob

faaban ^.maanfet @e(in-aabig(;eb. — 93Zen at „ben nærtjærenbe 6e=

ftaaenbe ^ogneforbinbelfe t)ar en b^b d;rifte(ig ©runb", og at

bet fan mebføre ftcr @fabe ubetinget at (øfe ben, ifcer fra ben

Sibe betragtet, at SDIange bertjeb »itbe troc fig (ofte fra at

(S^riftenbom og de facto blitze oi^erlabte tit fig feto og

Z'xtm^ onbe ^^tanb — bette f;ar X^e fat i bet ftarefte 2l;S.

'5^erfor fan jeg iffe anbet enb gibe T)ere§ a)?ening mit futbe

S3ifa(b, at (Snf^ter, font mener bet rebetigt meb S^rifti ^irfe

og bene 33er'arelfe, iffe bør unberftøtte en @ag, fom tet fra

een ®ibe ^ar fin c^riftelige 9?igtig()eb, men, fra anbre ©iber

betragtet, fan ^a\}e, og efterf;aanben bitbe i^ife fig at f;ai^e, faa

fprgelige j^otger for ben c^r, Xroe^ og bet d}r, ?eiMieté 33c=

»arelfe i 9JZenigf;eben, at biéfe ganffe ot^erteie f;iin, og berfor

bør befjoibe ^-ortrinnet.

33e( fige ®ogncbaanb3=l'ø^ningen^ ^-l>cnner: 3^et er reali-

ter løft i oorc 5^age, og man frt;gter fun fra .Qirfené og @ta-

tens. @ibe at fee @agen i bene SfJøgenl^eb. Zi^'i ^ttab firfelig

5Iutoritet er nu tilbage for 'kræften? ^un i 3nbbilbningen

ftaaer l;an fin SO^enigljeb eller ben^ enfelte i\^mmer nærmere,

enb ^an unber @ognefril;eben t)ilbe ftaae til bem fom 9JJeb=

menneffer. ^Sogneoæfenet er i firfelig ipenfeenbe, efter ben

nt}mobené S^riftenbomé ?Xanbéfrif}eb, fun et Sfin, et 'Bp'iU

fægterie, faa fnart bet giælber mere enb Diéfe alminbelige t)bre

gormer; og ber oilbe opløfteéi et ftort9xaab om SlanbSttjrannie,

$^ierard>ie cg intolerance, l>in§ en ''^ræft inlbe fjolbe fig ælbre

31norbninger efterrettelige, og 9?egieringen beffl)tte i}am beri —


186 gra engelbret^.

^r>i(fet benne neppe ^ctler i^itbe gitjre. (Sr (Sagen fadebcé, l^t^ov*

fer tan ben ba iffe aabent cmtateé og gi(jreé befienbt? — 3U

bcri er Sanb^cb, »il jeg iffe nægte; men jeg maa beg giioe

X!em 9xct i: at ber er et mere ffiult, aanbeligcre ©aanb, fom

fcrbinber ben '13ræft, ber iffe felt meb tctbfom ^aanb fonber«

rioer bet, nærmere meb fin beftemte 9)?enig^eb, og benne meb

{}am, enb ben for ftorfte Telen oplpfte firfeltge T^ifcipliné

©aanb er iftanb til — cg at cgfaa bet toilbe btioe oploft tit

[tor ©fabe for 2)?ængbcn^ ériftelige ^nnbffab og ?io, berom

^ar Dere§ :?If()anbling coerbeoiift mig. Terfor tafter jeg fær=

befee« meget, forbi S^e l}ar intlet mebbete mig ben. 3eg ^ar

tiUabt mig at bef^olbe benne fmuffe lille Unbcrføgelfe enbnu i

nogen Zit , for at mebbelc ben til bem af mine cbriftelige

23enner, fom forfoarc gogneb. X'^^n., iffe af 9}?angel paa

rebeligt Sinb i ipenfeenbe til fanb G^riftenbom, men oel af

grl;gt for O^eologerneé raffe (eller fræffe) Ubftøben af djrifte*

lige Sanb^eber i £'ære og $Ritual, fom enten ere for b^be for

bereéi ooerflabifte 9?ationaIiéme, eller ftribe mob bereé falffe

^^ilofopf^ie. 2lt ingen '21narc^i^me leber bem, tbet be forfcare

f^itn 8


%n SugdiRlI — SRv^ende. 187

Hge, men tørre cg tcitt ^mftiKtng, cm ^i^tffeit bet noi^n

mneé mi^ rcitlfcmt, btcrcitt tit ex et S&mninlDe fer Sfefcr*

maticnen. ^angt lifligere c^ fcffeligere er §u?fau'^ Sc^ ffcre*

ten, men rel fcrt. Ut^n ^enfoii til tet ncere ixcrbctb, &tcri

^n ftaacr til mioi, bcfcer jeg ^Jifrtam'é fer at iMrc ren

bebfte af tiefe trente 9iefcrmaticné = ^iftcTter, ffrcten i et fer

^clfet paéfenre SprcA, inrebclDonce r-rt fer te flefte éofiere

"IJlJbeenbigfte , coi intflettenfe ^tffitligt, brr giiffr i^ae^ntngen

behageligere.

3tet jeg anbefaler mig i "Tereé frembefef Dnbejfit eg ^«

taagenbec, ^niecer jeg

untertanigft cg biertctigft bengiene

gra illorhnnrkf.

Qw. ^ccbirnrDen batftt i(^ mi(!^, in r; : :!?iatt

ber 'gtaat? » 3^'^^^"3 ^^"^ 59ef^reibm!g nnfer*:: ^:::.v;: : :

feierten Oiefcrmaticnéiubi(dum# gan5 ergebenft juju ':....

S^cr Scnig ^atte fi^ fo nngebultig nnb eerlangent ge^eigt,

„etira^ ccn ten Tetutirten ju bcrer." v "r -..:i-gebru«ft

^aben fcli), tap icb, faiim au? t;::: u .: :. :; ,.;.n, mi4>

baran begeben mu§tc, einen Serielt onf^nfe^n, bcffen $Iii(!^«

tigfeit nnt piefleict>t aucb Ungenanigfeit in einjetnen ifnncten

(5nj. ijjct^w. mit tiefem befcnteren Umftante entfc^nltigen

leeQen. Cbgleicb im eclligen (jineerftantnip mit tcm ^pCTni

9iecter ^be icb mir tcc^ een i^m nec^ etnige^ Ij^ineinarbeiten

lapen muffen, ttCjU namentUcb ter le|te ^éfné tté Sc^lnffed

genert, ten ic^ freiltcb in tiefer SScife nic^t ^tte f^ret^en

fennen. JBei biefer gangen ^ bfaffung aber ^abe i^ ten grcpen

*) Tenne 3?effntelfe er fra JM%. ^Mag. @ta


188 gra 2)'^ar^ei^^fc.

S?ort^ei( unb @enup gcfjabt, mtcf) gan^, ncc^ einmaf tDiebcr in

bie f(^cnen 2!age ^uviicfjubenfen, bie ié in 3^rer Sfl'åife cer-

kbt i). ^o(^». mijd^ten mid) ber

llnbantbvirfcit faf^ig gatten, fomme tc^ erft jet|t mit meinem

^er5(id)ften, iuuigen '^ani fiir bie S^ve, tre(d;e en bem gefitf^lten unb auégefprcdicncu I^auf, unb bai^on

faun id) ^u meinem 3}crt()ei( (iVbraud) mad)cn; bcnn @ott

iroiB , mit tDc(d;cr greube unb (irbauung id; bie[e ''prebigten

gelefen ijaht, unb trie fie mid; gan^ in bie Situation juriid*

teifet^ten, in ber [ie ge^altcn iinirben. 9)ti3d;te id; uur im

>Stanbe iet;n, 3^re ©iite baii burd) f^txca& tueuigftené d^nlic^eé

5U ertoiebern. —

3c{) f^ab^ eine fkinc Gin(citnng in bie practii'd;e 2;i;eologie

im o. .^efte ber „3^iti'd;rift fiir fpccutatice 3:f;ec(ogie" bruden

(affcn, unb moå)k U'»o^( in biefer 35>cife ta^ @cin5e, trenn

gleid) uur ubcrfid;tUcf), bearbeitcn — bin auc^ bercitS bariiber auS.

9Dii3d)ten ®ie uur jutor mit 3(;rcm Scrf bariiber ^erau^-

riiden**); ba fcnnte id; cicl ternen. 25?cnu Sic getlagt

•) ^irf. ^eiligfjebetaler. I.

') 2)i. ffal oftere bace »ttret 2v\t til at forfatte et faabant SBærf, men

fiar itfe ^jaabeg^nbt bet.


gra SWar^etnefe. 189

f^ahm, ba§ ®ie nid^t fe^r eilig fe^en mit !3)rucEen laffen, fo

mup icf) m\d) be^ entgegmgcfctstcn 5"e^?lei">^ t)erf(acjen , ta^ \å)

bcvglcic^cn nur mit ju i)iet (Stfer bctreibe, unb mid; bat;er ge»

tt>Dl)nUcI; iibcrcile.

3f;ver terel^rten g-vau unb 3I?rem ipevrn (Scf)ir»ager 6itte

id) mic^ auf'é befte ju cmpfcl^len.

^ra Samme.

|)erjlic^ft ergcben

3J?or$ctncfc.

©erriii, nm 19. Slug. 1837.

dw. ipcd)ii\ bcci}vc id; mid;, beigcf;enbe§ :©itd)Iein, 31}ncn

getoibmet*), ganj evgcbcnft jusuftcllcn. 3d; ^abe ttjivflid; gc^

eilt (unb miå) be§l;alb gtnrif^ and; iricbcv iibereilt) mit bcr

^erauSgabe bicfeS 33ud;^, um 3l;nen bic^ offentUd)e 3eid}cn

meiner ^crel^rung ju gebcu. @ie miiffen be?I;a(b nun awd)

einen %i)di ber 9J?angcI biefeS S3ud;g auf fid} uef;men.

Qu manegen ^^uncteu, toie itber ba§ S?erl;d(tni§ ber ^ird;e

jum Staat, glaubc id; mic^ Sljrcr ^i^ftinimung evfrcuen ju

fi)nnen. 2Iuf (Sinjelnfciten fomnit eø mir nid;t fo fei;r an,

ba§ id} n'idjt nodf iiberjengt \i\ire, cft in Srrt^iimer geratbcn

jn fet?n; fonbern, nm? mid) intcreffivt ju erfat)ren, ift »cr=

jiigtic^, ob \vof)[ bie practifd;e 5l^:oIogie in biefer Organifation

il)rer (5(emente eine jtoedmaj^ige (Sinrid)tung, ein not^toenbigeé

S3erfa()ren, einen n)efentUd;en 5-ortfd;ritt gcfunbcn f)atte, h)ie

ic^ eé gcn)iinjd;t t;abe. **). Unb ba ©ie benn bod; nun ein*

mal mit bem ^nd), toie eS ift, i^orlieb ne(;men unb, al« 3^nen

gewibmet, fii^ feiner anc^ annet;men mitten, fo lege ic^ nod;

einige Gj-emvlare ju freier S^i^i-'^ofition bei.

*) Ubfaft til ben :^raftifte Stjeologte.

**) 9)2. mbfcenbte tnob benne S3og, at ber »ar lagt altfor megen a?ægt

^jaa „©tructiiren" — „fom bog iffe er ^otoebfagen"; — t Ubliiflin^

gen af bet Gufelte fatonebe fjan „gi/lbe".


190 %xa 9Kar^einefe — gogtmann.

3t^ ftcl^e in SSegriff, mit meiner ^^amilie auf toietSSod^en

naå) ^eibeI6erg gu ge^en, ^auptfd(^Ii(f) ju bem ^to^d, um

mid) ta an Crt unb Stede mit ben 0}?annfcvipten :Daub'é ju

befc^aftigen. Scf^on je^t tøirb ^ier an ben SScvtefungen iiber

p^i(cfop^i[c^e Slnt^ropclogie gebrndt — ein gebiegeneé SSerf bott

neuer ©ebanfen nnb Unteriucf)ungen, merfrøiirbig auc^ baburc^,

ba§ eé ein rein gefproc^eneé ift, aber bennod^ [o irie nur ber

befte ScbriftfteUer fcf)reiben fann.

3}?eine i^reunbe unb 23efannten alle bitte irf> con ^erjen

ju griiBen. ^J^^cgen


%xa gogtmann. 191

cfcrifteltg eØer firfedg Sxitualforanbrincj ci( finbe faa ahninbe*

(igt ©ifalb, fem man toit fiinne cuffe etter tente.

— 3eg er enbnu af ben ^lening, at man i 9?ttualet bør

Be^olbe ©frioemaaben „ben Retlig 2lanb"; tl^i ber iffe nogen

gare »eb at be^otbe benne ©friccmaabe, fom ^ar faaet ^ætob

fer fig i toort Sprog, og fom ^ar Slnatogte for fig t anbre

©prog, f,

(5?:. bet franfte Saint-Esprit. T)erimob fan man iffe

ubert at git»e gorargelfe ffrtue „ben Retlige 2lanb"; t^i i benne

gjcerenbe og nrofige Zib toille SJZauge rtmeligt^tié troe, at be,

fom følge og forfpare benne Strii^emaabe, trille negte Slanbene

"iPerfonlig^eb og bermeb forfafte Streenigf^ebélceren. —

19. gebr. 1838.

— "Det glceber mig meget, at D. ^.'é Sfrbeibe meb 9?i=

tualetø 9?e»ifion ffrtber gobt freniab. 3eg (oDer ben banffe

^irfe be bebfte i5rugtcr af bette 3(rbeibe. 2tt ber fommer en

3bie jle^t til be 2 gamle for i)ux @øn* og ^clligbag, er

Diftnof meget ønffeligt, ligefom ogfaa at ber blitoev flere Sot*

lecter, fom |)aéfe enten til be enfelte 2:e^-ter eller til f;ele 21ffnit

of ^irfeaaret.

3eg inbrømmer oillig, at „ipeflig 21anb" er en Slr^aiénie,

og at bette Ubtri;f fan falbeé urigtigt; men nu er bet eengang

toebtaget i bet firfelige ®prog, og bet er ogfaa ^tilfcelbet meb

anbre Orb i bette ©prog, at ben gamle gorm l}ar l;olbt fig i

en Retligere ©et^bning eller i en færegen iSet^bning. Baa^

(ebeé figer man 211 ter en« ©acramente, iffe lltereté @a-

cramente. 93?an figer ©ogftaoen, naar Slalen er om seusus

litteralis, men i8 o gf tao et, naar STalen er om littera. J)er

er ogfaa gorffiel paa ben fa lige 3)^anb og ben fa lig QJtanb.

©et glæber mig berfor oirfelig, at ©fricemaaben „ben ^ellig

Slanb" be^olbeé i Stlterbogen; tl)i en liben goranbring i

benne ^enfeenbe loilbe Ⱦffe ftor @trib. Dg al ab 9^enuntiationen oeb X)aaben angaaer, ba er jeg

albeleS enig meb 1). ^. i, at ben oel iffe i fig felo er nøb*


192 gra goj^tniaim.

bentig, men at ben beg bpv be^clte^ fem en gammel

@flf , ^f ilfen man iffe nbcn g-are fan afffaffe , ba ben

beg i i'ig feb inbef)clber neget 9iigtigt, fem mao tænfee fcvub

fcv 5)aabcn.

3cg maa cgfaa »ære enig meb X^em i, at Orbet „f^inbe"

iffe bpr bel^olbeé teb 'Dtabi^crcn; t{}i bette Crb er blot pc*

lemiff. 3miblertib forctcmnier bet mig mærteligt, at bcr i

ben ætbftc banffe Ubgai^e af $'utf;crf' (2ated;i^nui^ taleo, i

Væren cm 9laboeren, nbtrt;ffelig cm Qi}xi\ti „fanbc" iPcgeme

cg „fanbc" Sleb; l^tjitfet jeg f;ar fect i ben anben Ubgate af

®ereé ©frift, 'i^ag. 12. ^igefem ber ogfaa i g^'anté ^or=

mcrbfcno cnbnu ælbre banffe (2ated)i^mui§ taicS em Gl^rifti

„fanbe" iL^cgcme cg :33(cb, "ijJag. 57. 3^ct er bcrfcr rimeligt,

at bette Crb ^ar gammelt i^æcb i ter ^Qirfe; beg fan bet

berfer iffe bel;clbeév ba bet ipcrigt iffc fan ferfcareé.*)

!Det er et 23eLMio \>aa, at firfclig iSanb^ igjen begl^nber

at taagne, at en ni) Ubgate af 2B. 9?ctl)eé 93eg em .^irfe*

aaret bel^eee^^. i5or en ©eel 21ar fiben cilbe en S3eg cm ben

9)iaterie neppe l^ace funbet mange Scefere.

^erfcm jeg fnnbe bibrage neget til at fremme Cber*

fættelfen af bet gamle 2:eftamente, inlbe jeg bertil tære billig.

9?aar jeg f. (Sj-. tibfte, at ber manglebe en Cterfættcr til een

eller anben af bet gamle Scftamenteé Søger, ba tilbe jeg

maaf!ee fnnne paatage mig fammeéi Oberfættelfe.

— S^cr bliter nef fer bet fcrfte intet af en 9xcalffele i

Slalbcrg. "premierlientenant &,, fem ^atbe ben '^Man at cp^

rette en faaban, finite^ at mebe STceltagelfe fer Sagen; men

tmiblertib melbte ber fig ialt fnn 17 ^i^ærlinge, meb ^bilfe l^an

*) 2R. ^ar nærmere be()runbet bette i „C|>Itt8mnger ongaaenbe Hbfaftet

til en Sllterbcg" i^H. etr. I, S. 406-8. — „Sbriftius fagbe teb

3nbftiftelfen ifte: bet er mit fanbe l'egcme cff. , men tmi: bet er

mit Vc-ieme; faa ftal Jieneren ubbele ©aciamentet, fem .^evren bar

inbftiftet bet" — ). — Ten ctenfor nbtalte biftcrifte Jtiol far tel

blanbt Det, ber gab 9)f. 3(ulebniug til at f!ri»e „Om £iétributicn«*

gorm(cn teb 9?abterene ©acrament" (331. ®fr. 5).


%xa gogtmann — SJiar^einefe.

193

iffe turbe fcegt^nbe; og ba ^an nu ^ører, at ber tænle« paa

en 9?cal[fo(ei^ Oprettclle i Slar^uu«, c^^gber ^an tjcntelig bet

^ele. }^oit bifle :^er i 5lIminbeagT;eb iffe opci\x^ meget for

bereé 23orn§ "i^annelfe, [tjønbt be I)at)e nof tiIoi>erg for bere«

Ubpt^ntning og gorIt)[telfcr. —

%xa iJlarl)ctiuke.

»etlin, 11. gfbr. 1839.

(5tD. ipod^miirben cnipfangen f;iebei, waQ mir bur(^ bie

gcgtnwdrtige \^age unferer ^ird;e abgebrungen toorben.*) Der

'^apiémuS fe^t uné in unferm Canbe fo arg ^u, ba§ toir

uné nDtf;ir>enbig, iDenigftenø geiftiget' 3Bei[e unb burc^'é 3Bort,

tDe^ren miipen. Sie ^aben jtoar in 3f)rem ?anbe 9?ul;e unb

g-rieben naå) biefer @eite ^in; wenu eé aber ben ultramon*

tancn 33etDegungen gelingen foUte, bei umS ju fiegen, glauben

i2ie nid;t, bap bie 9tei^e bann aud^ an Ddnemarf fom*

men toitrbe? — 'S^a f)of;e toie 9lieberen bei uné an biefer

©ac^e ben (eb^aftcften 5lnl^eil ne^men, fo erfud;e ic^ Qto.

|)od;iD., bie beibeu anbern (5j-emplare be§ 33ud;é an S. SO^aj.

3^ren ^onig unb @. tonigl. ipoljeit ben ^rinjen (il;riftian

gelangen ju Ia§en. Om ©ommer gatten toir baS ®liid, ben

"iPriujcn (5^riftian mit feiner ©ema^Un f^ier in 53er[in ju

fe^en. ®k ^eigten ficb bei uné in atter Siebenéiciirbigfeit

unb iperablajlung.

2tm Snbe Dctober^ feiern »ir ^ier ba6 3ubildum ber

(Sinfiif^rung ber 9?eformation in bie 9}?arf 33ranbenburg. 3c^

tt)eip noc^ niåjt, ob formlii^e (Sinfabungen ba^u nac^ au§en

^in erfolgen loerben. 5lber iDdre eg nic^t noc^ »iet fdjoner,

toenn @ie, auc^ o^ne ba§ bcrgleicfjen erfolgten, bei uné er*

fci^ienen, um bie bdnifc^e ^ird;e ^u reprdfentiren? — 3(^ red)ne

mit £ict)er^eit barauf, @ie bei unS 3U fe^en, unb n)ie freue

*) ^ræbtfener otter ^at^oliciSme og *^roteftantt8me.

13


194 gra SStax^tindi — gogtmann.

i(i> mid) barauf. T:k S^age folien 3^nen ^ier angenel}m genug

Dcrgefjen. 93?it ben beften ^iinfcfjen fiir 3^r uiib 3^re§

^anfeé Sc^Ierge^en

i^a iroøtmonn.

ganj ergebenfter

2Jfat5cincFc.

aalborg, 9. 3ulii 1839.

9^u ^ar jeg ba langt om længe faaet 4be §efte af „Sibé«:

ffrift for Cittevatur og ^ritif", og jeg ^ar meb ftor ?;-ornøleIfe

læft T). ^.'^ Semcerfninger om „Dtationaliéme og ®upra=

natuvaliømc". X'cg tiWabcr jeg mig at Bemærfe, at l^cctor

5Q?artenfen *) maaffee f;ar fagt bet, fom ^an ^ax fagt ^erom, i

CII noget anben DJiening; tl;i {)an mener nof, at baabe 9?a»

tionatt^me og (Sn^ranaturalis^me ere cenfibtge t^eologiffe (2l)n§==

maaber, faa at nemlig 9^ationaIiéme beftaaer i, at ben men*

ncffedge i^'i^^'nutt fcetteé oter ben gubbommelige Slabcntaring,

og berimob eu^^ranaturan^me bcri, at ben gnbbommelige

Stabenbaring fætte6 imob ben nicnneffclige ^^ornnft og fom

ganjte cllcr toæfentlig forffjetUg berfva. Terfom gcrfat«

tcren forftaaer bet faateteé, ba fan Ijan i^cl meb ^ette

fige, at biéfe ©mi^maaber ere fovcelbcbe; tf)i be ^t)tbe§

ne)3pe af De ST^eoIoger, fom nu i}m til be !i?ct)cnbe og Zone

*) Ti:^ SBemærtninger (fem ere o^taj^nc i i8(. ®tr. 2.) tåre itte

rettebe mob beii Csennæijnte, men mob en anben forfatter, bcr

^at)be gioet en gremftillinji af ban« ©runbanffuelfer. $tab iK.

beftreb, tar beel«: at jRattonaligme cg ®m>ranaturaliéimc tunbe fal-

be8 „forætbebe", beel8 at nogen „iliebiation" mellem bi«fe tttenbe

etanbf>untter funbe finbe ©tcb, ijtortmob l^an antenbte principium

exciusi medii inter duo contradictoria. — Slrtitfen teftarebeS af

§ei5erg cg 2)?artenfen i bet nætonte „3;ibéf!rift" (fee Heiberg« ^vof.

©fr. 2bet iBb.), btjilfet atter fcranlobtgebe m. til i 18i2 ut ftrice

„Cm be logiffe Ininciper". — Tenne reent ttbenffabelige Strib

omtalte O«, altib meb gornøielfe og ^ntereéfe (ftgn. „a)2ebb." ©. 23G).


gra go^tmann. 195

angit'cnbe. Dxationaliéme og ©upranatuvaltøme ere i mine

Sanfer ^artinaone, [om tun §aoe relatio ®t)tbtgl)eb. %t

gnfelte, at ^lana^t enbnu tjøre tU ^ationatifter og @upra=

naturaliftcr, fan iffe mobbccife ben ^]3aa[tanb, at benne 9}iob=

fætning er forcelbet; tl;i ni fige jo f. (S^., at Subaiémen eHer

Søbebommen er forcelbet, ffjcmbt ber finbeS mange enfelte

Søber. 3eg fan iffe ^eller inbrømme, at en Sf^eolog enten

raaa ocere O^ationalift etter ©upranaturalift; t^i jeg mener,

at ben, fom fimpell^en (wsrAcoi,-) trocr paa ben gubbommclige

3kBenbaring i S^rifto, og fom beri^oS inbrømmer i5ornuften§

iBrng etter bruger fin fornuft i JlabenbaringenS Slnoenbelfe,

fom bet fig bør, iffe bør falbeé en ©uprauaturatift, men en

cf)riftetig Sf^eolog uben cibere "^artinabné Silføienbe. 3ieg

funbe faatebeé iffe gobt finbe mig i, om man »itbe falbe

'L'utber en ©upranaturalift ; tt)i ^an troebe toet faft paa bet

aabenbarebe ®ubg Crb, men f;an troebe mcb ^-ornuft og talte

meb ^^-ornuft, i ^Dormeget ^an enb ibrebe mob ^-ornuftené

^tnma^fetfer og 93?isbrug. ©en fanbe S^eolog ftaacr ot)er

"IJartierne. 5Deéuben forefomme biéfe t^eologiffe "^artinabne

mig faa fi^æoenbe eller ubcftemte, at man ofte iffe ret fan

anijenbe bcm. dJlm |)ocebfagcn er bog ben, at be attib bc=

tegne ?)i?evlig^eberne og iffe ben rette 2JiibbeItiei; be betegne

'Jifoigelfcr etter aft)igenbe fletninger, ©et oæffer i mine Zau'

fer attib en urigtig g-oreftilling, naar man fatber en fanb

c^riftelig Sf^eolog en ©upranaturatift, nemlig ben goreftitling,

at ^an paa en ffjeø og eenfibig 9}kabe forfafter fornuftens

iSrug, tigefom 9xationali[ten er ben, fom paa en ffjeø og

urigtig 9)(aabe frem^æoer gornuftenéi 9iet imob Slabenbarin*

gen. 3eg Difbe i ©anb^eb iffe fige til 9?ogen, gt ©ereé ipøi*

cerocerbigfjeb er en ©upranaturalift; tl;i ©e fætter iffe ^ox^

nuftené ;i3rug til @ibe, naar ©e ^ceober ben gubbommetige

Slabenbaring, og naar ©e forfl;nber ®ubé Drb. ©narere

funbe jeg frifteS til at fige, at ^rotft iparmé er en @upra*

naturalift; t^i ^an l;ttrcr fig unbertiben faalebeS, at man

ffulte troe, at fjan fatte gornuftenéi 33rug altfor taot; men

13*


196 gra j^cgtmaun.

bog »ilbe jeg tf fe ^etler talbe ^am faalcbeés; tlji ber icl^cv i

'i)am fanb ci)riftclig 2:rD cg en litlig 5Iant, fem ubeluffer ben

eeii[ibige og ftice cg terre .gængen i Scgftaten, ben bobe

^clben paa Slabenbaringenø ubocrteo gcrm etlcr Biai, fom

jeg fafber ©upranaturaliéme. *) '^f^arifæerne care ®upra=

naturalifter, ttgefom Sabbucæcrnc »are 9?attcnaUfter; men be

bare cgfaa mo^iatte "ij^artier. Tcq — jeoi maa. tf te længere

trætte T). ^. meb biøfe OJZobbetnærfninger, fem bcbeø mcb:=

tagne meb 33elDUIie cg Cberbærelfc.**) — iDet ^ar ifær glce»

bet mig, at X). ^. ^ar freml^æcet ben n^e tl^eolcgiffe ®fo(e i

St^bfffanb, fom t»et ml fætte en :i;æmning mob ^cgelianig*

menø Cberfb^jmmeffe,

— 2lf llbfaftet tit ben ni^e 2(Iterbcg cg bet ni^e 9?itua(

l^av jeg fra Gancefliet mobtagct 34 (Sj-^lr. tif Ubbeling i i^Ial*

borg @tift. 3eg mener iffe, at mange "iPræfter ^cr i (Stiftet

bifle f!rii}e iBemærfninger bertil; bog tille nogte bet. "JJcgle

S-jrempIarer ^ar jeg efter et af Sancefliet bertil gicet SSinf ub-

beett til enfette 9)?ænb ubenfor ben geiftlige (Stanb. ipt>ab

jeg allerebe l^ar bemærfet Dcb Utfaftet, og f)oab jeg frembeleS

*) SD?. inbtienbte, at „man i ben fencre 2iib bacbe begttnbt at ti[Iæg.-(e

Crcet '2u|.>ranaturali3me en iBet^bniiig, ber ^t^el•fen fan erfienbeé

fom fcegrunbet i Orbet felb, etfer i ben afminbelige ©Jjrogbrug" (^I.

Sfr. 2. B. UO). efter ^ang O^jfattelfe af Crbet maatte Ufe

bfot ^an fel», men ogfaa be „meb bam tenffabeligt forfcunbne 2)Job*

l'tanbere", og enbog ^egel — forjaaintt tpan i fin 9icIigionép^ilo=

fopbie „antager tirfelige Unbere, sBirfntnger tcb ?IanbenS )Slaa,t

o ter Jingeucø naturlige tSammcnbceug" — falbeé vBupranatu-

ralifter (3. 142).

**) i'tt )Sl. \)aT fat '^^riié paa fiffet gcgtmann'S aabne 9)ttring*maabe,

fan feeS af et ®re» fra (Slutningen af 1851 , fort efter g.'S 2)pb,

^tiori ^an ffret) om bam: „^an tiår bog en meget ærlig SWanb,

og mig toeb ben mangeaarige gorbinbdfe meget tier." 3 et latinff

program fra bet folgencc 3tar (ftrctct til Snbtiielten af j^.'« @ftcr^

følger) omtaler ^an ogfaa banS „^i?rotccfling", boorueb „hon batbe

opmuntret ^am mange Jimer" ("iiobis inde a miillis annis con-

junctissimus multas horas commercio epi.«lolarum exhilarare

solebat«).


gra gogtmann — Jparm«.

19*?

maatte finbe at fcemærfe, bet ffat je^ [træbe at funne tilftifle

!D. |^. i rette Z\t>. Saamcgct tit jeg fun fige, at bet efter

min Ct»erbe»ugning »ilbe tscere en ftor 23inbing for ben banffe

^irfe, cm bette Ub!aft i att SSæfentltgt maatte tage« til gøtge,

og en bermeb otjereen^ftemmenbc 31(terbcg cg 9?itual t^orbe

inbfcrt; t^i bet er ciøfelig et meget gobt cg grunbcf)vii'tcligt %X'

beibe. 2lt jeg i enfelte ^cfter finber mig foranlebiget til at cære

af neget afijigenbe 9J?ening eller tit at cnffe ncgen gcranbring,

ftaaer itfe i @trib meb bet ©ifatb, fem jeg i futbeftc DJiaabe

maa t^be 2lrbeibet i bet |)ete.

^ra j^orms.

ærb, t)engi»ne

b'Ogtmann.

^lel, 24. 3urt 1-39.

3:t)eurer ^reunb! 3^r S9rief ^at mir recbt æc^tgettian;

icf) gtaubte fc^on, ta^ id; bel; 3^nen nic^t me^r biefetbige

(gtatte ned) t;dtte tDetd;e frii^er, unb fe^e jeljt, ned) biefetbige;

^dtte meine greube bariiber »or bem Ueberbringer gern auS*

gefproc^en, aflein, ber f)at mic^ Derfe^tt bet; ber ^uftctfung

S^reé i8nå}é unb ©rieféi, unb ic^ t;abe in ben 4 ©aft^ofen

unferer (Stabt oergeblid) nac^ if;m fragen ta^en,

I)er Ueberbringer meineé ift ein 9?u§ifc^er ©taat^rat^

jiurgencff, ber mid) nm eine Stbre^e an @ie gebeten t;at.

©otc^e S3efuc^e, Stuftoartungcn ge^cren mit ju ben Saften unb

lOeiben biefeé Sebenø, dcc^ 5uiDeiten finb fie au(^ g-reuben. 3(^

fcnnte biefen §errn nur | ©tunbe fprec^en, er trieé fid; aber

fe, ba^ ié) tanger mit i^m ^atte f|>rec^en megen.

3(^ banfe 3^nen fiir ba§ Stttarbuc^, um fe me^r, ba toir

unfere« Sanbeø aud) auf eine neue Slgenbe fteuern unb biefer*

^atb fd)cn in corporibus, b. ^. einjetnen '^revftet;en , fe bie

'iiJreC'iger ber ^repftet; ^iet, unter toel^en iåf fetbft, Stntrage


198 gra ^armé - Segner.

gemad^t l^aben. 36re 5(rbeit irirb un^ ocn Siu^en fe^n. —

(Sben ift ba6 ^ird^ engebet ein 53cl>rccf)en getrefen in einem

•oox ein ^^aar 2Bod6en bet) mir gel)altenen ^rebigerccn»ent. 3d^

fc^lug fcfcrt ta§ Sird^cngcbct auf bet? S^ncn unb ]>iirte mir

ben Snl^alt f;erau§. 3a, fur 3 ift et^ ba^ nac^ ber 'iPrei:)igt,

tric @ie auc^ in ben 2?cmcrfungen fagen, bap eé fei^n mii^e.

DJJeineé, ba^ id) brauée, bacon id) cine S(b[c^rift einlege,

trurbe im Gonoent fiir ju lang ertldrt, unb ton mir mit. ^ie

@emeinbe aucf), treip id^, mag eg nic^t, mag bie ?dnge nii^t.

!3^od) bin i(^ fiir einige ?dnge. llnfcre Shibitcrien finb ju

febr auf bie '^rebigt terfeffen; eé mup iljnen liturgifd^er ®e*

fd)mad bet)gebrad)t irerben. T;ie 23dter beteten bag ^Q'ird^en-

gcbet mit grc§er Slnbac^t nad;. 3ft aud) fa, toenn bie ^rebigt

nid)té tt>ertl) ift unb ber ©efang au(^ nii^t tauget, aflemal ein

gut Stiicf. m"et;lic^ — e§ tann ju lang trerben, meing nii)(^t'

eg fei^n.

5Ibcr, 2;^eurer, \å^ muR mir eg i^orbe^alten, fpiiterl^in

iiber bicfe (Sacf)e unb anbere Sac^en ber 2Irt an ®ie ju

fdireiben, unb Sl^re greunbfd)aft td§et mid) bag t^un, giebt

mir Diefleic^t jutDcilen ein Sort guriid.

2Son ipergen

Fra Tegner.

li^er 3^rige

§Qrmé. *)

Landskrona, 25. Aug. 1839.

Just som jyig stod fårdig .att resa ut for allelianda

Erabetsforråtningar i Stiftet, emottog jag från Lund den

Liturgiska gåfva, hvarmed Herr Biskopen hedrat mig, och

den jag således ej iinnu haft tillfalle att nårmare liira

kånna. Jag tackar emedlertid på forhånd.

^armg'S etenbommeIii5e ©;5rog og @tiil ctl ben meb banS ©frtfter

bcKenbte ?æfer gienfienbe.


%xa Segner.

199

Tillåt mig att vid detta tillfålle begåra några iipplys-

ningar om Folkskolans organisation i Danmarlv. Saken

utgor hår i landet lalåmnet for dagen; och dess månge-

handa Ordforande, som hår vilja skapa ett nytt Sverige,

troliglvis derfore att de åro bland de såmsta af det ganila,

yrka på en lård folkskola med Naturkunnighet, Elementar-

Geomelrie, Historia, Geografie, Statistik, Samhållslåra, Grund-

lagar m. m. Ty det hor till egenheterna i vår tids stråf-

vande, att man vill ha Folkskolan så lård, och derimot

Lårdomsskolan så olård som mojligt, utan alla Klassiska

sprak, på det att Barbariet ej skall mota något verksamt

hinder. De lågre och arbetande Klassernas bildning, som

dock aldrig kan bli annat an halfbildning, maste stegras i

samma mån som de hogres nertryckes; ty detta skulle

otvifvelaktigt bidraga till den ytliga j emlikhe t, hvarom vår

tid så gerna drommer. For min del år jag af en alideles

motsatt tanka, och anser folkskolan våsendtligen bora

hvila på religios grund, aktande all den ofriga grannlåten

for onodig, ja skadlig. — Jag kånner ej folkskolans inrått-

ning i Danmark. Tillåt mig alltså i allmånhet fråga:

1) Hvad låroåmnen foredrager man der?

2) Nyttjas ånnu for Religionsundervisningen Luthers

Katekes, och hvad forklaring begagnas derofver?

3) År Folkskolan i allmånhet stående (fixerad) eller

ambulatorisk? Det sistnåmde år i vart glest bebodda land,

der, med undantag af Skåne och Ostergothland, de fleste

lefva på enstaka Gårdar, nåstan det enda mojliga.

4) Huru består Skoian i Ekonomiskt afseende? Aflonas

Skollararen af Communen, eller af Staten, och till hvad

belopp? Åro några beståmda Statsbidrag anvista for Folk-

skolan? Deltager Klockaren i barnundervisningen, och på

hvad villkor?

I håndelse det finnas några Skrifter, som i dessa eller

andra hilhorande åmnen lerana några detaljerade upplys-

ningar, anhåller jag att la uppgift derpå, då jag sedermera


200 gro 2^e9nér — ^JJeumann.

genom Gleerup kan requirera dem. Har man icke i Dan-

mark något arbete, som svarar mot Cousins bok ofver

Freussiska Låroverken? —

Forlåt min frågvishel; men iitom det att saken i allt

fall hor till mitt Embete, så er mujligt att jag, under in-

slundande Riksdag, får något sårskilt uppdrag af Regerin-

gen att yttra mig ofver frågan både i sin helliet och detalj,

och jag ville då gerna veta, huru den blifvit behandlad lios

våra nårmaste Grannar.

Min dotters svåra sjukdom har fort mig hit till Lands-

krona, der hon bor; ty hennes Man år anstålid som Major

på ett Skånskt Regimente. Hon år dock nu. Gudslof,

båltre, och om några dagar reser jag ofver Lund lillbaka

till Vexio. der min adress forblifver till årets slut. Det gor

mig ondt att se Uopenhamn i mina fonster, och likvål ej

ha tid att resa ditofver.

Vånskap och hogaktning.

%xa (Sijfop) itnimonn.

Es. Tegner.

Sersjen, 10. 2lu^. 1839.

3eg fan iffe anbet enb paa bet gcrbiubtligfte at tatfe

S)ere? §Ciært). for ben Sjpmærffoml^eb, 5)e l)ax ciift mig, t>eb

at fenbe mig !Dereé Ubfaft til en forbebret Sllterbog og bertil

{icrcnte 9xituaL 2^rangen ti( ^^ovbebring i bette xxct lige [tor i 5^anmarf og i ';)iorge; cg berfcr ^ar jeg feet

bette SIrbeibe meb i^cengfel imobe. I^en 33arfom^eb, meb

^oitfen 5)e bar gaaet frem, fortjener Stgtelfe; til at gaae fu(b»

fommcn tilbunbé* er Si^iben maaftee enbnu iffe moben. 55i(be

man nu cgfaa ^er i 9^crge tage dj-'cnipel af bet ^fribt, man

i ranmarf ftaacr i S3egreb meb at giore, uilbe 93?egci funne

cinbcé; men af be ©temmer, bcr cre blet^ne t^ertc i tjcrt


gva 33if!c)5 5Reumaim — 53if!o)3 ©ørensjen. 201

©tovti^tng n^é meb |)enft;n tit gbn. af 13. 3an. 1741, laber

fig iffe »ente neget ©l^uberltcjt for et forbebret ^irfebcefen. —

^efler iffe »it ben C^gate bli^e let at I


202 gra 5J?eumann — (Sngel'6ret^.

Di( iffe (abe SD?orfet attcv trcencje inb i ?l?fet^ 9iige — bet

er mit ^aah, bet er min S'voe.

3eg anbefaler mig J)ereé 53enf!ab.

!Dereéi

cerbøbigft -- l^engitne

t^ra (Enøflbrctl).

3'lcumQnn.

Snteréroy, 13. 3ulii 1839.

— 3cg :^ar giennemlceft bet mig fenbte Bc*i^fliJg n^eb [torj'te

C^mcerf|omf;cb, cg l^ar funbet bet ubarbeibet meb ^iærtig^eb

fer bet gamle $HitiiaI, og (^træben at befare bete Orb, i^»or

rmftænbigf}cberne tillob bet; faa bet inberlig ^ar glæbet mig,

at bette Ijæbertige, men tillige fcrmebelft ^or^olbene oanftelige

og tilbeels ubehagelige Slrbeibe biet) hetxoet til Dem; t^i i en

bebre ^paanb funbe bet iffe »ære blet'en gioet — naar et nljt

9?itual tar abfolut fornpbent. Sjette finber jeg nu rigtignof

iffe, fom jeg baabe ffriftlig i en ælbre 3nb[tilling, og »eb anbre

Seilig^eber munbtlig ^ar erflæret. 2)?en ba 3)e iffe ^ar f^gt

at faae bet gamle Qiitual afftaffet, men af 9?egieringen ^ar

faaet bet ip^cro at ubfafte et nl)t, fan jeg dcI inbfee, at bette

til blit»e meget forffiellige !l^onime unberfaftet, faacel af bet

©amleéi 33enner, fom af al ælbre (2f}ri[tenbomé g-oragtere; men

at I^e bcrfor »il blioe anfalbet meb iBitter^eb, er 9^oget, fem

— om bet enb er mueligt — bog »il af alle 9?etfinbige blioe

betragtet fom Uret.

Xen Xillib, 5^e l;ar bel;aget at »ife mig, »eb at fenbe

mig et trt;ft (Sj-cm^^lar af l^ere^^ B'^^'f^^g. "^3 Tjm^ Segiæring:

at jeg baabe »ilbe privalim fige rem mine jtanfer berom, og

inbfcnbe mine S^ctænfningcr til Sommiéfioncn, ^>aaffi


%xa (gncjelbretb.

203

fulbfcmmcn l^enficjtémæøfig. 9tt Sebebagen er i^erlagt pao

en for i^anbmanben minbre tvatt %\t, bifdber jeg ganfte.

goranbringerne i f)pitib^bcnnerne fDneé mig meget (;e(bige. —

^oDeb^^unfterne him imlblertib g-oranbringerne meb ipenf^n

tit T?aaben og 9kb\>eren. 3 benne ipcnfeenbe er ber flere

•iPunfter, i :^»ilfe jeg cn^er, at bet gamle 9?itualS Orb og

i^orm maae be^olbeé cg bet^are?; eg jeg ^ar ben 2;illib til

!5)ere«* mangeaarige 3)nbeft fer mig, at '3^z uben t^ortrt)beIie

j)i( mobtage mine 3nbeenbinger, eg tillabe mig at metieere

bem nbferligcre, enb bet f;er fan ffee, i mine 33etcen!ninger til

(Semmiéfienen.

(Sfter min formening bør et 9^itua( ubtale ^irfenS ^'ære

ttibeligt og flart, fer at iffe be, fem nægte eg cil omgaae en

cg anben ?ære, ffal i Dtitnaicté Ubtrt)f finbe Segunftigelfe. —

3 ipenfeenbe til ben Redige 9^ab»ere er 3nbtebningen fmuf

og ^a^l'enbe fom en f(ar i^remftitteli'e af ^irfen^ ?ære. ^er er

tun @))ørggmaa(et, em Orbet: „fanbe" bør ubelabe^. ipaiobe

bet iffe tæret inbfort, burbe bet »iftnef iffe inbføreéi; men

fan bet nu ubetabeé uben ^-erargelfe fer ft>age S^riftne? 5!? en

foreflagne i5oranbring, figer ©e, er bibelff, eg bør fem \aa'

ban feretræffeé; men om bette


204 gra SngeI6ret^ — ^ogtmann.

tcu Og Xøben unccrgicet fom alle 2(nbre", \aa tt>ic(er jeg

intet Øieblif )paa, at J)e ceb at formilte bet titji^nelabcnbe

lU}Obiffe, fftønt @anbe, fom Crbene i '^\. 51 ubtale, ingen^

lunbe i}ax cttlet gioe @Up )i^aa ^irfenø Seere om 2Irt>efi)nbe:i,

eller @t;nbig^eben, meb Ijcitfcn iSarnet fpbeé. SJ^en tciolfomt

bticer bet, cm iffe be, fom nccgte 21n>eft)nben, funne beri finbe

S3e[tt?rfelfe cg fortlare Ubtrtjffet foin tun giælbenbe 3)?enneftetg

f cigenbe ^iX), i ^mlfet bet« 3nbffrænfet:^eb cg vganbfeligkb oft.

gipr, at bet i!fe fan unbgaae ©t^nb, og at Søben er beta

Sob, iffe fom (S^nber, men fom SDiennefte. ^Cette fan iffe

f.nbe Steb meb Crtene i bet gamle JHitual, cg netop berfor

treer jeg, bi^fe Crb ^ar faa mange SJ^cbftanbere. 3eg ftem*

mer fer at 6ef;clbe bet gamte iSibelfprcg, fem iffe bcr ftobe

nogen Skriften; men fan bet unber intet S5ilfaar finbe ^arbcn,

faa troer jeg beg, at ^irfen§ Sære høx fremfætte« faa ftart,

at 9Kiéforftanb iffe fan ^ace 2 fin. — —

gra i'ogtmonn.

aralborg, 11. gcbr. 1840.

^. .V). mcbtage fieroeb min cprigtige %at for ^eieS

Sprgetate ocer ^ong greberif ben (g jette. —

3eg ^acbe »el cgfaa tæntt )i>aa at ubgioe min (Sprge-

præbifen; men ben t>ilbe tabe fig fem en !i^raa6e i §at)et, og

jeg MX beSuben iffe felo ret tilfreb« meb ben. 3eg finber

ifær, at bet car »anfteligt at tale om ben gobe ^ongeé ^di;

og albele« intet at fige berom, finber jeg enbnu oærre, ifcer i

en ^ræbifen. 2Ren jeg maa tilftaae, at jeg, ffjonbt jeg nof

tpr Ⱦre befjenbt og cebftaae bet, fom jeg berom fagbe, bog

iffe faatebe« l^ar truffet ben rette SOJaabe, fom ^e ^ar funbet

»eb at fige: „3)u ubflettc, o ©ub, i ^aabe al ©ft^lb, fem i

3erbtit3et fan »ære :paabraget, ligefem .^an ftebfe »ar »illig

til at fcrlabe fine ©ftjlbnere." *)

*) ^irf. Seiligfjebétater, Ifte S3b. @. 304.


%xa goi^tmann — (Sngetbret^. 205

— Z\{ be 160 Setcen hunger oter 9?itua(et, [om 3). ^.

t^atbe mobtaget, er ber ftben fommen enbnu een l^er fra

©tiftet. X'et er »iftnof meget ^enfigt^mæéfigt, at et n^t Oplag

af 9xitualubfaftet btitoer trt^ft og femmer i iBog^anbelen; tl^i

faa fan 3ngen ftage ober, at ©agen blicer ^olbt fremmeligt.

3eg antager ogfaa, at bet »ilbe »ære meget gaonligt, om ©.

^. toilbe ubgir^e et libet ©frift, fom X)e l^ar paatænft, tit

nærmere Oplt^Sning em 9iitualfagen. 3^en rette Stone tit

Ⱦre ben religfte, finbigfte og grunbigfte, fom !5)e t'iftnof nben

2Sanf!eligI;eb til funne træffe. —

gra (Engclbrctlj.

m^teréles 28te TOarté 1840.

!Dereé mob mig ubbifte S3ebaagenJ)eb »eb at fenbe mig

©ereé „Dpll^Sninger ang. Ubfaftet til en Sllterbog og ^irfe*

^litual" forbinber mig til ben l)ierteligfte jtaffigelfe. 9[Reb

ftørfte Opmærffom^eb l^ar jeg læft og atter læft bem, og ^olber

bet for uimobfigeligt toift, at ©n^toer, fom læfer bem ubcn

^^orbom, maa erfienbe bem fom grunbige, flare og forftanbige,

og otoerbetjife fig om, ^toor libt ®ercé ^^orflag fortiener be

^aarbe og ubillige !©omme, fom ©runbtoig og g-lere l;aoe

fælbet ooer bet. —

— — |)cab 5)aab?^anblingen angaaer, ^r jeg i !Dereé!

Opladninger funbet en nbforligere Ubttifling af be ©runbe for

!5)ereé 2lfcigelfer fra ben ælbre i^orm, fom !^e gunftigft meb-

beelte mig i en


206 gra Snoiclbrct^.

»enbinger mob ben f^jørgente gorm t>eb I)aaben*): at

barnet iffe fan betvagteé [om troenbe for 1)aaben; at en

fides iofusa itfe fan antageé; ^eller iffe nogen magif! ^irfning;

bcrfor er bet urigtigt at l))prge iSarnet: troer bu? —

3 bet jeg forbigaaer ^t^ab jeg allerebe l^ar anfort i mine ©e=

tænfninger for at forfoare ©pørg^maalene til S?arnet, treer

jeg ^er^aa funbe ft^areé: 23eb „magiff" forftaae^ i Sttminbe«

lig^eb en ffiult SDJagt, oeb ^oitfen et 9DZenneffe t'eb en tig

i^ortrt^lletfe |)aatt}inger en 3{nben ^;)^oget imob benneé 23it(ie.

3}ien i iBarneté ^^ierte er ingen -Diobftanc; i^errenå "J^aabe er

bet til 33elfigne(fe; cg bet ftaaer til SJ^enneflet felo, om bet

cil antenbe ben eder iffe — l^toilfet iffe er Stilfælbet meb ben

magiffe 35irfning. |)eller iffe borttager 'I^aaben ex opere

operato, fem Gat^oliferne lære, feloe Slroefbnben, men fun

bene -Sft^lb; og ceb ben nt^e i5Pbfet fætteé iDiennejTet iftanb

til at funne befæmpe ben gamle Slbam i l}am — naar ^an

felt} til. — Qn »fides infusa« er, efter Satboliferneé 9}?ening,

llirlene cg gabberneø Zxo, fom inbgbbea Sarnct, og bertil

„fij ogfcerbig"; men ben antager ben ecangeliffe ^irte iffe; men,

fom Sutter figer, „ber ^at^en unb ber Sfjriften^eit ®laube

bittet uub ertrirbet iljncn ben cigenen ©lauben, in TOclcf)cn

fte getauft »erben" o. f. t>. (®uerife


gra @nv]el(n-ett). 207

ber bpbe? meb bi^fe Orb, ^ax annammet en ret d;rtfteltg

!5)aa&. 9Jien berfor ^olber jeg bog ^oerfen g-orfagelfcn

eller Symb. apost. for Iigcgt;Ibige »eb !©aaben*); og bette

meente biftno! l^i^erfen !?ut^er etlcr (Sfjemnil^, ©er^arb ofb.**),

f!i


208 gra ieronbfteb.

%xa {Jroubftcb.

Soncon ten 4ti! 2lpril 1840.

Sgfcle 23en!

— '}2aar jeg nu f!al melte Dig (5t cg 3liibet fra benne

inærfcærbige @tab, fom loiftnof nieb gob @runb anfceé for

Sentralpunftet tit Slfgjcrelfe af be meeft foriljeHigartebe Staté^

intcrc^fcr, ba er bet netcp 9J?ængbcn af Stcf, fom fan gjpre

mig 33a(get tanffeligt. Men — i^aa Dig fan jeg meb a( 9iet

am^enbe bet befjenbte Crb: homo es et hiimani nihil a te

alienum piitas; cgfaa er Du jo forfængft tant til at tage

tittaffe meb lange 2?rci>e fra mig, „unb ])x>ax fo fo bafnn

gefd}rie6en, tr»ie mir ber Srfjnabel getrad^fcn ober bie ^eber

geftnl^t" (fom %. 21. 3Bolf ubtri^ffer fig et (Steb).

Principiiim a Jove — og i 3Inalogie af benne 9?ege( toil

jeg allcrforft fige et Orb om ben lide pæne Dronning, fom

t'irfelig er en 2)Zærffærbig^eb, ifær fom en ©jenftanb for 3otm

^ufl'é Soquetterie, ber funbgj^r fig ftunbom teb ^eel unber*

lige ®eba:rber. Den lille Dronning, enbffjpnbt minbre enb

lille, cg befljnberlig afftiffenbe, ceb fin ncgatice ^æj-t, imob

be lange 'J.^erfcner, ber omgice ^enbe fæbtanligen, ifcer mob

^enbeé forfte ipofbame, the Duchess of Soiitherland, ber i

enljter .'penfeenbe er, ^tab be 2^l)bffe falbe „ein prdc^tigeé

Seib" — ben lille 33ictoria ^ar imiblertib oeb en mebfobt

gob aJcaneer, ber iffe fortaber Ijenbe, tibft at inttage 3obn

S3ull i ben @rab, at fammc yJiillicnarmcbe ^^erfon ftray tilbe

icære rebe at gjøre ^'aal ipao. enl^t^er arm 3l)nber, ber nnberftob

fig at ^ttre, at SSictoria iffe tar ben ffjpnnefte Dronning i

benne 33erben. ^enbe^ ^-ormceling meb ben unge ^rinbé

Sllbcrt af Sad}fen*@otl}a (fom Dirfclig er fmuf, men altfor

ung) gao ^^Inlebning til en faaban S^ctibnclfe af §engitenl)eb

fra 3o^n S3uUé Sibe, at man faft maatte troe fig pUibfelig

Ijcnfat i i5eerne^ ?anb — ueb o^er al ''Dlaate prægtige 011u»

minaticner, teb f^Mlber, Saler, tcrfificcrebe (5-j:pectorationer jc.


gva iBronbftcb. 209

!^t)i(!e fibfte itbmærfebe [ig ligefaa meget ^^eb en »t^, 3o^n S3uII

ejenbcmmeltg '^Jabctet, font be, fra ^'cnften^, Ktabe 3.H'(taIen*

l^ebeng cg ben |>cettffe @ibe, ofte fanf" bt;6t unbev bet SOiibbet*

maabige. 9)?ig glæbebe 5ilt bette ifæv fra 9iol;atigmenf^ ©tanb*

^ntnft og forbi jeg er en fooren ?^ienbe af 9?abtcali^mcn, fem

i>i( forftt^rre og forplumre 5(Iting — bet er bog gtæbeligt, at

ber i bet minbfte gbc^ eet mægtigt i^oit i Suropa, fem

cprigtigen ^otber af fin t5't}^'ftcfamtlie, mebcné be i ^art^

enbnu immerfort f!t;ber efter ben 9}?anb, f^x^i^ ^togffab

og 3?efinbigf)eb nu i ]^ent>eb 10 2Iar "^ar rebbet bem felo cg

g-ranfrig fra al mulig UU;ffe. — 9?ært}eb f)ar jeg iffun feet

S^ronningen to ©ange, og begge ©ange meget til benbec*

jVorbccl; ben ene: ba l;un, mibt i ©ecember, aatniebe bet nær-

tcerenbe '^^artament i ?orberne§ ^uu(3 cg felt) fra 2:ronen, og

meb ben S)iamants og Out>eel- befatte ©ulbfrone paa fit pæne

lille §oteb, oplæfte meb flår Stemme og gob 9J?ancer ben STale,

l^cnbe^ 3)liniftre l}ar»be componeret for ^cnbe. @fulbe jeg l^ar'e

9iogct at ubfcette ]>aa benne brillante ©cene (fom oguta bi-

iHianebeé! af abfliUige forte cg I^alt'forte prinbfelige og meb

STiamanter befængte ^^erfoner fra Slfg^aniftan cg anbre (5gne

of Slfien), ba blet» bet maaffee, at ^bé. lille ^ritanniffe

9D?ajeftæt ft;nteé mig libt Del meget Queen, iffe jomfruelig*bC'

f!eben not'; bet lob nemlig albele^ iffe til, at al ben ^ragt cg

^erligbeb generebe ben lille £)ame i minbfte 23^aabe, cg b"n

fremfagbe be bett^bningefulbe Drb: »this great and po\verful

Empire, my subjects, my people« ofD. uben 33ibcre —

as a matter of coiirse. ^Derfor i^ar og mangen ffj


210 gra ©rønbfteb.

tak i'aa gctt (Sngelff. i^'un t)av ben Xaa, ganffe cf)arirtant, cg

fcruteii {»enbeé unge, altfor unge ®emal, fem ftob teb ^enbcé

Sibe, bog uben at fige et Cvb til ^^Zogen (^titfet Gtiquetten

fcr6


gra iBrøabPeb. 211

i afle^aanbe %ii, »eb ffmik be ([om(;eIft be, ber ^aoc [tubcvet

paa Unit^erfitetev, ^oilfe ere rcent bjcetelffe Snftitutioner) 6Uoe

i @tanb tit at befpve og fcrforbele bereé 9}?ebmenneffer af be

(ffammeligen \aa fatbte) ladere ©tænber (JDlx. iDtuen car

nemlig felo optinbetig en .^aanbDærfSfcenb, fcni, uben at ^øjcre

UnberciiSning, teb [ævegne Omftænbigi^eber og »eb ©iftermaat

fom tit [tor ^^ormue). — ^anS Uni»ev[atmibbet tit Omban*

net[e af Dor forbærcebe @Iægt beter fig

i to ®tt)tfer: 1) i en

gicnfibig og tetoiflig 3lni}iiéning tit @rt?oero (for bet g-ørfte

itte anben (Sr^t>erb enb ben, fom be beftaaenbe ?obe tittabe,

fljønbt »ore Sooe burbe tittabe megen Sr^oero, fom nu tatbeS

utootig) og 2)

i en 2Jlebbetetfe af att g-ornøbent, t)Oortit ogfaa

^ører Sitoeté ®tæbft'a6 og gortl;fteIfe; t^i m^ ^ace en tigefaa

mebføbt ^bfomft tit @tcebe i Sioet fom tit 2'mt fetc; ^corfor

ber ogfaa de facto ingen Dirfelig ©ocietct ffat bære for*

^aanben, unbtagen ber ^cor ^v. CtcenS ©cciati^me er inbfort.

— 2tt bette nu fan gaae tit en 3:ib, nemtig faa tænge 9^ogcn,

fom |)r. Otcen, cit fpenbeve ^atbe 9Jcittioner paa alffenS

ipaantccevtéfarle^ og "ipigeré „mebf^Jbte 2tbfomft tit ©læbe i

2mt", gite bem £)anbé og ^unfd; og t^l;ftigl;eb et "ipar ©ange

om Ugen ofb., bet taber fig begribe; men ba §r. Dtøené 3}k=

ffine mangter att reett og ftatéiborgertigt gnnbament, faa maa

ben npbbenbigen fatbe fammen i fit 3ntet, faafnart benS

Op^ab, efter nbt;re Zab og Ubgibter og gortræbetig^eber, fom

ere uabffittetige fra beétige ©jtrabagancer, er bteben !jeb af

bet; og ^an er atterebe btecen tfeb af bet tibt, baabe titforn

i (Sngtanb og fiben i 3^orbamerica, i Sanaba, i 'iparagnat) te;

men ^anéi SO^onomanie tommer, tigefom anbre ct)roniffe ®aten*

ffaber, immer titbage. gor 2;iben er ^an en SOknb paa. 63

Star, og fpettafter i Sonbon, ^bor S3iffoppen af (5^-eter ^abbe

ftor Uret i, nt;ligen at gjøre faa megen Cpt^cebetfe i Di3er==

l^ufet imcb ©ociatiémen, ber bit fatbe t^er, fom anbetftcbé, af

fig fetb. !Den Inquiry into the spirit and tendeiicy of Socia-

lism, fom SiffoppenS 3bren berimob bebirfebe, bibrog juft tit

at gibe bene ©ammentomfter ftort SiUpb, og antebigebe at

14*


212 gra Srcnbfteb.

^r. Ctøen, fem cjjerne »>il ferfolgeé og anjeeø for ben gobe

®agé 9i)?arti)r, lob ubgaae 9)knifefter og i^orfoavéi>iccer, fom

affattet i 100000*t)iié. — 3eg oar næroærenbe t>eb ben t)Pitibe'

lige ^(åbning af en af Socialifterneé n^e (Songregattcner i

Toltingliam Court-road i bonbon, fom ^v. Cwen fe(o, i

egen f^oje 'l?erfon, aabnebe, juft om Sonbagcn ^l. 11 (na-

luvligoiié tit ZxoH for ©ubétjcneften i ^irfernc), meb en 2

Stimer lang Zak (meb dJlu\xt og @ang af faafalbte ^^mner),

ber gif nb )paa, at »i ifte fhi(k oære „-]3^avifæere eller iBi=

ff opper etler Uloe i gaaref fceber" , men fociale og ffiffelige

'Å^\}X, ber gjerne gioe og mebbek boeranbre baabe 33aabt og

!Icrt efter Dmftænbig^eberne. Slalen oar naturligoiie bet

aUerforfeevtefte Zcj, man fan tænfe fig,, men ben bleo frem--

fagt, ubcn ^apiir, meb [tor pi)\)\iit ^raft og meb en Sfænbe*

gjefteoeltalenbeb , fom \>aa en 9)?aabe forbaufebe mig. "^aa

^ané brebe ^13anbe Icefte jeg ftebfc tijbeligere be to Crb, fom

ubtrl^ffe a(bcle6 §an6 Ijele 3?CEfen: »obstinate and vain.« Gt

'Bar Snefe i)h^øgjerrige (til I^oilfe jeg l;ørte) fraregnebe, beftob

ben ^ele ftore gorfamling af ftærfe, ^aanbfafte f)aanbocErfere

og bereé D?Zabamer, J:ottre og ^iéfclinfer (af bif^fe fibfte

itfe faa). Siftoppen af (i^-eter fif natnrligoiiø fin Zt^t baabe

tæft og paaflreoen, og efterat daleren l^aobe tilgaoné tirret fit

%niblicum og frempumpet, imob ^ine "P^arifæcre, iBiftoppcr og

anbre Uloe, en g'^i^'bittrelfe, fom ftob malet paa aUe ^Hnfigtcr,

faa fif Di bog til Slutning en fjævlig :?lboarfel imob at gaae

bort fra bette „2:empel" og rioe 43iffoppen af Sjeteré ^uué

neb, efterbi faaban :?tbfærb oilbc i>cere albclc^ nfocialiftijT

(Sfter ipr. Otoen befteeg ^ané Second in command Saleftolen,

oplæfte en ^ortegnelfe ooer be focialiftiffe Songregationer, fom

i ncefte Uge ffulbe finbe @teb i be forffjclUge Coartercr af

i^onbon, famt inbbob l;ele S'C^T-I^miingen til 33 al ncefte Stircbag

Siften for ben ringe 33etaliug af en sixpence pro persona

(12 Sfilling ^Danff) — ,pr, Cwen gioer naturligoiié; 'Jkften.

(5n franff Sfribent f^ar fagt om bette l^erlige ?anb:

•>L' Angleterre est le pavs des contrastes.« ^ette er i ben


%va 93rc(iiDfteb.

213

6H-ab fanbt, at ben i5c»^"Uanbtge i^il finbe ^Sibneébbrb bcvfor i

en^tev @abe af benne umaabcllge ©tab, ^»i§ g-otfeniængbe

nDligen, i 3anuar a)2aaneb, afv3ato bet ul;l;re Sf;iffre 1,702(X)0

a)Jjtr. SaalebeS ^ax f. @^-. ben rotnerf f = catl;olf!e 3nftitutipn,

fom pal arbcjbe )i^aa bette crfcpvctcftantiffe ?anb§ Tmtenbelfe,

et af fine ^ot^ebconiptoirer i l^cnbcn faa at fige tæt reb ^pv.

Ctoené focialiftifte „2cmpet", og fra fammc catt)olfte ipct^eb^

qoavteer ubgaae rcgetmæi^figcn l)t^ert g-jerbingaar allefiaanbe

trt;fte Sønner, gornianinger; ©traffe^n-æbifener cg 3cremtaber,

font jeg i en x>i§ ipenfeenbe (men ifær meb ^enfl;n paa bereé

futbf emne Unl^ttig^eb og ben ej:enH)(arifte 23ebl^oIben^eb, l^oormeb

man alligei^et farer fort bermcb) finber faa curiofe, at jeg

niaa fenbe 5)ig, ocblagt, bet atlerfibft nbfomne '^robuct af

biiSfe frugteélofe 33eftræ6elfcr, nemlig en lille ©ønnebog »for

tlie Conversion of England, n bebiceret ben l;ctlige Somfru. — *)

3eg oeblcegger etScriptum impressum af en ganffe anbenSlrt

(bet l^anbler nemlig om l^ebenffe :31fgnber og bereé @t;m6oler),

jeg mener en Prospectus, ffretien af mig og trt)ft af min

g-orlcegger, ben gobe S3ogT?anbler 5D3eale, ooer et temmelig Be«

tl^beligt 21r6ejbe, fom jeg, efter mangefibig og meget ^æbrcnbe

Stilff^nbelfe af be ft;nbigftc 5D?ænb i bette ^^ag,, agter at nbgice

i bonbon, ^an ©u ftaffe mig the righl Reverend Bishop

of Seeland"s Otatn paa toor ©nbfcribentlifte, ba talte baabe

SSeale og jeg berfor. S3t ffuUe iffe gjore 5^ig @fam. ^-or^

reflen cil jeg ifl'e fige 3)ig iO^ere om mig felt enb blot, at

jeg not tør gir^e mig bet iMbnec*bt;rb, at ^aoe »æret meget

flittig og oirlfom al ben StunD jeg er ^er, IjDoroeb bet ogfaa

er ll^ltebeé mig, unber Segnnftigelfe af formaacnbe 23enner, jeg

^er ^ar fnnbet, i biéfe fem iD^aaneber at nbrette nceften 211t,

^oab jeg ^aobe forefat mig til fore ©amlingeré ^^orøgelfc og

mine egne SlrbejberS g-remme, l^oorpaa jeg ^aaber at mebbringe

gobe iBet)ifer om foje SiD — tl;i jeg tommer, om @nb til,

Eee 23.'é ^Biogr. @. 68 fg., 270 fg.


214 gra SSmibfteb.

[navt, tcg ^r jeg enfcnu St cg 5Inbet at beftitle i ^arié,

f)Dorkn jeg afgaaer en af Slagene.

Om et mcerfeltgt og ftorartet goretagenbe, jeg mener ben

gj:pebition mcb g^ina, fem juft nu ^er bvigen ubrufte^, »it

jeg nu fige ©ig ^?^cget, fcvbi bet er i^anffeligt, ja faft umuligt

at inbfee gor^clrene vettctigcn, mebminbre man ^ar fulgt

^arlament^s^cr^anblingerne, ^t^crtil X^u nep^e fan ^ate funbet

STir. — 2{t et ^^orbub imob 3nbførfel of bet berufenbe cg

fcrbært*elige Opium (ber fcr^clber fig til be tatoere ^clfe-

flaéferg 5:i(6t?jeligf)eber i Orienten omtrent fem Slqtoatit

efler bet engelfte @inn i »ore Sanbe) er ligefaa fuIb!ommeu

i ben d^inefiffe O^egjeringé 9^ettig^eber, fem bet r^ilbe toære i

ben banf!e 9?egieringé f. Q^. at fcrBt^be Snbforfel af franfE

eau de vie efler ffotff Srcenbetjiin i X)anmarf, fan naturlig*

»iiå Sngen nægte, gølgeligen ^at^be be engelffe gaftorier i

S^ina upaatcioteligen juribif! Uret i at ^ate et Oplag i beve«

SJiaga^iner af ^iin fcrbceri^elige bregne til et iPelpb af 2f

^DJiUioner ^l?unb Sterling eOer omtrent 24 d^M. 9xblr. ®?en

om be c^inefiffe ^luctoriteter bcrfor ^»be 9^et tit at cpbrpbe

i^olbfcmt bi^fe fremmcbe ^Jiaga'^iner, fafte alle Opium^ballerne

i ^ai>et og fcrbæri^e mange anbre bib^orenbe 33are — bette

er et Spørgéimaal, fem, paa ®runb af (Eapitulaticnerne, fce=

nægtet af be flefte Ourifter eg Statemænb ^er. 2lnbre 33clb»

femf}ebcr imob be i Santon befatte Snglænbere eg bere^ j^a-

milier fulgte efter, faa at et^ijcrt 2)hnifteriiim, egfaa af jtorteå,

l^atjbe maattet berebe fig paa 9?epre^falier. fertil fonimer ben

meget t>igtigc Omftænbig^eb, fem nu er tilftrceffeligcn oplpft,

og faft albeleé feranbrer Otjæftiouen fra ben moralf fe eibe,

at nemlig ^ine g-orbub imob Opiums 3nbferfcl ere ubcirfebe

i '^efing og i ^^ejferené eget ^lam, iffun tilfi^nelabenbe eg

paaffubc^oii^ for at fremme §gbrnelig^eb blant 2llmncn, men

de l'acto biet for at ubeluffe be fremmebe ^jebnutnb fra benne

inbbringenbe |)anbel, fem be c^inefifte SOIanbariner cg anbre

Gmbeb^mænb immer felo brcee unberl^aanben. Oot>rigt fan

bet ncppe betoitle^, at en engclff ^laa'o^ eg 3(rmee fnart LMtle


gra Sronbfteb — Steffcne. 215

ttoinge „bet ^inimetfte 9?ige^" ftoragtige, men [tage ^errer tif

ot erftatte ©faben tibobbett — t^i l^t er 3c^n iSufl gaacr frem

^300 benne 9)?aabe, ber gjør l^an fig fcebtanligen bel betalt —

men jeg er oberbebiift om, at ©jpebittcnen bil ^a»e en t>et-

gjørenbe 3nbflt)betfe iffe alene paa (Snglanbø egne, men paa

be cnropceifte 9^aticncr§ ^anbel og gor^clb i Orienten i bet §ele.

^ari«, Hotel du Danube 22^6 SJprit.

©aabibt tor jeg tommen X^agen før min Slfrejfe fra

Senbon ben 6te Slprit, ba jeg tog S3ejen ab Jernbanen tit

(Southampton, berfra forbi ^ort^mout^é berømte batterier tit

^abre be ©race, opab ©einefloben tit 9?ouen, og berfra ab

Sanbbejen tit *iJ3ariø, l^bor^en jeg mebtog bette Sreb i ben

ZanU at bifle forøge bet bet^beligen. 9}?en — nepi^e 2 Uger

er en fbartig fort 2;ib i benne §birbel, foml^elft naar man

l^ar enbeet at nbrette. j^n\t nu, ;5)agen før min Stfrejfe fra

^ari§ og omgiben af ibelig §inbring og jTummel, er jeg

femmen tit at fremtage bette S3reb, fem jeg bog bit affenbe

ffjønbt ufutbenbt. 3eg maa tuffe, fem man figer, fer en futb

©cef — t^i bbor 3)?eget funbe jeg iffe ^aee at mebbele S^ig

fra bette unbertige 9?ebe! — eg '^u maa tage tittaffe meb

bette i^ragment, fem bet er, eg meb ben gebe 23it(ie, fem

gjerne bilbe ^abe ferøget bet tit bet Slrebobbette. —

SDin ^engibne cg ferbunbne 25en

gra Strffrns.

^icere a)?l?nfter eg :©ang!

SBrenbflcb.

(SSerlin 1840.)

2;ilgiber mig, at jeg ffriber tit begge unber eet. 3eg I^ar

en faa fter 9J?ængbe S3rebe at ffribe og er en faa flet ^reb=

ftriber, at jeg næften er i gorteibtetfe.

9)?en ^borlebeS funbe jeg forfeare bet for mig fclb, berfom

jeg unblob at taffe (Sber og @beré familier for att bet ®obe,


21


gra Steffens — 3}?arf)etnefe. 217

(^}lf et q?ret fra 1841>.

— £u ^^ee^ Del, Hæve SDil;n[ter, at jec; fan »ente @rf;el*

ling^ ipibfiMnft ti( Berlin, ipuor unbevligt, at jeg [fat flutte

mit ^x?ic, fom jeg bevjbnbte bet i 2^t;bff(anb. Snbim er bet

itfc afoiiorbt, om ijan bimv ^er fov beftanbig; beg f^aaber jeg

bet. iM beele bet .'paab, at t'ovt ®amliD ftat bringe »iben=

ftabelige i5"i'W3tei'-

%xa iHoiijfiuchf.

SSnlin 26be 3Uij. 1S40.

'??ad;bem id; nnn [o lange nid;t^ mel;r l^cn 3f;nen, V'er*

e^rtefter iperr 53if(^cff, bernommen, ift e^ tr>ol;t enblid; ^nt,

baé Stiflic^tDeigen ju unterbred)en , unb bie beiliegenbe Ofebe

giebt mir baju bie ungefud^te 23eran(apung. Sto. §od;t». flaben,

røie id) ireip, mit Iiturgifd;en 5(nge(egenf;eiten S'oflauf ju tbun,

auc^ beé^alb, toie fi(i> fiir einen rec^tfd)viffrnen Sfjriften ge^iemt,

ju te i ben; ié) l^offe aber, (Sie »erben [id; babnrd) ni(^t irre

madden (apen in ben 3eitgemat^en gort[d;ritten. S^er gr!3§efte

Sienft, ben iinr »eralteten formen erjeigen, i[t, ba§ irir fie

mit ber ©ilbung nnb bent ©eft^mad ber ^eit in lleberein*

ftimmung felten unb jie babnrd) am ?eben erf^alten; ba (jin-

gegen baé Stabi(itdt^))rincip itjnen ben fd;(ed)te[ten Sienft er*

iDeifet, unb jie adma^tig gan^ umé Seben bringt. ®ie§ mu§

man burc^auS ui(i)t getten (a§en, unb \å} ^offe and;, @ie n^erben

(£tanb (jalten gegen ©rnubtcig, V'inbberg n. 31. — @ie ^aben

\\å), røie i(^ I;ore, mit 2Saf;rt;eit nnb Siirbe cert^eibigt, unb

id) i)ab^ mid; bej^en ipafjr^aft gefreut. 3K>ir I;aben f)ier eincn

df)nlic^en 2tanb gegen bie „etjangel. ^irc^enjeitung" , unb

9?ubetbad) ift aud; nodb uuermiibet tl;atig gegen bie Union.

jDer einjig gerec^te 33ortrturf gegen biefe ift, ba^ fie no(^ nid^t

fertig, nod; nid;t toflenbct unb burc^gefitt^rt ift; benn man

l^at bie J^i^^union in ben ©taubenébefenntuiffen fte^eu ge*

laffen.


218 gro SD^ar^etnefe — gostmann.

3Sor eirtigen Z\io,m ^aben trir bie t5reube ge&abt, ben

Statératt) 9?c[enLMnoic ^ier 5U fei;en; er blie6 aber nur furje

3eit. 3ct) freue mi(^ ^erjlid), baB 9)?artertien fo gute ®e*

fcf>afte ma6)t an ber Uniterfitat; er i[t ein ebleé ©emiiti? unb

cin feiner ^c^f.

©eiUegenbe 9xebe enn>fef;Ie icb 3^rer 9kéi'ic^t, unb tDenn

©ie benn einmal me^r ^Q\t ^abcn, fo erfreuen @ie biirc^ einen

S3rief bei ©elegen^^eit and^

3^ren

^ra -fotjtmann.

Sie t>ere^renC'en

3J?or5cincfc.

Slalborg, 1841-.

— T). ^. l^ar uben al jttiiol fulbfommen 9^et i ben S3e*

ttiærfning, at »or Slib feer meeft paa 15 ormen, og l^iger efter

n^e g-ormer. STibéaanben er nemtig urolig og utilfrebé. 'iRaax

ben inbre greb er fcunben bort, føger 2)?enneffet (et eller fæb*

»anlig fin 9?ebning i ubt)orte6 g-ormer.


gra gogtmann. 219

er bereS etager ox>ex ^ivfctugten^ 2;i(i'ibefcettelfe ; t^i be erflcere

reent ub, at be iffe »iUe comnumicere i ^irfcu, faalænge be

bcr ffulle communicere itieb ipcerfarle og ©ruffenbolte cg

©fjøger. Det er Ijeftagetigt, at man i!fe ganfle fan t'xU

bagebriioe benne ^lage. ^Dog »il bet loift i!fe i>ave længe,

forenb tignenbe ay.uvdala ogfaa [inbeé blanbt 2lnat)a))tifterne,

om be enbcg i g«jrftningen tunne ^olbe bem borte.*) 3lnaba^-

ti^nien er forreften en carrtfatnragtig Cterbricelfe af bet ^ro*

teftanttffe 'iprincip, blot at rette fig efter ©frtften og at til*

fibefætte jlrabitionen. 3^et er ©fabe, at ^Reformatorerne i

S?)3pofitionen« ^ebe nebfatte 2:rabitionen for meget, ©arne*

baaben fan bog bebft forfoareS foni en apoftotif! ^rabition,

fem aflerebe Origeneé ^ar erffceret ben for at oære.

— ^\)ab "ilJfalmen „Sefu, Din føbe forening at fmage" an=

gaoer, ba antager jeg, at ben mueligen er fremfaibt oeb be

præmier, fom '^Profantsler ^onto^^piban nbfatte for gobe banffe

^falmer, og naonlig oeb "i^ræmicn for ^falmer om „ben aanbe*

lige Slrmob", ber omtaleé i 9?al;befé og ^^Jt^erniJé „Danffe

Digtefunfté ipiftorie". ©aaoet ^ele "^J^falmen, fom ifær bet

Vlbtri;f: „SSbelfte 9^iigbom for aanbelig SIrme", f^ne^ at fnnne

beft^rfe benne 9)?ening. Denne ^falme af 33if!op |)i?gom l^ar

»iftnof et færeget "ipræg, en Snberlig^eb og Dt^bbe og @fjøn=

l^eb, fom nbmærfer ben fremfor mange anbre ffj^jnne "iPfatmer.

Dev er, om jeg faa maa fige, noget ©meltenbe i benne

^falme, noget, fom ogfaa finbeé i nogle af (Stoalbé (gange,

cg fom fnnbe berettige bam til at tale om fin „fmeltenbe i^arpe."

Den nt;e kommentar til 9?omerbreoet f;ar jeg enbnu itfe

faaet. 3eg toibler iffe |)aa, at bet jo oil gaae mig fom Dem

meb ©egen, nemlig at jeg fun oil finbe i ben en ni^ %zx>

min ol o gie, ^ooroeb man bog iffe fommer oibere, eller fun

libt oibere. — 3eg begt)nber bog at fætte nogen *iPriié )f^aa ben

l^egelffe 'iJJ^ilofop^ie eller 2;^eologie, forbi ben befcempcr haa^^z

ben bpbe, aanbl


220 ^va J509tmanu.

C;] jeg antai3ev, at Den baner 3}eien ()i[t cg f;er fer fvinb

g^riftenbcin.

— iSiffcp 2. SOiiiUer ftree mig nviig tit, at l;an nu i>ar

fævbig meb fin S3etænfiting ccer S?apti[tcrue eller 2lnabap»

tifterne. 5^en biet) paa 4 vlrf, ()vilfct fljueé at hinne bære

net; men l^an ftricer tidige, at S3iffop g-aber ^ar ftrei^et en

:33ctæn{ning ]>aa 18 2(rf. Sancefliet faaer faatebeé mere enb

not at (cefe; men bet er et Spprgemaal, cm bet berceb »it

tomme tit mere ^(artjeb eller ^^afttjeb i fin S^om og 33cfhtt*

ning. 3eg negter it'fe, at benne Sag er canftcUg at afgjcre;

men jeg inbfeer tf fe, at ber er anbet at gjcre, enb enten at

gice :?{nabaptifterne inbffrænfet 9ieIigionf'frif)eb, omtrent unber

be ^etingelfcr, fom care anfcrte i cebfommenbe (Sancedie-

circulaire, eller at pife tern nb af ^anbet. 3)^en tet fibfte er

neppe raabeligt eller rigtigt; ergo — maa man pel tolerere

bem eller gii>e bem en Pié inbffrænfet 9ieligionøfri^eb. — |)Pab

OJacnet angaaer, ba er jeg tilbpielig tit at fige meb 93?elancl;*

ton: de nomine non est rixandum. Sectené rette O^aPn er

inftnof „^^nabaptifter" ; men ba ber Kæber en 3nfamie ocb bctte

"jcaon, cg be nærcærenbe ?Inabaptiftcr itfe l^ace bere^ gor*

gængereé fanatiffe Sljarafteer , og ba frembeteé Slnabaptifterne

forbpmmeø i ben Slugebcrgffe (Scnfeéficn: faa bor ccl -Secten

tielft falbce* 33aptiftcr, naar be ffnlle taaleé l)er i Sanbet. — 3eg

mener faalebe^^, at ben nucærcnbe i8rand;e af ®jenbeberne

ber tclererce , ba be elleré maae lanbéforcifeé, og at be ber

falbeé i eet officielle Sprog „i^aptiftcr." 2lt be iffe fnnne faae

fulb 9ieligionéfri^eb, men fnn en inbftrænfct cg betinget, fpl*

ger af Sagens ?^atnr; og citle be iffe ncicé bcrmeb, ba maa

bet gamle Crb gfælbe: „(5nten ffal man Vcl> fptge eller Sanb

fll)e". Dette er min 33?ening cm benne Sag.

3eg tafler X). $). for ben efterretning, at 3. 3. Snnb er

5'orfatter til i^falmen: „Xil (5nbe Slaret l^after". — (Sn tøcrigt

faare agti\trbig 'l?rceft, men fom er noget lulbct i ^artibenfl^n,

Ijar ni;tig ftrecet mig til, at I;an iffe fan antage, at „'^ro*


gva gogtmanu. 221

fegfor ytiQié '^Peberfen'' ^ar ffret)ct *i^falmen: „^laax jeg be*

tcenter ben Sib og


222 %xa 9?iffcp J. mmtx.

%xa ©iffcp ®. illuUcr.

SRtbe, 12 gebr. 1842.

Dm enb en t^bre 2(n(ebning iffe ^atbe gjort mivg bet til

•ipiigt, ibag at ftrit}e til D. ip., faa cilbe jeg beg iffe funnet

tabe mange "^^cftbage gaae ^en, fprenb jeg f)atbe taftet ©em,

og bet gi«sr jeg ^ertoeb ret hjerteligt, for bet fjære S3reD, ^uor*

meb I^e ^ar glæbet mig. —

3ffe minbre taffer jeg 5)em [or iDercé StffjanbUng om

be [t^noptiffe Scangelier*). ®runbigf;eb og ^Iarf)eb ere be

^ræg, ^Dormeb alle bereiS 51r6eiber ere ubmcntebe. ©er er en

jting, fom ©e fun ^ar bcrprt i gorbigaaenbe, ba ben ei egent*

lig ^ørte til ©ere§ 8@mne, men fom jeg øn[febe før at ]^a»e

fjenbt ©ereS 9)?ening om, ei faa meget forbi ben oilbe f}au

fparet mig for enbeel ^ctebbrub (t^i bet ^ar man gobt af, ba

Stanbent^ i5"^'iff()eb t^el ellert ei cilbe oeb(igcf;olbe§ faa længe

fom muligt), fom forbi ben l;a»be fparet mig mange 2;imcr,

jeg nceftcn maa anfee for fpilbte. 3eg l?ar nemlig, fom alle

Slnbre, ofte iffe funnet finbe nogen 9iej;ué imellem enfelte

©tuffer af be (E^rifti Sjaler, (Scangelifterne ^at)e optegnet. C'ieg

f^ax tijtt tit kommentatorerne, funbet bereé a)?eninger gjerne

føgte, ffjønbt meer eller minbre ingeniøfe, føgt at inbprente

mig bem, og næften altib igjcn glemt bcm, netop forbi (Som*

binationerne ingenlun be care naturlige, ©en 9)?aabe, ^tjorpaa

©. ip. løfer llnuben, finber jeg faa fimpel og naturlig, at jeg

ibetminbfte ftraj: følte mig færbele^ tiltalt af ben.

©erc^ .^øiærtj. ffricer, at 93?angeg jTro Miber »aftenbe.

3eg mener, at bette for en ©eel ^ar fin ®runb i, at man

laber l;aant om at bl;gge fin d^riftelige Zxo paa en l^iftoriff

©runb; og jeg frtjgter for, at DJZangfclbigeé Zxo bcrfor fom*

mer til at ^oile paa en ©anbbanfe, ber i^cl til en Sib fan

bære ipufct, ja feb fomme til at fce ret pl^ntelig ub, men

cifcr fig fom en (Saubbanfe, naar 2fi)lrcgnen nebfalber og

SSanbløbcne fomme. Oeg for min ©eel maa opgii^e at bitte

*) J8L ©tr. 4.


gra 3:. miiUx - 6. 5. STrfteb. 223

forftaae ben ^egelffe *^^i(ofop()te. TiijVia^ Icefte jeg ^o6 9ci^[c^:

„!©ie neue luiffcnfdjaftUcfee ®prad;e i^evfte^t inimev bie atte,

ttteil biefe nic^t^ 9leue6 ober @d}toierige!8 311 fagcn ^at, tcill

aber jutueilen fie n\å}t toerfte^cn. ©ie a{k t^erfte^t nitr [id)

fetbft, tann akr bie neue nid;t tcrfte^en." ^ette er fanbt, men

td er [torligen at kflage; cg mig fl)ne^, at bet raaatte hmne

i>ære noget anberlebeS, naar man ei ^otomobigen faae neb )(!aa

be Uinbt)iebe, men gierne bitbe inboie bem. 3eg maa ba an^

fee bet for et meget fortjenftltgt 2(rbeibe og ^ørenbe til Sibcr^

neé Zax\>, 5Ut ^»ab ber fan begrnnbe ben ^iftoriffe %xo,

— „3nrt)er" meb §en[i;n til ©eifttig^ebené gor^otb »ilbe

toift frembl)be eft;ggefiber; men jeg tvoer bog, at?l;^[iben bilbe

btioe obertcienbe. @(øt}^eb og 2igcgt)(bigf;eb for bet ^øie i

bereé ^alb finbeé »ift ^oé mange (i^eifttige; bog ere jiiberne i

benne ^enfecnbe mp'p^ \aa førgettge, [om nogle decennier til*

[orn. '^laar fnn iffe be t)ngre @ei[tlige cille rn[ticere i bereé

mobnere og celbre Sliber! 5"^"iftt'lfen l^ertil er ei \aa liben, ba

ber »el intet (Smbebe er, l}tor man mere fan, u^aatalt af

^oten, facere officium taliter qualiter.

©nb oel[igne 5;)ereé i^ijiært'.! 3eg er meb b^b §«siagtet[e

'3:ere§

[ortntnbne og l;engiinie

XaQt 3)?uircr.

20. Dec. 1842.

S3eblagte tr^fte 21rf tager jeg mig ben gri^eb at [enbe

!©em, [orbi jeg paa i5rebag i 23iben[faberneS @el[fab meb-

beler 9?oget, [om [taaer i ©ammenl;æng bermeb. 9^aar bet

lille ©frift, fom jeg ubarbeiber otter bet ©fjønneé ^Jkturlære,

er fcerbigt, [fal jeg, uben §en[t)n paa bette 31rf, titlabe mig at

ocergitte !Dem et ©jemplar beraf. !l^et ^ifalb, iDe ffjænfebe

mine alt tibligere fremfatte ©runbibeer otoer bet (Sfjønne*), ere

*) ©ee gortalen til m.§ „©runbnbs af ben dm. ^f^c^ologie" (^I.

®fr. 5, ©. 433).


224 gra &. a. Crftec — Guru??.

mic] cnrnu i tjær (srinbritig. @ib bet, fem jeg fencre i)ax

føict tt(, maa (;aue famme t'tjffe.

i5ra (tftrup.

cerfccbigfte

§. 6- Ørfteb.

SonjeMl, 16te 3an. 1343.

3eg beber J). ^. mcbtacje min hjertelige Zat for I^ereé

S3ret3, fem Ijax gjcrt mig en fter @(æbe, ligefcm fer X'ereø

Sale*), ber lebfagebe 33ret'et. 3cg ()vir nl^bt Salen fom et

oratorift 2)?efterftt;ffe, ©jenftanben »ærbig, cg ftuberct ben meb

en gammel (Sfclemanbé Cpmcerffcmljeb. 2)Zen jeg er, fem

!l)e Deeb, ingen iSfelemanb af ben gamle Sfele, eg bleo teb

©or^je '2lcabemie en ^jætter i Sreen paa i'*atiniteten. 3eg ^ar

^oé mig feln gjert ben (Srf åring, at jeg, ffjønbt ret flinf

Sfelebifcipel, ber netop i \.^attn eg ©rccff ^atbe be kbfte

bærere, iffe lærte at ftjønne ipaa be gamle Glaøftfeve og at

'') „Cm ten (ærbe 3foie& 5?eftemnie{l'e", fen 4be af be ©foletalev, i'cm

finDeS i iBI. Str. 3, og aj l^t^ilfe flere aft^anble bet claéfiffe ®tu=

btumS gortrtn. 33i ^ibfætte et ®teb af benne 2;ate, fom ftaaer i

nær gortnnbelfe meb næro. S3re»: „gorebragcts ftære, men fttonne

Sonft (ærc§ iffe teb atftracte 5ReaIer, men fornemmelig oeb 2)?enftere,

cg iffe be.b en Icfelig 5?etragtning af biéfe, men teb et nøjagtigt

Stnbium, og iffe teb en flafiff (Efterligning, men beroeb, at bere:g

itraft gaaer oter i Sinbet. 9iu tilbsber »el ogiaa ben ntiere Siib

o^>bDicbe gortilleber, fem ti :paa bet meeft 3"btrcengenDe anbefale

Ungbommen, iffe til bermeb at forflaae en lebig 2:ime, men til als

tocrlig 2»gfelfættelfe; men berfom enbog fra bisfe 2:iber be efritter

»are flere, i l}Oilfe Sien meb at afgitoe bet tetingebe Slrfetal tor

minbre fienbelig, berfom ber enbog finbcé faabanne, btor ^toert Crb

er tteiet, og fom for bereS Siib forttene 9^afn af claéfiffe, berfom

bet enbog tar at c^naae, at bærere og ^arlinger anoenbte famme

Cmlui paa bereS ?æening, fom \>aa be ©amlcé: ba ligge b? cS bog

for nær, Cvergangen til bercS gorcftillingéfrebe frccoer iffe ben

famme :2lnfpænbelfe og 2:ænffom^eb, cg bet gorebrag, ber blot bannebe

ftg efter bem, oilbe langt mere »orbe blot Sfterligning." (®-55— 5


gra eftru)).

225

fuge ben rette ^raft af bem, før længe efterat jeg l^abbe op'

t/øxt at »ære ©ifcipel. (5t ©tubiunt af benne 93ivfning er

ober !Drengen^ Sliber, i l^bilfen 'i^an ganfle ^ører fin egen Stib

tit. 2)?an læfer iffe glaSfiferne inben bet ]8be 2(ar, faalebeø

fom man læfer bcm efter bet 30te. "ij3^i(oIogerne gjøre fig

gjerne SClufioner; be fcrt>ej:Ie 5((brene og otoerføre bereé egen

©anbé og ©mag paa adolescentes. S^ernæft er jeg af ben

g-ormening, at en'^oer ©rammatif, og nat»ntig 9}?cbevgmaaleléi,

taber fig bruge meb ligcfaa megen i^rugt fem ben latinfte cg

græffe, cg at ?ærer cg '©ifcipet netc^) i be lecenbe ©prcgé

©rammatifer træbe paa en fiffrere iBunb. ®e franf f e ©tt;lifter,

ber i bet ^ele ^at>e et afgjort ^^ortvin for bem i 3;^bftlanb, ADan*

marf og anbre Sanbe, føre ©eoifet for, ot „^orebraget^ ^onft" fan

lære^ fortrinlig teb ©tubium af 2J?obergmaalet og bette^ !Cit»

teratur. ©friftlige Ubarbeibelfer i be gamle ©).n'og ftaae langt

tilbage for bem i be ntjere ©prog, forbi — enb ilte ben lærbefte af

be nuletenbe ^l^ilologer »eeb i en latinft ©tiil at ftitle Or*

bene i en Orben, fom Sicero »ilbe finbe rigtig. 9^øglen er

borte, forbi ©prcgct ^ar o^^ørt at lete, cg cm jtrabitionen

fan ber iffe tære Siale ifølge ^^olfeoanbringerneé 33irfning ^''aa

©))rcg og litteratur. 3eg ^ar efter min erfaring feet be

førgeligfte SSirfninger af Sla^fiferneS „(efterligning" meb §cnft;n

til gcrebrag i 2)iober§maalet.

!t)et glæber mig, at min lille ©piftel om be fleécigffe

i^orl^olb ^ar bunbet ®ereé ©ifalb.*) Qeg frtjgter for, at en

SIrtifet, jeg n^lig ^ar inbfenbt til Ugeffriftet, iffe bil bel^age

jDem i lige ®rab. ^T^en bet;anbler bet ©pørgémaal: om ben

ocabemiffe Særeanftalt i ©orøe bør abffilleS fra ©fole og Op*

bragelfeéanftalt. (St curferenbe ^Kt^gte l^ar foranlebiget mig tit

at opfafte og befbare ©pørg^maalet fra mit ©tanb)}unct. 3eg

anfeer en faaban g-cr^olbi^regel fom en aqua tofana for bet

egentlige Slcabemie, cg foretræffer en formelig og uforbe^otben

*) @.8 ©amiebe Sfrifter, 2t)et 93b,

15


226 gra @ftru|3 — gogtmann.

!|)c>bébcm o'oqx 8tifte([en. :i:erfcin 9xt^gtet er ugrunbet, \aa

er tet faameget bebre.

iDJeb bl;6 ip^Jtciåtelfe cg oprigtig AJ)engiDen(;eb

Bra Barnrne.

cerbøbigfte

Gfttup.

iJcHi^état, 6te iJetruar 1843.

— 3.eg ^al Slot enbnu tiUabe mig ti^enbe ^iftorifte iBemcerf*

ningcr i Sinkbning af Dore forffjellige i(nffuel|er: 1) I^iet [taaer

meget [(et til meb ben cl aé fiffe Unberini^ning i g-ranferigeé

colleges. 2:og ubmærfe be granffe fig, iffe oeb bl;l), men

teb en faa flår STccnfning, fem i 3(fminbelig^eb iffe træber

frem i)c§ t^bffe og engelffe 8ærbe og Statémcenb; ^corfor be

cgfaa tale friere og bebre. *) 2) (inglænberne l;ente ftørre

^annelfe i bereø offentlige Vio enb i bereé forcelbebe Sfoler.

iiDet »ar ogfaa i bette offentlige Cit>, at be ®ræfere og &io*

mere banncbcc, ber i tore Sfoler betragtet fem 5^annelfen§

f


gra gocjtmann.

227

tereSferet mig. ®cg maa jeg enbnu bære af ben 9J?ening

fom tibligere: at ber Uh mellem @u)3ranatura{ii3me og 9;atio=

nali^me er en faaban contrabictorif! 3}?obfætntng, at princi-

pium exclusi medii ber)}aa fan anbenbeéi. ©aabanue f;iftorifte

iBegreber, [om 9xationati8me og ©upvanaturatiéme, ere [aa

ubeftemte og bibe etler ample, at be nceften ingen fafte ©rcenb*

fer ^abe, og be gaae umcerfetig o»cr i f^inanben. 3eg finber

ingen aJiobfigetfe beri, at (gen og ben @amme falbeS til een

og ben [amme 2;ib baabe ©upranatnralift og 9?ationaIi[t; tt;i

:^an fan toctre begge 3)ele, men i forftj;eflige ^enfeenber; og

diversi respectus tollunt contradictionem. 5)en, fom f. (S^.

troer |3aa en fanb gubbommelig ^(åbenbaring i (g^rifto, falbeé

en iSn|3ranatura(ift; men berfcm ^an berf;oø bit tcempe 5(aben*

baringens Snb^olb efter ben eenfibige gorftanbé ^^orbringer,

efler meb anbre Orb, berfom f)an oV'[attcr Slabenbaringen

rationaliftiff, fatbeS f;an 9iationalift. IT et forefommer mig

berfor iffe, at biéfe begreber eller bii^fe S3enæt)nelfer ere faa

beftemte, at be funne falbeS contrabictoriff mobfatte. 3mib*

tertib bil jeg iffe bifputere meget bcrom; t^i bet er mnligt, at

jeg tager feil; men jeg fan iffe inbfee, at bet for^olber fig

anberlebeø, enb jeg l)ar tillabt mig at l;ttre. ©erimob anfeer

jeg bet for en f^-ortjenefte at ^æbbe og freml;æbe be gamle

logiffe "iPrinciperS 53ærb, fom 5). ^. i ^iin If^anbling Ijar

sUn-t.

^egelianiSmenS bigtigfte @t


228 %xa f^ogtmann.

— ®a jeg for nogen Zit fiben »ar i SSiborg, fanbi jeg

Siffop 2;age a)?uller meget ntilfrebé meb fit Cp^olb ber teb

Stænberforfamlingen og fin grat^ærelfe fra 9?ibe. ©og er ^an

agtet og af^otbt af 2ttle, og ftifter »iftnof ftor 9^^tte i i^or«

famUngen. Z. DJciitler er en fjelben retfinbig cg fortræffelig

9D?anb; men ^an ^ar et tungt >Sinb, og piner fig f orgjeteé meb

§ifngftelfer. SOkn maa cære glab, glab i ^erren. (gflerS

gaaer bet (et galt. 2(Iting blioer tungt tilfibft for ben, fom

tager bet tungt o: meb et tungt @inb og iDJiémob. gorreften

er bet ciftnof enbnu gatere at tage Sllttng let; men medio

tutissimus ibis!

}^xa Bammt.

Sttarborg, 20 3an. 1844.

2(t bet gaaer langfomt meb S^itlægget til ^falmebogen, er

næften commune naufragium for alle Sommtéfionéarbeiber,

ifær naar (iommiéfionené OJJebtemmer iffe ere famtebe. jDet

Dar maaftee ogfaa bebre, at en faaban dommiéfion beftob af

færre SDZeblemmer, f. (5^. af tre; t^i bertjeb toilbe ^2lrbeibet

()urtigere fremmeé. 3eb eet eller anbet vgtpb.

2)?eb ftor Sntereéfe læfte jeg i |)eibergé Sntelligentéblabe

Dereé §øiær».'é „firfelige "Polemif " *). 2)erimob ^ar man

iffe uben 3nbignation funnet læfe et ^ar 2)?obft^ffer, fom bet

bog neppe er i^ærbt at inbignereé ocer, unbtagen naar man

netop inbflrcenfer 3nbignationébegrebet til bet, fom bet egent*

lig bett^ber, nemlig at man finber, at neget er u&ærbigt.

^t»ab t. §.'é O^eplif angaaer, ba er ben ffrecen i en ganffe

anben 2:one, og ^an ^ar 9iet i abffilligt af tct, fom l;o.n nu

') 331. Btx. 1.


gra gogtmamt.

229

figer; men ^an ^r toiftncf i fin 2Inme(bel[e af „(5nten*(Sfler"

i bet ^e(e ubtr^ft fig u^elblgt, for at bruge eet af l^ané egne

Ubtrt)f. X)a jeg l^ar iffe Itben Stgtelfe for Sean ^ i er re —

fom ^an før ^ar faibt fig — faa ^ar bet glæbet mig at

erfare, at ^anS 33i(bfarelfe mere ligger i Ubtr^ffet, og i »iøfe

urigtige ^^oreftiflingcr, enb i ^ané egentlige Dcerbetoiiéning.

§an f^neé iffe at fjenbe ben ^immel^øie gorfljel mellem d^ri*

ftelig (Senfolbig^eb'i og trimet 'i^opularitet. ^an f^neé at

mene, at man ffal potemifere paa ^ræbifeftolen mob falffe

?oerbomme, og at bet iffe er nof at tale umibbelbart ub af

Sroené ^t^lbe. !Deri tager ^an feil; men tjan "^ar beftocæn-e

ftor 9^et i, at mange '^roeftisr itk præbite fom be burbe. 5IRen

bette fommer oiftnof langt fnarere beraf, at be iffe ^abe fanb

d^rifteUg "I^annelfe og S:ro, enb beraf, at be mangle pl^ilofo*

ptji\l ^annelfe og ©pccutation.

®en n^e ©nofticiéme toit v^et iøorigt fatbe bort igien Uge*

fom ben gam(e; men ben fan toiftnof imibfertib anrette megen

goroirring og ©fabe. ©et ^ar glæbet mig at fee, at "iProf.

Slaufen i fin „Uboifling af be c^riftelige f)otoeblærbomme" ogfaa

faa beftemt ubtaler fig imob benne forbærtoelige 9?etning.

3miblerttb er bet iffe let at befæm^je bem, l^tot« Sorge ere

?uftcafteller, og i^tjig Slngreb og ^"^orftoar ere ^uftfpring. De

forftaae ganffe gobt ben .^unft, at flaae alting ^en i 33eiret. 3eg

maa ellert tilftaoe, at jeg ^ibtil iffe ^r truffet blanbt bem,

fom jeg l^ar orbineret, faabanne ©peculanter, fom forfafte ben

l^iftoriffe eller tirfelige S^riftenbom; men be funne fomme

enbnu; t^i bet er nof ifær be t;ngre ©tubenter og Sanbibatcr,

fom ere befængte meb biéfe 33ilbfare(fer. S^et er unber biéfe

Cmftcenbigt;eber en fanb ?i^ffe, at ber nu maa i Sneglen ^en*

gaae nogle 21ar, inben en t^eologiff Sanbibat fan opnaae et

*iPræftefalb. %ox en @neeé 21ar fiben funbe en Sanbibat faae

•»Præftefalb famme 21ar, fom ^an b(eo Sanbibat; og bengang

fem ogfaa mange atbeleg umobne Oiationalifter i ^irfené S^je*

nefte. 3)erfom gor^olbene enbnu »are be famme i ^enfeenbe

til l'et^eben af geiftlig SInfættelfe, cilbe mange '^rcebifeftole og


230 gra gogtmann — 91. SS. Sorpb.

^rcpfteemSeber femme i ©noftiferneé 33oIb. 9D?en nu [teer

bet iffe faa (et; og om nogle 2(ar feer bet anbertebeé ub; t^i

om nogle 3(ar er ben ntje ©nofticiéme ogfaa forcelbet cg

magteølpé.

%ra (^rcfeafov) ti. t). 5Dor|)l).

§


©tttltng teb at tale tit mig cm SOIønterne, inbtit Qxi tægger

fin ^aanb paa ^an§ ©futber meb be Orb: „®ob Stften!"

!Det bar ^rinb^ S^riftian. i8. beber naturligbiig om ^^or*

tabelfe, forbi bi faalebeé ^at»be forb^bet o§ i nogle 9)^ønter,

og ^ttrer beb gjentagne 33enbinger i baabe hjertelige og galante

Ubtri^t ben [tore ©læbe og ^re, bet bar l^am at fee fin naa*

bige ^erre I?er l)o^ fig o.f.b. ®a l^an nn faatebeé ligefom l^abbe

ffaffet fig Suft, og tilfælbigbiicJ bar fommen tit at ftaae mellem

^rinbfen og mig, figer t>an : „3a, be §errer fjenbe bet ^ber*

anbre." ipbortit '>)3rinbfen meb ©ob^eb fbarer: „3o, bi l^ar

længe fjenbt ^beranbre." !Derpaa git bi omfring i Socalet,

cg 93. forebifte baabe "iprinbfen og mig bet§ 20?ærfbærbigl)eber,

cg naar nn '^rinbfen l;ttrebe fig om en eder anben 9}?ønt,

maatte 33. fom ofteft gibe ^am 9?et — ^bor ©. berimob bar

of en anben 93?ening, ber l^ttrebe t;an ogfaa benne ligefaa

nforbel^olbent fom fit ©ifatb. Mtn bet, fom nn giorbe 2(It

bette mærfeligt og for mig i ^øi ®rab intereéifant, bar ben

Set^eb og ^igebcegt, ben Urbanitet og (Jtegance, forenet meb

ben o^rigtigfte §@rbøbig^eb, ^bormeb ben t^ete @cene gjennem*

førtes, og fom gab mig Sbeatet af en 33erbené!manb, t;bortil

jeg atbrig ^abbe fcet efler funnet tænfe mig 9)?agen.

3eg beber meget at nnbffbtbe bette ©friberi, og at jeg

faa længe l^ar be^^olbt ^iogra))f)icn.

2J?eb ftørfte ^øiagtelfe

gra Somme.

Unbf!l;Ib, at jeg atter nieiliger.

m, fS, £)orp$.

8. syjai 1844.

Qeg t;ørte i biSfe ©age en nng a}?anb meb ©uffifance

^joaftaae, at :Srønbfteb „flet iffe bar ^^itolog". 3eg fom

berbeb til at tænfe paa, at S)ere^ ^øiærb. etftebé i 93.§-23io=

grapl;ie figer, langtfra iffe bette, men bog, faabibt jeg guffer:


232 gra 9?. 2?. Toxpi}.

at 33. iffe bar eder funbe falbeé egentlig '^^ifclog.*). — 3eg

^abbe fcreftiUet mig, at en 9)?anb, ber meb al [in ©jel ^a»bc

gjennem feloe ^itbevne trængt inb i cg gjort [ig futbftcenbig

tåbelig og flar ben §ele ctaéfifle Clbtib i aUe bene 9?etninget

cg $Ke[u(tater, cg ber altfaa ^atbe tilegnet fig fem fin (ei^enbe

Gienbom ben rette cg bebfte B^'u^t af al claéfift S^^rogftubium,

ben æble »Logos« t ben bebfte 33ett;bning, maatte og burbe

falbeé "^Ijitclcg, cm ber enb maaffee manglebe ^am noget i

iSeuibftljeben om be gamle Sprogø gormbannetfeéregler i bereé

^berfte S^etailé*. 33il man faalebeé f. (5^. nægte ip e t^ n e "J^aftn

af ^^ilolog, forbi ber ^ift cg t;er i ^an$ latinffe Stiit fore«

femme Ubtrl;f, fom »el ere tl^belige cg umi^forftaaetige, men

iffe netoD ciccronianffe? 9)?en enbog cm Di gaae til felte

Sproget: ^ar iffe ©. bebiift, at §an forftob ®ræft? og at

^on funbe Satin, bebife ^ané latinffe ©frifter. ^abbe ^an

iffe ^raft, gt^lbe og ^lar^eb i iBrugen baabe af bet banjTe cg

latinffe Sprog, om ^an enb i begge ftunbom brugte færegneUbtr^f og

33enbinger? — 3eg maa ^olbe mig oberbebiift om, at man baabe

fan og maa falbe iBrønbfteb qxloloyo^- i bette Orbé futbe 33e*

tt^bning. Cg jeg bit iffe nægte, bet bilbe gjøre mig cnbt, cm

bore offentlige Crbførere ffulbe funne beraabe fig cgfaa paa

5}ereé Sluctcritet for ben mobfatte 3)?ening. 5)et ferefemmer

mig ogfaa efter alle Slfpecter, at bet egentlig iffe fan ^abe

bæret X^ereé ^øiærb.'é Stening, men at 3}e ligefem ^ar

billet gibe nogle *^^iloleger Crbct i benne Sag, ^bilfet ®e

bog nef bilbe føre bebft felb.

*) Set »ibe« iffe, om 2)?. mutigen paa. Orunb af bet tjer følgenbc

:8reo i)at foretaget nogen goranbring eder iOiobificatton i fme op«

rinDelige Ubtrut. 3 ben trtofte Stogr. [tger \)an: „i)?atjn af fortrin*

lig "^Unfolog til ^ngen negte en 2)fanb, for Ijtoem be gamfe 5frog

i alle bereS JRigbomme tåre faa opluffebe fem for 93.; men berfom

[)an ifølge ftn (Sienbommelig[;eb tar minbre ubmoerfct fom ©ram*

matifer, Da falber berimob .^pamiltcn ^am "facile princeps in the

ilepartmeiit of Archæology» — (vg. 74, 275 fl.)


gra SBifTop X. artUtter. 233

3eg 6eber enbnu engang om Unbff^tbning for min '^aa*

trængen^eb, fom jeg beber X). ^. optage i en gob SJZening.

gra 33i[!op €. JliiUer.

SRibe, 15. 3unt i844.

^ereå ^øiært>. maa troe, at bet er ^aarbt for mig at

ffuffe nu tilbringe bet 9)?efte af et gjerbingaar fjernt fra bet

^|em, ^toor jeg finber min O^jmuntring og 2;rø[t, og fibbe

i ©tænberfalen, ^t>or jeg altib »il fø(e, at jeg iffe er \iaa

min ^(abé.

— 2(t ber fra '^Præfteconoenterne fomme mange umobnc

^rojecter, eller- i bet minbfte, at faabanne omoentitereé ber, er

fiffert; jeg ^ar enbog ^att (S^empet paa, at et faabant er

forelagt mig, netop meb ben 3nbtebning, at man ^acbe qtoatt

be umobne og fom nu frem meb eet, fom »ar mobent. 9J?en

beelø erfare »i bagtigen, ^»or forftjetlige T; ommene ere, og

^»or tibt ben ^ngre ©lægtS Slnffuelfer paøfe meb ben celbreé,

ber jo bet ogfaa, fig fe(t> ubebibft, fan ftunbom for meget

»ære laudator temporis acti; beelé maa ber i S3egt;nbetfen

Dcere noget ftørre (tjæring og abffiflige (u^urierenbe ®fnb;

beet« er ber jo atbrig Sl^é uben ©f^gge. SO^en nu, ei altene

et ©tiftéconoent, men et (Sontent for ^ele ^OfJørrejt^flanb —

bet »il albeleé iffe ^ue mig. 2lt man bertoeb »il fpilbe "iJJenge

og 2;ib, er for mig afgjort; Ubb^ttet fpneé mig meget u»ift.

Sigefom (SommunicatiomSmiblerne bli»e lettere, tiltager 9f?eife*

U;ften, og bette ^ar jeg »irlelig imob mange elleré agt»ærbige

unge kræfter, at be »eb alle ^eilig^eber faa gjerne »iUe affteb,

og finbe, at bet harmonerer gobt meb (Smbebépligt, at „labe

©egnen læfe", fom bet ^ebber. Sigefaa gobt fom bet i

fig fel» fan »ære, at ber ^olbeS ^øitibelige ^JKøber for

S3i6elfelffaber og aJ^iSfiomSfelffaber, ligefaa libt anfeer jeg bet

^enfigtémæéfigt, at biøfe 9J?c>ber ^olbeø faa ofte; — ^er er


234 gra S?iffcv> 2. røutter.

bet be fibftncetnte (Sclffabcr, fem ere en vogue, fetocriniob

iBibelt'elftaberne ere albeleø fatte tilfibe. 3eg ^ar paabraget

mig nogen Ucillie i^eb oftere og altorligen at tale imob benne

^o§ "i^ræfterne temmelig nbbrebte Ct)ft til at reife omfring

bette fan man jo iffe unbgaae, naar man int F>anble efter fin

Dcerbetii^ning.

!D. ^. tceb, at jeg færbeleé ærer 3)ereg SOJening; og

jDereé Orb om bet nt^e (^ultu^minifterium, eder l^J^ab man »it

tatbe bet, fom man cnffer at fremme, I^ar berfor meget taft

min Oi^mærffcm^eb. 3eg cnfter i)iftncf iffe, at ©eiftlige

atiene, etler meb et ol^erteienbe ^(ntaf fflteblemmer, ffulbe fttire

be geiftHge SInliggenber; men jeg maa i^ebblii^e bet S^nffe, at

ber bog i^ar en geifilig 3)lanb af (Srfaring meb i 9?aabet,

fom, naar (gagerne betibererebee, funbe gii>e Cplt^éninger, ber

fnnbe forebt)gge ffjæbe, afbeleé upractifte 9?efo(utioner, og ber

fnnbe, om mnligt, forebt^gge ^oofortotfninger, Deb l^r'ilfe bet

biatcctifte 2:a(ent mp'pe i}ax tæret i ganb^eben^ jijenefte. —

S^erfom bet lærbe ©toletæfen ei ^abbe tæret beftt^ret faa ganffe

affonbret fra ©crger^ og 3HmueffoIetæfenet, toilbe !Directionen

neppe fjate troet fig at toære albeleé i fin gobe 9?et, naar

ben foreflog flere lærbe ©foler til 92eblæggelfe uben at bl)be

ben minbfte (Srftatning teb* at I)jæl^>e ^l)erne tit at faae be*

bre Sxealffoler, ^øiere 23orgerftoler i l^ine ©foleré @tcb.

3eg formober, at ^. ^., fom nt)Iig f>ar fDé^felfat 5^em

meb bet ))l. Z.'^ G^ronologie, ^ar meb faa meget ftørre 3n*

tereéife tæft SBiefeler« „@^nopfe ber »ier ©tangeliften". I;et tigger

ubenfor min (Eompetence at bomme berom; men jeg I}ar meb

megen i^ornoielfe — om jeg maa brnge bette Ubtrhf — \\)^\eU

fat mig meb bette ©frift, faatibt min (Stne cg min STib I^ar

tiUabt mig bet. Sit ^an til beftemme atle Sibgpuncter altfor

noic, er tel flart nof; men fjer er 9)?eget famfet, og mange

ffarpfinbige, om enbogfaa ftnnbom tillige fpib^finbige, C^oinbi*

nationer. (Sbrarbf „^ritif ber 4 Gtangelien" inbe:^oIber fiffert

meget (^^obt; 'partierne om ©eneatogierne — ogfaa om ^e«

;


gra SB\^o\> Z. 50]M.r — SBijfo^j ^ogtmann. 235

fcettelferne — intereSferebe mig iffe libt; men ben beftanbige

^erfiftage, l^an bruger, er mig ei tilpa^ cg fremmer ncppe

^cnilgten.

23?eb ben b^befte ^vnagtelfe er jeg nu cg attib

!!DereS ^piært>.'g

gra iFogtmonn.

ærbobigfte cg ^engitonefte

Sogc SKuttcr.

2JaIbov3, 15. ajuguft 1844.

25eb fibfte l^anbemcbe anmcbebe alle (Stiftets '5}3rctofter mig

om at fremføre paa bereé 33egne fer (kancelliet Ønffet om, at

bi niaatte faae en l^eel nt? ^falmebcg. !5)ette l^ar jeg cgfaa

gjort, ifær ba jeg i mit fjerte ncerer famme 25nf!e, enbffjcnbt

jeg, naar bettc Snffe iffe fan blite cpfl^tbt, t^ilbe allcrebe

anfee bet for et bet^beligt @obe, cm ti maatte faae betS^iflæg,

fem af jD. ^. er nbarbeibet. — ipt}ab 9xttua(et angaaer, ba

bficer bet cel liggenbe, inbtil bet fan femme frem teb eet eder

anbct @tob. 9xegieringen cif iffe [tcbe noget af "iPartierne,

faalænge bet fan unbgaae^; men bet fan fun nnbgaaeé til

en STib; t^i en^cer @ag cg en^cer @trib maa beg afgjcreé

engang. Og bet er iffe altib rigtigt eller fanbt, at man „fun

flal foge at »inbe STib." ^cr, fem falbe§ faalebeé, er ofte at

fpilbe Stiben.

^cr en 3 Uger fiben car jeg i 35tbcrg. ©tnt^miiiufter

Ørfteb »ar ba langt raffcve og mere celtilmebe, enb jeg bacbe

toentet efter 9?l)gterne em l;an§ cSoagelig^eb cg efter be Ube*

l^agelig^eber, fem mobte i be førfte ©age, Stcenberne care

fcrfamlebe. S)et er neppe rigtigt, at Ørfteb altib ffal be*

foæreS meb bet oanffelige ^oero at ccere %1. (Sommi^fariuS

i (3tænberfor|amlingerne; men Uli^ffen er, at man iffe ceeb,

l^oem man funbe fcette i I^iau^ ©teb. ^Det er beflageligt, at

ber finbei? faa faa bt)gtige og feloftænbige Wlænb i}tx i ^anbet.


236 gra i8tf!op gogtmann — J. ajjiiacr.

"IDer finbeS ubenttiol for^otb^biié flere i ©oerrig. ^tjoraf

fan bctte bel fomme? bommer bet beg iffe tilbeeté cg til*

fibft af Statsforfatningen? —

i^ra €. iHuUfr.

SRite, Ift. 3an. 1S45.

3eg crinbrer, at Dereé ^


gra æiffo^ 2. 5D?Ullet — gogtmann. 237

Ubtog af biéfe Snbberetninger forgjæceé gjort opmcerffcm ber*

paa. 3eg er af ben 3D2ening, at be allerflefte »eb l^iint 9?e*

fcript foreffretone Snbberetninger funbe bortfalbe, maajlee fim

meb Unbtagelfe af bem om ©folelærerne og Sonfirmanberne.

jDerimob turbe ber toet Ⱦre nogle anbre ^jenftanbe, ^borom

3nb6eretning funbe bef^øteé, ifær om ^oorcibt "iPræfteme forge

orbentltg for ©ubStjeneften^ SIbminiftration om ©ønbagen.

^et gaaer nep))e ^ermeb faa rigtigt til, fom bet burbe, nar>n*

Hg i „^ebebiffo^pené" ©tift. — 53il ®ereS iptJiærb. fige, at

jeg felti fan gjøre 3nbftilling om bet ^er gremfatte, er bette

^0 albeteé fanbt, og iffe »anffeligt at ubføre; men ogfaa

l^er Ijebber bet, ffjønbt i en anben SSet^bning enb ben, i

^bilfen ©ætningen efler« ^r en »igtig morat)1 ©et^bning:

duo quum faciunt idem, non est idem.

gra ^Døttnonn.

5k(6or|3 , 4. Dctbr. 1845.

jDereé ^mæx\>. t»ille mobtage min oprigtige Zat for ben

tatinjte ?anbemobStaIe. *) 3eg ^ar læft ben meb færbeteé 3n*

tereéfe, iffe alene forbi ben er ftre&et i et reent og flart ©prcg,

men ifær forbi bene 3nb^oIb er faa toigtigt. ^»ab »Sproget

ongaaer, ba tøx jeg fige, at bet er meer enb fæbtoanlig gobt;

bog er ber foruben 5lrt)ffei(ene**) et "»Par ©progfeil eller bog

minbre rigtige Ubtrl^f. — §t)ab 3nb^oIbet angaaer, ba er jeg

enig i, at ber finbeg ^oé ^ægfolf, og Særbe meb, altfor liben

Snteregfe for ^irfen, og at man er ifcer bange for et nt^t

^ierarc^ie. ITerfor troer jeg ogfaa , at be geiftlige (Sontenter

og @t;nober ere ilbe anfeete, ligefom jeg mener, at laici barbe

"De præsenti ecclesiæ nostræ conditione« (331. @tr. 6).

®et forrige tilfenbte ©trift t^atobe I)an beffijibt for „uJ^elbtgt mange

Jrb!feil."


238 gra gogtmann — §ei6erg.

^aoe mere ^eel i SirfeiiiS iSeftt;relfe eder i firfetige (Sagcré

2Itgjøre[[e, enb be nu ^atoe; t^i at' 'ipræfterue alene vaabe i

fulelicje Sager, ^ar mecjet ffabet ^irfen og flptet Sntcveøfen

for firfetige Sager. 9}?enig^ebené 3)JebIemmer burbe ^atie

mere birffom ®eel baabe i ®ubC^tjeneften cg i ^irfetugten; t^i

eller« tabe be (et 3ntereé[en berfor. -Tet abfolute SOZonarc^ie

taalcé nep^e i Staten og minbre i tirfen. 3(5trigt maa jeg

tilftaae, at jeg i^cver til bem, fem \)aabi paa en bebre firfelig

2;ilftanb, og at jeg ^aaber ber))aa, tilbeefé forbi ben firfclige

S;ilftanb nu er faa flet eller, faa at fige, oploft. „^Tiaar

biéfe S^ing beg^nbe at ffce, ba feer ep og o)>Iofter (SberS

^ooeber; t^t SberiS gorløSning ftunber tit." S;et er min

Xroft, naar 9?øben er ftt5rft.

I), ip.'é 2;i((cEg til "ipfalmebogen tjinber meget ©ifalb, og

bet er atlerebe inbført paa abffiflige Steber ^er i Stiftet.

3fær ere næften 2lfle enige i, at bette S^illæg, ijMb *i]3faImerncS

^e(;anb(ing og 33earbeibelfe angaaer, ftaaer meget ^øit. —

^ra i^ciljcrg.

I^ereé ^oiærtærbigljeb

22te a}?arté 1846.

»ilte mobtage min cerbøbigfte og forbinbtligfte Zat for ben

ffjønne ©aoe,*) X^ fjax ftjcenfet mig, cg fom er mig bobbelt

fjcer, forbi jeg mobtager ben fra gorfatterené egen i^aanb.

3eg ^ar allerebe ^afct megen ©Icebc af ^et, fom jeg (}ibtil

^ar tæft i benne rigljolbige Sog. Sblanbt SInbet tillaber jeg

mig at ub^æoe !!talen 9h\ XXV**), fem afl;anblcr bet ogfaa i

p()i(ofo^}f)iff ipenfeenbe faa toigtige Spcrg^maal: cm man ffal

abmittere Gonfcqtenferne af ben Sære, I}Oii§ Sanbfjeb man (}ar

erfjenbt, fcto om biéfe Sonfeqbenfer femme i Strib mcb ben

*) Xakv »eD Cuæflecieffe. 9(nbe:! ©amfinq.

^*) Om „grfienCelie at €anDljecen til ®utftl?oiti^l^cb"


gra §ciberg. 239

inberfte, uafwifeli^e Ci^cvbctjii^nincj, etter om man i [aabanne

Scnfcqtenfcr \U\i fee et 2!egn |)aa fcliu^ l'ceren« Ufulbfommen*

^eb oci^ bent^tte bem fem Sovrectitjev for benne, '^aa bet

reent pt;i(ofo^^iffe ©ebeet er, fom befjenbt, baabe bet (Sne og

bet 2Inbet bictet paaftaaet, og (jer foref'ommer bet mig, at

baabe bet (Sne og bet Slnbet fan oære rigtigt, naar bet for^^

ftaaeé meb fin behørige Dxeftriction. 2lf ^^ifciplen (og bet

er (Sn^i^er, fom toil fætte fig inb i et ©tjftem) maa man toift

forbre, at ^an, faalænge l;an enbnn itfe er fommen til Bij'

ftemeté (Snbe, betragter fine i^ornbfætninger fom ^orbomme og

oi^ergitter fig

til (SonfeqDenferne. 9Jien 2}Jefteren, fom grnnber

©t}ftemet, finber itle SInbet i (Sonfeqi^cnferne, enb ^i^ab ^an

oprinbelig ^ar anffnet i ^vincipet. g-or fjam maa bet §ete

^ate t)æret til førenb bet§ '5}ele , mcbenS

bet for X)ifciplen er

omvenbt. a}?en i benne STotalitet, enten ben er Ubgang^pnnft

eller Oxefultat, ligger @l;ftemeté "iPrøcefteen ; ijau be blot

negatit^e, beconftruerenbe (Sonfeqt>enfer bereé 9?ob i en ligefaa

negatio og beconftrnerenbe Sotal^lnffuelfe, ba maa Peeren Dp==

gioe^ fom falff. 9)?en iji^i'S be, efter S3aco§ Orb, føre fra

(53nb for at f


240 %xa Heiberg — X. 2«iiaer.

gjort i(be i at labe bi^fe 2:anfer fomme ;)aa papiret, cg at

trætte T). §). meb ii^ce^ningen af 9bget, font ^t>erfen er nl)t

eller - efter at ^imeltg^eb — afoigenbe fra X'ereé egen

O^jfatning.*)

giaar man fjenber, l^tab !3)ereé ^øicert. ^ar „gitet"

cg enbnu ftebfe „gioer", faa fatber bet Qn iffe inb, at ber

ftulbe »ære et SInbet, „^coraf X)e iffe gifter, forbi ^e iffe

^ar bet."

93?in ^cne og min 20?ober bebe fig anbefalebe i X)ereé

^ciært.'é bentige Grinbring.

3Jleb |)ciagtetfe

gra t. iJliiUcr.

atlerærbøbigft

% 2. §ci3cc8.

3?ibe 1846.

?igefom man ei fjelben ubfætter fig for incidere in Scyllam

»eb at toiUe evitare Cliarybdin, faalebeé gaaer bet cgfaa let

mig fteb min §3reboej:Iing meb 3). §. 3eg toi( ei oære paa'

trængenbe; men ftunbom fan bet beroeb faae Ubfeenbe af, at

jeg er minbre ftjunfom, enb jeg burbe bære, og enb jeg er. —

— !irer er 9}?eget i 23erben, fom ubbreber ©f^gge inb i

ben tide trebé, ber iffe fjenbeS ubenfor ben. SD^en fom ber

') „33i forlange itfe" ^ar 2«. felt ffretet et anbet @teb (331. ®fr. 1, ©. 75)

„af "iplnlcjo^^^en fom faaban, at ^an ffal toere en Skriften; »i raabe

ben S^riftne for en Siib at ^)^iIofo|jt)ere bibere, ubcn at tage C'^nf^n

paa S^riftenbommen; fun maa ^an npbtoenbigen ^atoe ben Otet*

betiisning, at ^fior '^^ilofopl^ien og ben djriftelige ?ære i bere« rette

Ubfitling træffe famnien, ber maae be ogfaa flemme oterecnS.

%ox ben Sl?riftne er S()rtftenbommen et »irfeligen Siltooerenbe,

fom iffe fan o^giteé; berfom altfaa ben ériftelige Jære ^irfeligen

ftriber imob ^aM ^^bilofcpbie, ba feer jeg iffe Stnbet, enb at l)an,

faafremt [)an enbnu til tebblite at tære en Skriften, maa opgite

fin b'f" enbnu iffe opgitet."


gra X. TlMtx. 241

ere mange faabanne ©crger. faa er ber cgfaa mange cffenttige.

S)e ffræffetige Scener i ©allicien ^ai^e bt;bt rt^ftet mig.

3eg toeeb be(, ^t>or libt bet blotte Sfjriftennat'n bett;ber; men

bet forefommev mig beg, fem at faa t>i(be og bebtavcnbe Ub-

6rub af meev enb bt;vi|l ®vufom§eb I)oS faa ftor en OJ^vofe

S)?ennef!er ci maatte funne finbe @tcb, ^uor ber imr ben

mtnbfte ®rab of et ©Uig^^ (Enitur, ber bog pleier at (ebfage

fel» Mot gormen af (åf)riftenb ommen. — i^reben i Suropa

t)il »el neppe nof funne bc»are§ Icenge; paa en færbeleé*

SO^aabe er ben iWanb, fom ifær f)ar »irfet til at bcoare ben,

ottcnbe ©ang befft^ttet for 9}?orbert;aanben, men ^an^ 5lar

funne bog neppe Ⱦre mange flere paa 3orben,

Smbcbgforgerne funne fanbelig ogfaa i toore Siber tcere

ftore nof. 3:i(frebgftille be forftjcllige "iPartier og bercé ^cr*

bringer, fan man naturUgt)tiS iffe; men bet er i>anffcligt at

ijogte fig — pcia ben ene @ibe for at bfite eenfibig, paa

ben au ben ©ibe for at blitoe djaracteerfoag. — 3cg intbe

anfee bet ffabctigt baabe for (Stat og ^irfe, om ber intet

Saanb ffulbe »ære imellem bem; berimob funbe jeg »el onffe

^aanbet minbre ftramt. 3eg »eeb, at de occultis non judicat

ecdesia, og jeg -fan begribe, at ^irfen fan ^a»e ©rnnb tit at

ignorere 9}2eget, fom ffeer i benø a)?ibte; men naar et "^arti

trceber faa aabent^ft frem fom for Gliben „§l;8»ennerne" i

Stt^bfflanb, faa fl;neéi mig, at ^irfen (csérioer fig fel» fra fin

®runb, »eb at fige, at ben ub»ibev ogfaa fin 33t;gning for

bet. ®et forefommer mig bcrfor rigtigt, at bet tillabct^ VpS'--

»ennerne at conftituere et retigioft @amfunb, men ubenfor

ben ^riftne ^irfe, fra f;»i(fen jeg neppe fan troe, at nogen

aI»orIig ærlig 93?anb fan paaftaae, at be iffe ^a»e I^jt^reoet

fig. a3?en ^»orfebe^ bctte ffal reatifcreé uuber be »irfelige

i^or^olb, og efter ben g-orening, ber nu finber


242 gva X. Tluilix - 3?aflborm.

mener bcc^, at en dfjriften maa i fin 9.^?efter Cyj ipevre erfjenbe

noget 9D?ere, enb et ÆlJenncffe. 3eg ^ører langtfra til tern,

font fide ubetuffe af ^irfen f^t^er ben, fom enbcg i i>igtige

bcgmatiffe y}?aterier ^ar aft'igenbe 93?eninger; men 3lftige(fen

maa bog ei 6erøre bet egentlige ^riftclige v^iDøf^prgSmaat.

Qn Sfiriften maa bog troe paa S^riftu^; men bet fan ^an

ci nben i^eb at antage ^am for ben, l;an fc(i> fagbe fig at Ⱦre;

f;an maa i @ønnen erfjenbe ben, ber ei aflene bærer ®ubé

S3iffcbe font en ©fabning fan bære bet, men fom er i ®nb^

®fiffelfe, faa at ben, ber feer Sonncn, feer i^aberen. ^er

mener jeg, at ipotebgrænbfelinien maatte funne træffe«, og

at ^'^ocebpuncterne for ben bog uben ben ftørfte SSanffelig^eb

maatte fnnne finbe§. 3eg for min ^art finber be mange

fuiaa '^'partier meb fcrffietligc S3etjenbe(fer incenfor ben ftore

^irfefrebé intet minbre enb ønffetige; tfji nagtet alle '5)iti*

f'ioner, Dit ber bog altib i biéfe blioe mangfotbige (Subbici'

fioner; ja be t>itbe formere fig

i bet meget Smaa, naar affe,

og bet bog ei ganffe nbett)belige, 'D^uancer i STroeØbefjenbetfen

ffnlbe eebbfit^e at ubtafe fig faafebeé, at enfette afftnttebe

dn-iftetige 2elffaber i)eb bem ffnlbe conftitnere«. 90?en {j»or-

(ebeé Cploéningcn af af benne gort'irring ffal ffee inbenfor

ben beftaaenbe, og fiafo i C^Ip^ning — i en anben x5''^^"ft


gra 33aflf)oIm — X. 93iaaer. 243

3cg \}ax ftubcrct meget i mit ?it) cg utvættdigt føgt efter

^anb^eb, ^Dorcm mine ^aanbbøgcr funne »ibiie; men efter

et følere 2i)§ i en aanbetig 23erben maae ©anb^cbené ftiage

23en længeS. — !Da S)c er en faa ubmærfet SDianb, Ijax bet

giort mig onbt, at jeg albrig Ijax funnct tale aleene meb ®em

— ©og t)Cab funbe bet f;ielpe mig; l^torlebeS funbe iDe ^atie

ben 3::iflib til min ©iScretion cg min Slan^f^eb, at S)e fnnbe

mobtage mine S3eficnbelfer cg betrce mig ©ereS?

®et {;ar fmcrtct mig at erfare, at !Dereg ^elbreb f;ar

liibt; men t>i ffulle Mite fi^age, inbcn ti funne blibe ftærfe —

2I(t i^enbeS beg engang tit bet ©cbe.

'Derei^ ^øiagtelfe^fulbe cg tafncmmelige

§ f8afl5olm.

gra s;. Jliillcr.

g^ibe 6te Dctobcr 1846.

— 3eg fft^Iber ©. ip. f?jevteag Zat for ®ai:en af !4^ere§

fibft ubgimie „^ix^ "^ræbifener cg Sale oeb ^ræfteinboielfe".

^oi§ jeg ei feiter, ^ar ©e ogfaa f«>tt en oié fubjectio Sprang

tit at ubgioe biéife '^ræbifener. 3fær om ben [ibfte beilige

^ræbifené*) 3nbf)otb unberl^clbt jeg mig gierne mnnbtligen meb

beng l^øitærebe g-orfatter. 3 en iffe fort 9?æ!fe af 5Iar l;ar

ben STanfe ftaaet leoenbe for min ©jæl, at en paa en 2)2aabe

crganiff j5c>i^&ii^fe^tfe maa finbe Steb mellem ben forflarebe

(S^riftuS og f^anS legeme, 2)?enigf;eben , og en^oer enfelt iT'eet

af bette ^Cegeme. ^'Jaar jeg tager en faaban i5t>^'I^inbetfe 6ort,

fom „ml^ftiff" (^tiilfet ben er, ligefem jeg ei troer, at fanb

g^riftenbom fan oære uben 9Jh;ftif), faa fatbc be toigtigfte

c^riftelige Sanb^eber cg Snbretninger fra l^inanben.

*) Cber ben Seyt: „3eg er bet fanbe SBitntvæ — 3 eve ©renene".

16*


244 gra gogtmann.

t^ra i'ogtmaun.

SlafbDrg 1847.

— X^e fivfeUge eager trcengeé t;en i Saggriinben af

be pclitiffe, og jeg tænfer itfe, at ber tjil ffce [tore firfetige

i^or anbringer for bet forfte. ^^et er oel neppe muligt, at en

nt} '2l(terbog eder et nl}t 9?itual fan inbfpre^ i biéfe urolige

Sibcr, ba 'partierne larme og ftøie. Sigeicbeé oil bet nejj^c

»ære muligt at inbføre en n^ '^falmebog.

23?an blioer i Dor jTib tct fjeb af at fEritoe mob alle ^øi*

roftebe ?)ttringer. J^et ft^neé at tære ligefaa unt;ttigt fom at

raabe mob Stormen, ©tomten lægger fig nof alligevel; men

abffilligt fnufeé eller ^enrioeé bog af ben^ ^afcn. — Seg

maa beflage, at ieg fun ^ar liben 2;ib og libcn ^raft til at

becltage i Sibcnø ^ampe; t^i mit gmbebe lægger ^eflag paa

min X\t> og mine kræfter, fom ere faa og foage, og meb

Ijoilfe jeg maa Oolbe ipuu6 for bog at ubrette noget.

— 3eg er juft nl}lig ^jeinfommen fra en iMfitationfn'cife )3aa

2)lorø


^xa ^^ogtmann - X. TlMtx. 245

— 3eg fan iffe »ære enig mcb \aa mange 3^t;ere i bereé

SDZeninger om ©aaben, fom be f^neé at toille labe o|>f(uge,

ut ila (licam, ben t^ele (2(;riftenbom. ^et er iffe alene ganffe

eenfibigt, men bet er enbog farligt, ja forbærtjeUgt, at gjøre en

'3^eet af (Sf^riftenb emmen til ben ^ele Gt^riftcnbom. ^Deraf

femme be flefte Garricaturer af G^riftenbommen.

3eg l;ar paa min fibfte S3ifitat« fpcret l^c« flere kræfter

og ipQ nogle 2f olelærere en afgjort Ucillie, for iffe at fige:

t^oragt for S3alle'é l^cerebog. Sjette femmer tilbcelé fra Se*

minarierne og fra ben tl^eologiffe '^artifl;ge; tl;i 33alleé t'ærebog

er u^artiff og til gitoe ^t'cr I?cel af (Sl)riftenbommen fin 9?et.

Dette fan (Jenfibigl^eben og ^artiaanbcn, fom falber Upartiff=

^eb „:3lanbløél;eb", iffe taale. iSalle^ lærebog er entnu en

brug'6ar IBog. (5n bebre er »iftnof cnffelig, men iffe let

at faae.

be ftille.

jj^e 90?oberate i tor 2lib cre beelé iffe mange, beelé tie

l!ra g:. iltaUfr.

mibt 1857.

— ^tab bet ^irfelige angaaer, ba er jeg nieer cg meer

tommen til ben Cterbetiiéining, at l)cr maa ffee en g-orantring,

ffjpnbt jeg ^terfen fan angite, ^torlebeé ben bebft laber fig

betirfe efter ben factiffe Silftanb, ei ^eller fan negte, at ben

tit frembringe Øti^ftelfer, fom man gjerne maatte iJnffe, funbe

tære ubebletne. 3eg mener ogfaa, at ^irfen felt maa -inbe

teb, at bene blot numeriffe SQictlcmmcr — iffe ubftpbct^ af

ben, faalcenge be ubtorteé fømmeligen tille flutte fig til ben

— men faae 2ot til at ffille fig fra ben, uben,at libe i ftats*

retlig ^enfeenbe iO^ere, enb bet efter Sagenø ^^iatur er albeleé

nøbtenbigt. 9^aar jeg feer l;en til be iBetægetfer, fem ^ate

funbet Steb i ^^orbtl^bfflanb, og til S^^iéfenterloten, fom man

^ar gitet i 9lorge, ffjpnner jeg ei, at bet er til @atn, at man

til tilttinge bet nu S3eftaaenbe meb afle bete unegtelig ftcre


246 gra Z. mUtx.

2J?ang(cr en 53e[tanbig^eb, fom bcelø neppe fan tcbtoare (ænge,

beelé fun er cg erfjenbeé at cære et tomt S fin. — !l)en nær=

i\Trenbe iililftanb er ei attene i [ig felo urigtig, men ben ^ar

cgi'aa bet Cnbe tit ^-plge, at 9?ingcagt for ^oi^bub ^cecbeo;

bctte fcrefommer mig at tære meget f^^rgeIigt. !5>et maa

forefcmme SOfænb, fer ^t^ilfc jeg bøier mig \aa bl)6t, fem fer

Evfteb, anbcrIebeS, ta ber er faa- mange l'cobcftemmelfer,

l^cilfc man iffe fan og tf fe »il oterljolbe, men bog ei ^eller

mt op^cece. „2}^an fan ba brage bem frem, naar man engang

til" - ^ar jeg (}


gra Siijjeiiiaun. 247

g-ra Jugrmaun.

ISDVO 146£ Etcbv. Iw47.

9J?eb min l^jerteligfte %at for ben tilfenbte iU;e ©amtincj

af "^ræbifener, fora jeg i benne 3:ib baglig glæber og o^jtn^gger

mig oeb, og ^i^ori — Manbt faa DJicgct, bcv grikr leinbct

og o^tofter Slanfen, ben Vite ^^ræbifcn*) ifærbele^t^cb Ijax

gjovt et bt)bt 3nbtrl}f paa mig — tiltaber jeg mig at tilfenbe

!5). .^. et (i•J:em^^tar af nogle \\\)§ nbfonme ©maafovtæfiingcv,

fora jeg t;ar talbet „l^atteIoi.ntétvog«l;i[tovier". Uagtet jeg »el

ilte Ux tente, at ®e jnft ffntbe :^ace Sl)ft og Seiligl^eb til at

fætte 5)em inb i ben meget ^(;antaftiffe ©temning, l)Dovi jeg

enbnn af og til laber flige ©illeber ^ai^fere mig forbi, er jeg

bog temmelig tn§ paa, at t}t)or en bl^bere 3bee ffjnler fig bag

bet ^l^antaftiffe ©rømmeft^n, »il bet ilfe nnbgaae ©ereé bt)b=»

finbige iSlif, og at S)e ingen i5-orargelfe »il tage af min lH;ft

til at labe Skøren ftaae paa ^lem mellem en ooernaturlig

33erben og ben t;bre i)?aturligt;ebS gorftanb§»erben. 3 ben fibfte

g-ortælling**) »il bet bog maaffce ilfe »ære ©em uintereéfant

at fce, !^»or»ibt jeg l;ar »æret l;>elbig i at betegne ben S'orffjel

i l^i»?anftuclicrne , fom ©e tl;bcligere maa ^a»e feet enb

jeg, fra ©Intningen af forrige Slar^unbrebe til »or na^x--

»cerenbe 2:ib. Sit jeg ilfe ^ar bragt ©^ijrg^maalet om

^irfen^ (5ienbomgret til nogen folib ^tarl^eb, og at jeg ilte

bri»er bet til at ffaffe tirlen fine ©obfer tilbage fra

2)kjorat«l;errerne, »il S)e maaftee meb et l^umoriftiff ©miil

bemærfe — men mit gorføg er ogfaa fnn et ^umoriftiff ?nne,

og fortanger iffe at ubftræffe fin SSirlning nbenfor ^aflel^

o»nglrogen.

Unb[tl;lb, at jeg er bte»en libt fnaffom, ligefom en

g-orfatter i fin g-ortale. 3eg l;a»be ligefom et ©tage

*) „§»ab toit bu teb Sefu åor§?"

**) „ganu(ie=@V"ft" (Saml, (Sceiittir og gortæil.


248 %xa Sngemann — Sngeftret^,

Sfru)?(ev i>eb at i^refentere ^em bié[e ^Bagateller, og jeg iMl>e

gjcrne f;ace bem [eet af ^ereø æft^etiffe 23Iif i et iffe ugun*

ftigt ei)i?.

93?in ^one ^ilfer cg taffer 5^ em cgfaa ret f)ierte(tg for

^ræbifenerne. 3eg paaffjonner be ceulige ?ittringer, fom (eb=

fagebe bem.

iOJeb ^piagtetjeéfulb $)cngii?en^eb

I^ereø ærbpbigft fcrbunbne

5ra Ctngtlbrrtl).

S8. ®. Sngcntann.

S:'tcréto» 14te 2)fc&r. 1847.

Tct er faare gtæbeltgt for iiiilt bem, fom ære og elfte

t:cm, at fee ^em gbe bc (2f;riftne i ^-æbretanbet toebtarenbe

^etifer paa 5^ere^5 d^riftelige 2lanb§fraft i nt)e (Samtinger af

^ræbifener. 5^e nt;§ ubgitne title utt'ii^lfcmt tiltale 9??ange, iffe

at ta(e cm alle bem, fem bci^ave bcreé! Ungbcméi Isærer og ?cber tif

fanb (21}riftenbom i ficerfig Srinbring, og fom enbnu It;tte f»e-

giæriigcn tit ben 33eilebning til at fanbre ]>aa ben rette 33ei til

^v^it>ct, ^c git>er bem i 'Dere? 'i^rcebifener. — — T)en om

X'aabeu*) Ijar ifærbeleS^eb glcebet mig; tlji beii er faa flår,

fulbftænbig og o|?bt;ggelig; ligefem jeg er enig meb ^X'em i, at

^en, fom er bøbt i gaberenéi, SøimenS cg ben ipetlig-^^lanbig

Okton, o: til at troe paa ben treenige ®ub, l?an er d^riftelig

bobt, ^ar ^I^eel i og Slbgang til raabcné ^clfignelfe, om ^an

cnb iffe er bøbt fom troenbe paa Symb. apost.

Cgfaa er jeg i be nt^efte (2tvibigl}eber mere paa ^tn*

t^en'i< enb paa 2t)m6oliferneéi Sibe, ftionbt jeg biftncf f}clbcr

Symb. apost. bcit i 2Sre, fom en l^crlig ælbgammel djriftelig

i?ebca-aab veb ben l;ellige Sfrifté l\Téuing, cg ben ca;aa er

) „Si'oab bet Betnber, at ti bate annammet ben c^riftelige Taab."


gra (gnfjeléretf) — Z. ajJiiaer. 249

mig »igtig fom ©ntnblag fer d;riftc(tg Ungbom« Unbert)ii«»

ntng. 9)?en at ^ber 'Xøbhd i ben er nøbbenbig til ©alig^eb,

bet troer jeg iffe; jetter iffe fan jeg gaae inb paa bere§ „^ir*

feniS" begreb, ber f^neé mig at ftreife' bet nær 9?omanié*

mene ©rcenbfer. *)

gra €. JHuUer.

3?i6e 8be 3an. 1848.

'3læften ^ter @ang jeg tittaber mig at ffrite til '^em,

^ar jeg en nt) !itaf|'ige([e at fremføre; benne ®ang for Cber=

fenbelfen af be fibft ubgit^ne ^rcebifener. — !De ^ar !^crt»eb

atter gitet oS et nt;t Sibrag til en ægte — om jeg faa maa

fige: cebrn 0)3l6t)ggelfe, ^»ori^eb bet ®l;6efte i 2)?enncffet faaer

ben 'Tjæring, ber er f)0Debf)en[igten, men f}i)ort}eb bet tillige

fornemme«, at ^tab ber ^er tarmer og qt^æger, ogfaa o^^(t;fer,

og gi»er en anben ©t^rfe enb ben, ber er et ^o\kx af ben

©Jjoenbing, i ^toilfen »i for et Øieblif fætte«. 2lf mig og a)?ange

taffe« !5). ^. for bet !^aah, ber er gitet om flere faabanne

Sibrag fra !4::ere« faa l;æbrebe cg ^æbcrt^ærbige §aanb. 21t

^e — fom 3}e figer i ^^ororbet — bil bære billig til at

træffe ^I'em tilbage fra at labe trt^ffe, naar ?5olf blibe fjebe

af at læfe ^bab 1)e ftriber, troer jeg ligefaa bift, fom jeg er

oberbebiift om, at i5''i^»t'fætningen iffe fan inbtræffe; og man

be^(3ber iffe at frl^gte for, at bet ?5ørfte ffal ffce, ba bet er

betinget beb bet Sibfte.

3eg taffer ^. ip. ogfaa for ben inb^olbérige 9}?ebbelelfe

of !X)ereé 9?aifonnement ober 2;iben« firfelige ©ebægelfe. !J)e

beeb, at jeg bøier mig for ^ereé Slnffnelfc faa meget, fom bet

er muligt uben at opgibe fin Selbftænbigl;cb; jeg tbibler altib

om 9?igtig^eben af min, naar ben afbiger fra ©ere«. 3eg

'") See ben nærmere Ubtoiffing i i^orf.'é: „2)en ^ettige ®frift og benS

gor^olb til .nirfcn" il854.)


250 gra J. mUtx.

iiiencv tiflnof, efter be citerebe Crb, „baR bie ^trd)e fid) felbft

v3eftaltcn \c{\" , jeg bcler T^creé DJ^enincj, at bet »ilbe tære

uf^elbigt, cm Oiegjeringcn, qua faaban, t^ilbe d'^ertage ben inbre

^'ebning; men fer at en inbre Rebning fan tilberligen finbe

vStcb iuDcnfcr ^irf"cn§ eget Cniraabe, treer jeg, at nogen

^5cranbring i bet nu S?cftaaenbe burbe finbe Stib. Te »ecb

cgfaa, at jeg a posteriori, ligejaa bel fem a priori, finbcr bet

urigtigt, at ingen geiftlig 2)Zanb er 9)?eblem af bet CcIIegium,

unber I^inlfet be geiftlige SInliggenber ^enbcre; at ben raunbt«

lige Tiécueificn, til efabe fer biofe Slntiggenber, fatne^, eg

ingentunbc erftattc^ »eb be „inbl;cntebe ftriftlige iBetænfningcr",

er egfaa min ID^ening. 'S^ni g-eranbring, jeg ietrigt ;?nffcbe,

tnrbe maaffce tninbre falbcc^ en ^ycranbring, cnb en ©jenep*

lieclfe af bi^ab ber ear i'ei>ent^ temmelig flart ubtalte |)enfigt,

men fem er bpet ^en, eg fem maatte cpftaae )paa en a}taabe,

ber ftemmebe meb bet meb foranbrebe 2;iber altib mebificerebe

^ra», ipertil I;prer iSeftcmmelfen em ^ræfterneø 10?ebi}jælpcre.

ipertit f;erer, at r>ere ?anbemebcr ffulbe ^aue en fteiere Se-

t^bning eg en ftprre 33et^ben]^eb, enb be nu ^abe, ^cilfet »el

bar !l?ci}giberen§ ^enfigt, eg at be ba, egfaa efter f'eccn,

burbe f^elbe? 2 ©ange em 5(arct, faalebeø at ^retftcrne bicbe

Crganerne fer l^toab J^anbemebct pnffebe af(;anbtet af ^vcz'

fterne, fprenb bet t^ttrebe fig berom, og ligelebeé fer ^bab

"i^ræfterne eller 9}?enigl;cberne funbe ^abe at fremfere proprio

niotii. Cg Ijertil femmer, at jeg bilbe anfee bet meget gatn«

ligt, em 33iffepperne famlebe^ en fert Stib ccn C^ang om

3Iaret, eller, em man tilbe, fun labert anbet 2(ar; men bctte

toilbe formebcntng albrig blice inbrpmmet, forbi man ingen*

lunbe let funbe afflaae, I}bab ber »eb et faabant autorifcret

bijtoppeligt Gonbent i>ar blebet beftemt at anbrage em; —

be enfelte ^\ip\>c tabe fig let bn^bc, men bet famlebc 23unbt

iffe nær faa let.


gra %. mUiv. 251

^xa Bammt.

29^e gebr. 1848.

— 'X)ct tilbe »ære mob be ^"^enfi^n, jeg fft^Iber S). |).,

om jeg toilbe tiliTrice S)em, t;ter ©ang jeg føler Srang bertil.

SD^en naar en ubcorteé 31n(ebning femmer tit, fom -ben @cbt;cb,

!l)e f;ar ^at)t oeb at tilftitte mig ben førfte ^rcebifen, ^e ^olbt

efter ben fcretigebe ^onge^ Sortgang*), faa fe al f;ebenff 2^anfe og Zak om „Sfjebnen". —

'') „Om

ben eenfolbi^je 2;ro paa ben almægtivje @nb," (Å. ?. 1,

@. 262.)


gva —

1850.

^or ben beilige Zak o\>n Cef)(enid}(ager*) bringer jeg

min Zat ret af ipjertet. Oe^I. ^ar »æret mig fjær ligefra

min iSarnbcm, ba jeg førft lærte l^am at fjenbe gjennem ^ané

„Stiabbin" , cg jeg er attib i}ebblet>en at fætte netop benne

J:igtning i}m]t af alle, maaffee af en barnagtig Smag,

maaffee bog ogfaa fcrbi man beri l^ar t)am felt) faa Il)élet3enbe,

meb al ^an§ bl)be ^^^Jleffe af i5amiliebaanbeté ®anb^eb cg ben

9^igbcm, ^jærligl^eben gioer ?icet — ^er naonlig 2)icber*

f}ær(tg{)eben, fem nben at 3bealifaticn er ber i al fin inbevlige

33irfetigf;eb, cg abler enbog ben fimplefte af atle SDZfbre. !5)et

er bciligt at fee for fine Sine, {;i>crlcbe'^ 5Uabbin cj^i^c^-er i

benne ^jcerligt;ebé Qij, nben at ^^aaftjonne ben i fin S3arn=

agtigf^eb, ^Dcrlebeé l^an tecer i ben cg af ben, — t)ccr(ebe^

I^an fiben ftaaer i :^enbeS tomme @tue cg paa l^irfcgaarben,

cg tilfibft, fra g^ffené S^cpj^unft, minbe« fin 9}bber, blicer

iBarn igjen, cg »il ub — „2;il 3)Jcrgiane§ ©rac bag

ipi^tbetræet." — 3a, f^an tar en I)igter efter ccre fjerter, og

cfte fan man fige om t)am meb StanbinS: (5n teeb flet iffe,

cm bet er et ^igt eller en £)iftorie, tl}i bet gaacr ganft'e na*

tnrtigt til. —

*i .^. ?., 2, 2. 394.


%xa Sngemonn — §. S. Srfteb. 253

gro 3nr|ifmanu.

©ors 5te gebr. 1850.

3eg bringer ©ereé §?»iævc. min fovlMnbtligfte ^taf fer

©ereé fanbe, inberlige cg ffjønne SlfjTeb^orb til '^Ibam £)^Ien=

fi^Iæger. ®et er faa i^-aa, ber toeb en faaban ftor cg 2lfle

berfsrenbe ^egioen^eb Dibe at labe »Sergen cg Sabet »eber*

fareé fin fnlbe 9^iet, uben at flabe ben fanbe g«stelfe »eb nogen

Cberf>>ænbt(;eb cg Ooerffrtben af ben nomttnftelige Sanbl^^eb.

©natter, ber ^clber S)t;(enfcf)tæger§ 9}?inbe i §@re, niaa faa

meget mere paaffjønne bet ®lntningéf;elb »eb ffaxiQ fao fnlb*

ftænbige 'X)igterlit>é S^ffe, at ben SSen ffnlbe ct^er(e»e l^am, ber

befinbigft og l^ærbigft htnbe ubtale ^^-olfctt^ fanbe Bøtelfe t>eb

^m^ @rao.

3J?eb |)er min 33cg.*) ©e ere ffret>ne meb

ben æble ^(arl^cb og S3cerbigf;eb, fem man Denter af ^em, cg

meb alt bet 33enffab imob mig, f;t»oroeb feg i faa mange 2(ar

^ar gtæbet mig. !l)et toil ocere nøb»enbigt, at jeg ft>arer. 3

nogle '^nnlter tmffer jeg at fcrftaaeé anberlebeS enb 'J'e forub*

fætter, cg bet toil cife fig, at jeg angaaenbe famme iffe aft^iger

faalebeg fra ©em, fem ©e formobebe. Dm et og anbet ^unft

58emcErfuinger toeb ©fvitstet „2knben i 9?aturen" (5BL ®tr. 2, 2>.

216 f(.)


254 gra §. S. girfteb.


^XifBXCiftX,

2Inm. til ®ibe 10. yiaax ©tcffcnS i bet, oienffinligt mcj^et ^urtijt

fireijne, liUe 53veo fra 1803 i røobiætuinc; tit be batjcereiibe 'Jibcvé

2'^eoloijte „erflærer ©oet^e for canouiff", ba maa bet iffe forcjlemme?,

at i)


S3afi^oIm, ®. 242.

SSenfeon, 27.

giorbatj^SBrun, 21.

Srønbfteb, 77. 90. 152. 208.

S3ø9^, 49.

®or^^, 230.

Jdtit^ntlft

engelbret^, 119. 184. 202. 205. 248.

eftritjj, 133. 224.

gogtmann, 101. 136—41. 170. 178. 190. 194. 204. 218—21.

©^KemBourg , 81.

§arm«, 109. 197.

^eger, 55.

226-30. 235. 237. 244.

§egermann=Stnbencrone, 72.

C»etberg, 74. 82. 106. 238.

Hornemann, 3—9.

Sngemann, 88. 177. 247. 253.

2a\xh, 81.

SWatling, 62.

2«ar^einefe, 187. 193. 217.

mo\Uå}, 61. 163.

faluban=9)luacr, 124-30. 158.

£. a^iiCer, 222. 233. 236. 240. 243. 245. 249.

2JJunfter, 46. 52. 60.


SRiinter, 44.

gt. aj^øtter, 175.

9?eumann, 200.

Oe^Ienfellager, 11. 22.

^eterfen, 63.

yta\)Ut, 10. 13. 30. 57. 105. 117. 131. 141. 146-52.

S. m. 9?a^bef, 15-21. 32-44. 48. 64. 76.

©abelin, 66-72.

Sibbern, 104. 122. 161.

©teffen«, 1. 10. 85. 112. 142. 155. 166. 173. 176. 215.

Jecjnér, 198.

Xxtibt, 53. 58.

Crfteb, 12. 223. 253.

2R>jitfter, 65. 72. 130. 145. 181-84.


PLEASE DO NOT REMOVE

CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

More magazines by this user
Similar magazines