Naar Sol gaar ned : fortaelling

booksnow1.scholarsportal.info

Naar Sol gaar ned : fortaelling

Nu maatte de holde Øje med ham hjemme

i Familjen, og Børnebørnene kég efter hans

Veje, for han gik sandehg baade til Uvenner

og mangesteds, han, stik imod, hvad der var

deres Omgang, og indlod sig om alt muligt.

De gik midt i den trange Formiddags-

færdsel paa Strandgaden, medens Vognene

durede. Det høstlige Morgenrim var endnu

kun saavidt smeltet af Fortoget paa Solsiden.

Det var især hende, — Terna, — han

drev sit Jøn med, naar han saadan lod, som

han vilde kjøbe den grønne Hue med Gulddusken,

som de saa gjennem Spejlruden. Og

hvergang blev hun forskrækket og maatte se

paa ham, om han virkehg mente det. Hun

kunde jo ikke vide det, naar han saa paa

hende saa alvorlig. Men hun begyndte jo mere

at fatte Mistanke, saa det bed ikke nu foran

den store Messingsprøjten med Slangeapparatet,

som han sa, de burde ha hjemme i Haven til

Vaaren.

Det var disse store spørgende Øjne, Bedste-

far nød at faa rettet paa sig.

Pludselig gav han sig til at vinke og kalde

paa nogen.

More magazines by this user
Similar magazines