Naar Sol gaar ned : fortaelling

booksnow1.scholarsportal.info

Naar Sol gaar ned : fortaelling

i6

»Paa dette jammerlige Nannestads Instru-

ment? — Nej, jeg spiller ikke, medmindre De

skaffer Grosserer Jakobsens Flygel udlaant.«

»Aa, skal bli, skal bli — altsammen. Og

saa,« — han tog til Hatten, — »naar ansætter

vi første Prøve — Imorgen — Iovermorgen?« .

Fruen lagde Broderiet væk og fulgte ud:

. .

» Imorgen Klokken tre da,« — lød det

derudefra. — »Men De lover, Wingaard . . . De

skal ikke gjøre mig ræd og nervøs ... Og

ingen Skjænd, om jeg kommer for sent, —

hører De!« .

. .

Entredøren klippede af Lyden.

Korpslægen sad og vuggede i Gyngestolen

med korte Knirk og tråk og tråk den sammen-

lagte Avis gjennem Haanden. Blikket lyste af

undertrykt Haan.

Bedstefars Mine blev pludselig urolig. Han

kjendte de Øjne .

. . de

af Harme fyldte stumme

Blaaskimt. — Just som Moderens, naar hun

blev saa tung forgjemt .

. .

»Det holder mærkelig stik. Du Gunnar,

— sa han rolig, som han puttede Uret i

Lommen og gik ud, — »bare trække fra eller

lægge til efter Almanaken, saa har vi nøjagtig

Tid paa Soluret.

«

«

More magazines by this user
Similar magazines