J***"**.*"

booksnow1.scholarsportal.info

J***"**.*"

39

sig paa Knæ ved (iraven, for at pille de sidste

tørre Blade bort. Da horte de en sagte

glidende Lyd, som naar Vinden rasler i Løvet.

De saae begge op, men der var Intet —

kun en Flagermus tumlede hen over deres

Hoveder.

Blev Du bange? spurgte han.

Nej, svarede hun, men lad os skynde

os.

I det samme hørtes atter den sagte glidende

Baslen. og bag Hyldebuskene gled en

Skikkelse frem i Maanelyset, sagte, lydløst,

som bares den frem af Aftenvinden. Det var

en mager gammel Kvinde, lille af Vækst, og

med et Udtryk som gik hun i Søvne. Under

den sorte Hue laa det glatte graa Haar om

et Ansigt, hvis Farve mindede om gulnet

Pergament. I sin magre Haand holdt hun en

Krans, bunden af de stærktfarvede Blomster,

som prange i vore Bønderhaver. En falmet

blaagraa Hvergarnskjole hang om hendes

spinkle Skikkelse, der syntes at svæve i Maanelyset.

Af og til virrede hun med Hovedet,

og fra hendes Læber lød en Mumlen, som

naar Vinden rasler gennem tørre Bør.

Hvem er det? spurgte Aage.

Synekaren, hviskede Poula, lad os gaa.

I det samme gled Skikkelsen tæt forbi dem,

og det forekom Aage, som om dens Konturer

Høj ud i Maaneglansen, som Taagen over en

Sø. Han vilde tale; men Poula lagde Fingeren

paa Læben og hviskede et: Stille! saa

sagte, at han netop kunde opfange det.

Aage stirrede ufravendt paa Skikkelsen,

som nu havde naaet en Grav, der laa lige ved

Siden af Hækken, og hvor den tydelig kunde

ses. Her knælede den ned, lagde Kransen

paa Graven og sagde med dæmpet, klangløs

Stemme:

Godaften, Faer, Guds Fred, Fa'er, her

More magazines by this user
Similar magazines