J***"**.*"

booksnow1.scholarsportal.info

J***"**.*"

45

tert. Jeg gier Jer en blank Tremark, hvis I

kan læse i min Haand, her er den.

Jeg spaar helst i Kort,' sagde Karen,

»saadan en fin Haand er ikke let at hitte

Rede i — jeg maa ha'e mine Briller.«

Hun pudsede Lyset, pirrede op i Tanden,

og fik fat i et Par store runde Briller, hvis

buede Glas, hvori Lyset spejlede sig, gav hende

Lighed med en graahærdet Hornugle. Saa tog

hun Aages Haand, betragtede den skarpt,,

medens hun gumlede og gumlede med sine

tandløse Kæber.

Jeg tror det er bedre, at han beholder

den Tremark selv,« sagde hun til sidst.

»Hvorfor det'.' spurgte Aage.

»Det Hele løber saa løjerligt ud og ind,

alt virrer for mine Øjne. Han maa hellere

komme igen en anden Gang. Jeg er saa sløj

i Aften, at jeg ikke kan læse det Hele.«

Saa læs hvad I kan, for iovermorgen

rejser jeg.«

»Naa ja, naar I endelig vil ha et, saa faar

I at ta'et som det bli'er; men jeg er ikke mig

selv i Aften; det kan jeg godt mærke. Jeg er

saa træt, som skulde jeg himle.«

Atter stirrede hun i Aages Haand, atter

gumlede de tandløse Kæber, og der lød en

utydelig Mumlen, som gik over til Noget, der

var en Mellemting af Remse og Sang. Saa

bevægede hun de tørre Læber og sagde i en

syngende Tone:

«Livstraaden rinder her fast og lang

Lykketraaden kroget og trang.

Den viger til Side — den danner el Hul —

Vogt Dig for Den som aagrer med Guld;

Han vil Dig brygge saa besk en Skaal;

Vogt Dig for Jern og det blanke Staal !

Nu lober det sammen — ej mer jeg hitter —

Dog jo — jeg ser det — et Gitter, et Gitter! — —

Her blev Karens Stemme hæs; hun bøjede

Hovedet tilbage mod Væggen, stirrede stift op

«

More magazines by this user
Similar magazines