Fra Amerika, et bidrag til oplysning om forholdene i de ...

booksnow1.scholarsportal.info

Fra Amerika, et bidrag til oplysning om forholdene i de ...

l'«'V^tV^^^;^^

voHomo

^^r.

•:


f;fAf#j^#^f.f.f#A^

K * A

A

^j

^


b

^

%

I

A- A

>'a,'«

^ .0/ V A

-.1

fifl

fl§'l

A O A A

* A % A

I*

*\A A

i

K

A.

s-

:4

ro

o A

:i

K

t

« A

^.

A

%'

A'A

« A

&.V

'i

A

A

A

1

A

o A PAtJ

(L%

o A

A

K•|

A

t'

A

K

^V A o A % JlO

A, V A V A o A

lé>l4^l^^,.

hlélé'M

'élé>l^l4.

^lélél^l

' X^l^M

lé^él^l^

hlélél^l

* A, A. * A

A, A, A-

* A, * A,


¥¥^[^[^

® ^ «É» ^ #

... ^

-I..


9? ^ W 'f"É',^ ^,

.0. V

V^^^'^^^^^JL ^A'l' A*

^

-A_ A. * r^ r^ * r^

lCf:C*:cc<

*\a.V A V A V A A o ,

.*,*Æ,fATj

é[^WM^[^lé[i

^»*«É. ^ # *A»A'


FRA AMERIKA


FRA AMERIKA

ET BIDRAG TIL OPLYSNING OM FORHOLDENE

I DE NORDAMERIKANSKE FRISTATER

AF

CARL FISCHER-HANSEN, L. L. B.

KØBENHAVN

GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG

FR. BAGGES BOGTRYKKERI

1903


Fru EMILIE LILLELUND,

født FISCHER.

Om Dig, kære Tante Emilie, samler sig de bedste Minder

fra min Barndomstid i Danmark. Og saa rige, smukke og

lykkelige er de, at mangen en mørk Dag i Amerika blev lysere,

fordi de tindrede over den.

Ofte har jeg tænkt paa at sende Dig et eller andet, som

paa én Gang kunde minde Dig om min Kærlighed og Hen-

givenhed og tillige give Dig et Billede, eller i det mindste et

Omrids, af de Forhold, hvorunder jeg lever hér.

Jeg kunde vel sagtens have fundet noget bedre end denne

Bog, men jeg tror, det vil glæde Dig at høre lidt om den

Verden, hvor nu begge „Julies Børn" har deres Hjem, og der-

for tilegner jeg Dig denne Bog i Kærlighed og Taknemlighed.

New York, den 15de Avgust 1902.

Din Søstersøn

CARL.


INDHOLD

Side

Amerika 1

De enkelte Stater 17

Unionens Ment- og Pengevæsen 43

Pengeinstituterne 65

Amerikanske Retsforhold sammenlignet med danske 100

Sagførerstanden 122

Aktieselskaber og „Trusts" 131

Religionsforholdene 147

Skolevæsenet 169

Universiteterne 190

Amerikansk Literatur 209

Børsspekulationen 231

Hærvæsenet 252


AMERIKA

,The mighty west shall bless the East,

and sea shaU answer sea,

And Mountain into Mountain call:

Praise God for we are free."

John G. Whittier.

H vad er Amerika? Det korrekte Svar er naturligvis:

den Verdensdel, som er beliggende paa den vestlige

Halvkugle og som bestaar af Nord- og Syd-Amerika;

men naar man i daglig Tale nævner Amerika, mener

man i Almindelighed ikke Verdensdelen Amerika, men

derimod den Part deraf, som kaldes de Forenede Stater

i Nord-Amerika (the United States of America), den

største eksisterende Republik, med et Fladeindhold af

3,692,125 eng. Kvadratmile og 76,215,129 Indbyggere*),

med en overordentlig interessant, om end kort historisk

Fortid, med en smuk og indflydelsesrig Stilling i Nu-

tiden og med en Fremtid, saa lys og løfterig, at det

synes helt vanskeligt for Fantasien at tegne den mere

flimrende. Det er dette „Amerika", eller rettere for-

skellige af dets Institutioner og forskellige dér herskende

Tilstande og Forhold, som vil blive omtalt i denne I3og.

Der tales hyppigt i Evropa om de Forenede Stater

;^anske paa samme Maade, som man taler om England,

Frankrig eller Tyskland, det vil sige: man betragter

det. som var de én Stat med én Konstitution, én

•) Med Kolonierne: Porto Rico, Filippinerne, Guam ogTutuila

bliverArealet3,846,019Kv.MileogIndbyggerantallet84,^3,069.

Fischer-Hansen: Fra Amerika. 1


Repræsentation, ét Sæt afLove, gældende overalt i Landet,

og med en exekutiv Magt i Spidsen for det Hele. Dette

er let forklarligt, thi udadtil præsenterer de Forenede

Stater en samlet Front og optræder i alle udenrigske

Anliggender som én Nation. Men indadtil ser Billedet

helt anderledes ud. Det viser os 45 forskellige og i en

betydelig Grad uafhængige Stater, foruden 6 Territorier,

og enhver af disse 45 Stater har sin egen Forfatning,

sin egen lovgivende Forsamling, sine egne Love, sine

egne Domstole, civile og kriminale, og sin egen Guver-

nør, der er aldeles uafhængig af Unionens Præsident.

Det er disse 45 selvstændige Stater, der i Henseende til

forskellige Statsforhold gaar op i en højere Stats Enhed

og saaledes danner Unionen, som derfor kan siges at

være en Republik af Republiker.

Gennem denne Sammenslutning kommer enhver

Amerikaner til ligesom at tjene to Herrer: han er Borger

i to Samfund, baade i sin Stat og i de Forenede

Stater, han lever under to Regeringer, Statsregeringen

og den federale Regering, og han maa lystre to Sæt af

Love, som dog naturligvis angaar forskelligartede Lovgivningsæmner

og derfor ikke kommer i indbyrdes Kon-

flikt.

Det er ved denne dobbelte Statsorganisation, at de

Forenede Stater bliver forskellig fra en hvilkensomhelst

evropæisk Statsdannelse, Schweitz ikke undtagen, og

ganske naturligt paatrænger sig én det Spørgsmaal:

Hvorfra kom, og hvilke Omstændigheder hidførte denne

ejendommelige Dobbelt-Organisation ?

Skønt den konstitutionelle Bygning, hvori det amerikanske

Folk skulde bo, og en amerikansk Nationalitet

skuldedes, ikke fik en fast endelig Form før i 1787,

kan det dog med Sandhed siges, at Grundstenen til den

blev lagt allerede i 1765. I det Aar samledes nemlig

Repræsentanter for ni af de tretten engelske Kolonier

langs med Atlanterhavets Kyst i New York. I 1774 var

tolv og fra 1775 alle tretten Kolonier repræsenterede.


Deres egentlige Formaal var ganske vist kun at organisere

en samlet Modstand mod den Undertrykkelse, som

Georg III i den engelske Krones Navn udøvede mod

Kolonierne, men allerede i 1776 besluttede denne For-

samling, som da mødte i Philadelphia, at Kolonierne

skulde løsrive sig fra Englands Herredømme, og den

berømte Ualhængighedserklæring (the declaration of

independence) vedtoges den 2den Juli og underskreves

og offentliggjordes den 4de s. M. Dette historiske Akt-

stj'kke, som Børnene i Skolerne maa lære udenad og

som paa en Maade ligesom er bleven en Del af enhver

Amerikaners Kød og Blod, oplæses med megen Venera-

tion rundt om i Landet hvert Aar paa den 4de Juli,

hvilken Dag er de Forenede Staters største og med al-

mindelig Deltagelse fejrede Festdag. Dokumentet begynder

saaledes:

„Naar Begivenhedernes Gang tvinger et Folk til

,at løse de politiske Baand, hvormed det har været

„bundet til et andet, og at indtage blandt Jordens

„Magter den selvstændige Plads og Stilling, hvortil

„Naturens Love og Guds Love berettiger det, da kræ-

„ver en sømmelig Agtelse for andres Meninger, at det

„skal opgive de Grunde, der har bevæget det til Ad-

„skillelsen.

„Vi anser disse Sandheder for at være selvind-

„ lysende: at alle Mennesker er skabt lige; at de at

»deres Skaber er udstyrede med visse ukrænkelige

„Rettigheder; at blandt disse er Liv, Frihed og Ar-

„bejde for egen Lykke; at Menneskene for at sikre

»disse Rettigheder har indstiftet Regeringer, der støtter

deres Magt og Myndighed paa de regeredes Sam-

„tykke; at det er Folkets Ret, naarsomhelst en Rege-

„ringsform bliver ødelæggende for disse Formaal, at

„forandre eller afskaffe den og at indføre en ny Re-

„gering, bygget paa de anførte Principer og givet en

.saadan Form, som Folket maatte synes at være bedst

1*


4

„skikket til Fremme af dets Sikkerhed og Lykke.

„Klogskab byder imidlertid, at man ikke af lette og

„forbigaaende Aarsager skal forandre Regeringer, som

„længe har bestaaet, og Erfaringen har derfor ogsaa

„vist, at Menneskene er mere tilbøjelige til at lide,

„saalænge Onderne er taalelige, end til at tage sig

„selv til Rette ved at afskaffe de tilvante Former.

„Men naar en lang Kæde af Krænkelser og Overgreb,

der uafvigelig forfølger det samme Maal, klart og

„tydeligt røber den Plan, at nedtrykke Folket i ab-

„solut Despotisme, da er det dets Ret og dets Pligt at

„afkaste en saadan Regering og at drage Omsorg for

„nye Vogtere af deres Sikkerhed i Fremtiden. Under

„disse Lidelser har Kolonierne taalmodigt sukket,

„indtil Nødvendigheden nu tvinger dem til at forandre

deres hidtidige Regeringssystem. Den nuværende

„storbritanniske Konges Historie er en Historie af

„gentagne Krænkelser og Overgreb, der alle direkte

„stiler imod Oprettelsen af et absolut Tyranni over

„disse Kolonier. Forat bevise dette, fremlægger vi for

den upartiske Verden de efterfølgende Kendsger-

„ninger:"

Derefter følger disse Kendsgerninger, fremsatte i 17

Anklagepunkter mod den engelske Konge for Under-

trykkelse, Krænkelser etc, hvorefter Dokumentet fort-

sætter :

„Paa ethvert Trin af disse Undertrykkelser har

„vi paa den ydraygste Maade ansøgt om Bedring, men

„vore gentagne Henvendelser er kun blevne besva-

„rede med nye Krænkelser. En Fyrste, hvis Karakter

„er saaledes brændemærket af enhver Handling, der

„betegner en Tyran, er uskikket til at være Regent

„over et frit Folk.

„Ej heller har vi ladet det mangle paa Henven-

delser til vore britiske Brødre. Vi har advaret dem


„Tid efter anden mod Forsøg paa gennem deres Lov-

«givning at anmasse sig en uberettiget Indflydelse

„over os. Vi har mindet dem om Omstændighederne

.ved vor Udvandring hertil og Bosættelse her. Vi

^har appelleret til deres medfødte Retfærdighedsfølelse

„og Højsind, og vi har besvoret dem ved vor fælles

.Herkomsts Baand at misbillige disse Overgreb, som

„uundgaaeligt vilde forstyrre vore Forbindelser og

„Samkvemmet med os. Men de har været døve for

.Retfærdighedens og Blodets Røst. Vi maa derfor

„bøje os for den Nødvendighed, som fordrer vor Ad-

.skillelse, og vi betragter dem, som vi betragter den

„øvrige Menneskeslægt: Fjender i Krig, Venner i Fred.

„Hvorfor vi, Repræsentanter for de Forenede

„Stater af Amerika, forsamlede i almindelig Kongres,

„og kaldende Verdens højeste Dommer til Vidne paa

„Oprigtigheden af vore Hensigter, i Navnet af og med

„Bemyndigelse af disse Koloniers gode Folk højtidelig

„vitterliggør og erklærer, at disse forenede Kolonier

„er og med Rette bør være fri og uafhængige Stater;

„at de er løste fra alt Undersaatsforhold til den bri-

„ tiske Krone, og at al politisk Forbindelse mellem

dem og Storbritannien er og bør være aldeles opløst;

„og at de som fri og uafhængige Stater har fuldkom-

„men Magt til at erklære Krig, slutte Fred, indgaa

„Alliancer, oprette Handelsforbindelser og foretage alle

„andre Handlinger og Ting, hvortil uafhængige Stater

„er berettigede.**

I det følgende Aar gav Kongressen i „Articles of

Confederation and Perpetual Union" Sammenslutningen

mellem disse uafhængige Kolonier dens første lovmæs-

sige Udtryk, hvori det bestemt fremhæves, at den en-

kelte Stat forbeholder sig sin Suverænitet, sin Frihed,

sin Uafhængighed og overhovedet enhver Magt, Juris-

diktion og Ret, som ikke ved selve Konfederations-Akten

er udtrykkelig overgivet til de Forenede Stater forsam-


6

lede i Kongres. Denne Unions-Akt blev dog først ratifi-

ceret af alle de enkelte Stater i 1781.

Strængt taget var imidlertid endnu ingen National-

Regering organiseret. Dertil manglede den hidtil dannede

Union saa at sige baade Hoved og Hale. Der var

en Forsamling, i hvilken enhver Stat var repræsenteret

ved én Stemme, men den havde paa den ene Side

ingen udøvende Repræsentanter og paa den anden Side

ingen direkte Forbindelse med den enkelte Borger.

Penge kunde saaledes denne Regering ikke erholde uden

ved Hjælp af Ydelser fra de enkelte Stater. Efterat

Krigen med England var endt i 1783, tabte den derfor

hurtigt sin Brugbarhed og følgelig sin Myndighed.

Man begyndte at føle, at det var noget bedre og

navnlig noget stærkere, man trængte til. Følgen var,

at Afsendinge fra fem Stater i 1786 forsamlede sig i

Annapolis, i Staten Maryland, for blandt andet at finde

Midler til at sætte Fælles-Regeringen i Stand til at gribe

ind og ordne alle kommercielle Forhold. Denne Forsamling

fordømte de eksisterende Tilstande meget skarpt,

men kom dog ikke videre end til at foreslaa en ny og

større Forsamling, der skuldede det følgende Aar i

Philadelphia for at diskutere visse nødvendige Foran-

dringer i selve Konstitutionen. I denne ny Forsamling,

der begyndte Forhandlingerne den 25de Maj 1787 med

Georg Washington som sin Præsident, mødte det bedste,

som de forhenværende Kolonier ejede af prøvet Indsigt

og politisk Erfaring. Disse Repræsentanters Instrukser

gik ganske vist kun ud paa at revidere Konfederations-

Artiklerne og at foreslaa Forandringer, der senere skulde

forhandles paa selve Konfederationens Kongres; men

med et Mod, der fandt sin Belønning, besluttede de

dende sig til at se bort fra disse Instrukser, og de

udarbejdede en hel ny Konstitution, som skulde billiges

af selve Folket ved Afstemning i Staterne.

Denne Forsamling, i historisk Henseende sikkert

den betydningsfuldeste, der nogensinde har siddet, be-


stod af 55 Afsendinge, men kun 39 af dem underskrev

straks Konstitutionen. Forsamlingen sad i fem Maa-

neder, og dens Møder var hemmelige. Upaatvivlelig

stod det ikke klart for alle dens Medlemmer, at de stod

i Begreb med at danne en ny Nation, men en Ide herom

begyndte dog at dæmre for adskillige af dem. Saaledes

sagde Mr. Wilson: „Ved at antage denne Konstitution

„skal vi en Gang udvikle en national Karakter, men

dertil er vi endnu for afhængige af andre."

Alle Repræsentanterne talte Engelsk, og med Undtagelse

af nogle faa Katoliker fra Maryland bekendte

de sig alle til den protestantiske Religion. Grundlaget

for hele deres Retsbevidsthed og Retsliv var den fortrinlige

engelske „common-law", men selve England hadede

de alle som én. Deres Livsstillinger og Livsvilkaar var

ellers forskellige nok. Nogle ejede Slaver; andre Skibe,

andre igen kunde man træffe bag Ploven eller paa

Værkstedet. Industri, i Ordets snævrere Forstand, var

der meget lidt af.

Konstitutionen, som skulde træde i Kraft, saasnart

den var vedtaget i ni Stater, blev forelagt til Forhandling

og sat under Afstemning i alle Staterne, og med nogle faa

Forandringer vedtoges den i dem alle i Løbet af 1788.

Den første Onsdag i Marts 1789 traadte den virkelig i Kraft,

og dermed var den dobbelte Organisation, der er saa

karakteristisk for de Forenede Stater, fuldbyrdet. En

Forbunds-Regering, en virkelig National-Regering, var

dannet, bindende de enkelte Stater sammen til en Enhed

ved for visse Fonnaal, men ogsaa kun for dem, at ordne

deres indbyrdes Retsforhold og trædende i direkte Forhold

til den enkelte Borger i Unionen uden at gribe

ind i hans Stilling til den enkelte Stats Regering. En

Regering af Folket, ved Folket og for Folket, som

Præsident Lincoln saa træffende karakteriserede den i

sin berømte Tale paa Slagmarken ved Gettysburg i 1863.

Naturligvis omfatter og regulerer Forbunds-Konstitutionen

kun saadanne Regerings-Funktioner, admini-


strative, lovgivende eller dømmende, som er fælles for

den hele Nation. Dertil hører Krig og Fred, Traktater

med og overhovedet Forholdet til fremmede Magter,

Hær og Flaade, Forbunds-Domstole, indenrigs (mellem

Staterne) og udenrigs Handel, Pengevæsen, Maal og

Vægtsystem, Forlagsret og Patentret, det hele Postvæsen,

deri indbefattet Postvejene, al Beskatning for disse Formaal

og for Bestridelsen af Omkostningerne ved Forbunds-

Regeringen, Beskyttelse af enhver Borger mod ukonsti-

tutionel Lovgivning fra den enkelte Stats Side o. s. v.

Konstitutionen skal selvfølgelig respekteres af enhver

af Staterne, og alle Tvivlsmaal om Forstaaelse af

denne Kontrakt mellem dem er hidtil fredeligt bleven

forelagt og afgjort af Unionens Højesteret, hvis Afgørelse

ufravigeligt er bleven respekteret. Kun i et eneste Til-

fælde, nemlig da Spørgsmaalet om, hvorvidt en Stat er

berettiget til at trække sig ud af Kontraktsforholdet

udmelde sig af Unionen — kom op, blev Højesteret

ikke spurgt, men Kanonerne maatte afgøre Tvisten.

Den langvarige, blodige og kostbare Borgerkrig (1861—65)

blev — formelt i al Fald — ført paa dette Spørgsmaal,

og da Nordstaterne, der hævdede, at en Udmeldelse

(a secession) er i Strid med Konstitutionen, gik af med

Sejren, blev dermed den Fortolkning slaaet fast som

den rigtige.

I Spidsen for den federale Regering staar Præsi-

denten, og Maaden, paa hvilken han vælges, er i alle

sine Enkeltheder bestemt ved selve Konstitutionen. Hver

Stat vælger ligesaa mange Valgmænd, som den har

Repræsentanter i begge Afdelinger af Kongressen, og

disse Valgmænd samles saa et Sted i Staten og vælger

der Præsident og Vicepræsident, hvilke ikke begge maa

være bosiddende i samme Stat. Resultatet skal, for-

seglet, adresseres til de Forenede Staters Regering og

tilsendes Senatets Præsident, som derpaa i Overværelse

af Medlemmerne af begge Kongressens Afdelinger aabner

Indberetningerne fra alle Staterne.


9

Præsidenten vælges for fire Aar, og han kan ikke

afsættes uden ved „impeachment" o: Anklage, vedtaget

af Repræsentanthuset, og derpaa følgende Procedure for

og Domfældelse af Senatet under Forsæde af Justitiarius

i Unionens Højesteret. Til Domfældelse udkræves kva-

lificeret Majoritet: to Tredjedele af dedende Senatorer.

Kun én Gang i de Forenede Staters Historie har der

været anlagt en saadan „Rigsretssag" mod en Præsident,

nemlig i 1868 mod den daværende Præsident Andrew

Johnson, som imidlertid slap for at blive dømt, rigtignok

med Nød og næppe, idet der kun manglede én

Stemme i den betingede Majoritet; 35 Senatorer stemte

for Domfældelse, medens 19 Senatorer modsatte sig den.

„Rigsretten" kan kun dømme Præsidenten til Afskedigelse,

idet den alene tager Sigte paa Embedet; men

han kan endvidere dømmes af de almindelige Domstole

til almindelig Straf for den Forbrydelse, han maatte

have begaaet.

Konstitutionen er tavs med Hensyn til Spørgsmaalet

om en Præsident kan genvælges. Skønt det anses for

tilladt, gaar den almindelige Opfattelse ud paa, at

ingen bør opstilles til Valg, som to Gange har været

Præsident.

Præsidenten residerer i de Forenede Staters Hovedstad,

Washington — beliggende i Distriktet Colombia,

som er Staternes Fælleseje — , i „The Executive Mansion**,

til daglig Brug sædvanlig kaldet „det hvide Hus".

Det cr en ganske beskeden Bygning, opført i den i sin

Tid meget yndede saakaldte Kolonial-Stil, men Beliggenheden

er smuk og Udsigten over Potomac Floden hen-

rivende. Præsidenten har intet Hof, ingen Garde, ingen

Kammerherrer og ingen opvartende Kavallerer. Hans

Hustru kaldes „the first lady of the land", men hun

har ingen officiel Stilling, Rang eller Titel.

Præsidentens aarlige Gage er 50,000 Dollars. Sammenlignet

med, hvad en evropæisk Monark oppebærer

i Apanage, er denne Gage unægtelig ringe, thi baade


10

hans Myndighed og hans Ansvar er betydelig større end

nogen Monarks.

Hvis Præsidenten dør eller bliver afsat, træder

Vice-Præsidenten straks ind i hans Plads og overtager

Embedet. Han vælges samtidigt med og paa samme

Maade som Præsidenten; men i Almindelighed er hans

Stilling uden synderlig Betydning. Hans eneste offi-

cielle Funktion bestaar i at præsidere over Senatet, og

han har ingen Stemmeret, undtagen naar Stemmerne er

ligelig delte.

Præsidenten er endvidere Øverstkommanderende over

de Forenede Staters Hær og Flaade og ligeledes over

de enkelte Staters Milits, naar denne indkaldes til Tje-

neste for selve de Forenede Stater. Han afslutter Trak-

tater med fremmede Magter, dog ikke uden først at

have hørt Senatets Mening og opnaaet dets Samtykke,

hvilket i dette Tilfælde ikke kan gives ved simpel

Stemmeflerhed, men kun naar de to Tredjedele af

Senatorerne stemmer derfor. Han udnævner Gesandter,

Konsuler, Højesteretsdommere og alle andre højere

Unions-Embedsmænd, dog ligeledes kun med Senatets

Samtykke. Han har en udstrakt Benaadningsret, men

kun overfor saadanne Forbrydere, som har forbrudt sig

mod selve Unionslovene. Denne Forret kan han dog

ikke benytte, hvor Domfældelse er sket paa Grundlag

af det foran omtalte „impeachment", hvilken kan be-

sluttes, foruden mod Præsidenten og Vicepræsidenten,

mod alle civile Embedsmænd. Det er kun i „Rigsrets-

sag" mod selve Præsidenten, at Justitiarius i Højesteret

skal præsidere, men i alle Tilfælde udkræves den samme

betingede Majoritet for Domfældelse, ligesom Straften

ved den nævnte politiske Domstol kun kan blive Em-

bedsfortabelse.

Endelig kan Præsidenten sammenkalde ekstraordinære

Kongresser, og enhver Lov eller Beslutning af

Kongressen kan han nægte at stadfæste; dog har han

kun suspensiv Vetoret, idet Kongressen, naar den for-


11

kastede Lov er tilbagesendt, med to Tredjedels Majoritet

i begge Afdelinger atter kan vedtage den, og den træder

da uden videre i Kraft.

Strængt taget er der i de Forenede Staters Regering

ikke noget, man kan kalde et Kabinet. Præsidenten

har sine Ministre, men en saadan Minister er kun Hovedet

for et vist Departement ; han har ikke Sæde i den

lovgivende Forsamling, og det er Præsidenten, der bærer

Ansvaret for Ministrenes Embedshandlinger.

I Washingtons Dage var der kun fire saadanne

Departementer eller Ministerier, nemlig Statsministeriet,

Finansministeriet, Krigsministeriet og Justitsministeriet,

og Chefen for hvert Departement førte Titlen af Sekre-

tær. I 1798 oprettedes der imidlertid et Marine-Departement,

i 1829 et Post-Departement, i 1849 et Indenrigs-

Departement og i 1888 et Agerdyrknings-Departement.

Disse otte Sekretærer eller Ministre, der ofte gaar under

Navn af ^Præsidentens officielle Familie", danner altsaa,

hvad man kunde kalde hans Kabinet.

Præsidenten vælger vel selv sine Ministre, men Udnævnelserne

maa stadfæstes af Senatet. Hver Minister

oppebærer en Gage af 8000 Doll. om Aaret, ingen

Pensionsret er knyttet til denne Post. Præsidenten har

Ret til at afskedige dem. Den væsentligste Forskel

mellem Ministrene og andre Embedsmænd i Statens

Tjeneste er den, at de tager Del i Præsidentens Raad-

slagninger og betragtes som hans fortrolige Raadgivere.

Statsministeren indtager den fornemste Plads i Kabinettet,

og hans Embede var i forrige Tider hyppigt

Trappetrinet, der førte op til selve Præsidentstolen.

James Madison, James Monroe og John Quiney Adams

var saaledes alle Stats-Sekretærer, inden de blev Præsi-

denter. Nu derimod synes den Anskuelse at herske,

at Statsminister-Embedet snarere er en Hindring for

at opnaa Præsident-Værdigheden. Ledelsen af Statens

Udenrigs-Politik er Stats-Sekretærens fornemste Opgave.

De Forenede Staters lovgivende Forsamling, Kon-


12

gressen, bestaar af to Afdelinger, Senatet og Repræsentanthuset,

der hver har sin bestemt udprægede Ka-

rakter.

Senatet er sammensat af to Repræsentanter for

hver Stat; de er valgte for seks Aar af vedkommende

Stats lovgivende Forsamling og kan genvælges. Da der

for Øjeblikket er 45 Stater, er der altsaa 90 Senatorer.

En Tredjedel træder af hvert andet Aar, hvorved den

hele Forsamling fornyes i Løbet af 6 Aar, men saa-

ledes, at der altid er to Gange saa mange gamle, forretningsvante,

tradition-bærende Medlemmer til Stede som

nye eller nylig ankomne.

Senatets Funktioner er baade lovgivende, ekse-

kutive og dømmende. Et Lovforslag, vedtaget af Senat

og Repræsentanthus, bliver Lov, „aet of Gongress",

enten naar det underskrives af Præsidenten, eller naar

han undlader at underskrive og tilbagesende det mere

end 10 Dage efter, at det er bleven ham tilstillet fra

Kongressen. Som ovenfor omtalt kan et vedtaget Lov-

forslag ogsaa blive til Lov mod Præsidentens Protest,

naar det, efter at han har sendt det tilbage til Kon-

gressen for ny Overvejelse, vedtages i begge Afdelinger

med kvalificeret Majoritet. Senatets eksekutive Funk-

tioner bestaar i at bekræfte eller forkaste de af Præsidenten

foretagne Udnævnelser af Unions-Embedsmænd,

saasom Ministre, Gesandter, Højesteretsdommere o. s. v.

og i at bekræfte eller forkaste med en kvalificeret

Majoritet — to Tredjedele — de af Præsidenten fore-

slaaede Traktater. Endelig kan Senatet, som ovenfor

omtalt, konstituere sig som Domstol i Tilfælde af

„ impeachment "

Medens hver Stat er ligelig repræsenteret i Senatet,

nemlig ved to Medlemmer, Senatorer, gør Uligheden

mellem Staterne sig bestemt gældende i Repræsentanthuset,

hvor den enkelte Stat repræsenteres simpelthen

efter sit Folketal, saaledes som dette er konstateret ved

den sidst stedfundne tiaarige officielle Folketælling.

1


13

Medlemmer af Repræsentanthuset, hvis Antal for Tiden

er 357, vælges hvert andet Aar, altid i et Aar, der har

et lige Tal, og saaledes falder hvert andet Repræsentant-

Valg altid sammen med Præsident-Valg, en Omstændig-

hed, der er af højeste Retydning, naar et Folk virkelig

skal regere sig selv, idet der ellers er Fare for, at Landets

Styrelse opløser sig i lutter Forvirring mellem

uforenelige Modsætninger.

I Repræsentanthuset skal alle Skatteforslag og Pengebevillinger

forelægges først, og Anklageretten mod Præsidenten,

Vice-Præsidenten og andre civile Embedsmænd

tilkommer dette Ting. Formanden kaldes „the

Speaker**. Pladsen som saadan giver stor Værdighed,

lønnes med 8000 Doll. om Aaret og staar i Rang med

Dommerne i Højesteret.

Demokraterne sidder til højre for Formanden, Republikanerne

til venstre. Det talende Medlem henvender

sin Tale til Formanden, men naar Henvendelsen und-

tagelsesvis sker direkte til et enkelt bestemt Medlem af Forsamlingen,

betegnes Medlemmet ikke ved Navn, men

simpelthen som „the gentleman from New York", eller

hvad nu den Stat maatte hedde, som vedkommende

repræsenterer. Talens Længde er indskrænket til en

Time, og ingen kan tale mere end én Gang om den

samme Sag uden udtrykkelig Tilladelse fra Forsam-

lingen, hvilken Tilladelse dog sjældent nægtes.

Antallet af Lovforslag, der forelægges Kongressen,

løber aarlig op til mange Tusinde. I den sidste Kon-

gres var Antallet 12,152.

Ethvert Kongresmedlem oppebærer et aarligt Veder-

lag af 5000 Dollars og har Ret til at holde sig en Sekretær,

der faar 100 Dollars om Maaneden i Gage. Hyppigt er

Sekretæren en nær Paarørende af Kongresmedlemmet.

Kongressens Medlemmer har en langt betydeligere Indflydelse

end en dansk Rigsdagsmand. Mange Embeder

besættes i Overensstemmelse med Ønsket af Kongresmedlemmet

fra vedkommende Kreds.


14

Medens Repræsentanthusets Forretningsorden giver

nøje Regler for Diskussionen og for sammes Afslutning,

eksisterer der ingen Ordning i den Henseende for Senatet,

og ethvert Forsøg paa at vedtage Regler derom

er hidtil strandet. Denne Mangel paa Afslutningsret

(closure eller cloture) er enkelte Gange bleven misbrugt,

og en mindre rosværdig Obstruktionspolitik — filibu-

stering, som den kaldes i Amerika — er bleven dreven

i den Hensigt, ved en trættende Udhaling af Diskus-

sionen at tvinge det stærkere Modparti til at give efter,

helt eller delvis.

Senatorernes Antal er 90 (to for hver Stat), medens

Antallet af Repræsentanthus-Medlemmer var 357; men

ved Lov af 16de Januar 1901 blev Antallet forøget til

386, idet den nye Folketælling blev lagt til Grund for

Fastsættelsen af Antallet. Nedenstaaende Liste viser

Antallet fra hver af de 45 Stater:

Tidligere. Nu.

Alabama 9 9

Arkansas 6 7

California 7 8

Colorado 2 3

Connecticut .... 4 5

Delaware 1 1

Florida 2 3

Georgia 11 11

Idaho 1 1

Illinois 22 25

Indiana 13 13

Jowa 11 11

Kansas 8 8

Kentucky 11 11

Louisiana 6 7

Maine 4 4

Maryland 6 6

Massachusetts... 13 14

Tidligere. Nu.

Michigan 12 12

Minnesota 7 9

Mississippi 7 8

Missouri 15 16

Montana 1 1

Nebraska ...... 6 6

Nevada 1 1

New Hampshire. 2 2

New Jersey 8 10

New York 34 37

North Carolina. 9 10

North Dakota . 1 2

Ohio 21 21

Oregon 2 2

Pennsylvania ... 30 32

Rhode Island ... 2 2

South Carolina. . 7 7

South Dakota . 2 2


15

Tidligere. Nu. Tidligere. Nu.

Tennessee 10 10 Washington 2 3

Texas 13 16 West Virginia . . 4 5

Utah 1 1 Wisconsin 10 11

Vermont 2 2 Wyoming 1 1

Virginia 10 10

En Kongres varer i to Aar. Den nuværende kaldes

den syv og halvtredsindstyvende, den begyndte den 4de

Marts 1901 og ender den 4de Marts 1903. Republikanerne

har Majoritet i begge Ting; 56 findes i Senatet

og 198 i Repræsentanthuset, medens der kun er 29

Demokrater i Senatet og 153 i Repræsentanthuset. I

Henseende til Kongresmedlemmernes borgerlige Virksomhed

stiller Forholdet sig saaledes:

Sagførere 290

Landmænd 21

Bankierere 21

Fabrikanter 14

Redaktører og Journalister ... 12

Købmænd 8

Resten 81

bestaar af Mænd i højst forskellige Livsstillinger.

Ingen kan vælges til Senator, som ikke har naaet

30 Aars Alderen og i 9 Aar har været Borger i de

Forenede Stater. Han maa have Bopæl i den Stat,

hvor han vælges. Ingen kan blive valgt til Repræsentanthuset,

som ikke er 25 Aar gammel og i 7 Aar har

været Borger i Staterne. Han skal ogsaa være bosiddende

i den Stat, hvori han vælges.

Formelt set er de to Ting — Senatet og Repræsen-

tanthuset — ligestillede, idet intet Forslag kan blive til

Lov, medmindre det vedtages i samme Skikkelse af

begge Ting. Alligevel er det mindre, men vel discipli-

nerede Senat det dominerende Ting, hvilket forøvrigt


16 1

er stik imod, hvad Konstitutionens Forfattere ventede.

De gik nemlig ud fra, at den Omstændighed, at Huset

kom til at bestaa af et større Antal Medlemmer end

Senatet, og at det mere direkte repræsenterede Flertallet

af Befolkningen, vilde — særlig naar det støttedes af

de mest indflydelsesrige Stater — faa stor Betydning

ved Afgørelsen af saadanne Spørgsmaal, hvor de to

Ting stod i Opposition til hinanden. Men det er slet

ingen Overdrivelse at paastaa, at Repræsentanthuset nu

er reduceret til en temmelig ubetydelig Faktor i Politiken.

Finanslove skal ganske vist først fremlægges og

behandles dér, men Senatet er berettiget til at stryge,

hvad det finder for godt, og til at foreslaa nye Bevil-

linger som Ændringer til Loven. Denne Ret har Senatet

benyttet i en saadan Udstrækning, at Bestemmelsen om

Førsteforelæggelsen er bleven ganske betydningsløs. Paa

den anden Side har Senatet gjort sin Myndighed i Hen-

seende til Approbation af præsidentielle Udnævnelser af

Embedsmænd gældende i videst mulige Omfang. Temmelig

hyppigt har Senatet nægtet Stadfæstelse, og det

er i Virkeligheden nu kommet saa vidt, at ingen Præsident

tør vove at foretage en Udnævnelse, medmindre

Senatoren for den paagældende Stat først har bifaldet

Udnævnelsen. Ligeledes benytter Senatet fuldt ud sin

Ret til at nægte Approbation af Traktater, indgaaet af

Præsidenten med fremmede Magter. Paa disse Maader

og ogsaa fordi kun de dygtigste, mest erfarne, mest uafhængige

og rigeste Politikere vælges til Senatet, har

dette Ting, ja hver enkelt Senator, opnaaet en umaadelig

Avtoritet og Anseelse, med hvilken Repræsentanthuset

og dets Medlemmer aldeles ingen Sammenligning

taaler.


DE ENKELTE STATER

Ua de 13 Republiker — Delaware, Pennsylvania,

New Jersey, Georgia, Connecticut, Massachusetts, Maryland,

South Carolina, New Hampshire, Virginia, New

York, North Carolina og Rhode Island — i Slutningen

af det attende Aarhundrede enedes om, i rigtig Erken-

delse af Vigtigheden af Sætningen „united we stand,

divided we fair, at danne the United States of America,

var hver enkelt af disse Republiker fuldkommen uafhængig

og i Besiddelse af alle de Rettigheder, der sær-

tegner en suveræn Stat. Det var nogle af disse Suverænitets-Rettigheder,

som de afstod til de Forenede

Stater, og det var den saaledes overdragne Myndighed

me^i de af samme udspringende Forpligtelser, der dannede

Unionens egentlige Grundlag.

En lignende Ordning har fundet Sted ved Indlemmelsen

af syv af de senere optagne Stater. De var

nemlig ogsaa uafhængige Republiker, da Optagelsen

fandt Sted. Dette har derimod ikke været Tilfældet

med de andre, senere tilkomne. Stater, og Indlemmelsen

af disse er derfor foregaaet noget anderledes. Sagen er

icmlig den, at de, førend de blev Stater, var organi-

erede Landsdele, Territorier, der tilhørte Unionen.

Fischer- Hansen: Vr» Anwrika. 2


18

Først efter at de i nogen Tid — undertiden længe,

undertiden kort — havde været Territorier, tillod man

dem at indtræde i Unionen, og samtidig med Indlemmelsen

blev de Stater — det ene var en Betingelse for

eller en Følge af det andet. Men, da disse nye Stater

aldrig havde været i Besiddelse af Suverænitet, kunde

de selvfølgelig heller ikke — saaledes som de første 13

Stater gjorde — afgive nogle af de dertil knyttede Ret-

tigheder til Unionen. Her blev Forholdet i Virkeligheden

det, at de Forenede Stater, idet de tillod Befolkningen

i det vedkommende Territorium at vedtage en

Konstitution og paa Grundlag deraf tillod Territoriet at

indtræde i Unionen som Stat, forbeholdt sig lignende

suveræne Rettigheder i Forhold til denne Stat, som de

havde erholdt fra de 13 Stater, der dannede Unionen.

Denne Forskellighed i Maaden, hvorpaa Unionen

har erholdt de den tilhørende Prærogativer, har dog

ingensomhelst Betydning paa den enkelte Stats Rets-

stilling til Unionen; thi denne Stilling er for hver enkelt

Stats Vedkommende ganske og aldeles den samme.

Det vigtigste Træk i Unionen er, at den kun er

bleven udstyret med visse, i de Forenede Staters Kon-

stitution nærmere betegnede Rettigheder, medens al

øvrig suveræn Magt og Myndighed absolut tilkommer

den enkelte Stat, der har sin egen Grundlov — Konstitution

— og sin egen selvstændige, lovgivende, dømmende

og udøvende Myndighed.

Det bliver hver enkelt Stats Sag at bestemme, hvorledes

dens Konstitution skal se ud, og Unionen kan

egentlig ikke forlange andet, end at Forfatningen skal

være republikansk. Den enkelte Stat kan ikke slutte

Alliancer eller føre Krig paa egen Haand; ikke slaa

Mønt, skønt den kan gøre Gæld og betale eller stryge

den, ganske som den lyster; ikke paalægge Indførselseller

Udførsels-Afgifter uden Unions-Regeringens Minde;

ikke krænke eller forfordele nogen i hans Rettigheder


19

som Borger af de Forenede Stater. Som tidligere omtalt

kan heller ingen Stat udtræde af Unionen.

De enkelte Staters Regeringsform og Regeringsmaskineri

er i alt væsentligt en Gentagelse af den Type,

der er givet i selve Unionsregeringen. Regeringens

de er i Almindelighed ikke den største By i Staten;

f. Eks. i Staten New York ikke Byen New York, men

Albany; i Pennsylvania ikke Philadelphia, men Harris-

burg; i Illinois ikke Chicago, men Springfield o. s. v.

Den eksekutive Magt er lagt i Hænderne paa en Guver-

nør, der for den Sags Skyld gerne kunde være kaldt

Stats-Præsident. Han saavelsom en Vice-Guvernør, kal-

det Lieutenant-Guvernør, vælges ved almindeligt Folke-

valg. I nogle Stater vælger Guvernøren selv sine Ministre,

i andre Stater vælges de af Folket, samtidigt med

at Guvernøren vælges. Lieutenant-Guvernøren præsi-

derer i Senatet. Den lovgivende Forsamling, som i

Almindelighed kaldes the General Assembly — i New

York Stat hedder den dog the State Legislature — og

som bestaar af to Kamre, vælges ligeledes ved alminde-

ligt Folkevalg. New York State Legislature bestaar af

,the Senate", med 50 Senatorer (for Tiden 35 Republi-

kanere og 15 Demokrater), og „the Assembly" med 150

Repræsentanter (for Tiden 106 Republikanere, 44 Demo-

krater). Dommerne til de forskellige civile og krimi-

nale Domstole vælges ogsaa ved almindeligt Folkevalg.

Ved disse Statsvalg træffer man den samme Lidenskab,

de samme Intriger, den samme Voldsomhed, som ved

Unionsvalgene. Sagen er, at for en amerikansk Politiker

gaar Vejen op til Unionspolitiken gennem Statspolitiken.

En Mand kan ikke drømme om at blive til noget i

Unionen, for han er blevet noget i Staten, hvortil han

hører, og mange af Unionens Præsidenter har været

Statsguvemør forst. Af de seneste Præsidenter havde

saaledes Grover Cleveland, Wm. Mc. Kinley og Th.

Roosevelt været Guvernører.

Staternes lovgivende Forsamlinger har bl. a. fuld

2*


20

Myndighed med Hensyn til Bestemmelse af Valgret for

Befolkningen ; Vedtagelse af civile Love og af Skattelove

samt af Lovenes Udførelse. Fremdeles Regulering af

Fængselsvæsenet, af Arbejde, af Undervisningsvæsenet,

af Salg og Udskænkning af spirituøse Drikke, af Jagt

og Fiskeri samt af Udstedelse af Bevillinger til Aktiesel-

skaber. Der er en almindelig Tendens overalt iblandt Befolkningen

til at indskrænke den lovgivende Forsamlings

Myndighed og Virkefelt, og istedetfor lade alle vigtige

Sager afgøre ved direkte Afstemning af alle Vælgere i

Staten. I alle Stater, undtagen 4, tilkommer der Guvernøren

suspensivt Veto.

De enkelte Stater har saa godt som ingen Embedsmænd

uden for Dommerstanden, hvilket er ganske naturligt,

naar man erindrer, at Post- og Toldvæsenet

samt Hær (undtagen Stats-Militsen) og Flaade sorterer

under Unionen, og at Præsterne vælges af Menighederne

og Lærerne af Kommunerne. Da Jærnbanerne og Tele-

grafvæsenet er i private Hænder, findes heller ingen

Statsembedsmænd dér. Af Embedsmænd, som Staten

har, kan nævnes en Inspektør (kaldet Superintendent)

for Bankvæsenet, for Assurancevæsenet, for Fængsels-

væsenet og for Undervisningsvæsenet, samt en Inspektør

for de offentlige Arbejder.

Hver enkelt Stat holder meget stærkt paa sin Uafhængighed

og Selvstændighed og tillader ikke Avtori-

teterne fra en anden Stat at blande sig i dens indre

Anliggender eller at komme ind i den og lægge Haand

paa, hvad der findes, være sig Personer eller Gods.

Har saaledes f. Eks. en Person begaaet en Forbrydelse

i New York og derefter begivet sig over i den tilgrænsende

Stat Connecticut, saa kan Politiet fra New York

ikke gaa ind i Connecticut og anholde ham, ja Politiet

i Connecticut vil ikke engang gøre dette, medmindre der

foreligger nogen Sandsynlighed for, at han er Gerningsmanden.

Men selv om Politiet i Connecticut anholder

den paagældende Person, vil en Udlevering (a rendition


21

som det kaldes) dog ikke finde Sted mod den anholdtes

Protest, forend Domstolene i Connecticut har

dekreteret en saadan, hvilket kun vil ske efter at

anklagede med sagkyndig Bistand har haft Lejlighed

til at tale sin Sag, og kun naar vægtige Beviser

foreligger mod den anholdte. Det vil saaledes ses, at

det er ligesaa vanskeligt og forbunden med ligesaa

stor Vidtløftighed at faa en „rendition" som en

^extradition** o: Udlevering fra en af Staterne til en

udenlandsk Magt, med hvem en Traktat om Extradition

er oprettet.

Ved en flygtig Rejse over Kontinentet fra Ocean til

Ocean, f. Eks. fra New York til San Francisco, — en

Rejse, der tager omtrent 5 Dage med de hurtigste

Tog — mærker man ikke ret meget til, at man passerer

elleve forskellige Stater. Sproget og Pengene, Posten

og Telegrafen er alle Vegne ens. Noget lignende

gælder om Lekture og Konversation, thi de ledende

Blade, de bedste Rejsebøger, de nyeste Romaner gaar

over hele Unionen, og i hver enkelt Stat er Politiken

farvet af de to store Parti-Dannelser: Republikanerne

og Demokraterne. Intetsteds møder den rejsende for-

skellige Uniformer — eller rettere sagt, han møder slet

ingen Uniformer, thi de faa militære, Amerika har, er

garnisonerede i afsides liggende Forter — , intetsteds

kommer Toldvæsenet for at rode omkring i hans Kufferter.

Naar undtages, at han ikke kan faa spirituøse Drikke ser-

veret, medens Rejsen gaar gennem nogle enkelte af

Staterne, er der i Omgivelserne intet, som bringer ham

til at tænke paa, al det er elleve forskellige Stater, han

efterhaanden kører igennem, mere end han vilde tænke

paa Sognene og Amterne ved at rejse fra København

til Korsør.

Men alligevel vil en mere indgaaende Betragtning

afsløre ikke faa og ret betydelige Forskelligheder

mellem Staterne, særlig i Henseende til Lovene

og til Beboernes Levevis, og dette vil neppe forundre


22

nogen, naar det erindres, at Befolkningen er sammen-

sat, i en forholdsvis kort Tid, af modstridende Ele-

menter: af Indvandrere fra alle Lande i Evropa og af

Meksikanere, Negre, Indianere og en Del Asiater, navn-

lig Kinesere og Japanere. Det maa snarere forundre,

at Forskellighederne ikke er større og mere fremtrædende

end de er, naar man endvidere tager i Betragtning,

at Befolkningen er spredt over et Land med

en Udstrækning fra Øst til Vest af over 3000 Mile —

ligesaa langt som fra New York til Irland — og fra

Syd til Nord af over 1500 Mile — ligesaa langt som

fra København til Konstantinopel — , samt at der i tidligere

Tid paa forskellige Steder gjaldt forskellig Ret:

den spanske i Staterne Florida, Texas og Kalifornia samt

i Territorierne Arizona og New Meksiko; den franske i

det fra Frankrig i 1803 erhvervede Territorium Louisiana

omfattende alt det Land, der nu danner Staterne

Louisiana, Arkansas, Missouri, Iowa, Minnesota, Nordog

Syd-Dakota, Kansas, Nebraska, Wyoming og Montana

— ; og den engelske i de andre Egne af Unionen.

Det allerede opnaaede beundringsværdige Resultat i

Henseende til Ensartethed i Befolkningens Levevis og

Tænkemaade skyldes vistnok særlig den angelsaksiske

Races stærkt samlende Indflydelse, og uden Tvivl vil

denne Indflydelse bidrage til, at de Ujævnheder, som

endnu findes, efterhaanden bliver yderligere udglattede.

Det skal i denne Forbindelse noteres, at de forskellige

Staters Sagfører-Foreninger i den senere Tid har

optaget paa deres Program Tilvejebringelse af Ensartethed

i Staternes Lovgivning, og at deres Virksomhed i

saa Henseende allerede har baaret god Frugt.

Her skal omtales nogle af Forskellighederne i de

enkelte Staters Love. Medens Fuldmyndighed (21 Aars

Alderen) overalt er en ufravigelig Betingelse for Udøvelse

af Valgret, varierer de øvrige Betingelser herfor meget

betydeligt. I omtrent Halvdelen af Staterne fordres

Borgerret og i Connecticut tillige, at vedkommende kan


23

læse det engelske Sprog, i Massachusetts maa han

baade kunne læse og skrive; i Mississipi forlanges, at

han skal kunne læse og forstaa Forfatningen. I mange

af Staterne behøves Borgerret ikke; det er nok, at man

har erklæret, at det er ens Hensigt at blive Borger. I

alle Stater maa vedkommende have haft Bopæl i den

paagældende Stat et vist Tidsrum, men det varierer

meget — fra 3 Maaneder til 2 Aar. Kun i 4 Stater, nemlig

Colorado, Idaho, Utah og Wyoming, har Kvinder

samme Valgret som Mændene. I forskellige Stater har

dog Kvinder Valgret i lokale Forhold.

I mange Stater er Ægteskab mellem Hvide og Negre

forbudt, i andre tillige mellem Hvide og Indianere og

atter mellem Hvide og Mongoler. De fleste Stater foreskriver

en Alder af 21 for Mændenes Vedkommende og

18 for Kvindernes som Betingelse for Indgaaelse af

Ægteskab, men i nogle Stater gælder andre Regler.

I New York f. Eks. er henholdsvis 18 og 16 Aar til-

strækkelig, og i South Carolina er 14 og 12 Aars Alderen

nok. Nogle Stater fordrer Samtykke af Forældre

eller Værger, i andre stilles ikke en saadan Fordring.

Skilsmisselovene er vidt forskellige. I de fleste Stater

kan Skilsmisse faas ikke alene paa Grund af Hor, men

ogsaa paa Grund af Desertion, Drikfældighed, Idømmelse

af Strafarbejde og grusom Behandling. I New York kan

Skilsmisse kun faas i Tilfælde af Hor.

Separation kan faas i alle Staterne paa Grund af

Mishandling; i New York Stat tillige for grusom Behandling,

Desertion m. v. I alle Stater, undtagen New

York, faar et udenfor Ægteskab født Barn ægte Barns

Rettigheder, naar F'orældrene indgaar Ægteskab.

I New York og flere andre Stater er der indrømmet

den gifle Kvinde en Ret til en Tredjedel af Mandens

faste Ejendomme (denne Ret kaldes „dower**); i andre

Stater, f. Eks. Idaho, Kansas, Minnesota, North- og

South-Dakota, Washington o. 11., kendes denne Ret derimod

ikke.


24

Gyldige Testamenter kan i Reglen enhver fuldmyn-

dig Person oprette. I nogle Stater er det dog tilstræk-

keligt at være 18 Aar, og i Georgia kan endog en 14-

aarig Person oprette fuldgyldigt Testamente.

En af New Yorks Jernbanekonger døde for kort

Tid siden og efterlod sig en Formue paa ni Millioner

Dollars. Det var hans Ærgærrighed at blive mindet

som Stamfaderen til en af de rigeste Mænd i Verden,

og det lod sig gøre, regnede han ud, paa følgende

Maade: I sit Testamente bestemte han, at hans Enke

skulde have en aarlig Indtægt af 50,000 Dollars og

hans eneste Søn en aarlig Indtægt af 100,000 Dollars,

medens Resten skulde henlægges. Hans Sønnesøn

skulde ligeledes kun have 100,000 Dollars om Aaret, og

hvis Formuen i Mellemtiden blev sikkert anlagt og vel

bestyret, vilde Sønnesønnens Søn komme i Residdelse at

en Verdens-Formue.

Saadan et Testamente kan imidlertid ikke gøres i

Staten New York, idet denne Stats Love forbyder at

binde en Formue for mere end to Liv, og da den paagældende

Krøsus nu havde boet og levet hele sit

Liv i New York, maatte han nødvendigvis omgaa denne

Bestemmelse, og han flyttede derfor nogle Uger før sin

Død til Staten Connecticut, hvis Love ingen saadan

Bestemmelse indeholder, og oprettede Testamentet der.

Enken og Sønnen gjorde imidlertid Indsigelse imod

Testamentets Gyldighed, og Domstolene skal nu afgøre

det Spørgsmaal, hvor Testator egentlig boede og havde

sit Hjem, thi derpaa kommer det hele an. Var det

Connecticut, kan der ikke rokkes ved Testamentet; var

det New York, er Testamentet ugyldigt, og de ni Mil-

lioner vil blive delt mellem Enken og Sønnen.

Et andet Eksempel paa, hvorledes Forskellen mellem

de enkelte Staters Love kan bruges til saaledes at

omgaa Loven, at man næsten fristes til at sige, at der

derved gøres Nar af den: Fru A. bliver skilt fra sin

Mand, og i selve Skilsmisse-Akten staar der, at han


25

ikke kan indgaa noget nyt Ægteskab, saalænge hans

fraskilte Hustru er i Live. Dette gaar for sig i Byen

New York, Staten New York. En Time efter gaar han

med Færgen over Hudson-Floden til Jersey City i Staten

New Jersey, og der bliver han viet til en anden Kvinde.

Efter en anden Times Forløb vender han tilbage til

New York med sin nye Hustru og opslaar, hvis det saa

behager ham, sin Bopæl lige overfor sin forrige Hustrus

Vinduer, uden at Autoriterne i Staten New York i

Qærneste Maade kan drage ham til Ansvar for paa en

saa drastisk Maade at have omgaaet Forbudet i en

Skilsmissedom.

I na^sten alle Stater kan „the homestead" o: det

Hus med tilhørende Grund, som en Mand bebor, ikke

angribes af hans Kreditorer, forsaavidt dettes Værdi

ikke overstiger et vist Beløb og i det Tilfælde kun for

den overstigende Værdi. Beløbet er imidlertid højst

forskelligt i de forskellige Stater. I New York, New

Jersey og Connecticut f. Eks. er det fastsat til $ 1000, i

Califomia $ 5000, i Missouri $ 3000, i Nebraska og i

Colorado $ 2000 o. s. v. I Indiana, Maryland og Rhode

Island har Skyldneren derimod aldeles ingen „Home-

steads'^-Ret.

I alle Stater har Skyldneren tillige Ret til at und-

tage en Del af sit rørlige Gods fra Eksekution og Fallit-

behandling. Men Omfanget af dette Gods varierer

orermaade meget. I New York omfatter det: nødven-

dige Husholdningsgenstande, Værktøj, et Spand Heste,

Mahler og Beger af Værdi ikke over 250 Dollars; Føde-

varer, der er bestemt til Familiens Brug, Foder til

Hestene for 90 Dage, hvis Ejeren er Familiefader eller

en Kvinde, Begravelsesplads, forsaavidt den ikke er

over Vi Acres Størrelse, samt saadanne Assurancebeløb,

der skal betales til et Medlem af F'amilien. Endvidere

taamange Penge, der udgør 60 Dages Løn, forsaavidt

Skyldneren er en Mand, der ernærer sin Familie ved

•it personlige Arbejde. I Delaware derimod omfatter


26

denne Undtagelsesret : Familie-Bibel og Bibliotek, Fa-

milie-Malerier, Skolebøger, Stolestade i Kirken, Begravelsesplads,

Redskaber for $ 50, Symaskine og andre

Løsøregenstande til en Værdi af $ 200. Ved at sammenligne

de Genstande, som en Skyldner maa undtage

i disse to Stater, faar man et Indtryk af stor Religiøsitet

i Delaware, medens New York synes at tage Tingene

fra en mere praktisk Side. Staten Maryland synes

ikke at have videre stor Medlidenhed med Skyldnere.

Ikke alene tilstaar den ingen Homesteads-Ret, men

den tillader kun Skyldnere at undtage for $ 100.

Denne Undtagelsesret (right of exemption) er i de

fleste Stater obligatorisk, men i nogle Stater kun deklaratorisk,

hvilket har til Følge, at Skyldnerne i de

sidstnævnte Stater hyppigt ved Gældsforholdets Stiftelse

maa frafalde denne Undtagelses-Ret og derfor bliver

ganske forarmede, naar Eksekution eller Konkurs rammer

dem.

Med Hensyn til Aktielovgivningen skal omtales, at

i de fleste Stater maa Aktiekapitalen i et Selskab være

saa stor som det skal være; nogle Stater har derimod

lovgivet fra et helt andet Synspunkt. I Virginia maa

Aktiekapitalen ikke overstige 5 Millioner, og Massachu-

setts tillader i Almindelighed kun Oprettelse af Aktie-

selskaber, naar Aktiekapitalen ikke overstiger 1 Million

Dollars. I de fleste Stater kan Aktieselskaber fortsætte

deres Virksomhed, saalænge de lyster; men i Minnesota,

Utah, Washington og Wyoming kun i 50 Aar, medens

Michigan og North Carolina kun tillader et Aktieselskab

at leve i 30 Aar.

I de fleste Stater kan der faas Bevilling (license)

til at udskænke spirituøse Drikke, men i nogle er en

saadan Handel og Udskænkning forbudt, og i andre er

den Afgift, som skal svares for at erholde en saadan

Bevilling, saa høj, at den næsen har en præventiv

Virkning. Som Følge heraf vil man f. Eks. paa en

Jernbanetur tværsover Kontinentet kunne opleve flere


27

Besynderligheder. Den Rejsende, som den ene Dag har

købt en Flaske Vin eller 01 til sit Maaltid, vil den

næste Dag forgæves paany bestille Vin eller 01. Opvarteren

vil fortælle ham, at det er Søndag, og at den

Stat, hvorigennem de kører, paa denne Dag har forbudt

Udskænkning af spirituøse Drikke. Næste Dag vil han

til sin Middag atter bestille og faa en Flaske Vin; men

om Aftenen oplever han en ny Skuffelse, idet han bestiller

en Flaske 01. Opvarteren vil sige ham, at nu

passerer de en Stat, som aldeles har forbudt Udskænkning

af stærke Drikke. Næste Dag vil han maaske

atter være istand til at slukke Tørsten i 01, og Opvarteren,

som nu er bleven mere familiær og opmærk-

som, vil sandsynligvis spørge ham, om han ikke vil

k«be en eller flere Flasker til, og naar den Rejsende

forundret sparger hvorfor, vil han fortælle ham, at de

snart atter vil komme til en „tør" Stat, men at den

Rejsende selvfølgelig har Lov til hvorsomhelst at drikke

det 01, som han i Forvejen har købt og betalt i en

Stat, hvor Ølsalg er tilladt. Den Rejsende følger naturligvis

Vinket og kan, medens Toget farer gennem

den .lørre** Stat, delikatere sig med sit eget 01, medens

andre, uindviede Rejsende maa nøjes med mindre stimulerende

Drikke.

Det er ved Loven tilladt at beregne Renter af kon-

traheret Gæld, men den tilladte Rentefod er meget forskellig,

saaledes i New York, Kentucky, Maryland, New

Jersey og Pennsylvania 6 pro Cent pro anno, i Illinois

7, i Indiana, Iowa, Michigan, Missouri og Ohio 8,

Kansas, Minnesota, Nebraska, Wisconsin og Oregon 10

og North Dakota endog 12 pro Cent pro anno. I Cali-

fornien, Colorado, Massachusetts, Nevada og Utah er

der aldeles ikke fastsat nogen Grænse for Rentefoden

ved Kontrakt, heller ikke i Connecticut, men her kan

man dog ikke faa Dom for mere end 6 pro Cent p. a.,

om end højere Rente gyldig var vedtaget. — Hvor der

ikke foreligger nogen kontraktmæssig vedtagen Rentefod,


28

bliver Renten ved Dom fastsat til den derfor lovbestemte

Rate, som er i Illinois 5, i New York, New Jersey,

Connecticut, Pennsylvania, Indiana, Michigan, Iowa,

Wisconsin og Ohio 6, i Californien, Minnesota, Nebraska

og Oklahoma 7 og i Colorado og Utah 8 pro

Cent pro anno.

De civilretlige Følger af Aager er ogsaa højst for-

skellige. I mange Stater tabes kun Aagerrenten; i andre

Stater, som Illinois, Nebraska og North Carolina, tabes

derimod hele Renten og i Arkansas og New York tabes

endog baade Kapital og Rente.

Forskellige Regler gælder med Hensyn til Forældelse

af Gæld. Medens Præskriptionsfristen for Domskrav,

Vekselbreve og Regningskrav er henholdsvis 20, 6 og 6

Aar i New York, New Jersey, Massachusetts, Wisconsin

og Rhode Island, er den i Colorado resp. 6, 6 og 3

Aar, California 5, 4 og 2 Aar, Illinois 7, 10 og 5 Aar,

Indiana 20, 10 og 6 Aar, Iowa 20, 10 og 5 Aar, Kansas

5, 5 og 3 Aar, Kentucky 15, 15 og 2 Aar, Michigan 6,

6 og 6 Aar, Minnesota og North Dakota 10, 6 og 6

Aar, Missouri 10, 10 og 5 Aar, Nebraska 5, 5 og 4 Aar,

Pennsylvania 5, 6 og 6 Aar, Utah 8, 6 og 4 Aar. I

Connecticut er Fristen for Regningskrav 6 Aar, „nego-

tiable" Veksler 6 Aar, andre Veksler 17 Aar.

Ogsaa paa Jærnbanevæsenets Omraade er der For-

skel paa de enkelte Staters Love, baade i Henseende til

Anlæg, Drift, Takster etc, og dette kan naturligvis

volde Bryderier navnlig for de Baner, som gaar gennem

flere Stater, idet de selvfølgelig maa have Koncession

fra hver enkelt Stat og maa iagttage Lovene dér. I de

bredere Lag af Befolkningen — særligt i de sydlige og

vestlige Stater — hersker der en stærk Uvillie mod

Jernbaneselskaberne. De har ganske vist gavnet Landet

uhyre, men Folk er nu engang mere tilbøjelige til at

fordømme end til at lovprise, og nægtes kan det heller

ikke, at Jærnbanerne og deres Ophavsmænd har mange


29

slemme Debetposter paa deres Konto med det amerikanske

Folk.

Saaledes er mange Jærnbane-Koncessioner, paastaas

det, opnaaet gennem kolossale Bestikkelser af mindre

samvittighedsfulde Medlemmer at de lovgivende For-

samlinger og af eksekutive Embedsmænd, og ved saadanne

fordømmelige Midler er tillige uhyre Landstrækninger

bleven erhvervede af Jærnbaneselskaber,

uden at Regeringen har faaet noget som helst Vederlag

derfor.

Ved Anlæg af Jærnbaner er heller ikke saa sjældent

store og grove Misligheder begaaet mod de mange,

som var troskyldige nok til at betro deres Spare-

skillinger til Entreprenørerne, og disse er i hvert Fald,

som Regel, gaaet ud af Forretningen som hovedrige

Ifend.

Jærnbanedirektører har ogsaa hyppigt misbrugt

deres Stilling ved paa forskellig, mer eller mindre

fordømmelig Maade at foraarsage uhyre Spekulation

paa Børserne i den paagældende Jærnbanes Aktier for

derigennem at berige sig selv paa Aktionærernes Be-

kostning.

Ogsaa de Folk, som bor i Egne, hvorigennem en

Bane gaar, har meget ofte haft god Grund til at be-

klage sig over stor Hensynsløshed fra Jærnbaneselskabets

Side, i Særdeleshed i Henseende til ublu Takster paa

Sidebanerne, og, hvad der er langt værre, over at

JsembaQeme i mangfoldige Tilfælde har gjort Forskel

metJ Hensyn til Taksterne for smaa og store Afsendere.

I Almindelighed er dette Misbrug praktiseret ved hem-

melige Rabatkontrakter, hvorved en eller anden ind-

flydelsesrig Producent er bleven sat i Stand til at faa

sit Proilukt — være sig Raavarer eller færdige F'abri-

kata — bragt til de forskellige Markeder eller Udskibningshavne

til en Pris, der var betydelig lavere end den,

hans Konkurrenter maatte betale. Han har følgelig kunnet

undersælge dem, tage deres Kunder fra dem og ruinere


30 1

dem, og han har derved opnaaet Eneherredømme i den

paagældende Forretningsgren, hvilket med andre Ord

vil sige,, at han for sig selv har etableret et Monopol.

Det er notorisk, at saadanne Monopoler er bleven

skabte, og at mangfoldige Konkurrenter er bleven forarmede

paa den Maade. Et af de allerstørste og rigeste

Aktieselskaber skylder, siger man, sin glimrende Fremgang

i de første og vanskeligste Aar af sin Tilværelse

en saadan Trafik. Dette skændige System er naturligvis

forbudt af de enkelte Stater og af Unionen; men

ikke desto mindre florerer det i en meget betydelig Udstrækning

til ubodelig Skade, særlig for de smaa Pro-

ducenter.

De fleste Staters Love forbyder ligeledes konkurrerende

Jærnbaner at indgaa Overenskomster, hvorved

de forpligter sig til at holde éns Fragttakster (pooling

of freight), og dette er ogsaa bleven forbudt af Kon-

gressen ved en Lov af 1887, den saakaldte Inter-State

Commerce Aet; men ogsaa i denne Henseende har

Jærnb anerne hyppigt været og er den Dag i Dag Lov-

overtrædere. Saadanne Kontrakter indgaas selvfølgelig

i største Hemmelighed, og de kontraherende Parter

maa stille et passende Depositum som Sikkerhed for

loyal Opfyldelse af Overenskomsten. Alligevel er det

notorisk, at Jærnbaner — eller dog nogle af deres

Agenter — i al Hemmelighed søger at snappe Forretning

fra Konkurrenter ved at love billigere Fragt-

takster end de kontraktmæssigt vedtagne.

Det maa indrømmes, at den omtalte Lovgivning

og de hyppige Brud paa Tro og Love bringer Jærnbanerne

i en vanskelig Stilling; de maa ikke gøre For-

skel paa Afsenderne — men ved at overholde dette er

en Bane langt fra sikker paa, at Afsenderen ikke gaar

til et andet Jærnbaneselskab og dér i al Hemmelighed

opnaar Rabat — , og de kan ikke lovlig indgaa retskraftige

Kontrakter om „pooling of freight" med kon-


31

kurrerende Jærnbaner; og indgaar de alligevel hemme-

lige Kontrakter i saa Henseende, risikerer de baade at

blive anklagede og haardt straffede, saavelsom at blive

snydt af en anden af Kontrahenterne. Disse uheldige

Forhold har i den seneste Tid ledet til en ny Ordning,

væsentlig mellem konkurrerende Jærnbaner, den saa-

kaldte „community of interest". Den mest udviklede

Form for et saadant er et Aktieselskab, organiseret

alene med det Formaal at eje Aktier i andre Kompagnier.

Dette nye Aktieselskab udsteder sine Aktier og tilbyder

at bytte dem med Aktier i de Jærnbaneselskaber, som

man tænker paa at kontrollere. Aktionærerne i disse

Jærnbaneselskaber opfordres til at indgaa paa en saadan

Ombytning, og saasnart Flertallet samtykker, er

,the community of interest** etableret; thi det nye

Kompagni kan saa, ved at vælge Direktørerne for Jærnbaneselskabeme,

fuldstændig kontrollere disse, og et-

hvert Spergsmaal om at give Rabat til en Afsender

bortfalder dermed, idet Jærnbaneselskabet selvfølgelig

kan nødig har indrømmet en saadan Rabat. Naturligvis

vil saa heller intet af de i Kombinationen værende

Jærnbaneselskaber finde paa at bestemme en almindelig

Nedsættelse af Takster for at vinde Forretning fra et af

de andre Kompagnier i Kombinationen — „rate war"

eller ,rate cutting** som det kaldes.

Et Aktieselskab af denne Type er i den allerseneste

Tid løbet af Stabelen. Det fik Navnet „the Northern

Securities Company" med en Aktiekapital af ikke

mindre end 400 Millioner DoUars, og Meningen er at

erhverve Aktierne i følgende Jærnbaneselskaber:

Mileantal. Aktiekapital.

Northern Pacific 5,487 $ 155,000,000

Great Northern 5,417 „ 125,000,000

Chicago, Burlington & Quincy . 7,774 „ 98,447,500

18,678 $ 378,447,500


32 1

Aktierne i disse Jærnbaneselskaber ejes imidlertid,

omtrent ligeligt, af to af de store Jærnbanem agter i

Landet, paa den ene Side Bankhuset J. P. Morgan & Co.

og Jærnbanekongen James J. Hill og paa den anden

Side Jærnbanekongen E. H. Harriman og Bankhuset

Kuhn, Loeb & Co., og da den sidstnævnte Side repræsenterer

Flertallet af Aktionærerne i Union Pacific Jærnbanen

(5,876 Mile), hvilken Bane igen kontrollerer

Southern Pacific Company (8,207 Banemil), saa vil den

heromtalte „community of interest" i Virkeligheden

omfatte alle disse Baner, som tilsammen danner et

Banenet af omtrent 33,000 Mile. En i Sandhed uhyre

Kombination med en Banelængde 20 Gange større end

de danske Baner! Det antages endvidere, at det nye

Selskab lidt senere hen har til Hensigt ogsaa at erhverve

Aktierne, eller Flertallet deraf, i følgende Jærn-

baneselskaber: Chicago, Milwaukee & st. Poul (6,483

Mil), Chicago & North Western (5,562 Mil), Chicago

Great Western (1,024 Mil) og Wisconsin Central

(961 Mil).

Det gøres gældende, at dette nye Kæmpeselskab

ikke er et „railroad operating" Kompagni, og at det

derfor ikke sorterer under Lovgivningen for Jærnbanerne,

men er et „security holding" Kompagni, som sorterer

under den almindelige, langt mildere, Aktieselskabslov-

givning. Om Selskabet imidlertid ved denne noget

søgte Forklaring kan styre klar af den bestaaende Lov-

givnings Skær og kan „holde" overfor Domstolene, vil

Tiden vise; thi allerede nu har Guvernørerne for flere

af de forskellige Stater, hvorigennem de paagældende

Baner løber, gjort Skridt til at bringe Spørgsmaalet

for de Forenede Staters Højesteret i Washington. Bedømt

alene fra et praktisk Synspunkt tør det vistnok

paastaas, at Kombinationen vil være til stor Fordel

ikke alene for Aktionærerne, men ogsaa for de Rejsende

og Afsenderne, idet mere stabile og harmoniske

Forhold ved Driften af de paagældende Baner vil


33

blive etablerede, og det ødelæggende og demoraliserende

hemmelige Rabatsystem aldeles blive opgivet. Ved

Arrangementet er tillige den berygtede Kamp om Kon-

trollen over Northern Pacific Jærnbaneselskabet bleven

afsluttet paa en fredelig og særdeles tilfredsstillende

Maade for begge de stridende Parter, de nævnte to

mægtige Jærnbanefraktioner. Som bekendt førte denne

Kamp til et „corner" i de ordinære Aktier af nævnte

Jærnbane, under hvilket en Aktie, lydende paa 100 Dol-

lars, og som nogle Aar i Forvejen kunde være købt for

nogle faa Dollars, blev betalt med op til 1000 Dollars.

Ikke alene de talrige Spekulanter, som, da Prisen paa

Aktierne steg til en Højde langt udover deres virkelige

Værdi, havde solgt .,short" (o: spekuleret i et Kursfald),

led uhyre Tab, men mangfoldige Hausse-Spekulanter i

andre Børspapirer blev ogsaa ruinerede, idet ^the corner"

gav Stødet til en pludselig og voldsom Børspanik den

9de Maj 1901, under hvilken mange Mæglere næsten

kastede Kundernes BørselTekter bort til urimelig lave

Priser. Da saaledes overordentlig vigtige Resultater vil

opnaas gennem den heromtalte Kombination, maa man

ønske, at the Northern Securities Company med Held

maa gennemgaa Ildprøven ved Unionens Højesteret,

hvilket utvivlsomt vil give Signalet til endnu mere om-

fattende Organisationer med „the community of interest"

som Formaal.

En anden Maade at tilvejebringe en „community

of interest* paa, er ved at to Jærnbaneselskaber enes

om at opkebe Flertallet af Aktierne i et tredie Bane-

selskab, som ellers let kunde forstyrre det gode Forhold,

der bestaar mellem de to andre Selskaber. De

enes dernæst om at vælge Direktionen af det tredie

Kompagni, som selvfølgelig vil stille sig nevtralt og

gunstigt til begge Jærnbaneselskaber. Et saadant In-

teressefællesskab er f. Eks. etableret mellem de to store

østlige Baner, Pennsylvania og New Yorks Central, idet

Fi«cher-llan«eii: Fra Amerika. 3


34

de har erhvervet Flertallet af Aktierne i den betydelige

Kulbane Chesapeake & Ohio.

De historiske Forudsætninger har paa mange Steder

af Amerika været forskellige lige fra de første Dage, og

man kan tydeligt mærke dem endnu; saaledes i Vir-

ginia og North Carolina mod Syd, i Massachusetts og

Connecticut mod Nord, og i New York, Pennsylvania

og Maryland midt imellem dem. I visse Stater har

den irske, den tyske eller den skandinaviske Indvan-

dring afgivet det fremherskende Element i Befolkningen,

og det giver naturligvis en forskellig Tone, for ikke at

sige en forskellig Karakter, i Statens offentlige Liv.

Der er saaledes Forskelligheder nok til deraf at danne

en hel ny Verden, men der er ikke den mindste Fare

for, at denne nye Verden skal blive sprængt af For-

skellen, der synes ligesom at fordampe under Gløden af

den ene store Ide om Enheden og Unionen. Dette

mærker man maaske bedst ved store Møder, hvor Repræsentanter

fra alle de forskellige Stater samles i et

eller andet nationalt Øjemed, f. Eks. for at vælge

Præsident for de næste fire Aar. Alle Særinteresser

synes da at være bleven efterladt hjemme og Kærligheden

til Staten at være gaaet op i Kærlighed til

Unionen. Naar Musiken ved saadanne Lejligheder in-

tonerer Nationalsangen, og alle som én rejser sig og

med dyb Begejstring istemmer „my country 'tis of thee,

sweet land of liberty", da er det som sér man ét samlet

Folk besjælet af én og samme Følelse: Stolthed

over og Kærlighed til det fælles store, frie og mægtige

Fædreland.

Ligesom de Forenede Stater har sit Valgsprog eller

Motto, nemlig: „E pluribus unum" (en Enhed be-

staaende af mange), eller ogsaa: „in God we trust" (vi

stole paa Gud), saaledes har de fleste Steder deres eget

Valgsprog, ligesom de tillige har et Øgenavn eller et

Kælenavn, hvad man nu vil kalde det. Flaget, „the

old glory" eller „the star — spangled banner", er der-


35

imod fælles og hyldes af den hele Befolkning med den

dybeste og mest rørende Veneration. Det har i det

ene Hjørne paa blaa Bund ligesaa mange hvide Stjerner,

som der er Stater i Unionen. Naar Indlemmelse af nye

Stater finder Sted, maa følgelig Antallet af Stjærnerne

forøges. De 13 Striber, vekselvis røde (syv) og hvide

(seks), der forøvrigt danner Flaget, betegner de 13 oprindelige

Stater i Unionen.

Her er en Liste over Staternes Valgsprog og Øgenavne:

Navn paa Staterne


37

skriver sammes Styrelse. Guvernøren saavel som Dommerne

vælges for -4 Aar af de Forenede Staters Præsident

med Senatets Approbation. Den lovgivende Forsamling

bestaar af to Kamre og vælges af Territoriets

valgberettigede Borgere. De vedtagne Love kan ikke

alene blive „vetoet" af Guvernøren, ganske som i Sta-

terne, men kan ogsaa tilsidesættes af Kongressen. Terri-

toriet kan ikke sende Repræsentanter til Kongressen,

ligesom de heller ikke kan tage Del i Præsidentvalget.

Hvert af Territorierne har dog Tilladelse til at sende en

Delegeret til Kongressens Repræsentanthus, og denne be-

fuldmægtigede maa nok tale der i territoriale Anlig-

gender, men kan derimod ikke deltage i nogen Afstem-

ning.

Naar Befolkningen i et Territorium efterhaanden er

tiltaget saameget, at Antallet omtrent er kommet paa

Højde med Befolkningen i en Stat, vil Kongressen som

Regel lade det faa Adgang til Statshøjhed. Men nogen Ret

til en saadan Ophøjelse har Territoriet ikke. Optagelsen i

Unionen som Stat udsættes ikke saa sjældent fra Aar

til Aar, fordi det antages, at Flertallet af Territoriets

Vælgere ikke slutter sig til det politiske Parti, der er

ved Roret. En Optagelse vilde jo da forøge det andet

politiske Partis Magt, hvilket naturligvis ikke stemmer

med det regerende Partis Interesser. Omvendt bliver et

Territorium, hvis Vælgere er af samme Anskuelse som

det regerende Parti, let optaget i Unionen som Stat.

Saaledes blev Territoriet Nevada optaget i 1864, skønt

det kun havde en Befolkning af omtrent 20,000 Indbyggere,

medens delte endnu ikke er lykkedes New

Mexico, der har en Befolkning af omtrent 195,000 Indbyggere

og som blev erklæret organiseret den 9de Septbr.

1850, ejheller Arizona med 123,000 Indbyggere — organiseret

den 24de Februar 1863 — og Oklahoma med

398,000 Indbyggere — organiseret den 2den Maj 1890 —

vel nærmest fordi Flertallet af Befolkningen i disse

Territorier er Demokrater.


38

De endnu ikke organiserede Territorier, Alaska og

Indianernes Territorium, har ingen lovgivende Forsam-

ling, men styres af Embedsmænd, udnævnte af Præsi-

denten, og efter Love, vedtagne af Kongressen.

Øen Porto Rico, der i 1898 blev erobret fra Spanien,

er endnu ikke bleven erklæret for et organiseret Terri-

torium, men en Lov af 12te April 1900 traf foreløbige

Bestemmelser om Styrelsen af Øen som Koloni. Denne

Lov bestemmer bl. a., at alle Øens Indbyggere, som

var spanske Undersaatter den Ilte April 1899, og deres

senere fødte Børn, er Borgere af Porto Rico med Und-

tagelse af de, som valgte at bevare deres undersaatlige

Forhold til Spanien. Alle Love gældende paa Øen, der

ikke er i Strid med de Forenede Staters Love, vedbliver

at være i Kraft.

Arealet og Befolkningen i de Forenede Stater for-

deler sig saaledes:


staternes og Territoriernes Navn

Iowa

Kansas

Kentucky

Louisiana

Maine

Maryland .

Massachusetss

Båichigan

MinnesoU

Mississippi

Missouri ...

Montans . .

Nei>rtsks .

Nersda

New Hampshire

New Jersey

N. Mexico T

New York

N. Carolina

N. Dakota

Ohio

Oklahoma T

Oregon

Pennsylvania .

Rhode Island .

S. Carolina

South DakoU

Tennessee .

Texas

Utah

Vermont ...

Virginia

Washington

W. Virginia

Wisconsin .

Wyoming .

39

Overført.

Areal i eng.

Kvadrat Mile.

Indbefatter

baade Land- og

Vand-Overfladen

,417,006

Indbyggernes

Antal


40

Af Befolkningen i de Forenede Stater var 10,321,000

Personer født i andre Lande, nemlig i:

Tyskland 2,666,990

Irland 1,618,567

Storbritanien 1,169,626

Canada (Engelsk) 785,958

do. (Fransk) 395,297

Sverrig 573,040

Italien 484,207

Rusland 474,096

Polen 383,510

Norge 336,985

Østrig 276,249

Bøhmen 156,991

Danmark 154,284

Ungarn 145,802

Sweitz 115,851

Holland 105,049

Frankrig 104,341

Mexico 103,410

Kina 81,827

Finland 62,811

Portugal 30,618

Belgien 29,804

Japan 25,077

Rumænien 15,041

Tyrkiet 9,933

Grækenland 8,564

Spanien 7,072

I


er ^

-ej ;^

H,

® ^' »

3

JO

§ S;

o

^ o

oco

•-»• Ol

10 05

OitO

H-i 00

*^ 00

05 00

onoo

05 1C

«ON5

4^00

ooo

CO to

0000

hj^ CO

cOh*^

h-^OO

4^0i

05 00

01-^

»-»oo

•-^ to 00 00 to t-^

p5Js3 CO 00 ;». 00

"coc5lo"". (-».

CO . 00 10

42

t-^ to oo'cn'cj'co o">uo

-^

J-^'JDJD j*^ OOJO o j


UNIONENS MØNT- OG PENGEVÆSEN

Intetsteds i Verden er der de sidste fyrretyve Aar

bleven talt og skrevet saameget om Møntsystemer som

i de Forenede Stater; Møntspørgsmaalet har indtaget en

fremtrædende Plads paa de forskellige Partiers Valgprogrammer,

de mest urimelige Teorier er bleven

fremsat og paa Valgmøder rundt omkring i Unionen

drøftet med den Alvor og Ilterhed, som er karakteristisk

for Amerikanerne.

Under Borgerkrigen var der ingen Tid til at fordybe

sig i Teorier; det gjaldt blot om i en Fart at lave

Penge, og da Regeringen hverken havde Guld eller

Sølv, tyede den til Bogtrykkerpressen. I Løbet af et

Aar — fra Februar 1862 til Marts 1863 — blev der

trykt Pengesedler (de saakaldte United States Notes,

men i daglig Tale kaldet Greenbacks) for det uhyre

Beløb af 450 Millioner Dollars, hvilke Pengesedler ikke

var funderet paa andet end Landets Kredit. Men da

Krigen først var ovre, og Spørgsmaalet om Afvikling af

den store Gæld naturligt stillede sig i første Række,

kom Teorierne.

Den vildeste blev optaget af og med stor Styrke og

betydelig Tilslutning fra Folkets Side forsvaret af det

saakaldte Greenback-Parti. Den gik ud paa, at Landets


44

Penge udelukkende skulde udstedes af de Forenede

Staters Regering og bestaa i uindløselige Pengesedler

uden nogen Metalbasis — Landet var jo stort og rigt,

sagde de, og det maatte jo dog vel være nok. Heldigvis

fik Spørgsmaalet, da det i 1872 blev forelagt Væl-

gerne til Afgørelse, ikke Flertallets Billigelse, og det

visnede derefter hurtigt hen.

Senere var det Bimetallismen — Dobbeltmøntfoden

— med den umulige Opgave at opretholde en

fast Byttepris paa Guldet og Sølvet, som satte Sindene

i Bevægelse og blev vedtaget. Efterhaanden som de

evropæiske Magter gik over til Guldmøntfoden, og efterhaanden

som Sølvproduktionen tiltog, medens Efter-

spørgslen aftog, blev imidlertid Opgaven for de Forenede

Staters Regering, at vedligeholde den fastsatte

Bytteværdi, vanskeligere og vanskeligere, og stærk Tvivl

i Henseende til Regeringens Ævne til vedblivende at opretholde

denne Bytteværdi bredte sig mere og mere

blandt Befolkningen. Saa endelig kom Teorien om den

fine Udmøntning af Sølv, fremsat af en saa ypperlig

Taler som William Jennings Bryan. Ved Valgene i

1896 blev dog denne vilde Ide slaaet til Jorden, rigtignok

for paany at opstaa, da Forberedelserne til det

næste Præsidentvalg i 1900 begyndte; men det var dog

let at se, at Spørgsmaalet havde udspillet sin Rolle og

ikke længere interesserede Befolkningen. Ved Valget

sidstnævnte Aar fik det saa sit Banesaar, og Unionen

maa nu siges at være kommet ud af denne teoriserende

Skærsild med et Møntsystem, som vel ikke er det

bedste, men dog maa karakteriseres som særdeles godt,

og som, naar Hensyn tages til Landets umaadelige

Hjælpekilder, næppe nogensinde vil bringe det i For-

legenhed. Et Lovforslag foreligger forøvrigt nu i Repræsentanthuset,

hvilket bl. a. tilsigter at bortrydde

de mindre væsentlige Mangler, der endnu klæber ved

det nugældende System.


45

Som tidligere omtalt henhorer Møntvæsenet under

den federale Regering.

Guldet er og har siden 1834 været Grundlag for

Møntsystemet, og Dollaren, bestaaende af 25,8 grains

Guld af ^/lo Finhed: 21^/5 Karat, hvilket er den samme

Finhed som de danske Guldmønter har, er ved Lov af

14de Marts 1900 erklæret for at være Værdi-Enheden

(the standard unit of value). Pengene bestaar af Mønter

(Hovedmønt og Skillemønt) og Sedler. Hovedmønterne,

der er lovlig Betalingsmiddel i alle Forhold, er:

Guldmønterne — lydende paa 2V3, 5, 10 og 20 Dollars

(kaldet henholdsvis the quarter eagle,

and double eagle) — og Sølvmønten,

half eagle, eagle

kaldet the silverdollar,

hvilken vejer 412 V2 grains og indeholder 37 VU

grains fint Sølv og 41^4 gr. Kobberlegering. Skillemønterne

er enten Sølv, Nikkel eller Kobber. Halvdollaren,

Kvartdollaren og 1 O-Centen (kaldet the Dime)

er af Sølv og er kun lovlig Betalingsmiddel op til 10

Dollars, medens 5-Centen, bestaaende af 75 pc. Kobber

og 25 pc. Tin og Zink, kun er lovlig Betalingsmiddel

for Beløb op til 25 cents. Prægningen af Mønterne

foregaar ved Regeringens Møntsteder i Philadelphia, St.

Francisco og New Orleans. Som Regel præges Guldmønterne

i St. Francisco, Sølvdollarne og Halvdollarne

i New Orleans og de øvrige Mønter i Philadelphia, som

er Landets Hovedmøntsted. Der findes ogsaa Møntsteder

i Denver og Carson City, men de benyttes væsentligt

til Prøve af de indleverede Metaller.

Enhver, som til et af disse Møntsteder indleverer

el hvilketsomhelst Kvantum Guld af den ovennævnte

Finhed (dog ikke af mindre Værdi end 100 Dollars),

kan faa dette gratis præget; indeholder Guldet derimod

ikke den foreskrevne Finhed, maa Ejeren betale Omkostningerne

ved den nødvendige Legering, hvilken

Montmesteren besørger. Medens Udmøntningen af Guld

saaledes kan fordres frit og i et ubegrænset Kvantum, er

dette ikke Tilfældet med Selvet, hvilket kun maa ud-


46

møntes for Regeringens Regning og kun af den Sølvbeholdning,

som Regeringen nu ejer. Denne Beholdning

beløb sig den 1ste Juli 1900 til 77,454,253 ounces fint

Sølv og vil, hvis den udmøntes i Sølvdollars, bringe

100,142,873 Dollars. Indkøbsprisen herfor andrager kun

70,079,834 Dollars, saa Regeringen vil ved Udmøntningen

tjene 30,063,039 Dollars, — ja endogsaa mere,

hvis en Del at Sølvet bruges til Udmøntning af Skillemønt,

idet deres Vægt, sammenlignet med Sølvdollaren,

er 7 pc. mindre end denne. Regeringen har ingen Bemyndigelse

til at indkøbe mere Sølv, og Kongressen vil

næppe nogensinde give en saadan Bemyndigelse, forsaa-

vidt Sølvet maatte ønskes for Prægning af Sølvdollars;

thi Regeringen sidder inde med en uhyre Beholdning

af prægede Sølvdollars, nemlig 436,957,000, for hvilken

Sum den ganske vist har udstedt og sat i Cirkulation

Pengesedler — de saakaldte Sølvcertifikater — til det

samme Beløb ; men af denne Beholdning kan Regeringen

altid tage, hvad der maatte være nødvendigt for Cirku-

lationen, mod at inddrage et tilsvarende Beløb af de

nævnte Sølvcertifikater. Da Befolkningen foretrækker

at bære Pengesedler for den tunge Sølvdollars, vil en

saadan Eventualitet dog næppe nogensinde indtræffe.

Op til 1ste Juli 1900 var præget:

Guldmønter: $ 1,036,031,645, hvoraf var i Cirku-

lation $ 614,918,881, medens $ 220,557,185 tilhørte

Regeringen, og $ 200,555,469 beroede i Regeringens

Skatkammer til Sikkerhed for Pengesedler, de saa-

kaldte Guldcertifikater, udstedte til et lignende Beløb.

Sølvdollars: $ 490,618,052, hvoraf var i Cir-

kulation $ 66,429,476, medens $ 15,689,229 tilhørte

Regeringen, og $ 408,499,347 beroede i Skatkammeret

til Sikkerhed for Pengesedler, de saakaldte Sølvcerti-

fikater, udstedt til et lignende Beløb.

Sølvskillemønter, kaldet subsidiary silver coins:

$ 82,901,023, hvoraf $ 76,294,050 var i Cirkulation,

medens næsten $ 6,606,973 tilhørte Regeringen.


47

Nikkel og Kobbermønt, kaldet minor coins eller

fractional currency, androg $ 6,878,410.

Retten til at udstede Pengesedler tilkommer den

federale Regering og Nationalbankerne.

I. Den federale Regering er nu kun berettiget til

at udstede Sedler i følgende to Tilfælde:

1) Mod fuld Dækning enten i Guldmønter eller i

Møntguld. De herfor udstedte Sedler kaldes Guldcerti-

fikater, og det deponerede Guld skal holdes afsondret

Ira Skatkamrets almindelige Beholdning, saa at det

stedse kan tjene som fuld Sikkerhed for Indløsningen

af disse Sedler. De maa udstedes i følgende Størrelser:

20, oO, 100, 500, 1000, 5000 og 10,000 Dollars. De er

kun lovlig Betalingsmiddel overfor Regeringen, men da

Ombytning med Guldmønt til enhver Tid kan fordres,

saa er den Omstændighed selvfølgelig uden praktisk

Betydning.

For Fuldstændigheds Skyld bemærkes, at Udstedelsen

af disse Sedler skal suspenderes naarsomhelst

Reservefonden for Indløsningen af „de Forenede Staters

Sedler** (de saakaldte Greenbacks, se nedenfor under

\r. 3) maatte gaa ned og forblive under 100 Millioner

Dollars, — denne Fond andrager for Tiden 150 Millioner

Dollars — ligesom Finansministeren er bemyndiget til

at stanse saadan Udstedelse naarsomhelst og saalænge,

som der i Skatkamrets almindelige Kassebeholdning

maatte findes mere end 60 Millioner Dollars af „de

Forenede Staters Sedler" og af Sølvcertifikater (se om

disse Sedler nedenfor under Nr.ne 3 & 4).

Op til 1ste Juli 1900 var udstedt af disse Sedler for

200,555,470 Dollars.

2) Mod Indlevering til Skatkamret af prægede Sølv-

dollars, men derimod ikke af Sølv i Masse. De Sedler,

som udstedes herfor, kaldes Sølvcertifikater ; men da Udprægningen

af Sølvdollars, som ovenfor omtalt, er be-

;;rænset, saa kan følgelig en Emission af Sølvcerlifikater

udover hvad allerede er udstedt, nemlig for 408,499,347


48

Dollars, kun omfatte dels de i Cirkulation værende

Sølvdollars, 66,429,476 Dollars, og dels de Sølvdollars,

som Regeringen Tid efter anden maatte præge af sin

nuværende Sølvbeholdning, 77,454,253 ounces fint Sølv

(100,142,873 Dollars).

Disse Sedler udstedes i følgende Størrelser: 1, 2, 5,

10, 20, 50 og 100 Dollars, men de tre sidstnævnte

Slags Sedler maa dog ikke overstige 10 pCt. af det

hele Antal af Sølvcertifikaterne. Ombytning i Sølvmønt —

men ikke i Guldmønt — kan til enhver Tid fordres.

De er kun lovlig Betalingsmiddel til Regeringen, men

cirkulerer alligevel i den daglige Omsætning ganske

som de andre Pengesedler.

Foruden de nævnte to Slags Pengesedler, som den

federale Regering altsaa fremdeles mod fuld Metal-Dækning

kan udstede med de ovenfor nævnte Begræns-

ninger, hvilke jo er af stor Vigtighed med Hensyn til

Sølvcertifikaterne, cirkulerer der to andre Slags Pengesedler,

som har ført en ganske overordentlig stormfuld

Tilværelse. De er udstedt af den nævnte Regering, men

Emissionen er forlængst sluttet, og en Forøgelse af

Seddelbeløbet er absolut ikke tilladt. Disse Sedler

kaldes henholdsvis „de Forenede Staters Sedler" (United

States notes) og „Skatkammer Sedlerne af 1890" (treasury

notes of 1890) og skal blive omtalt hver for sig under

de følgende Afdelinger 3 og 4.

3. De Forenede Staters Sedler (United States notes,

ogsaa kaldet „greenbacks", fordi de er grønne paa Bag-

siden) var som bemærket ikke baseret paa noget Metaldepositum

eller anden speciel Sikkerhed. De blev ud-

stedt af Nordstaterne i 1862—63 til Bestridelse af

Udgifterne ved Borgerkrigen. Da de den Gang ledende

Finansmænd ansaa det for umuligt at rejse de til Krigens

Fortsættelse nødvendige uhyre Beløb udelukkende

ved Salg af Statsobligationer, greb de til den Udvej

at udstede disse Pengesedler, som (da Betaling med

Metal var ophævet siden 1. Januar 1862 og først gen-


I

49

optoges i December 1878, og da Sedlerne indeholdt den

Erklæring, at de kunde fordres ombj^tet med 6 pCt.

i Guld-Statsobligationer til pari Kurs) i Virkeligheden

ikke var andet end Tvangslaan. Sedlerne gjordes til

lovlig Betalingsmiddel for al offentlig og privat Gæld i

de Forenede Stater, undtagen for Indførselstold, hvilken

maatte betales i Guld. Den ovennævnte Ombytningsret

blev imidlertid ophævet allerede i 1863, hvilket havde

til Felge, at Værdien af Sedlerne dalede betydeligt, og

en stor Stigen op og ned af deres Værdi fandt Sted, sam-

tidigt med en tilsvarende voldsom Spekulation i Guld,

hvilket Metal Forretningsfolk havde Brug for til Beta-

ling af Varer, købte i Udlandet, og til Betaling af

Tolden paa disse Varer. At Armeernes afvekslende

Krigslykke ogsaa havde Indflydelse paa Værdien af

Pengesedlerne, er en Selvfølge. Guldspekulationen kulminerede

paa den „sorte Fredag" (den 24. September

1869), paa hvilken Dag en i allerhøjeste Grad fordømmelig

Plan, udklækket af en lille Klike af hoved-

rige Spekulanter, blev stoppet i Farten ved en uventet

Beslutning af Regeringen, dog først efter at megen

Ulykke var anrettet i Forretningskredsene. Planen gik

ud paa at opkøbe Guld paa Levering, og, ved at kon-

trahere om et større Kvantum Guld, end der i Virkeligheden

fandtes udenfor Skatkamret, at tvinge Sælgerne

til at købe Guld af Kliken til ublu Priser for at op-

fylde deres Forpligtelser. Planen syntes ogsaa at skulle

lykkes paa det fortræffeligste. Efter at Kliken i al

Stilhed efterhaanden og til stadig stigende Priser havde

erhvervet Købekontrakter paa Guld for omtrent 100

Millioner Dollars, medens alt det Guld, der fandtes

esten for Mississipi udenfor Skatkamret, ikke oversteg

en Værdi af 20 Millioner, begyndte den at fordre, at

Sælgerne skulde opfylde deres Forpligtelser, nemlig levere

Guldet, og de ulykkelige Sælgere opdagede saa den

Fælde, hvori de var gaaet, lokket ved de stadig stigende

Priser paa Guld. En frygtelig Panik udbrød paa


50

Guldbørsen og i Forretningskvartererne i New York, og

ansete Forretningsmænd maatte i hundredevis stanse

deres Betalinger og ruineredes. Da denne ophidsende

Bevægelse var paa sit Højdepunkt den nævnte Dag,

rygtedes det, at Regeringen havde besluttet at sælge

Guld, hvoraf der var rigeligt i Skatkamret, for at komme

de mange betrængte Forretningsmænd til Hjælp og

derved lamme den ruinerende Spekulation, og Guld-

prisen faldt naturligvis øjeblikkelig, hvilket atter

ruinerede nogle af Klikens Medlemmer; men mere normale

Forretningsforhold blev alligevel tilvejebragte ved

Regeringens kloge Foranstaltning. Diskontoen paa

Pengesedlerne eller, om man vil, Agioen paa Guld,

hvilket jo i Virkeligheden var et og det samme, faldt

dog ikke helt bort, førend Indløsningen til pari Kurs

af Pengesedlerne med „Mønt", d. v. s. Guld eller Sølv,

begyndte i December 1878 i Henhold til en Lov af 14.

Januar 1875, kaldet „the resumption aet".

Da Regeringen var berettiget til paany at sætte de

indløste Sedler i Cirkulation og stadig var nødsaget til

at gøre dette, saa er denne Indløsning vedblivende

gaaet for sig — den „endeløse Kæde", som denne For-

retningsgang meget betegnende er kaldet, — og har til

Tider, naar Evropa har draget meget Guld fra Amerika,

eller naar Regeringens Ævne eller Vilje til at fortsætte

Omvekslingen af Sedlerne med Guld er bleven draget i

Tvivl — foranlediget enten ved Ebbe i Regeringens

Guldbeholdning eller ved Udsigten til, at Sølvpartiet

skulde komme til Roret, eller i begge Tilfælde — , an-

taget betydelige Dimensioner og har givet Anledning til

meget alvorlige Forstyrrelser i Handel og Vandel, ja

har endog gentagne Gange tvunget Regeringen til at

optage nye Statslaan for paa den Maade at restituere

Guldbeholdningen.

Skønt Emissionerne af United States Notes kun

androg 450,000,000 Dollars, har Indløsningen op til 1ste

Januar 1901 dog beløbet sig til 564,147,369 Dollars, og


51

der er desuagtet udestaaende 346,681,016 Dollars. Dette

skyldes den ovennævnte Omstændighed, at Sedlerne paany

blev udgivet af Statskassen. Men nu, efter at Loven af

14. Marts 1900 er udkommen, vil disse Sedler uden

Tvivl komme til at føre en overordentlig rolig Til-

værelse; thi denne Lov har dels borttaget enhver Tvivl

om Beskaffenheden af den Mønt, hvori Indløsningen

kan fordres, idet den erklærer, at Seddelejerne kan

fordre Guld; dels etableret en separat Guldfond af 150

Millioner til Bestridelse af Indløsningen af disse Sedler

og af Skatkammersedlerne, som vil blive omtalt neden-

for under Nr. 4, og dels truffet fuldt ud betryggende

Bestemmelser for Tilvejebringelsen af yderligere Guld til

denne Fond i Tilfælde af, at den nogensinde skulde

blive bragt ned under 100 Millioner, nemlig ved Salg

af Statsobligationer, lydende paa Guld. Ved disse vig-

tige Bestemmelser har Seddelejerne faaet fortrinlig Sik-

kerhed for, at de altid vil kunne faa Sedlerne vekslet i

Guld, og Frygten for ikke at kunne faa Guld for

Sedlerne, hvilken tidligere foraarsagede Indløsningen,

maa hermed siges at være slaaet aldeles til Jorden.

Intet Menneske vil længere finde paa at gaa til Statskassen

med disse Sedler for at faa Guld, med mindre

han virkelig har Brug for dette Metal, og dette vil kun

hænde, naar Guld maa eksporteres. Men i saa Tilfælde

vil de under Nr. 1 omtalte Guldcertifikater være i

Stand til at gøre Tjeneste. Loven af 14. Marts 1900

bestemmer tillige, at de Sedler, som herefter maatte blive

indløste, kun maa udgives paany mod Guld.

4) Skatkammersedlerne af 1890 (the treasury notes

of 1890; blev udstedte i Henhold til en Lov af 14. Juli

1890, den saakaldte „Sherman Aet", hvilken beordrede

[Finansministeren til hver Maaned at indkøbe 47« Million

ounces fint Sølv til Markedspris og at betale dette

rtv med nævnte Sedler. De kunde fordres ombyttet

fmed „Mønt", hvilket, da „Mønt** omfatter baade Guldige

og Sølvdollars, vil sige, at Finansministeren havde

4*


52

Ret til at bestemme, i hvilken Slags Mønt Indløsningen

skulde foregaa. Denne Ret er dog aldrig bleven udøvet

i Praksis, idet Seddelejerne altid har kunnet faa Guld

eller Sølv efter deres eget Ønske. Sedlerne blev erklæret

for lovlig Retalingsmiddel i alle Forhold, med

mindre anderledes var udtrykkelig fastsat i Kontrakter.

I Overensstemmelse med denne Lov blev altsaa

indkøbt Sølv hver Maaned; men istedetfor at bringe Ro

og Stabilitet i Pengeforholdene og i Prisen paa Sølv,

saaledes som Sølvpartiet havde profeteret, foranledigede

den stedse tiltagende Ophoben af Sølv i Skatkamret og

Kongressens Sympati for Sølvet en stor Uro i Befolkningen

og mellem evropæiske Ejere af amerikanske

Værdipapirer. Man frygtede for, at Regeringen, enten

frivillig eller tvungen af Omstændighederne, skulde be-

nytte sin Ret til at indløse Pengesedlerne (o: United

States notes og Treasury notes of 1890) med Sølv og

ligeledes til at betale Renterne af Statsgælden med dette

Metal, istedetfor, som hidtil, med Guld, hvorved faktisk

Sølvmøntfoden vilde blive etableret. Mangfoldige Ame-

rikanere udtog derfor deres Tilgodehavende af Spare-

kasserne og ombyttede ved Statskassen de saaledes uddragne

Pengesedler med Guld, og Evropæerne solgte i

umaadelige Kvantiteter, hvad de havde af amerikanske

Obligationer og Aktier, og inddrog paa anden Maade,

saavidt gørligt, hvad de ellers havde til Gode i Staterne.

At dette maatte ende med Panik var indlysende, og en

saadan kom da ogsaa med fuld Kraft i Midten af 1893.

Banker og Sparekasser, Jærnbaneselskaber og industrielle

Foretagender gik fallit i Hobetal, og en almindelig

Lammelse af Handel og Vandel indtraadte. Præsidenten,

Grover Cleveland, indkaldte klogelig en Ekstra-Kongres,

som saa endelig den 1ste November 1893 efter vidt-

løftige Forhandlinger og langvarige og højst uparlamentariske

Obstruktioner fra Sølvpartiets Side ophævede

Loven af 14. Juli 1890. Hermed stansedes Paniken,

Sølvopkøbet og Emissionen af de under nærværende


53

Afsnit omtalte Skatkammersedler. Der var ialt udgivet

Sedler til et Beløb af 155,931,002 Dollars for Køb af Sølv,

og af disse var op til 31. Juli 1901 indløst 109,902,002

Dollars, saa at kun 46,029,000 Dollars er udestaaende.

I Henhold til den tidligere omtalte Lov af 14. Marts

1900, skal de, efterhaanden som de indkommer i Statskassen,

— enten derved, at de bliver indleveret som

indløste eller gennem den almindelige Forretningsgang

— anulleres, og Sølvcertifikater skal i deres Sted

udstedes mod de Sølvdollars, som er blevne udmøntede

af det indkøbte Sølv. Den nævnte Lov bestemmer, at

Sedlerne kan fordres indløste i Guld, og at det ovenfor

under Nr. 3 omtalte Reservefond af 150 Millioner Guld

ogsaa skal benyttes til Sikkerhed for Indløsningen af

de heromhandlede Sedler.

5) Foruden de i foranstaaende fire Punkter omhandlede

Pengesedler har Nationalbankerne ved Lov af

8. Juni 1872 faaet Ret til at forlange, at Finansministeren

skal udstede Pengesedler, dog ikke lydende paa

mindre end 5000 Dollars hver, mod at vedkommende

Bank i Statskassen deponerer et ligesaa stort Beløb af

United States Notes. Denne Ret benyttes dog nu ikke

mere, og de alt udstedte Sedler, som kaldes „currency

certificates**, og som den 1ste Juli 1900 kun beløb sig

til 3,700,000 Dollars, vil snart ganske forsvinde.

Efter saaledes at have omtalt de forskellige Pengesedler,

som Regeringen har udstedt, og de, som den

fremdeles har Ret til at udstede, samt hvorledes de er

sikrede, skal vi nu gaa over til at omtale den Seddel-

Udstedelsesret, der tilkommer

II. Nationalbankerne.

Nationalbankerne, som i et Antal af omtrent 4000

er spredt over hele Landet, og som nærmere skal blive

omtalt i et senere Kapitel om Bankvæsenet, er ved

den tidligere citerede Lov af 14. Marts 1900 bemyndiget

til at udstede Pengesedler mod som Sikkerhed for disse

at deponere i Statskassen Statsobligationer til et lig-


54

nende Beløb. Skulde Markedsprisen paa de deponerede

Statsobligationer gaa under pari, er vedkommende Nationalbank

dog pligtig til, paa Finansministeriets An-

fordring, at deponere saamange flere Statsobligationer

eller Penge, som er nødvendige til fuld Dækning af de

af samme Nationalbank udstedte Sedler. Ingen Nationalbank

maa udstede Sedler til et større Beløb end dens

indbetalte Aktiekapital, Sedlerne maa ikke lyde paa

mindre end 5 Dollars, og kun en Tredjedel af Totalbeløbet

af vedkommende Nationalbanks Sedler maa

være af denne Størrelse; Resten skal lyde paa 10, 20,

50, 100, 500 eller 1000 Dollars. Enhver Ihændehaver

af en Nationalbankseddel kan paa Anfordring i Stats-

kassen, i dens Kontorer i Washington D. C, faa

den vekslet med lovlige Penge. De Forenede Stater

garanterer følgelig Sedlernes Betaling, af hvilken Grund

hver enkelt Nationalbank er pligtig til stedse at have i

Statskassen et Depositum, bestaaende af Unionens Penge,

stort 5 pCt. af Bankens Seddelcirkulation. Indløsningen

kan selvfølgelig ogsaa fordres uden Varsel i „lovlige"

Penge (lawful money) i den paagældende Nationalbank,

og enhver Nationalbank i følgende 15 Byer: Albany,

Baltimore, Boston, Cincinnati, Chicago, Cleveland, Detroit,

Louisville, Milwaukee, New Orleans, Philadelphia, Pitts-

burg, St. Louis, San Francisko og Washington, er tillige

pligtige at opgive en Nationalbank i New York

City, hvor Indløsningen af dens Sedler ogsaa kan ske,

ligesom enhver Nationalbank udenfor en af de nævnte

15 Byer maa have en Nationalbank i en af disse Byer

eller i New York City, beredt til at foretage Indløs-

ningen af dens Sedler. Sedlerne er lovlig Betalingsmiddel

i alle Nationalbanker og i alle offentlige Kasser,

undtagen for Indførselstold; men ellers ikke. De Forenede

Staters Regering kan saaledes ikke benytte dem

til Betaling af sin Obligationsgæld eller Renten deraf.

De cirkulerer naturligvis i den almindelige Omsætning,

og ingen finder paa at tilbagevise dem, fordi de ikke


55

er lovligt Betalingsmiddel blandt Publikum, idet de

jo i alle Henseender er absolut sikre og kan forlanges

ombyttet med andre Penge, som er lovligt Betalings-

middel.

Det skal ganske vist indrømmes, at Statsobligationer

som almindelig Regel ikke er en akceptabel Basis for

Seddeludstedelse, men „ingen Regel uden Undtagelse",

som man siger, og en saadan Undtagelse synes at være

fuldt berettiget i nærværende Tilfælde, dels fordi Sed-

lerne ikke kan fordres indløste i Metal, men kun i

^lovlige Penge", dels fordi Omfanget af Emissionen er

begrænset, idet den er afhængig af Staternes Obligationsgæld

— hvilken nu synes at være stærkt aftagende

og af Størrelsen af hver enkelt Nationalbanks Aktie-

kapital, og dels fordi Sikkerheden er saa fortrinlig, idet

den bestaar i:

1) de deponerede Statsobligationer, betalbare af Regeringen

i Guld,

2) de fem pCt. i rede Penge, deponeret i Stats-

kassen,

3) de Forenede Staters Garanti,

4) den paagældende Nationalbanks almindelige Ak-

tiver, der først og fremmest skal bruges til

Dækning af Bankens udestaaende Pengesedler,

5) endvidere er Bankens Aktionærer ansvarlige for

et Beløb, ligesaa stort som Aktiekapitalen.

Den 31. Juli 1901 var i Cirkulation af disse Sedler

356,152,903 Dollars.

Udstedelsen af Sedlerne foregaar paa den Maade,

at vedkommende Nationalbank, efter at have deponeret

Statsobligationer til et vist Beløb*), faar paa Begæring

*) Enhver Nationalbank skal, førend den har Ret til at begynde

sin Virksomhed, og hvad enten den vil udstede

Pengesedler eller ikke, deponere mindst 50,000 Dollars i


56

udleveret af Finansforvaltningen et lignende eller mindre

Beløb af Pengeseddelblanketter, trykte i vedkommende

Nationalbanks Navn, men nummererede og registrerede

i Statskassen og forsynet med Skatkammer-

direktørens Kontrasignatur.

De saaledes halvfærdige Sedler bliver derpaa forsynede

med Underskrifter af Nationalbankens Præsident

og Kasserer, hvorefter de er færdige til Cirkulation.

Nationalbanksedlerne er brune paa Bagsiden, me-

dens Statskassens Sedler er grønne.

Nationalbankerne maa betale en halvaarlig Skat til

Statskassen af Vé pGt. af deres Seddelcirkulation.

Dersom en Nationalbank likviderer, frivilligt eller

tvungent, skal den indlevere til de Forenede Staters

Skatkammer i Statens Penge et Beløb, som i Forbin-

delse med de allerede deponerede 5 pCt. svarer til

Bankens Seddelcirkulation, for at Indløsningen kan fore-

tages af Statskassen. Det er en Selvfølge, at Banken i

saa Tilfælde faar tilbagegivet de af den deponerede

Statsobligationer.

Nationalbankerne er berettiget til at inddrage

deres cirkulerende Sedler, men dog ikke for et Beløb

af over 3,000,000 Dollars maanedlig for alle Bankerne

tilsammen.

III. Pengeomsætningen i de Forenede Stater besørges

dog ikke alene ved Hjælp af de ovenfor nævnte

Mønter og Sedler. Et andet Medium for Pengeomsætningen

benyttes i en ganske overordentlig Udstrækning,

og det er Checken. Enhver, der paa nogen Maade kan

„open a bank-occounf — d. v. s. indskyde Penge i

Banken paa Folio — , gør dette. I New York maa det

første Indskud andrage mindst 500 Dollars. Den Paa-

Statsobligationer, med mindre Bankens Aktiekapital kun

er 150,000 Dollars eller derunder, i hvilket Tilfælde et

Depositum, svarende til en Fjerdedel af Aktiekapitalen, er

tilstrækkeligt.


57

gældende faar da udleveret en Bog med Checkblanketter,

og han benytter disse Blanketter i alle tænkelige Til-

fælde, ikke alene i sin Forretning, men ogsaa i sine

private Forhold. Derfor ligger Forretningerne sjældent

med mere end en ganske ringe Pengebeholdning, et Par

Hundrede Dollars eller saa, hvilke Penge kun bruges

til Betaling af Smaaudgifler, medens alle andre Beta-

linger præsteres ved Check. De fleste Forretninger

forer derfor ogsaa to Kassebøger; i den egentlige Kassebog

indføres kun alle Transaktioner ved Check, medens

der i „the petty Cashbook", d. v. s. den lille Kassebog,

føres Regnskab over Smaaudgifter, betalte med kontante

Penge. Og derfor gaar Folk sjældent med synderlig

mange rede Penge hos sig, men derimod med deres

Checkbog, thi de kan næsten overalt betale med Check.

Checken betragtes i retslig Henseende ikke som en

Transport af en tilsvarende Del af Checkudstederens

Depositum i Banken, men kun som en Ordre til Banken

om at betale til Overbringeren eller til en bestemt

Person Checkens Paalydende ud af Udstederens Tilgodehavende

hos Banken. En Check kan derfor tilbage-

kaldes, saalænge den ikke er bleven honoreret af

Banken. Dette er dog ikke Tilfælde, naar Checken er

bleven „certified", d. v. s. forsynet med Bankens Godkendelse,

hvilken svarer til en Akcept af Banken.

Checkens Paalydende betragtes nemlig da som udgaaet

af Checkudstederens Konto i Banken og som liggende

til Checkejerens Disposition.

Uden dette Checksystem, benyttet i det umaadelige

Omfang som det er, vilde Pengeomsætningen i de Forenede

Stater aldeles ikke kunne bestrides ved Hjælp af

de i Cirkulation værende Mønter og Pengesedler. Checken

er et absolut nødvendigt Supplement til de egentlige

Penge, og den letter i allerhøjeste Grad og paa mange

Maader Pengeforholdene; den sparer Staten Anskaffelse

af Guld i enorme Kvantiteter til Grundlag af en ellers

nødvendig Seddelcirkulation og er en stor Bekvemmelig-


58

hed for Forretningsfolk, idet den ikke alene er et Be-

talingsmiddel, men ogsaa udgør Bevis for Betalingen,

og Checksystemet burde derfor ogsaa søges indført blandt

og benyttet af Befolkningen i de skandinaviske Lande i

langt større Omfang, end Tilfældet nu er.

Indskud, betalbar mod Check, androg i de Forenede

Stater den 30. Juni 1899:

I Nationalbankerne 2600 Millioner Dollars.

I Statsbankerne 1165 — —

I Trust Kompagnierne 835 — —

Hos private Banker 365 — —

lait... 4965 Millioner Dollars,

og herunder er ikke indbefattet de Beløb, som den ene

Bank havde til Gode hos den anden.

Dette uhyre Beløb danner altsaa Grundlaget for et

cirkulerende Medium, som alene er beskyttet ved Bankens

Aktiver, hvoraf kun 880 Millioner var rede Penge

og Checks, medens Resten, 4085 Millioner, navnlig be-

stod af Udlaan paa Anfordring eller paa kort Tid.

„Clearing-House-Systemet''. Kun meget faa af de

Checks, som udstedes, bliver præsenterede af Check-

Modtagerne i den Bank, paa hvilken de er trukne.

Som Regel afgives Checken af Modtageren til den Bank,

hvori han har Konto, og dens paalydende Beløb bliver

der straks godskrevet ham, idet dets rigtige Indgang

forudsættes.

Bankernes indbyrdes Mellemværende, fremkommet

ved denne Check-Cirkulation, afvikles ved Hjælp af det

saakaldte Clearing-House-System. Et Clearing-House

eksisterer i hver af de større Byer. I New York ejes

det af „the associated Banks of New York City", hvilken

Association omfatter 61 Banker i New York City,

nemlig 43 Nationalbanker og 18 Statsbanker. Hver

Dag efter endt Ekspeditionstid affatter Bankerne Lister

over de af dem den Dag modtagne og paa andre

II


59

Banker lydende Checks, og næste Dags Morgen sender

hver af disse Banker to af sine Assistenter med Listerne

og de deri nævnte Checks til the Clearing-House, hvor

Udveksling af disse Checks og Udfindeise af, hvad hver

enkelt Bank skal betale eller have, finder Sted paa en

meget sindrig og hurtig Maade. De Banker, som skylder,

maa betale inden Kl. IV2 Efterm. til „the Clearing-

House", som fra det Klokkeslet udbetaler Balancerne til

Kreditor-Bankerne.

Ikke alle Banker er Medlemmer af the Clearing-

House-Association, men de, som ikke er det, har som

almindelig Regel truffet Aftale med Medlemmer om at

klarere for dem.

Her er en lille Statistik over Check-Klareringerne i

1900 og i 1901:

Dollars. Dollars.

New York 51,964,588,572 77,020,672,494

Boston 6,299,128,611 7,149,901,648

Chicago 6,811,052,828 7,414,643,569

Philadelphia 4,679,455,332 5,296,823,192

St. Louis 1,656,343,626 2,112,410,079

San Francisco 1,017,115,942 1,134,499,932

Baltimore 1,072,172,396 1,182,838,784

Pittsburg 1,189,590,102 1,544,727,990

Andre Byer. . . 9,867,200,000

1 1,233,708,333

lait. . 84,557,000,000 114,190,000,000

Et i Sandhed svimlende Beløb! For New York By

vil det sige, at den daglige Omsætning af Checks der

andrager omtrent 257 Millioner Dollars. I London er

den daglige Omsætning kun omtrent 165 Millioner

Dollars.


60

Unionens Statsgæld.

De Forenede Staters Gæld androg i Aaret 1857

28^2 Million Dollars. Ni Aar derefter var den stegen

til 2773 Millioner, altsaa en Forøgelse i det forholdsvis

korte Tidsrum af omtrent 2744^/2 Million Dollars I

Denne uhyre Tilvækst skyldtes selvfølgelig Borgerkrigen.

Ved Siden heraf havde Sydstaternes Regering under

dens korte Eksistens paadraget sig en Gæld af over

2000 Millioner Dollars, hvilken Unionsregeringen al-

deles afslog at paatage sig, saa at følgelig Sydstaternes

Kreditorer ganske tabte dette enorme Beløb.

Fra 1866 blev Statsgælden gradvis formindsket,

indtil den i 1891 var nedbragt til 1547 Millioner. Der-

efter steg den atter og androg den 1. November 1900

omtrent 2132^2 Million Dollars. Det tør vistnok an-

tages, at dette var Gældens Kulminationspunkt, og at

den fra nu af vil blive reduceret Aar for Aar.

Gælden inddeles i rentebærende og ikke rentebærende.

Den rentebærende Gæld bestod den 1. November

1900 af:

5 pCt. Laanet, forfalden 1904 36 V2 Million Dollars.

4 „ „ „ 1907 336V2

4 „ „ „ 1925 I62V2

3 „ „ „ 1908 I2OV2

2 „ „ „ 1930 345V2

Talt 1001 V2 Million Dollars.

Den ikke rentebærende Del af Statsgælden androg

1131 Millioner Dollars og bestod i alt væsentligt af

Seddelgæld, hvilken imidlertid delvis var dækket ved

separate Metalbeholdninger, nemlig Guld 398^2 Million

og Sølv 492 V2 Million, saa at den udækkede Stats-


61

gæld kun androg omtrent 390 Millioner Dollars, medens

Skatkamret havde en Kassebeholdning af over

137 Millioner Dollars.

Ved den tidligere omtalte, overordentlig vigtige Lov

af 14. Marts 1900 blev Finansministeren bemyndiget

til at ombytte, saavidt som Obligationsejerne maatte

begære det, Obligationerne for 5 pCt.s Laanet, forfaldent

1904, med 4 pCt.s Laanet, forfaldent 1907, og med 3 pCt.s

Laanet, forfaldent 1908, imod at levere Obligationsejerne

et tilsvarende Beløb af Statsobligationer lydende

paa 2 pCt. Rente, betalbar i Guld 1930, og til endvidere

at betale dem et Vederlag for Ombytningen, svarende

til en Kapitalværdi af Forskellen mellem en Indtægt af

2V4

pCt. af de gamle Obligationer og Indtægten af de

nye Obligationer. Ved den i Overensstemmelse hermed

stedfundne frivillige Konvertering blev de ældre Laan

reducerede med omtrent 313 Millioner Dollars til de

ovenfor angivne Beløb, og nye 2 pCt.s Obligationer —

i daglig Tale kaldet Konsols — udgivet for 3457«

Million Dollars, hvoraf 32V2 Million var Vederlag for

Ombytningen.

De nye 2 pCt.s Konsols noteres for Tiden — April

1902 — paa Fondsbørsen i New York til 109 a 1097,,

hvilket jo er en forbavsende høj Kurs for et 2 pCt.s

Papir, ikke mindst i Sammenligning med Priserne paa

de fineste evropæiske Statsobligationer, og Amerikanerne,

særligt Politikerne, gør meget hyppigt et stort Numer

ud heraf og hævder med stor Svada, at den høje Kurs

afgiver et uomstødeligt Bevis for, at de Forenede Sta-

ters Kredit er af betydelig finere Kvalitet end de evropæiske

Magters Kredit. En saadan Konklusion er dog

urigtig. Unionens Kredit er ganske vist absolut af

bedste Sort, idet det jo er en forsvindende ringe Statsgæld

dette hovedrige Land, med en Nationalrigdom af

omkring 80,000 Millioner Dollars, har i Sammenligning

med de evropæiske Landes Nationalrigdomme og Stats-


62

gæld*); men alligevel betragtes Englands, Frankrigs og

Tysklands Kredit dog uden al Tvivl som hørende til

samme Kategori som de Forenede Staters. Den om-

talte Kursforskel skyldes i Virkeligheden væsentligt

den Omstændighed, at Regeringen har tilsagt Ejerne af

dens Obligationer visse værdifulde Begunstigelser og

Privilegier, som naturligvis forøger Papirernes Værdi.

Nationalbankerne kan saaledes benytte dem som

Basis for deres Seddelemission. Dette Privilegium gør

Obligationerne særlig værdifulde for disse Banker, som

dog kun maa udstede Sedler til et Beløb lig med

Obligationernes Paalydende, naar Markedsprisen er i

det mindste pari; ellers kun til deres Salgsværdi.

Bankerne er derfor interesserede i at holde Prisen over

eller i det mindste til pari. Hertil kommer den Omstændighed,

at Nationalbankerne ved den ovenfor omtalte

Lov af 1900 blev gjort særligt interesserede i Kon-

verteringen, idet den aarlige Skat paa deres Seddel

cirkulation blev nedsat fra 1 pCt. til ^/2 pCt., forudsat

at deres Deposita til Sikkerhed for denne bestaar af

de nye 2 pCt. Konsols. Endelig maa det erindres, at

disse Banker vilde have lidt et Tab — om end kun et

nominelt — ved at indgaa paa Konverteringen, hvis de

*) Hvis man tør stole paa de forhaandenværende statistiske

Oplysninger, stiller Forholdet sig omtrent saaledes:

Nationalrigdom. Statsgæld.

Storbritanien .... 58,000 Mill. DoUars. 3500 Mill. DoUars.

Frankrig 47,500 „ , 6050 „

Tyskland 39,500 „ , 3200 „

Rusland 31,500 , , 3600 ,

Danmark er et af de bedst stillede Lande, idet dets

produktive Aktiver, navnlig Jæmbanernes Værdi — i alt

Fald nominelt — overstiger hele Statsgælden; hvis Danmark

derfor havde sit Jærnbanenet i private Hænder, saaledes

som Tilfældet er her i Amerika, kunde det omtrent

være uden nogensomhelst Statsgæld.


63

ikke havde fikseret Kursen paa de nye Obligationer til

en Størrelse, omtrent svarende til Markedsprisen paa de

ældre Obligationer minus Vederlaget, som Statskassen

betalte for Ombytningen. Kursen paa de nye 2 pCt.

Obligationer var dermed given. Den maatte blive noget

over pari.

Endvidere er Ejere af Statsobligationer fritagne for

at svare Skat af den Del af deres Formue, som be-

staar i disse Obligationer, medens der ellers maa betales

en temmelig betydelig Formueskat. I New York andrager

denne Skat omkring 2^4 pCt. aarlig af Værdien

af Skatteydernes Formue; sidste Aar var den 2,31733 pCt.

for Manhattan og 2,33853 for Brooklyn. Køber en Mand

altsaa en 4 pCt. Jærnbaneobligation, eller anbringer han

sine Penge paa Prioritet til 4 pCt. aarlig Rente, saa

har han at afgive af denne Rente over Halvdelen til

Skattekontoret og har altsaa i Virkeligheden kun en

aarlig Indtægt af ikke en Gang 2 pCt. af sine Midler.

Men denne Skat er han som sagt fritaget for, hvis An-

bringelsen sker i Statsobligationer. At denne Skatte-

frihed forøger Værdien af disse Obligationer, er en

Selvfølge, og den vilde gøre det endnu mere end Til-

fældet er, hvis Skatteloven blev effektivt gennemført,

saa at Objekterne for Beskatningen virkelig ramtes,

men dette maa desværre siges langtfra at være Til-

fældet. Mangfoldige Værdier undgaar ganske Ligningsavtor

i telernes Opmærksomhed, og mange Borgere undslipper

helt eller delvis den dem paalignede Skat ved

at afgive edelig Erklæring om deres Formueforhold.

Skønt det er en ganske almindelig udbredt Mening

iblandt Befolkningen, saavelsom i Pressen, at mangfoldige

af disse Erklæringer umulig kan staa for en

grundig Undersøgelse af vedkommende Formuesforhold,

r««,i^P

en saadan saa godt som aldrig Sted.

De saaledes omtalte, til de amerikanske Statsobli-

ner knyttede Begunstigelser har naturligvis kun


64

og det er derfor aldeles indlysende, at ingen udenlandsk

Kapitalist vil betale mere for de amerikanske end for

første Klasses evropæiske Statsobligationer.

De enkelte Stater giver en lignende Skattefritagelse

for de Obligationer, som de udsteder, og det samme

gælder Kommunerne. Dog gælder selvfølgelig Skattefritagelsen

i saa Tilfælde kun for de i vedkommende

Stat eller Kommune boende Obligationsejere.


PENGEINSTITUTERNE

i de Forenede Stater inddeles i Bankerne — Nationalbankerne

og Statsbankerne — , Trust Kompagnierne,

Sparekasserne, Bygge- og Laaneforeningerne og Priori-

tetslaans Kompagnierne (the mortgage companies). Kre-

ditforeningerne er vidt forskellige fra dem, vi kender i

Danmark og det evropæiske Kontinent. Forskellige

Forsøg paa at oprette saadanne Institutioner efter evropæisk

Mønster har forgæves været gjort. Jordbunden

^ynes ikke at være moden eller egnet derfor. Udlaan

mod Pant i fast Ejendom sker i Almindelighed kun

mod Opsigelse eller paa kort Tid — fra 1 til 5 Aar —

og disse Udlaan besørges af Sparekasserne, Trust Kom-

pagnierne, Assurance-Anstalterne, særlig Livsforsikringsselskaberne,

og af Prioritetslaans Kompagnierne samt

af private.

Bankvæsenet.

Bankforretningerne besørges af Nationalb.-nikrFiie,

Statsbankerne, Trust Kompagnierne og de privalt- Han-

ierer. Nationalbankerne sorterer under den federale

ing, medens de paagældende Staters Regeringer

Jurisdiktion over de andre Pengeinstituter.

Fischer-Hansen: Fra Amerik«. ^


66

I. Nationalbankerne. Oprettelsen af disse blev til-l

ladt ved Lov af 25. Februar 1863. Hensigten var at

skabe Institutioner, som kunde udstede Pengesedler paa

Basis af Statsobligationer. Disse Sedler ønskede man

skulde fortrænge de eneste den Gang eksisterende, men

ikke videre ansete Pengesedler, som var udstedt af

Banker, oprettet under de forskellige Staters Love (d. v. s.

Statsbanker), og det anførtes, at et mere ensartet Pengeseddelsystem

derved vilde blive etableret, og at den

Omstændighed, at Pengesedler, sikrede ved Statsobliga-

tioner, blev bragt i Cirkulation rundt omkring i alle

Staterne, vilde bibringe Borgerne en Interesse i at be-

skytte Unionen, saa at dens Regering kunde være i

Stand til at opfylde sine Gældsforpligtelser. Den mest

paatrængende Grund for Oprettelsen af disse Banker

var dog Ønskeligheden, for ikke at sige Nødvendig-

heden, af at skabe et Marked for Statsobligationerne,

hvilke paa Grund af den herskende Borgerkrig og Statskassens

udtømte Tilstand var vanskelige at afsætte paa

nogenlunde rimelige Vilkaar.

Loven af 25. Febr. 1863 blev allerede 3. Juni 1864

afløst af en Lov, som kaldes „the National Bank Aet", og

denne er atter flere Gange bleven ændret, sidst ved den

vigtige Lov af 14. Marts 1900.

Lovgivningen sætter ingen Grænser for Antallet af

Nationalbanker, som maa oprettes. Fem, eller flere

end fem. Personer har Ret til at etablere en Nationalbank

naarsomhelst og hvorsomhelst i de Forenede Sta-

ter. Der stilles ingen specielle Fordringer til Stifterne,

hverken i pekuniær eller borgerlig Henseende; men

derimod maa Direktørerne være Borgere i de Forenede

Stater, og hver af dem maa være Ejer af 10 Aktier

paa 100 Dollars Stykket. Aktiekapitalen maa ikke være

under 25,000 Dollars i en Plads eller By paa ikke over

3000 Indbyggere, 50,000 Dollars i en By paa ikke over

6000 Indbyggere, 100,000 Dollars i en By, som har

over 6000, men ikke over 50,000 Indbyggere, og 200,000


67

Dollars i enhver By, som har over 50,000 Indbyggere.

En Nationalbanks Bevilling (the charter) gives kun for

20 Aar, men Fornyelse opnaas let af Kongressen.

Før en Nationalbank begynder sin Virksomhed,

maa dens Stiftere i Unionens Skatkammer deponere

Statsobligationer lydende paa mindst 50,000 Dollars,

hvis Bankens Aktiekapital er over 150,000 Dollars, ellers

maa Depotet andrage en Fjerdedel af Aktiekapitalen.

Dette Depositum skal gøres af enhver Nationalbank,

enten den har i Sinde at udstede Pengesedler eller ikke.

Det kan imidlertid benyttes som Sikkerhed for Seddeludstedelsen.

Reglerne herom er omtalt i Kapitlet om

Mønt- og Pengevæsenet; her skal blot anføres, at Loven

oprindelig kun tillod Udstedelse af Pengesedler til et

Beløb svarende til 90 pCt. af Obligationernes Paalydende,

men at Loven af 14. Marts 1900 forandrede denne Bestemmelse

til 100 pCt.

Foruden at udgive Pengesedler er det tilladt Nationalbankerne

at diskontere og negotiere Veksler og

andre Gældsbeviser, at modtage Pengedeposita, at købe

og sælge Mønt, Metal i Masse og udenlandske Veksler,

og at udlaane Penge mod personlig Sikkerhed. De

maa derimod ikke udlaane mod Pant i fast Ejendom

eller erhverve fast Ejendom uden til eget Brug. Dette

Forbud er selvfølgelig motiveret ved Ønskeligheden af,

at Bankernes Aktier udelukkende skal bestaa i let

realisable Værdipapirer. De maa derfor heller ikke

give Laan paa deres egne Aktier, heller ikke købe eller

være Ejere af saadanne Aktier, medmindre en slig

Transaktion er nødvendig for at forebygge Tab paa et

tidligere kontraheret Udlaan. De under saadanne For-

hold erhvervede Aktier skal Banken atter sælge inden

6 Maaneder. Det er endvidere forbudt at udlaane over

en Tiendedel af Bankens Aktiekapital til en enkelt Perm,

Firma eller Aktieselskab.

^H Aktionærerne hæfter ikke alene me


68

ved Bankens Stiftelse og Resten i 10, eller færre, maanedlige

Afdrag — , men enhver Aktionær er pligtig til, om det

gøres fornødent til Dækning af Bankens Kreditorer, at

indbetale paa Anfordring et lige saa stort Beløb som

hans Aktiebeløb.

Dividender maa erklæres halvaarligt ud af Netto-

overskudet, hvoraf imidlertid 10 pCt. skal henlægges,

til Overskudsfondet (the surplus fund), indtil dette har

naaet en Størrelse af en Femtedel af Aktiekapitalen.

Nuomstunder er det meget almindeligt, i al Fald i de

større Byer, for at give Anseelse at begynde nye Banker

og Trustkompagnier med en „surplus fund" ligesaa

stor, eller dog halv saa stor som Aktiekapitalen. Subskriptionen

omfatter altsaa baade Aktiekapital og Over-

skuds- eller Reservefond.

Kontrollen med disse Banker er henlagt under en

Embedsmand, kaldet „the comptroUer of the currency".

Han har Ret til, saa ofte han maatte anse det nødvendigt

eller formaalstj enligt, paa vedkommende Banks

Bekostning at foretage eller lade foretage en grundig

Undersøgelse af Bankens Affærer og har tillige Ret til

at afhøre Bankens Embedsmænd og Kontorpersonale.

Denne Undersøgelse bliver i Regkn foretaget to Gange

aarligt. I det mindste fem Gange aarligt skal Bankerne

til nævnte Embedsmand indsende Indberetning om deres

Status i den Form og til de Tider, som han foreskriver.

Rigtigheden af Indberetningerne skal edelig bekræftes af

Bankens Præsident eller ogsaa af Kassereren, hvem Loven

betragter som Bankens eksekutive Embedsmand,

og Indberetningen maa attesteres i det mindste af tre

af Direktørerne. Statusberetningerne skal tillige offent-

liggøres.

Bank-Inspektøren eller Kontrolløren, eller hvad man

nu paa Dansk vil kalde Statens nævnte Embedsmand, har

Ret og Pligt til at fordre, at en Bank skal sættes under

Administration og Likvidation (receivership), naar den

er insolvent, eller naar dens Kassebeholdning („the


69

lawful money reserve", hvilken skal blive omtalt nedenfor)

er bleven reduceret under det lovbestemte Minimum,

naar Banken afslaar at indløse sine egne Pengesedler,

eller naar en Del af Aktiekapitalen er tabt og

Aktionærerne ikke paa Forlangende restituerer samme.

Ingen Nationalbank maa have Forretningslokale

paa mere end ét Sted. Oprettelsen af Filialer, enten i

den samme By eller paa andre Steder, er ikke tilladt.

Sporgsmaalet om Oprettelsen af saadanne har hyppigt

været fremme til Drøftelse, og for Tiden er der et Lovforslag

— det saakaldte Fowierske — i Repræsentant-

huset, som gaar ud paa at tillade Bankfilialer over hele

Landet. Stemningen i saa Henseende er imidlertid

meget delt. I Østen er den vistnok overvejende for

Bankfilialer, medens de andre Landsdele modsætter sig

denne Bankpolitik, som i Evropa har vist sig saa klog

og fordelagtig for alle Parter. Modstanden er nærmest

bygget paa Frygt for, at de store Banker i Østen —

— særlig i New York City — skal ødelægge de lokale

Banker, og for at en gigantisk Bank-Trust vil blive

Resultatet, og denne Frygt synes langtfra at være uden

Berettigelse. De store østlige Banker kan uden Tvivl

drive Filialer betydeligt billigere, end de lokale Banker

kan administreres, og er derfor i Stand til at underbyde

de lokale Banker med Hensyn til Laanevilkaar. Stati-

stiken viser, at Administrationsomkostningerne i ti af

de største Banker i New York City, sammenlignet med

Laanene, beløb sig til 1,68 pCt., men i ti Banker i Ny

England, hver med en Aktiekapital af 100,000 Dollars,

derimod til 3,94 pCt., i ti Banker i Iowa og Nebraska,

hver med en Aktiekapital af 50,000 Dollars, til 5,35 pCt.

og i ti Banker i forskellige Dele af Landet, hver med

en Aktiekapital af 25,000 Dollars, endog til 7 pCt. Man

maa undre sig over, at disse Smaabanker overhovedet

kan eksistere, og det er klart, at Laantagerne maa biede,

saa det kan blive til noget.

Selvfølgelig søges Forbudet mod Oprettelsen af


70

II

Bankfilialer omgaaet — ganske som Tilfældet er her i

Amerika med næsten alle andre Forbud — ; hyppigst

ved at Store Aktionærer i en Bank erhverver „the controlling

interest" (Majoriteten af Aktierne, saa at de

kan styre Banken, som de lyster) i andre Banker, og .

man behøver ikke at være en stor Profet for at kunne

forudsige, at en ikke fjærn Fremtid vil se enkelte af

Multimillionærerne have fuldkommen Haand- og Halsret •;

over, i det mindste, de ledende Banker i alle større

Byer i Unionen." /

Enhver Nationalbank i en af de i Kapitlet om >

Mønt- og Pengevæsenet omtalte 16 Byer, hvilken i denne '

Forbindelse kaldes reserve cities, skal altid have en

Kassebeholdning (a reserve) af mindst 25 pCt. af sit

Deposita. Af denne Kassebeholdning, som kaldes „the

lawful money reserve", er det dog tilladt, at Halvdelen ,

maa bero enten i New York, Chicago eller St. Louis,

hvilke Byer kaldes central reserve cities. Det Deposi-

'

tum af „lovlige" Penge, stort 5 pCt. af Bankens Penge-

seddelcirkulation, som altid skal være til Stede i Stats-

kassen, maa medregnes til Kassebeholdningen. I

Nationalbanken udenfor de nævnte 16 Byer maa „the

lawful money reserve" mindst være 15 pCt. af Indlaanene,

^/g deraf maa dog bestaa i Tilgodehavender

hos Nationalbanker i de 16 Byer. Hvis Reserven gaar

ned under det lovbestemte Minimum, maa Banken ikke

gøre Udlaan eller købe andre Veksler end Sigt-Veksler,

heller ikke erklære Dividende, før Reserven atter er

bragt op til den lovlige Størrelse, og sker en saadan

Restitution ikke inden 30 Dage efter, at Bankinspektøren

har givet Banken Tilhold i saa Henseende, kan

han forlange Banken taget under Administration. i|

Nationalbankerne driver omtrent den samme Virksomhed

som de danske private Banker; de giver dog

ingen Rente af de Indskud, som deres Kunder gør,

men derimod nok af, hvad Trust Kompagnier og

udenbys Banker maatte have indestaaende hos dem,


71

og Indskudene er alle af én Slags, nemlig betalbare

paa Anfordring. Bankerne deltager ikke i Negotiering,

Overtagelse eller Subskriptionsudbydelse af Korporations-

laan eller Aktiekapitaler. Denne enorme og yderst

profitable Virksomhed synes udelukkende at være for-

beholdt de private Bankhuse. Ligesom de danske private

Banker, men modsat Nationalbanken i København,

har de Ret til at nægte at modtage Deposita. Denne

Ret benytter de naturligvis ikke i Almindelighed, men

paa den anden Side aabner de som Regel ingen Konto,

førend vedkommende stiller tilfredsstillende Refe-

rencer.

Mange af Nationalbankerne rundt i Landet er af

Finansministeriet bestemt til at modtage som Depositum

Oppebørslerne fra Unionens Embedsmænd, og Stats-

kassen har paa den Maade en meget betydelig Del af

sin Kassebeholdning anbragt. Den 1ste December 1901

var saaledes deponeret over 112 Millioner Dollars.

For at faa disse Penge betroet maa vedkommende

Bank imidlertid indlevere til Statskassen, som særlig

Sikkerhed, Statsobligationer, hvis Paalydende i al Fald

ikke maa være ringere end Summen af de Penge, Stats-

kassen til enhver Tid har indestaaende dér.

Da Loven af 14. Marts 1900 udkom, var Antallet

af Nationalbanker 3617, med Aktiekapitaler til Beløb af

616,308,095 Dollars, Statsobligationsdeposita 244,611,570

Dollars og Seddelcirkulation 216,374,795 Dollars. Den

31. Juli 1901 var Antallet imidlertid steget til 4217,

med Aktiekapitaler til Beløb 659,556,695 Dollars, Obli-

gationsdeposita 329,346,430 Dollars og Seddelcirkulation

327,039,373 Dollars. Denne enorme Tilvækst af 600

nye Banker i en saa kort Tid — noget over et Aar —

skyldes flere Begunstigelser, som blev givet Bankerne

ved bemeldte Lov, bl. a. Forøgelse af Scddelemissions-

retten fra 90 til 100 pCt. af Statsobligationernes Paa-

lydende og Reduktion af Seddelcirkulations-Skatten fra


V2 til V4

72

pCt. halvaarlig, naar denne Cirkulation er

baseret paa de nye 2 pGt.s Konsols.

Som forhen omtalt andrager den rentebærende

Statsgæld omtrent 1000 Millioner Dollars, og der eksisterer

følgelig fremdeles et anseligt Materiale for Op-

rettelse af flere Banker og for Forøgelse af Nationalbankseddelmassen

; men dette Materiale er dog i den

sidste Tid blevet reduceret en Del ved Unionsregerin-

gens vedblivende Indkøb i det aabne Marked af sine

Obligationer, og der er al Sandsynlighed for, at disse

Indkøb vil blive fortsat, da Statsregnskabet stadig viser

betydeligt Overskud, og da Stemningen iblandt den

overvejende Del af Befolkningen utvivlsomt er for en

gradvis Betaling af Obligationsgælden. Det hører derfor

ikke til Umulighederne, at man i en ikke fjærn Fremtid

oplever det Særsyn, at de Forenede Staters Regering

præsenterer sig for det gældbetyngede og bestandig

laanende Europa som ganske frigjort for Obligations-

gæld. Samtidigt med en saadan enestaaende Begivenhed

i Finansverdenen vil Nationalbankernes Pengesedler

rimeligvis forsvinde, thi da Emissionsmonopolet langtfra

er populært, er der næppe Sandsynlighed for, at Kongressen

kan formaas til at samtykke i at give et andet

Grundlag for Seddelemissionen.

Om det er god Finanspolitik at paalægge Borgerne

om end kun gennem indirekte Beskatning —

saa høje Afgifter, at Statskassen fyldes til Overflod —

i Tidsrummet fra 1. Juli 1899 til 1. September 1901

er saaledes opsamlet et Overskud af ikke mindre end

162 Millioner Dollars — eller om det ikke var bedre,

som John Stuart Mill, og med ham D. G. Monrad,

sagde, at lade Pengene forblive i Borgernes Lommer,

hvor de antages at kunne yngle bedre end i Statskassen,

er det imidlertid ikke her Pladsen at drøfte.

Den ugentlig udkommende summariske Beretning

om New Yorker Bankernes Tilstand imødeses med megen

Interesse i Finanskredse, og den har en ikke ringe


73

Indflydelse paa Fondsbørsen*). Særlig lægges der megen

Vægt paa Reservens Størrelse, om end ikke saa meget

i den seneste Tid, efter at Trust-Kompagnierne er

bleven saa stærke Rivaler af Bankerne, idet Trust-Kom-

pagnierne ikke er pligtig at holde nogen Reserve**).

En betydelig Reduktion deraf og Nærmelse til det foran

omtalte Minimum af 25 pCt. af Indskudene, profeterer

Pengeknaphed og Forhøjelse af Rentefoden for Laan

paa Anfordring, de saakaldte call loans. Disse Laan

benyttes i et uhyre Omfang, grundet paa den Maade,

•) En af de sidste Ugeberetninger, omfattende 43 Nationalbanker

og 18 Statsbanker med Aktiekapitaler tilsammen

83,622,700 Dollars og Overskud tilsammen 100,419,000 Dollars,

saa saaledes ud:

Udlaan 857,960,200 DoUars

Indskud 910,869,800

Seddelcirkulation 31,856,100

Mønt 163,618,200

Pengesedler 71,990,600

Da de to sidste Beløb danner „Reserven",

som følgelig andrager 235,608,800 „

og da den lovbestemte Reserve skal andrage

25 pGt. af Indskudene, altsaa 227,717,450

saa var der følgelig ikkun 7,891,350 Dollars

mere i Reserven end absolut nødvendigt.

*) Dette Misforhold har forøvrigt Komiteen for New York

Clearing House nu raadet Bod paa, idet den har fore-

skrevet, at de Trust-Kompagnier, der herefter tillades at

afvikle (klarere) deres Check Mellemværende gennem en

af de Banker, som hører til Clearing House Associationen,

skal have en saadan Reserve i Penge, som Komiteen bestemmer.

Rimeligvis vil Komiteen forlange en Reserve

af samme Størrelse som den, Nationalbankerne ifølge Lovgivningen

skal holde. I denne Forbindelse skal anføres,

at ihvorvel det kun er foreskrevet, at Statsbankerne skal

holde en Reserve af 15 pCt, saa forlanger Clearing House

Komiteen, at de Statsbanker, der klarerer gennem el Medlem

af the Clearing House, skal holde en Pcngc-Hcscrvc

af Z5 pCt. af deres Indskud, altsaa den samme som Nationalbankerne

skal holde.


74

hvorpaa Transaktioner som Regel foregaar paa Fondsbørsen.

Medens næsten alle Forretninger i Aktier paa

de ledende evropæiske Børser sker paa Tid, bliver nemlig

saa godt som alle Køb og Salg af Aktier paa Fondsbørsen

her (New York Stock Exchange), ligesom de

københavnske Fondsbørstransaktioner, afgjort den følgende

Dags Eftermiddag, inden Kl. 2^4 ved fuld Betaling

af de købte Aktier og Aflevering af disse. Denne

Forretningsgang virker dog ikke i mindste Maade hæmmende

paa Børsspekulationen, som utvivlsomt florerer

her i langt større Udstrækning end noget andet Sted i

Verden; men den nødvendiggør Optagelsen af de

nævnte call loans. I Almindelighed er Køberne nem-

lig ikke i Stand til, eller det passer dem ikke,

fuldt ud at betale Købesummen for de købte Aktier,

og Mæglerne maa derfor udrede Betalingen med Undtagelse

af den ringe Del af Købesummen, som Kunden

selv skaffer og som sædvanligvis kun andrager 10 pCt.

af Aktiernes Paalydende. Det er indlysende, at en

Mægler ikke som Regel kan udrede af sine egne Midler

de saaledes nødvendige store Summer, og han tvinges

derfor til at optage Laan, hvilke faas paa Anfordring

mod at stille de købte Aktier som Haandpant,

og hyppigst opnaas i Nationalbankerne som de ledende

Pengeinstitutioner. Saadanne Laan (call loans) tilbage-

betales i Almindelighed først, naar de haandpantsatte

Aktier atter sælges; men dersom der opstaar Pengeknaphed,

eller den før omtalte Reserve reduceres for

meget, saa bliver mange af Laanene indkaldte, hvilket

atter tvinger Spekulanterne til enten at sælge Aktierne

eller at byde større Rente for Laanene. At en saadan

Situation bringer Nedgang i Aktiekurserne, er en Selv-

følge. Rentefoden af disse Laan varierer fra Dag til

Dag. Gennemsnitsrenten har i de seneste Aar andraget

omkring 4 pGt. pro anno, men under urolige Børsforhold

eller under Pengeknaphed stiger Raten pludseligt

og betydeligt for atter i Løbet af den næste Dag eller

II


75

Time at komme ned til en mere normal og rimelig

Størrelse. Da Loven fritager disse „call loans" fra

den ellers faste Regel, at ingen maa tage mere end

6 pCt. i

ret ved

aarlig Rente — hvad enten Laanet er sik-

Pant eller ikke — , naar Laanet er mindst

5000 Dollars, er det ikke sjældent, at de Millionærer,

som

Høst

ligger med store disponible Midler, gør

ved saadanne Lejligheder. En Rente af

en rig

10— 20

pCt. pro anno er langt fra sjælden; undertiden gaar

den op til 50 pCt., ja endog højere.

Af den følgende Sammenligning mellem nogle af

de største Nationalbanker her og de private danske

Banker vil det ses, at Indlaanene i de amerikanske

Banker er langt større end i de danske Banker i Forhold

til Aktiekapitaler og Overskud, samt at ogsaa

Reservefondene i de amerikanske Banker er langt be-

tydeligere end i de danske Banker.

Navn

irst Nat. Bank N.

York

-at. City Bank

Park Nat. Bank ....

Hanover Nat. Bank

hemical Nat. Bank

I irst Nat. Bank Chi-

cago

^ommercial Nat.

Bank Chicago

i'hiladelphia Nat.

Bank

ourth Street Nat

Bank Philadelphia

es Q Q

c 3

10

2 §*

o ^2 ?J=5

« o

c ^

Uh <

>

(30 a U

hl ~

es

^1

2 • ^

o. « a,

{g


Navn

76


77

kulation, idet de næsten altid befinder sig paa faa og

faste Hænder.

II. Statsbankerne. Hver Stats Lovgivning inde-

holder Regler for Oprettelsen af Banker indenfor vedkommende

Stats Grænser og under Kontrol af den

paagældende Stat. Banker, oprettet paa Basis deraf,

kaldes Statsbanker (state banks). Lovgivningen ved-

rørende disse Banker er vel noget forskellig i de forskellige

Stater, men Hovedpunkterne er dog de samme,

og her skal derfor kun omtales Bestemmelserne om

Statsbankerne i New York Stat.

Fem, eller flere end fem. Personer har Ret til at

etablere en Statsbank. Aktiekapitalen maa ikke være

under 50,000 Dollars i Byer op til 30,000 Indbyggere

og ikke under 100,000 Dollars i større Byer. Aktionærerne

er ansvarlige som Aktionærerne i Nationalbanker.

Den under Afsnittet om sidstnævnte Banker

omtalte „lawful money reserve" er for Statsbankerne

fastsat til 15 pCt. i Byer over 800,000 Indbyggere og

til 10 pCt. i alle andre Byer. Halvdelen af Renterne

maa bestaa i Indskud i andre Banker eller Trust-Kom-

pagnier i New York Stat, havende en Aktiekapital at

mindst 200,000 Dollars og approberet af „the superintendent

of banks", til at være Modtagere af saadanne

Deposita. „The superintendent of banks" er Titlen

paa den Embedsmand, som af Staten udnævnes til at

holde Kontrol med disse Banker. Han er pligtig til at

undersøge Bankerne mindst én Gang aarligt, og Ind-

beretninger til ham om Bankernes Status skal indgives

hvert Kvarfal. Han fastsætter hver Gang, paa hvilken

Dag Balancen skal tages.

Statsbankerne har ganske vist ligesom Nationalbankerne

Seddelpenge-Emissionsret; men i 1865 anordnede

Unionsregeringen, at disse Banker skulde be-

tale en aarlig Afgift til Unionen af 10 pCt. af Belebet

af de cirkulerende Sedler. Dette skele for at frem-


78

tvinge Indkaldelse af de den Gang cirkulerende Sedler

og for at forhindre Udgivelsen af nye, idet man ønskede,

at Pengesedler, baseret paa Statsobligationer, alene

skulde udstedes af Nationalbankerne. Da et direkte

Forbud i saa Henseende vilde kollidere med den de

enkelte Stater tilkommende Lovgivningsmyndighed,

valgte man at paalægge Statsbankerne den nævnte store

Afgift, hvilket i Realiteten havde ganske den samme

Virkning som et direkte Forbud. Ingen Statsbank ud-

steder derfor Pengesedler.

Naar undtages et Depositum af 1000 Dollars, som

hver Statsbank har indlevere til Staten som Sikkerhed

for, at den punktlig vil opfylde Banklovens Bestem-

melser, har Statsbankerne intet Depositum at stille.

Det er selvfølgelig forbudt en Statsbank at kalde

sig Nationalbank. Heller ikke maa den kalde sig Sparekasse

eller modtage egentlige Sparekasseindskud. Det

er den ogsaa forbudt at yde Prioritetslaan. Derimod

er det tilladt Statsbankerne at have Filialer. De maa

udføre almindelige Bankforretninger, og deres Virksomhed

falder i alt væsentligt sammen med Nationalbankernes.

Indlaanene i Statsbankerne andrager om-

trent 1200 Millioner Dollars.

Her er en Liste over nogle faa af de mest bekendte

Statsbanker i New York City:


79

Indskuddene i Statsbankerne i New York City

beløb sig ved Udgangen af 1901 til 194 Millioner

Dollars.

III. Trust Kompagnierne. Bankloven for New York

Stat giver følgende Definition af „Trust Company'':

^Ethvert Aktieselskab, oprettet med det Formaal at

modtage og udføre saadanne „Trusts", som lovligen

maatte blive betroet det; at handle som „trustee" i de

lovbestemte Tilfælde og at modtage Deposita af Penge

og andet rørligt Gods; at udstede Recepisser herfor,

samt at udlaane Penge mod Sikkerhed i fast Ejendom

og rørligt Gods." Ordet „trust", brugt i den ovennævnte

Forbindelse, kan man næppe give en tyldestgørende

Oversættelse paa Dansk. Verbet to trust betyder

at betro, at stole paa, og det nærmeste Ord

maatte vel derfor nok være „Tillidshverv". „Trustee"

kaldes i Almindelighed den, til hvem noget betros i

Forvaring. Man maa endelig ikke forveksle Trust-

Kompagnierne med de saakaldte „trusts", som hyppigst

i Danmark kaldes Ringe, Syndikater, Karteller, men

som i Virkeligheden ikke er andet, end hvad de større

danske Aktieselskaber, sammensatte af mange smaa, er.

Disse „trusts" skal blive nærmere omtalt i et senere

Kapitel.

Af den anførte Definition vil det ses, at man har

givet Trust-Kompagnierne et overmaade stort Virkefelt.

I Danmark er alle de Forretninger, som sorterer under

dem, fordelte mellem Overformynderiet, Nationalbanken,

Sparekasserne, private Banker og Sagførerne. En Institution

som det danske Overformynderi er ganske

ukendt her. Umyndiges Midler forvaltes af Værgen

med Skifterettens Billigelse, og hyppigt lader Værgen

et Trust-Kompagni besørge disse Forretninger for sig.

Mange gifte Kvinders Særformuer — og Særformuer er

meget almindelige i Ægteskabsforholdene — bestyres

af Trust-Kompagnierne, ligesom ogsaa de Midler, en


80

Testator bestemmer skal sættes fast til Rentenydelst

for Arvinger eller Legatarer, i Almindelighed overgives

et Trust-Kompagni til Forvaltning. Trust-Kompagnierne

optræder hyppigt som Eksekutorer og Administratorer

af Dødsboer og af umyndiggjortes Formuer,

ligesom de hyppigt bestyrer fraværendes Formuer —

og Antallet af rige Amerikanere, som opholder sig aare-

vis i Evropa, er jo legio.

Penge, som indkommer til Skifteretterne, indsættes

af disse i Trust-Kompagnier, indtil Udbetalingen kan

foregaa. I Tilfælde af Proces, vedrørende Tvistigheder

om Ejendomsretten til en vis Sum Penge, bliver Be-

løbet deponeret i et Trust-Kompagni, indtil endelig Af-

gørelse kan finde Sted.

Naar et Aktieselskab eller andet Selskab ønsker at

optage et Obligationslaan, sker det i Reglen paa den

Maade, at visse Bankhuse paatager sig at købe Obligationerne

i den Hensigt at udbyde dem til Salg ved

offentlig Subskription. Naar den i saa Henseende fornødne

Overenskomst er bragt i Orden, udsteder Aktie-

selskabet en Obligation for det samlede Laan til et

Trust-Kompagni, som i et saadant Tilfælde kaldes en

„trustee", og som derpaa udsteder og udleverer Partialobligationerne.

Trust-Kompagniet, som altsaa danner

det nødvendige Led mellem Aktieselskabet og det obligationskøbende

Publikum, og som, saalænge Laanet

eksisterer, optræder som Obligationsejernes Repræsen-

tant, modtager i de fastsatte Terminer Renterne fra

Aktieselskabet og distribuerer dem atter iblandt Obligationsejerne.

For mange Trust-Kompagniers Vedkommende

her i New York og i de større Byer udgør

denne Virksomhed en ligefrem kolossal Forretning. Et

ligesaa omfattende Arbejde har Trust-Kompagnierne

som Registratorer af Aktier og Obligationer og som

„transfer agents". Medens Aktier og Obligationer i

Danmark overleveres af Sælger til Køber, foregaar

Omsætningen hér paa den Maade, at Aktiebrevet, eller


81

rettere Certifikatet for et vist Antal Aktier (shares),

annulleres, og n}^ Certifikat udstedes hver Gang, Ak-

tierne skifter Ejer. Alle slerre Aktieselskaber engagerer

Trust-Kompagnier til at udføre det i saa Henseende

fornødne. Da Omsætningen i Aktier og Obligationer

paa New York Fondsbørs i 1900 androg over 14,409

Millioner Dollars og i 1901 endog beløb sig til 27,557

Millioner Dollars, vil det forstaas, hvilket uhyre Arbejde,

der for Trust-Kompagnierne er forbundet med

denne „transfer" -Virksomhed.

Ved Konsolidation af Aktieselskaber benyttes Trust-

Kompagnier som Led mellem Aktionærerne i de gamle

Selskaber og Stifterne af det nye Selskab. De gamle

Aktionærer indgaar en Overenskomst, hvorefter de deponerer

deres Aktiebrb^^e i et eller andet Trust-Kompagni,

hvor Stifterne ai det nye Selskab altsaa kan

erholde disse Aktier, saasnart de afleverer til Trust-

Kompagniet Aktier i det nye Selskab, dannet saaledes

som lovet i Kontrakt og Prospektus.

Trust-Kompagnier benyttes ogsaa ved Reorganisa-

tioner af Aktieselskaber. Obligationer af Aktiebreve

deponeres til Ombytning med de nye, saasnart Reor-

ganisationen er bragt i Orden.

Indskud modtages af Trust-Kompagnierne enten

paa Tid — i Lighed med Sparekasserne — eller paa

Anfordring mod Check — i Lighed med Bankerne. Af

de Beløb, dog ikke under 100 Dollars, som et Trust-

Kompagni skylder i Egenskab af Eksekutor, Admini-

strator, Værge eller Kurator, eller som er indsat af

Retterne, skal betales en Rente af 2 pCt. aarligt, hvilket

ogsaa er den sædvanlige Rentefod for Indskud, betalbare

mod Check.

Trust-Kompagnierne paatager sig forøvrigt næsten

Clinære Bankforretninger; mange af dem giver

Kreditbreve og sælger Veksler til alle større

i alle Verdensdele. Dog maa de ikke diskontere

:-Hansen: Fra AmoiJuL "


82

Veksler, og de vil som Regel afslaa at befatte sig med

Inkassationen af merkantile Checks, hvilken Virksomhed

naturligvis sorterer under Bankerne.

Intet-Trust Kompagni i New York maa have en

Aktiekapital under 500,000 Dollars. I Byer i New York

Stat paa over 100,000 Indbyggere, men ikke over 250,000

Indbyggere, maa Aktiekapitalen være mindst 200,000

Dollars, i Byer med et Indbyggerantal mellem 25,000

og 100,000 maa den være mindst 150,000 Dollars, og i

Byer, som har et Indbyggerantal, der ikke overstiger

25,000, maa Aktiekapitalen være mindst 100,000 Dollars.

Aktiekapitalen skal indbetales fuldt ud og i Kon-

tanter.

Tretten eller flere Personer vil af „the superinten-

dent of banks" faa Tilladelse til at oprette et Trust-

Kompagni, men kun dersom de har indgivet Erklæring

om, at de er villige til at være Direktører af Kom-

pagniet, og kun hvis bemeldte Embedsmand finder, at

Stifterne egner sig til at udfylde Stillingen som Direk-

tører, samt hvis han skønner, at det vil være til det

offentliges sande Tarv, at en saadan Institution etableres.

Tilladelsen vil ikke blive givet, hvis han formener, at

der ingen Sandsynlighed er for, at den paatænkte In-

stitution vil blive i Stand til at opnaa nogen væsentlig

„Trust" -Forretning, ligesaa lidt naar det klart fremgaar,

at det navnlig er en Bankforretning, som tilsigtes.

Tilladelsen gives ikke for længere Tid end 50 Aar,

og Bekendtgørelse i Bladene maa ske i 4 Uger, før

Inkorporationerne kan tilstedes. Til den nævnte Embedsmand

maa indsendes en Liste over Aktionærerne,

med Angivelse af det Antal Aktier, hver af dem har,

ligesom der ogsaa, førend Forretningen begynder, maa

indleveres til ham de Forenede Staters Obligationer

eller Obligationer, udstedte af New York Stat, til et

Beløb af 10 pGt. af det paagældende Trust-Kompagnis

Aktiekapital, dog ingensinde mindre end 20,000 Dollars.

Obligationerne skal være transporterede til bemeldte

I


83

Embedsmand og skal af ham holdes som speciel Sikkerhed

for Trust-Kompagniets Depositorer og Kreditorer.

Depotets Størrelse skal stedse bevares, og Trust-Kom-

pagniet er følgelig pligtig til at erstatte det, hvis det

nogensinde maatte forsvinde.

Status-Indberetninger skal indgives til Superinten-

denten halvaarlig i Januar og Juli.

Med Hensyn til Udlaan bemærkes, at det er et

Trust-Kompagni tilladt at anbringe sin Aktiekapital

mod 1ste Prioritet i fast Ejendom indenfor halv Vur-

dering, samt i New York Stats og Kommunes Obliga-

tioner. Penge, indskudt i Trust-Kompagnier, maa an-

bringes paa samme Maade eller med saadan real eller

personlig Sikkerhed, som maatte findes fyldestgørende,

men Kompagniet maa dog ikke have Aktier i noget Aktie-

selskab for mere end 10 pCt. af sin egen Aktiekapital.

Intet Trust-Kompagni maa, direkte eller indirekte, udlaane

til nogen af sine Direktører eller Embedsmænd mere

end 10 pCt. af Aktiekapitalen og ingensinde uden Sam-

tykke af Flertallet i Bestyrelsen.

I Tilfælde af Trust-Kompagniets Fallit skal ^trust-

fund debts", d. V. s. Penge, som det skylder i Egen-

skab af Eksekutor, Administrator, Værge eller Kurator,

fortrinsvis dækkes. Lovgivningen fritager den Eksekutor,

Administrator, Værge eller Kurator, som i denne Egen-

skab har indsat Midler i et Trust-Kompagni, for et-

hvert videre Ansvar, medens en saadan Fritagelse ikke

gives, hvis Midlerne er indsatte i en Bank.

Trust-Kompagni Institutionen er af temmelig ny

Oprindelse, men har vundet saa stor Popularitet og

Udbredelse, at den nu udgør et overmaade vigtigt og

mægtigt, ja et aldeles uundværligt Led af F'orretnings-

livet i de Forenede Stater. Disse Kompagnier er i

jnange Retninger betydelig gunstigere stillede end Ban-

Lerne, baade National- og Statsbankerne; de er saaledes

ritaget for at holde nogen bestemt Kassebeholdaing

6*


84

eller Reserve, hvilket Bankerne, som ovenfor omtalt, er

forpligtede til; de maa oprette Filialer, hvilket er forbudt

Nationalbankerne, og de maa anbringe deres Penge

mod Prioriteter i faste Ejendomme. Deres Fortjeneste

er gennemgaaende betydelig større end Bankernes. Saa-

ledes tjente Trust-Kompagnierne i New York i 1901

omtrent 25^/4 pCt., medens Nationalbankerne tjente 21^4

pCt. og Statsbankerne kun 15^2 pCt. af Aktiekapi-

talerne og Overskudet.

Title Insurance Kompagnier. En anden vigtig og i

Danmark ganske ukendt Virksomhed er ikke saa sj eldent

forenet med de egentlige Trustforretninger. Den

bestaar, som Loven for New York Stat siger, i at undersøge

Skøder og andre Adkomstdokumenter vedrørende

faste Ejendomme, at forskaffe og give Underretning i

herhen hørende Spørgsmaal, og at garantere Rigtigheden

og Gyldigheden af Adkomster til Personer, som

er interesserede i de paagældende faste Ejendomme eller

i Prioriteterne deri, samt at assurere disse Personer

mod Tab, som de maatte lide paa Grund af mangel-

fuld Adkomst paa saadan fast Ejendom eller en ubekendt

Hæftelse paa samme. Den ejendommelige For-

retning er opstaaet af den herskende fuldstændige

Mangel paa Realregistre over Skøde- og Panteprotokoller,

en Mangel, som kun kan undskyldes ud fra den Betragtning,

at Samfundsudviklingen her er foregaaet medl

en saa rivende Fart, at visse Grene af Statsstyreisen

ganske naturligt er forsømte. Til disse Grene hører'

det nævnte vigtige, ja uundværlige Middel til at holde

Orden i Ejendomsforholdene; ligeledes Matrikulsvæsenet,

som i Virkeligheden slet ikke eksisterer her. En fast

Ejendom kan derfor ikke her, som i Danmark, blive

betegnet ved et Matrikulsnumer, men Grænser og Maal

maa meget omstændelig angives.

De fortrinlige danske Realregistre sætter én i Stand

til i Løbet af ganske kort Tid at forvisse sig om, hvem


85

der er Ejer af en fast Ejendom og hvilke Hæftelser,

der paahviler samme. Her er det vanskeligere at gøre

det. Dog vil det her føre for vidt at give en nøjagtig

Beretning om de møjsommelige og omfattende Undersøgelser

af Personalregistre m. v., som er nødvendige

for at faa disse Oplysninger i de Forenede Stater,

i Særdeleshed i tæt befolkede Egne; men vist er det,

at næsten alle, endog Sagførerne, krymper sig ved dette

besværlige Arbejde og istedetfor gaar til et af de Trust-

Kompagnier, som befatter sig med denne Virksomhed,

og som derfor i Reglen kalder sig Trust and Title

(d. V. s. Adkomst) Co. eller Trust and Title Insurance

Co., for at faa det besørget, og da disse Institutioner i

Tidernes Løb for sig selv har udarbejdet Realregistre

over Ejendomme i deres nærmeste Omegn og stadigt

holder disse Registre a jour, saa kan de temmelig nemt

forsyne en Kunde med de ønskede Oplysninger; men

han maa rigtignok betale for dem i dyre Domme;

navnlig bliver det en betydelig Udskrivning for ham,

hvis han tillige ønsker, at Kompagniet skal garantere

(assurere) ham imod saadanne eventuelle Tab, som er

omtalt ovenfor.

Den omtalte Mangel paa ordentlig Registrering af

de faste Ejendomme hersker dog ikke længere overalt

i de Forenede Stater. I fem Stater, nemlig Illinois,

Massachusetts, California, Minnesota og Washington,

er det Torrenske Registreringssystem bleven indført, og

der arbejdes stærkt for ogsaa at faa det indført i Vir-

ginia, Delaware, Texas, Nebraska, Colorado, Wisconsin,

Missouri, Rhode Island, Montana og Tennessee. I syv

af disse Stater er Lovforslag desangaaende allerede

bleven indbragt for de paagældende lovgivende For-

samlinger. Dette System, som henter sit Navn fra

Sir Robert R. Torrens, der indførte det i Avstralien

fra Østrig i 1858, overflødiggør de her omtalte

„Title Insurance*" Institutioner, som derfor uden Tvivl


86

efterhaanden ganske vil forsvinde fra de Forenede

Stater.

Af de mere bekendte Trust Kompagnier i New

York skal nævnes:

Navn


87

blevet, at Staterne staar øverst paa Verdens-Listen i

Henseende til Sparekasseindskud, og det baade med

Hensyn til Gennem snitsb elobet for hver Sparer og til

Totalbeløbet af Indskudene.

Den forbaandenværende Statistik viser:

Gennemsnitsindskud. Totalindskud.

De Forenede Stater 408 Dollars 2,601,000,000 Dollars

Preussen 156 „ 1,255,000,000

Storbritannien 97 „ 917,000,000

Frankrig 83 „ 825,000,000

Østrig og Ungarn . 220 „ 650,000,000

Danmark 166 „ 166,000,000

Norge 112 „ 61,000,000

Sverrig 67 „ 98,000,000

Da en Sparekasse ikke maa tillade nogen Indskyder

at have mere end et begrænset Beløb indestaaende

i den — hyppigst ikke over 300.0 Dollars — , giver

det ovennævnte svimlende Indskudsbeløb af 2600

Millioner Dollars — et Beløb, der 2V3 Gang dækker

Statsobligationsgælden — et eklatant Bevis paa den almindelige

Velstand, som hersker her i de bredere Lag

af Befolkningen, særlig blandt Arbejderstanden.

Sparekasserne er af Lovgivningen, og med Rette,

udset til at repræsentere de smaa i Samfundet, de,

som ikke har Tid eller Kendskab til selv at frugtbargere

deres Spareskillinger. Det er paa Basis af denne

Betragtning, at Lovgivningen vedrørende Sparekassevæsenet

er bygget, og det er i god Harmoni dermed,

at Sikkerheden ior de anbragte Midler bliver det principale

Hensyn i Forvaltningen af Indskudene, medens

det finansielle Udbytte kun er af underordnet Betyd-

ning.

Folk har ikke samme Frihed til at oprette en

Sparekasse som en Bank, men der udkræves — i Lighed

med Etableringen af et Trust-Kompagni — Til-


88

ladelse fra „the superintendent of banks", og Erhvervelse

heraf beror paa, om en virkelig lettere Adgang til en

Sparekasse derved vil blive tilvejebragt for et betydeligt

Antal Indskydere, om Befolkningens Tæthed i den

paagældende Egn giver god Anledning til at antage, at

Sparekassen virkelig vil faa mange Kunder, og om

Stifternes Vandel og Dygtighed berettiger dem til Be-

folkningens Tillid i Henseende til Driften af en Spare-

kasse.

I New York Stat kan tretten eller flere Personer —

hvoraf de to Tredjedele maa bo i det paagældende Di-

strikt (county) — beslutte at oprette en Sparekasse.

De maa først i fire Uger bekendtgøre denne deres Hen-

sigt og tilsende de Sparekasser, som allerede findes i

det paagældende Distrikt, Afskrift af denne Bekendtgørelse.

Derefter maa de indgaa til den ovennævnte

Statsembedsmand med fornødent Andragende, hvilket

maa indeholde Oplysning om Navnet af den paatænkte

Sparekasse og Forretningspladsen, samt en Erklæring

om, at Stifterne vil paatage sig at være Direktører

(trustees), og at de med Troskab vil udføre deres

Pligter som saadanne. Man vil derpaa indhente saadanne

Oplysninger, som er nødvendige til Afgørelse af

Spørgsmaalet, om Tilladelsen til Sparekassens Oprettelse

bør gives eller ikke. Erholdes Tilladelsen, maa For-

retningen begyndes inden et Aar, ellers bortfalder Be-

villingen.

Loven tillader en Sparekasse at nægte at modtage

et Indskud og at bestemme det højeste Beløb, den vil

modtage, idet Loven dog siger, at det samlede Beløb,

en Person maa have indestaaende hos en Sparekasse,

ikke maa overstige 3000 Dollars, og at Maksimum for

Indskud fra Korporationer og Selskaber er 5000 Dollars.

Denne Ordning har arbejdet overordentlig tilfredsstil-

lende i de Forenede Stater, idet den, ved at skille

Klinten fra Hveden, d. v. s. den flydende Kapital fra

den faste, har foraarsaget, at den førstnævnte er tilflydt

1


89

Bankerne, hvor den naturligt horer hjemme, medens

den mere permanente Kapital har fundet sin Hvile-

plads i Sparekasserne. Saavidt erindres, gjorde afdede

Nationalbankdirektør Levy sig i sin Tid til Talsmand

for en noget lignende Ordning i Danmark, men uden

Held. At dømme fra Forholdene i de Forenede

Stater, hvor Resultatet er en velgørende Ligevægt i

Sparekassernes Virksomhed, skulde man synes, at hans

Bestræbelser i den Henseende havde fortjent en bedre

Skæbne.

Indskud gjort af en umyndig eller mindreaarig,

kan denne frit disponere over. Foretages Indskudet

derimod af en Anden for en saadan Person, og det

ønskes, at sidstnævnte ikke skal kunne hæve det, saa

maa det opgives, at Indskudet gøres „in trust" for den

paagældende umyndige.

De indskudte Beløb skal anbringes

1) i de Forenede Staters Obligationer,

2) i New York Stats Obligationer,

3) i saadanne indenlandske Obligationer, hvoraf Ren-

ten er bleven betalt prompte i de sidste 10 Aar,

4) i municipale Obligationer,

5) mod Udlaan paa Haandpant af de fire nævnte

Pengeeffekter; kun et Beløb svarende til 90 pCt.

af disse Værdipapirers Markedspris maa udlaanes,

6) mod Udlaan paa 1ste Prioritet i fast Ejendom

indenfor halv Vurdering, og kun indenfor 40 pCt.

af Vurderingen, dersom den pantsatte Ejendom er

ubebygget.

Der maa dog ikke udlaanes paa Prioritet mere

end 65 pCt. af Totalbeløbet af Indskudene.

7) I faste Ejendomme, enten til eget Brug eller saadanne,

som Sparekassen har maattet overtage for

Gæld. De skal i sidste Tilfælde atter sælges inden

5 Aar.

8) Hvad der ikke er anbragt paa de nævnte 7

Maader, maa holdes i Kontanter eller anbringes


90

som Indskud i National- eller Statsbanker, eller i

Trust-Kompagnier; men intet Indskud i noget af

disse Pengeinstituter maa overstige 25 pCt. af

dettes indbetalte Aktiekapital og Overskud. Det

samlede Beløb, som Sparekassen ikke behøver at

anbringe som anført under Nr. 1—7, maa ikke

overstige 10 pGt. af Indskudsmassen. Hvad en

Sparekasse saaledes har indestaaende i en Bank

eller et Trust-Kompagni, er i Konkurstilfælde pri-

viligeret Krav.

Sparekasserne maa ikke give Laan mod Kavtion.

Sparekasserne maa ikke binde sig til

at tilbagebetale Indskud paa Anfordring, men kun

efter en vis Opsigelsesfrist; under normale Forhold

tilbagebetales dog altid paa Anfordring, i al Fald

i New York,

at betale en bestemt Rente; men Renten, eller Divi-

denden, som Udbyttet kaldes, skal erklæres halvaarlig

ud af den virkelig hafte Fortjeneste. Den

maa ingensinde overstige 5 pGt. aarlig,

at betale mod Check, medmindre Sparekassebogen

samtidigt præsenteres og Uddraget noteres i samme.

Som Regel giver Sparekasserne i New York ikke

Rente af Indskud gjort i Løbet af Kvartalet, men først

fra Begyndelsen af næste Kvartal; og af Uddrag, som

gøres i Løbet af et Halvaar eller Kvartal, faas aldeles

ingen Rente.

Direktørerne, som saadanne, maa ikke oppebære

nogetsomhelst Vederlag for deres Virksomhed. Kun de

af dem, som udnævnes til at være Sparekassens Embedsmænd,

og de, som udnævnes til at udgøre en

Komité, der skal revidere Driften og Regnskabsførelsen,

tilstaas et passende Vederlag. Antallet af de Direk-

tører, der saaledes faar Vederlag, maa dog altid

være mindre end Antallet af dem, som intet Vederlag

faar.


91

Foruden den her omtalte Revision skal „the super-

intendent of banks" mindst hver andet Aar foretage en

Undersøgelse af Sparekassens Affærer, og Indberetning

skal indsendes til ham hvert Halvaar, hvilken bl. a.

maa indeholde folgende Oplysninger: Hvormeget der er

udlaant paa Prioritet og en Liste over Prioritetsobliga-

tionerne med nærmere Angivelse af de pantsatte Ejendomme,

som er modtagne i det sidste fiskale Tidsrum;

Liste over, hvad der er bleven afbetalt paa Prioritets-

Obligationer, hvormange Panter, der er bleven bort-

solgte ved Tvangsavktioner og Resultatet deraf; Indkøbsprisen,

den nominelle Pris og Markedsprisen paa

Fonds, hvilke maa specificeres; Liste over Haandpant-

laanene med Angivelse af Værdipapirerne; Liste over

de Sparekassen tilhørende Ejendomme og hvad de koster

den; specificeret Oplysning om Sparekassens Indskud i

Banker og Trust-Kompagnier, og saadanne andre Op-

lysninger, som Sparekasseinspektøren maatte forlange.

Ingen Sparekasse maa drive Forretning i samme

eller tilstødende Lokale som en Bank og ikke heller give

Laan til nogen af sine Embedsmænd eller Kontorbe-

tjente uden Samtykke af Majoriteten af Direktørerne.

Disse skal holdede en Gang hver Maaned, til et

beslutningsdygtigt Møde udkræves personlig Nærværelse

af mindst 7 Direktører, hvoraf Formanden, eller i hans

Sygdom Næstformanden, skal være den ene.

Antallet af Sparekasser i de Forenede Stater i 1900

var 1002. Da det indestaaende Beløb androg 2,450,000,000

Dollars, bliver altsaa Gennemsnitsbeløbet for hver Spare-

kasse omtrent 2,450,000 Dollars. I New York Stat var

Sparekassernes Antal den 1ste Januar 1902 128 med

et samlet Indskud af 1,014,305,857 Dollars og et Overskud

af 116,754,902 Dollars eller omtrent 11 Vj pCt af

den samlede Indskudskapital.

De foran givne Regler for Sparekassernes Styrelse

gælder Sparekasserne i New York Stat; men Lovgiv-


92

ningen paa dette Omraade er temmelig ensartet hele'

Landet over.

De største Sparekasser i New York City er:

Navn


93

maa Lovprisningen, i al Fald delvis, forstumme, thi

det kan ikke bestrides, at for mange af Deltagerne bliver

Forretningen en temmelig dyr Historie.

Laanene gives kun til Medlemmerne af det paagældende

Selskab og forrentes som Regel med 6 pCt.

aarlig; de sikres ved 1ste Prioritet i det Hus, som Medlemmet

ejer, eller erhverver samtidigt med at Laanet

erholdes. I Almindelighed gives Laanene op til 80—90

pCt. af den vedkommende faste Ejendoms Værdi. Køberen

behøver altsaa ikke at eje ret meget for at være

i Stand til at komme under eget Tag.

Pengene, som Selskabet maa have for at give

Laanene, forskaffes paa den Maade, at Folk køber Ak-

tier paa 100 Dollars Stykker i Selskabet. Som Regel

bliver Købesummen for disse Aktier ikke straks betalt

fuldt ud, men afgøres i Løbet af en vis Aarrække ved

maanedlige Indbetalinger; hyppigst paa 12 Aar med et

maanedligt Afdrag af kun 25 Cents for hver Aktie. I 12

Aar vil disse Indbetalinger imidlertid kun beløbe sig til 36

Dollars, og Renter og Renters Rente, a 6 pCt. p. a., til-

lagt vil ikke bringe Beløbet op til mere end omtrent

52 Dollars. Resten af Købesummen for Aktien, omtrent

48 Dollars, lover Selskabet at tilskyde i Form af en

Ekstra-Dividende, som det vil tage af det Overskud,

der forventes at være til Stede, naar „Opsamlingsperioden**,

d. V. s. de 12 Aar, er endt (nogle mindre

forsigtige Selskaber godskriver Køberen allerede ved

hvert Aars Slutning en forholdsmæssig Del af denne

Ekstra-Dividende). Aktien siges da at have naaet

„maturity** o: Modenhed, og Indehaveren, der altsaa

kun har indbetalt 36 Dollars, kan da fordre en kontant

Betaling af 100 Dollars imod at give Afkald paa sin

Aktie. En saadan Opsparing og Kapitalerhvervclse har

i Virkeligheden ogsaa funden Sted i mangfoldige Til-

fælde, og Tusinder af Aktier er fremdeles paa Vej til

den nævnte „maturity**, lige.som mange Aktier daglig

købes med saadanne Forventninger for Øje.


94

\

Som bemærket gives Laan kun til Medlemmerne

O: Aktionærerne. Hvis Laansøgeren derfor ikke allerede

er Aktionær, maa han købe Aktier, samtidig med at

han faar Laanet, og Købet maa omfatte Aktier til et

nominelt Beløb af samme Størrelse som Laanets. Disse

Aktier — ufuldstændige, som de er, idet kun første

Maaneds Indbetaling er præsteret — overgives til Sel-

skabet for, ved Siden af Prioriteten i Huset, at tjene

som Haandpant, og det er ved den sukcessive Betaling

af Købesummen for disse Aktier, paa den føromtalte

Maade, at Laanet efter en vis Aarrække bliver, eller

dog forventes at blive, afgjort, idet Aktierne ved Udløbet

af „Opsamlingsperioden" paaregnes at ville naa

samme Værdi som Laanet. Aktierne bliver da annul-

lerede samtidig med den for Laanet udstedte Obliga-

tion.

Det er indlysende, at Selskabet nødvendigvis maa

tjene enormt for at være i Stand til dels at godskrive

Aktionærerne ikke alene den samme Rente som den,

det selv faar fra Debitorerne, men ogsaa den nævnte

meget betydelige Ekstradividende af omtrent 48 Dollars

pr. Aktie, og dels at bestride Administrationsomkost-

ningerne, hvilke er temmelig store, især naar der betales

Provision til Agenter for at sælge Aktier. Og

dette er meget almindeligt, fordi det er nødvendigt for

at faa Aktierne solgt. Sagen er nemlig, at Folk i

Reglen ikke af egen Drift gaar til „the Building &

Loan Associations" med deres Indskud. De maa tilskyndes

gennem Paavirkning af andre, som anbefaler

dem denne ejendommelige og for Lægfolk indviklede

Sparemaade, og hertil maa Selskaberne bruge Agenter.

Tilmed er de kommen noget i Miskredit paa Grund af

de temmelig hyppige Falliter, som Tid efter anden har

fundet Sted iblandt dem. Alt vel overvejet kan det

med Bestemthed siges, at mindst 15 pCt. — snarere 18

a 20 pCt. — maa tjenes aarligt, for at et Selskab kan


95

opfylde sine flotte Løfter overfor Aktionærerne. Men

hvorfra kommer denne store Fortjeneste? Disse Sel-

[ skabers eneste Virksomhed bestaar i at sælge deres

egne Aktier til pari og at udlaane, hvad de faar ind

ved Salget, til 6 pCt. aarlig Rente. Det skulde derfor

synes umuligt for et Selskab at give 15 a 20 pCt. til

sine Aktionærer; men Kunststykket er dog udført Aar

efter Aar af mangfoldige Building & Loan Associations.

Om de vedblivende kan gøre det, vil Fremtiden vise.

Da Selskabet kun gør Forretning med sine Aktionærer,

er det indlysende, at det nødvendigvis maa tage me-


96

vundne Erfaringer, ligefrem baserer deres glimrendej

Løfter paa et forventet hyppigt stedfindende Begær fra]

Aktionærerne under Opsamlingsperioden om Ophævelse

af Handelen, hvilket rigtignok kaster et uheldigt Lys

over hele Forretningen.

En anden Indtægtskilde for Selskaberne er Mulkter,

som opkræves for Forsømmelighed med Betalingen af

de maanedlige Indbetalinger paa de købte Aktier. At

der i saa Henseende ikke tages blidt paa de sendræg-

tige, leverer et af de største Selskaber i New York et

godt Bevis for ved at bestemme, at det mulkterer enhver

Aktionær, der ikke betaler sit maanedlige Afdrag

paa en af de tre første Hverdage i Maaneden, med 5

Cents for hver 25 Cents, som skal betales; Bøden an-

drager altsaa ikke mindre end 20 pCt.

Der er hyppigt en saa stor Efterspørgsel paa Laan

af disse Institutioner — af Mangel paa billigere Laan^kilder

— , at de stiller deres disponible Midler til Salg

ved privat Auktion og tilslaar disse til de højstbydende

Laansøgere, naturligvis forudsat, at den Panteret, der

tilbydes, er tilfredsstillende, og at „Køberne" indgaar

paa Selskabets almindelige Betingelser. Hvad der saa-

ledes bydes for at faa et Laan, fradrages i dette og

gaar som Provision til Selskabet. Ikke saa sjældent har

denne Provision beløbet sig til 10 pCt. af Laanet.

I lange Tider har det været en almindelig Trafik

blandt Selskaberne at dele et Laan i to Dele og sælge

den Del af Laanet, som var indenfor halv Vurdering,

til en eller anden Sparekasse eller Forsikringsanstalt,

med hvem Selskabet arrangerede det saaledes, at Køberen

kun fik 4 a 5 pCt. i Rente, medens Resten af

Renterne, ca. 6 pCt., som Debitor betalte, blev Sel-

skabets Profit. Denne Trafik, som ogsaa gav en betydelig

Ekstraindtægt, er dog nu, i al Fald for New

Yorks Vedkommende, bleven begrænset betydeligt.

Det er paa disse Maader, at det er lykkedes og

fremdeles vil lykkes „the Building & Loan Associations"

1

I


97

at fortjene aarligt 15 pCt. og mere af deres Aktiekapi-

tal. Men lykkes det ikke, ja saa bliver ganske simpelt

Selskabets Løfter ikke opfyldt, og Aktionærerne bliver

skuffede.

I denne Belysning ser Selskaberne mindre tiltræk-

kende ud, og Ønsket om billigere Laaneetablissementer

eller Indførelse af billigere Laanemetoder for de mange

Smaakaarsfolk, som stræber efter at erhverve egne

Huse, opstaar ganske naturligt. Men Tiden er vist

næppe moden for Realisationen af saadanne Ønsker

her. Et Arrangement, praktisk og billigt, saaledes som

dagligt finder Sted i Danmark, særlig udenfor København,

med en fast første Prioritet og et sekundært

Prioritetslaan, støttet af Kavtionister og amortisabelt

paa 5 eller 10 Aar, lader sig ikke træffe her. Næppe

noget eksisterende Pengeinstitut vil være at formaa til

at give et saadant Kavtionslaan, som vistnok aldeles

ikke bruges herovre.

I New York Stat kan 15 eller flere Personer danne

en „Building & Loan Association" eller, som de i Loven

kaldes, „Co-operative Loan Associations". Disse Sel-

skaber staar under Opsyn af Banksuperintendenten,

om mindst en Gang aarlig skal give Møde i hvert

Selskab og foretage en grundig Revision af dets Bøger.

Selskaberne skal i Løbet af hver Januar Maaned indgive

Status-Indberetning til den nævnte Embedsmand.

„ Mortgage " -Kompagnierne

er Aktieselskaber, hvis væ*sentligste Virksomhed bestaar

i at give Laan mod Pant i fast Ejendom (Mortgage

loan) og i at udstede og sælge Obligationer, sikrede

^Kuri

rity).

de erhvervede Panteobligationer (collaleral se-

Fischer-Hansen: Pni AmeriluL '


98

De anvender deres Aktiekapitaler til Udlaån. Naar

et Kompagni har solgt de Obligationer, som det ud-

steder paa Basis af Panteobligationerne, benytter det

Provenuet til nye Udlaan, og saa fremdeles.

Medens de danske Kreditforeningers Opgave er at

skaffe deres Medlemmer, o: Laantagerne, saa billige og

lempelige Laan som muligt, er det Mortgage-Kompagniernes

Opgave at skaffe deres Medlemmer, o: Ak-

tionærerne, saa stort et Udbytte som muligt, og det

afhænger selvfølgelig af, hvormeget der kan presses

ud af Laantagerne. At Resultatet i Henseende til Godheden

af de af Kompagnierne udstedte Obligationer

derfor ogsaa er højst forskelligt fra de danske Kredit-

foreningers Obligationer, kan ikke undre nogen, lige

saa lidt som at saadanne Obligationer i Almindelighed

ikke nyder stor Anseelse mellem Kapitalister. Mang-

foldige af Mortgage-Kompagnierne er da ogsaa i Tidernes

Løb gaaet under, fordi de har givet Folk Laan

paa altfor byrdefulde Vilkaar, og store Tab er paaført

ikke alene Aktionærerne, men ogsaa Obligationsejerne,

hvilket selvfølgelig har bragt Obligationerne i Mis-

kredit.

Det er særlig i de vestlige Stater, at disse Kom-

pagnier har fundet et rigt Virkefeldt, og det er særlig

i de østlige Stater, at Obligationerne afsættes.

Mange Kompagnier er oprettede for at tjene til

Fremme af Landkompagnier, hvis Opgave er at opkøbe

store Landstrækninger og derpaa udstykke og

sælge Landet til Farme eller til Byggepladser. Køberen

benytter i Reglen den ringe Kapital, han har, til Brug

ved Opførelsen af Bygninger og til Anskaffelse af nødvendig

Besætning og Inventarium. Købesummen for

selve Jorden skaffes paa den Maade, at Køberen op-

tager et Laan i Mortgage-Kompagniet. Naar Bestyrelsen

af dette Kompagni og af Landkompagniet er den

samme eller har fælles Interesser, er det jo ikke vanske-


99

ligt at indse, at et stort — altfor stort — Laan hyppigt

bevilges Farmeren. Hvis han imidlertid har Held

med sig og er flittig og økonomisk, saa gaar alting

godt, og Renter og Afdrag præsteres; men ellers kommer

han snart til at gaa fra Farmen, og da vanker der let

Tab ogsaa til Mortgage-Kompagniet.


AMERIKANSKE RETSFORHOLD SAMMEN-

LIGNET MED DANSKE

Uen amerikanske borgerlige Ret er grundet paa

den engelske Common Law og paa de engelske Parlamentsakter,

som, tilligemed de koloniale Anordninger,

udgjorde den gældende Ret i de engelske Kolonier i

Nordamerika, da disse i 1776 løsrev sig fra Moder-

landet.

Den engelske Common Law kaldes saaledes (common

O: almindelig), fordi den gjaldt overalt i det britiske

Rige og de til samme hørende Besiddelser ved

Siden af de her og der paa engelsk Territorium

udstedte Love. Denne „Lov" bestod af Skikke og

Sædvaner, der i umindelige Tider var fulgte og godkendte

af Befolkningen, og som Tid efter anden af

Dommerne var lagt til Grund for Afgørelsen af Retstvistigheder.

Disse Retsafgørelser var med stor Flid og

Paalidelighed, Generation efter Generation, samlede og

registrerede af engelske Retslærde og udgjorde, ligesom

de fremdeles udgør, en meget væsentlig Del af den en-

gelske borgerlige Ret.

Det er paa dette solide og folkelige Grundlag, at

den eksisterende amerikanske Ret er bleven udviklet.

Den har selvfølgelig som ethvert menneskeligt Værk


101

sine Fejl, og mer eller mindre Ukyndighed og Ubehjælpsomhed

i Lovgivningskunsten eller Hastværk med

Arbejdet spores nu og da; men alle er vistnok enige

om at erkende, at den Frihedens, Lighedens og Menneskekærlighedens

Aand, som besjælede Deltagerne i

Uafhængigheds-Erklæringen af 1776, i det store og hele

har sat sit noble Stempel paa det amerikanske Lovgivningsværk.

I kvantitativ Henseende er dette Værk simpelthen

umaadeligt, hvilket fJerst og fremmest skyldes den Omstændighed,

at der i Virkeligheden eksisterer 46 „Lov-

fabriker", nemlig Kongressen for Unionen og de 45

Legislaturer for de 45 Stater. Men hertil kommer den

underlige Tendens, Amerikanerne har til at skrive Lov

om alle mulige Forhold. Da jo saa godt som enhver

Lov medfører en ny Indskrænkning af Individets naturlige

Frihed, er den nævnte Tendens særlig mærkelig

hos et frihedselskende Folk. Som Eksempler paa

denne næsten sygelige Lovgivningsiver skal anføres, at der

fornylig i Staten New York blev vedtaget en Lov, som

erklærer det strafbart at spytte i Sporvogne, Færgebaade

og andre offentlige Samfærdselsmidler, endvidere,

at det er strafbart i New York City paa offentlige

Steder at bande eller bruge uhøvisk Tale, at synge,

eller at henvende sig til en Kvinde uden først at være

bleven tiltalt af hende. For Overtrædelse af Bestem-

melserne herom kan Dommeren idømme den skyldige

en Bøde af fra 1 til 500 Dollars, sende ham

et Aar eller saa i Fængsel, eller idømme ham

baadede og Fængsel. Naar en saadan Lovovertrædelse

sker i Nærværelse af en Politibetjent, vil den

skyldige ufravigelig blive arresteret, men hvis han kan

stille den Kavtion, som forlanges, — i Reglen 500

Dollars — vil han i Løbet af en Times Tid atter kunne

ære paa fri Fod. Kan han derimod ikke stille den

forlangte Kavtion, og Overtrædelsen er sket efter Kl. 4

om Eftermiddagen, bliver han puttet ind i en Celle


102

som en almindelig Forbryder, og har at forblive derJ

indtil han den følgende Dags Morgen bliver stillet for

Dommeren.

At denne Overflod paa Love, som griber ind i For-j

hold, med Hensyn til hvilke der helst ikke burde lovgives,

frister mange til at søge at komme udenom dem,

er naturligt nok, og vist er det, at Omgaaelse af Lovene

her er bleven udviklet til en hel Kunst, der er en uudtømmelig

Guldgrube for Sagførerne. Men denne Virksomhed

har just ikke haft nogen løftende Indflydelse

paa Folket i moralsk Henseende.

I den sidste Kongres-Samling blev forelagt det

svimlende Antal af 12,152 Lovforslag („bilis", som de

hedder). Rigtignok blev kun 10 pCt. deraf, 1215 For-

slag vedtagne, men dette skyldes vistnok for en væsentlig

Del Mangel paa Tid. Sessionen varede nemlig kun

137 Dage. Af disse 1215 til Love ophøjede Forslag var

932 af individuel Karakter og kaldes „private acts",

medens Resten, 283, vedrørte hele Befolkningen og kaldes

„public acts". I 1898 blev der i New York Stat ved-

taget 676 Love (chapters, som de kaldes), i 1899 716,

i 1900 776 og i 1901 734. En ligefrem formidabel

Masseproduktion I Det er da let forstaaeligt, at mange

af disse Love bliver affattede i al Skyndsomhed, og

dette utilgivelige Hastværk forklarer den temmelig hyppige

Uklarhed og Uensartethed i Affattelsen, særligt naar

det tillige erindres, at alle Love forelægges ved privat

Initiativ, idet Ministrene intetsomhelst har at gøre med

Affattelsen eller Forelæggelsen af Lovforslag, ligesaalidt

som de har Tilladelse til at give Møde og deltage i Diskus-

sionen om Forslagene i de lovgivende Kamre. Denne aarlige

Kæmpe-Oversvømmelse af nye Love giver Dommere og

Sagførere et uhyre, ja næsten uoverkommeligt Arbejde,

hvis de vil holde sig a jour med den til enhver Tid

gældende Ret. Intet Under derfor, at Love nu og da

ganske glemmes, eller at Sagførere under Proceduren

af en Sag undertiden kan paaberaabe sig en Lov, om


103

hvis Eksistens Modparten eller Dommeren er ganske

uvidende.

I Anledning af, at stærke Klager fornylig var bleven

fremsatte, fordi Politiet i New York City ikke kraftigt

og grundigt nok gennemførte Politilovene, afgav Borg-

mesteren, Mr. Seth Low, en Erklæring, hvori han bl. a.

oplyste, at han havde anmodet Justitiarius i Politiretten

om at give ham en Liste over alt det, som

Lovgivningen erklærede for Forseelser, men at han

havde svaret ham, at han ikke var i Stand dertil, og

at det vilde tage en dygtig Sagfører i det mindste tre

Maaneder at finde Rede paa den Labyrint af Bestemmelser,

som var gældende Ret paa det Omraade.

Det ligger udenfor denne Bogs Opgave at give en

Skildring — endsige en systematisk Behandling — af

den amerikanske Lovgivning, allerede af den Grund, at

en Redegørelse, endog blot i store Træk, vilde tage alt-

for megen Plads; men en kort Omtale af nogle af de

mest iøjnefaldende Forskelligheder mellem den amerikanske

og den danske Ret, vedrørende daglige For-

hold, skal her omtales, idet der iøvrigt henvises til

de Forskelligheder, som er omtalt i andre Afsnit af

Bogen.

De Forenede Stater har Jurysystemet med den der-

til hørende absolute Frihed for den anklagede til at

undlade at svare baade Politi, Dommer, Jury og Aktor;

en Frihed, som han endog skal gøres opmærksom paa,

at han har, og hvis Benyttelse ikke paa nogen tænkelig

Maade maa lægges ham til Last; medens Danmark

endnu har det middelalderlige Forhørssystem med Vand-

og Brødstraf for den anklagede, som nægter at svare

paa Forhørsdommerens Spørgsmaal, hvor næTgaacnde

disse end maatte være, og med lang „morgorcndc"

Varetægtsfængsel for enhver, som Dommeren har nogen

Anledning til at mistænke for en Forbrydelse, og »om

ikke vil ^imødekomme** ham med en Tilstaaclse. I

Amerika derimod kan enhver^ som arresteres for en


104

Forbrydelse (undtagen en saadan, for hvilken Livsstraf

er foreskreven) fordre Løsladelse mod at stille Kavtion,

samt at være paa fri Fod, indtil hans Sag kommer for,

da han saa maa overgive sig til Rettens Varetægt. Han

skal i det hele taget beskyttes ved at betragtes som

uskyldig, indtil han er dømt.

Under den kriminelle Procedure har Aktor Ordet

to Gange, Defensor derimod kun én Gang. I denne

Henseende synes den anklagede at være gunstigere stillet

i Danmark, hvor Defensor ikke alene har Ret til

Ordet ligesaa hyppig som Aktor, men ovenikøbet har

det sidste Ord, førend Sagen indlades til Rettens Paa-

kendelse.

Af Handlinger, som er strafbare i Amerika, men

ikke i Danmark, skal nævnes: Forsøg paa Selvmord

(i New York Stat), Forsendelse gennem Posten af Lotterisedler,

Trækningslister og obscøn Literatur; Ægteskab

mellem en Hvid og en Neger er forbudt og strafbart i

over Halvdelen af Staterne (særlig de sydlige). Det er

i de fleste Stater strafbart at tage højere Renter end

den lovbestemte af alle Laan (dog undtages Bodmeri-

laan og Laan af Pantelaanere samt af „call loans" over

$ 5000 i New York, med Hensyn til hvilke Rentefoden

er fri), medens i Danmark Aagerforbrydelse kun kan

begaas ved Laan sikrede mod Pant i fast Ejendom.

Straff'en for Aager er meget forskellig i de forskellige

Stater. I New York Stat gælder, mærkelig nok, den

yderst drakoniske Bestemmelse, at den, der gør sig

skyldig i Aager, taber ethvert Krav paa hele den mod

højere Rente udlaante Kapital.

I Henseende til Erstatningens Krav synes den danske

og den amerikanske Ret diametralt modsatte; thi medens

den danske Ret, som Betingelse for Tilkendelse af

Erstatning, forlanger Bevis for Tabet, der paastaas at

være lidt ved den skadegørende Handling, saa forud-

sætter, som Regel, den amerikanske Ret, at Tab er lidt,

og den indstævnte maa, for at fri sig for Kravet, af-


105

kræfte denne Formodning. Endvidere giver de amerikanske

Jurydomstole Erstatning ikke alene for det

direkte Pengetab, men ogsaa for Tab af andre Livets

Goder. En Kone kan saaledes faa Erstatning hos den

Person, som uretmæssig forleder hendes Mand til at

forlade hende eller sende hende bort; og en Mand kan

faa Erstatning hos den Person, som forfører hans Kone

eller lokker hende bort fra deres Hjem, ja Erstatning

opnaas endog, naar en Person bortleder en Mands Kærlighed

fra Hustruen og omvendt.

Den danske Sagfører, som vovede at føre en Erstatningssag

paa et sligt Grundlag, vilde utvivlsomt, baade

af Dommer og Kolleger, blive betragtet som forrykt;

men saadanne Sager føres og vindes hver Dag rundt

om i de Forenede Stater, og ikke alene vindes de, men

de Erstatninger, som gives, forslaar noget; 10,000 Dollars

er langtfra nogen overdreven Sum, og der er ikke faa

Eksempler paa langt højere Beløb tilkendte af Juryen

i Skadeserstatning for Tilfælde som de her ovenfor om-

talte.

De amerikanske Juryer tilkender i det hele taget

rundelige Skadeserstatninger, og ikke saa usselig smaa

Beløb, som faas ved den danske Domstol, naar det

endelig lykkes Sagsøgeren i et yderst sjældent Tilfælde

at faa sig tilkendt Erstatning.

Her skal nævnes nogle faa Erstatningssager, som i

den allersidste Tid (1901 og 1902) er bleven paadømte:

Dagbladet „New York Herald" indeholdt en Dag en

lille Notits om, at en bestemt navngiven „magistrate*

(en Embedsmand, hvis Virksomhed nærmest er en Blan-

ding af en Dommers i den offentlige Politiret, af en

Gældskommissions-Domraers og af en F'orligsmæglera^

havde erklæret i sin Ret, at han ikke vilde tro Kvinder,

•elv om de aflagde Ed paa deres Forklaring. For

denne generelle Udtalelse, der jo nærmest falder i det

komiske, anlagde Embedsmanden imidlertid Sag mod


106

Bladet og fik sig tilkendt en Skadeserstatning af 30,0(

Dollars. Bladet appellerede og gjorde bl. a. gældende

at Erstatningen var overdreven stor, men Resultatet blev^

at Appelretten stadfæstede Underrets-Dommen. En nei

Maade at „finde" en Formue paa!

En anset Forretningsmand blev injurieret ved ei

skarp Kritik i et andet anset New York-Dagblad, „Th<

Evening Post", for hans Virksomhed som Formand

en Forening, noget lignende Grosserer-Societetet i K<

benhavn. Han anlagde Sag mod Bladet og fik d(

idømt en Skadeserstatning paa $ 100,000 (omtrent 370,00(

Kr.), hvilken Dom blev godkendt gennem alle Instantsei

En Baad, hvori en Arbejder ved et Telegrafkoi

pagni befandt sig for at reparere et Kabel, blev paasejlet

af en fransk Damper, og Manden druknede. Hans

Hustru anlagde Sag mod Dampskibsselskabet, og Resul-

tatet blev, at dette Selskab fandtes erstatningspligtigt

og paalagdes at udrede til Enken $ 13,000 for Tabet af

Manden.

En Vogn, paa hvilken Brandmænd i Februar 1901

kørte til en Ildløs i New York, kolliderede med en elektrisk

Sporvogn, og en af Brandmændene blev dræbt

derved. Juryen erklærede Sporvogns-Selskabet for er-

statningspligtigt og tilkendte Enken en Erstatning for

Tabet af Manden, stor $ 15,000.

En Dame var ifærd med at stige ud af en Sporvogn,

da Vognen i samme Øjeblik sattes i Bevægelse.

Hun faldt og brækkede en Arm og fik derfor tilkendt

en Skadeserstatning hos Selskabet af $ 7000.

En vis Sherman Sammis havde Plads i en af

Standard Oil-Kompagniets Fabriker, og hans trettenaarige

Søn John bragte ham et Maaltid Mad. Ved denne Lejlighed

faldt Drengen i en Tønde, som var muret ned i Gulvet

i et Oplagsrum, og da Tønden var fyldt med Petroleum og

skoldende hedt Vand, blev han stærkt forbrændt og

maatte henligge paa et Hospital i lang Tid. Paa

Sønnens Vegne sagsøgte Faderen Kompagniet og fordrede


107

en Skadeserstatning af $ 50,000, idet han paastod, at

det maaske blev nødvendigt at amputere Sønnens venstre

Ben som Følge af Ulykken. Juryen i Brooklyn Supreme

Court paalagde Kompagniet at betale Drengen $ 23,000,

altsaa omtrent 85,000 Kr.I

En 12 Aars Dreng blev dræbt af en Sporvogn, me-

dens han vilde skraa over en Gade. Faderen fik for

„Tab af Barnets Tjeneste" hos Sporvogns-Selskabet til-

kendt en Erstatning paa $ 12,000.

Erstatningssøgsmaal for Hævelse af en Forlovelse er

en Hverdagsbegivenhed, og Juryen er sædvanligvis meget

liberal i saadanne Sager, saa det er ikke ualminde-

ligt at se et sønderknust Hjærte betalt med fra $ 1000

til S 25,000.

En Passager paa en Flod-Damper blev under Farten

angrebet af Styrmanden og slaaet haardt ned mod

Dækket, hvorved han blev kvæstet alvorligt. Da

Skaden var af permanent Karakter, fik han hos Damp-

skibsselskabet tilkendt en Erstatning af $ 5000.

En ung Dame henvendte sig for nogle Aar siden

paa et Hospital i New York for at faa en Operation

foretaget. Hun blev bedøvet med Æther, og da hun

efter Operationen blev bragt i Seng paa Hospitalet, anbragte

Sygeplejersken varmt Vand-Omslag paa det ved

Operationen frembragte Saar uden at tage de nødvendige

Forholdsregler. Patienten gjorde gældende, at hun

derved var bleven beskadiget for hele Livet, og Hospi-

talet maatte betale hende i Erstatning $ 19,420. Det

var en djr Sygeplejerske for Hospitalet!

En Dame i Kentucky sagsøgte Southern Jærnbaneselskab

til Erstatning, fordi hun af Konduktøren, der

antog hende for en Neger, var bleven nægtet Adgang

til en af de Kupéer, som i den Stat er forbeholdt de

Hvide, og fordi hun derved var bleven tvungen til at

køre mellem Negrene. For denne skrækkelige Tort flk

hun i April Maancd 1902 tilkendt en Erstatning af

$ 4000. En ganske indbringende Koretur!


108

En Dommer lejede for 3 Aar siden et Hus i Omegnen

af New York. Nogen Tid derefter sendte Gaskompagniet

ham en Regning paa brugt Gas, stor $ 1,65,

men da han ikke havde brændt Gas, nægtede han at

betale, idet han udtalte, at det rimeligvis var en tid-

ligere Lejer, som skyldte Beløbet. Kompagniet vilde

dog ikke høre noget herom, men meddelte ham, at den

i Huset værende Gasmeter vilde blive borttaget, hvis

han ikke betalte Regningen. Herimod protesterede

Dommeren, men forgæves, hvorefter han anlagde Sag

mod Gaskompagniet, som han paastod tilpligtet at betale

en Erstatning af $ 5 for hver Dag, Kompagniet

havde nægtet og fremdeles nægtede at levere ham Gas

til hans Forbrug. Han vandt Sagen, ogsaa i Appelinstansen,

og Kompagniet maatte fornylig betale ham

en Erstatning af ialt 4300 Dollars. En lille Fjer, som

blev til en stor Høne I

Disse faa Eksempler viser, at Skadeserstatningsretten

spænder over et meget stort og højst forskelligartet

Felt, og det vil let forstaas, at Skadeserstatnings-Søgsmaal

grasserer epidemisk i de Forenede Stater og udgør

den talrigste Gruppe af Retssager. Navnlig Jærnbane-

og Sporvogns-Selskaber har altid mangfoldige

Erstatningssager verserende mod sig, ja det er ingen

Overdrivelse at sige, at hvert af de meget store af disse

Selskaber aarlig stævnes i mange Hundrede Sager ved-

rørende Erstatning for personlig Skadetilføjelse. En i

Oktober Maaned i 1901 offentliggjort Aarsberetning for

Brooklyn Rapid Transit-Company siger, at dette Selskab,

der navnlig besørger Sporvognstrafiken i Brooklyn,

sidste Aar udbetalte i Skadeserstatninger, baseret paa 1

„personal injury", $ 971,876, hvilket er omtrent 8 pCt.

af Brutto-Indtægten, som androg $ 12,135,557. Af det

nævnte enorme Beløb var $ 371,904 for Skader tilføjede

Personer i Løbet af det sidste Regnskabsaar. Sagsomkostningerne

androg $ 153,962, saa at de samlede Ud-

gifter paa den nævnte Konto ialt beløb sig til ca. 9 pCt.


109

af Brutto-Indtægterne. Metropolitan Sporvogn ssel skabet

i New York havde sidste Aar i Brutto-Indtægt $ 15,000,000

og udbetalte i Skadeserstatninger $ 600,000 og $ 100,000

i

Sagsomkostninger.

En Jærnbaneulykke — og af dem hænder der jo

her ikke saa faa mellem Aar og Dag — gør hyppigt et

ikke ringe Skaar i det paagældende Baneselskabs Ind-

tægter, idet Selskabet er pligtig at yde Erstatning for

alle de dræbte og tilskadekomne Passagerer.

Da der fornylig skete en saadan Ulykke i New

York, androg de Krav, som blev indgivet af skadelidte

Personer eller deres Arvinger mod New York Central

Jærnbane-Selskab, 1,885,000 Dollars.

Beløb af $ 2000 op til $ 10,000 er de sædvanlige

Erstatninger, som Jærnbane-Selskaberne giver i saadanne

Tilfælde; men det nævnte Jærnbane-Kompagni

slipper næppe saa billigt denne Gang, thi den første

Dom er nu falden, og den tilkender Arvingerne efter

en 32-aarig Mand, der blev dræbt ved nævnte Lejlig-

hed, og som havde en aarlig Gage af $ 4000, en Er-

statning af $ 60,000.

En skærende Modsætning til denne store Lethed

med at faa Skadeserstatning og til ovenikøbet at faa

den meget rundelig, danner saadanne Tilfælde, hvor

det er selve Staten, som har foretaget den skadegørende

Handling, idet ingensomhelst Erstatning kan faas fra

den for uforskyldt Varetægtsfængsel, ikke heller for Straf

helt eller delvis overgaaet en uskyldig.

Denne inhumane Regel er bygget paa den gamle,

fra England arvede Teori, at Staten ikke kan gøre Uret.

Det eneste Skridt, Staten gør overfor en Person, der er

dømt til Fængsel, naar det en skønne Dag opdages, at han

er uskyldig dømt, er at aabne Fængslets Port for ham,

afsoner Straffen. Men derimod

r ingen Erstatning, ingen Hjælp, ikke en Gang

ikyldning til det stakkels Menneske, som maa-

>ragt til Betlerstaven og tilmed bleven saa svæk-

fn fremdeles


110

ket af mentale og legemlige Lidelser, at han fremtidig]

er ude af Stand til at fortjene nogetsomhelst til Livets

Ophold. Med fuld Føje maa man spørge, hvor det

dog er muligt, at en saadan Haardhed, en saadan Til-

sidesættelse af et simpelt Retfærdighedskrav kan blive

opretholdt i et Land med en Uafhængighedserklæring og

en Konstitution bygget paa og indeholdende de retfær-

digste og human este Ideer.

Den uskyldig dømte er ganske vist berettiget til

Skadeserstatning hos den Person, som maatte have

sigtet ham for Forbrydelsen, men dette er selvfølgelig

som Regel kun en daarlig Trøst, idet denne i mange

Tilfælde ikke kan betale nogen Erstatning, ikke

kan findes eller maaske er død. Men selv om der er

gode Udsigter til at faa noget ud af den erstatningspligtige,

saa er den skadelidte næsten altid ude af Stand

til at føre en kostbar Erstatningssag — alle Processer

er kostbare her — og Staten giver ham ikke engang

saa meget som fri Proces og Sagfører. Beneficerede

civile Sager, som i Danmark, kendes overhovedet ikke

i Amerika. Vil den ubemidlede anlægge Erstatnings-

spørgsmaal, maa han være glad ved at finde en Sag-

fører, som paatager sig at føre Sagen paa de Vilkaar,

at han intet faar, dersom Sagen tabes, men til Gengæld

faar en meget betydelig Andel af den Erstatning, han

eventuelt skaffer.

Skønt Kontrakter i de Forenede Stater som almindelig

Regel er gyldige og forbindende, hvad enten

de er skriftlige eller mundtlige, maa dog herfra

gøres saa mange Undtagelser, at den almindelige Regel

i det daglige Liv næsten er reduceret til en Undtagelse.

I alle følgende Tilfælde er Skriftlighed nemlig en absolut

Betingelse for Kontrakters Gyldighed:

Købekontrakter om fast Ejendom,

Kontrakter, som ikke er bestemte til at opfyldes

inden et Aar fra Oprettelsen,


Kavtionsforpligtelser,

Ægtepagter,

111

Kontrakter om Salg af Lesøre for en Købesum af

50 Dollars eller mere, med mindre Køberen mod-

tager en Del af Godset eller ved Købets Afslutning

betaler en Del af Købesummen.

Ingen Kontrakt, skriftlig eller mundtlig, er imidler-

tid g>idig, med mindre der ved samme er betinget et

lovligt Vederlag (legal consideration), hvilket i Alminde-

lighed maa være af Pengeværdi. Størrelsen er lige-

gyldig, og næsten enhver Kontrakt, stor eller lille,

begynder derfor med den traditionelle Erklæring, at i

Betragtning af, at den ene Kontrahent har betalt til

den anden et Vederlag af 1 Dollars, saa forpligter sidstnævnte

Kontrahent sig herved til osv. osv. Mangfoldige

Kontrakter, som manglede denne „consideration", er i

Tidernes Løb af Retterne bleven erklæret for ugyldige,

og Domprotokollerne udviser talrige Tilfælde, i hvilke

de mest soleklare Sager, ikke sjældent drejende sig om

Formuer, er tabte ene og alene paa Grund af, at en

saadan , consideration" manglede.

Tilstedeværelsen af en „consideration" er dog ikke

nødvendig ved Veksler eller Cheks, ikke heller ved Doku-

menter, som er forsynede med Segl. Seglet spiller i det

hele taget en mærkelig Rolle i Amerika. Ikke faa Doku-

menter er saaledes ugyldige, naar de ikke er forsynede

med Underskriverens Segl, saaledes Skøder og andre Adkomstdokumenter

paa faste Ejendomme; det samme gælder

Panteobligationer, — og Tilstedeværelsen af et Segl paa et

Dokument har til Følge, at det Krav, som haves i Henhold

til dette Dokument, først proskriberes i 20 Aar, medens

det ellers vilde blive proskriberet i kortere Tid, i Reglen

6 Aar. Fra denne mærkværdig store, ligefrem urime-

lige Betydning, der tillægges Seglet, skulde man synes

at kunne slutte, at der blev stillet særlige Fordringer

til Seglets BeskafTenhed, at det f Eks. skulde besiaa af


112

det traditionelle smæltede Lak med Underskriverens]

Navn eller Initialer; men dette er dog ikke Tilfældet.

Et lille rundt, kulørt, paaklistret Stykke Papir, af Størrelse

som en almindelig Oblat og ikke forsynet med

nogetsomhelst Navn eller andet Tryk eller Forsiring,

er det, som hyppigst bruges; men forøvrigt er Ordet

^(Segl)", skrevet med Blæk under Underskriften, under-

ligt nok ogsaa anset for at opfylde Lovens Forskrift

om Segl.

Nu for ganske nylig er dog disse Bestemmelser

med Hensyn til Segl ophævet i Staten New York; men

de er fremdeles gældende i flere andre Stater.

I Henseende til Arveforholdene skal omtales, at den

amerikanske Lovgivning ikke, som i Danmark, kender

noget til Tvangsarvinger. En Arvelader kan frit dispo-

nere over hele sin Formue, ganske som han finder for

godt og behøver ikke at efterlade en eneste Cent til sin

Hustru (eller Mand) eller til sine Børn. En Hustru har

dog en Ret, som kaldes Dower, og som er en Ret for

Livstid til en Tredjepart af Indtægterne — fra Mandens

Død at regne — af den eller de faste Ejendomme, som

hendes Mand maatte have været i Besiddelse af, medens

Ægteskabet bestod. Denne Ret bliver en Hæftelse

paa enhver fast Ejendom, Manden erhverver, medens

Ægteskabet bestaar, og den tilintetgøres ikke, fordi han

senere sælger Ejendommen. For at fri den for en saadan

Hæftelse er det absolut nødvendigt, at Hustruen deltager

i Salget og udtrykkelig frafalder sin Dower-Ret i den

faste Ejendom, som sælges.

Manden har ogsaa en Ret efter sin afdøde Hustru,

nemlig til Indtægterne af de hende tilhørende faste

Ejendomme, saalænge han lever. Denne Ret, som kaldes

Curtesy, er dog betinget af, at der i Ægteskabet har

været født fælles Barn, uden at det dog paa den anden

Side er nødvendigt, at Afkommet er i Live ved Hustruens

Død. Gurtesy-Retten er ingen Hæftelse paa

hendes faste Ejendomme, saaledes som Dower-Retten er


113

paa Mandens faste Ejendomme. Hustruen kan derfor

frit sælge sine faste Ejendomme, og det er altsaa kun

de Ejendomme, som faktisk var hendes, da hun dode,

der omfattes af Courtesy-Retten.

I Staterne, særlig i New York, New Jersey, North

Dakota og South Carolina, kan Ægteskab meget let

blive indgaaet. Ægteskabet betragtes simpelt hen som

en Kontrakt, kun forskellig fra andre Kontrakter i det

Punkt, at Parterne ikke uden videre kan ophæve den.

Der forlanges ingen forudgaaet Lysning fra Prædike-

stolen eller Fritagelse derfor ved Kongebrev, der for-

langes intet Samtykke fra Forældre eller Værger, ingen

Forlovere, ingen Vakcinationsattest eller nogen af de

andre Bevisligheder, som er nødvendige, for at en Vielse

kan foregaa i Danmark, — det hele, som forlanges, er,

at en Mand, som angiver at være 18 Aar, og en Kvinde,

som angiver at være af samme Alder, møder personlig*)

for en Præst, en Dommer eller et Byraadsmedlem

og anmoder ham om at vie dem. I et Vidnes Over-

værelse foregaar saa Ceremonien, der kun tager nogle

faa Øjeblikke. Ikke sjældent vækkes Præsten midt om

Natten og anmodes om straks at foretage Vielsen, og

ofte er Parterne først bleven enige om dette alvorlige

Skridt umiddelbart forinden.

I mange Stater gælder endog det saakaldte ^Common

law-Ægteskab*", som anses indgaaet og fuldt forbindende,

naar Parterne — hvoraf Manden maa være mindst 14

Aar, Kvinden mindst 12 Aar gammel — i Vidners

Overværelse erklærer, at de har indgaaet Ægteskab.

Efter den 1ste Januar 1902 udfordres der imidler-

tid i New York Stat, at Parterne er myndige, og at

Ægteskabskontrakten underskrives af dem i 2 Vidners

Ikke en Gang altid forlanges personligt Møde. For nogen

Tid siden blev saaledcs et Giftermaal indgaaet ved EQAlp

af Telefon. Den ene Part opholdt sig i Chicago, medeoft

deo anden boede omtrent 1000 Mil derfra.

Pttebcr'Bftiuen : Fra Amerika. ^


114

Overværelse for en Notar, og at Kontrakten derpaa anmeldes

inden 6 Maaneder for „the clerk of the city"

(Byskriveren). En saadan Notarialforretning koster kun

25 Cents. Et billigt Bryllup!

Denne altfor store Lethed med at indgaa Ægteskab

har naturligvis til Følge, at mangfoldige Ægteskaber

stiftes, som aldrig burde have været indgaaede, og de

temmelig hyppige Ægteskabsbrud bliver under disse

Forhold let forklarlige. Uden den lette Adgang til

Bryllup vilde de saakaldte „elopements" : Bortførelser

for at indgaa Ægteskab, ikke være praktikable. Om

saadanne elopements kan man læse hver Dag i Aviserne.

Hyppigst sker de naturligvis, fordi Forældrene mod-

sætter sig Partiet, men ikke sjældent foretages de af

Par, som ønsker at gøre sig bemærkede eller interes-

sante, eller ogsaa for paa den Maade at spare et be-

kosteligt Brudeudstyr eller Bryllupsgilde. Parret flygter

i Reglen ikke saa overdrevent langt fra den hjemlige

Arne, og de sørger saa for i al Hast at blive viet,

forinden de eftersporende Forældre indhenter dem,

eller forinden de sender Budskab om, hvor de er og

det Skridt, de har taget, og da dette Skridt ikke lader

sig ændre, saa faar de i Almindelighed Forældrenes

Tilgivelse og Velsignelse, og det hele ender i Fryd og

Gammen. Der fortælles en i saa Henseende ret betegnende

Historie om et elopement, som blev rapporteret

til Brudgommens Fader midt om Natten. Han lod,

som om han tog det hele meget alvorligt og gav straks

Ordre til, at der skulde spændes for, saa at han kunde

forfølge det flygtende Par og svor dyrt paa, at han nok

skulde være Mand for at forpurre det paatænkte Gifter-

maal. Men samtidig spurgte han Budbringeren, hvilken

Hest hans Søn havde taget, og da der blev svaret,

at han havde taget den hurtigste, forglemte den fortørnede

Fader sig selv, idet han blot ytrede: Gud

ske Lov!

I de fleste andre Stater end de nævnte — New


115

York, New Jersey, N. Dakota og S. Carolina — for-

langes dog en saakaldet „marriage license" o: Tilladelse

til at indgaa Ægteskab, hvilken forøvrigt er let erholde-

lig, og, dersom Forældrenes Tilladelse ikke foreligger,

at Parterne er 21 Aar gamle.

Ligesaa let som det er at blive viet, ligesaa vanske-

ligt er det paa den anden Side at faa Ægteskabet op-

løst ved Skilsmisse. Medens denne i Danmark som Regel

erholdes gennem Overø\Tigheden og altsaa er en ad-

ministrativ Handling og hyppigst faas paa Grund af „Gemytternes

Uoverensstemmelse**, saa kan den i Amerika

kun erholdes ved Dom, og i New York gives en saadan

ovenikøbet kun i ét eneste Tilfælde, nemlig naar det

er bevist, at Hor er begaaet af den indstævnte Part.

Ved Skilsmissedommen faar kun den uskyldige Part

Tilladelse til at indgaa nyt Ægteskab; men da et saa-

dant Ægteskab, indgaaet af den skyldige Part i en

anden Stat, er fuldgyldigt i New York Stat, og da han

eller hun for 5 Cents og paa nogle faa Minutter fra

New York City kan komme over til Staten New Jersey,

saa er denne „Straf" for den skyldige overmaade let at

bære.

Da Tallet paa de Par, der paa Grund af „Gemyt-

ternes Uoverensstemmelse** ønsker Skilsmisse, ganske na-

turligt er legio som Følge af den Lethed og Letsindig-

hed, hvormed Ægteskaber indgaas, saa gaar mange af

saadanne Par til andre Stater, hvor Skilsmissedom er

langt lettere at opnaa. I saa Henseende siges South

Dakota ubetinget at bære Prisen, ligesom ogsaa

Skilsmisse-Sagførerne dér har opnaaet en fænomenal

Dygtighed i at behandle disse interessante Sager med

de blødeste Fløjels-Hansker.

Skilsmisse kan dog ikke erholdes i den nævnte

Stat, forinden den skilsmissesøgende har haft Domicil

dér mindst 6 Maaneder, og mange rige New Yorkere

har derfor opslaaet deres Pavluner i denne fjærne Stat

for at opnaa den eftertragtede Udløsning af Hymens

8-


116

„trættende" Lænker. Saasnart denne Befrielse har fundet

Sted, pakkes atter Kufferterne, og med et lettere Hjærte

og Pengepung gaar saa Rejsen atter hjem til Byen for

alle Byer: New York City.

Ved en Dom, der nylig blev afsagt af de Forenede

Staters Højesteret, er dog denne Skilsmissetrafik bleven

betydelig hæmmet, idet denne Dom fastslaar som en nød-

vendig Betingelse for Skilsmissens Gyldighed, at begge

Ægtefæller paa samme Tid har haft 6 Maaneders fast

Bopæl i den Stat, hvor Skilsmissen effektueres.

De Forenede Stater fik i 1898 en fælles Konkurslov.

Denne skælner imellem frivillig og tvungen Fallit. Medens

enhver kan forlange sit Bo taget under Konkurs-

behandling, kan kun den Person, som skylder i det

mindste $ 1000, efter sine Kreditorers Begæring blive

erklæret konkurs, og Landmænd saavel som de, hvis

Indtægter bestaar i Løn ikke overstigende $ 1500 aar-

lig, er ganske fritaget for et saadant Skridt fra deres

Kreditorers Side.

Dersom Fallenten ikke har gjort sig skyldig i noget

særlig graverende Forhold, vil han — og det vel at

mærke uden Samtykke, ja endog trods Kreditorernes

Protest — ved et Dekret af Retten blive løst fra alle

sine uprivilegerede Gældsforpligtelser, naar han derom

inden et Aar fremsætter Begæring til Skifteretsdommeren.

De Forenede Stater synes dertor at være et sandt Eldorado

for Fallenter.

Denne ualmindelige Liberalitet overfor Skyldnerne

har imidlertid allerede i den korte Tid, Loven har

været i Kraft, affødt utrolige Misbrug, og Handelsstanden

har derfor gentagende andraget paa en saadan Forandring

i Loven, at den anden Part i Gældsforholdet,

Kreditor, ogsaa faar rimelig Beskyttelse af sine Interesser,

og et Forslag til en Ændring af Loven i den

Retning er allerede blevet udarbejdet og vil blive fore-

lagt Kongressen i den nærmeste Tid.

I Danmark fordres det som Betingelse for, at et


117

Dokument anses for en Veksel, at dette Ord udtrykke-

lig bruges i Dokumentet. Dette er derimod ikke nødvendigt

i Amerika.

Kvittering for Betaling af Penge kan ikke fordres

her. En Sagsøger kan i Reglen anlsegge sin Sag enten

ved sit eget eller ved indstævntes Værneting. Han har

Valget, medens i Danmark Sag altid maa anlægges ved

indstævntes Domicil.

I Danmark maa Forkyndelse af en Stævning ske

paa indstævntes Bopæl, og det er tilstrækkeligt, at den

forkyndes for hvem der antræffes. Det er derfor en

let Sag for Stævningsmændene at forkynde en Stævning

og følgelig let for en Kreditor at faa sin Debitor stævnet

til at møde for Retten. I Amerika er det derimod

meget hyppigt forbundet med stor Vanskelighed at faa

en Mand stævnet. Rigtignok kan Forkyndelsen ske af

hvilkensomhelst Person, og Aflevering af Stævningen er

nok, ligesom ogsaa Forkyndelsen kan ske hvor og naar-

M>mhelst, men Stævningen skal altid forkyndes for eller

rettere sagt afleveres til den indstævnte personlig, og

mange Gange nægter en indstævnt sig hjemme, eller

nægter at modtage Stævningsmanden, som da maa gaa

med uforrettet Sag eller maa passe den indstævnte op,

naar han forlader sit Hjem og da aflevere Stævningen

til ham paa Gaden, hvilket den indstævnte ikke kan

modsætte sig — nægter han at modtage Stævningen, er

det tilstrækkeligt, at Dokumentet berører hans Person.

Det er en Hverdagsbegivenhed, at Opdagelsesbetjenle

opsporer den indstævnte og ved List søger at faa ham

i Tale og saa afleverer Stævningen. Heraf vil det for-

ttaas, at det mange Gange ikke alene er en vanskelig

Sag, men ogsaa en bekostelig Historie at faa en Mand

stævnet.

I Danmark skal Avktioncr afholdes af de vedkomende

Embedsmænd, og med Undtagelse af Kobenhavn

nogle enkelte af de større Købstflkler er dette den Em-


118

bedsmand, der ogsaa beklæder Dommersædet. Her i

Amerika er denne Virksomhed, som i det mindste for

frivillige Løsøre-Avktioner let faar Karakteren eller dog

et Anstrøg af Markskrigeri, anset — og vel nok med

Rette — for at ligge langt under en judiciel Embedsmands

Stilling og Værdighed, og det samme Synspunkt

tages vistnok ogsaa af den danske Embedsstand, der

imidlertid har været og fremdeles er nødsaget til at

holde paa det bestaaende Arrangement af rent pekuniære

Hensyn. Hvad om den danske Embedsmand fritoges

for denne mindre værdige Rolle, og man ligesom her

gav enhver velanbefalet Borger, som vil betale en vis

aarlig Afgift, Bevilling til at være Avktionsholder. Denne

Afgift kunde saa passende blive anvendt til Forbedring

af Embedsmændenes Lønninger eller af Vederlaget for

Kontorholdsudgifter. Man vilde derved ogsaa opnaa, at

den, som ønsker Avktion afholdt, kan vælge den Avk-

tionsholder, som han foretrækker, og saaledes kan faa

en virkelig dygtig Sælger i Stedet for, som nu, at skulle

nøjes med en eller anden juridisk Kandidat, maaske

vel proppet med Jura og med fine Fornemmelser, men

ganske uden Ævner som Sælger. Et saadant Arrangement

synes at kunne gavne og fornøje alle Parter.

Som en anden Forskel paa Avktionsvæsenets Omraade

skal nævnes, at der i Amerika intet Avktionsgebyr

betales til Staten. Her betales heller ingen Stempelafgift

for retslige Dokumenter.

I Danmark er Postvæsenet betragtet som Afsenderens

befuldmægtigede eller, om man vil, hans Bud, hvoraf

følger, at han kan fordre Forsendelsen stanset og til-

bageleveret, saa længe, som den ikke er bleven afleveret

til Adressaten. Her i Amerika er, mærkelig nok, en

anden Regel etableret. Hvis f. Eks. en Mand i Boston

tilbyder et Firma i New York en Varepost, og Brev fra

Firmaet med Akcept af Tilbudet nedlægges i en Postkasse

i New York, saa er det gældende Ret, at Han-


119

delen er kommet i Stand, og det nytter ikke Akceptanten,

at han kort derefter afsender et Telegram, som

naa'r Manden i Boston, forend Brevet kommer ham i

Hænde, og hvori han refuserer Tilbudet. Kan det blot

konstateres, at Brevet var afleveret til Postvæsenet, førend

Telegrammet afsendtes, saa er Køberen bunden.

Denne med sund Fornuft mindre forenelige Regel har

saa tvunget Domstolene til at konstruere andre Rets-

regler for at udslette de mærkelige Følger, som ellers

vilde flyde deraf. Det vilde f. Eks. være højst ubilligt,

om en Sælger af Varer, som, efter at Salget er sket,

erfarer, at Køberen er gaaet fallit, har stanset sine

Betalinger, eller har vist sig upaalidelig ved ikke

prompte at honorere Veksler, ikke skulde kunne

beskytte sig ved at hindre Køberen i at komme i Besiddelse

af de under Transport værende Varer, som

Sælgeren naturligvis aldrig vilde have afsendt, hvis han

havde kendt Køberens sande pekuniære Stilling. Sæl-

geren er derfor i saa Tilfælde bleven indrømmet en Ret

til at stoppe den videre Forsendelse af Godset og sammes

Udlevering til Køberen. Denne Ret kaldes stoppage in

transitu.

En anden Forskel, rigtignok paa det admini-

strative Omraade, skal her omtales. Hvis en Mand i

New York lægger to ufrankerede Breve i en Postkasse,

det ene bestemt til Danmark og det andet til en By

her i Staterne, saa vil det første Brev blive præsenteret

Adressaten i Danmark og udleveret til ham mod Betaling

af dobbel Porto, det andet Brev naar derimod

aldrig den indenlandske Adressat, men gaar til „the

Dead Letter Office" i Washington, D. C, hvor det

bliver tilintetgjort. Er derimod det indenlandske Brev

blevet frankeret, men utilstrækkeligt, saa vil det blive

præsenteret Adressaten og udleveret til ham mod Beta-

ling af ekstra Porto. Hvis Konvoluten havde angivet

Afsenderens Navn og Adresse, saa vilde dog Postvæsenet


120

have underrettet ham om, at Brevet var ufrankeret og

vilde blive befordret til dets Bestemmelsessted, saasnart

han indbetalte Portoen.

Pengebreve, som saadanne, modtages ikke af Postvæsenet

til Forsendelse, og da der for et rekommanderet

Brev kun gives en Erstatning af $ 10 i Tilfælde af

Borteblivelse, saa kan det faktisk slet ikke lade sig gøre

at sende rede Penge eller Pengeeffekter pr. Post, med

mindre man vil sende dem i et almindeligt Brev eller

Pakke, hvilket ganske vist er tilladt, men naturligvis

er aldeles utilraadeligt. Da det imidlertid selvfølgelig

mange Gange er nødvendigt at sende rede Penge eller

Pengeeffekter fra en Plads i Landet til en anden,

er Følgen bleven, at de saakaldte Express-Kompagnier

er bleven organiseret, flere af dem med meget store

Aktiekapitaler. Saaledes har American Express-Go. en

Aktiekapital af 18 Millioner Dollars, Adams Express-

Gompagni 12 Millioner Dollars o. s. v., og ikke alene

er Transporten af rede Penge, PengeefTekter og ædle

Metaller fuldstændig i Hænderne paa disse Express-

Kompagnier, men næsten ogsaa alle Pakker, som ellers

vilde blive afsendt pr. Pakkepost, besørges afsendte

gennem disse Selskaber, der ligeledes efter en uhyre

Maalestok besørger Penge gennem deres utallige Filialer

rundt om i Landet, udbetalte ved Ghecks udstedt af

Kompagniet til den, som ønsker Pengene udbetalt.

Express-Kompagnierne har deres Pengeskabe i dertil

indrettede Jærnbanevogne og har bevæbnet Mandskab

til at bevogte disse Skabe paa Rejserne. Trods

det sker der dog temmelig hyppigt Røveri, og store

Summer gøres til Bytte af maskerede Røvere, som

pludselig stanser Togene og sprænger Pengeskabene

med Dynamit. Disse Røvere, besjælede af en vis

Galgenhumor, rører derimod aldrig de rejsende eller

berøver dem deres Penge eller andre Ejendele. ^Det

er kun Express-Kompagniernes Pengeforsendelser, som


121

de er efter. Sjældent finder et saadant Røveri Sted

uden Blodsudgj^delse enten blandt Vagtmandskabet eller

blandt Rø\^erne, eller blandt begge Partier. Disse

Røverier foregaar selvfølgelig hyppigst i Vesten, særlig

i tyndt befolkede Egne, men nu og da sker de ogsaa

her i Østen.


SAGFØRERSTANDEN

1 O Tredjedele af Medlemmerne af de Forenede

Staters lovgivende Forsamlinger er Jurister, og omtrent

det samme Forhold eksisterer i Staternes Legislaturer.

Af Unionens 25 Præsidenter var 19 Sagførere, og siden

1877 er kun Sagførere bleven valgt til denne høje

Værdighed. Næsten alle Ministre kommer fra samme

Stand, hvilket ogsaa er Tilfældet med saa godt som

alle Guvernørerne i Staterne, saavel som med Unionens

Gesandter i Udlandet.

Et bedre Bevis paa, i hvilken Stand Udøvelsen af

Statsmagten hviler, kan vel næppe tænkes, og det kan

derfor med fuldkommen Føje siges, at Sagførerstillingen

i Amerika mere end nogen anden Virksomhed er Vejen

til „Ros og Magt".

Ikke alene i det offentlige Liv, men ogsaa i Sel-

skabslivet, indtager Juristerne en dominerende Position,

og den juridiske Vej er derfor ganske naturlig bleven

den, paa hvilken saavel Pengearistokratiet som Aands-

aristokratiet sender deres Sønner ud i Verden, og intet,

som kan købes for Penge, er blevet sparet for at bringe

det juridiske Studium op paa et meget højt Udviklingstrin.

Det er derfor ogsaa i nøje Overensstemmelse med

de faktiske Forhold, naar den højt ansete engelske For-


123

fatter og Historiker James Bryce skriver: „Jeg ved

„ikke, om der er noget andet Punkt, paa hvilket Ame-

„rika er kommet saa langt forud for Moderlandet, Eng-

,land, som i dets Omhu for at tilvejebringe en grundig

^juridisk Uddannelse."

Navnlig i de østlige Universiteter har det juridiske

Fakultet sædvanligvis Professorer i alle den juridiske

Videnskabs enkelte Grene, Romerret, Retsfilosofi, Civil-

ret, Kriminalret etc, og disse Lærerposter (chairs, o:

Stole, som de kaldes) er gennem gaaende besatte med

fremragende Videnskabsmænd, ligesom Fakultetet i Almindelighed

har et aldeles fortrinligt Bibliotek til Studenternes

Raadighed.

For at faa Adgang til det juridiske Fakultets Forelæsninger

ved et Universitet forlanges der et akademisk

„Borgerbrev**, udstedt af Universitetet selv eller af et

andet Universitet, som indestaar for, at vedkommende

er i Besiddelse af en grundig, tildels klassisk For-

dannelse. Med selve Forelæsningerne og Studenternes

Tilegnelse af disse tages det meget nøje. Hyppigt ned-

sættes der en pro formå Ret, den saakaldte „moot-court",

for hvilken et imaginært Tvistspørgsmaal indbringes,

og Proceduren, bestaaende af Indlæg og Taler, besørges

af nogle af Studenterne i Overværelse af de øvrige.

Professoren er Dommer i en saadan „Prøve'*-Ret. Del-

tagelsen i Forelæsningerne er tvungen, og hvis en Stu-

dent har forsømt seks Forelæsninger i et enkelt Semester

og ikke præsterer Lægeattest for, at han ved Sygdom

var forhindret fra at komme til Stede, vil det ikke

blive ham tilladt at deltage i den aarlige Afslutningseksamen,

og han faar heller ikke Lov til at gaa

videre.

Efter at have gennemgaaet alle Semestre med tilhørende

Eksaminationer, kan Studenten indstille sig til

den endelige Eksamen, som varer en Uge. Spørgsmaalene

til Eksamener er udelukkende skriftlige og af-

fattes ikke af Professorerne ved det paagældende Uni-


124

versitet, men af „the regents"/) Ved at bestaa denne

Eksamen erhverver Kandidaten Graden L. L. B. (Bachelor

of Laws) eller L. L. M. (Master of Laws).

Skønt Staten understøtter en Del af disse paa forskellig

Maade, tillægger den dog ikke en ved et saadant Uni-

versitet absolveret juridisk Eksamen nogen som helst

Betydning i Spørgsmaalet om Opnaaelse af Sagfører-

beskikkelse.

Adgang til Sagførervirksomhed erhverves derimod

ved at underkaste sig den saakaldte „bar examination".

Den kaldes „bar", fordi Sagførerstanden kaldes Medlemmer

af „the bar", o: Skranken, i Modsætning til

Dommerne, der kaldes Medlemmer af „the bench", o:

Bænken, Dommersædet. Denne „bar examination" er

en skriftlig Prøve, som aflægges for en af Staten nedsat

Kommission og varer i to Dage. For at indstille sig

til denne Prøve er det aldeles ikke nødvendigt at have

gennemgaaet et juridisk Kursus ved et Universitet;

ingen spørger Eksaminanden, hvor han har sine juridiske

Kundskaber fra, naar han blot har dem og kan

bevise, at han har „første Del af Artium" og derefter

har været „law student" i 3 Aar. Man bliver „law

student" ved til „the regents" at sende en Anmeldelse

(a clerkship certificate) om, at Anmelderen har begyndt

Studiet af Jura. Rigtigheden af denne Anmeldelse maa

være attesteret af en Sagfører. Efter 3 Aars Forløb

maa Studenten atter afgive Erklæring om, at han virke-

lig i det nævnte Tidsrum har studeret Jura, og Rigtigheden

af denne Erklæring maa ligeledes bevidnes af en

Sagfører. Fra „the regents" erholder han da en Til-

ladelse til at gaa op til „the bar-examination", hvortil

han dog ikke bliver admitteret, med mindre han tillige

producerer en Attest om god Vandel fra tre Sagførere.

') Institutionen „the regents" bliver nærmere omtalt i Ka-

pitlet om Universiteterne.


125

Det er en Selvfølge, at en juridisk Adgangseksamen fra

et Universitet antages som fuld Ækvivalent for denne

^law student" Virksomhed.

Ved at bestaa „the bar examination" bliver Stu-

denten eo ipso Sagfører og skal ikke, saaledes som i

Danmark, for at erholde Sagførerbeskikkelse have været

avtoriseret Fuldmægtig i 3 Aar efter at have absolveret

den juridiske Eksamen.

Eksamenstestimoniet giver den paagældende Ret til

at procedere for alle Statens Domstole. Ved at underkaste

sig en særlig Prøve kan han ogsaa faa Adgang

til at procedere ved Unionsdomstolene (United States

District Court and Circuit Court) og efter syv Aars

Praksis, ligeledes efter forud aflagt Prøve, for de Forenede

Staters Højesteret, der har sit Sæde i Unionens

Hovedstad Washington. Men under alle disse ellers

højst forskellige Forhold vedbliver hans Titel altid at

være den samme: „Attorney and Councellot of Law**

(i daglig Tale kaldes han „lawyer"), og naar man fore-

stiller ham for en Tredjemand, nævner man ham altid

kun som Mr. N. N. De i Danmark anvendte Afskyg-

ninger af Titulaturen: Sagfører, Overretssagfører og

Højesteretssagfører kender man ikke her.

Sagføreren fra en anden Stat kan ikke møde i

Retterne i New York Stat eller overhovedet drive Sag-

førervirksomhed her, med mindre han har praktiseret

i 10 Aar, i hvilket Tilfælde han kan erholde Beskik-

kelse som Sagfører i New York, naar han foreslaas

dertil af tre New York-Sagførere, der indestaar for hans

moralske Karakter. Derimod kan en Sagfører, som i

tre Aar har praktiseret i en anden Stat, faa Tilladelse

til at studere Jura ved et Universitet i New York Stat

saavelsom ogsaa at underkaste sig „the bar examination"

uden at besidde ., første Del af Artium**.

Den Virksomhed, som de amerikanske Sagførere

driver, er i det store og hele af samme Natur som de

danske Sagføreres. De beserger dog kun sjældent Ad-


126

ministration af Ejendomme eller Salg af saadanne, hvilken

Virksomhed henhører til de saakaldte realestate

(o: faste Ejendomme) Forretninger, hvoraf der eksisterer

et Utal overalt i de Forenede Stater. Heller ikke be-

fatter de amerikanske Sagførere sig med at være In-

kassatorer ved Løsøreavktioner, og hyppigt overgives

Inkassationen af klare Fordringer til Inkassations-

bureauer, hvoraf der findes mange, deriblandt flere

meget store og vel funderede. Sagførerens Hovedforretning

er Proceduren, i Henseende til hvilken Teknik og

Spidsfindighed ubetinget spiller Hovedrollen. Det er

ingen Overdrivelse at sige, at mindst tre Fjerdedelen af

Proceduren vedrører Formaliteten. Alle Indsigelser, som

kan forhindre en Realitetsprocedure, fremsættes, og

denne Fremgangsmaade anses for fair. Just som dette

Kapitel skrives, beretter Bladene om en Sag, der ende-

lig er bleven paakendt, efter at indstævntes Sagførere

efterhaanden havde æsket og erholdt 36 Formalitets-

kendelser. Indlæggene — the briefs — affattes i løjerlig

gammeldags Former og er i Reglen knudrede og triste

af Indhold. I store Forretninger besørges Indlæggene

af Specialister, de saakaldte „briefers", som tilfulde for-

staar den Kunst at sætte de rette Sving og at lave

Faldgruber for Modparten.

Førend et Indlæg fremlægges i Retten, maa dets

Rigtighed beediges af Parten selv for en Notarius. Om

denne Foranstaltning gør Indlæggene mere troværdige,

skal vi ganske lade staa hen.

Medens i Danmark Hvervet som Aktor i kriminelle

Sager gaar paa Omgang mellem en stor Del af Sagførerne,

besørges dette Hverv i Amerika af en Embedsmand,

som kaldes District-Attorney, og som vælges for

visse Aar af den almindelige Vælgerklasse i det vedkommende

Distrikt. Byen New York danner saaledes

et Distrikt. Han forfølger alle de kriminelle Sager, som

„the grand Jury" bestemmer skal anlægges. Selvfølgelig

har han en betydelig Stab af Sagførere, kaldet assistant


127

listrict attorneys, til sin Hjælp. Med dette overordent-

lig vigtige og højt ansete Embede i New York er forbundet

en aarlig Gage af 12,000 Dollars, medens hver

af Assistenterne faar 7500 Dollars.

Defensionen af anklagede, der ikke har privat engagerede

Sagførere, besørges derimod af Sagførere, som

Retten beordrer hertil paa Statens Bekostning. Enhver

Sagfører er pligtig til at udføre et saadant Hverv, med

mindre han kan give antagelig Undskyldning.

Omfanget af den juridiske Literatur er saa kolossal,

at næppe nogen Sagfører kan følge den grundigt, i al

Fald ikke, naar han har noget at bestille. Den omfatter

nemlig ikke alene Statens og Unionens Love og

Domme, men ogsaa vigtigere Domme fra alle de andre

44 Stater og desforuden den engelske Common-law, samt

en sand Velsignelse af juridiske Afhandlinger, Tidsskrifter

og Bøger. Der er ganske vist gjort overmaade

meget for at lette Oversigten over hele denne Literatur

ved fortrinlig indrettede Lovleksika o. 1., men allige-

vel bliver det et Herkulesarbejde for en optaget Sag-

fører at følge med. Sagførerne er derfor tvungne til at

blive Specialister; nogle kaster sig over Lovgivningen

vedrørende faste Ejendomme; andre over Jærnbanelovgivningen;

atter andre over Lovgivningen vedrørende

Aktieselskaber. Andre igen bliver Kriminalrelssagførere,

Skifteretssagførere, Søretssagførere, Patentretssagførere

o. s. V.

I New York og adskillige andre starre Byer hører

let til Sjældenhederne, at en Sagfører praktiserer alene.

Tre— fire slaar sig gærne sammen i et Firma. Den ene

besørger Retsmøderne og plæderer Sagerne, naar de

kommer op for mundtlig Procedure. Den anden vil

som Regel være til Stede paa Kontoret for at modtage

Klienter og give Konsultationer. Den tredje skriver

eller korrigerer Indlægene og tager Vare paa den le-

gale Side af Sagerne. Den fjerde endelig er ofte en

Mand med selskabelige Talenter og F'orbindel.scr, ved


128

hvilke han skaffer Firmaet ForretDinger. Han til-

bringer sine Aftener i Klubberne eller Selskabscirklerne

og forstaar at forene det nyttige med det behagelige.

Det er heller ikke ualmindeligt, at flere Sagførere,

uden at indgaa noget Kompagniskab, slaar sig sammen,

lejer Kontor og deler Udgifterne til Personale og

Bibliotek mellem sig.

Sagførerne i New York er i Almindelighed meget

højt betalte, og ofte bringes her det Princip, at den

rige skal betale for den fattige, i Anvendelse med en

næsten brutal Retfærdighed. Med Undtagelse af de saakaldte

„shysters", o: Lommeprokuratorer, der sværmer

om Politiretterne og er villige til at tage, hvad de kan

faa, er det sjældent, at en Sagfører tænker paa at mod-

tage mindre end $ 100 a Conto (det saakaldte „retainer

fee"), og man hører hver Dag om Salærer, der varierer

fra $ 500 op til $ 10,000. Tager en Sagfører en Sag,

og Salæret er betinget af Udfaldet af Sagen, kan Summen

naturligvis løbe meget højere op, for ikke at tale

om de Salærer, de store Korporationer, Jærnbaneselskaberne.

Bankerne o. s. v. maa betale ; de løber op til

Summer, som næppe nogen udenfor de Forenede Stater

vilde tro paa.

Sagførerstanden er overordentlig talrig. Der er om-

trent én Sagfører for hver 700 Indbyggere, medens der

i Danmark kun er én Sagfører for hver 2000 Indb.

Intet Under derfor, at mange amerikanske Sagførere

spiller samme Rolle som Hr. Micawber i „David Copper-

field" : de sidder stadig og venter paa, „at noget skal

vise sig".

Retten til at procedere for Domstolene bliver ikke

saa sjældent frataget en Sagfører for bestandig eller for

et vist Tidsrum. Han bliver, som det hedder, „dis-

barred". Fremgangsmaaden herved er denne: Klageren

henvender sig til Retten (the appellate division), hvor

Klagen bliver undersøgt, og dersom Retten finder, at

Klagen synes at være beføjet, tilsiges den Sagfører, over


129

hvis Opførsel eller Handlinger der klages, til at give

de og forsvare sig, hvorefter Retten tager endelig Bestemmelse.

I de senere Aar har ogsaa Kvinderne lagt sig efter

Studiet af Lovkyndighed og har i 24 Stater — deriblandt

New York, Pennsylvania og New England Staterne —

opnaaet Tilladelse til at blive Sagførere paa samme

Vilkaar som Mændene — en Kvinde har endogsaa erholdt

Adgang til at procedere for Unionens Højesteret

men foreløbig ser det ikke ud, som om denne Virksomhed

rigtig ligger for Kvinderne, og de fleste af dem er

forblevne i tjenende Stillinger paa de mandlige Kollegers

Kontorer.

Sagførerne betragtes som Rettens Embedsmænd (of-

ficiers of the court), og undertiden optræder en Sag-

fører i Staten New York som Dommer simpelthen i

Kraft af sin Stilling. Han kan saaledes foretage en

Separation. Et andet Eksempel er det saakaldte „refe-

rence**. Naar en Sag kommer for Retten, og begge

Parter ønsker en Afgørelse hurtigere end den. Dommeren

ellers er i Stand til at give den, kan Dommeren — naturligvis

med Parternes Samtykke — beskikke en

„referee", hvortil bruges en Sagfører, der ellers ikke

har noget med Sagen at gøre, til som Dommer at af-

høre Vidner, modtage Parternes Indlæg o. s. v. og derpaa

skriftlig afgive sin Mening om Sagen til den ordinære

Dommer. Den væsentligste Forskel paa denne

Retsforfølgning og den ordinære bestaar deri, at Sagen

ikke kommer for en Jury, men afgøres af Dommeren.

Denne ekstraordinære Rettergangsmaade er meget

almindelig ved Domstolene i New York, hvor Retslisterne

er i den Grad overfyldte, at en Sag, som drejer sig om

mere end $ 200, ikke kan blive inkamineret førend et

Par Aar efter at Sagen er paastævnet, hvis den ordinære

Retsforfølgning ønskes. Det er derfor let forstaacligt,

at mange enes om at begære en „referee" udnævnt.

Fischer-HaDsen: Prs AflMrOuL 9


130

Hans Vederlag, som i det mindste er $ 25 om Dagen,

maa Parterne betale.

Om det kollegiale Forhold mellem Sagførerne i

New York City er det bedst ikke at tale. I andre Byer,

f. Eks. Philadelphia, skal det være af en overordentlig

prisværdig Natur. Enhver større By har sin „barassociation",

der til en vis Grad repræsenterer Standen

og varetager dens Tarv. Der eksisterer ogsaa en Forening

fælles for alle Stater, kaldet The American Bar-

Association, men da den kun tæller omtrent 1600 Medlemmer

af de 110,000 Sagførere, som findes i de Forenede

Stater — skønt den har bestaaet siden 1878 —

synes den ikke at være meget tiltrækkende for Standen.

En egenlig Dommerstand kan næppe siges at

eksistere i Amerika. I næsten alle Stater vælges Dommerne

for en bestemt Tid af Folket ved de almindelige

politiske Valg, hvor hvert at Partierne opstiller Kandidater.

Dommerne udgaar fra Sagførerstanden, og naar Embeds-

tiden, som gennemsnitlig andrager 10 Aar, er udløben,

vender de som Regel atter tilbage for at genoptage deres

tidligere Praksis. Denne Omstændighed bevirker vistnok

mere end noget andet, at der i Almindelighed

hersker et udmærket kollegialt Forhold mellem Dommerne

og de praktiserende Sagførere, og at Dommerne

ikke som i visse andre Lande føler sig som højere,

ufejlbare Væsener. Men ikke desto mindre foregaar

Rettens Pleje med al ønskelig Værdighed, og det er kun

sjældent, at mindre passende Scener finder Sted mellem

Dommer og Sagfører, og sker der endelig noget i den

Retning, saa ender Sammenstødet hyppigt med en vittig,

mer eller mindre skarp Bemærkning fra den ene eller

begge Parter.

I Modsætning til de folkevalgte „Statsdommere" udnævnes

Unionens Dommere af Præsidenten med Senatets

Approbation, og de vælges paa Livstid.


AKTIESELSKABER OG .TRUSTS"

tithvert Individ, Mand eller Kvinde, fuldmyndig

eller umyndig, Borger eller Udlænding, hvad enten hans

Vandel er uden Plet og Lyde, eller han har været

straffet eller er under Tiltale for en Forbrydelse, er,

som almindelig Regel, berettiget til at drive

Næring — Haandværk, Handel etc. — i de

borgerlig

Forenede

Stater. Han er ikke alene berettiget til at drive én

Næringsvej, men saa mange han lyster, og han kan

forene Haandværk med Handel og kan benytte saa

megen Medhjælp og have saa mange Værksteder eller

Udsalgssteder, som han maatte ønske — alt frit, uden

Borgerskab eller Næringsbevis, ja endog uden Anmeldelse

af nogen som helst Art, uden nogen som helst Dyg-

tighedsprøve og uden at betale nogen som helst Afgift

eller Næringsskat.*)

) De direkte Skatter paalignes Formuerne, men ikke Indtægterne.

Følgen er, at en Mand, der f. Kks. tjener

$ 100,000 aarligt, men alter bruger denne Indtægt i Aarels

Løb, ikke betaler en eneste Cent i direkte Skat til Kommunen,

medens en Mand, som ejer $ 1(X),000 i fast Kjcndom

eller i rørligt Gods, maa betale Skat af denne Formue,

hvilken i New York andrager omkring 2^U P^'*aarlig.

Skatten betales fuldt ud af den faste Ejendoms

9*


132

Medens de fysiske Personer saaledes har de omtalte

Rettigheder, fordi Lovgivningen ikke foreskriver noget,

som indskrænker deres Frihed i saa Henseende,

forholder det sig helt anderledes med Aktieselskaberne

(the Corporations). Disse juridiske Personer skylder

Staten deres Tilværelse og har kun den Frihed og de

Rettigheder, som Lovgivningen udtrykkelig har tilstaaet

dem. Til Gengæld for de praktiske Fordele, Medlemmerne

af Aktieselskaber har fremfor Deltagerne i navngivne

Interessentskaber (partnerships), nemlig: begrænset

Ansvarlighed — de hæfter kun med deres indskudte

Kapital, o: Aktiekapitalen — , Kontinuitet af Selskabet

ingen Opløsning finder Sted ved et eller flere af Medlemmernes

Død — og Ret for hver af Deltagerne til at

overdrage sin Andel til en anden — uden at Samtykke

hertil behøves fra de andre Deltagere — , forlanger Lovgivningen,

at Stifterne skal være i Besiddelse af Egenskaber,

som ikke fordres hos Stifterne af navngivne

Interesseselskaber eller hos Enkeltmand, ligesom den

ogsaa foreskriver, at Staten skal have en vis Kontrol

over Selskabet, og at der skal erlægges en Afgift, dels

én Gang for alle, for at erholde Bevilling til Aktiesel-

skabets Oprettelse (incorporation fee), og dels aarligt

(annual franchise tax), beregnet af Aktiekapitalens Stør-

relse.

I Staten New York maa saaledes Stifterne af et

Aktieselskab for Handel eller Industri (et saadant Selskab

kaldes her „a business Corporation" i Modsætning

til en Bank-Assurance- eller Jærnbane-Korporation) alle

Værdi uden nogen som helst Afkortning for Prioritetsgæld

og rammer følgelig Brugerne (Lejerne), hvorimod

Skatten paa de rørlige Ejendele kun betales af disses

Værdi minus den Skatteyderen paahvilende Gæld.

I 1894 blev en Indkomstskat vedtaget af Kongressen —

2 pCt. af al Indtægt over $ 4000 — men de Forenede

Staters Højesteret erklærede denne Beskatningsmaade ulovlig,

som værende i Strid med Staternes Konstitution.


133

være fuldmyndige, d. v. s. 21 Aar, to Tredjedele af dem

maa være Borgere af de Forenede Stater, og mindst én

af dem maa være bosiddende i New York Stat. Aktiekapitalen

skal være mindst $ 500. Selskabets Embedsmænd*)

— hvilke i Almindelighed kaldes Formand,

Næstformand, Kasserer og Sekretær — er pligtige til,

naar som helst Regeringen forlanger det, at indsende

Indberetning (report) om Størrelsen af Aktiekapitalen og

af Passiverne, eller dog Angivelse at det Beløb, som de

ikke overstiger, samt af Aktiverne, eller dog Angivelse

af det Beløb, som de i det mindste andrager. Denne

Indberetning vil blive forlangt, naar en Kreditor eller

Aktionær indsender skriftlig Begæring derom til Regeringen

i Albany.

Lovgivningen vedrørende disse Korporationer —

the business corporations — er forøvrigt temmelig forskellig

i de forskellige Stater, og en betydelig Kappestrid

er i de senere Aar opstaaet mellem disse i den

Hensigt at formaa Stifterne af nye Aktieselskaber til at

inkorporere Selskaberne i vedkommende Stat. Disse

Aktieselskaber — men derimod ikke Bank-Assurance-

eller Jærnbane-Selskaber — kan nemlig inkorporeres i

hvilken som helst Stat, Stifterne maatte vælge, uden

at det i nogen Maade hæmmer deres Virksomhed over

hele Unionen. Kappestriden har navnlig givet sig Ud-

slag i en betydelig Læmpelse af de Fordringer, som tidligere

stilledes til Stiftelsen og Driften af, samt Kon-

trollen med, „Forretningskorporationerne'*, for at gøre

Aktielovgivningen saa tiltrækkende for nye Foretagender

som muligt.

New Jersey Stat synes i saa Hensende ganske at

') I de Forenede Stater skelnes mellem en Korporations Embedsmænd

(the officers) og dels Direktion (the board of

directors), og Forholdet mellem dem er omtrent som i

Danmark mellem Direktionen og Hepræscntantselskabet,

det sidstnævnte svarende til the board of directors.


134

have taget Luven fra de andre Stater, og mangfoldige

er de Aktieselskaber, som New Yorkerne har ladet in-

korporere dér. Dette Resultat er navnlig opnaaet der-

ved, at New Jersey Stat opkræver betydelig billigere

Afgifter end New York Stat. Inkorporations-Afgiften i

New Jersey er saaledes kun Vso pGt. (20 Cents af hvert

$ 1000), medens New York lige indtil 1901 forlangte

Vs pCt. og nu V20 pCt. af Aktiekapitalen. I Aaret 1900

blev i New Jersey Stat inkorporeret Aktieselskaber med

Aktiekapitaler beløbende sig til ca. 1400 Millioner Dollars.

Der kan næppe være Tvivl om, at i det mindste

1000 Millioner af dette uhyre Beløb tilhørte New York,

og at Selskaberne for sidstnævnte Beløb aldeles bestemt

vilde være blevne inkorporerede her, dersom Afgiften

havde været den samme i begge Stater; men da Afgiften

for 1000 Millioner Dollars i New York vilde have

andraget $ 1,250,000, medens den i New Jersey kun

var $ 200,000, saa er det let forstaaeligt, at New

Yorkerne gik over til den anden Side af Hudson-Floden

for at faa de paagældende Selskaber inkorporerede dér.

Men ogsaa nu, efter at Afgiften er bleven nedsat i New

York, vil Forskellen i ovennævnte Henseende blive betydelig;

nemlig i New York $ 500,000, men i New

Jersey kun $ 200,000. Det behøves næppe at siges, at

der naturligvis er Folk nok i New Jersey, som er paa

Højde med Situationen og forstaar at optræde som

Straamænd — Stiftere for New Yorkerne.

Foruden New Jersey har bl. a. ogsaa Delaware Stat

trængt sig i Forgrunden med en meget kulant Aktie-

lovgivning for at kapre nye Korporationer, — Inkorporationsgebyret

er dér kun 15 Cents af hvert $ 1000 —

men da New Jersey ligger nærmere ved New York, og

da dens Aktielovgivning i mange vigtige Punkter har

staaet sin Prøve for og faaet sin Fortolkning af Dom-

stolene, vil denne Stat vistnok fremdeles blive foretrukken

af Finansfolk i New York.

Det vil føre for vidt her at gaa yderligere i Enkelt-


135

heder med Hensyn til Aktielovgivningen. Den staar gennemgaaende

paa et meget højt Udviklingstrin overalt i

Unionen, men desuagtet sker der mange Uregelmæssig-

heder — ja nu og da forsvinder endog Aktiekapitaler

paa en uforklarlig Maade og i en utrolig kort Tid,

særlig i Bjærgværks- og Petroleumskompagnier. I mange

af den Slags Kompagnier drives en skændig Misbrug af

Folks, navnlig Smaafolks Godtroenhed. Kæmpestore

Avertissementer forkynder et glimrende Guldfund eller

om rige Petroleumskilder, og uhyre Rigdomme stilles i

Udsigt til Folk, som vil købe Aktier i det i den An-

ledning stiftede Selskab, idet der samtidig forsikres, at

saadan Pengeanbringelse er i enhver Henseende lige saa

sikker som Sparekasseindskud. Intet Under derfor, at

mange forledes til at udtage af Sparekasserne de faa

Hundrede Dollars, de med Slid og Slæb og ved en

vidtdreven Økonomi har opsparet. Hyppigt anbefales

de endelig at købe uden Ophold, idet Selskabets fiskale

Agent stiller en Prisforhøjelse af Aktierne i Udsigt i den

nærmest kommende Tid. Ikke sjældent faar Køberne

straks Udbytte udbetalt, maanedsvis eller kvartalsvis;

men mange Gange er Glæden over denne „ypperlige**

Kapitalanbringelse kun stakket. En skøn Dag udebliver

den ellers saa regelmæssigt betalte Dividende, og Ak-

tiernes Kurs falder stærkt ned mod eller lige ned til

Nulpunktet. Ved en nærmere Undersøgelse af det vedkommende

Selskab viser det sig da mange Gange, at

det „store, righoldige" Guldleje eller de „vældige" Olie-

kilder kun eksisterede i Fantasien eller dog kun i

meget beskedne Forhold, eller at Dividenderne, som var

bleven udbetalt, slet ikke var fortjent ved Produktion

af Guld eller Petroleum, men simpelt hen var taget af

de Penge, som efterhaanden var indkommet ved Salg

af Aktier tilhørende Kompagniet (treasury stock). Sam-

tidig med Ophøret af Dividendeudbetalingen forsvinder

hyppigt baade Direktører og Kontor, og det eneste, som

de narrede Aktionærer har tilbage af Herligheden, er


136

et pænt udseende, men værdiløst Aktiebrev. Kriminel

Undersøgelse af en saadan Affære finder imidlertid kun

sjældent Sted, og endnu sjældnere opnaas de skyldiges

Domfældelse.

Af Aktieselskaber, som hver havde en Aktiekapital

af mindst $ 500,000, blev i Aaret 1900 stiftet saa mange,

at de samlede Aktiekapitaler beløb sig til 2590 Millioner

Dollars, og i Aaret 1899 var Tilgangen endog større,

nemlig 4207 Millioner Dollars.

Hvis alt, hvad der i den sidste Dekade er bleven

trykt i de Forenede Stater om de saakaldte „Trusts"

kunde bringes sammen i en Bunke, er der ingen Tvivl

om, at mere end én Oceandamper kunde blive fuldt

ladet med denne Literatur. Antallet af Smaaskrifter,

Avisartikler og Taler om dem er legio, og Antallet af

større Værker om det samme Æmne er heller ikke

ringe. Trust-Problemet har været et af de store Agi-

tationsnumre, et af de kraftige, elektriserende Slagord

i de sidste Valgkampagner, og ikke alene de to vigtigste

politiske Partier, Demokraterne og Republikanerne, men

ogsaa flere af de smaa politiske Partier har i deres

Valgprogrammer (the platforms) raabt „Vagt i Gevær"

overfor Trusterne. Republikanernes Valgprogram af 1900

indeholder saaledes følgende Udtalelser om dem: „Vi

„erkender Nødvendigheden af en ærlig Ko-operation af

„Kapital for at fremhjælpe nye Forretningsforhold og i

„Særdeleshed for at udvide vor hurtig voksende uden-

„ landske Forretning, men vi fordømmer alle Konspira-

„tioner og Kombinationer, der har til Hensigt at hæmme

„Handel og Vandel, skabe Monopoler, begrænse Produk-

„tionen, eller kontrollere Priser, og vi vil støtte Forslag

til Love, som virkningsfuldt kan forhindre alle saa-

„ danne Misbrug, beskytte og fremme Konkurrencen og

„sikre Producenter, Arbejdere og alle, som er beskæf-


137

„tigede i Industri og Handel, de Rettigheder, der til-

, kommer dem."

I Demokraternes Program fordømtes Trusterne i

endnu kraftigere Toner: „Vi forpligter det demokratiske

„Parti til en uophørlig Krig i Nation, Stat og By imod

..private Monopoler af enhver Art. Eksisterende Love

.mod Trusts maa opretholdes og eksekveres, og stræn-

„gere Love maa vedtages, som dels anordner Offentlig-

,hed med Hensyn til Affærerne af de Aktieselskaber,

^der gør Forretning udenfor den Stat, hvori de er in-

„korporerede og dels fordrer Bevis fra vedkommende

., Korporation for , at den ikke har for-

„søgt eller forsøger paa at monopolisere nogen Forret-

„ningsgren eller Produktion af nogen Handelsvare, før-

„end den tillades at drive Forretning i nogen Stat

„udenfor den, hvori den er inkorporeret."

„Folkets Parti" kalder Trusterne for „denne Tids-

alders altoverskyggende Onde".

Men hvordan det, som disse Partier vil til Livs,

egentlig ser ud, om det virkelig eksisterer og, ligesom

et af de nu og da forekommende Søuhyrer, strækker

sine uhyggelige Fangarme ud over Samfundet, eller

om det kun er et Spøgelse, det kan man ikke rigtig

blive enig om.

Tidligere forstod man ved en „Trust" en Organisation,

oprettet for at kontrollere flere Korporationer under

én Bestyrelse, hvilken Hensigt opnaaedes ved, at Aktierne,

eller dog Majoriteten deraf, i de enkelte Selskaber deponeredes

hos Fællesorganisationen, som til Gengæld

udstedte til Ejerne af de deponerede Aktier Beviser for,

at de — skønt de havde afleveret deres Aktier og der-

ved mistet deres Stemmeret i det vedkommende Aktie-

selskab — var berettiget til forholdsmæssig Andel i

Fortjenesten. Formaalet dermed var at sætte Bestyrel-

sen for Fællesorganisationen i Stand til at kontrollere

Driften af de enkelte Selskaber og saaledes regulere


138

Produktionen og baade undgaa en skadelig Konkurrence

mellem de deltagende Kompagnier og lettere bekæmpe

udenforstaaende Forretninger i den paagældende Forret-

ningsbranche. En saadan Organisation kaldtes en

„Trust", fordi Aktionærerne i de separate Selskaber

betroede, „trusted", deres Aktier til Fællesorganisationens

Bestyrelse, som kaldtes „the Trustee". Disse Organisa-

tioner blev imidlertid af Domstolene erklæret ulovlige.

Som Eksempler paa saadan dømte Trusts skal nævnes

Sukker-Trusten, Standard Oil-Trusten, Whisky-Trusten,

Biscuit-Trusten og Jærnrørs-Trusten. Men Domfældel-

serne havde dog langtfra den tilsigtede Virkning: at

tilintetgøre de stedfundne Sammenslutninger. Formen

blev kun forandret. En ny Korporation blev oprettet,

hvilken købte de enkelte Kompagniers Aktiver, og en

fuldkommen og uopløselig Sammensmæltning fandt saa-

ledes Sted. De smaa Kompagnier forsvandt derved al-

deles, og et nyt, mægtigt Kompagni fremstod, rede til

og fuldt rustet til ikke alene at optage Kampen med,

men endog til at knuse andre mindre stærke Forretninger

i den samme Branche. Skønt denne nye Type paa Kom-

binationer aldeles intet havde med „trust" at bestille,

idet netop Trust-Forholdet var elimineret, vedblev dog

Benævnelsen „Trust" at klæbe ved den, og det er altsaa

disse nye Organisationer, som nu populært kaldes Trusts.

Mange Forsøg paa at faa Domstolene til ogsaa at erklære

dem for ulovlige har været gjort, men disse Be-

stræbelser har hidtil været forgæves, naar undtages i

ganske enkelte Stater. Staten Texas er i saa Henseende

bekendt som „a regular trust-killer" (Trust-Dræber). Om

den vil vedblive at indtage denne fjendtlige Holdning over-

for Trusterne nu efter at utallige Aktieselskaber i det sidste

Aars Tid har set Dagens Lys dér som en Følge af Opdagelsen

af mange rige Petroleums-Kilder, vil Tiden

vise. Sandsynligheden er for, at den vil se med mildere

Øjne paa Trustbevægelsen, efter at dens egen Industri

har nødvendiggjort Oprettelsen af Korporationer for Til-


139

vejebringelse af Midler til Driften af Olie-Kilderne og

til Udnyttelsen af Produktet.

Der kan naturligvis siges meget mod de store industrielle

Kombinationer, men man tør vistnok med

Rette hævde, at de er et nødvendigt Led i den videre

Udvikling af Industri og Handel, og vist er det, at de

virkelige Resultater af deres Virksomhed som Regel har

været at reducere Salgsprisen paa de producerede Varer

og at forøge Produktionen, og saa længe disse Maal

ærligt forfølges, er Trusterne ikke alene levedygtige,

men ogsaa leveværdige. Den Trust, som derimod sætter

sig til Opgave at forøge Salgsprisen og reducere Produktionen,

fortjener naturligvis ikke Beskyttelse, men

den bærer i Virkeligheden da ogsaa Dødspiren i sig,

idet den skaber en Tilstand, som frister den altid paa

Lur liggende Kapital til Konkurrence, og det tilsigtede

Maal vil derfor ikke naas.

Baade Unionens Kongres og Staternes Legislaturer

har vedtaget Love mod Trusterne, baseret paa Common-

law-Doktrinen : at Konkurrence er den sunde og rette

Basis for Forretning, og at ethvert Arrangement, som

tenderer en Hindring af Konkurrencen, er i Strid med

det offentliges Tarv. Kongressen vedtog i 1890 en af

Republikanernes daværende Leder, John Sherman, foreslaaet

Anti-Trust-Lov, der i sin ^ 1 siger: „Enhver

Kontrakt, Kombination i Form af Trust eller paa anden

Maade, eller Konspiration, som hæmmer Omsætning og

Handel, bliver herved erklæret for at være ulovlig," og

paa Grundlag af denne vage Kongreslov blev Anti-Trust-

Love vedtagne i næsten alle Stater; men det mærkelige

er, at mange af disse Statslove er forskellige, og at det

har vist sig, at Domstolene har fortolket dem højst

forskelligt, saa at der paa dette Omraade hersker be-

tydelig Uklarhed og Usikkerhed. Ogsaa Domstolenes

Fortolkninger af Kongresloven har bragt Virvar i Trust-

Spørgsmaalet. De Forenede Staters Højesteret har saa-

ledes fastslaaet, at Jærnbaneselskabeme rammes af Anti-


140

Trust-Loven, skønt det er notorisk, at dette ikke var

Lovgivernes Hensigt, medens forskellige industrielle Kom-

binationer, hvis Eksistensberettigelse var omtvistet, af

Højesteret er bleven erklæret for skudfri.

Jærnbane-Trusterne og Begrebet „community of

interest" er bleven omtalt under Afsnittet „De enkelte

Stater".

Trust-Spørgsmaalet vilde næppe være opstaaet, hvis

man i Tide havde givet en Lov, som forbød en handlende

at have mere end ét Udsalgssted og en Haandværker

og Fabrikant at have mere end ét Værksted og

Udsalgssted, og en saadan Lov kan næppe siges at være

uretfærdig. Én Plads for hver Mand ved Naturens

store Bord skulde synes at være nok. Nu vilde imidlertid

en saadan Forholdsregel simpelt hen vende op

og ned paa Forretningsforholdene og er derfor umulig.

Den danske Næringslov gjorde i sin Tid et godt Skridt

i den Retning, idet den forbød handlende at have mere

end ét Udsalgssted indenfor den samme Jurisdiktion.

I de store amerikanske Byer kan man rigtig se Følgerne

af, at en saadan fornuftig Lovbestemmelse ikke gælder

dér. Handelshuse med mangfoldige Udsalgssteder flo-

rerer og ødelægger mange selvstændige Forretninger.

Et saadant Foretagende lejer f. Eks. en Butik i Nærheden

af en anden i samme Branche og udbyder straks

Varer til, ja endog under Indkøbspris. Dette kan naturligvis

en Forretning med mange andre Butiker, hvor

der tjenes godt, taale i lang Tid, om nødvendigt gøres,

men den lille Konkurrent kan selvfølgelig ikke leve af

Salg med Tab, og hans Dage er derfor talte. Men naar

han saa er skaffet afvej en, sættes Priserne op, og et

nyt, rentabelt Udsalgssted er føjet til de mange forud

eksisterende. Selv i en mindre ufin Konkurrence maa

den lille handlende hyppigt bukke under, idet det store

Handelshus kan købe betydeligt billigere end han.

Iblandt de allerstørste Trusts skal nævnes:


141

AktiekapitaL

United States Steel Corporation $ 1,100,000,000

Amalgamated Copper Co ^ 153,887,900

United States Leather Co „ 125,139,600

American Smelting & Refining Co. . . . „ 100,000,000

Standard Oil Co „ 98,000,000

Endvidere Sukker-, Whisky-, Papir-, Tobak-, Is-,

Uld- og Salt-Trusterne. De staar alle uanfægtede og i

deres fuldeste Flor, og de fleste Jurister er enige om,

at de aldeles ikke kan rammes af den nævnte Anti-

Trust-Lov. Intet af disse Kompagnier har Monopol paa

noget som helst. Enhver har selvfølgelig Lov til at

bygge en Staalfabrik eller et Sukkerraffinaderi, og han

kan konkurrere med den vedkommende Trust, saa

meget han lyster. Ingen af dem hæmmer Handel og

Vandel, ingen af dem begrænser Produktionen eller

kontrollerer Priserne. Enhver har Ret til, og der er

tilstrækkelig Plads og Lejlighed til at producere de

samme Varer, som Trusterne frembringer, og til at

sælge dem til de Priser, han selv sætter. I Virkeligheden

eksisterer der derfor ingen Trust, naar derved

kan skal forstaas et saadant monopolistisk skadegørende

Uhyre, som Lovene forbyder.

De eksisterende Trusts ligner ganske de store Kom-

binationer, som findes i Danmark, og hvoraf flere be-

tegner deres Oprindelse ved at kalde sig „de forenede**.

Kun har de næppe en forholdsvis saa stor Magt og Indflydelse

somde forenede" hjemme.

Den sterste af dis.se Trusts, de Forenede Staters

Staal-Korporation*), „Billion Dollar-Trusten** som den

•) Efter Udarbejdelsen af nærværende Afsnit er 200 Millioner

Dollars Præference-Aktier bleven ombyttet med 5 pC^t.

Obligationer — en vistnok meget uklog Forretningspolitik

— , og Obligationer for yderligere 50 Millioner

Dollars er bleven udstedt Da Aktiekapitalen saaledet er


hyppigt kaldes, skal kortelig omtales her. Dens Aktie-

kapital andrager, som ovenfor bemærket, 1100 Millioner

Dollars, hvoraf dog omtrent 81 Millioner beror i Sel-

skabets Kasse, og den har en Obligationsgæld af

304 Millioner. Denne Trust er dannet af følgende ti

Korporationer

Aktiekapital.

Federal Steel Co $ 99,743,900

National Steel Co „ 58,966,000

American Steel & Wire Co „ 89,980,400

National Tube Co „ 80,000,000

American Tin Plate Co. . . „ 46,325,000

American Steel Hoop Co , 33,000,000

American Sheet Steel Co „ 48,999,200

American Bridge Co „ 62,294,400

Lake Superior Consolidated iron mines „ 29,413,905

Carnegie Co. Aktiekapital 160,000,000

Obligationsgæld 159,450,000

Endvidere: Shelby Steel Tube Co

samt Ve ^f Aktiekapitalen af Pittsburg &

Dessmer Steamship Co., hvis Aktie-

kapital er ubekendt, men Andelen over-

„ 319,450,000

. „ 12,794,300

stiger næppe 10,000,000

lait ca. . . . $ 890,000,000

Da Steel-Trustens udgivne Aktiekapital og Obligationsgæld

andrager omtrent 1322 Millioner Dollars, og

bleven bragt ned under 1000 Millioner, passer Titlen

„Billion Dollar-Trusten" ikke længer.

Obligationsgælden er nu:

Paa 1ste Prioritet 5 »/o Rente $ 304,000,000

„ 2den „ 5«/o „ „ 250,000,000

og Aktiekapitalen:

Præference-Aktier 7 »/o Dividende „ 350,000,000

Ordinære Aktier, for Tiden 4 /o Dividende „ 550,000,000

lait. . $ 1,454,000,000


143

da de nævnte Kompagniers Overskud ikke var videre

stort, har den stedfundne Amalgamation altsaa foraarsaget

en uhyre Forøgelse af Passiverne, men uden nogen

som helst Forøgelse af Aktiverne, naar undtages en forholdsvis

Bagatel af 25 Millioner Dollars i Penge, som

blev skaffet tilveje af det Syndikat af store Bankhuse,

der med I. P. Morgan & Co. i Spidsen arrangerede

denne Ordning. Trustens Passiver — naar Aktiekapitalen

indbefattes — er derfor langt større end dens rørlige

Aktivers Værdi. Noget, som forøvrigt er Tilfældet med

de allerfleste Truster. Forskellen siges at være Værdien

af .,good will" O: Søgningen; men det kan næppe omdisputeres,

at en stor Del deraf er af yderst problematisk

Værdi, afhængig først og fremmest af Efterspørgslen paa

Trustens Produkter — hvilken Trusten i ethvert P'ald

ikke kontrollerer, hvad man saa end kan sige om Tilbudet

— og derfor af en overordentlig bevægelig og

skiftende Natur. Det følger heraf, at en stor Del af

Aktiekapitalen er, hvad man i Wall Street Jargonen

kalder det, „watered stock" (ikke dækket af salgbare

Aktioner), og nogle daarlige Aar i Rækkefølge vil uden

Tvivl bringe Aktierne betydeligt ned i Pris, og Spørgsraaalet

kan da let blive, ikke — saaledes som nu —

om hvor meget Aktionærerne skal have i Dividende,

men om der tjenes nok til at betale Renter af den

store Obligationsgæld. Og naturligvis vil daarlige Aar

afløse den næsten mer end glimrende Periode, i hvilken

Amerika i de sidste Aar har været og endnu befinder sig.

„The history repeats itself,** siger Amerikanerne.

F'ormelt er de nævnte ti Korporationer ikke ophørt

at eksistere. Aktionærerne i dem blev af Syndikatet

tilbudt at ombytte, til en vis Ratio, deres Aktier med

Aktier i den nye Trust, og de samtykkede næsten alle.

Det er disse ombytlede Aktier, som er den nye Trusts

eneste Aktiv, foruden hvad der mulig endnu maatte

være i Behold af de 25 Millioner Dollars. I de gamle

Selskaber, som ogsaa kaldtes Trusts, findes fremdeles


144

særskilt Direktion, naturligvis valgt af Aktionærerne,

d. V. s. den store Trust; særskilte Regnskaber føres og'

der erklæres Dividender, som gaar til den store Trust

som omtrent eneste Aktionær. Ud af de saaledes modtagne

Dividender — Trustens eneste Indtægt — bliver

saa erklæret Dividende til den nye Trusts Aktionærer.

Flertallet af de nævnte 10 Korporationer var dannet i

Løbet af de sidste faa Aar, gennemgaaende paa lignende

Maade, nemlig ved at erhverve Aktierne i omtrent 100

mindre Fabriker, og uden Tvivl var mange af disse

Fabriker atter sammensat af endnu mindre Forretninger.

De Forenede Staters Staal-Korporation fortjener derfor

i en ganske særlig Grad Navnet: en Trust af Truster.

Kort Tid efter at den store Trust var dannet, indeholdt

det ansete Blad „New York Herald" en Artikel, som

oplyste, at Fortjenesten til Banksyndikatet for Istand-

bringeisen af Affæren androg omtrent 68 Millioner Dol-

lars, hvilket er mere end hele den danske Statsgæld.

Af den fornylig (Februar 1902) udgivne officielle Beret-

ning fremgaar det imidlertid, at Syndikatets Fortjeneste

andrager 649,987 Præference-Aktier og 649,988 ordinære

Aktier a $ 100 Stykket. Disse Værdipapirer har en

Markedspris af $ 90,348,237

(nemlig Præference-Aktierne a 95 og de

ordinære Aktier a 44 pCt.), hvorfra dog

maa drages 28,000,000

nemlig de 25 Millioner, som Syndikatet

leverede i Penge til Trusten, og Kom-

binationsomkostningerne, der beløb sig

til omtrent 3 Millioner Dollars,

og Nettofortjenesten bliver derefter $ 62,348,237

Men hertil maa lægges den Fortjeneste, som de

store Bankhuse havde ved at opkøbe Aktierne i de 10

nævnte Kompagnier nogen Tid førend Arrangementet

fandt Sted. Aktierne kunde da gennemgaaende købes

betydeligt billigere end til de Priser, til hvilke de blev


It regulere dens Løb.

145

overtaget af Trusten, saa der er ingen Tvivl om, at

mange Millioner, temmelig sikkert henimod 50 Millioner

Dollars, kan lægges til de nævnte 62 Millioner, og vi

ser da, at Fortjenesten til Syndikatet, eller til dette og

de individuelle Bankhuse, som senere indtraadte i Syndi-

katet, andrager det uhyre Beløb af omtrent 110 Millioner

Dollars, eller i danske Penge omtrent 410 Millioner Kr.

Det er let forstaaeligt, at Haandværkerstanden ser

med uvenlige Øjne paa disse kolossale Trust-Dannelser;

thi der kan ingen Tvivl være om, at disse Kombinationer

efterhaanden mere og mere vil fortrænge denne

Stand. De har uhyre Kapitaler til deres Raadighed —

og hyppigt Bankerne i deres Lomme, eller i Alliance

med sig — , og de kan derfor betale Raavarerne kontant,

ja ofte producerer de endog selve Raavarerne.

Dette i Forbindelse med den Omstændighed, at de kan

kobe i store Partier, gør, at de kan erhverve Raaprodukterne

betydelig billigere end den lille Haandværker.

De kan ogsaa, paa Grund af, at de kan kobe

de bedste Maskiner og den dygtigste Arbejdskraft, som

Regel forarbejde Materialet billigere og bedre. Ogsaa i

Henseende til Forhandlingen af de forfærdigede Varer

er de betydelig gunstigere stillede end den lille Mand.

Efter alle Solemærker at dømme er derfor den gamle,

solide og konservative Haandværksmesler i de fleste

Fag dødsdømt De, der ikke allerede har maattet bøje

sig for den ubønhørlige Konsolidationstendens, vil snart

drukne i denne mægtige Flodbølge, som skyller hen

)ver Landet.

Men selvfølgelig kan det ligcsaa lidt nytte at lov-

give imod denne naturlige Samfundsudviklings Strøm,

som det nytter at stemme op for Missisippis vældige

Vandmasse. Det gælder ikke om at forhindre, men om

Det bedste Arbejde, som Borgerne nu kan gere, bear

ikke i at lægge Trusterne for Had, men derimod

at bringe god Forstaaelse og Harmoni mellem Arbejdere

PUcher-Hanseo: Pr« Amerika. 10


146

og Kapital — Kraft og Stof — saaledes, at ikke alene

Krig mellem disse to virkelige Stormagter undgaas i

Fremtiden, men at der gradvis skabes en inderligere

Forbindelse mellem dem, navnlig gennem Arbejdernes

Delagtiggørelse i Styrelsen — ved Repræsentation — og

i Udbyttet, indtil de endelig, paavirket i Tidernes Løb

af en endnu højere Civilisation end den nu herskende,

er bleven egnede til at gaa op i en højere Enhed. Det

vilde unægtelig blive den bedste Amalgamation — den

mest humane „Trust"

i


RELIGIONSFORHOLDENE

I rossamfundene. Amerika er et Land med mange

Kirker og megen Velgørenhed. Men om delte hidrører

fra en stærk religiøs Trang i Folket eller fra den herskende

Tone i Samfundslivet er jo et andet Spørgsmaal.

Sikkert er det imidlertid, at en Mand med Dannelse

og Midler, en Mand, der indtager en Stilling, for at

være i Harmoni med sine Omgivelser maa høre til en

Menighed, gaa i Kirke hver Søndag og ved given

Lejlighed yde et Bidrag til at hjælpe, hvor Hjælp be-

iiøves.

Der er ikke noget, der kan kaldes en Statskirke

eller Folkekirke i Amerika, og følgelig er der ikke noget

Kirkeministerium, hverken i Unions-Regeringen eller i

fle enkelte Staters Regeringer. Unions-Konstitutionen

Niger : „Kongressen

maa ingen Love give, hverken for

at fremme Oprettelsen af religiøse Institutioner eller for

at forhindre den fri Gennemførelse af religiøse Idéer.**

Alle religiøse Samfund er saaledes lige for Loven, det

vil sige. Loven anerkender dem kun som frivillige Sam-

ind af private Borgere. Alle de enkelte Statskonstitu-

ler indeholder lignende Bestemmelser med særlig

lagt derpaa, at enhver har Lov til at dyrke sin

i Overensstemmelse med sin Samvittigheds Krav.

10-


148 I

Nogle Stater indskrænker sig til at forbyde Opret-

telsen af en Statskirke, til ikke at give enkelte Religions-

Samfund specielle Fordele ved f. Eks. at tilstaa dem

Understøttelse fra Statskassen til Opførelse af Kirker

eller Skoler, til at forbyde Forlangendet om religiøse

Garantier ved Overtagelsen af et Embede o. s. v., —

andre Stater gaar betydeligt videre. I nogle kan en

Mand ikke beklæde noget Embede, hvis han nægter, at

der er et højeste Væsen til, i andre maa han tro paa

Gud, Opstandelsen fra dede og Gengældelsen i det

andet Liv. Der er Stater, i hvilke en Mand, der betvivler

disse Tros-Sætninger, ikke en Gang kan være

Medlem af en Jury eller bruges som Vidne.

Naar man i vore Dage taler om Religionsfrihed i

Amerika, saa mener man egentlig dermed „Frihed for

og Ligestillethed mellem de forskellige Former af Kristendommen".

Men at naa til denne Religionsfrihed

har taget Tid.

Oprindelig var en Mand, der stillede sig ganske uafhængig

og uden nogen som helst Sammenhæng med

nogen som helst Form af Religion, derved i mange

Stater udelukket fra at kunne erholde Borgerret. Kon-

gregationalisme var den herskende Trosform. Katoliker,

Kvækere og Baptister behandledes med stor Strænghed.

Man var ikke saa langt fra at anerkende en Slags

Statskirke. I hvert Fald forlangtes der overalt, at Kommunen

skulde sørge for Midlerne til en ofTentlig Guds-

dyrkelse.

Da Connecticut i 1818 vedtog sin nye Konstitution,

blev imidlertid dér alle religiøse Samfund stillet lige

med hverandre, og alt til Kirkevæsenet henhørende blev

overladt til de troendes egen frivillige Virksomhed. I

Massachusetts opkrævedes der til Underholdning af den

kongregationalistiske Kirke en Skat af alle Borgere, der

ikke tilhørte noget andet inkorporeret Religions-Samfund,

men dette forandredes i 1833. I Virginia, Syd- og Nord-

Carolina og Maryland havde den engelske Form af det


149

protestantiske Bispedømme været den eneherskende, og

religiose Forfølgelser havde fundet Sted, men som Ti-

derne skiftede, forsvandt alle religiøse Forskelligheder,

og alle kirkelige Privilegier ophævedes. I Pennsylvania,

der grundedes paa et Kvæker-Samfund, var aldrig nogen

Kirke legalt anerkendt. I New York havde Kirken forst

et hollandsk-reformert, senere et engelsk-episkopalt Anstrøg

og nød i begge Tilfælde nogen Understøttelse, men

eflerhaanden som den politiske Udvikling skred fremad,

organiserede Kirken sig ogsaa her aldeles selvstændigt

og uafhængigt.

Med Hensyn til Medlemsantallet overgaar den ka-

tolske Kirke langt ethvert af de andre Religions-Samfund

i Amerika. Dens Tilhængere findes overalt, und-

tagen i Nordvesten og visse Dele af Syden, og bestaar

af Irlændere, Tyskere, Slaver, Italienere o. s. v. Efter

Katolikerne kommer, omtrent i den angivne Orden,

.Metodisterne, Baptisterne, Presbyterianerne, Lutheranerne,

de episkopale Protestanter, Unitarianerne, Kongrega-

tionalisterne. Jøderne o. s. v.

Metodisterne og Baptisterne er talrige overalt; Me-

todisterne især i Syden — det er væsentlig dem, der

har omvendt Negrene — og i Mellemstaterne.

Presbyterianerne er stærkest repræsenterede i Penn-

sylvania, New York, Ohio, New Jerse> og de ældste

Sydstater, Virginia og North Carolina, hvilket skyldes

den skotske og protestantisk-irske Indvandring; Lutheranerne,

af hvilke den ene Halvdel er Tyskere, den

anden Skandinaver, Irlændere og Finner, har for det

meste nedsat sig i de nordlige og vestlige Stater.

De episkopale Protestanter flndes navnlig i Østen,

i New York, der huser en Fjerdedel af dem, i Pennsyl-

vania, New Jersey og Massachusetts. De har 52 Dioceser

o^ 75 Biskopper, men endnu ingen Ærkebiskop; den

højeste Myndighed repræsenteres af en Synode, der

sammenkaldes hvert tredje Aar.

Unitarianerne findes navnlig i New Englands Stater


150

og Egne, bosatte ved Indvandring derfra. I Forhold til

deres Antal har de udøvet en meget betydelig Indflydelse

gennem deres store Mænd, Chauning, Emerson, Theodore

Parker o. s. v., hvoraf følger, at mange af Amerikas

finest udviklede Intelligenser findes mellem dem. Noget

lignende gælder om Kongregationalisterne.

Af de gamle Religions-Samfund er det jødiske det,

der vokser stærkest. Af de nye Religions-Samfund eller

Sekter er „Christian Science" (Kristelig Videnskab) —

eller, som det først hed, „Science of metaphysical

healing" (Videnskab om overnaturlig Helbredelse) —

det, der har slaaet mest an. Fru Mary Raker G. Eddy,

denne Læres Apostel, definerer den som „Guds Lov, det

godes Lov, der fortolker og demonstrerer Principet og

Reglerne for den evige Harmoni", og hun hævder, „at

Aand er alt og Stof intet", og at „Stof synes at være,

men er ikke". Denne Religions Vækst er ligefrem

fænomenal. Fru Eddy begyndte dens Forkyndelse i

1866 — i hvilket Aar hun paastaar at have faaet den

aabenbaret af Gud — , og allerede nu har denne Lære

over 445 organiserede Kirker og 75 Instituter. Her i

New York City har den bygget ikke saa faa meget imponerende

Kirker, og flere er under Opførelse. Da

denne Religion hævder, at dens Tilhængere bliver i

Stand til at følge Kristi Refaling, at helbrede de syge,

saa synes den at overflødiggøre baade Læge- og Apo-

tekerhjælp. Det er vel nok den deraf resulterende Re-

sparelse, eller maaske snarere den Omstændighed, at

Tilhængerne selv kan optræde og ogsaa hyppigt op-

træder som „Læger" og faar deres gode Retaling derfor,

der har givet denne mildest talt besynderlige Lære

saa megen gunstig Vind i Sejlene.

Denne Rigdom, eller, om man hellere vil, denne

Forvirring af Trosbekendelser og Kirkesamfund har sin

gode, naturlige Forklaring. Enhver Indvandrer, der

kom hertil, bragte sin Tro med sig fra det Land, i

hvilket han var født og opdraget, og den Tro beholdt


151

han naturligvis. Med Rette betragtede han den som en

personlig Ejendom, som ingen havde Lov at røre ved.

Selv har Amerikanerne paa Religionens Omraade ikke

frembragt noget, der har tiltrukket sig synderlig Opmærksomhed,

naar da undtages den mere berygtede end

berømte Mormonisme og „Christian Science'*. Teologiske

Skrifter spiller en temmelig underordnet Rolle i den

amerikanske Literatur. Alligevel mærker man nok, at

visse Retninger har udviklet sig og er i Færd med at

gøre sig gældende. Men som de har rejst sig simpelthen

i Medfør af den almindelige Kulturudvikling, er det

ogsaa af den alene, de bæres. Af Sektvæsen er der

nok i Amerika, men af Religionshad intet.

I Politiken er der intet Parti, som har Had til

Kristendommen eller den kristne Kirke paa sit Program;

Religionen staar højt og hædret i stille Værdighed over

den hele Larm. Naturligvis er der mellem de forskellige

Religions-Samfund selv en Slags Væddekamp om,

hvem af dem der kan udvide sine Grænser hurtigst og

stærkest, hvem af dem der kan samle de største Summer

for veldædige Formaal, o. s. v. Men det er en Væddekamp

i al Venskabelighed. Selv katolske og prote-

stantiske Kirker kan arbejde sammen her for et fælles

Formaal med en Fordragelighed og Oprigtighed, som

man vanskelig skulde kunne finde Eksempler paa i

Evropa. I Amerika er det ikke nogen Sjældenhed, at

Medlemmerne af den samme Familie, af den samme

Husholdning, hører til forskellige Kirker, uden at Hus-

freden derved paa nogen Maade forstyrres.

Kirkerne og Menighederne. Kirkebygningernes Antal

er meget stort i Amerika, paa mange Steder er der en

Kirke for hvert Tusinde Mennesker. En stor Del af

disse Bygninger er vel smaa og uanselige, men der

findes ogsaa mange storartede Eksempler paa arkitektonisk

Kunst, og de gør et særligt Indtryk, naar man

husker paa, at de ikke er opførte for oflentlige Midler,

men for privat indsamlede Penge.


152

Kirkernes vigtigste Indtægtskilde er Stolelejen. En

Kirke har i Almindelighed saa og saa mange Stole, ordnede

i Rader og Rækker ganske som i en dansk Kirke, og hver

Stol har Sæde for saa og saa mange Personer. Disse

Stole lejes ud i aarevis til Familierne i Menigheden, og

i de større Kirker i New York er den aarlige Leje af

en Stol 500 Dollars, ofte mere. Undertiden er en saadan

Stol i en Kirke et Stykke Familieejendom, af hvilken

der betales en aarlig Afgift, men den kan være

Genstand for Overdragelse. Mindre Familier eller en-

kelte Personer har naturligvis ikke en hel Stol for sig

selv, men kun Sæde i en bestemt Stol. Fremmede, der

besøger Kirken, faar Pladser anvist enten i Stole, som

ikke er lejede ud, eller i Stole, som staar ledige ved

Kirketjenestens Begyndelse.

Denne Funktion, at bringe Menigheden tilde,

besørges af de saakaldte „ushers", unge Mennesker, velklædte

og velopdragne, hurtige og belevne. De er Medlemmer

af Menigheden og ikke lejede Kirkebetjente. I

Almindelighed kan man nok sige, at de har paataget

sig dette Arbejde, enten fordi de føler sig sympatetisk

berørt af det, der her gaar for sig, eller fordi de ved,

at her flyder en af Livets Hovedaarer, at her er en

Lejlighed til at se og blive set. Der er mangen en

amerikansk Millionær, der begyndte sin Karriere som

„usher** i en Kirke, og om hvem man kan sige uden

at trække paa Smilebaandet, at han gjorde sin første

Forretning her.

Kirkens anden store Indtægtskilde er Tavlepengene.

Der atholdes Gudstjeneste hver Søndag om Formiddagen

og om Eftermiddagen. Ved begge Lejligheder bæres

Tavlerne rundt, og det er sjældent Kobbermønt, der

lægges paa dem, men Sølv og Pengesedler. I Alminde-

lighed anvendes det indsamlede til Bestridelsen af Kirkens

egne Udgifter, men ofte samles der ogsaa ind for

aldeles specielle Formaal, og ved saadanne Lejligheder

kan Summen naa en fabelagtig Størrelse. Sidste Paaske-


153

Sendag blev der i en Kirke i New York indsamlet

110,000 Dollars.

Den Interesse lor Kirkens Sag, der ved en saadan

Lejlighed vises fra Menighedens Side, faar ofte et i

fremmedes Øjne ligefrem kuriøst Udiryk. Tavlerne ombæres

nemlig hyppigt af Menighedens mest fremragende

Medlemmer. Det er Mænd som Vanderbilterne, Rocke-

fellerne, Goulds o. s. v., der er kendte hele Verden over

paa Grund af deres uhyre Rigdomme; det er Mænd,

om hvem man ved, at de til lige saa stor Gavn for

Kirken og med meget mindre Ulejlighed for dem selv

kunde sidde i deres Kontor og skrive en Check for hele

det Beleb, de kan indsamle ved Tavlerne; det er saadanne

Mænd, der saa at sige trækker Frakken af og

ger Arbejdet selv, gaaende fra Stol til Stol og rækkende

Tavlen frem til enhver, som har noget at give. Der

gives herved et Eksempel, hvis Virkning i Menighedslivet

ikke gaar tabt. Disse Mænd bliver ikke mindre

derved, men Kirken bliver større. Imidlertid, hvor

store end en amerikansk Kirkes Indtægter kan være,

saa er ogsaa dens Udgifter meget store, og Bestyrelsen

ai dens Formue-Forhold kræver ofte stor Omsigt og

Besindighed fra Menighedens Side. Ofte paahvilcr der

Kirken betydelig Prioritetsgæld, der skal forrentes og

amortiseres, og Lønningerne til Præsten, Organisten og

Koret, foruden Omkostningerne ved Kirkens Vedligeholdelse,

Opvarmning og Belysning, løber op til Summer,

man fra et dansk Synspunkt vilde kalde svim-

lende. Det er saaledes ikke ualmindeligt ved de store

Kirker, at Organisten oppebærer en Løn af $ 3000—

4000; men saa er han ogsaa Virtuos paa sit Instrument.

Meget store Honorarer faar undertiden ogsaa

Sopran- og Tenorsangerne, men deres Præstationer beret-

tiger dem i saa Fald fuldstændig dertil. Orglerne er for-

trinlige og ofte Gaver fra rige Medlemmer af Menigheden.

I den Kirke, der havde afdøde Cornelius Van-


154

derbilt i sin Menighed, har Orglet kostet over 300,000

Kroner

At den musikalske Del af Gudstjenesten i de rige

Kirker — der ofte byder paa klassisk Musik af reneste Vand,

og hvor der hver Søndag er henlagt et trykt Musik-

Program i Stolene — er en sand Nydelse, behøver næppe

at bemærkes.

Da der i de offentlige Skoler ikke undervises i Re-

ligion, maa Kirken selv, eller rettere Menigheden, paatage

sig dette Oplysningsarbejde. Til enhver Kirke

hører en „church-parlor" eller Kirkesal, og i denne

holdes Søndagsskole, hvor Børnene og Ungdommen hver

Søndag Eftermiddag undervises i Religion af Medlemmer

af Menigheden, maaske af deres Forældre, Værger, Søskende,

Onkler eller Tanter, eller maaske af den Mand,

i hvis Forretning de unge arbejder om Hverdagene.

For nu at bringe noget System ind i denne Undervisning,

samles disse Søndagsskole-Lærere en Aften i Ugens

Løb med Præsten og faar af ham opgivet og forklaret

det Stykke i Bibelhistorien eller den Paragraf i Lærebogen,

der skal fortolkes for Børnene næste Søndag.

Man kan sige om en saadan Religionsundervisning, hvad

man vil, men om dens Betydning for Menighedslivet

kan der næppe tvivles.

Det er heller ikke ualmindeligt, at der for at be-

fordre Sammenhold mellem Menighedsmedlemmerne og-

saa udenfor det egentlige kirkelige Omraade arrangeres

Sammenkomster af selskabelig Natur saavel som Som-

merudflugter.

Et andet Udslag af Sammenholdet i Menighederne

finder man ofte i den Redebonhed, hvormed Medlemmerne

assisterer hverandre ved at skaffe Arbejde eller

Beskæftigelse. Den arbejdssøgende, ung eller gammel,

som har en Anbefaling fra sin Præst i Hænde, vil i

Almindelighed blive foretrukken til den Plads, han

søger, fremfor den, der ikke har et saadant Bevis og

ikke kan skaffe det.

j|


155

Hvorledes bliver man nu Medlem af en Menighed,

eller, som det ikke ganske korrekte engelske Udtryk

har det, Medlem af en Kirke?

Hvis vedkommende Mand eller Kvinde ikke før har

været Medlem at nogen Kirke, melder han eller hun

sig med sit Andragende hos Præsten. Efter nogle Ugers

Forberedelse forelægger Præsten paa en bestemt Sondag

Sagen for Menigheden, kalder vedkommende op til Al-

teret, foretager en kort Eksamination og erklærer derpaa

ham eller hende for Medlem af Kirken, hvorpaa

hele Menigheden rejser sig og byder vedkommende velkommen.

Derpaa underskriver det nye Medlem Kirkens

Vedtægter og aflægger et hojtideligt Løfte om at holde

sig dem efterrettelig.

Hvis vedkommende allerede tidligere har været

Medlem af en Menighed, medbringer han simpelthen et

Brev fra sin forrige Præst, om at han er en Mand af

god moralsk Karakter og i saa og saa lang Tid har

været et værdigt Medlem af Kirken.

I Tilfælde, hvor en udenforstaaende, der melder sig

til Optagelse i Menigheden, ikke har været døbt, foretages

denne Ceremoni før Optagelsen i Menighedens

Overværelse. Børn optages i Almindelighed i Menigheden

i deres fjortende Aar, og hos Presbylarianerne og

Metodisterne betyder Optagelsen det samme som Kon-

firmationen hos Lutheranerne og i den episkopale Kirke.

Med Hensyn til Administrationen ikke blot af den

enkelte Menighed, men ogsaa af det Heligions-Samfund,

hvortil denne Menighed horer, gør det naturligvis en

stor Forskel paa selve Menighedslivets Karakter, om

Organisationen af Administrationen begynder fra oven

— saaledes som i den katolske Kirke med Paven —

eller om den begynder fra neden, saaledes som i den

presbyterianske Kirke. Et Par Træk vil gere For-

skellen klar, og vi vælger den prcsbytcrianskc Kirke,

fordi den er en af de største og tillige i aandelig Hen-


156

seende et af de højest udviklede Kirke-Samfund i

Amerika.

Paa det første Trin, hvor Talen endnu kun er om

Bestyrelsen af den enkelte bestemte Menighed, møder

man „the Elders", „the Deacons" og „the Trustees".

Det gaar ikke godt an at oversætte disse Benævnelser

eller Titler paa Dansk. „Oldermand" har siden Laugsvæsenets

Opløsning faaet en komisk Biklang, medens

„elders" er et Udtryk for stor Værdighed. Noget lignende

gælder om Ordene „Deacon" og „Degn"; hvis

man oversatte Holbergs Erasmus Montanus paa engelsk,

vilde det være aldeles umuligt at kalde Per Degn Peer

Deacon. Selv Ordet „Kirkeværge" svarer ikke rigtig

til „Trustees"; de sidstnævntes Hverv og Ansvar er

langt mere omfattende og betydeligt end den først-

nævntes.

Det er „the Elders", der i den presbyter ianske

Kirke forretter Alterets Sakramente, hvilket ikke sker

ved, at Kommunikanterne, saaledes som i den lutherske

Kirke, samler sig knælende for Alteret; Brødet og Vinen

bringes omkring i Stolene. Overhovedet ligger hele den

disciplinære Side af Kirketjenesten under „the Elders".

„The deacons" regulerer Præstens og Organistens Gager,

Korets Betaling, Reparationer paa Kirken o. s. v. „The

Trustees" endelig bestyrer Kirkens samlede Formue,

tager Bestemmelse om en afgaaende Præsts Pension og

foreslaar den nye Præst til Menighedens Afgørelse.

Saasnart man kommer udenfor den enkelte presby-

terianske Menighed med dens særskilte Sager og støder

paa Anliggender, der berører dens Forhold til andre

presbyterianske Menigheder, møder man „The Presbytery",

en Sammenslutning af Menigheder, der minder noget

om det danske Provsti eller Bispedømme.

Der kan være flere „Presbyter ies" i den samme

Stat. Disse Sammenslutninger repræsenteres af en Forsamling,

der bærer det samme Navn, og hvortil hver

enkelt Menighed sender sine Repræsentanter, Præster,


157

.Elders'*, Lagmænd, og disse Forsamlinger optræder

med stor Avtoritet. En Student, der studerer Teologi

for at blive Præst i den presbyterianske Kirke, siges at

studere „under the care of the Presbytery**, og det gør

han i Virkeligheden ogsaa. Før han begynder sit

Studium, maa han fremstille sig for ^The Presbytery**

og gore Rede for Retningen i sit religiøse Liv, og skønt

han senere vælges til Præst for en Menighed af Menigheden

selv, maa Valget stadfæstes af „The Presbytery**,

og derpaa udstedes det formelle Kald til ham.

En yderligere Form for Sammenslutningen mellem

de omtalte presbyterianske Menigheder er Synoden, der

der en Gang om Aaret og er sammensat af Udsendinge

fra alle de forskellige „Presbyteries" i vedkommende

Stat. Den beskæftiger sig væsentlig med Undervisningsvæsenet

i Almindelighed.

Endelig møder Afsendinge fra Synoderne en Gang

hvert Aar i „The General Assembly of the United

States", der repræsenterer hele den presbyterianske

Kirke i de Forenede Stater. Præsidenten for denne

Forsamling, der fører Titlen af „Moderator**, er paa en

Maade Hovedet for hele den presbyterianske Kirke i

Amerika, og Forsamlingen beskæftiger sig væsentlig med

Spørgsmaal vedrørende Troslæren og Trosbekendelsen.

Den undersøger Anklager for Kætteri og udelukker fra

Kirkesamfundet enhver, der findes skyldig heri. Denne

Moderator vælges for et Aar ad Gangen og kan ikke

modtage Genvalg. Da det er den højeste Værdighed

indenfor den presbyterianske Kirke, er den en meget

eftertragtet Post blandt fremragende Teologer.

Det vil saaledes ses, at Gangen i Administrationen

af Kirken i de væsentligste Punkter er den samme

som i den verdslige Administration, d. e. Folket, Menigheden

selv, der regerer gennem sine udvalgte Re-

præsentanter.

Præstestanden. Naar en Præst ansættes ved en

Kirke, gaar det i Almindelighed til paa følgende Maade:


158

Af Menigheden nedsættes en Komité, som rejser

rundt og hører saadanne Præster, man antager vil

passe for Menigheden, og denne Komités Indberetning

forelægges Menigheden, som saa selv vælger Præsten.

Udnævnelsen, kaldet „the call", udstedes til ham af

Kirkeværgerne, „the Trustees", eller naar ham gennem

en højere Avtoritet, „the Presbytery".

Et væsentligt Spørgsmaal ved denne Sags Afgørelse

er naturligvis Præstens Lønning, og i Almindelighed tilbyder

man ham lidt mere end den, han har, hvori

han er. Dog ikke altid, navnlig ikke, naar Talen er

om et Kald i New York. Denne By betragtes nemlig

af Præsterne som deres Kanaan, og hvis en Præst fra

en mindre By paa nogen Maade kan, betænker han sigj

ikke paa at give Afkald paa et Par Hundrede Dollars

om Aaret for at naa „det forjættede Land".

I New York varierer Præsternes Lønning meget

stærkt, thi denne By er nu en Gang et Sted, hvor Ekstremerne

des. I de rige Kvarterer kan Lønningen

komme saa højt som til 15,000 Dollars om Aaret, i de

fattigere er den mellem 2000 og 4000, ude paa Landet,

baade i Øst og Vest, synker den til 1200 eller 1000 Dollars.

Til den faste Lønning kommer Sportlerne. Der er flere

Præster i New York, hvis aarlige Indtægter løber op til

20,000 Dollars, hvortil endda ikke saa sjældent kommer

fri Bolig.

Saa er der en anden, rigtignok uvis, Indtægt :

undertiden betænker en rig Mand i sit Testamente sin

Præst; man hører ofte om Gaver fra fem til halvtredsindstyve

Tusinde Dollars, skænket Præsten paa denne

Maade. Heller ikke er det sjældent, at en rig Mand

holder Præstens Sønner ved Universitetet og Døtrene i

kostbare Dannelsesanstalter; der lægges, kort sagt, mangt

et fedt Stykke af Stegen paa Præstens Tallerken.

De daarligst betalte Præster i Amerika er de ka-

tolske, men deraf følger ingenlunde, at det ogsaa er

dem, der gør det mindste Arbejde.


159

Det almindelige Indtryk, man faar af en ame-

rikansk Præst, er at han er en Mand med et stort

Læs paa sine Skuldre og fuldt Ansvar for det hele.

Han maa være en god Taler. Han maa have

noget vækkende og løftende, noget som interesserer, at

sige sin Menighed to Gange hver Søndag, og det

siger sig selv, at Udarbejdelsen af disse Taler koster

Tid og Anstrængelse, saa meget mere, som Amerikanerne

paa dette Punkt er noget forvænte og bla-

serede.

Den egentlige Kirketjeneste: Prædiken, Vielser, Daab,

Begravelser o. s. v. er dog kun én Side af Præstens

Gerning; den har flere andre og ikke mindre besvær-

lige.

Til enhver Kirke hører et eller flere Selskaber for

praktiske, moralske eller sociale Formaal, de holder

deres Møder et Par Aftener om Ugen i Forsaml igssalen

i Kirken under Præstens Ledelse. Dernæst er Kirken

i Almindelighed interesseret i et eller andet Missions-

Foretagende, og her maa selvfølgelig Præsten være den

ledende. Endelig maa han naturligvis sætte sig i Rap-

port til hvert enkelt Medlem af Menigheden, og dette

sker navnlig ved periodiske Besøg i Medlemmernes

Hjem.

En Sammenligning mellem den danske Præsts og

den amerikanske Præsts sociale Stilling giver det Resultat,

at Præsterne i den danske Folkekirke er ganske anderledes

uafhængige af Menigheden end den amerikanske

Præst, hvilket selvfølgelig kommer af, at den danske

Præst er Statens Embedsmand. Han har sine Indtægter,

i ethvert Tilfælde hovedsagelig, enten Menigheden

ser sedt eller surt til ham, og hans Forbliven i Kaldet

er noget, Menigheden ikke er Herre over. Herved er

«^ han i Stand til at optræde med en Frihed og Uaf-

^længighed overfor Menigheden, der i visse Tilfælde kan

^^blive af den største Betydning.


160

I Amerika stiller Forholdet sig lige omvendt. Vilj

den amerikanske Præst være sikker paa at beholde sit]

Embede, saa maa han figurlig talt knappe sin Frakkej

og klippe sit Haar efter Menighedens Mode. Der erj

naturligvis Undtagelser, men utallige er de ikke. En

amerikansk Præst, der har mellem ti og femten Tusind

Dollars om Aaret i Gage, maa helst undgaa Sammen-

ligningen mellem Kamelen, der skal gennem Naaleøjet,

og den rige Mand, der vil ind i Guds Rige, og maa

tage lidt varsomt paa Kristi Ord til den unge Mand,

der havde overholdt alle Lovens Bud: „Gaa og sælg

alt, hvad Du har. Tag saa dit Kors og følg mig."

Den amerikanske Præst drøfter ofte i sin Prædiken

aktuelle Æmner, og under en broget Valgkampagne

indeholder hans Prædiken saa godt som altid

mere eller mindre bestemt udprægede politiske Ele-

menter. Den Indflydelse, Præsten derved udøver, er

imidlertid ikke stor, undtagen i saadanne enkelte Til-

fælde, hvor stærk politisk Overbevisning gaar Haand i

Haand med mægtig Veltalenhed.

I Almindelighed bliver Præsten i en rig amerikansk

Menighed ganske vist betragtet og behandlet som en

Mand af fin og overlegen Dannelse, men tillige som

staaende i Menighedens Tjeneste. Man modtager ham

undertiden med en vis Nedladenhed, og det gaar ikke

an for ham at glemme, at han staar i et vist Athængigheds-Forhold

til Menigheden.

Ganske anderledes er hans Stilling i de fattige Menigheder

eller mellem de fattige i Menigheden. Her

betragtes han som Lyset i Mørket, som en Hjælp sendtj

fra Himlen, og hvad han siger, staar fast. Men det erj

et besværligt Arbejde, han her har, thi han maa ikke

alene opdrage og trøste sine fattige Sognebørn med sinj

Prædiken og give dem et godt Eksempel paa Forsagelse,!

han maa ogsaa skaffe dem pekuniær Hjælp, og kan hanj

ikke faa den hos andre, maa han selv være rede med]

sine egne Midler.


161

Offentlige Forsamlinger i Amerika aabnes ofte, selv

om de har Formen af et Festmaaltid, med en Bøn, og

en eller anden velbekendt Præst er da gærne indbudt

til at fremsige den, og det gøres ofte saa fint og smukt,

at det hele falder ganske naturligt.

Føjer man nu dertil, at der i den amerikanske

Kirke ikke findes nogen Kordegn, hvoraf følger, at

Præsten selv maa besørge alle de Smaating, som

hører med til den ceremonielle Del af Kirketjenesten,

med mindre han har en „Assistent-Pastor", og at han

raaa være at træffe visse Timer hver Dag i selve Kirken,

hvor han har sit Bibliotek og Studereværelse, saa vil

man let forstaa, at den amerikanske Præst ikke blot er

en meget optaget, men en ligefrem bunden Mand.

I de rige Menigheder har han dog en Ferie. I de

Sommermaaneder, da Menigheden „ligger paa Landet**,

er Kirken lukket, og denne Tid benytter Præsten i Al-

mindelighed til at rejse. Han besøger ikke just Paris

Her tyske Badesteder, men gaar som oftest til det hel-

lige Land eller til andre Steder, der har religiøs eller

kirkehistorisk Interesse, og hans Menighed sætter Pris

paa, at han har set sligt med sine egne Øjne og kan

tale derom ud af et personligt Indtryk.

Med Hensyn til de Fordringer, der stilles til en

amerikansk Præsts Uddannelse, da møder man betyde-

lig Forskel hos de forskellige Kirkesamfund.

Det er saaledes ikke altid nødvendigt, at en Mand,

inden han begynder at studere Teologi, skal have den

Fordannelse, som i Danmark betegnes ved, at han er

Student. I den episkopale Kirke stilles denne Fordring,

nien i den presbyterianske Kirke frafaldes den, naar vedkommende

kan vise, at der var en tvingende Grund,

der forhindrede ham i at opfylde den. I sidste Tilfælde

maa han underkaste sig en meget skarp Eksamination

af Presbyteriet for at bevise sin Modenhed

Præsteskolerne i Amerika — i

Almindeliglicd kaltlct

FiAcher-Ilangen: Fra Amerika. H


162

Seminarier — udgør ikke altid en Del af et Universitet.

Naturligvis har Universiteterne ofte et teologisk Fa-

kultet. Men det teologiske Fakultet ved Harward Uni-

versitetet er „udenominational", det vil sige: det for-

bereder ikke sine Studenter til at blive Præst i noget

enkelt bestemt Trossamfund, og det samme er Tilfældet

med Union Theological Seminary i New York. I den

efterfølgende Liste over de vigtigste Præsteskoler i de

Forenede Stater vil man lægge Mærke til, at kun to til-

hører et Universitet.

Presbyterianske : Princeton teologiske Seminarium,

Princeton, New Jersey; Mc. Cormicks, Chicago, Illinois;

Auburn, New York; Weston, Allegheny, Pennsylvania;

lane, Cincinnati, Ohio; Omaha, Omaha, Nebraska;

Danville, Kentucky.

Congregational : Yale teologiske Skole, der er en

Del af Yale-Universitetet; Hartford, Hartford, Connecti-

cut; Chicago teologiske Seminarium, Chicago, Illinois; .

Oberlin, der er en Del af Oberlin-Universitetet. l|

Metodisterne har kun én Præsteskole: Drew Semi-

narium, Madison, New Jersey.

Episkopaliske: Union Theological Seminary, New

York; Cambridge Seminary, Cambridge, Massachusetts;

Kenyon Seminary, Gambier, Ohio; det episkopale Seminarium,

Philadelphia, Pennsylvania.

Hollandsk reformeret: New Brunswick Seminarium,

New Brunswick, New Jersey; Hejdelberg Seminarium,

Teffm, Ohio.

De Fordringer, som stilles til en ung Mand, der

ønsker at optages i et teologisk Seminarium, er ikke smaa

og gennemføres meget strengt ved de presbyterianske

og episkopale Institutioner, hvorimod Metodisterne tager

Sagen mere lemfældigt. Hvis vedkommende er bleven gradueret

fra et eller andet anset College, træder han ind uden

videre i Kraft af sit Testimonium; i modsat Tilfælde

maa han underkaste sig en ofte meget indgaaende

Eksamination.


163

Det Kursus, han derpaa gennemgaar paa selve Se-

minariet, varer i Almindelighed tre, undertiden fire Aar.

Hvert Aar maa han underkaste sig en Eksamination,

og efter den sidste faar han sit Diplom, hvormed følger

en Titel — Grad kaldes det i Amerikader svarer

til, hvad vi i Danmark kalder „Candidatus theologiæ*.

Den betegnes ved S. T. B. (Sacræ Theologiæ Bacculaures)

eller d. B. (Divinity Bachelor).

Inden Kandidaten faar Tilladelse, „license**, til at

prædike, maa han imidlertid i den presbyterianske

Kirke fremstille sig for Presbyteriet og underkaste sig

en meget indgaaende Prøve. Han maa skrive en eksege-

tisk Afhandling over en eller anden græsk eller hebraisk

Tekst, udarbejde en kirkehistorisk eller dogmatisk Fore-

læsning og holde en Prædiken. Svarer hans Præsta-

tioner til Presbyteriets Fordringer, faar han sin „license**,

let vil sige Tilladelse til at prædike. Denne license

gælder for fire Aar, og i Løbet af den Tid kan han

modtage Kald fra en presbyteriansk Menighed, og na-

turligvis bliver Tilladelsen fornyet, hvis Kaldet skulde

udeblive. Med Kaldet følger Ordinationen, og med Or-

^ dinationen Titlen „Reverend**.

'

I den presbyterianske Kirke er der ikke noget til

Hinder for, at en teologisk Student kan faa ^license"

til at prædike allerede i det andet Aar efter hans

>tudietid. Derimod lader det sig ikke godt gøre, hvis

. han vilde forsøge paa at afkorte sin Studietid fra fire

til tre Aar eller fra tre til to.

Helligdage og kirkelige Forretninger. Den ameri-

r iM>ke Søndag er meget stærkt markeret, navnlig i de

o.^tll^e Stater.

Den er ikke, som i Danmark, en Helligdag, paa

hvilken man ikke arbejder, men hviler og morer sig.

Den er en hellig Dag, paa hvilken man gaar i Kirke

og stænger sit Hus af for alt, hvad der hedder Forret-

ling og Fornøjelse. Man lukker ikke sit Piano op,

i^^ap en Gang for at have Akkompagnement ved Af-


164

syngelsen af en Salme, og man forarges, hvis en Nabo

eller Genbo aabner sit for at spille en Vals. Man gør

ikke Visiter og modtager kun Besøg af Slægtninge eller

meget intime Venner. Al Selskabelighed er banlyst,

undtagen naar man „ligger paa Landet", i hvilket Til-

fælde en lidt større Frihed er tilladt. Det eneste Øje-

blik, man om Søndagen opfører sig som et almindeligt

Menneske, er, naar man gaar hjem fra Kirke. Saa

stanser man ofte i Klynger og snakker livligt sammen,

men naturligvis kun om den nylig hørte Prædiken, om

Helbredet, om Vejret og maaske om — Pynten.

Ikke blot Teatrene og andre offentlige Forlystelsessteder

er lukkede, men ogsaa Kafeerne og Salonerne, —

hvilke sidste svarer saa nogenlunde til, hvad man i

København kalder Ølhaller. Da nu en stor Del af Befolkningen

i en By som New York bestaar af fremmede

og en endnu større Del af løse og ledige Mennesker, der

ikke har noget eget Hjem, saa følger det sig af sig

selv, at en saadan Forholdsregel aldeles ikke lader sig

gennemføre; men den Maade, hvorpaa den omgaas, er

rigtignok meget uheldig.

Man kan i New York faa en god Koncert at høre

en Søndag Aften, men den maa absolut være annon-

ceret paa Plakater som „sacred", og det uagtet de fleste

Numre paa Programmet hører til, hvad man kalder

Operette-Musik. Ligeledes kan man om Søndagen faa

ligesaa meget 01 og Whisky at drikke, som man kan

betale for, men for at komme ind paa Salonen, der om

Hverdagen ser hel fin ud, maa man om Søndagen snige

sig ind ad en Bagdør. Inde i Lokalet er alt aflukket

og nedrullet, og det hele ser saa trist ud, at man ikke

kan undre sig over, at en simpel Mand, der af Tørsten

er dreven ind i en af disse Pladser, af Omgivelserne

bliver nedtrykt i Sindet og føler Trang til at drukne

sine Sorger i de vaade Varer, der er ham nærmest.

Af større Helligdage har Amerikanerne kun faa.

De holder kun Jul én Dag, første Juledag. Paa denne


165

Dag er der Gudstjeneste i Kirken to Gange, Formiddag

og Eftermiddag, ganske som om Søndagen, men Kirken

er dekoreret smukt med Kranse og Blomster, og der er

>orget for et udmærket musikalsk Program. Heller

ikke er det sjældent, at Kirken eller Menigheden, eller

enkelte Medlemmer af den, giver de fattige i eller udenfor

Kirken et Julemaaltid, — Christmas-Dinner — og

uddeler Klædningsstykker, Bøger, Legetøj o. s. v. mellem

Børnene.

Juleaften højtideligholdes ikke af Amerikanerne,

derimod bruger de Ugen før og Ugen efter Juledag at

ophænge grønne Kranse i deres Vinduer, at dekorere

Loftet og Friserne i deres Dagligstue med Guirlander og

at opstille grønne Træer, Gran, Palme, Enebær og Lavrbær

i deres Forstuer og paa Trappegangene.

Ofte er der ogsaa et Juletræ, naar der er Børn

i Familien; det er pyntet med mange Lys, Sløjfer

og Balloner i alle Farver, Blomster og Faner, men

det bærer ingen Julegaver. Disse uddeles Julemor-

gen, og for at sikre sig dem, maa man hænge sin

Strømpe op om Aftenen ved Kaminen, den fyldes saa

om Natten af „St. Clavs".

Han er ikke just den samme Person som den

lanske Julenisse, skønt deres Forretning er den samme

og de rimeligvis er i Familie med hinanden. Han er

en gammel Mand med langt, hvidt Skæg og en rød

Hue. Han har sin Gang i Huset op og ned gennem

Skorstenen, og det er hans Pligt at passe paa alle Børn,

der er artige Aaret rundt og bliver mere og mere ar-

ti^'c, efterhaanden som Julen nærmer sig; for ikke at

l)live glemt eller overset i Mængden tilskriver Børnene

ham ofte Breve nogle Dage i Forvejen. Saasnart de

vaagner Julemorgen, — vel nok lidt tidligere end sædvanligt

— iler de til Kaminen, Strømperne tømmes, og

•ler bliver Jubel i Hu.set.

Ved Paasken bortfalder ikke blot anden Paaskedag,

len ogsaa Skærtorsdag og Langfredag. Selve Paaskedag


166

betragtes som Sommerens Begyndelse og fejres derefter.

Kirkerne er pragtfuldt smykkede med kostbare Blomster,

og dertil svarer Musiken og Menigheden. Enhver, der

ejer en ny Klædning, hir den paa. Er Vejret smukt,

og det er det næsten altid, er i en By som New York

de store stille Gader fyldte med glade, pyntede Men-

nesker, der gaar til og fra Kirke. Undertiden udveksles

der ogsaa Præsenter, dog ikke saa mange som om

Julen.

Fastelavn og Pinse kendes slet ikke i Amerika.

Derimod haves der en Slags Store Bededag, „Thankgivings-Day",

der hvert Aar fastsættes af Præsidenten —

sædvanligt den sidste Torsdag i November, — ikke i

nogen speciel Anledning, men som en almindelig Takke-

fest for, hvad Aaret har bragt. Den højtideligholdes

med Gudstjeneste i Kirkerne, men Teatrene og andre

offentlige Forlystelsessteder er ikke lukkede. Det er en

Glædesfest, og alle, baade rige og fattige, spiser paa

denne Dag Kalkunsteg til Middag; endog Fængslerne og

Fattiganstalterne har Kalkun paa sin Spiseseddel denne

ene Dag om Aaret.

Daaben forrettes som oftest i Hjemmet; kun i den

episkopale og i den lutherske Kirke er den, ligesom i

Danmark, henlagt til Kirken. Hvor den forrettes ved

Neddypning og ikke ved Overøseise, opsættes den naturligvis

til en modnere Alder. Ellers er Ritualet omtrent

det samme som i Danmark.

Et Bryllup derimod er altid en stor Begivenhed i

Amerika. Efter Vielsesceremonierne, som ligesaa hyp-

pigt foretages i Brudens Hjem som i Kirken, gives Fest-

maaltid af Brudens Forældre. Den i Danmark al-

mindelige Lysning kendes slet ikke i Amerika, men det

kan gærne være, at hvis de Ord: „Den, som har noget

herimod at indvende, han sige til i Tide," blev sagt

højt og lydt fra Prædikestolen tre Søndage i Træk,

inden Vielsen blev foretagen, vilde man ikke faa


167

det slet saa travlt, som man nu har det i de amerikanske

Skilsmisseretter.

Bruden ledsages af sine Brudepiger, fra en til

seks. Hun vælger dem selvfølgelig blandt sine bedste

Veninder. Brudgommen ledsages ligeledes af sine Brude-

svende, „ushers"; ved et Formiddagsbryllup bestaar

Herrernes Dragt af lyse Benklæder og sort Diplomatfrakke

med Blomst i Knaphullet. Brudgommen forærer Brudesvendene

Brystnaale, ofte meget kostbare, der anbringes i

Knuden paa deres hvide Halstørklæde. En Uge eller to

inden Bryllupet giver Brudgommen sine ugifte Venner et

Festmaaltid, „bachelor-dinner", og efter Bryllupet, det vil

sige, straks efter at man er færdig med Festmaaltidet,

tiltræder Brudeparret deres Bryllupsrejse. Vognen er

smykket med hvide Baand, og Bryllupsgæsterne kaster

Ris — Risengryn — efter den, naar den kører afsted.

ICn Ejendommelighed er det, at Brudgommen maa be-

tale Præsten Olier for Vielsen.

Begravelser er mindre højtidelige end i Danmark

og finder i Almindelighed Sted tre eller fire Dage efter

den. Det hele Arrangement er ved en saadan Lejli^-lied

overladt til en saakaldet „undertaker**. Der

M Ildes Bud efter ham, naar Døden er indtraadt, og han

tager sig af alle Enkelthederne ved Begravelsen, Liget,

Kisten, Graven, Vognene for Følget o. s. v. Liget, der

som oftest bliver balsameret, iføres sit bedste Sæt Tøj,

;;ifte Damer i Reglen deres Brudedragt, og lægges i en

jioleret Kiste, udpolstret jned hvidt Atlask. En Del af

Kistelaaget er af Glas, hvorigennem man kan se Ligets

ofte sminkede Ansigtstræk. Forinden Nedsænkelsen i

^iraven indsættes denne Kiste dog i en umalet Fyrretræskasse.

Kranse modtages kun fra Slægtninge og

meget intime Venner. Kirketjeneste finder som oftest

slet ikke Sted; Ligtoget gaar umiddelbart fra Hjemmet

til Kirkcgaarden, hvilket naturligvis tildels hidrører fra,

at Kirkegaardene ikke ligger ved Kirkerne, men ofte

flere Mil borte. Ingen rosende Ligtaler holdes; Prstten


168

oplæser simpelthen det foreskrevne Ritual. Den helef

Ceremoni varer knapt en halv Time. Ligvognene er

ofte meget smukke og kostbare, sorte for ældre Folk

og hvide for Børn og yngre Personer; hertil svarer og-

saa Hestenes Draperier. Saasnart nogen dør i et Hus,

bindes der en stor Sløjfe paa Døren, i Almindelighed

ved Klokkestrængen ; denne Sløjfe, der hænger paa

Døren, til Begravelsen er foregaaet, er ligeledes efter

Omstændighederne sort eller hvid.

Kirkegaardene, der ejes af private Kompagnier, er

i Almindelighed meget smukke og omhyggeligt vedlige-

holdte. Ved de store Byer ser en saadan Kirkegaard

snarere ud som en offentlig Park. Der anvendes ofte

store Summer paa Familie-Begravelser, og Rigmænd

lader hyppigt i levende Live opføre Mausoleer til

at modtage deres og Families Lig. Disse Mausoleer erj

ofte sande Pragt- og Kunst-Værker, der har kostet jl

svimlende Summer, og en Vagtmand ses ofte ved en

saadan Familie-Begravelse.

Fattige, hvis efterladte ikke er i Stand til at købe

en Gravplads — hvilket er en temmelig kostbar Hi-

storie — begraves i en særlig Kirkegaard, som i daglig

Tale kaldes „Potter's-Field".


SKOLEVÆSENET

1 de Forenede Stater er der omtrent 17 Vi Million

skolesøgende Børn, hvoraf kun iVa Million frekventerer

private Skoler, medens den store Masse, 15^4 Million,

faar Undervisning i de offentlige Skoler, som følgelig

huser baade Børnene af de ubemidlede Klasser og de

fleste af Børnene af hele den store velstillede Middelstand.

Ogsaa mange Rigmænd, der er besjælet af udpræget

folkelige Anskuelser, lader deres Børn gaa dér. Vor nuværende

Præsident, Theodore Roosevelt, gav i den

Henseende et godt Eksempel ved fornylig, straks efter

Overtagelsen af Præsidentværdigheden, at sende sin Søn

til en offentlig Skole i Washington.

I de offentlige Skoler er ikke alene Undervisningen

gratis, men de forsyner ogsaa alle Eleverne uden Undtagelse

frit med alle nødvendige Skolebøger, ja i mange

Skoledistrikter, særlig i New York Stat og New England

Staterne, bliver endog de Børn, som bor i lanL^ Afstand

fra Skolen, befordret frit til og fra denne.

I mange Byer begynder Undervisningen nu i Kiiulergarten,

og ellers i „the primary School", hvorfra Børnene

i 9— 10 Aars Alderen gaar over i „the grammar school*,

som de i Almindelighed har gennemgaaet fuldstændig i

14— 16 Aars Alderen. Med de Kundskaber, de dér har


170

tilegnet sig, gaar saa de fleste ud til det borgerlige Livs

Alvor, idet dog mange af dem benytter den frie Adgang

til Aftenhøjskolerne og de tekniske Skoler til, efter]

endt Dagværk, at erhverve saadanne Kundskaber, soi

særlig passer for deres Fag. Mange af de bedrestillede,]

der ikke behøver straks efter den tilendebragte grammai

school Undervisning at fortjene til Opholdet, vælger sl\

fortsætte deres Undervisning i de fri Dag-Højskoler'

eller i de fri colleges, fra hvilke sidste de enten di-

mitteres som Studenter, berettigede til at fortsætte deres

Studier i Jura, Medicin, Teologi etc. ved Staternes fri

Universiteter, eller gaar ud som Lærere, berettigede til

at paatage sig Lærergerning ved de offentlige Skoler.

Denne overordentlig lette Adgang til at erhverve

grundig og mangesidet Skoleundervisning er ganske vist

i det væsentlige indskrænket til Byerne; men ogsaa

paa Landet i de tætbefolkede Dele er man kommen

særdeles godt med, og det er kun i de sparsomt be-

folkede Egne, at Undervisningen er temmelig primitiv,

og at Skolerne kun er aabne i kortere Tid af Aaret

(3—6 Maaneder).

Undervisningen, der er konfessionsløs, besørges at

henved 450,000 Lærere, Mænd og Kvinder, hvoraf en

stor Del har faaet deres pædagogiske Uddannelse frit i

de offentlige colleges. De kvindelige Lærere varetager

hele Undervisningen i Kindergartenen og i the primary

schools, samt i Pigeklasserne i grammar Skolerne og

Højskolerne. I New York faar Lærerinderne en aarlig

Løn af $ 600 til $ 1000 med et aarligt Tillæg af $ 30;

Lærernes Løn er $ 760 til $ 1600 med et aarligt Tillæg

af $ 70.

I de nordlige Stater er det Kommunerne, som drager

Omsorg for Skoleundervisningen; dog er Kommunerne

i saa Henseende undergivet en vis Kontrol af Staternes

Administration og lovgivende Forsamlinger. I Sydstaterne

er de offentlige Skoler derimod Statsskoler. Da

den hvide og den sorte Race staar overordentlig skarpt


171

overfor hinanden dér, har det været nødvendigt at op-

rette særlige Skoler for Negerbornene; i disse Skoler

undervises for Tiden over 1,500,000. De nødvendige

Beløb til Skolernes Drift faas ved Ligning paa Ejendommene.

I intet Tilfælde har den federale Regering noget som

helst at gøre med Skolevæsenet, naar undtages de to

eksisterende militære Skoler, nemlig West Point Military

Academy i West Point, Staten New York, for Landkadetter,

og U. S. Naval Academy i Annapolis, Hoved-

staden i Maryland, for Søkadetter, hvilke Akademier er

nationale Institutioner.

Mere end 250 Aar er nu hengaaet, siden de første

Skoler oprettedes i Amerika. Det var i hine Dage, da

de Forenede Stater endnu var engelske Kolonier.

Puritanerne, der i 1630 nedsatte sig rundt om

Massachusetts-Bugten, New England, aabnede i 1635

deres første Skole, Latinskolen i Boston. Det var en

offentlig Skole, men den var udelukkende bestemt til at

forberede Eleverne til Universitetet, og (Jen var i tredive

Aar den eneste offentlige Skole i Boston. Andre Byer

fulgte Bostons Eksempel og oprettede „grammar schools",

i hvilke der først og fremmest undervistes i latinsk

Grammatik, men ogsaa i Læsning, Skrivning og Regning;

saaledes i Charlestown 1636, Dorchester og Newburg

i 1639, Salem i 1641, New Haven i 1639, Hartford

i 1642, Newport i 1640, Dedham i 1651, Ipswick i 1642.

Kolonisterne i Plymouth aabnede deres første olTcnt-

lige Skole i 1670, omtrent halvtredsindstyve Aar cfler,

at Pilgrims- Fædrene havde sat Fod paa amerikansk

Grund. De landede fra Skibet .Maynower" den 21.

December 1620 paa Plymouth -Klippen, der nu af


172

mange betragtes med stor Pietet. Det var en Latii

Skole eller „grammar school" efter det engelske Mønster]

Men i 1673 aabnede de en anden Skole efter hoUandsl

Mønster, i hvilken Børnene lærte at læse og skrive

deres Modersmaal.

Disse „grammar schools", hvis egentlige Formaal

som sagt var at forberede Drengene til Universitetet,

opretholdtes dels ved Skolepenge, som Elevernes Forældre

betalte, dels ved kommunale Bevillinger, og nu

og da ogsaa ved Gaver fra private Personer. De var

anlagte efter samme Plan som de atten grammar schools,

der oprettedes i England under Edward den Sjettes Regering.

Men først to Hundrede Aar efter at New Eng-

land var blevet koloniseret, og Kolonierne var i fuld

Gang, blev der i det gamle England, Moderlandet, taget

offentlige Forholdsregler for at give alle Børn den

første elementære Skole-Opdragelse; indtil da havde hele

denne Sag været overladt til de Velgørenheds-Skoler,

der stod i Forbindelse med Statskirken. Man vil saaledes

se, at det ikke var fra England, de amerikanske

Kolonister hentede deres Ideer om en Folkeskole.

For at faa Adgang til disse „grammar schools"

maatte en Dreng kunne stave, læse og skrive, og det

lærte han enten hjemme af sin Moder eller i private

Skoler, de saakaldte Jomfru-Skoler. Pigebørnene fik ogsaa

deres Skole-Opdragelse i private Skoler eller hjemme af

deres Moder, eller de fik slet ingen; i Begyndelsen var

der naturligvis mange Børn, som voksede op uden nogen

egentlig Skole-Uddannelse. Det varede imidlertid ikke

længe, inden den fri offentlige Skole udviklede sig fra

Grammar-Skolen, og til denne fik Pigerne naturligvis

lige Adgang med Drengene.

Skolemestrenes Stilling var i Begyndelsen meget be-

skeden, skønt der ikke synes at have været noget ved

den, der mindede om Per Degn i „Erasmus Montanus"

eller Skolemesteren i „Julestuen". Lærerens Gage var

knap. I Byen Dedham blev det i 1651 vedtaget, at


173

enhver Borger, der havde Drengeborn i sit Hus, sine

egne eller i sin Tjeneste, skulde betale Skolemesteren

fem , shillings" om Aaret, og hvis det samlede Belob af

disse Skolepenge ikke løb op til tyve „pounds" om

\ ret, skulde Resten tilvejebringes ved direkte Ligning

I Formue

og Lejlighed. Da der ikke medfulgte Hus

og Have og heller ingen Sportler fra Kirken, var det

lidt nok. Men det synes at have slaaet til.

I Boston blev det i 1682, altsaa et halvt Aarhundrede

efter Byens Anlæg, vedtaget paa etde af Byraadet,

at en Komité skulde nedsættes for at tage alle nødven-

tiige Forholdsregler, saa at Børnene i denne By lærte at

skrive og regne. Følgen deraf var, at en ny Art af

.grammar-schools" oprettedes, i hvilke der var én Af-

deling, som underviste i Stavning og Læsning, og en

anden, som underviste i Skrivning og Regning. Disse

Skoler var dog kun aabne for Drenge, og det tog

et helt Aarhundrede, inden Pigebørnene i 1789 fik

.\dgang til dem, i Begyndelsen kun fra April til

Oktober hvert Aar og kun paa Tider af Dagen, da

Drengene ikke var i Skole. Først i 1818 blev der i

Bostons Folkeskoler givet Piger og Drenge lige Adgang.

Forsaavidt gik det altsaa langsomt nok med Udviklingen

af Skoleforholdene, men den var stadig.

Byen Salem er en af de ældste engelske Kolonier i

Massachusetts og var i en lang Tid Bostons Rival baade

med Hensyn til Forretning og Formue. Den holdt

sig imidlertid nærmere baade til engelske Idéer og

engelske Institutioner. Salems Skolearkiver er bevaret

i hele deres Fuldstændighed og indeholder mange

værdifulde Bidrag til det amerikanske Skolevæsens

Historie, navnlig med Hensyn til Udviklingen af den

almindelige amerikanske Borgerskole.

Landsbyskolerne i New England var naturligvis fira

lérste Færd meget simple. Midt i New Englands Skov-

tykninger og omgivne paa alle Sider af Indianerne ryddede

de engelske Nybyggere sig en Mark og byggede


174

sig et Hus; derefter kom „the meeting house", halvt

Kirke og halvt Raadhus, og saa Skolen. Et Byraad

blev sammenkaldt, en Lærer blev valgt, og derefter

aabnede man en Skole, hvis Udgifter udrededes dels af

Bykassen, dels ved Skolepenge og endelig ved frivillige

Subskriptioner. Der blev undervist i Stavning og Læs-

ning, i Skrivning og Regning og saa — i gode Manerer,

et Fag, paa hvilket der blev lagt megen Vægt. Børnene

kunde meldes ind, til de var en og tyve, en

Omstændighed, der ogsaa er betegnende for Forholdene.

Disse Skoler var ikke anlagte efter noget evropæisk

Mønster; heller ikke udtrykte de nogen som helst spe-

kulativ Opdragelses-Teori. Plato har sagt, at den ar-

bejdende Klasse i et Folk egentlig slet ingen Opdragelse

behøver. Nu havde disse Puritaner-Farmere vel sagtens

ikke læst Plato, men selv om de havde, vilde de næppe

have været af hans Mening. Drevne af deres egen

haarde, dyrekøbte Erfaring forlangte de, at deres Børn

skulde kunne læse, skrive og regne. Og naar de kaldte

deres Skoler „common schools", mente de ikke dermed,

at der var noget simpelt eller underordnet ved dem.

De mente blot, at her samledes alle under den samme

Maalestok med lige Ret og lige Forpligtelser. I Virke-

ligheden blev ogsaa disse „common schools" — der var

fri for alle, saavel Piger som Drenge, underholdt ved en

direkte Skat paa Ejendommene og stillede udelukkende

under de civile Myndigheders Kontrol — en af de mest

demokratiske Institutioner, Verden nogensinde har set.

Aldeles nøjagtige Regnskaber og udførlige Indberet-

ninger om Held og Uheld, Fremgang eller Stilstand

findes nu i New Englands Arkiver og Biblioteker for

flere hundrede Byer i Massachusetts, New Hampshire,

Connecticut og Maine. Et Par Træk vil vise deres

Karakter

Byen Sanbornton, New Hampshire, var anlagt i

1764, og ti Aar efter, 1774, fortæller By-Registret, hvor-

ledes der blev holdt etde og vedtaget, at en Skole-


175

mester skulde antages for nogen Tid og 30 Dollars paa-

lignes dertil. En Kaptajn Eben Sanborn blev „hyret"

og fik fem Dollars om Maaneden for sit Arbejde; han

holdt Skole i en Lo, og mange af hans Elever brugte Birke-

bark istedetfor Skrivepapir. I Byen Pittsfield, som var

anlagt i 1768 for største Delen af Emigranter fra Hampton,

blev det vedtaget i 1782 at „hyre" Jonathan Brown

til at holde Skole i seks Maaneder og betale ham 9

Dollars om Maaneden.

Imidlertid var man i de ældre Kolonier kommet

langt videre.

En almindelig Forsamling i Massachusetts- Kolonien

vedtog i 1642, at Valgmændene fra hver By skulde

holde Øje med deres Brødre og Naboer og ingenlunde

taale, at Børnene eller Tjenestefolkene i en Familie

voksede op uden at kunne læse og skrive deres Moders-

maal, samt at enhver Forsømmelse af den Art skulde

straffes med en Bøde paa 20 Shillings. I 1647 begyndte

man saa at formulere sine Forlangender mere bestemt.

Enhver By, der bestod af 50 Familier, skulde holde

en Lærer til at undervise Børnene i at læse, skrive

og regne, og enhver By paa 100 Familier skulde oprette

en ^grammar-school" ; hvorledes Udgifterne herved skulde

bestrides, maatte de respektive Byer selv om.

I Plymouth-Kolonien blev det i 1658 vedtaget, at

nhver By under dens Jurisdiktion skulde gere Udvej

')r at holde en Skolemester til at lære Børnene at læse,

>krive og regne; og to Aar senere vedtog Connecticut-

Kolonien en Lov, hvorefter enhver By paa 70 Familier

skulde have en Skole aabnet i 11 Maaneder af Aaret,

og at „grammar-schools" skulde anlægges i alle Hovedbyerne.

Til Bestridelse af Udgifterne blev der lagt en

Skat af 40 Shillings paa hvert 1000 Pund Sterling, Ko-

lonien ejede.

Paa en lidt anden Maade gik Skolevæsenets Udvikig

for sig i Staten New York, skønt det dog hér

't faldt i Trit med New England.


176 I

Nogle Aar før Englænderne begyndte at kolonisere

New England, havde Hollænderne oprettet en Handelsplads

paa Øen Manhattan i Hudsonflodens Munding.

Den bar Navnet New Amsterdam, det nuværende New

York, og Egnene deromkring, saa langt som den hollandske

Indflydelse gjorde sig gældende, var kaldet „New

Netherlands". Den satte og sikre Hollænder bragte med

sin Forretning tillige sin Kirke og sin Skole. I 1633

blev Adam Rolandsen sendt over for at tage Vare paa

Skolevæsenet i New Amsterdam, og i Ly af den reformerte

Kirke anlagde han en Skole, der eksivSterer endnu

under Navnet „The School of the Dutch Reformed

Church", og gør Fordring paa at være den ældste Skole

i de Forenede Stater.

Lignende hollandske Kolonial-Skoler oprettedes i

Albany 1650, i Fiatbush 1659, i Brooklyn 1661, medens

der i New Amsterdam i 1659 blev stiftet en Skole for

klassisk Opdragelse. Den blev underholdt dels ved

Skolepenge, dels ved Bidrag fra Byens Kasse. Men disse

hollandske Skoler vedblev at staa i meget nær Forbindelse

med den hollandske reformerte Kirke, medens

den engelske Skole paa amerikansk Jordbund lige fra

Begyndelsen var en Ting for sig.

Da England i 1664 erobrede de hollandske Be-

siddelser, var naturligvis den hollandske Skoles videre

Udvikling stanset. De engelske Guvernører stillede sig

uvenligt overfor den. De stansede flere Forsøg fra Hollændernes

Side paa at faa oprettet hollandske Borger-

skoler, bestyrede af Borgerne selv, hvorimod de anlagde

flere Skoler efter engelsk Mønster, og i 1754 stiftedes

„Kings College", det nuværende Columbia Universitet.

Det er rimeligt nok, at ogsaa religiøse Interesser gjorde

sig gældende hér, men nærmest var det dog vistnok

rent politiske Hensyn, der gjorde Udslaget. Den engelske

Guvernør anbefalede Oprettelsen af „Kings College"

ikke alene for Religionens Skyld, men ogsaa af god

Politik, for at stanse de republikanske Principer, „der


177

gror for frit her i Kolonierne". Hollænderne var jo

nemlig meget stærkt udprægede Republikanere.

Imidlertid sled de hollandske Skoler sig igennem,

om de bedst kunde, under Lærere, der var ansatte af

den reformerte Kirke, en Ret, der var sikret dem ved

Afstaaelsen i 1664, og for en lang Tid var der to rivaliserende

Sæt af oflentlige Skoler, det ene under Kon-

trol af den engelske Kirke, det andet under Kontrol af

den hollandske reformerte Kirke. Lidt efter lidt smæltede

de dog sammen i et dobbeltsidet System af fri offent-

lige Skoler, der stod under „Selskabet for Evangeliets

Udbredelse i fremmede Lande", en Institution, der tii-

liørte den engelske Kirke. Fra 1704 til 1776 anlagde

dette Selskab 21 Skoler i Byen New York, og skant

disse Skoler ikke strakte til for den hele, stadig vok-

sende Befolkning, var de dog i og for sig jævnt gode.

Skolerne i Pennsylvania stammede i den koloniale

Periode fra skotsk-irske Presbyterianere, tyske og svenske

Lutheranere, engelske Episkopalianere og Katoliker, og

det var naturligvis umuligt for saa forskelligartede Ret-

ninger at slaa sig sammen om Dannelsen af et fælles

offentligt Skolesystem. Hver religiøs Sekt anlagde og

inderholdt sine egne Skoler. Disse underholdtes i Al-

mindelighed ved Skolepengene, dog fik fattige Bern, der

kke kunde betale, ofte fri Adgang. Alligevel opnaaede

kke alle Børn at faa en Skole-Opdragelse. Ihukommende

sit treaars Kursus i en af Bostons ^grammar-school**

søgte Benjamin Franklin at stemme den offentlige Me-

ning for Oprettelsen af fri Borgerskoler, men det mis-

lykkedes for ham i Pennsylvania som det senere mislykkedes

for Jefferson i Virginia. Det lykkedes ham

log at faa oprettet en Undervisnings-An.stait i Philadelphia

med en Velgørenhedsskole forneden, „grammar-

school" i Midten og et Akademi paa Toppen; det er

denne Anstalt, der senere udviklede sig til Pennsylvania-

Universitetet.

FiMter-UameD: Fra Amerika. ^


178 I

I Virginia stod det herskende Land-System — de

store Godser dyrkede ved Slaver — i næsten to Aarhundreder

i Vejen for den fri, offentlige Skole. I 1671

sagde Guvernør Berkeby: „Jeg takker Gud, at vi har

undgaaet Friskolen og Bogtrykkeriet, og jeg haaber, vi

skal holde os dem fra Livet et Aarhundrede endnu."

George Washington lærte at læse, skrive og regne i en

af disse Sogne- eller Menighedsskoler ; Landmaaling

lærte han af en Fagmand; at fægte og kommandere

lærte han i Kampene med Indianerne og Franskmændene,

men det var Naturen og ikke Skolen, der gjorde ham

til det, han blev.

Alligevel maa man ikke undervurdere den Indflydelse,

som dette første Forsøg paa en Folke-Opdragelse

virkelig havde paa Udviklingen af Almén-Aanden og

National-Følelsen.

Under Kolonisationens første Aarhundrede var Ko-jl

lonisterne helt og holdent optagne med at forsvare sig

mod Indianerne, rydde Plads i de tætte Skove og lægge

Grunden til en borgerlig Samfundsorden. Saa kom i

det følgende Aarhundrede de voldsomme Kampe med

Franskmændene og Indianerne, efterfulgte af det næsten

desperate Forsøg paa at skaffe sig national Uafhængighed.

I al denne Tid maatte Musketten stadig være ved

Haanden for at forsvare Hjemmet, Kirken og Skolen.

Uden Betænkning udryddede de Indianerne, thi ellers

vilde de selv være blevet udryddede. Skatterne var

tunge, og Folket var fattigt. Moderlandet gjorde ingen

Ting. De engelske Guvernører skaltede og valtede,

som de havde Lyst til. Alligevel var det i denne

Periode, at Folkeskolen i New England slog Rod og

voksede op.

Hvad Børnene lærte i disse Skoler var at læse,

skrive og regne. Til Læsning havde man først en

ABC, „hornbook", derefter fulgte Katekismen, Salmebogen

og Biblen. Til Regning havde man de den

Gang almindelige engelske Regnebøger: Cocker's, Hodder's


179

o. s. V., eller Eleverne nedskrev en Bog efter Lærernes

Diktat. Lidt efter lidt gik dog Katekismen og Salmebogen

ud af Brug ved Læseø\^elserne, og man fik Læse-

)Oger indført fra England, indrettede omtrent paa

samme Maade som de, der bruges nu til Dags. Derefter

fulgte saa i Tidernes Løb en Grammatik, en

Geografi og en Historie.

Disse Skoler stod fuldstændig under Kommune-

styrelsens Kontrol, og alle vigtigere Bestemmelser blev

tagne paa offentlige Møder, hvor enhver Borger havde

en Stemme. I Begyndelsen underholdtes Skolerne ved

Skolepenge, men det varede ikke længe, inden Undervis-

ningen blev fuldstændig fri og Adgang givet til ethvert

Barn uden Hensyn til Vilkaar eller Stand, ude paa Landet

ogsaa uden Hensyn til Køn.

Naturligvis havde disse Skoler fra første Færd af

et stærkt religiøst Præg over sig; der var Tider og

Steder, hvor overhovedet ingen kunde faa Sæde eller

Stemme i Kommunestyrelsen uden at være Medlem af

en Kirke. Men dette kan ikke forundre, naar man

husker paa, i hvilken Grad netop den lidenskabelig

religiøse Overbevisning dannede Kærnepunktet i hele

Puritanernes Karakter. Religionen gjorde dog ikke Belolkningen

blødagtig. Friluftslivet og den haarde Kamp

ior Tilværelsen kavde en saa god Virkning, at Washington

en Dag kunde udbryde: „Gud velsigne New Eng-

land for de Karle, det sender.** Det varede dog imidlertid

ikke længe, inden man forstod, at Kirken og Skolen

* r to forskellige Sider, rigtignok af den samme Sag,

men dog saa forskellige, at de maa betragtes og behandles

hver for sig. Og at Folkekirken ikke har tabt

herved, viser sig deraf, at den har vedligeholdt sin

Stilling og Anseelse i Samfundet til Trods for de mange

private Opdragelse-Institutioner, den nutildags har at

rivalisere med.

I de syv Aar, der forlab mellem Fredslutningen

rii


180

hængighed paa den ene Side og Vedtagelsen af Unions-

Konstitutionen og Washingtons Inauguration som de

Forenede Staters første Præsident paa den anden Side,

blev der ingen væsentlige Forandringer foretagne paa

Skolevæsenets Omraade, og selve Konstitutionen omtalte

ikke Skolerne. Det vilde have været umuligt for de

forskellige Staters Repræsentanter i den konstitutionsdannende

Forsamling at være blevet enige om virkelig

gennemgribende Forholdsregler paa dette Omraade, der-

til var Idéen om et fælles Opdragelsessystem endnu for

lidet udviklet i den almindelige Bevidsthed, og Virkelig-

heds-Vilkaarene for forskellige i de forskellige Stater.

Altsaa blev det hele Skolevæsen lagt til Side som et

Anliggende, der kun vedkom hver enkelt Stat.

I selve Statskonstitutionerne er denne Sag dog kun

berørt i fem Tilfælde, og kun i de to blev der truffet

Foranstaltninger af virkelig praktisk Betydning. Man

lod sig nøje med almindelige Omrids og Antydninger,

og for en Tid vedblev Skolen, ligesom i den koloniale

Periode, at staa under Kommunernes Kontrol, hvorved

dog nærmest maa forstaas den offentlige Menings.

Den 20. Maj 1785 vedtog Kongressen, at alt Re-

geringsland, det vil sige Land, som endnu ikke var op-

taget, — og der var nok af det til Kongeriger — skulde

opmaales og udlægges i Firkanter, hver seks Mil lang

og seks Mil bred. Disse Firkanter, „townships", blev

igen inddelte i 36 mindre Firkanter, „sections", og Loven

bestemte, at i ethvert „township" skulde Sektion 16

sættes til Side som Skolens Ejendom, en Slags Skole-

fond, og et halvt Aarhundrede senere vedtog Kongressen,

at Sektion 36 skulde føjes hertil.

Allerede 1787 kom Loven til praktisk Gennemførelse

i Staten Virginia, og denne Stat bestemte endvidere, at

2 townships, 46,080 acres Land, skulde sættes til Side

til Oprettelsen og Underholdningen af et Seminarium

eller Universitet.

I Ohio, der netop paa dette Punkt anses for at staa


181

højt i Unionen, stammer den første Skolelov, gældende

for hele Staten, fra 1821. En anden Stats Love af 1853

forvandlede hvert enkelt ^township** til et selvstændigt

Skoledistrikt under en selvstændig Skole-Kommission,

der var bemyndiget til paa Grundlag af en Folkeafstem-

ning at anlægge en Højskole i Distriktet og paaligne en

Skat for dens Underhold. Dette Eksempel er blevet

fulgt af alle de yngre Stater i Vesten og langs Pacific-

Kysten, og derved er Skolevæsenets Udviklings-Linje

kommen til at gaa i modsat Retning af den tidligere

fulgte, nemlig fra neden af opad, istedetfor oven fra

nedad.

I New England, som i England, havde man hidtil

troet, at det eneste rationelle System af et almindeligt

Skolevæsen bestod i at begynde med Universitetet,

Latinskolen og Seminariet, hvor Lærerstanden og Em-

bedsklassen uddannedes, og saa gennem Højskolen,

Borgerskolen, Almueskolen og Friskolen se, hvor langt

man kunde naa ned. Forsøget slog godt an, og Eksemplet

er følgelig blevet fulgt af andre Stater.

Under meget forskellige Vilkaar i Midterstaterne, i

Vesten og langs med Stillehavskysten har Distrikts-

skolen med den lokale Skolekommission udviklet sig

hurtigt og arbejder med stor Kraft. I tyve Stater

vælges disse Skolekommissioner, „schools-trustees*, ved

direkte Valg, og i de fleste af disse Stater udskrives

der en betydelig Skat paa Ejendommene for at holde

Skolerne i Gang. De fleste Steder staar dog de lo-

kale Skolekommissioner under Opsyn og Ledelse af en

Skolekommission for hele Staten, og Forholdet er ordnet

ved Lov.

Staten New York var noget langsom med for Alvor

at tage fat paa Organisationen af sit Skolevsesen. I

1812 blev det dog bestemt, at 50,000 Dollars aarlig

skulde uddeles til de forskellige „counties*, og hvert

.county" flk Tilladelse til at opkræve en Skat af samme

Størrelse som Statstilskudet til Anvendelse for „countiefs


182

Skoler. I 1841 blev der ansat Skolesuperintendenter for

hvert county.

Ogsaa i Byen New York var Udviklingen langsom

og besværlig. Da Byen New Amsterdam i 1664 overgav

sig til Englænderne, havde den en Latinskole, tre

offentlige og tolv private Skoler. Først i 1842 og efter

megen Modstand blev de offentlige Skoler i New York

stillede under Kommunestyrelsens Kontrol. Loven be-

stemte Oprettelsen af en Skolekommission for hele

Byen, lokale Skoleværger for de enkelte Kvarterer og

Anlæg af ny Skoler, hvor saadanne tiltrængtes, men

med en eneste Undtagelse omfattede det hele System

kun Elementarskoler af to forskellige Grader. Und-

tagelsen var „The College of the City of New York", et

Akademi for Drenge, oprettet i 1849.

Staten New Jersey var koloniseret af svenske

Lutheranere, engelske Kongregationalister, Presbyterianere

og Kvækere. De bragte deres Præster og

Lærere med sig, og Kirker og Skoler rejste sig ved

Siden af hinanden. I 1676 begyndte man at oprette

offentlige Skoler ved Subskription, og i 1747 grundlagdes

„The College of New Jersey", det nuværende

Princeton Universitet. I 1816 grundlagde Staten et al-

mindeligt Skolefond, og i 1820 blev ethvert „township"

avtoriseret til at paaligne en Skoleskat.

I Pennsylvania stod de private Skoler og de forskellige

Trossamfunds Skoler længe i Vejen for den

offentlige fri Almueskole. Offentlige Skoler efter det i

England raadende Lancaster-System blev oprettede; de

var meget billige, men ikke videre gode. Noget lignende

gælder om Skolevæsenets Udvikling i Sydstaterne.

Alligevel maa det dog ikke overses, at de fleste fremtrædende

Mænd i Amerikas tidligere Historie fik deres

første Undervisning netop i disse Skoler.

Allerede i det første halve Aarhundrede efter Uafhængighedskrigen

blev det almindelige Undervisningsprogram

udvidet ved Tilføjelsen af Amerikas Geografi


183

og de Forenede Staters Historie. Andre Udvidelser og

Modifikationer fremkom umærkeligt og ligesom af sig

selv i de større Byer, hvor de oprindelige Latinskoler,

i hvilke der var blevet undervist i Engelsk, saavelsom

i Latin, langsomt omformerer sig ved at komme i Be-

røring med de opvoksende amerikanske Friskoler. Disse

Latinskoler, Akademier og Seminarier, der hidtil væsentlig

havde tjent som en Forberedelse til Universitetet og

ofte var private Foretagender, udviklede sig i Løbet af

det nittende Aarhundrede til at danne et højere Trin i

det almindelige Opdragelses-System og blev til den

amerikanske Højskole eller Normalskole. Denne Højskole

er en Stats-Institution uden noget Forhold til den

private Foretagsomhed, uden nogen Forbindelse med

Kirken. Den staar ene og alene under Kommunens

Kontrol og giver sin Undervisning frit. Ganske vist

paatager den sig blandt andet ogsaa at forberede sine

Elever til Indtrædelse ved Universitetet, men dens egent-

lige Formaal er at give sine Elever en afrundet og til

en vis Grad afsluttet Udvikling, der gør dem til bedre

Borgere i et frit Samfund og bedre Arbejdere i en fri

Udviklings-Proces. Det er ikke Universitetet, der griber

nedad for at faa saa meget med som muligt, men

Folkeskolen, der griber opad for at naa saa højt som

muligt.

Et af de første Udslag af denne Bevægelse var

^Boston English High Schoor, stiftet i 1821 med George

Emerson som Forstander. Den havde paa sit Program

Engelsk, Fransk og Spansk, Mathematik og Fysik, Lo-

gik, Moral og Rhetorik samt Verdenshistorie.

I 1826 vedtog Massachusetts en Lov, der bestemte,

at enhver By, som havde 500 Familier, skulde anlægge

en engelsk Højskole, og at enhver By, der havde 4000

Indbyggere, skulde anlægge en klassisk Højskole. Loven

mødte adskillig Modstand og blev ophævet i 1840, men

den kom frem igen i 1848 og er forbleven i Kraft.

Oppositionen kom fra Privatskolerne, fra Akademier og


184

Seminarier af en bestemt religiøs Farve og fra en Del

Skatteydere. Det lykkedes dog Horace Mann og hans

Medarbejdere at overvinde Modstanden, og dermed var

en virkelig Sejr vundet for det amerikanske Folk.

Der var 14 Højskoler i Massachusetts i 1838, 64

i 1852, 102 i 1860. Men i det sidste halve Aarhundrede

er Folkets Fordring paa at faa disse Højskoler

blevet saa almindelig og saa bestemt, at de nu

findes ikke blot i alle de store Byer, men ogsaa i

Flækkerne og Landdistrikterne. I 1897 var mellem alle

Unionens Stater og Territorier Alaska det eneste, der

ingen havde.

Ifølge den offentlige Indberetning 1896—97 fra Kommissionen

for det offentlige Skolevæsen i de Forenede

Stater var der i det Aar 5109 offentlige Højskoler i

Landet, nemlig 576 i Ohio, 343 i Indiana, 341 i New

York, 323 i Illinois, 322 i Iowa, 280 i Michigan, 249 i

Pennsylvania, 223 i Massachusetts, 218 i Nebraska o. s. v.

til 3 i Oklahama og Arizona og 2 i Utah.

Det samlede Antal Elever i disse Højskoler var

409,433, nemlig 235,988 Piger og 173,445 Drenge, og af

disse var der kun lidt over 12 Procent, der forberedte

sig for Universitetsstudier. Der kom 38,987 fra New

York, 37,958 fra Ohio, 31,909 fra Massachusetts, 25,745

fra Michigan, 24,626 fra Iowa og 24,044 fra Pennsylvania.

Der var 627 Højskoler beliggende i Byer med 8000 Indbyggere

eller mere og 4482 beliggende i Landdistrikterne

eller i Byer med under 8000 Indbyggere.

I de 2100 private Højskoler eller Akademier, der

har en bestemt religiøs Farve, findes der 107,633 Elever

eller omtrent 21 pCt. mod de 79 pCt. i de offentlige og

private Højskoler, hvilket viser, at der i de Forenede

Stater gaar 819 saadanne Elever paa hvert hundrede-

tusinde af den hele Befolkning.

Angaaende hele denne Bevægelse og" de Resultater,

den har frembragt, siger Professor H. Hanus ved Harvard

Universitet, at alle Bestræbelser er gaaede ud paa, at


185

Skolens Ydelser skulde svare saa fuldstændigt som mu-

ligt til det praktiske Livs Krav, og han indrømmer, at

det netop er Vesten, der i saa Henseende har ført an:

„I hin yngre Verden har Traditionen mindre Vægt, naar

Talen er om den praktiske Ordning af et Undervisnings-

kursus, og Følgen har været, at det er den ikke klassiske

Højskole, der er trivedes bedst."

Det, som det her først og fremmest kommer an

paa, er, at Skolen er i Stand til at give, hvad Eleven

har Brug for, og for at naa dette Resultat er det nød-

vendigt at give Eleven stor Frihed i sit Valg. Professor

Hanus fortsætter: „Det er ikke nok, at Eleven kan

vælge mellem flere forskellige Kursus af Undervisning,

saaledes som nu enhver af de bedre Højskoler tilbyder

ham, men han maa have Ret til at gøre sit Valg inden-

for selve det Kursus, han har bestemt sig for. Det al-

mindelige Kursus, der ikke er beregnet paa at være en

Forbindelse for en eller anden bestemt Fag-Uddannelse,

bør være helt og holdent elektivt. Skolen skal ikke

blot give en almindelig Indledning til den Kultur og

aandelige Udvikling, som Nutiden fordrer, men den skal

for at fylde Fordringen, der stilles til den, give denne

almindelige Indledning, saaledes som den enkelte Elevs

Smag og Ævner fordrer den. Hvor mange Drenge er

ikke blevet gjort dumme derved, at de skulde lære den

latinske Grammatiks Deklination og Konjungation, medens

de ikke kunde faa lært Hestens og Hundens, Bø-

gens og Birkens Naturhistorie/

I hele Kolonialperioden og i et halvt Aarhundrede

efter den forsynedes Skolerne m^ Lærere fra Akademierne

og Seminarierne, det vil sige, med hvad man paa

Dansk vilde kalde: Studenter, der aldrig blev Kandi-

dater. Efter Krigen i 1812—15 sprang der imidlertid i

de store Handels- og Fabriks-Centrer en Mængde Skoler

op, i hvilke man behøvede Lærere, der var specielt uddannede

for denne Opgave.

Samuel R. Hall aabnede i 1823 en saadan Skole


186

for Skolelærere i Concord, New Hampshire, og den

blomstrede i 7 Aar. Han havde selv været Skolemester

hele sit Liv igennem og været det med Liv og Lyst.

I 1815 holdt han en Pogeskole i Maine, og her fandt

han paa at lade Eleverne skrive „engelsk Stil", det vil

sige samle og skriftlig fremsætte, hvad de vidste om et

vist givet Æmne. Det vakte en uhyre Forargelse og

megen Modstand, men han blev ved sit. I 1829 udgav

han en Bog: „Lectures on School-keeping", og i 1830

blev han Forstander for Lærerafdelingen i Phillips-

Andover Akademi og oprettede en privat Skolelærer-

Skole i Plymouth, New Hampshire.

Staten New York prøvede et Eksperiment 1830—44

ved at oprette et Lærer-Departement i alle sine Akademier

og tilstaa det en Statsunderstøttelse. Men Resultatet

svarede ikke til Forventningerne. Statsunderstøttelsen

var inddraget i 1844, men derpaa anvendt til Oprettelsen

af en Stats-Normalskole i Albany. Imidlertid var Idéen

om en Normalskole for Uddannelsen af Lærere bragt

frem i New England, og der lykkedes den.

„The American Journal of Education", et af de

første Blade af den Slags, var paabegyndt i Boston 1826,

og „The Massachusetts Common School Journal" fulgte

efter i 1839. I 1838 stiftedes „The Connecticut Common

School Journal", og imellem 1836 og 1840 udkom „The

New York Common School Assistant" o. s. v.

Et Selskab til den videre Udvikling af Folkeskolen

var stiftet i Connecticut i 1827; et andet i Pennsylvania

i 1828; et tredje i Ohio i 1829; „The American In-

stitute of Instruction" var stiftet i Massachusetss 1830,

og „The American Common School Society" i New York

1838.

Resultatet af denne opadgaaende Udviklingsproces i

det almindelige Skolesystem var, at det optog i sig

baade den offentlige Højskole og Statens Normalskole.

Den første Normalskole i de Forenede Stater var

aabnet i Lexington, Massachusetts, 1839. Derefter fulgte


187

den anden i Barre, Massachusetts, 1839; den tredje i

Bridgewater, Massachusetts, 1840; den fjerde i Albany,

New York, 1844; den femte i New Britain, Connecticut,

i 1847; den sjette i Ypsilante, Michigan, 1850. I Midten

af forrige Aarhundrede var der dog endnu kun seks

Stats-Normalskoler i de Forenede Stater, og om Resul-

tatet af de tre Pioner-Statsskoler i Massachusetts siger

George H. Martins: „De forste Kandidater, der udgik

fra dem, blev mødt med Fordomme og Mistanke, men

lidt efter lidt lykkedes det dem dog at erhverve sig

Publikums Agtelse og den offentlige Menings Under-

støttelse."

Efter 1850 er Antallet af Stats-Normalskolerne blevet

betydelig forøget, og de, saavelsom Stats-Højskolerne,

er blevne Lod og Del af det offentlige Skolesystem.

Lokale Normalskoler findes i Byerne New York, Phila-

delphia, Chicago, Boston, St. Louis, Cincinnati og Baltimore,

og mange andre Byer har Normalklasser i deres

Højskoler.

Det samlede Antal af Stats- og Municipal-Nomialskoler

var 164 i 1890—97; nemlig 14 i New York og

14 i Pennsylvania; 9 i Massachusetts; 7 i hver af de

tre Stater i New Carolina, West Virginia og Wisconsin;

6 i Alabama, Ohio og Iowa; 5 i California; 4 i Maine

og Connecticut o. s. v. I New Mexico, Arizona og Oklahama

er der endnu kun en i hver.

Antallet ai Elever i disse offentlige Normalskoler

belab sig samme Aar til 43,147, deri indbefattet 1800

Elever i de offentlige Normalskoler for den farvede Be-

folkning i Syd-Staterne. Antallet af Elever, der gra-

dueredes, beløb sig til 8082, af hvilke 62 pCt. var

Kvinder. Statsunderstøttelscrne til disse Skoler beløb

sig til 2'/, Millioner Dollars.

Skolebygningerne her i New York City, særlig de,

der er opført i de senere Aar, er af imponerende Omfang

og sande Prydelser for Nabolaget. I 1901 udgav Byen

New York den uhyre Sum af $ 22,845,358 for sit Skole-


188 1

væsen, og i Staten New York var Kommunernes Udgift

til Skolevæsenet for hver Elev i de store Byer $ 49,88,

i Smaabyerne og paa Landet $ 75,82 P^.

nemsnitlig over hele Staten $ 41,68-

Elev; gen-

Hidtil har vi kun omtalt de offentlige Skoler, men

ved Siden heraf eksisterer der naturligvis i Amerika,

som i alle andre Lande, private Skoler, der i mangt

og meget ligner Latinskolerne i Danmark. De kan ind-

deles i de saakaldte „boarding-schools", d. v. s. Skoler,

hvor Eleverne ikke alene faar Undervisning, men ogsaa

Ophold, og de Skoler, som alene giver Undervisning.

Eleverne i „the boarding-schools" faar i Almindelighed

en vis militær Træning. Drengene bærer Uniform og

bliver inddelte i Kompagnier. Den strængeste Disciplin

gennemføres, og de maa hver Søndag gaa i Kirke, hvortil

de marcherer i Afdelinger som Soldater, komman-

derede af deres Officerer. Mange af disse Skoler er

meget ansete og meget kostbare. I nogle af dem er den

aarlige Betaling for en Drengs Ophold og Undervisning

$ 800. Undertiden er det kun ved særlig Indflydelse,

at det lykkes at faa et Barn optaget, og nogle Skoler

er saa søgte, at Indmeldelse maa foretages mange Aar

forinden man kan gøre sig Haab om at faa Eleven optaget,

hvilket har til Følge, at Indmeldelse i saadanne

Skoler nu hyppigt gøres kort efter Barnets Fødsel.

Stor Vægt lægges der paa legemlig Udvikling, og de

bedste Atleter ved Universiteterne har faaet deres fysiske

Træning dér.

Børnene indtræder i de private Skoler i 7—8 Aars

Alderen og forbliver der indtil 16— 17 Aars Alderen.

Boston, New York og Philadelphia er særlig bekendt for

deres udmærkede private Skoler. I de bedste Skoler i


189

New York betales der 2—400 Dollars aarligt for en

Drengs Undervisning.

De private Pigeskoler frekventeres af Døtre af de

rigeste Familier. De inddeles som de private Drenge-

skoler. Pigerne bliver dog i Almindelighed undervist i

deres Hjem af private Lærerinder indtil deres 14.— 16.

Aar, hvorefter de sendes til de private Skoler. Disci-

plinen i mange af „the boarding-schools" grænser ligefrem

til det latterlige, og Betalingen er noget nær

urimelig. Enkelte af disse Skoler er endnu mere eksklu-

sive end Drengeskolerne. Den almindelige Studietid er

4 Aar, men kun de unge Piger, som føler særlig Trang

for Videnskaberne, bliver hele Studietiden ud, medens

de andre sædvanligvis kun tager et 2 Aars Kursus, der

væsentlig bestaar i Sprog, Musik, Kunst, gode Manerer

og korrekt Optræden i Selskabsverdenen. Eleverne har

ikke Tilladelse til at gaa ud alene; naar de tager deres

daglige Spasereture, gaar de i Kolonner ledsaget af én

eller flere Lærere, og det er et besynderligt Syn at

se dem komme marcherende gennem Gaderne i en lille

By eller Landsby. Heller ikke maa de modtage Besøg und-

tagen af deres Forældre, og det er dem ikke tilladt at

modtage Blomster eller Konfekt, selv Ira deres Hjem.

Megen Vægt lægges paa den fysiske Udvikling; de har

Gymnastik hver Morgen, og ligesom Drengene spiller de

Fodbold etc. De holdes ganske afsondrede fra Verden,

har korte Kjoler og langt Haar. Naar de efler endt

Studietid vender tilbage til deres Hjem, indføres de i

Almindelighed i de selskabelige Kredse ved en Familie-

modtagelse, der kaldes ,come-out reception**.


UNIVERSITETERNE

Uet amerikanske Universitet er ikke en Fabrik,

hvor der fabrikeres Embedsmænd. For en saadan

Institution vilde der slet ingen Brug være i det amerikanske

Samfundsliv. Da alle betydeligere Stats-Embeder

besættes ved direkte Folkevalg, og kun for et bestemt

Tidsrum, vilde en Eksamensattest med en Opsummering

af de enkelte Karakterers Talværdi ingen

Betydning have. Det er den Anseelse og den Tillid,

Ansøgeren har erhvervet sig ved sin tidligere Virksomhed

i det praktiske Liv, som bliver det afgørende.

Skønt der nu ved mange Universiteter er Skoler,

som det er nødvendigt at gennemgaa for at faa Lov

til at praktisere som Sagfører, som Læge o. s. v., saa

ligger dog hele Institutionens Karakter deri, at den

danner et Mellemled mellem den elementære Folke-

dannelse og Videnskaben. At have erhvervet sig en

Universitets-Grad betyder derfor i Amerika ikke, at

man har faaet et Adgangskort til Embedsbanen, men

blot, at man har faaet en højere Dannelse; om denne

praktisk kan benyttes eller ej beroer paa Omstændig-

hederne.

Benævnelsen Universitet er imidlertid ofte stærkt

misbrugt i Amerika. Der er mange Opdragelses-

I


191

anstalter, navnlig paa visse Kanter af Landet, som har

pyntet sig med denne Titel, skønt de i Virkeligheden

slet ikke er andet, end hvad man i Danmark kalder

Latinskoler. Selve Beliggenheden vil ofle give et Fingerpeg

i saa Henseende. Naar en Evropæer taler med en

Amerikaner om et vist Universitet og onsker at gøre

sig en Forestilling om, paa hvad Udviklingstrin det

egentligt staar, bør han forst spørge om dets Beliggen-

hed, i Østen, Vesten eller Syden. Amerika blev ikke

bygget paa én Dag. Ogsaa et Universitet kræver mange

Aars Udvikling for at blive — et Universitet.

Der er for Øjeblikket i de Forenede Stater to bestemt

udprægede Universitets-Typer : Den private og

den offentlige, af hvilke den sidste kommer nærmest

til, hvad man i Danmark forstaar ved et Universitet.

Den private Type, der er den ældste, repræsenteres

af Institutioner, der nærmest ligner Kollegierne i Oxford

og Cambridge. I Spidsen staar en Præsident og

ved hans Side et Antal af Lærere eller Professorer;

ligeoverfor staar Institutionens Værger, „truslees", der

tiører Kontrol med dens Midler og alle dens almindelige

Forhold. Der er lagt en Undervisningsplan, som forud-

sættes fulgt af alle Studenterne, og der er opført Bygninger,

sædvanligt kaldet „Dormitories*, i hvilke de

lever under en mere eller mindre skarp, men altid

strængt gennemført Disciplin. Et saadant Universitet

er i Almindelighed grundet ved private Midler og staar

næsten altid i Forhlndclst* iihmI fn eller anden bestemt

Trosbekendelse.

Universitetet af den ollcnllige Type er deri hk >< I m

lagt, underlagt og styret af Staten, der repræsenter il

de saakaldte „Regents". Her er i Almindelighi-


192

Trosbekendelsen nogen fremtrædende Rolle hér, og den

hele Undervisning er som oftest fri.

For bedre at forstaa Forholdet mellem disse to

Typer, er det imidlertid nødvendigt at gaa lidt nærmere

ind paa de historiske Forhold ved Universiteternes

Grundlæggelse og Udvikling.

I 1638, atten Aar efterat „the Pilgrim fathers" var

landet paa amerikansk Grund, blev den første lærde

Institution, den første videnskabelige Opdragelses-Anstalt,

grundlagt i den engelske Del af den nye Verdensdel.

Det var en gammel puritansk Præst John Harvard,

selv Student fra Emmanuel Collegium, Cambridge Universitet,

England, der fik Idéen og udførte den. Ved

sin Død bestemte han, at Halvdelen af, hvad han efter-

lod sig, skulde anvendes til Grundlæggelsen af en saadan

Anstalt i Byen Cambridge, tæt udenfor Boston, i

Staten Massachusetts. Mønsteret tog han fra sin egen

Alma mater, og Institutionen stillede han under Staten

Massachusetts Beskyttelse. Det er den Dag i Dag ikke

blot det ældste, men ogsaa det bedste og mest berømte

Universitet i de Forenede Stater og bærer Navnet

^Harvard Universitet".

Den næste Institution af samme Art blev oprettet

af selve Kolonialregeringen i Virginia. Allerede i 1619

bevilgede Virginia-Kompagniet i England 10,000 Acres

Land i Kolonien til Oprettelsen af en højere, viden-

skabelig Opdragelsesanstalt, og i 1624 bestemte man sig

for en i Susquekana-Floden som en passende Plads

for Anstalten. Planen blev imidlertid ikke udført.

Først i 1693 fik Virginianerne af Regeringen Land og

Penge til at anlægge „The College of William and

Mary". Det er det ældste Universitet i Syden og ligger

i Williamsburg, Virginia. Under Borgerkrigen i 1862

blev det ødelagt, men genopbygget og fuldstændig ud-

styret paany af Virginias lovgivende Forsamling i 1888.

Derefter fulgte Yale College, Connecticut, 1700;

Princeton, New Jersey, 1746; Pennsylvania Universitet,

\


193

1749, Columbia Universitet, New York, 1754, Brown

Universitet i Rhode Island 1764 o. s. v. Der var imid-

lertid ingen af disse Institutioner, der begyndte sit Liv

som et virkeligt Universitet; heller ikke brugte de fra

først af denne Titel. De var ikke stort mere end Latin-

skoler, og det var først efter Revolutionen og Kolonier-

nes Samling og Organisation som en selvstændig Stats-

dannelse, at Udviklingen fik Fart. Det var hér, at Vir-

ginia Universitet, navnlig ved Jefi*ersons Hjælp, tog

Styret og førte an. Det fulgte friere og dristigere Linier

og opnaaede hurtigere en vis Lighed med de evropæiske

Universiteter.

Paa den anden Side har dog netop sidstnævnte

Universitet sine Ejendommeligheder, der i Almindelighed

turde anses for at være af tvivlsom Værd.

Der forlanges saaledes ved Virginia Universitet ingen

Indtrædelsesprøve. Man gaar fra Gaden lige ind i

Avditoriet, hvor den Videnskab, man vil studere, doceres.

Viser det sig saa, at man kan følge med, og

tilegner man sig virkelig den Videnskab, man studerer,

saa faar man, hvad man hjemme kalder sin Embedseksamen.

Der er imidlertid adskillige amerikanske Universiteter,

som det vilde være vanskeligt at henføre under

den ene eller den anden Type uden at tilføje nærmere

Forklaring. Nogle begyndte som rent private Stiftelser,

men udviklede sig senere til fuldstændig olTeutlige

Institutioner, saaledes som Harvard i Massachusetts,

Yale i Connecticut, Columbia i New York, Princeton i

New Jersey. Andre igen var, skønt grundlagte af pri-

vate Personer, dog lige fra Begyndelsen fuldud ofTcnt-

lige Institutioner, saaledes som Corncll Universitetet i

Ithaca i den vestlige Del af Staten New York og John

Hopkins Universitet i Baltimore i Staten Maryland.

Atter andre var i Virkeligheden anlagte af de ofTcntligc

Myndigheder, men fik Lov til at bestyre sig selv gennem

13


194

€t Raad af Værger, der selv vælger sine Medlemmer.

Columbia Universitet i New York er et Eksempel herpaa.

Der er imidlertid ét Punkt, hvor Forskellen mellem

de to Typer i Almindelzghed træder skarpt frem, nem-

lig i deres Bestyrelse. Universiteterne af den private

Type bestyres af et Værgeraad, „Trustees", der bestan-

digt fornj'^er sig selv; Universiteterne af den offentlige

Type bestyres af selve Statsregeringen.

Denne Statsbestyrelse foregaar nemlig ikke gennem

en Kultusminister. Amerika har ingen Kultusminister,

og i et Land, hvor Religionen er Individets, Kirken

Menighedens, Skolen Kommunens og Kunsten Publikums

Sag, behøves der heller ingen. Den Bestyrelse,

som Statsregeringen forsyner Universiteterne med, be-

staar simpelthen i, at der nedsættes en Komité af

Mænd, der har Interesse for og Forstand paa Sagen, de

saakaldte „Regents".

I Løbet af det sidste Aarhundrede har Universitets-

livet udviklet sig meget betydeligt i Amerika. Der er

flere Universiteter, og Universiteterne har flere Fakul-

teter i Teologi og Moral, Jura og Historie, Medicin og

Naturvidenskab o. s. v. Fakulteterne har faaet flere

Professorer og Professorerne flere Tilhørere. Forelæs-

ningerne er blevne rigere, og Fordringerne er stegne.

Man kunde føje til, at ogsaa Æresbevisningerne, Doktor-

Diplomerne, er blevne hyppigere, men da de ofte til-

deles blot som en Høflighedsbevisning, og da man véd,

at der engang etsteds var en obscur Undervisningsanstalt,

som solgte denne Vare uden at granske Kø-

berens Hjærte og Nyrer, men rigtignok ogsaa uden at

forlange nogen synderlig høj Betaling af ham, er det

bedst ikke at tale videre om den Sag. I Forbigaaende

kunde det dog maaske være værd at bemærke, at disse

Titler: A. B. (Bacheion of Arts) L. L. B. (Bacheion of

Laws), D. D. (Doctor Divinity) og D. L. L. (Doctor

Laws), aldrig bruges i Tiltale. Det vilde lyde lige saa

underligt at sige til en Amerikaner, der var D. D.


195

„Hvad synes De om Vejret, Hr. Doctor?", som at sige

til en Dansk, der var R. af D. : „Har De Tandpine, Hr.

Ridder?**

Ikke destomindre, hvis man vilde definere Universi-

tetet som et Sted, hvor man mætter sig med sin Tids

Viden i bestemt, afklaret Form, og hvorfra man gaar

ud med alle sine Forsætter iklædte en klar og praktisk

udforlig Form, saa er der i Amerika vel knapt en halv

Snes Institutioner, der svarer til Navnet, og de findes

næsten allesammen i Østen. I Vesten findes der endnu

en hel Del uopdyrket Jord.

Derefter félger et Par Snese Anstalter, der rigtignok

fører Titlen af Universiteter, men ikke fyldestgere den.

I nogle af dem er Programmet indskrænket til saadanne

Fag eller Æmner, som for et halvt Aarhundrede

siden gjorde Fyldest, men som nu er for magre; i

andre er Programmet stort nok, men Gennemforeisen af

det er for mager, idet de mangler Lærere, Bibliotheker,

Laboratorier, Samlinger og andet Tilbehør. De er

endnu Universiteter „in spe", men ikke „de facto".

Endelig kommer vi til henved tre Hundrede

„Colleges", der ikke er stort andet end Skoler. Den

eneste Forskel mellem dem og den danske Latinskole,

det tyske Gymnasium og det franske Lycée bestaar

deri, at de giver en Grad eller Titel til dem, der gennemgaar

det foreskrevne Kursus, og at de indrømmer

Eleverne en større personlig Frihed end man ellers i

Almindelighed indrømmer Drenge. I deres indre Ordning

har de ét og andet tilfælles med Universiteterne

eller de egentlige „Colleges", men med Hensyn til det

Resultat, de tilsigter og opnaar, er de ikke andet end

Skoler.

For at være retfærdig maa man imidlcrlid n-san I

denne Klasse al Institutioner gjere Forskjel hm II-m de

gode og de slette, og det er netop den sidste SI.m^v 'Ut

har bragt Titlen Universitet i Vanrygte. De vilde gjøre

sig selv og al Skole-Opdragelse overhovedet en Tjeneste

13*


196

ved at æflægge den, thi den vækker naturligvis ikke

andet end Latter og Foragt. Hele Vesten vrimler af

den Slags Universiteter.

De fleste af disse Anstalter er grundlagte og opret-

holdte af private Mænd. Af Staten har de imidlertid

i Almindelighed modtaget den Grund, hvorpaa de

staar, udaf det Land, som Unionsregeringen ved Statens

Oprettelse satte til Side til Opdragelsesformaal. I Ve-

sten modtager Stats-Universiteterne tillige en Bevilling

fra Statens Skatkammer, aarlig fastsat af vedkommende

Stats lovgivende Forsamling. I nogle Stater faar saa-

ledes Universiteterne hvert Aar en Tusindedel af hver

Dollar, Staten ejer. De større Universiteter, saasom

Harvard, Yale, Columbia, Chicago, Cornell og Johns

Hopkins, er meget rige, og deres Rigdomme forøges be-

standigt ved Gaver fra forhenværende Studenter*).

Som ovenfor bemærket styres Statsuniversitetet i

Almindelighed af et Raad af „Regents", der sommetider

er ansat af Guvernøren eller af den lovgivende Forsamling

og sommetider valgt af selve Befolkningen,

medens de private Universiteter styres af et Raad af

„Trustees", der sommetider fornyer sig selv og sommetider

ansættes af et bestemt Kirkesamfund eller en

andre ydre Avtoritet. I Spidsen for den hele Institu-

tion staar en Præsident eller Rektor. Han er ofte

paa Embedsvegne Medlem af det Raad, der har den

*) Harvard ejer en Formue af omtrent 13,000,000 Dollars.

Columbia

Chicago

Cornell

Yale -----

13,000,000

8,000,000

7,000,000

5,000,000

Leland Strandfordje Universitet i Kalifornien har dog i

den sidste Tid overfløjet dem alle, idet Fru Jane L. Stanford

d. 9. Decbr. 1901 fuldbyrdede sin afdøde Mand, Leland

Stanfords testamentariske Ønske ved at overdrage

Universitetet som Ejendom $ 18,000,000 i første Klasses

Værdiparer samt faste Ejendomme af Værdi $ 12,000,000,

altsaa ialt $ 30.000,000.


197

hele ekonomiske Best^Tclse under sig. Den hele in-

tellektuelle og moralske Styrelse, Undervisningen, Di-

sciplinen o. s. V. ligger under ham og hans Stab al

Lærere. Hans Gage belober sig ved de store Universiteter

til 10,000 Dollars om Aaret, men ved de mindre

falder den til 4,000, ja endogsaa til 2,000 Dollars.

Den storste Stab af Professorer og Lærere fmdes i

Harvard, hvor der er 483 til 5174 Studenter. Derefter

kommer

Columbia University i

New York City med. . 384 Lærere til 4036 Studenter.

Cornell University i

Ithaca, N. Y. med ... 366 — — 2980 —

University of Illinois i

Urbana, 111. med 334 — —3000 —

University of Chicago i

Chicago, 111. med.... 296 — — 3520 -

Yale University, i New

Haven, Conn. med... 280 — — 2680 —

University of Pennsylvanien,

i Philada, Penn.

med 268 — — 2475 —

University of Minnesota,

i Minneapolis, Minn.

med 260 — - 3650 —

Nothwestern Univ., i

Evanston, 111. med ... 244 — — 2629 —

University of Michigan

i Ann. Astor, Mich.

med 233 — — 3800 —

University of California,

i Berkeley, Col. med 230 — — 2932 —

Univercity of Nebraska,

i Lincoln, Ncb. med 270 — — 2256 —

New York University, i

New York City med 166 — — 1874 —


198

Det særdeles ansete Princeton Universitet i Prince-

ton i New Jersey Stat har derimod kun 102 Lærere til

1340 Studenter, og det ligesaa ansete Johns Hopkins

Universitet i Baltimore, i Staten Maryland, 143 Lærere

til 651 Studenter.

En Professors Gage er lille nok i Forhold til Landets

Velstand og Pengenes Værdi. Dog synes den nu

at være i Stigende. Der er enkelte Professorer ved

Chicago Universitet</