^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

-

St. Severin. 97

lægge et Baghold eller forberede en Overrumpliag med

samme Dygtighed, som han ledede et Klosters Andagts-

øvelser. Det vidunderlige Fremsyn, han var begavet med,

satte ham i Stand til i alle vanskelige Tilfælde lige strax

at finde den heldigste Losning. En lille Scene, som

Faviana var Vidne til, vil give en Forestilling om dette

raske og sikre Sigen, der hos Almuen let kunde gaa

og gjælde for en overnaturlig Gave og prægede hans

mindste Vink med en uimodstaaelig og næsten guddommelig

Myndighed.

En Skare barbariske Kovere styrtede engang ind paa

denne Stads Enemærker, men saa langt borte, at den ikke

vakte Gai'nisonens Opmærksombed. Det var en talrig, vel

bevæbnet og fræk Bande, og den tilkjendegav

sin Nærværelse

ved skrækkelige Ødelæggelser. Husene bleve plyndrede,

Kvæget bortført, de vordnede Bønder bortslæbte som Trælle

med Koner og Boni. Alt dette foregik saa raskt og

pludselig, at Budskabet derom forst kom til Faviana med

nogle Fanger, som brod deres Lænker, da Boverne allerede

havde begyndt deres Tilbagetog, belæssede med Bytte.

Disse ulykkelige gik, som altid, lige strax hen til Severin.

»Du Guds Mand«, sagde de til ham, i det de omfavnede

hans Knæ, »giv os igjen vore Brødre, som Røvere slæbe

bort, befri vore Kvinder og Børn fra den afskyligste

Trældom.«

Munken lod dem Punkt for Punkt fortælle, hvad der

var foregaaet, og udspurgte dem om Tallet paa Røverne, om

Vejen, de havde taget, om Massen af det Gods, de slæbte

med sig, og da han havde faaet Rede paa det alt sammen,

beroligede han Bønderne og sagde gjentagende: »Hav For-

trøstDiug til Gud, dem, som I begræde, skulle I faa til-

bage.« Uden at spilde et øjeblik gaar han hen til Mamer-

tinus, der, som oven for sagt. var Øverste for Byens Gar-

nison, og fortæller ham, hvad han havde hørt. »Hvor

mange Soldater«, sporger han Tribunen,

Historisk Archiv. 1878. II 7

»raader du vel over