^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

St. Severin. 113

sendte Bud og lod Dronningen bede om at løslade disse

Mennesker, som liun ingen Ret havde over: »Du. Guds

Tjener,« sagde hun harmfuld til Sendebudet, som om det var

Severin i egen Person, »du maa nøjes med at bede for dig selv.

skjult i din Celle; men lad mig have Lov til at raade over

mine Slaver, som jeg finder for godt!« Eneboeren følte sig

oprørt over dette Svar: »Ha,« sagde han, »hvis min Tillid til

Gud ikke skuffer nfig, vil denne Kvinde snart til Trods for

sig selv gjøre, hvad hendes Ondskab nu nægter mig.«

I denne raa Skal skjulte der sig imidlertid et kvinde-

ligt Koketteri: Ghisa vilde gjærne tage sig smukt ud, og

netop paa den Tid lod hun sig lave et kongeligt Smykke

under sine Øjne og efter sin Smag. Guldsmeddene arbejdede

i et Skur, som stedte op til Dronningens Værelse. Man

holdt dem indesluttede der fra Morgen tidlig til Aften

silde, og ingen maatte se ind til dem undtagen Ghisa og

hendes lille Son, der hed Frederik ligesom Kongens Broder.

Frederik, et Barn paa 6— 7 Aar, kom nu og da ind til dem

og gik og legede blandt disse Mennesker, hvem han morede

med sine Spilopper; men om Aftenen til selve den Dag, da

Bønderne fra Faviana med Magt vare blevne flyttede over

til Rugiland, begyndte Guldsmeddene, som ikke længere

kunde udholde deres Lidelser, at raadslaa med hinanden om

deres egen Skæbne. »Ere vi da Slaver her,« sagde de til

hinanden, »og skuUe vi opgive Haabet om Frihed? Det

vilde være bedre for os at dø end bestandig at henleve et

sørgeligt Liv i dette Fængsel I« I det de nu gjennemgik

alle tænkelige Midler til at bryde deres Lænker, fandt de

ét, hvis gode Virkning syntes dem sikker, og som de uopholdelig

besluttede at anvende. Da den lOle Frederik kom

ind i Skuret, for der at hengive sig til sine sædvanlige

Lege, lukkede Guldsmeddene Doren i efter ham og stængede

den godt til inden fra. Dernæst grebe de Barnet om Livet

og lod, som om de vilde dræbe ham, og en af dem satte

Odden af et draget Sværd mod hans Bryst. Ved Sønnens

Historisk Archiv. 1878. H. S