^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

Julianus Apostata som Augustus.

Vi have i en tidligere Afhandling i dette Tidsskrift*)

fortalt Julian den frafaldnes Ungdomshistorie indtil den

Stund, da Tropperne i Paris udraabte ham til Augustus

(Marts 360). Vi saae ham dernæst bryde op mod sin Fætter

Constantius, den sidste af Constantin den stores Sønner, og

uden at finde Modstand drage frem mod Østen, hvor han i

Naissus i Møsien undte sine udmattede Tropper nogen

Hvile. Her naaede Efterretningen ham om Kejserens Død

(3dje November 361), og det er ved dette Tidspunkt, at vi

gjenoptage Fortællingens Traad.

Lykken havde synlig begunstiget Julian, da den skjænkede

ham Herskermagten, førend han plettede sit Sværd med

Borgerblod, og han tøvede ikke med at tage den i Be-

siddelse. Ufortøvet traf han Forberedelser til Afrejse uden

at afvente de to illyriske Legioners Underkastelse i Aqvileja

og udstedte den Befaling til sine Tropper uden Ophold at

sætte sig i Bevægelse mod Thrakien. Midt i sin Travlhed

fandt den kejserlige Filosof dog Fritid til at besvare de

Lykønskningsskrivelser , som fra alle Sider strømmede ind

til ham; Veltalenhedslærerne , som i Mængde beklædte

Senatorpladserne i Verdensrigets store Byer, hilste i den

unge Augustus en kronet "Kollega , Julian følte sig smigret

*) Se Hist. Ardiiv 1874. II. Side 417 og 481 , 1875. I. Side 45

og flg.

More magazines by this user
Similar magazines