^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

130

Julianus Apostata som Augustus.

ofte opbygget kristne Kirker, som indesluttede Martyrgrave

og indviede Billeder. At jage Præster og Menighed fra

disse Helligdomme og indføre hedensk Gudstilbedelse , hvor

Kristi Ord havde lydt, det var at saare den kristelige Be-

folknings Følelser paa det dybeste. Det hele Rige, især de

østlige Provinser, kom i Uorden og Forvirring ved denne

ubesindige og forhastede Lov. Dertil kom, at de hedenske

Embedsmænd, opflammede af bittert Had og Hævngjerrighed,

misbrugte den romerske Lovs strænge Bud, som sætter den

insolvente Skyldners Person i Pant for den Gjæld,

han ikke

kan udrede. I mange Byer kom det — som man kunde

vente — til voldsomme Optrin, saaledes i den lille By

Arethusa i Syrien. Den havde til Biskop en Prælat,

Marcus, som havde levet ved Constantins Hof og spillet

en hæderlig Rolle i Kejserfamiliens Tragedier. Under

det unaturlige Blodbad, som Constantius anrettede paa sine

Slægtninge, var det denne Marcus, som havde reddet Julian

og hans Broders Liv og unddraget begge Drengene deres

Forfølgeres Hævn. Under Constantius's Regering havde

Marcus ladet et meget gammelt hedensk Tempel, som van-

sirede hans By, nedrive og paa dets Grund opføre en rig

og prægtig Kirke. Da denne efter den kejserlige Lov skulde

nedbrydes, vægrede Biskoppen, som nu var en gammel Mand,

sig ved at efterkomme Befalingen og fjærnede sig fra

Arethusa; men opflammet af Trosiver vendte han igjen til-

bage og havde det Mod at trodse den hedenske Befolknings

Raseri. Hans Mod irriterede den, man greb den gamle Mand,

slæbte ham gjennera Gaderne ved hans Fodder og Haar og

kastede ham i en Kloak. Til sidst indsmurte man hans Legeme

med Honning og ophængte det i et Net, udsat for Fluers

og Hvepsers Stik. Saa mange Forhaanelser udholdt Oldingen

uden Klage og uden at bøje sin modige Sjæl. »Jeg er

lykkelig,« sagde han, »over at være løftet nogle Trin mod

Himlen, medens I andre krybe paa

Jorden.« Hans Bødler

vovede ikke at dræbe ham og lode ham til sidst fare.

More magazines by this user
Similar magazines